USA på 10 minutter

Det politiske system

Det politiske system USA’s politiske system hviler på en meget konsekvent gennemførelse af magtens tredeling. Den dømmende magt har domstolen, Den amerikanske Højesteret, den udøvende magt har præsidenten og den lovgivende magt har kongressen. Checks and balances Denne magtdeling fungerer således, at statsorganerne hele tiden skal kontrollere hinanden. Dette system kaldes ”checks and balances”. Det fungerer således, at præsidenten kan foreslå love til Kongressen, men han kan også nedlægge veto mod love, der allerede er vedtaget af Kongressen, som dog stadig kan gå igennem, hvis der ved følgende efterbehandling af loven er 2/3-flertal i hele Kongressen. Disse love eller selve præsidentens handlinger kan Højesteret så erklære for forfatningsstridige. Kongressen skal også godkende de udnævnelser, præsidenten foretager, fx kan den afsætte de dommere, præsidenten indstiller til Højesteret. Kongressen kan også rejse rigsretssag imod præsidenten og derved afsætte ham. Kongressen kan også vedtage ændringer af det juridiske grundlag og skabe/afskaffe retssystemerne i

domstolen og begrænse domstolens beføjelser eller indskrænke tid og sted for retsmøderne.

______________________

Kongressen - den lovgivende magt

Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som er delt i to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.

Alle medlemmer af Kongressen kan genvælges et ubegrænset antal gange

Alle medlemmer kan fremsætte lovforslag

Et lovforslag skal vedtages i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Kongressen har ansvaret for:

Finansielle spørgsmål, især budgetspørgsmål

Spørgsmål vedrørende forsvaret af USA og landets generelle tilstand

Regulering af handelsaftaler med andre lande

Fastlæggelse af de overordnede rammer for delstaternes lovgivende forsamlinger. Hver enkelt delstat har altså stadig selvbestemmelse, men det udmønter sig i forskellig konkret lovgivning.

Senatet Senatet er den ene halvdel, der udgør Kongressen.

Hver delstat er repræsenteret med

2 senatorer – i alt 100 senatorer.

Valgperioden er 6 år.

Valgperioderne er forskudt i forhold

til hinanden – så cirka 1/3 af

medlemmerne vælges hvert 2. år.

Senatorer bliver valgt ved direkte valg.

Vicepræsidenten er formand for Senatet og har den afgørende stemme ved stemmelighed.

USA's nuværende vicepræsident, demokraten

Joe Biden

Senatet skal udover almindeligt lovgivningsarbejde også:

Have ansvaret for at underskrive eller forkaste internationale traktater

Godkende ministre, ambassadører og dommere, nomineret af præsidenten.

I det nuværende Senat har demokraterne

flertal med 59 medlemmer, mens

republikanerne har 41 medlemmer.

Republikaneren Mitch McConnell, mindretalsleder i Senatet

Demokraten Harry Reid,

flertalsleder i Senatet

Republikaneren Mitch Mconnell, mindretalsleder i

Senatet

Repræsentanternes Hus Repræsentanternes Hus udgør den anden halvdel af Kongressen.

Her sidder der 435 medlemmer.

Delstaterne er repræsenteret i forhold til deres størrelse. Fx har Californien 53 medlemmer, og Alaska kun 1 medlem.

Fordelingen af medlemmer pr. delstat opdateres hvert 10. år ved folketællinger.

Medlemmerne vælges ved direkte valg i de enkelte stater

En valgperiode er 2 år. Husets formand kaldes The Speaker, og han/hun leder møderne. Republikaneren John Boehner er nu formand.

Speaker of the House, republikaneren John

Boehner

Republikanerne har nu flertal i

Repræsentanternes hus med 242

medlemmer, mens demokraterne har

193 medlemmer.

Eric Cantor er flertalsleder og Nancy Pelosi (som i øvrigt var den sidste formand for Repræsentanternes Hus og samtidig den første kvindelige) er mindretalsleder.

Demokraten Nancy Pelosi, mindretalsleder i

Repræsentanternes Hus

Republikaneren Eric Cantor, flertalsleder i

Repræsentanternes Hus

______________________

Domstolen - den dømmende magt

Den dømmende magt i USA består af domstolen. Domstolen er delt op mellem to dele. Den ene domstol er den føderale domstol, som dømmer ud fra lovgivning i hele landet. Den anden domstol er staternes domstol, som arbejder med retsregler, der er skabt af og kun gælder i de enkelte delstater.

Federal law

Stat law

Ved den føderale domstol, er domstolenes opgave, at opretholde et selvstændigt domstolssystem på tværs af staterne. Ud over den føderale domstol er der en domstol for hver stat, som dømmer ud fra den enkelte stats lovgivning. Det gør, at delstaterne på mange måde er herre over sig selv, lige som Danmark på mange måder er herre over sig selv i EU.

Nøgleordet i klassisk liberalisme på amerikansk er frihed. Dette betyder, at borgeren ønsker sig fri fra statsmagtens indblanding, så borgerne kan få fri selvbestemmelse, og deres rettigheder får en central placering i staten. Staten har derfor kun til opgave at varetage borgernes interesser på en facon. Derfor er det muligt for hver delstat at få så regulerede instanser som de ønsker.

I USA fungerer det politiske system ved

at de tre delinger konstant opretholder en

øget konkurrence og afbalancere

hinanden. Derfor søger USA bevist en

centralmagt, som ikke fungerer optimalt.

Ved at søge væk fra en velfungerende

centralmagt, sikre man, at styret i USA

ikke bliver for magtfuldt i en af de tre

delinger, men i stedet bliver ligeligt fordelt

mellem kongressen/ senatet, domstolen

og præsidenten.

De tre delinger kan på tværs påvirke

hinandens handlemuligheder.

Højesteretten kan blandt andet erklære

præsidentens handlinger for at være

forfatningsstridige.

Der næst kan højesteretspræsidenten

dømme i evt. rigsretssager mod

præsidenten. Altså den amerikanske

højeste ret kan afværge præsidentens

stadfæste, hvis den ikke stemmer

overens med forfatningen.

Højesteretten kan ligeledes dømme den

lovgivende magt, hvis de erklære deres

love for at være forfatningsstridige.

Domstolens opgave er også, at afgøre,

hvilke spilleregler individet har at rette sig

efter i sin omgang med andre og i forhold

til staten.

______________________

Præsidenten - den udøvende magt

Det er præsidenten, der har den udøvende magt i tredelingen i USA. Som præsident for de forenede stater, har man mange opgaver og et fastlagt skema, der hele tiden skal overholdes. Samtidig med den travle hverdag, kan det mindste fejltrin koste én folkets tillid, så det gælder om, altid at vise sig fra sin bedste side. Dette er også nødvendigt, ikke kun fordi man er leder for en nation, men samtidig rollemodel for mange tusinde mennesker. Præsidenten er bosat i Det Hvide Hus i Washington – byen, der desuden er opkaldt efter Amerikas første præsident, George Washington.

Det Hvide Hus i Washington, hvor

præsidenten er bosat

Som præsident er du bundet af, og skal leve efter, Forfatningen, The Constitution, der er nedskrevet i 1789, og desuden er verdens første nedskrevne forfatning, der stadig er i brugt i dag. Præsidenten kan ikke, som i Danmark, blive afsat af Kongressen – med mindre det sker i en juridisk proces med en rigsretssag, hvis han har overtrådt nogle love. Præsidenten bliver valgt for en fireårig periode gennem et indirekte valg, og man kan kun sidde som præsident i to fireårige perioder i alt. Et indirekte valg betyder, at præsidenten ikke bliver direkte valgt af befolkningen, men gennem valgmænd i de enkelte stater. Den der har flest valgmænd i en stat,

USA’s 44. præsident, Barack H. Obama –

desuden USA’s første afroamerikanske

præsident.

modtager ALLE stemmerne. Derved kan en præsidentkandidat, selvom han har fået flest stemmer på landsplan, ende med ikke at blive valgt, fordi han ikke har flest valgmandsstemmer. Dette skete blandt andet i 2000 med Al Gore og George Bush. Mest magtfulde mand:

Præsidenten er leder for verdens styrende økonomi og har derfor betydning for millioner af menneskers liv hver dag.

Præsidenten administrerer og håndhæver de føderale love, der gælder i USA.

Udover at være præsident, er hans opgave desuden at være den øverstkommanderende for USA’s militær, der er den største af slagsen i verden

Hvis præsidenten er imod Kongressens lovforslag, kan han vælge at nedlægge veto mod lovforslaget.

Præsidentens opgave efter at være blevet valgt, er at udpege en vicepræsident samt en regering, der skal godkendes af Kongressen.