usaarh - smk.au.dk · aarhus universitet center for sundhed, menneske og kultur institut for kultur...

AARHUS

UNIVERSITET CENTER FOR SUNDHED, MENNESKE OG KULTUR

INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND

US AARH

Spørgeskemaundersøgelse 2010

Mistanke om pædofili og frygt for pædofilianklage

i daginstitutioner og befolkning

Forskere bag undersøgelsen:

Karen P. Munk, Aarhus Universitet

Else-Marie Buch Leander, Aarhus Universitet

Per Lindsø Larsen, Aarhus Universitetshospital

Kurt Sørensen, Aarhus Universitetshospital

Denne rapport er udarbejdet af:

Else-Marie Buch Leander

Karen P. Munk

Per Lindsø Larsen

ISBN 978-87-993438-1-2

2

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2010

Spørgeskemaundersøgelse 2010

Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Center for Oligofrenipsykiatri, Aarhus Universitetshospital

3


Titel Spørgeskemaundersøgelse 2010

Mistanke om pædofili og frygt for pædofilianklage i daginstitutioner og befolkning

Forfattere Else-Marie Buch Leander, Karen P. Munk, Per Lindsø Larsen

Forskningscentre Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Center for Oligofrenipsykiatri, Aarhus Universitetshospital

Udgivelsesår December 2012

Redaktion afsluttet December 2012

Finansiel støtte Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

ISBN 978-87-993438-1-2

Sideantal 50

Internet http://smk.au.dk/forskning/forskningsgruppen-paradox/

Data

4


Indhold

1.0 Information om undersøgelsen ....................................................................................................................... 5 1.1/ Deltagende forskere ....................................................................................................................................... 5 1.2/ Formål, hypoteser og metode ................................................................................................................... 5 1.3/ Informanter........................................................................................................................................................... 6 1.4/ Svarprocent .......................................................................................................................................................... 6

2.0 Spørgeskemaer for de fire grupper af informanter ............................................................................... 7 2.1/ Spørgsmål til befolkningsgruppen .......................................................................................................... 7 2.2/ Spørgsmål til deltagere fra BUPL ............................................................................................................. 8 2.3/ Spørgsmål til deltagere fra SL .................................................................................................................... 9 2.4/ Spørgsmål til deltagere fra FOA ............................................................................................................ 10

3.0 Oversigtstabel over undersøgelsens kvantitative resultater .......................................................... 11

4.0 Hovedtendenser i undersøgelsen – set ud fra både de kvantitative svar og

deltagernes uddybende kommentarer ................................................................................................... 12

5.0 Konklusion ............................................................................................................................................................. 16

6.0 Note 2012: Retningslinjeundersøgelse 2012 ......................................................................................... 17

7.0 Udvalgte citater fra spørgeskemaundersøgelsen ............................................................................... 18 7.1/ Deltagere fra befolkningsgruppen ...................................................................................................... 18 7.2/ Deltagere fra BUPL ........................................................................................................................................ 19 7.3/ Deltagere fra FOA ......................................................................................................................................... 22 7.4/ Deltagere fra SL .............................................................................................................................................. 24

8.0 Bilag 1 – Resultater og tabeller .................................................................................................................... 25 8.1/ Svarprocent ....................................................................................................................................................... 25 8.2/ Udfyldelsesprocent ....................................................................................................................................... 27 8.3/ Benyttelsesprocenten for ”Yderligere kommentarer” ................................................................ 28 8.4/ Aldersfordeling for deltagerne ............................................................................................................... 28 8.5/ Deltagernes kønsfordeling ....................................................................................................................... 30 8.6/ Deltagernes arbejdsområde ................................................................................................................... 31 8.7/ Opsummering: ................................................................................................................................................. 32 8.8/ SPØRGSMÅL 1: Har du inden for de senere år tænkt på risikoen for at blive

anklaget for seksuelle overgreb? ......................................................................................................... 32 8.9/ SPØRGSMÅL 2: Føler du, at risikoen for at blive anklaget for pædofili er

blevet større indenfor de senere år? ................................................................................................... 35 8.10/ Spørgsmål 3: Har du ændret adfærd over for børn som følge af den øgede

fokus på pædofili? ........................................................................................................................................ 37 8.11/ Spørgsmål 4: Hvis Ja, uddyb gerne hvordan? ............................................................................... 41 8.12/ Spørgsmål 4 b (”Undgår kropskontakt med børn”) ..................................................................... 44 8.13/ Spørgsmål 5: Er du inden for de senere år blevet mere mistænksom over for

dine kolleger/andre? .................................................................................................................................. 45 8.14/ Spørgsmål 6: Har du overvejet at forlade faget på grund af risiko for

pædofilianklager? ........................................................................................................................................ 47

5


I marts 2010 gennemførte forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i sam-

arbejde med fagforeningerne BUPL, FOA og SL en spørgeskemaundersøgelse i Region Midtjyl-

land om frygt for pædofilianklage og mistanke om pædofili.

Undersøgelsen var finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling. Bevillingshaver: Karen P. Munk.

1.1/ Deltagende forskere

Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund.:

- Karen P. Munk, psykolog, lektor, ph.d.

- Else-Marie Buch Leander, cand.mag., projektleder

Aarhus Universitetshospital, Center for Oligofrenipsykiatri:

- Per Lindsø Larsen, psykolog og statistisk ansvarlig

- Kurt Sørensen, overlæge

1.2/ Formål, hypoteser og metode

Undersøgelsens baggrund er en hypotese om, at den øgede fokus på pædofili i samfundet de

sidste 10-15 år kan have resulteret i dels en øget mistanke om pædofili blandt mennesker, dels

en øget frygt for pædofilianklage i samfundet generelt og i daginstitutioner specifikt. Følgehy-

potesen er endvidere, at en frygt for pædofilianklage kunne give sig til udtryk i adfærdsæn-

dringer over for børn samt bringe børneprofessionelle til at overveje at forlade faget.

Med det formål at undersøge disse hypoteser stilles der i undersøgelsen skriftlige spørgsmål om

emnet til en repræsentativt udvalgt gruppe af pædagoger og pædagogmedhjælpere samt

en kontrolgruppe af almene borgere. Endelig spørges også en gruppe af socialpædagoger,

der arbejder med sindslidende og udviklingshæmmede i botilbud. Dette ud fra den hypotese,

at den øgede fokus på pædofili kan have skabt en tilsvarende frygt hos socialpædagoger for

at blive anklaget for seksuelle overgreb. Undersøgelsens emne er ubelyst i dansk sammen-

hæng, og undersøgelsen er den første danske videnskabelige undersøgelse om frygt for pæ-

dofili og pædofilianklage.

Spørgeskemaerne indeholder få spørgsmål med lukkede svarmuligheder samt muligheden for

at give uddybende bemærkninger. Det er hensigten med disse få, overordnede spørgsmål at

tage pulsen på, hvorvidt øget frygt for pædofilianklage og øget mistanke om pædofili faktisk

er til stede i samfundet. Skulle undersøgelsen indikere dette, vil den kunne danne afsæt for en

yderligere undersøgelse af emnet.

1.0 Information om undersøgelsen

6


1.3/ Informanter

I samarbejde med BUPL, FOA og SL blev der udsendt spørgeskemaer til 2205 tilfældigt udtruk-

ne informanter, der var repræsentativt og ligeligt fordelt på køn og alder samt by og land i Re-

gion Midtjylland:

600 pædagoger fra BUPL

600 pædagogmedhjælpere fra FOA

405 socialpædagoger fra SL, som alle arbejdede med sindslidende eller udviklings-

hæmmede i botilbud

600 almene borgere udtrukket fra CPR-registret

Deltagerne fra BUPL og FOA var fordelt på alle typer daginstitutioner for alderen 0-6 år, inklusiv

SFO. Alle deltagere i undersøgelsen var anonyme.

1.4/ Svarprocent

Den samlede svarprocent for undersøgelsen er 53,4 %.

Svarprocent fordelt på deltagere:

BUPL-deltagere: 64,5 %

FOA-deltagere: 40,0 %

SL-deltagere: 65,2 %

Befolkningen: 47,7 %.

Svarprocenten vurderes som tilfredsstillende og repræsentativ. Dog kunne man have ønsket

sig en højere svarprocent fra FOA, hvor der navnlig er en lav svarprocent fra de mandlige pæ-

dagogmedhjælpere.

7


2.1/ Spørgsmål til befolkningsgruppen

2.0 Spørgeskemaer for de fire grupper af in-

formanter

Dit køn? Kvinde Mand

Din alder? ____ år

1. Har du inden for de senere år tænkt på

risikoen for at blive anklaget for pædo-

fili, når du er sammen med børn?

Ja Nej

2. Føler du, at risikoen for at blive anklaget

for pædofili er blevet større inden for de

senere år?

Ja Nej

3. Har du ændret adfærd over for børn

som følge af den øgede fokus på pæ-

dofili?

Ja Nej

4. Hvis ja, uddyb gerne hvordan?

(sæt et eller to krydser)

Undgår at være

alene med børn

Undgår krops-

kontakt med

børn

5. Er du inden for de senere år blevet me-

re mistænksom overfor, hvordan andre

opfører sig over for børn?

Ja Nej

Yderligere kommentarer:

8


2.2/ Spørgsmål til deltagere fra BUPL


Din alder? ____ år

Hvilken type in-

stitution arbejder

du i?

vuggestue børnehave aldersinte-

greret institution

fritidshjem SFO

1. Har du inden for de senere år tænkt på ri-

sikoen for at blive anklaget for seksuelle

overgreb på de børn, som du passer som

pædagog?

Ja Nej



senere år?

Ja Nej

3. Har du ændret adfærd over for børn som

følge af den øgede fokus på pædofili?

Ja Nej

4.

Hvis ja, uddyb gerne hvordan?


Undgår at væ-

re alene med

børn

Undgår krops-

kontakt med

børn

5. Er du inden for de senere år blevet mere

mistænksom over for dine kolleger i den

institution, som I arbejder i?

Ja Nej

6. Har du overvejet at forlade faget på grund

af risiko for pædofilianklager?

Ja Nej


9


2.3/ Spørgsmål til deltagere fra SL


Din alder? ____ år

Hvilken gruppe beboere arbej-

der du med?

voksne udviklingshæmmede

voksne sindslidende



overgreb på de beboere, som du passer

som socialpædagog?

Ja Nej

2. Føler du, at risikoen for at blive anklaget for

seksuelle overgreb på beboerne er blevet

større?

Ja Nej

3. Har du ændret adfærd over for beboerne i

din institution som følge af den øgede fo-

kus på pædofili?

Ja Nej

4.

Hvis ja, hvordan?


Undgår at

være alene

med beboerne

Undgår krops-

kontakt med

beboerne




Ja Nej


af risiko for anklager om seksuelle over-

greb på beboerne?

Ja Nej


10


2.4/ Spørgsmål til deltagere fra FOA


Din alder? ____ år

Hvilken type institu-

tion arbejder du i?

vuggestue børnehave aldersinte-

greret institution

fritidshjem SFO



overgreb på de børn, som du passer som

pædagogmedhjælper?

Ja Nej



senere år?

Ja Nej

3. Har du ændret adfærd over for børn som

følge af den øgede fokus på pædofili?

Ja Nej

4.

Hvis ja, uddyb gerne hvordan?


Undgår at væ-

re alene med

børn

Undgår krops-

kontakt med

børn




Ja Nej


af risiko for pædofilianklager?

Ja Nej


11


Note 1: Spørgsmålene i oversigtstabellen er en sammenskrivning af de fire spørgeskemaer til de fire grupper af informanter. For den nøjagtige ordlyd af spørgsmålene til den enkelt

gruppe henvises til de oven for anførte spørgeskemaer.

Note 2: Der henvises til bilag 1 for den komplette statistiske bearbejdelse af undersøgelsens kvantitative resultater.

Befolkningen BUPL SL FOA

Ja-svar i pct. Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt

Har du inden for de senere

år tænkt på risikoen for at

blive anklaget for seksuelle

overgreb?

11,0

30,0 19,6 39,1 81,0 59,6 16,9 38,4 24,0 35,0 66,0 47,9

Føler du, at risikoen for at

blive anklaget for pædofili

er blevet større inden for de

senere år?

61,9 60,3 61,2 66,3 71,1 68,7 14,7 31,4 20,2 61,2 62,6 61,8

Har du ændret adfærd

over for børn/beboerne

som følge af den øgede

fokus på pædofili?

3,9 16,0 9,5 21,1 56,3 38,5 3,9 15,3 7,6 12,9 40,0 24,3

Undgår at være alene med

børn/beboerne

2,6 3,8 3,1 15,7 42,1 28,7 1,1 8,1 3,4 8,6 35,0 19,6

Undgår kropskontakt med

børn/beboerne

3,9 16,8 9,8 4,1 17,9 10,9 3,4 10,5 5,7 5,0 23,0 12,5

Er du inden for de senere

år blevet mere mistænk-

som over for dine kolle-

ger/andres opførsel over

for børn?

56,3 36,2 47,0 12,8 12,6 12,7 3,9 2,3 3,4 5,0 4,0 4,6

Har du overvejet at forlade

faget på grund af risiko for

pædofilianklager?

- - - 0,0 8,5 4,2 0,0 4,7 1,5 0,7 12,1 5,4

3.0 Oversigtstabel over undersøgelsens kvantitative resultater

12


Både de kvantitative og de kvalitative svar i undersøgelsen vidner om, at frygt for at blive mis-

tænkt for pædofili har en tydelig kønslig slagside. Ifølge de kvantitative svar er det i markant

højere grad mænd, der tænker på at blive mistænkt for pædofili, og mænd, som har ændret

adfærd over for børn som følge af den øgede fokus på pædofili. Ligeledes er det udelukkende

mænd, som blandt de børneprofessionelle har overvejet at forlade faget. Blandt mændene er

det forventeligt især de børneprofessionelle, der føler sig berørte af problematikken, og det er

bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af mændene fra BUPL samt knapt halvdelen af

mændene fra FOA har ændret adfærd over for børn. 30 % af mændene fra befolkningsgrup-

pen har dog også tænkt på risikoen for at blive anklaget for pædofili, og hele 16 % af mæn-

dene fra befolkningsgruppen har ændret adfærd over for børn og undgår kropskontakt med

børn, hvilke er blandt undersøgelsens overraskende tal. De peger på, at problematikken angår

manden på et større kulturelt plan. Dette bestyrkes af vidnesbyrd fra de uddybende kommen-

tarer, hvor fædre og mandlige bedsteforældre i befolkningsgruppen beretter om, at de endog

holder igen over for børn og børnebørn for ikke at fremstå mistænkelige.

De kvalitative svar underbygger i høj grad, at der finder en stigmatisering af manden sted. Det

ligger direkte eller implicit i en stor del af udsagnene fra begge køn, at denne problematik an-

går mænd. Der er en markant rollefordeling, hvor mændene ved, at de er potentielle skydeski-

ver for en anklage, mens kvinderne på deres side enten føler medlidenhed med mændene el-

ler erkender en øget mistanke mod dem.

I daginstitutionerne hjælper de kvindelige pædagoger og pædagogmedhjælpere gerne de-

res mandlige kolleger med at beskytte sig imod en anklage. De uddybende kommentarer vid-

ner om, at de mandlige pædagoger og pædagogmedhjælpere en del steder indtager en ar-

bejdsrolle med særlige hensyn, hvor det enten er direkte regelsat eller accepteret, at de på

eget initiativ undgår bestemte opgaver eller får kvindelige vidner/hjælpere til visse opgaver.

Her er navnlig tale om bleskift, toilethjælp eller andre situationer, der kræver fysisk kontakt

med børnene. De mandlige børneprofessionelle er undersøgelsen igennem særdeles bevidste

om den fare for mistanke, som er forbundet med deres arbejde. De fleste af deres svar består

af en kort beskrivelse af, hvad de gør for at beskytte sig imod denne anklage - at de f.eks. la-

der dørene stå åbne eller aldrig er alene med børn. Derforuden er der en del, der begræder

udviklingen, og som vidner om, at de lider under den, og at den har omkostninger for arbejdet

med børnene. Endelig er der også mandlige børneprofessionelle, navnlig pædagogmedhjæl-

pere, der svarer, at problematikken ikke spiller nogen nævneværdig rolle for dem.

Blandt mændene tegner der sig en særlig sårbar gruppe, som ”foruden at være mænd” er vi-

karer, løst ansatte, uuddannede, unge, nye i faget etc. Fra institutionernes side retter sig en

særlig opmærksomhed mod denne gruppe, der ikke som de fastansatte har haft mulighed for

over længere tid at vinde institutionernes tillid.

Men selv om den kønslige rollefordeling er markant, er den ikke entydig: mændene kan også

være mistænksomme. 36 % af mændene fra befolkningsgruppen er blevet mere mistænk-

somme over for medmenneskers samvær med børn, ligesom 13 % af de mandlige pædago-

ger fra BUPL er blevet mere mistænksomme over for kolleger. Mange kvinder i undersøgelsen

skriver, at de ikke personligt føler en risiko for at blive anklaget for pædofili - netop fordi de er

kvinder. Alligevel har også nær ved 40 % af kvinderne fra både BUPL og FOA tænkt på risiko-

en for at blive anklaget for seksuelle overgreb, og 21 % af de kvindelige pædagoger fra BUPL

4.0 Hovedtendenser i undersøgelsen – set ud

fra både de kvantitative svar og deltager-

nes uddybende kommentarer

13


har ændret adfærd over for børnene. Denne adfærdsændring kan skyldes, at kvinderne også

er underlagt retningslinjer. Imidlertid indikerer de kvalitative svar, at mange kvindelige børne-

professionelle også tager forholdsregler på eget initiativ, og at disse forholdsregler er de sam-

me som mændenes. Kvinder lader f.eks. også døren stå åben, når de skifter ble eller hjælper

børn på toilettet, og kvinder holder også fysisk afstand til børn. De børneprofessionelle kvinder

ytrer sig endvidere som deres mandlige kolleger om, at frygten for pædofili og pædofiliankla-

ge kan være belastende for deres arbejde i institutionerne og have omkostninger for bl.a. rela-

tionen til børnene. Én kvinde fra befolkningsgruppen skriver direkte, at hun ligesom de tidligere

nævnte mandlige borgere kan have en frygt for at blive mistænkt for incest.

Retningslinjer i daginstitutionerne til forebyggelse af dels pædofili, dels falsk mistanke om pæ-

dofili går igen og igen i uddybende bemærkninger, hvilket tyder på, at de er udbredte. Der er

her især tale om, at man lader døre stå åbne ind til aktiviteter med børnene, navnlig til pusle-

og toiletsituationer, ligesom man generelt undgår at være alene med børn. En del beretter

endvidere om, at de begrænser deres fysiske kontakt med børn - at man f.eks. ikke tager børn

på skødet i samme omfang som tidligere. Igen er det tydeligt, at selv om disse retningslinjer

mange steder også følges af kvinder, er det en skærpet praksis for mændene, og der er institu-

tioner, hvor retningslinjerne kun gælder for mænd. De kvalitative svar indikerer, at dét at undgå

at være alene med børn hyppigere er en konkret retningslinje end at undgå kropskontakt. De

kvantitative svar viser tilsvarende, at der er flere børneprofessionelle, der undgår at være alene

med børn, end der er børneprofessionelle, der undgår fysisk kontakt med børn, og dette kunne

tyde på, at retningslinjerne har en stor indflydelse. De kvalitative kommentarer tegner endvide-

re et billede af daginstitutionerne som transparente rum med åbne døre og glaspartier, der er

tilføjet for at højne synligheden med pædagogernes arbejde. Samlet set er det tydeligt, at for-

målet med både retningslinjer og institutionens indretning er at undgå, at en given situation

bliver mistænkelig eller ”misforstået” – et udtryk, der anvendes særdeles ofte i de uddybende

bemærkninger.

Hvad angår spørgsmålet om øget mistanke mod kolleger i institutionerne giver undersøgelsen

flertydige svar. De kvantitative svar vidner om, at man kun er blevet meget begrænset mere

mistænksom over for kolleger som følge af samfundets øgede fokus på pædofili. Det er alene

blandt BUPL’s medlemmer, at der er en nævneværdig stigning i mistanke, og selv dén er kun

på knap 13 %. Her er det dog bemærkelsesværdigt, at 13 % af de mandlige pædagoger fra

BUPL som sagt er blevet mere mistænksomme over for deres kolleger. Ligeledes er det som

tidligere nævnt et udpræget træk ved de kvalitative svar, at de kvindelige medarbejdere i in-

stitutionerne har sympati med mændenes situation og ofte hjælper dem til at undgå mistanke.

I den forbindelse fremgår det tydeligt, at retningslinjerne til forebyggelse af dels pædofili, dels

falsk mistanke om pædofili, hovedsageligt har til formål at beskytte medarbejderne mod falsk

mistanke. Det er i sig selv en væsentlig indikation af, at institutionerne selv vurderer risikoen for

overgreb som mere usandsynlig end risikoen for en falsk mistanke.

Alligevel berettes der også blandt de børneprofessionelle om øget opmærksomhed i forhold til

kollegerne. Netop udtrykket ”øget opmærksomhed” går igen og igen. Rigtig mange skriver, at

de ikke er blevet mere direkte mistænksomme, men snarere har en øget opmærksomhed. Fle-

re deltagere af begge køn tilføjer, at det jo desværre er blevet nødvendigt at være opmærk-

som, og at retningslinjerne desværre er nødvendige for at forebygge overgreb. Enkelte udtryk-

ker også forståelse for, at det omkringliggende samfund er blevet mere mistænksomt over for

institutionerne på baggrund af sager i medierne. Flere kvindelige pædagoger og pædagog-

medhjælpere indrømmer endvidere direkte, at de er mere opmærksomme over for deres

mandlige kolleger - nogle med en anelse flovhed.

Det er imidlertid sigende, at mistanken mod andre menneskers samvær med børn ikke florerer

kraftigst i institutionerne. Det er nemlig især befolkningsgruppen, som er blevet markant mere

mistænkelig over for andres samvær med børn. Her er det 36 % af mændene og 56 % af kvin-

derne, der oplever øget mistanke. Navnlig borgere i den aldersgruppe, hvor man typisk har

14


hjemmeboende børn, herunder især de 30-40-årige, er blevet mere mistænksomme. Hvor de

børneprofessionelle hovedsagelig vidner om tryghed ved deres kolleger, er det omgivende

samfund altså blevet mere mistænksomt over for andre mennesker. Det rimer vel med, at ret-

ningslinjerne i institutionerne hovedsagelig har til formål at gardere sig imod eksterne blikke. I

de kvalitative svar nævnes det bl.a. flere gange, at det ikke mindst er forældrenes blik, man

beskytter sig imod, når man som pædagog eller pædagogmedhjælper sørger for, at en situa-

tion ikke kan misforstås.

Interessant er det at se, at oplevelsen af andre menneskers samvær med børn kan hænge nø-

je sammen med, hvilken rolle man selv befinder sig i. Flere børneprofessionelle medgiver, at

de føler sig trygge ved deres egne kolleger, men at de kan opleve mistanke, når det drejer sig

om deres egne børns institution. Flere faktorer i undersøgelsen indikerer derfor ikke overra-

skende, at frygt for pædofili ofte udgår fra forældrepositionen.

Mange af de kvalitative svar peger på, at frygten for pædofili stammer fra mediernes behand-

ling af emnet. De børneprofessionelle fortæller, at det kan mærkes i institutionerne, når der har

været en stor sag i medierne. Nogle deltagere i undersøgelsen mener, at medierne bidrager til

en overdrivelse af fænomenet. Andre begrunder modsat nødvendigheden af øget opmærk-

somhed i mediernes omtale af sager.

Selv om det i undersøgelsens kvalitative besvarelser tilkendegives, at den offentlige pædofili-

debat har haft en vis afsmitning på de mange socialpædagoger, der arbejder med udvik-

lingshæmmede mennesker og psykiatri-brugere, adskiller socialpædagogernes besvarelser i

undersøgelsen sig i bemærkelsesværdig grad fra børnepædagogernes og pædagogmed-

hjælpernes besvarelser. Blandt socialpædagogerne er frygten generelt langt lavere. Kun halvt

så mange socialpædagoger, i forhold til børnepædagoger, har tænkt over risikoen for at blive

anklaget for seksuelle overgreb eller føler, at risikoen er blevet større gennem de seneste år.

Ligeledes er der en gruppe af børneprofessionelle og en mindre gruppe af almene borgere,

der i de kvalitative svar direkte skriver, at problematikken enten slet ikke fylder hos dem eller

ikke udgør noget problem. Dette gælder både kvindelige og mandlige deltagere.

Samlet set peger undersøgelsen dog på, at samfundets øgede fokus på pædofili har en væ-

sentlig genklang i såvel de almene borgere som de professionelle i undersøgelsen. De gene-

relt ret høje tal i de to første spørgsmål for, hvor mange der har tænkt på risikoen for at blive

mistænkt for pædofili, og for hvor mange der føler, at risikoen for at blive anklaget for pædofili

er blevet større, viser en stor bevidsthed om emnet hos undersøgelsens deltagere. Det under-

støttes af de uddybende bemærkninger, hvor et hyppigt tilbagevendende svar som omtalt er,

at man er øget opmærksom over for risikoen for pædofili. Hvad enten det er i rollen som den,

der mistænker, eller i rollen som den, der frygter en mistanke, eller begge dele på én gang,

vidner en samlet læsning af kvantitative og de kvalitative svar om, at undersøgelsens proble-

matik ligger i baghovedet på en stor del af undersøgelsens deltagere.

Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt at begrænse emnets relevans til at angå mandlige

børneprofessionelle. I større eller mindre grad kan emnet angå eller få konsekvens for begge

køn og for alle, som har med børn at gøre, både professionelt og privat. Almene borgere kan

være berørt af emnet helt ind i forholdet til deres egne børn og børnebørn. Det mistænksom-

me blik kan integreres og rettes imod en selv af en selv, selv om man ikke er det fjerneste pæ-

dofil. Det er det samme, som sker, når de børneprofessionelle hele tiden overvejer, om deres

handlinger kunne se mistænkelige ud. Befolkningsgruppen er ikke som udgangspunkt den

gruppe, man mest forventer, ville føle sig i skudlinjen for en pædofili-mistanke. Måske er det

derfor ikke mindst dennes gruppes nævnte vidnesbyrd om deres relationer til egne børn og

børnebørn, der illustrerer, at frygt for pædofili og pædofilianklage er et fænomen, som har en

vis udbredelse i samfundet og en evne til at trænge dybt ind i menneskers inderste tanke- og

følelsesliv. Samtidig er retningslinjerne i daginstitutionerne et udtryk for, at frygt for pædofili og

15


pædofilianklage kan resultere i praksisændringer på institutionelt plan i det danske samfund.

Undersøgelsen vidner således samlet set om, at en mulig mentalitetsændring er på færde på

samfundsplan som følge af den store fokus på pædofili i samfundet.

16


Der er i undersøgelsen både tal og kommentarer, der vidner om, at frygt for pædofili eller pæ-

dofilianklage ikke nødvendigvis fylder i nævneværdig grad for en gruppe af deltagerne. Lige-

ledes er der spørgsmål i undersøgelsen eller grupper af deltagere, som man kunne have øn-

sket sig en større svarprocent på. F.eks. er svarprocenten fra de mandlige pædagogmedhjæl-

pere fra FOA, som ikke mindst er blandt de udsatte i forhold til undersøgelsens emne, ikke nær

så stor som forventet.

Alligevel rummer undersøgelsen påfaldende tal og markante kommentarer, der gør det legi-

timt at antage, at frygt for pædofili og pædofilianklage har en vis udbredelse i samfundet og

kan påvirke mennesker betydelig, herunder ikke mindst børneprofessionelle og mænd - og al-

lermest børneprofessionelle mænd.

Netop hvad angår praksis i dagsinstitutioner, finder vi, at undersøgelsen rejser en række vigtige

spørgsmål. Undersøgelsen peger på, at retningslinjer til forebyggelse af pædofili og falsk pæ-

dofilianklage efter al sandsynlighed er et udbredt fænomen i danske daginstitutioner. Under-

søgelsen rejser spørgsmålet om, hvad sådanne ændringer betyder for børns udviklingsmiljø og

plejen af og omsorgen for dem. Hvad betyder det f.eks. for børnene, at det pædagogiske per-

sonale holder fysisk afstand til dem eller er to om at skifte dem? Undersøgelsen rejser endvide-

re spørgsmålet om, hvad retningslinjerne betyder for den pædagogiske praksis og for det pæ-

dagogiske personale - herunder ikke mindst mændene og deres psykiske arbejdsmiljø og

værdi på arbejdspladsen. Hvad betyder det f.eks. på sigt, hvis mænd ikke længere kan vare-

tage alle opgaver i en institution? Vi finder derfor, at denne undersøgelse kalder på en ny un-

dersøgelse, som går i dybden med retningslinjerne på området i danske daginstitutioner. For-

skerholdet vil derfor gennemføre en sådan retningslinjeundersøgelse (se afsluttende note).

5.0 Konklusion

17


Forskerne Karen P. Munk og Else-Marie Buch Leander, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus

Universitet, og Per Lindsø Larsen, Aarhus Universitetshospital, gennemførte i 2012 en stor un-

dersøgelse i danske daginstitutioner af retningslinjerne til forebyggelse af dels overgreb på

børn, dels falsk mistanke mod personalet om overgreb på børn.

Undersøgelsen var økonomisk støttet af SL’s og BUPL’s Forsknings- og Udviklingsfond.

Rapporten over Retningslinjeundersøgelsens resultater kan findes på forskningsgruppens

hjemmeside:

http://smk.au.dk/forskning/forskningsgruppen-paradox/

Den kan ligeledes findes på SL's og BUPL's Forsknings- og Udviklingsfonds hjemmeside:

http://www.slbupl-fond.dk/

6.0 Note 2012: Retningslinjeundersøgelse 2012

http://smk.au.dk/forskning/forskningsgruppen-paradox/

http://www.slbupl-fond.dk/

18


7.1/ Deltagere fra befolkningsgruppen

Kvinde, 30 år, befolkningsgruppen:

“Har selv børn og må indrømme, at jeg ikke er særlig glad for/tryg ved mandlige

pædagoger. Er ekstra opmærksom, når mine børn er sammen med dem.”

Kvinde, 41 år, befolkningsgruppen:

“Den øgede opmærksomhed og risikoen for at blive uberettiget anklaget påvirker.

Det er positivt for børnene, at de ikke længere er så “nemme ofre”, men man tænker

sig uhyggeligt meget om I omgangen med både egne og andres børn, og der opstår

nemt en unaturlig distancering. Ligeledes er angsten for anklager om incest også

noget, der påvirker bade min man dog mig selv. Vi har dyb medfølelse for lærere og

pædagoger.”

Mand, 42 år, befolkningsgruppen:

”(…) Hvis mine børn f.eks. har venner med hjemme, undgår jeg helst at være alene

med dem. Hvis de har brug for hjælp på toilettet, kalder jeg på min kone. Jeg synes

det er en ekstremt sørgelig udvikling. Mænd som holder af børn mistænkes for for-

færdelige lyster og forbrydelser. Vi tør dårligt lege med vores egne børn, hjælpe dem

I badet eller tørre dem bagi.

(…) Jeg anstrenger mig for ikke at blive smittet med mistro til andre. Jeg vil ikke delta-

ge i massehysteriet!”


”Selv om jeg ingen pædofile tendenser har overhovedet, er jeg betænkelig ved at

hjælpe mit barnebarn på 2 år, en dreng, på toilettet. Især når det gentages i medier-

ne, at de fleste overgreb mod børn foretages af familiemedlemmer. Ved at undgå

enkelte mistænkelige situationer med børn kan man jo holde sig selv uden for mis-

tanke.”


”Har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper, og det blev hurtigt en vane at

skifte børnene for åben dør. Vi fik også ved ansættelsen at vide, at vi skulle passe på

os selv og ikke sætte os i situationer, som kunne misforståes. (…) Er lige selv blevet far

og tænker nok over det, når han skal aftsted til og i institution og passes.”

7.0 Udvalgte citater fra spørgeskemaundersø-

gelsen

19



”Hjælper I en fodboldklub som træner. Børnene er piger i alderen 14/16 år, er sam-

men med min datter, 21, om opgaven. Ser ingen problemer, hvor jeg er.”


”Uden at vide det helt bestemt, er det mit indtryk, at fokus er øget væsentligt. Jeg ville

ikke bryde mig om at arbejde som mandlig pædagog. Jeg har kendt en mand, der

gennem mange år var træner for foldbolddrenge. Manden var af ”den gamle skole”.

Han krævede, at drengene gik i bad efter træning. Manden er ikke træner længere,

fordi en enkelt forælder ”misforstod” situationen. Synd for drengene.”


”Bekendte/ kolleger er betænkelige/ udsatte for ubehagelige ”hentydninger” i for-

bindelse med deres engagement i ungdomssportslige aktiviteter. Nogle er endog

ophørt i deres engagement af denne årsag.”


”Jeg mener at det hele grunder i uvidenhed og en medieskabt frygt og at vi som be-

folkning er for dårlige til at tale med hinanden om disse ting. Det er et tabu. Mvh far

til 2 piger”

7.2/ Deltagere fra BUPL

Kvindelig pædagog, 32 år, SFO:

”Mistænksom’ er meget værdiladet, men skærpet opmærksomhed på kolleger – det

er mere sandfærdigt.”

Kvindelig pædagog, 38 år, aldersint. inst.:

”I situationer, hvor handlingen kan misforstås vil jeg have en kollega i samme rum.”

Kvindelig pædagog, 47 år, vuggestue:

”Vi har snakket en del om emnet på personalemøder og har indført en politik med

åbne døre til f.eks. puslerum. I et nyindrettet motorikrum har vi glasdør. Vi vil dermed

vise at der ikke foregår noget som ikke alle må se.”


”Jeg som kvinde føler ikke at jeg er i risikogruppe for mistænkeliggørelse. Til gengæld

kigger jeg mere på de mandlige kolleger end tidligere.”

20


Kvindelig pædagog, 52 år, vuggestue:

”Den ændrede adfærd kommer især til udtryk, når et barn skal skiftes. Hvis jeg er ale-

ne på badeværelset m. barnet, lader jeg altid døren være åben, selvom det ikke er

hensigtsmæssigt fordi andre børn kravler derud og ex. plasker i toiletterne osv.

Tænker meget over aldrig at kysse et barn eller lade et barn kysse mig.

Er meget bevidst om at tale m. især de mandlige medhjælpere om hvilke forholds-

regler de kan ta’, i forsøg på at undgå en mistanke el. anklage.”

Kvindelig pædagog, 45 år, vuggestue, børnehave:

”(…) Jeg har oplevet at reaktionerne af forældrene i vuggestuen kan være anderle-

des, når vi har ansat en mandlig vikar i en sygeperiode.”

Kvindelig pædagog, 24 år, børnehave:

”Den øgede fokus skaber øget mistro samt øget usikkerhed i det daglige arb. Men

den øgede fokus har vist sig at være nødvendig.”


”Synes kun at tankerne omkring pædofili er sporadiske. Det er kun v. toilet hjælp at

jeg har ændret adfærd. Ellers ikke!!”


”Det fylder ikke det store i dagligdagen, men jeg tænker mere over at jeg ikke klap-

per børnene bagi, i leg. Jeg afholder mig dog ikke fra at give krammere når børnene

har brug for det.”


”Jeg er leder. Når jeg ansætter en mand sørger jeg for at han passer på sig selv, på

den måde, at jeg præsenterer ham for risikoen for anklager, så han vurderer sin prak-

sis. Ud fra hans tanker og svar, vurderer jeg min rolle og mine råd til ham. Men det er

svært ikke at må vise 100% tillid til mennesker, man ønsker skal yde en 100% engage-

ret arbejdsindsats. Jeg har svært ved at bede om børneattesten, - men må jo gøre

det!”


”Ved godt at kvinder også kan være pædofile, men mener hovedsageligt at det er

mine mandlige kolleger, der mærker det øgede fokus. Selv er jeg blevet mere op-

mærksom på at sikre mine mandlige kolleger ikke havner i situationer hvor der kan

være grundlag for mistanke. For mig er det meget vigtigt at hele dette emne ikke fø-

rer til at vi undgår kropskontakt med børnene (især i arbejdet med de mindre børn).”

21



”Er meget ambivalent indstillet – på den ene side savner jeg mandlige kolleger, på

den anden side, føler jeg, at jeg har en ekstra agtpågivenhed overfor mandlige vika-

rer – særligt de uuddannede. Er faktisk flov over at indrømme det….. Har flere mandli-

ge venner og bekendte som helt uretmæssigt er blevet beskyldt for overgreb – har

oplevet i hvor stor grad, det har påvirket dem. Det er ærgerligt og degraderende for

pædagogprofessionen, men det er desværre også forståeligt, på baggrund af de

uacceptable sager, der har været fremme i dagspressen.”

Mandlig pædagog, 32 år, SFO:

”Jeg besluttede for flere år siden, at jeg aldrig ville lade frygten for anklager hæmme

mig i mit arbejde. Til gengæld ville jeg nok forlade faget, såfremt jeg blev anklaget

for pædofili.”


”Jeg bryder mig ikke om, hvis børnene giver et knus eller vil sidde på skødet, men det

føles lige så forkert at afvise dem.”


”Jeg ønsker ikke at lade mig kue, men f.eks. lader jeg døren stå åben når jeg skal tale

alene med et barn og er mere opmærksom når jeg har et barn på skødet. Desvær-

re!”


”Jeg er ikke direkte mistænksom. Men er mere observerende hvordan barn/ voksen

kontakten er. Selvom man ikke tænker på at blive anklaget så sidder der alligevel en

tanke bagerst i hovedet, om at forældre misforstår/ mistolker en begivenhed.”


”Selvfølgelig tænker man over det. Men man er nødt til at prøve at arbejde videre

som vi gjorde i gamle dage, men vi er ikke alene med børnene.”


”I den institution jeg arbejder i , indgår det som en del af institutionens retningslinier at

mandlige ansatte undgår at være alene med et eller få børn og hvis f.eks. mindre

børn ikke selv kan ordne toiletbesøg overlades opgaverne til kvindelige medarbejde-

re for derved at forebygge mistanke. Dvs. institutionens strategi er at mandlige med-

arbejdere fritages for visse opgavetyper. Det er som jeg ser det en OK ordning og i

overensstemmelse med min holdning i forhold til forebyggelsesstrategi.”

22



”Man skal være opmærksom på de signaler og adfærd man udviser, da alting meget

nemt kan misforstås. Det synes jeg også vi skal informere vores unge medhjælpere

og studerende om, uden dog at ”fortsætte skræmmekampagnen”. Er selv forælder til

2 børn (pige + dreng) på 14 + 12 og kender også til ”opmærksomheden og misfor-

ståelserne” den anden vej! (...)”


”(…) da jeg startede som pæd. i 78, skænkede jeg ikke anklage om pædofili en tanke.

Nu er det noget, jeg er bevidst om. (…)”


”Jeg har aldrig følt at nogle forældre har sat spørgsmålstegn ved min måde at kon-

takte børn på. Derfor har jeg ikke haft det tæt på kroppen.”


”Den store fokus på diverse pædofilisager har skabt en del utryghed, men ikke noget,

der har påvirket min dagligdag i nævneværdig grad. På den positive side har indfø-

relsen af børneattester gjort det enormt svært for folk, der tidligere er dømt for over-

greb på børn, at få arbejde i institutionerne.”


”Når jeg en sjælden gang er alene med et barn er det ikke usædvanligt at jeg bliver

ramt af angst/ bekymring for om det nu (situationen) kan misforstås.”


”Den dag jeg tænker mere på pædofili før pædagogik, så forlader jeg faget.”


”Er meget obs. på ikke at være alene med vores børn. Det ligger dybt på rygraden.

Påvirker/ hæmmer ens pædagogiske virke. Godt med fokus, men også total over-

drevet. En sund og naturlig skepsis er ok.”

Mandlig pædagog, 42 år, fritidshjem:

”Mediers tilgang til dette emne har en stor indflydelse på hvad folk tænker. Og her-

med også på vores faggruppe.”

7.3/ Deltagere fra FOA

Kvindelig pædagogmedhjælper, 64 år, børnehave:

“Børn har behov for nærkontakt, da de er mange timer i institution”.

23


Kvindelig pædagogmedhjælper, 34 år, vuggestue:

“Da jeg er kvinde, føler jeg ingen risiko for at blive anklaget for seksuelle overgreb på

børn, og jeg er ikke mistænksom overfor mine mandlige kolleger, men bevidstheden

er blevet skærpet også i min egen søns børnehave, hvor jeg kan mærke, at jeg da er

opmærksom på de mandlige medhjælpere og har antennerne ude. Det er ærgerligt,

at det skal være sådan.”

Kvindelig pædagogmedhjælper, 48 år, SFO:

”Som kvinde føler jeg mig ikke specielt udsat – men vi har en klar aftale på arbejds-

pladsen om at beskytte vore mandlige kolleger – de er aldrig alene med børn bag en

lukket dør – hvis der skal hjælpes ved WC-besøg, er det som udgangspunkt ikke en

mandlige kollega – men det er absolut forholdsregler for at beskytte vore mandlige

kolleger og ikke fordi de er under mistanke. Sørgeligt at det er kommet dertil, og jeg

er også sikker på, at det vil afholde mænd fra at søge arb. med børn”.

Kvindelig pædagogmedhjælper, 44 år, børnehave:

“Jeg har oplevet, hvor lidt der skal til. En mandlig praktikant med hængerøv, hvor man

kunne se revnen. En pige sagde: “jeg har set ….’s numse”. Det fik forældre til at ringe

sammen om aftenen. Og han måtte ha’ hjælp. Han var fristet til at forlade faget. Vi

burde opdrage forældrene lidt.”

Mandlig pædagogmedhjælper, 36 år, SFO:

”undgår at være alene med børn og hvis vi/jeg er alene med børn, så husker vi åbne

døre hvis muligt. Det fylder ikke så meget i hverdagen.”

Mandlig pædagogmedhjælper, 38 år, vuggestue/børnehave:

”Da vi ofte har ansvaret for børnene fra 7 morgen til kl. 17 om eftermiddagen er vi jo

også nødt til at være en slags erstatningsforældre, så selvfølgelig bliver vi nødt til at

agere sådan med kram og klem og kilderi (selvfølgelig uden seksuelle undertoner),

hvilket jeg aldrig har følt har været et problem for forældrene eller medarbejderne.”


”(…) Det er først og fremmest i situationer vedrørende hjælp til toiletbesøg og i svøm-

mehal, at jeg forsøger at undgå at være alene med et barn. I andre situationer (dag-

ligdagssituationer), er det ikke noget jeg tænker på, eller føler kan være problema-

tisk.”

Mandlig pædagogmedhjælper, 23 år, børnehave:

”I slutningen af 2009 var jeg selv under anklage! Jeg var fritaget for tjeneste i 14 dage

indtil jeg selvfølgelig blev renset 100% for den uhyggelige og ulækre anklage. Det er

24


noget der altid ligger i baghovedet og det har helt klart ændret min adfærd og om-

gang med børnene.”


”Man vil altid være i fokus som mand sådan er det jo.”

Mandlig pædagogmedhjælper, 61 år, børnehave/SFO:

”Jeg har været pædagogmedhj. de sidste 6 år og har aldrig oplevet noget i den ret-

ning hverken mellem pædagogerne eller medhjælperne eller forældrene. Jeg tæn-

ker ikke engang på det heller selv om der er meget fokus på det.”

Mandlig pædagogmedhjælper, 22 år, fritidshjem:

”Synes det er super godt der sker noget indenfor det, da det altid berører en når der

kommer noget i TV om det, da man så kan mærke at det går ud over alle os mænd

der er i faget.”

7.4/ Deltagere fra SL

Kvindelig pædagog fra SL, 39 år:

”Jeg arbejder med unge ASF, normalt til godt begavede. Jeg, som kvinde, mærker

ikke ændringer pga. pædofili. Men har erfaret at mine mandlige kolleger er berørte

og tænker meget over det.”

Kvindelig pædagog fra SL, 43 år, arbejder med voksne udviklingshæmmede:

”Det er aldrig faldet mig ind at en af mine kolleger kunne begå overgreb.”

Mandlig pædagog fra SL, 29 år, arbejder med voksne udviklingshæmmede:

”Jeg giver ikke kram/ knus mere. Hvis en beboer selv kommer og vil give et kram er

det ok med mig, men jeg har valgt ikke selv at give kram el. knus mere. Jeg går ikke

ind i soveværelset til de kvindelige beboere om morgenen, når de skal vækkes. Jeg

banker på døren og taler ’igennem’ døren.”

Mandlig pædagog fra SL, 55 år, arbejder med voksne udviklingshæmmede:

”Jeg har tænkt på det ja, men anser det ikke for at være et stort problem. Det var

’værre’ da jeg arbejdede med børn og unge. Dér skete der nogle skred i de senere

år….”

25


8.1/ Svarprocent

Svarprocenten svinger fra 40% (FOA) til 65,2% (SL). Deltagelse fra den almindelige befolkning

er 47,7%. Deltagelse fra BUPL-medlemmer er på 64,5%.

Den samlede svarprocent for undersøgelsen er 53,4%.

Tabel 1. Svarprocent for de enkelte grupper.

Udsendt Besvarede Pct.

Befolkningen 600 286 47,7

BUPL 600 387 64,5

SL 405 264 65,2

FOA 600 240 40,0

Total 2205 1177 53,4

I tabel 2-5 er opgjort en mere deltaljeret oversigt over deltagelse i undersøgelsen fordelt på

køn og geografisk område for de fire grupper (Befolkningen, BUPL, SL og FOA). Stedkode I er

Århus, Stedkode II Viborg og Stedkode III er Ringkøbing-Skjern (lidt anderledes for FOA).

Tabel 2. Svarprocent fra befolkningen fordelt på køn og geografisk område.

Befolkningen


Stedkode I

- Kvinder 100 52 52,0

- Mænd 100 38 38,0

I alt 200 90 45,0

Stedkode II

- Kvinder 100 53 53,0

- Mænd 100 46 46,0

I alt 200 99 49,5

Stedkode III

- Kvinder 100 50 50,0

- Mænd 100 47 47,0

I alt 200 97 48,5

Kvinder i alt 300 155 51,7

Mænd i alt 300 131 43,7

Samlet 600 286 47,7

Tabel 3. Svarprocent fra BUPL fordelt på køn og geografisk område.

BUPL


Stedkode I

- Kvinder 100 63 63,0

8.0 Bilag 1 – Resultater og tabeller

26


- Mænd 219 139 63,5

I alt 319 202 63,3

Stedkode II

- Kvinder 100 61 61,0

- Mænd 62 37 59,7

I alt 162 98 60,5

Stedkode III

- Kvinder 100 73 73,0

- Mænd 19 14 73,7

I alt 119 87 73,1


Mænd i alt 300 190 63,3

Samlet 600 387 64,5

Tabel 4. Svarprocent fra SL fordelt på køn og geografisk område.

SL


Stedkode I

- Kvinder 100 67 67,0

- Mænd 92 56 60,9

I alt 192 123 64,1

Stedkode II

- Kvinder 100 64 64,0

- Mænd 40 24 60,0

I alt 140 88 62,9

Stedkode III

- Kvinder 66 47 71,2

- Mænd 7 6 85,7

I alt 73 53 72,6


Mænd i alt 139 86 61,9

Samlet 405 264 65,2

FOA’s mandlige medlemmer (pædagogmedhjælperne) har den absolut laveste deltagelse.

Kun 1/3 af FOA’s mandlige medlemmer har besvaret spørgeskemaet. Det er vel forståeligt, at

den er lavere end mandlige BUPL-medlemmers deltagelse, fordi medhjælperne fagligt er me-

re løst tilknyttet, men det forklarer ikke, at deres deltagelse også er signifikant lavere end fra

den almindelige befolkning.

Tabel 5. Svarprocent fra FOA fordelt på køn og geografisk område.

FOA


Stedkode I

- Kvinder 100 44 44,0

- Mænd 100 43 43,0

I alt 200 87 43,5

Stedkode II

27


- Kvinder 100 43 43,0

- Mænd 100 29 29,0

I alt 200 72 36,0

Stedkode III

- Kvinder 100 53 53,0

- Mænd 100 28 28,0

I alt 200 81 40,5


Mænd i alt 300 100 33,3

Samlet 600 240 40,0

8.2/ Udfyldelsesprocent

Enkelte deltagere har glemt eller ikke ønsket at besvare et eller flere spørgsmål. Udfyldelses-

procenten er dog for de fleste spørgsmål over 99%. 15 deltagere har undladt at udfylde alder

og 20 deltagere har ikke angivet arbejdsområde.

Af tabel 6 fremgår udfyldelsesprocenten for skemaerne. Spørgsmål om Arbejdssted og

Spørgsmål 6 er ikke givet til befolkningen, hvorfor tallene for disse er tilsvarende lavere.

Tabel 6. Hvor komplet er skemaerne udfyldt?

Udfyldt

Ja Nej Pct.

Køn 1177 0 100

Alder 1162 15 98,7

Arbejdssted 871 20 97,8

Spørgsmål 1 1174 3 99,7

Spørgsmål 2 1170 7 99,4

Spørgsmål 3 1169 8 99,3

Spørgsmål 4 A Se tabel 7

Spørgsmål 4 B Se tabel 7

Spørgsmål 5 1170 7 99,4

Spørgsmål 6 887 4 99,6

Spørgsmål 4 betinger i spørgeskemaerne, at der er svaret ja til spørgsmål 3. (”Hvis ja, uddyb

gerne hvordan? Sæt et eller to krydser”). Det er imidlertid ikke alle deltagere, der har fulgt de

retningslinjer. Nogle har svaret ”Ja” til spørgsmål 3 uden at afkrydse i spørgsmål 4 – hvilket er

helt legitimt - men andre har sat et eller to krydser i spørgsmål 4 og samtidig svaret ”Nej” til

spørgsmål 3. Fordelingen fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Besvarelse af spørgsmål 3-4a og 4b.

Afkrydset 4A eller 4B

Besvaret spørgsmål 3 Ja Nej

JA 218 35

NEJ 23 892

Ikke udfyldt 1 7

28


8.3/ Benyttelsesprocenten for ”Yderligere kommentarer”

Næsten 1/3 af deltagerne har valgt at knytte skriftlige kommentarer til deres spørgeskema.

Der er lidt flere mænd end kvinder, der har skrevet kommentarer og lidt flere fra Århus end fra

de øvrige kommuner. Der er signifikant flere BUPL-medlemmer, der har skrevet kommentarer.

Fordelingerne fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Er rubrikken ”Yderligere kommentarer” udfyldt?

Tilknyttet kommentar

Ja Nej Pct.

Kvinder 179 490 26,8

Mænd 158 349 31,2

Stedkode 1 160 342 31,9

Stedkode 2 93 264 26,1

Stedkode 3 84 233 26,5

Befolkningen 61 224 21,4

BUPL 150 237 38,8

SL 61 203 23,1

FOA 65 175 27,1

I alt 337 839 28,7

8.4/ Aldersfordeling for deltagerne

Aldersfordelingen for de fire deltagergrupper fremgår af tabel 9. Gennemsnitsalderen er højest

for befolkningen (48,7 år) og lavest for FOA’s deltagere (41,5 år). Forskellen grupperne imellem

er statistisk signifikant (p<.001).

Tabel 9. Aldersfordelingen for de fire gruppers deltagere.

Aldersfordeling

N Mean Median SD Range

Befolkningen 285 48,66 50 13,681 18-70

BUPL 379 44,56 46 9,738 24-64

SL 261 46,63 48 9,820 25-64

FOA 237 41,46 43 12,512 18-69

Total 1162 45,40 47 11,681 18-70

F(3,1158)=18,852, p<.001

Post hoc Scheffé (parvis sammenligning) viser, at FOA’s deltagere er signifikant yngre end de

tre øvrige gruppers deltagere (p<.01, dog p<.05 i forhold til BUPL’s deltagere) og at befolknin-

gen er signifikant ældre end BUPL’s deltagere (<.05).

Tabel 10. Aldersforskelle mellem grupperne – parvis sammenligning

Aldersfordeling - Post hoc Scheffé

Befolkn. BUPL SL FOA

Befolkningen ** **

BUPL ** *

SL **

FOA ** * **

*p<.05 ** p<.01

Tabel 11 viser aldersfordelingen mellem kvinder og mænd i undersøgelsen. Der er ingen signi-

fikant forskel i alderen for de kvindelige og mandlige deltagere.

29


Tabel 11. Aldersfordeling for mandlige og kvindelige deltagere.

Alder


Mænd 501 45,53 47 12,088 18-70

Kvinder 661 45,30 46 11,370 18-70

Det er der derimod, når de fire grupper undersøges adskilt. Gennemsnitsalderen for kvinder er

lavere end for mænd i befolkningen, BUPL og SL. Mest iøjnefaldende er dog en signifikant la-

vere alder blandt mænd end kvinder i FOA-gruppen. Hvorvidt det afspejler den reelle alders-

fordeling blandt FOA’s mandlige medlemmer, eller det skyldes, at det i højere grad er ældre

mandlige FOA-medlemmer, der ikke har besvaret spørgeskemaet, ved vi ikke. (Tabel 12)

Tabel 12. Gennemsnitalder for mænd og kvinder i de fire grupper.

Kvinder Mænd t-test

Befolkningen 47,94 48,52 N.S.

BUPL 43,53 45,63 <.05

SL 45,63 48,71 <.05

FOA 44,38 37,37 <.001

Der er ikke nogen signifikant aldersforskel mellem deltagerne fra de tre geografiske områder.

(Tabel 13).

Tabel 13. Aldersfordeling for deltagere opdelt på de geografiske områder.

Alder


Stedkode I 497 44,99 47 11,286 18-70

Stedkode II 354 45,97 47 11,982 18-70

Stedkode III 311 45,39 46 11,960 18-69

Fordelt på 5 aldersgrupper er fordelingen mellem de 4 grupper som det fremgår af tabel 14.

Tabel 14. Deltagerne i de fire grupper fordelt på aldersgrupper.

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år

N Pct. N Pct. N Pct. N Pct. N Pct.

Befolkn. 32 11,2 44 15,4 65 22,8 62 21,8 82 28,8

BUPL 28 7,4 100 26,4 113 29,8 123 32,5 15 4,0

SL 14 5,4 51 19,5 83 31,8 99 37,9 14 5,4

FOA 51 21,5 53 22,4 59 24,9 60 25,3 14 5,9

I ALT 125 10,8 248 21,3 320 27,5 344 29,6 125 10,8

Et andet spørgsmål er, om deltagerne i de fire grupper er aldersmæssigt repræsentative for

grupperne. De adspurgte er det, men det er respondenterne ikke nødvendigvis, hvis især f.eks.

ældre har svaret og i mindre grad yngre.

For gruppen ”Befolkningen” gemte jeg køn og alder for modtagerne før vi - som forpligtet - de-

struerede navne og adresser. Tabel 15 viser gennemsnitsalder for henholdsvis adspurgte og

respondenter fordelt på køn og de tre kommuner.

Tabel 15. Gennemsnitsalder for adspurgte og respondenter i befolkningen.

Adspurgte Respondenter t-test

Stedkode I

- Kvinder 40,39 45,92 p<.05

- Mænd 43,05 46,95 N.S.

30


I alt 41,72 46,35 P<.05

Stedkode II

- Kvinder 45,42 48,69 N.S.

- Mænd 46,52 53,91 p<.01

I alt 45,97 51,06 P<.01

Stedkode III

- Kvinder 44,60 48,96 N.S.

- Mænd 45,83 47,83 N.S.

I alt 45,22 48,41 N.S.

Kvinder i alt 43,47 47,85 P<.01

Mænd i alt 45,13 49,70 P<.01

For hele gruppen ”Befolkningen” er der en statistisk signifikant forskel i gennemsnitsalderen for

de adspurgte og dem, der har svaret (p<.001). Som det fremgår af tabel 15 er respondenterne

overalt ældre end de adspurgte, og vi kan derfor ikke fuldt ud sige, at vores gruppe er repræ-

sentativ for befolkningen.

8.5/ Deltagernes kønsfordeling

Kønsfordelingen i de fire grupper er signifikant forskellig. Mest ligelig fordeling findes blandt

BUPLs deltagere og mest skæv blandt SL’s deltagere, hvor mere end 2/3 er kvinder. Det følger

meget naturligt af, at 2/3 af de udsendte skemaer til SL’s medlemmer var til kvinder. Manglen-

de deltagelse af FOA’s mandlige medlemmer giver også i denne gruppe en skæv kønsforde-

ling. Se tabel 16.

Tabel 16. Kønsfordelingen i de fire grupper.

Kvinder Mænd

N Pct. N Pct.

Befolkn. 155 54,2 131 45,8

BUPL 197 50,9 190 49,1

SL 178 67,4 86 32,6

FOA 140 58,3 100 41,7

I ALT 670 56,9 507 43,1

X2=18,652, p<.001

Mellem de tre geografiske områder er der en betydelig kønsforskel, væsentligst forårsaget af

den kønsmæssigt skæve udvælgelse af medlemmer fra BUPL og SL:

Tabel 17. Kønsfordelingen i de tre kommuner.

Kvinder Mænd

N Pct. N Pct.

Stedkode I 226 45,0 276 45,8

Stedkode II 221 61,9 136 38,1

Stedkode III 223 70,1 95 29,9

I ALT 670 56,9 507 43,1

X2=55,226, p<.001

31


Rekrutteringsmåden for BUPL-deltagerne gør, at der også er en signifikant forskel på hvorledes

mandlige deltagere i de tre kommuner fordeler sig på grupperne (p<.001). Denne forskel er ik-

ke signifikant for kvinderne.

Tabel 18. Kvindelige deltageres fordeling på de fire grupper

KVINDER Stedkode I Stedkode II Stedkode III

N Pct. N Pct. N Pct.

Befolkn. 52 23,0 53 24,0 50 22,4

BUPL 63 27,9 61 27,6 73 32,7

SL 67 29,4 64 29,0 47 21,1

FOA 44 19,5 43 19,5 53 23,8

I ALT 226 100,0 221 100,0 223 100,0

X2=6,516, N.S.

Tabel 19. Mandlige deltageres fordeling på de fire grupper

MÆND Stedkode I Stedkode II Stedkode III

N Pct. N Pct. N Pct.

Befolkn. 38 13,8 46 33,8 47 49,5

BUPL 139 50,4 37 27,2 14 14,7

SL 56 20,3 24 17,6 6 6,3

FOA 43 15,6 29 21,3 28 29,5

I ALT 276 100,0 136 100,0 95 100,0

X2=83,969, p<.001

Endelig er der en stærk signifikant forskel i kønsfordelingen på hvilke institutioner, deltagerne

arbejder i. I Tabel 20 ses fordeling for FOA og BUPL samlet.

Tabel 20. Kønsfordeling for FOA og BUPL medlemmer efter arbejdsområde

Vuggestue Børnehave Aldersintr. Inst. Fritidshjem/SFO

N Pct. N Pct. N Pct. N Pct.

Kvinder 57 80,3 141 70,5 62 59,6 69 29,4

Mænd 14 19,7 59 29,5 42 40,4 166 70,6

X2=100,391, p<.001

På tilsvarende måde er der en signifikant forskel i kvindelige og mandlige SL-deltageres ar-

bejdsområde.

Tabel 21. Kønsfordeling for SL-deltagere efter arbejdsområde.

Kvinder Mænd

N Pct. N Pct.

Udviklingshæmmede 164 75,2 54 24,8

Sindslidedende 12 27,9 31 72,1

I ALT 176 67,4 85 32,6

X2=36,624, p<.001

8.6/ Deltagernes arbejdsområde

Deltagernes besvarelse af spørgsmålet ”Hvilke type institution arbejder du i?” fremgår til dels af

Tabel 20 og 21, men er summeret op i tabel 22 og 23.

32


Tabel 22. Arbejdsområde for deltagere fra FOA og BUPL

Vuggestue Børnehave Aldersintr. Inst. Fritidshjem SFO


BUPL 36 9,4 109 28,2 73 19,2 5 1,3 158 41,5

FOA 35 15,3 91 39,7 31 13,5 2 0,9 70 30,6

Da der kun er 5 BUPL-deltagere, der arbejder på fritidshjem og 2 FOA-deltagere, har vi i det ef-

terfølgende valgt at slå grupperne Fritidshjem og SFO sammen.

SL-deltagernes angivelse af arbejdsområde fremgår af tabel 23. Godt 4/5 arbejder med ud-

viklingshæmmede og af disse er ¾ kvinder jfr. Tabel 21. 1/5 af SL-deltagerne arbejder med

sindslidende og heraf ¾ mænd.

Tabel 23. Arbejdsområde for deltagere fra SL.

Udviklingshæmmede Sindslidende

N Pct. N Pct.

218 83,5 43 16,5

8.7/ Opsummering:

Der er en signifikant aldersforskel mellem de fire grupper.

Der er signifikant kønsforskel mellem de fire grupper.

FOA’s mandlige deltagere er signifikant yngre end mænd fra de øvrige grupper.

Der er signifikante kønsforskelle mellem pædagog(medhjælpere) i de forskellige ar-

bejdsområder. Stor overvægt af kvinder i vuggestuer og børnehaver og stor overvægt

af mænd i SFO.

Der er signifikant kønsforskel mellem SL-deltageres arbejdsområde

Der er signifikant kønsforskel mellem de tre geografiske områders deltagere

Der er signifikant forskel mellem de fire gruppers repræsentation i de tre geografiske

område, idet f.eks. BUPL udgør over 50% af Stedkode I’s mandlige deltagere og Be-

folkningen udgør over 50% af Stedkode III’s , mandlige deltagere.

8.8/ SPØRGSMÅL 1: Har du inden for de senere år tænkt på risikoen for at blive anklaget

for seksuelle overgreb?

I alle fire grupper er der statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders svar på spørgsmål 1,

idet langt flere mænd (57,6%) end kvinder (25,9%) svarer ja.

Tabel 24. Svar på Spørgsmål 1 fordelt på køn i de fire grupper-

Kvinder Mænd Chi P

N Pct. N Pct.

Befolkningen

JA 17 11,0 39 30,0 X2=16,221 <.001

NEJ 138 89,0 91 70,0

BUPL

JA 77 39,1 153 81,0 X2=70,208 <.001

NEJ 120 60,9 36 19,0

SL

JA 30 16,9 33 38,4 X2=14,528 <.001

NEJ 147 83,1 53 61,6

33


FOA

JA 49 35,0 66 66,0 X2=22,462 <.001

NEJ 91 65,0 34 34,0

TOTAL X2=121,475 <.001

JA 173 25,9 291 57,6

NEJ 496 74,1 214 42,4

Der er også signifikant forskel mellem grupperne for både mænd og kvinder, idet betydeligt

flere blandt BUPL og FOA’s deltagere svarer Ja.

I befolkningen har knap 20% tænkt over risikoen for at blive anklaget for pædofili, mens det

tilsvarende tal blandt BUPL’s deltagere omtrent 3 gange så højt, og lidt lavere for FOA’s delta-

gere. (Se Tabel 25).

Tabel 25. Svar på spørgsmål 1 fordelt på grupperne.

JA NEJ Chi P

N Pct. N Pct.

KVINDER

Befolkningen 17 11,0 138 89,0

X2=49,336

<.001 BUPL 77 39,1 120 60,9

SL 30 16,9 147 83,1

FOA 49 35,0 91 65,0

MÆND


X2=98,673

<.001 BUPL 153 81,0 36 19,0

SL 33 38,4 53 61,6

FOA 66 66,0 34 34,0

TOTAL


X2=145,839

<.001 BUPL 230 59,6 156 40,4

SL 63 24,0 200 76,0

FOA 115 47,9 125 52,1

I ALT 464 39,5 710 60,5

Fordelt på aldersgrupper er der en tendens i retning af, at yngre hyppigere svarer ja end ældre

deltagere. Opdelt på grupper er tendensen dog kun signifikant for FOA’s deltagere, hvilket nok

bedst forklares med, at FOA’s mandlige deltagere er signifikant yngre (jfr. Tabel 12).

Lægges alle grupperne sammen trækkes tendensen i signifikans. Opdeles på køn er alders-

faktoren mere tydelig blandt kvinder (p<.001) end blandt mænd (p<.05)

Tabel 26. Svar på spørgsmål 1 fordelt på aldersgrupper (tabellen fortsætter næste side)

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Befolkn.

N.S. JA 9 28,1 10 22,7 13 20,0 10 16,1 14 17,3

NEJ 23 71,9 34 77,3 52 80,0 52 83,9 67 82,7

BUPL

N.S. JA 21 75,0 60 60,0 66 58,4 72 59,0 7 46,7

34


NEJ 7 25,0 40 40,0 47 41,6 50 41,0 8 53,3

SL

N.S. JA 3 21,4 12 23,5 22 26,8 22 22,2 3 21,4

NEJ 11 78,6 39 76,5 60 73,2 77 77,8 11 78,6

FOA

<.01*

JA 36 70,6 24 45,3 23 39,0 25 41,7 6 42,9

NEJ 15 29,4 29 54,7 36 61,0 35 58,3 8 57,1

TOTAL

<.001**

JA 69 55,2 106 42,7 124 38,9 129 37,6 30 24,2

NEJ 56 44,8 142 57,3 195 61,1 214 62,4 94 75,8

*) x

2=13.613, p=0,009

**) x

2=26,702, p<0,001

Fordeles svarene i forhold til arbejdsområde, er der signifikant flere ja-svar blandt deltagere,

der arbejder i SFO (tabel 27). Neutraliseres for køn viser det sig, at forklaringen skal findes i, at

langt flere mænd end kvinder arbejder i SFO (jfr. Tabel 20). Reelt er der altså ingen signifikant

forskel på arbejdsområde og svar på spørgsmål 1. (se tabel 28 og 29 for hhv. kvinder og

mænd)

Tabel 27. BUPL og FOA deltageres svar på spørgsmål 1 fordelt på arbejdsområde

Vuggestue Børnehave Aldersintr.

Inst.

SFO/fritidshjem


X2=14,097

<.005 BUPL

JA 17 47,2 54 49,5 41 56,2 113 69,8

NEJ 19 52,8 55 50,5 32 43,8 49 30,2

FOA

X2=4,841

N.S. JA 11 31,4 48 52,7 16 51,6 34 47,2

NEJ 24 68,6 43 47,3 15 48,4 38 52,8

Tabel 28. Kvindelige BUPL og FOA deltageres svar på spørgsmål 1 fordelt på arbejdsområde

KVINDER


Inst.

SFO/fritidshjem


X2=0,570

N.S. BUPL

JA 11 39,3 28 36,4 19 43,2 17 37,8

NEJ 17 60,7 49 63,6 25 56,8 28 62,2

FOA

X2=4,034

N.S. JA 7 24,1 27 42,2 6 33,3 6 25,0

NEJ 22 75,9 37 57,8 12 66,7 18 75,0

Tabel 29. Mandlige BUPL og FOA deltageres svar på spørgsmål 1 fordelt på arbejdsområde

Vuggestue Børnehave Aldersintr. Inst. SFO/fritidshjem


BUPL

JA 6 75,0 26 81,3 22 75,9 96 82,1

NEJ 2 25,0 6 18,8 7 24,1 21 17,9

35


FOA

JA 4 66,7 21 77,8 10 76,9 28 58,3

NEJ 2 33,3 6 22,2 3 23,1 20 41,7

Fra storby mod land falder andelen af mænd, der svarer ja til spørgsmål 1 fra 64,9% til 52,2%

og 44,2%. Forskellen er signifikant (p<.001, se tabel 30). Kvinders svar er ikke signifikant forskel-

lig i de tre geografiske områder. Da BUPL’s mandlige deltagere udgør over 50,4% af stedkode

I’s mandlige deltagere, 27,2% af Stedkode II’s og 14,7% af Stedkode III’s (jfr. Tabel 19) , og da

denne gruppe samtidig svarer ”Ja” hyppigere end andre grupper, er det mest nærliggende at

finde forklaringen i dette forhold.

Tabel 30. Svar på spørgsmål 1 fordelt på geografiske områder.

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 62 27,4 164 72,6

- Mænd 179 64,9 97 35,1

I alt

Stedkode II

- Kvinder 58 26,4 162 73,6

- Mænd 70 52,2 64 47,8

I alt

Stedkode III

- Kvinder 53 23,8 170 76,2

- Mænd 42 44,2 53 55,8

I alt

- kvinder: X2=0,831, ikke signifikant.

- mænd: X2= 14,501, p<.001

8.9/ SPØRGSMÅL 2: Føler du, at risikoen for at blive anklaget for pædofili er blevet større

indenfor de senere år?

For hverken befolkningen, BUPL og FOA er der signifikant forskel på i hvilket omfang mænd og

kvinder svarer ”Ja” på dette spørgsmål. Det gør ca. 2/3 af både kvinder og mænd i disse grup-

per. SL’s deltagere svarer signifikant anderledes på spørgsmålet og mellem SL’s kvindelige og

mandlige deltagere er der også signifikant forskel, idet kun 14,7% af kvinder fra SL siger Ja,

mens 31,4% af mændene siger Ja.

Tabel 31. Svar på spørgsmål 2 fordelt på køn.

Kvinder Mænd Chi P

N Pct. N Pct.

Befolkningen

JA 96 61,9 79 60,3 X2=0,079 NS

NEJ 59 38,1 52 39,7

BUPL

JA 130 66,3 133 71,1 X2=1,023 NS

NEJ 66 33,7 54 28,9

SL

36


JA 26 14,7 27 31,4 X2=10,039 <.005

NEJ 151 85,3 59 68,6

FOA

JA 85 61,2 62 62,6 X2=0,053 NS

NEJ 54 38,8 37 37,4

TOTAL

JA 337 50,5 301 59,8 X2=10,038 <.005

NEJ 330 49,5 202 40,2

For både mænd og kvinder er der signifikant forskel mellem de fire grupper, forårsaget af den

yderst afvigende svartilkendegivelse fra SL’s mænd og kvinder (se tabel 32).

Der er dog stadig 1/3 af mandlige SL’er, der føler at risikoen er blevet større.

Tabel 32. Svar på spørgsmål 2 fordelt på grupperne efter køn.

JA NEJ Chi P

N Pct. N Pct.

KVINDER


X2=124,861

<.001 BUPL 130 66,3 66 33,7

SL 26 14,7 151 85,3

FOA 85 61,2 54 38,8

MÆND


X2=39,192

<.001 BUPL 133 71,1 54 28,9

SL 27 31,4 59 68,6

FOA 62 62,6 37 37,4

TOTAL


X2=166,374

<.001 BUPL 263 68,7 120 31,3

SL 53 20,2 210 79,8

FOA 147 61,8 91 38,2

I ALT 638 54,5 532 45,5

Tabel 33. Svar på spørgsmål 2 fordelt på aldersgrupper i de fire grupper

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Befolkn.

N.S. JA 18 56,3 25 56,8 44 67,7 41 66,1 47 57,3

NEJ 14 43,8 19 43,2 21 32,3 21 33,9 35 42,7

BUPL

N.S. JA 21 75,0 63 63,0 75 67,6 87 71,9 11 73,3

NEJ 7 25,0 37 37,0 36 32,4 34 28,1 4 26,7

SL

N.S. JA 1 7,1 8 16,0 21 25,3 21 21,2 2 14,3

NEJ 13 92,9 42 84,0 62 74,7 78 78,8 12 85,7

FOA

37


JA 36 70,6 30 57,7 32 55,2 37 61,7 10 71,4 N.S.

NEJ 15 29,4 22 42,3 26 44,8 23 38,3 4 28,6

TOTAL

N.S. JA 76 60,8 126 51,2 172 54,3 186 54,4 70 56,0

NEJ 49 39,2 120 48,8 145 45,7 156 45,6 55 44,0

Tabel 33 viser svar på spørgsmål 2 fordelt på aldersgrupperne. Der er ingen signifikante alders-

forskelle for nogen af grupperne. For BUPL og FOA er der heller ingen signifikant effekt af al-

der, når kønnene undersøges hver for sig. Svar på spørgsmål 2 synes altså at være uafhængig

af alder.

For BUPL og FOA deltagere påvirkes svarene ikke af arbejdsområde (se tabel 34). Heller ikke,

når kønnene undersøges adskilt.

Tabel 34. Svar på spørgsmål 2 fordelt på arbejdsområde for BUPL og FOA deltagere



N.S. BUPL

JA 28 77,8 70 64,2 47 65,3 114 71,3

NEJ 8 22,2 39 35,8 25 34,7 46 28,8

FOA

N.S. JA 18 51,4 57 62,6 18 58,1 45 64,3

NEJ 17 48,6 34 37,4 13 41,9 25 35,7

Tilsvarende er heller ingen signifikant forskel mellem kommunerne, hverken når grupperne

undersøges adskilt og mænd og kvinder undersøges hver for sig.

Tabel 35. Svar på spørgsmål 2 fordelt på de tre geografiske områder

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 111 49,1 115 50,9

- Mænd 165 60,2 109 39,8

I alt 276 55,2 224 44,8

Stedkode II

- Kvinder 105 47,9 114 52,1

- Mænd 73 54,1 62 45,9

I alt 178 50,3 176 49,7

Stedkode III

- Kvinder 121 54,5 101 45,5

- Mænd 63 67,0 31 33,0

I alt 184 58,2 132 41,8

8.10/ Spørgsmål 3: Har du ændret adfærd over for børn som følge af den øgede fokus på

pædofili?

Tabel 36 viser forskelle mellem kønnene med hensyn til svar på spørgsmål 3. For alle grupper-

ne er forskellene statistisk signifikante, idet væsentlig flere mænd end kvinder har ændret ad-

færd.

38


Tabel 36. Svar på spørgsmål 3 fordelt på køn for de enkelte grupper.

Kvinder Mænd Chi P

N Pct. N Pct.

Befolkningen

JA 6 3,9 21 16,0 X2=11,903 <.001

NEJ 146 96,1 110 84,0

BUPL

JA 41 21,2 107 56,3 X2=50,159 <.001

NEJ 153 78,9 83 43,7

SL

JA 7 3,9 13 15,3 X2=10,569 <.001

NEJ 171 96,1 72 84,7

FOA

JA 18 12,9 40 40,0 X2=23,155 <.001

NEJ 121 87,1 60 60,0

TOTAL

JA 72 10,9 181 35,8 X2=105,014 <.001

NEJ 591 89,1 325 64,2

Ved en sammenligning mellem de fire grupper er det iøjnefaldende, at signifikant flere både

blandt kvinder og mænd fra BUPL og FOA har ændret adfærd som følge af den øgede fokus

på pædofili. (Tabel 37)

Tabel 37. Svar på spørgsmål 3 fordelt på grupper efter køn.

JA NEJ Chi P

N Pct. N Pct.

KVINDER


X2=38,103

<.001 BUPL 41 21,1 153 78,9

SL 7 3,9 171 96,1

FOA 18 12,9 121 87,1

MÆND


X2=73,416

<.001 BUPL 107 56,3 43,7 83

SL 13 15,3 72 84,7

FOA 40 40,0 60 60,0

TOTAL


X2=120,639

<.001 BUPL 148 38,5 236 61,5

SL 20 7,6 243 92,4

FOA 58 24,3 181 75,7

I ALT 253 21,6 916 78,4

Fordelt på aldersgrupper viser de fire grupper sammenlagt en signifikant tendens i retning af,

at det overvejende er de yngre aldersgrupper, der har ændret adfærd over for børn, men ses

39


på grupperne adskilt, er billedet ikke eentydigt og for ingen af grupperne særskilt er der signifi-

kante aldersforskelle. (Tabel 38)

Tabel 38. Svar på spørgsmål 3 fordelt på aldersgrupper

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Befolkn.

N.S. JA 4 12,5 4 9,1 8 12,5 6 9,7 5 6,3

NEJ 28 87,5 40 90,9 56 87,5 56 90,3 75 93,8

BUPL

N.S. JA 7 25,9 39 39,4 43 38,1 52 42,6 5 33,3

NEJ 20 74,1 60 60,6 70 61,9 70 57,4 10 66,7

SL

N.S. JA 2 14,3 6 11,8 9 10,8 3 3,1 0 0,0

NEJ 12 85,7 45 88,2 74 89,2 95 96,.9 14 100,0

FOA

N.S. JA 18 35,3 13 24,5 13 22,0 14 23,3 0 0,0

NEJ 33 64,7 40 75,5 46 78,0 46 76,7 13 100,0

TOTAL

<.01*

JA 31 25,0 62 25,1 73 22,9 75 21,9 10 8,2

NEJ 93 75,0 185 74,9 246 77,1 267 78,1 112 91,8

*X2=15,814

For både FOA og BUPL er effekten fra arbejdsområde på besvarelsen af spørgsmål 3 signifi-

kant, og tendensen er i de to grupper identiske med stigende antal ja-svar fra vuggestue –

børnehave –aldersintr. Institution til SFO. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares med under-

liggende køns- eller aldersforskelle.

Tabel 39. Svar på spørgsmål 3 fordelt på arbejdsområde (BUPL og FOA)


Inst.

SFO/fritidshjem


X2=9,890

<.05 BUPL

JA 10 29,4 33 30,3 27 37,0 77 47,5

NEJ 24 70,6 76 69,7 46 63,0 85 52,5

FOA

X2=8,586

<.05 JA 5 14,3 16 17,6 8 26,7 25 34,7

NEJ 30 85,7 75 82,4 22 73,3 47 85,3

TOTAL

x2=22,341

JA 15 21,7 49 24,5 35 34,0 102 43,6 <.001

NEJ 54 78,3 151 75,5 68 66,0 132 56,4

Tabel 40 og 41 viser opdeling på arbejdsområde for kønnene særskilt. Billedet er her lidt uens-

artet pga. af relativt små tal, men ovenstående tendens anes.

Tabel 40. Kvinders svar på spørgsmål 3 fordelt på arbejdsområde (BUPL og FOA)



BUPL

40


JA 4 15,4 17 22,1 12 27,3 8 18,2

NEJ 22 84,6 60 77,9 32 72,7 36 81,8

FOA

JA 4 13,8 7 10,9 2 11,8 4 16,7

NEJ 25 86,2 57 89,1 15 88,2 20 83,3

Tabel 41. Mænds svar på spørgsmål 3 fordelt på arbejdsområde (BUPL og FOA)



BUPL

JA 6 75,0 16 50,0 15 51,7 69 58,5

NEJ 2 25,0 16 50,0 14 48,3 49 41,5

FOA

JA 1 16,7 9 33,3 6 46,2 21 43,8

NEJ 5 83,3 18 66,7 7 53,8 27 56,3

Mellem de geografiske områder er der signifikant forskel på score i spørgsmål 3. (X2=38,301,

p<.001)

idet væsentlig flere i Århus har ændret adfærd. Opdelt på køn viser det sig, at denne forskel er

signifikant for mænd, men ikke for kvinder.

Tabel 42. Svar på spørgsmål 3 fordelt på geografisk område

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 30 13,5 193 86,5

- Mænd 121 43,8 155 56,2

I alt 151 30,3 348 69,7

Stedkode II

- Kvinder 19 8,6 201 91,4

- Mænd 33 24,3 103 75,7

I alt 52 14,6 304 85,4

Stedkode III

- Kvinder 23 10,5 197 89,5

- Mænd 27 28,7 67 71,3

I alt 50 15,9 264 84,1

Kvinder = X2=2,710, N.S.

Mænd = X2=17,692, p<.001

Umiddelbart kunne man tro, at det er overvægten af mandlige BUPL-deltagere i Århus, der

forklarede forskellen, men køres særskilt for BUPL og FOA er forskellen signifikant for begge

køn. (p<.05)

Den synes altså at være en reel tendens til, at det i højere grad er pædagoger og medhjælpe-

re af begge køn i Århus, der har ændret adfærd og i mindre grad i de øvrige geografiske om-

råder.

41


8.11/ Spørgsmål 4: Hvis Ja, uddyb gerne hvordan?

253 deltagere svarede ja til Spørgsmål 3, og deres afkrydsning i Spørgsmål 4 fordeler sig såle-

des:

Tabel 43. Samlet afkrydsninger på spørgsmål 4 hvor spørgsmål 3 er besvaret ”ja”

N Pct.

Undgår at være alene med børn 118 46,6

Undgår kropskontakt med børn 53 20,9

Undgår begge dele 48 19,0

Ingen af delene 34 13,5

For de samlede deltagere, som har svaret ja i spørgsmål 3, er der ingen kønsforskel i afkryds-

ning af hverken ”Undgår at være alene med børn” (4a) og ”Undgår kropskontakt med børn”

(4b).

Når det drejer sig om hvorvidt disse deltagere har afkrydset begge felter - 4a og 4b – er der

signifikant flere mænd end kvinder, der har gjort dette (p<.05).

Tabel 44. Afkrydsning af spørgsmål 4 hvor spørgsmål 3 er besvaret ”ja” fordelt på køn

Ja Nej

N Pct. N Pct.

Undgår at være alene med børn

- Kvinder 44 61,1 28 38,9

N.S. - Mænd 121 66,9 60 33,1

- I alt 165 65,2 88 34,8

Undgår kropskontakt med børn

- Kvinder 22 30,6 50 69,4

N.S. - Mænd 79 43,6 102 56,4

- I alt 101 39,9 152 60,1

Undgår begge dele

- Kvinder 7 9,7 65 90,3

<.05 - Mænd 41 22,7 140 77,3

- I alt 48 19,0 205 81,0

Ingen af delene

- Kvinder 13 18,1 59 81,9

N.S. - Mænd 21 11,6 160 88,4

- I alt 34 13,4 219 86,6

Da en deI af deltagerne har besvaret spørgsmål 4a og 4b uafhængigt af, hvad de har svaret i

spørgsmål 3, er spørgsmål 4a og spørgsmål 4b i det følgende beregnet uden krav om, at der er

svaret ja i spørgsmål 3.

Forskellen mellem tabel 44 og tabel 45 er altså, at tabel 44 kun ser på deltagerne, der har af-

krydset spørgsmål 3 mens tabel 45 ser deltagere, der har afkrydset spørgsmål 4, i forhold til

deltagere, der ikke har afkrydset spørgsmål 4.

Tabel 45. Svar på spørgsmål 4a og 4b fordelt på køn

Ja Nej

N Pct. N Pct.


- Kvinder 49 7,3 621 92,7 X2=71,387

p<.001

- Mænd 127 25,0 380 75,0

- I alt


- Kvinder 27 4,0 643 96,0 X2=58,145

P<.001

- Mænd 88 17,4 419 82,6

- I alt 115 9,8 1062 90,2

42


Tabel 45 viser en stærk signifikant forskel mellem kønnene, idet det i altovervejende grad er

mænd, der har afkrydset 4a eller 4 b.

Tabel 46 viser, at det i altovervejende grad er BUPL og FOA deltagere, der undgår at være

alene med børn (p<.001). Det er tilfældet for både mænd og kvinder.

Derimod er der på spørgsmålet om at undgå kropskontakt med børn ingen signifikant forskel

mellem grupperne for hverken kvindernes eller mændenes vedkommende.

Tabel 46. Svar på spørgsmål 4a og 4b fordelt på grupperne efter køn.

Ses alene på spørgsmål 4a (”Undgår at være alene med børn”) er der mellem de geografiske

områder en signifikant forskel, idet en større andel af deltagerne i Århus afkrydser dette felt.

Opdeles på køn er forskellen kun signifikant for mændene (Tabel 47). Formodningen om, at

dette skyldes overvægt af mandlige BUPL deltagere i Stedkode I afkræftes ved at køre BUPL

og FOA særskilt. Her er forskellen mellem de geografiske områder signifikant for både mænd

(p<.05) og kvinder (p<.05). (Tabel 48)

Ja Nej

N Pct. N Pct.

KVINDER


- Befolkningen 4 2,6 151 97,4 X2=36,136

p<.001

- BUPL 31 15,7 166 84,3

- SL 2 1,1 176 98,9

- FOA 12 8,6 128 91,4


- Befolkningen 6 3,9 149 96,1

N.S. - BUPL 8 4,1 189 95,9

- SL 6 3,4 172 98,6

- FOA 7 5,0 133 95,0

MÆND


- Befolkningen 5 3,8 126 96,2 X2=79,268

p<.001

- BUPL 80 42,1 110 57,9

- SL 7 8,1 79 91,9

- FOA 35 35,0 65 65,0


- Befolkningen 22 16,8 109 83,2

N.S. - BUPL 34 17,9 156 82,1

- SL 9 10,5 77 89,5

- FOA 23 23,0 77 77,0

TOTAL


- Befolkningen 9 3,1 277 96,9 X2=131,382

p<.001

- BUPL 111 28,7 276 71,3

- SL 9 3,4 255 96,6

- FOA 47 19,6 193 80,4


- Befolkningen 28 9,8 258 90,2 X2=8,024

P<.05

- BUPL 42 10,9 345 89,1

- SL 15 5,7 249 94,3

- FOA 30 12,5 210 87,5

43


Tabel 47. Svar på 4a (”Undgår at være alene med børn”) fordelt på geografiske områder

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 23 10,2 203 89,8

- Mænd 88 31,9 188 68,1

I alt 111 22,1 391 77,9

Stedkode II

- Kvinder 13 5,9 208 94,1

- Mænd 21 15,4 115 84,6

I alt 34 9,5 323 90,5

Stedkode III

- Kvinder 13 5,8 210 94,2

- Mænd 18 18,9 77 81,1

I alt 31 9,7 287 90,3

Mænd: X2=15,438 , p<.001

Kvinder: X2=4,126, N.S

Total: X2=35,276, p<.001

Tabel 47. BUPL og FOA deltageres svar på 4a fordelt på geografiske områder

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 22 20,6 85 79,4

- Mænd 80 44,0 102 56,0

I alt

Stedkode II

- Kvinder 9 8,7 95 91,3

- Mænd 17 25,8 49 74,2

I alt

Stedkode III

- Kvinder 12 9,5 114 90,5

- Mænd 18 42,9 24 57,1

I alt

Kvinder: X2= 8,610, p<.05

Mænd: X2=6,914, p<.05

Opdeles BUPL og FOA deltagere efter arbejdsområde ses der hverken for kvinder eller mænd

en signifikant forskel, men samme tendens som ved spørgsmål 3 kan med stigende andel fra

Vuggestue, Børnehave til aldersintr. Inst./SFO.

Tabel 47a. BUPL og FOA deltageres svar på 4a fordelt på arbejdsområde


Inst.

SFO/fritidshjem


X2=5,140

N.S. KVINDER

JA 5 8,8 15 10,6 13 21,0 9 13,0

NEJ 52 91,2 126 89,4 49 79,0 60 87,0

MÆND

X2=3,415

N.S. JA 4 28,6 19 32,2 16 38,1 73 44,0

44


NEJ 10 71,4 40 67,8 26 61,9 93 56,0

Opdeles besvarelse på spørgsmål 4a på aldersgrupper er der for mænd en signifikant forskel,

idet kun 2 af 55 mænd over 60 år svarer ja. Det er langt under andelen i de øvrige aldersgrup-

per.

Tabel 47b. BUPL og FOA deltageres svar på 4a fordelt på aldersgrupper

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Kvinder

N.S. JA 6 9,7 9 6,0 14 7,4 16 8,4 3 4,3

NEJ 56 90,3 140 94,0 176 92,6 174 91,6 67 95,7

Mænd

<.005* JA 15 23,8 29 29,3 38 29,2 42 27,3 2 3,6

NEJ 48 76,2 70 70,7 92 70,8 112 72,7 53 96,4

8.12/ Spørgsmål 4 b (”Undgår kropskontakt med børn”)

Langt færre deltagere har afkrydset spørgsmål 4b. Fordelt på geografiske områder er der in-

gen signifikant forskel.

Tabel 48. Svar på spørgsmål 4b opdelt på geografiske områder efter køn

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

- Kvinder 9 4,0 217 96,0

- Mænd 55 19,9 221 80,1

I alt 64 12,7 438 87,3

Stedkode II

- Kvinder 10 4,5 211 95,5

- Mænd 17 12,5 119 87,5

I alt 27 7,6 330 92,4

Stedkode III

- Kvinder 8 3,6 215 96,4

- Mænd 16 16,8 79 83,2

I alt 24 7,5 294 92,5

Total: X2=8,808, p<. 05

Kvinder, Mænd: N.S.

Opdelt på aldersgrupper er der ingen signifikante forskelle for hverken mænd eller kvinder

(Tabel 49).

Tabel 49. Svar på spørgsmål 4b fordelt på aldersgrupper efter køn

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Kvinder

JA 5 8,1 7 4,7 7 3,7 4 2,1 4 5,7

NEJ 57 91,9 142 95,3 183 96,3 186 97,9 66 94,3

Mænd

45


JA 15 23,8 15 15,2 27 20,8 23 14,9 8 14,5

NEJ 48 76,2 84 84,8 103 79,2 131 85,1 47 85,5

Og for FOA og BUPLs deltagere er der heller ingen signifikante forskelle i kvinders eller mænds

evt. afkrydsning, når der opdeles efter arbejdsområde. (Tabel 50)

Tabel 50. BUPL og FOA medlemmers svar på spørgsmål 4b opdelt efter arbejdsområde



KVINDER

JA 1 1,8 9 6,4 0 0,0 4 5,8

NEJ 56 98,2 132 93,6 62 100,0 65 94,2

MÆND

JA 3 21,4 9 15,3 5 11,9 37 22,3

NEJ 11 78,6 50 84,7 37 88,1 129 77,7

8.13/ Spørgsmål 5: Er du inden for de senere år blevet mere mistænksom over for dine kol-

leger/andre?

Dette spørgsmål har vi formuleret lidt forskelligt til befolkningen og de øvrige grupper, og det

bør haves i erindringen ved tolkningen af data. Der kan være væsentlig forskel på i al almin-

delighed at være blevet mere mistænksom over for andre og specifikt være blevet mere mis-

tænksom over for mine kolleger.

På spørgsmål 5 er der kun for befolkningen en signifikant forskel mellem mænds og kvinders

svar. Den er til gengæld stor, idet 56% af kvinder mod kun 36% af mænd i befolkningen tilken-

degiver at være blevet mere mistænksomme over for andre.

Tabel 51. Svar på spørgsmål 5 fordelt på køn i de enkelte grupper

Kvinder Mænd Chi P

N Pct. N Pct.

Befolkningen

JA 85 56,3 47 36,2 X2=11,373 <.001

NEJ 66 43,7 83 63,8

BUPL

JA 25 12,8 24 12,6 X2=70,208 N.S.

NEJ 170 87,2 166 87,4

SL

JA 7 3,9 2 2,3 X2=14,528 N.S.

NEJ 171 96,1 84 97,7

FOA

JA 7 5,0 4 4,0 X2=22,462 N.S.

NEJ 133 95,0 96 96,0

Sammenlignes de fire grupper skiller befolkningen sig signifikant ud fra de andre, idet langt

flere her svarer ja til spørgsmål 5 end i de øvrige grupper (tabel 52)

Tabel 52. Svar på spørgsmål 5 fordelt på grupperne

46


Ja Nej Chi P

N Pct. N Pct.


X2=242,644

<.001 BUPL 49 12,7 336 87,3

SL 9 3,4 255 96,6

FOA 11 4,6 229 95,4

I ALT 201 17,2 969 82,8

Da spørgsmålet har forskellig karakter til borgerne og de øvrige gruppe, kan det måske være

interessant at se FOA, BUPL og SL særskilt. (tabel 53)

Tabel 53. Svar på spørgsmål 5 fordelt på BUPL, FOA og SL efter køn

Ja Nej Chi p

N Pct. N Pct.

KVINDER

X2=12,321

<.005 BUPL 25 12,8 170 87,2

SL 7 3,9 171 96,1

FOA 7 5,0 133 95,0

MÆND

X2=11,502

<.005 BUPL 24 12,6 166 87,4

SL 2 2,3 84 97,7

FOA 4 4,0 96 96,0

Her er der for både mænd og kvinder en tydelig signifikant forskel, idet det er BUPL’s deltage-

re, der i højere grad end de øvrige er blevet mere mistænksomme over for kolleger. Mistænk-

somheden er lige stor blandt mandlige og kvindelige pædagoger. Forskellen i befolkning mel-

lem kønnene på dette spørgsmål afspejler sig altså ikke blandt pædagogerne.

Når BUPL og FOA deltagere opdeles efter arbejdsområde ses ikke nogen signifikant forskel.

(tabel 54)

Tabel 54. Svar på spørgsmål 5 fordelt på arbejdsområde (BUPL og FOA)



BUPL

JA 3 8,6 13 12,0 12 16,4 21 12,9

NEJ 32 91,4 95 88,0 61 83,6 142 87,1

FOA

JA 2 5,7 5 5,5 0 0,0 4 5,6

NEJ 33 94,3 86 94.5 31 100,0 68 94,4

Tabel 55 viser en signifikant forskel i svarfordelingen mellem de geografiske områder. Flere i

Vestjylland er mistænksomme over for andre/kolleger, end der er i de øvrige områder. Forskel-

len finder sin mest naturlige forklaring i den skæve fordeling mellem områderne, idet befolk-

ningen udgør 30,5% af deltagerne i Vestjylland og kun 17,9 % i Århus. Hvis BUPL, FOA og SL kø-

res særskilt er der ingen signifikant forskel mellem de tre geografiske områders svar på

spørgsmål 5.

Tabel 55. Svar på spørgsmål 5 fordelt på de geografiske områder

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I

47


- Kvinder 39 17,5 184 82,5

- Mænd 33 12,0 243 88,0

I alt 72 14,4 427 85,6

Stedkode II

- Kvinder 40 18,1 181 81,9

- Mænd 19 14,1 116 85.9

I alt 59 16,6 297 83,4

Stedkode III

- Kvinder 45 20,5 175 79,5

- Mænd 25 26,3 70 73,7

I alt 70 22,2 245 77,8

Kvinder: X2=0,714, N.S.

Mænd: X2=11,481, p<.005

Total: X2=8,375, p<.05

Fordelt på Aldersgrupper er forskellen kun signifikant for befolkningen. Efter 50-årsalderen fal-

der antallet af personer, der angiver at være blevet mere mistænksomme over for andre.

Tabel 56. Svar på spørgsmål 5 fordelt på aldersgrupper for fire grupper

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


Befolkn. X2=14,622

p<.01 JA 14 43,8 30 71,4 33 51,6 24 38,7 31 38,8

NEJ 18 56,2 12 28,6 31 48,4 38 61,3 49 61,3

BUPL

JA 1 3,7 9 9,0 15 13,4 19 15,4 2 13,3

NEJ 26 96,3 91 91,0 97 86,6 104 84,6 13 86,7

SL

JA 0 0,0 3 5,9 3 3,6 2 2,0 1 7,1

NEJ 14 100,0 48 94,1 80 96,4 97 98,0 13 92,9

FOA

JA 1 2,0 5 9,4 2 3,4 1 1,7 2 14,3

NEJ 50 98,0 48 90,6 57 96,6 59 98,3 12 85,7

8.14/ Spørgsmål 6: Har du overvejet at forlade faget på grund af risiko for pædofilianklager?

Fordelingen af svar på spørgsmål 6 fremgår af Tabel 57. Da spørgsmålet ikke er stillet til bor-

gerne, indgår kun BUPL, SL og FOA.

Tabel 57. Svar på spørgsmål 6 fordelt på køn for de enkelte grupper

Kvinder Mænd

N Pct. N Pct.

BUPL

JA 0 0,0 16 8,5

NEJ 196 100,0 172 91,5

SL

JA 0 0,0 4 4,7

48


NEJ 178 100,0 82 95,3

FOA

JA 1 0,7 12 12,1

NEJ 139 99,3 87 87,9

TOTAL

JA 1 0,2 32 8,6

NEJ 513 99,8 341 91,4

I hele datamaterialet er der altså kun én kvinde (FOA, 29 år, vuggestue, Stedkode II) som angi-

ver at have overvejet at forlade faget på grund af risiko for pædofilianklager. Derfor er de ef-

terfølgende tabeller udelukkende baseret på mænd.

Mellem de tre Faggrupper er der ingen statistisk signifikant forskel på fordelingen af svar på

spørgsmål 6. (Se tabel 58)

Tabel 58. Svar på spørgsmål 6 fordelt på BUPL, FOA og SL

MÆND Ja Nej

BUPL 16 8,5 172 91,5

SL 4 4,7 82 95,3

FOA 12 12,1 87 87,9

I ALT 32 8,6 341 91,4

Fordelingen af svar på spørgsmål 6 efter arbejdsområde fremgår af tabel 59. Da vi er nede i

talmæssigt små størrelsesordener, er det begrænset, hvad der videre kan trækkes ud af mate-

rialet. Det er dog iøjnefaldende, at 8 ud af 26 FOA-medlemmer i børnehave har overvejet at

forlade jobbet, mens det kun er 1 ud af 48 FOA-medlemmer i SFO, der har gjort samme over-

vejelser. Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 59. Svar på spørgsmål 6 opdelt på arbejdsområde (BUPL og FOA)



BUPL

- JA 2 25,0 2 6,5 3 10,7 9 7,6

- NEJ 6 75,0 29 93,5 25 89,3 109 92,4

FOA

- JA 0 0,0 8 30,8 1 7,7 1 2,1

- NEJ 6 100,0 18 69,2 12 92,3 47 97,9

Selv om tallene for ja-svar er talmæssigt få, er her for god ordens skyld fordelingen på alders-

grupper

Tabel 60. Svar på spørgsmål 6 fordelt på aldersgrupper

<30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 60 + år


BUPL

JA 1 8,3 7 16,3 4 7,1 4 6,1 0 0,0

NEJ 11 91,7 36 83,7 52 92,9 62 93,9 8 100,0

49


SL

JA 0 0,0 0 0,0 4 13,8 0 0,0 0 0,0

NEJ 2 100,0 11 100,0 25 86,2 38 100,0 5 100,0

FOA

JA 5 15,2 1 3,8 3 16,7 3 16,7 0 0,0

NEJ 28 84,8 25 96,2 15 83,3 15 83,3 3 100,0

Med hensyn til geografisk område er ikke fundet noget signifikant forskel. (Tabel 61)

Tabel 61. Svar på spørgsmål 6 fordelt på geografiske områder

JA NEJ

N Pct. N Pct.

Stedkode I 15 8,3 166 91,7 X2=1,627,

N.S. Stedkode II 7 10,8 58 89,2

Stedkode III 6 14,6 35 85,4

EELE FEMTMENT

AARHUS

UNIVERSITET ISBN 978-87-993438-1-2

usaarh - smk.au.dk · aarhus universitet center for sundhed, menneske og kultur institut for kultur...

Documents