valg af erklæring på årsrapporten - efter den "nye" årsregnskabslov

42 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov

Valgaf erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov

43Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov

2. Baggrunden for og formålet med ændringslovenÅRL er oprindeligt fra 2001. Loven er ændret flere gange siden, men med vedtagelsen af lovforslag nr. L 117, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, er der gennemført den mest gennemgribende ændring af loven siden 2001.

Ændringsloven har følgende ”overskrifter”:• Reduktion af administrative byrder• Tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, dvs. IFRS• Gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv• Ændringer til gennemsigtighedsdirektivet (også kaldet transparens-

direktivet).

I lovbemærkningerne anføres der følgende herom:4

”Et af formålene med lovforslaget er at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark ved at lette de administrative byrder for danske virksomheder i forbindelse med udarbej-delse af regnskaber samtidig med, at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger. ……Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre [det nye regnskabsdirektiv] … .…Udviklingen i såvel det nye regnskabsdirektiv som i lovfor-slaget er i tråd med den internationale udvikling på regn-skabsområdet, hvor der generelt stilles færre og enklere krav til de mindste virksomheder, mens der stilles større krav til de største virksomheder … .

1. IndledningDenne artikel omhandler valg af erklæring på årsrapporten for virk-somheder omfattet af ÅRL og indeholder bl.a. et beslutningstræ, der viser, hvilke erklæringsmuligheder der er på årsrapporten.

Der er med vedtagelsen af lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2015, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, gennemført en omfattende ændring af ÅRL.2 Lovteknisk er der ikke tale om en ny lov, men en ændringslov. Ændringsloven indeholder imidlertid så mange ændringer af ÅRL, at der i realiteten er tale om en ny lov – deraf betegnelsen ”ny” ÅRL.

I Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, 2014 blev der også bragt en artikel om valg af erklæring på årsrapporten (Seehausen, 2014c). For-målet med nærværende artikel er at ajourføre denne tidligere artikel, herunder beslutningstræet, med de relevante ændringer som følge af ændringsloven. Nærværende artikel indeholder således ikke en fuld-stændig gennemgang af alle relevante forhold vedrørende valg af er-klæring på årsrapporten. Der henvises i stedet til den tidligere artikel. Artiklen indeholder desuden ikke en fuldstændig gennemgang af alle ændringer i ændringsloven.3

Artiklen er opbygget på følgende måde: i afsnit 2 omtales baggrun-den for og formålet med ændringsloven. I afsnit 3 præsenteres det ajourførte beslutningstræ vedrørende valg af erklæring på årsrappor-ten. Afsnit 4 indeholder en oversigt over ændringerne i selskabsloven af betydning for valg af erklæring på årsrapporten. I afsnit 5-7 omtales ændringerne vedrørende henholdsvis størrelsesgrænserne, beregning af størrelsesgrænserne og regnskabsklasse for mellemstore dattervirk-somheder. I afsnit 8 omtales forhold vedrørende ikrafttræden. I afsnit 9 omtales enkelte øvrige ændringer vedrørende valg af erklæring på årsrapporten.

Af seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern

lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – danske

revisorers selskabsretsgruppe1


strid med direktivet. Det vil give en internationalt tilpasset lov, som giver regnskaber af høj kvalitet og ikke mindst vil gavne de internationalt orienterede virksomheder.”

Det nye regnskabsdirektiv, der henvises til, er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber, dvs. koncernregnskaber, og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, ændring af 8. direktiv samt ophævelse af 4. og 7. direktiv. Dette direktiv erstatter således 4. og 7. direktiv, jf. også artikel 52.

3. Ajourført beslutningstræ vedrørende valg af erklæring på årsrapporten

Figur 1 indeholder det ajourførte beslutningstræ vedrørende valg af erklæring på årsrapporten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet er forudsat, at der ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre steder er bestemmelser om erklæringer på årsrapporterne, idet det f.eks. kan fremgå af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber skal revideres. Hvis det fremgår af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber skal revideres, omfatter dette dog også udvidet gennemgang, med-mindre andet fremgår af vedtægterne, og betingelserne for tilvalg af udvidet gennemgang i øvrigt er opfyldt, idet udvidet gennemgang lovgivningsmæssigt som udgangspunkt er sidestillet med revision. Det omfatter derimod i sagens natur hverken review eller opstilling af finansielle oplysninger.

Beslutningstræet er opbygget ved hjælp af en række spørgsmål. Ved at besvare disse spørgsmål ender man i en af boksene i figuren øverst.

Endelig er det formålet at tilpasse lovgivningen til den internationale udvikling, således at de internationalt ori-enterede virksomheder får mulighed for i højere grad at anvende internationalt anerkendte regnskabsprincipper. På den måde får de virksomheder, der opererer på de in-ternationale markeder, nemmere adgang hertil, ligesom regnskabsaflæggelsen smidiggøres for de virksomheder, der indgår i koncerner, der anvender IFRS.En international tilpasning af loven har af mange interes-senter været efterlyst i flere år, idet de internationale regn-skabsstandarder har undergået en udvikling, som ikke er afspejlet i årsregnskabsloven.…Den nuværende årsregnskabslov er fra 2001. Der er dog foretaget en del ændringer i årsregnskabsloven over årene. Ved lovens tilblivelse i 2001 var det tilsigtet, at danske virksomheder skulle være omfattet af en rammelov, som ikke hindrede brug af bestemmelserne om indregning og måling (værdiansættelse) i IFRS. Dette mål blev på langt de fleste punkter opnået i 2001 inden for de rammer, som var mulige i forhold til de dagældende direktiver.Over årene er der sket en række ændringer af IFRS, ligesom visse forskelle, der var i 2001 mellem direktiverne og IFRS, er fjernet. På visse områder indebærer det nye regn-skabsdirektiv, at der foretages en tilpasning af årsregn-skabsloven til IFRS, mens det på andre områder er en mu-lighed at foretage en sådan tilpasning, uden at dette er i

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet er forudsat, at der ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre steder er bestemmelser om erklæringer på årsrapporterne, idet det f.eks. kan fremgå af vedtægterne, at virksomhedens årsregn-skaber skal revideres.

Ikke krav om erklæring

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Reviewerklæring• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger• Ingen erklæring

Udvidet gennemgang kan ikke anvendes af virksomheder om-fattet af regnskabsklasse A

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Erklæring om udvidet gennemgang• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger• Ingen erklæring

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Erklæring om udvidet gennemgang

Revisionspåtegning


TABEL 1: DE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I ÆNDRINGSLOVEN AF BETYDNING FOR VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN

Den røde farve indikerer, at der ikke skal afgives en erklæring på års-rapporten, hvorimod den grønne farve indikerer, at der skal afgives en erklæring på årsrapporten – enten en revisionspåtegning, en erklæring om udvidet gennemgang, en reviewerklæring eller en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger.

For så vidt angår resultatet ”Ingen erklæring”, bemærkes det, at ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger, på års-rapporten, hvis revisors navn identificeres med årsrapporten.

Problemer fra revisors hverdag - Analyse, diskussion og svarAf Lars Kiertzner og Niklas Tullberg Hoff

Inspirationen til denne bog stammer fra de mange spørgsmål, som forfatterne har modtaget og besvaret i Faglig Hotline i forbindelse med arbejdet som fagkonsulenter i FSR-danske revisorer. Hertil er der hentet inspiration fra kursister. Bogen beskæftiger sig med typiske problemstillinger fra revisors praksis ved erklæringer med sikkerhed, fravalg af revision, erklæringer om assistance, erklæringer uden for godkendte revisionsvirksomheder, fortsat drift, opgavedokumentation, uafhængighed, ”problemklienter” samt reglerne i hvidvasklovgivningen.

Bestillingsnr: 61937407 Udgave: 1/2015 Pris: kr. 300,- ekskl. moms Sider: 186

Fås også i en online version

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk eller på mail: [email protected]

problemerfrarevisorshverdag_RR 185X131 4F.indd 1 06/10/15 12:43


FIGUR 1: BESLUTNINGSTRÆ VEDRØRENDE VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN – EFTER DEN ”NYE” ÅRSREGNSKABSLOV

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Erklæring om udvidet gennemgang 4)

• Reviewerklæring 5)

• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger 5)

• Ingen erklæring 3) 5)

Nej

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

REG

NSK

AB

SKLA

SSE

C E

LLER

DR

EGN

SKA

BSK

LASS

E B

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Er virksomheden underlagt regnskabspligt (regnskabsklasse B, C eller D)? (ÅRL §§ 3 – 6)

Er der tale om et statsligt aktieselskab eller en virksomhed, der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipa-pirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land? (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)

Overskrider virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet to af følgende størrelser:• Balancesum 44 mio. kr. (tidligere 36 mio. kr.) 1)

• Nettoomsætning 89 mio. kr. (tidligere 72 mio. kr.) 1) 2)

• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 50 (uændret)?(ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)

Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to på hinanden føl-gende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:• Balancesum 44 mio. kr. (tidligere 36 mio. kr.) 1)


• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 50 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 3)

Er der tale om en modervirksomhed, der har pligt til at aflægge koncernregnskab og ikke har mulighed for at fravælge dette? (ÅRL § 7, stk. 5 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)

Er der tale om en erhvervsdrivende fond eller et medarbejderinvesteringsselskab? (ÅRL § 135, stk. 2)

Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to på hinanden føl-gende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:• Balancesum 4 mio. kr. (uændret) 1)

• Nettoomsætning 8 mio. kr. (uændret) 1) 2)

• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 3)

Er der tale om en virksomhed, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af føl-gende størrelser:• Balancesum 4 mio. kr. (uændret) 1)

• Nettoomsætning 8 mio. kr. (uændret) 1) 2)

• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt.)

Nej


1. Der gælder særlige regler for beregning af balan-cesummen og nettoomsætningen for modervirk-somheder og ”holdingvirksomheder” (ÅRL § 110, stk. 2-4).

2. Der gælder særlige regler for beregning af net-toomsætningen for ”investeringsvirksomheder” (ÅRL § 7, stk. 4).

3. Medmindre ISRS 4410 kræver en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), på årsrappor-ten.

4. En virksomhed kan ikke tilvælge udvidet gennem-gang, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabs-lovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslutter, at virksomheden ikke kan til-vælge udvidet gennemgang (ÅRL § 135, stk. 7).

5. En virksomhed kan ikke fravælge revision, hvis virksomheden, den, der har bestemmende ind-flydelse over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed, dvs. en dattervirksomhed, moder-virksomheden eller dennes dattervirksomhed, accepterer et bødeforelæg eller som led i en straf-fesag dømmes for overtrædelse af selskabs-, regn-skabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. En virk-somhed kan desuden ikke fravælge revision, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrap-porten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslut-ter, at virksomheden ikke kan fravælge revision (ÅRL § 135, stk. 6 og 7).

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Reviewerklæring• Erklæring om opstil-

ling af finansielle op-lysninger

• Ingen erklæring 3)

Udvidet gennemgang kan ikke anvendes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A

Ikke krav om erklæring

Valgfrihed mellem:• Revisionspåtegning• Erklæring om udvidet gennemgang 4)

Revisionspåtegning

Ja

Nej

NejJaAflægger virksomheden frivilligt en årsrapport(regnskabsklasse A)? (ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1)

Ja

Er følgende betingelser opfyldt, og har virksomheden valgt at aflægge årsrap-port efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B?• Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncern-

regnskab, der er aflagt af en modervirksomhed • Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU- eller EØS-land• Koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i ÅRL eller – hvis der er

tale om en udenlandsk modervirksomhed – reglerne i EU’s regnskabsdirek-tiv samt revideret og offentliggjort efter disse regler

• Alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indfor-stået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår

• Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil dat-tervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offent-liggjort efter reglerne i ÅRL

• Det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som det omhandlede kon-cernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning til ÅRL § 78 a? (ÅRL § 78 a og § 135, stk. 1, 1. og 2. pkt.)

Overskrider virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-tidspunktet to af følgende størrelser:• Balancesum 156 mio. kr. (tidligere 143 mio. kr.) 1)


• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 250 (uændret)?

Er der tale om en dattervirksomhed?Nej

Ja

Nej

Ja


4. Ændringerne i ændringsloven af betydning for valg af erklæring på årsrapportenTabel 1 indeholder en oversigt over ændringerne i ændringsloven af betydning for valg af erklæring på årsrapporten. Ændringerne er med-taget i tabellen i den rækkefølge, hvori de fremgår af ændringsloven, hvilket svarer til den rækkefølge, hvori de relevante bestemmelser fremgår af ÅRL.

5. Ændringer vedrørende størrelsesgrænserne

ÅRL indeholder som bekendt fire regnskabsklasser: A, B, C og D. Tabel 2 indeholder en oversigt over de fire regnskabsklasser hen-

holdsvis før og efter ændringsloven.Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og

nettoomsætningen indebærer, at en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som mellemstore virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabs-klasse B, ligesom en lang række virksomheder, der hidtil har været be-tragtet som store virksomheder, fremover betragtes som mellemstore virksomheder.

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som udgangspunkt mulighed for at fravælge revision og dermed undlade at lade årsregn-skabet revidere.5 Dette er tilfældet, hvis virksomheden i to på hinan-den følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:• En balancesum på 4 mio. kr.• En nettoomsætning på 8 mio. kr.• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret

på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.6

Disse størrelsesgrænser ændres ikke.Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har desuden som ud-

gangspunkt mulighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennemgang og dermed lade ”revisionen” udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, dvs. Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang af årsregnskaber (samt FSR – danske revisorers standard om udvidet gen-nemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL), jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt.7 8

Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætningen indebærer som nævnt bl.a., at en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som mellemstore virk-somheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. Disse virksomheder har fremover mu-lighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennem-gang, idet dette som nævnt alene er en mulighed for virksomheder

omfattet af regnskabsklasse B. Virksomhederne vil i teorien – men ikke i praksis – også have mulighed for helt at fravælge revision, idet dette som nævnt kræver, at virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af de relevante størrelsesgrænser (4/8/12).

6. Ændringer vedrørende beregning af størrelsesgræn-serne

6.1. Beregning af størrelsesgrænserne for modervirksomheder og ”holdingvirksomheder”

For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt en modervirksomhed har pligt til at aflægge koncernregnskab eller ej, gælder der særlige regler for beregning af balancesummen, nettoomsætningen og det gen-nemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.

Balancesummen og nettoomsætningen beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer og nettoomsætninger, jf. ÅRL § 110, stk. 2. Det samme gælder med hensyn til det gennem-snitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.

Dette ændres, således at en modervirksomhed fremover kan vælge mellem følgende to beregningsmåder, jf. ændringslovens § 1, nr. 142:• Enten beregnes balancesummen og nettoomsætningen med elimi-

neringer af følgende regnskabsposter:• Tilgodehavender og forpligtelser mellem koncernvirksomhe-

derne• Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem

koncernvirksomhederne• Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem koncernvirk-

somhederne, der indgår i regnskabsposternes bogførte værdi, jf. ÅRL § 120, stk. 1.

• Eller også beregnes balancesummen og nettoomsætningen uden elimineringer, dvs. som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer og nettoomsætninger, dog således at størrelses-grænserne forhøjes med 20 % svarende til følgende:• En balancesum på 44 mio. kr. + 20 % = 52,8 mio. kr.• En nettoomsætning på 89 mio. kr. + 20 % = 106,8 mio. kr., jf.

den nye bestemmelse i ÅRL § 110, stk. 3

Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret beregnes i begge tilfælde som summen af alle koncernvirksomheder-nes gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede.

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som tidligere nævnt under visse betingelser mulighed for at fravælge revision og dermed undlade at lade årsregnskabet revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt., li-gesom sådanne virksomheder som udgangspunkt har mulighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennemgang, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt.

Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætnin-gen indebærer, at en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som mellemstore virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, ligesom en lang række virksomheder, der hidtil har været betrag-tet som store virksomheder, fremover betragtes som mellemstore virksomheder.


Relevante bestemmelser

Bemærkninger Omtales i …Ændringsloven Årsregnskabsloven

Ændring af størrelses-grænserne

Ændringslovens § 1, nr. 13 og 14

ÅRL § 7, stk. 2, nr. 1 og 2

Størrelsesgrænserne vedrørende balancesum-men og nettoomsætningen ændres, således at en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som mellemstore virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklas-se C, fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabs-klasse B, ligesom en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som store virk-somheder, fremover betragtes som mellemstore virksomheder

Afsnit 5

Beregning af størrelses-grænserne for ”investe-ringsvirksomheder”

Ændringslovens § 1, nr. 16

ÅRL § 7, stk. 4 Beregningen af størrelsesgrænsen vedrørende nettoomsætningen ændres for ”investeringsvirk-somheder”, dvs. virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirk-somhed mindst svarer til nettoomsætningen

Afsnit 6.2

Regnskabsklasse for mel-lemstore dattervirksom-heder

Ændringslovens § 1, nr. 101 (og 176, der ikke omtales nærmere)

ÅRL § 78 a (og § 146 a, der ikke omtales nærmere)

Dattervirksomheder, der er mellemstore virksom-heder og dermed som udgangspunkt omfattet af regnskabsklasse C, kan fremover under visse betingelser vælge at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabs-klasse B (bortset fra reglerne for såkaldte ”mikro-virksomheder”, der ikke omtales nærmere)

Afsnit 7

Beregning af størrelses-grænserne for modervirk-somheder og ”holding-virksomheder”

Ændringslovens § 1, nr. 142

ÅRL § 110, stk. 2-4 Beregningen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætningen ændres for modervirksomheder og ”holdingvirksom-heder”, og der indføres mulighed for at vælge mellem to forskellige beregningsmåder

Afsnit 6.1

TABEL 1: DE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I ÆNDRINGSLOVEN AF BETYDNING FOR VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN

Regnskabsklasse

Virksomheder

Før ændringsloven Efter ændringsloven

Regnskabsklasse A

Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrap-port, men frivilligt vælger at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug – uanset størrelse

Uændret

Regnskabsklasse B

Små virksomheder, dvs. virksomheder, der i to på hin-anden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:• En balancesum på 36 mio. kr.• En nettoomsætning på 72 mio. kr.• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 501

Små virksomheder, dvs. virksomheder, der i to på hinanden føl-gende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:• En balancesum på 44 mio. kr. • En nettoomsætning på 89 mio. kr.• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 501

Regnskabsklasse C:• Mellemstore virksomheder

• Store virksomheder

Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:• En balancesum på 143 mio. kr.• En nettoomsætning på 286 mio. kr.• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250

Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virk-somheder

Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke over-skrider to af følgende størrelsesgrænser:• En balancesum på 156 mio. kr.• En nettoomsætning på 313 mio. kr.• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regn- skabsåret på 250

Uændret

Regnskabsklasse D

Statslige aktieselskaber og virksomheder, der har kapi-talandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land – uanset størrelse

Uændret

TABEL 2: ÅRSREGNSKABSLOVENS FIRE REGNSKABSKLASSER – FØR OG EFTER ÆNDRINGSLOVEN

1 Modervirksomheder for koncerner, der skal aflægge koncernregnskab, skal dog altid følge reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D.


Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en modervirksomhed eller en ”holding-virksomhed” samtidig er en ”investeringsvirksomhed” som tidligere defineret, finder både reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for modervirksomheder eller ”holdingvirksomheder” og reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for ”inve-steringsvirksomheder” anvendelse.

”Holdingvirksomheder”, hvilket i denne sammenhæng vil sige virksomheder, der besidder kapitalandele i en eller flere andre virk-somheder, og som udøver betydelig (eller bestemmende og dermed også betydelig) indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, dvs. virksomheder, der besidder kapitalandele i en eller flere dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder, jf. definitionerne i ÅRL, bilag 1, B, nr. 3-5, har dog kun mulighed for at fravælge revision eller vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennemgang, hvis virksomheden og den eller de virksomheder, som virksomheden besidder kapitalandele i og øver be-tydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på hinanden følgen-de regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af de relevante størrelsesgrænser (4/8/12, hvis der er tale om fravalg af revision; 44/89/50, hvis der er tale om, at ”revisionen” skal udføres som udvidet gennemgang), jf. ÅRL § 135, stk. 3.9

Det fremgår af ÅRL § 135, stk. 3, at beregningsreglerne i ÅRL § 110 finder tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at de særlige regler for beregning af balancesummen, nettoomsætningen og det gen-nemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret for koncernvirksomheder finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår ”holdingvirksomheder”, der ønsker at fravælge revision eller ønsker, at ”revisionen” skal udføres som udvidet gennemgang.

6.2. Beregning af størrelsesgrænserne for ”investeringsvirksom-heder”

Ved beregning af størrelsesgrænserne gælder generelt følgende:• Balancesummen er summen af alle aktivposter (eller passivposter,

idet summen af alle aktivposter pr. definition svarer til summen af alle passivposter)

• Nettoomsætningen er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under virksomhedens ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. ÅRL bilag 1, C, nr. 11, der bliver til nr. 13

• Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabs-året beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af SL § 143, jf. bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber, jf. ÅRL § 7, stk. 3.10

For så vidt angår ”investeringsvirksomheder”, hvilket i denne sam-menhæng vil sige virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsæt-ningen, ændres dette, således at virksomheden ved beregning af net-toomsætningen fremover skal anvende nettoomsætningen med tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, jf. ændringslovens § 1, nr. 16 og den nye bestemmelse i ÅRL § 7, stk. 4. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdiregule-

ringer omfattet af ÅRL § 38, stk. 1, og realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at finansielle indtægter omfatter positive værdireguleringer af finansielle aktiver og gevinster ved realisa-tion heraf, renter, udbytter og andre indtægter knyttet til aktiverne.11

Beregningen af balancesummen og det gennemsnitlige antal heltids-beskæftigede i løbet af regnskabsåret er uændret – også for ”investe-ringsvirksomheder”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en modervirksomhed eller en ”holdingvirksomhed” samtidig er en ”investeringsvirksomhed” som tidligere defineret, finder både reglerne om beregning af stør-relsesgrænserne for modervirksomheder eller ”holdingvirksomheder” og reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for ”investeringsvirk-somheder” anvendelse.

7. Ændringer vedrørende regnskabsklasse for mellem-store dattervirksomheder

Modervirksomheder for koncerner, der skal aflægge koncernregnskab, skal altid følge reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D, jf. ÅRL § 7, stk. 4, der bliver til stk. 5.

Hidtil har ÅRL derimod ikke indeholdt særlige regler for dattervirk-somheder i relation til regnskabsklasserne. Dette ændres imidlertid, idet dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder og dermed som udgangspunkt omfattet af regnskabsklasse C, fremover kan vælge at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (bortset fra reglerne for såkaldte ”mikrovirksom-heder”, der ikke omtales nærmere), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:• Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et

koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed• Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU- eller

EØS-land• Koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i ÅRL eller – hvis

der er tale om en udenlandsk modervirksomhed – reglerne i det nye regnskabsdirektiv samt revideret og offentliggjort efter disse regler

• Alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår

• Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirk-somhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i ÅRL

• Det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som det om-handlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning til denne bestemmelse, jf. ændringslo-vens § 1, nr. 101 og den nye bestemmelse i ÅRL § 78 a.


Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som tidligere nævnt som udgangspunkt mulighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennemgang, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt.0 Dette gælder også dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder, men som vælger at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B.

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har desuden under visse betingelser mulighed for at fravælge revision og dermed undlade at lade årsregnskabet revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.1 Dette er i sagens natur ikke relevant for dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder, men som vælger at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet sådanne datter-virksomheder pr. definition overskrider størrelsesgrænserne for fravalg af revision (4/8/12).

8. Ikrafttræden

Det fremgår af det nye regnskabsdirektiv, at direktivet skal gen-nemføres i national, herunder dansk, ret senest den 20. juli 2015, jf. artikel 53, stk. 1. Medlemsstaterne kan i den forbindelse fastsætte, at bestemmelserne første gang finder anvendelse på årsregnskaber for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.

Det fremgår på denne baggrund af ændringsloven, at loven som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli 2015, jf. § 7, stk. 1.

Ændringerne af ÅRL har som udgangspunkt virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, jf. ændringslovens § 7, stk. 3, hvilket for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår vil sige med virkning for regnskabsåret 2016. Virksomhederne kan dog anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere, hvilket for virksom-heder med kalenderåret som regnskabsår vil sige med virkning for regnskabsåret 2015, hvis dette sker systematisk og konsekvent, jf. æn-dringslovens § 7, stk. 4.

Det er således frivilligt, om virksomheder med kalenderåret som regnskabsår vil anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsåret 2015, men dette skal i så fald ske systematisk og kon-sekvent. Det fremgår i den forbindelse blot af lovbemærkningerne, at det derfor ikke vil være muligt at udvælge enkelte gunstige regler og anvende disse uden sammenhæng med den øvrige regnskabsaflæg-gelse.12 Under alle omstændigheder skal virksomheder med kalender-året som regnskabsår anvende ændringerne af ÅRL med virkning for regnskabsåret 2016.

For så vidt angår valg af erklæring på årsrapporten, gælder der efter forfatterens opfattelse følgende med hensyn til mulighederne for at anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere:• De ændrede størrelsesgrænser vedrørende balancesummen og

nettoomsætningen kan anvendes allerede med virkning for regn-

skabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere. Dette kræ-ver dog i så fald formentlig, at de ændrede beregninger af størrel-sesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætningen for modervirksomheder og ”holdingvirksomheder” også anvendes, hvis der er tale om en modervirksomhed eller en ”holdingvirksom-hed”, ligesom det formentlig kræver, at den ændrede beregning af størrelsesgrænsen vedrørende nettoomsætningen også anvendes, hvis der er tale om en ”investeringsvirksomhed”. Det er i så fald også de ændrede størrelsesgrænser og de ændrede beregninger af størrelsesgrænserne, der skal anvendes bagud i tid, jf. formulerin-gen ”to på hinanden følgende regnskabsår”

• Muligheden for mellemstore dattervirksomheder for under visse betingelser at vælge at aflægge årsrapport efter reglerne for virk-somheder omfattet af regnskabsklasse B (bortset fra reglerne for ”mikrovirksomheder”) kan anvendes allerede med virkning for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015. Dette giver bl.a. mulighed for, at virksomheden kan tilvælge udvidet gennemgang, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, hvilket dog formentlig kræver, at årsrapporten også aflægges efter reglerne for virksomhe-der omfattet af regnskabsklasse B.

Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for forfatterens opfat-telse, idet Erhvervsstyrelsen (endnu) ikke har meldt noget officielt ud om, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringsloven, herun-der bestemmelsen om, at virksomhederne kan anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår, der slutter den 31. de-cember 2015 eller senere, hvis dette sker systematisk og konsekvent, konkret skal fortolkes.

Ændringsloven indeholder enkelte overgangsregler, jf. § 8, stk. 1- 4.13 Disse overgangsregler er ikke relevante, for så vidt angår valg af erklæring på årsrapporten, og omtales derfor ikke nærmere.

9. Øvrige ændringer vedrørende valg af erklæring på års-rapporten

9.1. Medarbejderinvesteringsselskaber

Der er med vedtagelsen af lovforslag nr. L 16 af 8. oktober 2014, jf. lov nr. 1284 af 12. december 2014, indført regler om såkaldte medar-bejderinvesteringsselskaber.14

Reglerne om fravalg af revision kan – uanset størrelse – ikke anven-des af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt. Det samme gælder reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang, der således heller ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.

Medarbejderinvesteringsselskaber er – for så vidt angår reglerne om henholdsvis fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang – un-derlagt samme begrænsninger som erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL §


Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten, og det er vigtigt, at virksomheden – sammen med revisor – får valgt den korrekte og mest hensigts-mæssige erklæring på årsrapporten – dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i forhold til virksomhedens og regnskabsbrugernes konkrete behov.

stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt. Reglerne om henholdsvis fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang kan således – uanset størrelse – heller ikke anvendes af medarbejderinvesteringsselskaber.

9.2. Erhvervsdrivende ”holdingfonde”

Det fremgik af den tidligere artikel om valg af erklæring på årsrap-porten, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, 2014 (Seehausen, 2014c), at hvis en erhvervsdrivende fond samtidig er en ”holdingvirksomhed”, er det – for så vidt angår fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang – reglerne for ”holdingvirksomheder” og ikke reglerne for erhvervsdrivende fonde, der finder anvendelse. Dette er imidlertid ikke korrekt. Reglerne om henholdsvis fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang kan således aldrig anven-des af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt. Dette gælder, uanset om der er tale om en ”enkeltstående” erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende ”holdingfond”.

10. Afslutning

Denne artikel har omhandlet valg af erklæring på årsrapporten og har bl.a. indeholdt et ajourført beslutningstræ, der viser, hvilke erklærings-muligheder der er på årsrapporten.

Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten, og det er vigtigt, at virksomheden – sammen med revisor – får valgt den korrekte og mest hensigtsmæssige erklæring på årsrapporten – dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i forhold til virksomhe-dens og regnskabsbrugernes konkrete behov. Ændringsloven ændrer ikke overordnet på dette, men konkret på bl.a. størrelsesgrænserne, beregningen af størrelsesgrænserne for modervirksomheder, ”holding-virksomheder” og ”investeringsvirksomheder” samt regnskabsklassen for mellemstore dattervirksomheder, og disse ændringer kan bl.a. have betydning for valg af erklæring på årsrapporten.

Det er desuden fortsat vigtigt at være opmærksom på, at:• En virksomhed ikke kan anvende reglerne om fravalg af revision,

hvis virksomheden, den, der har bestemmende indflydelse over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer et bøde-forelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke forud-sætter, at Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om, at virksomheden ikke kan anvende reglerne om fravalg af revision, idet der er tale om en ”automatisk” sanktion

• Der ikke er noget til hinder for, at en virksomhed omfattet af regnskabsklasse B anvender reglerne om tilvalg af udvidet gennem-gang, selv om virksomheden, den, der har bestemmende indflydel-se over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse

af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, med-mindre Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten har konstateret væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund har besluttet, at virksomheden ikke kan anvende reglerne om udvi-det gennemgang

• ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger, på årsrapporten, hvis revisors navn identificeres med årsrapporten.

Forkortelser

4. direktiv årsregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregn-skaberne for visse selskabsformer med senere ændringer

7. direktiv koncernregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsolide-rede regnskaber med senere ændringer

8. direktiv revisionsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og kon-soliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (4. direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7. direktiv) og om ophævelse af Rådets direktiv nr. 1984/253/EØF af 10. april 1984 om autori-sation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, med senere ændringer

erklæringsbekendt-gørelsen

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers erklæringer

gennemsigtigheds-direktivet (trans-parensdirektivet)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipa-pirer er optaget til handel på et reguleret mar-ked, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/34/EF af 28. maj 2001 om betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysnin-ger, der skal offentliggøres om disse værdipapi-rer, med senere ændringer

IAASB International Auditing and Assurance Standards Board (IFAC)

IASB International Accounting Standards Board


IFAC International Federation of AccountantsIFRS International Financial Reporting Standard(s)

(IASB)ISRS International Standard on Related Services (IA-

ASB) / international standard om beslægtede opgaver (FSR – danske revisorers Revisionstekni-ske Udvalg)

medarbejderinveste-ringsselskaber, lov om

lov nr. 1284 af 9. december 2014 om med-arbejderinvesteringsselskaber med senere æn-dringer

medarbejderrepræ-sentation i aktie- og anpartsselskaber, bekendtgørelsen om

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber

regnskabsdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beret-ninger for visse virksomhedsformer, om æn-dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. direktiv) og om ophævelse af Rå-dets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (4. direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7. direktiv) med senere ændringer

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere ændringer

transparensdirektivet se ”gennemsigtighedsdirektivet”ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1253 af

1. november 2013 af årsregnskabsloven med senere ændringer

Standarder og udtalelser

ISRS

ISRS 4410: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger

Erhvervsstyrelsen

Erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang af årsregnskaber) (bilag til erklæringsbekendtgørelsen)

FSR – danske revisorer

Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL

Litteratur

Seehausen, Jesper (2013): Yderligere lempelse af revisionspligten og udvidet gennemgang som alternativ til revision – i selskabsretligt per-spektiv, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, nr. 1-2, pp. 115-138Seehausen, Jesper (2014): Valg af erklæring på årsrapporten, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 10, pp. 34-57Seehausen, Jesper (2015): ”Ny” årsregnskabslov – ændringer af sel-skabsretlig betydning, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, nr. 2, pp. 60-85

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.

2 Lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2015 og lov nr. 738 af 1. juni 2015 om

ændring af ÅRL og forskellige andre love (reduktion af administrative byrder,

tilpasninger til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye

regnskabsdirektiv, ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).

3 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2015), der

dog fokuserer på ændringer af selskabsretlig betydning.

4 Lovbemærkningerne, pp. 26 og 27.

5 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2013).

6 ÅRL § 135, stk. 2, 3, 6 og 7 indeholder dog visse undtagelser hertil. Disse und-

tagelser omtales ikke nærmere i denne forbindelse.

7 Jf. note 12 ovenfor.

8 ÅRL § 135, stk. 2, 3 og 7 indeholder dog visse undtagelser hertil. Disse undta-

gelser omtales ikke nærmere i denne forbindelse.

9 ”Holdingvirksomheder” omfatter i denne sammenhæng også ”mellemholding-

virksomheder”.

10 Hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller

formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb

svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.

11 Lovbemærkningerne, p. 44.

12 Lovbemærkningerne, p. 131.

13 Det fremgår desuden af ændringsloven, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler

om yderligere overgangsregler, i det omfang det er nødvendigt for at lette over-

gangen til at anvende de nye regler, jf. § 8, stk. 5.

14 Lovforslag nr. L 16 af 8. oktober 2014 og lov nr. 1284 af 9. december 2014 om

medarbejderinvesteringsselskaber.

valg af erklæring på årsrapporten - efter den "nye" årsregnskabslov

Business