RådhusetRådhusholmen 10DK-2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97www.greve.dk

Dato: 4. maj 2017

Tal med: Peter HegelDirekte: 43 97 94 38E-mail: phg@greve.dkSikker post: sikkerpost@greve.dk

Sagsnr.: 253-2016-59957

EAN-nr.: 5798 007 855 758CVR: 44 02 39 11

Telefontider:Mandag – onsdag 09.00-13.00Torsdag 09.00-17.00Fredag 09.00-12.00

Åbningstider:Mandag – onsdag 10.00-14.00Torsdag Borgerservice 10.00-18.00

Øvrige rådhus 10.00-17.00Fredag Lukket

Greve KommuneTeknik & Miljø

Vandindvindingstilladelse Karlslunde Bys Vandværk

Formål: Almen vandforsyning af drikkevand i vandværkets forsyningsområde

Anlægs Id: 104371

Beliggenhed: Mejerivej 9, 2690 Karlslunde

Matr.nr.: 66b, Greve By, Greve

Indvindingsboringer: DGU nr. 207.2578DGU nr. 207.2961

Evt. underanlæg: Nej

Indvindingsmængde: 55.000 m3/år

Tilsynsmyndighed: Greve Kommune

Tilladelsens varighed: Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år og er gyldig fra 4. maj 2017 til 4. maj 2047

Tilladelsens vilkår er anført i afsnit 1.

KARLSLUNDE BYS VANDVÆRKv/ Flemming Vahlgreen2690 Karlslunde

Side 2 af 28

Indhold

1. Tilladelsen ..............................................................................................................31.1 Vilkår .................................................................................................................3

1.1.1 Indvinding....................................................................................................31.1.2 Anlæg..........................................................................................................31.1.3 Overvågning.................................................................................................41.1.4 Andet ..........................................................................................................4

1.2 Anden lovgivning .................................................................................................4

2. Erstatningsansvar...................................................................................................5

3. Klagevejledning ......................................................................................................5

4. Underretning om afgørelse .....................................................................................5

5. Oplysninger i sagen ................................................................................................65.1 Tidligere tilladelser...............................................................................................65.2 Ansøgningen .......................................................................................................65.3 Høringer og udtalelser ..........................................................................................6

6. Kommunens behandling af sagen ...........................................................................76.1. Geologi og hydrogeologi ......................................................................................7

6.1.1 Geologi i indvindingsområdet ..........................................................................76.1.2 Vandkvaliteten i magasinet.............................................................................96.1.3 Modelberegning af indvindingen ....................................................................12

6.2. Behandlingsanlægget ........................................................................................156.2.1 Vandbehandlingen .......................................................................................156.2.2 Tilsyn ........................................................................................................166.2.3 Indvundne vandmængder.............................................................................166.2.4 Vandkvaliteten på vandværket ......................................................................176.2.5 Filterskyllevand ...........................................................................................18

6.3. Potentielle forureningskilder ...............................................................................186.4. Beskyttelseszoner .............................................................................................196.5. Naturmæssige konsekvenser af indvindingen ........................................................206.6. Tilladelsens forhold til andre planer .....................................................................216.7. VVM-screening..................................................................................................22

7. Samlet vurdering ..................................................................................................23

Bilag 1. Naturvurdering til vandindvindingstilladelse til Karlslunde Bys Vandværk .........24

Side 3 af 28

1. TilladelsenTeknik og Miljøudvalget har den 4. maj 2017 besluttet at give Karlslunde Bys Vandværk en ny tilladelse til indvinding af 55.000 m3 grundvand årligt. Tilladelsen meddeles for en periode af 30 år.Tilladelsen gives efter § 20 jf. § 22, stk. 2 i vandforsyningsloven1 og på nærmere anførte vilkår.

Nærværende tilladelse erstatter tidligere meddelte indvindingstilladelser.

Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge-og anlægsarbejde kan tilladelsen udnyt-tes med det samme jf. § 78. stk. 3 i vandforsyningsloven

1.1 Vilkår

1.1.1 Indvinding

1. Tilladelsen er gældende indtil 4. maj 2047. Vilkårene for tilladelsen kan inden denne dato ændres i skærpende retning uden erstatning, hvis tilpasningen af indvindingens art eller omfang for opnåelse af gældende eller nye miljømål, i henhold til lov om vandplanlægning2, nødvendiggør dette. Der hen-vises til § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter3 og § 16 i bekendtgø-relse om vandindvinding og vandforsyning4.

2. Der må samlet indvindes 55.000 m³ grundvand årligt.

3. Indvindingen foregår fra følgende boringer:

DGU nr. 207.2578, beliggende på matr. nr. 15k, Karlslunde By, Karlslunde.DGU nr. 207.2961, beliggende på matr. nr. 15k, Karlslunde By, Karlslunde.

4. Sænkningen af vandspejlet må ikke skabe frie magasinforhold i forbindelse med indvindingen. Vand-spejlet må ikke sænkes til mere end 1 meter over det sand/gruslag der overlejrer kalkoverfladen. Der må således maximalt sænkes til 6 meter under terræn i begge vandværkets boringer

5. Vandværket skal inden 1 år efter tilladelsen udarbejde en harmonisk indvindingsstrategi, der sikrer, at grundvandsressourcen ikke forringes yderligere med hensyn til udviklingen af nikkel, sulfat og chl-orid. Strategien skal godkendes af Greve Kommune før implementeringen.

1.1.2 Anlæg

6. Boringerne og råvandsstationerne skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i boringsbe-kendtgørelsen5. Der skal, på hver boring, være installeret prøvehane til udtagning af råvandsprøver fra boringen. Ligeledes skal hver boring være udstyret med en pejlestuds til manuelle pejlinger af grundvandsstanden.

1 Lov om vandforsyning mv., jf. lovbek. nr. 125 af 16. januar 2017.

2 Lov om vandplanlægning, lov nr. 1606 af 26. december 2013

3 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bek. Nr. 794 af 24. juni 2016

4 Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. Nr. 832 af 27. juni 2016.

5 Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr. 1260 af 28. oktober 2013.

Side 4 af 28

7. Hver boring skal være forsynet med angivelse af borearkivnr. (DGU nr.). Pejlepunktet skal være ty-deligt markeret og indmålt af landmåler. Et lokaliseringsskema skal sendes til Geus og Greve Kom-mune, senest 3 måneder efter tilladelsen er givet.

8. Rentvandstanken skal efterses mindst hvert 10. år og om nødvendigt renses. Et notat over eftersy-net fremsendes til Greve Kommune.

9. Vandmålerne skal kontrolleres med stikprøver mindst 1 gang hver 6. år.

10. Vandværket og indvindingsboringerne skal være aflåst. Boringerne og vandværket skal være udsty-ret med alarm. I boringerne skal alarmen stoppe oppumpningen ved utilsigtet indtrængen.

11. Der skal altid forefindes en opdateret beredskabsplan samt et opdateret ledningskort på vandværket.

12. For ledninger over privat ejendom skal der være tinglyst ret til uforstyrret beliggenhed og adgang til eftersyn og vedligeholdelse.

1.1.3 Overvågning

13. Rentvandskvaliteten og råvandskvaliteten skal kontrolleres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende tilsynsbekendtgørelse. Det behandlede vand skal overholde grænseværdierne for indhold af stoffer i drikkevandet. Råvandets indhold af nikkel og sulfat skal dog moniteres mindst en gang om året.

14. Den årlige oppumpede vandmængde skal registreres på boringsniveau og fremsendes til Greve Kommune senest 1. februar det følgende år.

15. Vandstanden i boringerne skal pejles mindst 4 gange årligt (januar, april, juli og oktober). Boringerne skal pejles i ro og i drift. Ved ro pejlinger forstås at boringen ikke har været i drift i minimum 3 timer. Ved drift pejlinger forstås, at boringen har været i drift minimum 1 time før pejlingen. Vandværket skal årligt indberette pejleresultaterne til Jupiter.

1.1.4 Andet

16. Omkring hver indvindingsboring skal der være etableret en fysisk sikringszone. Zonen skal markeres ved beplantning eller indhegning.

17. Vandværket skal deltage i et vandsamarbejde, som omfatter grundvandsbeskyttelse i Greve Kom-mune.

18. Udledning af filterskyllevand kræver er separat tilladelse. Vandværket skal ansøge Greve Kommune herom.

1.2 Anden lovgivningOmkring hver boring skal der være en zone med en radius på 25 meter, hvor det er forbudt at dyrke, gødske jorden samt at anvende pesticider jf. § 21b, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven6.

6 Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 1189 af 27. september 2016.

Side 5 af 28

2. ErstatningsansvarI medfør af vandforsyningslovens § 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestå-ende forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mm. under anlæggets udførelse og drift. I tilfælde af uenighed afgøres erstatnings-spørgsmål af taksationsmyndighederne.

3. KlagevejledningAfgørelser efter § 20 kan påklages jf. § 75 i vandforsyningsloven.

Jf. vandforsyningslovens § 80 kan kommunens afgørelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af af-gørelsens adressat, enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald samt Danmarks Natur-fredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet.

Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er bekendtgjort. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra denne dato. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klage-fristen til den følgende hverdag.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk med NEM-ID. Klagen sen-des gennem klageportalen til Greve Kommune, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er til-gængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse regule-res årligt. Størrelsen af klagegebyret kan ses på www.nmkn.dk.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sen-de en begrundet anmodning til Greve Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresen-der anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imø-dekommes.

Afgørelsen bliver annonceret i Sydkysten og offentliggjort på Greve Kommunes hjemmeside. Klagefristen udløber fredag d. 23. juni 2017.

4. Underretning om afgørelse Danmarks Naturfredningsforening, (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund, (post@sportsfiskerforbundet.dk)Forbrugerrådet, (fbr@fbr.dk)Region Sjælland, (naturmiljo@regionsjaelland.dk)Greve Vandværk, (gv@grevevand.dk)HOFOR, (hofor@hofor.dk)Tune Vandværk, (Tune-vand@mail.dk)Roskilde Kommune, (kommunen@roskilde.dk)

Side 6 af 28

5. Oplysninger i sagen

5.1 Tidligere tilladelserKarlslunde Bys Vandværk er opført i 1935, og har i 1936 fået en tilladelse til indvinding af 85.000 m3 grund-vand årligt.

Tilladelsen udløb 10. april 2010. Efterfølgende er tilladelsen forlænget administrativt, da kommunen afvente-de bindende retningslinjer i Statens Vandplan og dertil knyttede kommunale handleplaner7. Indvindingstilla-delser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan i medfør af daværende miljømålslov8, ophører først senest 1 år efter vedtagelse af den kommunale handle-plan. Greve Kommunes vandhandleplan er vedtaget i november 2015.

5.2 AnsøgningenKarlslunde Bys Vandværk har sammen med de øvrige vandværker i kommunen den 6. juni 2007 ansøgt om forlængelse af den eksisterende tilladelse til indvinding af grundvand. Dog ansøges der om en årlig indvin-ding på 65.000 m3 grundvand i stedet for de 85.000 m3 grundvand årligt, som vandværket har tilladelse til.

I forbindelse med sagsbehandlingen har Greve Kommune vurderet på baggrund af de seneste års indvin-ding, at den ansøgte mængde på 65.000 m3 årligt overskrider den reel oppumpede mængde ilagt en buffer på 15– 20 %. Kommunen har derfor den 15. april 2016 tilkendegivet, at der formentlig kun er grundlag for at meddele tilladelse til indvinding af 55.000 m3 årligt. Vandværket har med mail af 20. april 2016 accepteret en indvindingsmængde på 55.000 m3 årligt.

5.3 Høringer og udtalelserAnsøgningen har ikke været sendt i høring hos andre myndigheder jf. § 9 i vandindvindingsbekendtgørel-sen9, da Greve Kommune har vurderet, at vandindvindingen qua dens begrænsede størrelse ikke har andre myndigheders interesse, og at vandets kvalitet ikke giver anledning til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ansøgningen har været annonceret på Greve Kommunes hjemmeside. Efter udløbet af høringsfristen har Greve Kommune ikke modtaget nogen bemærkninger.

Et udkast til tilladelse har været sendt til udtalelse hos Karlslunde Bys Vandværk, Greve Vandværk, HOFOR, Roskilde Kommune og Region Sjælland. Kommunen har ikke modtaget kommentarer til tilladelsen.

7 Vandhandleplan 2010-2015. Greve Kommune

8 Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb. Lovfor-slag nr. L45. Vedtaget 15. december 2009

9 Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 832 af 27. juni 2016.

Side 7 af 28

6. Kommunens behandling af sagenKommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv.

6.1. Geologi og hydrogeologiKoten for boringerne og geologien er angivet i DNN og for potentialer i GST’s (DVR90) højdemodel. Forskel-len mellem de to angivelser er i en størrelsesorden på 8 cm.

6.1.1 Geologi i indvindingsområdet

På figur 1 vises placeringen af vandværkets indvindingsboringer, samt potentialekurverne (højden) for det primære grundvandsspejl. Potentialekurverne viser, at grundvandet strømmer fra en vestlig retning mod vandværkets indvindingsboringer.

Indvindingsoplandet ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Begge boringer ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Modelberegninger viser, at indvindingsoplandet til Karlslunde Bys Vandværk strækker sig mod vest til syd for Tune By (se afsnit 6.1.3). Den boringsnære del af indvin-dingsoplandet ligger udenfor et nitratfølsomt indvindingsområde, mens den øvre del af oplandet, syd for Tune By ligger i et nitratfølsomt område. Dog sker der løbende en revision af områderne, hvorfor dette forhold kan ændre sig.

Terrænoverfladen ligger omkring kote 16 m ved vandværkets boringer DGU nr. 207.2578 og DGU nr. 207.2961. Længere mod vest i vandværkets indvindingsopland stiger terrænet ved DGU nr. 207.4117 til kote 23 m og til 48 m ved DGU nr. 207.2635. Længere mod vest stiger terrænkoten til omkring 55 m ved Tune Søndermark

Figur 1. Oversigtskort. Vandværksboringerne er angivet med blå, mens udvalgte boringer er angivet med orange. Potentialet er an-

givet med blå linjer og kommunegrænsen med sort. Det beregnede indvindingsopland er angivet med brun.

Geologien i området beskrives fra boringerne i eller omkring indvindingsoplandet. På figur 1 er angivet en profil linje og udvalgte boringer er vist på profilet i figur 2.

Side 8 af 28

Figur 2. Geologiske profil. Sort linje angiver terrænoverfladen, blå linje angiver grundvandsspejlet og grøn linje angiver den tolkede kal-

koverflade.

Grundvandsmagasin i området udgøres af bryozokalk. På profilet ses, at grænsefladen mellem kalkaflejrin-gerne og de overlejrende glaciale aflejringer ved vandværkets boring (DGU nr. 207.2578) findes omkring ko-te 8 m, svarende til 9 m.u.t. (meter under terræn). De glaciale lag i vandværksboringen består af 7 meter moræneler, der overlejrer et ca. 2 meter tykt sandlag. Geologien i boring DGU nr. 207.2961 er ikke beskrevet i Jupiter databasen, men antages at være identisk med lagfølgen i DGU. nr. 207.2578, da de ligger ca. 30 meter fra hinanden.

I Vandværkets tidligere boring DGU nr. 207.429 påvises grænsen mellem de kvartære lag og bryozo kalken i kote 5, svarende til 13 m.u.t. I boringen beskrives et 4 meter tykt lag af morænegrus oven på bryozokalken.

Omkring vandværket, ses i boringerne mellem DGU nr. 207.2578 og DGU nr. 207.651, at grænsen mellem de kvartære aflejringer og kalkmagasinet er hhv. kote 8 m og kote 3 m og stærkt varierende inden for en re-lativ kort afstand. Kalkoverfladen falder mod vest og når kote 2 m ved DGU nr. 207.4117, ca. 1 km opstrøms indvindingsboringerne. Herefter stiger kalkoverfladen igen og når kote 36 m i boring DGU nr. 206.1824 og DGU nr. 206.359 ca. 4 km opstrøms. De kvartære lag beskrives som moræneler. Tykkelsen af moræneleret varierer mellem 7 og 16 meter i området omkring vandværket og i området syd for Tune By, 4 km opstrøms. I området 1-2 km opstrøms ses dog en kvartær lagtykkelse på omkring 20 m. I flere af boringerne nær vand-værket beskrives et 1-2 m tykt sand/gruslag i moræneleret. I vandværksboringen DGU nr. 207.2578 er sand/gruslaget direkte overlejret på bryozokalken.

Niveauet for grundvandspotentialet ved vandværkets boringer er omkring kote 10 m. Potentialet stiger rela-tivt stejlt mod vest og når kote 23 m ca. 1500 m opstrøms i indvindingsoplandet, hvorefter gradienten aftager og er omkring kote 25 m syd for Tune By. Potentialekurverne på figur 1 viser denne forskel i gradienten for grundvandsspejlet i den østlige og vestlige del af indvindingsoplandet.På profilet ses, at potentialet for grundvandsspejlet er over kalkoverfladen, hvilket betyder at grundvandsma-gasinet er spændt i det boringsnære område. Ca. 2 km opstrøms ses i DGU nr. 207.4120 og DGU nr.

Side 9 af 28

207.627 at grundvandspotentiale er på niveau med kalkoverfladen. I indvindingsboringerne i indvindingso-plandet syd for Tune By ses i DGU nr. 206.2824 og DGU nr. 206.1618, at grundvandsspejlet er op til 10 m under den øvre grænse for kalklaget, hvilket betyder at der er et område med frit vandspejl. Gradienten i ind-vindingsoplandet er gennemsnitlig på 0,26 %.

Greve Kommune vurderer, at grundvandet, der indvindes fra indvindingsoplandet omkring boringerne til Karl-slunde Bys Vandværk stammer fra et spændt magasin. Magasinet er ikke særligt godt beskyttet omkring bor-ingerne idet der kun er 7 – 9 meter tykt morænelerslag. Længere opstrøms i indvindingsoplandet er moræ-nelerslaget 10 -15 m tykt. Indvindingen i den øvre del af indvindingsoplandet stammer fra et frit magasin. Samtidig vurderer kommunen, at der opstrøms for indvindingsboringerne formodentligt er hydraulisk kontakt mellem kalkmagasinet og det overliggende sand/gruslag i boring DGU nr. 207.2578, hvorved den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet nedsættes.

Arealanvendelsen i indvindingsoplandet består primært af dyrkede områder, hvilket kan medfører udvask-ning af uønskede stoffer, såsom nitrat og pesticider til grundvandet. I den boringsfjerne del af indvindingso-plandet syd for Tune By er der risiko for pyritoxidation med udvaskning af nikkel og sulfat til følge.

6.1.2 Vandkvaliteten i magasinet

Grundvandet i indvindingsområdet for Karlslunde Bys Vandværk beskrives i kortlægningsmateriale til ind-satsplanen for Greve10, som en reduceret vandtype (C).

På figur 3a ses udviklingen af indholdet af ilt, nitrat, chlorid og sulfat fra boringskontrollerne.

Figur 3a. Udviklingen af indholdet af ilt, nitrat, klorid og sulfat i råvandet på Karlslunde Bys Vandværk

Figuren viser, at indholdet af ilt og nitrat i grundvandet er meget lavt og konstant i begge boringer. Dog be-mærkes et forhøjet indhold af ilt (4,6 mg/l) i analysen fra 2015 i boring DGU nr. 207.2578.

10 Revision af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Greve området, Hydrologisk model – scenarier og oplandsberegninger, Alectia, 06-08-2015.

Side 10 af 28

Indholdet af chlorid viser et konstant indhold på mellem 70 og 40 mg/l, hvilket er langt under grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l.

I boring DGU. nr. 207.2578 ses et maksimum i indholdet af sulfat på 100 mg/l, hvorefter indholdet falder støt frem til 2010. I boring DGU. nr. 207.2961 ses et indhold af sulfat på omkring 60 mg/l med undtagelse af 2005 hvor det maksimale indhold på 80 mg/l er målt, herefter falder indholdet frem til 2010. I begge boringer ses en stigende tendens i indholdet af sulfat fra 2010 og frem. Indholdet af sulfat i prøverne af drikkevandet fra vandværket har i hele perioden været svingende mellem 55 mg/l og 73 mg/l; hvilket er under grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l.

Der er i boring DGU nr. 207.2961 siden 2002 påvist indhold af 2,6-Dichlorbenzamid over detektionsgrænsen, mens der i DGU nr. 207.2578 ikke er påvist spor af pesticider i samme periode. I samme periode er der ikke konstateret indhold af organiske mikroforureninger i nogen af boringerne.Nikkelindholdet i boringerne er relativt højt og har for DGU nr. 207.2578 været over grænseværdien på 20 µg/l siden 1992. I boring DGU nr. 207.2961 er den eneste påviste indhold over 20 µg/l i 2004. I samme perio-de ses den sidste overskridelse af grænseværdien på 20 µg/l på afgangsvandet fra vandværket. Udviklingen af nikkel fra boringskontrollerne er vist i figur 3b.

Figur 3b. Udviklingen af indholdet af nikkel i råvandet på Karlslunde Bys Vandværk

Greve Kommune vurderer, at indholdet af nikkel i grundvandet ved Karlslunde Bys Vandværk er meget højt, og kan for DGU nr. 207.2578 ikke overholde grænseværdierne til drikkevand i råvandet. Det, at grænsevær-dierne til drikkevand overholdes tilskrives at hovedparten af indvindingen kommer fra DGU nr. 207.2961 samt at der kan forekomme en mindre udfældning af nikkel ved vandbehandlingen. Indholdet af sulfat og chlorid i grundvandet er ligeledes højt. Det ses, at udviklingen i sulfat, chlorid og nikke-lindholdet i grundvandet i boring DGU nr. 207.2961 nøje følger hinanden. Der ses maksimum af sulfat, chlo-rid og nikkel i 2004 hvorefter indholdet af stofferne falder frem til 2010. Herefter stiger indholdet igen.Samme tendens for indholdet af de 3 stoffer ses for boring DGU nr. 207.2578 om end mindre udpræget.

Side 11 af 28

Greve Kommune vurderer, at indholdet af sulfat og nikkel i grundvandet dels kan skyldes at grundvandsma-gasinet opstrøms boringerne til Karlslunde Bys Vandværk er sårbart over for udvaskning af sulfat og nikkel, som følge af påvirkningen fra andre indvindinger opstrøms i indvindingsoplandet. Som det fremgår af figur 5 overlapper indvindingsoplandene fra flere kildepladser hinanden og påvirker dermed hver især til den samle-de udvikling af grundvandskemien. Endelig kan årsagen til udviklingen af nikkel og sulfat tilskrives vandvær-kets indvindingsstrategi. Stigningen i chlorid indholdet samtidig med stigningen af sulfat og nikkel i 2004 i boring DGU nr. 207.2961 kunne stamme fra dybere liggende saltholdigt residualvand og kan skyldes en for kraftig indvinding på boringen. Af afsnit 6.2.3 fremgår det at der i 2004 var en større indvinding end de om-kringliggende år. Det samme gør sig dog ikke gældende for stigning af sulfat- og chlorid indholdet i begge boringer efter 2010, hvor vandværkets oppumpede vandmængder har været svagt faldende kombineret med en større regional indvinding.

Greve Kommune vurderer, at de stigende indhold snarere skal tilskrives en ikke harmonisk indvinding, hvor der indvindes for meget vand over for korte tidsrum. For ikke at beskadige grundvandsressourcen yderligere skal vandværket udarbejde og følge en ny indvindingsstrategi, hvor der fokuseres på bevaring af kvaliteten i ressourcen.

Endelig bemærker kommunen, at der forekommer ilt i boringsanalysen fra 2015. Iltindholdet tilskrives at bor-ing DGU nr. 207.2578 kan have trukket ilt ned langs borestammen. Eftersom ilt kan være årsag til pyritoxida-tion skal boringerne altid være tætte ved forerørsafslutningen.

Samlet vurderer Greve Kommune, at det stigende indholdet af nikkel og sulfat i grundvandet bør følges nøje fremover. Ligeledes bør indholdet af især pesticider følges nøje grundet den dominerende dyrkning i indvin-dingsoplandet.

For ikke at beskadige grundvandsressourcen yderligere skal der implementeres en anden indvindingsstrate-gi, hvori der fokuseres på en konstant og lille indvinding fra DGU nr. 207.2961, der fastholder niveauet for sænkningen af grundvandsspejlet. Greve Kommune stiller derfor vilkår om, at der skal implementeres en ny indvindingsstrategi for vandværket, hvor der især fokuseres på fastholdelse af niveauet for grundvandsspej-let.

6.1.3 Modelberegning af indvindingen

Greve Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner, foretaget en dynamisk modelsimule-ring af indvindingen med grundvandsmodellen (MIKE SHE) opstillet for Greve Kommune. Modellen beregner strømningsmønstret for vandpartiklerne fra de falder som nedbør til de indvindes i boringerne i det primære magasin og inkluderer således hele det 3-dimensionelle strømningsmønster fra terræn til boring. Beregnin-gerne er foretaget ved at simulere en samtidig indvinding fra alle større anlæg fra Jupiterdatabasen, som indvinder i kommunen. Der er foretaget beregninger på den aktuelle indvinding som et gennemsnit over ind-vindingen mellem 2009-2014, idet det er vurderet at denne periode repræsenterer det nutidige klima bedst.

Indvindingsoplandet defineres ved dette 3-dimensionelle strømningsmønster fra partikelbaneberegningerne og vises som det areal, der afgrænses af strømningsmønster fra partikelbaneberegningerne i det primære grundvandsmagasin. Det beregnede grundvandsdannende opland viser det areal, inden for hvilket grund-vandet dannes ved nedsivning af nedbør.

Side 12 af 28

Idet beregningerne er foretaget med en dynamisk model, tages der hensyn til forskellene i det hydrologiske kredsløb for de enkelte år. Indvindingsoplandet vil således have større udbredelse i de nedbørsfattige år på grund af den mindre grundvandsdannelse. Ligeledes er det beregnede indvindingsopland fra modellen også påvirket af indvinding fra nabooplandene.

Beregningerne for Karlslunde Bys Vandværk er foretaget med en gennemsnitlig aktuel indvinding på 43.224 m3 årligt. Det beregnede indvindingsoplande for Karlslunde Bys Vandværk er vist i figur 4. På figuren vises også det beregnede grundvandsdannende oplande.

Figur 4. Modelberegnet indvindingsopland ved den nuværende indvinding (blå fuldt optrukket streg) og de grundvandsdannende opland

(orange stiplet streg). Vandværkets boringer ar angivet med blåt og sort streg angiver kommunegrænsen.

De beregnede scenarier viser, at det grundvandsdannende opland er placeret direkte over det beregnede indvindingsopland i det primære magasin. I begge oplande ses flere områder, hvor nedbøren/grundvandet ikke løber til boringerne. Årsagen hertil henføres til indvindingen på Vendalsbakke Kildeplads (Jupiter Id 105.169) som ligger opstrøms indvindingen til Karlslunde Bys Vandværk.

Det beregnede indvindingsopland for en indvinding på 43.224 m3 grundvand årligt udgør omkring 4,2 km2. Dette svarer til en indvinding på 10,3 mm/år af grundvandsdannelsen ved den aktuelle indvinding. Ifølge mo-delsimuleringen regnes der med en gennemsnitlig grundvandsdannelse i kalken på 100-150 mm/år omkring boringerne. I den øverste del af indvindingsoplandet, syd for Tune By er grundvandsdannelsen beregnet til mellem 200-250 mm/år.

Figur 5. viser indvindingsoplandet for Karlslunde Bys Vandværk sammen med de øvrige beregnede indvin-dingsoplande i området. I figuren er kun vist indvindingsoplandene for de tilladte mængder. Som det fremgår af figuren, er der sammenfald mellem Karlslunde Bys Vandværks indvindingsopland og indvindingsoplande-

Side 13 af 28

ne for Greve vandværks kildepladser ved Karlslunde Kildeplads (Jupiter Id: 104357), Vendals Bakke Kilde-plads (Jupiter Id: 105169) og HOFOR’s kildepladser ved Lyksager (Jupiter Id: 119830) og Karlslunde (Jupiter Id: 5780) samt i mindre grad med Tune Vandværks sydlige kildeplads. Den samlede modellerede oppumpe-de vandmængde for disse kildepladser udgør omkring 1,5 mio. m3 årligt.

I Jupiter databasen er der ikke angivet nogen større indvindingsanlæg i Solrød og Roskilde kommuner som også kan overlappe indvindingsoplandene.

Figur 5. Indvindingsoplande omkring Karlslunde Bys Vandværks indvindingsopland (blå linje). De øvrige oplande i området er angivet

med gullig toning.

Nærmeste registrerede enkeltindvindere inden for eller tæt på vandværkets indvindingsopland er ejendom-men på Sortemosen 3, 5, 12, 14 og 17 ca. 2,2 km opstrøms boringerne. Yderligere findes 2 ejendomme på Snoldelevvej 14 og Tjærebyvej 216, der forsynes med drikkevand fra egen boring. Ejendommene ligger ca. 5,3 km opstrøms i indvindingsoplandet.

Greve Kommune vurderer, at selvom modelberegningerne for den årlige tilladte mængde er 12000 m3 min-dre end den ansøgte mængde vil dette kun have mindre betydning for udbredelsen og størrelsen af det be-regnede indvindingsopland. Forekomsten af områder i indvindingsopland, hvorfra der beregningsmæssigt ikke indvindes vand henføres til at grundvandsmagasinet umiddelbart opstrøms indvindingen til Karlslunde Bys Vandværk er kraftigt påvir-ket af indvindingen fra Greve Vandværks kildeplads ved Vendals Bakke.

Kommunen vurderer, på baggrund af modelberegningerne, at indvindingen omkring Karlslunde Bys Vand-værk er kraftigt påvirket af andre vandindvindinger i området. Dette ses af de overlappende indvindingso-plande for alle indvindingerne i området og af vandbalancen.

Side 14 af 28

Greve Kommune vurderer, at Karlslunde Bys Vandværk andel af vandindvindingen i området er meget lille både med hensyn til oppumpede vandmængder samt med hensyn til udnyttelse af grundvandsdannelsen. Kommunen vurderer, at vandværket har påvirket den kemiske udvikling af grundvandet i en negativ retning, grundet uhensigtsmæssig indvinding.

6.2. BehandlingsanlæggetKarlslunde Bys Vandværk er beliggende på en indhegnet grund i Karlslunde. Forsyningen omfatter 346 for-brugere samt en skole.

6.2.1 Vandbehandlingen

Vandbehandlingen foregår ved iltning i en rislebakke efterfulgt af filtrering i 2 parallelforbundne filtre. Filtrerin-gen foregår i åbne filtre med kvartssand. Efter filtreringen ledes det behandlede vand til en rentvandsbehol-der med et volumen på 100 m3. Fra rentvandsbeholderen ledes vandet ud i ledningsnettet via 3 rentvands-pumper. Se figur 6.

Figur 6. Principskitse af vandbehandlingen på Karlslunde Bys Vandværk.

Vandværket er ringforbundet med Karlslunde Vandværk (Greve vandværk) via en ledning langs Kildeager-vej. Der er således et forbrug på begge sider af ringforbindelsen. Endelig er vandværket ringforbundet med en råvandsledning til Greve Vandværk.

De tekniske data for behandlingsanlægget er givet i tabel 1. Råvandskapacitet 12 m3/tFilterkapacitet 30 m3/tUdpumpningskapacitet 24 m3/t

Tabel 1. Data for Karlslunde Bys Vandværk. Råvandskapaciteten er mindre end angivet i Vandforsyningsplanen, da to boring er taget

ud af drift, samt de to resterende er neddroslet til 6 m3 /time pr boring.

Side 15 af 28

Samlet har Karlslunde Bys Vandværk ifølge vandforsyningsplanen en time kapacitet på 24 m3/t. Timekapaci-teten er mindre end angivet i Greve Kommunes Vandforsyningsplan11, da 2 boringer er taget ud af drift og de resterende boringer neddroslet. Efter at råvandskapaciteten er nedsat, vil den aktuelle timekapaciteten være reduceret. Kravet til levering i 2021 er i vandforsyningsplanen angivet til 230 m3/døgn.

Greve Kommune vurderer, at vandværket er veldrevet. Bygningerne og det tekniske anlæg er i god stand, li-gesom den hygiejniske standart er god. Ligeledes vurderes det, at anlægget vil kunne opretholde forsynin-gen i planperioden.

6.2.2 Tilsyn

Af tilsynsarkene fra 2014 og 2015 fremgår det at vandværket og de tilhørende boringer er velholdte. Der er ved nogle af tilsynene konstateret mindre afvigelser og mangler på såvel vandværk som boringerne. Afvigel-serne er alle blevet rettet umiddelbart efter tilsyn og kommunen har derfor ikke udstedt påbud om udbedring. Af tilsynsnotaterne fra 2014 - 2016 fremgår det, at Greve Kommune haft kommentarer til vandværkets ind-vindingsstrategi. Kommunen har i 2014 konstateret, at der indvandtes harmonisk med konstant indvinding på begge boringer. Ved tilsynet i 2015 konstaterer kommunen, at indvindingen ikke er harmonisk idet boring DGU nr. 207.2578 (B3) kun indvinder i 3 gange 1 times varighed pr døgn. Samtidig vurderes det i tilsynsno-tatet at indvindingen fra boring DGU nr. 207.2961 (B1) burde spredes mere over hele døgnet.

Greve Kommune vurderer på baggrund af tilsynene, at vandværket og de tilhørende boringer fremtræder velholdte samt at den tekniske tilstand er god. Mindre mangler er blevet udbedret straks efter tilsynene. Samtidig vurderer kommunen at oplægget fra 2014 om en mere harmonisk indvinding ikke kunne konstate-res ved tilsynene i 2015 og 2016. Som det fremgår af afsnit 6.1.2 ses tegn på, at den grundvandsressource som vandværket indvinder fra har et højt indhold af nikkel og sulfat samt at indholdet af disse stoffer er sti-gende. Samlet understreger dette behovet for en ny bæredygtig indvindingsstrategi, hvilket Greve Kommune har stillet vilkår om.

6.2.3 Indvundne vandmængder

Som det fremgår af figur 7 har den årlige indvindingsmængde for Karlslunde Bys Vandværk været jævn, bortset fra en markant højere indvinding i 2004. Gennemsnittet for indvindingen efter 2000 er omkring 50.000 m3 årligt og generelt faldende til omkring 43.000 m3 årligt fra 2005.

11 Vandforsyningsplan 2010-2021. Greve Kommune

Side 16 af 28

Figur 7. Indvundne vandmængder siden 2000 for Karlslunde Bys Vandværk.

Greve Kommune vurderer, at en ansøgt mængde 55.000 m3 årligt, stemmer overens med de oppumpede mængder over en 10 års periode, inklusiv en reserve på omkring 15 %.

6.2.4 Vandkvaliteten på vandværket

Vandværket har udtaget de foreskrevne prøver på såvel ledningsnet som på afgang vandværk. Siden 2000 har analyser af vandets hovedbestanddele kun vist en mindre overskridelse af nitrit på 0,13 mg/l i 2009 (grænseværdien er på 0,01 mg/l). I samme periode har der ikke været overskridelser af ammonium, se figur 8.

Figur 8. Indhold af ammonium og nitrit siden 2000 på afgang vandværk samt gældende grænseværdier.

Side 17 af 28

Udvikling i indholdet af jern viser ingen overskridelse af grænseværdien på afgang vandværk. Dog ses en overskridelse af grænseværdien på 0,2 mg/l jern i ledningsnettet i 2004, se figur 9.

Figur 9. Indhold af jern siden 2000 på afgang vandværk og på ledningsnettet, samt gældende grænseværdier

Siden 2000 er der ikke konstateret overskridelser af kvalitetskriteriet på afgang vandværk eller på lednings-nettet for E. coli bakterier. Der er i 2005 og 2009 vist mindre (1-2 stk. pr 100 ml) overskridelser af coliforme bakterier på afgang vandværk. I efteråret 2006 er der påvist en større overskridelse med et maximalt indhold på 14 stk./100ml. Med hensyn til kimtallene ved 22 ºC og 37 ºC er der siden 2000 påvist overskridelser af grænseværdierne påvist i 2010 og 2011 for kimtallet ved 22 ºC og i 2009 for kimtallet ved 37. Overskridelsen af kim 37 faldt sammen med den mindre overskridelse af coliforme bakterier i 2009.

På ledningsnettet er der siden 2000 ikke påvist overskridelser af grænseværdien til drikkevand for coliforme bakterier, E.coli eller kimtal.

Der er siden 2003 konstateret indhold af pesticidet 2,6 Dichlorbenzamid over detektionsgrænsen, men under grænseværdien på 0,1 mg/l, i vandet fra på afgang vandværk. Der er ikke påvist indhold af andre organiske mikroforureninger.

Greve Kommune vurderer, at vandværket siden 2009 har overholdt drikkevandskriteriet med hensyn til coli-forme bakterier. Med hensyn til kimtallene ses kun en større overskridelse i 2007 på afgang vandværk og i 2010 på ledningsnettet. Med undtagelse af i 2009, overholder det behandlede vand fra vandværket grænse-værdierne for ammonium, nitrit og jern siden 2000. Greve Kommune vurderer, at vandbehandlingen på vandværket fungerer godt.

Side 18 af 28

6.2.5 Filterskyllevand

Filtrene skylles manuelt hver uge. Skyllevandsforbruget er cirka 380 m3 pr. år. Filtret skylles først med luft og derefter med vand. Filterskyllevandet ledes direkte til Karlslunde Bækken uden bundfældning i en bundfæld-ningstank.

Greve Kommune vurderer, at udledning af skyllevand direkte til recipient kan påvirke faunaen i vandløbet ne-gativt. Greve Kommune gør opmærksom på, at udledning af filterskyllevand kræver en separat udledningstil-ladelse.

6.3. Potentielle forureningskilderInden for det beregnede indvindingsopland, findes flere kortlagte områder jf. §§ 3-5 i jordforureningsloven12.. Cirka. 45 meter vest for boring DGU nr. 207.2578 på Mejerivej 8, findes en V2 kortlagt ejendom (253.153). En undersøgelse fra 1999 har påvist en olieforurening 2,5 meter under terræn ved 2 nedgravede olietanke.

Cirka 3,8 km vest for vandværkets boringer findes to V2 kortlægninger (lok. 263-00109) på ejendommen på Aldershøjvejen. Området ligger lige syd for det beregnede indvindingsopland. Endelig findes der flere mindre V1 og V2 kortlægninger ved Roskilde Lufthavn 6,6 km opstrøms i det beregnede indvindingsopland

Begge vandværkets boringer er placeret i byzonen. Opstrøms udgøres arealanvendelsen i indvindingsoplan-det primært af landbrug. Af gamle målebordsblade ses, at der forekommer mergelgrave opstrøms indvin-dingsboringerne. Ca. 45 meter øst for vandværket ligger en af Karlslunde Bys kirkegårde..Greve Kommune vurderer, at den største potentielle forureningsrisiko må stamme fra uheld/spild nær borin-gerne eller fra sprøjtning af marker i indvindingsoplandet, hvilket kan medfører udvaskning af miljøfremmede stoffer til grundvandet.

Kommunen vurderer ikke, at forureningen med kulbrinter på Mejerivej 8 udgør en trussel for indvindingen fra boringerne, da olieindholdet dels udgøres af tunge (immobile) oliekomponenter dels er på niveau med græn-seværdien.

Vandværket bør følge udviklingen i grundvandet specielt med hensyn til pesticidet, 2,6-Dichlorbenzamid.

6.4. BeskyttelseszonerGreve Kommune har i forbindelse med det årlige tilsyn med vandværkerne i 2016 gennemgået de fysiske sikringszoner samt dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zoner (radius 25m) for alle indvindingsborin-ger. Se Figur 10. Til sammenligning er der angivet en 10 m fysisk sikringszone på figuren.

Begge boringer er placeret på vandværksgrunden. Vandværksgrunden er afgrænset af hegn på alle 4 sider. Boring DGU nr. 207.2961 er placeret inde i en bygning, mens DGU nr. 207. 2578 er placeret på en plæne. De fysiske sikringszoner strækker sig få meter ud over vandværksgrunden mod syd og vest. Inden for den dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zone udgøres arealanvendelsen af haver og vejarealer.

12 Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr. 1190 af 27. juli 2016

Side 19 af 28

Figur 10. Angivelse af fysisk sikringszone (rød) og dyrkningsfri zone (orange) for Karlslunde Bys Vandværks boringer.

I forbindelse med udarbejdelse af den kommende indsatsplan for Greve Kommune, har kommune foretaget udregninger af BNBO (BoringsNære BeskyttelsesOmråder). Beregningerne viser det indvindingsopland i det primære magasin, hvortil tilstrømningen af den tilladte mængde indvunden vand er 1 år. Det beregnede BN-BO for Karlslunde Bys Vandværk er vist i figur 11 sammen med indvindingsoplandet for den aktuelle indvin-dingsmængde uden tidsbegrænsning. Behovet for udlægning af BNBO områder vurderes i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Figur 11. Angivelse af BNBO (blå) i forhold til indvindingsopland (orange)

Greve Kommune vurderer, at der er en god fysiske sikringszone for begge boringer, der sikrer dem mod på-kørsel o. lign. Sikringszonen for boringerne er dog mindre end 10 m grundet af omgivelserne. Inden for de

Side 20 af 28

dyrknings-, gødskningsfrie- og pesticidfrie zoner er der ingen dyrkning af afgrøder, hvorfor zonerne ikke er aktuelle.

6.5. Naturmæssige konsekvenser af indvindingenAnsøgningen er vurderet efter Habitatbekendtgørelsen13. Vurderingen ses i sin helhed i bilag 1.

Greve Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse på 55.000 m3 / år, der giver en mulighed for en buffer på 10.000 m3, oven i den hidtidige indvundne vandmængde på omkring 45.000 m3 / år, ikke vil påvir-ke Natura 2000 områder eller medfører nogen væsentlig påvirkning af beskyttede naturtyper eller leve- og ynglesteder for bilag IV-arter.

Greve Kommune vurderer, at den samlede grundvandsindvinding i området og den deraf følgende sænkning af grundvandsspejlet har bevirket, at der kan være perioder hvor Hulbækken/Karlslundebækken ikke længe-re er grundvandsfødt. Den periodiske manglende tilførelse af grundvand til bækken vil medføre en nedsat el-ler manglende vandføring, hvilket også ses af den beregnede reduktion af medianminimumvandføringen. Observationer af Karlslunde bækken og Hulbækken om sommeren understøtter beregningerne, idet vandlø-bene er helt uden vand i tørre perioder.

Det fremgår af Greve Kommunes beregning at vandføringen i vandløbene er meget påvirket af grundvands-indvindingen fra alle indvindingerne i området i forhold til et 0 scenarie. Kommunen vurderer, at selvom be-regningen beskriver en situation, hvor alle indvindinger oppumper den maksimalt tilladte mængde, så er vandføringen i Hulbækken/Karlslundebækken påvirket af vandindvindingen i området. Det kan derfor være nødvendigt med kompenserende indsatser, for at opnå de fastlagte miljømål i vandområdeplanen.

Af tilladelsen afsnit 6.1.3 fremgår at området ved Karlslunde Landsby er kraftigt påvirket af andre indvindin-ger i området. Boringerne til Karlslunde Kildeplads er placeret langs Hulbækken/Karlslundebækken og ind-vinder fra området under Hulbækken. Indvindingen fra denne kildeplads udgør omkring 200.000 m3 årligt. Karlslunde Landsby Vandværks indvindingsopland ligger ikke under den del af Hulbækken/Karlslundebæk-ken, hvor den markante reduktion af medianminimumsvandføringen ses af beregningerne. Greve Kommune vurderer at påvirkningen fra vandværket er relativt begrænset, idet bækken er rørført tæt på vandværkets boringer.

Nyere faunabedømmelserne viser, at tilstanden i Hulbækken/Karlslundebækken i årene 2014-2016 varierer mellem faunaklasse 3 og 4, svarende til ringe/moderat tilstand. Målopfyldelse er god økologisk til stand for smådyrsfaunaen, svarende til faunaklasse 5. De seneste års bedømmelser viser, at der for nuværende ikke er målopfyldelse, hvilket blandt andet kan tilskrives periodisk manglende vandføring.

6.6. Tilladelsens forhold til andre planerAf Statens Vandplaner14 beskrives den kvantitative og den kemiske tilstand for grundvandsressourcen i Gre-ve Kommune vest for motorvejen som ringe. Årsagen angives henholdsvis som udnyttelsesgrad på mere end 30 % af grundvandsdannelsen og indhold af klorerede opløsningsmidler. Miljømålet angives til god kvali-

13 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen) bek nr. 926 af 27. juni 2016

14 Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, Svana, juni 2016

Side 21 af 28

tativ tilstand og god kemisk tilstand. For Greve Kommune er tidsfristen for målopfyldelse af såvel god kvanti-tativ og kemisk tilstand udskudt til efter 2021 for området vest for motorvejen.

I Greve Kommunes vandhandleplan er der ikke sat krav til indsatser i henhold til grundvand i planperioden. Planen gør opmærksom på, at grundvandsressourcen i kommunen næppe er bæredygtig, med den nuvæ-rende intense indvinding og det derfor er usikkert om målopfyldelsen kan opnås i den næste planperiode, hvis alle tilladelser udnyttes fuldt ud.

Ifølge Greve Kommunes Vandforsyningsplan (VFP) er Karlslunde Bys Vandværk kategoriseret som god med hensyn til bygningerne og det tekniske anlæg og som tilfredsstillende med hensyn til vandkvaliteten. De be-regnede leveringskapaciteter på døgn og time basis sat op mod det fremskrevne krav i 2021 viser, at vand-værket ikke forventes at få kapacitetsproblemer.

Ifølge Råstofplan15 for Region Sjælland er der ikke udpeget råstofinteresseområder i nærheden af vandvær-ket.

Greve Kommune vurderer, at det med den samlede aktuelle indvinding af grundvand i Greve Kommune ikke vil være muligt, at opfylde de gældende miljømål i Statens vandplaner. Da planperioden (6 år) er kortere end perioden for tilladelsen (30 år) betyder det, at der i kommende perioder kan blive vedtaget indsatser som omfatter vandværket. Af den grund stiller Greve Kommune vilkår om, at kommunen på et senere tidspunkt kan stille skærpende krav om tiltag med henblik på opnåelse af målsætningerne i de kommende planer.

Vandværkets forsyningsevne antyder, at der ikke er behov for væsentlige om/udbygninger i vandforsynings-planens planperioden.

Indvindingen forventes ikke, at kunne blive påvirket af råstofgravning i fremtiden.

6.7. VVM-screeningFornyet vandindvindingstilladelse er omfattet af VVM-bekendtgørelsen16. Derfor skal en ansøgning om forny-else af en vandindvindingstilladelse anmeldes efter VVM reglerne og ansøger skal udfylde et VVM anmelde-skema (svarende til Bilag 5 i VVM bekendtgørelsen).

Af VVM bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at anlæg opført på bilag 2 til bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Af punkt 11 l i Bilag 2 fremgår følgende anlæg: ”Arbejder i forbindelse med indvinding af grund-vand og kunstig tilførsel af grundvand”.Kravet om VVM anmeldelse gælder også ved en ny tilladelsesproces efter bortfald af eksisterende rettighe-der. Anmeldelseskravet gælder således, hvis et anlæg ønskes videreført efter udløb af en hidtidig ret til ud-nyttelse af ressourcer som f.eks. gamle indvindingsrettigheder, eller når der i øvrigt indledes en ny tilladel-sesprocedure.

15 Råstofplan 2016, Region Sjælland, 8. december 2016

16 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr. 1832 af 16. december 2015.

Side 22 af 28

På baggrund af VVM anmeldelsen foretager Greve Kommune en screening og træffer en afgørelse om, hvorvidt anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering, vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, er der VVM pligt, og anmelder skal udarbejde en VVM redegørelse.

Greve Kommune har den 12. august 2016 modtaget en VVM-anmeldelse fra Karlslunde Bys Vandværk til brug for kommunens VVM screening.

Greve Kommune vurderer, at ansøgte indvinding ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor projektet ikke er omfattet af VVM-pligten. Afgørelsen om, at der ikke er VVM-pligt vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside samtidig med nærværende tilladelse.

7. Samlet vurderingSamlet vurderer Greve Kommune:

At der fortsat er behov for vandindvinding og vandforsyning Karlslunde Bys vandværks forsynings-område.

At vandværkets boringer vil kunne yde den tilladte mængde. At kvaliteten af grundvandet i området, viser tegn på stigende indhold af sulfat, nikkel og chlorid. At vandværket skal indføre en mere bæredygtig indvindingsstrategi, således at der indvindes skån-

somt i forhold til grundvandsressourcen. At grundvandsmagasinet kun er beskyttet i af 7 m tykt moræneler omkring boringerne. At behandlingsanlægget vil kunne behandle vandet fra boringerne ved simpel vandbehandling som

iltning og filtrering i sandfiltre. At Karlslunde Bys Vandværk skal følge udviklingen i drikkevandet, specielt med hensyn til nikkel,

sulfat og chlorid. At vandføringen i vandløbene i området allerede er væsentligt påvirket af den samlede vandindvin-

ding i området og at vandværket skal deltage i kompenserende tiltag til sikring af en naturlig vandfø-ring.

På denne baggrund og ud fra en afvejning af de hensyn, der skal varetages ved kommunes administration af vandforsyningslovens jf. §§ 1, 2 samt § 22, stk. 2, vurderer Greve Kommune, at der kan gives tilladelse til at indvinde vand. Tilladelsen gives for en periode på 30 år og med vilkår, som nævnt i afsnit 1.1

Venlig hilsen

Peter HegelCand. Scient. Geolog

Side 23 af 28

Bilag 1. Naturvurdering til vandindvindingstilladelse til Karlslunde Bys VandværkBaggrundI forbindelse med behandlingen af ansøgningen om vandindvindingstilladelse til Karlslunde Bys Vandværk, har Greve Kommune foretaget en vurdering af vandindvindingens påvirkning af beskyttede naturområder, Natura 2000 områder, beskyttede arter og levesteder for disse i henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiv (bilag IV arter) samt vandføringen i vandløbene i relation til opfyldelse af de fastlagte miljømål i Vandområde-plan 2015-2021 for Vanddistrikt Sjælland.

Vurderingen er udført ved at sammenligne naturtilstand med den nuværende indvinding og naturtilstanden ved den tilladte indvinding. Indvindingsmængden er fordelt ligeligt på boringerne for Karlslunde By Vand-værk.

Greve Kommunes vurdering baseres på beregninger af det hydrologiske kredsløb med en dynamisk grund-vandsmodel (MIKE SHE med overflademodulet MIKE11). Modellen tager således hensyn til variationer i nedbør både over en årrække og inden for det enkelte år. Modelberegningerne er udført for dels at beregne påvirkningen af det terrænnære grundvand dels at beregne påvirkningen af vandføringen i vandløbene

Konklusionen på naturvurderingen indgår i vandindvindingstilladelsens punkt 6.6.

ModelberegningerSom det fremgår af tilladelsens punkt 6.1.3 overlapper indvindingsoplandene for Karlslunde Bys Vandværk og nabo kildepladserne hinanden. Af den grund er det ikke er muligt, at en påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl kan tilskrives en bestemt indvinding, men skal i højere grad tilskrives et resultat af den sam-lede indvinding i området.

Modelberegningen er derfor udført for alle indvindinger i kommunen samtidigt. I modellen opdeles hele kom-munen i felter på 100m x 100m. Modelberegningen viser de beregnede ændringer i det terrænnære grund-vandsspejl, som følge af forskellen mellem aktuel indvinding og tilladt indvinding for alle indvindinger i regio-nen. Beregningerne beskriver således konsekvenserne ved en worst case situation i forhold til den nuværen-de situation.Den beregnede sænkning af det terrænnære grundvand er inddelt i intervaller på 25 centimeter og vist for hvert felt. Intervallet mellem 0 og 25 centimeter er dog ikke vist, da det er inden for modellens usikkerhed.

Modellen er også brugt til at beregne ændringerne af medianminimumsvandføringen17 i vandløbene som føl-ge af grundvandsvandindvindingen i området. Medianminimumsvandføringen er medianværdien af årsmini-mum for vandføringen. Medianminimumsvandføringen giver dermed et udtryk for den mindste vandføring i et vandløb i sommer perioden, hvor vandføringen generelt er mindst. Medianminimumsvandføringen i modelbe-regningerne omfatter også tilløb fra spildevand, markdræn o. lign., idet disse bidrager positivt til vandførin-gen.

Greve Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan18 for grundvandsbeskyttelse i kommunen foretaget 2 beregningsscenarier for medianminimumsvandføringerne:

17 Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptable minimumsvandføring i vandløb på Sjælland, Miljøministeriet, 26. januar 2009

18 Revision af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsei Greve området, Hydrologisk model - Scenarier og oplandsberegninger, Rapport

Side 24 af 28

Scenarie 1, der beregner forskellen i medianminimumsvandføringen mellem den aktuelle indvinding og den tilladte indvinding.

Scenarie 2, der beregner forskellen i medianminimumsvandføringen mellem den tilladte indvinding og uden grundvandsindvinding i området.

Resultatet af modelberegningenEt oversigtskort med angivelse af sænkning af det terrænnære grundvand samt placeringen af beskyttet na-tur vises på figur 1. I beregningerne er for Karlslunde Bys Vandværk brugt den tidligere tilladte indvindings-mængde på 85.000 m3 pr år og ikke den mængde på 55.000 m3 pr år, der lægges op til i tilladelsen. På fi-guren vises den boringsnære del af indvindingsoplandet ved tilladt indvinding. Udbredelsen af indvindingso-plandet omkring boringerne giver en indikation af sænkningens påvirkning af grundvandsstrømningen i det primære magasin og dermed udbredelsen af den trykændring, der vil kunne påvirke vandspejlene i den øvre del af lagpakken. På figuren ses at nærmeste påvirkede område ligger ca. 900 meter fra vandindvindingen.

Figur 1. Oversigtskort. Områder med en beregnet sænkning over 0,25 m er angivet i intervaller med blåt, §3 beskyttede søer og naturty-per er vist med skråskravering, vandindvindingsboringer med blå og vandløbsstationer med rød.

Natura 2000-områderDer er ikke udpeget internationale beskyttelsesområder, (Natura 2000-områder), i Greve Kommune. Det nærmeste Natura 2000 område er Havdrup Mose ca. 8 km mod vest.

Bilag IV arterGreve Kommune har registreret19 forekomst af bilag IV arter inden for indvindingsoplandet jf. habitatbe-kendtgørelsen20. Den nærmeste registrerede forekomst af bilag IV arter er stor vandsalamander, som er på-

2015-06-08

19 Bilag IV-padder i Greve Kommune 2014-2015, AGlaja for Greve Kommune, okt 2015.

Side 25 af 28

vist på lokalitet Id 21-5, der ligger 750 meter vest for boringerne. Der ses beregnede sænkninger af det ter-rænnære grundvandsspejl på 25-50 cm umiddelbart vest for lokaliteten. Yderligere fund af stor vandsala-mander ses på lokalitet Id 07-4, der ligger 2,3 kilometer vest for boringerne. Der ses ingen beregnet sænk-ning omkring denne lokalitet.Yderligere registrerede forekomster af bilag IV arter er frøer i tre vådområder 3400 meter vestnordvest for boringerne (lok. Id 10-2, lok Id 09-2 og lok. Id 11-2).

§ 3-beskyttet naturPå figur 1 ses, at der opstrøms for indvindingsboringerne til Karlslunde Bys Vandværk ligger flere søer og moser, der er beskyttede jf. §3 i naturbeskyttelsesloven21. Desuden er der registreret et beskyttet engområ-de i forbindelse med forekomsten af frøer (bilag IV art). Nærmeste registrerede § 3 område er en mose og en sø i forbindelse med lokalitet Id 21-5.

Den nærmeste beregnede påvirkning af det terrænnære grundvandsspejl ses vest for Karlslunde Landsby. Påvirkningen er her beregnet til mellem 0,25 og 0,5 meter. Der ses et sammenfald mellem de beskyttede mose og sø områder ved Lok Id 21-5 og den beregnede påvirkning af det terrænnære vandspejl inden for indvindingsoplandet til Karlslunde Bys Vandværk.

Målsatte vandløbAf figur 1 fremgår at indvindingsoplandet til Karlslunde Bys Vandværk omfatter Hulbækken/Karlslundebæk-ken, der sammen med Møllebækken og Vildmoseløbet udgør den nordlige del af Møllebæk systemet.

På figur 2 ses den beregnede forskel på medianminimumsvandføringen for Hulbækken/Karlslundebækken mellem den aktuelle indvinding og den tilladte indvinding. Forskellen på de to indvindingsscenarier viser en reduktion i vandføringen på under 2 % nær vandværksboringerne og stigende nedstrøms til 2-5 % ved sam-menløbet med Møllebækken.

20 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 926 af 27. juni 2016

21 Lov om naturbeskyttelse, lovbek. nr. 121 af 26. januar 2017.

Side 26 af 28

Figur 2. Påvirkning af medianminimumsvandføringen for forskellen mellem tilladte indvinding og aktuel indvinding i området. Vandvær-ket er angivet med grønt kryds.

På figur 3 ses den beregnede påvirkning mellem den aktuelle mængde og ingen indvinding i området. Be-regningerne viser en reduktion af medianminimumsvandføringen for Hulbækken/Karlslundebækken på om-kring 25-50 %. Reduktionen af medianminimumsvandføringen ses ved HOFOR’s kildeplads ved Karlslunde.Der er ikke foretaget beregninger af medianminimumsvandføringen nedstrøms for sammenløbet mellem Karlslundebækken og Vildmoseløbet.

Ifølge Geus22 jordartskort ses, at det trace som Karlslundebækken følger udgøres af ferskvandsaflejringer. Ferskvandsaflejringerne udbreder sig til umiddelbart vest for Karlslunde Landsby. Dette indikerer at Karlslun-debækken og den nedre del af Hulbækken formodentlig har været grundvandsfødt og dermed permanent vandførende. Vest for Karlslunde landsby stiger terrænet og det terrænnære jordlæg udgøres af moræneler, hvilket indikerer at bæksystemet ikke er grundvandsfødt her og naturligt kan have været tørlagt i perioder. Forskellen på reduktionen af vandføringen mellem figur 2 og 3 indikerer, at grundvandsspejlet allerede ved den nuværende vandindvinding ligger under vandløbets bund, hvilket bekræftes af pejlinger af grundvands-standen i området.

22 Geologisk kort over de overfladenære jordarter ”Jordartskort 1:200.000”, Geus

Side 27 af 28

Figur 3. Påvirkning af medianminimumsvandføringen for aktuel indvinding i forhold til ingen indvinding. Vandværket er angivet med grønt kryds

Økologisk TilstandDen samlede økologiske tilstand ifølge Staten vandområdeplan23 er ukendt for Hulbækken/Karlslundebæk-ken mens den for Vildmoseløbet er beskrevet som moderat og for Møllebækken, som dårlig. Miljømålet for hele vandløbsystemet er sat som god økologisk tilstand (faunaklasse 5) med undtagelse af rørlægningen gennem Karlslunde Landsby, der har miljømålet godt økologisk potentiale, på grund af karakteriseringen som stærkt modificeret vandområde. Vandløbets tracé er dog ændret, idet Karlsstrup Mosebæk er tilkastet og omlagt til et mere vestlige forløb. Kommunen vurderer, at omlægningen ikke medfører en ændring af vandføringen for hele vandløbssystemet.

Statens vandområdeplaner med hensyn til fauna data (DVFI) er baseret på data for perioden 2008-2012. I tilfælde af fravær af data for perioden kan være anvendt ældre data forudsat disse er vurderet som værende repræsentative. Nyere faunadata registreret på 3 stationer (855, 856 og 858) i Hulbækken/Karlslundebæk-ken udført efter 2012 er vist i tabel 1.

23 MiljøGis for Vandområdeplanerne 2015-2021. Svana

Side 28 af 28

Stationfast Stationfast Stationfast Undersøgel-se

Undersøgel-se

855 Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ 14-04-2014 3

855 Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ 26-03-2015 3

855 Hulbæk (Kvl.31) V. FLØJTERUPVEJ 07-04-2016 4

856 Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING 15-04-2014 3

856 Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING 26-03-2015 4

856 Hulbæk (Kvl.31) KBH VANDFORSYNING 07-04-2016 4

858 Karlslunde Bæk (Kvl.31)

KARLSLUNDE LANDEVEJ 15-04-2014 3

858 Karlslunde Bæk (Kvl.31)

KARLSLUNDE LANDEVEJ 30-03-2015 3

858 Karlslunde Bæk (Kvl.31)

KARLSLUNDE LANDEVEJ 07-04-2016 4

Tabel 1: Faunadata efter 2012 for 3 vandløbs stationer

Konklusion Greve Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse på 55.000 m3 / år, der giver en mulighed for en buffer på 10.000 m3, oven i den hidtidige indvundne vandmængde på omkring 45.000 m3 / år, ikke vil påvir-ke Natura 2000 områder eller medfører nogen væsentlig påvirkning af beskyttede naturtyper eller leve- og ynglesteder for bilag IV-arter.

Greve Kommune vurderer, at den samlede grundvandsindvinding i området og den deraf følgende sænkning af grundvandsspejlet har bevirket, at der kan være perioder hvor Hulbækken/Karlslundebækken ikke længe-re er grundvandsfødt. Den periodiske manglende tilførelse af grundvand til bækken vil medføre en nedsat eller manglende vandføring, hvilket også ses af den beregnede reduktion af medianminimumvandføringen. Observationer af Karlslunde bækken og Hulbækken om sommeren understøtter beregningerne, idet vandlø-bene er helt uden vand i tørre perioder.

Det fremgår af Greve Kommunes beregning at vandføringen i vandløbene er meget påvirket af grundvands-indvindingen fra alle indvindingerne i området i forhold til et 0 scenarie. Kommunen vurderer, at selvom be-regningen beskriver en situation, hvor alle indvindinger oppumper den maksimalt tilladte mængde, så er vandføringen i Hulbækken/Karlslundebækken påvirket af vandindvindingen i området. Det kan derfor være nødvendigt med kompenserende indsatser, for at opnå de fastlagte miljømål i vandområdeplanen.

Af tilladelsen afsnit 6.1.3 fremgår at området ved Karlslunde Landsby er kraftigt påvirket af andre indvindin-ger i området. Boringerne til Karlslunde Kildeplads er placeret langs Hulbækken/Karlslundebækken og ind-vinder fra området under Hulbækken. Indvindingen fra denne kildeplads udgør omkring 200.000 m3 årligt. Karlslunde Landsby Vandværks indvindingsopland ligger ikke under den del af Hulbækken/Karlslundebæk-ken, hvor den markante reduktion af medianminimumsvandføringen ses af beregningerne. Greve Kommune vurderer at påvirkningen fra vandværket er relativt begrænset, idet bækken er rørført tæt på vandværkets boringer.

Nyere faunabedømmelserne viser, at tilstanden i Hulbækken/Karlslundebækken i årene 2014-2016 varierer mellem faunaklasse 3 og 4, svarende til ringe/moderat tilstand. Målopfyldelse er god økologisk til stand for smådyrsfaunaen, svarende til faunaklasse 5. De seneste års bedømmelser viser, at der for nuværende ikke er målopfyldelse, hvilket blandt andet kan tilskrives periodisk manglende vandføring.