vejledning i geokoderen - bbr kommune · figur 3: figuren viser et bbr-bygningspunkt, der flyttes...

Vejledning til Geokoderen.dk 04. MAJ 2017

Vejledning til Geokoderen.dk - 4. maj 2017

Side 1 af 11

Indhold Fremsøgning af ejendom ............................................................................................................................... 2

Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet.................................................................. 2

Forklaring af lister og BBR-ikoner .................................................................................................................. 5

Sådan gemmer du i geokoderen ................................................................................................................... 6

Midlertidigt gem ............................................................................................................................................ 6

Ændring af ortofoto ....................................................................................................................................... 6

Tegnefunktioner i Geokoderen ..................................................................................................................... 6

Opdeling af kompliceret geometri ................................................................................................................ 9

Nybyggeri og hele nedrivninger .................................................................................................................. 10

Bygning på fremmed grund ......................................................................................................................... 10

Bygning på en forkert grund ........................................................................................................................ 11

For at få mest ud af denne vejledning anbefales det, at man også ser den video, som der er linket til på

hjemmesiden BBR.dk/vejledning_til_geokoderen.


Side 2 af 11

Fremsøgning af ejendom Søgning efter en ejendom kan ske på tre måder:

Den første måde er at zoome/scrolle sig ind i kortet og klikke på en grund (enkelt klik udpeger ejen-

dom – dobbeltklik virker som zoom).

Den anden måde er at skrive i søgefeltet i øverste venstre hjørne. Feltet er interaktivt, og kan finde

de fleste ejendomme. Uanset om man starter med et vejnavn, et postnummer, et ejerlavsnavn eller

et ejendomsnummer, vil der komme relevante forslag frem. Hvis ejendomsnummeret er på færre

end 5 cifre skal man huske et foranstillet 0, da det ellers forveksles med et postnummer.

Ved de to første fremsøgningsmetoder kan ejendommens BBR-data og FOT2007-data hentes ved at trykke

på symbolet med to pile, som vist nedenfor i figur 1. Pilene vises, ved at føre musen henover den ønskede

ejendom.

Figur 1: Redigeringstilstanden præsenterer en liste over BBR-bygninger i venstre side, samt et luftfoto med matrikelgrænse og bygningspolygoner

fra FOT2007-databasen i højre side.

Den tredje måde er ved at trykke på knappen ”næste opgave”. Herved vil man blive sendt direkte ind

på en ikke-geokodet ejendom, som en administrator har lagt i en liste med ikke-geokodede ejen-

domme oftest inddelt efter kommuner. Efter at have fået vist en ejendom, vil denne tages af listen.

Den vil altså ikke kunne fremsøges igen via ’Næste opgave’, med mindre den lægges på en ny liste.

Hvis administrator har lagt flere separate arbejdslister ind i geokoderen, vil man som bruger

have mulighed for at klikke på en dropdown menu på forsiden, og vælge den ønskedede navn-

givne liste. Derved er det muligt at opdele og fordele geokodnings arbejdet mellem flere bru-

gere i kommunen.

For at lave lister til Geokoderen se dokumentet ”Vejledning til listeopload i Geokoderen”.

Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet Bygningspolygonerne er GeoDanmark bygninger. En bygningspolygon kan være markeret med rød eller grøn.

Bygningspolygonen er grøn, når den indeholder et enkelt BBR-bygningspunkt. Den grønne farve på bygnings-

polygonen viser, om der er en ”en til en relation” til et enkelt BBR-bygningspunkt. En grøn bygningspolygon

foretrækkes, da en bygningspolygon i GeoDanmark ikke kan have mere end ét BBR-bygningspunkt

(BBRUUID).


Side 3 af 11

Figur 2: Billedet viser to grønne bygningspolygoner, der hver indeholder et BBR-bygningspunkt.

Hvis bygningspolygonen ikke indeholder et BBR-bygningspunkt eller har mere end ét BBR-bygningspunkt, vil

bygningspolygonen derimod være rød.

Figur 3: Figuren viser et BBR-bygningspunkt, der flyttes ind i en rød (og tom) bygningspolygon, hvorefter den bliver grøn.

Geokoderen advarer brugeren, hvis der er store forskelle i arealværdien for BBR-bygningspunktet og byg-

ningspolygonen med teksten ”Stor forskel på bygningens overdækkede areal og arealet i GeoDanmark”. Det

er dog stadig muligt at gemme handlingen på trods forskel i arealværdi.

Hvor farven på bygningspolygonerne er bestemt af antallet af BBR-bygningspunkter, er farven på BBR-byg-

ningspunkterne er styret af nøjagtighedsklassen – hvad også kaldes punktets kvalitet. BBR-Bygningspunktet

kan i Geokoderen. Farven styres af dets nøjagtighed og indikerer kvaliteten af koordinatsættet i forhold til


Side 4 af 11

stedfæstelsen af punktet. Der er tre kategorier for kvaliteten af BBR-bygningspunktet som i Geokoderen mar-

keders med grøn, gul og rød:

Grøn: Sikker, Gul: Næsten sikker, Rød: Usikker.

Figur 4: På billedet ses en rød bygningspolygon, som indeholder tre BBR-bygningspunkter hvoraf de to er placeret som ”sikre” og det tredje er place-

ret som ”næsten sikker”. Bygningspolygonen er rød, da den ikke er opdelt i separate bygningspolygoner med hvert sit BBR-bygningspunkt.

Et BBR-bygningspunkt flyttes ved brug af dette ikon . Hvis man vil ændre på BBR-bygningspunktets kvali-

tet, kan man ændre dette manuelt ved at trykke på pilen på det relevante BBR-bygningspunkt på listen i

skærmens venstre side.

Fig. 5: Nøjagtighedsklassen viser den kvalitet som BBR-bygningspunktet har. Her kan den ændres til en anden kvalitet.

Hvis et BBR-bygningspunkt flyttes til en grøn bygningspolygon, hvor der allerede er sat et BBR-bygningspunkt,

vil det nye BBR-bygningspunkt blive grønt da det tildeles en placering. Bygningspolygonen vil derimod blive

rød, da den nu indeholder mere end ét BBR-bygningspunkt. Bygningspolygonen skal derfor deles op i flere

polygoner med hvert sit BBR-bygningspunkt. De opdelte bygningspolygoner vil blive grønne, når de indehol-

der hvert sit BBR-bygningspunkt. Det er vigtigt at huske, at BBR-bygningspunktet ikke behøver at være ”sik-

kert”. En grøn bygningspolygon kan sagtens indeholde et gult eller et rødt BBR-bygningspunkt – så længe der

kun er et enkelt. Opdeling af bygninger vil blive beskrevet i afsnittet ”Tegnefunktioner i Geokoderen”.


Side 5 af 11

Forklaring af lister og BBR-ikoner Hvert BBR-bygningspunkt (BBRUUID) bliver tilknyttet et symbol efter dets anvendelse. Da en grund kan have

flere bygninger og dermed mere end ét BBR-bygningspunkt, vil BBR-bygningspunkterne være nummeret i

Geokoderen. Som en hjælp til yderligere identifikation, er der for hvert BBR-bygningspunkt i skærmens ven-

stre side listet oplysninger om bygningens opførelsesår, bebyggede areal, areal af indbygget udestue/ud-

hus/garage/mv., antal etager, overdækket areal, samt tagmateriale. Desuden vises indholdet af notatlinjerne

1-3, hvis disse er udfyldt.

Figur 6: Eksempel på listefunktionen.

Figur 7: I Geokoderen er der forskellige symboler for ’Bygninger’ og ’Tekniske anlæg’. Skemaet viser de forskellige symboler samt deres betydning.

Skemaet vil løbende blive udbygget med flere ikoner.

Helårsbe-boelse

Institution

Udhus

Erhve

Fritidsfor-mål

Industri

Garage

Silo

Ukendt

Tank


Side 6 af 11

Sådan gemmer du i geokoderen

I Geokoderen gemmer man ved at trykke på ikonet . Der er mulighed for at gemme ændringer på tre

niveauer.

Udfør: Her gemmes rettelser direkte i GeoDanmark og BBR opdateres.

Undlad: Her gemmes rettelser kun i BBR. Det er således kun BBR-data, der opdateres.

Send til gennemsyn: I nogle tilfælde kan det være relevant at sende rettelser til gennemsyn. Dette vil oftest

ske efter aftale med den enkelte kommune. Læs mere om dette i ”GennemsynVejledning”.

En administrator kan afgøre hvilke muligheder en bruger får rettigheder til (se ”AdministrationVejledning”).

Hvis brugeren har adgang til flere, skal det vælges hvilken måde man vil gemme rettelser på.

Midlertidigt gem I de tilfælde hvor man har foretaget mange ændringer, eller venter på oplysninger fra ejer eller lignende,

kan det være praktisk med et midlertidigt gem. Det gøres ved at trykke på ’Download’, hvorefter en fil

navngivet med dato, adresse og postnummer vil blive lagret lokalt i mappen ’Overførsler’.

Filen uploades ved at trykke på mappe symbolet, i venstre side under søgeikonet. Herefter skal filen

vælges, og efterfølgende afspiller geokoderen de ændringer som blev foretaget før tryk på ’Download’.

Upload af en midlertidig gemmefil, er kun muligt såfremt der ikke er foretaget ændringer i mellemtiden.

Ændring af ortofoto På kortsiden af skærmbilledet ses øverst i venstre hjørne en dropdown-menu, hvori det er muligt at vælge

ortofoto fra 1954 og frem til i dag.

Udover de i alt 13 ortofoto, kan matrikellaget klikkes af og på, ligesom adressenumre kan vælges til og fra.

Tegnefunktioner i Geokoderen I Geokoderen er det muligt at dele, samle, oprette og slette bygningspolygoner. Dette gøres ved hjælp af

værktøjerne i skærmens øverste højre hjørne.


Side 7 af 11

(Del en bygning): Når en bygning skal deles, skal man vælge ikonet for deling. Der klikkes en gang på det

sted på bygningspolygonen hvor delelinjen skal starte og to gange hvor den skal slutte. Hvis der skal være

flere punkter på delelinjen, klikkes der en enkelt gang ved dem og to gange ved det punkt, hvor opdelingen

skal afsluttes.

Figur 8: Eksempel på en bygningspolygon, i dette tilfælde et hus og en garage, der deles i to. Herefter flyttes det røde BBR-bygningspunkt for

garage i den nyoprettede bygningspolygon.

Når et BBR-bygningspunkt flyttes ind i en bygningspolygon hvor der allerede er et BBR-bygningspunkt, bliver

brugeren af Geokoderen spurgt, om man vil opdele bygningen eller bevare den eksisterende bygningspoly-

gon. Hvis man vil bevare den eksisterende bygningspolygon, vil resultatet være en rød bygningspolygon med

flere BBR-bygningspunkter. Hvis man til gengæld trykker ’ja’ til opdeling af bygningspolygonen, vil Geokode-

ren selv skifte til værktøjet ’opdel bygning’. Det er nu muligt at opdele bygningspolygonen på samme måde

som beskrevet ovenfor.

Vær opmærksom på, at Geokoderen er opsat til at snappe til et angivet bygningshjørne inden for en afstand

af 30 cm. Det anbefales derfor at zoome så tæt på bygningen som muligt. Når bygningspolygonen er opdelt,

vil de to nye bygningspolygoner blive grønne, når de igen indeholder hvert sit BBR-bygningspunkt.

(Saml to bygninger): To bygningspolygoner kan desuden samles ved at bruge ikonet for at samle bygnin-

ger. Dette gøres ved først at klikke på den ene bygningspolygon og dernæst på den anden.

(Opret ny bygning): Nye bygninger oprettes ved at vælge ikonet for oprettelse. Ved et klik fastsættes et

bygningshjørne, hvorefter brugeren kan markere de øvrige hjørner og afslutte med dobbeltklik. Der vises et

mål på længden af linjen der trækkes fra sidst placerede punkt, og funktionen kan derfor også benyttes som

måleredskab.

Man kan indtegne cirkelformede bygninger ved hjælp af cirkelværktøjet.

Administratorer har mulighed for at tildele brugere rettigheder til at oprette småbygninger dvs. 900-byg-

ninger direkte i BBRs stamregister. Det gøres ved at klikke på ikonet for oprettelse. Ved oprettelsen skal der


Side 8 af 11

tilføjes oplysninger omkring anvendelse, opførelsesår, areal, og materialer. Når 900-bygningen er oprettet,

kan bygningspunktet flyttes til et bygningspolygon.

(Slet en bygning) må kun anvendes af kommuner: En bygningspolygon kan slettes ved at buge ikonet for

slet. Der klikkes på den bygningspolygon, der skal slettes. At slette kan blive nødvendigt, hvis der eksempelvis

skal skæres noget fra en bygningspolygon. Her skal bygningspolygonen først opdeles, hvorefter den del, der

ikke længere er nødvendig, kan slettes.

Figur 9: Eksempel på en del af en bygningspolygon som slettes. Bygningen deles fra resten af polygonen, inden den slettes.

Alle ændringer der foretages i Geokoderen kan desuden slettes ved at klikke på ikonet

nederst i skærmens højre hjørne. Herefter vises en liste over de seneste ændringer, som kan slettes en ef-

ter en. Dette skal dog gøres inden der trykkes gem.

Figur 10: På ændringslisten slettes en bygning ad gangen.

Et alternativ til at fortryde ændringer ved at slette, er at samle bygninger med samleværktøjet, hvis man

eksempelvis har tegnet en forkert delelinje.


Side 9 af 11

Opdeling af kompliceret geometri Ved stor og kompliceret geometri tager det Geokoderens tegnehjælperredskab længere tid at tegne og be-

regne hjælpelinjer til at splitte bygningspolygoner, end ved simpel geometri. Eksempler på kompliceret geo-

metri kan være karrébyggeri centralt i byer. Karakteristisk for denne type byggeri er, at der ofte er ”huller” i

den samlede geometri på grund af gårdarealer.

Figur 11: Bygningspolygonen på billedet er tegnet som én samlet bygning med ”hul” i midten (gårdarealet), selvom der faktisk er tale om flere

sammenbyggede bygninger.

Når man anvender opdelingsværktøjet i Geokoderen gælder det, at en bygning altid skal deles i præcis to

nye bygninger. I ovenstående tilfælde er det altså ikke nok at dele en bygning ved en brandkarm fra vejen

og ind til gården, da dette ikke giver to nye bygninger. Et forsøg på en sådan opdeling medfører at geokode-

ren giver valideringsfejlen ’Splitlinje deler ikke en bygning’. Den enkle måde at opdele en karré på, er at

splitte den i store generelle dele først, og dernæst dele disse i de enkelte smådele (bygningspolygoner). Når

den første opdeling er foretaget, er det nemmere at opdele de næste dele af karréen. Det er vigtigt at man

følger den eksisterende geometri tæt, og ikke indfører nye unødvendige knæk på linjerne, ved eksempelvis

at lave ophold midt på en ret linje. Omvendt er det dog også vigtigt, at man ikke i sin tegning springer eksi-

sterende knæk i geometrien over, da man risikerer at få indført såkaldte spikes. Det kan være nyttigt at

zoome ind, så man får forstørret geometrien, når man tegner omkring områder med mange knæk tæt ved

hinanden.


Side 10 af 11

Figur 12: Billede af spike.

Figur 13: På billedet er der tegnet én linje med opdelings værktøjet, som følger facade og brandmure rundt sådan at bygningen deles i to. Det

er også lovligt at gå rundt om bygning og derved spare et par klik.

Nybyggeri og hele nedrivninger Hvis et BBR-bygningspunkt er et nybyggeri eller har en (hel) nedrivningssag på sig, markeres dette med sær-

lige symboler. Det er kun byggesager på bygningsniveau, der vises. Der vises således ikke sagsoplysninger for

grund, enhed mv. Delvise nedrivninger samt ombygninger vises ikke med noget symbol.

Nybyggeri Bygningen er et nybyggeri (N)

Hel nedrivning Bygningen har en hel nedrivningssag på sig.

Bygning på fremmed grund Et BBR-bygningspunkt kan godt have en ejer, som ikke er den samme, som ejer grunden. Dette kaldes for en

’bygning på fremmed grund’. I sådanne eksempler vil bygningen være markeret med en stjerne (*). På listen


Side 11 af 11

i skærmens venstre side fremgår det, at bygningen ligger på fremmed grund, samt hvilket ejendomsnummer

bygningen tilhører.

Figur 14: * symbolet viser at det er en bygning på fremmed grund. Symbolet står både ud for BBR-ikonet og bygningsnummeret på listen.

Bygning på en forkert grund I Geokoderen vises én grund af gangen. Denne er omkranset af en blå streg og kan bestå af flere matrikler.

Hvis der er flere grunde på ejendomme, vises disse med en stiplet linje. BBR-bygningspunkter og bygnings-

polygoner på disse vises ikke.

Der kan opstå situationer, hvor et BBR-bygningspunkt er registreret på en forkert grund. I sådanne tilfælde

vil man ikke kunne se den bygningspolygon, som BBR-bygningspunktet tilhører. Der kan være flere årsager

til, at BBR-bygningspunktet er sat på den forkerte grund. Det kan eksempelvis være en vej, som har opdelt

ejendommen som eksemplet neden for viser.

Figur 15: På billedet ses, at et BBR-bygningspunkt er sat på en anden grund en den bygningspolygon, som det tilhører. De to grunde er opdelt af en vej.

Hvis man vil flytte et BBR-bygningspunkt uden for den grund, som det er placeret på, vil der komme en ad-

varsel om, at BBR-bygningspunktet er ’sat på forkert grund’. BBR-bygningspunktet vil nemlig stadig være til-

knyttet den oprindelige grund og ikke den nye, hvortil det flyttes. Dette betyder, at GeoDanmark ikke opda-

teres, men at BBR-bygningspunktets (BBRUUID) nøjagtighed og koordinat ændres. Bygningspolygonen kan

på samme måde ikke blive grøn, da BBR-bygningspunkt og bygningspolygon ikke længere er på samme grund.

BBR-bygningspunktet bør i sådanne situationer flyttes til den korrekte grund via BBR-kommune, således at

bygningspolygonen kan geokodes med korrekt BBR-information.

vejledning i geokoderen - bbr kommune · figur 3: figuren viser et bbr-bygningspunkt, der flyttes...

Documents