vejr og uvejr
TRANSCRIPT
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
VEJR OG UVEJR
Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk
GLOBUSFaglig redaktion: Troels Gollander
Vejr og uvejr
Peter Bering
Globus
Globus består af 6 grundbøger:
• Vulkaner og jordskælv
• Verden er skæv
• Skabt af is, vind og vand
• Vejr og uvejr
• Du store verden
• Der skal arbejdes
Til hver grundbog udgives en lærervejledning medbaggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejdemed temaet. Lærervejledningen indeholder desudenen række aktivitetsark til fri kopiering, enlitteraturliste samt nyttige adresser.
Globus har sin egen hjemmeside på:www.globus.gyldendal.dkHer kan man finde relevante links og nyt om serienog de 6 temaer.
Geo-aktivitet
Globus-bøgerne indeholder en række opga-ver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geo-
aktivitetet. Til langt de flesteGeo-aktiviteter er der hjælp
at hente på aktivitetsarkenei lærervejledningen.
Orkan over DanmarkHistorien om den værste orkan i Danmark gennemde sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage istarten af december 1999?
Atmosfæren – luften omkring digJorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalderatmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så for-skellige?
VindenVinden driver store møller og fører sejlskibe fra stedtil sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe storm-floder, og så er der fare på færde.
Vandet i luftenI luften er der meget vand. Det svæver rundt somusynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornårbegynder det at regne?
KlimaDet gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldesklimaet. Det har stor betydning for planter, dyr ogmennesker.
Klimaet ændrer sigJordens klima har ændret sig flere gange op gennemtiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabeet varmere vejr. Hvordan går det til?
StikordHer er der også henvisninger til, hvor i bogen sværeord og begreber er forklaret og vist på figurer.
3
Indhold
6
1610
4133
46
26
Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne.
Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning.
Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorforer der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores egen planet rejser mange spørgsmål, og en del af svarene handler om vejr og klima.
Torsdag den 2. december 1999. Det blæser ude i At-lanten. En orkan er under opbygning, og de stærkevinde bevæger sig mod øst.
I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Meninden 24 timer vil århundredets kraftigste orkanramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Dersker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliverknækket som tændstikker, tage flyver af, husmurevæltes, og havet truer med at oversvømme store om-råder.
Stormen tager til
Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, atblæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk stormover Nordsøen.
Fredag morgen kan uvejret virkelig måles ogmærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder – ogdet falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til stormog orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til
180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og forførste gang nogen sinde rækker havet op til bundenaf olieboreplatformene i Nordsøen.
Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark,men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet.
Havet og digerne
Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø iVadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skalbeskytte mod havet.
Over middag blæser det op. Henriette og Henrykører sammen med deres lille dreng ud til diget. Devil se, hvor galt det står til.
Vinden er kraftig. Henriette tager et godt grebi drengens hånd og går op på diget. Da de to kom-mer op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver
6
Orkan over Danmark
Vandet pisker ind over Rejsby Dige.
væltet omkuld og glider hen over græsset. De er påvej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om enstolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henryfår fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bagdiget.
De to voksne når at se havet, og synet er frygt-indgydende. Bølgerne slikker op mod kanten afdiget. Vandet er steget mindst fire meter. Henrytænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brødgennem diget og oversvømmede det meste afMandø.
Fuld styrke
Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følgerHenriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos afet kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirk-ler mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje.
Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Menomkring øjet har vinden høje hastigheder.
Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Dan-mark med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl.16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke.En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den istykker.
Kaos på Vestkysten
Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor.På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk.Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder
7
Satellitbillede af orkanen den 3. december 1999.Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over detnordlige Jylland.
hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset.Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad dersker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tag-plader rammer jord og bygninger. Og så går strøm-men på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset påde store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bli-ver der holdt øje med, om havet bryder gennem diget.
Orkanen bevæger sig ind over land og efterla-der Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet.Store og små skibe har revet sig løs og banker modkajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner.
Strømmen går
Steen Sundberg og hans makker arbejder for elsel-skabet SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a.i at kontrollere højspændingsmaster og store lednin-ger. Det meste af fredagen har de været i gang med atfælde træer omkring nogle master. Men ved totidenom eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde iden tiltagende blæst og må køre hjem.
Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op afSEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjuls-trukne reparationsvogn vil komme og hente ham.Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Allige-vel når den først frem to timer senere. Vejene er blo-keret af væltede træer, og vognen har kørt en pændel af turen over marker.
Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kande se ledninger og master hoppe og danse, mensvinden rusker. Ude over landskabet er der hele tidenlysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elled-ninger slår sammen eller falder ned. Snart er de flestebyer mørke. Strømmen er gået i store dele af området.
I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi dekører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliverramt af tagplader eller træer, der falder til jorden.
Skoven vælter
Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods påSjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit huskan han høre, at de store bøgetræer vælter undervindens pres. I et par minutter lyder det, som omhundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stortområde med graner er knækket sammen. Ja, detmeste af skoven er måske ødelagt af de voldsommevindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt,og Jens kan ikke gå ud.
Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringerJens rundt til firmaer, der kan rydde veje og savestammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovensegne folk behøver han ikke at ringe til. De kan bådehøre og se, at der er arbejde nok i morgen.
Lidt over midnat er det overstået i det meste aflandet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu.
8
Mange huse blev ødelagt af orkanen. Mandø, december 1999.
Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker.December 1999.
Menneskeliv og milliarder
De følgende dage kan ulykker og skader gøres op.Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrigehuse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået istore områder, og adskillige steder tager det dage atfå strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme.På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svinog høns bliver ikke fodret.
De store diger ud mod Vesterhavet holdt – ogsåpå Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Dahavet stod højest, var det fem meter over dagligtvande. Havde det samtidig været højvande, varhavet nok brudt gennem flere steder.
Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst.Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fynog Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skovenhelt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltedehele skove. Landet over er der væltet 3,6 millionerm3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, dernormalt fældes i danske skove på to år.
Det tog elselskaberne fire måneder at få alleelektriske installationer til at virke, og Steen Sund-berg og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrifti hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt medat udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kro-ner blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejdede næste par år.
9
Geo-aktivitet
Hvordan var vejrudsigten, inden Danmarkblev ramt af orkanen i december 1999? Detkan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1.
Orkan over Danmark.Brug aktivitetsark 1.
Mens du arbejder med denne bog, kan du medfordel foretage nogle målinger af vejret.
Måleudstyr.Brug aktivitetsark 2.
Mål vejret.Brug aktivitetsark 3.
Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydnings-maskiner i gang.
Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Menunder storm og orkan kan vi virkelig mærke, at nogetusynligt skubber til os. Luft er altså ikke det reneingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af småmolekyler.
Luft består først og fremmest af kvælstof- og ilt-molekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21%er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftartersom kuldioxid, argon og vanddamp.
Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dettelag kaldes atmosfæren.
Tryk
Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden aftyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt vedJorden. Vægten af al luften over Jordens overfladeskaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykketca. 1 atmosfære.
Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket.For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halverestrykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere.Det betyder, at det er svært at trække vejret på top-pen af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af denlivsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort setikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmos-færen stopper.
10
Atmosfæren – luften omkring dig
Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vistmed en orange farve. Computermanipuleret foto.
Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfærendeler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. Enmægtig tordensky dækker lidt af udsigten.
Atmosfærens lag
Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden.Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmos-færen til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmos-færen i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer.
Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren.Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der harmed vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser medpassagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi be-finder os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde.
Over troposfæren ligger stratosfæren. Den nårop i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lagaf luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtigfunktion. Det opfanger nemlig langt det meste afdet ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille delaf dette lys, når ned til Jordens overflade. Storemængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr ogmennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv.
I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne,røde og blå „gardiner“, der bølger hen over himlen.Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark.Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn.
Den ydre atmosfære virker også som et skjoldmod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådelebrænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til sesom stjerneskud. Større sten kan falde hele vejengennem atmosfære og slå ned som meteoritter.
11
Nordlys
Ved eksplosioner på Solens overflade sendesstrømme af elektriske partikler ud i rummet.Når disse partikler rammer Jordens atmosfære,kan der dannes lys. Det kaldes nordlys.
De små partikler fra Solen bliver tiltrukketaf Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Der-for er det især helt mod nord og helt mod syd,vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldesdet nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldesdet polarlys.
Geo-aktivitet
Lufttryk.Brug aktivitetsark 4.
Forsøg med tryk.Brug aktivitetsark 5.
Højtryk og lavtryk
Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmos-fære. Der findes en række andre betegnelserfor tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykketsom regel i hektopascal (hPa).
1 atmosfære = 1013 hektopascal.
Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk.
Tryk over 1013 hektopascal er højtryk.
Solen
Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn.Alle historier om vejret starter derfor 150 millionerkm ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen.
Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden.Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I denstore gaskugle foregår processer, der svarer til, atutallige brintbomber hele tiden eksploderer. På denmåde bliver Solens indre 15 millioner grader varm.
Under de voldsomme processer udsendes der lystil verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med enfart på 300.000 km i sekundet. Trods den store af-stand tager det derfor kun sollyset otte minutter atnå frem til os på Jorden.
Lys og varme
Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på enanden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemligikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset ram-mer Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord,planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfrafår luftens temperatur til at stige. Jorden virker fak-tisk som en stor radiator, der giver varme til luften.
Ved ækvator falder Solens stråler næsten lod-ret ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, ogluften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mereskråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme mådeopvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luftenkøligere.
Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi be-væger os mod nord og syd, jo koldere bliver det.Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækva-tor, mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det eren forskel på 80 grader.
Også højden betyder noget for temperaturen.Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliverdet koldere og koldere. I gennemsnit falder tempe-raturen 7 grader for hver kilometer, vi kommer op.Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de højebjergtoppe selv i Afrika.
12
Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes en komet.
I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. De kan sammenlignes med, at millioner af brint-bomber eksploderer på én gang.
Dag og nat
I Danmark kan vi opleve ret store udsving i tempe-raturen. Nogle somre går vi svedende rundt i over 30graders varme, mens vi om vinteren oplever kuldeog temperaturer på under -10 grader.
Selv inden for det samme døgn kan luftens tem-peratur svinge meget. Vi kan godt have 25 graderom dagen og under 10 grader om natten. Det er enforskel på mere end 15 grader.
Udsving i døgnets temperaturer skyldes først ogfremmest Jordens rotation omkring sin egen akse.Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jordog luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejetom på Jordens skyggeside, og her sker ingen op-varmning. Tværtimod. Derfor er det næsten altidvarmere om dagen end om natten.
13
Sammenlignet med Solen er Jorden lille.
En same i det nordlige Sverige indfanger rener.Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de megetlige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt.
Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika.
Året rundt
Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rund-turen hælder Jordens akse, og den hælder hele tidenden samme vej.
Om sommeren vender Nordpolen lidt ind modSolen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den andenside af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, ogderfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen.
Jordens hældning i forhold til Solen skaber års-tiderne. Forestil dig, at det er sommer. Nordpolenvender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer somaltid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. Denordlige egne vil være i sollys det meste af døgnetog i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage ogkorte nætter. Længst mod nord vil der tilmed væresollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vilSolens stråler komme ret lige ind på de nordligeegne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrettelys give varme.
Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nord-polen hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte.Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliverdet slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliverkold.
På den sydlige del af kloden har de „omvendte“årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vihar vinter, har de sommer. Derfor kan man fx iAustralien fejre jul i over 30 graders varme.
14
Et bøgetræ gennem fire årstider.
Solhverv og jævndøgn
Den 21. juni er den dag, hvor vihar Solen længst på himlen. Så-dan er det overalt nord forækvator. Dagen kaldes sommer-solhverv.
Den korteste dag optræderet halvt år efter, den 21. decem-ber. På den dag er det vintersol-hverv.
Den 21. marts og den 23.september er dag og nat ligelange. Dagene kaldes forårs-jævndøgn og efterårsjævndøgn.
15
Geo-aktivitet
Hvorfor har vi dag og nat – sommer og vinter?Brug aktivitetsark 6.
Temperaturkurver.Brug aktivitetsark 7.
Forskellig opvarmning.Brug aktivitetsark 8.
Varme på nettet.Brug aktivitetsark 9.
Lav et termometer.Brug aktivitetsark 10.
På temperaturjagt.Brug aktivitetsark 11.
Juli – varmelinjer
Varmekort over Danmark
I Danmark er februar den koldeste måned, mens julier den varmeste. Temperaturerne på kortene er be-regnet som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennempunkter med samme temperatur.
Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de for-skellige dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitligetemperaturer i februar og juli, dér hvor du bor?
Februar – varmelinjer
I Danmark blæser det temmelig meget, og det har viforstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibenefrem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på engod vind. Rundt om i landet står en del gamle vind-møller, og enkelte af dem virker endnu. På disse møllerblev korn malet til mel.
Vore dages vindmøller producerer strøm, ogproduktionen dækker omkring 20% af landets strøm-forbrug. I år 2030 er det planen, at vindkraft skalkunne dække over 40% af elforbruget.
Vinden er som regel nyttig, men den kan ogsåudgøre en fare.
16
Vinden
Vindmøller ved Kyndby på Sjælland.
Et øjenvidne
Den 12. oktober 1634 rejste der sig om nat-ten en forfærdelig storm og syndflod. Vandetkom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i RibeDomkirke, og det væltede nogle store stenpå gravene i kirken. Vandet skyllede mangehuse væk, og det gjorde stor skade. Klokken4 om natten faldt vandet, og det skylledefolk, kvæg, huse og korn bort og druknedemange tusinde mennesker. Gud forbarme sigover os.
Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet).
I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vind-stød af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her erkajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til.
Den store Menneskedrukning
Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. IDanmark er det først og fremmest sket i forbindelsemed stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, somnavnet siger, når det stormer samtidig med, at det erhøjvande (flod).
Stormen kan presse så meget vand ind mod kys-ten, at vandet stiger flere meter. Højvandet får havettil at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer.
I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest,at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavetved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig komhøjvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter overdagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byerblev oversvømmet, og man skønner, at 15.000 men-nesker omkom. Stormfloden blev kaldt „Den storeMenneskedrukning“.
Andre stormfloder
Storm og højvande har i forening skabt flere kata-strofer. Under en stormflod i 1953 blev store områderi Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev øde-lagt, og 1.800 mennesker omkom.
Under en storm den 3. januar 1976 steg vandeti Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere ste-der brød vandet gennem digerne. Mange menneskermåtte forlade deres huse, fordi der var risiko for storeoversvømmelser.
Ingen mennesker kom noget til, men stormflo-den medførte, at flere diger senere blev forstærket.Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavetud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes „Detfremskudte Dige“.
I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, ogdiget holdt. Men på Mandø brød havet gennemdigerne, og det meste af øen blev oversvømmet.Ingen mennesker kom til skade.
17
Avisen 1976
Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl.13.08 kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet.Kl. 13.22 blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige digevar sprængt. Klokken 13.39 meldte Søværnets OperativeKommando, at man var klar til at hjælpe. Kl. 13.46 kom derfra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl. 14.07kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fradigekroen, og at vandet piskede over diget.
Fra „Jyske Tidende“ den 5. oktober 1976.
Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. En stor del af øen er oversvømmet. 1981.
Vindens retning og fart
Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord,taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså denretning, luften kommer fra.
I Danmark kommer vinden især fra en vestligretning. Det kan vi blandt andet se på træer, der stårpå udsatte steder. De er slidt helt skæve og pegermod øst.
Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund.Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyr-ken 12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften ivinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarertil ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og tilandre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hårdvind, frisk vind, let vind og storm.
18
Vindretninger.
Vindstyrke Betegnelse Virkning på land m/s km/t 0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 2 1,6-3,3 6-11 svag vind blade bevæger sig 3 3,4-5,4 12-19 let vind blade og små kviste bevæger sig 4 5,5-7,9 20-28 jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 5 8,0-10,7 29-38 frisk vind små træer begynder at svaje 6 10,8-13,8 39-49 hård vind det synger i elledninger 7 13,9-17,1 50-61 stiv kuling større træer svajer 8 17,2-20,7 62-74 hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 9 20,8-24,4 75-88 stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 10 24,5-28,4 89-102 storm træer kan rives op 11 28,5-32,6 103-117 stærk storm talrige ødelæggende virkninger 12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger
Beaufort-skalaen
Vindblæste træer og buske på Bornholm.
Solen skaber vind
Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes,at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område tilområde, og disse temperaturforskelle sætter luften ibevægelse. Det gælder både det lokale og det globa-le (altså hele Jordens) vejr.
En sommerdag ved havet kan vise, hvad dersker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solenfår i løbet af formiddagen mere magt. Landjordenbliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomtop. Snart er luften over land meget varmere end luf-ten ude over havet.
Når luft bliver varm, udvider den sig og bliverlettere. Det gælder også luften over land. En del afden varme „landluft“ stiger derfor til vejrs.
I nogle kilometers højde glider luften ud overhavet. Derved kommer der til at „mangle“ lidt luftinde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Denmanglende luft suges ind fra havet.
Over havet vil der i højden være tilført ekstraluft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Detskaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk.Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blivepresset ind over land. Man vil opleve, at vindenbevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk overland. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise.
Ude over havet vil det være næsten skyfrit.Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her blivervarm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, danneslet skyer og regn.
19
Geo-aktivitet
Hvor kommer vinden fra?Brug aktivitetsark 12.
Bedøm vinden.Brug aktivitetsark 13.
Vind på nettet.Brug aktivitetsark 14.
Havbrise og landbrise
I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet.Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise.
Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning vedJordens overflade og i højden er direkte modsat. Ihøjden blæser vinden fra land til hav. Ved jordensoverflade er retningen fra hav til land.
Dette lille vindsystem giver os nogle regler for,hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vindenblæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I høj-den er det faktisk lige modsat.
Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs,dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk ogluft, der falder, har vi meget tit klart vejr.
Lavtryk over ækvatorHistorien om Solen, der skaber havbrise, kan oplevesi stor målestok. Over ækvator sker der en kraftigopvarmning pga. Solens direkte indstråling. Denvarme luft udvider sig, og en del af den luft, der nårop i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder,at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs heleækvator.
De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæseind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grundaf Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så denenten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kal-des også passatvinde.
Langs ækvator vil det ofte regne meget, og deter da også her, at man finder verdens store regnskove.
20
Geo-aktivitet
Hvad sker der med kold luft?Brug aktivitetsark 15.
Hvad sker der med varm luft?Brug aktivitetsark 16.
Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævntfordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt.
Højtryk omkring 30 grader nord og syd
Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig modnord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tun-gere. Luften synker ned, mens den samtidig presserluft ned mod jorden. På den måde opstår der områdermed højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra dissebælter med højtryk.
Der falder næsten ikke regn i højtryksområder.I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi daogså verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika.
Højtryk ved Polerne
I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt.Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strøm-mer ind og lægger sig over den kolde luft. Trykketbliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luftenvæk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved po-lerne.
Lavtryk over Nordeuropa
Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæsermod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nord-europa tørner de to luftmasser sammen. En mængdeluft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk.
Danmark ligger netop, hvor den kolde luft „slås“med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, derbevæger sig mod øst.
Lavtrykkene følger baner, der styres af en megetstærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæserfra vest mod øst med en fart på over 300 km/t.Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen – og ikkeuden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denneluftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På denmåde sparer de både brændstof og flyvetid. Det erfaktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end denmodsatte vej.
På den sydlige halvkugle findes en tilsvarendejetstrøm med tilhørende lavtryk.
21
Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næstenkonstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima.
Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæserofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen.
Fronter over Danmark
Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje.Den består af en række usynlige bølger. Disse bølgerser vi ofte tegnet ind på vejrkort.
Grænsen til den varme luft, der bevæger sig modøst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer
ind over landet, bliver det som regel nogle gradervarmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med enrød streg med bløde runde buer.
Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Nåren koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfrontener markeret med en blå streg med skarpe spidser.
Ved de to fronter vil det ofte regne.På „toppen“ af de to fronter har vi et lavtryk. På
grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse ligeind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om detlave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan viofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejlerluftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vin-den. Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket.Under orkanen den 3. december 1999 målte man etaf de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholtfaldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan.
22
Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront medregnskyer strækker sig fra det sydlige England op iNordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykketøverst til venstre.
Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vestmod øst.
Højtryk over Danmark
Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden afeller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr.Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtigkan komme til at opvarme jord, vand og luft. Menom vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejreter så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fraJorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindrelavtryk i at vandre ind over landet.
Tornadoer
Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene,træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sortehimmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vindeen stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget tilvejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falderførst til jorden et par kilometer væk. Ved siden af desmadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte.
23
En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nåover 400 km/t. Computermanipuleret foto.
Vindene blæser altid væk fra et højtryk.
En tornado har med voldsom kraft passeret denlille by. Der er heldigvis ikke sket skader på mennesker.Folk har set den hvirvlende tornado i god tid og er gåetned i deres sikkerhedskældre. Og kældrene holdt.
Sådan udvikler vejret sig jævnligt i det mellem-ste og østlige USA. Men tornadoer kan også hærge iAustralien og varme egne af Europa og Asien.
Tornadoer opstår i områder, hvor der er varm,fugtig luft langs jorden og kold, tør luft ovenover.
Den varme luft kan pludselig stige til vejrs medstor kraft, og derved skabes et meget lavt tryk. Luftensuges ind i lavtrykket fra siderne. Vindene cirkler indmod centrum, som når vi lukker vand ud af et bade-kar. Vindenes fart kan nå op på 450 km/t. Det er dehøjeste vindhastigheder i verden.
I USA har man omkring 700 tornadoer om året.Nogle bevæger sig flere hundrede kilometer og varerflere timer. Men de fleste har kun kort levetid.
I Danmark kan vi med mellemrum opleve sky-pumper. Det er hvirvelvinde som tornadoerne, mende er betydelig svagere. De kan dog godt løfte tagetaf et hus. De fleste skypumper opstår sidst på som-meren ude over havet.
Tropiske orkaner
Tornadoer påvirker kun ganske små områder, og de„lever“ i kort tid. Tropiske orkaner består også af vinde,der cirkler rundt. Men det hele foregår i meget størreskala. En orkan kan måle op til tusind kilometer i dia-meter. Den kan leve i flere uger og bevæge sig tusin-der af kilometer. For at kunne kaldes en orkan, skalvindenes fart op over 120 km/t. De ødelæggelser,der følger med, kan være uhyggelige.
Mitch var en af de mest ødelæggende orkaner i 1990’erne. Den tropiske orkan ramte Mellem-amerika i oktober 1998. Vindene kom med en fartpå op til 250 km/t. Med orkanen fulgte en voldsomregn, der skabte store oversvømmelser. Naturensrasen medførte, at 20.000 mennesker omkom, og tomillioner mennesker mistede deres bolig. I nogle landeblev over 70% af alle jernbaner, veje og broer skylletbort. Det tog flere år at få skabt nye veje og broermed normal trafik.
De fleste orkaner dannes i troperne over havet.Her er der risiko for orkaner, hvis vandet er over 25grader varmt, og luften er fugtig. Disse forhold kan fåluften til at stige hurtigt til vejrs, og derved skabes etmeget lavt tryk.
Luft fra et stort område cirkler ind mod lavtryk-ket. På satellitfotos ser man et stort spiralsystem afskyer. I hele området er der megen regn med lyn ogtorden. I kraftige orkaner når vindens fart op påmere end 200 km/t.
De fleste større orkaner får navne som fxAndrew, Donna, Hugo, George eller Gloria.
24
To skypumper ved Christiansø, 1999.
Der opstår omkring 400 orkaner om året, ogorkanerne ødelægger mest, når de rammer land. Deter ikke kun de høje vindhastigheder, der ødelægger.I havet skaber orkanen en flodbølge, som kan over-svømme lave kystegne. I 1970’erne dræbte flodbøl-gen efter en voldsom orkan 300.000 mennesker iBangladesh.
I orkanområder kan det regne så voldsomt, atder længere inde i land opstår oversvømmelser. Tilgengæld tager landet farten af orkanen, og til sidstmister den pusten.
Man kan følge orkanernes baner og størrelserved hjælp af optagelser fra satellitter. Derfor nårman som regel at advare befolkningen om uvejret,inden det rammer.
25
Orkanen Mitch fotograferet fra en satellit den 26. oktober 1998. Orkanen befinder sig ud forMellemamerika.
Flodbølge Orkanens øje
Varm, fugtig luft
Vandetløftes op
Orkanens rotation
Flere navne for orkan
Verden over bruges der forskellige udtryk for orkaner. I USAog andre steder i Nordamerika kaldes de hurricanes. I Sydøstasien er det tyfoner. Australierne taler om Willy-Willies, og ved Afrika omtales orkaner som cykloner.
En kvinde henter drikkevand i ruinerne. Hendes hus blevtotalt ødelagt af orkanen Mitch.
Tropisk orkan
Set ude fra rummet er Jorden en blå planet prægetaf vand. 70% af vores klode er dækket af hav, og påland er der floder, åer og søer. Kolde områder lyser afis og sne, og hvide skyer svæver rundt i atmosfæren.
Jordens vand findes ikke bare som væske. Nårtemperaturen går under nul grader, fryser vandet til is.
Over nul grader er vand på flydende form, og jovarmere det bliver, jo mere vand fordamper ud i luftensom usynlig damp. Vinde er i stand til at føre is, vandog damp rundt på Jorden. En ændring i temperaturkan hurtigt ændre luftens vand fra én form til en anden.
En byge
Fra planter, jord, søer og hav forsvinder der hele tidenusynlig vanddamp op i luften.
På varme dage stiger luften til vejrs. Jo længereluften kommer op, jo koldere bliver den. I en kilome-ters højde er det allerede ca. syv grader koldere. Tokm oppe er det 14 grader koldere, og i tre kilometershøjde er temperaturen faldet med 21 grader.
26
Vandet i luften
Iskrystaller kan have mange former, men de er altidbygget over et sekskantet mønster. Vi kan se formernei snefnug og i isblomster på kolde ruder. Is er vand påfast form.
Dråber skaber ringe i vandet. Her har vi vand på flydende form.
Vanddamp er usynlig. Så heller ikke mågerne kan sedampen. Vanddamp er vand på luftform.
Når luft bliver afkølet, kan den ikke længere rum-me så meget damp. Den usynlige damp bliver til mil-liarder af små vanddråber, der danner lette hvideskyer.
De små dråber i hvide skyer er ikke mere end0,02 millimeter store. De vejer ikke meget, og de hol-des oppe af den stigende luft. Kommer dråberneendnu længere op i endnu koldere luft, bliverdråberne til små iskrystaller.
Hvis der er rigtig mange små dråber i skyerne,støder de ofte sammen og vokser sig større og større.Skyerne er nu ikke hvide, men helt mørke. Solens lyskan nemlig ikke længere skinne igennem de mangedråber.
De store dråber bliver så tunge, at de ikke længe-re kan holde sig svævende. De falder mod jorden somregn, og vi får en byge. Somme tider udvikler bygensig hurtigt og voldsomt. Så kan vejret slå gnister.
Lyn og torden
Hver dag er der lyn og torden 40.000 steder på Jorden.De kraftigste tordenvejr finder sted omkring ækvator.
I Danmark bliver der med særlige målere taltomkring 80.000 lyn om året. Det svarer til, at derover hver km2 i landet springer to lyn. I gennemsnitdræbes ét menneske årligt af lynene.
27
En bygesky med regn.
Sådan kan en bygesky dannes.
Vi kan mange gange følge med i, hvordan et tor-denvejr opstår. Som regel har det været rigtig varmt.På et tidspunkt begynder store mængder varm luft atstige til vejrs. I en vis højde dannes skyer. Skyernevokser hurtigt, og de kan vokse helt op i 11 kilometershøjde. De bliver altså højere end verdens højestebjerg, Mount Everest.
Langt over Jordens overflade bevæger luft ogdråber sig ud til siden. De store skyer får form som pad-dehatte. De bliver også mørkere, fordi der dannes regn-dråber i skyerne. Oppe i højden opstår der iskrystaller.
Inde i skyerne suser is og vand af sted i stærkeluftstrømme. Små dråber og krystaller kan tage flereture op og ned. Vandet samler sig efterhånden tilstore dråber, og is og vand samles til hagl. Og nu skerder noget, som vi alle faktisk godt kender til.
Hvis vi gnider en ballon mod en trøje, bliver bal-lonen elektrisk. Ballonen kan løfte hårene på hove-det, og vi kan høre små gnister springe, hvis vi holderballonen hen til en trøje.
På samme måde går det med luft, vand og is iskyerne. Når de små dele suser af sted, gnider de
mod hinanden. Det betyder, at skyerne bliver megetelektriske. Så elektriske, at der springer store gnister.Det kalder vi også lyn.
Lynet slår ned
Lynene kan springe inde i en enkelt sky eller fra skytil sky. Kun hvert 5. lyn bevæger sig mellem jorden ogskyerne.
Den elektriske strøm vil søge den korteste vej.Derfor slår lynet ofte ned i høje huse, træer, el-led-ninger eller master. Rammer lynet en bil, vil strømmenbevæge sig på ydersiden af bilen, og ingen i bilenbliver skadet. Rammer lynet et hus, vil strømmen ofteløbe langs ydersiden eller bevæge sig ind i vandrør ogledninger, inden det bevæger sig ned i jorden. Så vier ret godt beskyttet i vores huse.
Den elektriske spænding i forbindelse med etlyn kan være på 50 millioner volt. I et normalt elstiker der kun 230 volt.
Temperaturen i et lyn er over 25.000 grader. Denenorme varme får luften til at udvide sig og derpåtrække sig sammen. Det skaber det voldsomme brag,vi kalder torden. Lyden fra torden bevæger sig med
28
I en tordensky er de elektriske ladninger ulige fordelt.Toppen er som regel positiv (+), mens bunden er negativ(-).
Lynet slår ned under et kraftigt tordenvejr.
en fart på ca. 300 meter pr. sekund. Ved at tællesekunder fra vi ser et lyn, til vi hører braget, kan viregne på, hvor langt lynet er væk. Går der tre sekun-der, ja så er lynet en kilometer væk. Går der seks, erafstanden to kilometer osv.
Bjerge
Når vinden rammer en bjergkæde, og luften be-væger sig til vejrs, dannes der ofte skyer. Det kan fxopleves langs de norske fjelde.
I Norge er der normalt vestenvind. Vinden blivertvunget til vejrs af bjergene, og luften afkøles. Denusynlige vanddamp bliver til skyer. Længere oppebliver skyernes dråber så store og tunge, at detbegynder at regne. Er temperaturen i skyen så lav, atder dannes iskrystaller, vil det begynde at sne. På vest-siden af de norske bjerge regner og sner det meget.
Laviner
I februar 1999 sneede det voldsomt i Alperne. Snelaget påbjergsiderne blev stadig tykkere. Mange steder skredsneen ned i dalene som store laviner.
Tirsdag de 23. februar ramte en voldsom lavine byenGaltür i Østrig. 27 mennesker omkom i snemasserne. Flerehuse blev smadret.
De følgende døgn var der stor fare for, at hele byen villeblive dækket af lavinernes sne. 35 helikoptere i fast rute-fart fløj godt 3.000 mennesker fra det farlige område tilmere sikre steder.
En lavine kan rumme et par millioner tons sne, og denkan glide af sted med en fart på 350 km/t. De fleste lavinerrammer ubeboede områder og gør ingen skade. Der bliverhøjst væltet nogle træer. Men rammer lavinen et områdemed mennesker, går det galt.
Ramt af lynet flest gange
Parkbetjent Sullivan fra USA er det eneste menneske i ver-den, som har overlevet at blive ramt af lynet syv gange.Han blev også kaldt „Den menneskelige Lynafleder“.
Første gang, han blev ramt, var i 1942, hvor han miste-de en storetånegl. I 1969 blev hans øjenbryn svedet. Åretefter blev hans venstre skulder forbrændt af lynet. 1972gik der ild i håret. Året efter gik der atter ild i håret, ogbegge ben blev forbrændt. 1976 blev ankelen beskadiget,og i 1977 fik han forbrændinger på bryst og mave. I sep-tember 1983 blev det meddelt, at han havde begået selv-mord – på grund af ulykkelig kærlighed.
Fra „Guinness Rekordbog“, 1997 (forkortet).
29
Nedbør
Det vand, der falder ned på jorden, kan haveflere former. Det kan være regn eller sne. Vioplever også en blanding af regn og sne. Detkaldes slud. I forbindelse med tordenvejr fal-der der ofte hagl. Samlet omtales det helesom nedbør.
På „bagsiden“ af høje bjerge er det ofte tørt.Dels er en mængde vand regnet ud af luften. Dels ervinden igen kommet ned i lavere og varmere områ-der, hvor luften kan rumme mere vanddamp. Mansiger, at bjergene giver regnlæ.
Disse tørre bjergvinde kan vi have glæde af i Dan-mark. Når vinden er i nordvest, giver de norske fjeldelæ, og vi kan have klart vejr i store dele af Danmark,først og fremmest Nordjylland.
I Danmark har vi ikke just bjerge. Men det visersig faktisk, at vi ofte har mere nedbør i høje bakkedeegne. Selv 50-100 meter betyder altså noget for ned-børen.
Lavtryk og regn
Når et lavtryk passerer nord om landet, bliver vi pas-seret af varm- og koldfronter. Kunne vi se varmfrontenfra siden, ville vi opleve den varme luft glide skråt opover den kolde luft. Den varme luft afkøles i højden,og det giver skyer. Når en varmfront er på vej, ser viførst høje, lette fjerskyer. Senere bliver skydækket
lavere og tungere, og til sidst kommer der regn.Ved koldfronten presser den kolde luft sig ind
under den varme luft foran. Den varme luft skubbesret voldsomt til vejrs og afkøles. Der opstår som regelstore markante skyer, som giver kraftig regn. Til gen-gæld er det hele ret hurtigt ovre.
30
Geo-aktivitet
Skyer.Brug aktivitetsark 17.
Nedbør. Brug aktivitetsark 18.
Lavtryk og damp.Brug aktivitetsark 19.
Skyer på nettet.Brug aktivitetsark 20.
Hvor skyet er det?
I vejrudsigterne får vi ofte at vide, hvor mangeskyer, der er på himlen. Der bruges ganskebestemte udtryk:
• Skyfrit: næsten ingen skyer på himlen.• Letskyet: mindre end halvdelen af himlen er
dækket af skyer.• Skyet: mere end halvdelen af himlen er
dækket af skyer.• Overskyet: himlen er dækket af skyer.
Dug og tåge
Den mængde usynlig vanddamp, der er i luften, kal-des luftfugtigheden. Er luftfugtigheden 100%, kander ikke være mere vanddamp i luften, uden denbegynder at blive til små dråber. Vi siger, at dug-punktet er nået.
Når luftfugtigheden er 80%, skal der lidt merevanddamp i luften, inden der dannes dråber. Er fug-tigheden kun 40 %, er der lang vej igen, før dråbernedannes.
Om sommeren bliver det om aftenen ret koldtved jorden. Luften afkøles, og vanddamp bliver tilfine dråber, der sætter sig på græs og blade. Det kal-des dug.
Hvis et tykkere luftlag lige over jorden afkøles,bliver der også dannet små dråber i luften. Der op-står tåge. Tåge er skyer, som ligger helt nede ved jor-den. Så hvis du har gået i tåge, så ved du også, hvor-dan der er i en sky.
31
Tåge over heden.
Årlig nedbørNedbørskort over Danmark
Det regner lidt mere i Jylland end på Øerne.Vinden kommer ofte ind fra vest, tvinges lidttil vejrs og afgiver regn. Det østlige Danmarkligger på den måde lidt i regnlæ af Jylland. Denordvestlige egne ligger endvidere ofte i læ afde norske fjelde. Alt i alt er det sydlige Jyllandmest udsat for nedbør.
Se på nedbørskortet over Danmark. Hvormeget regner det i gennemsnit om året, hvordu bor?
Oversvømmelser
Vand giver normalt liv til planter, dyr og mennesker.Men regn kan også være en af naturens størstedræbere. Kraftig regn skaber nemlig oversvømmelser.
I sommeren 1996 brød et kraftigt regnvejr løs iet 250 km2 stort bjergområde i Italien. I løbet af 14timer faldt der 5 centimeter regn. Det svarer til,hvad det regner i Danmark på en hel måned.
Vandet bruste ned mod en smal flod i dalen, ogundervejs opstod der sten- og jordskred. Vejstykkerblev skyllet væk af det strømmende vand. I flodensteg vandet hurtigt 5 meter, og flere steder gik vandetop i 9 meters højde. Biler og huse blev skyllet væk.
De fleste folk fik reddet sig op ad skråninger,men 14 mennesker omkom under oversvømmelser-ne. Liget af en mand blev fundet 30 kilometer fra detsted, hvor vandet havde grebet fat i ham.
Mange byer langs floden blev afskåret fra om-verdenen, og helikoptere måtte flyve vand og madop til beboerne. Flere små byer blev begravet undermudder og murbrokker. 600 mennesker stod heltuden hus og hjem, og mange vendte aldrig tilbage.Der skete ødelæggelser for millioner af kroner.
Oversvømmelsen i Italien kom som et chok.Andre oversvømmelser forløber noget langsommere.
I marts 1993 sneede det voldsomt midt i USA.Sidst på måneden smeltede sneen, og i april regnededet mere end 40 cm. I juni og juli regnede det tregange mere end normalt, og floden Mississippi gikover sine bredder. Oversvømmelserne dækkede etområde på Danmarks størrelse. 50.000 huse blev øde-lagt, og 48 mennesker omkom.
Bangladesh er ofte ramt af oversvømmelser.Landet ligger lavt, og der kan opstå voldsomme regn-skyl. I 1988 stod 3/4 af Bangladesh under vand, og i 1991 steg vandet så hurtigt under en orkan, at150.000 mennesker omkom.
Den værste oversvømmelse fandt sted i 1800-tallet i Kina. Floden Yangtzekiang gik over sine bred-der, og 2,5 millioner mennesker omkom.
32
Geo-aktivitet
Vejrkatastrofer.Aktivitetsark 21.
Grundvand
Saltvand
I september 2001 regnede det kraftigt i det nordligeSverige. Det gav store oversvømmelser. Flere steder varvandstanden 1,5 meter over det normale. Mange husestod under vand. Vandets kredsløb
Vand er på evig rejse. Men der er bestemtforskel på, hvor lang tid det opholder sigforskellige steder. Forskere har beregnet, atvand i gennemsnit er i skyerne en uge. Påtre uger strømmer det gennem åer og flo-der. Al vand ender til sidst i havet. Her„hviler“ det i ca. 3.000 år, inden detigen fordamper.
• Verdens højeste temperatur i skyggen:58 grader i Libyen, 1922.
• Danmarks højeste temperatur i skyggen: 36 grader i Holstebro, 1975.
• Verdens laveste temperatur:-89 grader på Antarktis, 1983.
• Laveste temperatur i Danmark:-31 grader i Hørsted, 1982.
• Vådeste sted: Meghalaya, Indien. Her falder i gennemsnit 11 meter regn om året.
• Tørreste sted: Chiles stillehavskyst. Her falder i gennemsnit mindre end 0,1 mm regn om året.
• Største snefald: Fra februar 1971 til februar1972 faldt der 31 meter sne på Mount Rainier,USA.
• Største vindhastighed: 450 km/t i en tornado i USA.
Disse rekorder viser, at vejret svinger meget fra stedtil sted. Selv på det samme sted kan der være storforskel fra dag til dag – ja, fra time til time. Vejretveksler. Klimaet er til gengæld ret konstant.
Vejr og klima er nemlig ikke det samme. Vejreter de forhold, vi oplever lige i øjeblikket: temperatur,vind, skyer, nedbør og tryk. Klima er det gennem-snitlige vejr over en længere årrække.
Får vi at vide, at temperaturen i Rom normalt er8 grader i december, så betyder det bare, at sådanhar det i gennemsnit været gennem 30 år. Derfor kander sagtens på en vinterdag i 2002 være -2 grader.
Bevæger vi os fra Nordpolen til Sydpolen, kom-mer vi gennem en række klimazoner. Der er stor for-skel på, hvilke planter og dyr, der lever i disse zoner,og der er selvfølgelig også stor forskel på, hvordanmennesker kan leve.
33
Klima
Klimazoner
• Polart klima: Varmeste måned under 10 grader
• Tempereret klima: Varmeste måned over 10 grader – koldeste måned under 5 grader
• Subtropisk klima: Koldeste måned over 5 grader
• Tropisk klima: Koldeste måned over 15 grader
Polart klima
I de områder, som støder op til Nordpolen, er derpolart klima. Selv ikke den varmeste måned blivermere end 10 grader i gennemsnit.
En stor del af områderne er dækket af is og snehele året. Der, hvor is og sne smelter midt på somme-ren, kan jorden stadig være frossen et stykke nede.
Planterne er lave, og der er ikke mange arter.Her vokser ikke høje træer. Dyrene er beskyttet modkulden af kraftig pels, fjer med tykt dunlag eller spækunder huden.
Der bor forholdsvis få mennesker i det polareområde. Med godt varmt tøj kan de færdes ude defleste af årets dage. Men det er naturligvis også vig-tigt at kunne komme ind i varme boliger. En ganskestor del af befolkningen lever af fangst og fiskeri.
Tempereret klima
Lige syd for det polare område er der tempereretklima. Her er den varmeste måned over 10 grader,mens den koldeste er under 5 grader.
I det tempererede område vokser der store træer.Mægtige områder ligger hen som nåleskov ellerløvskov. Der er mange forskellige plante- og dyrearter.I egne med ringe nedbør er der græsstepper som fxden amerikanske prærie. Store områder er opdyrkede
marker med korn, kartofler, roer og andre afgrøder.Der holdes køer, svin og får.
Da vintrene er kolde, må husene være robuste,og der skal være mulighed for opvarmning. En rækkeaf klodens store og rige industrilande ligger i dettebælte.
Danmark har tempereret klima. Tilmed denform for tempereret klima, som kaldes tempereretkystklima.
Vandet i havet omkring os er køligt om somme-ren. Der skal nemlig lang tids sol til at varme havetop. Til gengæld er havet ikke så koldt som landjor-den om vinteren. Havet er bedre end landjorden tilat holde på varmen.
Havet påvirker luften, så den også er kølig omsommeren og mild om vinteren. Når der er under 18graders forskel på varmeste og koldeste måned, erder tale om kystklima.
Længere inde i Europa og Asien er det megetvarmt om sommeren og meget koldt om vinteren.Forskellen mellem varmeste og koldeste måned erover 18 grader. Her er fastlandsklima.
Klimaet i Nordvesteuropa er i det hele taget for-holdsvis mildt. Det skyldes i høj grad den varmeGolfstrøm. Denne havstrøm starter i et meget varmtklima i den Mexicanske Golf ved Amerikas kyst. Afvinden føres den mod Europa, og her varmer den luf-ten op. En glimrende form for fjernvarme.
34
Hundeslæde i det vestlige Grønland. Her er polart klima.
Bøgeskov ved Århus. Her er tempereret klima.
Subtropisk klima
Den subtropiske zone støder op til den tempererede.Her når temperaturen selv i den koldeste månedikke under fem grader. Vinteren er mild og mangesteder med en del regn. Sommeren er ofte megetvarm og tør. Mængden af nedbør afgør, hvad der kanvokse. I områder med regn er der skov og krat. Egnenæsten uden regn har busksteppe, græssteppe ellerørken.
I den subtropiske zone kan man bl.a. dyrke vin,bomuld, oliven, appelsiner og citroner. Man har køer,svin, får og geder. I det subtropiske område er derogså en del industri.
Det meste af året går folk i let og luftigt tøj, ogmange huse har ikke nogen form for opvarmning.Ofte er husene malet hvide. Den hvide farve tilbage-kaster sollyset, og det gør indeklimaet køligere.
Tropisk klima
Omkring ækvator er der tropisk klima. Tempe-raturen for den koldeste måned er over 15 grader.Tæt på ækvator har vi et bælte med lavtryk og dag-lige regnskyl. Det regner dog ikke hele dagen. Førsthen mod middag sætter regnen ind, og den varer tilud på eftermiddagen. Ofte er der kraftige tordenvejr.
Den naturlige plantevækst er regnskov. Nord ogsyd for regnskoven findes områder, hvor året er deltind i en regntid og en „tørtid“. Her er der savannemed spredte træer, og i særlig tørre områder græs-steppe og ørken.
Store dele af tropernes regnskove er fældet. Deter sket for at sælge træet, men også for at give pladstil at dyrke majs, sukkerrør, ris, tebuske, kaffebuskeeller kakaotræer.
På steder med savanne og steppe holder mandyr som kameler, køer, får og geder. En stor del af ver-dens fattige ulande ligger i den tropiske zone.
Det er ikke uden problemer at dyrke den tidli-gere regnskovsjord. Jorden er mange steder fattigpå næring, og når skoven er fældet, vasker regnenofte den gode jord væk. Markerne kan til sidst bliveså udpinte, at man ikke kan dyrke noget.
I savanner op mod ørkner holder man flere ste-der så mange dyr, at de overgræsser jorden. Om-råderne kan ende med at blive ørken. På den måde
35
Golfstrømmen fører varme til Nordeuropa.
Appelsinplukker på arbejde i Californien, USA. Her er subtropisk klima.
er fx Sahara-ørknen blevet langt større, end den en-gang var.
Det har vist sig, at træer og buske er med til atgive et fugtigt klima. Når træer og buske er væk, bli-ver klimaet mere tørt, og det kan blive så tørt, at detikke er muligt at dyrke jorden. Vi mennesker kanaltså være med til at skabe et dårligt klima.
Den sydlige halvkugle
Bevæger man sig syd for ækvator, genfinder man desamme klimatyper som mod nord. Først subtropiskklima, så tempereret klima, og det ender med polart klima omkring Sydpolen. På den sydlige del af Jordener årstiderne vendt på hovedet. Her er det sommer,når det er vinter på den nordlige halvkugle.
Monsunen
Det er ikke kun temperaturer, der har betydning forklimaet og dermed for menneskers levevis. Mæng-den af nedbør er også vigtig. I Indien og i det mesteaf Sydøstasien er planter, dyr og mennesker tilpassetdet fænomen, der kaldes monsunen.
Indien har tropisk klima, og om sommeren bli-ver luften inde over fastlandet varmet kraftigt op.Meget varm luft stiger til vejrs, og der opstår et lav-tryk inde over land. Det trækker vind ind fra havet.Vinden kaldes sommermonsunen, og den rummer
36
Segama-floden på Borneo skærer sig gennem dentætte regnskov. Her er tropisk klima. Geo-aktivitet
Klimazoner.Brug aktivitetsark 22.
fugtig havluft. Inde over land stiger vinden til vejrs, ogfugten afgives i form af regn. Sommeren bliver der-for en varm regntid. Det hele kan faktisk betragtessom en kraftig forstørret havbrise (se side 19).
Hen på efteråret bliver landjorden koldere. Nuer havet varmest. Ude over havet stiger luften tilvejrs, og der skabes lavtryk. Vinden blæser derfor indover Indien og ud mod havet. Dette fænomen kaldesvintermonsunen. Monsunen er tør, fordi den kom-mer fra det tørre fastland. Det regner næsten ikkeinde over land. Det er tørtid. Systemet virker som enforstørret landbrise (se side 19).
Langt de fleste indbyggere i Indien lever aflandbrug, og deres arbejde følger årstiden. I startenaf regntiden bliver der plantet ris på markerne. Risenskal vokse i oversvømmet jord, og derfor er regnti-den perfekt til risdyrkning. Når det hen på efteråretbliver tørt, høster man risen. I den tørre tid kan derså dyrkes grøntsager og andre afgrøder på markerne.På de marker, der kunstvandes, bliver der fortsat dyr-ket ris.
Hvis vejret arter sig anderledes end normalt,kan det få katastrofale følger. Udebliver monsunreg-nen, bliver der tørke og mangel på ris. Det medførersult og sygdom for millioner af mennesker. Er mon-sunregnen omvendt for voldsom, giver det over-svømmelser, som ødelægger både høst og huse.Resultatet er igen sult, sygdom og fattigdom.
37
Monsun, sommer
Monsun, vinter
Monsunen spiller en vigtig rolle i meget store områderomkring ækvator.
Geo-aktivitet
Hydrotermfigurer A – B – C.Brug aktivitetsark 23, 24 og 25.
Tegn selv hydrotermfigurer.Brug aktivitetsark 26.
38
[58]
El Niño giver klimaskifte
Med 2-9 års mellemrum kan klimaet i den tropiske del af Stille-havet ændre sig en del. Klimaskiftet kaldes El Niño. På spanskbetyder El Niño Jesus-barnet, og skiftet sker faktisk ved juletid,når Jesus’ fødselsdag fejres. El Niño optræder oftere nu end før,måske som følge af drivhuseffekten (se side 43).
I 1997-98 var der en voldsom El Niño. Klimaskiftet medførtetørke i Indonesien, Mexico og USA, og voldsom regn gav over-svømmelser i Peru og Kenya. Jordens temperaturer var højereend normalt. Hvordan gik det til?
Normalt blæser vindene i Stillehavet ved ækvator fra østmod vest. Det betyder, at det varme vand i havoverfladen blæsesmod vest og samles omkring Indonesien. Det varme vand her var-mer luften op. Luften stiger til vejrs, og det begynder at regne.Indonesien er normalt et af de mest regnfulde områder i verden.
Med 2-9 års mellemrum kan der opstå pauser i blæsten modvest. Så bliver vandet i den østlige del af Stillehavet varmere.Varm luft stiger til vejrs. Det begynder at regne voldsomt i områ-der, hvor det normalt ikke regner meget. Til gengæld bliver dertørke i Indonesien, hvor man normalt har meget regn.
Tilsyneladende påvirker klimaskiftet også højtgående vinde.Derfor kan der ske klimaskift flere steder i troperne og i subtro-perne. Vejret i Europa bliver efter alt at dømme ikke påvirket af ElNiño.
Her bygges terrasser, hvorpå der kan dyrkes ris.
Vejrudsigter
Hver tredje eller sjette time går folk rundt om i verdenud til deres klimastation. Her aflæser de vind, skyer,tryk, temperatur med mere. Det hele samles til entalkode, som sendes til landenes vejrcentre. Fleresteder sker aflæsningen elektronisk. I Danmark mod-tager Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikkekun koder fra Danmark, men fra hele verden.
De fleste oplysninger kommer fra målestederpå land, men der sendes også besked fra skibe, olie-boreplatforme og fly.
Koderne fra målestederne indsættes i løbet afen time på et kort. Der tegnes linjer mellem områdermed samme tryk. Disse linjer kaldes isobarer. Varm-fronter og koldfronter markeres, og områder mednedbør bliver farvet.
Før i tiden forudsagde man vejret udelukkendeud fra disse vejrkort. Men i vore dage har man andreoplysninger at støtte sig til.
Fra satellitter sendes der hele tiden billeder tilJordens vejrcentre. Disse billeder viser bl.a., hvor derer skyer. Billederne ser vi i tv’s vejrudsigter, i aviser ogpå internettet.
39
Vejrballoner
Flere steder opsender man vejrballoner. Disseballoner løfter en kasse med måleinstrumenterlangt op i atmosfæren, og vejrdata sendes fraen lille radio ned til landjorden. På den måde fårman en måling lodret op gennem luftlagene.Vejrballoner kan stige helt op i 30 kilometershøjde.
DMI opsender hver dag to vejrballoner fraJægersborg ved København.
En hydrotermfigur
Man bruger ofte nogle særlige grafer til at beskrive klimaetet bestemt sted. Disse grafer kaldes hydrotermfigurer. Herses en hydrotermfigur for Københavns-området.
Hydro betyder vand, ogterm betyder varme. Enhydrotermfigur viser altsånoget om nedbør ogvarme på et ganskebestemt sted. På figurenvises månederne på envandret akse. Ofte forkor-tes januar til j, februar til fosv. Temperaturerne ertegnet som en kurve, og deaflæses på den venstreakse. Nedbøren er vist som søjler og aflæses til højre.
0 0
Radarer på land kan danne billeder af skyernesindhold af regn og sne. Disse billeder giver et godtindtryk af, hvor meget nedbør, der er i vente.
De mange målinger og billeder behandles i ma-tematiske formler i store computere, og det ender ien forudsigelse af vejret. Til sidst sammenholdermeteorologer de mange resultater og giver et budpå de følgende dages vejr. Vejrudsigterne kan vi hørei radio og på telefon, eller vi kan se dem i tv, aviserog på internettet.
40
Herunder ses en engelsk hytte. Det er en trækasse medsmå åbninger i siden. I kassen er der udstyr, som bl.a.viser tryk, temperatur og luftfugtighed. Udstyret skalaflæses af mennesker. Ved siden af står apparater, som kan aflæse de fleste vejrforhold helt automatisk.
Satellitter giver data og billeder af høj kvalitet tilmange landes vejrcentre.
Der skal bruges mange oplysninger for at kunne tegneet nøjagtigt vejrkort.
I det område, hvor Danmark ligger, har klimaet gen-nem millioner af år ændret sig mange gange – fravarmt tropisk klima til polarklima.
Selv i løbet af de sidste to millioner år har klima-et i Danmark ændret sig drastisk flere gange. Nogleperioder har været så kolde, at Danmark har væretdækket af is. Vi har haft istider.
Man ved ikke præcis, hvorfor det er blevet såkoldt, men istiderne er startet med snefald i områdermod nord. Det ene lag sne er faldet oven på detandet. Sneen er blevet presset sammen til et flerekilometer tykt isdække, som har bredt sig over storeområder. Fra nord er isen gledet ind over Danmark.
Undersøgelser viser, at Danmark har væretdækket af is mindst fire gange. Den sidste istid slut-tede for 12.000 år siden.
Istiderne har haft en længde på omtrent100.000 år. Mellem istiderne har der været varmeperioder på 10-20.000 år.
Under næstsidste istid strakte isen sig langt nedi Europa. I den sidste istid var det meste af Danmarki perioder dækket af is. Men det sydvestlige Jyllandvar isfrit.
Fortsætter de regelmæssige skift mellem istiderog varmetider, er vi faktisk på vej mod en ny istid.Meget tyder dog på, at det kan gå ganske anderledes.
41
Klimaet ændrer sig
Isens udbredelse under de to seneste istider. Under densidste istid var Danmark ikke helt isdækket. Det syd-vestlige Jylland var isfrit.
Danmark har været isdækket mindst fire gange. Dennetegning viser, hvordan det har vekslet mellem istiderog mellemistider (altså varmere perioder) de sidste tomillioner år.
Jorden er et drivhus
Kommer vi ind i et drivhus, kan vi på solskinsdagemærke, at her er meget varmere end udenfor. Dethar sin forklaring.
Solens stråler går lige gennem glasset i drivhu-set. Lyset rammer planter og jord, og her bliver detomdannet til varmestråler. Glasset i drivhuset virkernu som en fælde. Det bremser varmestrålerne, så
kun en lille del af varmen slipper ud. Drivhuset blivervarmet godt op i forhold til luften udenfor.
Jordens atmosfære virker næsten som glasset iet drivhus. En stor del af det sollys, der rammer atmos-færen, trænger ned til Jordens overflade. Her vilvand, jord, klipper og sand ændre lyset til varme-stråler, og strålerne bevæger sig ud mod det uende-lige rum.
Men i luften er der vanddamp og kuldioxid, CO2.Disse stoffer kaldes drivhusgasser, fordi de næstenvirker som glasset i et drivhus. De kaster nemlig var-mestrålerne tilbage mod jorden, og luften bliver godtopvarmet.
Ved Jordens overflade har luften i gennemsniten temperatur på ca. 15 grader. Havde vi ikke driv-husgasser i atmosfæren, ville Jorden være uhyggeligkold. Temperaturen ville i gennemsnit være lavereend -15 grader. Alt vand var frosset til is og Jordenhelt ubeboelig for mennesker. Vores klode ville for-mentlig ikke have liv, som vi kender det i dag.
Vanddamp
Vi kan let få en fornemmelse af vanddampens betyd-ning. Har vi næsten skyfrit vejr, vil dagen være retvarm. Men natten bliver selv midt om sommerentemmelig kold. En stor del af varmen fra Jorden strålernemlig lige ud i rummet.
Kommer der skyer om natten, vil damp og vandi skyerne holde varmestrålerne tilbage. Skyerne vir-ker som en dyne, der holder Jorden varm om natten.Der vil være næsten samme temperatur nat og dag.
Kuldioxid
Luftarten kuldioxid kaldes også bare CO2, og dendannes på flere måder. Når dyr og mennesker ånder,opstår der CO2. Milliarder af små organismer udskillerogså luftarten. Når noget brænder, dannes der CO2,og under vulkanudbrud udskilles endda storemængder. Den CO2, der kommer ud i luften, brugesaf planter, når de vokser. 0,037% af luften omkringos er CO2. Det lyder ikke af meget, men det har storbetydning.
I løbet af de sidste 200 år er vi blevet langt fleremennesker på kloden. Vi bruger biler, maskiner ogstrøm fra kraftværker. Det betyder, at der brændes
42
Sådan så der ud langs isranden i Danmark under sidste istid. Billedet er fra Sdr. Strømfjord i Grønland.
kul, olie og gas af som aldrig før. Ved afbrændingenkommer der CO2 ud med røgen.
Alt dette betyder, at vi i dag har langt mere CO2
i atmosfæren end for 200 år siden. Siden begyndel-sen af 1800-tallet er luftens indhold af CO2 stegetmed 30% (fra 0,028% til 0,0367 %). Jorden vil der-for i højere grad end tidligere virke som et drivhus.De fleste forskere er da også enige om, at Jordensklima bliver varmere. Det er denne menneskeskabteopvarmning, man normalt kalder drivhuseffekten.
Allerede varmere?
Meget tyder på, at vi allerede nu kan mærke en øgetdrivhuseffekt. I løbet af de seneste 100 år er det ble-vet 0,6 grader varmere på Jorden, og de sidste 10 årer de varmeste i 1.000 år.
De seneste års varme kan ses i naturen. Glet-sjerne i Alperne og Andesbjergene bliver mindre, ogman skal længere op i bjergene, før det sner.Snesæsonen i Norge og Sverige bliver stadig kortere,og isen ved Nordpolen bliver tyndere og tyndere.
Eksperternes beregninger viser, at Jordens tem-peraturer omkring år 2100 vil være mellem 1,4-5,8grader højere end nu.
En kold dag i Danmark lyder dette vældig rartog tillokkende. Tænk bare at kunne bade i varmthavvand og dyrke appelsiner i baghaven. Men der erogså uheldige sider.
Virkninger
Et varmere klima vil ganske givet påvirke vandstan-den i havet. Varme får vand til at udvide sig, ogalene det vil få havet til at stige. Samtidig vil en delaf isen over Grønland, Sydpolen og i store gletsjeresmelte. Det vil give mere vand i havene og dermedøget vandstand.
I 1900-tallet steg vandet i havet 10-20 cm, ogde næste hundrede år vil havet måske stige yderligere50 cm. Det kan oversvømme områder, som liggerlavt, og der vil visse steder være brug for at byggenye og højere diger.
Et varmere klima giver et varmere hav, og etvarmere hav vil efter alt at dømme betyde flere stormeog mere nedbør. Vi kan altså få et mere voldsomt vejr.
Det er meget usikkert, hvad en øget varme vilbetyde for os i Danmark. Måske kan vi om 50 årdyrke vin og solsikker som i Frankrig, og vintrene bliveruden sne og is.
Men vejrsystemet kan måske også slå bak. Derer visse tegn på, at varme kan påvirke Golfstrømmen(se side 35), så den flyder langsommere og findernye baner. Hvis den varme havstrøm ikke længerebevæger sig tæt på Nordeuropas kyster, kan resulta-tet i sidste ende blive et koldere klima i vores del afverden.
43
Det er tydeligt, at temperaturen stiger i takt med luftens indhold af CO2 .
Navnet drivhuseffekt skyldes, at luftens CO2 ogvanddamp virker som glasset i et drivhus.
Hvad kan vi gøre?
Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, når klimaetbliver varmere. Så det er ganske klogt at nedsætteudslippet af CO2 og andre drivhusgasser.
Afbrænding af kul, olie og gas øger luftens ind-hold af CO2. Afbrændingen kan sættes ned ved atisolere huse og bruge energirigtige biler og maskiner.Men da forbruget af energi stadig vokser, må vi ogsågå andre veje.
Solfangere, vindmøller og vandkraftværker bru-ger vedvarende energi. Det vil sige de naturkræfter,der hele tiden vil være i sol, vind, vandfald og vand-løb. Brug af den type energi skaber ikke CO2, menkan tværtimod nedsætte CO2-udslippet.
Træer kan opsamle store mængder kuldioxid.Kuldioxid indgår simpelthen i de „byggesten“, træer-ne består af. Derfor kan nyplantede skove holde luf-tens indhold af CO2 nede.
Det danske folketing har vedtaget, at der i løbetaf de næste 50 år skal plantes nye træer, så vi fårdobbelt så meget skov i Danmark. Disse skove vilkunne fjerne en lille del af luftens CO2. Desværre serdet ud til, at der rundt om i verden fældes mere skov,
44
Store isblokke brækker af gletsjer i Alaska.
Sådan ville Danmarkskortet se ud, hvis vandstandeni havet steg 5 meter.
end der plantes. Så skovene redder nok ikke klimaetpå længere sigt.
I 2005 trådte Kyoto-aftalen i kraft. Aftalen gårud på at begrænse mængden af CO2 i luften. 141 lande har underskrevet aftalen. Men verdensstørste energisluger, USA, vil ikke være med.
45
Geo-aktivitet
Diskutér drivhuseffekten.Brug aktivitetsark 27.
Tip 20 – om vejr og uvejr.Brug aktivitetsark 28.
Hvis vi får mere skov, kan det forbedre klimaet.
Costa Kalundborg
Der er sket en forureningaf den ydre atmosfære,så meteorologerne har lovet,at vi nu får bedre vejr.Eskimoerne får solstikog Sahara bli’r til is,og Danmark bli’r det nyetropeferieparadis.
Så er du træt af sydens sne og slud:Ta’ til det varme nordTa’ til Costa Kalundborghvor de slanke palmer stårog svajer blidt for brisenbag Jens Hansens bondegård.Fang en haj i Køge Bugtspis af kærlighedens frugtrejs til Danmark,det er billigt, det er smukt.
Uddrag af Shu-bi-dua’s „Costa Kalundborg“.
Sidetal sat med halvfed skriftviser, hvor ordet er forklaret.
A
Afrika 4, 12, 13Antarktis (Sydpolen) 33argon 10atmosfæren 10, 11, 42 atmosfære (tryk) 11
B
Bangladesh 32, 37Beaufort-skalaen 18bjerg 28busksteppe 35byge 26, 27bygesky 27
C
CO2, kuldioxid 10, 42, 43, 44
cyklon 25
D
dag 13Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) 39Den store menneske-
drukning 17dige 6, 7, 8, 9drivhuseffekt 42drivhusgas 44dråbe 31dug 31
E
efterårsjævndøgn 14El Niño 38elektrisk 28
engelsk hytte 40Esbjerg 8, 16
F
fastlandsklima 34februar-varmelinjer 15fjersky 30flodbølge 25forårsjævndøgn 14fronter 22
G
Gisselfeld 8, 9gletsjer 43Golfstrømmen 34, 35, 43græssteppe 34, 35Grønland 21, 34, 42
H
hagl 28, 29havbrise 19, 20hektopascal 11hurricane 25hydrotermfigur 39højtryk 11, 19, 20, 21, 23, 37
I
ilt 10Indien 33, 36, 37is 26, 27, 28, 34iskrystal 26isobar 39istid 41Italien 32
J
jetstrømmen 21juli-varmelinjer 15
K
Kina 32klima 33klimazone 33klimaændring 41-45koldfront 22, 30kuldioxid, CO2 10, 42, 43, 44 kvælstof 10Kyoto-aftalen 45kystklima 34
L
lammesky 30landbrise 19landbrug 35, 36, 37lavine 29lavtryk 7, 11, 19, 20, 21, 22,
30, 35, 37letskyet 30Libyen 33løvskov 34lyn 27, 28, 29lys 12, 27
M
makrelsky 30Mandø 6, 7, 8, 9, 17mellemistid 41meter pr. sekund, m/s 18midnatssol 14Mitch 24, 25molekyle 10monsun 36, 37
N
nat 13nedbør 29, 30, 31nedbørskort 31nordlys 11
46
Stikord
Norge 29Nordpolen 11, 14, 21, 33,
34, 43Nordsøen 6nåleskov 34
O
orkan 6, 7, 8, 9, 18, 22, 24overskyet 30oversvømmelse 16, 17, 32ozon 11
P
passat 20polart klima 33, 34prærie 34
R
radar, vejrradar 40regn 19, 27, 29, 30, 32, 40regnskov 20, 35regnsky 30ris 37Rømø 8, 9, 17
S
Sahara 21, 36satellit 40satellitbillede 7, 22, 40savanne 35sfærer 11skovplantning 44, 45sky 19, 27, 30
skyet 30skyfrit 30slud 29smuktvejrssky 30sne 29, 34, 40, 41Solen 12, 13, 14sommer 14sommersolhverv 14steppe 35stjerneskud 11storm 6, 16, 17, 18stormflod 17stratosfæren 11subtropisk klima 33, 35Sverige 13Sydpolen 11, 12, 21, 33, 36, 43
T
tempereret klima 33, 34torden 27, 28tornado 23, 24, 33tropisk klima 33, 35, 36tropisk orkan 24, 25troposfæren 11tyfoner 25tåge 31
U
USA 33, 35, 45
V
Vadehavet 6, 17vand 26, 27, 28
vanddamp 10, 26, 30, 42 vandets kredsløb 32varmekort 15varmestråler 42, 43varmfront 22, 30vejr 33vejrballon 39vejrkort 39, 40vejrudsigt 39, 40Vestkysten 7, 8, 16, 17vind 16, 17, 18, 19vindmølle 16, 17vindretning 18vindstyrke 18vinter 14vintersolhverv 14volt 28
W
Willy-Willies 25
Æ
ækvator 12, 20, 21, 35, 36
Ø
ørken 4, 35Østrig 29
Å
årstid 14
47
IllustrationerMartin Bassett: 19n., 24ø, 25n., 27ø., 28tv., 30,
32th., 38n., 39ø.Trym Ivar Bergsmo/Samfoto: 13ø.th.Søren Bidstrup/Scanpix – Nordfoto: 40ø.tv.Finn Brasen: 38ø.Bo L. Christiansen/Bifoto: 9Fabrice Coffrini/Polfoto: 29th.EUMETSAT ©2002: 40ø.th.EUMETSAT/DMI: 22n.Helge Faurby/DMI: 39n., 40n.FOCI/Martin Dohrn/Science Photo Library: 26n.FOCI/Bernard Edmaier/Science Photo Library: 44ø.FOCI/Jack Finch/Science Photo Library: 12ø.FOCI Image Library: 13m., 35n.FOCI/John Harwood/Science Photo Library: 10ø.FOCI/NASA/Goddard Space Flight Center/Science
Photo Library: 25ø.tv.FOCI/NASA/Science Photo Library: 10n.FOCI/PLI/Science Photo Library: 4-5John Fowlie: 11, 13ø., 13n., 14n., 18tv., 19ø., 20,
22ø., 23ø., 25m., 29tv., 33, 35ø., 37, 41n.tv., 43, 44n.
John Frederiksen/Inter-Regional Wadden Sea Cooperation: 17
Lars Gejl/Biofoto: 31n., 45Getty Images/Stone: 26ø.tv.Gyldendals Atlas Folkeskolen: 15, 31ø.Gerth Hansen/Biofoto: 27n.Niels Peter Holst Hansen/Biofoto: 16ø.Palle Hedemann/Scanpix – Nordfoto: 16n.Pete Hunner/Polfoto: 24n.Thorkild Jensen: 6Ulla Koustrup/Biofoto: 18th.Gert S. Laursen/Biofoto: 34n.Claus Lunde/Polfoto: 8th.Oliver MacKay/Polfoto: 23n.Hans Meineche/Biofoto: 21th., 34ø., 42NASA/SOHO/Polfoto: 12n.NOAA/DMI: 7Eva-Lena Olsson/Polfoto: 32tv.Polfoto: 14ø., 25ø.th.Scanpix – Nordfoto: 36Henriette Stage: 8tv.Troels Sørensen: 28th.Anders Tvevad/Biofoto: 21tv., 26ø.th.
48