VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING – VTV

TEST AF GULVSENG PÅ KLINIK FOR HØJT SPECIALISERET NEUROREHABILITERING / TRAUMATISK HJERNESKADE, REGION HOVEDSTADEN

Velfærdsteknologivurdering VTV Test af gulvseng – På Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Region Hovedstaden Udarbejdet af: Anne Marie Berg (VihTek), Marianne Lone Falkengaard og Vivi Nielsen (Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet). VihTek Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi Valdemar Hansens Vej 2, indgang 8, 9. sal 2600 Glostrup www.vihtek.dk Udgivelsesår: 2017 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

1

Indhold

In

dled

ning

Resume 1

Baggrund 2

Formål 2

Målgruppe 3

Løsning 4

Projektorganisering 5

M

etod

e

Velfærdsteknologivurdering 6

Dataindsamling 7

A

naly

se

Organisation 9

Klinisk relevans 12

Økonomi 16

Teknologi 18

Konklusion 20

Indledning

1

Resume

På Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet lejres svært skadede patienter på en madras på gulvet for at forebygge fald, angst og agiteret adfærd. Det er en stor belastning for personalet i forbindelse med pleje, behandling og træning.

For at skabe bedre arbejdsergonomi for personalet er FloorBed fra Accora testet i 4½ måned i samar-bejde med den danske leverandør Jøhl Human Care A/S og VihTek. FloorBed er en gulvseng, som kan indstilles i højden fra 7,1 cm til 80 cm over gulv (ekskl. madras). I testperioden er sengen anvendt til i alt 5 patienter.

Konklusionen af testen er, at sengen understøtter gode arbejdspositioner, men at den skal udvikles for at kunne implementeres på hospitalet.

Sengen understøtter god ergonomi, fordi den kan indstilles i den enkelte medarbejders individuelle arbejdshøjde. Desuden er der færre løft og forflyt-ninger af patienterne, da de ikke skal forflyttes op og ned fra gulv.

Sengen minimerer risikoen for skader ved fald, fordi den kan køres helt ned til gulvet. Desuden skaber den et afgrænset rum omkring den enkelte patient, som giver ro og skaber tryghed.

Det er vanskeligt at transportere sengen. Skal en patient transporteres, må man benytte en almindelig hospitalsseng. Det betyder, at portørerne må foretage flere forflytninger.

Sengen er ikke rengøringsvenlig. Den har mange kroge og et elevationssy-stem, som er vanskeligt at komme til at holde rent.

.

2

Baggrund

På Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade lejres faldtruede patienter på gulvet af hensyn til deres sikkerhed. Det er en stor ergonomisk belastning for personalet at skulle arbejde med en patient i gulvhøjde. Det har derfor længe været et ønske fra afdelingen at finde en løs-ning, der kan forbedre arbejdsmiljøet for personalet og samtidig forebygge, at patienter falder ud af sengen og kommer til skade. I dette projekt er FloorBed afprøvet på afdelingen som alternativ til en madras på gulvet. Der er umiddelbart to teknologiske fordele ved sengen sammenlignet med en almindelig madras:

Modsat en almindelig madras kan FloorBed let trilles rundt på stuen, hvilket både kan være en fordel i forbindelse med træningsaktiviteter på stuen og ved daglig rengøring. FloorBed kan modsat en almindelig madras på gulvet hæves og sænkes, hvilket letter den personaleinvolverede pleje og træning i sengen, og desuden gør det lettere for patienten at rejse sig fra sengen eller at komme fra seng til stol og retur.

Formål

I projektet testes Accoras FloorBed på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet. Testen har to delmål:

1 Det undersøges, om sengen øger sikkerheden for den enkelte patient sammenlignet med an-vendelse af en almindelig hospitalsseng.

2 Det undersøges, om anvendelse af sengen har positiv effekt på personalets arbejdsmiljø fx i forbindelse med pleje og træning af patienten.

3

Målgruppe

FloorBed anvendes til svært skadede og faldtruede patienter på Klinik for Højt Specialiseret Neurore-habilitering /Traumatisk Hjerneskade. Det kan af forskellige årsager være relevant at lejre en patient med svær hjerneskade på gulvet:

• Patienten rejser sig spontant på trods af nedsat balance og manglende indsigt i egen formåen.

• Patienten er motorisk urolig i opvågningsfasen og kravler ud over sengekanten.

• Patienten kan være bange for at falde ud af sengen. Ved at lejre patienterne på en madras nær gulvet og langsomt over tid øge højden på sengen, vil man sandsynligvis kunne reducere angst hos perceptionsforstyrrede patienter.

4

Løsning

I projektet testes Accoras FloorBed, som i Danmark forhandles af Jøhl Human Care ApS. Accoras FloorBed er udvalgt til test efter gennemgang af forskellige gulvsenge på messer og i diverse fora for hjælpemidler. Denne seng er præsenteret for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade og VihTek ved RehaCare i Düsseldorf i 2015. Sengen er siden udviklet til hos-pitalsbrug og testes for første gang på danske hospitaler i dette projekt. Følgende funktioner ligger til grund for valget af seng:

• Sengen kan indstilles i lav minimumshøjde, så risikoen for fald minimeres,

• Sengen kan indstilles i højden til en makshøjde på 80 cm (uden madras), hvilket giver en god arbejdshøjde for personalet,

• Sengen har aftagelige sidestykker. Sengen er udviklet til patienter, som risikerer at falde ud af sengen og/eller har problemer med at løfte benene. Den kan indstilles i højde fra 7,1 cm til 80 cm over gulv (ekskl. madras). Med madras vil patien-ten ligge ca. 15 cm over gulvet, når sengen er i lav position. Sengen kan anvendes til patienter op til 150 kg. Den testes med integrerede sidestykker. Sengen forhandles af Jøhl Human Care A/S ved Jesper Jøhl og er udviklet af den engelske virksomhed Accora ved Samuel Drake. Efter testens afslutning er TurnAid blevet dansk leverandør af Accoras pro-dukter.

Figur 1. FloorBed fra Accora (Jøhl Human Care A/S, 2016)

5

Projektorganisering

Afprøvningen gennemføres i et samarbejde mellem Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigshospitalet og VihTek – Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknolo-gi. Projektejere

• Hanne Munk, ledende terapeut, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade

• Charlotte Kira Kimby, leder af VihTek Projektgruppe

• Anne Marie Berg, udviklingskonsulent, VihTek (projektleder på afprøvningen)

• Marianne Lone Falkengaard, afdelingsergoterapeut, medlem af ergonomigruppen, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade (lokal projektansvarlig)

• Vivi Nielsen, afdelingssygeplejerske, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Trauma-tisk Hjerneskade

• Jeanette Eriksen, Klinisk Sygeplejespecialist, medlem af ergonomigruppen, Klinik for Højt Spe-cialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade

• Gitte Thaarup Rasmussen, ergoterapeut, medlem af ergonomigruppen, Klinik for Højt Speciali-seret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade

• Jim Rischel, reparatør, Center for Byggeri

• Michael Simmelkær Nybo, portør, Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade

• Jeanette Hansen, driftskonsulent rengøring, Amager og Hvidovre Hospital

• Simone Mørk Rosenkranz, forskningsassistent, VihTek

Metode

6

Velfærdsteknologivurdering

Velfærdsteknologivurderingen (herefter VTV) er udviklet til evaluering af velfærdsteknologiske løsnin-ger af Teknologisk Institut (2015) og anvendes i mange kommuner. VTV’en giver et grundlag for en systematisk og sammenlignelig metode til evaluering af velfærdsteknologi. VihTek anvender denne metode til evaluering af velfærdsteknologiske løsninger i et testforløb, hvor relativt få løsninger testes over en kortere periode. Til mere grundige evalueringer anvendes den evi-densbaserede MAST-model (Model for Assessment of Telemedicine). I VTV’en analyseres den velfærdsteknologiske løsning i et organisatorisk set up. Inden for de overord-nede emner: organisation, klinisk relevans, økonomi og teknologi, undersøges områderne: personale og ledelse, sikkerhed, hygiejne og klinisk effekt, drift og investering, samt funktionalitet og brugervenlighed (figur 2).

Figur 2. Emner og områder i VTV-metoden

VTV’en er udviklet til velfærdsteknologiske løsninger målrettet den kommunale plejesektor (og ikke hospitaler). Derfor har VihTek tilpasset metoden ved at indsætte emnet klinisk relevans, hvor områ-derne sikkerhed og hygiejne samt klinisk effekt analyseres – i denne test operationaliseres klinisk ef-fekt som, hvordan sengen fungerer som faldforebyggende løsning samt hvordan sengen i øvrigt un-derstøtter patientens rehabilitering. Evalueringen skal udgøre beslutningsgrundlag for, hvorvidt sengen skal anvendes til faldtruede patien-ter på hospitalet.

Organisation •Personale •Ledelse

Klinisk relevans •Sikkerhed •Hygiejne •Klinisk effekt

Økonomi •Drift •Investering

Teknologi •Funktionalitet •Brugervenlighed

7

Dataindsamling

Projektet er forløbet over 7 måneder. Selve testen på afdelingen varede i 4½ måned. Der ligger forskel-lige metoder til grund for evaluering af FloorBed og data af forskellig karakter er relevant i den samlede vurdering af sengens egnethed. Her beskrives de forskellige kilder til data og dataindsamlingsmetoder.

Research Forud for valget af FloorBed, har Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Trau-matisk Hjerneskade været på udkig efter en seng, der kunne indstilles í højden fra gulv til god arbejdshøjde. Denne søgen er foregået ved messer, konferencer og arrangementer samt i diverse fora for hjælpemidler og teknologiske løsninger. FloorBed fra Accora er den første seng, personalet er stødt på, der har kunnet opfylde behovet for indstilling af højden.

Teknisk gennemgang af sengen og brugertest

Sengen leveres direkte til sengeværkstedet på Hvidovre Hospital, hvor teknisk persona-le instrueres af Jesper Jøhl fra Jøhl Human Care i brug af sengen. Efter den tekniske gen-nemgang af sengens funktioner foretages en række justeringer og ændringer, der er nødvendige før sengen kan anvendes til patientgruppen. Alle ændringer, der foretages, registreres og fotograferes som dokumentation.

Test – løbende erfaringsopsamling

I løbet af testen bruger i alt 5 patienter sengen. Ergonomigruppen samler løbende op på personalets erfaringer med brug af sengen og registrerer udfordringer.

Dobbeltinterview

Efter sengen har været anvendt på afdelingen i 2½ måned afholdes et dobbeltinterview med afdelingsergoterapeut og afdelingssygeplejerske. En del af interviewet foregår ved sengen, hvor de to repræsentanterne for afdelingsledelsen kan vise, hvordan sengen anvendes og hvilke udfordringer, der er ved det. Konsekvensen af interviewet er, at te-sten forlænges med yderligere 2 måneder.

Fokusgruppe – storyboardmetoden

Ved testens afslutning afholdes en fokusgruppe med relevant fagpersonale. Det vil sige ledelse (ergoterapeut og sygeplejerske), ergoterapeut, klinisk sygeplejespecialist, repa-ratør, drift (rengøring) og portør (afbud).

8

Fokusgruppen organiseres efter storyboardmetoden, hvor dialogen tager afsæt i sengens rejse fra det øjeblik, hvor sengen står ren og redt på afdelingen, til en patient bruger den. Derfra til patienten flyttes permanent til en anden seng og sengen rengøres, inden den igen står ren og redt på afdelingen.

I løbet af fokusgruppen beskriver deltagerne, hvad der sker, hvordan sengen bruges og hvilken forskel den gør for arbejdspraksisser og den patient, der anvender sengen. Sengens rejse illustreres som en tidslinje ved hjælp af papkort, som beskriver forskellige situationer og arbejdsgange omkring sengen. Pointer og stikord noteres på post it’s og sættes op på tidslinjen.

Formålet med denne metode er at fokusere på, hvordan sengen integreres i hverdagen og hvordan arbejdsgange forandres i forhold til den almindelige praksis, hvor patienter lejres på en madras på gul-vet. Denne tilgang til evalueringen, at FloorBed evalueres i forhold til at lejre patienten på en madras på gulvet i stedet for at sammenligne med praksis, når patienten anvender en hospitalsseng, er afgørende for udfaldet af evalueringen. Det skyldes, at en hospitalsseng er avanceret teknologi, som er finjusteret og tilpasset arbejdspraksisser omkring patienter gennem årtiers innovation. FloorBed skal kunne andre ting end en hospitalsseng, men den kan have enkelte funktioner fra hospitalssengen.

Samtidig er formålet med fokusgruppen at få forskellige faglige perspektiver på de enkelte praksisser og få faggrupperne i dialog med hinanden om brugen af sengen. Dialogen mellem de forskellige fag-grupper skal give andre indsigter og en anden forståelse af fordele og ulemper ved sengen, end hvis fagfolkene interviewes hver for sig.

Undervejs noteres udviklingspunkter ved sengen, som til sidst prioriteres.

Analyse

9

”

”

Organisation

De forandringer, FloorBed medfører for personalet, beskrives i henholdsvis medarbejderes og ledel-sens perspektiv.

Medarbejdere

Medarbejdernes erfaring og oplevelse med anvendelse af FloorBed evalueres i forhold til nye arbejds-gange/-opgaver, arbejdsmiljø og motivation for anvendelse af løsningen.

Den primære anledning til, at man fra afdelingens side valgte at teste en gulvseng er forventningen om at den kan forbedre personalets ergonomi. Det fysiske arbejdsmiljø er derfor afgørende i evalueringen.

Personale og ledelse er enige om, at sengen fungerer, som den skal, i forhold til at understøtte gode arbejdspositioner og ergonomi. Den er særlig god for plejepersonalet og afdelingens fysio- og ergote-rapeuter.

Uden FloorBed ville personalet lejre patienterne på en madras på gulvet for at forhindre fald. Når pati-enten er lejret på gulvet, er det svært for personalet og desuden fysisk hårdt at komme til at gennem-føre personlig pleje fx bleskift, forflytninger til kørestol, badebåre mm. Det samme gælder træning eller assistance ved spisning etc. Derfor vælger personalet ofte at flytte patienten fra madrassen på gulvet til en hospitalsseng i de situationer. Det betyder, at der uden FloorBed er mange løft fra gulv til hospi-talsseng og fra hospitalsseng til gulv. Disse ofte fysisk belastende, manuelle forflytninger sparer man med gulvsengen, fordi den kan indstilles i højden fra gulvhøjde til god arbejdshøjde for den individuelle medarbejder.

Personalet beskriver, hvordan de enten ruller patienten over i FloorBed eller får patienten til selv at kravle ind i sengen, hvis de ligger på flere madrasser på gulvet. Når patienten ligger i FloorBed kan, per-sonalet hæve den ved hjælp af den elektriske motor.

Det er også godt, når patienten er i (gulv)sengen, at vi bliver sparet for at flytte på madras-serne. Der er to tunge madrasser, som personalet går og flytter hele tiden. (Ergoterapeut)

Når patienterne lejres på madrasser på gulvet, er der ud over patienten tunge madrasser, personalet skal flytte rundt med. Alt i alt er gulvsengen en stor hjælp for terapeuter og plejepersonale i deres ar-bejde med patienten.

Det er en ergonomisk hjælper (Afdelingsergoterapeut)

Det er en helt anden situation for portørerne, der skal transportere sengen rundt på afdelingen eller ud af afdelingen, når den skal til reparation eller en patient skal til undersøgelse på en anden afdeling. FloorBed er ikke retningsstyret som andre hospitalssenge, hvilket betyder, at det kræver mange kræf-ter at flytte den.

10

” Det er en stor belastning for din ryg at køre med. Fordi den ikke er retningsstyret, giver det et problem for den eller de portører, der skal køre med den. Man kan ikke køre den alene (Re-paratør)

Der opstår med andre ord ergonomiske udfordringer for portørerne med brug af sengen. Dette afhjæl-per portørerne ved ikke at transportere patienten i gulvsengen, men i stedet at flytte patienten til en almindelig hospitalsseng, når vedkommende skal til undersøgelse på andre afdelinger. Denne praksis giver portørerne flere forflytninger.

Når patienten først benytter FloorBed, kan personalet godt rykke rundt på den inde på patientstuen – også selvom patienten ligger i sengen. Personalet skubber ofte sengen op mod væggen eller vinduet, når patienten benytter den, for at skabe ro omkring patienten. Når personalet skal arbejde med patien-ten, flytter de sengen ud fra væggen, så de kan komme til fra begge sider fx i forbindelse med træning.

Som beskrevet reducerer gulvsengen den fysiske belastning for personalet ved træning med patien-terne. I visse tilfælde begrænser sengen dog træningsmulighederne, fordi sengegavlene ikke kan tages af. Personalet tager af og til sengegavlene af fx i forenden for at kunne komme til at træne undereks-tremiteter.

Forud for testen af FloorBed har det længe været et ønske på afdelingen at få en seng, der kan aflaste terapeuter og plejepersonale. Derfor kunne man forvente, at personalet var meget motiverede for at tage den i brug. I praksis viste det sig, at den elektroniske betjening af sengen fx at betjeningen låses op med en magnet, og det, at det er en ny og ukendt teknologi har været en barriere for at tage den i anvendelse.

Konsekvensen blev, at testen på afdelingen blev forlænget fra 2½ måned til 4½ måned efter ledelsens ønske. Forlængelsen skete for at give personalet mere tid til at vænne sig til at anvende sengen. I dag er terapeuter og plejepersonale meget glade for sengen.

Personalets oplevelse af FloorBed er delt. På den ene side oplever terapeuter og plejepersonale, at de har stor gavn af sengen i dagligt arbejde med den patient, der ellers ville blive lejret på en madras på gulvet. Disse medarbejdergrupper oplever et ergonomisk løft ved anvendelse af FloorBed. På den an-den side sammenligner de FloorBed med en almindelig hospitalsseng og forventer, at den kan de samme ting fx at sengegavlene kan tages af. Dette tema behandles under Teknologi side 18.

En anden væsentlig pointe er, at arbejdsgange og ergonomi forværres ved brug af sengen for portører og rengøring, (se Sikkerhed side 12). Portørerne kan ikke transportere patienterne i sengen og må fore-tage flere forflytninger for at transportere patienterne i en almindelig hospitalsseng.

11

”

Ledelse

I evalueringen af sengens funktioner og den måde sengen påvirker arbejdsgange og ergonomi deler ledelsen de konklusioner, der er fremhævet i ovenstående analyse af personalets erfaring med sen-gen.

Ergonomien er bedre, når man skal sammenligne med, at patienten ligger på madras på gulvet. Men for at det skal blive en seng, der er funktionel og for, at vi kan gøre den ren, så er der nogle ting, der bør ændres ved den. (Afdelingsergoterapeut).

Det er afdelingsledelsens oplevelse, at sengen øger den faglige kvalitet, fordi den både forbedrer ergo-nomien for medarbejderne i klinikken og øger patientens sikkerhed (det behandles under Sikkerhed side 12). Men FloorBed har åbenlyse mangler sammenlignet med en konventionel hospitalsseng, idet den er meget vanskelig at rengøre og transportere. Det er derfor ledelsens klare budskab, at der skal udvikles på disse områder, før gulvsengen er en optimal løsning for afdelingen.

Ledelsen deler personalets opfattelse af såvel fordele og ulemper ved FloorBed. Sengen omtales som en ergonomisk hjælper, men med væsentlige funktionelle begrænsninger.

I dette tilfælde er den specifikke afdelingskultur essentiel for, at FloorBed på lang sigt kan blive en suc-ces, fordi der på afdelingen er vilje til og mulighed for at indgå i det nødvendige udviklingsarbejde. Sam-tidig understreger det, at teknologien ikke kun er noget i sig selv, men at en succesfuld implementering og brug af teknologien er dybt afhængig af den kontekst, den indgår i.

12

Klinisk relevans

Klinisk relevans evalueres her ud fra perspektiverne sikkerhed, hygiejne og klinisk effekt, som i denne sammenhæng forstås som, hvordan FloorBed forebygger skader ved fald.

Sikkerhed

Sikkerhed evalueres dels som sengens betydning for patientens sikkerhed i hverdagen og i krisesitua-tioner og dels som sikkerhed i forbindelse med hygiejne og rengøring.

Fordi FloorBed som udgangspunkt er udviklet som en plejeseng, er der flere forhold ved den, der gør den uegnet til patientgruppen og til hospitalsbrug. Da sengen ankom til hospitalet, blev den derfor gennemgået af en sengereparatør og afdelingens portør, inden den blev kørt ind på afdelingen. Det var nødvendigt at foretage en del ændringer for at øge patienternes sikkerhed.

Alle samlinger var lavet med tapper (se figur 3). Det er afdelingens erfaring, at patienter ofte piller ved løse dele. Det betyder, at der er høj risiko for, at de vil få fjernet tapperne i sengen. For at øge patien-ternes sikkerhed ved brug af sengen, er alle tapper derfor fjernet og erstattet med unbracobolte med låsemøtrikker og ved samlinger af lejeflade og sengegavle med unbracobolte med slebet side.

Figur 3. Alle tappe (tv) er udskiftet og erstattet med unbracobolte (th)

En anden nødvendig ændring, der blev foretaget, inden sengen kom i anvendelse var, at alle kanter og hjørner blev afrundet og slebet.

Ovenstående justeringer var nødvendige for at øge patientens sikkerhed ved brug af sengen. Men der er stadig forhold omkring sengen, der bekymrer personalet. De ønsker fx en rengøringsvenlig polstring af sengens ender.

13

”

” ”

Vi har lige haft en patient, som var kraniotomeret. Der var vi virkelig bange for, at han skulle slå hovedet. (Ergoterapeut)

Hvis der opstår en krisesituation, vil man ofte lægge en patient i trendelenburg, hvor patienten ligger fladt på ryggen med fødderne hævet 15-30 grader. Sengen har denne funktion, men er meget lang tid om at gå i trendelenburg. Personalet ønsker, at de kan benytte denne funktion og at det kan gå hurtigt. Samtidig er de bevidste om, at når patienten er lejret på en madras på gulvet, har de ikke mulighed for at lægge vedkommende i trendelenburg. Det vil sige, de forventer/ønsker, at sengen kan det samme som en almindelig hospitalsseng.

Personalet ønsker, at sengen kan gå hurtigt i trendelenburg. Når det ikke er tilfældet eller hvis det er voldsomt omkostningsfuldt at udvikle denne funktion i sengen, vil personalet lægge kritisk dårlige pa-tienter i en almindelig hospitalsseng, hvis det bliver nødvendigt.

Sidestykkerne på FloorBed er et andet område, der er diskuteret meget i testen. Denne diskussion handler især om højden på sidestykkerne. På den ene side vil det være rart med den tryghed, at pati-enten ikke kravler ud af sengen, hvis der er høje sidestykker. På den anden side vil højere sidestykker betyde, at hvis patienten forsøger at kravle ud, vil der være et længere fald på den anden side og stør-re risiko for at patienten kommer til skade. Citaterne herunder illustrerer det ambivalente forhold ved brug af sidestykkerne.

Det er et ønske, at det er ekstra høje sengeheste fx 120 cm, når FloorBed er i gulvposition. Som de er nu, kan patienten lige svinge benet ud over kanten. (Afdelingssygeplejerske)

Den skal være meget høj for, at en voksen mand ikke kan falde på hovedet – og jo højere den er, jo mere slår man hovedet. Så det er en balance. (Afdelingsergoterapeut)

I flere tilfælde har personalet valgt at fjerne sidestykkerne, for at undgå at en patient er kravlet ud over sengesiden og faldet. I stedet er der lagt en madras ved siden af sengen indstillet i lav position. På den måde falder man blødt, hvis man falder.

En anden risiko ved brugen af sengesiderne er, at patienterne kan åbne dem og risikere at falde ud.

Der er flere forhold omkring FloorBed, der gør den problematisk at anvende på hospitalet. Det gælder både tappesamlinger, skarpe kanter og sengegavlene, der ikke er polstrede. Ved blodtryksfald kan sengegavle ikke fjernes og den er lang tid om at gå i trendelenburg.

Hygiejne

Rengøringen er et af de områder, hvor FloorBed ikke lever op til almindelige standarder for hygiejne på hospitalet. Der er flere områder, hvor det er meget svært for rengøringspersonalet at opretholde rengø-ringsniveauet. Det gælder både daglig rengøring og rengøring, mellem at forskellige patienter bruger sengen.

14

”

”

”

”

Sengegavlene ved sengerammen og ved jernstiverne på tværs er svære at komme til. Sengestolperne er åbne og derfor umulige at rengøre, hvis der er kommet sekret, støv, mad mm. ned i dem. Afdelingen anbefaler, at man sætter en prop i sengestolperne.

Sidestykkerne er rigtig svære at komme til. Man kan ikke komme bag tværstykkerne på en-degavlene eller der, hvor den buer. (Driftskonsulent)

Det er i særlig grad svært at rengøre sengen, efter den har været brugt af en patient i isolation, fordi der er så mange hjørner og kroge, hvor der kan samle sig skidt. Her gennemfører rengøringen en grundig rengøring og bruger efterfølgende Glosair til desinfektion (brintoveriltebaseret desinfektion).

Sidestykkerne volder også besvær i forbindelse med rengøring, fordi de dels ikke er nemme at afmon-tere og dels ikke kan tåle den klor, man vil anvende til rengøring efter brug af en patient i isolation.

Det er ikke nemt at få sidestykkerne af. Vi stod fire mand høj og en svensknøgle og en håndværker for at finde ud af, hvordan vi fik det af. (Afdelingsergoterapeut)

Det er en central barriere for, at FloorBed kan benyttes på hospitalet, at den er svær at rengøre og at det kræver værktøj at demontere siderne inden rengøring. Den tid har personalet ikke i hverdagen.

Muligheden for at gennemføre grundig rengøring af FloorBed er derfor et område, som skal forbedres. Ifølge driftskonsulenten kan sengen anvendes, men det har høj prioritet at gøre den mere rengørings-venlig. Det optimale havde været, hvis den kunne gå i den automatiske sengevask på hospitalet, men det er det elektroniske system ikke udviklet til.

Den er slet ikke rengøringsmindet. Der kan komme skidt og snavs ind i alle kroge (Afdelings-sygeplejerske)

Klinisk effekt

Klinisk effekt måles som sengens betydning for patientens rehabilitering samt for forebyggelse af fald. Sengen erstatter en eller flere madrasser på gulvet for de patienter, der er akut faldtruede. Ligesom ved brug af madrasser på gulvet skal sengen øge patienternes sikkerhed og minimere risikoen for fald. I evalueringen sammenlignes brugen af FloorBed dels med en almindelig hospitalsseng og dels med den situation, hvor man lejrer patienten på en madras på gulvet.

I forhold til at benytte sengen til patienter, der er faldtruede, agiterede eller angste har FloorBed klare fordele for patienten sammenlignet med brug af hospitalsseng.

Den opfylder også helt sikkert kravet om, at patienterne ikke skal falde ud af sengen – især hvis vi får de der sidestykker højere, fordi de ikke følger helt med. Det, den egentlig er udvik-let til, det fungerer. (Afdelingssygeplejerske)

15

”

Samme konklusion omkring patienternes sikkerhed kan drages set i forhold til lejring af patienterne på madras på gulv. Madrasser på gulvet giver et usikkert og ustabilt underlag at gå på. Derfor er det en fordel at anvende FloorBed . Hverken patient eller personale falder så let ved brug af FloorBed, som hvis der anvendes madrasser på gulvet.

Personalet oplever, at der opstår færre faldepisoder, når de benytter FloorBed frem for en madras på gulvet. Samtidig oplever personalet også, at sengen giver patienterne mere ro og tryghed. Sengen ud-gør et afgrænset rum eller en ramme omkring dem, specielt hvis der anvendes sidestykker på sengen.

Hvis en urolig, faldtruet patient finder ro ved brug sengen, har det afledt betydning for personalets oplevelse af stress eller utryghed.

Sengen er god, fordi nogle gange kommer der mere ro på patienten, fordi de ligger i en seng i stedet for, at de ligger på et gulv og har et stort areal. Der er netop det, der giver tryghed for os som personale, at hvis der nu er et øjebliks ro eller de ligger og sover, så er der lidt mere styr på patienten. (Ergoterapeut)

Endelig giver FloorBed mulighed for at give sondemad til patienter, der er lejret på gulvet. Sondemad kræver, at enten hovedgærdet eller hele sengen er eleveret. Det er ikke muligt, hvis patienten ligger på en madras på gulvet.

Det kan siges som sammenfatning på analysen af den kliniske effekt, at det er personalets oplevelse at brugen af FloorBed påvirker patienterne positivt generelt betragtet. Der opstår færre farlige situatio-ner såsom fald fra seng eller over madrasser på gulvet. Desuden giver sengen mere ro omkring patien-ten. Det smitter af på personalet, som citatet ovenfor illustrerer.

16

”

Økonomi

FlooBed koster kr. 19.000, hvilket er på niveau med mange traditionelle hospitalssenge. Derudover skal der investeres i oplæring af medarbejdere og opbevaringsplads. I dette afsnit behandles de indi-rekte omkostninger, der er ved investering og drift af FloorBed.

Investering

Oplæringen i FloorBed er foregået ved, at hospitalets reparatør, der har gennemgået og justeret sen-gen og undervist personalet i brugen af sengen. Derefter har afdelingens ledelse og superbrugerne fra Ergonomigruppen varetaget oplæringen af deres kollegaer.

Gulvsengen er ikke intuitiv at anvende, særligt fordi den ved betjening adskiller sig væsentligt fra afde-lingens øvrige senge. I en travl hverdag har ledelsen haft svært ved at sætte tid af til at få alt persona-let instrueret i sengen.

Når de første gang skal benytte FloorBed, undrer de sig over, at den er væsentlig anderledes at betje-ne end de øvrige senge på afdelingen. Personalet har oplevet sengen som kompliceret at lære at an-vende. Det er en indirekte omkostning ved sengen.

FloorBed erstatter ikke en almindelig hospitalsseng, da den patient, der benytter sengen, også skal have en hospitalseng, som vedkommende kan benytte i forbindelse med undersøgelser på andre af-delinger. På Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering er der mange hjælpemidler, træningsred-skaber mm. opmagasineret på gange og i de forskellige rum. Det har været vanskeligt at finde plads til endnu en seng. Under testen har personalet flyttet rundt på sengen alt efter, hvor der er ledig plads. Det er nødvendigt at finde en permanent løsning på, hvordan sengen skal opbevares, når den ikke er i brug.

Det er et stort problem, at den fylder meget. Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal gøre af den. Det er et lille rum, jeg har ekstra, og på gangen må den ikke stå pga. restriktioner fra brandmyn-dighederne. Jeg synes, det er svært at have den opmagasineret (Afdelingssygeplejerske).

17

”

Drift

I evalueringen af driften af FloorBed undersøges omkostningerne ved løsningen efter anskaffelse og implementering. Det evalueres ved at se på, hvilke nye opgaver, sengen medfører, om der frigives res-sourcer, samt andre konsekvenser for driften såsom logistik, indretning etc.

Evalueringen af FloorBed fra personalet perspektiv er meget klart. For plejepersonale og terapeuter frigives ressourcer ved brug af FloorBed, fordi den reducerer antallet af forflytninger og løft. Sengen er en ergonomisk hjælp til personalet. Der er ikke foretaget en sundhedsøkonomisk beregning af om-kostningerne ved disse mange forflytninger og løft. Derimod udgør de kvalitative udsagn fra terapeuter og plejepersonale om, at sengen skåner personalet i dagligdagen grundlaget for evalueringen.

Til gengæld er andre medarbejdergrupper belastet af sengen. Det er dels portørerne, som skal flytte rundt på en seng, der er meget svær at transportere. Da der ikke er tildelt opbevaringsplads til sengen på afdelingen, foretager portørerne mange unødige transporter af sengen.

Dels er det rengøringspersonalet, der har daglige udfordringer med rengøring af FloorBed i alle kroge og hjørner og finder den meget svær at få ordentlig ren. Rengøringspersonalet bliver i nogen grad nødt til at gå på kompromis med deres standarder for hygiejne i forbindelse med rengøring af sengen.

Hvis sengen skal opbevares i sengeredningen, vil det betyde, at portørerne måske spares for mange mindre transporter af sengen, men at de derimod skal foretage lange transporter mellem sengeredning og afdeling før og efter brug af sengen.

Hvis ikke man kan have sengen til at stå permanent et sted, så skal den flyttes frem og til-bage. Måske skal den stå i sengeredningen, who knows! (Reparatør)

I forhold til fremtidig drift af FloorBed er det tydeligt, at patienternes sikkerhed samt ergonomiske ar-bejdsforhold for terapeuter og plejepersonale vejer meget højt. Derfor er man på afdelingen villig til at lægge ressourcer i andre dele af driften, det vil sige ergonomi for portørerne, rengøring og manglende opbevaringsplads på afdelingen og løse disse udfordringer fx i et innovativt samarbejde med leveran-døren. Det er tydeligt, at selvom ergonomien for det personale, der er omkring patienten er væsentlig, kan man kun gå på kompromis med arbejdsforhold for portører og standard for hygiejne i en kortere periode. Hvis ikke afdelingen har udsigt til at få løst disse udfordringer, vil de se sig nødsaget til at finde et alternativ til denne seng.

18

Teknologi

I dette afsnit evalueres teknologien med udgangspunkt i funktionaliteten og brugervenligheden ved FloorBed. Funktionalitet og brugervenlighed evalueres samlet, fordi kommentarer til funktionelle dele såsom sengens sidestykker i praksis har vist sig at være tæt forbundet med, hvordan de betjenes.

Funktionalitet og brugervenlighed

Funktionaliteten ved FloorBed evalueres her med udgangspunkt i sengens forskellige dele fx senge-gavle, hjul og mekanik. Her fokuseres på sengens dele og på, hvordan de fungerer i det praktiske arbej-de. Sengens brugervenlighed evalueres i forhold til erfaringer med brug/betjening, design og undervis-ning.

Overordnet er ledelse og personale på afdelingen positive i forhold til FloorBed. Der er dog stadig po-tentiale for udvikling af sengen, hvilket beskrives herunder.

Tappe og kanter. Inden FloorBed blev taget i brug, blev alle tappe udskiftet med unbrachobolte og hjørner/kanter er afrundet af hensyn til patientsikkerhed.

Aftageligt hovedgærde og fodgærde. Ved almindelige hospitalssenge kan sengens hoved- og fod-gærde tages af. Det giver mulighed for at et akutteam kan komme til at hjælpe patienten, hvis en kritisk situation opstår samt for træning af underekstremiteter. FloorBed har ikke denne funktion. Det vil evt. kræve, at motoren flyttes til et hjørnerør.

Centrallås på hjul. Hjulene på FloorBed skal låses individuelt. Det betyder, at det ikke er muligt at stille sengen hen i et hjørne og låse den på det inderste hjul. På afdelingen vil man ofte køre den type pati-ent, der er bruger af sengen hen i et hjørne for at skabe et afgrænset rum omkring vedkommende. Det vil være en fordel med enten parvis eller centrallås på hjulene. Der er udviklet centrallåse til elektriske senge, som aktiveres/deaktiveres ved hjælp af betjeningen. Det vil være relevant at undersøge mulig-hederne for en sådan lås.

Transport. FloorBed er vanskelig at transportere, da den ikke har retningsbestemte hjul. Det umuliggør transport med patienter i sengen. Under testen har hver patient haft en ekstra seng, som er blevet benyttet, når patienten skulle transporteres fx til undersøgelser. Konsekvensen er, at der skal opbeva-res en ekstra seng på patientens stue/på gangen. Desuden er det en ergonomisk belastning for portø-rerne både under transport med sengen og i forbindelse med de ekstra forflytninger, det giver, at pati-enten skal flyttes til og fra en hospitalsseng ved transport.

Kateter. I tilfælde af at sengen benyttes af en patient, der har kateter, mangler der et sted, hvor kate-terposen kan hænge. Posen skal hænge lavere end patientens blære. Derfor kan sengen ikke indstilles i laveste position, hvis patienten har kateter.

19

”

”

Sidestykker. Personalet har mange forbehold for sidestykkerne. Som nævnt side 13 er det en løben-de diskussion, om sidestykkerne skal være højere. Under alle omstændigheder er det et ønske, at sidestykkerne bliver lettere at montere og demontere, så det kan afhænge af den enkelte patients behov, om man benytter dem eller ej.

Desuden er det omstændeligt, at sidestykkerne skal løftes og låses i hoved- og fodende uafhængigt af hinanden, blandt andet fordi lukkemekanismen er meget stram. Ud over, at personalet oplever det som en ufiks løsning, kan det være svært at anvende, hvis man samtidig skal sikre, at en urolig patient ikke kommer til skade.

Man er vant til at have et klik-system på et hospital, hvor det siger ”klik” og så er den der! Det er virkelig svært at aflære, at man skal arbejde så manuelt med det, at man skal holde og hive ud og trykke ind. Det giver farlige situationer nogle gange, fordi man glemmer det. Man går fra en seng, der siger ”klik” og til en anden, hvor sidestykket bare falder ned hele tiden. (Afdelingsergoterapeut)

Endelig er selve låsemekanismen til sidestykket ikke velegnet til de patienter, der vil pille ved skruer mv. fordi de uforvarende kan komme til at sænke sidestykket.

Betjening af sengen. Indstilling af FloorBed ved hjælp af den elektroniske betjening foregår meget langsomt. Både personale eller patienter reagerer med utålmodighed, fordi indstilling af højde samt hoved- og fodende foregår så langsomt.

Men tempoet i sengen… Det tager rigtig lang tid. Der kan vi godt have nogle af de der moto-risk urolige patienter, som bliver irriterede over, at det tager så lang tid. For har man sagt, at man skal lave et eller andet med dem, så har de faktisk ikke tålmodighed til at vente på, at sengen kommer op. Så er de på vej ud af sengen. (Ergoterapeut)

Sengen kan gå i trendelenburg, men også denne funktion er meget langsom. Til gengæld er personalet glade for, at sengen stopper 10 cm over gulvet, så de ikke får fødderne i klemme, når den kører ned.

Magnetlås på betjening. Betjeningen låses med en magnet. Det er personalets erfaring, at betjenin-gen er svær at aktivere, fordi man skal være meget omhyggelig med placering af magneten. De fore-trækker derfor en betjening, der aktiveres med brug af to hænder.

Reparation. I løbet af testen er to skruer blevet skriftet i sidestykket, fordi en patient havde nulret dem i stykker. Det er en særlig risiko ved den patientgruppe, der vil bruge sengen. Af samme grund blev tappe udskiftet inden ibrugtagning. Vurderingen er, at den pågældende patientgruppe gør det nødvendigt at have ekstra opmærksomhed på montering og samlinger. Det er en fordel, at der er be-nyttet kendte reservedele til sengen, så den er relativt nem at reparere ved behov.

20

”

Konklusion

FloorBed er testet på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade, Rigs-hospitalet i foråret 2017 og evalueret med en velfærdsteknologivurdering i samarbejde med VihTek. FloorBed er udviklet af Accora og forhandles i Danmark af Jøhl Human Care A/S.

Sengen er anvendt til 5 patienter med erhvervet hjerneskade i varierende tidsrum i testperioden.

Risikoen for patienten er minimeret og arbejdsergonomien for personalet er optimeret. Det er det gode. (Afdelingsergoterapeut)

Således lyder den positive konklusion om testen af FloorBed. Sengen fungerer i forhold til at under-støtte god ergonomi og forebygge farlige situationer for patienterne. Der er færre forflytninger af pati-enterne og mere ro og tryghed omkring den enkelte patient.

Til gengæld skal portørerne foretage flere forflytninger af patienterne, da sengen ikke er velegnet til at anvende til transport. Desuden er sengen ikke rengøringsvenlig. Se personaleprofiler side 22.

Afdelingen ønsker at arbejde videre med at finde eller udvikle en gulvseng. Derfor er kritikken af sengen formuleret som udviklingspunkter.

Højt prioriterede udviklingspunkter

• Nemmere rengøring Sengen skal være mere rengøringsvenlig for at kunne anvendes på et hospital. Det gælder alle dele fx sidestykker, huller i hjørnestolper og teleskoprør, som skal lukkes med propper.

• Betjening Betjeningen er svær at aktivere med magnetlåsen. Klinikken ønsker tohåndsbetjening i stedet for magnetlås.

• Centralbremsesystem Sengen har ikke centrallås/-bremse på hjulene. En centrallås eller parvis lås på hjulene vil be-tyde, at sengen kan placeres i et hjørne og låses på alle hjul.

• Tempo på motoren Sengen er lang tid om at gå fra én til en anden position.

• Retningsstyrede hjul Af hensyn til portørernes ergonomi ønskes retningsstyrede hjul. Det vil også betyde, at der kun skal være en person om at transportere sengen.

• Polstring på sengegavle Polstring af sengegavlene vil forebygge skader. Det er i dag en mulighed at købe til sengen, men polstrede gavle er ikke indgået i denne test.

21

Andre udviklingspunkter

• Aftagelige sengegavle

• Afrundede kanter

• Udskiftning af tappe med skruer

• Nemmere montering og demontering af sidestykker

• Mulighed for højere sidestykker

• Bedre betjening af sidestykker

• Mulighed for at hænge kateter på sengen

22

Personaleprofiler

Ergoterapeut / fysioterapeut Ergo- og fysioterapeuterne har glæde af FloorBed, når de skal træne med pati-enterne. Deres arbejdsergonomi forbedres og de har færre manuelle løft og forflytninger. Tempoet opleves som en udfordring ved brug af sengen.

Sygeplejerske / SOSU-assistent Plejepersonalets arbejdsergonomi forbedres, når de skal gennemføre personlig pleje, spise med en patient, lægge sonde etc. FloorBed betyder, at de har færre manuelle løft og forflytninger. Plejepersonalet ønsker, at tempoet på sengen kan øges.

Afdelingsledelse Afdelingsledelsen betragter FloorBed som en hjælp til at skabe god arbejdser-gonomi på afdelingen. Samtidig er det en stor ulempe, at det kun gælder visse personalegrupper. Derfor ser ledelsen positivt på muligheden for, at forbedre FloorBed på flere områder herunder transport og hygiejne.

Rengøring Sengens konstruktion betyder, at den daglige rengøring af FloorBed er vanske-lig og omstændelig. Sengen vaskes manuelt og desinficeres med et brintoveril-teprodukt, inden en ny patient kan anvende den. Hygiejnen ved sengen skal forbedres, før sengen lever op til almindelig standard.

Portør Det er nødvendigt at være to personer til transport af FloorBed. Hjul og bremser er konstrueret på en måde, der gør sengen uegnet til transport af patienter. Portørerne må flytte patienterne til en almindelig hospitalsseng, hvis de skal ud af afdelingen. Det giver flere forflytninger for portørerne.

Reparation Før FloorBed blev taget i brug var det nødvendigt at skifte flere dele og afrunde hjørner af hensyn til patienternes sikkerhed. Sengen er konstrueret med kendte dele, hvilket gør den let at vedligeholde.