VELKOMMEN VELKOMMEN

Kort om mig:Kort om mig:

Mikael Gjelstrup, 49 år.Studerende på IVA, København.Bliver færdig til Januar 2013Så er jeg bibliotekar DB

Baggrunden for opgaven:Baggrunden for opgaven:

BrugeradfærdBiblioteksrummetFaglig oprustningFremtidssikring

Teori:Teori:

Folkebibliotekerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet.vidensamfundet. Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010).Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010).

- I denne opgave med fokus på Det Performative Rum

Serendipitet.Serendipitet.Björneborn, Lennart (2008): Björneborn, Lennart (2008): Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotekfysiske bibliotek. .

Målrettet søgning = konvergent søgning.

”Græsning”= divergent søgning. – Kaldes også for Serendipitet.

Stammer fra The Three Princes of Serendip. I eventyret har de tre hovedpersoner den særlige evne at finde det usøgte.

I bibliotekssammenhæng er serendipitet altså at man "falder" over ting på biblioteket man ikke havde planlagt.

For at fremme serendipitet på biblioteket, kan man forsøge at fremme følgende 10 serendipitetsfaktorer:

Uhindret adgang - Brugerne har direkte adgang til informationsressourcerne. Diversitet - Rig mangfoldighed af emner, materialer, genrer, medier, personer, aktiviteter og rum. Eksponering - Der skal foregå en formidling af informationsressourcerne der skaber nysgerrighed. Kontraster - Iøjnefaldende forskelligheder med blikfang og variabel formidling. Dette kan

eksempelvis være Stille-zoner og eksponerings-zoner. Markører - Her drejer det sig om tydelig skiltning, oversigtskort, henvisninger og andre markører i

rummet, som kan pirre brugerens interesse. Uperfekte sprækker - At der tillades en vis grad af "rod" på biblioteket. Krydskontakter - Kontaktflader på tværs af emner, materialer, genrer, medier, personer,

aktiviteter og rum. Multi-reachability - At der er mange veje gennem biblioteket, som øger chancen for tilfældige

møder med interessante materialer. Explorability - Det, at indretningen indbyder til at udforske og græsse på stedet. Stopability - At samme indretning indbyder til at standse op, røre ved materialer, fordybe sig og

derfor bedre kunne bedømme de fundne uplanlagte materialer.

Affordances.Affordances.Hjarvard, Stig. (2008) Hjarvard, Stig. (2008) En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog,

religion og leg.religion og leg. Oprindelig beskrevet af perceptionspsykologen James

Gibson, men er her fra (Hjarvard, 2008).

Affordances er ikke i første omgang tænkt som et begreb i relation til biblioteker.

Gibson definerer begrebet som det forhold, at en fysisk genstand i kraft af sine materielle kvaliteter, tilbyder sig for omverdenen som en mulig brugsgenstand.

Ting bruges altså efter hvilke muligheder de tilbyder.

Som mennesker, eller brugere på biblioteket, forholder vi os praktisk og handlingsorienteret måde til vores omverden og de brugspotentialer, altså affordances, den tilbyder.

Biblioteket som det 3. Biblioteket som det 3. sted.sted.Oldenburg, R. (1999). Oldenburg, R. (1999). The Great Good Place.The Great Good Place.Begrebet " Det 3. sted", stammer fra den amerikanske

sociolog (Ray Oldenburg, 1999).

Det 3. sted eret fristed mellem de to andre steder, nemlig hjemmet og arbejdet.

Et "hjem udenfor hjemmet", altså et neutralt og inkluderende sted, som er med til at udjævne sociale forskelle og derfor også med til at danne et grundlag for demokratiet.

Disse værdier bør også afspejles i det fysiske biblioteksrum fordi der på den måde bliver overensstemmelse mellem bibliotekets identitet og rolle som offentligt rum og dets indretning, som både møderum, inspirationsrum, læringsrum og performativt rum.

Biblioteket som lav intensivt Biblioteket som lav intensivt mødested.mødested.Audunson, R. (2005). Audunson, R. (2005). The public library as a meeting-place in a multicultural and digital context: The The public library as a meeting-place in a multicultural and digital context: The necessity of low-intensive meeting-places. necessity of low-intensive meeting-places.

Oprindelig en term fra sociologien, som først er beskrevet af (Audunson, 2005).

De vestlige samfund bliver stadigt mere multikulturelle. – Skber både dybde og fragmentering, som gør det svært at fastholde et fællesskab.

I dette samfund opstår der uundgåeligt forskellige måder at mødes på.

Der skelnes her mellem høj- intensive mødesteder, hvor menneskerne i gruppen ligner hinanden meget eller har mange ting til fælles, som for eksempel familien eller jobbet,

- Og lav- intensive mødesteder, hvor menneskerne i gruppen ikke nødvendigvis er som én selv. Denne sidste form for mødested er der ikke så mange af i vores moderne samfund, men biblioteket er én af dem, fordi alle samfundsgrupper og lag kommer der.

UndersøgelserUndersøgelserne:ne:

Møder med ansatte og ledelseInterview med fokusgruppeInterview med ansatteSpørgeskemaundersøgelseBilleddokumentation

Møder med ansatte og Møder med ansatte og ledelse:ledelse:Brugeradfærd og biblioteksrum.Faglig oprustning og

fremtidssikring.Bedre og mere levende skiltning i

hele biblioteket.Udvikling af det performative

rum.

Interview med Interview med fokusgruppe:fokusgruppe:• Bedre og klarere oplysninger om hvad der

foregår på biblioteket.• Bedre oplysninger om studierum og

læsesale.• Mere opmærksomhed omkring bibliotekets

og de ansattes kompetencer.• Biblioteket bør være med på nyeste

teknologi.• Det er vigtigt at få fat i børnene.• Mere simpel indretning, specielt omkring

oplysninger. • Mere promovering af fagbøger.• Mere fokusering på drengegrupper.

Interview med ansatte:Interview med ansatte:• Bedre muligheder for unge og

studerende.• Flere siddepladser og mere hygge.• Bedre muligheder for at borgerne

uformelt kan mødes.• Bedre udnyttelse af trådløse muligheder.• Fleksible møbler og vægge.• Flere muligheder for Den Digitale Borger.• Formaliseret samarbejde med

forvaltningen om ny teknologi og infoboards.

• Mere synlig øverste ledelse.

SpørgeskemaundersøgelsSpørgeskemaundersøgelsen:en:

1. Alder og køn.2. Hvor ofte bruger du Hvidovre Hovedbibliotek?3. Hvad bruger du biblioteket til?4. Hvor tilfreds er du med indretningen af Hvidovre

Hovedbibliotek?5. Hvis du kunne indrette biblioteket, hvad synes du så kunne

gøre det bedre?6. Hvad kunne gøre, at du ville komme mere på biblioteket?7. Synes du der er for mange bøger på biblioteket?8. Hvor tit kommer du blot for at hente det materiale du har

bestilt hjemmefra?9. Hvordan vil du beskrive Hvidovre Hovedbibliotek, med 3 ord?10. Bruger du din mobil/smartphone i forbindelse med

biblioteket?11. Hvad synes du er de gode og dårlige sider ved Hvidovre

Hovedbibliotek?

1. Alder og køn.1. Alder og køn.

Alle 151 respondenter svarede på dette spørgsmål.

Af dem var 65 mænd, hvilket svarer til 43 % af respondenterne. 86 af svarene kom fra kvinder, hvilket giver en kvindelig svarprocent på 57 %.

2. Hvor ofte bruger du Hvidovre 2. Hvor ofte bruger du Hvidovre Hovedbibliotek?Hovedbibliotek?

Samtlige 151 respondenter svarede på dette spørgsmål.

3. Hvad bruger du biblioteket til?3. Hvad bruger du biblioteket til?

Alle 151 respondenter svarede på dette spørgsmål.

4. Hvor tilfreds er du med 4. Hvor tilfreds er du med indretningen af Hvidovre indretningen af Hvidovre Hovedbibliotek?Hovedbibliotek?

148 respondenter svarede på dette spørgsmål.

5. Hvis du skulle indrette biblioteket, 5. Hvis du skulle indrette biblioteket, hvad synes du så kunne gøre det hvad synes du så kunne gøre det bedre?bedre?• Biblioteket er godt som det er. • Flere bøger og temaer, flere udenlandske CD’ er, flere ”gamle”

lydbøger tilgængelige på CD. • Forslag til nyt læsestof, og mindre ventetid på reservationer, samt

at Sydsvenska Dagbladet kunne komme tilbage. • Bedre sofaer og læserum. • Bedre overskuelighed og skiltning. • Stillezoner. • Bedre luft, flere farver og bedre lys. • Nye reoler i voksenudlånet.• Et mere interaktivt rum, mere udstilling for børn og mere

mulighed for at spille musik. • Biblioteket bedre egnet til foredrag, mindre institutionsagtigt,

mere moderne og mindre klemt. • Flere computere, ny kopimaskine og kaffeautomat. • Biblioteksbus i den nordlige ende af Hvidovre.

51 svarede på spørgsmålet.

6. Hvad kunne gøre, at du ville 6. Hvad kunne gøre, at du ville komme mere på biblioteket?komme mere på biblioteket?• Ikke noget • Udvidet åbningstid. • De lukkede filialer skal åbnes igen. • Biblioteket bedre egnet til foredrag. • Flere læserum og bedre luft. • Flere computere og arrangementer, og flere og nyere bøger. • Flere opslag og flyers om aktiviteter i Hvidovre, flere udenlandske

materialer og et mere kundevenligt system i forbindelse med kopimaskine.

• Bedre cafe område med flere arrangementer, en debatklub, flere børneaktiviteter, flere forslag til nyt læsestof samt flere tegneserier til voksne.

• Koncerter og forelæsninger, bedre avisudbud, mere blikfang, bedre reklamering af arrangementer og mere orden i bøgerne.

• Bedre stole til læsesalen, mere overskuelighed i forbindelse med materialerne, nye lydbøger og evt. små kurser i computere og smartphones for unge.

• Mere tid, eller at være pensionist!

63 respondenter, svarende til 42 % af de adspurgte, svarede på dette spørgsmål.

7. Synes du der er for mange bøger på 7. Synes du der er for mange bøger på biblioteket?biblioteket?

150 respondenter, dvs. 99 % af de adspurgte, svarede på spørgsmålet.

8. Hvor tit kommer du blot for at 8. Hvor tit kommer du blot for at hente det materiale du har bestilt hente det materiale du har bestilt hjemmefra?hjemmefra?

145 respondenter, svarende til 96 %, svarede på dette spørgsmål.

9. Hvordan vil du beskrive Hvidovre 9. Hvordan vil du beskrive Hvidovre Hovedbibliotek, med 3 ord?Hovedbibliotek, med 3 ord?

124 respondenter, godt 82 %, svarede på spørgsmålet, med et eller flere ord.

Biblioteket beskrives som:

1. GODT 2. HYGGELIGT 3. LYST

Atmosfæren.Atmosfæren.

Samlingen.Samlingen.

Personalet.Personalet.

Biblioteksfunktionerne.Biblioteksfunktionerne.• Hurtigt.• Mange tiltag.• Moderne.• Ambitiøst. • Oplysende.• Godt mødested.• Nødvendigt.• Uundværligt.• Offentligt.

Indretningen.Indretningen.

Generelle meninger.Generelle meninger.

Beliggenhed og Beliggenhed og åbningstid.åbningstid.

10. Bruger du din mobil/smartphone i 10. Bruger du din mobil/smartphone i forbindelse med biblioteket?forbindelse med biblioteket?

145 respondenter, godt 96 %, svarede på spørgsmålet.

11. Hvad synes du er de gode og dårlige sider ved Hvidovre 11. Hvad synes du er de gode og dårlige sider ved Hvidovre Hovedbibliotek?Hovedbibliotek?

Sammenfatning af Sammenfatning af spørgeskemaundesøgelsen:spørgeskemaundesøgelsen:• Flere og bedre materialer, som også burde

være nemmere at finde.• Kroge eller rum til studerende.• Flere arrangementer, som også kunne have

bedre forhold under afviklingen, idet biblioteksrummet ikke altid egner sig til nogle typer arrangementer.

• Forstyrrelser fra ansatte eller andre brugere.

• Avislæsesalen• Bedre møbler. • Udvidet åbningstid. • Flere computere.

BilleddokumentatiBilleddokumentationen.onen.

For mange For mange informationer?informationer?

Kan pladsen bruges Kan pladsen bruges bedre? bedre?

SkiltninSkiltning?g?

Samling og fremhævelse Samling og fremhævelse af emner?af emner?

Firkantethed og Firkantethed og mere rum?mere rum?

Mere Mere serendipitet?serendipitet?

Fremhævelse af Fremhævelse af hjælp?hjælp?

Sammenfatning af Sammenfatning af billeddokumentationen.billeddokumentationen. Der er mange, måske for mange, informationer at forholde sig til som

bruger? Nogle informationer er til gengæld gemt lidt væk, eksempelvis

informationer om hvor man finder sit materiale, eller i forbindelse med bestemte emner, som rejsebøger og kort.

Noget materiale forekommer i mange eksemplarer. Er det nødvendigt? Kunne man sætte dette i et åbent magasin, og dermed få mere plads i biblioteket til andet end reoler, så brugerne i sidste ende har mere lyst til at komme?

Der kan godt være flere serendipitets fremmende tiltag. Skiltningen mangler. Man kan sætte den oven på reolerne, og omkring

faglitteratur overveje om man skulle droppe klassemærket, som man så i stedet kunne sætte på gavlen. Evt. kan skiltene være i farver efter emne?

Skal reolerne stå i lige rækker? Når man tænker på det store biblioteksrum, kommer udtrykket nemt til at være lidt "firkantet" med lige reolrækker. I stedet kunne man lave en cirkel eller halvcirkel for at bryde firkantetheden?

Der kunne være vejvisere lige indenfor indgangen, så nye brugere har nemmere ved at finde rundt.

IdékatalogIdékataloget.et.

Skiltning, information og Skiltning, information og kompetencer.kompetencer. Opgraderet skiltning.

Forenkling og tydeliggørelse omkring skiltning.

Skal faglitteraturens klassemærker på skiltene over reolerne fjernes? Man kunne have emnebeskrivelser oven på reolen, og klassemærker og emnebeskrivelser på reolernes endegavle.

Infokort.

Kort over bygningen for nye brugere. Placeret tæt på indgangen.

Emneøer.

Nogle informationer kunne samles og udvides i emneøer, som i eksemplet med rejsebøger kort og rejsebeskrivelser o.a. og trækkes længere frem, alt efter hvad det aktuelle brugerbehov er.

Det Performative Rum.Det Performative Rum. Den nye teknologi.

Geocaching og QR koder. Hvad geocaching angår, vil indholdet i første omgang være lavet af biblioteket, hvor brugen af QR koder mere kan siges at være brugergenereret.

Unge i spil.

Få gymnasiaster, universitetsstuderende, kunst-, og musikstuderende til at komme og underholde. Dette vil ofte ikke koste så meget, og så får man måske på den måde flere unge til at komme på biblioteket.

Personale i spil.

Udstillinger eller måske lige frem optræden eller foredrag af personalet.

På den måde ville personalet levere input til brugerne på en anden måde end forholdet ekspert/bruger, som så snarere ville blive menneske/menneske.

Børn, unge og studerende.Børn, unge og studerende. "Brugervæggen".

Glasvæg sættes op i ungeområdet, som man kan skrive på. Dette kan være kommentarer til biblioteket (som en slags ris og ros - væg), til andre brugere, eller blot hjælp til noter til opgaven man lige er i gang med. Skal den være fleksibel?

Også andre steder i biblioteksrummet kunne man sætte en sådan brugervæg op, eksempelvis i børne-, eller voksen udlånet. En brugervæg kan også bruges til at kommunikere fra bibliotek til bruger, en slags uformel formidling af information om arrangementer eller andre aktiviteter på biblioteket ville være oplagt her.

"Studiehjørnet".

Bør stdierummet nødvendigvis være et lukket rum? Man kunne også prøve at samle materialer som man ved de studerende bruger, ude i biblioteksrummet, altså lave et eget lille internt studiebibliotek i biblioteket. Indholdet af sådan et studiehjørne kan i en vis grad være brugergenereret, forstået på den måde, at de materialer de studerende finder frem på biblioteket, kunne sættes på en tom reol i den orden som brugerne fandt smartest.

Indretning og møbleringIndretning og møblering.. Fleksible vægge.

Afskærmning til andre arrangementer, som kunne tænkes at være i modsætningsforhold til hinanden. Koster noget, men udvider udstillingskapaciteten betydeligt.

Fleksibel møblering.

Møbleringen kunne også arrangeres på skiftende og overraskende måder, dels for at fremelske brugen af biblioteket som det 3. sted, altså mere tænke biblioteket frem som et hjem udenfor hjemmet og som et lav intensivt mødested, og dels for at lave en slags "serendipitets møblering", hvor brugerne kunne bruge rummet til ting de ikke havde regnet med inden de tog hjemmefra. Møbleringen kunne også her være brugergenereret, på den måde at man kunne lade møblerne stå hvor brugerne efterlader dem. Dette ville naturligvis kræve at møblerne nemt kunne flyttes, eksempelvis med hjul under.

Fordele og ulemper ved et fleksibelt rum.

Man kan under alle omstændigheder sige, at en fleksibel udnyttelse af biblioteksrummet, både vil opfordre til nye affordances, altså brugspotentialer, af dette, samt skabe en mere dynamisk hverdag, både for brugere og personale. Bagsiden kunne være at nogle brugere eller personale måske ikke ville synes om idéen om at tingene ikke nødvendigvis står hvor man efterlod dem i går.

Teknologiske muligheder.Teknologiske muligheder. QR koder

QR står for Quick Response. Er en stregkode der udløser forskellige former for information på en smartphone.Kan formidles i forskellige former, som eksempelvis tekst, billeder eller film på et website eller en blog. Der findes mange steder på Nettet hvor man kan lave egne QR koder gratis.

Lidt / ingen vedligeholdelse : Generelt om biblioteket, genrebeskrivelser, forfattere fortæller, læse denne bog og meget andet…

Meget vedligeholdelse: Konkurrencer, hvad sker der i denne uge?, for studerende, mest lånte bøger og meget andet…

"Anmelderen".

Indretning af en lille "kabine", hvor brugerne kunne have eksempelvis 3 minutter til at indtale en anmeldelse på film, som så kunne aktiveres via en QR kode, eller komme på hjemmesiden eller Facebook. I tilfældet med at bruge QR koder, skulle disse sættes op på endegavlene, så brugeren kunne se på sin smart phone hvad andre mener om denne bog, stykke musik, eller spil.

En anmelder kabine kan også bruges til mere frie input. Eller man kunne bruge kabinen i forbindelse med en emneuge eller andet, hvor brugerne kunne komme med deres meninger eller oplevelser omkring et bestemt emne.

Flere teknologiske muligheder.Flere teknologiske muligheder. Geocaching

Sammensat af ordene "geo" (græsk), som betyder jord, og "cache" (fransk), som betyder at skjule eller noget gemt. I løbet af 2000' erne er ordet blevet sat sammen på engelsk, og betyder altså lidt frit oversat "noget som er skjult på Jorden".

Teknologiske forudsætninger for geocaching:

En GPS-enhed (smartphone, PDA, Trekking-GPS o.l.)

En indholdsapplikation (eksempelvis en blog eller hjemmeside hvor indholdet er gemt)

En brugerprofil på geocaching.com

Global GPS-skattejagt, som bygger på bruger-genereret indhold, hvor disse skaber oplevelser for hinanden, som skal opsøges via internettet, men som er tilknyttet geografiske lokationer, der skal besøges før man får den fulde oplevelse.

En cache kan bestå af flere ting: naturoplevelser, specielle steder, seværdigheder, skatte på biblioteket og meget andet….

Biblioteket kan lave cacher, som brugerne kan "finde". Disse kan f.eks. bestå af en god læseoplevelse, interessante informationer, eller måske lige frem en fysisk bog eller en anden "skat".

Man kan også appellere til børnefamilier pga. den anderledes formidling. Konkrete forslag til geocaching kan være skattejagter på biblioteket, find bogen eller månedens overraskelse. På Kolding bibliotekerne opfandt man en Potterbox, som skulle åbnes ved at løse forskellige opgaver på biblioteket. Her kunne man forestille sig mere samarbejde bibliotekerne imellem.

Fordele og ulemper ved Geocaching

Fordele: Nemt at anvende, kræver ikke udgifter til opretholdelse af systemet, eneste udgift er til vedligehold og udvikling, mulighed for at nå en ny målgruppe (geocachere), samt at man i højere grad kan appellere til børnefamilier på grund af den anderledes formidlingsform.

Ulemper: Aktiviteten understøtter ikke nødvendigvis formidlingsopgaven, der kræves geocaching specifik betalingsapplikation på brugerens mobilenhed, manglende kontrol over platformen betyder øget sårbarhed over for ændringer i platformen, samt at platformen er ikke-kommerciel og derfor ikke understøtter traditionelle marketing-tiltag.

Materialerne og deres Materialerne og deres opstilling.opstilling. Åbent magasin.

- Hvor overskuds materialer i flere eksemplarer kan komme hen. Eller også kan disse overskydende materialer udstilles på et samlet område. Pointen er, at det virker unødvendigt at bruge plads i reolerne til 5 eksemplarer af samme bog. Måske kan man på den måde spare en reol eller to, og rummet kunne dermed bruges til andre ting. At få mere plads i rummet ville også give mere frihed til at udforme det, hvilket i sidste ende kunne give brugerne mere lyst til at komme på biblioteket.

Mere serendipitet i biblioteksrummet.

Der kunne sagtens være flere "huller" i opstillingerne, og i det hele taget flere serendipitets fremmende tiltag på reolerne eller i selve biblioteksrummet, eksempelvis omkring området med markører, det vil sige tydelig skiltning, oversigtskort og henvisninger der kunne pirre brugerens interesse, eller det kunne være omkring kontraster, altså iøjnefaldende forskelligheder med blikfang og variabel formidling.

Ledelse, åbningstid og Ledelse, åbningstid og beliggenhed.beliggenhed.- Må være et internt anliggende ;-)

Bibliotekaren og professionen.Bibliotekaren og professionen. Mobile bibliotekarer.

Skal bibliotekaren være stationær?

I stedet for at bibliotekaren har en skranke (som tager fysisk plads op), kunne bibliotekaren i stedet være bevæbnet med en Ipad eller lignende, og være opsøgende på biblioteket blandt brugerne.

Vil være en stor ændring i professionskulturen.

Måske stof til eftertanke?

Husk!Husk!

Ideerne er kun forslag!

Tak for hjælpen!