velkommen ny i dr...maria rørbye rønn generaldirektør vÆrd at dele som public...

13
VELKOMMEN NY I DR

Upload: others

Post on 05-Jun-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

VELKOMMEN

NY I DR

Page 2: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

INDHOLDSFORTEGNELSE

Velkommen til DR

Værd at dele

DRs organisation

DRs Etik

Nyttige og praktiske informationer A-Z

Personalepolitik

Personalegoder

Kort over DR Byen

Vigtige årstal i DRs historie

VELKOMMEN TIL DR

Velkommen indenfor på en arbejdsplads, der emmer af engagement og faglig stolthed. Du skal nu være med til at løfte en af de mange arbejdsopgaver i DR, der – sammenlagt og døgnet rundt – giver befolkningen værdi for licensen. Som ny medarbejder på en stor arbejdsplads er der mange informationer og praktiske ting at holde styr på. Denne pjece giver dig et overblik over det mest nødvendige og fortæller, hvor du selv finder yderligere hjælp og information.Vi håber, at du vil trives og udvikle dig her i DR.

Med venlig hilsen

Maria Rørbye Rønn Generaldirektør

Page 3: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

VÆRD AT DELE

Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund. Udviklingen i samfundet, i teknologien og på mediemarkedet betyder, at denne opgave forandrer sig i disse år. Det skaber nye muligheder for DR og for public service. Muligheder for i endnu højere grad at være relevant for den enkelte, samtidig med, at betydningen for samfundet fastholdes.

For rigtigt mange er radio og tv fortsat de foretrukne medier. Andre får deres behov for nyheder, kultur, oplevelser, underholdning og fællesskab dækket på mobilen. Nogle går selv direkte til deres foretrukne indholdsudbyder. Andre finder indholdet gennem anbefalinger på sociale medier. Børn og unge er frontløberne. I de yngre dele af befolkningen er der ikke ”en ny medievirkelighed”. Det er den eneste virkelighed, de kender.

I strategiperioden 2015-2018 bliver hovedopgaven at bringe DRs public service opgave og værdier med videre ind i den nye medievirkelighed. Derfor er vores vision i virksomhedsstrategien for 2015-2018, at vi i DR skal tilbyde indhold, der er værd at dele – originalt kvalitetsindhold på relevante platforme.

Vi vil blandt andet gennemføre markante satsninger på børneområdet og på nyhedsområdet. Vi vil hæve vores egne krav til kvalitet og originalitet. Vi vil udvikle indhold, som borgerne har lyst til at bruge, og som skaber indsigt og oplevelser, de har lyst til at dele med hinanden. Vi vil skabe indhold, der er værd at debattere, værd at have en holdning til og værd at være fælles om. Vi har som mål, at brugerne i 2018 oplever DRs digitale tjenester som et jævnbyrdigt tilbud på linje med broadcast.

I DR vil vi fortsætte med at udvikle os. Det er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at løse den opgave, samfundet har stillet os. At vi fortsat kan samle, udfordre og oplyse Danmark. At vi også fremover har indhold, der er værd at dele.

Page 4: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

DRS ORGANISATION

BESTYRELSEN er DRs øverste ledelse. Bestyrelsen har det over-ordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for DRs virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, bliver overholdt. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed og ansætter generaldirektøren, øvrige medlemmer af DRs direktion samt seer- og lytterredaktøren.Bestyrelsen består af 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, bliver udpeget af kulturministeren, seks bliver udpeget af Folketinget, og to bliver udpeget af medarbejderne i DR.DRs generaldirektør har det daglige programansvar, den daglige økonomiske ledelse og er ansvarlig i forhold til medieansvarsloven.

DIREKTIONEN består foruden generaldirektøren af i alt syv direktører. Bestyrelsen udpeger fem direktører:• Direktør for DR Medier • Direktør for DR Økonomi, Teknologi & Medieproduktion• Direktør for DR Nyheder • Direktør for DR Kultur (drama og musik, litteratur og kunst, drift

og udvikling af Koncerthuset og ensembler)• Direktør for DR Danmark (DRs distrikter, Børne- og

Ungdomsområdet samt en række livsstilsprogrammer m.m.)

Til direktionen er desuden knyttet en direktør, der bliver udpeget af generaldirektøren:• Direktør for DR Rådgivning Strategi & Kommunikation

DR RÅDGIVNING STRATEGI & KOMMUNIKATION

GENERALDIREKTØREN

DIREKTØR

BESTYRELSESANSAT DIREKTØR

DR NYHEDER DR KULTUR DR MEDIER DR DANMARK DR ØKONOMI,TEKNOLOGI &MEDIE-PRODUKTION

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR DR

DR har til huse i DR Byen i København, i DR Aarhus og i 10 distrikter. Du finder DRs adresser på dr.dk/omdr – og i denne folder. DR har pr. 1. januar 2015 omkring 3.000 medarbejdere. Flere oplysninger kan findes på dr.dk/omdr

Page 5: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

DRs ETIK

En høj etisk standard er en vigtig del af DRs DNA og afgørende for DRs troværdighed og uafhængighed. DRs etiske retningslinjer skal være en fælles værdi i huset og kendt og værdsat af såvel DRs medarbejdere som de samarbejdspartnere, DR har.

Det er DR Etik, der har det overordnede ansvar for, at DR konstant har fokus på og grundlag for at sikre en høj standard indenfor såvel programetik, som etik i bredere forstand i DR.

DRs etik er baseret på DRs værdier: Troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed, kvalitet, kreativitet, åbenhed og ansvarlighed. DRs medarbejdere skal altid først og fremmest lade sig styre af disse værdier.

• TROVÆRDIGHED – Vi lægger afgørende vægt på grundig research, hæderlighed og ordentlighed i programarbejdet. Vi taler ikke mod bedre vidende og har ikke skjulte dagsordner.

• UAFHÆNGIGHED – Vi tager aldrig hensyn til eller lader os styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, produktionernes eller medarbejdernes integritet.

• ALSIDIGHED – Vi er fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Vi favoriserer ikke bestemte samarbejdspartnere eller interesser.

• MANGFOLDIGHED – Vores programvirksomhed henvender sig både til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Vi understøtter pluralisme og sammenhængskraft i samfundet, og vi har tilbud til grupper med særlige behov og interesser.

• KVALITET – Vi har i vores programvirksomhed ambition om at højne det kvalitetsmæssige, underholdningsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. Vi træffer modige valg.

• KREATIVITET – Vi er en drivkraft for innovation og nytænkning på mediemarkedet, gerne i samarbejde med andre. Vi udvikler nyt talent og skaber muligheder for også fremover at kunne stille vores indhold til rådighed på relevante medier.

• ÅBENHED – Vi inviterer til samarbejde og bestræber os på at være åbne, imødekommende og dialogsøgende over for borgere og interessenter. Vi vedkender os vores fejl, lærer af dem og retter dem, når de sker.

• ANSVARLIGHED – Vi driver DR til gavn for licensbetalerne, dvs. økonomisk effektivt, med en høj grad af gennemsigtighed og ud fra moderne ledelsesidealer om samarbejde og inddragelse.

Du kan læse mere om DRs etik på DRinde. Her kan du også downloade DRs etiske retningslinjer. Har du spørgsmål eller står du i et etisk dilemma, er du desuden velkommen til at kontakte DR Etik.

Page 6: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

NY T TIGE OG PRAK TISKE INFORMATIONER A-Z

Alle DRs pc’ere er sat op til at have DRs Intranet ’DRinde’ som startside. Dermed får du direkte adgang til de vigtigste interne nyheder, en række webbaserede arbejdsredskaber og praktiske informationer fra hele huset (bl.a. en medarbejder-telefonbog, hvor du selv kan tilføje relevante oplysninger) .

Et udpluk af nyttige informationer, der er værd at kende som ny medarbejder i DR:ALARM – Ring først 112 og derefter 2112 til DRs beredskab, firefighters, som alle er uddannet i førstehjælp.ARBEJDSMILJØ – På DRinde/personale/arbejdsmiljø finder du oplysninger og planer vedr. arbejdsmiljøorganisationen – og arbejdet plus vejledning om væsentlige arbejdsmiljøforhold. BEREDSKAB – DR har flere former for beredskab: Et udsendelsesberedskab og et sikkerhedsberedskab. Som nyansat i DR vil vi anbefale, at du bruger fem minutter på at læse mere om begge beredskaber på DRinde/beredskab.BIBESKÆFTIGELSE – Hvis du som fastansat eller TBA’er (tidsbegrænset ansat) har andre arbejdsgivere end DR, skal du sørge for at søge tilladelse til bibeskæftigelse hos din nærmeste chef. Du kan finde mere information om reglerne, og om hvordan du søger på DRinde/personale.BRUGER-ID – Alle medarbejdere i DR har en personlig bruger-id for at kunne arbejde på DRs pc’ere og få adgang til drev. Din bruger-id bliver oprettet, før du begynder i dit nye job. BØRNEATTESTER – Børneattester indhentes med samtykke ved ansættelse eller beskæftigelse af medarbejdere, der fast skal færdes blandt børn under 15 år, både lønnede og ulønnede, eller medarbejdere, som er i længerevarende kontakt med børn i forbindelse med DRs programmer. FAGLIGE ORGANISATIONER – DR har indgået overenskomst med en lang række faglige organisationer. Alle faglige organisationer i DR – bortset fra Dansk Journalistforbund, DJ – er samlet i Kontaktudvalget (KUV).Du finder en oversigt over de faglige organisationer i DR på dr.dk/omdr og DRinde/organisation.

” DR VIL FREMME EN VIRKSOMHEDS- KULTUR MED SAMARBEJDE I HØJSÆDET.”

DRs personalepolitik

Page 7: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

HOVEDRECEPTIONER DR Byen: Tlf. 2640/2641 DR Aarhus: Tlf. 7300ID-KORT – Som ansat i DR får du et personligt id-kort, som du altid skal bære synligt. Det er muligt at få taget et foto til id-kortet. Kontakt Service 2000. I DR Byen er der opsat kortlæsere ved alle indgangsdøre, her er det nødvendigt at bruge id-kortet for at komme ind i DRs bygninger. Id-kortet er strengt personligt og skal opbevares sikkert, så det ikke bliver misbrugt af andre. IT-SIKKERHED – Fælles sikkerhedsregler omkring alle DR-medarbejderes brug af pc og andet it-udstyr er en afgørende forudsætning for, at vi kan levere gode, stabile produktioner inden for tv, radio og nye medier. Du kan læse mere på DRinde/Teknologi/Sikkerhed.KURSER – DR udbyder en række forskellige kurser, der kan være nyttige for dig som ny medarbejder. På DRinde/personale finder du f.eks. DRs egne kurser inden for cms, Avid, Newswire og anden produktionsteknologi, ledelse, interviewteknik, førstehjælp og meget mere.MIT PERSPEKTIV – ’Mit Perspektiv’ er et HR-system, der rummer alle dine stamoplysninger i forbindelse med din ansættelse i DR. Her finder du også opgørelser over feriedage, sygefravær med mere. Du kan logge dig på Mit Perspektiv via DRinde.MOBILTELEFONER – Hvis du i forbindelse med din ansættelse i DR får egen mobiltelefon, skal du være opmærksom på, at DR kun tillader et normalt brug (dvs. max 1000 kr. i kvartalet) til private opkald, sms’er og internetadgang i Danmark og i udlandet. Læs mere detaljeret om mobilpolitik i DR på drinde/teknologi/telefonMØDELOKALER – På DRindes forside finder du en genvej, der linker til en oversigt over alle mødelokaler i DR Byen. Skal du reservere et mødelokale, kan du gøre det gennem Outlook.PARKERING – Som medarbejder i DR kan du søge om parkeringstilladelse til parkeringspladserne ved DR Byen. Læs mere om hvordan du søger på DRinde og se oversigt over parkeringspladser ved DR Byen på dr.dk/adgang. Parkering er mod betaling.

REJSER OG REJSEAFREGNING – På DRinde/personale/rejser finder du alt om rejser fra A-Z. Her kan du se, hvordan du booker biler, bestiller rejser, afregner rejseudgifter og meget andet. SERVICEYDELSER I DR – Få overblik over serviceydelser på DRinde/service - fx catering, post, arrangementer m.m. Har du spørgsmål, kan du kontakte Service på lokal 2000.SPISESTEDER – Der er kantiner i DR i Aarhus og i DR Byen. Det er muligt at købe chokolade og andre småfornødenheder i tilknytning til cafeerne i DR Byen og i kantinen i Aarhus.SYGDOM – Hvis du bliver syg, skal du så tidligt som muligt på den første sygedag melde det til din chef/afdeling. Efter anmodning kan du få helt eller delvist fri med løn til pasning af sygt, mindreårigt og hjemmeværende barn på barnets 1. og 2. sygedag. Læs mere på DRinde/personale under ’Ansættelse A-Z’. TEKNISK SUPPORT - Får du brug for teknisk hjælp og support, kan du kontakte Service 5000 - enten ved at maile til [email protected], ringe til 5000 eller ved at gå til 5000s serviceskranke i DR Byen. Der er også meget hjælp-til-selvhjælp at hente på DRinde.

Page 8: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

PERSONALEPOLITIK

DR har en værdibaseret personalepolitik, som er blevet til i samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og de faglige organisationer. Personalepolitikken skal medvirke til at styrke sammenhængskraften og binde DR sammen.Personalepolitikken har fokus på samarbejde, trivsel og sundhed, kompetenceudvikling, mobilitet og professionalisme i ansættelsesforholdet. Læs mere om DRs personalepolitik på DRinde/personalepolitik.

PERSONALEGODER

I DR tilbyder vi en række personalegoder, der både er knyttet til arbejde og fritid:

STUDIELEGATER – Kan hvert år søges af alle fastansatte (med ansættelse over to år) og TBA’ere med lang, uafbrudt tilknytning til DR. Du kan læse mere på DRinde/personale.FERIEHUSE - DRs feriefond har adgang til en række ferieboliger – både i Danmark og flere steder i Europa. Du kan se mere på Feriefondens hjemmeside, www.fefo.dk.ERHVERVSKORT FOR PENDLERE – Alle fastansatte og TBA’ere med min. 12 måneders ansættelse tilbage i DR kan få DSB ErhvervsKort. ErhvervsKortet gælder til tog, s-tog, lokalbaner, bus og Metro.IDRÆT OG FORENINGER – DR støtter sportsaktiviteter, hvor medarbejdere stiller op i DR-regi – læs mere om DRs Idrætsforening på DRidraet.dk. Der er også andre foreninger bl.a. kunst og vinklub. Læs mere på DRinde/organisation/foreningerMEDARBEJDERRABAT PÅ DR-ARRANGEMENTER – DR udbyder løbende billetter til rabatpriser til medarbejdere til DRs ensemblers koncerter og andre DR arrangementer. Tilbuddet gælder i hele landet.ANONYM KRISEHJÆLP – DR har medlemskab i Falck Healthcare (FHC) og kan via dette yde ansatte anonym hjælp ved personlige kriser. Ordningen gælder fastansatte og TBA’ere, der har været ansat i mere end et halvt år, og som har mere end et halvt år tilbage af ansættelsen.

Page 9: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

DR Byen Emil Holms Kanal 200999 København CTlf. 3520 3040

DR AarhusOlof Palmes Allé 10-128200 Aarhus NTlf. 8739 7080 E-mail: [email protected]

DR Nordjylland Aalborg Tlf. 9635 7600E-mail: [email protected]

DR Midt & Vest HolstebroTlf. 9610 7500E-mail: [email protected]

DR Østjylland Aarhus Tlf. 8739 7000E-mail: [email protected]

DR Trekanten Vejle Tlf. 7641 7800E-mail: [email protected]

DR Syd AabenraaTlf. 7333 7999E-mail: [email protected]

DR Syd EsbjergTlf. 7333 7999E-mail: [email protected]

DR Bornholm RønneTlf. 5694 3700E-mail: [email protected]

DR Fyn Odense Tlf. 6315 7700E-mail: [email protected]

DR København København Tlf.: 3520 6858E-mail: [email protected]

DR SjællandNæstvedTlf.: 5575 3400E-mail: [email protected]

INDRE GADE

STUDIEGADEN

DR Byen består af fire bygninger med hvert sit præg, tegnet under rammerne af en overordnet helhedsplan. Bygningerne er i byggeperioden blevet kaldt segmenter.

KORT OVER DR BYEN DR I HELE DANMARK

Page 10: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

◊ 1926STATSRADIOFONIENS KONTOR I KØBMAGERGADE

◊ 1929DEN FØRSTE STORE LYTTERUNDERSØGELSE. 60 PCT. ØNSKER MERE SKUESPIL.

∆ 1926RADIORÅD MED NI MEDLEMMER

∆ 1933LOUIS ARMSTRONG GIVER KONCERT OG INTERVIEW.

◊ 1927SKOLERADIO BEGYNDER AT SENDE.

∆ 1938RADIOENS DRENGEKOR OPTRÆDER FØRSTE GANG I 1929.

◊ 1932DRENGE I STUDIET UNDER DEN FØRSTE LEKTION I MIKROFONSLØJD.

◊ 1948INGA DAHLSGAARD ER EN AF DE FÅ KVINDER BAG MIKROFONEN I RADIOEN.

◊ 1949FROKOST I RADIOHUSETS KANTINE.

◊ 1940’ERNEDEN TEKNISKE UDVIKLING BETYDER, AT MAN NU ER I STAND TIL AT OPTAGE FOREDRAG PÅ VOKSPLADER OG GEMME DEM.

◊ 1952-53DEN ALLESTEDSNÆRVÆRENDE GUNNAR ”NU” HANSEN ER OGSÅ MED I DET NYE MEDIE. FJERNSYNSSTUDIET I RADIOHUSET BLIVER BRUGT TIL DET HELE.

◊ 1951KØ VED DEN NY KONCERTSAL I RADIOHUSET.

∆ 1957DANMARK ER MED, DA MELODI GRAND PRIX FOR ANDEN GANG LØBER AF STABLEN. DET DANSKE BIDRAG ER ”SKIBET SKAL SEJLE I NAT” MED GUSTAV WINKLER OG BIRTHE WILKE, DER BLIVER NUMMER TRE.

∆ 1967-1984”KARLSENS KVARTER”

∆ 1965HIDTIL HAR SEERNE FÅET EN KORT NYHEDSOPLÆSNING. I 1965 DANNES DEN NYE TV-AKTUALITETSAFDELING.

HVER AFTEN KL. 19.30 ER DER NU EN HALV TIMES NYHEDER FRA IND- OG UDLAND.

◊ 1971INGRID OG LILLEBROR

∆ 1963EFTER MEGEN TURBULENS OG EN PIRATSENDER I ØRESUND FÅR RADIOEN OMSIDER SIN EGEN MUSIKKANAL, PROGRAM 3.

◊ 1967MADGLÆDEN ER I HØJSÆDET, NÅR DE TO TV-KOKKE CONRAD BJERRE- CHRISTENSEN OG AXEL LARSEN FÅR DANSKERNE TIL AT PRØVE NYE OG EKSOTISKE RETTER.

∆ 1955 KØBENHAVNS GADER LIGGER ØDE HEN, DA RADIOTEATRET SENDER SIDSTE AFSNIT AF ”GREGORY MYSTERIET”. FRA VENSTRE KJELD JACOBSEN OG BENDT ROTHE.

◊ 1937GODT OTTE ÅR EFTER DRENGENES RØSTER KOM RADIOENS PIGEKOR TIL MIKROFONEN.

∆ 1975VEJRUDSIGTEN I VANDKANTEN MED NYHEDSOPLÆSER BENT JENSEN.

◊ 1970”HUSET PÅ CHRISTIANSHAVN” BLIVER DEN FØRSTE VELLYKKEDE TV-SERIE.

Page 11: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

1926 Grundstenen til det nuværende DR blev lagt, da STATSRADIOFONIEN blev oprettet den 1. april 1925. PRESSENS RADIOAVIS går i luften.

1927 Statsradiofonien sender nu LANDSDÆKKENDE på en radiokanal.

1941 Radioen flytter fra Stærekassen til RADIOHUSET på Rosenørns Allé.

1945 RADIOHUSETS KONCERTSAL bliver indviet.

1951 Den FØRSTE TV-UDSENDELSE går i luften 2. oktober. Der bliver sendt én times tv tre gange ugentligt. Radioen tager FM-sendeteknik i brug, og der er nu to radiokanaler: PROGRAM 1 OG 2.

1954 Der bliver nu sendt DAGLIGE TV-PROGRAMMER fra Radiohuset.

1959 Statsradiofonien ændrer navn til DANMARKS RADIO.

1960 DR dækker nu hele Danmark, 4. april blev seks REGIONALE RADIOKANALER oprettet.

1963 Radiokanalen P3 bliver oprettet som musikradio, der sender 14 timer i døgnet. De første bygninger i TV-Byen tages i brug.

1964 Pressens Radioavis skifter navn til RADIOAVISEN den 1. juli.

1965 TV-BYEN bliver officielt indviet af Kong Frederik, og den første TV-AVIS går i luften 15. oktober.

1967 DR sender for første gang i FARVER.

1970 KONTORHUSET i TV-Byen bliver taget i brug.

1981 Danmarks Radio har nu NI REGIONALE RADIOKANALER.

1988 Danmarks Radios monopol på landsdækkende tv bliver brudt, da TV2 begynder at sende fra Odense.

1996 Danmarks Radio ændrer navn til DR. DR sender endnu en ny tv-kanal, DR2, i luften. DR.DK lanceres på internettet.

2002 DR sender sine første ni radiokanaler på DAB, digital radio.

2006 DR BYEN tages i brug. Der bliver sendt herfra for første gang 3. februar.

2007 Lancering af nyhedskanalen DR UPDATE – i første omgang på nettet og 7. juni som tv-kanal.

2009 KONCERTHUSET og DR BYEN bliver officielt indviet den 17. januar.

2009 DR lancerer tre nye tv-kanaler: DR RAMASJANG, DR K og DR HD.

2011 DR har med udgangen af 2011 ti radiokanaler.

2012TV Avisen flyttes til kl 21.30.

2013Ny kanalstrategi med kanalerne DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ramasjang og DR Ultra.

2014DR står for afviklingen af Eurovision Song Contest i København, som 195 millioner følger med i.

2015DR fejrer 90 års fødselsdag.

VIGTIGE ÅRSTAL I DRs HISTORIE

Page 12: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

∆ 1977”P4 IP2” ER DE UNGES NYE SØNDAGS AFTENFLADE, HVOR MUSIK OG REPORTAGE VEKLSER.

∆ 1978-1981MATADOR. MADS ANDERSEN-SKJERN ANKOMMER TIL KORSBÆK.

∆ 1971-75 & IGEN FRA 1996DUKKEPARRET KAJ OG ANDREA FIK DERES EGET PROGRAM.

∆ 1969-70”SPØRG BARE”

◊ 1980DR UDVIKLER EN NY SLAGS PROGRAM, HVOR UNDERHOLDNING BLANDES MED INTERVIEWS. HER VÆRTERNE GORM OG GREGERS.

◊ 1983KIM SCHUMARCHER - SPEEDSNAKKEREN - UDVIKLER EN SÆRLIG FORM FOR INTRODUKTION TIL SINE PLADEUDSENDELSER PÅ P3.

◊ 1983BAMSES BILLEDBOG. BAMSE MED DEN LILLE FORSTAND OG HANS BEDSTE VEN, DEN KLOGE, POETISKE KYLLING.

∆ 1994”RIGET” DEN GROTESKE GYSERSERIE SKREVET AF LARS VON TRIER.

◊ 2002MIKAEL BERTELSEN I ”DE UAKTUELLE NYHEDER”.

◊ 2009”GEPETTO NEWS” MED JACOB RIISING.

◊ 2009”BONDERØVEN”

√ 2011X FACTOR FINALEN I PARKEN

∆ 2003”MADS & MONOPOLET”

◊ 2009”BONDERØVEN”

√ 2011X FACTOR FINALEN I PARKEN.

NOTER

FOTO/ AGNETE SCHLICHTKRULL, JACOB BOSERUP, NIELS RINDER & DR ARKIVDESIGN/ DR DESIGN

∆ 1972”PÅ MED PILEN” LYDER DET FRA OTTO LEISNER I PROGRAMMET ”DEN GYLDNE PIL”. HVOR SEERE DIREKTE VIA TELEFONEN SENDER PILEN AF STED.

Page 13: VELKOMMEN NY I DR...Maria Rørbye Rønn Generaldirektør VÆRD AT DELE Som public service-medieudbyder er DR en hjørnesten i at opretholde og udvikle det danske demokrati og samfund

dr.dk/omdr

DR

DE

SIG

N /

JA

N. 2

014