velkommen til dialogmøde mandag den 11. september 2006

Velkommen tilVelkommen tildialogmødedialogmøde

Mandag den 11. september 2006Mandag den 11. september 2006

””På vej mod en fælles skole”På vej mod en fælles skole”

Vejstrup og Hejls Skoler i Christiansfeld Kommune

Dialogmøde Vejstrup Skole 11. september 2006

2

Aftenens program:

Velkomst v. fællesbestyrelsens formand LivstræetPræsentation af fællesbestyrelsen

Orientering om, hvorfor processen er sat i gang Orientering om mødet i projektgrupperne den 5. september Hvad er borgernes ønsker til en fremtidig skole i Vejstrup/Hejls-området?

Gruppearbejde ved bordene – giv fem forslag til værdierne for den nye skole

Plenum og opsamling Afslutning og sang, Marken er mejet


3

Livstræet

Der er så meget, der kan trykkegøre dagen trist og gråSe de folk der uden lykkebare går og går i stå Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Der er så meget uden varmeuden ånd og uden livfolk bliver fattige or armetænker kun på tidsfordriv. Lad dem lege...

Der er så mange uden venneruden kærlighed og kysfolk som ingen andre kenderhvor mon de skal finde lys? Lad dem lege...

Der er så hård en kamp om magtenalle kæmper for sig selvEr der ingen der har sagt demat de slår sig selv ihjel? Lad dem lege... Der er så mange, der er slaveraf sit job og af sin tid.Hvorfor bruges vores gaveruden tanke, uden vid? Lad dem lege...


4

Baggrund for udarbejdelsen af et forslag til en ny fremtid:

Der er i forbindelse med kommunesammenlægningen lagt op til, at der skal lukkes små skoler på landsplan

Politikerne har ikke besluttet at lukke skoler i Ny Kolding Kommune, men

Sammenlægningsudvalgets traf beslutning den 20. februar 2005 om udarbejdelsen af en udviklingsplan, der beskriver det fremtidige investeringsbehov på folkeskoleområdet

Uddannelsesudvalget traf beslutning den 9. marts vedr. udarbejdelsen af en udviklingsplan


5

Tidsplan (dette er sket indtil nu):9. marts 2006: Uddannelsesudvalget vedtager en tids-, indholds- og handleplan10. april 2006: Økonomiudvalget (§13) behandler anbefalingen og fremsender forslaget til sammenlægningsudvalget18. april 2006: Sammenlægningsudvalget beslutter en tids-, indholds- og handleplanUmiddelbart efter 19. april 2006 nedsættes styregrupper og ekstern konsulent engageres


6

Tidsplan:19. april 2006 - 31. januar 2007: Et udkast til en udviklingsplan og økononomioverslag baseret på byggeprisindeks udarbejdesFebruar 2007: Uddannelsesudvalget behandler udkast til udviklingsplan med henblik på efterfølgende udsendelse i officiel 5 ugers høring hos skolebestyrelserne.April 2007: Uddannelsesudvalget behandler de indkomne høringssvar og indstiller med baggrund heri

udviklingsplanen til Byrådets vedtagelse af det, der angår selve planens indholdsdeløkonomidelen indstilles til Byrådets videre behandling i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 med overslagsår

Maj 2007: Byrådet behandler Uddannelsesudvalgets indstilling til udviklingsplan samt indstilling om, at økonomidelen oversendes til videre behandling i forbindelse med budgetarbejdet i forhold til budget 2008 med overslagsår


7

Tidsplan:Oktober 2007: Udviklingsplanens økonomidel fordelt på budgetår vedtages i forbindelse med Byrådets vedtagelse af årsbudgettet 2008

November 2007: Byrådet frigiver med baggrund i indstilling fra Uddannelsesudvalget under ét anlægsnummer rådighedsbeløbene for 2008 med overslagsår og delegerer til Børne- og Uddannelsesdirektøren med ret til subdelegation at gennemføre anlægsprojekterne i samarbejde med lokale byggestyregrupper inden for den samlede besluttede frigivne anlægsbevilling


8

Indholdsplan:1. Planmæssige forhold (region-, kommune- og lokalplan)

2. Elev-, sfo- og klassetalsprognoser

3. Lokalebehovsoversigter (klasse-, fag-, sfo-, administrations-, forberedelses-, møde- og samlingslokaler)

4. Bygningstilstandsvurderinger og vurderinger af evt. vedligeholdelsesefterslæb

5. Arbejdsmiljø-, undervisningsmiljø- og sikkerhedsproblemer, der nødvendiggør afhjælpning


9

Indholdsplan:De nævnte indholdselementer skal tilsammen munde ud i en samlet udviklings-, udbygnings- og investeringsplan, der funderes i følgende tre punkter:

1. Løsning af eventuelle bygningsmæssige kapacitetsproblemer i forhold til elevtal for henholdsvis undervisning og sfo

2. Tilpasning af de fysiske rammer til de undervisningsmæssige, pædagogiske, administrative og forberedelsesmæssige behov

3. Løsning af eventuelle vedligeholdelsesefterslæb i forhold til sikring af kapitalværdierne samt arbejdsmiljø-, undervisningsmiljø- og sikkerhedsproblemer


10

Handlingsplan:

På hver af de involverede 28 skoler nedsættes lokale styregrupper med følgende medlemmer:

a. Skoleinspektørenb. Sfo-lederenc. 1 forældrerepræsentant fra fællesbestyrelsend. 1 medarbejderrepræsentant fra skolens sikkerhedsgruppee. Skolens tekniske serviceleder/-medarbejderf. 1 lærerrepræsentant fra skolens samarbejdsorgang. 1 pædagogrepræsentant fra skolens samarbejdsorganh. 1 repræsentant for Teknisk Forvaltning (formand)i. 1 repræsentant for de(n) eksterne konsulent(er) (sekretær)j. 1 repræsentant for Børne- og Uddannelsesforvaltningen


11

Hvad betyder det, at vi skal?Beslutning i Ny Kolding Kommune indeholdt bl. a. følgende:

”at det meddeles sammenlægningskommunerne og skolebestyrelserne ved kopi af resolutionsark i sagen, at nærværende arbejde er igangsat, hvorfor Sammenlægningsudvalget skal anmode sammenlægningskommunerne og skolerne om at medvirke med den bistand og de oplysninger, som måtte være nødvendige i forhold til designeret Børne- og Uddannelsesdirektørs arbejde med opgaven”


12

Vores aktuelle situation:Skolernes størrelse i den nye Kolding Kommune

3 ud af 28 skoler er ”betrængte” og får ”underskudsdækning” på grund af lave elevtal – det er Taps, Vejstrup og Hejls

Elevtalsprognoserne i Vejstrup og Hejls skoledistrikter: Vejstrup Hejls

(fødselsår)

2006 (2000): 18 9 nuværende 0. klasse2007 (2001): 13 7 0. klasse 1. august 20072008 (2002): 18 8 0. klasse 1. august 20082009 (2003): 22 7 0. klasse 1. august 2009 2010 (2004): 18 8 0. klasse 1. august 2010 2011 (2005): 16 7 0. klasse 1. august 2011


13

Forskellige scenarier: Alle 3 skoler lukkes og eleverne fordeles på naboskolerneAlle 3 skoler lægges sammen til énIngen skoler lukkes i vores område

Og nu er vi ude i en masse gætterier og ønsketænkninger . . .

Spørgsmålet er:Hvad kan være et realistisk bud på en fremtidig skolestruktur i vores område?


14

Hvorfor fremsætte et forslag?Hvis vi forholder os afventende, mister vi indflydelseHvis vi i bedste fald overlever ”blodbadet” med begge skoler i behold – hvordan har vi det så ved næste års budgetlægning?Er det vigtigt at beholde 2 selvstændige skoler for enhver pris – også hvis den ene af skolerne bliver mindre og mindre?Hvornår er skolerne for små?Kan vi fremsætte et forslag til en fremtidsholdbar løsning, der sikrer, at vi ikke hvert år skal have ”en klump i halsen” op til budgetarbejdet?


15

Hvad får vi ud af at fremsætte et forslag nu?

Et forslag nu fortæller embedsmænd og politikere, at vi vil og kan skabe et fagligt bæredygtigt tilbud i vores områdeEt forslag nu kan sikre, at vi fortsat har en skole i vores områdeEt forslag nu fremsat af lokale medarbejdere og brugere af skolerne kan fortælle embedsmænd og politikere, at vi har et forslag, der er fremsat lokalt, der er lokalt forankret og ikke dikteret fra ovenEt forslag nu sikrer os maksimal indflydelse på fremtidens skolestruktur i vores område

Et forslag nu gør, at vi kan sige, at vi gjorde, hvad vi kunne . . .


16

Forslaget:Vejstrup og Hejls Skoler nedlæggesI Vejstrup og Hejls skoledistrikt oprettes en ny skole i en af de eksisterende skolers bygninger med en klassekvotient på omkring 20 til 24 og et samlet elevtal på mellem 150 -170Skolen placeres fysisk et samlet stedSkolen skal være en ny skole med ny kultur og et nyt navn Den skole, der peges på som ny skole, skal udbygges og opdateres, så den bliver tidssvarende og kan rumme de mange elever


17

Hvor skal den nye skole placeres?

Det er vigtigt, at det ikke er en af de 2 gamle skoler, der fortsætter – der skal være tale om en ny skole Den nye skole tager udgangspunkt i en af de gamle skolers eksisterende bygninger, men udbygges og opdateres i henhold til det af Uddannelsesudvalget igangsatte arbejde

2 spørgsmål kan inddrages i denne beslutning:Hvilken skole er fysisk bedst egnet til at opfylde de opstillede krav for den gode landsbyskole?Hvilken skolebygning er billigst at opdatere med tidssvarende personale- og undervisningsmæssige tilbud, herunder faglokaler?

Det arbejde er nu påbegyndt med ekstern konsulenthjælp fra Kolding


18

”På vej mod en fælles skole”

Det er mit håb, at både Vejstrup og Hejls vil arbejde positivt sammen om at skabe en fagligt bæredygtig skole i vores område

Placeringen er i den forbindelse fagligt set uvæsentlig

Det væsentlige er at vi får etableret et fagligt bæredygtigt skole- og pasningstilbud i vores lokalområde, der fremover omfatter det samlede skoledistrikt


19


Skolens størrelse den 1. august 2007:Vejstrup Hejls

Samlet

0. klasse 13 7 201. klasse 18 9 272. klasse 8 10 183. klasse 7 15 224. klasse 11 10 215. klasse 7 10 176. klasse 10 12 22Samlet 147 – og stadig en af de mindste!


20


Vi ved, at Christiansfeld Byråd har sagt jaMen vi ved ikke, hvad Koldings nye Byråd mener!Der er derfor stadig et stort behov for

FællesskabSammenholdGensidig loyalitetÅbenhed og ærlighed i dialogenFastholdelse af et fælles ønske om en fælles folkeskole i vores lokalområde

Alternativet kan blive, at skoletilbuddet bliver Sdr. Bjert, Vonsild eller Christiansfeld eller . . .


21


Der skal tages stilling til, hvad vi vil anbefale i forbindelse med den fremtidige SFO:

Det nuværende tilbud er, at Vejstrup har en FO under serviceloven og Hejls en SFO under folkeskoleloven

Fællesbestyrelserne for begge skoler har afgivet følgende høringssvar til politikerne:

Der anbefales en SFO under folkeskoleloven fysisk placeret samme sted som skolen

Der er ikke her taget stilling til børnehavernes fremtid

Lærere og pædagoger fra begge skoler mødes den 9. oktober for sammen med SFO-konsulenten fra Kolding Kommune at begynde at udvikle fælles visioner for den fremtidige SFO


22


Børne- og Kulturudvalget indstiller:

at Vejstrup og Hejls skoledistrikter nedlægges pr. 31. juli 2007

at der oprettes et nyt skoledistrikt bestående af de nuværende Vejstrup og Hejls skoledistrikter pr. 1. august 2007.

at der udarbejdes en udviklingsplan for en fremtidig skole og SFO i det kommende nye skoledistrikt, der lever op til den standard, der er beskrevet i Sammenlægningsudvalgets beslutning af 18. april 2006

at forslaget sendes til høring i de respektive fællesbestyrelser


23


Byrådets beslutning, der er sendt til høring lyder:

”Byrådets majoritet har den 30. maj 2006 vedtaget et forslag til ændret skolestruktur.

Byrådets forslag lyder således:De to skoledistrikter for Hejls Skole og Vejstrup Skole samles i et skoledistrikt med virkning fra 1. august 2007Hejls Skole og Vejstrup Skole nedlægges pr. 1. august 2007, og i stedet oprettes en ny skole pr. 1. august 2007.

Beslutningen er truffet på baggrund af, at Hejls og Vejstrup skoledistrikter er 2 områder med forholdsvis få elever. En sammenlægning af skoledistrikterne giver mulighed for at etablere et fælles tilbud til eleverne, der er fagligt bæredygtigt.”


24


Handleplan for processen ”På vej mod en fælles skole”Hvordan skal processen foregå?

Beslutningsveje:Forslag og input til processen kan opstå alle steder – fremlægges forledelsen <=> personalet <=> bestyrelserne <=> evt. politisk behandlingLokalbefolkningen kan henvende sig til ethvert led i beslutningsprocessen

Samarbejdet mellem fællesbestyrelserneSamarbejdet i indeværende skoleårFællesbestyrelsens sammensætning pr. 1. august 2007 og frem til næste valg, der finder sted i januar 2008 (her vælges en ny bestyrelse, der tiltræder 1. april 2008)

Samarbejdet mellem personalegrupperneHvad skal ”barnet” hedde?


25

Gruppearbejde!

Hvert bord får udleveret et stykke papir, som vi gerne vil bede jer om at udfylde og aflevere til fællesbestyrelsen:

Vi vil gerne bede jer om at formulere mindst 5 vigtige ting, som I mener skal være til stede i den fremtidige skole i Vejstrup-Hejls skoledistrikt


26

Gruppearbejdet - plenumOpsamling og debat om gruppernes forslag til indhold i den fremtidige skole

Vi kan ikke love, at alle forslag og idéer gennemføres – dette er en dialogfase, hvor vi gerne vil høre jeres mening, så vi kan tage hensyn til dette og indarbejde det i grundlaget for den fremtidige skole i det omgang det kan lade sig gøre, praktisk, politisk, lovgivningsmæssig og ikke mindst økonomisk


27

Den gode LandsbyskoleDe pædagogiske visioner:

For at fastholde motivation på skolerne er nødvendigt for at skabe sammenhæng mellem den fysiske indretning og den pædagogik, der er beskrevet i folkeskoleloven.

I ”den gode landsbyskole” arbejder lærerne i teams. Læreren har ansvaret for at undervisningen planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så den rummer udfordringer for den enkelte elev. Læreren har ansvaret for at arbejdsformer, metoder og stofvalg aftales mellem lærere og eleverne. I samarbejde med lærerne sætter eleverne mål for deres egen læring, og lærere og elev vurderer løbende i hvilken udstrækning, de ønskede resultater er nået.


28

Den gode LandsbyskoleI ”den gode landsbyskole” er den lærerstyrede vidensformidling i vidt

omfang suppleret med projektarbejdsformer, hvor eleverne får større mulighed for at tilegne sig deres egen personlige viden og udvikle personlige holdninger. Denne arbejdsform betyder at lærernes rolle i folkeskolen er ændret til faglig rådgiver, sparringspartner, vejleder, "forelæser" mv.

Undervisningen vil derfor øge kravet om tilpasning til forskelle i elevforudsætninger, øgede krav til planlægning, forberedelse og koordinering.

I ”den gode landsbyskole” er der blandt andet et tæt team-arbejde med kollegaer om en række opgaver. Lærerteams skal sikre eleverne den bedst mulige undervisning. Disse teams har i udstrakt grad ansvar for planlægningen af undervisningen og selvstændighed i opgaveløsningen.


29

Den gode LandsbyskoleI ”den gode landsbyskole” skal der være mulighed for omgruppering af

eleverne og for at undervisningsformer varieres gennem undervisningsforløbene.

I ”den gode landsbyskole” vil klassen alene ikke være rammen om alle undervisningsaktiviteter. Kravet om faglige, sociale og personlige udfordringer for den enkelte elev stiller krav om fleksibel indretning af skolen.

De mange pædagogiske muligheder - som blandt andet medie- og informationsteknologien giver - vil ligeledes få større betydning for organiseringen af undervisningen..


30

Den gode Landsbyskole

I ”den gode landsbyskole” har skolelederen det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, herunder ansvaret for opstillingen af mål for de enkelte klasser og hold, og for at skolen fysisk tilgodeser de krav, der er til undervisning.


31

Den gode LandsbyskoleMålsætningen

Skolens fysiske rammer skal tilpasses lokalområdets pædagogiske krav og værdigrundlag, der bl.a. bygger på fællesskabet, fleksibilitet, funktionalitet, fordybelse, miljø og æstetik

Der skal skabes bedre rammer og muligheder for at eleverne kan undervises/arbejde- klasseundervisning- på hold og på tværs af klassetrin- i grupper- individuelt


32

Den gode LandsbyskoleDet er vigtigt, at der fortsat er mulighed for at eleverne har et fast tilhørsforhold med en bestemt gruppe

Lokalerne skal, som nu, have flere anvendelsesmuligheder (fleksibilitet)

Skolens rammer skal give:- plads til fordybelse- plads til at udvikle æstetisk sans- plads til fantasi


33

Den gode LandsbyskolePå ”den gode landsbyskole” er der derfor følgende lokaler / faciliteter:

Indearealer

- grupperum

- klasselokaler

- edb-arbejdspladser

- elevtoiletter i forhold til antal elever

- mediatek

- faciliteter til specialundervisning

- lokaler til undervisning og selvstændigt arbejde

- faglokaler i henhold til folkeskoleloven og de forslag, der er på vej

- lokaler til idrætsundervisning


34

Den gode LandsbyskolePersonalerum/faciliteter

- lærerarbejdspladser

- de nødvendige faciliteter til personalet på skolen

Adgangsforhold for handicappede

Udearealer

- skolegård med fysiske udfoldelsesmuligheder

- gode legearealer m. græs og træer

- idrætsplads

- parkeringsforhold skal være i orden


35


Lærergruppens første oplæg til en fælles skole

Pædagogiske indsatsområder:De mange intelligenser/læringsstile

Undervisningsdifferentiering

Rummelighed - Hvad er barnets/børnenes bedste?

Anerkendende (værdsættende) pædagogik (Appreciative Inquiry)

Rødder og Vinger

Den sundhedsfremmende Skole


36


Redskaber og metoder til at nå de pædagogiske mål:

Tværfaglighed

Emne- og temaarbejde

Praktisk/musisk integrering i fagene

Samarbejde på tværs af årgangene

Projektopgaver

Kulturelle aktiviteter (forfatter, teater etc. min. 1 gang pr. år

”Ud af huset”- aktiviteter mindst 1 gang pr. år

God kontakt til forældrene


37


Medbestemmelse og medansvar (lærerne)Tillid til medarbejderneTeamsamarbejdeGod kommunikationSkabe tryghed (individuelle hensyn)Kvalificeret faglig undervisningSkolen som et levende stedFællessamling dagligtSprog – Dannelse – KulturIntegrering af ITGode evalueringsredskaber


38


Ansvarlighed – forpligtelser (børn/lærere)Emneuger m. tværfaglighed, arbejde på tværs af klasserne.Undervisning i liniefag (eller det man brænder for)Røde tråd - SamarbejdeEkstra pædagog i indskolingen (0.-2. kl.)Samarbejde på tværs af klasser og årgangeMulighed for niveaudeling


39


Værdier:Faglighed

Den røde tråd og traditioner

Ansvarlighed

Åbenhed

Humor

Omstillingsparathed – fleksibilitet

Æstetik


40

Det internationale perspektivI 2004-2007 er der etableret et CIRIUS-projekt. Dette projekt er et samarbejde mellem Hejls Skole og skoler i Norge, Tyskland, Polen og Nordirland.

Temaet er Rødder og Vinger

I 2006-2009 er der etableret et nyt CIRIUS-projekt på. Dette projekt er et samarbejde mellem Vejstrup Skole og Daginstitution/FO og skoler i England, Ungarn, Spanien og Tjekkiet

Temaet er Myter, legender og folkeeventyr

Cirius = Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter. Cirius er et center under Undervisningsministeriet og er EU´s danske agentur i forbindelse med EU-projekter


41

Marken er mejetMarken er mejet, og høet er høstet,kornet er i laderne, og høet står i hæs.Frugten er plukket, og træet er rystet,og nu går det hjemad med det allersidste læs.

Rev vi marken let,det er gammel ret,fuglen og den fattigeskal også være mæt.Rev vi marken let,det er gammel ret,fuglen og den fattige skal også være mæt.

Loen vi pynter med blomster og blade,vi har georginer og bonderoser nok.Børnene danser allerede så glade,alle vore piger står ventende i flok.

Bind så korn i krans,hurra, her til landssluttes altid høsten med et gilde og en dans.Bind så korn i krans,hurra, her til landssluttes altid høsten med et gilde og en dans.

velkommen til dialogmøde mandag den 11. september 2006

Documents