VEROo

ktober

2008

V iborg katedralskoles eleVmagasin | http://vero.magis .dk

07

Vero Visits paris. Hvor er der billigt, flot og kulturelt? - tanker om gymnasiet. Vores elevrådsformand fortæller. -mJØdbryg - Lauge fortæller hemmeligheden

Se mere påwww.vanilia.dk

Sct Mathiasgade 66 • 8800 Viborg 86602122 • www.vanilia.dk

Vi har fået Cheap Monday

Puma

Munth

e plus

Sim

onse

n

3VERO 7/2008OVERSIGT

03 oVersigt.

04 eleVrådet.

05 café.

06 Voxpox.

07 leder.

08 gUide.

10 gUide.

12 essay.

14. tegneserie.

15. poesi.

systemet for systemets skyld. side 12.

” ”Lektier skal enten helt af-skaffes eller reduceres til overskuelige læselektier.

”Vero i paris. side 10.

Paris er uden tvivl byernes by. Den har den bohemecharme, som London kan mangle, og er knap så main-stream.

iQ indecent. side 15.

Stik dem en bogStik dem med en passerLad dem drukne i selv-studier

4 VERO 7/2008 ELEVRÅDET

EllEn mariE drastrup, 3u

Jep, så sidder man her og skal skrive sin første klumme til Vero i kraft af, at man er blevet elevrådsformand. Jeg har ikke lige planlagt det store i forvejen for, hvad det er, jeg skal fylde denne side med. Jeg har faktisk været elevrådsformand før, i folkeskolen, men dengang indebar det ikke den slags opgaver. Jeg husker faktisk overhovedet ikke, at det indebar nogen slags opgaver. Her i gymnasiet står Elevrådet for en del ting, har selv nogle penge mellem hænderne, og på denne måde indebærer det også noget ansvar.

Jeg finder, at gymnasiet på flere måder er anderledes end folkeskolen. Gymnasiet har vi i højere grad selv valgt, og derfor er engagementet for skolen (for det meste …) højere, end hvad jeg oplevede i folkeskolen. Alt vores fravær bliver registreret, (noget der får mig til at tænke over, hvorfor jeg ikke pjækkede mere i folkeskolen!?) - og vores aktivitets-niveau i timerne og afleveringer-nes kvalitet har i meget højere grad indflydelse på vores videre fremtid.

I forhold til skole-festerne kan jeg faktisk blive helt i tvivl, om jeg sav-ner folkeskolens skolefester, hvilke både indebar forældre, små søskende, soda-vand og flødebol-lekast, frem for gymnasiets fester, hvilket indebæ-rer fulde 1.g’ere, fulde 2.g’ere, fulde 3.g’ere, folk, der danser grimt, og bræk.

Dengang var der i hvert fald ingen tømmermænd dagen efter. Noget, man ikke helt kan frasige sig, at der var på idrætsdagen. Jeg synes, folk klarede det enormt godt den dag i forhold til, at det dagen før, en mandag, var lykkedes os at fylde både Plastique og Chaplin. Sådanne mandage bliver jeg helt stolt at gå på VK.

Der er også andre forskelle på folke-skolen og gymnasiet. Jeg har lagt mærke til den ændring, at vi i folkeskolen brug-te

mindst en time på at høre, hvad alle havde lavet i sommerferien. Dengang sad vi alle små og utålmodige og ventede på, at det skulle blive vores tur til at fortælle om hvilke camping-ture, vi havde været på med

vores forældre i denne ferie.

Den tid er forbi. Noget jeg egentlig

godt kan forstå, da det nok ikke altid har så stor faglig relevans, og det kan tage lang tid at høre om 26 menne-

skers forskel-lige drukture over en hel sommer. Men nu har tingene ændret sig, for i virke-lighe-den vil lærerne jo også

gerne fortælle … Faktisk er jeg sik-ker på, at lærerne i den første uge sidder store og utålmodige nede på

lærerværelset og venter på at komme op i deres klasser og fortælle, hvad de har lavet i

deres sommerferie.

Og det er da også spændende at høre om f.eks. en golfrejse til Frankrig eller en tur til

Japan. Jeg skal være den sidste til at brokke mig! Jeg foretrækker klart feriefortællinger frem for fransk grammatik eller udredning af histo-riske kilder. Jeg har blot studset lidt over forskellen fra, hvad jeg før har oplevet. Alt i alt, det vil sige selv, om jeg ikke har fået lov til at fortælle om, hvad jeg lavede i sommerferien, og på trods af, der ingen flødebollekast er til skolefesterne, bryder jeg mig nu meget godt om at gå i gymnasiet. Noget jeg selvfølgelig også håber, at alle I andre gør.

PS. Jeg var på Roskilde-festival.

tanker om gymnasi-et

”[...] jeg kan faktisk blive helt i tvivl om, jeg savner folkeskolens skolefester, hvilket både indebar forældre, småe søskende, soda-vand og flødebollekast.

5VERO 7/2008CAFé

signE munk, 3t

Hvad er Café? Det er 5 fredage om året og pissehyggeligt. Café er som Minerva, Vero og Elevrådet en skoleorganisation, der prøver at forsøde tilværel-sen for VKs elever, og i denne henseende kan man godt sige, at Café varetager hyggemomentet. Café er ikke fest og technomusik, men derimod skolebands og god stemning. Café serverer ikke entrecote og rucolasalat, men øl og toast på den fede måde. Café er i kantinen.

Café veksler mellem forskellige temaer for hver Café, og i år by-der vi blandt andet på OD-Café, blinklyscafé og bankocafé. Hvad

disse indebærer, ved I nye 1.g’ere formentlig ikke, så jeg vil

fore-slå jer

at slå et smut forbi

og få syn for sagen. Café giver plads til

det sjove, det sociale og

snakken; kort sagt

det, der skaber den

gode stemning.

Ligesom der til hver café er et tema, hører også underholdning i form af bands o. lign. med, og vi fore-trækker helt bestemt nogle fra skolen, så hvis du kan nogle tricks på guitar eller panfløjte og har lyst til at give et nummer eller to, så er vi meget åbne.

café Café 08/09 består af; Signe 3.t,Nina 3.wMalthe 3.xFrederik 3.x

Mette 2.eSimon 3.u

Victor 3.uAnne 1.t

Emma 1.bog

Jakob 1.e

P.S. Vi har også sodavand.

www.paletten.dkVesterbrogade 10 ó 8800 Viborg

tlf.: 8662 8322

Billetsalg:www.paletten.dk

www.viborgbilletten.dk

VETOsupport: Ginger Ninja

torsdag den 13/11 kl. 20.00

Red Warszawafredag den 14/11 kl. 21.00

Circlestorsdag den 20/11 kl. 20.00

Lydiah & The Love’n’Hope Singers

med Lucenec Bandtirsdag den 25/11 kl. 21.00

moi Capricesupport: The Liberty Balance

lørdag den 29/11 kl. 21.00

Michael Hamilton+ support

lørdag den 15/11 kl. 21.00

Volume & Dance VIlørdag den 22/11 kl. 10.00

Szhirleyfredag den 21/11

buffet kl. 19.00 ó koncert kl. 21.00

Øernes Blues Band&Four By Blues

lørdag den 27/12 kl. 21.00

Julepunkfredag den 26/12 kl. 21.00

Julejamfredag den 5/12 kl. 21.00

6 VERO 7/2008 VOxpOp

Yndlingssang:Sometimes you can’t make it on your own – U2. ”Det er ikke bare en ørehænger, men en sang man kan reflektere over. Desuden er det en god melodi.”

Hadesang: Ryst din … - Niarn”Det er en omgang mandschauvini-stisk kønsdiskriminerende pis.”

Anne Mette 1e

Yndlingssang: Airborne – Blood Sweat drum ’n bass big band”Det er gennemført musik! Det er syret, men fedt… Og det er jazz!”

Hadesang:Unfaithful – Rihanna.”Det er at malke penge på to akkor-der, synge nogle fraseringer og vride sig i få beklædningsgenstande.”

Simon 1e

Yndlingssang: By the way – Red Hot Chili Peppers “Jeg laver lektier til den, så jeg slet ikke får lavet lektier alligevel. Så god er den!”

Hadesang:Warwick avenue – Duffy”Det lyder gammeldags og træls. Det lyder helt forkert og rrrrrrrrrr!”

Kenneth 2x

AnsvarAnsvaret for bladet Vero og dets indhold tilfalder den ansvarshavende redaktør, Cecilie Bonderup Steffensen, dog jf. nedenstående forbehold.

HoldningerIndholdet i Veros artikler er udelukkende et udtryk for skribenternes egne holdninger og synspunkter. Vero som blad forholder sig neutralt.

AnnoncerEr du interesseret i at annoncere i Vero, så kontakt os på vero@magis.dk.

Kontakthttp://vero.magis.dk/kontakt/

Cecilie Bonderup Steffensen, 3bAnsv. redaktør, kasserer

Philip Jensen, 2xLayout & foto

Isak Krab Koed, 3aWebansvarlig

Ida Maria Thorning Frederiksen, 2aTegner, korrektur

Liv Thorning Grann, 2eKorrektur

Jasmin Nassirkhani-Mohajer, 2aFormand for annonceudvalg

Nikolaj Thorning Frederiksen, 1wLayout

Anders Slot Sørensen, 3eRedaktionsmedlem

Anne Sofie Thomsen, 1cRedaktionsmedlem

Henrik Dithmer, 2aRedaktionsmedlem

Lauge Mølgaard Hoyer, 3uRedaktionsmedlem

Louise Villadsen Nielsen, 2bRedaktionsmedlem

Mathias Maagaard, 3eRedaktionsmedlem & Talent

Sissel Ostenfeld Kuur Nielsen, 2aRedaktionsmedlem

Sofie Heidelbach, 3eRedaktionsmedlem & Talent

kolofon

Voxpop HVAD ER DIn ynGLInGSSAnG OG DIn HADE HADESAnG InDEFOR muSIK?

sOFiE HEidElbacH & pHilip jEnsEn, 3E & 2x

7LEDER VERO 7/2008

Finanskrisen er over os! There, I said it. Ikke at jeg forventer, det kommer som nogen overraskelse for dig, kære læser, slet ikke. Med mindre dine lærere rent fysisk har begravet dig i afl everinger de sidste måneder, kan det ikke kom-me som den helt store overraskelse, ja faktisk har du sikkert læst det mindst 50 steder før. Så hvorfor bringe det op – igenigen?Fordi det gør dig vigtig! Dig, ja, selvom du sidder der og er lidt småtræt af at gå i skole. For det er dig, der skal redde landet fra at blive solgt til, nåja, måske ikke Island, men så Kina da! Og hvordan skal vi så redde verden, spørger du nok. Det er svært, selvføl-gelig er det det, men der var en hel årgang, som klarede det sidste år – og året før det. For du skal uddanne dig. Gennemføre hvad du nu gerne vil, for jer VK’eres vedkommende gymnasiet, bare du lærer noget. Egentligt er det lige meget, hvad det er, du lærer. Integralregning, land-skabsdannelse, grammatik, Habermas eller hvordan du blander mørtel, du vælger selv, bare det interesserer dig, bare du føler, du kan bruge det til noget. Hvis du vil lære noget, så kan du. Selvfølgelig følger der fag med, som føles ulideligt ligegyldige (hej, AT), men er det ikke det værd? Er det ikke det vigtigste i hele verden at lære noget? Ikke kun om det, der interesse-rer dig, men noget om verden og om andre mennesker. For selvom vores vigtigste grundstof er hjernemasse og idéer, så er det ikke helt nok at spe-cialisere sig ud i kunsten at analysere teksters hovedpersoners freudianske handlingsmønstre. Du skal kunne tale med folk. Tale til folk. I dette Veroblad sætter en skribent spørgsmålstegn ved lektiers beskaffenhed, medens en anden – måske – prædiker selvstudier. Uanset hvad, uanset hvordan, så er vi alle sammen på VK for det samme. Vi skal lære noget. Vi ændre verden

i hver vores retning. Måske sammen, måske alene. Men det er os, der skal gøre det.

Det er ikke de gamle mænd i jakkesæt verden over, som skal føre verden videre. Måske kan de løse den her fi nanskrise, men hvad med næste gang? Hvis tur er det så? Det er os. Uanset hvor klichéagtigt det lyder, så er vi verdens fremtid, vi er morgenda-

gens læger, pædagoger, statsministre, tømrere og musikere. Vi skal løse de problemer, de gamle slet ikke har fan-tasi til at forestille sig løsninger på. Vi skal skabe nye, vi ikke selv kan løse. Øv dig nu. Løs nogle problemer. Smil til nogen. Hjælp nogen. Lav dine lektier – men tal med folk imens. For måske er det sådan, vi lærer mest.

Økonomi, Økonomi og boligpriser?

cEciliE bOndErup stEFFEnsEn, 3b

8 VERO 7/2008 GuIDE

andErs slOt sØrEnsEn, 3E

Mange mennesker har gennem tiden fået en smagsprøve på Lauges hjemmebryg, for til fester har han ofte noget med. Hemmeligheden bag denne velsmagende drik bliver bragt i dette nr. af VERO.

Alle ved, hvem Lauge er - måske lige med undtagelse af nogle få 1.g’ere. Man ser ham tit under balustraden om morgenen med sin kaffekop og sit lange hår, og man kender ham på hans uendelige viden om ting, man

bare ikke burde vide. Ja, Lauge kan godt være lidt sær nogle gange, men det er charmen ved ham. Han er utro-lig hjælpsom, hvilket jeg fi k bekræftet, da jeg skulle fi nde ud af, hvordan man brygger mjød. Man skal bruge: En ballon, en gærlås, en prop, en del honning, gryder og gær.Det, man starter med at gøre, når man vil brygge mjød, er at gøre sin ballon ren. Det er vigtigt, for hygiejnen skal være i orden, når man laver noget, som senere skal drikkes. Man kan gøre den ren med noget specielt ballon-rens, som er beregnet til formålet. Når ballonen er rengjort, kan man gå i gang med selve mjøden. Her skal man bruge en del honning, som skal koges sammen med vand til en gullig væske.

Til at starte med fylder man 6 kg hon-ning og 12L vand i ballonen. Lauge gør det i to omgange ved at koge 3 kg honning sammen med 6 L vand i sin største gryde – altså omtrent 2 kogninger, hvis man har en gryde, som er stor nok. Inden det hældes over i ballonen, skal det køle lidt ned, så denne ikke sprænger. Under kognin-gen kan der komme skum oven på blandingen. Det er det voks, som er i honningen. Det fjerner man med en hulske, så man ikke får en bismag af voks i selve mjøden.Efter væsken er blevet hældt i bal-lonen, skal det køle ned til lidt under 35 grader, før man putter gæren i. Det gør man for ikke at dræbe gærcel-lerne, og herefter skal der prop og gærlås på.

mJØdbrygning Hos laUge

Her står Lauges vidunderdrik og simrer - mmmm.. på billedet kan man se en såkaldt ”gærlås”.

præcision og kokkeevner er vigtige for at opnå den perfekte ”mjød”-smag.

9VERO 7/2008GuIDE

Denne nette blanding skal herefter stilles et sted, hvor det ikke bliver for koldt. Der skal gå 2 uger, hvor man hver dag ryster blandingen, så man kan få kuldioxiden ud af den.Efter de 2 uger er gået, skal man fylde resten af ballonen op, og dette gør man som før. Honning og vand koges, men først, når det er kølet ned til under 35 grader, må man hælde det i. Gærcellerne må ikke dø.Når ballonen så er fyldt op, skal der igen gærlås og prop på. Nu er det bare at vente. Blandingen skal nemlig stå i omkring 2 måneder (med daglig omrystning), før den er klar til at blive tappet. Derefter hælder man den på fl asker, som jeg håber at kunne skrive en lille notits om i næste VERO. Bryggen vil kunne opnå en alkohol-procent på omtrent 16%.

Materialeliste (cirka priser):Gær: 30 kr.Gærlås: 15kr.Prop: 25 kr.Honning: 25 kr. pr. kg for udenlandsk honningDisse ting kan man få i Matas. Spørg efter hedvinsgær. Balloner kan man tit få for næsten ingen penge på loppemarkeder og den slags steder.

Har du prøvet at brygge mjød? Har du lyst til at brygge mjød? Kan du ikke fi nde en gærlås, eller er du løbet ind i andre proble-mer? Mangler du støtte, venner eller bare gær? Hjælp, spørgsmål og vejledning kan fås på vores forum.

www.vero.magis.dk

10 VERO 7/2008 GuIDE

lOuisE v. niElsEn, 2b

Hvordan tager man til Paris, oplever en helvedes masse ting, kommer hjem med alt for meget tøj uden at bruge hele sin SU? Vero har været i Frankrig og un-dersøgt shopping, turistat-traktionerne, metroen og where to go in Paris.

ShoppingOmrådet ved Notre Dame er et pa-radis for alle, der elsker second hand shopping. Butikkerne Free’P’Star er ikke mindre end fantastiske for købe-lystne studerende, der ikke vil bruge mere end 5€ på en T-shirt og 10 € på en kjole. Ved første øjekast kan de to butikker ligne noget fra Kirkens Kors-hær, men hvis man ulejliger sig med at bladre mellem stativerne, kan man finde skjulte skatte fra Dior, Chanel eller en smuk gallakjole fra Robert Cavalli. Tag metroen til Hotel de Ville

og find Rue Sainte Croix de la Breton-nerie og Rue de la Verrerie.

Butikkerne har åbent mandag til lør-dag fra kl. 12 til 23 og søndag mellem 14 og 23. På trods af det ellers fantasti-ske udvalg er der kun ét prøverum i hver butik. Tag derfor prøvevenligt tøj på og undgå for alt i verden at iklæde dig mormors uldsweater – det bliver for varmt! De mange kjoler og den trange plads er nok til at få en hule-mand til at kampsvede.

Før i tiden var Paris’ lyssky børn ved Montmartre, nu er de flyttet om bag Notre Dame og driver forretninger med stor succes. Turisterne har fordre-vet ”afvigerne”, så bøssebogsforhand-lere, indretningsgenier og designere har slået sig ned i stor stil. Butikker som Pylones er med til at sætte trends i bydelen.

What to see and where to go?Spild ikke tiden på de mange turistat-traktioner, specielt ikke hvis du rejser i højsæsonen. Om sommeren har

japanere, englændere, tyskere, for slet ikke at nævne danskere, invaderet Eif-feltårnet, Notre Dame og Louvre. Den halve time i tårnet er alligevel ikke de tre timers kø værd. Hvis man endelig skal have se ud over Paris-oplevelsen, så tag til Montmartre, hvor man efter en ufattelig masse trapper når op til kirken, Sacre Coeur, og en fantastisk udsigt ganske gratis.

Hvis man skal besøge Louvre, skal man gøre det om aftenen, hvor billet-ten er billigere - og endnu billigere for studerende. Som bonusinfo er der heller ikke så meget kø foran Mona Lisa.

Notre Dame er et besøg værd for alle, der elsker smuk arkitektur og et pusterum i den ellers travle storby. Der er forskellige steder, hvor man sætte sig ned, bede en bøn, hvis man føler for det, eller blive tilgivet sine synder på tysk, engelsk og fransk. Det er en katolsk kirke, så lad miniskørt og hæn-gerøvsbukser blive hjemme eller gem dem til senere på aftenen.

Vero Visits paris

Paris, en by normalt forbundet med kærlighed, romance, smukke aftenscener, dramatik, spændning, forbrug, mode og ømhed. Her fortæller Eiffeltårnets silhuet alt hvad Paris står for.

Viva La France! Et land med mange traditioner, mange religioner og mange andre spændende ting - oplev Frankrig i Paris gennem Veros skribent - Louise.

11VERO 7/2008GuIDE

Når man skal rundt i Paris, er travesko helt klart en fordel. Hvis ikke der er plads til vandrestøvler i kufferten, er metroen et godt alternativ. Afstan-dene mellem de interessante steder er ofte for store til at gå, og en tredages-billet kan købes for 19€.

Mad og drikkeChina Town fandt vej til Paris i 1980’erne. Det resulterede i, at byde-len Belle Ville blev det nye in-sted for vietnamesiske og kinesiske flygtninge. Der er hundredvis af billige restauran-ter og billige kinesiske supermarkeder

med specialiteter fra østen. Dog bør man gå uden om de billige sushire-stauranter, da kvaliteten og oplevelsen er proportional med prisen.

Hvis man er på udkig efter et godt måltid til en rimelig pris midt i byen, så prøv Jardin Notre Dame på Rue de la Huchette ved Notre Dame-ka-tedralen. Her kan du prøve kendte franske specialiteter som frølår, fyldte muslinger og ovnbagte snegle - eller en mere sikker menu med forret, hovedret og dessert efter eget valg til 15 euro. Værsgo!

Alt i altParis er uden tvivl byernes by. Den har den bohemecharme, som London kan mangle, og er knap så main-stream. Hvis man vælger de rigtige steder og booker i god tid, er Paris ikke en udmagrende oplevelse for dit dankort. Det eneste, det kræver, er lidt baggrundsviden, et vist forhånds-kendskab til det franske sprog (tro os, det er nødvendigt), og en lille portion held. Jo flere man prøver at snakke med, des flere gode tips får man.

Regeringens mål er, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse som den, vi netop nu er i gang med. Det er fornuftigt i en tid, hvor vidensressourcer bliver stadig vigtigere samtidig med, at værdien af ufaglært og lavtuddannet arbejdskraft mindskes i takt med outsour-cingen.Selv om en given målsætning er fornuftig, behøver den bare ikke at være realistisk. Hvad nu, hvis der simpelthen ikke er så mange unge, der ønsker eller ser sig i stand til at gennemføre en ung-domsuddannelse? Vi kan ikke blot ignorere dem og sige, at de må klare sig selv – en stor gruppe unge lavtuddannede kan risikere at blive en stor økonomisk klods om benet for vidensøkonomien i Danmark senere hen.Tværtimod må vi imødekomme problemet med ændringer, der sandsynliggør, at 95 % af Dan-marks unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse – helst uden at gå på kompromis med det højt besungne faglige niveau. Hvordan gøres dét? Påstanden herfra er, at de ting, der især besvær-liggør livet som gymnasiast for de 80 % indviede, vil være om muligt endnu mere generende for den resterende procentdel af ungdommen; de potentielle studerende.Jeg taler primært om fire ting:

1) tvungne fag

2) fraværsregistrering

3) lektier

4) eksamen

Mit umiddelbare gæt er, at du lige nu føler dig helt og aldeles forvirret. De ovennævnte fire ord er måske ord, der for dig stort set er synonyme med gymnasiet. Men gymnasiet bør vel først og frem-mest handle om læring, ikke sandt? Med det for øje vil jeg nu se på de fire forkætrede punkter.

12 VERO 7/2008 ESSAy

isak krab kOEd, 3a

system for systemets skyld

Tvungne fag forhindrer eleverne i at specialisere sig i de ting, de er bedst til

eller har mest lyst til. Gymnasiet skal være alment dannende, og derfor skal der

stadig udbydes generaliststudieretninger for dem, der ikke har lagt sig helt

fast på deres fremtidige uddannelses- og karriereforløb. Men det er omsonst at

tvinge folk til at have f.eks. naturvidenskabelige fag, hvis de er elendige til dem,

men superbe til sprogfag og humaniora generelt. Tænk jer lige den situation, at

en elev forhindres i at komme ind på drømmestudiet, fordi karakterer i tvungne

fag trækker så meget ned, at det nødvendige snit ikke nås. Det sker hvert år, og

det er helt unødvendigt. Herudover er tvungne fag med til at fremskynde det

tidspunkt og øge den hyppighed, hvormed skoletræthed og deraf følgende

risiko for, at eleven dropper ud, opstår. Tvungne fag må derfor vige pladsen for

større valgfrihed og flere muligheder for specialisering.

13VERO 7/2008ESSAy

Fraværsregistreringen skal afskaffes. Man må i gymnasiet huske at nære en tillid til eleverne, som var de voksne menne-sker – det er jo ret beset det, man vil skabe af dem. Derfor kan det ikke passe, at man skal registreres for hver times fravær og sanktioneres, når man når en vis procent. For det første fordi man som følge af tilliden til eleven må regne med, at når eleven bliver væk, så er eleven syg eller foretager sig eventuelt andet uopsætteligt. Hvis vi forestiller os, at en elev har en uheldig periode og når en fraværsprocent, der bevirker, at eleven bliver påtalt for det – vil eleven så ikke have en tendens til at komme småsyg i skole for at undgå sanktioner og dermed både udsætte egen helbredelse og udsætte andre for smittefare? Det er helt uacceptabelt. For det andet, fordi nogle mennesker tager to minutter om at forstå noget, andre skal bruge et par timer på at fatte. Det er der ikke noget odiøst i, vi er jo ikke gode til alting, og dem, der ikke er gode til mate-matik, har sikkert anderledes flair for sprogfag eller samfundsfagene. Det betyder, at det kan være spildtid at møde op til specifikke timer, når der i disse er planlagt gennemgang af noget, man allerede forstår eller evt. har kendskab til af anden vej end skolesystemet – især, hvis man har en aflevering, man gerne vil gøre noget ud af i stedet for blot at aflevere noget sjusk, fordi man pligtskyldigst sad bænket på første række til den overflødige time.

Lektier skal enten helt afskaffes eller reduceres til overskuelige læselektier. Hvorfor? Lektier er da en central del af elevens lærings- og erkendelsesproces? Se, det er jo en udbredt opfattelse. Men er det nogensinde blevet bevist? Nej. Det gør sig til gengæld gældende for det modsatte: lektier er spild af tid; faktisk er de endda skadelige. Det viser den amerikanske forfatter Alfie Kohns undersøgelser, der er publiceret i bogen ”The Homework Myth – Why Our Kids Get Too Much of a Bad Thing”. Kohn hæfter sig bl.a. ved, at lektier i mange tilfælde kan have direkte negative konsekvenser for indlæringen, idet de drøje mængder af hjemmeopgaver undergraver elevernes lyst til læring, der jo som bekendt er det vigtigste fundament for uddannelse. Desforuden øger lektier den sociale arvs indvirken på gymnasiasternes præstation, fordi de eneste hjælpende hænder, der er til stede i hjemmet, er forældrenes – med de kvalifikationer, de nu måtte have. Og de elever, der godt kan? For dem er det bare spild af tid. Flemming B. Olsen, der studerer ph.d. ved Syddansk Universitet, står bag en dansk undersø-gelse, der viser, at der ikke er dokumenteret nogen sammenhæng mellem grundigt arbejde med hjemmeopgaverne og de karakterer, man tildeles. Hvorfor i alverden bliver vi så til stadighed overdænget med dem?

Som beskrevet oven for er det antagelig ikke nødvendigt at knægte fagligheden for at sikre uddannelse til 95 % af Dan-marks ungdom. Langt hen ad vejen vil det være tilstrækkeligt at gøre gymnasiet mere elevvenligt og mindre bureaukratisk – uden at røre ved de stolte traditioner inden for fagkundskaberne. Selvfølgelig medmindre traditionerne ikke så meget er fagligheden som rammerne om den: medmindre vi ikke har system for læringens, men for systemets skyld.

Eksamen er en udmærket måde at teste, hvad en elev præsterer udi i fagkunsten – på en given dag og under unaturligt pressede omstændigheder helt ulig de omstændigheder, under hvilke eleven kommer til at arbejde i arbejdslivet, hvor det er det lange, seje træk snarere end 20 hektiske minutter, der tæller. Eksaminationen giver altså i højere grad et billede af en given elevs stresshåndtering end af faktiske kundskaber. Man lærer heller ikke noget til eksamen, der i sagens natur går ud på at snakke om det, der er eller burde være indlært. Desuden koster eksamensafholdelse penge og tid, der går fra under-visning og læring. Derfor bør eksamen afskaffes. Løbende evalueringer samt termins- og årskarakterer kan sagtens træde i stedet, når blot eleven har mulighed for at klage til rektoratet over uretfærdig behandling – hvilket de allerede har, uden at det benyttes i nævneværdigt omfang.

14 VERO 7/2008 VEROIAnERnE

ida maria tHOrning, 2a

Gut gemacht, baby

Det er sådan, det skal gøres

Gennemsigtige silhuetter

Af grædende børn

Lad dem bare sidde alene

Simpel pædagogik

De klarer sig sgu nok

Stik dem en bog

Stik dem med en passer

Lad dem drukne i selvstudier

Fortæl dem, at morfologi er sygt

At tiden ikke er værd at spilde på

dem

Spild kaffe i stedet

Ingen auftrocknen, de kan selv

Nu

Har kæmpet længe nok

Skreget stemmebåndet tyndt

Smadret nørdebrillerne ned i

fliserne

Set glasset revne

Gennem slørede øjne

Men giv dem en diktat

Køb dem hele encyklopædien

Så klarer de sig sgu nok

For de kender jo ikke til andet

De har ikke brug for mere

End støvet algebra

Græsk in der Praxis

Bøjning af de infinitte konjunk-

tionaler

Lad dem gifte sig med densite-

ten

Et ekstrauterint svangerskab

Klip kubikroden af ungen og

Smid dem hjem, hvor de hører

iQ indecent15VERO 7/2008pOESI

hjemme

Lad dem være ktoniske

Skjul solen for dem, baby

Det er sådan, de helst vil have

det

Giv dem et Nebengeschäft

Ret klassens kemiprøver

De har ikke noget bedre

At bruge deres tid på

De gider ikke lære

Hvordan en normal konversa-

tion

Finder sted

Eller få reglerne i fangeleg

forklaret

For hvad skal de bruge det til?

De er for ensporede til at forstå

At der er andre mennesker til

Så bare lad dem være, baby

De klarer sig sgu nok

ida maria tHOrning, 2a