vestjyllands socialdemokrat

VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRAT

Medlemstilbud

Christoff er Guldbrandsen viser fi lmen og bagefter er der mulighed for spørgsmål og debat med en af Danmarks mest kendte dokumentarfi lminstruktører. Arrangementet er gratis for medlemmer af Socialdemokra-tiet samt familie og venner og arrangeres af Esbjerg Bykreds i samarbejde med Socialdemokraternes familiehøjskole.

Af hensyn til arrangementet vil vi gerne have din tilmelding på mail: [email protected] eller på tlf/sms 6162 4254

Fakta:

Christoff er Guldbrandsen (født 1971) er en dansk dokumen-tarfi lminstruktør.Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og London City University. Efter endt uddannelse var han en periode ved TV 2 Nyhederne. Siden har han lavet en række dokumentarfi lm for DR.

Fogh bag facaden

Han blev kendt i off entligheden for dokumentarfi lmen Fogh bag facaden (2003), der følger statsminister Anders Fogh Rasmussen op til og under EU-topmødet i efteråret 2002. Her fi k Guldbrandsen lov til at fi lme under de afsluttende forhandlinger om EU’s udvidelse mod øst.

Lykketoft Finale

I den politiske portrætfi lm Lykketoft fi nale (2005) følges Mo-gens Lykketoft under folketingsvalget i 2005 og frem til at han træder tilbage som formand for partiet på valgnatten. Filmen førte efterfølgende til en ophedet debat blandt So-cialdemokrater, om hvorvidt Mogens Lykketofts spindoktor Morten Boje havde optrådt i illoyalt. En intern redegørelse i Socialdemokratiet konkluderede at denne debat var en medvirkende årsag til partiets tilbagegang i meningsmålin-ger. Lykketoft Finale vandt årets TV-Oscar 2005

Nyhedsbrev fra dit lokale folketingsmedlem Kim Mortensen

Juni 2009

Se fi lmen ”Dagbog fra midten” og mød Christof-fer Guldbrandsen manden bag dokumentarfi lmen om Ny Alliance, hvor Christoff er Guldbrandsen som en fl ue på væggen følger Ny Alliance og dets ledelse på tætteste hold. En dokumentarfi lm hvor den realpolitiske virkelighed overgår fantasien og som giver et enestående indblik i de politiske magtkampe, spin og intern splid i Ny Alliance.

Tirsdag den 7. juli kl. 19 på

Esbjerg Højskole

TRAFIK TRYGHED MILJØ ENERGI OG OFFSHORE UDDANNELSE ESBJERG

”Vi har spurgt skoleinspektø-

ren, og han siger, at det hele

er i orden og til orientering

vedlægges en papirudgave af

skolens hjemmeside”.

Så kort er det indtil nu hemme-ligholdte svar fra Esbjerg Kommu-ne til Undervisningsministeriet, på spørgsmålene om den omtalte Da Vinci-linje på Blåbjerggårdskolen. Esbjerg kommune nægter således at forholde sig til Undervisningsmini-steriets spørgsmål og fl ygter dermed fra sit ansvar som tilsynsførende for kommunens skoler.

Fakta er imidlertid – at dømme ud fra det meget kortfattede svar, at Blåbjerggårdskolen fastholder at lave to forskellige, permanente tilbud for elever på 7. og 8. årgang. Og da der er tale om to tilbud, hvoraf det ene er rettet mod en gymnasial uddannelse er og bliver det en skole, der bedst kan sam-menlignes med tidligere tiders ”udvidet kursus” og ”grundkursus”.

Undervisningsministeren har endnu ikke svaret på Kim Mor-tensens spørgsmål, så det tyder på, at heller ikke Undervisningsmini-steren er imponeret over svaret fra Esbjerg Kommune.

Se hele svaret fra Esbjerg kom-mune på www.kim-mortensen.dk

12

Læs i dette nummer:

Hvem vandt?

13 års uddannelse til alle

Energijob skyller op på

vestkysten

Esbjerg halter efter landets

andre storbyer på uddan-

nelse

Universitetssagen

Socialdemokraterne vil have

en unge politik

Debat om Blåbjerggårdsko-

len var en sund debat

Arbejdet på Christiansborg

Flere penge til forebyggelse

og hurtigere indsats

Regionsvalget er vigtigt for

Esbjerg kommune og for

Vestjyllands udvikling

Unge fodboldspillere skal

også uddannes

Tema: Unge og uddannelseEsbjerg skal være den kommune i Danmark, hvor flest skoleelever vælger en teknisk uddannelse efter endt grundskole

Kim Mortensen”

Unge fodbold-

spillere skal

også uddannesVestjyllands Socialdemokrats undersøgelse viser

at af de professionelle fodboldspillere har 85%

ikke en erhvervsrettet uddannelse og blandt de

15% med en erhvervsrettet uddannelse ligger

uddannelsesafslutningen så langt tilbage i tiden,

at der må rejses tvivl om den umiddelbare anven-

delighed.

Det er ikke kun i erhvervslivet at krisen kradser og virk-somheder går konkurs. Det sker også i sportens verden hvor seneste skud på stammen er Boldklubben Frem der er erklæret konkurs. De mange konkurser betyder natur-ligvis også, at mange unge fodboldspillere pludselig står uden job og uden indtægt og for manges vedkommende også helt uden uddannelsesbaggrund.

Tilbage i 2001 fi k Spillerforeningen lavet en undersøgelse af unge fodboldspilleres uddannelsesbaggrund. Den viste at op imod 25 % af de unge professionelle fodboldspillere med en drøm om en fremtid som professionel fodbold-spiller ikke har en uddannelse ud over Folkeskolen.

Den aktuelle krise og det faktum, at mange unge risikerer at ende i ungdomsarbejdsløshed burde få de professio-nelle fodboldklubber til at formulere en personalepolitik, der sikrer at unge kontraktspillere også er i gang med en uddannelse parallelt med fodboldkarrieren.

Heller ikke EFB har en for-muleret uddannelsespolitik for spillerne - men direktør Niels Erik Søndergaard siger til Vestjyllands Socialdemokrat, at klubben helt sikkert burde overveje at få en sådan. - ”Det

er meget individuelt, hvordan vore unge spillere uddanner sig, men vi anbefaler dog alle, at de skal få færdiggjort en ungdomsuddannelse, inden de bliver fuldtids spillere, hvilket langt de fl este også gør,” siger Niels Erik Søndergaard til Vestjyllands Socialdemokrat.

Tema: Unge og uddannelse

112

Hvem vandt?

Valget til Europaparlamentet blev hæderligt for Social-demokratiet i Danmark set i lyset af, at det lykkedes at få genvalgt fi re ud af fem mandater. Men med godt 21% af stemmerne ligger resultatet meget langt fra, hvad vi har brug for til Folketingsvalget. På europæisk plan blev valget for PES – Det Europæiske Socialde-mokrati – noget nær en katastrofe.

Europa rykkede et stort skridt til højre, frem for alt med vind i sejlene til højrepopulismen på bekostning af netop de europæiske Socialdemokrater. Drømmene om at få Poul Nyrup Rasmussen som kommissær i stedet for den højreorienterede Barroso må derfor siges at være urealistiske. Højredrejningen i Europaparla-mentet er ærgerlig, ikke mindst fordi Parlamentet med Lissabon-traktaten vil få stadigt større indfl ydelse.

Nationalt kan vi naturligvis glæde os over, at vi med fi re mandater fortsat er det største danske parti i EU-sammenhæng, og at der var genvalg til samtlige fi re af de nuværende parlamentsmedlemmer, der stillede op.

Med 43.855 stemmer blev vores regionale kandidat Christel Schaldemose en af valgets helt store stemme-slugere. Helt fortjent fordi Christel har været en af de fl ittigste og dygtigste danske politikere i Parlamentet.

Set med esbjergensiske briller kan vi dog ikke just prale af resultatet: En stor tilbagegang på mere end 20% og en meget ringe støtte til vores egen valgte kandidat Christel Schaldemose. I stedet var der lokale partifæller, der trods beslutningen om at støtte Chri-stel kastede al deres energi ind på at få Region Midt-jyllands kandidat Dan Jørgensen valgt. Den form for autonom adfærd udenom generalforsamlingerne kan bestemt give anledning til dybe panderynker forud for efterårets kommunalvalgkamp.

Lederen

Støt valgfondenDu kan støtte valgkampen i Esbjerg Bykreds ved at indbetale et bidrag på konto nr. 5385 0327941

Følg med i mitarbejde påChristiansborgwww.kim-mortensen.dk

VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRATVestjyllands Socialdemokrat udkom-mer fi re gange årligt i et oplagpå 1000 eksemplar.

Udgivet og redigeret af folketings-medlem Kim Mortensen (ansv.) og Socialdemokraterne i Esbjerg Bykreds.Indlæg kan sendes til:Kim Mortensen, Folketinget, Christiansborg. 1240 Kbh. K eller på mail til [email protected]

Artikler må ikke gengives uden kilde-angivelse. Næste nummer udkommer oktober måned 2009.

Region Syddanmark, som nok kan virke fj ern

og uvedkommende, administrerer milliarder af

kr. til vore sygehuse, sundhedssektoren og psy-

kiatrien indsats. Samtidig er det regionen der

står for overordnet planlægning af vækst og er-

hvervsudvikling samt ikke mindst prioritering

af hvilke midler der skal komme Vestjylland til

gode. Derfor vil vi i Esbjerg satse alt på at be-

holde 2 medlemmer af Region Syddanmark

Efter kredsgeneralforsamlingen i februar var kreds-bestyrelsen glade for, at vi kunne indstille 2 gode og stærke kandidater til det socialdemokratiske opstil-lingsmøde til regionsvalget. Men kort før regions-repræsentantskabsmødet sprang Ole Jacobsen som bekendt over til de konservative og gode råd var dyre. Skulle vi opgive den plads nr. 26, som Esbjerg Bykreds kunne besætte efter regionens regler eller fi nde en kandidat, som kunne udfylde pladsen og sammen med Jette Jensen sikre vores kreds 2 mandater.

Kredsbestyrelsen valgte det sidste, og derfor er vi glade for, at vores tidligere folketingsmedlem og tidligere trafi kminister Helge Mortensen sagde ja til opgaven og sammen med Jette Jensen vil tage denne opgave på sig. Nu er både Jette og Helge valgt på Regionsrepræsen-tantskabsmødet, og vi skal i gang med at planlægge en god valgkamp.

Det er utroligt vigtigt, at Esbjerg, som den næststør-ste by i Regionen efter Odense, også får en stærk og

berettiget repræsentation i Region Syddanmark. Vores indfl ydelse er ikke kun i konkurrence med Fyn, men også med den jyske østkyst.

Først og fremmest er det afgørende, at sygehuset i Esbjerg fastholdes og udvikles. Både for Esbjergs skyld, men også for hele Vestjyllands. Sygehuset i Esbjerg er også det største aktiv for at skabe et miljø for højtud-dannede og for byens forskningsmiljø.

Også for Regionens indfl ydelse på al anden infrastruk-tur, den kollektive trafi k og erhvervsudvikling, er det bydende nødvendigt, at Socialdemokraterne i Esbjerg besætter begge pladser som kredsen har fået tildelt på kandidatlisten.

Med to garvede politikere som både Jette Jensen og Helge Mortensen er, tror vi på, det vil lykkes.

Jette Jensen, 54 år.

A-kasseleder 3F i Esbjerg

Fhv. byrådsmedlem i

Esbjerg Byråd

Helge Mortensen, 68 år.

Byrådsmedlem.

Fhv. minister og

Folketingsmedlem

RavnenRavnen håber, at de gode lokale partifæller, der så begejstret støttede spidskandidaten til Europa-parlamentsvalget, vil yde den samme behjertede støtte til vores spidskandidat til kommunalvalget.

Af Kim Mortensen


Esbjerg Kommune og for

Vestjyllands udviklingAf Kurt Hansen, kredsformand

Fakta

RavnenRavnen føler med Morten Messerschmidt, der er blevet vraget til den nye konserva-tive gruppe i Europaparlamentet. De bri-tiske konservative vil ikke have ham, fordi han og DF er racistiske. Måske skulle han kalde sig Spitfi re og lære sig nye sange.

Virksomhedstour i foråret

I foråret har Kim Mortensen sat fokus på vækst og

beskæftigelsessituationen i Vestjylland, blandt

andet gennem en række virksomheds- og uddan-

nelsesbesøg. Her er et udpluk af besøgene:

• B&W Vølund A/S

• Semco Maritime

• Arovit Petfood

• Blue Water Shipping

• Esbjerg Havn

• Syddansk Erhvervsskole, Vejle

• EUC Vest

• Falck Nutec uddannelsescenter i Esbjerg

• Erhvervsakademi Sydvest

Flere penge til

forebyggelse og

hurtigere indsats

Vestjyllands Socialdemokrat har mødt lederen

af Esbjerg Kommunes SSP samarbejde, Steen

Bach til en snak om unge og forebyggelse af

misbrug og kriminalitet.

Steen Bach har i mere end 20 år arbejdet i henholdsvis Ribe Amt og Esbjerg Kommune med forebyggelse af unges misbrug og med kriminalitetsforebyggelse og han er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste redskab overfor unge – det er at unge mødes med respekt og anerkendelse – og at unge bliver hørt.

Hvad synes du er den største udfordring for Esbjerg Kommune?For mig er der ingen tvivl om, at en af de største og mest vigtige udfordringer Esbjerg Kommune her på ungeområdet er de alt for mange der dropper ud af skolen og ikke gennemfører hverken skole eller ung-domsuddannelse. – Jeg synes, det er tankevækkende, så dårligt denne gruppe klarer sig og hvor stor en andel af dem, der ender i misbrugsproblemer og kriminali-tet. Det må vi kunne gøre bedre.

Hvad kan der gøres bedre for at hjælpe disse unge?Jeg mener at alle alarmklokker skal ringe med det sam-me og vi skal reagere i fællesskab, når de unge mister kontakten til skolen. Der skal være nem og uhindret adgang til hjælp og rådgivning både for de unge og for deres forældre, og der skal kunne sættes den nødven-dige indsats i gang omgående, hurtigt og eff ektivt. Det er helt afgørende for at stoppe unges misbrug, at der sættes ind så hurtigt som muligt.

Alle undersøgelser viser, at når udsatte unge der har været mønsterbrydere, skal nævne en årsag til, at de

kom igennem ungdommen med en uddannelse og har klaret sig godt, så er svaret, at de mødte et andet men-neske, der havde betydning for dem. Det siger for mig, at det at bygge ungdomsindsatsen op om relationer mellem unge og professionelle voksne er den rigtige vej at gå.

Hvordan kan forældre være opmærksomme på, om børnene er på vej ud i misbrug?Jeg bliver ofte spurgt af forældre om, hvordan de kan se om deres børn tager stoff er eller på anden måde er i misbrugsproblemer. Min bedste overbevisning er, at alle former for test og prøver overfor de unge er forbundet med stor usikkerhed og vil derfor ikke give forældrene det sort/hvide svar, de søger. Derimod skal man holde øje med om den unge ændrer adfærd og ikke mindst personlighed. Og det kræver jo at forældre både kender deres børn og taler med deres børn for at kunne registrere om de ændrer sig. Så den gamle læresætning, der hedder ”har du talt med dit barn i dag, den gælder stadig”

10 3

Hvis vi skal løse opgaven med at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal vi blive langt bedre til at udvikle pædagogiske metoder og en bred vifte af ud-dannelsesveje for at give et attraktivt tilbud til meget forskellige unge. Hos Socialdemokraterne har vi den ambition, at alle unge skal have en ungdomsuddan-nelse. Derfor ønsker vi at hæve uddannelsespligten fra de nuværende 10 år til 13 års obligatorisk uddannelse.

Det kræver, at vi gentænker hele uddannelsessystemet. Lige fra førskole til skole, hvordan vi får de praktiske fag langt bedre integreret i folkeskolen, at der bliver frihed til kommunerne til at kunne lave helhedsskoler, at ungdomsskolen, produktionsskolen, erhvervsklasser mv. bliver fordøre til videre uddannelse og ikke sidste udvej, at der udvikles endnu en ungdomsuddannel-sesvej, fl eksuddannelsen (en forbedret ’fri ungdoms-uddannelse’) og at viden om fastholdelse og frafald omsættes til velfungerende uddannelsesforløb for alle i ungdomsuddannelserne. En ordentlig mundfuld. Men det er nødvendigt. Alene af den grund, at det går den helt forkerte vej lige nu. Vi bevæger os væk fra 95 % målsætningen og er nu helt nede på uddannelsesni-veauet i 1993, hvor 79 % af de unge gennemførte en ungdomsuddannelse.

Vi tror meget på ideen om at skabe centre (også uden mure) for ungdomsuddannelser bl.a. med inspiration fra CPH West i Ishøj, der har samlet de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, 10. klassecentret, produktionsskolen og UU-vejledningen i det samme område i en fælles organisation. Med fælles markeds-føring overfor de unge om de forskellige muligheder, mulighed for at trække på værksteder, laboratorier og

idræts-faciliteter på tværs, lærerudveksling og dermed kendskab til forskellige ungdomskulturer.

Endelig er der behov for at skabe en anderledes ud-dannelseskultur, der giver plads og rammer til mange forskellige slags børn og unge. Fx ved at gode sociale relationer og dermed klassen som en forpligtende fælles ramme er afgørende. At der skal gøres om med akademiseringen og ’gymnasie-sproget’, der i sig selv hægter alt for mange elever fra ikke-boglige hjem fra. De sociale og kulturelle koder favoriserer en særlig uddannelsespædagogisk tænkning og akademiker-hjemmenes opdragelsesmåder. At der hele tiden skal arbejdes med anvendelse og relevans – at lære noget man kan bruge til noget, skabe forbindelse til det virkelige liv og understøttelse gennem det menings-fulde lektiearbejde. Og sidst men ikke mindst at den tydelige voksne og dermed voksenrollen overfor de unge er altafgørende. Både for forældre og lærere. Med nærvær, anerkendelse og respekt som nøgleord.

Vi nedsatte i efteråret 2008 en uddannelseskommis-sion med skoleledere, forskere m.v., der er ved at lægge sidste hånd på en række anbefalinger til Socialdemo-kraterne om, hvordan 13 års obligatorisk uddannelse til alle kan realiseres. Anbefalingerne off entliggøres d. 25. juni og vi glæder os til at tage imod dem – og gøde jorden for det vigtigste uddannelsesmæssige spring i mange år.

Af Christine Antorini, uddannelsesordfører Socialdemokraterne

13 års

uddannelse til alle


En 17-årig ung esbjergenser, hvis verden var brudt sammen, til en medarbejder i gadeteamet:- Jeg har aldrig troet på, at I ville hjælpe

mig, men det vil I jo!

SSP står for samarbejdet mellem skole,

socialforvaltning og politi.


94

Arbejdet på

Christiansborg

Kim Mortensen til FN-generalforsamling

i New York

Til efteråret afholder FN som sædvanlig generalfor-samling. Repræsentanter fra alle FN’s medlemslande mødes for at diskutere så vigtige spørgsmål som klima, fattigdom og økonomi. Kim Mortensen er i den for-bindelse netop blevet udpeget som Socialdemokrater-nes repræsentant på generalforsamlingen i New York. I samme samling deltager fra Danmark også klima- og energiminister Connie Hedegaard og udviklingsmini-ster Ulla Tørnæs

Læs mere…Du kan læse meget

mere om arbejdet på

Christiansborg på

Kims hjemmeside;

www.kim-morten-

sen.dk. Her kan du

bl.a. læse om de udvalg Kim er medlem af, samt

læse ordførertaler og § 20-spørgsmål.

På landsplan er forventningen om jobvækst i energi-sektoren også positiv, industrien venter fortsat stigende eksport. Derfor er der stadig stort jobpotentiale i sektoren, der har mere end fordoblet antallet af job til 32.000 siden 1990.

Derfor håber Dansk Energi, at der vil være positiv politisk opbakning til ikke kun at trække hoveder ind på ingeniøruddannelserne, men også være med til at udbygge de tekniske uddannelser og håndværksfagene. Der skal satses på alle uddannelsesniveauer. Vækst baseret på energisektoren er ikke et projekt for eliten. En stærk dansk energisektor kræver et stærkt dansk arbejdsmarked med dygtige medarbejdere. En øget satsning på danske energikompetencer vil være godt for alle dele af Danmark, men ikke mindst være godt for den regionale egnsudvikling og Vestkysten.

Mens eksporten generelt daler, stikker energieksporten ud. Her stiger kurven stadig jævnt, og det sender bøl-ger af job ud på arbejdsmarkedet også på Vestkysten.

Esbjerg er et godt eksempel på en by, hvor den positive udvikling har smittet af. Her har off shore olie og gas-industrien vokset sig til en off shore vindkraftindustri, der med Siemens vindmøllefabrik alene skaber 10.000 nye arbejdspladser til både ingeniører og faglærte.

Men det er ikke kun vindkraft, der kan skabe den vækst. Energi er et felt i evig udvikling, for eksempel ligger der et stort potentiale i nye energispareteknolo-gier og energirenoveringer, der i frem-tiden giver job til ingeniører, smede, elektrikere, men også tømrere.

Som Dansk Metal selv har regnet på, ligger der en stor pulje job i energisektoren. I region Syd-danmark alene er der 640 nye job til faglærte i sigte i branchen, skøn-ner Dansk Metal.

Energijob skyller

op på Vestkysten

Besøg på Christiansborg

Kim får ofte besøgende til en rundtur og et indblik i

hverdagen på Christiansborg. I foråret har Kim bl.a. haft

besøg af:

• Vittenbergskolen, Ribe

• Varde Produktionsskole

• Jobcenter Vejen

• Ugeavisen-Esbjerg

• Esbjerg Statsskole

Se på www.kim-mortensen.dk

hvordan du kan arrangerer

besøg på Christiansborg

k

”Men faktum er, at Lissabon-traktaten

ikke er blevet ændret siden Danmark ratifi cerede denne – den danske situation er

altså den samme, uanset om Irland har stemt ja eller nej – nemlig at et meget stort fl ertal i Folket-

inget har stemt for Danmarks ratifi kation af Lissabontraktaten for mere end et år

siden”

Kim Mortensens d. 7. maj 2009 i Folketingssalen i en heftig debat med DFs Morten Messerschmidt der mente, at det Irske nej til Lissabon-traktaten burde udløse en dansk folkeafstemning.?

Spørgsmål til ministeren

Ifølge Folketingets Forretningsordens paragraf 20, kan alle folketingsmedlemmer fremsætte spørgsmål til ministrene. Og denne mulighed har Kim fl ittigt benyttet sig af i april og maj måned. Her har han således stillet ikke mindre end 9 spørgsmål til undervisningsminister Ber-thel Haarder. Nedenfor kan du kan læse et par af Kims spørgsmål. Du kan se mange fl ere af Kims spørgsmål til ministrene og ikke mindst deres svar på; www.kim-mortensen.dk

Er oprettelsen af Da Vinci-linjen i overensstem-melse med, at det grundlæggende princip for organisering af undervisningen er den udelte skole, hvor klassen som hovedregel er den grund-læggende undervisningsenhed…?

Kan ministeren bekræfte, at fl ere kristne fri-skoler i Syd- og Sønderjylland benytter biologi-timerne til at undervise i ikke blot evolutions-teorien, men også i intelligent design, og at tro dermed indblandes i et naturvidenskabeligt fag?

Vil ministeren tage initiativ til, at off shore-sikkerhedskurserne bliver omfattet af AMU-lovgivningen, så de kan gennemføres af fl ere og med billigere og nemmere adgang, end tilfældet er i dag?”

Af Lars Aagaard , Vicedirektør ved Dansk Energi

Energi er i fokus og det skaber job – også

selvom krisen kradser. Og endnu vigtigere også

i Vestdanmark. Derfor skal Danmark satse på

uddannelse af fl ere gode hoveder og hænder til

energibranchen.

RavnenRavnen glæder sig over ligestillingen i kongehuset og synes, alle Frederiks piger skulle være dronninger. Prins Henrik og grev Ingolf må også godt være konger.


58


Debatten om Blåbjerggårdskolen viser, at der er brug for at gentænke en samlet strategi for Folkeskolen, hvor forældres berettigede krav om at sikre en god og udbytterig skolegang for deres børn kan gå hånd i hånd med ønsket fra politisk hold om at få fl ere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og efterføl-gende en videregående uddannelse.

Derfor er det naturligvis også skuff ende, at Johnny Søtrups tilbagelænede sofastrategi nu også er slået igennem, når det gælder planlægning og investering i Folkeskolen – ligesom det gælder for den øvrige planlægning i Esbjerg Kommune. (Fra Håndbog i Lokalpolitik: ”Sofastrategi: strategi hvor borgmesteren sidder i sofaen på Borgmesterkontoret og vente på, der kommer nogen forbi med en idé”).

For Socialdemokratiet er det et grundsynspunkt, at vi har en hel og udelt skole, hvor der er plads til alle, og plads til at alle får udbytte af skolen. Socialdemokrati-ets modstand mod Da Vinci-linjen er således ikke en modstand mod at gøre noget for de dygtige elever. Det er udelukkende en modstand mod at genindføre den delte skole. Og det vel at mærke også af hensyn til de dygtige elever!

Stort set alle pædagogisk-videnskabelige eksperter, herunder den danske professor Niels Egelund, afviser, at de såkaldt ”kloge elever” bliver dygtigere af at blive isoleret i særlige klasser. Tværtimod. Disse elever har

brug for at være i klasser sammen med kammerater, der ikke alle ligner dem selv, - hvilket jo også bekræftes af, at der trods den store interesse kun er få forældre, der har valgt at fl ytte deres børn fra deres nuværende klassekammerater.

Det betyder naturligvis ikke, at de dygtige elever skal overlades til sig selv. Helt på linje med alle andre elever har de brug for, at skolen viser dem opmærksomhed og gør en særlig indsats, når der er behov for det. Og det er netop dér, folkeskolen i Esbjerg Kommune åbenbart har forsømt sin opgave eller bør se på mulig-hederne for at varetage opgaven bedre.

Folkeskolen skal udvikles og være et solidt tilbud til såvel stærke som mindre stærke elever. Men denne udvikling skabes ikke af tilfældige forsøgsprojekter på den enkelte folkeskole. Den skabes af et fælles løft for hele kommunen. Det er Esbjerg Kommunes ansvar at stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs og velgen-nemtænkt folkeskolestrategi, hvor alle medtænkes - også de dygtige elever.

Lærere og ledere i Esbjerg Kommunes skolevæsen har fl ere gange gjort opmærksom på, at inklusion og rummelighed uden de nødvendige ressourcer tærer på fagligheden. Debatten, der har været om Da Vinci-

linjen, viser, at der er noget om snakken, og set i det lys virker det naturligvis mere målrettet, at

skolerne bruger pengene på at lave kvalitet i undervisningen frem for at bruge mange tusinde kroner på annoncer, der skal fl ytte elever fra den ene skole til den anden.

Debat om Blåbjerggård-

skolen var en sund debat

Folketingsmedlem Kim Mortensen efterspørger

en målrettet strategi for Esbjergs folkeskoler,

som på sigt skal kunne sikre den vestjyske

vækst. Han bakkes op af formanden for Esbjerg

Lærerforening og rektoren for Teknisk Gymna-

sium i Esbjerg

”For Esbjerg er det en stor udfordring, som kan få triste konsekvenser for byens fremtidige vækst og erhvervs-udvikling”, sådan lyder Kim Mortensens reaktion på nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at Esbjerg Kommune halter gevaldigt bagefter landets andre storbyer, når det gælder andelen af unge, der får en ungdoms- og videregående uddannelse.

Andelen af ungdomsårgangen fra 2006, der ventes at få en ungdomsuddannelse, er for Esbjerg Kommune 79,4 %. Et tal der ligger langt under de andre danske stor-byer, Esbjerg traditionelt sammenlignes med. I Vejle er det 80,2 %, Odense 80,5 %, Kolding og Århus 81,2 %, og Aalborg 82,1 %. Og de lave tal for ungdomsud-dannelserne smitter også af på de videregående uddan-nelser. Her får 47,7 % af esbjergensere fra ungdomsår-gangen 2006 en videregående uddannelse, mens tallet for Vejle er 48,1 %, Odense 50,3 %, Aalborg 51,5 % og Århus 54,5 %.

”Det er utrolig vigtigt, at vi får vendt dette billede, så Esbjerg kan komme op og konkurrere med de andre storbyer. Vi ved, at højtuddannet arbejdskraft vil blive

efterspurgt endnu mere på fremtidens arbejdsmarked. Hvis ikke Esbjerg gør noget nu, risi-kerer vi, at de an-dre storbyer løber med udviklingen,

væksten og arbejdspladserne”, siger Kim Mortensen.

Ifølge Kim Mortensen kan et sådant uddannelsesløft kun ske gennem en målrettet opprioritering af uddan-nelsesindsatsen - særligt i folkeskolerne ”Esbjerg Kom-mune har lavet en vækststrategi for områdets frem-tidige vækst. En strategi med mange fl otte ord, men desværre uden en strategi for folkeskolen. Hvis vi skal sikre vækst i Esbjerg, bliver vi nødt til også at indtænke indsatsen på folkeskoleområdet, det er jo her rammerne for de unges senere uddannelsesniveau skabes.”

Kim Mortensen mener, at der derfor skal ske en sam-mentænkning mellem Esbjergs potentiale indenfor energiteknologi og de unges uddannelse; ” Vi skal gøre det til en formuleret målsætning, at Esbjerg skal være den kommune i Danmark, hvor fl est skoleelever vælger en teknisk uddannelse efter endt grundskole. Vi skal øge rekrutteringen til de tekniske uddannelser gen-nem udviklingsprojekter i folkeskolen, der skal gøre matematik og naturvidenskabelige fag spændende og interessante for skoleelever”, fortæller Kim Mortensen.


andre storbyer på uddannelseAf Kim Mortensen

Lars H. Andersen, rektor på Teknisk Gymnasium

i Esbjerg bakker op om Kim Mortensens

målsætninger

”Esbjerg kan bestemt sikre sig en stærk position indenfor off shore- og energiteknologi, men det kræver, at endnu fl ere esbjergensiske unge får en ungdoms- og videregående uddannelse, ikke mindst inden for det tekniske område. En måde at sikre overgangen mellem folkeskole og ung-domsuddannelse kunne være gennem målrettede introduktions-, praktik- og brobygningsforløb mellem kommunens skoler og kommunens tekni-ske uddannelsesinstitutioner”.

Også formanden for Esbjerg Lærerforening,

Kenneth Nielsen ser positivt på Kim Mortensens

udmelding

”Vi har også tidligere foreslået, hvorledes man via efter- og videreuddannelse af lærerne og via en eksperimenterende undervisning i eksisterende lokaler samt faste og mobile eksperimentarier, kan gøre Esbjerg til landets førende kommune inden for naturfag. Det er bestemt ikke umuligt”, fortæller formanden, der gerne ser muligheden for at udfordre alle elever via eksempelvis ugelange ophold på skoler/kursuscentre, hvor en særlig tilrettelagt undervisningsform tilbydes.


Se hele svaret fra Esbjerg kommune på

www.kim-mortensen.dk

Kommentar fra Esbjerg Bykreds

6 7

Det dødvande der er opstået i sagen om de to

universiteter i Esbjerg, skyldes ikke universite-

terne selv, men mangel på politisk lederskab i

Esbjerg Kommune

I medierne kan vi næsten dagligt følge, hvordan kam-pen mellem Esbjergs to universiteter Aalborg Universi-tet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU) udvikler sig til det værre. De to rektorer taler åbenbart ikke sam-men, med mindre det er i pressen.Det er stærkt bekymrende, for der står store ting på spil for Esbjerg, i særlig grad inden for energisektoren hvor der er et kæmpe beskæftigelsespotentiale, hvis ellers de relevante uddannelses- og forskningsmiljøer er til rådighed.Det er de imidlertid ikke og indtil for ganske nylig var alle involverede parter enige om, at en sådan udvikling heller ikke ville fi nde sted, før der var fundet en løsning der skabte klarhed over hvilket universitet, der skulle satses på.

Siden ingen af de to universiteter vil give sig, må det være en beslutning, der træff es på politisk niveau. Det er klart, at videnskabsminister Helge Sander har et stort ord at skulle have sagt. Ligeså klart er det dog også, at byrådet med borgmester Johnny Søtrup i spidsen, har et mindst ligeså stort lod at komme i vægtskålen. Ingen vil være interesseret i at udvikle et universitet i Esbjerg Kommune, hvis der ikke er lokalpolitisk opbakning.

Nu tyder alt imidlertid på, at der er gået valgkamp i sagen. For et udvalg med Søtrup i spidsen har sparket hele sagen ”til hjørne”: Man har nemlig bedt begge universiteter om at blive i byen og at samarbejde om udviklingen. Netop den type samarbejde, som de to universiteter øjensynligt ikke er i stand til at levere. Sagen er havnet i dette dødvande, fordi Søtrup mangler mod til i et valgår at træff e den nødvendige beslutning. Der er ingen tvivl om, at Søtrup pådrager sig et stort ansvar ved ikke at vise politisk lederskab i denne sag. Vestjyllands Socialdemokrat er bekendt med, at der hos de ansatte undervisere og forskere på de to uni-versiteter er en betydelig frustration over, at sagen skal trækkes i langdrag. Konsekvensen vil formentlig blive, at disse højt efterspurgte forskere langsomt vil sive fra

de to universiteter for at søge andre steder hen, hvor der rent faktisk er politiske visioner og udvikling. Modsat Johnny Søtrups manglende politiske lederskab har Socialdemokraternes folketingsmedlem Kim Mor-tensen klart valgt side til fordel for Aalborg Universitet, der skal sikre Esbjerg Kommunes position som univer-sitetsby. Dette udfra to argumenter. For det første, at AAU har vist vilje til at imødekomme efterspørgslen på forskning og uddannelse inden for miljø- og energisek-toren. For det andet, at SDU har fået sin chance, men svigtet fl ere gange ved at fl ytte uddannelser væk fra Esbjerg.

AAU har senest vist sin vilje til at udvikle universitets-miljøet ved at fremlægge en investeringsplan på 720 mio. kr. de næste fem år og i den forbindelse også at tiltrække 1000 nye studerende. Hvis der ikke snart vises politisk lederskab i denne sag, risikerer Esbjerg Kommune ved sin handlingslammelse at problemet lø-ser sig selv. Men så bliver det ved at begge universiteter sygner hen, uden kvalifi cerede medarbejdere og uden studerende.

Universitetssagen

Tema: Unge og uddannelse Tema: Unge og uddannelse

”Der er brug for en helhedsorienteret ungdom-

spolitik i Danmark. En samlet vision for, hvad

vi vil med og kræver af vore unge mennesker,

kombineret med en strategi for, hvordan vi

bedst opnår disse mål.”

Sådan lyder Kim Mortensens forklaring på det nye ungeudvalg, som Socialdemokraterne netop har nedsat, og som han selv er blevet formand for. Ungeudvalgets opgave er at udarbejde et nyt Socialdemokratisk unge-udspil hen over sommeren.

Og at der er brug, for at et parti sætter sig i spidsen og kræver en helhedsorienteret ungeindsats i Danmark, er åbenlyst. I øjeblikket styres ungeindsatsen af en ukoordi-neret enkeltsagspolitik på snart det retslige, snart det so-cialpolitiske og snart det uddan-nelsespolitiske område. Og heller ikke mellem de kommunale og landspolitiske aktører synes der at være tegn på sammenhæng.

I en tid hvor Danmark på grund af de mindre ung-domsårgange og den stigende levealder i endnu højere grad end tidligere har brug for at alle unge fi nder deres plads i samfundet, både socialt, uddannelsesmæssigt, erhvervsfagligt og kulturelt er det derfor afgørende, at Socialdemokraterne trækker i retningen af en helheds-orienteret indsats på ungeområdet.

Ungdomspolitik et tre-strenget fokus

Socialdemokraternes nye ungeudvalg vil i det politiske udspil lægge vægt på alle unge, stærke såvel som svage på hele den unges liv – ikke blot enkeltområder.

De unges liv kan ifølge Kim Mortensen betragtes som tre-strenget. Ungdommen skal på vejen fra barndom til det voksne liv igennem 3 karrierer. En karriere der handler om skole, uddannelse og job. En karriere der handler om den kulturelle og demokratiske dannelse, og endelig en karriere der handler om den sociale be-vidsthed og de sociale kompetencer.

Ifølge Kim Mortensen falder alt for mange unge ud af en eller fl ere af disse karrierer på vejen fra barndom

til det voksne liv – ikke mindst i takt med at kom-munerne sparer på ungeområderne, og undervis-ningsministeriet ensidigt fokuserer på unges skole- og uddannelsesmæssige præstationer, frem for det hele ungdomsliv. Og med et udfald fra en af disse karrierer kan konsekvensen være at nogle ender som drop-outs i skolen, i misbrug eller på kant med loven. Ligesom det danner grobund for en stor gruppe af unge, der mangler sociale fællesskaber, eller den fantasi, inno-vation og kreativitet som en kulturel almen dannelse tidligere sikrede den danske ungdom - og som nutidens erhvervsliv i øvrigt efterspørger.

Det manglende fokus på det hele ungdomsliv, og det stigende behov for at få de unge ud på den rette vej mod voksenlivet, er netop årsagen til, at Socialde-

mokratiet nu går i front for opbygningen af en helheds-orienteret ungdomspolitik på såvel det landspolitiske, som det kommunalpolitiske plan. ”De unges trivsel og natur-

lige tilpasning i samfundets mange facetter kræver en helhedsorienteret ungdomspolitik, med fokus på alt fra unges sundhed, fritidsliv og uddannelse. Et samlet Socialdemokratisk udspil vil sikre en øget gennemskuelighed og en koordinering af ungdom-spolitikken på forskellige landspolitiske områder, samt skabe et samspil mellem de landspolitiske tiltag og de kommunalpolitiske,” fortæller Kim Mortensen. Med et sådant helhedsorienteret udspil vil Socialde-mokraterne ifølge ham sætte sig i spidsen for en ellers fraværende og forældet ungepolitik og vise en målrettet strategi for ungdommen.

Socialdemokraterne

vil have en ungepolitik

Medlemmer af ungegruppen:

• Kim Mortensen, formand• Carsten Hansen• Christine Antorini• Karen Hækkerup• Anne-Marie Meldgaard• Leif Lahn Jensen• Yildiz Agdogan• Rasmus Prehn

”De unge er fremtiden. Hvis vi vil fremtids-

sikre vores samfund, så kræver det altså,

at vi har en visionær, sammenhængende

og målrettet ungepolitik i Danmark.”

Kim Mortensen bliver medlem af nyt Regional-

råd for Aalborg Universitet Esbjerg. Det nye

råd får til opgave at udveksle informationer og

synspunkter samt rådgive universitetets ledelse

på centrale universitetspolitiske områder.

Med i rådet er i øvrigt inviteret en række lokale

borgmestre, erhvervsrepræsentanter og uddan-

nelsesledere i Vestjylland.

Af Nanna Gode Hansen Af Nanna Gode Hansen

58


Debatten om Blåbjerggårdskolen viser, at der er brug for at gentænke en samlet strategi for Folkeskolen, hvor forældres berettigede krav om at sikre en god og udbytterig skolegang for deres børn kan gå hånd i hånd med ønsket fra politisk hold om at få fl ere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og efterføl-gende en videregående uddannelse.

Derfor er det naturligvis også skuff ende, at Johnny Søtrups tilbagelænede sofastrategi nu også er slået igennem, når det gælder planlægning og investering i Folkeskolen – ligesom det gælder for den øvrige planlægning i Esbjerg Kommune. (Fra Håndbog i Lokalpolitik: ”Sofastrategi: strategi hvor borgmesteren sidder i sofaen på Borgmesterkontoret og vente på, der kommer nogen forbi med en idé”).

For Socialdemokratiet er det et grundsynspunkt, at vi har en hel og udelt skole, hvor der er plads til alle, og plads til at alle får udbytte af skolen. Socialdemokrati-ets modstand mod Da Vinci-linjen er således ikke en modstand mod at gøre noget for de dygtige elever. Det er udelukkende en modstand mod at genindføre den delte skole. Og det vel at mærke også af hensyn til de dygtige elever!

Stort set alle pædagogisk-videnskabelige eksperter, herunder den danske professor Niels Egelund, afviser, at de såkaldt ”kloge elever” bliver dygtigere af at blive isoleret i særlige klasser. Tværtimod. Disse elever har

brug for at være i klasser sammen med kammerater, der ikke alle ligner dem selv, - hvilket jo også bekræftes af, at der trods den store interesse kun er få forældre, der har valgt at fl ytte deres børn fra deres nuværende klassekammerater.

Det betyder naturligvis ikke, at de dygtige elever skal overlades til sig selv. Helt på linje med alle andre elever har de brug for, at skolen viser dem opmærksomhed og gør en særlig indsats, når der er behov for det. Og det er netop dér, folkeskolen i Esbjerg Kommune åbenbart har forsømt sin opgave eller bør se på mulig-hederne for at varetage opgaven bedre.

Folkeskolen skal udvikles og være et solidt tilbud til såvel stærke som mindre stærke elever. Men denne udvikling skabes ikke af tilfældige forsøgsprojekter på den enkelte folkeskole. Den skabes af et fælles løft for hele kommunen. Det er Esbjerg Kommunes ansvar at stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs og velgen-nemtænkt folkeskolestrategi, hvor alle medtænkes - også de dygtige elever.

Lærere og ledere i Esbjerg Kommunes skolevæsen har fl ere gange gjort opmærksom på, at inklusion og rummelighed uden de nødvendige ressourcer tærer på fagligheden. Debatten, der har været om Da Vinci-

linjen, viser, at der er noget om snakken, og set i det lys virker det naturligvis mere målrettet, at

skolerne bruger pengene på at lave kvalitet i undervisningen frem for at bruge mange tusinde kroner på annoncer, der skal fl ytte elever fra den ene skole til den anden.

Debat om Blåbjerggård-

skolen var en sund debat

Folketingsmedlem Kim Mortensen efterspørger

en målrettet strategi for Esbjergs folkeskoler,

som på sigt skal kunne sikre den vestjyske

vækst. Han bakkes op af formanden for Esbjerg

Lærerforening og rektoren for Teknisk Gymna-

sium i Esbjerg

”For Esbjerg er det en stor udfordring, som kan få triste konsekvenser for byens fremtidige vækst og erhvervs-udvikling”, sådan lyder Kim Mortensens reaktion på nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser, at Esbjerg Kommune halter gevaldigt bagefter landets andre storbyer, når det gælder andelen af unge, der får en ungdoms- og videregående uddannelse.

Andelen af ungdomsårgangen fra 2006, der ventes at få en ungdomsuddannelse, er for Esbjerg Kommune 79,4 %. Et tal der ligger langt under de andre danske stor-byer, Esbjerg traditionelt sammenlignes med. I Vejle er det 80,2 %, Odense 80,5 %, Kolding og Århus 81,2 %, og Aalborg 82,1 %. Og de lave tal for ungdomsud-dannelserne smitter også af på de videregående uddan-nelser. Her får 47,7 % af esbjergensere fra ungdomsår-gangen 2006 en videregående uddannelse, mens tallet for Vejle er 48,1 %, Odense 50,3 %, Aalborg 51,5 % og Århus 54,5 %.

”Det er utrolig vigtigt, at vi får vendt dette billede, så Esbjerg kan komme op og konkurrere med de andre storbyer. Vi ved, at højtuddannet arbejdskraft vil blive

efterspurgt endnu mere på fremtidens arbejdsmarked. Hvis ikke Esbjerg gør noget nu, risi-kerer vi, at de an-dre storbyer løber med udviklingen,

væksten og arbejdspladserne”, siger Kim Mortensen.

Ifølge Kim Mortensen kan et sådant uddannelsesløft kun ske gennem en målrettet opprioritering af uddan-nelsesindsatsen - særligt i folkeskolerne ”Esbjerg Kom-mune har lavet en vækststrategi for områdets frem-tidige vækst. En strategi med mange fl otte ord, men desværre uden en strategi for folkeskolen. Hvis vi skal sikre vækst i Esbjerg, bliver vi nødt til også at indtænke indsatsen på folkeskoleområdet, det er jo her rammerne for de unges senere uddannelsesniveau skabes.”

Kim Mortensen mener, at der derfor skal ske en sam-mentænkning mellem Esbjergs potentiale indenfor energiteknologi og de unges uddannelse; ” Vi skal gøre det til en formuleret målsætning, at Esbjerg skal være den kommune i Danmark, hvor fl est skoleelever vælger en teknisk uddannelse efter endt grundskole. Vi skal øge rekrutteringen til de tekniske uddannelser gen-nem udviklingsprojekter i folkeskolen, der skal gøre matematik og naturvidenskabelige fag spændende og interessante for skoleelever”, fortæller Kim Mortensen.


andre storbyer på uddannelseAf Kim Mortensen

Lars H. Andersen, rektor på Teknisk Gymnasium

i Esbjerg bakker op om Kim Mortensens

målsætninger

”Esbjerg kan bestemt sikre sig en stærk position indenfor off shore- og energiteknologi, men det kræver, at endnu fl ere esbjergensiske unge får en ungdoms- og videregående uddannelse, ikke mindst inden for det tekniske område. En måde at sikre overgangen mellem folkeskole og ung-domsuddannelse kunne være gennem målrettede introduktions-, praktik- og brobygningsforløb mellem kommunens skoler og kommunens tekni-ske uddannelsesinstitutioner”.

Også formanden for Esbjerg Lærerforening,

Kenneth Nielsen ser positivt på Kim Mortensens

udmelding

”Vi har også tidligere foreslået, hvorledes man via efter- og videreuddannelse af lærerne og via en eksperimenterende undervisning i eksisterende lokaler samt faste og mobile eksperimentarier, kan gøre Esbjerg til landets førende kommune inden for naturfag. Det er bestemt ikke umuligt”, fortæller formanden, der gerne ser muligheden for at udfordre alle elever via eksempelvis ugelange ophold på skoler/kursuscentre, hvor en særlig tilrettelagt undervisningsform tilbydes.


Se hele svaret fra Esbjerg kommune på

www.kim-mortensen.dk

Kommentar fra Esbjerg Bykreds

94

Arbejdet på

Christiansborg

Kim Mortensen til FN-generalforsamling

i New York

Til efteråret afholder FN som sædvanlig generalfor-samling. Repræsentanter fra alle FN’s medlemslande mødes for at diskutere så vigtige spørgsmål som klima, fattigdom og økonomi. Kim Mortensen er i den for-bindelse netop blevet udpeget som Socialdemokrater-nes repræsentant på generalforsamlingen i New York. I samme samling deltager fra Danmark også klima- og energiminister Connie Hedegaard og udviklingsmini-ster Ulla Tørnæs

Læs mere…Du kan læse meget

mere om arbejdet på

Christiansborg på

Kims hjemmeside;

www.kim-morten-

sen.dk. Her kan du

bl.a. læse om de udvalg Kim er medlem af, samt

læse ordførertaler og § 20-spørgsmål.

På landsplan er forventningen om jobvækst i energi-sektoren også positiv, industrien venter fortsat stigende eksport. Derfor er der stadig stort jobpotentiale i sektoren, der har mere end fordoblet antallet af job til 32.000 siden 1990.

Derfor håber Dansk Energi, at der vil være positiv politisk opbakning til ikke kun at trække hoveder ind på ingeniøruddannelserne, men også være med til at udbygge de tekniske uddannelser og håndværksfagene. Der skal satses på alle uddannelsesniveauer. Vækst baseret på energisektoren er ikke et projekt for eliten. En stærk dansk energisektor kræver et stærkt dansk arbejdsmarked med dygtige medarbejdere. En øget satsning på danske energikompetencer vil være godt for alle dele af Danmark, men ikke mindst være godt for den regionale egnsudvikling og Vestkysten.

Mens eksporten generelt daler, stikker energieksporten ud. Her stiger kurven stadig jævnt, og det sender bøl-ger af job ud på arbejdsmarkedet også på Vestkysten.

Esbjerg er et godt eksempel på en by, hvor den positive udvikling har smittet af. Her har off shore olie og gas-industrien vokset sig til en off shore vindkraftindustri, der med Siemens vindmøllefabrik alene skaber 10.000 nye arbejdspladser til både ingeniører og faglærte.

Men det er ikke kun vindkraft, der kan skabe den vækst. Energi er et felt i evig udvikling, for eksempel ligger der et stort potentiale i nye energispareteknolo-gier og energirenoveringer, der i frem-tiden giver job til ingeniører, smede, elektrikere, men også tømrere.

Som Dansk Metal selv har regnet på, ligger der en stor pulje job i energisektoren. I region Syd-danmark alene er der 640 nye job til faglærte i sigte i branchen, skøn-ner Dansk Metal.

Energijob skyller

op på Vestkysten

Besøg på Christiansborg

Kim får ofte besøgende til en rundtur og et indblik i

hverdagen på Christiansborg. I foråret har Kim bl.a. haft

besøg af:

• Vittenbergskolen, Ribe

• Varde Produktionsskole

• Jobcenter Vejen

• Ugeavisen-Esbjerg

• Esbjerg Statsskole

Se på www.kim-mortensen.dk

hvordan du kan arrangerer

besøg på Christiansborg

k

”Men faktum er, at Lissabon-traktaten

ikke er blevet ændret siden Danmark ratifi cerede denne – den danske situation er

altså den samme, uanset om Irland har stemt ja eller nej – nemlig at et meget stort fl ertal i Folket-

inget har stemt for Danmarks ratifi kation af Lissabontraktaten for mere end et år

siden”

Kim Mortensens d. 7. maj 2009 i Folketingssalen i en heftig debat med DFs Morten Messerschmidt der mente, at det Irske nej til Lissabon-traktaten burde udløse en dansk folkeafstemning.?

Spørgsmål til ministeren

Ifølge Folketingets Forretningsordens paragraf 20, kan alle folketingsmedlemmer fremsætte spørgsmål til ministrene. Og denne mulighed har Kim fl ittigt benyttet sig af i april og maj måned. Her har han således stillet ikke mindre end 9 spørgsmål til undervisningsminister Ber-thel Haarder. Nedenfor kan du kan læse et par af Kims spørgsmål. Du kan se mange fl ere af Kims spørgsmål til ministrene og ikke mindst deres svar på; www.kim-mortensen.dk

Er oprettelsen af Da Vinci-linjen i overensstem-melse med, at det grundlæggende princip for organisering af undervisningen er den udelte skole, hvor klassen som hovedregel er den grund-læggende undervisningsenhed…?

Kan ministeren bekræfte, at fl ere kristne fri-skoler i Syd- og Sønderjylland benytter biologi-timerne til at undervise i ikke blot evolutions-teorien, men også i intelligent design, og at tro dermed indblandes i et naturvidenskabeligt fag?

Vil ministeren tage initiativ til, at off shore-sikkerhedskurserne bliver omfattet af AMU-lovgivningen, så de kan gennemføres af fl ere og med billigere og nemmere adgang, end tilfældet er i dag?”

Af Lars Aagaard , Vicedirektør ved Dansk Energi

Energi er i fokus og det skaber job – også

selvom krisen kradser. Og endnu vigtigere også

i Vestdanmark. Derfor skal Danmark satse på

uddannelse af fl ere gode hoveder og hænder til

energibranchen.

RavnenRavnen glæder sig over ligestillingen i kongehuset og synes, alle Frederiks piger skulle være dronninger. Prins Henrik og grev Ingolf må også godt være konger.


Flere penge til

forebyggelse og

hurtigere indsats

Vestjyllands Socialdemokrat har mødt lederen

af Esbjerg Kommunes SSP samarbejde, Steen

Bach til en snak om unge og forebyggelse af

misbrug og kriminalitet.

Steen Bach har i mere end 20 år arbejdet i henholdsvis Ribe Amt og Esbjerg Kommune med forebyggelse af unges misbrug og med kriminalitetsforebyggelse og han er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste redskab overfor unge – det er at unge mødes med respekt og anerkendelse – og at unge bliver hørt.

Hvad synes du er den største udfordring for Esbjerg Kommune?For mig er der ingen tvivl om, at en af de største og mest vigtige udfordringer Esbjerg Kommune her på ungeområdet er de alt for mange der dropper ud af skolen og ikke gennemfører hverken skole eller ung-domsuddannelse. – Jeg synes, det er tankevækkende, så dårligt denne gruppe klarer sig og hvor stor en andel af dem, der ender i misbrugsproblemer og kriminali-tet. Det må vi kunne gøre bedre.

Hvad kan der gøres bedre for at hjælpe disse unge?Jeg mener at alle alarmklokker skal ringe med det sam-me og vi skal reagere i fællesskab, når de unge mister kontakten til skolen. Der skal være nem og uhindret adgang til hjælp og rådgivning både for de unge og for deres forældre, og der skal kunne sættes den nødven-dige indsats i gang omgående, hurtigt og eff ektivt. Det er helt afgørende for at stoppe unges misbrug, at der sættes ind så hurtigt som muligt.

Alle undersøgelser viser, at når udsatte unge der har været mønsterbrydere, skal nævne en årsag til, at de

kom igennem ungdommen med en uddannelse og har klaret sig godt, så er svaret, at de mødte et andet men-neske, der havde betydning for dem. Det siger for mig, at det at bygge ungdomsindsatsen op om relationer mellem unge og professionelle voksne er den rigtige vej at gå.

Hvordan kan forældre være opmærksomme på, om børnene er på vej ud i misbrug?Jeg bliver ofte spurgt af forældre om, hvordan de kan se om deres børn tager stoff er eller på anden måde er i misbrugsproblemer. Min bedste overbevisning er, at alle former for test og prøver overfor de unge er forbundet med stor usikkerhed og vil derfor ikke give forældrene det sort/hvide svar, de søger. Derimod skal man holde øje med om den unge ændrer adfærd og ikke mindst personlighed. Og det kræver jo at forældre både kender deres børn og taler med deres børn for at kunne registrere om de ændrer sig. Så den gamle læresætning, der hedder ”har du talt med dit barn i dag, den gælder stadig”

10 3

Hvis vi skal løse opgaven med at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal vi blive langt bedre til at udvikle pædagogiske metoder og en bred vifte af ud-dannelsesveje for at give et attraktivt tilbud til meget forskellige unge. Hos Socialdemokraterne har vi den ambition, at alle unge skal have en ungdomsuddan-nelse. Derfor ønsker vi at hæve uddannelsespligten fra de nuværende 10 år til 13 års obligatorisk uddannelse.

Det kræver, at vi gentænker hele uddannelsessystemet. Lige fra førskole til skole, hvordan vi får de praktiske fag langt bedre integreret i folkeskolen, at der bliver frihed til kommunerne til at kunne lave helhedsskoler, at ungdomsskolen, produktionsskolen, erhvervsklasser mv. bliver fordøre til videre uddannelse og ikke sidste udvej, at der udvikles endnu en ungdomsuddannel-sesvej, fl eksuddannelsen (en forbedret ’fri ungdoms-uddannelse’) og at viden om fastholdelse og frafald omsættes til velfungerende uddannelsesforløb for alle i ungdomsuddannelserne. En ordentlig mundfuld. Men det er nødvendigt. Alene af den grund, at det går den helt forkerte vej lige nu. Vi bevæger os væk fra 95 % målsætningen og er nu helt nede på uddannelsesni-veauet i 1993, hvor 79 % af de unge gennemførte en ungdomsuddannelse.

Vi tror meget på ideen om at skabe centre (også uden mure) for ungdomsuddannelser bl.a. med inspiration fra CPH West i Ishøj, der har samlet de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, 10. klassecentret, produktionsskolen og UU-vejledningen i det samme område i en fælles organisation. Med fælles markeds-føring overfor de unge om de forskellige muligheder, mulighed for at trække på værksteder, laboratorier og

idræts-faciliteter på tværs, lærerudveksling og dermed kendskab til forskellige ungdomskulturer.

Endelig er der behov for at skabe en anderledes ud-dannelseskultur, der giver plads og rammer til mange forskellige slags børn og unge. Fx ved at gode sociale relationer og dermed klassen som en forpligtende fælles ramme er afgørende. At der skal gøres om med akademiseringen og ’gymnasie-sproget’, der i sig selv hægter alt for mange elever fra ikke-boglige hjem fra. De sociale og kulturelle koder favoriserer en særlig uddannelsespædagogisk tænkning og akademiker-hjemmenes opdragelsesmåder. At der hele tiden skal arbejdes med anvendelse og relevans – at lære noget man kan bruge til noget, skabe forbindelse til det virkelige liv og understøttelse gennem det menings-fulde lektiearbejde. Og sidst men ikke mindst at den tydelige voksne og dermed voksenrollen overfor de unge er altafgørende. Både for forældre og lærere. Med nærvær, anerkendelse og respekt som nøgleord.

Vi nedsatte i efteråret 2008 en uddannelseskommis-sion med skoleledere, forskere m.v., der er ved at lægge sidste hånd på en række anbefalinger til Socialdemo-kraterne om, hvordan 13 års obligatorisk uddannelse til alle kan realiseres. Anbefalingerne off entliggøres d. 25. juni og vi glæder os til at tage imod dem – og gøde jorden for det vigtigste uddannelsesmæssige spring i mange år.

Af Christine Antorini, uddannelsesordfører Socialdemokraterne

13 års

uddannelse til alle


En 17-årig ung esbjergenser, hvis verden var brudt sammen, til en medarbejder i gadeteamet:- Jeg har aldrig troet på, at I ville hjælpe

mig, men det vil I jo!

SSP står for samarbejdet mellem skole,

socialforvaltning og politi.


112

Hvem vandt?

Valget til Europaparlamentet blev hæderligt for Social-demokratiet i Danmark set i lyset af, at det lykkedes at få genvalgt fi re ud af fem mandater. Men med godt 21% af stemmerne ligger resultatet meget langt fra, hvad vi har brug for til Folketingsvalget. På europæisk plan blev valget for PES – Det Europæiske Socialde-mokrati – noget nær en katastrofe.

Europa rykkede et stort skridt til højre, frem for alt med vind i sejlene til højrepopulismen på bekostning af netop de europæiske Socialdemokrater. Drømmene om at få Poul Nyrup Rasmussen som kommissær i stedet for den højreorienterede Barroso må derfor siges at være urealistiske. Højredrejningen i Europaparla-mentet er ærgerlig, ikke mindst fordi Parlamentet med Lissabon-traktaten vil få stadigt større indfl ydelse.

Nationalt kan vi naturligvis glæde os over, at vi med fi re mandater fortsat er det største danske parti i EU-sammenhæng, og at der var genvalg til samtlige fi re af de nuværende parlamentsmedlemmer, der stillede op.

Med 43.855 stemmer blev vores regionale kandidat Christel Schaldemose en af valgets helt store stemme-slugere. Helt fortjent fordi Christel har været en af de fl ittigste og dygtigste danske politikere i Parlamentet.

Set med esbjergensiske briller kan vi dog ikke just prale af resultatet: En stor tilbagegang på mere end 20% og en meget ringe støtte til vores egen valgte kandidat Christel Schaldemose. I stedet var der lokale partifæller, der trods beslutningen om at støtte Chri-stel kastede al deres energi ind på at få Region Midt-jyllands kandidat Dan Jørgensen valgt. Den form for autonom adfærd udenom generalforsamlingerne kan bestemt give anledning til dybe panderynker forud for efterårets kommunalvalgkamp.

Lederen

Støt valgfondenDu kan støtte valgkampen i Esbjerg Bykreds ved at indbetale et bidrag på konto nr. 5385 0327941

Følg med i mitarbejde påChristiansborgwww.kim-mortensen.dk

VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRATVestjyllands Socialdemokrat udkom-mer fi re gange årligt i et oplagpå 1000 eksemplar.

Udgivet og redigeret af folketings-medlem Kim Mortensen (ansv.) og Socialdemokraterne i Esbjerg Bykreds.Indlæg kan sendes til:Kim Mortensen, Folketinget, Christiansborg. 1240 Kbh. K eller på mail til [email protected]

Artikler må ikke gengives uden kilde-angivelse. Næste nummer udkommer oktober måned 2009.

Region Syddanmark, som nok kan virke fj ern

og uvedkommende, administrerer milliarder af

kr. til vore sygehuse, sundhedssektoren og psy-

kiatrien indsats. Samtidig er det regionen der

står for overordnet planlægning af vækst og er-

hvervsudvikling samt ikke mindst prioritering

af hvilke midler der skal komme Vestjylland til

gode. Derfor vil vi i Esbjerg satse alt på at be-

holde 2 medlemmer af Region Syddanmark

Efter kredsgeneralforsamlingen i februar var kreds-bestyrelsen glade for, at vi kunne indstille 2 gode og stærke kandidater til det socialdemokratiske opstil-lingsmøde til regionsvalget. Men kort før regions-repræsentantskabsmødet sprang Ole Jacobsen som bekendt over til de konservative og gode råd var dyre. Skulle vi opgive den plads nr. 26, som Esbjerg Bykreds kunne besætte efter regionens regler eller fi nde en kandidat, som kunne udfylde pladsen og sammen med Jette Jensen sikre vores kreds 2 mandater.

Kredsbestyrelsen valgte det sidste, og derfor er vi glade for, at vores tidligere folketingsmedlem og tidligere trafi kminister Helge Mortensen sagde ja til opgaven og sammen med Jette Jensen vil tage denne opgave på sig. Nu er både Jette og Helge valgt på Regionsrepræsen-tantskabsmødet, og vi skal i gang med at planlægge en god valgkamp.

Det er utroligt vigtigt, at Esbjerg, som den næststør-ste by i Regionen efter Odense, også får en stærk og

berettiget repræsentation i Region Syddanmark. Vores indfl ydelse er ikke kun i konkurrence med Fyn, men også med den jyske østkyst.

Først og fremmest er det afgørende, at sygehuset i Esbjerg fastholdes og udvikles. Både for Esbjergs skyld, men også for hele Vestjyllands. Sygehuset i Esbjerg er også det største aktiv for at skabe et miljø for højtud-dannede og for byens forskningsmiljø.

Også for Regionens indfl ydelse på al anden infrastruk-tur, den kollektive trafi k og erhvervsudvikling, er det bydende nødvendigt, at Socialdemokraterne i Esbjerg besætter begge pladser som kredsen har fået tildelt på kandidatlisten.

Med to garvede politikere som både Jette Jensen og Helge Mortensen er, tror vi på, det vil lykkes.

Jette Jensen, 54 år.

A-kasseleder 3F i Esbjerg

Fhv. byrådsmedlem i

Esbjerg Byråd

Helge Mortensen, 68 år.

Byrådsmedlem.

Fhv. minister og

Folketingsmedlem

RavnenRavnen håber, at de gode lokale partifæller, der så begejstret støttede spidskandidaten til Europa-parlamentsvalget, vil yde den samme behjertede støtte til vores spidskandidat til kommunalvalget.

Af Kim Mortensen


Esbjerg Kommune og for

Vestjyllands udviklingAf Kurt Hansen, kredsformand

Fakta

RavnenRavnen føler med Morten Messerschmidt, der er blevet vraget til den nye konserva-tive gruppe i Europaparlamentet. De bri-tiske konservative vil ikke have ham, fordi han og DF er racistiske. Måske skulle han kalde sig Spitfi re og lære sig nye sange.

Virksomhedstour i foråret

I foråret har Kim Mortensen sat fokus på vækst og

beskæftigelsessituationen i Vestjylland, blandt

andet gennem en række virksomheds- og uddan-

nelsesbesøg. Her er et udpluk af besøgene:

• B&W Vølund A/S

• Semco Maritime

• Arovit Petfood

• Blue Water Shipping

• Esbjerg Havn

• Syddansk Erhvervsskole, Vejle

• EUC Vest

• Falck Nutec uddannelsescenter i Esbjerg

• Erhvervsakademi Sydvest

VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRAT

Medlemstilbud

Christoff er Guldbrandsen viser fi lmen og bagefter er der mulighed for spørgsmål og debat med en af Danmarks mest kendte dokumentarfi lminstruktører. Arrangementet er gratis for medlemmer af Socialdemokra-tiet samt familie og venner og arrangeres af Esbjerg Bykreds i samarbejde med Socialdemokraternes familiehøjskole.

Af hensyn til arrangementet vil vi gerne have din tilmelding på mail: [email protected] eller på tlf/sms 6162 4254

Fakta:

Christoff er Guldbrandsen (født 1971) er en dansk dokumen-tarfi lminstruktør.Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og London City University. Efter endt uddannelse var han en periode ved TV 2 Nyhederne. Siden har han lavet en række dokumentarfi lm for DR.

Fogh bag facaden

Han blev kendt i off entligheden for dokumentarfi lmen Fogh bag facaden (2003), der følger statsminister Anders Fogh Rasmussen op til og under EU-topmødet i efteråret 2002. Her fi k Guldbrandsen lov til at fi lme under de afsluttende forhandlinger om EU’s udvidelse mod øst.

Lykketoft Finale

I den politiske portrætfi lm Lykketoft fi nale (2005) følges Mo-gens Lykketoft under folketingsvalget i 2005 og frem til at han træder tilbage som formand for partiet på valgnatten. Filmen førte efterfølgende til en ophedet debat blandt So-cialdemokrater, om hvorvidt Mogens Lykketofts spindoktor Morten Boje havde optrådt i illoyalt. En intern redegørelse i Socialdemokratiet konkluderede at denne debat var en medvirkende årsag til partiets tilbagegang i meningsmålin-ger. Lykketoft Finale vandt årets TV-Oscar 2005

Nyhedsbrev fra dit lokale folketingsmedlem Kim Mortensen

Juni 2009

Se fi lmen ”Dagbog fra midten” og mød Christof-fer Guldbrandsen manden bag dokumentarfi lmen om Ny Alliance, hvor Christoff er Guldbrandsen som en fl ue på væggen følger Ny Alliance og dets ledelse på tætteste hold. En dokumentarfi lm hvor den realpolitiske virkelighed overgår fantasien og som giver et enestående indblik i de politiske magtkampe, spin og intern splid i Ny Alliance.

Tirsdag den 7. juli kl. 19 på

Esbjerg Højskole

TRAFIK TRYGHED MILJØ ENERGI OG OFFSHORE UDDANNELSE ESBJERG

”Vi har spurgt skoleinspektø-

ren, og han siger, at det hele

er i orden og til orientering

vedlægges en papirudgave af

skolens hjemmeside”.

Så kort er det indtil nu hemme-ligholdte svar fra Esbjerg Kommu-ne til Undervisningsministeriet, på spørgsmålene om den omtalte Da Vinci-linje på Blåbjerggårdskolen. Esbjerg kommune nægter således at forholde sig til Undervisningsmini-steriets spørgsmål og fl ygter dermed fra sit ansvar som tilsynsførende for kommunens skoler.

Fakta er imidlertid – at dømme ud fra det meget kortfattede svar, at Blåbjerggårdskolen fastholder at lave to forskellige, permanente tilbud for elever på 7. og 8. årgang. Og da der er tale om to tilbud, hvoraf det ene er rettet mod en gymnasial uddannelse er og bliver det en skole, der bedst kan sam-menlignes med tidligere tiders ”udvidet kursus” og ”grundkursus”.

Undervisningsministeren har endnu ikke svaret på Kim Mor-tensens spørgsmål, så det tyder på, at heller ikke Undervisningsmini-steren er imponeret over svaret fra Esbjerg Kommune.

Se hele svaret fra Esbjerg kom-mune på www.kim-mortensen.dk

12

Læs i dette nummer:

Hvem vandt?

13 års uddannelse til alle

Energijob skyller op på

vestkysten


andre storbyer på uddan-

nelse

Universitetssagen

Socialdemokraterne vil have

en unge politik

Debat om Blåbjerggårdsko-

len var en sund debat

Arbejdet på Christiansborg

Flere penge til forebyggelse

og hurtigere indsats


Esbjerg kommune og for

Vestjyllands udvikling

Unge fodboldspillere skal

også uddannes

Tema: Unge og uddannelseEsbjerg skal være den kommune i Danmark, hvor flest skoleelever vælger en teknisk uddannelse efter endt grundskole

Kim Mortensen”

Unge fodbold-

spillere skal

også uddannesVestjyllands Socialdemokrats undersøgelse viser

at af de professionelle fodboldspillere har 85%

ikke en erhvervsrettet uddannelse og blandt de

15% med en erhvervsrettet uddannelse ligger

uddannelsesafslutningen så langt tilbage i tiden,

at der må rejses tvivl om den umiddelbare anven-

delighed.

Det er ikke kun i erhvervslivet at krisen kradser og virk-somheder går konkurs. Det sker også i sportens verden hvor seneste skud på stammen er Boldklubben Frem der er erklæret konkurs. De mange konkurser betyder natur-ligvis også, at mange unge fodboldspillere pludselig står uden job og uden indtægt og for manges vedkommende også helt uden uddannelsesbaggrund.

Tilbage i 2001 fi k Spillerforeningen lavet en undersøgelse af unge fodboldspilleres uddannelsesbaggrund. Den viste at op imod 25 % af de unge professionelle fodboldspillere med en drøm om en fremtid som professionel fodbold-spiller ikke har en uddannelse ud over Folkeskolen.

Den aktuelle krise og det faktum, at mange unge risikerer at ende i ungdomsarbejdsløshed burde få de professio-nelle fodboldklubber til at formulere en personalepolitik, der sikrer at unge kontraktspillere også er i gang med en uddannelse parallelt med fodboldkarrieren.

Heller ikke EFB har en for-muleret uddannelsespolitik for spillerne - men direktør Niels Erik Søndergaard siger til Vestjyllands Socialdemokrat, at klubben helt sikkert burde overveje at få en sådan. - ”Det

er meget individuelt, hvordan vore unge spillere uddanner sig, men vi anbefaler dog alle, at de skal få færdiggjort en ungdomsuddannelse, inden de bliver fuldtids spillere, hvilket langt de fl este også gør,” siger Niels Erik Søndergaard til Vestjyllands Socialdemokrat.


vestjyllands socialdemokrat

Documents