Vi lejere

www. l e j e rnes lo. d k

L E J E R N E S LO ’ S M E D L E M S B L A D N R . 2 M A J 2 0 0 5

TRE GODE NYHEDER FOR LEJERNE SIDE 18-19KENDT KONSERVATIV ER LEJERNES SKRÆK SIDE 11TVIVLSOMME UDLEJERE FÅR DET (LIDT) SVÆRERE SIDE 7PAS PÅ DU IKKE BLIVER SNYDT BAGSIDENRIG I EN 2-VÆRELSES SIDE 4-5INGEN EKSTRAREGNING TIL RYGERE SIDE 10

PROFIT AFSKÆRERPÆDAGOGERNE FRA AT BO I DERES EGNE BOLIGER

L E D E R

Meget tydede på, at folketingsvalget ifebruar skulle afvikles uden at vigtige lej-ersager kom på dagsordenen. Vi tagerikke stilling til partiernes valgte temaer,men for lejerne er det vigtigt, at partierneog kandidaterne tager stilling til den leje-lov, der er rammerne for lejerne.Baggrunden herfor er enkel, det er lejelo-

ven, boligreguleringsloven og lov om leje af almene boliger, derregulerer aftalerne mellem lejer og administrator (udlejer) ud ialle enkeltheder.

Ved sidste valg i 2001 fik vi i valgkampen en garanti fraVenstres leder Anders Fogh Rasmussen. Lejereguleringen vil ikkeblive ændret. Da Ejendomsforeningen Danmark senere indbødLejernes LO og Danmarks Lejerforening til forhandlinger omregelforenkling, fremhævede vi statsministerens garanti, og vikunne derved fastholde, at huslejen ikke skulle stige ved en evt.lovændring.

Denne garanti var til gavn for lejerne. Derfor var det også vig-tigt at få Anders Fogh Rasmussen som chef for regeringen til atgentage garantien til lejerne. Først efter flere ugers pres og fådage før valget gentog statsministeren lejergarantien. Vi havdeda blandt andet sammen med Danmarks Lejerforeninger ind-rykket annoncer i dagspressen, som efterlyste svar. Med bådeLejernes LO og Danmarks Lejerforeninger bag annoncerne varder bred tilslutning og stor landsdækning bag spørgsmålet.Endelig kom garantien.

Ro og stabilitet på boligmarkedet er vigtigt. Ingen bryder sigom, at der skabes usikkerhed ved forskellige udmeldinger og detvar også baggrunden for, at det var så vigtigt, at det var statsmi-nisteren selv, der meldte ud.

Mange ønsker, at parterne forhandler en ny lejelov på plads.Vi deltager gerne i fremtidige forhandlinger om regelforenkling-er, når rammerne er lagt. En forenkling af lejeloven kunne frem-me forståelse og samarbejde hos udlejere og lejere.

EN NY LEJELOV? FRA LADA OGKLAPVOGNTIL PENGEOG AFKASTBørne- og Ungdomspædagogernes pensionskassehar på to år hævet huslejen med mere end 50 pct.i stor ejendom i København. Resultat: Nu har pædagogerne ikke længere råd til at flytte ind ideres eget boligselskab.

Da Pensionskassen for Børne- ogUngdomspædagogerne (PBU) i sintid begyndte at opføre og købeejendomme, var det - ud over eninvestering - for at kunne tilbydesine medlemmer lejligheder, derkunne lejes af ”folk med Lada ogklapvogn”.

Efter en årrække med denne filosofi har man nu i PBUvendt næsen 180 grader. I dag er det udelukkende afkas-tet af investeringen, der er i fokus. Hvem der har råd til atbo i BPU´s boliger er ikke længere vigtigt. Med dennuværende lovgivning kan man nemlig kræve fri leje iejendomme opført efter 1991.

Prisstigning på to år: 53 pct.Ejendommen Østerfælled på Østerbro i København ermed sine 532 lejemål en af disse ejendomme. I dag borde fleste lejere i ejendommen til omkostningsbestemtleje, men PBU er i de sidste to år begyndt at udleje til frileje, hvilket har betydet, at de lejligheder, der i dag udlej-es, koster op til 1.150 kr. pr. kvadratmeter pr. år. Da manudlejede de første lejligheder til fri leje for to år siden,kostede de 750 kr. pr. kvadratmeter. Også en høj pris, mendog til at betale for de fleste.

Men med de nye kvadratmeterpriser er Ladaen ogklapvognen skiftet ud med Volvo og golfvogn. Det er dersådan set ikke noget galt i ud over, at dem der faktiskejer byggeriet og for hvem det er bygget, ikke længerehar råd til at bo i det. På to år er prisen steget med 53 pct.

Ikke råd til bolig i sin egen pensionskasseStort set alle pædagoger er offentligt ansatte, så lad ostage et eksempel på en offentligt ansat pædagog, der

2 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO B O L I G P O L I T I K

ET BLAD MAN BLIVER KLOG AF”Et blad, man kan blive klog af”. Sådan lød den spontane reaktion fraTeknologisk Institut på Lejernes LOs nye pjece om sunde boliger. Bladet gennemgår et problem, som rammer flere og flere danskere, nemlig atderes bolig bliver angrebet af skimmelsvampe. StatensByggeforskningsinstitut har fundet ud af, at hver ottende bolig er angrebet afskimmelsvamp og hver femte har synlige fugtskader eller mug. Resultatet er,at lejere i tusindvis bliver syge med hovedpine, åndedrætsbesvær eller hoste. I9 ud af 10 tilfælde får lejerne skylden, fordi de ”ikke lufter ud”.

Sandheden er, at de fleste problemer skyldes manglende vedligeholdelse,konstruktionsfejl i ejendommen eller rørskader, fortæller Lejernes LOs blad, derhar fået titlen: ”Sunde boliger - sundt liv”. Bladet fortæller også, hvad man kangøre for at undgå fugtskader og helbredsproblemer. Hvad man gør, hvis de alli-gevel opstår. Og først og fremmest hvor man kan få hjælp.

”Sunde boliger - sundt liv” er trykt i 10.000 eksemplarer og kan rekvireresved henvendelse til den lokale afdeling af Lejernes Landsorganisation ellerLejernes Landsorganisations hovedkontor, Reventlowsgade 14, 4. Sal, 1651København K., tlf. 3386 0910. KjH

Ole Hyldahl

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 3

Af Ole Hyldahl, formand for Fællesudvalget for Beboerrepræsentationer i PBUs ejendomme og Claus Højte, sekretariatschef, LLOH

ikke har råd til at bo i sin egen pensionskasses byggeri.Hun er souschef i en børnehave og ligger dermed i dentunge ende af lønskalaen. Hun får en løn på 24.500 kr.om måneden. Det giver ca. 15.000 kr. udbetalt om måne-den. Hun er enlig mor med to børn i institution. Det kos-ter 4.000 kr. om måneden. Så er der huslejen på 8.900 kr.for en lejlighed på 91 kvadratmeter.

Hun har tilbage til mad, tøj, fornøjelser og alt andet:2.100 kr. - til tre mennesker.

Vi spørger: Hvor er statsministerens huslejegaranti forhende? Lever hun i et velfærdssamfund?

FEM NYE BOLIGORDFØRERE IFOLKETINGETBoligpolitik er åbenbart politik fornybegyndere i Folketinget. Sådanmå man tolke situationen efter fol-ketingsvalget i februar. Ikke færreend fem af Folketingets syv partierhar valgt nye boligpolitiske ordføre-re. Og alle fem er nyvalgte.

I Socialdemokratiet afløserRasmus Prehn den hidtidige ordfø-rer, Carsten Hansen. HosEnhedslisten er den ny boligpolitis-ke ordfører Frank Aaen, som dogtidligere har været medlem afFolketinget og kender til boligpoli-tik. Ny er også både den radikaleCharlotte Fischer, Dansk FolkepartisAnita Knakkergaard og de konser-vatives Jacob Axel Nielsen. HosVenstre fortsætter Inge-LeneEbdrup og hos SF fortsætterMorten Homann.

Lissa Mathiasen fortsætterI Folketingets boligpolitiske udvalger der omvendt tale om en vis kon-tinuitet. Her fortsætter den social-demokratiske veteran, LissaMathiasen, som formand for dettemeget vigtige udvalg. Hun fik gen-valg på posten, da ordfører-og for-mandsposter skulle fordeles eftervalget af ny partiformand. Derimodvragede den ny partiformand, HelleThorning-Schmidt, partiets hidtidi-ge boligordfører, Carsten Hansen,som mod sin vilje måtte afgive ord-førerposten til Rasmus Prehn.

Lissa Mathiasen har været for-mand for Folketingets boligudvalgsiden sommeren 2004 og varspændt på, om hun stod til gen-valg, eftersom Socialdemokratietkun har formandsskabet i to afFolketingets udvalg, nemlig bolig-udvalget og skatteudvalget.

Et godt gæt er, at LissaMathiasens store erfaring med ogindsigt i boligpolitik har vejettungt.

KjH

Eva Boserup og Lydia

Carstensen bor i PBU’s

byggeri og er glade for det.

Men den nye husleje-politik

gør, at de og mange andre

ikke har råd, hvis de vil

flytte en etage

4 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

B O L I G I N D R E T N I N G

”Jeg ville ikke undvære at udtrykke mig

ved at indrette min bolig. At omgive sig

med smukke og spændende ting, er en

måde at føle sig rig på uden at være det i

materiel forstand. Selv om man bor beske-

dent - og ikke særlig stort - har det betyd-

ning, at hjemmet omfavner én og byder

velkommen.

Og så skal boligen jo helst afspejle de

mennesker, som bor i den. Når man åbner

sit hjem for andre, skal de kunne se, hvem

man er som person”.

57 kvadratmeterSigne Jais, 37, har gjort sig mange tanker

om at bo. Måske kommer det sig af, at

hun er uddannet maler og driver

”Retrograd”, en forretning med original

brugskunst og mindre møbler fra 50´erne

og årtierne omkring. Både butikken og lej-

ligheden, hvor hun bor på 57 m2 med

kæresten Mogens Sthyr Petersen, 42, er

helliget 1950´erne. Årtiet før de selv blev

født i henholdsvis Vordingborg og

Aalborg.

” Jeg husker nogle af genstandene fra

mine bedsteforældres hjem. Jeg har altid

følt mig tiltrukket af de ældre hverdags-

ting, men min bevidsthed er blevet stær-

kere, efter at vi åbnede forretningen. Siden

da har jeg sat mig mere ind i design fra

den tid, så jeg også kan sælge kunderne

viden om perioden”, forklarer Signe, som

med fornøjelse ser danske film fra samti-

den. Sjældent fordi hun er opslugt af

handlingen i ”Far til fire” og Morten Korch,

men snarere for at få mere at vide om den

tids mode, design og brugskunst. Og så

bruger hun bøger om design som godnat-

læsning for at blive klogere på historien.

UdplukNogen synes, det er sært, at man bor med

ting og møbler fra en tid længe før vores

egen. Men vi vælger jo netop et udpluk fra

50´erne og kombinerer det med ting fra

andre tider. Vi gør det med distance og

ironi og ikke som det rene kopi eller fordi,

vi ser ned på det moderne. Nogen lever

helt som i 50´erne med den tids tapeter

og tæpper, men det er slet ikke os, siger

Signe, som aldrig har brudt sig om Elvis og

anden 50´er pop, og heller ikke går i tøj

inspireret af 50´erne.

Sofa - ellers takDen to-værelses lejlighed rummer kun få

Af Mette Andersen

Der er mange måder at bo på. Dette par har indrettet en 57 kvm lejlighed uden sofa, uden stereoanlæg og uden vaskemaskine. Men de føler sig alligevel rige.

RIG I EN TO-VÆRELSES

Signe i stuens hyggekrog ved det lakerede lægeskab fra 50´erne med Formica og udtræksplade. Skabet er købt på loppemarked på Frederiksberg til 600 kr.

Frisørstolen er fra ”Det blå marked” i Haslev som én af et sæt til i alt 900 kr. Lænestolen er en af de få ting, Mogens bragte ind i forholdet.

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 5

lerer til, at man falder ned og flader ud

foran tv´et. De har et (moderne) tv i sove-

værelset, men stuen er forbeholdt et hyg-

gehjørne ved en gammel lægekommode,

et spise-arbejdsbord og et nyreformet

teaktræs skrivebord, der rummer essen-

sen af 50´erne. I lejligheden tager Signe

tilløb til de billeder, hun maler i sit atelier

i kælderforretningen. Og i den fase lader

hun sig flittigt inspirere af 50´ernes arki-

tektur og design samt andre årtier

mellem 1920´erne og midt 70´erne:

”Jeg synes det er fint, når kunstnere og

designere får ideer fra 50´erne”, synes

Signe, som dog ikke nødvendigvis er til

mærkevarer og kendte designere. For

eksempel ejer hun en større samling

vækkeure og også nogle køkkenure, hvor-

af flere er billige kinesiske og russiske ure

af nyere dato, som har samme formsprog

som 50´er-tingene.

Da Mogens har boet flere år i udlandet

og ikke har haft ret meget indbo med sig,

var de fleste ting i lejligheden mine i

begyndelsen. Men han er også blevet fas-

cineret af 50´erne og min hang til gamle

globuser og ure. Flere ting har vi anskaf-

fet sammen, og så har han fundet enkel-

te flyvemaskiner og legetøjsbiler fra

begyndelsen af 70´erne.

På loppemarkedParret er nøjsomme og bor mere beske-

dent end mange jævnaldrende.

Husstanden ejer hverken vaskemaskine

eller stereoanlæg, men parret drømmer

om et par værelser mere og et spisekøk-

ken – også gerne indrettet med noget fra

50´erne:

”Havde jeg råd, købte jeg gerne nogle

klassiske designermøbler. Men jeg ville

fortsat leve med de ting, vi har i dag”.

Signe fortæller, at hendes forældre

også gik på loppemarkeder, og at hun

som dem har en ”ekstrem glæde” ved at

være omgivet af ting.

”Det er da sket, at noget er røget ud

eller er blevet solgt til fordel for andet.

Især efter at vi har åbnet butik. Når man

ikke har så meget plads, må man som-

metider vælge. Men generelt er det tryg-

heden og stabiliteten i boligen, jeg sætter

pris på, når jeg kommer træt hjem. De

store ændringer har vi ikke planer om.

Bortset fra at male gulvet, hvis vi ellers får

lov af andelsboligforeningen, som vi lejer

lejligheden af”.spor af nutiden på nær et glasbord på

stålben fra Ikea, designet i 80´erne. En

sofa er bevidst valgt fra, fordi Signe og

Mogens ikke vil have et møbel, som appel-

Flotte og sjove vækkeure fra 50´erne og nyere. Signe

har cirka 60 vækkeure, hvoraf flere er russiske og

kinesiske. De står i et gammelt skab fra Fakse

Sygehus og har været køkkenskab hos Signes farmor.

Funkismøbler af krom og sort. Kæresten Mogens

har bragt interessen for ældre legetøjsbiler og

modelflyvere ind i forholdet.

Stærke farver og emballager som i en købmandsbu-

tik fra 50´erne. De ovnfaste glasskåle i pastelfarver

er engelske og kan bruges til te, desserter eller

andet.

Kanden på hylden er en original 50´er-model.

Skålen med en samling af gamle tændstikæsker er

fra en ny serie designet af Malene Helbak.

De to avokado-formede plastskåle er dansk design

købt loppemarked i Lyngby, hvor Signe og Mogens

som sædvanlig stod tidligt op for at gøre gode fund.

Kontorskabet af teak med jalousilåger er 40-50 år

gammelt og købt på Bregentved loppemarked.

Lampen er en Maxi læselampe.

Skrivebordet er hverken kønt eller særlig funktionelt,

synes Signe. Men det rummer hele essensen af

50´erne mener Signe, som købte det for 50 kr. på et

loppemarked i Bregentved, hvor hun kommer fra.

Den emaljerede kande, hvor grebet er omviklet med

bast er designet af Harald Quistgaard i 60´erne.

På sengen er et tidstypisk sengetæppe, sengetøj med

mellemværk og puder med stribet husmandsbolster.

Glassamlingen i pastelfarver består af flakoner,

glas og vaser i 30´rnes art deco-stil. Skabet er et

lægeskab formentlig fra 40´ne købt på Det Blå

Marked i Haslev. Ovenpå står en Maxi-lampe, et

kinesisk vækkeur og en globus.

6 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

B O L I G P O L I T I S K K O M M E N T A R

En af Danmarks store pengetanke harafsat et million-beløb til at analyserefri markedsleje. Lur os, om vi ikke kendersvaret på forhånd.

Selv om boligejerne i øjeblikket er sær-ligt tilgodeset med flere milliarder kro-ner i skattefrie værdistigningsgevin-ster, (således at mange reelt har boethuslejefrit i flere år), er nogen heletiden i gang med at bane vejen forhøjere husleje for lejerne. Det enesterigtige for dem er åbenbart, at lejernebetaler den leje, markedet vil give. Johøjere priser for en ejerlejlighed, jo mere retfærdigt mener forta-lerne for fri markedsleje det er, at også lejerne betaler mere i leje.

Samme vej som efterlønnenMen statsministerens huslejegaranti irriterer, og vejen til højereleje ser fortsat ud til at skulle følge samme vej som efterlønnen:først en masse eksperter, der siger, at det er helt galt, og så der-næst et indgreb fra ansvarlige og fornuftige politikere, som lyttertil eksperterne.

I 1988 anbefalede det såkaldte Ølgårdudvalg markedsleje, i1997 anbefalede et mindretal bestående af eksperter i Lejelovs-kommissionen markedsleje, i 2003 anbefalede vismændenemarkedsleje og i nov. 2004 undersøgte et såkaldt uafhængigtekspertudvalg, udpeget af regeringen, mulighederne for atindføre markedsleje.

Igen, igen…Nu afsætter en af Danmarks kæmpestore pengetank penge tilendnu engang at analysere det her med markedsleje. Og lur os,om vi ikke kender svaret på forhånd.

Fonden Realdania har etableret ”Center for Bolig og Velfærd -Realdania Forskning”. Det skal ifølge sin formålsparagraf udbyg-ge og nuancere den forskningsbaserede viden om samspilletmellem bolig og velfærd. Der er afsat 25 mio. kr. til etablering ogdrift over de næste fem år. Fonden Realdania er ikke en helt lige-gyldig pengetank. Den råder over en investeringsformue på 24,8milliarder kroner, og hvert år støttes projekter med 200 millionkroner.

Fra Den Danske BankFonden blev etableret i år 2000. Pengene kommer fra DenDanske Bank, som for det beløb købte RealDanmark . Kort og lidtforenklet sagt, foreningen RealkreditDanmarks aktiver blev solgt,og foreningen forsatte med nyt navn, Realdania, og med nyopgave, nemlig støtte til ”at skabe livskvalitet i det byggedemiljø”. Realkredit Danmark var et forening/selskab ejet af lånta-gerne, og selskabet finansierede boligbyggeri. Over 40 % af udlå-net var direkte til lejerkunder, nemlig den almene udlejningssek-

tor, som også blev sat på en del afledelsen af selskabet..

Forvaltningen af Realdanias inves-teringer sker gennem to typer inves-teringer: Almindelige investeringer ibørsnoterede aktier, obligationer m.v.og strategiske investeringer i virk-somheder med tilknytning til bygge-og ejendomsindustrien, samt fastejendom..

Bygningsbevarende opgaverRealea A/S er et 100 % ejet dattersel-skab af Realdania. Selskabet hed tid-ligere Realdania Ejendomme A/S.

Selskabet har til formål at erhverve en række ejendomme over enlængere årrække inden for Realdanias fondsstrategi.Ejendommene skal være bevaringsværdige i bredeste forstand,fra gamle bevaringsværdige bygninger til nyopførte ejendomme.Realea A/S oplyser, at man typisk vil gå ind i bygningsbevarendeopgaver, som kræver en så omfattende og bekostelige indsats, atdet er usandsynligt, at opgaven kunne løses af private.

Projektet som det beskrivesOg hvad er det så ”Center for Bolig og Velfærd - RealdaniaForskning” har besluttet at støtte.

Jo, det er et forskningsprojekt på Syddansk Universitet, somskal undersøge, hvorledes nogle af de generelle udviklingstræk iden danske velfærds¬stat og på det danske boligmarked prægerforskellige typer af boliger og bolig¬områder nu og i de kom-mende år.

Med baggrund i økonomisk litteratur om boligmarkedet skalder gennemføres en analyse af boligmarkedet med udgangs-punkt i forhold, der især adskiller boligmarkedet fra et traditio-nelt fuldkommen konkurrence marked.

De købte forskereSelvfølgelig er vi spændt på, om de forskere på OdenseUniversitet, som er købt af Realdania, lider så meget af selvcen-sur, så man utilsigtet kommer til at varetage udlejernes interes-ser i sin forskning, dvs. se på det, som altid har interesseret de pri-vate udlejere, nemlig fri markedsleje.

Markedsregulering er allerede af centret udpeget som en for-udsigelig trend, så fy-ordet er på banen.

Selvfølgelig synes vi også, at det er mærkeligt, at forskningensådan skal være afhængig af bevillinger fra private organisatio-ner eller store private fonde. Det er også mærkeligt, at alternati-vet er regeringskøbt forskning hos Statens ByggeforskningsInstitut eller Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, hvorforskernes levebrød er afhængig af kundens købelyst.

Den tid, hvor den største del af boligforskningen i Danmark,blev udført af uafhængige trygge forskere uden økonomiskafhængighed af køb og løbende bevillinger er forbi.

FY-ORDET IGEN, IGEN...

Af Jesper Larsen, Økonom, Lejernes LO

B O L I G P O L I T I K

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 7

Af Jesper Larsen, Økonom, Lejernes LO

TVIVLSOMME UDLEJERE FÅR DET (LIDT) SVÆRERE

Regeringen vil skærpe reglerne om frakendelse af retten til at administrereudlejningsejendomme m.v.Men næppe nok, mener Lejernes LO.

Den 8. december 2004 udsendte socialmi-nisteren et forslag om skærpelse af regler-ne om frakendelse af retten til at adminis-trere udlejningsejendomme m.v. i høring.

Forslaget blev annonceret som følge af,at Socialistisk Folkeparti allerede i foråret2004 forslog en skærpelse af lejelovgiv-ningen over for udlejere og administrato-rer, der var ligeglade med kendelser frahuslejenævnet mv. Hverken regeringeneller Dansk Folkeparti ville stemme forSF's forslag, fordi det både greb ind over-for administratorer og udlejere.

Regeringen foreslår i stedet to elementer:1) Frakendelse kan ske, hvis ejeren ikke harefterlevet 3 eller flere endeligehusleje¬nævnsafgørelser inden for enperiode på 2 år.

2) Frakendelse kan ske, hvis GrundejernesInvesteringsfond i 3 eller flere tilfældeinden for en periode på 10 år over for densamme ejer har udført arbejder i henholdtil § 60, stk. 1, i lov om midlertidig regule-ring af boligforholdene.

Stramning nødvendigLejernes LO er ikke tilfredse med regering-en udspil. Vi anførte i vort høringssvar, atvi fandt, at det var utilfredsstillende, at derkun skal gælde en 2 års grænse for antal-let af overtrådte nævnskendelser.Grænsen betyder, at udlejer hvert år kansidde en nævnskendelse overhørig, udenat der kan gribes ind. Vi foreslog enopstramning, således at 2 års grænsenrykkes til 4 år. Ellers kan en udlejer roligt

overtræde en nævnskendelse hvert enes-te år, uden at der kan gribes ind.

Vi henstillede, at det præciseres, atsamme regler gælder for 3 afgørelser iboligretten, og at både boligretsafgørelserog nævnsafgørelser kan tælles sammentil 3.

De faldefærdige enfamiliehuseDen gældende lovgivning afgrænser fra-kendelsen af retten til at administrereudlejnings¬ejendomme til ejendommemed mindst 2 udlejede beboelseslejlighe-der. Vi anførte, at det var utilfredsstillen-de, at lovforslaget forhindrede, at der kangribes ind over for spekulanter, der opkø-ber faldefærdige enfamilieshuse rundtomkring i landet og udlejer disse huse påublu vilkår. Vi tænker på spekulanter, deroverhører flere kendelser fra huslejenæv-net, og som er lige¬glade med den utryg-hed og usikkerhed, de påfører lejerne, nårde vedvarende fremsender uberettigedekrav, selv om huslejenævnet har idømtnoget an¬det. Vi henstillede derfor, at lov-

forslaget strammedes op, således at ogsåudlejede enfami¬lieshuse, ejerlejlighederog enkelt værelser/klubværelser er omfat-tet af bestemmelserne.

AutorisationVi forslog dernæst, at det i lovforslagetpræciseres, at nævnskendelser omfast¬sættelse af lejen ikke alene harbetydning for den lejer, der har indbragtsagen, men også betyder, at udlejerenfremover skal udleje lejligheden til den afnævnet fastsatte leje (selvfølge¬lig korri-geret for stigende omkostninger), ogunder forudsætning af, at lejemålet ikkeer for¬bedret eller lign., hvilket kan betydeen lejeændring.

Vi var endvidere utilfredse med, at for-slaget ikke - som forslået af SF - omfatte-de både uefterrettelige ejere ogadmini¬stratorer.

Lejernes LO har flere gange fremsat for-slag om, at retten til at administrere bebo-elseslejlig¬heder skal opnås ved autorisa-tion. Det vil fjerne de værste vildskudblandt administratorerne.

Ændring, men…Efterfølgende rettede regeringen forsla-get, således at også udlejere af enfamilie-huse omfattedes.

I skrivende stund er forslaget ikke fær-digbehandlet, men det første udkast tilbetænkning fra partierne i Folketingetafslører, at regeringen sammen medDansk Folkeparti vil gennemføre sit egetforslag.

Konklusion: den borgerlige danske pres-se kan meddele, at regeringen har stram-met lejeloven, så det bliver sværere atvære spekulant, og lejerne må se i ”kraksvejviser” eller Vi Lejere, hvis de vil se, hvor-dan det kunne være gjort bedre.

Boligspekulanten Låsby-Svendsens seneste opkøb af huse på tvangsauktion skete på Mors den 26. April. Han købte to huse for hhv. 161.000 kr. og 126.000 kr..

Hensigten er klar: En annonce i Den blå Avis, intet indskud og udlejning til sociale klienter. Kommunen hænger på resten.

SOLGT 161.000

SOLGT 126.000

Boligspekulanten Inger Bech-Hansen ejer disse tre

ejendomme i København

8 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

P O L I T I K

VI VENTEDE OG VENTEDE – SÅ ENDELIG KOM FOGHS GARANTIFørst efter voldsomt pres fra Lejernes LO garanterede statsministeren, at regeringens loft-over-lejen-garanti vil fortsætte efter valget. Men garantien kom først to dage før valget.

I politik er det godt at have ret. Det er bare ikke altid nok. Ogslet ikke, når dem, der vil det modsatte er langt i flertal. Hvisde tilmed også har regeringsmagten, så Sådan var situationen omkring fri huslejefastsættelse iDanmark op til valget den 8. februar.

Anders Fogh Rasmussens gamle løfte fra valgkampen inovember 2001om loft-over-lejen-garantien var udløbet medvalget og regeringen var under kraftigt pres for at ophævehusleje-reguleringen og give huslejen fri. Dem, der pressedepå, var bl.a. Ejendomsforeningen Danmark og Entreprenørfor-eningen, der har alle landetsstore udlejere som medlemmer.Nu så de chancen. Nu skulle detvære.

Garantien var udløbetFor Lejernes LO var sagen klar.Det var helt afgørende at gøreopmærksom på, at garantien frasidste valgkamp var udløbet.Akkurat som alle lovforslag, derer fremsat i valgperioden bortfal-der, hvis de ikke er færdigbehand-let. Regeringen kunne med andreord, hvis den blev genvalgt, gørehvad den ville. Banen var fri.

Derfor iværksatte Lejernes LOen kampagne, der - ligesom forudfor valget i 2001 -skulle fravristeet svar fra statsministeren om,hvad han havde i sinde at gøremed huslejereguleringen – eftervalget. Og naturligvis allerhelstet svar, der gik på, at den fortsat-te. En garanti om man vil.Kampagnen omfattede bl.a. med-lemsbladet Vi Lejere, avis-annon-cer, e-mails og pressemedde-lelser.

I sidste øjeblikGarantien kom i allersidste øjeblik før valget – helt præcistsøndag den 6. februar, næsten tre uger efter valgets udskri-velse - og først efter voldsomt pres fra Lejernes LO. Derforkørte kampagnen også helt frem til dagene før valget. Hårdtpresset af kampagnen og debatten om huslejegarantien rej-ste Anders Fogh selv spørgsmålet i den afsluttende valgduelpå DR TV og gav sin garanti om, at der ikke vil blive rørt vedhuslejereguleringen under en kommende borgerlig regeringmed ham som statsminister.

Bomben om Venstres inderste tankerMen det holdt åbenbart hårdt, selvom presset på ham stegog steg. Flere andre end Lejernes LO var aktive, men en under-søgelse om, hvad Venstres politikere tænkte i enrum, var en

regulær bombe i valgkampen.Denne afsløring kom fra TV2’spolitik database og viste, at hele68,8 pct. af Venstres folketings-kandidater var helt eller delvistenige i udsagnet:

”Huslejereguleringen bør opgi-ves, så huslejen fastsættes påmarkedsvilkår”. Mindre end 10 pct.– helt præcist 9,4 pct. – var heltuenige. Med andre ord gik flere entotrediedele af V-kandidaterne gikind for at fjerne huslejeregulering-en, bl.a. socialminister Eva KjerHansen, der har boligområdetunder sig, forsvarsminister SørenGade, skatteminister KristianJensen, Folketingets formandChristian Mejdahl, politisk ordfø-rer Jens Rohde og tidl. boligminis-ter Svend Erik Hovmand. De treførstnævnte er stadig medlemmeraf Anders Foghs regering.Derimod var den tidl. miljøminis-ter Hans Chr. Schmidt helt uenig.

Vi ventede og ventedeLejernes LOs kampagne om, atgarantien var udløbet og fri leje-

Af Kjeld Hammer

Statsministeren måttte presses hårdt før han gav sin garanti.

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 9

P O L I T I K

fastsættelse var i vente havde på dette tidspunkt kørt i højtgear i flere dage.

Stærkt presset af kampagnen og bomben i TV2’s politikdatabase gik først socialminister Eva Kjer Hansen i byen. PåTV2/ Nyhederne gav hun besked om, at garantien fortsatte,selvom hun selv til TV2’s undersøgelse havde fortalt, at huner tilhænger af fri huslejedannelse.

Eva Kjer Hansen havde pludselig skiftet mening. Medierneog mange andre end Lejernes LO undrede sig og havde nufået færten af, at noget var i gære. Venstres politiske ordførerJens Rohde kom også på banen. Også han havde i TV2-undersøgelsen erklæret sig som tilhænger af fri huslejefast-fastsættelse og også han havde nu pludselig et andet bud-skab. Garantien fortsætter, sagde han.

Men var Eva Kjer Hansens og Jens Rohdes garanti nok forLejernes LO og alle andre? Èt er jo, hvad ministre siger og gørfør valget. De kan jo udskiftes efter valget, sådan som social-minister Henriette Kjær blev det! Noget andet er hvad rege-ringschefen selv siger. Kun det tæller!

Derfor fortsatte Lejernes LOs pres og endelig kom så Foghsgaranti.

Man kan håbe eller man kan handleFormanden for Lejernes LO, Klaus Hansen, er ikke i tvivl omeffekten af organisationens kampagne.

”Det er godt nok at skrive breve til sit folketingsmedlemmed opfordringer til ikke at give huslejerne fri. Det er bareikke nok. Når totrediedele af Venstres folketingskandidaternotorisk vil noget andet, end det statsministeren har lovetforud for sidste valg – oven i købet tre fremtrædende minis-tre – så er der altså grund til at råbe vagt i gevær. Og nårstatsministeren så oven i købet ikke vil ud af busken, jamenså må nogen jo tvinge ham. Det blev os, der måtte tvingegarantien frem – ligesom i valgkampen i 2001 – med skuf-fende lidt hjælp fra venstrefløjen. Man kan sidde og vente oghåbe med den ene hånd og læse i Venstres principprogrammed den anden - eller man kan handle. Vi gjorde det sidste iLejernes LO. Det er jeg sikker på, at tusindvis af lejere idagens Danmark er glade for i dag. Og det er faktisk derfor,vi er her.”

STATSMINISTEREN I PANIKDa statsminister Anders Fogh Rasmussen i sid-ste øjeblik før valget gav sin garantiom huslejereguleringenbenyttede han fleregange lejligheden til atrette voldsomme angrebpå Lejernes LO for at haveiværksat en ”skræmmekam-pagne” og en ”løgnekampag-ne”. Så sent som på selve valg-dagen, da han dumpede sinstemmeseddel i stemmeboksen,afleverede han en bredside modLejernes LO - til stor forbløffelsefor de mange journalister og foto-grafer, der overhovedet ikke havdespurgt om sagen.

Foghs holdning var åbenbart den,at når han nu (imod sin vilje?) var ble-vet presset til at afgive sin garanti iallersidste øjeblik, så kunne Lejernes LOlige så godt få et ordentligt hak i tuden– sådan for åben skærm og mikrofonog nu, da chancen alligevel bød sig.

Aftenen forinden var Anders Fogh såmeget i panik over faldende menings-målinger, at han sendte Venstres næst-formand, Anders Løkke Rasmussen, i byen med falske ryg-ter om Mogens Lykketoft. Lars Lykke skulle her – 12 timerfør valglokalerne åbnede – viderebringe falske rygter om,hvad socialdemokraterne kunne finde på, hvis de vandtmagten. ”Venstre- spindoktorer ringede rundt til journalis-ter med en fantasifuld historie om, at en S-ledet regeringville forringe rentefradraget”, berettede dagbladet BTs poli-tiske redaktion i avisen på valgdagen. Temaet havde ikketidligere været oppe i valgkampen og fradraget var sletikke nævnt i Socialdemokraternes udspil, tilføjede avisen.

Mogens Lykketofts kommentar var: ”Det er helt uden forbanen. Det er snavset”.

BL EFTER VALGET:FORHANDLINGER TAK!Boligselskabernes Landsforening, der er interesseorganisationfor cirka 700 almene boligorganisationer med tilsammen enhalv million lejligheder i alle landets kommuner, efterlyser for-handlinger med regeringen om en langsigtet aftale for detalmene byggeri.

Direktøren for BL, Gert Nielsen, skriver i en leder i ”Boligen”:”Nu er valget overstået og der er ikke længere nogen und-skyldning for ikke at gå i gang med dialog og forhandlinger”.

Han refererer til den store boligpolitiske konference sidst i2004, som ikke medførte en egentlig dialog, fordi ”alle gik ogpønsede på valg”.

Der er behov for en udvikling, som modvirker den markantesociale-og etniske opdeling – den såkaldte ghettoisering – iden almene boligsektor. Der er også behov for en ændring afde almene finansieringsvilkår, så de almene beboere også fårfordel af de lave renter og nye låneformer. Beboerne skal ogsåhave større frihed til aktivt at sætte større præg på deres egenbolig sådan som det er tilfældet i f.eks. Holland. Og så vil BLhave lavet om på det system, som giver finansministerenmulighed for at hente penge til statskassen hos de almenebeboere via Landsbyggefonden.

Fogh sendte

indenrigsministeren

i byen med falske

rygter om Lykketoft

og rentefradraget.

10 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

L A N D E T R U N D T

AALBORG

LOUISEGADES SKRÆK ER EN KENDT MAND

KØBENHAVN

FRA 3.000 KR.TIL 9.000 KR.

En kendt konservativ i Aalborg har blæstpå så mange love og regler som udlejeraf en udlejningsejendom, at han er endtsom gadens skræk.

Han blæser på loven, på lejernes ret-tigheder og på juridiske afgørelser, menkan uhindret fortsætte sin virksomhedsom udlejer. En stribe sager fra utilfred-se og frustrerede lejere i hans ejendom,Louisegade 5, er gået ham imod.

Alligevel fortsætter Søren Pflug (47år) ufortrødent sin udlejningspraksis.”Når han taber sagerne og skal efterbe-tale, vil han ikke af med pengene og lej-erne må via Lejernes LO sende sagen tilinkasso. Når han uretmæssigt tilbage-holder lejernes depositum ved fraflyt-ning, sker det samme”, siger formandenfor Lejernes LO i Aalborg, SigrunMønnike-Hald.

En kendt personUdlejeren er en kendt person i Aalborgspolitiske liv og handelsstand. Han harværet medlem af Aalborg Byråd, valgt afde konservative i 1986. I 1989 trak hansig pludselig, men var forinden både ble-vet ekskluderet og genoptaget af sitparti og sin byrådsgruppe. I 2001 forsøg-

te Søren Pflug et politisk comeback meddet erklærede mål at ville vælteAalborgs borgmester, Henning G.Jensen. Pflug måtte imidlertid trækkesig før valget, fordi han blev undsagt afbåde den konservative byrådsgruppe ogaf sin opstillingskreds. Det sidste ind-bragte ham i 2002 Aalborg-journalister-nes anti-hæderspris ”den kolde fidus”.

I dag er han regionsleder i det fornem-me Rebildselskab, som har kongehusetsbevågenhed og pressesekretær for dentidl. konservative partileder, Pia Christmas-Møller.

”Grisk” udlejerFormanden for Lejernes LO i Aalborg,Sigrun Mønnike-Hald, ryster på hovedet.Hun kalder udlejeren ”grisk” og tilføjer, athan formentlig er uorganiseret, d.v.s. ikkemedlem af udlejernes forening. ”Hanbetaler aldrig, når han skal. Han svarerikke på henvendelser fra Huslejenævnet.Når han får en dom, så betaler han omsi-der, velvidende, at dommen i yderste kon-sekvens kan påføre ham en tvangsauk-tion. Så langt er det aldrig kommet. Menstyr på tingene har han ikke. Hansdomme er konsekvent udeblivelsesdom-

me. Økonomisk fornuft er der ingen af -for slet ikke at tale om moralsk”.

35.000 kr. tilbageSenest har tre lejere i Louisegade 5 fåetudlejerens besynderlige praksis at føle. Deskulle alle have penge tilbage, fordi dehavde betalt 35.000 kr. for meget i husleje-tilsammen.

Den 23. august 2004 indbragte LejernesLO i Aalborg på vegne af de tre lejere ensag om lejens størrelse for Huslejenævneti Aalborg. Huslejenævnet nedsatte den 28.oktober 2004 den årlige leje fra 656 kr/m2til 400 kr/m2, hvilket svarer til en nedsæt-telse på kr. 2.500 pr. måned. Lejenedsæt-telsen skete med tilbagevirkende kraft ogsom følge heraf var lejerne berettiget til atfå udbetalt kr. 35.000 fra udlejeren -til-sammen.

Desværre har lejerne endnu ikke set såmeget som en krone af deres tilgodeha-vende, og derfor er sagen blevet overdra-get til inkasso via advokat. Han har forgæ-ves søgt at inddrive pengene og har der-for søgt og fået fri proces for de tre lejeretil at gå videre til boligretten.

Allersenest har Lejernes LO sendt en sagtil Huslejenævnet for en kvindelig lejer,

Af Kjeld Hammer

”Vi elskede simpelthen den lejlighed, mender er ingen vej udenom. Vi skal flytte”.

Efter en lang og besværlig proces måYvon Brandstrup og hendes familie flyttefra lejligheden i Kvæsthusgade i Køben-havns indre by, fordi udlejeren - DanskSygeplejeråd - tredoblede lejen efter enbrand og efterfølgende istandsættelse.

Sagen blev omtalt i forrige nr. af ViLejere. Siden da er den store lejeforhøjelseblevet indbragt for huslejenævn og anke-nævn af Lejernes LO. Resultatet er blevet,at huslejen her blev fastsat til 1.000 kr. pr.kvm. til 8.850 kr. pr. måned plus forbrug.Det er mere, end familien kan betale. Dengamle husleje var 3.000 kr.

Efter megen pres fra Lejernes LO iHovedstaden og lejerne tilbød Dan

Ejendomme på vege af DanskSygeplejeråd lejerne en overgangsord-ning, hvor man i løbet af to år nåede de1.000 kr. pr. kvadratmeter. Men samtidigafslog Dan Ejendomme at give lejeren enudvidet bytteret, så de også kan byttemed en andelsbolig.

” Det gjorde mig bare så vred”, fortællerYvon. ”Jeg satte mig ned og skrev et per-sonligt brev til Dansk Sygeplejeråds for-mand, Connie Krukow, hvor jeg fik al minfrustration og galde ud. Hun svarede, atsagen var overgået til Dan Ejendomme!Efter en måned havde jeg stadig intethørt. Så skrev jeg igen og spurgte høfligt,om mit første brev mon var blevet væk.Så gik der yderligere 14 dage. Derefterkom der brev fra Dan Ejendomme om, at

de ekstraordinært havde givet tilladelsetil, at vi kunne bytte med en andelslejlig-hed. Dagen efter lå der et tilsvarende brevfra Connie Krukow med en undskyldningom, at der var gået så lang tid”.

Familien er nu i færd med at bytte tilnetop en andelslejlighed ikke langt frasønnens skole.

Claus Højte fra Lejernes LO i Hovedsta-den har kørt sagen for Yvon Brandstrup oghendes familie.

”Det har været en lang og sej kamp forfamilien, men nu har den endelig fået ennogenlunde løsning på sit boligproblem,på trods af en utilstrækkelig lovgivning ogpå trods af Dansk Sygeplejeråds ønske omat presse citronen til sidste dråbe”, sigerhan. KjH

Søren Pflug

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 11

L A N D E T R U N D T

HELE LANDET

LEJERNE GÅR GLIP AF STORE BELØB - HVER MÅNEDTusindvis af lejere i ejer- og andelslejlighe-der kunne spare store beløb, hvis de i høj-ere grad klagede til Huslejenævnet overderes husleje i stedet for at betale 5.000-6.000 kr. i månedlig leje.

»Størstedelen af lejerne af danske ejer-lejligheder ville uden besvær kunne vindeen sag i Huslejenævnet og få sat deresleje betydeligt ned. Skal jeg skønne, villejeg sige tre ud af fire i byområderne oghver anden på landsplan,« siger professorved Juridisk Fakultet på KøbenhavnsUniversitet, Peter Mortensen, til Morgen-avisen Jyllands-Posten. Han har i 15 år for-sket i lejeret.

Professoren støttes af lektor på Han-delshøjskolen i Århus, Hans HenrikEdlund, der i mere end 20 år har beskæfti-

get sig med lejeret og desuden er for-mand for Huslejenævnet i Århus.

»Min fornemmelse siger mig, at det ihvert fald er mere end halvdelen, både lej-ere af ejer- og andelslejligheder, der villekunne vinde en sag,« siger han.

Der er altså mange penge at hente forlejerne ved at klage Alligevel når kun ca.500 sager om året vedrørende uenighedom lejen i ejerlejligheder frem til Husleje-nævnene, og yderligere 500 bliver afgjortinden da i Lejernes Landsorganisation(LLO), skønner cheføkonom i LLO, JesperLarsen. Det svarer til godt én pct. af de ialt 91.408 ejerlejligheder, der ifølge Social-ministeriet var udlejet i Danmark i 2004.Se også bagside-artiklen ”Pas på du ikkebliver snydt” KjH

som ikke mener, at varmeopgørelsen iforbindelse med hendes fraflytning iLouisegade er, som den skal være.

Tre ens afgørelserOvennævnte sager er blot de sidste i ræk-ken af en stribe andre sager i sammeejendom. Tre gange tidligere harHuslejenævnet fastsat lejen til 400kr/m2:

I oktober 2002 fastsatte Huslejenæv-net den årlige leje i et af lejemålene til400 kr/m2, hvilket for lejer betød enmånedlig nedsættelse af huslejen på 905kr.

I februar 2003 fik Lejernes LO igen enhenvendelse fra en lejer i ejendommen.Da man henvendte sig til udlejeren valg-te han frivilligt at nedsætte lejen til 400kr/m2 i overensstemmelse med Husleje-nævnets afgørelse fra 2002.

Til inkasso uden resultatI januar 2004 - kun 14 dage før den senes-te sag - blev der truffet afgørelse i tonæsten 100 pct. identisk sager. I dissesager fastslog Huslejenævnet igen, atden gældende leje alene kan udgøre 400kr/m2 årligt. Disse to sager måtte akkurat

som den seneste sendes til inkasso, og derhar stadig - et år senere - ikke fundetbetaling sted.

øvrige sager på ejendommenI såvel februar som august 2003 er derdesuden i Huslejenævnet truffet afgø-relse om, at udlejeren uretmæssigt har

tilbageholdt fraflyttende lejeres deposi-tum på henholdsvis kr. 3.503,95 og kr.5.305,00. Begge disse sager måtte ligele-des overdrages til inkasso, før Søren Pflugfandt anledning til at betale.

Hul i loven”I lejelovgivningen er der regler, som givermulighed for at en udlejer kan fratagesretten til at administrere udlejningsejen-domme, hvis han gentagne gange bryderloven. Desværre gælder reglerne kun forde udlejere, som ejer ejendomme med 7eller flere lejligheder, så de mange udleje-re, der ejer små ejendomme, kan ustraffetbryde loven gang på gang”, siger SigrunMønnike-Hald.

Dette hul i loven udnyttes af nogleudlejere, som gang på gang udlejer til enfor høj leje eller på andre måder overtræ-der loven. Nu ser det ud til, at regeringenvil gøre noget ved problemet. Det forslag,der nu er lagt frem til Folketinget, tagernetop højde for udlejere som Louisegadesskræk, Søren Pflug.

Se også artiklen side 7: ”Tvivlsommeudlejere får det (lidt) sværere”

Louisegade 5 i Aalborg, hvor lejerne kæmper en

konstant kamp mod deres udlejer.

KØBENHAVN

I lighed med sidste år, tilbyder

Københavns Energi i samarbejde

med Københavns Kommune til-

skud til ejendomme i Københavns

Kommune, der ønsker at opsætte

individuelle vandmålere.

Puljen er på 1. mio kr. og der kan

ydes tilskud på op til 1.000 kr. pr.

lejemål. Ansøgningsfristen er 1. maj

2005. Københavns Energi har

materiale, der fortæller mere om

tilskudsordningen og hvordan man

som beboer kan få tilskud.

Yderligere oplysninger han fås

hos Lene Tingleff via e-mail

leti@ke.dk eller på telefon

27 95 37 01.

TILSKUD TIL INDIVIDUELLE VANDMÅLERE

12 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

L A N D E T R U N D T

SKANDERBORG OG HORSENS:

NUL EKSTRA-REGNING FOR RYGNINGDet er efterhånden svært for rygere idagens Danmark at finde et sted, hvorder må ryges. Men man må stadig godtryge hjemme i sin lejlighed - også uden atskulle betale ekstra for istandsættelsen,når man flytter.

En dom fra Boligretten i Skanderborgfastslår, at lejeren netop ikke skal betalefor ekstra malerarbejde ved fraflytningen,fordi hun har røget i sin lejlighed. Sammekonklusion er Beboerklagenævnet iHorsens kommet til i en sag fraJuelsminde.

AABs reglement i strid med lovenI den første sag havde lejeren boet til lejei 14 år hos AAB i Odder, da hun sagde sitlejemål op. Fordi hun havde boet i lejlig-heden så længe, skulle hun ikke betale foristandsættelse, medmindre der var taleom mislighold. Det mente AAB i Odder,der var tale om, fordi væggene var”tobaksfarvede”. Den samlede regninglød på 12.027 kr. Lejeren søgte hjælp tilLejernes LO i Skanderborg, der indbragtesagen for Beboerklagenævnet. Nævnetmente ikke, der var tale om mislighol-delse på nogen punkter. Tværtimod fast-slog nævnet, at AABs reglement stredimod lejelovens bestemmelser!

DommenDet ville AAB ikke acceptere og ankedesagen til Boligretten for at få ”en principi-el dom”. Men også Boligretten gik AABimod. Efter nederlaget ved retten vil AAB iOdder nu ikke anerkende, at sagen erprincipiel.

I dommen står der, at ”sagsøgte erryger, og har røget i sin lejlighed. Rettenfinder det imidlertid betænkeligt at sta-tuere, at sagsøgtes rygning kan anses forfejlagtig brug eller uforsvarlig adfærd.Sagsøgte har endvidere jævnligt foreta-get vedligeholdelse af det lejede, ogdenne vedligeholdelse kan ikke karakteri-seres som fejlagtig. Det lejede kan derforikke som følge af forekomsten af nikotin-aflejringerne anses for misligholdt, ogsagsøgte kan derfor ikke pålægges atbetale udgiften til mellemstryg som følgeaf nikotin”.

En principiel dom”Jo, det er en principiel dom”, siger for-manden for Lejernes LO i Skanderborg,Bente Kristensen. Hun forventer nu, atAAB i Odder ændrer praksis, når udgifter-ne skal fordeles ved lejemåls ophør,såfremt rygning har givet anledning tilekstra malerarbejde. ”Dommen fastslårnetop i en klar stillingtagen, at man ikkekan betragte nikotinaflejning som mislig-holdelse”, siger hun.

Hvilke konsekvenser får dommen?”Der kommer helt sikkert en række

andre sager rundt omkring. Her har vigang i en tilsvarende sag i SkanderborgAndelsboligforening. Den er på vej tilBeboerklagenævnet. Selskabet holderfast i, at der er tale om misligholdelse.Det er vi lodret uenige i”, siger BenteKristensen.

Ryger sparede 10.000 kr.I sagen fra Juelsminde fik en andenkvindelig lejer en fraflytningsregning på10.144 kr. fra Juelsminde Andelsboligfor-ening, bl.a. med den begrundelse, at hun

havde røget i lejligheden. Lejernes LO iHorsens indbragte sagen for Beboer-klagenævnet. Det endte med, at lejeren istedet skulle af med 289 kr. altså enbesparelse på næsten 10.000 (skattefrie)kroner.

Beboerklagenævnet havde også taget ibetragtning, at lejeren havde boet i lejlig-heden i en lang periode. Derfor skulle hunikke betale nogen del af normal-istand-sættelses-udgifterne.

”Afgørelsen viser, at det kan betale sig,at se på sin fraflytningsopgørelse og atdet nytter at klage”, siger formanden forLejernes LO i Horsens, James Arbøl. ”I detkonkrete tilfælde kunne vi se, at detmateriale, lejeren havde fået fra andels-boligforeningen var mangelfuldt. Viopfordrede hende til at klage, hvoreftersagen endte i Beboerklagenævnet. Sagenviser, at man skal være påpasselig, nårman flytter fra sin lejlighed. I betragtningaf, hvor mange fraflytninger, der sker iløbet af et år, er der sikkert mange, somsnyder sig selv”, siger James Arbøl.

KjH

Dommen fastslår, at lejeren netop ikke skal betale for ekstra malerarbejde ved fraflytning. (modelfoto)

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 13

L A N D E T R U N D TAf Kjeld Hammer

Venstre-politikeren Ulrik Kragh er vred på Lejernes LO. Men ved valgetvar vælgerne vrede på ham!

Valget gik grueligt galt for Venstres næst-

formand i Folketingets boligpolitiske

udvalg og fremtrædende medlem af

byrådets i Horsens, ingeniør Ulrik Kragh.

Kragh stillede op til genvalg som folke-

tingsmedlem i Københavns søndre stor-

kreds, men blev vraget af vælgerne. Kun

knap 600 personlige stemmer blev det til

mod godt 1.800 ved det forrige valg.

Dengang i 2001 blev han topscorer blandt

Venstres tre kandidater i kredsen. I 2005

blev han sidst. Efter fire år i Folketinget

var det farvel og tak til Ulrik Kragh.

Flødekarameller og pjecerUlrik Kragh forsøgte ellers at lokke væl-

gerne med både flotte pjecer og flødeka-

rameller med en indpakning, der sagde

noget om frihed og tryghed. Men lige lidt

hjalp det.

I valgkampen fik han også tid til at

kaste sig over Lejernes LO i Horsens og Vi

Lejere, som før valget havde tilladt sig at

skrive om en afgørelse ved huslejenævnet

i Horsens på henholdsvis hjemmesiden

og i medlemsbladet. Afgørelsen handlede

om, at næstformanden i Folketingets

boligudvalg havde fået dom for åbenbart

ikke selv at kende lovgivningen, som han

ellers er stærkt medansvarlig for vareta-

gelsen af.

Ulrik Kragh blev som udlejer af en lille

lejlighed i Horsens tvunget til at tilbage-

betale et ungt par et restdepositum efter

fraflytning på 4.162 kr. Sagen var fuld-

stændig ukompliceret og afgørelsen stjer-

neklar. Huslejenævnet bad i sin afgørelse

Ulrik Kragh betale pengene tilbage ”sna-

rest”. Alligevel gik der 6 ? uge, før parret

fik deres penge.

Kontingent-pengeSkønt det var Venstres vælgere og ikke

mindst det unge par, der burde være for-

nærmet, så mener Ulrik Kragh åben-

bart, at det er ham, der er blevet dår-

ligt behandlet af Lejernes LO.

Lejernes organisation tillod sig blot

at indvie offentligheden i den pinli-

ge sag for en landspolitiker. I

Horsens Folkeblad kaster Kragh sin

vrede på Lejernes LO i Horsens og

formanden, James Arbøl. ”Det er

langt ude”, at sagen kommer

frem midt i valgkampen, mener

Ulrik Kragh. Han siger også:

”Man kunne måske spørge sig

selv, om det er en relevant

måde, LLO i Horsens bruget

kontingent-pengene på”.

Men nogen forklaring på,

hvorfor der skulle gå 6 ? uge

kan han ikke give Horsens

Folkeblad. Kragh bestrider

dog ikke, at det er sandt, at

der gik så lang tid.

Vred opringningSamme dag ringede han Arbøl op og

skældte ud.

I dag siger James Arbøl:

”Jeg forstår ikke, han blev så vred. Vi har

jo ikke gjort andet, end at skrive om det,

der foregår i huslejenævnet. At han har

rodet sig ind i en pinlig sag her, det har

han kun sig selv at takke for. Hvad havde

han forestillet sig? At vi ikke skulle omtale

sagen, fordi han er en kendt politiker? Det

er godt nok langt ude. Vi bruger netop

kontingent-kronerne til at oplyse om

afgørelser ved huslejenævnet og i boli-

gretten. Det er jo ligefrem vores opgave

og det er medlemmerne sandelig glade

for.

Men jeg har da også noget pænt at

sige om Ulrik Kragh. I TV2’s måling af

holdningen til fri huslejefastsættelse i

Venstres folketingsgruppe forud for val-

get, var Ulrik Kragh en af de få, der var

uenige i spørgsmålet:

”Huslejereguleringen bør opgives, så hus-

lejen fastsættes på markedsvilkår?”. Ulrik

Kragh er måske blevet klar over, at det vil

give store problemer for en masse men-

nesker og så går han imod. Det tager jeg

hatten af for”.

VerdensmestreI en af Ulrik Kraghs flere personlige valg-

pjecer, som blev smidt ind gennem brev-

sprækkerne i Storkøbenhavn, skriver han

at ”Venstre vil gøre danskerne til

Verdensmestre i viden”. Når det lige drejer

sig om viden om lejeloven, så er det vist

en god ide at starte med Ulrik Kraghs

mange tidligere kolleger i Folketinget,

som vil afskaffe huslejereguleringen.

På selve valgdagen den 8. februar blev

James Arbøl genvalgt som formand på

generalforsamlingen i Horsens. Den

samme ære overgik ikke Ulrik Kragh i

København.

HORSENS

BOLIG-POLITIKERVRAGET AF VÆLGERNE

Med flødekarameller

og brochurer førte Kragh valgkamp.

Men vælgerne vragede ham.

14 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

K O M M E N T A R Af Helene Toxværd, formand for Lejernes LO i Hovedstaden

M E N I N G E R / L Æ S E R B R E V E

DEN FALSKE PÅSTAND OM BOLIGER NOKEjendomsforeningen Danmark - de dan-ske boligudlejeres forening - påpeger ien såkaldt analyse, at der er masser afledige boliger i Danmark.

Endnu en gang forsøger foreningenat fremmane et billede af, at der over-hovedet ikke er brug for at regulere detrå boligmarked, da der jo er boliger nok

Ejendomsforeningen hævder at villepunktere myten om boligmangel, menfremstår i forsøget selv som en forhær-det mytoman.

10.000 kr. pr. månedDet er hævet over enhver tvivl, at bor-geren i hovedstadsområdet oplevergrasserende boligmangel, med mindredenne borger har råd til at efterspørgeboliger, hvor den månedlige lejeudgiftligger på den forkerte side af 10.000kroner pr. måned. Her er der nemlig

ganske rigtigt nok boliger at tage af,ikke mindst fordi man - dvs. de privateboligudlejere - i spekulativt øjemed haropført en lang række herskabsejendom-me i hovedstaden. Da der er et begræn-

set antal udlandsdanskere til at efter-spørge disse luksusboliger, står en stordel af dem naturligt nok tomme. Detkommer dog ikke nogen af de mangeboligsøgende i hovedstaden til gode. Dekan ikke efterspørge disse boliger, dehar ikke råd!

Arrogant kunstgrebAt bruge det, at nogle luksuslejlighederstår tomme i hovedstadsområdet til atargumentere for helt at afregulereboligmarkedet, er derfor et helt utroligtarrogant kunstgreb over de borgere ihovedstaden, der har bolignøden tætinde på kroppen.

Vi kan kun opfordre Ejendomsfore-ningen Danmark til at anvise de angive-ligt mange tomme boliger til Køben-havns Kommune, sådan at de boligløsekøbenhavnere kan få en bolig.

BREVKASSE OG AFGIFTSSTOPVille det ikke være en ide om Vi lejere fik en brevkasse, hvor medlemmerne kunne spørge om ting og sager. Jeg tror, at en sådan rubrik ville interessere medlemmerne. Jeg har stor respekt for Lars Helms' udtalelser.Noget andet:

Statsministeren lovede fortsat afgiftsstop. Alligevel er vandafgiften i Lyngby-Taarbæk kommune steget med næsten 12% fra årsskiftet. Kunne der ikke sæt-tes ind her?

Med venlig hilsen (medlem i Lyngby)

Jörgen Thykjär-Jörgensen, Boulevarden 6, 4.tv., DK-2800 Kongens Lyngby

EN GENVEJ TIL LAVERE HUSLEJEI dag bor over en million mennesker i den halve million almene boliger, der er iDanmark. Både kvaliteten og huslejen af boliger fastlægges stort set, når boligen byg-ges. Der er derfor ikke tvivl om, at byggeriet af almene boliger er omdrejningspunktetfor fremtidens lejere. Der skal tænkes kreativt og søges nye veje, så boligerne byggesså rationelt og billigt som muligt - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er i korte træk målet med det forsøg, jeg nu sætter i gang. Tanken er, at boligsel-skaber, kommuner og leverandører af byggeriet går sammen og skaber byggekoncep-ter i en kvalitet og pris, som fremtidens lejere vil nyde godt af.

Jeg håber på, at der med koncepterne i løbet af en 4-årig forsøgsperiode kan bygges3.-4.000 almene familie- og ældreboliger til en pris, der ligger mindst 10 pct. under degennemsnitlige byggeomkostninger. For huslejen betyder det i runde tal en reduktionpå ca. 400 kr. om måneden - og det vil kunne mærkes for fremtidens lejere.

Jeg er overbevist om, at det nye initiativ kan bidrage til et mere velfungerende bolig-marked - til gavn for alle dem, som bor i vores almene boliger.(Forkortet af red.)

Eva Kjer Hansen, socialminister (V)

KLASSEPOLITIK”Vi falder ikke for statsministerens skøn-maleri”, siger formand for LejernesLandsorganisation Klaus Hansen, i enkommentar til statsministerens redegø-relse i Folketinget.

”Egentlig burde sociologerne belærestatsministeren om, at ethvert samfundkan fremvise klasser. Det burde være ligeså velkendt som når magthaverne næg-ter at samfundet er klassedelt.

For at starte med den lille abc”,sigerKlaus Hansen, ”så kendetegnes klasserved særlige økonomiske og kulturelleforhold.

På det boligpolitiske område erDanmark delt op i to afgørende forskelli-ge klasser. Nemlig boligejere og lejere.

Under Fogh regeringen har boligejer-ne fået milliarder af kroner i gevinster pågrund af sti¬gende priser for parcelhuseog ejerlejligheder. Mange boligejere harreelt boet gratis de sid¬ste 10 år.

De nye undersøgelser af formueforde-lingen viser, at boligejernes formue ervokset voldsomt - langt mere end lejer-nes formueudvikling.

Det har betydet en forbrugsfest, der ertilfaldet boligejerne, ikke lejerne.

Det er klassepolitik”.

Helene Toxværd.

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 15

Trist, hvis andelstanken med gode og billige boliger skal ødelægges af folk,der kun går efter kortsigtede gevinster.

Siden 1975 har lejeloven indeholdt reglerom lejernes ret til at få ejendommen til-budt, før den kunne sælges til anden side.Reglerne herom blev væsentligt forbedreti 1980, og lejernes frist er nu 10 uger. Julimåned medregnes ikke.

Baggrunden for at give lejerne ret til atovertage ejendommen på andelsbasishar været ønsket om at bevare en del afboligmassen som forholdsvist billige boli-ger, som lejerne selv bestemmer over.Derfor er der i andelsboligforeningslovenregler om maksimalpriser, der skal sikre,at boligerne fortsat kan erhverves til enpris, der er væsentligt lavere end prisernefor ejerlejligheder.

Kreative advokater og administratorerPrisen skal fastsættes som andelen i for-eningens formue med tillæg af værdienaf forbedringer. Ved opgørelsen af ejen-dommens værdi kan der enten tagesudgangspunkt i anskaffelsessummen,den offentlige ejendomsværdi eller han-delsværdien. Ejendommens handelsværdiskal fastsættes af en ejendomsmægler,der er valuaruddannet.

Det siger sig selv, at en handelsværdiikke kan fastsættes på en bedre måde,end ved at konstatere, hvad en ejendomnetop er solgt for. På trods heraf harnogle kreative advokater og administra-torer i København de seneste 5-6 årbenyttet sig af et samarbejde medbestemte valuarer, der uden skrupler ogofte på et helt spinkelt grundlag har fast-sat værdien af en udlejningsejendom,som netop var solgt, til en væsentlig høje-re handelsværdi end den, som ejendom-men lige var solgt til.

Fra 36 mio. kr. til 60 mio. kr. på én dagDenne værdi har advokaten herefterbenyttet som lokkemad for de lejere, dervar i tvivl om de ville indmelde sig i enandelsboligforening. En sådan tvivl vil jonemt kunne bortvejes, hvis man får atvide, at man skal betale 20.000 kr. for enandel, der dagen efter er 150.000 kr. værd.Jeg har set et eksempel, hvor en ejendom,

som var solgt for 36 mil. kr. af en såkaldtvaluar blev værdifastsat dagen efter til60 mil. kr.!

Andelenes værdi blev derefter fastsattil væsentligt højere beløb, og lejerne sco-rede store gevinster.

Hvis andelsboligforeningen senere væl-ger en seriøs valuar, vil værdien i de flestetilfælde falde væsentligt. De lejere, der erblevet førstegangs andelshavere, og somoverdrager andelslejligheden i henhold tilden høje valuarvurdering, risikerer så atfå et krav om tilbagebetaling af overpri-sen.

Ejendomsmæglerne tager afstandDansk Ejendomsmæglerforening har nuendelig taget kraftigt afstand fra dennefremgangsmåde. Man har således i envejledning vedrørende vurdering afandelsboligforeninger fra oktober 2004skrevet følgende:

”Det burde være overflødigt at anføre,at hvis man som ejendomsmægler bliverbedt om at vurdere en ejendom, somindenfor kortere tid - formentlig 1-2 år - erblevet handlet f.eks. i forbindelse med, atlejerne har overtaget den i h.t. reglerneom tilbudspligt, jf. Lejelovens §§ 100 ff., erprisen på ejendommen den pris, dennetop er blevet handlet til. Der findes ikkenogen mere nøjagtig prisindikering endnetop den pris parterne i en fri og uaf-hængig handel er blevet enige om. Detmå betragtes som dybt useriøst at fast-

sætte anden pris på en ejendom, medmindre denne kan retfærdiggøres medmarkante og uforudsigelige lejestigning-er på markedet eller lignede, efter athandlen er indgået. Det skal i den forbin-delse bemærkes, at der næppe vil væreforsikringsdækning i sådanne situationer,hvor sagsbehandlingen formentlig måvurderes som groft uforsvarlig.”

Praksis fortsætterKlarere kan det ikke siges. Efter at dennepublikation var udkommet, måtte det for-ventes, at denne usaglige fremgangsmå-de blev standset. Jeg har imidlertid bekla-geligvis set, at de kreative advokater ogadministratorer fortsat benytter sig afden, og jeg venter nu på en passende lej-lighed til at føre en retssag herom. Det ertrist, hvis andelstanken med gode og billi-ge boliger skal ødelægges af folk, der kungår efter kortsigtede gevinster.

J U R I D I S K K O M M E N TA R

ANDELSLEJLIGHEDER TIL HANDELSVÆRDI

J U R I D I S K K O M M E N T A R

AF LARS HELMS,ADVOKAT

Lejernes Los advokat har set et eksempel, hvor en ejendom, som var solgt for 36 mio. kr. af en såkaldt

valuar blev værdifastsat dagen efter til 60 mil. kr. Billedet viser et andet andelsboligkompleks i København.

16 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

K U R S E R / K O N F E R E N C E R / M E D D E L E L S E R

MEDDELELSER / ÅRSMØDE

KURSER OG KONFERENCER 2005Beboerrepræsentationskursus, Skanderborg,Lørdag den 4. Juni 2005Konference for lægdommere, huslejenævnsmedlemmer ogsagsbehandlere (LH), dissenser og strategi, Odense Lørdag den 24. septemberBeboerrepræsentationskursus, KøbenhavnLørdag den 8. oktoberLejeretskonference (HKJ), nye domme, OdenseLørdag den 5. november

Almene budgetter/regnskab, OdenseLørdag den 19. november

For at undgå store afbestillingsudgifter beder vi jer allere-de nu kontakte den lokale afdeling af Lejernes LO for at til-melde jer de enkelte kurser hurtigst muligt.Kursusprogram for hele året kan rekvireres hos lokalafde-lingerne og i sekretariatet.

LEJERNES LO I HOVEDSTADENVESTER VOLDGADE 9, 1552 KØBENHAVN VDu kan komme ind til os mandag-onsdag 13-15, torsdag 13-17. Du kanringe til os på 33 11 30 75 mandag-torsdag mellem 10 og 16. Du kanogså sende os en mail påinfo@llo.dk. Se vores hjemmesidepå www.llo.dk, hvor du blandtandet finder en liste over spæn-dende medlemstilbud og kursus-tilbud. Lejernes LO i Hovedstadenhar 33.500 medlemmer.

FÅ RABAT MED LEJERNES LO I HOVEDSTADENLejernes LO i Hovedstaden er andet endbare paragraffer. Vi arbejder på at skaffevores medlemmer fordele på alle områder.Derfor har vi opsøgt et stort antal butikkerog leverandører for at få rabatter til voresmedlemmer - og det har foreløbig resulte-ret i over 70 tilbud om rabat.

Som du kan se på listen “Medlemsra-batter” på vores hjemmeside www.llo.dk,kan du få rabat på så forskellige ting somtandlægehjælp, rejser og maling, blot duer medlem hos os og investerer i et rabat-kort.

For at opnå rabatten skal du fremvisegyldigt rabatkort i alle butikkerne.

Rabatkortet kan du købe hos LejernesLO i Hovedstaden, Vester Voldgade 9, 1552København V, mandag - onsdag kl. 13-15 ogtorsdag kl. 13-16.

Kortet - der er personligt - koster kr. 125,-og er gyldigt i 1 år, hvorefter det skalforny.s.

Lejernes LO, AalborgHar følgende åbningstider i sommerferien:I juli måned er der reduceret åbningstid. Der er mulighed for telefonisk henvendelseonsdag og torsdag kl. 10-12 Personlig henvendelse i juli kan kun ske efter forudgående aftale.Telefonsvareren oplyser altid de aktuelle åbningstider.

Lejernes Landsorganisation. FerielukningSekretariatet holder ferielukket i uge 29 og 30 fra mandag den 18. juli til fredag den 29.Juli, begge dage inklusive.

Distrikt FrederiksbergLejernes LO i Hovedstaden, Distrikt Frederiksberg afholder årsmøde torsdag den 9. junikl. 19.15 på distriktskontoret, Helgesvej 15, kælderen.Dagsorden i henhold til vedtægterne.Eventuelle forslag skal være Distriktskontoret i hænde senest 8 dage før mødet.Bestyrelsen

Kredskontoret Vestegnenholder ferielukket den 1. juli-31.juli 2005 begge dage inklusive. Vi ønsker vore medlem-mer en god sommer.

Lejernes LO Næstved holder ferielukket i tiden 01.07 til 05.08 2005. Begge dage inklusive

Lejernes LO Birkerød afdelingholder ferielukket i tiden 4.-24. juli 2005

Lejernes LO Lolland-Falster afdelingholder ferielukket i hele juli måned 2005.

NYT FRA LEJERNES LO I HOVEDSTADEN SommerferielukketSekretariatet i Vester Voldgade holder sommerferielukket i uge 30 og 31Sekretariatet er også lukket den mandag d. 30. maj, på grund af konference.

Hjælp til flodbølgeofreneLejernes LO i Hovedstadens medlemmer har samlet 1.400 kr. ind til flodbølgeofre-ne i Sydøstasien. Pengene blev samlet ind i sekretariatet, hvor medlemmernekunne give et beløb.

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 17

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Indsend krydsen senest den 14. juli 2005 til:“Vi lejere” · Lejernes LO · Reventlowsgade 14 · 4. sal · 1651 København VMærk kuverten “Kryds og tværs”.

VIND TRE FLASKER VINSidste nummers kryds og tværs-vinder blev:

Lisbeth P. BronéeVorsøvej 15, Brigsted8700 Horsens

X - O R D

18 VI LEJERE · NR. 2 · 2005

B O L I G P O L I T I K Af Jesper Larsen, Økonom, Lejernes LO

Socialdemokraterne har fremsat tre for-slag, som på afgørende vis vil forbedre lej-ernes indflydelse og indseende.

Priskonkurrence og bedre omkostnings-styring

I de privatejede udlejningsejendommeer der ofte ikke nogen umiddelbarsammenhæng mellem den, som bestilleret arbejde, og den, som skal betale for detudførte arbejde.

Priskonkurrence sikresPå denne baggrund har socialdemokra-terne stillet forslag til folketingsbeslut-ning om priskonkurrence og bedreomkostningsstyring i private udlej-ningsejendomme. Efter forslaget pålæg-ger folketinget regeringen at fremsættelovforslag, der pr. 1. juli 2005 sikrer,1. at der er priskonkurrence ved udfærdi-gelse af arbejder på ejendommen,2. at der indføres obligatoriske 5-årigevedligeholdelsesplaner,3. at der ved varsling af budgetleje i stor-huse (mere end 6 lejemål) oplyses ombudgetlejen, og 4. at der ved varsling af budgetleje oply-ses om nøgletal.

Forslagene om priskonkurrence, omoplysning om budgetlejen og om oplys-ning af nøgletal har til formål at forbedrelejernes indflydelse og indseende medpri¬sen for de ydelser, udlejere aftalerleveret til ejendommen, samt at sikre, atder er reel konkurrence mellem de byden-de på arbejderne på ejendommen.

VedligeholdelsesplanerFor at fremme den fremtidige vedligehol-delse af de private udlejningsejendommeog for at forbedre lejernes ind¬seendemed og indflydelse på vedligeholdelsenaf ejendommen foreslår socialdemokra-terne, at der skal udarbejdes vedligehol-delsesplaner i de enkelte ejendomme, og

at be¬boerrepræsentanterne får en reelmulighed for at påvirke indholdet af ved-lige¬holdelsesplanen for ejendommen.

Alt for høj huslejeI lejelovene er der ikke nogen oplysnings-pligt, der forpligter udlejer til at fremlæg-ge budgetlejen ved lejemålets indgåelse.Det betyder, at mange lejere betaler altfor meget i husleje. Det foreslås derfor, atlejerens forbrugerinformation og oplys-ning forbedres ved, at boligreguleringslo-ven ændres, således at udlejere af lejemåli storhuse skal oplyse den samledeomkostningsbestemte leje ved lejeafta-lens indgåelse og ved enhver varsling aflejeforhøjelse.

Ofte er beboerrepræsentationen somforbrugere ikke bekendt med de sædvan-lige udgifter for de poster, der indgår i denomkostningsbestemte leje.

Det foreslås derfor at beboerrepræsen-tationens indseende med det omkost-ningsbestemte budget forbedres, såledesat udlejer forpligtes til ved varsling afbudgetleje at fremlæggeSocialministeriets oversigt over den gen-nemsnitlige budgetleje for posterne i denomkostningsbestemte leje.

Udlejer skal hertil oplyse, at posternekan variere væsentligt under hensyn tilden besluttede aktivitet i den enkelteejendom. Beboerrepræsentationen kaninformeres om dette i forbindelse medbudgetmødet i ejendommen.

Øget indflydelse til beboerrepræsentanterneI større privat- og offentligt ejede udlej-ningsejendomme kan beboerne vælge enbeboerrepræsentation.Beboerrepræsentationen skal samarbejdemed udlejer om forhold vedrørende ejen-dommen, og beboerrepræsentationenskal efter loven tages med på råd, når dervarsles højere husleje, og når der skal gen-

nemføres arbejder og forbedringer påejendommen.

Ingen sanktionI 1995 blev der i lejelovene indføjet enrække bestemmelser med henblik på atgive beboerrepræsentanterne forbedretindseende med og indflydelse på ejen-dommens forhold, når det gælder vedli-geholdelse og ind - og fraflytning m.v.Erfaringerne med det praktiske arbejdemed disse bestemmelser viser, at udlejeralt for ofte ikke efterlever lovens bestem-melser. Udlejer undlader at inddragebeboerrepræsentationen, fordi der ikke ernogle sanktioner, der sikrer en reel indfly-delse og et reelt samarbejde mellem par-terne.

Andre håndværkereDerfor fremsatte socialdemokraterne iapril 2005 forslag om, at lejelovene forbe-dres, således:1. at beboerrepræsentationen kan ind-bringe spørgsmål om mangler på ejen-dommen for Huslejenævnet,2. at beboerpræsentationen ved væsentli-ge arbejder på ejendommen kan pege påen bydende på arbejderne i ejendommen.3. at udlejer kan pålægges en sanktion,såfremt udlejer ikke overholder lejelove-nes bestemmelser vedrørende inddra-gelse af beboerrepræsentationen i ejen-dommens anliggender, og 4. at beboerrepræsentationen kan ned-lægge veto mod en forbedringsplan forejendommen, såfremt den ikke er indar-bejdet i en 5-årig forbedrings- og vedlige-holdelsesplan for ejendommen, ogsåfremt den ikke er hensigtsmæssig. Entvist herom afgøres af huslejenævnet.

Det drejer sig blandt andet om bestem-melserne om orientering om klager, ori-entering om genudlejning, orienteringved indflytning, orientering om fraflyt-ning, pligt til at indkalde til budgetmødeog drøftelse af planlagte vedligeholdel-sesarbejder

Veto imod forbedringerEfter den gældende lejelovgivning kanudlejer varsle forbedringer af lejemål og

Socialdemokraterne vil øge lejernes indflydelse og indseende. Partiet har fremsattre forslag om priskonkurrence ved håndværkerarbejde, om mere indflydelse tilBeboerrepræsentationerne og om forbedringer ved fraflytning.

TRE GODE NYHEDER FOR

VI LEJERE · NR. 2 · 2005 19

B O L I G P O L I T I K

ejendom, uden at der foreligger en vedli-geholdelsesplan for ejendommen oguden at lejerne kan vetoe forbedringerne.Det foreslås af socialdemokraterne, atbeboerrepræsentationen får en generelmulighed for at nedlægge veto mod for-bedringer i ejendommen.

Fraflytningstvister er den mest hyppigetvistform i huslejenævnene. Mange lejerefår alt for store regninger ved fraflytning,regninger, der er vanskelige at betale ogvanskelige at se den saglige begrundelsefor.

Lavest mulige flytteomkostningerDet foreslås derfor af socialdemokraterne,at lejeloven ændres, således:1. at lejere ikke kan forpligtes til nyistand-sættelse ved fraflytning,2. at der er priskonkurrence ved istand-sættelse af en lejlighed,3. at der indføres obligatoriske ind- og fra-flytningsrapporter,4.at lejere har ret til godtgørelse for egetarbejde, og 5. at udlejere, såfremt parterne er uenige,skal indbringe tvisten for Huslejenævnet.

Den høje fraflytnings-regningVed udlejning af privatejede lejligheder erdet blevet mere og mere almindeligt, atde private udlejere som en betingelse forudlejning af lejligheden kræver, at lejerenskriver under på, at lejemålet skal afleve-res nyistandsat.

Dette system har medført, at ikke barelejeren udsættes for meget høje istand-sættelsesregninger ved fraflytning, menogså at udlejeren i nogle tilfælde stilles ien helt urimelig situation.

Det er ikke usædvanligt, at dette førertil en istandsættelsesomkostning påmellem 25.000 og 30.000 kr.

Lejeren må selv kunne istandsætteDet foreslås derfor, at det ikke kan aftales,at lejemålet skal afleveres nyistandsat,men at det i stedet kan aftales, at lejemå-let skal afleveres normalistandsat.Ofte er der i forbindelse med tvister vedfraflytning af lejemål tvivl om, hvilkemangler der var i lejemålet ved indflyt-

ning, hvilke mangler der skal udbedres aflejeren, og hvilke mangler der skal udbe-dres af udlejeren. I den almene udlejnings-sektor har man løst dette ved at indføreobligatoriske ind - og fraflytningsrappor-ter. Det forslås, at det samme gennemfø-res for den private udlejningssektor.

I FolketingetForslagene blev førstebehandlet d. 3. maj2005 -efter redaktionens slutning. I etsenere nummer af Vi Lejere vil vi orientereom, hvordan de øvrige partier stiller sig tilsocialdemokraternes forslag.

LEJERNE

Socialdemokraterne foreslår, at lejerne selv kan pege på en bydende håndværker, når der skal udføres

arbejde på ejendommen.

Afsender:Franzen portoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42230

PAS PÅ DU IKKE BLIVER SNYDT8 ud af 10 lejere betaler for meget i husleje. Du kan være en af dem. Her erfem eksempler på lejere, der blev nedsatfor mellem 17.000 kr. og 46.000 kr. omåret - hvert år.

Begrebet aftalt leje dukker efterhånden opde fleste steder, hvor lejligheder bliverudlejet. Det er typisk i fremlejede ejerboli-ger og andelsboliger, men også i moderni-serede lejemål. I København skønner vi, at ica. 80 pct. af alle udlejninger af dennetype betaler lejeren for høj leje. Selv omder er aftalt en leje, er den nemlig begræn-set af ”det lejedes værdi”. Det vil sige, atlejen ikke må overstige lejen i lignende lej-emål.Lejen sættes ned i 80 pct. af sagerneVi har her udvalgt fem tilfældige sager,som LLO i Hovedstaden har ført og vundetinden for det sidste år. LLOH indbringer ca.200 sager om lejens størrelse om året. Nårdet drejer sig om udlejede andelsboligereller ejerboliger eller om moderniseredelejeboliger, får vi lejen sat ned i 80% af til-fældene.

Fra 17.000 kr. til 46.000 kr. pr. årChristoffer på Amager, lejen for hans 82kvadratmeter blev sat ned fra 1.046 kr. pr.kvadratmeter til 625 kr. pr. kvadratmeter.Besparelse pr. år 34.522 kr.

Søren i København Nordvest, lejen forhans 55 kvadratmeter blev sat ned fra1.066 kr. pr. kvadratmeter til 650 kr. pr. kva-dratmeter. Besparelse pr. år 22.880 kr.

Julie på Frederiksberg, lejen for hendes72 kvadratmeter blev sat ned fra 973 kr. pr.kvadratmeter til 486 kr. Besparelse pr. år35.064 kr.

Anders på Nørrebro i København, lejenfor hans 41 kvadratmeter blev sat ned fra

1.022 kr. pr. kvadratmeter til 585 kr.Besparelse pr. år 17.917 kr.

Carsten i København NV, lejen for hans79 kvadratmeter blev sat ned fra 1.091 kr.pr. kvadratmeter til 500 pr. kvadratmeter.Besparelse pr. år 46.689 kr.

Disse 5 medlemmer har i kraft af rådgiv-ningen fra Lejernes LO tilsammen fået157.072 kr. - om året vel at mærke!

70 nye medlemmerTo af disse sager blev lige efter påskeomtalt i Søndagsavisen, på DR-radio og iaviserne MetroXpress og Urban. Detbetød, at det er gået op for mange af delejere, der i dag bor med aftalt leje, at defaktisk kan klage over lejen. Det betødogså, at LLOH i de første tre uger efterpåske fik 70 nye medlemmer, som villehave tjekket deres leje. Og den rigtigt godenyhed er, at mange af disse medlemmerfaktisk har en god sag.

På www.llo.dk kan du gå ind og få ethint om din lejes størrelse - måske bliverdu også snydt?

B O L I G S N Y D Af Claus Højte, Sekretariatschef i LLOH

VI LEJEREUdgiver, ekspedition og annoncer:Lejernes Landsorganisation •Reventlowsgade 14,1651 Kbh. VTlf.: 3386 09 10 Fax: 33 86 09 20.Her modtages henvendelser vedrørende abonnement.

Ansv. redaktør:Kjeld Hammer (DJ) Tlf: 009 72 35 16 46 14

Deadline for næste nummer:Fredag den 15. juli 2005

Udkommer fire gange årligt:februar,maj,august,november

Oplag: 93.000

Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen