VILDUÆNDREDINPRAKSISSOMLEDER?SÅSKALDUHANDLEFØRDUTÆNKER!-INDSIGTERFRAAFFEKTIV-ÆSTETISKELEDELSESEKSPERIMENTER

Publiceret:20.december2018Af:PoulaHelth

ABSTRACT

Artiklentagerafsætienkritisktilgangtilenudbredtantagelse,derofteliggermereellermindreeksplicit tilgrundfor lederuddannelser,nemligat lederebedstopnårvidenomdenkontekstdelederioghvordandekanskabeforandringerherigennemenrefleksivdistance,dvs.denantagelseat lederenførst formermentale forestillingerog førstderpåhandlerpådem:Tænkførdutaler.Udenatvende’gamle ledelsesteknologier’ryggen,sigterartiklenmedbaggrunditrebegreber–affektivlæring,æstetiskperformanceogtransformativlæring–atudvikleenanderledestilgangtilledereslæring,dervenderdennepræmisom:Handlførdutænker.Aktivérikkeblotdenkognivekapacitet,menogsådenkreativekrop– få ledernes sanser i spilog i relationelt samspil.Détathandlemed kroppe og sanser er ikke at miste hovedet, men at tænke på nyemåder. Hervedmuligøresindsigtsfuldlæringogforandringipraksis.

INDLEDNING

Lederearbejderofteudfra,hvordandetænkervirksomhedensresultatervilblive.Deforestillersighvadderkanogvilske.Mendetenderertilatglemmeatværetilstedeinuetogopdage,hvadderivirkelighedensker.Måskeerdetenindgroetvaneiledelse,atmantænkerførmanhandler.Deterder fleregrundetil.Fordet førsteharstyringsteknologiers instrumentaliserendeogrationellekarakter,somdominererdenoffentligesektor,delvistautomatiseretledelsesopgavenogforstærketbehovetforanalytiskefremforintuitiveogsanseligekompetencer.Fordetandethardekognitiveskemaerhosledere,påvirketafårtierslederuddannelse,fåetlederetilatreflektereoverhændelserpåafstandfravirkeligheden.Detattænkeoverhændelserførmanhandlererblevetenvane.Dissetobegrundelsergørdetsværtforledereatiagttageogmærkedet,derskerherognu.Mendereriledelsesforskningen og på lederuddannelser en gryende opmærksomhed på, hvordan disseindgroedevanerkanændres.Deoftekomplekseoguoverskueligeproblemeridagligdagenkalderpåenmere’handson’tilgangtilledelse.Ledereskalblandtandetkunneforegribebegivenhederogaktualisere potentialer i de daglige udfordringer, selv om løsningerne endnu kun er virtuelle. Ioffentlig ledelse er velfærdsløsninger til stadig debat og analyseres i forhold til ressourcer ogøkonomi,menlederskabettilathåndterekompliceredeproblemerbliverstadigmerenødvendigt(Grint 2005, 2010; Fogsgaard og de Jong 2018). For eksempel kan borgerinvolvering,klimaforandringer, flygtningestrømme, fredsslutningerogudfordringer i forhold tildemokratiskeløsningerikkegøresopitabellerogindskrivesiinstrumentellestyringsteknologier.Dererbrugfornyeledelsesmetoder,somerbaseretpåhåndteringafudfordringerderopstårherognu,hvordetikke er lederen alene, men lederen der i samspil med borgere, foreninger, politikere, privatevirksomhederogandreaktørerlærer,hvordanmantageransvarforatfindenyeløsninger.

Artiklenpræsentererresultaterframitnyligeudgivneph.d.projekt(P.HelthP.2018:Learninginpractice,CBS).Iprojektetforetogjegadskilligelæringseksperimenterhenovertoår.Såledeshar80lederefra10virksomhedereksperimenteretmedsåkaldteæstetiskemetoder.Ogpådenvisblevetinviterettilatgørenogetandetenddeplejedevedatkropsligtogrelationeltateksperimenteremeddeproblemer,destodoverfor.Kortfortaltfandtjeg,atlederekanændrederespraksis,nåreksperimenterneskergennemæstetiskperformanceogudviklingenforegårigrupper.Jegfandt,atlederederarbejdermedafsætideresegetledelsesteam,harlangtbedremulighederforatændrepraksisendlederederarbejderindividuelt.Deneksperimentelletilgangiinterventionervistesigatværeenåbningforlederenspraksis,somfordetførsteførtetillederesegneerfaringermedæstetiskperformanceogfordetandettil læringsprocesser,derkunnegivedemgrundlagforatforståogdermedforandrederespraksis.

I denneartikel vil jeg tagedigmed ind i baggrunden for projektet, dens teoretiskeophav, detsforetagne eksperimenter og findings. Artiklen præsenterer metoder til en eksperimenterendetilgang, hvor ledere eksperimenterer med forskellige former for æstetisk baseret ledelse, somskabergrundlagforforandringeraforganisationer.Vejentilatgøredisseeksperimenterbrugbareerlæringsmetoder,somlederetagerindihverdagen,sådekanbidragetiltransformationafderesledelsespraksis.

Billedetviserenlæringsseance,hvorfireledereerigangmedattegnederessituation(Foto:P.Helth)

TILGANG

Voressamfundharhidtiluddannetlederevedatsendedempålederuddannelser,hvordekanlæreattænke,analysereogreflektere.Minerfaringer,atdetharlederneselvværetgladefor.Mens

ledernes organisationer langtfra altid har mærket en positiv effekt af lederuddannelsen. Minbaggrund som underviser på lederuddannelser og som virksomhedskonsulent afslører et gabmellem ledelse som et teoretisk begreb på lederuddannelser og ledelse som den oplevedevirkelighedilederensegenorganisation.Mitsynspunkter,atgabetikkelukkesvedatvælgeteoriellerpraksis.Dererbrugforbeggedele.Jegharpådennebaggrundforsketilederesorganisatoriskepraksis,somoftevirkerfjern,hvismanarbejderudfraenindividueltilgangtilledelse.

FORMÅLETMEDMINFORSKNINGERATUNDERSØGE,HVILKEMETODERDERKANOPTIMERELEDERESLÆRINGIDERESEGENORGANISATORISKEPRAKSIS.

Minempiriskeforskningerdelsbaseretpåpraksis-orienteredebevægelser,iformafmaterialistisk-affektive reaktioner, der intensiverer relationermellemmennesker, når de påvirkes af det derforegår i relationerne (Massumi2002)–delsbaseretpåsåkaldtemikrobevægelser,derpåvirkerlederestænkningomtid,rumogsted(BeyesogSteyaert,2011,Kirkeby2010).

Iminaktionsforskninghardenneteoretisketilgangværetomsattilåbnerum,hvorlederekunnebevægesigmellemhinandenmeddereskroppe,ladesigpåvirkeafdebillederogfigurer,deselvogandretegnede/malede/formede/performede,ofteitavshed,medroligebevægelser,hvordekunnemærkesigselvoghinanden.

Jeganvenderdesudenensåkaldtikke-repræsentativtilgang,somgørlederesegenempiri ligesågyldigsomdecasesomandresvirkelighed,deroftebrugessomgrundlagforat forståhvadgodledelseer.Gennemdennetilgangerdetintentionen,atledernelæreratbrugeegenpraksissomgrundlag forat forståog forandrepraksis.Dennetype læringomfatterbevægelser,hvorkroppeinteragerermedartefakter;såsomborde,stole,interiør,tavler,blomsterkrukkerogtekniskudstyr,når ledere udfører eksperimenter (Thrift 2008, Latour 2005). I mit studie bliver denne tilgangudfoldetvedhjælpafæstetiskeinterventionerogrefleksioner.Resultaternejeghenvisertilidenneartikel er skabt på baggrund af data fra 125 interventioner i lederes praksis, hvor jeg og mitforskerteamharorganiseretlæringsprocesser.Jegharsomaktionsforskerikkeladetegnenormerdømmeomeksperimentetvarrelevantellerej.Detderlåtilgrundforeksperimenternevardengrundantagelse,atlederneselvskullelæreatmærkeefter,hvordanæstetiskperformancekunnehjælpedemtilatforandredenpraksis,deikkeharkunnegennemføregennemkognitivtbaseredeanalyser.

Min forskning har baggrund i teorier om æstetisk performance og transformativ læring, og imetoderindenforaktionsforskningogetnografi.Resultatetafminforskningiledereslæringienorganisatoriskpraksiser,atlederudviklingbaseretpåforskelligetyperbevægelserafkrop,rumogtankekandannegrundlagforlederesforandringafderesdagligepraksis.Detviljeguddybeidenneartikel,førstgennemdenteoretiskebaggrundforlæringipraksis,dernæstviaenpræsentationaftoudvalgteforskningsemnermedtilhørendeeksemplerpåforetagneeksperimenterudfraæstetiskbaseredelæringsmetoder–ogendeligfremlæggesdetlæringsdesignogandrenøglekoncepter,derharværetafgørendeforminforskningogsomudgørbidragettilandreæstetisk-affektivestudierafogeksperimentermedledereslæringipraksis.

TEORETISKBAGGRUND

Nedenforgennemgårjegtreteoretiskebegreber,hvoromminforskningcentreres:Affektivlæring,æstetiskperformanceellerlederskabsamttransformativlæring.

Alletreindgårsomsammenkædedeelementerforlæringipraksis.Såledeseræstetiskperformancedetafsæt, ledereanvendernårdevil eksperimenteremedderespraksis.Affektiv læringerdenlæringsproces,derskernårlederereflekterergennemdereskropogsanser.Ogtransformativlæringerdenlæringsproces,derkanføretilbæredygtigeforandringeraflederespraksis.Nedenforlidtomdissetreelementer.

AFFEKTIVLÆRING

På læringsfeltet har vi i en årrække arbejdetmed kognitiv baseret læring og læring baseret påemotionellereaktioner.Menindenfordesenesteårervinåettilennyformforlæring,derharvistsigatskabeetsupplerendelagilæringsteorierne.Deterbegrebetaffektivlæring,hvormedmenesenlæring,somskermedafsætipåvirkningergennemæstetiskemetoder,somvikenderfrakunstogteater(Shephard2008,Helth2018).Karakteristiskfordenaffektivelæringer,atlæringenpådenenesideikkeerrigidogrammesat,pådenandensidehellerikkeløsogtilfældig.Læringharikkeblotfokuspådenenkelteleder,meneraltidrelaterettiletfællesskabogdermedmulighedenforsamskabelse.Envigtigdelaflæringenerbaseretpåtræningafdekompetencer,ledereskalbrugeforatkunneanvendeæstetiskperformance.Denneformforperformanceerfremmedformangeledere, hvorfor øvelse og gentagelse afmetoderne er nødvendig. For at give lederemod til ateksperimentereudenatvide,hvadderkommertilatske,skallederegentagnegangetrænesiatarbejdemedsanserogpåvirkninger.Denaffektivetilgangerforbundetmedfysiskestimuli,somuden at vi tænker over det, påvirker vores oplevelse af situationer. Det gælder blandt andetoplevelsenafstemninger.Foratskabeaffektivlæringskallederederforbrugekroppen,somaltider forbundetmednuet (Winther 2012). Ledelseudenaffektiv påvirkning, bliver ledelsemeddetanker,deralleredeerihovedetogikkemeddensanseligeoplevelse,derkommerfrakroppenoghjertet.Ensanseligoplevelse,derkanændretanker.

ÆSTETISKPERFORMANCE

Den affektive påvirkning forbinder sig i mit forskningsprojektmed begrebetæstetisk lederskab(Hansenm.fl.2007,Aristotle1996,Ladkin2010,2013,Taylor2012,2013,LadkinogTaylor2010a,2010b,SchedlitzkiogEdwards2014),somergrundlagetforatforstå,hvorforæstetiskperformanceerrelevantidenlæring,derskerilederespraksis.Æstetisklederskabtilførerlederskabenheltnydimensionogetpotentialetiltransformationaflederenspraksis.Æstetiskperformancevistesigiminforskningatværeetcentraltbegrebtilaffektivlæring.Jegfikinspirationtilatudfoldeæstetiskperformancebl.a.afMcKenzie(2001),somhavdestuderetmetoderfrateaterogantropologisomalternativeperspektiverpå ledelseog lederudvikling (McKenzie2001) Jeg fandtsenereudaf,atperformancestudier(Schechner1988/2003,2013,McKenzie,2001,Turner1969,1985)varegnedetilatudviklemetoder,nårledereskullegennemføreeksperimenterideresegenpraksis.Dermedsåjeg også en sammenhæng mellem æstetisk performance og affektiv læring. Disse begreber erfremmedeiforholdtilklassiskeledelsesteorier,menomfattendeideresegetvidenskabeligefeltindenforkunstogkultur.

Ledelsesteoretikeren Steven Taylor (2012, 2013 og 2014) har studeret fordelene ved en lederskunstneriske impulser, der fører tilæstetiskeprocesser i organisationer (Taylor2013:70).Disseimpulserilederskab,somogsåKeithGrintharanalyseret(2005,2010),rummeretpotentialetilattilførelederskabenenergisomovergårkognitivelæringsmetoder(SchedlitzkiogEdwards2014).Æstetiskeimpulser,derforekommeribevægelserafkrop,rumogtanke,ercentraleforforståelsenafdemetoder,jegharudvikletsomlediminforskning.Bevægelserneeroftesmåogubetydelige,hvis man kigger på dem med det blotte øje. Kun ved at lade sanserne fornemme, hvordanbevægelsernepåvirker,kanmanopdageentil tiderstorpåvirkninggennemæstetikken. Dennepåvirkningharimitforskningsprojektførttilenændretopfattelseafledelseogharimangetilfældevistsigatføretilenforandringaflederespraksisiorganisationen.

TRANSFORMATIVLÆRING

Iprojektetfandtjeg,atbegrebettransformativlæringdækkededeforandringer,jegtypisksålederegennemføre,nårdeeksperimenteredemeddet,deoftehavdeopgivetatforandreiderespraksis,nårdeanvendteentraditionelproblemløsningstilgang.Jeganvendtebegrebetsocialtdrama,somledernegennemdenæstetiskeperformancevar istandtilatændrevedateksperimenteremedproblemetietæstetiskdrama.Transformativlæringharsåledessomdettredjeteoretiskebegrebdannetbaggrund formin forskning (LaveogWenger 1991,Argyris og Schön1996, Schön1983,Mezirow1990,2009,E.Taylor2007,2009).Mitargumentforatanvendetransformativlæringerantagelsenom,atdenneformforlæringernødvendigforatskabeændringeripraksis,nårderikkepå forhåndkangives løsningerpåorganisatoriskeproblemer.Organisationerogderes ledereerantagelsesvistnødttilatudvikleteknologierbaseretpåtransformativlæring,somerforskelligfrakognitiv-baseret læring, hvis de vil ændre organisatoriske problemstillinger. Imidlertid har jeg imodsætning til bl.a. Mezirow set transformativ læring som et kollektivt begreb, der ikke blotomfatterdenenkelte leders transformationmenogsåomfatterændringer i opgaveløsningerogforståelseaforganisatoriskeproblemstillinger.

Sådan forstået kan teorier om transformativ læring anvendes til en konceptualisering aflæringsprocesser,somstyrkerlederesforståelseafderesorganisatoriskepraksis,nårdeanvenderæstetisk performance i forbindelsemed affektiv læring. Den transformative læring er en egnettilgangforlederetilathåndtereproblemergennemeksperimenter.

Denne tilgang har i tillæg hertil vist sig at skabe grundlag for problemløsninger gennemaktionsforskning,somerenforskningsform,derindebærerforskernesdirekteengagementisocialeforandringsprocesser(McNiffogWhitehead2011).Forskerenvælgerendeltagerrolleistedetforenobservatørrolleogaktionsforskningenkanbidragetilønskedeaktionerogskabenyindsigtisocialesammenhænge.Aktionsforskningblevdenforetruknemetodeimitprojekt,fordijegherigennem

havdegrundlagforenløbendeafprøvningafmetoder,somkunnesvarepådeforskningsspørgsmål,jegskulleforholdemigtil.

ABDUKTIVFREMGANGSMÅDE

Min forskning bygger på en abduktiv tilgang, da de metoder, lederne i mit forskningsprojektanvendte til at læreud fraderesegenpraksis, var somen tandemmedempiriskafprøvningogudviklingafnyeteoretiskekategorierbaginterventionsmetoderne(Alvesson&Kärreman,2007).Nogle gange var teorien drivkraften, andre gange den empiriske afprøvning. Jeg var nødt til atstuderede fænomener, jegopdagede idetempiriskematerialebaseretpånye teorier, som jegfandt relevante for at videreudvikle metoder til ledernes interventioner, der kunne føre tilforandringafderespraksis.Påbaggrundafdenabduktivetilgang,ledteudforskningenafteorieromæstetiskperformancetilenbrugbarrammeforminaktionsforskning(DuboisogGadde2002).Atbyggepådenabduktivetilgangindebarcirkulæreprocessermellem;a)Teoretiskeforudsætningerbag metoder til intervention, b) Udvikling og test af interventionsmetoder, c) Ledernesobservationer af interventioner (forberedelse, handlinger, påvirkninger af sanser, oplevelse afændringer, refleksion, refleksivitet) d) og mine registreringer af alle læringsseancer (feltnoter,billederoglydfiler).

Denabduktivetilganganvendtesforkonstantatholdeøjemed,hvadjegfokuseredepå,oghvordanminfortolkningafempiriskefundsystematiskblevtagetibetragtningvedudviklingenafteoretiskeforudsætningerogkonceptualiseringafdenyelæringsmetoder.Skiftetmellemempiriskedataogteoretiskeinputvarnødvendigforproduktionafdata,derkunnegiveindsigtiledernesforandringerafderespraksis.Jegvilleikkehavekunnetstudereledernestransformationafderespraksis,entenvedhjælpafenudelukkendededuktivellerinduktivmetode.

FORSKNINGSEMNE1:EKSPERIMENTERGENNEMÆSTETISKPERFORMANCE

Fokuspunkt

Projektethavdesomambitionatudforskefølgendeundersøgelsesspørgsmål:Hvordankanledereseksperimenter med æstetisk performance ændre deres ledelsespraksis? Lederneeksperimenterede under dette emne med en metode, hvor de kunne forandre deres dagligeproblemergennemetsåkaldtæstetiskdrama.Istedetforatprøveatløseproblemersomledereofteernødt til i dereshverdag, i et såkaldt socialtdrama,konvergerededenuproblemet til etæstetiskdrama,hvordebrugtedenæstetiskbaseredemetode,jegkalderMAET(ModelofAesthetic

Embedded Transformation).Metoden dannede grundlag for ledernes eksperimentermedderesproblemer. Det sociale drama er defineret som en del af ledernes hverdag, hvor hverdagensproblemerogvaneropstår.Vanererofteforårsagetafeninstrumenteltilgangtillederskab,hvilketkanforhindreledereiatændrepraksis.Lederekanforsøgeatændredetsocialedrama,menoftelykkes de ikkemed at opnå de ønskedeændringer, fordi de er fastlåste i deres tænkning. Detæstetiske drama er stedet for ledernes kreative eksperimenter i at "lege med" deres dagligeproblemer.Nårlederefremstillerdetsocialedramaienæstetiskform,hardemulighedforatgørenogetandetenddeplejer.Detæstetiskedramaerenbevidstiscenesat”leg”ietkorteretidsrumogpåendertilindrettetplads.Detkanværeattegnefremtidenslederskabi15minutter,viseenkropsfigur over ledelsens tilstand i 3minutter, bygge en vision i små figurer i 20minutter ellerbevægekroppenfraentyngendesituationtilenfrigørendeløsningi5minutter.Hererdetsanserneogikketankerne,derskubbertilledernesopfattelseafderesproblemer.Forattydeliggøredetteviljegsomillustrativteksempelinddrageeteksperimentframitforskningsprojekt.

Eksperiment-eksempel

Idetteeksempelgennemførtejegogminforskningsassistentenseanceforskoleledere.Ledernekommedproblemerfradereshverdag,somvikunnedefineresom’etsocialtdrama’.Vibadlederneomatsættesigienrundkredsogguidededemgennemenproces,hvordeskullearbejdemedatformeenfigurilerforatmærke,hvaddeterforenstemning,deropstår,nårdeeksperimenterergennemkroppen.

VISAGDETILLEDERNE:”TAGNUFATOMLERETOGFORMDETSOMUDTRYKFORDENTILSTAND,DUERILIGENU.DUSKALARBEJDEMEDLERETMEDLUKKEDEØJNEI5MINUTTER”.

Visattemusikpå,mensledernearbejdede.Medlukkedeøjneskabteledernefigurer,somtydeligtvistederessindstilstande.Detvaroverraskendefor lederneselv,atdemed lukkedeøjnekunneudtrykkepræcisefølelser.Deflestevarhurtigetilatfåfigurernetilatlignenoget.Mankunnehøre,

atderblevarbejdet,selvomderikkeblevsagtetord.Efter5minutterbadvidemåbneøjneneogarbejdeviderei5minutter.Jeglagdemærketil,atfigurerneikkeændredesigvæsentligt,daledernearbejdede med åbne øjne. Lyden af små hurtige bevægelser intensiveredes. Der var storkoncentrationomatfærdiggørefigurerneindenfordenafsattetid.

Øvelsemedler-påbaggrundafaktueltoplevedeproblemer(Foto:P.Helth)

Vibadsåledernesættesigienrundkredsmedfigurenforansigpågulvet.Førstfortalteledernepåskiftomderesfigurer.Dernæstspejlededendersadtilhøjre,detdenrespektivelederligehavdefortaltomfiguren.Førstmedordogtilsidstvedatviseenkropsfigur,somspejlededet indtryk,sidemandenhavdefåetaflederensfortælling.

Heretuddragfradialogen:

Jette:Enfigurmedstorelyttendeører.Etstortsmilmedføddernegodtplantet.

Spejling:JeghørerJettefortælle,athunharetstortsmilpå,menogsåharbrugforatkunnefavne.Hunergladforatværekommettætterepånoglebørn.

Grete:Deltito.Pådenenesideopleverjegstorglæde,pådenandensidesplittelse.Jegføleratjegblivertvistetrundt.

Spejling:Greteharværetnødttilat lavefigurdelt i to,pådenenesidestorglæde,pådenandensidenogetderikkeersomdetskalvære.

Anne:Enfigurhvorjegsidderogfavner,menerogsålåstfast

Spejling:Anneeritvivlomhvaddeterhungørsomleder.

Dorte:Minfigurerenhånd,ogdetdækkerovermangeting;figurenrækkerud,menafsøgerogsånogetnyt.Etsymbolpådenkontakt,jeghartilandre.

Spejling:Håndeneretsymbolpåflereting,rækkerud,tagerimodogerafsøgende.

Conny:Enkædeafmennesker,derstårforetfællesskab.Detserudsomomdehargodtfatihinanden,menhvisengiverslip,erkædenbrudt.Følelseaf styrkenårkædener intakt (sebilledet)

Spejling:Connysfigurviser3mennesker,derharfatihinanden,ogdetergodtnårkædenerintakt.

Enlerfigurfremstilletafenleder

Findings

Detteeksempelviser,atlederekanåbneop,nårdeanvenderæstetiskperformance.Selvefterdereskortebeskrivelserogsidemandensspejlingerfårlederneennyindsigt,somdeselveroverraskedeover.Det at arbejdemed spejlingefter en seancemedæstetiskperformanceåbner for ledereserkendelseafproblemstillinger,derfyldermegetihverdagen.Såpåtrodsafdenbegrænsedetidtilateksperimentere,hardetæstetiskedramavistsigathavepotentialettilatændreledernestilgangtilderesdagligeproblemer.Derliggerheltukendtemulighederideudtryk,derkommerfrem,nårlederne ikke tænker, men lader kroppen og hænderne arbejde. Ofte sker der gennemeksperimentet en frigørelse fra ledernes opfattelse af deres lederskab. De opdager f.eks. dealternativemuligheder, der er i nyeæstetiskemetoder og handlinger. Det er overraskende formangeledere,atløsningenpåproblemetkommertildem,nårdeeksperimenterer.

Nårledereoplevedesammenhængenmellemdetsocialeogdetæstetiskedrama,fikdeoftemodpåatbrugeæstetiskperformancetilatændreproblemeriderespraksis.Detladersåledestil,athandlinger i form af små eksperimenter med æstetiske udtryk kan påvirke ledernes tanker ogdermedderessynpådeproblemerdeslåsmed.Ledernevistesigatopnåkompetencetilatændrepraksis,hvisdehandlede–altsåkropsligtogfysiskmodellerede–førdetænkteformegetover,hvaddekunnegøre.

Forbehold

Selvomæstetiskperformanceimitforskningsprojektblevoplevetsomenbrugbarmetode,vardetdogogsåenudfordrendemetodeformange ledere,nårde individueltskulleanvendeæstetiskemetoderiderespraksis.Desudenvisteæstetiskperformancesigoftekunatskabemidlertidigeffekt,hvis ledere selv skulle tage initiativ til at gennemføre eksperimenter i egen praksis. Derforbesluttede jeg at forske videremed udgangspunkt i et nyt forskningsemne, som kunne udviklemetoder til at fremme mere varige forandringer i lederes praksis. Her var den abduktive

forskningsmetodeenfordel,fordidentillodatjegfortsattemedatfindenyeteorier,nårjegskulleanalysere effekten af den første række eksperimenter. Jeg erkendte, at det var nødvendigt atfortsætteudviklingafmetodertilledereslæringipraksis,hvislederneskullehavegrundlagforatændrepraksis. Ellers vardetofteen forbigående virkning, lederneoplevede.Nårde varudeaftræningslokalet, bankede hverdagen på, og de æstetiske metoder blev skubbet i baggrunden.Såledesrelevansgørelsenafforskningsemneto.

FORSKNINGSEMNE2:LÆRINGGENNEMORGANISEREDEPROCESSER

Fokuspunkt

Undersøgelsesspørgsmåletfordennedellyder:Hvordankanæstetiskperformanceføretilenmerevedvarendeændringaf lederesorganisatoriskepraksis? Jeganvendte teorieromtransformativlæring som grundlag for, at ledere kunne reflektere over deres erfaringer med æstetiskperformance.Her vardetmetoder til refleksionoverdenpåvirkning,der sker gennemæstetiskperformance,somblevudvikletforatlederenkunneforståogdermedændresindagligepraksis.

CENTRALT ER LÆRINGSMETODEN ’THE AUDIENCE WHEEL’ ELLER PÅ DANSK”LÆRINGSHJULET”,DERBESTÅRIENSTRUKTURERETREFLEKSIONIGRUPPER,HVORLEDERENSOM’PERFORMER’ERADSKILTFRAANDREDELTAGERESOM’AUDIENCE’IDESEANCER,HVORLÆRINGSPROCESSENGENNEMFØRES.

Audience betyder deltagere i læringsseancen ud over den performende leder. Imodsætning tilmangeandreformerforrollespilogteaterpåarbejdspladsen,gårdennemetodeudpåatlederenersigselv,nårhanellerhunperformer.Entenviserlederensinperformanceoverfordeltagerne,eller fortælleromsinperformance,somergennemført iegenpraksis.Lederneselvogdeandredeltagereidefælleslæringsseancerbliverbedtomatskrueopforsanserneoglæggemærketil,hvordandebliverpåvirketafdet,dersker.

Metodengårudpå,atendelaf’audience’fårtilopgaveatreflekteregennemkroppenudfradenpåvirkning,demærkergennemlederensperformance.Andredeleaf’audience’fårpåbaggrundafdenpåvirkning,ogsådeoplever,tilopgaveatreflektereoverdeperspektiverderopstår.nårlederengennemføreræstetiskperformer.Tilslutfortællerlederen,derharhaftrollensomaudienceundergruppernesrefleksioner,omdenpåvirkning,refleksionerneidetogrupperharhaftpåham/hende.Herigennem får lederen et helt nyt grundlag for at forandre sit lederskab og dermed løse detproblem,sombegyndtesomenuløseligsituationidetsocialedrama.

Eksperiment-eksempel

Detudtagneeksempelerfraenfælleslæringsseanceienkommunalforvaltning,hvorenlederafetstørreældreområdefortællerometeksperimentiegenpraksis,somdeandreigruppenreflektererover. Seancen foregår i etmødelokale på rådhuset, hvor jeg ogmin forskningsassistent guiderprocessen. Seancen indledesmed et overgangsritual, som vist i billedet nedenfor (semere omovergangsritualersenereiartiklen).

Overgangsritualiledergruppen

OvergangsritualethartilhensigtatgørelederneparatetilatarbejdemeddetæstetiskedramaogreflektereoverdereserfaringerDereftersætterdeltagernesig imindregrupper.Jegsidderoverlederen Joan, der er den første, som skal fortælle om sine erfaringer. Imens lytter resten afledergruppen, delt ind i to grupper, som beskrevet under ”The Audience Wheel”.

Joanfortæller

Joanfortællerometmødeietafsineteams,hvorhunharoplevetnogleudfordringer.Joanvillegernebrugemødettilarbejdemedatfåstyrpåsitteam.Dervarensværstartpåmødet.Joansadforbordenden,dervartomedarbejderepåhverside,ialt4medarbejdere.Hunkunnemærkesinespændingerikroppen.Hunfortalteteamet,hvilkeområderderliggeristøbeskeen.Derefterbadhunmedarbejdernetaleeftertur.Delyttedetilhinanden. Dedeltevidenudenatdiskutere.Dekiggede på hinanden og virkede interesserede. De fik uddybet deres viden om hinanden. Joanfortæller,hvordanhungikfraatværestyrendeogtilatlyttetilsinegenindredialog.Derdukkedenoget op om retfærdighed og noget om anerkendelse. Hun tænkte under seancen på at skabe

kontaktmellemdeandre.Hunhavdedendagsorden,atdeskulletaleomideerogsamarbejdeiteamet. Joan spurgte, om de ville have regler for samarbejdet. Hun sagde, at ”selv om vi erforskellige,skalvikunnerummevoresforskellighed.Teametskalhaveetråderum.Derskalværepladstilalle,tilvoresforskellighed.”Dekonkluderede,atdehavdelærtattaleomtingenepåenandenmåde,bl.a.omværdier.Selvomstrukturenerløs,sketederalligevelnogetogde”komnogenvegne”,slutterJoan.

Denaffektiverefleksion

ImensJoanfortæller,erderengruppeblandtdeltagerneilæringsseancen,derlyttermedsanserne.Jegbederdennegruppeomfølgende:”Fortælomudtrykderdukkerop,hvordandet,Iligeharhørt,påvirker jer, og hvad det sætter i gang. Vis derefter en kropsfigur, som symboliserer hvadfortællingen sætter i gang”. Gruppen reflekterer: ”Der er en forskellighed som spiller ind. Detspændende er, at der er plads til forskellighed. Der er også bevægelse, spændingen i teametudmøntersiginogetbevægelse.Manmærkeratdererenbevægelse.Megetomfavnende.Manfølersigtilstede.Englædeoverrummeligheden.Denpåvirker”.Gruppenviserenkropsfigur,somviserdenrummeligetilstand,somteametbliverbragtiefterJoansfortælling

Denperspektiverenderefleksion

UnderJoansfortællingherenandengruppelyttetmedhenblikpåatidentificerepotentialetidenneledersfortælling.Jegbederdenneandengruppeomatreflektereoverfølgende:”Hvaddukkeropnårdetgælderperspektivetiforholdtilorganisationen.HvilkepotentialerserIderer?”.Gruppensiger:”Deterenopgavebådeatværestyrendeogikke-styrende.Denindredialoggør,atJoanfårallemed.Hunskabernogetdynamik.Hungivermedarbejdernelovtilselvatbestemme.Hvisledelseeratguidepådennemåde,såbliverderejerskab,hvordetatturdeværeforskelligervigtig.Derenværdi i at være forskellig. Der skabes derved også tryghed. Man kan ikke altid strukturere påforhånd,derforerdetvigtigtatkunneimprovisere.Detskabernogetansvarogomstillingsparathed,nårmanladertingvokseop”.Ogsådennegruppeviserenkropsfigur.

Joansindsigter

Joanrunderafvedatudtrykkefølgendeomsinenyvundneindsigter:”Jegfårlysttilatarbejdemedminmedarbejdergruppepåenandenmåde,endjeggørmedandreteams.Jegvilbrugedetteteamsomforsøgsgruppe.Guidedemmenogså ladetingstå idetåbne.Fremovervil jegarbejdemednogetmerekropsligt,f.eks.skalteametudatgå”.Detteeksempelunderstregerefterminvurderingvirkningen afæstetisk performance. Den performance Joan har anvendt undermødet i teamet

skaber en ny indsigt i hendes praksis, som kan føre til transformation af ledelse afmedarbejdergruppen.

Findings

Detteeksperiment(ogfleremeddet,seHelth2018)viser,atlederekanændredenorganisatoriskepraksis,nårdeanvenderlæringsmetoden”Læringshjulet”iforbindelsemedæstetiskperformance,ognårlæringenskerigruppermedandreledere.Denformforlæring,derskerbringerhermedbådelederen der performer og andre deltagere i læringsseancen videre end den ”rene” æstetiskeperformance.Læringenskaberikkealenestørresanselighedogåbnerforerkendelseafproblemer.Denmuliggørogsåetnytperspektivpåproblemer idendagligepraksis.Dervedbliverderskabtgrundlagforenorganisatorisktransformation,somrækkerudoverdenpersonligeforandring.

Forbehold

Imidlertidergennemførelseafæstetiskperformanceogorganiseretlæringettveæggetsværd.Pådenenesideerderetpotentiale,somjegherharbeskrevet.Pådenandensideer lederenoftesårbar,nårhanellerhunskalarbejdevideremederfaringernefralæringsseancerneiegenpraksis.Dennemodsætningopleverlederesometdilemma.Dereringentvivlom,atæstetiskperformanceer fremmed for mange ledere og især for deres omgivelser, som måske ikke har deltaget itræningsseancerne,hvordeellerskunneblivefortroligemedatbrugekropogsansersomdelafdendagligepraksis.Resultatetafminempiriskeforskningviser,atlederehargodeforudsætningerforathåndteredilemmaer,nårdeanvendteetsamletlæringsdesign,hvoræstetiskperformanceindgåriensammenhængmedovergangsritualerogrefleksivelæringsprocesser.

Imidlertidtyderminforskningpå,atledereskalorganiserelæringiorganisationen,hvisdevilhavegoderesultaterafatarbejdemedeksperimenterbaseretpåæstetiskperformance.Mineresultaterviser,atsærligtdenkollektivelæringigrupperfraegenorganisationgavmulighedforændringeriorganisationen.Mendetsketenetopfordi læringsprocessesblevframetogguidetafmigogmitforskerteam.Derforbøreneksperimentellæringsprocesguidesafenpersonudenforgruppen,detkanværeenforsker,enunderviser,enkonsulentellerenudenforstående leder,derpåtagersigrollen.Deniscenesatteproceserafgørendeforlæringen,hvorfordetkræverenaktivbeslutningfradenpågældendeorganisation,atdenvilarbejdepådennemåde.Transformativlæringskerikkeafsigselv.

BIDRAG–ETLÆRINGSDESIGN

Målet med min forskning i lederes læring i praksis har været at udvikle og afprøve æstetiskemetoder,derkandannegrundlagforforandringer,somledereudtrykkerbehovforiderespraksis.

Såledesharminforskningførttiludviklingafnyelæringsmetoder,somforskeren,underviserenogkonsulentenkananvendetilatguidelederestransformationafegenpraksis.

Min forskning viser, at læring er vigtig i forbindelsemed organisatoriske forandringer – det ervanskeligtatgennemføreforandringerudenlæring,hvisforandringenskalværesolidtforankretilederespraksis.Omlæringisigselv,udenæstetiskbaseredemetoder,villeføretilforandringerilederespraksiserdogtvivlsomt.Foreksempelvilledetattrænerenerefleksive/kognitivemetoder,udenathaveerfaringermedæstetiskbaseredeeksperimenterformentligikkeføretilbæredygtigeforandringer.Aproposmingrundantagelse:Handlførdutænker,fremforattænkeførduhandler.

Ifølgemineempiriskedataerdetkombinationenafmetodertilæstetiskperformanceogmetodertil læring, der kan give grundlag for at ledere kan forandre praksis, forudsat at den æstetiskeperformancekommerførlæringsprocessen.Detteharfølgendeimplikation:

a. Istedetforatløseproblemersomledereofteernødttilidereshverdag,idetsocialedrama,kandekonvergereproblemettiletæstetiskdrama,hvordebrugermetodenMAET(ModelofAestheticEmbeddedTransformation)somgrundlagforateksperimenteremedproblemet.Deterdenmetode,somervistieksempel1.

b. Hvisæstetiskperformanceskalføretilenmerevedvarendeændringaflederesorganisatoriskepraksis,tyderminforskningpå,atdenneformforperformanceskalbaserespåenlæringsproces(”TheAudienceWheel”),hvorledereogandre,derdeltageriprocessen,reflektereroverdenpåvirkning,deoplever–ogperspektiverer,hvadlederensæstetiskeperformance,kanføretilipraksis.Somvistieksempel2.

Detometoderoptrædersjældentirenform,menkanindgåsomelementerilederesarbejdemedatlæregennemegenpraksis.

Sometkonkretoutputharforskningsprojektetudvikletetlæringsdesign(sefigur),hviskoncepterindgikietflow,dertegnedeforskningsprocessen–oganvendtessomgrundlagforatforklarededeltagende ledere,hvorfordeskulleeksperimenteremedafsæt iMAETog lærehvaddegjordegennem”TheAudienceWheel”.Ambitioneneratlæringsdesignetfremoverkananvendesiledereslæringsprocesseroginspirereandrestudieroglæringsaktionerihvordanderæstetisk-affektivtkanskabesetgrundlagforlederesforandringafderespraksis.

Begreberne’socialtdrama’,æstetiskdrama’,’affektivrefleksionog’perspektiverenderefleksivitet’har vi allerede stiftet bekendtskab med i det ovenstående. Det der stadig står uforklaret er’liminalitet’ eller overgangsritualer – et fænomen, hvis betydning først blev tydeligt i projektetgennem en nøjere granskning af læringsmetoderne (MAET og 'The AudienceWheel') og dereseffekt. For at lederne bedre kunne knytte an til at skulle performe affektivt-æstetiskblev vi iforskerteamet nødt til at gennemføre liminale ritualer og derved tydeligt markere dem somovergangemellemdetsocialedramaogdetæstetiskedrama.Etovergangsritualerf.eks.

1. Engrounding-øvelse,hvoralledeltagereiseancenstårienrundkreds.Guiden(aktionsforskeren,underviserenellerkonsulenten)bederdeltagernemærkekroppenvedatslappeafiskuldreogkæbe,holdeknæeneletbøjedeogdereftertageendybindånding.Vejrtrækningenkommernuheltnedimavenoggiverenfornemmelseafro.Ritualetvarer3-4minutter.

2. Enstillestund,hvordeltagerneienseancebevægersigilokaletudenattalesammen,mensdelæggermærketilhinandenogdetfornemmeshvordandeteratværemellemdem.

3. Enmarkeringafdetotilstande(førogunderdenæstetiskeperformance)vedattageetskridtoverenlinjetegnetpåvejindidetlokale,hvorseancenskalforegå.

4. Etovergangsritual,hvordeltagernevedslutningenafseancenstårienrundkredsvedpåskiftattrædeetskridtfremogsige:”Jegtjekkerudmed..”Hermåmankunbrugeetenkeltord,derkendetegnervedkommendesumiddelbareoplevelserogindsigt.

Overgangsritualer er altid korte og de gennemføres både i begyndelsen og ved slutningen afeksperimentermeddetæstetiskedrama.

De overgangsritualer vi anvendte i aktuelle projekt forberedte lederne på den æstetiskeperformance,oggavdemnogleredskabertilatlæreateksperimenterepådennevis,løsrevetfrakognitiv binding (VanGennep1960, Schechner 1985).Udenovergangsritualer var det svært forlederne at tage fat på at eksperimentere i det æstetiske drama. Når vi ind imellem undlod atanvenderitualerne,kunneledernevirkeusikrepå,hvadøvelsengikudpå.Såliminalefaserharvistsig at kunne danne grundlag for, at ledere kan og tør eksperimentere med deres lederskab.Nedenforbeskriverjegkortdetteoretiskegrundlagforliminalitet.

LIMINALITET

Hawkins og Edwards (2015) beskriver det liminale som overgange, hvor en person blivertransporteretfraéntilstandtilenanden(Turner,1969;VanGennep,1960iHawkinsogEdwards,2015:26).BegrebetliminaliteterifølgeTurner(1979)entilstandaf’mellemhed’(betweeness),dergælderforpersonerpårandenafetandetstadieafværen(HawkinsogEdwards,2015:26).IVanGennep’s begreb liminalitet (1960) er der tre faser (Hawkins og Edwards, 2015: 26).Førstadskillelsen,hvorledereløsnesfraderestidligererolleridensocialestruktur;såtærsklen,entilstand, hvori det liminale er "passager" og til sidstgenopbygningen, hvor læringsprocessen erfuldbyrdet,ogpersonengenvinderenstabil,oftestærkereidentitetidennyetilstand,dernugørsiggældendeiforholdtilandre.SelvomTurner(1969)antyder,atetliminaltrumgivermennesketmulighedforatengageresigitransformativepraksisser–prøve,spørgeogvedtageellerafvisenyeidentiteter–betragterhanogsåliminalitetsomentidmedfortryllelse,nårderernogetuventet,somkanske(Turner,1979:465).Somsådanerdeliminalefaseretvigtigtsteditidogrum,enslagssymbolsk'socialt limbo',belæssetmedløfteogpotentialeomdetukendte(HawkinsogEdwards2015:27).Detliminaleeretritual,deråbneropforatfåøjepå'detnyeogendnuikkemulige’atobservere.Initiativer,derermarkeretomhyggeligtsomliminaleritualer,kanføretilenbæredygtigtransformationafpraksishosdem,dererinvolveretidramaet(Schechner,1985:20).

Ritualerneervigtige,forditransformationerneofteermidlertidigeiæstetiskperformance,ogikkehar nogen virkning efter et stykke tid. Det er også den iagttagelse, jeg har gjort gennemminaktionsforskning.Kendskabettilliminalitetharbådetilformålatåbneoglukkebegivenheder,nårledereeksperimenterermedæstetiskeindgreb.Deliminaleritualerstrukturererlæringssessionerienbalancemellempåvirkningogfølelser,mellemåbningoglukning,derikkevillehavefundetsteduden iscenesatte ritualer. Jeg vil derfor vurderemine fundom liminaleprocesser somværendeværdifuldeidetlæringsdesign,derskalskabegrundlagetforlederesbevægelsemellemdetsocialedramaogdetæstetiskedrama(MAET)oggennemførelseaf læringsprocessermeddetformålatskabegrundlagfortransformationaflederespraksis.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERFORPROCESLEDEREN

1.Balancemellemåbningogafgrænsning

Enandenvæsentligbetragtningtilvideregivelseangårikkeselvelæringsdesignet,detsmetoderogovergangsritualer,mendenrolleproceslederenelleraktionsforskerenspillerieksperimentet.

AFGØRENDE ER HER AT FINDE BALANCENMELLEMAFGRÆNSNINGOG ÅBNING,HVILKETKRÆVERENDOBBELTROLLEMELLEMATVÆREINTERNGAME-SÆTTEROGEKSTERNOBSERVATØR,NÅRDERSKALGUIDESPROCESSEROGSAMTIDIGSAMLESDATASOMGRUNDLAGFORANALYSEOGUDFORSKNING.

Pådenenesideskalman(somjeggjordeiprojektet)initieremetodertilledernesinterventionerogderesfortolkningerafegneoplevelser;ogpådenandensideskalmanværeistandtilatanalysereledernes interventioner og fortolkninger med henblik på at gennemføre de endelige analyser.Dermeder aktionsforskerrollenanalog til den rolleenHRkonsulent, enunderviserellerenhveranden,derharansvaretforlæringsprocesser,stårmed.Jeganserdenbalance,derskaltilstræbes,når man guider processer med æstetisk performance, som vigtig. Det handler om at kunnerammesættelæringsprocesserpåenmåde,såderopstårenbalancemellemdetfastlåsendeogdetåbnende–ogsamtidigsikreratderskerenafgrænsning,nårdeltagereiæstetiskperformanceskalgennemførelæringsprocesser(sefigur).

2.Balancemellemnærværogdistance

Nårforskeren,underviserenellerkonsulentenskalfindebalancenmellemåbningogafgrænsningilæringsprocessenkræverdet,atmandeltageraktivtiprocessen,ernærværendeogbliverendelafdetderforegår,samtidigmedatmanguiderprocessen.Vigtigterimidlertidogså,atmanholderhovedetkoldtogerfuldtbevidstom,hvadformåletermedprocessen.

MANSKAL IKKEBLIVEOPSLUGTAFPROCESSENOGSMELTESAMMENMEDDEN,UDENATHOLDEFORMÅLETFORØJE.

3.Opmærksompåsanserspåvirkning

Den der guider læringsprocesser på grundlag af æstetisk performance bør ikke mindst væreopmærksompådenrisiko,dererforbundetmedatåbnesanserneogladesigpåvirke.

DETERVIGTIGT,ATLEDERE(OGANDREAKTØRER)VED,HVADDERKANSKE,NÅRDEARBEJDERMEDÆSTETISKPERFORMANCE,DASANSELIGEPÅVIRKNINGERKANFORÅRSAGEKRÆNKELSEAFANDRESGRÆNSER.

Ligesåoplagtrisikoenerformodstandmodæstetiskperformance,errisikoenforforførelse,nårlederelegermedorganisationensproblemerienlystfuldatmosfære,somkanpåvirkeandressanserogfølelser.Hvisledereikkeeropmærksommepådennerisiko,kandeoverskrideandresgrænser.Gennemsigtighedommetoderneoglæringsprocessernekanreducererisikoen.

4.Effektmålingversusflowetafenergi

Bådesomforskerogsomkonsulentskalmankunnedokumentereeffektenafinterventioner,lederegennemfører. Arbejdet med æstetisk performance og affektiv læring er ingen undtagelse.Spørgsmåleterhvordanoghvadderrisikeresherved.Mankansomforsker/proceslederrisikereatødelæggedenbølgeafenergiogintensitet,dererilæringsprocessen,nårmanstillerspørgsmåltilprocessenogønskeratmåleeffektenafden.Affekterer somenkraftstrøm,derbådekommerindefraogudefraogdermedergrundlag forenrefleksivproces (som jegogsåharerfaret iminforskning).Detæstetiskeeksperimentkanikkeståalene,menskalforstærkesafrefleksionen,dersætter rammen for læringenogudpeger fokuspunkter, som fører til ledereserkendelseafegenpraksis.Konkretvalgtejegidetflestetilfældeatafveje,hvorlangtidjegvilleladeeksperimentetogdermed læringsprocessen køreogunder hvilke former, inden jegblandedemig, selv om jegpåforhåndhavdeopstilletenrammebådefortidogindhold.Foratjegkunneguidelæringsprocessenskulle jeg være i stand til atmærke den følelse af flowog energi, deltagerne oplevede, når degennemførteæstetiskperformance.Detstilledekravtilminsensitivitetogsansforetik.

MENINGEN:FORNEMMELSEAFFRIHED

Når der iværksættes affektive-æstetiske læringseksperimenter baseret på kropslige aktioner ogrelationelleinteraktioner/refleksionerskerdernogetmedlæringenstransformativekraft.Ogikkenokmeddet;nårkroppeagererogreflektererskabesenoplevelseaffrihed.DettekansesilysetafFoghKirkebysskelnenmellemensåkaldtalma-begivenhed,hvorkroppenbevægersigitidogrum– og en såkaldt proto-begivenhed, der er etmeningsplan, som deltagerne i almabegivenhedenanvender,nårdeskalforståogfortolke,hvadderersket.Netopimødetmellemdetoformerforbegivenhedopståren frihed (Kirkeby2010).En frihed, jegoftehar iagttagethos ledernenårdeeksperimenterermeddetæstetiske.Nårderfølgerenrefleksionefterdenkropsligebegivenhed,kaneksperimenterneskabemeningforledereogandredeltagerilæringsprocesserne.Deropstårsamtidigofteenerkendelseaf,hvaddenæstetiskeperformancekanskabe.

Mulighedenforatoplevefrihedenilederskabet,derellerspåmangemådererbundetafkonteksterog krav til resultater, kan derfor synes at være en vigtig effekt af lederes eksperimenter medæstetiskperformance.Detathandle(medkroppeogsanser)erikkeatmistehovedet,menattænkepå nyemåder, forudsat at friheden til at eksperimentere bliver gjort mulig. Glimtvis kan der ilæringsprocessenopståenfølelseafatmistefodfæstetogsamtidigenwauwfornemmelse,enrus,nårdetbehageligtukendteopståroglederensamtidigfindernogetgenkendeligt,mennuienheltanden kontekst og på en nymåde.Måske er det fornemmelsen for frihed, der får ledere til attransformere deres praksis og håndtere problemerne på en helt ny og uventetmåde, når denkropsligtskabtebevægelsesættesindiennymeningssammenhæng.

Atlederneogsåblevbevidsteomdennesammenhæng,såjegeksemplerpåimitforskningsprojekt.Lederneudtalteblandtandet:

1. Viskalværepionerer,hvisvivilændrevorespraksis2. Viernødttilatopgiveideenompåforhåndatdefinerebestemtemål3. Fremtidenernu,stopmedattænkeformegetomfremtiden,gørbarehvadduskalgøre4. Vierisammebåd,såviernødttilatlaveeksperimenterifællesskabforatlære5. Rejsenselvermåletforlæringsprocessen6. Viskalfortsættemedatinddragehinandenogværeåbneogmodigeforatkunnehåndtere

lederskabifremtiden.

Detgavpåfleremådermening.

KONKLUSION

Ovenståendepræsentationafetaffektivt-æstetisklæringsdesignkunnerejsespørgsmåletomvisåskalsmidedegamleledelsesudviklingsteknologieroverbord?Nej,minforskningerikkeetopgørmeddenlederudviklingderhidtilharværetgennemført.Ledereharhaftstorgavnafdetdeharlærtpålederuddannelser.Menderesorganisationerharikkealtidfåettilstrækkeliggevinstafdemangeressourcer,dererbrugtpåudviklingoguddannelseafledere.Derforerderbehovforetnytlagafpraksisbaseredeteorierogmetoder,somstyrkerledereskompetencertilogmulighederforatlæreledelse,derunderstøtterudviklingogforandringafdenledelsesmæssigepraksisiorganisationen.

Jeg har gennem artiklen undersøgt, om læring i praksis understøtter lederes evne til at handlegennemæstetiskperformance,førdegennemføreranalyserafmulighederneforforandring.Vedatbegyndemedateksperimentereogførstdereftergennemførerefleksioner,serdetudtilatlederekan opnå erkendelse af komplekse ledelsesmæssige udfordringer, de står med i deres dagligepraksis.Pådenbaggrundkanledernelæreatforandrederespraksis.Denformforlæring,derergennemgåetiartiklen,skergennemæstetiskperformance,affektivlæringogtransformativlæring,somgiverledereetgrundlagforattilrettelæggelæringsprocesseriorganisationen.

Perspektivetforledereslæringipraksiser,atlederuddannelserogvirksomhedervilkunneskabemetoderietsamspilmellemuddannelseogorganisatoriskpraksis.Detkandeblandtandetgørevedat

1. Brugekreativemetodersomåbnerfornyepotentialer2. Eksperimentereidetdaglige3. Læggemerevægtpåkollektivlæring4. Forankrelederudviklingoglæringilederesegneteam.

Noglegangeskalledereturdehandleførdelaverstrategiskeplaner.Dettevilværeitrådmeddenaktionsforskning,somflereudviklingsprojekter idisseårerbaseretpå. Såtransformationener igang.

LITTERATUR

Alvesson, M., & Kärreman, D. (2007): Constructing Mystery: Empirical Matters in TheoryDevelopment.TheAcademyofManagementReview,32(4),1265–1281.

Argyris,C.,&Schön,D.A.(1996):OrganisationallearningII :Theory,MethodandPractice.Reading,Massachusetts:Addison-Wesley.

Aristotle(1996):Poetics.London:Penguin.

Beyes,T.,&Steyaert,C.(2011):Spacingorganization:non-representationaltheoryandperformingorganizationalspace.Organization,19(1),45–61.

Dubois,A.andL.-E.Gadde(2002):Systematiccombining:anabductiveapproachtocaseresearch,JournalofBusinessResearch55,553–560.

Fogsgaard,M.K.ogDeJongh,M.(red.):”Ledelseogsamskabelse”,DanskPsykologiskForlag,2018.

Grint,K.(2010):TheSacredinLeadership:Separation,SacrificeandSilence.OrganisationStudies,31(1),89–107.

Grint,K.(2005):Leadership:LimitsandPossibilities.London:PalgraveMacmillan.

Grint,K.(2000):Theartsofleadership.Oxford:OxfordUniversityPress.

Hansen,H.,Ropo,A.,&Sauer,E.(2007):Aestheticleadership.TheLeadershipQuarterly,18(6),544–560.

Hawkins,B.,&Edward,G.(2015):Managingthemonstersofdoubt:Liminality,thresholdconceptsandleadershiplearning.ManagementLearning,46(1),24–43.

Helth,P.(2018):Learninginpractice,PhDSeries05.2018,CopenhagenBusinessSchool.

Helth,P.(2017):Theaudiencewheelasatechnictocreatetransformativelearning.InM.K.etal(Ed.),CriticalPerspectivesinInternationalPublicSectorManagement.Vol.5.EmeraldBooks.

Kirkeby,O.F.(2010):EventumTantum–Begivenhedensethos,ForlagetSamfundslitteratur.

Ladkin,D.(2013):Fromperceptiontoflesh:Aphenomenologicalaccountofthefeltexperienceofleadership.Leadership,9(3),320–324.

Ladkin,D.(2010):RethinkingLeadership:aNewLookatOldLeadershipQuestions.UK:EdwardElgarPublishingLimited.

Ladkin,D.,&Taylor,S.(2010a):Enactingthe"trueself’’:Towardsatheoryofembodiedauthenticleadership.LeadershipQuarterly,21,64–74.

Ladkin,D.,&Taylor,S.S.(2010b):Leadershipasart:variationsonatheme.Leadership,6(3),235–241.

Lave J., &Wenger, E. (1991): Situated learning, legitimate peripheral participation. Cambridge:CambridgeUniversityPress.

Latour,B. (2005):ReassemblingtheSocial:An IntroductiontoActor-NetworkTheory.NewYork:OxfordUniversityPress.

Massumi,B.(2002):ParablesfortheVirtual.Durham&London:DukeUniversityPress.

McKenzie,J.(2001):Performorelse.NewYork:Routledge.

McNiff,J.,&Whitehead,J.(2011):Allyouneedtoknowaboutactionresearch.London:Sage.

Mezirow, J. (2009): Transformative learning theory. In J. Mezirow & E. W. Taylor (Eds.),TransformativeLearning inpractice: Insights fromcommunity,workplace,andhighereducation.SanFrancisco,CA:JosseyBass.

Mezirow,J.(1990):HowCriticalReflectionTriggersTransformativeLearning.InJ.Mezirow(Eds.)FosteringCriticalReflectioninAdulthood:AGuidetoTransformativeandEmancipatoryLearning.SanFrancisco,CA:Jossey-Bass.

Schechner,R.(2013):PerformanceStudies.NewYork:Routledge.

Schechner,R.(1988/2003):PerformanceTheory.NewYork:RoutledgeClassics.

Schechner,R.(1985):BetweenTheaterandAnthropology.Philadelphia:UniversityofPennsylvaniaPress.

Schedlitzki,D.,&Edwards,G.(2014):StudyingLeadership.London:SagePublicationsLtd.

Schön,D.(1983):Thereflectivepractitioner.Howprofessionalsthinkinaction.NewYork,NY:BasicBooks.

Shephard, K. (2008): "Higher education for sustainability: seeking affective learning outcomes",InternationalJournalofSustainabilityinHigherEducation,Vol.9Issue:1,pp.87-98.

Sutherland, I. (2013): Arts-based methods in leadership development: Affording aestheticworkspaces,reflexivityandmemorieswithmomentum.ManagementLearning,44(1),25–43.

Taylor, E. (2009): Fostering transformative learning. In J. Mezirow & E. W. Taylor (Eds.),TransformativeLearninginpractice:Insightsfromcommunity,workplace,andhighereducation(pp.3–17).SanFrancisco,CA:Jossey-Bass.

Taylor,E. (2007):Anupdateof transformative learning theory:Acritical reviewof theempiricalresearch(1999-2005).InternationalJournalofLifelongEducation,26,173–191.

Taylor,S.S.(2012):LeadershipCraft,LeadershipArt.NewYork:PalgraveMacmillan.

Taylor,S.S.(2013):LittleBeauties:Aesthetics,CraftsSkillandtheExperienceofbeautifulAction.JournalofManagementInquiry,2013,22–69.

Taylor,S.S.(2014):OpenYourHeart:ThePhysicalityofLeadership,Gesture,Entanglement,Taboo,Possibilities.MonographsinLeadershipandManagement,6,237–250.

Thrift,N.(2008):Non-RepresentationalTheory:Space,Politics,Affect.London:Routledge.

Turner,V.(1985):Ontheedgeofthebush.Tucson,AZ:UniversityofArizonaPress.

Turner,V.(1979):Frame,flowandreflection:Ritualanddramainpublicliminality.JapaneseJournalofReligiousStudies,6(4),465–499.

Turner,V.(1969):TheRitualProcess,StructureandAnti-Structure.London:AldineTransaction.

VanGennep,A.(1960):Theritesofpassage.London:Routledge.

Winther H. (2012): Kroppens sprog i professionel praksis- om kontakt, nærvær, lederskab ogpersonligkommunikation,BillesøogBaltzer.