vild med dansk 7

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 123456789 , . - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz

Vild med dansk 7

Af Lise Ammitzbll; Henrik Poulsen; Dorte stergren-Olsen Dette er en pdf-fil med Vild med Dansk 7 Filen er stillet til rdighed for elever med lsevanskeligheder. Filen m ikke videredistribueres www.syntetisktale.dk

KâYbZYYVch`,

Cd\B^c^dcEgd

>H7C.,-"-,"%'"%)..'"(

lll#\naYZcYVa"jYYVccZahZ#Y`

Vild med dansk 7

H7C.,-"-,"%'"%)..'"(

AgZgkZ_aZYc^c\ >H7C.,-"-,"%'"%*+(."+

LZWhîZ lll#kâYbZYYVch`#\naYZcYVa#Y`

;âbeV``Z 9Zi9Vch`Z;âb^chiîji

Vild med dansk 8

H7C.,-"-,"%'"%*).)"&

AgZgkZ_aZYc^c\ >H7C.,-"-,"%'"%+-+&"%

LZWhîZ lll#kâYbZYYVch`#\naYZcYVa#Y`

;âbeV``Z 9Zi9Vch`Z;âb^chiîji

Vild med dansk 9

;dgdgYi^aZaZkZc

;DA@::K:CING!;6CI6HNDA

A^iiZggZiZ`hiZgEventyret om en, der drog ud for at lre at gyseV[K^aanHgZchZc

Rdhtte[gV@A:

TrV[K^aanHgZchZcOrdopfindelserV[;#E#?VX

TrkfugleneV[Hi#Hi#7a^X]ZgVrtshusV[@aVjhG^[W_Zg\

Livet er smalt og hjtV[7Zccn6cYZghZcMan binder os p mund og hndV[DjiaVcY^h]

Man binder os p mund og hndV[Edja=Zcc^c\hZcN.I.A.R.N.V[C^Vgc

HV\egdhVKre NiarnV[=VccZ"K^WZ`Z=dahi

B:AA:B76GCDc\ZbVcc

En stor dagV[=Zcg^`Edcidee^YVcMaikalandV[6bVa^ZH`gVb

Den blomstrende haveV[CV_VBVg^Z6^YiOle sad p en knold og sangV[?ZeeZ6V`_g

HV\egdhVBrevV[HZkZg^cKZ^ZghZ

6GIADK:GH96I>C

Forord til eleven

Velkommen til Vild med dansk.

Det kan godt vre, at du ikke i forvejen

er vild med dansk, men det tror vi, du

bliver! Vi har lavet et undervisningsma-

teriale, der bringer dig vidt omkring i

danskfaget, og hvor du fr mulighed

for at arbejde med emnerne p mange

forskellige mder.

I dette forord vil vi fortlle dig lidt om,

hvad du kan mde i materialet.

Bogen bestr af syv kapitler. Hvert

kapitel handler om et emne, som vi tror

vil interessere dig.

Gyset har altid tiltrukket os. Vi

vil gerne gyse af noget, som vi faktisk

fler ubehag ved srt, at mennesket

er tiltrukket og frastdt af det samme.

Kapitlet er en lystvandring gennem det

ubehagelige. God tur!

Brevet er en genre, som mange tror

er ved at forsvinde. Men det er ikke til-

fldet. Vi kommunikerer heftigt med

hinanden via smser, e-mails og mmser.

Vi flger brevet fra H.C. Andersens tid

og frem til i dag.

Eventyr og rollespil kender de fleste

af os. Vi har hrt eventyr som sm, og

mange spiller rollespil ved computeren

eller live ude i skoven. Eventyr og rol-

lespil er to sider af den samme sag.

Avisen er den daglige tekst om ver-

dens tilstand lokalt og globalt. Det er

en god vane at lse avis for at vre ori-

enteret. En god avislser er en, der er i

stand til at forst, hvorfor journalisten

skriver, som hun gr.

Lyrik undersger sproget og leger

med det. Lyrikken opstiller sine egne

regler, og det er spndende at g p

opdagelse i lyriske tekster. Det behver

ikke at vre svrt, og det kan vre ret

sjovt.

Litteraturhistorien fortller os,

hvordan man levede og tnkte i ldre

tider. Nr vi gr p opdagelse i ldre

tekster, lrer vi ogs noget om os selv,

for vi er et produkt af historien. I kapit-

let tager vi nogle store spring tilbage i

tiden, og i os selv.

P www.vildmeddansk.gyldendal.dk

kan du g p opdagelse i billedkunstens

verden p ARTLOVERS datingportal for

kunst og kunstelskere. Her kan du se p

kunst fra forskellige tider, lse og lytte

til kunstvrkernes egne profiler, lse

spil og opgaver og lre at analysere

billeder. Bagerst i kapitlet er et minilex,

som forklarer de vigtigste kunstfaglige

begreber, som du skal bruge, nr du

analyserer kunstvrker. ARTLOVERS

er blevet til i samarbejde med Vestsjl-

lands Kunstmuseum.

Alle emnerne er danskfaglige. Du dygtig-

gr dig i kunsten at lse, lytte, tale og

skrive, nr du beskftiger dig med dem.

Det enkelte kapitel indeholder

beskrivelser af emnet, tekster samt

;DGDG9-

opgaver. Ved afslutningen af hvert kapi-

tel er anbragt en produktiv opgave, som

du sammen med dine kammerater kun

kan lse i kraft af de kompetencer, som

I har tilegnet jer gennem kapitlet.

I hvert kapitel skal du evaluere. Det

betyder, at du skal overveje, hvad du skal

lre i det enkelte kapitel samt undervejs

og til slut vurdere, hvad du rent faktisk

lrte og fik ud af arbejdet.

Sammen med bogen flger en dvd

med korte film, der passer til de enkelte

kapitler, udgivet af Det Danske Filminsti-

tut. Dvden kan kbes gennem DBC medi-

ers netbutik www.dbc.dk.

P www.vildmeddansk.gyldendal.dk

finder du yderligere materialer. Her er der

musikvideoer, rollechat, lydfortllinger

og musik. Her kan du ogs hre de ldre

tekster, der er gengivet i bogen, lst op.

Du har ogs selv mulighed for aktivt

at bruge sitet. Du kan skrive anmeldel-

ser af tekster, du har lst, s dine klasse-

kammerater bagefter kan lse dem.

Og s er der som tidligere omtalt

ARTLOVERS datingportal for kunst og

kunstelskere, som er bogens kapitel 7.

Med andre ord: Du skal bruge dig selv

p mange mder, nr du gr i gang med

Vild med dansk.

God fornjelse!

Lise Ammitzbll, Dorte stergren-Olsen

og Henrik Poulsen

SIGNATURFORKLARING

2 YkY"^`dcZi]Zck^hZgiâbViZg^VaZeYZcbZY[a\ZcYZYkY

& 2 lZW"^`dcZi]Zck^hZgiâbViZg^VaZelZWhîZilll#kâYbZYYVch`#\naYZcYVa#Y`

i 2 ^c[d"^`dcZi]Zck^hZgiâWd`hbZYedgigiV[Zc[dg[ViiZg

* 2 ^`dcZi]Zck^hZgiâZc[VìVWd`hbZYcgbZgZ^c[dgbVi^dcdbZidgYZaaZgZbcZ

dgY2 VhiZg^h`]Zck^hZgiâZcdgY[dgàVg^c\!hdb[a\ZgZ[iZgZciZ`hi

2Vc\^kZg!]kâ`Zi`VeîZaYjZg^\Vc\bZY!d\]kdgaVc\iYjZgcZi^Wd\Zc

>PJF>>IL

&%

Det var en mrk og tung novembernat jeg s mine anstrengelser fuldfrt. Med

en iver der nsten fltes som en smerte, samlede jeg mine instrumenter omkring

mig s at jeg kunne indgyde livsgnisten i det livlse stof der l for mine fdder.

Klokken var allerede et om natten; regnen trommede monotont mod ruderne

fra romanen Frankenstein (1818) af Mary Shelley

Stillfoto fra Hitchcocks film Psycho

&&

Hvad er det, der fr os til at gyse? Er

det lyden af en gren, der knaser, nr vi

gr gennem en mrk skov? Eller er det

de billeder, der dannes i vores hoved

ved lyden af grenen? Filminstrukt-

ren Alfred Hitchcock, gysets mester,

fortller, at det er legen med publi-

kum, der fascinerer ham: Jeg instru-

erede publikum. Man kan sige, at jeg

spillede p dem som p et orgel.

Mske har du set en gyserfilm

og oplevet, at du pludselig hoppede i

stolen uden at ville det. For at undg

filminstruktrens leg med dig har du

mske lukket jnene eller slet lyden

fra, s det uhyggelige virkede langt

mindre gysende. Forfatteren Peter

Mouritzen (1946) husker den flelse,

som mdet med Hitchcocks film

Psycho fremkaldte i ham:

En isnende fornemmelse af fremmed-

hed og totalt fortabthed, som i vgen

tilstand at deltage i et mareridt, hvor

der ikke er nogen kre mor. En gyser-

mester med sin skalpel havde snittet

ind til eksistensens marv, lagt en ner-

vestreng blot, bnet et sr der aldrig

kan lukkes

At huske de flelser, film fr frem i os,

kan vre svrt. Mske har vi forsgt

at glemme flelsen, fordi den var ube-

hagelig. Lykkedes det for os at tnke

flelsen frem, kan det vre vanskeligt

at ramme den ind med ord p samme

mde som Peter Mouritzen gr.

Men hvad er det, der fr os til

frivilligt at mde gyset i bger eller

p film? Nr vi oplever noget, vi bliver

bange for i hverdagen, kan vi ikke

bare lukke bogen eller jnene. Det er

ude af vores kontrol. Selv om film kan

tale til vores underbevidsthed og f os

til at spjtte i sdet, s ved vi, at vi

kan g vk fra den, og dermed har vi

kontrol over det uhyggelige. Gennem

gys i film og bger mder vi en angst,

vi kan styre. Vi lrer, hvad det er,

der gr os bange, og det kan hjlpe

os med at tackle gys og uhygge i den

virkelige verden.

I dette kapitel skal du mde gyset

i forskellige tekster fra forskellige

tider. Mlet er, at du kommer tttere

p, hvad det er i teksterne, der fr os

til at gyse. Sidst i kapitlet skal du selv

fremstille tekster, der fr lseren til

at opleve gruen og tnke over ond-

skaben.

Hvilke gysertekster kender du?

Skriv i stikordsform, hvad du ved om gysergenren og dens virke-

midler. Lav en liste over de gyser-

tekster, du kender.

Ls p skift to tre stikord hjt i klassen, og drft dem.

&(

Overvej, hvad du skal lre i dette

kapitel, og skriv det ned i din log-

bog *

I en logbog kan du skrive, hvad du

lrer eller er i gang med at lre.

I en logbog kan du ogs fre en

samtale om det, du lrer, med dine

lrere, kammerater, dine forldre

og dig selv.

Se p de stikord, hvor du skrevom, hvad du ved om gysergenren,

og tnk over ml for, hvad du

skal lre?

Bladr kapitlet igennem, se poverskrifter og faktabokse, og

dan dig et overblik over, hvad du

kan lre.

I forhold til lsning byder kapit-let p en del lsestof. Hvordan

gr det med din lselyst og din

forstelse af det, du lser?

Tnker du over at lse p for-skellige mder? Fx spndingsls-

ning, nrlsning, oplsning og

skimmelsning?

Har du lyst til at skrive fiktions-historier? * Ved du nok om

genren, hvordan du skaber et

spndende indhold, og hvor-

dan du varierer dit sprog?

Overvejer du grundigt, hvordan

du skal fortlle en historie ved

at vlge frste- eller tredjeper-

sonsfortller * , ved at lgge

synsvinklen * hos en eller flere

personer eller lgge den hos en,

der er uden for historien?

Er du god til at give ideer ogkritik, nr du samarbejder med

andre? Hvordan har du det med

at f ideer og kritik fra andre?

Overvej og formuler tre omrderaf danskfaget, som du gerne vil

blive bedre til i lbet af dette

kapitel.

Formuler to sprgsml til gyser-genren, du gerne vil have svar p.

Frste- og tredjepersonFortLLer

>ì^dchiZ`hiZgka\Zg[dg[ViiZgZcVihiiZZciâVi [dgiaaZ]^hidg^Zc#9Zi`VckgZZciZcZc[g"hiZeZghdch[dgiaaZgZaaZgZcigZY_ZeZghdch[dgia"aZg# 9ZccZ hiZbbZ [g iâ de\VkZ Vi [dgiaaZ]^hidg^Zc! h ahZgZc h`Va ic`Z e! Vi YZg Zg[dgh`Zae[dgiaaZgZcd\[dg[ViiZgZc#

*

synsvinkeL

9Zc!YZg[dgiaaZg]^hidg^Zc!]VgkVa\iVi [dgiaaZ ]^hidg^Zc ZaaZg YZaZ V[]^hidg^Zc [gV ZcWZhiZbi k^c`Za#BVc`Vc h^\Z! Vi hnchk^càZc Zg YZ _cZ!ahZgZcacZg[dgVi[a\ZbZYd\[dg"hiYZi!YZg[dgZ\g!bZcahZgZcbd\hic`Ze!Vi]^hidg^ZcWa^kZg[dg"iVai [gV cZide YZccZ WZhiZbiZ hnch"k^c`Za#

*

Tyggegummimysteriet er en novelle,

der handler om noget, vi normalt

kontrollerer. Vi anser det for at vre

ude af stand til at have sin egen vilje,

men pludselig begynder det at tage

magten.

&*

Hvis man vil have et fast holdepunkt i denne sag, kan jeg ikke finde noget andet sted

at placere ... ikke skylden, men i hvert fald ophavsretten, sknt han var uskyldig ... end

p min yngste sn John, der for nylig fyldte otte r. Et smukt og livligt barn med store

tnder.

Denne unge fyr er gennem vores mange r i USA blevet om ikke narkoman, s i hvert

fald lidenskabelig udver af den sre amerikanske livsstil: tyggegummi-tyggeri. Og

en af de mere behagelige fordele ved vores ophold i Paris var, at John havde undladt at

medbringe noget af det gyselige stads. Hans tale blev tydelig og uspoleret, og det stir-

rende udtryk forsvandt fra hans jne.

N, denne lykke skulle ikke vare evigt.

En gammel ven af familien, der var p rejse i Europa, havde til brnenes store begej-

string medbragt mere end rigelige forsyninger til dem af dette rdsomme stads.

Derp genopstod den gamle kendte tilstand.

Al tale kmpede sig nu ud igennem en kmpemssig fugtig klump tyggegummi og

ld som en defekt vandhane. Kberne var i evig bevgelse og gav ansigtet et forpint

udtryk, mens jnene s ud som p en gris, der lige har faet halsen skret over.

Da jeg ikke er tilhnger af forbud, affandt jeg mig med en sommer, der ikke ville

blive helt s rar, som jeg havde hbet p.

Kun nr jeg skriver p en bog, et skuespil eller en artikel, kun hvor der krves den

strste koncentration, gr jeg ind for forbud.

Et af disse er, at der hverken m tygges eller blses tyggegummi-bobler, nr jeg arbejder.

Dette forbud accepterer John som en naturlov. Han hverken beklager sig eller gr

forsg p at vige udenom. Det er til flles glde, at han af og til kommer ind i mit

arbejdsvrelse for at sidde lidt ved siden af mig. Han ved, han skal vre stille, og nr

han har siddet stille s lnge, som det er ham muligt, gr han stille ud. Og vi er begge

blevet beriget af denne ordlse kontakt.

For to uger siden sad jeg sent p eftermiddagen ved mit bord og arbejdede med en lille

artikel.

Pludselig hrte jeg til min forblffelse den velkendte blde lyd af en tyggegummi-ballon,

der brister. Jeg kiggede vredt p mit afkom og s, at han tyggede p livet ls.

Hans kinder gldede af generthed, og hans kbemuskler var spndte.

Du kender reglen, sagde jeg koldt.

Til min forblffelse fyldtes hans jne med trer. Og mens hans kber fortsatte deres

arbejde, tvang stemmen sig vej forbi den mgtige klump tyggegummi i hans mund.

Det var ikke mig!

Hvad mener du med, at det ikke var dig? spurgte jeg rasende. Jeg bde s og hrte

det tydeligt.

&,

Mens jeg talte, skete der en forandring med tyggegummiet.

Det holdt op med at tygge og hvilede sig lidt. Og s gled det hen over bordet. Med

retning lige mod min sn.

Et jeblik var jeg slet af forbavselse, og det varede lidt, fr jeg forstod dets hensigt.

Det faldt ned p hans kn, kravlede op ad hans bluse. Og frst da forstod jeg, hvad der

var ved at ske.

Det forsgte at komme tilbage i hans mund.

Han s ned p det, lammet af frygt.

Stop! rbte jeg.

Jeg var klar over, at min sn var i fare. I den slags situationer er jeg i besiddelse af en

voldsomhed, som grnser til det morderiske.

Jeg flede uhyret vk fra hans hage, for ud af vrelset og ind i stuen, bnede vinduet

og kylede det ned i den travle trafik.

Jeg tror, det er forldres pligt - nr det er muligt - at afvrge de chok, der forrsages

af drmme eller traumer.

Jeg gik tilbage til mit arbejdsvrelse og fandt John, hvor jeg havde efterladt ham.

Han stirrede lige ud i luften. Og der var en bekymret rynke mellem hans bryn.

Min sn, sagde jeg. Vi to har med vore egne jne set noget, som vi kan f svrt ved

at f andre til at tro p. Tnk, om vi fortalte vores historie til de andre i familien. Vi ville

jo blive helt til grin.

Ja, far, sagde han slvt.

Derfor foreslr jeg, at vi glemmer episoden. Og at vi aldrig nvner den for en sjl,

s lnge vi lever.

Jeg ventede p hans samtykke.

Da det ikke kom, s jeg p ham. Hans ansigt lyste af frygt, og hans jne stirrede. Jeg

fulgte hans blik.

Et papirtyndt blad kom krybende ind under dren.

Da det var inde i vrelset, voksede det til en gr klump.

Den l lidt p tppet og pulsede og tyggede.

Et jeblik efter gled den hen imod John.

Jeg bekmpede min panik og fr hen imod klumpen.

Jeg greb den og kastede den ned p mit bord.

S tog jeg en afrikansk klle ned fra vggen et skrkkeligt instrument besat med

messing og slog p tyggegummiet, til jeg mistede vejret. Klumpen var slet snder og

sammen. Men i det jeblik, jeg fik vejret, trak den sig sammen.

Nogle sekunder tyggede det meget hurtigt, som om det lo af min afmagt. Og s

gled det ubnhrligt over mod min sn, der var krbet sammen i et hjrne, stiv af

rdsel.

&.

Jeg tndte en pibe og lnede mig tilbage for at se p den.

Inde i klokken gled den gr svulst-agtige klump rastlst omkring, som om den ledte

efter en vej ud af sit fngsel.

Nu og da blev den stille, som om den tnkte, og fremkom med en boble i retning af

mig. Jeg kunne mrke det had, den flte for mig.

I min udmattede tilstand fandt min hjerne den forklaring, som indtil nu havde vret

skjult for mig.

Den nre forbindelse med min sns mund og tnder havde til sidst skabt et magisk

liv i tyggegummiet. Og med liv kom intelligens. Ikke som vi kender det, men snarere

som en ond og snedig viljestyrke.

Ja, hvad ellers? Intelligens uden nogen sjl til at give balance m ndvendigvis

vre ond.

Tyggegummiet havde ikke taget noget af Johns sjl.

Godt nok, sagde min fornuft. Nu da vi har en teori om dens oprindelse, lad os s se p

dens natur. Hvad tnker den? Hvad nsker den? Hvilke behov har den?

Mine tanker sprang rundt som en terrier.

Dens behov og nsker kan sammenfattes i t svar: At komme tilbage til sin vrt

John. Den vil tygges. Ellers kan den ikke overleve.

Inde i glasklokken stak tyggegummiet en tynd kile af sig selv ind under klokkens

rand og trak sig sammen.

Hele klokken lftede sig 2-3 cm.

Jeg lo, da jeg trak det tilbage. Jeg lo i nsten vanvittig triumf, for jeg havde fundet

svaret.

I spisestuen fandt jeg en gennemsigtig plastic-tallerken. En af dem min kone plejer

at tage med p skovtur.

Idet jeg vendte glasklokken om og satte monstret fast i dens bund, smurte jeg glas-

klokkens rand med en kraftig lim, der var garanteret vand- og syrett. Jeg lagde tal-

lerkenen over bningen og pressede den ned, indtil limen tog fat, bandt tallerkenen til

glasset og lavede en lufttt beholder.

Til sidst vendte jeg glasklokken om igen og rettede lselampen mod den, s jeg

kunne se enhver af min fanges bevgelser.

Igen afsgte den cirklen for at slippe ud. S vendte den sig mod mig og lavede meget

hurtigt en masse bobler. Jeg kunne hre de sm bristende plop gennem glasset.

Jeg har dig, min smukke! rbte jeg. Endelig har jeg dig!

Der er nu get en uge. Jeg har ikke forladt glasklokken siden.

Jeg har kun drejet hovedet for at sige ja til en kop kaffe. Og nr jeg skal p wc, aflser

min kone mig.

'&

Undertrykt vrede kan fre til

ondskab

Gennem opdragelsen og det at vokse fra

barn til voksen lrer vi at udskyde vores

behov. Vi lrer fx at vente med at spise

til spisefrikvarteret, selv om vi fler

sult. Vi lrer ogs at styre vores flel-

ser. Vi undlader at give voldeligt udtryk

for vrede, had og hvnlyst. Nogle gange

gemmer vi flelserne vk; vi fortrn-

ger dem. Andre gange stter vi ord p

vreden: Jeg synes, det er uretfrdigt, at

du altid skal have mest, nr vi skal dele

noget mad. Den anden svarer mske:

Jamen, jeg er meget strre og har brug

for mere energi. En dialog er i gang.

Den, der fler vrede, har fet luft ved

at give udtryk for den, og den anden er

blevet klar over, at der er et problem, og

mske finder de ogs en lsning.

Man kan ogs blive vred p nogen,

der slet ikke er klar over, at man er vred

p dem. Hvis man fortller det til dem,

vil de mske sige: Det har jeg aldrig

tnkt p, det skal jeg prve at huske.

Udsttes vi for overgreb og ydmy-

gelser som ved grov mobning og bider

den psykiske smerte i os, lgger vi

lg p flelserne i stedet for at mrke

dem og stte ord p dem. Derved kan

der komme et ubevidst behov for at f

aflb for de gemte og fortrngte flel-

Stillfoto fra filmen The Shining med Jack Nicholson

'(

Oktoberlegen af Ray Bradbury

Han lagde revolveren tilbage og lukkede skuffen.

Nej, Louise ville d for hurtigt og uden at lide smerte. Det var vigtigt, at det trak ud.

Men hvordan kunne lidelsen forlnges?

Hvordan skulle sagen overhovedet gribes an?

Han stod foran spejlet i sovevrelset. Han hrte brnene lbe ned ad gaden uden for

huset som sm pilende mus som vissent, raslende lv. Ved lyden af deres leg huskede

han, hvad dato det var.

Deres skrig fik ham til at tnke p, hvad der skulle ske i aften.

Efterret gik p hld.

'*

Hvordan ser jeg ud, far?

Fin!

Det lyse hr stak frem under masken, og hendes bl jne smilede fra kraniets jen-

huler.

Han sukkede. Af og til mistnkte han Louise for at have lavet barnet selv. For at straffe

ham havde hun skabt det i sit eget billede.

Og for at stte kronen p vrket havde lgen efter fdslen rystet p hovedet: Det

gr mig ondt, Mr. Wilder. Deres hustru kan ikke fde flere brn. Dette er det sidste.

Og jeg, som nskede en dreng, havde Mich sagt for otte r siden.

Han var lige ved at tage Marion op i sine arme. Han flte en pludselig medlidenhed med

hende. Hun havde aldrig kendt til en fars krlighed kun til en mors knusende og

besiddende krlighed.

Hvorfor havde han ikke elsket sin datter?

Selv om hun hverken var en dreng eller mrk som han selv?

Han havde lukket sig selv ude. Louise havde slet ikke nsket noget barn i hvert fald

ikke i begyndelsen. Alene tanken om en fdsel havde gjort hende rdselsslagen.

Han havde tvunget hende til at f barnet. Og fra denne nat og lige til den smertefulde

fdsel havde Louise boet i den anden ende af huset. Hun ventede at d sammen med

barnet. Og hun hadede den mand, som nskede en sn s brndende, at han overlod sin

hustru til ligkapellet. Men hun havde overlevet og triumferet! Hendes jne var kolde

den dag, han tog ud p hospitalet.

Jeg lever! sagde de. Og jeg har faet en lyshret datter! Se selv!

Og da han rakte hnden ud, havde moderen vendt sig bort med sit nyfdte, lyserde

pigebarn. Bort fra den mrke, hensynslse morder.

Det var hans egen skyld.

Men nu var det oktober p ny.

Hvert r gruede han for den lange vinter, hvor han var indesprret i huset efter

voldsomme snefald med en kvinde og et barn, som ingen krlighed havde tilovers for

ham.

Bevares, der havde vret pusterum i de otte r. Om forret og sommeren gik man

ture og tog p udflugter. Men om vinteren forsvandt turene og udflugterne med trer-

nes lv.

Livet blev tomt som et hult og saftlst tr.

Selvflgelig inviterede de gster, men folk kviede sig ved at komme, nr snestormene

rasede.

En vinter havde han sparet sammen til en Florida-tur. De var taget sydp. Han

',

Hvor er det magelst, som han tager sig af brnene, sagde de til hans heldige

frue.

Brnene flokkedes hvinende om Mr. Wilder.

Klderen! rbte han. Heksens gravkammer!

Mere hvinen.

Alt hb er ude for hver den, som betrder dette sted! Han gs p skrmt.

Forldrene klukkede.

t efter t gled brnene ned i klderen ad en sliske, som Mich havde lavet af bord-

plader.

Han ledsagede deres nedfart med dmoniske lyde, og henrykte skrig rungede

gennem det halvmrke hus. Alle rbte i munden p hinanden.

Alle, undtagen Marion.

Sikken en lille filur, tnkte han.

Sad hun ikke der med strlende jne og var tilskuer til sit eget selskab.

Nu var det forldrenes tur. Leende lod de sig kure ned ad den korte sliske, mens lille

Marion stod og s til for at vre den sidste.

Louise kurede ned uden hans hjlp. Han gik frem mod hende, men hun var nede,

inden han nede at bje sig.

Den vre del af huset l de og stille hen i lyset fra stearinlysene.

Marion stod parat ved slisken.

S er der afgang! Han lftede hende op.

De havde sat sig i en stor rundkreds i klderen.

Det fjerne fyr gav en god varme, og stolene var stillet op langs alle fire vgge. Tyve

hvinende brn og tolv mumlende forldre havde indtaget dem.

Louise sad i hjrnet lngst borte.

Mich tog plads i nrheden af trappen. Han s sig om, men kunne intet se. De havde

alle famlet sig frem til stolene. Legen skulle afvikles i mrke med ham selv som udrber.

Et barn skramlede med sin stol. Klderen lugtede af fugtig cement. Og udenfor

susede vinden i den stjerneklare oktobernat.

Stilhed! rbte vrten ud i den mrke klder.

Selskabet faldt til ro.

Klderen var sort som kul. Ikke et lysglimt, ikke et genskr skimtedes. S ld der

en skraben af lerkrukker og en raslen af metal.

Heksen er dd! begyndte vrten.

Uuuuuuuuh! sagde brnene.

Heksen er dd! Og her er kniven, og den er rd!

Han rakte kniven frem. Den gik fra hnd til hnd kredsen rundt, ledsaget af kluk-

ken, hvinende udbrud og diverse kommentarer fra de voksne.

'.

Tingene gik ikke lngere rundt. Brnene og de voksne sad med heksens parterin-

ger i hnderne.

Nej! Louise gispede, og hendes stol skrabede larmende i mrket. h nej, tnd ikke

lyset! For Guds skyld! Nej! Hendes stemme steg til et skrig.

Klderen frs til is ved dette skrig. Ingen rrte sig. Alle sad tavse og ubevgelige i

den mrke klder efter dette uventede omslag i oktober-legen.

Udenfor hylede vinden, og lugten af grskar og bler blandede sig med lugten af

det, de sad med i hnderne.

Jeg gr ovenp og leder efter hende! rbte en af drengene.

Han lb forhbningsfuldt op ad trappen og fire gange rundt om huset, mens han

igen og igen rbte:

Marion! Marion! Marion!

S kom han langsomt ned ad trappen til de ventende i klderen og sagde ud i

mrket:

Jeg kan ikke finde hende.

Og s ... var der nogen, der tndte lyset.

(1994)

Ls Ray Bradburys novelle Oktoberlegen

Find eksempler i teksten, der beskriver henholdsvis farens og morens forhold tilbarnet.

I begyndelsen af novellen, da faren hrer brnene lbe ned ad gaden, beskriverhan dem som sm pilende mus som vissent, raslende lv. Hvad tror du, han

mener med disse sproglige billeder?

Hvad fr vi senere at vide om farens oplevelse med efterrslv som dreng?

Hvornr blev du klar over, hvad faren havde i sinde?

Et mnster, der virkelig driver handlingen frem, er farens jalousi og nske omhvn. Man kan sige, at novellens motiv * er hvn.

(&

Gys og splat

Splat er en af gyserens undergenrer. Nr

vi ser eller lser en gyser, mder vi ofte

det uhyggelige sammen med hovedperso-

nen. Det gr os rdselsslagne, og vi lever

os ind i offerrollen og hopper i stolen af

angst for den sindsforvirrede morders

nste ksehug. Et nrbillede af glim-

tende stl sammen med frygtindgydende

musik kan f os til at dirre af angst.

Nr vi ser en splatterfilm eller l-

ser en splatterhistorie, er vi ndt til at

distancere os fra det, vi oplever, fordi

det vkker ubehag. I splattergenren

udpensles s mange blodige detaljer

som muligt, s lseren sttes i en

stemning af lede og vmmelse i stedet

for af angst og frygt.

Genrer blandes og lner fra hinan-

den som fx i Oktoberlegen. Her udpensles

detaljerne ikke s voldsomt, og lseren

forvirres i forhold til, om det er alvor eller

en leg om det er pigens hjerte eller et

svinehjerte, der sendes rundt i mrket.

At skabe uhygge med blod og par-

tering er ikke et nyt fnomen. B.S. Inge-

mann i , der er kendt for sine smukke

salmer, se side 228, skrev ogs uhygge-

lige historier som fortllingen om Niels

Dragon, der arbejdede p Frederiks Hospi-

tal og gik til hnde ved obduktioner.

Gyserkendetegn: Et monster eller

noget overnaturligt gr amok

Gysere kan ogs vre kendetegnet ved,

at noget overnaturligt og dmonisk gr

amok. Et monster med dyriske lyde eller

dde, der vkkes til live.

B.S. IngemAnn

7#H# >c\ZbVcc WaZk [Yi ^ Idg`âYh"igjee;VahiZg^&,-.#>&-&&YZWjiZ"gZYZ]VcbZYh^c[ghiZY^\ihVba^c\Digte#;gV&-&-"&-&.kVg]VceYVc"cZahZhgZ_hZ iâ >iVa^Zc# > &-'' WaZk]VcaZìdg^YVch`hegd\d\aîiZgV"ijg e Hdg 6`VYZb^# =Vc YYZ ^&-+'#>c\ZbVcckVgjbYZa^\egd"Yjì^k!d\]VcVgWZ_YZYZbZYbVc\Z[dgh`Zaa^\Z\ZcgZg#=VcjY\VkdkZg*%hZakhicY^\Zkg`Zg!VYh`âa^\Z^ZgZW^cY#=VcZgYd\bZhi`ZcYi[dgh^cZhVabZg#

i

((

allerbedste Ven paa Hospitalet, den hie Fyrbder*, havde hngt sig. Fyrbderens Bryl-

lup havde vret bestemt for tre Dage siden; men Aftenen fr Brylluppet havde han truf-

fet sin Brud i den uimodstaaelige Niels Dragons Arme. Den fortvivlede Fyrbder havde

kun hvisket sin trolse Brud nogle Ord i ret og iebliklig forladt dem.

Den tredie Nat efter Fyrbderens Selvmord stod Niels Dragon alene i det store Hospi-

talskjkken og fyrede, i den afdde Fyrbders Sted, under en uhyre stor Kjedel med

lukket Laag, hvis Brug vel var ham bekjendt, men som han aldrig fr havde flt nogen

Betnkelighed ved at sysle med. Han havde Befaling til at bringe den i Kog og lade den

koge en heel Time. Samme Aften havde han havt en alvorlig Scene med den ulykkelige

Fyrbders Trolovede, som han havde lovet at gte; men med Gru havde hun fortalt

ham hvad hendes Brudgom havde hvisket hende i ret, da han gik bort og tog sig saa

skrkkeligt af Dage: Inden tre Ntter havde han sagt skal jeg hente din Forfrer

og slbe ham med mig for Guds Domstol!

De tre Ntter vare nu nsten forbi. Klokken var over halvtolv, og det havde omtrent

vret ved Midnat, Fyrbderen havde sagt disse Ord, ummidelbart fr han fuldfrte

Selvmordet. Den Hospitalslge, som havde sat Niels Dragon til at passe Kjedelen,

kjendte Intet til hans sidste galante Eventyr og dets ulykkelige Flger. Han var en liden-

skabelig Dyrker af Videnskab og bekymrede sig ikke om Andet. Kort fr Midnat stod

han i Scheletteersalen, tt ved Kjkkenet, med de unge Candidater og foretog sig nogle

Tilberedelser til hvad der skulle foretages. Da hrte Lgen et usdvanligt Bulder i Kjk-

kenet og aabnede sagte Dren. Den halve Deel af Kjkkenet var blmrk; men Pladsen

lige ud for Ildstedet var skarpt oplyst af det store Baal paa Skorstenen under den uhyre

Kjedel. Niels Dragon stod i denne Lysning med ddblegt Ansigt og stivt opspilede ine

og stirrede mod Ildstedet. Er du gal, Menneske! hvad fattes dig? spurgte Lgen, uden

at bemrke hvad der var skeet.

Jeg kommer, jeg kommer stammede Karlen med fordreiet Ansigt, og Haarene

havde reist sig paa hans Hoved jeg bliver fordmt i denne Time jeg veed det see

kun ikke saa forfrdelig paa mig! -

Nu saae frst Lgen, at Laaget under Kogningen var sprunget af Kjedelen og det

Liig, der skulde scheletteres, var kommet tilsyne. Det var den hngte Fyrboders Liig,

som Candidaterne hemmelig havde tilegnet sig og som man havde ladet Niels Dragon

koge, uden at sige ham hvem det var eller kjende hans Forhold til den Dde. Man havde

maattet knuge Cadaveret* krumbiet ned i Kjedelen for dets usdvanlige Hide. Det

havde ved Udvidelsen rettet sig og sprngt Laaget. Med sit kogte grsselige Ddninge-

ansigt var den ulykkelige Fyrbders Hoved sprunget heelt op af Kjedelen; det var strkt

oplyst af Flammen og syntes at stirre paa den trolse Ven med de aabne udvidede ine.

I det ieblik, Lgen saae Dette, styrtede Niels Dragon med et Skrig om paa Steengul-

vet og var dd. Ved Obductionen af hans Liig fandt Lgerne, at hans Hjerte var

(*

Hvem var Frankenstein?

At fortlle gysere og lade sig fascinere af

den menneskelige frygt for det ukendte

og det ukontrollerbare er ikke nyt. I

1800-tallet blev der skrevet tre gyserro-

maner, vi stadig taler om: Frankenstein

(1818) af Mary Shelley i , Dracula (1897)

af Bram Stoker og Dr. Jekyll og Mr. Hyde

(1886) af Robert Louis Stevenson. Disse

romaner er flere gange blevet filmati-

seret og genudgivet i bogform. De er

levedygtige, fordi de er velskrevne og

udnytter alle gysets bedste virkemidler.

Personer og optrin fra bgerne er get

ind i vores sprog og i brns leg.

I mange brnelege optrder Fran-

kenstein som det uhyggelige monster.

I romanen er Frankenstein videnskabs-

manden, Viktor Frankenstein, der gen-

nem flere rs ihrdige eksperimenter

med elektricitet og kemiske stoffer fr

givet en skabning liv, men det viden-

skabelige eksperiment kommer ud af

kontrol.

Hvem var Frankensteins mor?

At romanen Frankenstein er skrevet af

en kvinde, overrasker nogle. Isr nr

man tnker p livet for kvinder i begyn-

delsen af 1800-tallet. At Mary Shelley s

ydermere kun var 18 r, da hun skrev

romanen, vidner om en meget speciel

kvinde. Faktisk fandt Mary p historien

nogle r tidligere, nemlig sommeren

1816, da hun sammen med sin mand og

nogle venner ferierede i et hus i Geneve

i Schweiz. P grund af det kolde og vde

vejr var selskabet indesprret i huset i

dagevis.

Mary og vennerne fik tiden til at

g med at fortlle uhyggelige og over-

naturlige historier foran pejsen. De blev

enige om, at hver skulle skrive en rigtig

gyserhistorie. Mary fandt p historien

om videnskabsmanden Victor Franken-

stein, der fr den ide, at elektricitet kan

vkke dde ting til live, da han som 15-

rig ser et lyn stte ild i et tr.

Det siges, at Mary selv ville begynde

romanen Frankenstein med 5. kapitel,

men at hendes mand Percy rdede hende

til at indlede med forskellige breve, som

p den tid var et moderne litterrt trk

for at gre fiktionen mere virkeligheds-

nr.

MAry SheLLey

BVgn LdaahidcZXgV[i H]ZaaZn&,.,"&-*& gdbVc[dg[ViiZg [gVYZca^iiZggZeZg^dYZ!k^`VaYZggdbVci^``Zc# =jc \^[iZYZ h^\bZY [dg[ViiZgZc EZgXn 7nhh]ZH]ZaaZn#HVbbZckVgYZZcYZaV[Zc`gZYhV[Zc\Zah`Z [dg[Vi"iZgZ [gV gdbVci^``Zc ]Zg ^WaVcYiAdgY7ngdc#

i

(,

grin. Han sagde mske noget men jeg hrte det ikke; han havde strakt sin ene hnd ud,

tilsyneladende for at gribe fat i mig, men jeg slap vk og for ned ad trappen. Jeg sgte

tilflugt i den grd der hrte til det hus jeg boede i, og her tilbragte jeg resten af natten

med at vandre frem og tilbage i den strste ophidselse, mens jeg lyttede opmrksomt

og frygtede hver en lyd som ville den varsle tilsynekomsten af det dmoniske lig som

jeg p s ulykkelig vis havde givet liv.

h! Ingen ddelig kunne udholde synet af dette rdselsvkkende syn. En mumie

forlenet med liv kunne ikke vre s gyselig som dette elendige vsen. Jeg havde stirret

p ham da han endnu ikke var frdig; han var grim da, men da disse muskler og led blev

sat i bevgelse, blev det til et vsen som ikke engang Dante kunne have forestillet sig.

Jeg tilbragte natten i elendighed. Til tider slog min puls s hurtigt og s kraftigt

at jeg mrkede hver eneste blodres sitren; til andre tider var jeg nr ved at synke

til jorden af krafteslshed og udmattelse. Til denne rdsel fjede sig skuffelsens bit-

terhed; drmme der havde vret min nring og min hvile i s lang tid, var nu blevet et

helvede for mig; og forandringen var s hastig, kuldkastelsen s fuldstndig!

Endelig gryede den triste og regnfulde morgen og med svnlse og smertende jne

s jeg kirken i Ingolstadt og dens hvide trn med uret der viste seks. Portneren bnede

porten til den grd der denne nat havde vret mit tilflugtssted, og jeg gik med hurtige

skridt ud p gaden, som om jeg sgte at undg det usle vsen som jeg ved hvert gade-

hjrne frygtede at mde. Jeg turde ikke vende tilbage til den lejlighed jeg beboede, men

flte mig tilskyndet til at haste videre, sknt jeg var gennembldt af regnen der strm-

mede fra en sort og trist himmel.

Jeg blev i nogen tid ved med at g p denne mde, idet jeg ved legemlig anstrengelse

sgte at lette den byrde der tyngede mit sind. Jeg gik gennem gaderne uden nogen klar

id om hvor jeg befandt mig eller hvad jeg foretog mig. Mit hjerte bankede sygt af frygt

og jeg skyndte mig med humpende skridt videre uden at turde se mig omkring.

Som en der p en ensom vej

gr frem i angst og gru,

og nr han en gang har sig vendt

ej vender sig pny,

fordi han ved, en grum dmon

tt bag ham vandrer nu.

P denne mde befandt jeg mig til sidst over for den kro, hvor de forskellige diligencer

og dagvogne sdvanligvis standsede. Her stod jeg stille, uden at vide hvorfor; men jeg

blev nogle minutter stende med blikket rettet mod en dagvogn der kom imod mig fra

den anden ende af gaden. Da den kom nrmere s jeg at det var en schweizisk

(.

Ls uddraget fra 5. kapitel af Mary Shelleys roman Frankenstein

Fortl, hvad der sker i uddraget?

Hvordan beskrives skabningen? (Find eksempler i teksten)

Hvordan tror du handlingen fortstter? Giv i dit hfte et bud p, hvordan roma-nen fortstter.

var ogs frit for den grufulde gst. Jeg kunne nppe tro at en s stor lykke var over-

get mig, men da jeg var blevet sikker p at min fjende virkelig var flygtet, klappede

jeg i hnderne af glde og lb ned til Clerval.

(1818)

Romantisk mystik

Bde novellen Niels Dragon og romanen

Frankenstein er skrevet i den periode af

litteraturhistorien, vi kalder for roman-

tikken.

Romantik og krlighed hnger

sammen. Romantikken lever i skum-

ringen, p den tid af dagen, hvor virke-

ligheden fortoner sig, og det hele bliver

lidt dunkelt og drmmeagtigt.

I den romantiske litteratur dyr-

kede man det dunkle, anelsesfulde og

mystiske. I den romantiske stemning

ndrede virkeligheden sig, og skjulte

krfter og skabninger trdte frem.

Romantikerne dyrkede de store

flelser. P overfladen s alt fredeligt og

harmonisk ud, men nedenunder lurede

de vilde og ukontrollerbare flelser, der

fik figur som dmoniske skikkelser

som fx nder, spgelser og gengangere.

Samtidig var tiden prget af kon-

trol og harmoni. Det fremkaldte en

spnding mellem det dmoniske og det

harmoniske. De ukontrollerede flelser

gemmes vk. Litteratur spejler virkelig-

heden, og historier som Niels Dragon og

Frankenstein giver plads til det onde og

bringer dermed de fortrngte flelser

frem i lyset. Ls mere om romantikken

p side 215.

)&

Bdlens datteraf Charlotte Weitze &

Start: Amerikavej nr. 24

Pst. Ved du godt, du str p galgebakken? Snus ind, prv lige engang at snuse ind. Kan du

lugte ligene? De sde lugt af alle de forbrydere, der engang blev begravet her p galgebak-

ken. Nej, bliv. Du m ikke g. Dengang jeg levede, var jeg bleg, men det er vrre nu, hvor

jeg er dd. Jeg er helt usynlig. Det er derfor, jeg kunne klemme mig op mellem revnerne i

kantstenen(!), uden at du opdagede det. (Nej. G ikke. Bliv stende op ad husmuren).

Det er ligesom med rotterne. De mver sig ogs gennem alle sprkker og tager sig af

alt det som ingen vil rre. Min far gjorde ogs det beskidte arbejde, for han var galgebak-

kens bddel. Han hngte byens svindlere, piskede voldtgtsmnd, huggede hovedet af

mordere og skar lemmerne af tyve. Nogen skal jo gre det. Mine storebrdre og jeg hjalp

far. Vi sleb ksen, bandt lkken p galgens reb, vi syede forbrydernes hvide htter og vi

gravede deres grave, s de kunne ligge i uindviet jord, her p galgebakken.

Lyt nu. (Bliv stende) Jeg ved jo, at du undrer dig og tnker, hvad i al verden laver

bdlens datter i en grav p galgebakken? Det burde vel vre bdlen og hans familie, der

skulle kunne nyde galgebakkens vide udsigt uden at skulle d jeblikket efter.

N, men kom nu. Vi kan ikke bliver stende her. Du skal se, hvor min familie og jeg boede.

Hvis du nu str med ryggen op ad husmuren, skal du g til venstre og flge vejen, hvor

den knkker. Se, der str lindetrer langs vejen. Du skal holde dig p hjre side af vejen

og g frem til det elvte lindetr. Flg nu med. (Pas p, g uden at gre opsigt, min fars

sorte hunde, de gr ikke noget, men de har skarpe tnder) Dengang bdlens hus var her,

stod der et stort lindetr foran. Tret svajede og knagede i blsten, der aldrig stoppede.

Dengang var der kun ngne sumpede enge. Jorden svuppede, s man kunne sidde fast

og forsvinde. Nr du kommer frem (til det elvte lindetr, lige overfor vrtshuset) skal du

lgge hnden p husmuren lige ud for det elvte lindetr. S kan du mrke varmen fra

et bankende hjerte. Det er her, vores hus l. Vinden hylede ind mellem plankerne, s vi

mtte sove tt, for at holde varmen. (Min mor dde kort tid efter jeg var blevet fdt. Hun

havde slet en bonde ned og stjlet hans ko fordi hendes brn manglede mlk. Bonden

dde, mor blev dmt for rovmord, og min far mtte selv hugge hovedet af hende).

(Men min far, mine brdre og jeg var ikke alene i huset). Galgebakkens rotter boede der

ogs. Rotterne var ikke til at f ud, de styrtede rundt, hoppede op i sengene og bed i alt,

hvad der var bldt. Rotterne kunne lugte spdbrn p lang afstand. De havde skambidt

mine storebrdre, da de var sm, s de havde rde v-formede rottear over hele kroppen.

Min far var ogs vansiret af rottear, men hans hnder var varme, og han havde

)(

redte sengene, fejede gulvene og kunne hre gsterne nedenunder snakke om den store

vide verden.

En sen morgen var jeg ved at gre rent oppe i det store hjrnevrelse. Kom, g med,

det ligger lige der, hvor kroen knkker og hvorfra der er udsigt mod bakken i vest. (Det

er lige ovenover indgangen til der hvor der nu er bageri. Kom nu. Stil dig i grden, ved

lysthuset, og kig op til hjrnevrelset). Jeg redte som sdvanligt senge, men denne

morgen var der en mand under dynen. Manden blinkede med jnene og kiggede lnge

p mig. S lftede han sin ene finger. P fingeren sad en ring med en rd sten. Manden

pegede p mig og sagde:

Du er smuk.

Hvem er du? spurgte jeg. Han svarede, at han var handelsrejsende og spurgte, om

jeg havde lyst til at rejse med ham ud i den vide verden. Jeg kunne slet ikke sige noget.

Jeg stod bare der oppe i hjrnevrelset og s ham kre ud over bakken mod vest, til der

hvor solen forsvinder hen, nr det bliver nat.

Da han nogle uger efter kom tilbage med varer, som han skulle slge i Kbenhavn,

stod jeg ogs i hjrnevrelset og gjorde rent. Da jeg redte sengen dagen efter, l han der

igen, men denne gang var hans jne allerede bne. Jeg trdte tilbage, men han rakte ud

efter mig. Nste gang vi ss, tog han ringen med den rde sten af sin finger og gav mig

den. S trdte jeg frem mod ham og pustede lyset p natbordet ud. Den nat l jeg under

dynen, trykkede mig ind til ham, blev rd og satte ringen p min finger.

Jeg vgnede om morgenen ved at han rbte. Min bluse var revet op og han stirrede

p det V-formede rottear p mit bryst. S tog han fat om fingerringen med den rde sten

og rev til: Jeg vidste ikke, at du var sdan n, hvsede han. Hvilken n hviskede jeg

og trak hnden til mig. Bddeldatter spyttede han. Jeg stirrede tomt p ham og havde

lyst til at fl skindet af mig selv, s han kunne se, at jeg ikke var andet end bldende

blod. Hvis du ikke havde nsket at se mig ngen, s kunne du havde ladet vre med at

klde mig af, hviskede jeg. Han spyttede igen.

I min familie har vi store overarme og vi ved, at det ikke nytter noget at holde lange

forsvarstaler for os selv. Jeg rev lagnet af sengen, jeg bandt en lkke p det. S kvalte jeg

ham. Hele dagen grd jeg ved siden af den kolde mand. Det blev uvejr. Og da det blev

nat lftede jeg ham op, jeg smed ham ud af vinduet, og ned p grdspladsen, s han

landede lige dr hvor du str. S lb jeg ned af trapperne og trak ham i benene de fem

skridt ind i hestestalden. Inde i stalden var der nogle lse gulvbrdder, jeg hev dem op

og smed liget derned (!). Det vil ingen opdage, tnkte jeg, for der lugter i forvejen i en

hestestald. (For lav stemme?)

Prv at se ind gennem ruderne til sknkestuen. Hr, gsterne snakkede om, at ingen

heste kunne finde hvile i stalden. Dyrene vrinskede hele natten og var sorte af

)*

Hvorfor skulle jeg, vre den eneste, der blev kvalt i jord? De der ligger dernede, i jorden

under fliserne, er ligene af alle dem, der var s venlige at flge mig og lytte til min

historie, men alligevel gik forbi stedet her igen uden en skovl. Det var dem, der troede,

at dette her bare var en historie, som blev skrevet, indtalt p bnd og lnt ud.

(2005)

NB!

Kbenhavns galgebakke l netop hvor Amerikavej 24 er i dag. Kbenhavns sidste bddel

boede dog p Vesterflledvej, der hvor Carlsberg ligger nu. Om gstgiveriet blev det

engang fortalt, at det spgte i stalden, og at ingen heste derfor kunne finde hvile. Dette blev

afhjulpet ved, at man lagde nyt gulv i stalden og i den anledning fandt en mand dernede,

som var blevet myrdet. Men det kunne selvflgelig ogs vre, at man ved renoveringen

var kommet af med rotteplagen. Vesterbro var nemlig kraftigt plaget af rotter. En ldre

dame, der havde levet det meste af sit liv p Vesterbro, har fortalt, at man i hendes familie

skiftedes til at sidde oppe om natten og vge over hendes spde lillesster, fordi der var

rotter overalt og de ikke nrede sig for at hoppe op i sengene.

Lyt til Bdlens datter &

Beskriv alle de stemninger i lyd-fortllingen, som er gyseragtige.

Hvordan fremstilles det farlige og i hvilken skikkelse?

Diskuter slutningen er den typisk for gyserfortllinger?

Lg lydeffekter p en

gysernovelle &

P websitet finder du en lang rkke forskellige lydeffekter

lige fra uhyggelige lyde som

knirkende dre, skrig og fod-

trin til glade lyde som latter og

fuglefljt. Nr du har lyttet Niels

Dragon igennem, skal du prve at

lege med lydeffekterne. Tilfj lyd-

effekter til oplsningen af Niels

Dragon. Prv at skabe uhyggelige

og gyseragtige virkemidler under-

vejs i fortllingen. P websitet

kan du se, hvordan du skal gre.

Hvilken effekt har det p opls-ningen af historien, at der nu er

tilfjet lydeffekter?

),

Killinger af Dean Koontz

Det kolde, grnne vand gled af sted i bkken, klukkede omkring glatte, brune sten og

spejlede de melankolske piletrer som voksede langs bredden. Marnie sad i grsset,

kastede sten ud i vandet og s hvordan ringene bredte sig i stadig strre kredse for til

sidst at slikke op mod de mudrede bredder. Hun sad og tnkte p killingerne. Dette

rs killinger, ikke sidste rs. For et r siden havde hendes forldre fortalt hende at kil-

lingerne var kommet i himlen. Pinkies kuld var forsvundet p tredjedagen efter deres

pibende ankomst til denne verden. Marnies far havde sagt: Vorherre tog dem op til

Himlen for at de kan leve der sammen med Ham.

Det var ikke fordi hun ligefrem tvivlede p sin far. Han var trods alt et religist

menneske. Han underviste i sndagsskolen hver uge og var kasserer eller sdan noget

lignende i kirken hvor det var hans pligt at tlle kollektpengene og skrive summen ned i

en lille, rd bog. Han blev altid udvalgt til at holde lgmandsprdikenen. Og hver aften

lste han stykker for dem af Bibelen. I aftes vr hun kommet for sent til oplsningen

og havde fet smk. Sparer man spanskrret, delgger man barnet, sagde hendes

far altid. Nej, hun tvivlede ikke ligefrem p sin far, for hvis nogen vidste besked om

Vorherre og killingerne, s var det ham.

Men hun kunne ikke lade vre med at undre sig. Hvorfor behvede Vorherre hendes

fire, nr der var hundredtusindvis af killinger i verden at tage af? Var Vorherre egoistisk?

Det var frste gang i lang tid hun havde tnkt p de killinger. Det sidste r var der

sket s meget at hun havde glemt dem. For det frste var det hendes frste skoler, al

hurlumhejen med at blive klar til den frste dag indkb af papir, blyanter og bger. Og

de frste uger havde vret interessante; der havde hun for eksempel mdt hr. Alfabet og

hr. Tal. Da skolen begyndte at kede hende, kom julen glidende ind p skarpslebne meder

og glitrende is: Indkbene, de grnne, gule, rde og bl lys, p hvert eneste hjrne

Julemanden der vaklede nr han gik, de levende lys som oplyste kirken juleaften, den-

gang hun skulle p toilettet, og hendes far havde tvunget hende til at vente derude til

gudstjenesten var forbi. Da det hele igen blev lidt kedeligt i marts, havde hendes mor

fdt tvillinger.

Marnie havde vret overrasket over hvor sm de var, og hvor langsomt de s ud til at

vokse de flgende uger.

Nu var det juni igen. Tvillingerne var tre mneder gamle og var langt om lnge

begyndt at tage ordentligt p; skolen var ferielukket, og der var en evighed til jul, og

alt var ved at blive rigtig kedeligt igen. Da hun derfor hrte sin far fortlle moderen at

Pinkie skulle have et nyt kuld killinger, tog hun ivrigt denne nyhed til sig og vred hver

en smule fornjelse ud af den. Hun arbejdede ivrigt i kkkenet med at gre gamle

).

Han s op fra bogen, smilede ikke, men rynkede panden.

Hvad med killingerne?

Hvad med dem? spurgte han tilbage.

Vil Vorherre ogs tage dem i r?

Den antydning af et smil som havde sneget sig ind i hans ansigt, forsvandt i daglig-

stuens stillestende luft. Mske, svarede han blot.

Det m han ikke, nsten hulkede hun.

Vil du bestemme hvad Vorherre m gre og ikke m gre, unge dame?

Nej, sir.

Vorherre m gre hvad som helst han vil.

Ja, sir. Hun flyttede sig uroligt i stolen, trykkede sig dybere ned i dens ujvne,

slidte folder. Men hvorfor skulle han nske at f mine killinger igen? Hvorfor altid

mine?

Nu har jeg hrt nok om det, Marnie. Nu tier du stille.

Men hvorfor mine? insisterede hun.

Pludselig rejste han sig op, gik hen til hendes stol og slog hende i hendes lille ansigt.

En tynd blodstribe silede ned fra hendes mundvig. Hun trrede den bort med hndfladen.

Du m aldrig stte sprgsmlstegn ved Vorherres motiver! sagde hendes far

strengt. Spyttet skinnede p hans lber. Han greb hende hrdt i armen og trak hende

op at st. Se s at komme op ad trappen og i seng.

Hun kom ikke med indvendinger. P vej hen mod trappen trrede hun mere blod af

hagen. Langsomt gik hun op ad trappen og lod hnden glide langs det glatte, polerede

trgelnder.

Her er mlken, hrte hun moderen sige nede i stuen.

Den fr vi ikke brug for, svarede faderen kort.

Inde p sit vrelse l hun i det halvmrke som skabtes ved at fuldmnen skinnede

ind gennem vinduet s dens orangegule lys reflekteredes i en rkke religise plaketter

der hang p den ene vg. Inde p forldrenes vrelse snakkede moderen babysnak

med tvillingerne, mens hun skiftede ble p dem.

Vorherres sm engle, hrte hun moderen sige. Faderen kildede dem, og hun kunne

hre englene klukke af latter en dyb gurglen som strmmede op fra deres fede

struber.

Hverken faderen eller moderen kom ind for at sige godnat. Hun var i unde og skulle

mrke straffen.

Marnie sad i laden og klappede den ene af de gr killinger, s det rinde hendes mor

havde sendt hende ud p for ti minutter siden, mtte vente lidt. Den strke lugt af

trt, gyldent h fyldte luften. Der l str over hele gulvet, og det knasede under

*&

Ls Dean Koontz novelle Killinger

Find tre steder i novellen, hvor du undrer dig eller bliver overrasket. Det kan bde vre i forhold til mden, novellen er skrevet p, det der sker i handlingen,

personernes mde at vre p osv.

St ord p din undren eller overraskelse, og formulr den som sprgsml til

teksten.

St jer sammen to og to og undersg, om de steder, I har fundet, er de samme. Diskutr jeres valg.

Prv at besvare hinandens sprgsml.

St jer sammen med to andre, og stil hinanden de samme sprgsml.

De sprgsml, som I ikke kan besvare, drfter I flles i klassen.

hendes fingre blod iblandet cement.

Fik du opskriften? spurgte hendes mor da Marnie smkkede kkkendren efter sig.

Mrs. Brown kunne ikke finde den. Hun sender den over i morgen. Hun lj s godt at

det overraskede hende selv. Har Vorherre taget mine killinger? brast det pludselig ud af

hende.

Hendes mor s forvirret p hende. Ja, var det eneste hun kunne sige.

Jeg vil hvne mig p Vorherre! Det kan han ikke bare gre! Det m han ikke! Hun

lb ud af kkkenet og hen mod trappen.

Moderen s efter hende, men forsgte ikke at standse hende.

Marnie Caulfield gik langsomt op ad trappen og lod hnden lbe langs det glatte,

polerede trgelnder.

Til middag da Walter Caulfield kom ind fra marken, hrte han et hjt brag og den klir-

rende lyd af porceln og glas der knustes. Han for ind i dagligstuen hvor han s sin kone

ligge ved foden af trappen. Et bord med nips var vltet, figurer knkket og revnet.

Mary, Mary. Er du kommet noget til? Han knlede hurtigt ned ved siden af hende.

Hun s op p ham med jne der var langt borte i fjerne tger. Walt! h, gode Gud,

Walt vore dyrebare engle. Badekarret vore dyrebare engle!

(1996)

*(

Se filmen Buldermanden

Lav en brainstorm over, hvad fil-men handler om?

Ls side 54-56 * . Del jer i firegrupper, og se filmen igen.

En gruppe er srlig opmrksom

p lyden (reallyd, underlg-

ningsmusik, effektlyde).


p kameravinkler (frperspektiv,

fugleperspektiv,

normalperspektiv, subjektivt

kamera, nrbilleder).


p klipningen (krydsklipning,

hurtig, langsom).


p de indholdsmssige og filmi-

ske gyserkendetegn.

Efterflgende fremlgger grup-perne eksempler p det, de har

lagt srligt mrke til.

Drft filmens filmiske gyservirke-midler. Se faktaboks.

Diskuter filmens motiv, tema ogmlgruppe.

Anmeld filmen Buldermanden &

G ind p www.vildmeddansk.gyldendal.dk under Gys og gru.

Skriv en anmeldelse af filmen

Buldermanden. P websitet er et

anmelder-skema med de sprgs-

ml, som du skal huske at

besvare i en anmeldelse. Layout

derefter anmeldelsen til den

mlgruppe, som du skriver til.

Layout-effekterne er til rdighed

p websitet.

**

Motiv i baggrund Motiv i mellemgrund Motiv i forgrund

Normalperspektiv Lille fr Stor fr Lille fugl Stor fugl

Hovedhandling inden for billedrammen Hovedhandling uden for billedrammen

neUtrALt ekspressivt

Normalvinkel Vidvinkel Televinkel

Supertotal Total Halvtotal

BiLLeDet sOM virkeMiDDeLMed disse f principper for billedkomposition kan instruktren skrue op og ned for styrken af billedet som virkemiddel. Jo mere billedet afviger fra det normale blik, dvs. det blik der svarer til vores eget, jo strkere, jo mere ekspressivt, kan billedet virke.

Halvnr Nr Ultranr

*,

En lille film fra Rdet for strre Frd-

selssikkerhed handler om, at man skal

huske at bruge cykellygter, nr man

cykler i mrke. Instruktren har valgt,

at denne vigtige pmindelse skal fortl-

les i en klassisk romantisk stemning.

Gysets mester

Alfred Hitchcock er blevet kaldt gysets

mester. Han har lavet en rkke gyser-

film, der i dag m betegnes som klas-

sikere, blandt andet Fuglene. Hans film

spiller p folks fobier angst for fx

mrke eller mange fugle med spidse

nb, der vil angribe forbipasserende.

Har man ikke en fobi inden man har

set filmene, kan filmen efterflgende

mske plante en hos publikum.

Alfred Joseph Hitchcock blev fdt

13. august 1899 i London. Familien var

strengt katolsk, og opdragelsen foregik

under hrd disciplin. Forldrene holdt

ham i et jerngreb. Faderen var streng p

en nrmest brutal facon. Moderen var

krlig og omsorgsfuld, men hun ville

dog udve total kontrol over snnens

liv hver aften skulle han st ret ved

hendes seng og berette, hvad han havde

foretaget sig i lbet af dagen.

ALFred hitChCoCk (1899-1980)

6a[gZY=îX]XdX` [gY^\\_dgYZ hî [ghiZabbVcjh`gêi ^ &.'* d\ aVkZYZ VYh`â"a^\Z\nhZgab# =îX]XdX`kVgYZc[ghiZab^chigj`"ig!YZgVgWZ_YZYZ]ZaiWZk^YhieVihnc"a^\\gZ h^\ hdb de]VkhbVcY iâ h^cZkg`Zg#=Vchhga^\ZjYhZZcYZd\jYign`[naYiZ\dYiâVcYh`VWZid\kVgbZYiâVibVg`ZYh[gZabZcZ#=Vc]VkYZZc[VhideigYZc^h^cZab!d\YVik^&.*%ZgcZhad\ ^\ZccZb ^ VbZg^`Vch`Z bZY^Zg d\hegZYiZh`g`d\gYhZaâbWgVcX]Zc!kVg=îX]XdXìne^h`cd`WaVcYiYZ[!YZghbja^\]ZYZgcZ^YZicnZbZY^Z#>ik"hZ"g^Zc Alfred Hitchcock Presents &.**"+*^cYaZYiZ d\ V[hajiiZYZ ]Vc hZak YZ hb\nhZg]^hidg^Zgd\decZYZYZgkZYZcWZ"gbbZahZ! hdb ^c\Zc VcYZc ^chigjìgi^Ya^\ZgZ]VkYZdecZi#

i

Se en reklamefilm &

Se filmen Husk cykellygter fra Rdet

for Strre Frdselssikkerhed p

www.vildmeddansk.gyldendal.dk.

Beskriv alle de stemninger i fil-men, som er gyseragtige.

Hvordan fremstilles det farlige, ihvilken skikkelse?

Diskutr slutningen er dentypisk for gyserfortllinger?

*.

Ls novellen Killinger

Tal sammen to og to om det ufor-talte sted i novellen Killinger, fra

hvor Marnie gr op ad trappen, ind-

til det jeblik, hvor hendes far, Wal-

ter Caulfield kommer ind og finder

sin kone, der udbryder: h, gode

Gud, Walt vore dyrebare engle.

Hvad er der sket?

at blive klar over, hvad der skal fyldes i

de tomme huller.

I dette kapitel er alle teksterne korte.

Hvis du virkelig skal udfordre din ls-

ning, skal du lse flere og lngere tek-

ster. De korte tekster er velegnede til at

nrlse og til at komme tt p sproget

og den dybere mening. I lngere tekster

foldes steder og personer mere ud, s du

fr langt bedre mulighed for at indleve

dig i personerne og handlingen. Roma-

ner kan du hygge dig med eller gyse af

i lngere tid.

P websitet & til denne bog er en liste over gyserromaner, der kan lnes

p de fleste biblioteker. F fat i en af

romanerne, og ls den sidelbende med

arbejdet med resten af kapitlet. Der er

ogs en liste over gyserfilm. Nogle af

dem m I lige vente et par r med at se,

da de frst er tilladt over 15 r.

Oplsning

At lre at lse en tekst hjt for andre,

s lytteren bliver grebet af teksten, er en

del af at blive en god litteraturlser. Nr

du lser hjt for andre, er din stemme

med til at skabe en stemning hos lyt-

teren. Gysernoveller er velegnede til

oplsning. Personerne fr liv gennem

deres replikker, og med din stemme kan

du fremhve personernes mde at vre

p. Hvis du lser nogle steder i teksten

langsomt, kan du trkke spndingen

ud ved at lse andre passager hurtigt

kan du ge spndingen.

F lseren til at gyse

skrivevrksted

Nu er tiden kommet til, at du skal bringe

gyset frem hos lseren. Lad lseren

mde angsten og det onde i din gyser.

Klassen skal skrive en gyserantologi.

Hjtlsning

G sammen to og to, og vlg et uddrag af novellen Killinger (cirka

en side). v jer p at lse det

hjt for hinanden.

+&

Tredje element: Konflikten

Hvad sker der i historien? Hvad er problemet? Terningens jne bestemmer, hvad der

skal vre hovedproblemet i jeres gyser. Kast terningen, og se, hvilket tal jnene

viser:

1. Hovedpersonen hrer pludselig mrkelige lyde

2. Hovedpersonen tager hvn

3. En ting bliver pludselig levende

4. Hovedpersonen bliver bange for at vre alene

5. Et videnskabeligt eksperiment tager overhnd

6. Hovedpersonen kan ikke lade vre med at gre noget farligt

Skriv konflikten ned, og tal i gruppen om, hvad der er sket? Hvordan oplever hovedpersonen den frygtelige begivenhed?

Gyserkendetegn

En gyser kan indeholde flere eller frre af gyserens kendetegn. I har allerede arbejdet med de fleste i det foregende. Kendetegn 3 og 4 handler om mden,

gyseren fortlles p. De andre kendetegn vedrrer konflikten i historien.

Se p de 6 kendetegn: Har I et eller flere kendetegn med i det gyserskelet, som I allerede har planlagt, springer I dette kast over. Har I brug for et srligt fokus

eller flere ideer, kaster I terningen og lader tilfldet bestemme omdrejnings-

punktet i jeres historie.

1. Vrede bliver til ondskab

2. Et monster eller noget overnaturligt gr amok

3. Surprise og suspense

4. Eksperimenter med fortlleren

5. Noget materielt kommer ud af kontrol

6. En dd bliver vkket til live

Skriv en gyser

+(

5. Jeg havde mareridt efter det i flere r. Den slags, hvor noget forflger en, selvom

man hele tiden forsger at undslippe. Men det lykkedes aldrig. Jeg havde det

elendigt, da jeg vgnede badet i sved

6. Mneskinnet lyste kraftigt denne nat. I mrke er alle katte gr, og byen s spgel-

sesagtig ud p trods af mnens skr. Peter skyndte sig og trdte i en vandpyt

I kan fortstte gyset ved at afprve jer selv i gyserens univers p websitet

www.vildmeddansk.gyldendal.dk, hvor I kan spille en gyserrollechat. Den kan vre

udgangspunkt eller inspiration til flere gyserfortllinger. I skal vre en gruppe p

fire personer, der spiller gyserrollechatten sammen. Den varer 30 minutter.

Regler

I lser alle situationen, indledningen og rollerne til gyserchatten nedenfor eller p

websitet. Derefter lser I hver isr den aktantmodel * , der er lavet for jeres rolle

p websitet. Aktantmodellen fortller dig, hvad din rolle gerne vil opn under spillet.

Det skal du holde hemmeligt for de andre medspillere.

Nr chatten begynder, skal den, der spiller Franciska, have fundet p, hvad der

str p mobilbeskeden, og s gr spillet i gang. I skal leve jer ind i den rolle, I har, ud

fra de oplysninger, I har fet, og hvad I selv finder p hen ad vejen. Der er vigtigt, at I

alle sammen kommer med input til chatten, som er med til at drive historien frem.

En af jer kommer lidt senere ind i spillet, men lytter selvflgelig med og har selv

viden om, hvornr han trder ind i historien.

Ca. hver femte minut springer en bombe med en hndelse, som I skal agere p.

Det sker fem gange. Efter 30 minutter stopper spillet, og I m selv digte videre p en

eventuel slutning.

Situationen i gyserrollechatten er:

Tvillingerne er sammen med familien for nylig flyttet ind p et de landsted, som de

har arvet efter farens moster. Der er altid sket mrkelige og uforklarlige ting derude,

ssom at lyset pludselig tnder i staldene. Indimellem lyder der mystiske fodtrin i et

af vrelserne. Mosteren har ogs vret ndt til at lade en bestemt boks i stalden st

tom, fordi enhver hest, der har stet i den, bliver syg. Ja, nogle er sgar dde.

Mere gys gyserrollechatten &

Skriv en gyser

+*

Rasmus p 19 r dukker op p grden senere, da han har fet opsnappet til festen,

hvor Franciska er. Han trder ind i spillet lige efter frste bombe, da de andre tre er

ude for at redde Carolines heste fra stormen. Han er godt bitter p Franciska, som

han er sygeligt forelsket i. Han prver at skjule det, men hans krlighed til Franciska

er ved at blive til had.

Nr I har spillet gyserrollechatten

Nr I har spillet, skal I prve at stte fortllingen ind i en aktantmodel * . I vlger

at lade en af de fire personer vre hovedperson, alts den person der har et pro-

jekt, der lykkes. Det kan vre den person, I selv spillede, eller en af de andre. I en

aktantmodel har hovedpersonen et projekt, som nogle er modstandere af, og andre

fungerer som hjlpere for, ligesom i eventyret, hvor prinsen fr prinsessen og det

halve kongerige, men m g s gruelig meget igennem undervejs. Gysere er ikke lige

s enkle som eventyr. Modstandere og hjlpere kan vre i ledtog med hinanden.

Giveren har mske alligevel ikke lyst til at give. Alt er ikke ndvendigvis, som det ser

ud til.

Fortl en gyser

Herefter kan I g sammen p tvrs af grupperne og danne nogle grupper bestende

af dem, der har spillet den samme person. Fortl hinanden, hvilken rolle og funktion

jeres person havde i gyserrollechatten. Sammenlign og drft ligheder og forskelle.

Med udgangspunkt i den aktantmodel, I har lavet, og den inspiration, I har fet

fra de andre med samme rolle, gr I nu i gang med at gendigte en mundtlig gyserfor-

tlling. Nr den er mundtlig, skal I ikke skrive alt ned, men lave stikord og have styr

p fortllingens skelet og de dramatiske hjdepunkter, samt hvordan det hele slut-

ter.

AktAntmodeLLen

:cVìVcibdYZaZgZi[dgiaaZh`ZbVZihaV\h]^hidg^Zh`ZaZi!YZga^\\ZgWV\kZYdgYZcZ#K^`Zc"YZgYZideg^cYZa^\i[gVZkZcingZcZ!]kdg]dkZYeZghdcZcd[iZZgZceg^chbZYZiegd_Zì!cZba^\ViWa^kZ\^[ibZYeg^chZhhZcd\[YZi]VakZ`dc\Zg^\Z#@dc\ZcZg\^kZg#=_aeZgZc`VckgZZc\VbbZa`dcZZaaZgeg^chZchZ\Zcà\i#BdYhiVcYZgZcZgbja^\k^hZcigdaYZaaZgZc]Z`h#

+-

Hvad kan du lre i dette kapitel?

I dette kapitel kan du ge dine danskfaglige kompetencer ved at:

Stte din egen forestilling om breve i perspektiv til forskellige tiders brug af breve.

Lre forskellige breves virkemidler fra det personlige brev til lserbrevet.

Analysere forskellige tekster inden for brevgenren.

Producere forskellige tekster fra e-mails og smser til breve og lserbreve.

Se p samspillet mellem tekst, genre, indhold, sprog og situation i breve fra 1800-tallet og i nutidens brevformer.

F kendskab til tekster af to kanoniske forfattere: H.C. Andersen og Karen Blixen.

Lre at fortlle og skrive historier, hvor du veksler mellem de to former.

Give og modtage respons p andres og egne tekster.

Blive bedre til at lytte til andre.

Udtrykke din mening, s andre forstr den.

Fortlle andre om noget, der optager dig, s det ogs kommer til at optage dem.

Dine personlige og sociale kompetencer udfordres ved, at du:

Interesserer dig for og bliver nysgerrig p nye omrder.

Finder vej til at f mere viden om verden.

Fokuserer p, hvad der er vigtigt.

Bliver mere ansvarlig i forhold til skolen.

Koncentrerer din opmrksomhed i lngere tid.

Har forskellige roller i et gruppearbejde.

9:G@DB:I7G:K

,% 9:G@DB:I7G:K

Fri sms og fri mms for 99 kr./md.

Besg din nrmeste TDC Mobil forhandler eller ring 80 80 80 20

MaxSms+ er uopsigeligt i 6 mdr. Sms- og mms-prisen glder danske mobilnumrei Danmark og inkluderer ikke indholdstakserede sms og mms.

99 re/pbegyndt minut 0 re/sms 0 re/mms 29 re i opkaldsafgift

99 kr./md. i abonnement 99 kr. i oprettelse Mindsteudgift i 6 mdr.: 693 kr.

Der bliver kamp om opladeren

,&

Hvad skal du lre?

Overvej, hvad du skal lre i dette kapitel, og skriv det ned i din

logbog.

Ls boksen p side 68: Hvad kan du lre i dette kapitel, og bladr

kapitlet igennem. Vlg derefter

mindst tre danskfaglige omrder,

som du vil fokusere p at lre i

den kommende tid.

Begrund, hvorfor du har valgt lige netop de omrder.

Du skal ogs vlge to personlige omrder, som du vil fokusere p.

Begrund, hvorfor du har valgt lige

de ml.

Overvej flgende:

Hvor meget fylder breve i dit liv?

Hvornr modtog du sidst et brev? Kan du huske, hvem brevet var

fra? Var brevet til dig personligt,

eller var det en rudekuvert til

hele familien?

Hvad ville brevskriveren dig egentlig?

Hvordan med de nye brevformer: e-mail, sms og msn?

Hvornr modtog du sidst en sms?

Kan du huske, hvem den var fra, og hvad afsenderen ville dig?

Diskutr jeres overvejelser i klas-sen.

Breve, e-mails og sms

Breve, e-mails og sms har det til flles,

at man kan kommunikere med en person

uden at sidde ansigt til ansigt med ved-

kommende. Breve har fet tilnavnet

snailmail, fordi det er den langsomste

mde af de tre at f en besked frem p.

Brevet er den ldste af de tre form-

er. Frst i lbet af 1990erne kom e-mails

og sms for alvor til.

Brevkommunikation

Af jeres samtale i klassen kom det frem,

hvor meget I benytter breve, e-mails og

sms. I kan undersge jeres brug af de

forskellige brevformer mere konkret

ved at udarbejde en sprgeskema-

undersgelse.

,' 9:G@DB:I7G:K

Sprgeskema

I kan downloade et sprgeskema p websitet & , eller selv udar-bejde et. Skemaet skal give kon-

krete svar p flgende sprgsml:

Hvor tit sender I breve, e-mails og sms?

Hvor tit modtager I breve, e-mails og sms?

Hvem er brevene, emailsene og smserne fra?

Svarene kan derefter behandles elektronisk i et statistikprogram

eller tlles sammen af en analy-

segruppe. Gruppen udarbejder et

skema, der viser klassens fore-

trukne brevform, samt hvor meget

og med hvem klassen oftest kom-

munikerer.

Sammenlign, og diskutr fordele og ulemper ved de tre mder at

kommunikere p: breve, e-

mails og sms.

Hvis de samme sprgsml blev stillet til jeres bedsteforldre,

hvordan tror I s, skemaet

ville se ud?

Ring til et ldre familiemedlem

Interview et ldre familiemedlem ved at stille de samme sprgsml,

som I stillede jer selv. Notr sva-

rene og medbring disse til nste

dansktime.

Svarene samles i et skema over bedsteforldregenerationens

foretrukne mder at kommuni-

kere p. Skemaet tegnes op p en

planche, der hnges op i klassen.

Sammenlign de to generationers brevformer, og snak om ligheder

og forskelle.

Hvad er rigtig godt ved at vre ung i en verden, hvor en mobilte-

lefon er en naturlig del af hverda-

gen? Er der nogen ulemper ved

mobiltelefoner?

,(

H.C. Andersen, en flittig brevskriver

Danmarks store digter H.C. Andersen

(1805-1875) skrev og modtog mange

breve hele livet igennem. P hans tid

var breve ogs den eneste mulighed for

kommunikation ud over hilsner og det

personlige mde. Det at telegrafere til

hinanden blev dog udviklet i lbet af

1800-tallet. H.C. Andersen har fx skre-

vet eventyret Den store sslange. Det

handler om det enorme telegrafkabel,

der i 1866 blev lagt under Atlanterhavet

fra Irland til Amerika.

En sdan opfindelse satte H.C.

Andersens fantasi i gang. Han prvede

at stte sig ind i, hvad havets dyr sagde

til det store kabel:

Fisk og snegle, alt hvad svmmer, alt

hvad kryber eller drives af strmninger

fornam denne forfrdelige ting, denne

umdelige, ubekendte havl, der lige

med et var kommet ned ovenfra.

Hvad var det dog for en ting? Ja,

det ved vi! Det var det store milelange

telegraftov, menneskene snkede mellem

Europa og Amerika.

I 1800-tallet blev breve bragt ud med skib, hestevogn og fodpost. Skulle et brev fra fx Jylland til Kben-

havn, tog det 6-7 dage. Skulle brevene fra Danmark til Italien, kunne det let vare 3-4 uger

H.C. andersen (1805-1875)

=Vch 8]g^hi^Vc 6cYZghZc WaZk [Yi ^DYZchZ# Hdb &)"g^\ niiZYZ ]Vc]_ZbbZ[gV#=VcgZ_hiZiâ@WZc]Vkc[dgVih\Zan``Zc#9Zc+#hZeiZbWZg&-&. hidY ]Vc [dgVc @WZc]VkchWnedgibZYbZ\Zi [ eZc\Ze adb"bZc# BZYbdYd\kZY]daYZc]ZY`]Vc[daìâVi]_aeZh^\#=VcWaZkhijYZci^ &-'-! d\ ^ &-'. ` ]Vc jY\^kZi h^c[ghiZ gdbVc/ Fodreise fra HolmensCanal til stpynten af Amager# =Vch [ghiZ ZkZcinghVba^c\ jY"`db^&-(*/Eventyr fortalte for brn# =#8#6cYZghZcgZ_hiZbZ\ZigjcYi^ kZgYZc# =Vc ` dkZghVi d\ jY\^kZih^cZZkZcing^ZgZaVcYZ^:jgdeV!d\WaZk `ZcYi WYZ ^ d\ jYZc [dg 9Vc"bVg`#=Vc `VaYiZ hî a^k Zi ZkZcingd\bZciZ!Vi]Vcha^kkâaZe`VaYZh^\a^\Zhhidg^ciZgZhhZhdb]Vchkg"`Zg# =VcYYZ^@WZc]Vkc^&-,*#

i

,) 9:G@DB:I7G:K

H.C. Andersen skrev rigtig mange breve,

omkring 20 om dagen og det var bde

rejsebreve fra sine mange rejser og per-

sonlige breve til venner og bekendte.

En stor del af disse breve er tilgnge-

lige for os via Det Kongelige Biblioteks

hjemmeside.

Efter H.C. Andersens dd kom hans

store samling af breve i varetgt hos

familien Collin, der var en rig kben-

havnsk familie, som hjalp og stttede

Andersen i de frste svre r i Kben-

havn.

H.C. Andersen blev fdt i Odense 2.

april 1805. Fuld af optimisme og gp-

mod flyttede han til Kbenhavn, da han

var 14 r gammel. Et par r senere skrev

han et brev til Hr. Iversen, som str p

nste side.

Ls brevet

Hvad nsker H. C. Andersen i brevet?

7gZk]dkZY/9Vid!hiZY!bdYiV\Zg!VYgZhhVi!hiVgi]âhZc#

Haji]âhZc/7gZkZiV[hajiiZh#6[hZcYZg#

HîjVi^dc/=kâ`ZchîjVi^dc[dgW^cYZgV[hZcYZgd\bdY"iV\Zg4 H`g^kZgYjZiWgZkiâY^cdc`Za^JH6!hZggVbbZc[Vbâ^Zc!bZcYZchidgZ\Zd\gVh`ZV[hiVcYZgd\hk^\i^\#

6[hajic^c\/@dbbjc^`Vi^d"cZcV[hajiiZh#=Zg`VceZ\Zh[gZbbdYcn`dciVìd\jYign``Zhch`Zg#

=Zch^\i/=kVY]VgV[hZcYZge]_ZgiZ4=kVYZgWjYh`V"WZi4=kdgYVcVg\jbZciZgZgV[hZcYZg[dgYZi4=kVYkâV[hZcYZg\ZgcZdec4

>cYaZYc^c\/=Zgh`VWZhZchiZbc^c\bZaaZbV[hZcYZgd\bdYiV\Zg#>cYaZYc^c\Zch`VaeVhhZiâhîjVi^dcZc#=kdg\dYi`ZcYZgbVc]^c"VcYZc4:gYZiaVc\i^Yh^YZc!bVch]^cVcYZch^Yhi4

,*

Februar 1823

Til St. Hr. Bogtrykker

(og udgiver af Avisen) Iversen

Vestergade i Odense

Gode Hr. Iversen

Jeg tager mig den Frihed at skrive Dem til om en lille Anmod-

ning, som jeg haaber, at de ikke bliver vred for; da de dog har

lovet, at vis de kunde vre mig til nogen Tjeneste de da vilde.

Altsaa. Jeg sagde dem sidst i Kjbenhavn, at jeg ikke kom

til Odense fr jeg Nogenledes kunde vise mig peen i Klderne,

nu seer jeg mig, Gudskee-Tak, i stand dertil, og har derfor

besluttet i Paasken at tage hjem til min gamle Fdebye, Moder,

og mine Velyndere. Vi faae Ferie her i Skolen, Mandagen fr

Paaske og jeg vilde da blive i Odense til nste Lverdag fr

Paaske, altsaa kun 6 Dage. Men jeg veed, at min Moder har

ingen Seng til mig da hendes Forfatning er Indskrnket, jeg

tager mig derfor den Frihed at bede dem unde mig Nattely i de

faa Dage, da det vil koste for meget at ligge paa en Gjestgiver-

gaard. Vil de ikke svare mig herpaa med frste Post. Hilse-

ner til alle i deres Omgivning.

rbdigst

Andersen

,+ 9:G@DB:I7G:K

Tt p brevet

Nr vi lser H.C. Andersens breve i dag,

lser vi dem anderledes end de personer,

som brevene var skrevet til i 1800-tallet.

Hr. Iversen svarede flgende:

Fra Andersen til Ingemann

Breve er en skrivegenre, hvor afsender

og modtager har et forhold til hinan-

den. Afsenderen har en intention en

hensigt. H.C. Andersens hensigt er, at

han gerne vil have et sted at overnatte

i Odense. Hr. Iversens hensigt er p en

hflig mde at fortlle, at han desvrre

ikke har plads til Andersen.

Brevet p side 77 er fra H.C. Ander-

sen til en anden af 1800-tallets store

digtere, nemlig forfatteren og salmedig-

teren B.S. Ingemann (1789-1862). Se side

31. Vi ved ikke prcis, hvornr brevet er

skrevet, fordi det er udateret, men det

Diskuter indhold og form i de to

breve p side 75 og 76.

Indhold: Hvad handler teksten om?

Form: Hvordan kommer budska-bet frem?

Forestil dig, at du nsker at holde

ferie hos en bekendt eller et fjernt

familiemedlem.

Skriv lidt ned om den person, du tnker p.

Skriv et brev til personen, hvor du fortller, at du gerne vil bo

hos vedkommende en uges tid.

Byt dit brev, og det, du har skre-vet om personen, med en klasse-

kammerat.

Ls din klassekammerats brev og oplysningerne om personen.

Skriv et svar p din klassekam-merats brev.

S.T. Hr. Studiosus artium Andersen

Discipel i den lrde Skole i Slagelse

logerende hos S.T.

Frue Henneberg

Odense 23. Febr. 1823

Saa kjrt som det vilde vre mig at see

Dem igjen i Odense i en heldigere Stilling

end da De forlod samme; saa ukjrt er

det mig at jeg ikke kan opfylde Deres

nske at logere Dem hos mig, eftersom

jeg ejer kun eet Gjstekammer, og deri

logerer en Broderdatter af mig, som har

vret her siden afvigte Sommer.

Lev vel! Gud lade Dem fremdeles gjre

heldig Fremgang! det nsker af Hjertet

Deres Ven

Iversen

,,

er blandt de frste, der er bevaret fra

H.C. Andersens hnd.

Man regner med, at brevet er fra

forret 1822, hvor Andersen ved siden

af teaterarbejdet for alvor begyndte at

digte, og i den forbindelse henvendte

han sig til B.S. Ingemann, der ogs var

en meget populr skuespilforfatter.

G tt p H. C. Andersens brev.

Brug begreberne fra afsnittet Tt

p brevet, side 76.

Diskuter, hvad H.C. Andersen vil med brevet?

Fem minutters hurtigskrivning

Forestil dig, at du har brug for hjlp af en person, som du ved

kan noget, du ikke selv kan. Du

kender ikke selv personen, men

har hrt om ham eller hende gen-

nem en bekendt eller via medi-

erne. Hvordan vil du henvende

dig til personen? Vil du vlge at

ringe, maile, smse eller skrive et

brev? Skriv.

Diskutr den brevform, du har valgt. P hvilken mde er jeres

valg af brevform forskellig fra

H.C. Andersens mde at skrive

til Ingemann p? Er der nogen

ligheder?

Skriv fiktiv chat p gammeldags

dansk &

G ind p ARTLOVERS p websi-tet & . Skriv en fiktiv chat mellem

Kaptajn Henrik og Crisy. Du kan

arbejde sammen med en klasse-

kammerat. Vlg en figur hver. I

kan bruge flgende retningslin-

jer: Hvem tager initiativet til

Hr Ingemann

Stolende paa Derres Godhed fordrister

jeg mig at skrive Dem til for at anmode

Dem om at igjenemlse det indlagte

Papir - Jeg fler meget veed at jeg

maae henvende mig til Fremmede men

jeg seer at jeg paa ingen anden Maade

kan naa det Maal jeg anseer for min

strste Lykke. - Blottet for alt vovet jeg

mig til Hovedstaden med det Haab at

jeg ved delmodige Menneskers Hjelp

og ved det Talent som jeg efter fleres

Dom skulde besidde vilde arbeide mig

frem - (vis De ej vil opfylde mit nske

da jeg er Dem ganske Fremmet haaber

jeg De dog tilgiver mig) vis det var Dem

til Fornielse vilde jeg Declamere nogle

Scener og Digte for Dem Jeg har ogsaa

vovet at skrive nogle Vers og Tragedier

vis De vilde see disse da Jeg veed man

maae vre Overbrende med en Ustu-

deret Begynder.

underdanigst

Hans Christian Andersen

,- 9:G@DB:I7G:K

Personlige og offentlige breve

Breve er en genrebetegnelse, der bruges

om mange mder at skrive p. P den

ene side er der personlige breve, og p

den anden side er der offentlige breve

* .

Et personligt brev er et brev, hvor

en person skriver til en anden fx for at

fortlle om noget, han/hun har oplevet.

Er afsenderen en kendt person som H.C.

Andersen kan det personlige brev f

offentlighedens interesse.

Rejsebreve, der er skrevet med hen-

blik p at blive trykt i en avis, skrives i

et andet sprog og har et andet indhold

end private rejsebreve, der er skrevet

til et nrt familiemedlem eller en ven.

Hvis alt det personlige trkkes ud af et

brev, bliver det formelt og kedeligt.

Personlige breve kan vre helt pri-

vate. Alts kun interessante for afsender

og modtager. H.C. Andersen blev som

menneske s kendt og bermt, at mange

mennesker synes, at alt, hvad han gjorde

og skrev, er interessant. P samme mde

som i dag, hvor en del mennesker synes

at stort set alt, hvad kendte mennesker

siger og gr, er interessant.

Nedenstende brev er til H.C.

Andersen fra hans mor.

chatten? Hvordan prsenterer

de sig for hinanden? Hvordan

nrmer de sig hinanden? Skal de

mdes? Hvor og hvordan? Skriv

s vidt muligt i datidens sprog

(PS: Kaptajn Henrik og Crisy var

samtidige med H.C. Andersen).

EZghdca^\ZWgZkZ D[[Zcia^\ZWgZkZ[m`gZhiZWgZkZ [mahZgWgZkZ

*

Diskutr indholdet i ovenstende brev.

Find eksempler p oplysninger, der er private og personlige.

Gode Sn!

Din sidste skrivelse haver jeg med

Glde, modtaget, O, gode Christian,

Hvor Din Gamle Moder glder sig,

over Din gode Fremgang, og det er, og

bliver Din Moders Hiertens nske at

det bestandig maae gaae Dig Lykkelig

og vel! gode Christian. Din Moder,

Henlever i det faste Haab, at Du min

gode Sn, bliver min Alderdoms Trst,

og Glde, Dit dle Hjerte er jeg over-

bevist om fler lige saa meget for mig.

Som mit Moderlige Hjerte for Dig! Gode

Sn Du Helses fra Alle paa det Kirlig-

ste, og nsker Dig en god Fremgang.

Men isr Helses Du fra Din til Dden

hengivne Moder. Od. d. 2. Feb. 1825.

Anne Marie

Gode Christian, denne Dag er min

Bryllupsdag for 20 Aar siden.

,.

Er brevet overhovedet interessant for andre end H.C. Andersen og

hans mor?

Forestil dig, at ovennvnte brev var sendt som en e-mail fra en mor

til sin sn i nutiden og ikke som

et brev skrevet i 1825. Hvordan vil

e-mailen vre skrevet? Skriv e-mai-

len. Du skal hele tiden have modta-

geren i tankerne, nr du skriver.

Byt mail med en klassekammerat. G tt p mailen. Brug punkterne

fra afsnittet Tt p breve p side 76.

Overvej, hvilke forskelle, der er p breve afsendt i 1826 og

e-mails fra nutiden.

Hvordan med sms?

Forestil dig, at du har besluttet at skrive en sms til en ven eller ven-

inde, som du ikke har set lnge.

Du vil gerne hre, om I snart kan

ses igen. Hvordan vil smsen se

ud? Tag evt. din mobiltelefon

frem, og skriv smsen p den.

Ls smserne hjt for hinanden.

Ernst Meyer: En romersk gadeskriver skriver et brev for en ung pige (1827)

-% 9:G@DB:I7G:K

Karen Blixen p lvejagt

Nr breve fr en ny betydning

Barua a Soldani & er et uddrag fraKaren Blixens i Skygger p grsset, der

rummer en lang rkke fortllinger fra

hendes ophold i Afrika fra 1913 til 1922.

Karen Blixen er p lvejagt. Lige

inden hun affyrer det drbende skud,

tnker hun, at lven ligner lven i det

danske rigsvben. Nedlgger hun den,

skal kongen have skindet.

Karen Blixen fr nedlagt lven og

sender det smukke skind til kongen.

Det bliver anbragt i tronsalen p Ama-

lienborg. Kongen skriver et personligt

takkebrev til Karen Blixen.

Karen Blixen

@VgZc7a^mZc!YVch`[dg[ViiZg!aZkZYZ[gV&--*"&.+'# Hdbjc\ YgZk ]jc hVbbZcbZY h^cbVcY Zc [Vgb ^ @ZcnV# 7d\ZcDen afrikanske farm! YZg jY`db ^ &.(,!WZh`g^kZgaZkZcYZ]ZcYZhde]daY^6[g^`V# 7a^mZcZgWaZkZi`VaYiZchidgniZaaZgZcYZgZg\dY i^aVi [dgiaaZ]^hidg^Zg#9Zc \dYZ ]^hidg^Z V[heZ_aZg ^``Z Vai^Yk^g`Za^\]ZYZc#HVcY]ZYZcV[]c\ZgV[YZ_cZ!YZghZg# @VgZc7a^mZc]VkYZbVc\ZbdiidZg#:iV[YZb]ZYYZg/6ig^YZ!Vih`nYZbZYWjZd\iVaZhVcY]ZY#

i

-&

BARUA A SOLDANI af Karen Blixen &

Da jeg frst kom til Afrika havde jeg ikke Ro i Hjertet fr jeg havde erhvervet mig et

virkelig smukt Eksemplar af hver enkelt Art Vildt. I mine sidste ti Aar derude skd jeg

kun modvilligt, naar det ikke netop gjaldt at skaffe Kd til mine Folk. Det var for mig

kommet til at tage sig ilde ud og at fles stygt, eller rent ud vulgrt, for nogle Timers

Spnding at slutte et Liv af, som hrer til i det store Landskab og som langsomt er

vokset op i det gennem ti eller tyve eller hvor det glder Bfler eller Elefanter i halv-

treds og maaske hundrede Aar. Men Lvejagt blev ved at vre, som da jeg frst kom til

Landet, mine jnes Lyst og mit Hjertes Begring. Jeg skd min sidste Lve ganske kort

inden jeg rejste tilbage til Europa.

Idet jeg nu, denne Nytaarsmorgen, saa lydlst som muligt kom ud af Vognen og

gennem det lange, drivvaade Grs, som vaskede mine Hnder, Riflen og mit Ansigt,

langsomt gik frem og op mod Lven, stod den fuldkommen stille, med Siden til og

Hovedet lftet, saa smukt et Skud som jeg nogensinde i mit Liv vilde se for mig.

Solen stod nu lige under Horisonten, sthimlen bag den mrke Silhouet var klar som

flydende Guld. En Tanke slog mig: Jeg har set Dig fr, jeg kender Dig godt. Men hvorfra?

Svaret meldte sig ligestraks, af sig selv: Denne er en Lve ud af det danske Rigsvaaben, en

af vore tre mrkeblaa Lver paa Guldgrund, Lion posant or hedder det i Heraldikken*. Det

ved han meget godt selv. Og idet jeg satte mig ned, fik Denys Riffel i Stilling paa Knet og

tog Sigte, bestemte jeg: Hvis jeg faar denne Lve vil jeg give Kongen af Danmark Skindet.

Skuddet faldt, drnede vidt omkring i det stille Morgenlandskab og blev svaret i et

langt Ekko fra Hjene. Det saa for mig ud som om Lven uden at ndre sin Stilling blev

baaret nogle Fod lodret op i Luften inden den kom ned og sank sammen. Den var ramt

lige i Hjertet, det var som det skulde vre.

Jeg har i min Bog fortalt hvordan jeg sad og saa til mens Denys og Kanuthia flaaede

Lven. Naar jeg nu, efter saa mange Aars Forlb, ser tilbage og dvler i Stunden, bliver

den til alle Sider om mig ligesaa klar og levende som den Gang, klarere end nogen anden

og svr igen at slippe af Tankerne. Paa den Skraaning hvor jeg sad var Grsset kort som

paa en Plne, Masaierne* havde brndt det af for med Regnen at faa frisk Grs til deres

Hjorder, Hjlandsluften gik mig til Hovedet som Vin, Gribbenes Skygger lb over mine

Fdder. Der var vldige Udsigter omkring mig, flere Hundrede Fod under mig, i Dalen,

hvor Akacietrerne, mrkere end Sletten, markerede Flodens Lb, kom tre Giraffer tilsyne,

stod en Stund og forsvandt igen. Lovet vre du Herre for Sster Giraf, som er Pasgnger,

udmrket tugtig* og aandsfravrende, som brer sit ganske lille Hoved hjt over Grsset,

med en Straalekrans af lange Vipper over sine slrede jne, og som har saa tydelig Lighed

med en fin Dame at man afstaar fra at tnke paa dens Ben, men erindrer sig den som

-' 9:G@DB:I7G:K

flydende over Sletten i lange Draperier* af Morgentaage eller viftende Steppegrs.

Jeg vidste imens jeg sad her, uden at tnke derover, at jeg var saa hjt oppe paa

Jorden som jeg kunde komme, en ganske lille Figur i en vldig Retort af Luft, Jord og

Grs, og eet med den. Jeg

vild med dansk 7

Documents