Endeligt forår!

Kære Rødkilde!

Så blev det fandme forår, venner!

Solen skinner, rektor har set en stær og sneen er endeligt helt væk. Der er blomster over

det hele, lærere med eksamenskuller og elever med terminsprøvestress, men det hører sig

vel til et forår på Rødkilde Gymnasium. Det er lige til at blive helt paf over!

De sidste par måneder har været utroligt indholdsrige, og det har vi naturligvis udnyttet så

godt vi kunne, så vi nu kan providere jer med endnu en udgave af VIM. En udgave vi har

arbejdet intensivt på at få klar, som er lidt ud over det sædvanlige. Det er højest sandsynligt

også det sidste blad, hvor vores 3.g’ere stadig kan holde til at hjælpe os.

Men ak, kære venner, det slutter ikke her! VIM vil gentage succesen fra sidste år, med lækre

konkurrencer når vores kære 3.g’ere ikke længere kan være med. Så i kan roligt, når i har

læst denne udgave til ende, glæde jer til næste udgave!

REDAKTION

Redaktør:

Melissa Kjemtrup

Vimmere:

Liv Kjær Sepstrup

Camilla Sørensen

Maja Kofoed

Sofia Ravnsborg

Vithiya Karunakaran

Laura Haaning Sigh

Indholdsfortegnelse

Det sker! S.2

At flytte hjemmefra, inden du er færdig med gymnasiet S.3

Questions & answers med elevrådsformand William S.4

Talentfuld jyde på fri fod S.6

Jesus på facebook S.8

Atomaffald - hvad rager det mig? S.10

Foredrag med Erik Østenkjær S.12

-Mød Erik S.13

Underværket S.14

Besøg fra Filippinerne S.15

Fællestime med Peter Falktoft S.16

Ekstra nyt!

”Rødkilde CanSat Erato bygget af

Andreas, Tomaso, Kasper og Jes

er også klar til opsendelse. Det er

en fin dag til opsendelse af

satellitter i det midtjyske og Erato

fik løst de sidste små tekniske

problemer her til morgen - vi er

optimistiske!”-Rødkildes FB side

Følg os på facebook!

VIM - Rødkilde

Gymnasium

Kalenderen siger at det er blevet forår og det er tid til at komme lidt udenfor. Men hvis vejret alligevel ikke lige er

til at tage til udendørs koncert på Spot Festival (men det er det selvfølgelig!) eller i cirkus, så er det jo godt at der

også stadig er ting man kan tage til, der foregår indendørs.

-kunstnere indenfor dansk og nordisk

musik.

Hør blandt andet Dúne, Alex Vargas, Ida Wenøe mfl.

-bands.

-band.

Cirkus Arena skyder cirkussæsonen tidligt i

gang med to forestillinger:

Onsdag d. 13/4 kl. 18.30 på cirkuspladsen

Torsdag d. 14/4 kl. 17.00 på cirkuspladsen

2/4 kl. 20.00: Mads Langer

Forældrene Vera og Michael er på vej væk fra

hinanden. Michael skal til en international kongres i

Innsbruck, og Vera flyver om få dage på ferie med den

8/4 kl. 19.00: Christian Fuhlendorff -

16/4 kl. 20.00: Citybois

21/4 kl. 20.00: Comedy Zoo -

29/4 kl. 20.00: Pink Floyd - Greatest Hits

24/3: Batman vs. Superman: Dawn of Justice

24/3: My Big Fat Greek Wedding 2

31/3: Eddie the Eagle

31/3: London Has Fallen

31/3: Øjnenes Hemmelighed

7/4: De Standhaftige

14/4: Junglebogen

14/4: The Lady in the Van

21/4: Den 5. Bølge

21/4: Der kommer en dag

28/4: Captain America: Civil War

15/4: Fredagscafe

13/5: Mimer

(billede)

Af Maja Kofod Jensen 3.a

Det er et stort skridt, og samtidig en stor omvæltning, at forlade mor og far til fordel for en ny

lejlighed. På vejen til din første bolig er der meget at tage højde for. Dette indebærer budget,

økonomi, bank, lejlighed og ikke mindst selve indflytningen. Christina Rosenhøj Tindbæk fra 2.d

flyttede hjemmefra i en alder af 16 og videregiver i denne artikel sine

erfaringer.

Christina valgte at flytte hjemmefra i en meget ung alder, da hun fik

tilbudt en erhvervsuddannelse, der krævede hun boede på selve

uddannelsesstedet. Senere begyndte hun på Rødkilde gymnasium.

Derfor fik hun en lejlighed i Vejle, hvor hun nu er bosat. Denne

lejlighed fandt hun på bolignet.dk. For hendes vedkommende, er det

udover indkomsten fra udeboende SU, en nødvendighed at arbejde

15 timer i ugen for at få økonomien til at hænge sammen. Der er

mange forandringer at forholde sig til, når man vælger at flytte ud.

Christina skulle især vænne sig til rengøringen, da hendes mor

plejede at gøre det for hende. Samtidigt skal man selv tilberede sin

mad, hvilket var en stor omvæltning, da dette er tidkrævende. Det

bedste ved at bo ude bunder i friheden og uafhængigheden.

Samtidig kan denne frihed være svær at vænne sig til. I de første

måneder tog hun fuldt udbytte af denne frihed, ved at gøre alle de ting, hun ikke måtte derhjemme.

Christina har tre gode råd til unge der ønsker at flytte hjemmefra: spar penge op, køb gode møbler

og lad være med at bruge alle pengene på fest og ballade!

AT FLYTTE HJEMMEFRA

Inden du er færdig med gymnasiet

Når man er på boligjagt, er der mange

muligheder.

Skriv dig op til en almennyttig

boligforening. Disse er ofte billige,

men kan have årelange ventetider

(www.bl.dk)

Søg et kollegieværelse eller en

ungdomsbolig. De er billige, og ofte

er der ingen udgifter ud over lejen.

Her må du kun bo, så længe du er

under uddannelse.

(www.ungdomsboliger.dk)

Led efter en privat udlejer eller

fremleje. Kig i den blå avis eller på

en af nettets mange boligportaler.

Eksempler følger:

www.boligportal.dk

www.ledige-lejligheder.dk

www.lejebolig.dk

www.akutbolig.dk

www.boligsurf.dk

Når man lige er flyttet hjemmefra, er der

mange praktiske ting at få styr på. Disse

gode råd, kan hjælpe dig godt på vej.

1. Fokuser på det vigtige

2. Læg et budget og overvej forsikring

3. Lav en opsparingskonto

4. Benyt nogle af de gratis eller billige

tilbud til studerende

5. Følg op på dit forbrug

6. Brug mobilen til internet

7. Få rabat på din transport

8. Begræns lån og kreditter

9. Køb 1 aktie eller 2

10. lev livet - forkæl dig selv!

Læs mere på samvirke.dk, der har et stort

udvalg af gode artikler om at flytte hjemmefra

At finde den rigtige lejlighed 10 ting du skal huske, når du flytter

hjemmefra

Hvorfor valgte du at stille op? Hvor kom interessen fra i første omgang? Jeg har altid interesseret mig for elevrådsarbejde, også det med at kæmpe for en sag, for så kæmper man lidt om at være elevernes talerør. Altså er der noget eleverne har en holdning til eller noget de gerne vil have ændret, så prøver jeg at kæmpe for at få de muligheder ud i livet. Det er jo det vi gør i elevrådet - er der noget, så skal man da endelig komme til os, vi tager alt, lige fra stort til småt! Skal det være noget i kantinen eller er der noget man ikke synes er helt okay, så skriv til en af os!! Vi tager rigtig gerne imod gode input. Jeg har desuden været meget inde for elevrådet,jeg er tidligere e l ev råds fo rmand på Nør remarkssko len ( nu Novaskolen), og så har jeg været engageret i en organisation, der hedder Danske Skoleelever - det er en paraplyorganisation for elevrådet. Vi på gymnasierne har DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), som jeg også har arbejdet for, hvor jeg tog et sabbatår efter niende klasse sidste år, og så har jeg været ude og arbejdet med og holdt oplæg rundt omkring i kommuner og sørge for deres fælleselevråd fungerer, så det der med elevrådsarbejde, det er noget der altid har interesseret mig. Og så igen, det med at være elevens talerør, det synes jeg jo er meget spændende.

Er det så fedt at være elevrådsformand? Er det stressende eller tager du det meget afslappet? Jeg tror man tager det meget afslappet. Man tænker jo meget over det, og nu er jeg kun 1.ger, men Sarah (Nipper, tidligere elevrådsformand, nu næstformand)

havde været været det i et par år nu, og hun er jo rigtig rigtig dygtig og en jeg hurtigt så op til. Så for mig handler det altid om at finde en, hvor jeg synes at jeg skal gøre det ligeså godt som eller bedre, og nu må jeg jo så prøve at se, for jeg synes det er gået meget godt og det håber jeg også fremadrettet.

Hvad laver en elevrådsformand så? Har du “mere magt” end de andre elevrådsmedlemmer? Nej faktisk ikke engang, fordi elevrådet er jo en gruppe menneske, som meget gerne skal være enige, og det er vi også langt hen af vejen. For mig der handler det lidt om, at man skal kunne navigere mellem hvad vi egentlig skal samtidig med at holde lidt styr på tropperne, og her får jeg jo hjælp fra rigtig dygtige og gode næstformand Sarah Nipper. Jeg er måske bare lidt mere ansigtet udadtil, fordi i elevrådet der er der plads til alle, høj som lav, og alle har lige meget at sige! Men hvem der så skal forsøge at sige det til offentligheden, det prøver vi også at veksle meget til fællesmøderne. Og skal der være en overstået beslutning kan det måske være, at det vægter lidt højere ved mig, men vi er allesammen lige og det håber jeg det kommer til at være langt hen ad vejen.

Hvad laver elevrådet så egentlig? Vi laver en masse forskellige ting, det er ikke fordi det er så struktureret med, at så har vi det samme punkt på dagsordenen hver uge, det er meget forskelligt og handler om hvad der lige er oppe i den periode. Som sagt tager vi de ting op, som berører eleverne. Nu har vi kørt det her graffitiprojekt, som har været et af de første

projekter, jeg har været inde over, hvor det startede lidt med at vi fik nogle henvendelser om at der godt kunne blive lavet noget derovre. Så undersøgte vi, elevrådet, det så og vi fandt frem til, at vi ikke kunne hænge noget på væggen, fx. malerier, fordi det fungerer som en brandvej, derimod stod der intet om hvorvidt man måtte male noget på væggene, så vi tænkte, at det kunne være en virkelig fed idé, og samtidig er der også nogle elever der kunne lægge et aftryk. Det er især noget vi har arbejdet med; at så vidt muligt holde kontakt med paraplyorganisationen for elevrådet på gymnasierne, DGS, hvor vi deltager til noget hvor vi diskuterer deres politik … hvad ville eleverne mene? Vi har et bredt udsnit af repræsentanter i elevrådet, ikke fra hver klasse, men fra hver årgang og der prøver vi at sige “det er det her eleverne mener”. Og skulle der være nogle sager, så tager vi dem gerne op. Ja, det er meget meget bredt, intet bestemt, men hvis der er noget eleverne har en holdning omkring, så fungerer vi som talerøret.

I har fået nogle nye medlemmer, og nogle er blevet “skiftet ud” (i mangel på bedre ord) , hvordan ser det nye elevråd ud nu?Jeg vil starte med at sige, at jeg synes det er et godt team vi har inde nu. Det er folk, som er engagerede. Der er mange steder, hvor man har et elevråd, der måske har en repræsentant for hver klasse, og vi er jo 10 1.g klasser, og der har man måske en fornemmelse af at det bliver for mange. Lige nu har vi en gruppe mennesker, der engagerer sig, det er folk der næsten ikke har spisepause, fordi så har de fredagscafé udvalg og meget andet. Vi har de dygtigste elever inde over! Men der er også gode meningsdannere - det er folk, der har en holdning, det er folk der er gode til både at diskutere og lytte. Er der igen noget de hører, så er det da det første de gør, at komme hen til mig, Sarah eller resten af elevrådet, og så vil vi selvfølgelig tage det op og det synes jeg vi er rigtig gode til.

Hvad får man ud af elevrådet? Hvad er fordelene? Jeg får ihvertfald meget ud af det personligt, for jeg får muligheden for at møde og få nogle kendskaber med folk fra andre klasser, jeg får mulighed for at få lov til at tage til nogle møder, jeg får mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende. Samtidig er man glad for at organisere ting, og det handler vel ligeså meget om det her med at du kan tage ordet. Det er en glimrende mulighed, altså det er selvfølgelig ikke noget alle interesserer sig for, men jeg synes det er så vigtig en ting, at prøve at varetage elevernes holdning. Så giver det også bare det ekstra, at sige at nu gør man egentlig bare noget. Det er ikke for egen vindings skyld, men egentlig for ens klasses man gør det. Jeg må jo også bare understrege, at det er pissehyggeligt!! Vi hygger os også til møder, og man tror måske udefra at vi baresidder, rigtig strengt og diskuterer meget sobert, men det er

Vithiya  Karunakaran  1l

Elevrådet har i år haft gang i et graffitiprojekt, for at give trappeopgangen ved sproghjørnet lidt liv!

også hyggeligt og vi laver jokes med hinanden. Så jeg håber da bestemt, at det er noget der kunne interessere andre. Så får man selvfølgelig også et frivillighedsbevis, men det er ikke det der vægter særlig højt for mig, da det for mig handler om hvorvidt jeg får noget ud af det jeg gør.

Hvorfor er det vigtigt overhovedet at have et elevråd?Det er så vigtigt bare at have nogle, som er elevernes talerør. Vi har jo rektor vi kan gå til til hver en tid, og han vil med glæde hjælpe, hvis der er noget, men her er det jo fra elev til elev. Det er os der i højere grad ved, hvad foregår der i det klasselokale eller hvad der foregår blandt eleverne. Det er så vigtigt at vi har noget, for hvem skulle så varetage elevernes holdning? Elevrådet ved jo også mere om hvordan gymnasiet er i dag, og vi

Anmeldelse af kon-cert og interview med den unge singer/songwriter Johann i Vejle Musikteater 10.03.2016 _______________________________af Liv Kjær Sepstrup

http://www.musicjo-hann.com/#!biogra-phy/c1enr

Stemningen er sat. Et blålilla lys falder beroligende over den tomme scene og spreder en afslappet og hyggelig stemning i den lille koncert-sal. Vi befinder os på øverste etage i Musikteateret foran en lille intim-scene med plads til 80-150 men-nesker. Et par Rødkildeelever kan spottes blandt publikum, der dog mest består af folk i 30+ kategorien. Kort efter vores ankomst tropper en ung mand i læderjakke, og hvad jeg vil betegne som en “moderne gryde-frisure”, op på scenen med sin gui-tar.“Rockstar-attitude”? Med ægte “roskstar-attitude” går den unge fyr direkte på med sin sin-gle “Believer”, der blev udgivet efter debutpladen “Ruffled Feathers”. En lækker, sprød lidt rocket popsang,

hvor man hurtigt får begreb om hvad denne unge artist har at byde på. Særligt i de høje toner bliver stem-men karakteristisk og gåsehuden rejser sig på armene efter få akko-rder af den lovende popsang, som i øvrigt i disse dage kan høres på P4. Ærlige JohannHurtigt smider sangeren det hårde ydre og åbner op over for sit pub-likum, som var vi hans nærmeste. Livligt fortæller den unge musiker om da han rejste fra hjemby, studie og venner for at gifte sig med pigen, han troede var den store kærlighed. Som Johann selv rørende fortalte om sin oplevelse i NY: “Så ringede jeg, og der var ikke nogen der svarede. Så ringede jeg anden gang, der var heller ikke nogen, der svarede. Så ringede jeg en tredje gang… og jeg

TALENTFULD jyde på fri fod Singer/songwriteren Johann banede vejen for Dorgan med en personlig og

energifyldt opvarmnings-koncert.

har ikke set hende siden…” Herefter går Johann kækt i gang med nummeret om pigen Frances Ann, der svigt-ede ham, da han allermest manglede en ved sin side. Publikum kan ikke lade være med at trække på smile-båndet over sangerens fuck-nu-det attitude og hu-moristiske tilgang til historien, selv om den nok var knap så sjov klokken halv fire alene i en lufthavn i NY. Backstage, selv samme person som frontstageEfter koncerten mødes vi i backstage-området med Johann, der som forventet har en utrolig evne til at være til stede, og som en ægte jyde vil sige: Nede på jorden. I starten virker han en smule omtumlet, men bevares, når jeg hiver ham direkte ned af scenen og stikker en mikrofon direkte i hovedet på manden, forstår man det måske godt. Det første jeg erfarer, da jeg spørger hvad folk skal vide om ham som artist og som privatperson er da også, at Johann er alt andet end Ozzy Osbourne på regnbuepiller: “Det vigtigste ved mig det er, at jeg er ét med mit publikum, fordi sådan er jeg som person.” Johann fortsætter med at forklare, hvordan han på mange måder tager afstand fra rock-stjerner, der “opfører sig som idioter”: “For jeg er bare ikke en idiot”, understreger sangeren med et charmerende grin. “Det jeg bedst kan lide er, at jeg at jeg går derfra og føler, at vi har haft en eller anden

forbindelse.”Samme musiklærer som Mads LangerJohann fortæller hvordan Skive-området gennem tiden har fostret mange store danske musikere som Mads Langer, bassist i Carpark North, Søren Balsner, med flere. Motivationen kommer ifølge Johann fra en musik-lærer fra Skive-egnen, Lars Folmer, der var god til at give børnene den rette, inspirerende undervisning frem for at følge normerne: “Han forstod at motivere meget, meget små børn til at spille frem for at sige: ‘Du skal lære de her skalaer’”. Johann og de andre drenge be-gyndte særligt at tro på musikken da bandet “Super-heroes” fra Skive producerede soundtracket til sitcom-serien “Langt fra Las Vegas”. Siden da har området pumpet fantastiske musikere ud på stribe og er godt i gang med at hive endnu en op af ønskebrønden til os. Fremtiden byder på… Johann på Jelling! Johann kan til slut afsløre, at vi kan forvente at se ham på årets Jelling Musikfestival. Derudover arbejder han på ny musik til de mange tekster, han har liggende: “Når vi fanger lyden - så kommer der et album. Jeg har rigtig gode sange liggende, men i stedet for at gå ind og spille det traditionelle rock/pop, så skal der ske no-get.”

VIM kan kun opfordre til at smutte forbi når Jo-hann spiller i et af de mange telte på årets Jellingfestival. Denne her jyde har man ikke lyst til at lade flyve forbi!

“Jeg vil egentlig bare gerne hoppe ned til publikum efter koncerten,… men argh det er for meget - også i Jylland på en torsdag.”

JESUS PÅ FACEBOOK

Så blev det endeligt påske! En dejlig højtid, som

indebærer en masse chokolade, påskefrokoster og

ikke mindst FERIE (selvom den er overstået)! Men

hvad ligger egentligt bag denne tradition?

Traditionen er jo oldgammel. Dette har dog ikke

forhindret de kække elever i 2.b i at nytænke den.

Mon Jesus ville have haft Facebook hvis han stadig

var her?

JESUS PÅ FACEBOOK

Ikke nok med at Jesus er kommet på

FB, så har paven også fået nye

interesser, og Jesus er blevet

økonomisk ansvarlig. Tak til 2.b og

deres religionslærerinde Anja Fonvig

Rasmussen for de sjove idéer!

Skal din klasse være med i VIM? Kontakt os på Lectio!

Artikel af Sarah Mølleskov Frandsen fra 1.e

1 Billeder taget på afslutningsdagen, hvor man kan se de hårdtarbejdende elevers resultater efter en lang og hård uges arbejde

Atomaffald - hvad rager det mig?

Det radioaktive affald fra det nedlagte

forsøgsanlæg har ligget på Risø-halvøen ved

Roskilde Fjord, siden anlægget i år 2000

måtte lukke ned. Men hvor skal det

radioaktive affald oplagres, mens det

henfalder? I 1.e har vi beskæftiget os med

netop dette problem, og vi har belyst sagen

fra flere forskellige vinkler, så vi ville få et

bedre grundlag at tage beslutningen på.

Godmorgen 1.e - i dag skal I begynde på

Risø-projektet, og om få dage skal I komme

med et svar på en problemstilling, selv ikke

Folketinget har kunnet løse i flere år. Sådan

lød det fra vores begejstrede lærere, da vi

mandag den 1. februar blev introduceret til

det seriøse emne, vi skulle arbejde med over

den næste uge. Vi så en kort film, hvor vi blev

introduceret til emnet og fik noget

baggrundsviden, og derefter blev vi inddelt i

grupper. Grupperne bestod af virkelige

grupper, som beskæftiger sig med emnet;

både borgergrupper, foreninger og politiske

grupper, hvor vi skulle påtage os deres

synspunkter og argumentere for en løsning

ud fra dem.

Hvad nu?

Vi sad lidt ”lost” i grupperne… hvordan griber

man sådan en opgave an? Vi gik i gang med

at researche - hvad mener vores gruppe om

Risø-affaldet? Hvor mener de, det skal ligge,

og næsten lige så vigtigt; i hvilken type

depot? Vi fik tildelt Geoviden, som Geocenter

Danmark udgav i 2011, med masser af

information om Risø-affaldet. Den

inkluderede bl.a. en masse undersøgelser af

forskellige jordlag og depottyper, samt

sikkerhedsanalyser og risikovurderinger af de

mange risici, der også skal tages stilling til i

beslutningsprocessen.

Alle har brug for en hjælpende hånd!

Allerede tidligt i forløbet fik vi besøg af den

dejlige 2.e-klasse, der har haft samme forløb

sidste år, og derfor ville hjælpe os godt på

vej. Deres fokus lå på, at vi skulle have styr

på vores argumenter - everything you say

Artikel af Sarah Mølleskov Frandsen fra 1.e

can and will be used against you. Derfor er

det vigtigt at have god rygdækning, så man

kan underbygge det, man siger, med statistik

eller ekspertviden.

Men hvor skal affaldet ligge?

Vi indledte vores afsluttende paneldebat med,

at en repræsentant fra hver gruppe

præsenterede gruppens holdninger og

hovedargumenter. Nogle gik ind for et

mellemlager, mens andre gik ind for et dansk

slutdepot, men ingen ville have, at affaldet

skulle ligge i deres egen kommune -

selvfølgelig. Der blev debatteret heftigt på

kryds og tværs af de forskellige foreninger, og

man kunne tydeligt høre, at alle grupperne

havde styr på deres argumenter. Hvis ens

repræsentant fik stillet et svært spørgsmål og

havde svært ved at begrunde sit argument,

sendte den resterende del af gruppen en

seddel op til debat-bordet for at hjælpe. Alle

benyttede sig af denne funktion, og det

virkede lidt kaotisk med papir konstant

flyvende om hovederne på os. Lidt efter lidt

begyndte publikum at skrive skilte, hvor de

udtrykte deres mening; ”MINISTEREN

LYVER” stod der bl.a. med store bogstaver.

Repræsentanterne skulle nu også tage stilling

til de ting, publikum skrev på skiltene, og det

var svært ikke at blive lidt nervøs. Det skabte

en stemning af en rigtig debat - skarptungede

debattører, en professionel ordstyrer og en

ophidset borgermængde.

Ugens resultater

Jeg mener, vi har fået en masse ting ud af

dette forløb, som var et samarbejde mellem

fem fag af forskellige typer; samfundsfag,

dansk, engelsk, fysik og matematik. Det var

vores første paneldebat, så vi har lært noget

om, hvordan det er at debattere under pres. I

matematik og fysik har vi kigget på de

naturvidenskabelige problemstillinger, der

indgår i sagen - bl.a. har vi arbejdet med

halveringstiden for stoffet barium og

halveringstykkelsen for beton - hvilket vi også

har skrevet en rapport om. Vi har, på

baggrund af vores forsøg og med hjælp fra

Geoviden, vurderet, om stråling fra de

radioaktive kilder i et fremtidigt dansk depot

vil udgøre en sundhedsrisiko for den

nærliggende befolkning og natur.

En vinder af debatten blev ikke fundet, og det

står stadig uklart, hvor Risø-affaldet skal

placeres. Vi i 1.e har lært en masse af det

tværfaglige forløb, som vi vil tage med os

videre i livet. Så det kan godt være, at du

tænker ”Hvad rager det mig?” og ”Jeg skal

alligevel ikke være politiker.” Men det rager

dig - for affaldet er et fælles problem for hele

Danmark, og derfor skal vi finde en fælles

løsning.

 

“Viljen starter, hvor lysten holder op”, lyder det fra Erik Østenkjær, som er en mand af mange erhverv - heriblandt: hypnotisør, mentaltræner, forfatter, foredragsholder og kulturudvikler. Den amerikanske psykolog Howard Gardner introducerede i starten af 1980 de syv intelligenser: den verbale intelligens, musikalske intelligens, logiske intelligens, visuelle intelligens, kropslige-kinæstetiske intelligens, den intrapsykiske intelligens samt den interpsykiske intelligens. Erik Østenkjær mener dog, at der er en ottende intelligens - viljen! Viljen er ifølge Erik den vigtigste intelligens vi har, fordi det er en evne vi kan træne. 

Foredraget begyndes, og han fortæller de essentielle ting om sig selv; hvem han er, hvad hans erhverv egentlig talt er, at hans far var en slagter, mens han mor var en maniodepressiv kunstmaler, som førte depressionen videre til ham selv. “Det er paradoks”, nævner han, hvordan han selv kan være så trist og depressiv, men stadig hjælpe sportsstjerner med at præstere det bedste de overhovedet kan. Han bringer viljen frem i dem.

Erik har utrolig mange gode pointer, og de kommer alle til udtryk i foredraget. Han mener bl.a. at unge nordeuropærer er alt for forkælede i dag, og at det i bund og grund ikke er deres skyld, men deres forældres. Forældre har simpelthen så svært ved at sige nej og sætte et fast grænse, hvilket resulterer i at unge får alt hvad de vil have uden videre diskussion.

Razak Pimpong (30. dec. 1982), han er tidligere professionel fodboldspiller fra Ghana (hvor han også spillede på landsholdet) og er nu tv-vært for TV2-sporten!

De fire typer mennesker ifølge Erik Østenkjær 1) dem, der tager ting positivt til sig 2) bobbobberne/dem, som følger med strømmen3) brokhovederne, som aldrig kan tilfredsstilles4) dem med idgaf-attituden ¯\_(ツ)_/¯ (undgå disse, hvis muligt!!)

Eriks bud: “Livet er som en pandekage; flad på begge sider, men du skal selv putte sukker og syltetøj på”

Han kommer her ind på Razak Pimpong, som Erik engang kendte og var gode venner med (så gode venner, at Erik fik lov til at kalde Razak neger!), og han fortæller hvordan Razak satte pris på selv de mindste ting, lige præcis fordi han var glad for det han havde, og ikke var svær at tilfredsstille, hvilket unge nordeuropærer efterhånden er blevet. Han har dog også nogle mere kontroversielle pointer, såsom at stress er idioti, og så har han de pointer hvor man tænker “det ved jeg da sagtens”, men det er stadig rart lige at få dem sagt højt endnu en gang - her er hans mest væsentlige pointe; Negativitet gør dig til et offer! Og det gør det jo bestemt.

Han snakker også tit om, hvordan ens udvikling i livet er eget ansvar og om at selvrespekt samt selvtillid er de vigtigste “evner” en person burde have, for uden selvrespekt og selvtillid mister man ens mentale sundhed, og uden ens mentale sundhed er det tæt på umuligt at kunne danne sig en identitet. Identitetsdannelse er det vigtigste i ens liv, og kultur, mentalitet samt adfærd leder alle op til dette. De afhænger alle af hinanden, og det er svært (hvis ikke umuligt) at have den ene uden den anden.

Erik Østenkjær holdte et humoristisk, men samtidig oplysende og øjenåbnende foredrag, og han kom med rigtig mange udtalelser, som mange unge på vores alder har brug for at høre en gang i mellem.

Hvem og hvad er det Erik snakker om ???

Beslutsomhed Anstrengelse

Glæde!!!! Vedholdenhed

-Danmarks mest kontroversielle sportscoach

Erik Østenkjær, en verdenskendt sports- og mental coach, besøgte først i marts Rødkilde

Gymnasium, hvor han holdte et spændende og tankevækkende foredrag. Men hvem er han

egentligt? VIM har forsøgt at komme tættere på, og har stillet ham en række spørgsmål, for at

sætte ham og hans karriere i et andet perspektiv.

RÅT, UPOLERET OG SKRIGENDE BRUTALT

Af Liv Kjær Sepstrup

Messende terrorister, en smer-tende, halvnøgen teenagepige, faster Astas småracistiske belæringer. “Underværket” er et stykke der i den grad forstår at udfordre vores grænser og for-domme over for det fremmede. Og én ting er altså bare sikker: In-timteater er det nye sort!_______________________________Det er ved at være et stykke tilbage i Rød-kildehistorien. Midt i januar opførte Rød-kildes drama b-hold stykket “Undervær-ket” af provokationsdramatikeren Christ-ian Lollike. Lollike leger med sin tilskuer og er ikke bange for at debattere tabu-belagte emner på scenen. Som stykket skrider frem fornemmer vi også instruk-tøren Lil Dochedahls mod til at lade

musikken spille og seeren nyde stemnin-gen. Mens et rødt, uhyggeligt skær hviler på scenen, kommer skuespillerne på skift ind med afskårne legemsdele, der omhyggeligt placeres på scenegulvet. Absurditeten skinner virkelig igennem, og musikken underbygger den dystre stemn-ing. Efter 5 minutters stemningspræget intro er debatten i gang - og det er bare om at hænge på. Ord og filosofiske termer flakser rundt, nogle gribes og diskuteres yderligere, mens andre overlades til tilskuerens egne tanker. Som tilskuer tvinges man ikke til at tage stilling, men blot tænke. Det vilde, provokerende sprogbrug forarger, men skærper også opmærksomheden. Jeg vil betegne denne her form for teater som ægte i-dit-ansigt teater. På et tidspunkt peger en af skue-spillerne, Laura, på mig og skriger: “ende

den fede der” og noget mere, jeg ikke kan huske. Jeg var simpelthen i chok, men på den fede måde! Jeg har aldrig før oplevet teater så nærværende, så voldsomt og konfronterende som det her. Skuespil-præstationerne fejlede bestemt heller ikke noget. Dog blev dialoger og monologer til tider så lange og mudrede, at man som tilskuer havde svært ved at følge med. Nogle vil nok argumentere for, at det er en del af kunstens udtryk, at det ikke skal forstås, men derimod føles og sanses. Jeg kan blot sige, at det til tider blev for meget for mig på trods af, at jeg ikke ser mig selv rode rundt i den laveste ende af IQ-skalaen. Alt i alt et opsigtsvækkende, gåsehudsfremkaldende intimstykke, der i den grad giver mig blod på tanden til MEGET mere teater i øjenhøjde - sådan drama b!

UNDERVÆRKET

Besøg fra Filippinerne

I 2.d havde de i Januar besøg fra Filippinerne,

fra organisationen VIVA. VIVA er en

organisation, som forsøger at styrke

opmærksomheden på seksuelt misbrug af børn

i Fillipinerne, og samtidigt arbejder tæt sammen

med andre organisationer, ligesom stairway.

Kunne du tænke dig at prøve,

hvordan livet i slummen er i

Manilla? Gå ind på

WWW.SLUMCHALLENGE.DK

og test dig selv, og se om du

vil overleve en dag i slummen!

Vidste du at…

Filippinerne blev i 2013 ramt af verdenshistoriens hidtil

kraftigste tyfon, Yolanda. Tusinder døde og millioner mistede

deres hjem?

I hovedstaden Manilla bor 50% af de ca. 12 mio. indbyggere i

slummen?

Der er over 75.000 gadebørn i Manilla?

Filippinerne er blandt de lande i verden, hvor menneskehandel

med børn og seksuel udnyttelse er mest udbredt?

Ca. 100.000 børn menes at være tvunget ind i prostitution?

I 37 lande verden over har der været sager om filippinske børn,

der har været ofre for menneskehandel?

VIVA, som bliver finansieret af Danida, har et projekt kaldet

”Youth for safety” kørende, som vedrører unge filippinske

indbyggeres opmærksomhed på problemet med børnehandel i

Fillipinerne. De har nogle ”youth advocates” som underviser

mindre børn i, hvornår man skal sige nej, og hvornår det er

okay at sige nej?

http://www.aproposmagazine.dk/10linjer/peter-falktoft/