virkeligt og virtuelt

1

Virkeligt og virtuelt

Meget uenig

Noget uenig

Hverken enig eller uenig

Noget enig

Meget enig

Jeg mener at face-to-face-kommunikationer mere ægte end kommunikation igennem computere

Pies show counts

7,14%

7,14%

28,57%

35,71%

21,43%

2

Det virtuelle• Bruges gerne i flæng i relation til IT/internettet• ”Virtuel” stammer fra det latinske ”vir” (”menneske” i en

idealiseret betydning) fra hvilket det latinske ”virtus” er dannet (styrke, mandighed, dyd). I dag bruges ordet som ’i praksis eller i konsekvens, men ikke i fakta’

Se evt. Shawn P. Wilburs ’An Archaeology of Cyberspaces – Virtuality, Community, Identity’

Det virtuelle -> Påstande -> Sprogfilosofisk gennemgang af den fysiske virkeligheds beskaffenhed -> Den digitale virkelighed - > Strategisk blindhed -> Opsummering/diskussion

3

Begrebet ”virtuelt”

11

24

4034

76

92

72

61

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

3552 55

80 72

169

202 197

117

0

50

100

150

200

250

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Infomedia Artikeldatabasen

Brug af ordet virtuel* i alle aviser, november måned 1995-2002

Infomedia, Politiken

Brug af ordet virtuel* i Politiken, 1994-2002


4

Mine påstande• 1) Det er ikke meningsfuldt at skelne mellem ’det

virtuelle’ og ’det virkelige’• 2) Vi (mennesker) har en omfattende tendens til at

benægte påstand 1

… hvilket jeg vil overbevise jer om ved hjælp af følgende pointer

• A) Den fysiske virkelighed er ikke ægte/naturgiven (den er faktisk virtuel)

• B) Den ”digitale” virkelighed er ikke løsrevet fra os ”selv” og den er ikke kropsløs

• C) Told & Skat er ligeså fiktivt som LamdaMOO


5

Et eksempel

www.toldskat.dk

• Under overholdelse af visse kriterier er angivelse af skat over internettet nøjagtig lige så virkelig som angivelse af skat ved personligt fremmøde


6

Sprogfilosofisk omvej• Den intuitive ’referenceteori’: Ord får deres betydning

ved at referere til genstande i verden. En person forstår en sætning fordi vedkommende ved hvad sætningens ord refererer til.

• Afarter af denne opfattelse har præget filosofien, der har opfattet sproget som et neutralt redskab til konstatering af fakta.

• Teorien er forkert af mange grunde. Primært fordi den ignorerer kontekst.

• Vores intuitive opfattelse af sprog og kommunikation er for simpel og kan give problemer.


7

Sprogfilosofisk omvej• ”Måtte han [læseren] altid have

opmærksomheden henledt på, at de måder at tænke på, som han er mest tilbøjelig til, sandsynligvis er mere skadelige end gavnlige for en videnskabelig undersøgelse…”.

• Lægger fundamentet for sociologien ved at insistere på at de sociale kendsgerninger kan/bør betragtes som ting.

• Sociale fænomener er reelle og kan studeres i deres konsekvenser.

• Sociologiens fokus befinder sig udenfor den individuelle bevidsthed.

Emile Durkheim (1858-1917)


8

Sprogfilosofisk omvej• Sociale kendsgerninger er f.eks.

nationalstaten, møntfoden, rollen som ægtemand.

• Disse fænomener er arbitrære og konventionelle, men yderst reelle i deres konsekvenser.

• Mennesket er ikke autonomt/frit, men bundet af sociale strukturer (enig med Marx, Rousseau og andre).

• Hårdt slag mod referenceteorien: Verden er os ikke på forhånd givet – vores opfattelser er kulturelt påvirkede.

Emile Durkheim (1858-1917)


9

Sprogfilosofisk omvej• Grundlagde den strukturelle lingvistik.• Begreberne får kun deres betydning i forhold

til andre begreber, der også er arbitrære.• En ordbog er et lukket system (ordene

definerer hinanden).• Sprogets værdi som neutralt værktøj blev

’pludselig’ betvivlet.

Ferdinand de Saussure (1857-1913)


10

Sprogfilosofisk omvej• Theodor Adorno og Max Horkheimer,

medlemmer af Frankfurterskolen.• Skrev ’Oplysningens Dialektik’ (1944) under

eksil i USA.• Politisk/marxistisk kritik af samfundsudviklingen.• Særlig fokus på sprogets ideologiske natur:

”Intet udtryk byder sig længere til, som ikke allerede stræber hen mod indforståetheden med herskende tankeretninger, og hvad det forslidte sprog ikke af egen drift yder, besørges med yderste præcision af de samfundsmæssige maskinerier.”

• Sproget bliver nærmest ubrugeligt i denne udlægning.

T. Adorno og M. Horkheimer


11

Sprogfilosofisk omvej• Mere pragmatisk: Ord har helt konkrete

effekter og det har de altid haft.• Indfører begrebet ’talehandling’ (el.

illukotionær handling) for de handlinger, der er vel udført i og med, at en taler under bestemte betingelser har fremsat en ytring, som tilhøreren forstår.

• Yderligere effekter som er afhængige af andre faktorer (f.eks. vinduet bliver lukket, tilhøreren bliver forskrækket) betegnes perlokutionære handlinger.

J. L. Austin(1911-1960)


12

Sprogfilosofisk omvejMange har videreført projektet:• Peter Berger og Thomas Luckmann: The Social Construction

of Reality (1966). [Socialkonstruktivismen]• Michel Foucault, 1960erne. [Post-strukturalismen ->

Postmodernismen]• Kommunikationsteori bygger f.eks. på en semiotisk

sprogopfattelse. Kommunikation er forhandling af betydning.• Desuden: Socialpsykologien har understreget at vi ligger

under for kraftige sociale strukturer (forskellige roller i forskellige sammenhænge).


13

Sprogfilosofisk omvejPointen er:• Den sociale virkelighed er ’sproglig’ (modsat

’ægte’/naturgiven). Told & Skat er ”bare” noget vi har snakket os til.

• Den er konstrueret på basis af strategisk/magtbetonet anvendelse af sproget.

• Sproget er ikke et neutralt redskab til støjløs dataoverførsel.• Og: Fællesskaber i den fysiske verden er som skattevæsnet,

de eksisterer ”kun” i vores hoveder. De er alle ”virtuelle”.


14

Den digitale virkelighed• Verdener som LambdaMOO

kan have stor betydning for de medvirkende. LambdaMOO har en virkelig effekt.

• Vores tænkning kan ikke adskilles fra os selv (vores krop). Pas på descartiansk dualisme.

• Kroppen dukker op i computermedieret kommunikation :-)

Dark Age of Camelot(Mythic Entertainment, 2001)


15

Strategisk blindhed• De sprogfilosofiske erkendelser passer os dårligt. Vi har svært ved

at godtage at sproget ikke skulle være neutralt.• Hele oplysningsprojektet drejede sig om at befri individet fra

arbitrære magtforhold.• En strategi var: Benægtelse.• Individets frihed blev stadfæstet som dogme (”We hold these

rights to be selv-evident…”).• Alle individer fødes i samme tilstand (frihed) og da individet styrer

sig selv i demokratiet hersker der retfærdighed (Grundlovens §71: ”Den personlige frihed er ukrænkelig”).

• Og da legitimiteten beror på fri meningsdannelse og interesseartikulation: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.” (§77).


16

Afledte problemer• Den universelle legitimeringsforpligtelse er meningsløs. Den

kan ikke begrundes og er derfor ikke gyldig.• Principperne om individets autonomi er mere påstande end

kendsgerninger.• Tanken om lige og frie individer, der mødes i åben dialog

overser sprogets strategiske karakter.• Talehandlinger er vanskeligt forenelige med Grundlovens §77.


17

Egentlige forskelle• Er der nogen relevante forskelle mellem offline- og

onlinekommunikation?


18

Opsummering• Det er ikke meningsfuldt at skelne mellem ’det

virtuelle’ og ’det virkelige’• Vi (mennesker) har en omfattende tendens til

at benægte påstand 1• Den fysiske virkelighed er ikke ægte/naturgiven

(den er faktisk virtuel)• Den ”digitale” virkelighed er ikke løsrevet fra

os ”selv” og den er ikke kropsløs• Mennesker er også mennesker på nettet –

samme problemer og dynamikker


virkeligt og virtuelt

Documents