virksomheder, der tager ansvar - dansk byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den...

16
1 Virksomheder, der tager ansvar – en samling af gode eksempler

Upload: others

Post on 29-May-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

1

Virksomheder, der tager ansvar – en samling af gode eksempler

Page 2: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

Virksomheder, der tager ansvar – en samling af gode eksempler

Redaktion: Dansk Byggeri/Louise Pihl og Jakob Krohn-RasmussenDesign: Dansk Byggeri/Ditte BrøndumFoto: Martin K. I. Christensen, June Halvorsen, Nicolai Schou, arkivfotos, Ricky John Molloy

Dato: April 2018

Page 3: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

3

Indhold

Fra udsat til ansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Flygtninge og udsatte unge finder plads i byggeriet . . . . . . . . . . . . 6

Virksomhedsskolen hjælper udsatte unge til videre uddannelse . . . . . . 7

Fra ledig til medarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Integration som kultur i alle arbejdsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . 9

Matematik på byggepladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Adopteret skoleklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

En skoleklasse vokser op med en virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . 12

Fra flygtning til fastansat på fem måneder . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Mester i klasseværelset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Page 4: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

4

For rigtig mange af Dansk Byggeris medlemmer er social

bæredygtighed ikke noget nyt – det er en naturlig del af

deres virksomhed. Det præsenterer denne samling af ti

cases på forbilledlig vis. Store og små virksomheder som

alle gør noget ekstra uden nødvendigvis at have den store

lommeregner fremme, men fordi det er sådan, de driver

deres forretning. Og ofte viser det sig også at være en god

forretning at tage socialt ansvar.

Både byggerier og anlægsprojekter berører de mennesker,

der bor i lokalområdet, og der er al mulig grund til at bruge

projekterne aktivt til også at bidrage til social bæredygtig-

hed.

Byggepladserne åbnes op for lokalområdet ved større byg-

geprojekter, og virksomhederne bliver bevidste om deres

Virksomheder, der tager ansvar – en samling af gode eksempler

samfundsansvar. Det gælder fx i forhold til lærlinge, flygt-

ninge, udsatte unge eller samarbejde med folkeskoler. Det

stiller nye krav til alle i virksomheden – fra direktion til

arbejdsmand.

Fælles for dem alle er stoltheden over deres håndværk og

et ønske om at dele stoltheden og engagementet med alle

i samfundet. 2

God læselyst

Underdirektør Louise Pihl

Page 5: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

5

I 2013 indgik FA Stillads Aps et samarbejde med Kriminalfor-

sorgen og High:five om et uddannelsesforløb for afsonere i

Horserød Fængsel og Jyderup Fængsel.

Uddannelsesforløbet består af en række AMU-kurser og

strækker sig over 5-7 uger fordelt på både teoretiske og

praktiske kurser i fængslet. Kurserne sigter mod at styrke

deltagernes faglige og sociale kompetencer og derved for-

bedre deres mulighed for at komme i arbejde efter endt

afsoning.

Deltagerne undervises bl.a. i sikkerhed, arbejdsmiljø, før-

stehjælp, konflikthåndtering, kommunikation i teams,

personlig udvikling til arbejde og uddannelse og system-

stillads. Undervisningen i systemstillads varetages af FA

Stillads og FagAkademiet, hvilket giver mulighed for på

nært hold at vurdere deltagernes kvalifikationer, udvikling

og motivation i forhold til et eventuelt videre forløb.

Efter forløbet kan deltagerne søge om at fortsætte i virk-

somhedsskole hos FA Stillads i et særligt tilrettelagt uddan-

Case Fra udsat til ansat FA Stillads ApS

Gode råd:

For FA Stillads har det været en stor gevinst at engagere sig aktivt i både tilrettelæggelsen og den praktiske afvikling af uddannelsesforløbet. Dermed har de sikret, at forløbet er kommet så tæt på arbejdsopgaverne på stilladset som muligt.

”Når socialt ansvar er koblet

direkte til din virksomheds

eksistensgrundlag, så skaber det

for alvor værdi på bundlinjen.

Det er sådan, vi ser det hos FA

Stillads”

- ADM. DIREKTØR STEFAN NYVANG KRINGELBACH

nelsesforløb, som varetages af FA Stillads’ ”uddannelses-

formænd” og FagAkademiet. Undervejs tager deltagerne

kørekort til truck, kran og lastbil.

High:five samarbejder med Kriminalforsorgen om de del-

tagere, som ikke ønsker at fortsætte i virksomhedsskole,

med at afklare, motivere og formidle til uddannelse eller

arbejde i andre brancher.

For FA Stillads er samarbejdet med Kriminalforsorgen, Fag-

Akademiet og High:five en mulighed for at sikre kvalificeret

arbejdskraft og et ønske om at hæve standarden for stil-

ladsuddannelsen og samtidig tage et socialt ansvar.

Det sociale ansvar handler især om at skabe stabile og tryg-

ge rammer for kommende medarbejdere, hvis liv har været

ustabile og utrygge. Det handler om at skabe en arbejds-

plads, hvor udsatte kan føle sig værdsatte, hvor indsatte

kan blive ansatte, og arbejdet bliver udført af alle. 2

Page 6: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

6

Case Flygtninge og udsatte unge finder plads i byggeriet Anker Hansen & co. a/s

Gode råd:

Kemien skal være rigtig mellem medarbejder og virksomhed og det er en god idé at bruge tid på at afstemme forventninger, inden begge parter skriver under på noget.

”Selvfølgelig lykkes det ikke med

alle flygtninge, vi tager ind, men

når det gør, er det al besværet

værd.”

- MARKEDSCHEF HELMUT MELCHER

Ledelsen i entreprenørvirksomheden Anker Hansen & C0.

A/S traf for mange år siden det valg, at de vil gøre en

forskel for de udsatte mennesker på arbejdsmarkedet.

Derfor har den 70 mand store entreprenørvirksomhed i

Frederikssund taget flygtninge, tidligere kriminelle og

andre udsatte unge ind i virksomheden siden sommeren

2015.

Rekrutteringen kommer fra løbende dialog med de

omkringliggende kommuner, hvor virksomheden har

byggeprojekter. I samarbejde med jobcentrene identificerer

de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den

rigtige profil og motivation.

Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

13 ugers virksomhedspraktik, hvor kompetencer og ind-

byrdes kemi bliver afprøvet. Virksomheden lægger vægt

på også at tilbyde fritidsaktiviteter, så praktikanten kan

prøve at være en del af et fællesskab. Efter praktik-

perioden evalueres forløbet for at vurdere, om samarbejdet

skal fortsætte. Er praktikanten kvalificeret, og har Anker

Hansen & Co. A/S selv behov for arbejdskraft, kan prakti-

kanten blive ansat eller får tilbudt eksempelvis en tømrer-

uddannelse.

Andre gange hjælper virksomheden med, at praktik-

perioden bliver et springbræt til en ansættelse hos en

underleverandør eller andre lokale samarbejdsvirksom-

heder; fx til elektrikere, VVS-virksomheder og murer- og

tømrermestre, men også mekanikere og andre samarbejds-

partnere uden for bygge- og anlægsbranchen. 2

Page 7: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

7

Gode råd:

NCC Danmark A/S ser Virksomhedsskolen som en meningsfuld måde at leve op til de sociale klausuler, der ofte er på offentlige byggerier. Samarbejdet og dialogen med kommunen og skolerne har løftet en gruppe, man ikke ville have nået, hvis man ikke havde tænkt utraditionelt og socialt bæredygtigt.

Case Virksomhedsskolen hjælper udsatte unge til videre uddannelse NCC Danmark A/S

Virksomhedsskolen er tiltænkt unge mennesker, som gerne

vil have en byggefaglig håndværkeruddannelse, men som

ikke er klar til det ordinære forløb.

På virksomhedsskolen får de en forsmag på hverdagen på

en byggeplads. Her indgår de i et sjak på lige fod med byg-

gepladsens håndværkere og lærlinge og tager del i arbej-

det, mens en tilknyttet vejleder og faglærer følger dem på

sidelinjen. Efter et forløb på skolen er de bedre gearet til

en uddannelse på teknisk skole eller i en virksomhed.

Uddannelsestilbuddet er et samarbejde mellem Aarhus

Produktionsskole, Aarhus Kommune og NCC Danmark A/S.

Det kom først i gang på byggepladsen for Dokk1, Aarhus’

nye hovedbibliotek og Borgerservice, og senere til Havne-

centret, der er Aarhus Havns nye domicil, Frederiks Plads,

der er et blandet projekt med kontorer, butikker og boliger

samt på Havneholmen, et boligbyggeri med 390 nye lejlig-

heder.

200 unge er indtil nu startet i Virksomhedsskolen, og

resultaterne er rigtig gode. Tre ud af fire af de unge

gennemfører forløbet og fortsætter i videre uddannelse

eller job. Det er en flot succesrate i forhold til målgruppen

og de generelle udfordringer med at tiltrække unge til

erhvervsuddannelserne. 2

”Vi har vældig gode erfaringer

med Virksomhedsskolen, som for

os handler om at tage socialt

ansvar. Vi er med til at hjælpe

en ellers udsat gruppe af unge

til først at få en uddannelse og

senere måske et job i branchen.”

- DIREKTØR PALLE BJERRE RASMUSSEN

Page 8: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

8

Tilbage i 2012 etablerede vinduesproducenten Outline

Vinduer A/S i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune

afdelingen Outline Plus med det formål at afprøve og

opkvalificere borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Outline Plus består nu af 31 praktikpladser, som blandt

andet henvender sig til unge, der har svært ved at træde

ind på arbejdsmarkedet. Derudover er tilbuddet også mål-

rettet borgere, som har oplevet lange perioder med sygdom

og nydanskere, som endnu ikke har erfaring fra danske

arbejdspladser.

Outline Plus fungerer som underleverandør af produkter og

serviceydelser til Outline Vinduer A/S, så virksomheden ser

deltagerne som en ressource og nogle af dem endda som

potentielle ansatte.

Hver deltager får skræddersyet et praktikforløb, som gør

dem i stand til at kunne vænne sig til arbejdet og den dag-

lige rutine i et passende tempo. Derfra kan forløbet fort-

sætte i fx en løntilskudsstilling i produktionen, videre til en

fastansættelse og måske en maskinsnedkeruddannelse. 2

Case Fra ledig til medarbejder OUTLINE Vinduer A/S

Gode råd:

Outline Plus er en god mulighed for opkvalificering af ledige, og derfor er det vigtigt, at der stilles krav til praktikanterne. Tiden i praktik skal bruges på at teste og udvikle deltagernes evne til blandt andet at samarbejde, møde til tiden og varetage et regelmæs-sigt job.

”Outline Plus skal give borgere en

ny chance på arbejdsmarkedet,

og erfaringerne viser allerede, at

rigtig mange er klar til at gribe

den.”

- DIREKTØR JENS SØRENSEN

Page 9: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

9

Enemærke & Petersen har igennem 40 år udviklet et stærkt

forankret socialt engagement, der spænder lige fra at

ansætte arbejdsløse beboere på boligrenoveringsprojekter

til at støtte kommende håndværkere i Tanzania.

Konkret modtog Enemærke & Petersen Aarhus Kommunes

integrationspris i 2015 for deres involvering af beboerne, da

de renoverede de almene boligbyggerier Rosenhøj og Lang-

kærparken. Her fik op imod 50 unge job som arbejdsmænd

eller kom i et praktikforløb på de to byggerier.

Succesen udsprang af et frivilligt initiativ i samarbejde

mellem virksomheden, Jobcenter Aarhus og AL2boligs

boligsociale indsats. Ved at række hånden ud, og stille

nogle håndfaste krav og forventninger, har nogle udsatte

drenge fået mulighed for at starte på en frisk. Og det er

gået så godt, at kriminalitetsraten og antallet af hærværks-

episoder i området er faldet.

For Enemærke & Petersen er det afgørende, at medarbej-

derne driver den sociale indsats. Inspirationen kommer fra

mange gennemførte renoveringsprojekter i socialt udsatte

områder, hvor det er blevet tydeligt at tillid og et åbent

sind kan gøre en kæmpe forskel. Både for de udsatte som

får en chance og for virksomhedens bundlinje. 2

Case Integration som kultur i alle arbejdsprocesser Enemærke & Petersen A/S

"Det nytter ikke noget at sige, at det er de andres ansvar. Det er vores ansvar.

Og det er dit ansvar. Vi har alle et ansvar for integrationen.”

- PROJEKTLEDER FRANK MORTENSEN

Gode råd:

Det er afgørende, at dem, der er tættest på proces-sen, synes, det er en god idé. For Enemærke & Peter-sen er det vigtigt, at alle samarbejdspartnere er med på projektet og føler sig forpligtet, for virksomheden kan ikke løfte opgaven alene, men kan gå forrest med sociale hensyn som en integreret del af kulturen i virksomheden.

Page 10: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

10

Case Matematik på byggepladsen Fynsk og Søn A/S

Der er mange måder skoler og virksomheder kan arbejde

sammen på om at vise bygge- og anlægsbranchen frem for

nysgerrige skoleelever.

Efter inspiration fra Dansk Byggeri og fuld af gåpåmod tog

virksomheden kontakt til Sønderborg Kommune, hvor en

kontaktperson hjalp med at lave et oplæg til et undervis-

ningsforløb, som blev sendt ud til samtlige skoler.

Forløbet går ud på at vise 8. klasser, at den matematik de

lærer hjemme i klasselokalet faktisk kan bruges, og bliver

brugt, på byggepladsen. De skal derfor fx ud og måle og

beregne areal og rumfang.

Fynsk og Søn A/S fandt kunder, som var placeret tæt på

skolen for ikke at spilde tiden på transport. Og så hjalp

virksomheden eleverne med, hvordan de skulle bruge

matematikken i konkrete, dagligdags arbejdsopgaver.

For skolerne har det givet et fælles sprog om matematik-

ken, som gør undervisningen mindre abstrakt, og for Fynsk

og Søn A/S har det været sjovt at have eleverne på besøg og

vise hverdagen på byggepladsen frem. 2

Gode råd:

Selvom det er skolesamarbejde, så er der ikke nogen facitliste. Det handler om at være åben og bare springe ud i det, selvom hverken virksomhed eller skole har prøvet det før.

Se video om Matematik på byggepladsen på danskbyggeri.dk/skolekontakt

”Det kræver selvfølgelig noget tid

for mester, men det er en kæmpe

oplevelse – og næste projekt er

allerede i støbeskeen.”

- DIREKTØR BJARKE FYNSK

Page 11: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

11

Case Adopteret skoleklasse Jakon A/S

I 2015 adopterede tømrerfirmaet Jakon A/S sin første

skoleklasse: 7.A på Hedegårdsskolen i Ballerup. Formålet

var at lære de unge om arbejdslivet og mulighederne for en

karriere i bygge- og anlægsbranchen.

Hvordan styrer man en stor byggeplads med mange for-

skellige aktiviteter eller tegner et helt nyt moderne fængsel

på Falster? Det er nogle af de spørgsmål, som den adopte-

rede skoleklasse nu kan besvare, fordi de har oplevet det

med deres egne øjne.

Sammen med Jakon A/S har de nemlig fulgt byggeriet af det

nye statsfængsel på Nordfalster. Udstyret med hjelme, vest

og sikkerhedssko er de blevet vist rundt på byggepladsen

og har oplevet, hvordan byggeprocessen foregår helt fra

tegnebræt til virkelighed.

Det var Ballerup Kommune, der i sin tid henvendte sig til

Jakon A/S, som ikke tøvede med at stille op. En kontakt-

person i kommunen hjælper fortsat med at matche skole-

klasser og virksomheder.

Om der kommer mange flere håndværkere ud af klassen,

der i mellemtiden er færdige med folkeskolen, må tiden

vise, men Jakon A/S har i hvert fald allerede adopteret en

ny klasse, som i de næste tre år er klar til at lære om byg-

geri. 2

”Det er utroligt positivt at give

de unge indblik i byggeriet. Og

hvem ved - måske vælger nogle

af dem en fremtid i byggeriet, og

så har vi jo været med til at sikre

arbejdskraft.”

- UDDANNELSESANSVARLIG JØRGEN ABILDGAARD NIELSEN

Gode råd:

Der er ikke noget at være bange for. Det gælder om at gå ind i samarbejdet med et åbent og positivt sind, og så er der mange aha-oplevelser både for de unge og for virksomheden.

Page 12: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

12

Case En skoleklasse vokser op med en virksomhed Artusbyg A/S

I 2016 adopterede Artusbyg A/S 1.C fra Petersmindeskolen i

Vejle. På første besøg fik alle børnene en t-shirt i virksom-

hedens orange farver, så det var tydeligt, at de hørte til.

Hvert år skal klassen nemlig besøge tømrer- og murerfir-

maet et par gange, indtil de skal vælge en ungdomsuddan-

nelse i 9. klasse.

Det giver eleverne mulighed for at vokse op med en virk-

somhed og løbende at perspektivere skoleundervisningen

i forhold til en virksomheds dagligdag. Tanken er også at

åbne skolens og elevernes øjne for håndværksfaget, så

nogle måske får lyst til at blive håndværkere senere i livet.

Læringsbesøgene koordineres via to årlige evaluerings- og

planlægningsmøder med virksomheden og klasseansvarlige.

Artusbyg A/S oplever, at det er en ny og ukendt verden, der

åbner sig for børnene, når de ser de store maskiner, får en

hjelm på hovedet og en malerpensel i hånden. Det viser sig

også, at det er andre børn, der blomstrer op end dem, der

normalt markerer sig.

For hvert besøg bliver eleverne ældre og kan løse mere

udfordrende opgaver. Nu da de er blevet 3.C, har de slebet

og malet små huse, som efterfølgende er blevet udstillet på

rådhuset i Vejle. 2

”Det er ikke kun børnene, der

lærer noget. Medarbejderne får

lejlighed til at sætte ord på,

hvad der gør dem glade for deres

fag. Og forhåbentlig en stolthed

af at være en del af et firma, der

åbner sig mod samfundet, og

som påtager sig et ansvar.”

- DIREKTØR BENT OLSEN

Se levende billeder på danskbyggeri.dk/skolekontakt

Gode råd:

Det er en god investering i fremtidens håndværkere. Jo flere virksomheder der engagerer sig med skoler-ne, jo nemmere bliver samarbejdet. Og jo flere børn lærer, at der er mange stolte håndværkere.

Page 13: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

13

Case Fra flygtning til fastansat på fem måneder Murerfirmaet Kurt Nielsen A/S

I efteråret 2016 blev Murerfirmaet Kurt Nielsen A/S kontaktet

af sit lokale jobcenter for at høre, om virksomheden kunne

være interesseret i at få en nytilkommet flygtning i praktik.

Khabat Mohammed var kommet til Danmark fra Syrien

bare et halvt år tidligere. I Syrien havde han arbejdet med

forskellige typer af håndværk og viste hurtigt sit praktiske

håndelag, da han startede i ulønnet virksomhedspraktik. I

starten arbejdede han to dage og fulgte sin danskunder-

visning resten af ugen.

Hurtigt blev praktikken til ansættelse med løntilskud, og

som Khabat Mohammed blev bedre til dansk og fik flere

arbejdsdage, flyttede danskundervisningen til om aftenen,

så han kunne deltage i virksomhedens arbejdsrytme på

fuld tid.

Den 1. marts 2017, efter kun fem måneder, blev han fastan-

sat i virksomheden og pudser i dag murværk op, så mester

lader sig begejstre.

Til gengæld er Murerfirmaet Kurt Nielsen A/S ikke begejstret

for den usikkerhed, de oplever i forhold til, om det kan

betale sig at investere i efteruddannelse af deres nye med-

arbejder, eller om han bliver sendt tilbage til Syrien. 2

”Formålet er jo, at de skal tjene

deres egne penge. Derfor skal det

være rigtigt arbejde. Det er de

interesserede i og det er jo det,

det drejer sig om i en virksom-

hed.”

- MURERMESTER ASBJØRN SCHLOSSER

Gode råd:

Det betaler sig at tage godt imod og give alle folk en chance. Men det er også vigtigt at være tydelig omkring sine krav og forventninger. Stil krav om, at danskkundskaberne hurtigt skal forbedres og vær tydelig om de almindelige forhold på en dansk arbejdsplads, fx at man møder til tiden hver dag.

Page 14: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

14

Case Mester i klasseværelset Hee Entreprise A/S

Hvis man er skoleelev i Ringkøbing-Skjern og omegn, så er

der gode chancer for, at man har hørt murermester Michael

Nielsen fra Hee Entreprise A/S fortælle om uddannelsesmu-

lighederne i bygge- og anlægsbranchen.

Hee Entreprise A/S har i flere år haft svært ved at finde nye

lærlinge, så derfor har Michael Nielsen taget initiativ til at

kontakte lokale folkeskoler og invitere sig selv på besøg. Så

flytter bygge- og anlægsbranchen ind i klasseværelset i en

halv til en hel times tid, mens han fortæller om sin hverdag

og de mange spændende arbejdsopgaver.

For skolerne giver det stor værdi at få det rigtige arbejds-

marked ind i undervisningen, og som et selvstændigt for-

mål derudover bliver eleverne mere opmærksomme på de

lokale uddannelsesmuligheder. Det er ikke nødvendigt at

flytte fra egnen for at tage en uddannelse.

Hee Entreprise A/S har erkendt, at interessen for de hånd-

værksfag, som de selv er rigtig stolte af, ikke kommer af sig

selv. Derfor er de opsøgende. Og fordi de kommer direkte

fra byggepladsen, kan de motivere og inspirere eleverne på

en anden og mere troværdig måde end vejledere, der ikke

selv er håndværkere. 2

Gode råd:

Vær opsøgende over for de lokale skoler – og meld din virksomhed til Dansk Byggeris virksomhedsbank, så skolerne kan se, at de kan tage fat i din virksom-hed for et samarbejde.

”Samarbejdet med skolerne er noget, vi har fået øje på nu, og vi er faktisk ble-

vet lidt tændt på, at vi skal besøge nogle flere.”

- MURERMESTER MICHAEL NIELSEN

Se videoen ”Mester kommer på besøg” på danskbyggeri.dk/skolekontakt

Page 15: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

15

Page 16: Virksomheder, der tager ansvar - Dansk Byggeride mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med den rigtige profil og motivation. Som regel starter flygtningene og de udsatte unge med

Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk

April 2018

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorgani-

sationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri.

Med knap 5.700 medlemmer spænder organisationen

bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byg-

geprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå

erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den

offentlige debat, yde rådgivning og sikre

overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres

virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen

og konkurrenceevnen.