virksomheds€¦ · virksomhedsregnskab & beretning 2001 virksomheds regnskab & beretning...

SYDDANSK UNIVERSITET

ODENSE

Campusvej 55

5230 Odense M

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 90

KOLDING

Engstien 1

6000 Kolding

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 92

ESBJERG

Niels Bohrs Vej 9-10

6700 Esbjerg

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 91

SØNDERBORG

Grundtvigs Allé 150

6400 Sønderborg

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 93

Kanzleistraße 91-93

D-24943 Flensborg

Telefon +49 461 80 50

Telefax +49 461 80 52 990

S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

VI

RK

SO

MH

ED

SR

EG

NS

KA

B

&

BE

RE

TN

IN

G

20

01

Virksomhedsregnskab& beretning 2001

3042 virksomhedsregnskab omslag 19/04/02 15:12 Side 2


REDAKTION

Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige

Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,

Budget- og planlægningskontoret.

Informationschef Bo Kristiansen,

journalister Kent Kristensen

og Bente Dalgaard,

Informationskontoret.

FOTO

Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,

Stagis og Scanpix.

DESIGN OG PRODUKTION

Aakjærs a/s, Vejle

ISBN: 87-90923-23-5

ISSN: 1399-4069

CVR-NR: 1867 2510

Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-

delse til Budget- og planlægningskontoret,

telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.

Virksomhedsregnskabet kan desuden findes

på www.sdu.dk/adm/virksregns

INDHOLDSFORTEGNELSE

ARTIKLER 4

Partnere søges 4

Lær at være chef 6

Hun fandt sit drømmestudium 8

Hvordan forklares 11. september? 12

Patent på fremtiden 18

Et travlt byggeår 22

En søjle af viden 24

1. BEMÆRKNINGER 26

2. HOVEDTAL 27

Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat 27

Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal 28

3. ORGANISATIONSSTRUKTUR 29

4. BERETNING 30

5. RESULTATANALYSE 33

Hovedlinier fra resultatanalyse 33

Temaopdelt resultatanalyse 33

Effekter og produkter 33

Ressourceanvendelse 34

Grønt regnskab 36

Videnregnskab 37

Udvikling 40

6. REGNSKAB 42

Regnskabsprincipper 42

7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING 45

BILAG 46

1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001 46

2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling 46

3. Nettobygningsarealer 46

4. Anlægsbevilling 47

BILAG 4 ANLÆGSBEVILLING

§ 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET AFVIGELSE TABEL 10095 PRIMO 2001 SALDO KORREKTION RF-KORREKTION NY ULTIMO 2001-SALDO

(="ÅRETS OVERSKUD") (BEVIL.AFR. PKT. 13) VED BEVILLINGS- (HELE KRONER) (MIO. KR. MED 1 DEC.)

AFREGNINGEN

11. Tilbygning og ombygning til

Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31) -0,1 0,2 -0,1 0 0,0

25. Nybyggeri til

Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0

31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) -0,0 0,5 -0,5 0 0,0

51. Mindre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0

53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31) -0,7 0,7 -0,0 0 0,0

54. Projektering (st.kt.31) -0,0 0,1 -0,0 0 0,0

70. Andre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 14,0 -14,0 0 0,0

I ALT -0,8 15,4 -14,7 0 0,0

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

AD 11. TILBYGNING OG OMBYGNING TIL DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Sagen der vedrører lukningsentreprisen er under forberedelse, jf.

RF 2000, og er nu berammet til ultimo april 2002 ved Øster Landsret. Udgifter i 2002 vedrørende sagen vil blive afholdt

under § 19.11.05 S-FoU (Statsvirksomhed).

Den anførte korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001,

som følge af indførelsen af huslejeordningen.

AD 25. NYBYGGERI TIL NATURVIDENSKABELIGT FAKULTET

Korrektion skyldes, at den uforbrugte del af beholdningen er bortfaldet på bevillingsafregningen for 2001, som følge af

indførelsen af huslejeordningen.

AD 31. NYBYGGERI I KOLDING TIL SDU

Planlægningen er midlertidigt stoppet jf. RF 2000. Beholdningens størrelse skyldes, at det i 2002 ikke har været muligt, at

få en endelig afklaring på en alternativ placering.



Såfremt det besluttes, at gennemføre et nybyggeri i Kolding, gennemføres dette som et byggeri efter modellen for husle-

jeordningen.

AD 51. MINDRE BYGGEARBEJDER

Indtægten på kr. 34.301,- på standardkonto 31 vedrører for meget opkrævet honorar fra rådgiveren, som ved en fejl blev

bogført på institutionens driftskonto i 2000 og i 2001 har SDU omposteret indtægten til anlægskontoen.



AD 53. KUNSTNERISK UDSMYKNING

Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger.



AD 54. PROJEKTERING




AD 70. ANDRE BYGGEARBEJDER



STATUSKONTI I FORBINDELSE MED BYGNINGER OG GRUNDE

Som følge af overgangen til huslejeordningen er alle primoværdier vedrørende jord, bygninger m.v. overført til § 20.11.21.

Byggedirektoratet (Statsvirksomhed). For udgifterne i 2001 er der ultimo året foretaget en afskrivning til 0, idet de værdi-

forøgende arbejder der blev færdiggjort under institutionens anlægskonto, indgik i vurderingerne der dannede grundlag

for værdifastsættelsen primo 2001. Statusværdier vedrørende anlæg som skyldes bogførelser efter opgørelsen der danne-

de grundlag for afskrivningen, vil blive afskrevet primo 2002.


F O R O R D 3

PATENT PÅ FREMTIDEN

En ny lov giver universiteter mulighed for

at få patent på opfindelser og sørge for, at

de udnyttes erhvervsmæssigt.

ET TRAVLT BYGGEÅR

På byggefronten blev 2001 et skelsættende

år med den hidtil største tilbygning.

EN SØJLE AF VIDEN

Velux Fonden donerede 20 millioner kroner

til et himmelstræbende kunstværk foran

Syddansk Universitet i Odense.

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2001

Virksomhedsregnskabet for finansåret 2001

indeholder bl.a. beskrivelser og analyser af

aktiviteterne i finansåret.

PARTNERE SØGES

Syddansk Universitet satser på åbenhed og

samarbejde.

LÆR AT VÆRE CHEF

I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et

gammelt ønske og tilbød diplomuddannel-

se til offentlige ledere.

HUN FANDT SIT DRØMMESTUDIUM

Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder

både muld under neglene og fremmede

himmelstrøg.

HVORDAN FORKLARES 11. SEPTEMBER?

Nyhedsmedierne har trukket flittigt på for-

skere fra Humaniora for at få belyst, hvor-

for USA blev udsat for et terrorangreb.

4 6 8 12

18 22 24 26


3042 virksomhedsregnskab 19/04/02 15:25 Side 3

Som øverste leder er det ikke nok kun atanalysere økonomiske nøgletal. Man skalogså spekulere på, hvor virksomhedenbør bevæge sig henad. Og hvilke hold-ninger, den skal stå for.

For rektor Jens Oddershede er derisær to nøgleord, som gerne skulle ken-detegne forholdet mellem SyddanskUniversitet og omverdenen:

Åbenhed. Og samarbejde. Ifølge ham er den tid, hvor et univer-

sitet levede op til sin pligt ved blot atuddanne en kandidat og levere pågæl-dende tilbage til samfundet, forlængstforbi.

– Vi skal vise vores nytteværdi for detsamfund, som investerer i os. Det er jegikke bange for at sige, for jeg er slet ikkei tvivl om, at vi kan leve op til de krav,siger Jens Oddershede.

For ham er det mere end blot etspørgsmål om at imødekomme tidenspolitiske signaler.

– Jeg synes, at det er helt naturligt, atet universitet samarbejder med det øvri-ge samfund. Og ser vi på de faktiske for-hold, er vi blandt de universiteter, somhar åbnet sig mest, vurderer rektoren.

For ham er det især inden for treområder, Syddansk Universitet bør søgepartnere:

Inden for uddannelser, inden forerhvervslivet og inden for det tværfagligeområde.

– Vi skal medvirke til, at folk, der iførste omgang har taget en kort ellermellemlang uddannelse, ikke havner i enblindgyde, hvis de vil læse videre.

Ønsker de en universitetsuddannelse,

skal de kunne komme tilbage og fåyderligere uddannelse hos os, og derforsamarbejder vi med en række andreuddannelsesinstitutioner. Faktisk var2001 nok et af de år, hvor relationernepå dette felt voksede kraftigst, fortællerJens Oddershede.

Det betyder eksempelvis, at diplom-ingeniører, datamatikere og elektro-ingeniører kan læse videre på SyddanskUniversitet.

På det tværfaglige område fremhæverJens Oddershede blandt andet professorLars Qvortrups forskningsprojekt omdigitale tredimensionale verdener, derbebos af intelligente avatarer og agenter.Et projekt, der har deltagere fra datalogi,ingeniørvidenskab, sprogvidenskab,kommunikations- og medievidenskab,dramaturgi, arkitektur og psykologi.

– Der er ingen tvivl om, at der i frem-tiden vil komme flere tværfaglige projek-ter, som vil involvere flere fakulteter,vurderer Jens Oddershede.

SELVSTÆNDIGHEDEN BEVARES

Allerede nu samarbejder universitetetmed erhvervslivet på mange områder.

I 2001 indgik Ugebrevet MandagMorgen eksempelvis en aftale medInstitut for Journalistik om at lave enudredning, der skulle vise, hvem dersætter den politiske dagsorden i Dan-mark, hvem der kommer til orde imedierne, og hvorledes det influerer påbefolkningen.

– Det er et godt eksempel på, at en afvore uddannelser samarbejder med enekstern virksomhed, og at parterne

udveksler viden, siger Jens Oddershede.

4 V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1

Partnere søges

Syddansk Universitet satser på åbenhed og samarbejde

NOTABENE

FEM MILLIONER KRONER TIL

MÆRSK-INSTITUT

I december 2001 fik universitetet en glædelig

meddelelse fra A. P. Møller og Hustru Chasti-

ne Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-

maal.

Fonden havde besluttet at støtte driften af

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Pro-

duktionsteknologi i årene 2003 og 2004 med

i alt fem millioner kroner.

I 1997 donerede A.P. Møller-fonden de 75

millioner kroner, som gjorde det muligt at

oprette instituttet. 50 millioner kroner blev

øremærket nybyggeri på campus i Odense,

mens de øvrige 25 millioner skulle indgå i

driften for årene 1997-2002.

For rektor Jens Oddershede kom brevet som

en dejlig overraskelse.

– Da vi fik de første 25 millioner kroner til

driften, vidste vi, at der var tale om et

engangsbeløb, og at vi ikke kunne regne

med flere, for fonden uddeler så godt som

aldrig penge til drift, sagde han.

Det unge Mærsk-institut er kendt for sin virk-

somhedsrelaterede forskning. Af en publika-

tion om instituttet, som universitetet udgav

sidste år, fremgår det, at instituttet har sam-

arbejdet med omkring 20 danske virksomhe-

der og alene sidste år hentede 14,2 millioner

kroner i eksterne bevillinger.


Der findes også tilfælde, hvor tungerevirksomheder tager penge op af lom-men, inden de byder universitetet op tildans.

– I 2001 anvendte vi cirka 65 millio-ner fra virksomheder, vi samarbejdedemed. Selv om det er mange penge, skaldet trods alt ses i forhold til vores samledeårsomsætning på 1,2 milliarder. Og det eri hvert fald ikke noget, jeg ser et problemi, understreger Jens Oddershede.

Han tilføjer, at forskernes handlefri-hed ikke deponeres, selv om der er pen-ge involveret i et projekt:

– Det er et ufravigeligt krav, at for-skerne altid kan publicere de resultater,de måtte opnå. Generelt har vi stor fri-hed, og sammenligner man de krav, vi

ofte oplever i forbindelse med projekter iEU-regi, har vi meget frit spil i de afta-ler, vi indgår med erhvervslivet, under-streger Jens Oddershede.

Selv om han sidder i en position, hvorhan naturligt skal sikre de bedst muligevilkår for universitetets forskere, har hanogså en ambition på virksomhedernesvegne:

– Jeg vil gerne være med til, at Syd-dansk Universitet får trukket erhvervs-livet i hele den syddanske region opad.Vi er en meget ensartet region, og vi kangøre det endnu bedre end hidtil.

– Ser vi på de faktiske forhold, er viblandt de universiteter, som har åbnetsig mest, vurderer rektor Jens Odders-hede. ■

P A R T N E R E S Ø G E S 5

NOTABENE

NY REKTOR

“Jens Oddershede er en af universitetets tun-

ge drenge, kyndig, kontant og svær at kom-

me udenom”. Sådan skrev Fyens Stiftstidende

i april, da det blev kendt, at Syddansk Univer-

sitet skulle have ny rektor pr. 1. juli 2001.

Jens Oddershede, professor i kemi og dekan

for Det Naturvidenskabelige og Tekniske

Fakultet, blev da også valgt som ny rektor ved

et såkaldt fredsvalg. Jens Oddershede afløste

Henrik Tvarnø, som forlod universitetet for at

blive direktør for Folketinget. Rektorskiftet

betød desuden udskiftning på en anden af

universitetets topposter. Henrik Pedersen, pro-

fessor i matematik, blev uden modkandidat

valgt som ny dekan efter Jens Oddershede.

▲ Rektor Jens Oddershede: – Vi er blandt de

universiteter, som har åbnet sig mest.


Amtsborgmestre og ledende embeds-mænd havde i adskillige år efterlyst enakademisk uddannelse i offentlig ledelse.

Ganske vist eksisterede der sygehus-væsenets lederuddannelse, men det varet vedvarende ønske fra den offentligesektor, at universitetet officielt toguddannelsen under sine vinger.

– I første omgang måtte vi sige nej.Vi havde ikke kræfter til at påtage osopgaven. Men efter fusionen, hvor viblev til Syddansk Universitet, ændredesituationen sig, fortæller docent Johan-nes Michelsen fra Institut for Statskund-skab i Esbjerg.

Et pilot-projekt blev startet i år 2000,og året efter imødekom Det Samfunds-videnskabelige Fakultet formelt de man-ge ønsker. Universitetets første diplom-uddannelse for offentligt ansatte lederevar en kendsgerning.

– Det var et svar til amtsborgmestre,sygehusdirektører og andre i regionen,der havde ønsket et forskningsbaseretstudium for den offentlige sektor, tilføjerJohannes Michelsen, som er en af arki-tekterne bag uddannelsen.

Den er formet som en åben uddan-nelse, hvor de studerende passer deresnormale job ved siden af. Der er tre lini-er, og målgruppen er typisk læger, syge-plejersker, skoleinspektører og rektorersamt ledere inden for den sociale sektor.

Uddannelsen er allerede blevet såpopulær, at en af deltagerne, overlægeLars Bastholt fra Odense Universitets-hospital, vil gøre det til en del af virk-somhedskulturen på sin afdeling, atoverlægerne gennemfører diplomuddan-nelsen.

For som han siger:– Den er meget relevant for en admi-

nistrerende overlæge, der i det dagligeskal være øverste chef. Men studiet erbestemt også gavnligt for de overlæger,som skal arbejde under den administre-rende overlæge. De får bedre indsigt ilederrollen. Så man kan altså både læreat være leder og at lade sig lede.

HØJT NIVEAU

Lars Bastholt, overlæge siden 1990, harallerede været på tre af de fire kurser,hospitalet tilbyder folk af hans slags –nemlig overlægers administrative uddan-nelse – i daglig tale kaldet OLAU.

– Desuden har jeg været på nogle afamtets kurser, og det har alt sammenværet udmærket. Men jeg ville gerne

videreuddanne mig på et højere niveau,

▼ – Det tiltaler mig, at vi kommer med

forskellige baggrunde, siger Lone Lynge.


Lær at være chef

I år 2001 efterkom Syddansk Universitet et gammelt ønske ogtilbød diplomuddannelse til offentlige ledere


og det kan jeg på diplomuddannelsen,siger overlægen.

Han fremhæver især to faktorer, derhar afgørende betydning:

– Studiet har et akademisk niveau, ogdet har en tæt tilknytning til hverdagen.I modsætning til andre lederuddannelserpå universitetet bygger dette også påpraktisk erfaring.

Lars Bastholt, der til dagligt er ansvar-lig for behandlingen af modermærke-kræft, har et ønske om at blive leder pået højere niveau end nu.

– Det vil jeg gerne forberede mig på,men jeg kan også bruge mere ledelses-mæssig indsigt i mit nuværende job, vur-derer han.

Han tilføjer, at den yngre generationaf overlæger, der satser på at blive admi-nistrerende, også er indstillet på at tageen relevant uddannelse.

– Der ligger en forpligtigelse i at kun-ne administrere, når man har et budgetpå mere end 100 millioner kroner, somhan udtrykker det.

FORSKELLIG BAGGRUND

Så store summer jonglerer Lone Lyngeganske vist ikke med. Men som afde-

lingssygeplejerske ønsker den 37-årigekvinde sig en større viden om ledelse.Derfor er hun også sprunget på den ny-startede diplomuddannelse.

– Jeg kunne også have valgt at følgekurserne på Danmarks Sygeplejerskehøj-skole (DSH), men så ville jeg kun mødeandre sygeplejersker. Diplomuddannel-sen er tværfaglig, og det tiltaler mig, atvi kommer med forskellige baggrundeog har ledelse som et fælles udgangs-punkt.

Såvel Lone Lynge som Lars Bastholtroser indholdet af uddannelsen ogunderstreger samtidig, at de af karriere-mæssige årsager ikke ville tage et ellerflere års orlov, sådan som flere andreakademiske uddannelser kræver det.

Ifølge Dorte Gyrd-Hansen, der er lek-tor i sundhedsøkonomi, og som undervi-ser på diplomuddannelsens sundhedsli-nie, er det også tydeligt, at de studerendeundervejs kan trække på deres baggrund.

– Mange af de ting, vi diskuterer, harde jo mødt før, men de har ikke væretvant til at systematisere dem. Genereltvil jeg sige, at netop ledelse nok er nogetaf det, sundhedsfolk ikke har været sågode til. Det er fagligt meget dygtigefolk, men der har været tradition for, atde ikke gik så meget op i at lede. Meddenne uddannelse tror jeg, at vi får bed-re ledere i fremtiden.

Også Karsten Meyer Olsen, socialud-valgsformand i Sønderjyllands Amt, ersvært tilfreds med, at der er kommet endiplomuddannelse for ledere.

– Vi har som politikere ikke væretgode nok til at uddanne vore ledere i detoffentlige. Når vi skal ansætte ledere,bedømmer vi ansøgerne ud fra deresgrunduddannelse, joberfaring og refe-rencer. Nu får vi mulighed for atbedømme ledelseskvalifikationer, og jeger sikker på, at ansøgninger, der indehol-der et universitetsdiplom, kommer til atligge i første række, siger han. ■

L Æ R A T V Æ R E C H E F 7

DIPLOMUDDANNELSEN

Diplomuddannelsen løber over tre semestre.

Den har tre linier; en sociallinie, en sundheds-

linie og en uddannelseslinie.

Første semester er fælles for alle linier, og

undervisningen indeholder blandt andet

organisation og ledelse, økonomistyring,

offentlig politik og forvaltning.

På andet semester er de studerende delt op

på de tre linier, og tredje semester består af

et specialefag samt en afgangsopgave.

Diplomuddannelsen styres fra Syddansk Uni-

versitet i Kolding, men social- og uddannel-

seslinien foregår i henholdsvis Esbjerg og

Odense.

Der undervises i gennemsnit én dag hver

anden uge. Ifølge de studerende i artiklen

bruger de 15 timer om ugen på studiet.

▲ Man kan både lære at være leder og at

lade sig lede, mener Lars Bastholt.


Som nybagt teenager ville hun værepræst. I gymnasietiden ændrede hun pla-ner. Nu stod der læge på fremtidsønsker-ne, og hun nåede at læse medicin i et år,før hun fandt ud af, at det alligevel ikkevar hende.

I dag aner hun faktisk ikke, hvad hunvil være. Til gengæld bekymrer det hen-de ikke, for hun har fundet sit drømme-studium. Hun læser folkesundheds-videnskab ved Syddansk Universitet iEsbjerg.

Den 24-årige Mette Bach Larsen eren af de 40, som i september 2001begyndte på det ny studium, og det harhun ikke fortrudt:

– Jeg tror ikke, at jeg har tempera-ment til kun at gå til forelæsninger. Der-for passer det mig perfekt, at undervis-ningen kræver, at de studerende deltageraktivt.

Hermed hentyder Mette Bach Larsenblandt andet til det pædagogiske prin-cip, som studiet i Esbjerg er bygget opefter. Undervisningsformen, som kaldesproblembaseret læring (Problem BasedLearning, PBL), har med succes væretanvendt på en række sundhedsuddannel-ser verden over. Men i Danmark er denforholdsvis ny.

I praksis betyder den, at Mette BachLarsen og hendes medstuderende oftefår stukket opgaver ud, som de selv skalløse.

– For eksempel skulle vi på et tids-punkt se på folks indkomst i forhold tilderes sundhed. Vi blev selv sat til at fin-de bøger, aviser og andet materiale, der

gjorde os i stand til at diskutere emnet.

En traditionel undervisning ville deri-mod betyde, at læreren oplyste, hvilke150 sider vi skulle læse om emnet. Ogdernæst ville han vise grafer og fortælleløs, mens vi forholdt os passive, sigerMette Bach Larsen.

Den problembaserede læring betyder ipraksis, at de studerende arbejder i grup-per, hvor de skal løse en række konkretesundhedsrelaterede opgaver. Gruppenhar så en tutor eller lærer som tovholder.

Det er Evelyne de Leeuw, professor ifolkesundhedsvidenskab, der er arkitek-ten bag den ny uddannelse på SyddanskUniversitet. Dermed er det først ogfremmest hende, der står bag indførin-gen af problembaseret læring.

– Det er en studieform, som både ersjovere for underviserne og for de stude-rende. Desuden opnår de studerende enmere konkret viden, vurderer Evelyne deLeeuw.

Hun tilføjer, at PBL oprindeligt stam-mer fra Canada og i dag er udbredt påmange universiteter.

VESTJYSK MULD

De studerende, der læser folkesundheds-videnskab i Esbjerg, kommer fra helelandet, og alle får lejlighed til, som lek-tor Flemming Svejstrup udtrykker det,“at få vestjysk muld under neglene”.

Universitetet har en aftale med virk-somhederne i regionen om, at de stude-rende gerne må inddrage dem i studiet.

– Allerede efter en måneds studiumkommer eleverne ud i virkeligheden. Debliver sendt ud på forskellige virksomhe-der, hvor de skal løse en række konkrete


Hun fandt sit drømmestudium

Tværfaglig sundhedsuddannelse tilbyder både muld underneglene og fremmede himmelstrøg

▲ – Folk rystede på hovedet, når jeg fortalte,

at jeg ikke vidste, hvad uddannelsen fører til,

husker Mette Bach Larsen.


H U N F A N D T S I T D R Ø M M E S T U D I U M 9


problemer, fortæller Flemming Svej-strup, der underviser i sociologi.

For Mette Bach Larsen betød det, athun og en gruppe medstuderende rykke-de ud i en børnehave, hvor de skullevurdere børnenes trivsel.

– Vi observerede dem, interviewedepersonalet, vurderede støjniveauet,pladsforholdene og så på børnenes ind-byrdes forhold, fortæller Mette BachLarsen.

Hun tilføjer, at besvarelsen på dettidspunkt ikke var så væsentlig som selvefremgangsmåden.

– Vi skulle lære at bruge de rigtigemetoder. Interviewteknik, analyser samtat afgrænse os, fortæller Mette Bach Larsen.

Selv om hun synes, at det var hurtigtat blive sendt uden for universitetetsmure, er hun glad for samspillet med delokale virksomheder.

En holdning, som en af de andre stu-derende, Mette Toftager, deler:

– Min gruppe var ude i et af Esbjergsmere belastede områder. Vi skulle laveen lokal sundhedsanalyse af kvarteret ogtalte blandt andet med præsten, politiet,sundhedsplejersken og selvfølgelig bebo-erne selv, fortæller Mette Toftager.

De to kvinder kommer dog til at fåmere end vestjysk muld under neglene ide kommende år.

For at de studerende får indsigt iandre akademiske traditioner, anbefaleruniversitetet et studieophold i udlandetefter de to første år på grundfaget. Detkan eksempelvis være i Holland, Eng-land eller USA, hvor der er store fagligetraditioner for at studere folkesundheds-videnskab.

SYGEHUSDIREKTØR ELLER

SUNDHEDSMINISTER

Såvel Mette Toftager som Mette BachLarsen kan godt huske, hvordan omgi-velserne reagerede de første måneder

efter, at de var begyndt at læse folke-sundhedsvidenskab.

– Folk rystede på hovedet, når jeg for-talte, at jeg ikke vidste, hvad uddannel-sen fører til. For at lukke munden pådem begyndte jeg derefter at sige, at jegkunne blive hospitalsdirektør eller sund-hedsminister, griner Mette Bach Larsen.

Men ifølge lektor Flemming Svejstrupbehøver de nu ikke være så nervøse.

– Inden uddannelsen i Esbjerg bleven realitet, havde vi et konsulentfirma tilat analysere behovet hos en rækkeoffentlige og private arbejdsgivere. Svareter, at der er brug for kandidater someksempelvis både ved noget om sund-hed, samfundsvidenskab og kommuni-kation, siger han.

Flemming Svejstrup tilføjer, at der iHolland er uddannet omkring 4000 ifolkesundhedsvidenskab, og at stort setalle har fået jobs.

Det er typisk i ledelses- og driftsstillin-ger inden for det offentlige samt i inter-nationale organisationer med forebyggen-de og sygdomsbekæmpende funktionersom WHO, EU, Røde Kors og OECD,at der er relevant arbejde. Også patient-organisationer som Kræftens Bekæmpelseog Hjerteforeningen samt store idræts-organisationer vil være en målgruppe.

– Men der vil også være mulighederinden for den private sektor. Medicinal-branchen for eksempel. Og andre storevirksomheder som Danfoss eller Lego,der ønsker en sundhedspolitik, pointererFlemming Svejstrup.

Mette Toftager har allerede nu enforestilling om, at hun vil satse på et jobi en international organisation. Og den20-årige kvinde er ikke i tvivl om, hvor-for hun rykkede teltpælene fra Kerte-minde til Esbjerg:

– Jeg kan godt lide, at det er entværfaglig uddannelse. At der er et sam-fundsmæssigt aspekt med i studiet, sigerhun. ■


FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Uddannelsen hører under Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet og giver mulighed for

at blive bachelor efter tre år og kandidat

efter yderligere to år.

Undervisningen er opdelt i selvstændige

moduler. Der undervises blandt andet i socio-

logi, økonomi, sundhedspolitik, klinisk social

medicin, sygdomslære, videnskabsteori og

kommunikation.

Folkesundhedsvidenskab beskæftiger sig med

sundhed og sygdom i forbindelse med men-

neskers vilkår i arbejdslivet, i familielivet, i

sociale relationer og i forskellige geografiske

og kulturelle miljøer.

Formålet med studiet er, at deltagerne lærer

at indsamle viden om folkesundhedens vilkår,

så de kan tilrettelægge, gennemføre, analy-

sere og evaluere tiltag til forbedring af

befolkningens sundhed.


H U N F A N D T S I T D R Ø M M E S T U D I U M 11

�Mette Bach Larsen (th.) og Mette Toftager

kan godt lide, at de selv skal deltage aktivt i

undervisningen.

NOTABENE

FEM NYE GRUNDUDDANNELSER

Der åbnede sig i år 2001 en stribe nye uddan-

nelsesmuligheder på Syddansk Universitet.

I Esbjerg startede 40 unge på folkesundheds-

videnskab – et studium, hvor sygdom og

sundhed ses i forhold til arbejdsliv, familiefor-

hold, social position, kultur, alder m.m.

I Sønderborg lød årets nye tilbud: HA på

engelsk – en dansk uddannelse, hvor sproget

er engelsk og studiemiljøet internationalt.

Den kombination tiltrak 17 studerende.

Kolding fik to nye uddannelser. 24 gik i gang

med informationsvidenskab, som både er en

humanistisk uddannelse og et IT-studium.

IT skal de 19 studerende på en ny erhvervs-

sproglig bacheloruddannelse i Kolding også

beskæftige sig en del med. Deres uddannelse

hedder nemlig BA i sprog og IT.

Også i Odense startede en ny grunduddan-

nelse, som går på tværs af de traditionelle

faggrænser. 23 unge havde lyst til at læse

biologi på tværs, hvor de får lidt mindre

matematik og kemi end deres medstuderen-

de. Til gengæld får de en del andre mulighe-

der inden for samfundsfag, pædagogiske- og

medierelaterede fag eller idræt.


Carl Pedersen sad i toget på vej tilKøbenhavn og forsøgte at tæmme en sti-gende irritation over, at to medpassage-rer knævrede løs i deres mobiltelefoner ien stillekupé.

Han havde stadig lidt jetlag, for todage før – den 9. september – var hankommet hjem fra New York, og de tomobilsnakkere forstyrrede ham i dengrad, at han bad dem om at slukke.

– Men vi har lige fået at vide, at USAer blevet angrebet, indvendte de.

Hverdage husker man sjældent, menalle ved nøjagtig, hvor de var, og hvadde lavede, da de den 11. september fikat vide, at USA blev udsat for et terror-angreb. Også Carl Pedersen, leder afCenter for Amerikanske Studier på Syd-dansk Universitet, som få timer efterbefandt sig i et tv-studie i København,hvor han kommenterede, mens WorldTrade Centers to tårne igen og igen sanki grus på vores tv-skærme.

Tv og radio var direkte og eneste for-bindelser til information om katastro-fen. Journalister er de hurtigste til atgenerere viden om, hvad der sker, oghvor det sker. Men vi afkræver ogsånyhedsmedierne svar på, hvorfor detsker, og derfor sad to forskere fra Syd-dansk Universitet i tv-studiet om afte-nen den 11. september.

Udover Carl Pedersen blev også lektorLars Erslev Andersen fra Center for Mel-lemøststudier kaldt ind, for det stod rethurtigt klart, at han gennem sin forsk-ning i global terrorisme og amerikanskMellemøsten-politik kunne bidrage til

diskussionen om, hvorfor USA blev

angrebet, og hvem der havde interesse ien sådan terroraktion.

MASSIV BELEJRING

De to lektorer er vant til, at mediernemed jævne mellemrum henvender sigfor at få baggrunde, analyser og flerevinkler på nyheder inden for deres fag-områder. Men i dagene efter 11. septem-ber blev de udsat for en massiv telefon-belejring af journalister, som ville havedem til at kommentere og forklare begi-venhederne.

– Da jeg kom hjem om aftenen den11. september, lå der 20 telefonbeskederfra journalister, fortæller Lars ErslevAndersen, som tilbragte resten af aftenenog det meste af næste dag med at tale itelefon. Han nåede dog lige at skrive ennyhedsanalyse til dagbladet Information,inden han om aftenen deltog i tv-udsen-delsen Horisont.

Også lektor Tim Jensen, leder af Insti-tut for Filosofi og Religionsstudier, mær-kede en massiv efterspørgsel efter viden,da han vendte hjem fra en ret bemærkel-sesværdig konference om Religion &Community i Cambridge.

Bemærkelsesværdig fordi de forsamle-de eksperter i religion ikke med ét enesteord, hverken den 11. september eller idagene efter, nævnte begivenheden ikonferenceregi. Alle talte om den i pau-serne, men fra talerstolen blev den ikkenævnt.

Selv havde han gerne set, at arran-gørerne var stoppet op og havde opfor-dret deltagerne til at overveje, hvordan

de bedst kunne stille deres ekspertviden


Hvordan forklares 11. september?

Nyhedsmedierne har trukket flittigt på forskere fra Humaniorafor at få belyst, hvorfor USA blev udsat for et terrorangreb

NOTABENE

HANS CHRISTIAN ANDERSEN ACADEMY

Den måske mest berømte dansker – og

fynbo – gennem tiderne, H.C. Andersen, har

lagt navn til et nyt initiativ på Syddansk

Universitet.

The Hans Christian Andersen Academy skal

være et forum for særlige akademiske begi-

venheder ved universitetet. Hvert år vil der

blive arrangeret en forelæsning med en for-

sker i absolut international særklasse.

Den kendte Harvard-professor, forfatter og

essayist Stephen Jay Gould skulle holde den

første The Hans Christian Andersen Academy

Annual Lecture den 27. september 2001.

På grund af terrorangrebet mod USA den 11.

september måtte Stephen Jay Gould dog

udskyde sit besøg i Odense. Men den 29.

oktober holdt han forelæsning i et fyldt audi-

torium om betydningen af den gode historie

inden for naturvidenskab og naturhistorie.

“The Necessary Role of Story-telling in the Sci-

ences of Natural History” hed forelæsningen.


H V O R D A N F O R K L A R E S 1 1 . S E P T E M B E R ? 13


om bl.a. religion, samfund og fælles-skaber til rådighed for samfundet og denoffentlige debat.

Han kan også fortælle, at AmericanAcademy of Religion i forbindelse medterrorangrebet oprettede en hotline, somformidlede kontakt til forskere med denviden, som journalisterne efterspurgte.

– Samtidig opfordrede akademietsine medlemmer til at holde et sagligtog nuanceret debatniveau, siger TimJensen.

EN TREDJE STEMME

At Humaniora på Syddansk Universitet iden grad blev synlig i mediebilledet iseptember 2001 hænger sammen medde fagområder, som fakultetet forsker i.Men også at de tre lektorer villigt stillerop, når medierne kalder.

– Jeg har ingen ambitioner om atvære mediestar. Jeg deltager, fordi jegføler mig forpligtet til at formidle denviden, jeg har opnået, mens jeg har fået

løn fra staten. Jeg vil også gerne synlig-gøre forskningen på Syddansk Universi-tet. Og så finder jeg det væsentligt at fåsynspunkter frem, som kan være vigtigefor at forstå begivenhederne, siger LarsErslev Andersen, der også mener, at hanhar været med til at præge debatten.

– Jeg bilder mig i hvert fald ind, atjeg kan genkende flere formuleringer ogsynspunkter, som jeg er kommet med,siger han.

Også Carl Pedersen har gjort sig over-vejelser om den fremtrædende rolle, aka-demikere kan komme til at spille i medi-erne under en aktuel krise.

– Der er universitetsfolk, som giverudtryk for, at de vil være forskere ogikke tv-entertainere. Men jeg mener, atvi som akademikere har en nyttig og kri-tisk rolle at spille ude i samfundet, for vikan være med til at give bredere nuanceraf en situation. Men vi skal blot altidsørge for, at vores argumentationer ersaglige og velbegrundede.


▲ Lars Erslev Andersen: – Jeg har ingen ambitioner om at

være mediestar. Jeg deltager, fordi jeg føler mig forplig-

tet til at formidle den viden, jeg har opnået, mens jeg har

fået løn fra staten.

▲ Tim Jensen: – Jeg vil gerne forbindes med et sted, der

er dynamisk og mangfoldigt, og derfor har jeg også

opfordret kolleger til at optræde mere i medierne og

blande sig i debatterne.

▼ Carl Pedersen: – Som akademikere har vi en nyttig og

kritisk rolle at spille ude i samfundet, for vi kan være med

til at give bredere nuancer af en situation.


– Det er en meget almindelig journa-listisk arbejdsmåde at belyse en sag vedat lade en part, der argumenterer for, ogen part, der argumenterer imod, disku-tere i et studie. Den form for konfronta-tioner fremmer ikke altid forståelsen. Jegser hellere, at vi repræsenterer en tredjestemme, der kan være med til at forklaresammenhænge og uddybe forståelsen,siger Carl Pedersen.

35 SEKUNDERS ANALYSE

Ét er at være så godt hjemme i sit stof, atman er i stand til at tilføre en debat flerevægtige nuancer. Noget andet er at fåmulighed for at gøre det på tv. Det kansynes endog meget svært at få alle nuan-cer med, hvis man kun får 35 sekundermidt i en nyhedsudsendelse til at rede-gøre for islamisk fundamentalisme.

Og selv om man ikke er direkte på,men under optagelse af et interview fårrig lejlighed til at belyse detaljer, som ervæsentlige for den samlede forståelse, erdet langt fra sikkert, at tvivl og forbe-hold overlever redigeringsfasen.Nyhedsjournalister er til korte udsagnmed en god punchline.

– Sådan er vilkårene, og du kan ikkebegynde at stille krav om, at du ikke vilvære med, hvis det og det ikke kommermed, for sådan er medievirkelighedenikke. Der kan ske ting i verden, somændrer prioriteringen i en nyhedsudsen-delse i sidste øjeblik, og det skal mangøre sig klart på forhånd, siger TimJensen.

– Derfor gør vi på studiet meget ud afat forklare vores studerende, at de ogsåskal være formidlere. De skal kendebetingelserne og gøre sig overvejelserom, hvordan de kan agere mellem debenhårde vilkår i medierne og deres egenideologi. I det øjeblik vores ord forladervores mund på tv, er vi en del af denoffentlige og politiske debat, siger Tim

Jensen.

Han lægger ikke skjul på, at det forham er vigtigt at profilere både religions-videnskab, institut og universitet.

– Jeg vil gerne forbindes med et sted,der er dynamisk og mangfoldigt, og der-for har jeg også opfordret kolleger til atoptræde mere i medierne og blande sig idebatterne. Hvis vi ikke deltager, er dermuligvis ingen til at formidle viden omet bestemt emne. Jeg mener, at vi har enpligt til at stille op, men vi skal selvføl-gelig være på vagt over for sammenhæn-ge, hvor vi som eksperter skal bruges tilat legitimere noget usagligt, siger TimJensen.

OPGØR MED FORDOMME

Selv om de tre humanister er enige om,at de ikke altid har mulighed for selv atsætte dagsordenen, når de toner frem imedierne, stiller de ikke blot op til enslags “20 spørgsmål til professoren”,hvoraf de 18 risikerer at blive skåret vækinden udsendelsen. De har alle tre gjortsig overvejelser om, hvilke vinkler deselv ønsker at fremme.

– Mange gamle fordomme og fjende-billeder er blevet pudset af efter 11. sep-tember. Det er nærmest blevet en besæt-telse, at det er religion og kultur, der erårsagen til terrorangrebet. Jeg har gernevillet tilskynde til, at man også kikker påsociale, økonomiske og politiske for-hold, siger Tim Jensen, som også mener,at forskere gennem mediedeltagelse kanpåvirke journalister til at indtage merenuancerede holdninger i deres research.

For Carl Pedersen, der selv er opvok-set i USA, har det været vigtigt at nuan-cere synet på stormagten.

– Danskerne har et forældet analyse-apparat, når det gælder USA og de tror,at de ved meget om amerikanske for-hold. Men der er mange ting, som reelter anderledes i USA og uden et kend-skab til dem, er der begivenheder man

ikke kan forstå. Jeg har derfor lagt meget


NOTABENE

FYN SOM MEDIECENTRUM

Fyn har TV2, sin egen journalistuddannelse,

to store dagblade, flere produktionsselskaber,

adskillige medieuddannelser og en række

kendte reklamebureauer.

Men Fyns centrale placering på det danske

medielandkort er alt for lidt kendt, og det

kreative samarbejde, der burde være en selv-

følge, har ikke noget forum.

Det mener en lang række af repæsentanter

fra den fynske kommunikationsverden. Der-

for mødtes de i juni 2001 for at starte et nyt

samarbejde og udvikle fynske mediearbejds-

pladser.

Udviklingschef Erik Knudsen fra Syddansk

Universitet slog til lyd for at krydse den

viden, som universitetet har, med virkelighe-

den hos de fynske virksomheder.


vægt på at få forklaret de historiske ogkulturelle perspektiver, så danskernemåske bedre kan forstå det, der sker iUSA efter 11. september, siger CarlPedersen.

PÅ JAGT EFTER TERRORISTER

For Lars Erslev Andersen var 11. sep-tember delvist et dejavu. Han havde ijuni sidste år været i USA for at indsam-le materiale til sin forskning i global ter-rorisme og havde netop besøgt WorldTrade Center, fordi det i 1993 var udsatfor et terrorangreb.

– Jeg kan huske, at jeg gennemtænkteet scenarie, hvor World Trade Centerstyrtede sammen, fortæller Lars ErslevAndersen, som fra dag 1 havde det målat få slået fast, at terroristerne repræsen-terer en ny organisationsform.

– Der er tale om en maksimal udnyt-telse af globaliseringen, hvor et netværkbestående af individer står for terroris-men. Man kan ikke forstå det, der sker,hvis man ikke er klar over bevægelighe-den i de netværk, siger Lars ErslevAndersen, som også har haft et andetmål: ikke at udtale sig om noget, hanikke ved noget om.

Det kan lyde såre enkelt, men medie-strømmen kan tage en drejning, somman ikke er forberedt på. For eksempelnår det gælder Al Qaeda, som netop eret af de terrorist-netværk, Lars ErslevAndersen gerne fortæller om.

– For nogle medier blev det på ettidspunkt dagsordenen at finde muligeterrorister i Danmark, og det blev megetubehageligt for mig. Jeg blev nærmest

jagtet af et nyhedsmedie, som ville have


NOTABENE

VÆKST I SYDVEST

“Uddannelse, uddannelse, uddannelse” lød

den manende titel på en debatbog, som blev

præsenteret på Syddansk Universitet i Esbjerg

i november 2001.

Prorektor Flemming Just har redigeret bogen,

som handler om uddannelser og arbejdsmar-

ked i Ribe Amt. Bogen levner ingen tvivl om,

at uddannelse er vejen til vækst i sydvest, og

at regionen skal stramme sig an for at fasthol-

de og tiltrække veluddannet arbejdskraft.

Mere end 20 forfattere har bidraget til

bogen, der både fremstår som en fælles

erkendelse af regionens problemer og et

katalog over muligheder, der kan sikre regio-

nen del i udviklingen.


mig til at udpege muslimske miljøer,som kunne tænkes at nære terrorisme.Men jeg forsker ikke i danske indvan-drermiljøer og har derfor ikke belæg forat udtale mig om det emne, siger LarsErslev Andersen.

Det var ikke blot i de hektiske dageefter 11. september, at forskerne fraSyddansk Universitet mærkede en inte-resse for baggrundsviden om terror-angrebet og den efterfølgende krig iAfghanistan.

– For mig har det været ekstremtspændende, at jeg er kommet ud i sam-menhænge, hvor jeg aldrig før har været.Jeg er blandt andet blevet bedt om atholde foredrag for erhvervsledere, firma-er og myndigheder om den nye terroris-me og USA’s Mellemøsten-politik, for-

tæller Lars Erslev Andersen.

Institut for Filosofi og Religionsstudi-er lavede efter 11. september en pakkepå fire fordrag, som ganske gratis blevtilbudt fynske gymnasier og voksenun-dervisningscentre.

Samtidig efterlader terrorangrebetmange nye spørgsmål, som den humani-stiske forskning kan tage fat på.

– I dag er der meget lettere at sigenoget om 11. september. Den førsteaften i tv-studiet var det svært sige nogetfornuftigt, for det hele føltes så uvirke-ligt, og den følelse holdt ret længe. Førstda jeg i vinterferien besøgte New Yorkog stod foran Ground Zero, gik det heltop for mig, hvad der egentligt var sketden dag, siger Carl Pedersen. ■



Den forsker, som en dag finder en vacci-ne mod diabetes, vil kunne ændre til-værelsen for millioner af mennesker. Devil undgå at få den sygdom, som ikkekun hæmmer mange i deres dagligdag,men også kan have meget alvorlige føl-gevirkninger.

Vaccinen vil derfor være en økono-misk guldgrube – og ikke blot for detmedicinalfirma, som kan sende detførste produkt på markedet. Alle deforskningsmiljøer, som med delresultaterhar bidraget til det endelige gennem-brud, bliver også tilgodeset – hvis de velat mærke har sørget for at tage patent påderes indsats.

– Vi har i dag patenteret 152 prote-iner, som er diabetes-markører, så hvisandre udvikler en medicin eller en vacci-ne, som opererer med nogle af de prote-iner, skal vi have andel i indtægterne.Men samtidig betyder vores patenter, atfirmaer, som har interesse i diabetes-forskning, gerne vil lave forskningsafta-ler med os, fortæller lektor Peter MoseLarsen.

Han er leder af Center for Proteom-Analyse, der har til huse i Forskerparkentæt ved universitetet i Odense. Centretmed ca. 50 ansatte er en del af detmeget aktive bioteknologiske forsknings-miljø, som har skaffet Syddansk Univer-sitet et fornemt internationalt ry. Et ry,der forpligter, for forskningen i prote-iner har fuld fart på i disse år. Der ud-vikles løbende avanceret udstyr og meto-der, som muliggør nye banebrydendeopdagelser.

At holde sig på omgangshøjde – ellerendnu bedre i spidsen – kræver kostbareinvesteringer, og Syddansk Universitetforsøger derfor at rejse penge til udstyrog forskning via en ny lov om opfindel-ser.

Loven, som Folketinget vedtog for treår siden, giver universitetet ret til at tagepatent på opfindelser, der er gjort somled i arbejdet på universitetet. Tidligerehavde forskerne selv retten til deresopfindelser, men i dag skal forskereunderrette universitetet om deres opfin-delser. Universitetet skal så vurdere, omdet vil have overdraget rettighederne tilopfindelserne, så de kan patenteres ogudnyttes erhvervsmæssigt.

Der vil typisk blive tale om enlicensaftale med et firma, der kan brugepatentet i sin produktion, eller ved atuniversitetet indskyder rettigheder i etnystartet selskab.

TIL GAVN FOR SAMFUNDET

Loven er endnu så ung, at ingen ved,hvor stor økonomisk betydning det vilfå for universiteterne, at de kan fåpatent på opfindelser. I USA, hvor uni-versiteterne også kan eje patenter, tjeneret stort og anerkendt universitet somMassachusetts Institute of Technologyårligt 15-20 millioner dollars pålicensaftaler.

– Vi er meget interesseret i, at opfin-delser på Syddansk Universitet patente-res. Dels tror vi, at vi kan få endnu flereopfindelser frem i lyset og få dem

udnyttet til gavn for samfundet, og dels


Patent på fremtiden

En ny lov giver universiteter mulighed for at få patent på opfindelser og sørge for, at de udnyttes erhvervsmæssigt.

NOTABENE

KÆMPEKONGRES I ODENSE

Budgetter, hotelovernatninger og aftenun-

derholdning for 1000 mennesker.

Den slags arbejdsopgaver følger med, når

man er præsident for en kongres i European

Association for Clinical Pharmacology and

Therapeutics. Så Kim Brøsen, professor i kli-

nisk farmakologi ved Syddansk Universitet,

havde travlt op til den 12.-15. september

2001, hvor organisationens 5. kongres fandt

sted i Odense.

Som konferencearrangør skulle Brøsen tænke

som en forretningsmand for at skaffe de fem

millioner kroner, der skulle til for at dække

udgifterne til den vel nok største videnskabe-

lige konference, der har været holdt i Dan-

mark uden for København. Programmet bød

på 150 foredragsholdere fra 25 lande.

– Besværligheder og skuffelser undervejs er

blevet opvejet af glæderne og den faglige

kontakt til kollegerne. Og alt det de kan

andre steder, kan vi også i Odense, sagde

Kim Brøsen i september til universitetets blad

Ny Viden.


håber vi, at vi kan skaffe penge til yder-ligere forskning, siger jurist JørgenSchou, der er chefkonsulent i Ledelses-sekretariatet.

Han fortæller, at det sagtens kan kosteen halv million kroner at få et patent,hvis det skal dække internationalt, ogden slags beløb vil det være svært forden enkelte forsker at rejse på et tids-punkt, hvor det endnu ikke er klart,hvad afkastet af et patent vil blive.

– Forskerne vil formentlig ikke påegen hånd kunne lave så gode aftalersom universitetet, der entrerer med

patentbureauer, firmaer og innovations-

miljøer, som kan vurdere opfindelsenskommercielle aspekter, siger JørgenSchou.

Efter at loven er trådt i kraft, har for-skere på Syddansk Universitet indberet-tet 20 opfindelser. Udover de 20 findesen række patenter, som universitetet ogdets forskere har andel i. De udspringerfra samarbejdsaftaler indgået mellemuniversitetet og virksomheder.

Langt de fleste nye opfindelser erkommet fra de bioteknologiske laborato-rier. Center for ProteomAnalyse tegnersig alene for fem, og centerleder PeterMose Larsen er ikke i tvivl om, at paten-

▲ Center for ProteomAnalyse forsøger at for-

stå sygdomme på et molekylært niveau, hvor

interessen samler sig om cellernes proteiner.

P A T E N T P Å F R E M T I D E N 19


ter og licensaftaler er vejen frem, hvisuniversitetet skal udvikle sig.

– Den forskning, der er behov for idag, er så kostbar, at det er nødvendigtat skaffe eksterne midler. Hvis virksom-heder skal finde vores center interessant,er det vigtigt, at vi har patenter indenfor de områder, som virksomhederneefterspørger, siger Peter Mose Larsen.

FIRMAER KØBER FORSKNING

Centret har gennem flere år drevet enmeget målrettet forskning i diabetes,men også andre sygdomme som epilepsi,hjerte-karsygdomme, ledegigt og cancerprøver centrets forskere at forstå på etmolekylært niveau.

– Tidligere var generne genstand forden mest intensive forskning, men i dagsamler der sig stor interesse om prote-inerne. For det er dem, der leverer de“fingeraftryk”, som kan sætte os på spo-ret af, hvad der foregår i en celle, somikke udvikler sig normalt. Men det er etkæmpearbejde. En levercelle, som er en

af de mest komplicerede celler, har over22.000 forskellige proteiner, fortællerPeter Mose Larsen.

– I vores diabetesforskning går vi indog fokuserer på de celler, der producererinsulin. Folk får diabetes, fordi de cellerbliver slået ihjel, og vi fungerer som enslags detektiver, der forsøger at opklarecelledrabet. Vi kikker på celler i de for-skellige stadier af diabetes for at finde udaf, hvilken proces der er i gang, fortællerPeter Mose Larsen.

I det øjeblik processen er kendt, blivernæste udfordring at finde ud af, hvordanman kan ændre den. Der er såledesmange delresultater i forskningen af dia-betes, som kan patenteres. Og medici-nalfirmaer står på spring for at få del ide nyeste forskningsresultater.

– Verden har ændret sig. For bare 10år siden stammede ca. 90 procent af sto-re medicinalfirmaers patenter og licenserfra egen forskning. I dag er trendeninden for IPR – Intellectual PropertyRights – en helt anden. Firmaerne køberi stedet 90 procent af deres rettighederfra andre forskere og forskningsinstituti-oner, siger Peter Mose Larsen, som der-for ser store muligheder i forskningsafta-ler.

– Faktisk har vi – eller er ved at få –samarbejdskontrakter med fire af de seksstørste medicinalfirmaer i verden, og enstor del af vores økonomi er baseret påekstern finansiering, siger han.

PATENTER SÆLGES IKKE

Center for ProteomAnalyse har løbende10-15 eksterne projekter med kontrakt-forskning som typisk strækker sig over3-5 års perioder. Og det er ikke udeluk-kende sygdomme, der forskes i.

– Vi deltager i et splinternyt EU-pro-jekt om havforurening. Det involvereren række europæiske forskningsinstituti-oner, og vi er med, fordi man kan afsløre

havforurening i de proteiner, der er i


▼ – Vi tror, at vi kan få endnu flere opfindel-

ser frem i lyset og få dem udnyttet til gavn

for samfundet, siger chefkonsulent Jørgen

Schou fra universitetets ledelsessekretariat.

NOTABENE

FAST ARBEJDE

Den 1. juni 2001 fejrede Syddansk Universitet

en rund fødselsdag. Cand.negot.-uddannel-

sen fyldte 20 år, og der var grund til at kippe

med flaget.

For en ny undersøgelse viste, at blot tre pro-

cent af cand.negot’erne var arbejdsløse.

Siden 1981 er der uddannet 1000 kandidater

på uddannelsen, som kombinerer sproglige,

kulturelle og økonomiske fag – og de klarer

sig rigtig godt på arbejdsmarkedet.

På trods af at tre ud af fire kandidater var

under 35 år, varetog godt halvdelen en stil-

ling med lederansvar. Undersøgelsen viste

også, at kvinderne, som udgjorde mere end

70 procent, klarede sig lige så godt som

mændene med hensyn til at få lederjobs.


levercellerne på fladfisk, siger Peter MoseLarsen.

Når kontraktforskning med firmaereller andre institutioner munder ud i enopfindelse, der kan tages patent på, kandet være firmaet, der har rettighedernetil en opfindelse. I de tilfælde skal derdog betales royalties til Syddansk Uni-versitet.

De patenter, som universitetet selv får,vil formentlig forblive i universitetetsvaretægt.

– Vores politik er, at vi helst ikke vilsælge et patent. Vi vil hellere indgå enlicensaftale med et firma, der kan udnyttepatentet, eller deltage i udviklingen af enny virksomhed sammen med en beståen-de virksomhed. I den forbindelse sam-arbejder vi tæt med forskerne, for det eroftest dem, der ved, hvilke firmaer der vilvære interesserede i deres opfindelse, sigerchefkonsulent Jørgen Schou. ■

LOVEN OM OPFINDELSER

Loven om opfindelser ved offentlige forsk-

ningsinstitutioner trådte i kraft den 1. juli

1999 og gælder for opfindelser, som er gjort

efter den 1. januar 2000.

Med den nye lov har medarbejderne pligt til

at underrette universitetet, hvis der som et

led i arbejdet er gjort en opfindelse. Universi-

tetet skal så i løbet af to måneder beslutte,

om rettighederne skal overdrages universite-

tet og udnyttes erhvervsmæssigt. Vurderer

universitetet, at opfindelsen har kommerciel-

le muligheder, søger universitetet patent på

opfindelsen.

Opfinderen har krav på at modtage et rime-

ligt vederlag, hvis en opfindelse kommerciali-

seres, og universitetet har udbetalt de første

100.000 kroner til en forsker.

Når eksterne udgifter til patentbureauer og

advokater er betalt, deler Syddansk Universi-

tet overskuddet ligeligt mellem universitet,

institut og opfinder.

Hvis forskeren selv beholder rettighederne

og senere kommercialiserer sin opfindelse,

skal universitetet have 15 procent af netto-

indtægten.

Syddansk Universitet modtog for årene 2000-

2001 et rammebeløb på 1,3 millioner kroner

fra Forskningsministeriet. Pengene skulle bru-

ges til at købe den eksterne assistance, som

måtte være nødvendig i forbindelse med

patentering og licensaftaler.

P A T E N T P Å F R E M T I D E N 21

�Bugnende sagsmapper på Center for Pro-

teomAnalyse vidner om, at det ikke kun er i

laboratorierne, men også ved skrivebordene,

at slaget om patenter skal slåes. Centerleder

Peter Mose Larsen er ikke i tvivl om, at

patenter og licensaftaler er vejen frem.


Selv om der stort set har været tale omén stor udvidelse, siden opførelsen af depermanente bygninger begyndte i 1971,blev år 2001 alligevel skelsættende.

Først og fremmest fik Syddansk Uni-versitet i Odense en rigtig hovedind-gang, og dermed brød man med denoprindelige tankegang fra dengang, uni-versitetet i Odense blev bygget.

Som rektor Jens Oddershede udtryktedet i sin årstale:

– Vi fik den hovedindgang, man ikkemåtte have på en universitetsbygning,som var planlagt dengang i 60’erne,hvor alle indgange skulle være “lige”, ogingen måtte være “finere” end andre.

Men den pågældende tilbygning inde-holdt ikke blot en hovedindgang. Det

var den største samlede udvidelse nogen-sinde. Faktisk var den så stor, at den sat-te et punktum for yderligere ekspansionmod nord. Dermed må Syddansk Uni-versitet i Odense i fremtiden orienteresig mod de tre andre verdenshjørner, nårny udvidelser er på tegnebrættet.

Det ny afsnit fylder i alt 13.000 kva-dratmeter og kostede knap 200 millio-ner kroner. Ud over hovedindgangenindeholder det blandt andet et stortcampustorv, en boghandel i tre etager,reception, konferencerum, studiekontor,café og restaurant. To balkoner i førstesals højde bruges henholdsvis til gæste-kantine samt læsepladser.

Med i tilbygningen er også to nybyg-ninger til Samfundsvidenskab og tilInstitut for Idræt og Biomekanik samten idrætshal.

– Alt dette har medført, at vi har fåetplads til at trække studieenheder hjemtil campus, så vi har kunnet opsige enrække lejemål uden for universitetet.Det har været vort overordnede mål medudbygningen siden 1992. Desuden haromrokeringerne betydet en bedre sam-menhæng internt for de enkelte studierog givet os mulighed for at lette pressetpå dele af campus. Dette har vi benyttettil at gennemføre en række tiltrængterenoveringer af opholdsarealer, kantinerog undervisningslokaler. Og selve cam-pustorvet har givet en masse miljø og liv,konstaterer en tilfreds Thomas MøllerKristensen, der er chef for universitetetstekniske forvaltning.


Et travlt byggeår

På byggefronten blev 2001 et skelsættende år med den hidtilstørste tilbygning

▼ Takket være en donation på 30 millioner

kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond

samt 40 millioner fra Sønderborg Kommune,

kan Syddansk Universitet og Forskerpark Syd

bygge nyt i Sønderborg. Her ses et luftfoto

med en indsat computermodel af det plan-

lagte byggeri.

NOTABENE

FYNS STØRSTE FEST

2.000 spisende gæster og omkring 3.000 til

dans og fest senere på aftenen. Årsfesten på

Syddansk Universitet er formentlig Fyns

største indendørsfest. Festligt på- og ud-

klædte var både kvindelige og mandlige

studerende fredag den 5. oktober.


MEDIEHUS PÅ VEJ

Men 2001 bød ikke alene på indvielsenaf en ny tilbygning. Det var også startenpå en anden. I november holdt håndvær-kere og kraner atter deres indtog påCampusvej i Odense. De skal opføre etmediehus på 5.300 kvadratmeter, somblandt andet skal indeholde modernecomputerrum, tv- og radiostudier. Me-diehuset skal give de optimale rammer tiltre medieuddannelser, som universitetetkan tilbyde fra sommeren 2002. Ogsåforskerne i Natural Interactive SystemsLaboratory og endnu et samfundsviden-skabeligt institut får til huse her.

I Esbjerg betød de senere års udvidel-se af antallet af uddannelser og forsk-ningsmiljøer en beslutning om at opføreen ny tilbygning. Den bliver på 2.500kvadratmeter og kommer blandt andet

til at indeholde et auditorium med 150

pladser. Desuden bliver der plads til deknap 40 forskere, der ellers har haft tilhuse i en barak.

I Kolding, som er knudepunktet forefteruddannelse på Syddansk Universi-tet, blev to af fløjene udvidet med tag-etage. I alt blev afdelingen forøget med2300 kvadratmeter.

2001 var også året, hvor det blev enkendsgerning, at der skal ske kraftigeudvidelser i Sønderborg. Takket være enbevilling på 30 millioner kroner fra Bit-ten og Mads Clausens Fond samt 40millioner fra Sønderborg Kommune skalSyddansk Universitet og Forskerpark Sydi de kommende år opføre en helt ny uni-versitetsbygning. Første etape på 13.600kvadratmeter skal stå færdig i 2006.

I alt betød tilbygningerne i 2001, atSyddansk Universitet totalt kan boltresig på 216.000 kvadratmeter. ■

AREALFORDELING 2001, BRUTTO

■ Campus, Odense: 66% (140.905 m2)

■ Winsløwparken: 12% (25.990 m2)

■ Lejemål, Odense: 3% (6.774 m2)

■ Kolding: 5% (10.531 m2)

■ Esbjerg: 3% (6.782 m2)

■ Sønderborg: 11% (24.493 m2)

E T T R A V L T B Y G G E Å R 23

▲ Syddansk Universitet fik sin største samle-

de udvidelse nogensinde, og den indeholder

blandt andet en rigtig hovedindgang.


Et unikt kunstværk af internationalt for-mat vil om få år knejse som et dristigtvartegn foran den nye hovedindgang påuniversitetet i Odense.

For Velux Fonden besluttede i 2001at give 20 millioner kroner til en 19meter høj søjle i blankpoleret sort gra-nit, formgivet og udsmykket af billed-hugger Jørn Larsen.

Der er tale om en af de største enkelt-donationer herhjemme, så det gav gen-lyd i hele det danske kunstliv, da projek-tet i november blev offentliggjort. End-nu inden de første sten er slebet til, bli-ver søjlen betegnet som et hovedværk iJørn Larsens æuvre, og den nye udsmyk-ning ses som kronen på værket i univer-sitetets store Jørn Larsen samling.

Den sorte søjle skal rejse sig fra et for-sænket vandbassin omgivet af amfitea-tralske trapper, hvor man kan sætte sigog nyde kunstværket, vandet, fredskoveni baggrunden samt det gode vejr, når detforefindes. For den 75-årige kunstner erprojektet opfyldelsen af en gammeldrøm.

– Jeg har længe været optaget afmuligheden for at anvende søjlen somskulptur og har tænkt, at det måskeengang ville lykkes for mig. Derfor fore-lagde jeg ideen for universitetet. Men jegtabte ærlig talt modet, da jeg havde fåetsøjlen dimensioneret og blev klar over,hvor omfattende og dyrt det ville blive,siger Jørn Larsen.

Både Syddansk Universitet ogCUBO Arkitekter, der har tegnet dennye hovedindgang, troede på hans him-

melstræbende idé, og med donationen

fra Velux Fonden kan ideen nu tage fastform, så udsmykningen kan stå færdig islutningen af år 2004.

EVIG BEVÆGELSE

Jørn Larsens værker består af dynamiskeforløb med linier, der danner geometri-ske figurer i tomme rum. Netop veksel-virkningen mellem flade og rum skaberden evige bevægelse, som er karakteris-tisk for billedhuggerens værker.

– Jeg arbejder intuitivt i det sammesprog som matematikere. Jeg ved, at detkan lyde helt religiøst, men omdrej-ningspunktet i alt, hvad jeg laver, erbevægelse med bevægelse med bevægel-se, fortæller Jørn Larsen, som allerede i60’erne reducerede sin farvepalet til kunat omfatte sort og hvid – altså linien ogdens underlag.

Den dybsorte søjle foran universitetetvil således også blive udsmykket medgeometriske mønstre, som spiller sam-men med rundingen.

– Et sådant kunstværk kan ikke ladevære at inspirere én, for er det kunst,eller er det matematik? spørger VeluxFondens bestyrelsesformand Aino KannRasmussen.

Hun fortæller, at fonden har lagt vægtpå, at Jørn Larsens udsmykning kommertil at udgøre et meget synligt samlings-punkt.

– Syddansk Universitet er en uddan-nelsesinstitution for mange unge menne-sker, og de får med udsmykningen etsamlende sted og et værk, som kan løftealle lidt i sjælen, siger Aino Kann

Rasmussen.

JØRN LARSEN

Født 15.12.1926

UDDANNELSE

I lære som håndværksmaler, tegneundervis-

ning på Teknisk Selskabs Skole i København

samt et semester på Kunstakademiet i

København.

STIPENDIER OG UDMÆRKELSER

Statens Kunstfond 1968-78, 1977-78 samt

1981. På finansloven fra 1985. Mention Spé-

ciale du jury, IXe Festival Internationale de

Peinture, Cagnes-sur-Mer 1977. Eckersberg

Medaillen 1978 og Thorvaldsen Medaillen i

1989. Retrospektiv udstilling på biennalen i

Venedig i 1993.


Campus på Syddansk Universitet i Odense

rummer en række af Jørn Larsens værker:

I 1976 udførte kunstneren en kube i rustet

stål til en af de indre gårde.

Langs universitetets indvendige hovedstrøg

Gydehutten hænger en række af Jørn Lar-

sens billeder, flere af dem er fra biennalen i

Venedig.

Det nye hovedindgangsområde rummer gulv-

udsmykning og glasmosaik af kunstneren.


En søjle af viden

Velux Fonden donerede 20 millioner kroner til et himmel-stræbende kunstværk foran Syddansk Universitet i Odense


TRAPPERNE TALER

Rektor Jens Oddershede mener, atudsmykningen med sin stringens ogklarhed nærmer sig det matematisk fuld-endte.

– Universitetets mange Jørn Larsenværker illustrerer på fornemste vis forsk-ningens inderste væsen: En stadig søgenefter det perfekte og fuldendte. Netopsøjlen, som siden antikken har væretbrugt som symbol på stræben mod detypperste, understreger dette indhold,siger han.

Trapperne, der skal kranse søjlen, vilmere bogstaveligt fortælle om generatio-ners forskning. Jørn Larsen oplyser, athan under samtaler med universitetetstidligere rektor, Henrik Tvarnø, fik ide-en til at lade trappestenene tale. Kunst-neren vil derfor lade vægtige udsagn ogformler fra videnskabernes forskelligefagområder hugge ind i trinene

– Så kan man aftale at mødes vedEinsteins relativitetsteori, ved noder fra

et musikstykke af Schønberg eller veden sætning af Sokrates, fortæller JørnLarsen, som dog vil lade flere felter stååbne, så der bliver mulighed for attilføje nye milepæle i videnskaberneshistorie.

Den snart 75-årige kunstner har ståetfor flere store, anerkendte udsmyknin-ger, blandt andet Jelling Kirke, Køben-havns Lufthavn, Det Kgl. Teater og NyCarlsberg Glyptoteket.

Allerede i 1976 udførte han sit førstekunstværk – en stålkube sat på spidsen –til universitetet, og langs det indrehovedstrøg Gydehutten hænger en ræk-ke af Jørn Larsens værker. Så sent som imaj 2001 indviede Syddansk Universitetyderligere to værker af billedhuggeren.En gulvmosaik i hvid marmor og sortgranit samt en loftudsmykning i glaskan i dag ses på det indvendige cam-pustorv. Herfra er der fin udsigt til denforplads, hvor Jørn Larsens hidtil største

udsmykning vil skyde i vejret. ■

VELUX FONDEN

Velux Fonden er stiftet af civilingeniør Villum

Kann Rasmussen, dr. Techn.h.c. (1909-1993).

I 1941 oprettede han sit eget firma og blev

især kendt for Velux ovenlysvinduet.

Villum Kann Rasmussen stiftede flere almen-

nyttige fonde, Villum Kann Rasmussen Fon-

den og senere Velux Fonden.

Fondene støtter både kulturhistoriske og

kunstneriske opgaver, videnskabelige opga-

ver og sociale projekter.

E N S Ø J L E A F V I D E N 25

▲ Sådan kommer pladsen foran den nye

hovedindgang til at se ud fra slutningen af

2004. Det computermanipulerede billede

viser, hvorledes den dybsorte søjle kommer til

at samle hele området.


Virksomhedsregnskabet for finansåret2001 indeholder beskrivelser og analyseraf aktiviteterne i finansåret samt beskri-velser af fremtidige profilerings- og sats-ningsområder. Regnskabet giver desudenet overblik over de områder, universite-tet satser på og vil profilere sig på, båderegionalt, nationalt og internationalt.

Centrale indsatsområder i henhold tiluniversitetets udviklingskontrakt vil væregenstand for uddybelse i afsnittet omresultatanalysen.

Resultatanalysen omfatter udvalgtestrategisk prioriterede områder inden fortre temaer:

1) Effekter og produkter2) Ressourceanvendelse3) Udvikling

I resultatanalysen (se afsnit 5) er des-uden medtaget et grønt regnskab samt etvidenregnskab.

Det grønne regnskab skal ses i lyset afden stigende fokusering på ressourcer ogmiljø, hvor universitetet har prioriteretden miljømæssige ansvarlighed højt. Ividenregnskabet er fokus på de humaneressourcer.

Det er et krav, at udgifter og årsværks-anvendelse fordeles på formål. I praksisvolder dette krav betydelige vanskelighe-

der, da forskningsbaserede institutioner,som universiteter, ikke uden videre kanopsplitte aktiviteterne i forskning,undervisning og administration.

Det samme gør sig gældende vedandre formål, hvor der i realiteten ikkekan ske en opsplitning af de enkelteudgiftsposter. Der kan f.eks. nævnes ind-køb af materiel, som anvendes såvel tilundervisning som til forskning.

To tredjedele af alle udgifter blev i2001 løbende konteret på formål. Deikke-formålsfordelte udgifter er ligeligtfordelt mellem forskning og uddannelse.Det er vigtigt at gøre sig dette forbeholdklart ved læsning og fortolkning af tabel-ler, der bygger på en formålsopdeling.Der vil kunne iagttages hovedtendenser,men bastante konklusioner kan ikkeudledes. Det gælder især, når det drejersig om sammenligninger institutionerneimellem på grund af variationer i deanvendte fordelingsnøgler.

Som eksempel kan fremdragesopgørelsen af enhedsomkostninger forsåvel ordinær som åben uddannelse. Hervil forudsætninger omkring fordeling afarbejdstid og øvrige ressourcer slå direk-te igennem på resultatet, og sammenlig-ninger mellem institutionerne må derforses i dette lys. ■


1. Bemærkninger

NOTABENE

HÅNDSRÆKNING FRA OTTE KOMMUNER

De otte kommuner i Trekantområdet Dan-

mark gav i januar 2001 Syddansk Universitet

en kontant håndsrækning.

De bevilgede 900.000 kroner til et tre-årigt

Ph.D.-stipendiat i IT og Design i Kolding. Sti-

pendiatet skulle give en forskerstuderende

mulighed for at arbejde med informations-

teknologiens indflydelse på moderne design

og samtidig styrke forbindelsen mellem uni-

versitetet og Designskolen i Kolding.

– Projektet er et konkret bevis på, at vi i Tre-

kantområdet bakker op om en institution, vi

kun har én af, nemlig universitetet, sagde

Koldings borgmester Per Bødker Andersen.

NOTABENE

FORTJENT SUCCES

“Succesen – målt i fremgang i antal af stude-

rende sammenlignet med universiteter i

København, Århus og Roskilde – er fortjent,

for der er blevet slidt for den, både af de jysk-

fynske fusionspartnere i sagen og af lokale

politiske og erhvervsfaglige interesser”.

Således skrev Jydske Vestkysten om Syddansk

Universitet i sin leder den 12. oktober 2001.

Få dage tidligere havde universitetet samlet

lokale politikere og erhvervsfolk på campus i

Esbjerg for at gøre status over fusionsuniver-

sitetets tre første år og for at få en snak om

fremtidige udfordringer.

– Universitetet spiller en afgørende nøglerol-

le i udviklingen af hele regionen. For det er

ulig nemmere at fastholde viden her, hvis vi

selv producerer den, sagde amtsborgmester i

Ribe Amt, Laurits Tørnæs på mødet.


V I R K S O M H E D S R E G N S K A B 2 0 0 1 27

2. Hovedtal

TABEL 2.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT

MIO. KR., ÅRETS PRISER/EKSKL. MOMS 1998 1999 2000 2001

INDTÆGTER:

Taxameterindtægter, uddannelse (10) 233,417 287,262 302,765 321,172

Forskningsindtægter (10/90/95) 330,761 382,541 461,314 455,844

Overførselsindtægt til kapitalformål (10) 10,058 19,724 21,500 -0,168

Overførselsindtægt øvrige formål (10) 73,036 126,844 118,024 281,318

Driftsindtægter (10/90) 23,901 39,863 44,597 48,778

Stipendiater (10/95/97) 19,385 22,030 22,706 25,019

Øvrige tilskud (10/97) 5,721 10,546 17,660 19,111

Interne overførselsindtægter 25,714 50,158 82,841 43,185

INDTÆGTER I ALT 721,992 938,968 1.071,407 1.194,259

UDGIFTER:

Uddannelse 214,846 298,984 311,993 340,660

Forskning 306,772 387,320 442,798 446,829

Andre faglige formål 17,371 65,664 72,003 79,667

Generel ledelse og administration 49,671 64,794 69,617 73,517

Andre fælles formål 79,004 102,369 103,944 100,701

Kapitalformål 15,181 25,917 26,255 194,886

Interne overførselsudgifter 13,367 18,641 47,786 0,000

UDGIFTER I ALT 696,212 963,689 1.074,396 1.236,260

ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER MINUS UDGIFTER) 25,780 -24,721 -2,989 -42,001

HOVEDTAL

Indtægtssiden viser finansieringskilder,

medens udgiftssiden er formålsopdelt.

Eksempelvis indeholder indtægterne til

uddannelse og forskning bevillinger til fæl-

lesudgifter, medens udgiftssiden indeholder

de faktisk afholdte udgifter fordelt på for-

mål. Der henvises i øvrigt til afsnit 6. Regn-

skab.

EN FUSION

Syddansk Universitet blev dannet ved en

fusion af de tidligere institutioner,

Odense Universitet, Handelshøjskole

Syd-Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk

Universitetscenter. Disse fusionerede

med virkning fra den 17. august 1998 til

Syddansk Universitet. Da det ikke har

været muligt at fremskaffe data fra alle

de tidligere institutioner, eller der har

været anvendt forskellige principper

f.eks. med hensyn til fordelingsnøgler,

omfatter tal i tabeller og øvrige illustra-

tioner for 1998, alene det tidligere

Odense Universitet.

Bemærk i øvrigt, at i de følgende ske-

maer er 1998 markeret med en farvet

bund.



TABEL 2.2 AKTIVITETS- OG PRODUKTIVITETSTAL

1998 1999 2000 2001

ORDINÆR UDDANNELSE:

Antal studerende (opgjort i enheder) 9.462 11.639 11.805 11.991

Antal STÅ 4.675 5.754 6.030 6.176

Antal optagne pr. 1. oktober: 1.610 2.273 2.039 2.089

Antal 1. prioritetsansøgere, 1. juli 1.985 2.360 2.027 2.119

Gennemsnitsalder for optagne 22,7 22,9 23,4 22,4

Median, alder for optagne - 21,8 21,8 21,7

FÆRDIGUDDANNEDE, ANTAL OG GENNEMSNITSALDER:

Antal bachelorer 213 508 582 899

Gennemsnitsalder, bachelorer 25,2 25,5 26,3 25,9

Antal kandidater 593 705 702 731

Gennemsnitsalder kandidater 28,2 29,0 28,9 28,9

ÅBEN UDDANNELSE/EFTERUDDANNELSE:

Antal deltagerbetalende årselever 770 1.225 1.145 1.058

Færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) 147 316 349 336

ANTAL VIP ÅRSVÆRK 578 783 864 890

FORSKERUDDANNELSE:

Antal studenterårsværk, forskeruddannelse i alt 281 258 280 383

Antal forskeruddannelsesstud. pr. 1. oktober, i alt 372 404 457 454

– heraf mænd 240 237 251 240

– heraf kvinder 132 167 206 214

Antal godkendte afhandlinger, året 61 74 72 82

INTERNATIONALISERINGSTILSKUD

Studerende, der udløser internationaliseringstilskud: 330 600 562 528

– heraf indgående 121 339 323 274

– heraf udgående 209 261 239 254

ANTAL DOKTORGRADER 2 4 6 4

NOTABENE

“FOLKETINGETS REKTOR”

Da Folketingets præsidium den 11. april 2001

fandt ud af, hvem der skulle være ny direktør

for Folketinget, affødte beslutningen et

ledelsesskifte på Syddansk Universitet.

For valget faldt på universitetets rektor gen-

nem ni år, Henrik Tvarnø, som i 1998 stod i

spidsen for den store fusion mellem Odense

Universitet, Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøj-

skole Syd og Sydjysk Universitetscenter.

– Præsidiet har lagt vægt på, at Henrik

Tvarnø gennem sit hidtidige arbejde har

bevist sine solide lederevner. Han har stor

erfaring med organisationsudvikling og et

godt kendskab til mekanismerne i en offent-

lig og politisk ledet organisation, sagde Fol-

ketingets formand Ivar Hansen til Berlingske

Tidende.

NOTABENE

NY DIREKTØR

Syddansk Universitet fik i 2001 ny direktør.

Den 1. maj tiltrådte Per Overgaard Nielsen

som universitetsdirektør.

Han fik dermed overdraget det overordnede

ansvar for de ca. 200 ansatte i fællesadmini-

strationen, der fungerer som serviceenhed for

det øvrige universitet på områder som f.eks.

løn, personale, regnskab, budgetplanlægning,

markedsføring, drift og vedligeholdelse.

Per Overgaard Nielsen kom fra en stilling

som udviklingsdirektør i Vejle Amt, og han

har tidligere været ansat i bl.a. Norsk Data

A/S, Fredericia Uddannelsescenter samt på

Århus Universitet.

▲ ▼



Syddansk Universitet er organiseret i 4 fakul-

teter med tilhørende institutter, studienævn

og centre samt et fællesområde.

LEDELSE PR. 31.12.2001:

Rektor Jens Oddershede

Prorektorer Jens Hohwü og Flemming Just

Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet Mogens Hørder

Dekan for Det Naturvidenskabelige og

Tekniske Fakultet Henrik Pedersen

Dekan for Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet Tage Koed Madsen

Dekan for Det Humanistiske Fakultet

Flemming G. Andersen

Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen

3. Organisationsstruktur

LEDELSESSTRUKTUR

KOLLEGIALE ORGANER VALGTE LEDERE ADMINISTRATION

Konsistorium Rektor Universitetsdirektør

Ledelsessekretariat

Udviklingskontor

Informationskontor

Studiekontor

Budget- og planlægningskontor

Personalekontor

Regnskabskontor

IT-service

Teknisk Forvaltning

Campusledelse, Kolding

Campusledelse, Esbjerg

Campusledelse, Sønderborg

Fakultetsråd Dekaner Fakultetssekretariater

Institut- Studie- Studie- Institut- Institut- Studie-

bestyrelse nævn ledere ledere sekretariat sekretariat

NOTABENE

FREDELIGE VALG

I november 2001 kæmpede politikere fra alle

partier hårdt for at blive valgt til Folketinget.

Anderledes fredeligt gik det for sig på Syd-

dansk Universitet, hvor der også var valg.

Helt uden dramatik og modkandidat blev

professor Jørn Henrik Petersen fra Institut for

Journalistik i Odense valgt som ny prorektor

pr. 1. januar 2002. Han afløste lektor Jens

Hohwü fra Sønderborg. Universitetets anden

prorektor professor Flemming Just fra Esbjerg

fortsatte.

Også dekanerne blev valgt på fredeligste vis.

Docent Bjarne G. Sørensen blev ny dekan på

Samfundsvidenskab efter professor Tage

Koed Madsen, som ikke havde ønsket at

fortsætte på posten.



2001 var for Syddansk Universitetpræget af et meget højt aktivitetsniveaurettet mod den udfordring, der lå i – påsamme tid – at få sikret og konsolideretfusionen og at få indfriet de høje for-ventninger, som både internt og eksterntretter sig mod udviklingen af et frem-tidsorienteret og aktivt universitet i etgivende samspil med sin omverden.

MISSION

Universitetets mission er udvidet fra dentraditionelle opgave med at drive forsk-ning og give videregående uddannelseindtil det højeste videnskabelige niveau,hvor overførsel af viden til samfundettraditionelt er sket via uddannelsen afkandidater. Det moderne universitet harnu tillige et udvidet ansvar for at bidragetil etableringen af en mangfoldighed afsamarbejdsrelationer og kontakter, dertilpasset og konkret bidrager til samfun-dets udvikling og velstand.

VISION

Målet for Syddansk Universitet er atfastholde og videreudvikle et fagligtstærkt, internationalt orienteret og regio-nalt forankret universitetsmiljø, hvoruniversitetet, som den største syddanskevideninstitution, er en dynamo i udvik-lingen af regionens kulturelle, humaneog økonomiske ressourcer. Med Syd-dansk Universitets satsning på kvalitetforenet med bredde i både faglig og geo-grafisk henseende, søger universitetet atmatche en af det moderne samfunds sto-re udfordringer, nemlig behovet for såvelnærhed som kvalitet og specialisering.

STRATEGI OG RESULTATER

I 2001 har universitetet indgået aftaleom et tillæg til den eksisterende udvik-

lingskontrakt med Forskningsministerietog Undervisningsministeriet for perio-den 2000-2003. Tillægget afspejlerudviklingen i forhold til den situation,at universitetet efter 1998 naturligt harværet stærkt fokuseret på at realiserefusionen og dermed skabe den ønskedesammenhæng og synergi i forsknings- oguddannelsesmiljøerne samt i administra-tionen.

I 2001 er der igangsat en række nyeuddannelser fordelt på både universite-tets geografi og fakulteter. Der er etable-ret nye forskningsmiljøer, og på det fæl-lesadministrative område er synergieffek-ten af sammenføringen blevet realiseret.I 2001 kan fusionen således siges at værefuldført, og tillægget til udviklingskon-trakten afspejler derfor dette forhold,ligesom det reflekterer den samledeinstitutions mål for udvikling. En udvik-ling, der fortsat naturligt vil være baseretpå ideen om det samlede, men geogra-fisk decentrale universitet.

En kort opsummering i forhold tilmålene i den indgåede tillægskontraktvil konstatere, at på områderne fornyelseog udvikling af uddannelserne oguddannelsesmiljøet er der i 2001 opret-tet en række nye uddannelser baseret pågrundige undersøgelser af interesse ogefterspørgsel. Der er gennemført en langrække tiltag i forbindelse med eksisteren-de uddannelser og deres tilrettelæggelse,bl.a. med det formål at mindske frafald.Endelig er der igangsat et arbejde med atbelyse og i eventuel konsekvens herafudfase uddannelsesaktiviteter, der ikke ertilstrækkelig efterspørgsel efter. Såledeser det besluttet at stoppe optaget til eks-portingeniøruddannelsen.

Anvendelsen af IT i undervisningenog forsøgsarbejdet med e-læringskoncep-

4. Beretning

NOTABENE

KAMPEN OM 17 MILLIONER KRONER

I fire år støttede tre kommuner og tre amter

Syddansk Universitet med 17 millioner kroner

om året. De sydjyske kommuner og amter

ønskede nemlig i forbindelse med fusionen i

1998 at sikre universitetet en positiv start i en

region, der ikke før havde haft et universitet.

Med udgangen af 2001 udløb den regionale

støtte, og der var længe usikkerhed om,

hvorvidt regeringen ville kompensere for den

regionale støtte. Mange regionale politikere

talte varmt for, at staten på den måde kunne

styrke en region, som åbenlyst har behov for

vækst og nye aktiviteter.

Både universitetet og politikerne pressede

længe på for at få en afklaring. Først i august

2001 meddelte den daværende radikale

undervisningsminister Margrethe Vestager, at

hun ville indstille til finanslovsforhandlinger-

ne, at Syddansk Universitet fik mellem 8 og 13

millioner kroner om året i de næste to-tre år.

Det blev til 13 millioner kroner i 2002.



ter er fortsat og intensiveret med henblikpå at styrke uddannelsesudbuddet og til-gængeligheden – også i relation til uni-versitetets flercampusstatus.

Det forhold, at Syddansk Universitet i2001 ikke havde del i den generelle til-bagegang i forbindelse med optagelsenaf nye studerende, men endog kunneudvise en svag fremgang, kan efter uni-versitetets opfattelse i betydelig gradhenføres til det arbejde, der har væretmed udviklingen af nye og eksisterendeuddannelser.

I relation til målene for samarbejde

med andre uddannelsesinstitutioner,

som beskrives i tillægget til Udviklings-kontrakten, har 2001 været præget af enomfattende aktivitet.

I forhold til de gymnasiale uddannel-ser er der i 2001 og først i 2002 indgåetaftale med alle amterne i den syddanskeregion om brobygning. Aftaler medikke-amtslige gymnasiale uddannelser erligeledes under forhandling og vil bliveetableret i 2002.

Der er med flere KVU (Kortere Videregående Uddannelser)- og MVU(Mellemlange Videregående Uddannel-ser)-institutioner i regionen etableretmeritaftaler, som sikrer videreuddannel-

NOTABENE

FLERE UNGE MED SDU SOM

FØRSTEPRIORITET

Flere unge valgte Syddansk Universitet som

førsteprioritet, da de inden 1. juli 2001

udfyldte ansøgninger om at blive optaget på

en universitetsuddannelse.

Mens de øvrige universiteter oplevede stag-

nation eller tilbagegang i 2001, havde SDU

en fremgang af unge, der angav Syddansk

Universitet som deres førsteprioritet.

– På grund af de små årgange er det godt

nok de små tals lov, der gælder her. Men vi

glæder os nu alligevel, sagde studiechef Per

Andersen til Fyens Stiftstidende i juli.

Især var der fremgang i ansøgninger til HA,

statskundskab, ingeniøruddannelserne samt

de grundlæggende naturvidenskabelige fag.

Også den nye journalistuddannelse havde

god søgning.

�Selv om ungdomsårgangene bliver mindre,

optog Syddansk Universitet i 2001 flere stu-

derende end året før, viste den endelige

opgørelse over optag i 2001.

2.089 unge begyndte 1. september 2001 på

et studium i enten Odense, Kolding, Esbjerg

eller Sønderborg mod 2.039 i år 2000.

Trods samlet fremgang blev universitetet

ramt af den nedgang for de humanistiske

studier, som alle universiteter mærker i disse

år. En markant undtagelse var dog Syddansk

Universitets nye danskuddannelse i Kolding,

der har et meget aktivt studiemiljø.



sesmuligheder på universitetsniveau. Iløbet af 2002 vil dette samarbejde udvi-des og komme til at omfatte institutio-ner i alle dele af regionen.

Samarbejdet med de nyetableredeCVU’er (Center for VideregåendeUddannelse) og øvrige MVU’er har i2001 været karakteriseret af afgørendegennembrud. Således har hovedparten afregionens pædagogiske CVU’er og frit-stående seminarier indgået aftale om sam-arbejde og forskningstilknytning meduniversitetets nyetablerede Institut forPædagogisk Forskning og Udvikling iKolding.

Institut for Regional Sundhedsforsk-ning, der ligeledes er etableret i 2001,har på tilsvarende måde samlet regio-nens CVU’er og MVU’er på sundheds-området igennem aftaler om forsknings-tilknytning.

En henvendelse fra CVU Handelshøj-skolecenteret i Slagelse/Nykøbing F.betyder, at der i 2002 indgås aftale omforskningstilknytning for de erhvervs-sproglige og erhvervsøkonomiske uddan-nelser ved CVU’et.

At Syddansk Universitet er en væsent-lig medspiller for det regionale erhvervs-liv illustreres gennem det forskningssam-arbejde og den omfattende eksternefinansiering af aktiviteter ved universite-tet. Det ses også i de 17 større erhvervs-politiske initiativer, som regionale parterhar meldt ind i forhold til den jysk-fyn-ske erhvervsredegørelse. Her er universi-tetet forudsat som aktiv part i de 13projekter.

Både af hensyn til klarheden i univer-sitetets budskab over for omverdenen ogsom en markering af nogle iøjnefaldendestyrker i universitetets forskningsprofil,har ledelsen i 2001 besluttet at gøreområderne: • Medier og Kommunikation• Sundhed og Bioteknologi• Teknologi og Ledelse

til indsatsområder for en særlig profile-ring.Foruden disse områder har SyddanskUniversitet i 2001 kunnet registrere enstigende anvendelse, bl.a. i pressen, af enrække nationalt markerede ressourceom-råder. Således har både det kommunal-politiske forskningsfelt og forskning irelation til forståelsen af den internatio-nale terror været stærkt profileret.

Universitetets relationer til omverde-nen kan også siges at have været det gen-nemgående tema for beskrivelsen afændringerne i de fysiske rammer i 2001.

I begyndelsen af året kunne den nyecentrale bygning i Odense med hoved-indgang og campustorv med publikums-faciliteter tages i brug. Bygningen rum-mer tillige universitetets konferencesek-tion, hvor netop mødet mellem universi-tetet og omverdenen har fået ideellerammer.

I Esbjerg og Sønderborg er udbyg-nings- og nybygningsplaner blevet sikret,bl.a. takket være støtte fra lokale og regi-onale parter. Den generøse donation fraBitten og Mads Clausens fond til nytuniversitetsbyggeri i Sønderborg er medtil at sikre denne sektion af SyddanskUniversitet fremtidsorienterede ogsmukke rammer.

2001 har været det år, der har marke-ret afslutningen på fusionsprocessen.2001 blev samtidig – i kraft af den styr-ke, der ligger i forståelsen for og viljentil forandring, som den gennemførtefusion har bibragt det samlede universi-tet – afsættet for de kommende årsarbejde med et moderne universitet. Etuniversitet tilpasset de vilkår og ledelses-former, som fremtiden vil bringe, udenat miste den kvalitet og sikkerhed forforskningsfrihed, der er det bedste afdansk universitetstradition. ■

NOTABENE

EN INDSATS FOR LIVET PÅ LANDET

Den 20. august 2001 blev Center for Forsk-

ning og Udvikling i Landdistrikter indviet på

Syddansk Universitet i Esbjerg.

Centret er en selvejende institution, som blev

etableret for en fem-årig statslig bevilling på

20 millioner kroner. Syddansk Universitet

lægger lokaler til og finansierer en af stillin-

gerne ved centret, og senere skal der opret-

tes endnu en forskerstilling for universitets-

midler. Til gengæld leverer centret undervis-

ning til universitetets internationale stude-

rende i Rural Development og til danske stu-

derende i samfunds- og erhvervsbeskrivelse.

NOTABENE

FIRE MILLIONER KRONER FRA BG FONDEN

Center for Småvirksomhedsforskning i Kol-

ding fik i år 2001 mulighed for at ansætte en

professor til at forske i nye og utraditionelle

virksomheder. BG Fonden bevilgede fire milli-

oner kroner til et fem-årigt professorat.

– Vi har i BG Fonden store forventninger til

det partnerskab, som vi nu indgår sammen

med universitetet. Vi er overbeviste om, at

projektet bliver til fælles gavn, og vi vil følge

det nøje. Vi håber ikke mindst, at forsknin-

gen vil blive til gavn for en lang række min-

dre virksomheder og igangsættere, sagde

direktør Kay Dam Steffensen, BG Fonden.



TEMAOPDELT RESULTATANALYSE

Resultatanalysen er inddelt i tre overord-nede temaer:

• Effekter og produkter• Ressourceanvendelse• Udvikling

Under temaet Effekter og produkter

omtales nye aktiviteter, og udviklingen ioptag, STÅ-produktion og antallet affærdiguddannede, herunder Ph.D.’ere,analyseres.

I afsnittet Ressourceanvendelse analyse-res udgifterne til uddannelse og forskning.Endvidere er der et grønt regnskab, deromfatter universitetets ressourceforbrug,samt et videnregnskab, der analyserer per-sonalesammensætningen og omfanget afpersonaleefteruddannelse. Afslutningsvispræsenteres nøgletal for biblioteksområdet.

I afsnittet Udvikling følges der op påde væsentligste indsatsområder i univer-sitetets udviklingskontrakt i 2001.

EFFEKTER OG PRODUKTER

Det er blandt Syddansk Universitets højtprioriterede mål at sikre et bredt og varie-

ret udbud af universitetsuddannelser iregionen for herigennem at tiltrække kva-lificerede og velmotiverede studerende.

Af tabel 5.1. Oversigt over nye

uddannelser siden fusionen ses, at aktivi-tetsniveauet i løbet af fusionens første århar resulteret i etableringen af en langrække uddannelser med en forsknings-mæssig forankring. I de nærmeste år skalde nye aktiviteter konsolideres.

Søgningen på eksportingeniøruddan-nelsen i Sønderborg har dog ikke væretsom forventet. Det er derfor besluttet atstoppe optaget på uddannelsen.

Det fremgår også af tabellen, at der i2001 er igangsat 7 nye uddannelser. Derblev etableret 3 nye uddannelser i Oden-se, 1 i både Kolding og Esbjerg og 2 iSønderborg.

I forbindelse med fusionen etableredeuniversitetet et Center for Efter- ogVidereuddannelse i Kolding som etbærende element i universitetets satsningpå dette område. Universitetet har yder-ligere styrket dette område ved pr. 1.januar 2002 at ansætte en direktør vedcentret, der fremover benævnes Syd-

dansk Universitets Efteruddannelse.

5. Resultatanalyse

HOVEDLINIER FRA RESULTATANALYSEN

SYDDANSK UNIVERSITET HAR I 2001:

• Optaget 2.089 ordinære studerende (2.039 i 2000)

Bestanden på ordinær uddannelse steg fra 11.805 (i 2000) til 11.991

• Produceret 731 kandidater og i alt 6.176 studenterårsværk på ordinær uddannelse

(702 kandidater og 6.030 studenterårsværk i 2000)

• Konfereret 4 doktorgrader (6 doktorgrader i 2000)

• Færdiguddannet 82 Ph.D.’ere, (72 i 2000).

• Modtaget 274 udenlandske gæstestuderende og sendt 254 studerende til udlandet (323 og 239 i 2000).

• Igangsat 7 nye uddannelser:

- Master i køn og kultur, Odense

- Biologi på tværs, Odense

- IT, kommunikation og organisation, Odense

- Folkesundhedsvidenskab, Esbjerg

- Informationsvidenskab, Kolding

- HA på engelsk, Sønderborg

- IT produktudvikling, Sønderborg

NOTABENE

STUDIEGUIDE PÅ NETTET

– Et kvantespring i vejledning af nye stude-

rende.

Sådan beskrev informationschef Bo Kristian-

sen den nye studieguide på nettet, som hav-

de premiere den 3. marts 2001. Samme dag

holdt Syddansk Universitet i Odense åbent

hus for kommende studerende og andre

interesserede.

På adressen www.studieguide.sdu.dk kan de

unge få information om de mere end 60 for-

skellige grunduddannelser på universitetet.

– Guiden er målrettet de uddannelsessøgen-

de, som kan få information direkte fra de

forskellige uddannelser, sagde Bo Kristiansen,

som samme år lagde sidste hånd på en gen-

nemgribende forandring af den trykte

studieguide for Syddansk Universitet.



I 2001 blev der optaget 62 studerendepå Masteruddannelsen i gymnasiepæda-gogik. Forventningerne til det fremtidigeoptag er 75 studerende årligt. Detekstraordinære optag i 2000 på hele 148studerende skyldtes et stort ophobetbehov for netop denne uddannelse igymnasiesektoren.

Efter en mindre tilbagegang i 2000, erantallet af 1. prioritetsansøgere og optag-ne studerende igen stigende, hvilketfremgår af tabel 5.2. Ansøgere og optag-ne, ordinær uddannelse. Denne udvik-ling er sket på trods af faldende ung-domsårgange. Stigningen er sket vedNaturvidenskab og Teknik, Sundhedsvi-denskab og Samfundsvidenskab. Gen-nemsnitsalderen på de optagne er faldeti forhold til 2000. Dette fald er mestmarkant ved Humaniora, hvor gennem-snitsalderen er faldet fra 24,6 år i 2000til 22,7 år i 2001.

Udviklingen i antallet af færdiguddan-nede bachelorer, i 2001 jf. tabel 5.3 Fær-

diguddannede studerende, skyldes enændring i opgørelsesmetoden, dermuliggør en optælling af færdiguddan-nede bachelorer ved Humaniora. Hvisman renser opgørelsen for humanistiskebachelorer, er der tale om et mindre faldfra 2000 til 2001 på 22 færdiguddanne-de bachelorer.

Det fremgår af tabel 5.4 Færdigud-

dannede Ph.D. studerende, at der er enstigning af færdiguddannede Ph.D’ere.Denne stigning kan primært tilskrivesSundhedsvidenskab.

RESSOURCEANVENDELSE

Den gennemsnitlige uddannelsesudgiftpr. studenterårsværk er stigende på allefakulteter. Stigningstakten er størst påHumaniora og Sundhedsvidenskab, hvorudgifterne er steget med henholdsvis 8%og 6%. Denne stigning skyldes først ogfremmest ekstraordinære udgifter i for-

TABEL 5.1 OVERSIGT OVER NYE UDDANNELSER SIDEN FUSIONEN

OPTAG OPTAG OPTAGUDDANNELSE/FAKULTET ORDINÆR/ÅBEN UDD. LOKATION 1999 2000 2001

SUNDHEDSVIDENSKAB

Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse Ordinær Odense 22 31 28

Folkesundhedsvidenskab Ordinær Esbjerg 40

NATURVIDENSKAB

Civilingeniør i Mekatronik Ordinær Sønderborg 32 44

Diplomingeniør, Eksport Ordinær Sønderborg 18 16 7

IT produkudvikling Ordinær Sønderborg 10

Biologi på tværs Ordinær Odense 23

SAMFUNDSVIDENSKAB

HA-jur. i Skat Ordinær Odense 9 5

HA-jur. Ordinær Odense 54 56 67

Økonomi Ordinær Esbjerg 7 8 5

Universitetsdiplom i Off. Ledelse Åben udd. Esbjerg 45 19

Universitetsdiplom i Off. Ledelse Åben udd. Odense 39

IT, Kommunikation og Organisation Ordinær Odense 18

HA på engelsk Ordinær Sønderborg 17

HUMANIORA

Religion Ordinær Odense 33 33 39

Masterudd. i Gymnasiepædagogik Åben udd. Odense 148 62

Dansk Ordinær Kolding 28 33 37

Engelsk Ordinær Kolding 26 17 15

BA i Sprog og IT Ordinær Kolding 30 26 19

BA i Sprog og Turisme Ordinær Esbjerg 15 15 11

Historie Ordinær Esbjerg 34 38 22

Cand. ling. merc. i Sproglig ogKulturel Formidling Ordinær Flensborg 11 13

Master i køn og kultur Åben udd. Odense 30

Informationsvidenskab Ordinær Kolding 24

HUMANIORA/NATURVIDENSKAB

Cand. IT i Multimedier Ordinær/IT-Vest Odense/Kolding 12 45 36

Masterudd. i Multimediedesign Åben udd./IT-Vest Odense 10 17 9

TABEL 5.2 ANSØGERE OG OPTAGNE, ORDINÆR UDDANNELSE

HELE UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001

Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli) 1.985 2.360 2.027 2.119

Antal optagne 1. oktober1 1.610 2.273 2.039 2.089

De optagnes gennemsnitsalder 22,7 22,9 23,4 22,4

De optagnes medianalder2 21,8 21,8 21,7

1 Ekskl. erhvervsspr. overbygn., kulturarbejde, cand.merc, idræt, og overbygning for ingeniører2 Oplysninger for medianalder kan ikke fremskaffes for 1998

90

120

150

1998 1999 2000 2001

TABEL 5.2 (1998=100) INDEKSERET

■ Antal 1. prioritets-ansøgere (1. juli)

■ Antal optagne i oktober1



0

20

40

60

80

100

1998 1999 2000 2001

TABEL 5.4 ANTAL

TABEL 5.3 FÆRDIGUDDANNEDE STUDERENDE, ORDINÆR UDDANNELSE

UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001

ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE

Bachelorer1 261 433 582 899

Kandidater 593 705 702 731

Diplom 9 4 - -

GENNEMSNITSALDER

Bachelorer 25,2 25,5 26,3 25,9

Kandidater2 28,2 29,0 28,9 28,9

1 For opgørelsen af bachelorer i 2000, er der i VR 2000 fejlagtigt medtaget 20 studerende fra Humaniora, der har bestået

bifag i idræt. Fra 2001 er det muligt at opgøre antallet af bachelorer på samtlige studier på Humaniora2 Før 2001 er gennemsnitsalder for kandidater inkl. cand.negot, men ekskl. øvrig Humaniora

TABEL 5.4 FÆRDIGUDDANNEDE PH.D.-STUDERENDE

1998 1999 2000 2001

Sundhedsvidenskab 27 24 25 36

Naturvidenskab 20 27 30 30

Samfundsvidenskab 8 9 9 8

Humaniora 6 14 8 8

UNIVERSITETET I ALT 61 74 72 82

200

400

600

800

1000

1998 1998 2000 2001

TABEL 5.3 ANTAL

■ Bachelor1 ■ Kandidater


bindelse med udvikling og introduktionaf nye uddannelser, jvf. tabel 5.5 og 5.6.

GRØNT REGNSKAB

I 2001 er en del af den almene belysningblevet udskiftet. Utidssvarende belys-ningsanlæg er udskiftet til mere tids-svarende energirigtige anlæg, som er for-synet med bevægelsesmeldere og lysind-faldsfølere.

Elforbruget har i de seneste år liggetstabilt på omkring 2,0 MWh pr. års-

værk, og der sker fortsat en løbende op-timering af el-anlægget.

I 2001 er varmeforbruget faldet bety-deligt, hvilket blandt andet kan tilskrivesombygningen af 4 større ventilations-anlæg. Nu genbruges returvarmen til atopvarme den luft, der tages ind i ventila-tionsanlægget. Dette har mindsket retur-temperaturen på hovedfjernvarmeforsy-ningen og resulteret i pæne besparelserpå varmeforbruget. Det forventes, at deresterende ventilationsanlæg ombygges i


TABEL 5.8 VIP-ÅRSVÆRK, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING

VIP ÅRSVÆRK 1998 1999 2000 2001

Basisforskning 187,5 320,8 362,6 379,4

Tilskudsfinansieret forskning 130,4 158,9 169,9 160,9

I ALT 317,9 479,7 532,5 540,3

VIP ÅRSVÆRK. FORDELING

Basisforskning 59% 67% 68% 70%

Tilskudsfinansieret forskning 41% 33% 32% 30%

I ALT 100% 100% 100% 100%

90

120

150

1998 1999 2000 2001

TABEL 5.5 (1998=100) INDEKSERET

■ Antal studerende1

■ Antal studenterårsværk, brutto2

TABEL 5.6 GENNEMSNITLIG UDDANNELSESUDGIFT PR. STUDENTERÅRSVÆRK

1998 1999 2000 2001

Sundhedsvidenskab 61.318 68.817 61.791 65.566

Naturvidenskab og Teknik 58.396 69.856 70.183 74.410

Samfundsvidenskab 30.741 29.363 26.464 27.654

Humaniora 28.538 29.661 32.876 35.438

TABEL 5.7 UDGIFTER TIL FORSKNING, BASIS- OG TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING

MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER 1998 1999 2000 2001

Basisforskning 135,611 230,175 236,639 248,851

Tilskudsfinansieret forskning 126,128 145,000 190,018 184,379

I ALT 261,739 375,175 426,657 433,230

NOTABENE

FORSKNING I ÆLDRE OG PENSIONER

Syddansk Universitet er samarbejdspartner

med det nye Institut for Pensions- og Ældre-

politik, der i august 2001 blev indviet af

daværende socialminister Henrik Dam Kri-

stensen i Forskerparken Fyn.

Det nye institut vil få en central rolle som for-

midler mellem kommunal praksis og forsk-

ningsbaseret viden på området. Instituttets

opgaver vil blandt andet være at formidle

den nyeste forskning til kommunerne, ind-

samle og dokumentere kommunale erfarin-

ger på ældreområdet, bidrage til udvikling af

uddannelsestilbud samt indsamle og rådgive

kommuner om konkrete initiativer.

TABEL 5.5 UDDANNELSESUDGIFTER PR. STUDENTERÅRSVÆRK

HELE UNIVERSITETET 1998 1999 2000 2001

Antal studerende1 9.462 11.639 11.805 11.991

Antal studenterårsværk, netto2 4.675 5.754 6.030 6.176

Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. studenterårsværk 42.692 45.621 44.995 48.034

Gennemsnitlig uddannelsesudgift pr. standardstudenterårsværk3 55.519 51.627 50.357 51.512

1) Studerende er opgjort i antal enheder 2) Ekskl. ikke-videregående uddannelse 3) Standardstudenterårsværk: Omreg-

ning til gennemsnitlig udgift pr. standardstudenterårsværk har som formål at give mere konsistente tidsserier, der udligner

en forskellig sammensætning af institutionens aktivitet på tværs af taxameterniveauer. Såfremt der er en forskydning mod

høje taxametre, vil korrektionsfaktoren bevirke en reduktion i gennemsnitsudgiften. Såfremt der er en forskydning mod

lave taxametre virker korrektionsfaktoren forøgende på gennemsnitsudgiften. Korrektionsfaktoren beregnes således:

Beregnet taxameterindtægt/faktisk taxameterindtægt, hvor beregnet taxameterindtægt svarer til antal studenterårsværk

✕ 50.000 kr. Udgift pr. standardstudenterårsværk beregnes som faktisk gennemsnitsudgift pr. studenterårsværk ✕ korrekti-

onsfaktoren.



det kommende år. I samråd med bruger-ne er ventilationsanlæggene også blevetoptimeret på driftstiderne, ved hjælp afindbygning af en forlænget driftfunk-tion. Funktionen giver personale, derarbejder uden for normal arbejdstidmulighed for selv at aktivere ventila-tionsanlæggene.

For at mindske energiforbruget itrykluftanlægget er der foretaget engennemgribende renovering af luft-styresystemet. Faldet i vandforbrugetskyldes blandt andet etablering af nyevandbesparende toiletinstallationer.

VIDENREGNSKAB

Personalet er inddelt i 3 kategorier. Detvidenskabelige personale, VIP, deltidsan-

satte undervisere, DVIP, og det teknisk-administrative personale, TAP.

I 2001 udgør personalet 1.895 årsværk,hvilket er en moderat stigning i forhold tilåret før på omkring 2%. I den analyseredeperiode ligger de enkelte personalegrup-pers andel af det samlede antal årsværk retstabilt. DVIP’ernes andel er reduceret etpar procent, hvorimod VIP’ernes andeltilsvarende er blevet forøget. Dette er etudslag af, at universitetet søger at skaffe enstørre fastlærerdækning for at give de stu-derende de bedste vilkår med hensyn tilforskningsbaseret undervisning.

I 2001 blev de personalepolitiske ret-ningslinjer på Syddansk Universitet ved-taget. Det blev yderligere vedtaget, atder i den kommende tid skal udarbejdes

0

20

40

60

80

100

1998 1999 2000 2001

(1276) (1772) (1853) (1895)

45 44 47 47

43 46 43 43

12 10 10 10

ANTAL MEDARBEJDERE I ÅRSVÆRKPROCENTVIS FORDELING PÅ GRUPPER

■ DVIP ■ TAP ■ VIP

<=29 30-39 40-49 50-59 >=60

21

0

5

10

15

20

25

30

15

8

23

8

29

5

8

1

VIP 2001ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN

■ M ■ K

0

5

10

15

20

<=29 30-39 40-49 50-59 >=60

4

12

9

20

8

15

9

20

2 2

TAP 2001ALDERSGRUPPER FORDELT PÅ KØN

■ M ■ K

1998 1999 2000 2001

2,3 2,0 1,9 2,0

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

ELFORBRUG PR. ÅRSVÆRK MWH

1998 1999 2000 2001

56 52 47 32

0

10

20

30

40

50

60

VARMEFORBRUG PR. ÅRSVÆRK M3

Korrigeret for graddage.

1998 1999 2000 2001

12,3 10,6 11,3 7,7

0

3

6

9

12

15

VANDFORBRUG PR. ÅRSVÆRK M3



0

20

40

60

80

100

1998 1999 2000 2001

18 19 20 18

48 51 50 49

29 27 25 26

6 4 5 7

PROFESSORER ALDERSFORDELING

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

0

20

40

60

80

100

1998 1999 2000 2001

12 10 12 9

44 40 40 38

33 37 36 36

11 13 12 15

LEKTORER ALDERSFORDELING

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

0

20

40

60

80

100

1998 1999 2000 2001

4 5 6 4

29 30 30 29

24 24 23 23

26 26 27 28

18 16 14 16

TAP ALDERSFORDELING

■ <=29 ■ 30-39 ■ 40-49 ■ 50-59 ■ >=60

1998 1999 2000 20010

20

40

60

80

100

93

7

95

5

93

7

93

7

RELATIV KØNSFORDELING FOR VIP

LØNRAMME 37-39

■ M ■ K1998 1999 2000 2001

0

20

40

60

80

100100

88

12

73

27

78

22

RELATIV KØNSFORDELING FOR TAP

LØNRAMME 37-39

■ M ■ K

10

15

20

25

1998 1999 2000 2001

14

12

22

15

ANTAL DELTAGENDE ADJUNKTER IADJUNKTPÆDAGOGIKUM

en velkomstfolder, der skal byde nyan-satte velkommen.

VIP-personalets aldersfordeling viser,at mænd i alderen 50-59 år udgør endominerende andel med 29%, efterfulgtaf mænd i alderen 40-49 år med 23%.Det kommende generationsskifte er enstor udfordring, da en stor del af under-viserne forventes at fratræde inden forde næste 10 år, idet 43% af dennuværende bestand er over 50 år.

Under 25% af samtlige forskere erkvinder. Universitetet arbejder fortsat påat få en mere ligelig fordeling mellemkønnene. I udviklingskontrakten pointe-res det, at der tilstræbes en kønsfordelingblandt VIP’erne svarende til kønsfordelin-gen blandt bachelorer og kandidater. ForTAP-personalets vedkommende udgør

kvinderne den største andel med 68%.

I 2001 er 70% af professorerne over50 år, og 52% af lektorerne er over 50år. Universitetet prioriterer derfor engenerationsskifteproces meget højt medhenblik på at overføre og videreudvikleden eksisterende viden. På TAP-områdeter aldersfordelingen mere ligeligt fordeltmellem grupperne.

Fordelingen af de højestlønnedeVIP’er, har ligget meget stabilt i den ana-lyserede periode. Fordelingen mellemkønnene er gennem hele perioden skæv,med kun 7% af kvinderne blandt dehøjestlønnede VIP’er i 2001. Blandt dehøjestlønnede TAP’er er fordelingen ikkeså skæv, som ved VIP’erne, her udgør dehøjestlønnede kvinder ca. 22%.

Efteruddannelse af Syddansk Univer-sitets personale betragtes som et væsent-ligt område, dels for at sikre en kvalifice-


CENTER FOR UNIVERSITETSPÆDAGOGIK

Centret er blevet opfordret til at koordinere

et bredere pædagogisk initiativ efter ønske

fra en gruppe erfarne undervisere. Ved et

indledende møde i november 2001 blev der

etableret et Forum for Universitetspædago-

gik. Tanken er, at det skal være et uformelt

pædagogisk forum, der på tværs af fakulte-

terne skal diskutere problemstillinger hentet

fra den daglige universitetsundervisning. Ide-

en er at organisere arbejdet i mindre net-

værksgrupper, der på egen hånd skal tage

initiativ til at drøfte pædagogiske emner, der

er relevante for deltagerne. Derefter skal de

enkelte netværksgrupper på skift komme

med oplæg til diskussion af de valgte emner

på plenummøder, der afholdes cirka en gang

i kvartalet.

I 2001 er centeret blevet inddraget i forsk-

ningsprojektet “Vurdering af personalepoliti-

ske instrumenter til omstilling og kvalitetsud-

vikling på universitetets undervisningsområ-

de”. Projektet er støttet af Omstillingsfonden

og forventes afsluttet i august 2002.

Centret håber, at der i fremtiden åbner sig

mulighed for at kunne opslå et eller to Ph.D.-

stipendier inden for universitetspædagogik.

Ved at etablere en forskningsbaseret pæda-

gogisk-didaktisk platform, der er målrettet

på udvikling af kurser og vejledningsforløb

for andre undervisningsgrupper end adjunk-

terne, vil den pædagogiske kompetenceud-

vikling kunne styrkes.


TABEL 5.9 ANTAL KONSULENTER OG FULDMÆGTIGE, ULTIMO ÅRET

1998 1999 2000 2001

L35/specialkonsulenter 0 0 0 0

L36/chefkonsulenter 0 0 2 3

Konsulenter i alt 0 0 2 3

Antal AC-fuldmægtige 44 64 61 67

TABEL 5.10 UDBETALT OVER-/MERARBEJDE TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE

T.KR. 1998 1999 2000 2001

Udb. over-/merarbejde 16 0 110 25

TABEL 5.12 GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION

MIO. KR. 1998 1999 2000 2001

Generel ledelse og administration 49,7 64,8 69,6 73,5

Generel ledelse og adm. i % af total udgift 7,1% 6,7% 6,5% 5,9%

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

1998 1999 2000 2001

2.884

2.663

3.402

5.467

KURSUSUDG. PR. VIP-TAP ÅRSVÆRK

Faste priser TABEL 5.11 GENNEMSNITLIG SYGEFRAVÆRSDAGE PR. MEDARBEJDER

1998 1999 2000 2001

Sygefraværsdage pr. medarbejder 3,2 2,7 4,8 5,9

TABEL 5.13 ÅRSVÆRKSANVENDELSE, FORMÅLSFORDELT

ÅRSVÆRK 1998 1999 2000 2001

FORSKNING

VIP 371,2 489,7 546,5 554,1

DVIP 9,6 9,1 5,3 6,8

TAP 188,1 251,4 250,8 276,8

I ALT 568,9 750,3 802,6 837,7

UDDANNELSE

VIP 203,0 283,8 307,2 322,2

DVIP 141,0 170,2 176,1 172,1

TAP 170,8 226,7 227,7 215,5

I ALT 514,8 680,8 711,0 709,8

ANDRE FAGLIGE FORMÅL

VIP 1,2 6,3 8,4 10,5

DVIP 0,2 2,3 3,8 2,4

TAP 19,5 107,0 107,3 112,3

I ALT 20,9 115,6 119,6 125,1

FÆLLES FORMÅL

VIP 3,0 3,0 2,0 3,5

DVIP 0,4 0,9 1,5 1,5

TAP 168,1 221,7 216,5 216,9

I ALT 171,5 225,6 220,0 221,9

TOTAL, ALLE FORMÅL 1.276,1 1.772,2 1.853,1 1.894,5

Årsagen til, at årsværkene til Andre faglige formål stiger i 1999, er, at biblioteket bliver en del af SDU dette år.


ret opgaveløsning på alle niveauer, delsfor at fastholde og tiltrække dynamiskog udviklingsorienteret arbejdskraft.Kursusudgifterne er steget fra 3.402 kro-ner pr. VIP/TAP årsværk i 2000 til5.467 kroner i 2001. Udgiften er bereg-net som de totale kursusudgifter til per-sonaleuddannelse i forhold til antallet afårsværk. I 2001 har 15 adjunkter desu-den deltaget i adjunktpædagogikum vedCenter for Universitetspædagogik.

Det fremgår af tabel 5.13 Årsværks-

anvendelse, formålsfordelt, at der er enfortsat stigning i både forskning oguddannelse i hele den analyserede perio-de. Denne udvikling skal først og frem-mest tilskrives opbygningen af nye fagli-ge miljøer og uddannelser.

For andre faglige formål og fælles for-mål er der en meget lille stigning i års-værksanvendelsen i 2001 i forhold til2000.

Tabel 5.14 Professoroversigter viser, atder er balance mellem normering ogantallet af professorater. Der er sekstenledige professorater, hvoraf de femten erunder aktuel besættelse.

UDVIKLING

Afrapportering af universitetets udvik-lingskontrakt. Inden for undervisning erder sat følgende initiativer i gang:

• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

har igangsat et omfattende revisionsar-bejde vedrørende nyformulering affakultetets uddannelsesstrategi fra1995/1996.

• Det Naturvidenskabelige og Tekniske

Fakultet har forbedret studiemiljøetved, at der en gang i løbet af førstestudieår afholdes en studiesamtale medde førsteårsstuderende. Der er samtidigindført aktiverende undervisningsfor-mer i fysik samt konsultationsordnin-

ger i en række øvrige fag. Desuden er


TABEL 5.14 PROFESSOROVERSIGTER

PROFESSORATER BESATTE ORDINÆRT EKSTERNT I ALT NORMERINGPR. 31.12.20011 FINANSIERET FINANSIERET

Lønramme 37 72 5 77 83

LR 37 med særlige opgaver 3 0 3 8

Lønramme 38 24 2 26 31

PROFESSORATER I ALT 99 7 106 122

1 Professorer, der er finansieret både af ordinære og eksterne midler, er placeret under ordinært finansieret.

IGANGSATTE PROFESSORATER ORDINÆRE MED SÆRLIGE I ALTPR. 31.12.2001 OPGAVER

Under opslag 3 0 3

Under bedømmelse 7 1 8

Bedømmelse afgivet 4 0 4

Forventet afgang i 20022 3 3

Forventet afgang i 20032 2 2

2 Forventet på grundlag af normal personaleomsætning (som følge af alder, jobskifte o.l.).

TABEL 5.15 OVERSIGT OVER VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01

VIP OG DVIP ÅRSVÆRK PR. 31.12.01 TIDSUBEGRÆNSEDE TIDSBEGRÆNSEDE I ALT

Ordinært Eksternt Ordinært Eksternt finansieret finansieret finansieret finansieret

Ordinære professorater 81,3 7,8 1,4 3,6 94,1 - heraf professorater udelukkende med forskningsopgaver 0,0 0,0 1,4 3,6 5,0

Professor med særlige opgaver 0,5 0,3 0,8

PROFESSORATER I ALT 81,3 7,8 2,9 4,3 96,2

Lektorater 343,6 16,5 7,4 7,9 375,5 - heraf lektorater udelukkende med forskningsopgaver 0,0 0,0 2,0 6,3 8,2

Adjunkturer 74,4 38,6 112,9 - heraf adjunkturer udelukkende med forskningsopgaver 7,3 14,0 21,3

Kliniske professorer 9,1 0,0 0,0 0,0 9,1

Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,0 0,0 83,5 5,1 88,6

Amanuenser 0,0 0,0 21,2 1,5 22,7

Undervisningsadjunkter 2,7 0,0 2,7

Øvrige1 381,2

I ALT 1.088,9

1 Forskningsassistent, lønnet Ph.D, scholarstip., kandidatstip., forskningsstip. og øvrige DVIP

TABEL 5.16 PERSONALETILGANG OG -AFGANG

ANTAL PERSONER 1998 1999 2000 2001

Tilgang VIP 55 77 67 76

Tilgang TAP 79 155 99 108

TILGANG I ALT 134 232 166 184

Afgang VIP 52 47 60 71

Afgang TAP 72 95 92 102

AFGANG I ALT 124 142 152 173

Netto tilgang VIP 3 30 7 5

Netto tilgang TAP 7 60 7 6

NETTO TILGANG I ALT 10 90 14 11

Opgørelsen dækker almindelig virksomhed.

VIP er eksklusive Ph.D., og TAP er eksklusive studentermedhjælp, faglig vejleder, præparator og eksamensvagt.


der afsat midler til pædagogisk opkva-lificering af undervisere.

• På Det Samfundsvidenskabelige Fakul-

tet er der tidligere igangsat projektet“Kvalitet der kan ses”, og dette arbejdeforventes udbygget til de krav, der erstillet fra Undervisningsministerietsside i forbindelse med studienævnenesudarbejdelse af årsberetninger. Indenfor fjernundervisning er der igangsat etforsøg, som i første omfang omfatterfaget “Statistik” på HD-uddannelsen.Det forventes på sigt, at fjernundervis-ningen skal omfatte hele HD. 1. del.

• På Det Humanistiske Fakultet er dersom forsøg indført studiesamtaler på 2uddannelser, hvor alle 3. semesterstu-derende får mulighed for at drøfte det

samlede studieforløb, herundererhvervsplaner. Det forventes, at ord-ningen kommer til at gælde alle huma-nistiske grunduddannelser fra 2002.Der er planlagt sidefagsorientering foralle studerende. Læseplanerne er blevetweb-baserede, og der er oprettetstudiegrupper, hvor en underviser og12 studerende fra et studiums forskel-lige årgange mødes med såvel fagligesom studiesociale formål. I sommeren2001 er der igangsat et projekt, somindeholder elementerne e-lærings-applikation, videoformidling samtpædagogisk support til e-læring. Der-udover har Humaniora etableret nyeterminalrum for de studerende.

Inden for forskning har universitetet føl-gende satsningsområder:• Medie- og Kommunikation• Sundhed og Bioteknologi• Teknologi og Ledelse

Universitetet modtog i 2001 ekstra forsk-ningsmidler, som gav mulighed for enmarkant styrkelse af de nævnte forsk-ningsområder. Der blev endvidere afsatmidler til at styrke forskningsmiljøet påDansk Institut for Gymnasiepædagogik.■


UNIVERSITETSBIBLIOTEKET

Biblioteksbetjeningen på de 4 campusser sik-

rer ensartet adgang til elektroniske doku-

menter og søgeværktøjer. De kan bestilles

gennem et fælleskatalog, som dækker alle

de dele af bibliotekets samlinger, der er kata-

logiseret elektronisk. Biblioteket har som det

eneste danske bibliotek deltaget i udvikling

af 3 fagportaler. Biblioteket deltager i natio-

nale konsortier vedrørende licensaftaler og

giver pr. 31. 12. 2001 adgang til omkring

7.000 licensbelagte tidsskrifter samt de væs-

entligste bibliografiske og faktuelle databa-

seværktøjer.

Det samlede udlån er steget med mere end

40% fra 2000 til 2001. Det skyldes primært en

stigning på 60% i benyttelsen af elektroniske

tidsskrifter. Biblioteket har haft en stor til-

vækst i elektroniske tidsskrifter og har nu

godt 7.000 titler. Den samlede bestand af

bøger og seriepublikationer er steget med

samme takt som året før, det vil sige med lidt

over 2%.

TABEL 5.17 BIBLIOTEKSOPLYSNINGER

1999 2000 2001

Bestand bøger og seriepubl. 1.239.200 1.267.500 1.298.900

Samlede antal udlån 473.200 565.800 814.811

Udgift pr. udlån, kr. 105 84 67

Bestand bøger og seriepubl. pr. studenterårsværk 178 177 179

Bestand bøger og seriepubl. pr. VIP- + DVIP-årsv. + forskerudd. STÅ. 1.013 953 892

Biblioteket er først medtaget i Syddansk Universitets regnskab fra 1.1. 1999. Opgørelsen af bestanden er udelukkende på

papirbaseret materiale. Derudover er der adgang til elektroniskbaseret tidsskrifter, i 1999 2.000, i 2001 5.400, og i 2001 7.000.

SUNDHED OG BIOTEKNOLOGI

Sundhed og bioteknologi er et af universitetets tre

satsningsområder. Universitetet besidder såvel natio-

nalt som internationalt anerkendte styrkepositioner

inden for Bioteknologi/Life Science. Disse kompetencer

er udsprunget af det tætte, dynamiske og frugtbare

samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet og Det Naturvidenskabelige og Tekniske

Fakultet.

Universitetets rolle som en central aktør i stimuleringen

og udviklingen af erhvervsudviklingen i regionen er

senest synliggjort gennem det formaliserede samarbej-

de i projektet “Odense som Brobygger”. Her er en del-

vision at anvende og profilere den videnproduktion,

der opbygges i forskningsmiljøerne inden for biotekno-

logi og sundhed.

Dette forventes at ske via “branding” af sundhed og

bioteknologi udgående fra Odense/Fyn. Det skal ske

ved at fastholde og udvikle partnerskabet mellem pri-

vate, akademiske og offentlige aktører og udnytte syn-

ergieffekt heraf.

Gennem en forøget profilering af dette brand forven-

tes indsatsen at fremhæve Odense/Fyn som en central

aktør inden for sundhed. Det sker med henblik på at

skabe flere arbejdspladser i regionen gennem etable-

ring af en række spin-off virksomheder. Denne satsning

er allerede i dag inde i en bemærkelsesværdig udvik-

ling, idet der på Fyn i august 2001 var etableret 15 bio-

teknologiske virksomheder med i alt 70 ansatte. Udvik-

lingen går så hurtigt, at der ultimo 2002 forventes at

være 150 ansatte.

I en periode, hvor stadig flere arbejdspladser med lavt

uddannelsesindhold udfases, er ovennævnte en vigtig

strategisk satsning med henblik på at sikre velfærden i

regionen på kort og lang sigt.



REGNSKABSPRINCIPPER

Det er et krav, at udgifter og årsværksan-vendelse fordeles på formål. I praksisvolder dette krav betydelige vanskelighe-der, da forskningsbaserede institutioner,som universiteter, ikke uden videre kanopsplitte aktiviteterne i forskning,undervisning og administration. Detsamme gør sig gældende ved andre for-mål, hvor der i realiteten ikke kan ske enopsplitning af de enkelte udgiftsposter.Der kan f.eks. nævnes indkøb af materi-el, som anvendes såvel til undervisningsom til forskning.

Som nævnt under Bemærkninger tilSyddansk Universitets virksomhedsregn-skab, er ca. to tredjedele af udgifterneløbende konteret på formål. Det drejersig især om udgifterne til fælles formål,kapitalformål samt rene undervisnings-og forskningsstillinger.

For hovedområderne er de resterendeudgifter, tilhørende årsværk for VIP og

TAP samt drift, fordelt ligeligt mellemundervisning og forskning. Udgifternetil fakultetsadministration er fordelt påuddannelsesformål, forskningsformål oggenerel ledelse ud fra en konkret vurde-ring af omfanget af arbejdsopgaverne.Udgifter og årsværk til Studiekontoret,sekretariatet for Åben Uddannelse samtCenter for Efter- og Videreuddannelseer ikke fordelt ud på hovedområder.

Universitetet har et driftsresultat påminus 42 mio. kr. Det fremgår af tabel

6.2 Driftsresultat at underskuddet ergenereret på ordinær virksomhed.

Universitetets beholdning er faldet fra71 mio. kr. ved udgangen af 2000, til 29mio. kr. ved udgangen af 2001. Dettefald skyldes primært universitetets med-finansiering af nybyggeri i Esbjerg, peri-odisering af bevillinger til vedligeholdsamt ekstraordinære udgifter til etable-ring af nye uddannelser og forsknings-miljøer. ■

6. Regnskab

TABEL 6.1 DRIFTSREGNSKAB

2000 2001 2001 2001 2002

Regnskab Regnskab (R) Budget (B+TB) (B+TB)-(R)(kol. 1) (kol. 2) (kol. 3) (kol. 4) (kol. 5)

MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER

Lønudgifter 635,390 660.707 - - 762,500

Øvrige driftsudgifter 439,006 575.553 - - 484,000

UDGIFTER EKSKL. MOMS 1.074,396 1.236,260 1.123,600 -112,660 1.246,500

Driftsindtægter 660,907 644,459 573,800 -70,659

Nettoudgiftsbevilling 410,500 549,800 549,800 0,000

INDTÆGTER 1.071,407 1.194,259 1.123,600 -70,659 1.246,500

ÅRETS RESULTAT (INDTÆGTER - UDGIFTER) -2,989 -42,001 0,000 42,001 0,000



TABEL 6.2 DRIFTSRESULTAT

DRIFTSRESULTAT MIO. KR.

Ordinær virksomhed, underkonto 10 -44,966

Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90 1,542

Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91 1,208

Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 0,215

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 -0,002

I ALT -42,001

TABEL 6.3 BEVILLINGSAFREGNING FOR DRIFTSBEVILLING 2001

MIO. KR., 3 DECIMALER, ÅRETS PRISER HOVEDKONTO §20.63.09 SYDDANSK UNIVERSITET

RESULTATOPGØRELSE: NETTOUDGIFT

Bevilling (B+TB) 549,800

Regnskab 591,801

Bevillingsafvigelse -42,001

AKKUMULERET RESULTAT:

Akkumuleret overskud ultimo forrige år 70,861

Andre korrektioner 0,000

Akkumuleret overskud primo indeværende år 70,861

Årets resultat -42,001

Akkumuleret overskud ultimo indeværende år 28.859

Overskud som bortfalder 0

Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år 28.859

TABEL 6.4 BEHOLDNING

BEHOLDNING MIO. KR.

Ordinær virksomhed, underkonto 10 24,971

Indtægtsdækket virksomhed, underkonto 90 1,773

Retsmedicinske undersøgelser underkonto 91 1,902

Tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 0,215

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 -0,002

BEHOLDNING PRIMO 2002 28,859

NOTABENE

SAMARBEJDE MED FEM SEMINARIER

Institut for Pædagogisk Forskning og Udvik-

ling, der blev indviet i Kolding i februar 2001,

var lidt af en nyskabelse.

For det var første gang, at et universitet og

en række seminarier på den måde forsøgte

at kombinere forskning og de pædagogiske

erfaringer fra hverdagen på skoler og i insti-

tutioner.

Syddansk Universitet samarbejdede fra starten

således med Haderslev Seminarium, Odense

Socialpædagogiske Seminarium, Kolding

Pædagogseminarium, Seminariet i Aabenraa

samt Gedved Statsseminarium. Hensigten med

instituttet er blandt andet at efteruddanne

seminariernes lærere, så de bliver endnu bed-

re rustet til deres arbejde.

I starten vil forskningen på det nye institut

især samle sig om fagområder som instiuti-

ons- og skolekultur, nye pædagogiske meto-

der, børne- og ungdomskultur, læring, leg, IT

og undervisning.



TABEL 6.5 RESULTATOPGØRELSE OG AKKUMULERET RESULTAT

ÅRETS PRISER, MIO. KR., 1 DECIMAL (SVARER TIL STATSREGNSKABET) 1998 1999 2000 2001

UK 10 – ORDINÆR VIRKSOMHED

Indtægter 569,7 775,5 829,4 979,1

Udgifter 544,9 781,4 808,5 1.024,1

Resultat 24,9 -5,9 20,9 -45,0

Beholdningskorrektioner 18,9 0,6

Akkumuleret resultat inkl. beh. korrektioner 35,3 48,3 69,9 24,9

UK 90 – IV

Indtægter 2,0 2,8 3,1 4,2

Udgifter 1,8 2,8 3,6 2,7

Resultat 0,2 0,0 -0,4 1,5

Akkumuleret resultat 0,5 0,7 0,2 1,7

UK 91 – RETSMEDICIN

Indtægter 3,7 4,4 6,4 7,2

Udgifter 4,8 4,5 6,2 6,0

Resultat -1,1 -0,1 0,2 1,2


UK 95 – TILSKUDSFIN. FORSKNINGSVIRKSOMHED

Indtægter 140,8 145,7 214,7 184,6

Udgifter 139,5 163,6 237,8 184,4

Resultat 1,3 -17,9 -23,1 0,2

Beholdningskorrektioner -0,6


UK 97 – ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER

Indtægter 5,7 10,5 17,7 19,1

Udgifter 5,3 11,3 18,3 19,1

Resultat 0,4 -0,8 -0,7 0,0


I ALT

INDTÆGTER 722,0 938,9 1.071,5 1.194,3

UDGIFTER 696,2 963,6 1.074,4 1.236,3

RESULTAT 25,7 -24,7 -2,9 -42,0

AKKUMULERET RESULTAT 79,5 73,9 70,9 28,9

TABEL 6.6 UFORBRUGTE MIDLER1

ÅRETS PRISER, MIO. KR.

TILSKUDSFINANSIERET FORSKNING (UK 95) 1998 1999 2000 2001

Statslige fonds- og programmidler 28,5 51,1 24,6 18,2

EU og andre int. tilskudsgivere 3,2 4,0 3,2 7,2

Øvrige tilskudsgivere 14,9 31,9 36,4 50,8

I ALT 46,6 87,0 64,2 76,2

ANDRE TILSKUDSFIN. AKTIVITETER (UK 97) 1998 1999 2000 2001

Statslige fonds- og programmidler -0,4 1,0 4,4 5,3

EU og andre int. tilskudsgivere 0,5 -2,5 -5,6 -2,7

Øvrige tilskudsgivere -0,5 4,8 2,5 3,9

I ALT -0,4 3,3 1,3 6,5

1) Midlerne på underkonto UK95 og UK97 er placeret på en beholdningskonto, jvf. regnskabsprincippet om, at en ind-

tægt først erhverves i takt med udgifts- og omkostningsafholdelse.



FREMLÆGGELSE

Syddansk Universitets virksomhedsregnskab for 2001 er fremlagt i henhold til akt 82af 4/12-1996.

Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning tilFinansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om Statens Regnskabs-væsen m.v. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumenta-tionen er til stede.

Odense, den 9. april 2002

Rektor Jens Oddershede

Universitetsdirektør Per Overgaard Nielsen

PÅTEGNING

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings påtegning af virksomhedsregnska-bet for 2001 sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse.

København, den 9. april 2002

Kommitteret Rudolf Straarup

7. Fremlæggelse og påtegning


BILAG 1 OVERSIGT OVER IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE ANLÆGSPROJEKTER I 2001

§20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET HJEMMEL BYGGESTART FORVENTET TOTALUDGIFT STATSUDGIFT ÅRETS FORVENTET

AFSLUTNINGS- (INDEKS 164,9) (INDEKS 164,9) UDGIFT RESTUDGIFT

TIDSPUNKT (INDEKS 164,9)

IGANGVÆRENDE PROJEKTER

Tilbygning og ombygning til Det Naturvidenskabelige Fakultet Akt 299, 1994 1994 2002 55,4 0,1 0,1

AFSLUTTEDE PROJEKTER

Nybyggeri i Kolding Programmering

Totaludgift iflg. Akt, indeks 140 Finansloven 2000 2001 0,5

- Indeksregulering 0,0

- Projektændring -0,5

Revideret totaludgift, indeks 164,9 0,0 0,0

Fra rådighedspuljer:

Mindre byggearbejder Finansloven 2000 2001 3,0 0,0

Kunstnerisk udsmykning Finansloven 1997 2001 1,5 0,7

Projektering Finansloven 1998 2001 1,2 0,0


SUPPLERENDE ØKONOMISKE OG

STATISTISKE OVERSIGTER

1. Oversigt over igangværende og afsluttede

anlægsprojekter i 2001

2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling

3. Nettobygningsarealer

4. Anlægsbevilling

Bilag

BILAG 3 NETTOBYGNINGSAREALER

1998 1999 2000 2001

Undervisningsarealer 15.015 21.185 50.987 52.072

Forskningsarealer 30.405 41.515 18.450 23.616

Øvrige arealer 38.394 42.699 86.171 92.775

SAMLET NETTOAREAL KVM. 83.814 105.399 155.608 168.463

BILAG 2 BEVILLINGSAFREGNING FOR ANLÆGSBEVILLING

HOVEDKONTO § 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET BRUTTOUDGIFT

MIO. KR. UDGIFTER INDTÆGTER

RESULTATOPGØRELSE - INDEVÆRENDE ÅR

Bevilling (B + TB) 0,000

Regnskab 0,765 -

Bevillingsteknisk omflytning 0,000 -

Årets overskud -0,765 -

OPGØRELSE AF AKKUMULERET RESULTAT

Primokorrektion i forbindelse med kontoændring 0,000 -

Akkumuleret overskud primo 2001 15,418 -

Årets overskud -0,765 -

Akkumuleret overskud ultimo 2001 14,654 -

Disponeringsmæssige omflytninger 0,000 -

Disposition, overskud som bortfalder -14,654 -

Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001 0,000 -



REDAKTION

Kontorchef Anne-Grete Gad, fuldmægtige

Lennart Maagaard og Gregers Johannesen,

Budget- og planlægningskontoret.

Informationschef Bo Kristiansen,

journalister Kent Kristensen

og Bente Dalgaard,

Informationskontoret.

FOTO

Geert Mørk, Nils Rosenvold, René Hollmann,

Stagis og Scanpix.

DESIGN OG PRODUKTION

Aakjærs a/s, Vejle

ISBN: 87-90923-23-5

ISSN: 1399-4069

CVR-NR: 1867 2510

Yderligere eksemplarer kan fås ved henven-

delse til Budget- og planlægningskontoret,

telefon 65 50 20 33, telefax 65 50 10 90.

Virksomhedsregnskabet kan desuden findes

på www.sdu.dk/adm/virksregns

INDHOLDSFORTEGNELSE

ARTIKLER 4

Partnere søges 4

Lær at være chef 6

Hun fandt sit drømmestudium 8

Hvordan forklares 11. september? 12

Patent på fremtiden 18

Et travlt byggeår 22

En søjle af viden 24

1. BEMÆRKNINGER 26

2. HOVEDTAL 27

Hovedformålsoversigt: Indtægter, udgifter og resultat 27

Aktivitets- og produktivitetstal, nøgletal 28

3. ORGANISATIONSSTRUKTUR 29

4. BERETNING 30

5. RESULTATANALYSE 33

Hovedlinier fra resultatanalyse 33

Temaopdelt resultatanalyse 33

Effekter og produkter 33

Ressourceanvendelse 34

Grønt regnskab 36

Videnregnskab 37

Udvikling 40

6. REGNSKAB 42

Regnskabsprincipper 42

7. FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING 45

BILAG 46

1. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter i 2001 46

2. Bevillingsafregning for anlægsbevilling 46

3. Nettobygningsarealer 46

4. Anlægsbevilling 47

BILAG 4 ANLÆGSBEVILLING

§ 20.63.10. SYDDANSK UNIVERSITET AFVIGELSE TABEL 10095 PRIMO 2001 SALDO KORREKTION RF-KORREKTION NY ULTIMO 2001-SALDO

(="ÅRETS OVERSKUD") (BEVIL.AFR. PKT. 13) VED BEVILLINGS- (HELE KRONER) (MIO. KR. MED 1 DEC.)

AFREGNINGEN

11. Tilbygning og ombygning til

Det Naturvidenskabelige Fakultet (st.kt.31) -0,1 0,2 -0,1 0 0,0

25. Nybyggeri til

Naturvidenskabeligt Fakultet [Fondssag] (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0

31. Nybyggeri i Kolding til SDU (st.kt.31) -0,0 0,5 -0,5 0 0,0

51. Mindre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 0,0 -0,0 0 0,0

53. Kunstnerisk udsmykning (st.kt.31) -0,7 0,7 -0,0 0 0,0

54. Projektering (st.kt.31) -0,0 0,1 -0,0 0 0,0

70. Andre byggearbejder (st.kt.31) 0,0 14,0 -14,0 0 0,0

I ALT -0,8 15,4 -14,7 0 0,0

Note: Summen af den enkelte underkonto og summen af underkonti kan afvige som følge af afrunding

AD 11. TILBYGNING OG OMBYGNING TIL DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Afvigelsen skyldes forbrug af videreførte beholdninger. Sagen der vedrører lukningsentreprisen er under forberedelse, jf.

RF 2000, og er nu berammet til ultimo april 2002 ved Øster Landsret. Udgifter i 2002 vedrørende sagen vil blive afholdt

under § 19.11.05 S-FoU (Statsvirksomhed).



AD 25. NYBYGGERI TIL NATURVIDENSKABELIGT FAKULTET



AD 31. NYBYGGERI I KOLDING TIL SDU

Planlægningen er midlertidigt stoppet jf. RF 2000. Beholdningens størrelse skyldes, at det i 2002 ikke har været muligt, at

få en endelig afklaring på en alternativ placering.



Såfremt det besluttes, at gennemføre et nybyggeri i Kolding, gennemføres dette som et byggeri efter modellen for husle-

jeordningen.

AD 51. MINDRE BYGGEARBEJDER

Indtægten på kr. 34.301,- på standardkonto 31 vedrører for meget opkrævet honorar fra rådgiveren, som ved en fejl blev

bogført på institutionens driftskonto i 2000 og i 2001 har SDU omposteret indtægten til anlægskontoen.



AD 53. KUNSTNERISK UDSMYKNING




AD 54. PROJEKTERING




AD 70. ANDRE BYGGEARBEJDER



STATUSKONTI I FORBINDELSE MED BYGNINGER OG GRUNDE

Som følge af overgangen til huslejeordningen er alle primoværdier vedrørende jord, bygninger m.v. overført til § 20.11.21.

Byggedirektoratet (Statsvirksomhed). For udgifterne i 2001 er der ultimo året foretaget en afskrivning til 0, idet de værdi-

forøgende arbejder der blev færdiggjort under institutionens anlægskonto, indgik i vurderingerne der dannede grundlag

for værdifastsættelsen primo 2001. Statusværdier vedrørende anlæg som skyldes bogførelser efter opgørelsen der danne-

de grundlag for afskrivningen, vil blive afskrevet primo 2002.



ODENSE

Campusvej 55

5230 Odense M

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 90

KOLDING

Engstien 1

6000 Kolding

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 92

ESBJERG

Niels Bohrs Vej 9-10

6700 Esbjerg

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 91

SØNDERBORG

Grundtvigs Allé 150

6400 Sønderborg

Telefon 65 50 10 00

Telefax 65 50 10 93

Kanzleistraße 91-93

D-24943 Flensborg

Telefon +49 461 80 50

Telefax +49 461 80 52 990


VI

RK

SO

MH

ED

SR

EG

NS

KA

B

&

BE

RE

TN

IN

G

20

01



virksomheds€¦ · virksomhedsregnskab & beretning 2001 virksomheds regnskab & beretning...

Documents