vold mod kvinder: en eu-undersøgelse · 2014-11-05 · 3 forord denne rapport er baseret på...

46
VÆRDIGHED Vold mod kvinder: en EU-undersøgelse Oversigt over resultater EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Upload: lykiet

Post on 27-Apr-2019

214 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

VAEligRDIGHED

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse

Oversigt over resultater

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Denne rapport omhandler sposlashrgsmaringl vedroslashrende bla retten til menneskelig vaeligrdighed (artikel 1) retten til respekt for menneskets integritet (artikel 3) princippet om ikkeforskelsbehandling herunder forskelsbehandling paring grund af koslashn (artikel 21) retten til ligestilling mellem kvinder og maelignd (artikel 23) og adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) under afsnit I raquoVaeligrdighedlaquo III raquoLigestillinglaquo og VI raquoRetfaeligrdighed i retssystemetlaquo i Den Europaeligiske Unions charter om grundlaeligggende rettigheder

Europe Direct er en service der har til formaringl at hjaeliglpe med at besvare Deres sposlashrgsmaringl om Den Europaeligiske Union

Frikaldsnummer () 00 800 6 7 8 9 10 11

()enspOplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Foto (titelblad og inde) copy Shutterstock iStockphoto

Yderligere oplysninger om EU farings paring internet via Europaserveren (httpeuropaeu)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tel +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699 Email infofraeuropaeu ndash fraeuropaeu

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

copy Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse

Oversigt over resultater

3

Forord

Denne rapport er baseret paring interviews med 42 000 kvinder i de 28 medlemsstater i Den Europaeligiske Union (EU) Den viser at vold mod kvinder og isaeligr koslashnsbestemt vold der rammer kvinder i uforholdsmaeligssig grad udgoslashr en omfattende kraelignkelse af menneskerettighederne som EU ikke kan lukke oslashjnene for

Kvinderne blev i forbindelse med undersoslashgelsen spurgt om deres oplevelser med fysisk seksuel og psykisk vold herunder tilfaeliglde af partnervold (raquovold i hjemmetlaquo ) og de blev ogsaring spurgt om forfoslashlgelse (stalking) og sexchikane og om hvilken rolle nye teknologier spiller i kvinders oplevelser med overgreb De blev desuden spurgt om deres oplevelser med vold i barndommen Der tegner sig et billede af omfattende overgreb som paringvirker mange kvinders liv men systematisk underanmeldes til myndighederne En ud af ti kvinder har eksempelvis oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 er blevet voldtaget Lidt mere end en ud af fem kvinder har oplevet fysisk ogeller seksuel vold fra enten en nuvaeligrende eller tidligere partner og lidt mere end en ud af ti kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuel vold begaringet af en voksen foslashr de var 15 aringr gamle Alligevel var det kun 14 af kvinderne der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet og 13 der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner til politiet

Behovet for mere omfattende data om vold mod kvinder er blevet fremhaeligvet mange gange og i mange aringr mdash bla af forskellige formandskaber for Raringdet for Den Europaeligiske Union overvaringgningsorganer saringsom FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet Offentliggoslashrelsen af disse resultater har gjort det klart at tiden er kommet til at saeligtte ind over for vold mod kvinder paring grundlag af den dokumentation som undersoslashgelsen har tilvejebragt for de 28 lande Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders oplevelser med vold Undersoslashgelsesresultaterne viser ogsaring med al tydelighed at EU-medlemsstaterne boslashr ratificere Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og at EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde denne konvention Resultaterne bekraeligfter behovet for at sikre gennemfoslashrelsen af EUrsquos eksisterende foranstaltninger for ofre for kriminalitet navnlig via EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet De understreger ogsaring betydningen af maringlrettet EU-lovgivning og -politik vedroslashrende vold mod kvinder herunder den europaeligiske beskyttelsesordre og forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl som skal anvendes i praksis for at have en virkning

Samtidig med at EU-institutionerne og -medlemsstaterne tager fat paring problemet med vold mod kvinder er det ogsaring noslashdvendigt at andre aktoslashrer herunder arbejdsgivere sundhedspersonale og internetudbydere mdash bare for at naeligvne nogle faring mdash goslashr en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvinder Dette er isaeligr vigtigt fordi mange kvinder ikke anmelder de overgreb de har vaeligret udsat for til myndighederne hvilket betyder at den stoslashrste del af volden mod kvinder holdes skjult og at gerningsmaeligndene som foslashlge heraf ikke stilles til regnskab Det er derfor noslashdvendigt at se naeligrmere paring hvordan man kan belyse og bekaeligmpe vold mod kvinder Offentliggoslashrelsen af denne undersoslashgelse og de opfoslashlgende foranstaltninger som politikere og beslutningstagere er noslashdt til at traeligffe kan tilskynde kvinder der har vaeligret udsat for vold men ikke har fortalt om det til at staring frem Det er isaeligr noslashdvendigt i de lande og de kredse hvor det endnu ikke er almindeligt at tale aringbent om personlige erfaringer med vold hvor mange haeligndelser ikke anmeldes til myndighederne og hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anliggende

Denne rapport beskriver kort sagt de foslashrste resultater af den hidtil stoslashrste undersoslashgelse paring EU-plan (og verdensplan) om kvinders forskellige oplevelser med vold Det er haringbet at resultaterne i rapporten mdash der skal sammenholdes med onlinevaeligrktoslashjet data explorer mdash vil vaeligre til nytte for de kvinder og maelignd der kan slaring til lyd for og igangsaeligtte aeligndringer i forhold til vold mod kvinder

Det har endelig kun vaeligret muligt at naring frem til de resultater der praeligsenteres i denne rapport med hjaeliglp fra de kvinder som deltog i undersoslashgelsen og som gav sig tid til at tale om deres meget personlige og vanskelige oplevelser Mange af dem havde ikke fortalt andre om overgrebene foslashr FRA vil gerne takke dem for at de gjorde det

Morten Kjaeligrum Direktoslashr

4

Landekoder

Landekode Land

AT Oslashstrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DE Tyskland

DK Danmark

EE Estland

EL Graeligkenland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

HR Kroatien

HU Ungarn

IE Irland

IT Italien

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Nederlandene

PL Polen

PT Portugal

RO Rumaelignien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Det Forenede Kongerige

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

Denne rapport omhandler sposlashrgsmaringl vedroslashrende bla retten til menneskelig vaeligrdighed (artikel 1) retten til respekt for menneskets integritet (artikel 3) princippet om ikkeforskelsbehandling herunder forskelsbehandling paring grund af koslashn (artikel 21) retten til ligestilling mellem kvinder og maelignd (artikel 23) og adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) under afsnit I raquoVaeligrdighedlaquo III raquoLigestillinglaquo og VI raquoRetfaeligrdighed i retssystemetlaquo i Den Europaeligiske Unions charter om grundlaeligggende rettigheder

Europe Direct er en service der har til formaringl at hjaeliglpe med at besvare Deres sposlashrgsmaringl om Den Europaeligiske Union

Frikaldsnummer () 00 800 6 7 8 9 10 11

()enspOplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Foto (titelblad og inde) copy Shutterstock iStockphoto

Yderligere oplysninger om EU farings paring internet via Europaserveren (httpeuropaeu)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tel +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699 Email infofraeuropaeu ndash fraeuropaeu

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

copy Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse

Oversigt over resultater

3

Forord

Denne rapport er baseret paring interviews med 42 000 kvinder i de 28 medlemsstater i Den Europaeligiske Union (EU) Den viser at vold mod kvinder og isaeligr koslashnsbestemt vold der rammer kvinder i uforholdsmaeligssig grad udgoslashr en omfattende kraelignkelse af menneskerettighederne som EU ikke kan lukke oslashjnene for

Kvinderne blev i forbindelse med undersoslashgelsen spurgt om deres oplevelser med fysisk seksuel og psykisk vold herunder tilfaeliglde af partnervold (raquovold i hjemmetlaquo ) og de blev ogsaring spurgt om forfoslashlgelse (stalking) og sexchikane og om hvilken rolle nye teknologier spiller i kvinders oplevelser med overgreb De blev desuden spurgt om deres oplevelser med vold i barndommen Der tegner sig et billede af omfattende overgreb som paringvirker mange kvinders liv men systematisk underanmeldes til myndighederne En ud af ti kvinder har eksempelvis oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 er blevet voldtaget Lidt mere end en ud af fem kvinder har oplevet fysisk ogeller seksuel vold fra enten en nuvaeligrende eller tidligere partner og lidt mere end en ud af ti kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuel vold begaringet af en voksen foslashr de var 15 aringr gamle Alligevel var det kun 14 af kvinderne der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet og 13 der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner til politiet

Behovet for mere omfattende data om vold mod kvinder er blevet fremhaeligvet mange gange og i mange aringr mdash bla af forskellige formandskaber for Raringdet for Den Europaeligiske Union overvaringgningsorganer saringsom FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet Offentliggoslashrelsen af disse resultater har gjort det klart at tiden er kommet til at saeligtte ind over for vold mod kvinder paring grundlag af den dokumentation som undersoslashgelsen har tilvejebragt for de 28 lande Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders oplevelser med vold Undersoslashgelsesresultaterne viser ogsaring med al tydelighed at EU-medlemsstaterne boslashr ratificere Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og at EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde denne konvention Resultaterne bekraeligfter behovet for at sikre gennemfoslashrelsen af EUrsquos eksisterende foranstaltninger for ofre for kriminalitet navnlig via EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet De understreger ogsaring betydningen af maringlrettet EU-lovgivning og -politik vedroslashrende vold mod kvinder herunder den europaeligiske beskyttelsesordre og forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl som skal anvendes i praksis for at have en virkning

Samtidig med at EU-institutionerne og -medlemsstaterne tager fat paring problemet med vold mod kvinder er det ogsaring noslashdvendigt at andre aktoslashrer herunder arbejdsgivere sundhedspersonale og internetudbydere mdash bare for at naeligvne nogle faring mdash goslashr en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvinder Dette er isaeligr vigtigt fordi mange kvinder ikke anmelder de overgreb de har vaeligret udsat for til myndighederne hvilket betyder at den stoslashrste del af volden mod kvinder holdes skjult og at gerningsmaeligndene som foslashlge heraf ikke stilles til regnskab Det er derfor noslashdvendigt at se naeligrmere paring hvordan man kan belyse og bekaeligmpe vold mod kvinder Offentliggoslashrelsen af denne undersoslashgelse og de opfoslashlgende foranstaltninger som politikere og beslutningstagere er noslashdt til at traeligffe kan tilskynde kvinder der har vaeligret udsat for vold men ikke har fortalt om det til at staring frem Det er isaeligr noslashdvendigt i de lande og de kredse hvor det endnu ikke er almindeligt at tale aringbent om personlige erfaringer med vold hvor mange haeligndelser ikke anmeldes til myndighederne og hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anliggende

Denne rapport beskriver kort sagt de foslashrste resultater af den hidtil stoslashrste undersoslashgelse paring EU-plan (og verdensplan) om kvinders forskellige oplevelser med vold Det er haringbet at resultaterne i rapporten mdash der skal sammenholdes med onlinevaeligrktoslashjet data explorer mdash vil vaeligre til nytte for de kvinder og maelignd der kan slaring til lyd for og igangsaeligtte aeligndringer i forhold til vold mod kvinder

Det har endelig kun vaeligret muligt at naring frem til de resultater der praeligsenteres i denne rapport med hjaeliglp fra de kvinder som deltog i undersoslashgelsen og som gav sig tid til at tale om deres meget personlige og vanskelige oplevelser Mange af dem havde ikke fortalt andre om overgrebene foslashr FRA vil gerne takke dem for at de gjorde det

Morten Kjaeligrum Direktoslashr

4

Landekoder

Landekode Land

AT Oslashstrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DE Tyskland

DK Danmark

EE Estland

EL Graeligkenland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

HR Kroatien

HU Ungarn

IE Irland

IT Italien

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Nederlandene

PL Polen

PT Portugal

RO Rumaelignien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Det Forenede Kongerige

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse

Oversigt over resultater

3

Forord

Denne rapport er baseret paring interviews med 42 000 kvinder i de 28 medlemsstater i Den Europaeligiske Union (EU) Den viser at vold mod kvinder og isaeligr koslashnsbestemt vold der rammer kvinder i uforholdsmaeligssig grad udgoslashr en omfattende kraelignkelse af menneskerettighederne som EU ikke kan lukke oslashjnene for

Kvinderne blev i forbindelse med undersoslashgelsen spurgt om deres oplevelser med fysisk seksuel og psykisk vold herunder tilfaeliglde af partnervold (raquovold i hjemmetlaquo ) og de blev ogsaring spurgt om forfoslashlgelse (stalking) og sexchikane og om hvilken rolle nye teknologier spiller i kvinders oplevelser med overgreb De blev desuden spurgt om deres oplevelser med vold i barndommen Der tegner sig et billede af omfattende overgreb som paringvirker mange kvinders liv men systematisk underanmeldes til myndighederne En ud af ti kvinder har eksempelvis oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 er blevet voldtaget Lidt mere end en ud af fem kvinder har oplevet fysisk ogeller seksuel vold fra enten en nuvaeligrende eller tidligere partner og lidt mere end en ud af ti kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuel vold begaringet af en voksen foslashr de var 15 aringr gamle Alligevel var det kun 14 af kvinderne der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet og 13 der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner til politiet

Behovet for mere omfattende data om vold mod kvinder er blevet fremhaeligvet mange gange og i mange aringr mdash bla af forskellige formandskaber for Raringdet for Den Europaeligiske Union overvaringgningsorganer saringsom FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet Offentliggoslashrelsen af disse resultater har gjort det klart at tiden er kommet til at saeligtte ind over for vold mod kvinder paring grundlag af den dokumentation som undersoslashgelsen har tilvejebragt for de 28 lande Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders oplevelser med vold Undersoslashgelsesresultaterne viser ogsaring med al tydelighed at EU-medlemsstaterne boslashr ratificere Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og at EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde denne konvention Resultaterne bekraeligfter behovet for at sikre gennemfoslashrelsen af EUrsquos eksisterende foranstaltninger for ofre for kriminalitet navnlig via EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet De understreger ogsaring betydningen af maringlrettet EU-lovgivning og -politik vedroslashrende vold mod kvinder herunder den europaeligiske beskyttelsesordre og forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl som skal anvendes i praksis for at have en virkning

Samtidig med at EU-institutionerne og -medlemsstaterne tager fat paring problemet med vold mod kvinder er det ogsaring noslashdvendigt at andre aktoslashrer herunder arbejdsgivere sundhedspersonale og internetudbydere mdash bare for at naeligvne nogle faring mdash goslashr en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvinder Dette er isaeligr vigtigt fordi mange kvinder ikke anmelder de overgreb de har vaeligret udsat for til myndighederne hvilket betyder at den stoslashrste del af volden mod kvinder holdes skjult og at gerningsmaeligndene som foslashlge heraf ikke stilles til regnskab Det er derfor noslashdvendigt at se naeligrmere paring hvordan man kan belyse og bekaeligmpe vold mod kvinder Offentliggoslashrelsen af denne undersoslashgelse og de opfoslashlgende foranstaltninger som politikere og beslutningstagere er noslashdt til at traeligffe kan tilskynde kvinder der har vaeligret udsat for vold men ikke har fortalt om det til at staring frem Det er isaeligr noslashdvendigt i de lande og de kredse hvor det endnu ikke er almindeligt at tale aringbent om personlige erfaringer med vold hvor mange haeligndelser ikke anmeldes til myndighederne og hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anliggende

Denne rapport beskriver kort sagt de foslashrste resultater af den hidtil stoslashrste undersoslashgelse paring EU-plan (og verdensplan) om kvinders forskellige oplevelser med vold Det er haringbet at resultaterne i rapporten mdash der skal sammenholdes med onlinevaeligrktoslashjet data explorer mdash vil vaeligre til nytte for de kvinder og maelignd der kan slaring til lyd for og igangsaeligtte aeligndringer i forhold til vold mod kvinder

Det har endelig kun vaeligret muligt at naring frem til de resultater der praeligsenteres i denne rapport med hjaeliglp fra de kvinder som deltog i undersoslashgelsen og som gav sig tid til at tale om deres meget personlige og vanskelige oplevelser Mange af dem havde ikke fortalt andre om overgrebene foslashr FRA vil gerne takke dem for at de gjorde det

Morten Kjaeligrum Direktoslashr

4

Landekoder

Landekode Land

AT Oslashstrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DE Tyskland

DK Danmark

EE Estland

EL Graeligkenland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

HR Kroatien

HU Ungarn

IE Irland

IT Italien

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Nederlandene

PL Polen

PT Portugal

RO Rumaelignien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Det Forenede Kongerige

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

3

Forord

Denne rapport er baseret paring interviews med 42 000 kvinder i de 28 medlemsstater i Den Europaeligiske Union (EU) Den viser at vold mod kvinder og isaeligr koslashnsbestemt vold der rammer kvinder i uforholdsmaeligssig grad udgoslashr en omfattende kraelignkelse af menneskerettighederne som EU ikke kan lukke oslashjnene for

Kvinderne blev i forbindelse med undersoslashgelsen spurgt om deres oplevelser med fysisk seksuel og psykisk vold herunder tilfaeliglde af partnervold (raquovold i hjemmetlaquo ) og de blev ogsaring spurgt om forfoslashlgelse (stalking) og sexchikane og om hvilken rolle nye teknologier spiller i kvinders oplevelser med overgreb De blev desuden spurgt om deres oplevelser med vold i barndommen Der tegner sig et billede af omfattende overgreb som paringvirker mange kvinders liv men systematisk underanmeldes til myndighederne En ud af ti kvinder har eksempelvis oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 er blevet voldtaget Lidt mere end en ud af fem kvinder har oplevet fysisk ogeller seksuel vold fra enten en nuvaeligrende eller tidligere partner og lidt mere end en ud af ti kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuel vold begaringet af en voksen foslashr de var 15 aringr gamle Alligevel var det kun 14 af kvinderne der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet og 13 der anmeldte det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner til politiet

Behovet for mere omfattende data om vold mod kvinder er blevet fremhaeligvet mange gange og i mange aringr mdash bla af forskellige formandskaber for Raringdet for Den Europaeligiske Union overvaringgningsorganer saringsom FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet Offentliggoslashrelsen af disse resultater har gjort det klart at tiden er kommet til at saeligtte ind over for vold mod kvinder paring grundlag af den dokumentation som undersoslashgelsen har tilvejebragt for de 28 lande Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders oplevelser med vold Undersoslashgelsesresultaterne viser ogsaring med al tydelighed at EU-medlemsstaterne boslashr ratificere Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og at EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde denne konvention Resultaterne bekraeligfter behovet for at sikre gennemfoslashrelsen af EUrsquos eksisterende foranstaltninger for ofre for kriminalitet navnlig via EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet De understreger ogsaring betydningen af maringlrettet EU-lovgivning og -politik vedroslashrende vold mod kvinder herunder den europaeligiske beskyttelsesordre og forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl som skal anvendes i praksis for at have en virkning

Samtidig med at EU-institutionerne og -medlemsstaterne tager fat paring problemet med vold mod kvinder er det ogsaring noslashdvendigt at andre aktoslashrer herunder arbejdsgivere sundhedspersonale og internetudbydere mdash bare for at naeligvne nogle faring mdash goslashr en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvinder Dette er isaeligr vigtigt fordi mange kvinder ikke anmelder de overgreb de har vaeligret udsat for til myndighederne hvilket betyder at den stoslashrste del af volden mod kvinder holdes skjult og at gerningsmaeligndene som foslashlge heraf ikke stilles til regnskab Det er derfor noslashdvendigt at se naeligrmere paring hvordan man kan belyse og bekaeligmpe vold mod kvinder Offentliggoslashrelsen af denne undersoslashgelse og de opfoslashlgende foranstaltninger som politikere og beslutningstagere er noslashdt til at traeligffe kan tilskynde kvinder der har vaeligret udsat for vold men ikke har fortalt om det til at staring frem Det er isaeligr noslashdvendigt i de lande og de kredse hvor det endnu ikke er almindeligt at tale aringbent om personlige erfaringer med vold hvor mange haeligndelser ikke anmeldes til myndighederne og hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anliggende

Denne rapport beskriver kort sagt de foslashrste resultater af den hidtil stoslashrste undersoslashgelse paring EU-plan (og verdensplan) om kvinders forskellige oplevelser med vold Det er haringbet at resultaterne i rapporten mdash der skal sammenholdes med onlinevaeligrktoslashjet data explorer mdash vil vaeligre til nytte for de kvinder og maelignd der kan slaring til lyd for og igangsaeligtte aeligndringer i forhold til vold mod kvinder

Det har endelig kun vaeligret muligt at naring frem til de resultater der praeligsenteres i denne rapport med hjaeliglp fra de kvinder som deltog i undersoslashgelsen og som gav sig tid til at tale om deres meget personlige og vanskelige oplevelser Mange af dem havde ikke fortalt andre om overgrebene foslashr FRA vil gerne takke dem for at de gjorde det

Morten Kjaeligrum Direktoslashr

4

Landekoder

Landekode Land

AT Oslashstrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DE Tyskland

DK Danmark

EE Estland

EL Graeligkenland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

HR Kroatien

HU Ungarn

IE Irland

IT Italien

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Nederlandene

PL Polen

PT Portugal

RO Rumaelignien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Det Forenede Kongerige

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

4

Landekoder

Landekode Land

AT Oslashstrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DE Tyskland

DK Danmark

EE Estland

EL Graeligkenland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

HR Kroatien

HU Ungarn

IE Irland

IT Italien

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Nederlandene

PL Polen

PT Portugal

RO Rumaelignien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Det Forenede Kongerige

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

5

Indhold

FORORD 3

HVORFOR ER DENNE UNDERSOslashGELSE NOslashDVENDIG 7

1 FRArsquoS VURDERINGER BASERET PAring DE VIGTIGSTE RESULTATER 911 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold 9

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold 10

13 Psykisk partnervold mod kvinder 11

14 Oplevelser med forfoslashlgelse 12

15 Oplevelser med sexchikane 12

16 Oplevelser med vold i barndommen 13

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 14

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder 14

2 HVAD VISER RESULTATERNE 1721 Fysisk og seksuel vold 17

22 Konsekvenser af vold 22

23 Psykisk partnervold 24

24 Forfoslashlgelse 27

25 Sexchikane 29

26 Voldelige oplevelser i barndommen 31

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf 35

28 Holdninger og kendskab til vold 35

MULIGE VEJE FREM 39

UNDERSOslashGELSEN I EN NOslashDDESKAL 41

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

7

Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig

Belysning af vold mod kvinder som en kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder inden for EU Vold mod kvinder hvilket omfatter forbrydelser der paringvirker kvinder i uforholdsmaeligssig grad herunder sek-suelle overfald voldtaeliggt og raquovold i hjemmetlaquo udgoslashr en kraelignkelse af kvinders grundlaeligggende rettigheder med hensyn til vaeligrdighed lighed og adgang til dom-stolsproslashvelse Volden paringvirker ikke kun de kvinder der selv udsaeligttes for den Den beroslashrer ogsaring deres familie og venner og samfundet som helhed Der er derfor god grund til at se med kritiske oslashjne paring samfundets og sta-tens indsats paring dette omraringde

Civilsamfundets aktoslashrer og mellemstatslige organisati-oner som FNrsquos Komiteacute for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder og Europararingdet har i de seneste aringrtier arbejdet paring at belyse omfanget af vold mod kvin-der og karakteren af denne vold Initiativer i de enkelte EU-medlemsstater har stoslashttet denne proces Offentliggoslashrelsen af FRArsquos undersoslashgelsesdata viser at vold mod kvinder udgoslashr en omfattende og vidtraeligk-kende kraelignkelse af grundlaeligggende rettigheder der beroslashrer mange kvinders liv inden for EU

Imoslashdekommelse af behovet for dataI betragtning af den store betydning som vold mod kvin-der har er det uheldigt at beslutningstagere og fagfolk i mange EU-medlemsstater stadig mangler omfattende data om problemets omfang og karakter Da de fleste kvinder undlader at anmelde vold og ikke foslashler sig til-skyndet til det af systemer som de ofte ikke anser for at vaeligre lydhoslashre indeholder de officielle strafferetlige data kun oplysninger om de faring sager der anmeldes Den politiske og praktiske indsats over for vold mod kvin-der er derfor ikke altid underbygget af fyldestgoslashrende dokumentation Selv om nogle EU-medlemsstater og forskningsinstitutioner har ivaeligrksat undersoslashgelser og andre former for forskning vedroslashrende vold mod kvin-der er der stadig mangel paring omfattende og sammen-lignelige data paring dette omraringde i EU i forhold til andre omraringder saringsom beskaeligftigelse hvor en raeligkke med-lemsstater indsamler data i relation til koslashn

FRArsquos EU-undersoslashgelse blev foretaget i forlaeligngelse af en anmodning fra Europa-Parlamentet vedroslashrende data

om vold mod kvinder som Raringdet for Den Europaeligiske Union gentog i sine konklusioner om udryddelse af vold mod kvinder i EU FRA har gennemfoslashrt 42 000 personlige interviews med et tilfaeligldigt udsnit af kvin-der i alle 28 EU-medlemsstater Resultaterne af disse interviews kan ses sammen med eksisterende data og oplysninger om manglende viden paring EU-plan og i medlemsstaterne

Data der underbygger og stoslashtter lovgivning og politikDer er paring europaeligisk plan truffet en raeligkke foranstalt-ninger for at bekaeligmpe vold mod kvinder herunder EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet (direktiv 201229EU) og Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet der blev vedtaget i 2012 fastsaeligtter mini-mumsstandarder for ofre for kriminalitet inden for EU med hensyn til rettigheder beskyttelse og stoslashtte og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold ofre for seksuel vold og ofre for vold i naeligre forhold Istanbulkonventionen der blev vedtaget i 2011 er det foslashrste juridisk bindende regionale instrument der i vidt omfang daeligkker forskellige former for vold mod kvin-der saringsom psykisk vold forfoslashlgelse fysisk vold seksuel vold og sexchikane Konventionen traeligder i kraft efter ti ratificeringer

Samtidig med denne opmuntrende juridiske udvikling viser materiale fra FRArsquos EU-undersoslashgelse om vold mod kvinder dog at stoslashrstedelen af de voldsramte kvinder hverken anmelder haeligndelserne til politiet eller til en stoslashtteorganisation for ofre Problemet er saeligrlig udbredt i de EU-medlemsstater hvor det stadig ikke er almin-deligt at diskutere og afsloslashre personlige erfaringer med vold De fleste voldsramte kvinder kommer som foslashlge heraf ikke i kontakt med retssystemet og andre instan-ser Det gaeliglder isaeligr i de medlemsstater hvor vold mod kvinder ikke betragtes som et almindeligt politisk anlig-gende Det staringr derfor klart at kvinders behov og ret-tigheder paring nuvaeligrende tidspunkt ikke imoslashdekommes i praksis inden for EU

Det er derfor noslashdvendigt at undersoslashge hvordan den gaeligldende lovgivning anvendes i praksis for at til-skynde til anmeldelse af vold forbedre indsatsen over for kvinder som ofre og soslashrge for at der er tilstraeligk-kelige ressourcer til at yde maringlrettet stoslashtte til ofrene Undersoslashgelsesmaterialet viser moslashnstre i forbindelse med anmeldelse af overgreb og aringrsager til kvinders

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

8

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

manglende anmeldelse som kan undersoslashges i forhold til situationen i de enkelte medlemsstater

FRArsquos vurderinger mdash mulige veje fremFRA har anvendt de specifikke undersoslashgelsesresultater til at udarbejde en raeligkke vurderinger med forslag til hvordan man kan opdage og bekaeligmpe vold mod kvin-der Der er tale om tiltag som ikke er begraelignset til det rent strafferetlige og som spaelignder fra beskaeligftigelse og sundhed til nye teknologier og omfatter maringlrettede bevidstgoslashrelsesinitiativer der kan tilskynde til anmel-delse af vold

Disse vurderinger tager afsaeligt i de opfordringer der tid-ligere er fremsat af organer som FN og Europararingdet til at goslashre en indsats for at bekaeligmpe vold mod kvin-der FRArsquos vurderinger og forslag til mulige veje frem bygger paring et enestaringende materiale der er tilvejebragt ved personlige interviews med 42 000 kvinder i alle 28 EU-medlemsstater

Kort fortalt har mellemstatslige organisationer og civilsamfundet i aringrevis efterlyst solide og omfattende data om vold mod kvinder for at kunne udforme poli-tikker og styre indsatsen for at bekaeligmpe denne kraelign-kelse af grundlaeligggende rettigheder Med offentliggoslash-relsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder stilles disse data nu til raringdighed for de 28 EU-medlemsstater

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

9

1

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Undersoslashgelsesresultaterne viser at vold mod kvin-der udgoslashr en udbredt men i vidt omfang underan-meldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet foslashlgende vurderinger som reaktion herparing Formaringlet med dem er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med at indfoslashre og ivaeligrk-saeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder navnlig i de medlemsstater hvor der ikke goslashres nok for at diskutere og haringndtere disse overgreb

I det foslashlgende opsummeres de vurderinger der er naeligr-mere beskrevet i slutningen af hvert kapitel i rapporten om de primaeligre undersoslashgelsesresultater

11 Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af fysisk og seksuel vold mod kvinder

Kvinder i EU udsaeligttes for fysisk og seksuel vold i et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk opmaeligrksomhed Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i loslashbet af de sid-ste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet og en ud af tre kvinder er blevet overfaldet fysisk ogeller seksuelt siden 15-aringrsalderen

Seksuel vold er en meget udbredt forbrydelse der kraeligver en samlet indsats rettet mod holdninger til seksuel vold mod kvinder En ud af ti kvinder har

oplevet seksuel vold i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og en ud af 20 kvinder er blevet vold-taget siden 15-aringrsalderen

Blandt de adspurgte kvinder der siger at de har oplevet seksuel vold begaringet af en ikkepartner (siden 15-aringrsalderen) angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gerningsmand indblandet i den alvorlig-ste haeligndelse Der er behov for bedre specialisthjaeliglp til ofre for seksuel vold hvilket ogsaring omfatter haelign-delser med mere end eacuten gerningsmand

Undersoslashgelsesresultaterne antyder at unge kvinder som gruppe betragtet er saeligrligt saringrbare over for vik-timisering Unge kvinder boslashr derfor goslashres til genstand for maringlrettet forebyggelse af og bevidstgoslashrelse om vold mod kvinder

Vold mod kvinder kan haringndteres som et offentligt anliggende der har almen interesse Kampagner om og tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder skal ret-tes baringde mod maelignd og kvinder Maelignd skal engage-res direkte i initiativer der konfronterer den kends-gerning at visse maelignd optraeligder voldeligt over for kvinder

Europararingdets Istanbulkonvention og EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet saeligtter hver isaeligr nye stan-darder for indsatsen over for ofre for koslashnsbestemt vold EU-medlemsstaterne kan tilskyndes til at rati-ficere konventionen EU-medlemsstaterne boslashr som et minimum gennemgaring deres lovgivning for at sikre at den er i overensstemmelse med konventionen og direktivet

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

10

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af partnervold mod kvinder

Partnervold er af et saringdant omfang at der er behov for oslashget politisk fokus paring EU-plan og i medlemssta-terne 22 af de kvinder der er eller har vaeligret i et forhold med en mand har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold Staten er noslashdt til at betragte part-nervold som et offentligt og ikke privat anliggende for at kunne saeligtte effektivt ind mod overgreb i naeligre forhold

Blandt de adspurgte kvinder der angiver at de er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner siger ca en tredjedel (31 ) at de er blevet voldtaget mindst seks gange af deres partner Voldtaeliggt i aeliggte-skabet er en realitet for mange kvinder og mange er blevet voldtaget flere gange Det er derfor noslashd-vendigt at gifte kvinder sidestilles med ugifte kvin-der med hensyn til voldtaeliggt i lovgivningen i samtlige EU-medlemsstater

Materialet viser at et stort antal kvinder fortsat er saringrbare over for overgreb efter at de er brudt ud af et voldeligt forhold Disse kvinder har brug for beskyt-telse Den europaeligiske beskyttelsesordre og forord-ningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civilretlige sposlashrgsmaringl boslashr tages op til fornyet overvejelse senere hen med hensyn til deres indvirkning paring kvinders sikkerhed

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at volden optrappes naringr kvindens partner har et hoslashjt alko-holforbrug Hoslashjt alkoholforbrug boslashr fremhaeligves og behandles som en faktor der bidrager til maelignds vold mod kvinder i naeligre forhold Der boslashr tages hensyn til hoslashjt alkoholforbrug i forbindelse med nationale volds-forebyggende foranstaltninger Alkoholindustrien kan bakke op om disse foranstaltninger naringr den opfordrer til ansvarligt alkoholforbrug Det boslashr samtidig sik-res at politiet systematisk indsamler data om alko-holmisbrug i forbindelse med voldelige haeligndelser i hjemmet

Der boslashr ses paring voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd for at afdaeligkke eventuelle risikofaktorer der bidra-ger til vold i naeligre partnerskaber Det fremgaringr eksem-pelvis af undersoslashgelsen at nogle maelignd optraeligder kontrollerende i et forhold bla ved at begraelignse kvindens adgang til penge eller til at moslashdes med venner og familie Fagfolk kan faring kendskab til fakto-rer der kan varsle vold ved at stille sposlashrgsmaringl om voldsmaelignds karaktertraeligk og adfaeligrd

Mange af de kvinder der udsaeligttes for partnervold oplever gentagne voldelige haeligndelser i forholdet EU-medlemsstaterne boslashr tilskyndes til at undersoslashge om deres lovgivning goslashr det muligt at anerkende og reagere effektivt paring de foslashlger som gentagen viktimi-sering har for mange kvinders liv eftersom gentagen viktimisering er et saeligrkende ved partnervold

Sikring af velfunderede politikker

Det er noslashdvendigt at raringde over omfattende data om kvinders voldelige oplevelser for at kunne udforme og overvaringge politikker til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Bevidstgoslashrelseskampagner om vold mod kvinder skal vaeligre baseret paring praeligcise data for at sikre at budska-berne afstemmes efter den rigtige maringlgruppe Disse kampagner vil samtidig kunne skabe en aringben debat om vold mod kvinder Denne debat vil i sidste instans kunne medvirke til at flere haeligndelser anmeldes til myndighederne og stoslashttetjenester for ofre

Der er et klart behov for at forbedre og harmonisere indsamlingen af data om vold mod kvinder baringde i og imellem EUrsquos medlemsstater saringledes at dataene kan anvendes mere effektivt til at bekaeligmpe kraelignkel-serne inden for EU Paring EU-plan boslashr indsatsen rettes mod at indsamle data paring noslashgleomraringder hvor kvinder udsaeligttes for vold feks ved at Eurostat garingr i spid-sen og udnytter den gode praksis der er skabt i med-lemsstaterne i forbindelse med indsamling af data om vold mod kvinder

12 Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold

Underanmeldelse til politiet og andre instanser

Vold mod kvinder anmeldes ofte ikke til politiet og andre instanser og det skal der rettes op paring Ca en ud af tre ofre for partnervold og en ud af fire ofre for vold begaringet af en ikkepartner anmelder den seneste alvorlige haeligndelse til politiet eller en anden instans Der anmeldes flere tilfaeliglde af partnervold fordi kvin-der ofte udsaeligttes for adskillige overgreb fra part-nerens side foslashr de beslutter sig for at anmelde det hvorimod vold begaringet af en ikkepartner typisk er en enkeltstaringende haeligndelse

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

11

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Ofrenes tilfredshed med politiet boslashr forbedres ved at sikre at bestemmelserne vedroslashrende ofre i Istanbulkonventionen og EUrsquos direktiv om ofre for kri-minalitet anvendes og overvaringges i praksis Det boslashr undersoslashges hvilke metoder politiet anvender for at beskytte ofre for at se hvor godt de beskytter ofrene og opfylder deres behov i praksis

Sundhedsvaeligsenets rolle

Sundhedspersonalet vil kunne spille en stoslashrre rolle ved at identificere og medvirke til at forhindre vold mod kvinder Det fremgaringr eksempelvis af undersoslash-gelsen at gravide kvinder er saringrbare over for vold 42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og som var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra denne partner under graviditeten

Reglerne om tavshedspligt boslashr praeligciseres for at give sundhedspersonalet mulighed for at haringndtere og anmelde overgreb Undersoslashgelsen viser i den forbin-delse at 87 af kvinderne vil kunne acceptere at laeligger rutinemaeligssigt sposlashrger om vold hvis patien-terne har visse skader eller udviser andre tegn Naringr sundhedspersonalet faringr mulighed for at stille ruti-nemaeligssige sposlashrgsmaringl i tilfaeliglde af tegn paring vold vil det samtidig vaeligre noslashdvendigt at foslashre passende kon-trol med at sundhedspersonalet ikke selv begaringr overgreb

De specialiserede offerstoslashttetjenesters rolle

I forhold til det antal kvinder der kontaktede sund-hedsvaeligsenet som foslashlge af vold var det ret faring kvin-der der kontaktede stoslashtteorganisationer for ofre eller krisecentre for kvinder i forbindelse med det alvorlig-ste tilfaeliglde af fysisk ogeller seksuel vold En tred-jedel af kvinderne rettede eksempelvis henvendelse til en laeligge et sundhedscenter eller et sygehus i for-bindelse med det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner hvorimod kun 6 kontaktede et krisecenter for kvinder og kun 4 kontaktede en stoslashtteorganisation for ofre Dette tyder paring at der er en raeligkke faktorer som spiller ind naringr kvinder ind-giver anmeldelse feks at kvinden skal have kend-skab til disse tjenester hvilket kan afhaelignge af hvor i landet hun bor og om der findes saringdanne tjenester i det paringgaeligldende omraringde at disse organisationer skal have ressourcer til at kunne yde den noslashdvendige hjaeliglp og at kvindens mest presserende behov kan vaeligre behovet for laeliggehjaeliglp Der er ifoslashlge EUrsquos direk-tiv om ofre for kriminalitet og Istanbulkonventionen et tvingende behov inden for EU for oslashgede ressour-cer til specialiserede stoslashttetjenester for ofre som er i stand til at tilgodese voldsramte kvinders behov

Ca en ud af fire ofre for seksuelle overgreb begaringet af en partner eller ikkepartner henvendte sig ikke til politiet eller en anden organisation efter den alvor-ligste haeligndelse fordi de foslashlte sig skamfulde og pin-ligt beroslashrte Det er meget vigtigt at undgaring reaktioner paring viktimisering af kvinder som forstaeligrker negative tendenser til at laeliggge skylden paring ofrene Der er der-for behov for specialiserede stoslashttetjenester for at til-godese behovene hos ofre der efter at have vaeligret udsat for vold reagerer med negative foslashlelser saringsom selvbebrejdelse og skyldfoslashlelse

Der kraeligves data for at afdaeligkke om de forskellige tjenester reelt tilgodeser ofrenes behov og for at undersoslashge hvordan man kan anvende ressourcerne mest effektivt til gavn for ofrene

Faeliglles indsats over for vold mod kvinder

Effektiviteten af den eksisterende lovgivning de poli-tiske initiativer og fagfolks indsats vil kunne vurde-res paring grundlag af den dokumentation der forelig-ger om kvinders tilboslashjelighed til at anmelde overgreb og deres tilfredshed med den hjaeliglp de faringr Naringr vol-den ikke anmeldes i tilstraeligkkeligt omfang i mange EU-medlemsstater er det noslashdvendigt at inddrage flere instanser i kampen mod vold mod kvinder for at kunne tilgodese kvindernes behov mdash og rettigheder mdash paring en effektiv maringde

Der er behov for tvaeligrinstitutionelt samarbejde med henblik paring at sikre en harmoniseret og effektiv ind-samling og udveksling af data om tilfaeliglde af vold mod kvinder

13 Psykisk partnervold mod kvinder

Anerkendelse af og reaktion paring omfanget og den saeligrlige karakter af psykisk partnervold

Psykisk vold der begarings af partnere er udbredt og skal anerkendes for de foslashlger den har Det fremgaringr eksempelvis af undersoslashgelsesresultaterne at to ud af fem kvinder (43 ) har oplevet en eller anden form for psykisk vold begaringet af enten en nuvaeligrende eller tidligere partner For blot at naeligvne et par eksempler er 25 af kvinderne blevet nedgjort eller ydmy-get privat af en partner 14 har oplevet at deres partner har truet med at skade dem fysisk og 5 har oplevet at partneren har forbudt dem at forlade huset taget deres bilnoslashgler eller laringst dem inde

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

12

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har oplevet mindst fire forskellige former for psy-kisk vold Det boslashr goslashres klart at kvinder mister deres selvstaeligndighed og mulighed for at bestemme over deres privat- og familieliv hvis deres intime partnere gentagne gange udoslashver forskellige former for psy-kisk vold mod dem

Arbejdsgivere og fagforeninger boslashr overveje at ivaeligrksaeligtte bevidstgoslashrelsesaktiviteter og andre uddannelsesaktiviteter for ansvarshavende perso-nale for at hjaeliglpe det med at identificere og tilgo-dese behovene hos ansatte der er underlagt partne-rens psykisk kontrollerende adfaeligrd

Politiet og andre relevante offentlige myndigheder boslashr traelignes i at anerkende og forstaring hvilke foslashlger psykiske overgreb har for ofrene

Naringr den voldelige part udviser en kontrollerende og kraelignkende adfaeligrd kan det vaeligre noslashdvendigt at politiet griber ind direkte for at beskytte offeret og henviser hende til stoslashttetjenester for ofre i stedet for at vente paring at offeret selv soslashger hjaeliglp Det er des-uden noslashdvendigt at myndighederne garingr i dialog med voldsmaeligndene for at standse den psykisk kraelign-kende adfaeligrd samtidig med at de griber ind over for voldelig adfaeligrd

EU-medlemsstaterne boslashr gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om den daeligkker de forskellige former for og foslashlger af gentagne psykiske overgreb mod ofre som mdash hvilket fremgaringr af undersoslashgelsesresul-taterne mdash ofte garingr haringnd i haringnd med fysiske ogeller seksuelle overgreb i naeligre forhold

14 Oplevelser med forfoslashlgelse

Styrket indsats mod forfoslashlgelse i lovgivning og praksis

Undersoslashgelsesresultaterne viser at en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse i en eller anden form siden 15-aringrsalderen og at 5 er ble-vet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Tre ud af fire tilfaeliglde af forfoslashlgelse der er naeligvnt i undersoslashgelsen er imidlertid aldrig kommet i politiets soslashgelys Naringr den nationale lov-givning indeholder regler om forfoslashlgelse boslashr kvinder opfordres til at indgive anmeldelse i tilfaeliglde af for-foslashlgelse Medlemsstaterne boslashr samtidig undersoslashge hvordan reglerne om forfoslashlgelse anvendes og hvor effektive de er EU-medlemsstater der ikke har en til-straeligkkelig lovgivning om forfoslashlgelse boslashr opfordres til at vedtage regler der tager hensyn til ofrenes behov

Ofre for forfoslashlgelse boslashr ydes en passende beskyttelse fra statens side svarende til den beskyttelse der til-bydes i tilfaeliglde af vold i hjemmet

En ud af ti kvinder er blevet forfulgt af en tidligere partner Stoslashttetjenesterne boslashr derfor advares om pro-blemer med forfoslashlgelse efter afsluttede forhold saring de bliver opmaeligrksomme paring disse adfaeligrdsmoslashnstre

En ud af fem kvinder der er blevet forfulgt angiver at forfoslashlgelsen varede i mere end to aringr Som det ogsaring gaeliglder for fysisk og seksuel vold kan de foslashlelses-maeligssige og psykiske konsekvenser af forfoslashlgelse vaeligre langvarige og dybtliggende Der er derfor brug for specialiserede stoslashttetjenester for ofre som kan hjaeliglpe ofre for forfoslashlgelse

Internettets og de sociale mediers rolle

23 af de kvinder der er blevet forfulgt angiver i forbindelse med undersoslashgelsen at de har vaeligret noslashdt til at aeligndre deres e-mailadresse eller telefonnum-mer paring grund af det mest alvorlige tilfaeliglde af for-foslashlgelse Internetbaserede og sociale medieplatforme boslashr tage skridt til proaktivt at hjaeliglpe ofre for forfoslashl-gelse med at anmelde overgreb og boslashr ogsaring opfor-dres til proaktivt at haringndtere gerningsmaeligndenes adfaeligrd Politiet boslashr samtidig opfordres til rutinemaeligs-sigt at anerkende og efterforske sager der involve-rer cyberstalking

15 Oplevelser med sexchikane

Mere opmaeligrksomhed om og oslashget anmeldelse af sexchikane

Sexchikane er et meget udbredt problem som mange kvinder i EU stoslashder paring En ud af fem kvinder har eksempelvis oplevet uoslashnskede beroslashringer omfav-nelser eller kys siden 15-aringrsalderen og 6 af alle kvinder har oplevet denne type chikane mindst seks gange siden de var 15 aringr gamle 32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angav at de blev forulempet af en kollega en chef eller en kunde Det er derfor vig-tigt at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger skaber mere opmaeligrksomhed om sexchikane og til-skynder kvinder til at anmelde haeligndelser

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

13

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Det fremgaringr af undersoslashgelsesresultaterne at sexchi-kane mod kvinder begarings af mange forskellige per-soner og ogsaring kan ske ved hjaeliglp af raquonyelaquo teknolo-gier En ud af ti kvinder (11 ) har oplevet upassende tilnaeligrmelser paring sociale websider eller modtaget e-mails eller smsrsquoer med aringbenlyst seksuelt indhold Disse former for sexchikane rammer yngre kvinder i uforholdsmaeligssig grad EU-medlemsstaterne er noslashdt til at tage de eksisterende lovgivningsmaeligssige og politiske foranstaltninger mod sexchikane op til for-nyet overvejelse i erkendelse af at sexchikane kan finde sted i forskellige sammenhaelignge og gennem forskellige medier som feks internettet eller mobil-telefoner Politiet boslashr ligesom for cyberstalking opfor-dres til rutinemaeligssigt at anerkende og efterforske sager der involverer cyberchikane

Erhvervskvinders udsaeligttelse for sexchikane i forhold til andre kvinder

Mellem 74 og 75 af de kvinder der arbejder i erhvervslivet eller har en overordnet lederstilling har oplevet sexchikane paring et eller andet tidspunkt og en fjerdedel af disse kvinder har vaeligret udsat for sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen Det maring erkendes at erhvervs-kvinder i lederstillinger og andre overordnede stil-linger risikerer at blive udsat for sexchikane Det kan skyldes mange forhold bla at de udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb og at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane Arbejdsgivere og andre organisationer skal skabe oslashget opmaeligrksomhed og tage praktiske initiativer med henblik paring at anerkende og bekaeligmpe den sex-chikane som kvinder med forskellig beskaeligftigelses- og uddannelsesmaeligssig baggrund stoslashder paring i forskel-lige arbejdssammenhaelignge

Tilvejebringelse af dokumentation til belysning og bekaeligmpelse af sexchikane

De administrative data og eksisterende undersoslashgel-ser paring arbejds- og uddannelsesomraringdet boslashr forbed-res saring der regelmaeligssigt stilles naeligrmere sposlashrgs-maringl om sexchikane Dataene herfra kan bruges til at underbygge politikker og tiltag til bekaeligmpelse af disse kraelignkelser

16 Oplevelser med vold i barndommen

Omfanget af misbrug af boslashrn og underanmeldelse

Lidt mere end en ud af ti kvinder (12 ) har ople-vet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Denne form for misbrug bestaringr typisk i at en voksen blotter sine koslashnsdele (8 ) eller beroslashrer bar-nets koslashnsdele eller bryster (5 ) De haringrdest ramte kvinder (1 ) blev tvunget til at have samleje med en voksen mens de var boslashrn

Ca 27 af kvinderne har oplevet en eller anden form for fysisk misbrug begaringet af en voksen mens de var boslashrn (foslashr 15-aringrsalderen)

EU er noslashdt til at fokusere yderligere paring det udbredte og underanmeldte misbrug som kvinder har vaeligret udsat for under opvaeligksten Denne dokumentation kan bruges til at haringndtere baringde nuvaeligrende og tidli-gere misbrug af boslashrn

Misbrugskarakteristika

I 97 af alle tilfaeliglde af seksuel vold i barndommen var gerningsmanden en mand Til gengaeligld var maelignd kun ansvarlige for lidt flere tilfaeliglde af fysisk vold end kvinder

Der er behov for detaljerede data om misbrug i barn-dommen herunder undersoslashgelser der kan klarlaeliggge uanmeldt misbrug for at skaffe og underbygge doku-mentation om misbrugskarakteristika der kan bruges til at maringlrette indsatsen for at forebygge misbrug beskytte ofrene og straffe gerningsmaeligndene

Bekaeligmpelse af misbrug af boslashrn

Resultaterne viser at 30 af de kvinder der har vaeligret ofre for seksuelle overgreb fra en tidligere eller nuvaeligrende partner ogsaring var udsat for seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaelig-rende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for sek-suel vold i barndommen Samtidig har 73 af de moslashdre der har vaeligret ofre for fysisk ogeller seksuel partnervold angivet at mindst eacutet af deres boslashrn har opdaget at volden finder sted Der er brug for maringl-rettede programmer for boslashrn og familier der risike-rer at blive udsat for vold for at bryde den onde cir-kel af misbrug

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

14

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstaterne boslashr i overensstemmelse med Istanbulkonventionen tilskyndes til at gennemgaring deres lovgivning for at vurdere om eventuelle tids-frister for anmeldelse af misbrug der har fundet sted i barndommen er berettigede

Det er vigtigt at faring dokumenteret boslashrnenes egne oplevelser med misbrug for at der kan udformes politikker og tiltag til forebyggelse af misbrug af boslashrn og beskyttelse af boslashrn mod misbrug

17 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Frygten for koslashnsbestemt vold paringvirker kvinders bevaeliggelsesfrihed

Det fremgaringr af undersoslashgelsen at halvdelen af alle kvinder i hvert fald nogle gange undgaringr visse situ-ationer eller steder af frygt for fysiske eller seksu-elle overfald Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminali-tet og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders Det er noslashdvendigt at anerkende og reagere paring kvin-ders frygt for kriminalitet mdash og navnlig deres frygt for koslashnsbestemt vold mdash paring EU-plan i medlemsstaterne og paring lokalt plan paring grund af de negative foslashlger den har for kvinders bevaeliggelsesfrihed i hverdagen

Stor frygt kan vaeligre tegn paring misbrug

Mange af de kvinder der angiver at de er meget bange for at blive overfaldet har vaeligret udsat for omfattende fysisk eller seksuel vold Da stor frygt kan stamme fra oplevelser med overgreb vil sund-hedspersonale og andre relevante fagfolk i givet fald kunne opfordres til at sposlashrge om og indsamle oplys-ninger om frygt for viktimisering med henblik paring at identificere eventuelle overgreb

18 Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvinder

Kvinder betragter vold mod kvinder som almindelig eller sjaeliglden i deres land afhaeligngig af om de selv har vaeligret udsat for vold begaringet af en partner ogeller ikkepartner om de kender til andre kvinder der er voldsofre og om de kender til kampagner om vold mod kvinder Samspillet mellem disse faktorer skal tages i betragtning naringr der udarbejdes politikker for at skabe oslashget opmaeligrksomhed om vold mod kvin-der i forskellige sammenhaelignge og blandt forskellige grupper af kvinder

Det er vigtigt at der ivaeligrksaeligttes maringlrettede kam-pagner i EU-medlemsstaterne for at oslashge kvinders (og maelignds) kendskab til koslashnsbestemt vold tilskynde til anmeldelse beskytte ofre og udfoslashre forebyggende arbejde

Sikring af at forventninger om stoslashtte kan indfris i praksis

Kvinder der har vaeligret udsat for vold fortaeligller sjaeligl-dent om det til specialiserede tjenester Vellykkede kampagner der kan skabe opmaeligrksomhed om vold mod kvinder og tilskynde til anmeldelse kraeligver at der findes specialiserede tjenester og at disse tjene-ster har tilstraeligkkelige ressourcer til at tilgodese ofre-nes behov

Sikring af at kampagner baseres paring eksisterende dokumentation om vold mod kvinder

Hvis EU-medlemsstaten ikke raringder over data selv kan den anvende resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder til at skabe oslashget opmaeligrksom-hed om denne vold og styrke indsatsen over for den

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

15

FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater

Der er forskel paring hvor meget vold der anmeldes i medlemsstaterne Mere detaljerede oplysninger kan ses ved hjaeliglp af onlinevaeligrktoslashjet raquodata explorerlaquo der er knyttet til denne rapport Mulige forklaringer paring disse forskelle kan laeligses i det foslashlgende

Anerkendelse af forskelle mellem landene

Der er stor forskel paring de officielle strafferetlige data om anmeldte forbrydelser landene imellem og ofte til-svarende stor forskel landene imellem med hensyn til omfanget af den viktimisering der angives naringr folk interviewes i forbindelse med en undersoslashgelse om viktimisering Det gaeliglder for forbrydelser i almindelig-hed og i saeligrdeleshed for vold mod kvinder der er et meget foslashlsomt emne at tale om i en undersoslashgelse

Naringr FRArsquos undersoslashgelse afsloslashrer variationer mellem landene med hensyn til forekomsten af vold kan det skyldes en raeligkke faktorer De officielle data om forbrydelser viser eksempelvis at der generelt er stor for-skel fra land til land med hensyn til omfanget af vold herunder omfanget af vold mod kvinder naringr der fore-ligger data herom Data fra generelle kriminalitetsundersoslashgelser og fra specifikke undersoslashgelser af vold mod kvinder viser altid at der er forskel paring forekomsten af vold i de enkelte lande Paring den anden side viser FRArsquos undersoslashgelse en mindre variation mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til forekomsten af vold i hjemmet end WHOrsquos undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet i ti lande (data indsamlet i peri-oden 2000-2003) Hvis resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse vedroslashrende forekomsten af voldtaeliggt sammen-lignes med USArsquos nationale undersoslashgelse af partnervold og seksuel vold der omfatter alle 50 amerikanske delstater (data indsamlet i 2010) er der mindre variation mellem EU-medlemsstaterne end mellem de ame-rikanske delstater Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse stemmer ogsaring godt overens med resultater af de eksisterende nationale undersoslashgelser af vold mod kvinder i EU-medlemsstaterne der er foretaget

Mulige forklaringer paring forskelle mellem landene

Selv om det maring forventes at der er landemaeligssige forskelle i undersoslashgelsesresultaterne med hensyn til forekomsten af vold mod kvinder og andre undersoslashgelsesresultater goslashr disse forskelle det vanskeligt at komme med forklaringer og generaliseringer paring tvaeligrs af 28 forskellige lande Nedenfor gives fem mulige forklaringer paring de konstaterede forskelle mellem landene med hensyn til forekomsten af vold mod kvin-der Disse forklaringer er ikke naeligrmere uddybet og kan sammenholdes med eventuelle andre forklaringer paring landeniveau

1) Der er forskel paring hvor kulturelt acceptabelt det er at tale med andre om oplevelser med vold mod kvin-der i de enkelte lande Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i sam-fund hvor partnervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag Det kan afholde kvinderne fra at for-taeliglle interviewerne om volden

2) Ligestilling mellem koslashnnene kan foslashre til flere afsloslashringer af vold mod kvinder Det er mere sandsynligt at vold mod kvinder haringndteres og bekaeligmpes aringbent i samfund med oslashget ligestilling

3) Kvinders udsaeligttelse for risikofaktorer i forhold til vold i de enkelte medlemsstater kan spille ind i den forstand at visse faktorer kan oslashge risikoen for vold Der kan vaeligre tale om beskaeligftigelsesmoslashnstre (arbejde uden for hjemmet) samt socialiserings- og livsstilsmoslashnstre (at garing i byen og paring dates)

4) Forskelle i den samlede forekomst af alvorlig kriminalitet i de enkelte lande kan paringvirke resultaterne vedroslashrende vold mod kvinder Kriminaliteten er eksempelvis generelt hoslashjere i medlemsstater med hoslashj urbanisering

5) Undersoslashgelsen afsloslashrede en sammenhaeligng mellem voldsmaeligndenes alkoholvaner og kvindernes ople-velser med partnervold (raquovold i hjemmetlaquo) Forskellige alkoholmoslashnstre i medlemsstaterne kan vaeligre med til at forklare visse aspekter af vold mod kvinder og dette skal desuden sammenholdes med moslashn-stre i de individuelle gerningsmaelignds voldelige adfaeligrd som ikke noslashdvendigvis er begraelignset til vold mod kvinder

Disse og andre faktorer skal undersoslashges naeligrmere naringr der ses paring resultaterne for de enkelte medlemsstater

FORTOLKNING AF RESULTATERNE

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

17

2

Hvad viser resultaterne

I det foslashlgende afsnit beskrives nogle af de vigtigste undersoslashgelsesresultater som afspejler de primaeligre omraringder der var omfattet af sposlashrgeskemaet

De specifikke undersoslashgelsesresultater kan ses i rappor-ten om de primaeligre resultater og ved hjaeliglp af online-vaeligrktoslashjet data explorer som brugeren kan benytte til at udtraeligkke data paring forskellige maringder

Sposlashrgsmaringl om oplevelser siden 15-aringrsalderen foslashr 15-aringrsalderen og i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet

Undersoslashgelsen omfattede kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr I overensstemmelse med fast undersoslashgelses-praksis var der i undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene fastsat en alder paring 15 aringr for at adskille haeligndelser der fandt sted i barndommen Kvinderne blev saring bedt om at taelignke paring haeligndelser der indtraf foslashr og efter dette tidspunkt

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringl i forskellige undersoslashgel-ser formuleres ikke ud fra de samme aldersgraelignser FRArsquos undersoslashgelse er i den henseende paring linje med Verdenssundhedsorganisationens (WHO) undersoslashgelse af kvinders sundhed og vold i hjemmet hvor der ogsaring var valgt en aldersgraelignse paring 15 aringr

Kvinderne blev i FRArsquos undersoslashgelse bedt om at skelne mellem haeligndelser der er indtruffet efter 15-aringrsalderen (og resten af livet) og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Naringr kvinderne bli-ver bedt om at taelignke paring de sidste 12 maringneder faringr de lettere ved at skelne mellem nye haeligndelser og even-tuelle haeligndelser der ligger laeligngere tilbage i tiden Det tilvejebringer ogsaring data der har direkte politisk rele-vans for den aktuelle praksis bla med hensyn til poli-tiets indsats over for ofre

21 Fysisk og seksuel vold Fysisk vold

Det anslarings at 13 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for fysisk vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene Det sva-rer til 7 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU 1

Seksuel vold Det anslarings at 37 millioner kvinder i EU har vaeligret udsat for seksuel vold i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewene mdash sva-rende til 2 af alle kvinder i aldersgruppen 18-74 aringr inden for EU

Den samlede forekomst af fysisk og seksuel vold

En ud af tre kvinder (33 ) har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ca 8 af kvinderne har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold i de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet (figur 1a)

22 af alle kvinder der har eller har haft en part-ner har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel part-nervold siden de fyldte 15 aringr (tabel 1)

1 Ifoslashlge Eurostats onlinedatabase boede der 186 590 848 kvinder i alderen 18-74 aringr i EU-28 pr 1 januar se httpeppeurostateceuropaeuportalpageportalstatisticssearch_database (data code demo_pjan data hentet den 16 august 2013)

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

18

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 1aensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet EU-28 ()

Ingen fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen

Ja offer for vold for mere end 12 maringneder siden

Ja offer for vold i de seneste 12 maringneder

33 67

8

25

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 1 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash fysisk og seksuel vold

Fysisk voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Skubbet eller puffet til digbull Slaringet dig med flad haringndbull Kastet en haringrd genstand mod digbull Holdt dig fast eller trukket dig i haringretbull Slaringet dig med en knytnaeligve eller haringrd genstand

eller sparket digbull Braeligndt digbull Forsoslashgt at kvaeligle eller strangulere digbull Skaringret eller stukket dig eller skudt mod digbull Slaringet dit hoved mod noget

Seksuel voldHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nui loslashbet af de sidste 12 maringnederbull Tvunget dig til samleje ved at holde dig nede

eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her

tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt forsoslashgt at tvinge dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringde (OM NOslashDVENDIGT Ved samleje menes her tvungen oralsex eller tvungen anal eller vaginal penetration)

bull I oslashvrigt faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nej

bull Eller har du indvilget i seksuel aktivitet fordi du var bange for hvad der kunne ske hvis du sagde nej

Sposlashrgsmaringlene om fysisk og seksuel vold blev stillet saeligrskilt for den nuvaeligrende partner tidligere partner og andre personer

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

19

Hvad viser resultaterne

Figur 1bensp Fysisk ogeller seksuel partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 22

10 ndash19

20 ndash29

30 ndash39

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Tabel 1ensp Kvinder der har vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold begaringet af en nuvaeligrende eller tidligere partner eller af en anden person siden 15-aringrsalderen fordelt paring EU-medlemsstater () abc

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

AT 13 12 20

BE 24 25 36

BG 23 14 28

CY 15 12 22

CZ 21 21 32

DE 22 24 35

DK 32 40 52

EE 20 22 33

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

20

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

EU-medlemsstat Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)b

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

EL 19 10 25

ES 13 16 22

FI 30 33 47

FR 26 33 44

HR 13 13 21

HU 21 14 28

IE 15 19 26

IT 19 17 27

LT 24 16 31

LU 22 25 38

LV 32 17 39

MT 15 15 22

NL 25 35 45

PL 13 11 19

PT 19 10 24

RO 24 14 30

SE 28 34 46

SI 13 15 22

SK 23 22 34

UK 29 30 44

EU-28 22 22 33

NB aemsp Resultaterne i de to foslashrste kolonner i tabellen svarer ikke til summen af resultaterne i den tredje kolonne eftersom resultaterne ikke er beregnet paring det samme grundlag (resultaterne om partnervold er baseret paring respondenter der har eller har haft en partner i modsaeligtning til alle kvinder) og visse respondenter har vaeligret udsat for vold baringde fra partnere og ikkepartnere

bemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Karakteristika ved fysisk vold

Ca 31 af kvinderne har vaeligret udsat for et eller flere tilfaeliglde af fysisk vold (se boks 1) siden 15-aringrs-alderen (tabel 2) Kvinderne angiver hyppigst at nogen har skubbet eller puffet til dem Hvis denne form for vold udelukkes har det dog kun begraelignset effekt paring den samlede forekomst af fysisk vold der falder fra 31 til 25 Det haelignger sammen med at mange kvinder der siger at nogen har skubbet eller puffet til dem ogsaring har vaeligret udsat for andre for-mer for fysisk vold

De almindeligste former for fysisk vold bestaringr i at gerningsmanden skubber eller puffer til kvinden slaringr hende med flad haringnd holder hende fast eller traeligkker hende i haringret

Karakteristika ved seksuel vold

Samlet set har 11 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for seksuel vold (se boks 1) begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalde-ren Nogle kvinder oplyser at de har vaeligret udsat for eacuten form for seksuel vold hvorimod andre kvin-der oplyser at de har vaeligret udsat for flere former for seksuel vold

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

21

Hvad viser resultaterne

Tabel 2ensp Kvinder der har vaeligret udsat for forskellige former for fysisk vold begaringet af en partner eller anden person siden 15-aringrsalderen EU-28 () abc

Typer af fysisk vold Nuvaeligrende partnera

Tidligere partnerb

Ikkepartnerc Partner ogeller ikkepartnerc

Er blevet skubbet eller puffet til 5 19 13 23

Er blevet slaringet med flad haringnd 4 15  8 17

Har faringet en genstand kastet mod sig 2  8  4  9

Er blevet fastholdt eller trukket i haringret 2 10  7 13

Er blevet slaringet med en knytnaeligve eller haringrd genstand eller sparket 1  9  5 10

Er blevet braeligndt 0  1  0  1

Er forsoslashgt kvalt eller stranguleret 1  5  1  4

Er blevet skaringret stukket eller skudt mod 0  1  1  1

Har faringet hovedet slaringet mod noget 1  5  2  4

En eller flere af ovenstaringende 7 24 20 31

En eller flere af ovenstaringende dog ikke raquoskubbet eller puffet tillaquo 5 20 15 25

NB aemsp I forhold til alle kvinder der enten var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) paring interviewtidspunktet (n = 30 675)

bemsp I forhold til alle kvinder der tidligere enten havde vaeligret gift boet sammen med en mand uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold (uden at bo sammen med den paringgaeligldende) mindst eacuten gang (n = 25 870)

cemspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Omfanget af voldtaeliggtEn ud af 20 kvinder (5 ) er blevet voldtaget siden 15-aringrsalderen Dette tal er beregnet ud fra svarene paring foslashlgende sposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu tvunget dig til samleje ved at holde dig nede eller skade dig paring en eller anden maringdelaquo

I nogle EU-medlemsstater defineres voldtaeliggt mere bredt i lovgivningen end ud fra kravet om at gerningsmanden anvender fysisk vold Det er derfor muligt at omfanget af voldtaeliggt i EU overstiger 5 i den henseende Visse tilfaeliglde af voldtaeliggt kan ogsaring vaeligre omfattet af kvindernes svar paring et andet undersoslashgelsessposlashrgsmaringl raquoHvor ofte har nogen fra du fyldte 15 aringr og indtil nu faringet dig til at deltage i seksuel aktivitet i en eller anden form mod din vilje eller i en situation hvor du ikke var i stand til at sige nejlaquo

Undersoslashgelsesresultaterne vedroslashrende voldtaeliggt skal sammenholdes med resultaterne af andre undersoslash-gelsessposlashrgsmaringl om seksuel vold Kvinderne blev i forbindelse med FRArsquos undersoslashgelse spurgt om deres

oplevelser med fire former for seksuel vold Kvinderne kunne angive hvilke former for seksuel vold de maringtte have oplevet Resultaterne vedroslashrende kvinders ople-velser siden 15-aringrsalderen var foslashlgende

5 af kvinderne er blevet tvunget til samleje

6 af kvinderne angiver at nogen har forsoslashgt at tvinge dem til samleje

6 af kvinderne siger at nogen har faringet dem til at deltage i seksuel aktivitet mod deres vilje eller i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej

6 af kvinderne har indvilget i seksuel aktivi-tet fordi de var bange for hvad der ville ske hvis de sagde nej

Blandt de kvinder der fortaeligller at de har vaeligret udsat for seksuel vold fra en ikkepartner angiver naeligsten en ud af ti at der var mere end eacuten gernings-mand indblandet i haeligndelsen naringr de kommer naeligr-mere ind paring det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold som de har vaeligret udsat for

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

22

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Gentagne tilfaeliglde af seksuel voldMere end halvdelen af de kvinder der er blevet voldtaget af deres nuvaeligrende partner eller hvis nuvaeligrende partner har forsoslashgt at voldtage dem eller faring dem til at deltage i seksuel aktivitet i en situation hvor de ikke var i stand til at sige nej har vaeligret udsat for mere end et tilfaeliglde af seksuel vold Hvad angaringr voldtaeliggt er ca en tredjedel af ofrene (31 ) blevet voldtaget mindst seks gange af deres nuvaeligrende partner

Moslashnstret er det samme for seksuel vold begaringet af tidligere partnere Afhaeligngig af typen af seksuel vold har mellem en tredjedel og en fjerdedel af ofrene vaeligret udsat for mere end eacuten haeligndelse

Fakta om partnervold

En tredjedel af ofrene (34 ) for fysisk vold begaringet af en tidligere partner har oplevet mindst fire for-skellige former for fysisk vold

Volden blev i de fleste tilfaeliglde begaringet af den tid-ligere partner mens forholdet bestod men en ud af seks af disse kvinder (16 ) har vaeligret udsat for vold fra en tidligere partner efter at forholdet var garinget i stykker

Vold under graviditeten42 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af en tidligere partner og var gravide under dette forhold blev udsat for vold fra den tidligere partner under graviditeten Til sammenligning blev 20 af de kvinder der var blevet udsat for vold begaringet af deres nuvaeligrende partner udsat for denne vold mens de var gravide Forskellen i tallene kan skyldes at kvinder har vanskeligere ved eller er mindre villige til at fortaeliglle om vold begaringet af nuvaeligrende partnere naringr de interviewes mdash men det boslashr undersoslashges naeligrmere om denne antagelse holder stik

Fakta om vold begaringet af ikkepartnere

En ud af fem kvinder (22 ) har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siden 15-aringrsalderen

67 af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en anden end deres partner siger at gerningsmanden var en mand og yderligere 7 siger at de har vaeligret udsat for vold begaringet af baringde mandlige og kvindelige gerningsmaelignd I forbin-delse med seksuel vold siger 97 af kvinderne at gerningsmanden var en mand (tabel 3)

22 Konsekvenser af voldVoldens foslashlger for offeret

Naringr kvinderne fortaeligller om det alvorligste tilfaeliglde af seksuel vold siger de at deres foslashlelsesmaeligssige reaktion paring det paringgaeligldende tidspunkt isaeligr bestod i frygt vrede og skam over hvad der var haeligndt dem Kvinder der var blevet udsat for seksuel vold fra en person som ikke var deres partner fortalte ogsaring at de var meget chokerede

Med hensyn til de langvarige psykiske konsekven-ser af volden (se tabel 4) resulterede overgreb fra partnere eller andre personer i at ofrene mistede selvtilliden og foslashlte sig saringrbare og bange

Ofre for seksuel vold angiver at de ofte oplever store psykiske konsekvenser

Kvinder vil oftere opleve forskellige langvarige psy-kiske konsekvenser naringr de udsaeligttes for partner-vold end naringr de udsaeligttes for vold begaringet af en ger-ningsmand der ikke er en partner Det er muligt at dette ikke kun skyldes reaktionerne paring det alvor-ligste tilfaeliglde af partnervold som der sposlashrges om i undersoslashgelsen men ogsaring den kendsgerning at partnervold ofte bestaringr af flere haeligndelser der har fundet sted over laeligngere tid

Tabel 3ensp Personer som har begaringet fysisk eller seksuel vold mod kvinder over 15 aringr og som ikke var en nuvaeligrende eller tidligere partner efter koslashn EU-28 ()

Fysisk vold Seksuel vold

Maelignd    67    97

Kvinder    26     2

Begge koslashn     7     0

Ikke oplyst     1     0

n 7 207 2 296

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

23

Hvad viser resultaterne

Tabel 4ensp Langvarige psykiske konsekvenser af det alvorligste tilfaeliglde af vold siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () ab

Partner (nuvaeligrende ogeller tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Psykiske konsekvenser

Depression    20    35     8    23

Angst    32    45    23    37

Panikanfald    12    21     8    19

Tab af selvtillid    31    50    17    40

Foslashlelse af saringrbarhed    30    48    24    47

Soslashvnproblemer    23    41    13    29

Koncentrationsproblemer    12    21     7    16

Problemer med forhold    24    43     9    31

Andre konsekvenser     3     5     4     4

Antal valgte kategorier    

Ingen    28     9    43    16

1    26    21    28    25

2-3    27    31    19    35

4 eller derover    17    38     8    24

Ikke oplyst     2    (1)     2     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Summen kan overstige 100 eftersom respondenterne fik mulighed for at komme med flere svar bensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i

citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Kontakt med politiet og andre instanser

En tredjedel af ofrene for partnervold (33 ) og en fjerdedel af ofrene for vold begaringet af en ikkepart-ner (26 ) kontaktede enten politiet eller en anden instans saringsom en stoslashtteorganisation for ofre i koslashl-vandet paring det alvorligste tilfaeliglde af vold Naringr part-nervold anmeldes oftere kan det skyldes at kvin-derne typisk har vaeligret udsat for flere tilfaeliglde af vold i et forhold foslashr de beslutter at anmelde den alvorligste haeligndelse for at forhindre at volden fortsaeligtter eller eskalerer hvorimod vold begaringet af ikkepartnere ofte bestaringr af enkeltstaringende haeligndel-ser hvor der er mindre risiko for gentagelser Tabel 5 viser de oplysninger der foreligger om kontakt og manglende kontakt med forskellige instanser for-delt paring gerningsmaelignd og voldstyper

Ofrene anmeldte samlet set det alvorligste tilfaeliglde af partnervold til politiet i 14 af sagerne og det alvorligste tilfaeliglde af vold begaringet af en ikkepartner i 13 af sagerne

Ca en fjerdedel af ofrene anmeldte ikke det alvor-ligste tilfaeliglde af seksuel vold begaringet af en partner

eller ikkepartner til politiet eller en anden instans fordi de var skamfulde eller pinligt beroslashrte over hvad der var sket

Uopfyldte behov hos ofrene

Paring sposlashrgsmaringlet om hvilken form for hjaeliglp de kunne have oslashnsket angiver 33-54 af kvinderne (afhaelign-gigt af voldstype og gerningsmand) at de efter den alvorligste voldelige haeligndelse foslashrst og frem-met oslashnskede at have nogen at tale med som kunne stoslashtte dem 12-25 angiver at de oslashnskede beskyt-telse og 13-21 angiver at de oslashnskede anden praktisk hjaeliglp

Bearbejdning af volden

De fleste ofre (57-60 afhaeligngigt af gernings-mand og voldstype) har delt deres oplevelser med andre hvis man ser paring den alvorligste haeligndelse de har vaeligret udsat for (tabel 5) Ca en tredjedel af alle ofre for partnervold (35 ) gav udtryk for at stoslashtte fra familie og venner havde hjulpet dem med at faring bearbejdet volden

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

24

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Tabel 5ensp Kontakt til forskellige instanser og samtaler med andre om den alvorligste haeligndelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring voldstyper og gerningsmaelignd () a

Partner(nuvaeligrende ogeller

tidligere)

Ikkepartner

Fysisk vold Seksuel vold Fysisk vold Seksuel vold

Respondenten kontaktede politiet eller andre instanser    31    39    24    30

Talte med en anden    36    28    44    37

Talte ikke med nogen    32    32    31    33

Ikke oplyst     1    (0)     1     1

n 5 415 1 863 4 237 1 847

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

23 Psykisk partnervold En ud af tre kvinder (32 ) har vaeligret udsat for psy-

kisk kraelignkende adfaeligrd fra en intim partner der enten var hendes nuvaeligrende partner eller en tidli-gere partner Denne adfaeligrd bestaringr bla i at partne-ren nedgoslashr eller ydmyger respondenten offentligt forbyder hende at forlade huset eller laringser hende inde tvinger hende til at se porno mod hendes vilje bevidst skraeligmmer eller intimiderer hende og truer hende med vold eller truer med at goslashre skade paring nogen respondenten holder af

Samlet set har 43 af kvinderne vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af en intim partner (figur 2a) Der kan vaeligre tale om psy-kisk kraelignkende adfaeligrd og andre former for psykisk vold saringsom kontrollerende adfaeligrd (feks forsoslashg paring at forhindre kvinden i at se sine venner eller besoslashge familie eller paringroslashrende) oslashkonomisk vold (feks for-bud mod at kvinden arbejder uden for hjemmet) og afpresning (tabel 6)

Den psykiske vold giver sig typisk udtryk i at part-neren nedgoslashr eller ydmyger kvinden privat i uri-melig grad insisterer paring at vide hvor hun befinder sig og bliver vred hvis hun taler med andre maelignd En ud af fire kvinder har haft saringdanne oplevelser i deres naeligre forhold

Ca 5 af kvinderne har vaeligret udsat for oslashkono-misk vold i deres nuvaeligrende forhold og 13 af kvinderne har vaeligret udsat for en eller anden form for oslashkonomisk vold i tidligere forhold Der kan bla vaeligre tale om at partneren forhindrer hende i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om familiens oslashkonomi eller forbyder hende at arbejde uden for hjemmet

7 af de kvinder der i oslashjeblikket er i et forhold har vaeligret udsat for mindst fire forskellige former for psykisk vold begaringet af deres nuvaeligrende part-ner (figur 2b)

Stoslashrstedelen af de kvinder der har vaeligret udsat for flere (mindst fire) former for psykisk vold angav ogsaring i forbindelse med undersoslashgelsen at deres nuvaeligrende partner har udoslashvet psykisk ogeller seksuel vold mod dem

Sandsynligheden for at en kvinde udsaeligttes for psy-kisk vold i sit nuvaeligrende forhold stiger i takt med partnerens alkoholforbrug Jo oftere den nuvaelig-rende partner drikker saring meget at han bliver fuld jo oftere optraeligder der psykisk vold i forholdet

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

25

Hvad viser resultaterne

Boks 2 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash psykisk voldHvor ofte har din nuvaeligrende partneren tidligere partner hellip

bull Forsoslashgt at forhindre dig i at se dine venner

bull Forsoslashgt at begraelignse din kontakt med din biologiske familie eller paringroslashrende

bull Insisteret i urimelig grad paring at vide hvor du befinder dig

bull Vaeligret vred hvis du taler med en anden mand (eller en anden kvinde hvis partneren er en kvinde)

bull Mistaelignkt dig for at vaeligre utrobull Forhindret dig i at traeligffe beslutninger

om familiens oslashkonomi og i at traeligffe selvstaeligndige beslutninger om indkoslashb

bull Forbudt dig at arbejde uden for hjemmetbull Forbudt dig at forlade huset fjernet

bilnoslashglerne eller laringst dig inde

Hvor ofte vil du sige at din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Nedgjort eller ydmyget dig foran andrebull Nedgjort eller ydmyget dig privatbull Gjort noget for bevidst at skraeligmme

eller intimidere dig feks ved at raringbe og oslashdelaeliggge ting

bull Tvunget dig til at se porno mod din viljebull Truet med at tage boslashrnene vaeligk fra digbull Truet med at skade dine boslashrnbull Skadet dine boslashrnbull Truet med at skade eller draeligbe nogen du

holder af

Hvor ofte har du vaeligret udsat for foslashlgende Din nuvaeligrende partneren tidligere partner har hellip

bull Truet med at goslashre fysisk skade paring dig

Tabel 6enspPsykisk partnervold fordelt paring type af overgreb og partner () a

Nuvaeligrende partnerb Tidligere partnerc Partner (nuvaeligrende ogeller

tidligere)d

Kontrollerende adfaeligrd 16 40 35

Oslashkonomisk vold  5 13 12

Kraelignkende adfaeligrd 15 37 32

Afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn  2 14  8

Et eller flere psykiske overgreb 23 48 43

NB aensp For nuvaeligrende partnere henviser procentsatsen til kvinder der fortaeligller at de i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for en bestemt form for psykisk vold under forholdet I forbindelse med tidligere partnere skulle respondenterne svare paring om de nogensinde har vaeligret udsat for de naeligvnte former for psykisk vold fra en tidligere partner I kolonnen raquoPartnerlaquo angives summen af disse to tal dvs kvinder der i hvert fald nogle gange har vaeligret udsat for psykisk vold i det nuvaeligrende forhold eller har vaeligret udsat for psykisk vold fra en tidligere partner

bensp Baseret paring alle kvinder der har en nuvaeligrende partner dvs kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet (n = 30 675) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 24 770)

censp Baseret paring alle kvinder der har haft en tidligere partner dvs kvinder der har vaeligret gift boet sammen med nogen uden at vaeligre gift eller vaeligret involveret i et forhold mindst eacuten gang (n = 25 870) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 14 469)

densp I forhold til alle kvinder der var gift boede sammen med nogen uden at vaeligre gift eller var involveret i et forhold paring interviewtidspunktet eller paring et tidligere tidspunkt (n = 40 192) Punktet om afpresning i forhold tilmisbrug af boslashrn er dog baseret paring alle kvinder som har en nuvaeligrende partner eller har haft en tidligere partner og som har eller har haft boslashrn i deres varetaeliggt (n = 31 418)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

26

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 2aenspPsykisk partnervold siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 43

30 ndash39

40 ndash49

60 ndash69

50 ndash59

MT CY

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

27

Hvad viser resultaterne

Figur 2bensp Psykisk vold begaringet af den nuvaeligrende partner i forholdet og antallet af forskellige former for psykisk vold som kvinder har vaeligret udsat for EU-28 () ab

1 form for vold

2-3 former for vold

Mindst 4 former for vold

En eller flere former for psykisk vold

23

Ingen psykisk vold77

9

8

7

NB aenspBaseret paring alle respondenter der har en nuvaeligrende partner (n = 30 675) bensp Kategorierne raquo1 form for voldlaquo raquo2-3 former for voldlaquo og raquoMindst 4 former for voldlaquo tegner sig i alt for 24 og 23 af alle kvinder

har samlet set vaeligret udsat for en eller flere former for psykisk vold Forskellen skyldes afrundingKilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

24 Forfoslashlgelse 18 af alle kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for for-

foslashlgelse siden 15-aringrsalderen (figur 3a) og 5 af dem er blevet forfulgt i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesinterviewet Det svarer til at 9 millioner kvinder i EU-28 er blevet udsat for forfoslashlgelse i en periode paring 12 maringneder

Ca 14 af kvinderne har modtaget gentagne kraelign-kende eller truende beskeder eller telefonopkald fra samme person og 8 har oplevet at nogen er fulgt efter dem eller har drevet rundt uden for deres hjem eller arbejdsplads 3 af alle adspurgte kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse hvor den samme person gentagne gange har oslashdelagt hendes ejendele

En ud af ti kvinder (9 ) er blevet forfulgt af deres tidligere partner (figur 3b)

Boks 3 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash forfoslashlgelse

Maringske har du vaeligret i en situation hvor den samme person gentagne gange er optraringdt kraelignkende eller truende over for dig I forbindelse med de naeligste sposlashrgsmaringl vil jeg bede dig om at taelignke paring baringde dine nuvaeligrende og tidligere partnere og paring andre personer Har den samme person gentagne gange gjort en eller flere af foslashlgende ting over for dig efter du var fyldt 15 aringr og indtil nui de sidste 12 maringneder

bull Sendt dig e-mails smsrsquoer eller kvikbeskeder der var kraelignkende eller truende

bull Sendt dig breve eller postkort der var kraelignkende eller truende

bull Foretaget kraelignkende truende eller tavse telefonopkald til dig

bull Skrevet kraelignkende kommentarer om dig paring internettet

bull Delt intime fotos eller videoer af dig paring internettet eller over mobiltelefonen

bull Drevet omkring eller ventet paring dig uden for dit hjem din arbejdsplads eller din skole uden gyldig grund

bull Fulgt efter dig med viljebull Pillet ved eller oslashdelagt dine ejendele med

vilje

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

28

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 3aenspForekomsten af forfoslashlgelse kvinders oplevelser siden 15-aringrsalderen EU-28 ()

EU-28 18

0 ndash9

10 ndash19

30 ndash39

20 ndash29

MT CY

NB Baseret paring alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Figur 3benspForekomsten af forfoslashlgelse siden 15-aringrsalderen fordelt paring type gerningsmaelignd ()

25

20

15

10

5

1

9

7 8

Nuvaeligrendepartner

Tidligerepartner

Kendtperson

Ukendtperson

0

NB Nuvaeligrende partner n = 31 007 tidligere partner n = 25 936 kendt person n = 42 002 ukendt person n = 42 002 Kvinderne kunne angive mere end eacuten gerningsmand for den haeligndelsede haeligndelser de har vaeligret udsat for

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

29

Hvad viser resultaterne

Cyberstalking mdash forfoslashlgelse ved hjaeliglp af e-mails smsrsquoer eller internettet mdash rammer isaeligr unge kvin-der 4 af alle kvinder i alderen 18-29 aringr svarende til 15 millioner kvinder i EU-28 har vaeligret udsat for cyberstalking i de sidste 12 maringneder forud for inter-viewet mod 03 af alle kvinder der er 60 aringr eller derover 2

Blandt de kvinder der er blevet forfulgt har en ud af fem (21 ) vaeligret udsat for forfoslashlgelse der varede i over to aringr

En ud af fem ofre for forfoslashlgelse (23 ) har vaeligret noslashdt til at aeligndre telefonnummer eller e-mailadresse paring grund af det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse

Tre fjerdedele af alle tilfaeliglde af forfoslashlgelse (74 ) er aldrig kommet i politiets soslashgelys selv om der var tale om det alvorligste tilfaeliglde af forfoslashlgelse som respondenterne oplyste i undersoslashgelsen

25 SexchikaneForskningen har vist at der er forskellige opfattelser af hvad raquosexchikanelaquo er Forskelle i den subjektive opfat-telse af en adfaeligrd afspejler ogsaring de fremherskende sociale og kulturelle vaeligrdier normer og holdninger med hensyn til koslashnsroller og acceptable omgangsfor-mer mellem koslashnnene

Afhaeligngig af om man kun ser paring nogle former for sexchikane eller paring alle de former for sexchikane som der blev spurgt om i forbindelse med under-soslashgelsen anslarings det at mellem 83 og 102 millioner kvinder (45-55 af kvinderne) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane siden de fyldte 15 aringr

Det anslarings at mellem 24 og 39 millioner kvinder (13-21 ) i EU-28 har vaeligret udsat for sexchikane alene i de sidste 12 maringneder forud for interviewet

Den samlede forekomst af sexchikane

Baseret paring samtlige 11 aspekter der i forbin-delse med undersoslashgelsen skulle belyse sexchi-kane (listen over disse aspekter kan ses i boks 4) har hver anden kvinde (55 ) i EU vaeligret udsat for

2 Kvinderne kunne i forbindelse med undersoslashgelsen angive at de ikke anvender mobiltelefon e-mail sociale medier eller internettet generelt Resultaterne vedroslashrende cyberstalking og resultaterne vedroslashrende cyberchikane senere i denne rapport er baseret paring de oplevelser som kvinder der anvender disse kommunikationsformer har haft Undersoslashgelsesresultaterne tager derfor hoslashjde for forskelle mellem EU-medlemsstaterne med hensyn til befolkningens adgang til internettet og brug af mobiltelefoner

sexchikane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen og en ud af fem kvinder (21 ) har vaeligret det i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsesin-terviewet (figur 4)

Boks 4 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash sexchikane

Sposlashrgsmaringl om kvinders eventuelle oplevelserDu har maringske oplevet af og til at folk har haft en adfaeligrd over for dig som du betragtede som uoslashnsket og kraelignkende Hvor ofte har du oplevet en af foslashlgende haeligndelser Hvor ofte er det sket for dig i de seneste 12 maringneder

bull Uoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kysbull Kommentarer eller vittigheder med seksuelle

undertoner som du betragtede som kraelignkende

bull Upassende invitationer til datesbull Naeligrgaringende sposlashrgsmaringl om dit privatliv som du

betragtede som kraelignkendebull Naeligrgaringende kommentarer om dit udseende

som du betragtede som kraelignkendebull Upassende blikke eller stirren der var

ubehagelige for digbull At faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte

billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkende

bull At nogen blottede sig over for digbull At blive tvunget til at se porno mod din viljebull Uoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller

sms-beskeder der var kraelignkende for digbull Upassende tilnaeligrmelser der var kraelignkende

for dig paring sociale netvaeligrkssteder som Facebook eller i chatrum paring internettet

Stjernen (raquolaquo) angiver seks aspekter der kan betragtes som de mest alvorlige (ud af samtlige 11 aspekter som der blev spurgt om) Resultaterne vedroslashrende disse seks aspekter er blevet analyseret saeligrskilt for at vurdere hvordan udvaeliglgelsen af disse aspekter paringvirker omfanget af den sexchikane der belyses i forbindelse med undersoslashgelsen

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

30

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Hvis man kun ser paring seks specifikke former for sex-chikane (listen over de udvalgte seks aspekter kan ses i boks 4) der anses for mest truende og alvor-lige for respondenten i forbindelse med undersoslashgel-sen giver det foslashlgende resultat 45 af kvinderne inden for EU har vaeligret udsat for disse former for sexchikane mindst eacuten gang i deres liv og 13 har

vaeligret det i loslashbet af de sidste 12 maringneder forud for undersoslashgelsesinterviewet

32 af de kvinder der har vaeligret udsat for sexchi-kane mindst eacuten gang siden 15-aringrsalderen angiver at de blev forulempet af en person paring arbejdsplad-sen som feks en kollega en chef eller en kunde

Figur 4ensp Forekomsten af sexchikane i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen baseret paring det samlede eller begraelignsede saeligt aspekter til belysning af sexchikane fordelt paring EU-medlemsstater () abc

6

5

7

7

9

9

8

11

9

8

11

11

12

10

11

12

12

12

13

15

15

14

16

19

17

18

22

22

26

9

11

11

11

14

14

14

15

15

15

16

17

18

18

18

19

20

21

21

22

23

25

25

29

30

30

32

32

37

LT

RO

PL

SI

BG

LV

CY

AT

EL

PT

EE

HR

HU

IT

ES

IE

MT

CZ

EU-28

DE

FI

LU

UK

SK

BE

FR

NL

SE

DK

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring 11 aspekter

Sexchikane i loslashbet af de sidste 12 maringneder baseret paring seks aspekter

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspDet samlede saeligt bestaringr af alle 11 aspekter der blev anvendt til belysning af sexchikane i sposlashrgeskemaet (se boks 4) censp Det begraelignsede saeligt bestaringr af foslashlgende seks aspekter raquoUoslashnskede beroslashringer omfavnelser eller kyslaquo raquoKommentarer eller vittigheder

med seksuelle undertoner som du betragtede som kraelignkendelaquo raquoAt nogen blottede sig over for diglaquo raquoUoslashnskede seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder der var kraelignkende for diglaquo raquoAt faring tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder fotos eller gaver som du betragtede som kraelignkendelaquo og raquoAt blive tvunget til at se porno mod din viljelaquo

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

31

Hvad viser resultaterne

Karakteristika ved sexchikane

Sexchikane kan antage mange former der spaelignder lige fra fysiske handlinger og verbale ytringer til ikkever-bale ytringer saringsom cyberchikane Eksempler herparing er

fysisk chikane mdash 29 af kvinderne i EU-28 har vaeligret udsat for uoslashnskede beroslashringer omfavnel-ser eller kys siden 15-aringrsalderen

verbal chikane mdash 24 af kvinderne har vaeligret udsat for kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner som de betragtede som kraelignkende

ikkeverbale ytringer herunder cyberchikane mdash 11 af kvinderne har modtaget uoslashnskede kraelignkende og seksuelt eksplicitte e-mails eller sms-beskeder eller oplevet kraelignkende og upas-sende tilnaeligrmelser paring sociale netvaeligrkssteder (siden 15-aringrsalderen)

Hvad angaringr gentagen viktimisering har en ud af fem kvinder (19 ) oplevet uoslashnskede beroslashringer omfavnelser og kys mindst to gange siden 15-aringrs-alderen og 6 af kvinderne har vaeligret udsat for denne form for fysisk chikane mere end seks gange siden 15-aringrsalderen Ca 37 af alle kvindelige ofre har vaeligret udsat for to eller tre forskellige former for sexchikane siden 15-aringrsalderen 27 har vaeligret udsat for fire til seks forskellige former og 8 har vaeligret udsat for mindst syv forskellige former for sexchikane

Fakta om sexchikane

Risikoen for at blive udsat for sexchikane er gene-relt hoslashjere end gennemsnittet for kvinder i alders-gruppen 18-29 aringr og aldersgruppen 30-39 aringr Mere end en ud af tre kvinder (38 ) i aldersgruppen 18-29 aringr oplevede mindst eacuten form for sexchikane i de 12 maringneder der gik forud for interviewet og det samme gjaldt for naeligsten en ud af fire kvinder (24 ) i aldersgruppen 30-39 aringr

Risikoen for at unge kvinder i aldersgruppen 18-29 aringr bliver genstand for truende og kraelignkende tilnaeligrmelser paring internettet er dobbelt saring stor som risikoen for kvinder i aldersgruppen 40-49 aringr og mere end tre gange stoslashrre end risikoen for kvinder i aldersgruppen 50-59 aringr (figur 5)

Sexchikane opleves saeligrligt ofte af kvinder der har en universitetsuddannelse og kvinder i de hoslashje-ste beskaeligftigelseskategorier 75 af alle kvin-der i overordnede lederstillinger og 74 af alle erhvervskvinder har vaeligret udsat for sexchikane paring

et eller andet tidspunkt mod 44 af alle kvinder der er beskaeligftiget som raquofaglaeligrte arbejderelaquo og 41 af de kvinder der angiver at de aldrig har haft loslashnnet arbejde Det kan skyldes mange forhold bla at erhvervskvinder er mere paring vagt over for adfaeligrd der maring betragtes som sexchikane og at erhvervs-kvinder udsaeligttes for arbejdsmiljoslasher og situationer hvor der er oslashget risiko for overgreb

I de fleste tilfaeliglde hvor kvinden blev udsat for sex-chikane efter 15-aringrsalderen (68 ) var gernings-manden ikke en person som hun kendte I andre tilfaeliglde var gerningsmanden en person som kvin-den kender (uden naeligrmere praeligcisering) (35 ) en person der har tilknytning til kvindens arbejdsplads saringsom en kollega chef eller kunde (32 ) eller en ven eller bekendt (31 )

35 af alle kvinder der beskrev det alvorligste til-faeliglde af sexchikane som de har oplevet holdt ople-velsen for sig selv og talte ikke med nogen om den 28 talte med en ven 24 talte med et familie-medlem eller en paringroslashrende og 14 underrettede deres partner Kun 4 anmeldte haeligndelsen til poli-tiet 4 talte med deres arbejdsgiver eller chef paring arbejdspladsen og mindre end 1 raringdfoslashrte sig med en advokat en stoslashtteorganisation for ofre eller en fagforeningsrepraeligsentant

26 Voldelige oplevelser i barndommen

Hvad angaringr fysisk seksuel og psykisk vold under eacutet angiver 35 af kvinderne at de har vaeligret udsat for mindst en af de tre former for vold begaringet af en voksen gerningsmand foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af seksuel vold 12 af alle adspurgte kvinder angiver at de har oplevet en eller anden form for seksuelt misbrug eller et seksuelt overgreb begaringet af en voksen foslashr de fyldte 15 aringr Det svarer til ca 21 millioner kvinder i EU (tabel 7)

Forekomsten af fysisk vold I gennemsnit har 27 af kvinderne vaeligret udsat for fysisk vold begaringet af en voksen i barndommen mdash dvs foslashr de fyldte 15 aringr

Forekomsten af psykisk vold Ca 10 af kvinderne angiver at de har vaeligret udsat for en eller anden form for psykisk vold begaringet af et voksent familiemedlem

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

32

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 5ensp Seksuel cyberchikane oplevet siden 15-aringrsalderen og i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen fordelt paring aldersgrupper () a

20

1311

6

3

1111

6 5

3 2

5

0

5

10

15

20

25

18-29 Aringr 30-39 Aringr 40-49 Aringr 50-59 Aringr 60 Aringr og aeligldre I alt

Siden 15-aringrsalderen I loslashbet af de sidste 12 maringneder

NB aensp I forhold til alle kvinder med undtagelse af de tilfaeliglde hvor svaret paring sposlashrgsmaringlene om cyberchikane ikke var relevant (n = 35 820) 6 084 respondenter svarede rdquoikke relevantrdquo til begge sposlashrgsmaringl oplysninger om alder manglede i 98 tilfaeliglde

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

Boks 5 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med seksuel vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover mod din vilje

bull Blottede sine koslashnsdele for digbull Tvang dig til at posere noslashgen foran en anden

person eller paring fotos i videoer eller foran et webcam

bull Roslashrte ved dine koslashnsdele eller bryster mod din vilje

bull Tvang dig til samleje

Boks 6 Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med fysisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at en voksen paring 18 aringr eller derover

bull Slog dig med flad haringnd eller trak dig i haringret saring det gjorde ondt

bull Slog dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Sparkede dig meget haringrdt saring det gjorde ondtbull Slog dig meget haringrdt med en genstand som

feks en kaeligp en stok eller et baeligltebull Stak eller skar dig med en genstand

Hvad deltagerne blev spurgt om mdash oplevelser med psykisk vold i barndommen

Hvor ofte oplevede du foslashr du fyldte 15 aringr at et voksent familiemedlem

bull Fortalte dig at du ikke var elsketbull Fortalte dig at vedkommende oslashnskede du

aldrig var blevet foslashdtbull Truede med at forlade dig eller sende dig

hjemmefrabull Alle voksne truede med at goslashre alvorlig skade

paring dig eller draeligbe dig

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

33

Hvad viser resultaterne

Tabel 7enspBoslashrns voldelige oplevelser foslashr 15-aringrsalderen begaringet af voksne gerningsmaelignd () ab

EU-medlems-stat Fysisk vold

Seksuel vold

Fysisk eller seksuel vold

Psykisk vold begaringet af et familiemedlem

Fysisk seksuel eller psykisk vold

AT 27  5 30  9 31

BE 14 14 25 11 30

BG 28  3 29  5 30

CY 10  4 12  5 15

CZ 30  3 32  8 34

DE 37 13 42 13 44

DK 36 13 42 12 46

EE 43 10 48  9 50

EL 20  5 23  7 25

ES 21 11 28  6 30

FI 46 11 51 10 53

FR 33 20 44 14 47

HR 28  2 30  5 31

HU 20  5 24  8 27

IE 21  9 26  5 27

IT 25 11 31  9 33

LT 15  6 18  8 20

LU 35 15 43 13 44

LV 30  7 33  8 34

MT 16 10 21  4 23

NL 16 20 30 14 35

PL 14  4 17  5 18

PT 24  3 25  5 27

RO 23 (1) 23  4 24

SE 33 15 41 12 44

SI  8  6 12  7 16

SK 33  4 34  8 36

UK 25 18 36 11 40

EU-28 27 12 33 10 35

NB aensp Resultater baseret paring faring svar er mindre paringlidelige statistisk set Vaeligrdier der er baseret paring mindre end 30 svar er derfor anfoslashrt i citationstegn og vaeligrdier der er baseret paring mindre end fem svar er ikke anfoslashrt (angivet med raquo-laquo

benspFlere svarmuligheder mdash der indtraf mindst et tilfaeliglde af fysisk seksuel eller psykisk vold (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

34

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Fakta om personer der begaringr vold mod boslashrn

Personer der begaringr fysisk vold mod boslashrn skal pri-maeligrt findes inden for familien Over halvdelen af de kvinder der har vaeligret udsat for fysisk vold i en eller anden form foslashr 15-aringrsalderen peger paring deres far som gerningsmanden (55 ) og naeligsten halv-delen af kvinderne peger paring deres mor som ger-ningsmanden (46 ) (kvinderne kunne angive en eller flere gerningsmaelignd)

Naeligsten alle (97 ) der begaringr seksuel vold mod boslashrn er maelignd Hver anden kvinde der blev offer for seksuel vold i barndommen angiver at ger-ningsmanden var en mand som hun ikke kendte allerede

Former for fysisk vold

Ca 22 af alle adspurgte kvinder siger at de er blevet raquoslaringet med flad haringnd eller trukket i haringret saring det gjorde ondtlaquo af en voksen paring 18 aringr eller der-over Stoslashrstedelen af kvinderne angiver at det er sket mere end eacuten gang (16 af alle adspurgte)

Sammenhaeligngen mellem vold i barndommen og senere oplevelser

Naeligsten en tredjedel (30 ) af de kvinder der var ofre for seksuelle overgreb i et tidligere eller nuvaelig-rende forhold angiver at de oplevede seksuel vold i barndommen mens 10 af de kvinder der ikke har oplevet seksuel viktimisering i deres nuvaeligrende eller tidligere forhold har vaeligret udsat for seksuel vold i barndommen (figur 6)

Former for psykisk vold

En ud af ti kvinder (10 ) fortaeligller at de har vaeligret udsat for psykiske overgreb i familien mens de var boslashrn og 6 af kvinderne husker at de har faringet at vide at de ikke var elsket Blandt de former for psy-kisk vold der indgik i undersoslashgelsen var det den mest udbredte (se boks 6)

Boslashrns udsaeligttelse for vold i familien

Samlet set oplyser 73 af de kvinder der har vaeligret udsat for voldelige haeligndelser begaringet af deres tidli-gere eller nuvaeligrende partner at deres boslashrn der bor sammen med dem kendte til volden

Figur 6ensp Sammenhaeligngen mellem fysisk og seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen og oplevelser med fysisk og seksuel partnervold senere i livet () a

69

90

77

57

12

6

5

7

18

4

18

35

Nej

Ja

Nej

Ja Udsat for nogen form

for fysisk vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for nogen form for seksuel vold begaringet af en partner (nuvaeligrende og

eller tidligere) siden 15-aringrsalderen

Udsat for fysisk vold foslashr 15-aringrsalderen ()Aldrig En gang Mere end en gang

Aldrig En gang Mere end en gangUdsat for seksuel vold foslashr 15-aringrsalderen ()

NB aenspI forhold til alle kvinder (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

35

Hvad viser resultaterne

27 Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf

Kvinder der er meget bange for at blive overfaldet har typisk ogsaring vaeligret udsat for fysisk eller seksuel vold paring et eller andet tidspunkt

En ud af fem kvinder (21 ) har (i hvert fald) nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller seksuelt

Kvinderne var mest bange for at blive overfaldet af fremmede mdash 15 af kvinderne var bange for dette i hvert fald nogle gange i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for interviewet

7 af alle adspurgte kvinder fortaeligller at de har vaeligret bange for at blive overfaldet fysisk eller sek-suelt af en tidligere partner i loslashbet af de 12 maringne-der der gik forud for interviewet

Lidt over halvdelen af alle kvinder i EU (53 ) und-garingr i hvert fald nogle gange visse situationer eller steder af frygt for fysiske eller seksuelle overfald (tabel 8) Til sammenligning viser eksisterende generelle befolkningsundersoslashgelser om kriminalitet

og viktimisering at maelignds frygt for kriminalitet og foslashlgerne heraf generelt er mindre end kvinders

Ser man paring de 28 EU-medlemsstater siger 8 af kvinderne at de i de sidste 12 maringneder forud for interviewet i hvert fald nogle gange har medbragt noget som de kan forsvare sig med

Yngre kvinder er mere bange end aeligldre kvinder for fysiske eller seksuelle overfald i det offentlige rum og de er mere bange end aeligldre kvinder for at blive overfaldet af en fremmed

28 Holdninger og kendskab til vold

Naringr man ser paring undersoslashgelsesresultaterne skal der tages hensyn til muligheden for at vold mod kvinder i mange tilfaeliglde ikke afsloslashres over for familie og venner og sjaeligldent anmeldes til politiet i samfund hvor part-nervold i vid udstraeligkning anses for en privatsag

Otte ud af ti kvinder (78 ) i EU mener at vold mod kvinder er meget udbredt eller ret udbredt i deres land (figur 7) Figur 8 viser fordelingen paring de enkelte EU-medlemsstater

Tabel 8ensp Kvinder der i hvert fald nogle gange a har undgaringet visse steder eller situationer i loslashbet af de 12 maringneder der gik forud for undersoslashgelsen af frygt for fysiske eller seksuelle overfald

Offentligt nb

Har undladt at garing hjemmefra alene 14 41 812

Har undladt at garing paring visse gader eller tage visse steder hen 37 41 818

Har undladt at tage hen til steder hvor der ikke er andre mennesker 40 41 751

Privat nb

Har undladt at aringbne doslashren naringr de er alene hjemme 31 41 822

Har undladt at tage hjem af frygt for hvad der kunne ske der  4 41 664

Har undladt at vaeligre alene sammen med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsen  3 23 647

Mindst eacuten af ovenstaringende 53

NB aenspOmfatter kvinder der fortaeligller at de undgaringr situationer eller steder raquonogle gangelaquo raquooftelaquo eller raquohele tidenlaquo bensp Baseret paring alle respondenter undtagen dem der ikke svarede paring sposlashrgsmaringlet For kategorien raquoHar undladt at vaeligre alene sammen

med en kollega eller med chefen paring arbejdspladsenlaquo er resultaterne baseret paring alle de respondenter som sposlashrgsmaringlet var relevant for (dvs respondenter der i de seneste 12 maringneder har haft et arbejde hvor de havde kolleger eller en chef)

Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

36

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 7enspKvinders generelle opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer () abc

27

51

16

1

5

32

51

12

1

4

0 10 20 30 40 50 60

Meget udbredt

Ret udbredt

Ikke saeligrlig udbredt

Sjaeliglden

Ved ikke

Eurobarometer 2010

FRArsquos undersoslashgelse fra 2012

NB aenspFRArsquos undersoslashgelse i forhold til alle respondenter (N = 42 002) benspSpecial Eurobarometer 344 (2010) i forhold til alle kvindelige respondenter (n = 13 853) censp I FRArsquos undersoslashgelsessposlashrgsmaringl tales der om raquovold mod kvinder begaringet af partnere bekendte eller fremmedelaquo hvorimod der i

Special Eurobarometer 344 blev spurgt om raquovold mod kvinder i hjemmetlaquoKilder FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012 de saeligrlige Eurobarometerdata vedroslashrende vold mod kvinder

i hjemmet 2010

I gennemsnit angiver 39 af alle kvinder i EU at de har hoslashrt om andre kvinder i vennekredsen eller familien der har vaeligret udsat for raquovold i hjemmetlaquo Mere end en ud af fem kvinder (22 ) har hoslashrt om en person paring deres nuvaeligrende eller tidligere arbejdsplads eller uddannelsesinstitution der har vaeligret offer for partnervold

I gennemsnit er hver anden kvinde i EU bekendt med den gaeligldende lovgivning om beskyttelse mod og forebyggelse af vold i hjemmet Halvdelen af de adspurgte kvinder har enten oplyst at der ikke fin-des nogen specifik lovgivning om vold i hjemmet i det land hvor de bor eller at de ikke ved om der findes en saringdan lovgivning (figur 9)

Gennemsnitligt har naeligsten en ud af fem kvinder (19 ) i EU ikke hoslashrt om nogen af de stoslashttetjenester for voldsramte kvinder i deres land der var opfoslashrt i sposlashrgeskemaet

I gennemsnit har hver anden kvinde i EU for nyligt set eller hoslashrt om kampagner om vold mod kvinder

Naeligsten ni ud af ti kvinder (87 ) vil kunne accep-tere at laeligger i deres praksis rutinemaeligssigt sposlashr-ger om vold hvis de stoslashder paring kvinder der har visse skader

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

37

Hvad viser resultaterne

Figur 8enspKvinders opfattelse af hvor hyppigt vold mod kvinder forekommer efter EU-medlemsstat () a

35 46 13 6UK

15 53 21 8 3SK

27 49 14 9SI

24 57 16SE

29 48 10 12RO

60 33 3 3PT

16 45 25 4 9PL

25 59 9 4 3NL

33 56 8 3MT

27 47 14 10LV

17 51 19 11LU

32 51 10 7LT

35 55 8IT

33 50 9 8IE

18 50 24 5 4HU

39 42 8 4 7HR

31 59 9FR

9 55 32 2FI

27 51 16 1 5EU-28

31 53 11 3ES

19 48 26 2 5EL

11 51 24 13EE

11 50 35 2 3DK

19 53 24 3DE

11 43 33 6 7CZ

26 39 26 3 6CY

22 38 18 6 15BG

26 60 9 3BE

20 48 23 2 7AT

Meget udbredt Ret udbredt Ikke saeligrlig udbredt Sjaeliglden Ved ikke

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

38

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

Figur 9enspKendskab til specifikke love eller politiske initiativer i EU-28 () a

15

36

49

13

28

59

0 10 20 30 40 50 60 70

Ved ikke

Nej

Ja

Beskyttelse love eller initiativer til beskyttelse af kvinder i tilfaeliglde af vold i hjemmet

Forebyggelse love eller initiativer til forebyggelse af vold mod kvinder i hjemmet

NB aenspI forhold til alle respondenter (N = 42 002)Kilde FRArsquos undersoslashgelsesdata vedroslashrende koslashnsbestemt vold mod kvinder 2012

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

39

Mulige veje frem

Undersoslashgelsen har givet EU og medlemsstaterne de mest omfattende EU-daeligkkende data om vold mod kvinder som kan danne afsaeligt for politiske initiativer og praktiske tiltag

Resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse viser at vold mod kvinder udgoslashr en udbredt men i vidt omfang under-anmeldt kraelignkelse af menneskerettighederne inden for EU FRA har udarbejdet en raeligkke vurderinger der skitseres i begyndelsen af denne rapport De beskrives naeligrmere i slutningen af hvert kapitel i en saeligrskilt rap-port om de primaeligre resultater der er knyttet til under-soslashgelsen Formaringlet med disse vurderinger er at hjaeliglpe EU og nationale beslutningstagere med efter behov at indfoslashre og ivaeligrksaeligtte omfattende foranstaltninger til at forebygge og bekaeligmpe koslashnsbestemt vold mod kvinder

Der er tale om generelle overvejelser som kan opsummeres paring foslashlgende maringde De peger paring mulige raquoveje fremlaquo i forhold til bekaeligmpelse af vold mod kvinder og kan tages i betragtning naringr der ses paring undersoslashgelsesresultaterne

Fremtidige EU-strategier for ligestilling mellem kvinder og maelignd vil kunne baseres paring resultaterne af undersoslashgelsen for at tage fat paring omraringder der er saeligrligt problematiske i forhold til kvinders ople-velser med vold Det kan feks dreje sig om nye eller nyligt anerkendte former for vold mod kvin-der saringsom forfoslashlgelse eller overgreb der foregaringr ved hjaeliglp af nye teknologier samt aspekter af vold som kvinderne ikke i tilstraeligkkeligt omfang anmel-der til politiet og stoslashtteorganisationer for ofre

I betragtning af omfanget af den vold mod kvinder der berettes om i undersoslashgelsen boslashr det i EU efter Stockholmprogrammet inden for retlige og indre anliggender sikres at vold mod kvinder anerken-des og haringndteres som en overtraeligdelse af grund-laeligggende rettigheder inden for rammerne af EUrsquos indsats over for kriminalitet og viktimisering

EUrsquos direktiv om ofre for kriminalitet finder anven-delse paring alle ofre for vold og henviser specifikt til ofre for koslashnsbestemt vold samt andre saringrbare ofre Det skaber et solidt grundlag for udarbej-delse af maringlrettede tiltag i medlemsstaterne som skal opfylde voldsramte kvinders behov med hen-syn til stoslashtte og strafferetlig indgriben Europa-Kommissionen vil i forbindelse med gennemgangen af direktivets gennemfoslashrelse bla kunne vurdere

om direktivet mdash i praksis mdash tilgodeser voldsramte kvinders behov og rettigheder

EU boslashr undersoslashge muligheden for at tiltraeligde Europararingdets konvention til forebyggelse og bekaeligmpelse af vold mod kvinder og vold i hjem-met (Istanbulkonventionen) Istanbulkonventionen er paring nuvaeligrende tidspunkt det mest omfattende regionale instrument der daeligkker vold mod kvin-der FRArsquos undersoslashgelsesresultater kan ogsaring vaeligre til gavn for EU-medlemsstaterne naringr de skal ratificere konventionen

EU-medlemsstaterne tilskyndes til at udarbejde spe-cifikke nationale handlingsplaner for vold mod kvin-der hvor undersoslashgelsesresultaterne anvendes i til-faeliglde af manglende data paring nationalt plan Aktoslashrer i det civile samfund der arbejder med voldsramte kvinder kan med fordel inddrages i udarbejdelsen af handlingsplaner med henblik paring at sikre at disse kan foslashre til praktiske resultater for ofrene og vaeligre baeligredygtige

EUrsquos politik inden for beskaeligftigelse uddannelse sundhed samt informations- og kommunikations-teknologi boslashr fokusere paring foslashlgerne af vold mod kvinder paring de respektive omraringder I medlemssta-terne boslashr dette afspejles i saeligrlige politiske initiati-ver og nationale handlingsplaner der er rettet mod disse forskellige omraringder

EU boslashr sikre at de finansieringsmekanismer som stoslashtter arbejdet i forbindelse med Daphne og andre programmer der paring forskellige maringder bidrager til beskyttelse af boslashrn unge og kvinder mod alle for-mer for vold ogsaring kan bruges til at stoslashtte forsknin-gen og arbejdet i de civilsamfundsorganisationer der beskaeligftiger sig med vold mod kvinder Der er isaeligr brug for finansiering af maringlrettede stoslashttetjene-ster for voldsramte kvinder

En tilgang hvor voldsramte kvinder og deres ret-tigheder saeligttes i centrum skal styrkes paring EU-plan og i medlemsstaterne Der er i de senere aringr duk-ket positive eksempler op i en raeligkke medlemssta-ter der anerkender vold raquoi hjemmetlaquo og raquopartner-voldlaquo som et statsligt anliggende snarere end som et privat anliggende

EU og medlemsstaterne kan paringtage sig regelmaeligs-sigt at indsamle data om forskellige former for vold mod kvinder Det vil sikre den dokumentation der

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

40

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse mdash Oversigt over resultater

er noslashdvendig for at planlaeliggge den politiske ind-sats og ivaeligrksaeligtte praktiske tiltag Denne proces vil kunne stoslashttes af Eurostat og de relevante eks-pertgrupper og vil kunne bruges til at tilvejebringe data til FNrsquos og Europararingdets saeligrlige overvaringgnings-organer og til Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder

Der skal udarbejdes politikker i EU og medlemssta-terne og nationale handlingsplaner til bekaeligmpelse af vold mod kvinder paring basis af dokumentation

der ligger i direkte forlaeligngelse af kvinders ople-velser med vold Der boslashr indsamles data om kvin-ders voldelige oplevelser i tillaeligg til administrative og strafferetlige data som kun omfatter en mindre del af den uanmeldte vold EU og medlemsstaterne boslashr fremme og finansiere undersoslashgelser i en faeliglles bestraeligbelse paring at afdaeligkke karakteren og omfanget af den vold som kvinder udsaeligttes for Disse under-soslashgelser kan gentages med faring aringrs mellemrum for at maringle udviklingen over tid

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

41

Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

FRArsquos undersoslashgelse af vold mod kvinder mdash der bygger paring personlige interviews med 42 000 kvinder mdash er den hidtil stoslashrste undersoslashgelse i EU og paring verdensplan om kvinders oplevelser med vold

De officielle dataindsamlingsmekanismer afspejler ikke det reelle omfang af vold mod kvinder og karakteren heraf og forskellige internationale og nationale organer og organisationer har derfor gentagne gange opfordret til at der indsamles data om denne specifikke kraelign-kelse af menneskerettigheder Med offentliggoslashrelsen af resultaterne af FRArsquos undersoslashgelse har EU og medlems-staterne for foslashrste gang faringet sammenlignelige EU-data som kan danne grundlag for udarbejdelse af politikker og ivaeligrksaeligttelse af konkrete tiltag til bekaeligmpelse af vold mod kvinder

Hvorfor har FRA gennemfoslashrt en undersoslashgelse af vold mod kvinderFRA ivaeligrksatte undersoslashgelsen efter at det spanske for-mandskab for EU i 2010 og Europa-Parlamentet havde anmodet det om at indsamle sammenlignelige data om koslashnsbestemt vold mod kvinder

Hvem deltog i undersoslashgelsenMindst 1 500 kvinder fra hver EU-medlemsstat del-tog i undersoslashgelsen mdash fra 1 500 interviewede kvinder i Estland til 1 620 interviewede kvinder i Tjekkiet Det gjaldt dog ikke for Luxembourg hvor 908 kvinder blev interviewet

Undersoslashgelsen var rettet mod den almindelige kvinde-lige befolkning i aldersgruppen 18-74 aringr der bor i EU og taler mindst eacutet af de officielle sprog i det land de bor i Alle respondenter blev udvalgt tilfaeligldigt og undersoslash-gelsesresultaterne er repraeligsentative saringvel paring EU-plan som paring nationalt plan

Hvordan blev undersoslashgelsen planlagt og udfoslashrtFRA raringdfoslashrte sig med centrale beslutningstagere fag-folk forskere og undersoslashgelseseksperter om hvordan undersoslashgelsen skulle tilrettelaeliggges og hvilke emner den skulle omfatte

En raeligkke foreloslashbige undersoslashgelsessposlashrgsmaringl blev testet i seks medlemsstater nemlig i Finland Italien

Polen Spanien Tyskland og Ungarn Resultaterne af den foreloslashbige test indgik i udarbejdelsen af det ende-lige sposlashrgeskema for undersoslashgelsen der skulle anven-des i alle 28 EU-medlemsstater

Alle interviews blev udfoslashrt af vindelige interviewere der moslashdte personligt op i deltagernes hjem Der blev anvendt et standardsposlashrgeskema som var udarbejdet af FRA ved hjaeliglp af anerkendte undersoslashgelsesinstru-menter og som var oversat til de vigtigste sprog der anvendes i EU-medlemsstaterne Sposlashrgeskemaerne blev udfyldt paring papir af interviewerne (PAPI) eller ved computerstoslashttet personligt interview (CAPI) hvor inter-viewerne udfylder sposlashrgeskemaet paring en baeligrbar com-puter Interviewene fandt sted i perioden fra april til september 2012

Feltarbejdet blev ledet af Ipsos MORI et stort interna-tionalt undersoslashgelsesselskab i samarbejde med HEUNI (Det Europaeligiske Institut for Kriminalitetsforebyggelse og -bekaeligmpelse der er tilknyttet FN) og UNICRI (FNrsquos Interregionale Institut for Kriminalitets- og Strafforfoslashlgelsesforskning) FRArsquos personale havde det overordnede ansvar for projektet

Hvad blev deltagerne spurgt omUndersoslashgelsen fokuserede paring kvinders personlige erfa-ringer med fysisk og seksuel vold psykisk partnervold sexchikane og forfoslashlgelse De fleste af sposlashrgsmaringlene drejede sig om kvinders oplevelser siden 15-aringrsalde-ren men sposlashrgeskemaet omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders oplevelser med vold i barndommen mdash foslashr de fyldte 15 aringr mdash begaringet af voksne gerningsmaelignd Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl om kvinders holdninger og opfattelser af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Undersoslashgelsessposlashrgsmaringlene vedroslashrte vold begaringet af partnere og andre gerningsmaelignd Kvinderne blev end-videre stillet en raeligkke baggrundssposlashrgsmaringl om (bla) deres alder uddannelse og beskaeligftigelsessituation som kan benyttes til naeligrmere analyse af korrelater og risikofaktorer for viktimisering

Alle kvinder blev i forbindelse med undersoslashgelsen stil-let de samme sposlashrgsmaringl der var oversat til medlems-staternes sprog

Naeligrmere oplysninger om tilrettelaeligggelsen og over-varinggningen af feltarbejdet kan ses i den fuldstaeligndige tekniske undersoslashgelsesrapport paring httpfraeuropaeuenpublication2014vaw-survey-technical-report

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

SAringDAN FAringR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationerbull et eksemplar

via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)bull flere eksemplarer eller plakaterkort

hos Den Europaeligiske Unions repraeligsentationer (httpeceuropaeurepresent_dahtm) hos delegationerne i ikke-EU-lande (httpeeaseuropaeudelegationsindex_dahtm) ved at kontakte Europe Direct (httpeuropaeueuropedirectindex_dahtm) eller ringe paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) ()

() Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatoslashrer telefonbokse eller hoteller kan dog kraeligve penge for opkaldet)

Betalingspublikationerbull via EU Bookshop (httpbookshopeuropaeu)

Betalingsabonnementerbull via Den Europaeligiske Unions Publikationskontors salgskontorer (httppublicationseuropaeuothers

agentsindex_dahtm)

FRA ndash Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder

Vold mod kvinder en EU-undersoslashgelse Oversigt over resultater

Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014

2014 mdash 44 s mdash 21 times 297 cm

ISBN 978-92-9239-376-2 doi10281160029

Mange oplysninger om Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder findes paring Internettet De kan findes via FRArsquos websted (fraeuropaeu)

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal

EUROPEAN UNION AGENCY FOR FUNDAMENTAL RIGHTS

Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlaeligggende kernerettigheder saringsom vaeligrdighed adgang til domstolsproslashvelse og ligestilling mellem koslashnnene For eksempel har en ud af tre kvinder vaeligret udsat for fysisk ogeller seksuel vold siden 15-aringrsalderen en ud af fem kvinder har vaeligret udsat for forfoslashlgelse og hver anden kvinde har vaeligret udsat for en eller flere former for seksuel chikane Der tegner sig et billede af et omfattende misbrug som paringvirker mange kvinders liv men systematisk ikke anmeldes i tilstraeligkkelig grad til myndighederne Omfanget af vold mod kvinder afspejles derfor ikke i de officielle data Denne FRA-undersoslashgelse er den foslashrste af sin art om vold mod kvinder i EUrsquos 28 medlemsstater Den bygger paring interview med 42 000 kvinder over hele EU som blev adspurgt om deres erfaringer med fysisk seksuel og psykologisk vold herunder tilfaeliglde af vold begaringet af en partner (vold i hjemmet) Undersoslashgelsen omfattede ogsaring sposlashrgsmaringl vedroslashrende forfoslashlgelse seksuel chikane og den rolle som nye teknologier spiller i forbindelse med misbrug af kvinder Der blev ogsaring stillet sposlashrgsmaringl om vold i barndommen Paring baggrund af de omfattende resultater fra undersoslashgelsen fremsaeligtter FRA forslag til fremgangsmaringder inden for forskellige omraringder der beroslashres af vold mod kvinder og som ligger uden for strafferettens begraelignsede omraringde lige fra arbejdsforhold og sundhed til nye teknologier

FRA ndash DEN EUROPAEligISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLAEligGGENDE RETTIGHEDER Schwarzenbergplatz 11 ndash 1040 Wien ndash Oslashstrig Tlf +43 158030-0 ndash Fax +43 158030-699fraeuropaeu ndash infoeuropaeufacebookcomfundamentalrightslinkedincomcompanyeu-fundamental-rights-agencytwittercomEURightsAgency

HELPING TO MAKE FUNDAMENTAL RIGHTS A REALITY FOR EVERYONE IN THE EUROPEAN UNION

doi10281160029TK-02-13-792-DA-C

  • Forord
  • Hvorfor er denne undersoslashgelse noslashdvendig
  • 1FRArsquos vurderinger baseret paring de vigtigste resultater
    • 11Overblik over omfanget og karakteren af vold mod kvinder herunder partnervold
    • 12Konsekvenserne af fysisk og seksuel vold mod kvinder herunder partnervold
    • 13Psykisk partnervold mod kvinder
    • 14Oplevelser med forfoslashlgelse
    • 15Oplevelser med sexchikane
    • 16Oplevelser med vold i barndommen
    • 17Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
    • 18Holdninger til og opmaeligrksomhed om vold mod kvinder
      • 2Hvad viser resultaterne
        • 21Fysisk og seksuel vold
        • 22Konsekvenser af vold
        • 23Psykisk partnervold
        • 24Forfoslashlgelse
        • 25Sexchikane
        • 26Voldelige oplevelser i barndommen
        • 27Frygt for viktimisering og foslashlgerne heraf
        • 28Holdninger og kendskab til vold
          • Mulige veje frem
          • Undersoslashgelsen i en noslashddeskal