vollsmose avisen ekstra

23. april 2016 Udgives af Vollsmose Sekretariatet

Den boligsociale helhedsplan2016 - 2020

2 • Vollsmose Avisen Ekstra • 23. april 2016

Af Maja Bach Løvstrup

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN i Vollsmose 2016-20 er titlen på denne ekstra udgave af Vollsmose Avisen. Her stiller vi skarpt på et helt aktuelt valg om en ny fireårig boligsocial helhedsplan i bydelen, som du og alle andre beboere i Vollsmoses ni almene boligafdelinger skal træffe i maj måned.

Den nuværende boligsociale helhedsplan i Vollsmose udløber til sommer. Derfor er der gennem længere tid blevet arbejdet intensivt på at lave et nyt forslag til, hvordan en ny plan skal se ud. Det startede allerede i efteråret 2015, hvor beboere og andre med tilknytning til bydelen kom med deres forslag til indsatser, der er brug for i Vollsmose. Siden er der blev skrevet, fremlagt, diskuteret og finpudset, som det sig hør og bør, når den slags planer skal laves. Nu er Vollsmose Sekretariatet klar til at sende resultatet af det hårde arbejde til endelig godkendelse i beboer-demokratiet.

Den boligsociale helhedsplan for Vollsmose 2016-20 skitserer i overordnede træk, hvordan det boligsociale arbejde i Vollsmose skal håndteres gennem de næste fire år. Planen er omfattende og er både lavet med udgangspunkt i de målsætninger, som Odense Byråd har lavet for Vollsmose, Landsbyggefondens krav til det boligsociale arbejde i Danmark samt de lokale indspark. Mis-sionen er fortsat at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel i Odense gennem en række konkrete indsatser, der skal være med til at skabe større tryghed, højere uddannelsesniveau og få flere i arbejde.

I DENNE AVIS fortæller vi både om tankerne bag planen og de konkrete indsatser. Det gør vi for, at du som beboer har mulig-hed for at orientere dig i planens indhold, inden du skal tage en-delig stilling. Vi har interviewet beboere, ansatte og samarbejds-

partnere og i det hele taget forsøgt at skabe et levende billede af, hvad det fremtidige boligsociale arbejde i Vollsmose går ud på. Avisens indhold er et supplement til det officielle materiale, du modtager af din boligorganisation, inden du skal stemme i din afdeling.

HER PÅ VOLLSMOSE AVISEN vil vi gerne opfordre alle be-boere i Vollsmose til at tage stilling. Ikke kun til den aktuelle boligsociale helhedsplan, men som aktiv medborger i Vollsmoses hverdag. Det kan godt være, at der er lavet en overordnet fireårig plan for Vollsmoses sociale udvikling, men det er klart, at det kan være nødvendigt at justere undervejs. Derfor skal både beboere og professionelle være klar til at tage stilling og lægge planer hver dag hele året rundt.

God læselyst.

Tag stilling – og gør det hver dagLEDER

Maja Bach LøvstrupRedaktør for Vollsmose Avisen [email protected]. 23 25 07 05

Nanna MuusmannChef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) [email protected]

Redigering og layout Thomas Gam NielsenBjarne Kjær Simonsen

Tryk Grafisk Produktion Odense

Oplag3.700

DistributionFK Distribution

- I denne avis fortæller vi både om tankerne bag planen og de konkrete indsatser. Det gør vi for, at du som beboer har mulighed for at orientere dig i planens indhold, inden du skal tage endelig stilling

23. april 2016 • Vollsmose Avisen Ekstra • 3

Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose for årene 2016-2020 er klar til, at du som beboer kan tage stilling til den. Her får du et overblik over, hvordan planen er blevet til, og hvad der sker, såfremt den godkendes af beboerne.

Af Anja Yoo AndersenFoto: Jørgen Gregersen

Indholdet af de kommende fire års boligsociale arbejde i Vollsmose er sammensat af politiske mål for Vollsmose, krav fra Landsbyggefonden, beboernes input og erfarin-gerne fra det nuværende bo-ligsociale arbejde i bydelen. Planen har været undervejs siden efteråret 2015, og i uge 18, 19 og 20 har du mulighed for at godkende, at Vollsmose skal have en boligsocial hel-hedsplan fremadrettet.

Overordnet fastsætter Landsbyggefonden kravene til det boligsociale arbejde på landsplan. Det betyder blandt andet, at der er fokus på fire temaer: 1) Forebyggelse og forældreansvar, 2) Tryghed og trivsel, 3) Uddannelse og beskæftigelse og 4) Kriminal-præventiv indsats.

Fra stormøde til endelig form

Siden sensommeren 2015 har afdelingsbestyrelserne været involveret i planen. I oktober 2015 afholdt Vollsmose Se-kretariatet et stormøde, hvor alle beboere var inviteret og blev præsenteret for de fire temaer. I løbet af stormødet var der dialog om og mange spørgsmål til de foreslåede boligsociale indsatser. En lang række beboere, som ikke kun-ne komme til stormødet, har hen over efteråret og vinteren været i dialog med sekretaria-tet om deres input til planen.

Samtidig er der blevet af-holdt workshops for ejen-domsmestre og udlejningen ved boligorganisationerne samt de mange kommunale samarbejdsparter.

I januar i år har planen væ-ret drøftet i Civicas og Fyns Almennyttige Boligselskabs bestyrelser og i byrådets fag-udvalg for børn og unge samt for beskæftigelse og socialom-rådet. I februar var alle bebo-

ere indbudt til dialogmøder, hvor de mere konkrete indsat-ser blev præsenteret og drøf-tet.

Den endelige boligsociale helhedsplan er nu langt om

længe blevet klar til godken-delsesprocessen.

- Det er vigtigt at være op-mærksom på, at planen også er en ansøgning til Landsbyg-gefonden. Der stilles helt for-melle krav til sådan en plan. Krav som modtagerne skal leve op til. Når det så er sagt, er det stadig muligt i løbet af planens løbetid at justere akti-viteter og tilpasse dem aktuelle forhold og behov, siger sekre-tariatschef Nanna Muusmann.

Det videre forløb

I slutningen af april godken-der boligorganisationernes

hovedbestyrelser planen. De-res godkendelse sker med for-behold for, at I som beboere senere godkender planen. Du skal som beboer tage stilling til den endelige boligsociale helhedsplan i ugerne 18-19-20, når der er møder i samt-lige ni boligafdelinger. I juni måned ser Odense Byråd på planen.

Godkendes planen ikke i dette forløb, så kan man ikke gå videre med en ansøgning til Landsbyggefonden. I det tilfælde skal der på ny arbej-des med at tilrettelægge en boligsocial helhedsplan og en ny godkendelsesproces.

Fra idé til endelig plan

Mandag den 2. maj: Fyrreparken 19.00 - 21.00

Tirsdag den 3. maj: Birkeparken 19.00 – 21.00

Onsdag den 4. maj: Slåenhaven 19.00 – 21.00

Mandag den 9. maj: Granparken 19.00 – 21.00

Tirsdag den 10. maj: Bøgeparken 19.00 – 21.00

Onsdag den 11. maj: Tjørnehaven 19.00 – 21.00

Torsdag den 12. maj: Hybenhaven 19.00 – 21.00

Tirsdag den 17. maj: Egeparken 19.00 – 21.00

Onsdag den 18. maj: Lærkeparken 19.00 – 21.00

MØDEDATOER- Det er vigtigt at være opmærksom på, at planen også er en ansøgning til Landsbyggefonden

Nanna Muusmann’’


Otte politiske mål vedtaget af Odense Byråd og Landsbyggefondens krav til nye boligsociale helhedsplaner er rammen for det boligsociale arbejde i Vollsmose. Beboere og lokale aktører har leveret det konkrete indhold.


Til sommer udløber den helhedsplan, der har væ-ret grundlaget for det bo-ligsociale arbejde i Volls-mose siden 2012. Derfor har Vollsmose Sekretariatet i samarbejde med beboerde-mokratiet, kommunen og boligorganisationerne lavet et forslag til en ny boligsocial helhedsplan for årene 2016-20. Den konkrete plan er udarbejdet af medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet, men er resultatet af en lang og omfattende inddragelses-proces.

- Hvor Landsbyggefonden og Odense Kommune define-rer den strategiske ramme, har beboere og lokale aktø-rer været med til at pege på de konkrete indsatser, der er behov for i bydelen, siger se-kretariatschef Nanna Muus-mann og henviser til den om-fattende inddragelsesproces i efteråret 2015, hvor en række borgermøder, workshops og interviews var med til at sikre lokal forankring af planen.

- Vi har modtaget mange rigtig gode input, ikke mindst fra områdets beboere, under-streger Nanna Muusmann.

Supplement til velfærdstilbud

Den overordnede ramme for den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose ud-gøres af otte politiske mål de-fineret af Odense Byråd og af fire temaer, som Landsbyg-gefonden har udpeget som væsentlige i det boligsociale arbejde i den kommende pe-riode.

Både rammen og de kon-krete input fra borgermø-der og workshops har gjort det muligt for Vollsmose Sekretariatet at udpege fire

strategiske mål, der vil være omdrejningspunktet i det boligsociale arbejde i byde-len. De fire mål er: Styrket civilsamfund, større tryghed, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. De fire mål er blevet til en lang række kon-krete indsatser under de fire overskrifter: Kriminalpræ-ventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse, tryghed og trivsel og forebyggelse og for-ældreansvar.

Selvom overskrifterne i

den nye helhedsplan adskil-ler sig lidt fra den gamle helhedsplan, vil Vollsmose Sekretariatet ifølge Nanna Muusmann på mange måder fortsætte i et velkendt spor, og med en mission om at ud-vikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. De boligsociale aktiviteter orga-niseres og koordineres fortsat med relevante samarbejds-partnere i kommune, bolig-organisationer, erhvervsliv

og civilsamfund – og er et supplement til allerede ek-sisterende velfærdstilbud. - Vi skal bygge broer mel-lem individer og systemer, så Vollsmoses mange ressourcer sættes bedre i spil og de mest udsatte bliver deltagende i samfundets mange fællesska-ber, siger Nanna Muusmann.

Hjælp til at hjælpe sig selv

Selvom den boligsociale hel-hedsplan i Vollsmose primært er målrettet de mest udsatte, arbejder Vollsmose Sekreta-riatet ud fra en grundlæggen-de forestilling om, at der skal tages udgangspunkt i de eksi-sterende ressourcer i bydelen.

- Vores tilgang til den bo-ligsociale opgave er, at den bedste hjælp er hjælp til selv-hjælp. Ved at arbejde med at aktivere de ressourcer, der allerede findes i et menneske, er der en langt større sand-synlighed for, at han eller hun vil være i stand til at hjælpe sig selv senere i livet, slutter sekretariatschefen.

Hvordan supplerer Vollsmose Sekretariatet Odense Kommunes arbejde i bydelen?

Steen Møller, rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen- Mange flere odensea-nere skal i uddannelse og job - det er Beskæfti-gelses- og Socialforvalt-ningens kerneopgave. Derfor er det vigtigt for os at nå alle borgere, og

her er Vollsmose Sekretariatet en vigtig samarbejdspartner. Det boligsociale arbejde kan fungere som brobygger mellem den udsatte borger og samfundets tilbud og fællesskaber. Styrken i samarbejdet ligger i, at vi hver især kan bidrage med forskellige tilgange og metoder i arbejdet med de udsatte beboere.

Susanne Ursula Craw-ley Larsen, rådmand i Børn- og Ungeforvalt-ningen- I Børn- og Ungeforvalt-ningen står vi sammen om at skabe de bedste rammer for, at børn og unge kan finde ind til og udleve deres drømme. Også de børn, hvor det

ikke lige ligger i kortene, at deres drøm kan blive til virkelighed. Det kræver en ekstra indsats og en aktivering af alle spidskom-petencer i systemet. Her leverer Vollsmose Sekretariatet et vigtigt bidrag. Her ydes en håndholdt hjælp, så også unge med udfordringer gives muligheder for et liv, hvor de kan tage ansvar for sig selv og hinanden og ikke mindst den by og den verden, de er en del af.

SAMARBEJDE MED KOMMUNEN

Klare krav til det boligsociale arbejde

- Vi har modtaget mange rigtig gode input, ikke mindst fra områdets beboere


- Hvor Landsbyggefonden og Odense Kom-mune definerer den strategiske ramme, har beboere og lokale aktører været med til at pege på de konkrete indsatser, der er behov for i bydelen, siger sekretariatschef Nanna Muusmann og henviser til den omfattende inddragelsesproces i efteråret 2015, hvor en række borgermøder, workshops og inter-views var med til at sikre lokal forankring af planen


En boligsocial helhedsplan er en midlertidig (som regel 4-årig) indsats, der skal skabe forebyggelse og social udvikling i ud-satte almene boligområder.

En boligsocial helhedsplan er primært finansieret af midler fra Landsbyggefonden. I den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose medfinancierer de to boligorganisationer og Odense Kommune hver med 12,5 procent af helhedsplanens samlede ramme på 46.667.000 kroner. Det får ikke indflydelse på husle-jen for lejerne i bydelen. Vollsmose Sekretariatets boligsociale indsatser udvikles og koordineres tæt med boligorganisationer og kommune samt en række andre samarbejdsparter. Det konkrete samarbejde omkring de enkelte indsatser beskrives i partnerskabsaftaler, hvor rollefordeling, mål og succeskriterier er nøje beskrevet.

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN


- Beboerne skal ene og alene kigge på planens indhold, når de skal tage stilling til en godkendelse,

Nanna Muusmann’’Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose har ingen betydning for beboernes husleje.

Den boligsociale helhedsplan er primært finansieret af Lands-byggefonden, men med krav om en lokal medfinansiering fra Odense Kommune og de to boligorganisationer på minimum 25 procent.

Budgetrammen for den forhåndsgodkendte boligsociale hel-hedsplan i Vollsmose (prækvalificeret i oktober 2015) for årene 2016-2020 er 46.667.000 kroner. Heraf er de 35.000.000 kroner bevilliget af Landsbyggefonden. De resterende 11.667.000 kroner udgør den lokale medfinansiering, som fordeles mellem kommunen og de to boligorganisationer.

FINANSIERING

Planen giver ikke huslejestigninger

Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose er finansieret af henholdsvis Landsbyggefonden, Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab. Den kommer ikke til at påvirke huslejen.


En boligsocial helheds-plan finansieres primært af

Landsbyggebonden, men med et krav om lokal med-finansiering fra kommune og boligorganisationer. I Vollsmose betyder det kon-kret, at Landsbyggefonden ud af en budgetramme på 46.667.000 kroner finan-sierer 35 millioner kroner, mens Odense Kommune og boligorganisationerne Ci-vica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) splejser om de resterende 11.667.000 kroner. Derfor skal beboer-ne ikke bekymre sig om hus-lejestigninger, når de skal godkende planen.

- Beboerne skal ene og alene kigge på planens ind-

hold, når de skal tage stil-ling til en godkendelse, siger chef i Vollsmose Sekreta-riatet Nanna Muusmann og understreger, at planen ud over at tage udgangspunkt i Landsbyggefondens krav og Odense Kommunes politi-ske mål for Vollsmose også

er resultatet af beboernes input.

- Der er stor sandsynlig-hed for, at de beboere, der er kommet med indspark til planen de seneste 6-7 måne-der, også vil kunne genkende store dele af den færdige plans indhold, slutter Nanna Muusmann.

Midlerne fra Landsbygge-fonden kommer fra en pulje, der er øremærket særligt udsatte boligområder. Mid-lerne skal gå til social udvik-ling i Vollsmose med henblik på at styrke civilsamfundet, øge trygheden, højne uddan-nelsesniveauet og få flere i arbejde.


En del af en større planUdover at varetage den boligsociale helhedsplan i Vollsmose, arbejder Vollsmose Sekretariatet også med byudvikling og erhvervsudvikling. Målet er at udvikle Vollsmose fra at være et boligområde til at blive en bydel i Odense.

Af Maja Bach LøvstrupIllustration: Linh Chieu Tran

Visionen om at gøre Volls-mose til en integreret bydel i Odense er ambitiøs og kræver en flerstrenget indsats. Der-for tænkes den boligsociale strategi i bydelen sammen med både en erhvervsstrategi og en strategi for byudvikling.

- Når vi arbejder med at styrke civile strukturer og det gode naboskab, giver det me-ning, at vi fysisk skaber rum til fællesskaber. Når vi arbejder med at skabe mere tryghed og trivsel i bydelen, er bedre belysning og belægning cen-trale elementer. Hvis vi gerne vil have flere folk i arbejde, er det nærliggende at arbejde med at tiltrække erhverv, for-klarer bestyrelsesformand for Vollsmose Sekretariatet Jens Pilholm om den trebenede strategi, som bestyrelsen ved-tog i slutningen af 2015.

Tre strategier, ét fokus

Vollsmose Sekretariatet er et partnerskab mellem Odense Kommune og de to boligor-ganisationer Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab. Partnerskabet arbejder sam-men med beboerne og andre aktører om at løfte bydelen socialt og gøre Vollsmose til et sted, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

- Vi tror på, at den mest effektive udvikling af Volls-mose sker, når vi, der arbej-der i bydelen, er dygtige til at samarbejde og koordinere - både når det handler om boligsocial udvikling, byud-vikling og erhvervsudvikling, siger Jens Pilholm og under-streger, at Vollsmose Sekre-tariatet fortsat skal spille en understøttende rolle.

- Beboerne kan og skal selv, og sekretariatets primære opgave er at understøtte og aktivere de ressourcer, der al-lerede findes i bydelen, siger Jens Pilholm.

- Beboerne kan og skal selv, og sekre-tariatets primære opgave er at under-støtte og aktivere de ressourcer, der alle-rede findes i bydelen

Jens Pilholm’’

Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12. 2012:- Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense- Styrket civilsamfund- Højere uddannelsesniveau- Flere i arbejde- Højere indtægtsniveau- Mindre kriminalitet- Større tryghed- Mere blandet beboersammensætning

ODENSE BYRÅDS OTTE POLITISKE MÅL

Vollsmose Sekretariatet arbejder gennem alle aktiviteter med at understøtte visionen om, at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Missionen er at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel. For at forfølge visionen og samtidig understøtte Odense Byråds otte politiske mål for fremtidens Vollsmose, arbejder Vollsmose Sekretariatet med et samlet strategisk fokus inden for boligsocial udvikling, byudvikling og erhvervsudvikling. Alle tre strate-gier hviler på en forestilling om, at Vollsmoses eksisterende ressourcer og potentialer skal udvikles og anvendes til at styrke civilsamfundet, tiltrække flere investeringer og skabe mere liv i bydelen.

Her anskueliggøres det, hvordan de forskellige strategier understøtter den fælles vision om at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel.

DE TRE STRATEGIER

VOLLSMOSEFRA BOLIGOMRÅDETIL BYDEL I ODENSE

FYSISK BYUDVIKLING

STRATEGI VI ARBEJDER MED

BYUDVIKLING

ERHVERVSUDVIKLING

BOLIGSOCIAL UDVIKLING

SOCIAL BYUDVIKLING

BESKÆFTIGELSE &IVÆRKSÆTTERI

VÆKST I VOLLSMOSE

CIVILSAMFUND &LOKALT ENGAGEMENT

SOCIAL UDVIKLING,FAMILIER & UNGE

Strategi for byudviklingByudviklingens overordnede mål er at forbedre de fysiske og sociale rammer for livet i bydelen. Strategien understøt-ter de politiske mål om øget tryghed, styrket civilsamfund og bevægelsen fra boligom-råde til bydel.

Strategi for erhvervsudviklingErhvervsudviklingens over-ordnede mål er at forbedre mulighederne for erhverv og beskæftigelse i bydelen – blandt andet ved at udnytte Vollsmoses beliggenhed og understøtte iværksætterkul-turen. Strategien understøtter de politiske mål om bevæ-gelsen fra boligområde til bydel, flere i arbejde og højere indtægtsniveau.

Strategi for boligsocial udviklingDen boligsociale udviklings overordnede mål er at styrke den sociale udvikling og civilsamfundet. Strategien un-derstøtter de politiske mål om øget tryghed, styrket civilsam-fund, højere uddannelsesni-veau og flere i arbejde.


Landsbyggefondens krav til organisering i kommende boligsociale helhedsplaner afspejler i høj grad den organisering, Vollsmose Sekretariatet har fungeret under i den helhedsplan, der udløber til sommer.


Landsbyggefonden stiller tre overordnede krav til or-ganiseringen af alle landets kommende boligsociale hel-hedsplaner. Det skal foregå i samarbejde med de almene velfærdstilbud, der skal laves samarbejdsaftaler med alle involverede parter, og der skal være enstrenget ledelse af ind-satserne.

Ifølge konsulent i Landsbyg-gefonden, Jørgen Olsen, er der blandt andet hentet inspi-ration i netop Vollsmose, da de nye krav blev formuleret i Landsbyggefondens regulati-ver.

- Gennem de seneste fire år har vi set, at modellen har virket i Vollsmose - og ikke mindst sikret koordination og samarbejde mellem bolig-

organisationer og kommune. Derfor giver det mening at have lignende krav i andre bo-ligsociale helhedsplaner rundt omkring i landet, siger Jørgen Olsen.

Bestyrelse, sekretariat og følgegrupperKonkret betyder det, at Vollsmose Sekretariatets be-styrelse fortsat vil være sam-mensat af repræsentanter fra

Odense Kommune, beboer-demokrater, boligorganisa-tionerne og erhvervslivet i Vollsmose.

I det daglige har sekreta-riatschef Nanna Muusmann

det overordnede ansvar for at understøtte partnerskabet, sikre det strategiske sam-arbejde samt realisere den boligsociale strategi i et ko-ordineret samarbejde med

kommune, boligorganisatio-ner, erhvervsliv og civilsam-fundet i Vollsmose. På den måde kan der ske en løbende koordinering og tilpasning til de aktuelle behov.

Der etableres en følge-gruppe for hver af de tre boligsociale temaer: ’Fore-byggelse og forældreansvar’, ’Uddannelse og beskæftigelse’ og ’Tryghed og trivsel’. Følge-grupperne mødes årligt, hvor de vurderer og koordinerer aktiviteterne samt drøfter er-faringer og resultater.

Vollsmose-modellen fortsætter

Det skal du tage stilling tilOm kort tid skal alle beboere i Vollsmose tage stilling til en ny boligsocial helhedsplan i Vollsmose. Her kan du få et overblik over planen.


Den nye boligsociale hel-hedsplan i Vollsmose er et forslag til, hvordan Vollsmo-se Sekretariatet vil arbejde med social udvikling i Volls-mose gennem de næste fire år. Planen rummer forslag til en lang række boligsociale aktiviteter, der på hver sin måde skal være med til at løfte Vollsmose socialt.

Planen rummer strategiske mål om at styrke civilsam-fundet, øge trygheden, højne

uddannelsesniveauet og få flere i arbejde. Alle aktiviteter skal være med til at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel.

- Alle boligsociale helheds-planer er primært målret-tet de mest udsatte beboere, så når man som beboer skal tage stilling til planen, er det vigtigt at have for øje, at det er en plan for, hvordan Volls-mose skal udvikle sig som helhed - til gavn for alle be-boere herude, siger sekretari-atschef i Vollsmose Sekreta-

riatet Nanna Muusmann og fortsætter.

- Det giver naturligvis me-ning at tænke: Hvad inde-holder planen af tilbud for mig? Men det er mindst lige så vigtigt at tænke: Hvordan kan planen være med til at løfte de mest sårbare familier og den bydel, jeg bor i, under-streger Nanna Muusmann.

To boligsociale spor

Den boligsociale helheds-plan i Vollsmose arbejder groft sagt i to spor. Det ene handler om at understøtte civilsamfund og lokalt enga-gement.

- Vollsmose har i dag et aktivt foreningsliv og mange

velfungerende fællesskaber, som vi gerne vil understøtte i en kommende boligsocial helhedsplan. Vi tror på, at det vil styrke fællesskabet, tryg-heden og trivslen i bydelen, siger Nanna Muusmann.

Det handler konkret om at hjælpe civile grupper og be-boerinitiativer med at blom-stre, at understøtte det gode naboskab og at skabe en fæl-les opmærksomhed på at løse de problemer, der fylder i by-delen.

Det andet spor handler om at bygge bro mellem de mest sårbare familier og personer over til samfundets mange fællesskaber og tilbud, ek-sempelvis i forhold til ud-dannelse og beskæftigelse.

Sekretariatet vil her tilbyde forældrerådgivning, udvik-lingsforløb, mentorordninger samt rådgivningsforløb med mål om at få flere til at gen-nemføre en uddannelse og komme i arbejde.

- Mange af de gode aktivite-ter i den nuværende helheds-plan fortsætter - nogle som

hidtil, andre med et twist. Enkelte aktiviteter er nye og er en del af planen, fordi de er efterspurgt af beboere, og der er evidens for, at de virker i boligsociale sammenhænge, siger Nanna Muusmann.

Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter på de føl-gende sider.

- Alle boligsociale helhedsplaner er primært målrettet de mest udsatte beboere, så når man som beboer skal tage stilling til planen, er det vigtigt at have for øje, at det er en plan for, hvordan Vollsmose skal udvikle sig som helhed


- Gennem de seneste fire år har vi set, at modellen har virket i Vollsmose - og ikke mindst sikret koordination og samarbejde mellem boligorganisationer og kommune. Derfor giver det mening at have lignende krav i andre boligsociale helhedsplaner rundt omkring i landet

Jørgen Olsen’’

Eksterne 1 Vollsmoses butikscenter1 UCL

Odense Kommune3 Direktører/chefer

Fyns almennyttigeBoligselskab1 Direktør

Bestyrelse

ORGANISERING

Vollsmose SekretariatetSekretariatschef

Administration

INDSATS:TRYGHED OGTRIVSEL

INDSATS:• UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE• FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

INDSATS:BYUDVIKLING- OG INFRASTRUKTURPLAN´FREMTIDENS VOLLSMOSE´

Afdeling forKommunikation ogVollsmoses medier

Følgegruppe:Borgerjournalister

Afdeling forCivilsamfund og lokalt engagement

Følgegruppe:Samarbejdsråd ogVarmemestre

Afdeling forSocial udvikling, familier og unge

Følgegruppe:Ledere af kommunalelokale indsatser/institutioner Fordelt i 2 følgegrupper: • Uddannelse og beskæftigelse • Forebyggelse og forældreansvar

INDSATS: KRIMIALITETSFOREBYGGELSE: Samarbejde og beredskabsplan med politi og SSP | Følgegruppe: SSP-Lederforum

Koordinerende projektgruppe:Bygge- og projektlederefra boligorganisationer og Odense Kommune • Projektgrupper • Diverse arbejdsgrupper

Afdeling forByudvikling ogerhverv

Civica2 Direktører/chefer

Samarbejdsrådet/Beboerdemokratiet3 Beboerdemokrater


Understøtter foreningslivetVollsmose Sekretariatet rådgiver og vejleder foreninger og grupper med de projekter og aktiviteter, som styrker trygheden og trivslen i bydelen.

Af Anja Yoo Andersen

Det boligsociale arbejde skal understøtte lokale forenin-ger og ildsjæle i at styrke trygheden og trivslen i byde-len. Vollsmose Sekretariatet står klar til at rådgive, vej-lede og sparre om konkrete projekter, fundraising og rekruttering af frivillige og deltagere.

Samtidig hjælper sekre-tariatet også bydækkende, regionale eller nationale for-eninger med at etablere akti-viteter i bydelen.

Indsatsen minder meget om Vollsmose Sekretariatets nuværende arbejde med at understøtte foreningslivet. Derfor har vi spurgt tre for-eninger, der har søgt råd og

vejledning ved sekretariatet, om, hvad de kunne bruge sparringen til.

Menighedsrådet fik hjælp til fundraising

Menighedsrådet i Volls-mose Sogn har fået hjælp til at søge midler til sommer-ferieture for børnefamilier, som ellers ikke selv ville have haft råd til at tage på ferie.

- Vollsmose Sekretariatet har hjulpet os med at søge hjælp til udsatte forældre og deres børn, og det har vi været rigtig glade for. Vi fo-kuserer på at styrke famili-ens sammenhold, fortæller formanden for menigheds-rådet, Inge Reenberg.

Hjælp til uddannelsesmesse

Den Somaliske Kulturfor-

ening fik råd og vejledning, da de i december stablede en uddannelsesmesse på be-

nene i Vollsmose Kulturhus. - Vollsmose Sekretariatet

har ud over at sparre med

os også hjulpet med at re-klamere for vores uddannel-sesmesse. Samarbejdet har været en stor hjælp til at nå bredere ud til de rette mål-grupper, siger Ayan Yassin, som er med i Den Somaliske Kulturforening.

Game fik lokalafdeling

Game laver gadeidræt i lan-dets store almene boligom-råder. De har fået hjælp til at åbne en lokalafdeling i Vollsmose.

- Det har været en stor hjælp i opstarten af vores lokalforening i Vollsmose, at Vollsmose Sekretariatet har et stort lokalkendskab. Det er vigtigt for os, som har vores daglige base i Køben-havn. Til vores aktiviteter er der blevet hjulpet med alt fra faciliteter, kontakter og kommunikation, fortæl-ler programkoordinator hos Game, Nikoline Olsen.

Game i Vollsmose. Foto: William Thorup Hansen

Familier på ferie i Karrebæksminde med hjælp fra menighedsrådet i Vollsmose Sogn. Foto: Inge Reenberg

TRYGHED OG TRIVSEL


Frivillige styrker naboskabetNaboskabsfrivillige, miljøambassadører og unge bydelsambassadører. Det er navnene på de tre grupper af frivillige beboere, der skal være med til styrke naboskabet og øge trivslen i bydelen.

Af Anja Yoo Andersen

Vollsmoses nuværende ung-domsråd bliver i fremtiden erstattet af unge bydelsam-bassadører. Det nye korps af unge ambassadører skal være med til at lave relevan-te ungeaktiviteter på tværs af interesser. Det kan være fælles dialogmøder, events, foredrag, idræt og andre aktiviteter, der samler unge og giver dem en fælles plat-form. Det kan også være, at de unge ambassadører hjæl-per foreninger, som gerne vil lave en aktivitet i Vollsmose.

Alaa Mourad er medlem af det nuværende ungdomsråd, og hun ser positivt på ideen med et korps af unge bydel-sambassadører.

- De kan nå ud til en bre-dere og måske yngre mål-gruppe, end det nuværende ungdomsråd gør. Der skal være noget for alle, og noget som unge kan identificere sig med, siger hun.

De unge bydelsambassa-dører kan sammen styrke deres kompetencer inden for eksempelvis aktivitetsplan-lægning, demokratiforstå-else, kommunikation, invol-vering eller noget helt femte.

Fra ambassadører til frivillige

Tanken bag de nuværende naboskabsambassadører fort-sætter og bliver tilpasset de enkelte boligafdelingers behov og interesser. I frem-tiden hedder de naboskabs-frivillige, og de skal på for-skellig vis gøre en ekstra indsats for fælleskabet i lokalområdet ud fra bebo-ernes egne initiativer, inte-resse og behov.

Det kan eksempelvis være en gåtur med nye tilflyttere, fællesspisning med nogle naboer eller arrangementer for børn. Hvis man som na-boskabsfrivillig ved, at der er stor interesse for en specifik aktivitet, så kan Vollsmose Sekretariatet understøtte, at

aktiviteten bliver en realitet. Formålet er at skabe fæl-lesskab og relationer, som i sidste ende er med til at øge trygheden for beboerne.

Leyla Bozbay er naboskabs-ambassadør i den nuværende boligsociale helhedsplan, og hun mener, at sociale rela-tioner baseret på netværk og tillid er vigtige omdrejnings-punkter for både trygheden og trivslen.

- Jeg tror personligt på, at den gode og personlige rela-tion gør forskellen. Et godt tillidsforhold til sine naboer er en enorm tryghedsfaktor, siger Leyla Bozbay, der ikke er overrasket over, at Volls-moses beboere gerne vil have endnu flere indsatser, der styrker fællesskabet.

I marts afholdt naboskabs-

ambassadøren i Slåenhaven beboerkaffe en søndag, hvor nye naboer var inviteret med.

- Jeg havde ikke hørt om naboskabsambassadørerne

og naboskabsfrivillige, før jeg kom til beboerkaffe. Jeg tænker, at ordningen

med naboskabsfrivillige kan give tryghed og gøre, at det er meget nemmere at finde ud af, hvad der sker i ens afdeling. Det gi-ver et godt udgangspunkt for at få sat gang i nogle aktiviteter, fortæller Medi-na Larsen, som var med

til at drikke beboerkaffe.

Miljøet i fokus

Miljøambassadører er nav-net på den tredje gruppe af frivillige beboere, der bliver sat gang i med den kommen-de boligsociale helhedsplan. I en bydel med over 9000 beboere er der flere, som op-lever økonomiske problemer, og årsagen er nogle gange meget store varme- og elreg-ninger.

Korpset af miljøambassa-dører bliver oprettet både for at løse de konkrete proble-mer og for at skabe et større engagement blandt beboerne i forhold til miljø og bære-dygtighed.

De bliver en slags rådgive-re, der kan hjælpe andre be-

boere med råd til at spare på el, varme og vand og dermed undgå at komme i økonomi-ske problemer. Ambassadø-ren kan også tage på aftalte hjemmebesøg hos folk.

- Der har været stor efter-spørgsel på miljøambassadø-rerne både fra beboerne, men også fra ejendomsmestrene rundt om i afdelingerne. Ind-satsen er nemlig kendt fra tidligere. Beboerne oplever det som en god mulighed for at få hjælp til at nedbringe udgifterne til el, vand og varme. Skrald er også et pro-blem, mange gerne vil tage fat om, fortæller sekretariats-chef Nanna Muusmann.

Miljøambassadørerne får kurser, som gør dem i stand til at yde den korrekte rådgiv-ning.

Beboerne Mette Rørvig, Rawaa Zadan og Sahro Huusen. Foto: Angel Noel

TRYGHED OG TRIVSEL

- Der har været stor efterspørgsel på miljø-ambassadørerne både fra beboerne, men også fra ejendomsmestrene rundt om i afdelingerne. Indsatsen er nemlig kendt fra tidligere. Beboerne oplever det som en god mulighed for at få hjælp til at nedbringe ud-gifterne til el, vand og varme. Skrald er også et problem, mange gerne vil tage fat om



TRYGHED OG TRIVSEL

De helt lokale medier Vollsmoses medier skal i fremtiden være med til at styrke trivslen og trygheden i Vollsmose. De skal være en platform for dialog, debat og deling af væsentlige historier om livet, menneskene og udviklingen i bydelen.

Af Thomas Gam NielsenFoto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Vollsmose Avisen vil også i de næste fire år komme i folks postkasser, mens hjem-mesiden og facebooksiden bliver brugt til de hurtige ny-heder. På den måde kommer Vollsmoses medier til at ligne sig selv, men der bliver også nogle forandringer.

For det første er det ambi-tionen, at endnu flere bebo-ere skal bidrage til medierne - både med artikler, billeder og idéer. Grundtanken er, at medierne bliver mere ved-kommende og relevante for bydelen, når de bliver formet af lokale kræfter.

- Det kan være med til, at der kommer historier frem, som vi ellers ikke ville have kendt til, mener Mette Rør-vig, som bor i Granparken.

Hun har bidraget med man-ge idéer til Vollsmoses me-dier igennem de seneste år.

Løsninger bygger på fakta

Vollsmoses medier skal sam-tidig blive endnu bedre til at lave løsningsorienteret journalistik. Når der opstår problemer i bydelen, så skal

medierne være med til at beskrive, hvad der konkret sker, men samtidig også vise de løsninger, der er på pro-blemerne.

Mette Rørvig mener, det kan være en svær balance at være et medie, der både skal skrive de helt lokale historier – kritiske som positive – og samtidig være interessant for

andre at læse. Hun mener, det er vigtigt at holde fokus på, hvem medierne er skabt til.

- De bliver lavet af og for Vollsmoses beboere, men det gør ikke noget, at andre også læser med, siger hun og ud-dyber:

- Det kan ske, hvis nogle af de positive historier bliver

kædet sammen med den ge-nerelle samfundsudvikling. Det kan give nogle af artik-lerne mere perspektiv.

Lærer at formidle

Vollsmoses medier har åbne redaktionsmøder, hvor alle kan bidrage med idéer og melde sig til at tage billeder

eller skrive historier. Både de erfarne og nye borger-journalister får tilbudt at få feedback på deres artikler og fotos.

En af de unge, som skriver for avisen nu, er Mays Al Ya-sin, der bor i Lærkeparken og går i 3.g på Mulernes Legat-skole. Hun har netop søgt ind på to journalistuddannelser efter sommerferien, og hun håber, at hendes skriveer-faringer fra avisen kan give hende en fordel.

- Det udvikler mig, fordi jeg lærer at interviewe, og jeg bliver mere opmærksom på ords betydninger, når jeg skriver artiklerne bagefter. Det er rart at få råd fra en journalist, der er professionel og samtidig kender området, siger Mays Al Yasin.

Håbet er, at endnu flere vil bruge Vollsmoses medier som en mulighed for både at deltage i deres lokalsamfund og samtidig lære at blive bed-re til at kommunikere.

Der er åbne redaktionsmøder i bydelen, hvor alle beboere bliver inviteret til at komme med ideer til Vollsmoses lokale medier. Billedet her er fra Tjørnehaven tidligere på året.

Økonomisk beboerrådgivning skal forhindre udsættelserDen kommende økonomiske beboerrådgivning bygger på erfaringerne fra den nuværende beboerrådgivning. Tidlig indsats og hjælp i øjenhøjde skal fastholde den gode tendens, hvor færre og færre bliver sat på gaden.

Af Niels Just Rasmussen

Færre beboere i almene bo-liger bliver sat ud af deres bolig. Det gælder både på

landsplan og i Vollsmose. I 2012 var der 62 udsættelser i hele Vollsmose, mens det tal var faldet til 26 udsættelser sidste år. Hos boligorganisa-tionen Civica mener kunde-servicemedarbejder Jeanette Lambæk, at det fald blandt andet kan tilskrives den øko-nomiske vejledning af beboe-re, som beboerrådgivningen i den nuværende boligsociale helhedsplan har tilbudt.

- Jeg er af den klare opfat-telse, at det har en stor vær-di, at beboere med særlige økonomiske vanskeligheder har et sted, hvor de kan hen-vende sig og få et overblik over deres økonomiske si-tuation og hjælp til at se mu-

lige løsninger på situationen, siger hun.

De positive erfaringer er årsagen til, at økonomisk beboerrådgivning også er en del af den kommende boligsociale helhedsplan. Fremadrettet vil der blive set på, hvordan det kan blive nemmere for folk at henven-

de sig tidligt, så de økono-miske problemer kan blive stoppet i opløbet.

Hjælp til selvhjælp

Rådgivning bliver givet i re-spekt for den enkelte beboers integritet, fordi økonomiske problemer er et tabubelagt

emne, hvor man skal fare varsomt frem. Imidlertid er erfaringen også, at det er en stor lettelse for folk at få styr på de økonomiske proble-mer, genvinde overblikket og undgå en udsættelse. Det af-gørende er, at en person ikke havner i økonomisk uføre igen.

Der skal være fokus på holdbare løsninger og hjælp til selvhjælp, så rådgivningen har effekt ikke kun nu og her, men også i fremtiden.

En udsættelsessag har ingen vindere

En udsættelse er både en menneskelig og økonomisk

dyr affære. Der er ubetalte regninger, tilskud til at finde en ny bolig til den udsatte familie og andre omkostnin-ger. Så både for boligorgani-sationen og resten af sam-fundet er der penge at spare ved at forhindre udsættelser.

Derfor mener Jeanette Lambæk fra Civica også, at det er fornuftigt med den økonomiske beboerrådgiv-ning i den kommende bo-ligsociale helhedsplan.

- For hvis ikke den fandtes, er jeg overbevist om, at antal-let af udsættelser i Vollsmose ville stige, og det kan ingen være interesserede i, lyder det med overbevisning fra Jeanette Lambæk.

- Jeg er af den klare opfattelse, at det har en stor værdi, at beboere med særlige økono-miske vanskeligheder har et sted, hvor de kan henvende sig og få et overblik over deres økonomiske situation

Jeanette Lambæk’’


UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

To mentorordninger skal henholdsvis hjælpe unge med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hjælpe 18-30-årige i job og uddannelse.

Af Berith Madsen

Den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose byder på to nye mentorind-satser: En brobyggermentor skal hjælpe unge, der har brug for ekstra voksenstøtte til at klare overgangen fra fol-keskole til ungdomsuddan-nelse, og en erhvervsmentor skal hjælpe de 18-30-årige i gang med job eller uddan-nelse.

Baggrunden er, at der er en klar sammenhæng mellem børns sociale og økonomiske vilkår under opvæksten og deres senere uddannelse. Tal fra Arbejdsmarkedsbevæ-gelsens Erhvervsråd viser, at børn, der vokser op i fattig-dom, har fire gange så stor ri-

siko for at stå uden en uddan-nelse den dag, de fylder 25 år. Det vil de to mentorindsatser i den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose forsøge at lave om på.

Hos Ungdommens Ud-dannelsesvejledning Odense (UUO) oplever afsnitsleder Jens Peder Andersen, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være særligt svær for nogle socialt udsatte unge. UUO

bruger også mentorordnin-ger, og her er erfaringerne gode.

- Det handler i bund og grund om at lære den unge at tage ansvar for egen læring som det allervigtigste. Når det er på plads, er det min er-faring, at de sociale uligheder udjævnes, og de har samme muligheder for at lykkes som de øvrige elever, forklarer han.

Tanken bag indsatsen er, at mentoren skal være en gen-nemgående voksen, der kan være der for den unge. Men-toren skal støtte, motivere og styrke den unges sociale og personlige kompetencer,

så vedkommende får en god start på uddannelsen.

Flere i arbejde

Tal fra interesseorganisa-tionen Danmarks Almene Boliger viser, at mens knap 30 procent af de 18-29 årige beboere i Vollsmose er i be-skæftigelse, er 56 procent fra den samme aldersgruppe

i resten af Odense i ar-bejde. Ud-

fordringen for de unge arbejdsløse er ikke kun at finde et arbejde, men også at bevare tilknytningen til ar-bejdsmarkedet, når de først har fået foden indenfor, viser erfaringerne.

Erhvervsmentorens rolle bliver at hjælpe de 18-30 åri-ge i gang med et arbejde, en uddannelse eller en praktik-

plads, hvis den unge har brug for det til at blive rustet til et liv med job eller uddannelse. For blot det at snuse til ar-bejdslivet kan være en positiv start for mange unge, mener uddannelseschef i Beskæfti-gelses- og Socialforvaltnin-gen Jane Findahl.

- Det at være en del af en

arbejdsplads og et fællesskab giver jo de unge så meget mere end penge på kontoren. Alle vores erfaringer viser, at når det lykkes at få de unge i beskæftigelse, så styrker det deres selvtillid og gen-opbygger deres tro på egne ressourcer og øger deres mo-tivation for at få sig en uddan-

nelse, siger hun og uddyber: - Også ud fra et samfunds-

mæssigt perspektiv, er det den helt rette vej at gå.

Erhvervsmentoren kan blandt andet hjælpe unge fra Vollsmose videre til det fynske initiativ Byg Til Vækst. Det er en netværksforening dannet af de ti fynske kommuner,

som vil sik-re, at fynske

arbejdere får flest mu-lige arbejds-

pladser ud af byg-

geboomet i Odense,

som forventes at føre til 38.000 midlertidige job i bygge- og anlægsbranchen. Samarbejdet gør meget ud af at skaffe lærlingepladser og ’snusepraktik’ til unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse. Her kan erhverv-smentoren hjælpe unge med at blive en del af den ordning.

Ud over brobyggermentor og erhvervsmentorordningen, vil der også blive oprettet en specifik indsats målrettet arbejdsløse over 30 år i Vollsmose, som får tilbudt job- og uddannelsesråd-givning.

MENTORORDNINGER

- Det handler i bund og grund om at lære den unge at tage ansvar for egen læring som det allervigtigste

Jens Peder Andersen’’

To indsatser i den nye boligsociale helhedsplan for Vollsmose skal fastholde unge i uddannelse og desuden medvirke til at skabe struktur i deres dagligdag.

Af Niels Just Rasmussen

Center For Boligsocial Ud-vikling har i flere undersø-gelser påvist, at fritidsjob er en af nøglerne for unge fra udsatte boligområder til at færdiggøre en uddannelse. Derfor indgår fritidsjobråd-givning som en hel naturlig del af både den nuværende såvel som den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose.

Det er Marianne Justesen, der er souschef på H. C. An-dersen Skolen, glad for. Hun ser mange fordele ved et fri-tidsjob.

- Når vi for eksempel skal vurdere de unges uddan-nelsesparathed, tæller et fritidsjob positivt, fordi det siger noget om elevernes ved-holdenhed, og dermed er det med til at give et fingerpeg om egnetheden til at gen-nemføre en uddannelse.

Men hun opfatter også i et

videre perspektiv et fritidsjob som en øvelse for de unge til senere hen at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

- Det vænner de unge til at

være forpligtet på andre end sig selv. Det er meget sundt, og det er samtidig også en god øvelse for dem i at kunne begå sig blandt kollegaer. At

de så samtidig tjener penge selv, er blot en ekstra fjer oven i hatten, mener hun.

Fra rod til overblik

Rod i økonomien kan for mange unge være en hin-dring for at gå i gang med eller færdiggøre et uddan-nelsesforløb. Derfor vil økonomisk ungerådgivning også være en del af det bo-ligsociale arbejde i bydelen.

Det glæder Heidi Svend-sen, der er socialrådgiver i uddannelsesrådgivningen i Odense Kommune.

- Når der er orden i øko-nomien, så der er råd til huslejen, og det er helt afgø-rende for, at de unge kan fo-kusere på at fuldføre et ud-dannelsesforløb, siger hun.

Uddannelsesrådgivnin-gens målgruppe er unge mellem 18 og 30 år, der ofte har det tilfælles at have mi-

stet deres arbejde. De skal derfor i gang med en ud-dannelse og må klare sig økonomisk på uddannel-seshjælp, som er den ydelse unge arbejdsløse under 30 år modtager. Det er svært for mange af de unge, som Heidi Svendsen og resten af teamet i Odense Kommunes uddannelsesrådgivning mø-der.

Derfor har de henvist nog-le af dem til Vollsmose Se-kretariatet, som har vejledt de unge til at få et overblik over deres økonomiske si-tuation.

- Særligt den opsøgende funktion har været et stort plus. For eksempel har en rådgiver fra Vollsmose Se-kretariatet fulgt med de unge i banken og fået lagt et budget, og man har været med dem på Borgerservice og fået afklaret muligheder-ne for økonomiske tilskud. Det har givet de unge over-blik over deres økonomi, samt et overskud til at gå i gang med deres uddannel-sesforløb, siger hun og ud-dyber:

- For os har det til gengæld skabt forudsætningerne for, at vi for alvor har kunnet gå i gang med at hjælpe dem. Alle parter har haft fordel af indsatsen.

- Når vi for eksempel skal vurdere de unges uddannelsesparathed tæller et fritidsjob positivt, fordi det siger noget om elevernes vedholdenhed

Marianne Justesen’’

Mentorer skal lede unge på rette vej

Skal fastholde unge i uddannelse

Colourbox


FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Trivsel kræver nærvær

Bydelens børn får mulighed for at møde en trivselsmedarbejder, der støtter op om at holde fast i skolearbejdet ved at styrke barnets personlige trivsel.

Tekst Thomas Gam NielsenFoto: William Thorup Hansen og Thomas Gam Nielsen

Ahmed er ked af det og kom-mer for sent af sted til skolen næsten hver morgen. Han kommer ind i klassen, mens de andre er i gang, og han fø-ler sig hele tiden bagefter, og det går heller ikke helt godt derhjemme. Eksemplet er fiktivt, men det repræsente-rer meget godt hverdagen for flere elever.

I Vollsmose får de lokale skoler nu mulighed for at bruge Vollsmose Sekretaria-tets trivselsmedarbejder til at fastholde eleven på skolen og igen blive en del af klassen. Fravær er et kæmpe stort

problem. Nye tal fra Odense Kommune viser, at elever med bopæl i Vollsmose i gen-nemsnit har gået et år mindre i skole end resten af Odenses unge, når de er færdige med deres 9. klasse. Noget af det fravær kan knyttes til, om barnet trives og har det godt.

Stabil skolegang

Skoleleder på H. C. An-dersen Skolen Anna Vad-gaard mener, at en sta-bil skolegang simpelthen er en forudsætning for gode faglige resultater.

- Man kommer bagefter, hvis man har for meget fra-vær. Jeg plejer at sige, at børn kan blive til alt i livet, hvis de selv, deres forældre og lærerne tror på det. Men 95 procent er hårdt arbejde, og fem procent er talent, forklarer Anna Vadgaard.

Hun er glad for, at både Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen får mu-lighed for at benytte sig af Vollsmose Sekretariatets kommende boligsociale triv-selsmedarbejder.

- Trivselsmedarbejderen kan være den, som får en elev tilbage i klassen og i

læringsfællesskabet, siger hun og kalder erfaringerne fra den sidste boligsociale

helhedsplan rigtig gode. Det bliver skolerne, der

konkret henviser en elev til

forløbet. Trivselsmedarbej-deren tilpasser forløbet til den enkelte elev i samarbej-de med læreren og inddrager meget gerne forældrene. Det er frivilligt, om eleven vil deltage.

Øverst: Billedet er fra dimissionsfesten på Abildgårdskolen den 23. juni sidste år, hvor skolen fejrede sine 9. klasses elevers afgangseksamen. Til venstre: En af Vollsmose Sekretariatetets samarbejspartnere er Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense. På billedet ses uddannelsesvejleder Moustapha Abou Taha, der er i gang med at forklare en elev fra Abildgårdskolen, hvordan hun skal udfylde sin ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse.


FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Rådgiver på familiernes præmisserHele tre indsatser handler om at rådgive forældre om forældrerollen samt rettigheder og pligter i forhold til barnets opvækst og uddannelse. Fællesnævneren for rådgivningen er at møde forældrene i øjenhøjde og støtte dem med at løfte deres børns potentialer.

Tekst Thomas Gam NielsenFoto: Jørgen Gregersen

Med den nye helhedsplan bli-ver der øget fokus på forebyg-gelse og forældreansvar. Det sker blandt andet gennem tre typer af rådgivning, alt efter barnets alder og forældrenes behov.

Hos H. C. Andersen Skolen har de haft stor glæde af den uddannelsesorienterede fami-lierådgivning i den nuværende boligsociale helhedsplan. Sko-leleder Anna Vadgaard ser det

især som en fordel, at rådgiv-ningen foregår frivilligt og ofte hjemme ved forældrene.

- Det betyder, at familierne sidder for bordenden og tager noget af initiativet, fordi det foregår på deres hjemmebane. Det er vigtigt, når det handler om hjælp til selvhjælp, forkla-rer hun.

I tæt samarbejde

Rådgiverne arbejder tæt sammen med bydelens andre aktører. Det kan være sund-

hedsplejersker, jordemødre, skoler og daginstitutioner, der hjælper med at henvise forældre til indsatsen. Det er vigtigt, at forældrene indgår i forløbet frivilligt, og at forlø-bene er et supplement til det, som det offentlige system el-lers tilbyder.

En af samarbejdspartnerne er Aase Jensen, som er insti-tutionsleder af Børneinstitu-tion Abildgård, der har fire børnehuse i Vollsmose. Hun oplever, at nogle forældre har svært ved at spørge det etable-rede system om hjælp, hvis de-res barn mistrives, eller der er problemer på hjemmefronten.

Her mener hun, at familie-rådgivningen i den nye hel-hedsplan kan være en kær-kommen håndsrækning til de forældre.

- Det betyder noget, at råd-

giveren kan møde forældrene uden sagsmapper. Det giver en anden form for ligeværdig-hed og dialog, som er et vigtigt supplement til vores daglige arbejde, mener hun.

Hun understreger, at rådgi-verne på ingen måde erstatter

børnehusenes relationer til forældrene, men blot at det giver en ekstra dimension, når der kommer en rådgiver ind i familiernes liv, der ikke stiller krav om cpr-numre og skrift-lighed.

- Vi bliver som pædagoger og fagpersoner også bedre til at arbejde med børnene og deres problemer, når der kommer nogen udefra med ny viden og andre tilgange, me-ner hun.

Et samlet syn på børnene

Uanset om rådgiverne vej-leder forældre med børn i daginstitutioner, skoler eller ungdomsuddannelser, så er det hele tiden forældrenes ansvar og børnenes robust-hed og ikke mindst udvik-ling, der er i fokus.

Selvom Aase Jensen som daginstitutionsleder primært arbejder med børn i alde-ren fra 0-5 år, så mener hun ikke, at børnehusenes ansvar stopper, så snart et barn et sendt videre til en skole. Der-for kan hun godt lide, at den boligsociale helhedsplan ar-bejder med børn og unge i alle aldre, så rådgivningen til forældrene bliver så målrettet som muligt.

- Sammen skal vi skabe en fremtid for børn og vise for-ældrene vejen til, at de kan fjerne nogle af de forstyrrelser og problemer, der forhindrer børn i at trives, siger hun og slutter:

- Den boligsociale helheds-plan kan hjælpe os med at have fokus på udviklingen på langt sigt - både for børnenes og hele bydelens skyld .

- Sammen skal vi skabe en fremtid for børn og vise foræl-drene vejen til, at de kan fjerne nogle af de forstyrrelser og problemer, der forhindrer børn i at trives

Aase Jensen’’


KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS

Boligsocialt arbejde er kriminalitetsforebyggendeLæs her, hvordan Vollsmose Sekretariatet i fremtiden kan være med til at forebygge kriminalitet og øge trygheden i bydelen.

Af Anja Yoo AndersenFoto Thomas Gam Nielsen

Både direkte og indirekte er det boligsociale arbejde i Vollsmose kriminalitets-forebyggende. Direkte, fordi Vollsmose Sekretariatet ar-rangerer tryghedsvandrin-ger sammen med afdelings-bestyrelserne og deltager i forebyggelsesplaner sam-men med de andre deltagere i SSP-samarbejdet. Indirek-te, fordi alle indsatserne i den kommende boligsociale helhedsplan er med til at forebygge kriminalitet.

Det kan måske synes langt fra boligsociale indsatser som familierådgivning, øko-nomisk ungerådgivning og Vollsmoses medier til kri-minalitetsforebyggende ar-bejde. Dog mener Tommy Holst, sekretariatschef hos SSP Odense, at der sagtens kan være en sammenhæng – særligt når det boligsociale arbejde fokuserer på at ska-be tryghed.

- Tryghed, kriminalitet, udsatte unge og udsatte bo-ligområder hænger sammen og påvirker hinanden. So-cialt arbejde i boligområder er et effektivt middel til at skabe robuste børne- og un-gemiljøer og til at opspore tidlig risikoadfærd blandt børn og unge, lyder hans vurdering.

Kriminalitet og tryghed

Set over en længere årrække er kriminaliteten faldende i Vollsmose. Mens der i 2004 var 1054 anmeldelser, var det tal faldet til 485 anmeldelser i 2014. Selvom der bliver be-gået mindre kriminalitet, vi-ste Vollsmose Sekretariatet naboskabsundersøgelse fra 2015, at oplevelsen af tryg-hed var svagt faldende. Der er ingen entydig forklaring på beboernes stigende ople-velse af utryghed, mens kri-

minaliteten er konstant eller svagt faldende.

Også i fremtiden vil nabo-

skabet og trygheden blive un-dersøgt, og målet er, at ande-len af borgere, som er trygge

i deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2015 til 80 pro-cent i 2019.

Både politiet, kommunale aktører, beboere og Volls-mose Sekretariatet oplever, at beboerne er blevet mere opmærksomme på uaccepta-bel adfærd og også i stigende grad handler på den. Det gør beboerne for eksempel ved at tippe politiet, kontakte SSP ved bekymringer og ved at hjælpe hinanden som naboer i boligafdelingerne. Hos lo-kalpolitiet oplever politikom-missær Per Franch, at det boligsociale arbejde også kan være med til at påvirke den positive udvikling med min-dre kriminalitet.

- Set over en årrække er der et meget bedre samar-bejde med beboerne. Der er opstået en gensidig respekt, hvor borgerne passer på hin-anden og deres bydel. Det er blevet ’alles’ politi. Når bor-gerne hjælper politiet med eventuelle tips, så har de opdaget, at de rent faktisk hjælper deres boligområde og hinanden, fortæller Per Franch.

Tryghedsvandringer og samarbejde

En styrkelse af lokalsamfun-det er også tryghedsvand-ringerne, som er en fælles gåtur med lokale beboere og relevante samarbejdspart-nere, der har interesser i Vollsmose. Der har været tryghedsvandringer i de fle-ste boligafdelinger, og de vil også blive gentaget i fremti-den. Gåturene handler om at udpege de utrygge steder, hvor der eksempelvis er dår-lig belysning eller områder med meget affald og hær-værk. Tryghedsvandringerne skal dermed være med til at skabe en større tryghed og nedbringe kriminaliteten yderligere.

Vollsmose Sekretariatet er også med til at lave forebyg-gelsesplaner, når der opstår akutte problemer. Det gør de sammen med skolerne, politiet, og andre relevante samarbejdspartnere. Det har sekretariatet før gjort - ek-sempelvis da der for et år siden blev kørt ræs igennem bydelen på en række stjålne motocrosscykler. Det samme gjorde sig gældende, da Volls-mose Torv havde problemer med butikstyveri i en række af centrets butikker. Her var Vollsmose Sekretariatet også med i en arbejdsgruppe, der så på, hvordan det kan fore-bygges i fremtiden.

Foto af to politibetjente: Hanne Hvattum

- Tryghed, kriminali-tet, udsatte unge og udsatte boligområder hænger sammen og påvirker hinanden. Socialt arbejde i boligområder er et effektivt middel til at skabe robuste børne- og ungemiljøer og til at opspore tidlig risikoadfærd blandt børn og unge

Tommy Holst’’


Afdelingsformænd:

Derfor skal du komme til møderne om den boligsociale helhedsplan

Søren Damgaardformand for afdelingsbestyrelsen i Granparken

Det er altid vigtigt at deltage i afdelingsmøderne, hvis man vil være med til at præge sit lokalområde. Denne gang er der tale om godkendelsen af en boligsocial helhedsplan, som vil berøre os i Volls-mose i de kommende fi re år, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi får sendt planen af sted med en bred lokal opbakning til den endelige godkendelse i Landsbyggefonden.

Bjarne Andersenformand for afdelingsbestyrelsen i Fyrreparken

I det øjeblik du møder op, kan du både få svar på dine spørgsmål og gøre din indfl ydelse gældende. Jeg mener, det er vigtigt med det boligsociale ar-bejde, så vi kan fortsætte den positive udvikling, jeg oplever, der sker her i Vollsmose.

Abdinoor Adam Hassanformand for afdelingsbestyrelsen i Egeparken

Jeg vil opfordre alle til at komme og udtrykke deres mening. Det er en del penge, som vi får tildelt som lokalsamfund til boligsocialt arbejde, så folk skal komme og tage stilling til, om de tror på, at pengene bliver brugt på noget, der nytter.

William Thorup Hansenformand for afdelingsbestyrelsen i Hybenhaven

Det er vigtigt, at folk sætter sig ind i, hvad det er, vi skal stemme om. Den boligsociale helhedsplan udgør en stor portion penge, der skal være med til at forbedre Vollsmose, så det er vigtigt, at folk søger viden, uanset om de vælger at godkende eller ej. Det handler om, hvordan vi kan udvikle området, og når vi får mulighed for den her hjælp, så skal vi da gribe den.

Elly Sørensenformand for afdelingsbestyrelsen i Lærkeparken

Jeg vil opfordre alle beboerne til at deltage i beslut-ningerne om den kommende boligsociale helheds-plan. Generelt er beboermøderne en god måde at blive ordentligt orienteret på i disse år, hvor der sker store forandringer i Vollsmose. Samtidig skal folk komme, hvis de vil gøre deres holdning gældende.

Rigmor Andersenformand for afdelingsbestyrelsen i Tjørnehaven

Hvis du kommer til afdelingsmødet, så har du en bedre mulighed for at vide, hvad den kommende bo-ligsociale helhedsplan handler om. Selvom vi ikke har så mange børn og unge i vores afdeling i Tjørne-haven, så er det vigtigt, at dem, vi har, også benytter sig af de tilbud, som den kommende boligsociale helhedsplan tilbyder. Det bliver nemmere, hvis man ved, hvad planen går ud på.

Erling Bendtsenformand for afdelingsbestyrelsen i Slåenhaven

Det er vores opgave og pligt at påvirke beslutnin-gerne, så det boligsociale arbejde her i bydelen bliver bedst muligt. Problemerne i Vollsmose kan være forskellige fra afdeling til afdeling, men det hele hænger sammen, så derfor skal beboerne her i Slåenhaven også deltage i afstemningerne om den boligsociale helhedsplan og være en del af løsnin-gen.

Adam Kroghformand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken

Det er særlig vigtigt, at den boligsociale helhedsplan sætter fokus på de unge, der står i den svære over-gang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Bydelen rummer rigtig mange unge, og det er vig-tigt med indsatser som fritidsjobrådgivning. Derfor skal folk komme og stemme om den boligsociale helhedsplan.

Ingelise Pedersenformand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken

Jeg håber, at beboerne i Birkeparken vil involvere sig og komme til mødet, så vi kan få viden om og medindfl ydelse på det boligsociale arbejde i Volls-mose. Det er i allerhøjste grad vigtigt, at det ikke kun er afdelingsbestyrelserne, der sætter sig ind i det, for det er noget, som vedkommer os alle.

Vollsmose Avisen har spurgt Vollsmoses ni afdelingsformænd, hvorfor de mener, det er vigtigt at komme til møderne om Vollsmoses kommende boligsociale helhedsplan.

Af Thomas Gam Nielsen

vollsmose avisen ekstra

Documents