vsNe vsefk c>0wnlosc>st ZIssglsfofZkei^ss 6ibliotsl<

3>S6gtsfc>s's><6M68 Vidlioisk Sl' 63 clsl As foi'sningsii VI3- VLUMLI-K, 3>ssg1 Li V3I3 . H)6l Sl' 61 3p6L>3l-d>d>>0l6>< mscl vssk'ksi', clsr' 6 ̂ 63 cls> sf v o ^ fs6>>63 k3>wr'3l'v, d>33cI1 33c>6l Qmf3ll63<^6 8>ssgl3-, >0><3>- og P6s'3033>^>3lc)36.

5>ssgi3fo^3><6M63 3>d!>oi6><:liNp://d>d>>ois><.c>>3-c>33M3 .̂c»<

I^ o i'6 3 i3 g 6 3 H > I8-v3 3 M 3 i'k , 3>ssgt Li V 3 t3 :w w w .3> 36gtogcl3t3 .c»<

Ssmss^/c, st d/bt/ots/cst /nc/stro/cts/^ i/ss t̂cs ̂bscts msct 09 uctsn o/o/rsxswt. /Vs^ c/st c/w/s/^ 9/9 om ss/ctw vssf/tsf, o/otrsxs-wttsn s/̂ uct/stist, ksn c/u t» t ctoi-vn/oscts 09 sni/s/icts PO^-t/tsn.

-Vs ̂ctst c/w/s^ s/9 om ^ss^/cs^ som s/̂ omtsttst s t o/o/isvs^st, s/̂ ctst ^/9 t/9 t s t ^ssw opmLe^tcsom /os, st PO^-t/tsn /tun s/̂ t/t w n t 96^§on//9 , pnVst t)M 9 .

k .« l v l - U o r ä a l l l O i ^ V L ^kli. L. ̂ksitrsl? koilä/. >:!! In!^>.. !

IL IZ I L D I?j 8«1lan<1

!L I§ L N I kj 8«Uan<1.

en paa Grund af sine faa Skove mindre smuk Egn af Sielland ligger den gamle Herregaard Kragerup, hvis celdre Navn er Kragetorp, i Drslev S o g n , Love Herred og Holbcek Am t, en M ilS Bej nord for Slagelse. Den har vceret adelig Scedegaard i det mindste fra Midten af det 14de Hundred - aar. J e n s N ie ls e n eller J o h a n n e s N ik le s o n ejede den i Aaret 1357, da Han til Kong B a ld e m a r oplod alt sit Gods i Rettestrup (Vejlo Sogn, Hammer Herred) for det Gods, Köngen ejede i TerSlose (Merlose Herred). 1360 hcengte Han sit Segl under et Gceldsbrev, Jo n a S G ru L b e udstcedte til H r. P e d e r G ru b b e . T i l M o g e n s P edersen i Gjorlev (Love Herred) pantsatte Han 1365 alt sit Gods i ThorkelStrup (Saabh Sogn, Volborg Herred), 16 Orte Jo rd med alt Tilliggende for 8 lodige Mark. Aar 1382 tilhorte Gaarden H a r t v ig B r h s k e af Horbh, der ejede den i adskillige A a r; men Medejer var paa samme T id Hans HuStrus Fru K irs t in e Je n s d a t te rS Broder H r. H e n r ik Je n s e n , der i Aaret 1399 skrev sig til denne Gaard. I Aaret 1408 pantsatte H r. H a r t v ig B rh ske Halvdelen af Kragetorp til H r. S a b e l K e rk e n d o rp , hvilket Pant stulde staa uindlost i 8 Aar. Senere kom Gaarden alter i H r. H a r tv ig S eller Hans ArvingeS Hcender. Vcebneren H a n s F o ss var Medejer af Kragerup i Aaret 1421, da Han paa Scellands Landsting var med at udstcede et Bidnesbhrd om, at Sonderjhlland horte til

Danmarks Rige. I Aaret 1460 skrev H r. F o lm e r M o r te n s e n sig til Kragerup. 1466 blev der gjort denOverenskomst imellem O lu f M o rte n s e n (G je r s t in g ) og Hans Broders Enke Fru J u t t e om deres Arvelod, hvorved hin fik Kragerup.

Gaarden havde imidlertid den Gang flere Medejere; thi 1470 folgte C h r is t ie r n R u d i Hesle (Hessel, i Aalso Sogn, Sonder Herred, RanderS Amt) med sin HuStrus Fru K irs t in e H a r t v ig s d a t t e r B rh sk e S Samthkke til hendeS Broder K la v S B rh sk e al sin D el i Kragerup; en anden D el af denne Gaard havde K la v S B rh sk e og Hans Broder J v e n B rh s k e i Pant af Fru A b e l, W u l f L im beks Enke. S . A . fik K la v S B rh s k e ved Kjob al denRettighed, E s k i ld G o je og J e n s P o ve ls e n G r ip havde i Gaarden. 1479 fik den oven ncevnte O lu f M o r te n s e n til H astrup, LandSdommer i Norrejhlland, ved et Mageskifte med Fru K irs t in e H a r t v ig s d a t t e r til HeSle, der nu var bleven Enke, en D el af Kragerup, som atter havde til- faldet hende, imod at afstaa 7 Gaarde i Sonder Herred. I Aaret 1481 af- stod J e n s R u d af Hesle til J o r g e n R u d af Vedbh sin D el af Kragerup, imod at J o r g e n R u d afstod Ham sine Gaarde og Huse i Aalso Sogn. Aaret ester i April Maaned udstcedtes et TingSvidne paa Love HerredSting af Herredsfogeden N iS B r u n , H errn an F le m in g i Knudstrup, Prcesten

!L I§ L N I kj 8«1ian<1.

H a n s B jo r n s e n i Gjerslev, T h o m a s D e g n i Vedbh og J o n S m e d i Rerslev, at tolv Mcend efter Foresporgsel af J o rg e n R u d s Kapellan H r. T h o m a s vare blevne udmceldte til at udgranske en S ag om, hvor vidtC h r is t ie r n R u d i sin T id havde kceret oder, at Hans Hustru Fru K ir - stine ikke havde faaet fuldt Vederlag efter det Skiftebrev, der var opsat imellem H r. H a r t v ig B ry s k e afHorbh ogH r. H e n r ik Je n s e n afKragerup. De tolv Mcend vidnede da, at C h r is t ie rn R u d s Svend havde vceret paa Tinge og kceret oder, at Fru K irs t in e ikke havde faaet Fyldestgjorelse efter hint B re v , og denne Paastand var senere gjentagen baade paa Fru K ir -s t in e s , Je n S og J o r g e n R u d s Vegne, og Skiftebrevet var da tilsidstblevet fremlagt. I A pril 1483 udstcedtes et Tingsvidne paa Love HerredS-ting af de samme tre forst ncevnte Mcend tillige med N is B i l l e i S o l- bjcerg, N iS Je p s e n , Sogneprcest i Helsinge, og E r ik A n d e rs e n , Foged i Solbjcerggaard om, at P e d e r R u d af Vognstrup havde modt der paa Tinge og spurgt, om det var nogen Mand vitterligt, at Fru K ir s t in e selv eller hendes B ud havde vceret der og givet Jld ing paa (kceret over), at hendes S o n J o Han R u d havde sat hendes Gods ud her i Kragerup eller anden- steds, eller at hun havde sagt sig fra Arv og Gceld efter denne S on . D a P e d e r R u d derpaa havde bedet om et uvilligt Stokkevidne, udncevntes der tolv Mcend, hvilke da vidnede, at de aldrig havde Hort eller spurgt andet, end at jo begge Dele havde vceret Tilfceldet. Den ofte ncevnte C h r is t ie r n R u d og Hans S o n J o h a n havde sat 2 Gaarde i Kragerup i Pant til P e d e r R u d i Vognstrup, og herfor gav J o r g e n R u d af Dedby Ham 1484 fuld Vcerd og fik derfor Hans Kvittering. H r. J o r g e n R u d til Vedbh dode 1504 , og Hans Hustru Fru K irs t in e R o s e n k ra n d s 1508. Hvor lcenge LEtten R u d ejede Kragerup, vides ikke.

Den nceste bekjendte Ejer var E g g e r t U l f e ld , hvis Hustru var Fru A nn e V c e b n er , og efter Ham tilhorte Kragerup Sonnen K la v s U lf e ld , der var Gaardens Ejer i Aaret 1552 og maaske meget tidligere. Han dode i Aaret 1566, og tolv Aar tidligere var Hans forste Hustru Fru D o r th e Lunge

vandret Heden. I DrSlev Kirke findes Hans Ligsten, i hvilken Hans Billede er udhugget i fuld Rustning med denne Hans Hustru ved sin Side. Ved sit andet ZEgtestab med Fru M a r g re te H v id e blev Han Medejer af Rodkilde. Den nceste Ejer var Sonnen E g g e rt U lf e ld , der i Aaret 1568 i For- ening med flere havde en Retsstrid med J o r g e n R u d til Vedbh paa Love Herredsting. Han var en af Dommerne i Sagen imod Fru B i r g i t t e G jo e s ncermeste Frcender Aar 1573 og 1574, da disse havde gjort Jndsigelse imod, at HerlufSholmS Skole skulde arve det den bestemte Gods. E g g e r U lfe ld dode den 13de Februar 1583, hvilket Jndskriften paa Hans Ligsten i DrSlev Kirke godtgjor. Denne Sten lod Hans Enke Fru E lis a b e th G a ld e udhugge Aar 1587. Ved Jstandscettelsen af Gulvet i Choret aabnedeS i Avgust 1843 den Ulfeldfke Begravelse, der var i en muret Hvcelving under Lig- stenen. Paa det med Fliser betagte G ulv fandt man fire Hjcerneskaller, af hvilke den ene endnu havde nogle Nakkehaar, ligesom og noget af en Ryg- hvirvel. Af Kister og Ligklceder var der intet S p o r tilbage, naar undtages et lidet Stykke forraadnet Fhrrebrcet. Ved den ene af disse Hjcerneskaller fandtes endnu aldeleS hvide og glinsende Kindtcender. Nu ere Ligstenene ind- murede i opret S tilling i Kirkens Chor. F ru E lis a b e th G a ld e giftede sig i Aaret 1596 med H r. J o r g e n F r i i s til Krastrup, der saaledeS blev Ejer af Kragerup, som Han havde i adskillige Aar indtil M arts 16 lO , da Han overlod Gaarden til sin S o n C h r is t ia n F r i i s , der har saa megen Be- thdning i Fcedrelandets Historie, at Han fortjener at omtales nojere.

C h r is t ia n F r i i s var S o n af J o r g e n F r i i s og Fru E lse B jö r n og saa forste Gang Dagens Lys paa Krastrup den 4de November 1581. I det fcederne HuS fik Han den forste Undervisning, gik siden i S o ro Skole og rejste 1599 tillige med sine Brodre G re g e rs og B j ö r n F r i i s og den fcelles Hovmester Herman Nielsen, der senere blev Professor i Hebraist ved Universitetet, til Hojstolerne i M arburg og Strasburg. Aar 1601 kom de tilbage, men droge atter det folgende Aar i Forening med den fjerde Broder A n d e rs til Frankerig, hvor de dvcelede paa tredie A ar; derpaa stilles de ad.

IL IZ I L D I?j 8«Uan<1.

I Vaaren 1604 besagte C h r is t ia n F r i i s Ita lien , hvor Han opholdt sig to Aar, studerede i Padua og gjennemrejste derpaa en stör D e l af Landet. 1606 drog Han over T yro l til Nederlandene, hvor Han nogen T id tjente som fri- villig under Grev M o r it S af Oranien imod Spanierne. Ester sin Hjem- komst 1607 blev Han Hofjunker og fulgte samme Aar med Nigens KanSler Ja k o b U lf e ld , der i Holland skulde mcegle imellem denne Republik og Spanien. D a 1611 Krigen med Sverige udbryd, fik Han Befalingen oder 300 Mand hvcervede Fodfolk, blev kort efter Proviantmester ved KongenS Livgarde, deltog i Kalmars Belejring og var efter FLstningens Overgivelse Proviantmester sammesteds. Aaret efter udncevnte HcerenS Marsk H r. G e e rt R antzau Ham til HovedSmand paa Dland og Borgholm S lo t. Skjpnt Fjenden gjorde flere Forssg paa at blive Mester over Den og Slottet, lyk- kedeS det Hans Kcekhed og Udholdenhed at afvcerge dette indtil FredSslutningen. Derefter fik Han Noskilde Len og cegtede 1614 Jom fru B a r b a r a V it t r u p , hviS Formhnder var den kongelige KanSler C h r is t ia n F r i i s til Borrebh. Den Iste M a j s. A. blev Han Hovedsmand paa Kjobenhavns S lo t , fulgtekort efter med Köngen til England og udncevnteS derpaa til Hovmester forden udvalgte PrinS C h r is t ia n , Köngens celdste Spn. Dette Hvcerv forestod Han indtil 1616, da Han blev NigSraad og kongelig KanSler efter sin nhlig omtalte Navne, der horte til ZEtten Friis med tre Egern i Vaabenet, imedens Hans eget Vaaben var et Skaktavl. D a Köngen den 2den December s. A. forlenede Hertug Frederik den tredie af Gottorp med den til Hertugdommet hörende D el af Sonderjhlland og Den Femern, blev C h r is t ia n F r i i s tillige med nogle andre Adelsmcend flagen til Ridder af Svcerdordenen, en Orden, som C h r is t ia n den fje rd e havde oprettet og siden forenede med Elefant- ordenen. Paa samme T id fik Han S t . Knuds Kloster i Odense i Forleningog 1627 desuden Munkeliv Kloster i Norge, hvilke Len Han beholdt saa langeHan levede. I Aaret 1619 ledsagede Han Köngen til Halmstad, hvor denne havde en mccrkelig Samtale med SverigeS störe Konge G u s ta v A d o lf , gik siden med T a g e T h o t t til Stokholm og sluttede der en Traktat Aar 1621.

MedenS Köngen var med Hceren i Thskland, havde H r. C h r is t ia n F r i i s vigtig D e l i Regeringen hjemme og var 1629 den overste Sendemand ved Fredsunderhandlingerne i Lhbek. Han var en Elster af Videnstaberne, en Ststte for mange sättige Studenter, og KjobenhavnS Universitet künde takke Ham som KanSler for flere gode Jndretninger. Som EmbedSmand ud- mcerkede Han sig ved Uegennyttighed og Dhgtighed, og Han og RigSmarflen H r. J o r g e n U rn e vare de to eneste af de paagceldende Herremcend, der paa Herredagen 1634 vare villige til ubetinget at hceve det i Scelland og paa Smaaoerne herstende Vornedstab. S om kongelig KanSler udstcedte Han i flere Aar en saadan Moengde Forordninger, at Köngen oste i Spog spurgte Ham, om Han havde dromt om nogen Forordning den foregaaende Nat. Senere indsaa Han det stadelige heri og beklagede, at der ej h a v d ^ nogen almindelig LandSlov. T i l stör Glcede for Köngen beghndte Han nu at samle de F o r­ordninger, der vare udkomne siden 1588, hvilke Han derpaa indrettede saa- lunde, at de künde passe for alle Provinser; et og andet H ul heri udfhldte Han af Jhfle Lov. Dette vigtige Vcerk udkom forst i Aaret 1643 under Navn af Christian den fjerdes Reces og gjaldt indtil 1683. Det var fra Kans- lerenS Haand ncesten fuldfort, da Doden standsede Hans Virksomhed. S aa snart Han mcerkede, at Hans TimeglaS om kort T id vilde vcere udrundet, til- skrev Han Köngen et hdmhgt B re v , hvori Han takkede for den Ham tildelte Naade og anbefalede sine mange B o rn til den kongelige Besthttelse. I sin sidste Villie gav Han bl. a. til Vartov Hospital to Vejrmoller paa M on, og 1635 gav Han til husarme og trcengende fader- og moderlose i Nyborg en Sum af 225 N dlr., hvoraf Renterne skulde uddeles hver MikkelSdag. Han dode i en Alder af nceppe 58 Aar den Iste Oktober 1639; Ligtalen over Ham blev holdt af Bistop Je s p e r B ro c h m a n d . Hans Enke overlevede Ham ind- til 1653. Af dereS Ssnner blev C h r is t ia n F r i i s Generalfelttojmester og dode 1657, 40 Aar gammel, G re g e rs og J o r g e n bleve LenSmcend i Norge, og den ncest celdste af dem, H a n s F r i i s til KlavSholm og Tustrup, arvede Kragerup.

12

!L I§ L N I kj 8«Uan<1.

Ved det oven ncevnte Skj-de af 20de MartS 1610 overdrog J - r g e n >1 F r i iS til Krastrup med sine B -rnS og sin SvogerS Samthkke til sin S - n C h r is t ia n F r i iS sin Hovedgaard Kragerup med 5 Gaarde i den senere ned- lagte Kragerup B h . Derimod afstod S-nnen ved dette Magestifte sit mod­erne Gods i N-rrejhlland, ncemlig Kj-lbhgaard tillige med Gaarde og Huse i R inds Herred, Simested S ogn , Guldager B h , i Rogs- Herred, T-rSlev Sogn og B h , i Nsrlhng Herred, Pederstrup Sogn og i S le t Herred, Lundbh Sogn, Lille ESkilstrup. Allerede Aaret i Forvejen havde C h r is t ia n F r i iS begyndt at samle Gods i L-ve Herred, i det Han af H e n n in g V a lk e n d o rf til Glorup havde faaet Skjode paa 1 Gaard i Skjellebjcerg. I Oktober 1614 kundgjorde Han, at Hans Hustru Fru B a r b a r a V i t t r u p , hvis hun over- levede Ham, stulE have Kragerup Hovedgaard med alt, hvad Han ejede i Kragerup B h , 1 Gaard i Solbjcerg og 1 Gaard i Skjellebjcerg. Med Ham have underskrevet Hans Fader og Stifmoder Fru Elisabeth, Hans B r-dre J v e r , A n d e rs og N ie ls og S-strene A n n e og J n g e b o rg F r i iS . 1615 tilflj-dede Faderen Ham noget mere B-ndergods, og 1616 overlod Fru K a re n P a x til Eriksholm Ham sit Gods i L-ve Herred, ncemlig en D e l af KnudS- trup Hovedgaard i Knudstrup B h , Gjerslev Sogn og en D el af en Bonde- gaard sammesteds, ligesom Han s. A . ved Magestifte med Köngen fik noget GodS i Kragerup B h imod at afstaa andet Gods i Skjellebjcerg B h . 1618 folgte K n u d G h ld e n s tje rn e til Voöborg Ham sine Ejendomme i Love Herred, ncemlig 1 Gaard i B ild s-, 2 Gaarde i Kirke-Helsinge, 1 Gaard i G j-rlev og 1 Gaard i H-nge B h , Finderup S o gn , og Aaret efter tilstj-dede S ig v a r d G a b r ie ls e n A kele je til Krengerup (Frederikslund, i Fhn) Ham en Gaard i D albh , Kirke-Helsinge Sogn. Ved Magestifte med Köngen fik Han 1620 4 Gaarde, 1 Halvgaard og et GadehuS i Taaderup, Skjellebjcerg S o g n , hvorimod Han udlagde 4 Gaarde i B ilds-, H -ng, Dalbh og G j-rlev, og Aaret efter overlod Köngen Ham ved Mageskifte en D e l af Skjellebjcerg Kirkes Skov og Jorder. I Aaret 1625 fik Han ved Skj-de fra E sge B ro k til Gammcl-Estrup 2 Gaarde og 1 GadehuS i Nerslev B h , og Aaret efter

1 Gaard i samme B h , hvilken Han kj-bte af H e n r ik vo n der W isch, lige­som og 2 Gaarde i KnudStrup ved Skj-de af Ja k o b U lfe ld til Bavelse. I Ju n i 1627 fik Han af Köngen Skj-de paa O rslev Kirke med Herligheds- ret, imod at Han stulde forn-je Slagelse Hospital med Landgilden af en Gaard i Lille-Fuglede Sogn og B h , ligesom Han s. A . af Köngen fik noget B-ndergods i V rslev Sogn imod andet Gods i Knudstrup, Gjerslev, Kirke- Helsinge og RerSlev. Fru H i l le b o r g K rasse , Enke efter M o g e n s G j - e til Gunderslevholm, afhcendede ligeledes 1627 til Ham 1 Gaard i Atterup, Tersl-se S o g n , hvilken Gaard hun havde faaet af sin Datter Jom fru M a r - grete G js e til Magelceg for andet JordegodS med dennes Lavvcerges C h r i- s to ffe r G j - e s Samthkke; og ved Mageskifte med E rn s t N o r m a n til SelS- fik Han s. A . ved Magestifte en D e l af en Gaard i Knudstrup, en Fifledrcct i T is S - , et Bhggested til et HuS med et Kaalgaardssted og 3 Skpr. Land, som Han selv stulde lade oprhdde, og end videre GrceSgang til 2 K-er i Fcellesstoven. T i l BegravelseSsted for sig, sin Hustru og sine B - rn udvalgte Han sig et lidet Kapel i S o rs Klosters Kirke nord for Choret, 9 Alen langt og 7 Alen 1 Kvarter bredt; paa dette fik Han Skj-de i September 1624 af J o s t H - g til Khe, Hovmester for S o r - Akademi. S om Godtgjsrelse her- for fik S o r- Skole 1 Gaard i Merl-se Herred, Uggel-se Sogn og B h , der flyldte 1 Pd. B h g , 1 Lam, 2 M k. H-stpenge og 2 M k. Gaardspenge og for at holde Kapellets Tag og Vinduer ved Lige 1 Gaard i Nidl-se Sogn i Verup, som flhldte 1 Fdg. S m - r , og deSuden af 1 GadehuS i aarlig Afgift 1 Daler.

Efter H r. C h r is t ia n F r i iS 's D yd tilh-rte altsaa Kragerup Hans Enke Fru B a r b a r a V i t t r u p , og efter hende S-nnen H a n s F r i i S , der imid- lertid allerede i November 1656 afhcendede Gaarden med alt Godset til F re d e r ik U rn e til Bregentved. Hans Enke Fru K a re n A re n s e ld af­hcendede i November 1660 en Fjcrdedel af Gaard og Gods til O v e J u e l til Villestrup og Lundbcek, der var gift med Fru K ir s t in e U rn e ; Han d-de 1686. Han maa efterhaanden vcere bleven Eneejer af Gaarden, og efter

!L I§ L N I kj 8«Uan<1.

Ham tilhprte den Hans Datier M a r t e M a r ie J u e l , der 1687 fik Skjpde af sine Brpdre C h r is t ia n J u e l til Nysensten og Lundbcek og F re d e r ik J u e l til Villcstrup og 1691 af sin Svoger F r e d e r ik v. G a b e l paa deres D el i Kragerup. Hun giftede sig under sin Stand, med Fogeden paa Gaarden P o v e l P edersen Leerskov; men deres B orn antoge ModerenS AEtnavn Juel. Som KragerupS Ejer fik P o v e l P ed ersen i Aaret 1689 af Köngen Skjode paa en -de Gaard i Drslev B y , hvorved Köngen forbeholdt sig Jagt- retten. Finderup Kirke med Kalds- og Herlighedsretten kjsbte Han 1689 af Etatsraad J ö r g e n E h le rs . Hans Hustru overlevede Ham, og i Aaret 1705 folgte hun Gaarden med alt Tilliggende til „kongelig M aj.ts Postforvalter, cerlig og hpjagtbar Monsieur" Ja k o b Lerke. Den nceste Ejer var NegimentSkvarter- mester, senere JustitSraad, A n d e rs F o g h , der kjpbte Gaarden ved offenligt S a lg i Aaret 1721. D a udgjorde Hovedgaarden 50 T dr. Hartkorn og Godset 316 T dr., og Kjpbesummen var 25,500 R dlr. i Kroner. Den Gang havde Krage­rup endnu sit eget Birketing. A n d e rs F o g h ejede Gaarden indtil sin Dod 1761, hvorefter den tilhsrte Hans fem B orn i Forening. Af disse vare imidlertid allerede 1763 to Ssnner gangne Heden, og den sidste af Sonnerne, Nitm esterKlem m en F o g h , ejede derpaa Gaarden i mangeAar tillige med sine to Sostre. Han dode 1794, og den lcengst levende Softer, Jom fru C h r i­stine F o g h , folgte i Aaret 1799 Kragerup til Kammerraad P . B ech , der senere blev Borgemester i Kjsbenhavn og Etatsraad, for 110,000 R dlr. Kurant. Denne afhoendede i' Aaret 1802 Kragerup Gaard og GodS for 165,000 R dlr. Kurant.

Kjsberen var Landvcesenskommisscer, siden JustitSraad, J e n s K r a f t D in e s e n , tidligere Ejer af Ghldenholm (i S o ro Am t), og i Hans T id gjordeS der flere vigtige Forbedringer ved Gaard og Gods. I Folge Hans sidste V illie overtoges Ejendommen ved Hans Dod 1827 for 90,000 Rdlr. af Hans celdste S o n A n d e rs D l nesen, der ligeledes blev JustitSraad. I Steden for Stude fik Gaarden nu Malkekoer til Bescetning. Han dode 1840, og da fik hanS Enke Fru S o f ie Ja k o b in e D in e s e n , fodt cle

N e e rg a a r d , Kragerup. Hun afloste Hoveriet og indtog i Folge kgl. Be- villing paa Grund af denne Aflosning en D el Bondejord under Gaarden, og deraf tillige med alt til Hovedgaarden hörende Overdrev oprettede hun Af- byggergaarven Nudstovgaard, som fik tre grundmurede Lcenger. Ogsaa bleve Drslev og Finderup Kirker godt istandsatte. I hendeS T id solgtes af Godset 2 Gaarde til fuld Ejendom og 10 Gaarde, 6 Bolsteder og 8 Hufe til Arve- fceste. Ved hendes Dod i Aaret 1857 arvede HendeS leidste S o n , den nu- vcerende Ejer, Jcegermester I e n s K r a f t Ja k o b S o f u s D in e s e n , Kragerup Gaard og Gods.

Hovedbhgningen, der helt er omflydt af G rave, er grundmuret, har to Etager med Kjelder og er opfsrt i Aarene 1801 og 1802 af Kammerraad Bech, og da blev den flhttet fra den ostlige til den vestlige Ende af de to grundmurede Floje, hvilke sidste i Aarene 1838 og 1840 tildels bleve om- bhggede af JustitSraad A n d e rs D in e s e n . Under den sondre Floj, i hvilken der fordum ftal have vceret Kapel, ere der endnu hvcelvede Kjeldere. Paa Gaarden dreves en Gang en Klcedefabrik, hvortil A n d e rs F o g h 1749 fik Scerrettighed. Udhusene ere af Bindingsvcerk og bleve tildels ombhggede 1842 og 1843. Gaardens Haver indtage en Overflade af omtr. 5 Tdr. Land, og en dertil grcendsende Lystskov, kaldet Lunden, er 15 Tdr. Land stör. I Lunden staar et gammelt ottekantet Stenbord, hvis Plades TvLrm aal er 2 Allen 16 Tommer, og i hvilket E g g e rt U lfe ld s og Fru E lis a b e th G a ld e s Vaabner tillige med to S lags Brcetspil ere indgravne. Ester Sagnet skal ved dette Bord-et stört Skovskifte vcere bortspillet fra Kragerup.

Hovedgaardens Ager og Engs Hartkorn er 85 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. 1'/4 Alb., hvoraf tidligere frit Hartkorn 72 Tdr. 6 Skpr. - Fdk. - */s Alb. og ufrit 12 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. -"/» Alb. Dens Fladeindhold er omtrent 855 Tonder Land Ager, Eng og Mose, hvoraf der under sclve Kragerup drives 445 Tdr. Land Ager og 70 Tdr. Land Eng og Mose og under Afbhgger- gaarden 275 Tdr. Land Ager og 65 T dr. Land Eng og Mose. Skovene ud- gjore omtrent 130 Tdr. Land, hvoraf Halvdelen Hörer under Hovedgaardens

I L IZ I L D I?j 8 « 1 l a n 4 .

Ager og EngS Hartkorn; det ovrige har 3 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. Skov- fkyldS Hartkorn. Desuden er der i Aaret 1862 tilkjobt omtrent 100 Tdr. Land med 5 T dr. 1 Skpe. - Fdk. 2*/» Alb. Ager og EngS Hartkorn fra DrSlev Prcestekalds Jorder, og dette Areal vil i den ncermeste Fremtid dels vorde lagt under Nudskovgaard, dels tilplantet med Skov, hvorved Hovedgaardens Omraade godt afrundeS. Paa begge Gaarde tilsammen holdes en Bescetning af 220 Kser. DereS Jorder ere bortforpagtede og driveS scerdeleS godt, ligesom deres Dhrk- ningStilstand er god.

Fcestegodset har 220 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs H art­korn og bestaar af 34 Gaarde, 13 Bolsteder og 60 Hufe, af hvilke sidste ikkun 4 ere jordlsse; men paa Hovedgaardens egen Grund ere der desuden 10 Arbejderhuse uden Jord. Arvefcestegodset udgjor 58 T dr. - Skpr. 3 Fdk. 1 'k Alb. Ager og Engs Hartkorn, som er fordelt imellem 10 Gaarde, 6 B o l­

steder og 8 Hufe. T i l Kragerup Hörer der end videre: DrSlev SognS Konge- og Kirketiende, hver med matrikuleret Tiendehartkorn 16 T dr. 1 Skpe. og Tiende hdende Hartkorn 195 Tdr. - Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. og Finderup Sogns Kirke­tiende med matrikuleret Tiendehartkorn 50 Tdr. 4 Skpr. og Tiende hdende Hartkorn 447 T or. 2 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb.

I celdre Tider har der til Gaarden vceret et stört Ferskvandsfiske, i det der baade i Gravene og i nogle storre og mindre Parke i og ved Haven og tillige en Fjerdingvej fra Gaarden har vceret drevet Fiskeri i 10 med hver- andre forbundne Dam me, der indtoge et Fladeindhold af omtrent 30 Tdr. Land, hvilket ses af et Kaart fra Aaret 1782 , paa hvilket disse Damme ere afsatte; men de ere senere aldeles udt-rrede og forandrede til Eng- og Agerjord.