vurdering af læremidler i skolen

University College Syd,

Vurdering af læremidler i skolen

Fagenes mål og læremidler 23.10. 2008 Jens Jørgen Hansen, [email protected] for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk

University College Syd, Titel

Dagsorden

1. Perspektiver på læremidler

2. Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet

3. Lærebogen - digitale læremiddelgenrer

4. Læremidler i undervisningen

5. Vurdering af læremidler

6. Tendenser i lærermiddeludviklingen


Hvorfor er læremidler vigtige?

Læremidler afspejler undervisningskulturen – hvordan formidles viden og stimuleres til læring

Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måde at formidle og lære på

Praksis mødes af mere og mere komplekse læremidler - hvordan kan vi forstå og begrebsliggøre dem

– som et særligt design? – som brugsgenstande i undervisningen?


Undervisningens hvad/hvorfor, hvem og hvordan

VidensspørgsmåletHvad skal eleverne lære? (nogen skal lære noget).Hvilken viden og hvilke færdigheder skal de tilegne sig? Hvordan skal viden og færdigheder beskrives – jf. beskrivelserne i ”Fælles Mål” LæringsspørgsmåletHvem er de, eleverne? Hvilke forudsætninger har de? Hvordan tilegner de sig viden og færdigheder, som ”Fælles Mål” foreskriver? (nogen skal lære noget) UndervisningsspørgsmåletHvordan skal jeg formidle stoffet til eleverne? Hvilke virkemidler og metoder har jeg – sprog, eksempler, projektarbejde, læremidler – og hvordan skal jeg undervise? (nogen skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere hvordan de vil lære andre noget)


Læremiddelbegrebet

Undervisningens tematiske indholdTekster, lyd, billeder, film, artefakter, der har et

selvberoende tematisk indhold

Kontekstuelle læremidler: Artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer,

hjælpemidler og infrastrukturelle omgivelser, der ikke i sig selv har nogen didaktisk intention

Didaktiske læremidler: Bestemt didaktisk design, der tjener til håndtering af

bestemte pædagogiske opgaver i en skolekontekst – lærebogen er prototypen


Didaktiske læremidler

Didaktiske læremidler

Indhold

Viden:

Hvad skal eleven lære?

Læring:

Hvordan skal eleven lære?

Undervisning:

Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere?

Lærer Elev


Alinea Format 2

Viden:faglige temaer, struktur og progression

Kapitler/temaer Faglige områder

Sommer I Danmark

Addition

Tivoli Statistik og kombinatorik

Træer Substraktion

Sørøvere Flytninger og ligedannethed

Fødselsdag Multiplikation

Kolonihaven Areal og omkreds

Vild med dyr Titalssystemet

Gårdbutikken Addition og substraktion

Undervisning: Introduktion og læring af nyt kernestof i faglige kurser

Træning og faglig fordybelse i differentierede værksteder

Praktisk arbejde i undersøgende og tværfaglige projekter


Læringsdesign - piximodelBehavioristisk design

Kognitivt design Sociokulturelt design

Viden Viden som en pakke – objektivt og fritstående

Viden som individuel konstruktion

Viden som interaktiv og socialbaseret konstruktion

Formidling Systematisk vidensopbygning og progression

Komplekse autentiske opgaver. Metoder til løsning af problemer

Værktøjer og praksisfællesskaber

Læring Tilegnelse af sekvenserede kundskabsdele gennem løbende øvelser - feedback

Skift fra enkle til komplekse modeller og forståelse af generelle principper for et fagområde

Deltagelse i praksisser i forskellige fællesskaber


Lærebogens kvalitet

definerer den viden der skal læres

der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og

opgaver

lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens

forløb ofte på grundlag af en lærervejledning

let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression

giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge,

gennemføre og evaluere undervisningen

let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra

giver eleverne et overblik over det stof der skal læres


Digitale læremidlers kvalitetBruger-generet tilgang til læringstemaer.

Vidensportal og værksted for vidensbearbejdning og vidensproduktion.

Elastisk informationsverden, der har karakter af et åbent interaktivt læringsrum

Eleven som interaktiv bruger: Eleven kan indtage rollen som medskaber og redaktør (udvælge læringstemaer) og eksperimenterede projektmager (bearbejde læringstemaer)

Udlejring af klasserummet i andre læringsrum (hyperrum og projektrum)

Fordrer en mere detaljeret planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen + fordrer driftssikre og stabile organisatoriske rammebetingelser – it-infrastruktur


Kontekstuelle digitale læremidler

Værktøjer: indholdsuafhængige programmer for produktion, visning og bearbejdelse af skriftlige, visuelle og auditive produkter. Fx tekstbehandling, billedbehandling, multimedieprogrammer, mind-map-programmer, iwb mv.

Kommunikations- og videndelingssystemer: infrastruktur for kommunikation, lagring og evaluering . Fx Skolekom, SkoleIntra mv.

Kompenserende programmer til oplæsning, prædiktion og diagnose af fx staveproblemer. Fx: Adgang for alle, CD Ord og Staver.dk

Web2-teknologier: Sociale netværk, kommunikation og videndeling: podcast, wiki og weblogs mv.


Didaktiske digitale læremidler

Øvelsesprogrammer af bestemt læringsindhold til udvikling af bestemte færdigheder, fx færdighedsregning eller retskrivning. Fx www.dsn.dk Kommaøvelser, retskrivningsøvelser

Åbne læringssystemer - didaktiseret og hypermedialt-opbygget tematisk indhold integreret med forskellige værktøjer. Fx Det digitale Skolebibliotek: www.digibib.dk og Danske dyr danske-dyr.dk/

Pædagogiske computerspil, den lærende skal agere i bestemte pædagogisk opbyggede situationer for at gestalte, forbedre eller gennemspille bestemte situationerFx Drabssag Melved: drabssag.emu.dk og Velkommen på forsiden

http://www.dsn.dk/

http://www.digibib.dk/

http://danske-dyr.dk/

http://drabssag.emu.dk/


Undervisningens tematiske indhold

Datasamlinger (litteratur, film, billeder mv) og encyklopædier med søgefaciliteter og henvisninger. Fx Det kongelige bibliotek:


Vurdering af læremidlerKlasserummets logik (Cuban 1986)

De redskaber som lærere har integreret gennem tiden (fx tavler og lærebøger) skal være enkle, driftssikre, fleksible og responsive til lærerdefinerede problemer i forhold til den daglige undervisning.

En lærebog er en brugsting og må bedømmes som sådan:

Det vigtigste kriterium er nytteværdien. Hvis læremidlet ikke "nytter noget" (hjælper i mit arbejde eller fremmer elevernes læring), gider jeg ikke bruge det (Lærer)


Læremidler indgår i forskellige kontekster

Læremidlet som design

Undervisningskontekst

Læringskontekst

Professionskontekst

Skolekontekst

Uddannelsespolitisk kontekst


Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme

Læremidler som artefakt: kan både være forlagsproduceret og brugergenereret – didaktiske læremidler eller kontekstuelle læremidler

Lærerens didaktiske værksted: Planlægning af undervisning under hensyn til formål, indhold, elever, rammer og læremidler

Undervisningsrum og læringsmiljø

Læringsrum – hvad sker der i hovedet på eleverne?


Vurderingsarenaer • Læringsarena: at læremidlet stimulerer elevens læring

• Undervisningsarena: at læremidlet understøtter klasserummets logik og de pædagogiske opgaver som ligger i den pædagogiske interaktion – læreren kan handle med læremidlet + læremidlet er brugervenligt - let at bruge og let at forstå

• Professionsarena: at læremidlets didaktiske blik, dvs. forestillinger om fagsyn (hvorfor), fagindhold (hvad) og metoder (hvordan) korresponderer med lærerens didaktiske blik (praksisteori)

• Skolekulturel arena: at læremidlet understøttes af skolekulturen (den organisatoriske kontekst og tekniske infrastruktur)

• Uddannelsespolitisk arena: at læremidlet reflekterer uddannelsespolitiske målsætninger


Vurdering af læremidlets design - videnskriterier

Hvilke vidensformer formidler lærebogen:

- systematisk tilegnelse af faktaviden og færdigheder (kvalifikationer)

- kompetencer til at bearbejde det faglige indhold

- brug af faglig indhold i forhold til selvstændige undersøgelser og vidensproduktion?

Er der en progression i kompleksitet (jf. Blooms taksonomi)?

Hvilke faglige trinmål understøtter lærebogen? Er der trinmål, der ikke understøttes?

Hvordan repræsenterer lærebogen faget? Kan læremidlet stå alene som grundbogsmateriale, eller skal der suppleres med andre materialer?

Hvad er det faglige indholds egnethed i forhold til læseværdighed, læselighed og læsbarhed?


Blooms taksonomi

Kendskab Kendskab er knyttet til at kunne genkende og til en vis grad gengive information. Beskrive, definere, genkende, skelne

Forståelse Forståelse indebærer, at informationen kan fortolkes og reorganiseres. Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler

Anvendelse Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til allerede kendte. Afprøve, afgøre, klassificere, konstruere, udnytte, vælge

Analyse Nye og ukendte problemer skal kunne nedbrydes i delelementer. Finde, identificere, sammenligne

Syntese Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres. Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede

Vurdering Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne


Undervisningsmæssige kriterier

Hvordan understøtter lærebogen lærerens planlægning af undervisningsforløb og -rum fx i klasserum, værksteder og projektrum.

Understøttes bestemte undervisningsmål? Læringsmål?

Hvordan understøtter lærebogen lærerens gennemførsel af undervisning?

Hvordan dannes de pædagogiske forløb, herunder undervisningsdifferentiering?

Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative - summative? Hvad evalueres: undervisningens mål, elevernes læring? Hvilke evalueringsredskaber benyttes (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)?

Hvilke lærerroller opererer lærebogen med - formidler, facilitator, vejleder eller evaluator?


LæringskriterierHvad er lærebogens læringssyn (behavioristisk, kognitivt eller sociokulturelt), og hvordan kommer det til udtryk i læremidlets design?

På hvilken måde skal eleven bruge lærebogen:

- reproducere indholdet i form af bundne opgaver

- undersøge og skabe vidensmæssige sammenhænge i form af emneforløb eller værksteder

- bruge lærebogen som grundlag for projektarbejder og selvstændig vidensproduktion? Understøtter lærebogen, at eleven søger viden uden for lærebogen og evt. hvordan?

Hvordan og med hvilke værktøjer understøtter læremidlet elevens bearbejdelse af læremidlets viden og evt. produktion af ny viden?

Hvordan kan lærebogens indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring?


Læringskriterier

Progression i elevens læring:

1. At få øje på det, man skal lære – fx genrekendskab

2. Tillid til, at man kan lære det, man skal lære – fx at genreforhold kommer mig ved og ligger inden for min rækkevidde

3. Erfaring med at anvende det lærte – fx at bruge genrekendskab både analytisk og produktivt

4. Refleksion over egen læring – fx refleksionsark/målcirkel: det kan jeg, det kan jeg næsten, det har jeg svært ved.

Kan eleven kan få overblik over læremidlets indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser? Understøtter læremidlet skabelse og fastholdelse af dette overblik?


Tekst og tanke, 4. kl., dansk, Alinea 2007

Lær dig selv at kende som forfatter

1. Hvornår synes du, det er sjovt at skrive?

2. Hvad kan du bedst lide at skrive?

3. Hvordan får du dine skriveideer?

4. Hvad får du hjælp til at dine kammerater?

5. Hvad får du hjælp til at din lærer?

6. Hvad er du blevet bedre til?

7. Hvad vil du gerne blive bedre til?

Skriv dine svar i hæftet. Tænk over hvad du har brug for at øve dig mest på. Hvilke mål vil du stille op for dig selv? Diskuter med din lærer.


Tendenser i læremiddelproduktion

Nyt læremiddellandskab:

Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler

Lærebog > digitale læremidler

Nye professionelle aktører


Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler

Emu’en

Wikipidiaen

Konvergens

Brugergenerede > forlagsdistribuerede læremidler

Textanalyse.dk > Tekstanalyse.systime.dk


Nye aktører


Tak for i dag!


Lærebogens undervisningskategori – undervisningsmønstre

Faglig formidling Emne- eller værkstedsforløb

Projektforløb

På forhånd defineret fagligt indhold snævert forbundet med den viden, man forlanger af eleverne.

Lærerdefineret emne eller værkstedsforløb med vægt på udvikling af elevens kompetence til selvstændig vidensbearbejdning, arbejdsform og formidling.

Projektforløb hvor elever arbejder selvstændigt og aktivt i forhold til at forstå deres omverden, og hvor stofområder og arbejdsmetoder underlægges projektets intention.


Teksters læseværdighed

Forholdet mellem tekstens indhold og dens relevans og aktualitet for eleven

Relevans afhænger af: elevens erfaringsbaggrund, viden, interesser, identifikationsmuligheder og køn - svært at sætte på formel - elever er forskellige mht. udvikling, interesser og behov

Relevans - primært ikke et spørgsmål om, at tekstens tematik er tilpasset eleven, men om dens æstetiske værdi kan udfordre elevens fantasi, nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med teksten

Læseværdighed er både et spørgsmål om, at eleven bør opleve teksten som læseværdig og at læreren har nogle forestillinger om, at elevens arbejde med teksten kan befordre et fagligt udbytte.


Teksters læselighed

Tekstens sproglige form i forhold til elevens udvikling

Udgangspunktet er ikke kun om teksten har et let sprog, svære ord, lange sætninger, men om at teksten er læsbar – sproglig tilgængelig – i forhold til læseren

En læsbar tekst er en tekst som læseren kan læse

Vurdering: analyse af de sproglige egenskaber ved teksten: tekstens kommunikationsforhold, genre, komposition, fremstillingsformer, sætningskonstruktion og ordvalg, herunder også vurdering af tekstens lixtal.


Teksters læsbarhed

Tekstens visuelle fremtrædelsesform og tilgængelighed

Teksten skal være så visuel tilgængelig som mulig – især for begynderlæseren

Vurdering: analyse af tekstens typografi, layout, brug af illustrationer mv, og om det er brugervenligt i forhold til klassens aktuelle elever + vurdere tekstens tekniske kvalitet, fx hvis den indgår i bog, så skal den være robust nok til at kunne anvendes.

vurdering af læremidler i skolen

Documents