w

DANMARK I TAL

2019

Danmark i tal 2019

Velkommen til

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov

Her kan du få et kort, men præcist, overblik over det danske samfund og dets udvikling i de senere år.

Vores statistikker er ikke bare samlinger af tal og fakta, men er produceret for at give et billede af danskernes levevilkår og relationer.

De danske tal er for en stor del suppleret med internationale sammenlig-ninger, som gør det muligt at sætte Danmark og danskerne i perspektiv i forhold til omverdenen.

Midt i bogen finder du et snapshot af de 15-årige i dagens Danmark – og bagerst finder du en samlet oversigt med internationale nøgletal.

God fornøjelse med læsningen.

Indhold

Sådan ligger landet 2

Valg 3

Befolkning 4

Familier 5

Liv og død 6

Bolig 7

Sundhed 8

Velfærdsydelser 9

Kriminalitet 10

Uddannelse 11

Forskning og udvikling 12

Internettet og sociale medier 13

Kultur 14

Arbejdsmarked 15

Indkomst og løn 16

Priser 17

Mathilde og Lucas 18

Forbrug 20

Biler 21

Velstand i regionerne 22

Danmarks økonomi 23

Rigets penge 24

Udenrigshandel 25

Betalingsbalance 26

Formue og gæld 27

Firmaer 28

Industri 29

Transport 30

Turisme 31

Landbrug 32

Klima og miljø 33

Udlandet og os 34

Om Danmarks Statistik 36

Vil du vide mere... 37

Sådan ligger landet

Kongeriget Danmark omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og Færøerne. Den is-fri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, mens Danmark er 30 gange større end Fæ-røerne. Danmark er et lille land i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland er henholdsvis ti og otte gange større end Danmark. Til gengæld er den dan-ske kystlinje usædvanlig for landets størrelse. Dan-mark strækker sig over lidt mere end 8.700 km kyst, hvilket er længere end den kinesiske mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. I Danmark bor der 135 personer pr. km2. Befolk-ningstætheden er relativt høj sammenlignet med de andre lande i Europa. Men det er alligevel lavt i for-hold til de mest befolkede lande, som fx Nederlande-ne, hvor der bor 501 personer pr. km2. I Norge, Fin-land og Sverige er befolkningstætheden helt nede på omkring 17, 18 og 25 personer pr. km2. Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på det danske landskab. Således består næsten to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer. Skove er dog også synlige i land-skabet i form af løvskov og nåleskov. Af de mange skove er Silkeborgskovene, Rold Skov og Gribskov de største.

Befolkningstæthed. 2019

Geografi Enhed Fakta Befolkning (1. januar 2019) antal 5 806 081 Befolkningstæthed indbyggere pr. km² 135,2 Samlet areal (1. januar 2019) km² 42 938 Kystlinje km 8 750 Øer (inkl. Sjælland og den jyske halvø) antal 394

Højeste naturlige punkt meter 170,86 (Møllehøj) Største sø km² 39,7 (Arresø) Længste å km 176 (Gudenå) Arealdække Veje, jernbaner og landingsbaner pct. 6 Bygninger og bebyggede områder - 7 Landbrug - 61 Skov - 13 Lysåbne naturtyper - 9 Søer og vandløb - 2 Geografiske yderpunkter Nord Skagen Syd Gedser Øst Christiansø Vest Blåvandshuk

Indbyggere pr. km2 0 - 60 60 - 90 90 - 150 150 - 1.0001.000 - 12.000

København blev Danmarks hovedstad i 1400-tallet

2

Valg

Kvindelige parlamentsmedlemmer. 2017

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Sverige Finland Norge Danmark Tyskland Europaparlamentet

Pct.

www.ipu.org/wmn-e/classif.htm Folketingsvalg Enhed 2007 2011 2015 Socialdemokratiet pct. 25,5 24,8 26,3 Radikale Venstre - 5,1 9,5 4,6 Det Konservative Folkeparti - 10,4 4,9 3,4 SF - Socialistisk Folkeparti - 13,0 9,2 4,2 Liberal Alliance - 2,8 5,0 7,5 Kristendemokraterne - 0,9 0,8 0,8 Dansk Folkeparti - 13,9 12,3 21,1 Venstre - 26,2 26,7 19,5 Enhedslisten - 2,2 6,7 7,8 Alternativet - - - 4,8 Uden for partierne - - 0,1 0,1 www.statistikbanken.dk/fv15tot

Efter folketingsvalget 18. juni 2015 tiltrådte en regering med 17 ministre, som alle er fra Venstre. Der er tre færre ministre end den tidligere regering. Lars Løkke Rasmussen fra Venstre blev landets stats-minister. Efter valget i 2015 var 37 pct. af Folke-tingets medlemmer kvinder. Den 28. november 2016 præsenterede stats-ministeren en ny regering med i alt 22 ministre fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. I 2015 var det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret. Da Danmark fik sit første folkevalgte parlament i 1849, var det utænkeligt, at kvinder overhovedet skulle have stemmeret. Men kvinderne fik kommunal valgret i 1908 og sidenhen stemmeret til den daværende rigsdag i 1915. Ved førstkommende rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede kvinder. Fire kvinder blev valgt ind i Folketinget, og fem kvinder til Landstinget. I Danmarks afholdes hvert fjerde år kommunalvalg af medlemmer til landets 98 kommunalbestyrelser. Samtidigt holdes også valg til landets fem regionsråd. I 2017 var valgdagen den 21. november.

Stemmeprocenten var 85,9 pct. ved folketingsvalget i 2015

FOLKETINGSVALG Folketinget vælges for op til fire år. Ud af de 179 folketingsmed-lemmer vælges de 175 i Danmark, to i Grønland og to på Færø-erne. Folketingsmedlemmer kaldes også MF’ere.

3

Befolkning

Den danske befolkning bestod 1. januar 2019 af 5.806.081 personer. Befolkningstallet har været sti-gende i de senere år. Det skyldes både, at der fødes flere end der dør, og at indvandringen er større end udvandringen. Fertiliteten kan give et indtryk af en befolkning, der enten stiger eller falder i antal. Hvis fertiliteten er 2,1 vil befolkningen forblive på samme størrelse, hvis nettoindvandringen er lig nul. Den danske fertilitet er nede på 1,7 i 2018, men de danske kvinder føder et relativt højt antal børn sammenlignet med de øvrige europæiske lande, hvor gennemsnittet er 1,6 pr. kvinde. Trods den lave fertilitet er der fortsat et fødselsover-skud i Danmark. Der bliver altså født flere end der dør. De positive fødselsoverskud har kunnet opret-holdes på grund af store fald i dødeligheden i løbet af de seneste 20 år. En anden tendens er, at der bliver flere og flere ældre i Danmark. Hver fjerde dansker har nu passeret de 60 år, mens dette kun gjorde sig gældende for hver femte i 2000. Indvandrere og deres efterkommere udgør 13,7 pct. af befolkningen, svarende til 793.601 personer. I 2018 indvandrede flest statsborgere fra USA, Tysk-land, Rumænien og Storbritannien. Syriske stats-borgere tegnede sig for flest indvandringer i 2016 med 9.020, men tallet faldt i 2017 til 2.292, og i 2018 faldet ydderligere og er nu nede på 896. De seneste år har indvandring været faldende og udvandring været stigende.

Befolkningens udvikling

20 30 40 50 60 70 80 90

100 110

1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 2018

Tusinde personer

FødteDøde

Indv andrede

Udv andrede

www.statistikbanken.dk/hisb3 Den danske befolkning Enhed 1980 1990 2000 2019 Folketal 1. januar mio. 5,12 5,14 5,33 5,81 0-19 årige pct. 28,7 24,3 23,7 22,4 20-59 årige - 51,9 55,3 56,6 52,1 60 år + - 19,3 20,4 19,7 25,5 Indvandrere og efterkommere antal 152 958 214 571 378 162 793 601 EU28 - 75 170 75 972 94 636 242 623 Heraf Polen - 6 467 9 662 12 290 48 148 Tyskland - 26 333 23 123 25 446 34 037 Europa udenfor EU28 - 42 416 59 679 114 647 168 818 Heraf Tyrkiet - 14 086 29 431 48 773 63 819 Afrika - 5 617 10 835 35 895 69 185 Nordamerika - 7 461 7 017 8 047 12 721 Syd- og Mellemamerika - 3 078 4 330 6 509 16 715 Asien - 18 313 55 192 115 482 278 919 Heraf Syrien - 213 625 2 284 42 467 Irak - 160 2 423 14 902 33 089 Oceanien og uoplyst 903 1 546 2 946 4 620 www.statistikbanken.dk/folk1a og folk2

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark.

Ida og William er de mest populære

navne til nyfødte i 1. halvår 2018

4

Familier

Vielser og skilsmisser

0

20

40

60

80

100

120

1908 18 28 38 48 58 68 78 88 98 08 18

Pr. tusinde indby ggere

Vielser

Skilsmisser

www.statistikbanken.dk/hisb3 Familietyper

Enhed

Alle

Ingen børn

i husstanden Mindst 1 barn i husstanden

1990 2019 1990 2019 1990 2019 Enlige mænd antal 565 046 789 261 542 989 753 413 22 057 35 848 Enlige kvinder - 718 831 876 268 603 937 724 971 114 894 151 297 Ægtep.-forskelligt køn - 1 021 984 1 020 981 498 575 580 116 523 409 440 865 Ægtep.-samme køn - ● 2 619 ● 1 830 ● 789 Reg. partnerskaber - 296 2 811 281 2 135 15 676 Samlevende par - 76 642 135 786 2 554 15 230 74 088 120 556 Samboende par - 177 554 216 340 151 129 187 578 26 425 28 762 www.statistikbanken.dk/fam44n

Vi er blevet ældre, når vi gifter os. Mænd er i gen-nemsnit 35 år og kvinder 33 år, når de bliver viet før-ste gang. Selvom danskerne gifter sig i en mere mo-den alder, er ægteskaberne ikke mere holdbare. Skilsmisserekorden blev sat i 2014 med 19.435 skilte par. I 2013 var der 18.875 skilsmisser. De høje tal i 2013 og 2014 skyldes, at det blev muligt at blive skilt uden en forudgående separationsperiode. I 2018 var der 15.034 skilsmisser. Den foretrukne samlivsform er dog fortsat ægteskabet. Lidt mere end 1 mio. par har papir på hinanden, mens ca. 352.126 par er samlevende eller samboende.

Den måde, vi lever sammen på som familie, er under stadig forandring. Tendensen går i retning af, at flere og flere vælger at leve alene eller i et papirløst for-hold. Og tilsvarende vælger relativt færre at gifte sig. Dette afspejler sig også i familiemønstrene. 57 pct. af de 17-årige bor sammen med både deres mor og far. 31 pct. bor hos deres mor og 7 pct. hos far. Resten af de 17-årige (5 pct.) har forladt reden.

47 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse

SAMBOENDE PAR Par, der bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og uden at have fællesbørn. SAMLEVENDE PAR Par, der bor på samme adresse uden at være gift med hinanden og har fælles børn.

5

Liv og død

Vi får vores børn i en senere alder end tidligere. Kvinder er i gennemsnit 29 år, når de føder deres første barn. Det er fem og et halvt år ældre end i 1970. Kvinders fertilitet har betydning for befolkningens udvikling. Hver kvinde i den fødedygtige alder skal føde 2,1 børn i gennemsnit, for at befolkningen skal bevare sin størrelse – forudsat at ind- og udvandring opvejer hinanden. Fra 1970 til 2018 har fertiliteten i Danmark ligget mellem 1,5 og 2,1. I 2018 var fertilitetsraten 1,7, hvil-ket er lidt over EU-gennemsnittet, der ligger lige i underkanten af 1,6 barn pr. kvinde. Danskerne lever i gennemsnit mere end syv år læn-gere end i 1970. I dag er den gennemsnitlige levetid 82,9 år for kvinder og 79,0 år for mænd. Ved begyn-delsen af 1900-tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. I Danmark er de mest udbredte fornavne til mænd Peter og Jens, mens Anne og Kirsten er de mest almindelige til kvinder. Blandt nyfødte var de mest populære fornavne til drenge William, Noah, Oscar og Lucas mens Ida, Emma, Sofia og Ella hittede hos pigerne i 2017.

Fertilitet

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

2,2

1988 1993 1998 2003 2008 2013 2018

Danmark

Sv erige

Italien

Nederlandene

Samlet fertilitet pr. kv inde

EU-28

Kilde: Eurostat Nøgletal om den danske befolkning Enhed 1970 1980 1990 2000 2018 Middellevetid Mænd år 70,8 71,2 72,0 74,3 79,0 Kvinder - 75,7 77,3 77,7 79,0 82,9 Samlet fertilitet pr. kvinde 2,0 1,5 1,7 1,8 1,7 Førstegangsfødende alder 23,7 24,6 26,3 28,1 29,3 Vielser pr. tusind 7,4 5,2 6,1 7,2 5,6 Skilsmisser indbygger 1,9 2,7 2,7 2,7 2,6 Mest populære navne i 2017 Piger fornavn Marianne Mette Camilla Julie Ida Drenge nyfødte Henrik Martin Christian Mathias William www.statistikbanken.dk/hisb7, hisb3, fod3, fod33 og fod11

Mere end 1.000 danskere har rundet de 100 år

SAMLET FERTILITET Det antal børn, kvinder i gennemsnit sætter i verden fra de er 15 og 49 år.

6

Bolig

Prisudviklingen for ejendomssalg

10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 110 120

1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Indeks 2006 = 100

Enfamiliehuse Sommerhuse

Ejerlejligheder

www.statistikbanken.dk/ejen66

Boliger Enhed 1981 1990 2000 2010 2018 Boliger i alt tusinde 2 180 2 372 2 519 2 726 2 835 Heraf: Enfamiliehuse - 1 060 1 116 1 152 1 202 1 223 Etageboliger - 902 923 967 1 052 1 113 Række-, kædehuse mv. - 166 266 314 387 420 Kollegier - 25 29 34 37 39 Beboede boliger i alt tusinde 2 041 2 246 2 415 2 559 2 679 0-49 m2 pct. 7,6 6,8 6,6 5,7 5,7 50-99 m2 - 43,8 44,5 44,7 43,4 42,8 100-149 m2 - 33,1 32,5 31,2 30,7 30,2 Over 150 m2 - 15,4 16,1 17,5 19,9 21,1 Gns. boligareal pr. bolig m2 106,0 106,9 107,9 110,9 112,2 Gns. boligareal pr. person - 42,9 47,1 49,3 51,6 52,3 Gns. personer pr. bolig antal 2,5 2,3 2,2 2,1 2,1 www.statistikbanken.dk/bol103 og bol106

De danske boligpriser er steget stabilt i 1990’erne, og tog ekstra til i 00’erne, inden finanskrisen satte ind i 2007. Efterfølgende faldt boligpriserne kraftigt og især priserne på ejerlejligheder tog et dyk. De senere år har priserne stabiliseret sig og er nu på vej opad igen. Mere end halvdelen (eller 57 pct.) af befolkningen bor i en ejerbolig, men andelen varierer med alderen. De største andele findes blandt personer mellem 40 og 69 år, hvor 66 pct. bor i ejerboliger. Blandt de 25-29-årige og for personer på 90 år og derover bor kun 28 pct. ejerboliger. Der bliver mere og mere plads i de danske boliger. Siden 1980 er det gennemsnitlige boligareal pr. per-son i beboede boliger steget fra 43 m² til 52 m² i 2018. En vigtig årsag er, at flere bor alene. Det gen-nemsnitlige antal personer i en bolig er reduceret fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2018. En anden årsag er, at de dan-ske boliger er blevet større. Det gennemsnitlige areal pr. bolig er steget fra 106 m² i 1981 til 112 m² i 2018. Danmark, de øvrige nordiske lande og Nederlandene skiller sig kraftigt ud med en høj andel af boliger, som er belånt. I Sverige er andelen omkring 55 pct., Nederlandene 61 pct. og Danmark 48 pct. Gennem-snittet for EU samlet set er 27 pct. I Danmark bor 57 pct. i en ejerbolig, hvilket er under EU-gennemsnittet på 70 pct.

BOLIG En bolig har en selvstændig adresse, og er beregnet til eller bli-ver benyttet til beboelse.

65 pct. af de danske beboede boliger opvarmes med fjernvarme

7

Sundhed

Danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkohol og kost har forandret sig i løbet af det igangværende årti. I 2010 var ca. 21 pct. af danskerne rygere, mens det nu er ca. 17 pct. Samtidig er der lidt færre, som drikker mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbe-faler. Til gengæld vokser andelen af svært overvæg-tige personer, ligesom flere har usunde kostmønstre end tidligere. I 2017 var der 60,6 mio. kontakter til alment prakti-serende læger, speciallæger, tandlæger, fysiotera-peuter o.l. Hver modtager af lægehjælp mv. havde dermed i gennemsnit 11,4 kontakter. Hver niende dansker må en tur på hospitalet hvert år. Jo ældre man er, jo flere sengedage har man på hospitalet. Mens 5-14-årige i gennemsnit er indlagt tre dage om året, er 65-årige og derover gennemsnit-ligt indlagt ni dage. Der er sket et markant fald i dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme i de senere år. Fx er antallet af døds-fald forårsaget af forsnævrede kranspulsårer faldet markant fra 15.597 i 1990 til 3.557 i 2017. Indsatsen overfor hjertekarsygdomme har da også været inten-siveret gennem de senere år, både i forhold til fore-byggelse og behandling. Til gengæld har der i perio-den været en stigning i antallet af dødsfald forårsaget af sukkersyge og mentale lidelser, fx Alzheimers syg-dom.

Danskernes livsstil

0

4

8

12

16

20

24

2010 2013 2017

Pct. Daglig ry gning

0

4

8

12

16

2010 2013 2017

Pct. Alkohol

0

4

8

12

16

20

2010 2013 2017

Pct. Sv ært ov ervægtige

0

4

8

12

16

20

24

2010 2013 2017

Pct. Usundt kostmønster

1 Figuren viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. Kilde: Sundhedsprofil 2017

Udviklingen i udvalgte dødsårsager Enhed 1990 2000 2017 Døde i alt antal 60 926 57 998 53 261 Ondartet svulst i luftveje - 3 419 3 556 3 758 Bronkitis og astma - 2 715 3 669 3 741 Mentale lidelser, fx Alzheimers sygdom - 807 1 631 3 578 Forsnævrede kranspulsårer - 15 597 9 112 3 557 Karsygdomme i hjerne - 5 567 4 994 3 195 Lungebetændelse - 1 461 1 153 1 806 Sukkersyge - 813 1 433 1 342 Ondartet svulst i blærehalskirtel - 951 1 084 1 230 Ondartet svulst i brystkirtel - 1 291 1 339 1 113 Blodtryksforhøjelse - 365 501 1 035 Sygdomme i lever og galdeveje - 860 1 035 926 Sygdomme i kredsløbet - 2 146 1 643 837 Ondartet svulst i mund og spiserør - 518 720 753 www.statistikbanken.dk/dod1

I gennemsnit begår to danskere selvmord hver dag

Tre ud af fire er mænd

Mænd

Kvinder

1

8

Velfærdsydelser

Udgifter til social- og sundhedsområdet. 2017

Sundhed, 142 mia. kr.

Invaliditet, 100 mia. kr.

Alderdom, 260 mia. kr.

Efterladte, 5 mia. kr.

Familier, 76 mia. kr.

Arbejdsløshed, 33 mia. kr.

Bolig, 15 mia. kr.

Øvrige sociale udgifter, 35 mia. kr.

www.statistikbanken.dk/esspros1 Modtagere af midlertidige og varige offentlige ydelser Enhed 2016 2017 2018 I alt tusinde

personer 2 190 2 189 2 182

Midlertidige ydelser i alt 790 784 775 SU-modtagere - 325 325 323 Nettoledige - 92 91 87 Feriedagpenge - 4 5 5 Vejledning og opkvalificering - 39 34 30 Støttet beskæftigelse - 30 27 25 Fleksjob og skånejob - 63 67 72 Kontanthjælp og integration - 92 85 79 Revalideringsydelse - 1 1 1 Ledighedsydelse - 13 13 14 Ressourceforløb - 14 18 20 Jobafklaringsforløb - 14 16 17 Barselsdagpenge - 49 49 49 Sygedagpenge - 54 53 53

Varige ydelser i alt - 1 400 1 405 1 407 Førtidspension - 208 203 199 Efterløn og fleksydelse - 75 65 52 Folkepension - 1 117 1 137 1 156

www.statistikbanken.dk/auh01 og pen11

De offentlige udgifter på social- og sundhedsområ-det består af udgifter til fx hospitaler, daginstitutio-ner og plejehjem samt af indkomstoverførsler til fol-kepension, arbejdsløshedsdagpenge og boligstøtte. I 2017 udgjorde udgifterne på social og sundhedsom-rådet 665 mia. kr. inkl. administrationsudgifter. Stort set alle danskere modtager før eller siden en so-cial ydelse. Familier med børn modtager fx ydelser i form af daginstitutionstilbud og børnepenge. Syge danskere modtager ydelser i form af sygehusophold og syge- og lægebesøg. Personer med begrænsning i arbejdsevnen modtager ydelser i form af førtidspension, revalideringsydelser og evt. hjælp i hjemmet. Ældre medborgere modtager den største andel af sociale ydelser. Det sker gennem offentlige pensioner, plejehjem, hjemmehjælp og an-det. I 2018 modtog 2,2 mio. danskere en ydelse fra det of-fentlige. 64 pct. af disse modtog varige ydelser som folkepension, førtidspension og efterløn, mens 36 pct. modtog en midlertidig ydelse som fx barselsdag-penge i forbindelse med fødsler, kontanthjælp og lig-nende.

Mødre tog 231 dages barselsorlov i 2015

Fædrene tog 25 dage

9

Kriminalitet

Der blev anmeldt 363.542 straffelovsforbrydelser i 2018. Det er et fald på 29.895 i forhold til året før til trods for flere anmeldelser af seksualforbrydelser på 6 pct. Antallet af voldsforbrydelser steg med 3 pct., mens ejendomsforbrydelser faldt med 9 pct. Omfanget af straffelovsforbrydelser varierer fra om-råde til område. Hovedstadsområdet og større byom-råder har mange lovovertrædelser pr. indbygger, mens Læsø, Ærø og Lemvig har færrest. Udover Kø-benhavn toppede kommunerne Glostrup og Tårnby i anmeldte straffelovsforbrydelser pr. indbygger i 2018. Kvinder er hyppigere udsat for personfarlig krimina-litet end mænd – 25 pct. flere kvinder end mænd blev ofre for denne type kriminalitet i 2018. Dette skyldes blandt andet at kvinder langt hyppigere bliver udsat for seksualforbrydelser og for ejendomsforbrydelser.

Anmeldte straffelovsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 15 år +. 2018

www.statistikbanken.dk/straf22 og folk1b

Ofre for personfarlig kriminalitet. 2018 Enhed Mænd Kvinder Uoplyst køn I alt Ofre i alt antal 31 667 39 528 3 296 74 491 Heraf: Seksualforbrydelser - 505 3 746 10 4 261 Voldtægt - 50 989 0 1 039 Blufærdighedskrænkelse - 316 2 010 9 2 335 Voldsforbrydelser - 15 245 11 290 2 339 28 874 Manddrab - 37 18 0 55 Simpel vold - 7 135 4 772 31 11 938 Alvorlig vold - 1 419 470 25 1 914 Trusler - 2 951 2 617 105 5 673 Ejendomsforbrydelser - 15 384 22 338 762 38 484 Røveri - 1 230 284 27 1 541 www.statistikbanken.dk/straf5

90 - og derover70 - 8960 - 6950 - 59Under 50

ANMELDTE STRAFFELOVSFORBRYDELSER Forbrydelser, der anmeldes til eller på anden måde kommer til politiets kendskab. 24 pct. af alle registrerede straffelovsforbry-delser resulterede i en sigtelse i 2018.

Der blev i 2018 anmeldt 127

cykeltyverier om dagen

10

Uddannelse

En afgangsklasse fra grundskolen 3 måneder senere

0102030405060708090

100

1998-1999

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

2005-2006

2006-2007

2007-2008

2008-2009

2009-2010

2010-2011

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2014-2015

2015-2016

2016-2017

Ikke i gang

Erhv ervsuddannelse

Gy mnasiel

Forberedende o.a.

www.statistikbanken.dk/forlob10 Højeste fuldførte uddannelse i pct. af 25-64-årige 1991 2000 2018 I alt 100 100 100 Grundskole 38 30 18 Gymnasial uddannelse 4 6 6 Erhvervsfaglig uddannelse 36 38 34 Kort videregående uddannelse 4 5 6 Mellemlang videregående uddannelse 11 13 18 Bacheloruddannelse 0 1 2 Lang videregående uddannelse 4 6 12 Forskeruddannelse . . . . . . 1 Uoplyst uddannelse 2 2 2 www.statistikbanken.dk/hfu1 og hfudd10

Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grund-skolen. Tre måneder efter eleverne fra årgang 2016-2017 forlod grundskolen, var 83 pct. i gang med en ny uddannelse. 65 pct. valgte en almengymnasial el-ler erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 16 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tøm-rer, murer eller frisør. Befolkningens uddannelsesniveau er steget markant de seneste 27 år. I perioden har en større andel af be-folkningen fået en videregående uddannelse. Mens 19 pct. af de 25-64-årige havde en videregående ud-dannelse bag sig i 1991, var andelen steget til 39 pct. i 2018. Og mens 38 pct. af de 25-64-årige i 1991 havde grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, gjaldt det kun for 18 pct. af befolkningen i 2018. På de lange videregående uddannelser var der i 2000 for første gang flere kvinder end mænd. Samtidig er kvinderne klart i overtal på de mellemlange videregå-ende uddannelser, mens mændene stadig er flest på de erhvervsfaglige uddannelser. Der er i 2017 næsten 8.000 flere kvinder der er i gang med en lang videre-gående uddannelse end mænd.

85 pct. af dem som starter på en lang videregående uddannelse har 5 år efter fuldført en lang videregående uddannelse

VIDEREGÅENDE UDDANNELSE En mellemlang videregående uddannelse kvalificerer til jobs som fx folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske. En lang videre-gående uddannelse kvalificerer til jobs som fx arkitekt, læge, præst eller jurist.

11

Forskning og udvikling

I 2017 bidrog erhvervslivet med 49,9 mia. kr. eller 2,0 pct. af BNP til forskning og udvikling. Den offent-lige sektor bidrog med 23,5 mia. kr., svarende til 1,1 pct. af BNP. Tilsammen 3,0 pct. Danmark har tilsluttet sig EU’s såkaldte Barcelona målsætning fra 2002 om at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Andelen af befolkningen der beskæftiger sig med forskning og udvikling ind-går desuden i FN’s verdensmål for bæredygtig udvik-ling. I den offentlige sektor stod universiteterne for 71 pct. af forskning og udvikling med omkostninger på 16,6 mia. kr. i 2017. I den offentlige sektor er anvendt forskning og grundforskning stort set lige store med hhv. 46 og 40 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 14 pct. anvendes til udviklingsarbejde.

Udgifter til forskning i den offentlige sektor. 2017

0 500 1.0001.5002.0002.5003.0003.5004.0004.5005.000

Forskning i globaliseringKlimaforskning

VelfærdsforskningFødevareforskning

It forskningMiljøforskning

EnergiforskningKræftforskning

Bioteknologisk forskningTværvidenskabelig Forskning

Forebyggelse og sundhedsfremmemio. kr.

www.statistikbanken.dk/fouoff05 Udgifter til forskning og udvikling Enhed 2015 2016 2017 FoU-udgifter mio. kr. 63 541 66 111 66 342 Den offentlige sektor 2017- 23 209 23 094 23 450 Den private sektor priser 40 332 43 017 42 892 FoU-udgifter pct. af BNP 3,1 3,1 3,0 Den offentlige sektor - 1,1 1,1 1,1 Den private sektor - 1,9 2,0 2,0 www.statistikbanken.dk/cfabnp, forsk01 og fouoff07

FoU FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden – og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement.

Der blev optaget 1.300 patenter og registreret 4.000 varemærker i 2017

12

Internettet og

sociale medier

Befolkningens brug af internet til private formål. 2018

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Salg af varer/tjenesterDownloade fra mynd. hjemmesiderSøge helbredsmæssig information

Indsende skema fra mynd. hjemmesiderBruge sociale medier

Søge information om varer mv.Internetbank

Finde info på offentlige mynd. hjemmesiderSende/modtage e-mail

Pct. af befolkningen 16-74 år

www.statistikbanken.dk/bebrit09

E-handlendes køb af varer og tjenester på internettet – top 6. 2018 Enhed I alt Mænd Kvinder Billetter til teater, koncerter mv. pct. 68 66 70 Rejseprodukter (flybilletter mv.) - 66 65 67 Tøj, sport- og fritidsudstyr - 65 60 70 Overnatning ifm. ferie - 58 58 58 Musik og film - 48 52 44 Møbler og husholdningsartikler - 48 50 47 www.statistikbanken.dk/bebrit08

Eksempler på virksomheders brug af sociale medier i 2015 og 2017 Enhed 2015 2017 Brug af sociale medier i alt pct. 56 68 Brug af sociale medier til PR og markedsføring - 46 57 Brug af sociale medier til rekruttering - 30 44 Brug af sociale medier til intern vidensdeling i virksomheden - 16 22 Brug af tjenester (fx YouTube, Instagram) til deling af multimedia - 17 25 Anm.: Tallene vedrører virksomheder med mere end 10 ansatte.

I 2018 har 95 pct. af befolkningen (16-74 år) adgang til internet i hjemmet. Danskerne bruger nettet til en lang række formål, heriblandt informationssøgning, handel, underholdning og digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne kommer på internettet via deres smartphones. Danskerne træner, rejser, hører musik og tager billeder med smartphonen i hånden, og når vi skal i kontakt med hinanden, så snapper, chatter og facetimer vi. De mange digitale muligheder har dog ikke fået danskerne til at droppe e-mail-kommunikation. I 2018 sender og modtager hele 94 pct. af befolkningen mails, og de ældre er også kom-met med på vognen. I 2018 sendte og/eller modtog 87 pct. af de 60-74 årige mails, mens det i 2010 var 60 pct. Blandt de danskere, som handler på nettet, ligger køb af billetter til kulturelle begivenheder og rejser i top. Hos de helt unge internetshoppere (16-19 år) er det især køb af tøj, sport- og fritidsudstyr, som hitter. 84 pct. af de 16 til 19 årige købte i 2018 et produkt i denne kategori på nettet. For hele gruppen (16-74 år) af dem, som har e-handlet i 2018, var det 65 pct. De unge er også storforbrugere af streamingtjenester. 85 pct. af de 16 til 24 årige streamer fra kommercielle udbydere (fx Netflix), mens 97 pct. fra aldersgruppen streamer fra deletjenester (fx YouTube). Det er ikke kun privatpersoner, som bruger på de so-ciale medier. Også de danske virksomheder er aktive på de sociale medier, særligt til PR, markedsføring og rekruttering. I 2017 bruger 68 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte de sociale medier.

79 pct. af danskere bruger i 2018 de sociale medier. 95 pct. af dem bruger Facebook, 85 pct. bruger YouTube, og 49 pct. er på Snapchat.

13

14

Kultur

Det er forskelligt fra år til år, hvor tit danskerne fx

tager i biografen eller på museum. I 2017 var det kun

museerne, der havde flere gæster end året før.

I 2017 solgte biograferne 11,9 mio. billetter, hvilket er

1 mio. færre end året før. Danske film solgte tilsam-

men 2,5 mio. billetter. Den mest sete film i 2017 var

Star Wars: The Last Jedi, der solgte 470.000 billet-

ter.

I teatersæsonen 2016/2017 havde de danske teatre

lidt over 2,8 mio. tilskuere. De store trækplastre var

skuespil, musikdramatik, opera, ballet og dans. Sær-

ligt musikdramatik og opera havde et godt år med 31

pct. flere tilskuere end sæsonen før. Skuespil steg

med 11 pct. og ballet og dans med 7 pct. Til gengæld

havde Nycirkus færre tilskuere end året før.

I 2017 fik de zoologiske anlæg lidt færre gæster end

tidligere år. 4,4 mio. personer besøgte en zoologisk

have, dyrepark eller akvarium og det er 0,5 mio. fær-

re end de tre foregående år. Zoologisk Have i Køben-

havn er den mest besøgte med knap 1,2 mio. besø-

gende i 2017. På anden- og tredjepladsen lå Den Blå

Planet med 553.000 besøgende og Givskud Zoo med

389.000 besøgende.

Danskerne er vilde med at gå på museum. Næsten

15,5 mio. besøgende så museernes udstillinger i 2017.

Faktisk har museernes besøgstal været stigende siden

1980’erne, hvor de årlige besøgstal var under 10 mio.

I 2017 havde Nationalmuseet, ARoS og Louisiana de

tre mest besøgte udstillinger i Danmark.

Mest sete biograffilm. 2017

0 100 200 300 400 500

Dræberne fra NibeThe Boss Baby

Fast & Furious 8DunkirkVaiana

Alle for treFifty shades - I mørket

Grusomme mig 3Skønheden og udyret

Star Wars: The Last Jedi

Tusinde solgte billetter

Besøg på kulturinstitutioner Enhed 1990-94 1995-99 2000-04 2005-09 2010-17

Biografer

Solgte billetter mio. pr. år 10 10 12 13 13

Entréindtægter mio. kr. pr. år 285 379 553 707 837

Foreviste film i alt antal film pr. år 692 569 635 659 540

Heraf: Danske film - 164 112 123 126 87

Statsstøttede teatre

Tilskuere i alt tusinde i gns. pr. sæson

2 508 2 434 2 249 2 262 2 133

Heraf: Skuespil 1 097 930 929 934 1 077

Musikdramatik/Opera - 623 679 524 612 646

Muséer

Besøgende i alt tusinde i årligt gns.

10 202 10 438 9 781 10 489 14 155

Kulturhistoriske museer 7 116 7 049 6 754 6 960 7 087

Kunstmuseer - 2 512 2 658 2 617 2 775 3 584

Naturhistoriske museer - 366 320 286 311 362

Andre museer1 - 208 410 123 442 3 121

Zoo og botaniske haver - 1 916 2 361 3 160 3 766 4 712

1 Frem til 2011 dækker ”Andre museer” over ”Blandet kategori”, som er museer, der både er fx kulturhistoriske og

kunstmuseer. Fra 2012 er ”Museumslignende institutioner” blevet inkluderet i ”Andre museer”.”Museumslignende

institutioner” er museer uden fast samling, fx kunsthaller. www.statistikbanken.dk/bio2, scene04, mus1 og zoo2

Særligt i mørke, kulde og ferie frister en tur biografen.

Billetsalget slår rekorder i vinter- og juleferien

Arbejdsmarked

Ungdomsledighed i EU (15-24-årige). 2017

05

101520253035404550

Græk

enlan

dSp

anien

Italie

nKr

oatie

nCy

pern

Portu

gal

Fran

krig

Finlan

dBe

lgien

Slov

akiet

Rumæ

nien

Sver

igeLe

tland

EU-2

8Lu

xemb

ourg

Polen

Irland

Litau

enBu

lgarie

nEs

tland

Stor

brita

nnien

Slov

enien

Danm

ark

Unga

rnMa

ltaØs

trigNe

dere

lande

neTje

kkiet

Tysk

land

Pct.

Kilde: Eurostat (LFS) Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. 15-64 år Enhed 2000 2010 2018 Hele befolkningen tusinde 3 518 3 621 3 696

Mænd - 1 780 1 826 1 867 Kvinder - 1 740 1 795 1 829

I arbejdsstyrken - 2 831 2 874 2 935 Mænd - 1 508 1 509 1 533 Kvinder - 1 324 1 365 1 402

Beskæftigede - 2 700 2 656 2 786 Mænd - 1 446 1 380 1 457 Kvinder - 1 254 1 276 1 329

AKU-Ledige - 131 218 149 Mænd - 62 129 76 Kvinder - 70 89 73

AKU-Ledighedsprocent pct. 4,6 7,6 5,1 Erhvervsfrekvens - 80,5 79,4 79,4

Mænd - 84,7 82,6 82,1 Kvinder - 76,1 76,0 76,6

Anm: Baseret på tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU) www.statistikbanken.dk/aku101 og aku121

I de seneste 30 år har kvindernes ledighed generelt været højere end mændenes. Under finanskrisen steg mænds ledighed betydeligt mere end kvinders og var en overgang noget højere end kvindernes ledighed. I 2018 lå mænds ledighedsprocent på 5,0 pct. og kvin-ders på 5,2 pct. Erhvervsfrekvensen i Danmark er blandt de højeste i Europa. Det skyldes især, at danske kvinder oftere er en del af arbejdsstyrken. Kun i Sverige er kvinderne mere ude på arbejdsmarkedet. Selvom ungdomsarbejdsløsheden (15-24-årige) er steget som følge af finanskrisen, er den lav sammen-lignet med de øvrige europæiske lande. Med 11,0 pct. i 2017 havde Danmark den syvende laveste ung-domsarbejdsløshed i EU. Værst så det ud i Græken-land (43,6 pct.) og Spanien (38,6 pct.), hvor næsten halvdelen af de unge står uden arbejde. Omkring hver femte person eller 761.000 i den er-hvervsaktive alder (15-64 år) er uden for arbejdsstyr-ken. Af disse er 40 pct. i gang med studierne, 20 pct. førtidspensionister og 8 pct. er på efterløn. ERHVERVSFREKVENS Arbejdsstyrken i pct. af befolkningen (15-64 år).

LEDIGE Personer, der ikke er beskæftigede, men er aktivt jobsøgende og kan starte på et job inden for to uger.

45-54-årige har den laveste ledighed med 2,9 pct. i 2018

15

Indkomst og løn

Der er forskelle på indkomstniveauet rundt om i Danmark. Generelt er indkomsterne højest i hoved-stadsområdet og de større byer. På landsplan havde danske familier en gennemsnitlig såkaldt ækvivaleret disponibel indkomst, der svarede til 251.000 kr. i 2017. De højeste familieindkomster findes lige nord for København. Rudersdal fører an med en gennem-snitlig indkomst på 448.000 kr. I den modsatte ende af skalaen ligger Lolland med 212.000 kr. Ifølge Eurostat var 7,2 pct. af Danmarks befolkning en del af lavindkomstfamilier i 2017. Det var 7. lavest blandt EU-landende. I Tyskland og Sverige gjaldt det henholdsvis 9,4 pct. og 9,3 pct. af befolkningen. For EU som helhed levede 10,5 pct. af befolkningen i fa-milier med under 50 pct. af landets medianindkomst. Finland havde den laveste andel med 4,9 pct., mens andelen var højest i Rumænien med 17,6 pct. Størrelsen på ens månedsløn afhænger bl.a. af, hvil-ken arbejdsfunktion man varetager. Den højeste gennemsnitlige månedsløn går til mandlige ledere, mens den laveste løn går til kvinder, der udfører an-det manuelt arbejde. Inden for de enkelte arbejds-funktionsgrupper er der forskel på de arbejdsopga-ver, som mænd og kvinder varetager, hvilket er én af årsagerne til, at mænd har højere gennemsnitlig timeløn end kvinder.

Ækvivaleret disponibel familieindkomst. 2017

www.statistikbanken.dk/indkf111

Månedsløn efter arbejdsfunktion1. 2017 Enhed Mænd Kvinder Alle kr. 44 509 38 736 Militært arbejde - 38 895 34 458 Ledelsesarbejde - 76 907 61 001 Arbejde på højeste niveau - 53 335 44 052 Arbejde på mellemniveau - 48 906 40 163 Kontor- og kundearbejde - 37 206 35 952 Service- og salgsarbejde - 32 849 30 449 Landbrug, skovbrug og fiskeriarbejde - 32 211 30 256 Håndværkspræget arbejde - 36 977 32 244 Operatør-, montering- og transportarbejde - 34 318 31 577 Andet manuelt arbejde - 31 694 27 200 1 Løn inkl. pension og eventuelle bonusbetalinger og personalegoder. www.statistikbanken.dk/lons20

Tusinde kr.270 - 450250 - 270240 - 250230 - 240210 - 230

ÆKVIALERET DISPONIBEL FAMILIEINDKOMST For at kunne sammenligne den disponible indkomst i familier af forskellig størrelse er indkomsten korrigeret for familiens størrel-se. Lavindkomst opgøres her som andelen af personer med un-der 50 pct. af den nationale medianindkomst målt på ækvivaleret disponibel indkomst.

9 pct. bor i en husstand, hvor det er svært eller meget svært at få pengene til at slå til

16

Priser

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2017

405060708090

100110120130140150160170

Isla

ndSc

hwei

zNo

rge

Danm

ark

Irlan

dLu

xem

bour

gSv

erig

eFi

nlan

dSt

orbr

itann

ien

Nede

rland

ene

Belg

ienFr

angk

rigØ

strig

Tysk

land

Italie

nSp

anie

nCy

pern

Portu

gal

Græ

kenl

and

Slov

enie

nM

alta

Estla

ndLe

tland

Slov

akie

tTj

ekkie

tKr

oatie

nLi

taue

nUn

garn

Pole

nTy

rkie

tRu

mæ

nien

Bulg

arie

n

Indeks, EU = 100

www.statistikbanken.dk/ppp Forbrugerpriser, varefordelt Enhed 2016 2017 2018 Forbrugerpriser i alt (december) års- 0,3 1,1 0,8 Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer stigning 0,1 2,8 0,0 Alkoholiske drikkevarer og tobak i pct. 0,3 0,5 1,2 Beklædning og fodtøj - -2,5 -0,7 -0,5 Bolig - 0,8 1,2 1,2 Boligudstyr og husholdningstjenester - -0,2 -1,4 -1,2 Sundhed - -0,4 0,7 0,8 Transport - -1,5 1,9 1,8 Kommunikation - -6,4 -6,4 -2,1 Fritid og kultur - 0,8 1,2 0,4 Uddannelse - 2,7 3,2 2,6 Restauranter og hoteller - 2,6 2,0 2,3 Andre varer og tjenester - 1,8 1,3 0,9 www.statistikbanken.dk/pris111

Forbrugerpriser Enhed 1970 1980 1990 2000 2018 100 kr. i 1970 svarer til kr. 100,00 255,71 453,68 560,62 751,87 www.dst.dk/prisberegner

Med et prisniveau på 39 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbru-gerpriser i EU. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge har endnu højere priser. De ligger hhv. 66, 60 og 50 pct. over EU gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Irland, Luxembourg, Sverige og Finland, som alle ligger mellem 27 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tysk-land ligger 4 pct. over EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings-undersøgelse. Fra 2017 til 2018 steg det gennemsnitlige forbruger-prisindeks 0,8 pct. Dermed er den årlige prisstigning på et lavere niveau end fra 2016 til 2017, hvor stig-ningen udgjorde 1,1 pct. Faldet fra 1,1 pct. til 0,8 pct. skyldes især, at prisændringer på fødevarer bidrager mindre til forbrugerprisindekset i 2018 i forhold til året før. Tilbage i 1970’erne og 1980’erne var der en betydelig inflation med prisstigninger oppe omkring 10 pct. Det betyder fx, at varer, som i 1970 kostede 100 kr. tilsvarende i 2018 koster 752 kr. Men siden 1990 har prisudviklingen været betydeligt mere afdæmpet med stigninger i forbrugerpriserne mellem 1 pct. og 3 pct.

FORBRUGERPRISINDEKS Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfun-det. Forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler for varer og tjenesteydelser.

Prisen for et besøg hos tandlægen er steget 23 pct. på 10 år

17

33.000

MATHILDE BLIVER

83 ÅR

968 FIK NAVNET MATHILDE I 2004

12.700NAVNET MATHILDE

I 2019 HAR

BOR SAMMEN MED 4 SØSKENDE ELLER DEROVER

BOR SAMMEN MED 3 SØSKENDE

BOR SAMMEN MED 2 SØSKENDE

BOR SAMMEN MED 1 1 SØSKENDE

BOR SAMMEN MED 0 SØSKENDE

SØSKENDE

21%

47%

24%

6%

2%

6BLIVER MOR SOM 15-ÅRIG

BOLIG

66% BOR I PARCELHUS21% BOR I LEJLIGHED12% BOR I RÆKKEHUS 1% BOR I ANDET

HERKOMST

88%

8%

4%

DANSK OPRINDELSE

INDVANDRERE

EFTERKOMMERE

61%BOR HOS BÅDE MOR OG FAR

MØD MATHILDE OG LUCAS

De to mest populære navne til dem, der blev født i år 2004, er Mathilde og Lucas.

Her på siden kan du møde de to gennemsnit-lige 15-årige i dagens Danmark.

15-ÅRIGE Læs om skole, familie, fritid og meget andet - primært baseret på tal for årgang 2004.

Årgang 2004 består af 67.500 piger og drenge - med en lille overvægt af drenge.

34.500

LUCAS BLIVER

79 ÅR

988FIK NAVNET LUCAS I 2004

9.373NAVNET LUCAS

I 2019 HAR

INDVANDRERE

FOLKESKOLE

PRIVAT SKOLE

EFTERSKOLE

65%

18%

17%

SKOLEGANG

MUSIKSKOLE

7%

5%

§ DOM TIL FRIHEDSSTRAF FOR ALVORLIG VOLD3 PIGER // 4 DRENGE

§ OFRE FOR ALVORLIG VOLD8 PIGER // 26 DRENGE

DRÆBTE0 PIGER // 0 DRENGE

ALVORLIGT TILSKADEKOMMENDE9 PIGER // 24 DRENGE

VOLDFÆRDSELSUHELD SÅ MANGE DØR

3PIGER

8DRENG

STREAMER MUSIK

STREAMER FILM ELLER TV-PROGRAMMER

94%

68%

Forbrug

Vi bruger en stadig mindre andel af vores indkomst på føde-, drikke- og tobaksvarer og en større andel på forbrug af stort set alt andet. Siden 1978 er forbruget af føde- og drikkevarer samt tobak faldet fra 25 pct. af det samlede forbrug til at udgøre 15 pct. i 2018. I samme periode er vores forbrug til boligen, herun-der leje og opvarmning, vokset fra 23 pct. til 28 pct. Én af årsagerne er, at velstanden er øget, og den en-kelte husstand derfor bl.a. har valgt at anvende den-ne velstandsstigning til en dyrere bolig. Forbruget er forskelligt alt efter, hvem der bor i hus-standen. Enlige bruger generelt en relativt større del af indkomsten på boligudgifter end husstande med to voksne.

Forbrugsposter i pct. af hele forbruget

0

5

10

15

20

25

30

35

Føde-, drikkevarer og tobak Boligbenyttelse, opvarmning og el

1978 1988 1998 2008 2018Pct.

www.statistikbanken.dk/nahc21 Husstandsøkonomi og forbrug. 2017 Enhed Alle Enlige To voksne u. børn m. børn u. børn m. børn Husstandsøkonomi

Samlet indkomst tusinde

kr. pr. hus-

stand -

614,2 314,8 488,8 704,8 933,7 Indkomstskatter mv. 178,5 86,8 119,9 207,9 276,7 Private renteudgifter 15,8 7,2 17,1 18,5 27,5 Kontingenter, gaver mv. 8,7 5,9 5,2 11,9 10,0 Nettoopsparing - 105,1 24,3 72,3 123,2 186,3 Forbrug - 306,1 190,6 274,4 343,3 433,1 Forbrugsandele pct. af

forbrug

Føde-, drikkevarer og tobak 14,2 13,9 14,6 14,0 14,6 Beklædning og fodtøj - 3,7 2,9 3,9 3,6 4,3 Bolig, el og opvarmning - 33,5 40,8 35,1 32,7 29,3 Transport og kommunikation - 13,2 9,3 8,9 14,2 15,0 Fritid, kultur og rejser - 15,6 15,0 16,4 16,7 14,3 Andet forbrug - 19,8 18,1 21,0 18,9 22,5 www.statistikbanken.dk/fu03 og fu09

Andelen af tablets i de danske hjem er på seks år

steget fra 9 pct. i 2011 til 60 pct. i 2018

FORBRUG Opgørelsen af forbruget er vigtigt til belysning af den økonomi-ske udvikling. Forbrugsundersøgelsen og nationalregnskabet in-deholder tal for danskernes forbrug. Der findes ligeledes stati-stik, der belyser forbrugernes forventninger samt omfanget af varige forbrugsgoder.

20

Biler

Familier med to eller flere biler pr. tusinde familier. 2018

www.statistikbanken.dk/bil800 Bilmærker Placering 2019 Antal Andel i pct. Placering i 2018 Nyregistreringer i alt 218 486 100,0 Volkswagen 1 32 071 14,7 1 Peugeot 2 20 620 9,4 2 Toyota 3 16 131 7,4 3 Citroën 4 13 923 6,4 7 Ford 5 13 244 6,1 8 Skoda 6 12 853 5,9 6 Renault 7 12 414 5,7 4 Mercedes-Benz 8 11 405 5,2 NY Opel 9 10 671 4,9 5 Nissan 10 10 102 4,6 10 Tilskadekomne i færdselsuheld Enhed 2000 2010 2017 Personskade i alt antal 9 590 4 408 3 318 Dræbte - 498 255 175 Alvorligt tilskadekomne - 4 259 2 063 1 756 Lettere tilskadekomne - 4 833 2 090 1 387 www.statistikbanken.dk/uheldk1 og uheld10

Der blev i 2018 registreret 218.500 nye personbiler, og det er det højeste antal nogensinde. Tilgangen til de private husholdninger var 133.600 biler i form af 112.400 købte og 21.300 leasede. De mest populære bilmærker er Volkswagen, Peu-geot, Toyota, Citröen og Ford, når danskerne skal ha-ve ny bil. Seks ud af ti familier har en eller flere biler til rådig-hed primo 2018, men der er stor forskel alt efter, hvor familien bor i landet. I København, Aarhus og på Frederiksberg har kun 30-50 pct. af familierne bil. I en række kommuner rundt om de største byer er det derimod næsten 80 pct. familier, der har bil. Færre danskere kommer galt af sted i trafikken end tidligere. Siden 1971, som satte en trist rekord med 1.213 trafikdræbte, er antallet af dræbte faldet. Det hidtil laveste antal blev nået i 2012, hvor 167 blev dræbt. I 2017 er tallet steget til 175 trafikdræbte. På-bud om sikkerhedssele fra først i 1970’erne, ha-stighedsbegrænsninger og sikrere biler har været medvirkende hertil.

0 - 130130 - 200200 - 220220 - 240240 - +

BILRÅDIGHED En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller flere personbiler eller varebiler til privat gods-transport eller har firmabil til rådighed.

22,5 km – så langt kørte en ny personbil i gennemsnit på literen i 2018

Det er 6,6 km længere end i 2007

21

Velstand i regionerne

Et lands eller en regions velstandsniveau i forhold til andre lande eller regioner kan måles enten som BNP pr. indbygger eller som indkomst pr. indbygger. Der er en forskel på, hvordan BNP og indkomster er af-grænset. Mens BNP måler, hvor meget der produce-res på arbejdspladserne, måler indkomsterne, hvor meget indbyggerne tjener. Der er store regionale forskelle i BNP pr. indbygger. I Hovedstaden lå BNP pr. indbygger i 2017 30 pct. over landsgennemsnittet, mens Sjællands BNP pr. indbygger lå 31 pct. under landsgennemsnittet. Forskellene i BNP pr. indbygger kan i høj grad for-klares af pendling mellem regioner. Når en arbejds-tager pendler til en anden region for at arbejde bi-drager personen ikke til produktionen i bopælsregio-nen. Andre årsager til regionale forskelle i BNP pr. indbygger er bl.a. regionale forskelle i erhvervs-struktur, demografi og uddannelsesniveau. Der er mindre regional variation i velstandsniveauet, hvis man ser på de gennemsnitlige disponible ind-komster. I 2017 var der kun 17.000 kr. i forskel mel-lem de højeste gennemsnitlige indkomster i Hoved-staden og de laveste i Syddanmark. Der er større regional variation i de primære ind-komster end i de disponible indkomster. Forskellen mellem primære og disponible indkomster kan for-klares ved, at der sker en omfordeling via skatter og sociale overførsler.

BNP og indkomst pr. indbygger. 2017

0

20

40

60

80

100

120

140

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

BNP Primær bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomstIndeks (hele landet=100)

www.statistikbanken.dk/nrs og nrhp BNP og indkomst pr. indbygger fordelt efter regioner. 2017 Enhed BNP Primær indkomst Disponibel indkomst Hele landet årets priser 378 236 180 Hovedstaden tusinde kr. 490 269 190 Sjælland - 259 224 178 Syddanmark - 337 215 173 Midtjylland - 338 228 176 Nordjylland - 323 214 175 www.statistikbanken.dk/nrs og nrhp

Siden 2007 er Region Hovedstadens BNP årligt vokset med 1,9 pct. i gennemsnit. For hele landet

steg BNP med 0,7 pct. årligt i samme periode

22

Danmarks økonomi

BNP i udvalgte lande

100105110115120125130135140145

2000 02 04 06 08 10 12 14 16 18

USA EU-28 Danmark JapanIndeks 2000=100

Kilde: Eurostat, UN.org og Macrobond Nationalregnskabets hovedtal Enhed 2016* 2017* 2018* BNP mia. kr.

(faste priser) 1 977 2 022 2 046

Tilgang: mia. kr.

(løbende priser)

BNP 2 100 2 178 2 216 Import af varer og tjenester - 984 1 033 1 094 Anvendelse: Eksport af varer og tjenester - 1 126 1 188 1 212 Husholdningers forbrugsudgift - 953 985 1 017 NPISH forbrugsudgift - 31 32 33 Offentlig forbrugsudgift - 524 536 546 Bruttoinvesteringer - 450 471 502 BNP realvækst pct. 2,4 2,3 1,2 BNP pr. indbygger tusinde kr. 367 378 382 BNP realvækst pr. indbygger pct. 0,5 1,6 0,7 * Foreløbige tal. www.statistikbanken.dk/nan1

Nationalregnskabet er Danmarks samlede hushold-ningsregnskab. Det viser, hvor meget vi producerer, forbruger, investerer, og hvor meget vi handler med udlandet. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for hele økonomiens udvikling og et af nati-onalregnskabets mest brugte tal. Siden 2000 har udviklingen i dansk økonomi været en smule mere afdæmpet end EU som helhed og USA. I perioden er dansk økonomi vokset med 22 pct., mens USA har haft en vækst på 41 pct. og EU på 30 pct. Væksten i Danmark har været større end i Ja-pan, der har haft en vækst på 15 pct. BNP er steget med 1,2 pct. i 2018 efter korrektion for prisudviklingen. Væksten er dermed den laveste si-den 2013. Stigningen i BNP skyldes især stigende forbrug i husholdningerne og stigende investeringer.

I 2018 var BNP pr. indbygger korrigeret for købekraft 55.535 dollars i USA, 46.050 dollars i Danmark, 43.120 dollars i EU-28 og 39.574 dollars i Japan.

BRUTTONATIONALPRODUKTET (BNP) BNP udtrykker værdien af alle de varer og tjenester, som er ble-vet produceret, fratrukket de varer og tjenester, som er blevet anvendt i denne produktion. Det er identisk med summen af det samlede forbrug, investeringer og nettoeksporten.

LØBENDE PRISER: Er det prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i det aktuelle år. Kaldes også årets priser. FASTE PRISER: Er de løbende priser renset for inflation. Den økonomiske vækst måles som den procentvise udvikling i BNP i faste priser.

23

Rigets penge

Der var i 2017 et overskud på de offentlige finanser på 21,5 mia. kr. Danmark havde i 2017 offentlige -overskud på 1,1 pct. af BNP. I EU havde Spanien det største underskud på 3,1 pct. af BNP. Malta var det EU-lande, som havde størst overskud. Den største offentlige udgiftspost er udgifter til social beskyttelse med en andel på omkring 44 pct. af de samlede offentlige udgifter. I denne post ligger bl.a. udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, folkepension, ef-terløn. Siden 2004 er udgifterne til efterløn faldet, som resultat af reformer af ordningen. I de senere år er udgifterne til sundhedsvæsenet steget og disse ud-gjorde 16 pct. i 2017. Antallet af offentligt ansatte voksede hastigt op gen-nem 1970’erne. Siden er der sket en stabilisering i udviklingen. Lige siden starten af 1980’erne har lidt under en tredjedel af alle beskæftigede været offent-ligt ansatte.

Offentligt overskud Ansatte i off. forvaltning og service

-12-10-8-6-4-202468

77 82 87 92 97 02 07 12 17

Pct. af BNP

500550600650700750800850900

1977 82 87 92 97 02 07 12 17

Tusinde

www.statistikbanken.dk/off3, nan2 og nabb19

Offentlig økonomi Enhed 2000 2010 2017 Udgifter i off. forvalt. og service mia. kr. 699,1 1 026,3 1 114,3 Generelle offentlige tjenester pct. 16,2 14,0 12,1 Forsvar - 2,7 2,4 2,3 Offentlig orden og sikkerhed - 1,7 1,8 1,8 Økonomiske anliggender - 7,0 5,9 6,4 Miljøbeskyttelse - 1,0 0,7 0,8 Boliger og offentlige faciliteter - 1,4 0,5 0,4 Sundhedsvæsen - 12,7 15,1 16,4 Fritid, kultur og religion - 3,0 3,1 3,3 Undervisning - 11,9 12,6 12,7 Social beskyttelse - 42,4 43,8 43,7 Ansatte i off. forvalt. og service tusinde 801,4 848,3 818,2 Af alle beskæftigede pct. 29,1 30,4 28,0 www.statistikbanken.dk/off25 og nabb19

20 pct. af alle skatteydere betalte topskat

i 2007. I 2017 var andelen faldet til 10 pct.

OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæs-sige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjene-sterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for hus-holdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddan-nelse og sygehuse).

24

Udenrigshandel

Udenrigshandel. Varer og tjenester

0255075100125150175200225250275300325

0100200300400500600700800900

1.0001.1001.2001.300

1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Mia. kr. Balance i mia. kr.

Eksport Import

Balance (højre akse)

www.statistikbanken.dk/bb2 og nahl4 De fem største samhandelspartnere. 2018 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester mia. kr. andel i pct. mia. kr. andel i pct. Tyskland 154,1 12,7 Tyskland 192,5 17,6 USA 136,4 11,2 Sverige 107,6 9,8 Sverige 123,8 10,2 Storbritannien 77,9 7,1 Storbritannien 86,3 7,1 USA 66,9 6,1 Norge 73,3 6,0 Nederlandene 66,3 6,1 www.statistikbanken.dk/bb2

Danmarks samlede eksport har siden 1987 været hø-jere end den samlede import. Det betyder, at der har været overskud på vare- og tjenestebalancen over for udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten af varer og tje-nester har i perioden efter 2008 resulteret i store overskud over for udlandet. I 2018 var der et over-skud på 119 mia. kr. på handlen. For vareeksporten er lægemidler, vindmølledele, olie, minkskind og fødevarer blandt de største varegrup-per. For vareimporten er det lægemidler, olie, biler og elektronik. Handlen med tjenester har fået en stadig større be-tydning gennem de seneste årtier. I 1990 udgjorde eksporten af tjenester 28 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester, mens andelen i 2018 var steget til 36 pct. Søtransport udgjorde 43 pct. af Danmarks tjeneste-eksport i 2018.

53,2 pct. af Danmarks eksport i 2018 gik til lande i EU. I 2008 var det 60,0 pct.

25

Betalingsbalance

Danmarks overskud på betalingsbalancen (løbende poster) udgjorde 136 mia. kr. i 2018. Det var et fald på 37 mia. kr. i forhold til 2017, hvor det udgjorde 173 mia. kr. I 2018 udgjorde overskuddet 6,1 pct. af BNP. I en international sammenligning er det danske be-talingsbalanceoverskud blandt de højeste, når vi sammenligner med lande der ligner os. I 2017 ud-gjorde det danske overskud 8,0 pct. af BNP, hvilket i EU kun blev overgået af Nederlandene, Malta og Ir-land. Danmark har siden 1990 – bortset fra 1998 – haft overskud på betalingsbalancen. Overskuddet har bi-draget til, at tidligere tiders udlandsgæld er ændret til et gradvist stigende tilgodehavende over for udlan-det. Derfor har Danmark nu en positiv nettoformue. De senere års overskud på betalingsbalancen skyldes overskud på handlen med varer og tjenester og over-skud på formueindkomsten. Overskuddet på for-mueindkomsten hænger sammen med, at Danmark har opbygget betydelige nettoaktiver overfor udlan-det. Samtidig har afkastet af danske investeringer i udlandet i en række år været større end afkastet af udenlandske investeringer i Danmark.

Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen

-100-80-60-40-20020406080100

-10-8-6-4-202468

10

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Ov erskud på løbende poster (v enstre akse)

Nettoformue (højre akse)

Pct. af BNP

www.statistikbanken.dk/nahl2, nahl4, bb2 og dnkapk Udvalgte poster fra betalingsbalancen Enhed 1990 2000 2018

Eksport af varer mia. kr. 224 399 772 Import af varer - 196 350 660 Eksport af tjenester - 87 197 441 Import af tjenester - 68 157 434 Formueindkomst, indtægter - 35 88 172 Formueindkomst, udgifter - 68 124 110 Løbende poster, netto - 6 22 136 www.statistikbanken.dk/nahl4 og bb2

Efter mange år med underskud på betalingsbalancen har den siden 1990 været i plus

- bortset fra 1998, hvor der var et mindre underskud

NETTOFORMUEN OVER FOR UDLANDET Nettoformue kaldes også nettoaktiver og er defineret som Dan-marks tilgodehavender i udlandet (aktiver) fratrukket Danmarks gæld til udlandet (passiver). Danmarks aktiver og passiver opgø-res af Danmarks Nationalbank.

26

Formue og gæld

Husholdningernes nettoformue

01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Finansiel formue i alt Formue i faste aktiverGæld i alt Samlet nettoformueMia. kr.

Anm. Formue i faste aktiver inkluderer markedsværdien af ejerboliger, biler, både og fly og anden fast realkapital. Markedsværdien af andelsboliger er indeholdt i de finansielle aktiver. Husholdningernes finansielle nettoformue i de nordiske lande. 2017 Enhed Danmark Norge Sverige Finland Finansiel formue i alt DKK 1 128 515 644 147 1 000 564 407 961 Indskud pr. 174 191 178 122 136 923 128 481 Gældsbeviser indbygger 9 413 14 946 11 245 4 197 Aktier mv. - 353 916 172 279 455 019 190 686 Pension mv. - 585 397 215 845 384 334 78 096 Øvrige aktiver - 5 598 62 956 13 042 6 501 Gæld i alt - 485 334 500 054 311 059 219 521 Lån - 473 974 475 384 300 413 200 012 Øvrig gæld - 11 359 24 670 10 646 19 509 Finansiel nettoformue - 643 181 144 093 689 506 188 439

Danskernes samlede nettoformue udgør 8.007 mia. kr. ved udgangen af 2017, hvilket svarer til 1.385.000 kr. pr. person. Nettoformuen er vokset med 75.000 kr. pr. person i løbet af 2017. Denne stigning skyldes bl.a. en øget boligformue på 22.000 kr. pr. person, og at danskernes finansielle formue og gæld steg med henholdsvis 60.000 kr. og 10.000 kr. pr. person. NETTOFORMUE Den samlede nettoformue består af summen af husholdninger-nes formue i fast ejendom mv. (faste aktiver) og finansielle for-mue (finansielle aktiver) fratrukket husholdningernes samlede gæld (finansielle passiver).

I en sammenligning mellem de nordiske lande ad-skiller de danske husholdninger sig ved at have den største finansielle formue pr. person. Det er især sto-re pensionsopsparinger og beholdninger af værdipa-pirer, som får danskerne til at skille sig ud. Sven-skerne har imidlertid også høje pensionsopsparinger og de største beholdninger af værdipapirer i Norden. Da svenskerne har relativt lav gæld opnår de den største finansielle nettoformue pr. person i Norden. Omvendt er Norges og Finlands betydeligt lavere. Forskelle i pensionssystemerne i Norden vanskelig-gør dog en direkte sammenligning af tallene.

Danskernes gæld svarer til ca. 26 pct. af deres samlede formue

BOLIGFORMUEN Markedsværdien af ejerboliger er estimeret på baggrund af fakti-ske salg af ejerboliger af samme type indenfor de mest nærlig-gende områder, både geografisk og prismæssigt.

27

Firmaer

En stærk iværksætterkultur er en vigtig kilde til fornyelse i samfundet, så der kan skabes nye forret-ningsmuligheder og nye arbejdspladser. Der kom 34.116 nye aktive firmaer til i 2016. Heraf blev 25 pct. etableret inden for Erhvervsservice, 19 pct. inden for Handel og Transport mv. og 5 pct. inden for Industri, råstof og forsyning. Der var i alt 308.157 aktive fir-maer i Danmark i 2016. Der blev etableret omkring 34.000 nye aktive firmaer i 2016, mens tallet i 2009 lå på lidt over 27.000. De nystartede firmaer beskæftigede tilsammen 8.426 fuldtidsansatte. Den største beskæftigelse var i Han-del og Transport med 2.599 fuldtidsansatte. I 2016 var 21 pct. af lønmodtagerne i den private sek-tor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er den s-amme andel som i 2015. De lidt mere end 7.200 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 2 pct. af det samlede antal firmaer. Omsætningen var på 906 mia. kr., hvilket svarer til 24 pct. af den samlede omsætning i den private sektor.

Nye firmaer. 2016

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Industri, råstof og forsyningsvirksomhedLandbrug, skovbrug og fiskeri

Finansiering og forsikringEjendomshandel og udlejning

Offentlig adm., undervisning og sundhedKultur, fritid og anden service

Information og kommunikationBygge og anlæg

Handel og transport mv.Erhvervsservice

Tusinde firmaer

www.statistikbanken.dk/demo4

Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. 2016 Enhed Antal firmaer Omsætning i mia. kr. Antal ansatte Udenlandske i alt 7 165 906 485 299 322 I alt pct. 100 100 100 Sverige - 21 14 23 USA - 10 14 13 Tyskland - 12 17 15 Norge - 9 12 8 Storbritannien - 10 12 11 Nederlandene - 5 4 4 Øvrige - 34 27 26 www.statistikbanken.dk/ifatsf2

ET FIRMA Som hovedregel lig med den juridiske enhed. I enkelte tilfælde er flere juridiske enheder, der tilsammen drives som en økono-misk enhed, samlet til ét firma.

Næsten halvdelen af alle nystartede

virksomheder overlever de første fem år

28

Industri

Beskæftigede i Danmark

60708090

100110120130140150160

2000 02 04 06 08 10 12 14 16 18

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

By gge og anlæg

Handel og transport mv .

Erhv ervsservice

Indeks 2000 = 100

www.statistikbanken.dk/nabb10

Industriens omsætning Enhed 2000 2010 2018 Råstofindvinding og industri mio. kr. 474 295 639 388 814 786 Råstofindvinding - 2 417 54 310 30 340 Industri - 471 878 585 079 784 447 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri - 110 864 144 931 172 527 Tekstil- og læderindustri - 14 441 8 508 9 481 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. - 44 185 63 670 81 690 Medicinalindustri - 25 892 56 669 105 086 Maskinindustri - 64 767 102 268 163 420 Møbel og anden industri mv. - 33 628 41 716 61 971 www.statistikbanken.dk/oms6

I perioden fra 2000 til 2018 er beskæftigelsen i indu-strien reduceret med godt 27 pct. Beskæftigelsesud-viklingen i landbrug, fiskeri og skovbrug er også fal-dende og er i samme periode reduceret med 23 pct. Men hvor beskæftigelsen i de primære erhverv over-ordnet set har været stort set konstant faldende, har der siden 2013 atter været fremgang i industrien. Bygge og anlægsbranchen oplevede i 2009-2010 et dramatisk fald i kølvandet på en længere og kraftige-re opgangsperiode. Hverken industrien eller bygge og anlæg er endnu kommet tilbage på niveauet før fi-nanskrisen. På trods af at beskæftigelsen i industrien er reduceret med omkring 26 pct. siden 2000, har man ikke set samme udvikling i industriens afsætning af varer. Omsætningen i industrien ekskl. råstofindvinding steg nemlig med 66 pct. i samme periode. Den mest bemærkelsesværdige udvikling har været den markante fremgang inden for medicinalindustri-en, hvor omsætningen i 2018 var tre gange større end i 2000. Omvendt er det gået inden for tekstilindu-strien, hvor omsætningen er faldet med over en tred-jedel.

Industriens ti største virksomheder tegner sig tilsammen for 37 pct. af industriens omsætning

INDUSTRI Fremstillingsvirksomheder, som beskæftiger sig med mekanisk, fysisk eller kemisk omdannelse af materialer eller stoffer til nye produkter.

29

Transport

Transport er en del af hverdagen for de allerfleste mennesker, og til det formål er bilen klart dansker-nes foretrukne transportmiddel. En gennemsnitlig dansker transporterer sig 13.400 km om året. 86 pct. af distancen tilbagelægges i per-son- og varebiler, mens bus og tog er de anden- og tredje mest almindelige transportformer. 4 pct. af transporten tilbagelægges på cykel eller knallert, mens motorcykel står for 1 pct. Danskerne er vilde med at køre med metro. I 2003 blev der tilbagelagt 67 mio. personkilometer. Siden er det tal steget til 342 mio. i 2017. En udvikling, der kommer til at fortsætte, når de nye metrostrækninger bliver taget i brug i løbet af de kommende år. Transport af gods inden for Danmarks grænser sker stort set udelukkende med lastbil med 88 pct. af den samlede godsmængde. Når der transporteres mellem Danmark og udlandet, er skibstransport domine-rende med en andel på 70 pct. af godstransporten. Trafikbelastningen på de danske motorveje har været tiltagende i mange år, men fordeler sig meget ujævnt på de enkelte vejstrækninger. Det er særligt motor-vejene omkring København, hvor belastningen er stor, mens den er væsentligt mindre i Jylland.

Persontransport. 2017

Bil

Tog

Bus

Cykel/knallert

Motorcykel

Fly

Skib

Mio. personkm

www.statistikbanken.dk/pkm1 Top og bund 5 benyttede Europaveje Enhed 2017 Motorring 3, ved Husum motorkøretøjer 125 084 Motorring 3, ved Gladsaxe pr. dag 115 039 Amagermotorvejen, ved Kalveboderne - 113 496 Motorring 3, mellem Køge Bugt og Holbæk motorvejene - 96 379 Østjyske Motorvej, på Vejlefjordbroen - 85 852 Øst for Åkirkeby - 3 211 Nordvest for Vorbasse - 3 156 Vest for Stokkemarke - 3 089 Ved Fåborg - 2 935 Ved Kværndrup - 2 862 www.statistikbanken.dk/vej22

PERSONTRANSPORT Persontransport omfatter transport af passagerer med køretøjer på veje og skinner, samt med skibe og luftfartøjer.

Hver dansker transporterer sig i gennemsnit 37 km om dagen

30

Turisme

Ferierejsemål. 2017

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

ThailandØstrig

TyrkietUSA

StorbritannienNorge

FrankrigTyskland

SverigeGrækenland

ItalienSpanien

Pct.

www.statistikbanken.dk/ff1 Overnatninger i Danmark fordelt efter udvalgte nationaliteter Enhed 2016 2017 2018 Overnatninger i alt tusinde 51 454 52 272 53 863 Lejede feriehuse - 18 640 19 247 19 523 Heraf: Tyskere pct. 64 63 64 Danskere - 25 26 26 Nordmænd - 5 4 4 Svenskere - 1 1 1 Hoteller og feriecentre tusinde 18 992 19 455 19 929 Heraf: Danskere pct. 58 58 58 Nordmænd - 7 6 6 Svenskere - 6 6 6 Tyskere - 4 4 4 Campingpladser tusinde 11 074 10 669 11 123 Heraf: Danskere pct. 75 74 72 Tyskere - 15 15 16 Nordmænd - 3 3 3 Svenskere - 2 2 2 Vandrerhjem, havne m.fl. tusinde 2 748 2 901 3 287 www.statistikbanken.dk/turist

Spanien (inkl. De Kanariske Øer) er fortsat det suve-rænt mest populære udenlandske feriemål, når dan-skerne tager på rejser med mindst fire overnatninger. I 2017 gik 18 pct. af disse lange ferierejser til Spani-en. Det næstmest foretrukne ferieland var Italien, hvor 8 pct. af de lange ferierejser gik til. Fly var med 71 pct. af alle lange ferierejser det fore-trukne transportmiddel, når danskerne skulle til ud-landet i 2017. Hvis den lange ferierejse foregik i Danmark, var bilen med 68 pct. den klart mest popu-lære transportform. I 2018 overnattede feriegæsterne tilsammen næsten 53,7 mio. gange på de danske hoteller, feriehuse, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne osv. Tyskere lejede sig især ind i feriehuse og stod for 64 pct. af feriehusovernatningerne. Danskerne boede derimod typisk på hoteller, feriecentre og camping-pladser, når de overnattede ude eller holdt ferie i de-res eget land i 2018.

Danskerne stod selv for 58 pct. af alle overnatninger på danske hoteller og feriecentre i 2018

31

Landbrug

Landbrug udgør en fortsat faldende del af samfunds-økonomien. Beskæftigelsen er også faldet, mens pro-duktionen er steget i både omfang og værdi. Land-brugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. Svinekødsproduktionen er den økonomisk mest be-tydelige produktionsgren i landbruget. Produktionen er blevet meget specialiseret. En gennemsnitlig be-sætning udgjorde i 1982 omkring 169 svin, men var i 2017 helt oppe på 3.815 svin. Danmark er en af ver-dens største eksportører af svinekød. Mælkeproduktionen er den økonomisk næststørste produktionsgren. Bestanden af malkekøer er reduce-ret med over en tredjedel siden midten af 1980’erne, men en markant stigning i den gennemsnitlige mæl-keydelse pr. malkeko betyder, at den samme produk-tion på over 5 mia. kg. opretholdes. Den økologisk mælk udgør 12 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. Strukturen i dansk landbrug har været under foran-dring i mange år. Der bliver færre af de små land-brug, mens de store landbrug bliver større. Siden 1970 er antallet af bedrifter under 50 hektar reduce-ret fra 140.000 til 22.600, mens antallet af bedrifter over 50 hektar er vokset fra 9.000 til 12.100.

Mælkeydelse pr. ko

6.500

7.000

7.500

8.000

8.500

9.000

9.500

10.000

10.500

1995 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17

Kg mælk

Landbrugets husdyrhold Enhed 1990 2000 2017 Heste antal 38 215 39 737 51 586 Kvæg - 2 239 097 1 867 937 1 545 417 Svin - 9 497 219 11 921 573 12 307 667 Får - 158 563 145 492 154 129 Høns - 15 498 332 20 981 657 20 733 265 Kalkuner - 212 975 545 751 303 762 Ænder - 494 711 296 039 174 290 Gæs - 42 800 6 826 4 250 www.statistikbanken.dk/hdyr1

ØKOLOGISK LANDBRUG Et landbrugs jordbrugsproduktion kan først godkendes som øko-logisk og dermed få Ø-mærket, hvis en række forhold er opfyldt.

10 pct. af alle bedrifter i 2017 er økologiske

32

Klima og miljø

Temperaturer i Danmark. 2018

-20

-10

0

10

20

30

40

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

Middeltemperatur

°CHøjeste temperatur

Lav este temperatur

Kilde: DMI Forbrug af vedvarende energi i Danmark Enhed 1990 2000 2017 Vedvarende energi, andel af energiforbruget Pct. 5,8 9,7 32,8 Vedvarende energi, i alt PJ 45 509 78 541 240 895 Træpiller - 1 575 5 145 56 887 Vindkraft - 2 197 15 268 53 197 Brænde - 8 757 12 432 25 911 Affald, bionedbrydeligt - 8 524 16 715 22 230 Halm - 12 481 12 220 22 049 Skovflis - 1 724 3 049 20 389 Biogas - 752 2 912 9 475 Varmepumper - 2 267 3 296 9 180 Bioolie - 744 49 8 401 Træaffald - 6 191 6 895 7 901 Solkraft - 0 4 2 840 Solvarme - 100 331 2 146 Geotermi - 96 116 233 Vandkraft - 101 109 55 www.statistikbanken.dk/ene2ha og ene3h

Året blev det solrigeste år siden 1920. Der blev målt tropedøgn i juli og august. To større blæsevejr nemlig Johanne og Knud var på den danske stormliste. Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på -31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975, hvor temperaturen kom op på 36 °C. Danmark udledte drivhusgasser svarende til 49 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2017. Det er mindre end for 10 år siden, hvilket bl.a. skyldes mere effektiv energi-udnyttelse, grøn omstilling af el- og fjernvarmepro-duktionen og at tjenester fylder mere i økonomien. Udledninger fra biomasse og fra international trans-port er ikke medregnet. Forbruget af vedvarende energi er mere end femdob-let siden 1990 og udgjorde i 2017 32,8 pct. af energi-forbruget. De vigtigste vedvarende energikilder er træpiller og vindkraft.

Det regner eller sner hver anden dag

- og et år har i gennemsnit 171 dage med nedbør

33

UDLANDET OG OS

2016

2016

2017

2017

KVINDERS ANDELAF ARBEJDS-MARKEDET

ANDEL AF BEFOLKNINGEN

OVER 65 ÅR

FERTILITET

FORVENTETLEVETID FOR

NYFØDTE

DANMARK

SVERIGE

NORGE

FINLAND

TYSKLAND

STORBRITANNIE

N

EUROOMRÅDET

BRASILIE

N

RUSLAND

INDIE

NKIN

A

INDONESIE

N

JAPANUSA

%år

%bø

rn p

r. kv

inde1,8 1,9

1,6 1,6 1,81,7 1,6 1,7 1,82,3

1,6

2,4

1,41,8

47,7 48,0 48,5 46,4 47,3 46,2 42,9 46,5

24,5

43,538,3

43,3 45,8

19,3 19,8 21,4 21,418,216,9

20,1

8,913,0

6,010,6

5,3

25,1

14,5

80,9 82,4 81,5 81,0 81,2 82,082,571,0 66,5 66,9 74,5 67,0

87,1 81,1

47,7

Kilde: Eurostat, Verdensbanken& OECD

$

2017

2018

2017

2017

ØKONOMISKVÆKST

INFLATION

ARBEJDS-LØSHED

DENOFFENTLIGE

SALDO

DANMARK

SVERIGE

NORGE

FINLAND

TYSKLAND

STORBRITANNIE

N

EUROOMRÅDET

BRASILIE

N

RUSLAND

INDIE

NKIN

A

INDONESIE

N

JAPANUSA

%

%%

% a

f BN

P

2,3 2,1 2,0 2,7 2,2 1,8 2,41,0 1,5

6,7 6,95,1

2,21,7

0,72,0 3,0

1,2 1,9 2,5 1,83,8 2,9

4,52,0

3,31,0

2,5

5,96,9

8,8

3,8 4,4

9,213,3

5,23,5

4,6 4,22,8

4,44,3

1,61,1

5,1

-0,7

1,0

-1,8

-7,8

-1,5

0,9

-2,4 -3,4 -4,2

-1,0-3,5

I Danmarks Statistik udarbejder vi tal for stort set alle områder af samfundslivet.

Statistikken bliver til, så borgere, virksomheder, of-fentlige institutioner og politikere kan følge med i samfundsudviklingen og herved bidrage til bl.a. de-bat og beslutninger.

Vi sætter en ære i at udarbejde statistik, som er til at stole på. Vi opgør tallene uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser.

Statistikkerne skal på gaden så hurtigt som muligt. Derfor arbejder vi målrettet på at nedbringe tiden, fra vi modtager data, til de endelige tal bliver offent-liggjort.

Vi har altid brugerne i tankerne, når vi formidler tal-lene. Tallene skal være lige til at få fat i, nemme at forstå og lette at bruge.

Vi annoncerer, hvornår vores statistikker udkom-mer et år frem i tiden.

Vores tal og publikationer bliver offentliggjort på vores hjemmeside dagligt kl. 8.00.

På samme tidspunkt udkommer også det elektroni-ske nyhedsbrev Nyt fra Danmarks Statistik med de overordnede tal og tendenser.

For at statistikkerne kan sammenlignes på tværs af landene, samarbej-der vi internationalt om, hvordan de skal opgøres og formidles.

Statistikkerne bygger på data fra flere forskellige kilder. Offentlige myn-digheders administrative registre (fx CPR) er en væsentlig kilde.

Derudover danner indberetninger fra danske virksomheder og inter-view med borgere også grundlag for statistikkerne.

Langt hovedparten af den officielle statistik skal laves ifølge EU’s lov-givning.

Danmarks Statistik er en statslig institution i Økonomi- og Indenrigsmi-nisteriet med ca. 550 medarbejdere.

For os er drivkraften at beskrive samfundsudviklingen og levere mate-rialet til den demokratiske debat.

Læs mere om Danmarks Statistik på www.dst.dk/profil eller følg os på

Om Danmarks Statistik

36

Danmarks Statistik blev grundlagt i 1850 – samme år som folkestyret blev indført med

grundloven af 1849. Institutionens formål var dengang som nu

at producere statistik, der kunne danne et objektivt fundament for demokratisk debat og beslutninger.

36

Vil du vide mere...

STATISTISK TIÅRSOVERSIGT

37

Danmarks Statistik udgiver en lang række publika- tioner hvert år. Årbøger og temapublikationer beskriver og analyserer samfundet og kan bruges af alle – fra studerende til politikere.

Hvert år udgiver Danmarks Statistik en række tema-bøger. Bøgerne stiller og besvarer en række spørgsmål om samfundet:

HISTORISKE TAL - FRA 1835 TIL IDAG I 1835 udkom det allerførste Statistiske Ta-belværk med resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834. Siden har Danmarks Statistik og vores for-gængere udgivet i hundredevis af statistiske publikationer.

Vi arbejder løbende på, at alle disse gamle publikationer skal lægges på nettet i digitale udgaver.

Hent historiske publikationer på www.dst.dk/historisk

Tiårsoversigten giver et overblik over deseneste ti års udvikling af det danske sam- fund. For alle der ønsker at beskæftigesig med samfundsudviklingen.

Tiårsoversigten udkommer hvert år i august og er velegnet til undervisning. Se mere på www.dst.dk/tiaar

Befolkningens udvikling – belyser bl.a. udviklingen i an-tallet af fødsler, dødsfald, ægte-skaber, registrede partnerska-ber, flytninger og aborter.

Kriminalitet – belyser kriminalitet i Dan-mark - fra forbrydelse til staf, herunder overtrædelser af straf-feloven og færdselsloven.

Quiz om Danmark– Test din viden - eller dyst mod vennerne med Danmarks Statistiks quiz.

Prøv quizzen på www.dst.dk/quiz.

37

?

QUIZ OM DANMARK

Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17dst@dst.dkwww.dst.dk

Udgivet: Maj 2019Tryk: Danmarks StatistikFotos: Scanpix, Colourbox, Signelements, Bee-line og ImageselectKort: Kortdata er fra SDFE

ISBN 978-87-501-2330-9 TrykISBN 978-87-501-2329-3 Web

ISSN 0107-7139 TrykISSN 1601-1023 Web Redaktion: Margrethe Pihl Bisgaard

© Danmarks Statistik 2019