€¦ · web view5. gallerivandring efterår 2013 christianshavn: ane schollert keramiske...

5. Gallerivandring Efterår 2013Christianshavn: Ane Schollert Keramiske Værksted, Edition Copenhagen, Vor Frelser Kirke, Ovengaden Kunsthal, Galerie Helths Facadeudsmykning af Tina Sonnichsen) i Sofiegade 4.

Christianshavn, (efter Christian 4.), bydel i København på det nordvestlige Amager SØ for havneindløbet; 9329 indb. (2001). Geografisk set er Christianshavn en halvø på Amagers nordkyst.På dette lavvandede og sumpede område på Amagersiden over for Slotsholmen lod Christian 4. i 1617 påbegynde anlæggelsen af en ny by. Den var først tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men endte med at blive en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt i årene efter 1618 af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro. Store grunde blev afstukket, og torv, kanal og gader blev anlagt efter en retvinklet, symmetrisk byplan og blev omgivet af grave og volde med bastioner; alt efter nederlandsk forbillede. Grundene blev gratis overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Der gik dog mange årtier, før byen, der 1639-74 havde egne privilegier og eget bystyre, for alvor blev udbygget.I 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-t. udvidedes bydelen med mange handelspladser og industrier, som blomstrede i den såkaldte florissante handelsperiode. Efter 1815 blev bydelens karakter af fattigkvarter stadig tydeligere, og selvom B & Ws skibsværft og moderne masseproduktion kom til i 1800-t., forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer (det "fjerde Brokvarter") med udpræget slumbebyggelse.Københavns Kommunes omfattende saneringsprogrammer fra 1920'erne truede med helt at udslette det gamle Christianshavn, men bevaringsplaner har fra 1970'erne sikret den arrede bydels værdifulde bygningsmasse mod yderligere nedrivning.Christianshavn fortsatte gennem 1990'erne sin omdannelse fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. På Holmen bygges eksklusive boliger, og på den gamle B&W Motor-grund ved Christianshavns Kanal er der bygget nye lejlighedskomplekser. Mod havneløbet er to store kontorbygninger i glas og sten af arkitekt Henning Larsen (1997-99) indrettet som hovedkvarter for Nordea. I 2002 åbnede 1. etape af Københavns metro, og Christianshavns Torv fik øget betydning som trafikknudepunkt.Samtidig har bydelen dog bevaret en del af præget fra fortiden, hvilket bl.a. ses i de mange traditionsrige værtshuse. Bydelen rummer adskillige værdifulde bygningsværker fra 1600- og 1700-t., hvoraf mange er fredet, bl.a. købmandsgårdene fra 1620'erne i Strandgade 28-30, Vor Frelsers Kirke fra 1682-96, Asiatisk Kompagni fra 1738 og fremefter (nu en del af Udenrigsministeriet) samt Christianskirken fra 1755-59.

Ane Schollert Keramiske Værksted. Wilders Plads 11 B. 1403 København K + 45 27 64 11 91. http://www.aneschollert.dkOm Ane Schollert: Jeg har været i lære hos min mor Helle Allpass og Jane Bailey. Bestod svende prøve 2001 og er 4.generation af keramikere.

1


Jeg laver ting i grønne og blå farver, som jeg synes forskønner og sanselig gør hverdagen, tingene er først færdige nå de er taget i brug. Kraftige glasagtige glasurer der klæder hinanden og kan mixes efter temperament og smag. Robust og tåler opvaskemaskine.Jeg har deltaget i mange kurser på Internationalt Keramisk Center i Skælskør. Medlem af Danske Kunsthåndværkere.Metrostationen Christianshavn ligger 5 minutters gang fra værkstedet. Der er gode parkeringsforhold i gården, hvis man kommer i week-enden, på en hverdag skal man holde på Strandgade, der er 2 timers gratis parkering.Og man kan altid komme på værkstedet, husk at ringe først for at være sikker på jeg er der.

Farvesymbolik:Blå er farven de fleste kan lide. Den opfattes som troværdig, pålidelig og engageret. Det er en meget naturlig farve i og med vi konstant bliver mindet om den, når vi kigger op mod himlen eller i havet. Blå er sjælens farve og opfordrer til ro. Den kan endda få kroppen til at producere kemikalier, der virker beroligende. Det er dog ikke alle blå nuancer, der er lige fredsfyldte. Elektriske eller strålende blå farver er mere dynamiske og dramatiske, og virker engagerende. Der findes endda nuancer af blå, som vi opfatter som kolde og ufølsomme. Blå er farven for kommunikation med andre og desuden den mindst kønsspecifikke farve, som appellerer lige meget til både mænd og kvinder.Negative påvirkningerDepression, uanstændighed, frygt, koldhed, passivitet og appetitnedsættende (for nogen er det negativt).

Kulturel betydningI Columbia associeres denne farve med sæbe. I Mellemøsten ses den som en beskyttende farve.I Kina forbinder man blå med udødelighed.For jøderne er farven lig med hellighed.Hinduerne ser den som farven på Krishna.Det er ikke uden grund, at man har valgt blå som baggrund på det europæiske flag. Den anses nemlig for at være den sikreste globale farve.

Facts om farven blå: I det gamle Rom bar offentlige ansatte blåt tøj. Det er ikke gået helt af mode, eftersom politi og andre offentlige ansatte stadig bærer blå.I Iran er farven et symbol for sorg.Blå blev engang brugt som beskyttelse mod hekse, da de angiveligt ikke skulle bryde sig om farven.

2


Den blå farve står for kærlighed. Det er f.eks. derfor, at bruden bærer noget blåt på hendes bryllupsdag. Her kan du få gode ideer til bryllup.Et værelse med blå vægge er afslappende. Hvis du har brug for rolige omgivelser, bør du måske prøve at indrette med disse farver derhjemme.Udtrykkende ”Feeling blue” og ”Blue devils” dækker hver især over at være ked af det, og at være deprimeret.Når man taler om at noget kommer ”ud af det blå”, mener man at det dukker op fra en ukendt kilde, på et uventet tidspunkt. Udtrykket ”ud i det blå” betyder ligeledes, at man tager til det ukendte.En blå bog er en liste over socialt prominente personer. De fleste kender den også fra afslutningen af skoleforløb.En person med blåt blod i årerne er kongelig. Udtrykket kommer formentlig fra aristokraternes blå vener. Det var dem, der først brugte dette udtryk.Faraoerne i det gamle Egypten bar blå som beskyttelse mod det onde.Blues er en musikstil, der stammer fra sydlige afrikansk-amerikanske sange. Det har påvirket udviklingen af rock, R&B og country musik.

Grøn er en farve, der er mere synlig for det menneskelige øje, end nogen anden farve. Det er den næstmest foretrukne farve, næstefter farven blå. Grøn er den mest fremtrædende farve i naturen, hvilket gør den ideel som baggrund ved indretning med farver, vi er nemlig vant til at se grøn overalt omkring os. Den naturlige grønne farve er rolig og forfriskende, med en balance af kølighed og varme fra undertonerne i farverne blå og gul. Selvom vi typisk opfatter grøn som farven for fred og økologi, associeres den også med sygdom og penge.

Grøn symbolikNår man ser farven grøn, giver den stærke følelser af venlighed, generøsitet, loyalitet og intelligens. Den tilfører følgende positive energier: Natur, miljø, sundhed, maskulinitet, beroligende, held og lykke, velstand, vitalitet, fornyelse, ungdom, energi, forår, gavmildhed, frugtbarhed, penge, mad, græs, håb, vækst, velgørenhed, rigdom, friskhed og lydhørhed.Negative påvirkninger: Jalousi, uerfarenhed, misundelse, ulykke, grådighed, begrænsning, skyld og lidelse.Kulturel betydningI Kina er farven et symbol på utroskab.De er ikke særlig glade for grøn emballage i Kina, det samme gælder for Frankrig.I Irland har farven religiøse betydninger hos katolikkerne.I Indien er den farven for Islam.

3


Nogle tropiske lande forbinder farven med fare.I den vestlige verden betyder den, at det er sikkert at fortsætte og symboliserer miljøbevidsthed.

Astrologi: Tyr

Facts om farven grønDer findes kun et nationalflag, der er en ren farve, nemlig Libyens grønne flag.De gamle ægyptere farvede gulvene i deres templer grønne.I det gamle Grækenland var farven et symbol på sejr.I Skotland bar man grøn som en hædersbetegnelse.Det er nationalfarven i Irland.Den betyder gå eller fortsæt de fleste steder i verden.En grønskolling er en nybegynder eller en usofistikeret person.Det er en ungdommelig farve.Udtrykket ”grøn af misundelse” dækker over, at man er fuld af misundelse eller jalousi.Den grønne farve healer og er farven på naturen.

Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler. Leret kan efter tørring brændes i et åbent bål, en grube eller en ovn. Ved temperaturer mellem 300 og 400 grader fordamper vandet mellem lerkrystallerne. Når det udsættes for temperaturer over 500 grader nedbrydes lerkrystallerne og krystalvandet forsvinder[1]. De nye keramiske krystaller kan ikke optage vand i sin krystalstruktur og har mistet sine plastiske egenskaper. Ved temperaturer op til 900-1000 °C er det keramiske materialet stadigporøst. Dermed er det kun delvist vandtæt og det er ikke frostsikkert.Ved temperaturer under ca. 900-1000 °C sker der en sintring af leret, hvorved de enkelte partikler begynder at smelte sammen og porøsiteten i det keramiske materiale forsvinder. Keramikken bliver vandtæt og kan tåle frost, fordi der ikke trænger vand ind i materialet. Med temperaturer over 1000 °C forandres keramikkrystallernes struktur, og sammensmeltningen af krystallerne bliver mere og mere omfattende[2]. Det såkaldte sintringsinterval afsluttes ved den temperatur, hvor det keramiske materialet overgår til en amorf glasmasse. For kvartært ler fra den sidste istid ligger grænsen mellem 1250 og 1350 °C, mens tertiært ler kan brændes til højere temperaturer. Kaolin, som er råmaterialet til porcelæn, kan brændes til 1800-1900 °C uden at blive til glas.Afhængigt af den anvendte lertype og brændingstemperatur skelnes mellem en række forskellige typer af keramik. Hertil hører:Raku, lertøj, fajance, stentøj, porcelæn, Teknisk keramik

4


Keramikken kan på overfladen være belagt med et lag af keramisk glasur. Glasuren består af en lerblanding med et lavere smeltepunkt. Derved får keramikken en vandtæt overflade. Samtidig kan glasuren fungere som dekoration.De tidligste fund af keramik fra Danmark stammer fra Ertebølletiden.

Edition Copenhagen http://www.editioncopenhagen.com (Minus lørdage hvor ED har lukket)Edition Copenhagen blev grundlagt i 1959 af Carl Urwald . I dag galleriet har tre partnere Rasmus Urwalds , Dannie Vieten og Peter Wissing Sørensen. Galleriet er beliggende på Christianshavn i København og huser både et litografisk værksted og galleri. Edition Copenhagen er en af de førende litografiske værksteder i Europa. Hvert år indbyder EDITION CPH en række internationale og danske kunstnere til at skabe litografier i værkstedet. De inviterede kunstnere har alle udstillet bredt i gallerier, moderne kunst centre og museer. Udover indbydende etablerede kunstnere Edition Copenhagen også til formål at arbejde med nye og kommende kunstnere. Blandt de repræsenterede kunstnere er John Armleder , Antony Gormley , Katharina Grosse , Yoshitomo Nara, Chris Ofili , Ugo Rondinone , Thomas Ruff og Luc Tuymans . Danske kunstnere som Michael Kvium , Christian Lemmerz , John Kørner og Erik A. Frandsen har også arbejdet på værkstedet.Trykningen proces i 200 m2 værksted udføres i overensstemmelse med traditionelle teknikker dateres tilbage til det 18. århundrede. De særlige sten erhverves til litografiske tryk er mere end 150 millioner år gammelt og importeret fra de bedste stenbrud i Tyskland. Med mange års erfaring i workshoppen bruger kun specialfremstillet hånd revet Velin d' Arches papir og rigt pigmenteret farve.Det vigtigste spørgsmål i værkstedet er at skabe de bedste betingelser for hver kunstner . Kun én kunstner arbejder i workshop ad gangen og er støttet af tre litografer med de fineste tekniske færdigheder. Det er også af stor betydning for at give hver kunstner plads til kreative og eksperimenterende måder at arbejde med den litografiske proces. De oprindelige litografiske tryk i galleriet er alle lavet og underskrevet i værkstedet af kunstneren hende eller ham selv .

Hvad er et litografiLitografi stammer fra det græske ord Lithos og graphein , hvilket betyder sten og at skrive. Den litografisk trykmetode er af tysk oprindelse og kan dateres tilbage til ca 1796 . Opfinderen, Alois Senefelder hensigt var at finde et alternativ til kobberstik, hvilket var en dyr trykmetode på det tidspunkt. Under forsøgene Alois Senefelder opdagede, at den kalk og kiselholdige sten har en særlig evne til at absorbere fedtstof og at den gensidige frastødning af fedt og vand kan skabe grundlag for udskrivning fra stenen. Efter at være slebet helt glat, påføres et motiv eller skrift direkte på stenen med særlig litografisk blæk med pensel , pen eller farvekridt . De områder, hvor kunstneren har trukket indeholder fedt og de frie områder er klar til at modtage vand , og vil afvise fedt. At forøge absorptionen af både vand og den fede farve , arabisk gummi og salpetersyre anvendes oven på begge

5

http://www.editioncopenhagen.com/


områder af stenen . For hver farve, er en ny bemalet sten påkrævet. Kunstnerne på Edition Copenhagen får komplet frihed i processen og brugen af farver . Det oprindelige litografi er trykt i et begrænset oplag aftalt mellem kunstneren og værkstedet , og hver print er signeret og nummereret af kunstneren.Rammeværksted: Dannie Vieten.

Vor Frelser Kirke 1680’erne indviet 1696.BYGNING OG INVENTARVor Frelsers kirke er bygget i en periode, hvor kirkebyggeriet i Danmark stod stille. Vi har en uvurderlig kulturarv fra Valdemars-tiden i 1100-1200-tallet; flere tusinde kirker blev bygget i den periode, hvor kongemagten samlede landet sammen med den romerske kirkemagt. Kirkerne fra denne periode, som netop kaldes romanske, pryder stadigt det danske landskab i alle egne af landet.Vi har også et nogenlunde stabilt kirkebyggeri i den følgende periode, som kaldes den gotiske kirkestil. Her er det især købstadskirker, der bygges. Fra renæssancen, der i Danmark lidt forenklet betragtes som sammenfaldende med Christian IV's regeringstid, har vi både en lille gruppe landsbykirker og en fin del købstadskirker. I København er især Holmens kirke, Nicolai kirkes tårn og Sankt Petri kirke et vidnesbyrd om tidens glæde over udsmykningen af et ægte forsamlingsrum.Men fra 1660, hvor Roskilde-freden med svenskerne ydmygede danskerne, og frem til 1860'erne, hvor de kirkelige vækkelser kom til at sætte dagsordenen, er kirkebyggeri i Danmark en eksklusiv affære.Vor Frelsers kirke er en barok-kirke; den skønneste barok-kirke, Danmark kan præstere. Bygningen er stærkt præget af sin tid: Enevældens samfundsorden satte arvekongen direkte under Gud - kongen kunne ikke begå fejl og hans faderlige omsorg for riget og religionen var samfundets hjerteslag.Kongens behovChristian 5. var Danmarks første fødte, enevældige konge. Hans far, Frederik 3. fik efter store udfordringer med svensker-krigene, gennemført den oplyste enevælde som samfundsorden, og Christian fik med sin magtovertagelse i 1670 i opdrag at cementere den enevældige kongemagt. En barsk opgave i de år, hvor tabet af Skåne, Halland og Blekinge ikke ligefrem indgød dansk optimisme.Fra Christian 4.'s grundlæggelse af Christianshavn i 1618 lå planer om en sognekirke for den nye by. Christianshavn havde kun selvstændige købstadsprivilegier i ganske kort tid fra 1617-1674 - den nye by var handelsmæssigt for kostbar til ikke at være en del af København.Christian IV lod en foreløbig kirke opføre 1639-40 umiddelbart syd for den nuværende kirke. Denne kirke var planlagt som en midlertidig foranstaltning - men den kom til at fungere i meget længere tid, end det i Christians tid var forudset. Tiderne blev ikke økonomisk til en ny, stor kirkebygning - det var de måske heller ikke i Christian 5.' tid, men i den nye enevælde var der behov for stort, luksuriøst og almennyttigt byggeri. Den unge enevælde så til Europas andre enevælds fyrster - især Ludvig 14. i Frankrig - og kunne se, at magtvedligeholdelse beroede på store armsving.

6


Christian den femteChristian 5. var ifølge samtidige vurderinger ikke noget lyst hoved. Han var glad for jagt (og døde som følge af en jagtulykke i Dyrehaven i 1699) - og han overlod de mere politiske overvejelser til rådgivere. Det har sandsynligvis været Christianshavns held, at netop han blev præsenteret for et så overspændt byggeprojekt som Vor Frelsers kirke. Kirken var i sin størrelse stor nok til at rumme sognets indbyggere 4 gange. Christian skulle have sit navn på noget stort byggeri - bogstaveligt talt. Det fik han i Vor Frelsers kirke: På indgangsportalen, i loftet i midterste krydshvælv og på facadepiberne i orglet. At han også regerede over Norge og Færøerne har Christian Nerger poetisk understreget ved at sætte en lille lunte på Håbets anker i højre side af orglet. Måske er det denne fugl, der inspirerede kirkens kapellan Grundtvig til verset "Letvingede håb" i 1823?Vor Frelsers kirke er bygget i 1680'erne og indviet 19. april 1696. Arbejdet med at bygge kirken tog 14 år - da hele bydelen er anlagt på opfyldt havbund, var selve funderingen af kirken et meget tidskrævende arbejde.Kirkens arkitekt var kongens generalbygmester Lambert van Haven, der tegnede bygningen i 1682 og med denne arkitektoniske bedrift i nederlandsk barokstil opnåede at rejse sit livsværk. Han døde i 1695, og oplevede ikke sit mesterværk fuldendt.Den palladiansk-nederlandske stil, som van Haven byggede kirken i, er en alvorsfuld, barok perspektivisk orden. Røde teglsten på en velfunderet base af granit med sandstensgesimser under taget - et virkeligt Templum Salvatoris (Frelserens Tempel), hvor alt har sin rette plads. Kirkens grundplan er et græsk ligesidigt kors med hjørnekapeller. Da det underfundige tårn kom til 50 år senere, og selvfølgelig ikke var en del af van Havens plan, overser vi nemt, hvilken alvor og ambition, der er lagt i selve kirkebygningens arkitektur.Vor Frelsers kirke fra vestDimensionerne i bygningen er efter danske forhold enorme: Kirkebygningen måler til spærene på kirkeloftet 36 meter - Rundetårn kunne stå i kirken, hvis hvælvene ikke var vejen. Kirkens mure og de fire søjler er funderet på kampesten, gravet ned i grøfter, der når den københavnske kalkbund. Den igangværende renovering af gulvet (til marts 2009) vil fundere selve gulvet helt ned til den samme kalkbund.Af andre byggerier tegnet af von Haven kan nævnes det ældste Sorgenfri Slot, Østre Landsret i Bredgade og kapellet ved Holmens kirke. De store pilastre, der går fra sokkel til kransgesims, er bærere af den "store orden" - man kan stå foran Vor Frelsers kirke og lade blikket hvile i den orden, som perspektivet danner. Tanken bag arkitekturen er meget præcis - og teologisk i forbindelse med tidens opfattelse: Den ortodokse, protestantiske teologi. Alt det skabte har sin bestemte orden, der er ingen tvivl om den store Skabers altunderordnende mægtige tanke.På portalen til den vestlige indgang til forhallen i kirken ses Christian 5.' initialer - dette er et forvarsel om, hvad der venter os inde i kirkehallen.StukkaturEngle og elefanter. Umiddelbart ikke den mest oplagte sammensætning, men Christian 5. gjorde elefantordenen til Rigets fornemste, så elefanter var uundgåelige i et Gudspalads, der skulle fremhæve samfundets rangorden. Elefanter i stuk synes at bære det vældige orgel, elefanter i ordenskæde smykker det store midterste krydshvælv. I hjørnerne af det midterste hvælv troner de fire evangelister: Markus med sin løve, Mattæus med sin engel,

7


Lukas med sin okse og Johannes med sin ørn. Over dåbskapellet troner ligeledes Gud Fader, Jesus, Johannes Døberen og Helligåndens due.Engle i glade positurer pryder rummet; bare numser og citater fra Salmernes Bog. I 1800-tallet blev de bare numser for meget for den fremherskende teologi, og de blev indkapslet i anstændigt gips. Først ved restaureringen i 1954-56 blev alterets engle demaskeret til deres barokke legesyge.Billedskæreren Christian Nerger er kunstneren bag stukkaturen i rummet, ligesom han også har æren af orglets store udskårne lindetræs-facade. Akantusbladene var tidens mode - stillisering af sydeuropas natur er ikke en ny trend.AlteretAllerede i 1687 besøgte Nicodemus Tessin den Yngre byggepladsen på Christianshavn. Både ved denne lejlighed og ved sit senere besøg i 1694 udtrykte den arrogante, romersk skolede svenske arkitekt sin foragt for det igangværende projekt. Det var jo også kort efter den uforsonlige svensk-danske krig - Gøngehøvdingen var endnu i ukærlig erindring.Nicodemus Tessin d.y.Nicodemus Tessin var søn af den store svenske barok-arkitekt af samme navn, og sønnen kom til at fuldende sin fars arbejde med Stockholms Slot og Drottningholm Slot. Tessin fik gennemtrumfet et alterprospekt hos Christian 5. til Vor Frelsers kirke - men på grund af den langvarige fundering under det tunge marmoralter og de almindelige problemer mellem Sverige og Danmark i begyndelse af 1700-tallet blev alteret først færdigt og indviet i 1732.Det romerske fornægter sig ikke i Tessins alter. Rammen omkring den voldsomt dramatiske scene er en brudt tempelgavl, som fuldstændigt kopierer Borrominis facade på San Carlo kirken i Rom. Sådan er den romersk-katolske Borromini inspirator til både tårnet og alteret i den ærke-lutherske Vor Frelsers kirke i København.Hvor langt de fleste altre i kristenheden har korsfæstelsen af Jesus som det centrale motiv, træder Tessins alter en dag tilbage i Kristi Lidelseshistorie. Her ser vi Jesus, der Skærtorsdag aften beder i Getsemane Have. Hans venner, disciplene, er faldet i søvn efter det herlige måltid og den gode vin, mens Jesus desperat beder til Gud om, "at denne kalk (forstået som vinglas eller skæbne) må gå ham forbi".Jesus ved, at han vil blive taget til fange, tortureret og pint til døde på et kors. Men hans menneskelige natur søger at undgå denne skæbne. Gud svarer ham på to måder: En engel kommer ned fra Himmelen med det bitre bæger i hånden: Han skal opfylde sin bitre skæbne. Men samtidigt kommer en anden engel ind fra venstre og støtter ham i skæbnen - en skytsengel. Skytsengelen har sammenfoldede vinger; oprindeligt tegnede Tessin den med udslåede vinger. Den dramatiske virkning ville være større, hvis tilskueren fornemmede, at skytsengelen kom flyvende ind i samme øjeblik, som Jesus bad sin bøn. Men den norske marmorblok var ikke stor nok til denne dramatiske scene - derfor har skytsengelen foldet vingerne sammen. Justitia. På hver side af alteret står de græske gudinder, der symboliserer Fromheden og Retfærdigheden. Pietas et Justitia var Christian 5.' motto; derfor de ukristelige græske gudinder. Ebbe Reich Kløvedal har bemærket, at Retfærdighedens gudinde ikke har bind for øjnene, som hun normalt har i jura-verdenen. Netop fordi Christian 5. var en enevoldskonge var Retfærdigheden ikke blind; retfærd hvilede i den altseende konges hånd.

8


Alteret i Vor Frelsers kirkePå det store alterbord står skrevet de berømte vers fra Johannes-evangeliet: "Således har Gud elsket verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv". Disse vers kaldes ofte "den lille trosbekendelse", og de er også den korteste sammenfatning af den kristne tro. Ved højtiderne dækkes alteret med et stort antependium (forhæng) i rødt fløjl med guldbroderinger. Dette pragtværk er fra 1697 og sandsynligvis skænket af en rig enke i sognet.PrædikestolenIngen evangelisk kirke uden en prædikestol. Fra prædikestolen viser prædikanten hen til den korsfæstede Kristus; det er luthersk tradition.

Vor Frelsers kirkes prædikestolVor Frelsers kirke fik først sin prædikestol i 1773 - indtil da måtte prædikanterne klare sig med en midlertidig træstol, der skulle erstattes af en kunstnerisk forsvarlig stol i tidens økonomiske fylde.Præsten Jacob Jensen Hvid tog i 1772 sagen i egen hånd og kontaktede mæcener og akademiprofessorerne C.F.Harsdorff, billedhuggeren Johannes Wiedewelt og maleren Peder Als. Uden om kirkens økonomiske ledere, magistraten på Københavns Kommune, fik han skaffet midler til en prædikestol i tidens smag. Nu var klassisismen fremherskende, så stolen blev en cylinderformet balkon med trappe, udsmykket med apostlene i et græsk-antikt relief. Mæander-borde og en lydhimmel med torturredskaberne på taget bidrager til den rent åndelige stil. Kristus er helt fraværende, og torturredskaberne er endda udsmykket med en draperet klædning.Med prædikestolen i Vor Frelsers kirke bevæger vi os ind i rationalismens tid - og så var det endda denne prædikestol, der var udråbspost for Grundtvigs oprør mod den etablerede, fornuftige kirke.Fra denne stol prædikede romantikkens kirkefader fra 1822-26; her læste han julemorgen 1825 sit digt "Velkommen igen, Guds engle små" højt - og så op på den fantastiske orgelfacade, da han læste "Da vandrer Guds engle op og ned på salmens tonestige". En mere poetisk beskrivelse af Vor Frelsers kirkes orgel er aldrig givet.Kor-skrankenBilledhuggeren Erich Warnheim har ifølge kirkens regnskaber fået 130 rigsdaler for at skabe de seks ærkeengle, der vogter balustraden foran koret og alteret. De dramatiske træskulpturer er lavet samtidigt med alterets fuldendelse, i 1732. 130 rigsdaler var ikke nogen stor sum, så måske har Warnheim været en almindelig snedker fra København - figurerne er udført i træ ligesom hele balustraden. Ligesom prædikestolen er den udført i "dansk marmor": Marmoreringsbemalet træ. Der er tale om et meget stiliseret barok-kunstværk. De to midterste engle står i dramatiske positurer, de næste til siderne knæler og vrider sig i kropsligt anspændte billeder. De yderste sidder, men ikke roligt. Barokkens billeder (som måske var en smule passé i 1732) er altid højspændte og urolige.Fra venstre ser vi Kerub med flammesværdet, der afskærmede Adam og Eva fra at vende tilbage til Paradiset efter Syndefaldet. Kerub er ikke en ærkeengel, men nogen skal jo lære os arvesyndens forbandelse.

9


Dernæst knæler Jeremias med en bog i hånden. Han er heller ikke en ærkeengel, men en gammeltestamentlig profet. I hans bog i Det Gamle Testamente står i kapitel 1, vers 15: "For jeg kalder på alle kongeslægterne i Nord". Måske var det grund nok til at sætte ham på kor-skranken i Vor Frelsers kirke i Frederik 4.' enevældige tid.Ved venstre side af indgangen til koret står Michael. Han er en af de tre ærkeengle, og det er ham, der på dommedag vil blæse i sin trompet og vække de døde af deres grave. Foreløbig har han i Vor Frelsers trompeten på tryg afstand af munden.På den anden side af indgangen står Uriel, også en ægte ærkeengel. Han svinger et røgelseskar og helliggør dermed alterområdet. I Miltons "Paradise lost" er Uriel den engel, der stærkest forfægter forbindelsen mellem engle og mennesker. Uriel er i mytologisk sammenhæng en forbindelse til den græske mytologi - ærkeengle kan få børn med menneskelige kvinder; ligesom Zeus fik berømte børn med smukke, hellenistiske kvinder.Gabriel, der knæler ved siden af Uriel, er mere velkendt. Guds sendebud, der fortalte Maria, at hun skulle føde Jesus. Gabriel holder en palmegren i hånden - på én gang fredens engel og varsler om Palmesøndag, hvor Jesu Lidelseshistorie begynder.Til sidst sidder Raphael med stav og salvekrukke. Raphael er også en "ægte" ærkeengel - han er helbredelsens engel, derfor krukken med helende salve.Døbefonten, DåbskapelDøbefontens placering i Vor Frelsers kirke er foretaget i datidens teologiske forståelse af dåben. Kirken er bygget i ortodoksiens periode, hvor dåb var en selvstændig, privat handling. Den store døbefont med aflukke og himmel står i kirkens nordøstre sidekapel. Det ligner næsten et selvstændigt dåbskapel, hvor dåb ingen forbindelse har med den ugentlige højmesse.Døbefonten er skænket af Frederik 4.' hustru til venstre hånd, Helene von Vieregg. På selve fonten er marmor-fremstillinger af Jesu barndom, men det mest bemærkelsesværdige er de små putti (englesmåbørn), der bærer både fonten og balustraden omkring dåbskapellet. Vieregg fødte et kongebarn som Frederiks elskerinde og hun døde i barselssengen. Måske har hun villet lave en selvopfyldende profeti med de mange småbørn omkring døbefonten - hun ville gerne føde Frederik en masse børn.Helene von Vieregg er nu bisat med sit kongebarn, Frederik Gyldenløve, nedenfor den søndre elefant under orgelet. Genbegravelsen af den elskede og ildesete grevinde og hendes kun 6 måneder gamle søn fandt sted 22.juni 2007 - læs mere under Vor Frelsers kirkes historieOriginalt inventarStolestader Vor Frelsers kirkeStolestaderne i Vor Frelsers kirke er også oprindelige - fra 1696. På dørene til stolene står malet numre; disse er ikke oprindelige, men fra 1700-tallet, hvor man øgede kirkens indkomst ved at sælge stolestader til hele familier for et år ad gangen. Dørenes låse og beslag hører til Danmarks fineste 1600-tals smedearbejde.Krucifix Vor Frelsers kirkeKrucifikset, der nu hænger i søndre korsarms vindue, er anskaffet ved kirkens indvielse. Det stærkt blafrende lændeklæde antyder en barok, dramatisk fantasi - og en

10


korsfæstelsesscene er uundværlig i en protestantisk kirke. Kristus, der er naglet til korset i stormvejr, er meget fornemt modeleret med korrekt anatomiske proportioner.Over orglet sidder to urskiver: En "solskive" til at vise timernes gang og en "måneskive" til at vise minutterne. Disse to urskiver drives af tårnuret fra 1699 - ligeledes drives de to mekaniske klokker, der er placeret på orglets tag af tårnuret. Timeslagsklokken er fra 1676 og således ældre end kirken. Den har sandsynligvis tjent som timeklokke i Christian 4.' første kirke på Christianshavn. Kvarterslagsklokken er fra 1700. De to klokker slår kvarter og timeslag for at minde os om altings timelighed; også under gudstjenester - de afbrydes kun under koncerter.Nyt inventarLysglobe Vor Frelsers kirkeDen eneste tilføjelse fra nyere tid, Vor Frelsers kirke er beriget med, er lysgloben. I 2002 blev den rustikke globe udført af Gitte Christensen fra Kvindesmedien på Christiania. Christiania har i mere end 35 år været en del af Vor Frelsers sogn, og fristadens beboere er traditionelt glade for kirken og tårnet. Det er derfor helt på sin plads, at Christianias smedje har sat sit præg på kirkens indre med den smukke lysglobe; da kirken er meget besøgt af turister fra alle verdensdele bliver der også tændt lys i globen dagen lang.

Tårnet:"Så er jeg nu i Stand ved Fire Kongers Nåde, de Tre af dem har Gud til Himlen kaldet Hjem. Gud selv den Fjerdes Sag således stedse råde, at Mand må huske ham, mens To og Tre er Fem".Det lille digt, skrevet af politifuldmægtig Matthias Banke, blev 26. april 1750 lagt i tårnets globe. Derpå blev kuglen og Frelsersmanden hejset op i næsten 100 meters højde af en flok matroser, udkommanderet fra Holmens flådestation.

Vor Frelsers kirkes tårnUnder ophejsningen sang håndværkerne salmer fra vægtergangen ved spirets fod, københavnerpressen rapporterede dramatisk fra dagens arbejde og festligheder, og arkitekten Lauritz de Thurah noterede sit indtryk fra den store dag i sin dagbog. En rigtig københavnerbegivenhed med andre ord.Digtet fortæller stadigt, at Vor Frelsers kirke og tårn er en kongelig gave, skænket i en tid, hvor pomp og eventyrlystent byggeri spillede en væsentlig rolle for vore enevældige herskere. Christian 5. skænkede kirken óg orglet, Frederik 4. gav døbefont og alter, Christians 6. satte bygningen af spiret i gang, men hans død i 1746 overlod den endelige færdiggørelse til hans efterfølger, Frederik 5., der inviede tårnet 28. august 1752. Kongen gik med ministre og følge de 400 trin til tårnets top, og 27 kanoner saluterede fra kirkepladsen.Efter mere end 250 år som ét af Københavns internationalt berømte vartegn fremstår tårn og spir i fornyet pragt efter den sidste store renovering i 1990´erne. Byen er vokset i tidens løb, men udsigten fra Frelsertårnet er stadig byens bedste - og mest skrækindjagende. Det

11


har altid været betragtet som lidt af en manddomsprøve at stige op og "klappe kuglen". At hele spirkonstruktionen er i egetræ, der kan ryste sig lidt i blæsevejr, bidrager også til at suge i maven, når man står på toppen. Rådhustårnet er 14 meter højere, Danmarks højeste kirketårn på Århus Domkirke er 3 meter højere - men ingen tårne i Danmark måler sig i skønhed med Frelsertårnet, når aftensolen får forgyldningerne til at stråle "som en ildtunge". (Thurahs Vitruvius III)ArkitektenLauritz de Thurah (1706-1759) var arkitekten, der både tegnede spiret, fik det godkendt og betalt hos kongen, og gennemførte sit største bygningsværk her. Thurah var inspireret af universitetskapellet ved St. Ivo i Rom, hvor Borrominis renæssancetårn netop også er en udvendig sneglegang. Men hvor Borromini konstruerede i sandsten, der på grund af sin tyngde ikke kunne bygges så højt, besluttede Thura at konstruere en træpyramide på toppen af det tårn, der siden kirkens opførelse i 1698 havde trængt til et spir.Lauritz de Thura 1746Det færdige tårn blev Thurahs største mesterværk og samtidig et arkitektonisk kunstværk, som kun en kompromisløs og moden arkitekt kunne frembringe. Thurah havde på dannelsesrejse til Rom set St. Ivos sneglegang i sin ungdom, han havde skrevet på den store danske Vitruvius (atlas over kongelige bygninger i Danmark), han havde tegnet mange store bygningsværker i senbarokken. Men Vor Frelsers spir blev hans hovedværk, der endnu holder hans navn og arbejde levende. Filminstruktøren Niels Vest har i 1997 skabt den prisbelønnede dokumentarfilm "Himmelstigen", som beskriver de Thurahs liv og arbejde med tårnets bygning. Se mere på http://www.vestfilm.dk/himmelstigen/himmelstigen.htmlKonstruktionTræets lethed gjorde det muligt at bygge det høje, slanke spir på toppen af vægtergangen, der omkranser spirets fod. Vægtergangen (den ene af tre i København; Vor Frue og Nikolaj kirker har også vægtergange) var brandvagternes natlige udkigsposter frem til 1862, hvor vægterne afløstes af gasbelysning og politi.Vægtergangen hviler som tag på den åbne tårnlanterne, der rummer klokkespillet, og herunder er vægterværelset, hvor vægterne boede om natten. Her står nu klokkespillets stok klaver, men også vægternes gamle møbler har stadigt til huse i værelset.Vor Frelsers kirke fra nordvestSpiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og som derfra løber hele vejen op. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter. Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen. Kunstneren bag Manden, som Kristus-figuren hurtigt blev døbt af christianshavnerne, var Jacob Høvinghof. Denne kobbersmed har her frembragt den grimmeste skulptur i byen. Da Manden er beregnet på at ses langt borte fra er proportioner og udtryk voldsomt fortegnede.Spirets dimensioner er anseelige: Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanen og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Jordkuglen på toppen kan rumme 12 voksne mænd og er 2,5 meter i diameter - Kristusfiguren er 3 meter høj. Fra hvert hjørne af tårnet skuer de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes ud over byen. Frederik 5. store kartouche med forgyldninger af initialer og krone er skabt af kobbersmeden Høvinghof.

12


Sandt eller falskEn sejlivet historie beretter, at de Thurah begik selvmord ved at springe ud fra tårnet, angiveligt fordi tårnet i modsætning til Frederik V´s ønske var højresnoet. Dette er usandt. Laurids de Thurah døde syv år efter indvielsen af sygdom hjemme i sin seng, forgældet, men også respekteret af sin samtid. Og Frederik V - han var godt tilfreds med det nye vartegn for sin by og for skibsfarten. Tårnet snor i øvrigt højre om som det skal, hvis man skal forsvare det med højre hånd og venstre hvilende på gelænderet.Der er imidlertid andre gode - og sande historier om spiret. Under englændernes bombardement af København i 1807 blev spiret brugt som sigtepunkt. Det lykkedes dog kun at skyde det ene ben af Kristus-figuren. Og da Flyvevåbnet i 1920´erne og 30´erne holdt til på Kløvermarken på Amager, anvendte de spiret som flyvermærke og var så glade for det, at de lavede en sang om Manden på Spiret. Endelig brugte modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig spiret og tårnet som skjulested for våben og sprængstoffer - uden at den tyske besættelsesmagt nogensinde opdagede det.Opstigning i 1881Den store, franske forfatter Jules Verne (1828-1905) besøgte København i både 1861 og 1881. Han lod Frelserkirkens tårn spille en rolle i sin roman "En rejse til jordens indre" der udkom i 1864.Under besøget i 1881 var han ledsaget af bl.a. sin bror, Paul Verne. Paul Verne skrev efter rejsen en rejsebog, "De Rotterdam à Copenhaque", og herfra stammer følgende, dramatiske beskrivelse af en opstigning i tårnet:"Efter Vor Frue kirke, hvis kor er udsmykket med tretten statuer af Thorvaldsen og som afbilder Kristus og apostlene, må jeg især nævne Vor Frelsers kirke på øen Amager på den anden side af havnen. Bygningen har ingen speciel arkitektonisk betydning, men den domineres af et højt tårn til hvis top man kun kan komme ad en udvendig rampe, der snor sig spiralformet omkring spiret. Det kræver et solidt hjerte at gennemføre denne opstigning. Min bror har i sin Rejsen til jordens indre ladet os overvære en "lektion i højdeskræk", som professor Lidenbrock giver sin nevø Axel på denne svimlende rampe.Den dag min søn og jeg steg op, var vejret meget klart. Man kunne se vidt omkring, hele Sundet fra nord til syd, men der blæste en stiv kuling fra øst, som gjorde al observation vanskelig. Det var ikke for meget med begge hænder haget fast til rækværket for at holde sig oprejst og modstå det voldsomme vindpres. Derfor var det ikke muligt at bruge vore kikkerter. Således kunne vi ikke genkende flaget på et hurtigt skib med to gule skorstene, der ankom til Københavns Red, og som saluterede det danske flag på Kastellet med 21 skud.Når man vender sig mod nord, opdager man ved den yderste ende af Sundet den lille by Helsingør. Mellem Helsingør og København strækker sig en umådelig skov med gigantiske træer og med talrige villaer ind i mellem. Det er i denne skov, en veritabel forstad til København, og hvortil den smukke Langeliniepromenade går langs kysten, de rige danske familier har bygget deres sommerresidenser. Man kan komme der ud med dampere, som betjener alle steder på kysten og som lægger til ved moler af træ eller jern, der strækker sig malerisk ud på vandet. Det er et charmerende mål for en udflugt, vi regner med at foretage i morgen. Vi vil tage til Helsingør og besøge Kronborg slot.Dette slot forsvarer den nordlige indsejling til Sundet, og det er i denne gamle fæstning Shakespeare har ladet de store scener i sin dystre tragedie Hamlet foregå.

13


Men uanset hvor interessant vi fandt dette bemærkelsesværdige panorama, var det nødvendigt at tænke på afgangen; stedet var ikke længere udholdeligt: vindstødene øgedes i voldsomhed, og visse øjeblikke syntes tårnet at svinge frem og tilbage under deres mægtige kræfter.Min søn, der var mindre hærdet end jeg, begyndte at lide under disse rystelser, særlig ubehagelige fordi man er udsat for dem hundrede meter oppe i luften. Han begyndte at se grøn ud i hovedet, som om han var søsyg, hans blik blev tåget... det var tid at tage af sted.Vi begyndte så at gå ned. Uanset hvor vant til stier i bjergene jeg var, gjorde denne rampe, der strækker sig spiralformet ud i tomheden, et ubehageligt indtryk på mig. Uden at være så grøn som min søn, var jeg dog allerede bleg, og det skulle ikke have varet meget længere inden jeg ville have været lige som han.Vi var allerede kommet en halv snes meter ned, da der viste sig en uventet forhindring.En dame på godt halvtreds år med en umådelig rosa hat på hovedet og udstafferet i en æblegrøn kjole, der i sin tilskæring mindede om et paraplyhylster, spærrede vejen, der var snæver nok, selv for en enkelt person.Denne dame, der måtte være tysk, blev ledsaget af sine elleve børn! Ja, de har læst rigtigt, af sine elleve børn, og hvem har sagt hun ikke har flere endnu.Karavanen, hun anførte, sluttede fem eller seks meter længere nede med en meget tyk herre, ægtefællen uden tvivl, svedig, pustende og drivvåd for to.Hvad skulle man gøre? Sagen var vanskelig. Stige op igen kunne jeg ikke uden at udsætte mig for stormen. Det sundeste ville øjensynligt være at fortsætte, men det ville så være nødvendigt at trænge dette optog tilbage, for det var ikke muligt at krydse det på en sådan vej.Det var meget pinligt. Moderen tilkastede mig rasende blikke og syntes at forberede sig til kamp. Hendes mand, som på bagtroppen ikke kunne forstå problemet, udstødte dumpe grynt og så ud til at være i meget ondt lune.Det bedste var da at forhandle med de nyankomne og prøve at få dem til at vende om.Vi kan ikke vige tilbage, frue, det kan vi ikke! Siger jeg i en bestemt tone.Men, min herre, svarede hun med et fortysket fransk, som det lykkedes mig at forstå, vi har vores gode ret...Uden tvivl ... Men De ved, der findes lejligheder, hvor tvangen går forud for retten, og vi er "tvunget til" at gå nedad!"Og samtidig viste jeg hende min søn, hvis skikkelse så mere og mere opløst ud.Det var tilstrækkeligt betydningsfuldt til at hele karavanen uden tøven vendte om i vild uorden. Det drejede sig straks om at redde sig, hvem der kunne. På tyve sekunder var rampen fri, fjenden var forsvundet, og vi steg ganske roligt ned de tyve meter, der skilte os fra den indre trappe i Frelserkirkens tårn."

Restaureringen 1991-1996

14


Restaureringen af Vor Frelsers Kirkes spir varede seks år - fra december 1991 til det sidste blev færdigt i efteråret 1997. Spiret blev dog allerede genindviet søndag d. 17. marts 1996 af Prins Joachim, som ligesom hans forfader Frederik V, gik de 400 trin, der er fra jord til fane. En begejstret folkemængde fulgte sammen med 300 duer og 1000 balloner den danske prins op af spiret. Dagen efter åbnede spiret for offentligheden, som i det følgende år dog måtte affinde sig med, at spiret af og til var lukket, når de sidste arbejdsopgaver skulle udføres.RådI de seks år, der var gået, havde christianshavnerne savnet deres vartegn: Vor Frelsers Kirkes spir med Manden på toppen. Men som erstatning havde "byens højeste juletræ", som biskoppen kaldte det, prydet spiret i 1993 og 1994. Fra første søndag i advent til efter nytår og fra sidst på eftermiddagen til klokken et om natten samt i de mørke morgentimer tændtes træstjernen med lys øverst oppe på toppen sammen med lyskæden på spiraltrappen. Lyset fra tårn og spir var med til gøre ventetiden lidt kortere for de utålmodige.Restaureringen startede i 1991 med at vægtergangen skulle istandsættes, men undersøgelser foretaget i vinteren 1992 viste, at der var råd- og svampeskader i selve spiret samt på trapper og vægtergang. Det fyrretræ, som tårnet og træunderlaget bestod af, var ved at rådne op, hvilket gjorde færdsel på spiret livsfarlig.Derudover var de kobberplader, der dækkede tårnet, utætte, revnede og i gang med at løsne sig fra spiret. Kobberpladerne var fastgjort til fyrretræet med jernsøm, som efter cirka 80 år mister evnen til at fastholde kobberet på fyrretræet. Og da den sidste restaurering fandt sted 1890-97 var resultatet, at kobbepladerne på spiret blafrede i vinden og var i fare for at falde ned, hvis ikke der blev gjort noget. Endvidere var Kristus-figurens fane blæst helt skæv.Det stod derfor klart, at en gennemgribende restaurering var nødvendig. Prisen ville også blive noget anderledes. Beløbet på omkring 5 millioner kroner til istandsættelse af vægtergangen steg derfor til et forventet beløb på cirka 50 millioner kroner, hvilket viste sig at holde stik. Den endelige pris på restaureringen blev 52 millioner kroner.RestaureringenDen store restaurering startede i foråret 1992. Den omfattede en fuldstændig fornyelse af kobberbeklædningen på hele spiret og på tårnets lanterne ned til murkronen. Udover at forbedre visse detaljer såsom hjørnesamlinger og overlægdimensioner så tårnet holder bedre, blev den nye beklædning lavet som en tro kopi af den gamle. Der blev brugt 0,8 mm kobberplader, som blev fastgjort med særlige kobbersøm.Ny forgyldningen af nicher, gesimser med mere blev også lavet som en eksakt kopi af den gamle forgyldning. Gelænderet i massivt kobber blev også istandsat og nyforgyldt ligesom gitrene i tårnlanternen og gitteret ved vægtergangen.I spirets top var der rådskader, hvilket betød, at der blev indsat helt nyt fyrretræ i en højde af 4,5 meter omkring bærestangen for globus og Kristus-figur, for skalke, hovedgesims og trappe i dette område. I spiraltrappen var der tømmersvamp, hvilket betød, at samtlige trin blev enten udluset og kantbearbejdet til genbrug eller fuldstændig fornyet.Hovedgesimsen blev også eftergået og er delvis fornyet. Der blev endvidere etableret en usynlig gennemgående luftspalte for udluftning af spiret. I tårnlanternen blev tempelkonstruktion og stolper flere steder fornyet efter rådskader sammen med

15


gemsimsprofiler og vinduesindfatninger, der alle blev bearbejdet ved håndhugning.Den nye bræddebeklædning, der består af Douglasfyr fra Silkeborg, blev udført som 5/4" x 6" brædder, sømmet med kobbersøm. Overfladeimprænering blev overalt udført med Boracol-middel.De dekorative detaljer såsom pilasterkapitæler, indfatningsdekorationer og Lucifterhoveder, der før bestod af udbanket kobber på træ, er nu støbt i silicium/bronze på en gipsafstøbning. Endelig blev evangelisterne på hovedgesimsen sammen med tårnuret også afrenset og ordnet.Rejsegildet fandt sted 27.10.1995Globus og Kristus-figurenråd 3Det store tilløbsstykke under restaureringen var udstillingen af globussen og Kristus-figuren, som fandt sted både før og efter de blev renoveret. I maj 1994 blev de to figurer nedtaget, og i foråret 1995 var de igen udstillet på kirkepladsen. Begge var sammen med fanestangen og bærestangen blevet nyforgyldte og kunne i en lille uges tid beses af publikum.Flere tusinde strømmede til for at se de to figurer på tæt hold, hvilket var en god idé, da næste mulighed først kommer om cirka 100 år. Den 3 meter høje Kristus-figur og den 2,5 meter i diameter globus blev døgnet rundt bevogtet af et vagtværn, inden de begge under stor opmærksom blev hejst på plads 30. maj 1995.

Overgaden – Institut for Samtidskunst (Uge 1 lørdag + Uge 2)Overgaden. Institut for Samtidskunst har eksisteret siden 1986 og er et af Københavns vigtigste og mest eksperimenterende udstillingssteder for samtidskunst. Overgaden modtager gerne løbende ansøgninger fra billedkunstnere, kuratorer og andre kunstarbejdere om en udstillingsperiode. Disse evalueres af Overgadens kunstneriske leder. Læs mere herom under ansøgning. Disse forslag komplementeres med andre udstillinger efter de kunstfaglige medarbejderes skøn. Som et institut for samtidskunst har Overgaden til formål at fungere som et værktøj for udstilling og formidling af, forskning i samt produktion af samtidskunst. Det vil sige, at Overgadens udstillinger opfattes som en slags vidensproduktion, i hvilken en forskning på længere sigt vil være givtig. Overgaden sigter derfor efter at rumme et så bredt spektrum indenfor den aktuelle samtidskunst som muligt både i sin udstillingspolitik og i den debat, der løbende skabes på stedet. Overgaden varetager således forskelligartede udstillingsprojekter, fra en interaktiv infoæstetik helt over til den klassisk ophængte maleriudstilling, og giver udstillingerne de bedst mulige rumlige og kontekstuelle forhold. Overgadens udstillinger er fordelt på en stueetage og 1. sal, der begge er delt op i flere rum. Overgaden ønsker i fremtiden at være åben for mere eksperimenterende udstillingsformer og satser på diversitet, således at udstillinger såvel som enkelte værker på tværs af generationer, erfaringer og udtryk kan reflektere sig i hinanden. Overgaden satser endvidere på en række diskursive aktiviteter såsom artist talks, foredrag, seminarer, åbne eller lukkede møder, workshops, høringer og film- og videovisninger. Med

16


disse tiltag søger Overgaden at agere katalysator og arena for debat, formidling og dialog omkring kunsten i dag.Overgadens bestyrelse består af Gudrun Hasle (formand), Nils Erik Gjerdevik, Mikkel Carl, Charlotte Bagger Brandt og Morten Lundholm.

Kirsten Justesen Ice Script.Med det nye udstillingsformat REVISIT fejrer Overgaden det lange, seje kunstneriske træk og genbesøger nogle af de prægnante kunstprojekter, som huset har rummet i årenes løb. Siden begyndelsen af 1980erne har Kirsten Justesen udforsket is som materiale i relation til tid, krop og bevægelse. I anledning af, at det er præcis 20 år siden, hun realiserede Meltingtime #5 på Overgaden, præsenterer hun en totalinstallation, der trækker tråde mellem gamle og helt nye værker og tematiserer hendes arbejde med isen som et kontinuerligt og mangetydigt forskningsprojekt. Som en væsentlig del af udstillingen etableres et arkiv, hvor man kan orienterer sig i materiale og optagelser fra Meltingtime-serien og relaterede eventprogrammer.

fredag 15. november åbner udstillingen ’Ice Script - Meltingtime #17’ med værker af Kirsten Justesen (f. 1943), en pioner inden for den feministiske samtidskunst. Det er i år præcis 20 år siden, at hun gennemførte sin ikoniske udstilling Smeltetid #5 på Overgaden. Den nye udstilling ser nærmere på Justesens systematiske og gennemgående arbejde med is som kunst- og forskningsprojekt og trækker tråde mellem gamle og nye værker.Is som skulpturelt materiale har i mere end 30 år været i centrum for Kirsten Justesens praksis, og udstillingen indeholder et bredt spektrum af værker, der bearbejder og forholder sig til dette kolde element i relation til tid, krop og forvandling. Eksempelvis kan man se eller gense Justesens kjoler af is, isfødder og -hænder samt helt nye ismobiler. Derudover præsenteres objekter og dokumentation, der belyser processen bag kunstnerens arbejde.Som et centralt og spektakulært element etableres en isbane i Overgadens underetage. Isbanen er blandt andet rammen om tre nye performances af kunstnerne Jens Haaning, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Henrik Plenge Jacobsen, som Kirsten Justesen har inviteret til at være en del af sin udstilling.Udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem kunstneren og Overgaden, bliver Kirsten Justesens sidste, der beskæftiger sig med isen som materiale.Udstillingen åbnes på fredag klokken 17.00 ved formand for Folketinget, Mogens Lykketoft.Der er også fællessang ved ferniseringen, der varer til kokken 20.00.Udstillingen kan ses til og med 25. december - den afsluttes denne dato med en fernissage, der også markerer kunstnerens fødselsdag.Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17 har åbent tirsdag-søndag klokken 13.00-17.00, torsdag dog 13.00-20.00. Gratis adgang.

Af Trine Rytter Andersen om Justesens Randers udstilling sin tid.

17


Vi starter i 1971 med to værker: Omstændigheder og Pussy Power, der for yngre publikummer måske kan virke både entydige og overbanale, men her er det vigtigt lige at huske på den bagvedliggende historie: Begge værker indskriver sig i datidens kønspolitiske diskurs, hvor kvindernes kærlighedsliv, seksualitet og frugtbarhed blev den direkte årsag til et mangfoldigt nybrud inden for samtidskunsten. Et nybrud, der for alvor bragte kunsten i øjenhøjde med hverdagslivet og bidrog til den massive italesættelse af identitet, som siden har været helt central.Kvinderne var forgangsmænd på 70´ernes danske kunstscene. De trak i bogstaveligste forstand kunstværket ned fra piedestalen for hermed at demontere dets ophøjede og verdensfjerne autoritet og bringe kunsten ind i det varme mellemmenneskelige, kødelige og erfaringsnære: Der hvor livet levedes på godt og ondt og råt for usødet.Rend os i traditionerneKirsten Justesen befandt sig - som sine samtidige unge kvindelige studerende på kunstakademierne - i en situation, hvor traditionen var blevet fjern og stum. De demokratiske massesamfunds vækst, den seksuelle revolution og medfølgende individualisering krævede simpelthen nye standarder for kunstens virkefelt og betydning. Det blev til et opgør med modernismens traditionelle formkategorier – en tilstand hvor kvinderne for første gang satte dagsordenen i kunsthistorien.Kvinderne på banenHerfra har Kirsten Justesen gennem en menneskealder bidraget til udviklingen af et nyt kunstnerisk formsprog. I tråd med bl.a. Lene Adler Pedersen og Jytte Rex har hun brugt sin egen kvindehistorie og krop, som afsæt for en - i erfaringsmæssig, filosofisk og mytologisk forstand - mere almengjort beretning om det kvindelige. Om kønnet og kroppen i samspil med omgivelserne.Krop og brødristerI sal to møder vi den overdimentionerede Recycle Amazon Gown fra 2008. Dette stive metalstativ taler om kroppen gennem fraværet og via vores fantasi om den amazonekrop, der vil kunne udfylde og ikke mindst bære denne kolde processionskåbe. Typisk for Justesen spiller mødet mellem det varme og det kolde og det hårde og det bløde også en rolle i værket her. Ligeledes i fotoværket Melting In Time i samme rum, hvor den nøgne krop sidder med korslagte og smørindsmurte ben, på en sokkel hvorpå en tændt brødrister er monteret. Som i så mange andre værker er Justesens klassiske afsæt markant og hendes årlange bestræbelse på at gentænke og reaktualisere den klassiske menneskefigur er tydelig. Figurens torso er næsten skjult bag et halv-abstrakt todimensionalt objekt ligeledes indsmurt i smør, og der opstår hermed en forvirring, som udbygges gennem sammenblandingen af abstrakte og figurative elementer – der igen forstærkes, fordi jeg ser på et fotografi af en skulptur, som måske mere er en dokumentation af en handling?Varme og kulde: I den grønlandske natur finder Justesen i 80´erne et helt personligt formsprog, hvor is spiller en vigtig rolle i mødet med den nøgne krop. De to meget smukke og poetiske Ice Wings fra den periode giver sammen med She Used To Dance on Left

18


Icebergs et lille glimt ind i den på en gang stærkt filosofiske og samtidig dybt humoristiske værkkreds.Man savner Ice Pedestal-billederne fra 2000 og kunne godt se dem på væggen i samme rum i stedet for Plank, Floor, Shadow ,Wall og Mer Maid, der på trods af deres indlysende kunsthistoriske og kønspolitiske kvaliteter dog ikke har helt samme selvstændiggjorte udtryk.Reaktualisering af skulpturen: Justesen bruger sin egen krop igen og igen på forskellige måder. Hun kredser konstant om skulpturen som udsigelsespunkt og markør. Det sted hvorfra erkendelser om materiale, hierarki, væsen og væren kan finde sted. Når hendes krop møder isen, klippen, væggen og brødristeren åbnes sprækker i bevidstheden, som lader os ane bevægelser i tid og rum, og hendes kunst bliver derfor en bro for vores erkendelse om verdens mere gedulgte sammenhænge.Tingenes alfabet: I relation til kroppen er Justesen optaget af tingene fra hverdagslivet. Hun peger på, hvordan vi bruger redskaber og rekvisitter i hverdagen og på, hvordan en handling fra hverdagen kan ligne en handling i kunstnerens værksted. Et særligt træk ved den feministiske kunst fra 70´erne er, at den inddrager hverdagsting i værkproduktionen, for på den måde at nedbryde afstanden mellem det levede liv og kunstens sfære. I Justesens tilfælde er der tale om et forhold til hverdagstingene, som understreger deres rituelle betydninger, og hvordan de indgår i livsverdenen som en art alfabet for diverse udtryk og handlinger, der udveksles mellem mennesker og genstande. Potted Plants - en række urtepotter med køkkenredskaber som planter - er et udtryk for denne fortolkning og dens transformerende mulighed. Ligesom Monumental Video position for Plint, Body, Tea Pot, Grape Fruit and Alphabet (1991).Begge med behørig henvisning til skulpturen som punkt for erkendelse og visuel indsigt.Sammenstød og ambivalens: Justesen mixer det sekulære og det mytologiske, og sammenstødene er på mange måder identiske med den ambivalens og polaritet, som verden af i dag byder os at rumme og forholde os til. I modsætning til verden uden for kunstmuseet byder udstillingsrummet os en stilhed og et nærvær, som kan opleves som en kærkommen pause og som afsæt for en kortvarig tilbagetrækning til et langsommere indre liv. Kirsten Justesens kunst synes at pege på muligheden for at integrere det, som tilsyneladende ikke lader sig integrere.StejftogDen nærværende udstilling bærer desværre for meget præg af strejftog i en euvre, og de nedslag, som forefindes, giver kun en anelse om, hvad Justesen kan, når hun virkelig folder sig ud. Således er de små miniature amazonekåber og de dokumentariske fotografier fra udstillingen i Kunsthal Nikolaj mere merchandises end egentlige museumsstykker.Mere kantJeg ville ønske, at Randers Kunstmuseum havde haft råd til at lave en mere skræddersyet og mindre retrospektiv visning af Justesen. I sin helhed er udstillingen dog en udmærket introduktion til en kunstner, som ubetvivleligt er en ´Grand Old Lady´ med rod i 60´ernes avantgardemiljøer.

19


Kirsten Justesen fortjener bestemt opmærksomhed, fordi hun er en ener og har været toneangivende i forhold til at sætte nye standarder på den danske samtidskunstscene. Justesen har opnået international anerkendelse, hvilket er sjældent for en kvindelig kunstner i hendes generation. Af disse grunde bør man se udstillingen My Body Is My Tool.

Galerie Helth. Facadeudsmykning a la Hundertwasser:Om Arne Helth, da han var 66. I dag er han 80 år:Engang lå der et kaffebrænderi i Sofiegade 4. Ved siden af lå fiskehandleren, og i det gule hus på hjørnet blev der fremstillet brændevin. Her kom håndværkerne om morgenen og fik et par hurtige genstande før dagens arbejde. »Brændevinen var for stærk, så de fik også mælk. Mælk og brændevin - det må have smagt forfærdeligt.« Arne Helth viser rundt i Sofiegade. Handlen med fisk, kaffe og brændevin har forlængst forladt den brostensbelagte gade, og tilbage er kun de små huse. Arne Helth er 66 år og har siden 1961 boet på Christianshavn. Han er arkitekt og har restaureret husene i Sofiegade. Et arbejde, som indbragte ham Christianshavn-statuetten i 1969. Prisen gives til en person, der har bidraget til vedligeholdelsen af Christianshavn.

Selv bor Arne Helth og ægtefællen Birgit i det gamle kaffebrænderi, som både er bolig, tegnestue og galleri. Gallerie Helth har specialiseret sig i værker af kunstnerne bag og omkring Cobra. Og at det lige blev Cobra var ikke tilfældigt. Arne Helth har kendt flere af kunstnerne, og Henry Heerup og hans hustru Marion var hans venner. Men det er tilfældigt, at Helth - bondedrengen fra Varde - blev arkitekt. Og lige så tilfældigt var det, at arkitekten i 1989 åbnede det, han kalder byens mindste galleri. Men var han ikke blevet arkitekt, var han heller ikke blevet galleriejer. For Arne Helths liv er én lang kædereaktion udløst af tilfældigheder. Kunsten at begå sig Arne Helth voksede op på en gård i Varde sammen med sine forældre, bedsteforældre og to søskende. Bedsteforældrene var med til at præge ham. Aldrig holdt de op med at fortælle, hvor vigtigt det er at opføre sig ordentligt. "Hvis du opfører sig ordentligt, så vil det gå dig godt, og hvis ikke, så løber rygtet i forvejen." »Den slags små ting er frygtelige banale, men jeg har fundet ud af, at det ikke er så banalt endda. Jeg bliver mere og mere klar over, hvor vigtigt det er, at der er nogen, der gider at tage sig af dig, mens du er barn.« De tre børn blev opdraget til bevidstheden om, at alle er lige meget værd. Begreber som for fin, for dum eller for grim fandtes ikke i barndomshjemmet. »Der er aldrig nogen, der har sagt til os: "Ham der kan du ikke være bekendt at kende". Det har betydet, at både min bror og jeg har haft let ved at begå os - lige meget hvilket lag vi har bevæget os i,« siger Arne Helth, som har forsøgt at opdrage sine to børn Nicolai og Annemette på samme måde. Hverken Arne Helth eller hans to søskende blev i Varde. Lillesøster Paula Helth har et konsulentfirma i København sammen med sin mand, og broderen Niels Lauersen er gynækolog i New York og en af USAs førende fertilitetsprofessorer med adskillige kändisser

20


blandt sine patienter. »Niels har en klinik med 25 ansatte, og han er ved at skrive sin bog nummer 16. Det er da flot, at en bondedreng fra Varde nu betræder gulve med nogen af verdens mest betydningsfulde folk. Det synes jeg godt, han kan være stolt af.« Selv har Arne Helth betrådt gulve med nogen af de mest betydningsfulde kunstnere herhjemme - folkene omkring Cobra-gruppen. En butler i Nyhavn Arne Helth flyttede til København for at læse arkitektur. »Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige blev arkitekt. Det beror på tilfældigheder, men det er min natur, at jeg løser en opgave, og når jeg er færdig med den, så mister jeg interessen,« siger Arne Helth, som grundlagde sit eget arkitektfirma i 1961. Gennem sit arbejde som arkitekt mødte Arne Helth Robert Dahlmann Olsen, som ud over at være bygningsinspektør i Københavns Kommune også var involveret i Cobra-bevægelsen. »Robert var 17 år og arkitektstuderende, da han fattede interesse for kunst. Ad tilfældighedens veje fandt han Cobra-gruppen, eller de fandt ham. Han blev deres praktiske gris,« fortæller Arne Helth. Fra at være en striks bygningsinspektør blev Robert Dahlmann Olsen Arne Helths guide til kunstnernes verden. Vendepunktet i deres bekendtskab kom, da Helth restaurerede Nyhavn 25, som tidligere havde været tilholdssted for Cobra-folkene. Helth genfortæller den historie, Robert Dahlmann Olsen fortalte ham. Om gruppen, der fandt ud af, at de skulle have en butler, da der en dag var lidt højvande i pengekassen. »De diskuterede, hvordan de skulle finde en butler, da en af dem forslog, at de fandt en på kajen. Fra deres vindue udså de sig en mand, som fik jobbet. Men ansættelsen varede kun i tre dage, da butleren drak alt, hvad de havde!« Mødet med Heerup Midt i 80´erne tog Robert Dahlmann Olsen Helth ud til Henry Heerup. »Jeg var andagtsfuld og havde det, som skulle jeg til premiere,« mindes han. Men besøget gik godt, og langsomt udviklede der sig et venskab mellem Helth og Henry og Marion Heerup. Ofte kørte Arne Helth ud til Henry Heerups atelier i Rødovre om aftenen. Han hjalp Heerup med at fodre kattene eller holde skosværtedåsen med maling, mens mesteren malede. »Jeg har aldrig mødt et menneske, der kunne sige så meget uden at sige noget,« fortæller Helth. Når maleren så var færdig med dagens arbejde, kom cyklen bag i Helths bil, og turen gik hjem til Marion Heerup i Vanløse. Sammen med Robert Dahlmann Olsen blev ægteparret Heerup Arne Helths læremestre. »De fortalte mig lidt af gangen, så jeg kunne følge med i timen. De blev min drivkraft i kunstverdnen. Uden dem var det aldrig blevet til noget.« Det var også Robert Dahlmann Olsen, der foreslog Helth at lave et galleri i Sofiegade 4. »Han sagde til mig: "Glem det, hvis du tror, du kan tjene til så meget som et frimærke de første syv år. Hvis du har en skuffe, så put alle dine drømme om et galleri derned, lås den og smid nøglen væk!"« Trods de dystre profetier blev arkitekten i 1989 også galleriejer - og har været det lige siden. Og i 1991 udgav han en større samling af Henry Heerups linoleumssnit. Galleriejer Helth er ved at gøre klar til efterårets første udstilling med malerier af Karin-Lissa Schade, mens arkitekt Helth er i gang med en restaurering af Christianskirken på Christianshavn. Selv om han er 66 år, har Arne Helth ingen planer om at skrue ned for tempoet. »I min familie bliver vi ikke pensioneret - det passer ikke til os. Men jeg ser desværre, at de af

21


mine venner, som har været helt syge efter at gå på pension, sygner hen og dør,« siger Helth. Hvad har Christianshavn betydet for dig? Jeg fik en åbenbaring, da jeg kom til Christianshavn første gang, og jeg er ikke blevet snydt en eneste dag. Det var som et møde med den første kærlighed Hvilken bygning kan du bedst lide? Den Sorte Diamant. Det er nok den flotteste bygning, København har og nogensinde får Og hvilken kunstner? Asger Jorn er den dygtigste kunstner, jeg har mødt. Prøv at stoppe og kigge på hans billeder. Du bliver draget ind i dem - de kommer dig ved. Sådan én som han fødes kun en gang hvert 300 år

Facedeudsmykning af Tina Sonnichsen, inspireret af Friedensreich Hundertwasser, egl. Friedrich Stowasser, 1928-2000, østrigsk maler og grafiker.Hundertwasser arbejdede siden sit gennembrud i 1950'erne med stærke farver, tætte linjeforløb, spiral- og celleformede mønstre, der viderefører træk fra Gustav Klimts malerier.Hans poetiske billedunivers, der blander figuration og abstraktion, er også inspireret af Paul Klee. Mennesker i storbyen, huse, vinduer og gadeforløb skildres i overensstemmelse med hans visioner om et tættere forhold mellem kunstnerisk skaben, natur og samfund.I 1977 fik han til opgave at realisere sine idéer om en menneskelig og økologisk arkitektur, og resultatet blev Hundertwasser-huset (1983-86), et farvestrålende socialt boligbyggeri i Wien.I 1991 åbnede i Wien et museum for hans værker, KunstHausWien, udformet af ham selv som en ombygning af et ældre hus. Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og på Louisiana.

22

€¦ · web view5. gallerivandring efterår 2013 christianshavn: ane schollert keramiske...

Documents