· web viewdenne eksamen består af i alt 100 point. nedenfor findes et skema, hvori du bedes...

Ordinær eksamen 2017/18

Rettevejledning

Titel på kursus Introduktion til basalfagene

Uddannelse Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Semester 1. semester

Eksamensdato 03/01-2018

Tid 9.00-13.00

Bedømmelsesform 7-trins-skala

Vigtige oplysninger

Husk at medbringe studiekort til eksamen

Husk at opgive studienummer – ikke navn og cpr.nr. – på alle ark, der skal medtages i

bedømmelsen

Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut

Hjælpemidler er ikke tilladt

Det er tilladt at skrive besvarelsen på de skandinaviske sprog eller engelsk

Ingen former for kommunikation er tilladt

Side 1 af 22

Denne eksamen består af i alt 100 point. Nedenfor findes et skema, hvori du bedes skrive dine svar for

multiple-choice spørgsmålene (MCQ). Hver af disse opgaver vægter ét point. Spørgsmålene er at finde på de

sidste sider i dette opgavesæt. De efterfølgende opgaver er korte eller lange essay spørgsmål, hvor den

enkelte opgaves vægt i point vil være angivet efter spørgsmålet.

Svarskema til MCQ sidst i dette opgave sæt (30 point)

Side 2 af 22

Spørgsmål Svar

16 B

17 L

18 E

19 I

20 C

21 H

22 G

23 E

24 K

25 C

26 J

27 G

28 C

29 A

30 K

Spørgsmål Svar

1 C

2 K

3 A

4 A

5 G

6 B

7 A

8 F

9 J

10 C

11 A

12 F

13 D

14 A

15 C

ANATOMI OG FYSIOLOGI

1. Angiv de modsatrettede termer for følgende relative positioner (3 point)

Anterior Posterior

Medial Lateral

Dorsal (af hånden) Palmar

2. Identificer udvalgte knogler på dansk og latin (3 point)

Dansk betegnelse Latinsk betegnelse

1 Kraniet Cranium

2 Underkæbeben Mandibula

3 Kraveben/nøgleben Clavicula

4 Brystben Sternum

5 Overarmsknogle Humerus

6 Ribben Costae

7 Ryghvirvel Vertebra

8 Hofteben Os coxae

9 Spoleben Radius

10 Albueben Ulna

11 Håndrodsknogle Ossa capri

12 Mellemhåndsknogler Ossa metacarpalia

13 Fingerknogler Phalanges digitorum

manus14 Lårben Femur

15 Knæskal Patella

16 Skinneben Tibia

17 Lægben Fibula

18 Fodrodsknogler Ossa tarsi

19 Mellemfodsknogler Ossa metatarsalia

20 Tåknogler Phalanges pedis

Side 3 af 22

3. Angiv manglende organer på figuren med lægefaglig term (3 point)

4. Identificer de manglende regioner på figuren og angiv dem i nedenstående skema (4 point)

Side 4 af 22

a Gl. thyroidea

b Trachea

c Pulmones

d Hepar

e Vesica billiaris

f Ren

g Ureter

h Appendix verformis

i Vesica urinaria

j Urethra

k Cor

l Esophagus

m Diaphragma

n Spleen

o Gaster/ventriculus

p Pancreas

q Intestinum tenue

r Colon

s Rectum

a Kaput

b Facies

c Regio cervicalis (anterior)

d Regio deltoidea

e Regio presternalis

f Regio pectoralis

g Regio brachialis (anterior)

h Regio abdominalis

i Regio antebrachii/antebrachum

j Coxae (eller pelvis)

k Palma manus

l Digitus manus

m Canalis inguinalis

n Regio femoralis (anterior)

o Regio genus (anterior)

p Regio crusis (anterior)/crus

q Dorsum pedis

r Digitus pedis

5. Angiv de manglende abdominale regioner, der efterspørges på denne figur (3 point)

Side 5 af 22

a Regio hypochondria dexter

b Regio lateralis dexter

c Regio umbilicalis

d Regio inguinalis dextra

e Regio epigastrica

f Regio hypochondria sinister

g Regio lateralis sinister

h Regio inguinalis sinister

i Regio pubica

6. Angiv korrekte snitplaner (2 point)

b: Horisontalt

c: Frontalt

Side 6 af 22

NERVESYSTEMET

7. Hvad består centralnervesystemet af? (1 point)Centralnervesystemet (CNS) udgør den centrale del af nervesystemet - indeholder hjernen og rygmarven.

8. Redegør for neuronets opbygning (2 point) Nervecellens (neuronet) opbygning består af et cellehoved og en cellekrop (axonet). Cellehovedet

indeholder en stor kerne og cytoplasmatiske udposninger (dendritter), der har til opgave at opfange

signaler. Cellekroppen (axonet) er langstrakt, kan være >1 meter langt, og er oftest beklædt af en

fedtholdig myelinskede, der øger ledningshastigheden. I enden af axonet findes synaptiske endeplader

(endeknopper), hvorfra signaler sendes videre til næste neuron.

9. Hvilken funktion har neuroner? (1 point)

Neuroner har til opgave at transmittere signaler, således at nerveimpulsen udbredes (impulsledning).

Disse udgør forbindelsen mellem stimulus og respons, og modtager/sender elektriske og kemiske

impulser.

10. Angiv nervesystemets støtteceller samt deres funktioner (3 point)

Astrocytter – yder støtteceller

Oligodendrocytter – danner myelinskeder i CNS

Schwannske celler – danner myelin i PNS

Microglia – hjernens immunsystem

Pericytter – kontraktile celler i forbindelse med blodkar

Side 7 af 22

CELLEBIOLOGI

11. Angiv de anførte strukturerne og beskriv funktionen heraf i skemaet nedenfor (4 point)

Navn Funktion

r

Membranprotein

Membranproteiner (transport-proteiner og receptorer) er proteiner

lokaliseret i membranen, der genkender specifikke substanser, der

derefter transporteres over cellemembranen via aktiv transport.

Receptor-proteiner er specifikke og fragter molekyler, disse har

affinitet overfor via endocytose.

s

Glycocalyx, glycolipider

Hydrofil kulhydratgruppe, der omslutter cellemembranen og

dermed yder mekanisk og kemisk beskyttelse.

t

Kanalprotein

Kanalproteiner (ionkanaler). Ionkanaler består af proteiner, der

danner vandfyldte kanaler gennem membranen, hvori ioner kan

fragtes ved diffusion.

Side 8 af 22

12. Beskriv opbygningen af fosfolipider (2 point)

Har et elektrisk ladet hoved og to fedtsyre haler med upolære bindinger, hvorved hovedet bliver

vandopløseligt (hydrofilt) og halerne uopløselige i vand (hydrofobe). Disse er amfifile, og danner derved

spontant et dobbelte lipidlag i cellemembranen, hvormed de polære hoveder peger ud mod henholdsvis

den ekstraellulære og den intracellulære vandopløsning, mens de upolære haler danner et hydrofobt

midterlag i cellemembranen. Disse holdes sammen af kolesterol, der danner svage bindinger.

13. Angiv tre af cellemembranens funktioner (3 point)

Afgrænser cellen – adskiller intracellulærvæsken fra ekstracellulærvæsken

Regulerer transporten af stoffer ind og ud af cellen (regulerer diffusion)

Gennemtrængelig for upolære molekyler (transport)

Ugennemtrængelig for ioner og polære molekyler

Hæfter celler sammen

Signalering med omverdenen

14. Hvilke molekyler kan trænge gennem cellemembranen? Angiv et eksempel (2 point)

Små, upolære molekyler

Eksempelvis ilt (O2), kuldioxid (CO2), ethanol (ETOH) og nitrogen (N2)

Side 9 af 22

ENZYMKINETIK

15. Hvad er et enzym? (1 point)

Et enzym er et protein, der katalyserer en reaktion (får den til at forløbe hurtigere).

a) Beskriv fire karakteristika af et enzym (2 point)

Enzymer sænker aktiveringsenergien

Katalyserer reaktionen

Binder substrater

Nedbrydes ikke

Indgår ikke i reaktionen

16. Redegør for omdannelsen af ethanol til acetat i leveren inklusiv de involverede enzymer (3 point)

Ethanol (alkohol) omdannes til acetaldehyd via alkoholdehydrogenase (ADH) under forbrug af energi

(NAD+ NADH + H+), der yderligere omdannes til acetat via en katalytisk reaktion drevet af enzymet

acetaldehydhydrogenase (AcDH) under forbrug af energi (NAD+ NADH + H+).

Ethanol alkoholdehydrogenase (ADH) Acetaldehyd acetaldehydogenase (AcDH) Acetat

17. Hvilke enzymkategorier tilhører de to enzymer, der er involverede i omdannelsen? (1 point)

Enzymerne ADH og AcDH tilhører enzymgruppen oxidoreduktaser. Den første reaktion der forløber er

en reduktion, hvor der fjernes to hydrogenmolekuler fra ethanol (dehydrogenaser), hvormed der dannes

acetaldehyd (oxygenase). Herefter sker en oxidation, hvor der tilføres et oxygenmolekyle og dannes

acetat.

18. Hvilken funktionel gruppe har ethanol (alkohol) molekylet? (1 point)

Hydroxyl-gruppe (R-OH)

a) Hvad kendetegner molekyler med denne funktionelle gruppe? (1 point)

Alkoholer har en hydroxyl-gruppe (R-OH), hvormed det elektronnegative oxygenatom gør gruppen

polær og øger molekylets opløselighed i vand.

Side 10 af 22

19. Definer følgende begreber (2 point)

a) Vmax

Den maksimale hastighed, hvormed en reaktion kan forløbe.

Denne opnås når alle enzymmolekyler er mættet med substrat.

b) Km

Den substratmængde, hvor halvdelen af alle enzymer er mættede med substrat.

Ved Km vil reaktionshastigheden være halvdelen af Vmax (½ Vmax).

20. Hvad betyder det for et substrats binding til et enzym, at Km er lav? (1 point)

Hvis Km er lav betyder det, at enzymet har høj affinitet for substratet (stærk binding), og enzymerne

dermed er mere selektive og hurtigt finder substrater at binde sig til.

21. Når Km er lav forløber reaktionen så allerede ved lave koncentrationer eller kun ved høje

koncentrationer af substratet? (1 point)

Hvis Km er lav vil rektionen forløbe allerede ved lave koncentrationer, da enzymet har stor affinitet

(bindingseffektivitet) for substratet. Hvis Km er lav vil enzymet derfor have en højere reaktionshastighed

ved lavere substratkoncentrationer, mens en høj Km vil medføre en lav reaktionshastighed.

Side 11 af 22

GENER OG PROTEINER

22. Definer følgende begreber (2 point)

a) Genotype

Den totale sum af gener nedarvet fra forældre til barn

b) Fænotype

Den fysiske manifestation af genotypen i et givent miljø

23. Beskriv strukturen af RNA (1 point)

RNA er et enkeltstrenget molekyle bestående af de fire baser: adenin, guanin, cytosin og urasil. Selve

grundstrukturen i RNA-molekylet består af en sukker kaldet ribose.

a) Angiv tre typer RNA og deres funktioner (3 point)

Der findes flere forskellige typer RNA, der varetager hver sin funktion i forhold til transkription.

De mest almindelige typer RNA er:

mRNA (messenger RNA) – overfører genetisk information ved dannelse af proteiner (skabelon).

Det er denne streng, der er modsat af den originale DNA-streng, der læses af ribosomerne.

tRNA (transfer RNA) – kløver/korsformet molekyle, der transporterer aminosyrer til

ribosomerne. Der findes en type tRNA for hver aminosyre, og under den naturlige

proteinsyntese bliver hver tRNA koblet til en aktiveret form for aminosyre. tRNA-molekylet

indeholder en tre baser lang nukleinsyresekvens (antikodon), der er komplementær til den

sekvens i genet (kodon), der koder for den respektive aminosyre.

rRNA (ribosomalt RNA) – udgør hoveddelen af ribosomer og er involveret i proteinsyntesen

samt katalysering af bindinger mellem proteiner.

Mere specialiserede former for RNA, der er accepteret med funktionsforklaring: snRNA, shRNA,

siRNA, miRNA, aRNA, gRNA, ncRNA, piRNA, snoRNA, stRNA, ta-siRNA, tmRNA

Præ-RNA er umoden RNA, det er dermed en forløber til alle tre ovenover listede typer, og er dermed

ikke accepteret som værende en funktionel type RNA i denne besvarelse.

24. Angiv start og stopkodon i forhold til oversættelse af mRNA til protein (2 point)

Startkodon: AUG (methionin)

Stopkodon: UAA og UAG

Side 12 af 22

25. Forskere på AAU har sekventeret arvematerialet for en ny virus. Basesammensætningen er 20%

A, 25% G, 25% U og 30% C. Angiv hvilken af a-d, der er korrekt og begrund dit valg (2 point).

a) Det er enkeltstrenget RNA

b) Det er enkeltstrenget DNA

c) Det er dobbeltstrenget RNA

d) Det er dobbeltstrenget DNA

Der er her tale om RNA i og med der indgår urasil (U) i basesammensætningen. Der er tale om

enkeltstrenget RNA, da basesammensætningsprocenterne ikke er parret, og strengen dermed ikke kan

være dobbelt (der er ikke lige store mængder A og U eller C og G).

26. Case omkring arvelighed

Peter og Marie har været gift i 12 år og har fået to sønner og en datter. Marie er begyndt at udvise

symptomer på samme sygdom, som hendes mor døde af i en tidlig alder: Huntingtons sygdom. Marie er

enebarn og har efter moderens død kun sin far tilbage, der trods at være lidt op i alderen er rask og rørig.

Huntingtons sygdom (HS) er en autosomal, dominant, arvelig sygdom, der skyldes en mutation i HD-

genet på kromosom 4. HD-genet koder for proteinet huntingtin, hvis normale funktion ikke kendes.

Personer uden Huntingtons sygdom har mellem 6-35 gentagelser af DNA-sekvenser med baserne CAG

på genet, mens bærer af sygdommen mindst har 36 gentagelser.

Peter har ingen fortilfælde af sygdommen i sin familie, men er stadig blevet testet hos lægen. Hans HD-

gen viste 12 gentagelser af DNA-sekvenser med CAG-baserne på genet.

a) Hvad er sandsynligheden for, at deres sønner har arvet sygdommen? (1 point)

Marie har arvet et sygdomsgen fra sin mor og et raskt gen fra hendes far. I og med sygdommen er

dominant, skal det kun ét sygdomsgen til for at sygdommen kommer til udtryk. Peter er ikke

afficeret af sygdommen, så derfor vil han ikke have give en syg allel videre til sine børn.

Der er dermed 50 % sandsynlighed for, at deres sønner vil være afficeret med sygdommen i og med,

der er 50 % sandsynlighed for at Marie videregiver denne syge allel af genet til hendes børn.

b) Hvad er sandsynligheden for, at deres datter har arvet sygdommen? (1 point)

Der er tale om en autosomal, dominant sygdom, hvilket betyder, at sygdommen ikke rammer

kønskromosomerne, hvormed der ikke forekommer nogen forskel i sygdomsmanifestation mellem

mænd og kvinder. Derfor vil der ligeledes være 50 % sandsynlighed for, at deres datter er afficeret.

Side 13 af 22

c) Oversæt Peters DNA-sekvens i HD-genet til mRNA (1 point)

5’-CAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAG-3’

5’-CAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAGCAG-3’

Ved omdannelse af mRNA udskiftes thymin ned urasil (TU), dog forekommer, der ikke nogle

thyminer i denne gentagne DNA-sekvens, hvorfor sekvensen forbliver uændret.

Side 14 af 22

EMBRYOLOGI

27. Redegør for neurolationen (5 point) Neurolationen er den proces, hvorved neuralrøret dannes af neuralpladen. Notochorden fremkalder en stærk lateral/medial migration af celler, der fortykker neuralpladens og tvinger den til at divergere og danne en grøft-lignende struktur grundet den forøgede cellemasse. Ved samtidig tiltag af længdevækst rejser pladens laterale kanters sig som neuralkammene (crista neuralis), hvilket medfører at pladen krummer sammen på midten, hvorefter kanterne smelter sammen på begge sider ved kontakt. Furen, der fremkommer mellem de crista neuralis kaldes neuralfuren (sulcus neuralis).Sammensmeltningen starter i halsregionen på røret, hvorefter lukningen bevæger sig i begge retninger indtil neuralrøret er dannet (er komplet lukket på ca. 25-28. dagen).

28. Hvilken ende af neuralrøret lukker først? (1 point) Neuralrøret lukker først i cephal-retning (kraniet). Lukningen begynder i halsregionen, og bevæger sig både i caudal og kranial retning, hvorfor det er forståligt at lukningen er komplet i kraniel-retning først.

29. Hvornår påbegyndes lukningen af neuralrøret? (1 point) Dencephale ende lukker på 25. dagen (18-20 somitstadiet), mens den caudale ende lukker på 28. dagen (25 somitstadiet).

30. Hvike strukturer danner neuralrøret på sigt? (1 point) Den caudal ende udgør medulla spinalis (rygmarven), mens den cephale ende bliver kendetegnet ved en række udvidelser, hjerneblærerne, der udvikles til hjernestamme, lillehjerne og storhjerne

Side 15 af 22

MULTIPLE-CHOICE SPØRGSMÅL (MCQ)

Du skal angive dine svar til nedenstående opgaver i skemaet i begyndelsen af eksamenssættet.

TerminologiA. Læren om organismers form og opbygning

B. Læren om arvelige, men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængige af forandringer i DNA-sekvensen

C. Læren om, hvordan kroppens specialiserede celler, væv og organer virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som helhed

D. Læren om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer

E. Læren om de fysiske ændringer, der følger med en sygdom

F. Læren om bakterier

G. Læren om organismers livscyklus

H. Læren om fosterudvikling

I. Læren om biologisk arv og arvelighedens mekanismer

J. Læren om proteiners indhold

K. Læren om celler og vævs opbygning

L. Læren om, hvordan mennesker tænker, føler, oplever og handler i bestemte sammenhænge

Vælg den svarmulighed, der bedst passer til nedenstående udsagn

1 Fysiologi er … C

2 Histologi er … K

3 Anatomi er … A

OrgansystemerA. Integumentet

B. Det skeletale system

C. Det muskulære system

D. Det kardiovaskulære system

E. Det respiratoriske system

F. Nervesystemet

G. Det endokrine system

Side 16 af 22

H. Lymfesystemet

I. Urinvejssystemet

J. Fordøjelsessystemet

K. Reproduktionssystemet


4 Funktioner af dette system er bl.a. fysisk barriere, temperaturregulering og produktion af D-vitamin A

5 Hypofyse, skjoldbruskkirtlen og binyrerne er organer i dette system G

6 ”Humerus” er den latinske betegnelse for en del af dette system B

OrganellerA. Nukleus

B. Nukleolus

C. Kernemembranen

D. Frie ribosomer

E. Ru endoplasmatisk retikulum

F. Glat endoplasmatisk retikulum

G. Golgiapparatet

H. Sekretorisk granula

I. Mitokondrier

J. Lysosomer

K. Peroxisomer

L. Cellemembran

M. Cytoplasma


7 Opbevarer genetisk materiale A

8 Her foregår syntese af steroid-hormoner F

9 Indeholder hydrolytiske enzymer og nedbryder makromolekyler J

Side 17 af 22

Typer af transport af molekyler over cellemembranenA. Simpel diffusion

B. Faciliteret diffusion (kanal)

C. Faciliteret diffusion (transporter/carrier)

D. Primær aktiv transport (Uniport)

E. Primær aktiv transport (Symport)

F. Primær aktiv transport (Antiport)

G. Sekundær aktiv transport (Uniport)

H. Sekundær aktiv transport (Symport)

I. Sekundær aktiv transport (Antiport)

J. Vesikulær transport

K. Receptor-medieret endocytose

L. Pinocytose


10 Glukose transporteres ind i cellen fra et område med høj koncentration til et område med lavere koncentration C

11 Udveksling af ilt mellem cellen og det omgivende miljø A

12 Natrium-kalium pumpen er et eksempel på denne type transport F

Enzymatiske kategorier A. Oxidoreduktaser

B. Aminotransferaser

C. Hydrolaser

D. Lysaser

E. Mutaser

F. Ligaser

G. Transferaser

H. Kinaser

I. Isomeraser

J. Transaldolaser

Side 18 af 22

K. Syntetaser

L. Acetytransferaser


13 Katalyserer opbrydning af kemiske forbindelser D

14 Katalyserer overførsel af elektroner mellem stoffer i redoxreaktioner A

15 Katalyserer overførsel af H2O til et nyt molekyle under samtidig hydrolytisk spaltning af kovalente-bindinger C

GlykolysenA. Aldosteron

B. Acetyl-CoA

C. Dihydroxyacetonefosfat

D. FAD

E. Heptoser

F. NADH+ + H+

G. Acetyl

H. Glukagon

I. Trioser

J. Glyceraldehyd-3-fosfat

K. ATP

L. Laktose


16 I glykolysen kan pyruvat ved tilstedeværelse af ilt (aerob-reaktion) omdannes til … B

17 Følgende er et disakkarid L

18 Denne kategori af monosakkarider er kendetegnet ved at indeholde syv kulstofatomer E

AminosyrerA. Glycerin – Gly – G

B. Alanin – Ala – A

Side 19 af 22

C. Glutamat – Glu - E

D. Leucin – Leu – L

E. Isoleucin – Ile – I

F. Prolin – Pro – P

G. Serin – Ser – S

H. Cystein – Cys - C

I. Lysin – Lys - K

J. Glutamin – Gln - Q

K. Phenylalanin – Phe – F

L. Tryptofan – Trp - W


19 Hvilken aminosyre er basisk? I

20 Hvilken aminosyre er sur? C

21 Hvilken aminosyre har en svovlgruppe? H

Proteinstruktur

A. Alpha-helix

B. Beta-sheets

C. Delta-loops

D. Hydrogenbindinger

E. Peptidbindinger

F. Hairpin-loops

G. Rækkefølgen af aminosyrer

H. Polypeptidkæder

I. Ionbindinger

J. Tredimentionel struktur

K. Proteiner bestående af mere end én aminosyrekæde

L. Både alpha-helix og beta-sheets


Side 20 af 22

22 Hvilket er kendetegnet ved proteiners primære struktur? G

23 Hvilken type binding holder individuelle aminosyrer sammen? E

24 Hvad kendetegner den kvaternære proteinstruktur? K

Cellecyklus

A. Meiose

B. Produktion af enzymer

C. DNA-syntese

D. Stor protein-produktion

E. Mitose

F. Produktion af mikrotubuli

G. Cellevækst

H. Manglende celledeling

I. Reparation af eventuelt cellulær skade

J. Cellecyklus arrest

K. Produktion af enzymer til M-fasen

L. Deling af cellemembranen


25 S-fasen er kendetegnet ved? C

26 M-fasen er kendetegnet ved? E

27 G1-fasen er kendetegnet ved? G

Embryologi

A. Embryoblast

B. Zona pellucida

C. Trophoblast

D. Blastocele

E. Ektodermen

Side 21 af 22

F. Endodermen

G. Mesodermen

H. Lacunae

I. Notochorden

J. Epiblast

K. Hypoblast

L. Blommesækken


28 Fra hvilken struktur dannes moderkagen? C

29 Hvilke struktur udgør grundmaterialet til fostret? A

30 Hvilke struktur fortrænges af epiblasten i uge 2? K

Side 22 af 22

· web viewdenne eksamen består af i alt 100 point. nedenfor findes et skema, hvori du bedes...

Documents