2014Børnehuset Kastanjen

IndholdBørnehuset Kastanjen.............................................................................................................2

Udviklingsstrategi 2010-2014.............................................................................................2

Læringssyn.....................................................................................................................................4

Menneskesyn................................................................................................................................4

Pædagogens rolle.......................................................................................................................5

Dokumentations- og evalueringsmetode.....................................................................7

Opfølgning på arbejdet med tidligere temaer.........................................................10

De nye temaer 2013-2014...................................................................................................15

Afslutning......................................................................................................................................25

1

Børnehuset KastanjenBørnehuset Kastanjen er et børnehus med ca. 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Vores 120 Kastanje-børn er fysisk fordelt i 3 afdelinger. Disse 3 afdelinger har oprindeligt været 3 særskilte huse. Gennem de seneste 9 år er disse 3 huse blevet bygget sammen i takt med 2 sammenlægninger. Således fremstår Børnehuset Kastanjen i dag som et meget stort hus, der måske burde have heddet Labyrinten……et hus der er svært at finde rundt i, men til gengæld med masser af kringelkroge for nysgerrige og legelystne børn.

Udviklingsstrategi 2010-2014Albertslund Kommune har en udviklingsstrategi der løber fra 2010-2014. Ønsket med denne udviklingsstrategi er at medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende børneliv, der fremmer alle børns trivsel, udvikling, læring og sundhed i kommunens dagtilbud.

Udviklingsstrategien tager sit afsæt i dagtilbudslovens generelle formålsbeskrivelse, den eksisterende lovgivning om pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. Derudover skal den skal være med til at omsætte politiske målsætninger i praksis.

Udviklingsstrategien beskriver udviklingsmål og tiltag i perioden 2010-2014 og er retningsgivende for udviklingsarbejdet i dagtilbuddene i Albertslund Kommune.Her kan du se udviklingsstrategiens temaer:

2

Man har altså med udviklingsstrategien ønsket, at samle alle lovmæssige dokumenter, således at det læringsmiljø vi tilbyder og løbende udvikler, bliver beskrevet i èt dokument og ikke i flere fragmenterede dele/dokumenter.

Børnehuset Kastanjens målsætningMålsætning ud fra et fagligt perspektiv:Vi støtter og udfordrer børnene, så de er i trivsel og udvikling. På den måde styrker vi deres selvværd og selvtillid. Målet er at alle børn oplever sig selv som en aktiv og vigtig medspiller i leg, læring og udvikling af sociale relationer.

Målsætning ud fra et børneperspektiv:Hos os oplever barnet, at det har ret til at have og udtrykke sine egne oplevelser og følelser. Målet er, at alle børn oplever, at de er unikke og at vi alle er forskellige og vigtige for fællesskabet

Målsætning ud fra et forældreperspektiv:3

Det er vores mål, at både personale og forældre er nysgerrige på og prøver at få indsigt i hinandens verdener. På den måde forstår og støtter vi bedst muligt op om 'det hele barn'.

Læringssyn Læring foregår alle vegne, altid - hele livet igennem både på godt og på ondt.

Der forekommer læring i alle afkroge af hverdagslivet i dagtilbuddet. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, både at læring ofte foregår i relationer, men også kan foregå, når børn leger eller udforsker verden på egen hånd.

Børns læring sker i de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner, og læringen sker i både spontan opståede situationer, samt ved planlagte aktiviteter og oplevelser. Derfor bliver institutionens læringsmiljø et centralt aspekt for hverdagslivets læringspotentiale.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke altid er lighedstegn mellem det, vi som voksne i en situation gerne selv vil lære eller planlægger at børnene skal lære og så det børnene og vi selv rent faktisk lærer eller får med sig i situationen. Børnene kan have lært noget helt andet, end det vi havde forestillet os. Så læring kan både være tilsigtet, men også utilsigtet. Derfor er det væsentligt, at vi forholder os reflekterende til vores pædagogiske praksis for at være undersøgende, nysgerrige og videreudvikle de læringsmiljøer, vi bygger op om børnene og os selv.

Derudover er alle mennesker forskellige og har forskellige sansemæssige disponeringer og er derfor også forskellig i deres tilgang til læring. Mens nogle er særlig visuelt orienterede, er andre f.eks. auditivt orienterede, men generelt set er den taktile sans, berøringssansen meget stærk hos småbørn. De lærer ved at være i direkte omgang med og kunne mærke og afprøve i praksis. Læring gennem handling er et kardinalpunkt for børn at tilegne sig erfaring og viden på.

4

Menneskesyn Vi skal alle behandles og anerkendes for dem vi er og ikke kun for det vi gør. Man kan sige, at vi bestræber os på at have en anerkendende tilgang i mødet med vores medmennesker – store som små. Derfor vælger vi at kalde det et menneskesyn og ikke blot et børnesyn.

I hverdagen betyder dette, at Børnehusets voksne er oprigtige voksne, der bestræber sig på at være lydhøre og arbejder ud fra, at mennesket (fremover skriver vi barnet, men det kan ligeså godt være en voksen) i sit udgangspunkt har en positiv intention, selvom selve barnets handling umiddelbart kan fremstå negativt og evt. uhensigtsmæssigt i forhold til andre. Det er derfor vigtigt for os, at vi, i enhver given situation, arbejder med, for et kort øjeblik, at kunne se, hvorledes verden ser ud med den andens øjne. Dette giver os mulighed for, at sætte ord på barnets oplevelser, intentioner, handlinger og følelser uden en vurdering heraf. På den måde, vil barnet både opleve sig forstået og blive set som den person det er med de positive intentioner, der ligger til grund for handlingerne. Barnet vil herefter være mere åbent for også at se verden gennem andres øjne og tage imod forslag til handlingsalternativer.

Når vi er nysgerrige og giver opmærksomhed og anerkender, skaber vi bevægelse og udvikling – for på samme måde som alle levende vækster vender sig mod solen, vil mennesket store som små, vende sig mod energien eller opmærksomheden.

Pædagogens rolle Det pædagogiske personales rolle er at understøtte, inspirere og udfordre barnet til undren og refleksion af egne og fælles oplevelser, følelser og handlinger.

Det er vores ansvar, at skabe rammerne for et lærerigt miljø, så alle har mulighed for at udvikle sig, og hvor der understøttes og pustes til børn og voksnes nysgerrighed.

Der findes tre forskellige grundpositioner i det pædagogiske arbejde i relation til børns læreprocesser: gå foran, ved siden af, gå bagved.

5

Nogle gange skal det pædagogiske personale tage initiativer og være aktive kulturbærere, andre gange skal personalet reagere på børnenes initiativer, træde ind i dem og deltage i dem, og atter andre gange skal de voksne holde sig tilbage og give plads til børnenes egne erfaringer, meninger og betydninger.

Uanset grundposition handler det om at afklare forholdet mellem at støtte, udfordre og guide børnene.

Derudover er det væsentligt, at det pædagogiske personale har en bevidsthed om børnenes individuelle læringsstile, da det er betydningsfuldt for børnenes opbygning af identitet og udvikling af selvværd, at vi møder og accepterer børnene, der hvor de er, og som dem de er, da vi alle er forskellige og har forskellige læringsstile. At tage udgangspunkt i det enkelte barn, som et unikt menneske hører med til vores menneskesyn, som er udgangspunktet for opbygningen af vores pædagogiske praksis og som har stor betydning for at kunne indgå i og udvikle fællesskaber.

6

Dokumentations- og evalueringsmetodeEvalueringsmetoden er som de foregående år fortsat praksisfortællinger som vi anvender som metode til at dokumentere praksis i et hverdagslæringsperspektiv med relationer som omdrejningspunkt. Fortællingerne udgør datamateriale til evaluering af og faglig refleksion om praksis.

Til understøttelse af denne refleksive evalueringspraksis blev der i sin tid udviklet et proceshjul, hvor praksisfortællinger (dokumentation) reflekteres, evalueres og perspektiveres. Målene for Kastanjens udvikling skabes således ud af den pædagogiske praksis.

Praksis-fortællinger- beskrivelser af kerneydelsens praksisfelter og

´Praksis-fortællinger´

Dokumentation

Pædagogisk praksis- børnenes

hverdagslæring og voksnes under-

støttelse og bidrag.

Læreprocesser

Voksenlæring- undersøgelse af betydningen af de voksnes tilgange,

praksis og børnesyn.

Perspektivering

Faglige reflek-sionsprocesser

- faglig analyse, tolkning af lærings-

betingelser og børnemiljøEvaluering

Faglig proces i arbejdet med Praksis- og læringsdokumentet

7

Som metodisk ramme om den faglige refleksion, opsamling og evaluering arbejder vi fortsat ud fra nedenstående grundmodel af en tolknings- og analyseguide.

Vi har dog valgt at tydeliggøre vores refleksioner vedr. hvilke læreplanstemaer vi understøtter. Derudover har vi i alle tidligere praksisfortællinger haft et fokus på sprog, da dette tema har et særligt fokus i Albertslund Kommune. Vi ville til hver en tid kunne indsætte et andet tema, der kommer i fokus.

LÆRINGSFORSTÅELSE & BØRNEMILJØ

Praksisfelt Det faglige Børneperspektiv Forældreperspektiv Sprog Læreplans-

8

perspektiv temaer

Ressourcer:

Udfordringer/ dilemmaer:

Vores evalueringsmodel består af tre trin, hvor mål, læring og et fremadrettet fokus står centralt. Evalueringsmodellen kan bruges i praksis her og nu – f.eks. i garderoben, på legepladsen, på stuemøder etc. Modellen lægger op til at bringe fagligheden i spil i Kastanjens hverdagspraksis og ikke først på et personalemøde om f.eks. en måned.

Hvad har vi gjort? Erfaringsopsamling og dataindsamling

Hvad har vi lært? Analyse og faglige refleksioner ud fra forskellige perspektiver (børne-, forældre- og det faglige perspektiv).

Hvad vil vi bruge det til? Sætte mål og udforme en handleplan der peger fremad.

BørnemiljøVi forstår børnemiljø som, at børn påvirker omgivelserne og omvendt. Derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelserne.

Mere konkret udgør Kastanjens fysiske, psykiske og æstetiske forhold vores børnemiljø.

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg.

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed.

9

Det æstetiske miljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene idagligdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser, og har betydning for, om børnene finder Kastanjen inspirerende.

Børnemiljø handler dermed om, hvordan børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer inde og ude. Derfor vil børnemiljøet ligge implicit i alle udviklingsstrategiens temaer.

Opfølgning på arbejdet med tidligere temaerTemaet inklusion

I Kastanjen forstår vi inklusionsbegrebet som individets mulighed for opnå en følelse af at være en del af et socialt fællesskab, på en måde hvor den enkelte oplever at være værdifuld for fællesskabet

Vi har siden 2010 bl.a. haft et særligt fokus på modtagelse af børn om morgenen og hvordan vi bedst muligt kan inkludere børnene. Dette har vi bl.a. gjort ved at være bevidst om dels vores måde at indrette os på fysisk og dels på hvordan vi møder og modtager børn og forældre.

I arbejdet med den inkluderende praksis er vi blevet særligt opmærksomme på to ting:

- Man kan ikke tale om inklusion uden at være opmærksomme på udsatte positioner og hvad der skal til for at et barn har eller får mulighed for at blive inkluderet i et fællesskab.

- Pædagogens rolle og opgave i fht. at håndtere de udsatte positioner, der altid vil være tilstede, uanset hvor meget man arbejder med inklusion.

I 2015 vil vi derfor have et særligt inklusionsfokus koblet på temaet sprog set i fht. børn med ”stille stemmer” samt tosprogede børn, som kan være børn i udsatte positioner.

10

Temaet sprog

Sproget har en stor betydning for barnets identitetsdannelse samt kognitive og emotionelle tænkning og følelsesmæssige udvikling og læring.

Når barnet støttes i at udtrykke sig verbalt og bliver forstået og imødekommet, styrkes dets selv og identitet.

Understøttende sprogstrategier er udtalt i Kastanjen i og med at vi arbejder så målrettet med vores menneskesyn. Dette kommer til udtryk i hverdagen ved at vi forsøger helt konkret at støtte op om barnet ved at kommunikere, synkronisere og afstemme med det vi tror barnet oplever og udtrykker. Det betyder, at vi i det daglige og i de dagligdags rutiner lægger vægt på at støtte op om barnets sproglige udvikling ved at vi lytter, spejler, bekræfter og møder barnet med åbne undersøgende spørgsmål og indlevelse.

Når vi møder barnet anerkendende, bidrager det til en følelse hos barnet af, at det, dét siger, er værd at lytte til, at det trygt kan dele sit indre med andre og sige det, der falder det ind.

De indsatsområder vi på nuværende tidspunkt har fokus på og som vi skal arbejde videre med i 2015 kan ses i modellen forneden:

Udfordringer vi har identificeret: Hvilket indsatsområde:

Hvordan kan man fastholde det fælles fokus over tid, når der kommer ferie, sygdom og andre opgaver ind over

Dialogisk læsning

At få skabt en holdbar systematik i en hverdag med de ressourcer vi har

Ledelse og organisering

Hvordan kan vi have fokus på de 2-sprogede uden at vi ekskluderer dem

Sprog og inklusion

Temaet overgange i børns liv

11

Dette tema har Kastanjen arbejdet med i mange år i fht. overgang fra børnehave til skole. Vi har i mange år haft etableret en storbørnsgruppe for kommende skolebørn og har arbejdet målrettet på overgangen fra børnehave til SFO/skole. Dette arbejde er beskrevet i et tidligere praksislæringsdokument.

Overgange i børns liv er dog meget mere end overgang fra børnehave til skole. Der er blandt andet overgang fra hjem til vuggestue. Her har vi valgt at indføre forsamtaler med forældrene inden deres børn skal starte hos os, for at sikre bedst muligt grundlag for det videre samarbejde i forsøget på at gøre overgangen fra hjem til vuggestue så nænsom som muligt.

Vi er et stort hus med mange fysiske udfordringer i fht at skabe en sammenhæng i huset som helhed. Dette har vi et særligt øje for i fht. hvordan vi bedst muligt indretter os med fokus på overgange……dels de fysiske, men og så de psykiske.

F.eks. har vi efter sammenlægning og omrokeringen valgt at der skal være et fælles puderum mellem vuggestuen og børnehaven, som en glidende fysisk overgang for vuggestuebørnene.

Vi har også valgt, at der er en voksen der i tiden op til at vugge- barnet skal starte i børnehaven følges med barnet og nogle legekammerater over i børnehaven, så barnet kan se børnehaven an med sin trygge og kendte voksen.

Vi har dog stadig en opgave i at få en fælles holdning til hvor meget og hvilke oplysninger der er relevante at overbringe fra vuggestuen til børnehaven. De to yderste holdninger er:

- I den ene ende af skalaen er det væsentligt, at barnet får mulighed for at blive set med friske øjne, der ikke har bestemte forventninger til en.

- I den anden ende af skalaen er det væsentligt at få informationer om barnet, så personalet kan tage bedst og hurtigst mulig hånd om barnet.

Dette er et tema ”overgang fra vuggestue til børnehave” som vi har igangsat, og som vi forventer vi får lavet fælles retningslinjer for i 2015, men langt fra er færdige med endnu.

12

Temaet forældresamarbejde

Effekten af vores menneskesyn, hvor vi undersøger frem for at dømme, tror vi er en væsentlig medfaktor i fht. at vi i Kastanjen er så privilegeret ved at have et generelt mere end almindeligt godt forældresamarbejde. Vi er beriget med forældre og forældrebestyrelser der bakker op om husets pædagogik og de fælles arrangementer vi har. Erfaringen viser os, når et samarbejde kan være i udfordringer, at samtale er vejen frem.

Vi har dog valgt af ressourcemæssige årsager at skære ned på antallet af samtaler i den tid barnet går i Kastanjen. Til gengæld har vi indført en forsamtale, som vi ikke tidligere har tilbudt. Dette er souschefen der i udgangspunktet holder forsamtalen, så der ikke bruges personaleressourcer, der går fra børnene. Denne forsamtale omhandler div. retningslinjer, vores menneskesyn og pædagogik samt rytmen i hverdagen m.m.

Vi har også valgt primært at lægge tidspunktet for div. forældresamtaler om dagen fremfor efter lukketid. Dette vil vi i 2015 være undersøgende overfor i fht. hvilke fordele og ulemper der vil være.

Temaet sundhed og bevægelse

Vi har haft et særligt fokus på sundhed set i et bevægeles perspektiv - altså et fysisk fokus som vi samtidig koblede på bevægelsens betydning for den sproglige udvikling. Dette er blevet beskrevet i et tidligere praksislæringsdokument.

Et særligt opmærksomhedspunkt vi har fået øje på i 2014 er at vi mangler at få en rød tråd gennem hele huset i fht. at få en fælles faglig forståelse af måltidets og samspillets betydning for barnets psykiske og fysiske sundhed. Denne forståelse skal så også samstemmes med køkkenet og køkkenpersonalets faglige forholdemåde.

13

Derfor har vi valgt i 2014 at nedsætte et madudvalg som arbejder med ”Madmod og arbejdsglæde”. Et projekt som fortsætter frem til foråret 2015. Vores arbejde i madudvalget tager udgangspunkt i pjecen ”Madmod og arbejdsglæde”, som er udarbejdet af Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Madhus. Madudvalget består af én pædagog fra hver af de tre afdelinger, vores køkkenansvarlige medarbejder og ledelsen.

Formålet med projektet er at vi bliver styrket i at træffe faglige og tværfaglige beslutninger af ernæringsmæssig, kulinarisk, pædagogfaglig og ledelsesmæssig karakter. Herudover også at dagligdagen bliver præget af diverse madprojekter, som støtter op om børnenes viden og bevidsthed om mad, så vi herigennem støtter børnene i, at træffe bevidste og sunde ”madvalg”.

Børnefællesskaber, børns deltagelsesbetingelser samt børns medindflydelse

Børn lever deres liv sammen på tværs af steder - hvorfor det er særligt relevant at fokusere på børnenes fællesskaber med hinanden. Vi har haft valgt at lave sociogrammer for at kortlægge børnenes fællesskaber/venskaber set ud fra børnenes perspektiv.

Vi har valgt at bruge Susanne Olsen, ressourcepædagog der er ansat i vores område, til at forestå interview af alle 80 børnehavebørn. Vi valgte at bruge Susanne, da Susanne ikke har den daglige tætte kontakt til børnene og at vi derfor må formode, at Susanne har nogle bedre forudsætninger for at kunne bevare sin neutralitet og derved nogle bedre vilkår for at være undersøgende, end medarbejderne, der har deres daglige pædagogiske arbejde sammen med børnene.

Der er blevet lavet to sociogrammer med et halvt års interval over børnenes legerelationer, da vi ville undersøge om der skete en bevægelse/ændring hen over året. Har det enkelte barn fået færre eller flere venner….eller måske nogle helt andre end første gang barnet blev interviewet

14

Generelt kan vi konkludere ud fra børneinterviewene med børnehavebørnene, at der var ingen børn, der ikke havde nogen at lege med. Der var 2 ud af 80 børn der følte de ikke havde bedste legekammerater, men det viste sig, at de var blevet valgt af andre børn.

Der var forskel på de to sociogrammer. Nogle af børnene havde fået flere venner og flere legerelationer. Man kunne se, at nogle af børnene havde bedste venner i andre grupper, hvilket bekræfter os i vigtigheden af de åbne grupper vi arbejder med, hvor børnene kan søge hinanden på tværs.

For vuggestuens vedkommende blev alle 40 børn efter omrokeringen fordelt på tre grupper i samme afdeling. Vi valgte som udgangspunkt, at vuggebørnene havde hver deres base, men selv måtte bestemme hvor og med hvem de ville lege – helt lige som i børnehaven, hvor hvert rum har sin særlige funktion. I samme periode indgik vi i vuggestuen et post-strukturalistisk inspireret forskningssamarbejde med Rikke Plum, der havde brug for at indhente imperie til sit speciale.

Man mener inden for post-strukturalismen at de grundantagelser, som vi operer ud fra, har betydning for, hvordan vi forstår og handler i praksis – vi trækker på bestemte diskurser og normativiteter. Denne forståelse koblede vi til udviklingsstrategiens temaer og fik følgende spørgsmål som Rikke Plum skal arbejde med:

Undersøge hvad det er for logikker og rationaler, som er selvfølgelige i vores vuggestuekultur i Kastanjen?

og

På hvilke måder henholdsvis understøtter de og vanskeliggør de arbejdet med børneperspektiv og børnemedindflydelse?

Vi forventede at forskningsprojektet ville være færdigt i 2014. Rikke Plum blev desværre syg og det har derfor ikke været muligt at færdiggøre forskningsprojektet i vuggestuen, som det var planlagt i fht. at blive klogere på,

15

på hvilken måde vores forforståelse påvirker vores måde at arbejde med børneperspektiv og børneindflydelse på. Vi afventer derfor om det er muligt for Rikke Plum at færdiggøre sit forskningsprojekt i 2015.

De nye temaer 2013-2014Temaet Børn og ITVi har i område Øst, som består af 5 institutioner, fået tilknyttet Susanne Olsen som projektleder på projektet Børn, IT og medier.

I projektet er der valgt at fokusere på børnehavegrupperne. Målet er, at gøre børnene til aktive, nysgerrige, undersøgende og bevidste brugere af IT, samt få pædagogerne til at bruge de pædagogiske muligheder i dagligdagen.

Ønsket er, at der i dagligdagen bruges IPads som leksikon på stuerne, så pædagogerne sammen med børnene, kan få svar på de spørgsmål, der optager børnene.

Børnene skal være med til at lave små film, som man kan vise for de andre børn på storskærm.

De skal selv være med til at lave forskellige memoryspil, hvor der indgår foto og lyde af ting som optager dem.

De kan lave deres egne bøger med fortællinger på flere sprog.

Vi afventer Susanne Olsens evaluering af projektet. Vi er dog blevet opmærksomme på i Kastanjen inden vi har set evalueringen, at vi mangler at få lavet nogle fælles retningslinjer i fht. hvornår, hvordan og hvorfor vi vælger at bruge Ipad/medier i det pædagogiske arbejde med børnene. Disse retningslinjer skal udarbejdes hurtigst muligt i 2015. Vi vil i 2015 også være undersøgende omkring hvordan vi kan bruge Ipads i vuggestuen

Børns legerum og miljøpædagogikAlbertslund kommunes Udviklingsstrategi beskriver børns legerum som betydningsfuld i fht. barnets tilegnelse af sociale og kulturelle kompetencer, fordi

16

legen som socialt og kulturelt fænomen handler om kommunikation, samvær, relationer og udfoldelse af kreativitet.

Derudover skal børnene have mulighed for at få erfaringer med miljø, natur og naturfænomener.

Et fælles praksisfelt i 2014 har været Kastanjens fælles legeplads som vi i samarbejde med forældrebestyrelsen har haft et særligt fokus på i 2014. Vi har påbegyndt en større udskiftning af legeredskaber, og har i den forbindelse haft kontakt til en landskabsarkitekt, der skulle rådgive os i fht. hvordan vi bedst muligt kunne indrette legepladsen med henblik på at få skabt små legerum i det store legerum – legepladsen, og i fht. hvordan vi kunne indrette os på en måde, der befordrer børnenes nysgerrighed til at bevæge sig videre fra redskab til redskab. Dette arbejde skal der arbejdes videre på i 2015.

Derudover har vi et ønske om at få lavet et udendørs værksted, hvor børnene har mulighed for at stifte bekendtskab og arbejde med div. naturmaterialer.

Vi benytter os dagligt af vores legeplads. Vi ser legepladsen som et ekstra rum. En gruppe vuggestuebørn er på legepladsen om formiddagen og om eftermiddagen. Børnehaven går på legepladsen efter frokost. I perioder, især i sommerhalvåret bruger vi legepladsen endnu mere. Når børn er i naturen, oplever de bl.a. dagslys som er med til, at styrke og udvikle hjernen og kroppen. De oplever årstiderne skifte. De oplever varme, kulde, sol, blæst, regn, dug på legeredskaberne osv. De oplever forskellige insekter og dyr. Personalet taler med børnene om de mange forskellige (sanse) oplevelser og støtter herved børnene i, at blive bevidste om naturen og naturfænomenerne.

17

Personalet taler med børnene om de mange forskellige sanseoplevelser/erfaringer og støtter herved børnene i, at blive bevidste om naturen, naturfænomenerne og miljøet omkring dem. Eksempelvis har en af børnehavegrupperne opsat en ramme på vinduet (på størrelse med en dækkeserviet), med påskriften ”Dagens vejr” foroven. Ved hjælp af denne ramme, taler børnene og personalet dagligt om den pågældende dags vejr. Et andet eksempel er, at vi har sat en regnvandsmåler op på legepladsen, som giver anledning til dialog omkring regn og mængder af regn.

Generelt er vi et hus der emmer af stor kreativitet. Og dette særligt i fht. at genbruge div. materialer til at lave ”børnekunst” som hænges op i huset til daglig glæde og inspiration til samtale mellem børn og voksne. I den kreative proces taler personalet og børnene om de konkrete materialer; Hvor kommer æggebakkerne egentlig fra, hvad bliver de brugt til og til hvad og hvorfor er det godt at genbruge dem. Dette er også med til, at øge børnenes viden og bevidsthed om miljø, klima og natur samtidig med at det støtter op om børnenes naturlige nysgerrighed.

Vores indretning i Kastanjen tager oprindeligt afsæt i at vi ønsker at tilbyde børnene så bredt et væld af muligheder for aktiviteter som muligt. Dette har betydet, at vi særligt i børnehaven har indrettet legerummene funktionsopdelt, hvor hvert rum har forskellige aktiviteter at tilbyde og at børnene frit kan bevæge sig mellem disse tilbud/rum. Vi har f.eks. indrettet et tydelig kodet naturrum, hvor man som barn ikke er i tvivl om hvad der er af muligheder og hvor det samtidigt er nemt for den voksne at støtte op om barnets nysgerrighed.

PraksisfortællingEn pædagog sidder ved bordet og har taget en larve frem på bordet. Der kommer flere og flere børn til, mest drenge. På et tidspunkt sidder der 10 børn.Børnene rør ved larven og pædagogen henter en bille. ”Den kommer til at se sådan ud, når den er

18

voksen.”

Det medfører flere spørgsmål, der fører videre til sommerfuglelarver og slangeskind. Pædagogen henter ham fra en slange. Børnene kigger og rør. En af drengene har svært ved, at forstå hvad det er. Indtil pædagogen siger ”Det er når slangen skal have nyt tøj” ”Nåh”, siger drengen og spørger videre om noget andet. De tager kranier fra forskellige dyr ned, de slår op i naturbøger undervejs.

Børnene spørger ind til, hvor tingene er fundet og af hvem. Mange af tingene har de fået af forældre og børn som har fundet det på ture, eller det er fundet af personalet. Tobias fortæller, at hans mor har klappet en hvalros. Pædagogen finder en hvalros i bogen og de taler om hvor stor den er og hvad den spiser. ”Åh, den er over 4m, kan den spise en sæl?” Så kigger de på sæler.

Der kommer to duer flyvende udenfor vinduet og de taler om, hvad det er for en slags duer. Der hænger en fugleplakat på væggen, hvor børnene kan pege.

Pædagogen spørger om de kan huske det latinske ord for duer. Hun finder det og ordet for fuglen skade. De leger med ordene der lyder sjove. Undervejs snakker børnene 2 og 2. Når et barn spørger, svarer de børn der mener de kender svaret.

Senere kan man se børnene tage plastikdyr ud af en legekasse og lege på gulvet, hvor de bruger flere af de ting de lige havde haft talt om.

Refleksioner over de tre perspektiver koblet med børnemiljø:

BØRNE-

MILJØ

Fagligt

perspektiv

Forældreperspektiv Børneperspektiv Lærerplans-

tema

Fysisk Vi har indrettet os så tingene understøtter hinanden

Kan se at Kastanjen er indrettet med mulighed for læring

Barnet kan se og røre det vi taler om. Her er indrettet med skeletter, bøger m.m. Barnet bliver

o Naturo Sprogo Sociale

kompetence

19

De fleste materialer er let tilgængelige for både børn og voksne

nysgerrig og får lyst til at undersøge

r

Psykisk Pædagogens rolle er bl.a. at afstemme hvornår hun skal gå foran, ved siden af eller bagved.Der er en udpræget udvekslingstone mellem børn og voksne

Der er dialog og udforskning af nye emner. Der er god stemning

Barnet får lyst til at spørge og fortælle

Æstetisk Det er tydeligt at rummet understøtter natur,fordybelse og udforskning

Der er dyrekranier, Lademanns børneleksikoner og andre ting, man kan kigge og røre ved.

Barnet får mulighed for både at se og mærke – sanse.

Det inspirerer barnet til at lege med dyr sammen med mine venner

I vores arbejde med projektet ”Madmod og arbejdsglæde”, er vi blevet opmærksomme på, at vi via måltidet kan indtage det miljøpædagogiske perspektiv sammen med børnene. Personalet og børnene kan tale sammen om hvad maden består af, hvor de forskellige madvarer kommer fra (eks. at gulerødder gror i jorden, hindbær vokser på buske etc.)…

Januar 2015 starter vi et ”formiddagsprojekt” op i alle tre afdelinger. Dette projekt går ud på, at der hver formiddag vil være et tilbud til børnene om, sammen med en voksen, at forberede de grøntsager/frugter som skal bruges i maden senere på dagen. I processen vil personalet, ligesom ved måltiderne, tale

20

med børnene om madvarerne, herunder også om forskellen på økologisk og ikke økologisk kost. På sigt ønsker vores køkkenansvarlige at deltage i formiddagsprojektet sammen med børnene, for herigennem bl.a. at dele sin faglige viden vedr. miljø, klima og natur med børnene.

Vi er herudover også blevet opmærksomme på hvordan vi i dagligdagen kan arbejde med ”madspild” og børnenes bevidsthed herom. Køkkenpersonalet oplever indimellem at der bliver smidt meget mad ud. Dette kan evt. være mad som børnene har taget op på tallerkenen, men som de ikke kan spise det hele af. Vi har derfor i madudvalget talt om, at personalet skal støtte børnene i at tage mindre portioner ad gangen og at denne proces lægger op til en daglig dialog omkring miljø og madspild.

Ovenstående samtaler skal naturligvis afstemmes børnenes alder.

I forlængelse af vores arbejde med miljøpædagogik, har madudvalget haft fokus på et dilemma som udspringer af to forskellige faglige perspektiver.Det pædagogiske personale har i en årrække ønsket at maden blev serveret opdelt i små skåle, så børnene bedre kunne se hvad de spiste og selv havde mulighed for at vælge til og fra. Køkkenpersonalet har ønsket at servere maden mindre opdelt i store skåle, for at spare tid, energi og vand ved opvasken.

Efter en fælles refleksion ud fra de tre perspektiver, besluttede madudvalget derfor at indkøbe store fade med ruminddeling, så maden kan serveres opdelt. Herved sikres at vand- og elforbrug forbliver på et minimum samtidig med at det faglige perspektiv tilgodeses.

Som beskrevet tidligere har der været en sammenlægning, som for børnehavens vedkommende har betydet at vi nu skal fordele børnehavebørnene på to afdelinger. Dette har bl.a. betydet, at de rum der tidligere var tydeligt kodet som f.eks. at have et naturværksted, et rum med materialer der understøtter finmotorikken, et malerværksted m.m. nu ikke længere er så tydeligt som tidligere, da vi har andre fysiske udfordringer, som har betydning for hvordan vi indretter os og som skaber nogle dilemmaer vi ikke tidligere har haft.

21

For vuggestuens vedkommende er de to vuggestuegrupper nu fysisk sammenlagt i én afdeling. Den sammenlagte vuggestueafdeling har været og er til dels stadig i en forandringsproces. Denne forandringsproces har bl.a. indeholdt refleksioner over børns legerum og har resulteret i en forandring af personalets organisering af dagligdagen og i måden at opdele børnene.

Personalet har i processen valgt at vuggestuen skal være endnu mere baseopdelt end den var i 2013. Dette for at øge personalets særlige blik på det enkelte barns trivsel og udvikling yderligere og for at skabe rum for ro og fordybelse i børnenes lege, relationer og læring.

I praksis betyder det bl.a. at børnene som udgangspunkt bliver afleveret på den base de er tilknyttet. Dette for, at sikre tryghed og forudsigelighed for børnene.

Personalet er dog samtidig yderst opmærksomme på, at skabe mulighed for, at børnene kan afleveres på en anden base eller et andet sted i vuggestuen, hvis børnene ønsker dette. Børnene kan have sådanne ønsker, hvis de eksempelvis ønsker at deltage i aktiviteter der foregår et andet sted i vuggestuen eller hvis de ønsker at lege med nogle børn som opholder sig et andet sted i vuggestuen. På den måde øver personalet sig i, at have blik for børnenes ønsker, interesser og legerelationer, også på tværs af baserne.

22

Praksisfortælling:Kl. 07:30 kommer ”Mads” på 2 år i vuggestue sammen med sine forældre. De kommer først ind i fællesrummet. Der er en voksen og tre børn i fællesrummet. Den voksne siger godmorgen til alle tre.

Mads stopper op et øjeblik og kigger rundt. Da Mads har kigget sig lidt omkring, begynder han at sige nogle ”ked af det heds”- lyde og gnider sig i sit ene øje. Han drejer rundt om sig selv et par gange, læner sig lidt op af sin mor og går så hen mod den base han er tilknyttet. Hans forældre følger efter lige bag ham.

I døren møder han ”Albert” som er på vej ud i fællesrummet. Mads ser glad og interesseret på Albert og følger efter ham ud i fællesrummet. Mens de går, siger Mads ”Albert”. Mads følger Albert rundt i fællesrummet og de begynder at ”tale” sammen.

Mads lægger ikke mærke til, at hans forældre er klar til at gå og vil sige farvel til ham. Den voksne i fællesrummet siger til Mads at han kan sige farvel til sine forældre.

Mads og Albert stopper op og Mads bliver opmærksom på sine forældre. Han smiler og vinker til dem hvorefter Mads og Albert sammen går hen til børnekøkkenet i fællesrummet og leger (videre).

23

Refleksioner over de tre perspektiver:

Fagligt perspektiv Forældreperspektiv Børneperspektiv Læreplanstemaer

Den voksne støtter op om drengenes legerelation ved at give dem tid og plads til at ”finde hinanden”. Den voksne skaber samtidig mulighed for at drengene kan udfolde den leg de påbegynder sammen i fællesrummet.

Forældrene oplever at deres barn bliver set og anerkendt i sin lyst til at lege med et barn som opholder sig i fællesrummet. De oplever at der bliver støttet op om børnenes legerelation. Forældrene oplever også at det er ok at aflevere sit barn andre steder end på basen.

Børnene får mulighed for at lege med hinanden (dem de har lyst til at lege med). Herudover får de mulighed for at lege i fællesrummet og herved udfolde den leg de påbegynder. De får mulighed for, at give udtryk for hvad de har lyst til og behov for.

Sociale kompetencer Sproglig udvikling Alsidig personlig

udvikling

24

Ud fra samme tænkning om at have blik for børnenes ønsker, interesser og legerelationer, spiser børnene i vuggestuen som udgangspunkt formiddagsfrugt og frokost på de baser de er tilknyttede.Når børnene har spist formiddagsfrugt, går de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i gang og personale og børn fordeler sig i alle vuggestuens rum, både indendørs og udendørs. I organiseringen af formiddagens aktiviteter tager personalet højde for hvad og hvem børnene er optagede af at lege med.

Personalet i vuggestuen har valgt at indrette et tidligere personalerum som et ”grovmotorisk rum” med rutschebane, trampolin, balance/sansebane, hoppedyr og lign.Personalet har herved skabt et rum med udgangspunkt i tanken om funktionsopdeling, med tydelige rammer for hvad rummet skal bruges til.De har skabt et rum som bevidst bruges til, at fremme børnenes grovmotoriske udvikling, dette også i henhold til Albertslund kommunes bevægelsesstrategi.

Døren ind til det grovmotoriske rum står åben det meste af tiden og børnene fra alle tre baser kan selv vælge om de vil være derinde. Derved kan rummet danne rammen om lege for børn som søger ”grovmotoriske lege” af bar lyst.Indimellem lukkes døren og rummet bliver i disse tilfælde brugt til mere specifikke pædagogisk tilrettelagte (grovmotoriske) aktiviteter med mulighed for en anden form for fordybelse, udforskning og erfaring. Personalet sørger her for, at børn der ikke af sig selv spontant opholder sig i rummet og som derfor netop kan have godt af, at blive grovmotorisk styrket, deltager i disse aktiviteter. Dette kan eksempelvis være når vi i perioder laver ugentlige rytmikforløb.

Som nævnt befinder vuggestuen sig i en forandringsproces. En proces som bl.a. indebærer faglige refleksioner, diskussioner, nye ideer og afprøvning af forskellige måder at organisere dagligdagen på. Men også en proces der i allerhøjeste grad handler om hvordan vi kan og vil indrette os, så vi sikrer størst mulighed for at barnet kan tilegne og udvikle sociale og kulturelle kompetencer. Dette har der været et særligt fokus på i vuggestuen i 2014 og er noget der skal arbejdes mere målrettet med for børnehaven i 2015.

25

Fremadrettet er det vigtigt at personalet i både vuggestuen og børnehaven bevidst forholder sig til hvordan det er muligt at baseopdele, hvor børnene har deres faste tilknytning til én bestemt base, samtidig med at have øje for børnefællesskaber, børns deltagelsesbetingelser samt børns medindflydelse. Derfor vil vi, trods udviklingsstrategiens afslutning med sine nuværende temaer, arbejde systematisk videre med i vores refleksioner at indtage de tre perspektiver, det faglige perspektiv, forældreperspektivet og ikke mindst børneperspektivet.

Disse 3 perspektiver vil vi koble til vores refleksioner over følgende dilemmaer vi er blevet opmærksomme på:

o Når vi har valgt at blive mere baseopdelt i vuggestuen, hvordan kan vi så

indrette legerum på en måde som tilgodeser børnenes behov på de enkelte baser og samtidig sikre os at det ikke blot bliver 3 ens legerum, der alle har en dukkekrog, en bil- og togbane m.m.?

o Efter sammenlægningen hvor børnehaven nu er fordelt i to afdelinger, har

de fysiske vilkår og derved betingelserne for børns legerum ændret sig markant i børnehaven. Hvordan vil vi fremadrettet indrette, organisere og fordele os?

Dokumentation/formidling til forældreSom en del af dokumentationsarbejdet, får personalet skærpet opmærksomheden på børnenes fællesskab og læring i legene. Personalet tager billeder af, filmer og skriver dagssedler/praksisfortællinger om børnene når de leger.Eksempelvis tager personalet billeder af hele børnegruppen i en leg/aktivitet, så legefællesskaberne bliver tydelige for både børn, forældre og personale.Endvidere tager personalet også billeder af enkelte/færre børn når børnene er fordybet i leg. På den måde bliver interaktionen og relationen mellem børnene tydelige, igen for både børn, forældre og personale.

26

At personalet bruger dokumentation som beskrevet, gør at de i dagligdagen bevidst kan bruge deres (nye) opmærksomhedspunkter til, at understøtte kvaliteten i børnenes legerum, legeprocesser, relationer samt styrke børnenes sociale/kulturelle kompetencer.

AfslutningVi har forsøgt at vise en flig af hvordan vi har arbejdet/arbejder med udviklingsstrategiens forskellige temaer. Udviklingsstrategien er nu ved sin afslutning og når vi skuer tilbage, har det været en ganske særlig proces med op- og nedture, nye erkendelser og ahaoplevelser og ikke mindst en beskrivelse af, samt kvalificering af vores pædagogiske arbejde.

I 2015 vil vi arbejde på at vores billeddokumentation på hjemmesiden bliver understøttet med tekst, der tydeliggør det pædagogiske arbejde og den hverdagslæring der forsat vil foregå i børnenes spontane og planlagte aktiviteter med pædagogen der nogen gange går foran barnet, bagved barnet og ikke mindst ved siden af barnet!

27