§ 12. Store og små bogstaver i proprier

(1) Hovedregel

Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav.

Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der

også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er

brugt som proprium eller ej. Sådanne tilfælde er behandlet nærmere i punkt 13.

I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten

el.lign. skriver det (jf. § 61). Dette gælder også brugen af store og små bogstaver.

(2) Flerleddede navne

I proprier der består af mere end ét ord, skrives der som hovedregel stort begyndelsesbogstav i

første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner,

artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Under Elmene.

En artikel der står som første ord i et flerleddet navn, skrives dog med stort begyndelsesbogstav, fx

Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer, undtagen når den står adskilt fra resten af navnet; i

sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille, fx det nyistandsatte Kongelige Teater, de

solbeskinnede Kanariske Øer.

Om brugen af store og små bogstaver i flerleddede bogtitler mv., se punkt 9.

(3) Personer

Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne,

skrives med stort:

Else, Else Hansen, Anne Friis Jensen, Peter Overgård, Hansen, Fyrtårnet, Fy, Bivognen, Bi, Putte,

Børge Braktud, Kirsten Giftekniv, Thorkil Livrem, PH, Storm P., Store Robert, Valdemar Sejr,

Alexander den Store, Gorm den Gamle, Margrethe den Anden.

Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort:

Gud, Vorherre (el. Vor Herre), Herren, Faderen, Frelseren, Skaberen, Sønnen, Menneskesønnen,

Helligånden, Jomfru Maria, Den Hellige Jomfru, Madonna, Sankt Peter, Allah, Buddha, Djævelen,

Satan, Fanden, Apollon, Venus, Freja, Odin, Fenrisulven, Midgårdsormen.

I udråb, eder og lign. skrives dog med lille begyndelsesbogstav: gud ske lov (el. gudskelov), gud

bevares (el. gudbevares), vorherre bevares, et herrens vejr, satans også, av for fanden, fanden tage

mig.

Også navne i pluralis skrives med stort: Kennedyerne, Valdemarerne, Susanner (fx Der er tre

Susanner i klassen).

Om tiltaleord og titulaturer mv., se § 13.

(4) Dyr, redskaber mv.

Navne der er tillagt dyr, redskaber, transportmidler og lign., skrives med stort:

(hunden) Vaks, (hesten) Blis, (tyren) Ferdinand, (sværdet) Skræp, (isbryderen) Isbjørn, (flaget)

Dannebrog.

Systematiske latinske navne på dyr og planter skrives ligeledes med stort: Mammalia, Canis,

Ursidae, Betula, Viola. I toleddede artsnavne skrives dog kun første ord (slægtsbetegnelsen) med

stort, mens andet ord (artsbetegnelsen) skrives med lille: Canis lupus, Ursus maritimus, Viola

cornuta.

Almindelige danske benævnelser på dyr og planter skrives med lille: pattedyr, hund, bjørn, ulv,

isbjørn, zebra, gråspurv, shæfer, nældens takvinge, bredøret flagermus, birk, viol, coxorange,

cabernet sauvignon.

I nogle tilfælde bruges samme oprindelig latinske ord som systematisk navn og almindelig dansk

benævnelse. De to anvendelser af ordet adskiller sig da kun fra hinanden ved forskellen med hensyn

til begyndelsesbogstav: Alligator — alligator, Bellis — bellis.

(5) Geografiske områder

Navne på geografiske områder, have, stater, landskaber, skove, søer, vandløb, bjerge, bestemte

træer og sten mv., byer, kvarterer, gader, pladser og andre lokaliteter skrives med stort (om brug af

store og små bogstaver i småord, se punkt 2):

Europa, Mellemamerika, Nordpolen (men: den magnetiske nordpol), Norden, Vesten, Lillebælt, Det

Fjerne Østen, Det Kaspiske Hav, Den Engelske Kanal, Forbundsrepublikken Tyskland, USA,

Salomonøerne, Provence, Vestjylland, Region Syddanmark, Københavns Kommune, Københavns og

Frederiksberg Kommune(r) (= Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Hyltebjerg

Sogn, Vordingborg By (eller, svarende til byen Vordingborg: Vordingborg by), Frejlev Skov,

Dyrehaven, Andesbjergene, Klopstocks Eg, Kongeegen, Rokkestenen, Jons Kapel, Kongehøjene,

Genesaret Sø, Peblingesøen, Rhinen, Suså, København, Port Said, Nørrebro, Hanens Kvarter,

Kattesundet, Peter Bangs Vej, La Cours Vej, Under Elmene, Højbro Plads, Østre Anlæg, Valby

Bakke, Orienten.

Med lille skrives: ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds.

Navne på religiøse og mytologiske steder skrives ligeledes med stort:

Paradis, Paradisets Have, Himmerig(e), Helvede, Valhal, Bifrost.

I udråb, eder og lign. skrives dog med lille begyndelsesbogstav, fx et helvedes besvær, av for

helvede.

Også navne i pluralis skrives med stort, fx de to Tysklande, de to Koreaer.

(6) Himmellegemer mv.

Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer mv. skrives med stort:

Mars, Jupiter, Polarstjernen, Store Bjørn, Karlsvognen, Tvillingerne, Vandmanden, Krebsen,

Berenikes Hovedhår, Andromedatågen.

Der skrives valgfrit Jorden eller jorden, Solen eller solen, Månen eller månen, Mælkevejen eller

mælkevejen.

Med lille skrives: ekliptika, vendekreds (i Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds),

atmosfæren, stratosfæren. Der skrives ligeledes med lille i forbindelser som jeg er vandmand (dvs.

født i Vandmandens tegn).

(7) Institutioner, firmaer mv.

Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer,

virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort (om brug af store og små bogstaver i

småord, se punkt 2):

Folketinget, Statsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Nordisk Ministerråd,

Direktoratet for de Videregående Uddannelser, Beredskabsstyrelsen, Folketingets Finansudvalg,

Finansudvalget, Det Kongelige Teater, Københavns Universitet, Institut for Kultur og Identitet,

Forenede Nationer, Nato (el. NATO), Den Europæiske Union, EU, Kommissionen for de (el. De)

Europæiske Fællesskaber, Ph.d.-Foreningen, Carlsbergfondet, Dansk-Russisk Forening,

Verdensbanken, Kommunernes Landsforening, Gentofte Kommunalbestyrelse, Gentofte Kommune,

Region Syddanmark, Københavns Kommune, Københavns og Frederiksberg Kommune(r) (=

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Midt- og Vestsjællands Politi, Hyltebjerg

Sogn, Teknisk Forvaltning, Økonomiudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, J.C. Hansen og

Sønner, Malerfirmaet Nielsen og Co., Brændstrup Maskinfabrik, Danske Sømands- og

Udlandskirker, Hjemkundskabslærerforeningen, Ensomme Gamles Værn, Børns Vilkår, Danske

Studerendes Fællesråd, Det Konservative Folkeparti, Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -

kandidater.

Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også uofficielle kaldenavne med

stort:

Uddannelsesministeriet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser),

Sprognævnet (Dansk Sprognævn), Nationalbanken (Danmarks Nationalbank), Musikrådet (Statens

Musikråd), Ministerrådet (Rådet for den Europæiske Union), De Konservative (Det Konservative

Folkeparti).

Navne på institutioner eller embeder som Folketingets Ombudsmand, Ombudsmanden skrives med

stort. De tilsvarende betegnelser på de personer der udøver funktionen, skrives normalt med lille:

Folketingets ombudsmand, ombudsmanden (jf. dog punkt 13.b).

Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som ministeriet, kommunen, firmaet,

nævnet, se punkt 13.b.

Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, kirken, folkekirken, folkeskolen,

skattevæs(e)net og sygehusvæs(e)net. Også betegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og

hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne

på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og

Hjemmeværnet.

(8) Bygninger mv.

Navne på bygninger, dele af bygninger, monumenter, mindesmærker og lign. skrives med stort (om

brug af store og små bogstaver i småord, se punkt 2):

Christiansborg, Christiansborg Slot, Børsen, Assens Rådhus, Statens Museum for Kunst, Roskilde

Domkirke, Tilst Kirke, Kulturhuset Pilegården, Prinsens Palæ, Blåtårn, Grædemuren, Triumfbuen,

Den Ukendte Soldats Grav, Landsoldaten, Kong Svends Høj.

Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som rådhuset, museet, domkirken, se

punkt 13.b.

(9) Bøger, kunstværker, love mv.

Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange og lign. skrives altid

med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel.

Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort:

Bibelen

Gamle testamente el. Gamle Testamente

Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det

nyoversatte Gamle Testamente)

Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg

Det forsømte forår el. Det Forsømte Forår

Italiensk for begyndere el. Italiensk for Begyndere

Tågernes kaj el. Tågernes Kaj

Schweizerløven

Den lille havfrue el. Den Lille Havfrue

Måneskinssonaten

Figaros bryllup el. Figaros Bryllup

Den signede dag el. Den Signede Dag

Bag duggede ruder el. Bag Duggede Ruder

Kvinde min el. Kvinde Min.

(a) Lange titler

I lange navne anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort:

Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen og andre eventyr for børn over 18 år

Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse Mulvarpen der ville vide hvem der

havde lavet lort på dens hoved.

(b) Love og bekendtgørelser mv.

Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme

regler som navne på bøger, kunstværker mv.:

Jyske lov el. Jyske Lov

Chr. V's danske lov el. Chr. V's Danske Lov

Magna charta el. Magna Charta.

Også andre love, bekendtgørelser, cirkulærer og lign. kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I

sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven,

grundloven, lov om social service, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen,

Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.

(c) Kurser mv.

Navne på kurser, foredrag og lign. skrives efter samme regler som navne på bøger mv.:

Moderne græsk litteratur el. Moderne Græsk Litteratur

Ferskvandsalgernes biologi el. Ferskvandsalgernes Biologi.

Mere generelle benævnelser på fag, emner, discipliner og lign. skrives normalt med lille:

litteraturhistorie, biologi, faget dansk, dansk, nationaløkonomi.

(d) Fysiske love mv.

Navne på fysiske og matematiske love mv. skrives med lille (medmindre der indgår et proprium i

dem):

tyngdeloven, højrehåndsreglen, Ohms lov, Arkimedes' lov, Verners lov.

Om brug af anførselstegn ved navne på bøger mv., se § 58.3.

(10) Sammensætninger

(a) Proprier

Sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er proprier, skrives ligesom andre

proprier med stort begyndelsesbogstav:

Hviderusland, Nordkorea, Norditalien, Storkøbenhavn, Sønderjylland, Vestamager, Nillermand,

Annapige, Andesbjergene, Atlantpagten, Europaskolen, Panamakanalen, Roskildevej,

Salomonøerne, Silkeborgsøerne, Århusbugten, Nazityskland, Eksjugoslavien, Sommerdanmark,

Udkant(s)danmark, Forbudssverige, Vinternorge.

(b) Ikkeproprier

De fleste sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, kan

skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:

Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst

Blicherforsker el. blicherforsker

Metallicafan el. metallicafan

Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist

Gentofteborger el. gentofteborger

Nørrebrolejlighed el. nørrebrolejlighed

Londontur el. londontur

Afrikakyndig el. afrikakyndig

Mozartbegejstret el. mozartbegejstret

Nordpolsekspedition el. nordpolsekspedition

Rhinsejlads el. rhinsejlads

Nobelpristager el. nobelpristager.

Om eventuel brug af bindestreg i sådanne sammensætninger, se § 57.8.

I fast indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefales det dog at skrive

med lille begyndelsesbogstav:

chilesalpeter, danmarkshistorie, dannebrogsflag, faksekalk, folketingsvalg, højesteretsdommer,

middelhavssalt, tychobrahesdag.

Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der

indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav:

akillessene, amagermad, ariadnetråd, dieselmotor, napoleonskage, røntgenstråler, waleskringle,

isabellafarvet, røntgenfotografere.

Når sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, står som

opslagsord i selve Retskrivningsordbogen, er de som hovedregel skrevet med lille.

(c) Gruppesammensætninger

Hvis førsteleddet i en sammensætning er et proprium der er skrevet i mere end ét ord, sættes der en

bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled, og i øvrigt skrives navnet på samme

måde som når det står alene:

Claus Meyer-opskrift, New York-rejse, Brødrene Nielsen-koncernen, H.C. Andersen-ekspert, von

Karajan-indspilning, Johannes V. Jensen-påvirket, en Østre Landsrets-dom, Storm P.-figur.

Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives også sammensætningens sidsteled med

stort:

H.C. Andersen-Selskabet, Storm P.-Museet, Max Planck-Instituttet, Rudolf Steiner-Skolen, Pro

Musica-Koret.

I gadenavne sættes der dog ikke bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled: Peter

Bangs Vej, Sankt Hans Torv, Harald Jensens Plads. Om stavning af gadenavne i øvrigt, se

Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.

Om gruppesammensætninger i øvrigt, se § 57.7.

(11) Afledninger

Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:

københavner, nyborgenser, skibonit, skagbo, englænder, hollandsk, grundtvigianer, marxisme,

marxist, holbergiana, kierkegaardiana, balkanisere, pasteurisere.

Man kan dog bruge stort begyndelsesbogstav i mere lejlighedsvise afledninger eller i afledninger

hvor man ønsker at lægge vægt på forbindelsen til navnet: Laudrupagtig, den Bohrske familie, de

Kierkegaardske paradokser, den Wiedske satire, Højholtiana.

Der skrives altid med stort ved afledninger til mere end ét ord (gruppeafledninger): de Niels

Bohrske teorier, den Pia Kjærsgaardske politik.

(12) Navne uden bestemthedsendelse

Navne der normalt bruges med bestemthedsendelse, kan undertiden forekomme uden. I sådanne

tilfælde bruges store og små begyndelsesbogstaver efter samme regler som når navnene har

bestemthedsendelse:

den uhyggelige Fenrisulv (jf. Fenrisulven)

vor dejlige Jord/jord (jf. Jorden/jorden; punkt 6)

den unge Sovjetunion (jf. Sovjetunionen)

det østlige Tyrki (jf. Tyrkiet)

den skønne Dyrehave (jf. Dyrehaven)

det nyvalgte Folketing, et nyvalgt Folketing (jf. Folketinget)

det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium (jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet)

Kære Sprognævn (jf. Sprognævnet)

et Ekstra Blad (jf. Ekstra Bladet)

de uvejsomme Appenniner (jf. Appenninerne)

Appenninerkæden (jf. Appenninerne)

Rhinsejlads/rhinsejlads (jf. Rhinen; punkt 10.b).

(13) Særlige problemer

I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som et navn (eller en del af et

navn) eller ej. Om man skal skrive med stort eller lille begyndelsesbogstav, må derfor undertiden

bero på et personligt skøn:

(a) Proprier eller appellativer?

Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til

at en del af de eksempler der er skrevet med stort her i § 12, kan træffes i andre forbindelser hvor de

— fuldt korrekt — er skrevet med lille. Det kan ikke altid fastsættes at et bestemt ord i enhver

sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille.

For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort: Højesteret; men i en

forbindelse som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille

begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav hvis man bruger

kaldenavnet (De) Konservative om et parti med det officielle navn Det Konservative Folkeparti;

derimod skriver man med lille hvis ordet blot bruges om personer med en konservativ indstilling:

(de) konservative. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn der

hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn (dvs. den havn der

findes i København, uden tanke på hvad den hedder officielt).

Andre eksempler:

Motionsklubben Hopla (en klub ved navn Motionsklubben Hopla)

motionsklubben Hopla (en motionsklub ved navn Hopla).

Børnehuset på Holmen (et børnehus ved havn Børnehuset på Holmen)

børnehuset på Holmen (et børnehus der ligger på Holmen).

(b) Propriumskarakter i snævrere kredse

Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at

have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få

karakter af proprier for personer der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de

pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som

fabrikken, ministeriet, banken, kirken (om en bestemt kirke), museet, kommunen, sommerhuset,

banegården, gågaden, tinget, byrådet, kommunalbestyrelsen, nævnet, direktionen, direktøren,

udenrigsministeren, ministeren, formanden, chefen, præsten, lagerforvalteren, piccoloen, moster,

morfar, far, mor.

Det må anbefales at være meget tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne

betegnelser, især når man henvender sig til personer uden for de kredse hvor den pågældende

betegnelse har fået navnekarakter.

(c) Historiske begivenheder mv.

Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. og på geologiske perioder kan altid skrives

med lille. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med

stort:

reformationen el. Reformationen

den franske revolution el. Den Franske Revolution

besættelsen el. Besættelsen

anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig

grevens fejde el. Grevens Fejde

femte maj el. Femte Maj

stenalderen el. Stenalderen

jura el. Jura

kridttiden el. Kridttiden.

Også betegnelser på sportsarrangementer, kulturelle begivenheder og lign. er der mulighed for at

skrive med stort:

Århus festuge el. Århus Festuge

Ærø jazzfestival el. Ærø Jazzfestival

Sjælland rundt el. Sjælland Rundt

olympiske lege el. Olympiske Lege.

Det kan anbefales først og fremmest at følge en nogenlunde fast praksis inden for samme tekst.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse brugen af store begyndelsesbogstaver

til betegnelser for mere skelsættende begivenheder og til betegnelser for nogenlunde veldefinerede

og velafgrænsede begivenheder og epoker.

Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives

med lille:

januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag,

mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften, ramadan, yom kippur.

Der skrives Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag.

(d) Ordener mv.

Betegnelser på fortjensttegn, ordenstegn, priser og udmærkelser mv. kan altid skrives med lille. De

kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort:

elefantordenen el. Elefantordenen

fortjenstmedaljen el. Fortjenstmedaljen

dronningens ur el. Dronningens Ur

æreslegionen el. Æreslegionen

jernkorset el. Jernkorset

natur- og miljøprisen el. Natur- og Miljøprisen

akademiets store pris el. Akademiets Store Pris.

I de tilfælde hvor der indgår et proprium i betegnelsen, er det som regel mest nærliggende at skrive

med stort (jf. også § 12.10 om sammensætninger med proprier):

Nobelprisen (el. nobelprisen)

Dannebrogordenen (el. dannebrogordenen)

Victoriakorset (el. victoriakorset)

H.C. Andersen-Prisen (el. H.C. Andersen-prisen)

en Oscar (el. en oscar).

Betegnelser for personer der er indehavere af ordener mv., skrives som hovedregel med lille: ridder,

elefantridder, kommandør af Dannebrog; dannebrogsmand, nobelpristager, oscarvinder (eller

Dannebrogsmand, Nobelpristager, Oscarvinder, jf. § 12.10.b). — Om evt. brug af stort

begyndelsesbogstav i titulaturer og titler, se § 13.3.

I nogle tilfælde kan en betegnelse referere til såvel prismodtageren som selve prisen. I sådanne

tilfælde kan der valgfrit skrives med stort eller lille, fx årets ikkeryger el. Årets Ikkeryger.

§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og

lign.

Denne paragraf giver ikke en udtømmende oversigt over hvordan man bruger store og små

bogstaver i forkortelser og lign. Men den behandler nogle vigtige grupper af forkortelser mv. hvor

brugen af store og små bogstaver ligger nogenlunde fast.

(1) Proprier og dele af proprier

Reglerne i § 12 om stort begyndelsesbogstav i proprier gælder også for forkortelser der er proprier

eller dele af proprier:

PH (dvs. Poul Henningsen), Kbh., Benelux, Nato (el. NATO), Storm P., Skt. Peter, St. Heddinge,

Det Kgl. Teater, Chr. V's da. lov el. Chr. V's Da. Lov, Storkbh., Harald Jensens Pl.

(2) Initialforkortelser: proprier

De fleste initialforkortelser (dvs. forkortelser dannet af begyndelsesbogstaver fra flere ord eller

orddele) der er proprier, skrives med store bogstaver:

USA, FN, DSB, EU, BT, KFUM, OPEC, FAO, KODA, DMI.

De forkortelser der kan læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), kan

dog også skrives med stort begyndelsesbogstav alene: Nato (el. NATO), Unesco (el. UNESCO), Efta

(el. EFTA), Uefa (el. UEFA).

Om navne på firmaer, foreninger mv., se i øvrigt § 61.3.

(3) Initialforkortelser: appellativer

De fleste initialforkortelser der er appellativer, skrives valgfrit med store eller små bogstaver:

A/S el. a/s, ATP el. atp, BH el. bh, BMX-cykel el. bmx-cykel, BNP el. bnp, CD el. cd, DVD el. dvd,

FM el. fm, HA el. ha, HF el. hf, HR-chef el. hr-chef, ID-kort el. id-kort, ISBN el. isbn, IT el. it, LCD-

skærm el. lcd-skærm, LSD el. lsd, PDF el. pdf, SMS el. sms, TV el. tv, USB-nøgle el. usb-nøgle, WC

el. wc.

Oprindelige forkortelser der læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver),

skrives dog i en del tilfælde med små bogstaver, fx hiv, aids, ufo, epo.

I ord som a-kraft, p-pille, p-skive og e-mail, hvor forkortelsen ikke kan stå alene, skrives

forkortelsen med lille bogstav.

Der er kun få tilfælde af forkortelser med både punktum og store bogstaver. Det drejer sig bl.a. om

forkortelser for hædersbevisninger og lign., fx R. (dvs. ridder), DM. (dvs. dannebrogsmand), H.M.

(dvs. Hans el. Hendes Majestæt).

(4) Forkortelser med punktum

De fleste forkortelser der indeholder forkortelsespunktum, og som ikke er proprier, skrives med små

bogstaver, fx

adr., a.m.b.a., dvs., f.eks., okt., hr., osv., mv., m.v., tlf., tsk.

Om brug af punktum i forkortelser, se i øvrigt § 42.

(5) Andre forkortelser og bogstavord

(a) Grundstoffer

Forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser skrives med stort begyndelsesbogstav: H, He,

Na, Cl, NaCl.

(b) Toner og tonearter

Durtonearterne skrives med stort, moltonearterne med lille: D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol. I

sammensætninger skrives tonernes navne som regel med stort, fx C-trompet, Es-klarinet, F-nøgle,

E-streng. Udenfor sammensætninger skrives de som regel med lille, fx enstreget a, det høje c,

treklangen d-fis-a.

(c) Former

Bogstaver der illustrerer formen på det de står for, skrives som store bogstaver: I-jern, T-shirt, U-

rør, V-udskæring, vej-T, Y-kryds.

(d) Rækkefølge og kvalitet mv.

Bogstaver der betegner rækkefølge, kvalitet, gruppe eller type, skrives normalt som store bogstaver:

A-rytter, A-menneske, A-hold, hold A, AB rhesuspositiv, B-film, B-skat, C-vitamin, vitamin C, Bx-

tog, liste E, opgang H, 1. V, 3. A.

§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to (eller flere) ord, afhænger som hovedregel af hvordan

forbindelsen udtales (om undtagelser, se § 19).

(1) I ét ord

Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk)

på det andet, skrives forbindelsen i ét ord:

havestol, hvidtøl, kæmpehøj, landevej, medbestemmelse, senildement, statsansat, sursød,

systemanalyse, teaterforestilling, underskrive.

Det gælder også forbindelser af ord der i sig selv består af ordforbindelser:

ansvarsforsikringspolice, betonblandemaskine, fodgængerovergang, fædrelandskærlig,

øretæveindbydende, tjenestemandsansat, langtidsplanlægge.

Om brug af bindestreg i sammensætninger som fx rød-hvid, se § 57.5.

(2) I flere ord

Hvis en ordforbindelse udtales med lige stærkt tryk på begge led, skrives den i to (eller flere) ord:

Aluminium er et meget let metal. (Men: letmetallet aluminium).

Organisationerne har for stor magt. (Men: stormagten Kina).

Klokken var halv syv. (Men: Flasken var halvtom).

Vi fik tilbudt 20 % rabat (med bogstaver: tyve procent rabat) el. 20 %'s rabat (med bogstaver: tyve

procents rabat) på varerne. (Men: Vi fik tilbudt en 20-%-rabat (med bogstaver: tyveprocentrabat)

el. en 20-%'s-rabat (med bogstaver: tyveprocentsrabat) på varerne).

(3) To udtaler — to skrivemåder

Undertiden kan en ordforbindelse udtales med forskelligt tryk uden at betydningen ændres. I

sådanne tilfælde er det både tilladt at skrive i ét og i flere ord:

en kæmpesucces el. en kæmpe succes (se også § 19.3)

et femkronersfrimærke el. et femkroners frimærke (se også § 19.4)

den tilgrundliggende hypotese el. den til grund liggende hypotese

et tyndtbefolket område el. et tyndt befolket område

De har hidtil haft fællesøkonomi el. fælles økonomi.

Om brug af bindestreg, se § 57.

(4) Firmanavn, varemærke e.l. som førsteled

Forbindelser med et firmanavn, varemærke e.l. som førsteled skrives efter samme regler som andre

ordforbindelser, dvs. afhængigt af udtalen.

Hvis forbindelsen udtales med hovedtryk + bitryk, skrives den i ét ord. En sådan udtale forekommer

især i forbindelser med et relativt let andetled, fx Volvomodel, Tuborgøl, Zippolighter, Webergrill,

Veluxvindue, PH-lampe. Hvis forbindelsen udtales med lige stærkt tryk på de to led, skrives den i to

ord. En sådan udtale forekommer især i i forbindelser med et relativt tungt andetled, fx Tuborg

jubilæumsøl, Velux ovenlysvindue, PH udendørslampe (jf. også fx Philips infrarød

muskelafspændingslampe, Pinotex heldækkende træbeskyttelse). Men i en del tilfælde er der to

udtaler med to tilsvarende skrivemåder, fx Nokia mobiltelefon el. Nokiamobiltelefon,

Philipsstrygejern el. Philips strygejern, Weberkuglegrill el. Weber kuglegrill. Når sådanne

forbindelser har bøjningsendelse, skrives de normalt i ét ord, fx Weberkuglegrillen, PH-

udendørslamperne.

Om brugen af store og små bogstaver i sammensætninger med proprium som førsteled, se § 12.10.

Om brugen af bindestreg i usædvanlige sammensætninger, se § 57.8.

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden

afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel

er der blot tale om en hævdvunden praksis.

(1) Adverbium + præposition

Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives som hovedregel i to ord når præpositionen har en

styrelse, ellers i ét ord:

(a) Med styrelse

Når præpositionen har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord:

De har altid haft svært ved at komme ud ad døren i ordentlig tid.

Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning.

Hun er cyklet hjem efter sit badetøj.

Ude fra gaden lød der et stort brag.

Vejen gik stejlt op ad bakke.

Vi skal mødes henne på torvet.

En række forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser (uden

ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition og adverbium), fx

in|den for; inden for el. indenfor døren (jf. § 19.1.a)

in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)

Sådanne forbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord når de har en styrelse (dvs. bruges som

præpositioner):

Stil skoene uden for el. udenfor døren!

Ham kan vi ikke stille noget op over for el. overfor.

Hun er ekspert inden for el. indenfor sit område.

Jakken hænger bag ved el. bagved døren.

De større byer kører vi altid uden om el. udenom.

Ud over el. Udover bestyrelsen var ingen med.

Følgende forbindelser kan skrives i ét eller to ord når de har en styrelse:

bag efter el. bagefter

bag i el. bagi

bag om el. bagom

bag på el. bagpå

bag ved el. bagved

inden for el. indenfor

inden i el. indeni

inden om el. indenom

inden under el. indenunder

neden for el. nedenfor

neden om el. nedenom

neden under el. nedenunder

oven for el. ovenfor

oven i el. oveni

oven om el. ovenom

oven over el. ovenover

oven på el. ovenpå

over for el. overfor

uden for el. udenfor

uden om el. udenom

uden over el. udenover

uden på el. udenpå

ud over el. udover.

Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et

adverbium der ender på -en (inden, neden, oven, uden) eller adverbiet bag.

Enkelte forbindelser der normalt kun optræder med styrelse, kan ligeledes valgfrit skrives i ét eller

to ord. Sådanne forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser

(uden ordklasseangivelse) og som sammenskrevne forbindelser (præposition), fx

frem for; træde frem for el. fremfor kongen; frem for el. fremfor alt (jf. § 19.1.a)

frem|for præp.; træde fremfor el. frem for kongen; fremfor el. frem for alt (jf. § 19.1.a)

Det drejer sig om følgende forbindelser:

frem for el. fremfor

hen ad el. henad

hen imod el. henimod

hen under el. henunder

hen ved el. henved

(b) Uden styrelse

Når præpositionen ikke har en styrelse, skrives den i ét ord:

Stil skoene udenfor!

Bor der ingen i huset overfor?

Døren åbner udad.

Fremover må du passe bedre på.

Om bagved med dig!

Han sendte bolden indover med stor kraft.

Kom indenfor!

Porten kan kun låses udefra.

Skibet tog kurs udover.

Vejen gik stejlt opad.

Du bliver nødt til at køre udenom.

Forbindelser der kan optræde uden styrelse (dvs. bruges som adverbier), er i Retskrivningsordbogen

opført som præposition og adverbium eller som adverbium alene, fx

in|den|for præp., adv.; indenfor el. inden for døren (jf. § 19.1.a); kom indenfor! (jf. § 19.1.b)

bag|til adv.; dåbskjolen er åben bagtil

(2) Betydningsforskel

Der kan ikke gives faste regler for hvornår betydningen af en ordforbindelse afgør om den skal

skrives i ét eller flere ord. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet:

Barnet puttede sig ind til sin far.

Udsalget varer indtil den 5. november.

Kør helt ind til kantstenen!

Kan jeg køre med indtil Roskilde?

Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det.

Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen.

Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste.

Har han overhovedet sat sig ind i sagen?

Det er vist nok med én.

Hun er vistnok ikke hjemme.

(3) Forstærkende førsteled

Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som hovedregel i ét ord selvom de udtales med lige

stærkt tryk på begge led:

allerbedst, dødsensfarlig, dødtræt, hundekoldt, megastor, smadderærgerligt, snotforkølet,

superlækkert, ærkereaktionær.

Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige

opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således

kæmpe i betydningen 'kæmpemæssig', fx en kæmpe socialdemokratisk sejr.

(4) Talord

Talord under 100 skrives i ét ord:

fyrretyve, halvtreds, tresindstyve, firti, femti, halvanden, halvtredje, treogfyrre,

femogtresindstyvende, nitisyv.

Talord over 100 deles op:

to hundred(e), to hundred(e) (og) tre,

to hundred(e) (og) niogtyve,

tre tusind(e) (og) to hundred(e) (og) niogtyve,

den to hundred(e) (og) niogtyvende, tre tusind(e) og tyve.

Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre (og) en halv, to hundrede

og trekvart.

I to ord skrives hver anden, hvert andet, hver(t) tredje, hver(t) fjerde osv.

Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. følger hovedreglen i § 18

og retter sig efter udtalen. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives

på to måder:

et femkroners frimærke el. et femkronersfrimærke

et 5-kr.s frimærke (jf. § 57.4) el. et 5-kr.s-frimærke (jf. § 57.4)

en etbinds udgave el. en etbindsudgave

et firemotorers fly el. et firemotorersfly

en attenårs fødselsdag el. en attenårsfødselsdag

en 18-års fødselsdag (jf. § 57.4) el. en 18-årsfødselsdag (jf. § 57.4)

en 200-km's grænse (jf. § 57.4) el. en 200-km's-grænse (jf. § 57.4)

en topersoners bil el. en topersonersbil

en femårs dreng el. en femårsdreng.

(5) Simpelthen og simpelt hen mfl.

Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord:

afsted el. af sted

allesammen el. alle sammen

alletiders el. alle tiders

allevegne el. alle vegne

etcetera el. et cetera

forresten el. for resten

glatvæk el. glat væk

gudbevares el. gud bevares

gudhjælpemig el. gud hjælpe mig

gudskelov el. gud ske lov

herregud el. herre gud

hertillands el. her til lands

immervæk el. immer væk

ingensinde el. ingen sinde

ingenting el. ingen ting

nogensinde el. nogen sinde

ombord el. om bord

omend el. om end

raskvæk el. rask væk

selvom el. selv om

selvsamme el. selv samme

sidenhen el. siden hen

simpelthen el. simpelt hen

sommetider el. somme tider

stadigvæk el. stadig væk

såvel (.. som) el. så vel (.. som)

tidsnok el. tids nok

tilfælles el. til fælles

tillykke el. til lykke.

(6) .. som helst

Forbindelser med som helst skrives i tre ord:

hvad som helst, hvem som helst,

hvilken (hvilket, hvilke) som helst, hvor som helst,

ingen (intet) som helst, nogen (noget) som helst, når som helst.

§ 57. Bindestreg

Bindestreg har form som en vandret streg (i typografi kortere end tankestreg) og skrives eller

trykkes uden afstand (spatium) til de omgivende orddele.

(1) Ved orddeling

Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17).

(2) I stedet for fælles orddel

Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun

bliver nævnt én gang:

søn- og helligdage

øre-, næse- og halssygdomme

haveborde og -stole

uddannelses- og forskningsprojekter

im- og eksport

over- eller underskud

såvel hjerte- som lungesygdomme

de seks- til syvårige

A- og B-skat

8.-, 9.- og 10.-klasserne.

(3) Forkortelser

(a) Sammensætninger

Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:

a-våben, tv-skærm, wc-papir, it-afdeling, id-kort, vm-kamp, web-tv, fodbold-vm, fodbold-vm-

udsendelse, vm-tv, SAS-pilot, KODA-afgift, NATO-øvelse, cand.mag.-uddannelsen, ph.d.-

studerende, BT-læser, S-togsstation, e-mailadresse, EU-støtteansøgning, wc-papirholder, tv-

seriestart, luksus-S-tog, dobbelt-cd-udgivelse.

Sammensætninger med forkortelser der kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små

bogstaver, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:

aids-ramt el. aidsramt

Nato-øvelse el. Natoøvelse (el. NATO-øvelse).

Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.

(b) Afledninger

I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:

SF-agtig, BT-agtig, tv-mæssig, pvc-holdig.

Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6.1.

Om brug af store og små bogstaver i initialforkortelser, se § 14.2 og § 14.3.

(4) Taltegn, symboler, lyde mv.

Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:

1900-tallet, 1600-talshuse, 50-øre, 5-kantet, 6-cylindret, 25-årsnål, 50-kroneseddel, 50-kr.-seddel,

100-meterløber, 100-m-løber, 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat, 80’er-mode (med bogstaver:

nittenhundred(e)tallet, sekstenhundred(e)talshuse, halvtredsøre, femkantet, sekscylindret,

femogtyveårsnål, halvtredskroneseddel, halvtreds-kr.-seddel, hundredmeterløber, tyveprocentrabat,

tyveprocentsrabat, firsermode).

18-årsfødselsdag, 2-litersflaske, 200-kilometersgrænse, 200-km’s-grænse, 10-kronersfrimærke (el.

18-års fødselsdag, 2-liters flaske, 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse), 10-kroners

frimærke (el. 10-kr.s frimærke), jf. § 19.4).

1.-pladsen, 2.-gradsligning, 3.-behandling, Chr. X-statue (med bogstaver: førstepladsen,

andengradsligning, tredjebehandling, Chr. den Tiende-statue).

§-nummer, §-nr., §-nummerændring, §-nr.-ændring, %-sats, &-tegn (med bogstaver:

paragrafnummer, paragraf-nr., paragrafnummerændring, procentsats, ettegn/ogtegn (eller et-

tegn/og-tegn, jf. punkt 8 nedenfor)).

Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene

led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:

a-lyd, a-agtig, bolle-å, enkelt-v, A-menneske, D-vitamin, D-vitaminmangel, Bx-tog, V-tegn, T-shirt,

T-shirtsalg, vej-T.

Det samme gælder ved navne på toner:

D-dur, Des-dur, a-mol, as-mol, C-trompet, Es-klarinet.

Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14.5.

Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.

(5) Sammensætninger med sidestillede led

Bindestreg bruges i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis dele er

betydningsmæssigt sidestillede:

Lolland-Falster, Harwich-Esbjerg-færgen, marxismen-leninismen, teknisk-merkantil sprogbrug, det

rød-hvide flag, offentlig-privat samarbejde, de klippe-klistrende børn, dansk-norsk-svensk

samarbejde, øre-næse-hals-læge, årsag-virknings-forhold, skole-hjem-samtale, olie-eddike-

dressing, mave-tarm-kanalen, køkken-alrum, læse-stave-træning, læse-stave-mæssigt.

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest

skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både ... og) eller som alternativer

(svarende til en formulering med enten ... eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller

skråstreg (jf. § 60) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning:

køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.

(6) Oprindelig fremmede sammensætninger

Bindestreg bruges i nogle få sammensætninger af fremmed oprindelse, fx

jiu-jitsu, jiu-jitsu-klub, walkie-talkie, walkie-talkie-udstyr, legetøjs-walkie-talkie, cha-cha-cha, cha-

cha-cha-melodi, tete-a-tete.

(7) Gruppesammensætninger og -afledninger

(a) Gruppesammensætninger

I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som

hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:

væg til væg-tæppe, slå om-nederdel, Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre

Landsrets-dom, laissez faire-pædagogik, science fiction-roman, joint venture-aftale, a la carte-ret,

de facto-anerkendelse, finans-joint venture, kalkun-cordon bleu, ovn-pommes frites.

§ 77-eftersyn, formel 1-racer, type 2-diabetes.

Der kan dog også sættes bindestreg mellem alle ordene i sådanne sammensætninger: væg-til-væg-

tæppe, slå-om-nederdel mv. Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise

sammensætninger:

det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude, det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar, bagt-i-dag-sortiment,

bilen-ud-af-byen-folk, happy-end-film, face-to-face-interview, nej-tak-svar.

I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem

de to overordnede sammensætningsled:

Max Planck-Instituttet, Carl Nielsen-symfoni, Vestre Landsrets-dom, Johann Sebastian Bach-

biografi, Johannes V. Jensen-påvirket, Gorm den Gamle-historie, New York-rejse.

Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:

mund- og klovsygebekæmpelsen, søn- og helligdagsbetaling, social- og

sundhedsassistentuddannelsen

I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv,

sættes der bindestreg mellem sammensætningsdelene:

flydende krystal-skærm, fuldt stop-skilt, røde hunde-virus

Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx

hvid slavehandel, kinesisk æskesystem, rådgivende ingeniørfirma

Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx halvtitiden (men: Klokken

er halv ti). Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej (jf. § 12.10.c).

Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns

skrifter, 2001.

(b) Gruppeafledninger

I afledninger med tungere suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg

foran suffikset:

Peter Pan-agtig, joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. punkt 7.a).

(8) Usædvanlige sammensætninger

Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for

tydelighedens skyld skrives med bindestreg:

lønningsbogholderi-oplysninger, termoluminescens-dosimeter, lokal-lister, bratsch-streng, stress-

symptomer, gløgg-gilde, ikke-sammenlignelig, nå-siger, sen-navn, iPhone-applikation, serve-es,

Magritte-udstilling, Almindingen-vandring; et-tegn/og-tegn (&-tegn, jf. punkt 4 ovenfor).

(9) I betydningen 'fra ... til'

Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen 'fra ... til' eller 'mellem ... og' i udtryk som

en returbillet København-Århus

åbent mandag-fredag 9-16

200-300 deltagere.

Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:

juleaften — helligtrekongersdag

24. december 1994 — 6. januar 1995.

Se også § 60.4.