NATUR, MILJØ OG TRAFIK

§ 16 MILJØGODKENDELSEUDBRINGNINGSAREALER, STENSTRUPVEJ 39, 4573 HØJBY

MILJØTEAMDATO: 4. MAJ 2016SAGSID: 306-2009-227226

Side 2

Miljøgodkendelse udarbejdet af Odsherred Kommune med bistand fra:

NIRAS A/S Buchwaldsgade 53, 5000 Odense C

Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I

Udgave nr.: Version V_A

Dato: 4. maj 2016

Forfatter: Henriette Lemvig og Jane Kirkegaard

Kvalitetskontrol: NIRAS: Lene Aalbæk Jepsen Odsherred Kommune: LOHSR/JAFRA/LICJE

Godkendt af: Niels Chr. Damgaard

Side 3

Indholdsfortegnelse

Oplysninger om bedriften .................................................................................. 4 Resumé ........................................................................................................... 5 Indledning ....................................................................................................... 7

Afgørelse ....................................................................... 9 Vilkår for afgørelsen .........................................................................................10 Høring, offentliggørelse og klageadgang .............................................................12

Kort beskrivelse af bedriften ........................................ 13 Grundlag for sagsbehandling .............................................................................13 Arealer ...........................................................................................................13

Arealoplysninger ...................................................................................................................... 14 Sædskifte ............................................................................................................................... 15 Harmoniforhold ........................................................................................................................ 15

Redegørelse og vurdering ............................................ 16 Begrænsning af gener for de omboende .............................................................16

Afstand til byzone og områder udlagt til boligformål ..................................................................... 16 Beskyttelse af natur, jord, grundvand og overfladevand .......................................17

Påvirkning af naturområder beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven ............................................. 17 Nitratudvaskning til grundvand .................................................................................................. 21 Nitratudvaskning til overfladevand ............................................................................................. 22 Merbelastning med kvælstof til sårbare Natura 2000 områder ....................................................... 24 Fosfor ..................................................................................................................................... 26 Belastning med fosfor til sårbare Natura 2000 områder ................................................................ 28 Natura 2000 ............................................................................................................................ 29 Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter .............................................................................. 33

Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) ..................................................35 Udbringning af husdyrgødning ................................................................................................... 35

Hensynet til landskabelige værdier og rekreative områder ....................................36 Hensynet til kulturhistoriske værdier ..................................................................36

Fredninger .............................................................................................................................. 36 Beskyttede sten- og jorddiger .................................................................................................... 37

Sammenfatning ...............................................................................................37 Øvrige forhold ............................................................. 38

Kopimodtagere – høring af udkast til afgørelse ....................................................38 Kopimodtagere – af endelig afgørelse ................................................................39

Bilagsoversigt .............................................................. 40 Bilag 1 - Klagevejledning ..................................................................................41 Bilag 2 – 20 meter bræmme ved mark 6-0 og 7-1 ...............................................42 Bilag 3 – 20 meter bræmme ved mark 7-1 og 8-0 ...............................................43

Side 4

Oplysninger om bedriften Ejendomsnummer:

3060026560 (Stenstrupvej 39, 4573 Højby)

Matrikelnummer:

3a, Stenstrup By, Højby m.fl.

CVR-nummer: Ansøger:

78 73 71 15 (P-nummer 1002559799) I/S A og O Stampe Andersen Stenstrupvej 39 4573 Højby

Ejere af ejendommen: Anders Stampe Andersen Stenstrupvej 39 4573 Højby Ole Stampe Andersen

Stenstrupvej 72 4573 Højby

Konsulent: Tilsynsmyndighed: Vigtige datoer:

Gefion v/ Ann Frost Fulbyvej 15 4180 Sorø Tlf. 57865316 Mobil: 21657231 Mail: af@gefion.dk Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby Tlf. 59 66 66 66 Tilladelsen meddeles og offentliggøres: Onsdag den 4. maj 2016 Klagefristen udløber: Onsdag den 1. juni 2016

Side 5

Resumé I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby, har ansøgt om en § 16 godkendelse til udbringning af 115 DE kvæggylle fra Søndervangsvej 23, 4583 Sjællands Odde, ejet af Jens og Jacob Hyldegård Jensen (CVR nr. 17816438). Derudover tilføres arealerne 1,03 DE dybstrøelse fra egne husdyr (heste).

Bedriften har et samlet areal på 97,49 ha ejede og forpagtede arealer.

Udbringningsarealerne skal godkendes efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven), da dele af arealerne ligger i nitratklasse 2, samt fosforklasse 2 og 3. Arealdriften er økologisk.

På grundlag af de foreliggende oplysninger meddeler Odsherred Kommune en godkendelse i henhold til lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 16 til bedriften på en række vilkår.

Nitrat til overfladevand

Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratpåvirkning af overfladevand er overholdt. Der udvaskes 16,4 kg N/ha/år fra rodzonen.

Nitrat til grundvand

Udbringningsarealerne er beliggende uden for nitratfølsomme indvindingsområder.

Fosfor

Husdyrlovens beskyttelsesniveau for påvirkning af fosforfølsomme områder er overholdt. Fosforoverskuddet er 1,5 kg P/ha/år mod det maksimalt tilladte på 1,6 kg P/ha/år.

Natur

Nærmeste Natura 2000 områder er:

- Natura 2000 område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker, som er beliggende ca. 1.000 m vest for udbringningsarealerne. Natura 2000 området omfatter EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F94 (Sejerø Bugt og Nekselø), EF-habitatområde nr. H135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig) og ramsarområde nr. 18 (Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig).

Odsherred Kommune vurderer, at der ikke vil være risiko for at tilstanden i Natura 2000 områderne ændres væsentligt.

Odsherred Kommune stiller vilkår om, at der ikke må udbringes husdyrgødning på mark 16-0, da størstedelen af arealet er registreret som beskyttet natur (sø omgivet af eng).

Odsherred Kommune stiller desuden vilkår om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes eller lign. i en afstand af 20 meter fra et naturområde, der rummer en hængesæk af fattigkær (kvælstoffølsom naturtype) og et naturområde, der er levested for bilag IV arten spidssnudet frø.

Side 6

Odsherred Kommune vurderer, at de generelle regler er tilstrækkelige til at sikre de øvrige naturområder, som er beskyttet af husdyrlovens § 7 og naturbeskyttelseslovens § 3 mod merbelastning med ammoniak.

Side 7

Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for udbringningsarealer tilhørende bedriften I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby, i Odsherred Kommune. Vilkårene sikrer, at driften kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt.

Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug.

I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Odsherred Kommune med bistand fra NIRAS A/S vurderet det ansøgte projekt.

Odsherred Kommune d. 4. maj 2016

Lone H. Sørensen Agronom Natur, Miljø og Trafik

Side 8

Ansøgning Odsherred Kommune har den 23. august 2013 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejede og forpagtede arealer hørende til bedriften I/S A og O Stampe Andersen, (CVR-nr. 78737115) med adresse på ejendommen Stenstrupvej 39, 4573 Højby.

Baggrunden for ansøgningen er, at I/S A og O Stampe Andersen ønsker at modtage 115,0 DE kvæggylle fra en godkendt ejendom i henhold til § 12 stk. 2 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) med adresse på Søndervangsvej 23, 4583 Sjællands Odde.

Arealerne skal godkendes efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven), da udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 og 2 samt i fosforklasse 2 og 3.

Odsherred Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningens og kommunens registreringer.

Side 9

Afgørelse Odsherred Kommune godkender på vilkår bedriftens (CVR-nr. 78737115) arealer med adresse på ejendommen Stenstrupvej 39, 4573 Højby, jf. § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015).

Ændringer af udbringningsarealerne for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen senest 1. august. Kommunen vurderer derefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen enten kan trækkes tilbage, eller der fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december.

Kommunens godkendelse gælder for de konkrete arealer i ansøgningen. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, herunder ændringer af udbringningsarealer, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen.

Godkendelsen fritager ikke fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse og/eller dispensation efter anden lovgivning, f.eks. Museumsloven.

Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug – LBK nr. 868 af 03/07/2015. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt.

Godkendelsens varighed Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år jf. § 33, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015).

Revurdering af godkendelsen Godkendelsen skal revurderes i henhold til reglerne i § 40 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (på godkendelsestidspunktet bkg. nr. 44 af 11/01/2016). Vilkårene kan blive ændret i forbindelse med en revurdering.

Side 10

Vilkår for afgørelsen På baggrund af ansøgningen og kommunens vurdering meddeler Odsherred Kommune godkendelse på følgende vilkår:

Generelle forhold

1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer tilhørende bedriften I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby - CVR-nr. 78737115, i alt 97,49 ha. (arealerne fremgår af figur 1).

2. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen og det tilhørende ansøgningsskema nr. 56255 version 2 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.

3. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der modtages husdyrgødning til udbringning første gang.

4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på bedriften. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår i godkendelsen.

Information ved ændringer på bedriften

5. Den, der er ansvarlig for driften, skal underrette kommunen før bedriften foretager følgende:

• Ejerskifte af bedriften

• Hel eller delvis udskiftning af driftsherre

• Indstilling af driften for en længere periode, dog mindre en 3 år

• Ophør/ændring af gylleaftaler

Gødningshåndtering

6. Håndtering af husdyrgødning skal foregå under opsyn, således at spild undgås og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne.

Nitrat

7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 116,03 DE/år på bedriftens ejede og forpagtede arealer inden for et planår (fra 1. august til 31. juli).

8. Der må maksimalt udbringes 1,20 DE/ha på bedriftens ejede og forpagtede arealer.

9. Der skal foreligge dokumentation for den udbragte gødningsmængde (DE/år). Dokumentationen skal opbevares på bedriften i mindst 5 år og være til rådighed ved miljøtilsyn. Dokumentationen kan f.eks. bestå af kopier af indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger om enkeltbetaling, forpagtningsaftaler, kvitteringer o. lign.

Side 11

10. Der må ikke tilføres anden organisk gødning som f.eks. affald til bedriftens ejede og forpagtede arealer.

11. Der må ikke tilføres handelsgødning til bedriftens ejede og forpagtede arealer jf. reglerne for økologisk jordbrugsproduktion.

Fosfor

12. Det gennemsnitlige fosforoverskud på bedriftens arealer må maksimalt være 1,6 kg P/ha/år. Beregning af fosforoverskuddet skal ske i henhold til retningslinjerne i Miljøstyrelsens husdyrvejledning.

Beskyttelse af naturområder og bilag IV arter

13. På areal 16-0 må der ikke udbringes husdyrgødning.

14. På udbringningsarealerne 6-0 og 7-1 må der ikke udbringes flydende husdyrgødning nærmere end 20 meter fra de tilstødende naturområder (2 og 3), medmindre der anvendes forsuret gylle, nedfældning eller tilsvarende ammoniakreducerende teknologi i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste. Naturområdet og bræmmen er vist på luftfoto i bilag 2.

15. På udbringningsarealerne 7-1 og 8-0 må der ikke udbringes flydende husdyrgødning nærmere end 20 meter fra de tilstødende naturområder (4 og 5), medmindre der anvendes forsuret gylle, nedfældning eller tilsvarende ammoniakreducerende teknologi i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste. Naturområdet og bræmmen er vist på luftfoto i bilag 3.

Side 12

Høring, offentliggørelse og klageadgang

Høring af udkast til miljøgodkendelse

Udkast til miljøgodkendelsen har været i partshøring hos ansøger og ejere af forpagtede arealer i perioden fra onsdag den 23. marts 2016 til onsdag den 13. april 2016.

Kommunen har vurderet, at udkast til godkendelsen ikke skal i nabohøring i henhold til husdyrlovens § 56, stk. 1, da den ansøgte udbringning af husdyrgødning vurderes at være af underordnet betydning for naboerne (§ 56, stk. 2).

Der er ikke indkommet bemærkninger i forbindelse med høringen.

Offentliggørelse af afgørelse og underretning af klageberettigede

Godkendelsen er offentliggjort i 4 uger på kommunens hjemmeside www.odsherred.dk fra onsdag den 4. maj 2016. Kopi af godkendelsen er sendt til organisationer og myndigheder, der fremgår af afsnit 3.

Du kan klage over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet senest onsdag den 1. juni 2016 jf. vedlagte klagevejledning, bilag 1.

Side 13

Kort beskrivelse af bedriften

Grundlag for sagsbehandling § Ansøgning om miljøgodkendelse af 23. august 2013 (skema nr. 56255, version 2)

§ Scenarieberegning af 14. marts 2015 - uden mark 16-0 (skema 86552).

§ Løbende korrespondance på mail og telefon mellem ansøgers konsulent og miljøsagsbehandler med supplerende oplysninger til ansøgning.

Arealer Til bedriften I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby hører et samlet areal på 97,49 ha. Arealernes beliggenhed er vist i figur 1.

Der ansøges om udspredning af 115,0 DE kvæggylle fra Jens og Jacob Hyldegård Søndervangsvej 23, 4583 Sjællands Odde (CVR-nr. 17816438). Derudover tilføres arealerne husdyrgødning fra 1,03 DE hest.

Samlet tilføres arealerne årligt ca. 11.604,4 kg N og 2.321,3 kg P.

Figur 1: Bedriftens samlede arealer

Stenstrupvej 39

Side 14

Arealoplysninger Tabel 1 viser de enkelte markers størrelse (ha), jordbundsforhold, samt beliggenhed i forhold til nitrat- og fosforklasser. Bedriftens arealer omfatter både ejede og forpagtede arealer.

Tabel 1: Arealoplysninger jf. ansøgningsskema nr. 56255, version 2.

Side 15

Sædskifte På 68,59 ha af udbringningsarealerne anvender bedriften sædskifte S2 både som reference og i ansøgt drift. Sædskifte S2 er jf. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen d. 27.6.2007 om Standardsædskifter og referencesædskifter et sædskifte med mere end 20 % vinterraps, 5 % ærter, 10 % lovpligtige efterafgrøder og udvaskningsindeks på 93.

På 28,24 ha af udbringningsarealerne anvender bedriften sædskifte S4 både som reference og i ansøgt drift. Sædskifte S4 er jf. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen d. 27.6.2007 om Standardsædskifter og referencesædskifter et sædskifte med mere end 10 % vinterraps, 5 % ærter, 10 % lovpligtige efterafgrøder og udvaskningsindeks på 98.

Harmoniforhold Harmonikravet til Stenstrupvej 39, 4573 Højby, er i ansøgningssystemet beregnet til 1,4 DE/ha/planperiode jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1318 af 26/11/2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Stenstrupvej 39 drives økologisk.

Harmonibehovet ved tilførsel af husdyrgødning svarende til 116,03 DE er jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 82,9 ha. Bedriften råder over 96,8 ha (uden mark 16-0) og Odsherred Kommune vurderer således, at der er tilstrækkeligt areal til at opfylde harmonikravet.

Side 16

Redegørelse og vurdering Odsherred Kommune har i henhold § 19 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne.

Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af de ansøgte arealer. Disse vurderinger ligger til grund for, at der er indsat konkrete vilkår, som det fremgår af denne afgørelses kapitel 1. Odsherred Kommune stiller på den baggrund vilkår til, at udbringning af husdyrgødning skal foretages i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer, der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår.

Afgørelsens vilkår har baggrund i følgende vurderinger:

Begrænsning af gener for de omboende Der kan forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil foregå i kortere perioder, få gange om året.

Afstand til byzone og områder udlagt til boligformål I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen § 28 må der ikke udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Dele af udbringningsarealerne 3-0, 4-0, 6-0, 7-1, 8-0 og 9-0 er beliggende nærmere end 200 m fra Sommerhusområde Sejerø Bugt Nord (rammeområde 5S1) og dele af udbringningsarealet 13-0 er beliggende nærmere end 200 m fra Sommerhusområde Klintebjerg (rammeområde 2S1), der begge er udpeget til sommerhusområde i kommuneplan 2013-2025, se figur 2.

Det nærmeste område i byzone er Boligområdet Musikbyen (rammeområde 5B4), der ligger i Højby ca. 1,9 km sydvest for udbringningsarealerne.

Landsbyen Stenstrup er jf. kommuneplan 2013-2025 beliggende i landzone og er ikke omfattet af lokalplan.

De ovennævnte arealer er omfattet af Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, hvorfor der ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på de dele af arealerne, der ligger indenfor 200 m fra de respektive områder.

Odsherred Kommune vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre væsentlige gener fra udbringning og at den generelle regulering er tilstrækkelig til begrænsning af gener fra udbringning af husdyrgødning i forhold til de aktuelle sommerhusområder. Der stilles dog vilkår til, at håndteringen af gylle skal forgå på en sådan måde, at der tages mest mulig hensyn til omgivelserne.

Endvidere må udbringning af flydende husdyrgødning kun ske ved slangeudlægning, nedfældning eller lignende, og der må ikke benyttes vandingskanon til udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand. Flydende

Side 17

husdyrgødning skal i visse tilfælde jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen § 28 stk. 3-6 nedfældes, bl.a. hvis det udbringes på sort jord og græsmarker.

Figur 2: Sommerhusområder ved udbringningsarealerne

Beskyttelse af natur, jord, grundvand og overfladevand Udbringning af husdyrgødning kan påvirke natur og vandmiljø med næringsstoffer pga. ammoniakfordampning eller i form af kvælstof og fosfor pga. overfladeafstrømning.

Påvirkning af naturområder beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven Udbringning af husdyrgødning må ikke give anledning til ændring af tilstanden af naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Udbringningen af husdyrgødning kan påvirke et naturareal med næringsstoffer via ammoniakfordampning eller overfladeafstrømning. Det kan ske ved udbringning af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder eller hvis der udbringes husdyrgødning direkte på et areal, der er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Et af de ansøgte arealer (mark 16-0) er registreret som beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 og flere af arealerne grænser op til beskyttede naturområder. Se tabel 1 og figur 3, hvor naturområderne er nummereret fra nr. 1-9. Påvirkningen af de enkelte naturområder gennemgås i det følgende.

Side 18

Tabel 1. Beskyttede naturområder omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven grænsende op til ejendommens

ejede arealer og forpagtede arealer.

Naturpunkt (nr. og

naturtype) Objekt-ident* Grænsende op til

areal nr. Hældning Navn i

besigtigelseslag*

1. Mose og sø E3E908D4-5352-11E2-98A6-00155D01E765 og B730A144-5351-11E2-8269-00155D01E765

2-0 > 6° H21-05 – mose/sumpskov H21-06 – sø

2. Mose E3E908D6-5352-11E2-8CDE-00155D01E765

6-0 < 6° H21-04 mose

3. Sø F794BD44-5352-11E2-8AC9-00155D01E765

6-0 < 6° H20-01

4. Mose F783F4B4-5352-11E2-8B01-00155D01E765

7-1 < 6° H21-03, Stenstrup V

5. Sø F794BD45-5352-11E2-9B0F-00155D01E765

8-0 < 6° H21-02, Stenstrup V

6. Mose og sø E3EB79A8-5352-11E2-90B6-00155D01E765 og F794BD5B-5352-11E2-B59B-00155D01E765}

9-0 < 6° I21-16 Storesø, Gudmindrup og I21-17 Storesø, Gudmindrup (sø)

7. Fersk eng F77F39D9-5352-11E2-AAA0-00155D01E765

9-0 og 10-0 < 6° Findes ikke længere. Dele af den tidligere registrerede eng er sløjfet (pløjet op), mens noget er mose og hører ind under nr. 6

8. Sø med eng omkring

E4782977-5352-11E2-9A77-00155D01E765 (sø) samt NY

16-0 (stort overlap) < 6° H21-07, Stenstrup (sø) og H21-08, Stenstrup (eng)

9. Sø B730A14D-5351-11E2-A0C5-00155D01E765

11-0 og 12-0 < 6° H21-09

*ID-nr. og navn er fra: http://www.miljoeportal.dk

Side 19

Figur 3: Arealernes placering i forhold til beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3).

Udbringningsareal nr. 13-0 grænser op til et beskyttet vandløb. Der er ikke terrænhældning over 6° mod vandløbet, så det er Odsherred Kommunes vurdering, at de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen er tilstrækkelige til at sikre vandløbet mod påvirkning fra udbringning af husdyrgødning.

En mindre del af udbringningsareal nr. 2-0 skråner mere end 6° mod naturpunkt nr. 1 (mose og sø). §3-området er besigtiget den 3. september 2014. Det er en næringsrig sø med ringe (IV) naturtilstand omgivet af et smalt bælte med ellemose. Søens randzone overgår jævnt i mosen. Den mest lysåbne vestlige del af mosen er præget af dunhammer- og tagrørsbevoksning samt pilekrat. Den omkringliggende ellesump er vurderet til at have moderat (III) naturtilstand. Den udgøres af et træbevokset bælte omkring søen. Den er især præget af tætstående, store og gamle Rød-El, hvoraf mange er flerstammede. Især randområdet fremtræder ret stærkt belastet af næringsstoffer fra den omkringliggende mark, som dyrkes direkte til kanten af mosen.

Odsherred Kommune vurderer, at fortsat udbringning af husdyrgødning ikke ændrer tilstanden af den beskyttede mose, da der ikke ændres i mængden af udbragt husdyrgødning eller udbringningsmetode på udbringningsarealerne.

Side 20

For de øvrige (nedenstående) udbringningsarealer gælder, at hældningen mod arealerne med beskyttet natur er mindre end 6°.

Udbringningsareal 6-0 og 7-1 grænser op til et område med beskyttet natur indeholdende en mose (2) og en sø (3). Området er besigtiget 2. september 2014. Mosen er et fugtigt krat omkring søen. Det fremstår noget udtørret, og der er indplantet forskellige løvtræer og graner i randområdet. Naturtilstanden vurderes at være ringe (IV). Søen er en næringsrig sø, med moderat (III) til ringe (IV) naturtilstand. Vandhul omgivet af et bælte med krat/mose. Næsten hele randområdet stærkt beskygget. Svagt skrånende, lav brink. Bilag IV arten spidssnudet frø yngler i søen. Søen vurderedes ved besigtigelsen at være påvirket af eutrofiering fra landbrugsdrift og andefodring.

Udbringningsarealerne 7-1 og 8-0 grænser op til en mose og sø (områderne nr. 4 og 5). Området er besigtiget 1. september 2014. Søen er en næringsrig sø med moderat (III) naturkvalitet. Den er stærkt overgroet med tagrør og har svagt skrånende, lav brink. Langs øst- og sydsiden er der kun friholdt ca. 1 m bred bræmme mod dyrket mark. Mosen indeholder rørsump, fugtigt krat og hængesæk. Naturtilstanden vurderes moderat (III). Den store centrale del af mosen udgøres af fugtig-våd Sphagnum-hængesæk dannet af 4 arter af tørvemosser. Denne del er stærkt præget af tilgroning med dunbirk og tagrør, men endnu findes dog ret store partier, som er forholdsvis lysåbne. Her er der en stor bestand af den sjældne butfinnet mangeløv. Den naturmæssige værdi er således høj, og hængesæk er en regionalt sjælden biotoptype. Arealet med hængesækken blev i forbindelse med besigtigelsen vurderet som næringsstofbelastet af den hidtidige drift, og det bemærkes, at det er særdeles ønskeligt, at mosen ikke belastes yderligere. Tålegrænsen for hængesæk er 10-15 kgN/ha*år. Baggrundsbelastningen er i området 10-12 kg N/ha*år. Tålegrænsen kan således allerede i dag være overskredet. Hængesækken er desuden et meget egnet rasteområde for bilag IV arten spidssnudet frø og benyttes formentlig af ynglebestanden i område 8. Søen vurderes også at være et muligt yngleområde.

Udbringningsarealerne 9-0 og 10-0 grænser op til et større område med beskyttet natur indeholdende mose med søer (6) og eng (7). Området er besigtiget 21. august 2014. Mosen består af højstaude-/rørsump, fugtigt krat og lidt rigkær. Naturtilstanden vurderes at være moderat (III), området er uden drift eller pleje. Søen er en næringsrig sø med ringe (IV) naturtilstand i kanten af lavbundsområde mod mose. Svagt til moderat skrånende brink. Tæt rørsump domineret af tagrør på bred og delvis på overfladen. Markdræn er tilledt. Næringsbelastet. Størstedelen af den registrerede eng er sløjfet/oppløjet mellem 2008 og 2010. Der er registreret spidssnudet frø i en sø (ikke nummereret) 150m øst herfor, som grænser op til hjørnet af udspredningsareal 10-0, det er muligt, at arten også findes i (6), og frøerne fra bestanden i den østlige sø bruger formentlig området til rast.

Udbringningsarealerne 11-0 og 12-0 grænser op til et lille vandhul, der blev besigtiget 27.maj 2013. Det er en næringsrig sø med ringe (IV) naturtilstand. Den ligger i en marklavning. Søens brinker ca. 1 m høje, moderat-stejlt skrånende, tæt bevokset med krat, bortset fra dele af østsiden. Der var lav vandstand ved besigtigelsen. Den fremtræder påvirket af næringsstoffer. Har forbindelse til rørledning.

Side 21

Størstedelen (4.432 m2 ud af 6.544 m2) af mark 16-0 er beskyttet natur i form af en sø omgivet af eng, og kan således ikke indgå som udbringningsareal. § 3 området udgør hele den nordlige del af 16-0 og grænser således op til udbringningsareal 1-0. Engen er registreret på baggrund af en besigtigelse 4. september 2014. Udpegningen fremgår endnu ikke på Miljøportalen. Engen er ret kulturpræget og med lavt artsantal, men dele af den er med dominans af knæbøjet rævehale og indslag af vandpileurt. Naturtilstanden er vurderet som moderat (III). Søen er en næringsrig sø med ringe (IV) naturtilstand. Den har moderat skrånende, 0,5-1 m høje brinker og er helt overvokset med tagrørsump. En ubestemt brun frø set ved besigtigelsen, det vil sige, at området muligvis er yngle- eller rasteområde for bilag IV-arten spidssnudet frø.

Odsherred Kommune vurderer, at tålegrænsen for den følsomme naturtype hængesæk allerede kan være overskredet, og derfor er det nødvendigt at stille vilkår om, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning nærmere end 20 meter fra naturområdet, medmindre der anvendes forsuret gylle, nedfældning eller tilsvarende ammoniakreducerende teknologi i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste. Vilkåret gælder mosen med hængesæk og den tilgrænsende sø (§ 3 arealerne nr. 4 og 5). Ved at holde denne afstand til naturområdet vil afdampningen fra marken være mindre end 1 kg N/ha, og tilførslen af kvælstof vil ikke medføre tilstandsændring i naturområdet.

Odsherred Kommune stiller et tilsvarende vilkår i forhold til § 3 arealerne nr. 2 og 3, der er levested for bilag IV arten spidssnudet frø.

Naturområderne med vilkår om 20 meter bræmmer er vist i bilag 2-3.

Odsherred Kommune vurderer for de øvrige arealer, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler er tilstrækkelige til at sikre beskyttede naturtyper mod afstrømning og påvirkning fra udbringning af husdyrgødning i bedriftens ansøgte drift.

Nitratudvaskning til grundvand Hovedparten af de ansøgte arealer ligger i et område med drikkevandsinteresse og den sydligste del ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Ingen udbringningsarealer er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder.

Idet ingen af arealerne, som anvendes til udbringning af husdyrgødning, er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, vurderer Odsherred Kommune, at de generelle harmonikrav er tilstrækkelige til at sikre grundvandet mod merbelastning af nitratudvaskning fra arealerne.

I det nordvestlige hjørne af mark 3-0 findes Ebbeløkke Vandværks vandforsyningsboring DGU. nr. 290-285. Denne boring er beskyttet af kravet om, at der i en radius af 25 m fra boringen ikke må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes (jf. § 21 b i miljøbeskyttelsesloven). I det ansøgte projekt indgår beskyttelseszonen ikke som udbringningsareal.

Opretholdelse af beskyttelseszonen på 25 m er reguleret via gældende lovgivning og der stilles derfor ikke vilkår herom.

Side 22

Nitratudvaskning til overfladevand De ansøgte arealerne er dels beliggende i hovedvandopland Kalundborg, der omfatter Sjællandssiden af Storebælt/Samsø Bælt nord for Reersø, og dels i hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord.

Beskyttelse af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug på de oplande, der afvander til sårbare Natura 2000 områder. Disse områder er klassificeret inden for nitratklasse 1-3.

91,16 ha af de ansøgte arealer er beliggende i nitratklasse 2, se figur 4. De resterende 6,33 ha er beliggende uden for nitratklasser. Kvælstofreduktionspotentialet fra rodzonen til overfladevand er 51-75 % for alle arealerne, se figur 5.

Figur 4: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratklassificeringen.

Side 23

Figur 5: Reduktionspotentiale for udbringningsarealerne.

Alle de ansøgte arealer indgår i beregningen af nitratudvaskning til overfladevand i husdyrgodkendelse.dk (skema 56255). Mark 16-0 kan ikke anvendes til udspredning af husdyrgødning, da hovedparten af arealet er registreret som beskyttet natur (se ovenfor). På denne baggrund har Odsherred Kommune lavet en scenarieberegning (skema 86552), hvor mark 16-0 ikke indgår. Denne beregning ligger til grund for vurderingen af nitratudvaskning til overfladevand.

Det reelle dyretryk på udbringningsarealerne i det ansøgte projekt er beregnet til 1,20 DE/ha, og da driften er økologisk og der ikke tilføres handelsgødning, er der i ansøgningen anført 100 % reduceret kvælstofnorm.

Side 24

Farm-N beregninger i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealerne er 35,4 kg N/ha. Den reelle udvaskning af kvælstof fra rodzonen er i Farm-N under de anførte forudsætninger beregnet til 17,0 kg N/ha. Den reelle udvaskning er således lavere end kravet ved hjælp af de ansøgte forudsætninger.

Odsherred Kommune stiller vilkår om, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning svarende til 116,03 DE/år på bedriftens ejede og forpagtede arealer år inden for et planår (fra 1. august -31. juli), dvs. maksimalt 1,20 DE/ha. Der må endvidere ikke tilføres anden organisk gødning (som f.eks. affald) på arealerne. Som dokumentation for den udbragte gødningsmængde, skal der ved miljøtilsyn kunne fremvises f.eks. kopi af indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger om enkeltbetaling, forpagtningsaftaler, kvitteringer o. lign.

Bedriftens sædskifte er ikke anvendt som virkemiddel i forhold til nitratudvaskning, og der stilles derfor ikke specifikt vilkår hertil.

Merbelastning med kvælstof til sårbare Natura 2000 områder Bedriften råder over i alt 96,83 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer (foruden mark 16-0).

Hovedparten (90,50 ha) af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Sejerø Bugt, der er Natura 2000 område nr. 154 – Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000 området er udpeget som meget sårbart mht. nitrat.

De øvrige 6,33 ha afvander til Kattegat, der ikke er et sårbart Natura 2000 område.

Det marine udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 154 er bl.a. havdækkede sandbanker (1110), kystlaguner og strandsøer (1150) og lavvandede bugter (1160). De væsentligste trusler for disse naturtyper er ifølge basisanalysen eutrofiering og miljøfarlige stoffer. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder skaber en øget produktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, reduceret sigtdybde i vandet m.v. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt.

Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug1.

Miljøstyrelsen har opstillet et sæt afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand for at kunne vurdere, hvornår et projekt ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000 områder og levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter:

1 http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Nitrat%20(overfladevand).ashx

Side 25

Afskæringskriterium Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: 1A: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007 1B: Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse, end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. 1C: Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. 2A: nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog 2B: må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutroficeret. Ad 1A: Beregning af udviklingen i husdyrtrykket fra 2007 – 2015 (seneste registrering) for oplandet til Sejerø Bugt, viser at der har været et samlet fald i husdyrtrykket i 2015 i forhold til 2007. Se tabel 2. Tabel 2. Dyretryk i oplandet til Sejerø Bugt. Tal fra Miljøstyrelsen (www.jordbrugsanalyser.dk)

Sejerø Bugt 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

DE 14068 12922 13475 12758 10726 10282 10328 9669 9666

Ad 1B: Odsherred Kommune er ikke bekendt med, at der findes andre kilder, der har givet en øget nitratudvaskning i oplandet. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning, der skal inddrages i vurderingen med et eventuelt krav om reduktion af det samlede dyretryk i oplandet med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen til følge. Ad 1C: Odsherred Kommune har pt. ikke gennemført initiativer efter miljømålsloven, som reducerer nitratudvaskningen til bugten. Udbringning af husdyrgødning på Stenstrupvej 39, vil derfor ikke have negativ effekt på allerede gennemførte initiativer, og vil ikke være til hinder for at vandområdet kan opnå god økologisk tilstand.

Side 26

Ad 2A og 2B: I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Nitratudvaskningen fra et plantebrug er beregnet til 35,5 kg N/ha jf. husdyrgodkendelse.dk. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en lavere udvaskning (16,4 kg N/ha) end udvaskningen fra et planteavlsbrug (35,4 kg N/ha). Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Odsherred Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Sejerø Bugt. På baggrund af ovennævnte vurderer Odsherred Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen.

Fosfor Hovedparten af de ansøgte arealer afvander til Sejerø Bugt, der er Natura 2000 område nr. 154 – Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000 området er jf. Miljøstyrelsens kortlægning af vandområder overbelastet med fosfor.

Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug stiller krav til fosforoverskud på drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Drænede arealer beliggende i fosforfølsomme oplande til Natura 2000 områder placeres i fosforklasse 0, I, II og III afhængigt af jordtype, jordens fosfortal samt hvorvidt, der er tale om et lavbundsareal.

I fosforklasse 0 placeres arealer uden for fosforfølsomme områder, samt arealer på drænet lerjord med et fosfortal under 4. Her stilles ingen yderligere krav til fosfortilførslen ud over de gældende harmoniregler.

I fosforklasse I placeres arealer på drænet lerjord med et fosfortal mellem 4 og 6. Her stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år.

I fosforklasse III placeres arealer på drænet lerjord med et fosfortal over 6, hvilket resulterer i krav om fosforbalance på arealet. Tilsvarende stilles der krav om fosforbalance på arealer placeret i fosforklasse II, som dækker over lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover. Såfremt der ikke kan dokumenteres fosfortal på arealerne, placeres drænede lerjorde i fosforklasse III.

Side 27

Figur 6 viser og tabel 3 viser de ansøgte arealers placering i fosforfølsomme områder (fosforklasse I, II og III). 2,67 ha udbringningsarealer er beliggende i fosforklasse II og 66,67 ha (uden mark 16-0) er beliggende i fosforklasse III. Der er ikke angivet fosfortal for arealerne i ansøgningen.

Figur 6: Udbringningsarealernes placering i forhold til fosforklassificering.

Side 28

Tabel 3. Fosforberegning jf. www.husdyrgodkendelse.dk

Udbringningsarealerne tilføres i gennemsnit 24,0 kg P/ha/år med husdyrgødning i ansøgt drift. Ved det valgte sædskifte i ansøgt drift fraføres arealerne i gennemsnit 22,5 kg P/ha/år via afgrøderne.

Det gennemsnitlige fosforoverskud er dermed ca. 1,5 kg P/ha/år. I ansøgningssystemet er det beregnet, at det gennemsnitlige fosforoverskud for hele bedriften maksimalt må være 1,6 kg P/ha/år. Husdyrlovens beskyttelsesniveau for fosfor er således overholdt.

Terrænhældningen fra udbringningsarealerne til nærliggende vandløb og søer er alle steder under 6 grader.

Odsherred Kommune vurderer derfor, at der med husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning ikke er risiko for væsentlig overfladeafstrømning af fosfor til vandløb.

Belastning med fosfor til sårbare Natura 2000 områder Hovedparten af udbringningsarealerne afvander til Sejerø Bugt, der er Natura 2000 område nr. 154 - Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000 området er jf. Miljøstyrelsens kortlægning af vandområder overbelastet med fosfor.

Det ansøgte projekt overholder beskyttelsesniveauet for fosfor, som det er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af det ansøgte projekt tage stilling til, om der er grundlag for at stille vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau.

Den tilgængelige viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet er imidlertid begrænset (NMK-133-00045).

Side 29

Odsherred Kommune vurderer således på baggrund af ovenstående, samt arealernes beliggenhed og karakter, at der ikke er grundlag for at fastsætte yderligere vilkår til fosforoverskuddet fra udbringningsarealerne.

Endvidere vurderer Odsherred Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000 område nr. 154 – Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke.

Der henvises i øvrigt til redegørelse og vurdering i godkendelsens afsnit om Natur 2000.

Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 1 km vest for udbringningsarealerne. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 154 - Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000 området omfatter habitat område nr. 135 - Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, fuglebeskyttelsesområde nr. 94 - Sejerø Bugt og Nekselø og Ramsar område nr. 18 – Sejerø Bugt, Nekselø Bugt og Saltbæk Vig. Se figur 7.

Natura 2000 område nr. 154 omfatter et samlet areal på ca. 445 km2, hvoraf selve Sejerø Bugt udgør ca. 390 km2 (ca. 88 %). 12 % af Natura 2000 området er landareal, som primært er beliggende i den sydlige del af Natura 2000 området. Kystlinjen på land udgør ca. 63 km.

Side 30

Figur 7: Udbringningsarealernes placering i forhold til Natura 2000.

Sejerø Bugt udgør et lukket kystsystem, hvor det marine forland primært er dannet ved lagunedannelse.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 94 – Sejerø Bugt og Nekselø omfatter følgende ynglende arter: rørhøg, engsnarre, splitterne og havterne. Af rastende arter indgår klyde, bjergand, ederfugl, sortand og fløjsand i udpegningsgrundlaget. Opholdssteder for fuglearterne er ikke kortlagt, jf. basisanalysen.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 135 er kildevælds-vindelsnegl, skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander, klokkefrø, odder, enkelt månerude, mygblomst, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), fugtige

Side 31

klitlavninger, kystklitter med enebær, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med vandplanter, tørre dværgbusksamfund (heder), meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter), artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld.

Heraf er kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med enebær, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld prioriterede naturtyper.

Omkring Saltbæk Vig er udviklet ferske enge og strandenge, overdrev og rigkær af meget høj kvalitet. Her findes landets største bestande af de meget sjældne og rødlistede arter enkelt månerude og orkidéen mygblomst. Området huser også habitatdirektivets tre arter af vindelsnegle. Der udover er der inden for de seneste 20 år genfundet sjældne orkidéarter. I området er der nogle meget fine terrestriske lokaliteter som f.eks. skrænterne på Nekselø samt Eskebjerg Vesterlyng, som er et enestående værdifuldt klit- og hedelandskab. Lokaliteten Eskebjerg Vesterlyng består af hævet stenalderhavbund, hvis sand- og grus er formet af vinden. Her finder man et af Sjællands bedst bevarede og mest artsrige klitområder, med et stort antal sjældne og rødlistede plantearter. Karakteristisk for området er de mange ene.

Inden for området er flere vigtige fuglelokaliteter f.eks. Nekselø og Saltbæk Vig.

Baggrundsbelastningen for Odsherred Kommune var i gennemsnit på 10 kg N/ha/år i 2008.

Habitatnaturtypen strandeng (1330) er beliggende ca. 1 km vest for nærmeste udbringningsareal. Strandenge er ikke kvælstoffølsomme. Nærmeste kvælstoffølsomme habitatnaturtype er en tør hede (4030) beliggende ca. 5,6 km nordvest for nærmeste udbringningsareal. Naturtypen har en tålegrænse på 10 – 20 kg N/ha/år. Odsherred Kommune vurderer pga. afstanden, at ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer vil være så lille, at det ikke vil påvirke den tørre hede væsentligt.

Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis:

• der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43)

Side 32

• en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45)

• et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49)

Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger.

Godkendelsen gives med afsæt i det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek nr. 1036 af 5.11.2012). Overholdelse af bilag 3 vil, jf. principiel klagenævnsafgørelse (NMK-132-00109) føre til, at afgørelser, der overholder beskyttelsesniveauet, som altovervejende hovedregel vil medføre, at ammoniakpåvirkning af omgivende Natura 2000-områder vil være uvæsentlig.

Det er Odsherred Kommunes opfattelse, at der i sagen ikke er forhold der gør, at hovedregelen skulle være tilsidesat. I vurderingen er der lagt vægt på, at den stedlige kortlægning af habitatnaturtyper vurderes at være retvisende. Der er således ikke grund til at tro, at der findes ukortlagte habitatnaturtyper omkring udbringningsarealerne.

Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af forslag til vandplan og de vedtagne Natura 2000-planer. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: ”I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor”.

Med hensyn til det nævnte fuglebeskyttelsesområde og Ramsar område, vurderer Odsherred Kommune, at ammoniakdepositionen fra driften af udbringningsarealerne ikke vil medføre påvirkning af de fuglearter områderne skal beskytte. I vurderingen er der lagt vægt på, at driften af udbringningsarealerne ikke vurderes at give anledning til tilstandsændring af de omgivende naturområder og dermed yngle- og levesteder for fuglene på udpegningsgrundlaget.

Side 33

I nærværende sag vurderer Odsherred Kommune samlet, at udbringningen af husdyrgødning på markerne ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Det skyldes, at der ikke ligger ammoniakfølsom natur på udpegningsgrundlaget i nærheden af udbringningsarealerne, samt at det vurderes, at de omkringliggende naturområder ikke påvirkes af normal lovlig drift på udbringningsarealerne.

Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller omkring udbringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø i lokalområdet.

Figur 8: Forekomster af bilag IV padder (stor vandsalamander og spidssnudet frø) nær udbringningsarealerne

(markeret med rødt). Odsherred Kommune har ikke udtømmende kendskab til forekomsten af bilag IV arter på eller i tilknytning til udbringningsarealerne.

På figur 8 er vist de lokaliteter, hvor kommunen har kendskab til forekomst af paddearter omfattet af bilag IV. De to spørgsmålstegn betegner usikker forekomst. I det ene tilfælde – nord for Stenstrup by – er der tale om observation af en frø, der ikke med sikkerhed er bestemt til spidssnudet frø (omfattet af bilag IV) eller butsnudet frø (ikke omfattet). I det andet er der tale om et særdeles egnet rasteareal og muligt yngleområde, der ligger tæt på en konstateret yngleforekomst, men hvor der ikke konkret er konstateret forekomst.

Side 34

Der er ikke konstateret stor vandsalamander på arealer, der grænser op til udspredningsarealerne, men den findes i vandhullet, der ligger lige vest for Kirkeåsvejen mellem denne og Langdyssen. Alle de øvrige bilag IV forekomster på figur 8 er spidssnudet frø.

Stor vandsalamander foretrækker rene, dybe vandhuller i eller nær skov. Uden for yngletiden lever salamanderne på land og gemmer sig om dagen under sten og træstammer og i gamle musehuller. De vandrer sjældent særlig langt fra vandhullerne.

Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Odsherred Kommune har ingen registreringer af flagermus nær udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte arealdrift vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes væsentligt.

Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger som er af altafgørende betydning for den. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da markdriften ikke omfatter eller inddrager markfirbenets potentielle yngle- eller rastesteder.

Spidssnudet frø kan forekomme i mange typer af vandhuller, lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Spidssnudet frø er afhængig af, at vandhullet er omgivet af fugtige udyrkede arealer som fødesøgnings- og rasteområde.

Driften af udbringningsarealerne vurderes kun 2 steder at kunne påvirke den omkringliggende natur. Omkring de to levesteder, der vurderes at kunne blive påvirkede, stilles der vilkår om en 20 m bred zone, hvor der stilles krav om nedfældning eller lign. ammoniakreducerende teknologi. Det drejer sig om naturområderne 2 og 3 samt 4 og 5. Ved at benytte denne teknologi inden for en afstand på 20 meter til naturområdet vil depositionen af ammoniak fra marken være mindre end 1 kg N/ha, og tilførslen af kvælstof vil ikke medføre ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- og rastesteder for spidssnudet frø. Som det fremgår af bilag 2 og 3 er dele af 20 m bræmmen i forvejen ikke inkluderet i udspredningsarealerne, men der er overlap med udspredningsarealerne 6-0, 7-1 og 8-0.

Odsherred Kommune vurderer endvidere, at den generelle regulering af almindelig landbrugsdrift på ejendommens udbringningsarealer er tilstrækkelig til at sikre de øvrige yngle- og rastesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV i området mod påvirkning. Kvælstofpåvirkning fra udbringning kan bevirke øget tilgroning af såvel yngle- som rastearealer, der dermed kan forsvinde eller miste kvalitet og betydning for arterne.

Side 35

Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)

Udbringning af husdyrgødning Med begrebet ”bedste tilgængelige teknologi” menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Krav til omfanget af BAT-redegørelse er grundlæggende beskrevet i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (BREF-dokument).

Ansøger oplyser om anvendelsen af BAT:

- Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstofoptag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning.

- Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmættede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække.

- På sort jord og græs nedfældes gyllen i henhold til gældende vejledning.

- Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm.

- I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som BAT på området. Disse krav vil sikres overholdt. Dette indebærer bl.a. at der føres gødningsregnskab på bedriften.

- Bedriften drives generelt efter retningslinierne i ”Godt landmandskab”

Vurdering af Odsherred Kommune:

BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag.

En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. F.eks.:

- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra by- og sommerhusområder i weekender og på helligdage),

- udbringningsmetoder (f.eks. ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle),

- krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur,

- krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter,

- krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer inden for 6 timer,

Side 36

- krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha,

- krav til efterafgrøder.

På baggrund af ansøgers redegørelse vurderer Odsherred Kommune, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT.

Hensynet til landskabelige værdier og rekreative områder Arealerne ligger i naturbeskyttet landskabsområde jf. Kommuneplan 2013-2025. Udpegningen indeholder værdifulde naturområder, bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Arealer i Landskabsområde er forbeholdt jordbrugserhvervet med eventuelle begrænsninger i øvrige skærpende udpegninger. Der er ikke konflikt med sådanne udpegninger i det aktuelle tilfælde.

Samtidig er hovedparten af arealerne beliggende i et område, som er udpeget til særlig værdifuldt landbrugsområde, hvilket ifølge kommuneplanen 2013-2025 betyder, at der skal tages særlig hensyn til landbrugets struktur i dette område. Driften af udbringningsarealerne vurderes dermed at være i overensstemmelse med kommuneplanens udpegninger, og det vurderes, at den ansøgte drift ikke vil have negativ påvirkning på de landskabelige værdier og rekreative områder.

Hensynet til kulturhistoriske værdier I henhold til Kommuneplan 2013-2025 er der ikke sammenfald mellem udbringningsarealerne og udpegede kulturmiljøer eller kulturarvsmæssige udpegninger, herunder kirkeomgivelser.

Fredninger Fortidsminder samt fredninger i tilknytning til udbringningsarealerne fremgår af figur 9.

Udbringningsarealerne ligger ikke inden for fredede områder.

Udbringningsarealet 14-0 grænser til fredet fortidsminde, Rundhøj fra oldtiden omfattet af frednings nr. 28238. Fortidsminder, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens § 29 e, må ikke ændres. Dette vil sige, at alle foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade ikke er tilladt. Endvidere må der, inden for en afstand af 2 meter fra fortidsmindet, ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes jf. § 29 f i Museumsloven.

Odsherred Kommune vurderer med baggrund i håndhævelse af Museumslovens § 29, at den ansøgte arealdrift ikke vil medføre påvirkninger på fredede områder eller fortidsminder.

Side 37

Figur 9. Beskyttede sten- og jorddiger og fortidsminder.

Beskyttede sten- og jorddiger Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens § 29a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen.

Som det fremgår af figur 9 afgrænses en del arealer af beskyttede sten- og jorddiger.

Odsherred Kommune vurderer med baggrund i håndhævelse af Museumslovens § 29, at den ansøgte drift ikke vil medføre påvirkning af sten- og jorddiger.

Samlet vurderer Odsherred Kommune, at kulturhistoriske værdier ikke vil blive påvirket af projektet.

Sammenfatning Odsherred Kommune vurderer sammenfattende, at der kan meddeles godkendelse til anvendelsen af arealerne, da anvendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.

Side 38

Øvrige forhold

Kopimodtagere – høring af udkast til afgørelse Ansøger og konsulent

• Ansøger: I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby • Landboforeningen Gefion v/ Ann Frost, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, af@gefion.nu

Ejere og bortforpagtere af arealer, der indgår i miljøgodkendelsen

• Anders Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, Stenstrup, 4573 Højby • Ole Stampe Andersen, Stenstrupvej 72, Stenstrup, 4573 Højby • Mogens Leth, Stenstrupvej 60, Stenstrup, 4573 Højby

Leverandør af husdyrgødning

• Jens og Jacob Hyldegård Jensen, Søndervangsvej 23, 4583 Sjællands Odde

Side 39

Kopimodtagere – af endelig afgørelse Klageberettigede i henhold til husdyrlovens § 84:

• Ansøger: I/S A og O Stampe Andersen, Stenstrupvej 39, 4573 Højby (har fået godkendelsen tilsendt)

• Miljøministeriet: Naturstyrelsen Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde, ros@nst.dk

• Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighedsvej 7, 2., 4180 Sorø, sjl@sst.dk

• Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald (herunder de, som har haft udkast til afgørelsen i partshøring, jf. kopimodtagere – høring af udkast til afgørelsen)

Klageberettigede i henhold til husdyrlovens § 85: • Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ Formand Niels Barslund,

Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3. Postboks 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V

ae@aeraadet.dk

Klageberettigede i henhold til husdyrlovens § 86 – lokale foreninger: • Ingen har ønsket underretning (jf. husdyrlovens § 61)

Klageberettigede i henhold til husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger:

• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Københanv N husdyr@ecocouncil.dk • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø,

dn@dn.dk • Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten,

post@sportsfiskerforbundet.dk • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, dof@dof.dk

Andre:

• Landboforeningen Gefion v/ Ann Frost, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, af@gefion.nu

Side 40

Bilagsoversigt

Bilag 1. Klagevejledning

Bilag 2. 20 meter bræmme ved mark 6-0 og 7-1

Bilag 3. 20 meter bræmme ved mark 7-1 og 8-0

Side 41

Bilag 1 - Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du skal betale et gebyr på kr. 500, når du klager. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

En eventuel klage skal være modtaget senest onsdag den 1. juni 2016.

De klageberettigede er ansøger og enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagen, visse foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø, samt visse andre jf. Husdyrlovens § 85-87.

Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger.

Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Dette skal ske inden 6 måneder fra afgørelsens meddelelse.

Odsherred Kommune, den 4. maj 2016

Lone H. Sørensen Agronom Natur, Miljø og Trafik

Side 42

Bilag 2 – 20 meter bræmme ved mark 6-0 og 7-1

Mark 6-0 og 7-1 med 20 meter bræmme om naturområderne 2 og 3, der er levested for bilag IV arten spidssnudet frø.

Indenfor 20 meter bræmmen må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, medmindre der anvendes forsuret gylle, nedfældning eller tilsvarende ammoniakreducerende teknologi i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste.

Mark 6-0

Mark 7-1

Side 43

Bilag 3 – 20 meter bræmme ved mark 7-1 og 8-0

Mark 7-1 og 8-0 med 20 meter bræmme om naturområderne 4 og 5, der dels rummer en kvælstoffølsom naturtype (hængesæk af fattigkær), og i sin helhed er et meget sandsynligt levested for bilag IV arten spidssnudet frø.

Indenfor 20 meter bræmmen må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, medmindre der anvendes forsuret gylle, nedfældning eller tilsvarende ammoniakreducerende teknologi i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste.

Mark 8-0

Mark 7-1