uddelIng aF årets FrIvIllIg- prIs

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Meinungsgade 8D, 1. sal • DK-2200 København N Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

De frivillige er gode samarbejdspartnere Side 4Kolding i Polen Side 10Førstehjælp til Ghana Side 15

Side 6

NR . 3 - JUNI 2005 - 25 . ÅRGANG

Målrettet sikkerhedstræning

SURVIVAL er i dag etinternationalt anerkendt

uddannelsescenter.Vores kompetence er

opbygget gennem mereend 30 års udvikling.

Vi tilbyder og udførergodkendt og målrettet

sikkerhedstræning indenfor bl.a. brand og redning,

skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikringog ISPS security, kemikalietræning, krisestyring og

beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning.

Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø

Tel.: (45) 76 12 13 14Fax: (45) 76 12 13 13

survival@survival.dkwww.survival.dk

T R A I N I N G C E N T E R E S B J E R G

Practice makes perfect - and saves lives.

Beredskab�

Udgivet af:BeredskabsforbundetMeinungsgade 8 D2200 København NTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: DirektørPer Kjærholt

Redaktør:Informationschef Charlotte Damsbo, DJ

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i ind-sendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.555Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2002 - 30/6-2003

ISSN 0908-9594

Abonnement:2004, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle lige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedrift-værnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Magnus Fröderberg

DanskFagpresse

Førstehjælpen er på vejVi vejrer morgenluft.

Endnu en gang er der fra Folketingets talerstol blevet fremsat et beslutningsforslag

om, at det skal være et lovkrav for kommende bilister at have gennemført et første-

hjælpskursus.

Ved førstebehandlingen af forslaget viste der sig et ganske stort flertal udenom rege-

ringen for at indføre førstehjælpsundervisning som en del af at tage kørekort.

Forslaget har været gennem førstebehandlingen og er nu sendt videre til retsudvalget,

som skal kigge nærmere på detaljerne, inden forslaget kommer til andenbehandling.

Der burde nu ikke være så meget at tænke over. Tørre tal viser, at der er et endog

betydeligt behov for at flere danskere er i stand til at yde hurtig førstehjælp.

Alene i trafikken er der hvert år cirka 50.000 mennesker impliceret i trafikulykker,

mere end 4000 bliver alvorligt kvæstede og lidt under 500 har en dødelig udgang.

Hvis den danske befolkning bliver uddannet i førstehjælp vil disse tal kunne nedbrin-

ges – ikke mindst fordi vi med et snuptag kan fordoble kapaciteten af kvalificerede

førstehjælpere.

Som det er nu, så uddanner de forskellige organisationer og private firmaer omkring

75.000 mennesker årligt i førstehjælp. Såfremt det bliver gjort lovpligtigt for kørekort-

aspiranter at have gennemført et kursus i førstehjælp, så vil dette tal næsten kunne

fordobles hvert år, da hver årgang af 18-årige er på omkring 60.000 mennesker.

Debatten i Folketinget viste, at mange af politikerne har forståelse for, at det ikke kun

handler om at kunne yde den rette hjælp i situationen. Et kursus i førstehjælp er også

medvirkende til at give bilisterne en bedre forståelse for konsekvenserne af trafik-

uheld. En positiv følgevirkning kunne derfor være, at bilisterne ville være mere tilbø-

jelige til at tænke sig om i trafikken. Det er værd at tage i betragtning, ikke mindst

når vi i statistikkerne kan se, at de nye bilister har en markant højere skadefrekvens

end mere garvede bilister og derfor oftere kommer i situationer, hvor førstehjælp kan

redde liv eller forebygge skader.

Nogle af politikerne udtrykte deres skepsis overfor, at undervisningen i førstehjælp skulle

påføres de i forvejen arbejdsbelastede kørelærere, men det er der ingen grund til.

Danmark er i forvejen er godt forsynet med rutinerede og er farne førstehjælpsin-

struktører.

Beredskabsforbundet administrerer de statslige tilskudsmidler til befolkningsud-

dannelsen i elementær førstehjælp, der er en uddannelse på 12 timer i grundlæg-

gende førstehjælp. Der blev i 2004 gennemført omkring 1.000 kurser med mere end

12.000 deltagere, der opfylder de foreslåede krav ved erhvervelse af kørekort.

Befolkningskurserne forestås af instruktører fra Beredskabsforbundet samt samar-

bejdspartnerne ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Røde Kors. Der er således et fuldt

funktionsdygtigt apparat tilgængeligt, som bare skal tilføres flere midler, såfremt

førstehjælpsundervísning i forbindelse med erhvervelse af kørekort bliver et lovkrav.

Vi er klar til at påtage os opgaven, så snart politikerne har givet grønt lys.

BEREDSKAB

De frivillige er gode samarbejdspartnere . . . . . . . . . . 4

Ingen ændring i atomberedskab . . . . . . . . . . . . . 7

Landschefen i Hjemmeværnsbladet . . . . . . . . . . 8

Masser af væltede træer og evakuerede . . . . . . . . . . 9

Studiebesøg i Jaworzno . . . . . . . 10

Mødet med det polske brandvæsen på godt og ondt . . . 12

Frivillige har tegnet redningsvogn . . . . . . . . . . . . . . 14

Dansk førstehjælp til Ghana . . . 15

Flere kursister til førstehjælpskurser . . . . . . . . . . 16

Børnefestival i Solrød . . . . . . . . 17

Fremtidens frivillig . . . . . . . . . . 18

Redning – til lands, til vands og i luften . . . . . . . . . . 20

Fælles øvelse i Tinglev . . . . . . . 21

Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 22

Indhold

Beredskab�

LEDER / INDHOLD

Af Charlotte Damsbo

Gennem de sidste tre år har frivillige fra Region Storkøbenhavn med assistance fra Region V og VI stået vagter, når Den Kon-gelige Udstillingsfond har haft udstillinger på Amalienborg og Christiansborg. Det har været alt fra portugisiske sølv-skatte, til genstande fra zartiden i Rus-land og til Kongehusets egne samlinger af kobbertøj. Beredskabsforbundets forbindelse til Kon-gehuset er Laurids Pedersen fra Region Storkøbenhavn, som hver gang har gjort et stort arbejde for at skaffe frivillige nok, trække i alle trådene og få tingene til at falde på plads. Denne indsats fra de frivilliges side er blevet værdsat meget i Den Kongelige Udstillingsfond. Formålet med fondet er at udstille ting fra Kongehuset, dels fra Det Kongelige Sølvkammer og noget af det statsinventar, som bliver stillet til rådighed fra staten. Udstillingsfondet er oprettet i 1990, men der har været udstillinger længe inden da.

Formand for fondet er hofmarskal Ove Ul-lerup, der tiltrådte sit embede i efteråret 2003. Hofmarskallen har det overordnede ansvar for fonden, mens den daglige ledelse er lagt i hænderne på sølvregistra-tor Ole Villumsen Krog.- Bestyrelsen beslutter i samarbejde med Regenten og Prinsgemalen hvilke udstillin-ger, der skal laves. Det sker på initiativ fra fondets side. Der er således ikke tale om et fond, hvor man kan søge om midler. Formålet er relateret til den mængde po-tentielle udstillingsgenstande, der måtte være. Der har været holdt ganske mange udstillinger de seneste 10-15 år både i ind- og udland. Derfor er fonden et meget godt vindue til at få bragt de kunstskatte ud til offentligheden, siger Ove Ullerup.- Vi bruger det også i sammenhæng med statsbesøg. Det skete blandt andet ved statsbesøget i Japan i efteråret 2004, hvor der blev der lavet en udstilling på kejserpaladset. Der findes en særlig ud-stilling på selve kejserpaladset, der er for-beholdt kejserens egne ting. Der har kun en gang tidligere været holdt en udstilling

på kejserpaladset med genstande udefra – nemlig fra Holland. Denne gang var der tale om en udstilling af Kongehusets Flora Danica, porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og sølvting fra Det Kon-gelige Sølvkammer. Det gav en udmærket platform for at vise noget andet og gøre det i nogle helt særlige omgivelser, så japanerne fattede interesse for det, da det er en meget speciel udstilling. Det var god reklame for Danmark, fortæller Ove Ullerup.

Glade for de frivilligeDet er ikke kun ved statsbesøg, at Konge-huset udlåner ting.Når det skønnes, at der er noget relevant materiale eller genstande, så får Den Kongelige Udstillingsfond en forespørgsel fra udlandet.- Så vurderer vi, om det passer ind i helheden, og om det passer ind i vores program. Der er samtidig en række sikker-hedsforanstaltninger, som skal undersø-ges, fortæller Ove Ullerup.- Vi har haft udstillet ting bl.a. i Paris, Lon-

de FrIvIllIge er gode samarbejdspartnere

Beredskab�

Beredskab�

INTERVIEW

don, Rusland, Wien, Holland, Helsingfors og Tokyo. Det er værd at bemærke, at når vi taler om det faste personale i fonden, så er der er tale om en meget lille bemanding, når det kommer til udstillingerne. Ud over sølvregistrator Ole Villumsen Krog har vi nogle få lønnede medarbejdere. Det er klart, at vi ikke kan køre udstillingerne med så lidt personale, og netop derfor er de frivilliges arbejdskraft så vigtig for os. Den Kongelige Udstillingsfond besidder en kapital, som er grundlaget for alle udstil-lingerne, og den skal ikke skal udhules. Derfor beder vi om støtte fra private, og der har været meget stor velvilje. Vi har ikke et stort sikkerhedsnet, som vi kan trække penge fra, hvis det skulle gå galt. Der er – bortset fra Beredskabsforbundet – ikke tale om egentlige faste sponsorer. Det skifter fra gang til gang, alt efter hvil-ket område vi bevæger os ind på.- For så vidt angår Den Kongelige Udstil-lingsfond, så startede samarbejdet med Beredskabsforbundet tilbage i 2002. Det var en udstilling om moderne portugisisk sølv i Christian VII’s palæ. Jeg må sige, at vi har været fantastisk glade for det samarbejde. Derfor har de frivillige fra Be-redskabsforbundet været med lige siden, når vi har holdt udstillinger af den ene eller anden karakter i Danmark.Jeg vil karakterisere Beredskabsforbundet som en meget nær samarbejdspartner for udstillingsfonden, og uden en sådan samarbejdspartner ville det være meget vanskeligt for os at realisere vores udstil-linger. Både for mit eget vedkommende og for de medarbejdere, der er i forbindelse med udstillingerne, kan jeg sige, at vi er meget glade for den relation vi har med Beredskabsforbundet. Både overordnet, men også på det mere personlige plan, fordi de medarbejdere, I haft inde, har væ-ret virkelig gode. Der er tale om et godt, solidt og også fornøjeligt samarbejde, hvor vi fornemmer, at både vores folk, Beredskabsforbundets folk og også publi-kum har værdsat det. Så jeg kan ikke sige andet end, at jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, slår Ove Ullerup fast.

PlanlægningenEn af de største udstillinger som Bered-skabsforbundets frivillige har været invol-veret i, var kobberudstillingen, som løb af stabelen i efteråret 2003 i Det Kongelige Køkken under Christiansborg.

- Da ideen kom op, spurgte vi os selv: Er det noget? Et er at man i Kongehuset har brugt kobbertøjet, men er kobbertøj et uddøende og uinteressant fænomen? Da vi så begyndte at grave lidt mere i det og fandt ud af, hvor meget der var, og i kombinationen med, at vi kunne åbne Det Kongelige Køkken under Christiansborg for offentligheden for første gang, havde vi tillid til, at det var relevant at lave. Og det viste sig også, at interessen var så stor, at man kunne lave den samme udstilling to gange. I anden omgang var besøgstallet lidt mindre, men vi havde nogle gode arrangementer. - I forbindelse med kobbertøjudstillingen var Dronningen og Prinsgemalen med i planlægningen, og da vi afholdt middag for sponsorerne var det Prinsgemalen, der kreerede menuen, ligesom der var udstil-let menukort fra Kongehuset fra flere forskellige begivenheder. Det, som gjorde det endnu mere spændende, var også, at det blev holdt et historisk interessant sted, som ikke tidligere havde været åbnet for publikum, og at der var tale om et “levende” køkken, som bliver brugt den dag i dag på Christiansborg ved store mid-dage, siger Ove Ullerup.De frivillige i Beredskabsforbundet var også hurtigt overtalt til at stå vagter, da Kronprinseparret i forbindelse med deres bryllup sidste forår besluttede sig for at udstille deres gaver. - Det blev et meget stor tilløbsstykke. Der var åbent en måneds tid, og udstillingen måtte forlænges. Vi fik brug for de erfarin-ger, vi havde fra tidligere udstillinger, da vi skulle tilrettelægge. Det var ikke nogen helt let opgave, for på den ene side ville man gerne vise alt det, der er givet, og på den anden side skulle der være plads til det hele, og endelig skulle man også gerne kunne se tingene, men jeg tror, at det lykkedes rimeligt godt. Der var nogle få gaver, der ikke kom med. Det var dem, som var taget i brug, og nogle som ikke af praktiske grunde lod sig udstille – de store ting. Der var mange, der gav, og der var mange, der kom og kiggede.

Fremtiden- Vi har en udstilling på bedding om Kina, med arbejdstitlen “Drømmen om Kina”, der skal løbe af stabelen i første halvår af 2006. Det er en udstilling om det kinesi-ske hof fra 1600-tallet og frem til det 19. århundrede. Samarbejdet med Kina har

stået på et stykke tid, og vi har tidligere samarbejdet med Kina. Denne gang bliver der tale om et udsnit af kinesisk hofkultur, og vi regner med at det bliver på Christiansborg over nogle måneder, men der er intet helt fastlagt endnu, siger hofmarskal Ove Ullerup.- Lidt længere ude i fremtiden skal vi arbejde med Japan, nærmere bestemt det japanske kejserhof. Der er et universitet i Tokyo, som har en af de største samlinger af kunstgenstande fra kejserpaladset. Ud-stillingen planlægges til efteråret 2007. Der er jo tale om meget lang planlæg-ningsperiode, når vi taler om genstande fra udlandet. Her drejer det sig også om forsikringsspørgsmål, forsendelse og så videre. Det er lidt af et puslespil. Med vores egne ting er det lettere, vi har vores egne regler og betingelser. På de steder vi udstiller her i landet, er sikkerhedsni-veauet højt, siger Ove Ullerup.

Der har gennem årene været fine besøgs-tal, når Den Kongelige Udstillingsfond har afholdt udstillinger.- Jeg tror dels at det skyldes at der er en meget stor interesse for Kongehuset i Danmark, og så har vi måske generelt været heldige med at finde udstillingsem-nerne, og ramme nogle af de ting som interesserer borgerne. Vi planlægger ikke med et fast antal udstillinger. Det afhænger af, om vi har nogle gode emner, og om vi får nogle gode tilbud udefra. Vi udstiller, når vi har noget godt. Lige nu koncentrerer vi os om Kina og dernæst om Japan.

Beredskab�

Beredskab�

INTERVIEW

Vi oplyser din verdenVores sikkerhedsknæklys er uundværlige, når der arbejdes i mørke. Brug dem til at markere dig selv og genstande, især hvor der er eksplosionsfare. Se mere på vores hjemmeside eller ring til os for yderligere information.

Koflar I/SToften 409280 Storvorde

Tlf. 9831 0496www.redliv.com

www.nightvision.dk

Af Charlotte Damsbo

Tirsdag den 26. april uddelte forsvarsminister Søren Gade Årets Frivilligpris 2004, som egentlig er to priser. De gives til årets Frivilligberedskab og til Årets frivillige. Priserne blev indstiftet af Frivilligenheden med folketingsmedlem Jens Vibjerg i spidsen og blev første gang uddelt for 2003. - Siden da er der sket meget på frivilligområdet. Midtvejse-valueringen af den politiske aftale om redningsberedska-bet blev en understregning af, at samtlige Folketingets partier tillægger anvendelsen af velkvalificerede beredskabs-fagligt uddannede frivillige inden for redningsberedskabet stor betydning. Som en umid-delbar konsekvens heraf var der enighed om at etablere et statsligt frivilligcenter i Hede-husene baseret på de mange dygtige frivillige og gode ud-dannelsesfaciliteter, der var i det nu nedlagte Beredskab

Storkøbenhavn, sagde Søren Gade. - Partierne fandt også ideen med at etablere Den Frivillige Indsatsstyrke - DFI - så spæn-dende, at det blev besluttet, at DFI-projektet skulle videreføres ikke bare ved Beredskabssty-relsen Midtjylland i Herning, men også ved Beredskabssty-relsens Frivilligcenter i Hede-husene. Herved vil DFI inden årets udgang være oppe på i alt 400 veluddannede frivillige fra kommunerne og det stats-lige redningsberedskab. DFI vil kunne indsættes ved store ulykker og katastrofer over-alt i landet. Også de mange initiativer, som Frivilligenheden – inden den afsluttede sit arbejde – fik søsat for at øge anvendelsen af frivillige i det kommunale redningsbered-skab, var der tilslutning til.

Yder stor indsats- Netop med henblik på at sikre et fortsat stærkt fokus på frivilligområdet blev det

besluttet at nedsætte et Frivil-ligkontaktudvalg, der som sin hovedopgave har at fremme anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Som et naturligt led i dette arbejde er ansvaret for tildelingen af priserne som årets frivillige og som årets frivilligberedskab blevet placeret i Frivilligkon-taktudvalget, hvor de kom-munale redningsberedskaber, Beredskabs-Forbundet, Bered-skabsstyrelsen og Forsvarsmi-nisteriet er repræsenteret. - På en dag som i dag er det vel netop på sin plads at un-derstrege, at de frivillige yder en indsats, som alle – i hele samfundet – nyder godt af, og kan lære af. Det handler nem-lig om, at der findes en gruppe engagerede danske borgere, der stiller sig til rådighed for at sikre et trygt og sikkert sam-fund. Derved sikres ikke kun det danske samfunds robust-hed og modstandskraft overfor de trusler, vi i dag står overfor. De frivillige er i kraft af deres

arbejde også med til at sikre et værdisæt, som vi bør værne om: frivillighed, engagement og fællesskab. I har god grund til at være stolte af jer selv. Jeg håber derfor, at de priser, som jeg nu vil uddele, vil være med til at sætte ekstra fokus på anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet og på, at det nytter at yde en ekstra indsats, sagde Søren Gade, og gik over til den egentlige prisuddeling.

Årets Frivilligberedskab 2004- Frivilligkontaktudvalget har fungeret som priskomité. Blandt de indkomne forslag har udvalget, på baggrund af en indstilling fra Kommuner-nes Landsforening og Forenin-gen af Kommunale Bered-skabschefer, valgt Rosenholm & Rønde Redningsberedskab som årets frivilligberedskab 2004. Jeg vil bede formanden for beredskabskommissionen i Rosenholm og Rønde Kommu-ner, borgmester Richard Volan-

prIser tIl de FrIvIllIge

Beredskab�

Beredskab�

FRIVILLIGPRISEN 2004

Tirsdag den 31. maj lukkede atomkraftværket Barsebäck den sidste kernekraftreaktor (Barsebäck 2). Det var slutningen på flere års ophedet debat og flere års politisk tovtrækkeri mel-lem Danmark og Sverige slut. Men lukningen betyder ikke ændringer i det nukleare beredskab. For så længe der er brændsel i brænd-selsbassinet på Barsebäck, vil der ikke være grundlag for at ændre på de danske beredskabsforanstaltnin-ger i forhold til Barsebäck. Det oplyser Beredskabs-styrelsen. Afviklingen af Barsebäck forventes at være endelig tilendebragt i år 2028. - Så længe der er brændsel i brændselsbassinet, vil der ikke være grundlag for at ændre på de danske bered-skabsforanstaltninger i forhold til Barsebäck, siger lederen af Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab, overingeniør Bjørn Thorlaksen. Derudover opretholder Beredskabsstyrelsen fortsat det generelle nukleare beredskab, netop fordi det er et generelt beredskab. Der findes fortsat mange nukleare værker, hvor ulykker kan have en effekt på den danske befolkning og miljøet.- Jeg opfatter risikoen for forurening af vore fødevarer, som den største trussel fra de nukleare anlæg. Vi så eksempler på det efter Tjernobyl. Derfor er det væsentligt, at vi fortsat opretholder et overvågningssystem både herhjemme og i et internationalt samarbejde, siger Bjørn Thorlaksen.De svenske myndigheder har oplyst, at brændslet vil blive udtaget umiddelbart efter lukningen og anbragt i et såkaldt brændselsbassin, indtil det er afkølet tilstrækkeligt. Brænd-slet vil snarest derefter blive flyttet til det centrale lager for anvendt brændsel (CLAB) ved Oscarshamnsværket. Denne flytning forventes at være tilendebragt med udgangen af 2008. Det svenske slutlager for højaktivt affald forventes at være klar i år 2020, hvorefter selve dekommissioneringen kan påbegyndes. Det er muligt, at lukningen af Barsebäck har betydet en stor lettelse for mange østdanskere, men for svenskerne begyn-der problemerne først nu: Udtjent atombrændsel og andet højradioaktivt affald er farligt i 100.000 år.

CD

Ingen ændrIng I atomberedskab

der, Rosenholm Kommune, be-redskabschef Kenneth Jaquet og kredsleder Xenia Jaquet om at træde frem. Tildelingen af prisen er begrundet med, at Rosenholm & Rønde Rednings-beredskab har formået i løbet af kun ca. 2 år at få bygget et frivilligberedskab op fra bun-den. I dag er der tilknyttet godt 30 aktive frivillige. Det skyldes en stærk vilje og et betydeligt engagement. - For eksempel har kommu-nerne igangsat opførelsen af en Beredskabsstation med garager og undervisningsfacili-teter til det frivillige personel. Rosenholm & Rønde red-ningsberedskab har også haft overskud til at tilmelde frivillige til DFI’en i Herning. Rosenholm & Rønde er dermed et godt eksempel på et kommunalt redningsberedskab, som har taget handsken op og i den grad bakket op omkring frivil-ligtanken. Tillykke med frivil-ligprisen 2004, sagde Søren Gade og overrakte prisen; en

brandøkse samt diplom og blomster.

Årets frivillig 2004Prisen som ”Årets Frivillig” var lidt mere uhåndterlig. Der var nemlig ikke tal om en årets frivillig, men om hele otte af slagsen, der har ydet en ganske særlig indsats. Den blev givet til Hans Chr. Kjær, Marianne Junggren Kjær, Roy Jepsen, Mikael W. Nielsen, Carsten Müller Lund, Daniel Chrestensen, Martin Bjørnskov og Morten Melholdt, der alle er frivillige i Kolding Rednings-beredskab.I sin begrundelse for at tildele jer prisen som årets frivillige 2004 har Frivilligkontaktudval-get, på baggrund af en indstil-ling fra Beredskabs-Forbundet, lagt vægt på, at I ved fyrvær-kerikatastrofen i Seest ydede en stor uegennyttig indsats i indsatspersonellets forreste række. I var således alle meget aktive i det konkrete redningsarbejde og bidrog her-udover i væsentlig grad til at fastholde motivationen under indsatsen, også uanset tabet af jeres frivillige kollega Max Jørgensen, der ulykkeligvis om-kom under indsatsen. Dermed har I på fornem vis – ved jeres engagerede indsats - demon-streret, at de frivillige er en ressource, der kan gøre en forskel, og som redningsbered-skaberne og samfundet kan regne med – også til løsningen af krævende opgaver under ekstreme forhold. Jeg er derfor meget glad for at kunne overrække jer frivilligprisen 2004, sagde Søren Gade. Efter prisoverrækkelserne var der champagne og kranse-kage, og efterfølgende var der frokost i forsvarsministeriet for prismodtagerne.

Beredskab�

Beredskab�

ATOMBEREDSKAB

Af landschef Bent Mortensen

I Hjemmeværnsbladet, der blev udsendt i maj måned, er en artikel på baggrund af et interview med mig. Artik-len bærer overskriften: ”Det civile beredskab kan selv”, og bæres af et indledende citat af mig: Efter min bedste overbevisning er der intet at samarbejde om”.Det er naturligvis en uheldig sætning at indlede en artikel med, når interviewet handlede

om Hjemmeværnets samarbej-de med Beredskabsforbundet, og jeg kan da heller ikke helt genkende den fra interviewet. Beredskabsforbundet er jo interesseret i at samarbejde, og i interviewet gjorde jeg det klart, at den vigtigste del af samarbejdet handlede om at skabe gensidig forståelse og respekt, og at sikre, at både Hjemmeværnet og rednings-beredskabet respekterer for-svarsforligets intentioner om indsættelsesrækkefølge.

Når artiklen alligevel har fået en drejning, der fremhæver modsætningsforholdet mellem de frivillige i redningsbered-skabet og Hjemmeværnet, så er det et udtryk for, at journalisten har vægtet mine skeptiske kommentarer ved-rørende udførelsen af opga-verne højere end mine positive kommentarer. Det er ærgerligt, for jeg gav også udtryk for behovet for at samarbejde om fælles spilleregler, for at udbrede viden om hinanden, og for at respektere hinandens fagområder og identitet. Netop det burde artiklen i Hjemme-værnsbladet i højere grad have fokuseret på. Selv om vi ønsker samarbejde, gensidig forståelse og respekt, så er det imidlertid klart, at der er nogle problemer, der skal overvindes. De problemer betyder, at redningsberedska-bets frivillige i høj grad opfatter Hjemmeværnet som en trussel mod det frivillige arbejde, der udføres i redningsberedskabet.Hvad jeg ikke sagde til journa-listen, der skrev for Hjemme-værnsbladet var, at Hjemme-værnet på forskellig vis gør noget, der graver grøfter og modvirker samarbejdet og den gensidige respekt. I efteråret 2004 og i foråret 2005 han Hjemmeværnsbladet f.eks. via annoncer, artikler og udtalel-ser, ladet forstå, at hverves man til Hjemmeværnet, vil op-gaveområdet i høj grad bestå af opgaver, der i dag henhører under redningsberedskabet.I Hjemmeværnsblad nr. 8 fra december 2004 kan man læse en artikel, hvori en første-hjælpsinstruktør i Hjemmevær-

net udtaler: “førstehjælp burde være et gratis tilbud til alle borgere, finansieret af det of-fentlige”, og: “Hjemmeværnet har kompetence til at løfte den opgave”. Det er jo fæl læsning for os i Beredskabsforbundet, som véd at Beredskabsfor-bundet administrerer et årligt statstilskud på 4 mio. kr., som anvendes til at uddanne 13.000 borgere i Danmark i førstehjælp og 1.300 i ele-mentær brandslukning.I samme blad kan man læse, at redningsberedskabet på Falster har indgået en samar-bejdsaftale med Hjemmevær-net, som omfatter forplejning af evakuerede og deltagelse i redningsberedskabets stabs-arbejde. Altså overtagelse af nogle opgaver, som er kerne-opgaver for frivillige i rednings-beredskabet, netop det, som Hjemmeværnsledelsen skriver, man ikke vil gøre. Jeg er glad for at se, at Hjem-meværnsledelsen som kom-mentar til artiklen, hvor jeg er citeret, skriver at hver aktør har sine spidskompetencer, og at Hjemmeværnet ikke vil overtage andres arbejde. Jeg håber og tror, at den udtalelse udtrykker Hjemmeværnets reelle hensigt, og det er i øvrigt en hensigtserklæring, som Beredskabsforbundet vil støtte og samarbejde om at gennemføre.Selv om Beredskabsforbundet ønsker samarbejde om de fælles opgaver, som er udtrykt i forsvarsforliget, og for, at der bliver plads til begge gruppe af frivillige, så bør jeg dog nævne, at artiklen i Hjem-meværnsbladet (helt korrekt)

landscheFen I hjemmeværnsbladet

Beredskab�

Beredskab�

LANDSCHEFEN I HJEMMEVÆRNSBLADET

Af Mark Andersen, kredsleder i Karlebo

Fra fredag til lørdag aften den 20.-21. maj afholdte de frivillige fra redningsbe-redskabet øvelse med væltede træer og evakuerede pensionister.Fredag aften startede redningsberedska-berne i Allerød, Birkerød og Karlebo deres årlige døgnøvelse.Næppe var vi ankommet til Holmegårds-skolen i Kokkedal, inden det første udkald kom. Der skulle bygges en dæmning ved Nivåen, og vandet skulle pumpes over vejen, mens trafikken stadig skulle have fri passage. Til at sikre at trafikken kunne køre glidende, fik vi assistance fra Politi-ets Beredskabsordenskorps.

Efter at have kæmpet med vandmasserne i et par timer, nåede vi kun at få kort tids hvil inden næste udkald kom. Der var sket stormskade på en bygning i Allerød. Taget skulle afdækkes således, at der ikke skete yderligere skade på bygningen. I mellemtiden var andre frivillige begyndt at forberede en kommende evakuering af pensionister i Karlebo kommune, som skulle afhentes og køres til Holmegårds-skolen for at spise 2 retter mad tilbe-redt på feltkomfuret. Menuen bestod af mørbradgryde og hjemmelavet æblegrød. Hertil blev serveret blandet øl og vin sponseret af Wiibroe og Superbrugsen i Kokkedal. 2-3 timers søvn var hvad vi nåede at få, da vi blev kaldt til Skovskolen

i Nødebo. Her modtog vi undervisning i farerne ved væltede træer. Flere frivillige havde allerede været indsat ved stormfald i januarstormen. Sidste udkald inden vi kunne tage hjem, gik på ild i hus. Der skulle sættes røgdyk-kere ind ved brandstationen i Allerød. Her fik vi trænet vores uddannelse som brandmænd, da vi iført komplet ånde-drætsudstyr skulle kravle gennem små snævre gange fyldt med røg.Øvelsen blev afsluttet med en god mid-dag, mens vi evaluerede. Samlet set var der tale om en succes, og både øvelsesle-delsen og vi frivillige var meget tilfredse.

ú

også citerer mig for en række skeptiske udtalelser, herunder bl.a.:”Jeg har vanskeligt ved at se situationer for mig, hvor redningsberedskabet ikke vil kunne magte de opgaver, man jo er gearet til at kunne løse””Beredskabsforbundets medlemmer har adskillige hundrede timers uddannelse i at slukke ildebrand og løse redningsopgaver. Det i sig selv giver en kompetenceforskel mellem de to grupper”.”Selvfølgelig kan der opstå en katastrofe, hvor der er brug for mange hænder til evakuering,

transport med mere. Her kan Hjemmeværnet gøre en forskel. Heller ikke her vil der imidlertid være tale om at sup-plere redningsberedskabet, men derimod om at hjælpe politiet.” ”Landschefen finder det vigtigt at huske den grundlæggende forskel på de to parter: At Hjemmeværnet er en militær enhed, mens Beredskabsfor-bundet er en civil (og dermed har forskellig identitet). ”Det er vigtigt, at vi forstår hinanden. Derfor holder jeg (rettelig Beredskabsforbundets præsidium) da også jævnligt

møder med Hjemmeværnsle-delsen. Det lyder umiddelbart indlysende, når politikerne taler om samtænkning, men i praksis har det vist sig svæ-rere, end man havde forestillet sig. Dertil er vi for forskellige i holdninger og i opgaver.” ”Hvis behovet var større end det, Beredskabsforbundets (rettelig redningsberedska-bets frivillige) medlemmer kan løse, må jeg formode, at kommunerne havde meldt ud med det. Derfor handler vores samtaler med Hjemmeværnet om at sikre, at de to typer frivillige indsættes i den rigtige

rækkefølge. Man skal ikke begynde med suppleanterne,” fastslår han og henviser til den generelle holdning blandt sine medlemmer:”Hvis Hjemmeværnsmedlem-merne vil lave vores arbejde, kan de melde sig ind hos os.”Det er udtalelser som jeg vil vedstå.Afslutningsvis vil jeg frem-hæve, at der ikke er nogen overordnet negativ holdning til Hjemmeværnet fra Bered-skabsforbundet. Vi mener bare, at tingene fungerer godt, når vi hver især gør det, vi er gode til. ú

masser aF væltede træer og evakuerede

Beredskab�

Beredskab�

LANDSCHEFEN I HJEMMEVÆRNSBLADET

Af Else HøjsagerRegionsleder og lejrleder i RGN lll

I år var vi ikke så mange, der havde mu-lighed for at bruge 5 fridage på denne tur, så vi lånte en af Kolding Redningsbered-skabs minibusser og lejede desuden en minibus. Igen i år blev vi indkvarteret på et af byens nyeste hoteller – en gestus fra hotelværten for det, vi gør for deres børn.Programmet var meget alsidigt. Vi besøgte et handicapcenter med en værkstedsafde-ling, et børnehjem, en skole-fritidsordning, som de kalder en undervisnings- og op-dragelsesinstitution samt en specialskole

med en stor internatafdeling. Desuden var vi på officielt besøg ved byrådet, på besøg hos det stedlige brandvæsen samt på en rigtig turisttur til byen Czestochowa.

Fortsat stort behovNår vi gentager disse ture til Polen, er det med flere formål for øje.Dels er det regulære genvisitter, hvor vi besøger en del af de børn, der var hos os sidste år, vi opretholder kontakten til de pågældende institutioner, men også for at vi ved selvsyn kan følge den udvikling, der heldigvis er sat i gang på området. Vi kan således se, hvor der stadig er behov

studIebesøg I jaworzno

Traditionen tro var en gruppe fra Projekt Østbørn fra Kolding på forårstur til byen Jaworzno i Polen. For 7. gang var målet den by, hvor vi gennem 7 år har haft de fleste af børnene på sommerlejren i Kolding.

Beredskab10

Beredskab11

PROJEKT ØSTBØRN

for hjælp til børneinstitutionerne. Vi skal kunne se vore sponsorer i øjnene, når vi søger om støtte til sommerlejrene.Den institution, der tilsyneladende har det største efterslæb, er fortsat Specialsko-len. Skolen har til huse i en nedlagt ka-serne. Utætte vinduer, døre og murværk. Så der findes mange lappeløsninger her. Store firmaer i Tyskland har sponseret udendørs legeplads, baderum til drenge- og pigegangen. Byens store elværk har sikret et undervisningskøkken til de ældste elever, mens forskellige andre sponsorer har sikret et tidssvarende insti-tutionskøkken med elkomfurer, opvaske-maskine og fryse-køleskabe. Eleverne bor på 6- og 8 mands stuer, hvor det eneste private er en seng og et lille sengebord.Skoledirektøren og hans personale kæmper en fortvivlet kamp for børnenes trivsel. En specialskole har ikke noget krav på støtte fra amtet, men heller ikke

direkte fra kommunen. De er nærmest i et ingenmandsland. Skolen har cirka 270 elever fra hele Katowice-området, heraf bor halvdelen på skolehjemmet. Når vi besøger de enkelte institutioner, møder vi en utrolig stor gæstfrihed. De sætter alle en stor ære i at vise det bedste frem. Først når vi har mulighed for at få en for-trolig snak med en leder, kan vi høre om den kamp, der føres for at sikre børnenes ophold og udvikling.

SprogproblemerVi fik hilst på såvel kendte som nye børn. En del børn havde fået vished for, at de var på listen til sommerens ophold i Dan-mark. Små børn – hvis ikke vi fik det at vide, ja så kunne de godt have gået for at være 6 år, men efter sigende var de 10 år.Mange herlige oplevelser, mange dejlige minder fra en fantastisk tur til det sydlige

Polen.En delegation fra Jaworzno Kommune havde besøgt Kolding i efteråret, så der kunne også udveksles gode historier fra dette besøg. Blandt andet havde brand-chefen besøgt Kolding, så han kunne med stolthed fremvise, hvad de rådede over af godt udstyr.Et problem er der altid på disse ture, og det er sproget. Mange i Polen kan ikke engelsk. Blandt andre mødte vi viceborg-mesteren, socialchefen, brandchefen og skoledirektøren, som kun kan polsk. Vi har tilrettelagt et polskkursus i vinter, men polsk er dog et meget vanskeligt sprog, men enkelte vendinger og udtryk hænger dog ved. Jeg kunne indlede min tale til byrådet på polsk, men lovede også at jeg kunne lidt mere til næste år. ú

Vejle Brandvæsen har fået ny beredskabsbåd – Zodiac PRO 16 monteret med 90 HK Evinrude E-Tec.

Som leverandør ønsker Uni-Safe A/S tillykke !

Zodiac PRO leveres i størrelser fra 4 ,20 – 8,50 m. og indrettes efter kundeønsker.

Totalleverandør af redningsmateriel til søberedskabet, redningstjenesten m.fl.

Zodiac og Bombard gummibåde Evinrude/Johnson udenbordsmotorerNavigationsinstrumenterTrailere og registrering Rednings-/flyde dragte Redningsveste og -net Servicecenter for alle vore produkter

w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Beredskab10

Beredskab11

PROJEKT ØSTBØRN

Af Frank M . Poulsen, frivillig brandmandKolding Redningsberedskab

Under turen til Polen sidste år var der arrangeret et besøg hos brandvæsnet i Jaworzno. Her var der lejlighed til at bese alt materi-ellet, få en tur op i stigevognen, ligesom der var forberedt en lille øvelse til ære for de danske gæster. I sommeren 2004 var det så vore venner fra Polen, der var inviteret til Kolding. Med i delegationen var også repræsen-tanter fra brandvæsnet i Jaworzno, som blandt andet fik et indblik i hvordan det danske redningsberedskab er opbygget. I år havde man så igen ønsket at se os på brandstationen under vores besøg i Jaworzno, og det så blandt andet jeg selv

frem til, da jeg ikke havde mulighed for at være med på turen i 2004.Vel fremme på brandstationen blev vi budt velkommen af brandchefen, som startede med at undskylde, at hvis vi kunne lugte noget brændt, var det altså deres mid-dagsmad som var brændt på!

Alarm 112Vi fik en rundvisning på stationen, hvor vi blandt andet var inde og se deres alarmcentral, hvor de kun modtog alarmer vedrørende brand. I Polen har man 3 forskellige alarmnumre: Et til politiet, et til brandvæsenet og et til ambulancetjenesten. Men det er snart en saga blot, vi fik for-talt, at man netop her i juni måned starter på at implementere det fælles europæi-

ske alarmnummer 1-1-2. De fortalte, at de var klar over, at de stod over for en endog meget stor og kompliceret opgave, som de ikke havde en dato for, hvornår var tilendebragt. De regnede med, at der fremover ville komme til at sidde en brandmand og en sygeplejerske ved alarmbordet som så skulle kunne supplere hinanden, og på sigt måske også en medarbejder fra politiet. Den nye alarmcentral vil som hidtil kun komme til at betjene Jaworzno Kommune.

BilparkenEt kig i garagen blev det også til, og det står altså ikke så ringe til, må jeg sige. De havde en Renault, som var under et år gammel. Den var opbygget som en HSE ( hurtig sluknings enhed), det vil sige en bil, som ikke er meget større end en kas-sevogn indeholdende: Vandtank - pumpe - slanger - frigørelsesværktøj og meget andet. Fordelen ved et sådan køretøj er, at det kan være hurtigt fremme, selv om der er megen trafik. Der var også en 2 år gammel Renault autosprøjte og en helt ny Renault tankvogn samt en ældre reserve tankvogn af ubestemt fabrikat, og slutte-ligt en ældre stigevogn af mærket Steyr.Sidstnævnte var de vist ved at være lidt trætte af, i hvert fald fik de venligt, men bestemt gjort Tadeuz opmærksom på, at han skulle se at få fundet nogle penge på budgettet, så de kunne få en ny. Tadeuz er en af de ledere, der har været med børnene oppe på lejren i Danmark flere gange. Han sidder i byrådet i Jaworz-no og er faktisk også viceborgmester i byen. Med et gran af humor fik vi at vide, at hvis vi ikke blev inviteret til brandstatio-

mødet med det polske brandvæsen på godt og ondt…

Beredskab12

Beredskab1�

PÅ GODT OG ONDT

nen næste år, var det altså, fordi han ikke havde skaffet pengene til deres nye stige-vogn. Og det det viser lidt om udviklingen i Polen: De vil ikke stå tilbage for resten af Europa - bevares deres stigevogn var bestemt ikke ny og moderne, men jeg tror godt, at der kan findes nogle her i Danmark, der ikke er meget bedre.

Ild på brandstationenUnder fremvisningen af materiellet fik de et udkald til brand i det fri (naturbrand). I Polen er det meget brugt, at man i foråret brænder gammelt græs af langs grøfter og hegn, og det resulterer i, at de faktisk adskillige gange dagligt farer afsted til brande, der er kommet ud af kontrol.Slutteligt udvekslede vi lidt stofmærker og emblemer, og de spurgte til katastrofen i Kolding i november, som de havde hørt og set en del om på tv.Efter besøget på brandstationen besøgte vi et af børnehjemmene, og undervejs til-bage derfra kan vi pludselig se en masse røg og 3 - 4 meter høje flammer. Da vi kommer tættere på, kan vi se, at det er på brandstationen, det brænder ! Vi troede, at de holdt øvelse, men det viste sig, at der var gået ild i en større brændestak, som de havde liggende 2 - 3 meter fra brandgaragen og lige op ad en hæk, som der også var gået ild i. De havde tændt op i deres udendørs pejs, og så var blevet kaldt til endnu en brand, og ilden havde bredt sig, mens de var væk. DET ER VEL IKKE UDEN GRUND, MAN SIGER, AT ILD SKAL OMGÅS MED FORSIGTIGHED! Uheld på hjemturenJa, nu skulle man vel tro, at vi havde ople-vet, hvad der kunne opleves omkring det

polske brandvæsen på de relativt få dage, turen varede. Men nej, det skulle blive meget værre !På vejen hjem holder vi ind på en tanksta-tion ca. 100 km før grænsen Polen/Tysk-land. Vi står og snakker med nogle sven-skere, der har været på ferie i Krakow. De er kørende i en stor gul dobbeltdæk-ker bus og er også på vej hjem, men skal dog ind og overnatte på hotel i Berlin. Vi fortsætter, og cirka 35 km før grænsen holder vi ind for at spise til middag. Da vi kommer på hjul igen, kan vi længere fremme se en kraftig sort røgsøjle, som stiger højt til vejrs. Vi regner med, at det er nogle vejfolk, der brænder affald af, da de er ved at renovere vejen på en stræk-ning af måske 100 km eller mere. Men nej, vi tager grueligt fejl. Efterhånden stopper trafikken, og bagfra kan vi høre et udrykningskøretøj komme tættere og tæt-tere på. Og der kommer ikke kun et, nej, der kommer vel en 7 - 8 stykker med et par minutters mellemrum. Køen strækker sig efterhånden så langt bagud, som øjet rækker, og modgående trafik er der heller ikke noget af. Alle bilerne i køen har stoppet motorerne, og vores nysgerrighed stiger, som tiden går. Vi er et par stykker, der beslutter os for at gå op for at se, hvad det er der fore-går, vi har efterhånden holdt der i omkring tre kvarter.Det viser sig at være den gule dobbelt-dækkerbus, og det syn, der møder os, er ikke særligt rart, bussen er nemlig totalt udbrændt, det er meget lidt, der er tilbage af den gule farve.Passagerne står samlet oppe på en skrå-ning på modsatte side af vejen , og vi fin-der dem, vi havde stået og snakket med tidligere på dagen. Det viser sig heldigvis,

at alle er kommet uskadte ud af bussen, og er fattede - det er trods alt kun døde ting, det er gået ud over. Branden var startet i motorrummet om-kring brændstof tilførslen, og chaufføren m.fl. havde forgæves forsøgt at slukke ilden.

Afslappede brandfolkJeg er mildest talt ikke imponeret over det arbejde, brandfolkene udførte på brand-stedet. Jeg så godt nok ikke indsatsen fra starten, men af de ting jeg så kan nævnes: Ingen røgdykkerapparater anlagt, trods det at man kravlede rundt inde i bussen, hvor det stadig røg. Der var vel omkring 20 brandfolk på stedet, men kun 5 mand lavede noget, mens resten enten lå nede i grøften og slappede af eller stod bare og så på. Okay, de trængte måske til et hvil, men så kunne alle måske hvile samtidigt med, at man eventuelt åbnede op for at trafik-ken i skiftevis i den ene retning og i den anden retning. Vi havde trods alt efterhån-den holdt der i cirka 3 timer, hvor jeg vil anslå, at vejen kunne have været åbnet efter 11⁄2 time. Det brandfolkene brugte tiden på, mens vejen var spærret, var at brække bagagen i bussen fri, håbløst når man tænker på, at alt var brændt og smeltet sammen. Det virkede nærmest som om, de skulle vise hvem der bestemte, hvornår vejen blev åbnet . Og det så vi efter 3 1⁄2 time. Til slut skal det for en god ordens skyld nævnes, at det IKKE var brandvæsnet fra Jaworzno der slukkede nævnte brand, da det var flere hundrede km derfra. Resten af turen hjem gik uden problemer. ú

Beredskab12

Beredskab1�

PÅ GODT OG ONDT

Af Jesper Rossen

Beredskabsassistent materiel- og uddan-nelsesafdelingen, Odense Brandvæsen

Snakken om hvad de frivillige i rednings-beredskabet skal udføre af opgaver har længe været uklar.Pioner- og redningshunde-tjenesten Ved Odense Brandvæsen satser hårdt på redning.Odense Brandvæsen har 3 1/2 sluknings-tog, som kan indsættes i Odense på fem minutter. Dette betyder, at brand-indsat-ser for de frivillige i Odense kun sker ved større brande, som ikke sker så ofte. Netop derfor har de vendt ryggen mod brand og kæmper en hård kamp for at dygtiggøre sig i redning. Det sidste nye i udviklingen er en redningsvogn, som de frivillige selv har tegnet, og pakket op med udstyr, som gør den til et basis-redningskøretøj, der kan indsætte HL + 6 mod redningsopgaver af enhver art.

Yderligere er der mulighed for at køre ekstra redningsudstyr på vognen efter alarmens ordlyd. Redningsvognen er opbygget omkring 4 hovedopgaver som:

- Elektronisk eftersøgnings-udstyr- Afstivnings-opgaver- Tunnel og skakt- Højderedning

Derudover findes der på redningsvognen alt, hvad der dertil skal bruges som for ek-sempel skadestedsbelysning, bjærgnings-materiel, lænseudstyr, stort set alt hvad der findes af elektrisk håndværktøj, båre, førstehjælpsudstyr, løfteværktøj m.m.Pioner- og Redningshunde-tjenesten har på pionerdelen 7 holdledere og 40 M/K, der alle som “grunduddannelse” har en funktionsuddannelse i brand/indsats. Derudover har de gennemgået en supple-rende uddannelse i redningsopgaver som afstivninger, efter FEMA’s manuel, elektro-nisk lyttegruppe, omfattende øvelser med højderedning og tovbaner. Alt sammen ting som har gjort, at man i dag har en frivilligenhed, som forøger det fynske red-ningsberedskabs redningskapacitet. Redningshundedelen har 12 rednings-hun-de, og målet om til enhver tid at råde over 5-6 godkendte redningshunde forven-tes nået i år. Redningshundeførerne træner også i red-ning, så de kan indgå som hjælpere ved

redningsopgaver, sådan som Beredskabs-styrelsen stiller krav om.Alt dette til sammen gør det muligt for Odense som det eneste kommunale red-ningsberedskab at kunne sammensætte en selvstændig eftersøgningsenhed, som kan leve op til de 4 krav:

- Fysisk eftersøgning- Redningshunde - Elektronisk eftersøgning - Optisk eftersøgning Der er nok af opgaver til de frivillige i Odense, årligt er der efterhånden 10 til 15 udrykninger. Dette er sket i takt med at de frivillige i Odense brandvæsen har fået tildelt opgaver, som de selvstændigt løser, som f.eks. ventepladsen for Fyns Amt, støttepunktets rensetrailer, nød-strømsgenerator og lysgiraf, indsættelse ved oversvømmelser, større brande, red-ningsopgaver, og hvad der ellers kommer af mandskabskrævende opgaver. En ting, som de frivillige ved Odense Brandvæsen ser frem til, er en klarhed omkring KIP’ens fremtid, og dermed klarhed om muligheden for deltagelse i internationale redningsindsatser. ú

Yderligere info:www .pionertjenesten .dk

FrIvIllIge har tegnet rednIngsvogn

Beredskab1�

Beredskab1�

REDNINGSVOGN

Af førstehjælpsinstruktør Jette Panduro

Jeg er en del af en gruppe på 19 syge-plejestuderende og en sygeplejerske fra Herlev og Holstebro sygeplejeskoler, der den 1. juli tager til Ghana for at undervise børn og unge.Vi skal undervise i førstehjælp, anatomi og fysiologi, hygiejne, HIV/AIDS, seksu-alundervisning og folkesundhed. Vi skal undervise på forskellige skoler med x-antal elever. Antallet af elever i klasserne kan svinge fra 15 til 60, så der er en del planlægning, som selvfølgelig skal kunne laves om meget hurtigt.Vi har haft en planlægningsweekend, hvor Heidi Lykke Nielsen, som har lavet et un-dervisningsprojekt i Ghana for Danmarks Lærerforening, var for at fortælle os om skolesystemet, og hvad vi kunne forvente at komme ned til. Vi har forberedt noget materiale, men da vi i skrivende stund har nogle problemer med transporten af dette, kan vi ikke til-lade os at lave alt for meget.

SkolesystemetUddannelsessystemet er inden for de sidste par år blevet moderniseret en del, blandt andet har man indført skolemad, for på den måde at sikre at børnene i det mindste får et måltid mad om dagen.Det er i princippet gratis at gå i skole i Ghana, men helt gratis er det altså al-ligevel ikke.Forældrene skal selv betale skolemad, skoleuniformer, bøger, papir osv. Derfor må man på mange af skolerne udeluk-

kende lære efter hukommelsen, altså udenadslære, for forældrene har ikke råd

til at betale. Derfor er det også næsten udelukkende drenge der går i skole, for når man er nødt til at vælge, er det vigti-gere at drenge får en uddannelse, pigerne kan jo hjælpe med arbejdet hjemme.

Mangel på lægerFørstehjælp, som jeg skal undervise i, er for mange et ukendt fænomen. Men da der er meget langt mellem uddan-nede læger ser jeg det som en nødvendig-hed at få udbredt.

FaktaAntal uddannede læger pr . 100 .000 indbyggere:Danmark 290Ghana 6

Det er både den almindelige og livred-dende førstehjælp, vi skal undervise i. Så for at være sikre på, at alle kunne huske deres førstehjælp havde vi en førstehjælpsinstruktør til at undervise i de mest almindelige skader. Aflåst sideleje og hjertemassage øvede vi også, man kan jo aldrig være sikker på, hvad man kommer ud for, og som sygeple-jestuderende og sygeplejerske forventer rigtig mange jo, at vi kan hjælpe, hvis der skulle opstå skader. Det ville jo være grimt at måtte skuffe nogle :-)Der er rigtig mange ting, vi skal have i orden, både vaccinationer og visum skal ordnes. Vaccinerne er et helt kapitel for sig selv, ikke mindre end ni forskellige vaccina-tioner skal jeg udsættes for. Det er ikke lige min livret at skulle stikkes så mange gange, men hvad gør man ikke for at undgå at blive syg?

Rygsækken skal efterses, og så er det lige med at sortere og virkelig tænke over, hvad der er nødvendigt at have med. Vores bagage må (kun) veje 20 kg, så når man skal have både myggenet, sovepose - og når man er lidt magelig anlagt, også luftmadras med - så skal resten altså ikke fylde så meget.Jeg var helt sikker på, at det ikke var noget stort problem at få plads til det, jeg gerne ville have med, men jeg har dog måttet sande, at de 20 kg hurtigt bliver brugt.Og hvad er egentlig nødvendigt at have med? Ja, for mig er det jo et gæt, jeg har ikke før været i Ghana. Så min rygsæk indeholder udover luftmadras og pumpe også en tynd sovepose, lagen, hovedpu-debetræk, imprægneret myggenet, en rejseelkedel, og selvfølgelig en meget veludstyret førstehjælps¬taske, der inde-holder næsten alt fra almindelig plaster til sterile kanyler og engangssprøjter.Der er også blevet plads til lidt tøj og tandbørsten.Jeg har læst en masse om landet, og jeg har stadig ingen anelse om hvad jeg skal ned til. Det eneste jeg helt sikkert regner med er, at det er varmt. Når man nu læser om Ghana, er der man-ge ting der er anderledes end i Danmark. En af de ting der har virkelig har forbløffet mig er landets lave gennemsnitsalder.

FaktaForventet levetid ved fødslen (år)Danmark 75,9 Ghana 56,3 For at få et overblik satte jeg mig for at få de sidste nye tal med hensyn til befolknin-

dansk Førstehjælp tIl ghana

»

Foto: www.bevex.ch

Beredskab1�

Beredskab1�

GHANA

gen. Den 1. jan. 2005 var der i Danmark 5.411.405 indbyggere, og i Ghana er tallet ca. 20,3 millioner. Tænk engang! Et land hvor over halvdelen af befolknin-gen er under 15 år!!!! Ja det er svært at forestille sig.

FaktaAndel af befolkningen der er under 15 år .Danmark 18,3 %Ghana 50,9 %

En af de ting jeg glæder mig mest til, er at skulle undervise på et andet sprog, hovedsproget er heldi gvis engelsk, så det gør det jo lidt lettere. Jeg ville nok få vældig store problemer, hvis jeg skulle undervise på en af de 25 forskellige dia-lekter der tales. Heldigvis behøver vi ikke oversætte alt, da der jo findes en del, der allerede er skrevet på engelsk. Det er lykkedes os at finde en første-hjælpsbog gennem ASF - Dansk Folke-hjælp, som vi har købt billigt og kan bruge

som klassesæt. Vi har derudover lavet nogle gode plakater, som vi kan undervise ud fra, hvis der skulle opstå problemer med at forstå hinanden.Vi har en del materialer med os, bl.a. et ambu-fantom, kladdehæfter, blyanter, forbindinger og masser af plaster, så det skulle nok være muligt at få lavet en nogenlunde undervisning, selv hvis det viser sig, at sproget måske skulle være lidt vanskeligt. Beredskabsforbundet Region VI har velvilligt støttet med penge til indkøb af materialer, og både Solrød kreds og Frederikssund kreds har bidraget med både specielt lavede beviser og forbindin-ger m.m. til undervisningen. Derudover har Solrød kreds foræret hver deltager en Life-Key. En særlig tak skal Beredskabsforbundets landskontors ansatte have, for det privat indsamlede bidrag de har ydet. Hvor er det heldigt, at man er medlem af en organisation, der arbejder for at hjælpe andre.

Det er virkelig dejligt at opleve den hjælp-somhed, der er omkring vores projekt.

En kæmpe tak til alle, der har hjulpet med at gøre denne tur mulig:· Ambu A/S Danmark· Ansatte på Beredskabsforbundets

landskontor· ASF-Dansk Folkehjælp· Beredskabsforbundet RGN VI· Beredskabsforbundet Solrød Kreds· Beredskabsforbundet Frederikssund

Kreds· Holstebro kommune· Holstebro sygeplejeskole· Internationalt udvalg på Herlev sygeplejeskole· Linde Brandmateriel· Meydan▪Møller og Landschultz

ú

Af Morten Jørgensen, faggruppelederpræhospital

I Frederikssund var vi et par instruktører, der gerne ville have gang i førstehjælps-kurserne. Vores indgangsvinkel til at skaffe kursister, var at lave kurser direkte

målrettet mod den del af befolkningen der er + 50. At der så ville komme nogle med, der var under betød jo ikke noget.En godt udarbejdet pressemeddelelse der fortalte hvad man kan bruge førstehjælp til. I en kort rammende beskrivelse, så vi fangede interessen for vores budskab. Derefter fortalte vi om et informationsmø-de, der kunne mødes op til for at få mere af vide om 12 timers grundlæggende førstehjælp samt prisen og til sidst nogle datoer for kurserne.Så var det ”bare” op på de lokale avisre-daktioner og tale med dem.Det lykkedes for os at få kurserne omtalt rigtigt godt i vores amtsavis og lidt mindre i de 3 ”små” lokalaviser.Vi holdt så informationsmødet, her mødte ca. 35 personer op til en kop kaffe eller the.

Alle meldte sig til et kursus. Der var end-videre cirka 20 andre, der viste interesse for at komme på kursus. Så vi fik stablet 3 kurser på benene meget nemt. Og det er sådan, at der stadig kommer folk, der vil på kursus.Så man må nok sige, at der er kommet gang i butikken.En af sidegevinsterne er, at vi når vi afvikler førstehjælpskurserne, så er en af de ting, vi slutter kurset af med at spørge, om der ikke er interesse for 3 timers ele-mentær brandbekæmpelse. Det er der!Så med en ganske beskeden indsats, ca. 2 timers arbejde, har vi fået rigtigt gang i undervisningen af den brede befolkning.Det skal blot nævnes, at aldersfordelin-gen er meget jævn. Både unge og gamle deltager. Også på de kurser vi laver i dagtimerne. ú

Flere kursIster tIl Førstehjælpskurser

»

Beredskab1�

Beredskab1�

GHANA

Af kredsleder Leif Panduro

Beredskabsforbundet deltog igen med forplejning i den helt store stil, franske hotdogs til omkring 3000 mennesker. Ikke den helt store kulinariske udfordring, men et kæmpe arbejde. Derudover lavede vi 80 liter kaffe, og så skulle vi bemande samarittervagten.Fredag den 3. juni var så den store dag. Vejrudsigten lød ikke særlig lovende, både regn og torden truede, så der skulle sættes en del telte op. Vi skul-le også forsyne hele pladsen med strøm, så vores generator var også på arbejde. Der var de sædvanlige hoppeborge, popcorn – og isboder, scener og som noget nyt en rodeotyr.

Det viste sig heldigvis, at vejret holdt, og det blev det en dejlig dag, ikke vældig varmt, hvilket var dejligt for os frivillige, der skulle arbejde hårdt for at følge med. I løbet af 5 timer skulle alle have deres hotdogs, og køen ville ingen ende tage.Vi havde gang i 3 industribrød-ristere og 2 pander på feltkom-furet, så det var bare med at rubbe fingrene – vi er efterhån-den blevet ret skrappe til den slags samlebåndsarbejde ▪Men som sædvanlig kom vi igennem dagen, og som en ekstra lille bonus på dagen nå-ede vi at få alle teltene pakket sammen før regnen kom. I år fik vi assistance af et par frivillige fra Gundsø, en stor tak til dem for deres hjælp. ú

børneFestIval I solrød

SIKKERHEDSUDSTYR

Kompressorer til røgdykkere

Oppustelige redningsveste

RIB-gummibåde

Faste ponton-gummibåde

Sikkerhedsveste

Telte/dragter for kemisk/ABC beskyttelse

Kontakt os gerne for en præsenta-tion eller reference

Pro-Safe Reflection A/S, Møllevangen 60, 4220 Korsørwww.pro-safe.dk, west@pro-safe.dk, telefon: 3295 2878

En årlig tilbagevendende begivenhed i Solrød er børnefestivalen. Det er alle kommunens SFO’er, der arrangerer denne fest for børn og deres forældre.

Beredskab1�

Beredskab1�

BØRNEFESTIVAL

Af Henrik JørgensenLeder af Pioner- og Redningshunde-tjenesten ved Odense Brandvæsen

En af fordelene ved dette princip er naturligvis, at en forholdsvis lille gruppe frivillige kan løse meget forskelligartede opgaver for redningsberedskabet. Proble-met med princippet er, at de frivillige kun kan løse opgaver på laveste niveau, eller i bedste fald på selvstændigt niveau inden for et funktionsområde. Dette betyder, at de frivillige kun kan yde et bidrag i form af støtte til det daglige beredskab, hvilket ikke øger kompetencerne og redningsev-nen i det samlede redningsberedskab.

Funktionel specialistPioner- og Redningshundetjenesten ved Odense Brandvæsen har siden 1998 arbejdet og uddannet ud fra et princip, som vi har valgt at kalde den funktionelle specialist. Den funktionelle specialist er en frivillig som udover en funktionsuddannelse, i vores tilfælde indsatsuddannelsen, også gennemgår en uddannelse, som ligger udover de kompetencer det daglige bered-skab råder over.

For Pioner- og Redningshundetjenesten er specialist-områderne: Elektronisk eftersøgning, afstivning, bjærgning og højderedning. Herudover vil specialist-områder som EMT og logistik blive implementeret i de kommende år. Grundideen er, at alle skal være uddannet som bruger inden for specialist-områderne, og at der derudover skal være et antal specialistuddannede frivillige inden for hvert område.

KompetencerDet er min opfattelse, at såfremt man ikke opbygger kompetencer blandt de frivillige, som bidrager til en forbedring af redningsberedskabets redningsevne, så vil man i nær fremtid få svært ved at ret-færdiggøre sin eksistensberettigelse frem for Hjemmeværnet, som uden tvivl kan og vil tilbyde hjælp på samme lave niveau som den multiple frivillige.Det er ligeledes min opfattelse, at eksi-stensen af Hjemmeværnet netop gør, at vi som frivillige i redningsberedskabet kan søge det høje niveau, da Hjemmeværnet kan løse de ressourcekrævende opgaver på hjælperniveau. Fremtidens frivillig er derfor en frivillig,

som kan støtte det daglige beredskab, og som tilføjer kompetencer til beredskabet. Fremtidens frivillig er også en frivillig med en høj grad af parathed, en frivillig som indgår i en operativ struktur, som er i stand til at sikre hurtig formering og afsendelse af enheder.

UddannelseSåfremt man ikke er i stand til at opret-holde et hurtigt beredskab, vil de erhver-vede specialer ikke finde anvendelse, og

FremtIdens FrIvIllIg

Det er - og har længe været - en udbredt opfattelse, at de frivillige i red-ningsberedskabet, skal være bredt uddannet inden for flere funktionsområ-der. Således at de selv samme frivillige kan anvendes ved opgaveløsning indenfor flere områder. Princippet kendes som den multiple frivillige.

LYGTER NYHED: LED el. XENON!ALARM MODTAGEREVAGT RADIOERHEADSÆTSNAVIGATIONBLAUPUNKT AUTORADIOER

Salg: 70 10 65 55Service: 70 33 15 15

112@lmrradiosystemer.dk

www.lmr.as - Lidt mere radio!

Beredskab1�

Debat

man vil kun kunne blive anvendt, som et supplement til det daglige beredskab. Etableringen af fjerne strukturer som DFI’en er et eksempel på, giver et godt uddannelsesmæssigt grundlag for specia-listuddannelse, men desværre også en ikke anvendelig operativ struktur. Uddannelsen af specialister besværlig-gøres ved, at der ikke i dag findes centralt udbudte kurser for frivillige. Deltagelse i kurser på Beredskabsstyrel-sens skoler er i dag for langt størstedelen af kurserne betinget af, at den frivillige har gennemført en holdlederuddannelse. Det vil her være en fordel, hvis Bered-skabsstyrelsen tilbød en bred vifte af kurser inden for specialistområder. Gen-nemførelse af uddannelserne på eller i regi

af beredskabsstyrelsens skoler ville lige-ledes medvirke til etablering af uformelle netværk blandt frivillige og ansatte, og dermed udveksling af erfaringer og viden. Hertil kommer naturligvis også, at man får lettere ved at fastholde de frivillige i red-ningsberedskabet, når man får mulighed for at sætte den enkelte frivillige i fokus.For Pioner- og Redningshundetjenesten gælder det, at vi har kunnet gennemføre de ønskede specialistuddannelser. Det har ikke været uproblematisk og har krævet et opgør

med vanetænkning omkring uddannelsen af frivillige, som ofte har taget udgangspunkt alene i de frivilliges ønsker og ikke i rednings-beredskabets egentlige behov.Men det kan lade sig gøre. Det kræver, at man ikke binder de frivillige i låste struktu-rer, men i stedet arbejder med en dynamisk struktur, som justeres ud fra de erhvervede kompetencer, som de frivillige opnår. Dette betyder ligeledes, at man er nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte frivil-lige, og i de kompetencer vedkommende giver redningsberedskabet.Fremtidens frivillig skal ikke bare være et supplement, fremtidens frivillig skal tilføje redningsberedskabet kompetencer og dermed øge den samlede redningsevne. Fremtidens frivillig skal indgå i etablerede

enheder med en høj grad af parathed, fremtidens frivillig skal tage ansvar. Ellers vil der ikke være frivillige i fremtiden.

De frivilliges vilje gør det ikke alene, der skal også være vilje fra politisk og admini-strativ side.Odense Brandvæsen og samarbejdspart-nere har for vores vedkommende været aktive medspillere. Uden dette ville det naturligvis ikke have været muligt at etab-lerer et frivilligsystem baseret på princip-

pet om den funktionelle specialist. Sam-arbejdet har haft den klare sidegevinst, at vore opgaver og dermed vores plads i beredskabet er klart for alle parter. Den modvilje imod frivillige, som der utvivlsomt findes rundt omkring, skyldes ofte, at de frivilliges plads og opgaver i redningsberedskabet er diffuse, og at der dermed er usikkerhed omkring, hvad de frivillige vil.Fremtidens frivillige beredskaber skal være klart definerede, og implementeret i det øvrige redningsberedskab. De frivillige beredskaber skal have de nødvendige rammer til at kunne etablere en operativ struktur, som kan sikre en rettidig indsættelse af veluddannede frivil-lige, når behovet er derfor.

I modsatte fald er der ingen fremtid for de frivillige i redningsberedskabet, uanset hvor godt uddannede de er. Modsat så vil stædighed og udholdenhed give succes, såfremt man har et klart mål for ens virke i redningsberedskabet. ú

“If one advances confidently in the direc-tion of his dreams, and endeavours to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in com-mon hours.” -- Henry David Thoreau

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

Beredskab1�

Debat

Udstillingen handler om redningshistorie fra dengang et redningskorps var noget helt nyt og lidt grinagtigt, til i dag, hvor et abonnement hos Falcks Redningskorps er en selvfølge for mange danskere, og vi forventer hurtig og effektiv hjælp i snart sagt enhver situation.I udstillingen er det muligt at opleve redningen af en hest omkring 1935, se hjælpen til den forulykkede knallertkører omkring 1960 og blive præsenteret for røgdykkerens avancerede udstyr anno 2005. For børn og barnlige sjæle er der masser af legetøj, blandt andet en flot udgave af en af Zone-Redningskorpsets stationer fra omkring 1930.

GenoplivningMan kan i udstillingen følge udviklingen inden for genoplivningsudstyr begyndende med ”pulmotoren”, som var det første genoplivningsapparat, som danske am-bulancer medbragte. Apparatet reddede næppe mange mennesker, selvom det blev brugt i Danmark fra 1909 og til slutningen af 1930’erne, hvor det blev afløst af mere effektive apparater og Holger Nielsens metode til kunstigt åndedræt. Sidstnævnte kan i udstillingen opleves på film.I det hele taget indgår der i udstillingen en række filmklip fra perioden 1930-1960, hvor man kan se forskellige rednings-situationer demonstreret og ikke mindst Zone-Redningskorpsets berømte ambulan-ceflyvere. Der er bl.a. klip fra de såkaldte kighosteflyvninger i 1940’erne, hvor børn med kighoste blev fløjet op i 4.000 me-ters højde, fordi man havde fundet ud af, at det ofte fik kighosten til at forsvinde.

BilerneDa Sophus Falck grundlagde Danmarks første redningskorps i 1906, var biler et sjældent syn i gaderne. Gentofte Brand-væsen havde netop anskaffet den første danske brandbil, men ellers blev brand-sprøjter og ambulancer trukket af heste. Det var derfor noget særligt, at Falck oprettede et motoriseret redningskorps og susede af sted gennem Københavns gader i bil! For at advare om en udryk-ning blev der blæst i trompet. En særlig udrykningstrompet kan både ses og høres i udstillingen, hvor vi også fortæller udryk-ningssignalernes historie.Redningskorpsenes historie er på flere måder tæt forbundet med bilens historie. Bilen gjorde det ikke blot muligt at levere hurtig hjælp. Den stigende bilisme førte også til flere trafikuheld og et stort behov for autohjælp, der hurtigt blev en hoved-opgave for redningskorpsene. Derfor er autohjælp også et tema.Udstillingen er opbygget på baggrund af en samling, som Danmarks Tekniske

Museum har overtaget fra det nu nedlagte Museum for Zone-Redningskorpset. Sam-lingen indeholder ud over mange spæn-dende genstande en række fantastiske fotos, der langt bedre end ord fortæller redningshistorie. I udstillingen indgår der ca. 100 fotos, der viser det alsidige og ofte hårde og farlige arbejde, som danske reddere har påtaget sig for at hjælpe andre fra 1906 og til i dag. ú

rednIng – tIl lands, tIl vands og I luFtenDen 3. juni åbnede kulturmi-nister Brian Mikkelsen udstil-lingen ”Redning – til lands, til vands og i luften” på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Beredskab20

Beredskab21

UDSTILLING

Vor kære ven og mangeårige kollega i Hobro Beredskab, malermester Henning Rasmussen, er afgået ved døden torsdag den 17 marts 2005. Henning blev 82 år.Henning har været et aktivt og anset medlem af Beredskabet gennem 55 år. Han begyndte i 1950 i Hobro Beredskab som kommunal brandmand, hvor han blandt andet var med på konkurrencehol-det til Kroatien. Senere har han tillært sig færdigheder i beredskabets øvrige grene, som han deltog aktivt i. I de sidste 10 år var han mest været aktiv på forplejningsholdet, hvor han var med, når ”de gule ærter” skulle tilberedes til AMBU-festen i Hobro by. Trods sin høje alder var han altid den, der stod for serve-ringen af ærterne for borgervæbningen.

I 1975 modtog Henning Rasmussen det af Kong Frederik IX indstiftede hæders-tegn for tro tjeneste. I 2000 måtte vi hædre Henning uden medalje, da der i beredskabet ikke er oplevet mange af Hennings slags med tro tjeneste ved beredskabet i 50 år.Henning Rasmussen har altid haft et stort hjerte for mennesker. Han var en ildsjæl og ydede et stort humanitært arbejde. Han var med i mange foreninger og viste sig som en markant personlighed.Han var også med, når beredskabet skulle stå for indkvartering og forplejning af personer fra Viesite, Letland, samt når Hobro samlede effekter ind og kørte dem til Østlandene. Derfor var utrolig mange foreninger også repræsenteret på Hen-

nings 80 års fødselsdag, hvor han selv stod for arrangementet og forplejningen af os alle i eget hjem.Torsdag den. 17 marts kunne Henning Rasmussens hjerte ikke mere. Han, der havde så stort et hjerte for alle, havde nu slidt det op. Vi er mange, der står tilbage med mange dejlige minder om et menne-ske, der altid har skabt glæde og aktivitet omkring sig. En personlighed ved bered-skabet samt i Hobro by er nu borte. Han vil blive savnet.

Ære være Henning Rasmussens mindeHobro beredskabsforvaltningBeredskabsforbundet Hobro ú

mIndeord

Af De frivillige i redningsberedskabetBeredskabsgården Grenaa

Fredag den 8. april til søndag den 10. april deltog 19 frivillige fra Beredskabs-gaarden Grenaa samt 4 frivillige fra Beredskabet i Rosenholm i en øvelse på Beredskabsstyrelsens øvelsesanlæg i Tinglev. Grenaa deltog med motorsprøjte, tank-vogn, venteplads samt kommandocentral. Rosenholm medbragte en motorsprøjte. Øvelsen blev afholdt i fællesskab med Randers og Løgstør, og ialt deltog mere end 70 frivillige og 5 indsatsledere. Derudover var der figuranter fra Den Tyske Skole i Tinglev. Øvelsesanlægget i Tinglev er på størrelse med en mindre landsby, det indeholder huse og store etage bygninger til øvelse for brandslukning og redning.Indkvarteringen foregik i Søgård-lejren, som ligger ca. 15 km fra Tinglev. Det var nu ikke meget tid, som blev tilbragt dér, da der blev gennemført fem indsatser fra fredag aften til lørdag morgen.

Gennem de forskellige indsatser blev der brug for katastrofe-beredskab, brandslukning, indsættelse af røgdyk-kerhold, frigørelse af fastklemte i biler og under sammenstyr tede bygninger, eftersøgning og redning af tilskadekom-ne, oprettelse af venteplads for tilska-dekomne m.m. De frivillige blev udfordret på alle måder, og det var meget spændende og utrolig lærerigt at være med.Der blev arbejdet hårdt hele weekenden og der var ikke meget tid til søvn og indta-gelse af mad. Det var trætte frivillige, som søndag kl. 09:00 kørte mod Grenaa. Der var dog plads til lidt mere action på hjemvejen. Et ældre ægtepar fik sig noget af en oplevelse da deres bil holdt med røg op fra motorhjelmen. Men hjælpen var meget nær: Inden de så sig om holdt seks køretøjer fra Grenaa klar foran dem til at hjælpe. Det var dog ikke så galt – der blev ikke brug for brand-slukning denne gang.Ejeren af bilen var meget forbavset over, at brandvæsnet var fremme, før han

havde nået at ringet efter dem - noget han var meget glad for. Vi kunne kun fortælle, at så hurtige er vi altid i Grenaa! ú

Fælles øvelse I tInglev

Beredskab20

Beredskab21

ØVELSE I TINGLEV / MINDEORD

regIon 2 Efter et godt Regionsårsmøde arrangeret af Odder kredsen på Norsminde Kro er RGN II kommet godt i gang med arbejdet i regionen og rundt i kredsene.Aktivitetskalenderen var allerede inden årsmø-det booket ind med mange gode tiltag i form af kurser og seminarer samt de obligatoriske regionsmøder.Desværre måtte Økonomi-kurset d. 2. april i Skive aflyses p.g.a. for få tilmeldte. Det næste Økonomi-kursus er dog allerede fastlagt til den 24. september og Ikast kredsen står for det praktiske vedr. kurset. Den 21. maj var Viborg kredsen vært for regionens næste arrangement – en temadag om Risikobaseret dimensionering. Temadagen henvendte sig specielt til kreds- og vicekreds-ledere samt kredsenes beredskabskommissi-onsmedlemmer. Temadagen var arrangeret for både region I og II og havde da også samlet en ”pæn flok”. Deltagerne blev gjort bekendt med lovgivningen, der ligger til grund for Risi-kobaseret Dimensionering og fik derefter en introduktion til risikostyring, Beredskabskon-sulent Freddy Chr. Olesen fremlagde derefter erfaringer og resultater fra en af pilotkommu-nernes arbejde med Risikobaseret Dimensio-nering. Gennem en gruppeopgave kunne de deltagende derefter komme med deres bud på de frivilliges deltagelse i RDB. Temadagen afsluttedes med spørgsmål og debat.Selvfølgeligt har Region II også i år fået godt

gang i både befolknings- og erhvervskurserne i Grundlæggende Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse. Dog er der ikke så mange, der har fået øjnene op for den nye mulighed for tilmelding til kur-serne direkte på vor hjemmeside. Nu står sommeren så for døren – den såkaldt rolige periode for kredsene – med første-hjælps-, brand- og nattevagter, forplejningsop-gaver og meget mere ved messer, markeder, sportsstævner og sommerlejre. Programmet for Projekt Østbørn 2005 – Holstebro Lejren - er også på plads. Maren Stausholm, BF-kredsleder i Holstebro, har igen i år lagt et stort arbejde i både den praktiske - og den økonomiske planlægning af lejren. Der er lagt op til en rigtig spændende og gavnlig lejr for børnene – programmet kan dog ikke gennemføres uden de mange gode hjælpere (også kaldet ”Tordenskjolds soldater”), der

kommer fra hele regionen. ú

regIon 3Forårssæsonen er brugt til regionalt kursus i regnskabsføring, temamøde omkring risikoba-seret dimensionering samt selvforsvarskursus.Det er Region III, der har ansvaret for afholdel-se af det årlige selvforsvarskursus i Frøslev. I år havde vi 15 kursister fordelt fra stort set hele landet. Alle 15 gennemførte kurset og heldigvis uden de store skader. Lidt knubs kan ikke undgås ved de mange faldøvelser.

Igen i år boede vi Barak H1, og undervisnin-gen foregik i gymnastiksalen, som Bov Kom-mune velvilligt låner os.Alt er som sædvanligt baseret på frivillige kræfter. Instruktørerne får ingen løn, køkken-personalet får ingen løn. Kursisterne betaler for selve opholdet, maden og diplomer for gennemført kursus.I år kunne vi præsentere en fritidsdragt med selvforsvarsmærket på ryggen. En dragt, som kursisterne kan låne under selve kurset, eller de kan købe den til fortsat brug i hjemkommunen.I år kunne vi ligeledes fejre 30 års jubilæum. Dette blev markeret med en reception i gym-nastiksalen søndag den 1. maj. Mange gæster havde heldigvis taget imod vores invitation.Efter velkomst og taler kunne selvforsvarsholdet præsentere et opvisningsprogram på alle 3 niveau. – bronze-sølv og guld. Her fik ved selvsyn set, hvad der trænes med på kurset, og hvilke færdigheder kursisterne kan erhverve sig.Jeg vil gerne her sige tak til kursisterne for den imponerende opvisning, tak til instruktø-rerne for et velgennemført kursus og endelig tak til de mange gæster, der kom indenom.

Projekt Østbørn nærmer sig kraftigt. Om 4 uger står vore børn ved Padborggrænsen. Igen i år har det været spændende, om vi kunne sikre budgettet for lejren. De mange landsindsamlinger må dræne befolkningens pengebeholdning, men alligevel møder vi stor imødekommenhed i form af naturalier og kontanter.Projekt Østbørn i Kolding har modtaget en stor donation på 50.000 kr fra Politiinspektør Ben-ny Tollestrup Jensen ved Kolding Politi. Han fik Ejendomsmæglerprisen for sin resolutte handling ved fyrværkeriulykken i november.

Flere af regionens kredse skal i forbindelse med kommunalreformen sammenlægges til større enheder. Drøftelser, overvejelser og formøder er allerede gået i gang. Det er en stor proces, der skal tænkes seriøst ind til det fremtidige samarbejde i storkommunerne. Hvilke ressourcer har vi at trække på, og hvad er målet, hvad er formålet med et Bered-skabsforbund også i fremtiden?

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

Billige og anderledes ferieoplevelser i Danmarkwww.landbocamping.dk & www.lejferiehuset.dk

Beredskab22

Beredskab Forbundet

regIoner og kredse

Beredskab2�

I opfordres alle til at tage fat på opgaven. Tag såvel fornuften som hjertet med, når I sidder ved forhandlingsbordet.

Else Højsager

Regionsleder ú

regIon 6Regionens infotrailer, som i gennem nogle år har været opstaldet i Greve er nu blevet flyttet til Solrød. Så for fremtiden foregår alle udlån ved henvendelse til info-assistent Leif Panduro. Da der mangler en del af vores udstillingsgrej, som formentlig ikke er blevet afleveret efter udlån, vil jeg gerne have en mail eller en opringning, hvis der er nogle der ligger inde med dette.

Leif Panduro

Info-assistent ú

regIon storkøbenhavnØstbørnDer var engang.....Ja, det kunne have været et af de gode even-tyr, men nej.Alle sponsorater var på plads, lokaliteter var også OK men indtil det sidste har regionen kæmpet for at skaffe en lejrleder.Og de sidste forsøg glippede desværre. Og det betyder, at Region Storkøbenhavn har måttet aflyse den planlagte Østbørn-lejr.....Tilbage er så afvikling eller en overførsel af sponsorater og aftaler, og der bliver sikkert også et stort stykke arbejde med, centralt fra, at få placeret børnene i en eller flere af de andre lejre.Kedeligt og trist, specielt for alle de som har lagt et stort arbejde i de forberedelser, som var på plads, men...Bedre held næste år og en stor tak for det ar-bejde, som trods alt har været lagt i projektet

til de, som har været involveret. ú

Uddeling af 25 års hæderstegnMandag den 30. maj blev tre personer hædret med Civilforsvarets hæderstegn for 25 års tjeneste.Uddeling af hæderstegnene foregik på Fre-deriksberg Rådhus, hvor borgmester Mads Lebech ved en hyggelig reception uddelte hæderstegn til

Birgitte ChristensenJan B. Jensen ogLaurids Pedersen

Borgmester Mads Lebech og brandchef Tom-my Sillemann fremhævede begge i deres taler den ildhu og det engagement der er til stede når man gennem 25 år til stadighed stiller op og er til rådighed når der er brug for det.Laurids Pedersen takkede på hæderstegns-modtagernes vegne.

Fra regionen skal lyde et stort tillykke.På billedet ses de tre hæderstegnsmodta-gere flankeret af kredsleder Kirsten Nielsen, Frederiksberg, brandchef Tommy Sillemann og regionsleder Per Kjærsgaard Nielsen.

Per B. Mikkelsen

Viceregionsleder ú

lej en seng I FrøslevI Beredskabs-Forbundets Informations-barak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning.Foruden en museums- og informati-onsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 50 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 275 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: www.nording@get2net.dk

eFterlYsnIngRegionen efterlyser følgende personer:

Signalement:

Mand eller kvindeMellem 20 og 50 år (alder ikke endelig fastlagt men vejledende)Personen skal have karisma, gennem-slagskraft og gerne kendskab til og mulighed for brug at skrivemaskine (edb kan gøre det) samt internettet.

Personen skal være regionens nye info-assistent. Vores tidligere person på posten trak sig lige inden jul og efterføl-geren som vi troede vi havde, havde vi alligevel ikke.

Henvendelse til viceregionsleder Per B. Mikkelsen eller nærmeste regionsleder i Storkøbenhavn.

Beredskab22

Beredskab2�

Beredskab Forbundet

Lys og lyd

Yderligere information

RING4345 1122

Anviser nærmeste afdeling

UdrykningsudstyrLysbroer, lygter, horn, sireneforstærker, m.m. til alle størrelser køretøjer og formål.

Alle lysprodukter er godkendt i henhold til ECE65 eller SAE.

Landsdækkende service

0076BE - Ketner bagside 10/06/05 11:39 Side 1

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementetring venligst 3524 0000

Maskinel MagasinpostID-nr. 42102