Selv- og medbestemmelse

- & Livskvalitet

Pædagoguddannelsen i Odense – December 2011

Fag: Individ, institution og samfund

Navn: Maria Højborg Nielsen

Studienummer: 22110184

Holdnummer: 3210

Vejleder: Lone Tutto Iversen

Dato: 5. december 2011

Antal tegn: 22.969

2

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Side 2

Indledning Side 3

Problemstilling Side 3

Metode Side 4

Begreber Side 5

Etik og livskvalitet Side 6

Lovgivning Side 8

Axel Honneth Side 11

BIKVA-modellen Side 13

Virksomhedsplaner Side 15

Konklusion Side 16

Litteraturliste Side 17

Bilag 1 – Udviklingshæmmede i tal Side 18

Bilag 2 – Livskvalitet, model. Side 19

Bilag 3 - Artikel Side 20

Bilag 4 – Citat om anerkendelse Side 21

Bilag 5 – Erklæring ved aflevering af skriftlig opgave Side 22

3

Indledning

Vi ønsker alle retten til selv at bestemme over vores egen tilværelse og hvad vi gerne vil, og det er

for mig svært at forestille mig en tilværelse uden retten til selv at kunne bestemme.

Da jeg i min sidste praktik var i en døgninstitution for unge autister, hvor arbejdsdagene oftest gik

på at planlægge dagene for dem, har jeg valgt at udarbejde denne opgave omkring selv- og

medbestemmelse for udviklingshæmmede.

Det at være udviklingshæmmet betyder at ens udvikling er hæmmet. Der er omkring 36.000

udviklingshæmmede i Danmark og ca. 22.000 bor i kommunale tilbud.1

Udviklingshæmmede har som oftest brug for hjælp og støtte i hverdagen, men mange af dem vil

også gerne være med til at bestemme hvad der skal ske i løbet af dagen. Hvordan anerkender vi det

enkelte individs ret til selv at bestemme og hvor meget bør vi som pædagoger gå ind og bestemme

for dem?

Mange udviklingshæmmede med varigt nedsat funktionsevne, er yderligere underlagt grænser for

selv- og medbestemmelse via en række institutionsbårne rammer.

Jeg mener at dette emne er meget relevant, da bevidstheden omkring selv- og medbestemmelse

både har indflydelse på individet, institutionen og således også samfundet. I serviceloven og FN

konventionen er der beskrevet nogle lovgivninger om rettigheder og selvbestemmelse, som dog

først kommer til udtryk i institutionerne ved at de bliver en del af det pædagogiske arbejde.

Emnet selvbestemmelse bliver brugt rigtig mange steder, hvor der bliver arbejdet en del med

begreberne. Det er en stor udfordring for pædagogerne, da det handler om at støtte dem uden at

fratage dem en form for medbestemmelse.

Problemstilling

Hvilke love og rettigheder og samfundsmæssige bestemmelser sikrer den udviklingshæmmedes ret

til selv- og medbestemmelse, og hvordan kan man som pædagog medvirke til at øge brugernes

livskvalitet?

1 Se bilag 1.

4

Metode

Jeg har undersøgt betydningen af livskvalitet i forbindelse med den udviklingshæmmedes ret til

selv- og medbestemmelse ved at kigge på forskellig litteratur.

Jeg har i min opgave belyst hvad der står i serviceloven og FN konventionen om

udviklingshæmmede og deres rettigheder om brugerinddragelse og selv- og medbestemmelse.

Dernæst har jeg anvendt relevant teori, hvori jeg beskriver hvilken anerkendelsesteori Axel

Honneth har udviklet omkring anerkendelse og krænkelsesformer.

Til sidst har jeg ud fra udvalgt litteratur kort beskrevet hvad BIKVA-modellen går ud på og derefter

beskrevet hvilke fordele og ulemper der er ved sådan et evalueringsforløb.

5

Begreber

Jeg vil kort ridse begreberne selvbestemmelse, medbestemmelse og brugerinddragelse op, for at få

et overblik over betydningen af disse.

Selvbestemmelse

I serviceloven nævnes betydningen af selvbestemmelse:

”De gennemgående intentioner i Serviceloven er individualitet, personlig integritet og

selvbestemmelse. Intentionerne i Serviceloven betyder; at alle medborgere skal have indflydelse og

give samtykke i forhold, der vedrører den pågældende person selv. Disse hensyn er meget centrale i

Serviceloven, og de er i princippet uafhængige af graden af nedsat funktionsevne”2

Medbestemmelse

Med begrebet medbestemmelse, menes der at man træffer beslutninger sammen med andre.

Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i

selvvalgte fællesskaber, for eksempel som medlem af beboerråd. Indirekte kan man have

medbestemmelse via det repræsentative system, ved f.eks. at afgive stemme ved diverse valg.3

Brugerinddragelse

Brugerinddragelse betyder, at myndighederne inde for lovgivningen tager højde for og

imødekommer socialt udsatte borgeres ønsker. Begrebet er vigtigt, da det handler om at inddrage

borgerne i de beslutninger der træffes, samt lade dem komme til orde.4

2 (Socialministeriet, 1998) 3 http://www.servicestyrelsen.dk/bo-liv/temaer/selvbestemmelse-og-brugerindflydelse/handboger-og-

artikler/formidlingsmateriale-malrettet-personer-med-udviklingshaemning-1 4 http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Udsatte-voksne/politik/Brugerinddragelse/Sider/Start.aspx

6

Etik og livskvalitet

Følelsen af selv at kunne bestemme, giver en vis livskvalitet som alle mennesker har brug for i livet.

Livskvalitet er af den opfattelse at det er det samme som at have et godt liv. Men det er kun den

enkelte der kan gå ind og afgøre om livet har værdi.5

For at belyse emnet livskvalitet har jeg valgt at se på teoretikeren Madis Kajandis anskuelse af

livskvalitet i et samspil af indre, ydre og mellemmenneskelige vilkår.

Madis Kajandi, en svensk psykolog, har formuleret livsstilsbegrebet i en model bestående af tre

hovedområder: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand.6

Ydre livsvilkår:

Livskvalitet har brug for en økonomisk baggrund for at kunne leve. Dvs. at der skal penge til

husleje, tøj og mad. Oplevelsen af livskvalitet betyder også, at man har en bolig hvor man kan være,

hvilket har betydning for de følelsesmæssige forhold i familien. De ydre livsvilkår er den materielle

side af livet og er medbestemmende for oplevelsen af livskvalitet.7

Samfundet er forpligtet til at finde relevant skoletilbud i barndommen. Der skal tages hensyn til om

barnet har brug for professionel støtte og om barnet skal gå i skole med andre handicappede børn.8

Mellemmenneskelige forhold:

For de fleste mennesker er samvær med andre mennesker en nødvendig faktor for et godt liv.

Kajandi nævner de vigtigste personer i et menneskes liv i modellen: partner, venner, forældre og

egne børn.9

Mangel på kommunikation og socialt samspil hæmmer personens udfoldelsesmuligheder og

udvikling. Trods problemer med at kommunikere med andre, er det vigtigt at slå fast, at de

udviklingshæmmede gerne vil i kontakt med andre. De har bare svært ved det. Derfor er det vigtigt

at de har det samspil i voksenlivet også, som er en forudsætning for opbygning af

mellemmenneskelige relationer.10

5 Livskvalitet. Side 20. 6 Se bilag 2. 7 Livskvalitet. Side 24-25. 8 Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og 12-13.

9 Livskvalitet. Side 25. 10 Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og 12-13.

7

Den indre psykologiske tilstand:

For at mennesket skal føle at livet er meningsfyldt, er der en række psykologiske behov som skal

tilfredsstilles. Bl.a. glæde, selvaccept, tryghed, selvtillid, frihed, energi og følelsesoplevelser er med

til, at man har en følelse af livskvalitet.11

Den enkelte udviklingshæmmedes betingelser for at opnå harmoni, selvværd og gode oplevelser, er

netop den indre psykologiske tilstand. Ved at give dem værdifulde livserfaringer er det vigtigt at

være lydhør overfor deres behov, ønsker og synspunkter og kunne skelne mellem egne ambitioner

og måde at leve på, i forhold til hvad det enkelte individ ønsker og magter.12

Som pædagog kan man gå ind og kigge på Madis Kajandis model under den indre psykologiske

tilstand, som er et af de tre hovedpunkter som generelt handler om det enkelte menneskes

personlige oplevelse af dets liv. Det er det enkelte individs udgangspunkt for opfattelsen af

livskvalitet og det er her de psykologiske behov kommer ind i billedet. Følelsen og oplevelsen af

disse elementer er vigtige i forhold til at den enkelte føler at livet er godt og meningsfyldt.

Jeg vil afslutte dette afsnit med en kommentar fra Kasper Elsvor, med Asperger syndrom, som har

følgende kommentar til livskvalitet:

”Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte individ, og det er således svært at opstille

en generel definition på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er helt og fuldt

tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man

skal derfor passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet menneskes liv ved at

sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel

sagtens være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel masse socialt. Normale

mennesker skal ikke tro, at de har patent på livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger,

og det, der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for andre og omvendt…”

11 Livskvalitet. Side 26. 12 Livskvalitet og Etik. Side 8-10 og 12-13.

8

Lovgivning

Servicelovens regler dækker alle der opholder sig lovligt i Danmark.

Formålet med loven er:

1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.

2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte.

3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov, er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at rette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

I forbindelse med Serviceloven er der efter kapitel 5 – Brugerinddragelse, rådgivende

samarbejdsorganer m.v. en paragraf som lyder:

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får

mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.

Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.

I Servicelovens § 82 er der beskrevet samfundets forpligtelse for omsorg overfor de svage. Der er

også beskrevet hvordan den enkelte borgers rettigheder er og at omsorgen skal ydes med mest

mulig respekt overfor den enkeltes selvbestemmelsesret.

Formålet med at yde omsorg overfor disse mennesker er, at øge det enkelte individs selv- og

medbestemmelse og for at forbedre generelle handlemuligheder og livsvilkår.13

Som udviklingshæmmet i Danmark er man omfattet Serviceloven. I § 81 stk. 3 i Serviceloven står

der at:

13 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136390#K20

9

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er at forbedre

mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,

behandling, omsorg og pleje”.14

Set ud fra denne paragraf, har man som udviklingshæmmet gode betingelser for livsudfoldelse.

D. 13. december 2006 blev FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap vedtaget.

D. 24. august 2009 trådte Konventionen i kraft i Danmark.

Konventionen er med til at fremme respekten for værdigheden hos personer med et handicap.

Derudover sikrer den at de får fuldt udbytte af menneskerettighederne.15

En artikel fra FN’s Handicapkonvention siger, at deltagerstaterne anerkender at alle personer med et

handicap har lige ret til at have samme muligheder i samfundet som alle andre. De har ret til at blive

inkluderet i samfundet.16

I bilag 2 kan det ses, at handicappede ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. De har ret til

at vælge. Den personlige bistand, som giver større mulighed for at kunne være inkluderet i

samfundet har de også ret til. På denne måde forebygger man udskillelse fra samfundet.17

I et resumé af ”Veje til reelt medborgerskab – en kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for

selvbestemmelse og brugerinddragelse” fra Servicestyrelsen, beskrives det hvordan undersøgelser

viser, at der på trods af positiv påvirkning efter fokus på emnet selvbestemmelse stadig er en stor

forskel på ideal og praksis.

Kortlægningen har målgruppen unge og voksne udviklingshæmmede, og den viser at mange

udviklingshæmmedes ret til selv- og medbestemmelse er begrænsede idet at man mange steder i

praksis bærer præg af institutionstankegangen.

I nogle tilfælde får tilbuddene påbud fra myndigheden, som reelt tilsidesætter medborgerskabet. Det

som kan være en barriere for selvbestemmelse hos de udviklingshæmmede kan bl.a. være

arbejdstiderne på institutionerne, normeringen og/eller planlægningen i det daglige pædagogiske

arbejde. Derudover kan et påbud være at de udviklingshæmmede skal spise sundt eller skal have

14 http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1796-Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20serviceloven.aspx 15 http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN-Handicapkonvention/Sider/default.aspx 16 http://handicapkonventionen.dk/konventionen-i-sin-helhed 17 Se bilag 3.

10

udarbejdet en § 141 handleplan.

Kortlægningen peger på at mange udviklingshæmmede mangler intellektuelle, sociale og personlige

forhold. Dvs. at have selvværd, selvtillid og udøve dem i praksis. Dette peger også på en barriere og

derudover har mange af dem heller ikke oplevet at skulle have en selvstændig mening eller tage et

personligt ansvar.

Mange pædagoger er usikre på deres rolle i forhold til at hjælpe og støtte den udviklingshæmmedes

liv. Mange lader deres personlige holdninger præge arbejdet på botilbuddene og der opstår

konsekvenser for de udviklingshæmmedes udvikling af borgerkompetencer. Der er simpelthen ikke

klarhed over medbestemmelse, selvbestemmelse og brugerinddragelse. Dette har også konsekvenser

for at sikre at lovgivningens intentioner harmonerer med hverdagens praksis.18

18 http://shop.servicestyrelsen.dk/products/veje-til-reelt-medborgerskab

11

Axel Honneth – Anerkendelsesteori

Axel Honneth læner sig op af Hegels sfærebegreber når det kommer til anerkendelse. Disse

sfærebegreber indeholder familie, det borgerlige samfund og stat. Honneth analyserer

anerkendelsesbegrebet og opstiller tre forskellige sfærer med hver sin anerkendelsesform.

Axel Honneth trækker på Daniel Sterns forskning omkring spæd- og småbørnskompetencer i

interaktionen når det kommer til analysering af begrebet usynlighed. Dette begreb er forstået som

når man er observeret fysisk, men socialt er usynlig, altså overset. Denne analyse bruges til det at

anerkende den anden og for at se og tydeliggøre hvori anerkendelsen eller manglende på samme

kan iagttages.

I sfæren med familie, skaber kærlighed individuel selvtillid, som er en basis for den autonome

deltagelse i det offentlige liv. Der vil ofte være tale om symmetriske relationer og får vi denne form

for anerkendelse, udvikler vi selvtillid. Inspirationen har Honneth fået fra George Herbert Mead,

som er en nordamerikansk filosof og socialpsykolog.

Borgere med agtelse og rettigheder og muligheder som alle andre, finder vi den retslige sfære. Her

udvikles selvagtelse hvis vi får den form for anerkendelse.

Den sidste sfære er den solidariske sfære. Her anerkendes vi for vores individuelle særegenhed, som

et uerstatteligt og unikt individ. Anerkendelsen sker på baggrund af særlige funktioner og

kvalifikationer. I denne sfære udvikler vi selvværdsættelse.19

Axel Honneth har herefter efterprøvet sin teoris holdbarhed ved at se på forskellige

krænkelsesformer til hver af de tre sfærer – former for mangel på anerkendelse. Disse

krænkelsesformer viser hvordan anerkendelsen bliver til ydmygelse, nedværdigelse, usynliggørelse,

at blive overset, mm.

Kærlighed og familie:

Her svarer krænkelsesformer som tortur, voldtægt og misbrug. Honneth kalder denne form for

psykisk død, fordi man mister selv- og omverdenstillid og reagerer med social skam.

Det retslige område:

Her regner man ikke med individets moralske troværdighed og man udelukkes for bestemte

rettigheder. Her er der tale om tab af selvagtelse.

19 Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, 2005. Side 64.

12

Det solidariske område:

Her er der tale om tab af personlig selvværdsættelse og krænkelse. Denne form for anerkendelse er

blevet mere og mere individualiseret.20

Disse anerkendelsesteorier og krænkelsesformer kan bruges til at belyse bl.a. socialpædagogikkens

målgrupper. Hvis man skal opnå selvvirkeliggørelse på både det individuelle og sociale plan,

forudsætter det anerkendelse på de tre nævnte områder.

Mange udviklingshæmmede har ikke opnået anerkendelse for det de kan og på grund af gentagne

fiaskoer er deres selvværd oftest meget lav. Normeringen er i dag ofte sådan, at der på grund af

manglende personale ikke er mulighed for en ekstra hjemmedag hvis en beboer er syg.21

Honneth mener, at det i forhold til vores selvværdsættelse er væsentligt at man får lov at opleve at

ens egne præstationer er værdifulde for samfundet.

Se citat om anerkendelse af Axel Honneth i bilag 4.22

20

Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, 2005. Side 65. 21 Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, 2005. Side 66. 22 Se bilag 4

13

BIKVA-modellen

BIKVA-modellen blev udviklet i 1997 af Hanne Kathrine Krogstrup. Formålet med modellen er at

udfordre den institutionelle orden i en given indsats overfor handicappede. De handicappedes

oplevelser af indsatsen har til formål at indgå i en metodeudvikling af det sociale og pædagogiske

arbejde.23

BIKVA er en forkortelse af Brugerinddragelse i Kvalitetsvurdering og er en evalueringsmodel. I

modellen er teorien at brugernes vurdering bliver af den socialpolitiske indsats. De skal henholdsvis

begrunde i et gruppeinterview hvorvidt de enden er tilfredse eller utilfredse med den indsats de

tilbydes.24

Interviewet bliver baggrunden for den læreproces modellen danner baggrund for.

Frontmedarbejderne, som er pædagogerne, konfronteres med brugernes vurdering af indsatsen

indenfor et bestemt tema på dagsordenen og bliver ”tvunget” til at reflektere over deres egne

handlingsmønstre. Ud fra refleksionerne bliver frontmedarbejdernes principper synliggjort,

hvorefter der kan blive aftalt ændringer af principperne fremover.25

Et BIKVA forløb kan karakteriseres således:

1. Brugerne definerer hvilke problemstillinger der rejses i evalueringen.

2. Samtlige trin gennemføres i det omfang, de nævnte interessenter har indflydelse på

implementeringen af indsatsen.

3. Der er tale om et sammenhængende evalueringsforløb.26

Altså har brugerne, som ellers har svært ved at sætte dagsorden i den sociale politik fået stemme og

har på den måde påvirket den sociale indsats.

I den største del af evalueringen er brugerne med til at dele sine oplevelser og på denne måde

kommer de også til orde til mødet med frontpersonalet. Som regel vil det være en pårørende som

taler på vegne af den udviklingshæmmede, men her har de altså selv en stemme.

23 Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side 338-339. 24

Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side 19-20. 25 Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Side 20-21. 26 Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. Side 340.

14

Efter denne gennemgang af BIKVA-modellen, vil jeg her komme med nogle fordele og ulemper,

set fra den udviklingshæmmedes synspunkt i dette forløb.

Fordele:

Fordelene ved dette forløb er at de handicappede kommer til orde. De får altså deres egne

personlige meninger og holdninger frem. Frontpersonalet er med til at lytte til dem og de kommer i

dialog med hinanden. Ved at deltage i dette forløb/møde, føler den handicappede sig også meget

mere på lige fod som alle andre

Ulemper:

Ulempen ved dette forløb kan være, at man som regel har nogle sproglige problemer som

handicappet. Det kan betyde at de kan have svært ved at udtrykke sig og få forståelse. Da det er et

forløb der stiller store krav til kommunikation, kan det besværliggøre selve processen og

udviklingen i evalueringen.

Et forslag kunne være at inddrage billedkommunikation eller anden form for metode for at en

handicappet med sprog- og kommunikationsproblemer får mulighed for at kunne være med til at

påvirke den sociale indsats.

15

Virksomhedsplaner

Ved at kigge på to virksomhedsplaner fra to forskellige bosteder, vil jeg kort præsentere hvilke

beskrivelser de har med i deres planer omkring selv- og medbestemmelse og livskvalitet.

Støttecentret Hjørnehuset ligger i Ørbæk, og er et botilbud for personer med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Disse personer har brug for verbal og praktisk støtte i hverdagen.

Gl. Vindingevej i Nyborg, er et bosted for mennesker med betydelige fysiske eller psykiske

funktionsnedsættelser.

Støttecentret Hjørnehuset:

Deres værdier og målsætninger for beboerne er at vise respekt og støtte til at kunne opnå trivsel og

livskvalitet. De vil øge beboernes medbestemmelse og ansvar for deres eget liv.

Derudover vil bostedet gerne arbejde med brugerinddragelse ved at tale med beboerne på

beboermøderne om hvad de gerne vil have indflydelse på.

Personalet arbejder også med anerkendelse i form af supervision med en professionel terapeut.27

Gl. Vindingevej:

Botilbuddets værdier og målsætninger er at give beboerne livskvalitet i form af trygge rammer og

medansvar for deres eget liv. Støtte til at udleve drømme og træffe egne valg er også et mål.

Personalet sikrer at beboerne føler sig hørt og forstået, så der er tillid imellem dem.

Her arbejder personalet også med anerkendelse ved at acceptere og respektere hinandens

forskelligheder.

I begge disse virksomhedsplaner, kan man læse om deres værdier og mål for beboerne. De minder

meget om hinanden idet at de begge vil give beboerne medindflydelse og ansvar. Begge steder

arbejder de med anerkendelse i det daglige arbejde, hvilket selvfølgelig er en god ting i arbejdet

med udviklingshæmmede. Generelt udtrykker de fleste bosteder at de gerne vil give deres beboer

medbestemmelse og indflydelse i dagligdagen. Spørgsmålet er så, om alle lever op til disse mål,

eller om nogle pædagoger ”tager over” og bestemmer for dem.28

27http://www.nyborg.dk/Borger/HandicapPsykiatri/VoksneMedHandicap/DognBotilbud/~/media/Files/Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Hj%C3%B8rnehuset.ashx 28http://www.nyborg.dk/Borger/HandicapPsykiatri/VoksneMedHandicap/DognBotilbud/~/media/Files/Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Gl%20%20Vindingevej2010.ashx

16

Konklusion

I det socialpædagogiske arbejde handler det om at være med til at øge brugernes livskvalitet.

Brugerne skal kunne føle, at de har samme rettigheder som alle andre. Samtidig er det vigtigt at

brugerne føler sig anerkendt og at de føler sig respekteret for det de er.

Det at kunne bestemme over sit eget liv, eller at have indflydelse blandt andre mennesker, er en

meget vigtig faktor for de udviklingshæmmede. Derfor er det vigtigt at pædagogerne støtter dem i

det ved f.eks. at lytte til dem og få dem til at føle sig respekteret, så de tør at kommunikere deres

holdninger ud. Dette kan gøres i en kvalitetsvurdering, hvor brugerne bliver inddraget i den sociale

indsats ved at kunne dele deres meninger og oplevelser med frontpersonalet. Dette er med til at

udvikle brugernes selv- og medbestemmelse.

Men hvad hvis kommunikationen fejler og de udviklingshæmmede ikke kommer til orde på den

måde der var ment pga. sprog- og kommunikationsproblemer? Går man så stadig ind og hjælper

dem ved andre metoder, eller har man en tendens til at tage over?

Da de fleste udviklingshæmmede ikke har oplevet at have en selvstændig mening, er det vigtigste

som pædagog, at huske at anerkende de udviklingshæmmede ved at lytte til dem og hjælpe, så

tilliden samtidig bliver bevaret. Derved er man stadig med til at give dem en følelse af livskvalitet i

form af rettigheder, selvtillid og selvværdsættelse.

17

Litteraturliste

Bøger:

Haracopus Demetrious, 2003: Livskvalitet & Etik. 1. udgave. Center for Autisme.

Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads forlag.

Kathrine Krogstrup, Hanne (1997); Brugerinddragelse og Organisatorisk læring i den

sociale sektor, 1. udgave, 1. oplag. Systime forlaget.

Bengtssom, Steen. Storgaard Bonfils, Inge. Olsen, Leif (2003); Handicap, kvalitetsudvikling

og brugerinddragelse. AKF forlaget.

Hviid Jacobsen, Michael. Willig, Rasmus (2008); Anerkendelsespolitik. Syddansk

Univeritetsforlag.

Internetsider:

http://www.servicestyrelsen.dk/bo-liv/temaer/selvbestemmelse-og-brugerindflydelse/handboger-og-

artikler/formidlingsmateriale-malrettet-personer-med-udviklingshaemning-1

http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Udsatte-

voksne/politik/Brugerinddragelse/Sider/Start.aspx

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136390#K20

http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1796-

Det%20specialiserede%20socialomraade/3%20De%20lovgivningsmaessige%20rammer%20i%20se

rviceloven.aspx

http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN-

Handicapkonvention/Sider/default.aspx

http://shop.servicestyrelsen.dk/products/veje-til-reelt-medborgerskab

http://www.nyborg.dk/Borger/HandicapPsykiatri/VoksneMedHandicap/DognBotilbud/~/media/Files

/Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Hj%C3%B8rnehuset.ashx

http://www.nyborg.dk/Borger/HandicapPsykiatri/VoksneMedHandicap/DognBotilbud/~/media/Files

/Borger/HandicapPsykiatri/Virksomhedsplan%202010%20Gl%20%20Vindingevej2010.ashx

Artiker:

http://handicapkonventionen.dk/konventionen-i-sin-helhed

18

Bilag 1

Udviklingshæmning i tal

Der er ca. 36.000 udviklingshæmmede i Danmark.

Det bliver ganske vist ikke registreret i Danmark, om man er udviklingshæmmet eller ej, så et helt

præcist tal for antallet af mennesker med udviklingshæmning findes ikke.

Men i 2003 blev der gennemført en stor undersøgelse i Ribe Amt og heraf fremgik det, at der var

1512 udviklingshæmmede i amtet. Supplerende undersøgelser har vist, at

befolkningssammensætningen i Ribe Amt ikke adskiller sig væsentligt fra resten af landets. Så når

man sætter Ribes befolkningsantal i forhold til hele Danmarks, er der altså ca. 36.000

udviklingshæmmede i Danmark.

Af disse 36.000 udviklingshæmmede vil anslået

5.500 personer under 15 år bor hos forældrene

3.300 personer over 14 år bor hos forældrene

5.500 voksne personer bor kommunale bofællesskaber

6.500 voksne personer bor i amtslige tilbud

400 voksne personer bor i amtslige tilbud for børn

500 børn bo i amtslige tilbud for børn.

Dette giver i alt cirka 22.000 personer, der har brug for betydelig støtte for at kunne leve en normal

tilværelse.

19

Bilag 2

Livskvalitet – model

Livskvalitet

Ydre livsvilkår

Mellemmenneskelige

forhold

Den indre psykologiske

tilstand

Bolig, arbejde,

økonomi.

Partner, venner, forældre, egne

børn

Engagement, energi,

selvvirkeliggørelse, frihed,

selvtillid, selvaccept, tryghed,

følelsesoplevelser, glæde

20

Bilag 3

Artikel 19

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i

samfundet

Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med

samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre

det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive

inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre:

a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil

bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform,

b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet

samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og

være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,

c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med

handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.

21

Bilag 4

”Vores integritet står og falder med … det bifald eller den anerkendelse, vi modtager

fra andre. [Negative begreber som ’fornærmelse’ eller ’nedværdigelse’] er knyttet til

forskellige former for ringeagt, til nægtelsen af anerkendelse. [De] bruges til at

karakterisere en form for adfærd, der ikke kun repræsenterer en uretfærdighed, fordi

den indskrænker personers bevægelsesfrihed eller skader dem, men snarere er

ødelæggende, fordi den svækker disse mennesker i deres positive selvforståelse – en

forståelse, der opnås ad intersubjektiv vej.”29

29 Anerkendelsespolitik. Side 62.

22

Bilag 5

ERKLÆRING VED AFLEVERING AF SKRIFTLIG OPGAVE

Blanketten skal underskrives og indsætte i opgaverne som allersidste side

- bortset fra ved eksaminer med prøvenr., hvor erklæringen IKKE skal

indsættes i opgaven, men afleveres til eksamenskontoret sammen med opgaven.

Studerendes navn: Maria Højborg Nielsen

Hold/Studienr.: Hold: 3210

Studienummer: 22110184

Prøve: Individ, institution og samfund

Jeg erklærer herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

Dato: 5. december 2011

Underskrift: Maria Højborg Nielsen