Praktik-Rapportaf

Jan Larsen

.. en Privat, Redigeret og Udbygget Version .... som bygger på en praktik-rapport - jeg skrev i marts 2002 - (i forb. med

Pædagog-Studiet og min øvelses-praktik i et Fritidshjem)

(ver. 2.0, København, d. 4. oktober 2003)

(du kan finde evt. opdateringer af denne rapport - samt andre rapporter m.v. - på hjemmesiden pedagogy.cjb.net )

Et Cirkusforløb 2

Indholdsfortegnelse :

Forord - til Internet-Udgivelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Status & Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6ServicelovenPraktik-InstitutionenForskellige konstellationer af børn

Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Begrundelser for valget af Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Grænser for medbestemmelseEngagement m.v.Børnene & FrihedStyrings-grader

Institutions-beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Teori, Værdi- og Holdnings-sæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Intro & OverblikInddragelse af Fl. Andersens relationsformerDen Assymmetriske rel.form - def. & beskrivelseDen Symmetriske rel.form - def. & beskrivelseDen Komplementære rel.form - def. & beskrivelseVeksling mellem rel.formerneBlanding af rel.formerneRelationsformerne - og Cirkus-forløbetSpontanitet overfor VaneTradition/Lukkethed overfor Spontanitet/ÅbenhedTroen på "det gode" i barnetI bagklogskabens lys

( fortsættes )

Et Cirkusforløb 3

Indholdsfortegnelse : ( fortsat )

Eksempler fra Praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Overordnet om eksemplerneOm beskrivelsernes objektivitet og detaljerigdomFørste eksempel - "Trylleri-holdet"Andet eksempel - "Klovne-holdet"Tredie eksempel - "Akrobatik-holdet"

Reflektioner over Eksemplerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Et forløb "på trods"Beskyttelse ("trylledyrene" - assymmetri)Samarbejde ("klovnene" - symmetri & komplementaritet)Lidt om min synlighed som voksen, overfor "klovnene" (komplementaritet)Behovet for tilbagemeldinger og inter-agering ("akrobatik-holdet" - komplementaritet)Et perspektiv - Narcissistiske karaktertræk og tendenserAfrunding

Opsummering & Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

..i forhold til Problemformuleringen :Reflektions-processenBehandlingen af problemformuleringenBilleder & illustrationer - som en hjælp til dokumentation m.v."Og: En lille rejse er inkluderet i handelen !"

..i forhold til erkendelse & udvikling - faglig såvel som personlig :Krav "om at cope", samt "om at ny-orientere"Real-time ændrings-processer - høje reflektions-kravAfrunding - Take 1 & 2

Handleperspektiver & Nye Problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . 17Nogle eksemplerDokumentations- & Formidlings-Perspektiver

Kilder (Litteratur m.v.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Bilags-Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Bilag 1: "Hulen" (illustration m.v.) Bilag 3: Min MålformuleringBilag 2: Institutions-beskrivelse Bilag 4: Planen for opvisningen

Et Cirkusforløb 4

Forord - til Internet-Udgivelserne :

Du sidder nu med en "offentligt tilgængelig version af denne rapport". Den oprindelige"obligatoriske skole-rapport" blev skrevet og afleveret i marts 2002 - i forbindelse meduddannelsen til pædagog.Jeg er startet op på noget lidt u-ortodokst - nemlig en løbende forbedring & ændring afde rapporter, som jeg skriver i forbindelse med pædagog-studiet. Og, Hvorfor så det ?

"For at følge med udviklingen": Håbet og idealet er at kunne bygge bro mellempå den ene side "rapporten" (produktet, 'milepælene') og på den anden side "denløbende samfundsmæssige og vidensmæssige udvikling" (processen,'udviklingen').

"Det dynamiske Proces-Produkt": Jeg synes det er synd, at opgaver, specialero.lign. typisk har en afsluttende & produkt-mæssig karakter. Jeg søger selv atbetragte en rapport som en størrelse, jeg udvikler løbende.

"Flammen i Projekt-Mageren": Det spændende i at få ideer - og arbejde med atfå ideerne til at hænge sammen - samle trådene - i en fortløbende proces. Samtdet at designe - og opbygge, forbedre & udvikle ...

På hjemmesiden www.pedagogy.cjb.net kan du finde evt. nye udgivelser af dennerapport. Du kan også finde andre rapporter, opgaver, viden og information m.v.Planen med hjemmesiden, er bl.a. at skabe & udbygge en international vidensbankm.h.t. 'Pædagogik & Børn'.Og, hermed vil jeg lade bolden gå videre, til kapitlet "Status & Efterskrift" - som søgerat skabe en "konkluderende & opsummerende" forbindelse - fra dengang (marts 2002)og frem til idag (oktober 2003, ...) ...

Status & Efterskrift :

STATUS ! - samt nogle opsummerende ord (Oktober 2003) :Nu - halvandet år efter denne rapport "blev født" - er der en stor generel glæde hosforfatteren.Hvorfor er han så glad ?: Glæden skyldes bl.a. den høje grad af kontinuitet /sammenhæng, som jeg har været så heldig at kunne få i mit Pædagog-studie. Og,jeg håber at jeg kan inspirere lidt, med bl.a. denne rapport.Kontinuitet i Pædagogstudiet - Take 1: Ved 1. års-prøven (juni 2002) kunne jegarbejde videre med (og gik i dybden med) brugen af "Den Komplementærerelationsform" i fritidshjemmet.Kontinuitet i Pædagogstudiet - Take 2: Og, i den 1. lønnede praktik (august 2002 -januar 2003) - har jeg været så heldig - at jeg har kunnet arbejde med detumiddelbare og spontane Samspil med 3-6 årige børn. "Et samspil", der er endt opmed en rapport om emnet. En rapport, som også kan "findes på / downloades fra"hjemmesiden pedagogy.cjb.net .

Et Cirkusforløb 5

Hvad er der gang i nu ?: I øjeblikket arbejder jeg på muligheden for at få"dokumenteret" og "videregivet" det umiddelbare samspil med børnene, som jeg haroplevet i praktikken "1. løn". Jeg håber på, at dette ender op med video-optagelser ogmåske en multimedie-CD, med videoklip m.v. ... men, denne idé / dette projekt erstadigvæk "i smeltediglen / på tegnebrættet" ... (PS: Hvis du har nogle ideer eller harlyst til at starte et samarbejde / udveksle ideer m.v., så er du meget velkommen til atskrive en email til mig - janla@tiscali.dk).

Hvad med hjemmesiden ?: På hjemmesiden pedagogy.cjb.net kan du endviderefølge med i udviklingen - af forsøget på, at få lavet "en international vidensbank".Og, med disse "Efterskrifts-Ord" byder jeg velkommen til selve rapporten :

Indledning :

I min øvelsespraktik i fritidshjemmet Bjørneborgen (i perioden januar-marts 2002) varjeg så heldig, at jeg kunne give nogle fritidshjems-børn muligheden for at lave etcirkus.Hvordan dette ? Joee, jeg stillede jeg mig simpelthen op og jonglerede for nogle børnpå min stue (den stue jeg var tilknyttet). Jeg viste herved børnene noget af mig selv(at jeg kunne jonglere) - og jeg lod derved energien i min "handlen / ageren" inspirere- hvilket resulterede i, at ca. 12 børn gik med mig ind i "Hulen"1 - bl.a. for at jonglere.Snart kom der flere "aktiviteter" til - og det hele endte med at blive til et cirkusforløb,som både havde fokus på processen (øveforløbet, hyggen undervejs, "se vi har fundetpå det her nummer!, er det ikke godt?!") og produktet (opvisningen, "se mig!").2

I denne rapport fokuserer jeg bl.a. på mulighederne og begrænsningerne m.h.t.børnenes medbestemmelse i forbindelse med dette cirkus-forløb. Et andet fokuspunkter relationerne mellem børnene, og så børnenes relation til den voksne.Jeg har tillige tænkt cirkus-forløbet ind i fritidshjemmenes rolle - som værende f.eks."en tryg oase" / "et pusterum" for børnene - midt i deres ellers stressede, skemalagte,og ofte problemfyldte hverdag.Endeligt skal det nævnes, at alle navne (børn, institution, stuer) er ændret - idenne rapport, samt i bilagene.... uuups - Lige inden du går videre !: Jeg vil anbefale dig at tage et kig på et ellerflere af eksemplerne - i kapitlet "Eksempler fra Praksis". Hermed undgår du at gådød - undervejs i de indledende kapitler - og, du får "noget kød på / nogetvirkelighed koblet på" teorien - fra starten af.

1 "Hulen" er illustreret i bilag 1. Her ses også nogle små beskrivelser - af det praktiske & samarbejdet - iforbindelse med selve cirkus-opvisningen.2 En plan ("et skema / en sekvens") for cirkus-opvisningen ses i bilag 4.

Et Cirkusforløb 6

Problemstilling :

Serviceloven: Dagtilbud til børn skal ifølge Servicelovens §8 fremme børnenesmuligheder for bl.a. medbestemmelse og medansvar.3 I god overensstemmelse meddisse flotte ord i serviceloven arbejdede jeg i dette fritidshjem - i et cirkus-forløb - mednogle af grænserne for børnenes medbestemmelse og medansvar.Praktik-Institutionen: Aktiviteter, som øgede børnenes evne til at samarbejde, var etaf "redskaberne" som min praktik-institution brugte, til at fremme en god omgangstoneog holdning blandt institutionens børn (jfr. institutionens årsplan for 2001/2002). Og,jeg så (i denne sammenhæng) cirkusforløbet som en aktivitet, hvori jeg kunne arbejdemed børnenes samarbejdsevne, samt med deres sociale relationer (barn-barn ogbarn-voksen).Forskellige konstellationer af børn: Forskellige konstellationer af børn medførtesamtidig et stort (og påtrængende) behov for forskellige løsningsmodeller, forskelligegrader af voksenstyring, og endelig et stort behov for reflektion og observering afbørnene. Dels for f.eks. at kunne løse de forskellige konflikter og samarbejds-problemer, der kom undervejs i forløbet med/blandt børnene - og dels for at forløbetkunne blive givende for alle deltagerne. Med "givende" mener jeg "lidt fremtidsrettet",at forløbet kunne hjælpe med at opbygge & styrke børnenes selvtillid - samt øge deresselvstændighed.

Problemformulering :

Hvilke muligheder og begrænsninger har jeg som pædagog for at arbejde medgrænserne for børnenes medbestemmelse, og deres samarbejdsevne i etcirkusforløb ?Og, hvilke muligheder og begrænsninger har jeg i samme forløb - for at fremmebørnenes sociale relationer (barn-til-barn og barn-til-voksen) ?

Begrundelser for valget af Problemstilling :

Grænser for medbestemmelse: Den første grund til valget af problemstilling var, atgrænser for børns medbestemmelse havde optaget mig - i lang tid inden øvelses-praktikperioden i 2002.Jeg var så i praksis så heldig, at jeg efter aftale med min vejleder kunne gennemføreet cirkusforløb selvstændigt. Og, i dette cirkusforløb havde jeg muligheden for selv atarbejde med, og mærke børne-medbestemmelsen, sejre, kaos, og alle de oplevelser -

3 Serviceloven (Kilde 8, §8, stk 4).

Et Cirkusforløb 7

som et sådant enmands-forløb med børnene kastede af sig.Engagement m.v.: I et forløb som dette var jeg samtidig i berøring med og gjordebrug af en stor mængde af forskellige organisations-, styre-, kommunikations- ogrelationsformer.4 Jeg ønskede endvidere, at cirkusset skulle være børnenes egnebedrift og produkt - hvilket var en af grundene til, at jeg arbejdede med grænserne forbørnenes medbestemmelse. Tidligere erfaring med fritidshjems-børn havde vist mig,at børnenes engagement voksede kraftigt, når de selv fik lov at "stå ved roret".Børnene & Frihed: Min anden grund til valget af denne rapports problemstilling varbørnenes meget forskellige reaktioner på, og håndtering af den frihed og det ansvar,der lå i "at være medbestemmende" - i et "komplekst cirkus-forløb som kørte over enperiode på godt 1 måned". Jeg har bl.a. oplevet, at jeg (alt efter hvordan situationerneog øveforløbet udviklede sig med de enkelte børn/hold) har måttet benytte diamentraltforskellige relationsformer (komplementær, assymmetrisk og symmetrisk)5 - til atguide de enkelte børn gennem forløbet, samt give dem en chance for at være påscenen ved opvisningen, og vise de andre børn og personalet, hvad de havde øvet på(/var blevet gode til).Styrings-grader: Min tredie grund til valget af problemstilling var, at jeg i cirkus-forløbet i stor udstrækning benyttede mig af "frihed, lyst og en flad ledelsesstruktur" -hvilket i praksis betød, at børnene fik relativt friere rammer end de normalt var vant til.Dette medførte mange sjove situationer og en del kaos - men det medførte også etrimeligt unikt produkt, nemlig "børnenes egne cirkus". Friheden, samt de mange sjovesituationer & kaos'et medførte, at jeg måtte forsvare mine principper overfor minvejleder - og dermed blev presset til at reflektere over mine (u-ortodokse) metoder.Der var mange andre problemstillinger, der trængte sig på undervejs i valget af denneproblemstilling - og, disse problemstillinger er kort omtalt i kapitlet "Handleperspektiverog nye problemstillinger" (se evt. i indholdsfortegnelsen).

Institutionsbeskrivelse :

Der er tale om et fritidshjem - dvs. en daginstitution med 6-9 årige børn.Fritidshjemmet har ca. 60 børn, ligger i København, og består af 3 aldersopdeltestuer.PS: Selve institutions-beskrivelsen ses i bilag 2.

4 Relationsformer, fra "Pædagogarbejde er Relationsarbejde" (Kilde 2).5 Relationsformer, fra "Pædagogarbejde er Relationsarbejde" (Kilde 2).

Et Cirkusforløb 8

Metode :

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 3 eksempler, med 3 hold af børn, der øvede pånumre til cirkusset.Jeg har valgt eksemplerne - med de 3 hold - for at sammenligne og samtidig søge atillustrere forskellighederne - f.eks. "grænserne for børnestyring" og graden afmedbestemmelse - som børnene kunne håndtere.Sammensætningen af børn var samtidig meget forskellig - og børnenes evne til athåndtere forskellige grader af medbestemmelse og børnestyring varierede derformeget - hvilket blot øger eksemplernes "brugs-værdi", i denne rapport.Efter eksemplerne følger en analyse af, samt reflektektioner over eksemplerne.

Teori, V ærdi- og Holdnings-sæt :

Intro & Overblik: Jeg vil her starte op med et par tillempede citater, som harinspireret mig m.h.t. cirkusforløbet og denne rapport. Efter citaterne vil deres relevansog betydning blive forklaret ...

"Relationsarbejdet er at være på vej: .. .. en persons identitetsoplevelse skal til stadighederobres og fornys med de nye livsfaser denne indtræder i ... det er ikke målet, men rejsen ...det at være "på vejen" ... i konstruktive sociale relationer ... med pædagogens dybe ogindlevende forståelse for barnets/den unges behov ..." (uddrag) 6

"... et eksempel på en voksen som forsøger at bidrage aktivt .. .. børnenes initiativ [Jan: til atstarte en grønspættegruppe] vender op og ned på pædagogens sædvanlige rolle ... hun måopgive sin position ... være et ligeværdigt medlem af en gruppe sammen med børnene .. ..hun prøver bare at følge med i deres [børnenes] tankegang .. .. hun må undervejs acceptereat hun ikke ved hvordan projektet vil forløbe og hvilket resultat der vil komme ud af det" 7

(uddrag)

Citaterne kommer ind på den professionelle voksnes rolle, i forhold til børnene, m.h.t.medbestemmelse og relationsformer. Citaterne er interessante og brugbare i dennerapport, da de stemmer godt overens med den måde, hvorpå jeg valgte at organisereog styre cirkusforløbet.

( forsættes )

6 fra "Pædagogarbejde er Relationsarbejde" (kilde 2, side 17).7 fra "Andre måder (grænser eller ej?)" (kilde 5, side 125).

Et Cirkusforløb 9

Inddragelse af Fl. Andersens relationsformer:8 Jeg har samtidig, i denne rapport,valgt at inddrage og gå i dybden med de 3 relationsformer, som er hhv. den :

assymmetriske, symmetriske og komplementære(magtfordrejede) (parallelle) (anerkendende)

relation.Relationsformerne står for 3 kategorisk forskellige måder at "omgås børn på". Og, jegvil her lige kort komme med en definition og beskrivelse af relationsformerne (udfraFlemming Andersens teori & artikel) - samt relatere dem til cirkus-forløbet.Den Assymmetriske rel.form - def. & beskrivelse: Her styrer og leder den voksne -og den voksne agerer og er en tryg og bestemmende kappe omkring børnene. Denvoksne bestemmer over barnet - og dominerer og underkender derfor barnets initiativ,lyst, ståsted og valg (med mindre barnets og den voksnes ønsker og behov m.v. erens). Et eksempel er pædagogen, der reagerer hurtigt og refleksmæssigt på det, sombarnet gør og ønsker - og derved ikke får inddraget barnets ståsted og perspektiv.Den Symmetriske rel.form - def. & beskrivelse: I den symmetriske relation er derstort set ingen "relation". Der er tale om 2 parallelle verdener, som bærer præg afmangel på involvering og styring. I gammeldags opdragelsestermer er der tale om enslags "lad ske" relation ("Laissez Faire"). Et eksempel er pædagoger der sidder ogdrikker kaffe, mens børnene leger et andet sted - "2 forskellige verdener".Den komplementære rel.form - def. og beskrivelse: Pædagogen interagerer medbørnene - "er på rejse med børnene". Pædagogen lytter til børnenes tanker, ideer, ogrespekterer børnenes valg & ønsker. Børneperspektivet er i fokus. De 2 citater istarten af dette kapitel er eksempler på den komplementære relations-form.Veksling mellem rel.formerne: I praksis veksler den voksne mellem de 3 rel.former- i 'et øjeblik / en situation' lytter pædagogen til barnet (f.eks. "ja, hvad vil du sige,Peter ?" - komplementært) og i næste øjeblik skal barnet måske følge pædagogens"krav" (f.eks. "sid nu stille! jeg har en besked!" - assymmetrisk) - og i næste nu erbørnene ude på legepladsen, og leger, parallelt med pædagogens "verden" (2isolerede verdener, symmetrisk).Blanding af rel.formerne: De 3 rel.former bliver også typisk blandet sammen - ipraksis - i een og samme situation. Dette kan f.eks. være i en verbal kommunikations-situation - hvor pædagogen kun er delvist opmærksom på barnet (barnets perspektiv /synsvinkel) - men, hvor pædagogen alligevel søger at lytte og følge op på barnets"perspektiv / tilkendegivelse / synspunkt" (den komplementære rel.) - men hvorpædagogen også har en vis grad af "der sker for meget nu, så jeg er nødt til atignorere det enkelte barns kommunikationer og fokusere på helheden" (pædagogener et andet sted end barnet, "2 verdener", den parallelle rel.) - og hvor pædagogenogså finder det nødvendigt at tysse et eller flere børn ned og stoppe dem i "whatever"de nu har fundet på at gøre / ønsker at gøre (den bestemmende & dominerende

8 De 3 relationsformer, Flemming Andersen (kilde 2, side 18-21)

Et Cirkusforløb 10

voksne, den assymmetriske relation). Dette kunne f.eks. være "en garderobe-situation" - i en børnehave - hvor alle 20 børn skal have hjælp med at få tøj og sko på- inden man går på tur.Relationsformerne - og Cirkus-forløbet: I det samspil, som denne rapportomhandler, er børnenes medbestemmelse og "graden af børnestyring" i høj grad ifokus. Jeg kunne f.eks., i forbindelse med cirkus-forløbet, vælge at styre som voksenog hermed indgå i den magtfordrejede (/assymmetriske relation) - eller jeg kunnevælge at lade børnene køre deres eget løb (symmetrisk / parallel) - og, endelig kunnejeg vælge at inter-agere og lade inspirationen virke fra/til børnene (og dermed være ien komplementær relation til børnene, være "på rejse" med børnene).Spontanitet overfor Vane: Relationsformerne hænger desuden meget sammen medgrænsesætning - da børnenes ideer og initiativ let kan komme i "konflikt" med denvoksnes "ideer & initiativer". Dette kunne f.eks. være tilfældet hvis den voksnearbejdede efter et skrevet "manuskript", eller efter en traditionsbundet model ("sådanplejer vi at gøre det, her på fritten, så det vil jeg ikke diskutere").Tradition/Lukkethed overfor Spontanitet/Åbenhed: I stor modsætning til et typiskforudbestemt og "traditions-bundet" forløb/projekt, så havde jeg ikke et bestemtfærdigt produkt og indhold, som jeg arbejdede mig hen imod. Der var således ikke idette cirkus-forløb "en slagen vej", som jeg og børnene skulle følge - og derfor kombørnenes initiativer og ideer ikke i konflikt med den voksnes - i samme grad som jegellers har oplevet, at det sker.Troen på "det gode" i barnet: Jeg har, som det sikkert allerede er fremgået, mitmenneskesyn solidt funderet i troen på, at barnet er et (socialt) kompetent,9 og positivtnysgerrigt og udforskende individ. Og jeg har desuden (lidt naivt) troen på, at barnethar en iboende positiv energi og kraft - d.v.s. at jeg oftest "tror på", at hvis jeg"slækker tøjlerne" (som den kvindelige pædagog, i citatet på forrige side), så kanbørnenes egne energi og initiativ komme uhindret til overfladen, uden at blivehæmmet af en styrende og bestemmende/dominerende voksen.I bagklogskabens lys: Som eksemplerne fra cirkus-forløbet vil vise (i næste kapitel),skulle jeg blive noget klogere m.h.t. nogle af børnenes håndtering af friheden ogmedbestemmelsen. Børnenes energi og initiativ havde således ikke altid den form ogdet indhold som jeg (naivt) havde håbet på. Til gengæld vil eksemplerne fracirkusforløbet også vise det positive i det åbne samspil, den åbne "atmosfære" ogmedbestemmelsen.Med udgangspunkt i disse teorier, holdninger og vurderinger - vil jeg hermed bydelæseren velkommen til næste kapitel: "Eksempler fra Praksis" ...

9 "Dit Kompetente Barn" (kilde 9)

Et Cirkusforløb 11

Eksempler fra praksis :

Overordnet om eksemplerne: Eksemplerne har hver deres børnegruppe somomdrejningspunkt - og finder hovedsageligt sted i øveforløbet - men, enkelte episoderfra f.eks. cirkus-opvisningen er også medtaget (af hensyn til helheden, og for at fåeksemplerne/fortællingerne afrundet). Eksemplerne afviger desuden meget frahinanden, bl.a. p.g.a. en meget forskellig sammensætning af børn i de 3børnegrupper.Om beskrivelsernes objektivitet og detaljerigdom: Objektiviteten ogdetaljerigdommen har jeg begrænset - til fordel for overblik & helhed. Dette skyldesdels at jeg var alene sammen med børnene i hele øveforløbet (ca. 4 uger), og derforikke fik ro til at iagttage. Og, dels at beskrivelserne beror på min hukommelse, da jegmåtte vente med at nedskrive mine iagttagelser, til jeg kom hjem efter "endtarbejdsdag". Arbejdsforholdene undervejs i dette forløb var således, at jeg ikke kunnegå fra og reflektere i mere end ca. 10 minutter - efter 1½-2 timer med 100%koncentration. Jeg var den eneste voksne, i forløbet - og, jeg befandt mig i en for mighelt ny virkelighed (som cirkus-forløbet var for mig).Den daglige øve-tidsramme for hvert hold var ca. ½ time. Og, den fysiske ramme varet større lokale, kaldet "Hulen" (se 'bilag 1'). I 'bilag 4' ses desuden planen foropvisningen, en plan som først blev udviklet 2 dage før opvisningsdagen (forindendenne plan arbejdede jeg løseligt udfra hukommelsen og nogle få notater og ideer tilnumre m.v.).Jeg har valgt at afholde mig fra analyse og reflektion i dette kapitel. Analyse ogreflektion følger i næste kapitel ("reflektioner over praksisbeskrivelserne").

Første eksempel - "Trylleri-holdet" :På dette hold var der på øvegangene op til 8 børn (fra 6-9 år gamle. Heraf 6 drengeog 2 piger). Her følger en beskrivelse af forløbet for 4 af disse børn (som var fællesom et cirkusnummer, "trylledyrs-nummeret"), og der afsluttes med opvisningen.Beskrivelsen starter på 3. øvegang, hvor der er 1 uge tilbage til opvisningen.Jeg henter børnene ind i "Hulen", og nogle af børnene hjælper til med at finde deresterende børn. Jeg begynder, for at fylde ventetiden ud, med at høre børnene omde har deres "remedier" med som vi har aftalt, og da alle er kommet informerer jegkort børnene om vores tidsplan og opvisningen. Jeg ønsker herefter kort at se dissebørns 1. nummer, hvori de er trylledyr, og jeg stiller mig lidt på sidelinjen og lader demkomme igang. Der har siden sidste øvegang været ændringer i sammensætningen afbørn, og inden jeg får set mig om, er den første konflikt opstået mellem Henrik ogRolando; og Henrik løber hurtigt ud af lokalet, og jeg hører Rolando om hvad der ersket. Jeg forsøger at få nummeret igang uden Henrik (indtil at denne kommer indigen, efter at have kølet af), og da Henrik kommer ind tager jeg en kort snak med hamog får de 2 børn bragt sammen igen (det viser sig at de begge har været kort forhovedet og har sagt et par dumme ting til hinanden). Desværre opstår der megethurtigt en anden konflikt, som går på at to børn begge vil lede nummeret.Vi får øvet lidt, og så opstår en ny konflikt - og snart vil alle bestemme og de er såoptagede af deres diskussioner med hinanden at de ikke har tid til at høre på mig. Ogjeg ender med at råbe højt for at få deres opmærksomhed.Ved den omtalte øvegang og den følgende opstår der konstant nye konflikter. Jeg

Et Cirkusforløb 12

står tilsyneladende magtesløs overfor disse konflikter, og jeg prøver alt jeg kankomme i tanke om, og jeg søger tillige gode råd og vejledning hos lederen og minvejleder.Jeg ønsker ikke at bede de involverede børn om at gå, da jeg mener de har brug forden sejr, som det 'at fuldføre øveforløbet og stå på scenen ved opvisningen' i mineøjne vil give dem. På selve opvisningsdagen trækker jeg den omtalte børnegruppe tilside, og jeg holder her fast i at jeg leder dem i deres "trylledyrs-nummer". De forsøgerivrigt at komme med deres forslag, men jeg holder fast, og ved opvisningen sammedag klarer de den, med mig som "dyretæmmer" og leder af nummeret.Efter opvisningen er slut bliver jeg næsten overfaldet af disse børn - idet de alle vilomfavne mig. Og, jeg er lykkelig, på deres vegne, da de nu har fik den tilsigtede sejr -da de var med i forestillingen, og gennemføre denne, uden at ryge i totterne påhinanden.Samme dag, da Rolando bliver hentet af hans mor, fortæller jeg moderen (i Rolando'snærvær) at Rolando og hans cirkushold har været rigtigt gode til opvisningen, og at dehar fuldført opvisningen stort set uden uoverensstemmelser - og Rolando bliver gladog kigger på mig, og det synes som om, at han husker de små uoverensstemmelsersamme dag, og er glad for, at jeg ikke fokuserer på det negative.

Andet eksempel - "Klovne-holdet" :Forløbet med Klovnene var helt diamentralt anderledes. Holdet bestod i starten kunaf drenge, og min kontakt til dem bestod i starten i, at de informerede mig om hvad deville og havde øvet på inden øvegangen. Jeg valgte i det store hele at lade dem selvstyre forløbet - og dermed delvist være tilskuer - med mindre de startede en anden legi de fristende "puder / pudestole", som vi havde lånt til lejligheden.Små gnidninger og uoverensstemmelser mellem børnene blev ordnet af dem selvmed nogle få ord og forklaring, og begge parter accepterede den andens argumenterog fandt sammen om en fælles løsning, uden at der opstod "åbenlysegnidninger/konflikter".Holdet klarede og fuldførte selv deres 1. nummer, med meget få indslag, hvor jeg gikop på scenen og kom med et par ideer.Vi valgte tilsammen, at de skulle lave et nummer mere. Og jeg gik op på scenen oginspirerede ved at vise dem og lade dem afprøve f.eks. "spark i numsen" og andreklovne-handlinger. De kom selv med nogle forslag - og det var igen karakteristisk, atde holdt igen og ikke alle ville på bane på samme tid, og det endte derfor stort setaldrig i kaos (talen i munden på hinanden, skub, o.lign.).I beskrivelsen af disse børn udskiller jeg, som du måske har bemærket, ikke nogle afbørnene. Dette skyldes at jeg i høj grad har set disse børn som en homogen ogvelfungerende gruppe, uden nogle børn, der skilte sig ud.Undervejs i "skabelsen af deres 2. nummer" ønskede de at kaste en flødebolle påhinanden, som værende klovne. Og, sammen med dem valgte jeg at indstudere en"flødebolle-sekvens" til mindste detalje (p.g.a. at de andre voksne havde advaret migom, at der kunne opstå lidt af hvert, med over-ivrige børn under opvisningen, og derafukontrollable følger). Ved opvisningen fortsatte det "gode samarbejde" og selv før,under og umiddelbart efter "flødebolle-handlesekvensen" var der ro over feltet. Jeghavde valgt at involvere nogle af de store piger som hjælpere til opvisningen og"flødebolle-sekvensen". Og bl.a. "flødebolle-sekvensen" forløb som jeg/vi havde

Et Cirkusforløb 13

planlagt - selv midt i den ophøjede "opvisnings/scene-stemning".

Tredie eksempel - "Akrobatik-holdet" :Eksemplet med "akrobatik"-holdet er medtaget for at få en vis balance mellem"trylledyrene", der næsten altid skulle styres, og så det næsten helt selvstyrende"klovne"-hold.Deltagerne / "artisterne" på akrobatik-holdet var rimeligt blandede - nogle kunnesåledes en masse balance og akrobatik-relaterede ting i forvejen, og nogle øvede sigfra bunden af.Mit fokus på dette hold var, at lade de forskellige børn frivilligt afprøve de cirkusartistredskaber, som jeg havde bygget/lavet umiddelbart inden cirkus-øveforløbet startede(bl.a. min "hjemmelavede 2½ meter lange line").Børnene kæmpede her næsten om min opmærksomhed; de var meget ivrige efter atvise mig hvad de havde øvet på, og jeg gik ofte ind og inspirerede børnene, bl.a. vedat bringe dem sammen, og sørge for at ingen følte sig udenfor.Et konkret eksempel er at Lotte-R øver sig i at stå på line, og Gitte vil det samme. Jeggår ind og regulerer fra starten af, således at de hver kan få lidt tid til at øve. Herefterfinder de ud af, at de kan øve sammen, efter at jeg løseligt har foreslået dem dette.De udvikler herefter et nummer sammen, som de tilkendegiver er deres nummer, ogde vil vise mig det. Jeg kigger interesseret, som jeg gør ved alle der har øvet på etnummer, og vi bliver enige om, at dette er deres nummer ved opvisningen. De øvernu glade videre, lidt efter med andre numre - de får så at sige fri - og jeg går over tilnogle andre (og jeg er samtidig rimeligt sikker på at disse 2 piger vil fortsætte med atfå nye ideer og vise mig disse lidt senere). Det forløber på samme måde for de andredeltagere, idet at de sammen og hver for sig får forskellige numre op at stå; og allefår en masse ideer, og jeg ser på at de udforsker redskabernes muligheder.Senere i forløbet kommer der mere stress på, og min koordineringen og styring blivermere vigtig. Sidste dag må jeg f.eks., p.g.a. sygdom m.v. blandt børnene, ud ogskaffe nogle ekstra børn til nogle af akrobatik-numrene, og jeg beslutter at gå rundt tilnogle af de børn, som er hoppet fra undervejs og gen-hverve dem (som "stand-ins").Det lykkes ved at jeg viser min enthusiasme og engagement, samt p.g.a. at jeg sørgerfor at fortælle "stand-in" børnene, at de (ligesom de andre deltagere) er uundværlige(/meget vigtige) for, at cirkusset og de enkelte numre kan gennemføres.

Et Cirkusforløb 14

Reflektioner over praksisbeskrivelserne :

Et forløb "på trods": Når det drejer sig om de 6-9 åriges grænser for ansvar ogmedbestemmelse - bl.a. i et fritidshjem - så oplever jeg, at der "svæver mangeforudfattede meninger og holdninger rundt i luften". Et eksempel mht. kaos'et icirkusforløbet er: "Jamen, sådan gør vi bare på et fritidshjem - børnene skal kunnelytte efter og skal kunne sidde stille". Den gængse holdning, jeg således har mødtm.h.t. cirkusforløbet, er at jeg som voksen skal vise børnene vejen og sættegrænserne klart op. Og, "på trods af dette" valgte jeg at "lægge disse standard-holdninger til side" - og at forsøge mig med meget mere børnestyring, end jeg ellershar oplevet i fritidshjem.Beskyttelse ("trylledyrene" - assymmetri): Min relation til børnene kan, for at få hulpå reflektionen, bl.a. ses som en varierende grad af beskyttelse af børnene. Når jegf.eks. trådte synligt frem og tog beslutningerne for børnene, så viste jeg dem vejen, ogjeg gav dem samtidig muligheden for at slappe af og være børn (og ikke "drukne i formeget ansvar").10 "Trylledyrene" kan tolkes således, at de blomstrede op, p.g.a. at jegi sidste ende overtog styringen og frigjorde dem fra bl.a. den medbestemmelse og denfrihed til at samarbejde, som de fik i forløbet. Jeg lærte her, at min kontante styring v.opvisningen gjorde dem glade og trygge (fremfor f.eks. sure og frustrerede).Samarbejde ("klovnene" - symmetri & komplementaritet): Min håndtering afklovneholdet må siges at være optimal, og det skyldtes mere held end forstand, da jegheller ikke kendte alle disse børn på forhånd. Men, mine handlemåder ogpersonlighed passede godt overens med disse børn. Jeg kunne bl.a. gå ind ogsupplere dem (vise dem nogle klovne-tricks), og vores samarbejde var næstenperfekt. Jeg betragter dette som en blanding af at de "kunne klare sig selv" ogdermed at jeg var i en parallel-relation til dem (f.eks. styrede de selv i starten deresøvning og mødte velforberedte op til øvegangene) - og, at jeg inspirerede dem, ogindgik i en komplementær-relation, hvor vi tilsammen fik 2. nummer op at stå, og vitilsammen fik instuderet f.eks. "flødebolle-sekvensen" (i et tæt samarbejde).Lidt om min synlighed som voksen, overfor "klovnene" (komplementaritet):Selvom at jeg ikke overtog initiativet, så havde børnene mig, og de kunne bruge mig,og de kunne spørge mig til råds. Jeg var samtidig engageret, og jeg hjalp dem medderes nummer, og jeg var dermed "medbestemmende". Fysisk som psykisk brugtejeg mig selv - jeg agerede klovn for dem, og jeg involverede dem ved at bede demprøve de handlinger/tricks, jeg nu viste dem; og jeg indtrådte her med hele minpersonlighed. Synlighed ser her ud til at være meget lig "komplementært" (at være pårejse sammen, at inspirere hinanden, at være en betydende voksen).Behovet for tilbagemeldinger og inter-agering ("akrobatik-holdet" -komplementaritet): Akrobatikholdets deltagere søgte næsten uafbrudt minetilbagemeldinger. Min respons til dem var, at jeg med min krop og mine handlinger ogord var meget engageret, især p.g.a. at jeg havde lavet de redskaber, de benyttede(såsom linen). Børnenes "gen-svar" på mit engagement var at de blev endnu mere

10 Barnet kan mere når de voksne kun overlader nogle valg til barnet, og når de voksne danner en beskyttendekappe rundt om barnet. Fra "Åbenhed og Medbestemmelse" (kilde 1, side 23)

Et Cirkusforløb 15

engagerede.11 Jeg følte med dette hold, at jeg med krop og sjæl var "på vej", og atdette var så tæt på en komplementær-relation som noget kunne være - en relation,hvor vi udforskede redskaberne og mulighederne i fællesskab, og både jeg ogbørnene kontinuerligt bidrog med nye numre og ideer.Et perspektiv - Narcissistiske karaktertræk og tendenser: Børnenes relationer tilhinanden i de 3 eksempler spænder vidt - lige fra individualitet og "jeg vil, det er mignu", uden hensyn til de andre i gruppen ("trylledyrene"), og til accept og endda megetnært samarbejde og gruppesammenhold ("klovnene"). Det at "ville være i centrum,overfor at kunne slappe af og følge gruppen", kan lede ens tanker ind på en hel del.F.eks. leder "trylledyrenes" her-og-nu behov for at være "PÅ!" tankerne ind pånarcissisme, hvor jeg'et typisk er "kunstig stort" - og hvor "jeg vil være i centrum" ernogle af eksemplerne på dette. Noget andet er de nye teorier vedr. mangel påselvværd - og vedr. konsekvenser deraf - ville sikkert også kunne drages ind her.Men, jeg stopper her, da denne rapport omhandler relationsformerne, og ikke deandre nævnte begreber. I fodnoten (12) er et eksempel beskrevet, vedr. det "at villevære PÅ!, lige nu!, uafhængig af hensynet til gruppen og de andre børn.Afrunding: I et forløb såsom dette Cirkus-forløb, opstår der rigtigt mangeinteressante sammenhænge, problemstillinger og iagttagelser, m.v. ... Jeg håber, vedat have begrænset rapporten til kun at handle om de 3 nævnte relationsformer, at dusom læser får et bedre indblik i netop disse begreber og deres forbindelser til denpædagogiske hverdag (og projekt/forløbs-sammenhænge). I bl.a. kapitlet"perspektivering..." ses nogle af de perspektiver, som rapporten og cirkus-forløbet harført med sig - og jeg håber du der kan finde yderligere inspiration, i dine senereaktivitets-sammenhænge, forløb, samt i hverdagen - med f.eks. børn i fritidshjems-alderen.

Opsummering & Konklusion :

... i forhold til Problemformuleringen :Reflektions-processen: Gennem både cirkusforløbet (fra ca. 5/1 til 8/2 2002), samt iden efterfølgende reflektions & rapport-skrivnings periode (9/2 til 19/3 2002) har jegbl.a. arbejdet meget med at få pædagogisk / fagligt styr over alt det, der var kommetop i cirkus-forløbet.

"Hvilke muligheder og begrænsninger har jeg som pædagog for at arbejde med grænserne forbørnenes medbestemmelse, og deres samarbejdsevne i et cirkusforløb?

Og, hvilke muligheder og begrænsninger har jeg i samme forløb - for at fremme børnenes socialerelationer (barn-barn og barn-voksen) ?"13

11 Desværre var holdet også plaget af fravær: Pga. sygdom, og pga generel tendens til fravær fra institutionen, ogendelig pga. at der var en del "pige-fnidderi" på holdet (f.eks. "jeg vil kun hvis hun vil"). Heldigvis havde jeg heldtil på opvisningsdagen at "gen-motivere" nogle af de kræfter, som undervejs var røget fra.12 eksemplet: Børnene i alderen 6-7 år leger "Bjørnen sover" - men, de tramper i legen på bjørnen, der ligger ogsover - fremfor at tage hensyn og følge legens regler. De pågældende børn søger samtidig opmærksomheden i engrad, der beskrives som meget problematisk.13 Problemformuleringen for rapporten.

Et Cirkusforløb 16

Behandlingen af problemformuleringen - som er indsat ovenfor: Jeg mener, atdenne rapport kommer godt omkring de spørgsmål, som jeg stiller iproblemformuleringen - og at den samtidig supplerer min reflektion rigtigt godt. Mankan således f.eks. af afsnits-overskrifterne (som ses i indholdsfortegnelsen) se, at jeger gået i dybden inde i rapporten - mht. grænserne for medbestemmelse, samt medrelationerne barn-barn og barn-voksen.Billeder & illustrationer - som en hjælp til dokumentation m.v.: Noget af det, somjeg er specielt stolt af, er at det ser ud til, at jeg har fået skabt en meget klar,billedlig/illustrativ og faglig sammenhæng - mellem praksis (cirkus-forløbet) og såselve rapporten (beskrivelsen / teorien). Og, jeg tror samtidig, at bilagene - med bl.a.deres illustrationer, beskrivelser, samt opvisnings-planen - er en vigtig grund til atlæserne har givet denne rapport gode ord med på vejen."Og: En lille rejse er inkluderet i handelen !": Jeg mener helt klart, at den læser,der nu sidder og vil bruge denne konklusion til at se/afveje, om rapporten besvarerproblemformuleringen - ja, at denne læser bør føle sig helt rolig - forproblemformuleringen er blevet mere end besvaret - i denne rapport. Og, jeg menersamtidig at læseren bydes på "en lille ekstraordinær (?komplementær?) rejse" - ind idet landskab, som spørgsmålene i problemformuleringen lægger op til. En mangelsynes jeg selv er fraværet af fotos - hvilket bl.a. skyldes arbejdsformen, samtproblematikker omkring tavshedspligt o.lign.Nedenfor vil jeg komme ind på de mere faglige & personlige aspekter afopsummeringen & konklusionen ...

... i forhold til erkendelse & udvikling - faglig såvel som personlig :Krav "om at cope", samt "om at ny-orientere": Det at gå igennem cirkus-forløbet,alene - sammen med nogle børn, som jeg dårligt nok / slet ikke kendte (jeg var ligestartet på institutionen, da jeg startede cirkus-forløbet op) - ja, det stillede virkelig storekrav til min evne til at "cope med" - ny-orientere - og administrere forskellige former forsamvær og samarbejde med børnene.Real-time ændrings-processer - høje reflektions-krav: Undervejs i forløbet - fraøvegang til øvegang - var jeg bl.a. nødt til "helt bevidst" at ændre mine pædagogiskestrategi og mine handlingsmønstre - herunder den relation jeg indgik i med børnene(jeg måtte f.eks. veksle mellem alle de 3 beskrevne relationsformer). I denne "real-time" ændringsproces måtte jeg samtidig direkte på min krop opleve, samt reflektereover - hvilke konsekvenser ændringerne havde for samspillet med børnene, og forbørnenes indbyrdes sociale relationer.Afrunding - Take 1: Jeg har, som det nok fremgår, lært rigtigt meget afcirkusforløbet. Og, midt i al dette må jeg samtidig beklage at jeg (indtil videre) kun harbehandlet nogle få fragmenter - af al den reflektion, samt af alle de episoder - somcirkusforløbet har budt på. Jeg kan dog varmt anbefale andre (specielt studerende, ideres øvelsespraktik), at gennemgå et lignende forløb - og dermed mærke "teorierne ipraksis", og få f.eks. "relations-teorierne" ind under huden. Det at stå alene mednogle grupper af børn, og se ind i et 1 måneds langt forløb, med en opvisning ikikkerten - det er "spændende, fedt, og syret". Et selvstændigt forløb er et godt forumtil at arbejde med børnenes forskellige håndtering af ansvar og medbestemmelse -herunder børn, der vil bestemme og børn der indgår homogent i gruppen.Afrunding - Take 2: Endelig har jeg lært, at jeg - der ofte leger sammen medbørnene (som en del af deres gruppe, og går ind i lege på både deres og mine

Et Cirkusforløb 17

præmisser) - har en meget smittende og engagerende effekt på børnene. En effektog et engagement, som jeg (stadigvæk) er meget stolt af at have. [red. marts-2003:Jeg har arbejdet videre med dette 'engagementet, samt samspillet ogmedbestemmelsen' i min næste praktik-periode. Fra min hjemmeside kan dudownloade rapporten 'Det Ubeskrivelige Samspil', som netop handler om detumiddelbare engagement, og hvordan dette "spontant styrede & demokratiske"samspil kan passe overens med en pædagogs arbejde i f.eks. en børnehave].

Handleperspektiver & Nye Problemstillinger :

Før og undervejs i cirkus-forløbet og i skriveprocessen "fremkom" en del andreproblemstillinger og handleperspektiver - bl.a. p.g.a. omfanget og karakteren af detpågældende cirkusforløb.Rapporten, du læser/skimmer lige nu, omfatter således kun få elementer - som er etudpluk af al det materiale, al den reflektion, og alle de opståede problemstillinger, somcirkus-forløbet førte med sig.

Nogle eksempler på nye handle-perspektiver & problemstillinger - er f.eks. :

• "Frihed/valg overfor voksenstyring/pligt".

• "Brug af forskellige børnevenlige værktøjer til tidsstyring og planlæggelse(noget børnene kan føle på - fremfor verbale orienteringer og instrukser)".

• "Redskaber til styring af kaos og konflikt-situationer".

• "Grænsesætning - det at sige fra overfor andre voksne hhv. børnene".

• "Pædagogens udstråling og egen-motivation".

Dokumentations- & Formidlings-Perspektiver :"Dokumentation og Formidling af praksis" er noget andet, som jeg har tænkt megeti, lige fra dengang denne rapport blev "født".Jeg har senere søgt at formidle "den komplementære pædagogiske arbejdsform".Således valgte jeg, ved min 1. års-prøve i juni 2002, at formidle & forsvareanvendelse af "den komplementære relationsform" i f.eks. fritidshjem.Og, i januar 2003 blev min 2. praktik-rapport "født" - med fokus i formidling af "denkomplementære praksis". Denne praktikrapport fik titlen: "Det UbeskriveligeSamspil" - og den handler om formidling af "den komplementære relationsform &det spontane samspil", mellem barn og voksen - en sammenhæng, hvor beggeparter udvikler f.eks. en aktivitet sammen - i et dynamisk, fantasifuldt, og spontant"ping-pong" samspil - midt i den pædagogiske hverdag. Den fysiske ramme forrapporten er en udflytterbørnehave. Du kan downloade denne rapport frahjemmesiden pedagogy.cjb.net.

Et Cirkusforløb 18

Kilder (Litteratur m.v.) :

Primær :

1 Tuft, Karsten - m.fl.: "Åbenhed og Medbestemmelse (-om livet idaginstitutionerne)", , Semi-forlaget, København 1996. (Bog)

2 Andersen, Flemming: "Pædagogarbejde er Relationsarbejde", fra 'Pædagog-identitet og Profession, Vera 2-1998'. (Artikel)

3 Vartenberg, Torben: "Pædagog & Projektmager (-en praktisk grundbog iprojektarbejde)", Forlaget Modtryk Amba, Århus 1995. (Bog)

4 "Fra barn til voksen (Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 1949-1999)", Frie Børnehavers Forlag, København 1999. (Bog)

5 Sigsgaard, Erik - m.fl.: "Andre Måder (Grænser eller Ej?)", Hans Reitzels Forlag,København 1998. (Bog)

6 "Fritidshjem - hvorfor og hvordan? (Hvilke fritidstilbud har de 6-10 årige børnkrav på?)", 'Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem', 1995. (Pjece)

7 Taguchi, Hillevi Lenz: "Dokumentation som Pædagogisk Refleksion (-erfaringer fra det svenske Reggio Emilia Institut)", Dafolo, Frederikshavn 2000.(Bog)

8 Lov om Social Service, LBK nr. 844 af 24/09/2001. (Bekendtgørelse)

9 Juul, Jesper: "Dit Kompetente Barn (På vej mod et nyt værdigrundlag forfamilien)", 1996. (Bog)

Sekundær (til inspiration m.v.) :

- Andersen, John - m.fl.: "Vurdér Kvaliteten! (et materiale til udvikling af bedredaginstitutioner og SFO)", Dansk Pædagogisk Forum, 1996. (Bog)

- Broström, Stig: "Børn, Virksomhed, Udvikling (-i teori og praksis)",Munksgaard, København 1986. (Bog)

- Klausen, Susan - m.fl.: "Vis Hvad Vi Gør! (en bog om dokumentation og rummetsbetydning i det pædagogiske arbejde)", Børn & Unge / Pædagogisk Centrum,2000. (Bog)

- Sørensen, Dorthe Filtenborg: "Skabende Arbejde med Børn", Munksgaard,København 2000. (Bog)

Et Cirkusforløb 19

Bilags-Forside

Bilag 1: "Hulen" - illustration m.v.

På dette 'bilag' viser jeg den fysiske ramme for Cirkus-Forløbet. Og jeg har ogsåmedtaget et par beskrivelser af nogle praktiske og samarbejds-mæssige forhold(mht. opvisningen).

Bilag 2: Institutionsbeskrivelse

Inkl. institutionens målsætning, samt årsplan, for de enkelte stuer.

Bilag 3: Min Målformulering

Beskriver mine mål for denne praktikperiode (min øvelses-praktik, fra januar-marts 2002).Hvorfor ?: Er medtaget, som inspiration - og for at illustrere et eksempel påsammenhæng i pædagog-uddannelsen (mellem de enkelte del-elementer -læringsmål, praktikmål, rapporter og aktiviteter (såsom cirkus-forløbet), o.s.v.).

Bilag 4: Planen for Cirkus-Opvisningen

Hvorfor ?: Jeg har valgt at medtage denne "oversigts-plan" pga. at jeg mener,at den er en god dokumentation og giver et godt overblik over opvisningen ogforskellige praktiske forhold. Jeg håber desuden at kunne give læseren nogleideer, i forhold til lignende forløb.Relevansen af en plan: Planen er lavet i "optimistisk naivitet" - da jeg er vanttil, at forberedelse og "flot/enkel teori" ikke stemmer overens med "den kaotiskeog uforudsigelige institutions-praksis".Hvorfor blev planen lavet ?: Jeg lavede den på eget initiativ - for at få et bedreoverblik - nærmest som en slags visualisering i tid og rum af opvisningen.Planens relevans - i Praksis: Planen viste sig at være god til give andreinvolverede voksne et bedre overblik (bl.a. den anden voksen, der hjalp til påselve opvisnings-dagen). Opvisningen forløb desuden i praksis stort set efterplanen - kun med ændringer i forhold til deltagende børn (pga. udskiftning, pga.at nogle børn "ikke var der / var syge" på opvisningsdagen).

Et Cirkusforløb 20

Bilag 1

"Hulen" - illustration m.v. :

Et Cirkusforløb 21

Bilag 2

Institutionsbeskrivelse :

Introduktion / Overblik: Her følger først selve institutionsbeskrivelsen, somoprindeligt var en del af rapporten. Og, dernæst følger nogle "SupplerendeOplysninger" (som jeg, i den oprindelige rapport-version, havde ladet være et bilag).

"Selve Institutionsbeskrivelsen" :Praktisk / Fysisk: Fritidshjemmet Bjørneborgen er en selvejende institution under"Frie Børnehaver og Fritidshjem", og institutionen har overenskomst med Københavnskommune. Institutionen er normeret til 61 børn (bh.kl.-3.kl.), der er aldersfordelt på 3stuer. Institutionen blev startet i 1986. Institutionen har gode rumforhold (bl.a. etstørre altmuligt-rum, "Hulen"), en del "kæledyr" (kaniner m.v.), og deler en storlegeplads med en mindre skole.Personale-situation: Institutionen har i øjeblikket en god personalesituation, med enåben ledelse, der uddelegerer en stor grad af ansvar til medarbejderne, kommunikereråbent, og afholder ugentlige personalemøder. Medarbejdergruppen består af ungemedarbejdere, fortrinsvis under 30 år; og der er typisk 2 praktikanter på stedet (1'øvelses', og 1 'løn'), og der benyttes ofte vikar ved sygdom o.lign. Den nuværendegode personalesituation skyldes bl.a., at lederen og souschefen i øjeblikket deltagernæsten 100% i stuernes dagligdag; og dette er, sammen med brug af vikar,medvirkende til at imødekomme/modvirke spidssituationer. Dermednedsættes/imødekommes bl.a. antallet af gnidninger blandt personalet (i stress-situationer), samt andre problematiske konsekvenser såsom f.eks. udbrændtemedarbejdere.Daglig pædagogik, samt årsplan: Den daglige pædagogik fokuserer på tryggerammer og sociale relationer, og på respekt for børnenes grænser ved f.eks.konflikter. En pæn omgangstone, sund kost og bevægelse er hovedpunkterne iinstitutionens målsætning og årsplan.Målsætning i forhold til 'dagligdagen': Den daglige pædagogik adskiller sig sådansom jeg ser det ikke meget fra målsætningen idet at der til dagligt og indenforpersonalegruppen arbejdes aktivt med målsætningen. F.eks. går børnene en gangom ugen i gymnastiksalen, og til samlingen, som holdes kl. 15 dagligt, spises derfedtfattigt, og børnene får ofte frugt og grønt. Og endelig afholdes der med godsucces børnemøder, hvor forskellig information udveksles med børnene, og hvorbørnene kan komme til orde, og samtidig prøve hvad demokrati og medbestemmelseer i praksis. Bagefter refererer børnene typisk til møderne og beslutningerne, der blevtaget.Demokrati / Styring / Indflydelse: Noget andet, der skiller institutionen positivt ud framængden, er dens "enkle" kommandovej og organisations-struktur. Det er f.eks.ligetil at rette henvendelse til bestyrelsen, som består af forældre og personale.Noget andet af det dejlige ved Bjørneborgen er, at pædagogmedhjælperne tagesalvorligt - og f.eks. tages med på råd ved møder, og fører mødereferat, og endda ledermøder - og tager del i diverse typiske pædagog- og kontoropgaver.

Et Cirkusforløb 22

Bilag 2 (fortsat)

Institutionsbeskrivelse : ( fortsat )

Supplerende oplysninger :[bl.a. oplysninger om de enkelte stuers forskellige målformuleringer, målsætninger,samt årsplaner].Fordelingen af børnene på stuerne: Da stuerne er aldersopdelte, er forskelligeforhold i fokus for hver stue. Børnene skifter stue afhængigt af børnenes modenhedog alder - kombineret med normering og plads og andre praktiske forhold mellem deenkelte stuer. Børnene kan i daglidagen bevæge sig frit rundt på alle stuerne, så dehar mulighed for, og stifter ofte venskaber på tværs af stuerne, hvilket også hjælper tilen lettere overgangsperiode ved stueskift. Samtidig tages der imod nye børn i en stueved at de f.eks. klappes ind - d.v.s. "gives en varm velkomst, introduceres for stuensbørn", og der gøres et bevidst arbejde for at undgå at eksisterende børnegrupper kanholde et nyt barn udenfor, og/eller kan begynde at drille barnet.Målsætninger på Stueplan: Bjørneborgen har valgt at formulere separatemålsætninger for hver enkelt stue, hvilket ikke er standard for fritidshjem. Noglesteder eksisterer der således kun een målsætning, på trods af at stuerne i depågældende fritidshjem alligevel typisk arbejder efter forskellige målsætninger. IBjørneborgen er disse logiske forskelle formuleret på skrift (det logiske ligger i atbørnene er forskellige bl.a. rent udviklings- og behovs-mæssigt - et 6 årigt barn harf.eks. en anden grad af selvstændighed end et 9 årigt barn. Plus at barnets behov forfysiske rammer og legetøj typisk er ret forskelligt for de forskellige aldersgrupper -f.eks. vil forskelle i motorik, lege, ansvarsfølelse og adfærd betinge forskelle istueindretning og legetøj).

Nøgleord for de enkelte stuer / aldersgrupper :For Kaninstuen (de mindste børn, bh.kl.-1.kl.): Indslusning, trygge rammer, ogindkørsel i fritidshjemmets regler og dagligdag.For Rævestuen (de mellemstore børn, 1.kl.-2.kl.): Personligt ansvar,medindflydelse, hygge og leg. Og et vist fokus er på børnenes udvikling ogforberedelse til Bjørnestuen.For Bjørnestuen (de største børn, 2.kl.-3.kl.): Videreudvikling afselvstændighed, forberedelse til det øgede ansvar og frihed i fritidsklub-miljøet, ogudslusning (til klub).

Et Cirkusforløb 23

Bilag 3

Min Målformulering :

[ målformuleringen er startet op i december 2001. Versionen her er den endelige version - frajanuar 2002 ]

Personlige mål :Selvindsigt: Jeg har lidt erfaring med fritidshjemsbørn. Jeg vil i øvelsespraktikkenudbygge min selvindsigt og reflektion v.h.a. faglitteratur, internettet og v.h.a. kontaktog samtaler med personalet, skolen og medstuderende - og endeligt gennem minvejleder, bl.a. i vores konferencetimer. Og, jeg vil fastholde mine indtryk og reflektereved bl.a. at skrive dagbog.Handlekompetence: Jeg vil søge at udvikle min pædagogiske indsigt ved at iagttageog indgå i institutionens hverdag og aktiviteter. Jeg vil vha. indgåelse i praksis ogudfra teoretisk belysninger udbygge min forståelse af de forskellige relationer ogprocesser mellem barn, gruppe og voksen.Værdier (menneskesyn): Grænser for børnestyring. Barnets selvværd, og endeligrummelighed blandt de voksne og børnene er nøglebegreber i mit menneskesyn. Minvision er at kunne fremme børnenes respekt for og hensynstagen til hinanden.

Faglige mål :Viden: Jeg vil kombinere min reflektion med praksis-relevant litteratur, ogderigennem søge at se sammenhænge mellem dagligdagens situationer ogfaglitteraturen. Jeg vil såvidt muligt gøre brug af stedets erfaring og viden, ogreflektere fagligt over dagligdagens succes'er og "det der ikke gik så godt" - forderigennem at få viden til fremtidig håndtering af den pædagogiske praksis.Handlekompetence: Jeg ønsker at blive bedre til at planlægge, organisere, og udføreaktiviteter med børnene. Min vision er at kunne skabe, udføre og indgå i nogleaktiviteter og i en hverdag, som fremmer børnenes sociale sans; plus at gøre'skyggerne' synlige i de andre børns bevidsthed.Værdier og Menneskesyn: Jeg mener der skal være og skabes plads til os alle -hermed mener jeg bl.a. hensynet blandt de ansatte til hinanden (f.eks. aktiviteter dertager hensyn til fordelingen af børn og arbejdsbyrde blandt de ansatte).

Hvordan forestiller du dig at opnå målene :Ved at indgå åbent, nysgerrigt og aktivt i institutionens hverdag, medarbejder-gruppen, aktiviteter og møder - og ved søge at forstå de sammenhænge, sominstitutionen indgår og fungerer i (bl.a. lokalområdet, skole, forældre og bestyrelse).Jeg håber samtidig på fortsat at blive rigtigt godt inspireret af personalets aktiviteter ogviden, og endelig af børnenes ideer, energi og legelyst.

Et Cirkusforløb 24

Bilag 4

Planen for Cirkus-Opvisningen :

PS: Navnene på børnene er opdigtede/ændrede !