UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2003/2004

ORGANISATION

TEKNOLOGI DOKTRIN

Kaptajn Jens Gjødsbøl

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 Kaptajn J. Gjødsbøl

MARTS 2004

”Med baggrund i en analyse af anvendelsen af UV-teknologien un-der NATO’s operationer i Kosovo, hvorledes vil fremtidens UV-teknologi, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke NATO’s landdok-trin for gennemførelse af fredsbevarende operationer i 2015?”

Speciale

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forside ………………………………………………………………………………………….......1 Titelside …………………………………………………………………………………………….2 Indholdsfortegnelse ……………………………………………………………………………...3 Resume ……………………………………………………………………………………………..6 Kapitel 1 PROBLEMFORMULERING ………………………………………………………..7 1.1 Formål …………………………………………………………………………………7 1.1.1 Gruppens arbejdsområde …………………………………………………………..7 1.1.2 Relevans ………………………………………………………………………………7 1.2 Afgrænsning af emnet ……………………………………………………………….9 1.2.1 Indledning ……………………………………………………………………………..9 1.2.2 Fremtidige konflikter ………………………………………………………………….9 1.2.3 Operationer ……………………………………………………………………………9 1.2.4 Krigsførelsens kredsløb …………………………………………………………….10 1.2.5 Begrebet UV …………………………………………………………………………11 1.2.6 Eksempel …………………………………………………………………………….11 1.2.7 Fredsstøttende operationer ………………………………………………………12 1.3 Underopdeling af spørgsmålet ……………………………………………………13 1.4 Forudsætninger og kendsgerninger ………………………………………………13 1.5 Teorivalg ……………………………………………………………………………..13 1.6 Opgavens struktur og metode ……………………………………………………14 1.7 Klassifikation ………………………………………………………………………...14 Kapitel 2 UV-TEKNOLOGIEN ………………………………………………………………..15 2.1 Formål ……………………………………………………………………………….15 2.2 Historie ………………………………………………………………………………15 2.3 UV’er i dag …………………………………………………………………………..16 2.3.1 Generelt ……………………………………………………………………………..16 2.3.2 UAV ………………………………………………………………………………….16 2.3.3 UCAV …………………………………………………………………………………17 2.3.4 UGV …………………………………………………………………………………..17 2.3.5 Analyse ………………………………………………………………………………18 2.3.6 Delkonklusion ………………………………………………………………………19 2.4 UV-teknologi i 2015 ………………………………………………………………..19 2.4.1 Generelt ……………………………………………………………………………..19 2.4.2 UAV …………………………………………………………………………………..20 2.4.3 UCAV ………………………………………………………………………………..20 2.4.4 UGV ………………………………………………………………………………….21 2.5 Analyse ………………………………………………………………………………21 2.6 Delkonklusion ……………………………………………………………………….22 Kapitel 3 ANVENDELSE AF UV-TEKNOLOGIEN I KOSOVO …………………………..23 3.1 Formål ……………………………………………………………………………….23

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3.2 Indledning …………………………………………………………………………...23 3.3 Historisk redegørelse ………………………………………………………………23 3.3.1 Politisk baggrund for NATO’s intervention ………………………………………23 3.3.2 Udviklingen i Kosovo ……………………………………………………………….23 3.3.2.1 Den internationale scene ………………………………………………………….23 3.3.2.2 NATO’s mål med kampagnen ……………………………………………………24 3.3.2.3 NATO’s militære kampagne frem til de landmilitære operationer påbegyndes … ………………………………………………………………………………………24 3.3.3 FN-resolutionerne ………………………………………………………………….25 3.3.3.1 Indledning …………………………………………………………………………..25 3.3.3.2 Resolutionerne …………………………………………………………………….25 3.3.3.3 Military Technical Agreement …………………………………………………….26 3.4 Anvendelse af UV i Kosovo ……………………………………………………….27 3.4.1 Styrker til rådighed …………………………………………………………………27 3.4.2 UV-teknologien i Kosovo ………………………………………………………….28 3.4.2.1 Anvendelsesområder ……………………………………………………………..28 3,4,2.2 Delkonklusion ……………………………………………………………………….29 3.4.2.3 Problemområder …………………………………………………………………...29 3.4.2.4 Delkonklusion ………………………………………………………………………31 3.4.2.5 Delkonklusion, lessons learned ………………………………………………….31 Kapitel 4 DOKTRIN ……………………………………………………………………………32 4.1 Formål ……………………………………………………………………………….32 4.2 Indledning …………………………………………………………………………..32 4.3 Overordnet doktringrundlag ……………………………………………………….32 4.4 Doktringrundlag fredsstøttende operationer ……………………………………33 4.4.1 AJP-3.4 Non-Article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO) ………………33 4.4.1.1 Forord og kapitel 1; Crisis Response Operations Overview …………………..33 4.4.1.1.1 Deployering …………………………………………………………………………33 4.4.1.1.2 Troværdighed ………………………………………………………………………33 4.4.1.1.3 Magtanvendelse ……………………………………………………………………34 4.4.1.1.4 Bevægelsesfrihed ………………………………………………………………….35 4.4.1.2 Kapitel 2; Non-Article 5 Crisis Response Operational Considerations ……….35 4.4.1.2.1 Beredskab …………………………………………………………………………..35 4.4.1.2.2 Styrketilmelding …………………………………………………………………….36 4.4.1.2.3 Kommando og kontrol …………………………………………………………….36 4.4.1.2.4 Placering af hovedkvarterer ………………………………………………………36 4.4.1.2.5 Efterretninger ………………………………………………………………………37 4.4.1.2.6 Mediernes indflydelse …………………………………………………………….38 4.4.1.3 Kapitel 3; Peace Support Operations ……………………………………………38 4.4.2 AJP-3.4.1 Peace Support Operations …………………………………………..38 4.4.2.1 Kapitel 1; The Strategic Environment ……………………………………………38 4.4.2.1.1 Det militære End-State ……………………………………………………………38 4.4.2.1.2 Interoperabilitet …………………………………………………………………….39 4.4.2.2 Kapitel 2; The Nature of Peace Support Operations …………………………..39 4.4.2.2.1 Neutralitet ……………………………………………………………………………39 4.4.2.2.2 Udrustning …………………………………………………………………………..40 4.4.2.2.3 ROE …………………………………………………………………………………40 4.4.2.2.4 Fredsbevarelse …………………………………………………………………….40 4.4.2.2.5 Fleksibilitet …………………………………………………………………………..41

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4.4.2.3 Kapitel 3; Fundamentals of Peace Support Operations ……………………….41 4.4.2.3.1 Upartiskhed og gennemsigtighed ………………………………………………..41 4.4.2.3.2 Sikkerhed ……………………………………………………………………………41 4.4.2.3.3 Troværdighed ………………………………………………………………………42 4.4.2.4 Kapitel 4; NATO Decision Making and Planning Considerations for Peace Support Operations ………………………………………………………………...42 4.4.2.4.1 Nabolande …………………………………………………………………………..42 4.4.2.4.2 Timing af engagementet …………………………………………………………..43 4.4.2.4.3 Forbindelsestjeneste og rekognoscering ………………………………………..43 4.4.2.4.4 Rekognoscering …………………………………………………………………….43 4.4.2.4.5 Deployering …………………………………………………………………………44 4.4.2.4.6 Uddannelse …………………………………………………………………………44 4.4.2.4.7 Krigsforbryderdomstole samt Beskyttelse af humanitære rettigheder ……….44 4.4.2.5 Kapitel 5; Military Capabilities …………………………………………………….45 4.4.2.5.1 Artilleri ……………………………………………………………………………….45 4.4.2.6 Kapitel 6; Operating in a Peace Support Operation ……………………………45 4.4.2.6.1 Kommando ………………………………………………………………………….45 4.4.2.6.2 Præventiv deployering …………………………………………………………….45 4.4.2.6.3 Observation og monitering ………………………………………………………..46 4.4.2.6.4 Våbenhviler ………………………………………………………………………….46 4.5 Delkonklusion ………………………………………………………………………47 Kapitel 5 SAMLET ANALYSE ……………………………………………………………….48 5.1 Formål ……………………………………………………………………………….48 5.2 Indledning ……………………………………………………………………………48 5.3 Analyse ………………………………………………………………………………48 5.3.1 Overordnede forhold ……………………………………………………………….48 5.3.2 UAV’er ……………………………………………………………………………….49 5.3.3 UCAV’er ……………………………………………………………………………..50 5.3.4 UGV’er ……………………………………………………………………………….51 5.3.5 Delkonklusion ……………………………………………………………………….52 Kapitel 6 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ………………………………………53 6.1 Indledning ……………………………………………………………………………53 6.2 Konklusion …………………………………………………………………………..53 6.3 Perspektivering ……………………………………………………………………..54 Antal sider Tillæg A Analysemodel …………………………………………………………………………1 Tillæg B Bibliografi………………………………………………………………………………2 Bilag 1 Karakteristika af aktuelle amerikanske UAV programmer ……………………..3 Bilag 2 Karakteristika af aktuelle amerikanske UCAV programmer …………………….1 Bilag 3 Karakteristika af amerikanske UV projekter ……………………………………….3 Bilag 4 Karakteristika af aktuelle amerikanske UGV programmer ……………………….1 Bilag 5 Udviklingstendenser for UAV’er ……………………………………………………3 Bilag 6 Antallet af unmanned i forhold til manned ………………………………………..1 Bilag 7 Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned …………………….1 Bilag 8 Konklusioner fra kapitel 4 …………………………………………………………...3

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

RESUME Dette speciale tager sit udgangspunkt i krigsførelsens kredsløb og dermed i forholdet mel-lem Organisation, Doktrin og Teknologi. Emnet, der skulle behandles af specialegruppen, var Unmanned Vehicles (UV). Udgangspunktet for specialet skal således hentes i specia-legruppens arbejde, hvilket også fremgår af kapitel 1. Kapitel 1 tjener herefter til at af-grænse og fokusere emnet for netop dette speciale og ender op med den problemformule-ring, der fremgår af titelsiden. I kapitel 2 behandles UV-teknologien. Der fokuseres i dette speciale på Unmanned Aerial Vehicles (UAV), Unmanned Combat Aerial Vehicles (UCAV) og Unmanned Ground Ve-hicles (UGV). Kapitlet indledes med en kort redegørelse for historikken, hvorefter de tre ovennævnte typer behandles, for så vidt angår nuværende udviklingsniveau. På baggrund af disse to dele fremskrives teknologien herefter til 2015, da fokus i speciale er at vurdere, om en fremskreven teknologi vil revolutionere doktrinen for fredsstøttende operationer, eller om der alene er tale om en revolution på den teknologiske side. Er doktrinen i dag rummelig nok til at indeholde fremtidens teknologi? Konklusionerne vedrørende kapitel 2 går i retning af, højere, længere, bedre nyttelast, større detaljeringsgrad i billedgengivel-sen, men også mod mindre, lettere mandbårne UV’er samt udvikling af specialiserede UCAV’er. I kapitel 3 inddrages et historisk eksempel for derigennem at belyse, hvad UV’er rent prak-tisk anvendes til, i forbindelse med fredsstøttende operationer. Valget er faldet på den ny-este egentlige fredsstøttende operation, nemlig NATO’s operationer i Kosovo, der blev indledt i 1999 og for så vidt fortsat gennemføres. Erfaringerne fra Kosovo er primært an-vendelsen af UAV’er og primært i forhold til luftkampagnen. Erfaringerne fra denne del af kampagnen anvendes dog i overført forstand til landstyrkerne, idet faktum er, at efter luft-kampagnens gennemførelse, blev de fleste UAV’er trukket hjem fra Kosovo. UGV’er be-handles i kapitlet, da de anvendes i Kosovo i minerydningsrollen. I kapitel 4 fokuseres på det doktrinære grundlag. De to primære doktriner, AJP-3.4 og AJP-3.4.1, gældende for fredsstøttende operationer indenfor NATO’s doktrinhierarki be-handles. Doktrinerne behandles ikke i sin helhed. De opgaver der i dag løses, og som mu-ligvis i fremtiden vil kunne løses med hjælp af UV-teknologien, identificeres. Det konklude-res, at en lang række opgaver allerede i 2015 vil kunne løses, enten af UV’er alene, som supplement til bemandede fly eller som supplement til landstyrkerne. I kapitel 5 sammenholdes delkonklusionerne fra de tre foregående kapitler. De enkelte delkonklusioner holdes op overfor hinanden, med henblik på at fastslå, om doktrinen kan indeholde den teknologi, der vil være til rådighed i 2015. Analysen i kapitel 5 leder direkte over i konklusionen og perspektiveringen, der fremgår af kapitel 6. Her konkluderes det, at doktrinen er bredt nok formuleret til at rumme den frem-tidige teknologi. På det operative niveau, som er blevet behandlet i specialet, vil der i 2015 primært være tale om, at UV-teknologien vil være yderligere et hjælpemiddel til at løse pålagte opgaver, men ikke vil revolutionere doktrinen. Det anføres som et forbehold, at der er tale om UV-teknologien set isoleret overfor doktrinen, idet øvrige forhold der kan rum-mes i fremtidens teknologi ikke er medtaget. Herudover fastslås det, at de store forandrin-ger sandsynligvis vil finde sted på det taktiske niveau, når UV-teknologien anno 2015 in-troduceres. I perspektiveringen fokuseres der på påvirkningerne overfor organisationen for derved at afrunde krigsførelsens kredsløb. Den primære påvirkning, fra UV-teknologien vil finde sted på organisationen og det taktiske doktrinniveau men ikke på det operative dok-trinniveau.

UKLASSIFICERET

6

UKLASSIFICERET

on-

KAPITEL 1

PROBLEMFORMULERING

1.1 Formål. Dette kapitel har til formål at sætte rammerne samt afgrænse specialet ud fra de i Fakultet For Strategi og Militære Operationer Vejledelsessamling (FSMOVEJSAM) overordnede principper. Specialets hovedemne og tilhørende opgavetekst vil her blive diskuteret og præciseret, med henblik på at fremkomme med det underspørgsmål, der danner grundlag for selve specialets udfærdigelse. På baggrund af problemformuleringen, vil jeg i kapitlet kort redegøre for valget af struktur og metode samt teoretiske grundlag for den videre analyse. 1.1.1 Gruppens arbejdsområde. Idet det vurderes interessant, at beskrive fremtidige muligheder og problemstillinger i f.m. indførelsen af stadig mere avancerede Unmanned Vehicles (UV’er)1, og deres eventuelle indflydelse på gennemførelsen af fremtidige operationer, har specialegruppen valgt at be-tragte konsekvenser af den sandsynlige udvikling af teknologien. Ud fra disse betragtnin-ger har gruppen valgt at forholde sig til følgende overordnede spørgsmål:

”Hvorledes vil Unmanned Vehicles (UV) påvirke løsningen af fremtidige kflikter?”

1.1.2 Relevans. ”Den, som lever på fortidens doktrin eller retrospekt lader udviklingen diktere sin doktrin, vil med stor sandsynlighed tabe fremtidens krig, hvorimod den, der evner at skue fremad og formulere en doktrin, der ”trækker” udviklingen ind i fremtiden, vil vinde en kommende krig”2. Dette citat er, som anført i fodnoten, hentet i en af lærebøgerne på Forsvarsakade-miet. Udvikling er kodeordet i dette citat, udvikling m.h.t. at kunne skue ind i fremtiden, hvor doktrinen trækker udviklingen. Spørgsmålet er, hvad der trækker hvad? Er det doktri-nen der trækker f.eks. organisationen og teknologien, eller er det omvendt? Den teknolo-giske udvikling er generelt udviklet eksplosivt i samfundet, indenfor bare det sidste årti. Således er der også indenfor forsvaret indført flere og flere teknologiske hjælpemidler, m.h.p. dels at kunne overhale fjenden i dennes beslutningsproces (OODA-loop)3 og dels at kunne gennemføre operationer, under et stadigt stigende krav om begrænsning af tab af menneskeliv. Det har været påstået, at UV-teknologien og ”Network Centric Warfare” (NCW) udgør en ”Revolution in Military Affairs” (RMA), da den nye teknologi vil kræve en total omlægning af organisationen af militære styrker og doktrin. En anden påstand kunne være at der ”alene” er tale om en ”Revolution in Military Technology” (RMT) og at doktrinen og organisationen ikke vil ændre sig voldsomt. På denne baggrund vil det således være interessant at forsø-ge at teste en doktrin m.h.p. at konstatere om doktrinen vil skulle ændres radikalt, eller om

1 Idet overskriften udleveret ved Forsvarsakademiet anvender betegnelsen Unmanned, anvendes dette i resten af dette speciale. Det skal anføres, at der er også anvendes begrebet Uninhabited, hvilket dog står for det samme som det første nævnte navn. 2 Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer (HODVOPS), Institut for Militære Operationer/Fakultet for Strategi og Militære Operationer/Forsvarsakademiet, AUG 2003, side 1-1, pkt. 101. 3 OODA-loop: Observe, orient, decide, act!

UKLASSIFICERET

7

UKLASSIFICERET

doktrinen, som anført i citatet, er fremtidssikret og dermed kan rumme teknologiudviklin-gen. En af åbenbaringerne i denne revolution hedder ”Unmanned Vehicles”, ”fartøjer” der kan bevæge sig i luften, på land og på/under vandoverfladen som fjernstyrede eller autonome enheder. Med henblik på at tilsikre en ensartet forståelse for begrebet UV, bør dette begreb/tekniske hjælpemiddel defineres entydigt. Ved valg af definition, bør der fokuseres på, at anvende en så dækkende definition som muligt og en definition der relaterer sig til det specifikke emne eller område. Da USA er en af de drivende kræfter indenfor UV-teknologiens udvik-ling og således er langt fremme i udviklingen og afprøvningen af disse, vurderes en ameri-kansk definition at være anvendelig. På denne baggrund anvendes følgende definition4:

”A powered, aerial vehicle that does not carry a human operator, uses aerodynamic forces to provide vehicle lift, can fly autonomously or be piloted remotely, can be expendable or recoverable, and can carry lethal or non-lethal payload. Ballistic or semi ballistic vehicles, cruise missiles, and artillery projectiles are not considered aerial vehicles.”

Denne definition går målrettet mod at definere UAV’er og ikke UV’er i al almindelighed, men kan, ved mindre omskrivninger, ligeledes anvendes på øvrige typer af UV’er. Operatørerne5 sidder således i sikre omgivelser langt fra UV’ens færden og kan v.hj.a. kameraer m.m. evt. styre UV’en. Udviklingen af en sådan teknologi vil formodentlig kunne revolutioner de doktriner og den organisation vi i dag anvender m.h.p. konfliktløsning, det være sig egentlige krigsoperationer eller ”Crisis Response Operations”. Det interessante her vil således kunne være, at søge at belyse, om indførelsen af UV i fremtidens forsvar vil ændre radikalt på vores doktriner og vores organisation, eller om teknologien vil kunne indpasses i de gældende doktriner/den gældende organisation. Dette lægger således op til at behandle det overordnede spørgsmål i rammen af krigsfø-relsens kredsløb6. Dette kredsløb udgøres af de tre overordnede komponenter: Organisa-tion, Doktrin og Teknologi, og tesen er, at påvirker man den ene af faktorerne kan dette have indflydelse på de to andre faktorer. Udgangspunktet for dette speciale er teknologien, repræsenteret ved UV-teknologien. Således vil det, overordnet set, være interessant, at søge at belyse den ”nye” UV-teknologis indflydelse på organisationen og doktrinen.

Udgangspunktet for specialet skal findes i krigsførelsens kredsløb. Det vil være interessant at behandle fremtidens UV - teknologis indflydelse på dok-trin og organisation.

4 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, p. 2, pkt. 1.4. Definitionen er gengivet på amerikansk for derved at undgå misforståelser i oversættelsen. 5 Her kan skelnes mellem såvel styrede som autonome UV’er. De styrede, styres af en operatør der, ved hjælp af monitor eller andet, kan styre UV’en som en pilot styrer et fly. De autonome styres ikke under selve flyvningen, men der indkodes f.eks. en rute der ønskes fløjet, evt. m.h.p. overvågning af et givet operations-område. 6 Reglementariske henvisninger til Krigsførelsens Kredsløb er stærkt begrænsede. Kredsløbet omtales i flere sammenhænge, men er ikke officielt beskrevet i f.eks. et reglement. En af de forfattere der anvender kreds-løbet er H.J. Leavitt. Han anvneder kredsløbet i sin åbne systemmodel fra 1965. En militærperson der har beskrevet sammenhængen i kredsløbet er daværende Oberstløjtnant K. Bartels i en artikel i Militært tidsskrift fra oktober 1996. Kredsløbet indeholder de tre beskrevne elementer. En fjerde parameter der er koblet på er uddannelse. Dette element er normalt placeret i midten. Andre igen mener, at uddannelse er en integreret del af de tre øvrige elementer. Jeg har valgt at betragte kredsløbet i den rene tilstand, hvor der alene frem-går de tre primære elementer.

UKLASSIFICERET

8

UKLASSIFICERET

1.2 Afgrænsning af emnet. 1.2.1 Indledning. Efter fastlæggelsen af gruppens overordnede spørgsmål er det nødvendigt, i detaljer, at analysere de muligheder spørgsmålet åbner op for, for herved at opstille et relevant un-derspørgsmål, der medvirker til at besvare gruppens overordnede spørgsmål. 1.2.2 Fremtidige konflikter. Med baggrund i det ovenfor anførte spørgsmål, har jeg arbejdet videre med begrebet fremtidige konflikter. En af de væsentligste opgaver, ikke mindst set i relation til Statsmini-ster Anders Fogh Rasmussens udmelding vedrørende oplægget til det kommende for-svarsforlig7, vil for det danske forsvar i fremtiden være, øget deltagelse i fredsstøttende operationer, f.eks. i rammen af NATO, opererende under et FN-mandat8. På denne baggrund kan der naturligvis alligevel argumenteres for, at et speciale vedrø-rende UV-teknologi i forbindelse med egentlige krigsoperationer, vil være interessant set i lyset af, at fredsstøttende operationer i yderste konsekvens kan indeholde egentlige kamphandlinger. Spørgsmålet er dog om det er her, med det givne trusselbillede, tyngden vil ligge og dermed hvor tidsrelevant/aktuelt specialet vil blive. Sandsynligheden for at danske styrker i en fremtid, der strækker sig over f.eks. de næste 10 år, vil skulle udkæm-pe en egentlig overlevelseskamp, som en del af NATO’s forsvar mod en ekstern aggres-sor, er ikke umiddelbart indlysende. Umiddelbart vurderes det væsentligt mere tidsrelevant og dermed interessant, at betragte anvendelse af UV i rammen af fredsstøttende operatio-ner. Noget kunne tyde på, at NATO’s berettigelse vil ligge indenfor dette område og ikke indenfor et forsvar af alliancens medlemslande, i hvor vel dette naturligvis fortsat vil være en del af opgavespektret. Her skal der så skelnes mellem det niveau der ønskes behand-let. Er der tale om operativt eller taktisk niveau? Da jeg har valgt at fokusere på NATO, og da det vil være i en reel multinational operation jf. ovenstående og med danske deltagelse, vurderes det hensigtsmæssigt at fokusere specialet mod det operative niveau. Dette skal holdes in mente, når der afslutningsvis skal konkluderes idet der meget vel kunne frem-komme forskelle, afhængigt af om man behandler emnet på det høje eller lave niveau. På ovennævnte baggrund har jeg valgt at arbejde videre i retning af Fredsstøttende Ope-rationer:

”Hvorledes vil UV-teknologien påvirke doktrinen og organisationen med hen-blik på gennemførelse af fredsstøttende operationer i fremtiden?”

1.2.3 Operationer. Vedrørende begrebet operationer, dækker dette umiddelbart over tre overordnede typer; Land-, maritime eller luftoperationer, eller en kombination af disse (joint). Her ud over fin-des der naturligvis andre operationstyper, men de tre nævnte er de traditionelle overord-nede typer. Da min primære interesse ligger indenfor landoperationer og da maritime ope-rationer dækkes af et andet medlem af specialegruppen, vil det være naturligt at behandle landoperationer. Med hensyn til definitionen af landoperationer, har det ikke været muligt at finde en officiel NATO definition. For derved at klarlægge for læseren, hvad jeg definerer som landoperati-oner, har jeg valgt at opstille en arbejdsdefinition, der efter min overbevisning, dækker be-

7 Statsministerens tale, afholdt på Forsvarsakademiet i anledning af Akademiets fødselsdag. Talen blev givet fredag 31. oktober 2003. 8 AJP-3.4, p. 1-4, pkt. 0103, b, (1). I denne ref nævnes dog Organisation for Security and Co-operation in Europe som en anden mulig mandatstiller. Således vil NATO-rammen dog være den samme, mens man-datstilleren kan variere.

UKLASSIFICERET

9

UKLASSIFICERET

grebet. Herefter vil denne arbejdsdefinition være gældende, når begrebet landoperationer anvendes. ”Operationer der gennemføres på landjorden af hærstyrker” I forbindelse hermed vil den naturlige følge være, at det ligeledes er hærstyrker der er det primære fokus m.h.t. organisationen. Det skal dog understreges, at specielt forholdet mel-lem land- og luftoperationer vil udgøre et væsentligt aspekt i dette speciale, da UV-teknologien på nuværende tidspunkt er mest veludviklet i forholdet til UV’ere indsat i luften. Indgangsvinklen vil dog være; indsættelse af UV’ere i luften, til støtte for landoperationer. Således bør der ikke inddrages UAV’er indsat i selvstændige luftoperationer9. Den indle-dende og den dybere kildesøgning har dog vist problemer med at dokumentere anvendel-se af UAV-teknologi alene til støtte for landoperationer, mens anvendelsen til støtte for luftoperationen er særdeles veldokumenteret. Erfaringer med UAV’er indsat til støtte for luftoperationer, vil i nogen grad kunne overføres direkte, på anvendelsen af UAV til land-operationer. Indsættelse af UAV’er til støtte for en luftoperation og de deraf udarbejdede ”lessons learned” vil derfor blive anvendt i analysen. På ovennævnte baggrund, kan spørgsmålet yderligere indsnævres til:

”Hvorledes vil UV-teknologien påvirke doktrinen for landoperationer og orga-nisationen af de indsatte hærstyrker, for gennemførelse af fredsstøttende operationer i fremtiden?”

1.2.4 Krigsførelsens kredsløb. Med baggrund i de ovenfor anførte afsnit, kan spørgsmålet på nuværende tidspunkt i ana-lysen fokuseres mod begrebet; Krigsførelsens kredsløb (Doktrin, Teknologi og Organisati-on), og hvorledes disse påvirker hinanden. I spørgsmålet indgår på nuværende tidspunkt doktrin i f.t. landoperationer, organisation af landstyrker der skal udføre operationerne samt teknologiens (UV’ens) påvirkning af de to øvrige dele af kredsløbet. Indgangsvinklen er således, at den udviklede UV-teknologi vil påvirke de to andre variable i kredsløbet. På denne baggrund vil det være interessant, enten at teste doktrinen eller den organisation der anvendes ved gennemførelse af fredsstøttende operationer. Set i relation til resten af gruppens arbejde, vil det være hensigtsmæssigt, at jeg behandler doktrinen som testom-rådet, da organisationen, om end ikke i samme ramme, behandles af en af de to andre. Her ud over er det erfaringen, at organisationen af styrker indsat i fredsstøttende operatio-ner typisk sammensættes, afhængigt af den opgave den er tildelt. Doktrinen derimod ud-gøres i princippet altid af det samme grundlag, uafhængigt af hvorledes den til lejligheden opstillede styrke er sammensatte. Doktrinen revideres naturligvis løbende, men tilpasses ikke direkte til den enkelte mission. Den udgør grundlaget for indsættelsen af styrken og er således mere stabil i sin udformning end tilfældet er med den organisation, der er sam-mensat til den enkelte kampagne. Begrebet doktrin bør defineres entydigt, for derved at tilsikre, at misforståelser ikke opstår. Her vurderes det nødvendigt at anvende en international definition på begrebet, da jeg ønsker at arbejde med NATO’s doktrin set i relation til den tidligere diskussion vedrørende niveau. Således vil NATO’s definition af begrebet doktrin blive anvendt. NATO definerer begrebet doktrin således10:

9 Alene opgaver der løses af UAV’er til direkte støtte for operationer på landjorden bør behandles. 10 Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer (HODVOPS), Institut for Militære Operationer/Fakultet for Strategi og Militære Operationer/Forsvarsakademiet, AUG 2003, side 1-1, pkt. 101. AJP-3.4, p. xiii, pkt. 0001.

UKLASSIFICERET

10

UKLASSIFICERET

okus-ges

en har

r relsen af

ologi

”Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application”.

Denne definition er som anført I fodnoten, hentet I Forsvarsakademiets Håndbog. Den er dog opgivet i Håndbogen som NATO’s definition af doktrinbegrebet, hvorfor den vurderes at være dækkende. Fremgår i øvrigt af AJP-3.4. Således kan spørgsmålet herefter udbygges til:

”Hvorledes vil UV-teknologien påvirke landdoktrinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer i fremtiden?”

1.2.5 Begrebet UV. Et andet aspekt der bør klarlægges vil være, hvad begrebet UV egentlig dækker over. UV anvendes i dag i flæng om primært flyvende fartøjer, der kan indsættes blandt andet med formål, at fremskaffe oplysninger om fjenden eller andre. UV kan som udgangspunkt an-vendes som fælles betegnelse for alt ”unmanned”, hvorfor det ligeledes vil være relevant at defineret hvilken type af UV’er, der behandles i specialet. UV’er kan som udgangspunkt deles op i; ”Unmanned Aerial Vehicles” (UAV), ”Autono-mous Underwater Vehicles” (AUV) og ”Unmanned Ground Vehicles” (UGV). De fleste erfa-ringer er, på nuværende tidspunkt, indhentet med enten UAV eller AUV mens UGV kun anvendes i begrænset omfang. Da specialet har landoperationer som det primære fområde, vil udgangspunktet således blive taget i forhold til UAV, mens UGV bør inddrai f.m. udviklingen af UV generelt. Disse vil formodentlig kunne få en betydning, for gen-nemførelse af landoperationer i fremtiden. En yderligere udvikling af UAV-konceptresulteret i, at der er blevet lanceret de såkaldte ”Unmanned Combat Aerial Vehicles” (UCAV). Disse adskiller sig fra den ”konventionelle UAV” ved, at være udstyret med be-væbning, hvorfor disse kan indsættes som egentlige aktive bekæmpelsesmidler. UCAV’evil forventeligt ligeledes spille en væsentlig rolle, i forbindelse med gennemføfremtidens landoperationer, hvorfor der kan være behov for, at inddrage denne teknseparat i doktrinen. Således, vurderes UCAV ligeledes, at være væsentlig for det overord-nede spørgsmål. På ovennævnte baggrund fokuseres spørgsmålet yderligere således:

”Hvorledes vil UV-teknologien, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke landdok-trinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer i fremtiden?”

1.2.6 Eksempel. For at tilsikre et ensartet udgangspunkt for gennemførelsen af analysen, vil det være rele-vant at afklare, hvorledes UV-teknologien har udviklet sig. Hvad kan karakteriseres som UV og hvad kan ikke? For at forstå anvendelsen af UV teknologien i f.t. operationer i dag, vil en kort historisk redegørelse således være relevant. Her ud over vil den variable faktor i specialet være UV-teknologien, hvor denne skal fremskrives i tid, m.h.p. at sammenligne opgaver der løses i dag under fredsstøttende operationer, med hvad der kan gennemføres i fremtidige operationer. Det vil således være nødvendigt, at definere dels det teknologiske ståsted i dag, og dels det teknologiske ståsted som kan opnås indenfor en overskuelig årrække. Her vurderes en tiårs periode at være relevant, dels for at tilsikre at der kan gen-nemføres en reel udvikling og dels for at jeg ikke skal forudsætte mig ud af alt. Der vil kun-ne argumenteres for en teknologisk udvikling i den ovennævnte periode. På denne bag-grund fremskrives UV-teknologien til 2015, hvorefter doktrinen sammenholdes med den

UKLASSIFICERET

11

UKLASSIFICERET

fremskrevne teknologi, for derved at konstatere, om teknologien i fremtiden vil ændre radi-kalt på doktrinen, for gennemførelse af fredsstøttende operationer. For at kunne belyse hvorledes UV anvendes i dag, i forhold til den eksisterende doktrin, vil det være relevant at belyse en nyere fredsstøttende operation gennemført af NATO. På denne baggrund anses det som hensigtsmæssigt, at gennemføre en analyse af operatio-nerne i Kosovo som eksempel, da dette må karakteriseres, som den nyeste operation af denne type. Samtidigt vil det forventeligt være muligt, at fremskaffe kilder, der kan belyse anvendelsen af UV-teknologien, hvor nyere operationer ikke nødvendigvis er offentliggjort i detaljer endnu. Anvendelse af UV-teknologi i forbindelse med denne operation, vil således blive beskrevet og analyseret m.h.p. at kunne sammenholde den nuværende teknologi, med den fremtidige teknologi, set i relation til doktrinen.

”Med baggrund i en analyse af anvendelse af UV-teknologien i Kosovo, hvor-ledes vil UV-teknologien, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke landdoktrinen for gennemførelsen af fredsstøttende operationer 2015?”

1.2.7 Fredsstøttende operationer. I det overordnede spørgsmål indgår begrebet fredsstøttende operationer. Fredsstøttende operationer er overskriften for en række forskellige typer af operationer, der i NATO termi-nologi normalt betegnes ”Non-Article 5 Crisis Response Operations”, og dækker normalt over seks forskellige typer af operationer. Hvilken type/hvilke typer af fredsstøttende ope-rationer bør behandles? Umiddelbart kunne der tages udgangspunkt i den danske doktrin og dermed nationalt niveau. Da danske enheder dog ikke i fremtiden umiddelbart kan for-ventes, at ville skulle indsættes selvstændigt i fredsstøttende operationer, vil det være re-levant at kigge på et højere niveau, for derved at kunne behandle alle relevante, og ikke kun danske forhold. Da danske enheder, også i fremtiden, må forventes at skulle operere i NATO-ramme, sandsynligvis med udgangspunkt i et FN-mandat, vil dette niveau være hensigtsmæssigt at tage som udgangspunkt. Derfor vil den doktrin der analyseres være NATO’s doktrin for gennemførelse af fredsstøttende operationer. Fredsstøttende operationer kan jf. ovenstående underinddeles i følgende kategorier11:

• Konfliktforebyggende operationer (Conflict Prevention). • Fredsgrundlæggende (Peacemaking) • Fredsbevarelse (Peacekeeping) • Fredsopbyggende (Peace Building) • Humanitær hjælp (Humanitarian Relief) samt • Fredspåtvingende (Peace Enforcement).

Disse typer af fredsstøttende operationer vil alle være interessante at dække, men henset til den kvantitative afgrænsning, der ligger på dette speciale, vurderes det ikke muligt, at belyse alle. Udgangspunktet for gennemførelsen af analysen vil bl.a. være, at belyse den eksisterende doktrin set i relation til den eksisterende UV-teknologi. Dette vil være ud-gangspunktet for senere, at kunne analysere den indvirkning, som en forny-et/videreudviklet UV-teknologi vil kunne have på doktrinen. M.h.p. at kunne belyse en så ny operation som muligt, og set i relation til forslaget om anvendelse af Kosovo-konflikten som casestudy, vælges alene at behandle kategorien fredsbevarende operationer. Det skal her ud over fastslås, at den fase af Kosovo-operationen der behandles vedrører land-operationerne. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at det er landoperationer der ønskes behandlet i specialet. Her er det dog nødvendigt jf. pkt. 2.3 side 3, at fastholde erfaringerne fra luftkampagnen, da det er her de fleste erfaringer ligger.

11 NATO AJP-01(B), kapitel 22, side 22-4, pkt. 2215.

UKLASSIFICERET

12

UKLASSIFICERET Den ovenfor gennemførte opgavediskussion munder herefter ud i følgende overordnede spørgsmål der vil søges besvaret i specialet:

”Med baggrund i en analyse af anvendelsen af UV-teknologien under NATO’s operationer i Kosovo, hvorledes vil fremtidens UV-teknologi, indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke NATO’s landdoktrin for gennemførelse af fredsbeva-rende operationer i 2015?”

1.3 Underopdeling af spørgsmålet. Efter ovenfor at have endeligt fastlagt det overordnede spørgsmål, som jeg i specielt søger at besvare, kan dette spørgsmål igen underopdeles. Dette gøres for at tilsikre, at alle dele af spørgsmålet besvares. Det overordnede spørgsmål kan inddeles i tre dele, således;

• En redegørelse og en analyse af den eksisterende doktrin for indsættelse af NATO styrker i fredsstøttende operationer.

• En redegørelse og analyse for anvendelse af UV-teknologien i KOSOVO, for derved at eksemplificere anvendelsen af teknologien i dag.

• En redegørelse og analyse for UV-teknologien der reelt er tredelt: o En redegørelse for UV-teknologiens udvikling frem til i dag. o Det teknologiske ståsted i 2004. o En fremskrivning af teknologien til 2015.

Denne underopdeling er yderligere beskrevet i pkt. 6; Opgavens struktur og metode. 1.4 Forudsætninger og kendsgerninger. • Kildeindhentningen afsluttes 16. januar 2004, henset til afleveringstidspunktet. • USA er førende indenfor UV-teknologien og udviklingen heraf og vil som sådan blive

anvendt som primært referencegrundlag m.h.t. fremtidens udvikling og vedrørende igangværende projekter. Øvrige staters projekter kunne ligeledes inddrages, men vur-deres at ville fylde for meget set i relation til sidebegrænsningen på dette speciale.

• Doktrinen for fredsstøttende operationer der anvendes i specialet er ikke tidssvarende med eksemplet Kosovo. Dette vurderes ikke at give væsentlige problemer, da det ikke er opfyldelsen af doktrinen der er i fokus, når Kosovo konflikten behandles, men alene et spørgsmål om at inddrage aktuelle erfaringer med UV’er indsat i fredsstøttende ope-rationer. Således skal der ikke ses en forbindelse mellem gennemgangen af Kosovo eksemplet og behandlingen af NATO’s doktrin.

1.5 Teorivalg. Der anvendes to overordnede teorier i specialet, hvorfor der i princippet kan argumenteres for, at der gennemføres to teoritest. Den ene er NATO’s doktrin for gennemførelse af fredsstøttende operationer og den anden er teorien om krigsførelsens kredsløb. Der kan, på den anden side ligeledes argumenteres for at der ikke er tale om en egentlig teoritest når det gælder doktrinen, da doktrinen ikke er tidsmæssigt sammenfaldende med Kosovo-konfliktens gennemførelse. Doktrinen er dateret juli 2001, hvor Kosovo-konflikten udspiller sig fra 1999 og fremefter. Således anvendes doktrinen primært til at fokusere på de opga-ver der skitseres i denne, m.h.p. at kunne sammenligne hvilke opgaver der løses af UV-teknologien i dag og hvilke opgaver, der i fremtiden kan anvendes UV-teknologi til løsning af. I forhold til anvendelsen af UV-teknologien i relation til doktrinen, vil det herefter være muligt at konstatere, om teorien om krigsførelsens kredsløb holder eller ikke holder. Teorien der testes er således teorien om; ”Krigsførelsens kredsløb”, altså sammenhængen mellem de tre elementer; Doktrin, Organisation og Teknologi. Er det således, at fordi den ene del af denne treenighed påvirkes, påvirkes de to andre ligeledes? Eller kan man radi-

UKLASSIFICERET

13

UKLASSIFICERET kalt ændre på den ene del (teknologien) uden at det påvirke begge de to andre, men må-ske kun den ene eller ingen af dem? Specialet vil således søge at teste denne teori og konklusionen vil således dreje sig om hvorvidt doktrinen vil blive påvirket af teknologien og perspektiveringen vil fokusere på, om organisationen af hærstyrker vil blive revolutioneret, da det findes relevant for at slutte kredsløbet, at alle tre komponenter i kredsløbet behandles, i hvor vel det bliver i stærkt begrænset omfang, når det angår organisationen. 1.6 Opgavens struktur og metode. På baggrund af den gennemførte opgaveanalyse ovenfor, kan der naturligt udledes tre primære underopgaver der skal behandles. For det første skal der gennemføres en redegørelse og analyse af den for NATO udarbej-dede doktrin, for gennemførelse af fredsstøttende operationer. Dette skal gennemføres m.h.p. at identificere de opgaver, som en landstyrke som udgangspunkt skal løse. Disse skal herefter testes i forhold til UV-teknologien i 2015. Dette bevirker at UV-teknologien skal beskrives og analyseres. Dels bør der gennemføres en kort historisk redegørelse for UV-teknologiens udvikling, for derved at sætte teknologi-en i perspektiv i forhold til hvornår, hvordan og hvor godt UV-teknologien har påvirket land-operationernes gennemførelse. For at fokusere redegørelsen og analysen anvendes KOSOVO operationen som eksempel. Her ud af uddrages de lessons learned man har kunnet opstille m.h.p. at fastslå, i hvor stort et omfang og til hvad, UV anvendes i dag i fredsstøttende operationer. Dette skaber ligeledes forbindelsen til redegørelsen og analy-sen af UV-teknologien i dag. Herefter skal doktrinen behandles i forhold til UV-teknologien i 2015 for derved at kunne konkludere, om doktrinen vil skulle ændres radikalt. Er der i realiteten tale om ”Revolution in Military Affairs” eller er der tale om ”Revolution in Military Technology”? Konklusionen vil således fokusere på, om indførelsen af fremtidens UV-teknologi vil revo-lutionere doktrinen, eller om teknologien revolutioneres og indpasses i den eksisterende doktrin. For at inddrage den tredje del af krigsførelsens kredsløb, gennemføres der afslutningsvis en perspektivering vedrørende UV-teknologiens indflydelse på organisationen. Vil den fremtidige UV-teknologi ændre radikalt ved organisationen af fredsstøttende landstyrker? Metoden for analysens gennemførelse er skitseret i tillæg 1. 1.7 Klassifikation. Specialet er i sin helhed UKLASSIFICERET.

UKLASSIFICERET

14

UKLASSIFICERET

KAPITEL 2

UV-TEKNOLOGIEN

2.1 Formål. Dette kapitel har til formål at beskrive og analysere UV-teknologien. Dels vil jeg anvende kapitlet til, at beskrive den historiske udvikling af teknologien, dels det aktuelle niveau og dels det fremtidige niveau. Specielt den sidste del skal anvendes direkte i forbindelse med analysen af doktrinen og de muligheder og begrænsninger UV-teknologien giver i dag, set i relation til muligheder og begrænsninger i 2015. Kapitlet afsluttes med en opstilling af realistiske muligheder og begrænsninger for UV’er i 2015. 2.2 Historie. Principielt er der ikke noget nyt i begrebet ”Unmanned Vehicles”, idet historien går ca. 100 år tilbage. Første gang der reelt skrives om UAV er i ”Jane’s All the World’s Aircraft i 1920”. UAV’er blev testet under 1. verdenskrig og Tyskland brugte en ”flyvende bombe” under 2. verdenskrig, hvilket lagde grundlaget for efterkrigstidens UAV programmer i USA12. Således er UAV’er ikke en nyskabelse. Først under Vietnam-krigen anvendte USA UAV’er for første gang i militær sammenhæng og i overvågningsrollen. Modellen der blev anvendt dengang, var en AQM-34 Firebee. Denne UAV forblev i tjenesten i USA og fløj sin første test, som en bevæbnet UAV, 20. december 200213. Forud for USA var dog Israel, der havde høstet erfaringer med UAV op gennem 70’erne og 80’erne. Blandt andet blev UAV’er anvendt med succes fra israelsk side under operati-onerne i Libanon i 1982. USA anskaffede en af de israelske UAV’er, der fortsat er operativ, i det amerikanske for-svar, i dag. Det drejer sig om typen Pioneer, der blandt andet blev anvendt under operati-on ”Desert Storm”14. På trods af den forholdsvis lange historie, er UAV’er for nyligt blevet stemplet som den transformations teknologi, der kunne ændre opfattelsen af, hvordan krige udkæmpes og vindes15. Netop fordi de er blevet stemplet som sådanne instrumenter, kan UAV’er i den nære fremtid forvente højere prioriteter og større økonomiske midler afsat. Til at under-bygge dette henvises til bilag 6 og 7 der viser henholdsvis ”Antallet af unmanned i forhold til manned” og ”Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned”, begge gæl-dende for det amerikanske forsvar. Hvorfor slår UAV’er så for alvor først igennem indenfor for det sidste årti. Grunden skal søges i argumentationen om hvad der driver hvad. Det ser ud til, at ønsket om at fremstille UAV’er ikke har kunnet drive teknologiudviklingen. Omvendt er der andet, der har drevet mikroteknologiudviklingen hvilket betyder, at teknologien er blevet tilgængelig nu. Da tek-nologien nu er til rådighed, anvendes den i udviklingen af UAV’er. En anden faktor der og-så betyder, at UAV’er er trådt ind i en ny æra, er muligheden for, at lade dem operere au-tonomt. De tidlige modeller var fjernstyrede modeller, der ikke kunne operere på egen hånd. Det kan de i dag.

12 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 13 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 14 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-2. 15 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-3. Udtalt af Præsident Bush 21 december 2001, da han holdt en tale om konflikten I Afghanistan.

UKLASSIFICERET

15

UKLASSIFICERET

peci-nstrerede, er

emy Air

Ligeledes set i historisk kontekst, har UAV’ens rolle været forudbestemt. I det store og he-le har det drejet sig om måludpegning, overvågning og rekognoscering, i forskellige sfikke afarter16. I dag har UAV’en fået flere roller, hvoraf en af de senest demoden offensive angrebs-UAV (også benævnt Unmanned Combat Aerial Vehicle (UCAV)), der kan indsættes mod mål på landjorden, hvad enten det er i Suppression of EnDefense (SEAD) bekæmpelsesrollen eller direkte angreb på fjendtlige enheder17. 2.3 UV’er i dag. 2.3.1 Generelt. Som anført i kapitel 1, vil jeg her fokusere på USA’s kapaciteter og udviklingen indenfor UV-teknologien18. Det skal dog rettelig anføres, at USA ikke er enerådig på dette område. En hel del andre stater (32 i alt) anvender, producerer, udvikler og/eller eksporterer UAV’er19, men det er uden tvivl USA der er førende på området, og således et langt stykke hen ad vejen USA, der sætter dagsordenen for udviklingen af UAV’er. UAV’er er traditionel blevet anvendt til efterretningsmæssige, rekognosceringsmæssige, overvågningsmæssige og måludpegningsmæssige opgaver, hvilket også i dag er de pri-mære opgaver20. Her ud over er der for nyligt blevet tilføjet endnu en opgave; bevæbnet rekognoscering, hvor UAV’en såvel gennemfører den traditionelle opgave, men her ud over kan anvendes til bekæmpelse af mål21. Således har udviklingen af UAV’er ikke være banebrydende frem til i dag. I princippet er der stadig tale om rekognoscerings- og overvågningsopgaver, som allerede var tilfældet under Vietnam-krigen. Det der arbejdes på, på nuværende tidspunkt er, at gøre UAV’en mere fleksibel i anvendelse, hvilket vil sige, at den kan løse flere forskellige opgaver, enten ved hjælp af, at UAV’en er specialiseret eller ved, at den enkelte UAV kan anvendes i flere forskellige opgaver (multipurpose). Det der giver problemerne i dag er, at UAV’en har en begrænset rækkevidde, en begrænsning i den højde den kan indsættes i, og en begræns-ning i den vægt den kan medføre22. Investeringerne i UAV- programmer er dog steget over de sidste par år og er stadig støt stigende. Således anvendte USA i 2000 ca. 4 % af de afsatte midler til fly til UAV’er, mens tendensen er at USA i 2010 anvender ca. 31 % af midlerne til UAV’er23, idet der henvises til bilag 7, der viser ”Økonomiske tendenser for unmanned i forhold til manned” i det ame-rikanske forsvar. 2.3.2 UAV. UAV’er der i dag er operative i det amerikanske forsvar fremgår af bilag 1. Det drejer sig om primært seks modeller af UAV’er, der kan karakteriseres som værende operative, hvoraf den største, Global Hawk, er taget i brug som den sidste af de seks.

16 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, Re-quirements, Historically Validated UAV rolls, p. 25. 17 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, pp. 56-57. 18 Se kapitel 1, pkt. 5; Forudsætninger og kendsgerninger. 19 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, section 2, p. 23. 20 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-14. 21 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-14. Her kan peges på eksempler fra Afghanistan og Yemen-episoden. 22 Se Bilag 1. Her fremgår de seks primære amerikanske UAV’er, og de data der forligger på nuværende tidspunkt. 23 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-12, fig 6.

UKLASSIFICERET

16

UKLASSIFICERET

UAV’er tildeles et langt stykke hen ad vejen primært opgaver indenfor det der er blevet kaldt 3D24; Doll (kedeligt), Dirty (beskidt) og Dangerous (farligt). Ud over de ovennævnte seks systemer, arbejdes der på en hel del andre større eller min-dre projekter. Disse spænder fra helt små UAV’er benævnt MAV (Micro Aerial Vehicles) til helikopterlignende overvågnings- og angrebsmodeller. Disse UAV’er karakteriseres ved et langt stykke hen ad vejen at være udviklings-UAV-systemer. Der er således tale om kon-cepter og prototyper, der i større eller mindre grad anvendes som forskningsobjekter, af de forskellige firmaer i industrien. Disse UAV’er vil ikke blive gjort til genstand for yderligere beskrivelse og analyse, ud over de i bilag 3 anførte data. Teknologien og de forventede data vedrørende disse UAV’er, vil dog blive anvendt som baggrund for de muligheder jeg ser udspille sig om 10 år, jf. pkt. 4 i dette kapitel. 2.3.3 UCAV. På nuværende tidspunkt findes der i det amerikanske forsvar ingen deciderede UCAV, hvilket vil sig ubemandede fartøjer der er udviklet og konstrueret specifikt til angrebsrollen. Der er alene tale om UAV’er der er blevet opgraderet/moderniseret til at løse disse opga-ver. Dette var tilfældet med den UAV, der gennemførte det skelsættende angreb på for-modede terrorister i Yemen i 2003. Her var der tale om en Predator med påmonteret Hellfi-re missil. I daglige tale udgjorde den således en UCAV, men rent teknologisk, var der tale om en UAV. UCAV’er er dog på tegnebrættet og afprøves også. Der er gennemført demonstrations-flyvninger med såvel den amerikanske flådes som flyvevåbens UCAV’er. Flyvningerne blev gennemført i 2002, og færdiggørelsen af projekterne forventes om 5 til 10 år, afhæn-gigt af hvor man søger oplysningerne25. Jf. bilag 2, arbejder begge værn på at udvikle egne UCAV’er. Dette kan synes underligt, specielt set fra en småstat som Danmark, men skal forklares med de væsensforskellige opgaver, som de to værn ønsker at anvende deres UCAV’er til. Flåden arbejder med to modeller, UCAV Navy (X-46/X-47), mens flyvevåbnet arbejder med en model, Air Force UCAV (X-45). Flyvevåbnet går efter SEAD kapacitet som det primære, mens flåden går efter en multi-missions UCAV der indledningsvis kan gennemføre taktisk rekognoscering der skal udvikles til SEAD og angrebsoperationer. Ud over de fastvingede UCAV arbejdes der på en anden model efter helikopterprincippet. Denne kaldes Unmanned Combat Armed Rotorcraft, eller UCAR i daglig tale. Oplysnin-gerne om denne type er meget sparsomme, idet aftalen først kom på plads i 2002. Der er tale om et hær-projekt, og udvikling skal gå i retning af en UCAR der skal kunne; gennem-føre bevæbnet rekognoscering og angrebsmissioner. Der er således tale om en ubeman-det angrebshelikopter. Første flyvning forventes i 2006, ledende mod endelig anskaffel-sesbeslutning i 200926. 2.3.4 UGV. På Unmanned Ground Vehicles området er udvalget væsentligt mindre i dag. Amerikan-ske styrker anvender dog også denne teknologi, blandt andet i Kosovo. Anvendelsen i dag er baseret på den velteknik om fjernstyring. Her kan køreren/operatøren sidde på afstand og fjernstyre køretøjet derhen hvor det skal køre, enten ved hjælp af kabel eller ved hjælp

24 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, Execu-tive Summery, p. iv samt INTERAVIA, no 672, volume 58, pp 40-45, artikel med overskriften; “Mission dull, dirty or dangerous? Call up a UAV”. 25 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, p. 12 samt Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress: p. CRS-38. 26 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, Execu-tive Summery, p. 13.

UKLASSIFICERET

17

UKLASSIFICERET

af radiokommunikation. Denne teknologi anvendes blandt andet m.h.t. mineplejle i Kosovo jf. kapitel 3. I det amerikanske forsvar er der reelt seks forskellige UGV’er operative i dag. Disse fremgår af bilag 4. Her fremgår det at de UGV’er der anvendes i dag primært er fjernstyret og til rydningsformål. Der er således, på nuværende tidspunkt, ikke udviklet egentlige autonome køretøjer, der kan anvendes som våbenplatforme eller køretøjer der kan yde beskyttelse for personellet. Dette er nogle af de krav der fremgår af de normale ”Live Fire Test & Evaluations programmer”, der måler materiellets kapaciteter i det ameri-kanske forsvar. Her fremhæves to primære kapabiliteter; Platformens overlevelsesevne og våbensystemer påmonteret27. Et af de store teknologiske problemer med UGV’en er, at få denne til at køre det rigtige sted hen, i den rigtige retning og gøre det rigtige måske endda i samarbejde med andre UGV’er eller soldater28 autonomt. 2.3.5 Analyse. Set i relation til de ovennævnte UAV’er, UCAV’er, MAV’er m.v. kan det påstås, at udviklin-gen af disse objekter, går i vidt forskellig retning og såfremt der skal kunne fremkomme reelle revolutioner i militær teknologi, vil der være behov for at fokusere udviklingen. Et af de overordnede problemer med udviklingen af UV’er er, at de forskellige tjenestegrene har vidt forskellige ønsker og krav til deres UV’er. Her ud over kan der også ses forskelle i øn-sker og krav alt afhængigt af niveau. Det operative niveau vil have nogle krav, mens de taktiske og sub-taktiske niveauer, måske vil have de samme, men her ud over sandsynlig-vis også andre ønsker. På det operative niveau vil kravene gå mod store, langtidsholdbare rekognoscerings UV’er samt UCAV’er der kan forsyne de højere førere med informationer i ”real time” eller ”near real time” og her ud over, vil give den højere føre muligheden for, at påvirke kampen direk-te, mens der på det taktiske og sub-taktiske niveau, her ud over vil være ønsker om små, lette og ikke specielt udholdende UV’er, der kan gennemføre ”over-the-hill” eller ”rundt-omkring-hjørnet” rekognoscering. Disse forhold stiller meget store og væsensforskellige krav til UV’er og kan reelt betyde, at såfremt udviklingen ikke styres hårdt, kan man risike-re at der arbejdes i samme retning, uden at de øvrige behov opfyldes. Således vil der væ-re behov for at udviklingen sættes i system og gennemføres målrettet mod de to primære retninger. Som redegørelsen ovenfor har vist, herunder bilag 1-3, er der et overvældende antal af modeller på markedet i dag, og jeg har kun medtaget et lille antal29. Såfremt Euro-pa og Asien inddrages er det min vurdering, at markedet er endnu større og mere uover-skueligt. Ses der på de data, der er anført i bilagene, kan det anføres, at der eksisterer nogle mak-simale grænser for hvad der kan gennemføres (bilag 1 og 2) og nogle ønsker om hvad der skal sigtes mod i fremtiden (bilag 3). Sammenholdes disse data kan det fastslås at be-grænsningerne ligger indenfor primært fire områder. For det første er der en begrænsning i den last som den enkelte UAV kan medføre. For det andet er der en begrænsning i hvor højt UAV’en kan flyve. Denne begrænsning er primært til stede henset til kamera-teknologien der betyder, at den ikke må flyve væsentligt højere end angivet, og som oftest under dette ”loft”, for at billeder og video er af en sådan kvalitet, at det kan anvendes i ef-terretningsmæssig sammenhæng. For det tredje er der en begrænsning i den periode

27 ”Robotics and Unmanned Vehicles: The Future”. Foredrag afholdt af Bill Adams US Army Maneuver Sup-port Center Combat Development, 13 December 2002. 28 Framsyn nr. 5 2002, side 50 artiklen; ”Lätt att flyga svårt att gå”. 29 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Proliferation, p. 21. 31 lande udvikler eller produceres i omegnen af 250 modeller. 41 lande anvender ca. 80 typer af UAV’er, primært til rekognoscering.

UKLASSIFICERET

18

UKLASSIFICERET

UAV’en kan være i luften, hvilket hænger sammen med det fjerde forhold, der er den af-stand UAV’en kan tilbagelægge. Her peges der (i bilag 3) på ønsker om større udholden-hed og højere hastighed, for derved at tilsikre hurtigere deployering og større fleksibilitet i anvendelsen af UAV’erne. 2.3.6 Delkonklusion. Sammenfattende kan det fastslås, at udviklingen af UAV’er er niveau bestemt og værns-bestemt, altså opgaver og udrustning afhænger at det niveau og det værn, der ønsker at bruge dem. Her ud over kan det, for amerikanske UAV’er på markedet i dag, konkluderes, at de nuvæ-rende muligheder og begrænsninger ligger indenfor fire hovedområder:

• Nyttelast. • Højde der kan flyves i. • Udholdenhed (periode der kan tilbringes i luften). • Afstand der kan tilbagelægges.

2.4 UV-teknologi i 2015. 2.4.1 Generelt. Generelt mener jeg, på baggrund af ovenstående delkonklusion, at kravene til fremtidens UV-teknologi skal søges indenfor de anførte fire hovedområder. Der vil være behov for, at UV’er kan operere i højere luftlag end tilfældet er i dag. Dette skyldes ikke mindst behovet for, at dele luftrummet op. I dag er der efterhånden mange flyvende objekter der slås om luftrummet, herunder fly, UAV’er, UCAV’er og helikoptere. Der er således behov for væsentlige kontrolforanstaltninger for at tilsikre, at alle disse ob-jekter kan arbejde sammen. Og der er intet der tyder på, at der bliver færre af disse typer og der kan sågar komme nye til. Kunne man nu få hævet f.eks. UAV’erne op i højden, uden at kvaliteten af dens billeder, film m.v. blev forringet, ville dette være medvirkende til at løse problemet. Det ville være muligt at inddele luftrummet horisontalt, uden at det ville kompromittere eller genere de bemandede fly. Den amerikanske kongres har fastsat et mål vedrørende antallet af UAV’er, der skal er-statte de eksisterende strategiske bombefly. I 2010 er målet at UAV’er udgør en tredjedel af det samlede antal strategiske bombefly, hvilket betyder, at der skal være ca. 63 operati-ve strategiske bombe-UAV’er i 2010, såfremt antallet af denne type fly er konstant30. Den-ne udvikling afhænger til dels af teknologien, der igen afhænger af de tildelte midler. Øges budgetterne til UAV’er, vil der kunne anvendes flere penge på forskning og dermed udvik-ling af systemer, der kan opfylde de formulerede krav. Jeg har tidligere dokumenteret (se pkt. 3.1 nederste del), hvorledes budgetterne for UAV’er i USA forventes at tage sig ud i fremtiden, hvorfor det er realistisk at antage, at udviklingen vil fortsætte. Et af de helt afgørende aspekter, med hensyn til hvor hurtig udviklingen af UAV’er vil gå, er økonomien i anvendelsen af UV’er. Der hersker f.eks. væsentlige diskussioner og der-med tvivl om, i hvor stort et omfang UAV’er reelt er så meget billigere end bemandede fly. Dette afhænger af hvorledes tallene opstilles. Denne diskussion vil jeg ikke gå detaljeret ind i her, men blot konstatere, at der hersker tvivl om, hvor billigt det er at anvende UAV’er i forhold til bemandede fly, hvilket kan være en faktor, der i negativ retning, vil begrænse udviklingen og indførelsen af UAV’er. Tendensen peger dog i den modsatte retning. Her ud over har man peget på, at udviklingen er sat i gang i primært to overordnede ret-ninger; En der fokuserer på lasteevne og udholdenhed og en anden der peger i retning af

30 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-8.

UKLASSIFICERET

19

UKLASSIFICERET

evnen til at kunne operere autonomt, dens overlevelsesevne og engagement med vå-ben31. 2.4.2 UAV. På baggrund af ovenstående vil det som udgangspunkt, være realistisk at antage, at der vil være væsentligt flere UAV’er til rådighed i 2015 end tilfældet er i dag. Der vil dog være stor forskel på, hvad de kan. Nogle vil være store og kunne opfylde kravene om stor nytte-last, lang rækkevidde og stor udholdenhed, mens andre vil opfylde andre krav, som små og lette at medføre for den enkelte soldat. På baggrund af den amerikanske Roadmap, vil der være enkelte kapabiliteter der ikke vil være til rådighed i 2015, men først senere32. De primære problemområder er på kommuni-kationssiden og på informationsprcessor siden. Med hensyn til udholdenhed og mulighed for at medføre last ud over egenvægten, vil amerikaneren nå de operative mål i ca. 2015. Dette betyder, at UAV’er vil være forbedret med 40 % i udholdenhed i forhold til i dag. De vil kunne opspore mål gemt under træer og skelne ansigtstræk, og som en konsekvens heraf, en væsentlig forbedring i opløsningen af de billeder og film der tages. Man vil kunne skelne ansigtstræk hos individer over en afstand på 20 nm. Man vil kunne sende 100-bånds hyper-spektrale images i real time 33. Opgaver der vil kunne udføres med UAV’er er relæfunktionen når det gælder kommunikation, SIGINT indsamling og man vil kunne gen-nemføre maritim patruljevirksomhed34. I forbindelse med små lette UAV’er går udviklingen også fremad, og også på andre områ-der end det amerikanske, når der er tale om overvågnings og rekognosceringsfartøjer. En af de mindste, og måske den mindste, flyvende robot der er udviklet på nuværende tids-punkt, er den såkaldte MFR35 (Micro Flying Robot) der vejer 8,9 gram, er syv centimeter høj og har vinger med en diameter på 13 centimeter. Denne flyvende robot er naturligvis kun et skridt i udviklingen, men giver dog et fingerpeg om hvor udviklingen er på vej hen. 2.4.3 UCAV. Udviklingen af UCAV vil uden tvivl være et af de projekter, der vil blive lagt tyngde på, ikke mindst set i relation til, at kunne undgå indsættelse af bemandede fly i de farlige (dange-rous) operationer. Jf. den amerikanske Roadmap, vil man indenfor perioden der rækker frem til 2015 kunne gennemføre SEAD og egentlige luft-til-jord angreb. Integreret SEAD og luft-til-jord angreb, luft-til-luft angreb og alle tre elementer integreret følger først i hen-holdsvis 2020, 2025 og 203036. Dette er de realistiske bud fra amerikansk side. En anden udviklingstendens er de såkaldte Hypersonic gliders37, der også kaldes CAV (Common Aero Vehicles). Der er her tale om ubemandede luftfartøjer, med henblik på an-greb over lange afstande, med stor hastighed. Her er der tale om et fartøj, der starter på en almindelig landingsbane og flyver mod sit mål med en hastighed af Mark 10 i højder på 100.000 – 200.000 fod. Det skal kunne sendes af sted med 24 timers varsel, og skal kun-

31 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, pp. 56-57. 32 Se bilag 5. I bilaget er vist de tabeller der fremgår af den amerikanske Roadmap. I teksten herover er de væsentligste områder anført. 33 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Capabilities Roadmap, p. 55. 34 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, p. 58. 35 METRO-avisen, tirsdag 02 december 2003, artikel med overskriften; ”Verdens mindste flyvende robot”. 36 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, UAV Missions Roadmap, p. 58. 37 Armed Forces Journal, Januar 2004, p. 22.

UKLASSIFICERET

20

UKLASSIFICERET

æk-ndles i

ne nå alle potentielle mål indenfor 2 timer efter, at det er affyret. Her er der således tale om væsentlige vindinger m.h.t. dels lasteevnen, hastigheden (på op til march 10) og rkevidden. Denne udvikling vil dog forventeligt række ud over den periode, der behadette speciale. 2.4.4 UGV. Et af de væsentligste problemer, som anført tidligere m.h.t. UGV’er, er muligheden for at indsætte disse autonomt, og samtidig sikre sig, at de bevæger sig i den rigtige retning. Her kan et af de mulige hjælpemidler være det, der er blevet kaldt intelligent sand. Dette er et af de projekter der også arbejdes på for øjeblikket. Her er der tale om mikro eller endog nanoteknologi, hvor sensorer så små som små sten eller sandkorn, kan kastes ud over et stort område og herefter rapportere til f.eks. UAV’er, om bevægelser i området38. Her ud over kan man også forestille sig, at UGV’er vil kunne anvende disse sensorer til at navige-re efter. Dette må dog antages, at ligge længere ude i fremtiden end gældende for 2015. Et realistisk bud vil være, at der indenfor den årrække jeg arbejder med, vil kunne fremstil-les UGV’er, der vil kunne støtte soldaten på jorden, som våbenplatform, forsyningskøretøj, m.v. Dette køretøj vil sandsynligvis skulle fjernstyres af en soldat der følger køretøjet, eller ved hjælp af f.eks. UAV, kan fjernstyres via radiolink. 2.5 Analyse. Ovenstående peger i retning af, at udvikling af UV’er vil gå i retning af det under pkt. 3.5 konkluderede, hvilket vil sige; større nyttelast, længere udholdenhed, højere flyveegen-skaber og længere flyveafstand i forhold til styrekonsollen. UAV’er vil blive udviklet, så et bredt spektrum af modeller dækker de krav, der gælder for det operative niveau såvel som for det taktiske niveau. Her vurderes det dog som værende sandsynligt, at de krav der op-stilles af det operative niveau vil blive prioriteret forud for det taktiske. Dette bygger jeg på den udvikling der er sat i gang i dag, hvor anvendelsesmulighederne primært tilhører det operative niveau. Dette skyldes naturligvis også det begrænsede antal, der er til rådighed i dag. Med et større antal indført i de væbnede styrker, vil der også tilflyde det taktiske ni-veau UAV’er. På det taktiske niveau vil MAV’er dog være til rådighed. Udviklingen går begge veje, som beskrevet ovenfor. Således vil det ikke være urealistisk at antage, at det taktiske niveau, i begrænset omfang, vil råde over små lette bærbare UAV’er, der vil kunne medbringes på patrulje og indsættes til ”over-the-hill” overvågning/rekognoscering. Vedrørende UCAV’er er der udstukket retningslinier, der peger på at disse enten vil kunne indsættes i SEAD eller luft-til-jord angrebsmissioner. Dette betyder at de i endnu større omfang end i dag, vil kunne anvendes i 3D rollerne, for derved at undgå, at udsætte be-mandede fly for unødig fare. UCAV’er kan således indsættes forud for de egentlige an-grebsfly. Vedrørende UGV’er har udviklingen af egentlige autonome køretøjer længere udsigter end hvad angår UAV’er og UCAV’er. Dette skyldes dels, at de to øvrige UV’er er væsentligt længere fremme i udvikling i dag end tilfældet er for UGV’er og dels, den væsentlige tek-nologiske udfordring, der ligger i at få disse til, at kunne styre sig selv. Det vil reelt betyde, at der vil være behov for intelligent teknologi, hvor køretøjet selv kan vurdere situationer det kommer ud for, og på baggrund af de forud indlagte kriterier, gennemføre operationer til støtte for landstyrker eller flystyrker. Fjernstyring af disse køretøjer vurderes at være den primære anvendelse, indenfor den angivne tidsramme. Det kan så diskuteres, om det vil være muligt, at gennemføre fjernstyring uden at operatøren kan se køretøjet, eller om ope-ratøren skal følge køretøjet, på sikker afstand, og herfra styre det. Det er min vurdering, at operatøren vil kunne styre køretøjet uden at kunne se det, da kamerateknologi m.v., der

38 Framsyn nr. 5 2002, pp. 54 – 55, artiklen; ”Storheten sitter i litenheten”.

UKLASSIFICERET

21

UKLASSIFICERET allerede anvendes i UAV’er, vil kunne anvendes indenfor UGV’er, således at kameraerne udgør operatørens øjne. 2.6 Delkonklusion. På baggrund af de ovennævnte redegørelser, analyser og delkonklusioner, kan der ud-drages en del mulige udviklinger af UV-teknologien. Følgende konklusioner kan drages af den forventede udvikling indenfor UV-teknologien:

• For UAV: o Generelt 40 % forbedring af udholdenheden hvilket vil betyde, at de enten vil

kunne indsættes i længere tid over operationsområdet, eller de vil kunne af-sendes længere væk fra operationsområdet og således tilsikre, en tidligere deployering af overvågning og angrebskapacitet, i forbindelse med indled-ning af en fredsbevarende operation.

o Bedre målerkendelse vil være opnået således at: mål der er gemt under træer vil kunne identificeres. ansigtstræk vil kunne skelnes i en afstand af 20 nm.

o Større kapacitet til at sende billeder og ”real time” oplysninger. o Med hensyn til MAV’er vil disse være udviklet, så de kan anvendes af den

enkelte soldat og for en periode af 1 - 2 timer vil kunne indsættes på meget korte afstande, til ”over the hill” observation, til støtte for den enkelte infante-rists løsning af opgaver.

• For UCAV: o Disse vil være udviklet så de kan medføre indtil f.eks. 8 hell-fire missiler og

således vil kunne indsættes i enten SEAD rollen eller i egentlige luft-til-jord angrebsmissioner.

• For UGV: o Udviklingen af fjernstyrede køretøjer vil fortsætte, så disse kan indsættes til

støtte for f.eks. minerydning, som tilfældet er i dag. Her ud over vil de kunne støtte soldaten på jorden som våbenplatform, forsyningskøretøj, m.v. Dette køretøj vil være fjernstyret, og således ikke autonomt indsat. Autonomien vil først komme til længere ud i fremtiden.

UKLASSIFICERET

22

UKLASSIFICERET

KAPITEL 3

ANVENDELSE AF UV-TEKNOLOGI I KOSOVO

3.1 Formål. Dette kapitel har til formål, at beskrive og analysere anvendelsen af UV-teknologien i KO-SOVO. Dette gøres primært med henblik på, at kunne identificere anvendelsesmulighe-derne i en nyere fredsbevarende operationer. På denne baggrund kan konklusionerne i dette kapitel stilles overfor konklusionerne i doktrinkapitlet (kapitel 2). Således kan opgaver reelt udført i dag i en fredsbevarende operationer stilles overfor de muligheder fremtidens teknologi vil give, sammenholdt med de opgaver der skal løses jf. doktrinen, der behand-les efterfølgende i kapitel 4. 3.2 Indledning. Kapitlet vil indledningsvis kort beskrive udviklingen op til indsættelsen af landstyrkerne i 1999, herunder vil de vedtagne FN-resolutioner kort blive beskrevet og analyseret med henblik på at fastslå, eventuelle begrænsninger i anvendelse af magtmidler i konflikten. Disse begrænsninger søges fastlagt med henblik på, at tilsikre at der ikke har været bin-dinger i mandaterne, der har kunnet påvirke anvendelsen af UV-teknologien. Herefter re-degøres kort for og analyseres på, anvendelsen af UV-teknologien under Kosovo operati-onerne, med henblik på at kunne uddrage, dels lessons learned og dels hvilke opgaver der reelt løses af UV, under en fredsbevarende operation. 3.3 Historisk redegørelse. 3.3.1 Politisk baggrund for NATO’s intervention. Det politiske fundament for engagementet blev vedtaget i juni 1992 på et ministerielt rådsmøde i Oslo. Her udmeldte NATO’s udenrigsministre at de var klar til, i en case-by-case situation, at støtte fredsbevarende aktiviteter under CSCE (senere OSCE). I decem-ber 1992 udmeldte udenrigsministrene igen, at NATO ligeledes var klar til at støtte freds-bevarende aktiviteter, vedtaget af de forenede nationers sikkerhedsråd39. De indikerede, at alliancen var rede til, på dette område, at reagere positivt på yderligere initiativer som FN’s Generalsekretær måtte søge overfor alliancen. Ovennævnte udgør den politiske baggrund for NATO’s engagement i det tidligere Jugo-slavien. 3.3.2 Udviklingen i Kosovo. 3.3.2.1 Den internationale scene. Kosovo havde under det tidligere Jugoslavien nydt en stor grad af autonomi, en autonomi som Slobodan Milosevic fjernede og efterfølgende underlagde Kosovo direkte kontrol fra Beograd, den serbiske hovedstad. I 1998 udviklede der sig åben konflikt mellem Serbiske politi- og militærstyrker og Kosovo-albanske styrker. Det internationale samfund så med stigende bekymring på udviklingen i Kosovo, primært med baggrund i tre problemområder; dels den eskalation konflikten indeholdte og de deraf følgende humanitære konsekvenser og risikoen for, at konflikten kunne sprede sig yderligere. Flere tiltag blev gennemført40 for at lægge pres på den serbiske ledelse og primært på den serbiske leder Slobodan Milosevic. Tiltagene var; 1) 13. oktober 1998; NATO råd autorise-

39 NATO Handbook; side 107. 40 NATO Handbook; siderne 124 - 126.

UKLASSIFICERET

23

UKLASSIFICERET

rer luftangreb første gang. Milosevic valgte at acceptere de opstillede krav og luftangrebe-ne blev annulleret. 2) UN resolution 1199 blev vedtaget; udtrykte dyb bekymring og anmo-dede om tosidet våbenhvile. I tilslutning hertil blev der oprettet en OSCE observatørmissi-on (på jorden) og en NATO overvågningsmission (i luften) m.h.p. at overvåge våbenhvilen. I Makedonien blev der oprettet en ”støttemission” m.h.p. at hjælpe OSCE med evakuering, skulle det blive nødvendigt. På trods heraf blussede konflikten op igen i begyndelsen af 1999. 3) NATO vedtog 30. januar 1999 brugen af luftangreb, hvis anmodningen skulle komme herom. 4) Rambouillet forhandlingerne 6 - 23. februar 1999 og Paris forhandlin-gerne 15 - 18 marts blev gennemført. I Paris underskrev Kosovo-albanerne mens mødte sluttede uden serbisk underskrift. Umiddelbart herefter optrappede Serbien konflikten yderligere. 20. marts blev OSCE missionen trukket ud. Den amerikanske udsending Ri-chard Holbrooke fløj til Beograd for at møde Milosevic, i et sidste desperat forsøg på, at få den serbiske leder til at stoppe fremmarchen i Kosovo. Det lykkedes ikke. Da Milosevic fortsat nægtede at følge det internationale samfunds retningslinier, blev der den 23. marts 1999 givet den endelige ordre til, at indlede operationer fra luften mod de serbiske styrker i Kosovo og mod Serbien i al almindelighed. Operationen blev kendt som ”Operation Allied Force”. 3.3.2.2 NATO’s mål med kampagnen. 28. maj 1998 meddelte NATO’s udenrigsministre, under et rådsmøde, at NATO havde to primære mål, med hensyn til konflikten i Kosovo;

• At hjælpe med at opnå en fredelig løsning på krisen i Kosovo, ved at bidrage til det internationale samfunds respons og

• At fremelske stabilitet og sikkerhed i nabolandene, med speciel fokus på Albani-en og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Et ekstraordinært møde i den Nordatlantiske Råd (NAC) i NATO den 12. april 1999 resul-terede i yderligere specifikke målsætninger41. Disse målsætninger blev yderligere udviklet under et ”Heads of State and Government” møde, afholdt i Washington 23. april 1999. Målsætningerne var som følger:

• Et verificeret stop af alle militære aktioner og et umiddelbart stop for al vold og undertrykkelse.

• Tilbagetrækning af militær, politi og paramilitære styrker fra Kosovo. • En udstationering af en international polititilstedeværelse i Kosovo. • En ubetinget og sikker tilbagevenden for alle flygtninge og fordrevne personer

og uhindret adgang til disse fra humanitære organisationer. • Etableringen af en politisk rammeaftale for Kosovo, på baggrund af Rambouillet-

forhandlingerne og i overensstemmelse med international lov og FN’s Charter. 3.3.2.3 NATO’s militære kampagne frem til de landmilitære operationer påbegyndes. Luftkampagnen over Kosovo og Serbien begyndte som tidligere anført den 23. marts 1999. Efter 77 døgns luftbombardement kunne NATO’s Generalsekretær Javier Solana den 10. juni 1999 meddele at luftkampagnen over Kosovo var afsluttet42. En fuld tilbage-trækning af Jugoslaviske styrker fra Kosovo var begyndt43. Tilbagetrækningen var i over-ensstemmelse med den ”Military Technical Agreement” som blev indgået mellem NATO og den Føderale Republik Jugoslavien om aftenen 09. juni 1999. Den 10. juni blev meldin-gen fulgt op af en vedtagelse af resolution 1244 i FN’s Sikkerhedsråd, med 14 stemmer for og en der undlod at stemme (Kina).

41 NATO Handbook; side 126. 42 NATO Handbook; side 24. 43 NATO Handbook; side 127.

UKLASSIFICERET

24

UKLASSIFICERET 3.3.3 FN-resolutionerne. 3.3.3.1 Indledning. FN vedtog, som allerede ovenfor nævnt, flere resolutioner i forbindelse med situationens udvikling i Kosovo. I perioden 1998 - 1999 vedtog FN’s Sikkerhedsråd fem resolutioner. Ud over resolutionerne blev der indgået en ”Military Technical Agreement” mellem Den internationale sikkerhedsstyrke (KFOR/NATO), og regeringerne i ”the Federal Republic of Yugoslavia and the Republic of Serbia”. Formålet med at gennemgå disse resolutioner og den tekniske aftale er at tilsikre, at der i disse ikke er forhold der gør, at UV-teknologi ikke kunne anvendes i Kosovo. 3.3.3.2 Resolutionerne. A) 116044 vedtaget af FN’s sikkerhedsråd den 31. mats 1998. I denne resolution opfordrer sikkerhedsrådet til bilæggelse af stridighederne mellem par-terne og under hvilke omstændigheder dette skal gøres. Her ud over besluttes det, at der ikke må handles våben m.v. mellem parterne og resten af verden. Der nedsættes en komi-te bestående af landene i sikkerhedsrådet, hvorunder arbejdsforholdene for denne komite fastlægges. Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet fastslås. Slutteligt fastlæg-ges specifikke krav overfor regeringen i den føderale republik Jugoslavien. Resolutionen afsluttes med at yderligere tiltag vil blive overvejet, såfremt der ikke gennemføres kon-struktive forbedringer, der leder mod en fredelig løsning. B) 119945 vedtaget af FN’s sikkerhedsråd den 23. september 1998.Sikkerhedsrådet udtrykker alvorlig bekymring over de intensiverede kampe i Kosovo og specielt vedrørende den humanitære situation. Refererer til situationen som en mulig hu-manitær katastrofe. Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet fastslås igen idet Jugoslavien dog pålægges at give diverse organisationer adgang til Kosovo og betoner Jugoslaviens ansvar for deres sikkerhed. Pålægger igen Jugoslavien specifikke krav der skal opfyldes og refererer her ud over til den fælles erklæring, som præsidenterne for Rus-land og Jugoslavien har udsendt den 16. juni 1998. Opfordrer slutteligt medlemsstater og andre til at hjælpe i forbindelse med den humanitære situation. C) 120346 vedtaget af FN’s sikkerhedsråd den 24. oktober 1998. Fremhæver aftalen indgået i Beograd den 15. oktober 1998 mellem den jugoslaviske Ge-neralstabschef og SACEUR/NATO, der åbner for etableringen af en ”Luft-verificerings-mission” over Kosovo, der således fuldender OSCE verifikationsmission. Udtrykker fortsat bekymring over den humanitære situation. Jugoslaviens suverænitet og territoriale integri-tet fastslås igen, idet Jugoslavien dog pålægges, at give diverse organisationer adgang til Kosovo og betoner Jugoslaviens ansvar for organisationens sikkerhed. Stiller en række krav til såvel Jugoslavien som Kosovos ledelse. D) 123947 vedtaget af FN’s sikkerhedsråd den 14. marts 1999. Udtrykker nu alvorlig bekymring over den humanitære katastrofe i Kosovo og over de enorme påvirkninger nabolandene udsættes for, via flygtningestrømme. Fremhæver alle staters suverænitet og territoriale integritet i regionen, men påpeger heref-ter nødvendigheden af den humanitære indsats, til at imødegå katastrofen og udtrykker dermed behovet for, at diverse organisationer får fri adgang til staternes territorier.

44 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1160.htm). 45 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1199.htm). 46 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1203.htm). 47 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1239.htm).

UKLASSIFICERET

25

UKLASSIFICERET E) 124448 vedtaget af FN’s sikkerhedsråd den 10. juni 1999.Fastslår at Jugoslavien og Kosovo styrker beklageligvis ikke har efterlevet de tidligere re-solutioner. Vil løse den alvorlige humanitære situation og fordømmer undertrykkelsen af befolkningen i Kosovo samt terroristaktioner gennemført af parterne. Fastslår at situatio-nen i regionen fortsat udgør en trussel mod fred og sikkerhed. Herefter fastlægges ansva-ret gældende for de to missioner i Kosovo; den internationale sikkerhedstilstedeværelse49 og den internationale civile tilstedeværelse50. Den internationale sikkerhedstilstedeværelse skal udgøres af substantielle bidrag fra NATO, med krav om en fælles kommando51. Alle nødvendige midler kan anvendes52. Analyse. Der foreligger, jf. de foreliggende fem resolutioner, ikke noget der begrænser an-vendelsen af midler. Tvært imod fremgår det af resolution 1244, at alle nødvendige midler kan anvendes. Det skal dog anføres, at dette udtryk bruges for første gang i resolution 1244 og ikke i de fire tidligere resolutioner. I de fire tidligere lægges der derimod vægt på Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet, hvilket reelt begrænser anvendelsen af midler i eller over Jugoslavien og Kosovo. Dette betyder at der ikke fra FN’s side, var på-lagt NATO begrænsninger i anvendelsen af midler til at gennemføre den i resolution 1244 anførte køreplan for implementeringen af fred og sikkerhed i regionen. Delkonklusion. På baggrund af ovennævnte kan det konkluderes, at NATO kunne anven-des alle nødvendige midler til at løse opgaven, med implementering af køreplanen, fra og med resolution 1244. 3.3.3.3 Military Technical Agreement. Aftalen blev indgået mellem Den internationale sikkerhedsstyrke (KFOR53) og regeringer-ne i Den Føderale Republik Jugoslavien og Republikken Serbien 9. juni 199954. I punkt 2 fastslås det, at styrken vil deployere, som en følge af FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af en resolution der retfærdiggør dette. Det accepteres, ligeledes i dette punkt, at styrken kan operere frit i hele Kosovo og at styrken kan anvende alle nødvendige midler, m.h.p. at etablere og opretholde et sikkert miljø for alle i Kosovo. Her ud over fastlægges en Luft sikkerheds zone, der defineres som en zone der strækker sig 25 kilometer ud over Kosovos grænse og ind på resten af Jugoslaviens territorium. Den inkluderer luftrummet over denne 25 kilometers zone55. På land defineres szonen til at være 5 kilometer ind i Jugoslavien

ikkerheds-

56. Aftalen træder i kraft den dag den underskrives, hvilket i dette tilfælde vil sige at aftalen var gyldig fra 9. juni 1999. Her ud over fastlægges alle yderligere detaljer for Jugoslaviens tilbagetrækning af styrker fra og KFOR’s deployering ind i Kosovo, hvilket ikke vurderes af umiddelbar interesse for dette speciale. Det fastslås endeligt, at såfremt der ikke er fuld overensstemmelse mellem aftalen og begivenhederne i Kosovo, har KFOR ret til at anvende alle nødvendige midler.

48 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1244.htm). 49 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1244.htm), pkt. 9. 50 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1244.htm), pkt. 11. 51 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1244.htm), Annex 2 pkt. 4. 52 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kfor/kfor/documents/inscr1244.htm), pkt. 7, der refererer til det i annex 2 pkt. 4 nævnte fodnote. 53 KFOR; Kosovo Force. 54 KFOR Online Homepage (Adresse: http://www.nato.int/kosovo/docu/a990609a.htm). 55 Military Technical Agreement, 9. juni 1999, artikel I, pkt. 3.d. 56 Military Technical Agreement, 9. juni 1999, artikel I, pkt. 3.e.

UKLASSIFICERET

26

UKLASSIFICERET Afslutningsvis fastlægges det, at Commander (CDR) KFOR har ”det sidste ord” når det gælder fortolkningen af denne aftale57. Analyse. Som det er anført ovenfor i punktet vedrørende den tekniske aftale, var der i for-bindelse med dennes underskrift ingen begrænsninger i anvendelse af magt og midler, med hensyn til implementeringen af freden. Dette betyder indledningsvis, at alle tænkelige systemer og midler kunne anvendes til overvågning af Jugoslaviens tilbagetrækning og efterfølgende, at disse midler/systemer kunne anvendes til, at overvåge de jugoslaviske styrkers bevægelser indenfor de to sikkerhedszoner. Således var der reelt ikke lagt be-grænsninger fra FN’s side på, hvad UV’er kunne anvendes til. Den primære begrænsning ville herefter være de styrker der blev stillet til rådighed for CDR KFOR, hvilket ikke vil bli-ve gjort til genstand for en nærmere gennemgang henset til fokus på forholdet mellem tek-nologi og doktrin. Der vil alene blive fokuseret på de UAV-enheder der indgik i styrken. Delkonklusion. Der var, i den ”Military Technical Agreement” der blev indgået mellem par-terne før den fredsstøttende operation i Kosovo ikke fastlagt nogen begrænsninger i an-vendelse af midler og tekniske systemer med henblik på at implementere fredsaftalen. 3.4 Anvendelse af UV i Kosovo. I forbindelse med iværksættelsen af operationerne i Kosovo, blev der over tid deployeret det største antal UAV’er af vestlige styrker siden Golfkrigen 199158. UAV’erne blev iningsvis indsat til støtte for luftkampagnen. Efter denne ophørte og KFOR deployfortsatte tilstedeværelsen af UAV’er i regionen, dog i stærkt begrænset omfang.

ndled-erede,

Der har været påstande fremsat om anvendelse af UAV’er i forbindelse med Kosovo kon-flikten. Rear Admiral Robert Nutwell har udtalt;”…..a new age in reconnaissance is in fact dawning”59. Andre har dog påstået, at jo tættere man var på konflikten og selve gennemfø-relsen af luftkampagnen, jo mindre glorværdigt opfattes anvendelsen af UAV’er i denne kampagne60. Den overordnede konklusion kan være, at anvendelsen af UAV’er åbner dø-ren for en teknologi, der kan forbedre visse forhold og lette gennemførelsen af operationer, men samtidigt skal man bære in mente, at UAV’er kan være sårbare i sig selv, og at der er begrænsninger i anvendelsen af disse i dag. Blandt andre forhold peges der på, at der eksisterer en eksplicit fare for micro-management, i forbindelse indsættelse af UV-teknologi61. 3.4.1 Styrker til rådighed. Forud for gennemførelsen af selve luftkampagnen, gennemførtes en ”air verification missi-on” over Kosovo, til støtte for den etablerede OSCE verificerings mission62. Under denne operation deltog alene en tysk UAV enhed, da den amerikanske Predator enhed måtte trækkes ud på grund af tilisningsproblemer i vinterperioden63.

57 Military Technical Agreement, 9. juni 1999, artikel V. 58 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 59 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 60 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 61 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 62 Operation Joint Guardian, http://www.afsouth.nato.int/operations/kfor/default.htm. 63 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm).

UKLASSIFICERET

27

UKLASSIFICERET I forbindelse med indledningen af selve luftkampagnen over Kosovo og Jugoslavien blev der tilført yderligere UAV’er til missionsområdet. De var generelt stationeret i Makedonien og i Bosnien Hercegovina, og de enheder der deltog, var6465:

• US Air Force med Predator. • US Army med Hunters. • Den franske hær med CL-289 samt Crecerelle. • Den tyske hær med CL-289. • US Navy med Pioneer

Efter to måneders luftkampagne blev yderligere UAV’er tilført til området således: • Yderligere US Navy med Pioneer • Den britiske hær med Marconi Phoenix. • Den italienske hær med Mirach.

Den amerikanske Hunter blev overført under kommando af den amerikanske hærs Task Force Hawk, da denne deployerede til Albanien i slutningen af april, for at gennemføre kamphelikopter angreb ind i Kosovo. De franske, tyske og britiske UAV’er forblev alle un-der kommando af deres respektive nationale brigader, stationeret i Makedonien og deres opgaver afspejlede denne tilknytning til landstyrkerne66. 3.4.2 UV-teknologien i Kosovo. 3.4.2.1 Anvendelsesområder. Herefter vil jeg redegøre for, hvorledes UV’er reelt blev anvendt under Kosovo konflikten. På baggrund af de erfaringer, der er indsamlet under Kosovo konflikten, kan anvendelses-områderne kategoriseres. De overordnede anvendelsesområder er som følger: • Godkendelse af mål for bemandede fly67.

I forbindelse med godkendelse af de enkelte mål for bombning, blev UAV’er an-vendt. Et bemandet fly havde evt. stedfæstet et mål, hvorefter UAV’er blev dirigeret til området, for derved endeligt at målgodkende. Her ud over kunne UAV’er anven-des den anden vej rundt, hvor man ved hjælp af UAV’en kunne stedfæste mål og herefter sende bemandede fly af sted, med henblik på at engagerer målet.

• Bomb- and Battle Damage Assessment68. Efter at et mål var blevet engageret, blev UAV’erne anvendt til at flyve ind over om-rådet, hvor målet var blevet bekæmpet, for at konstatere omfanget af ødelæggel-serne eller om målet havde flyttet, sig inden det blev engageret. Her er erfaringerne meget positive, da UAV’en kan indsættes risikofrit i sådanne missioner, for derved ikke ”unødigt” at udsætte piloterne for fare, skulle målet ikke være nedkæmpet. Her ud over er en forgæves flyvning med en UAV, blot for at konstatere at målet er ned-kæmpet, mere ”cost effective” end at sende fly ind, der i stedet kan anvendes andre steder.

• Informationsindhentning69: Som koncept beviste UAV’en under konflikten, at den er glimrende til at gennemfø-re missioner vedrørende informationsindhentning. UAV’en kan på denne måde gen-

64 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 65 New dawn for UAV’s, http://www.global-defence.com/2000/pages/uav.html. 66 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 67 From Manoeuvre Warfare to Kosovo, Lt Gen (ret) Michael C. Short, Side 279 - 280. 68 From Manoeuvre Warfare to Kosovo, Lt Gen (ret) Michael C. Short, Side 274 - 275. 69 In Plane Sight, artikel offentliggjort 20. september 1999 på internetsiden; Scientific American.com (http://www.sciam.com/print_version.cfm?articleID=000D12E3-C0A4-1C73-9B8180...)

UKLASSIFICERET

28

UKLASSIFICERET

gennemføre de samme opgaver, som før blev gennemført af bemandede fly, men fordelene ved at anvende UAV’erne er til at få øje på indenfor dette anvendelses-område. UAV’erne koster mindre, de kan flyve i mange flere timer og de udsætter ikke piloter for risici. Mister man nogle under indsættelsen, er det ikke et så væsent-ligt problem, som når fly mistes. De to bemandede fly der blev mistet under konflik-ten gav stor mediebevågenhed, mens de UAV’er man mistede ikke skabte over-skrifter. For at citere artiklen; ”People don’t mind losing UAV’s”70.

• Anvendelse af UGV71: Ud over de anførte UAV’er har der også været anvendt UGV’er i Kosovo. The Un-manned Ground Vehicles Project Office har haft to typer UGV’er indsat i Kosovo:

Panthers (en M-60 undervogn uden tårn) og The Product Improved MiniFlail.

På tidspunktet hvor artiklen blev offentliggjort, opererede der to MiniFlails og tre Panthers i Kosovo. Disse to typer af UGV’er har været indsat i Kosovo, med henblik på at gennemføre minerydning. Der er i begge tilfælde tale om mineryddere an-vendt efter plejl-systemet. De er begge fjernstyrede, så operatøren står i sikkerhed når der plejles, i modsætning til den plejl der anvendes i den danske hær72.

3.4.2.2 Delkonklusion. Gennemgangen af den aktuelle anvendelse af UV’er i Kosovo bekræfter det i kapitel 2 be-skrevne. UV’er anvendes i overvågningsrollen til informationsindhentning og til mineryd-ning. 3.4.2.3 Problemområder. Ud over anvendelsesområderne, er det, på baggrund af de høstede erfaringer i Kosovo muligt, at identificere nogle overordnede problemområder. Disse vil ligeledes efterfølgende blive beskrevet, og kan overordnet set inddeles i følgende kategorier: • Luftrumsproblematik73:

Et væsentligt problemområde, ved anvendelse af så mange UAV’er, som var tilfæl-det over Kosovo, var kontrollen med luftrummet. Det gav praktiske problemer, at ”blande” bemandede og ubemandede fly sammen. Dette resulterede i at luftrummet blev opdelt horisontalt, således at UAV’er generelt blev indsat i højder under 15 000 fod, og at bemandede fly fløj deres missioner, i højder over 15 000 fod. Dette var dog formentlig en medvirkende årsag til, at NATO’s styrker mistede så få beman-dede fly og så relativt mange UAV’er. Denne opdeling fungerede fint under luftkam-pagnen, men der opstod nye problemer efter at landstyrkerne (KFOR) kom ind i missionsområdet. Dette skyldtes primært anvendelsen af helikoptere og transport-fly, da disse skulle anvende luftrummet i samme højde som UAV’erne.

• Teknologi74: Ud over de rent praktiske problemområder, som styring af luftrummet over Kosovo, erkendte man teknologiske begrænsninger af de deployerede UAV’er. Et væsentligt

70 Udtalt af pensioneret Generalmajor Kenneth R. Israel i artiklen; In Plane Sight, artikel offentliggjort 20. september 1999 på internetsiden; Scientific American.com (http://www.sciam.com/print_version.cfm?articleID=000D12E3-C0A4-1C73-9B8180...) 71 Unmanned Ground Vehicles blast mines in the Balkans, artikel offentliggjort 6. oktober 1999 på internetsi-den http://www.redstone.army.mil/pub_affairs/archive/1999/10OCT1999/1015990. 72 Den plejl der anvendes I den danske hær styres fra førerhuset når der plejles. 73 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 74 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm).

UKLASSIFICERET

29

UKLASSIFICERET

problem var muligheden for at omdirigere UAV’er efter afsendelsen. Dette problem er ikke eksisterende med bemandede fly, men udgør et praktisk problem med en-kelte af de anvendte UAV-typer. CL-289, der blev anvendt af den franske og den tyske hær, kan ikke omdirigeres. I en bevægelig operation, hvor styrker kan deploy-ere på landjorden, uden varsel for modstanderen, og over relativt store afstande med et højt tempo, giver disse teknologiske muligheder væsentlige begrænsninger i anvendelsen. Et andet væsentligt teknologisk problem er den hastighed, hvormed de indsatte UAV’er kan flyve. Hunter og Predator, anvendt af henholdsvis US Air Force og US Army, viste sig for langsomme. Med den identifikations-policy der blev håndhævet under Kosovo konflikten, kunne piloter opleve at de skulle ligge og ven-te i luften på, at en UAV nåede frem, for først derefter at kunne få tilladelse til, at engagere. Dette problemområde behandles yderligere herefter.

• Beslutningsprocessen75: Et af de konstaterede problemområder kommer lidt overraskende, idet et af argu-menterne for anvendelse af UAV’er er at det kan give en part et forspring i forhold til modpartens OODA-loop. Erfaringerne fra Kosovo peger reelt på, at beslutningspro-cessen blev væsentligt nedsat, netop på grund af UAV’en, i hvert fald i overført be-tydning. NATO gennemførte i princippet kun engagement af mål, såfremt disse var entydigt udpegede som mål. Dette betød i praksis, at der skulle to sæt øjne på må-let. Et sæt kunne være pilotens i det bemandede fly der skulle gennemføre enga-gementet og et sæt kunne være en UAV. Billederne fra denne UAV blev så sendt til beslutningstagerne i NATO’s HQ, hvorefter der blev givet rødt eller grønt lys for en-gagementet. Dette betød, med de UAV’er der var til rådighed, at piloter, efter at ha-ve identificeret et mål, kunne komme til at vente op til en time inden UAV’en nåede frem. CAOC ville selv godkende mål, og ikke lade piloterne identificere målene selv, ud fra en overordnet målprioritering. Dette kunne igen betyde, at målet kunne nå at flytte sig, eller at piloten i det bemandede fly var tvunget til at afstå fra at gennemfø-re operationen, fordi der skulle tankes.

• Micro-management76: Et andet væsentligt problemområde, der kunne konstateres under Kosovo konflik-ten, var micro-management. Et argument der har været brugt af modstandere af den teknologiske udvikling vi ser på kamppladsen, herunder Network Centric War-fare. I praksis var det i flere situationer statsoverhoveder, der godkendte specifikke mål, herunder den amerikanske præsident. Dette kunne i værste fald betyde, at det kun-ne tage op til to uger, at få godkendt et mål. I praksis bevirkede dette, at man i peri-oder reelt løb tør for mål, da beslutningstagerne ikke var til stede. Her ud over havde General Wesley Clark (SACEUR på det tidspunkt hvor operatio-nerne blev indledt) eget link i Mons, Belgien. Dette betød at Generalen havde mu-lighed for, at ændrede opgaverne for at taske UAV’erne mod mål af interesse for ham, og også ved enkelte lejligheder benyttede sig af denne mulighed.

• Tab af UAV’er77: Et andet problemområde, som man måske nok havde forudset, var tab af UAV’er. Antallet af mistede UAV’er kom dog alligevel bag på enkelte NATO-officerer. Den formentlig væsentligste grund til tabene var, at de opererede i væsentlig lavere luft-

75 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 76 UAV’s over Kosovo - did the Earth move? Af Tim Ripley, 1 december 1999. (http://www.defence-data.com/features/fpage34.htm). 77 New dawn for UAV’s, http://www.global-defence.com/2000/pages/uav.html.

UKLASSIFICERET

30

UKLASSIFICERET

højder end de bemandende fly, hvorfor de var væsentlig nemmere mål. Totalt var der, på tidspunktet for artiklens offentliggørelse, mistet 27 UAV’er under konflikten i Kosovo. Disse tab skyldtes enten nedskydning, tekniske problemer eller operatør fejl.

3.4.2.4 Delkonklusion. Af væsentlige problemområder ved anvendelse af UV’er kan det konkluderes, at kontrol med luftrummet, omdirigering af afsendte UV’er, faren for micro-management og tab af indsatte UAV’er, viste sig som de primære. 3.4.2.5 Delkonklusion, lessons learned. På baggrund af de ovenfor anførte anvendelsesområder og problemområder kan følgende lessons learned uddrages:

• En væsentlig del af den allierede RECCE indsats blev gennemført med UAV. • Real-time overvågning er et tveægget sværd. • Anvendelse af UAV’er i roller de ikke er designet til. Doktrin, C2 og concept of

operations problemer • UAV’erne var ”ejet” af landstyrkerne, hvilket afspejlede sig i de tildelte opgaver;

Hvor hører UAV’er organisatorisk til? • Sårbarhed overfor luftforsvar i lav højde. • Få tab på NATO’s side skyldes UAV’erne (indsat i de farlige missioner). • Bedre UAV missions planlægning er nødvendig. • Forbedrede interaktionsprocesser mellem UAV operatører og bemandede fly er

påkrævet. • Oftere og mere realistiske øvelsesmuligheder, for at kunne øve samspillet mel-

lem UAV’er og bemandede fly. • Opgradering af materiellet for de individuelle UAV’er er nødvendig. • Uddelingen og udsendelsen af de informationer de genererer, skal være fuldt in-

tegreret med de informationer, øvrige platforme leverer.

UKLASSIFICERET

31

UKLASSIFICERET

KAPITEL 4

DOKTRIN

4.1 Formål. Dette kapitel har til formål, at beskrive og efterfølgende analysere, det doktrinære grundlag for gennemførelse af fredsstøttende operationer i NATO-regi. Denne analyse skal efterføl-gende holdes op overfor, dels analysen af anvendelsen af UV-teknologien i Kosovo og dels teknologiens fremtidige udseende m.h.p. at konstatere, om den eksisterende doktrin er rummelig nok til, at omfatte anvendelsen af fremtidens teknologi. Opgaver der skal lø-ses og forhold der er væsentlige i forbindelse med gennemførelse af fredsstøttende opera-tioner søges således identificeret, og efterfølgende søges det fastslået, om den nuværen-de teknologi kan løse disse opgaver/forhold og/eller om fremtidens teknologi kan. De enkelte doktriner vil ikke blive gennemgået fra start til slut, men der vil eklektisk blive trukket de dele af doktrinerne ud der beskriver opgaver der i dag eller i fremtiden vil kunne løses af UV’er. Herefter vil der blive redegjort for disse dele af doktrinen, hvorefter den enkelte del umiddelbart vil blive analyseret. Gennemgangen af hver delopgave vil blive afsluttet med en delkonklusion, der vil fokusere på, om den nuværende teknologi kan løse disse opgaver og/eller om fremtidens teknologi kan. Dette skyldes primært den begrænsede plads i specialet, men samtidigt vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at gennemføre en analyse af hele doktrinen. Alene de dele der har di-rekte bæring på opgaveløsning, der således kan påvirke doktrinen i forhold til UAV, UCAV og UGV inddrages. Slutteligt tjener et resumé af doktrinen intet formål i sig selv, men vil alene optage plads. 4.2 Indledning. En doktrin er;” Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application”78. Doktrinen udvikler sig som et levende dokument og tilpasses omgivelserne, herunder ny teknologi og erfaringer. Formålet med en joint doktrin er, at koordinere sekvenseringen og synkronise-ringen af engagementet på land, på havet, i luften og med specialstyrker79. 4.3 Overordnet doktringrundlag. I NATO er doktringrundlaget inddelt i et overordnet hierarki af ”Allied Joint Publications” (AJP). Disse inddeles på tre niveauer, således:

• Level 1: Capstone and Keystone. • Level 2: Supporting Joint Doctrine. • Level 3: Joint Applicable Doctrine.

Hierarkiet indenfor fredsstøttende operationer følger følgende doktrinære grundlag. Helt overordnet eksisterer MC 327/280, NATO Military Policy for Crisis Response Operations (CRO), der er en level 1 doktrin. Denne efterfølges af AJP-01, der er en Capstone, og AJP-3 der er en Keystone. Herunder følger AJP-3.4 der er en level 2. Herunder igen findes AJP-4.3.1 der ligeledes er en level 2 doktrin. De dokumenter der vil blive behandles i dette speciale er AJP-3.4 Non-Article 5 Crisis Re-sponse Operations (NA5CRO) og AJP-3.4.1 Peace Support Operations (PSO), der begge

78 Jf. kapitel 1.79 AJP-3.4, p. xiii, pkt. 0002. 80 AJP-3.4, p. xiv, pkt. 0008.

UKLASSIFICERET

32

UKLASSIFICERET er doktriner formuleret på laveste niveau i doktrinhierarkiet og således, må formodes at være de mest praktisk anvendelige. Dette betyder at de, så detaljeret som det politisk set er muligt, beskriver de procedurer og principper som NATO-lande, indsat i fredsstøttende operationer, skal følge. 4.4 Doktringrundlag fredsstøttende operationer. 4.4.1 AJP-3.4 Non-Article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO). Formålet med denne AJP81 er, at diskutere principperne for NA5CRO såvel som de for-skellige typer af NA5CRO og dermed fremhæve de specielle overvejelser, der er relevante for gennemførelsen af NA5CRO, så som følsomheden overfor politiske overvejelser, og den rolle der er gældende for ikke militære organisationer og lignende, såvel GO’er som NGO’er82. NA5CRO kan beskrives som værende multifunktionelle operationer, der samordner de politiske, militære og civile aktiviteter, initieret og udført i overensstemmelse med internati-onal lov, herunder international humanitær lov, der således bidrager til konfliktforebyggelse og -løsning samt krisemanagement i forfølgelsen af alliancens mål. De spænder fra støtte operationer, der primært hænger sammen med civile agenturer gennem fredsstøttende operationer, til egentlige kampoperationer83. 4.4.1.1 Forord og kapitel 1; Crisis Response Operations Overview. 4.4.1.1.1 Deployering. NATO styrker, der deployerer i forbindelse med Non-Article 5 Crisis Response Operations (NA5CRO), er under NATO kommando og kan deployere prompte og effektivt - i og uden-for alliancens territorium - for at gennemføre det fulde spektrum af alliancens missioner84. Analyse: Dette betyder reelt, at der åbnes op for gennemførelse af operationer over alt i verden. Dette kan stille krav til den teknologiske formåen, når det gælder UV-teknologien, og her tænkes primært på UAV-teknologien. Disse krav kan være etablering af et system der kan styres fra større afstande i dag, hvilket i større grad vil åbne op for hurtig deploye-ring, idet det kan antages at en politisk beslutning om indsættelse af UAV’er til overvåg-ning af en fredsaftale mellem to parter, vil være væsentlig nemmere at få gennem den po-litiske beslutningsproces, end en beslutning der kræver indsættelse af f.eks. danske land-militære styrker, til fysisk overvågning på jorden. Delkonklusion: Kan ikke løses alene ved UAV-teknologi i dag, da UAV’ernes udeholden-hed ikke er stor nok. Vil skulle deployeres til nærområdet forud for anvendelse. Dette vil forbedres frem mod 2015, idet udholdenheden vil øges, men er dog fortsat en begræn-sende faktor. 4.4.1.1.2 Troværdighed. NATO-styrede styrker skal være troværdige…. Mens en styrke ikke bør udstråle en direkte trussel så længe aftaler overholdes, må der på den anden side ikke være tvivl om, at en styrke er fuldt kapabel til at udføre sit ansvar og har vilje til at gør det, hvis den beordres til det85. Analyse: Dette betyder, at der skal være en afbalanceret styrkeopbygning, som situationen er i dag, hvor kravet om at virke overbevisende såfremt situationen kræver det, kan bevir-ke at styrken udstråler en trussel, selv om parterne overholder aftalerne. Med anvendelsen

81 AJP-3.4, p. xiii, pkt. 0004. 82 GO’er; Governmental Organisations og NGO’er; Non-Governmental Organisations 83 AJP-3.4, p. 1-1, pkt. 0101 b. 84 AJP-3.4, p. 1-2, pkt. 0102, b, (3). 85 AJP-3.4, p. 1-7, pkt. 0104, e, (1).

UKLASSIFICERET

33

UKLASSIFICERET af UV-teknologien i væsentlig større omfang end tilfældet er i dag, vil såvel UAV, UGV som UCAV kunne bidrage med væsentlig kapaciteter. Dels vil UAV og UGV, i større om-fang end tilfældet er i dag, kunne dokumentere om aftalerne overholdes og dels vil UCAV kunne indsættes med væsentlig kortere varsel end landstyrker og med væsentlig færre tab på begge sider, henset til muligheden for præcisionsbombning. Tab er her forstået, som forskellen mellem tab af fly og pilot samt enheder på landjorden og tab af ubemandede køretøjer/fartøjer. UCAV vil kunne indsættes med den ovenfor beskrevne vilje, uden at det kræver en voldsom udstråling af magt og uden at det kræver meget tid til deployering og opbygning af styrker. Delkonklusion: Opgaven løses således ikke i dag i det omfang den vil kunne i fremtiden, primært på grund af manglende kapacitet. Der er ikke nok UAV’er til rådighed. Det vil der være i 2015, hvorfor opgaven i større omfang vil kunne løses med UAV’er. 4.4.1.1.3 Magtanvendelse. Den potentielle anvendelse af magt påvirker alle aspekter af en mission og kræver konti-nuerlig analyse af missions mulige succes. Magt skal anvendes i overensstemmelse med international lov, inkl. humanitær lov og Rules of Engagement (ROE86). Kun den minimalt nødvendige magt bør anvendes87. Den nøjagtige anvendelse af magt er en beslutning på taktisk niveau ved den lokale NA-TO-chef, baseret på trusselsvurderingen og under overholdelse af ROE. Når magt anven-des skal denne være præcis, til tiden, passende og proportionel. Bør altid søge at tage luften ud af situationen og ikke eskalere den88. En unødig anvendelse af magt vil kunne underminere hele missionens troværdighed, hvilket i værste fald kan føre til en eskalation af konflikten. Analyse: Den kontinuerlige analyse af missionens succes kan betyde, at der skal kunne reageres hurtigt og med magt, ikke nødvendigvis voldsom magt, men med afpasset magt, der præcist kan ramme mål der kan sende de rigtige signaler til parterne. Her ses igen UAV at være et vigtigt aktiv, da UAV kan indsættes hurtigt og præcist. Behovet for at kun-ne reagere med præcision, til tiden, passende og proportionelt peger på anvendelse af UAV og UCAV. Den nuværende teknologi åbner specielt op for to af de fire krav. Der kan reageres med præcision og passende (eller afstemt), såfremt det ikke skal være med voldsom magt. Der hvor erfaringerne fra blandt andet Kosovo lægger begrænsninger på anvendelsen af UAV og UCAV er hastigheden og proportionalt. Hastigheden er ikke høj nok endnu, med mindre UAV/UCAV placeres tæt på mulige indsættelsesområder. Dette vil sandsynligvis betyde landstyrker til stede, til at passe på materiellet og styre dette. Såfremt dette er behovet vil det fjerne en af de mulige væsentlige ændringer i gennemførelse af fredsstøttende operationer; en nedskæring af de personelressourcer der i dag kræves for at gennemføres operationerne. Således vil kravet for fremtidens teknologi blandt andet være en hurtigere flyvehastighed, der gør indsættelse med kort varsel mulig, på længere afstande end tilfældet er i dag. Proportionaliteten følger i dag kun med til et vist omfang, idet UCAV’en er anvendelig over-for punktmål, men ikke kan indsættes såfremt situationen eskalerer og der er krav om sti-gende magtanvendelse. Dette skyldes dels at der eksisterer et begrænset antal UCAV’er og dels at teknologien ikke muliggør, at UCAV’en medfører våben i de mængder det kan vise sig nødvendigt. Således er der ikke, i samme grad som med landstyrker, mulighed for at indsætte styrker med UAV og UCAV der kan matche en større landmilitær ”show of for-ce”. 86 ROE er direktiver der beskriver omstændighederne og begrænsningerne inder hvilke magt må anvendes. 87 AJP-3.4, p. 1-8, pkt. 0104, k, (1). samt AJP-4.3.1, p. 3-5, pkt. Section III. 88 AJP-3.4, p. 1-8, pkt. 0104, k, (2).

UKLASSIFICERET

34

UKLASSIFICERET Delkonklusion: Anvendelse af UCAV i dag, er stærkt begrænset. Dette skyldes at der ikke er en decideret UCAV på markedet i dag, men alene UAV der er tilpasset UCAV rollen. Opgaven løses således ikke med UAV/UCAV i dag, men vil kunne løses i større omfang med UAV/UCAV i 2015. 4.4.1.1.4 Bevægelsesfrihed. Bevægelsesfriheden er essentiel for en succesfuld opfyldelse af en NA5CRO. ROE’en skal give muligheden for dette. Erfaringen indikerer, at enkelte fraktioner ofte prøver at indføre lokale restriktioner på denne bevægelsesfrihed. Disse begrænsninger skal imøde-gås bestemt og hurtigt og hvis nødvendigt med magt89. Analyse: I dag er denne opgave primært gennemførlig ved ”show of force”. Ved den fysi-ske tilstedeværelse, vil det være muligt for enheder på landjorden, at nå frem til de områ-der de ønsker. Bevægelsesfriheden skal bruges til præventivt at tilsikre, at der ikke gen-nemføres begrænsninger i denne, når enhederne på landjorden har brug for, at komme hurtigt frem til et givet område. Igen her vil UAV og UCAV primært kunne anvendes. Alene som dokumentation overfor parterne, hvilket kan være et problem. Ofte vil det i dag kunne være et problem, at bevise problematikken, da det generelt vil dreje sig om ord mod ord. Såfremt en given fraktion modarbejder NATO-styrken, vil UAV kunne anvendes til dokumentation heraf. Dette stiller krav om mange UAV’er i luften, der kan dække et større geografisk område, eller hurtigt deployerbare UAV’er, der kan sendes til området her og nu. En anden mulighed vil forventeligt i fremtiden være, at den enkelte patrulje vil medføre egne teknologiske hjælpemidler, således at de selv vil kunne dokumentere problemerne. Set i relation til udviklingspotentialerne, vil den enkelte gruppe kunne forvente at medføre mindre UAV til anvendelse lokalt, de såkaldte MAV’er. Her ud over vil der også kunne ses UGV’er, der kan indsættes af patruljen, f.eks. m.h.p. at bevæge sig i særligt farlige områder. En helt anden indgangsvinkle til dette problem er ikke at løse det med teknologi, som ovenfor anført, men fjerne problemet. Problemet opstår kun fordi, landstyrkerne er afhæn-gige af, at kunne bevæge sig frit på landjorden. Ved anvendelse af UAV vil dette behov ikke umiddelbart være til stede, da UAV ikke er afhængig af landjorden på samme måde som patruljen. Dette forudsætter dog, at alle opgaver kan løses fra luften, hvilket ikke er sandsynligt. Der vil fortsat være behov for landstyrker til at udføre praktiske opgaver på landjorden, som f.eks. husundersøgelser og anholdelse af krigsforbrydere. Disse styrker vil dog kunne flyves ind i f.eks. helikoptere ved konstateret behov. Teknologien kan såle-des også pege på, at det der i dag er virkelighed under NA5CRO, i fremtiden ikke vil give problemer, da problemerne vil svinde ind i takt med den teknologiske udvikling. Delkonklusion: Denne opgave løses stort set af landstyrker i dag, da det som anført vil kræve et stort antal UAV’er i luften samtidigt, for at kunne dække relevante områder. Op-gaven vil, ved indførelse af væsentligt flere UAV’er end tilfældet er i dag, i større omfang kunne løses af UAV’er. 4.4.1.2 Kapitel 2; Non-Article 5 Crisis Response Operational Considerations. 4.4.1.2.1 Beredskab. Det internationale samfunds evne til at reagere med vilje og i passende hurtighed, er nøg-len til succes ved gennemførelse af NA5CRO. Denne evne afhænger af hurtighed i inter-nationale politiske og militære beslutningsprocesser og rådighed over passende militære styrker. Sådanne styrker skal holdes på et højt beredskab90.

89 AJP-3.4, p. 1-9, pkt. 0104, m og AJP-3.4.1, p- 3-9, pkt. 0339 og 0340. 90 AJP-3.4, p. 2-1, pkt. 0202.

UKLASSIFICERET

35

UKLASSIFICERET Analyse: Deployerbare enheder på højt beredskab er formodentlig særdeles omkostnings-tunge, hvorfor enkelte stater vil kunne skræmmes fra, at stille sådanne styrker til rådighed for det internationale samfund. Kravet om det høje beredskab giver andet end økonomiske problemer. Ved indsættelse i internationale operationer udenfor NATO’s område, vil der ofte følge f.eks. vaccinationer af personellet med. Disse kan være særdeles tidskrævende og kan således være medvir-kende til at forøge ventetiden, inden en styrker kan udsendes. Der er på nuværende tidspunkt iværksat planer om, at oprette en enhed på højt beredskab indenfor NATO, hvor medlemslandene kan tilmelde styrker, der herefter står til rådighed for NATO i en given tidsperiode91. Her ville et væsentligt bidrag kunne være UAV’er og UCAV’er, med henblik på indledningsvis at skaffe efterretninger fra indsættelsesområdet. Styrken, der skal rykke ind, ville herefter være bedre rustet end tilfældet er i dag. UAV og UCAV ville ligeledes kunne anvendes som en indledningsvis ”show of force”, hvor organi-sationen markerer, uden risiko for tab af menneskeliv i den indledende fase, at den ikke accepterer situationens udvikling i et givent operationsområde, naturligvis på baggrund af et mandat f.eks. givet af FN. Delkonklusion: Hvor højt et beredskab en enhed ligger på i dag har således en naturlig begrænsning. UAV’er og UCAV’er vil kunne anvendes som første indsatte enhed m.h.p. på dels ”show of force” og dels rekognoscering. Denne opgave løses kun i begrænset om-fang af disse midler i dag. Vil kunne anvendes i større omfang i 2015. 4.4.1.2.2 Styrketilmelding. Den enkelte stat tilmelder styrker til den enkelte mission efter ”case-by-case” modellen. Den enkelte stat bestemmer selv hvilke styrker den tilmelder, om nogen92. Samme problematik som tidligere vedrørende deployering og troværdighed. Det vil forven-teligt være lettere for politikerne at beslutte, at udsende teknologi i stedet for personeltun-ge enheder, med risiko for tab til følge. 4.4.1.2.3 Kommando og kontrol. For at tilsikre en ordentlig koordination af deployeringen af styrker til operationsområdet, bør nationerne tilsikre ”Transfer of Authority (TOA)” af alle nationale bidrag, på det tids-punkt styrkerne ankommer til operationsområdet93. Analyse: Med en indførelse af væsentligt bedre teknologi, herunder længere rækkevidde, vil TOA problematikken skulle revurderes. Hvis styrkerne kan nå operationsområdet fra hjemlandet, som f.eks. UAV og UCAV, skal der så gennemføres TOA og hvornår eller hvor? Enhederne skal måske slet ikke deployeres i ordets egentlige forstand, men tildeles ved hver enkelte mission over operationsområdet. Dette kan skabe en helt ny måde at forholde sig til TOA begrebet på, hvorfor UAV og UCAV tildelinger kan være medvirkende til et behov for at se nærmere på dette forhold. Delkonklusion: Princippet om TOA vil skulle overvejes på ny ved en væsentlig anvendelse af UAV’er og UCAV’er i 2015 end i dag. Vil skulle ændres i doktrinen. 4.4.1.2.4 Placering af hovedkvarterer. I dette punkt behandles NATO-styrkens behov for deployerbare hovedkvarterer (HQ). Dis-se vil på forskellige niveauer være enten stationære eller deployere til operationsområdet, primært på grund af geografien; hvor langt er der til operationsområdet? Operationsområ-

91 Denne styrke benævnes; ”NATO Response Force”. Behandles ikke yderligere. 92 AJP-3.4, p. 2-1, pkt. 0203, a. 93 AJP-3.4, p. 2-1, pkt. 0204, a samt p. 6-4, pkt. 0616.

UKLASSIFICERET

36

UKLASSIFICERET derne inddeles i interne, i nærheden eller langt fra NATO territorium. Konklusionen er at HQ oftest vil have behov for deployering, ved operationer langt fra NATO’s territorium94. Analyse: Dette forhold kan igen påvirkes af den nye teknologi, herunder såvel UAV som Network Centric Warfare (NCW)95. Behovet er i dag til stede grundet den lange afstand mellem indsatte styrker og HQ. Denne afstand vil rent fysisk naturligvis ikke blive ændret, men mentalt kan den ændres, i forbindelse med indførelse af ovennævnte teknologi, der vil bringe operationsområdet hjem til HQ. Operationerne i Afghanistan i 2003 er et godt eksempel herpå, hvor det HQ der stod for operationerne var placeret i Tampa/Florida i USA. Altså var HQ placeret næsten på den anden side af jorden, uden at dette nødven-digvis skabte problemer. Her kan teknologien anvende til at bringe operationsområdet til HQ i stedet for deployering af HQ til operationsområdet. Delkonklusion: Placeringen af HQ, specielt på de lavere niveauer, vil skulle revurderes i forbindelse med indførelsen af UAV’er og UCAV’er i større omfang end tilfældet er i dag. 4.4.1.2.5 Efterretninger. I mange situationer, hvor konflikt er under udvikling, vil den mest påkrævede og kritiske NATO efterretningsopgave være, at tilsikre strategisk varsling vedrørende udviklingen af sikkerhedsrisici og at støtte koordinerede politiske, diplomatiske og militære operationer til at reetablere stabilitet og indramme udviklende politiske løsninger….. Chefer på operativt og taktisk niveau vil også have behov for sammenkædede efterretnin-ger med henblik på, at styre en hurtigt udviklende og højst kompleks operation96. Analyse: Her peges igen på et af de væsentligste aspekter indenfor fredsstøttende opera-tioner; fremskaffelse af informationer der kan analyseres til efterretninger. Her ses igen en af de logiske opgaver, der i fremtiden i større og større grad vil kunne løses af teknologi-ske vindinger, herunder UAV’er m.v. Denne opgave løses allerede i dag i begrænset om-fang af UAV’er. Problemet med den nuværende teknologi er, som tidligere anført, mang-lende udholdende ved UAV’erne og rækkeviddeproblematikken. Således vil der være krav om, såfremt teknologien skal anvendes til disse formål, at forskningen og udviklingen be-væger sig i retning af netop disse krav. I princippet, er der vedrørende anden del af ovennævnte uddrag, samme forhold som gældende ovenfor, idet der på alle niveauer er et stort behov for og ønske om, at vide mest muligt om operationsområdet, inden der deployeres. Dette vil igen tilsikre, at enhe-den vil kunne operere tæt på optimalt fra deployeringen er afsluttet. Der ligger ingen ube-hagelige overraskelser og gemmer sig i området. Så detaljerede efterretninger som muligt, er en forudsætning for at udarbejde en operationsplan, der er så anvendelig som mulig ved operationens start, hvilket gælder for alle operationstyper. Igen her ses et væsentligt anvendelsesområde for den nye teknologi. Delkonklusion: Opgaven løses kun i begrænset omfang i dag, primært grundet manglende udholdenhed og et begrænset antal UV’er til rådighed. Udviklingen af anvendelige planer vil afhænge af chefens og dennes nærmeste stabs evne til, at observere og nøje vurdere forholdene i operationsområdet. Anden del af uddraget løses i begrænset omfang af UV’er i dag, men vil i større omfang kunne løses i fremtiden, ved forøget udholdenhed og større antal.

94 AJP-3.4, p. 2-1, pkt. 0204, b. 95 Forhold vedrørende NCW behandles ikke yderligere, men indgår som en væsentlig faktor i den fremtidige teknologiprægede kampplads. 96 AJP-3.4, p. 2-2, pkt. 0206, a samt p. 6-4, pkt. 0618.

UKLASSIFICERET

37

UKLASSIFICERET 4.4.1.2.6 Mediernes indflydelse. Hastigheden og kapabiliteten i nyhedsrapporteringen har udviklet sig til øjeblikkelig, real-time dækning af militære operationer. …… Dette medfører et behov for en informationspo-litik og sund planlægning på alle niveauer, men det giver også muligheden for at bruge medierne fuldt og proaktivt for derved at fastholde offentlighedens støtte97. Analyse: Anvendelse af den nye teknologi er ikke forbeholdt militæret alene. Det vil være realistisk at antage, at f.eks. fjernsynsstationer vil anskaffe sig UAV’er, for derved at opfyl-de befolkningernes krav om informationer, så tæt på ”real time” som muligt og så detalje-rede som muligt. Således vil militære enheder også blive tvunget til at følge den teknologi-ske udvikling for derved ikke at blive hægtet af. Der vil være et krav om at de militære in-formationskanaler arbejder mindst lige så hurtigt som mediernes, således at de væsentlige informationer indhentes via de militære kanaler og ikke via Tv-stationer. Informationer af væsentlig interesse for indsatte enheder skal ikke hentes fra Tv’et, men fra ens foresatte myndighed. Altså krav om hurtig efterretningsudveksling. Delkonklusion: Mediernes ønske om ”real time” dækning af begivenhederne, vil stille krav om større anvendelse af UAV’er, for derved ikke at blive overhalet af medierne. Vil stille krav om regler for anvendelse af UAV’er m.v. for medierne i et operationsområde. 4.4.1.3 Kapitel 3; Peace Support Operations. Dette kapitel udstikker, i meget overordnede retninger, bestemmelser for, i hvilke situatio-ner de enkelte typer af PSO anvendes. Det vurderes ikke relevant at analysere dette kapi-tel, da analysen af PSO indarbejdes i analysen af AJP-3.4.1 Peace Support Operations. Denne AJP dækker i detaljer de enkelte typer og dermed også fokus i dette speciale; Fredsbevarende operationer. 4.4.2 AJP-3.4.1 Peace Support Operations98. Formålet med denne AJP er, at udvikle og beskrive den militære doktrin for gennemførel-sen af PSO. Ved at gøre dette, sigter den mod at guide og informere dem der er involve-ret, på såvel det strategiske som det operative niveau, i gennemførelsen af NATO og NA-TO-ledede PSO. Dokumentet er ikke ment som værende overvældende regulerende, men det inddrager de ”lessons learned”, som NATO’s militære styrker har draget på Balkan og af andre nationer andre steder99. 4.4.2.1 Kapitel 1; The Strategic Environment. 4.4.2.1.1 Det militære End-State. Det er vigtigt at det militære/strategiske mål afspejler et realistisk militært/strategisk ”End-State”, der tillader tilbagetrækning af NATO styrker, på et passende tidspunkt, før det en-delige politiske ”End-State” nås100. Analyse: Her er efterretningerne af væsentlig betydning. Hvordan ved de militære chefer, at det militære/strategiske ”End-State” er nået? En opgave der i dag reelt vil kræve indsæt-telse af en væsentlig militær landstyrke, der på jorden skal konstatere om målet/”End-State” er nået. Dette mål vil forventeligt i fremtiden ligeledes kunne opnås, som minimum delvist, ved indsættelse af UAV’er og/eller UGV’er, da der ofte vil være krav om en eller anden form for fysisk adskillelse af parterne. Overvågningen af tilbagetrækningen af styr-

97 AJP-3.4, p. 2-4, pkt. 0209. 98 AJP-3.4.1, p. 2-1, pkt. 0202. PSO er designet til at opnå en langsigtet politisk løsning eller andre specifice-rede betingelser. PSO inkluderer; Fredsbevarelse, Fredspåtvingelse, Konfliktforebyggelse, Fredsgrundlæg-gelse, Fredsopbyggelse og Humanitær hjælp. 99 AJP-3.4.1, p. xi, pkt. 0002. 100 AJP-3.4.1, p. 1-2, pkt. 0105.

UKLASSIFICERET

38

UKLASSIFICERET kerne fra Kosovo er her et godt eksempel på anvendelse af UAV til at overvåge dette. Her vil det kunne konstateres, om tilbagetrækningen forløber efter planen. En efterfølgende overvågning af parterne i konflikten ville evt. kunne gennemføres af UAV og/eller UGV, da det primært drejede sig om at skille parterne ad og holde dem adskilt. En overvågning der kan gennemføres af UAV’er, men selve adskillelsen vil fortsat kræve en eller anden form for hurtig deployerbar styrke, der vil kunne indsættes, såfremt parterne bryder den efter-følgende adskillelse. Delkonklusion: I en fredsbevarende operation vil UAV’er og UGV’er i væsentligt større om-fang end tilfældet er i dag, kunne løse overvågningsopgaver til afløsning/støtte for land-styrkerne. Opgaven løses delvist af UAV’er i dag, men vil kunne løses i større omfang af disse i 2015. 4.4.2.1.2 Interoperabilitet. Interoperabilitet i enhver multinational operation er et kritisk krav. Der er udviklet Standard NATO Agreements (STANAG) for procedurer og udstyr, der kan applikeres til PSO. Inte-roperabilitet på materielsiden understøtter ligeledes gennemførelsen af combined NATO militæroperationer, selv om dette forhold endnu ikke er fuldt opnået. Vigtigheden af øvel-ser mellem landene fremhæves ligeledes i dette punkt101. Analyse: Jo mere teknologiske styrkerne bliver, jo større fare er der for, at landene ikke umiddelbart kan arbejde sammen, af netop tekniske årsager. Her kan opstå et problem, idet behovet for materiel kan opfyldes med væsentlig færre midler end de der reelt indsæt-tes, da hvert land er tvunget til at medbringe mere end nødvendigt henset til, at der ikke kan kommunikeres teknologisk mellem f.eks. de enkelte landes UAV’er og modtagerne placeret i f.eks. HQ. Delkonklusion: Dette problemområde er belyst under kapitel 3, hvor netop det enkelte land styrede egne UAV’er, i stedet for at disse var afgivet til støtte for selve operationen. Tekno-logisk set kunne de indsatte enheder arbejde sammen, men operativt var der lagt bindin-ger på fra afgivende land. Dette problem vil alene kunne løses af politisk vej, ved en større reel vilje til at afgive kommando over egne midler til styrkechefen. 4.4.2.2 Kapitel 2; The Nature of Peace Support Operations. 4.4.2.2.1 Neutralitet. Fredsstyrkens aktioner er baseret på styrkens vurderinger vedrørende overholdelse og/eller ikke overholdelse af parterne, med hensyn til den aftale der er indgået mellem par-terne og ikke mod fordomme eller forudbestemte termer102. Analyse: Disse vurderinger baseres på efterretninger, i dag primært indhentet ved hjælp af landbaserede styrker. Her er der dog ofte tale om netop vurderinger af enkeltpersoner på stedet. UAV vil i denne rolle kunne hjælpe væsentligt på vurderingerne. Det vil naturligvis fortsat være den menneskelige faktor, der vurderer hvad der observeres, men med UAV og evt. andre ubemandede fartøjer, vil dokumentation kunne gøres tilgængelig. Hvad sker der reelt hvor og hvornår? Disse forhold vil kunne bruges som ”bevismateriale” overfor parterne i konflikten, beviser der måske før har manglet, når den ene part fremsatte be-skyldninger mod den anden. Disse påstande har været vanskelige at be- eller afkræfte, hvilket teknologien i fremtiden vil kunne sætte os i stand til. Delkonklusion: Denne opgave løses i dag et langt stykke hen ad vejen af landstyrke, men vil i 2015 kunne løses i større omfang og bedre af UV’er. 101 AJP-3.4.1, p. 1-3, pkt. 0110 og 0111. 102 AJP-3.4.1, p. 2-1, pkt. 0203.

UKLASSIFICERET

39

UKLASSIFICERET 4.4.2.2.2 Udrustning. Succes med missionen kræver, at fredsstyrken skal være tilstrækkelig ledet, uddannet, organiseret, udrustet og bevæbnet. Dette vil give styrken troværdighed hos parterne og dermed evnen til at opnå sine mål103. Analyse: Troværdigheden kan i denne situation opnås på flere måder. Enten ved at styr-ken gennemfører ”show-of-force” hvorved parterne rent fysisk kan konstatere, at fredsstyr-ken har de kapabiliteter der skal til, for at aktioner fra den ene eller den anden part er urea-listiske, eller det kan opnås mere skjult, ved at styrken udrustes med muligheden for at følge udviklingen uden den store magtdemonstration. Dette kan igen gøres ved hjælp af UV’er. Delkonklusion: Opgaven løses i dag primært ved konventionel tung udrustning af enhe-derne, for derved at kunne vise styrke. UAV’er og specielt UCAV’er vil kunne anvendes i 2015, idet disse vil kunne indsættes uden brug af væsentligt varsel, og dermed effektivt. 4.4.2.2.3 Rules of Engagement (ROE). Udfordringerne der møder fredsstyrken, specielt en følelse af svaghed p.g.a. begrænsede ROE’er, kan skabe utilfredshed blandt fredsstyrken, når vejen til succes synes svær og lang. Disse problemer kan nemt sætte succesen på spil for hele fredsstyrken og prompte få parterne til at forsøge at udnytte resultaterne af nationale forskelle og uenigheder104. Analyse: ROE’erne kan uden tvivl føles begrænsende og er også skabt m.h.p. at forhindre, at en situation eskalerer unødvendigt. Ofte vil anvendelsen af eskalationsmulighederne i ROE’erne afhænge af det efterretningsgrundlag, som den på stedet værende chef har. Dette beslutningsgrundlag vil sandsynligvis være stærkt forbedret i forbindelse med en øget anvendelse af UV’erne og gennem NCW. På denne baggrund vil beslutninger hurti-gere kunne træffes for anvendelse af eller ikke anvendelse af magt, hvilket vil forhindre at soldaten føler sig magtesløs i forskellige situationer. Der vil hurtigt kunne blive givet tilla-delse til magtanvendelse. Resultatet af dette kan dog også være en væsentlig grad af topstyring og micro-management fra chefen i området, der, for at forhindre en uheldig magtanvendelse der kan resultere i en eskalation i stedet for en deeskalation, vil kunne vælge at træffe beslutningerne selv, som blandt andet eksemplificeret i forbindelse med gennemgangen af lessons learned fra Kosovo, behandlet i kapitel 3. Delkonklusion: Overholdelse og effektiv anvendelse af ROE’er vil kunne forbedres ved anvendelse af UAV’er i større omfang. Opgaven løses ikke af UAV’er i dag men vil kunne løses af disse i 2015. 4.4.2.2.4 Fredsbevarelse. I forbindelse med fredsbevarelse, bør en fredsstyrke anvende alle andre teknikker til rå-dighed, end den proaktive anvendelse af styrke/magt, for at opnå og bevare initiativet. Disse teknikker defineres i almindelighed som ….. ”hjerte og hjerne” teknikker105. Analyse: I doktrinen peges der således på, at alle andre teknikker bør udtømmes før evt. magtanvendelse. Her vil UV-teknologien igen kunne anvendes, idet denne teknologi netop ikke anvender rå magt, men ved hjælp af teknologien kan dokumentere det der ønskes dokumenteret, såfremt der er tale om at anvende diplomati til at få parterne til at følge de udstukne regler/regelsæt. Delkonklusion: En opgave der vil kunne løses bedre end tilfældet er i dag, ved øget an-vendelse af UV-teknologien. 103 AJP-3.4.1, p. 2-2, pkt. 0209. 104 AJP-3.4.1, p. 2-3, pkt. 0211. 105 AJP-3.4.1, p. 2-4, pkt. 0218.

UKLASSIFICERET

40

UKLASSIFICERET 4.4.2.2.5 Fleksibilitet. Det er normalt ikke muligt for en fredsstyrke, at gå fra en fredsbevarende operation til en fredspåtvingende operation uden en signifikant operationel pause, med mindre styrken, der er deployeret allerede fra starten, var forberedt på et fredspåtvingende miljø106. Analyse: Dette forhold kan igen betvivles med anvendelse af UV-teknologien. Her tænkes primært på UCAV, der med kort varsel og med høj hastighed kan gennemføre den magt-anvendelse der evt. er behov for, enten alene eller som en del af den operationelle pausen der nævnes. UCAV vil kunne anvendes som direkte angrebsvåben i forbindelse med, at skulle gennemføre en ”show-of-force” eller såfremt der er tale om direkte offensiv indsæt-telse mod udpegede mål. Delkonklusion: Skiftet fra en fredsbevarende operation til en fredspåtvingende operation vil være væsentligt mere realistisk med anvendelsen af UAV’er og UCAV’er. Opgaven vurde-res ikke løselig i dag, men vil kunne løses i 2015 med teknologien. 4.4.2.3 Kapitel 3; Fundamentals of Peace Support Operations. 4.4.2.3.1 Upartiskhed og gennemsigtighed. Der er sværere at udfordre den upartiske status for en mission, hvis mandatet, missionen, intentionen og teknikker der vil blive anvendt, gøres helt klart for parterne. Ved ikke at kommunikere dette ud kan der fostres mistro, hvilket kan hindre den udvikling af tillid og fortrolighed, som hele missionen hviler på107. Analyse: Her er det så ligeledes vigtigt, at det bliver gjort klart for parterne, at der anven-des UV’er, for derved at sikre, at parterne er klar over, at de i en eller anden grad, overvå-ges. Dette forhold vil sandsynligvis ligeledes være stærkt medvirkende til at opbygge tilli-den til styrken, da den enkelte part vil have særdeles svært ved at bryde aftalen uopdaget. Der vil forventeligt være en stor grad af mistillid mellem parterne i konflikten, hvorfor denne overvågning af udviklingen, vil være særdeles relevant for alle parter. Delkonklusion: Dette forhold kræver en væsentlig indsættelse af UV’er, for at kunne over-våge begge parter. Opgaven løses ikke med UV’er i dag, da de primært anvendes til al-mindelig overvågning af vanskeligt fremkommelige terrænområder. Vil kunne anvendes i væsentligt større omfang i 2015. 4.4.2.3.2 Sikkerhed. Selvforsvar er en hævd vundet ret og styrkens sikkerhed et chefansvar i alle militære ope-rationer. I det givne direktiv kan fredsstyrken have fået tildelt specifikt ansvar, for beskyt-telsen af enhver civil komponent vedrørende operationen. Disse forhold skal tages med i betragtning, når styrkens størrelse og sammensætning planlægges. Skal ligeledes være indeholdt i operationsordre og ROE’erne108. Analyse: Selvforsvar vil blandt andet kunne gennemføres ved hjælp af UCAV, indsat med præcisionsvåben påmonteret. Dette vil betyde, at alene de mål der skal bekæmpes vil bli-ve bekæmpet og at faren for at konflikten optrappes, henset til at flere mål end nødvendigt bekæmpes, vil være mindre. Vedrørende styrkens sikkerhed, er der tale om en opgave der skal løses og som generelt betragtet, kan medføre at væsentlige mandskabsmæssige ressourcer skal afsættes. Styr-kens sikkerhed er uomtvisteligt særdeles højt prioriteret, ikke mindst fra politisk side, da tab af eget personel er væsentligt sværere at acceptere under fredsbevarende operatio-ner, end under andre PSO eller egentlige krigshandlinger. Her vil UV-teknologien igen

106 AJP-3.4.1, p. 2-3, pkt. 0219, b. 107 AJP-3.4.1, p. 3-2, pkt. 0308, p. 3-8, pkt. 0337 og p. 3-9, 0338. 108 AJP-3.4.1, p. 3-7, pkt. 0331.

UKLASSIFICERET

41

UKLASSIFICERET kunne anvendes i stigende grad, dels til overvågning f.eks. udenfor lejren og dels til at gennemføre egentlig bekæmpelse af punktmål, såfremt dette måtte være nødvendigt. Ovennævnte vil ligeledes gælde for den sikkerhed, som fredsstyrken evt. pålægges i for-bindelse med civile komponenter der er indsat i området. Den passive sikkerhed ved gen-nemført overvågning af parternes færden, hvilket naturligvis er viderekommunikeret til par-terne, vil kunne afholde dem fra, at gennemføre angreb på de civile komponenter. Her vil opgaven således stadig blive løst, men ved anvendelse af væsentligt færre personelres-sourcer. Delkonklusion: Sikkerheden vil i fremtiden kunne varetages af UAV’er, UGV’er og UCAV’er i væsentligt større omfang end tilfældet er i dag. Overvågning af lejre er opgaver for UAV’er og UGV’er, mens aktivt selvforsvar vil kunne gennemføres med UCAV’er, for der-ved at sikre så lille eller så stor en skade på modparten som muligt, afhængigt af truslen. 4.4.2.3.3 Troværdighed. Fredsstyrken skal demonstrere dens effektivitet fra starten af deployeringen til operation-sområdet109. Analyse: Forholdet vedrørende troværdighed er tidligere analyseret, men et væsentligt forhold, der ligeledes bør inddrages, er muligheden for at vise effektivitet forud for og un-der deployeringen. Selve deployeringen er ofte en af de farligste i forbindelse med opera-tionen, da fredsstyrken først skal finde sit ståsted og komme på plads i området. Dette gi-ver parterne i konflikten mulighed for, at ramme styrken når den er mest sårbar. Dette for-hold kan UV-teknologien forbedre til fredsstyrkens fordel, da selve deployeringen kan gen-nemføres overvåget af f.eks. UAV’er og UGV’er, der kontinuerligt overvåger parternes ageren på styrkens ankomst. Herved vil styrken være bedre forberedt og vil kunne få et varsel forud for evt. uroligheder eller i værste fald angreb på selve fredsstyrken. Delkonklusion: Anvendes ikke direkte i en sådan eskorteringsopgave i dag, men vil kunne anvendes til dette i fremtiden. Grunden til den manglende anvendelse i dag skal primært ses i lyset af manglende kapacitet. Der er for få. 4.4.2.4 Kapitel 4; NATO Decision Making and Planning Considerations for Peace Support Operations. 4.4.2.4.1 Nabolande. Det er også vigtigt at overveje den rolle som nabolandene kan spille, i forbindelse med at stille faciliteter til rådighed for fredsstyrken, hvorfra denne kan operere, eller gennemføre transit henover eller igennem110. Analyse: Dette behov har i dag vist sig, at være af afgørende betydning. Herunder kan nævnes dels anvendelsen af UAV placeret i Makedonien og dels i Bosnien-Hercegovina, i forbindelse med Kosovo-konflikten. Dette behov ses dog som værende af dalende interes-se set i relation til UAV’er, idet fremtiden vil byde på UAV’er, der kan indsættes over væ-sentlig større afstand og i væsentligt længere perioder, hvorfor behovet for anvendelsen af transitlande vil reduceres, dog vil der fortsat kunne være behov for at anvende luftrummet over tredjelande til transit. I forbindelse med styrkeopbyggelse af landstyrker ses behovet fortsat at eksistere. Delkonklusion: Behovet for støtte fra nabolandene i denne rolle, vil falde i takt med udbed-ringen af udholdenheden ved UAV’er og UCAV’er. Er en begrænsende faktor i dag. 109 AJP-3.4.1, p. 3-8, pkt. 0335 samt p. 4-12, pkt. 0446. 110 AJP-3.4.1, p. 4-2, pkt. 0407.

UKLASSIFICERET

42

UKLASSIFICERET 4.4.2.4.2 Timing af engagementet. Som i forbindelse med enhver militær operation er ”early warning” og tilstrækkelig plan-lægning højst ønskelig….. Hvor om alting er, muligheden for at reagere i tide afhænger alene af det internationale samfunds evne til at agere….. Tidligt engagement af en trovær-dig fredsstyrke vil som oftest i det lange løb vise sig som værende det mest cost-effective111. Analyse: Ønsket om ”early warning” er i fremtiden ikke længere et spørgsmål om at ønske det umulige, men vil i høj grad være virkeligheden for beslutningstagerne. Igen vil UAV-teknologien bringe disse muligheder ind i billedet, i takt med at udholdenheden udvikles yderligere end tilfældet er i dag. Det internationale samfunds muligheder for at reagere vil forventeligt ligeledes øges, i forbindelse med UAV og UCAV, idet disse vil være væsentligt billigere og væsentligt mindre problematiske at miste i kamp. Beslutningen om at engagere sig bliver således forventeligt ikke så vanskelig. Herefter vil det ligeledes være muligt, ved hjælp af UCAV, at kunne fremstå troværdige fra starten, idet UCAV vil kunne indsættes i så kaldte nålestiksoperationer m.h.p. dels at fremstå beslutningsdygtige og dels uden den masseødelæggelse der tidligere har været problemet for midler indsat fra luften. Delkonklusion: I takt med indførelsen af UAV’er m.v. vil overvågningen af konfliktområder blive mere permanent, hvilket vil hjælpe til timing af engagementet. Opgaven løses ikke i dag, men vil kunne løses i fremtiden, ikke komplet i 2015, men i væsentligt større omfang end i dag. 4.4.2.4.3 Forbindelsestjeneste og rekognoscering. For at tilsikre effektiv planlægning, må ”North Atlantic Council” (NAC) autorisere rekogno-scering i dets initiale direktiv….. Udviklingen af planer vil afhænge af evnen, hos den ud-pegede ”Joint Force Commander” (JFC) og han primære stab, til at observere og vurdere forholdene i ”Joint Operations Area” (JOA)112. Analyse: I forbindelse med gennemførelse af NA5CRO operationer, og specielt i forbindel-se med forberedelsen af indsættelsen, har der altid været et udtalt behov for efterretnin-ger, for derved at planlægge på det mest optimale grundlag. Dette grundlag vil være til stede i forbindelse med den fremtidige UV-teknologi, men det forudsætter fortsat at NAC tager beslutning om lovligheden af rekognosceringen. Der skal ved iværksættelsen fore-ligge en officiel tilladelse til JFC, til at gennemføre rekognoscering over en anden stats territorium. Udførelsen vil dog efterfølgende være væsentligt nemmere. Delkonklusion: Løses i dag som en af de primære opgaver for UAV’er. Vil kunne løses i større omfang og med bedre billedkvalitet i fremtiden. 4.4.2.4.4 Rekognoscering. Rekognoscering bør, i den indledende fase af planlægningsprocessen, gives en høj priori-tet. Så snart politisk godkendelse foreligger m.h.p. detaljeret planlægning, bør efterfølgen-de rekognosceringsbesøg planlægges ofte og forbindelseshold fra det udpegede HQ bør deployeres hurtigst muligt til passende myndigheder i JOA113. Analyse: Her kan der skelnes mellem fysisk rekognoscering og ikke-fysisk rekognoscering. Den fysiske rekognoscering vil forventeligt ikke kunne erstattes helt, men vil i større om-fang kunne suppleres/overtages af UAV’er, for derved at kunne gennemføre denne rekog-noscering så tidligt som muligt. Udsendelse af personel til gennemførelse af rekognosce-ring har den yderligere effekt, at man kan skabe forbindelse til parter og myndigheder på jorden, men der kan også være stor risiko forbundet med udsendelse af sådanne observa- 111 AJP-3.4.1, p. 4-5, pkt. 0421 og 0422. 112 AJP-3.4.1, p. 4-7, pkt. 0430. 113 AJP-3.4.1, p. 4-7, pkt. 0431.

UKLASSIFICERET

43

UKLASSIFICERET tører. Her vil JFC have valgmuligheden for at anvende teknologien i større omfang end tilfældet er i dag. Delkonklusion: Vil kunne gennemføres i større omfang end tilfældet er i dag. Som for pkt. 4.4.2.4.3. 4.4.2.4.5 Deployering. Fredsstyrken bør bevæge sig til operationsområdet så hurtigt som muligt, efter at beslut-ningen om at sende styrker er truffet, samt når rekognoscering, områdeovervågning og godkendelse af planen er gennemført114. Analyse: Hurtig deployering går igen som en af de afgørende faktorer i doktrinen. Behovet herfor er essentiel for derved at søge, at begrænse konflikten hurtigst muligt. Det er min vurdering, at hurtigheden i fremtiden i al væsentlighed, vil afhænge af beslutningsproces-sen og ikke af om soldaterne og materiellet er klar. Med etablering af diverse reaktions-styrker og med indførelse af fremtidens UV-teknologi, vil rekognoscering og deployering kunne gennemføres meget hurtigt. Som minimum vil der meget hurtigt kunne deployeres UAV og UCAV til et givent område, m.h.p. at markere tilstedeværelse og evt. gribe ind ef-terfølgende, først med UCAV og efterfølgende med landstyrker. Delkonklusion: Opgaven, som beskrevet herover, løses ikke med UAV og UCAV i dag, men vil kunne løses i fremtiden i væsentligt omfang. 4.4.2.4.6 Uddannelse. Den multinationale og multifunktionelle natur der ligger i Fredsstøttende Operationer kan kræve multinational og fællesværns uddannelse og øvelse udover såvel normal nationale standarder som kapabiliteter115. Analyse: Som det er påpeget i kapitel 3 vedrørende Kosovo, og de erfaringer man har gjort sig i denne mission, kan der her fastslås, at doktrinen allerede peger på behovet for uddannelse og øvelse, såvel værnsfælles som multinationalt forud for indsættelse i freds-støttende operationer. Dette forhold vil dog bevirke, at såfremt denne uddannelse ikke gennemføres præventivt, altså forud for at behovet opstår, vil der ikke være tid til uddan-nelse inden udsendelsen. Dette er således et fredstidsproblem og uddannelse og øvelser bør således gennemføres forud for kravet om multinational og værnsfælles indsats, så-fremt den fulde fordel af den hurtige teknologi skal kunne udnyttes. Delkonklusion: Gennemføres ikke i tilstrækkeligt omfang i dag, jf. erfaringerne fra Kosovo. Udnyttelse af den eksisterende og kommende teknologi vil kræve uddannelse. Vil være et endnu større behov i fremtidens fredsstøttende operationer. 4.4.2.4.7 Krigsforbryderdomstole samt Beskyttelse af humanitære rettigheder. Ved opstarten af en fredsstøttende operation er der visse opgaver, så som markering af nyligt opdagede beviser for senere at blive indsamlet af opdagere, som fredsstyrken bør uddannes i116 117. Analyse: En væsentlig del af opgaven med at dokumentere, at krigsforbrydelser har fundet sted, vil kunne klares med anvendelse af UV-teknologi. Det vil være muligt, fra luften (med UAV) eller på jorden (med UGV), at fastholde beviser på film eller billeder for senere an-vendelse, i forbindelse med etableringen af krigsforbryderdomstole.

114 AJP-3.4.1, p. 4-11, pkt. 0444. 115 AJP-3.4.1, ANNEX 4A, p. 4A-1, pkt. 4A1 samt p. 4A-2 og 4A-3, pkt. 4A10, e, f, g, t og w peger på områder der alle vedrører UV-teknologien. 116 AJP-3.4.1, ANNEX 4B, p. 4B-2, pkt. 4B7. 117 AJP-3.4.1, p. 6-14, pkt. 0634.

UKLASSIFICERET

44

UKLASSIFICERET Delkonklusion: Anvendes ikke i udpræget grad i dag. Vil kunne gøres i fremtiden i stigende omfang. Afhænger af antallet af UAV’er m.v. til rådighed. 4.4.2.5 Kapitel 5; Military Capabilities. 4.4.2.5.1 Artilleri. Deployeringen af UAV’er kan være af væsentlig betydning i alle typer fredsstøttende ope-rationer, ikke kun m.h.p. at monitere fjendtlige aktioner, men til at følge styrker og monitere flygtningestrømmes bevægelser…… Præcisionsvåbens forøgede evner kan væsentligt mindske risici for masseødelæggelse, en faktor der før har begrænset anvendelsen af ar-tilleri118. Analyse: I dette punkt nævnes UAV for første gang og midlet nævnes reelt kun en gang mere i hele doktrinen119. Her anføres det som en del af artilleriet og som en del af lkomponentens midler, idet det også fastslås, at midlet ikke altid er en landstyrke assesamme punkt nævnes artilleriets evne til at anvende præcisionsvåben. Her kan udviklin-gen indenfor UV-teknologien, når det gælder fredsstøttende operationer, stort set overtageartilleriets opgaver. UAV og UCAV vil i væsentligt omfang opfylde de behov for en freds-styrke har til, at kunne bekæmpe mål i dybden. Kun ved egentlig kampindsats vil der kun-ne erkendes et behov for artilleri. Ulempen med artilleri i fredsbevarende operatiofaren for følgeskader og skader på materiel, bygninger og personel der ikke er tilsigtet, henset til artilleriet opgaver som fladevåben og ikke præcisionsvåben. UCAV med påmonteret præcisionsvåben kendes allerede i dag, men er endnu ikke blevet anvendt i enegentlig fredsstøttende operation.

and-t. I

ner er

-

Delkonklusion: UCAV vil i fremtiden, måske på længere sigt end 2015, stort set kunne overtage artilleriets rolle i fredsbevarende operationer. Har ikke været anvendt i fredsbeva-rende operationer endnu. 4.4.2.6 Kapitel 6; Operating in a Peace Support Operation. 4.4.2.6.1 Kommando. Tidsrelevante og detaljerede situationsrapporter til de højere HQ skulle hjælpe til at hindre den micro-management som nogle chefer kan have tendens til120. Analyse: Dette har vist sig som et tveægget sværd, idet erfaringerne fra Kosovo peger på lige netop det modsatte. Muligheden for at få leveret ”real time” informationer ved de høje-re chefer kan betyde, at der i større grad gennemføres micro-management. Dette kan af-hænge af den manglende rutine i anvendelse af disse midler i reelle operationer. Her ud over kan det afhænge af den risiko man som chef er villig til at løbe. Ansvaret ligger hos chefen og såfremt han selv træffer beslutningerne, kan han alene hænges op på egne be-slutninger og ikke på de beslutninger, som en, i denne situation, tilfældig underordnet chef eller pilot har truffet. Delkonklusion: Et problem der har vist sig i Kosovo. Micro-management er en fare der lig-ger latent ved anvendelse af UAV’er, UGV’er og UCAV’er. Vurderes som værende et spørgsmål om rutine i forbindelse med anvendelse af disse midler samt risikovillighed hos cheferne. 4.4.2.6.2 Præventiv deployering. Konfliktforebyggelse er primært en politisk aktivitet, mens præventiv deployering og andre militære aktiviteter spiller en essentiel rolle i forbindelse med at støtte diplomatiske aktivite-

118 AJP-3.4.1, p. 5-2, pkt. 0507. 119 AJP-3.4.1, p. 5-4, pkt. 0511, c. Her nævnes UAV’en som et selvstændigt asset til rekognoscering og over-vågning. 120 AJP-3.4.1, p. 6-4, pkt. 0612.

UKLASSIFICERET

45

UKLASSIFICERET ter med henblik på at forhindre, indeslutte eller kontrollere en konflikt…. Der er principielt fem underopgaver som en del af præventiv deployering, der alle kan overlappe, der bidra-ger til at hindre konflikter; ”Early Warning”, Overvågning, Stabiliserende tiltag, Støtte til træningsprogrammer samt Genoprettelse af lov og orden121. Analyse: Indenfor præventiv deployering ses vel sagtens en af de helt oplagte opgaver for fremtidens UV-teknologi, når det drejer sig om ”Early Warning” og overvågning. Her kan effekten af en teknologi der netop er udviklet med dette formål, indledningsvis, slå igen-nem. M.h.t. at kunne gennemføre ”Early Warning”, er det nødvendigt at kunne overvåge for derved at følge udviklingen. Dette vil UAV og til dels UGV i væsentlig grad kunne anvendes til. Delkonklusion: Opgaven løses som en af de primære opgaver i dag af UAV’er. Vil i fremti-den kunne løses i større omfang, når antallet af UAV’er og UGV’er øges. 4.4.2.6.3 Observation og monitering. Under alle typer af fredsstøttende operationer kan strategisk og operativ observation og monitering gennemføres af maritime midler og luft assets, inklusiv satellitter, men vil ulti-mativt afhænge af den menneskelige faktor, f.eks. enheders observationer på jorden og i nærheden af parterne og befolkningsmængder….. Deres ”up-to-date” rapporter tilvejebrin-ger anvendeligt bevis for at imødegå krav fremsat af parterne i Sikkerhedsrådets diskus-sioner122. Analyse: Her fremstilles den jordbaserede observation som værende den altafgørende i forbindelse med gennemførelse af fredsstøttende operationer. Denne fortolkning mener jeg alene baserer sig på, at UAV og UGV endnu ikke er fuldt operative og kan opfylde de krav som beslutningstagerne stiller til disse. Såfremt en person skal gennemføre observa-tion vil denne uvægerligt tolke det der bliver observeret. Således vil observationen, når der meldes frem om denne, formodentlig være ”farvet” af den rapporterendes holdninger og meninger om det der observeres. Ved anvendelse af UV-teknologi, vil observationerne ikke alene være ”real time” eller ”near real time” men også være fri for fortolkning. Her ud over vil det observerede kunne gemmes på bånd eller disc for senere, at kunne blive an-vendt uden at glemselskurven har haft effekt. Således er der meget der taler for, at når der henvises til observation og monitering, vil UV-teknologien være væsentlig bedre end en person på jorden. Personen på jorden skal her ud over afløses, mens fremtidens UV-teknologi formentlig vil fremelske UV’ere der kan operere over lange afstande, i meget lang tid uden at skulle afløses. Delkonklusion: En opgave der i væsentligt omfang vil kunne løses i betydeligt større om-fang i 2015 af UAV’er og UGV’er. Løses i dag i begrænset omfang af UAV’er. 4.4.2.6.4 Våbenhviler. Såfremt der effektivt skal tages hånd om våbenhviler, vil det kræve tæt supervision på begge sider af fronten, med radiokommunikation mellem parterne, ved observatører og patruljer såvel på jorden som i luften og sandsynligvis til søs123. Analyse: Overvågning af en våbenhvile i forbindelse med en separations zone, er en klas-sisk opgave for en fredsstyrke indsat i fredsbevarende operationer. Denne opgave kræver normalt væsentlige personelressourcer, da der normalt skal overvåges en længere sepa-rations zone. Opgaven vil forventeligt kunne løses i større og større omfang af såvel UAV som UGV. Disse er, som ovenfor anført, meget effektive i forbindelse med overvågnings-opgaver. Suppleret med en eller flere hurtige reaktionsstyrker, f.eks. indsat med helikopter, 121 AJP-3.4.1, p. 6-6, pkt. 0625. 122 AJP-3.4.1, p. 6-8, pkt. 0626. 123 AJP-3.4.1, p. 6-6, pkt. 0631, b, (3).

UKLASSIFICERET

46

UKLASSIFICERET vil styrken kunne overvåge parterne og samtidigt kunne reagere hurtigt på eventuelle pro-blemer, ved indsættelsen af styrkerne koordineret med f.eks. UCAV. Delkonklusion: Opgaven løses i begrænset omfang i dag af UAV’er. Vil i femtiden i væ-sentligt omfang kunne løses af UAV’er og UGV’er, suppleret med indsatsstyrker på højt beredskab. 4.5 Delkonklusion. På baggrund af ovenstående delanalyser og delkonklusioner kan det konkluderes, at en lang række opgaver kan løses af UV-teknologien i fremtidige scenarier. Her ud over vil en hel del forhold kunne lettes ved indførelsen af UV-teknologi i væsentligt større omfang end tilfældet er i dag. Jf. bilag 8, er alle delkonklusioner på de behandlede delopgaver/forhold samlet i en tabel m.h.p. at lette overskueligheden. De væsentligste begrænsninger i da-gens anvendelse af UV’er er det begrænsede antal der er til rådighed, da en del af de ovennævnte opgaver f.eks. vil kræve indsættelse af et stort antal UAV’er til kontinuerlig overvågning af spændingsområder forud for deployering og i forbindelse med deployerin-gen, til aflastning af landtropper. En af de væsentligste konklusioner er, at UV’er vil kunne indsættes til afløsning for/aflastning af landstyrker, mens der ikke ses mange steder i dok-trinen, hvor teknologien umiddelbart har indflydelse på denne. Således vil UV-teknologien i fremtiden primært ændre på organisationen og kun i stærkt begrænset omfang på doktri-nen.

UKLASSIFICERET

47

UKLASSIFICERET

KAPITEL 5

SAMLET ANALYSE

5.1 Formål. Formålet med dette kapitel er, at analysere og dermed fastslå, den fremtidige UV-teknologis indflydelse på den eksisterende doktrin for fredsstøttende operationer. Dette kapitel danner således grundlaget for konklusionen og perspektiveringen der fremgår af kapitel 6. 5.2 Indledning. Analysen i dette kapitel skal, som beskrevet ovenfor, lede frem til den endelige konklusion og perspektivering der fremgår af kapitel 6. Måden hvorpå dette gøres er, at holde de del-konklusioner der er kommet ud af kapitlerne 2 - 4 op overfor hinanden for derved at kon-statere, om UV-teknologien vil påvirke den eksisterende doktrin væsentligt. 5.3 Analyse. 5.3.1 Overordnede forhold. Indledningsvis kan det umiddelbart påstås, at erfaringerne med anvendelse af UV’er i fredsbevarende operationer er stærkt begrænsede. Som kapitel 3 har vist, er der en hel del ”lessons learned” fra Kosovo operationerne, men disse går et langt stykke af vejen på erfaringer indenfor den overordnede anvendelse af UV’er til støtte for luftkampagnen og mindre på de praktiske erfaringer med disse, set fra landjorden. De fleste UV’er blev an-vendt under luftoperationerne forud for introduktionen af landstyrker. Dette betyder, at de primære erfaringer vedrører samspillet mellem bemandede og ubemandede fly og i mindre grad erfaringer indenfor anvendelse af UAV’er i forhold til landoperationer. I specialet har jeg dog valgt at inddrage erfaringerne fra luftkampagnen for derefter at søge at inddrage disse i forholdet til landoperationerne. Overordnet set er det min vurdering, at en væsentlig faktor for vurderingen af betydningen for doktrinen afhænger af hvilket niveau betydningen anskues på. Hvor stor betydning vil UV-teknologien få på operativt niveau og hvor stor betydning vil det få på taktisk niveau? Dette speciale har, jf. kapitel 1, fokuseret mod at behandle det operative niveau, da det er de overordnede NATO-doktriner for fredsstøttende operationer der er fundet interessante. Hvorledes det taktiske niveau vil reagere ved ændringer i arbejdsopgaverne til UV-teknologien, som anført i kapitel 4, vil kræve et selvstændigt studie, men det er min over-ordnede overbevisning, at doktrinerne for det taktiske niveau, vil blive udsat for de største påvirkninger end doktrinerne på det operative niveau. Set på det operative niveau, vil til-førslen af UV-teknologi kunne betragtes som en tildeling af nye midler til at løse eksiste-rende opgaver. Set fra den operative førers stol, er det principielt underordnet hvem eller hvad der løser opgaverne, bare de alle bliver løst. Analyserne og erfaringerne har vist, at det operative niveau vil opleve en større gennemskuelighed, hvor den operative fører vil have bedre følelse med, hvad der foregår i de spidse ender, takket være UV-teknologien og de muligheder de giver for at følge udviklingen i ”near real time” eller ”real time”. En anden forskel vil være den operative føres mulighed for at påvirke operationerne direk-te. Som erfaringerne har vist fra Kosovo, vil føreren kunne reagere på enkeltoplysninger fra hele operationsområdet og hermed påvirke/beslutte slagets gang. Den negative side af denne mulighed er faren for micro-management, som ligeledes er en erfaring fra Kosovo. Det kræver en stor grad af selvdisciplin fra den operative føres side, at undlade at befale for detaljeret og handle på for lavt niveau, når muligheden er der, men dette forhold tilskri-

UKLASSIFICERET

48

UKLASSIFICERET ver jeg primært den manglende rutine i at anvende denne form for midler. Jeg vil påstå, at det er et begynderproblem der vil aftage med tiden, som disse midler bliver indført. Overordnet set, fra den operative føres synspunkt, vil UV-teknologien således ikke påvirke doktrinerne voldsomt. Det vil være endnu et middel, til at løse alle opgaver, så fleksibelt og risikofrit for personellet som muligt. 5.3.2 UAV’er. UAV’er er for størstedelens vedkommende, set i relation til landoperationer og med ud-gangspunkt i det eksempel jeg har valgt at behandle, anvendt i den traditionelle rolle som overvågnings- og rekognosceringsmiddel. Men som jeg har søgt at anskueliggøre, vil en væsentlig større anvendelse af UAV’er til støtte for landoperationer kunne gennemføres, indenfor en stor del af de opgaver der fremgår af doktrinerne. Disse opgaver er behandlet i kapitel 4 og sammenfattet med delkonklusioner i bilag 8. Delkonklusionerne fra kapitel 3 har vist, at den operative fører vil få yderligere UAV’er, UCAV’er og til dels UGV’er til rådighed. Disse vil kunne operere i længere tid, medføre større nyttelast i højere luftlagt og med en forøget billedkvalitet. Dette påvirker førerens muligheder for at løse stillede opgaver i positiv retning, men ses ikke at påvirke selve dok-trinen. Som kapitel 4 viste, er der en lang række opgaver der i dag løses på andre måder, som i 2015 vil kunne løses af UAV’er. Således gives føreren på det operative niveau flere værktøjer i værktøjskassen til løsning af de i doktrinerne beskrevne opgaver. Ses der herefter på de erfaringer der er oparbejdet i Kosovo, ses UAV’erne fortsat primært at løse overvågningsopgaver, men dette skyldes formodentligt, at de ikke eksisterer i UCAV-udgaven endnu og at UGV’erne alene er udviklet til operativt brug indenfor mine-rydning. Ønsket om at anvende UAV’er er dog til stede, da en af de lessons learned der er anført er anvendelse af UAV’er i opgaver de ikke er designet til. En anden erfaring var UAV’ernes sårbarhed overfor luftforsvar i lav højde. Dette forhold betød, at NATO’s styrker mistede en del UAV’er. En af de primære roller der arbejdes på indenfor UCAV’er er netop SEAD rollen, der vurderes som den opgave UCAV’en i første omgang skal tage sig af. Således er der i teknologien tænkt på dette problemområde. Det-te forhold påvirker heller ikke doktrinen. I dag løses opgave af bemandede fly, med de fa-rer det medfører. I 2015 vil de kunne løses af UCAV’er, og således spare fly og piloter. Et tredje væsentligt erfaringsområde fra Kosovo er den manglende uddannelse og øvel-sesaktivitet. Doktrinen påpeger allerede i nuværende udgave behovet for uddannelse og realistisk øvelsesvirksomhed, hvorfor denne erfaring ikke påvirker doktrinen yderligere. Tages der modsat udgangspunkt i delkonklusionen i kapitel 2 vedrørende fremtidens UV-teknologi er en af de helt klare udviklingstendenser længere udholdenhed. 40 % forbedring i forhold til mulighederne i dag. Sammenholdes dette med erfaringerne fra Kosovo, der peger på at en væsentlig del af de allieredes rekognoscering blev gennemført med brug af UAV’er og inddrages samtidigt de delopgaver som fremgår af delkonklusionen på kapitel 4 og bilag 8, ses en klar sammenhæng. Der er en udvikling der peger på længere udholden-hed, anvendelsen viser en stigende brug af UAV’er til overvågning og rekognoscering og delopgaverne peger på behov for at UAV’er kan indsættes flere ad gangen og koordineret m.h.p. at kunne overvåge større dele af operationsområdet kontinuerligt. Disse forhold peger på sammenhæng i opgaveløsning, men ikke på revolution i doktrinen. En stigende grad af anvendelse af UAV’er i overvågningsrollen revolutionerer ikke doktrinen. Der hvor der skal tages initiativer er dele af de øvrige lessons learned. Bedre missions planlægning, integration med øvrige platforme, bedre øvelses-/uddannelsesmuligheder samt forbedret interaktion mellem manned og unmanned fly. Disse lessons learned er overordentligt vigti-ge, hvis der sammenlignes med delopgaver som er anført i bilag 8. Bedre missionsplan-lægning og integration er lessons learned i dag, men vil være krav til indsættelsen i 2015,

UKLASSIFICERET

49

UKLASSIFICERET såfremt teknologien skal udnyttes optimalt. Alene ved en optimal koordination vil ressour-cer i dag kunne udnyttes bedre og i et fremtidigt scenario, hvor jeg i kapitel 4 har søgt at vise anvendelsesmulighederne for UV-teknologien, vil der være endnu større krav om bed-re missions planlægning, integration med øvrige platforme, bedre øvelses-/uddannelsesmuligheder samt forbedret interaktion mellem manned og unmanned fly, så-fremt disse opgaver skal kunne løses. Ved en øget anvendelse af UAV’er vil der her ud over kunne skæres i antallet af soldater, der på landjorden, skal anvendes til at overvåge og rapportere om parternes ageren. Der vil, i stedet for de traditionelle opgaver som patrul-jering, etablering af check points, m.v. være behov for indsatsstyrker til indsættelse der hvor behovet opstår. Behovet vil blive detekteret med UAV’er og herefter kan indsatsstyr-ken indsættes i området med ”real time” efterretninger om situationen i det område de ind-sættes i. Her er det naturligvis vigtigt, at der foretages en afvejning af i hvor stor grad sol-daten på jorden, ved sin blotte tilstedeværelse, yder en præventiv indsats. Overvågningen af områder bør således ikke nødvendigvis alene gennemføres med UAV’er, men som en kombination mellem UAV’er og personel indsat på landjorden, for derved at bevare den menneskelige faktor, der kan virke deeskalerende på, at en lokal konflikt opstår. Fremtiden, indtil 2015, vil, jf. kapitel 2, også byde på bedre målerkendelse, større kapacitet til at sende bedre billeder/video til HQ og mulighed for, for landstyrkerne, at medbringe MAV’er på patrulje, under etablering af check-points og øvrige opgaver under fredsbeva-rende operationer vil ligeledes påvirke udførelsen. Som delopgaverne har vist, jf. bilag 8, er der blandt andet behov for dokumentation af det som soldaterne på jorden observerer, for derved at fjerne tvivl om mulige subjektive vurderinger af situationerne. Den enkelte soldat vil kunne få tildelt disse MAV’er og derved støtte efterfølgende retssager mod krigs-forbrydere, overtrædelse af menneskerettigheder m.v. Disse forhold vil ikke revolutionere opgaveløsningen på det operative niveau, men vil give landstyrkerne bedre muligheder for at løse stillede opgaver. Den forbedrede målerkendelse og bedre kvalitet af billeder, vil betyde øget mulighed for, f.eks. at overvåge tilbagetrækninger af styrker samt øge styr-kernes ”force protection”, idet evt. angreb på lejre m.v. vil kunne erkendes tidligere end tilfældet er i dag. En latent fare ligger dog begravet i forholdet til UAV’er. Det drejer sig om den risiko der eksisterer for micro-management, men som tidligere argumenteret, vurderer jeg at dette primært er et begynderproblem. Det er dog et problemområde der bør holdes fokus på, for derved at forhindre unødvendig tidsforbrug i forbindelse med målidentifikation. Det er klart, at der specielt under fredsbevarende operationer skal holdes fokus på hvilke mål der be-kæmpes. Det politiske niveau vil være meget opmærksomme på dette forhold, men der er en balancegang mellem micro-management og bredere kontrolforanstaltninger der tilsikrer at kun de rigtige mål bekæmpes. Den forbedrede UAV-teknologi vil, på baggrund af ovenstående, således ikke påvirke dok-trinen nævneværdigt for landstyrkers gennemførelse af fredsbevarende operationer, men vil på det operative niveau alene bidrage som et yderligere hjælpemidler til, at kunne gen-nemføre operationerne bedre og mindre personelkrævende. 5.3.3 UCAV’er. Erfaringerne med anvendelsen af UCAV’er er på nuværende tidspunkt stærkt begrænse-de, for ikke at sige ikke eksisterende, såvel i forbindelse med gennemførelsen af fredsbe-varende operationer som i øvrige operationstyper. UCAV’er har alene været anvendt un-der gennemførelsen af krigen i Irak. Under operationerne i Irak blev Predator anvendt. Det skal dog her tilføjes, at Predator ikke er en egentlig UCAV i ordets egentlige betydning, idet denne UAV er udviklet til at gennemføre ”almindelige” UAV opgaver. Der eksisterer,

UKLASSIFICERET

50

UKLASSIFICERET

som jeg har anført i kapitel 2, ingen egentlige operative UCAV’er på markedet i dag, men det amerikanske forsvar arbejder på at udvikle disse typer af UV’er. Der herske ingen tvivl om, at UCAV’er indenfor en overskuelig fremtid vil kunne indsættes i operative opgaver, som i dag løses af bemandede fly. Som anført i kapitel 4 og bilag 8, er der en hel del opgaver under fredsstøttende operationer, der vil kunne løses af UCAV’er i samarbejde med såvel UAV’er som landstyrker124. Fordelene med UCAV’er er naturligvis præcisionsindsættelsen og i forhold til bemandede fly, indsættelse i områder hvor der f.eks. ikke er etableret luftoverlegenhed eller luftherredømme endnu. Altså de risikable operationer, som nationer der bidrager til fredsstøttende operationer ellers ikke ville delta-ge i, henset til det almindelige krav om at tage færrest mulige tab. Såfremt der gennemføres en sammenligning af mulighederne beskrevet i kapitel 2 og de opgaver der søges løst jf. kapitel 4, ses en ganske god sammenhæng indenfor dette un-derpunkt. Set specifikt på fredsbevarende operationer vil UCAV’er kunne anvendes i ope-rationer som ”force protection”, der traditionelt er en særdeles højt prioriteret opgave, og i ”show of force” rollen, hvor UCAV’ens blotte tilstedeværelse sender et vigtigt signal til par-terne. UCAV’er lider dog under sammen problemområder som anført under kapitel 3, idet mange af de lessons learned jeg har anført under delkonklusionen, også vil være gældende ved indsættelse af UCAV’er. Der vil i endnu større grad være behov for koordination, uddan-nelse, m.v., når UCAV’er skal indsættes i samme luftrum som bemandede fly. Primært vil UCAV’er kunne indsættes i SEAD-rollen, da denne rolle som oftest er den farligste for øv-rige fly. Således vil UCAV’en, indenfor perioden fra i dag til 2015, blive et supplement til de bemandede fly og fortsat gennemføre de opgaver der falder ind under de 3D’er125. Herud-over arbejder det amerikanske forsvar på, at UCAV’er skal overtage en væsentlig anpart af de strategiske bombeflys opgaver i fremtidden. Denne rolle vil være mindre anvendelig i forbindelse med landmilitære fredsbevarende operationer, men vil kunne indgå i en evt. luftkampagne på niveau med den, der blev gennemført i Kosovo forud for landstyrkernes ankomst. Således ses der ikke for UCAV’er en væsentlig ændring i det doktrinære grundlag for gen-nemførelsen af landoperationer. Igen er der tale om en forbedret mulighed for at løse alle-rede eksisterende opgaver, også i situationer hvor kampen om luftherredømmet ikke er endeligt afgjort. Dette vil dog sjældent være et problem i forbindelse med fredsbevarende operationer, men ses mere som et problem indenfor fredsskabende/fredspåtvingende ope-rationer. 5.3.4 UGV’er. Med hensyn til UGV’er, er erfaringerne stærkt begrænsede, i det anvendelsen af disse typer af UV’er alene drejer sig om de fjernstyrede typer, som man har kendt i mange år. Her peger erfaringerne på, at det primært i dag er indenfor mineplejl området, at de an-vendes operativt. Som anført i kapitel 3, anvender amerikaneren fjernstyrede UGV’er i Ko-sovo. Der er fortsat teknologiske problemer med at få UGV’er til at virke og specielt problemet med at få dem til at virke autonomt, ses som et væsentligt problemområde. Fremtidsperspektiverne er ikke specielt positive indenfor den periode jeg har valgt at be-handle, idet fremtidens UGV’er søger mod mål der først vurderes realiserbare ud over pe-rioden frem til 2015. Der vil forventeligt fortsat være tiltag der søger at udvikle fjernstyrede UGV’er der kan anvendes som våbenplatforme, forsyningskøretøjer og lignende, men det egentlige gennembrud for denne type af UV’er vil være ved fremstillingen af UGV’er der

124 Her kan nævnes opgaver/forhold som; 02-06, 12, 14, 15, 17, 19-22, 24, 25, 27 og 28, jf. bilag 8. 125 Dull, Dirty and Dangerous.

UKLASSIFICERET

51

UKLASSIFICERET autonomt kan operere til støtte for operationerne. Her har jeg peget på det der er blevet kaldt intelligent sand. Små ”korn” der kan hjælpe UGV’en til at finde vej hen over terrænet. Såfremt dette projekt realiseres, vil UGV’en for alvor kunne få betydning, men dette forhold ligger utvivlsomt på den anden side af 2015. 5.4 Delkonklusion. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at betydningen af UV-teknologien vil være til stede, gældende for såvel organisation som doktrin, men at organisationen vil væ-re den del af krigsførelsens kredsløb der vil blive væsentligst påvirket, da UV’erne vil kun-ne overtage eller supplere dele af de opgaver som i dag udføres enten af soldater på land-jorden eller fly i luften.

UKLASSIFICERET

52

UKLASSIFICERET

KAPITEL 6

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING

6.1 Indledning. Jeg har i dette speciale forsøgt at påvise, hvorledes fremtidens UV-teknologi, indenfor UAV, UCAV og UGV, vil påvirke NATO’s landdoktrin for gennemførelse af fredsbevarende operationer i 2015. Herunder har jeg søgt at påvise forskellen, såfremt der er nogen, mel-lem ”Revolution in Military Affairs” og ”Revolution in Technological Affairs” forstået på den måde, at der er blevet talt og skrevet om at NCW og UV-teknologi helt vil revolutioner vo-res måde at tænke og gennemføre operationer på. Er der så tale om en revolution i tekno-logien eller i hele koncepten for operationers gennemførelse? 6.2 Konklusion. Når der anvendes begrebet ”vil påvirke”, kan dette anskues på to måder og to niveauer. De to måder er for det første den rent praktiske udførelse af operationerne og for det andet den teoretiske planlægning af disse. Som tidligere anført er det væsentligt at skelne mel-lem dels det operative niveau med doktriner og det taktiske niveau med doktriner og kampeksercits. Der er i dette speciale fokuseret på det operative niveau, og her fremstår konklusionen rimelig klar. Der vil være en påvirkning af selve måden at gennemføre operationerne på, da man har fået et endnu ikke helt udforsket middel til rådighed; UV’en. Dette middel vil kunne anven-des i mange situationer hvor vi i dag er nødsaget til at anvende bemandede fartøjer i ope-rationerne. Her ligger samtidigt et af mine væsentligste argumenter gemt, idet opgaverne allerede løses i dag, og dette forhold er det vigtigt at holde fast i. Opgaverne løses! Det centrale er herefter hvilket middel der løser opgaverne og her vil UV-teknologien uden tvivl i større og større omfang blive en integreret del af operationerne, såvel i luften som på landjorden. Set i denne kontekst vil UV-teknologien i væsentligt omfang ændre den måde vi gennem-fører operationerne på, men vil den også ændre doktrinen? Her er det min konklusion, at det vil den ikke. UV-teknologien vil naturligvis, som det altid vil være tilfældet ved nyvin-dinger, ændre ved dele af doktrinen, specielt set i lyset af, at doktrinen ikke er et statisk dokument, men et dynamisk dokument der skal udvikle sig løbende i takt med udviklingen. Spørgsmålet er om den nuværende doktrin er rummelig og fremtidssikret nok til at inde-holde den nye og kommende teknologi indenfor perioden frem til 2015. Og konklusionen er at det er den. Den er rummelig nok, idet den på dette niveau beskriver overordnede op-gaver der skal løses og ikke tager stilling til hvem eller hvad der løser dem. Det er et langt stykke hen ad vejen op til styrkechefen, at afgøre dette. Dette følger godt i tråd med auftragstaktikken der er den fremherskende i NATO. Midlerne tildeles og disse indsættes herefter af den udpegede fører m.h.p. at opnå det overordnede ”End-State”. Jeg har, jf. kapitel 4 og bilag 8, påvist mange opgaver indenfor fredsstøttende operationer, der allerede løses af UV’er, men også påvist mange andre opgaver, som fremgår af de eksisterende doktriner, og som kan løses af fremtidens UV-teknologi. Der vil således være væsentligt flere opgaver, der vil kunne løses med en yderligere udviklet UV-teknologi, set i relation til i dag. Konklusionen er således at der ikke vil finde en revolution sted indenfor en periode fra i dag og frem til 2015, der vil revolutionere NATO’s doktrin for gennemførelse af fredsstøt-tende operationer. Der vil være tale om almindelige justeringer i takt med den almindelige

UKLASSIFICERET

53

UKLASSIFICERET udvikling af doktriner. Der er således ikke tale om ”Revolution in Military Affairs” men, hvis noget, tale om ”Revolution in Technology”. Det skal dog her understreges, at konklusionen alene er valid set isoleret i forhold til UV-teknologien. Jeg har således ikke behandlet f.eks. NCW betydning for doktrinen og slet ikke sammenhængen mellem disse to forhold. Her vil konklusionen måske være anderle-des. 6.3 Perspektivering. Det tredje forhold i krigsførelsens kredsløb er organisation. Jeg har i dette speciale fokuse-ret på teknologien versus doktrinen for derved at konstatere, om teknologien vil påvirke doktrinen væsentligt. Jf. ovenstående lader dette ikke til at ville være tilfældet. Der vil ske en mindre påvirkning, men ikke ud over den sædvanlige justering af doktrinen. Der hvor de væsentligste ændringer nok vil finde sted er på den organisatoriske side. Jeg har forsøgt at påvise en hel del opgaver der i fremtidens perspektiv vil kunne løses af UV-teknologien, og dette vil naturligvis have en indflydelse på organisationen af f.eks. en styr-ke til implementeringen af et FN mandat i et område med f.eks. borgerkrig. UV-teknologien vil kunne træde i stedet for store dele af den normalt meget personeltunge landstyrke, da en hel del af disses opgaver normalt er overvågning og patruljering m.h.p. at sikre at en aftalt våbenhvile, adskillelse m.v. overholdes. Her vil UV-teknologien kunne overtage i det omfang beslutningstagerne er interesseret i dette. Teknologien vil, specielt hvis vi kigger ud over perioden frem til 2015, ikke sætte begrænsningerne. Det vil beslutningstagerne gøre, idet disse vil beslutte hvad der skal indsættes hvor, hvordan og hvornår!

UKLASSIFICERET

54

UKLASSIFICERET TILLÆG A

UKLASSIFICERET 1

ANALYSEMODEL

PROBLEMFORMULERING

”Med baggrund i en analyse af anvendelsen af UV-teknologien under NATO’s operationer i Kosovo, hvorledes vil fremtidens UV-teknologi,

indenfor UAV, UCAV og UGV, påvirke NATO’s landdoktrin for gennem-førelse af fredsbevarende operationer i 2015?”

Kapitel 4: Doktrin for ”Peace-keeping Operations” i rammen af NATO.

Kapitel 3: Casestudy: ”KOSOVO”. Hvorledes blev UV anvendt?

UV-teknologien i fremtiden.

Kapitel 5: Nuværende Doktrin for ”Peacekeeping Operations”, herunder erfa-ringer fra Kosovo, analyseres i forhold til UV-teknologien i fremtiden. Hvorle-des reagerer doktrinen i forhold til teknologien? Rummer doktrinen anvendel-se af fremtidens UV-teknologi?

UV-teknologien i dag, herunder anvendelse af UV.

Redegørelse og analyse af den eksisterende doktrin indenfor NATO.

Kapitel 2: UV-teknologien, udvikling frem til i dag, situationen i dag og fremtidige udvik-lingsmuligheder.

Kapitel 6: Konklusion: Doktrinen skal ændres/Doktrinen holder.

Kapitel 6: Perspektivering: Påvirker UV-teknologien og doktrinen organisationen?

UKLASSIFICERET TILLÆG B

UKLASSIFICERET 1

BIBLIOGRAFI

Primære kilder: NATO Handbook, 2001. Kilden er en officiel bog, udgivet af NATO. Den vurderes troværdig. Kilden er anvendt til, at beskrive NATO’s rolle I Kosovo-konflikten, herunder alliancens baggrund for og mål med engagementet. Militært Tidsskrift, 31. oktober 1996. Kilden er et velanset tidsskrift og vurderes som værende troværdig. I kilden er en artikel anvendt vedrørende Krigsførelsens kredsløb, udarbejdet af daværen-de Oberstløjtnant K. Bartels. Artiklen har overskriften: ”Krigsvidenskabens nyeste tenden-ser”. Non-Article 5 Crisis Response Operations, AJP-3.4. Kilden er et officielt NATO-dokument og hentet på Forsvarskommandoens hjemmeside på intranettet. Kilden vurderes således troværdig. Kilden anvendes i forbindelse med kapitel 4, der vedrører en gennemgang og analyse af de opgaver, der skal gennemføres under fredsstøttende operationer. Peace Support Operations, AJP-3.4.1, July 2001. Kilden er et officielt NATO-dokument og hentet på Forsvarskommandoens hjemmeside på intranettet. Kilden vurderes således troværdig. Kilden er den primære kilde, der anvendes i forbindelse med kapitel 4. Kilden refereres i forbindelse med gennemgangen og analysen af de opgaver, der skal gennemføres på operativt niveau, under fredsstøttende operationer. Unmanned Aerial Vehicles Roadmap, 2002-2027, Office of the Secretary of Defense, De-cember 2002. Kilden er en åben kilde der er hentet på Internettet. Kilden er stemplet 11 MAR 2003 og underskrevet af ”Under Secretary of Defense” E.C. Aldridge, Jr. samt ”Assistant Secretary of Defense” John P. Stenbit. Kilden vurderes troværdig. Kilden er anvendt som en væsentlig kilde i forbindelse med redegørelsen for den tidligere, den nuværende og den fremtidige UAV-teknologi i kapitel 2. Report for Congress, Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, April 25, 2003. Kilden er en åben kilde der er hentet på Internettet. Kilden vurderes troværdig. Kilden er anvendt som en væsentlig kilde i forbindelse med redegørelsen for den tidligere, den nuværende og den fremtidige UAV-teknologi i kapitel 2. FSMO Vejledningssamling, juni 2003. Kilden er udleveret af Forsvarsakademiet og udgør grundlaget for udarbejdelsen af specia-let. Kilden er troværdig.

UKLASSIFICERET TILLÆG B

UKLASSIFICERET 2

www.nato.int/kfor Hjemmesiden er brugt til dokumentering af dels NATO’s brug af UAV’er i operationerne i Kosovo og dels til at hente de resolutioner og det generelle grundlag for Kosovo-operationerne, der behandles i kapitel 3. Hjemmesiden vurderes troværdig. Følgende materiale er hentet på denne hjemmeside:

• Artikler: o Use of unmanned air vehicles by KFOR. o Reconnaissance by remote control. o An invisible Spy in the Night. o The Italian Air Force in Kosovo, Autonomous and Operational o Applying UAV Lessons to Transform the Battlefield

• FN Sikkerhedsrådsresolutioner: o Resolution 1160 (1998). (Adopted by the Security Council at its 3868th meet-

ing, on 31 March 1998.) o Resolution 1199 (1998). (Adopted by the Security Council at its 3930th meet-

ing, on 23 September 1998.) o Resolution 1203 (1998). (Adopted by the Security Council at its 3937th meet-

ing, on 24 October 1998.) o Resolution 1239 (1999). (Adopted by the Security Council at its 4003rd meet-

ing, on 14 May 1999.) o Resolution 1244 (1999). (Adopted by the Security Council at its 4011th meet-

ing, on 10 June 1999.) www.nato.int/kosovo Hjemmesiden er brugt til dokumentering af det generelle grundlag for Kosovo-operationerne, der behandles i kapitel 3. Hjemmesiden vurderes troværdig. Følgende materiale er hentet på denne hjemmeside:

• Military Technical Agreement, gældende for konflikten i Kosovo. www.dtic.mil/ndia/2001testing/adams.pdf Briefing givet af Mr. Bill Adams, US Army Maneuver Support Center Combat Develop-ments, med overskriften; ”Robotics and Unmanned Vehicles: The Future”. Briefingen er hentet på ovennævnte hjemmeside. Kilden anses for at være troværdig. Kilden er specielt anvendt til at dokumentere UGV’ernes stade og fremtidige muligheder. www.redstone.army.mil/ugvsjpo/ Hjemmeside med link til; “Unmanned Ground Vehicles Systems Joint Projekt Office”. Di-verse artikler hentet her. Hjemmesiden vurderes som troværdig. Artiklerne er primært anvendt til at dokumentere UGV’ernes stade og fremtidige mulighe-der. www.defence-data.com/features/fpage34.htm På denne hjemmeside er hentet artiklen; ”UAV’s over Kosovo - did the Earth move?”. Ar-tiklen er skrevet af Tim Ripley og lagt på nettet 1. december 1999. Tim Ripley har skrevet en hel del artikler og bøger om UAV’er og deres anvendelse. For-fatteren har en lidt anden indgangsvinkel til emnet end andre artikler der indgår i specialet, da de kilder der anvendes i artiklen primært er anonyme og kritiske eller direkte negative overfor anvendelsen af UAV’er.

UKLASSIFICERET TILLÆG B

UKLASSIFICERET 3

Artiklen anses troværdig, idet udtalelserne i artiklen er anonyme og derfor mindre trovær-dige. Det skal dog anføres, at de data som forfatteren anvender vedrørende Kosovo og statistik bekræftes i andre af de anvendte kilder. Dette højner troværdigheden af kilden. Kilden er anvendt primært til kapitel 3 vedrørende anvendelsen af UAV’er i Kosovo. www.sciam.com/print_version.cfm?articleID=000D12E3-C0A4-1C73-9B8180 På denne hjemmeside (Scientific American.com) er hentet artiklen; ”In Plane Sigt. Un-manned aerial vehicles prove their potential over Kosovo”. Artiklen er skrevet af Daniel G. Dupont og offentliggjort 20. september 2004. Hjemmesiden er den elektroniske udgave af et velanskrevet amerikansk magasin. Artiklen har dato og forfatterens navn angivet. Vurderes troværdig. Kilden er anvendt primært til kapitel 3 vedrørende anvendelsen af UAV’er i Kosovo. www.global-defence.com/2000/pages/uav.html På denne hjemmeside er hentet artiklen; ”New dawn for UAV’s”. Artiklen er skrevet af Chris Pocock. Hjemmesiden vurderes troværdig og artiklen ligeså, da forfatterens navn er anført. Her ud over er en del af de data der er anført i artiklen bekræftet i andre kilder anvendt til specia-let. Er primært anvendt til at beskrive status og fremtid for UAV’er i kapitel 2. Sekundære kilder: Militærteoretisk skriftserie - nr. 2, ”From Manoeuvre Warfare to Kosovo?” The Royal Nor-wegian Air Force Academy 2001.Artikel af Lieutenant General (ret.) Michael C. Short. ”An Airman’s Lessons from Kosovo”. Kilden er et norsk militært tidsskrift og vurderes troværdigt. Artiklen er anvendt som en indgangsvinkel til anvendelse af UAV’er. www.afsouth.nato.int/operations/kfor/default.htm På denne hjemmeside er hentet en oversigt over Operation Joint Guardian. Denne artikel er anvendt til gennemgangen af anvendelsen af UAV’er i kapitel 3. Kilden er en officiel NATO-hjemmeside og vurderes således troværdig. Metro-avisen, 02 december 2003. Notits vedrørende “Verdens mindste flyvende robot”, taget fra pcworld.dk. Kilden er en gratis avis. Avisen vurderes relativt troværdig. Der er reference på artiklen som jeg referer til. Er anvendt i forbindelse med kapitel 2 vedrørende nutidig og fremtidig UV-teknologi. Armed Forces Journal, January 2004. Artikel af Ben Iannotta, vedrørende ”Hypersonic gliders, Unmanned aircraft for long-range strikes”. Kilden er troværdigt og et anerkendt militærtidsskrift. Kilden er anvendt til kapitel 2 vedrørende UV-teknologien i fremtiden. INTERAVIA, volume 58, no 672. Artikel af Oliver Sutton; ”Mission dull, dirty or dangerous? Call up a UAV”. Kilden er troværdig. Artiklen er offentliggjort i bladet med angivelse af forfatter. Flere op-lysninger i artiklen er genkendelige i flere af de primære kilder. Er anvendt til kapitel 2 vedrørende nutidig og fremtidig UV-teknologi.

UKLASSIFICERET TILLÆG B

UKLASSIFICERET 4

FRAMSYN 5-2002. Artikler vedrørende fremtidens teknologi. Kilden er et svensk militærtidsskrift. Vurderes troværdig. I nummeret, der refereres til, er der flere artikler der vedrører fremtidens teknologi og de muligheder og begrænsninger den giver. Er anvendt i forbindelse med kapitel 2. www.call.army.mil Hjemmeside med; “Centre for Army Lessons Learned (CALL)” Siden er en official militær hjemmeside. Kilden vurderes troværdig. Kilden er anvendt til at beskrive indholdet i kapitel 2 vedrørende nuværende og fremtidig UV-teknologi. www.ets-news.com/UAV.htm Artikel med titlen; “Never losing sight of the target”. Kilden er en nyhedshjemmeside. Kilden vurderes troværdig. Kilden er anvendt til udarbejdelse af kapitel 2. www.darpa.mil/ato/programs/tmr.htm Artikel med titlen; “Tactical Mobile Robotics”. Kilden er anvendt som baggrundsinformation til emnet UV. Vurderes troværdig.

UKLASSIFICERET BILAG 1

UKLASSIFICERET 1

KARAKTERISTIK AF

AKTUELLE AMERIKANSKE UAV PROGRAMMER1

UA

V MO

DEL

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egen-vægt (lbs)

Primæ

re opgaver

Yderligere specifika-tioner.

RQ

-2 Pioneer

100

15.000

5

75

452

• Real-time efterret-ninger.

• Rekognoscerings-kapabilitet til land-komponenten

• Var på vej til udfasning, men da afløseren blev forsinket blev pro-grammet forlænget yderligere 10 år.

• 14 fod lang. • Opererer bedst i 3.000 til 5.000

fods højde. • Er udstyret med et elektrisk op-

tisk og IR kamera. • Har være afprøvet med:

o Meteorologisk sensor. o Minedetektions sensor. o Kemisk detektions sensor.

RQ

-5 H

unter

144

15.000

11,6

200

1.600

• Rekognoscering. • Overvågning.

• Op til 25.000 fod. • Er testet som bevæbnet UAV i

OKT 2002. • Har fløjet tests sammen med he-

likoptere. • Elektronisk optisk og IR kamera

til dag og nat.

RQ

-7 Shadow

200

27

15.000

4

60

327

• Real-time rekogno-scering, overvågning og måludpegning til brigader.

• Mulig opgave; Medi-cinsk genforsyning.

• 11 fod lang, 13 fods vingespænd.• Optimal flyvehøjde; 8.000 fod. • Elektrisk optisk og IR sensor tårn

der producerer dag/nat video. Kan formidle real-time info til jor-den via line-of-sight link.

1 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress.

UKLASSIFICERET BILAG 1

UKLASSIFICERET 2

MQ

-1 Predator

400

25.000

24+

450

2.250

• Rekognoscering. • Måludpegning.

• Multi-missions UAV. • 17 fod lang, 7 fod høj. • Opererer bedst i 10.000 til

15.000 fods højde. • Styres med joystick af pilot på

jorden. • Starter og lander som et konven-

tionelt fly. • Udstyret med:

o To elektrisk optiske kame-raer.

o Et IR kamera. • Kan være udstyret med op til to

Hellfire missiler. • Findes i en type B udgave (MQ-

9), hvor den kan medføre op til otte Hellfire missiler og kan flyve fra 45.000 og op til 52.000 fod.

FQM

-151 Pointer

3

300

1½

?

10

• Rekognoscering. • 6 fod lang, 9 fod vingespænd. • Affyres fra hånden. • Primært anvendt militært af The

U.S. Special Operations Com-mand.

UA

V MO

DEL

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egen-vægt (lbs)

Primæ

re opgaver

Yderligere specifika-tioner.

UKLASSIFICERET BILAG 1

UKLASSIFICERET 3

Q-4

Global H

awk

5.400

65.000

32

1.950

26.750

• Overvågning og re-kognoscerings UAV.

• Vil blive udvidet til karakteristikken mul-ti-intelligent UAV.

• 44 fod lang. Cirka samme stør-relse som et middel størrelse pri-vat jet-fly.

• Flyver autonomt fra take-off til den lander, i alt slags vejr.

• Udstyret med altvejrssensorer: o SAR med evne til at følge

mål. o Elektronisk optisk kamera. o IR sensor.

• Vil blive udstyret med: o Signal efterretningssenso-

rer (SIGINT) • Operationel kapabilitet fra 2006

(anslået i 2002)

UA

V MO

DEL

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egen-vægt (lbs)

Primæ

re opgaver

Yderligere specifika-tioner.

UKLASSIFICERET BILAG 2

KARAKTERISTIK AF

AKTUELLE AMERIKANSKE UCAV PROGRAMMER1

UA

V MO

-DEL

2

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egen-vægt (lbs)

Primæ

re opgaver 3

Yderligere specifikati-oner.

USAF X-454

USN X-465

USN X-47

500 - 1000 ? 24

1.000 –

3.000?

• Indledningsvis SEAD-rollen.

• Elektroniske angreb.

• Herefter præ-cisionsangreb

• Forventet samme stør-relse som Predator; 27 fod lang, 34 fod vinge-spænd.

• Evt. med samme opga-ver som B-2 og F-117, hvilket vil sig dybe gen-nembrudsangreb eller tilvejebringe konstant til-stedeværelse med hen-blik på hurtige angreb på jord til jord missilsyste-mer.

1 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress samt Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002. 2 Modellerne er taget med under et, da de fortsat er på forsøgsstadiet. Data vil give et fingerpeg om i hvilken retning der udvikles. I december 2002 blev det besluttet at kombinere de to projekter under et nyt joint office, efter samme model som med Joint Strike Fighter. 3 Opgavetyperne afhænger af værn. USAF er fokuseret på SEAD-rollen og gerne elektroniske angreb på fjenden, mens flåden ønsker udholden luftrekognoscering der også kan gennemføre angrebsmissioner. 4 X-45 er USAF UCAV der udvikles i samarbejde med Boing. Jf. planen vil den første være operativ i 2008. 5 X-46 og X-47 er US Navy UCAV der udarbejdes af h.h.v. Boing og Northrop Grumman. Jf. planen vil den første være operativ i 2015.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 3

KARAKTERISTIK AF

AMERIKANSKE UAV PROJEKTER1

UA

V MO

DEL

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egenvægt (lbs)

Primæ

re opgaver

Yderligere specifika-tioner.

X-50 Dragonfly

108

10.000

4

200

1785

- Overvågning og rekog-noscering.

- Længde: 17,7 fod. - Vingespænd: 12 fod. - Starter og lander som en helikop-ter. Flyver som et fly med fastlåste ”vinger” på tværs (de to rotorblade). - Hastighed: +400 knob.

A160 Hum

ming-

bird.

2.500

30.000

40

300

4.000 - Overvågning og må-ludpegning, kommunika-tions- og data-relæ, vå-benlevering (dødelig og ikke-dødelig) samt spe-cialstyrkeoperationer

- Hastighed: 130 – 140 km/t. - Fløj første gang i JAN 2002. - Forberedes indkøbt til hæren i 2006 (to stk.).

RQ

-8 Fire Scout.

110

20.000

3 ? ?

- Overvågning og rekog-noscering.

- Er en Vertical Takeoff and Landing Tactical UAV (VTUAV). - Længde: 23 fod. - Problemområder: Langsom (115 knob), overlevelsesegenskaber og mobilitet, begrænset aktionsradius og udholdenhed, lille lasteevne

SilentEyes

33

25.000

1/3

5

10

- Hurtig reaktions real-time rekognoscering.

- Længde: 1,6 fod. - Vingespænd: 2,3 fod. - Er et svævefly, der droppes fra f.eks. en Predator. Cirkler over målet og sender farvebilleder.

Finder

50

15.000

10

13,5

59

- Detektion af kemiske kampstoffer i et givet område

- Længde: 5,25 fod. - Vingespænd: 8,6 fod. - Sendes fra en Predator. Sender signaler hjem under anvendelse af Predator som relæ.

1 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 3

Dragon Eye

6

300 -500 4 ? 5

- Over-the-hill RECCE, overvågning og målud-pegning på taktisk ni-veau.

- Vingespænd: 45 cm. - Hastighed: 40 mph. - Anvendes i dag af bl.a USMC

FPASS

5 ?

1 - 1½

1

- Batteridrevet mini UAV til Force Protection.

- Force Protection Aerial Surveil-lance System. - Længde: 3 fod. - Anvendes i Iraq.

BQM

-147 D

ragon Drone

26

10.000

2,5

15

90

- Oprindelig anvendt som kommunikations-jammere. - Nu anvendes dem til overvågning og rekog-noscering og som for-søgs-UAV.

- Længde: 5,25 fod. - Vingespænd: 8,2 fod. - Oprindeligt navn; Exdrone. - Ombygget i 97-98 til nuværende konfiguration

Dragon W

ar-rior

50

? 3 ? ?

- Som for Dragon Eye.

- Vertical Takeoff and Landing UAV. - Skal kunne transporters I en Hum-vee. - Længde: 105 cm. - Påregnes anvendt fra 2006 af USMC.

UA

V MO

DEL

Radius (nm

)

Max højde (fod)

Udholdenhed (tim

er)

Nyttelast (lbs)

Egenvægt (lbs)

Primæ

re opgaver

Yderligere specifika-tioner.

UKLASSIFICERET

2

UKLASSIFICERET BILAG 4

KARAKTERISTIK AF

AKTUELLE AMERIKANSKE UGV PROGRAMMER1

MODEL Antal Opgave Bemærkninger

RONS Ca. 200

• Ødelæggelse af eks-plosivstoffer.

• Samme type som den danske “Rulle Marie”.

• Fjernstyret.

ARTS 37 planlagt

• Force Protection. • Rydning

• US Air Force Multifunktionskøre-tøj.

• Samme type som den danske “Rulle Marie”.

• Fjernstyret.

SRS D7G 6

• Minerydning • Er anvendt I Bosnien-Herzegovina og Kosovo.

• Fjernstyret.

RCSS 8 proto-typer an-

vendt

• Rydning af perso-nelminer og Booby Traps.

• Er anvendt I Bosnien-Herzegovina og Kosovo. Planlagt anskaffet med yderligere 135.

• Fjernstyret.

Urban Robot Matilda

Ikke op-lyst

• Ødelæggelse af eks-plosivstoffer.

• Samme type som den danske “Rulle Marie”.

• Fjernstyret.

Gladiator Ikke op-lyst

• Støttekøretøj til US Marine Corps.

• Påmontering af ma-skingevær.

• Er på udviklingsstadiet m.h.p. at montere maskingevær.

• Fjernstyret

1 “Robotics and Unmanned Vehicles: The Future.” Foredrag afholdt af Bill Adams, US Army Maneuver Sup-port Center, Combat Developments, 13 December 2002.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 5

UDVIKLINGSTENDENSER FOR UAV’er1

TABLE 6.1-1: OPERATIONAL METRICS.

Component Requirement Capability Metrics Availability Timeframe

Platforms Endurance 1. Field a diesel-powered tactical UAV (logistics savings) 2005

2. Achieve 30% increased time-on-station with same fuel load 2010

3. Achieve 40% increased time-on-station with same fuel load 2015

Signature 4. Field a UAV inaudible from 500 to 1000 ft slant range 2004

Payloads Resolution 5. Field a sensor for detecting targets under trees 2007

6. Distinguish facial features (identify individu-als) from 4 nm 2005

7. Achieve 3 in SAR resolution over a 10 nm wide swath 2005

8. Achieve 3 in SAR resolution over a 20 nm wide swath 2010

Data Links Data Rate 9. Relay entire COMINT spectrum in real time 2005 10. Relay entire ELINT spectrum in real time 2025+

11. Relay 100-band hyper-spectral imagery in real time 2010

12. Relay 1000-band ultra-spectral imagery in real time 2025+

Information Processor 13. Map surf zone sea mines in near-real-time (<20 min) 2002

Processing Speed 14. Map surf zone sea mines in real time 2016

15. Reduce DTED level 5 data in near-real-time (<20 min) 2009

16. Reduce DTED level 5 data in real time 2022

1 Department of Defense, USA, Unmanned Aerial Vehicles Roadmap 2002 - 2027, December 2002, pp. 55-58.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 6

ANTALLET AF UNMANNED I FORHOLD TIL MANNED1

1 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, p. CRS-7.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 7

ØKONOMISKE TENDESER FOR UNMANNED I FORHOLD TIL MANNED1

1 Report to Congress; Unmanned Aerial Vehicles: Background and Issues for Congress, pp. CRS-11 - CRS-12.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 8

KONKLUSIONER FRA KAPITEL 4.

Opgave/forhold Løses i

dag Løses i

fremtiden Konklusion fra kapitel 4

AJP-3.4 Forord og Kapitel 1

(01) Deployering NEJ JA

Kan ikke løses alene ved UAV-teknologi i dag, da UAV’ernes udeholdenhed ikke er stor nok. Vil skulle deployeres til nærområdet forud for anvendelse. Dette vil forbedres frem mod 2015 idet udholdenheden vil øges, men er dog fortsat en begrænsende faktor.

(02) Troværdighed

I begræn-set om-

fang JA

Opgaven løses således ikke i dag i det omfang den vil kunne i fremtiden, primært på grund af manglende kapacitet. Der er ikke nok UAV’er til rådighed. Det vil der være i 2015, hvorfor opgaven i større omfang vil kunne løses med UAV’er.

(03) Magtanvendelse NEJ JA

Anvendelse af UCAV i dag, er stærkt begrænset. Dette skyldes at der ikke er en decideret UCAV på markedet i dag, men alene UAV der er tilpasset UCAV rollen. Opgaven løses således ikke med UAV/UCAV i dag, men vil kunne løses i større omfang med UAV/UCAV i fremtiden.

(04) Bevægelsesfrihed

I begræn-set om-

fang JA

Denne opgave løses stort set af landstyrker i dag, da det som anført vil kræve et stort antal UAV’er i luften samtidigt for at kunne dække relevante områder. Opga-ven vil, ved indførelse af væsentligt flere UAV’er end tilfældet er i dag, i større omfang kunne løses af UAV’er.

AJP-3.4 Kapitel 2

(05) Beredskab NEJ JA

Hvor højt et beredskab en enhed ligger på i dag har således en naturlig begrænsning. UAV’er og UCAV’er vil kunne anvendes som første indsatte enhed m.h.p. på dels show of force og dels rekognoscering. Denne opgave løses kun i begrænset omfang af disse midler i dag. Vil kunne anvendes i større omfang i 2015.

(06) Styrketilmelding NIL

Som ovenfor nævnt vedrørende deployering og trovær-dighed

(07) Kommando og kontrol

Ændring af doktrin på-krævet

Princippet om TOA vil skulle overvejes på ny ved en væsentlig anvendelse af UAV’er og UCAV’er i 2015 end i dag. Vil skulle ændres i doktrinen.

(08) Placering af HQ

Ændring af doktrin på-krævet

Placeringen af HQ, specielt på de lavere niveauer, vil skulle revurderes i forbindelse med indførelsen af UAV’er og UCAV’er i større omfang end tilfældet er i dag.

(09) Efterretninger

I begræn-set om-

fang JA

Opgaven løses i begrænset omfang i dag, primært grundet manglende udholdenhed og et begrænset antal UV’er til rådighed. Udviklingen af anvendelige planer vil afhænge af chefens og dennes nærmeste stabs evne til at observere og nøje vurdere forholdene i operations-området. Løses i begrænset omfang af UV’er i dag, men vil i større omfang kunne løses i fremtiden, ved forøget udholdenhed og et større antal.

(10) Mediernes indflydelse

Kræver overvejelser vedrørende anvendelse

af UAV’er m.v.

Mediernes ønske om real-time dækning af begivenhe-derne, vil stille krav om større anvendelse af UAV’er for derved ikke at blive overhalet af medierne. Vil stille krav om regler for anvendelse af UAV’er m.v. for medierne i et operationsområde.

AJP-3.4.1 Kapitel 1

(11) Det Militære End-State

I begræn-set om-

fang JA

I en fredsbevarende operation vil UAV’er og UGV’er i væsentligt større omfang end tilfældet er i dag, kunne løse overvågningsopgaver til afløsning/støtte for land-styrkerne. Opgaven løses delvist af UAV’er i dag men vil kunne løses i større omfang af disse i 2015.

UKLASSIFICERET

1

UKLASSIFICERET BILAG 8

(12) Interoperabilitet

Kræver ændring af pro-cedurer.

Dette problemområde er belyst under kapitel 3, hvor netop det enkelte land styrede egne UAV’er, i stedet for at disse var indsat til støtte for selve operationen. Tek-nologisk set kunne de indsatte enheder arbejde sam-men, men operativt var der lagt bindinger på fra afgi-vende land. Dette problem vil alene kunne løses af politisk vej, ved en større reel vilje til at afgive komman-do over egne midler til styrkechefen.

AJP-3.4.1 Kapitel 2

(13) Neutralitet

I begræn-set om-

fang JA

Denne opgave løses i dag et langt stykke hen ad vejen af landstyrke, men vil i 2015 kunne løses i større om-fang og bedre af UV’er.

(14) Udrustning NEJ JA

Opgaven løses i dag primært ved konventionel tung udrustning af enhederne for derved at kunne vise styr-ke. UAV’er og specielt UCAV’er vil kunne anvendes i 2015, idet disse vil kunne indsættes uden brug af væ-sentligt varsel, og dermed effektivt.

(15) ROE NEJ JA

Overholdelse og effektiv anvendelse af ROE’er vil kunne forbedres ved anvendelse af UAV’er i større omfang. Opgaven løses ikke af UAV’er i dag men vil kunne løses af disse i 2015.

(16) Fredsbevarelse

I begræn-set om-

fang JA

En opgave der vil kunne løses bedre end tilfældet er i dag, ved øget anvendelse af UV-teknologien.

(17) Fleksibilitet NEJ JA

Skiftet fra en fredsbevarende operation til en fredspå-tvingende operation vil være væsentligt mere realistisk med anvendelsen af UAV’er og UCAV’er. Opgaven vurderes ikke løselig i dag, men vil kunne løses i 2015 med teknologien.

AJP-3.4.1 Kapitel 3

(18) Upartiskhed og gennemsig-tighed

NEJ JA

Dette forhold kræver en væsentlig indsættelse af UV’er, for at kunne overvåge begge parter. Opgaven løses ikke med UV’er i dag, da de primært anvendes til al-mindelig overvågning af vanskeligt ufremkommelige terrænområder. Vil kunne anvendes i væsentligt større omfang i 2015.

(19) Sikkerhed NEJ JA

Sikkerheden vil i fremtiden kunne varetages af UAV’er, UGV’er og UCAV’er i væsentligt større omfang end tilfældet er i dag. Overvågning af lejre er opgaver for UAV’er og UGV’er mens aktivt selvforsvar vil kunne gennemføres med UCAV’er for derved at sikre så lille eller så stor en skade på modparten som muligt, af-hængigt af truslen.

(20) Troværdighed NEJ JA

Anvendes ikke direkte I en sådan eskorteringsopgave I dag, men vil kunne anvendes til dette I fremtiden. Grunden til den manglende anvendelse i dag skal primært ses i lyset af manglende kapacitet. Der er for få.

AJP-3.4.1 Kapitel 4 (21) Nabolande NEJ JA

Behovet for støtte fra nabolandene i denne rolle vil falde i takt med udbedringen af udholdenheden ved UAV’er og UCAV’er. Er en begrænsende faktor i dag.

(22) Timing af engagement NEJ JA

I takt med indførelsen af UAV’er m.v. vil overvågningen af konfliktområder blive mere permanent hvilket vil hjælpe til timing af engagementet. Opgaven løses ikke i dag, men vil kunne løses i fremtiden, ikke komplet i 2015, men i væsentligt større omfang end i dag.

(23) Forbindelsestjeneste og rekognoscering

JA JA Løses i dag som en af de primære opgaver for UAV’er. Vil kunne løses i større omfang og med bedre billedkva-litet i fremtiden.

(24) Deployering NEJ JA

Opgaven, som beskrevet herover, løses ikke med UAV og UCAV i dag, men vil kunne løses i fremtiden i væ-sentligt omfang.

UKLASSIFICERET

2

UKLASSIFICERET BILAG 8

(25) Uddannelse NEJ JA

Gennemføres ikke i tilstrækkeligt omfang i dag, jf. erfaringerne fra Kosovo. Udnyttelse af den eksisterende og kommende teknologi vil kræve uddannelse. Vil være et behov i fremtidens fredsstøttende operationer.

(26) Krigsforbryderdomsto-le m.m. NEJ JA

Anvendes ikke i udpræget grad i dag. Vil kunne gøres i fremtiden i stigende omfang. Afhænger af antallet af UAV’er m.v. til rådighed.

AJP-3.4.1 Kapitel 5

(27) Artilleri NEJ JA

UCAV vil i fremtiden, måske på længere sigt end 2015, stort set kunne overtage artilleriets rolle i fredsbevaren-de operationer. Har ikke været anvendt i fredsbevaren-de operationer endnu

AJP-3.4.1 Kapitel 6

(28) Kommando

Kræver holdningsbear-bejdning blandt styrke-

chefer

Et problem der har vist sig i Kosovo. Micro-management er en fare der ligger latent ved anvendel-se af UAV’er, UGV’er og UCAV’er. Dette vurderes dog som et spørgsmål om rutine i forbindelse med anven-delse af disse assets.

(29) Præventiv deployering JA JA

Opgaven løses som en af de primære opgaver i dag af UAV’er. Vil i fremtiden kunne løses i større omfang, når antallet af UAV’er og UGV’er øges.

(30) Observation og monitering

I begræn-set om-

fang JA

En opgave der i væsentligt omfang vil kunne løses i betydeligt større omfang i 2015 af UAV’er og UGV’er. Løses i dag i begrænset omfang af UAV’er.

(31) Våbenhviler

I begræn-set om-

fang JA

Opgaven løses i begrænset omfang i dag af UAV’er. Vil i femtiden i væsentligt omfang kunne løses af UAV’er og UGV’er, suppleret med indsatsstyrker på højt bered-skab.

UKLASSIFICERET

3