UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

1

Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK 09-10 KN Pelle Holager

17. maj 2010

Specialeemne: Forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland. Problemformulering: På baggrund af en analyse af forholdet mellem EU og Rusland, og med primært udgangs-punkt i naturgasområdet, undersøges graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt hvilket stadie samarbejdet ses at have nået. På baggrund af ovenstående gives en vurdering af om forholdet mellem EU og Rusland præges af fjendskab, rivalisering eller venskab og hvilke udviklingsmuligheder, der ses i denne sammenhæng. Vejleder: Flemming Splidsboel Hansen

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

2

ABSTRACT This thesis examines the relationship between the European Union and Russia primarily based on the natural gas area. This study will form the basis for an assessment of how complex interdependence between the European Union and Russia, the degree of collec-tive identity between the European Union and Russia, and the stage of cooperation, ap-pears to affect cooperation and which possibilities for development that can be identified. The thesis concludes that a degree of complex interdependence can be identified and that this limits conflicts between the European Union and Russia. The thesis also concludes that a culture that leads to a perception of rivalry between the European Union and Russia exists in the relationship. But the possibilities for developing the cooperation between the European Union and Rus-sia are estimated to be good. In the area of common identity and cultural roles, and the cultures internalization, there are clear opportunities for development, especially if the Eu-ropean Union and its citizens welcome Russian President Medvedev's emphasis on mod-ernization of Russia and the ensuing Russian willingness to engage in cooperation with the European Union and the relationship can be brought to a higher stage as the security aspects of the relationship leads to greater mutual understanding.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

3

RESUME Formålet med dette speciale er at undersøge forholdet mellem Den Europæiske Union (EU) og Rusland med primært udgangspunkt i naturgasområdet. Denne undersøgelse skal danne baggrund for en vurdering af, hvorledes kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt stadiet for samarbejdet ses at påvirke samarbejdet og hvilke udviklingsmuligheder der kan identificeres. I analysen af naturgasområdet og det generelle forhold mellem EU og Rusland tages der udgangspunkt i tre teorier vedrørende internationale relationer. Disse tre teorier, Keohane og Nyes kompleks interdependends, Alexander Wendts konstruktivisme samt Emanuel Adlers ”Seasons of Peace” giver et komplementerende billede af forholdet og giver mulig-hed for at betragte dette ud fra et lidt andet perspektiv end det traditionelle. I analysen af forholdet mellem EU og Rusland i relation til kompleks interdependens vur-deres det, at der eksisterer en vis grad af kompleks interdependens. Denne vurdering ba-seres i høj grad på, at der i forholdet eksisterer en vis gensidig afhængighed, særligt på naturgasområdet. Denne gensidige afhængighed er vigtig, idet følsomheden og især sår-barheden i relation til denne afhængighed findes hos begge parter. Dette medvirker til, at begge parter opfører sig mere fredeligt over for hinanden, da omkostningerne ved konflik-ter er for store. Baggrunden for, at specialet ikke kan vise, at der er en væsentlig kompleks interdependens mellem EU og Rusland er, at to af analyseområderne, fravær af hierarki mellem emner og brug af militær magt, ikke viser en entydig indikation af kompleks inter-dependens på især den russiske side. I analysen af graden af fælles identitet og sikkerhedspolitisk kultur mellem EU og Rusland ses analyseområderne at pege i retning af både fælles identitet og selvhjælp. De primære faktorer, der viser fælles identitet er identificerede tendenser, mens de faktorer der viser selvhjælp mere er baseret på den nutidige virkelighed. Det vurderes således, at der ses gode muligheder for udvikling af en større grad af fælles identitet fremover. Yderligere vur-deres den sikkerhedspolitiske kultur mellem EU og Rusland at være præget af det der i Wendts teori kaldes en Lockeansk kultur, hvor der er enighed om mange af de fælles spil-leregler, men hvor man betragter hinanden som rivaler. Det vurderes endvidere at denne kultur er relativt dybt internaliseret hos begge parter. I analysen af Emanuel Adlers ”Seasons of Peace” vurderes det på baggrund af de øvrige analyser i specialet baseret på en række målingsemner, grad af kompleks interdependens, en vurdering af hvor tæt koblede sikkerhedssystemerne er samt graden af samarbejde om sikkerhedspolicies, at forholdet mellem EU og Rusland har nået et stadie, som Adler kal-der fælles sikkerhed. I dette stadie har forholdet nået en generel stabilitet, og man er yder-ligere begyndt i større omfang at koordinere sikkerhedspolicies. Udviklingsmulighederne for samarbejdet mellem EU og Rusland vurderes at være gode. I relation til kompleks interdependens vil den gensidige afhængighed fortsat spille en stor rolle, men efterhånden som den fælles identitet udvikles, så vil eksempelvis fravær af hie-rarki mellem emner og brug af militær magt kunne udvikle sig i retning af en større grad af kompleks interdependens. Set i forhold til fælles identitet og kulturroller samt internalise-ring, så ses der klare udviklingsmuligheder, især hvis EU og dens borgere tager positivt imod den russiske præsident Medvedevs fokus på modernisering af Rusland samt den

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4

deraf følgende russiske villighed til at indgå i samarbejdet med EU. Ligeledes vurderes det, at forholdet kan bringes op på et højere stadie efterhånden som de sikkerhedsmæssi-ge aspekter af forholdet medfører større fælles forståelse (i forhold til Adlers teori). Det er således specialets afsluttende vurdering, at forholdet mellem EU og Rusland stadig ses at være præget af rivalisering, men at der ses klare muligheder for at videreudvikle den fælles identitet og basere forholdet på en kultur af mere Kantisk karakter som den der ses at præge landene i den vestlige verden ifølge Wendts teori.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

5

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ..................................................................................................................6 1.1. Motivation. ....................................................................................................................6 1.2. Aktualitet og relevans....................................................................................................7 1.3. Problemformulering.......................................................................................................7 1.4. Valg af teori...................................................................................................................7 1.4.1. Keohane og Nyes kompleks interdependens.............................................................8 1.4.2. Wendts konstruktivisme. ............................................................................................9 1.4.3. Emanuel Adlers Seasons of Peace............................................................................9 1.4.4. Betragtninger vedr. teori. .........................................................................................10 1.5. Valg af empiri. .............................................................................................................10 1.6. Afgrænsninger. ...........................................................................................................10 1.7. Metode........................................................................................................................10 1.8. Reliabilitet. ..................................................................................................................11 1.9. Struktur og analysemodel. ..........................................................................................11 1.10. Formalia....................................................................................................................12 2. KOMPLEKS INTERDEPENDENS? ..............................................................................13 2.1. Følsomhed og sårbarhed............................................................................................13 2.2. Kontaktflader...............................................................................................................15 2.3. Fravær af hierarki mellem politiske emner. .................................................................19 2.4. Brug af militær magt....................................................................................................21 2.5. Politiske processer under betingelser fra kompleks interdependens. .........................24 2.6. Graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland.....................................28 3. FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND .................................................................30 3.1. Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Alexander Wendts konstruktivisme. .................................................................................................................30 3.1.1. Interdependens. .......................................................................................................30 3.1.2. Fælles skæbne. .......................................................................................................33 3.1.3. Homogenisering.......................................................................................................34 3.1.4. Selvbeherskelse.......................................................................................................38 3.1.5. Roller i hierarkiet og kulturen. ..................................................................................39 3.1.6. Fælles identitet, fjendskab, rivalisering eller venskab? ............................................41 3.2. Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Emanuel Adlers Seasons of Peace.................................................................................................................................43 3.2.1. Målingsemner. .........................................................................................................43 3.2.2. Stadierne. ................................................................................................................44 3.2.3. Stadie?.....................................................................................................................44 4. MULIGHEDER I FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND ......................................45 4.1. Sammenligning af vurderinger i relation til de tre teorier.............................................45 4.2. Faktorer af betydning for muligheder. .........................................................................45 4.3. Muligheder i forholdet mellem EU og Rusland............................................................46 5. KONKLUSION...............................................................................................................47  Tillæg: Bibliografi Bilag: DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

6

1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at udlede en problemformulering. På baggrund af problemformuleringen fastlægges specialets anvendelse af teori og empiri samt valg af metode og struktur. 1.1. Motivation. Gennem de senere år er der fra europæisk side blevet større opmærksomhed på afhængigheden af russisk naturgas og de mulige sikkerhedspolitiske dilemmaer i kølvandet på denne. ”De fleste lande i EU er i stigende grad blevet afhængige af gas frem for olie og kul. Det gør landene sårbare, hvis såvel leverancer som forsyningsveje (gasrør-pipelines) domineres af den samme udbyder. Rusland søger i stigende grad at bruge landets gas- og olieressourcer som en del af en strategi over for EU, der består i at splitte EU-staterne, få indflydelse over nøglestater og hindre NATO og EU udvidelse.”1 Dette citat viser den gennemgående forståelse i EU blandt medier og nogle eksperter og citatet danner udgangspunkt for min interesse i at undersøge, hvorvidt denne forståelse er rigtig eller on der findes andre forståelser. Sovjetunionen og efterfølgende Rusland har været pålidelige leverandører til Europa i me-re end 40 år med langvarige partnerskaber i flere lande med det formål at markedsføre naturgas. EU får ca. 26 % af sin naturgas fra Rusland, men ca. 85 % af den russiske na-turgas eksporteres til EU. Dette peger på et væsentligt gensidigt afhængighedsforhold mellem EU og Rusland, men gælder dette også andre områder end naturgasforsyning, og hvorledes påvirker denne gensidige afhængighed forholdet? Eksempelvis er Rusland af-hængig af teknologi fra landene i EU i forbindelse med udviklingen af Liquified Natural Gas kapacitet samt for bedre udnyttelse af de eksisterende naturgasreserver. Også på andre områder end naturgas kan der være tale om afhængighed af landene i EU. Ruslands pri-mære eksport består af råvarer, hvorfor Rusland er afhængig af EU i forhold til at udvikle nye eksportområder og blive mindre afhængig af eksport af råvarer. På samme måde er Rusland generelt afhængig af eksporten til EU, idet denne udgør langt den største del af Ruslands samlede eksport. Europæiske skeptikere af afhængigheden af russisk naturgas fik i vinteren 2008-09 bekræftet deres skepsis, idet Rusland lukkede for naturgasforsyningen gennem Ukraine. Denne lukning blev generelt opfattet som værende et magtmiddel i forhold til Ukraine, men Ruslands argument for lukningen var, at Ukraine angiveligt stjal naturgas fra rørledningerne. Den kommende Nord Stream naturgasledning (fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland) er af flere blevet italesat som et sikkerhedsproblem for eksempelvis Ukraine, idet den efter sigende vil give Rusland mulighed for at lægge pres på Ukraine og eventuelt lukke rørledningerne gennem Ukraine uden at sætte naturgasleverancerne til EU over styr. På Nord Streams officielle hjemmeside tales der dog om forsyningssikkerhed for Europa: ”Hensigten med Nord Stream er at sætte nye standarder for samarbejdet mellem erhvervslivet, politiske institutioner og ikke-statslige organisationer ved udvikling af

1 Fogtmann og Mortensen: Energisikkerhed – er det bare gas? Side 2.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

7

energiinfrastruktur. Nord Streams tilgang skaber nye rammer for energisikkerhed og bæredygtig udvikling i Europa”. Ruslands samarbejde med den EU er inden for de senere år blevet tættere på mange områder. Rusland har tidligere været forbeholdent over for nytten af at samarbejde med EU som organisation, hvorfor den nye positive holdning er interessant at undersøge baggrunden for. I forhold til at forbedre sikkerheden i den europæiske region kan der ses en tendens til at samarbejdet mellem Rusland og EU på det seneste er blevet forbedret. Det overordnede spørgsmål for specialet er således: Hvordan skal EU opfatte afhængigheden af naturgas fra Rusland? Hvilken grad af kompleks interdependens eksisterer mellem EU og Rusland, og hvorledes påvirker dette deres indbyrdes forhold – præget af fjendskab, rivalisering eller venskab? 1.2. Aktualitet og relevans. Problemstillingen er aktuel og relevant, idet Ruslands planer om den nye rørledning, Nord Stream, igen har pustet liv i debatten vedr. de politiske aspekter af Ruslands energipolitik og konsekvenser samt trusler på baggrund af afhængigheden af eksempelvis Ruslands naturgas. 1.3. Problemformulering. På baggrund af en analyse af forholdet mellem EU og Rusland, og med primært udgangs-punkt i naturgasområdet, undersøges graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt hvilket stadie samarbejdet ses at have nået. På baggrund af ovenstående gives en vurdering af om forholdet mellem EU og Rusland præges af fjendskab, rivalisering eller venskab og hvilke udviklingsmuligheder, der ses i denne sammenhæng. 1.4. Valg af teori. Mange analyser i vestlige medier og i videnskabelige artikler m.v. ser i bedste fald Rus-lands forhold til vesten som værende usikkert og i værste fald som en trussel mod sikker-heden i regionen. Dette kan ses som et udtryk for den historiske agtpågivenhed, der har været i Vesten og som et resultat af, at Rusland (dengang Sovjetunionen) var den store fjende under den kolde krig. Ligeledes kan mange af Ruslands handlinger i 90’erne og 00’erne ses som tegn på ustabilitet og et udslag af Ruslands strategiske kultur og Rus-lands stræben efter magt og dermed stræben efter at blive eller konsolidere dets regionale hegemoni. Det ligger således lige for at bruge for eksempel neorealismen med dens fokus på magtbalancering i dette speciale, da dette vil give en forudseelig og umiddelbart alment acceptabel konklusion. I dette speciale vil det dog blive forsøgt at se på Ruslands ageren i regionen med et andet perspektiv, hvorfor tre teorier, der giver et andet perspektiv end det traditionelle vælges. Disse tre teorier ses at komplementere hinanden på en sådan måde, at EU og Ruslands indbyrdes forhold kan analyseres på baggrund af nogle andre faktorer end de traditionelle, og som bl.a. giver mulighed for at betragte EU’s og Ruslands ageren i det internationale system som et resultat af gensidig afhængighed og gensidig påvirkning.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

8

1.4.1. Keohane og Nyes kompleks interdependens. Robert O. Keohane og Joseph S. Nye udgav i 1977 bogen Power and Interdependence. I denne bog beskrev forfatterne en teori om kompleks interdependens. I forbindelse med bogens anden udgave fra 1989 blev forhold omkring jerntæppets fald medtaget ligesom forfatterne i den udgave, der blev udgivet i 2001, medtager forhold vedrørende globalise-ring. Teorien vedr. kompleks interdependens beskriver, hvorledes man kan forklare staternes politik i forhold til hinanden. Teorien har mange lighedspunkter med neoliberalismen, ek-sempelvis lægger også denne teori vægt på økonomisk magt og er på flere områder, men specielt inden for vægtningen af militær magt og militær sikkerhed, i modsætning til rea-lismen. Der ses også at være væsensforskel på realisme og kompleks interdependens i deres syn på transgovernmentale kontakter, hvor realisterne udelukkende betragter inter-nationale organisationer, som noget staterne bruger, når det er til deres egen fordel (egenmaksimering, nulsumsspil). Liberalisterne og teorien om kompleks interdependens lægger anderledes vægt på de internationale organisationer, idet staterne herigennem kan drage nytte samtidig med, at andre stater også drager nytte af disse (plussumsspil). Keohane og Nye beskriver to dimensioner inden for interdependens, følsomhed og sår-barhed. Med følsomhed forstås aktørernes gensidige følsomhed over for ændringer i de økonomiske interaktioner og ved sårbarhed forstås, hvor gode alternative muligheder ak-tørerne har i forbindelse med ændringer i de økonomiske interaktioner.2 Det er jf. teorien sårbarheden, der er mest interessant, idet denne virker stærkest i relation til kompleks in-terdependens. Ud over betydningen af følsomhed og sårbarhed for interdependens generelt har kom-pleks interdependens tre primære karakteristika3: • Der eksisterer mange kontaktflader mellem samfundene, hvilket begrænser regerin-

gens kontrol over udenrigspolitikken. Der findes således interstatslige kontakter, trans-governmentale kontakter samt transnationale kontakter (andre aktører end stater).

• Der er et fravær af hierarki mellem politiske emner, hvilket betyder, at det ikke kun er militær sikkerhed, der er på dagsordenen, men mange emner og temaer der interage-res om, såsom kunst, økonomi, fødevarer, råstoffer, kommunikation, uddannelse, sundhed, jobs m.v.

• Hvis der eksisterer kompleks interdependens mellem aktører, så har militær magt en mindre betydningsfuld rolle, idet frygt for angreb på staterne er blevet mindre og imel-lem industrialiserede, pluralistiske stater er frygten for angreb nærmest ikke-eksisterende, idet omkostningerne er blevet for høje.

I forbindelse med den større fokus på globalisering i 1990’erne efter ophøret af den kolde krig og dens implikationer for bl.a. samhandel og andre relationer udgav forfatterne, som nævnt ovenfor, en ny udgave af Power and Interdependence. Det er således ikke fordi teorien om kompleks interdependens er blevet overflødig i globaliseringens tidsalder, tværtimod. Teorien om kompleks interdependens ses stadig at være aktuel, idet forfatterne betragter globaliseringen som en slags interdependens4. Der er dog to væsentlige forskel- 2 Keohane og Nye: Power and Interdependence, side 10-11. 3 Ibid, side 21-25. 4 Ibid, side 229.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

9

le, idet globalisering i modsætning til kompleks interdependens ikke drejer sig om simple koblinger (linkages), men er et virvar af relationer således, at interdependens mellem lan-de kan betragtes som en del af globaliseringen, men ikke i sig selv ”globalisering”. Den anden væsentlige forskel er, at globaliseringen (jf. ordet i sig selv) er globalt og ikke kan betragtes regionalt, som det er tilfældet med interdependens. Operationalisering af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens foregår løben-de, efterhånden som emnerne analyseres i kapitel 2. 1.4.2. Wendts konstruktivisme. Alexander Wendt udgav i 1999 bogen ”Social Theory of International Politics”. I denne bog udvikler Wendt en teori om international politik som en social konstruktion. Wendt tydelig-gør centrale pointer fra den konstruktivistiske teori og fremlægger et strukturelt og ideali-stisk verdenssyn, hvilket er i kontrast til den individualisme og materialisme, som mange teorier om international politik er gennemsyret af. Wendt opbygger en kulturel teori om in-ternational politik, som lægger stor vægt på vigtigheden af, hvorledes kulturen medfører, at stater opfatter hinanden som fjender, rivaler eller venner. Wendt karakteriserer disse roller som ”roller i anarkiet”, og disse roller udvikles på baggrund af kulturer beskrevet som hen-holdsvis Hobbesiansk, Lockeansk eller Kantisk5. Kulturerne er fælles ideer som hjælper stater til at forme deres interesser og kapabiliteter og genererer tendenser i det internatio-nale system. Wendt beskriver fire faktorer der kan drive en strukturel forandring fra en kul-tur til en anden - interdependens, fælles skæbne, homogenisering og selvbeherskelse. Wendt har ligeledes i sin berømte artikel: “Anarchy is what states make of it: the social construction of power politics” præsenteret en systemisk teori om international politik, der søger at forklare eksistensen af magtpolitik. Wendt argumenterer for, at anarkiet som struktur ingen forklaringskraft har i sig selv, at staters interesser og identiteter opstår som følge af interaktion med andre stater, samt at magtpolitik er en social konstruktion. Formå-let for Wendt er endvidere at bygge bro mellem den neoliberalistiske skole og den kon-struktivistiske skole. Ifølge Wendt bliver samarbejde en del af staters identiteter og dermed interesser således, at samarbejde kan finde sted, fordi staterne ser det som noget positivt. Wendt kan således bruges til at studere, hvorledes interaktion mellem stater skaber, gen-skaber og ændrer staters identiteter og dermed interesser. Operationalisering af Wendts konstruktivisme foregår løbende, efterhånden som emnerne analyseres i kapitel 3. 1.4.3. Emanuel Adlers Seasons of Peace. Emanuel Adler beskæftiger sig i sin artikel Seasons of Peace fra 1991 med international sikkerhed, og hvorledes der opnås en positiv udvikling i samme. Adler beskriver fem stadier (seasons) i international sikkerhed. Fem stadier, der bl.a. må-les ud fra graden af kompleks interdependens mellem stormagterne. De fem stadier er generel stabilitet, fælles sikkerhed, koncert, pluralistisk sikkerhedsfællesskab og season of

5 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 246-312.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

peace6. Ud over kompleks interdependens mellem stormagterne måles stadierne ud fra i hvilken udstrækning stormagterne er opmærksomme på og forstår deres tæt koblede sik-kerhedssystemer og -processer samt graden af samarbejde inden for fastsættelsen af de-res sikkerhedspolicies. Operationalisering af Emanuel Adlers teori om international sikkerhed foregår løbende ef-terhånden som emnerne analyseres i kapitel 3. 1.4.4. Betragtninger vedr. teori. Ved valget af de tre teoretiske indgangsvinkler vælges der at lægge bestemte perspektiver på specialets problemstilling. Således kan valget betragtes som at tage et par briller på, og det er så på baggrund af valget af disse briller, at verden kommer til at forme sig i bevidst-heden. Valget af de tre teorier er helt bevidst, da den generelle opfattelse af Rusland i Ve-sten synes at være præget af realismens opfattelse af det internationale samfund. Således kan læseren af specialet se forholdet til Rusland på en lidt anden måde end vedkommen-de er vant til, men læseren skal selvfølgelig være sig bevidst om, at valget af de tre teorier medfører, at specialet bliver formet gennem disse teoriers perspektiv og de målingsemner, som disse teorier lægger vægt på. Alle tre teorier har staterne som de primære aktører. Dette speciales fokus på EU skal så-ledes ses som landene i EU og disses samarbejde med Rusland gennem EU. Der kan uddrages en mængde data, hvis landene analyseres ét for ét i forhold til Rusland og der synes at være så god fart på integrationen i EU, at det vurderes at give mening i dette speciales emneområde at se EU som aktør på baggrund af medlemslandene. 1.5. Valg af empiri. Den primære og gennemgående case vedr. naturgas ses at kunne belyse en meget stor del af målingsemnerne i de tre teorier. Naturgasområdet beskrives i artikler, medier og baseres ligeledes på en mængde officielle dokumenter. For at kunne give en fyldestgørende vurdering i forhold til de forskellige teorier er det også nødvendigt at inddrage mere generel dokumentation: Statistik over EU’s handel med Rus-land, officielle dokumenter i forhold til eksempelvis sikkerhedspolitik samt eksperters gene-relle vurderinger og analyser. I forhold til de konstruktivistisk inspirerede teorier inddrages meningsmålinger som et ana-lyseemne, særligt i relation til fælles identitet og muligheder i det fremtidige samarbejde. 1.6. Afgrænsninger. Ruslands energipolitik afgrænses til primært at omfatte en analyse af naturgasområdet, idet dette ses som værende det primære omdrejningspunkt i forhold til EU og de sikker-hedsdilemmaer der heraf følger. Militære forhold inddrages ikke som et selvstændigt analyseområde, men indgår delvist i analysen af kompleks interdependens som magtmiddel. 1.7. Metode. Specialet baserer sig på en empirisk undersøgelse af Ruslands grad af kompleks interde-pendens med EU, Ruslands energipolitik (primært naturgasområdet) og dennes betydning

6 Emanuel Adler: Seasons of peace, side 133-140.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

for forholdet til EU samt andre relevante områder, der ses at have relevans i forhold til teo-rierne. Den empiriske undersøgelse understøttes således af teorierne om kompleks inter-dependens, konstruktivisme jf. Alexander Wendt samt Adlers teori om fem stadier inden for international sikkerhed. Der er således tale om et speciale der med en gennemgående case om Ruslands naturgas og forholdet til EU med forskellige teorier som forklaringsred-skab forsøger at afdække, hvilke udviklingsmuligheder der ses i forholdet mellem EU og Rusland. Specialet er således designet som et studie af en gennemgående case, hvorpå der an-vendes en teoretisk undersøgelsesmetode. Hvor den gennemgående case vurderes ikke at kunne understøtte det empiriske behov jf. de valgte teorier, tages der udgangspunkt i anden for teorien relevant empiri. Den gennemgående case, som afprøves af forskelligar-tede men alligevel sammenhængende teorier, giver mulighed for at komme i dybden med casen, og resultatet vil kunne give en forståelse af og indikation af det generelle forhold mellem EU og Rusland. Der vil som nævnt, ud over den gennemgående case, inddrages den for teorierne nødvendige empiri for, at disse kan opnå en så stor forklaringskraft som muligt i forhold til specialets problemstilling. 1.8. Reliabilitet. I forbindelse med måling af specialets reliabilitet, hvor det undersøges, hvor sikkert og præcist specialet besvarer problemet, og det specialet har til hensigt at måle, findes forsk-ningsresultaternes konsistens7. Brugen af de nævnte teorier i forhold til specialets gen-nemgående case vurderes at øge dets reliabilitet, idet casen vurderes på baggrund af for-skellige, men sammenhængende teorier, empirien gennem brugen af disse teorier vurde-res på baggrund af flere teoretiske vinkler uden at disse medfører forvirring vedrørende konklusionernes samlede angivelse af udviklingstendenser. 1.9. Struktur og analysemodel. Specialets struktur og analysemodel er som følger: Specialets analysemodel baseres på en løbende operationalisering af teorien efterhånden som analysen af empirien foretages. Kapitel 1, Introduktion, danner udgangspunktet for specialet som helhed og former det skelet som specialet skal skrives i. I kapitel 2, Kompleks interdependens, foretages en række analyser med udgangspunkt i Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. Analysernes resultater danner grundlag for vurderinger, der bruges i såvel vurderingen af graden af kompleks interde-pendens i kapitel 2, men vurderinger danner også en del af grundlaget for analyser og vurderinger i kapitel 3. I kapitel 3, Forholdet mellem EU og Rusland, analyseres forholdet først med udgangs-punkt i Wendts konstruktivisme og vurderingerne i kapitel 2, og graden af fælles identitet samt kultur vurderes. Efterfølgende analyseres forholdet ud fra Adlers Seasons of Peace og forholdets stadie vurderes på baggrund af disse analyser samt vurderingerne fra kapitel 2. I kapitel 4, Muligheder i forholdet mellem EU, foretages en vurdering af mulighederne for udvikling i forholdet mellem EU og Rusland.

7 Ib Andersen, side 109.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

I kapitel 5, Konklusion, besvares specialets problem på baggrund af vurderingerne i kapitel 2-4. 1.10. Formalia. Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Fakultet for Strategi og Militære Operati-oner, Direktiv for Stabskursus-Master 2009 – 2010 (FSMO DIR STK 2009 - 2010). Specialet er baseret på åbne kilder og klassificeres som UKLASSIFICERET. Indhentningen af empiri er afsluttet den 15. maj 2010. Specialet indeholder i alt 20.727 ord.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

2. KOMPLEKS INTERDEPENDENS? Som beskrevet i specialets kapitel 1 analyseres forholdet mellem EU og Rusland først på baggrund af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens operationaliseres løbende gennem dette kapitel, efterhånden som de enkelte punkter i teorien skal bruges. Der tages udgangspunkt i Keohane og Nyes bog ”Power and Interdependence” og de for specialet relevante teorier. Disse teorier drøftes enkeltvis med henblik på at opnå den bedst mulige operationalisering til netop dette speciale. Der opstilles, hvor det er muligt, parametre for analyser for således at kunne analysere og sammenholde empiri. 2.1. Følsomhed og sårbarhed. De økonomiske interaktioner mellem EU og Rusland danner en af grundstenene i dette speciales vurdering af forholdet mellem disse aktører. Det er således specielt i analysen af kompleks interdependens, at dette vil blive brugt selv om de økonomiske interaktioner kun er en del af denne teori. For at kunne fokusere nærværende analyse af de økonomiske forhold er det nødvendigt kort at beskrive, hvorledes den økonomiske side af kompleks interdependens vil blive anvendt. Følsomhed og sårbarhed indgår som væsentlige parametre i forbindelse med fastsættelse af graden af interdependens, og de økonomiske interaktioner ses således at være specielt vigtige i forhold til at vurdere disse parametre i Keohane og Nyes teori om kompleks inter-dependens. Der skal således redegøres for disse interaktioner for at kunne analysere og vurdere, hvorvidt EU og Rusland er gensidigt følsomme i forhold til ændringer hos den ene aktør ved således at analysere, hvorledes disse eventuelle ændringer vil kunne påvirke den anden aktør. Ligeledes skal redegørelsen kunne danne grundlag for en analyse af sårbarheden over for ændringer.8 Jf. teorien er det vigtigt at se disse to analyser i sammenhæng, og i forhold til dette specia-le vil vægten naturligt ligge på sårbarhedsanalysen, idet EU i forhold til naturgas umiddel-bart synes at være relativt sårbar i forhold til afhængigheden af naturgas fra Rusland lige-som Rusland umiddelbart synes at være relativt afhængig af eksportindtægter og teknolo-giimport fra EU samt af samarbejdet med virksomheder med base i EU. Som den første del af analysen af de økonomiske interaktioner gennemgås og analyseres bilag 1, som viser samhandlen mellem Rusland og EU samt Rusland og resten af verden. Ydermere analyseres efterfølgende dette speciales gennemgående case vedr. naturgas. Bilag 1 er EU’s officielle handelsstatistik fra Eurostat. Denne statistik giver nogle overord-nede tal for handlen mellem EU og Rusland og vil således i dette speciale blive brugt til at analysere, hvilke indikationer på følsomheds- og sårbarhedsinterdependens, der kan ses mellem EU og Rusland. Bilag 1 viser, at den samlede import fra Rusland til EU på vareområdet er steget fra 140,9 mia. euro i 2006 til 173,2 mia. euro i 2008, hvilket i 2008 svarer til ca. 11,2 procent af den samlede import til EU. Der er således sket en ikke uvæsentlig stigning i EU’s import fra Rusland, hvilket indikerer, at EU’s følsomhed i forhold til Rusland er steget. Det er på bag-grund af disse tal endnu for tidligt at vurdere EU’s sårbarhed i forhold til ændringer i sam-handlen, idet disse tal ikke kan danne grundlag for at vurdere, hvorvidt EU kan omlægge dens import således, at importen kan ske fra andre aktører. Ligeledes er der sket en stigning i EU’s eksport til Rusland, idet denne steg fra 72,3 mia. euro i 2006 til 105,1 mia. euro i 2008, hvilket svarer til ca. 8 procent af EU’s samlede eks-

8 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side 10-11.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

port. Dette sammenholdt med, at Rusland samlet set er den tredjestørste handelspartner for EU, at eksport fra EU tilsvarende udgør ca. 46 procent af Ruslands samlede import og at EU aftager ca. 55 procent af Ruslands samlede eksport. Dette gør EU til Ruslands klart største handelspartner og dette indikerer, at følsomheden over for ændringer i samhand-len for begge parter, men for Rusland i særdeleshed, er stor. I forhold til de ovenfor nævnte indikatorer for den samlede handel mellem EU og Rusland vurderes det, at sårbarhedsinterdependensen kan ses at være særligt gældende for Rus-land, idet en omlægning af 55 procent af Ruslands samlede eksport til andre aftagere ikke vurderes at være realistisk, idet eksempelvis rørledningerne, som langt den største del af naturgassen transporteres igennem, fører til Europa. Der er således på de overordnede tal indikationer på følsomhedsinterdependens mellem EU og Rusland, og særligt for Rusland også en vis grad af sårbarhedsinterdependens. I det efterfølgende undersøges yderligere indikatorer fra Eurostat for at kunne give en samlet vurdering af følsomheds- og sårbar-hedsinterdependens mellem EU og Rusland. Ovennævnte vurdering af interdependens mellem EU og Rusland forstærkes af de mere detaljerede statistikker i bilag 1. Af bilaget fremgår således, at EU’s primære import fra Rusland sker på energiområdet (118,1 mia. euro i 2008), og at den primære eksport til Rusland er maskineri (34 mia. euro i 2008) og transportudstyr samt kemikalier (hhv. 19 og 14 mia. euro i 2008). Inden for energiområdet udgør EU’s import af mineral fuels, lubri-cants og andre relaterede materialer fra Rusland ca. 26,6 procent af EU’s samlede import på dette område. EU’s eksport af maskineri og transportudstyr til Rusland udgør ca. 9,4 procent af EU’s samlede eksport på dette område. Disse tal viser, at EU’s sårbarhedsin-terdependens i forhold til Rusland specielt gør sig gældende på energiområdet, idet en fjerdedel af importen på dette område ikke vurderes at kunne omlægges umiddelbart og uden store omkostninger til følge. For yderligere at kvalificere følsomheds- og sårbarhed-sinterdependensen mellem EU og Rusland analyseres i det efterfølgende casen vedr. na-turgas. Som tidligere nævnte udgør naturgas en stigende andel af EU’s energiforbrug og Rus-lands naturgaseksport til EU udgjorde i 2008 84,8 procent af Ruslands totale eksport af naturgas og stod for 26,3 procent af det samlede naturgasforbrug i EU.9 En indikation på følsomheden og sårbarheden for EU sås i forbindelse med Ruslands luk-ning af naturgasledning gennem Ukraine i begyndelsen af 2009. Det var muligt for EU at få leveret noget af behovet for gas fra Rusland gennem alternative rørledninger og gennem Liquified Natural Gas stationer i det sydlige Europa, men resultatet af den russiske lukning var et massivt forbrug af oplagret naturgas i de lande, der var i besiddelse af sådanne lag-re.10 Dette eksempel viser en vis følsomhed, men endnu vigtigere en vis sårbarhed i EU’s afhængighed af naturgas fra Rusland. Nogle vil måske påstå, at konstruktionen af den kommende Nordstream gasledning vil mindske denne følsomhed og sårbarhed, men i for-hold til Keohane og Nyes teori om følsomhed og sårbarhed ses denne gasledning at øge fleksibiliteten i Ruslands forsyning af naturgas til EU, men følsomheden og sårbarheden over for uoverensstemmelser mellem aktørerne vil stadig være den samme, idet Nordstream ikke gør EU mindre afhængig af naturgas fra Rusland. Samtidig er Rusland dog også afhængig af eksporten af naturgas til EU. Som nævnt oven-for eksporteredes 84,8 procent af den russiske eksport af naturgas til EU i 2008 og natur-gaseksporten udgør 20 procent af den samlede industriproduktion i Rusland.11 I lighed 9 Gomart, EU-Russia relations, side 11 10 Natural Gas Market Review 2009, side 15 11 http://www.nord-stream.com/dk/the-pipeline/gas-for-europe.html

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

med vurderingen af de overordnede handelstal for Ruslands handel med EU ses der en vis følsomhed og sårbarhed i Rusland over for drastiske ændringer i de økonomiske inter-aktioner, idet Rusland vurderes for nuværende ikke at have mulighed for alternative afta-gere. 2.2. Kontaktflader12. Ud over ovenstående analyse af følsomheds- og sårbarhedsinterdependens beskriver Keohane og Nye tre primære karakteristika for kompleks interdependens: Kontaktflader, fravær af hierarki mellem politiske emner og fravær af brug af militær magt aktørerne imel-lem. I nærværende afsnit operationaliseres og analyseres det første karakteristika i forhold til EU og Rusland. De mange kontaktflader mellem aktørerne begrænser regeringernes kontrol med uden-rigspolitikken. Det første punkt i Keohane og Nyes teori er interstatslige kontakter. Inter-statslige kontakter er de traditionelle kontaktflader mellem aktørerne. De interstatslige kon-takter mellem EU og Rusland vil primært blive analyseret ved at fokusere på naturgasom-rådet og de samarbejdsfora, der er oprettet med henblik på at udvikle samarbejdet. De fora, der analyseres, er EU’s delegation i Rusland samt udvalgte aftaler, der er indgået mellem EU og Rusland. Ved at analysere disse samarbejdsfora opnås en mulighed for at vurdere disses indflydelse på EU’s og Ruslands politik i forhold til hinanden. EU’s delegation i Ruslands betydning for EU’s politik i forhold til Rusland analyseres først. Beskrivelsen delegationens rolle13 giver indtryk af, at denne delegation primært har til for-mål at styrke EU’s ansigt udadtil som en organisation af stater med fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at delegationen er en slags ”ambassade” for EU i Rusland. Denne delegation ses således at styrke EU’s fælles udenrigspolitik, og kontrol med samme, i for-hold til Rusland, idet medlemsstaterne gennem delegationen taler med én stemme. Med udgangspunkt i naturgasområdet analyseres udvalgte samarbejdsaftaler mellem EU og Rusland. Vigtigheden af samarbejdsaftalerne i forhold til forsøget på at kunne kontrolle-re politikken på naturgasområdet understreges af følgende udtalelse af EU’s daværende kommissær for eksterne relationer, der ligeledes også understreger opfattelsen af interde-pendens, som beskrevet i forrige afsnit: ”Ultimately, the equation is simple: we need Rus-sia’s energy, and Russia needs the enormous energy market Europe provides.”14 Udover, at dette citat understreger den gensidige afhængighed mellem EU og Rusland, viser cita-tets placering på en hjemmeside, der beskriver samarbejdsaftaler mellem de to aktører, hvor vigtigt området er for politikerne (at forsøge) at kontrollere. Det primære samarbejds-forum, der nævnes på hjemmesiden15, er EU-Russia Energy Dialogue, som via samarbej-de og aftaler (eksempelvis The Early Warning Mechanism) skal skabe grundlaget for et langvarigt samarbejde mellem EU og Rusland. Indgåelsen af aftalen om tidligt varsel viser en interesse i at forsikre hinanden (måske primært EU) om at kunne undgå uvarslede af-brydelser af naturgas, som det skete i forbindelse med lukningen af gasledningerne gen-nem Ukraine i begyndelsen af 2009. Systemet omfatter olie-, naturgas- og elektricitetsfor-syninger og binder Rusland til at advare EU om enhver tænkbar afbrydelse for at kunne påbegynde konsultationer og iværksætte fælles modforanstaltninger. Set i forhold til Keo-

12 Keohane og Nye: Power and Interdependence, side 22. 13 http://www.delrus.ec.europa.eu/en/p_197.htm 14 Benita Ferrero-Waldner, European Commissioner for External Relations and the European Neighbour-hood and Partnership Policy, http://www.delrus.ec.europa.eu/en/p_217.htm 15 http://www.delrus.ec.europa.eu/en/p_217.htm

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

hane og Nyes teori om kompleks interdependens ses denne aftale at kunne indikere et forsøg på at kontrollere store firmaers (f.eks. det statskontrollerede aktieselskab Gazprom) muligheder for selvstændigt at kunne foretage forretningsmæssige dispositioner, der har indflydelse på det politiske niveau. Altså et forsøg på en begrænsning i forhold til deres teori om kompleks interdependens. Dette bekræftes af følgende vurdering af chefen for East European Gas Analysis: ”Monday’s memorandum does little to reduce the risk of dis-ruptions because it is ultimately up to Gazprom to decide whether to turn off the tap.”16 Spørgsmålet er dog, om ikke dette forhold er så tæt, at Gazprom sørger for at afstemme større aktioner med den russiske regering. Transgovernmentale kontakter er den anden gruppe af kontaktflader, som det er relevant at analysere i forhold til at vurdere graden af kompleks interdependens. I denne sammen-hæng ville det være særligt interessant at analysere EU’s fælles udenrigs- og sikkerheds-politik. EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er dog i denne sammenhæng ikke af den største betydning, idet denne primært ses som en indikator på kompleks interdependens mellem landene i EU. Transgovernmentale kontakter mellem EU og Rusland ses at være begrænset, idet organisationer som OSCE17, WTO18 m.fl., hvor både lande i EU og Rus-land er medlemmer, ikke indeholder et decideret medlem, som er EU. Jf. teorien skal transgovernmentale organisationer indgå i analysen af kompleks interdependens, hvorfor disse tages med i en lidt kortere analyse. Senere i specialet følger en analyse af Medvedevs forslag om en europæisk sikkerheds-traktat, som han nævnte første gang i 2008 og som, kort fortalt, lægger op til en ny og me-re bindene ”alliance” mellem landene i Europa. I denne sammenhæng ses det dog rele-vant kort at medtage internationale organisationers rolle i forbindelse med to af de større konflikter (Georgien 2008 og Ukraine 2009), som Rusland har været involveret i siden 2008. Fyodor Lukyanov vurderer, at begge disse konflikter viser, hvorledes de internatio-nale organisationer i Europa ikke fungerer efter hensigten, hverken på det militærpolitiske eller det energisikkerhedsmæssige område, hvilket bekræfter, at der er behov for nye ide-er i forhold til sikkerheden i Europa.19 Lukyanov skriver, at OSCE ikke spillede en rolle i Georgien-konflikten selvom det måske netop havde været en konflikt som denne, hvor de naturligt havde haft en rolle, og at Ukraines medlemskab af energichartret ikke løste pro-blemet med transit af naturgas til Europa i 2009. Disse vurderinger virker dog en smule overdrevne, hvis man tager grundlaget for disse i betragtning. Set i forhold til vurderingen af kompleks interdependens viser Lukyanovs vurderinger og forslaget til europæisk sik-kerhedtraktat dog, at Rusland umiddelbart hellere vil noget ”andet” end de eksisterende internationale organisationer. Dette giver et indtryk af, at Rusland ser disse organisationer, som entiteter, som det har svært ved at kontrollere, hvorfor et forslag om en alliance mel-lem stater ses som værende lettere at kontrollere. På trods af, at Rusland ikke er medlem af EU, kan der således ses en form for kompleks interdependens også på området for transgovernmentale kontakter, idet de eksisterende kontakter, dog med forholdsvis lav gennemslagskraft, gør det sværere for Rusland at kontrollere dets udenrigspolitik. Pierre Noël ser også for EU mulighed for en udvikling, der vil gøre det sværere for dens medlemmer at føre en selvstændig og kontrolleret energipolitik, idet Noël beskriver en eu-

16 Mikhail Korchemkin, executive director of East European Gas Analysis, a U.S.-based consultancy, i en artikel “Russia Agrees to Warn EU of Future Gas Cuts” fra Moscow Times 17. november 2009 17 Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa. 18 World Trade Organization. 19 Fyodor Lukyanov “Rethinking Security in Greater Europe”, Russia in Global Affairs jul-sep 2009, side 101.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

ropæisering af de nuværende bilaterale kontrakter mellem eksempelvis importører i Tysk-land, Frankrig og Italien og Gazprom gennem den fortsatte udvikling af et integreret og konkurrencepræget marked for naturgas. Gazprom ville således ikke længere levere gas til disse enkeltlande, men til Europa.20 Noël har ligeledes en pointe, der kan ses i sam-menhæng med nedenstående analyse af de transnationale kontakter, idet han vurderer, at de store importlande i Vesteuropa ved at EU etablerer ét stort naturgasmarked i Europa, vil have mindre incitament til at bøje sig politisk (på bilateralt niveau) for Moskva og de meget afhængige importlande i Østeuropa ville således føle sig mere sikre. Set i forhold til kompleks interdependens mellem EU og Rusland, ses denne vurdering af udviklingen gå-ende mod et mere integreret og markedsbaseret naturgasmarked i Europa for så vidt an-går transgovernmentale kontakter også at bidrage positivt, om end ikke med stor vægt. Denne vurdering baseres primært på, at Keohane og Nye lægger vægt på betydningen af transnationale kontakter i forbindelse med kompleks interdependens og at Noëls vurderin-ger således primært kan ses som værende en yderligere katalysator i forhold til betydnin-gen af transnationale kontakter i relation til de enkelte landes kontrol med udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Transnationale kontakter (andre aktører end stater) har en særlig vigtighed i analysen af kompleks interdependens21 mellem EU og Rusland, hvorfor analysen af disse vil have en relativt større vægt i forhold til analysen af kontaktflader. Nedenfor analyseres udvalgte aktører inden for dette område med fokus på naturgasmarkedet ligesom den tidligere gen-nemførte analyse af statistikken for samhandlen mellem hvordan disse selskabers interes-ser kan have en indflydelse på regeringernes kontrol med deres udenrigspolitik. Transnationale kontakters betydning for regeringers kontrol med udenrigspolitikken kan være svær at give en konkret og beviselig vurdering af. Derimod kan analyser af aktører-nes grad af samarbejde på det europæiske naturgasmarked give en indikation af styrken af dette og således en indikation på indflydelsen på regeringernes kontrol med udenrigs-politikken. Gazprom er som nævnt tidligere en meget stor aktør på såvel det europæiske naturgas-marked som på energimarkedet i verden generelt. Gazprom er et aktieselskab, hvori den russiske stat har aktiemajoriteten. I forhold til kompleks interdependens ses Gazprom og denne virksomheds dispositioner således både at bidrage positivt og negativt, idet firmaet skal tjene penge, men også kan bruges politisk af Kreml. Dette dilemma vil være et tilba-gevendende emne i nærværende speciale. Selvom Gazprom gør en del ud af at portrætte-re sig selv som en ikke-politisk virksomhed, så siger følgende citat indirekte, at det ikke kan undgås: ”Jeg ville ikke tale om politiske interesser, eftersom vi ikke beskæftiger os med politik. Der er derimod social-økonomiske spørgsmål, som er vigtige for staten: En stabil infrastruktur, støtte til lave priser til befolkningen, en række sociale projekter. På den anden side har vi mange private investorer, som kræver høj effektivitet og gennemsigtig-hed”.22 Dette citat siger således noget om, at selvom Gazprom har mange privatøkonomi-ske interesser, så har firmaets dispositioner betydning for politikken i Rusland. Som et eksempel på selskaberne på naturgasområdets betydning for de enkelte landes kontrol med deres politik, kan også nævnes det danske firma DONG Energy’s aftale med Gazprom om levering af naturgas til Danmark. DONG Energy indgik i 2007 en aftale med 20 Pierre Noël ”Beyond Dependence: How to Deal with Russian Gas”, november 2008, side 9. 21 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side 22. 22 Talsmand for Gazprom i artiklen ”Gazprom: Det er bare forretning”, Berlingske Tidende den 17. november 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

Gazprom om levering af det der svarer til en fjerdedel af det danske naturgasbehov fra 2011 og 20 år frem.23 I samme artikel nævnes således et forhold, der underbygger disse selskabernes betydning, idet DONG Energy’s formål er at tjene penge og ikke at føre sik-kerhedspolitik. Dispositionerne hos DONG Energy ses dog at have politisk betydning qua disses indgriben i den danske regerings mulighed for at føre en uafhængig politik. På samme måde kan Gazproms køb af aktier i firmaet VNG, der leverer naturgas til det østli-ge Tyskland. Det vurderes således i en artikel, at Gazprom forsøger at købe sig ind i vest-lige firmaer for ikke at dele profitten med andre24, men det medfører også, i lighed med eksemplet med DONG Energy, at dette vil kunne begrænse statens mulighed for at føre en uafhængig politik. I slutningen af 2009 blev godkendelsen af den kommende Nord Stream naturgasledning mellem Tyskland og Rusland drøftet en del i medierne. Uden at komme ind på de mange tekniske detaljer om ejerskab med videre, så indikerer godkendelserne i Danmark, Sverige og Finland, selv om disse begrundes rent miljømæssigt, at transnationale kontakter på naturgasområdet kan have betydning. Nord Stream ejes med 51 procent af Gazprom, de tyske firmaer BASF SE/Wintershall Holding GmbH og E.ON Ruhrgas ejer hver 20 procent, mens det nederlandske firma Gasunie ejer ni procent. Desuden har franske energiselska-ber vist interesse for at købe sig ind, mens 34 europæiske banker i et finansieringskonsor-tium er interesserede i at investere i projektet.25 På Nord Streams hjemmeside kan man læse et citat fra den tyske forbundskansler Angela Merkel: "Vores fælles mål er et energi-partnerskab baseret på lighed med et langsigtet perspektiv. Projektet vil tilbyde erhvervsli-vet på begge sider muligheder for samarbejde og skabe vækst. Nord Stream demonstrerer det betydelige økonomiske potentiale i et sådant partnerskab."26 Pierre Noël vurderer, at der fra russisk side i forbindelse med Nord Stream projektet er blevet gjort brug af, hvad han kalder ”privilegeret energisamarbejde”, som eksempelvis, at de tyske firmaer, der er partnere i projektet eksempelvis er blevet inviteret til at deltage i projekter vedr. udvikling af naturgasfelter i Rusland. Noël vurderer således, at der følger en del politiske bindinger (her for Tyskland) med sådanne aftaler.27 Keith C. Smith vurderer, at EU kan være nødsaget til mere aktivt at tæmme de transnatio-nale kontakter på naturgasområdet, hvilket i denne sammenhæng ses som indikation på disses betydning i forhold til kompleks interdependens.28 Der ses dog at være et muligt modsætningsforhold mellem Noëls vurderinger af den positive udvikling ved et mere inte-greret og markedsbaseret naturgasmarked under transgovernmentale kontakter og Smiths vurdering af behovet for at tæmme de transnationale kontakter, men set i forhold til en vurdering af kompleks interdependens viser disse vurderinger, at transnationale kontakter i forholdet mellem EU og Rusland allerede har en vis betydning, og at de sandsynligvis vil få en større betydning fremover. Det vil være naturligt kort at analysere de forskellige private interesseorganisationers be-tydning i denne sammenhæng. Eurogas er en organisation bestående af de mest betyd-ningsfulde aktører på det europæiske naturgasmarked. Eurogas kan måske mere betrag-tes som en organisation, der udfører lobbyarbejde i Bruxelles end en transnational aktør i

23 Artikel “De røde rør”, ugebrevet Europa den 18. september 2008. 24 Artikel “Gazprom Set to Gain Foothold in West Europe”, Moscow Times den 30. november 2009. 25 Artikel ”Putin lagde pres på Lars Løkke i samtale om gasledning”, Politiken den 21. oktober 2009. 26 Angela Merkel den 9. April 2010 jf. Nord Streams hjemmeside. 27 Pierre Noël ”Beyond Dependence: How to Deal with Russian Gas”, november 2008, side 9. 28 Keith C. Smith “Russian Energy Dependency and the Conflicting Interests of Old and New Europe”, CSIS den 12. maj 2009, side 8.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

sig selv, men den består af alle de betydningsfulde firmaer på det europæiske naturgas-marked29 og giver således disse aktører lejlighed til at mødes og afstemme strategier m.m. Som følge af Keohane og Nyes teori om de transnationale kontakters betydning ses der dog her en indikation på, at Eurogas kan have en vis betydning, idet organisationen re-præsenterer en væsentlig del af firmaerne, der leverer energi til Europa og således også repræsenterer en væsentlig omsætning, hvilket har betydning for de enkelte lande. Der-med kan disse landes regeringer blive påvirket af selskabernes koordinerede holdninger og således få svært ved kontrollere og føre en uafhængig energipolitik. The Russian Gas Society ses at være en lignende organisation. The Russian Gas Society er medlem af Eurogas og består af olie- og naturgasselskaber fra Rusland. Det er således ikke bare naturgasproducenter, men også transportselskaber, distributionsselskaber, forskningsorganisationer m.fl. Medlemmerne i The Russian Gas Society producerer mere end 97 procent af den russiske naturgas. Der ses at være en del kontakt mellem Eurogas og The Russian Gas Society, idet de to organisationer har afholdt fælles konferencer, har fælles arbejdsgrupper og udveksler information vedr. økonomiske, lovgivningsmæssige og regulerende forhold i naturgasindustrien.30 Disse forhold understøtter den tidligere vurde-ring af naturgasselskabernes betydning for landenes mulighed for kontrol med energipoli-tikken. Den tidligere gennemførte analyse af statistikken for samhandel mellem EU og Rusland viste, at naturgas udgør en relativt stor andel af denne samhandel. I forhold til betydningen af dette i forhold til transnationale kontakter indikerer dette qua de store summer, der handles for imellem aktørerne, at selskabernes ageren har væsentlig betydning for de en-kelte staters økonomi og dermed en indikation af, at staternes politik vil blive påvirket af selskabernes dispositioner. Kontaktfladeområdet ses på baggrund af ovenstående analyser således at være beståen-de af et betydeligt antal muligheder for kontakter, der kan have indflydelse på regeringer-nes kontrol med deres eksterne politik bare inden for naturgasområdet. Mange af de nævnte kontaktflader og deres betydning kan enkeltvis ses som værende banale alminde-ligheder, men i en samlet form udgør disse mange, og forskelligartede, kontaktflader en kompleks og uoverskuelig masse af svært kontrollerbare udvekslinger af holdninger, in-formation, strategier m.v. mellem aktører på alle niveauer i de enkelte lande uden for lan-denes direkte kontrol helt i overensstemmelse med Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. 2.3. Fravær af hierarki mellem politiske emner31. I forbindelse med kompleks interdependens eksisterer der et fravær af et klart hierarki mel-lem politiske emner i den interstatslige kontakt. Det primære er, at militær sikkerhed ikke længere dominerer agendaen og at en del emner, der hidtil har været at betragte som in-denrigspolitiske emner, nu også eksisterer på det interstatslige niveau. I dette afsnit vil denne del af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens blive brugt til at analysere de interstatslige emner, der eksisterer mellem EU og Rusland. Analy-seemnerne vil således være Ruslands forslag til sikkerhedstraktat for Europa, og om der kan findes tegn på, at traditionelle indenrigspolitiske emner diskuteres udenrigspolitisk. Disse emner vil således blive analyseret og dette speciales gennemgående case vedr. 29 http://www.eurogas.org/default.aspx 30 http://en.gazo.ru/ 31 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side 22-23.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

naturgas analyseres også her. En faktor, der er nævnt i forbindelse med denne del af teo-rien om kompleks interdependens, men som ikke medtages her, er, at emner ikke udeluk-kende diskuteres gennem de respektive ressortministerier, men også i andre ministerier for derigennem at kunne fastslå graden af kontrol med udenrigspolitikken. Som tidligere nævnt, begyndte Medvedev allerede i 2008, at omtale et kommende russisk forslag om ny sikkerhedstraktat for Europa. Dette forslag blev i 2009 fordelt til relevante lande.32 Sikkerhedstraktatens indhold vil ikke blive analyseret i detaljer, men derimod vil Medvedevs tanker omkring dette forslag blive inddraget, idet disse siger noget om bag-grunden for, hvorfor Rusland valgte at udarbejde forslaget. I et interview med Der Spiegel kommer Medvedev således ind på nogle af disse tanker.33 Efter murens fald i 1989 var det Ruslands klare overbevisning, at Rusland hurtigt ville blive integreret som anerkendt sam-arbejdspartner i det europæiske samarbejde, men det er Medvedevs vurdering, at opret-holdelsen af NATO med missiler, der peger mod Rusland medvirkede til at dette ikke lyk-kedes i første omgang. Medvedev er dog ikke imod NATO på nuværende tidspunkt, men nævner, at en del af formålet er at give mulighed for NATO medlemmer og ikke-medlemmer at mødes i en fast struktur for at kunne diskutere vigtige emner. Som eksem-pel nævner Medvedev konflikten i Georgien. Han mener, at denne konflikt var europæisk og at den gav anledning til at overveje, hvordan man i større grad kan højne den europæi-ske sikkerhed. De samme overvejelser ses afspejlet i en artikel af Sergei Lavrov. I denne artikel nævner han, at den europæiske sikkerhedsarkitektur, der blev etableret under den kolde krig medvirker til at forstærke træghed i udviklingen af forholdet mellem Europa og Rusland, og at modsætningerne akkumuleres. Han ser således kun én ting at gøre: At se langsigtet og bygge en ny sikkerhedsarkitektur som vil forene hele Euro-Atlantiske regi-on.34 Denne gennemgang af det russiske forslag om ny sikkerhedstraktat for Europa er medtaget i denne analyse af fravær af hierarki mellem emner med henblik på at vise, at hård sikkerhed stadig har en plads i det internationale samarbejde, særligt måske i Rus-land. Det er således ikke så meget selve traktaten, men derimod den nævnte træghed og den underliggende mangel på tryghed, der er interessant i denne sammenhæng. Der er således en indikation af, at militær sikkerhed stadig har en plads i mellem emnerne, der drøftes, men der er ikke i denne sammenhæng fundet indikationer på, at dette emne do-minerer emnehierarkiet. I forbindelse med analysen af betydningen af ”The Early Warning Mechanism” under kon-taktflader, vurderedes det, at denne aftale kunne ses som begrænsende i forhold til kom-pleks interdependens. I forbindelse med nærværende analyse af fraværet af hierarki mel-lem emner viser denne aftale på den anden side en villighed til fra russisk side at give EU indsigt i kommende dispositioner på energiområdet, hvorfor aftalen indikerer, at det som Rusland tidligere har anset for værende nærmest indenrigspolitik (politikken over for ”det nære udland”35) er blevet nødvendig at justere i forhold til at få et bedre forhold til EU. Ligeledes vurderer en finsk professor, at den finske godkendelse af Nord Stream som ud-gangspunkt blev truffet politisk for at støtte forbedrede relationer mellem EU og Rusland og han vurderer således også, at et eventuelt nej til naturgasledningen ville være en hidtil uset krænkelse af Rusland.36 Således kan professorens udtalelser altså tolkes på en så-

32 http://www.mid.ru/ns-dvbr.nsf/dveurope/065fc3182ca460d1c325767f003073cc 33 Der Spiegel interview med Medvedev, http://eng.kremlin.ru/text/speeches/2009/11/07/1230_type82916_222598.shtml 34 Sergei Lavrov ”Russia and the World in the 21st Century”, Russia in Global Affairs jul-sep 2008. 35 Tidligere sovjetrepublikker såsom Ukraine og Hviderusland. 36 Artikel “Sverige og Finland siger ja til omstridt gasledning”, Politiken 6. november 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

dan måde, at en godkendelse, der formelt set ikke burde være en del af landets udenrigs-politik, da de primære bekymringer ved naturgasledningen har været miljømæssige, er blevet truffet af udenrigspolitiske årsager. Ligeledes antyder danske diplomater, at den danske godkendelse af Nord Stream også kan have været præget af udenrigspolitiske hensyn. Den officielle danske forklaring på godkendelse er, at den har været rent inden-rigspolitisk besluttet af energistyrelsen. Danske diplomater tæt på forhandlingerne op til klimatopmødet i København antyder således, at godkendelsen har skabt goodwill i relatio-nerne. En goodwill der vurderes at kunne bruges i relation til det nævnte klimatopmøde og som vil give en positiv afsmitning på dansk erhvervsliv. Ligeledes vurderer en russisk energianalytiker, at det ikke kan udelukkes, at den danske beslutning kan give nogle bo-nusser i forholdet til Rusland.37 Som nævnt er der ikke fundet indikationer på, at militær sikkerhed kommer frem for alle andre emner i forholdet mellem EU og Rusland. Dette vil også fremgå mere tydeligt under analyserne af forholdet mellem EU og Rusland i relation til Alexander Wendts konstrukti-visme. Som analysen af militær magt i det næste afsnit vil vise, så er det stadig et instru-ment i primært Ruslands udenrigspolitiske værktøjskasse, men at det ikke er blevet brugt direkte mod EU. Ligeledes viser de nævnte eksempler, at der kan ses tendenser til, at det der måske burde være indenrigspolitik, nu også har betydning i international politik. Det er dog ikke således, at ovenstående analyser kan medføre en konklusion om, at der med sikkerhed er fravær af hierarki mellem emner i international politik, og at dette viser, at der eksisterer kompleks interdependens mellem disse, men der ses indikationer på dette. 2.4. Brug af militær magt38. Når kompleks interdependens eksisterer, så bruger aktørerne i regionen ikke militær magt mod hinanden. Da EU’s militære dimension endnu er forholdsvis ny og under konsolide-ring i forhold til deltagelse i operationer, analyseres NATO’s rolle i denne sammenhæng. For at kunne bestemme graden af kompleks interdependens i relation til dette speciale analyseres nutidige emner. Det vil således være muligt at kunne vurdere, hvorvidt militær magt som pressionsmiddel og direkte magtmiddel bruges af EU (NATO) og Rusland i for-hold til hinanden, og i så fald til hvilket niveau dette magtmiddel bruges. Denne analyse skal ses i sammenhæng med analysen af fraværet af hierarki mellem politiske emner, da militær magt traditionelt har været et vigtigt udenrigspolitisk instrument for Rusland, hvorfor det findes vigtigt at undersøge om militær magt har haft en stigende eller faldende betyd-ning i forholdet mellem EU og Rusland. Rusland offentliggjorde i maj 2009 en ny sikkerhedsstrategi39. En analyse af denne sikker-hedsstrategi vil give en indikation på, hvorvidt og til hvilket niveau Rusland vil bruge det militære magtmiddel i forhold til EU (NATO). I den del af Ruslands sikkerhedsstrategi, der omhandler Ruslands forhold til verden, be-skrives status samt en række tendenser. Sikkerhedsstrategien peger på, at den eksiste-rende globale og regionale internationale sikkerhedsarkitektur, specielt i det euro-atlantiske område, hvor NATO har en uforholdsmæssig stor tyngde, beskrives som væ-rende et sikkerhedsproblem. Der lægges vægt på Ruslands længerevarende modstand mod udvidelse af NATO og NATOs planer om at flytte sin infrastruktur tættere på Rus-lands grænser. Ligeledes beskrives også Ruslands modstand mod forsøgene på at give 37 Artikel “Dansk klimabonus efter ja til russisk gas”, Berlingske Tidende den 1. november 2009. 38 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side 23-25. 39 http://www.scrf.gov.ru/documents/99.html (oversat vha. Google translate)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

NATO en større global rolle. Samtidig beskrives Ruslands villighed til at forhandle og ud-vikle relationer med NATO under den forudsætning, at det sker på baggrund af lighed og med respekt for Ruslands interesser. Sikkerhedsstrategien beskriver ikke USA som væ-rende et sikkerhedsproblem for Rusland, men det beskriver dog forsøgene på at udvikle militær overlegenhed fra visse ledende landes side som værende en trussel mod Rus-lands sikkerhed. Der er således ikke en klar indikation på Ruslands villighed til at bruge sit militære magtmiddel i denne sikkerhedsstrategi, men den giver et indtryk af, at Rusland føler sig truet af NATOs planer om udvidelse mod øst, og at det militære instrument har betydning i denne sammenhæng. Et dokument, der derimod, måske meget naturligt, har mere fokus på det militære magt-middel, og som bør ses i sammenhæng med sikkerhedsstrategien, er Ruslands nye føde-rale lov, der er en tilføjelse til Ruslands forsvarslov40. Denne lov blev godkendt i oktober 2009 og giver den russiske præsident nye muligheder for at gennemføre væbnede aktio-ner. Loven kan kort skitseres således: Gennem overholdelse af internationale loves prin-cipper og normer og forskellige nationale russiske love, giver denne nye føderale lov den russiske præsident mulighed for at bruge Ruslands militære styrker uden for russisk terri-torium i følgende situationer uden forudgående godkendelse af den russiske Duma: Behov for afvisning af væbnede angreb på Ruslands væbnede styrker, behov for at afvise eller forebygge væbnede angreb på en stat, som beder Rusland om hjælp til dette, behov for at beskytte russiske borgere i udlandet mod væbnede angreb samt i kampen mod pirateri og garantien for fri navigering på verdenshavene. Såfremt denne nye lov ses i sammenhæng med sikkerhedsstrategien, er der indikationer på, at Rusland i forhold til NATOs udvidelse samt i forhold til ”det nære udland”, viser en villighed til at bruge det militære magtmiddel. Og under alle omstændigheder viser offentliggørelsen af disse dokumenter, at Rusland er interesseret i at vise omverdenen, at det er i besiddelse af et militært magtinstrument og at Rusland har en villighed til at bruge det. I Ruslands nye militære doktrin, der blev godkendt af Medvedev i februar 201041, nævnes flere eksterne trusler, der kan medføre væbnet konflikt. Som eksempler på disse trusler af relevans i forhold til at kunne vurdere militær magt i relation til Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens kan følgende fremhæves: NATOs ønske om at give organisati-onen en global funktion (hvor Rusland vurderer, at dette sker ved overtrædelse af interna-tional lov), NATOs udbredelse af dets infrastruktur tæt på Ruslands grænser (og dermed NATO udvidelse mod øst) samt planerne om et missilskjold, der ses at underminere den globale sikkerhed og magtbalancen på det nukleare område. I et interview med præsident Medvedev, som Danmarks Radio foretog den 26. april 2010 som optakt til præsidentens besøg i Danmark i april 2010, var præsidenten anderledes åben over for planerne om et missilskjold, men dette under forudsætning af, at missilskjoldet har globale dimensioner og at Rusland bliver inddraget som en fuldgyldig partner i disse planer. Brugen af nukleare midler er også nævnt i doktrinen. Nukleare midler vil udelukkende blive anvendt i situatio-ner, der truer selve eksistensen af den russiske stat. I forhold til de første tanker i efteråret 2009 om den nye militære doktrin var der en anderledes holdning til brug af nukleare mid-ler, idet formanden for Ruslands sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev, udtalte følgende i den-ne anledning: ”Det er en mulighed at bruge nukleare våben mod potentielle aggressorer afhængig af situationen og denne aggressors hensigter. I situationer, som er kritiske for den nationale sikkerhed, er et nukleart angreb, herunder et forebyggende angreb, mod en

40 http://eng.kremlin.ru/text/news/2009/11/222611.shtml 41 http://news.kremlin.ru/ref_notes/461

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

aggressor ikke udelukket.”42 At Rusland i den endelige version af den militære doktrin fjer-ner ordlyden om forebyggende angreb viser dog således en vilje til ikke at optrappe reto-rikken på det militære område. Som kontrast til Medvedevs generelt åbne holdning i forhold til den vestlige verden i inter-viewet med Danmarks Radio står hans udtalelse i forbindelse med lanceringen af den nye militære doktrin: “NATO is a military alliance which has expanded itself right to our bor-ders. Our Armed Forces should therefore be ready to accomplish their missions in light of the changes we have seen. It does not mean that we are sliding back to the Cold War, but we must take this new situation into consideration.”43 Den militære doktrin sender således et budskab, sammen med denne udtalelse, der ikke bliver modtaget positivt af eksempel-vis NATOs generalsekretær: ”Den afspejler ikke realiteterne, og den er klart i modstrid med alle vore forsøg på at forbedre forholdet mellem NATO og Rusland.”44 og ”Den russi-ske militærdoktrin reflekterer ikke den virkelige verden. Jeg vil opfordre russerne til at glemme denne gammeldags koldkrigsretorik og i stedet satse på praktisk samarbejde på områder, hvor vi har fælles interesser.”45 Den danske udenrigsminister, Lene Espersen, reagerer ligeledes mindre positivt i den samme artikel, idet hun kalder den nye doktrin ”et skridt i den forkerte retning”. Som eksempel på Ruslands stadig eksisterende fokus på det militære magtmiddel kan også inddrages Medvedevs beslutning om deployering af atommissiler til Kaliningrad som følge af overvejelserne vedr. missilskjold i den vestlige verden.46 Det er dog ikke således, at denne beslutning kan ses som værende en ensidigt offensiv eller aggressiv beslutning, idet Medvedev efter den amerikanske beslutning om at skrotte planerne om missilskjold i Europa, besluttede ikke at opstille missilerne alligevel.47 Ligeledes bør det bemærkes, at der i Medvedevs State of the Nation tale i 2009 ikke er identificeret et lignende fokus på det militære område som 48i talen fra 2008. I forbindelse med undersøgelsen af NATOs retorik på det militære område i forhold til Rus-land, er der ikke i samme grad fundet eksempler på den samme grad af militær retorik. Eksempelvis valgte den vestlige verden i forbindelse med konflikten i Georgien ikke at spil-le med de militære muskler (hvilket Georgien måske havde håbet på), men derimod at sø-ge en diplomatisk løsning.49 På trods af det valgte fokus på NATO, vurderes det relevant kort at analysere EU’s uden-rigspolitik. Dette gøres ved en gennemgang af det militære område i relation til denne udenrigspolitik. I en beskrivelse af EU’s udenrigspolitik udarbejdet af Europa-Kommissionen fylder den militære dimension (nogle vil sige naturligvis) ikke meget. Den militære dimension beskrives som værende et udslag af tidligere fejl i forbindelse med kri-sen i Jugoslavien, der blev forsøgt løst med udelukkende diplomatiske midler samt i lyset af de store konflikter i Afrika.50 Fokus er således ikke på den lokale sikkerhed i EU, men derimod på krisestyring, humanitære og redningsoperationer, fredsbevarende og evt. end- 42 http://en.rian.ru/russia/20091014/156461160.html 43 Interview med Præsident Medvedev om den nye miltære doktrin, http://eng.kremlin.ru/text/speeches/2010/02/25/0900_type82916_224466.shtml 44 NATO generalsekretær til Ritzau den 6. februar 2010. 45 NATO generalsekretær til Ritzau den 23. april 2010. 46 Artikel “Main Points of Medvedev's State of the Nation Address” Ria Novosti den 5. november 2008. 47 http://en.rian.ru/world/20090926/156257383.html 48 Artikel “Main Points of Medvedev's State of the Nation Address” Ria Novosti den 12. november 2009. 49 Press Release 12453/08, 13. august 2008. 50 The foreign policy of the European Union, side 12.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

da fredsskabende operationer. På baggrund af dette samt den relativt lille militære styrke, vurderes den militære side af EU hverken at kunne eller være i overvejelserne i forhold til EU’s relationer med Rusland. På baggrund af ovenstående analyse af militære magtmidler ses der en tendens til, at mili-tær magt ikke er så tilstrækkeligt i baggrunden, at man jf. Keohane og Nyes teori kan kon-kludere, at dette område bidrager positivt i målingen af graden af kompleks interdepen-dens. Det er dog vigtigt at bemærke, at Ruslands militære retorik primært er rettet mod NATO som international organisation og ikke EU. Som nævnt i indledningen til dette afsnit har analysen koncentreret sig om NATO, idet EU’s militære dimension endnu er meget lidt udviklet. På trods af, at den russiske militære retorik primært retter sig mod NATO, så har dette dog betydning for opfattelsen af den russiske villighed til at bruge det militære magt-instrument i staterne i EU, da en stor del af disse også er medlemmer af NATO. Man kan dog betragte den russiske retorik mod NATO, som værende rettet mod den amerikanske indflydelse i denne organisation, men ikke desto mindre må den russiske militære retorik også opfattes negativt i staterne i EU og dermed ses betydningen af militær magt i forhol-det mellem Rusland og EU ikke at være så klart i baggrunden, som et forhold under en ren kompleks interdependens vurderes at ville være i forhold til beskrivelsen i Power and In-terdependence. 2.5. Politiske processer under betingelser fra kompleks interdependens51. Som en konklusion på diskussionen af kompleks interdependens har Keohane og Nye udarbejdet seks målepunkter for de politiske processer52. I forbindelse med vurderingen af graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland vil disse seks målepunkter blive brugt som parametre, idet hvert emne kort vil blive vurderet i forhold til i hvilken grad forholdet mellem EU og Rusland inden for disse områder og med primært udgangspunkt i casen vedr. naturgas, kan henføres til kompleks interdependens. De enkelte målepunkter operationaliseres løbende efterhånden som de analyseres. Målepunkt, aktørernes mål. Keohane og Nye beskriver i deres diskussion af realisme i for-hold til kompleks interdependens, at der er en væsentlig forskel mellem den realistiske skole og teorien om kompleks interdependens set i forhold til aktørernes (staternes) mål i international politik og vigtigheden af militær sikkerhed.53 Hvor den realistiske skole lægger stor vægt på militær sikkerhed i forhold til at opnå et fravær af trusler mod aktøren, så vil staterne i relation til teorien om kompleks interdependens have forskellige mål afhængig af emne. Samtidig vil den transgovernmentale og transnationale politiks uigennemsigtighed gøre det svært at definere konkrete mål for staternes politik, idet emnerne påvirkes af hin-anden og griber ind i hinanden således, at der i modsætningen til realisternes opfattelse ikke kan opnås frihed fra trusler udelukkende gennem militær magt. I forbindelse med vur-deringen af dette emne vil betydningen af militær magt i forholdet mellem EU og Rusland blive inddraget ligesom casen vedr. naturgas. Analyserne af militær magts betydning i forholdet mellem EU og Rusland tidligere i dette kapitel viser, at det militære magtmiddel ikke er trådt i baggrunden i samme grad, som man kunne forvente, hvis forholdet var præget af ”ren” kompleks interdependens. Der ses dog at være flere tendenser på, at det militære magtmiddels betydning er for nedadgåen- 51 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side 25-32. 52 Ibid, side 32. 53 Ibid, side 25.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

de. Således vil det i forhold til interdependensen og betydningen af handelsrelationerne mellem EU og Rusland ikke være i Ruslands interesse at lægge større vægt på det militæ-re instrument. Direktør Philip Lambert fra Lambert Energy Advisory, der bl.a. rådgiver den norske stat vurderer eksempelvis i relation til godkendelsen af Nord Stream og det stigen-de antal naturgasledninger ind i Europa: ”Der er kommet en del nye producenter af [na-tur]gas til, blandt andet fordi ny teknologi har gjort det muligt at hente [natur]gas op fra ste-der, man førhen opgav. I denne skærpede konkurrence har Rusland ingen interesse i at blive opfattet som en usikker leverandør.”54 Lambert relaterer ikke naturgasområdet til det militære magtmiddel, men der ses dog at være en sammenhæng, idet Rusland i forbindel-se med afbrydelser af naturgasforsyningen får ridser i lakken i forhold til vurderingen af Rusland som leverandør ligeledes under indflydelsen af kompleks interdependens vil risi-kere at miste troværdighed ved kobling mellem naturgasområdet og militær magt. Målepunkt, staternes politiske instrumenter. Jf. Keohane og Nyes beskrivelse af realismen, vil militær magt være det mest benyttede instrument i relation til at opnå relative magtfor-dele i det internationale system.55 Jf. teorien bag kompleks interdependens, vil staterne bruge deres magtinstrumenter afhængig af emnet. For at analysere denne del af kompleks interdependens inddrages særligt brugen af internationale og transnationale aktører af EU og Rusland, primært i relation til dette speciales gennemgående case vedr. naturgas. Analyserne i dette kapitel viser, at hverken EU eller Rusland i deres interaktioner benytter det militære magtinstrument i noget særligt omfang. Ud over de tidligere analyser, kunne man eksempelvis i forbindelse med, at Ukraine og EU i marts 2009 underskrev en aftale om modernisering af Ukraines naturgasnet have forventet, at Rusland, hvis der ikke eksi-sterede kompleks interdependens, have benyttet det militære magtinstrument. Aftalen blev bestemt ikke billiget af Rusland, men den russiske delegation nøjedes med, som tidligere nævnt, at udvandre som reaktion på denne aftale og betegnede den som et fjendtligt skridt mod Rusland.56 Målepunkt, formulering af agendaer. Jf. Keohane og Nye, vil formulering af agendaer iføl-ge den realistiske skole være under indflydelse af sikkerhedstrusler og/eller skift i magtba-lancen.57 Jf. teorien bag kompleks interdependens, vil agendaerne blive formuleret på baggrund af de mange forskellige interaktioner mellem staterne (se tabel i punkt 2.6.). I denne sammenhæng ses det at være særligt vigtigt at analysere følsomhed og sårbarhed. Formulering af agendaer vil primært blive analyseret på baggrund af casen vedr. naturgas. Analyserne i dette kapitel har vist, at formulering af agendaer i forholdet mellem EU og Rusland til en vis grad kan siges at være under påvirkning af kompleks interdependens. Det er under alle omstændigheder svært at identificere, at formuleringen af agendaer i det-te kapitel har båret præg af ændringer i magtbalancen, selv om det kan argumenteres, at sagerne vedr. Georgien, afbrydelse af gas samt Iskander-missilerne kan siges at udsprin-ge fra ændringer i magtbalancen. Der ses dog ikke at være en klar sammenhæng. Som Keohane og Nye beskriver, så er formulering af agendaer under påvirkning af internationa-le og indenrigspolitiske problemer skabt af økonomisk vækst og stigende følsomhedsinter-dependens.58 Dette synes også at fremgå af følgende citat fra en talsmand fra Gazprom:

54 Artikel “Hvor længe kan Danmark holde varmen?”, Politiken, den 21. februar 2010. 55 Keohane og Nye, Power and Interdependence, side 32. 56 Artikel ”Dansk ja til russisk gasledning klemmer Ukraine”, Berlingske Tidende den 20. oktober 2009. 57 Keohane og Nye, Power and Interdependence, side 27-29. 58 Ibid, side 28.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det [afbrydelse af naturgasforsyning] ikke sker. Sådanne kriser kan aldrig være en fordel for os – ikke fra nogen synsvinkel, ikke fra økonomisk, ikke fra politisk, ikke ud fra langsigtede interesser i at samarbejde med vores partnere i Europa. Vi har tabt penge, vi har tabt goodwill. Det må ikke ske.”59 Dette ses også at være en ge-nerel tendens i medierne samt i Forsvarskommissionens rapport fra 2009 i forhold til trus-len fra Rusland. Der er ikke længere i samme grad som tidligere fokus på en militær trus-sel fra Rusland, men det er økonomiske emner i samarbejdet, der er i fokus. Målepunkt, koblinger (linkages) mellem emner. Koblinger i international politik skal forstås således, at staterne gennem i deres internationale ageren forhandler ved at koble emner i forhold til mål i andre emneområder. Således har stærke stater jf. Keohane og Nyes be-skrivelse af realismen foretaget koblinger mellem magtudøvelse (militær magt) og mål in-den for andre områder.60 Under kompleks interdependens får de stærke stater sværere ved at foretage disse koblinger, idet den traditionelle magtudøvelse vil være ineffektiv. Svage stater (i realismens forståelse) vil under kompleks interdependens kunne foretage koblinger mellem ageren i internationale organisationer og således udfordre det internatio-nale hierarki mellem staterne. I dette speciale ses dette område analyseret ved at kigge på casen vedr. naturgas således, at det i analysen vil blive undersøgt om naturgassen bliver brugt som et traditionelt magtinstrument af Rusland eller om Rusland agerer under kom-pleks interdependens og således ikke kan gøre dette i forhold til EU uden så store om-kostninger, at man ikke er rede til at acceptere dette. Analyserne i dette kapitel har vist, at koblingspolitik udføres til en vis grad. Den russiske stat har aktiemajoriteten i Gazprom, og det er en generel opfattelse, at firmaet til dels bli-ver brugt til at kunne koble andre emner med energipolitikken. Således kunne den russi-ske afbrydelse af naturgassen gennem Ukraine i 2009 opfattes som værende en kobling mellem energipolitik og sikkerhedspolitik, idet Rusland ville straffe Ukraine for dets tilnær-melser til NATO og EU. Den russiske forklaring på afbrydelsen var dog, at den blev foreta-get på baggrund af manglende betalinger og mistanke om tyveri af naturgas.61 Men ved at benytte denne forklaring på afbrydelserne, så giver det Rusland mindre mulighed for at føre denne koblingspolitik fremover, idet EU såfremt den ikke føler, at Ruslands eventuelle argumentationer ved en fremtidig afbrydelse kan bevise, at der mangler betalinger eller at der har foregået tyveri af naturgas og således vil Rusland på længere sigt give EU endnu større behov for at finde alternativer til naturgasforsyningen fra Rusland. Ruslands argu-mentation for eventuelle kommende afbrydelser bekræftes af følgende citat: ”Hvis de ikke betaler for eget forbrug i Ukraine, vil de ikke modtage [natur]gas. Så vil de sikkert tappe fra eksportledninger. Så snart de gør det, afbryder vi leverancerne. Og kom så ikke til os med spørgsmål om troværdighed”.62 Det bør her nævnes, at der trods megen skepsis ikke var afbrydelser af naturgassen til EU i vinteren 2009-2010. Der findes ifølge Steven Woehrel også eksempler på, at Rusland kobler mål på det ener-gipolitiske område med aktioner i udenrigspolitikken. Det er således Woehrels vurdering, at Gazproms opkøb af det serbiske nationale oliefirma i januar 2008, måske endda under

59 Talsmand for Gazprom i artiklen ”Gazprom: Det er bare forretning”, Berlingske Tidende den 17. november 2009. 60 Keohane og Nye, Power and Interdependence, side 26-27 61 Robert E. Ebel ”The Geopolitics of Russian Energy” juli 2009, side 10. 62 Putin i artiklen ”Putin truer Ukraine og EU med ny afbrydelse af gas”, Politiken den 13. november 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

markedspris, var en kobling til Ruslands udenrigspolitiske modstand mod uafhængighed for Kosovo.63 Keohane og Nye ser som nævnt, at det under kompleks interdependens kan lade sig gøre for mindre stater at føre koblingspolitik gennem internationale organisationer. EU er såle-des et udmærket forum for de mindre stater at føre koblingspolitik gennem. Således kan de små stater (som ville have mindre at sige over for en stor stat som Rusland, hvis de ikke havde EU) koble områder som energipolitik og økonomisk politik med andre områder som f.eks. områderne nævnt i common spaces.64 En helt klar vurdering af dette område synes dog ikke mulig på baggrund af analysen i dette kapitel. Der synes stadig at ses indi-kationer på, at Rusland er i stand til at føre koblingspolitik. Det er dog ikke koblinger mel-lem militær magt og andre emner, men derimod synes der at være en tendens til, at Rus-land stadig kan føre koblingspolitik mellem naturgasområdet og andre emner. Dette ses dog ikke at blive gjort i særlig høj grad, hvilket må vurderes at stamme fra påvirkning fra de øvrige områders inden for kompleks interdependens. Der kan dog identificeres positive tendenser i forhold til graden af kompleks interdepen-dens i forhold til koblinger, idet målet med energichartret (beskrives og analyseres senere) var at etablere en generel samarbejdsstruktur inden for energiområdet for depolitisere om-rådet samt basere det ikke bare på fælles interesser, men på fælles værdier. Det er dog ikke lykkedes at få Rusland med på ideen (i hvert fald ikke den nuværende udgave), men det vurderes at være ”mindre” uoverensstemmelser såsom tillægsprotokollen om transit, der ikke kan opnås enighed om.65 Målepunkt, internationale organisationers rolle. Som nævnt i tabellen under punkt 2.6. vil internationale organisationer under kompleks interdependens have en afgørende rolle i international politik i modsætning til deres rolle i den traditionelle realistiske teori. Således vil internationale organisationer være agendasættende og fungere som arenaer for politisk aktion. Som tidligere nævnt, så indgår EU ikke som egentligt medlem af de for dette spe-ciale relevante internationale organisationer, hvorfor analysen af de internationale organi-sationers rolle i forbindelse med casen vedr. naturgas vil være en udfordring. Dog er EU i sig selv en sådan international organisation, hvorfor EU’s betydning for de ”svage” med-lemmer vil kunne analyseres i forhold til naturgasspørgsmålet. De generelle analyser i dette kapitel viser, at internationale organisationer i relation til kompleks interdependens mellem EU og Rusland som tidligere antydet ikke har en stor betydning. Dog viser analyserne, at de svage stater gennem deres medlemskab af EU får et talerør, der har større virkning på Rusland. Estland, der ellers tidligere har været under stærk påvirkning fra Rusland og har forsøgt at gøre sig fri af denne, har nydt godt af samarbejdet i EU. Således har Estland gennem EU opnået to aftaler, der kan give landet større uafhængighed af Rusland. EU har således afsat over 37 mia. kroner til Estlink-projektet, et energinetværk mellem Finland og Estland, og 1,3 mia. kroner til en højspændingsforbindelse mellem Sverige og Estland, Swede Link.66

63 Steven Woehrel: “Russian Energy Policy Toward Neighboring Countries”, Congressional Research Ser-vice, den 2. september 2009. 64 EU-Russia Common Spaces Report 2009. 65 Viktorya Khasson ”Discourses and Interests in EU-Russia Energy Relations”, november 2009, side 8. 66 Artikel ”Danmark kunne ikke sige nej”, Politiken den 30. oktober 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

2.6. Graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland. På baggrund af den gennemførte løbende operationalisering af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens og analyser samt vurderinger af empirien vil nedenstående ta-beller indgå som delmængde i dette punkt. Tabellerne nedenfor er udarbejdet på baggrund af Keohane og Nyes konklusioner for så vidt angår deres case vedr. Oceans and Money67. Disse tabeller vil som nævnt blive an-vendt som hjælpemiddel til at fastholde vurderinger fra dette kapitels analyser for at skabe et overblik over, hvorvidt der er tale om kompleks interdependens mellem EU og Rusland og samtidig vil tabellerne indgå som et senere parameter i de kommende kapitlers analy-ser samt i forhold til at kunne foretage en afsluttende vurdering af dette speciales problem. Kompleks interdependens mellem EU og Rusland. Vilkår for kompleks interdependens. Nuværende situations grad af kom-

pleks interdependens. Tendenser i retning mod kompleks interdependens.

Følsomhed og sårbarhed Begge parter er sårbare i f.t. naturgas og på eksport generelt er Rusland sårbar. Ruslands økonomi er for en stor del baseret på naturgas,

Tendens til stigende behov for natur-gas fører til stigende sårbarhed i EU.

Kontaktflader. Den traditionelle interstatslige kontak-ter eksisterer og har en vis betydning. De transgovernmentale kontakter ses ikke at have den store betydning i dette forhold. Transnationale kontakter ses at have stor betydning.

Ny sikkerhedstraktat vil jf. teorien gøre det sværere at kontrollere sta-ternes politik. Der ses en tendens til større betyd-ning af de transnationale kontakter.

Fravær af hierarki mellem politiske emner

Hård sikkerhed har stadig betydning for særligt Rusland. The Early Warning Mechanism og Nord Stream kan gøre indenrigspolitik til emner i udenrigspolitikken.

Ingen identificeret.

Brug af militær magt. Ruslands sikkerhedsstrategi, føderale lov i forsvarsloven og militær doktrin er lig trusler. Iskander-missiler til Kaliningrad er brug af trusler. Militær magt ikke anvendt i forholdet!

Militær retorik og trusler vendt mod NATO.

Ovenstående tabel og analyserne i den første del af kapitel 2 viser således, at der generelt kan siges at eksistere en vis grad af kompleks interdependens i forholdet mellem EU og Rusland, idet der i denne vurdering lægges vægt på den omfattende interdependens og på de mange transnationale kontaktflader. Det manglende fravær af hård sikkerhed og brug af militære trusler ses at nedsætte graden af kompleks interdependens, men det er på disse områder værd at bemærke, at det militære magtinstrument ikke har været an-vendt og at truslerne ikke har været anvendt i forhold til EU direkte. På denne baggrund ses der ikke at være grund til at opfatte EU’s afhængighed af naturgas fra Rusland som en trussel. 67 Keohane og Nye, Power and Interdependence, side 98 og 110.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

Politiske processer under betingelser af kompleks interdependens mellem EU og Rusland. Forventninger relateret til

vilkår under kompleks in-terdependens.

Gældende i generelle ana-lyser.

Gældende i analyse af naturgascasen.

Aktørernes mål Staters mål vil variere i forhold til forskellige emne-områder. Transgovernmen-tal politik vil gøre det svært at definere målene. Trans-nationale aktører vil forføl-ge deres egne mål.

Til dels. Ja.

Staternes politiske instru-menter

Magtressourcer der speci-fikt henhører til emnet vil være de mest relevante. Manipulation af interdepen-dens, internationale organi-sationer samt transnationa-le aktører vil være de pri-mære instrumenter.

Ja. Ja.

Formulering af agendaer Agendaerne vil blive påvir-ket af distributionen af magtressourcer inden for emneområderne, foran-dringer i vigtigheden af transnationale aktører, sammenhænge til andre emneområder samt politi-sering som følge af stigen-de følsomhedsinterdepen-dens.

Til dels Til dels.

Koblinger (linkages) mellem emner

Stærke staters koblingspoli-tik vil være sværere at gennemføre, idet magt vil være ineffektiv. Svage staters koblingspolitik gen-nem internationale organi-sationer vil erodere snarere end forstærke hierarkiet.

Til dels. Til dels.

Internationale organisatio-ners rolle

Internationale organisatio-ner vil sætte agendaer, tilskynde til dannelse af koalitioner og fungere som svage staters arenaer for politisk aktion. Evnen til at vælge det rette organisato-riske forum for drøftelse af et emne og at kunne mobi-lisere stemmer vil være en vigtig politisk ressource.

Til dels. Til dels.

Ovenstående tabel og analyserne i kapitel 2 generelt viser, at der kan siges, at de forven-tede processer under kompleks interdependens er identificeret til et vist niveau i de politi-ske processer, der er analyseret i dette speciale, hvilket taler for, at der en vis grad af kompleks interdependens i forholdet mellem EU og Rusland. Analyserne og vurderinger i dette kapitel vil blive brugt gennem hele dette speciale, hvor-for vurdering af mulighed og en generel konklusion på kompleks interdependens vil blive gennemført senere.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 30

3. FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND Efter at have analyseret og vurderet graden af kompleks interdependens i kapitel 2, ven-des blikket nu mod en analyse på baggrund af konstruktivistiske teorier. I dette kapitel analyseres forholdet mellem EU og Rusland på baggrund af Alexander Wendts konstrukti-visme og Emanuel Adlers teori om fem stadier inden for international politik. På baggrund af disse analyser vurderes forholdet mellem EU og Rusland med henblik på i kapitel 4 at vurdere, hvilke muligheder der ses at eksistere i det fremtidige forhold i relation til de nævnte teorier. Teorierne nævnt ovenfor operationaliseres løbende gennem analysen for at uddrage rele-vante måleparametre i forhold til vurderingen af det indbyrdes forhold. 3.1. Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Alexander Wendts kon-struktivisme. For at kunne analysere forholdet mellem EU og Rusland med henblik på at kunne besvare specialets problem med udgangspunkt i Alexander Wendts konstruktivisme, skal denne teori operationaliseres løbende. Der tages primært udgangspunkt i Wendts bog ”Social Theory of International Politics”, idet denne blandt andet samler og udbygger teorierne i hans berømte artikel ”Anarchy is what States Make of It: The Social Construction of Power Politics”. I ”Social Theory of In-ternational Politics” er der mange interessante teorier og betragtninger, men det har været nødvendigt at udvælge de heri beskrevne, for specialet relevante, teorier. Disse teorier drøftes enkeltvis med henblik på at opnå den bedst mulige operationalisering til netop det-te speciale. Der opstilles, hvor det er muligt, parametre for analyser for således at kunne analysere og sammenholde empirien. 3.1.1. Interdependens68. Ifølge Wendt, er to aktører interdependente, når resultatet af en handling er afhængig af andre aktørers valg. Dette vil sige, at to aktører, der er interdependente vil opleve at den enes gevinster og tab påvirker den andens. Der er således en sammenhæng til Keohane og Nyes følsomheds- og sårbarhedsteorier inden for interdependens, hvor vægten også hos Wendt ligger på sårbarhed, når graden af interdependens skal måles. Wendt betegner denne sårbarhed som baggrunden for at interdependens ikke kan stå alene, da denne i en anarkisk verden vil medføre større usikkerhed i internationale affærer og en større tendens til selvhjælp frem for direkte at medføre en fælles identitet aktørerne imellem. Analysen af interdependens i Wendts forståelse vil således i dette speciale lægge vægten på følsom-heds- og sårbarhedsanalysen fra analysen af kompleks interdependens og således udvide denne til målrettet at kunne besvare spørgsmålet om den regionale struktur i samarbejdet mellem EU og Rusland, samt hvorvidt den identificerede interdependens mellem EU og Rusland kan ses som medvirkende til opnåelse af fælles identitet eller om interdependen-sen trækker i retning mod anarkiet. Dette skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med de øvrige analyser jf. Wendts teori. Peter Viggo Jakobsen vurderer i et interview i Politiken helt overordnet, at der er sikker-hedsmæssige problemstillinger i forbindelse med godkendelsen af Nord Stream, men han påpeger samtidig, at der er grænser for hvor langt Rusland vil gå: ”Russerne har altså og-så behov for at sælge det her gas, fordi de er så afhængige af olie og gas, at der også er

68 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 344-349.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 31

en grænse for, hvor længe de kan holde til at lade være med at sælge til os”.69 I en anden artikel i Politiken udtaler Peter Viggo Jakobsen også: ”Det kan bruges som pression, når man bliver uenig, og der bliver lukket for [natur]gassen. Det er et magtmiddel. Men derud-over har Rusland selvfølgelig også en interesse i at tjene flere penge. Så der er både kommercielle interesser og geopolitiske interesser. Det er et udmærket kort at have, hvis man vil opnå noget i forhold til EU.”70 Peter Viggo Jakobsens vurderinger viser i retning af selvhjælp, men Jakobsens sprogbrug viser også, at hans fokus er på de sikkerhedsmæs-sige aspekter af forholdet frem for, hvorledes denne interdependens kan være medvirken-de til at skabe/udvikle en fælles identitet i forholdet mellem EU og Rusland. Woehrel giver udtryk for en lidt tilsvarende opfattelse, idet han i en artikel nævner, at Rus-land synes at have bruge for vestlige investeringer og vestlig ekspertise for i fuldt omfang at kunne udnytte nye olie- og naturgasfelter. Woehrel vurderer, at dette kan give Vesten mulighed for i større omfang at kunne overtale Rusland til at liberalisere dets energisek-tor.71 Disse vurderinger viser således, at Woehrels opfattelse er, at Rusland gennem inter-dependens kan blive ”tvunget” til at ændre dets regler og love for at kunne opretholde dets udvikling på naturgasområdet. Set i relation til Wendts tolkning af interdependens, så taler Woehrels og Jakobsens vurderinger primært for, at interdependensen bidrager til at opret-holde en form for anarki, idet hver enkelt aktørs sikkerhed kommer før det fælles. Der er således på baggrund af ovenstående endnu ikke belæg for at kunne tale for en udvikling inden for fælles identitet. På den anden side, så viser en overordnet vurdering af analyser-ne i kapitel 2 vedr. følsomhed og sårbarhed, at der i forholdet mellem EU og Rusland er en vis grad af sårbarhed for begge parter, hvilket bør føre til øget fælles identitet. Der ses dog bare indtil videre en større grad af selvhjælp i forholdet, end der ses fælles identitet. Også naturgasbranchen medvirker til at fokus er på sikkerhed frem for fællesskab, idet Eurogas i en folder skriver, at EU’s naturgaspolitik skal hjælpe naturgassektoren med at bringe sikre naturgasleverancer til Europa.72 Det er ordet sikkerhed, som også går igen i mange andre sammenhænge, idet den diskurs, der prægede naturgasområdet efter na-turgaskrisen mellem Ukraine og Rusland, havde en meget stor fokus på netop sikkerhed, hvilket naturligt medfører, at den sårbarhed, der eksisterer i EU og Rusland er kommet til at medføre en større grad af selvhjælp. Der er dog også faktorer, der taler for, at interdependensen har medført større grad af fæl-les identitet. Kristina Kausch vurderer (i 2007)73, at Ruslands stigende autokratiske styre er forbundet med de EU’s energipolitik på mange måder. Hun vurderer, at det russiske styres manglende overensstemmelse med EU’s energipolitik har nogle uheldige konse-kvenser, idet eksempelvis et stort behov for udenlandske investeringer ikke sker på grund af Ruslands protektionistiske politik. På daværende tidspunkt byggede Ruslands dets udenrigspolitik på dets opfattede identitet som energisupermagt, hvilket jf. Kausch medfør-te at investeringer udeblev og at Ruslands politik på området var ved at underminere selve grundlaget for udenrigspolitikken. Kausch vurderer, at EU’s udfordring er at kunne udforme en politik, der har flere formål: Rusland skal have status som strategisk partner for at kun-ne influere dets politik på området og på samme tid fastlåse Rusland i et partnerskab, der

69 Artikel “Rusland kan presse EU ved at lukke for gassen i en ny rørledning”, Politiken den 20. oktober 2009. 70 Artikel “Danmark siger ja til kontroversiel russisk gasledning ved Bornholm”, Politiken den 20. oktober 2009. 71 Steven Woehrel: “Russian Energy Policy Toward Neighboring Countries”, Congressional Research Ser-vice, den 2. september 2009. 72 Eurogas “Natural Gas: Contributing to a Secure Energy Supply”, 2009, side 2. 73 Kristina Kausch ”Europe and Russia, Beyond Energy”, marts 2007.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 32

mere effektivt kan baseres på demokrati og markedsbaserede værdier og principper. Kausch skriver endvidere, at Ruslands daværende ambassadør til EU forsøgte at skubbe forholdet mellem disse i retning af at blive baseret på fælles interesser mere end fælles værdier, idet han udtalte, at ”fremme af demokrati mere er en del af agendaen på den an-den side af Atlanten”. Disse områder vil blive analyseret nærmere senere i specialet, hvor der identificeres en spændende udvikling, men i sammenhæng med Wendts vurdering af interdependens kan Kauschs betragtninger fra 2007 set i relation til analyserne i kapitel 2 give indtryk af, at der er sket en udvikling i retning af en større grad af fælles identitet frem for selvhjælp som følge af interdependensen, da det nuværende forhold ses i større og større grad at være præget af ro og samarbejde, og at politikerne ikke nødvendigvis ser det samme trusselsbillede, som der tegnes i medierne. I sin State of the Nation tale i 200974 kan Medvedev tolkes således, at der fremover vil væ-re fokus på noget, der ligner fælles identitet som følge af interdependens, eller som kan udvikle sig til fælles identitet. Han ser, at forholdet til andre lande skal være fokuseret på moderniseringen af Rusland (mere om dette senere), og at Ruslands kontakter til andre lande ikke bare skal være varm luft. Rusland er interesseret i kapital, nye teknologier og innovative ideer. Medvedev nævner endvidere, at Ruslands partnere regner med yderlige-re tilnærmelser således, at partnerne også kan få opfyldt deres prioriteter. Afslutningen af denne del af talen medfører dog en mistro om, hvorvidt det er fælles identitet eller selv-hjælp, der er resultatet af interdependensen, idet Medvedev nævner, at Ruslands uden-rigspolitik skal være pragmatisk, og at dets effektivitet skal måles på om den medvirker til at forbedre levestandarderne i Rusland. Der er således ikke meget fælles skæbne i denne del, men mere selvhjælp. På den anden side, tegner fremtiden set fra EU’s side sig mere lys, da Medvedev nævner, at moderniseringen af Rusland i det 21. århundrede skal base-res på værdierne fra og institutionerne i demokratiet.75 Dette vil blive nærmere analyseret under homogenisering, men der ses således her en tendens til at interdependensen, på samme måde som det er sket internt i EU, vil kunne udvikle sig til at medføre fælles identi-tet. I forlængelse af overstående blev et forslag til et kommende udenrigspolitisk koncept læk-ket i maj 2010. Dette koncept beskriver i lighed med Medvedevs tidligere tanker en uden-rigspolitik mere rettet mod at skaffe flere udenlandske investeringer for at modernisere Ruslands økonomi.76 Trenin udtaler i denne sammenhæng, at ”udenrigspolitikken bliver mere praktisk for at sikre landets udvikling. Krisen har vist, at Rusland ikke kan udvikle sig på egen hånd.” Denne nye udenrigspolitiske retning viser således en erkendelse af, at Rusland har behov for vestlig teknologi og investeringer, hvilket i forhold udviklingen af fælles identitet kan tolkes positivt. Set i forhold til at skulle vurdere graden af fælles identitet mellem EU og Rusland udledes på baggrund af ovenstående to primære faktorer i relation til interdependensen: Fokus på sikkerhed i EU og moderniseringen af Rusland. Hvor fokus på sikkerhed medvirker til en opfattelse i såvel befolkningerne som blandt politikerne, at der eksisterer en trussel, og at fokus således bliver på selvhjælp frem for øget fælles identitet, så kan den af Medvedev fremførte kommende modernisering af Rusland på baggrund af identificeret interdepen-dens medføre en større opfattelse af fælles identitet. Interdependens kan således siges at have medført fokus på sikkerhed og selvhjælp i det nuværende forhold, men der kan ses en mulighed for en større grad af fælles identitet i årene fremover. 74 Medvedev i Address to the Federal Assembly den 12. november 2009. 75 Artikel “Main Points of Medvedev's State of the Nation Address” Ria Novosti den 12. november 2009. 76 Artikel “Rusland drejer udenrigspolitisk mod vest”, Jyllandsposten den 11. maj 2010.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 33

3.1.2. Fælles skæbne77. I Wendts forståelse af fælles skæbne ses interdependens også at have betydning. Wendt udvider dog dette ved at definere fælles skæbne som værende, at en gruppes individuelle overlevelse, duelighed og velfærd afhænger af, hvad der sker for gruppen som helhed. Om fælles skæbne er positivt set i forhold til Wendts teori om opnåelse af fælles identitet afhænger af, om den fælles skæbne skal ses som et resultat af, om den fælles skæbne er en subjektiv opfattelse hos aktørerne, eller om den er objektiv. Analysen af fælles skæbne i forholdet mellem EU og Rusland vil således, med udgangspunkt i naturgascasen, blive gennemført som en analyse af, om EU og Rusland i forbindelse med energiområdet kan vurderes at have fælles skæbne og om denne eventuelle fælles skæbne ses at være medvirkende til opnåelse af fælles identitet eller om den er et udslag af selvhjælp i det in-ternationale anarki. I deres bog ”Regions and Powers” vurderer Buzan og Wæver, at forholdet mellem EU og Rusland på daværende tidspunkt, 2003, ikke var specielt intenst, men at det kommer til at blive mere tæt på baggrund af dets positive aspekter/muligheder, men ikke mindst de ne-gative potentialer.78 Denne beskrivelse giver et meget godt billede af, hvordan forholdet mellem EU og Rusland kan ses som følge af Wendts teori, idet Buzan/Wæver konklude-rer, at der er en form for fælles skæbne, men at denne, hvis den ses som værende et re-sultat af positive aspekter, er positiv i forhold til opnåelse af fælles identitet, mens den, hvis den er et resultat af negative aspekter, er negativ i forhold til opnåelse af fælles identitet og dermed føre til større aspekt af selvhjælp. Som i analysen af interdependens, så er det vanskeligt at vurdere disse områder. Men i det følgende analyseres et par eksempler på eksisterende områder, hvor der kan tales om fælles skæbne. I Ruslands forslag om en europæisk sikkerhedstraktat har parterne i traktaten anerkendt, at der er brug for en fælles indsats for at kunne reagere effektivt på de nutidige sikker-hedsudfordringer og -trusler og at man vil udvikle effektive samarbejdsmekanismer såle-des, at man kan reagere på udfordringer og trusler på sikkerhedsområdet.79 Der ses her en vilje til fra russisk side at anerkende, at der er behov for fællesskab inden for sikker-hedsområdet, og dette ses i forhold til fælles skæbne som en mulighed for at udvikle fæl-les identitet. Det er dog ikke således, at dette udpluk af sikkerhedstraktaten viser, at dette er tilfældet med stor sikkerhed, da sikkerhedstraktaten også kan betragtes som et forsøg på at få større indflydelse i Europa, men der ses en indikation på, at Rusland har aner-kendt behovet for fælles løsninger som resultat af, at der er identificeret en fælles skæbne. I et dokument, der blev sendt ud af EU inden topmødet med Rusland i november 2009 beskrives forholdet til Rusland på energiområdet således: “The EU should reiterate that it sees Russia as its key energy partner. The summit will serve as an opportunity for the EU to underline the need to rebuild confidence and ensure predictability in EU-Russia energy relations.”80 Set i forhold til fælles skæbne og hvorvidt denne medfører større grad af fæl-les identitet eller selvhjælp, ses der i dette citat at være et budskab om, at den fælles skæbne på energiområdet i denne sammenhæng stadig lider under krisen i vinteren 2009,

77 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 349-353. 78 Buzan/Wæver, side 374. 79 Ruslands forslag om en europæisk sikkerhedstraktat, den 29. november 2009. 80 Artikel “EU and Russia Hope for a New Start”, Reuters den 18. november 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 34

idet der tales om genopbygge tillid og sikre forudseenhed. Der er således ikke meget fæl-les identitet over disse budskaber. Som det også blev nævnt under interdependens, så kommer der nye budskaber fra Med-vedev i sin State of the Nation tale 2009. Således siger Medvedev i forhold til udenrigspoli-tikken, at Rusland skal ”…rid ourselves of our exaggerated sense of self-importance.”81 Set i sammenhæng med analysen af samme tale under interdependens, så viser dette i forhold til fælles skæbne, at Medvedev godt ved, at Rusland ikke bare kan køre en ensidig politik uden at overveje, hvad andre mener, men at der på grund af fælles skæbne, og som nævnt interdependens, er behov for at gå på kompromis og derved give mulighed for, at den fælles skæbne vil medføre større grad af fælles identitet. Wendt beskriver et behov for at vurdere, om den fælles skæbne er subjektiv eller objektiv, idet en subjektiv fælles skæbne ikke vil have samme styrke som en objektiv. I forhold til analyserne i dette afsnit og i kapitel 2, ses der er en overvægt af objektive forhold, der medfører en fælles skæbne. Hvorvidt denne fælles skæbne er medvirkende til at opnå fæl-les identitet mellem EU og Rusland ses at gå begge veje. I lighed med vurderingerne un-der interdependens, så har der været en tendens til at forholdet for nuværende har været præget af selvhjælp i anarkiet, mens Medvedev ser lidt længere, hvilket giver håb om en større udvikling af fælles identitet. 3.1.3. Homogenisering82. Et vigtigt delelement i opnåelse af fælles identitet er jf. Wendt, at aktører ligner hinanden, og altså har en høj grad af homogenitet. Denne analyse ses at være særdeles spændende i forhold til nærværende speciale, idet EU og Rusland for det første ikke begge er stater og for det andet ses at have en del forskelligheder i deres indenrigspolitiske forhold. Det er dog som nævnt en vigtig del af analysen, hvorfor denne gennemføres ved at vurdere, hvad en normalstat er i EU83 og dermed dennes særlige identitet, og derefter sammenlig-ne denne med Rusland for så vidt angår eksempelvis demokrati, markedsøkonomi m.v. Casen vedr. naturgas vil ikke stå alene i denne del af analysen, hvorfor der fokuseres på at identificere tendenser i forhold til om der er en stigende eller faldende homogenitet mel-lem normalstaten i EU og Rusland. Denne analyse vil medvirke til at kunne vurdere, hvor-vidt en fælles identitet eksisterer mellem EU og Rusland og således medvirke til at vurdere strukturen i forholdet mellem EU og Rusland. Det er dog jf. Wendt vigtigt at se homogeni-tet i sammenhæng med de øvrige analyser af fælles identitet, idet der historisk set er en del eksempler på at meget ens stater bestemt ikke havde fælles identitet eller bare kunne blive enige om fælles mål. Københavnskriterierne bruges i dette speciale til at definere en normalstat i EU. Køben-havnskriterierne kan inddeles i tre betingelser, der skal opfyldes for at blive medlem af EU: Det politiske kriterium (stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettig-heder og respekt for og beskyttelse af mindretal), det økonomiske kriterium (fungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU) samt kriteriet om overtagelse af EU’s samlede regelværk (acceptere målet om politisk, økonomisk og monetær union).84 For at vurdere homogeniseringen mellem EU og Rus-

81 Artikel “Tapping Into West’s Modernization Reservoir”, Moscow Times den 16. december 2009. 82 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 353-357. 83 Dette gøres på baggrund af kriterierne for optagelse i EU (Københavnskriterierne). 84 http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/kbh/

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 35

land vurderes Rusland i forhold til denne normalstat, hvor der fokuseres på demokrati og markedsøkonomi.. Demokratiets udvikling i Rusland analyseres først. Som udgangspunkt findes det interessant, at kigge på meningsmålinger fra Rusland om dette emne. I en meningsmåling Gallup fra maj 200885, er der nogle for denne analyse interessante målinger i forhold til at kunne vurdere sandsynligheden for en større homogenisering mellem EU og Rusland samt hvor meget denne eventuelt bidrager til opnåelse af en fælles identitet. På et spørgsmål om, hvilket politisk system, der bedst egnet for Rusland svarer ca. 40 procent et system, der ligner det sovjetiske, men mere demokratisk og markedsbaseret, 18 procent et sovjetisk system fra før perestrojka og 18 procent svarer en demokratisk republik, der ligner Vestens. I et andet spørgsmål sammenlignes russernes holdning til markedsprincipper med deres svar på første spørgsmål. Således svarer 25 procent af de, der foretrækker et sovjetisk system, at de tror, at fremmede firmaer vil kunne hjælpe den russiske økonomi, mens 51 procent af de, der foretrækker vestligt demokrati, svarer positivt på dette. De to grupper svarer med tilsvarende procentsatser på spørgsmålet, om de tror, at en fri markedsøkonomi er rigtig for landet. På et spørgsmål om, hvorledes de to grupper opfatter, hvor godt demokratiet fungerer i Rusland, svarer et (lille) flertal, hhv. 35 og 26 procent, at de er meget utilfredse eller utilfredsen med dette. Måske ikke så overraskende, er der blandt de 15-39-årige et forholdsvist stort flertal for vestligt demokrati, mens der blandt de 40-årige og ældre er flertal for et sovjetisk system. Tilsvarende, og endda i større grad, gør sig gældende, når der sammenlignes med uddannelsesmæssig baggrund, hvor der i målinger er væsentlig flere af de der har gennemført mere end fire års uddannelse efter gymnasiet, der foretrækker vestligt demokrati og blandt de, der har gennemført op til otte år i folkeskolen, er et klart flertal for et sovjetisk system. Denne meningsmåling giver således en indikation af, at homogenisering endnu ikke er slået igennem i forholdet mellem EU og Rusland, men at der i de grupper, der præger og kommer til at præge politikken i Rusland, ses at være en spirende homogenisering for så vidt angår demokrati og markedsøkonomi. En interessant betragtning i Lukins artikel ”Russia’s Global Role and European Identity” 86 set i forhold til diskussionen om modernisering og demokrati, er hans citering af den tyske sociolog, Ulrich Beck, der siger, at kun mennesker, der har et hjem og et fast job kan ac-ceptere demokrati, og Lukin vurderer på denne baggrund, at Rusland bør undgå de pro-blemer Vesten havde i starten af dets demokratiske fase. Denne betragtning ses at gå igen flere steder også indirekte i nogle af Medvedevs holdninger, idet modernisering og demokrati skal måles i forhold til dets effektivitet i skabelsen af bedre levestandard i Rus-land. På denne baggrund må man vurdere, at der bestemt endnu ikke er tale om fælles identitet, da udviklingen i Europa har været sideløbende. På den anden side må det igen vurderes, at der ifølge Wendt på baggrund af den trods alt demokratiske udvikling sker en stigende homogenisering og set i sammenhæng med de øvrige målepunkter måske også en større form for fælles identitet. Således vurderer Lukin endvidere, at Ruslands forhold til EU er viklet ind i misforståelser og gensidig mistænksomhed, men han mener, at en neu-tral analyse vil vise, at der ikke er de større bureaukratiske og proceduremæssige forskelle på Moskva og Bruxelles, end der er mellem Bruxelles og Washington.

85 Meningsmåling Gallup, maj 2008. 86 Vladimir Lukin “Russia’s Global Role and European Identity”, Russia in Global Affairs jan-mar 2008.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 36

Set i forhold til en vurdering af homogeniseringen mellem EU og Rusland er Flemming Splidsboel Hansen blevet citeret for nogle interessante betragtninger i en artikel fra starten af 2009, altså under krisen i Ukraine: ”Efter Sovjetunionens sammenbrud er russerne grundlæggende usikre på, hvem de er. Derfor søger de tilbage til det trygge, og det er desværre som modsætning til os. Det er lidt som en kvinde i et voldsramt forhold, der ikke kan forlade sin mand og sin sikre tilværelse, selv om det er fysisk opslidende. Rusland ved måske godt, at konfrontationen med Vesten ikke er den bedste udvikling, men det er et velkendt forhold.” 87 Disse betragtninger viser således, at en større grad af fælles identitet på baggrund af homogenisering nok ikke ligger lige om hjørnet, idet den russiske identitet kan synes grundlæggende at være baseret på konfrontation med Vesten, lige som medi-erne i Vesten ofte tegner et trusselsbillede, når det drejer sig om Rusland. I forlængelse af overstående drøftelse af den russiske identitet synes det relevant at tage fat i det suveræne demokrati, som Kausch skriver om i 2007, og hvorledes den russiske regering på daværende tidspunkt understregede behovet for ”det suveræne demokrati.” 88 Et koncept der næppe er på linje med Københavnskriterierne. Kausch skriver, at konceptet blev introduceret af Kremls chefideolog, Vladimir Surkov, og at det var det seneste inden for det russiske demokrati med tillægsord. Ideen med det suveræne demokrati var at binde demokrati sammen med ikke-indblanding fra Vesten og skulle ses som et budskab til Ve-sten om ikke at blande sig i russiske affærer. Altså kan det suveræne demokrati ses i for-længelse af Splidsboels betragtninger, idet der her er tale om et modsætningsforhold til Vesten. Kausch beskriver således meget rigtigt ved at citere Trenin, at Vesten skal blive opmærksom på, at dets mest vigtige værktøj ikke er at kunne lave konger i toppen af sam-fundet i Rusland, men derimod menneskelig kontakt af enhver slags på alle niveauer og at hun ikke mener, at Vesten gør nok ud af dette i forhold til Rusland.89 I et interview med Der Spiegel i 2009 svarer Medvedev på spørgsmålet, om det er reali-stisk for Rusland at opnå demokrati og respekt for menneskerettigheder, at han mener, at Rusland deler de samme værdier som er anerkendt i Vesten, og at han ikke mener, at Rusland er værre end de nye medlemmer af EU i forhold til politisk kultur og økonomisk udvikling.90 I samme interview siger Medvedev, at han håber, at Rusland fortsat vil være i stand til fortsat at styrke relationerne til dets europæiske naboer, og at han håber, at den fælles forståelse for et flertal af problemerne vil vokse. I sin State of the Nation tale fra 2009 taler Medvedev, som nævnt tidligere, en hel del om modernisering af Rusland og han nævner således selv, at han anser dette område som det helt essentielle i sin tale. Han nævner, at moderniseringen skal ses som en løbende proces, at man ikke kan definere et slutmål. Han siger, at et reelt moderne samfund søger konstante forbedringer, løbende evolutionær transformation af sociale processer, demo-kratiske institutioner, visioner, vurderinger af nutiden.91 Således lægger Medvedev op til et opgør med de tidligere anti-vestlige holdninger i Rusland, og der tegnes et mere positivt billede i forhold til homogenisering og fælles identitet. Medvedev kobler denne modernisering til udviklingen af et bedre økonomisk fungerende samfund ved yderligere at nævne, at resultatet af de nye holdninger ikke kun skal kunne hjælpe russiske firmaer i udlandet, men også hjælpe med at øge mængden af udenland-

87 Artikel “Rusland er som en kvinde, der sidder fast i et voldeligt ægteskab”, Information den 9. januar 2009. 88 Kristina Kausch ”Europe and Russia, Beyond Energy”, marts 2007, side 5. 89 Kristina Kausch ”Europe and Russia, Beyond Energy”, marts 2007, side 11. 90 Der Spiegel interview med Medvedev, http://eng.kremlin.ru/text/speeches/2009/11/07/1230_type82916_222598.shtml 91 Medvedev i Address to the Federal Assembly den 12. november 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 37

ske investeringer og mest vigtigt tiltrækning af nye teknologier.92 Og der er således her trukket en forbindelse til interdependensen. Dette bringer således naturligt en drøftelse af liberalisering og markedsøkonomi samt energiområdet på banen. Lucas vurderer i sin bog ”The New Cold War”, at en del af ho-mogeniseringen for så vidt angår liberalisering af energimarkedet endnu ikke er lykke-des.93 Gazprom er som nævnt ejet og kontrolleret af den russiske stat, og Rusland har endnu ikke (og har meddelt, at det ikke vil) ratificeret energichartret.94 Energichartret inde-holder fem hovedelementer, opfordring til kapitalinvesteringer i energimarkedet, staters suverænitet over naturressourcer, fri adgang til energimarkeder, fri transit af energiproduk-ter samt fri adgang for kapital, der kan relateres til energiinvesteringer. Rusland ser såle-des energichartret som en trussel mod dets monopol på adgangen til det russiske natur-gasledningssystem, men den manglende ratificering medfører ligeledes, at de russiske energiselskaber holdes ude af det interne europæiske energimarked. Lucas vurderer såle-des, at der her er en fundamental afstand mellem EU’s liberale, markedsbaserede system og Ruslands styrede og monopolistiske tilgang til området.95 Ved en pressekonference efter EU-Russia summit maj 2009 nævner Barroso dog i forbindelse med, at Rusland ikke vil ratificere energichartret, at han hæfter sig ved, at Rusland fortsat er engageret i en revi-sion af dette charter,96, hvilket præsident Putin allerede i 2006 meddelte: ”while refusing to sign the Energy Transit Protocol, Russia agreed on the general principles of the Energy Charter Treaty.” 97 Den daværende konkurrencekommissær i EU lagde i 2008 yderligere vægt på en liberali-sering af energimarkederne i medlemslandene og på denne baggrund vurderer Hanson i sin artikel ”Russia and Europe are doomed to cooperate”, at denne liberalisering ikke bare vil være en intern diskussion i EU, idet det ikke giver mening, at slå hårdt ned på firmaerne i EU og samtidig lade firmaer, der hidrører fra lande uden for Unionen, og som kontrollerer både produktion og distribution i disse lande, købe sig ind i distributionsnetværket i EU. Det firma, der oftest nævnes i denne sammenhæng, er Gazprom og tager man de tidligere analyser i betragtning, så må man antage, at det vil være svært at opnå homogenisering inden for dette område så længe Gazprom har den enorme betydning det har i Rusland. På den anden side, så viser meningsmålingerne og Medvedevs moderniseringsarbejde, at tiden for liberalisering af markedet i Rusland samt opdeling af Gazprom i mindre bidder måske ikke ligger så langt væk.98 Men det tyder på, at det i hvert fald ikke er Putins hold-ning, idet han i starten af maj 2010 på et fælles pressemøde mellem ham og den ukrain-ske præsident foreslog, at Gazprom og det største naturgasselskab i Ukraine, Naftogaz, skulle fusionere, hvilket ikke er i ånden af EU’s tanker på dette område. Et pudsigt indslag, idet den ukrainske præsident ikke var informeret om forslaget, var, at Alexei Miller fra Gazprom virkede fuldt ud informeret og således kunne udtale, at Gazprom både er inte-resseret i transport og produktion.99 Det er set i denne kontekst interessant at læse den russiske energistrategi for tiden frem mod 2030, idet en interessant udmelding i den er, at det nævnes, at man for at udvikle nye 92 Artikel “Tapping Into West’s Modernization Reservoir”, Moscow Times den 16. december 2009. 93 Lucas: The New Cold War, side 213. 94 Moscow Times artikel “Russia refuses to join Energy Charter”, den 6. juni 2009. 95 Lucas: The New Cold War, side 214. 96 Barroso ved pressekonference efter EU-Russia summit den 22. Maj 2009. 97 Viktorya Khasson ”Discourses and Interests in EU-Russia Energy Relations”, november 2009, side 17-18. 98 Hanson ”Russia and Europe are doomed to cooperate”, Russia in Global Affairs, jan-mar 2008. 99 Artikel ”Putin Floats Merger of Gazprom, Ukraine's Naftogaz”, Moscow Times den 4. maj 2010.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 38

gasfelter m.v. foreslår at liberalisere naturgasmarkedet og udvikle børshandel med natur-gas.100 Det kan således synes at pege i retning af, at homogeniseringen kommer naturligt i sammenhæng med interdependens. Det er dog ikke således, at dette kan konkluderes med stor sikkerhed, men er en indikation på, at efterhånden som markederne og firmaer oplever problemer med manglende homogenitet for handelsområdet, så vil de naturligt presse på, for at denne bliver større. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at energi-strategien udarbejdes af det russiske energiministerium, som har et naturligt tæt samar-bejde med industrien. Set fra EU’s side gør man noget ud af at vise, at der er interesse for at udvide samarbejdet, måske vel vidende at dette vil gavne en større grad af homogeni-sering. I en brochure fra EU om dens udenrigspolitik nævnes det således, at samarbejdet med Rusland går videre end det gør med andre ikke-medlemmer, idet der fokuseres på økonomiske problemer, samarbejde inden for forskning og uddannelse samt intern og eks-tern sikkerhed, og der lægges ligeledes op til et endnu tættere samarbejde på det energi-politiske område.101 I rapporten vedr. resultaterne i Common Spaces i 2009 nævnes flere resultater, der ses at kunne sige noget om graden af homogenisering i relation til fælles identitet.102 Rapporten konkluderer, at der visse indikationer på, at Rusland på det økonomiske område har haft organisatoriske problemer med at mødes i de relevante grupperinger eller endda har vist mangel på interesse, og det er således vurderingen at disse grupperinger kun har frem-bragt få reelle resultater ud over udveksling af synspunkter i forhold til politik eller lovgiv-ningsmæssige ændringer. Denne rapport viser således en tendens til, at homogeniserin-gen i 2009 er gået langsomt og der må vurderes, at der på denne baggrund ikke ses fæl-les identitet mellem EU og Rusland. Homogenisering mellem EU og Rusland må på baggrund af ovennævnte analyser vurde-res at være eksisterende, men på et begrænset niveau for nuværende. Som tidligere nævnt ses Medvedevs moderniseringsplaner og meningsmålingens positive resultater i forhold til ungdommens og de veluddannedes holdning til det vestlige demokrati dog at kunne medføre en større grad af homogenisering på sigt. 3.1.4. Selvbeherskelse103. De tre faktorer, interdependens, fælles skæbne og homogenitet er vigtige årsager til dan-nelse af fælles identitet, men jf. Wendt, så kan reel fælles identitet kun opnås, når aktører-ne bliver villige til at acceptere, at andre aktørers behov sidestilles med ens egne og stole på, at de andre aktører også accepterer dette. Ofte har staters selvbeherskelse været for-årsaget af eksterne begrænsninger såsom andre aktørers militære magt. Når selvbeher-skelse danner baggrund for opnåelse af fælles identitet, kommer dette ikke fra eksterne begrænsninger, men derimod accept af, at noget af aktørens sikkerhed eller andre behov udfyldes af andre aktører. Det drejer sig altså om at opnå gensidig tillid til hinanden. Selv-beherskelse er jf. Wendt ikke i sig selv en årsag til dannelse af fælles identitet, men en særdeles vigtig faktor i kombination med de tre hovedårsager til opnåelse af dette. Som det primære analyseemne vælges specialets gennemgående case vedr. naturgas, idet denne case kan danne baggrund for en vurdering af henholdsvis Ruslands og EU’s grad

100 Russian Energy Strategy up to 2030, ES-2030, http://www.energystrategy.ru/projects/es-2030.htm 101 The foreign policy of the European Union, side 21. 102 EU-Russia Common Spaces Report 2009, Europa-Kommissionen marts 2010. 103 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 357-363.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 39

af selvbeherskelse inden for et vigtigt energipolitisk emne og dermed en vurderingen af graden af tillid til hinandens aktioner. Gennem dette speciales analyser har det på energiområdet været svært at identificere faktorer, der taler for en gensidig tillid til hinanden på baggrund af en høj grad af fælles identitet. Et af de områder, hvor man ville kunne forvente, at aktører med en høj grad af fælles identitet ville være villige til at lægge en del af deres sikkerhed i andre hænder er tilliden til leverancer. Der har dog været så tilpas mange småafbrydelser af naturgas, at man har set sig nødsaget til at etablere den tidligere nævnte Early Warning Mechanism, og at dette gøres for at højne tilliden til hinanden, altså at man binder hinanden op på skriftlige aftaler.104 Ligeledes indikerer konflikten i Georgien en manglende fælles identitet, idet Rusland har insisteret på at beholde egne soldater i området og ikke rigtig stoler på de internationale organisationers fredsbevarende styrker. Men der er dog i denne sammen-hæng en vilje til at kigge på at finde fælles måder, hvorpå denne komplicerede situation kan løses, hvilket peger væk fra det tidligere nævnte suveræne demokrati.105 Set fra EU’s borgeres side, var der ikke den store tiltro til den russiske selvbeherskelse i relation til energi området. I en meningsmåling fra Pew Global Attitudes fra 2009106 var der således generelt en negativ tendens blandt medlemslandenes borgeres vurdering af af-hængigheden af russisk energi, en negativ tendens i relation til den generelle opfattelse af Rusland samt en gennem flere år faldende tiltro til Putin. Denne meningsmåling ses såle-des at give en indikation af, at den fælles identitet endnu ikke er til stede som en del af troen på selvbeherskelse. 3.1.5. Roller i hierarkiet og kulturen107. Wendt beskriver tre forskellige roller i det internationale hierarki, fjende, rival og ven. Disse tre roller er et produkt af den idealtypiske kultur der eksisterer i systemet. I det efterfølgen-de operationaliseres disse tre kulturer med henblik på at gøre dem relevante i forhold til analyserne i dette speciale. Den Hobbesianske kultur, fjendskab.108 I den Hobbesianske kultur opfattes ”de andre” ak-tører som fjender, hvilket medfører en sand ”selvhjælps”-struktur, hvor aktørerne ikke kan stole på hinanden, hverken i form af hjælp eller selvbeherskelse. Sikkerhed og overlevelse er i denne kultur udelukkende betinget af militær magt, og sikkerhed er et nulsumsspil. Denne struktur er så indflydelsesrig på aktørerne, at selv om en aktør i virkeligheden helle-re vil have sikkerhed end magt, så er denne aktør nødsaget til at lades som om den søger magt. Wendt beskriver fire idealtypiske træk ved denne kultur. Disse fire idealtypiske træk vil fungere som målepunkter i forhold til vurdering af forholdet mellem EU og Rusland og føre til en vurdering af den fremherskende kultur mellem disse aktører. De fire idealtypiske træk er uindskrænket krig, eliminering af svage aktører, magtbalancering mellem stater samt at neutralitet ikke er mulig. Hvis specialets analyse viser, at der i høj grad er tale om en Hobbesiansk kultur i forholdet mellem EU og Rusland, så bør graden af internalisering også vurderes. Wendt skelner mellem tre internaliseringsgrader: I den første agerer aktørerne som de gør, fordi de er tvunget til det af kulturen, i den anden agerer aktørerne Hobbesiansk, fordi det er i deres

104 Barroso på pressekonference efter EU-Russia summit den 18. november 2009. 105 Medvedev på pressekonference efter EU-Russia summit den 18. november 2009. 106 Meningsmåling fra Pew Global Attitudes ”European Worries About Reliance on Russian Energy Were Already High”, januar 2009. 107 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side 246-312. 108 Ibid, side 259-278.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 40

interesse på grund af kulturen, og i den tredje opfattes normerne i den Hobbesianske kul-tur som værende lovlige og som en del af selvopfattelsen. Jo større grad af internalisering, jo sværere vil strukturen være at ændre. Den Lockeanske kultur, rivaler.109 I den Lockeanske kultur opfattes ”de andre” aktører som rivaler. Dette medfører, at aktører accepterer hinandens suverænitet og ikke forsøger at erobre eller dominere hinanden. Aktørerne kan dog ikke opfattes som venner, idet magt-anvendelse i forbindelse med uoverensstemmelser ikke kan udelukkes. Retten til suveræ-nitet, når denne er alment godkendt i strukturen, bliver jf. Wendt en institution i kulturen og således grundlæggende for forståelsen, idet suverænitetsretten bliver en hjørnesten i det internationale system og dermed begrænsende for aktørers magtanvendelse. Wendt be-skriver fire idealtypiske træk ved den Lockeanske kultur, krig er både accepteret og be-grænset, det internationale system af stater har et relativt stabilt antal medlemmer, stater magtbalancerer og neutralitet er tilladt. Disse fire idealtypiske træk vil fungere som måle-punkter i forhold til vurdering af forholdet mellem EU og Rusland og føre til en vurdering af den fremherskende kultur mellem disse aktører. Hvis specialets analyse viser, at der i høj grad er tale om en Lockeansk kultur i forholdet mellem EU og Rusland, så bør graden af internalisering også vurderes. Wendt skelner også her mellem tre internaliseringsgrader: I den første (tvang) agerer aktørerne Lock-eansk på baggrund af, at de er tvunget til dette af aktører med større magt, i den anden (selvinteresse) agerer aktørerne som funktion af, at de vil opnå bedre sikkerhed eller bed-re handelsmuligheder og i den tredje (legitimitet), hvor aktørerne ikke længere agerer Lockeansk på baggrund af tvang eller selvinteresse, men hvor aktørerne identificerer sig med normerne og således helt naturligt følger disse. Den Kantiske kultur, venskab.110 Wendt beskriver den Kantiske kultur (som han anser for at være den kultur, der er fremherskende i Vesten), som værende en ny politisk internatio-nal kultur, hvor ikke-vold og samarbejde er normen. I den Kantiske kultur er to regler frem-herskende i samspillet mellem aktørerne: Uoverensstemmelser løses ikke ved krig eller trusler om krig, og aktørerne vil samarbejde, hvis der er trusler fra tredje part (Wendt læg-ger vægt på, at der ikke er tale om alliancer, da disse kan ses som værende af midlertidig karakter, hvor venskab er gældende uendeligt). Disse to simple regler vil være målepunk-ter i forhold til vurdering af forholdet mellem EU og Rusland og føre til en vurdering af den fremherskende kultur mellem disse aktører. Wendt beskriver i denne sammenhæng to mu-lige sikkerhedsystemer i den Kantiske kultur, det pluralistiske sikkerhedsfællesskab og fælles sikkerhed. Det pluralistiske sikkerhedsfællesskab beskrives som værende sikkerhed internt i en gruppe (altså aktørerne imellem) og fælles sikkerhed er en gruppes sikkerhed i forhold til tredjepart. I forholdet mellem EU og Rusland vil det i det her være relevant at vurdere terrorbekæmpelsessamarbejdets virkning , men også når landene i regionen føler sig truet af hinanden, hvorledes det eventuelle pluralistiske sikkerhedsfællesskab fungerer. Hvis specialets analyse viser, at der i høj grad er tale om en Kantisk kultur i forholdet mel-lem EU og Rusland, så bør graden af internalisering også vurderes. Wendt skelner igen mellem tre internaliseringsgrader: I den første (tvang) ses aktørerne at agere på baggrund af den Kantiske kultur på grund af tvang111, i den anden ses i lighed med den Lockeanske

109 Ibid, side 279-297. 110 Ibid, side 207-308. 111 Wendt nævner i forbindelse med pluralistisk sikkerhedsfællesskab, at stater kan tvinges gennem eksem-pelvis økonomisk interdependens, den moderne civilisations skrøbelighed samt ikke-spredning og i forbin-delse med fælles sikkerhed eksempelvis frygt for planetens overlevelse pga. klima eller nuklear krig.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 41

kultur, at aktørerne agerer i henhold til den Kantiske kultur på baggrund af selvinteresse og i den tredje som funktion af legitimering. Kultur og grad af internalisering vurderes i nedenstående i forlængelse af en vurdering af graden af fælles identitet. 3.1.6. Fælles identitet, fjendskab, rivalisering eller venskab? På baggrund af operationaliseringen af Wendts konstruktivisme vil følgende parametre indgå i de senere analyser af primært casen vedr. naturgas. Nedenstående tabeller er udarbejdet på baggrund af Wendts teorier og ovenstående ope-rationalisering. Disse tabeller vil blive anvendt som hjælpemiddel til at vurdere i hvilken grad, der er fælles identitet mellem EU og Rusland og hvilken kultur, der synes at være fremherskende for at kunne indgå som parametre i forhold til at kunne foretage en vurde-ring af dette speciales problem. Grad af fælles identitet mellem EU og Rusland. Faktorer fælles identitet. Faktorer anarki. Interdependens. Udviklingen af forholdet siden Med-

vedev kom til magten. Medvedevs State of the Nation 2009. Kommende udenrigspolitisk concept.

Mediers og eksperters vurderinger og fokus på sikkerhed. Sårbarhedsinterdependens og hæn-delser vedr. afbrydelser. Naturgasbranchens fokus på sikker-hed.

Fælles skæbne. Ruslands forslag om en europæisk sikkerhedstraktat. Medvedevs State of the Nation 2009.

Topmødebudskab november 2009 om at forholdet på energiområdet skal genopbygges.

Homogenitet. Ungdom og uddannelse. Medvedevs State of the Nation 2009. Energistrategi.

Ældre og ingen uddannelse. Levestandard før demokrati. Konfrontationskultur i f.t. Vesten. Severænt demokrati. Monopolagtige tilstande på energi-markedet. Gazproms status i samfundet. Common Spaces udvikling.

Selvbeherskelse. Ingen identificeret. Early Warning Mechanism Georgien. Meningsmåling om europæernes syn på Rusland.

Ovenstående tabel og analyserne i den første del af kapitel 3 viser således, at de forskelli-ge områder generelt er en ligevægt mellem fælles identitet og anarkiets selvhjælp. Vurde-ringen må, i lighed med flere steder i kapitel 3, være, at fremtiden tegner lysere i forhold til dannelse af en fælles identitet mellem EU og Rusland, idet mange af de faktorer, der pe-ger i retning af fælles identitet synes at være tendenser frem for virkelighed, mens de fak-torer, der præger den nuværende grad af selvhjælp er nutidige og betydningsfulde fakto-rer, der dog alle synes at have en nedadgående betydning set i forhold til den udvikling, der jf. teorien vil ske efterhånden som mulighederne i denne udnyttes. Mere om dette i kapitel 4.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 42

Grad af kultur og internalisering mellem EU og Rusland. Faktorer for opfyldelse af idealtypiske

træk/regler. Grad af internalisering.

Hobbesiansk kultur. Krig ikke til stede. Svage aktører elminineres ikke. Magtbalancering til en vis grad, men det præger ikke forholdet for nuvæ-rende. Neutralitet er mulig.

EU: Ingen. Rusland: Første.

Lockeansk kultur. Ikke enighed om begrænsningerne i krigsførelse, men krig er dog begræn-set. Systemet af stater har stabilt antal medlemmer. Der magtbalanceres til en vis grad. Neutralitet er tilladt.

EU: Mellem anden og tredje. Rusland: Anden.

Kantisk kultur. Uoverensstemmelser i regionen kan for Ruslands vedkommende løses ved krigshandlinger eller trussel her-om. Til en vis grad samarbejde ved trusler fra tredjepart (eks. terror).

EU: Anden Rusland: Første.

En analyse af specialets foreløbige vurderinger m.v. viser, at den Hobbesianske kultur kun kan identificeres i forhold til Rusland, idet Rusland fortsat bruger magtbalancering til en vis grad. Det er dog således, at udviklingen i Rusland har medført en lavere internalisering af denne kultur, end man måske havde tidligere. Det vurderes således, at Rusland kun vil agere i forhold til en Hobbesiansk kultur, hvis det føler sig tvunget til det. For så vidt angår den Lockeanske kultur, så ses der både i EU og Rusland samt i forholdet mellem dem en tendens der peger i retning af en Lockeansk kultur, idet faktorerne for denne kultur alle ses opfyldt. Graden af internalisering ses at være større i EU end i Rus-land, hvilket uheldige udtalelser som denne af Putin bevidner: ”[natur]gasleverancerne er Ruslands vigtigste strategiske våben, fordi det gør det muligt at forhandle som ligemænd med Europa.”112 Udtalelsen er jo sådan set rigtig nok, men ordvalget taget i betragtning, så viser det en lidt lavere grad af internalisering af den Lockeanske kultur. Den Kantiske kultur ses ikke at være udpræget til stede i forholdet mellem EU og Rusland. Den ses med en internalisering af anden grad internt i EU, men den er således primært identificeret for Ruslands vedkommende i relation til fælles sikkerhed som funktion af fæl-les terrorbekæmpelse og de fælles interesser på dette område. Det pluralistiske sikker-hedsfællesskab er ikke så tydeligt i forholdet, men der ses dog tendenser til at uoverens-stemmelser i relation til naturgas ordnes på baggrund af aftaler og regler, hvilket blev un-derstreget af Medvedev under besøget i Danmark: “Long-term oil and gas contracts can lay a solid foundation for our cooperation and energy partnership over the next 30 years. I think that, as I have already said, we need to reflect on this and work on establishing a solid legal framework for this cooperation. In the future, we will need to improve the inter-national legal framework for energy cooperation, including a new version of the Energy Charter”.113 Der ses således en forholdsvis lav internalisering i forholdet generelt, hvilket også understreges af Khasson, idet hun konkluderer, at den officielle diskurs i EU i forhold til energirelationerne til Rusland er præget af integration, mens hun, i lighed med nogle af

112 Artikel “Gasrør har varmet dansk-russisk forhold”, Politiken den 18. april 2010. 113 Medvedev i tale under besøget i Danmark april 2009.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 43

vurderingerne i dette speciale, mener, at relationerne på dette område ses primært at væ-re præget af sikkerhedsbetragtninger.114 Forholdet mellem EU og Rusland synes således at være præget af en kultur, der medfører en opfattelse af hinanden som rivaler, men dette medfører dog ikke, at der ses at være gensidige trusler, der truer deres indbyrdes sikkerhed, heller ikke på naturgasområdet. 3.2. Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Emanuel Adlers Seasons of Peace. For at bringe endnu en dimension ind i vurderingerne af muligheder i kapitel 4, er det fun-det interessant også at kigge på dette speciales problemstilling med udgangspunkt i Ema-nuel Adlers teorier. Der tages udgangspunkt i Emanuel Adlers artikel Seasons of Peace: Progress in Postwar International Security og de heri beskrevne, for specialet relevante, teorier. Disse teorier drøftes enkeltvis med henblik på at opnå den bedst mulige operatio-nalisering til netop dette speciale. Der opstilles, hvor det er muligt, parametre for analyser-ne. Adlers teori bruges således til yderligere, kort, at nuancere vurderingerne fra analyserne af kompleks interdependens og fælles identitet samt kulturer og indgår således som en slags hjælpeteori til vurderingerne i relation til disse, men dog med vurderinger som fremkommer gennem syntese mellem Adlers teorier og de øvrige vurderinger i kapitel 4. 3.2.1. Målingsemner115. Der måles på kompleks interdependens, tæt koblede sikkerhedssystemer samt samarbej-de om sikkerhedspolicies. I målingen af graden af kompleks interdependens tages udgangspunkt i analysen af kom-pleks interdependens mellem EU og Rusland i kapitel 2. I denne sammenhæng vurdere-des det, at der i forholdet mellem EU og Rusland eksisterer en vis grad af kompleks inter-dependens, og at denne kan identificeres i de politiske processer. Det primære analyseobjekt i relation til analysen af EU’s og Ruslands koblinger på sikker-hedsområdet er casen vedr. naturgas. Der foretages en vurdering af om aktørerne i denne case forstår, hvordan naturgas indgår som en del af sikkerhedssystemet, og om aktørerne behandler emnet i overensstemmelse hermed. I forhold til Wendts fokus på fælles identitet er der i Adlers teori således en større fokus på sikkerhedssystemerne selv om der i forhold til stadierne i Adlers teori også er en slags vurdering af fælles identitet, men dette mere som en funktion af de her nævnte målingsemner. Igennem kapitel 2 og 3 ses en tendens til, at både EU og Rusland udmærket er klar over, hvorledes naturgas er en del af sikker-hedssystemet, da den generelle diskurs på naturgasområdet ses at være præget af sik-kerhedsvurderinger. Det vurderes således, at der er forståelse for naturgasområdets sik-kerhedsmæssige problemstillinger og at det flere steder i de foregående analyser fremgår, at aktørerne søger at koordinere deres sikkerhedspolicies. På baggrund af analysen af aktørernes forståelse for deres koblinger på sikkerhedsområ-det, foretages en analyse af, hvilken grad aktørerne bruger denne eventuelle forståelse til at opnå samarbejde inden for sikkerhedsområdet med udgangspunkt i casen vedrørende naturgas. Det må på baggrund af dette speciales gennemgående case vedr. naturgas vur-deres, at EU gennem flere af de nævnte samarbejdsfora samt eksempelvis etableringen af

114 Viktorya Khasson ”Discourses and Interests in EU-Russia Energy Relations”, november 2009, side 25-26. 115 Emanuel Adler: Seasons of Peace, side 134.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 44

The Early Warning Mechanism søger samarbejde. På samme måde ses Ruslands forslag om en europæisk sikkerhedstraktat at søge øget samarbejde. 3.2.2. Stadierne116. I forbindelse med analysen af målingsemnerne som beskrevet ovenfor vurderes, hvilket stadie forholdet mellem EU og Rusland kan siges at være på i forhold til Adlers fem stadi-er. Først stadie er generel stabilitet, der karakteriseres af Adler som værende den tilstand, hvor der ikke er større krige mellem aktørerne, og hvor aktørerne i deres opførsel ikke in-deholder en høj risiko for krig. Set i forhold til målingsemnerne, så skal disse i relation til dette stadie være opfyldt således, at kompleks interdependens kun er opnået inden for få af analyseområderne i analysen af kompleks interdependens og de øvrige målingsemner ikke er opfyldt i tilstrækkelig grad. Andet stadie er fælles sikkerhed, der karakteriseres af Adler som den tilstand, hvor gene-rel stabilitet er opnået og hvor aktørerne yderligere har udviklet individuelle sikkerhedspoli-cies og disse koordineres i en større grad. Set i forhold til casen vedrørende naturgas ses det sikkerhedsmæssige aspekt af denne case ses at være en del af en sikkerhedsinterde-pendens og at dette område har medført at unilaterale handlinger ikke er tilstrækkelige i forhold til at opnå sikkerhed. Tredje stadie er koncert, der karakteriseres af Adler som værende den tilstand, hvor magt-balanceringspolitikken er blevet afskaffet af aktørerne og disse løser konflikter og uover-ensstemmelser gennem diplomati og normativ opførsel. Fjerde stadie er pluralistisk sikkerhedsfællesskab, der karakteriseres af Adler som væren-de den tilstand, hvor aktørerne har opnået en ”vi”-følelse og ikke kun er bundet sammen af økonomisk interdependens, men også gennem fælles politiske værdier som for eksempel demokrati. Der ses således at være opnået en høj grad af kompleks interdependens gen-nem høj score i alle delområderne af kompleks interdependens, ligesom der scores højt på graden af fælles identitet. Femte stadie er season of peace, der karakteriseres af Adler som værende en mere uto-pisk tilstand, hvor der er opnået en form for Kantisk ”evig fred” gennem et verdenssamfund bestående af en føderation af republikker. Season of peace ses at være et ideelt slutstadie for verden, men som vurderes ikke at være opnåelig. 3.2.3. Stadie? Som følge af analyser og vurderinger i dette samt forrige kapitel, så synes forholdet mel-lem EU og Rusland at være på andet stadie, fælles sikkerhed. Der kunne også argumen-teres for, at forholdet ligger på tredje stadie, koncert, men umiddelbart ses den komplekse interdependens ikke at have tilstrækkelig tyngde, bortset fra selve følsomheds- og sårbar-hedsinterdependensen. Der ses dog en klar tendens til at konflikter mellem EU og Rusland løses ved diplomati og normativ opførsel, så måske ligger koncerten ikke så langt ude i fremtiden.

116 Ibid, side 134-140.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 45

4. MULIGHEDER I FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND På baggrund af analyserne i kapitel 2 og 3 foretages i dette kapitel en kortere vurdering af, hvilke muligheder der ses at eksistere for udvikling af forholdet mellem EU og Rusland. Dette gøres ved at sammenligne vurderingerne foretaget i relation til de tre teorier og så-ledes vurdere, hvilke muligheder der kan ses for forholdet mellem EU og Rusland i forhold til disse tre teorier i syntese på baggrund af meningsmålinger m.m. 4.1. Sammenligning af vurderinger i relation til de tre teorier. På trods af deres forholdsvis forskellige fokus, så synes der er at være en god sammen-hæng mellem vurderingerne af forholdet mellem EU og Rusland under alle tre teorier. Det gennemgående træk ses at være betydningen af interdependens og særligt sårbarhedsin-terdependensen. Der ses således en udvikling, hvor EU og Rusland til at starte med er blevet ”tvunget” til at få et tættere forhold, dog er dette sket med diverse ”fall-backs” un-dervejs. Der synes at tegne sig et positivt billede gennem de tre analyser med hensyn til, hvilke muligheder der ses at kunne eksistere i forhold til udvikling af samarbejdet. 4.2. Faktorer af betydning for muligheder. I relation til Wendts betragtninger om anarki (og at det er hvad staterne gør selv det til), så bidrager udtalelser som denne fra klima- og energiminister Lykke Friis i et interview med Politiken vedrørende det faktum, at Danmark fra 2012 skal importere energi, at ”når man som jeg har en sikkerhedspolitisk baggrund, står det helt klart, at nogle af de lande, vi vil skulle skrive store checks ud til for køb af energi, ikke nødvendigvis er lande, der deler vores ideer og værdier,”117 til, at synet på Rusland ikke udvikler sig lige så positivt som det måske kunne. Ruslandsekspert ved Forsvarsakademiet, Flemming Splidsboel, nævner i en artikel i Information, at det det må være op til Vesten at ændre forholdet og lokke Rus-land til en mere venskabelig tone. Ligeledes citeres Splidsboel for at sige, at når Rusland spiller med de militære muskler, er der kun tale om symbolske provokationer, og ikke egentlige trusler. “Vi har ansvaret for at ændre den udvikling, for Rusland kan ikke. Mit råd er at ignorere nogle af de værste, mest åbenlyse provokationer.”118 Denne betragtning ses at være særligt relevant i forhold til at udvikle fælles identitet. Vesten har jo mere eller mindre sit på det tørre og er i besiddelse af en ret sikker selvopfattelse, som man i Vesten ved virker. Rusland har derimod haft svært ved at finde sin plads i det internationale sam-fund, og uden at det skal virke ”storebror-agtigt”, så ses det at være Vesten og i sammen-hæng med dette speciales fokus på vigtigheden af interdependens, særligt EU’s, rolle at vise vejen og udvise tålmodighed. Men Rusland ved godt, at det skal ændre sig for at kunne udvikle sig. I forlængelse af det-te speciales drøftelser af moderniseringsplanerne for Rusland, ses det relevant kort at ind-drage nogle pointer fra en rapport fra Institute of Contemporary Development (Præsident Medvedev er formand for bestyrelsen)119. I denne rapport gennemgås en række visioner for, hvordan Rusland bør se ud i en ikke nærmere defineret fremtid. De for specialet særligt relevante visioner er, at Rusland ses at være forbundet til Europa på baggrund af en ny struktur (”en stor kontrakt”) og mulighe-derne for fuldt medlemskab er under udvikling. Ved siden af ”den store kontrakt” med EU 117 Artikel “Mindre olie og gas lænser statskassen”, Politiken den 21. februar 2010. 118 Artikel “Rusland er som en kvinde, der sidder fast i et voldeligt ægteskab”, Information den 9. januar 2009. 119 http://www.riocenter.ru/files/INSOR%20Russia%20in%20the%2021st%20century_ENG.pdf

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 46

er der opnået enighed om en ny struktur for sikkerhed og samarbejde i Europa, der er etableret et visafrit regime, som en del af et fælles humanitært rum i Europa, russerne har lige muligheder som medlemmerne af EU for uddannelse m.m. og man er nået langt i etableringen af et fælles marked med fri bevægelse for kapital og arbejdskraft.120 Qua Medvedevs formandskab for bestyrelsen i Institute of Contemporary Development ses der således i forhold til dette speciale en række interessante visioner, der tilsyneladende deles af den russiske top (se også det tidligere nævnte nye forslag til udenrigspolitisk koncept). Man kan måske opfatte disse nye signaler (og det fremgår også i nogle af Medvedevs ta-ler), at de udelukkende skal bruges til på en mere pragmatisk måde at sikre Ruslands fremtid. Jo, men set i forhold til dette speciales teorier, så bør vurderingen være, at disse ændringer også vil medføre større grad af fælles identitet og en større grad af kompleks interdependens vil ligeledes følge. Men hvad siger borgerne i Rusland? Der har allerede været refereret til én meningsmåling i specialet, men set i forhold til at vurdere mulighederne for udvikling ses det relevant at inddrage yderligere meningsmålinger. I en meningsmåling fra juli 2008121 er der 36 procent, der er for medlemskab af EU og 33 procent, der er for et lige partnerskab. Lige som målingen fra Gallup, så er der større posi-tivitet, jo længere uddannelse respondenten har. Respondenternes holdning til, hvad der bør være Ruslands prioritering i samarbejdet med EU er, i prioriteret rækkefølge, økono-miske relationer, teknologi, europæisk sikkerhed, anti-terror og styrke Ruslands position på europæiske energimarkeder. I en anden meningsmåling fra september 2008122 er det Vesten som helhed, der er i fokus. Således mener omkring hver anden russer, at Rusland bør styrke sine relationer med Vesten, mens omkring en tredjedel mener, at Rusland bør eliminere afhængigheden af Vesten. 4.3. Muligheder i forholdet mellem EU og Rusland. På baggrund af ovenstående faktorer samt vurderingerne i relation til de tre teorier ses der at være muligheder for yderligere at udvikle samarbejdet. I relation til kompleks interde-pendens vil interdependensen fortsat spille en stor rolle, men efterhånden som den fælles identitet udvikles, så vil eksempelvis fravær af hierarki mellem emner og brug af militær magt kunne udvikle sig i retning af en større grad af kompleks interdependens. Set i for-hold til fælles identitet og kulturroller samt internalisering, ses der i ovennævnte klare ud-viklingsmuligheder, især hvis EU og dens borgere tager positivt imod de nye tiltag, der kommer fra Rusland. Ligeledes ses forholdet at kunne bringes op på et højere stadie ef-terhånden som de sikkerhedsmæssige aspekter af forholdet medfører større fælles forstå-else.

120 Russia in the 21st Century, Institute of Contemporary Development januar 2010. 121 Meningsmåling fra Russian Public Opinion Research Center “Russia and the EU”, juli 2008. 122 Meningsmåling fra Russian Public Opinion Research Center “Russia and the West, Rivals or Partners”, september 2008.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 47

5. KONKLUSION Formålet med dette speciale var at undersøge om den eksisterende diskurs i medier og blandt visse eksperter vedrørende de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved EU’s af-hængighed af naturgas fra Rusland er valide eller om en anden vinkling af forholdet mel-lem EU og Rusland ville vise en anden virkelighed og måske åbne for at se mulighederne i samarbejdet frem for problemerne. Som følge af analyserne af kompleks interdependens, og især følsomheds- og sårbarhed-sinterdependens må det vurderes, at der for nuværende eksisterer en vis grad af kom-pleks interdependens og at denne hviler på særligt en gensidig sårbarhed på naturgasom-rådet. Det er således især denne sårbarhedsinterdependens, der fjerner incitamentet til at gå ind i konflikter med hinanden i den europæiske region. Nogle eksperter har vurderet, at Nord Stream-rørledningen medfører en øget afhængighed af Rusland, men set i forhold til interdependens ses denne ikke at have betydning for hverken EU’s sårbarhed i forhold til Rusland eller Ruslands sårbarhed i forhold til EU. Der vil således være en gensidig inte-resse i at samarbejdet fungerer, og at det udvikler sig. Specialet viser, at Rusland kan siges at holde sig fra at bruge militær magt som trussels-middel. Dette sker ikke direkte i forhold til EU, men Rusland retorik i diverse dokumenter og udtalelser giver indtryk af en villighed til at bruge det militære instrument. Det vurderes i specialet, at den moderniseringsproces, der er sat i gang af Medvedev medfører en mulig større kompleks interdependens, idet der lægges op til øget samarbejde, ligesom der ses mulighed for en større grad af fælles identitet og deraf følgende mindre vægt på det tradi-tionelle militære magtinstrument. Fælles identitet er netop et af specialets vurderingsparametre. Specialet viser, at der i det nuværende forhold mellem EU og Rusland ses lige dele fælles identitet og selvhjælp, dog med en overvægt af selvhjælp. Det er således også vurderingen i specialet, at der i forhol-det primært er tale om en Lockeansk kultur, hvor man opfatter hinanden som rivaler, men hvor man har bevæget sig væk fra den Hobbesianske fjendtlige kultur. Set i forhold til ud-vikling af dette område viser der sig flere muligheder, idet den russiske elite med Medve-dev i spidsen vurderes at ville udvikle forholdet til EU på flere områder, der vil være positivt i forhold til at opnå en Kantisk kultur med fælles identitet og en opfattelse af hinanden som venner. I samme boldgade vurderes det sikkerhedspolitiske forhold mellem de to aktører også at være på et fredeligt stadie, fælles sikkerhed, hvor der dog i lighed med kulturen er mulighed for udvikling. I forhold til specialets problemstilling og de foretagne analyser ses der således en vis grad af kompleks interdependens, og at denne er stærkt begrænsende i forhold til fjendtlige handlinger. Der ses en kultur, der viser, at EU og Rusland i deres indbyrdes forhold be-tragter hinanden som rivaler, hvilket ses at give en indikation af, at de sikkerhedsmæssige problemstillinger, der ofte tegnes i medier m.v. må vurderes at være overdrevne. Særligt da tendensen vist i specialet viser, at forholdet bevæger sig mod en større grad af fælles identitet og venskab. Der ses således at være mange positive tendenser i den russiske politik for nuværende, så for at forholdet kan bevæge sig op på et højere niveau, må EU samt medier, befolknin-ger og medlemslande i lighed med den tilsyneladende erkendelse i Rusland erkende, at forholdet bestemt har mulighed for at blive præget af venskab og større fælles identitet, men at det kræver en indsats, og at denne udvikling ikke ligger lige om hjørnet.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 48

TILLÆG BIBLIOGRAFI. Bøger. Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, 1999. Emanuel Adler and Beverly Crawford: Progress in Postwar International Relations, 1991. Robert O. Keohane and Joseph S. Nye: Power and Interdependence, 2001. Barry Buzan og Ole Wæver: Regions and Powers, 2003. Jeronim Perovic, Robert W. Orttung and Andreas Wenger: Russian Energy Power and Foreign Relations, 2009. Richard Youngs: Energy Security, 2009. Anders Åslund and Andrew Kuchins: The Russia Balance Sheet, 2009. Pavel K. Baev: Russian Energy Policy and Military Power, Putin’s Quest for Greatness, 2008. Robert H. Donaldson and Joseph L. Nogee: The Foreign Policy of Russia, Changing Sys-tems, Enduring Interests, 2005. Edward Lucas: The New Cold War, 2008. Stefano Guzzini and Anna Leander: Constructivism and International Relations, Alexander Wendt and his critics, 2006. Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed – om valg af samfundsvidenskabelige metoder, 2005. Rapporter og briefs. Christina C. Fogtmann og Lisbeth Mortensen: Energisikkerhed – er det bare gas? 2008. Thomas Gomart: EU-Russia relations – the way out of depression, 2008. IEA: Natural Gas Market Review 2009, Executive Summary. Europa-Kommissionen: The EU in the world – the foreign policy of the European Union, 2007. Artikler. Alexander Wendt: Anarchy is what states make of it: the social construction of power poli-tics, 1992. Alexander Wendt: Collective identity formation and the international state, 1994.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 49

Fyodor Lukyanov: “Rethinking Security in “Greater Europe”, Russia in Global Affairs jul-sep 2009 Michael Fredholm: The Russian Energy Strategy and Energy Policy: Pipeline Diplomacy or Mutual Dependence? 2005. Fiona Hill: Energy Empire: Oil, Naturgas and Russia’s Revival, 2004. Flemming Splidsboel Hansen: Ruslands ontologiske sikkerhed, 2009. Philip Hanson: Russia and Europe are Doomed to Cooperate, Russia in Global Affairs, jan-mar 2008. Keith C. Smith: “Russian Energy Dependency and the Conflicting Interests of Old and New Europe”, CSIS den 12. maj 2009. Steven Woehrel: “Russian Energy Policy Toward Neighboring Countries”, Congressional Research Service, den 2. september 2009. Vladimir Lukin: “Russia’s Global Role and European Identity”, Russia in Global Affairs jan-mar 2008. Kristina Kausch: ”Europe and Russia, Beyond Energy”, marts 2007. Sergei Lavrov: ”Russia and the World in the 21st Century”, Russia in Global Affairs jul-sep 2008. Viktorya Khasson: ”Discourses and Interests in EU-Russia Energy Relations”, november 2009. Pierre Noël: ”Beyond Dependence: How to Deal with Russian Gas”, november 2008. Robert E. Ebel: “The Geopolitics of Russian Energy”, juli 2009. Internetsider m.m. Europakommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/index_en.htm EU’s delegation i Rusland: http://www.delrus.ec.europa.eu/en/index.htm Meningsmålinger Rusland, Russian Public Opinion Research Center: http://wciom.ru/ (Google Translate (RU-EN) brugt som hjælp til oversættelse). Statistik fra EU: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/eurostat/home Nordstreams hjemmeside: http://www.nord-stream.com Moscow Times: www.themoscowtimes.com

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 50

The Security Council of the Russian Federation: http://www.scrf.gov.ru/ (Google Translate (RU-EN) brugt som hjælp til oversættelse). The President of the Russian Federation website: http://eng.kremlin.ru/ Institute of Contemporary Development: http://www.riocenter.ru/en/ Gazproms hjemmeside: http://www.gazprom.com/ Ugebrevet Europa: www.ugebrevet-europa.dk Berlingske Tidende: www.berlingske.dk Politiken: www.politiken.dk Information: www.information.dk The Russian Gas Society: http://en.gazo.ru/ Jyllands-Posten: www.jp.dk

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 51

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 52

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 53

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 54

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 55

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 56

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 57

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 58

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 59

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 60

Bilag, DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world.