A.

abaakt, abkt se avbaagt, avbgt.

abjona se avrjonast.

Abl(e), Abl, able se Avberda.

"Adel m. 1) Kjerneved i Tr. Udtalt: Adel .. Al." A. Ogsaa Aile, St, og A`le, Rbg. Ned. Ma. Al og Hal, Fosn. I sterd. og Gul. bruges "Hala" og "Haalaa" om fortrret Kjerneved. Se Hale, Turrhale. - 3) I Formen Adels, omtr. som: gte." A. Ryf. Li. "Ein Adels Slarv, eit Adels Beist". Jf. G. N. adaltroll. Det samme udtrykkes ved A`le. VTel. St. Ned. Ma. Li. Ein Ale Gast, en Erke-"Gast", en voldsom og larmende Karl ("Basse"); Ale Brand, tung, svr og lang Karl; Ale Slurk, omtr. d. s.; Ale Slarv; Ale Beist, et Erkebest; Ale Bjrn, rigtig en Bjrn, en strk, uforfrdet, haardhndt Karl, og fl. Ogsaa "Aligast'," Tel. Og Aale, Ned. I Sv Diall. al: "en al skojare", Rietz. - Dog jf. ala, Aledyr osv. - 4) I Udtrykket: fraa Adels Tid, fra Arilds Tid. Rbg. Li. Sogn, Valdres. Dette hedder ogsaa: "Fraa Arals Ti". Se d. - "adelgod, adj. adelrik, adj. om Tr". A. St.: aile-. Rbg. Ma. og Li.: ale-.

adeleg? adj. og adv. gte, erke-, tilgavns, Rbg (Iveland). "Ein aele Brand, ein a. Slusk, ei aele Fille; aele stygg, aele gott". Usikkert. Jf. Adel (deleg, "eit dele Spir", et stort Srsyn, Shl.)

adelvida adj. bestaaende af, eller rig paa, Kjerneved, "Adel". Ryf.: alveea.

adlen adj. = adelvida StB.: alen (vel ogsaa ailen); Ndm. og Fosn: alin, halin. "Alne Planka(r)".

affee (Hall.) se attved.

afla v. n. = attra 3). Hall. (Krdsherad, ikke "tykt" L). "Han afla paa Handeln". Af G. N. aftra.

Ag, Tvivl, Beraad med sig selv. sterd. (Lille Elvdal, Tynset). Kun i: i Agn. "Vaaraa i Agn om aa gjaaraa de". Bestemt Dativ f.? Se aga (ar 4). - "Vera i A`(g)je", d. s. Voss. Dette ser ud som ubestemt Dativ af Ag n. Slingring", A. Nordl.

"aga (1) v. n. (agjer, agde), slingre". A. Nfj. "Agande full", beruset, saa man raver; Nfj. Hall. Og: agende (adv.) full. Hall.

aga (2) v. n. (agjer, agde), kvalme. Ryf. (Suldal, Tarvastad), Shl. Nfj. (Davik, Stryn). "D ligg' aa agje nefr Brste (Bringenne)". Snarest eet med foreg., idet Kvalmefornemmelserne er "vltende", slingrende, dreiende. Saaledes med samme Bet. "kjegla", Nfj. Ogsaa, ved Smitte fra aga (ar): "da staar aa aga fr Brste". Shl. Jf. gja (Gbr. A.) og Sv. Diall. gla, vmjas. - Hertil: Agje m. Kvalme. Ryf. Nfj. Sogn. Jf. (?) G. N. agi Forstyrrelse, Uro. - Aging, f. Kvalmning Ryf.

aga (3) v. n. (agjer, agde), mylre, vrimle, Ndm. Fosn, Romsd. Gbr. Ork. sterd. Infinitiv: aga, Ndm. Fosn; age, Romsd.; aagaa, Ork. (Meddal, Rennebu), Gbr. (Lesja, Lom, Vaagaa); agje sterd. (Tynset; meddelt). Prsens Ind.: agje, Ndm. Romsd. Ork. sterd. eg og g (k), Ndm. Gbr. Imperf.: agde, agd', Gbr. Romsd. Ndm. Prsens og Imperf. Ind. sjelden: aagaa, ved Sammenglidning med aga (ar); Gbr. Ork. og fl. Det glider sjeldnere sammen med "aka"; saaledes i Vaagaa: aagaa? k, agde. - "D' saa fullt m Rin, at d g brre umkring ille Huge"; (Lom). Maaske samme Ord som begge de foreg. Jf. ida (aadaa) dvs. hvirvle og vrimle.

"aga v. a. (ar), 1) skrmme". A. aagaa (aaghwaa), sterd. og fl. 3) gge, stimulere. Tel. Larvik, Follo, Rbg. "Han sat aa aga seg upp (te Sinne)". "Aga upp Hestn". aagaa, stre Tel. 4) "aaghwaa se", vre i bekymret Beraad med sig selv, betnke sig. sterd. (Tynset, Lille-Elvdal). "Han gikk aa aaghwaa se saa lnge te de vart for sngnt". Se Ag. f. Jf. Sv. Diall. "agas, vara orolig".

agakyra v. n. kjre vildt, kjre grassat. Hall. (Aal): "kjre". Til foreg.

agalaust adj. n. og adv. umaadelig, overvttes. Berg. Jd. "a. stort; a. flt".

agamykjen adj. respektindgydende. Hard.

agda adj. og adv. dygtig (i flere Bett.), prgtig, storartet, udmrket. Gbr. (Vaagaa, Lom, Skjaak). "Ein agda Kar". "Fiskn agda idag te biite". "D' agda m Fisk". "Hestn agda go".

"Age m. 1) Frygt". A. Vald. "Eit Aga Beist, ein Aga Fant". Jf. sjlvaga. 4) Myndighed; Kommando. St. "Ho frer ingjen Agji; Geutn heve Agji yv' "; StB. Aaghwaa, sterd.

"ageleg adj. vldig, imponerende". A. St. Ma. aagaaleg, Tel. og fl.

agende adv. slingrende, se aga.

"agesam adj. farlig osv." A. 2) omsorgsfuld, bekymret. Stjr.: aagaasam.

Agevedr n. tvivlsomt Veir, snart overskyende snart klarnende. Sdm. (Hjrungfjord, yrskog): Ageveir og -veer (ikke: Agje-). Maaske til aga, slingre; skjnt G tyder paa (ar).

agga v. n. vre ngstelig bekymret for; frygte = aggast. Hall. (Aal). "E agga, han kjm kji. E agga so fr'o". Jf. Agg.

agger, aggu, se avgu, avig.

Agje m. Kvalme, se aga (2).

Agle, Agal m. se Aakorn.

Agn n. Gran, Smule. VAgder. - agneliten adj. bitte liden. Li. agnekonnsliten d. s. VAgder. Avner hedder her Ogn (af hvilket disse Ord dog vel er fremgaaede, se d.).

Agnbeite, m. Regnorm som Mading. VAgder. Ogsaa Agnbeit m. (#-t, og #-d). VAgder. "Grava Agnbeite". Se Beite m.

"Agnfall n." A. Nfj.

Agnsaks n. og f. liden Kniv til at aabne "Agnskjel" med. Namd.

Agnsyla f. Regnormens Excreter. Tel.

Agntofta f. nst-bageste Tofte i en firetoftet Baad. Sfj. (Bremang).

Agnungje m. = Agnbeite. Ryf.

Agt f. 1) Agt". A. - 3) Forst, Hensigt, Plan (som i D.). Ma. og fl. Se agtast. "Agt kjm' kje alti i Pungjn".

agtast v. n. have til Agt, have i Sinde, agte. Tel. Ma. agta seg = etla seg. Se agta. A.

agtarkorg f. stor Kurv til at bre Kvgfoder i. NGbr.

ai Interjektion, som er Udtryk for isr Smerte og Kjlenskab. - ai ai! forskrkket (smertefuldt) advarende og borttruende. "Ai ai, kom ikkje der!" Ma. og fl. - Hertil aia v. n. (ar) sige "ai". "Aia aa skrika"; Sogn og fl. Se ogsaa haia. ai ei int. for dyb, smertefuld Beklagelse. Tel. og fl. ogsaa "a#-jei", "aa jj"; se "eia". A.

Aile, ailen se Adel, adlen.

"aka v. a. og n. 3) glide pa Kjelke". A. haka; Vestfold (Lier, Sandsvr). - Ogsaa: glide frem overhovedet, skride sagtelig fremad. Ndm. Romsd. "Aama ek". "Fiskjn ek (og k) ne igjnaa Elva". - Former: aakaa (aa). Trondh., hvilket ogsaa kan vre oka, se dette; eka (og ke), ek, ook (og eek?), ekje, Rros, sterd.; ke (ekje?), k, akte, akt, Romsd. og fl. "Fiskjn akte". - eka seg (eke, ega, ege), ekar (og ege), eka og akte (og ekte), eka og akt (ekt), i Gbr. (a, a), Rbg. YSogn, Ma. Ned. ved Siden af "aka seg", om at skyde sig, vrikke sig, smaat frem eller til Siden. - Hertil: eken adj. tilbielig til at arbeide sig til Siden, om Baad og Slde og a. Ned ("egen").

Aka f. 1) Agen = Aking (Aka-ing, stl. mangesteds). Hall.: Aku. "Han stte tee ei Aku". 2) Agebane = Oka, Slod. Hall. "E saag Aku ette 'o". 3) "ei go Aku, fl Aku", om noget overordentligt, overvttes = Bufar, Kjle (f.) Hall. "Han fekk ei fl Aku", dygtig Irettesttelse, Udkastelse og dl.; eg. Befordring = Kyr.

akla v. n. = afla, attra. Vestfold (Hov).

Aks n. 1) Odd af Bor, Sneppert, Bile og lignende Redskaber. Nfj. Ndm. sterd. Navaraks. 2) et djervt, livfuldt, kraftigt ungt Vsen; isr om halvvoksne Piger. V- og Tel. sterd. "Ho litee, men d' slikt eit Aks, de vesle som ". "E Aks te Kar", n. (f.?) Stjr. se A. Jf. Snerpa. 3) Nglekam. NGbr. f. i Hedm. SGbr. - "Aks n. Aks", A. er f. i Hadeland, Hedm. SGbr. Hedder Oks f., Fl. Ekse, Sogn (Vik).

Aksdos n. Aks og Aksestumper paa Logulvet efter Trskningen, eller afdryssede af Lsset. "Aksdss" (som "Aksbss" dvs. Bos), Hedm. Hadeland, Land. Til dysja, drysse.

Aksdrose (o') m. omtrent d. s. Gul.: -draasaa.

Aksele og Aksel? m. (og n.), a) Tvrtr imellem Medernes Forender = Veginde; b) sjeldnere: Tvrtr mellem de faste Skagler = Skaakaraas. Innh. Namd. Former: Aksaalaa m. (Skaun); Aksl n. (Stod, Beitstad, Sparbu); Aksl n. (Indr.); Aksil m. (n.?), Namdal (Overhalla). "Saalaa" dvs. "Sele", er i NTrondh. Bilen verst paa "Hyvret". NSv. Diall. aksl m. og axan f. d. s. Jf. G. N. xull, Akse.

Aksknupp m. = Aksdos. stl. Se Knupp.

"aksla v. a. 2) aksla seg, trkke paa Skuldrene". A. aksla seg (til), vride og lfte Skuldrene udfordrende eller opmodende sig. Tel. Rom. Smaal. Totn. ksle se, d. s. Hall. uksle se d.s. Follo, Oslo. Se uksla. 3) v. n.: "aksla paa", skride meget raskt frem. Jd. 4) v. n. "aksle paa ein Ting", lfte paa den, prve at lfte. Vestfold. - Aksling, f. det at "aksla seg". "k(h)ling", i Hall.

Aksl(e)bla(d) n. Skulderblad. Ndm.

Akslebot (oo) f. Armhule. Hall. (Nes). Jf. Hombot, Knesbot, Olbogabot.

Aksl(e)fjl f. Skulderblad. sterd. Gul. Stjr.

akslegruv adj. krumskuldret, med fremoverbiede Skuldre. SBerg.: akslagru(v).

Aksl(e)knoke, m. Skulderbladets bageste og nederste Fremspring. Ndm.

Aksl(e)skuldra f. Skulderblad. Ndm. (Tingvoll, Rindal), STrondh. (Meddal). Jf. "Skuldra dvs. Flyndre", A.

Aksmod (o') n. = Aksdos. Trondh. "Aksmar, -maa, -ma". Se Mod.

Aksskrik(ja) f. en Fugl = Aakrlo, eller = Kornskrikja, Garrulus (glandarius). Namd. SHelg.: Akskriik(j), bestemt: -"kja". Bruges ogsaa om mundhvasse, umedgjrlige Kvindfolk. Vel for Aks-skrik(ja) eller A(a)kr-skrik(ja).

Akstros n. affaldne Aks. Vald.: "Aksetrs"; Stjr.: "Akstraass". Se Tros.

Akstrveg m. Vei for Skovdrift. Ryf. Om Markvei for Kjrsel af H og Korn; Dal. Se A.

Aksul m. Akse. Vestfold (Hov; sjelden). G. N. xull.

akvar adj. bly, undseelig = aakaar. STrondh. (Updal, Rennebu). Maaske til var.

"ala v. a. (el, ol, alet) fostre". A. - Infinitiv: la, Ndm. (Rindal), YNamd. SHelg.; le, Rros. Supinum: aale, Ndm. Perf. Part.: aalin, Ndm., elen (ee) Nfj. og fl. 3) lokke med Madding. Gbr. Romsd. Ndm. Trondh. Helg. "Ala Fiskjn te se(g) m Fly". "Ala Geita te se(g)". Ogsaa: "ala Sinne te seg" dvs. fodre sin Vrede, blive stadig vredere. Nhl. "Ala se(g) Sinne", d. s. Sogn. 4) ala seg, gjre sig til gode. Ma. 5) "ala seg inn paa ein", yppe Kiv. Nhl. 6) v. n. udvikle sig til iinefaldende Liv, formere sig. Ryf. Li. "D le svrt no i Sjn". "D yre aa ele paa adde Kanta (m Loppe)".

Ala f. se Arda.

"Alda f. Blge". A. Alla, Helg. Add' (jodholdigt D), Salten; All', Namd. "Allegarn", Navn paa en Rkke Skjr i YNamd. - Olde, Nfj. (Selja, Davik), Sdm. (Vanylven); Olla, Ryf. Jd. Hard. (Rldal); Olle m. Dal. Li.

Aldedrag m. Havets Gaaen i store Blger, Rulling. Namd.

alden adj. om Havet: gaaende med Aldedrag. Namd.

Ale n. Tillgsdyr. Ryf. - alen se adlen.

Ale Brand, Ale Gast og fl. se Adel.

"Aledyr n. Dyr, som skal opfostres". A. 2) frugtbart og livskraftigt Dyr, isr Hundyr, hvis Afkom man lgger til; Avlsdyr. Saaledes: Alemerr, Aleku, Alesaud, Alekjetta. Ryf. Helg.

Alemus f.? m.? hit Lune, Oplagthed. Ma. Rbg. o. fl. Kun i: "I sin (min osv.) A." Ogsaa: Alemust og, sjeldnere, Alemusk. Ma. Rbg. Ogsaa Betoningen mistnkeliggjr dem som fremmede: Se Allo. "Aligast" kan dog neppe skilles fra Ale-Gast. Se derfor ogsaa Ale (Adel) og Mus (Kjesmus, Osmus), Must og Musk (dvs. Stof, Kraft, "To" og dl.). - Al(l)emusk, Larm, Spektakel. ISogn.

Alfa f. det lille Rum forud og agter i Baad, mellem "Fotstda" (Rong) og "Lot". Namd. Helg. Ordet er kjendt flere Steder, men synes ingensteds hjemligt.

alka v. n. sle, svine. Ma.: aalka. "a. m noke", isr fre smudsig Tale. - alkande adv. "a fudle", fuld som et Svin. SBerg. Se flg. (Jf. ogsaa ulka, ulkeleg, ulken).

Alka f. 1) svinsk, modbydelig Person; skamls Person. Ma. og Dal: Aalka; Vald. og Gbr.: lke (lke). I de samme Egne er Fuglen Alca, Aalka (Li.), ukjendt. 2) trttesyg, fortrdelig Person. Num. Hall. Hedm. sterd. Smaal. Gbr. og fl.: "Alke, lke og lke". Se flg.

"alka v. n. yppe Kiv". A. Hedm. Ringerike, Smaal. Vald. Nedre Tel. Hall. og fl.: lke og lke; i sterd. (Tynset): lkje.

alkast v. recip. tirres = alka. Tel. (Tinn, B, Lunde): alkas, lkas; Vald.: lkast; sterd.: lkjes.

alkeleg adj. lig en "Alka". a) svinsk; modbydelig. Li. (Eikin): aalkelig. b) trttekjr. Nedre Tel.: lkoleg (og l-).

alken adj. 1) modbydelig ved Svinskhed (Skamlshed); srlig: skiddenmundet. VAgder og Dal.: aalkjen. 2) trttekjr, kivlysten. Hall. Vald. Tel. Num. stl.

"allfares adv." A. Ryf. 2) = andfares. Ryf.

"all adj. 1) al, hel". A. - "Han ikje ill dr 'n seer 'n", man ser ikke alt det som bor i ham. NGbr. "I all Gaar", hele Gaarsdagen. Ndm. og fl. "Eg adde kalle", gjennem-kold. Tel. (Vinje). "Kjemu du adlu (odl)?" til En, som kommer styrtende ind = "kjemu du heil' aa halden?" Hard. (Ullensvang). Ogsaa: "Du kjeme adle sa!" (saman); Hard. (Kvamm, Odda). "Vera all i Veeree", vre overstadigt lystig, paa sin hie Hest; Vald. (NAurdal, Slidre). "3) tilendebragt, sluttet". A. Namd. "Soga odd"; St. "4) udmattet, afkrftet; affldig". A. Helg. Totn; Vestfold: "ll aa kvitt". Ogsaa i Sammenstningen: kol-all, fuldstndig aflevet. Helg. se d. "5) dd, omkommen". A. Voss, Hard. - I n. plur.: ll, Gbr. (Fron: "yll saamaan"); olle, Tel. (Kvits: "o. samen"); lle, Vald. (. smo, . Bdnee); odl, Voss. I dat. plur. (sjelden) og dat. sing. n.: llo, Vald. (Vang og fl.); "te (aat, fere) llo", for Alvor; "aat llo Flkee", "i llo Skoogo"; ogsaa: "m alo" for Alvor, Salten (meddelt). "Fr ollaa di", desuagtet; Nfj. (Stryn, meddelt). - "yve allan", over det hele, over-alt; Rbg. (Aamlid, Evje, Bygland), Ma. (Bjelland, Hgeland); "smyr ut-yve allan!" (og "addan"); "breia Hye ut-yve allan;" "du springe utve heile allan" og "allane"; ogsaa: "no hev eg vore utyve heila alt aa leita" Ma. Rbg. - Alldendi = hele den store Masse? "Alldendi Smr (Ost) du ha!" "alldendi Smre (Veen)"; Sogn (Lrdal). Besynderligt; se Dend.

"alleleides adv." A. adleleisn, Shl.

allendes adv. aldeles. Hall.

allereido adv. allerede. Mindre brugt af den yngre Slgt, som bruger "alt". allereio, Vald. Hall. (-u); ill``erei`o, Gbr.; adlarei`e, Hard.; adlarei`a, Nhl. Sogn?; llereia, (ll`ereia, llereia og llerei`a) Smaal. Rom. Totn, Vestfold; allrei`a, Solr; allerei`e (og ll-), Follo og fl.; ll`ereie, Nedre Tel. Isl. (Arne Magnusson) alla reidu; ldre D. All retho; Eng. already; Sv. Dalarne reidu.

Allo m. Larm, Spektakel. Sogn, Nordl. "Al(l)o aa Rullemusk". Vel. Nt. allo, Larm. Ogsaa i Sv. Diall. - Allur d. s. Ryf. - - Al(l)emusk d. s. Sogn, se Alemus. - Allekeis: "vara paa ein A.", vre lidt beruset (lystig)". Ndm. Trondh.

"allra(-best)", A. addra, Li (Eikin); addre, V-Tel.; adde, V-Tel.; allo, ollu, oddu osv. Tel., se oll; adla, Ryf (Sand).

"allstad adv." A. allestan Gbr. (ille-) og fl.

"alltid adv. altid". A. 2) sagtens, sikkert, gjerne. "Der va no alti eitt Hundra. Du kann no alti freista". Mange Steder. I Hall. alleti og alltitt.

allveg, adv. altid, uafbrudt, hele Tiden. Ndm. "E va sjuk allveg" (og "allvei"). Jf. Eng. alway, Nt. allwege dvs. altid.

"Alm m. Elmetr". A. Aalm, VAgder. Alm, f. Dal. (Hskestad). - Almelog m. Saft af Almebast opbldet i Vand. VAgder ("Aalmelog") og fl. Se Log. - Almekvamp m. d. s. Rbg. (Evje; Bygland; "Aamekvamp"). Se Kvamp. - Almestde n. Sted, hvor Almen vokser tt. Tel.

Alme, lme se Aama.

"Aln f. Alen". A. Alend, mest om Maaletret, Ale, om Maalet; Hall. (Aal). Ale, bestemt: Alee, -, -a; Flertal: Alnir, og oftest (imod Dialekternes Analogier) Alni og "Alne"; VTel. Rbg. (Aamlid). Ala og "Alna", Flertal: "Alne". Ma. og fl.

Alna(d) m. 1) Opfostring, Opdrtning. Ryf. 2) Rase. Ryf.

Alning f. = Alnad 1) Hall.

"alt adv." A. 7) i hvert Fald, alligevel, desuagtet = med alt det; isr foran "so", Tel. Sogn, Li og m. fl. "Timre va der, men alt so va d no eg, som bygde Huse". "Han trudde at d va Brennevin, men alt so va d no Terpentin". - "alt so jamt", alt som tiest; Ryf. "alt men" og "alt m" (dvs. med), medens. Ryf. og fl. "D skipe seg alt m seg", ganske af sig selv; Ma. "D va alt eitt du kom no", det var heldigst (godt, ret), at du kom nu; Hall. (Aal), NGbr. Se A.

Alv m. se Avl.

"Alveld m. 1) en Hudsygdom". A. I Dal. afder (svider) den Haaret. Alvelde n. i Nfj. (Honndal, Stryn). "2) Skab paa Ker". A. Stjr. - "Alvgust f." A. lvegust m. Ma., ligesom Gust m. Agder. G. N. gustr.

"Alvnver f. Trske-Lav". A. Alvanvr, Jd. lvenvr og Alve-. Vald. Tel. Busk. Ogsaa om tynd Hud, som i Krller lser sig af fra Barken, isr paa Birk og Selje; Vald. lva(n)nvr, Hall. - Elveldenver, Trske-Lav. Sogn. Meddelt.

Alvok, Alvekehol, se Aalvok.

Alvpil f. (m?) = Risesverd. Jd. Meddelt. Se flg.

Alvskot (o') n. Byld eller dybt Saar, som ikke gror igjen og som holdes rent med en Pind, der kaldes Alvpil. Shl. (Fitja).

Alyk m. velnret, kraftig Hest. Tel. (Mol.)

ama v. n. (ar), 1) varme, udstraale Varme. Namdal (Grong, Fosnes, Namsos). "D ama taa Omni", der staar Hede af Ovnen. aamaa, Innh. (Indr. Stod, Beitstad, Sparbu). Jf. Sv. Diall. ma, mma dvs. lufte og lugte. 2) "d aamaas (eller aamaa)taa Dag", det gryr. Innh. For ima (i'), A.

"ama v. a. 2) drive". A. ama upp (Hestn): stimulere = aga upp. Vald. Hall.

Ambar m." A. Aambaar, VAgder (Eikin, Bjelland), VTel. (Moland); mbr, Totn.

Amblik (i'#-ee), n. det Forhold ved Havreaks, at Hylstre ("Kaape") slet intet Korn indeholder; tomme Kornhylstre. Sfj. (Holsa). Maaske for Agnblik. Jfr. Agnfall.

"Ambod f. Verkti, G. N. annbod". A. Annbo f. Hard. (Ullensvang, Kvamm), NGbr. (og Ambo). Aannboga plur. Shl. (Fjellber).

"amla v. n. 1) rre idelig ved. 2) arbeide, slbe med noget". A. Ryf. Shl. Hard. Sogn, Sfj. "Han amla m meg so lngje, te han fekk meg te lova da". Ogsaa: "amla um noko", mane; Hard. Hall. Og: "amble paa", d. s. Tel. (B).

"Amlod n. Gjl. Jf. Isl. amldi m. Stymper". A. 2) Amlo, m. Stymper, Stakkel, Halv-Fjante. Sogn, Sfj.

Ammjlk og Annmjlk = Mjlke. Vald.

Amorr (oo) el. Amur f. (og m.) = Mysk, Asperula. Oslo, Vestfold, Nedre Tel. Busk. Bamle. Sjeldnere: Amodd; Oslo og fl. Amorr er maaske eg. en anden vellugtende Plante: Milium effusum - som i Sv. Diall. - eller: Melilotus (Galium svaveolens?) - som i D. Diall. Denne anden kaldes ogsaa "Myskesster", Oslo.

"ampast v. n. vre besvret eller uleiliget med". A. Li. ("= dragast med"); NGbr.

ampr adj. 3) net, kunstig, behndig udfrt". A. Ryf. "Ei ampr Bru". 4) stundesls, paaskyndende. Shl. Hard. Sfj. "Han var so ampr han kundikkje stua". Se ampra, ampren.

ampra v. n. drive paa, skynde paa. Hard. Hall. - ampren adj. paaskyndende, besvrlig ved sin Ampring, f. Hard. Hall.

ampustall, se andpustall.

amra v. n. = ampra, amsa. VAgder, Rbg. "Eg ama aa amra paa 'an aar aa velig".

"amstra v. n. = ampra". A. Tel.; Vestfold: "mstre paa". - Amstring f.

"ana v. n. (ar) gaa blindt hen". A. Sdm. (Harham og fl.) 2) staa stundende og stirrende = na. Nfj. (Innvik). "Staa aa ane itte Mat".

"And f. And" A. Aand, Tel. Agder, Gbr.; Aant, tildels i VAgder; Aann, Smaal. Fl.: nd, nn, NGbr. (ogsaa bestemt: nn) og fl.

anda v. a. (ar), ytre sig med noget". A. Hard. Sogn, Rros. 2) lugte, give Lugt. Tel. Hedm. Rom. Smaal Romsd. Ndm. "Louve andar fiint", Tel. "D aanda taa Omna", Romsd.

andast med v. faa Veiret igjen, efter Besvimelse. Li. (Fjotland).

Andaagaa m. se Anduge.

"andberr adj." A. Gul. Selbu.

andblst adj. stakaandet = blst. STrondh.

Anddor m. et strre Lufthul (Glugge) i Vggen af Lo eller Hlade. "Laave-Andoor, Lm-Andoor". S.Trondh. (Uppdal). Jf. Anddyr (og Anddora); D. Diall. (Slland, Halland): Dor, Dr, Dur dvs. Tagvindue. Maaske hellere: Anddur.

Anddora (o' og u') f. og Anddor m. dybt "Skidfar" = And(d)yrja. Udtales overalt med D., ogsaa der, hvor "Andr" (Ski) intet har. Former: Andaaraa (sjeld.), Andaar og Anddoor, Ndm. (Tingvoll; Aure m.) Ork. Strinda; Andr, Ndm. (Kvernes), STrondh. (Uppdal). Ogsaa Skiandor (oor, aar, r) Ndm. Uppdal. "Fl dessa Skiandoraan!" (Tingvoll; Dativ Ental); Skiandaar, Ork. (Ork. Meddal); Skialdor, Ndm. (re). Se Dora og Dyrja.

andduvla v. a. hindre osv. Nhl. Se duvla.

Andeslok (o') n. Ddsstund = Andsloku. Tel. (Moland). Jf. sloken adj. sluknet.

andfara v. a. befare helt igjennem, undersge paa alle Kanter = endefara. Rbg. Tel. Li. Dal og fl. "Eg he annfare heila Etaa, so du tar'kje leita dr"; Li.

andfarast, v. recip. fare forbi hinanden = umfarast. Shl. Ryf. Dal. Li. Ned. Som: andfttes = umfttes.

"andfares adv. i uafbrudt Flge". A. Tel. 2) vekselvis, i uafbrudt Skifte; ogsaa: forbi hinanden. Ryf. Dal. Trondh. "Spyta annfares raangt aa rett", strikke osv. "Dei kjeme annfares, kvar sin Dag". "Kjra annfares", kjre saaledes, at man paa Mdestedet bytter Heste og Ls, hvilke altsaa farer forbi hinanden. - Ogsaa "spyda annfar"; Dal. Og "spda annfres", af "Ferd", Omgang; Jd.

andfengjen adj = klumsa, daafallen. Selbu.

Andferd f. sagte Vind, Luftning. SHelg. og YNamd.: Annfal og -fl. Maaske til And, Aande.

andferdast v. n. (ast) blse svagt, lufte. YNamd. "Han annflast taa ust(r), men Aldedragje taa Vestr".

andfloga, adj. om Ski, som har afstumpet "Flog", modsat "knappefloga". Vald. (N-Aurdal): annflga og aandflga. Se Flog.

andfl adj. kjlen, krympende sig, gruende for Besvr og Lidelse. Innh. (Stod og Beitstad): annfeel. - andflen adj. d. s. Innh. "annfeelen". Om stadig, konstitutionel Svaghed, altsaa lidt forskjelligt fra "andflen adj. bekymret, som gruer for noget, Tel." A. Li.

"andflleg adj. fortrdelig". A. St.; annflig, VAgder; annfligan adj. prdic. og adv. Li. (Kvin).

"andflutt adj. 1) = andfl. 2) overdrevent tilbageholden; forlangende gjentagne Indbydelser. Innh. "annfeelaat".

"andfttes adv." A. amfttes, Hard. (Odda). Ogsaa: umfttes, Rros.

andgeipeleg adj. og adv. bagvendt, fortrdelig, uanvendelig, tvr(t), vrang(t); ogsaa: utkkelig, utiltalende, urimelig ("ulikleg, ulik"). Sogn (Lrdal, Aurland). "Andgjipele Veer; a. ks; a. Jenta; snakka a.; da gikk a". Jf. andkeipeleg, geipa.

andgjegla v. n. vride og vrnge Ord; tviste, isr for Spg. Shl. Nhl. Hard. Sfj. Nfj. Senja. - "andgjeglast v. tviste". A. Ryf. Hard. Sfj. - andgjengla og andgjenglast v. d. s. Nhl. YSogn. - andkjeglast v. d. s. Ryf. Af dette og "andgjegna" tr de vrige Former vre sammengledne.

andgjegna v. n. 1) drive strkt paa med et Arbeide, strbe at blive frdig, kappes med Tiden; omtrent = kjeppast, gjegnast. Sogn (Aurland). "Eg fikk 'kje koma, for eg sat aa andgjegna m da Arbie ( - m aa verta frige)". Jf. G. N. gegna (mde) og dl. 2) modsige, tviste. Sogn (Aurland). - andgjegnast v. recip. tvistes, disputere. Sogn, Sfj. - Andgjegna f. En som gjerne andgjegnast. Nhl.

andgjetten (ee) adj. uskikkelig; trodsigt ondskabsfuld. Hard (Kvamm). Ogsaa "aogjeetten", Hard. (Odda?) - Andgjeetteskap m. trodsig Ondskab = Utangaskap. Hard. (Kvamm, Odda). Se "Gjete" (A.) og Gjett.

andgjv, adj. udmattet = uppgjv. Hall. (Aal).

andgrava? v. a. nage, bekymre, bedrve. Sfj. (Y- og IHolmedal). Ogsaa: andgrave seg = anka paa. "Da anngreve (andgreve?) meg so". "D' ikkje vert te anngrave seg noko fy da". - Andgravelse n. Nag, Anger, Bekymring, ngstelse. Sfj. - Anngruelse = Ank. Sfj.

andgudeleg adj. og adv. bagvendt; tvr(t); fortrdelig, utaalelig. Helg. (Brny). "Anngudele aa hr' paa". "Da gjekk a.". Maaske en Tillmpning af de flgg.

Andgule m. tvr, vrangvillig Person. Namd. (Leka), Helg. (Bindal): Annguli. Ogsaa: "Tvrrguli, Veguli". Namd. Helg. Til gula (blse) eller guula (sidde krum)? Se flg.

andgulug adj. tvr, vrangvillig; umedgjrlig; isr om Brn. Innh. Stjr. og Strinda: nn- og anngulug, -u(wgh), -g (med langt, jodholdigt N); sjeldnere: anggulu, Fosn, Innh. - andgulutt adj. d. s. Helg. (Bindal), Namd. (Grong, Kolvereid). anngulaat. Jf. "nglu, elak, kinkig; og anglas, vara tvr, Jemtland"; Rietz. Jf. antrgulen. Forskjelligt fra angeleg ("anggul").

andgyrdast? v. recip. (est, dest og test) tvistes, kjevles; isr: smaatrttes. Lyder: andjyrast (y') Sogn (Balastraand, Leikang, Borgund, Vik), anngjrast, Sogn (Lrdal) og andyyrast, Sogn (Borgund, hvor man dog siger "split-rt"). Formerne peger mere mod gyrda (at gjorde, baande; "(g)jure, jule", se jula) end mod andordast og G. N. andorda (andyrdi); men her tr vre en Sammenglidning.

Andhol (o'), n. rundt Hul i Is, boret af Vind eller Strm. Sfj. (IHolmedal).

andkeikeleg adj. og adv. forkeert, bagvendt, tvr(t), ubekvem(t). Sogn (Aurland og fl.) "Da hvde so andkeikele m Dampbaotn". Se keika.

andkeipeleg adj. og adv. klodset, uhaandterlig. Sogn. "Ei a. Aor, eit a. Bryne. Du helde a.!" Og: "bakkeipeleg". Se Keip.

andkeiveleg adj. og adv. ubekvem(t), klodset. Sogn (Sogndal). handkeivle, Gbr.

andkjenkjast, v. recip. tvistes, trttes. Hall. (Nes). Jf. kjanka, kjaankla.

Andkra f. modbydelig Ting. Sogn, Hall. - andkren adj. modbydelig, vmmelig. Sogn. Se "Andkrne", A. Maaske til "Kraa, Kraae, Krane" dvs. Fuglekro, Mave.

andkrmeleg adj. = andkren. Tel. (B og fl.). annkrm(m)eli, Rom. Ringerike. Se A.

andkrmen adj. krsen. Vald. (NAurdal).

andkrnast v. n. (ast), vmmes. Vald. (VSlidre).

andkrnen adj. = andkrmen. Vald.

andkrseleg adj. = andkren. Sogn, Hard. Sfj. og fl. Ogsaa: antekrseleg, hall? Se krsa, krseleg.

andlitvn adj. vakker i Ansigtet. Rbg.

andljand adj. lattertrngt; forpint af Latter. Gbr. (Foldal).

andljen adj. 1) lattermild; isr fuld af elskvrdig Latter. sterd. (Tynset, Rros): "nnlien". 2) = andljand. Ndm. (Tingvoll): "annlee-in". 3)fornielig, skaffende Lier. Romsd. (Aukra): "andlen". Se flg.

andlg adj. lattertrngt. Gbr. (Fron). Ogsaa: nnlg; Gbr. (yer, Faaberg).

"andlgd adj. 1) oplagt til at lee. 2) latterlig". A. St. E vart andlkt", jeg maatte lee; Vald. (Slidre), Gbr. (Vaagaa). "Je blei saa annlkt" og "andkt" d. s.; Busk. (Krdsherad). "E(g) vart so andlgt aat 'o(m)", jeg maatte lee ad ham; Fosn, Gul. Hall. Og: annligt. "D va ittj annligt", det var ei lysteligt. - "andlgjen adj." A. Dal.

"Andmarke m. Kvg". A. Ammartkje, Sfj. Nfj. Almartkje, Nfj. (Breimn). - Hannmarksokse m. Okse i Sommeren efter den, hvori den var Kalv, altsaa vel 1 Aar gammel. Lof. (Flakstad).

?andmotes (oo) adv. imde. Nfj. (Eid, Stryn). "Kome andmotes". Usikkert.

andmott (oo) adj. n. 1) fortrdeligt, tvrt, hist ubeleiligt, (som Byger paa trt H). Nfj. (Honndal). 2) uhyggeligt, frastdende, trist. Nfj. (Innvik, Stryn, Eid). "D maa vere andmoott te bu so aleine". 3) = "kvidefullt", ubehageligt at give sig i Kast med. Nfj. (Eid, Innvik, Honndal, Stryn). "D' meg andmoott"; "eg synest d' so andmoott". 4) kvalmt, med trykkende Luft. sterd. Gbr. - Se andmod.

"Andov (oo) n. - 3) Uro, Travlhed". A. Nhl. (Lindaas). 4) Uro, ngstelighed. Frygt for at forsmme = Otte. Nfj. (Gloppen). "Liggje m Andoov".

andova (oo) v. n. 1) vre anstrngt og omsorgsfuldt optagen, vre i bekymret Travlhed, tumle (med); omtrent = kava. Nhl. (Lindaas). 2) vre urolig, bange for at forsmme og dl., se Andov 4. Nfj. "andve" d. s. Nfj.

andpustall adj. = andpusten. Hall. amp-. Tel. (B).

androm (oo) adj. = romfrek; optagende vel stort Rum, volumins; maaske isr om Mbler. St. Tel. (Vinje), Ma. - andromen, d. s. St. Tel. - andrm, andrmen og andrmeleg, d. s. Rbg. (Aamlid, Lisle Tovdal).

"Andror m. Modroen". A. Tel.

"andskara v. n." A. St. "Stoga andskarar" der rinder Tag-Vand ned ad den indre Stuevg. VTel. - "Andskare m." A. St.

Andskote m. en arrig og ondskabsfuld Person. Namd. (Leka): Annskati. G. N. andskoti Modstander, Djvel. Meddelt.

Andskrma f. Skrmsel; flt Menneske. Tel. (Moland).

andskrmeleg adj. og adv. forfrdelig = andorskleg. Tel. (Mo, Kvitseid, Moland).

"Andsloka (o') f. Ddsstund". A. I Andesloka, Tel. (Rauland). I Andesloko, Tel. (Raul. og fl.); i Aandesloko, Tel. (Skafsaa, Kvitseid, Selljor). Jf. Andeslok.

andslokkjen adj. aandels = andsloppen. Hard. (Kvamm). Se slokkjen.

"andsloppen adj." A. Hard. Shl. Ryf.

andspeglast v. n.: "a. paa", slaa sig til Ridder paa, have til Nar, "ha fr seg". Ma. (Valle). "Han ska alti ha eikkven te annspeilast paa". Og: "annspjast".

andspytast? v. n. = foreg. Ma. (Holum): "annspdast paa". Og: "annspiast".

"Andspna f." A. 2) en vanskelig, vrangvillig Person. Hall. Jf. spna, spnen.

"andspna seg v. n. (er, te) = gjera seg rang. Hall.

andspnen adj vranten og tvr; vanskelig, som en Syg. Hall.

"andstemna v. overkomme, klare". A. Sogn.

Andstupingar m. plur. 1) = Andstypingar (A. Ndm. Innh Namd.). Shl. innstupinga (omtrent saa), Ork. 2) Kamerater. Nordl.

?Andsu(d) f. Fuge, Mdested mellem sammenpliede Brder. Rros. Meddelt. Se Sud.

Andsug m. Luftventil. Hall.; Nsterd.: omtrent "Annsuwgh". Af suga.

Andtjo n. Vanart, isr Trodsighed. Hard. "Dar noko Antjo i den Guutn". Noget usikkert. Jf. andtjoeleg, Tjod, Tjo.

Andtjon n. tvr og trodsig Person; Tvrdriver. Hard. (Odda, Kvamm). - Andtjone m. d. s. Hard. - Andtjonskap m. Tvrhed, Vranghed = Andgjetteskap.

andtjonen adj. tvr og trodsig; umedgjrlig. Hard. Jf. Andtna, Tjon.

Andtyna? f. en hensynslst svinsk Person; En som taler og brer sig (der osv.) meget hsligt. Num.: Anntyn(n)e. Andtyrne? - anntyn(n)ele(g) adj. og adv. lig en A. Num.

"Andtyrja f. tvr, modvillig Person". A. Tel. (Mo). Andyrje d. s. Tel. (Moland). - andtyrjen adj. tvr. Tel. (Mo). - Andra f. Klodrian. Ryf. A.

andtnen adj. som en Andtna. Hall.

"anduga v. n. (ar)". A. Sogn (Vik) = ottast. 2) fortryde, mindes med Bekymring eller Lngsel. Nfj. Y- og ISogn. "Kyra sto aa anduga paa Bn". "Da va eitkvart han anduga itte", "= trega pao". 3) have Omsorgen for, Tilsynet med. Sfj. (Bremang).

anduga adj. ivrig i Omsorg; bekymringsfuldt Travl. Sogn.

"Anduge m." A. 2) Omsorg, Tilsyn, Opsyn. NGbr. "Haa Andaagaa aaver naagaa". 3) bekymret Travlhed. Sogn.

Anduging f. Bekymring; Ank. Nfj. (Breimn) Sfj. (A.) Andging Nfj. (Gloppen).

andugla (u'), v. n. anke paa, have trykkende paa Hjerte. "Han laag aa andugla um d paa d siste". Nfj. (Stryn, Innvik, Honndal). Andugling, f. trykkende Omsorg, Bekymring. Nfj. Jf. anduga og flg.

anduva (uu) v. n. (ar) og anduuve seg, vre omsorgsfuldt bekymret, bekymre sig. Nfj. (Honndal). "Eg laag aa anduuva um d". "Du anduuve deg um mine Graide!" - Hertil: Anduving f. Bekymring, Omsorg, Interesse. Nfj. (Honndal). "Han ha'kje Anduuving um (eller paa) noke", er ligegyldig for alt. "Du trng ikkje ha noko Anduuving um mitt Stell". 2) = Andov, 4. - Maaske sammengledet af andova og and(h)uga. - Ogsaa anduue, Nfj. (Honndal).

Andvakstr m. = Andvoka Helg.: Ann-.

andvar adj. skarpt iagttagende. Helg.: ann-.

andvara v. n. iagttage nie, holde skarpt ie (med). Helg.: ann-. Jf. G. N. andvari Bekymring.

andvarlaus adj. omsorgsls; sorgfri; rkesls. Dal. (Hskestad). "Sidja antvarluse". G. N. andvaralauss, fri for Bekymringer.

Andvarp n., andvarpa v." A. St. Hall.

"Andvegesbenk m." A. Ogsaa: Andvegbenk, Sdm. (Sunnylven); Annvegbenk, Ryf. (Hjelmeland); Annvebenk, Sogn (Ladvik).

"andveges adv." A. 2) = andfttes. Li

?andvert adv. modvendt. Tel. Jf. innanvert.

Andvoka (o') f." A. Isr om Svnlshed efter at vre bleven vkket i Svnens (Nattens) Begyndelse. Nhl. Hard. St. Ma. Li. Ryf. Annvuku, Nedre Tel. (B). Ogsaa: Andvok (o') f. Dal. Jd. "Annvog"; og Annvokst m. (f.) Ma. Li.

andvoken, adj. svnls, som ved Andvoka. Tel. Nhl. Ryf. Dal. Li. Rbg. andvakjen, A. Hard.

andyggjast v. recip. (est, dest), kjvles. Gbr. (Vaagaa, Lom, Fron). Jf. Ugg.

andres adv. baglngs, tvrt". A. Hard. 2) parallelt, men med Front til modsatte Sider. Ryf. "Kydne sto andres i Vaatn". "Dei laag andres i ei Flatsng ve heila Golve".

Andva, f. stymperagtig, uforetagsom Person, "utan Framkomst". Li.

andva v a. 1) holde (En) Stangen, opveie; mgte; haandtere = evla. Li. Shl. Sogn, Sfj. Nfj. Dal. Hall. NGbr. "Her ska du sjaa Kar som ska andva deg!" "Han sto aa mjaksa aa kunde 'kje andva Kniivn" (Sogn). "Dei sto aa andyvd'an", holdt ham magtesls (Dal.) Ogsaa "andyva Baadn". Paavirket af dyva. 2) afparere: andyva, Dal. "Eg andyvde Slagje m ks". 3) = andova 2. Eet med "andva, v. n." A.

Andve n. rette Maal paa Noget; "Pass". Sdm. (Norddal, Strand). "Du maa prve aa ha Andve paa d". Noget usikkert. Af andva, v. a.

Angboge, m. Albue. Ma. (Aaserall, Finnsland), Rbg. (Tovdal, Honnes). Dal. Ambog, Ma. (ysleb). Se Olboge.

Ang, m. Duft = Ange. Tel. Jd. Dal. G. N. ang, n.

"Ange m. 2) liden Takke". A. Om Ujvnhed paa Tand. Shl. 3) Angelhage = Agnor. Hard. (Rldal).

angeleg eller angleg adj. og adv. bringende i Forlegenhed og Trngsel; bagvendt, forkert; fotrdelig. Hard. (Ulvik, Ullensvang): anggel (og anggul); Shl. og Ryf.: aanggleg(e). "Da hvde so anggel", traf forkert til. "D va d aangglegaste eg ha vorte fre". 2) urimelig, uvittig, tosset. Hard. (Kvamm), Shl. "Fara anggel aot; eit anggel Fralag (Adfrd); snakka a.; a. Snakk". "Bera seg aangglegt". 3) tvr, vrangvillig, isr formedelst Indskrnkethed. "Ei anggul Kona"; Hard. (Ullensvang). Se "angulleg", A. 4) fornrmelig, saarende, isr ved Haan eller Ord-Vrid, " = haadleg". Tel. (Mo, Vinje, Rauland, Laardal, Vraadal, Kvitseid): "anggleg" se A. 5) fortrdelig; utkkelig, pinlig, ulidelig. VTel (anggleg = leidskleg), Hard. (Ulvik, Ullensvang), Shl. Ryf. "D' aangglegt (anggul, anggel) aa lya paa, naar Bodn vil vera vaksne". "Han saa aangglege aa sjaa paa m dei Bymotadne sine". "Han loo saa aanglegt (-lege). Ein aangglege Laatt". I Shl. og Ydre Ryf. (Nrstrand og fl.) lyder "aanggleg" som "Utaangje" (Utange) og laangg (lang; og "Taangg" Tang), kan altsaa vre "angleg", men er vel ogsaa vs. eet med IRyfylkes (Sands, Suldals) "ungleg, slem, fortrdelig; vistnok for ongleg, ngleg", A. Jf. engleg og G. N. ngliga, i Trngsel.

Angelre f. Fiskestang. Gul. Se Ongul.

angla seg (inn paa) v. yppe Kiv. Tel. angleleg adj. trttesyg. Tel. anglen, d. s. Tel.

"angra v. a. angre". A. 2) volde Sorg, bekymre; G. N. angra. Jd. Li. Rbg. "D inkje Aua seer angra inkje Hjerta"; Jd. "De va de einaste som angra meg: Jnta mi vart so gal i seg"; Rbg. 3) v. n. blive fortrydelig. Ryf. (Sand, Nrstrand). "Eg aangra aat 'an" (og "paa' an"?). (Sammesteds betyder "trega" at angre). - angren adj. tilbielig til Anger = angersam. Gul.

Angre m. Sorg, Bekymring. St.: Anggri. G. N. angr.

angrhalden adj. flgende Sting ("Hald") af Anger; isr om Fortrydelse af mindre Dumheder f. Eks. i Handel. STrond. "angrhallin".

Angrmann m. i Talemaaden: "Angrmann'n kjm aaver ein", eller "'ti ein", Samvittighedsnag, Anger. Stjr. Salten og fl.

Angrsodd m. afbrukken Odd af Staalredskab, hvilken gjemmes for deraf at smedde Angrstaal n. (Vald. efter Storakers Optegnelser) dvs. Staalredskab med Trolddoms Virkninger. Vald. (Vang).

angutt adj. 1) takket eller tandet, som Lv; pigget. Hall. (Aal). 2) = alken. Hall.

angvlen? adj. snart kjed af noget; utaalmodig; krsen. Tel. (Heiddal, B): angvrn ("tykt" N som ligner ln el. rn). "Ho saa a., ho kann kje stelle m sjuke Folk".

Ank m. Bekymring = Ank n. Vestfold og fl.

ankelessug? adj. misforniet, rgerlig stemt, vranten. sterd. (Kvikne, Lille Elvdal, Tynset). "ankelessu(ghw) me se sjl".

"ann adj. 2) magtpaaliggende. Kun i Neutr." A. "Han kje ant fr da", det er ham ei magtpaaliggende. Shl. "Vara annt ette" el. "fr", vre ivrig for, hidsig efter. Ndm. (Tingvoll). ogsaa: "Ha saa nnt om Tia", have saa uhyre travlt; Innh. Og "Ha nnt om", d. s. Nsterd. "Ha ant", Ryf.

"anna v." A. Ma.; SBerg.: tildels adna.

"annan adj." A. Former: m. annar (nnr), sterd. (Lille Elvdal); annaar, Dal. (Hsk.); anner, sterd. (Tynset), Ryf. (Saand, Vass, Nrstrand); anne og anni, St. - f.: annaar, Dal.; anner, sterd. (Tynset), Ryf. (Sand, Vass, Nrstrand); anne og anni, St. f.: annaar, Dal.; anner Ryf. sterd.; onnog, Ma. Rbg.; aano, Tel. - n.: annert (og annart?) Ryf.; ana, Tel. og fl.; ane, Follo og fl.; ant, nogle St. - n. plur.: onnor, Voss (iflge Vidsten). - Dativ af n.: "d' mangt auraa likt", Sfj. "annraann likt", SHelg. - Dativ af m. (og n.): arom, (G. N. adrum, drum) sterd. "De va ingen arom villr eller "likre", ingen af dem var bedre end den anden. Dog ogsaa: ara-villr, udmrket, bedre end andre; Helg. (Ranen, Dnnes). Se "ar'viller", A. Og: anndravillr (nndra-), 1) = ara-villr. Innh. (Stod, Sparbu, Verdal). 2) bedre end et andet. Innh. Det sidste udtrykkes ogsaa ved annavillr. Innh. (Sparbu, Leksvik, Skaun). "Ta paa anna-villr Klee om Hlgann". Formerne anndra-, ara- se nsten ud som Genetiv Flertal, G. N. annarra. - Dativ Flertal: "i aro Vro", i andre Verdner. Vald. (Vang, sjelden). - Genetiv Ental: annars. St. (Valle). "Han (ain) mog'kji leggje sin Sulte aa annars Bour". Og: annas. Ma. (Bjelland). "Han 'kje annas te", tjenlig til andet. - "Verta annast m", Sogn (Vik, Aurland"), se "annars" A. Ogsaa: "Han vart anna m"; Fosn. - "annat conj." A. b) tvrtimod, men. Tel. og fl. "Folk ville kji hava dei, anna dei maatte reise".

"annan-kvar adj. hver anden". A. anekvor og annekvor m. VTel.; annekvr og annehor m. Rbg. (Aamlid); annhaar m. og annarhaar f. Rom. (Nannestad). Se ogsaa annat-kort. 2) vekselvis den ene og den anden. Hard. Shl. "Vegjen ligg paa onnorkvar Le aot Elv" f. (Kvamm); annakoor f. Ullensvang; annakvar f. Strandebarm; (arkoor, SBerg.).

annasvort (o') adv. i Forbigaaende, medens Hovedinteressen gaar i en anden Retning. Dal. (Hskestad). Meddelt. "Han sae (gjoore) d so annasvort". Jf. G. N. annars ivrigt. Den sidste Del minder om "(innan)vert".

"annat-kort conj. enten". A. enten dvs. hvadenten, om (#-eller): i Formerne: nnkoort, sterd; nnthoort og nntoort, Innh; (h)lltoort, Namd. Innh. "g veit itt nnthoort han gikk ell itt". 2) adv. (sandsynligvis altid med Negtelse foran sig) i hvilketsomhelst af de to Tilflde, alligevel, desuagtet. Ryf. (Sand, Nrstrand). Hvert andet hedder sammesteds: annakvart. "Han hadde no'kje kome annakoort hell". "Rike va hu, men han took'na 'kje annokoort". - Ogsaa: (ikke) nogen af Delene; Ryf. "Hu va' kje korten rike hell vakker, annakoort".

anndravillr se annan og vildre.

annesvistat adv. lidt til Side; tt ved. Ma. (Grindeim). "Staa a.!" Og: "annes-vetat," og "-vedad". "at" synes at vre "aat" prp.

"annig adj" A. adnig, Shl.; annug, Voss; odnig Shl.; anng (#-ug). S.Trondh. "Ha de anngt", travlt.

Annkav n. udmattende Travlhed ("Kav"). Helg. Maaske And-. - annkava adj. udmattet af "Kav". Helg.

annpen (ee) adj. anstrngt sirlig, kunstlet. Follo. "Hu r saa annpeen te tala, knootr a gjr se saa tell". Fr. en peine?

Annsema f. 1) Person, som er fuld af bekymret Travlhed. Hall. (Gol): Annsme. 2) En, som er besvrlig ved sin paatrngende og ufornielige Travlhed. Nsterd.: nnsmme. 3) besvrlig bekymret Travlhed. Nsterd. Ork. (A). - nnsmmele'en adj. besvrlig som en "A." 2). Nsterd.

Annseme n. bekymret Travlhed; miefuld Omsorg. Hall. (Gol): Annsmee. - Annsm f. d. s. Gbr. (Lom).

"Anntid f. A. Rbg. 2) travl Tid. Ned. 3) Travlhed = Annsemd. Nfj. Jd. "Ha Anntii m noge", Jd.

anntida v. n. (ar) 1) drive paa med Arbeide, have travlt. Jd. (Gjstal, Time). "anntiia m Arbeie". 2) "anntiie seg", gjre sig istand (frdig), ordne sig. Tel. (Vinje).

anntidug adj. travl. Innh. "Han aa nntiiu, hi d saa nnt om Tiia".

annvorden? adj. dygtig til at bjerge sig, - komme ud af det, - rede for sig. SHel.: annvoolin.

annvinn adj. vanskelig at komme til rette med. Vestfold. Maaske for andvind (modvreden).

Annring m." A. VAgder, Dal. Ryf. Annrings-bukk m. Annrings-gymr f.

Ans n. 2) Agt, Opmrksomhed". A. Gul. Ork. - m. i YNamd. "g ga kje nokon Ans ette di". 3) Iagttagelses- og Fatteevne, isr hos Smaabrn og Dyr. NGbr.: ns. D stort ns ti om".

"ansa v. 3) drive paa, have travlt. Rom." A. Nhl. Sogn, Gbr. "D' mangt han ansa m". I Gbr. isr om at kjrne og yste paa een Dag. 4) nse se, sandse sig, vre ved Bevidsthed. NGbr. - Ansekraaka f. stundesls, geskjftig Person. Sogn.

Ansa, f. Forretning, Omsorg; Sag, som skal rgtes. Sogn (Vik), Sfj. (IDale). nse f. d. s. YSfj. YSogn.

Anse m. Travlhed. Sfj.

ansen adj. 1) opmrksom og rask til at fatte (skjnne); isr om Smaabrn. Helg. Salten, Lof. og fl. 2) travl. Se ansa. Jf. uansen.

ansla v. n. fare frem og tilbage mellom flere Arbeider; vre stundesls. Shl. (Fitja, Stord). "for-ansla" adj. fortumlet af Delthed mellem flere Arbeider. - Ansl n. (m.) aandels, stundesls Travlhed; hed Hast; ogsaa: stundesls Person, Shl. (Stord, Fitja). "Han fere so eit Ansl." Jf. anna, ansa. Bohusln: ansel dvs. brdska.

ansug, adj. opmrksom, agtpaagivende. Trondh.; NGbr.: nsog = ansen 1).

Ansuring, f. vedholdende bekymret Snak om noget; Bekymring. Nfj (Breimn, Stryn). "Han hadde slik ei A. um d".

anta v. impers. (ar) have Hast; haste, gjlde, Innh. "D ante itkj om d nnda". Se anna, A. - antes v. = annast. sterd.

"anten conj. enten". A. anti, Rom Oslo, Nedre Tel. antan, Ma.; h(i)llten (- h(i)ll, INamd. 2) eet af to. Rom: anti. "Hu ville saa gjenne ha d, eller saa d, anti". G. N. annat tveggja (antige) d. s.

antra v. a. (ar)". A. Hard. Ryf. Shl. 2) gaa og drive frem og tilbage, som En, der gaar og venter. Hard. (Odda, Ullensvang). "Han gjngg aa antra aa svive". "Antra heimatte", drive hjemover; Hard. (Kvamm). - antrast v. recip. kjevles. Tel. Ryf. Hard. - Hertil: Antr n. Trodsen, Kjvl, Mundhuggeri. Tel. Ryf. Shl. "Koma te Antrs". - antreleg adj. trttekjr. Tel.

antrgulen adj. modstrbende, tvr, vrangvillig. Hedm. og Gbr : antrguulin. Gbr. antrguule. Se andgulug og gula.

antvarlaus adj. se andvarlaus.

ao. Denne Tvelyd, der lyder omtrent som au i T. Haus, er oftest en Udtaleform af aa () se d.; sjeldnere af "av" og "aav": kaoa dvs. kava (kaava); Laoe dvs. Laave (Hard. Voss, Sogn).

"Ap n. Gjkkeri". A. "Gjera Ap a(v) ein", gjre Nar, drille. Land, Follo og fl.

Ap n. baglngs Gang, Retireren = Hoping. Mest i: "gaa i Ap", gaa baglngs. Hall. (Gol). Til apa dvs. hopa.

"apa v. a. og n. (ar) gjkke". A. 3) gjre meningslse Armbevgelser, slaa omkring sig = fikta. Dal. Jd. "Staa kje so aa aba m Kniivn!" 4) forurolige og forvilde ved ublid og selvmodsigende Behandling (som naar en Beruset rykker snart i den ene, snart i den anden Tile). Ork. og Strinda: aapaa (ein Hest), aapaa upp (e. H.). "apa m", d. s. Vald. Neppe for hopa. - "apast v." A. apast (inn) paa ein, trnge sig drillende ind paa En. Li.: abast. Gbr.: aapaas(t). - Aapaastikke f. a) en Driller, Tirrer. b) enslags Legeti. Gbr. (Lom, Vaagaa).

"apa v. rykke tilbage, for hopa". A. Hall. (Gol, Nes). 2) vige tilbage fra en Beslutning; ombestemme sig. Hall. Se Ap. - Aping f. Retireren; Ombestemmelse; Vgelsind. Hall.

"Apa f. Abe". A. 2) Gjk; Menneske uden Selvagtelse. Tel. "Ei Fylle-Ape". "Full som ei Ape".

apaleg(e) adj. og adv. naragtig, uvittig, gjkkelig, meningsls. Tel. (Kvitseid, Vinje, Moland). "Du drikk o dusar so apaleg", "apalege veene", overordentlig smuk. Se apelege.

"Apall m. Abild". A. Apaal, Abaal, VAgder; Aapaali, Rbg. SVTel. (Treungen og fl.); Aabaal, VNed.

Ape m. Srling; Halv-Fjante = Tule. Li. (Eikin). G. N. api Abe.

ar i ar-kor, ara-villr osv., se annan(-kvar).

"ara seg v. (ar) passe, tage sig ud". A. Innh. Helg. og Ndm. (Aure): al' s(g). Hard.: ara, arer, arde. 2) arte sig, tage sig (godt) op. Hard.

Aral, i Udtrykket: fraa Arals Ti, fra Arilds Tid. Rbg. (Evje). Fraa Arels Ti. Dal. St. (Valle). "Fraa Ariels Ti". St. (Bygland); "fraa Arons Ti". Jd. Dal. Jf.? G. N. r#-alda. Se Adel.

"Ard (Ar) m." A. Udtales Ard i Tel. (Selljor, Laardal, Kvitseid), ligesom Ardejnn ("Ardjarn". A.) og arde v. se flg.

"arda v. a. (ar) plie". A. 2) "ale Poteter, me Al", hyppe. Smaal. - "Hertil hrer vel ogsaa: ale (are) v. n. arbeide sterkt, slbe. Smaal." A. Ogsaa ganske egentlig: slbe, drage langsomt henad. sterd. (Oos, Tynset, Lille-Elvdal). "Skyttrn ale se(i) fram paa Buka". "Ale aa kjre".

Arda f. Slestroppe; Ara, Senja (A); Ala. Helg. (Mo). Are m. d. s. Senja; meddelt, I Smlandslagen: ara. - Arstikka f. = Orepinne. Senja. Se Or(d)a.

Ardedregel se Dregel.

Ardekubbe m. stor Trklods, som man skjfter "Ardejnne" (Plovjernet) paa. Tel.

Ardhaus m. = Ardaas. Totn: Alhus; Hall.: Alahaus.

Ardleiva f. lidet Agerstykke som Ploven har levnet og som maa spades. Ryf. (Suldal): Arlyva.

arestan adv. dvs. annarstad. Hall. og fl.

"arg, adj." A. 4) karrig. I Sogn, Vald. "Han so arge, han time'kje eta seg mette".

Argefant, m. En som gjerne vil tirre og fortrdige. Gbr. - Argemeis m. d. s. Gbr. Se Meis, arga (Gbr.). - Argepitil m. d. s. Gbr. (yer).

argfast adj. arrig og trodsig, isr om Brn. Stjr. (Heder ogsaa arfast? Stjr. (Maaraak), hvilket maaske er ardfast, se ara seg?). - argfastug adj. d. s. Stjr. - argsett adj. d. s. Ndm.

"Armbst". A. Aarbust, Namd. Harbust, Romsd. Harbst, Helg. (Vefsn).

Armeslag, n. (Rum til) at slaa sine Arme ud; mest om Skomageren. Hall.

Armeslengja f. Styrkeprve, hvorved man griber i Armene og sger at slnge til Jorden. Shl. "Ta Armaslngja". - Armasletta f. d. s. Hard.

Armskrike (i') m. Albueleddets indre Vinkel. Dal.: Armskrikje (og #-g#-); Jd.: Armskreegje; Ryf.: Armakrikje.

Armslag n. = Breiddvid. Stjr.

"Armstaup n. = Armhola". A. Innh. Gul. Strinda. 2) = Ermestaup. Ryf. Trondh.

Artalysa f. uartigt Menneske. Sogn.

arvegild adj. om Datter: arveberettiget lige med Broder = brodergild. St. Tel. (Svein.) Jf. G. N. arfi Arving og brdurgild.

"As n. Gjring". A. Voss, Sogn, Hard. Sfj. "Da va slikt As i haanaa idag", urolig Iver. "3) Uro, megen Sti". A. Romsd. Shl. Hard. Ryf. (om larmende Virksomhed). Se asa, Asemot.

"asa (1), v. n. (es, os, aset) bruse op osv." A. Sogn (Aardal, Vik, Aurland): asa (og esja) ese, oos, ase. "Da oos um Skodn", idet man traadte i Mosen. I Rom. (Nes, Ullsaak, Fet): asa, sr og asr, ees, asi og eesi (eese). I sterd. (Rendal, Tynset): aasaa (og se?), s, ees, ese. I Ndm. og Gbr.: asa (og sa), s, aste, ase og ast. Se esja, sa. - Hertil: Asing f. Gjring. Ndm.

asa (2) v. n. (ar)". A. 3) anstrnge sig med noget, "strve" med, tumle med. Jd. Ryf. "Han asa aa skunda seg; asa m d". 4) snakke meget og larmende, som en lidt beruset; = sgja, vasa. Vestfold, Nhl. Shl. (3 og 4 er kun Afskygninger af 2 hos A.) Jf. osa og oosa. - Asekolla f. snakkesaligt og hirstet Kvindfolk. Sogn ("dl). - As(e)merr f. Brushoved. Innh. Se As.

Asemot n. snakkesaligt og hirstet Lune. Nhl. Shl. og fl. "Han hadde eit Asemot paa seg idag, prata um likt aa ulikt". Ogsaa: Osemot, Aasemot, se osa (o'). Hedder ogsaa "Masemot".

"Asal m." A Aasaali, St. Rbg. Asaal, VAgder. Aasaal, VNed.

Asat m. Vare, Varetgt; Ansvar som flger med Varetgt. Shl. (Etne, Fitja). "Ta A`sat paa". "Du ha(r) A`satn!" Klinger fremmed (Fr.#- Eng. hazard?).

As-eim m. aandels og ophidset Skynding; hed Hast. Nhl. (Sund, Hamre). Ogsaa: Asm? Nhl. Jf. As, Asn, osma.

"asen adj. gjret". A. Ndm. Rom. NGbr.

asen (2) adj. udfoldende aldeles undigt stor Kraft; tumlende; ustyrlig; vlig. Ryf. Stjr. Ogsaa: hirstet, pratsom. Shl. - asutt adj. stiende, lystig. Stjr.: "aasaatt". Af asa (2).

asesam adj. strkt paadrivende; rivende, skyndsom i sin Gjerning. Innh. (Stod, Stjr.): aasaasam; af "aasaa paa", asa.

"Ask m." A. - Hertil: Askegnyste n. haard Klods af Askeved. Tel. Askesev n. Fnug og Hinder af Askebark, se Sev. St. - Askestde m. Sted, hvor Ask gror i Mngde. Tel. Se Stde.

Ask m. 2". A. 3) = Stava, Stjr. I Helg. (Bindal): Kar til at melke i.

Asn n. Tummel, Sammenstimling. A. Nordl. "Fugleasn". sterd.: Astn m. (og Asn?). 2) = Aseim. Nhl. Hard. YSogn, Sfj. Nfj. "Han kom i slikt Asn, da va'kje Raa te skyna kva han sae". Ogsaa: Osn og Aasn, Nfj. (Selja), Sfj. (Frde). 3) yderst urolig Person. Nhl. (Hamre). Se flg. og osa (o').

"asna v. n. (ar), tumle afsted osv" A. Gul. og sterd.: "astne" og "astnes". "Kua flyg aa astne (asne)". 2) tage hidsigt fat, fare til. Jd. Ryf. "asna te"; "forasna", adj. forhippet, hidsig efter; Jd. Ogsaa osne og "aasne"; Sfj. Nfj. 3) vre yderst ivrig ved et Arbeide, tumle med noget. Helg. og fl. "Ka du asna m?"

asnande adj. som farer til, tager yderst ivrigt fat. Rog.

Asning f. Gjring; Gjr. Hall.

Aspamar m. en Maar; se Ospemord.

[Asspikl n. Nar, "Spektakel". Sogn. For "Aspekt, Spektakel" og dl.?

Astr n. = Asn 2). Helg. - asvete se av-.

"Asveder (Asveer) n." A. Sfj. Romsd. Og. Oseveer (o'). Sogn, Voss. Se osa (o').

"at conj. at." A. aat, Sfj (IDale). Sjelden.

ata v. a. (ar) hidse til Kamp = etja. Rbg. (Tovdal), Ned. (Froland). "Dei ata Hestane ihop(er) m Steinkast". G. N. ata ophidse?

"atall adj. 1) tirrende". A. Hadeland, Vestfold. 3) om Brn = ampesam, ampr. Vestfold.

"atalsleg adj." A. 2) uhyggelig, trist; = nefst. Hall.: atahle (og aatalsle). - Atfrer se Aat-.

atla v. agte (at gjre noget). Jd. "Atla seg te Byn". - atlast v. agte sig, bestemme sig. Ryf. (Hjelmel. Strand). "Eg sku atlast te gjort d". - Se etla.

Atskjarar, Liebhabere. Tel. se Aalskjar.

atta prp. og conj. uden. Dal. (Hskestd, Hedland). "Dr va ingjen heima atta han" "Ikkje atta", kun. attn, NGbr. For utan?

attarfor prp. = attanfyre. Tel. (Moland). - attarfyri adv. (og prp.) d. s. Tel. (Moland, Mo).

attaugete adv. bagvendt. Shl. Se avig.

att-aat conj. ved Siden af at; imedens. Totn. (Birid). "Ho lg attaat ho sv", hun leer i Svne. Meddelt.

att-aat-brend adj. om Mad: sveden. Sogn, Vald. Gbr. Rom. Vinger. att-aat-svidd, d. s. Rom. Og: attved-brend, medbrend.

"attende adv. tilbage". A. Ogsaa: attenda, NBerg.; att-end(e)-att, Hall. Ndm. ("attendattjaagaa", Rindal); aat-ende-att, Hall.

atter- se attr (hvis R er vokalsk og oftest bliver til mat E).

attfjatt adj. = fatt. Helg. Se bakfatt.

attfjetta adj. se Fjetta.

attgag adj. tilbagebiet, isr indadbiet i Midtryggen og stikkende Hage og Mave frem. Ryf: attegage; Jd.: attigaga, se gag, gaga.

Atthall n. Nordside = Bakhall. Ndm.

atthavd adj. lukket. Trondh.

"Atthug m. Omsorg". A. Hard. 2) Minde, Hukommelse? Tel. (Mo). Maaske "Athuge", se Aathug.

?atthuga v. a. mindes ret, komme i Hu. Tel. (Mo, Vinje; usikkert). "Eg kann'kji atthuga de, eg heve glymt de". Maaske "athuga". Se aathuga.

atthuga adj. omsorgsfuld; kjrligt bekymret. Hard.

Att-ida (i') f. Bagstrm = Att(e)rida. Ndm.: Att-eaa; Romsd.: Attr-e'e. - Att-eaa-kvervil m. Bagstrmshvirvel. Ndm.

att-i-komen adj. kommen tilbage i noget, srlig: kommen tilbage ("gaaende") i Barndommen, alderdomslv. Gbr.

"attkeik adj. tilbagebiet". A. Sogn, Vald. Hedm. Land Rom. Busk. Vestfold. - Ogsaa: attekeik, kneisende, Voss; attkikk, Smaal. og fl.; atkeik og akeik, Busk. og fl.; attkeiken, Sogn og fl. 2) attkeik, egensindig, egenvis. Vald.

attkeikt adv. bagvendt, tvrt, hinderligt. Vestfold. "D gjekk a.".

attkeipeleg adj. og adv. forkert, bagvendt, tvr(t) = andkeipeleg. Sogn (Sogndal, Lrdal). - attkeiveleg d. s. se keiva Sogn (Sogndal). - attkeikeleg, d. s. Sogn

"attkold adj." A. 2) konkav; om Bjergsider (og andre steile Ting? Baadside?). Sdm. (Hjrungfjord, yrskog). Jf. attrkvelvd.

Attlega (e') f. 1) Hvileland = Atterlega. Gbr.: Attlego. 2) = Atterglyma. Romsd. Attelege.

Attlegd f. = Attlega 1) Nfj. (Gloppen og Stryn; mest: "-lgd").

attlest adj. = baklest. Hall. og fl.

Attlit (i') m. brugt og svkket Farvesuppe = Etterlit. I Ndm. Attleet(t); i Ork. Attltt.

attlysa v. gry = atterlysa (A). Rros.

Attnykka. "Kaam(m)aa i Attnykka", gaa tilbage, gaa nedad = attrast; "vara i A." ligge agterud. Totn. Maaske til nykkja, Nukk. "I Attrmeisn" d. s. Follo, Smaal.

"attra v. a. 3) attra seg." A. Nhl. Shl. Hard. Rbg. "Han attra seg paa Handelen, - i da", stod ikke ved sit Ord. 4) attra seg, komme igjen, yttre sig igjen, om Verk, Udslt og dl. Hard. "Saore so leidt te attra seg". Noget usikkert i denne Bet. Maaske "attraa"; se attraada, Atttraa.

"attrast v. n. 2) gaa tilbage, svkkes". A. Ma. 3) tilbagekalde = attra seg. Tel.

attraa(da) seg v. r. (r, dde) ombestemme sig. Tel. (Vinje). Ogsaa: avraada seg.

"Attrbera (e') f." A. (Atter-). Ryf. Voss, Sogn.

"Attrbod (o') n. (el. f.)" A. (Atter-). Attrboo, stl. (Totn og fl.); Attrab, Hall. Ndm.; Attrebu, Rros.

Attrdrebba f. = Att(e)rdrepa. Shl.

Attrkvelvd f. en strre skaalformig Indsnkning eller halv-cirkusformig Indskjring (Botn) i Landskabet, hvilken aabner sig ind imod Landet eller bort fra den Talende (fra Fjorden). Nfj. (Stryn, Honndal). "Garn ligg i ei Attekvld, dr d kvelve seg upp att-i". Jf. Kvelv.

attrkvelvd, adj. "attekvlt, attkvlt" 1) om Landskab, som danner "Attrkvelvd". Nfj. (Eid, Stryn, Honndal). 2) indestngt (overhovedet), skummel, uhyggelig; om Steder. Nfj. "Ein attkvlte Plasse". hedder ogsaa "kvlsle". Nfj. Se attkold.

Attrlte, n. Lukkelse, Lukke; Laas, Krampe. Ryf. (Suldal, Sand, Nrstrand).

attrpaa prp, og adv. = attpaa dvs. tilbage paa. Nfj. Sfj. "Ein Bve (Dimme) attepaa Farn, en Lighed med F. "Ro fram attepaa", ro tilbage i samme Leie. Sfj.

Attrreka f. Hundyr, som er drgtigt anden Gang. Sogn. Nhl. "Fysst Kidling, so Peit, so Attereka, so Geit". - Attr-raak f. d. s. Sfj. Se Atterraaka. A. - Hertil Attrraakaar n. Aar, hvori Dyret er "Attrraak". Sfj. Sogn, Nhl.

Attrstoda (o') f. 1) hvad der bliver staaende igjen, Rest. ISogn: Attestoa (af Korn); Shl. Jd.: Attesta (af Trv). Se Etterstoda. 2) Efternler. Sogn.

attrstreiten adj. dragende #-, strittende bagover. Sogn, Hard. "Ei attestreiti Skreppa (Byrd)". Se streita.

Attrvend f. Vending, Forandring Sogn. "Gjord Gjerningg faor ingji Attevnd".

Attrvik (i) n. Fravigelse fra Aftale eller Udtalelse; Modifikation eller delvis Tilbagekaldelse. Voss, Sogn. "Han hadde no alti noko Attevik pao da".

attslg adj. bagud eller udad-biet, om Ting (Redskaber), som skal vre lidt fremad- eller indad-biede, = gag. Tel. (Selljor). "Ljaan attslg".

Att-traa eller Att-raad? f. Tilbielighed til at komme tilbage; om Verk, Saar og Udslt. Hard. (Kvamm, Odda). "Dar ligge slik ei Attrao i Beine, i Saore".

att-traaen eller att-raaden? adj. om Husdyr, som veed at finde Udvei til at komme tilbage til deres tidligere hjem. Berg.: attraaen.

att-til prp. og adv. tilbage til; atter til Hall. (Aal). "Att-tee Stls". "Me ljte att-tee no".

"attved prp. 2) med, sammen med". A. Vestfold; Hall. (Aal, Nes, Gol): affe. 3) bagerst ved, = burtved. Hall. (Aal). "Affee Veggj'n". 4) adv. "lgge att`vee" det, lgge til, addere. Vestfold.

attve(d)brend adj. sveden = attaatbrend. Vestfold (Sandsvr, Eiker), Gbr. (Lesja). I Hall. (Aal): affeebrend. - attve(d)se(g)brend, d. s. Gbr. - attveesvidd, d. s. stl.

attvg adj. veiende eller hldende bagud. Tel. (Selljor, Rauland og fl.). "Kjerra attvge". - attvgjen adj. d. s. Tel. (Mo og fl.). "Sngjee attvgjee", modsat "fotrennd". - attvgd adj. d. s. Tel. (Kvitseid, Vinje). Se framvg. G. N. vgr, balanserende.

attvgjes adj. bagover-hldende. VestTel. "Liggje attvgjes m Hovui".

Attyrja f. = And(t)yrja. Tel. (Mol.) Meddelt.

atuge Atugji se aathuga, Aathuge.

atvrn adj. undselig. Tel. (B). Se aatvar.

au v. mylrede, Imperf. af y; se dette.{MERK: Er ikkje infinitivs- og oppslagsform, men fortidsforma av verbet y.,OV}

aua v. n. (ar, a og dde), mylre, vrimle. Sogn (Vik, Lustr), Sfj. (Askevoll, Frde, YHolmedal). "Da audde m Folk paa Kirkjebakka". "Da audde aa gaudde" eller "aua aa gaua". "D' auande fullt m Sild". Jf. y; G. N. a, mylre.

aua v jamre, skrige au, "u". Jd. - ue seg d. s. Nedre Tel. - auja d. s. Hard.

"aud adj. 1) tom, de". A. "Eg gjekk reint uti udt", jeg gik rent forgjves = uti inkje. Hard. (Rldal). "2) lens, blottet. Nsten alm." A. "D va'kje audt" = "det var ikkje fritt" dvs. det manglede ikke ganske; oftest ironiskt = jo det skulde jeg mene! Rbg. VAgder, Ryf. Nfj. Ndm. Namd. 3) "u(d) i Smagjn", doven ved Henstaaen = Eng. stale. Li. Se ogsaa daatt.

Aud, Blottethed, Tomhed = Audn. Ma. (Aaserall, Finnsland, Holum, Halsaa). "Vera i Au for Pnga", vre blottet for P. (Aas.) Og: "i uaa, i ua, ua" (YMa). "I u`aa" forekommer maaske ogsaa: Dette kunde vre af G. N. auda = audn dehed, eller en Form af aud adj.

audbeitt adj. som let lader sig afmeie; om Grs. Til beita. Lyder urbeitt i Helg. NTrondh. S.Trondh. Shl. Hall.; orbeitt (o'), i Guldal; ubeitt, Helg. (Brny, Bindal).

"auden adj. beskikket af Skjebnen. Jarlsberg". A. Larvik: "han va ue aa dy da".

Audesmak m. 1) doven Smag, formedelst Madvarens Henstaaen. Li. Se aud. 2) Smag efter et Kar, som har vret lnge ubrugt. Ma. (Bjelland): ue- (ue-). Oftere: y(d)esmok.

audhyrd adj. 1) som hrer godt = letthyrd. Ork. og Innh.: uhrt. 2) let at hre, let hrlig. Ork: (Rennebu): ohrt (o').

"audkjend adj. let at kjende". A. Gbr.: u-. sterd : o'.

"Audn f. (1) 1) de Tilstand osv." A. Agder, Dal. "Garn ligg i Aun ett'an", ubeboet, StB.; ogsaa: "i Aunine", St. "Vera i udn (og -aa, udna) for Pnga, Mat (-d)", VAgder; ogsaa: i utna (og utna) Li. (Lyngdal, Kvin), og "i un"; Li. "Kaama paa un (m Arbeisfolk, m eit Arbei)", komme til kort. Li. Dal. - "un" er et hyppigt Stedsnavn for Agre (Rydninger) i Shl. (Fitja).

"Audn f. (2) Held." A. - I Sogn (Lustr) ogsaa om heldigt Instinkt, beskjrmende Drift. "Dan fudle Mannn hadde dan uni aa dra(ga) seg i Hus, loll".

audnast v. n. afldes, opslides. Li. (Kvin): udnast og utnast. For aurnast, eller til aud, Audn (1)?

?audnen adj. heldig i sit Gaardsbrug. Sogn. "unen". Usikkert. (Se Audn 2).

"audsedd (ee) adj. iensynlig". A. Rros: useett; Ndm.: usjitt. - u-sjaaand, d. s. Rros. 2) "E vart usjitt (og usjeett) paa'n", jeg maatte see paa ham. STrondh. audsynt d. s. STrondh. "E vart usyynt paa'n".

"audsleg adj. noget de; kjedelig". A. udlig, Dal; utlig, Li. (Kvin); udelig, Li.; uelig, Ma,; udl (fr Fisk), Shl.; ule, Gul.

"audtg? adj. strbsom". A. Shl.; Nhl. (Samnang): autige = gridug.

audvisst adj. sagtmodig, stilfrdig (ligesom overvunden); undseelig. Sogn (Vik). "Han sat so udvisste". "it udvisst Tingeste". Jf. audvis.

audvita (i')? v. a. (ar) have Medynk med, ynkes over. Kun i Prs. Inf. og Indic. Dal. (Hskestad, Sokndal) "Eg vil'kje uvida (t) deg d Slag". Og: yvida (t) Dal. (Hedland, Hskestad). Og: oy- (o'). Desuden: uvita, uveta (og d); Ryf. Rldal, Dal. Jd. "Eg uvita deg kje eit Grann". Formerne med u, y og oy kunde pege mod aud (od#-; som Boyvar dvs. Bdvar). "uvita" er maaske et andet Ord, men begge kunde mdes i Bet.: frikjende, bre over med, ynkes over; jf. G. N. miskunna, vrkynna.

audt adj. velsmagende, let at de; bruges isr om Melkemad i Modstning til Grd. Foldal: u-t(t); sterd.: o-tt (o'). G. N. tr, delig.

aueleg adj. jamrende; yderst uhyggelig; om Lyd. Nedre Tel. "D lt saa uolegt".

aug adv. ogsaa: ug (og ug), Li. (Eikin). ug, ug'e, Sfj. (Jlstr). uk (maaske ligesom "eika" for eiga, "Dak" for Dag), Li. (Eikin). "au (u), Rbg. Tel. stl." A. Romsd. Sfj. (Jlstr) og fl. og'e (o') Sfj. (Jlstr); og og ug, Gbr. (Foldal); u, Land; aak, Helg. og fl. Se og, G. N. ok. G. N. auk, ogsaa. - usaa, Ma. Smaal. (Id); se ogso.

"Auga n." A. Bestemt Ental: ugade i Nom. og Accus. Gbr. (Lom). "E har illt i ugaee", Dativ sing. NGbr. (Lom og fl.) - "Han kje langu unde ugo", blir let vred. Hard. (Ullensvang). "Glo (stire) te Ougnars", se ret ind i iet. Tel. (Mo, Rauland, Selljor).

?augdrepa v. a. gaa (En) paa Livet. St.

Augeklemba f. Klemme, som sttes over det vre ielaag for at holde vaagen. Rbg. (Aamlid): ugeklmme. - Augstippa f. d. s. Dal. (Hsk.)

Augekvarv m. = Augnekvarm. Totn. Hedm.

auge-liten adj. liden, saa det netop ines. Ma Vel mest: "ue liten".

"Auger m. Udtalt Auger, Sogn og fl." A. G. N. augr. (Edda Skldskaparml). En Art eller Varietet hedder "Luusaugur". Hard. Shl. uaar, Salten; uen, Li. (Nes, Kvin). 2) en Gloer; ogsaa En, som vrnger ine eller ser med et ondt, skadebringende ie. Sogn: "ugr" (Vik), "ugur" (Aurland, Aardal, Lrdal); Vald. (Vang og Slidre): Augor; Sogn (Lustr) tildels: "Uggur". Den sidste Form er maaske at opfatte som "Ugg#-ur"; se Ur.

auger, augete og auo adj. se avig, ovug.

Au(g)eraa f. iekrig = Augnekraa. Rros.

Au(g)-grand n. = Augne Grand. Hedm.

Au(g)-grim m. = Auger 2) Sogn (Balastr).

Augmaal n. iemed, iemaal, Hensigt. Stjr. Maaske dannet efter "iemaal".

augna v. 1) bruge sine ine strkt til Stirren eller iekast. Sogn (Vik, Aurland). "Du sit aa ugna da burt fr meg", forstyrrer mig i det ved din Stirren. 2) ine = ygna. Sogn og fl.

augnande adj. og adv. ienlig. "a. lite" = "auge lite". SBerg. Ryf. Rbg. "augnande(s) Tr", d. s. SBerg.

augnast v. recip. veksle Blikke. Sogn.

Augne i flere Sammenstn.; nogle Steder Ogne (o') og Augna". A. Ogn-grand m. dvs. Augne Grand. Hall. (Aal). - Ogsaa i flere Genetiv-Forbindelser. Mest i Agder. Augne Kor n. Fortrin ("Kor"), som netop (neppe) kan ines. Rbg. "Dette Vadmaale heve Kore, d' baade breiare aa tettare, men d' eit ugne Kor". - Augne-Korn n. lidet Korn, liden Smule. Isr i "ugne-Konns lite", bitte lidet. Ma. (Bjelland, Holum); tildels "Ognekonns", og "Agnekonns", se Agn. - Augne Mun m. Forgelse eller Forskjel ("Mun") som netop kan ines. Rbg. Li. Tel. - Augne Tr(e) n. bitte Smule. Shl. Hard. Tel. Rbg. VAgder. Tildels "Ogne Teer", se Tre. - Augne Syn f. d. s. VAgder. Oftest: "ugne (og Ogne) Syn". Se Sjon.

Augneblunk m. ieblik. Hall. (Gol): gne-.

Augnefarang m. = Augfarang. Tel. Hall.

Augnekrik (i') m. iekrig = Augnekraa. Nedre Tel.: "Ognekrik(k)".

Augnekvarv m. (n?) = Augnekrik. Tel. (Tinn, Grandsherad, Selljor): Ognegvarv. - Au(g)ekvarv n. d. s. Ma. Nhl.

Augneleite n. 1) = Augleite ("Oglyte", Tinn). 2) = Leite 2) dvs. ophiet Punkt i Synskredsen, hvilket for ieblikket begrndser Udsigten. Tel. (Mo): Ougnleiti.

Augnemid (i') n. Maal eller Mrke taget blot efter iesynet, iemaal. Voss. "Gjera itte ugnamee"; "godt ugnamee". - Augnapaodl m. en Gloer, En med opspilede ine. Voss, Sogn (Vik, Aurland). Oprindelig genavn paa en "Paodl" dvs. Paul?

Augnenest n. og m. iekrig. St. Ma. Tel.

Augnerapp n. ieblik. Hall. - Vald.: "paa gnerappe", og "paa gne Rappe".

Augnesaarke m. Sviden i ienene. St.: kji.

Augnestyng m. Guldsmed, Libellula = Augestyng (Hall.). St. Og: Ognsting, Hall.; ugstingar, NGbr.

Augsperra f. = Augeklemba. NGbr.

Augsprengja f. noget som spiler Folks ine op, Vidunder; isr Vidunder af kvindelig Skjnhed. Innh. (Beitstad "ugsprnj"). - Ogsaa Augnesprengd f. Sdm. (Harham)?

Augsyn (yy) f. noget hvorpaa alle ine rettes. St. "Hu ai Augsuyn for Verdn".

Augsynd (yy) f. Horizont. ISogn.

augunda, -sjuk, se ovunda. - auk se aug.

"auka v. a. (ar) ge". A. "Auka upp atte da sama", oprippe gamle Stridigheder, og dl. Hertil: "Eit Syndars Aukelse", En som stadigt opripper. Nhl. (Sund.) Se Syndauke.

Auka n. en liden langstrakt Banke under smult Vand (snarest vel stikkende kileformigt ud). Helg. (Bindal, Bryny). "Skjerauka". - Auke m. d. s. Helg. (Nsne). Meddelt. Se flg.

Auke (Aukje) m." A. 4) den kraftigste Vksttid, Forsommeren. Tel. St. 5) en oval eller dobbeltkileformig Bolle af Mel eller dl. Ndm.: ukje; Stjrdal: "uk". - Aukesupa f. Suppe med Boller i. Stjr. "uksuup".

Aukla n. dvs. Okla (Ankel). Shl. (Etne).

aukra v. n. fre gjentagen Anke, anke atter og atter paa. NGbr. "ukre paa naagaa".

Aul m. 1) den hule Stilk af Skov-Angelik og lignende Planter. Voss og Hard.: Aul (ul) og udl. "Ein A. te strila m",til at sprite igjennem. Mest i: Geitaul og Kvannaul, Nhl.? Voss, Sogn (Vik, Ladvik); Geitaule og K#-e, Sogn (Lrdal, Aurland, Hafslo). 2) aabenmundet Person. Voss. Se Aule. - aulen adj. (rrformig?), aabenmundet = "sleppmynnt". Voss. - "aulande svolten" = holsvolten. Voss. Se Jol, jolen.

Aul f. og Aul n., se aula v.

"aula v. n. (ar), krybe, ogsaa: mylre. Ueg.: slbe sig frem, kravle og arbeide, gaa og sysle". A. - I Bet. "mylre". Gbr. Romsd. Ndm. - I Bet. "krybe" (vre i stadig Smaabevgelse) i Sfj. (Frde, Askevoll), medens "mylre" gjerne udtrykkes ved "aue", "aure"; se d. og yrja, ylja. - 2) vre i jvn, ikke strkt fremtrdende, Virksomhed med noget; vre vedholdende i at virke smaat. (Vsentlig samme Bet. som A.). Srlig om vedholdende eenstonig Gnaven, Klynken, Knurren, Tryglen. Hard. Voss, Sogn, Shl. "Du aula i eino"; "aula aa gnaula; aula aa gnaga", SBerg.; "ula aa gnu", d. s. Sogn; ula og olstra", omtrent d. s. Jd. Ogsaa: "aula aa verkja", om stadig, svag Smerte, SBerg. Og: "aula aa blaasa", blse svagt men jvnt = mara, SBerg.; se Aul f. 3) snakke utydeligt og monotont, som en beruset eller et lidet Barn. "Badne fere te ula"; "ula aa sutra". Dal. 4) vokse (stige) jvnt og smaat. Ma. (Holum). "Aanaa ule". - Bies desuden: ule, yle, ullte, ult. Nfj. (Gloppen, Stryn, Eid, Davik), Sogn (Jstedal). Prsens Ind. ule, Imperf. ulte, Sfj. og fl. - Hertil: Aul f. svag, jevn Vind. Shl. Hard. Aul. n. vedholdende Gnaven, Tryglen, Klynken. "Ungga-Aul". Shl. - Auling f. d. s. Berg. Stift.

Aule m. i Geit-aule, Kvann-aule, se Aul. - I: Graut-aule m. Grdsluger, Sogn; Mat-aule m. En som der nsten bestandig, Hard. Sogn. (Og Nau(d)-aule? m. et stakkels Kr; Hafslo i Sogn). Jf. Isl. auli, en Stymper.

aulen adj. aabenmundet. Voss. Se Aul m.

auma? v. (ar) gramse, grave til sig. Salten (Gildeskaal og fl.): um. "Di uma aat (te) se".

aumsam adj. ynkvrdig, ussel. Rros: m-.

aunen adj. om Agerjord: ls, flosset og ufrugtbar (udbrugt?). Dal. (Hskestad). - Aunejord f. saadan Jord. - Aunemakk m. liden gulrd Larve i Jorden, hvilken isr angriber Rodfrugter. Dal. Jf. Audn (1).

aunall, adj. vranten, vanskelig, vrangvillig. Solr, Odal, Vinger, Smaal.

"Aur m." A. - 4) Grund, Bund. Agder. "D va'kje anna ur aa Botn", den blottede Bund (Fjotland). "D ligge paa urn i Kjellarn", paa Jordgulvet. "Mi grov te ur-aa-Bonns" (Holum). "Te (el. i) Aursens Botn", helt til Bunds, i Bund og Grund; Rbg. "I ur aa Bonn", d. s. Ned. - 5) nederste Kant af Fiske-Vod (Not). Ryf. Senja. - Aurtinel m. Kante-Touget til "Aurn" 5). Rog.

Aur m. el. n. Mylr. Til aura. Vesteraalen.

"aura v. a. 2)." Nfj. Sfj.

aura v. n. (ar) vrimle, mylre. Nfj. Sfj. Sogn, Fosn, Aadal, Selbu (re, ra). "Tuaa aura m Maur". "Da aurte likso heila Lande m Fugl". "Da aura m Makk i Osta", men "Makkjn aula", krb (Sfj.). "D aura aa krau" (Fosn) Jf. aula, yrja, ylja, yra.

Aurbu(d) f. Bod med Jordgulv. Gbr.

Aure m. Grus = Aur. Vald.

aureta v. afgrsse indtil Grunden, "Aurn", Mulden, "= eta svart". VAgder. Rbg. "Saun, Geit aurete". Jf. maureta. - aurgnaga v. d. s. St. Tel. "aurnage". - aurgnava v. d. s. VAgder. Se gnava.

Auretr(d)a f. Ti, helst Vadmel, hvori Rendingstraadene ligger vekselvis enkelte og parrede. Hard. (ydfjord, Odda, Kvamm). Mellemting mellem "Eintra" og "Tvitra", s. d. Vistnok af annan. - auretrdd adj. om slig Vv. Hard.

"Aurfor (o') f." A. Plovfure, som blotter "Aurn": a) den sidst pliede Fure. Namd. b) Dobbeltfure efter Vltning til begge Sider. Helg. N- og STrondh.

aurgjengs adv. forkert. Sogn. Se orv.

aurgnava, aurnage se aureta.

Aurgota (o') f. Grundjord, som er opbldet og opskudt af Tveir efter strk Frost; isr i Vei. Shl. - aurgoten (o') adj. dkket med "Aurgota"; mest om Vei, hvis grove Undergrus er opskudt. Nhl. Shl. G. N. aurgata Grusvei?

Aurhogg n. muldfattigt Sted i Ager eller Eng, hvor "Aurn" trder i Dagen. Tel. (Selljor).

aurkeiv adj. = keivhendt, orvhendt. YSogn (Ladvik). Jf. aurt, avig, eller orv(hendt). - Aorkeiving, m. keithaandet Person. Hard. Voss.

Aurmakk m. 1) = Aunemakk. Ryf. 2) Regnorm. Ryf. Nhl. urimakk og rrimakk, Salten. Se Aurridmakk. A.

Aurvsa f. sjleligt og kropsligt svag Person, Stymper, Pusling. Helg. Vesteraalen, Senja; Salten "urvs". SHelg.: Aarvsa; Helg. (Ranen): rvsa. Jf. Vsa. Se flg.

aurvsen adj. kraftls og uduelig, stymperagtig. Nordl. (Salten og fl.). Og: aarvsen. Nordl. (Helg. og fl.). Minder om G. N. rvasi affldig. Se foreg.

ausa v. a. se". A. hausa, Smaal. Follo; hyse, Vestfold. - "D' inte oopp-ust enda", Gjengjldelsen er endnu i Vente. SGbr. "Han uste oopp for'n", gjennemheglede ham. Hedm. - Ausa f." A. Hause, Follo, Smaal. Hyse, Vestfold.

Auskjerald n. 1) sekar. Nfj. Austrekjerald, Vald. 2) aabenmundet Person. Nfj.

Auskjerlump m. Haletudse. Helg. (-kar-).

Auskjertroll n. = Auskjerlump. Salten.

"Aust m." A. Ost (o'), Tel.; Ust, STrondh.

"austan adv." A. austaan og austaa (u og u), VAgder; ustao, Sogn; usto, Shl. Rog. (ustovind).

Austan m. = Austanvind. Agder og fl.

Austanbrot (o') n. Blgebrud fra st. Sogn.

Austankjra f. langvarigt Uveir fra st. Tel. (Lunde: "stakjro" og "Osta-").

Austfelling m." A. En fra Smaalenene eller Follo. Oslo.

Austfolding m." A. stfllingar kaldes Folk omkring Holmestrand og Horten af Folk i Sandsvr i Vestfold.

Austhall f. (n.) Hlding "Hall", som vender mod st. Hall. Tel. NGbr. og fl.

Austrabaat m. meget lk Baad; ogsaa = Auskjerald 2). Nfj.

austre adj. = ystre. Shl. Ma. og fl.

Au-under, au-undre. Se Avunder.

"av A, prp, af, fra bort fra" A. "Dei tok Brure av'n". Tel. (Vinje, Mo, Kvitseid). "Du heve vndt meg av Namni", fravendt mig mit rette Navn, forandret det, f. Eks. fra Herjus til Torjus. StB. "Av gamalt", fra gamle Dage af. Tel. St. - Bruges til at udtrykke Genetivforholdet, vekslende med "til" og "aa", og nogle Steder (Tel. Dal.) maaske hyppigere endog end "til". Tel. Dal. VAgder og St. (I Agder mindre brugt end "aa" og "til"). "Merkjarn av Blom", Bloms Tmmermrker. "Slotte av Rysen". "Gjentaa a(v) Papa". - "Av Avle", af al Magt, se Avl. "A(v) Magt", d. s. Li. - B, adv. bort hen, afsted. "Han datt avat Vatne, Myri", ud i Vandet. Tel. (Selljor og Kvitseid "av`at"; Rouland "av`aat"). - "Da gjekk aag", brast itu. Nhl. (Manger, Mo). - I Sammenstninger ofte = "ov" (hvormed det ofte glider sammen) dvs. afstikkende, overordentlig, altfor meget; f. Eks. "avgalet", altfor galt (taogale", Hard.) "avdiger" osv. Se ao.

avanga v. n. (ar) = avangast. VTel.

Avaat n. Uti, som Lemnd, Mus, osv. sterd. Ndm. Tel. og fl. Om Lus og Lopper; Nfj. og fl. Om Fluer og Myg; St. Rbg. Se Aat. Jf. G. N. aft, Fraadseri.

avaataa adj. afmattet; daanefrdig, nsten bevidstls. Stjr. (Maaraak): "avaataa taa Varmin" og "aavaataa". For av-vita(d)? Noget usikkert. Jf. rvita adj. og uvita v. ("ovaataa", Maaraak). - (Et "a(v)fotta" adj. udmattet, er meddelt fra Jd. (Time). Jf. maaske fottlaus).

"avbakleg adj." A. "aavbakle", Nhl.; "a(v)bakele", Helg. og fl.; "aobakle, Hard. Sogn; "avbaksle" og "aobaksle", ISogn; "obakle", Sfj.; ("abekkelig", Ma.). "Eg staor so aobakle te, so da fedle so annkeikele fr meg", (Sogn). - avbekleg adj. tvr, skjv, forkeert; vrang. sterd. Bamle; Ma.: "abekkelig" "Han abkle'en"; sterd. "D gjekk abkle; Tre'e ligg abkle", = avbekt.

avbaagt? adv. = avbekleg(t), baagt. Salten. "g sat saa abaakt". Vel til baag, bgja - ligesom: a(v)bkt, a(v)bkst d. s. Helg. Innh. (A).

Avbeist n. et svrt Best, flt Best. NGbr. Ryf. og fl. Ogsaa Aavbeist, Ryf.

avbend? adj (og adv.) liggende ubekvemt (vredent) for Haanden, vanskeligt tilgjngelig, bagvendt = avbakleg. Follo "abnt". - avbendes adv. 1) d. s. Vestfold, Aadal. "Stokkn (Galn) ligger saa a(v)bennes tel". 2) bagvendt; uhaandterligt; overvttes. "a. stor". - avbendele(ge) adv. = avbendes. Hall. - abngsli og abngslete, d. s. Vestfold, Busk.

avbenda seg eller aabenda seg? v. n. vre yderst ustyrlig, vride og kaste sig; om Brn. Sogn (Borgund, Lrdal). "Sit ikkje so aa aobenda de!" Jf. Bende dvs. Ryk, Vridning, (og G. N. bendast , tvistes?)

Avberda? f. en vldig og noget plump Figur; en Kolos; mest om Hunkjnsord. Aabre, Nfj. (Stryn, Breimn), Sfj. (sjelden), Sdm.; Aabeere, Romsd.; Aable ("tykt", cacuminalt, L) Romsd. Totn, Rom. Follo, Solr; Able, Romsd. (Aukra), Rom.; Aabl (og ee) og Abl (og ee) f og n. Ndm. "Ei Aabre te Kyr (Ku), Jente, Bjrk, - Kar, Stokk". Ordet er vel et ved "av" og (eller) "ov" forstrket Berda, "Ble" se d.; hvilket synes at hnge sammen med Isl. berdi, Klle, Prygl; jf. med Bett. af Furk, Fyrkja, Lurk, Svolk osv. - avberden adj. vldigt og noget plump. Nfj. (Eid, Gloppen, Breimn; lidet brugt): aabren ("ein a. Stut"); Ndm. (Tingvoll): aablen. "Ei aabla Ku"; "Eit aable Veer", et voldsomt Veir. - aabra og aabla adv. vldigt, overvttes. Romsd. Ndm. "a. stor" = "blstor" paa stl. (Det "tykke" L for rd hrer ellers lidet hjemme i de Egne af Ndm. "Oor" dvs. Ord). Jf. ogsaa aabella. - Maaske andenstedshen hrer Aabl og Abl f. = Avberda. STrondh. (Uppdal, Meddal). "E Abl te Hst, te Br" (dvs. Byrda). Aabrsban n. et vldigt stort Barn. STrondh. (Meddal). Maaske til G. N. afburdr (*afbyrd). - aabla og -e adv. overmaade. Meddal. Jf. (?) G. N. afburdar d. s. - Aabrkje f. omtrent = Avberda. Meddal.

avberen? adj. straks frdig til at klynke og vaande sig; kjlen og utaalmodig. Voss, Sogn. "Han so aoberen (?) aa ulten". Jf. bera seg (og G. N. berast af, lade sig merke med Lidelser). Neppe for aaberen, af G. N. bera anklage.

"Avberja f. Langhalm, aftrskede Straa." A. Namd. 2) halvt udtrsket Halm. Namd. (Nr, Overhalla): "Abrj" og "Aberi"; Selbu (Tydal "Abrje"; Selbu: "Abrjaa", plur.).

"avberkja v." A. Voss: "aoberkja"; Ryf.: "aa-"; Ma.: "aberka".

"avberr adj. aftet". A. Shl. Ryf.

Avbod (o') n. noget overordentligt = Ovbod. Jf. Isl. afbod = ofbod. Sogn (Lustr). "Ait Avbo te Dyr". Oftere som adj.: "it avbo Dyr, ein avbo Kar".

avboren (o') adj. afhstet; af bera av. Gbr. (yer): aa(v)bore. (Meddelt).

avbragsleg adj. usdvanlig". A. Ogsaa adv. Gbr. sterd. "abbragsle stor". Jf. Isl. af bragds, udmrket, srdeles.

avbregda, adj. og adv. usdvanlig, overordentlig; overvttes; vldig. aabregda, Sdm. (Hjrungfjord og fl.); aavregda og avregda, Sdm (A.; og fl.); aavreida og avreia, Nfj. Sfj; avreie, Gbr. sterd. (Rendal); avre'e, Rendal; aavreida, Nfj. (Eid og fl.). "D va aabregda Stre (Strrelse) paa Karn". "Ein avreida Heste" "Eit avreia stort Tre". "En avre'e stor Stokk". Ogsaa: Avreidabeist n. Nfj. - avbregdaleg adj. og adv. d. s. aabregdale, Sdm.; avregdale, Sdm.; avreidale, Nfj. Se flg.

Avbregde? n. og f. noget overordentligt; noget vldigt. Nfj. (Eid, Innvik): Aavreide; Sogn (Jstedal). Aavreie. "Eit A. te Tre, Beist, Kyr". Hid maaske ogsaa "Avreid f. stor Mngde"; A. Rros; Avre'e sterd. Rendal). Se dog ogsaa Avreida.

avbreksle(g) adj. og adv. = avbakleg. Hadel.

avbrengjeleg adj. og adv. 1) avstikkende, usdvanlig, upassende. Tel. (B, Sauar). "Laga seg avbrnjoleg". 2) afsidesliggende, ubekvem; bagvendt. Og a(v)brngsle, sterd. Odal, Hedm. Totn, Land og fl.; avbrngslete, Rom. "Abrngsle stor", usdvanligt stor. Ogsaa aabrngslete Oslo. Se aabrengjeleg, brengja (og avbend osv.).

Avbrigd n. mindre Afvigelse, mindre Forskjel, Afskygning, Nyanse. Tel. (Mo, Moland). Jd. (Haa, f.?) "Mangt Avbrigd paa Talen midjom (mydlo) Sokn aa Sokn". Se "Avbrigde", A. G. N. afbrigd, n. Afvigelse. - Avbrigding f. d. s. Jd. - - "Avbrigd f. noget usdvanligt. St." A. Isr: noget usdvanlig stort og prgtigt. "Aa, for ei Aa(v)brigd!" Nfj. (Honndal, Stryn).

avbrigda v. a. (ar) forandre, forvende. Vald. (Vang). "Avbrigde Maale sitt", forvende sin Stemme.

Avbrikje (ii) n. noget afstikkende; isr noget vldigt. Romsd. (Bols). "Eit Avbrikje te Kar". - avbrikjeleg adj. usdvanlig, overordentlig, = framifraa. Foldal, Gbr. (Lesja og fl.): "abriikjele". Se "avbrikje, avbrikjeleg". A. Jf. brikja, stikke af, prange.

avbrjota v. n. afvige = brjota av. Stjr.

avbryta v. n. (er, te), ligne. Sfj. (Frde). "Han avbryte noke lite paa haanaa". Se "bryta av, bryta attpaa".

avbrytes adv. udenfor de banede Veie. Dal. Jf. bryta, Braut.

Avbyte n. Afgrnsningsmiddel, Skjel, Skille; f. Eks. en Streg, en Skranke, et Gjerde. Tel. (Rauland). "Briikji eit Avbyte".

avbgt adj. forkeert, se avbaagt. Nordl.

avba v. a. jage (Fet) fra Hjemmemarken, "Bn". Hard. (Kvamm, Ullensvang): "aoba".

Avdag m. og Avdaging f. = Avdagning. Salten (Gildeskaal og fl.).

avdaga v. n. = avdagast. Shl. Rldal, Hall.

avdags adv. = etter avdagat. Ma. "Ein maa'kje flyta (flytja) avdags". (Christie: "aadags"). - Avdagshol n. mrkt, lidet solbeskinnet Sted. Hall. (Nes). - Avdagaskrok og Avdagakrok m. d. s. Hall.

avdaamd adj. gjort maalls og ligesom mundlam ved overraskende Tiltale, "= klumsa". Dal. Jd. Se daama. - avdyvd adj. d. s. eg. dvet. Jd. se dyva.

"avdegd adj. avdeggjast v." A. Ryf. Sfj.

"avdegna v." A. Hard.: aodegna.

avdi conj. fordi. Tel. (Rauland): av`di.

Avding f. for Avdegning (Vald.). Gbr. (Lom og fl.).

Avdivle n. et afsidesliggende, skummelt og vildt Sted. Tel. (Kvitseid, Laardal, Vinje). Noget lignende er Va(n)divle, Udivle. Jf. Holdyvle.

avdogga v. n. = avdeggjast. Sogn (Lrdal). - avdgd adj." A. Sogn, Nhl.

Avdyrkje n. afsidesliggende, vildt og udyrkbart Sted. Tel. St. Jf. Avyrk.

aveggja = v. gaa af Fjeldbrynet, "Eggerne". "Sol hev' ao(v)eggja". Hard.

aveksa v." A. 2) v. a. tage (de) "Eggerne". "Sol hev' ao(v)eggja". Hard.

Avemne? n. overordentligt "Emne"; om ungt Levende, som lover srdeles godt. Hard. (Kvamm): Aoevne.

avende adv. overmaade = av, avande. St. Vald. Gbr. Helg. Land og fl. Ogsaa adj.: "Ein avende Gaste = Avgast. St. Udvidelse af av, ligesom ovende af ov.

avevla adv. overmaade = ovevla. Land. - aavrvlele d. s. Hall. (Gol).

Avevle? n. noget vldigt; noget som lgger Beslag paa alle Krfter; noget, man nsten ikke mgter. Hard. (Ullensvang). "Dan Stinin rint it Aoevle". Snarere Av- end Aa-; se Ovevle. (Marcus Schnabel, som bruger au til at betegne Lyden ao, har fra Ulvik i Hard.: "auvle, adj. som nsten overgaar Krfterne", og fra Nordl. (Vesteraalen, Senja og fl.) er meddelt et tvivlsomt "auvle" d. s., hvilket turde vre laant fra Hard.).

Avfal f. dvs. Avferd. SHelg.

"Avfall n. 2) Tab, Skade. Eit Avfalls Aar, Uaar". A. Vald. Aadal, Totn. 3) Afgang, Dd: a) af Folk. Voss. b) af Folk eller F. Sogn. Se falla av. "Dar svrt te Aofadl pao dan Gar'n".

avfallen adj. 1) afmagret og svkket, forringet i Huld og Krfter. Sndenfjelds. 2) slv, sandsels. Ryf. (Hgsfjord): aafadl. Se falla av.

avfaren adj. 1) gaaen bort eller ned. "Maanen avfaren her". Li. (Nes). 2) = avfallen. Sogn, Voss. Se fara av. 3) forlegen. Hall. (Gol): aavfaren. Meddelt.

Avfargang m. Minkning ved Brug. Hall.

?a(v)fengle(ge) adv. overvttes. Ndm.

avferast (ee) v. n. afkrftes. St. Se ferast.

Avferd f." A. - 2) Levninger af dde, isr af Rovdyr drbte, Dyr. Shl. (Kvinherad, Stord). "Aafr(er) itte Sugn". (Ogsaa Aafar n. Stord?) I Sogn isr i Flertal. Ogsaa om Mrker efter Rovdyrs Nrvrelse, som: Fodspor, Excreter, Levninger af deres Maaltid = Vister. Sogn. "Avfredn (og Ao#-) itte Bjdnn", (Aurland). Maaske Bet. 2) snarere er "Aaferd"; jf. aaferda, rbe; se Aatferd. Av- for Aa- (ao) er en hyppigere Sognsk Misdannelse. 3) Affrdigelse. stl. Jf. ferda, gjre frdig.

Avferdsla f. = Avferd 1) og 2). Ryf.: Afrsla.

avfjaira, -fjara adj. afkrftet. Se fjdra.

avfjairast, -fjarast, -fjyrast, se fjdra.

avfjella v. n. = aveggja. Ryf. (Vikadal). "Solaa a(v)fjidla". - avfjellast v. d. s. Tel. (Vinje): a(v)fjddast. - Hertil: aavfjedla adj. A. aofjedla, Sogn, Hard.

Avflinad m. Tilredelse, Behandling; Tilrakning. Helg. Af fli v.

avflya adj og adv. overordentlig; udmrket. Shl. Ryf. "Da (d) va aavflya; avflya godt". - avflyande, d. s. Se flya.

Avfordag m Ddsdag. Ma. (Holum), Rbg. (Honnes); tildels "Affr#-". "Ein synnlig Affordag", et srgeligt Endeligt. G. N. affr, Ende. Se Avfardag.

Avfykja, f. Sted hvor Sneen er blst bort. Tel. St. Se Fykja.

"Avgang m. 2) Overskud". A. Srlig: Reserve. I Sammenstn.: Aavgaanggs- og Aa(v)gaangs-, Shl. og Rbg. "Aavgaangs-verkty, -emne, -vatn, -menneske".

Avgast m. vldig Kar, voldsom Karl. Tel. St. "Ein Avgaste te Fiske". Ogsaa "avande Gast". Se Gast, Alegast.

avgalen adj. fuldstndig urigtig; forskrkkelig gal. Berg. Stift, Ryf. Tildels "taogalen". Hard. Og "avende galen". stl.

avgjeldast v. n. blive gold. Shl. aav-.

"avgjerast v. n. hentres". A. Ryf. aav-.

avgjerda(r) adv. overvttes. avjla, Hedm. (Lyten); avjle, Hedm. (Romedal), Hall.; ajle(s), Larvik; aajle, Jarlsberg; aavjla og ujla, Rom. Ogsaa: avjrsli(g) og avjreli, Totn. Og: "D'er saa a(v) Jle te stort". Vestfold. Se Gjerd. - Og: "D va daa ei Aavjle so stort". Hall. (Nes). Dette, som maaske ogsaa nogle af de foreg. Former, hrer kanske til Gjla f. 3. Se Ovgjla. - Til G. N. afgerd?

Avgjerning m. stor og svr Karl, vldig K.; "farlig" K.; omtrent = Avgast. Rbg. (Honnes), Ma. (Aaserall, Finnsland, ysleb); St.: Avgjerningji. Se Gjerning. Ogsaa: "Avgjerings Beist".. Ma. (Otrnes). Jf. foreg. og "gjera av seg".

Avgjersl f. 1) Avgjrelse; Aftale. Hall. (Gol): Aavgjrsl og Taagjrsl. 2) Uppgjerd, Uppgjersl. Hall. - Avgjersla f. = Avgjersl. Ryf. Hall.

Avgjda f. livfuld og djerv, men ogsaa vild, larmende og hensynsls Person. Nhl. Shl. Ryf. i Formerne Avja, Aavja og Aaja; Hard.: Aoja. "Han ei Aaja naar han fudle". "Ei Aoja te Jnta", lystig, livfuld. I. Ogsaa: "Ei Aaja te Hest", ustyrlig. H. Ryf. - aajen, adj. vilter, ustyrlig; larmende og ubndig; "a. Hest". Ryf. Jd. - Aojeskap m. voldsom og hensynsls Optrden. Hard. - Aavjing m. = Avgjda. Ryf. Shl. - Disse Ord er maaske Sammenstninger af "Gjda" med forskjellige Partikler: av, ov, aa. Jf. Gjda, Forgjda, ("Aagjde"); G. N. gda , ge paa, blive heftigere; ofgdi, noget altfor godt?; Isl. afgdingr, naragtig Stolthed. {MERK: Isl. afgdingr skal vera afgdingr som her - islandsk har ikkje lang , Ov}

avgleppen adj. glat saa der glides eller glippes. Sfj. (YDale). "Dar va so mykje (a)avgleppe paa Bergja, at Muurn ikkje laag".

Avgolv n. Gang mellem to tmrede Rum i en Lade. Dal. Til Golv, Afdeling.

Avgramma f. Afkrog = Avram (St.). Meddelt fra Tinn i Tel. Jf. (?) Ram, G. N. hrammr, og Skjekel, Avskjekel.

avgripa (i') adj. og adv. 1) ypperlig; Forstrkelse af "gripa", se d. Hadeland, Land, Totn, Vardal. 2) overordentlig: "avgrepa stor". Had. Totn. Ogsaa: "avskrepa".

avgu adv. og adj. overvttes, overordentlig, uhyre, uhrt. Tel. St. Hard. (Ullensvang), Ryf. (Suldal). Hedder ogsaa ovgu, ved Siden af avgu, i Midtre Tel. (se "ovguleg", A.); vestenfor Laardal kun avgu. "Avgu gildt"; "avgu Kar, avgu Hause", drabelig Karl; "avgu Ty (Ting)", forskrkkeligt Ti (Tingester), Tel.; "avgu stort Trodl", Ryf. Hard. Ogsaa: aggu, agu i Tel. (Laardal, Hydalsmo). - "Eit flt agu Beist", et farligt voldsomt Best, Hall. (Hol), Vald. (VSlidre). Maaske af anden Oprindelse (aga). - avguleg(e) adj. og adv. = avgu. "De va avgulege gjort", prgtigt gjort. Tel. St. ogsaa agguleg, Tel. (Laardal); og avgudeleg, Tel. St. Ma. - Avguheit f. noget uhrt, hist usdvanligt. Tel. - "Avgu, ovgu", vil vre Dativ Neutrum afgu, fgu af G. N. afigr, afugr, fugr = "ovug", brugt som Adverb og dernst som Adjektiv, altsaa eg. bagvendt, urimelig, uhrt, "utifraa". Og "aggu" tr vre for "afgu" som "agger, auger", for (afgri), fugri, se "aggarhendes" og "avig". Desuden Indvirkning fra "Avgud".

Avgud m." A. Ma. 2) drabelig, vldig Karl; ogsaa: hensynsls, larmende og voldsom Karl = Avgast. Vald. St. og Tel.: "Avgud".

Avgue? m. voldsom, larmende og tumlende Karl. Hard. (Rldal, Ullensvang). "Han turte so ein Avgue". Og Tel. (?Sveinungson har "Avgui, en i hi Grad ond eller god", altsaa usdvanlig). - Aogua f. og Aogue m. vrangvillig Srling; Tvrdriver. Voss. - aoguen adj. vrangvillig, tvrdrivende. Voss. - Avguing m. = Avgud 2). Vald. (- og VSlidre). Avguingji, St. VTel. (Mo). - Tvivlsomt, om disse Ord hre sammen, og om de have Sammenhng med "avgu", med "Avgud", eller med Guv, guva, guven, Tvergue, eller med flere af dem (snarest).

Avgut m. usdvanlig Karl = Ovgut. Ma. (Finnsland), Rbg. (Honnes). "in Avgut te Aure". En Udtaleform af "Afgud"?

Avgyrja f. et svrt, fedt, noget kvabset Hunvsen. StB. Se Gyrja.

Avhall n. Forkleinelse, Nedsttelse. Tel. "-hadd". Til avhalla.

avhegdele(ge) adv. overvttes; uhyre. "a. stor". Sogn (Aardal).

avhei(d)ra v. a. (ar) 1) gjennemhegle, overse med Lastord. Tel. (Selljor, Rauland og fl.) 2) tilintetgjre. Tel. Se A.

avhei(d)releg(e) adj. og adv. overskjldende. Tel. (Vinje). "Han rdde so a".

avhellande adv. overvttes; se heilende. Tel. (B).

"avhenda v. a. (er, de)".A. 2) slippe sig af Hnderne; slippe; give Slip paa. Rldal.

"avhendes adv." A. Dal. Totn, Ndm.

avhendt adv. 1) bagvendt; baglngs. Oslo: avent. 2) = avhendes. Ndm.: "avhnt". Jf. G. N. afhentr ubeleilig.

Avhite m. Ophedning indtil Forkulling eller Antndelse, foranlediget ved Straalevarme. Hedm. (Nes, Ringsak), Gbr. (Faaberg). "De staar slik en Hta taa Omna at Ven ha ti'i Avhta"; (Hedm.). Ogsaa: "De fata ti Stalln taa Avhta fraa Fjse" (Faaberg). Og: "Avheta".

Avhogg n." A. 2) stor, strk, plump Tingest. Ndm. STrondh. "Eit A. te Kar".

avhovda v." A. Voss, Sogn: aohovda.

avhugga v. a. (ar) berolige, stille. Li. (Kvin, Fjotland). "A(v)hugga eit Baadn". "Krture skina saa flt frr i Dag, men naa he dei ahugga seg". Se hugga. "Hugge ein av". Tel. G. N. hugga ein af harmi.

Avhus n. Privet. Shl. (Kvinherad, Fjellber) "Avhus". G. N. afhs, Udhus.

avig, avug eller ovug adj. bagvendt, vrnget, avet. G. N. afigr, afugr, fugr, Sv. afvig. I disse Former og Forbindelser: "Slao m uger Haand", med Haandbagen eller avhendes. Sogn (Lustr, Sogndal); "m agger Hand" eller "aggerhendes", Sogn (Aardal "-gar-", Lrdal) A.; "slaa agerhent" Solr (Brandvoll). Af G. N. afgri (fgri) hendi. {MERK:fgri er fugri over her, OV} Af denne Dativ er da vel siden dannet et nyt Adjektiv uger, Sogn (Sogndal, Lustr): "it ugert Slag"; og et Adverb ugert eller aggert, Sogn (Lustr, Sogndal, Aurland, Hafslo): "slao ugert te"; "eg ri ugert". "Slaa m uo Haand". Shl. (Etne). - augutt adj. og adv. d. s. Hard. Shl. "Da gjekk ugete"; "slaa ugete". - att-augutt, d. s. Shl. "Slaa m attugete Haand". - "M avikt Hann" (Innh.) d. s., kunde vre "av-vikt" af vikja. "M aveies Hann (Haand)", d. s. Gul. Ork. Fosn, har i Formen sluttet sig til Adverbet "avveges", afsides. "Slaa avsies" hedder det i Ndm. (Tingvoll). Jf. ovig, avgu, aggarhendes, aurt.

avisar adv. paa anden Vis, anderledes. sterd. (Oos, Tynset, Lille Elvdal); Rendal "avisre". "Ei kann de itt avisr". G. N. adruvsa, Sv. Dial.: arvis, annervessare.

a(v)jona adj. udmattet. Nordl. Se avrjonast.

avkikka adj. pludselig magtls af Overanstrngelse, af et Vrik el. dl. Tel. Rbg. VAgder. Se kikka. - avkjakkad adj. omtr. d. s. Se kjakka. "Eg va so avkikka eg kunna ille lea meg".

Avkjma f. et afsidesliggende, utilgjngeligt Sted. Hall. (Aal). - Avkjme n. d. s. Tel. (Moland). Meddelt.

Avkjme n. Herkomst; Byrd; Forfdre. "Han vart snaadde (skjmde) fyr tt aa Avkjmi". Tel. (Mo, Vinje, Laardal, Selljor). - ldre D.: Afkom dvs. Herkomst.

avkjmeleg adj. afsides; til. Avkjma. Hall.

avklar(a)d adj. drbt. Rog. Se klara.

"avklyvja v. a. A. Hard. (Ulvik): aoklyvja.

"Avkoma f." A. 2) = Etterkoma. Shl.: Aav-.

avkrita (ii) adj. nedpruttet; nedsat af smaalig Kritik. Tel. Til kriita.

avkroppa (o') adj. afmagret, indsvunden; afpillet. Namd.: "taakraappa".

avkrota (o') adj. afpillet, udpillet. Fosn (Hevne). "Kjte taakraataa taa Beinaa". Af krota dvs. pirke, pille.

Avkul (u') n. let Vind fra Landsiden. Sogn. G. N. kul, n. Blst.

"Avl n." A. Shl. (Etne). "Han gjekk taa Avle", af alle Krfter. - Avlstein, m. Lftesten til Styrkeprve. Helg.

"Avl m." A. 2) Ilden og Glden i Essen. Ndm. Stjr. Hertil: Avltota (o') f. = Avlpipa, Sogn (Lrdal); Avltuute f. d. s. Hall. Se Tota. - Avltut (uu) m. d. s. Hall.

Avl m. bred Sene langs Ryggen = Gulhaar. Nfj. (Stryn, Honndal). Og Alv.

"avla v. a. (ar) erhverve". A. "Eg avla 'kje Bein i Baatn", fiskede intet. Nhl. og fl. "4) mgte = evla". A. Helg. Tel. (B?).

avlaga adv. umanerlig, overvttes. Land, Hadeland, Ryf. "avlaga stor". Se avlagad, avlugom. - Ogsaa: aavlaga, Ryf. (Suldal), Rldal; (af Ovlag?).

"avlagd adj." A. 3) udtrttet, udmattet. Ryf. Shl. "aavlagde".

avlasta v. a. aflaste, losse. Ryf. "a. Baatn".

"avlaten adj." A. "Kua avleta, har ophrt at mlke"; ogsaa "Kua har avleti". Land, Hadel. og fl. Se "lata av". A.

avlatt? adj. udmattet = avgjeven. Vald. (Aurdal). Til letja, eller for avlaten?

avlaat n. utidigt Foster, Abort. Nfj. (Stryn, Honndal). Se avleta. Jf. G. N. lta af, slippe, blive skilt ved.

Avlaat m. utidige og voldsomme Udbrud, isr af Smerte, Medynk eller Utaalmodighed; utidig hilydt Klynken eller Jamren. Ringerike, og fl. av = ov. Se Avlta, -e. - avlaaten adj. tilbielig til Avlaat. Ring.

"Avlaat n. 1) Ophr". A. Tel. "Kuna ligg i Avlaataa", i de sidste Aandedrt. Romsd. (Eid). - Avlaatsskur f. den sidste Byge fr Klarveiret begynder. Tel. (Kvitseid).

Avlaata, f. Ko hvis Malkning minker strkt, som "lt av". VTel.

Avlaating, f. Ophr. "Kyri i Avlaatingji", K. opphrer snart med at malke. St. Tel.

aale adv. omkuld, over Ende. Maaske for "av Led" (Side), sml. "av Venda". "Ria av`le", falde omkuld. Hard. (Kvamm, Ullensvang). - "Garn rei'an avle" (?), Gaarden blev hans Ruin. Hard.

avlegen adj. afsides liggende. Sfj. (YDale): a(a)vleien. - ?a(a)vlgse, d. s. Shl. (Etne).

avleggjande adj. og adv. overordentlig, usdvanlig stor. Tel. (Kvitseid, Selljor), Dal. "Den store avleggjandes Hundn". "Ein avleggjandes stor Hest". Se Ovleggja.

Avleida f." A. Sogn. - "avleidd adj." A. Gul.: "aavledd" og "aavlet