08 dansk talesprog i praksis

Lisbet Thorborg

Dansktalesprogi praksis GgundbogOvelser med sproghandlinger og talesprogsvendinger

AxaoEMrsK Fonrrc

Lisbet Thorborg

Dansk talesprog i praksisOvelser med sproghandlinger

og talesprogsvendi n ger

Akademisk Forlag

uEqaJ d S ei F ' l

F t_p

Lisbet ThorborgDansk talesprog i praksis. GrundbogOvelser med sproghandlinger og talesprogsvendingerCopyright@ Akademisk Forlag AlS, 1996

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i over-ensstemmelse med Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse udenAkademisk Forlags skriftlige samtykke er forbudt ifolge galdende dansk lov om ophavsret.Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Omslag: Jens LandorphSats: Dedicated PrePress, LyngbyTryk AKA-Print, ArhusPrinted in Denmark1996tsBN 87-500-3404-9

Systemet omfatter:GrundbogFacitlisteLydbAndOpgavekort

Forord'Dansk talesprog i praksis" er beregnet for udlandinge, der snsker at lare dansk, og syste-

mettankes anvendt som led i undervisningen i dansk som andetsprog og fremmedsprog.

"Dansk talesprog i praksis" satter fokus pi det talte sprog - pi sproghandlinger og sarlige

tahsprogsvendinger og rummer ovelser fra begynderniveau til mere avancerede niveauer. Ord-

fonldet holder sig inden for almindelige dagligdags omrider.

Ved en sproghandling forstis en handling, man udfsrer vha. et sprogligt udtryk, f.eks. at

lgde om, at love, at foresl6. Nir man udfsrer en sddan sproghandling, bruger man normalt

andre udtryk end selve benevnelsen for sproghandlingen. Nir man beder om, siger man

f.eks. ikke: Jeg beder dig om dt .. . . , men bruger vendinger som f.ek.: Gider du ikke ... , Vi l du

ikh godt...

(For en narmere redegorelse for sproghandlingsbegrebet se f ohn Edelsgaard Andersen:Sproghandlinger - pi dansk, Dansklarerforeningen 1989).

Sproghandlinger kan udfores pi mange forskellige mider. Man har i de konkrete situatio-

ner ofte adskillige udtryk at velge imellem - indbyrdes med smi betydningsforskelle. Mange

ndtryk kan igen optrede i forskellige betydninger. Faktorer som kropssprog, tonefald og ironi

lan spille ind og pivirke den aktuelle betydning af et udtryk. Forhold som disse kan bogens

svelser ikke tage hoide for.

Hensigten her har varet at samle nogle typiske talesprogsvendinger og give nogle eksem-

pler p6, hvordan forskellige sproghandlinger kan udfores pi dansk. Endvidere har det varet

hensigten at vise nogle nuancer i miderne at udfare dem p6. Der gives eksempler pi sivel kla-

re og direkte vendinger som pd indirekte og mere forsigtige udtryk, og det vises, hvordan for-

skellige udtryk henholdsvis kan forstarkes og dampes/nedtones.

Bogen er tilrettelagt som en praktisk avebog, hvor fsrst og fremmest det mundtlige, men

ogsl det skriftlige sprog trenes.

Til "Dansk talesprog i praksis" er udarbejdet lydbind til hjalp ved udtaletreningen, og derforeligger en facitliste til bogen. Endvidere horer der et sat opgavekort til bogen. Disse giver

mulighed for nogle anderledes mider at arbejde med stoffet p6 - bl.a. forskellige former forlege og spil.

IndholdForord

Indhold

1 . I nformationsudvelcslende sproghand lin ger

At sporge til noget man har glemt (Hv-ord er det nu ...)At sporge til andres formodninger (Hv-ord tror du, ...) . . 12At soge bekraftelse - spargsmil med "ikke" 13

At soge bekraftelse - spargsmil med efterstillet "ikke" og "vel" 14

At soge bekraftelse / indrommelse - sporgsm6l med "ikke ogsi" 16

At sporge til konsekvenserne af noget (Hvad hvis ...) 17At forklare drsager (Det er, fordi ...) 18At forklare hensigter (Det er for (ikke) at ...) 19At informere / at sporge til andres viden (Er du klar over, at / hvor ...) . . 20At verificere / at checke sine oplysninger (Er det rigtigt at ...) . 22At konkludere / opsummere (Det vil altsi sige ... / Sa ... altsi ...) 23At beskrive / at identificere (Der var ... / Det var ...) 24Neutrale kortsvar (Eks.: Ja, det vil jeg godt. / Nej, det vil jeg ikke) 25Neutrale kortsvar i datid (Eks.: Nej, det kunne jeg ikke) 27Kortsvar iforbindelse med menings- og ytringsverber 28

Kortsvar der udtrykker uenighed (Ek.: Jo, jeg har. / Nej, jeg har ej) 29Kortsvar der udtrykker protest (Eks.: Det skal de da (ikke)) 32Kortsvar der udtrykker enighed / bekraftelse (Els.: Nih ja, det er han jo ogsd) 34Temat ise r ing . . . 36

Vished (Det er helt sikkert, ?t ... ) . . 37Uvished / usikkerhed

Mulighed 1 (Det kan vere ...) . .Mulighed 2 - "kan" + infinit iv

Formodninger - positive satninger (eg tror / feg er sikker pe ...)Formodninger - "m6" + infinitiv

Formodninger - negative setninger (Jeg tror ikke, ...)Formodning om noget negativt / bekymring (eg er bange for ...)

5

7

11

38

39

40

41

42

43

Tvivl / uvished (eg er ikke sikker pa ...) 44Forskellige grader af uvished / uvished udtrykt gennem adverbier 4sAlternativer (Enten ... eller ogsi ...) . . . . . 46

2. Handlingsregulerende sproghandlinger

At bede nogen om noget (MA jeg godt tage / Giver du ikke / Mi jeg bede om ...)At bede om noget i en forretning / bestille pd en restaurantfleg skal have / Jeg vil gerne have / Kan jeg fi ...)At bede om lov / tilladelse (Mi jeg godt / Kan jeg ikke f6 lov til ...)At bede om accept (Er det i orden / Har du noget imod ...)At bede nogen gore noget - uformelt(... ikke ... ? / Kan du ikke l ige / Vil du ikke godt ...)At bede nogen gore noget - formelt (Undskyld, kan De / De kunne vel ikke ...)At bede nogen om ikke at gare noget(Vil du ikke godt lade vare med / Det er ikke si godt /Jeg er ikke si glad for / Du skal ikke ...)At opfordre 1 - med imperativ(Kom her / kom lige her / kom dog her / sd kom dog her)At opfordre 2 (Prav (lige) at ...) . .At overtale nogen til noget (lmperativ + nu / Tag nu og ...)At kreve at nogen gor noget (feg vil gerne have, at du ...)At forbyde nogen noget (eg vil ikke have / Du mi helst ikke ...) . .At true (Du har bare at / Du skal ikke bryde dig om ...)At sige fra (eg vil ikke finde mig i ...) . .At foresli 1 - falles opfordringer (Skal vi ikke / Lad os ...)At foresli 2 - opfordringer (generelt) (Hvad med at / Vi kan / Kan vi ikke ...)At ride nogen til noget(eg synes, du skulle / Du skulle tage at / Var det ikke en id6 at ...)At frarAde(feg synes ikke, du skulle / Lad vere med at / Er du sikker p6, det er klogt ...)Betingelse og konsekvens(Hvis (ikke) ..., 56 ... / Du bliver nsdt t i l ... Ellers ...)At advare om nogle mulige konsekvenser (Med KAN)At advare mod noget - direkte (Pas p6, du ikke ...)At formane 1 - pimindelser (Husk nu I Sarg nu for...) . .At formane 2 - advarsler (Pas nu pA / Lad nu vere ...)

47

49

51

52

53

55

56

59

61

62

63

64

66

67

68

70

72

74

78

79

80

81

76

At love / at forsikre (Med "skal nok") 82At tilbyde nogen noget (Vil du have ...)At tilbyde atgare noget (Skaljeg itke / fe9 kan godt...) . .At give lov til noget / at tillade (Du mi godt / Du kan godt ...)At invitere 1 (Sporgsmdl med "ikke" / Vil du ikke med ...)At invitere 2 (Har du ikke lyst til / Kunne du ikke tanke dig ...)

3. Udtryk for holdninger og folelser

Emfatiske udtryk

Emfase med "hvor'' . . .

Emfase med "sikke" . , .

Emfase med "vel nok" .

Emfase med "si"

Emfase med "sidan"

Kontrolgvelse - emfase med "s6" eller "sddan"

Emfase i sporgsmil (l'lv-ord i alverden ...) . .Emfase i tiltale / omtale

Modificerende udtryk

Svakkelse med gradsadverbier 1 ("lkke sA / sarlig" i negative satninger)Svakkelse med gradsadverbier 2 ("Lidt" i bekraftende satninger)Forsigtighed med adverbierne "visf'og "nok"

Begransende udtryk

Begransning af subjektet med mangdeudtryk (Som "mange") . . 103Begransning med adverbier, der angiver hyppighed (Normalt / ofte)Begransning med modalverbet "kan"

Holdninger / meninger / vurderinger (eg synes / Jeg synes ikke)Holdninger / fslelser og vurderinger (Med "Det er" + pradikat) . . . . 107Nysger r ighed l (Med"Cadv ide /gadv ids t " ) . . . . .111Nysgerrighed 2 (Med "Mon") . "1"12Undren (leg kan ikke forsti / Det er da markeligt ...) . 113Skepsis (Kan det passe, at ...) . 114Fors t ie lse(Jegkangodt fo rs td /Deter ikkes6marke l ig t . . . ) . . . . . . 115Medfslelse (Det er synd ...) . . 1 16

84

85

86

87

88

89

9'l

93

94

95

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

Taknemmelighed / piskonnelse Oak, fordi / Det var ssdt af dig ...)Behag (eg kan godt lide / Jeg elsker / Jeg er glad for...) . .Mishag (eg kan ikke si godt lide / Jeg kan ikke fordrag e / leg er trat af ...)Lettelse / tilfredshed (Med "Godt")Argrelse / skuffelse (Det er argerlig! at ...)@nske / lyst (feg har lyst til / Jeg kunne godt tanke mig ...)Praference (eg vil hellere ...) . .Ulyst (Jeg har ikke lyst til / Jeg gider ikke ...)@nske / hab - positive satninger (Med "Bare")Onsketankning (tankeeksperimenter) (Gid / feg ville onske ...1Gode snsker (hoflighed) (Med "mi")@nsker ikke / frygter 1 (Bare ... ikke ...) . .Onsker ikke / frygter 2 Qeg hiber ikke ...)Fortrydelse / efterrationalisering 1 (Bare jeg ikke havde / var ...)Fortrydelse / efterrationalisering 2 (Jeg skulle (ikke) have / vrere ...)Fortrydelse / efterrationalisering 3 (eg ville onske, jeg (ikke) ...)Bebrejdelse 1 (Du skulle ikke have -t si / sidan)Bebrejdelse 2 (Du kunne godt have / vare -t (lidt) ...) . .Kritik / moralisering (Det er for dirligt / Du kan ikke vare bekendt ...) . .Undskyldning / beklagelse (Du m6 undskytde / Je9 er ked af, at ...)Nodvendighed (Med "mA", "bliver nodt til" og "md heilere")Manglende nadvendighed / manglende behov (Du behover ikke ...)Behov (eg har brug for...) . .Planlagte goremAl der ikke blev bragt i orden(eg fik ikke -t ... / leg har ikke -t...)Planlagte fremtidige goremil (feg skal have -t...)Planer I onsker, som ikke blev til nogetfleg skulle / ville have -t ..., men se ...)

Larervejledning .

1',7

118't20

'122

"123

124't25

126

127

128"t29

130

131

132

133'134

135' ,37

't39

141

142

144

145

146

147

148

150

nAt sporge til noget, man har glemtNdr mon sryrger om noget, mon burde vide / allerede har fdet at vide, men ikke kan huske, brugerman ofte setningsklwning og indskyder NU. Pd denne mdde undskylder man lidt, ot man er nsdt tilat sporge. Betydningen er: Jeg ved det egentlig godt, jeg hor bare lige glemt det.MODEL: HV-ord ER DET NU, ...Ovelse: Lav folgende sporgsmdl om efter navnte model. Husk subjekt fsr verbal i bisatnin-9en.Eks: Hvor bor han?Svar: Hvor er det nu, han bor?1. Hvad hedder du?

2. Hvor gammel bliver hun?

3. Hvad nummer har han?

4. Hvordan gar man?

5. Hvornir kommer de?

6. Hvor lange varer det?

7. Hvad tid begynder det?

8. Hvornir msder du?

9. Hvordan slukker man?

10. Hvor mange gaster kommer der?

Lav selv nogle ekempler:

Bemark Samme model kan bruges i andre verbaltider.a) Datid: Hvor var det nu, han boede?b) Fordatid: Hvor var det nu, de havde boet?c) Fornutid: Hvor er det nu, de har boet?

-..bL--.

t2At sparge til andres formodningerNdr mon vil sporge, hvad ondre formoder / tror, kon man bruge:MODEL: HV- TROR DU, subjekt + verbal.Ovelse: Du vil gerne vide, hvad din ven tror om folgende. Sporg efter den nevnte model.Ek.: Hvor mange penge er der?Svar: Hvor mange penge tror du, der er?1. Hvad er der sket?

2. Hvortog de hen?

3. Hvad fejfer hun?

4. Hvornir 6bner de?

5. Hvor mange er der plads til?

6. Hvem ansatter de?

7. Hvordan klarer han det?

8. Hvornir skal vi kare?

9. Hvad ville han?

10. Hvordan gdr det med Saren?


Bemark placeringen af centraladverbialer: HV- TROR DU + centratadverbial, ...Ek.: Hvorfor kommer han ikke?Svar: Hvorfor tror du ikke, han kommer?Ela.: Hvordan gdr det nu?Svar: Hvordan tror du nu, det 96r?

l3At soge bekrreftelse - spargsmil med "ikke"IKKE indfojes ofte i sporgsmdl, ndr mon snsker at fd bekreftet de formodninger, man har i forvejen,og det er her uden negativ betydning.Sammenlign folgende to sporgsmdl med og uden IKKE:o) Er der lukket? (dbent sporgsmdl - hvordan forholder det sig?).b) Er der ikke lukket? (= jeg tror, der er lukket. Har jeg ret?)Ovelse: Lav falgende 6bne sporgsmil om til en formodning, du ssger at fi bekraftet. lndsatIKKE.Eks.: Er det onsdag i dag?Svar: Er det ikke onsdag i dag?1. Hedder du Jensen t i l efternavn?

2. Har han fr i om fredagen?

3. Arbejder hun pi et kontor?

4. Er det koldt udenfor?

5. Bruger du malk i kaffen?

6. Har hun fodselsdag i morgen?

7. Bor du i Gladsaxe?

8. Er han englander?

9. Er de flyttet til Frankrig?

I

Lav selv nogle eksempler:

Bemark: Nir IKKE bruges i sporgsmil uden negativ betydning, senkes stemmen lidt pd IKKE.Hvis man derimod vil insistere pi den negative betydning af IKKE i et sporgsmil, haves stemmen,og der legges kraftigere tryk pi IKKE.Eks. hvor IKKE bevarer den negative betydning: Er der'ikke lukket? (betydning: Er det rigtigtat der ikke er lukket?).Bemark IKKE uden negativ betydning bruges ogsi i andre betydninger. Det indgdr i en rakkesproghandlinger som f.eks. at bede om: Venter du ikke? og i forslag: Skal vi ikke gi en tur?

'fi

At soge bekraftelse - spsrgsmil med efterstillet"ikke" og "vel"Ndr mon snsker ot fd bekreftet, hvad man i forvejen regner med / forventer, kan man bruge enalmindelig konstaterende setning med et efterstillet sporgende IKKE eller VEL.IKKE - bruges i positive setningei.VEL * bruges i negative setninger.Bemerk: Det efterstillede IKKE eller VEL har sporgende intonation.Ovefse l: Positive satninger. Prav at fi bekreftet dine formodninger. Lav sporgsmil medefterstillet IKKE. Du taler med din ven (sig "du" til din ven).Eks.: Du regner med, at din ven kommer til festen.Svar: Du kommer til festen, ikke?1. Du regner med, at din ven har adressen.

2. Du regner med, at din ven bliver og spiser.

3. Du regner med, at din ven skriver t i l ham.

4. Du regner med, at din ven inviterer naboerne.

5. Du regner med, at din ven er hjemme i aften.

6. Du regner med, at din ven har fr i i morgen.

Ovelse 2: Negative satninger. Prsv at fi bekraftet dine formodninger. Sporg med efterstilletVEL.Eks.: Du regner ikke med, at de bor i Ksbenhavns kommune.Svar: De bor ikke i Kobenhavns kommune, vel?1. Du regner ikke med, at de har r inget.

2. Du regner ikke med, at han kender Lone.

3. Du regner ikke med, at toget er ksrt.

4. Du regn.er ikke med, at han er fardig med kurset.

5. Du regner ikke med, at lonnen er kommet endnu.

6. Du regner ikke med, at posten har varet der.

t5T

Ovefse 3: Prav at fi bekraftet dine formoflninger - positive / negative. Valg selv IKKE ellerVEL.Brug IKKE i positive satninger, og VEL i negative satninger.1. Du regner med, at hun bor pi Amager.

2. Du regner ikke med, at hun er flyttet.

3. Du regner med, at hun bor sammen med Poul.

4. Du regner ikke med, at hun har kontakt med Bente.

5. Du regner ikke med, at hun har fiet born.

6. Du regner med, at hun laser jura.

7. Du regner ikke med, at hun har korekort.

8. Du regner med, at hendes soster er gift i England.

Lav selv nogle elsempler:

At soge bekraftelse / indrommelse - spsrgsmilmed "ikke ogsi"lJndertiden indfojes trcXf OCSA i sporgende setninger, ndr man soger at fd medhotd i den opfottelse,man hor af en sog. Dette hor ikke negativ betydning, men bruges nermest appellerende.Mon prover eventuelt at fd den, mon toler med, til ot indrsmme noget (Eks.: var du ikke ogsd lidtfuld?).Etler \KKE OCS/ angiver, at mon anser det, man siger, for at vere den naturlige forklaring pd noget,og mon soger medhold heri. (Eks.: A: Hun ser altid sd tret ud. B: Ja, 'hor hun ikke ogsd 8 bsrn?Betydning: Det er selvfolgelig derfor - er du ikke enig?) BEMARK: Der er ofte emfatisk tryk pd verbet.Ovelse: Sog indrommelser / medhold i dine forklaringer.lndfaj IKKE OCSA i folgende satninger (sig "du" til din ven). Lag kraftigt tryk pi verbet.Bemrerk: De f leste af satningerne er modif iceret med LIDT el ler TEMMELIG. (Se ogsi s. 10' l).Eks.: Du mener, din ven er l idt smisyg.Svar: 'Er du ikke ogsi l idt smisyg?

1. Du mener, din ven kom l idt sent i seng i gdr.

2. Du mener, din ven drak l idt r igel igt.

3. Du mener, din ven var lidt hojrostet.

4. Du mener, din ven ryger for meget.

5. Du mener, din ven var l idt grov.

6. Du mener, det tog temmelig lang t id.

7. Du mener, der er temmelig langt derud.

8. Du mener, det er temmelig dyrt.

9. Du mener, det var hendes egen skyld.

10. Du mener, her er l idt koldt.


Bemark: OCSA og HELLER IKKE kan ogsd bruges med forklarende / indrommende betydning ialmindelige konstaterende satninger.Ek.: Var du ikke lidt stille i gir? Svar: Jo, jeg var ogsi trat.Eks.: Du ser l idt trat ud. Svar: Jeg har heller ikke sovet i nat.

I

l7At sporge til konsekvenserne af nogetNdr man snsker at fd nogen til at overveje konsekvenserne af noget, kan man bruge en forkortetmodel of: Hvad ville der ske, hvis ... / Hvad ville du gore, hvis ...MODEL: HVAD HV|S.. .Ovelse: Du prover at fi din ven til at overveje konsekvenserne af folgende (sig "du" til ham).Begynd setningerne med HVAD HV|S...Husk: Det er bisatninger. Placer centraladverbialer mellem subjekt og verbal.Eks.: Din ven fir ikke en vuggestueplads.Svar: Hvad hvis du ikke fir en vuggestueplads?1. Din ven bliver stoppet af politiet.

2. Din ven bliver fyret.

3. Din ven f ir ikke lej l igheden.

4. Din ven kommer ikke ind pi studiet.

5. Din ven kommer for sent til toget.

6. Der er udsolgt.

7. Togene ksrer ikke.

8. Noglen passer ikke.

9. De er ikke hjemme.

10. Der er lukket.


Bemark: Svaret pi et HVAD HVIS sporgsmil indledes med SA 1frc.: Hvad hvis toget er J

At forklare irsagerNdr man vil forklare noget / fortelle om drsogen til noget (ofte som svar pd et sporgsmdl medHVORFOR), kon man bruge folgende vending:MODEL: DEI- E& FORDI ...Ovelse: Forklar, hvorfor du kommer for sent i skole.Brug folgende irsager / undskyldninger, og begynd med DET E& FORDI.Centraladverbialer placeres mellem subjekt og verbal.Ek.: Din cykel var i stykker.Svar: Det er, fordi min cykel var i stykker.1. Der var glat pi vejene.

2. Du kunne ikke finde din taske.

3. Du har gaster fra Marokko.

4. Busserne korer ikke@tjd,i)

5. Vakkeuret ringede ikke.

6. Du kunne ikke starte bilen.

7. Dine born er syge.

8. Du havde det dirligt i morges.

9. Telefonen ringede, lige da du skulle gi.

10. Du harvaret ibyen hele natten.

Lav selv nogle smi dialoger. Sporg med HVORFOR, og svar med Dff E& FORDI ...Els.: Hvorfor kommer han ikke? Svar: Det er, fordi han er syg.

t9At forklare hensigterNdr man vilforklare hensigter, bruger man ofte udtrykket:MODEL: DET ER FOR (IKKE) AT + infinitiv.Ovelse 1: Svar pi sporgsmilene, og brug de navnte forklaringer.Begynd med DET ER FOR AT + infinitiv.Eks.: Hvorfor skynder du dig sidan? (Du vil nd bussen)Svar: Det er for at ni bussen.1. Hvorfor kober du ind i Netto? (Du vil spare penge)

2. Hvorfor traner du s6 meget? (Du vil komme iform)

3. Hvorfor cykler du til skole? (Du onsker at fi noget motion)

4. Hvorfor tager du medicin? (Du onsker at blive rask)

5. Hvorfor 96r du i skole? (Du vil lare dansk)

6. Hvorfor gdr du hjemme? (Du vil vare sammen med bornene)

Ovelse 2: Negative sretninger. Brug DET ER FOR IKKE AT + infinitiv.Eks.: Hvorfor tager du paraply med? (Du onsker ikke at blive vid)Svar: Det er for ikke at blive vAd.1. Hvorfor er du si stille? (Du onsker ikke at vakke bornene)

2. Hvorfor bruger du grydelapper? (Du onsker ikke at brande dig)

3. Hvorfor gir du iseng nu? (Du vil ikke vare trat i morgen)

4. Hvorfor skriver du det bp] (Du snsker ikke at glemme det)

5. Hvorfor tager du alt det toi pA? (Du onsker ikke at blive syg)

6. Hvorfor slukker du for musikken? (Du onsker ikke at fi klager)

Lav selv nogle dialoger med sporgsmdl og svar. Prsv ogsi med passiv DET ER FOR (IKKE) ATBLIVE -T (Ek.: Hvorfor har bankrsveren elefanthue p6? Svar: Det er for ikke at blive genkendt).

20At informere / at spsrge til andres videnNdr man vil informere om noget eller sporge til andres viden, kan man bruge vendingerne VED DI)CODT, ET .,, / ER DU KUR OVER, AT ..,En voriant af sidstnevnte udtryk nemlig ER DU KUR OVER, HVOR + adjektiv ,,. bruges ogsd, ndr monvil have nogen til at overueje noget / tage noget i betrogtning, hvad enten man snsker at overtoleeller advare mod noget.MODEL A: ER DU KLAR OVER, AT...MODEL B: ER DU KLAR OVER, HVOR + adjektiv.Ovelse 1: Underssg om din ven ved folgende.Brug ER DU KLAR OVER, AT...Eks.: Peter har fsdselsdag pd torsdag.Svar: Er du klar over, at Peter har fodselsdag pi torsdag?1. Forretningerne har lukket i morgen.

1 t " r '

' r t : l ; r ' ' i t r l * knan )" ' - l ' r>( l l ' o r ' )

2. Busserne strejker. {t)a,E it ,"i:"r''r, -'j ' ' i

3. Det er frosWejr. e_oba,nt ,

4. Det er hell igdag pi mandag.

5. Det er forbudt at holde der.

6. Lars er kommet pi hospitalet.

7. Modet i aften er aflyst.

8. Der er test i naste uge.

9. Mrelken er for gammel.

10. De lukker for vandet i eftermiddag.

Bemark: Hvis man refererer til begivenheder, der tales om i medierne eller blandt folk, mankender, bruger man ofte vendingerne: HAR DUHART ISET, AT... (Ela.: Har du hart, at Dorthe harfiet en son?).Refererer man til observationer, man har gjort, kan man bruge HAR DU LACT MARKE TlL, AT..Sporger man derimod for selv at fd noget at vide, efterfolges de nevnte vendinger af en spor-gende bisatning, (Els.: Ved du, hvem han er?, Er du klar over, om de kommer?).Lav selv nogle elsempler - ogsi med HAR DU HORT / sEf, AT... og HAR DU LACT MARKETIL, AT.. .

21\\f Ovelse 2: Du vil have din ven til at tage folgende i betragtning.

' Brug ER DU KLAR OVE& HVOR + adjektiv / adverbium.Ek.: Det er svart.Svar: Er du klar over, hvor svart det er?1. Det er koldt.

2. Der er langt.

3. Det er glat. u.raata-. ,

4, Der er mange mennesker.

5. Det er fartigt. ;, h ati: k i' Plot r

6. Det tager lang tid.

7. Der er lang ko. u>a'o L'-'t '{aa r alia *2" Lt Lt* r 6

8. Det haster meget.

9. Det er besvarligt. 1//

10. Der er dyrt.

11. Han lober hurtigt.

12. Hun har hojfeber.


At verificere / at checke sine oplysningerNdr man snsker at undersoge, om de oplysninger, mon hor modtaget, er korrekte, kan man brugevendinger som PASSER DET, AT ... / ER DET RIGTIGT, AT ...MODEL: ER DET R|CTICT, AT...Qlvelse: Undersog om folgende oplysninger er korrekte.Begynd med ER DET R|GT|GT, AT...Ek.: Peter er rejst til Sydamerika.Svar: Er det rigtigt at Peter er rejst til Sydamerika?1. Skolen har lukket i efterdrsferien.

2. Han har bestiet Dansk Prave 2.

3. Vi skal mode klokken 10 i morgen.

4. Han er begyndt at ryge igen.

5. Hans mor er alvorligt syg.

6. De har ksbt hus.

7. De overvejer at flytte.

8. Han er holdt op p6 HF.

9. Hun har sagt op.


Bemark: Hvis man forholder sig tvivlende til de oplysninger, man vil have checket, kan manbruge udtryk som KAN Dfr OIRKELIG) PASSE, AT... / KAN DET (VIRKELIC) VARE R|CT|CT...(se ogsi skepsis s. 1 14)tlI

23At konkludere / opsummereNdr man vil konkludere / opsummere noget eller checke, om mon har forstdet noget rigtigt, kan manbruge folgende udtryk:MODEL A: DET VIL ALTSA SIGE, AT ...MODEL B: SA... ALTSA ...Ovelse 1: Check om du har forst6et folgende rigtigt. Brug DET VIL ALTSA slGE, AT ...Eks.: Peter skal med-Svar: Det vil altsi sige, at Peter skal meo.1. Han skal begynde i naste m6ned.

2. Hun har ferie fra pi mandag.

3. De er taget t i l Jylland.

4. Bilen skal pi varkstedet.

5. Han skal betale 500 kroner.

6. Stuen bliver malet i morgen.

Ovetse 2: Brug SA ... nlrSA ... thusk inversion efter 5A)Eks.: De skal bo der en uge.Svar: Si skal de altsi bo der en uge.1. Du skal vente en mined.

2. Jens er blevet fyret.

3. Det er for sent nu.

4. De vil gerne med.

5. Hun er meldt t i l .

6. Han ringer igen senere.


24

At beskrive / at identificereNdr mon skal beskrive hendelser - eller svare pd sporgsmdlet: Hvad sker / foregdr der?, indleder monofte med DER ER / VAR ,.. Vil man derimod identificere, hvem der gor noget, bruger manDET ER / VAR ..,BESKRIVELSE: DER VAR ... , DER ...IDENTIFIKATION: DET VAR ... , DER ...Eks.: En taxachauffar karte over for rodt.A: Hvad skete der? (Beskrivelse)

Svar: dtr uut en taxacha uftar, der ksrte over for rsdt.B: Hvem karte over for radt? (ldentifikation)

Svar: Det var en taxachauffar, der korte over for rsdt.Qvelse:Svar pd falgende spargsmil. Beskriv eller identificer.Brug DER I DET VAR EN/FTINOGLE ..., DER ...1. To bi ler stsdte sammen.

Hvad skete der?

2. En gammel dame ringede.Hvem ringede?

3. Nogle piger spillede p6 floite.Hvem spillede pA floite?

4. Nogle drenge spil lede computerspil .Hvad foregik der?

5. En tjener tabte en bakke med glas.Hvad sketc der?

6. En tjener vreltede glasset.Hvem valtede glasset?

7. Naboerne bankede pi doren.Hvem bankede pi doren?

8. En lille dreng ledte efter sin mor.Hvad foregik der?

9. En dame indleverede en pakke.Hvad foregik der?

10. En postassistent tog imod pakken.Hvem tog imod pakken?


25Neutrale kortsvarNdr man skal svare pd et sporgsmdl med inversion, er det unaturligt ot gentoge det meste afsporgsmdlet (Eks.: Skal du i byen? Svar: la, jeg skol i byen), og det kon ofte virke lidt for kort bare atsvare ja eller nej. I stedet bruger mon normolt et "kortsvor".I kortsvor bruges somme verbum som i sporgsmdlet, hvis der er tale om hjelpe- eller modalverberneER, HAR, KAN, SKAL, VIL, MA.Ved alle andre verber kon mon bruge C@R.

MODEL:Sporgsm6l SvarERHARSKAL subjekt...? fAlNEJ, DET SKAL subjekt (.GODT)iIKKEVIL *KANKAN *VILMA *MA

ERHAR

ARBEfDER/ BOR/ KOMMER osv. GOR

* Ved positivt svar kan man bruge GODT efter VlL, KAN, MA, men aldrig efter ER, HAR, SKALog GOR.Man kan bruge GERNE i stedet for GODT, men kun efter VIL og MA.Eksempler:ER han dansker? Nej, det ER han ikke. / Ja, det ER han.HAR de bsrn? Nej, det HAR de ikke. / Ja, det HAR de.SKAL du med? Nej, det SKAL jeg ikke./ Ja, det SKAL jeg.VIL hun hjem? Nej, det VIL hun ikke. / fa, det VIL hun godt.KAN du svomme? Nej, det KAN jeg ikke. / Ja, det KAN feg godt.vA jeg gi? Nej, det MA du ikke. / Ja, det vA du gerne.

BOR du iArhus? Nej, det GAR jeg ikke. / Ja, det CARieg.CAR ae nu? Nej, det G@R de ikke. I la, detG@R de.TALER du dansk? Nej, det G@Rjeg ikke. / Ja, det GOR jeg.Ovelse 1: Svar med benagtende kortsvar pi sporgsmilene.Ek.: Kan du komme iaften?Svar: Nej, det kan jeg ikke.1. Har du travlt?

2. Skal du gd nu?

3. Vil du soge jobbet?

4. Er du hfemme i aften?

5. Ringer du ti l ham i morgen?

266. Kan du spille skak?

7. Mi man parkere her?

8. Tager du i biografen?

9. Har de barn?

10. Arbejder han pi fabrik?

Ovelse 2: Svar med bekraftende kortsvar. Brug GODI hvor det er muligt.

Eks.: Skaf du i byen i aften?Svar: Ja, det skal jeg.1. Vi l du med hjem?

2. Har du nogen enkroner?

3. Kan du velale en tier?

4. F6r du gaster?

5. Er du gift?

6. Skal du lase videre?

7. Mi jeg tage bogen med hjem?

8. Moder du tidligt i morgen?

9. Kan du oversatte brevet?

10. Bordu pi Nsrrebro?

Lav selv nogle elaempler:

27Neutrale kortsvar i datidMODEL: JAl NEJ, DETVAR / HAVDE / KUNNE / SKULLE/ VTLLE / VArru / GIORDE...(coDT) / |KKE.Eks.: Havde du travlt? Svar: Ja, det havde jeg.Eks.: Kom du sent hjem? Svar: Nej, det gjorde jeg ikke.Ovelse: Svar med positive / negative kortsvar i datid.Eks.: Havde du influenza?Svar: Ja, det havde jeg.1. Var du hos lagen?

ld, . . .

2. Skulle du besti l le t id?Ntj '

" '

3. Vil le du have medicin?la, . . .

4. Gav han dig en recept?Nei . . .

5. Kunne du gi pi arbejde?Ntj'

"'

6. Havde du feber?la, ...

7. Var det slemt?la, . . .

8. Li du i sengen?Ne j , . . .

9. Mitte du gi ud?Ntj' "'


Bemark: Kortsvar kan bruges i alle verbaltider.I fsrnutid og fordatid bruger man kun hjelpeverbet i kortsvaret.Fsrnutid: Ek.: Har du haft besog? Svar: fa, det har jeg.

Eks.: Er han gdet? Svar: fa, det er han.Fsrdatid: Eks.: Havde du haft besog? Ja, det havde jeg.

Eks.: Var han gdet? Svar: Nej, det var han ikke.Lav ogsi nogle sporgsmdl og svar med fsrnutid og fardatid:

28Kortsvar i forbindelse med menings- ogytringsverberVed sporgsmdl med ytrings- og meningsverber (f .eks.: tror, synes, foler, ved, regner med, hdber, mener)kan man i kortsvaret bruge samme verbum, - mon kon dog stadig velge at bruge GOR.Eks.: Synes du, det er for sent? Svar: Nej, det synes jeg ikke. / Nej, det gor jeg ikke.Bemerk: I positive kortsvar bruges kun GODT efter verbet AT VIDE (eks.: det ved jeg godt).@velse: Svar med positivt / negativt kortsvar. Brug samme ytrings- eller meningsverbum som isporgsmilet.Eks.: Tror du, han kommer?Svar: Ja, det tror jeg.1. Synes du, vi skal tage af sted?

la, . .-

2. Ved du, hvad klokken er?Ntj'

"'

3. Tror du, han ringer?)a , " .

4. Synes du, det er svart?Nej, . . .

5. Tror du, der er lukket?Nei, ...

6. Mener du, vi har tid nok?Ntj '

" '

7. Regner du med, du f6r lej l igheden?Ntj'

"'

8. Ved du, at Peter er syg?la, . . .

9. Regner du med, de skal bo her?Ntj'

"'

10. Mener du, der er plads nok?la, ...

11. Hiber du, de kommer?Nej, . . .

12. Foler du, de stotter dig?Ja, ...


29Kortsvar der udtrykker uenighedNdr man i et kortsvar vil udtrykke uenighed eller korrigere en udtalelse, kan man bruge folgendemodeller:MODEL A: Korrektion af benegtende satning: JO, ... ER/HAR/KAN/SKAL/VIL IMAIGAR.MODEL B: Korrektion af positiv satning: NEJ, ... ER/HAR/KAN/SKAL/V|L/VA/COn f|.Ovelse l: Udtryk uenighed med folgende positive setninger. Svar negativt efter model B.Eks.: Hun korer nu.Svar: Nej, hun gor ej.1. Han har meget travlt.

2. Hun skal t i l tandlagen.

3. Han er iraner.

4. Hun kan godt tale engelsk.

5. Han hjalper hende meget.

6. Hun vil gerne flytte.

7. Han mi godt tage med.

8. Hun gir t i t i svommehallen.

Ovelse 2: Udtryk uenighed med folgende negative sretninger. Svar positivt efter modelA.Eks.: Han er ikke giet.Svar: Jo, han er.1. Hun kan ikke l ide at vere i Danmark.

2. Han hjelper aldrig t i l derhjemme.

3. Hun er ikke spor syg.

4. Han har aldrig t id.

5. Hun skal ikke med i byen.

306. Han vil ikke snakke med hende.

7. Hun mi aldrig ldne bi len.

8. Han fir ikke nogen motion.

Ovelse 3: Udtryk uenighed med folgende pdstande.Svar positivt / negativt, valg model A eller B.1. De har glemt at l ise dsren.

2. Man mi ikke ryge her.

3. Hun larer aldrig at tale dansk.

4. Han kan godt ni toget.

5. Hun bl iver hjemme i morgen.

6. De skal ikke pi ferie.

7. Han vil gerne finde et arbejde.

8. Hun er god t i l at lave mad.

9. De skal til Tyrkiet til sommer.

10. Han vil ikke have flere born.

11. Han kommer aldr ig t i l t iden.

12. De er kede af deres lejlighed.

13. Han har ikke rdd ti l det.

14. Det tager lang tid.

15. De mi ikke lase brevet.

a

3116. Man behsver ikke bestille bord.

17. Det er meget koldt.

18. Han har aldrig varet her for.

19. Hun kender mange af dem.

20. Det kan vente til i morgen.


Bemark: Formen bruges ikke nodvendigvis kun som reaktion mod en udtalelse, men kanogsd bruges som svar pi et sporgsmil. Ofte vil der vere tale om lidt skeptiske sporgsmil, siformen kan altsi ogsd her rumme et vist moment af uenighed / af insisteren.I positive svar bruges her JA og ikke JO.Eks: Kan hun (virkelig) lide ham? Svar: fa, hun kan.Bemark: Man kan ogsd udtrykke uenighed ved hjalp af folgende:A: Korrektion af positive satninger: VEL ER/HAR/KAN/SKAL/VIL lflfuCgn+ subjekt + SA.(Els.: Vel er han s6. = Jo, han er).B: Korrektion af benagtende satninger: VEL ER/HAR/KAN/SKALIVILIMAIC@R + subjekt + EJ.(Eks.: Vel kan han ej.= Nej, han kan ej).Stilen her er lidt "panere" - nogle vil mene ogsi lidt gammeldags.Prsv samme svelser med denne model, og lav selv nogle ekempler:

32Kortsvar der udtrykker protestNdr man i et kortsvor vil protestere mod en udtolelse, kon man bruge folgende model, som er lidt

_ I sterkere og mere insisterende.L.i,. Bemerk: Adverbiet DA bruges ofte til at morkere uenighed.

MODEL A: Korrektion af negativ satning: DET ER/HAR/KAN/SKALIVIL/MAIGAR ... DA(coDD.MODEL B: Korrektion af positiv satning: DET ER/HAR/KAN/SKALNILIMAICAR ... DA IKKE.Bemark: Der er ofte kraftigt tryk pd verbet.

Ovelse 1: Protester mod folgende negative satninger. Svar positivt efter model A. Brug GODTefter VlL, KAN og VA. Lag kraftigt tryk pi verbet.Eks.: Han har ikke betalt.Svar: Det 'har han da.1. De har ikke noqen bsrn.

2. Man mi ikke vaske efter klokken 20.

3. Hun kan ikke lase.

4. Han vi l ikke tage en uddannelse.

5. Han rydder aldrig op efter sig.

6. Hun er ikke kommet hjem endnu.

7. Hun skal ikke opereres.

8. Hun tager ikke sin medicin.

Ovelse 2: Protester mod folgende positive satninger.Svar negativt - brug model B.

Eks.: Han er doven.Svar: Det'er han da ikke.

1. Hun laser t i l lage.

2. De er blevet skilt.

3. De skalfalges.

334. Han vil vare milmand.

5. Hun kan godt spille flaite.

6. Han har lungebetandelse.

7. Man mi godt holde her.

8. De ser altid fjernsyn.

Ovelse 3: Protester mod folgende.Svar positivt eller negativt.1. Hun laser aldrig en bog.

2. Han har meldt sig ind i Socialdemokratiet.

3. De skal ikke i sommerhus i 6r.

4. Han vil tag__,!: oJ

5. Hun kan ikke lide at vare alene.

6. Man mi ikke gi den vej.

t ' | 7. De skandes altid.

8. Hun har ikke rid til at tage med.

9. Han er altid si sur.

10. Hun vil ikke have besog.


34Kortsvar der udtrykker enighed / bekraftelseFolgende modeller kan bruges, ndr man i et kortsvorvil udtrykke enighed og bekrefte noget, som manegentlig godt vidste i forvejen og lige nu bliver mindet om.Bemerk: Adverbiet JO markerer ofte indforstdethed / enighed (betydning: som du ved / hvilket jeggodt vidste).MODEL A: Enighed med posit iv setning:NAH ;R, DET ER/HAR/KAN/sKAL/vIL/MA/c aR ... fo ocsA.MODEL B: Enighed med benagtende sa^tning:NAn Ne;, DET ER/HAR/KAN/sKAL/vIL/MA/caR ...lo HELLER rKKE.Ovelse 1: Udtryk enighed med de positive udsagn.Brug model A, og begynd med NAH;R, ...Eks.: De kommer fra Marokko.Svar: Nih ja, det gor dejo ogs6.1. Hendes mand er lege.

2. De har barni samme bsrnehave.

3. De skal snart rejse.

4. Man mi godt parkere i girden.

5. De moder t idl igt i morgen.

6. Han kan godt tale fransk.

7. Hun vil ud at rejse.

8. De spiser alt id t idl igt.

Ovelse 2: Udtryk enighed med de benegtende udsagn.Brug model B, og begynd med Nih n.j, ...Eks.: De er ikke danskere.Svar: Nih nej, det er de jo heller ikke.1 . Han er ikke interesseret i sport.

2. Man mi ikke have husdyr.

3. Hun forstir det ikke.

354. Han har ikke noget job.

5. Hun skal ikke pi arbejde i morgen.

6. Han kan ikke ksre bil.

7. De tager ikke til Jylland alligevel.

8. De vil ikke blive i Ksbenhavn.

s. De har,k{tr$ilt&{r, _

Ovelse 3: Udtryk enighed, valg modelA eller B.1. De kan ikke fd born.

2. De skal t i lAlborg.

3. Han kommer ikke mere.

4. Han er syg.

5. Hun har startet sit eget firma.

6. Han mi ikke drikke alkohol.

7. Hun arbejder pi et plejehjem.

8. De vil ikke med.


Bemark Man kan ogsi bekrafte / udtrykke enighed med alle udsagnene (forudsat at de iforvejen er bekendte) ved blot hver gang at svare: NAn |A / NEJ, DET ER OCSA RIGT|CT.

TematiseringTemotisering er ligesom kortsvor en mdde, hvorpd man kort og klort kan svore / reagere pd en ytring.Tematisering vil sige, of det, som man opfatter som setningens tema, og som man snsker of reagerepd, settes i fokus og ploceres forrest i svarsetningen (husk herefter inversion).For ikke at gentage for meget af den foregdende setning, udskiftes det led, der er tema, med etpronomen. Bemerk: Tids- og stedsudtryk udskiftes med DER.

Ovelse: Reager pi folgende ytringer. Udskift det led, der er tema med et pronomen, og anbringdet fu rst i satningen.Eks.: Jeg var pi Louisiana i lordags.(Du var selv pi Louisiana i sondags).Svar: Der var jeg i sondags.Bemark: Louisiana er her tema og udskiftes med DER.

1. feg var i biografen og se "Green Card" i lordags.(Du har ogsd set "Creen Card").

2. Jeg ringede til Poul i aftes.(Du har l ige modt Poul pi gaden).3. Jeg skal t i l Portugal t i l sommer.

(Du har aldrig varet i Portugal).4. Jeg skal iTivoli p6lordag.

(Du skal t i l Sverige pi lordag).5. Jeg var ude hos Peter og Lise forleden.

(Du kender ikke Peter og Lise).6. Der var et skilt med "Parkering forbudt".

(Du si ikke skiltet)7. Jeg har lige varet inde pi kontoret.

(Du skal ind pi kontoret nu).8. Jeg har lige f6et brev fra Else.

(Du talte med Else i gir).g. Jeg skal t i lArhus iweekenden.

(Du f6r grester fra England i weekenden).Lav selv nogle smd dialoger. Brug tematisering i svarene.

37VishedEn sikker viden om noget udtrykkes normolt blot gennem en almindelig konstoterende ytring (Eks.:Han kommer om lidt). Vil mon insistere pd sin vished, kan mon bruge vendingerne JEG VED, AT ... ogDET ER HELT SIKKERT ...MODEL: DET ER HELT SIKKERI (AT) ...Ovelse: Insister pi din vished.Begynd med DET ER HELT S|KKER| ...Eks.: De kommer tilbage i aften.Svar: Det er helt sikkert, de kommer tilbage i aften.1. De f ir lej l igheden.

2. Vi kan l6ne sommerhuset.

3. Der er 6bent t i l klokken 19.

4. Han har ferie i uge 8.

5. De salger bi len.

6. Doren var l6st.

7. Det giver problemer.

8. Han f6r l6net.


Bemark: Undertiden bruges udtrykket ogsd iforbindelse med ting, som man ikke har mulig-hed for at vide. Her er betydningen s6 en meget sikker formodning.Eks.: Det er helt sikkert, han bestir sin eksamen.Betydning: Den talende anser detfor helt sikkert.Bemark: Man kan ogsi insistere p6 sin vished ved at lagge et ekstra kraftigt tryk pi det, mansiger (Eks.: De 'tager af sted).

? a

Uvished / usikkerhedMulighed 1Ndr mon taler om noget, man ikke har en sikker viden om, og mon snsker of komme med forslog til,hvad der er muligt, kon man bruge folgende meget olmindelige vending:MODEL: DET KAN VARE...Ovelse 1: Positive satninger. Lav ytringerne om, si du udtrykker mulighed frem for sikker viden.Brug DET KAN VARE ...Eks.: Han er syg.Svar: Det kan vare, han er syg.1. Hun er inde hos naboen.

2. Han har glemt det.

3. Hun kommer senere.

4. Han blev vred.

5. Hun er trat af ham.

6. De er giet hjem.

ovelse 2: Negative satninger. Placer IKKE mellem subjekt og verbal.Eks.: Han kommer ikke.Svar: Det kan vare, han ikke kommer.

1. Han har ikke r6d.

2. Hun kan ikke l ide at danse.

3. Han skal ikke med i teatret.

4. Hun har ikke skrevet under.

5. Han har ikke adressen.

6. Han har ikke fiet beskeden.


39Mulighed 2- kan + infinitivNdr man ikke har en sikker viden og vilfremsette forslag til det mulige, kon man bruge KAN + infinitiv.Ved mulige forklaringer pd noget ollerede sket, bruger man KAN + pertektum infinitiv.

Ovelse: Mulige forklaringer pd noget allerede sket.Lav folgende om fra viden til mulighed. Brug KAN + HAVE / VARE -T (perfektum infinitiv).Bemark: Man bruger HAVE, hvor man i fornutid bruger HAR, og VARE, hvor man ifarnutidbruger ER.Eks.: Han har provet at ringe.Svar: Han kan have provet at ringe. (= det er muligt, at ...).1. Han har varet pd ferie.

2. Hun har taget en taxa.

3. Han er blevet syg.

4. Jeg har glemt pengene derhjemme.

5. Hun har hjulpet ham.

6. Hun er blevet sur.

7. Han er taget pi arbejde.

8. De har f6et gaster.


Bemark Hvor perfektumformen KAN HAVE IVfrRE -T ret entydigt bruges om mulige forklarin-ger pi noget allerede sket, bruges nutidsformen KAN + infinitiv i mange forskellige betydninger.Formen kan som navnt bruges ved uvished til at udtrykke mulige forklaringer i nutid (betyd-ning: miske). Dette forekommer oftest i forbindelse med hjelpeverber eller tilstandsverber /verber i udvidet tid (Eks.: Hun kan vere inde hos naboen. / De kan have gaster. / Han kan lig-ge og sove).Ofte har KAN + infinitiv dog mange andre betydninger, f.els:Evne: Hun kan spil le klaver (betydning: Er i stand ti l).Tilbud: feg kan hente dig (betydning: Vil gerne).Forslag: Vi kan 96 i biografen (betydning: Hvad med at).Advarsel: Du kan falde ned (betydning: Pas p6).Begrrensning: Han kan vare meget irriterende (betydning: er ofte).

Formodninger - positive satningerNdr mon vil udtrykke formodninger, kon mon velge mellem en rekke vendinger, der udtrykker enstsrre eller mindre grod af overbevisning. Til de mere neutrole hsrer IEG TROR / JEG FORMODER.Vendinger, der udtrykker stsrre grod of overbevisning, er IEG ER STKKER PA / tEG RECNER MED / IEGcAn uo rne.MODEL A: IEG TROR...MODEL B: IEG ER SIKKER P4...Ovelse 'l: Lav folgende om til formodninger med f EC TROR ...Ek.: Der er noget galt.Svar: feg tror, der er noget galt.1. Vi skal til venstre.

2. De bor i nr . 15.

3. Vi er der om 10 minutter.

4. Han er gdet.

5. Hun ringer igen.

6. Han var trat.

Ovelse 2: Lav om til sikre formodninger med tEC ER SIKKER PA.

Eks.: Han tager med.Svar: feg er sikker pi, han tager med.

1. Du bliver glad for jobbet.

2. Det bliver sjovt.

3. De venter p6 dig.

4. Han kan hjalpe dig.

5. Du klarer det.

6. Han fdr problemer.


frrFF-4t

Formodninger - ma + infinitivMan kon ogsd udtrykke personlige formodninger vho. modolverbet tUA + infinitiv. fvtA bruges ofte titot udtrykke nodvendighed, og formodninger med MA angiver, at mon anser noget for megetsandsynligt. Ved formodninger vedrorende noget allerede sket, bruges MA + perfektum infinitiv.

Ovelse 1: Nutid. Lav folgende om ti l formodninger med MA + inf init iv.

Eks.: Han har mange penge.Svar: Han mi have mange penge.

1. De har god t id.

2. Hun er omkring 50 6r.

3. Hun er forelsket i ham.

4. De er i fami l ie med h inanden.

5. Det er hans bi l .

6. Der er koldt.

Ovefse 2: Fortid. MA + HAVE IVftRE -T (perfektum infinitiv).Eks.: De er taget i byen.Svar: De mi vare taget i byen.

1. De er g6et en tur.

2. Han har haft en nogle.

3. De har skyndt sig.

4. De har varet sultne.

5. Han er kommet ved ottetiden.

6. Jeg har tabt min pung.


Bemark: Formodninger med MA + infinitiv i nutid forekommer oftest i forbindelse medhjelpeverberne ER og HAR, da MA i forbindelse med andre verber ofte vil fi betydningen MAGODT (tilladelse).

Formodninger - negative satninger

Kombinotionen af " jeg tror" og "det bliver ikke regnvejr" bliver oltsd: lEc TR2R tKKE, det btiver regnvejr.Ligeledes vendingerne IEG REGNER IKKE MED / IEG CAn rcrc UD FRA (Eks,: Jeg regner ikke med, detbliver regnvejr. / leg gdr ikke ud fra, det bliver regnvejr).MODEL:,EC TROR IKKE, .. .Ovelse: Lav folgende konstateringer om tilformodninger.Brug JEG TROR IKKE, .. .Eks.: De er ikke fardige.Svar: Jeg tror ikke, de er fardige.1. Hun ved det ikke.

2. Han fdr ikke jobbet.

3. Det er ikke rigtigt.

4. De vil ikke flytte.

5. Det tager ikke lang tid.

6. Der kommer ikke ret mange mennesker.

7. Du kender hende ikke.

8. Han er ikke helt rask.

9. Der er ikke plads nok.

10. Det hjelper ikke noget.

Lav selv nogle ekempler - eventuelt ogsi med JEG REGNER |KKE MED /JEC CAR IKKE UDFM. . .

.a

43Formodning om noget negativt / bekymringMan kan ogsd bruge folgende udtryk, ndr man vil udtrykke negativ formodning og / eller bekymring.MODEL: JEG ER BANGE FOR, ...Ovelse 1: Positive satninger. Udtryk uvished / bekymring.Eks.: Han kommer for sent.Svar: f eg er bange for, han kommer for sent.1. De har misforstiet aftalen.

2. De er faret vild.

3. Jeg har tabt noglen.

4. Han bl iver smidt ud.

5. Jeg har glemt at l ise dsren.

6. Jeg har kommet for meget salt i.

Ovelse 2: Negative sretninger. Placer negationen IKKE mellem subjekt og verbum 1 i bisatnin-gen.Eks.: De nir ikke flyet.Svar: Jeg er bange for, de ikke nir flyet.1. Han kan ikke klare rejsen.

2. Hun fir ikke tid.

3. Jeg kan ikke hjelpe dig.

4. Han kommer ikke ind pi studiet.

5. De har ikke rid til det.

6. De kan ikke finde vej.


iI

44Tvivl / uvishedNdr man vil udtrykke tvivl og uvished, kan man bruge udtryk som DET ER IKKE SIKKERT, AT ... ellerlEc ER ttcxr srcxrn p4...Vendingen IEG TVTVLER eA ... betyder: Jeg anser det for usondsynligt, at ... (og udtrykker sdledessnorere en sikker formodning of negativ korokter). ?MODEL:,EG ER IKKE SIKKER PA, ...Ovelse: Lav vished om til tvivl. Brug JEG ER IKKE SIKKER P4...Bemrerk: Der er ikke negation i bisatningen. ! ,Eks.: Han horte det ikke.Svar: Jeg er ikke sikker p6, han hsrte det.1. Togene korer ikke.

2. Der er ikke nok.

3. Der er ikke flere billetter.

4. Jeg kan ikke fi fri.

5. Han 96r ikke ti l eksamen.

6. Det lykkes iRke.

7. Det er ikke rigtigt.

8. De er ikke hjemme.

9. Hun har ikke telefonnummeret.

10. Han kan ikke n6 det.

Lav selv nogle ekempler - ogs6 med DET ER IKKE SIKKERI ...

Sammenlign:,EC TROR IKKE, det lykkes - Jeg forventer, at det mislykkes.JEG ER IKKE SIKKER nA, det lykkes = Jeg kan ikke love, at det lykkes.

45Forskellige grader af vished / uvished udtryktgennem adverbierMan kan udtrykke forskellige grader af vished / uvished gennem adverbier. Nedenstdende adverbierspender over en skala fra det meget sikre til det blot mulige.

u , : ' . _ .

46AlternativerNdr mon vilgive udtrykfor nogle alternative ideer, kan man bruge UASXT ... , OG UASXT ... eller mankon bruge:

.. .

MODEL: ENTEN ... , ELLER OGSA + inversion.Ovelse: Fortal hvilke alternativer du / | har overvejet.Brug modellen.Eks.: Miske cykler du, og miske tager du bussen.Svar: Enten cykler jeg, eller ogs6 tager jeg bussen.1. M6ske gir I i biografen, og miske tager I ud t i l Susanne.

2. M6ske laver du pizza, og mdske laver du lasagne.

3. Miske passer din mor bornene, og miske tager du dem med.

4. Miske er hun inde hos naboen, og miske er hun giet en tur.

5. Miske er han blevet sy9, 09 miske har han glemt aftalen.

6. Mdske ligger den pi bordet, og miske ligger den i skuffen.

7. Miske kommer du i morgen, og miske kommer du forst pi mandag.

8. Miske tager I isommerhus, og mdske rejser I t i l Spanien.

9. Miske ksber I noget chokolade, og m6ske ksber I en flaske vin.

10. Miske inviterer du dem til fredag, og m6ske venter du til i naste uge.


Bemark: Ved alternative forslag bruges ofte SA (se s. 69 og s. 71)

46

AlternativerNdr man vil give udtrykfor nogle olternotive ideer, kon man bruge UASxt ... , OC frrtASxr ... eller mankan bruge:MODEL: ENTEN ... , ELLER OGSA + inversion.Ovelse: Fortal hvilke alternativer du / | har overvejet.Brug modellen.Eks.: Miske cykler du, og miske tager du bussen.Svar: Enten cykler jeg, eller ogsi tager jeg bussen.1. Miske gir I i biografen, og miske tager I ud t i l Susanne.

2. Miske laver du pizza, og miske laver du lasagne.

3. Mdske passer din mor bornene, og m6ske tager du dem med.

4. Miske er hun inde hos naboen, og miske er hun giet en tur.

5. Mdske er han blevet sy9, 09 miske har han glemt aftalen.

6. Mdske ligger den pi bordet, og miske ligger den i skuffen.

7. Miske kommer du i morgen, og miske kommer du fsrst pi mandag.

8. Miske tager I i sommerhus, og miske rejser I til Spanien.

9. Miske ksber I noget chokolade, og miske kober I en flaske vin.

10. Miske inviterer du dem til fredag, og miske venter du til i neste uge.


Bemark: Ved alternative forslag bruges ofte SA (se s. 69 og s. 71)

486. Du bederom en sodavand.

Ovelse 3: Mere pant og hofligt sprog.Brug MA fEG BEDE OM ...Eks.: Du beder om et glas vand.Svar: Mi jeg bede om et glas vand?1. Du beder om en kop kaffe.

2. Du beder om et rundstykke.

3. Du beder om regningen.

4. Du beder om en seMet.

5. Du beder om lidt salt.

6. Du beder om lidt sukker til teen.


49At bede om noget i en forretning / bestille pien restaurantNdr mon beder om noget i en forretning eller bestiller noget pd en restourant, bruger man ofte de retneutralevendinger: IEC SKAL HAVE... / IEG VIL CERNE HAVE..., men man kon ogsd bruge det lidtmere uformette KAN rcC f4...MODEL A: JEC SKAL HAVE ...MODEL B: JEG VIL CERNE HAVE ...MODEL C: KAN JEG F4.. .Ovelse 1: Brug JEG SKAL HAVE...Eks.: Du beder om et halvt kilo kaffe.Svar: Jeg skal have et halvt kilo kaffe.1. Du beder om 10 ebler .

2. Du beder om en eske chokolade.

3. Du beder om 5 rundstykker og en pakke smor.

4. Du beder om en agurk og et kilo tomater.

5. Du beder om en Tuborg og en ostemad.

6. Du beder om en pizza.

7. Du beder om en halv kyll ing med pommes frit i i

8. Du beder om en cola.

Ovelse 2: Brug JEG VIL CERNE HAVE.. .Eks.: Du beder om et franskbrsd.Svar: f eg vil gerne have et franskbrsd.1. Du beder om et ki lo gulerodder.

2. Du beder om 2 l i ter malk.

3. Du beder om en pakke Prince.

Du beder om 20 rode roser.

5. Du beder om en kop kaffe og et stykke kage.

6. Du bederom en danskvand.

7. Du bederom en kop kakao.

8. Du beder om to stykker smsrrebrod.

Ovelse 3: Brug KAN JEC F4...Ek.: Du beder om Elatrabladet.Svar: Kan jeg fi1. Du bederom en

2. Du beder om en aske tandstikker.E

3. Du beder om buket tulipaner.

4. Du beder om nogle chips.

6. Du beder om et stykke mild ost.

7. Du beder om et halvt kilo hakket oksekod.

8. Du beder om 2 isvafler.


51At bede om lov / tilladelseNdr man vil bede andre om tilladelse til noget, kan man spsrge med det neutrale UA 1tC (GODD/KAN lEC... Nogle lidt mere bedende udtryk er MA IEG tKKE / KAN IEC rcrc rA LOV TtL AT...Kraftigere bedende og mere appellerende er MA IEC |KKE GODT...MODEL A: MA f EG CODT ...MODEL B: KAN JEG |KKE rA IOV TtL AT ...Ovelse 1: Bed om lov pi en neutral mdde. Brug MA JEC GODT ...Ek.: Du beder om lov til at satte dig her.Svar: M6 jeg godt satte mig her?1. Du beder om lov t i l at tage bi len.

2. Du beder om lov t i l at vente t i l pi mandag.

3. Du beder om lov t i l at l6ne telefonen.

4. Du beder om lov til at se verelset.

5. Du beder om lov til at tale med Jens.

6. Du beder om lov til at tage med.

Ovefse 2z Brug KAN f EC IKKE FA LOV TIL AT ...

Eks.: Du beder om lov til at vente til i morgen.Svar: Kan jeg ikke fi lov til at vente til i morgen?1. Du beder om lov ti l at besoge ham pi hospitalet.

2. Du beder om lov t i l at tale med overlegen.

3. Du beder om lov t i l at holde en pause.

4. Du beder om lov til at ksre med til Norreport.

5. Du beder om lov til at gd lidtfar.

6. Du beder om lov ti l at blive hjemme.


At bede om acceptNdr mon vil bede om occept af noget, bruger man ofte udtryk som ER DET t ORDEN / COR DET NOGET/ HAR DU NOCET \MOD... Hvor beslutningen i udtryk som UA pC GODT, ktort tigger hos den onden,signalerer disse udtryk storre jevnbyrdighed i somtolerelationen. Den talende hor her i hojere grodindflydelse pd beslutningen men vil gerne vise hensyn.MODEL A: ER DET I ORDEN, ...MODEL B: HAR DU / | NOGET |MOD.. .Ovelse 1: Bed om accept. Brug ER DET I ORDEN, JEG + nutid.Eks.: Du vil gerne ryge.Svar: Er det i orden, jeg ryger?1. Du vi l gerne tage din bror med.

2. Du vil gerne komme lidt senere.

3. Du vil gerne tage et par stole.

4. Du vi l gerne smide resten ud.

5. Du vil gerne tande for radioavisen.

6. Du vil gerne betale med en check.

Ovelse 2: Brug HAR DU NOCET IMOD; f EG + nutid.Eks.: Du vil gerne 96 et ojeblik.Svar: Har du noget imod, jeg gdr et ojeblik.1 . Du vil gerne slukke for fjernsynet.

2. Du vil gerne lufte l idt ud.

3. Du vil gerne flytte bordene.

4. Du vil gerne vente med at betale.

5. Du vil gerne hvile dig l idt.

Lav selv nogle elaempler - ogs6 med C@R DET NOCET, JEG ...

53At bede nog en gsre noget - uformeltDer er mange udtryk at velge imellem, ndr man pd en uformel mdde vil bede nogen om at gore noget.Af direkte former kan f.eks. nevnes de mere familiere sporgsmdl med IKKE (LIGE) (Eks.: Lukker du ikkelige doren?) og udtryk som GTDER DU IKKE (LIGE) / KAN DU IKKE (L|GE).Nogle lidt mere forsigtige udtryk er VIL DU IKKE CODT / VIL DU VfrRE SOD / RAR AT ...Mon kan vere endnu mere forsigtig og sporge til lyst eller mulighed og bruge udtryk som ER DET IKKEMULIGT + infinitiv (eks.: Er det ikke muligt ot skrue lidt ned?), HAR DU NOCEI IMOD AT + infinitiv(eks.: Har du noget imod at lukke vinduet?) eller HAR DU IKKE LYST TIL AT + infinitiv (eks.: Har duikke lyst til at gd ud med skraldeposen?)Endelig kan man udtrykke sig helt indirekte og udtale sig om egen lyst DET VILLE VERE DEILIGT /RART, HVIS .,. (eks.: Det ville vere dejligt, hvis du lovede en kop te).Hvod man i den konkrete situation velger, afhenger bl.a. af, hvem man taler med, og hvod det er,man beder om. Det krever f .eks. mindre forsigtighed at bede om en lille ting, end om en storre ting.

MODEL A : . . . lKKE. . .?MODEL B: KAN DU / | IKKE L|GE.. .?MODEL C: VIL DU / | IKKE CODT . . .?Bemark: LIGE har en bagatelliserende effekt. Det antyder, at der kun er tale om en lille ting, derer hurtigt gjort.Ovelse 1: Bed din gode ven om falgende. Brug sporgsmil med IKKE.

Eks.: Du beder en ven lave kaffe.Svar: Laver du ikke kaffe?

1. Du beder en ven hente dig pi stationen.

2. Du beder en ven besti l le en taxa.

3. Du beder en ven vente pi dig.

4. Du beder en ven ringe til Jesper.

5. Du beder en ven putte brevet i postkassen.

6. Du beder en ven kobe nogle frimarker.


Ovelse 2:Brug KAN DU |KKE L|GE...Ek.: Du beder en ven rakke dig sukkeret.Svar: Kan du ikke lige rakke mig sukkeret?1. Du beder en ven tande for fjemsynet.

2. Du beder en ven skrue ned for radioen.

3. Du beder en ven satte vand over til te.

4. Du beder en ven tage telefonen.

5. Du beder en ven dakke bord.

6. Du beder en ven line dig en femmer.

gvelse 3: Sporg pi en lidt blsdere og mere forsigtig m6de.Brug VIL DU / | IKKE GODT...Eks.: Du beder en ven lukke dsren.Svar: Vil du ikke godt lukke daren?1. Du beder en ven hente en avis.

2. Du beder en ven ibne vinduet.

3. Du beder en ven passe bsrnene.

4. Du beder dine bsrn rydde op.

5. Du beder dine born vere lidt stille.

6. Du beder dine bsrn gi udenfor og lege.


!rrF-- 55At bede nog en gsre noget - formeltI situationer, hvor der er stsrre distance mellem de talende, kan man velge et af folgende mere formelleudtryk.MODEL A: (UNDSKYLD) KAN DE / DU + infinitiv (neutralt).MODEL B: (UNDSKYLD) DE KUNNE VEL IKKE + infinit iv (mere hofl igt).Ovelse 1: Bed om folgende smitjenester. Brug KAN DE...Eks.: Du beder en fremmed tage imod en besked. tSvar: Kan De tage imod en besked?1. Du beder en fremmed hjalpe dig.

2. Du beder en fremmed sige dig, hvor busserne holder.

3. Du beder en fremmed ringe efter en ambulance.

4. Du beder en fremmed sige dig, hvad t id toget gir.

5. Du beder en fremmed vise dig, hvor udgangen er.

Ovelse 2: Brug det mere forsigtige UNDSKYLD, DE KUNNE VEL |KKE...Eks.: Du beder en fremmed sige dig, hvad klokken er.Svar: Undskyld, De kunne vel ikke sige mig, hvad klokken er?

1. Du beder en fremmed sige dig, hvor stationen l igger.

2. Du beder en fremmed veksle en tier for dig.

3. Du beder en fremmed lukke vinduet.

4. Du beder en fremmed rykke lidt.

5. Du beder en fremmed aflevere den her pakke til Peter.


Bemark ogsi udtrykket DE VILLE VEL IKKE VARE SA VENUC nr...

56

At bede nogen om ikke at gare nogetNdr mon vil bede nogen om ikke ot gore noget, kan mon bruge det direkte udtryk KAN DU tKKE UDEVERE MED ..., eller det lidt blsdere vtL DIJ \KKE G)DT tnoivnnr MED ...Et andet direkte udtryk er DU SKAL tKKE. Det bruges ofte i dogtigdagen iforbindelse med smd proktiskegoremdl og har her nermest betydningen: Du behsver ikke (iks.: Du skal ikke vente).Bruges det i betydningen "bede om ikke", fdr det nemt en meget bydende ktang og bliver snarere tilet forbud (eks.: Du skal ikke ryge herinde - se ogsd s. 6S).Mon kon ogsd velge at udtrykke sig^mere forsigtigt og indirekte og bruge udtryk som DET ER tKKE SAGODT, DU / I ... eiler lEG ER |KKE SA Cteo FoR ...Bemerk: Cenerelt har ogsd tonefoldet stor betydning for, hvor venligt eller bydende et udtryk bliver.En i sig selv blsdt formuleret vending kan blive meget bydende, hvis den b1ver sogt i et vredt tonefald.MODEL A: VIL DU/l IKKE GODT LADE VARE MED AT...MODEL B: DET ER tKKE SA COOI DU / | . . .MODEL C: JEG ER tKKE SA CUO FOR, AT DU / | . . .MODEL D: DU SKAL IKKE.. .Ovelse 1: Bed om folgende p6 en pan mide.Brug VIL DU / | IKKE GODT LADE VARE MED ...Eks.: Du beder din ven om ikke at sige noget t i l peter.Svar: Vil du ikke godt lade vare med at sige noget til peter?

1. Du beder a in r "

Du beder din ven om ikke at tale si hajt.

3. Du beder bornene om ikke at smide papir p6 gulvet.

Du beder dine kolleger om ikke at ryge si meget.

5. Du beder en dreng om ikke at skubbe.

6. Du beder din ssn om ikke at sidde og banke i bordet.

7. Du beder bsrnene om ikke at vakke Jens.

8. Du beder barnene om ikke at rode si meget.

9. Du beder din ven om ikke at ksre s6 hurtigt.

Ir.

-rlF57

Ovelse 2: Udtryk dig mere forsigtigt og indirekte.Brug DET ER |KKE SA COOI DU / | ...Eks.: Du beder ham om ikke at parkere foran garagen.Svar: Det er ikke si godt, du parkerer foran garagen.1. Du beder dem om ikke at bruge hans computer.

2. Du beder ham om ikke at satte sig der.

3. Du beder dem om ikke at lege herinde.

4, Du beder hende om ikke at st i l le cyklen der.

5. Du beder dem om ikke at gi derino.

6. Du beder hende om ikke at spise si meget sl ik.

7. Du beder ham om ikke at bruge de b6nd.

8. Du beder dem om ikke at komme for sent.

9. Du beder hende om ikke at tage af sted nu.

Ovelse 3: Bed om folgende. Brug det indirekte og forsigtige:JEC ER |KKE SA GLAD FO& (AT) DU ...Eks.: Du beder ham om ikke at kore uden cykellygte.Svar: Jeg er ikke si glad for, at du korer uden cykellygte.

1. Du beder ham om ikke at legge det vide toj der.

2. Du beder hende om ikke at gi ud uden overtoj.

3. Du beder hende om ikke at kl ippe i bladene.

4. Du beder ham om ikke at gd i vandet lige efter frokost.

5. Du beder ham om ikke at kore i det vejr.

6. Du beder ham om ikke at lave om p6 aftalen.

7. Du beder hende om ikke at tage alene derhen.

Ovelse 4: Bed om nogle smi praktiske ting.Udtryk dig klart og direkte. Brug DU SKAL |KKE...Eks.: Du beder ham om ikke at stille brodet vak.Svar: Du skal ikke stille brodet vak.1. Du beder hende om ikke at slukke lyset i gangen.

2. Du beder ham om ikke at l6se dsren.

3. Du beder hende om ikke at smide aviserne vak.

4. Du beder ham om ikke at viske tavlen ud.

5. Du beder ham om ikke at starte opvaskemaskinen.

6. Du beder hende om ikke at fortalle det til burnene.


59At opfordre 'l - med imperativ .:Den korteste og mest direkte form, man kan bruge, ndr man vil opfordre nogen til noget, erimperativformen. Mon skal passe lidt pd med brugen af imperativ, da formen i sig selv er bydende,Dog kan udtrykkene variere fra det venligt opfordrende til det kraftigt beordrende og irriterede alt efterindhold, tonefold og brug af odverbier.Ren imperotiv kan ivisse situotioner bruges neutralt eller venligt opfordrende - iser i setninger, hvorden talende tilbyder noget (eks.: Kom ind, set dig ned, tog en koge osv.), men virker ellers genereltbydende (eks.: Luk doren). lndfojer man LIGE, sogt i et venligt tonefold, neddempes udtrykket lidt ogvirker ofte blot olmindeligt opfordrende (eks.: Luk lige doren).Onsker mon derimod ot gore opfordringen kraftigere, kan man i stedet indfoje DOG (eks.: Luk dogdoren). Udtrykket skifter herved og bliver en kende irriteret. Vil man forsterke yderligere, kan manindtede med SA @ks.: Sd luk dog doren), og endelig kan man erstatte bestemt artikel med demonstra-tivt pronomen - hvorved udtrykket bliver endnu sterkere (eks.: Sd luk dog den dor!). lrritationen ernu kraftig.

Ovelse 1: Opfordringer med ren imperativ.

Eks.: Du beder ham prave igen i morgen.Svar: Prov igen i morgen!

1. Du beder hende tage det rol igt.

,, 2. Du beder dem komme indenfor.

3. Du beder din ssn sidde ordentl igt ved bordet.

4. Du beder bsrnene t ie st i l le.

5. Du beder ham huske at l6se dsren.

6. Du beder hende vakke dig klokken 8.

Ovelse 2: Almindelige opfordringer med imperativ + LICE.

Eks.: Du beder ham komme her.Svar: Kom l ige her!

1. Du beder ham kigge.

2. Du beder hende smage pA det her.

3. Du beder dem vente et ajeblik.

4. Du beder dem tage skoene af.

5. Du beder ham rakke dig saltet.

6. Du beder hende hjelpe dig.

Ovelse 3: Kraftigere opfordringer med imperativ + DOG ...Eks.: Du beder hende slukke lyselSvar: Sluk dog lyset.1. Du beder dem give hende%n chance.

2. Du beder ham tage frakken af.

3. Du beder hende kigge i telefonbogen.

4. Du beder ham h/se sig-lidt ned. Lle, I d^ --Q r. s , -t C-Q.c '

5. Du beder hende holde op.

Ovelse 4: Forstarkyderligere. Brug SA + imperativ + DOG.Ek.: Du beder ham vente lidt.Svar: Si vent dog lidt.1. Du beder ham kore lidt langsommere.

2. Du beder ham stoppe for rodt.

3. Du beder ham se sig'for.

4. Du beder hende passe lidt pi.

5. Du beder hende tage telefonen.


Bemerk: Lette objekter (pronominer) placeres fsr DOG, og tunge objekter (substantiver ognavne) placeres efter DOG (ek.: Civ hende dog en chance / Giv dog damen en chance).

61At opford re 2Ndr man vil opfordre nogen til noget, kan mon ogsd bruge en blsdere og mindre bydende form forimperativ - nemlig:MODEL: PROV (LIGE) AT + infinitiv.Ovef se: Gar falgende opfordringer panere og blodere.Begynd med PROV AT + infinitiv.Eks.: Tag den p6.Svar: Prov at tage den pd.1. Ring ti l nummeroplysningen.

2. Pak den op. ,i-o;

3. Se pi tekst W.

4. Sporg pd kontoret.

5. Kig i ordbogen.

6. Tal med ham om det.

7. Hsr her.

9. Sat stikket i.

10. Sli over p6 kanal 2.

11 . Tand for radioen.

12. Tag en hovedpinepil le.


At overtale nogen tif nogetOfte bruger man odverbiet NU i setninger, hvor mon prwer at overtale andre til ot gore noget. Detkon forekomme i forbindelse med ren imperativ (Eks.: Kom nu) og i udtryk som TAC NU / SE NU /PROV NU ... Holdningen i disse setninger kon variere fra venlig overtolelse til irritotion afhengigt aftonefaldet.

MODEL A: lmperativ + NU ...MODEL B: TAG NU OG ...

Ovelse 1: Du pwver at overtale. Brug imperativ + NU ...Eks.: Du prsver at overtale din ven t i l at gi med.Svar: Ci nu med!

1. Du prover at overtale dit barn t i l at tage sin medicin.

2. Du prover at overtale din ven til at ringe efter legen.

3. Du prover at overtale din ven til at skrive det brev.

4. Du prover at overtale din son til at tage sin sweater p6.

5. Du prover at overtale din ven til at slukke for radioen.

6. Du prover at overtale din ven til at komme og sette sig ned.

Ovelse 2: Prav at overtale. Brug TAG NU OG + imperativ.Eks.: Du prsver at overtale din ven til at slappe lidt af.Svar: Tag nu og slap lidt af!

1. Du prover at overtale din datter t i l at spise sin mad.

2. Du prover at overtale din son til at gi ud og lege.

3. Du prover at overtale din ven til at snakke med sin far.

4. Du prover at overtale din ven til at betale sine regninger.

5. Du prover at overtale din ssn til at skynde sig lidt.


63At krave at nogen gsr nogetHvis man vil fremsette krov eller forbud, vil det normolt vere nodvendigt at udtrykke sig med en delvarsomhed for ikke at stsde den, mon toler med,Man vil i monge tilfelde undgd det direkte DIJ SKAL, da det iforbindelse med krov kon virke megetbydende (om Sr i/.L se ogsd s, 65).Nogle penere og blodere vendinger er lEG VIL GERNE HAVE, AT ...og DU / I BLIVER N6DT TtL AT ... (eks.: Du bliver nsdt til at vente. se ogsd s. 142)Et mere formelt udtryk er lEc uA grot D\G/DEM/IER oM AT + infinitiv.MODEL: JEC VIL GERNE HAVE, AT DU / I ...Ovelse: Stil krav efter den nevnte model.Eks.: Du kraver, at eleverne kommer til tiden.Svar: Jeg vil gerne have, at I kommer til tiden.1. Du krever, at din kollega afleverer bogen i morgen.I2. Du kraver, at hun betaler med det samme.

3. Du krever, at han gor arbejdet frerdigt nu.

4. Du kraver, at hun sender brevene senest i morgen.

5. Du kraver, at bsrnene gar rentefter sig.

6. Du kraver, at din datter kommer lige hjem fra skole.

7. Du krever, at bornene gir i seng kl. 21 .

8. Du kraver, at han giver besked i morgen.

9. Du krever, at de stiller kopperne p6 plads.


At forbyde nogen nogetNdr mon vilforbyde noget, kan mon velge et klart og direkte, udtryk, f .eks. DIJ UA rcrct ... / DU SKALIKKE .,, / IEC VIL IKKE HAVE,..Disse udtryk kon gores blsdere og mere forsigtige vho. adverbier DU UA rcrc Sl Cfnruf .../ DUMA/SML HELST IKKE ,., / IEG VIL IKKE SA 6ERNf HAVE,,. / IEG VIL HELST IKKE HAVE ,.,Ndr mon bruger disse blsdere udtryksformer, er det ofte udtryk for ren og sker hoftighed ellerforsigtighed, men formerne rummer en vaghed, der ogsd kon tolkes som monglende overbevisning.Stdr man fost pd det, man siger, eller er mon ivirkeligheden til at diskutere med?MODEL A: JEG VIL IKKE HAVE, AT DU / | ...MODEL B: DU / I MA HELST IKKE...Ovelse 'l: Fremsat nogle direkte forbud efter modellen:JEG VtL |KKE HAVE, AT DU / I ...Ek.: Du forbyder din datter at lege med telefonen.Svar: Jeg vil ikke have, at du leger med telefonen.1. Du forbyder bsrnene at spille efter klokken elleve.

2. Du forbyder din datter at komme si sent hjem.

3. Du forbyder bornene at hoppe i din seng.

4. Du forbyder dine bsrn at gi uden at sige noget.

5. Du forbyder bsrnene at 96 ud pi isen.

6. Du forbyder din son at drille Sofie.

7. Du forbyder bornene at smide deres toj pi gulvet.

Ovelse 2: Brug det blodere udtryk DU / I MA HELST IKKE.Eks.: Du vil ikke have, at de ryger herinde.Svar: I mi helst ikke ryge herinde. n r e.f i. L (.) ! ,1. Du vil ikke have, at de larmer si meget.

2. Du vil ikke have, at de forstyrrer lige nu.

3. Du vil ikke have, at han parkerer der.

4. Du vil ikke have, at hun ringer si sent.

655. Du vil ikke have, at han siger det til nogen.

6. Du vil ikke have, at de skriver i bogerne.

7. Du vil ikke have, at de bruger de glas.


Bemark: DU SKAL / DU SKAL IKKE bruges i en rakke sproghandlinger i forskellige betydninger.Alt efter indholdet i satningen, kan der vare tale om forbud eller ordrer - hvor den talendesatter rammerne for den andens adferd (Du skal spise din mad I I skal ikke rode herinde),gode rid (ek.: Du skal ikke kobe den), venlige anmodninger iforbindelse med smi praktisketing (ek.: Du skal ikke slukke lyset i gangen / Du skal bare lade lyset brende), anvisninger el-ler forklaringer (ek.: Du skal lige ud og til venstre ved krydset) og refererende til regler og pla-ner (Du skal skrive under her / Du skal vare ved fargen kl. 8).

At trueMon kon fremsette krov og forbud pd sd kroftig og bydende en mdde, ot det bliver truende.1. KRAV / ORDRERMODEL: DU HAR (BARE) AT + infinitiv.Eks.: Hun spl komme ti lt iden.Svar: Du hhr bare at komme til tiden.1. Han skal opfare sig ordentligt. *ea; , tz 5 ' "

2. Han skal passe sit arbejde.

3. Hun skal betale, hvad hun skylder. zF La ,z,p

4. Han skal vente, til det bliver hans tur.

5. Flun skalvise lidt trryt.

6. Han skal hjalpe til.

2. FORBUDMODEL: DU SKAL IKKE BRYDE DIG OM AT + infinitiv.Ek.: Du vil ikke have, at hun gor det igen.Svar: Du skal ikke bryde dig om atgore det igen.1. Du vil ikke have, at han taler sidan til dig.

2. Du vil ikke have, at hun er si uforskammet.

3. Du vil ikke have, at hun roder i dine skuffer.

4. Du vil ikke have, at han blander sig i dine ting. l " t , \ ' u ,a (

5. Du vil ikke have, at han slir bsrnene.

6. Du vil ikke have, at hun udsatter det langere . rnt -y'p t:-, .n .


Bemark: Udtrykket f EG VIL (IKKE) nAOe OtC lL AT ... sagt i et vredt eller meget bestemt to-nefald, fir samme funktion som ovennavnte modeller - og bliver altsi til en trussel.

,rl.--67

At sige fraNdr man hor brug for at sige klort fra over for ondre og markere sine grenser, kon mon bruge udtryksom IEG KAN IKKE ACCEPTERE, AT / IEG VIL IKKEVERE MED TlL, AT ..., eller det kraftigere udtryk JEGVIL IKKE FINDE MIC I, AT .,.Disse vendinger er meget sterke og kan ses som udtryk for, of ens grenser er overskredet, og attoleroncen er brugt op.MODEL: JEG VIL IKKE FINDE MIC 1, AT.. .Ovelse: Sig fra over for folgende. Brug den navnte model.Centraladverbialer placeres mellem subjekt og verbal.Eks.: Du kan ikke acceptere, at han roder sddan. ,iSvar: feg vil ikke finde mig i, at du roder sddan.1. Du kan ikke acceptere, at hun 6bner dine breve.

2. Du kan ikke acceptere, at han ikke overholder aftalerne.

3. Du kan ikke acceptere, at han ikke gzr sin del af arbejdet.

4. Du kan ikke acceptere, at hun vakker dig midt om natten.

5. Du kan ikke acceptere, at hun odelagger dine ting.

6. Du kan ikke acceptere, at han tager dine boger.

7. Du kan ikke acceptere, at hun fjerner aviserne.

8. Du kan ikke acceptere, at han ikke giver besked.


Ii

68

kb

At foresli 1 - falles opfordringerFelles opfordringer (opfordringer, der inkluderer den tatende) kan fremsettes som dbne forctag SKALvl |KKE..., eller fr en mere overtolende / insisterende mdde med LAD os ...MODEL A: SKAL Vl IKKE + infinitiv.MODEL B: LAD OS + infinitiv.Ovelse 1: Kom med nogle falles opfordringer.8ru9 SKAL Vl IKKE ...Ek.: Du foresllr, at I gir en tur.Svar: Skal vi ikke gi en tur?1. Du foreslir, at I gir i biografen.

2. Du foreslir, at I 96r over i parken.

3. Du foreslir, at I holder pause.

4. Du foreslir, at I spiser ude i dag.

5. Du foresl6r, at I tager ud til Lone og peter.

6. Du foreslir, at I stir tidligt op.

7. Du foreslir, at I ringer til Susanne.

8. Du foreslir, at I bliver hjemme.

9. Du foreslir, at I venter lidt.


Bemark Som svar pd et forslag med SKAL Vl IKKE, bruges ofte:a) Accept (positivt svar): Det kan vi godt / Det er i orden.b) Afsfag (negativt svar): Det har jeg ikke lyst/tid lrild tal, eller: Det synes jeg ikke.c) Et andet forslag: skal vi ikke hellere + infinitiv (se ogsi praferenie s. t zj).Lav selv nogle smi dialoger med forslag og svar:

aF69

Ovelse 2: Kom med nogle felles opfordringer.Brug IAD OS.. .Ekempel: Du foreslir, at I ser en videofilm.Svar: Lad os se en videofilm.1. Du foresl6r, at I kober en gave til Peter.

2. Du foreslir, at I tager bussen.

3. Du foreslir, at I inviterer familien.

4. Du foreslir, at I gir iTivoli.

5. Du foreslir, at I tager til stranden.

6. Du foreslir, at I gir hjem.

7. Du foreslir, at I begynder klokken 10.

8. Du foresldr, at 1 gar det ferdigt nu.

9. Du foreslir, at I hjalper ham.


Bemark Man kan ogsd udtrykke sig mere forsigtigt og indirekte og spsrge:a) HVAD SIGER DU / | TIL AT... (eks.: Hvad siger du ti l at 96 en tur?)Eller man kan sporge til lyst:b) HAR DU / I IKKE LYST TIL AT... (eks.: Har I ikke lyst til at gi en tur?).c) KUNNE DU / | IKKE TANKE DIC / JER AT ... (eks.: Kunne du ikke tanke dig at gi en tur?).Prov at lave nogle eksempler med disse udtryk. (Se ogsd s. 88).Bemark Ved alternative forslag bruges SA. fks.: Skal vi s6 ikke ... / Se lad os ... / Hvad siger duse il l at ... I Har du si ikke lyst t i l at... I Kunne du sd ikke tanke dig at ...

70At foresli 2 - opfordringer (generelt)Man kan fremsette forslog med vendingen HVAD MED AT ... og med modalverbet KAN, hvad entender er tale om felles opfordringer eller forslag, der vedrsrer ondre eller en selv.MODEL A: HVAD MED AT+ infinitiv.MODEL B: DU lVl / | KAN + infinit iv.MODEL C: KAN DU / Vl / I IKKE + infinitiv (mere forsigtigt).Ovelse 1: Fremsat forslag med HVAD MED AT + infinitiv.Bemark: Subjektet udelades.Eks.: Du foreslir, at I spiser kl. 8.Svar: Hvad med at spise kl. 8.1. Du foresl6r, at I tager pi Zoologisk museum.

2. Du foreslir, at I bager en kage i aften.

3. Du foresl6r, at I giver ham en flaske.

4. Du foreslir, at din venner tager lidt ferie.

5. Du foreslir, at din ven prover at tale med en advokat.

6. Du foreslir, at din ven arbejder lidt mindre.

Ovelse 2: Kom med dit forslag / din losning.Brug DU I Vl I I KAN ...Eks.: Du foreslir, at I prover at fi pengene tilbage.Svar: Vi kan prove at f6 pengene tilbage.1. Du foreslir, at I tager tidligere af sted.

2. Du foreslir, at I aflyser msdet.

3. Du foreslir, at I skriver en besked til ham.

4. Du foreslir, at din ven sender papirerne til hende.

5. Du foreslir, at din ven venter til senere.

6. Du foreslir, at dine venner cykler derhen.

rIII?

I

Ovelse 3: Fremsat nogle mere 6bne og forsigtige forslag.Brug KAN DU / Vl / I IKKE ...Eks.: Du foreslir din ven, at han kommer i morgen.Svar: Kan du ikke komme i morgen?

71

1. Du foreslir din ven, at han bytter uret.

2. Du foreslir din ven, at han l6ner penge af sin far.

3. Du foreslir dine venner, at de maler vaggene.

4. Du foreslir din ven, at han ringer senere.

5. Du foreslir, at I skal bo hos Peter.

6. Du foreslir, at I folges med Lone.

7. Du foreslir en ven, at han kommer en anden dag.

8. Du foreslir dine venner, at de lejer et sommerhus.


Ved alternative forslag bruges 5A.tlvad si med at... / Sa kan du ... / Kan du si ikke ...

At ride nogen til nogetNdr mon vil give nogen et godt rdd, kon man velge ot bruge et direkte udtryk som DIJ SKIJLLE TAGEAT / IEG 5yNf5 DU SKULLE eller DIJ UA U{rUfnE ge nodvendighed s.\42).Mon kan ogsd udtrykke sig mere forsigtigt og indirekte og bruge vendinger som HAR DU OVERVEIETAT / HAR DU TENKT PA NT / VAR DET IKKE EN IDE AT ,,, / TROR DU IKKE, DU SKULLE / DET KANVERE DU SKAL/SKULLE / DET ER NOK BEDRE AT osv. Endelig kan man formulere sine ideer som dbneforslog, eks. MN DU IKKE / HVAD MED AT (se ogsd s. 70) Bemerk: I mange of de nevnte vendingerbruges datidsformen (konjunktiv). Denne form har her en nedtonende effekt og gor udtrykkeneblsdere.MODEL A: IEC SYNES, DU SKULLE + infinitiv.MODEL B: DU SKULLE TAGE AT + infinitiv.MODEL C: VAR DFf IKKE EN IDE AT + infinitiv.Ovelse 'l: Kom med nogle gode rid. Formuler dig direkte.Brug fEG SYNES, DU SKULLE ...Ek.: Du rider din ven til at skrive til Peter.Svar: feg synes, du skulle skrive til Peter.1. Du rider din ven ti l at salge bilen.

2. Du rider din ven til at komme i aften.

3. Du rider din ven til at begynde pA en uddannelse.

4. Du rdder din ven til at tage ksrekort.

5. Du rider din ven til at vente med at rejse.

6. Du rider din ven ti l at f inde en anden lejl ighed.

Ovelse 2: Brug DU SKULLE TACE AT...Eksempel: Du rider din ven til at gi en tur.Svar: Du skulle tage at gi en tur.1. Du rider din ven ti l at ringe hjem.

2. Du rider din ven til at give Claus besked.

3. Du rider din ven til at skynde sig lidt.

4. Du rider din ven til at melde det til politiet.

735. Du rider din ven til at snakke med sekretaren.

6. Du rider din ven til at melde sig til ekamen.

Ovelse 3: Formuler dine ideer pi en mere forsigtig mide.Brug VAR DFf IKKE EN IDE AT + infinitiv.Ek.: Du rider din ven til at holde lidt ferie.Svar: Var det ikke en ide at holde lidt ferie?l. Du rider din ven til at begynde at svsmme.

2. Du rider din ven til at blive hjemme et par dage.

3. Du rlder din ven til at 96 til lagen.

4. Du rider din ven til at holde op med at ryge.

5. Du rtder din ven til at lare noget mere engelsk.

6. Du rider din ven til at finde et andet arbejde.

Lav selv nogle eksempler - eventuelt ogs6 med nogle af de andre udtryk:

At frarideNdr mon vilfrardde nogen noget, kan man velge ot udtrykke sig i klore og direkte vendinger og brugeudtryk som IEG SyNES IKKE, DU SKULLE eller det lidt mere familiere LAD VERE MED AT ...Eller mon kan velge et mere indirekte og forsigtigt udtryk som ER DU SIKKER PA, off fR KLOCT AT /ER DU SIKKER PA, DET ER fN GOD IDE AT ...MODEL A: f EG SYNES IKKE, DU SKULLE + infinitiv.MODEL B: LAD VARE MED AT + infinitiv.MODEL C: ER DU SIKKER PA, DET ER KLOGT AT + iNfiNitiV.Ovelse 1: Frardd folgende. Brug JEG SYNES IKKE, DU SKULLE ...Eksempel: Du frarider din ven at gd derhen.Svar: Jeg synes ikke, du skulle gi derhen.1. Du frarider din ven at kabe den lejlighed.

2. Du frarider din ven at ksre nu.

3. Du frarider din ven at tage det job.

4. Du frarider din ven at flytte til Jylland.

5. Du frarider din ven at bruge mere tid pi det.

6. Du frarider din ven at drikke si meget.

Ovelse 2: Brug l-AD VARE MED AT...Eksempel: Du frar6der din ven at komme for sent.Svar: Lad vere med at komme for sent.1. Du frar6der din ven at droppe studierne.

2. Du frarider din ven at rejse derned.

3. Du frar6der din ven at bruge alle pengene.

4. Du frardder din ven at 96 si sent i seng.

5. Du frardder din ven at diskutere med ham.

6. Du frarider din ven at love for meget.

75Ovelse 3: Brug det mere forsigtige udtryk ER DU SIKKER pn, Off ER KLOCT AT...Eks.: Du frardder din ven at skrive under.Svar: Er du sikker p6, det er klogt at skrive under.1. Du frarider din ven at vise ham brevet.

2. Du frarider din ven at ringe ti l ham.

3. Du frardder din ven at cykle i det vejr.

4. Du frarider din ven at blive boende.

5. Du frardder din ven at stille bilen der.

6. Du frarider din ven at sige op.


Bemrerk: Man kan ogsi bruge det helt uformelle, direkte og lidt familiere DU SKAL IKKE, ndrman vilfraride noget (eks.: Du skal ikke gi ind og se den fi lm). (Om DU SKAL IKKE, se ogsi s.6s).

Betingelse og konsekvensEn betingelsessetning med HVIS eftertuptof en hovedsetning med inversion (undertiden indtedt medsAl brugu generelt om betingetse og klonsekvens (Eks.: Hvii det bliver godt vejr, (sd) spiser vi ude ihaven). Konstruktionen bruges ogsd med serlige betydninger iforskelligitprogioritingir, og olt efterindholdet i setningen kon en sddan ytring opfottes som et lofte, et indirekte iror, ,n odvorsel eller entrussel.Bemerk: I talesproget bruger man ofte ordstillingen HV\S tKKE + subjekt i negotive setninger i stedetfor det mere grommotisk korrekte HVts + subjekt + IKKE (Hvis ikke du / Hviidu ikke ...).En anden mdde at udtrykke betingelse og konsekvens er ved fsrst ot opstitte et krav og dernest brugeudtrykket ELLERS til ot fortelle / odvore om de konsekvenser, det kan fd, hvis krovet i{*e Ativer opfyfit.MODEL A: HVIS (IKKE) ... , (SA) + inversion.MODEL B: DU SKAL / DU BLTVER NODTTtL... ELLERS + inversion.Ovelse 1: Lav de direkte formulerede krav om til betingelse og konsekvens med HVIS |KKE..., SA+ inversion.Ek.: Du skal bestille bord. Ellers fir du ikke plads.Svar: Hvis ikke du bestiller bord, fir du ikke plads.1. Du skal spise din mad. Ellers f6r {u ingen is.

2. Du skal gore det. Ellers vil du fortryde det.

3. Du skal holde op. Ellers bliver der ballade.

4. Du skal skrue ned. Ellers ringer de til politiet.

5. Du skal rydde op. Ellers bliver hun sur.

6. Du skal stille malken i koleskabet. Ellers bliver den dirlig.

7. Du skal skrive det op. Ellers glemmer du det.

8. Du skal passe pi. Ellers gir det galt.


Bemerk: I en dialog vil man i mange tilfalde kun have brug for at udtale sig om konsekvens.Betingelsen / omstandighederne vilofte ligge isituationen som sidan eller isamtalepartnerensreplik. Konsekvenssatningen indledes med SA + inversion.Els.: A: Min cykel er punkteret. B: Si mi du tage toget.Els.: A: Det regner. B: Si synes jeg, vi skal blive hjemme.Lav selv nogle smi dialoger med betingelse og konsekvens efter denne model.

77

Ovelse 2z Lav folgende om til krav og konsekvens med ELLERS.Brug DU BLIVER NODT TIL AT ... ELLERS + inversion.Ek.: Hvis du ikke betaler din husleje, bliver du smidt ud.Svar: Du bliver nodt til at betale din husleje. Ellers bliver du smidt ud.1. Hvis du ikke gir nu, kommer du for sent.

2. Hvis du ikke laser, dumper du til elsamen.

3. Hvis du ikke skynder dig, nir du ikke toget.

4. Hvis du ikke bliver i sengen, bliver det verre.

5. Hvis du ikke er der til tiden, 96r vi.

6. Hvis du ikke hjalper, bliver vi ikke fardige.

7. Hvis du ikke er stille, kan de ikke sove.

8. Hvis du ikke tager en jakke pi, bliver du syg.

9. Hvis du ikke tager din medicin, bliver du ikke rask.


At advare om nogle mulige konsekvenserMon kan advare mod noget pd en indirekte mdde ved blot at nevne de mulige uheldige konsekvenser,det kan hove.

MODEL: .. . KAN + inf init iv.

Ovelse 1: Du er bange for, at folgende skal ske. Advar imod det.Tal direkte til personen, brug DU KAN + infinitiv.Eks.: Du er bange for, at han f ir en bode.Svar: Du kan fd en bsde.

1. Du er bange for, at han bl iver syg.

2. Du er bange for, at han falder i vandet.

3. Du er bange for, at han bl iver afhangig af det.

4. Du er bange for, at hun kommer til.skade.

5. Du er bange for, at hun fir problemer med dem.

6. Du er bange for, at hun mister kontakten med dem.

Ovelse 2. Passivsatninger. Fortset p6 samme m6de.

Eks.: Du er bange for, al han bliverfyret.Svar: Du kan blive fyret.

1. Du er bange for, at han bl iver smidt ud.

2. Du er bange for, at han bliver standset i tolden.

3. Du er bange for, at han bliver kzrt over.

4. Du er bange for, at hun bliver generet af ham.

5. Du er bange for, at hun bl iver sendt hjem.

6. Du er bange for, at hun bliver overfaldet.


79At advare mod noget - direkteNdr mon forudser, ot noget vil ske, og man snsker at forhindre det, kon man advare direkte imod detved hjelp of udtrykket PeS P4...MODEL: PnS PA, DU |KKE + nutid.Ovelse: Du onsker at forhindre folgende.Advar med PAS Pn, OU |KKE...Ek.: Du advarer ham mod at falde.Svar: Pas pi, du ikke falder.1. Du advarer hende mod at spilde.

2. Du advarer ham mod at brande siq.

3. Du advarer ham mod at klemme fingrene.

4. Du advarer hende mod at blive snydt.

5. Du advarer ham mod at fi ondt i ryggen.

6. Du advarer hende mod at tabe pengene.

7. Du advarer ham mod at kore ind i ham.

8. Du advarer hende mod at fare vild.

9. Du advarer ham mod at save sig i benet.

10. Du advarer ham mod at fi stsd.


Bemark Andre udtryk man kan bruge, ndr man vil advare nogen mod noget er LAD VARE (MED)AT ... (se s.74) og ER DU KLAR OVER, HVOR + adjektiv (se s. 20).

80At formane 'l - pimindelserHvis man indfojer adverbiet NU i pdmindende og odvorende udtryk i imperativ (HUSK / SQRG fOn /pnS pA / UD VERE), fdr de et formanende preg og udtrykker i monge situotioner omsorg, bekymringog interesse snerere end forbud og krav.MODEL A: SZRG NU FOR AT + infinitiv.MODEL B: HUSK NU AT + infinitiv.Ovelse 1: Du formaner. Brug SORG NU FOR AT + infinitiv.Eks.: Han skal l6se efter sig.Svar: Sorg nu for at l6se efter dig.1. Han skal fd hendes adresse.

2. Hun skal kore forsigtigt.

3. Han skal blive helt rask.

4. Han skal blive ferdig i dag.

5. De skal rydde pant op efter sig.

6. Hun skalf i en t id hos lagen.

Ovelse 2: Brug HUSK NU AT + infinitiv.Ek.: Hun skal hange tojet op.Svar: Husk nu at hange tojet op.1. De skal hente billetterne.

2. Hun skalvande blomsterne.

3. Hun skal tage brodet ud af ovnen.

4. Hun skal give katten mad.

5. Han skal tande for varmen.

6. Hun skal ringe ti l sin mor.


81At formane 2- advarslerMODEL A: PAS NU PA, DU IKKE + NUtid.MODEL B: LAD NU VARE AT+ infinitiv.Ovelse 1: Du formaner. Brug PAS NU PA, DU IKKE...Ek.: Han skal ikke valte pi cyklen.Svar: Pas nu p6, du ikke valter pd cyklen.1. Hun skal ikke blive skoldet.

2. Han skal ikke slette bindet.

3. Han skal ikke tage for mange piller.

4. Hun skal ikke sli sig.

5. Han skal ikke skare sig.

6. Han skal ikke blive vid.

Ovelse 2: Brug l-AD NU VARE AT + infinitiv.Bemark: Subjektet udelades.Eks.: Hun skal ikke blive syg.Svar: Lad nu vare at blive syg.l. Han skal ikke falde af hesten.

2. Hun skal ikke glemme sit pas.

3. De skal ikke komme for sent til toget.

4. Hun skal ikke brakke benet.

6. Han skal ikke drikke for meget.

selv nogle elsempler:

At love / at forsikreNdr man vil love at gore noget, kan man bruge vendingen IEG LOVER AT (eks,: leg lover at vere dertil tiden). Dette udtryk kon dog godt virke lidt formelt og hojtideligt, og der findes da ogsd en kortereog lettere form: SML NOK.Somme form kon bruges, ndr man vil prove ot berolige nogen / forsikre nogen om noget.5/C4t NOK = jeg lover / jeg forsikrer dig om ...MODEL: JEG SKAL NOK + infinitiv.Ovelse 'l: Du lover falgende. Brug SKAL NOK.Eksempel: Du lover at gi pi posthuset.Svar: Jeg skal nok gi pi posthuset.1. Du lover at aflevere bogerne.

2. Du lover at komme pd sondag.

3. Du lover at hjrelpe med opvasken.

4. Du lover at passe bornene.

5. Du lover at sende pakken.

6. Du lover at lade vare med at blive sur.

7. Du lover at vande blomsterne.

8. Du lover at lufte hunden.

9. Du lover at ringe hjem.

10. Du lover at blive der.


83Ovelse 2: Du forsikrer din ven om folgende.Brug: ... SKAL NOK.Ek.: Du forsikrer din ven om, at han

08 dansk talesprog i praksis

Documents