1. maj – derfor

1. Maj 20121. Maj 2012 Socialdemokraterne Holstebro

Socialdemokraterne Holstebro

1. maj – Derfor1. maj – Derfor

1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrations- og festdag.

1. maj demonstrerer arbejdere over det meste af verden for bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed.

1. maj blev holdt for første gang i 1890. Beslutningen blev truffet 14. juli 1889 (Bastilledagen) i Paris, hvor repræsentanter for den europæiske arbejderbevægelse var samlet til to kongresser.

1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrations- og festdag.

1. maj demonstrerer arbejdere over det meste af verden for bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed.

1. maj blev holdt for første gang i 1890. Beslutningen blev truffet 14. juli 1889 (Bastilledagen) i Paris, hvor repræsentanter for den europæiske arbejderbevægelse var samlet til to kongresser.



Forudsætningerne for 1. majForudsætningerne for 1. maj

”Proletarer i alle lande: Foren jer”. Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848.

Blodige revolutioner i Europa, hvor de gamle konservative regimer bliver styrtet.

Kapitalisme og industrialisme skærper klassemodsætningerne.

Arbejderklassen organiserer sig som værn mod udbytning og elendige arbejdsforhold.

1. Internationale, 1864. Pariserkommunen – et socialistisk eksperiment, 1871.

”Proletarer i alle lande: Foren jer”. Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848.

Blodige revolutioner i Europa, hvor de gamle konservative regimer bliver styrtet.

Kapitalisme og industrialisme skærper klassemodsætningerne.

Arbejderklassen organiserer sig som værn mod udbytning og elendige arbejdsforhold.

1. Internationale, 1864. Pariserkommunen – et socialistisk eksperiment, 1871.



Dansk arbejderbevægelseDansk arbejderbevægelse

Den Internationale Arbejder-forening for Danmark – stiftet 15. oktober 1871 på initiativ af Louis Pio.

Slaget på Fælleden, 5. maj 1872. Den første store arbejder-demonstration i Danmark.

Den første arbejderkongres, 1876. Socialdemokratisk Forbund, 1878.

Til start er parti og fagbevægelse samlet. I 1880’erne skiller fagbevægelsen sig med egen centrale ledelse. Parti og fagbevægelse arbejder dog fortsat tæt sammen.

Den Internationale Arbejder-forening for Danmark – stiftet 15. oktober 1871 på initiativ af Louis Pio.

Slaget på Fælleden, 5. maj 1872. Den første store arbejder-demonstration i Danmark.

Den første arbejderkongres, 1876. Socialdemokratisk Forbund, 1878.

Til start er parti og fagbevægelse samlet. I 1880’erne skiller fagbevægelsen sig med egen centrale ledelse. Parti og fagbevægelse arbejder dog fortsat tæt sammen.



1. maj i Danmark1. maj i Danmark

1. maj 1890 – demonstration på Nørre Fælled i København med 30.000 deltagere.

Arbejderbevægelsen fremfører kravet om 8 timers arbejdsdag: – ”8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile”.

1. maj 1900. Politiet tillader demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen.

1. maj 1890 – demonstration på Nørre Fælled i København med 30.000 deltagere.

Arbejderbevægelsen fremfører kravet om 8 timers arbejdsdag: – ”8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile”.

1. maj 1900. Politiet tillader demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen.



8-timers arbejdsdagen indføres8-timers arbejdsdagen indføres

1914 – 1920. Splittelse i den europæiske arbejderbevægelse på grund af 1. verdenskrig og den russiske revolution. Socialdemokratiet er dog fortsat det største parti.

1915. Kvinder og tjenestefolk over 25 år får valgret – en sejr for Socialdemokratiet.

1919. Ny overenskomst med 8 timers arbejdsdag og 48 timers arbejdsuge – en sejr for fagbevægelsen.

1914 – 1920. Splittelse i den europæiske arbejderbevægelse på grund af 1. verdenskrig og den russiske revolution. Socialdemokratiet er dog fortsat det største parti.

1915. Kvinder og tjenestefolk over 25 år får valgret – en sejr for Socialdemokratiet.

1919. Ny overenskomst med 8 timers arbejdsdag og 48 timers arbejdsuge – en sejr for fagbevægelsen.



Splittelse i 20’erneSplittelse i 20’erne

1925. Socialdemokratisk ledet regering med Th. Stauning i spidsen. 1. maj-møde i Fælledparken med 100.000 mennesker.

1. maj-møderne bliver i stadig højere grad præget af splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister.

1926. Første radiotransmission fra 1. maj-møderne.

1925. Socialdemokratisk ledet regering med Th. Stauning i spidsen. 1. maj-møde i Fælledparken med 100.000 mennesker.

1. maj-møderne bliver i stadig højere grad præget af splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister.

1926. Første radiotransmission fra 1. maj-møderne.



Nazisme og besættelseNazisme og besættelse

1938. De danske nazister holder deres første 1. maj-møde. De 10 deltagere bliver dog fordrevet med æg og tomater.

9. april 1940. Danmark bliver besat af Hitler-Tyskland. Alle 1. maj-møder bliver aflyst.

1941, 1942 og 1943. Store indendørs 1. maj-arrangementer i de større byer.

1943 – 45. Danmark i undtagelsestilstand. Forbud mod friluftsmøder – og kun få indendørs 1. maj-møder..

1938. De danske nazister holder deres første 1. maj-møde. De 10 deltagere bliver dog fordrevet med æg og tomater.

9. april 1940. Danmark bliver besat af Hitler-Tyskland. Alle 1. maj-møder bliver aflyst.

1941, 1942 og 1943. Store indendørs 1. maj-arrangementer i de større byer.

1943 – 45. Danmark i undtagelsestilstand. Forbud mod friluftsmøder – og kun få indendørs 1. maj-møder..



Efterkrigstid – krav om frihed og fredEfterkrigstid – krav om frihed og fred

1946. Socialdemokrater og kommunister til fælles 1. maj. En engangsforestilling, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og Vesten tager til.

Den kolde krig præger de socialdemokratiske maj-paroler: ”Fred og frihed”, ”Frihed og fred”, ”Frihed mod diktatur”.

1946. Socialdemokrater og kommunister til fælles 1. maj. En engangsforestilling, da modsætningerne mellem Sovjetunionen og Vesten tager til.

Den kolde krig præger de socialdemokratiske maj-paroler: ”Fred og frihed”, ”Frihed og fred”, ”Frihed mod diktatur”.



1960’erne – Velfærdssamfundet1960’erne – Velfærdssamfundet

1956. Storkonflikt på arbejdsmarkedet og den socialdemokratiske regerings ophøjelse af et mæglingsforslag til lov betyder ringe tilslutning til socialdemokraternes 1. maj – og store kommunistisk ledede protestdemonstrationer.

1957. Socialdemokraterne lancerer for første gang velfærdstemaet med parolen For folkets frihed og velfærd”.

1960’erne. Interessen for 1. maj daler – i takt med fuld beskæftigelse og øget velfærd.

1956. Storkonflikt på arbejdsmarkedet og den socialdemokratiske regerings ophøjelse af et mæglingsforslag til lov betyder ringe tilslutning til socialdemokraternes 1. maj – og store kommunistisk ledede protestdemonstrationer.

1957. Socialdemokraterne lancerer for første gang velfærdstemaet med parolen For folkets frihed og velfærd”.

1960’erne. Interessen for 1. maj daler – i takt med fuld beskæftigelse og øget velfærd.



Vietnam og venstrefløj i 70’erneVietnam og venstrefløj i 70’erne

Ungdomsoprør, nye venstrefløjs-partier og Vietnamkrigen sætter nyt liv i 1. maj.

Budskaber om solidaritet med krigsofre og undertrykte.

Venstrefløjen holder 1. maj-møder sammen eller hver for sig, som de er (u)venner til.

Fra 1975. Socialdemokraterne går sammen med fagbevægelsen om 1. maj-arrangementer – og forsøger at genvinde det tabte terræn.

Fælledparken i København bliver fælles ramme om flere konkurrerende 1. maj-arrangementer.

Ungdomsoprør, nye venstrefløjs-partier og Vietnamkrigen sætter nyt liv i 1. maj.

Budskaber om solidaritet med krigsofre og undertrykte.

Venstrefløjen holder 1. maj-møder sammen eller hver for sig, som de er (u)venner til.

Fra 1975. Socialdemokraterne går sammen med fagbevægelsen om 1. maj-arrangementer – og forsøger at genvinde det tabte terræn.

Fælledparken i København bliver fælles ramme om flere konkurrerende 1. maj-arrangementer.



Fælles 1. maj i 80’erneFælles 1. maj i 80’erne

1980. Fælles faglig enhedsdemonstration – en succes.

1987. De københavnske fagforeninger og socialdemokraterne bakker op om den fælles faglige demonstration.

Fælles fodslag om 1. maj fører til stadig større opbakning.

1992 – 93. Splittelse i EU-spørgsmålet betyder dalende tilslutning – men kun midlertidigt.

1980. Fælles faglig enhedsdemonstration – en succes.

1987. De københavnske fagforeninger og socialdemokraterne bakker op om den fælles faglige demonstration.

Fælles fodslag om 1. maj fører til stadig større opbakning.

1992 – 93. Splittelse i EU-spørgsmålet betyder dalende tilslutning – men kun midlertidigt.



1. maj i dag1. maj i dag

1. maj er mere fest end kamp, men fortsat en helt særlig dag, der markerer fagbevægelsens betydning.

Stigende ledighed udgør en trussel mod lønmodtagerne.

Udenlandske arbejdere i Danmark bydes ofte kritisable vilkår.

Tal viser, at det er blevet farligere at gå på arbejde i Danmark og på verdensplan.

Solidaritet med de undertrykte i verden og modstand mod krig er på dagsordenen.

1. maj er mere fest end kamp, men fortsat en helt særlig dag, der markerer fagbevægelsens betydning.

Stigende ledighed udgør en trussel mod lønmodtagerne.

Udenlandske arbejdere i Danmark bydes ofte kritisable vilkår.

Tal viser, at det er blevet farligere at gå på arbejde i Danmark og på verdensplan.

Solidaritet med de undertrykte i verden og modstand mod krig er på dagsordenen.



1. maj i dag1. maj i dag

Der vil altid være brug for faglig og politisk aktion for en bedre og mere retfærdig verden.

Der vil altid være brug for faglig og politisk aktion for en bedre og mere retfærdig verden.

500 møder rundt om i landet.

Også på verdensplan holdes

traditionen i hævd.

500 møder rundt om i landet.

Også på verdensplan holdes

traditionen i hævd.



1. maj-plakater 1900-19491. maj-plakater 1900-1949

1900 1941 1949




1951 1963 1976




1982 2007 2009

1. maj – derfor

Documents