1. oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har...
TRANSCRIPT
1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse
på områder, der behandles i “Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler” ...... 5
2. Indledning ............................................................................................................ 7
3. Metode til afklaring af efter hvilken lovgivning der kan ydes støtte ............. 8
3.1. Eksempler på sektoransvarlighed ................................................................ 8
3.2. Eksempler på ‘lex specialis bestemmelse’ .................................................... 9
4. Hjælpemuligheder for at pågældende overhovedet bliver i stand
til at arbejde eller uddanne sig........................................................................... 10
4.1 Hjælpemidler efter servicelovens § 97-98.................................................... 10
4.2. Hjælpeordning efter servicelovens § 77 ...................................................... 12
4.3. Personlig assistance efter lov om Kompensation til handicappede
i erhverv, § 4 .................................................................................................. 13
5. Hjælpemuligheder for at pågældende kan bestride konkrete
arbejdsfunktioner ................................................................................................ 14
5.1. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber herunder arbejdsplads-
indretning samt hjælp til kortvarige kurser efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 74, 76 og 100 ....................................................... 14
6. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at gennemføre
en uddannelse...................................................................................................... 17
6.1. Uddannelseslovgivningens muligheder for specialpædagogisk støtte
til personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen ................... 17
6.2. Hjælpemuligheder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 76-82
for personer der er berettiget til revalidering efter aktivlovens § 46 ....... 18
3
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 3
7. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at fortsætte som
eller etablere selvstændig virksomhed.............................................................. 20
7.1. Støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75 i form af
tilskud til at fortsætte den selvstændige virksomhed ................................ 20
7.2. Når pgl. er revalideringsberettiget efter § 46, kan der efter
aktivlovens § 65 ydes hjælp til etablering af selvstændig virksomhed ............ 21
8. Hjælpemuligheder for at pågældende kan komme til og fra arbejds-
eller uddannelsesstedet ...................................................................................... 22
8.1. Støtte til bil efter servicelovens § 99............................................................ 22
8.2. Som revalidend få dækket transportudgifter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 82 ........................................................................... 23
8.3. Merudgifter til transport efter servicelovens § 84. ..................................... 23
8.4. Handicapkørsel efter servicelovens § 103.................................................... 24
9. Oversigt over andre hjælpemuligheder for at personer med handicap
eller nedsat funktionsevne kan komme ind på arbejdsmarkedet ................... 25
9.1. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere,
bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel ............................................... 25
9.2. Ansættelse med løntilskud ........................................................................... 25
10. Opmærksomhedspunkter ved behandling af ansøgning om en ydelse ........ 27
11. Ressourceoversigt ............................................................................................... 29
4
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 4
1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der harindflydelse på områder, der behandles i “Guide tilarbejdsrelaterede hjælpemidler”
Nedennævnte lovforslag blev alle vedtaget den 4. juni 2003 og alle med ikrafttrædelseden 1. juli 2003.
– LF 190 Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats
– LF 191 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpengeved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om indivi-duel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oglov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontant-hjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)
– LF 192 Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede ierhverv m.v Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats
– LF 193 Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats– LF 194 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v
I bemærkningerne til LF 193 opregnes temaerne i den fremtidige beskæftigelses-politik. Her skal nævnes
– Et enstrenget arbejdsmarkedssystem– Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen– Enkle og aktive tilbud – forenkling uden forringelse
Overblik over lovforslagene
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samles Arbejdsformidlingens og kommunensredskaber for beskæftigelsesindsatsen (uanset medlemskab af a-kasse eller ej)– Tilbudsmuligheder. Der indføres en ny forenklet redskabsvifte fælles for
kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:– Vejledning og opkvalificering
5
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 5
– Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion– Løntilskud
– Ydelser forbundet med tilbudsmuligheder– Revalideringstiltag– Vejledning og opkvalificering– Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion– Løntilskud– Fleksjob– Skånejob– Tilskud til personer der driver selvstændig virksomhed– Tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger– Tilskud til personlig assistance– Støtte til en mentorfunktion– Befordringsgodtgørelse.
I lov om en aktiv socialpolitik findes fortsat reglerne om– betingelser for ret til kontanthjælp eller starthjælp– udmålingsregler for kontanthjælp eller starthjælp herunder særlig støtte– sanktionsreglerne– tildelingsbetingelser for revalidering– revalideringsydelse– ledighedsydelse– ATP-bidrag og SP-bidrag– hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling m.v., særlig hjælp
vedrørende børn og flytning)– efterlevelseshjælp– tilbagebetalingsregler
Dog skal bemærkes, at enkelte §§ først træder i kraft, når beskæftigelsesministerenfastsætter dette (skal anmeldes til Europa-Kommissionen). Det drejer sig f.eks. om § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilskud til udgifter til hjælpemidler).
6
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 6
2. Indledning
Hvorfor en denne pjece?
Denne pjece tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af tildeling af hjælpe-midler og arbejdsredskaber til personer med nedsat funktions- og eller arbejdsevne.Den tager fat der, hvor du har vurderet, der er behov for støtte i form af hjælpemiddeleller arbejdsredskab mv. for at pågældende kan forblive på arbejdsmarkedet ellergennemføre uddannelse.
Følgende spørgsmål melder sig derefter:
– hvor skal hjælpemidlet/arbejdsredskabet bruges, arbejdsplads, uddannelsesinst.m.m.
– hvad skal hjælpemidlet/arbejdsredskabet sætte pågældende istand til– hvem er ansvarlig for området (uddannelsesinstitution. arbejdsplads, o.s.v.)– hvilken lov skal benyttes (f.eks. serviceloven, aktivloven m.m.)– hvilken paragraf.
Pjecen har to sammenhængende formål
Det første formål er at afklare/understøtte et sagsforløb, hvor det drejer sig om atudnytte pågældendes ressourcer og muligheder og derved undgå evt.udstødelse fraarbejdsmarkedet.
Det andet formål er at understøtte, at der bliver truffet en korrekt afgørelse af, hvadder skal bevilliges, hvilken myndighed og efter hvilken bestemmelse.
7
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 7
3. Metode til afklaring af efter hvilken lovgivning derkan ydes støtte
Der er to principper der skal gøres brug af for at afklare efter hvilken lovgivning derkan ydes hjælp.
Sektoransvarlighedsprincippet: Dansk handicappolitik bygger på princippet omsektoransvar. Det betyder, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer enbestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennes-ker med funktionsnedsættelser. Dette vil sige, at arbejdsmarkeds-, uddannelses- ellerbehandlingssektoren behandler hvert sit område.
Lex specialisprincippet: Lex specialisprinsippet betyder, at når der er en særliglovgivning til dette praktiske problem, går den forud for andre bestemmelser. Førstnår lex specialbestemmelsen er overvejet, kan andre bestemmelser tages i brug.
3.1. Eksempler på sektoransvarlighed
Hvis der er tale om en studerende, herunder elev/lærling, er den ansvarlige sektorundervisningsministeriet. Se side 17.
Hvis der er tale om en person der errevalideringsberettiget efter aktivlo-
vens § 46, kan personen være beretti-get til støtte til de særlige udgifter, derer en nødvendig følge af uddannelseneller af en nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Støtte til de særligeudgifter, der er en nødvendig følge afuddannelsen eller af en nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne ydes efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Dog er beskæftigelsesindsatsloven
subsidiær til undervisningsmini-steriets lovgivning.
8
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 8
Hvis der er tale om en lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, må det førstafklares, hvorvidt ansøgningen drejer sig om inventar/arbejdspladsindretning, somarbejdsgiver skal afholde for at opfylde kravene bl.a. i arbejdsmiljølovgivningen. Seside 17.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (arbejdsredska-ber, værktøj, arbejdspladsindretning m.v.) finde anvendelse. Se side 15.
3.2. Eksempler på ‘lex specialis bestemmelse’
Hvis det ansøgte hjælpemiddel er en forudsætning for at personen overhovedet kanvære i erhverv, må ansøgningen henføres til servicelovens § 97 om hjælpemidler. Someksempel kan nævnes et ståstøttebord til gymnasielærer, der var lammet i venstre sideaf kroppen efter en hjerneblødning i 1990 (SM O-132-95). Om servicelovens § 97-98
– se side 10. Ligeledes kan personen have behov for en personlig assistance i erhverv– se side? eller en hjælpeordning – se side 12.
Hvis det ansøgte er nødvendig for at personen kan bestride en konkret arbejdsproces,må ansøgningen henføres til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Se side 14.
Bemærk!
…at er der en arbejdsskadesag under behandling og et hjælpemiddel er nødvendigt forat formindske arbejdsskadens umiddelbare følger eller for nøjere at kunne bestemmeomfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, kan udgifterne dækkes efter
arbejdsskadelovens § 30.
Eksempel:
En ansøger, der var under revalidering på et voksenundervisningscenter (VUC),
var ikke berettiget til hjælp til specialstol og specialbord, da det efter lov om
kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltsfagsunder-
visning for voksne m.v., fremgår, at der til handicappede studerende gives
specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand. Heri indgår blandt
andet udgifter til indkøb af møbler til personer med særlige behov. Udgiften
skulle derfor ikke afholdes af kommunen.(SM A-7-01). Se side?
9
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 9
4. Hjælpemuligheder for at pågældende overhovedetbliver i stand til at arbejde eller uddanne sig
4.1. Hjælpemidler efter servicelovens § 97-98
Hvis hjælpemidlet er nødvendigt for at ansøgeren kan udøve et erhverv OG beting-elsen om en varig lidelse er opfyldt, kan der ydes et hjælpemiddel.
Som erhverv betragtes beskæftigelse, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidragtil forsørgelsen. Det er ikke i første omgang beskæftigelsens art eller omfang der erafgørende, men om beskæftigelsen medfører en indtægt af en vis størrelse.
D.v.s. at beskæftigelse i f.eks. en elevplads, jobtilbud, beskyttet stilling og lignendekan blive betragtet som udøvelse af erhverv på linie med ordinær beskæftigelse.
Hvordan bestemmelsen afgrænses til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Er der tale om, at redskabet er nødvendigt for, at ansøgeren kan fungere i dagligefunktioner, herunder udøve et erhverv, er der tale om et hjælpemiddel eller forbrugs-gode, som kommunen kan give efter §§ 97 og 98 i serviceloven. I denne sammenhængbetyder dette, at hjælpemidlet er en forudsætning for, at ansøgeren overhovedet kanvære i beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Er der tale om hjælp til værktøj og arbejdsredskaber, der er nødvendige, for at ansøge-ren kan bestride en konkret arbejdsproces, giver kommunen hjælpen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
En kort beskrivelse af bestemmelsen
Kommunen/amtskommunen yder støtte til hjælpemidler og hjælp til køb af for-
brugsgoder til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
hjælpemidlet
– i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
– i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
– er nødvendigt for, at pågældende kan udøve et erhverv.
10
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 10
Relevante SM’er der belyser bestemmelsen samt afgrænsningen
I SM O-132-95 fandt Ankestyrelsen, at et ståstøttebord kunne efter en konkretvurdering anses for et hjælpemiddel (efter servicelovens § 97), der i væsentlig gradkunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentliggrad lette den daglige tilværelse. Endvidere måtte bordet anses for medvirkende til, atansøgeren kunne fortsætte i erhverv.
I SM O-106-95 fandt Ankestyrelsen, at en blind ansøger var berettiget til EDB-anlægmed handicap-kompenserende udstyr som hjælpemiddel efter bistandslovens § 58,
stk. 1, nr. 3 (nu servicelovens § 97), men ikke som arbejdsredskab efter § 43, stk. 9
(nu aktivlovens § 78/lov om en beskæftigelsesindsats).
Ankestyrelsen henviste til ansøgerens meget høje aktivitetsniveau med arbejds-krævende opgaver i forbindelse med organisationsarbejde m.m., herunder medlems-skab af nævn og bestyrelser. Ankestyrelsen fandt, at EDB-hjælpemidler medhandicapkompenserende udstyr i væsentlig grad ville lette den daglige tilværelse ogmuliggøre en selvstændig tilværelse med mindst mulig bistand fra andre i hverdagen.
Det høje aktivitetsniveau kunne i relation til § 43, stk. 9 (nu aktivlovens § 78/lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats), ikke ligestilles med et egentligt lønnet erhverv og dermeden placering på arbejdsmarkedet, hvorved ansøgeren kunne forsørge sig selv og sinfamilie.
11
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 11
4.2. Hjælpeordning efter servicelovens § 77
Hvordan bestemmelsen afgrænses til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.:
Hvor der efter servicelovens § 77 alene ydes hjælp til dagligdagsfunktioner som f.eks.toiletbesøg, af- og påklædning samt dække et overvågnings- og ledsagebehov, kan derikke ydes hjælp til at varetage direkte arbejdsfunktioner. Det kan der derimod efterlov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor der kan ydes op til 20timers bistand pr. uge til praktiske arbejdsfunktioner, som pgl. på grund af den ned-satte funktionsevne ikke selv kan udføre.
Bemærk!
…at til personer, der er revalideringsberettiget efter aktivlovens § 46, ydes denpersonlige assistance efter § 76, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En kort beskrivelse af bestemmelsen
§ 77 henvender sig til personer der, har betydelig og varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der bevirker, at pgl. kun i begrænset omfang eller slet
ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner og i udstrakt
grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner.
Det er en betingelse at pgl.har eller vil få et aktivitetsniveau som nødvendiggør
en helt særlig intensiv støtte og har evner til selv at administrere ordningen,
herunder at kunne være arbejdsgiver for hjælperne.
Aktivitetsniveauet kan bestå af erhvervsarbejde, organisations- og forenings-
arbejde, uddannelse, herunder fritidsundervisning m.v.
12
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 12
4.3. Personlig assistance efter lov om Kompensation tilhandicappede i erhverv, § 4
Personlig assistance kan søges af personer som er i– beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,– beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,– beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller– deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats– samt til selvstændigt erhvervsdrivende.
Det vil være en forudsætning, at den handicappede selv er i stand til at bestride denindholdsmæssige del af arbejdet, idet den personlige assistent alene skal udførepraktiske opgaver, som den handicappede ikke selv kan udføre. Eller sagt på en andenmåde – Arbejdsopgaverne må ikke være udtømt med den personlige assistents arbejde.Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning elleralmindelig medhjælp.
Bemærk!
…at til personer, der er revalideringsberettiget efter aktivlovens § 46, ydes denpersonlige assistance efter § 76, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En kort beskrivelse af bestemmelsen
Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v.,
og som på grund af
– synsnedsættelse eller ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholds-
mæssigt besvær er i stand til at læse,
– alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for
tolkebistand,
– meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for
praktisk bistand og
– handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for
særlig bistand.
13
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 13
5. Hjælpemuligheder for at pågældende kan bestridekonkrete arbejdsfunktioner
5.1.Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber herunder arbejds-pladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats §§ 74, 76 og 100
Der kan ydes støtte til
– personer i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, § 74 (Kommunen kangive en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsred-skaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, nårhjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnåansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet ellerarbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger iarbejdsevnen).
– personer der deltager i tilbud efter kap. 10-12 (Vejledning og opkvalificering,virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) efter lov om en aktiv beskæftigel-sesindsat, § 76 og § 77 (§ 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personenkan få og deltage i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskudtil undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at detudlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.)
– personer der er eller skal ansættes (uden løntilskud) efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsat, § 100 (Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder
Kort beskrivelse af bestemmelsen:
Der kan til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, yde støtte i form af
værktøj og arbejdsredskaber samt til kortvarige kurser.
Arbejdsevnen i erhverv skal være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale
grunde. Behovet skal altså kunne begrundes i personens forhold og ikke i
arbejdsmarkedsforhold.
14
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 14
ansættelse uden løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejds-redskaber og mindre arbejdspladsindretninger.)
Arbejdsværktøjet/arbejdsredskabet efter § 76 og § 100 kan gives som udlån underforudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang kan tilgodese behovet.
Bemærk
…her SM A-7-02, hvor Ankestyrelsen fandt, at når det ansøgte gives som udlån, er detkommunen som ejer arbejdsredskabet og også derfor kommunen, der må afholdeudgifterne til reparation/vedligeholdelse.
Første afgrænsning – er det social/arbejdsmarkedslovgivningen eller er
det arbejdsgiver der er forpligtet til at klare problemet:
Udgangspunktet er, at hjælpen skal kompensere for begrænsninger i arbejdsevnen.Der kan altså ikke ydes hjælp til værktøj, kontorinventar og indretninger af arbejds-pladsen, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i arbejdsmiljø-lovgivningen
15
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 15
Eksempel
I SM O-29-99 fandt Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til dækning afudgifterne til et hæve/sænkeskrivebord. Ankestyrelsen lagde vægt på, at et standardhæve/sænkeskrivebord er udviklet med henblik på at fremme almene ergonomiskearbejdsforhold på enhver arbejdsplads. Det blev således lagt til grund, at et hæve/-sænkeskrivebord er en almindelig del af kontorinventaret på en arbejdsplads, og atudgifterne til indkøb af et sådant falder uden for bistandsloven (nu aktivloven/beskæf-tigelsesindsatsloven).
I SM A-12-01 fandt Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til et auto-matisk fodringssystem. Ankestyrelsen lagde vægt på, at fordringssystemet var enintegreret del af staldens indretning og en omlægning med henblik på at undgå ensi-dige, gentagne arbejdsbevægelser i højere grad måtte anses for en generel forbedringaf arbejdsforholdene i stalden med henblik på imødegåelse af for tidlig nedslidningend som kompensation for et personligt handicap.
Når det er afklaret, at ansøgningen skal behandles efter social/arbejdsmarkedslovgiv-ningen, sker næste afgrænsning. Hvordan bestemmelsen afgrænses til servicelovens
§ 97-98. Se under Ad 4.1. side 10.
Bemærk
…at hvis pågældende er berettiget til revalidering efter aktivlovens § 46, skal ansøg-ning om værktøj, arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund afen nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed af uddan-nelsesstedet eller arbejdspladsen, behandles efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 76-77. Se også pkt. 6.2.
16
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 16
6. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare atgennemføre en uddannelse
6.1. Uddannelseslovgivningens muligheder for specialpædagogiskstøtte til personer, der på grund af fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunnegennemføre uddannelsen
Uddannelseslovgivningen giver mulighed for specialpædagogisk støtte til personer,der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for atkunne gennemføre uddannelsen.
Efter ovennævnte bestemmelser kan der ydes specialpædagogisk bistand til elevermed handicap eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
For at belyse dette, bruges som eksempel lov om specialpædagogisk støtte ved videre-gående uddannelser:
Hvis en person er omfattet af lovens personkreds, kan der ydes støtte til
– rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse afuddannelsen,
– hjælpemidler og instruktion i brug heraf, – sekretærhjælp og praktisk hjælp, – tegnsprogstolkning og skrivetolkning, – særligt undervisningsmateriale og – kurser for studerende med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.
Disse muligheder findes i
– lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
– lov om erhvervsuddannelser.
– lov om gymnasiet m.v.
– lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v.
17
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 17
Af udgifter, der ikke er omfattet, kan nævnes udgifter til befordring, uddannelses-udgifter i form af bøger og andet almindeligt undervisningsmateriale og særlige op-holdsudgifter i forbindelse med studiet.
Der gælder dog ikke de samme regler for alle former for undervisningsinstitutioner.Det anbefales derfor, at der søges nærmere oplysninger i det regelsæt, der gælder fordet pågældende uddannelsestilbud.
6.2.Hjælpemuligheder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 76-82 for personer der er berettiget til revalidering efteraktivlovens § 46
Kort beskrivelse af bestemmelsen:
Når det er besluttet, at pgl. er omfattet af personkredsen i § 46 stk. 1-2, kan der
ydes hjælp til de særlige udgifter der er en nødvendig følge af uddannelsen eller
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Der kan ydes hjælp til særlige udgifter i forbindelse med:
– forrevalidering,
– udbetaling af revalideringsydelse samt til
– revalidender der får dækket deres leveomkostninger efter anden lovgivning,
f.eks. SU.
Ved udtrykket nødvendig menes, at udgiften skal være nødvendig for at uddan-
nelsen kan gennemføres, f.eks. bøger der opgives til eksamen eller studierejser
der indgår som et integreret led i uddannelsen.
Hjælpemidlerne omfatter:
– Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger, §§ 76
og 77
– Tilskud til personlig assistance, § 76, stk. 3
– Støtte til mentorfunktion, §§ 78-81
– Befordringsgodtgørelse, § 82
18
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 18
Afgrænsning til andre bestemmelser:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 76-77 er subsidiær til anden lovgivning,hvilket især får betydning ved ansøgning om værktøj, arbejdsredskaber eller indret-ninger, som på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er nødvendigefor gennemførelse af uddannelsen. Her må det først undersøges om det ifølge under-visningsministeriets lovgivning skal stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller hvisdet drejer sig om uddannelse/oplæring på en arbejdsplads, om det er en udgift arbejds-giver skal afholde.
SM-afgørelser vedr. afgrænsning til uddannelseslovgivningen:
SM A-7-01: Ansøger, der var under revalidering på et voksenundervisningscenter(VUC), var ikke berettiget til hjælp til specialstol og specialbord. Ankestyrelsen lagdevægt på, at det efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforbere-dende enkeltsfagsundervisning for voksne m.v., fremgår, at der til handicappedestuderende gives specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand. Heri ind-går blandt andet udgifter til indkøb af møbler til personer med særlige behov. Udgiftenskulle derfor ikke afholdes af kommunen.
SM O-63-95: Ankestyrelsen har i 4 sager, hvor computere var nødvendige for gen-nemførelse af bygningskonstruktør- og informatikassistentuddannelserne, vurderet,om behovet for computere til brug for hjemmearbejde var tilgodeset ved, at der påuddannelsesstedet blev stillet computere til rådighed. Dette var som udgangspunkttilfældet i sag nr. 4. Konkrete sociale og/eller helbredsmæssige forhold kunne dogbevirke, at den enkelte revalidend ikke i tilstrækkeligt omfang havde mulighed for atbenytte uddannelsesstedets computere, hvorfor der kunne ydes støtte til anskaffelse afcomputer som i sag nr. 1, 2 og 3.
19
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 19
7. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at fortsætte som eller etablere selvstændigvirksomhed
7.1.Støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75 i formaf tilskud til at fortsætte den selvstændige virksomhed
Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med 1/2 eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde fornyansatte uden faglige kvalifikationer.
Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstraudgift, denselvstændige har ved at få udført opgaver, pågældende ikke selv vil kunne udføre. Deter imidlertid ikke et krav, at den pågældende skal anvende tilskuddet til at ansætte enperson, der kan udføre en del af de opgaver, som den pågældende på grund af dennedsatte arbejdsevne ikke selv kan udføre.
En kort beskrivelse af bestemmelsen:
For at tilhøre personkredsen der kan modtage tilskud efter § 75, skal følgende
betingelser være opfyldt:
– pgl. skal drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i Danmark
– pgl. skal have vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen i virksomheden på
grund af nedsat arbejdsevne. Der stilles ikke bestemte krav til årsagen til
arbejdsevnenedsættelsen
– pgl. må ikke modtage revalideringsstøtte, jf. § 65 til etablering af selvstændig
virksomhed
– pgl. må ikke være modtager af delpension, efterløn eller fleksydelse
– endelig skal pgl. opfylde betingelserne for at få et fleksjob på lige fod med
lønmodtagere, dvs. at arbejdsevnen skal være varigt nedsat og alle muligheder
på det ordinære arbejdsmarked afprøvet og udelukket med mindre det er åben-
bart formålsløst at afprøve arbejdsevnen. Der skal ved denne proces tages
hensyn til pgl.’s mulighed for fortsat at kunne drive sin virksomhed.
20
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 20
Ud over ovennævnte kan der gives tilbud om indretning af arbejdspladsen og hjælp tilværktøj og arbejdsredskaber efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74, hjælpe-midler efter servicelovens §§ 97-98 og personlig assistance efter § 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v.
7.2.Når pgl. er revalideringsberettiget efter § 46, kan der efteraktivlovens § 65 ydes hjælp til etablering af selvstændigvirksomhed
Hjælp til selvstændig etablering vil kunne omfatte det, som efter etableringsplanen, ernødvendigt for at få den nye virksomhed i gang, herunder hjælp til forsørgelse i op til6 måneder. Behovet for hjælp til forsørgelse skal fremgå af forretningsplanen oghjælpen er skattepligtig. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af forsørgelses-hjælpen. Evt. udbetaling af sygedagpenge skal ophøre, når der foreligger en godkendtforretningsplan for etablering af selvstændig virksomhed.
Bemærk!
SM A-4-01, hvor Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes støtte til etablering afselvstændig virksomhed alene fordi ansøger ikke var interesseret i hverken aktiveringeller et ansættelsesforhold. Ankestyrelsen fandt, at der i sagen i øvrigt ikke var holde-punkter for at antage, at en sådan støtte fremfor anden revalidering kunne bringeansøger til selvforsørgelse.
En kort beskrivelse af bestemmelsen:
Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed.
Det er en grundbetingelse, at pgl. tilhører personkredsen efter § 46, stk. 1-2.
Derudover er det en betingelse
– at pgl. har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsætninger,
– at § 65-støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe pgl. tilbage
til selvforsørgelse,
– at etableringen vil løse pgl.s forsørgelsesmæssige situation evt. som supple-
ment til førtidspension,
– at der foreligger en forsvarlig forretningsplan.
21
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 21
8. Hjælpemuligheder for at pågældende kan kommetil og fra arbejds- eller uddannelsesstedet
8.1. Støtte til bil efter servicelovens § 99
Personer, som er igang med en uddannelse, som sigter mod fremtidige arbejds- ogindtægtsmuligheder og som er uden erhvervsindtægt, kan blive fritaget for afdrag sålænge uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende tildet beløb der skulle have været betalt i den pågældende periode.
Bemærk her
SM C-8-01 hvor Ankestyrelsen fastslog, aten ansøger ikke var berettiget til afdrags-frihed på billån, da der ikke var sådannekonkrete uddannelsesplaner, at de kunnesiges at sigte mod fremtidige arbejds- ogindtægtsmuligheder, Pgl. gik på handels-skole som led i en forrevalidering, uden atder var fastere planer for hendes uddan-nelse eller en fastlagt revalideringsplan.
En kort beskrivelse af bestemmelsen:
Efter servicelovens § 99 kan der ydes støtte til køb af bil til personer med en
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel
– til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til for-
sørgelsen (jobbil), eller
– til og fra en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmulig-
heder (uddannelsesbil), eller
– der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og derved
i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse (trivselsbil).
Støtten ydes som rentefrit lån inden for en fastsat ramme.
22
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 22
8.2. Som revalidend få dækket transportudgifter efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats § 82
Der kan ydes hjælp til særlige udgifter i forbindelse med: – forrevalidering, – udbetaling af revalideringsydelse samt til – revalidender der får dækket deres leveomkostninger efter anden lovgivning, f.eks.
SU.
Ved udtrykket nødvendig menes, at udgiften skal være nødvendig for at uddannelsenkan gennemføres, f.eks.transport til og fra uddannelsesstedet.
Bemærk,
at når transport er en følge af uddannelsen, ydes godtgørelse kun for de kilometer, derligger ud over de første 24 kilometer. at når transport er en følge af uddannelsen ogden nedsatte fysisk eller psykisk funktionsevne, afholder kommunen den fulde udgift.
En kort beskrivelse af bestemmelsen:
Når det er besluttet, at pgl. er omfattet af personkredsen i § 46 stk. 1-2, kan der
ydes hjælp til de særlige udgifter der er en nødvendig følge af uddannelsen eller
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
23
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 23
8.3. Merudgifter til transport efter servicelovens § 84.
Der kan ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er forbundet medbefordring til og fra et arbejde.
Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger udover, hvad denpågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer iforbindelse med den pågældendes nedsatte funktionsevne.
Vedr. transport til og fra uddannelse, kan bestemmelsen kun bruges i det omfangmerudgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser, herunder revaliderings-bestemmelser i aktivloven, eller ved Undervisningsministeriets regler om befordringaf voksne med nedsat funktionsevne.
8.4. Handicapkørsel efter servicelovens § 103
Efter §103 ordlyd kan kommunen anlægge et meget bredt skøn ved anvendelse afbestemmelsen. Som bestemmelsen hidtil har været anvendt, ses den stort set anvendttil trivselsformål.
Kort beskrivelse af bestemmelsen:
Hovedbetingelsen er, at der skal være tale om en merudgift, dvs. en udgift, som
pgl. ikke ville have haft, hvis pgl. ikke havde haft en fysisk/psykisk funktions-
nedsættelse.
24
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 24
9. Oversigt over andre hjælpemuligheder for atpersoner med handicap eller nedsat funktionsevnekan komme ind på arbejdsmarkedet
9.1. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere,bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel
En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på detalmindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentligearbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkom-mende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, jf. lov om kompensation tilhandicappede i erhverv m.v., § 3.
9.2. Ansættelse med løntilskud
9.2.1. Fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
§§ 69-73
Det er efter § 69 en betingelse for etablering af fleksjob, at pgl.s arbejdsevne varigter nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse pånormale vilkår. Bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med såvel fysisk, psykisksom socialt begrundede arbejdsnedsættelser. Hvis arbejdsevnen kan forbedres vedaktivering, revalidering eller andre foranstaltninger, herunder evt. forsøg på omplace-ring på arbejdspladsen, kan der ikke bevilges fleksjob. Efter § 71 fastsættes løntil-skuddet til– 1/2, hvor arbejdsevnen er nedsat med 1/2 (rest-arbejdsevnen er 1/2). – 2/3, hvor arbejdsevnen er nedsat med 2/3 (rest-arbejdsevnen er 1/3).
9.2.2. Skånejob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
§§ 51-52 og 57
Til personer som modtager førtidspension, som ikke er i stand til at gennemføre enrevalidering efter aktivlovens § 46, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæfti-
gelse på det almindelige arbejdsmarked, kan der gives tilbud om skånejob efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 51.
25
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 25
9.2.3. Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer (isbryderord-
ningen) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 51 og § 52, nr.
3, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Ved ansættelse af en handicappet person, der har gennemført en uddannelse, derberettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, kan der ydes løntilskud i op til 12måneder. Ordningen omfatter nyuddannede, der begynder ansættelsen senest 2 år efteruddannelsens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejds-område, som uddannelsen kvalificerer til. Ved ansættelse af den nyuddannede kanarbejdsgiveren få udbetalt et løntilskud på 100 kr. pr. time.
26
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 26
10.Opmærksomhedspunkter ved behandling afansøgning om en ydelse
Når det er kommunen der behandler en ansøgning gælder reglerne i lov om retsikker-hed og administration på det sociale område og ligeledes reglerne i forvaltningsloven.Når en ansøgning modtages er det derfor vigtigt at være opmærksom på reglerne iretssikkerhedslovens kapitel 2 hvor kommunen forpligtes til at yde en hurtig oghelhedsorienteret indsats.
Jf. retsikkerhedslovens § 3, stk.2 skal ansøgeren have skriftlig besked om hvornårpågældende kan forvente en afgørelse i sagen, såfremt kommunen ikke kan overholdeden almindelige frist på afgørelse, der er fastsat.
Når der skal indhentes oplysninger til brug for sagens oplysning skal opmærksom-heden rettes mod forvaltningslovens bestemmelser i § 27 og § 28 om tavshedspligt ogvideregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.
Bliver der således brug for at udveksle oplysninger, er det vigtigt at der indhentesskriftligt samtykke fra ansøger og det angives hvilke oplysninger der må videregives,til hvem de må videregives og til hvilket formål (forvaltningslovens § 28 stk. 4.) Dermå jf forvaltningslovens § 32 kun indhentes oplysninger der er nødvendige for sagensbehandling.
Bliver der i sagsforløbet behov for en rundbordssamtale er det derfor vigtigt at detaftales med ansøger hvilke informationer og oplysninger der er brug for at udveksle påmødet og at ansøger giver sin accept af at udvekslingen af oplysningerne finder sted.
Når der skal træffes afgørelse i sagen skal reglerne om partshøring og skriftlig begrun-delse overholdes jf. forvaltningslovens kapitel 5 og 6. Munder ansøgningen ud i etafslag er det således vigtigt at foretage partshøring efter reglerne i § 19 og overholdekravet om begrundelse og skriftlighed i § 22-24 i forvaltningsloven. Der skal vedlæg-ges klagevejledning i forbindelse med et eventuelt afslag jf kapitel 7. i forvaltnings-loven.
27
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 27
Når Arbejdsformidlingen behandler an-søgningen efter reglerne i lov om Kom-
pensation til handicappede i erhverv gæl-der reglerne i forvaltningsloven men ikkeretssikkerhedslovens bestemmelser. Detmå dog betragtes som god forvaltnings-skik at sagsbehandlingen tilrettelæggessåledes at også retsikkerhedslovens regleroverholdes.
Når det er Styrelsen for Statens uddan-nelsstøtte der behandler ansøgningenf.eks i henhold til lov om specialpædago-
gisk støtte ved videregående uddannelse
gælder reglerne i forvaltningsloven menikke retsikkerhedslovens bestemmelser.Det må dog også her betragtes som godforvaltningsskik at sagsbehandlingen til-rettelægges således at også retssikker-hedslovens regler overholdes.
28
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 28
29
11.Ressourceoversigt
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH
DUKH’s opgave er at informere og rådgive borgere og myndigheder. Konsulent-ordningens målgruppe er personer med handicap, pårørende, handicaporganisationerog sagsbehandlere i alle landets amter og kommuner. DUKH er uvildige og tager ikkeparti for nogen, og DUKH kan ikke afgøre eller overtage en sag. DUKH’s overord-nede mål er at arbejde på at styrke retssikkerheden for personer med handicap. DUKHer en selvejende institution, og er oprettet og finansieret af socialministeriet på initia-tiv af handicaporganisationerne, amt og kommune. Rådgivningen er gratis.
Konsulentordningen kan hjælpe dig hvis du mangler oplysninger om:
– hvor du finder viden om et bestemt handicap eller en handicaporganisation – hvilken myndighed man henvender sig til med et givent problem – hvordan det offentlige arbejder – hvilken hjælp eller ydelse der kan gives i forskellige situationer
Kontakt
Den Uvildige Konsulentordning på HandicapområdetPostboks 284, Banegårdspladsen 2. 2. sal, 6000 KoldingTelefon: 76 30 19 30, Fax: 75 54 26 69Skrivetelefon: 76 30 19 39E-mail: [email protected]: http://www.dukh.dk
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)
DSI er paraplyorganisation for de danske handicaporganisationer. De 29 organisa-tioner i DSI har tilsammen over 300.000 medlemmer og dækker alle typer handicap.DSI har repræsentanter i Koordinationsudvalgene og beskæftiger sig målrettet medhandicappolitik generelt. For rådgivere giver DSI’s hjemmeside www.handicap.dk enrække informationer om handicappedes dagligdag og de begrænsninger denne megetforskellige gruppe har i hverdagen. Ved at kontakte DSI kan du få information omhvilke handicaporganisation, der lokalt kan hjælpe med rådgivning. På DSI’s hjemme-
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 29
30
side findes blandt andet en håndbog, der beskriver handicapgruppernes særlige behovog styrker.
Kontakt
De Samvirkende InvalideorganisationerKløverprisvej 10B, 2650 HvidovreTelefon: + 45 36 75 17 77, Fax: + 45 36 75 14 03E-mail: [email protected]: www.handicap.dk
Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt
Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt (KC) er en undervisningsinstitution efterLov om Specialundervisning for voksne. KC løser desuden opgaver efter Lov omsocial service og Folkeskoleloven. KC har speciale i undersøgelser, undervisning,vejledning og rådgivning af børn og voksne med kommunikationsvanskeligheder.
KC rådgiver, vurdere og vejleder voksne og børn med:– synshandicap– tale-, sprog og kommunikationsproblemer– hørenedsættelse eller andre ørelidelser, eksempelvis tinnitus– læse- og stavevanskeligheder.– behov for tekniske hjælpemidler til at afdække ovenstående problemer
Kontakt:
Kommunikationscentret i Frederiksborg AmtSkansevej 2 D, 3400 HillerødTelefon: 4824 2200, Fax: 4824 1420Skrivetelefon-KC: 4824 2060E-mail: [email protected] Web: www.kc.fa.dk
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 30
31
Nordsjællands Hjælpemiddelcenter A/S (NHMC)
Nordsjællands Hjælpemiddelcenter varetager de amtslige forpligtelser om rådgivning,afprøvning, tilretning, udlån, udstilling og information, men har desuden udvikletsærlige ydelser på honorarbasis.
Amtets forpligtelse som formidler af hjælpemidler til handicappede er beskrevet i lovom Social Service og omfatter bl.a.:
– Generel rådgivning og vejledning om hjælpemidler, forbrugsgoder samt bolig-indretning.
– Specialrådgivning og instruktion i enkeltsager.– Specialrådgivning ved hjælpemiddelafprøvning, hvor specialtilpasning indgår.– Rådgivning om “Lov om Social Service” samt anden lovgivning, der har betydning
ved formidling af hjælpemidler og boligtilpasning.
Hvordan søger man om hjælpemidler!
Læs om, hvordan du søger om forskellige former for hjælpemidler på www.frederiks-borgamt.dk – vælg serviceområde: “hjælpemidler”.
Kontakt:
Nordsjællands Hjælpemiddelcenter A/SGydevang 42, Postboks 1193450 Allerød Telefon: 48 17 13 55, Fax: 48 17 26 55E-mail: [email protected]: www.nhmc.dk
Bedriftssundhedstjenesten (BST)
Formålet med BST er at rådgive virksomhederne og derigennem give dem den nød-vendige faglige støtte, der skal medvirke til, at virksomhederne har mulighed for tilstadighed at leve op til arbejdsmiljølovens målsætning om et sikkert og sundt arbejds-miljø.
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 31
BST’s rådgivning om hjælpemidler
Der er situationer, hvor BST arbejder med det rummelige arbejdsmarked på et merekonkret plan, som fx rådgivning i forbindelse med fastholdelse af en medarbejder.Der kan eksempelvis opstå behov for rådgivning, når en ansat efter en sygdoms-periode skal arbejdsprøves i den samme eller en ny arbejdsfunktion. BST kan i dennesammenhæng yde ergonomiske rådgivning vedr. indretning af arbejdspladsen ogeventuelle behov for særlige tekniske hjælpemidler. Der tages udgangspunkt i atmatche personens fysiske og psykiske ressourcer med de krav arbejdsfunktionenstiller m.h.p. at forebygge overbelastninger. BST rådgiver herudover personen omarbejdsteknik og eventuelle behov for udvikling af de personlige ressourcer, eksem-pelvis genoptræning af særlige fysiske funktioner.
BST løser opgaver mod betaling af konsulenthonorar fra kommuner – hvis kommunener opdragsgiveren. Virksomhederne kan også være opdragsgivere. Ikke-medlems-virksomheder betaler altid konsulenthonorar. Medlemsvirksomheder kan få afholdtopgaven for sine rådighedstimer i BST, hvis opgaven løses således, at rådgivningenikke isoleres til personen alene, men kan komme afdelingen eller hele virksomhedentil nytte.
Kontakt:
BST Sjælland – Frederiksborg Afd.Ventevej 54 – 3600 Frederikssund Telefon: 47 36 50 50, Fax: 47 36 50 51Web: www.bstfrederiksborg.dk
Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter
Handicapkonsulenternes opgave er at orientere om mulighederne for at opnå ansæt-telse eller hjælp til at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er handicapkon-sulenternes opgave at administrere regelsættet vedrørende lov om kompensation tilhandicappede i erhverv m.v. Formålet med reglerne om kompensation til handicap-pede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for handicappet,således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed fårsamme muligheder for erhvervsudøvelse.
32
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 32
Kontakt:
AF-Frederiksborg Handicapkonsulenten Terkel MaackTelefon: 48 22 85 00 E-mail: [email protected]: www.af.dk
SUstyrelsen – Specialpædagogisk støtte (SPS-ordningen)
Statens Uddannelsesstøtte gives som forsørgelse til unge over 18 år, der tager en ud-dannelse. Hos SU styrelsen kan personer med fysisk eller psykisk handicap søge omspecialpædagogisk støtte (SPS), herunder til hjælpemidler. Læs meget mere på neden-stående hjemmeside.
Kontakt:
SPS-enheden i SUstyrelsen, Danasvej 30, 1780 København VTelefon: 33 26 85 40, Fax: 33 26 86 69E-mail: [email protected]: http://www.su.dk/sps/links/
Reva Trollesbro
Reva Trollesbro er Frederiksborg Amts revalideringsvirksomhed. Trollesbros kerne-ydelse er afklaring og oparbejdning af den enkeltes arbejdsmæssige ressourcer iforhold til det almindelige og det rummelige arbejdsmarked. Samarbejdet med kursistog kommune varetages af tværfaglige team og spænder over virksomhedsrevalidering,ordinære jobs, forebyggelse, genplacering, fastholdelse, rekruttering, uddannelse,fleksjob, skånejob samt hjælpemidler.
Ergonomiske løsninger på arbejdspladsen
Arbejdsfastholdelsesteamet (A-teamet) er et tilbud om konsulentbistand for at sikrefastholdelse af arbejdslivet, når en ansat bliver ramt af sygdom og arbejdsevnenpåvirkes. Støtte til afklaring, deltagelse i rundbordssamtale på arbejdspladsen, binde-led til andre relevante samarbejdspartnere samt opfølgning undervejs i arbejdsplads-
33
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 33
samarbejdet. A-teamets fysioterapeut kan yde hjælp til at pege på ergonomiske løs-ninger på arbejdspladsen, herunder hjælpemidler.
Et andet relevant tilbud er kurset “Når kroppen gør oprør” der tilbyder en tidlig tvær-faglig indsats for borgere med sygefravær på grund af gener i bevægeapparatet. Her erdet er muligt at kombinere arbejde og kursus for at afklare problemstillingerne. Påkurset veksles mellem undervisning, træning og samtale. Undervisningen varetages affysioterapeuter. Ved kursets afslutning kan der efter aftale gives råd og vejledning påarbejdspladsen i forbindelse med arbejdspladsindretning.
Kontakt:
Reva TrollesbroSlangerupgade 60, 3400 HillerødTelefon: 48 21 75 75, Fax: 48 21 75 26E-mail: [email protected] Web: www.trollesbro.dk
34
518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 34