Søndag 12. juni 2011{ FyensStiftstidende10 Søndag 12. juni 2011 FyensStiftstidende { 11

NURedaktør:�Peter Hagmund, 65 45 51 61�peh@fyens.dk

Souschef: Lene Kryger, 64 45 51 65,�kryger@fyens.dk

Journalister:� Rune Moesgaard, �65 45 51 67, rumo@fyens.dk�Simon Staun�65 45 51 60, sim@fyens.dk�Morten Vilsbæk, 65 45 51 68,�mvi@fyens.dk

�John Borgkilde, 65 45 51 83,�jbo@fyens.dk

NU-listen:�Pia SkarnvadTelefontid: man-fre: 9-12, �65 45 51 69,�kulturlister@fyens.dk

Redigeret�af:Bo Jepsen

Italiensk. �Mamma’s Pizzeria i Odense formår at kræse om sine kunder, selv når restauranten er fyldt. Maden svinger dog i kvalitet. Læs anmeldelse på www.fyens.dk/kultur

Usnobbet �gourmetmad. �No. 61 i Odense har skåret det overflødige væk og koncentrerer sig om god mad, som alle har råd til. Anmeldelse på www.fyens.dk/kulturfyens.dk

Byens folk

Af John �Borgkilde

�Ulsted på hjørnet af Vestergade og Korsgade åbnede i 1759 og var Danmarks ældste tøjbutik til 2007, hvor restauratør Hen-ning �Engstrøm �rykkede ind med en elegant spisecafé. Nu er tøjet vendt tilbage, idet hustru Lone �Engstrøm, �uddannet syer-ske med egen systue, udstiller dele af sin kollektion i cafeen.

Elegante �klæ’r �tilbage �til �hjørnet

�- Der har været heftig aktivitet i vores store lager på havnen, fortæller Tidens Samling-direktør Cæcilie �Hage. �- �Film-folk fra ind- og udland har fundet i tusindvis af originale klæder til to store satsninger. Først til filmen om Dirch �Pas-ser �med Nikolaj �Lie �Kaas i den

store rolle som Dirch, og se-nere skulle Nordisk Film leje originale klæder anno 1947 til den ny storfilm om Thor �Hey-erdahls Kon-Tiki-ekspedition med tømmerflåde over Stille-havet - til 400 statister der skal stå på en kaj i Peru og andre i New Yorks tidstypiske gader.

Tøj �til �film �om �Kon-Tiki �og �Dirch

■■- Det kan godt være, at den hat her ikke er fra 1947, eller cirka deromkring, men den er da sød, siger Cæcilie Ning Hage.

Efter at Jesper �Klein �og �Steen �Springborg � havde klappet sig varme til Kerteminde Revyen, overrakte de Kim �Hammels �vang � Henriksen et klenodie af et postkort, købt på Revymuseet, fra Kjerte-minde Revyen 1920. Derpå skrev hr. Klein:

Det Ny... gi’r ry. Men ingen-sinde, som i Kerteminde.

- Kortet står på en hæders-plads, siger Henriksen, der er forrygende som småkriminel statsansat jurist, Troels Trier, Osama bin Laden og prins

Henrik i sin 22. sommerfore-stilling på fødeøen Fyn - fra Volden og Frøbjerg til ni ca-baret-somre i Bogense og nu anden revy i Kerteminde.

Klein �gav �et �stykke �revyhistorie

■■Kim H. Henriksen: - Snart venter Annie i min femte sæ-sonstart på Det Ny Teater.

Fodboldstjerner kan også op-føre sig som ganske alminde-lige mennesker, når der f.eks. skal sparkes en polterabend i gang. Som forleden da FC Midtjyllands Jonas � Borring �havde driblet sig ned i pink heldragt og blev sendt af sted på åben gade i Odense med vennerne Martin � Vingaard � og Johan �Absalonsen, �begge FCK,

fikst assisteret af det nyslåede Brøndby-es Mikkel �Thygesen. �

Vor udsendte beretter om en helstøbt holdindsats. De tre førstnævnte kender hin-anden fra den blå ungdom i B1913 - Borring og Absalon-sen har spillet masser af kam-pe sammen i OB. Om der blev scoret ud på natten, for-tæller historien intet om.

- �Jamen, �er �det �ikke �... �jo �det �er �...

KoNCErTSaybia#####¤Thomas Dybdahl####¤¤

Norske Thomas Dybdahl varmede op for Saybia. En beslutning der på forhånd kunne diskuteres, da jeg ret beset mener, at Dybdahl be-finder sig på et niveau, hvor Saybia ikke kan være med. Endnu.

Men efter to fabelagtige koncerter står det klart, at det var den rigtige rækkefølge. For på dagen manede de fem fyn-boer alle formodninger om rust og samspilsproblemer som følge af pausen i jorden.

Søren Huss beviste allerede med sit soloudspil ”Troen & Ingen”, at hans vokal stadig befinder sig blandt de aller-bedste i Danmark. Og skal jeg tro mine norske sidemænd, så slog han Dybdahl med ad-skillige længder i det, der blev annonceret som en nordisk landskamp i musik.

Jeg havde tippet på en uaf-gjort, men når numre som ”Brilliant Sky”, ”I Surrender” og ”Bend the Rules” leveres så drønhamrende driftsikkert og hjertegribende, befinder Saybia sig ganske enkelt på et internationalt niveau.

Der bliver også budt på et nyt nummer, der understre-ger, at Saybia ikke kun stråler, når de pudser gamle numre af. Det giver forhåbninger

om et fjerde album, der kan cementere, hvor savnet grup-pen har været på den danske musikscene, siden ”Eyes on the Highway” udkom i 2007.

Jeg kan have overhørt småfejl og petitesser i sam-menspillet, der burde pille bedømmelsen ned. Men jeg er ganske enkelt så benovet over helhedsindtrykket og nærmest taknemmelig for, at ét af Danmarks bedste bands er tilbage for fulde sejl, at den

femte stjerne er på min reg-ning. Snart lægger Saybia til i en anden dansk havn, og du bør helt bestemt springe om bord. Der er ingen fare for, at båden kæntrer.

Om koncertenAmfiscenen,■Odense,■fredag:■Saybia■og■Thomas■Dybdahl

Af Simon StaunFoto: Birgitte Carol Heibergsim@fyens.dk,■bch@fyens.dk

Saybia �strålede

KoNCErTJes Holtsø#####¤

Husmandsstedet er et fint lille samlingssted for lokal-befolkningen i Årslev, der lej-lighedsvist også inviterer på koncertkiggeri. Koncerterne er arrangeret af ildsjæle, og det er jo med ildsjæle, som det er med Olsen-banden-filme-ne: dem kan man kun elske.

Netop Olsen-banden fun-gerer som en evig fodlænke for aftenens hovedperson. For 43 år siden spillede han lille Børge med langt hår og kuglerunde briller i Olsen-bandens første film. De er der stadig - retrobrillerne, men ellers er det en noget foran-dret fyr og en markant ander-ledes rolle, den 54-årige Jes Holtsø spiller i form af sit nye liv som crooner, skudt i gang af sin succes i tv-programmet ”Talent ’09”.

Holtsø har i mellemtiden

været mangeårig stofmis-bruger, hvilket har sat sig på stemmen og i følelseslivet og været med til at forme hans autentiske udtryk. Det kan ikke anbefales at blive stof-misbruger, men når man nu alligevel har været igennem møget, er det da oplagt at bruge det konstruktivt.

Det gør han så i exceptio-nelt godt selskab med den groovy guitarist, Olav Poul-sen og meget indlevende pia-nist, Morten Wittrock.

Holtsøs stemme er askebæ-ger-præget, hvilket giver en god rustik og autentisk lyd, men har det lidt svært i de høje toner.

Det er Wittrock, der skriver det meste af musikken, som er klicheindfedtet blues af aller værste skuffe - netop som folk vil have det. Det er røgfyldte barer og tunge hjertesorger, der driver koncerten fremad, og det er med solo på solo på solo, der heldigvis aldrig bli-

ver kedelige, da de i indhold er nuancerede og i udtryk sprællende. I hvert fald når Wittrock fyrer den af og lig-ner Keith Jarrett på coke, og når det bliver helt vildt, ban-ker sin ene fod mod scenegul-vet, som var han minister for gakkede gangarter, mens han ligner et tyrkisk sækkebånds-knob i ansigtet. Olav Poulsen er mere tilbagelænet, men stormer til tider frem som en énmandshær, når sliderøret rigtigt får frit løb.

Koncerten er fint afveks-lende, men står stærkest på stille numre som ”Anticipa-tion” og ikke mindst Dylan-sagen ”I Shall Be Released,” der vækker begejstring i det lille lokale på Midtfyn.

Om koncertenHusmandsstedet,■Årslev,■fredag:■■Jes■Holtsø

Af Mathias Sommerkultur@fyens.dk

Talent �2011

■■Saybias koncert giver forhåbninger om et fjerde album.

■■Publikum lagde ikke skjul på sin begej-string over det gendannede Nyborg-band.

■■Eric Clapton fra en koncert i Royal Albert Hall i i forrige måned. Foto:■Rune■Hellestad/UPI

SELVBIoGrAFIMargaux Fragoso: ”Kun hvis du har lyst”##¤¤¤¤

Den amerikanske debutant Margaux Fragoso rammer et væsentligt dilemma med sin selvbiografi ”Kun hvis du har lyst” om det forhold, hun havde fra syv-års alde-ren, indtil hun blev 20 med en pædofil: For kan en absolut væmmelig selvbiografi - en mareridtsfremkaldende læ-seoplevelse - betegnes som en god bog? Fortælleteknisk me-strer Fragoso skrivekunsten og rent æstetisk er selvbio-grafien velfortalt. Ikke desto mindre tangerer den at være den ultimativt mest ubeha-gelig bog, som undertegnede nogensinde har kæmpet sig

igennem.Den væmmelige fortælling

er ud fra et vist perspektiv vig-tig, fordi den tvinger noget af det mest tabubelagte ud i ly-set og dermed bryder tavshe-dens tyranni. Men trods vig-tigheden af det ubehagelige emne undslipper ”Kun hvis du har lyst” ikke at spille på en afart voyeuristisk syndighed, hvor læseren får indblik i en skjult verden.

Og for de fleste er fornem-melsen af at kigge med på et overgreb garanteret forbun-det med både skam og af-magt. Men skal man overho-vedet læse den slags?

Fragosos personlige fortæl-ling kredser om det svigtede barn, der finder en måde at manipulere sig til opmærk-somhed på. Derfor temati-

serer selvbiografien også den ekstra tabubelagte dimen-sion, der hedder medskyld eller gensidighed. Og det er - om end skrevet med stor overbevisning - noget af det mest pinefulde ved læseople-velsen, nemlig at dykke ned i et ødelagt barns sind og logik-ker omkring manipulationen, hvor offeret delvist styrer ger-ningsmanden.

Ud fra et terapeutisk per-spektiv og for at skabe debat er selvbiografien yderst vig-tig, for her er vitterligt intet filter. Men for alle dem, for hvem udnyttelsen af børn er milevidt fra deres erfarings-univers, tangerer det over-greb overhovedet at forsøge at læse sig igennem de mere end 300 siders forfærdelige, sandfærdige fortælling.

Om bogenMargaux■Fragoso:■”Kun■hvis■du■har■lyst”.■320■sider,■299■kr,■Gads■Forlag.

Af Ida Relstedkultur@fyens.dk

PædofilihelvedeUNGDoMSroMANJenny Valentine: ”En stor pærevælling”###¤¤¤

”En stor pærevælling” er en bog om sorgen efter at have mistet et familiemed-lem. Moderen har udviklet en stærk depression efter sin søns dødsfald. Derfor bliver den 16-årige datter, Rowan, nødt til at overtage ansvaret for at passe hus, hjem og sin lillesøster. Men man kan ikke mærke karaktererne, og man bliver som læser ikke lukket ind bag facaden, og det er i sandhed en skam, for histo-rien, bogen vil fortælle, er så-mænd rigtig god.

Altimens hovedpersonen Rowan slås med sin situation hjemme, møder hun en dreng i supermarkedet, og et myste-

rium begynder. Drengen giver hende et bil-

lede af hendes afdøde bror. Igennem bogen får Rowan løst mysteriet, og hun opda-ger sider af hendes bror, hun aldrig troede, hun skulle ken-de.

Men som sagt tidligere, kan man ikke mærke bogen. Selv stykker, der er ment meget følelsesladede, efterlod mig apatisk. Bogen er på mange måder middelmådig, der er ikke noget, der stikker ud, eller overrasker, man føres igennem handlingen smerte-frit, og uden at der bliver stil-let krav til en smule tankeak-tivitet hos læseren.

Og så på den anden side er middelmådigt jo heller ikke helt skidt. Bogen kan sagtens læses og underholder jævnt hen.

Om bogenJenny■Valentine:■”En■stor■■pærevælling”.■248■sider,■229,95■kr,■Høst■og■Søn.

Af Mette Marie Rasmussenkultur@fyens.dk

Middelmådig �pærevælling

KoNCErTEric Clapton######

Tænk, at man kan have det så fantastisk i en futuristisk klods midt på den jyske hede. På forhånd var forventnin-gerne helt i top til min første koncert med den store hvide mester.

Men at Eric Clapton al-lerede indfrier mine hedeste drømme fra første akkord, kommer bag på mig som ny-falden sne i juni.

”Key to the Highway” sæt-ter gang i sæderækkerne og starter to timers bluesfest med fremragende præsta-tioner fra især pianisterne og ikke mindst hammondorga-nisten, der lægger et perfekt funky fundament, som Eric Clapton ikke er sen til at ud-nytte.

Jeg er blevet tudet ørerne fulde af småbrok fra venner, der har oplevet Clapton-kon-certer, hvor han nærmest ikke var tilstede og indelukket som bare pokker.

Det er langtfra tilfældet i Boxen, hvor han virker nær-værende og træder i karakter som galionsfigur på et blues-fartøj, der pløjer sig gennem et duperet og betaget publi-kum.

Jeg tror aldrig, jeg har hørt så suveræn en version

af ”Hoochie Coochie Man”. Muddy Waters ville være stolt son en far, der ser sin søn gå op ad alteret med verdens smukkeste brud.

Det nummer får helt nye dimensioner med en ufat-teligt veloplagt Clapton som strengenes ubetingede me-ster.

Sagnomspundne �fingreI næsten et helt årti fejrede jeg nytår med Eric Claptons ”Unplugged”-album fra 1992, der er proppet med coversan-ge af bluesikoner som Robert Johnson og Muddy Waters.

Af en eller anden grund er den hvide mester bedst, når han fortolker de sorte inspi-rationskilder.

Derfor er det en udsøgt for-nøjelse at opleve Eric Clap-ton gå planken ud og forme en stor den af koncerten om-kring sine forbilleder samt en række udvalgte sange fra ti-den i Cream, The Yardbirds og Derek and the Dominoes.

At tale om bluesstandarder, når de udspringer fra Eric Claptons hæderkronede og sagnomspundne fingre, vir-ker temmelig povert og mis-visende.

For der er bestemt ikke tale om en standardpræstation.

Rolling Stone Magazine har skrevet, at Clapton er den eneste nulevende guitarist,

der matcher B.B. King. Den udtalelse kan jeg ikke

være uenig i efter at have op-levet Clapton på tæt hold.

Jeg besidder ganske enkelt ikke ord, der matcher hans evner.

Den 66-årige brite har al-drig været kendt for sin vokal, og det er da heller ikke den, der stjæler rampelyset i Bo-xen.

Men netop på grund af den upåklagelige sætliste og det beundringsværdige enga-gement og tekniske niveau, kommer han aldrig til kort, selv om vokalen mangler kraft og kant.

For det er der sandt for dy-den masser af i guitarspillet, bandet og samtlige sange, der spiller noget nær perfekt.

Før �deadlineAnmeldelsen er på grund af deadline sendt, inden koncer-ten sluttede.

Men de øvrige koncerter i Skandinavien er afsluttet med Robert Johnsons ”Cross-roads”.

Om koncertenEric■Clapton,■Boxen,■Herning,■lørdag

Af Simon Staunsim@fyens.dk

Clapton �slog �Boxen �omkuld