# 15

OKT

2013

TEMA Tablets i retterne

Mange retter bruger tablets som et naturligt værktøj i retsarbejdet. De holder digitale retsmøder og bruger de små, håndholdte computere til alt fra dokumenthåndtering i store fl erdommersager og løbende opdatering af sagerne i forbindelse med fogedkørsel til informationssøgning på internettet og i forskellige databaser.

Side 6

3 Domstolene lå i telt på havnen 15 Domstolenes omdømme er fremragende 16 International uddannelse

på skrump 18 Klædt på til debat om grundloven 19 Jurastuderende er advokater i retten for en dag

22 Ventetiden er næsten det værste 24 Sikker drift og god service skal gå hånd i hånd

Magasin for Danmarks Domstole

Hvor vil vi hen, hvordan gør vi, og hvem gør hvad i 2014? Det skal retterne og Domstols-styrelsen sammen tage stilling til i de kommende måneder, hvor målene for næste år bliver fastlagt.

2 RETTEN RUNDT # 15 | LEDER

vores sagsbehandlingstider skal så langt

ned, at dommerne sidder i tomme rets-

sale og venter på, at der sker noget. Det

handler om, at vi skal opfylde vores vision

om at arbejde tidssvarende og professio-

nelt for ret og retfærdighed ved at træffe

rigtige afgørelser i rette tid – afgørelser,

som er velbegrundede og til at forstå for

på den måde at gøre os fortjent til befolk-

ningens tillid og respekt.

For at vi kan gøre det, er det nødven-

digt, at retterne og styrelsen sammen bli-

ver enige om, hvornår godt er godt nok, og

prioriterer indsatsen, så det er realistisk,

at vi når målene.

På Ledelsesforum i september

behandlede vi Danmarks Domstoles

styringskoncept, som skal styrke vores

samarbejde om valg af fokusområder

og fastsættelse af mål, ligesom det skal

hjælpe os med at følge op på målene.

Domstolene lå i telt ved havnen ........................................................... 3-5

Østre Landsret er klar til digitale retssager .................................... 7-8

Pionerer delte ud af erfaringer med brug af iPads i retten ......9-11

Styrelsen på vej med anbefalinger om tablets ................................ .12

Fogeden på Frederiksberg har tablet med i taxaen .........................13-14

Domstolenes omdømme er fremragende...........................................15

International uddannelse på skrump ..............................................16-17

Klædt på til debat om grundloven ......................................................... 18

Jurastuderende er advokater i retten for en dag .......................19-21

Ventetiden er næsten det værste ................................................... 22-23

Sikker drift og god service skal gå hånd i hånd ......................... 24-25

Brugernes bidrag gør Video3 bedre........................................................26

Det nye intranet på trapperne...................................................................27

DHL Stafetten / Domstolsmesterskaber i golf 2013.......................28

JFS-siden.........................................................................................................29

Kort Nyt ...........................................................................................................30

INDHOLDNæste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i januar 2014

Forsiden: Modelbillede

Foto: Kristian Brasen, Kristine Racina, Marie Clemmesen og Colourbox

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter

Redaktør: Marie Clemmesen

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i

Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150

Den 1. oktober markerede vi det første år

med domstolenes, nu ikke længere helt

nye, mål og værdier, og vi havde noget

at fejre. Vi har fået fælles åbningstider,

byretternes sagsbehandlingstider er

faldet, og en ny undersøgelse viser, at

domstolenes omdømme er intet mindre

end fremragende.

Alligevel er vi ikke helt i mål, selv om

de nævnte eksempler kun udgør en brøk-

del af de mange resultater, vi har nået.

Men hvornår er vi så det? Hvornår er

vores sagsbehandlingstider korte nok til,

at vi selv og vores brugere er tilfredse?

Hvornår er vores kommunikation tids-

svarende? Er det, når retssager vises live

på TV, eller når Manager Helpdesk bliver

erstattet af tweets med driftsopdaterin-

ger og nye servicetilbud fra it?

Umiddelbart synes det for langt at

gå. Det handler ikke om, at vi skal være i

front med den nyeste teknologi, eller at

NÅR GODT ER GODT NOK

De fl este elementer i det nye sty-

ringskoncept er velkendte ved retterne,

men vi indfører også noget nyt. For ek-

sempel har vi lavet et årshjul, som skaber

overblik over målprocessen, og retterne

bliver inddraget tidligere for at styrke

samarbejde og videndeling i forløbet.

Desuden vil vi hvert år tegne et

nutidsbillede, som kortlægger situationen

og de aktuelle udfordringer for domstole-

ne. Nutidsbilledet skal fungere som vores

pejlemærke for, hvordan det går med de

forskellige indsatsområder, så vi har et

godt grundlag for prioriteringer og valg i

det kommende år.

Charlotte Münter, direktør

DOMSTOLENE LÅ I TELTPÅ HAVNEN

Af presseansvarlig Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

”Tør du teste din viden om straf?”

Det gjorde heldigvis rigtigt mange af de dagligt 15.000 be-

søgende på Folkemødet på Bornholm, hvor Danmarks Domstole

sammen med omtrent 500 andre organisationer den 13. - 16. juni

slog teltdugen op og mødte danskerne på en noget anderledes

måde end sædvanligt.

Omkring 500 besøgende tog udfordringen med at tippe 13

rigtige op for herefter at få den endelige dom i form af de rigtige

svar fra standens personale. Quizzen var lånt fra domstolenes

egen undervisningsside kenddinret.dk og gav anledning til mange

gode snakke med både politikere, journalister og ganske almin-

delige danskere.

Også justitsminister Morten Bødskov og andre folketings-

politikere kiggede helt uformelt forbi domstolsteltet, som fra

morgen til aften var bemandet med ansatte fra hele landet.

Film og fi ktive sager

Det store trækplaster var arrangementerne, som blev afviklet

på den anden side af teltdugen i Advokatsamfundets større telt.

Fredag morgen var fl ere end 100 elever fra de lokale 8. klasser til

fi lmvisning og debat, og senere på dagen trak afviklingen af en fi ktiv

straffesag med Retsudvalget som nævningeting fulde huse.

Lørdag var der ligeledes interesse for den fi ktive fogedsag

– en forældremyndighedssag – og for retsmæglingen over en na-

bostrid, hvor sagens parter ligesom i både straffe- og fogedsagen

blev spillet entusiastisk af amatørskuespillere.

De involverede, i alt op imod 30 domstolsansatte, forlod

nordbornholmske Allinge med ømme ben, hæse stemmer og

armene i vejret efter en succesfuld deltagelse i Folkemødet.

• Folkemødet 2013, det tredje af sin art, blev afholdt den 13. - 16. juni i Allinge på Bornholm

• 500 organisationer stod bag i alt 1.324 gratis events over fi re dage.

• Flere end 15.000 personer i gennemsnit besøgte hver dag Folkemødet

• Næste års folkemøde bliver den 12. - 15. juni 2014

Både standen og arrangementerne tiltrak sig opmærksomhed, da Danmarks Domstole i juni deltog i Folkemødet på Bornholm.

DOMSTOLENE LÅ I TELT PÅ HAVNEN | RETTEN RUNDT # 15 3

HVORFOR DELTAGER DOMSTOLENE I FOLKEMØDET?

Deltagelsen i Folkemødet på Bornholm handler i bund og grund om synlighed og omdømme og er helt i over-ensstemmelse med både domstolenes mål og værdier og den eksternt rettede kommunikationsstrategi.

Ligesom retternes egne åbent hus- og kulturnatar-rangementer gør tilstedeværelsen ved et stort og folkeligt arrangement som Folkemødet det muligt at få domstolene ned på jorden og i øjenhøjde med borgerne. Det kan forhåbentlig medvirke til at afmystifi cere dom-stolene og selve det at skulle møde i retten.

Folkemødets altoverskyggende tema er demokrati, og deltagelsen giver således anledning til at fortælle om domstolenes uafhængighed, betydning for et demokrati og unikke position i samfundet.

Samtidig har domstolene på Folkemødet mulighed for at være til stede sammen med de øvrige repræsen-tanter for statsmagten, henholdsvis den lovgivende og den udøvende magt.

Ledelsesforum har den 18. september nedsat en arbejdsgruppe, der skal planlægge og afvikle domstole-nes deltagelse i Folkemødet 2014.

Ole Hintze Kofoed, retsbetjent, Retten på Bornholm

”Som ansat ved retten på Bornholm og bornholmer kan jeg ikke være andet end stolt over, at vor lille ø kan magte et sådant arrangement. Folkemødet 2013 havde mere end 65.000 besøgende! Domstolenes stand på Folkemødet i Allinge var fi nt i tråd med visionerne om at nå ud til folket og synliggøre rettens daglige arbejde. Standen var rigt besøgt alle dagene, og især retssags-spillene og den efterfølgende dialog med de fremmødte var en succes.”

Ingelise Jellesen, sekretariatschef, Retten i Esbjerg

”For mig var det en selvfølge, at domstolene som den

tredje statsmagt skulle deltage i Folkemødet. Det var

Folkemødedeltagerne åbenbart enige i. I hvert fald var

der ofte kø foran teltet for at komme til at tale med os.

De besøgende var spørgelystne og meget interesserede,

og vi blev bekræftet i, at jo mere oplysning desto større

forståelse. Bedst af alt var dog, at stemningen alle dage

var rigtig god.

Stig Glent-Madsen, landsdommer, Vestre Landsret

”Det var rigtig godt, at repræsentanter for domstolene havde adgang til en direkte dialog med politikere, presse og andre, så vi kunne forklare og drøfte, hvorfor dom-stolene handler, som vi gør. Der var intet fi lter i dialogen mellem borgere og domstolene, og det var befriende. Vi deltager alt for begrænset i den vigtige offentlige debat om blandt andet strafniveau, og her var der en fantastisk chance – og så havde vi det oven i købet rigtigt hyggeligt med kolleger fra andre retter.”

Folkemødegæsterne blev med blandt andet quiz budt indenfor i domstolenes folkemødestand, der gav indtryk af at træde ind i en retssal. Her viser dommer Bo Linderoth Rasmussen fra Ret-

ten på Bornholm en besøgende kapperne fra henholdsvis by-, lands- og Højesteret.

I samarbejde med Advokatsamfundet afviklede Danmarks Domstole på Folkemødet en fi ktiv straffesag med Folketingets retsordførere som nævninge. Sagens parter, her med den tiltalte i

vidneskranken, var amatørskuespillere, mens rettens aktører var den ægte vare.

En afslappet justitsminister Morten Bødskov (S) kiggede forbi domstolsteltet og fi k en uformel snak med blandt andre retspræsident Margit Laub fra Esbjerg og retspræsident Henrik Engell

Rhod fra Bornholm.

DOMSTOLENE LÅ I TELT PÅ HAVNEN | RETTEN RUNDT # 15 5

TEMA TABLETS I RETTERNE

Østre Landsret er klar til digitale retssager / s.7

Styrelsen på vej med anbefalinger om tablets / s.12

Pionerer delte ud af erfaringer med brug af iPads i retten / s.9

Fogeden på Frederiksberg har tablet med i taxaen / s.13

ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGER | RETTEN RUNDT # 14 7

Det er mandag morgen den 23. septem-

ber i retssal 1 i Østre Landsret. Senio-

ranklager Malene Stage Christensen

og hendes kollega er ligesom holdet af

forsvarere med advokat Anders Németh i

spidsen ved at gøre sig klar til første rets-

dag. En af rettens it-medarbejdere, Gert

Arvesen, går rundt og hjælper alle med

at koble sig op på netværket ved hjælp af

den pinkode, som han har printet fra en

lille bonprinter på retsformandens plads.

Klokken 9.20 træder retsformand Jan

Uffe Rasmussen ind i retssalen og byder

alle godmorgen. Han går op til podiet,

hvor han konfererer med Gert Arvesen for

at sikre, at teknikken fungerer, som den

skal, inden han trækker sig tilbage igen.

Retssal 1 er den første retssal i Østre

Landsret, der er indrettet specielt til di-

gitale retssager, og det er første gang, at

dommerne benytter iPads under en rets-

sag. Men det er ikke første gang, at retten

behandler en sag, hvor sagsakterne fore-

ligger i elektronisk form. For omkring et år

siden behandlede 1. afdeling DVH-sagen,

hvor alle dokumenterne var scannet ind

og lagt på en usb-nøgle.

”Vi havde en kriminalbetjent siddende

med en ekstra computer, som han brugte

til at styre fremvisningen af de forskel-

lige sagsakter. Inden hovedforhandlingen

havde forsvaret haft nogle forbehold, fordi

det var politiet, der styrede teknikken.

Men det gik glat, og det var en stor fordel,

at vi let kunne vise de fjorten næv-

ninge de relevante sagsakter,” fortæller

retsformand Jan Uffe Rasmussen, som

er tilfreds med, at han nu selv har fået

kontrol over, hvilke dokumenter der vises

frem i retten.

Teknikmøde med sagens parter

Alle rettens dommere har fået en iPad

udleveret, og på bordet foran sig har de

hver en lille switch box, som de bruger,

når de skal vælge, hvad der skal vises på

domsmændenes computerskærme og på

det store lærred bag dommerpodiet.

Et par uger forud for første rets-

møde blev både anklagere og forsvarere

inviteret til et møde i retten, hvor den nye

teknik blev gennemgået, og hvor de fi k

mulighed for at stille spørgsmål. Både

anklager og forsvarer er meget positive

over for de nye tiltag.

”Jeg har gode erfaringer med elektro-

nisk dokumenthåndtering fra andre sager

og er stor tilhænger af, at sagen kører

digitalt. Ud over at det giver en prak-

tisk lettelse i forhold til et omfattende

bilagsmateriale, er det min vurdering, at

det medfører en hurtigere og mere smidig

afvikling af hovedforhandlingen,” udtaler

Anders Németh.

Fordele ved elektroniske dokumenter

Materialet i Gude-sagen er meget omfat-

tende. I papirform fylder det 90 blå ring-

bind, som står på en reol bagerst i venstre

hjørne af retssalen. Hertil kommer 24

mapper med ekstrakter. De mange

ringbind får forhåbentlig lov til at blive

stående på reolen under retssagen, for da

Østre Landsret modtog sagen fra Retten

ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGERDa Gude-sagen startede i Østre Landsret, var alt i retssal 1 klar til at køre sagen med elektronisk håndtering af de mange sagsakter.

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

8 RETTEN RUNDT # 15 | ØSTRE LANDSRET ER KLAR TIL DIGITALE RETSSAGER

i Lyngby, leverede byretten materialet i

elektronisk form.

Da Gude-sagen kørte i Retten i Lyng-

by sidste år, foregik retssagen digitalt, og

retten havde i den forbindelse scannet de

mange tusinde sider ind og organiseret

dem i en elektronisk mappestruktur, der

svarer til indholdet i de blå ringbind.

Senioranklager Malene Stage Chri-

stensen mener, at der er fl ere fordele ved

digital behandling af sager i retten.

”En af dem er, at der – i hvert fald

i de meget store sager – spares sær-

deles mange ressourcer på kopiering.

Hvis sagen ikke kørte digitalt, skulle de

24 ringbind med ekstrakter kopieres og

fragtes til retten i syv eksemplarer til

dommere, domsmænd og reservedoms-

mand. Derudover skulle der også kopieres

og fragtes ringbind med ekstrakter ud til

hver af de fem forsvarere,” siger Malene

Stage Christensen

Hun synes også, det er praktisk, at

dommerne ikke behøver så meget bord-

plads til at manøvrere rundt i de forskel-

lige ringbind.

”Det sparer tid under sagens behand-

ling og gennemgang i retten, at det er én

person, der centralt styrer, hvad der vises

på dommernes og domsmændenes iPads.

På den måde er der kun én, der skal fi nde

den rette ekstrakt og det rette sidetal,

og det er alt andet lige hurtigere, end når

hele syv dommere og domsmænd skal

fi nde det rette sted i sagen.”

Lettere at følge med

I retssal 1 rejser sagens hovedperson,

Steen Gude, sig et par gange op og går

frem og tilbage, mens han venter på, at

retssagen begynder. Et par minutter se-

nere rejser alle sig, da Jan Uffe Rasmus-

sen atter træder ind i retssalen og beder

alle tage plads. Han sætter sig midt for

dommerpodiet, hvor computerskærmene,

der er monteret på særlige holdere, er

sænket, så alle kan se dommerne, og de

kan se, hvad der foregår i retssalen.

Efter at have budt alle velkommen gi-

ver retsformanden ordet til Malene Stage

Christensen, som skal læse de forskellige

forhold i anklagerne mod Steen Gude,

byrettens begrundelser for og selve dom-

men højt for retten.

Kort efter, at hun er begyndt at læse

op, afbryder Jan Uffe Rasmussen hende

og forklarer, at teknikken driller. Samtidig

med oplæsningen skulle teksten have

været vist på det store lærred og på

computerskærmene, så det er lettere at

følge med og forstå den vanskelige tekst,

der handler om aktiehandel, konkurser og

skatteforhold.

Efter en ganske kort pause fortsæt-

ter retsmødet. Teknikken fungerer, som

den skal, og nu kan alle følge med på det

store lærred bag dommerpodiet.

Den lille afbrydelse har ikke ændret

senioranklagerens holdning til digitale

retssager.

”Når man ser bort fra de begynder-

vanskeligheder og den tilvænning, der

altid er ved introduktion af noget nyt, så

er jeg sikker på, at den digitale behand-

ling vil være vejen frem,” udtaler Malene

Stage Christensen.

Der er fl ere digitale sager på vej fra

byretterne til behandling i Østre Landsret.

”Når man ser bort fra de be-gyndervanskeligheder og den tilvænning, der altid er ved introduktion af noget nyt, så er jeg sikker på, at den digitale be-handling vil være vejen frem.”

Malene Stage Christensen, senioranklager

PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN | RETTEN RUNDT # 15 9

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

Omkring halvdelen af retterne har på nuværende tidspunkt gen-

nemført eller forbereder at gennemføre sager, hvor akterne er

scannet ind og er elektronisk tilgængelige via iPads eller andre

tablets. Dommerne er efterhånden ved at blive fortrolige med

brugen af tablets, selv om det er meget individuelt, i hvor høj

grad de bruger dem i behandlingen af retssager, og der er gene-

relt nogen usikkerhed om, hvordan retsmøderne skal tilrettelæg-

ges, og hvordan akterne bedst systematiseres.

Ifølge retsformand Jan Uffe Rasmussen fra Østre Landsret

kunne han og administrationschef Torben Krausing godt have

brugt nogle anbefalinger og retningslinjer fra Domstolsstyrelsen,

da de skulle vælge løsninger til indretning af retssalen og til

håndteringen af de digitale sager. Rettens nuværende løsning er

stærkt inspireret af erfaringerne fra især Retten i Næstved, som

var det første embede, der på en systematisk måde brugte iPads

til håndtering af sagsakterne i en stor straffesag.

Ekspedition til den gamle kaserne

Til præsidentmødet på Bornholm i juni holdt retspræsident

Alex Elisiussen og dommer Anni Højmark fra Retten i Næstved

et både konkret og inspirerende oplæg om brugen af iPads på

grundlag af deres erfaringer fra Madsen-sagen.

Godt en uge senere, den 21. juni, besøgte repræsentanter fra

landsretterne kollegerne på den nedlagte gardehusarkaserne for

at høre mere om, hvilke overvejelser Retten i Næstved har haft,

og hvad de konkret har gjort. Her blev de modtaget af Alex Elisi-

ussen, Anni Højmark og kontorfuldmægtig Lone Sommer, der var

mere end villige til at dele deres viden, vise rundt og svare på de

mange spørgsmål fra gæsterne.

”Det, der var startet som et mindre iPad-projekt, endte med

at udvikle sig til et samlet digitaliseringsprojekt. Da vi først

anskaffede iPads, var vi endnu ikke helt afklarede om, hvordan

vi ville bruge dem. Men vi havde en idé om, at vi kunne bruge

dem til håndtering af dokumenter i en stor domsmandssag og

en stor nævningesag, som vi skulle behandle. Siden er dommer-

nes arbejde og arbejdet i retssalen blevet digitaliseret, og vi har

indrettet retssale med fl adskærme, så dokumenter, kortmate-

riale og videoklip kan ses af alle,” sagde Alex Elisiussen, som ikke

er i tvivl om, at digitaliseringen af retsarbejdet har sparet tid og

lettet arbejdet i retten.

”Det, der var startet som et mindre iPad-projekt, endte med at udvikle sig til et samlet digitalise-ringsprojekt.”

Alex Elisiussen, retspræsident

PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTENRetspræsident Alex Elisiussen, dommer Anni Højmark og kontorfuldmægtig Lone Sommer fra Retten i Næstved har villigt og engageret delt deres erfaringer med brug af iPads med de øvrige retter, som er eller skal i gang med digitale retssager.

FILM OM IPADS I NÆSTVEDDommerfuldmægtig Christina Møller fra Retten i Næst-ved har lavet en lille fi lm, som du kan se, hvis du vil vide mere om iPads, digitale retssager og indretningen af retssalen. I fi lmen møder du, foruden retspræsident Alex Elisiussen, dommer Anni Højmark og kontorfuld-mægtig Lone Sommer, også nogle af rettens brugere, som fortæller, hvordan de oplevede de digitale retsmø-der.

Du kan se fi lmen på http://vimeo.com/64046526 Koden er: Domstol

10 RETTEN RUNDT # 15 | PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN

I Madsen-sagen, som var den anden af de to store sager,

leverede anklagemyndigheden et eksemplar af sagsakterne til

Retten i Næstved, hvor Lone Sommer scannede dokumenterne

ind.

”Det tog mig omkring halvanden arbejdsdag at scanne alle

dokumenterne. Jeg brugte en lille bordscanner og et program,

som omformaterede materialet til tekstgenkendelsesfi ler, så

dokumenterne blev søgbare,” fortalte Lone Sommer.

Lone Sommer har sin egen iPad og har været på kursus i at

bruge den og programmet iAnnotate, så hun var klædt på til at

undervise dommerne.

Søg og du skal fi nde

Parterne i Madsen-sagen fi k papirversionen og kunne desuden

downloade deres egen version af sagsakterne til iPads, hvorfra

de kunne arbejde med dokumenterne.

Anni Højmark benyttede iAnnotate som kommentar- og marke-

ringsværktøj, så hun let kunne søge for eksempel et navn eller en

bestemt genstand frem, når hun havde brug for det.

”Fordelen er, at man på den måde let kan fremkalde alle

sine noteringer efter kategori, når man skal skrive resumé, skrive

kendelse eller andet. Man kan sætte sin personlige værktøjslinje

op, før sagen starter, så man er klar. Det vigtige er at beslutte sig

for en systematik på forhånd, så systemet er konsekvent hele

vejen igennem. For eksempel markerer jeg navnene med grønt,”

forklarede Anni Højmark sine kolleger fra landsretterne, som var

meget interesserede i og imponerede af hendes effektive brug af

iAnnotate og andre programmer.

I Madsen-sagen rørte ingen af dommerne de 24 mapper

efter, at de var blevet bragt til kontoret på en sækkevogn.

”Vi tog alle notater under retsmødet på iPad’en, og det gjorde

forberedelsen langt lettere at have det hele samlet et sted,” siger

Anni Højmark.

”Når jeg skulle arbejde med retsbogen i Word på min pc

hjemme, havde jeg iPad’en liggende og kunne hurtigt fi nde alt det,

der var foreholdt, og som jeg havde markeret med orange. Den

elektroniske version betød også, at vi kunne se hinandens kom-

mentarer i Word-korrektur. Det var en stor tidsbesparelse, og jeg

slap for at have et stort og tungt ekstrakt med hjem.”

Ro i retten

Ifølge Anni Højmark gav brugen af iPads også ro og sparede

INDRETNING MED SKÆRME OG TRÅDLØST NETVÆRK Retssal 6 i Retten i Næstved er indrettet

med fi re skærme placeret på dommer-

panelet, to ved forsvaret og en ved ankla-

geren. Skærmene er monteret på nogle

særlige holdere, så de kan placeres, så de

ikke er i vejen.

På den ene væg er der blevet

monteret en 80-tommerskærm, som

anklageren eller dennes assistent styrer.

På skærmen kan nævningene se alle de

bilag, der bliver vist i salen af anklageren.

Der er desuden blevet installeret to

bokse til Apple TV, så dommernes iPads

kan arbejde trådløst sammen med com-

puterskærmene og den store skærm.

På dommernes pladser er der an-

bragt trykpaneler, så de kan vælge, hvad

de vil have vist på deres egen skærm.

meget tid i retten: ”Der var ikke behov for, at der op til halvtreds

gange under hvert retsmøde var nogen, som skulle over til reolen

med ringbind og fi nde et bestemt dokument. Alle kunne se det,

de skulle, på skærmen, og der var ro i retssalen.”

Lone Sommer og Anni Højmark havde blandt andet fundet

frem til programmet Telepromter, så domsteksten kunne køre

på den store 80-tommer skærm, der var sat op i retssalen, mens

Anni Højmark læste dommen højt for retten. På den måde kunne

tilhørerne bedre følge med.

Især pressen var begejstret for denne service.

”Der er en stor forskel på at skulle danne sig et billede af,

hvordan noget ser ud, ud fra en beskrivelse, og kunne se, hvordan

det faktisk ser ud på de bilag, der bliver vist frem på skærmen.

Man føler sig bedre serviceret som journalist i retssalen,” siger

journalist Ulrik Bachmann fra Næstved-redaktionen på Sjæl-

landske i den lille fi lm, som retten har lavet om iPads og digitale

retssager.

Anni Højmark sluttede sit oplæg for landsretterne med at

fortælle, at alle de involverede i Madsen-sagen havde udtrykt

tilfredshed med den måde, retssagen var forløbet og med brugen

iPads til håndtering af de elektroniske sagsakter.

”Selv personer, som ikke ellers havde arbejdet med iPads,

blev glade for det og vænnede sig meget hurtigt til det. Og som

retsformand følte jeg ikke på noget tidspunkt, at der var noget, jeg

ikke havde kontrol over.”

Til mødet med landsretterne oplyste Alex Elisiussen, at Ret-

ten i Næstved vil indrette fl ere retssale, så alle store straffesager

og større civile sager fremover kan køre elektronisk.

”Selv personer, som ikke ellers havde arbejdet med iPads, blev glade for det og vænnede sig meget hurtigt til det. Og som retsformand følte jeg ikke på noget tidspunkt, at der var noget, jeg ikke havde kontrol over.”

Anni Højmark, dommer

PIONERER DELTE UD AF ERFARINGER MED BRUG AF IPADS I RETTEN | RETTEN RUNDT # 15 11

DIGITAL SAGSBEHANDLING AF STANDARDSAGERRetten i Næstved er ikke det eneste embede, der er nået

langt med at anvende tablets i behandlingen af sager i

retten. For eksempel har alle medarbejdere ved Retten

på Bornholm tablets med iAnnotate installeret.

Siden 2012 har Retten på Bornholm scannet alle

tilståelsessager, udvalgte domsmandssager og ho-

vedforhandlede småsager ind, så medarbejderne kan

arbejde med sagsakterne via JFS-drevet både i og uden

for retten, for eksempel hjemme. I hovedforhandlede,

almindelige civile sager meddeler retten sagens parter, at

materialesamlinger ønskes indgivet i pdf-format.

Retten på Bornholm har desuden indgået aftale med

anklagemyndigheden om, at retten fra i år, formentlig

i oktober, overgår til kun at modtage tilståelsessager

digitalt i pdf-format. Forud for denne frist vil retten holde

et møde med retskredsens benefi cerede forsvarere for at

koordinere udvekslingen af digitale sager.

”Dermed ønsker Retten på Bornholm at undersøge

mulighederne og udfordringerne ved en digital sagsbe-

handling af standardsager, hvor andre retter har søgt at

afdække fordele og ulemper ved digitalisering alene af

store sager, for eksempel nævningesager,” udtaler rets-

præsident Henrik Engell Rhod.

12 RETTEN RUNDT # 15 | STYRELSEN PÅ VEJ MED ANBEFALINGER OM TABLETS

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

I sensommeren ringede specialkonsulent Karen Laursen fra

Domstolsstyrelsen rundt til alle retterne for at fi nde ud af, hvor

mange der har indkøbt iPads og andre tablets, og hvordan disse

bliver brugt i hverdagen.

Retterne er i fuld gang

Undersøgelsen viste, at retterne er i fuld gang. De har i alt købt

490 iPads og 24 andre tablets, og mange bruger allerede tablets

som et naturligt værktøj i retsarbejdet. Retterne holder digitale

retsmøder og bruger tablets til alt fra dokumenthåndtering i

store fl erdommersager, løbende opdatering af sagerne i forbin-

delse med fogedkørsel og informationssøgning på internettet og i

forskellige databaser.

”Indtil videre har det især været lokale ildsjæle, der har taget

initiativ og båret udbredelsen af brug af tablets. Dommerne, de

it-ansvarlige og kontorpersonalet har sammen fundet frem til

forskellige løsninger og stået for alle indkøb af tablets og imple-

mentering af brugen i retsarbejdet. På den måde er mange af

retterne nået rigtig langt, og også længere end vi her i styrelsen.

Alligevel efterspørger mange af retterne viden og generelle

retningslinjer, og det er det, vi nu er i gang med,” fortæller Peter

Filtenborg Madsen fra It-udvikling, der leder projektet, som skal

resultere i en samling anbefalinger om brugen af iPads og andre

tablets ved retterne.

Fokus på fl erdommersager

Formålet med projektet er at samle op på erfaringer fra de retter,

som allerede har konkrete eksempler på, hvordan tablets kan

lette det daglige arbejde.

”I første omgang har vi fokus på større sager, for eksempel

nævninge- og domsmandssager, hvor parterne skal håndtere

store mængder dokumenter. Retterne har allerede gjort sig en

del erfaringer på dette område, som tyder på, at der er store

STYRELSEN PÅ VEJ MED ANBEFALINGER OM TABLETS .

gevinster at hente ved at scanne hele materialesamlingen og

have sagens akter samlet på tabletten i stedet for i mange, tunge

ringbind,” siger Peter Filtenborg Madsen.

Gevinsterne ved digital håndtering af de store mængder do-

kumenter er dog ikke den eneste årsag til, at projektet fokuserer

på fl erdommersagerne.

”Når medarbejderne i retterne bruger tablets i forbindelse

med fogedsager, logger de på fogedsystemet og de øvrige

programmer med g-on. Det betyder, at der ikke er de store

problemer med sikkerhed, indretning af retslokaler eller større

investeringer i udstyr som i forbindelse med fl erdommersa-

gerne,” forklarer Peter Filtenborg Madsen som begrundelse for

Domstolsstyrelsens prioritering.

Leverance til retterne

Erfaringsopsamlingen skal resultere i generelle anbefalinger,

som kan være en hjælpende hånd til de retter og medarbejdere,

som vil bruge tablets endnu mere i retsarbejdet. Anbefalingerne

vil tage udgangspunkt i retternes hidtidige erfaringer og vil kom-

me hele vejen rundt om emnet: teknologivalg, indkøb, indretning

af retssale, undervisning af brugere, arbejdsgange og sikkerhed.

Projektets anbefalinger om retternes brug af tablets kommer

således til at indeholde arbejdsgangsbeskrivelser, navigations-

sedler samt forslag til undervisning. Desuden bliver der udarbej-

det forslag til kommunikation og samarbejdsaftaler med rettens

eksterne samarbejdspartnere Hertil kommer retningslinjer for de

platforme, retterne bør benytte, og en række forslag til indret-

ning af retssale, som er koordineret med andre projekter som

Video3 og et samarbejde med politiet om AV-udstyr.

Peter Filtenborg Madsen forventer at kunne sende de første

anbefalinger om valg af udstyr til indretning af retssale senest 1.

november. De øvrige anbefalinger bliver sendt til retterne efter-

hånden, som de ligger klar.

Selv om mange retter er i fuld gang med at bruge iPads og andre tablets i retsar-bejdet, er der brug for en mere systematisk videndeling og generelle retningslinjer. Derfor formulerer Domstolsstyrelsen nu nogle anbefalinger og forslag til arbejds-gange, der samler og bygger videre på retternes egne erfaringer

FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN | RETTEN RUNDT # 15 13

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

Fogedretten på Frederiksberg har indkøbt tre Levono-tablets,

som medarbejderne bruger, når de kører ud i fogedsager. Tab-

letterne kører på Windows og har alle fået installeret Offi ce-

pakken, så fogeden kan oprette en fogedbog i Word. Fra tabletten

har fogeden også adgang til fogedsystemet, til Outlook og til

CPR-registeret.

”Når jeg er ude på adressen har jeg adgang til det hele. Mens

rekvirenten for eksempel slukker for strømmen eller for gassen,

kan jeg lave fogedbogen færdig og forberede den næste sag.

Desuden kan jeg sætte de forskellige dokumenter til print via

Safecom-printeren, mens jeg er ude i marken, så jeg bare kan

hente det hele ved printerne, når jeg kommer tilbage til konto-

ret,” fortæller Camilla Schultz Nielsen, som har været testpilot

på brugen af tablet det sidste halve år.

FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN

Øvelse gør mester

I Fogedretten på Frederiksberg bliver tabletten brugt i alle slags

udkørende fogedsager, og indstillingen blandt de ansatte er

positiv, selv om nogle har været lidt bekymrede for, om de ville

kunne fi nde ud af det.

På grundlag af sine erfaringer anbefaler Camilla Schultz

Nielsen, at man bruger lidt tid på at blive fortrolig med tabletten.

”Det er en god idé at logge ind på systemet nogle gange, oprette

en fogedbog og navigere rundt, indtil man er fortrolig med de

forskellige funktioner. Jeg tog den med hjem og øvede mig i en

weekend, men man kan selvfølgelig også gøre det på kontoret.

Man kan for eksempel lave nogle af berammelserne på tabletten

i stedet for på pc’en. Det handler alt sammen om øvelse, men

efter et par ture eller tre har man lært det.”

Camilla medgiver, at det lettere at vænne sig til tabletten,

hvis man i forvejen er vant til at bruge smartphones eller tablets.

”Sagssystemet virker meget småt og kan ikke forstørres på

tabletten, og især juristerne, som sidder med de mest komplekse

sager og mere udførlige fogedbøger, synes, at det kan være en

udfordring.”

Desuden kan der selv med øvelse opstå problemer med brug

af tablets i fogedsager.

Når retsassistent Camilla Schultz Nielsen sætter sig ind i taxaen for at køre ud i fogedsager for Ret-ten på Frederiksberg, har hun sin tablet med. På den måde sparer hun tid, og sagen er hele tiden opdateret.

”Når jeg er ude på adressen, har jeg adgang til det hele. Mens rekvirenten for eksempel sluk-ker for strømmen eller for gassen, kan jeg lave fogedbogen færdig og forberede den næste sag.”

Camilla Schultz Nielsen, retsassistent

14 RETTEN RUNDT # 15 | FOGEDEN PÅ FREDERIKSBERG HAR TABLET MED I TAXAEN

”En af vores studenter havde på et tidspunkt problemer med

at få forbindelse og koble sig på. Hun prøvede tre gange, inden

hun opgav. Der var også en vores jurister, som blev køresyg, når

hun arbejdede på tabletten i taxaen, men hun købte et køre-

sygearmbånd på apoteket, og det løste problemet,” fortæller

Camilla Schultz Nielsen.

Vigtigt at være til stede

Tabletten kan ikke erstatte mappen med sager, papir og kugle-

pen.

”Selve sagen har jeg som sædvanlig med i min mappe. I de

mere komplicerede sager er der en del dokumenter, og vi har

altid papir med, så vi for eksempel kan lægge en seddel på

adressen i udlægssager. Desuden skal vi huske, at mennesket

kommer før sagen, og at det ikke altid er praktisk at stå med

tabletten, når tingene bliver lidt følsomme,” fortæller Camilla

Schultz Nielsen.

En af de første gange, Camilla Schultz Nielsen havde tablet-

ten med ude i fogedsager, bemærkede en rekvirent en vis usik-

kerhed hos hende.

”Mit fokus var ikke helt, hvor det skulle være. Det er hele

tiden en balance, og vi skal selvfølgelig ikke begrave os i sags-

behandling, når vi er ude på adressen. Vi skal først og fremmest

være til stede som en neutral person mellem skyldner og rekvi-

rent,” siger Camilla Schultz Nielsen.

”Det er hele tiden en balance, og vi skal selvføl-gelig ikke begrave os i sagsbehandling, når vi er ude på adressen. Vi skal først og fremmest være til stede som en neutral person mellem skyldner og rekvirent.”

Camilla Schultz Nielsen, retsassistent

En god investering

Selv om det kræver øvelse, og selv om tabletten ikke løser alle

problemer, mener Camilla Schultz Nielsen alligevel, at indkøbet

af de tre tablets er en god investering.

”Jeg synes, at det er fantastisk og meget tidsbesparende.

Jeg sparer en halv til en helt time i forbindelse med hver ud-

kørsel, og kvaliteten øges, fordi sagen hele tiden er opdateret.

Vognmanden ved naturligvis, hvor vi har og ikke har været. Men

når jeg kan opdatere sagen på adressen, kan kontoret hele tiden

følge med og se, hvad der er sket. Vi sparer en masse opring-

ninger frem og tilbage, og det er i sig selv med til at øge vores

service, at kollegaerne på kontoret med det samme kan oplyse

om sagens udfald ved telefonisk forespørgsel.”

DOMSTOLENES OMDØMME ER FREMRAGENDE | RETTEN RUNDT # 15 15

Af presseansvarlig Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

Intet mindre end fremragende. Det er

konklusionen på en ny undersøgelse af

domstolenes omdømme i den danske

befolkning. Danmarks Domstole er i 2013

placeret som nummer fem på listen over

40 af de mest synlige organisationer i

Danmark.

Undersøgelsen er foretaget af Re-

putation Institute blandt 5.775 danskere,

hvoraf godt 100 har forholdt sig direkte til

Danmarks Domstole.

En score på mere end 80 anses som

et ’fremragende’ omdømme og udgør un-

dersøgelsens højeste niveau. Folketingets

ombudsmand opnår i undersøgelsen det

bedste omdømme med en score på 83,6,

mens Danmarks Domstole ligger på 81 og

Højesteret på 81,4.

Årsagen til, at der skelnes mellem

Danmarks Domstole som helhed og

Højesteret specifi kt, er, at de adspurgte

selv har angivet organisationerne og

eksempelvis ikke valgt dem ud fra en

liste. Foregående år har Tinglysningsret-

ten også været på listen, men det er altså

ikke længere tilfældet.

”Danmarks Domstole nyder stor tillid

i befolkningen, og det kan og skal vi være

stolte af. Når det er sagt, forpligter den

høje grad af tillid og det gode omdømme.

Vi skal sørge for hele tiden at udvikle os

og blive endnu bedre, så vi også fremover

kan gøre os fortjent til danskernes tillid,”

siger Domstolsstyrelsens direktør Char-

lotte Münter.

DOMSTOLENES OMDØMME ER FREMRAGENDE

 

Et værdifuldt indblik

Kendskabet til domstolene kunne til

gengæld godt være bedre: Hver femte

tilkendegiver, at de kender organisationen

godt, mens mere end halvdelen kender

domstolene ’nogenlunde’. Hver fjerde

kender kun domstolene af navn.

Undersøgelsen blev offentliggjort

onsdag den 11. september, og Domstols-

styrelsen får senere lejlighed til at granske

dens resultater i en uddybende rapport.

”Rapporten vil give et værdifuldt

indblik i, hvordan danskerne opfatter

domstolene. Det kan vi bruge både prak-

tisk i det daglige og strategisk i det videre

arbejde eksempelvis med vores mål og

værdier. Men heldigvis er udgangspunktet

jo rigtigt godt,” siger Charlotte Münter.

81

83,6 Danmarks Domstole kan i en ny uvildig undersøgelse bryste sig af et ’fremragende’ omdømme. Og det forpligter.

Til tops på ansvarlighed

Reputation Institute måler omdømme

på parametrene: agtelse af, beundring

af, tillid til og overordnet fornemmelse

af organisationen. Disse faktorer udgør

tilsammen en organisations omdømme. 

Danmarks Domstoles omdømme er

ifølge Reputation Institutes undersøgelse

blevet bedre de seneste år: i 2011 lød

scoren på 80,1, i 2012 hed den 76,7 og i

2013 altså 81,0.

Hvad angår service, ledelse og

organisationen som arbejdsplads ligger

Danmarks Domstole på et ’robust’ niveau,

mens niveauet er ’moderat’, når det kom-

mer til henholdsvis etik og udvikling. Taler

man ansvarlighed, er Danmarks Domstole

med på højeste og ’fremragende’ niveau.

81,4 Højesteret blev som den eneste af

retterne nævnt specifi kt i undersø-

gelsen og fi k en fl ot 3. plads.

Danmarks Domstoles omdømme er

bedre end nogensinde. En score på

80 anses for fremragende .

Førstepladsen i omdømmeanalysen

gik til Folketingets Ombudsmand.

Kilde: Reputation Institute

Af international koordinator Rasmus Nielsen, Domstolsstyrelsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark siden folkeafstem-

ningen om Edinburgh-aftalen i 1993 har haft et retsforbehold i

EU, der ikke altid gør det lige let at manøvrere på den internatio-

nale scene. Danmark er som udgangspunkt udelukket fra sam-

arbejder på det retslige område, når det foregår på overstatsligt

niveau, mens døren står på klem, når samarbejderne foregår på

mellemstatsligt niveau. Men fra januar 2014 bliver døren, der i

dag er på klem for domstolene, lukket i – i hvert fald for så vidt

angår den økonomiske støtte.

Lissabon-traktaten slår igennem

Den 1. december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft med det

resultat, at de store retslige samarbejdsområder blev samlet i én

overstatslig ramme. Tidligere var eksempelvis samarbejdet på

politi- og strafferetsområdet placeret på mellemstatsligt niveau,

hvilket betød, at Danmark kunne deltage. Det er slut nu.

Når det først er fra januar 2014, at konsekvenserne af

Lissabon-traktaten kan mærkes, har det at gøre med EU’s måde

at planlægge budgetter på. De midler, som også danske dom-

stolsjurister i dag nyder godt af i forbindelse med internationale

uddannelsesaktiviteter, hentes primært fra de såkaldte civil-

retslige og strafferetslige programmer, der er lagt for perioden

2007-2013. Altså programmer, der er vedtaget og igangsat før

Lissabon-traktaten. Det nye fi nansielle program for perioden

2014-2020 samler de to eksisterende programmer i ét – EU

Justice Programme – som Danmark ikke er del af. Den eneste

måde, hvorpå Danmark fortsat ville kunne få adgang til midlerne,

er ved indgåelse af en parallelaftale med EU, men den vej ligger

ikke åben.

Hvad betyder det for retterne?

Når danske domstolsjurister deltager i internationale kurser,

seminarer, studiebesøg og udvekslingsophold, sker det i langt

de fl este tilfælde gennem de internationale organisationer på

området, som Danmarks Domstole enten er medlem af eller har

anden berøringsfl ade til.

Den vigtigste organisation på uddannelsesområdet er EJTN

(European Judicial Training Network), som Domstolsstyrelsen

har været medlem af siden 2000, hvor organisationen også blev

grundlagt. Hvert år udgiver EJTN et omfattende kursuskatalog

Fra 2014 har Danmark ikke længere adgang til en række af EU’s pengekasser, og det vil kunne mærkes ved Danmarks Domstole. Konsekvensen bliver færre EU-midler til ud-dannelsesaktiviteter for danske domstolsjurister.

16 RETTEN RUNDT # 15 | INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP

INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP

INTERNATIONAL UDDANNELSE PÅ SKRUMP | RETTEN RUNDT # 15 17

og tilbyder blandt andet de populære besøg ved EU-Domstolen

i Luxembourg og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol i Strasbourg. EJTN står også bag udvekslingsprogrammer

til andre EU-lande, hvor man som domstolsjurist kan komme på

ti-dages ophold.

Deltagelse i aktiviteter i udlandet medfører naturligvis ud-

gifter til transport, kost og logi for de enkelte deltagere. Udgifter

som stort set refunderes en-til-en af EJTN. Men da 95 procent af

EJTN’s midler kommer fra EU-Kommissionen og fra 2014 kanali-

seres via EU Justice Programme, som Danmark ikke har adgang

til, ophører refusionsmuligheden for danske deltagere.

I 2012 ydede EJTN refusioner til Danmark for ca. 250.000 kr.

”Man kan ikke tage et så stort beløb ud af puljen, uden at det

vil kunne mærkes i et eller andet omfang,” udtaler udviklingschef

i Domstolsstyrelsen Merethe Eckhardt, der har det overordnede

ansvar for uddannelsesområdet ved Danmarks Domstole.

”Vi får derfor behov for at prioritere hvilke kurser, det er vig-

tigst at sikre, at domstolsjurister kan deltage i internationalt.”

Flere penge lokalt, men ikke totalt

Det er ikke kun EJTN, der løbende har ydet refusioner til danske

domstolskursister. Europäische Rechtsakademie (ERA), der

ligger i Trier, Tyskland, udbyder både kurser helt eller delvist

fi nansieret af EU-kommissionen samt kurser med ren egenbeta-

ling. Fra 2014 vil alle kurser skulle fi nansieres ved egenbetaling

af danske deltagere.

”Vi vælger at øremærke 100.000 kr. om året på uddan-

nelsesbudgettet til domstolsjuristers efteruddannelse i EU-ret.

Det vil dække en stor del af uddannelsesbehovet internationalt.

Hvis vi opretholder helt samme rejseaktivitet, vil det betyde en

øget økonomisk belastning for de retter, der vælger at sende

medarbejdere på internationale kurser,” fortæller udviklingschef

Merethe Eckhardt.

EIPA på gamle midler

Den tredje store spiller inden for international uddannelse er

European Institute for Public Administration (EIPA),et uafhængigt

institut oprettet i 1981 med hovedsæde i Maastricht, som blandt

andet tilbyder uddannelse i EU-ret.

I 2011 indgik Domstolsstyrelsen som partner i projektet

”Improving Judicial Cooperation in Criminal Matters in the Area

of Freedom, Security and Justice”. Dette skete sammen med

EIPA og École Nationale de la Magistrature (en fransk uddannel-

sesinstitution for dommere og anklagere). Projektet var delvist

fi nansieret af EU-Kommissionen og affødte otte seminarer, hvor

op til fem danske domstolsjurister kunne deltage på hvert semi-

nar. Projektet blev afsluttet i april 2013, hvor det sidste seminar i

rækken blev afviklet.

I maj 2013 har EIPA igen søgt om midler til et tilsvarende

seminarforløb. Såfremt EU godkender ansøgningen, vil mid-

lerne komme fra 2007-2013-programmerne. Altså midler på

den gamle ordning, som også kan tilgå danske deltagere. Hvis

ansøgningen bliver godkendt, vil Domstolsstyrelsen igen blive

projektpartner og derigennem kunne tilbyde et antal seminarer

til op til 45 danske domstolsjurister hen over en periode på 18 til

24 måneder. EU færdigbehandler ansøgningen i løbet af efteråret

2013.

Vi bevarer medlemskaberne – og ser frem

Vi går en udvikling i møde, hvor internationalt udsyn, sager af

grænseoverskridende karakter og samarbejde retsvæsenerne

imellem bliver stadigt vigtigere og fylder mere. Inden for EU er

man i høj grad begyndt at fokusere på de gavnlige effekter af at

have velfungerende retssystemer i alle medlemslande. Velfun-

gerende retssystemer kædes direkte sammen med de enkelte

landes muligheder for at understøtte økonomisk vækst og

tiltrække investeringer.

De senere år har EU-Kommissionen derfor haft øget fokus på

international uddannelse af blandt andet dommere, og allerede i

2011 erklærede EU’s kommissær for retlige anliggender Viviane

Reding, at det er et offi cielt EU-mål, at halvdelen af alle dom-

mere i EU skal modtage videreuddannelse i EU-ret inden 2020.

”Vi vil følge udviklingen i EU tæt og fortsætte dialogen med

Justitsministeriet om de udfordringer for domstolene, som

den nye situation fører med sig,” udtaler Merethe Eckhardt og

fortsætter:

”Det er vores pligt fra styrelsens side at hjælpe danske

dommere til at blive så godt fagligt rustet som overhovedet

muligt. Derfor skal vi også støtte op om deres internationale

videreuddannelse. Det ville være et helt forkert signal at sende

– både til danske dommere og til EU – hvis vi meldte os ud af de

internationale organisationer. Derfor har vi besluttet at bibeholde

medlemskabet af EJTN, selvom vi altså ikke længere vil kunne

få del i midlerne fra EU-Kommissionen,” fortæller hun og peger

ligeledes på det positive i, at det på EJTN’s generalforsamling i

juni 2013 lykkedes Domstolsstyrelsen at forhandle en rabat hjem

på medlemskontingentet til EJTN. De penge kan nu gå til andre

formål, eksempelvis seminarprojektet med EIPA.

”Vi må arbejde for, at rammevilkårene for danske domstols-

jurister igen kan blive forbedret og i bedste fald skruet tilbage

til, hvor de var før 2014. Indtil da vil styrelsen naturligvis altid

oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser for de enkelte retter

bliver, hvis de vælger at sende domstolsjurister på konkrete

internationale kurser, som ikke ligger inden for den afsatte

ramme,” afslutter Merethe Eckhardt.

”Vi vil følge udviklingen i EU tæt og fortsætte dia-logen med Justitsministeriet om de udfordringer for domstolene, som den nye situation fører med sig.”

Merethe Eckhardt, udviklingschef

18 RETTEN RUNDT # 15 | KLÆDT PÅ TIL DEBAT OM GRUNDLOVEN

Vores nuværende grundlov er 60 år

gammel, og et gennemgående tema i

højesteretsdommer Jens Peter Christen-

sens bog er derfor også spørgsmålet om,

hvor god grundloven egentlig er. Lever

den op til sit formål: at sikre demokrati

og retsstat? Eller trænger den til at blive

moderniseret?

I regeringens program står, at

Danmark har brug for en ny diskussion

om grundloven, og at regeringen vil tage

initiativ til at drøfte en grundlovsændring

med Folketingets partier.

”Om grundloven bør ændres, er til sy-

vende og sidst et politisk spørgsmål. Der

er ingen juridisk facitliste til, hvad grund-

loven skal indeholde. Det kan enhver have

en mening om, og det vil ikke være nogen

skade til, hvis andre end eksperterne kan

følge med i den diskussion. Men det kan

man kun, hvis man kender indholdet af

den grundlov, vi har, og ved hvordan den

bruges i praksis i dag,” siger Jens Peter

Christensen.

KLÆDT PÅ TIL DEBAT OM GRUNDLOVEN

’Grundloven. Atten fortællinger’ er baseret på en kronikføljeton, der har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Bogen udkom den 10. september på Gyldendal, 143 sider, vejl. pris 129,95 kr.

Jens Peter Christensen er født i Skive i 1956. Han er professor, dr. jur., højeste-retsdommer og formand for Domstolsstyrelsen.

Det er netop det, ”Grundloven. Atten

fortællinger’ handler om. Jens Peter

Christensen tager læseren med ned i

retsvæsenets maskinrum, hvor han med

konkrete eksempler fra nutidens domme

og historiske beretninger viser, hvad

grundloven indeholder, hvordan den har

betydning for os alle, og hvordan den

bruges til hverdag.

Bogen er både underholdende og

let at læse. Forfatterens fl ittige brug

af konkrete eksempler betyder, at den

fungerer godt både som introduktion til

grundloven og som oplæg til debat om

de store emner, fortællingerne tager fat

på - monarkiet, Folketinget, domstolene,

frihedsrettigheder og andre fundamentale

forudsætninger for vores demokrati og

retsstat.

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

For at have en mening om grundloven, skal man kende den og vide, hvordan den bruges i praksis. Det er udgangspunktet for højesteretsdommer Jens Peter Chris-tensen i hans nye bog ’Grundloven. Atten fortællinger’, hvor han giver en aktuel og uhøjtidelig indføring i grundlovens indhold og formål.

”Vores grundlov er mere end 60 år gammel. Er den fortsat en god ramme om demokratiet og retsstaten? Eller bør den ændres?”

JURASTUDERENDE ER ADVOKATER I RETTEN FOR EN DAG

Af kommunikationsmedarbejder Kristine Racina, Domstolsstyrelsen

Klokken er 12.30, dommerpanelet kommer ind, og alle rejser sig.

På højre hånd står sagsøgeren med sin advokat, på venstre side

den sagsøgtes advokat, og i midten er der en vidneskranke. Det

ligner til forveksling en rigtig retssag, men det er kun et rollespil,

som nu sættes i gang.

”Det er en meget gammel tradition, at Retten på Frederiks-

berg samarbejder med Kammeradvokaten om afholdelse af som-

merskolen,” forklarer Torben Goldin, retspræsident ved Retten på

Frederiksberg, om sin motivation for at deltage i rollespillet.

”I mange år har processpillet fundet sted hos Kammer-

advokaten. Men så tænkte jeg, lad os dog fl ytte det til rigtige

retslokaler, så det bliver så autentisk og tæt på virkeligheden

som muligt.”

Kammeradvokatens Sommerskole er en tilbagevendende

workcamp, som siden 2007 har givet jurastuderende indsigt i

arbejdet som advokat. Rollespillet er prikken over i´et på den fi re

dage lange sommerskole, hvor de 24 jurastuderende har haft

et tætpakket program med faglige oplæg ved virksomhedens

egne advokater og partnere med relevans for casen samt en god

portion gruppearbejde.

”Vi ønsker generelt at skabe opmærksomhed omkring, hvad

Kammeradvokaten er for en størrelse. Vi mener jo selv, at vi har

en både unik og spændende forretning, og det vil vi gerne dele

med de studerende,” fortæller Søren Daugaard Hansen, HR-

konsulent hos Kammeradvokaten.

Ifølge Søren Daugaard Hansen er det ikke en hemmelighed,

at sommerskolen også bruges til at spotte de unge talenter

blandt jurastuderende:

24 jurastuderende, rigtige dommere og en fi ktiv retssag. Det er rammen for afslutningsdagen på Kam-meradvokatens Sommerskole 2013, hvor deltagerne prøvede kræfter som advokater i et rollespil ved Retten på Frederiksberg.

”Vores sommerskole bliver brugt til rekruttering. Siden første

gang, vi afholdt skolen, har vi hvert år efterfølgende ansat fi re til

fem af deltagerne, og fl ere af dem er her endnu.”

Prøve teorien af i praksis

Tilbage til retssal ”H” i Retten på Frederiksberg, hvor de unge

jurastuderende skal vise, at de kan agere som advokater i retten.

De er fordelt i hold og skal på skift spille rollen som advokat for

enten sagsøger eller den sagsøgte.

Den fi ktive sag handler om Bjørn Sørensen, en tidligere ansat

fra Forsvarskommandoen, som har lagt sag an mod Ankestyrelsen

om at anerkende hans kvæstelser ved en ulykke som en arbejds-

skade. Han var kommet til skade under en tjenesterejse til London,

hvor han på vegne af den danske stat skulle købe helikoptere til

militæret. Bjørn er mødt op i retten med sin advokat, mens Anke-

styrelsen repræsenteres af Kammeradvokaten.

Sagsøgeren og vidner spilles af instruerede repræsentanter

fra Kammeradvokaten, Advokatfi rmaet Poul Schmith. Dommer-

panelet består af to rigtige dommere og en af virksomhedens

advokater.

Rollespillet er kulminationen på den fi re dage lange forbe-

redelse, hvor de unge har lært om retssagens forløb og øvet sig

på blandt andet at afhøre sagsøger, sagsøgte og vidner. Og netop

muligheden for at bytte bøgerne ud med den ægte vare har ifølge

deltagerne været en rigtig god grund til at forkorte sommerferien.

”Det er her, man får lov til at prøve teorien fra universitetet af

i praksis,” forklarer Emil Hedegaard Mikkelsen, Århus Universitet,

om grunden til, at han villigt bruger fi re dage af sin sommerferie

på skolen.

”For mig har det handlet om at afdække karrieremuligheder,

møde andre studerende og nogle rigtig dygtige advokater,” for-

klarer Randi Balleby, Aalborg Universitet, og fortsætter:

”Det er en inspirationskilde til hverdagens studier at have

sådan en oplevelse med i bagagen. Den viser, hvad det egentlig

er, jeg kan bruge studiet til, når jeg synes, at bøgerne bliver lidt

for teoretiske.”

Konstruktiv feedback

Retssagen varer tre timer. Undervejs er der slet ikke tvivl om, at

alle engagerer sig i rollespillet med liv og sjæl. Dommerne lytter

opmærksomt og spørger jævnligt ind til både vidner og advoka-

ters udtalelser. Vidnerne spiller overbevisende og lever sig godt

ind i rollerne, og de unge er helt opslugte af det fi ktive univers. De

noterer på livet løs, mens deres holdkammerater udspørger vid-

ner. De hjælper hinanden ved at afl evere små sedler med forslag

til spørgsmål og argumenter til den, der er aktuel i rollen som

advokat. Hvert hold tror på sin sag og gør sit bedste for at vinde.

”Det var lærerigt, at dommerne kunne overføre en situation fra vores hovedforhandling til hoved-forhandlingen i en rigtig retssag og ud fra deres mangeårige erfaring forklare, hvordan et vidne for eksempel typisk vil reagere, når et spørgsmål blev formuleret, som vi havde gjort.”

Emil Hedegaard Mikkelsen, jurastuderende ved Århus Universitet

Efter en halv times votering har dommerne truffet deres

beslutning. Sagsøgeren taber sagen, og Kammeradvokaten

vinder.

Derefter bruger de to dommere og advokaten lang tid på at

give de studerende konstruktiv feedback. De gennemgår meget

pædagogisk de forskellige fejltrin i forløbet og kommer med

anbefalinger til, hvordan deltagerne som kommende advokater

kan forbedre præstationen i retten.

Feedbacken er en ekstra bonus på sommerskolen, som

advokater i det virkelige liv ikke får. Det er deltagerne virkelig

begejstrede for:

”Det var lærerigt, at dommerne kunne overføre en situation

fra vores hovedforhandling til hovedforhandlingen i en rigtig

retssag og ud fra deres mangeårige erfaring forklare, hvordan

et vidne for eksempel typisk vil reagere, når et spørgsmål blev

formuleret sådan, som vi havde gjort. Så kunne vi forstå, hvor-

for den form for spørgsmål skal stilles på en anden og mere

hensigtsmæssig måde,” refl ekterer Emil Hedegaard Mikkelsen.

”Det var så godt at høre deres input,” siger Randi Balleby,

som var Kammeradvokatens – og dermed vinderholdets - repræ-

sentant, og uddyber:

”Det at vinde en sag var sjovt. Men det vigtigste i denne

sammenhæng er jo, om vi kun vandt på noget, vi ikke selv havde

indfl ydelse på, eller om vi som advokater gjorde en forskel for

udfaldet.”

Fremtiden

Efter sommerskolen skal Emil i gang med at skrive speciale,

og Randi skal fortsætte på det niende semester på jurastudiet.

Kammeradvokatens Sommerskole har på ingen måde skræmt

dem væk fra advokatfaget. Tværtimod.

”Sommerskolen har kun bekræftet mig i, at det er advokat-

vejen, jeg skal gå,” fortæller Emil Hedegaard Mikkelsen om sine

fremtidsplaner.

Randi er endda kommet på helt nye tanker efter de fi re dage

i København:

”Jeg har været ret afvisende over for at rejse langt væk fra

Jylland og de mindre advokatvirksomheder, men Kammeradvo-

katen kunne sagtens få mig til at rejse væk - hvis de vil ha’ mig!

Det er et sted med stor faglighed, mulighed for at gå i retten,

fordybelse og gode rammer.”

I år havde 89 jurastuderende sendt en ansøgning til Kam-meradvokatens Sommerskole. Det er det højeste antal hidtil.

De 24 deltagere blev udvalgt på baggrund af disse kriterier:- Viser i sin ansøgning, at man er motiveret for at prøve kræfter med netop Kammeradvokatens arbejdsområder- Viser i sin ansøgning, at der er en forståelse for den specielle rolle, Kammeradvokaten spiller i samfundet- Over middel karakterer- En god blanding af mænd/kvinder og fra alle dele af landet.

22 RETTEN RUNDT # 15 | VENTETIDEN ER NÆSTEN DET VÆRSTE

VENTETIDEN ER NÆSTEN DET VÆRSTE

I 2008 var jeg som chef for retten på

Frederiksberg ude for, at en af mine

medarbejdere pådrog sig en alvorlig

diskusprolaps, der medførte, at hun kun

i meget begrænset omfang kunne passe

sit arbejde. Hun skulle med sikkerhed

opereres, men først skulle der meget

forståeligt foretages en scanning. Med-

arbejderen henvendte sig derfor til det

offentlige, almindelige sundhedsvæsen og

fi k en tid til scanning – der lå halvandet år

fremme i tiden!

Denne groteske situation fi k mig til

kraftigt at overveje mulighederne for at

etablere en ordning, så ansatte ved ret-

terne og Domstolsstyrelsen kunne tegne

en form for kollektiv, privat sundhedsfor-

sikring. Jeg henvendte mig herefter til en

forsikringsmægler for at fi nde frem til det

bedste og billigste produkt, og efter nogen

research fandt jeg frem til Mølholm

Forsikring A/S.

Mølholm Forsikring A/S er stiftet af

ti speciallæger og en økonom for at give

den forsikrede en særlig mulighed for

privat behandling.

Mølholm Forsikring A/S kunne dog

ikke tilbyde, at enkelte medarbejdere

kunne tegne forsikring. I stedet foreslog

de mig at oprette en forening, der kol-

lektivt, på alle domstolsansattes vegne,

kunne indgå aftale om at tegne individu-

elle forsikringer. Som sagt så gjort. I 2008

stiftede jeg og to kolleger Foreningen af

Sundhedsforsikrede Domstolsmedarbej-

dere (FSD) og indgik en forsikringsaftale

med Mølholm Forsikring A/S.

Garanti for ultrakort behandlingstid

Aftalen med Mølholm Forsikring A/S

betyder, at FSD nu i fem år har kunnet

tilbyde ansatte ved domstolene relativt

billige, private sundhedsforsikringer, der

giver garanti for ultrakort behandlingstid i

tilfælde af sygdom og ulykke.

Samarbejdet med Mølholm Forsikring

A/S har fungeret upåklageligt. Selskabet

har overholdt aftalen til punkt og prikke,

og jeg har kun modtaget særdeles posi-

tive tilbagemeldinger fra alle de medlem-

mer, som i årenes løb har gjort brug af

ordningen til operationer, behandlinger,

fysioterapi mm.

Har man først prøvet at stå i en situa-

tion med en alvorlig – eller mulig alvorlig

- sygdom hængende over hovedet, ved

man, hvor vigtigt det er hurtigt at kunne

få en diagnose og komme i behandling.

Ventetiden og uvisheden er næsten det

værste.

FSD blev da også hurtigt populær,

og antallet af medlemmer steg på kort

tid til fl ere hundrede domstolsansatte

plus adskillige ægtefæller og børn. Det

er selvfølgelig mange – og set ud fra mit

synspunkt meget glædeligt. Men det er

stadig for få, når man tænker på, at den

potentielle medlemsskare løber op i fl ere

tusinde.

De lange ventetider og mangel på

sengepladser i det offentlige system er

ikke er blevet meget bedre siden 2008.

Så jeg forstår ikke, at nogen tør undlade

at tegne forsikringen, som giver adgang

til en meget fi n og hurtig service på

privathospitaler, når man har brug for det.

Præmien er pristalsreguleret og så lav, at

den næppe kan næppe være afskrækken-

de. Det bedste, der kan ske, er jo faktisk,

at pengene ender med at være spildt.

Derfor lyder min opfordring igen: Meld

jer hellere ind i FSD i dag end i morgen.

Og husk, at indmeldelse i FSD kun kan ske

én gang årligt pr. 1. januar.

Af Torben Goldin, retspræsident i Retten på Frederiksberg og formand for Foreningen af Sundhedsforsikrede Domstolsmedarbejdere

Halvandet års ventetid på en scanning blev årsag til stiftelsen af Foreningen af Sundhedsforsikrede Domstolsmedarbejdere (FSD), som tilbyder ultrakort behandlingstid til alle ansatte ved Danmarks Domstole i tilfælde af sygdom eller ulykke.

”Jeg forstår ikke, at man tør undlade at tegne forsikringen, som giver adgang til en meget fi n og hurtig service på privat-hospitaler, når man har brug for det.”

Torben Goldin, formand for FSD

VENTETIDEN ER NÆSTEN DET VÆRSTE | RETTEN RUNDT # 15 23

OM FSDHvis man ønsker at blive medlem FSD fra 1. januar 2014,

skal indmeldelse i praksis ske inden 1. december 2013.

Formular til indmeldelsen fi ndes på intranettet under

”Personale”.

FSD tilbyder, at ansatte ved domstolene, Procesbe-

villingsnævnet eller i Domstolsstyrelsen kan tegne en

relativt billig forsikring, der blandt andet garanterer den

ansatte selv, ægtefællen eller samleveren samt børn en

ultrakort behandlingstid i tilfælde af sygdom og ulykke.

Som ansat ved Retten på Færøerne og Grønlands

Landsret kan du godt melde sig ind i FSD og dermed være

omfattet af forsikringsordningen. Du skal dog selv betale

eventuelle transportomkostninger o.l. til Syddanmark.

Ved indmeldelse i FSD skal du ikke opgive helbreds-

oplysninger for dig selv eller andre forsikrede (ægtefælle,

samlever og børn). Karensperioden for eksisterende

lidelser er 1 år.

Hvis både du og din ægtefælle eller samlever er

forsikrede i ordningen, er jeres børn – uanset antal – gratis

dækket af jeres forsikring, indtil de fylder 21 år.

Oprindelig ophørte muligheden for at tegne sundheds-

forsikring gennem FSD, når et medlem fratrådte sin stilling

ved domstolene. Men i år har Mølholm Forsikring A/S

accepteret at lade medlemmer fortsætte i en tilsvarende

ordning, om end til en noget højere, individuelt aftalt

præmie.

Torben Goldin har været formand for FSD siden

foreningens stiftelse i 2008. Han og den øvrige bestyrelse

arbejder gratis for foreningen og får ingen procenter eller

anden godtgørelse for salg af forsikringer.

DET DÆKKER FORSIKRINGEN• Tegner du en sundhedsforsikring gennem FSD, er

du sikret en behandlingsgaranti på ti arbejdsdage.

Gennemsnittet er syv dage. Det vil sige, at du kan få

stillet din diagnose inden for en uge og ofte hurtigere.

• Alle undersøgelser og operationer er omfattet af

forsikringen.

• Du er garanteret, at der højst går ti arbejdsdage fra

godkendelse til undersøgelse eller behandling er

påbegyndt.

• Forundersøgelse i form af MR-scanning eller UL-

scanning er omfattet af forsikringen, uanset om

undersøgelsen fører til yderlige behandling eller blot

en udredning af symptomer.

• Du er sikret, at forundersøgelsen, behandling og

operation altid udføres af speciallæger.

• Hvis diagnosen viser, at du har behov for en opera-

tion, er denne også omfattet af forsikringen.

• Hvis operationen ikke kan udføres i Danmark, kan

du, efter særlig aftale med Mølholm Forsikring A/S,

blive behandlet på et europæisk privathospital. F.eks.

foretages knusning af nyresten typisk i Flensborg.

• Efterbehandling i form af strålebehandling foregår i

Danmark altid på de offentlige kræftcentre.

• Husk at det altid er forsikringsbetingelserne, der

gælder, og disse kan læses på www.behandlingsga-

ranti.dk

For en medarbejder kan længere tids sygdom og fravær betyde, at man risikerer at miste sit job. Hurtig behandling i tilfælde af sygdom og ulykke er derfor en fordel for både medarbej-der og arbejdsgiver.

Næsten 5.000 danskere bliver opereret for diskusprolaps om året. Det er en smertefuld tilstand, der i udtalt grad nedsætter erhvervs-evnen, og den rammer oftest erhvervsaktive mænd mellem 35 og 50 år. Den typiske vente-tid på operationen er ca. 3 måneder.

Inden lægen tager stilling til, om det er nødvendigt at operere, eller om smerterne kan afhjælpes ved at træne ryggen, kræver det en MR-scanning. Ventetiden på en scan-ning løber nemt op i 3 måneder.

24 RETTEN RUNDT # 15 | SIKKER DRIFT OG GOD SERVICE SKAL GÅ HÅND I HÅND

It er en vigtig del af hverdagen ved domstolene, og en af

Domstolsstyrelsens vigtigste opgaver er derfor at levere den

fornødne it-service til retterne ikke bare målt på brugbart udstyr,

høj oppetid og fejlfri applikationer, men også på den daglige

service og rådgivning.

I foråret 2013 gennemførte It-drift i Domstolsstyrelsen en

undersøgelse for at kortlægge brugernes syn på de it-services,

der leveres af Servicedesk (tidligere kendt som Helpdesken).

Undersøgelsen havde især fokus på at afdække brugernes syn på

kommunikation, det udsendte servicekatalog samt brugernes op-

levelse af kvalitet og service ved henvendelser til Servicedesken.

780 ansatte fra Danmarks Domstole deltog i undersøgelsen,

som blev gennemført via link til et elektronisk spørgeskema. Det

er et højt tal, og de mange besvarelser gav it-driftschef Jens

Pilegaard Sonne et ret præcist overblik over, hvor han og hans

medarbejdere gør det godt, og hvor der er plads til forbedringer.

De er nu i gang med at følge op på resultaterne af undersøgel-

sen.

Nyt system til indmelding på vej

Undersøgelsen afslørede blandt andet, at mange brugere synes,

at det nuværende system til indmelding af it-sager, Manager

Helpdesk, er svært at bruge.

”Mange af vores brugere har svært ved at forstå logikken i

systemet og er i tvivl om, hvorvidt vi agerer på de opgaver, de

lægger ind. De synes også, at systemet virker tungt og gam-

meldags, og derfor er vi nu ved at undersøge markedet for bedre

SIKKER DRIFT OG GOD SERVICE SKAL GÅ HÅND I HÅND

alternativer. Hvis alt går efter planen, er vi klar til at præsentere

et nyt og bedre system til indmelding i løbet af 1. kvartal 2014,”

fortæller Jens Pilegaard Sonne.

Forståelig og ensartet kommunikation

En anden ting, brugerne er utilfredse med, er den skriftlige og

mundtlige kommunikation. Ifølge undersøgelsen oplever fl ere

brugere, at kommunikationen om it-spørgsmål foregår i et

fagteknisk sprog, som kan være svært at forstå for personer, der

ikke til daglig beskæftiger sig med teknik.

Jens Pilgaard Sonne og hans medarbejdere i It-drift er derfor

gået i gang med at revidere kommunikationen, både udadtil og i

afdelingens interne processer.

”Vi vil målrette og se på sproget i de meddelelser om drift

og opdateringer, som vi sender ud i organisationen via mail og på

intranettet. Desuden vil vi fremover forsøge at behandle henven-

delser fra brugerne efter en standardiseret metode,” siger han.

Services og ydelser skal være kendte

Hensigten med de nye tiltag i It-drift er at skabe en it-organisati-

on, hvor service, kvalitet og brugertilfredshed skal gå hånd i hånd

på en systematisk og målbar måde.

Forudsætningen for det er, ifølge Jens Pilgaard Sonne, at

medarbejderne i retterne og styrelsen ved, hvilke ydelser og

services It-drift leverer:

”Hvis vores servicemål er kendte og afstemte, er det også

nemmere at få øje på, hvad der virker, og hvad der skal laves om.”

Når forventningerne til service og drift af it er afstemt med brugerne, er det lettere at få øje på, hvad der virker, og hvad der skal laves om. Derfor gennemførte It-drift i for-året en undersøgelse af brugernes oplevelser, og der bliver fulgt op på resultaterne.

Af kommunikationsmedarbejder Marie Clemmesen, Domstolsstyrelsen

SIKKER DRIFT OG GOD SERVICE SKAL GÅ HÅND I HÅND | RETTEN RUNDT # 15 25

Servicekataloget

Den bedste måde at få overblik over de forskellige services og

ydelser fra It-drift på er ved at læse Servicekataloget, som ligger

på intranettet. Kataloget indeholder beskrivelser af servicemål

og af It-drifts håndtering af indmeldte sager foruden retnings-

linjer for bestilling af software og hardware. It-drift har for nylig

opdateret afsnittene om standarder og procedurer for kommuni-

kation og tilføjet en beskrivelse af den nye metode til at håndtere

de sager, brugerne melder ind.

De konkrete tilbud, der fremgår af servicekataloget, er for

eksempel, hvordan medarbejdere ved retterne bestiller en pc,

hvilke modeller der er at vælge imellem, hvornår retten skal

betale, og hvornår styrelsen dækker udgiften. Servicekatalo-

get indeholder også tilsvarende retningslinjer for bestilling af

software.

Udover disse ting kan man læse om multifunktionsmaskiner,

ip-telefoni, infoskærme, procedurer for backup og genskabelse

(restoration) af data, trådløse netværk, understøttelse af fred-

ningsnævn og endelig det nye printkoncept, der hedder Follow

Me (eller nogle steder Safecom).

It-drift arbejder løbende på at kunne tilbyde nye services. For

eksempel vil resultaterne af styrelsens projekt om tablets være

at fi nde i Servicekataloget, når de ligger klar.

Servicekataloget fi ndes på intranettet, og nye services an-

nonceres løbende.

GRATIS PROGRAMMER PÅ INTERNETTETForuden programmerne i Servicekataloget fi ndes der en lang række gratis programmer på internettet.

Hvis en af retterne for eksempel gerne vil gennem-føre en brugerundersøgelse, dele billeder fra DHL-stafetten eller fi nde ud af, hvilken dag fl est kan deltage i julefrokosten, fi ndes der forskellige onlineprogrammer, som man kan bruge uden at installere noget på sin pc.

De gratis programmer har nogle begrænsninger i forhold til sikkerhed og kapacitet, men kan i mange til-fælde dække rettens behov for en enkel, hurtig og billig løsning, hvis det for eksempel ikke handler om deling af juridiske dokumenter eller personfølsomme oplysninger.

De programmer står ikke i Servicekataloget, men medarbejdere ved retterne og i styrelsen er altid vel-komne til at kontakte It-drift, hvis de har brug for hjælp. Jens Pilgaard Sonne kan ikke garantere, at han og hans medarbejdere har den rigtige løsning på hånden hver gang, og heller ikke at de har ressourcer til at holde styr på alle mulighederne. Men It-drift vil altid gerne forsøge at anvise en løsning.

SERVICEKATALOGET

UDGIFTER

NETVÆ

RK

SOFTWARE

BA

CK

UP

IP TELEFON

I

BES

TILL

ING

AF

PC

26 RETTEN RUNDT # 15 | BRUGERNES BIDRAG GØR VIDEO3 BEDRE

BRUGERNES BIDRAG GØR VIDEO3 BEDRE

Af fuldmægtig Allan Eden, Domstolsstyrelsen

Da Video3-projektet startede, blev der

hurtigt nedsat en referencegruppe med

repræsentanter fra retterne, anklage-

myndigheden, Kriminalforsorgen, politiet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

og Justitsministeriet. Gruppens opgave

er at sikre, at brugernes ønsker og krav

bliver omsat og konkretiseret i projektet,

og i de sidste par måneder har medlem-

merne lagt et stort arbejde i at udarbejde

retningslinjer for de nye arbejdsgange,

som videoretsmøder på tværs af myndig-

hederne fordrer.

Specialkonsulent Lea Hele Svane,

der er tovholder for referencegruppens

arbejde, fortæller:

”Det har haft stor betydning, at bru-

gerne er involveret i arbejdet med projek-

tet, fordi Video3 skal være til for brugerne

og ikke omvendt. Det er krævende at fi nde

løsninger, der tilgodeser alle myndigheder

og aktører, men der har været stor opbak-

ning blandt referencegruppens medlem-

mer, og det er tydeligt, at de arbejder mod

et fælles mål.”

Vejledning om brug af video i retsmødet

Foruden referencegruppen er der også

nedsat en arbejdsgruppe under domsto-

lene, der består af tre erfarne dommere

fra de tidligere Video-projekter og en kon-

sulent fra Bedste Praksis. Arbejdsgruppen

laver en vejledning med de juridiske krav

til brug af videokonference under frist-

forlængelsessager, herunder de særlige

praktiske forhold, som dommerne skal

vurdere. Dommeren skal for eksempel

tage stilling til, hvor tolken eller forsvare-

ren skal være under retsmødet, og sætte

grænser for, hvornår der kan gøres brug

af videokonference under retsmødet.

Video3 har oplevet stor interesse fra retterne, og der er meget, Domstols-styrelsen gerne vil fortælle om projektet. Men netop i denne tid er der fl ere projekter i gang, og derfor forsøger projektledelsen at kom-

Det er krævende at fi nde løsninger, der passer alle, når fl ere myndigheder og aktører skal arbejde sammen. Video3-projektet er et godt eksempel på, at det lønner sig at inddrage og samarbejde med brugerne undervejs.

munikere koncist, til rette tid og i de rette fora. De eksisterende ledelsesfora bliver således løbende orienteret om projektets fremdrift. For retternes vedkommende drejer det sig blandt andet om Ledel-sesforum for retspræsidenter og om administrationschefmøder.

Inden udrulning af Video3 ved det enkelte embede vil rettens ledelse modtage en informationspakke, der kan anvendes til at informere perso-nalet om processen for udrulning, og som også kan bidrage til at igangsæt-te eventuelle organisatoriske tiltag.

ENKEL OG KORREKT INFORMATION

Når vejledningen er klar, bliver den

forelagt Dommerforeningen og refe-

rencegruppen. I første omgang er der

fokus på retsplejelovens regler om brug

af videokonference i fristforlængelses-

sager. Når den del er færdig og godkendt,

vil vejledningen blive udvidet til også at

indeholde de øvrige regler om brug af

videokonference i retsplejen.

Dommeren har styr på det hele

Under en videokonference skal dommeren

styre en række forhold via et touchpanel,

herunder retsmødets forløb. Samtidig

giver panelet mulighed for at betjene lyd,

lys, et dokumentkamera og de lokaler, der

bliver koblet op til videokonferencen.

Retspræsident på Bornholm og sty-

regruppemedlem i Video3, Henrik Engell

Rhod, har på grundlag af erfaringer fra

Video1 og tilbagemeldinger fra Video2-

retterne bidraget på alle fronter med

at gøre touchpanelet brugervenligt og

sikre, at udstyret kræver et minimum af

betjening. Video3-projektets leverandører

har dermed haft et tæt samarbejde med

en dedikeret slutbruger, der har været op-

mærksom på at sikre de bedste betingel-

ser for afvikling af et videoretsmøde.

DET NYE INTRANET PÅ TRAPPERNE | RETTEN RUNDT # 15 27

DET NYE INTRANET ER PÅ TRAPPERNE

Af kommunikationschef Mette Dyrby Kloch, Domstolsstyrelsen

Det nye intranet er fælles for hele Danmarks Domstole. Samtidig

er det lokalt. Den nye fælles emnestruktur betyder, at medarbej-

deren møder både de fælles tekster og teksterne fra egen ret,

når han for eksempel klikker sig ind på intranettet under emnet

”Foged”. Har medarbejderen lyst til at se, hvad andre retter har

lagt på om fogedsager, klikker han blot disse retter til og får let

adgang til Danmarks Domstoles fælles viden på området.

Intranettet er nemlig bygget op, så man automatisk stiller

sine lokale informationer til rådighed for resten af organisatio-

nen, hvis ikke man aktivt vælger at lægge dem i det lukkede

område. På den måde bliver det let at dele på tværs af retterne.

En stærk søgemaskine

Ligesom i en webshop, hvor man selv kan sortere i størrelser,

farver og modeller, når man køber tøj, kan man på intranettet

løbende sortere og indsnævre visningen. Leder man for eksem-

pel efter en PowerPoint om fogedsager, kan man med et klik

fjerne alle de andre fi ltyper fra visningen. Leder man efter en

blanket, kan man tilsvarende let fjerne vejledninger, rapporter

og alle de andre typer indhold fra visningen. Det skyldes, at hele

intranettet er bygget op omkring en stærk søgemaskine og en

række sorteringsfi ltre, som den enkelte bruger selv kan klikke til

og fra. Også fritekstsøgningen har en helt anden kvalitet end på

det gamle intranet.

Den store oprydning

Man skal kunne stole på informationerne på intranettet – ellers

kan det være lige meget! Det var et af de helt klare budskaber

fra retternes repræsentanter i Kommunikationsnetværket, da

arbejdet med det nye intranet for alvor gik i gang.

Derfor er alle retter, Procesbevillingsnævnet og Domstols-

styrelsen nu i gang med et stort oprydningsarbejde, hvor kun det

relevante indhold skal med over på det nye intranet, mens resten

bliver stedt til hvile på det gamle. En del skal opdateres, noget

skal skrives om, så det bliver mere brugervenligt, og resten skal

sættes ind i den rette sammenhæng, så de ansatte kan vurdere

relevansen, når de møder det.

Platform til videndeling

Det nye intranet er en platform til videndeling. Men viden bliver

kun delt på platformen i det omfang, nogen lægger viden ind og

lader andre kigge med, altså når den enkelte ret aktivt vælger at

dele sit indhold. På den måde får vi en stor del af videndelingen

forærende gennem intranettets opbygning.

Men der er meget mere viden i vores organisation, som kan

deles og skabe værdi. Derfor ligger en stor del af arbejdet med

aktiv og systematisk videndeling også foran os. Målet er, at det

nye intranet bliver et godt fundament for den deling og udveks-

ling af viden, som er et af indsatsområderne frem mod 2018.

En stærk søgemaskine, mere brugervenlig adgang til informationerne og videndeling på tværs af retterne. Det er nogle af de store nyheder på det intranet, der nu er på trapperne.

På det nye intranet kan man selv sortere i de mange informationer ud fra sit aktuelle behov.

DHL STAFETTEN

Domstolene stillede i København med 27

hold á 5 personer, og fl ere retter havde

derudover et hold heppere. Der blev

stillet hold fra Procesbevillingsnævnet

(de regerende domstolsmestre), Ret-

ten i Helsingør, Retten i Næstved, Sø- og

Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Retten

på Frederiksberg, Retten i Roskilde, Retten

i Glostrup, Højesteret, Københavns Byret

og Østre Landsret. Det var også i år lands-

dommer Henrik Bitsch og landsdommer

Peter Thønnings fra Østre Landsret, som

samlede trådene for alle deltagere.

Til løbet i Aalborg stillede Hjørring

med seks hold og Retten i Ålborg med to

hold. I Århus stillede retten med tre løbe-

hold og et gå-hold, mens Retten i Odense

repræsenterede de fynske domstole med

otte hold.

Det var ikke alle retter, som deltog i

årets DHL. Nogle var for sent ude, mens

andre fandt, at det var for langt at tage

til en af de fi re byer, hvor løbet blev

afholdt. Det afholdt dog ikke nødvendigvis

domstolsmedarbejderne fra at løbe for

ret og retfærdighed. For eksempel deltog

Retten i Esbjerg i Vestkystløbet, og Retten

i Horsens stiller hvert år hold til Berings-

stafetten.

DOMSTOLSMESTERSKABER I GOLF

Af Jens Roelsgaard, betjentformand i Domstolsstyrelsen

Turneringen startede klokken 9.00 med

velkomsttale fra arrangørerne, hvorefter

spillerne hankede op i golftaskerne og

begav sig til starthullerne. Klokken 14.30

var alle kommet rundt, og der blev budt

på frokost, mens vinderne blev udråbt og

modtog præmier. Der var præmier til de

fem bedste spillere i A- og B-rækken, tæt-

test på hul-præmie og ”klappepræmier”

til dem uden for præmierækkerne.

Jeg vil gerne benytte lejligheden og

opfordre alle golfspillere, både an-

satte, og tidligere ansatte ved Danmarks

Domstole, til at melde sig til dette dejlige

Efter løbet hyggede deltagerne sig i det fælles domstols-

telt. De mange rester fra forplejningen i København blev ef-

terfølgende kørt til Kirkens Korshærs herberg på Nørrebro

til glæde for aftenens og nattens brugere af herberget.

28 RETTEN RUNDT # 15 | DHL STAFETTEN / DOMSTOLSMESTERSKABER I GOLF

arrangement, hvor man, udover at spille

golf, mødes på tværs af embeder og fag-

grænser samt får en hyggelig dag.

Vinderne

A-rækken: Ken Rosenvinge, Domstols-

styrelsen

B-rækken: Ove Ulrichsen, Retten i Ros-

kilde

Bedste ægtepar: Anders og Maria Gud-

mandsen (Anders fra Domstolsstyrelsen)

Bedste ægtefælle: Søren H. Christiansen

(Gift med Barbara H. Christiansen,

Domstolsstyrelsen)

Til venstre vinder af B-rækken Ove Ulrichsen, Retten i

Roskilde. Til højre vinder af A-rækken Ken Rosenvinge fra

Domstolsstyrelsen.

I den sidste uge af august deltog over 200 medarbejdere fra Danmarks Domstole i DHL Stafetten rundt omkring i landet.

Af Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig i Københavns Byret

Vejret var perfekt, da 25 spillere fra 8 forskellige embeder den 13. september slog ud på Holbæks Golfklubs smukke bane med udsigt over Isefjord. Anledningen var domstolsmesterskabet i golf, som i år blev afviklet for sjette gang.

xxx | RETTEN RUNDT # 15 29

Dermed er det konkrete udviklingsarbejde i

afprøvningen af JFS sat i gang i et intensivt

forløb frem mod årsskiftet. Parterne ar-

bejder tæt sammen om udviklingsforløbet

med en fælles ambition om at give afprøv-

ningen de bedste betingelser for at lykkes.

Digital understøttelse af civile sager

Det arbejde, der nu er sat i gang, skal

resultere i en digital understøttelse af et

fuldt sagsforløb for en civil sag med øko-

nomisk værdi – fra modtagelse af sagen

til afsendelse af dom. Ikke alle detaljer og

fi nesser vil være med, men ved at afprøve

platformen på et helt sagsforløb inden

for en konkret sagstype bliver det muligt

at sætte en stor del af JFS-platformen i

spil i en brugssituation. Der er således i

kontrakten fokus på afprøvning af JFS-

platformens funktionalitet og ydeevne

kombineret med nyudvikling af den aftalte

sagsbehandlingsfunktionalitet.

Dermed vil forløbet afprøve og demon-

strere JFS-løsningens funktionalitet og

tekniske kvaliteter i praksis. Udviklings-

og afprøvningsforløbet gennemføres

inden for en tæt ramme i forhold til tid og

økonomi og skal altså være afsluttet ved

årsskiftet.

Godkendelsesprøve i november

Selve udviklingsarbejdet afsluttes i

november med en godkendelsesprøve,

hvor Domstolsstyrelsen afprøver og

validerer alle forhold omkring løsningen

med udgangspunkt i kontrakten. Når

godkendelsesprøven er succesfuld, vil

løsningen i slutningen af november blive

implementeret i pilotdrift i to retter – Ret-

ten i Horsens og Vestre Landsret – hvor

retterne afprøver løsningen på udvalgte

civile sager. Ved årets udgang bliver der

så konkluderet på pilotdriftens resultater.

Det aftalte forløb skal give Dom-

stolsstyrelsens bestyrelse grundlag for i

begyndelsen af 2014 at træffe beslutning

om JFS-løsningens fremtid, herunder

om JFS-platformen kan og skal være det

fundament, som resten af den digitale

sagsunderstøttelse ved domstolene skal

bygge videre på.

I begyndelsen af september godkendte Domstolsstyrelsen og it-leverandøren Globeteam det fælles løsningsdesign for den ”syn for sagen-afprøvning” af domstolenes fremtidige it-system JFS, som par-terne indgik kontrakt om i juli.

JFS-SIDEN

Forhistorien

Forud for det afprøvningsforløb, der nu

er sat i gang, løb JFS-løsningen ind i en

række problemer, da Domstolsstyrelsen

forsøgte at sætte nogle brugervendte

funktioner i drift oven på den tekniske

platform. Domstolsstyrelsen bad i den

forbindelse en række eksperter gen-

nemgå systemet.

Da der var delte meninger om mulig-

hederne for at få sat systemet i drift på en

hensigtsmæssig måde, besluttede Dom-

stolsstyrelsens bestyrelse, at der skulle

arbejdes videre med projektet i et nyt

afgrænset forløb for at ”få syn for sagen”

og dermed kvalifi cere beslutningsgrund-

laget om JFS-programmets fremtid.

JFS Berammelse – søg og reserver

Det nye it-system, JFS Berammelse – søg

og reserver, som er under implementering

ved alle retter i 2013, er uafhængigt af

selve JFS-platformen og vil ikke blive

påvirket af resultaterne fra pilotafprøv-

ningen.

INTENSIVT FORLØB MED PILOTAFPRØVNING AF JFS

DET KAN DET NYE SYSTEM

• Modtag og opret sag digitalt• Digital tekstproduktion• Afsend digitalt• Digitalt arkiv• Digital berammelse

DET KAN DET NYE SYSTEM IKKE

• Portal til eksterne parter• Digital betaling• Statistik

(udvalgte sagstyper understøttes ikke)

KORT NYTRedaktionen modtager gerne forslag til ”Kort Nyt” eller

andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.

Alle ideer - både store og små - er velkomne.

Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie

Clemmesen på på mbc@domstolsstyrelsen.dk.

Deadline for ideer og tekster til næste nummer af Retten

Rundt er 1. december 2013.

Danmarks Domstole behandlede i den første halvdel af 2013

fl ere end 370.000 straffe-, foged-, skifte- og civile sager. Det

viser Domstolsstyrelsens statistik over domstolenes sagsbe-

handling i 1. halvår 2013.

Faktisk afslutter domstolene endnu fl ere sager, end de

modtager, og i landets fogedretter er man kommet så godt

som til bunds i bunkerne – tre ud af fi re almindelige fogedsa-

ger afsluttes inden for to måneder.

Blandt straffesagerne afsluttes en almindelig bødesag på

gennemsnitligt 37 dage, mens der går knap fi re måneder, fra

en domsmandssag modtages i byretten, til der fældes dom.

Sagsbehandlingstiden for civile sager har igennem fl ere

år været domstolenes akilleshæl, men også her er tendensen

faldende. To tredjedele af de civile sager ved byretterne er i

dag afgjort inden et år, mens resten tager længere tid.

Mens sagsbehandlingstiden ved byretterne samt i Hø-

jesteret og Sø- og Handelsretten faldt i 1. halvår 2013, steg

sagsbehandlingstiden i de to landsretter på stort set alle

sagsområder.

En civil 1. instanssag var i 1. halvår 22,7 måneder

undervejs i landsretten sammenlignet med 18,4 måneder i

2012. Almindelige civile ankesager blev i årets første halvdel

behandlet på godt et år ved landsretterne.

BYRETTERNES SAGS-

BEHANDLINGSTIDER

FALDER FORTSAT

En større lederreform i politiet medfører nu, at politiets ca.

1400 ledere reduceres til ca. 1050 - en reduktion på godt 25

procent af lederne i dansk politi. De ledere, der ikke længere

skal være ledere, tilbydes stillinger andre steder i politiet.

Lederreformen, der ventes endeligt gennemført i starten

af 2014, har til formål at ruste organisationen til fremtidens

udfordringer. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger:

”Vi er udfordret af et hastigt skiftende kriminalitetsbil-

lede og krav og forventninger fra borgere og politikere om at

yde mere for de samme penge. Samtidig har medarbejderne

en naturlig forventning om, at der i en moderne organisation

er fokus på ledelse, som bidrager til at skabe en attraktiv

og moderne arbejdsplads. Det kræver selvsagt en effektiv

og professionel samlet ledelse med klare roller og ansvar,

kortere kommandoveje og hurtigere beslutningsprocesser.”

Rigspolitichefen tilføjer, at der sideløbende med, at

antallet af ledere bliver beskåret, vil ske et kvalitativt løft

af ledelsen – blandt andet er der skabt et fælles ledelses-

grundlag i politi og anklagemyndighed.

”Ledelsesgrundlaget skal føre til, at vi får en mere

professionel ledelsesstil og -adfærd i organisationerne og

samtidig gøre ledelseskulturen tydeligere for den enkelte

leder. Formålet er at sikre, at lederne i deres daglige arbejde

fremmer den høje faglige kvalitet, viser tillid, ansvarliggør

medarbejderne og udvikler organisationen som helhed. Sam-

let set skal det sikre, at politiet og anklagemyndigheden også

i fremtiden er attraktive arbejdspladser.”

Kilde: Pressemeddelelse fra Rigspolitiet, 30. august 2013

POLITIET REDUCERER

LEDELSEN MED 25

PROCENT

Sagsbehandlingstiden ved landets byretter bliver stadig kortere og har på nogle områder nået et minimum, mens der på andre er et stykke vej igen.

Arbejdsgruppens anbefalinger omfatter overordnet set følgende

emner:

1. Anvendelse af såkaldte ”straksdomme”, når det er muligt og

forsvarligt.

2. Tidlig beslutning om og iværksættelse af eventuelle person-

eller mentalundersøgelser.

3. Forhåndsberammelse af hovedforhandling navnlig i større

domsmandssager og nævningesager.

4. Forkyndelse.

5. Valg af forsvarer/forsvarerskifte og herunder praksis fra Den

Særlige Klageret.

Domstolsstyrelsen nedsatte den 20. april 2012 arbejdsgruppen

om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for ret-

ten, med repræsentanter fra domstolene, anklagemyndigheden

og forsvarsadvokaterne.

Arbejdsgruppen fi k til opgave at identifi cere og overveje

relevante indsatsområder og komme med konkrete forslag, som

inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer kan bidrage

til en hurtigere, mere effektiv og bedre behandling af straffesa-

ger.

I arbejdsgruppen er der lagt stor vægt på at inddrage

erfaringer fra de forskellige instanser i strafferetskæden for at

fi nde de løsninger, der vil give størst gevinst i forhold til at ef-

fektivisere sagsbehandlingen af straffesager, samtidig med at de

kan fungere i hverdagen i politiet, anklagemyndigheden og ved

domstolene.

Arbejdsgruppen afl everede i juli en redegørelse med en

række anbefalinger til Domstolsstyrelsen. Redegørelsen og

anbefalingerne kan læses på www.domstol.dk under Presse-

meddelelser.

NYE ANBEFALINGER OM HURTIGERE

BEHANDLING AF STRAFFESAGER

BRUGERUNDERSØGELSE 2013

I perioden 21. maj til 14. juni gennemførte Oxford Research på

vegne af Danmarks Domstole en spørgeskemaundersøgelse af

brugernes tilfredshed med de 24 byretter, landsretterne, Høje-

steret og Sø- og Handelsretten. Resultaterne af undersøgelsen

skal bruges til at belyse den aktuelle brugertilfredshed og sam-

menligne med resultatet fra 2009. Derudover skal resultaterne

af brugerundersøgelsen bruges som udgangspunkt for retternes

handlingsplaner for 2014.

Kun få ændringer siden 2009

Brugerundersøgelsen blev udformet som en kvantitativ spørge-

skemaundersøgelse, hvor de professionelle brugere blev inviteret

til at svare på et elektronisk spørgeskema, mens de almindelige

brugere fi k udleveret et papirspørgeskema.

For at resultaterne fra de to undersøgelser kan bruges til at

sammenligne og beskrive en udvikling, var spørgsmålene i den

nye brugerundersøgelse stort set identiske med de spørgsmål,

der blev stillet i 2009, dog med enkelte justeringer og tilføjelser

af nye spørgsmål om it, ensartethed samt retternes eventuelle

lokale spørgsmål.

Resultaterne

De foreløbige resultater viser, at over 8.000 brugere har besvaret

spørgeskemaet, heraf 2.318 almindelige brugere og 5.760

professionelle brugere af retterne. Det er mere end dobbelt så

mange som i 2009.

Oxford Research udsendte i september oversigter over resul-

taterne for de enkelte retter og landsresultatet til retterne. Der

var her tale om rå data uden forklaringer eller tolkninger.

Siden har Oxford Research arbejdet videre med en nærmere

og dybdegående analyse af undersøgelsen og resultaterne i et

udkast til en samlet rapport, som bliver afl everet til Domstols-

styrelsen i uge 41.

Samlet kommunikation om landsresultatet

Det samlede resultat af brugerundersøgelsen bliver drøftet på

ledelsesforum i november, hvorefter der vil blive taget stilling til,

hvordan landsresultatet skal offentliggøres og brugerundersø-

gelsen skal indgå i handlingsplanerne for 2014.

Domstolsstyrelsens arbejdsgruppe om hurtigere behandling af straffesager afgav i juli en række an-befalinger og en redegørelse om tiltag, der kan nedbringe tiden fra politianmeldelse og anholdelse til domfældelse.

32 RETTEN RUNDT # 14 | LEDER

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55