)

Elegant, Bekvem,

Holdbar.

Kongens Gade 20.

Lrr~.f~) -~~-,--,-,,,'q,."~~

:\ ! I

Spro I .

-I /

Av Knut Hamsun. ~~.~-'--

~

a

Elegant, Bekvem, Holdbar.

Kongens Gade 20.

~totgentUtntet

Il

net er mange som skriver om sin halve Artikel herom: Det er hvor lite en Lærer s,om Lærer har Sakkyndig; hhn erklærte der om· høiere end Talesproget. ikke lavere I mulig at gjøre SIg forstaa'€. rierl kunde igjen og det fik med sig

det norske Sprog og Retakrivnings. national Samling. Det er et over· med det norske Sp ro g at gjøre. trentdetsamm:~omLøvland nu: han og ikke ,iævnsides, men høiere, det opstod da en Maalmenighet' som Regjeringen og indsatte særlig vil·

komiteen nu om Dagen, Sakligheten ordentlig solid Arbeide. Man skal han har bare med det som en eller var selvskrev,h, han var i Grunden ene er nemlig Sbiftsproget, det fik sin eukle og sparsomme Traug lige Skoleinspektører til at hjæl­

og Spirrevippen, Løvland og Ana- ikke frnde Maken gjennem hele anden Løvland autoriserer sorr: norsk den eneste Kjender av det norske andre Meddelelsesmidlet, Nødhiæl- tilfreds stillet ved Læsning paa pe Maalet, men Maalet blev ikke thon Aall, Storthingsmænd og Pro. Msalstridens Historie. Og hvad er Meddelelsesmiddel. Selv Rektor Sprog. For ~øiagtig 3 Aar siden pen, det mun ItIige V rorktøi Mand )Iaalet. Men ,_ Nationen læste Sprog. De skyldte paa at det ikke

f"ssorer. Redaktører og Aktører. det for fem Mænd som har frem- A I n æ s som tar Avstand fra sine <krev Hr. Falk i B8gyndelsen av og, Mand imellem. Hvad er det Sproget. hadde en Normal - godt, saa , Næst6n alle er enl,ge om at vi skal br~gt det l Ho" skatte~e Lærere, fire Medskyldige i Komiteen en Artikel i et Blad: "Selvsagt for et Kultursprog som skrives som Nu var det saa at Norges Sprog maatte det faa det ogsaa, og en

ødelægge Sproget: det er Tempoet G,anskere, Folk som har leveret ynker jo ikke et Øieblik av Himr- mener Forfat'erne gemenlig at de Snak l Ogsaa_.-St~r.tiQgsp'ræsident var (d mere eller min "re d>aarlig Pr.ofessor fra Tanl):edaadens og i Tin!Zen de strides om. Det er Arbeider som omtales med Hæder tet selve Sproget, han har mere Ikke bare ha. Ret til at optræ ~I o w i nek e l sluf,ter sig til dem Sprog, det var til at begynde med Granskerævnens Verden kom med vel ikke mange av dem som har i Tankedaadensøg Granskerævnens Tanke for om Formerne blir lette som Sakkynd:ge paa det sproglige som vil "demokratisere" Sproget dansk-tysk med Norvagismer; men en Normal som var hæftet sammen

skrevet Sprog, men allesammen har Verden. Av de to ældste blev den eller tunge ht dunke ind i Elever- Gebet, men ogsaa er selvskrevne nedover. Han har nøiagtig eftersom Tiden gik arbeidet det med Staaltraad og var en utnlær-

skrevet ihop Bokstaver og Ord, de ene nys valgt som Præses i Viden· nes Hoder. Det er Læreren. Overdommere." samme Ret til at tale med her som 'sig mere Og mere op av Utlændig- ket Normal.

har med Glans gjort sig'forstaat skapsselskapet. Er dette Nærgaaenhet 1 Norsk l S,I Hr. Kjenderen av de andre, han hadde nøiagtig samme heten, det blev norskere for hver Men Maalet blev ikke Sprog.

av Menigmænd og'Medprofessorer. Og tilslut kommer Professoren Deu rette Universitetslærer ,er det norske Srrog. Grund til at tie. Dag og gav sig tilsist et gyldig Imidlertid var Regjeringen blit Somme kunde kanske ha tiet. atter tilbake til sit mørke Minde altsaa en Mand med Tankedaad * Det at bruke Sproget er ikke Uttryk for Nationens Liv i en mindst like saa ivrig som Stortin-

somme burde vel ha kjendt Ett og lærer følgende Filosofi: En og Granskeræ;ne. Han imponerer det samme Bom at "i efter for sin Verdenslitteratnr. Der staaT vi get efter at faa Landets Sprog N u er det ,en selvsagt Ting at ., Skam i Livet og holdt sig tilbake. Mand med Æresfølelse kan man sig selv ,og sine Kolleger ved at Taletran", at pronueere"sig, at late nu. :tIlen, Sproget vil bli norskere

r ogsaa en Lærer kan hi Sprog- og ~ Av noC(en kunde vi h~ ventet saa- ikke ramme gjennem Chikaner. læse mange Bøker, han lærer Lekser Stilfølelse. :J{en da er det ikke "runden løpe. De som arbeider i endda. pa., av andre rigtigno,k ikke. Den At være tro mot sig selv giør en og lærer Lekser ifra sig igjen, han <it Spro;< og arbeider med sit Spro,g . Og :?Ifaalet 1 Og Menigheten!

støtt lilside' og l>Iaalet sat istedet.

Det g/k Tiaar efter Tiaar og Maa­let bl~v aldrig til noget, Regjerin-

....... ø"t"" n"1<H',-1 TlRR nAnl Rnnrp> Ai(lfm s1..11dfri i utrolig Grad. rr9"r fra B,'cl,·otek".t t,'\ s',:":",c:!I_\,,'''e- ..:om Lærer h~tn har den, men som l' h Fl 11 _ fl. l' ro _... ~ :;- -..-:r.:::T;;;,_~- ~.I ~ ~}-7~nnl7'j" 'Forskip ,t.ill er.' erta et De "al hele Tiden været meget gen n",lsatte KOlr..ite efter Komite

Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014

SNO

som kunde ba talt mQd ber, Arne Hvor de i Grunden ',er komiske bord og frn Bit Skrivebord til Ka' R;~~i:~-~~t 'J;";;~r- '.i:;;~i· ;~e~:; nv Stortingsmænd vil derimot intet vhksomme. De bar ikke predu- som ".ar villig til at spikkelere ut

G ~ r bor g, ban sie~ ikke noget. med Bine Fakter disse lærde Mænd! tedret - bvorraa ban utter søkker ringe Grad. Retskrivningskomiteen ;kjønne. Et er Sprog, et andet er ceret Baa stærkt, men de har po· Lettelser for Maalet og Hindrin· nan er jo ingen Frem1medi Norges Hvor det for Eksempel bar Værdi ned i Biblioteket. Det er hans viser sig ikkea~ eie den. Dialekter, Folkemaal, et tredie litiseret. De har faat Statsmag· ger l<ol' Sproget i Norges Land,-Sprog, ban skal o"saa k,J'ende ad· for dem at blive valgt til et eller Liv. Han lever og der paa Tryk· . h Vulgærsnak, Argot, Slang - de terne i sin Hasnd. Der staar Eoist nedsatte den 1ln Komite, som

n Det er ikke Filologerne VI ar akillig til Landsmaalet, kanske vilde andet indenEor Ringen I Tænk om Baker. Hvad ciør ban i Bibhote· at takke for Sproget. S!,akespenres ni Tiendedeler. Hvor det vil til· de nu,. var villigere end alle de andre til ban fra ærlig Rihmaalsstandpunkt nu ogS!a vi Jonrnalister, Skribim· ket! Han ~jør sig lærd og prngt· Verker er noksaa rart bokstaverte tale Hopen atfa~ ,in Uttryksmante Engang satte et Storting sig til at imøtekomme Maalet. Det var ikke være videre tilfreds med det ter o~ Kunstnere syntes det var fuld til næste Forelæsning-. Han iblandt, men' Shakespeare skapte autoriseret til Sprog I Saa kan at »likestille« Landets Sprog og de fem Lærere og Profcs>orer, Sprog Bom den siste Retskrivnings· saa overlag gildt at bli valgt til skal blandt andet veilede Offent· en Verden av sit Sprog. Nanr det man rette Presten, Doktoren og hlanlet. Jo, sa Stortinget, for Falk, Hægsta.d, AlnæB, Liestøi og komite indsliller paa. Formand for os! Og endelig: ligbeden i norsk Sprog. Til denne høvde J. P" Jacobsen godt saa Skrivaren, for det er netop disse det skjønte sig paa det, jo nu skal Seip.

Det som har kaJdt Professor stans litt ved Hr. AaUs Filosofi Veiledning træn~r han intet andet skrev ban den' danske Grammatik fine Folk som bar Uret - bøir vi sandelig ta og likestille disse to Jo Statsmagterne bar arbeidet Anatbon A a 11 frem igien er et om Cbikanen og Skndfribeten. Det end de tydelige Uttryk, Under vis· sønder og sammen, men ban bnr naa aassn jei bokstavera ! Maalførerl sa det. Et vidunderlig trutt, de-har overbydd sig selv i

mørkt Minde. Han busker at ban kan tænkes at det netop er Man· ningsmidlet. Har selv bro Anathon tilført sit Sprog de største Rik. Hesten er Kusk. Storting! Effekter. !le likestillet Landets nylig frikjendte en HoteIvertind. den med den fine og ømtaalige AaU andet 'Bruk for Sproget end dommer. Bjørnson var nstø 0/1 Hr.StortingspræsidentMowinckel Imidlertid gik det ikke med at Sprog med Maalet. Det ,ar som oom selv badde tilstaat overlagt Æresfølelse som kjender sig sna· at I'(jøre sig forstaat lar Elever. inkon5ekvent i sin Skrivemaate. VII blandt andet ogSaR "demokrati· faa Folk til at skrive ~g lrese Maal. at likestille Landets Malerkunst

~Iord paa sit Barn. Du er fri I rest rammet av det Hr. Aal! kal· at lære ifra sig igjen den filosofi_ke men han hadde i gode Stunder den sere~ Bynavnene. Hele Nordland, Det var absolut ikke et Menneske med Rosemalingen, med Bonde-sa ban til Damen. Men en saa der Obikaner. Det kan tænkes at Skudfrihet som han selv har lært! geniale Sprogsans. det vil si balve Landet, kaldte fra som greidde det uten at slaa av krotet, all paabyde hvad Slags Far.

utvalgt Kar sknlde vel ikke netop ,Je som ikke rammes af en fortjent Nærgaaenhet! Og Professor Falk! nmindelig Tid Bergen for Bern. paaFordringerne til etSprog,men ver Malerne skulde faa bruke.

vise sin RundhaaIldethet ved at Refselse eden or frrokke eller lider Hr. Jørgen Løvland skriver at Selv blandt Journalister som jo Det vildeyffil'c' Rynd _,;not alle det fik saa være; ildere var det Hvorfor likestiller ikke Stortinget

opmnntre Mordlysten og det blo- av videnskapelig Opblaasthet. naturlh:vill bar aUe like Ret Ol'( nItid er nødt til at arbeide fort Tiendedelerne at Iglemme det. at det var saa faa Folk som i det ogsaa Landets Musik med Bukke-

dige llaandværk paa Bern, og Hr. * Del i Sproget, men ikke ane for· maa man lankt ned for at finde en Er Ht. Jlfo'1'inckel forreste.,n bele tat prøvet at bruke Maalet. barnet, med St.enaldermu-iken! Aall blev sat pnaKnappenaaleno/1 Ogsaa Hr. Jørl'(en Løvland stoar sig paa deta rette Skrive· Mand Som sl~iver saa ube~avet og opmerksom paa!at Navnet Bjørg. De fandt det vanskelig at spille Sto'rtingsmrend som saad,nne' er

boldt iveiret {or dette Kars8tykl;~. har uttalt gig paa Tryk om Ret· maate. Og han garanterer for de 0lIltrentlig atsted i Norsken som vin har et Bokstay som er ukjendt Oratorier pa'a ~almodikon. Vi maa akknrat like saa mening.føre i JlIu. Det taalte ban ikke. Han I(riper skrivningen. Statsraaden er enig fem Mænd som ban har nedsat til ProEessor Faik. Han bruker uno. for hlandt andre Franskmænd Og bjælpe paa dette med Tvangl sa sikens som i Sprogets Sak.

nn den første Leiligbet ti! at nttale med Professoren i at bnn bar ned. Retskrivningskomite. De to un"e dige Germanismer og er ikke rædo Englændere! Er han i sine For· Stortinget, lor det skjønte sig at- :l.Iaalet var oprindelig et nska. sig om "Tonen" i vore' Disknssia· 8at de fem rette },{ænd til at bar faat Vidnesbyrd Ira Universi: for den rene Løshet og Overfladisk' retningsforbindelser tjeut med Nav' ter pna det. Og s"a paabydde delig Sværmeri, det er blit Bygde­

ner, at "man!l;e føler stærkt Skam bestemme hvad som er norsk Sprog tetet om at de fortjener at være bet. Han skriver Skritt, ban skri. net Bjeurgvin eller Bjoergvin paa Stortinget Maalet indfert i Sko· politik og Uvet. Vrersaaged, eina.­over bvorle-le« den kan arte sig i og norek Skrivemaate av dette Professorer, sier han, den mellemste ver go"tt og' bruker idelig Ordet sin Hjemby! Norge burde ikke ler, ,paa Katedrer og i Kontorer. ste ekte Norsk her, heiluorsk Fa.

vart Land". Nei kom til Utlandet, Sprog. Her er at mafke: Mren. er en øvet og erlaren Skolemand, ganske; hani skriver at Komiteen være tjent med det. Det'tvang Gymnasiasten til at læ. dervaar her, gjev no Gaum etter

det er noget andet, kom til den dene er allesammen L~rere. Det og de to' ældste repræsenterer vor har gaat den 'eneste fa~bare Vei. - re ;'iSig 1h.alstil _ godt, han lær.' meg! Det fik Gloser, Grammatik

store Verden - der hvor netop er ikke en av dem sodt bar Bruk første Kyndighet i denne Sak, sier Selv de ni Tiendedeler :av det Vi bar ett S~:{)g i ,Landet. te den og glemte den igjen og og Normal, men ikke en Sjæl i Regieringschelen i et Land og for Sproget til andet end bare ,at ban. norske Folk som Hr. Falk taler Man taler om to Maalfører. hadde siden intet Bruk lar den i Landet talte det. Sprog! Neivel,

Utenriksministeren i et andet har gjøre sig forstaat. De to ældste er vel H æ g sta d om har mere Sprogsans end ~Si Det kan gjær ne være at' vi bar to dette Liv. men Maal. De greidde sig med

flekket Tender til hverandre i en Nu er det at fryg!.e for at Hr. og F a l k. Med Fare for at være om en Vei som man g a a r at den eller Here Maalfører, det' kommer Men det gik endda ikke. Folk det i Kaffistova, <ie gjorde siR t~ Diskussion og kaldt hverandre Aal! kalder dette en Nærgaaenhet nærgaaende igjen tør jeg kanske er farbar. an paa hv.~d mau forstaar ved dette lot Maal være Maal, men de had· staaelige med det paa Tinget. Som.

Løgner! av mig mot de fem mænd.' "For minde om 'at det ikke er svært De ni Tiendedeler I Det er den Utt~yk. Men vi bar ett Sp r o g. de sit Sprog. m.a brukte det til Diktning for Me-

Det er vel Baa i andre Land Nærgaaenheter skulde de være mange Aarene siden det gik Hæg. sene Retfærdighet at El"riftsproget Og saa har vi et sflakaldt Landd' Hvad 'var iveien! Det var det nigbeten, andre til Valgpolitik i 'som i vort: man bar et Sprog for skaanet", sier ban. Jeg synes at .tad galt med Præpositionerne i nu blir san meget s J mulig det maal, 1ra~let. iveien at Maalet ikke var, Sprog. »DagjJlndet«, var det saa ikke

Filosofi. men et andet ior Harm!'. Hr. Aall bolder bedre Retning med en Artiumsopga\'e til Maalsti!. Sprog de ni Tien6,deler taler, Det er sommø som synes de Sprog er ikke i sit Opbav Menne- Sprog I Bare vent, vi har sat op Noar Hr. A .. U <)pr"rer Nationen sin Boklærdom end mange andre Om Falk uttaler Hr. Levland at mener Professor Falk.' Dersom kan gjøre sig for~taat ved at bruke skeverk, det er i sit Opbav Na· et Mærke paa Vestlandet, dit skal

,om Kriminaldommer bruker man Lærere ved Universitetet. De som han var selvskreven til at avløse ban bare ikke her att'\~ g~ar en Maalet til Sprog. Indenfor givne turpreduh. Som Esperanto var Livet gas, Maalet skal nok bli de Uttryk om ham som træffer og prater mest i Blade og Tidsskrifter Torp i Retskrivningskomiteen. farbar Vei I I Grænser bar det':e ogsaa vist sig Maalet bli~ utstyret med Gloser og Sprogl

som er fortjent. fører oEte ind sin flittige Læsoing Til Forskjel fra Hr. Løvland Hos alle Jordens Folkeslag, fra at være mnlig i,,f' en og anden det hrulde ~aat Grammatik som el Engan!: for længe sid~n prøvet

Hr. Aal! skal ikke gaa nærmere ffiQ nogenlunde usorteret, Professor tviler jeg PM, at vi bar en eneste de vildø til de knltiverte, bar Eksperimentator s~m ikke alene Sprog, men det h~dde ikke Med· Manneskene dei nmme, da satte

iRd paa det )IJ'& KeiJIit.fremlæg i Aal! er ikke den værste. O/: der· Mand til at avløse Torp, hvor Sproget Opnrift, sier Forskningen, var flink i Bygd-.llord, men ogsaa ff)d~bet, det var Opspind, det var de Latinen op til ll:ærke. MeI

Re'lskrh-uingssalrell, sier han; Rvor· som ban nu vil tænke sig om saa meget mindre da en selvsheven. det har det med at dIe op, ikke "iste litt Spro/' ,ns naar ban var 1rekanik, Fiblogi, lolkelig Spikke- Lhet kom ikke efter. paa kan gaar ind pan det og skrher er ban ogsaa Mand for at io!!taa Hr. Falk stod eDgang i Retten som ned. Skriftsproget holdet sig I?ltid IlØdt til It f ;ruere. Det var lation. Stortinget wroe alt det _

Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014

SNO

StU:dentersamfundet vedtok ny· dygtig Filolog, det kunde heller Møtet m~d et aapenbaret Sprog! Industri, alt Damp og Hjul. Lat, ges Sprog a.t det kanske ikke læ:n.

lig en Resolution som efter mit spørres hvorfor hau ikke skulde Komiteen tror at Sproget er de os sætt.e ind nogen Jærntapper og ,I ger regnes for god »Politilk« at

Skjen uttrykte akkurat paa en ,ære det, X aar en endog bare al· rette Gloser, skrevet efter Utta· Skruer ogsaa i det bævende Liv tale ut ~ det, Har Politiken

Prik det rette: der prote5t.ertcs mindelig bega;vet Mand sitter hele len, Nei det kan endog være de som heter Sproget' Saa trækker aHid ,æret saa fordelagtig for

mot Overdrivelserne i Retskriv- sit Liv og sysler med Filologi og uventede og urette Gloser, men vi det op og tvinger det til at Sproget?

ningskomiteens Indstilling og pro- intet and~t saa maa han ,el til- de sætter en rød Strime gjennem snurre rundt! Men Sproget har Vi har ing"n 1>Iagtinst.alIllS til

testertes mot Løvlands lyssky For· slut ha lært en hel Del. Hr: Falk en, Det er Kunsten, det er Guds et fint og organisk Liv, det taaler at avvise Overgrepene mot det,

hold med den kongelige Resolu, kan altsna Filologi, Derimot Gave, Hvad Komiteen hnske ikke de fre=ede ,Legemer i sig, Regjeringerne er som Folke.

tion, mangler han noget ved Siden ruv: tror, men det er ikke en Last, det det dør av Vold - Hurra! repræsentationen, og om Regje. Vi er visst'et Flertal som føler han vi!;~r som Sprogfilosof en er eu Ævne, en overordnet Egen- Der staar e~ lIaud som heter ringerne skifter saa skifter ikke

at Norges Skriftsprog endda ikke paafaM~nde Forlorenhet. Hvor er skap, Det er Guds Naade, Man Vas s botn i Stortinget og sier derfor Sprog,politiken, Kultur.

er ~IUI helt norsk som det kunde hans Holdning, hans An~,arsfø. kan skrive med bare Ord, men det at han gjBiper ikke til dem som sproget er blit stadig strængere

være, og jeg vet ingen som vil ha lBlse l Hnd tænker han om vort er dødt, Kunsten at skrive er no- bruker Riksmaalet. Med Riksmaa- rationeJ:'let med Lys og Luft, en

vort nuværende' Sprog fastsIlULt Sprog? Han har til forskjellige get mere, det inspirerte Uttryk let mente han Landets Sprog, og ko=ell!dle Regjering har irntet

som gjældende for evige Tider, T'd 't f k' Il' S D paa det givne Sted har en indven- de som bruker det gjeiper ikke omo->ort, intet administrativt av. , , ,l er gt ors Je 1ge var, en 0' T

Sproget har, LIv. ~g _Utvikler Slg M~d har' det ikke med at genere dig Evidens fra det Hinsidige, Hr, Vaaabotn til, Han er en Mand værget, nei for den maa "fømt

normalt frem, ikke tilbake, det , , Glosen har bare Bokstaver, Spro- med Daning, ha!;: viser Naade, se« hvorled"", siste Rationeri.ng s.Jg, blir norskere for hvert Aar, men Komiteen ellers! Hr, Hæg- get kan være av visionær Art, Den sproglige Haapløshet amne· "virker« _ om Sproget endd", er

det blir ikke norskere ved at sæt- t dk' l jf u l t Nu er det norske Sprog i Fare, ster~r Sproget, istand til at drage Aande, Gene. " , s ;a an VI ve regne ,ra, "",aa e te rnd l det sproglig1e Kub· ha han Maal....L k ' , 1 man.~l gjøre det til Nød forstaae- Lars H a v s t.a d var en døv- ralkrigskommissær Bra t l i e ' og n, og '" an Yl ve , b'estoler, Del" tar Ret.skriv· regne ifra, De tre \ndre Herrer lig, Lat være at det endda hadde stum Mand som knlJ.de gjøre J ou~- blev Regjering, rørI.e han en Fin-ningskomiteen feil, At opnorske ti'l ,'rt __ ,~ h ' .li en liten Skav, ank i sin Gang, dert nalistik av &bsoln1 alt han læste, f 't S 2 ER' . en Vl61! ur"" ogsrua; ver maO. , , ' ger or Sl preg, n Bg'Jermgs. "ort Skriftsprog er ikke Hver- god Grund, skrev sig fra et Utenlandsophold i ogslUl han veiledet os i »Dagbla- chef "wn. saadan har ilkke Bruk mands Sak, men dAt er ialfald ik- H' k' t k Ungdommen, Men Sproget kom det« om vort Sprog: »Det er dem f _L S G _"_'

'\ ele 'onuteen æn el' pan or 'lO prog, en ener>UJ!.ngs-ke Filologernes Sak, Man kan se S Ord M 'S hjem igjen, og Skavanken gik som vet noget so;n er Maalfolk«, kommissær heller lOkke, VI' er . proget oom , en' proget rare Prøver paa Opnorskmg hos A' Sk-'''''-- S' smaat isenn bort, nu' er den næ- sa den Døv, stumm,6,,' H,an var døv, tilfredse, vi slipper fra det uten er anU!, n. • ..,proget er Jal- kk 'ik h Professor Seip, ja endog hos de to l T:' '-d T' K' sten ikke til at Sf) mere, Sproget han skrev l e om',:,Ius ,men an d T ' S

ens .uLV l "'" e mg, om"teen .' an et '&p en", vort prog, nystavende Lærere Western og l H' f h Id' d blomstrer og\rives, og naar det er var stum og uttalte sig sakkyndig S R d'k l ' u'

, ,mang er Jærte or o tll et yr- ", om a I a er paa min .w.!Ul.te E,trem det er efterg'Jorte Norsk· blit fuldvoksent er Skavanken om Sproget! >; k d ' h nd Frih

' " ket Sprog, den sitter der med selv- , '\ , un e Jeg a u tet· etsparti heter, de staar og spnker l Teksten, M d ..." 'tek bare et Minde, Ja, sier Løvland Hvem kan Ikke uttale elg sak· d K Id K l

. , gJ.vet an at 'VU, lOt lmØ omme ,,' ,et a at være utursprogets ~g sIer: Her er Jeg! Det norske L' og Komiteen, men det gaar saa kyndlg om det!, Det er lkke V kt Ak F 'h ' h

' andsmaalet, Det IlOI'ske Sprog ',' a" Tl etspartlerne, vern Sprog Br ikke Utvendigheter, Der har intet med at -w'øtekomme sent, nu sætter vi heller Foten av! Grænse for Skravlet, En Bladlap~ er det? Bjørnson grua.r ikke igjen tar Komiteen atter feil. Hvad et Aarhundrede nøisomt som heter "Den 17de Mai« og skrl- 'L d D

Landsmaalet, det har bare med alt 'h l kk d f l an et, et er nu engang SM: Juhani A h o fOl-talte mig en· imøtekomme, det levenme Liv, har naadd ved ansvarsfuld Pleie ves l op ute li ~11 e or Maal. Stjærnene paa Himlen gjør os

gang hvad for et Stræv han hadde det skal tilintetgjøres i et Nu, vi menigheten eier ikke Tvil om at ikke mætte, Nu er Gunnar med at skrive Finsk, idet han ' ø skal, gJ'øre Sproget til Krypling, den skjønner sig paa norsk Sprog: K dR" H

' , ' nu sen cf,Jenng, an la-maatte gaa ut fra at det var paa Lat 00 for et Øieblik tæ~ke os avkræfte de' +". v ordel for Maa- det er Mafrlet det, Sler Lappen, l k _,

- ___ ...-x ter ats e m"" Sproget, Han ået nærmes~ ugjort før, Han dienne Retskrivningslromite stillet let, vælte det og late det om- Det vil ikke gaa, op for den at mister intet Skib paa det, hadde over to :MiIlioner Lands· overfor en Lyriker som Olaf komme, Maal er et og Sprog et andet, og S '

, "proget er l Fare, Det er mænds Talesprog at bygge pm, B u Il eUer en PrO%dikter som Tar jeg feil, er det ikke dette at Sprog lkke er bare at g'Jere Slg

Nil K ' L K ' forstaat, Hvert Lokalblod l' Lan- snart vant til at være det, men han kunde ikke overføre· s J æ r, at OTIllteen se paa vi har ivente1 Eller er det Me- ~ Det begynder nu at dlromre k P , 'k ti'l disse to F-~ener det er ikke det kan m sit Besyv med i Sprog. Fol eta rat raat og UBl tet ~=, ningen at hvis, Sprogets Tilhæn- 0- f h ' ' k

k El dS' k Ol' nogen ver a.t Vl mtet an Skriftsprog, Maalfonatterne vil lo raumaa1a Dører, det er to gud. gere gir efter nu saa skal ogsaa sa en, en ev ve et emmar an sk.if ~f' slaa sig til Ridder paa det norske vente av d'e tende yndig-

her svare at heller ikke de produ· benaadede Karer, producerende Maalets Tilhængere indstille sin , beter, Kan vi vente noget av oerer uten kunstnerisk Stræv; men Kunstnere og Dyrkere a,' det nor- Virksomhet for al Fremtid 1 Sprog og faa, Slt N~gerprat ut paa politiske Ranske, Troen

k Juh':A.h sk S:Latt 'ti t k Tryk, Det fmdes lkke Skam, At Valg? Fors jellen er at ani o ar· e prog, 00 prøve a æ:n e Hvem kan gi Løfte om det! I gjør salig, gjør rolig og salig, d S os en Adagio av Bull, ~n Epistel vi taper paa det, a~ vi svækker os beider i et leven e prog" mens naive Stunder, i sorgløse Stunder Derimot er der en anden

T;andsmaalet og ~o=alen aldrig av Kjær undfanget og ntøvet i,det er d t ka k d tt s h f i vor Aandskraft, hvad gjør detl F k e ns e e e om ar ore· Nn b~ vi M ".oOt, rr=~ hi' ,>,pi! 'remr"ngsmaate som ikke s ulde

det nr af »norsk N .tionaUtet«, at selvimitere sig mere, at føie e' med samme Sikkerhet vil han nu nyt V oldstræk m~t Sproget til

ha kasta .in Stein - skjønt hov

en Sten er af norsk Nationalitet i Østerdalen, Dansk! vil Løvland

si, og det er jo intet saa farlig som

det, Dansk har imidlertid ben ..

ret det ogsaa norske stungne d)

det har U;-s'kraftig Ordet grim,

Ordet nam, Ordet V rede, Ordet

Skarn, Ordet Hamel, - vi har ikke disse ogsaa n'orske Ord mere,

nogen av Oll h'aQ- ofte hat Bruk

for dem alle og flere til, H vad

sine forrige, vi vilde ha hat b, /

Type som Maalshæver allike':, \

Nu kunde han ha stanset. Ri har været en Iro Sliter' i no,! Politik; den Idealitet i Tan'! gængen, deu Godlyndthet han e

gang badde, bar ikke faat gjø: sig gjældende i hans senere Li,

han blev for handlenre og vani lende, Av lutter he .. · for at tjent

Hopen, Stortinget og sig selv ar,

beid .. t han med Sakerne 'slik at

V ægt ligger det paa det! vil Løv- han nu og da forsømte sin Haand.

land si. 'Og det kan ha; ha Ret i. vask,

Men saa er det jo om hans Det gjælder ikke bare at vinde

Bud og,~efalinger vil faa den Be. Saker og vinde Saker, det gjæl.

tYdning~or Oll 'som han selv tror, der hvad Værdi Vindingen har .• I og 'or sig er det vel ikke saa Norsk Politik ha", været e\ Gula:

vigtig f l' Men!l;sik.ene hvad' for land for 'bortgjemte Ærgjærrig.

et »Ma øre« en Departements, heter Som vilde frem soeialt, Der

ehe! og' et Departement bruker i glimrer de juridiske og uproduk.

sine »Skriv«, Og kan det ikke tive Æmer, der trives Paagaaen. heten, End om det fandtos litt ogsaa være nogenlunde likegyldig

om Hr, Løvland autoriserer en Uselviskhet! Dette Regjereri

Skolebok for os eller ikke? For. uten Aand, disse Seire paa Trass,

ældrene lærer sine Børn at læse Politik uten Hnle! For fire

og kjøper de Bøker til dem som Hundrede Aar siden levet en re­de vil. gjerende Fyrste og en Kunstner

.' med samme Navn: av Oorreg,gio,

Den ene av dem le,er endda, Men ellers kunde nok Oldin. Efterslægten vil tilkjeude vo;'t

gen Lø, land nu begynde at tænke Verk den Varighet Som det for. sig om, Han hadde ikke trljilng! tjener,

Kn)ut Had."lSUnD i

Sfafsfjenesfemændene og bolignøden.

Et kooperativt byggeseJskab f",r det hele land.

selv skal betale kontant 10 procent af den ned-krevne værdi og andre 10 procent afdrac:es "jennem et længe;e tirlsrnm, mens de resterende 80 procent paabertes eiendommen 'om fast laan - opta~et i offent-

Den af statstjenestemændeneR li~ kas.e, organisationer nedsatte komite til Sagen ,il af komiteen blive fore. at behndJe bolig,pørg,maalet for Ingt samtliFe lanclsor1!anisationer, tjenestemændene har i disse da!!e In'orefter ~n endeli" ordninc: vil afgivet forslag til en ordning ai 'ege, istan lbr."t "ed forbanclliDg rlt:onT\'" <::<)n.

Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014

SNO

... - -c:o ',-=-~<:>' t •

Det er en' Samling av Ord {ra Fol- stiller pan, - det er utænkelig,

kemaalet, Resten er PJafund. det I:>r ugjørlig, det vilde bli Stum-

1haiforfatterne ,producere~ med het. Paa sit Sted kau ogsaa Rau­

Kunster, med tekniske Løsninger maalen.et høve, men ikke her, her

i et TIaandverk. er vi oppe i et andet Luftlag: for

l:Iv<:J:::vel.o llogeU.Cv r ... On:ll'[e~J1S 2.1ed· trætf.e os fo"nneget ut: da vi er J ærnbeterne, lat saa Sproget lemmer. Da var de meget naive

og meget sorgløse. Det næste er

at en Komite avsproger Laudet

helt og sætter Landsmaalet i Ste­

det. Den som lever akal faa se!

snurre rundt med em i sin For- bl it saa ffVede i PMsivitet kunde . J~' vi kanske lære at øve en dygtig nedre1se VI er en \..Oilllte Som er .

, f f d t pasonv :Motstand. Hva,d men"'r kommet sammen Or at aa e

fine og rike paa Knæ, nu er det vore Politikere om det! Saa

, virksom kunde vel endog Gunnar Tiendedelerne som skal op! Pro-""ar nu vi som vil opnorske vore 0ine og i vor Bevissthet vil- • f F Ik . k d f A KnudBen være. I Finland har ~"... e.ssor a smlS er en og or T- •

Sproget gaar varsomt frem saa er de Vulgariemer,ne enten i all sin 1Iens jeg - desværre under beiderklassen. Han maa være op- dette :Mlddel været Sprogets Red-

det ikke for at skade, men tvrert- Grovhet være uttryksløsc og klik- mange Avbrytelser - har skre,et raadd naar han gaar til Arbeiderne ning, . i Slesvig, Belgien og. de

imot for at "ærne og utvikle Lan- ke, eller de vilde peke skjevt paa paa disse Linjer er diet kommet for at faa Hjælp til at boksta,ere østerrikske Sprogsamiund like­dets Skriltspr0g. Vi skynder os Tingen, vi maatte nedover, dypt flere Herrer til som har uttalt 'sig sitSprog.saa. Men det skaper F?rvtrrlng!

langsomt. Vi vil ikke som Maal- ned til Vikaforestillinger for at for det »rtrudikale« Skriftsprog. Her ialfald har Arbeiderne Jasaa. Det undergraver Skolen! Etræve!D€> g;øre os sproglig hjæl- finrdle Formaalet, og 8aa oversætte Jeg har glemt eller ikke læst de like saa lite at gjøre som Løvlands J Maa.

r;ele>.e, vi-har nemlig Bruk for et ap over igjen til Dikterens Stem- andre, men en tee>logisk Docent Komite og Stortin'"smænd som Og videre gaar den passi,e

Sprog; men vi vil heller ikke ha ning. Diktet vilde gJ.·aastenes U o w i nek e l var uforglemme- saadanne. Sprogets Sak kan ikke 1.fotstand ....

en Vulgarisermg med Vold i norsk ned. lig for mig. Hvad er dette for avgjøres av ni Tiendedeler imot Retskrimingskomiteen har le-Retning som de fem Filologer ind- Jeg 'er sikker pa,a at dette er halvgjol't Arbeide! sier han til en <meslle Habil, deLvilde bare bli ve,et en Indstilling som alt er

stiller paa, det vilde bare tilføie uforstaaelig Tale for Løvland og Komiteen; vi maa ?;e!Ul av Foten N æveret engang til,' i bedste Fald saa godt som Lov. Mener man at Sproget og Aandslivot en Rystelse. hans Komite. Vi har alt set det: høiere opf"'b~a;' lli.' :Mowinckel uten Nm-er. kunn~ hindre den med Protester?

Er det det t e Retskrivningsr har nogen' av os vaaget at ui:td- er Sprogfilosof :, Retskrivningen Parlameuterne g{kmmer stund- spØr Hr. Formanden. Han maa • " J

komiteen har til Herungt 1

. drage sig deres Seminairisme . og maa væreoom de toneangivende om at det er visse Spørsmaal som ha Uagt bak SLg naar han kan

'Jørgen Løvland har slklrert sproglige Ukultur saa er vi øie- KredBe tlller, sier han. Og han unddrager sig AJgjørel&l ved uttale at Nationens IndBigelser Maalfolkenes' TilliJt i denne Sak, blikkelig blit kaldt Hyst.erikere har ingen latterlig Omhu for Or- Stemmegivning. riet har været iutet vil nytte.

han gir Avkald pa,a NlSItionffilB. - og vart hysteriske Skrik skal denes Opri.ndelse og In~old, de- saa i andre Land, dei er saa i vort. Hr. Undervisningsministeren Kanska kan har undvære redelige ikke hjælpe 08 noget! Det ':raar res usle fornuftige Sjæl: slikt no- Da Stortiuget ved 'Flertal »like- bekjendtgjør da ogsaa at han og

Menneskers Agtelse ror at vinde Løvland og Komiteen for. Hesten get er en Retskrivniug uvedkom- stillet« Sproget med,';}Iaalet hand- haM Kontorfolk straks Sikal be­en utvendig sprogpolitisk Seir, er KonsuY. mende! uttaler han. At ikke og- let det like saa nar~gtig som an- gynde at skrive efter Femmands. deon Mand har som Politikus vist Der har de sittet og hj~lpet saa denne Mowinckel alt er paa svarsløst. Det kun~~o ha lovb,e-, komiteens Indstilliug, siden kom­Fig at kunne one kostbare Ting hverandre med at rote sig godt Stortinget! Deet er Forum. falet at Jlfaalet skulde gjælde som mer de høiere Skoler, saå Smaa­

før for at komme til Magten og 'ned. De skydde intet,: hver Sim- Somme av disse Skra,lere tror Meddelel~esmiddel f{>T :Maalets skolen. Og videre bekjendtgjør

bli sittende meddien. Studenter- pelhet mot Landets KulturSprog visst paa sine egne Meninger, de ~fenighet, Nationen misunder han at dersom ikke" de nye Skole­

Mmfundet har Rei: hans Sam- maatte bringes uskadt' op i DRgen tror at det at husere med det nor- ikke Menigheten det'!e Gode. bøker er i Komiteens »1Iaalføre«

mmr~retning av Retskri~ko- og ingen'gaa tilspilde. En :1l!and ska Sprog i Komiteens Aand er 1.fen Stortinget menlA at kunne saa vil de ikke bli autoriserte!

mlte er ,en ufin List, hans videre rystet nu og da paa Hodet, eu svært »radikall«. Det er radikalt a"gjøre hvad som vat Sprog. Her Budet og Befalingen kommer

Forhold, a...n Kongelige Resolu- halv Mand gjorde ikke sugang det. som for Eksempel at storme' ned og deng~ng kun'de 1:( ninrsitetets ovenfra, om ikke netop fra Him­

tion, hans Dø1gsmaal av IndStil- Hvad kjender dennG Komite Tuilerierne. De' haaper det er Lærere ha optmadt o~' følt stærkt len saa fra Hr. Jørgen Løvlani:, Ungen, hans Forsvar i P~en til sproglig Ømtaalighd, til Poe- Fremtiden for Sproget. Det er Skam ovel', hvo;le~es Diskus- Jeg gaar ut fra at han driver

vidner ikke om god Samvittighet, sien i en Linje, den hvite Magi 1 Fremtiden paa Iræfot. s10nen kan a, te sig i vort Land. sit uhyre Paradoks igjennem, det

Denne Mand tiltror eig Ævne og Hvad vet den om tykkefølelsen Hvor de reformerer, livor de Jltan spør ikke en Stortingshop falder ham ikke ind at de fem

Myndighet ti! at avgjøre hvad ved &om Dikter eller Læser at stø- hujer! om hvad Sfm er Sprog. man nøier Filologer sitt.er uten Sprogsans i som skal være Sprog i vort Da.nd, te paa det overdaadigkode Ut- Vi har en, Tid nu da Li,ets sig m~d at kjende1itt lil hYaa som sin Komit.", dertil har han Auto-litt BlufæNligh~t, burde ha holdt tryk 1 Har den nogen 1ng hat In- indre Røster l1('e;.<') og mere brin- er Hopens Prat. didaktens altfor store Overtro paa ham tilbake. derlighetsfølelse overf r en Vers- ges til Taushet/de ytre dominerer, • den studderte ~fand. Med samme

Skal vi hil Tillit til Romiæen? strofe eller en Sætnin og kjendt M.sserne, Mask'jierne, Amerika- Vi er kommet saa i Vane med Sikkerhet som han for nogen Aar

DElt talfle (1m Ilt Formanden er en en Glans gjennemfa~ø gig"ed nismen, Mekanii' '~ingen. Alt er at gi efter~aar det gjælder N or- siden dreiv li ua og sa at alene

. - ~l~1 '

Kom'ibeeCls forslag /<a.r i hoved­trækkene' ud pa., at der dannes et kooperativt byggeselskab, omfat­tende statstienestemæ~d ira det hele land, og at der søges statens støtte for selskabets administra-

med s.tnt~mJ'nrl.i.!!bcdQrnE' •

"F otkvardHs last. , Bergen, 8de juni.

I anledning af mr,ddelelser om, ot "Folkvard~a last skulde være

tions- og driftsudgifter, samt stats- bedæ",t o/< kun tiene til rlyreføde, garanti for byggepengene s"aledes, udtaler direktør H a l d, Vaksdal at staten skal garantere for bygge- mølle, til ":l\forgenaviseu", at dette omkostningerne og at der af sta- slet ikke er tilfældet. Kun en tens boligfond tilskydes saa meg-et, ringe del af lasten har lidt en Gudti! 40 procent) at boli/<erne for -mule af vand mcu den alt over­tje~estem:endene ikke komme~ i en veiende del e~ ganske uskadt og bølere prIS, end de let kau realIsere' I fuldt tjenlig til menueskeiøde, ' for, selv under normale forhold. . ___ _ Det forudsættes at tjenestemæudene

WJi'~arr~ Karl Johans Gate 19,

Slørste Utvalg av

Pathefoner for Sommeren.

Stiftelsen norsk Okkupasjonshistorie, 2014

SNO