Kvarteret13 / december 2014

bebOerbLAd fOrbOLigkOntOret århus

Ta’ mæ ud og fisk!

Vi har byens bedste læreplads

Sådan sparer du på varmeregningen

Verdens vildeste guitar

Leder | Af Søren Høgsberg

Hvor boligorganisationerne i andre kommuner kriges, så det slår gnister, har vi i Aarhus lært at samarbejde.

Lederen 2

Mange strenge at spille på 4

Mangler ved indflytning 7

Byens bedste læreplads 8

Gode råde — der luner i en kold tid 11

Aktiv julefryd i Lunden 12

Lappe-løsninger 14

Kan du fortælle historier? 15

En pensionist tager et par fridage 16

5 Hurtige til redaktionsudvalget 18

Folke-TV i Boligkontoret Århus 20

En verden udenfor - set med dine øjne 21

Kort & Godt 22

Nr. 13 – december 2014

Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N

Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Morten Homann, ansvarshavende

Søren Høgsberg, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Peter Ebbesen, Rasmus Berlin,

Mogens Carlsen, Martin Westy Løvendahl Layout: Mette Kjær Larsson

Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder

Forsidefoto: Mogens Bøgh Vindbjerg

08

12

14

16

18

Kvarteret

en rigtig AArhus-historie

I mange år har Aarhus-historierne om de lidt enfoldige århusianere givet gode grin landet over. Men i Aarhus er vi faktisk gode til mange ting. Ikke mindst når det drejer sig om almene boliger.

I vores by har vi ganske mange almene boliger, som samtidig er af en høj stan-dard. Vi går også foran, når det drejer sig om fx energi, fremtidssikring og bo-ligsocialt arbejde.

Og så er vi gode til at samarbejde. Hvor boligorganisationerne i andre kommuner kriges, så det slår gnister, har vi i Aarhus lært at samarbejde, at udnytte hinandens styrker og stå sammen der, hvor det er rigtig vigtigt.

Det gælder for eksempel ventelisterne. Når man ser udover landkortet, er det himmelråbende, så dårlige de almene boligorganisationer er til at gøre det nemt og billigt at komme på venteliste.

I Odense løber regningen fx op i 2.500 kr. om året for at få adgang til byens 29.000 almene boliger, mens det koster ca. 4.200 kr. i Aalborg for 22.000 almene boliger. I København er det ikke let at opgøre det samlede gebyr for at få adgang til byens mange almene boliger, men tallet er meget højt.

Pointen er, at alle boligorganisationer har deres egen venteliste og opkræver hvert sit gebyr for at stå på den. Så ikke alene koster det de boligsøgende rigtig mange penge hvert år. De skal også henvende sig 10-15 eller flere forskellige steder for at blive skrevet op.

I Aarhus, hvor vi har ca. 45.000 almene boliger, er regnestykket derimod nemt: Du skal henvende dig ét sted, og det koster kun 100 kr. om året at søge bolig i alle almene afdelinger i byen. Punktum.

Det gør det, fordi alle byens boligorga-nisationer er gået sammen om at stifte

AARHUSbolig med én fælles venteliste. Der er ikke noget dyrt AARHUSbolig-kontor eller en stor AARHUSbolig-organisation. For alle boligorganisationer løser de fælles opgaver sammen fra deres egne adresser. Så vores medarbejdere i Boligkontoret Århus servicerer bolig-søgende i hele kommunen – det skal nemlig være nemt at søge almene boliger i Aarhus.

Det er en fabelagtig løsning både for boligsøgende og boligorganisationer. Det er nemt og billigt. Derfor spreder ideen sig også rundt i landet – Aalborg er i gang med at implementere en fælles opnote-ring a’la AARHUSbolig, og senest har Odense meldt sig i koret af interesserede i at kopiere Aarhusmodellen.

Se det var en rigtig Aarhushistorie, som vi godt kan være stolte af!

212 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

henrik hAr

mAnge strenge At spiLLe påDet er som at træde direkte ind i en tegneserie, da jeg følger med Henrik Andersen ned i en kælder under et rækkehus i afdeling 6 i Boligkontoret Århus. Blikket bliver fanget af de sjove figurer og historier, der pryder væggene hele vejen ned til øvelokalet, hvor en blød og rytmisk underlægningsmusik akkompagnerer den visuelle oplevelse. Den sjove og gule tegneseriefigur, Fidusen (se forsiden), har tydeligvis hovedrollen og går igen i næsten alle rum – og dens rolle er at minde om, at vi skal holde fast i fantasien.

Og fantasi og virkelighed bliver for alvor viklet sammen, da jeg ser hvad musikken kommer fra: En guitar-mutant viklet ind i et sandt edderkoppespind. Ikke færre end 52 strenge fordelt på tre guitarhalse og tre harper på den enorme guitarkrop.

en kreativ multikunstnerMultikunstner er en fattig betegnelse for Henrik, som både er tegner, forfatter og musiker bag hele oplevelsen. Og så er han samtidig lige idemager til det underfundige instrument, som han ubesværet tryller musik ud af.

Jeg har kendt canadiske Linda Manzer siden 1989. Hun er en verdenskendt guitarbygger, og jeg har 7 guitarer som hun har byg-get til mig. I 2008 besluttede vi at lave en guitar, som havde flere strenge end nogen anden. En verdensrekord. For at starte proces-sen og dialogen sendte jeg hende tegneserien med Fidusen (næste side), der drømmer om guitaren – uden yderligere forklaring. Kort efter skrev Linda tilbage på mail: Er du sikker? Det kom helt bag på mig, og jeg svarede blot: Jep!

Det var starten på en proces, hvor verdens mest avancerede gui-tar blev skræddersyet til Henrik. To år senere var tegneserie – og Fidusens drøm - blevet til virkelighed. Den unikke skabning fik navnet The Manzer Medusa Guitar og sin premiere i 2010 på Newport Guitar Festival i Miami.

musikalske rødder i indienUdover at være tegner, teaterskuespiller, musikunderviser og komponist, ja så er det klart musikken, der fylder mest i Henriks liv. Han spiller både solo og i trioen Music Spoken Here – et band, som spiller en hjemmelavet genre, de kalder Nordic Bol-lywood Folk. Og det indiske krydderi er et meget gennemgående træk i Henriks musik.

portrÆt | Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 54 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

spørg juristen | Af cand.jur. Martin Westy Løvendahl

mAngLer ved indfLytningDe fleste beboere tænker ikke over det. Lejeaftalen er bare noget, der skal underskrives. Men hvad har du skrevet under på? “En masse reg-ler og paragraffer, som jeg skal overholde!” svarer de fleste beboere. Men det er ikke hele sandheden, for de mange regler og paragraffer er også til for at beskytte dig som beboer.

Almene boligorganisationers lejekon-trakter er bedstDer er to slags udlejere. Den første er almene boligorganisationer, som ejes af afdelingerne/beboerne. Den anden slags udlejere er private. De to udlejningsfor-mer reguleres af to forholdsvis identiske sæt lejeregler, som hedder almenleje-loven og lejeloven. Lejekontrakter hos private udlejere giver oftere anledning til problemer end lejekontrakter hos almene boligorganisationer. Hos sidstnævnte har man også et detaljeret vedligehol-delsesreglement, som klart beskriver ansvarsfordelingen samt proces for ind-flytningssyn og indflytningsrapport. Der er alligevel nogle ting, som du bør være opmærksom på.

mangler ved indflytningHovedreglen er: Du skal aflevere boligen i samme stand som du overtager den i. Det første du skal gøre er derfor at se den bolig, som du vil leje, før du underskriver lejeaftalen. Dermed ved du, hvad du kan forvente at leje, og du undgår ærgrelser over eksempelvis et grimt køkken eller en manglende altan.

Som lejer har du krav på en skriftlig leje-aftale, som sikrer dine rettigheder ifølge almenlejeloven. Hvis en boligorganisa-tion indsætter vilkår i lejeaftalen, som er i strid med lovgivningen, bliver lejeren ikke forpligtet af disse vilkår. Eksem-

pelvis skal en lejer ved fraflytning ikke aflevere sit lejemål nyistandsat, selvom det fremgår af lejeaftalen, hvis lejemålet ikke var ny-istandsat, da lejeren flyttede ind. Det afhænger også af om afdeling har A- eller B-ordning, som vi har skrevet om her i Kvarteret tidligere.

Hvis en lejer underskriver en lejekon-trakt, og lejeren efterfølgende flytter ind i et nyistandsat lejemål, som viser sig slet ikke at være nyistandsat, hvad kan leje-ren så gøre? Som lejer kan du gøre to ting. Enten ingenting, og det kan senere blive rigtigt dyrt, eller også kan du benytte dig af almenlejelovens regler for at reklamere over manglerne. Er det lejede mangel-fuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal du for ikke at miste retten til at påberåbe dig mangelen, senest 2 uger efter lejefor-holdets begyndelse meddele udlejeren, at du vil gøre den gældende. Loven giver nu lejeren visse rettigheder, som dog kræver at lejeren handler.

Det bedste du som ny lejer kan gøre ved indflytningen er, at tage fotos af specielt alle hakker, ridser og buler i dørene, på bordpladerne, karme, vægge og lofter. Herefter skal du skrive et brev til udlejer med eksempler på de fejl og mangler, du har fundet og vil reklamere over. Send brevet og kopier af dine fotos til udlejer, så han har det senest 2 uger efter lejefor-holdets begyndelse. Send det både som

mail og brev. Når du sender det som brev, så send det anbefalet. Det er dit bevis for, at du har reklameret rettidigt over manglerne.

hjælp til at skrive klagenHvis du ikke selv kan finde ud af at skrive en klage over udlejer, eller udlejer ikke reagerer på dine henvendelser, er det en god idé at kontakte professionelle, som kan hjælpe dig. Dette gælder også hvis du i øvrigt er utilfreds med det, som udlejer har gjort (eller undladt at gøre) for at hjælpe dig. Du kan søge hjælp hos den gratis retshjælp i Aarhus. Alternativt kan du købe professionel hjælp hos jurister, og vær i den forbindelse opmærksom på, at de har lejeret som et specialeområde.

Hvis du ikke har behov for rådgivning, kan du selv klage over udlejer til beboer-klagenævnet, som i Aarhus træffes på tlf.: 89 40 58 20 (kl. 12 - 14). Har du et spørgs-mål, er du naturligvis altid velkommen til at skrive ind til Spørg Juristen.

spørg juristen

Har du et spørgsmål om forhold i din bolig eller afdeling?

Send det til redaktion@bk-aarhus.dk, og cand.jur. Martin Westy Løvendahl ser på det.

du må gerne være anonym i bladet.

Jeg rejste rundt i Indien i mange år for at studere de indiske rytmer. Her finder man verdens mest avancerede rytmer, og man kan blive ved med at fordybe sig i dem. Det er en mental livsproces, som jeg er 30 år inde i nu, forklarer han.

Henrik er især dybt inde i “konnakol” og er af mange betragtet som verdens føren-de ekspert i og formidler af disse gamle sydindiske toner. Konnakol handler forenklet sagt om at frembringe rytmer med primært stemmen — og nogle gange i et tempo, hvor selv den hurtigste rapper må stå af efter få sekunder. Prøv selv at google ”konnakol”.

Henrik beskriver også sig selv som en spirituel håndværker, der som en topatlet konstant øver og forfiner sine teknik-ker. Og Medusa-guitaren er for ham i sig selv et incitament til at grave sig endnu dybere ind i musikken.

Guitaren er ikke en gimmick, der skal skabe opmærksomhed om mig. Den er en konkret udfordring for mig om at lave musik, der kommer op på niveau med instrumentet, slutter multikunstneren og pakker sit trehalsede fabeldyr ned i en kæmpe kuffert — klar til weekendens koncert i Berlin, som meget passende hedder The Holy Grail Guitar Show, og hvor Henrik skal gense Linda Manzer.

kort om henrik Andersen

• Uddannet på Rytmisk Musikkonser-vatorium

• Har udgivet 12 album med alt fra jazz, pop, folkemusik, indisk og instrumental musik, 3 bøger og en dVd.

• Verdens førende ekspert inden for de indiske rytmer Konnakol

• Arbejder som musiker, tegner (wallart, logoer mv.), skuespiller, musikunderviser mv.

• Besøg selv: www.henrikandersenmusic.com

Henrik har tegnet Fidusen, siden han var barn. den lever bl.a. på væggene i hjemmet, og for Henrik repræsenterer den gule figur fantasien, som vigtig inspirationskilde. Som han selv siger: Det vi ikke forstår – fodrer fantasien.

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 7

frA Bkå | Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg

Byens Bedste LÆrepLAds Uanset hvilken opgave, jeg får, står der altid en klar til at hjælpe. Det er med til at rykke en i et læreforløb og giver gejsten til at forsøge at udrette noget, hvor man fagligt eller personligt ikke er så stærk.

Sådan beskriver Mike Fuglsang på 22 år sin læreplads på Boligkon-toret Århus, hvor han er i lære som ejendomsservicetekniker. Og hans glæde ved at være en del af et lærerigt fællesskab fik ham til at indstille boligorganisationen til Årets Læreplads 2014.

Dommerkomiteen på AARHUS TECH, hvor Mike har sit skoleforløb, var ikke i tvivl, da de læste indstillingen:

Prisen for Årets Læreplads 2014 går til Boligkontoret Århus!

videre til finalenSammen med en række lokale vindere landet over går Boligkontoret Århus hermed videre til finalen, hvor der kåres en landsdækkende vinder i København 27. november. Og står det til Mike, ja så fortje-ner hans læreplads også den store titel:

Jeg er rigtig glad for at være der, hvor jeg er, fordi der bliver stillet opgaver, som passer til mig. Samtidig gør Boligkontoret Århus utroligt meget for, at alle har det godt, uanset hvem man er. Om man er ” fejedreng”, kontormedarbejder eller direktør, så skal alle have det godt. Jeg ved udmærket godt, at det er noget, alle virksomheder praler af. Men det er langt fra alle, der kan leve op til det. Og netop her skiller Boligkontoret Århus sig markant ud.

klart koncept for eleverNår Boligkontoret Århus træder frem som en god læreplads, så hænger det utvivlsomt samt med en klar elevpolitik og mentor-

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 9

ordning for elever i lære som ejendomsservicetekniker. Her tager man meget fokuseret udgangspunkt i den enkelte elev og elevens ønsker sammenholdt med fremtidige jobmuligheder.

Rent praktisk får eleven en fast mentor, der følger ham/hende tæt i hele læretiden – i alt fra trivsel til faglig udfordring. Herudover har vi en rotationsordning, hvor eleven kommer rundt til fire meget forskellige afdelinger både i forhold til beboere og bygninger. Og i hver afdeling er der en mentor, som sikrer elevens fortsatte læring. På den måde sikrer vi, at eleven opbygger en bred faglig viden om forskellige beboermæssige sammensætninger og bygninger, forkla-rer inspektør Johnny Lillethorup.

det hænger naturligt sammenBoligkontoret Århus har en ambition om at yde byens bedste service. Og den kommer ikke mindst til udtryk rundt om i afde-lingerne, hvor tilfredse ejendomsfunktionærer og elever møder beboerne.

Prisen viser os, at vi er på rette spor med vores fokus på samarbej-de og en attraktiv arbejdsplads. Vi skelner ikke mellem elever og ansatte i Boligkontoret Århus. Alle får et stort selvstændigt ansvar – og alle skal føle, at de er på en arbejdsplads med både faglige udfordringer og et godt socialt fællesskab. Det giver den bedste gro-bund for serviceorienterede medarbejdere, der – som mentorerne - vil lære fra sig på tværs og samtidig yde en god service over for vores kunder, konkluderer Morten Homann, direktør i Boligkon-toret Århus.

om årets LÆrepLAds

Årets Læreplads er en kampagne, hvor elever kan indstille deres læreplads til at deltage i konkurrencen - ud fra en række faglige og sociale kriterier.

På den baggrund kårer landets 65 erhvervsskoler hver en lokal vinder, som går videre til den landsdækkende konkurrence.

frA Bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg

sådan styrer du din varme med omtanke for både din øko-nomi og miljøet.

radiatorenBrug alle radiatorer i stedet for én eller få. Det er både billigst og giver en jævn varme i boligen. En velfungerende radiator er varm øverst og koldere i bunden. Hvis den er helt kold er det sandsynligvis fordi, du har opnået den ønskede temperatur. Undgå at tildække radiatoren.

temperaturenSom tommelfingerregel skal du have 20 grader i alle rum. Lavere temperatur kan give kondens og fugt – dvs. et dårligt indekli-ma. Stil termostaten på 3 på alle radiatorer. Det svarer til ca. 20 grader. For at måle temperaturen kan du placere et termometer på en indervæg i 1½ meters højde.

termostatenTermostaten registrerer temperaturen og justerer varmen ud fra din indstilling: Når det er koldt åbner termostaten for varmen i

radiatoren. På samme måde lukker den igen for varmen, når den ønskede temperatur er nået. Lad termostaten styre varmen og sørg derfor, at den sidder frit og ikke er tildækket.

Det er en god ide at kontrollere dine termostater et par gange om året. Hvis radiatoren ikke bliver varm når du skruer op eller kold, når du skruer ned, så skal du kontakte din ejendomsfunk-tionær.

husk udluftningVi siger det igen: Husk at lufte ud i din bolig!Du gør dig selv og bolig en tjeneste ved at sikre et godt indekli-ma. Den bedste måde at lufte ud på er ca. 10 minutters gennem-træk 2-3 gange om dagen. På den måde skifter du hurtigt luften ud i boligen, uden at vægge, møbler mv. når at blive kolde.

Luk termostaterne, når du lufter ud. Ellers går de op på fuld styrke. Luk vinduerne efter 10 minutter med gennemtræk og sæt termostaten tilbage på ca. 3.

gode råd der Luner i en koLd tid

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 1110 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

Ja, i Frydenlund er man selv ude om det, hvis man keder sig. For her er ikke færre end 32 aktiviteter for unge henover julefe-rien. Og flere af dem har bydelens unge selv været med til at bestemme. Der er fx filmaftener, FIFA-turneringer, bage- og madlavningshold, quizzer, konkurrencer, kreative værksteder osv. Og da mange familier ikke fejrer juleaften, er der også et større hygge-arrangement på selve juleaften og igen nytårsaften.

Der er relativt mange unge i Frydenlund, og vi ved at der især er behov for aktiviteter til dem i ferierne, fortæller Rosa Forozan Faizzad, der arbejder i Frydenlund som børn - og ungeansvarlig i forbindelse med den nye helhedsplan. Derfor var sommer-ferien også fyldt med hele 146 spændende tilbud, som tiltrak små 2000 deltagere.

Vi fortsætter med de populære aktiviteter her i julen. Og så justerer vi løbende på dem ud fra vores erfaringer. Fx oplevede vi i sommers, at flere store drenge faldt fra. Og det viste sig, at de gerne vil have noget kun for dem – altså uden mindre børn og piger. Så nu har vi delt nogle aktiviteter op i junior- og seniorhold, ligesom vi har rene pige- og drengeklubber. Det fungerer, forklarer Rosa.

drengenes egne ideerDet var faktisk de unge selv, der fortalte Rosa, at det var en god ide at dele aktivi-teter op efter alder. Det skete, da hun tog

et hurtigt initiativ og inviterede Fryden-lunds drenge til fællesspisning – med kort varsel og uden formel ”dagsorden”.

Flere var nysgerrig og spurgte Hvorfor nu det? Det lyder alvorligt. Men jeg svarede bare Det er bare fordi, jeg savner jer, smiler Rosa og fortsætter:

Der mødte 35 drenge op. Vi spiste sammen, og så begyndte ideerne at komme frem af sig selv. Og her fik drengene selv lov til at være medbestemmende i forhold til julens aktiviteter. Der var også et klart behov for et arrangement juleaften, da de fleste i drenge ikke fejrer jul. Og endelig fik vi mange fede input til drengeklubben og den boksetræning, vi er ved at få gang i.

Men Rosas ambition rækker ud over underholdning og samvær. Hun vil også tilbyde Frydenlunds unge læring, inspiration og dannelse – igen noget de unge mere eller mindre direkte selv efterspørger.

Mange er jo i færd med at finde og definere sig selv. Derfor arbejder jeg på at få oplægsholdere ind, der – bare ganske kort – fortæller om et emne. Det kan være om rygning, mangel på selvværd, religion, politik osv. Det skal ikke være ekstra undervisning, men oplæg til tanker og debat de unge imellem, siger den engagerede ungeansvarlig, som også søger om midler til flere projekter for de

unge om demokrati, medborgerskab og samfundsansvar.

succes at spise sammenMens Rosa og de andre boligsociale med-arbejdere i Frydenlund leder de praktiske projekter, så følger en styregruppe op på de forskellige udfordringer og indsatser i helhedsplanen. Her sidder blandt andet formændene for de fem afdelinger i bydelen. Det er ret specielt, at vi formår at sam-arbejde på tværs af fem boligafdelinger, herunder på tværs af fire forskellige bolig-organisationer og kulturer. Vi skal hæve os op og se på helheden. Og det vi klart kan se er, at der har været et latent behov for de tværgående aktiviteter. For der er stor opbakning til stort set alle, konkluderer Ole Koch, der er formand i Ringgårdens afdeling 18 på Bogfinkevej.

Og helt konkret kan vi pege på vores største succes, supplerer formanden for afdeling 27 i Boligkontoret Århus, Kaj Jørgensen: Vores månedlige fællesspisning, hvor vi mødes om mad fra forskellige nationali-teter. Sidst fik vi somalisk mad og næste gang skal vi have syriske mad. Det er et stort trækplaster med rigtig deltagere, som styrker fællesskabet i Frydenlund. Og det er da også en fællesspisning,som hyggelig afslutning på de mange juleaktiviteter først i det nye år.

Filmaftener, bagning, madavning, boksetræning — der er nok at tage sig til som dreng i Frydenlund.

kort om frydenLund

der bor over 2400 beboere i Frydenlund fordelt på fem afde-linger i fire boligorganisationer: AlmenBo, AAB, Ringgården og Boligkontoret Århus.

der er mange etniske minoriteter og ca. halvdelen er med ikke vestlig baggrund. desuden har området en relativ stor andel af børn og unge.

Se mere om helhedsplanen på www.Frydenlund8210.dk

Aktiv juLefryd i LundenHvad skal man som ung person få tiden til at gå med, når skole og fritidsklub holder julelukket i to uger – og man måske ikke deltager i ”traditionel dansk juleræs”?

frA Bkå | Tekst af Mogens Bøgh Vindbjerg | Foto: Rosa Forozan Faizzad

12 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

Afdelingsbestyrelsen godkendte, at vi kunne bruge Fællehuset og indbyde folk uden for afdelingen, hvilket vi gjorde ved en omtale i vores lokale MAARSLET-BLADET. Alternativet til Fælleshuset ville være, at vi her fra afdelingen, skulle begive os ned i lokalcentret. Og det fandt vi ikke var rimeligt.

Vi var naturligvis spændte på, om vi ville blive ”løbet helt over ende”, eller vi ville blive en homogen gruppe, der kunne lære hinanden lidt at kende. Den første aften var vi 13 om bordet, meget øvede, nogle der havde snuset til patch-work og helt nye, der gerne ville se og lære.

Vi medbringer selv, kaffe, te, vand og kage ,eller hvad vi nu har lyst til. Prisen for at deltage er to kroner pr. gang, som går til rengøring. Det betaler alle, der benytter Fælleshuset i afdelingen.

om patch-workPatch-work er en herlig hobby at dele med andre. Både det at blive inspireret af andre og det at beundre andres arbejder. Man køber nogle smukke stykker stof, klipper/skærer det op i mindre stykker og syr det sammen igen til grydelapper, flag, dækkeservietter, brødbakkeservietter, puder, tasker, babytæpper, slumre- eller sengetæpper og meget mere.

Patch-work kan spores helt tilbage til de gamle ægyptere. Men i dag kender vi det bedst, som noget, der blev lavet af indvandrede i Nordamerika, hvor intet måtte gå til spilde. Så slidte kjoler og skjorter blev klippet op og syet sammen til tæpper. Især tyske og svenske indvan-drede var gode til disse arbejder.

I England i 17-og 1800-talet derimod, var det håndarbejde for aristokratiet,

der anvendte kostbare silkestoffer til det smukke arbejde. Senere også bomuld, der i begyndelse også var et dyrt materiale. Bomulden kom fra Indien, der blev en del af Imperiet. Mange af disse arbejder, fortrinsvis tæpper, er i dag udstillet på fx Victoria-and Albert-Museum i London.

Under besættelsen i 40erne syede man i Danmark fx nederdele af lapper.

smag og flairFor nylig har jeg på TV set maleren Martin Bigum iført en ternet jakke, syet af så mange forskellige slags tern, at jeg overhovedet ikke kunne finde på at sætte dem sammen til et arbejde.

Det handler nemlig også om smag og flair for at finde de rette sammensætninger af lapperne.

Nederst:Vi er en gruppe på fem, der har besluttet at sy en fødselsdagsløber hver. Vi er kom-met næsten lige langt, men der må ikke gå konkurrence i det. derfor er der grænser for, hvor meget vi må sy derhjemme. det er enormt hyggeligt at være fælles om et projekt.

Til højre:Vi hygger os med vores sytøj og hinanden.

LAppe-LøsningerI afdeling 67 er vi en del af ”pigerne”, der er optaget af at sy patch-work. I juni arrangerede vi en ”quilt-in-public-places” dag med den lokale SuperBrugs. Nu har vi en fast aften for patch-workere i Mårslet.

Af Inga Havbjerg, afdeling 67, Hørretløkken

kAn du fortÆLLe

historier?Du behøver ikke være den nye H. C. Andersen. Men hvis du har lyst til at fortælle historier - om personer, livet og aktiviteter i vores boligafdelinger – ja, så har vi et godt tilbud til dig!

Vi søger nemlig et par frivillige fortællere til beboerbla-det Kvarteret.

kom på kursusVi mødes fire gange om året og fordeler opgaver: 1-2 ar-tikler pr. person. Så der er ikke et voldsomt arbejdspres.

Vi har desuden planer om ”journalistkurser”, hvor du vil få nogle værktøjer og inspiration til at fortælle den gode historie.

udbyg dit CvSom medlem af redaktionen kan du få et diplom eller ud-talelse, der dokumenterer dine evner og indsats - og som kan pynte i en jobansøgning.

interesseret? Skriv til redaktion@bk-aarhus.dk

14 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

frA AfdeLingerne

en pensionist tAger et pAr fridAgeEfter at jeg er blevet pensionist, har jeg måttet anskaffe mig en kalen-der. Den brugte jeg aldrig, da jeg havde et aktivt arbejdsliv, jeg havde ikke noget besvær med at huske mine aftaler. Men nu er jeg simpelt-hen nødsaget til at skrive hvornår - hvorhen og klokkesæt, for at kun-ne huske, hvad jeg skal.

Tekst og foto af Mogens Carlsen, afdeling 67, Hørretløkken

Det er helt utroligt, at man har haft tid til at gå på arbejde før hen. Men jeg beslut-tede at rive et par dage ud af kalenderen og tage på fisketur. Fik set mit fiskegrej efter, pakket bilen og kørte til Bratten, lidt nord fra Frederikshavn, hvor en god ven har et sommerhus. Her kunne jeg overnatte.

Vækkeuret blev sat til kl. 04.30. Det var en blikstille morgen, det tegnede godt for dagen. Fik spist morgenmad og drukket et par kopper kaffe samt smurt en stor madpakke, for nu skulle den stå på fiskeri hele dagen. Jeg kørte ca. 15 km gennem det nordjyske landskab til Dvergetved Sø. Den er smukt beliggende på hævet hav-bund fra den tidlige stenalder omkranset af skov og engdrag. Da jeg ankom til søen, stod solen op og mosekonens bryg blev langsomt opløst. Mens jeg pakkede mit grej ud, begyndte fuglene at kvidre og Mikkel Ræv kom snigende ud fra skov-kanten sammen med et par unger. Sikken herlig morgen.

Jeg begyndte at fiske, først med flue og da det ikke gav noget resultat, satte jeg

en spinner på fiskestangen. Efter et par timers fiskeri med spinner og nogle få hug uden resultat, trængte jeg til en kaf-fepause.

pause i solenJeg riggede min fiskestang om og fik sat et flod på linen og en regnorm på krogen og kastede linen ud på den blanke sø. Drak min kaffe og derefter lagde jeg mig i solen med lukkede øjne og fiskestangen i hånden. Her lå jeg og drømte mig tilbage til min barndom, hvor jeg tit var hos mine bedsteforældre. De havde et lille husmandssted overfor Dragsholm Slot i udkanten af Lammefjorden på Sjælland.

Lammefjorden er et meget stort areal, som i forrige århundrede var blevet ind-dæmmet og adskilt fra Isefjorden med dæmningen. Da Lammefjorden ligger under Isefjordens overflade, gennemlø-bes den af en masse kanaler. En sådan kanal løb langs med mine bedsteforæl-dres mark, og her havde jeg mine første fiskeoplevelser. En bambuskæp med en snor, hvorpå der var bundet en korkprop og en krog med en stor fed regnorm. Med

dette primitive fiskeudstyr har jeg fanget mange skaller og ål.

så er der bid!Pludselig kunne jeg mærke nogle ryk i min fiskestang, fik øjnene på gled og røg op som en raket. Jeg fik lavet et modhug og kunne mærke, at fisken trak voldsomt i linen. Den fik lov til at svømme udad, pludselig vendte den om og var på vej hen i et sivområde. Nu var det bare om at få den halet ind, og efter ca. 10 minutter landede jeg en 2 kg. ørred.

Resten af dagen fiskede jeg med flue, blink og kunstagn, og det blev til 3 flotte fisk, bl.a. en guldørred. En herlig dag med godt vejr og gode oplevelser.

Næste dag besluttede jeg at køre tidligt fra sommerhuset, jeg ville prøve at fiske et par steder undervejs, når jeg kørte hjem, for at se om jeg kunne fange et par torsk. Jeg ville nemlig lave fiskefrikadeller af gårsdagens fangst, og til det skulle jeg bruge nogle torskefiletter. Det lykkedes ikke, så jeg måtte ind til fiskehandleren for at købe torsk.

opskrift på fiskefrikadeller

• 150g skrællede og friskkogte kartofler

• 200g ørredfilet (eller laksefilet) skåret i tern

• 300g torskefilet skåret i tern• 1½ tsk. salt• 2 æg• 1 dl mælk • 2 spsk. mel• Peber• ½ tsk chilipulver• 2 fed fint hakket hvidløg• 1 tsk. ingefærpulver

KVARTERET 11 / MARTS 2014 1716 KVARTERET 11 / MARTS 2014

5 hurtigetil Redaktionsudvalget

Af Søren Høgsberg

Vi stiller på skift fem hurtige spørgsmål til boligorganisationens ud-valg, så du får et lille indblik i, hvad de forskellige udvalg laver – for dig og dine naboer.

udvALg i BoLigkontoret århus

På repræsentantskabsmødet i maj 2012 nedsatte man

10 udvalg. Samtidig bevilligede repræsentantskabet

samlet 789.500 kr. til udvalgenes arbejde i 2013.

• Bladudvalg

• demokratiudvalg

• IT-/multimedieudvalg

• Kommunikationsudvalg

• Kursusudvalg

• Miljøudvalg

• Nybyggeri- og

renoveringsudvalg

• Råderetsudvalg

• Ungdomsboligudvalg

Hvad er Redaktionsudvalget sat i verden for?

– Bladudvalget skal sammensætte en redaktion til beboerbladet. Udvalget skal først og fremmest holde øre og øjne åbne for mulige artikler til bladet. I redaktionen fordeler vi foto- og skriveopgaver, så vi så vidt muligt får sammensat et blad med et varieret stof.

Hvad optager jer mest lige nu? – Hvordan kan vi få mere stof til bladet? Hvordan kan vi få flere beboere til at skrive til bladet? Svarene på disse spørgsmål er essentiel for fortsat at kunne lave et be-boerblad, der er nærværende. Vores målsætning er, at Kvarteret er et blad for, af og om beboerne. det kan vi kun opfylde hvis I, læsere og beboere, kan hjælpe os med interessante tips og vinkler på artikler. Vi skal nok skrive og fotografere, hvis I ikke selv har lyst!

Hvad får beboerne konkret ud af udvalgets arbejde?

– Beboerne får et blad fire gange om året, som er vedkommende, relevant og mang-foldig. Artiklerne er ideelt skrevet af beboere, til beboere og om beboere. desuden bringer Kvarteret også relevant information og aktuelle nyheder fra administrationen.

Hvad skal der til for at gøre Kvarte- ret til en succes?

– det er et lidt vanskeligt spørgsmål at svare på. Vi får ikke megen respons fra beboerne, så vi ved faktisk ikke særlig meget om Kvarteret bliver læst eller om der er interesse for det. Vi ved dog at de redaktionsansvarlige i vore kollegaforeninger med interesse følger Kvarteret og roser vores produkt.Men vores egen målgruppe – altså jer kære beboere. Er I glade for bladet og vil I levere stof til bladet – så er Kvarteret en succes!.

Hvordan ser det ideelle blad ud i jeres øjne?

– Et blad med mange billeder og korte artikler. Et blad hvor beboere er aktive skri-benter og fotografer. Et blad der er vedkommende og nærværende for beboerne. Et blad som redaktionen kan sammensætte ud af alt det gode stof der er leveret — fra dig. For ”Kvarteret” er det den bedste af alle verdner. det er os ikke lovet — men vi vil ihærdigt sigte efter det.

TIP OS: redaktion@bk-aarhus.dk

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 1918 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

frA Bkå | Af Mogens Bøgh Vindbjerg | Foto: Per Rask

en verden udenfor — set med dine øjne

Hvordan ser verden ud, når du trækker gardinerne til side og kigger ud fra dit hjem?

Tag et billede af din udsigt og send til: redaktion@bk-aar-hus.dk

Så vil vi fremover vælge et foto og bringe det her i Kvar-teret. Hvis dit billede kommer med i bladet, så kvitterer vi med to biografbilletter.

opLys:

— dit navn

— din adresse eller afdelingsnummer

— Hvorfor du gerne vil dele netop

den udsigt med os

Det er meget forskelligt, hvordan en afdeling informerer beboerne om arran-gementer, lukning af vand ved reparation og fx hvordan vaskeanlægget betjenes.

På sidste repræsentantskabsmøde blev der godkendt et rammebeløb på kr. 150.000 til at etablere et forsøg i udvalgte afdelinger.

hvorfor?At Boligkontoret Århus laver et TV-program er blot en ekstra platform, hvor beboerne kan finde brugbar information. Vi er forskellige. Nogle vil helst læse in-formation på en seddel i vaskekælderen, andre vil se det på internet. En TV- kanal skal ikke erstatte de kendte former, men være et alternativt for dem, der har det bedst med at få ting forklaret med ord og billeder. Man kan kalde det “Folke-TV”.

hvad vil der blive vist?Tanken er, at der døgnet rundt vises en times program, der gentages hele tiden. Du kan som beboer derfor komme til at se programmet, lige når det passer dig. Programmet skal vises på en kanal i jeres afdeling, men bliver også vist på YouTube, så du kan se det på PC, iPad, telefon o.lign.

Det er klart, at Boligkontoret Århus og af-delingsbestyrelsen ikke kan producere en times udsendelse hver uge. Derfor er det med stor glæde at kunne fortælle, at vi har indgået en aftale med Jack Fridthjof fra TV-Aarhus og TV3 Østjylland. Jack producerer mange indslag hver uge med emner fra Århus og omegn, mest om kultur og begivenheder.

Jack vil stå for den praktiske koordi-nering af indslag fra afdelingerne og Boligkontoret Århus, og indsætte egne produktioner, så resultatet bliver ca. 1 times udsendelse fyldt med små indslag.

hvem deltager i forsøget?I første omgang udvælges tre afdelinger til forsøget.

Afdelingsbestyrelsen vil få direkte besked, når der er overblik over teknik-ken. Herefter kan afdelingsbestyrelsen komme med forslag til indslag, de finder relevant for deres afdeling. Det kan også være så simpelt som blot et skilt der an-noncerer “Husk at tilmelde jer Julefesten 24. december”. Dermed bliver program-met en blanding af billeder, film, lyd og tekster. TV af folket til folket.

har du lyst til at være med til at pro-ducere indslag?Vi er interesseret i hjælp på flere områder. Har du forstand på fotografering? Måske er du god med et video kamera eller vil hjælpe med lyd og lys? I første fase af pro-jektet er det bedst med lidt erfaring inden for teknikken og fortællekunsten. I løbet af næste år vil vi også have mulighed for at oplære andre beboere, der blot har en stor interesse i at afprøve dette medie. Har vi en fritidsjournalist eller en person med en god stemme til at speake har det også interesse. Kontakt Hans-Jørgen – Hjelmagerparken på mail: hj.krickhahn@gmail.com

udlån af video udstyrIT-Multimedieudvalget har også to sæt videokameraer med tilbehør, så I selv kan komme i gang med at lave små indslag. Dette tilbud gælder alle afdelinger, ikke kun dem der i første fase kommer med i forsøget.

Alle afdelinger vil i starten af december få information om, hvordan man reserve-rer og låner disse videosæt.

frA Bkå | Af Hans-Jørgen Krickhahn, IT- og Multimedieudvalget

foLke-tv i BoLigkontoret århus

Forsøg med afdelings-TV i Boligkontoret Århus er ved at falde på plads.

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 2120 KVARTERET 13 / dECEMBER 2014

Kort & godt

22 KVARTERET 12 / SEPTEMBER 2014

vi holder julelukket

24. december til 1. januar begge dage incl.

vi ønsker alle en rigtig glædelig jul!

KONTAKT OS • 87 39 39 39• post@bk-aarhus.dk

Lynkursus i god BeLysning

vil du lynhurtigt lære at:

• vælge den rigtige lyskilde, fx halogen-, spare- eller

Led-pære• lege med lysfarven i et rum og se, hvordan stemnin-

gen skifter• vælge lyskilder med tilstrækkelig farvegengivelse

• forstå informationen på emballagen

så brug 10 minutter på energistyrelsens let forståelige

guide og lær om god belysning i dit hjem.

gå ind på:www.premiumlight.eu/

elearning-dk/course/

MV

HER FÅR

HER FÅR du En HÅnd til

— ikkE at mistE din EgEn

kom godt ind i det nye år med vores 5 enkle råd om fyrværkeri og sikkerhed:

• Brugaltidbeskyttelsesbriller–ogsåsomtilskuer

• Brugkungodkendtfyrværkeri–seefteretSIK-nummerellerCE-mærke

• Holdaldrigfyrværkeriihånden-1udaf4fyrværkeriskadererhåndskader

• Holdsikkerhedsafstanden-oglændigikkeindoverfyrværkeriet

• Gåaldrigtilbagetilenfuser–ogdetveddujoallerede!

Læsmereomfyrværkeriogsikkerhedpåfyrværkeri.dk

Og lige en ekstra grund til at følge rådene:

Derfindesnemligklarereglerfor,hvornårulykkesforsikringenikkeydererstatningi

forbindelsemedfyrværkeriskader.Detgælderforeksempel:

- Hvisduhåndtererfyrværkerietforkert

- Hvisdubrugerulovligtfyrværkeri

- HvisduerstærktpåvirketafspiritusMV

Kort & godt Kort & godt

KVARTERET 13 / dECEMBER 2014 23

Bor du i verdens Bedste BoLigorgAnisAtion?Har du lyst til at anbefale os til andre?

Det er du som beboer den bedste til at svare på. Og derfor vil vi meget gerne høre dit bud på:

hvad der skal til for at gøre vores service bedre?

Du kan bl.a. overveje• Hvad kan vi gøre smartere og nemmere for dig?• Hvad skal vi gøre mere af - eller mindre af?• Hvad kan vi lære af andre, der giver dig en god serviceoplevelse?• Hvordan overgår vi dine forventninger til en boligorganisation?

Send dine ideer og forslag til os på: redaktion@bk-aarhus.dk eller

Boligkontoret ÅrhusAtt.: RedaktionenBrendstrupgårdsvej 78200 Aarhus N

Husk navn og kontaktoplysninger – så deltager du i lodtrækningen om en Ipad Mini.

sig din mening- og vind en ipAd mini