1322542716980o8n7sd1ags 8 e. ue8a7s71t8 æ: den nye … · riske samarbejder på sit cv,...

1

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 22.-26. AUGUSt 2012

P R O G R A M b O G

DEN NYE VERDEN

StorStrømS KammerenSemble præSenterer

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLETIVOLIS PANTOMIME

SOOYUN KIM TRIOMATHIAS REUMERTJEFF BRADETICH

32

VELKOMMEN TIL åRETS SOMMERMUSIK På FUgLSANg!

Af MAriA frej, Leder Af StorStrøMS KAMMerenSeMbLe

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere den 11. udgave af Sommermusik på Fuglsang – ensemblets egen kammermusikfestival i herregårdsomgivelser! Temaet i år er amerikansk, og vi har derfor givet fe-stivalen overskriften ”Den nye verden”.

Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver, skriver i det følgende et par ord om de for-skellige koncerter, vi har på programmet. Et par si-der længere fremme kan man desuden læse om de foredrag og ”mød musikeren”-arrangementer, festi-valen også byder på: Toke Lund Christiansen fortæl-ler med flere perspektiver om amerikansk musikliv, Jens Hesselager taler om filmkomponisterne som USA jo om nogen har fostret, og endelig bliver der lejlighed til at høre og se Amerikanske Billeder – Ja-cob Holdts vel nærmest klassiske dias-foredrag.

Selvfølgelig kan man også hilse nærmere på to af de amerikanske gæstemusikere, festivalen har besøg af: Fløjtenisten Sooyun Kim og kontrabassisten Jeff Bradetich. Begge musikere kan opleves i livlig sam-tale med Toke Lund Christiansen, og herigennem kan man få et interessant indblik i det amerikanske musikliv, i det at være musiker i USA og i de to musi-keres unikke musikalske univers.

Sædvanen tro er der også mulighed for at vederkvæge sig torsdag, fredag og lørdag aften: Babette byder på sommermiddag med

amerikansk inspiration torsdag og lørdag aften, ser-veret i herregårdens spisesal. Fredag skal der gril-les – mere amerikansk bliver det næppe: BBQ under åben himmel, med Fuglsangs rustikke lade som im-proviseret spisesal.

Sommermusik på Fuglsang åbnes af den amerikan-ske ambassadør Laurie S. Fulton, efter at de første toner har lydt, nemlig Emil Hartmanns Serenade, som spilles på herregårdens terrasse, akkompagne-ret af svalesang, frøernes kvækken og en stille knit-ren fra boblevandet i champagneglassene…

Maria frej. Foto: Thomas Juul

MEDVIRKENDEMusikere i Storstrøms Kammerensemble:Svend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinetGunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpeJakob Westh, klaverStéphane Tran Ngoc, violinPiotr Zelazny, bratschMiranda Harding, cello

derudover medvirker:Joakim Dam Thomsen, oboTage Christensen, klarinetSusanne Olschansky, fagotLasse Mauritzen, hornLisa Mauritzen, hornBo Fuglsang, trompetMathias Reumert, slagtøjEmily Fowler, violinJeff Bradetich, kontrabas

Leder af Storstrøms Kammerensemble: Maria Frejfestivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Allan Hansen, Tim Espensen, Sarah Hansen, Zofia ZelaznyProgrambogsredaktion: Maria FrejGrafisk layout: Mikael Forth

tAK tILDen amerikanske ambassadeAugustinus FondenKnud Højgaards FondOticon FondenSonning-FondenToyota-FondenSolistforeningen af 1921Guldborgsund KommuneDansk Kapelmesterforening

Storstrøms Kammerensemble er et såkaldt basis-ensemble, dvs. et regionalt klassisk ensemble, der har til opgave at fremme klassisk musik, og musik- og kulturlivet generelt, i Kulturregion Storstrøm. En-semblet består af 8 fastansatte musikere, der spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med andre musikgenrer og kunstformer, indspiller cd’er og meget mere.

Kammerensemblet har en lang række fine kunstne-riske samarbejder på sit cv, selvfølgelig med nogle af landets bedste solister og dirigenter, men også med så forskellige kunstnere som teaterkunstneren Kir-sten Delholm, skuespilleren Lars Bom og folkemu-siktrioen Dreamers Circus.

Kunstnerisk rådgiver for ensemblet er solofløjtenist i DR Symfoniorkestret Toke Lund Christiansen.

Forude ligger en række spændende opgaver, f.eks.: Mærk Musik – med Master Fatman, indspilning af cd med harpekvintet, kammermusikprogrammer med bl.a. Piazzollas Fire Årstider og Faurés Klaverkvartet i c-mol.

Følg ensemblet på Facebook, få elektronisk nyheds-brev og læs blog m.m. på ensemblets hjemmeside: www.chamberplayers.dk

AdreSSe: fuglsang • nystedvej 72 • 4891 • toreby L • tlf. 54 87 44 48

Storstrøms Kammerensemble Foto: Martin Bubandt

54

toKe Lund ChriStiAnSen SKriver oM Sit foredrAG:

En kaleidoskopisk fortælling om bl.a. amerikanske komponister og musikere. Mød, som foredragshol-deren har gjort det; Leonard Bernstein, Philip Glass, George Crumb og den nu 103-årige Elliot Carter.

Toke Lund Christiansen stiller bl.a. spørgsmålet: Hvordan kan det være, at amerikansk filmindustri og amerikansk popmusik i den grad præger de euro-pæiske medier, mens den nyere amerikanske kom-positionsmusik (bortset fra John Williams) kun har en beskeden plads på vores side af Atlanten?

Foredragsholderen vil også sætte fokus på de ame-rikanske symfoniorkestres særpræg. Hvilke stilisti-ske træk karakteriserer f.eks. spillestilen i New York Philharmonic og Chicago Symphony? Og hvordan kan det i øvrigt være, at en stor del af de amerikan-ske verdensdirigenter har ungarske rødder?

Toke Lund Christiansen kommer undervejs ind på pengestrømmene i amerikansk musikliv: Er soli-sters og dirigenters honorarer steget til et niveau, der truer med at lukke orkestre og operahuse? Og hvorfor har Metropolitan Opera Orchestra verdens højeste musikerlønninger?

Af toKe Lund ChriStiAnSenKunStneriSK rådGiver for StorStrøMS KAMMerenSeMbLe

MUSIKLIV I USA - EN INDVANDRERHISTORIE

Storstrøms Kammeren-semble byder hjertelig vel-

kommen til Sommermusik på Fuglsang 2012! Ensemblet

sætter i år fokus på USA, på det amerikanske musikliv, på ame-

rikansk musik af både spritny dato såvel som ældre toner fra

Den Nye Verden.

Der knytter sig meget vanetænkning og en god portion fordomme til vores

generelle opfattelse af amerikansk kultur. Film, tv-programmer, fastfood.

Jo, er de amerikanere ikke selv ude om det? Det ste-reotype, det vanedannende, det usunde - men hvad er det så vi overser? Metropolitan Opera er verdens førende operahus, mange af de bedste køkkener i den gastronomiske verden ligger også i N.Y. Juillard School of Music, og strygekvartetten, der bærer samme navn, er kultu-rel verdensklasse. Ballet, og utallige former for ny dansekunst, sætter kunstneriske dagsordener. I bil-ledkunsten er man blandt de førende i samtidskunst, men der er for alle kunstarter vækstlag og subkul-turer, som vi først registrerer, hvis vi trænger dybere ind i den amerikanske kultur. Festivalen stiller ind på et andet USA: mangfoldigheden, kontrasterne, dyna-mikken og en trestjernet kvalitet.

Kammerensemblet har valgt at præsentere de store og kendte navne over there som: Charles Ives, Ge-orge Gershwin, Samuel Barber, Aaron Copland, Steve Reich. Dertil kommer musik af europæiske kompo-nister, der i korte eller længere perioder har boet i USA, bl.a. Hindemith, Korngold og Martinu. Særligt spændende er den række af relativt ukendte navne inden for kompositionsmusikken, som ensemblet vil lade os lytte til ved festivalen: Ned Rorem, Grant Still, Paul Schoenfield, med en uropførelse, Bolcom blandt flere, medens George Crumbs: Voice of the Whale, for tre maskerede musikere, allerede er et globalt hit for ikke at sige en klassiker.

Vi skal opleve musik af filmkomponisten Nino Rota, og i Laden opfører Tivolis Pantomime ballet med to-ner fra Philip Glass og Astor Piazzolla. Laden ind-tages senere af slagtøjsspilleren Mathias Reumert. Fra New York får vi besøg af tre unge fremragende instrumentalister, med bl.a. den karismatiske fløjte-nist Sooyun Kim og i den modsatte ende af skalaen vil vi møde kontrabasvirtuosen Jeff Bradetich.

Lørdag aften bliver der sjov i gaden med Take the A-train og Old Man River, og der bliver åndeløse stun-der med toner fra Samuel Barbers Canzone.

I USA kan man få alt! Man skal bare se godt efter.

DEN NYE VERDEN foredrAG v/toKe Lund ChriStiAnSen

torSdAG den 23. AuGuSt 2012 KL. 14-15foredrAGSSALen På fuGLSAnG KunStMuSeuM

Toke Lund Christiansen er solofløjtenist i DR Symfoniorkester og docent ved musikkonservatoriet i København. Desuden underviser han jævn-ligt i blandt andet London og i Tokyo. I 2010 var han præsident for juryen ved den 4. internationale fløjtekonkurrence i Odense. Han har flere gange været på orkesterturné i USA, spillet i Carnegie Hall og på andre af de mest kendte koncertsteder. Han har desuden været gæstelærer ved flere universiteter i USA.

Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er!

I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester.

76

AMERIKANSKE BILLEDER

Jacob Holdt blaffede i 5 år rundt i USA uden penge. Han levede sig ind i folks liv – i de fattigste ghettoer, såvel som i de rigeste miljøer. Med et lommekamera skabte han på den baggrund sine meget personlige og stærke ”Amerikanske Billeder” – et diasshow, der bl.a. skildrer de hvides marginalisering af de sorte, da disse søgte fra undertrykkelse i syd mod frihed og ligeværd i nord.

Amerikanske Billeder er i dag en ”foredrags-klassi-ker”, som Jacob Holdt nu følger op med ”- hvad der siden skete”. Hvordan gik det de mennesker, Jacob Holdt blev venner med for 35 år siden? Hvordan er det gået ghettoerne, Ku Klux Klanen og de mange per-sonlige skæbner? Holdt fortæller om den forværrede racisme, rystende beretninger om sine venner blande hvide massemordere i Ku Klux Klanen, om hvordan mange af hans sorte venner, som han fotograferede i 70’erne, i dag er fængslede og myrdede.

Få et unikt indblik i amerikanske kulturer, som ikke normalt kommer til udtryk i main stream amerikansk tv, film og anden kulturel eksport.

Foredraget kl. 11.00 fokuserer især på de sorte ghet-toer og Jacob Holdts venskaber dér. Hvorfor bliver ghetto-forholdene kun værre?

Foredraget kl. 14.00 fokuserer især på ”poor white trash”, og rummer sensationelle historier, der vil få publikum til at spærre øjenene op og stille spørgsmål ved egne og andres fordomme. Foredragene struktureres således at de kan stå alene hver for sig.

foredrAG v/jACob hoLdtforedrAG fredAG den 24. AuGuSt 2012 KL. 11-12 oG 14-15

foredrAGSSALen På fuGLSAnG KunStMuSeuM

Jacob Holdt er vokset op som præstesøn i Vestjylland og blev som ung politisk aktiv f.eks. ifm. situationen i Vietnam. I 1971 begyndte han at vagabondere i USA, med en afstikker til Guatemala for at støtte gueril-lakampen dér. I perioden 1972-75 blaffer han ca. 160.000 km rundt i USA’s ghettoer. I 1977 udgiver han bogen Amerikanske Billeder, der øjeblikkeligt bliver en bestseller. Diasshowet bliver tilsvarende en kæmpesucces, også internationalt. Jacob Holdt fortsætter sit arbejde og turnerer f.eks. i 1980’erne på universiteter i USA og bliver den mest benyttede foredragsholder i USA’s collegehistorie. Holdt laver f.eks. også racismeworkshops i skolerne. I 2000 begynder billederne at blive genstand for kunstud-stillinger verden over, f.eks. i senatet i Washington og på danske Louisiana.

SOMMERMIDDAgE På FUgLSANg

tORSDAG:Restaurant babette serverer i herregårdens spisesal:

Stegte, søkogte rejer, nye sommerurter, marineret i seshuang peberGlaserede og braiserede spoleben

med smørblommesalat og råstegte kartofler

FREDAG:Joan thorlin serverer i Fuglsangs lade:

BBQ, grill-fest på Fuglsang, baseret på lokalt producerede råvarer, inspireret af det amerikanske køkken

med brug af årstidens grøntsager

LØRDAG:Restaurant babette serverer i herregårdens spisesal:

Kalkun marineret i balsamico med korender og frilandssommersalaterHelstegt oksehøjreb med grillet majs,

brøndkarse og kryddersmør

Middagen er inkluderet i dagskortet, der koster 420 kr. Drikkevarer er ikke inkluderet, men der kan købes gode vine,

øl og vand i festivalens bar.

tiL At SuPPLere den Gode MuSiK, byder SoMMerMuSiK På fuGLSAnG På tre Gode AftenMenuer i de herSKAbeLiGe oMGiveLSer,

inSPireret Af feStivALenS AMeriKAnSKe teMA:

98

MØD MUSIKEREN…

Kontrabassen er sjældent i centrum. Trods instru-mentets størrelse, bliver det ofte overset og placeret i skyggen af de mere solistisk orienterede instrumen-ter som violin og cello. Tung at danse med… kunne man tro. Men Jeff Bradetich er et omvandrende bevis på at kontrabassen med fordel kan placeres midt i rampelyset og være en rigtig primadonna: Jeff Bra-detich er en verdensstjerne med stort overskud og masser af humor: New York Times har udråbt ham som ”the master of his instrument”. Han rejser ver-den rundt, optræder til koncerter, i tv og radio, og har et omfattende pædagogisk virke. For nylig har han

stiftet The Bradetich Foundati-on, der har til formål at fremme koncerter, undervisning og vi-den om kontrabassen.

Toke Lund Christiansen ta-ler med Jeff Bradetich om kontrabassen, om ameri-kansk musikliv og det at være musiker i USA.

Sooyun Kim debuterede som kun 10-årig som so-list med symfoniorkestret i Seoul, og har siden rejst verden rundt og optrådt med f.eks. radiosymfonior-kestret i München, New Amsterdam Symphony Or-chestra, Bostons Pops og New Jersey Symphony Or-chestra, og i koncertsale som f.eks. Franz Liszt Hall

i Budapest, Salle Cortot i Paris, Carnegie Hall, på Spoleto USA Festival, Yellow Barn

Festival m.m. Hun er, lige-som den danske

cell ist

Andreas Brantelid og Den danske Strygekvartet, en af de udvalgte stjerner på Lincoln Centers Chamber Music Societys elite-program “Two”. I 2010 blev hun den første amerikanske prisvinder siden 1964 i den prestigefyldte ARD International Music Competition.

Sooyun Kim udvider gerne sit felt, og har f.eks. ved flere lejligheder kombineret sit blændende fløjtespil med dans!

Toke Lund Christiansen mødte Sooyun Kim første gang ifm. en international fløjtekonkurrence, hvor

Toke Lund Christiansen var i dommerpa-nelet, og hvor han straks lagde mærke til det usædvanlige talent. Toke Lund Christiansen taler med

Sooyun Kim om at rejse verden rundt til konkurrencer og solistop-

gaver, om at være en del af Chamber Music Society-programmet og gå efter en absolut topkarriere og om de kunst-

neriske eksperimenter, Sooyun Kim gerne foretager sig.

JEFF BRADETICHforedrAG/interview torSdAG den 23. AuGuSt 2012 KL. 11-12

bibLioteKet På fuGLSAnG herreGårdv/toKe Lund ChriStiAnSen

SOOYUN KIMforedrAG/interview LørdAG den 25. AuGuSt 2012 KL. 11-12

bibLioteKet På fuGLSAnG herreGårdv/toKe Lund ChriStiAnSen

BIOgRAFEN SOM KONCERTSAL ELLER: MUSICAL MOMENTS IN MOVIELAND

foredrAG v/jenS heSSeLAGerLørdAG den 25. AuGuSt 2012 KL. 14-15

foredrAGSSALen På fuGLSAnG KunStMuSeuM

jenS heSSeLAGer SKriver oM Sit foredrAG:

Man går ikke i biografen for at høre musik. Det er præmissen for meget af det der er skrevet og tænkt om filmmusik gennem tiden. Musikken har først og fremmest en understøttende funktion i forhold til fil-mens billeder og fortælling. Men selvom dette uden tvivl er sandt det meste af tiden, er mange film ikke desto mindre fulde af ’musikalske øjeblikke’ – øje-blikke hvor musikken (for nogle biografgængere i det mindste) konkurrerer stærkt om opmærksomheden og skaber små oaser af nydelse (eller irritation).

Min undertitel, ”Musical Moments in Movieland”, er en variation over titlen på en artikel: ”Composers in Movieland”, skrevet af den amerikanske komponist, George Antheil, til tidsskriftet Modern Music i 1935. Her diskuterer Antheil nogle af de nye udfordringer som møder en moderne komponist, der involverer sig i filmindustrien. Hvordan skal man fx musikalsk illustrere hurtige filmiske skift fra galoperende he-ste til en rolig landlig scene og videre til tre eller fire helt andre billedsekvenser? I hvert fald ikke med to takters galop musik, et sekunds pastorale musik og så fremdeles, konkluderer han hurtigt. Og heller ikke ved bare at skrive noget dejlig symfonisk musik, og så håbe på at det af sig selv danner en fin og menings-fuld baggrund.

Mediet stiller sine egne krav, og for at undgå det sæd-vanlige miskmask af pastiche på pastiche bliver man nødt til at satse på ”original scores”, dvs. filmmusik, skrevet specielt til den enkelte film, skabt af én enkelt

komponist og ikke, som det ellers ofte var tilfældet, af en hel flok på samlebåndsmanér. ”Original scores” var, mente Antheil, den eneste måde at sikre musik-ken en tilstrækkelig ’organisk enhed’, dvs. en tema-tisk og stilistisk gennemtænkt karakter. Og samtidig en tilstrækkelig høj kunstnerisk lødighed.

Det sidste ’problem’ – lødigheden - dukker op igen og igen. Ville Richard Wagner have valgt at blive kom-ponist i Hollywood, hvis han havde levet i det 20. år-hundrede? Er Bernard Herrmann ”The Beethoven of Film Music?”, som en kendt artikel spørger om i sin overskrift? Er filmmusikken en ”neglected art”, som en filmmusikhistorie-klassiker diskuterer?

Kort sat: Filmmusikkens historie er (også) historien om en kunstart, hvis kunstneriske lødighed har det med at blive spejlet i den ’store’ vestlige musikhisto-rie.

Og filmmusikken som et klassisk komponisthånd-værk, med symfoniorkesteret som central disciplin, danner også forudsætning for en særlig amerikansk musikhistorie med sin egen kanon og sine egne kom-ponist-helte – med navne som Max Steiner, Erik Wolf-gang Korngold, Aaron Copland, Bernard Herrmann, Elmer Bernstein, John Williams og mange andre.

Foredraget kommer omkring en lille håndfuld ’mu-sikalske øjeblikke’ i denne amerikanske filmmusik-historie.

Jens Hesselager er lektor på Københavns Universitet og har skrevet en musikvidenskabelig phd-af-handling om instrumentation – altså groft sagt: komponistens håndværk og strategi, når en musikalsk idé f.eks. skal blive til et antal stemmer i et partitur. Han er formand for Dansk Selskab for Musik-forskning.

1110

åbningen af dette års kammermusikfestival holder fast i en kær tradition og byder samtidig på noget helt nyt: nemlig to små balletter i fuglsangs lade samt et lille maskespil...

Når der kan opføres balletter på Fuglsang skyldes det et smukt samarbejde med Tivolis Pantomime. Ensemblet og pantomimen er gået sammen om en unik produktion, der har givet de to koreografer Marie Brolin-Tani og Paul James Rooney til opgave at lave hver en ballet på 14 minutter til musik, der skal spil-les af ensemblets musikere på scenen.I forlængelse af festivalens amerikanske tema valgte Rooney musik af Philip Glass, som ensemblets cel-list Miranda Harding har arrangeret for fløjte, kla-rinet, fagot, bratsch, cello, harpe og synthesizer. Musikken er fra Glass’ store Glassworks fra 1981 – musik som komponisten skrev med særlig henblik på en cd-udgivelse, og altså ikke primært til kon-certbrug. Intentionen var at musikken på den måde skulle nå ud til et bredere publikum, hvilket er ty-pisk for Glass, der tidligt i sin karriere valgte at gå nye veje med den moderne kompositionsmusik, og gerne veje, der rækker bredt ud til verden. Hans mu-sik bliver kaldt minimalisme - selv foretrækker han ”music with repetitive structures”; mønstre og melo-dier, der gentages, væver sig ind i hinanden, bølger frem og tilbage...

Paul James Rooney tager direkte afsæt i disse møn-ste og kalder sin ballet ”Havets Bevægelser”. Dan-sen skildrer livet over og under vandoverfladen: Ha-vets poetiske bevægelser set fra oven, og derefter et blik i dybet, hvor planter og fisk bevæger sig på kryds og tværs.

Marie Brolin-Tani har valgt musik af argentiske Piaz-zolla, nemlig hans Fire Årstider, der hylder fødebyen Buenos Aires og tangoen, som den blev danset dér på alle årstider. Piazzolla har sammensat suiten, som egentlig er 4 selvstændige tangoer, med skelen

til Vivaldi, hvilket momentvis skinner igennem

i musikken. Brolin-Tani lader lidenskaben og passio-nen bære dansen, sammen med en refleksion over, hvad årstiderne og naturen betyder for menneskers følelser og tanker.

Som optakt til de to balletter danser fløjtenisten Sooyun Kim et kort musikstykke: Oliver Knussens Masks er nemlig ikke kun tænkt som toner, men som en dans, hvor fløjtenisten bevæger sig rundt på scenen, mens hun tilsyneladende ubesværet spiller den teknisk meget krævende solo.Knussen er en ener på den engelske komponists-cene. Vidunderbarnet fik sin første symfoni opført som 15-årig af London Symphony Orchestra – med sig selv som dirigent! Hans fingeraftryk på engelsk musik og musikliv er stort, både i kraft af sine sym-fonier, operaer og kammermusik, og i kraft af hans kunstneriske ledelse af Aldeburgh-festivalen i 1983-98 og hans omfattende dirigentvirke.

Sooyun Kim kommer man heldigvis til at høre meget mere til på festivalen om lørdagen – se side 20.

Hartmann-slægten har sat sit fingeraftryk på dansk musik i generationer og ikke mindst på kulturlivet omkring Fuglsang Herregård: J.P.E. Hartmann var en kendt dansk komponist med mange værker på samvittigheden; fra operaer som Liden Kirsten, til sange som I Sne står Urt og Busk i Skjul, eller Blom-stre som en Rosengaard. Hans søn, Emil Hartmann, var også komponist, og når Storstrøms Kammeren-semble hvert år indleder sin festival med Serenade af Emil Hartmann har det den særlige grund at Emils datter i et halvt århundrede var frue på Fuglsang Herregård. Herregården blev bygget af Rolf Viggo Neergaard, som altså giftede sig med Bodil Hart-mann. Bodil var som sin far og farfar en ven af kun-sten og mange af tidens store kunstnere kom og gik derfor i huset, herunder f.eks. også komponisterne Carl Nielsen og Edvard Grieg.

Det er disse stolte traditioner, Storstrøms Kammer-ensemble i sit daglige virke, og med Sommermusik på Fuglsang i særdeleshed, bygger videre på. Der-for indledes festivalen også i 2012 med Hartmanns Serenade – traditionen tro: spillet på herregårdens terrasse med fuglesang som akkompagnement og et glas boblevand til publikum.

ONSDAG DEN 22. AUGUST 2012

Svenske Marie Brolin-Tani er uddannet på på Balettakademiet i Stockholm, og derefter på London School of Contemporary Dance, og i Paris på Centre de Dance du Marais, Ecole Joseph Russilo. Brolin-Tani flyttede i 1982 til Århus, hvor hun arbejdede som danser og samtidig startede sin karriere som koreograf. I 1992 dannede hun sit eget dansekompagni: MBT Danseteater, og skabte en ræk-ke succesrige danseproduktioner med internationale samarbejdspartnere. I 2001 flyttede Marie Brolin-Tani tilbage til Sverige, hvor hun blev kunstnerisk leder for Skånes Dansteater. I 2008 etablerede hun Unga Danskompaniet/ Det Unge Dansekompagni - en platform for nyuddannede dansere fra Sverige og Danmark. Siden 2010 er Marie Brolin-Tani kunstnerisk leder for Young Fuse Dance Company ved Smålands Musik &Teater sideløbende med sit øvrige koreografiske arbejde indenfor dans og opera.

Britiske Paul James Rooney er uddannet på Royal Ballet School i London og på Elmhurt School for Dance. Han har arbej-det med en lang række kompagnier og koreografer, som f.eks. English National Ballet og Alvin Ailey Dance Company, og har danset på scener som Royal Opera House London, Royal Albert Hall, Beijing Olympic Stadium og såmænd: Det kgl.

Teater i København. Som koreograf har Rooney arbejdet både i England og Danmark, f.eks. hos Tivolis Pantomime og senest med en produktion på Skuespilhuset, der integrerer ballet, opera, dans og video. Paul James Rooney er kunstnerisk leder for produktions-selskabet Oliver James Production, der skaber både små og store forestillinger for teatre m.m.

Læs om Sooyun Kim på side 9.

SERENADE Og BALLETTERGæST: TivOliS PANTOmimE

EMIL HARtMANN (1836-1898): SERENADE OP. 43 (1890)- for 9 instrumenter

1. Andante – Allegro, ma non tanto pastorale2. Scherzo

3. Intermezzo4. Finale

ÅbNINGStALE V/ US AMbASSADOR LAURIE S. FULtON

OLIVER KNUSSEN (1952-): MASKS (1969)

HAVEtS bEVæGELSERKoreografi: Paul James Rooney

Musik: Rubric og Façade af Philip Glass (1981) (arr. Miranda Harding)

SEASONSKoreografi: Marie brolin-tani

Musik: Fire Årstider af Astor Piazzolla (1964-70) (arr. Pepe Ferrer)

Sooyun Kim, solofløjteSvend Melbye, fløjte

Joakim Dam thomsen, oboEva Åberg, klarinet

tage Christensen, klarinetGunnar Eckhoff, fagot

Susanne Olschansky, fagotLasse Mauritzen, hornLisa Mauritzen, hornMette Franck, harpeJakob Westh, klaver

Stéphane tran Ngoc, violinPiotr Zelazny, bratschMiranda Harding, cello

Jeff bradetich, kontrabas

Kl. 20.00: KONcErT På FUGlSANGS TErrASSE OG i lADEN

1312

KL. 11.00: Mød MuSiKeren jeff brAdetiCh – v/toKe Lund ChriStiAnSen

bibLioteKet, fuGLSAnG herreGård

KL. 14.00: MuSiKLiv i uSA – en indvAndrerhiStorie foredrAG v/toKe Lund ChriStiAnSen

foredrAGSSALen, fuGLSAnG KunStMuSeuM

eftermiddagskoncerten præsenterer den fantasti-ske musiker jeff bradetich, der gør alle fordomme om kontrabassen som et tungt og uhåndtérligt in-strument til skamme…

I Jeff Bradetich’ hænder er kontrabassen i særklasse solistisk, virtuos og endda humoristisk anlagt. Jeff Bradetich har foreslået et program, der præsenterer de to amerikanske komponister Jon Deak og Cindy McTee og dertil udvalgt tangomusik af Piazzolla - med kontrabassen i centrum, selvfølgelig.

Cindy McTee betegner sig på sin hjemmeside som en ”frisk, energisk stemme” i amerikansk musik, hvil-ket bestemt er meget rammende for hendes musik. McTee har modtaget en række priser og skrevet for bl.a. Detroit, Houston og National Symphony Orche-stra. Hendes værker opføres verden over. Changes er inspireret af nyt over for gammelt; hendes funklende nye bil fotograferet med en losseplads i baggrunden, akkorderne i standarden “All the Things you are” (Hammerstein/Kern) sat i nye omgivelser… og der er masser af humor i de mange musikalske sammen-stillinger og skift, som udøves af den utraditionelle duo: cello og kontrabas.

Contrabajo er det spanske ord for kontrabas. Piazzolla skrev i alt tre stykker for instru-

mentet, hvoraf Contrabajeando er det mest solistiske. Første del af indled-

ningskadencen er skrevet af Piazzol-las mentor Troilo, og derefter har Piazzolla så sat sit grundige fin-geraftryk med harmonikken og sit rytmiske ”touch”. Egentlig er ar-rangementet for kontrabas + stry-gekvartet, men Jeff Bradetich og Storstrøms Kammerensemble har byttet 2.violinen ud med klarinet!

Mens Jeff Bradetich hviler ud, spiller ensemblet musik af Nino Rota. Nino Rota har lagt mesterlig musik under

en lang række film af den italienske mesterinstruktør Fellini, og er des-

uden manden bag mu-sikken til Godfather.

Som klassisk komponist bliver han i de senere år i stadig stigende grad opført verden over. Ikke mindst hans livlige Trio for violin, fløjte og klaver har bevist sin slidstyrke.Det følgende værk: B. B. Wolf er komponeret af Jon Deak – en amerikansk kontrabassist og komponist. Deak har titel af “Young Composer Advocate” hos New York Philharmonic, hvor han har til opgave at lave særlige kompositionsforløb for børn. Deak har skrevet over 300 værker og blev Pulitzer-nomineret for “The Headless Horseman” for strygekvartet og orkester. B. B. Wolf er skrevet sammen med ven-nen Richard Hartshorne, som Deak ofte tager på bjergvandring med. Her har de mødt ulve… og det har affødt det usædvan-lige stykke, hvor kon-trabassisten både er fortæller og musiker.

Koncerten afslut-tes med en opgave, som Jeff Bradetich har stillet sig selv: At arrangere ud-valgt amerikansk musik til kontra-bas + musikere fra Storstrøms K a m m e re n -semble. På tale er f.eks. musik af Barber og Copland, men nærmest frem til koncertdagen er det endelige arrangement en overraskelse – også for ensemblets musikere!

Koncerten finder sted i samarbejde med BASS2012 – www.bass2012.eu.Koncerten optages af DR P2.

TOrSDAG DEN 23. AUGUST 2012

New York Times har udnævnt Jeff Bradetich som “the master of his instrument”. Han anses som en af USAs førende bassister og rejser i dag verden rundt med sit spil. Mere end 500 koncerter er det blevet til siden hans debut i Carnegie Hall i 1982. Han har vundet en række solist-konkurrencer og optrådt i radio og tv, f.eks. på kanaler som CBS, CNN og BBC.

Jeff Bradetich har også et omfattende pædagogisk virke, bl.a. med dvd-udgivelser af Bachs cello-suiter og ny amerikansk musik, og bogudgivelser – senest: Double Bass: the Ultimate Challenge.

Jeff Bradetich er aktiv i kontrabasmilljøet f.eks. i det internationale bas-selskab, og har for nyligt stiftet The Bradetich Foundation, der har til formål at fremme koncerter, undervisning

og viden om kontrabassen.

Kl. 16.00: KONcErT i KONcErTSAlEN

KONTRABASSEN I CENTRUMGæST: JEFF BrADETich

CINDy MCtEE (1953-): CHANGES (1996)- for cello og kontrabas

AStOR PIAZZOLLA (1921-92): CONtRAbAJEANDO (1952)

- for kontrabas, violin, klarinet, bratsch og cello

NINO ROtA (1911-79): tRIO (1958)- for fløjte, violin og klaver

1. Allegro ma non troppo2. Andante sostenuto

3. Allegro vivace con spirito

JON DEAK (1943-): bb WOLF (1982)- for solokontrabas/fortæller

AN AMERICAN tRILOGy (ARR. JEFF bRADEtICH) – overraskende glimt fra barbers

violinkoncert, Gershwins klaverpræludier m.m.

Svend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe

Jakob Westh, klaverStéphane tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratschMiranda Harding, cello

1514

en klassisk kammerkoncert, der spænder fra dra-matisk Korngold til munter harpetrio af bruce broughton...

Aftenens koncert lægger blidt ud med folkemusikal-ske toner af komponisten Grant Still – vist den første afro-amerikanske komponist, der indtog de ameri-kanske koncertsale. Grant Still studerede komposi-tion hos bl.a. Edgar Varèse og lavede foruden kompo-sitionsmusik også jazzarrangementer til f.eks. Artie Shaw og Paul Whiteman. Hans Folk Suites no. 2 er in-spireret af forskellig folkemusik, hvilket er typisk for Grant Still. Musikken er oprindeligt skrevet for fløjte, klarinet, klaver og cello, men også arrangeret med fagot og harpe i stedet for cello og klaver – og sådan har Storstrøms Kammerensemble valgt at fremføre den.

Programmet fortsætter med en frisk harpetrio; skre-vet så sent som i 2011 af Bruce Broughton, som man først og fremmest kender som Emmy-belønnet film-komponist. Også musik til tv-serier, teater og com-puterspil står på hans værkliste – side om side med bestillingsværker til symfoniorkestrene i Chicago og Seattle. Det er den meget aktive amerikanske harpe-trio: The Debussy Trio, der har bestilt værket, ligesom de har fået en række andre værker skrevet til sig af amerikanske komponister – en guldgrube for harpe-trioværker, som kammerensemblet med stor fornø-jelse har kastet sig over!

Copland-sekstetten er i 1933 egentlig skrevet som en lille symfoni. Men værket fik kun ringe succes. Da Copland omarrangerede musikken til sekstet, gik det meget bedre... Copland er en central skikkelse i ame-rikansk musikliv og en af landets mest spillede kom-ponister. Han skrev foruden kompositionsmusik også scenemusik, symfonier og filmmusik. Stilen ændrede sig gennem årene: fra jazz-inspireret musik, til Stra-vinsky-inspireret musik (bl.a. pga. studier i Paris), til musik inspireret af amerikansk folkemusiktradition (f.eks. den kendte Appalachian Spring), og senere: inspiration hentet i serialismen og 12-tonemusik. Copland var også en vigtig skikkelse pga. sit meget engagerede arbejde i musiklivet i øvrigt: som organi-sator af koncerter og uddannelser, som skribent og foredragsholder.

Om sin sekstet skriver han selv: ”Stykket er i tre dele (hurtig, langsomt, hurtig) uden pause. Første del er som en scherzo i karakteren. Jeg har leget med ideen om at kalde hele stykket ”The Bouncing Line” pga. stilen i første del. Anden del er i tre korte sektioner; først en stigning til et ”dissonant-klimaks”, derefter en skarp kontrast i form af en melodiøs midtersek-tion, og så tilbage til start. Finalen er igen lys i farven og rytmisk intrikant.”

Koncertens hovedværk er Kvintet for klaver og stry-gere af Korngold – en virkelig sværvægter. Den østrig-ske komponist Korngold er en interessant skikkelse blandt komponister i det 20. århundrede. Han var et musikalsk vidunderbarn, søn af en kendt musikkriti-ker, og imponerede som 9-årig selveste Mahler. Mah-ler kaldte simpelthen Korngold et geni. Som 11-årig komponerede Korngold balletten Der Schneemann, og senere fulgte et par kammermusikværker, som fik Richard Strauss til at udtale store lovord. Som 14-årig gik Korngold så i gang med orkesterværker og der-efter operaer. Sådan fortsatte det frem til 1934, hvor Korngold var blevet professor på Vienna Staatsakade-mie, og der en dag indløb et tilbud fra Hollywood om at lave musik til filmen En Skærsommernatsdrøm. Det blev starten på en lang periode, hvor Korngold opholdt sig i Hollywood og komponerede filmmusik. Han blev anset som en pioneer inden for hvad man kan kalde symfonisk filmmusik og vandt sågar flere Oscars. Denne indsats gør selvfølgelig Korngold sær-deles relevant på en festival med amerikansk tema.

Efter 2. verdenskrig vendte Korngold tilbage til kon-certsalsmusikken. Hans romantiske stil var dog ude af trit med efterkrigstidens idealer, og der blev stille omkring komponisten, der døde som 60-årig. Først omkring 100-året for hans fødsel kom der fornyet in-teresse for Korngold og hans musik, og i dag er man heldigvis fuldstændig ude over enhver diskussion om hvorvidt Korngold er/var gammeldags eller ej. Nu konstaterer man bare, at musikken er fantastisk!

Koncerten optages af DR P2.

AMERIKANSKE KLASSIKEREGRANt StILL (1895-1978): FOLK SUItE NO. 2 (1962)

- for fløjte, klarinet, fagot og harpe1. El Zapatero (Californien)

2. Mol’e (Peru)3. Mom’zelle Zizi (Louisiana)

4. Peruviansk melodi

bRUCE bROUGHtON (1945-): tHERE IS ALWAyS SOMEtHING tO DO (2011)

- for fløjte, harpe og bratsch1. Moderately fast

2. Slow3. Very fast

AARON COPLAND (1900-90): SEKStEt (1937)- for klarinet, strygekvartet og klaver

Pause

ERICH KORNGOLD (1897-1957): KLAVERKVINtEt OP. 15 (1921)

1. Mässiges Zeitmass, mit schwung voll blühenden Ausdruck2. Adagio3. Finale




Emily Fowler, violinPiotr Zelazny, bratschMiranda Harding, cello

TOrSDAG DEN 23. AUGUST 2012

Kl. 20.00: KONcErT i KONcErTSAlEN:

1716

KL. 11: AMeriKAnSKe biLLeder – deL 1foredrAG v/jACob hoLdt


KL. 14: AMeriKAnSKe biLLeder – deL 2foredrAG v/jACob hoLdt



AMERICAN SEASONSGRANt StILL (1895-1978): SUMMERLAND (1935)

- for harpekvintet

SAMUEL bARbER (1910-1981): SUMMER MUSIC OP.31 (1956)- for blæserkvintet

NED ROREM (1923-): WINtER PAGES (1981)- for klarinet, fagot, violin, cello og klaver

1. A mirror2. the sun that brief December day

3. Around the house the flakes fly faster4. Paris then

5. Dorchester Avenue6. Hesitations

7. Urged by earnest violins8. Moments fly by like a snowstorm

9. Rue des Saints-Pères10. Valse oubliée

11. Stone snowballs12. Still life

Svend Melbye, fløjteJoakim Dam thomsen, obo

Eva Åberg, klarinetGunnar Eckhoff, fagotLasse Mauritzen, horn

Mette Franck, harpeJakob Westh, klaver


fra sommer til vinter i amerikansk musik...

Sommermusik på Fuglsang med sit amerikanske tema må selvfølgelig præsentere Barbers smukke Summer music. Barber komponerede allerede i en alder af 7 år, nemlig en musical, og forsøgte sig med opera, da han var 10... og sådan gik det slag i slag. Han har vundet Pulitzer-prisen hele to gange: først (1958) for operaen Vanessa og siden (1963) for sin klaverkoncert. Hans mest berømte værk er den meget smukke Adagio for Strings fra 1938 – i 2004 kåret af BBcs lyttere som det sørgeligste stykke klassisk musik nogensinde... Blæserkvintetten Summer music var oprindeligt tænkt som en septet for blæser og strygere, men et eksperi-menterende samarbejde med New York Wind Quintet tog stykket et andet sted hen. Musikken er i een sats, hvor instrumenterne fremhæves på skift. Stemnings-fuld musik, der stiller høje krav til musikerne, men ikke til lytterne: her handler det bare om at nyde...

Som en lille forret serveres Grant Stills Summerland – oprindeligt komponeret for klaver, men siden arran-geret for harpekvintet. Enkel musik til en solbeskinnet aften på herregården... Grant Still var en slags fadder-skikkelse for afro-amerikanske komponister, idet han var den første afro-amerikaner, der for alvor fik udgi-vet og spillet sin musik. Musikken er ofte enkel og/el-ler med folklorisk inspiration, ligesom Still forblev tro mod sine afrikanske rødder, således at man ofte hører en vis ”blues”-stemning i hans musik.

Fra sommer til vinter...: Komponisten Ned Rorem vok-sede op i Chicago, flyttede til New York, hvor han bl.a. studerende hos Aaron Copland, og senere: Paris, hvor han opholdt sig i næsten 10 år og blev en del af kunst-nerkredsene i byen. Hans orkestersuite Air Music vandt Pulitzer-prisen i 1976. Foruden at være kompo-nist er Rorem også kendt for sin forfattervirksomhed.Winter Pages er skrevet for en usædvanlig besætning: klarinet, fagot, violin, cello og klaver. Musikken er en slags vinter-dagbog, hvor han til hver sats angiver sin inspirationskilde (oversat af Lene Honoré):

1. ”A mirror” hedder sådan, fordi materialet vender midtvejs og spoler sig selv tilbage baglæns. Denne meget korte åbning af stykket planter frøene til de fleste af de efterfølgende stykker.

2. Whittier’s digt Snow-Bound leverer det lærred, hvorpå solofagotten maler scenen:

”The sun that brief December dayRose cheerless over hills of grayAnd, darkly circled, gave at noon

A sadder light than waning moon.”

(betyder oversat ca.:”Den korte decemberdag solen så

stå trøstesløst op over bakker så gråog mørk omkranset hin eftermiddagden et tristere lys end månen gav”)

3. Tre spillere – klarinet, violin, cello – fremkalder åbningslinierne I Hardy’s Birds At Winter Nightfall:

”Around the house the flakes fly fasterAnd all the berries now are gone”

(oversat:”Rundt om huset flyver fnuggene hurtigere

og alle bærrene er nu forsvundet.”)

4. “Paris then” er en vals for klarinet og klaver.

5. Dorchester Avenue, tæt på Chicago’s 57th Street var mit hjem mellem de afgørende alderstrin 7 og 17 år, og var dér hvor jeg lærte at spille klaver.

6. Hesitations: Titlen på denne trio for strygere og klaver fremgår klart af musikken.

7. Denne lange centrale sats er en rondo for solovio-lin bakket op af og modsagt af de andre. Titlen kom-mer fra Wilfred Owen’s Music:

” I have been urged by earnest violinsAnd drunk their mellow sorrows to the slake

Of all my sorrows and my thirsting sins.My heart has beaten for a brave drum’s sake.”

(betyder oversat - uden rim - ca.:”Jeg er blevet ansporet af indtrængende violiner

og har læsket mig ved at drikke deres milde sorger, Af alle mine sorger og tørstende synder

har mit hjerte banket for en modig trommes sag”)

8. Paul Goodman, der er kilden til så mange af mine sange og har haft en uomtvistelig indflydelse på min ungdom, lukkede sit stykke Stoplight med disse ord:

”… nothing to do but wait,meantime the moments fly by like a snowstorm

and my time is slipping away.”

(oversat:”… intet andet at gøre end at vente,

i mellemtiden flyver øjeblikkene forbi som en snestormog min tid løber ud”)

9. På Rue des Saint-Péres tårner et af de mange ho-teller sig op, som jeg engang kaldte hjem hver mor-gen klokken fem.

10. Valse oublièe, er selvfølgelig en titel fra Liszt

11. I sin film, Blood of a Poet, inkorporerer Jean Coc-teau, følgende vers:

”Ainsi partent souvent du college Ces coups de poing faisant crache du sang,

Ces coups de poing durs des boules de neige Que donnent la beautè vite en passant.”

(betyder frit oversat ca.:Således forlades skolen ofte:

Med næveslag, der giver blodopspytMed hårde skud af snebolde

Som giver en hurtigt forbigående skønhed)

Jeg havde allerede færdiggjort den næstsidste mono-log og kaldt den Cello alene, da jeg opdagede, at Coc-teau’s formulering ubevidst havde tilskyndet kom-positionen. Celloen samler lyden fra de foregående øjeblikke, væver dem sammen og flyder ind i: 12. Still Life, hvori de fem instrumentalister synger sammen i en stille, formel afslutning.

FrEDAG DEN 24. AUGUST 2012

1918

Svend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinetMette Franck, harpeJakob Westh, klaver


Dirigent: Martin Nagashima toftLys: Nils Kragh

Lyd: Mikkel Kroner

Passioneret koncert spektakulært sat op i fugl-sangs rustikke lade – nu iført projektører, elektro-nik og minimalistisk musik...

USA har på flere områder vist nye veje for den klassi-ske kompositionsmusik. F.eks. med den minimalisti-ske musik, som aftenens koncert giver en række ek-sempler på. Også den amerikanske filmmusik spiller en rolle for hvordan musikken og komponisterne har udviklet sig i det store land. Alt dette er interessant som perspektiv på den europæiske tradition, som musikken står på skuldrene af. Koncerten i laden er sat flot i scene med lys og elektronik – ”Den nye Verden” kan ikke altid rummes i en traditionel her-regårdskoncertsal...

Koncerten starter med Augusta Read Thomas, som i sin musik læner sig op ad den europæiske tradition, dog i et vist omfang inspireret af jazzen, bl.a. i kompo-nistens ønske om at musikken skal føles ”improvise-ret” og organisk, selvom den er nedskrevet node for node. Augusta Read Thomas har studeret hos bl.a. Oliver Knussen, har været Composer in Residence hos Chicago-symfonikerne i en årrække og fået be-stillinger fra f.eks. Dallas Symphony Orchestra, Na-tional Symphony Orchestra, Houston Symphony Or-chestra m.fl. Passion Prayers har celloen i front og skaber en mystisk, intens verden, som kan minde lidt om Olivier Messiaens univers.

Med Don Davis kommer vi så til en amerikansk mu-sik, som forholder sig anderledes frit til hvad man måske kan kalder “tyngden” i den europæisk ori-enterede klassisk musik. Don Davis skriver foruden koncertsalsmusik og musik til film og tv – f.eks. til blockbusteren The Matrix. Hans harpetrio betegnes af forlaget som “velegnet til at vække publikum”, hvil-ket dog forhåbentlig ikke bliver nødvendigt…

Om ikke andet skal man nok blive lysvågen, når Ma-thias Reumert går i gang med slagtøjsbatteriet på scenen. Reynolds er nærmest ukendt herhjemme, men er en af USAs mest anerkendte komponister, og modtog i 1989 en Pulitzer-pris. Watershed er et an-seeligt værk på ca. en halv time!, hvor Reumert får lov at svede over trommerne. Publikum behøver til gen-gæld ikke løfte en finger, men kan blot tage med på denne imponerende rejse, lade rytmer og toner lagre sig i kroppen, nyde også den visuelle del af perfor-mancen, lade tankerne fare som de vil, og gå til pause en minimalistisk oplevelse rigere.

Efter pausen præsenteres en pionér inden for den mi-nimalistiske musik: Steve Reich. Reich ville som ung være jazztrommeslager, men endte senere - efter at have taget en bachelorgrad i filosofi! - på Mills Col-lege, hvor han studerede komposition hos bl.a. Berio og Milhaud. Hans stil blev minimalismen, det repetiti-ve og brug af båndoptagelser, f.eks. i loops. Det får vi i rigt mål eksempler på i Vermont Counterpoint. Her spiller fløjtenisten sin solostemme omringet af 10 an-dre fløjtestemmer – nemlig spillet af fløjtenisten selv optaget på bånd. Efter et harpeintermezzo af John Cage – også en pionér på sit felt: avantgardens ekspe-rimenter med f.eks. koncepter og tilfældighedsmusik – kommer koncertens scoop: Double Sextet af Steve Reich. Også her er der en båndoptagelse involveret, nemlig en optagelse fra juni måned, hvor sekstetten indspiller sine seks stemmer på bånd i herregårdens koncertsal – hvilket kan ses som videooptagelse på et lærred bag musikerne på scenen. På scenen sidder nemlig de samme seks musikere og spiller et andet sæt stemmer, som Reich har skrevet. Double Sex-tet kan spilles af 12 musikere, altså to sekstetter på scenen, men opføres som regel som her: 6 musikere spiller til en indspilning med sig selv. Reich vandt i 2009 Pulitzer-prisen for dette værk, som nu opføres for allerførste gang i Danmark!

FrEDAG DEN 24. AUGUST 2012

Kl. 20.00 KONcErT i FUGlSANGS lADE

Slagtøjsspilleren Mathias Reumert har markeret sig internationalt som en virtuos klassisk musiker med et stærkt personligt udtryk. Som solist har Mathias Reumert optrådt i det meste af Europa samt store dele af USA og Sydamerika, og uropført adskillige værker af europæiske og amerikanske komponister. Han modtog i 2007 den samlede 1.pris ved Gaudeamus Interpreters Competition i Amsterdam.Som komponist og manuskriptforfatter har Mathias bl.a. stået bag den anmelderroste musikteater-performance Ein Trommelspiel (’Et Trommespil’). Amerikansk musik har i mange år været en særlig passion for Mathias. Siden 2008 har han været tilknyttet som guest artist ved Summer Institute of Contemporary Performance Practice i Boston, men allerede som MA-studerende ved University of California, San Diego i årene 2003-2005 arbejdede han tæt sammen med en række toneangivende amerikanske komponister, og var bl.a. med til at udvikle og senere uropføre Roger Reynolds’ timelange, interaktive værk, Sanctuary.

Den unge dansk-japanske dirigent, Martin Nagashima Toft, er uddannet hos professor Giancarlo Andretta ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2008 med Århus Symfoniorkester og debutkoncert i februar 2010 med Sjællands Symfoniorkester. I 2008 blev han tildelt et stipendie fra Léonie Sonnings Musik-

fond, hvilket har muliggjort yderligere studier i bl.a. Wien og Bo-logna ved Orchestra Mozart og Claudio Abbado. I 2007 fik han sin dirigentdebut i Italien med Orchestra Filarmonia Veneta. Martin Nagashima Toft er tilknyttet Det kgl. Teater som assisterende dirigent på udvalgte operapro-duktioner. Ved Opera Hedeland og Det Kongelige Teater har han desuden været ansat som kor-syngemester og dirigent for scenemusikken.Han er fast dirigent for Kammerkoret CAME-RATA, med hvem han har opført et bredt reper-toire af a cappella værker og oratorier.

PASSION PERCUSSIONGæST: mAThiAS rEUmErT

AUGUStA READ tHOMAS (1964-): PASSION PRAyERS (1999)- for cello + fløjte, klarinet, violin, harpe, klaver og slagtøj

DON DAVIS (1957-): SLAM AHEAD (2002)- for fløjte, harpe og bratsch

ROGER REyNOLDS (1934-): WAtERSHED (1995) - for soloslagtøj

Pause

StEVE REICH (1936-): VERMONt COUNtER POINt (1982)- for solofløjte + bånd

JOHN CAGE (1912-92): IN A LANDSCAPE (1948)- for soloharpe

StEVE REICH: DOUbLE SExtEt (2007/08)- for fløjte, klarinet, violin, cello, klaver og vibrafon

2120

Sooyun Kim, fløjte yura Lee, violin og bratsch Steve beck, klaver

toke Lund Christiansen skriver om koncerten:

Eftermiddagskoncerten med festivalens tre ameri-kanske gæstemusikere åbner med et glimt af Bachs profil tegnet af Fred Lerdahl (1943) i en ekstra(ordinær) Goldberg-variation! De følgende to diatoniske studier fra Lerdahls hånd, hvor det sidste, Cyclic Descent er udpræget meditativt, hidrører også fra denne større samling af minimale studier.

Charles Ives (1874-1954) indtager en unik position blandt amerikanske komponister. Han besluttede sig som ung for at være forsikringsagent og gennemførte dette med stor økonomisk succes. Musik, af vidt for-skellig art, komponerede han i sin fritid. Ives’ værker er i det stilistiske svære at sætte på recept, og Ives’ musikalske univers synes stadig at efterlade flere spørgsmål end svar. Komponistens oftest spillede værk har da også titlen: ”The Unanswered Question”. Selv husker jeg en opførelse af Ives’ Fjerde Symfoni, hvor et Military Band bevæger sig ind i en kollaps med et kor, et orgel, et med kvarttoner forstemt kla-ver, og tilmed et klaver der er normalt stemt. Det hele blandet op med et enormt symfoniorkester, ledet af to dirigenter, der pendler rundt mellem diverse ame-rikanske folkesange, salmer, Händels Messias og meget andet. Ives trækker elementer ind fra mange forskellige kilder, og i dette klanglige sammensuri-um opstår der sublim kunst mættet med udefinerlige følelser.

Charles Ives 2. violinsonate er blevet til gennem ad-skilige revisioner. De første skitseagtige tilløb er fra 1901, og omkring 1914 ligger sonaten i en fast form, som dog revideres igen i 1919. Violinsonaten uropfø-res i New Yorks Aeolian Hall i 1924. I sonaten indgår der, som i så mange andre af Ives værker, en hel ræk-ke af folkemelodier og popular tunes: ”Sailers Horn-pipe”, ”Turkey in the Straw”, ”the White Cockade” er blot et udvalg. Ives låner også materiale fra sin egen ”Ragtime Dance, nr. 1.”

Charles Wuorinen (1938) er mærkeligt nok så godt som ukendt i Danmark. Han har studeret hos blandt andre Edgard Varese og Elliott Carter, og i USA be-tragter man ham i dag som en af de absolut føre-nde komponister. Wuorinen har 250 værker bag sig inklusive otte symfonier og flere operaer. Han har skrevet på bestilling af de ledende amerikanske sym-foniorkestre, og han er selv en fremragende pianist og orkesterleder. Pianisten Steven Beck har et nært venskab med komponisten og har uropført adskillige af hans værker. Sonaten for fløjte og klaver (2003/04) har tre satser. Stilen ligger milevidt fra Poulenc og Ibert, og alligevel formår Wuorinen i et modernistisk tonesprog at bygge bro til den franske neoklassik. Bohuslav Martinu voksede op i toppen af et klokke-tårn i det østlige Bøhmen. De fuldtonende klokker i kontrast med det stille landskabelige indgår som en nærmest bizar, men væsentlig inspiration i mange af hans værker. Martinu skrev sin Trio for fløjte, violin og klaver i Paris til Moyse-trioen på bestilling af den legendariske fløjtenist Marcel Moyse. Moyse levede efter 2. Verdenskrig i Vermont, USA og Martinu i bl.a. New York og i Ridgefield, Conneticut. I USA var han umådelig produktiv og skrev en række symfonier, men også sin trio for fløjte, cello og klaver. Otte små stykker for violin og klaver tilegnede han (den violin-spillende) Alfred(?) Einstein. Det var emigranternes musik, men Martinu bevarede sine bøhmisk/ tjek-kiske rødder, og der er ikke så langt til Smetana og Dvorak.

Paul Hindemiths lille Echo for fløjte og klaver er komponeret i USA: i Connecticut hvor komponisten underviste på Yale. Som fløjtenisten Sooyun Kim ud-trykker det: ”Siden vi startede med et lille stykke, vil vi også sige farvel med et kort venligt stykke. It will be like taking a short adventure to the world of American sound in just one hour.”

KL. 11: Mød MuSiKeren: Sooyun KiM – v/toKe Lund ChriStiAnSenbibLioteKet, fuGLSAnG herreGård

KL. 14: bioGrAfen SoM KonCertSALforedrAG v/jenS heSSeLAGer


lØrDAG DEN 25. AUGUST 2012

Sooyun Kim blev i 2010 den første amerikanske prisvinder siden 1964 i den prestigefyldte ARD International Music Competition. Hun debute-rede allerede som 10-årig som solist med symfoniorkestret i Seoul, og har siden rejst verden rundt og optrådt med f.eks. radiosymfoniorkestret i München, New Amsterdam Symphony Orchestra, Bostons Pops og New Jersey Symphony Orchestra, og i koncertsale som f.eks. Franz Liszt Hall i Budapest, Salle Cortot i Paris, Carnegie Hall, på Spoleto USA Festival, Yellow Barn Festival m.m. Hun er en af de udvalgte stjerner på Lincoln Centers Chamber Music Societys elite-program “Two”.På hendes repertorie finder man f.eks. Mozart, Bach og Debussy, men også spektakulære opførelser af Scönbergs Pierrot Lunaire, Kagels Serenade for Three Players og Oliver Knussens Masks, hvor man bl.a. kan opleve Sooyun Kim som fløjtespillende danser.

Yura Lee spiller både violin og bratsch. Hun har optrådt som solist med orkestre som f.eks. New York Philharmonic, Chicago-symfonikerne, Cleveland Orchestra, Los Angeles Philharnonic m.fl. Hun har spillet solokoncerter i Carnegie Hall, Wigmore Hall i London, Musikverien i Wien og Mozarteum i Salzburg. Yura Lee har modtaget en lang række priser, f.eks. 1. prisen i Leopold Mozart Competition, ligesom hun i en alder af 12 var en yngste kunstner nogensinde, der modtog Debut Artist of the Year-prisen uddelt af National Public Radio i USA.Yura Lee spiller på de førende kammermusikfestivaler og har samarbejdet med store navne som Gidon Kremer, Andras Schiff, Yuri Bashmet og Mitsuko Uchida.Yura Lee deltager i Chamber Music Society i Lincoln Centers elite-program Two, både i sin egenskab af violinist og bratschist.

Den amerikanske pianist Steve Beck bliver af ”The New Yorker” prist som en af New Yorks fineste, unge pianister. New York Times beskrev en af hans seneste koncerter som “eksemplarisk”. Beck har i sæsonen 2011/12 bl.a. opført Bachs Goldberg-variationer og Brandenburg-koncer-ter og også bevæget sig inden for den helt nykomponerede musik; Elliott Carter, Pierre Boulez, Henri Dutilleux, George Crumb, og såmænd vor egen Poul Ruders – Beck har uropført og indspillet musik af Ruders, ligesom han i 2011 har medvirket i amerikanske førsteopførelse af Hans Abrahamsens Schnee.Steve Beck debuterede med National Symphony Orchestra har turneret i Japan som solist med New York Symphonic Ensemble. Som solist og kammermusiker har han optrådt i Alice Tully Hall, Kennedy Center, Weill Recital Hall, Merkin Hall, på Aspen Music Festival og i Lincoln Center Out of Doors. Blandt hans indspilninger finder man verdens første indspilning af nyligt fundne Beethoven-værker og Elliot Carters Double Concerto.


AMERIKANSK gÆSTEKONCERTGæST: SOOyUN Kim TriO

FRED LERDAHL (1943-): tHREE DIAtONIC StUDIES: 1. CHASING GOLDbERG (2004)

CHARLES IVES (1874-1954): VIOLIN SONAtA NO. 2 (1914)1. Autumn. Adagio maestoso - Allegro moderato

2. In the barn. Presto - Allegro moderato3. the Revival. Largo - Allegretto

FRED LERDAHL: tHREE DIAtONIC StUDIES: 2. CyCLIC DESCENt

CHARLES WUORINEN (1938-): DUO SONAtA (2004)- for fløjte og klaver I tre satser

FRED LERDAHL: tHREE DIAtONIC StUDIES: 3. SCALAR RHytHMS

bOHUSLAV MARtINU (1890-1959): SONAtA (1937)- for fløjte, violin og klaver

I. Allegro poco moderatoII.Adagio

III. AllegrettoIV. Moderato (poco allegro)

PAUL HINDEMItH (1895-1963): ECHO (1942)- for fløjte og klaver

2322

AMERIKANSK MUSIKCAFÉPAUL SCHOENFIELD (1947-): tRIO (1990)- for klarinet, violin og klaver

1. Freylakh

NICKy CARLIGEANU (1964-): RONDO (CA. 2004) - for harpetrio

VIRGIL tHOMSON (1896-1989): SERENADE FOR FLØJtE OG VIOLIN (1931)

SAMUEL bARbER (1910-1989): CANZONE (1962) (bearb. Erik Højsgaard)

StEPHEN FOStER (1826-1864): A VILLAGE FEStIVAL – et fest potpourri (arr. Hans Poulsen)

Pause

ASGER HAMERIK (1843-1923): ROMANCE FOR CELLO OG KLAVER (1878)

CHARLES IVES (1874-1954): SCHERZO - ALL tHE WAy AROUND AND bACK (1908) - fløjte, klarinet, harpe, klaver og violin

JEAN HASSE (1958-): OH (1986) - fløjte, klarinet, harpe, klaver og violin

bILLy StRAyHORN (1915-1967): tAKE tHE A-tRAIN (1939) (arr. Hans Poulsen)

WILLIAN bOLCOM (1938-): GRACEFUL GHOSt (1970) - for violin og klaver

JEROME KERN (1885-1945): OLD MAN RIVER (1927) - for kontrabasklarinet og klaver

MARK SUMMER (1958-): JULIE-O (1988) - for solo cello

GEORGE GERSWIN (1898-1937): SUMMERtIME (1935) (arr. Hans Poulsen)

FRANZ DOPPLER (1821-1883): DUEttINO ON AMERICAN MOtIFS OP. 37 - for 2 fløjter og klaver

lØrDAG DEN 25. AUGUST 2012




Piotr Zelazny, bratschMiranda Harding, cello

Sooyun Kim, fløjte yura Lee, violin og bratsch Steve beck, klaver

toke Lund Christiansen skriver om koncerten:

Festkoncerten lørdag aften byder på et amerikansk potpourri af udsøgte klanglige bons-bons blandet op med kendte toner fra den amerikanske melodiskat: Kammermusik, folkemusik, lidt kitsch og dertil ar-tige overraskelser. Musikken spilles af Sooyun Kims New Yorker-trio blandet op med Storstrøms Kammerensemble.

Der lægges ud med livlig trio af kom-ponisten Paul Schoenfield. Schoenfield er ikke så kendt i Danmark, men det er ganske ufortjent. Hans Trio fra 1990, hvorfra kammerensemblet spiller 1. sats, er stærkt folkemusikinspireret og delvis baseret på jødiske melodier og en tradition fuld af energisk dans, sang og klappen. Efter Eva Åbergs “klezmer-klarinet” fortsættes med harpetrio, nemlig fløjte, harpe og bratsh, der spiller Carligeanus luftige Rondo.

Fra trio til duo: Virgil Thomson er et kendt navn i det amerikanske musikliv. Her får vi en række små sat-ser fra hans hånd i en duo for fløjte og violin. Og så er det tid til musik i lidt større formationer:

Samuel Barber har instrumenteret en Canzone, den langsomme sats fra klaverkoncerten, for bare fløjte og klaver. Den danske komponist Erik Højsgaard har udvidet Barbers bearbejdelse og i en vis forstand ført den tilbage til komponistens egen urversion. Dette er mesterligt gjort af Højsgaard, og Canzonen får her lørdag aften sin førsteopførelse i denne farverige og dog transparente version, hvor klaversolisten er den amerikanske pianist Steve Beck.

Fosters klaverstykker A Village Festival er musik til square dance – fire muntre melodier man kan nyn-ne videre på i pausen. Vor mand i Nykøbing, Hans Poulsen, der så ofte før har instrumenteret for kam-

merensemblet, har leget med Fosters melodier og skræddersyet dem til ensemblet.

Koncertens anden del lægger med endnu en duo-perle: Asger Hamerik skrev sin Romance for cello og klaver i 1878 i Baltimore, hvor han i en årrække var

direktør for det stedlige musikkon-servatorium – kammerensemblets Miranda Harding akkompagneres af Steve Beck.

Charles Ives skrev sin Scherzo, All the Way Around and Back i 1908. Scherzoen spilles i sammenhæng med Jean Hasses Oh for samme besætning, nemlig: fløjte, klarinet,

harpe, klaver og violin.Strayhorn: Take the A-train bliver sendt afsted af kammerensemblet, hvorefter Steve Beck igen sætter sig ved klaveret og akkompagner først kammeren-semblets violinist Stéphane Tran Ngoc i Bolcoms føl-somme ragtime Graceful Ghost, og dernæst Gunnar Eckhoff på kontrabasklarinet i Kerns Old man River. Mark Summers Julie-o spilles helt solo af Miranda Harding, hvorefter Summertime fra Porgy og Bess får en overraskende udførelse, som vi ikke skal afsløre detaljerne om her.

Lørdagskoncerten slutter med Frantz Dopplers med-rivende Fantasi over Amerikanske Temaer, og de melodier kender vi vist hver og en. Her for to kon-certerende fløjter akkompagneret af Steve Beck. Svend Mel-bye og Sooyun Kim skal rulle godt op og ned ad sølv- og guldtøjet! Har vi ekstranumre? Ja, det af-hænger jo af bifaldet, men ellers spiller vi dem nok alligevel! God appetit – god fornøjelse!

2322

Kl. 20.00 KONcErT i KONcErTSAlEN

2524

SØNDAG DEN 26. AUGUST 2012


AFSLUTNINgSKONCERT... IN BLUE

GEORGE CRUMb (1929-): VOICE OF tHE WHALE (1971)- for fløjte, klaver og cello

1. Vocalise (... for the beginning of time) 2. Variations on Sea-time

3. Sea theme 4. Archeozoic (var. 1) 5. Proterozoic (var. 2)

6. Paleozoic (var. 3) 7. Mesozoic (var. 4) 8. Cenozoic (var. 5)

9. Sea-Nocturne (... for the end of time)

Pause

PAUL SCHOENFIELD (1947-): REFRACtIONS (2006/2012)

GEORGE GERSHWIN (1898-1937): RHAPSODy IN bLUE (1924) (arr. Paul terracini)

Sooyun Kim, fløjteSvend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagotSteve beck, klaver

Mette Franck, harpeJakob Westh, klaver


2524

Mange danske kunstnere har under rejser og gen-nem vennekredse ladet sig inspirere af det ameri-kanske avantgardistiske kunstmiljø og den ameri-kanske medie- og forbrugskultur i USA i perioden efter 2. verdenskrig. Mødet med en ny kultur i især New York, affødte en række nye stilarter (ismer), som efterfølgende er blevet introduceret til det kunstne-riske landskab i Danmark, som dette foredrag skal kigge nærmere på. Kunstnere som Roy Lichtenstein, Claes Oldenburg, Dennis Oppenheim, Richard Hamil-ton, Mark Rothko, Andy Warhol, Jackson Pollock m.fl. vil blive brugt som afsæt for en gennemgang af en række danske kunstnere, der har arbejdet i traditio-nen fra det figurative maleri, over popkunsten til den mere markante dynamiske malemåde, der kendeteg-ner den abstrakte ekspressionisme.

Foredraget fokuserer på kulturmødet som begreb samt på, hvordan forholdet mellem billedets form og indhold er påvirket heraf. Forholdet mellem billede og virkelighed og begivenheden som et grundvilkår for kunstnerisk produktion vil også blive diskuteret.

”BORN” IN THE USA…- dAnSK KunSt Med AMeriKAnSK inSPirAtion frA CA. 1950-2000.

foredrAG v/KunSthiStoriKer ChArLotte dyrberG LASSenforedrAGSSALen, fuGLSAnG KunStMuSeuM

Charlotte Dyrberg Lassen er uddannet kunsthistoriker på Københavns Universitet. Hun har været akademisk medar-bejder og kurator på Fuglsang Kunstmuseum, lavet projekter for Kunsthal København og Vestsjællands Kunstmu-seum og været assistent i Galleri Nils Stærk.

KL. 11-13: foredrAG

2726 2726

toke Lund Christiansen skriver om koncertprogram-met:

George Crumb (1929) har siden han modtog en Pu-litzer Prize for sit orkesterværk Echoes of Time and the River (1968) indtaget en ledende position blandt amerikanske nutidskomponister, og det på trods af, at Crumb selv er en meget beskeden og tilbagetrukken mand.

Allerede i hans tidlige orkester- og kammermusikvær-ker lader Crumb instrumenterne vise nye og overra-skende klangfarver frem, men altid båret af skønhed og æstetik. I Trio for fløjte, cello og præpareret klaver (1971) indgår der tillige et element af musikteater, da de optrædende skal bære halvmasker. Titlen, Vox Ba-laenae refererer til inspirationskilden: pukkelhvalens forunderlige ”sang”, som komponisten hørte på et kassettebånd i 1969. Crumb har udtalt, at halvmasker-ne bliver båret ”som symbol på naturens af mennesket uafhængige magt.” Crumb foreslår tillige, at Song of the Whale bliver fremført under en dybblå lyssætning.

Klaveret er præpareret, og pianisten skal pizzikere di-rekte på strengene. Celloen er stemt om (H-Fis-Dis-A) i forhold til normal stemning. Stykket er i sin tredeling, enkelt i sin opbygning: en prolog, et sæt variationer navn-givne efter de geologiske tidsaldre, fulgt af en epilog.

Den indledende vokalise (med markeringen: ”vildt, fantastisk, grotesk”) er en slags kadence for fløjteni-sten, der skiftevis spiller og synger i fløjten, og frem-bringer klange der leder tanken hen på pukkelhvalens sang. Slutningen på kadencen er en parodi på de ind-ledende takter af Strauss’ Also sprach Zarathustra. Celloen tager over med lange serier af flageolettoner ”et hav-tema”, der skal spilles ”langsomt og majestæ-tisk”. Rækken af variationer slutter med menneskets indtræden (Cenezoic) og markeres med en reference til Zarathustra-temaet.

Den afsluttende ”Sea-Nocturne” er en videreudvikling af hav-temaet. Stykket ”hviler i en lysende toneart, H-Dur,” og der fremkommer lysglimt fra små klokker (antique cymbals) anslået af skiftevis fløjtenisten og cellisten. Crumb forklarer videre, at ”han ønskede at udtrykke en naturens bredere rytme og en slags op-hævelse af tiden.”

Det forunderlige og magiske kunstværk slutter med

en gentaget og uddøende ti-toners figur. Komponisten Paul Schoenfield (f.1947 i Detroit) ind-tager en central rolle i det amerikanske musikliv. Schoenfield er oprindelig uddannet som pianist og har ofte optrådt som solist i egne værker og bla. i sin kla-verkoncert. Hans værker tæller en opera, et oratorie og en række instrumentalkoncerter foruden meget kammermusik. Prags Filharmoni og Dresden Symfo-niorkester har spillet hans musik, og i 2010 blev Scho-enfields violinkoncert uropført i Lincoln center, N.Y. Storstrøms Kammerensemble stiftede bekendskab med Schoenfields tonesprog for flere år siden. Efter at SKE havde spillet den kletzmer-inspirerede Trio for klarinet, cello og klaver, ønskede man at spille mere musik af den spændende og produktive komponist. Schoenfield komponerede i 2006 endnu et værk for samme trio-besætning, Refractions, og en helt ny ver-sion af dette stykke bliver her i 2012 uropført ved denne eftermiddagskoncert på Fuglsang!

Refractions (lysbrydninger) består af fire satser der, for at bruge komponistens egne ord, er ”som at se på Mozarts musik igennem et glas med farvet vand.” Det er musikantisk kammermusik og meget mere Scho-enfield end Mozart! Schoenfield tager afsæt i Mozarts opera Figaros Bryllup, men der danses, i en kaleido-skopisk svingom, også til mange andre toner. Nogle af Mozart, men også meget andet musikalsk stof er taget ind som små stykker til et patchwork. Stilen er virtuost anlagt med inspiration fra bl.a. Franz Liszts klavermusik.

Første sats, Toccata reflekterer ouverturen til Figaros Bryllup. Mozart insisterede på, at ouverturen skal spil-les så hurtigt som muligt - og så endnu hurtigere! Toc-cataen har også elementer af Asher Bara, en jødiske bryllupsang. Satsen er tilegnet pianisten James Tocco. March anvender også Figaro-musik som tonemate-riale: ”Non più andrai, Figaros anden arie fra 1. akt. Intermezzo bygger på grevindens arie Dove sono i bei momenti.

Den fjerde sats, Tarantella tager udgangspunkt i flere berømte stykker musik fra Figaro: Cavatinen Se Vuol ballare og Finalen fra 2. akt med Susanna og Cheru-bino, Aprite presto, aprite, men Schoenfields kaleido-skop drejer, og samtidigt går noget langsommere end hos Mozart, og meget går (endnu) hurtigere!Det fortælles, at George Gershwin ville tage timer i

Temaet er fransk og festivalen vil byde på fransk musik af bl.a. Debussy, Ravel og Messiaen og musik af fransk-

inspirerede danske komponister som f.eks. Jersild og Schultz. Sæt kryds i kalenderen og

følg med på www.chamberplayers.dk.

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2013 FINDER StED 21.-26. AUGUSt.

2726

komposition hos Maurice Ravel. ”Hvad tjener De om året?” spurgte Ravel ham. Da han hørte beløbets stør-relse, udbrød han: ”Så er det jo mig, der burde tage timer hos Dem!”

George Gershwin havde sin første optræden i New York i 1923. Han var akkompagnetør for en sangerinde i the Aeolian Hall. Orkesterlederen Paul Whiteman blev så begejstret for Gershwin, at han bestilte et værk for klaver og orkester hos ham. Gershwin var i den føl-gende tid helt optaget af at skrive på sin musical Sweet Little Devil og glemte alt om klaverkoncerten. Da tiden nærmede sig, meldte han fra; det kunne han ikke nå! Paul Whiteman fik dog overtalt Gershwin til at påtage sig opgaven, og de vigtigste dele af Rhapsodien blev skitseret i toget på vej til Boston og til prøver på den nye musical. Tiden var knap, og Rhapsodien i en halv-færdig form blev stykke for stykke givet til Paul White-

mans rutinerede arrangør, Ferde Grofe, der instrumenterede den færdig. Gershwins bror, Ira fandt på den fantastiske titel, Rhapsody in Blue, og således blev i 1924 et af musikhistoriens mest kendte kompositioner til så at sige på trods af alle omstændigheder. Gershwin improviserede en klaverstemme til førsteopførelsen, og publikum gik amok og ikke mindst over Ross Gormans kla-rinetglissade over to oktaver; en af Rhapsodiens va-remærker. Siden 1924 er Gershwins lykkekast blevet arrangeret for alle tænkelige besætninger. Her i efter-middag (ved Paul Terracini) for hele Storstrøms Kam-merensemble plus en ekstra trompet.

onSdAG 22/8 torSdAG 23/8 fredAG24/8 LørdAG 25/8 SøndAG 26/8

dA

GSA

Kti

vite

t

11.00Mød musikeren: Jeff Bradetich

14.00foredrag: Musikliv i USA

11.00foredrag:Amerikanske Billeder, I

14.00foredrag: Amerikanske Billeder, II

11.00Mød musikeren: Sooyun Kim

14.00foredrag: Biografen som koncertsal

11.00foredrag:”Born” in the USA

efte

rM

idd

AG

SKo

nC

ert

16.00jeff bradetichMcTee: ChangesRota: TrioDeak: B.B. WolfPiazzolla: Contrabajeandom.m.

16.00American SeasonsStill: SummerlandBarber: Summer musicRorem: Winter Pages

16.00Sooyun Kim trioLerdahl: 3 Diatonic StudiesIves: Violin SonataWuorinen: Duo SonataMartinu: SonataHindemith: Echo

15.00AfslutningskoncertCrumb: Voice of the WhaleSchoenfield: RefractionsGershwin: Rhapsody in Blue

Gæster: Sooyun Kim og Steve beck

Aft

enK

on

Cer

t

20.00åbningskoncertHartmann: SerenadeTo balletter til musik af Glass og PiazzollaKnussen: Masks

Gæst: tivolis Pantomime og Sooyun Kim

20.00Amerikanske klassikereStill: Folk suiteBroughton: There is always…Copland: SekstetKorngold: Klaverkvintet

20.00Passion Percussion

Reed: Passion PrayersDavis: Slam aheadReynolds: WatershedReich: Vermont Counter PointCage: In a LandscapeReich: Double Sextet

20.00Amerikansk MusikcaféBarber: CanzoneFoster: A Village FestivalIves: ScherzoStrayhorn: Take the A-trainBolcom: Graceful GhostKern: Old man riverSummer: Julie-oGershwin: Summertimem.m.

Gæster: Sooyun Kim trio

beM

ær

Kn

inG

er Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Restaurant Babette kl. 18.00

Dagskort inkluderer BBQ-middag på Fugl-sang kl. 18.00

Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Restaurant Babette kl. 18.00

åbningskoncert: 110 kr. enkeltkoncerter i øvrigt: 80 kr. dagskort: 420 kr.

Dagskort inkluderer middag (eksklusiv drikkevarer), men ikke frokost. Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården. Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.

”Mød musikeren” og foredrag er inkluderet i prisen for en koncertbillet, og kræver derfor køb af koncertbillet til eftermiddags- eller aftenkoncert, eller dagskort.

Foredraget søndag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. Adgang til udstillingen koster alm. entré.

billetbestilling og information: Storstrøms [email protected]. (+45) 54 87 44 48Fuglsang, Nystedvej 73, 4891 Toreby L

1322542716980o8n7sd1ags 8 e. ue8a7s71t8 æ: den nye … · riske samarbejder på sit cv,...

Documents