dr symfoniorkestret dirigent: thomas søndergård solister ......pro gram koncerthuset 13 14...

Program

KoncerthusetKlassisk Sæson13 14

DR SymfoniOrkestretDirigent: Thomas SøndergårdSolister: Toke Møldrup, cello Bjarke Mogensen, akkordeon

Torsdag 5. december kl. 19.30

Dansk Komponist Forening 100 år

Koncerthuset 2008/09 2

Pelle Gudmundsen – Holmgreen (f. 1932)Symfoni, Antifoni (1977)Varighed ca. 26’

Christian Winther Christensen (f. 1977)Chromatische Weltmusik DR-bestilling, uropførelse(ohne fremde Elemente)For cello, akkordeon og orkester

Varighed ca. 30’

Pause ca. 20.35

Carl Nielsen (1865-1931)Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 (1891-92)I. Allegro orgogliosoII. AndanteIII. Allegro comodo — Andante sostenuto — Tempo IIV. Finale. Allegro con fuoco

Varighed ca. 35’

Dansk Komponist Forening 100 årProgram

Torsdag 5. december kl. 19.30

DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Thomas Søndergård

Solister: Toke Møldrup, cello Bjarke Mogensen, akkordeon

Koncertmester:Johannes Søe Hansen

Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten oggenudsendes søndag 8/12kl. 12.15 (DAB)

Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer med-virkende fra koncerten

I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser

Koncerthuset 2013/14 2

Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen

Lydproducer: Thore BrinkmannMusikteknik: Jan OldrupRegissør: Henrik Overgaard Kristensen

Redaktion: Nicolai MichelsenKorrektur: Magna BlankeDesign: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

Pelle Gudmundsen – Holmgreen (f. 1932)Symfoni, Antifoni (1977)Varighed ca. 26’

Christian Winther Christensen (f. 1977)Chromatische Weltmusik DR-bestilling, uropførelse(ohne fremde Elemente)For cello, akkordeon og orkester

Varighed ca. 30’

Pause ca. 20.35

Carl Nielsen (1865-1931)Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 (1891-92)I. Allegro orgogliosoII. AndanteIII. Allegro comodo — Andante sostenuto — Tempo IIV. Finale. Allegro con fuoco

Varighed ca. 35’

Koncerthuset 2013/14 3Dansk Komponist Forening 100 årDengang og nu

Dansk Komponist Forening 100 år – dengang og nu

Et par år efter tilsluttede Danmark sig den internationale aftale om ophavsrettigheder, ”Bernerkonventionen”, og 1912 fik også danske komponister ophavsret til deres værker. Dermed kunne de forlange honorar, hver gang et værk blev opført i Danmark eller andre lande tilsluttet konventionen.

Men et er at have ret, et andet at få penge. Hvordan skulle Carl Nielsen opkræve 2 øre, hver gang en svensk spillemand hev Jens Vejmand ud af trækharmonikaen? Svaret var, en forening der kunne håndhæve komponisternes rettigheder og fordele indtægterne. Dansk Tonekunstnerforening blev spurgt, men den takkede nej den 4. december 1913. Dagen efter blev Dansk Komponist Forening stiftet.

Begyndelsen

De første år gik med at hverve medlemmer. Foreningen var åben for alle uanset kunstneriske eller andre holdninger, blot de skrev musik, som blev spillet. Det gav en broget skare af sym-fonikere og revykomponister, af høj- og lavkirkelige salmister, af romantikere og moderne, der samledes om det fælles formål at gøre komposition til et erhverv.

Den praktiske opkrævning af honorarer blev i første omgang lagt i hænderne på Wilhelm Hansens musikforlag. Svenskerne stiftede et særligt selskab STIM, hvor både forlæggere og komponister var repræsenteret, og den model kopierede Danmark 1926. KODA blev oprettet af musikforlæggerne, Dansk Komponist Forening og Dansk Revyforfatter- og Komponistforening i fællesskab.

Af Jens Brincker

De første tilløb til en dansk komponistforening stammer fra 1901, hvor en håndfuld komponi-ster stiftede ”Dansk Komponistsamfund”. Blandt dem var Carl Nielsen, der i sine breve skriver om en uformel aftale om mindstepriser – 100 kr. for en sang med klaver og orkester.


Koda registrerede de afgiftspligtige værker, indkasserede honorarerne og fordelte dem efter en særlig 'genretabel', der vægtede den seriøse partiturmusik højere end den populære underholdningsmusik. Topscorer var Jacob Gades Tango Jalousie.

Ungdomsoprøret

The Founding Fathers regerede længe uantastet, men efter 1930 begyndte de at falde fra: Carl Nielsen, Louis Glass og foreningens formand, Alfred Tofft, døde alle i 1931. En ny generation med Knudåge Riisager og Axel Agerby i spidsen ønskede at tage over. De var internationalt orienterede med hældning mod ny fransk musik. Arvtagerne efter de gamle stiftere var nationalt orienterede med traditionelle bånd til tysk musik.

Det gav problemer i takt med nazismens fremmarch. Riisager-fløjen forsøgte at kuppe foreningens formand, Peder Gram. Det mislykkedes i første omgang, men da Gram blev musikchef i Statsradiofonien, kunne Riisager sætte sig i formandsstolen 1937. Han ryddede op i komponistforeningen og sørgede for nye love, der ændrede optagelsesreglerne, så op-tagelse i foreningen krævede enstemmig vedtagelse i bestyrel-sen. Fronten til musikforlæggerne blev skærpet med krav om en normalkontrakt gældende alle foreningens medlemmer. Og da tyskerne 1940 besatte Danmark, tonede komponistfor-eningen rent flag. En personlig indbydelse fra dr. Goebbels til Riisager om at repræsentere Danmark ved en sammenkomst i Berlin 1942 blev ikke besvaret.

Under Riisagers ledelse 1937-57 blev Dansk Komponist Forening forvandlet fra en klub til den danske branchefor-ening for klassisk uddannede komponister.

Nutiden

For Riisagers generation født omkring 1900 var partituret den nødvendige og tilstrækkelige betingelse for at kalde sig komponist. Kunne man skrive et partitur, der passede til instrumenterne og hang sammen på begge ledder, så var man komponist. Symfonien var mesterstykket.


For den generation, der voksede op efter 2. verdenskrig, mistede partituret noget af sin status. Elektronisk musik og grafisk notation gjorde krav på at have del i den ny tids kunst-musik. Improvisation overskred grænsen mellem skabende og udøvende tonekunstnere.

I 1970’erne læste Dansk Komponist Forening skriften på væg-gen. Partiturkomponisterne havde ikke mere eneret på musik-ken som kunstart. Optagelsesprocedurerne blev ændret, så de ikke kun beroede på formkrav, men også på indhold. Dansk Komponist Forening var ikke længere de akademisk uddan-nede komponisters brancheforening, men en ideel sammen-slutning af 'tonesættere', der former kunst af lyd.

Dermed er også foreningens målsætning under stadig revi-sion. Skal vi fortsat have en dansk musikkultur, eller er en global, internetbåren musikkultur fremtiden? Er publikum at finde i koncertsalene, på spillestederne, eller i skolernes musiklokaler? Skal foreningen hjælpe de komponister, der som truede frøer prøver at finde vej mellem motorveje og betonbyggerier? Eller skal den skaffe ilt til haletudserne i vandhullerne?

Svar udbedes før næste jubilæum.

KOMMENDE KONCERTER

Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset

Marc-André Hamelin, solistTjajkovskijs Klaverkoncert nr. 1Torsdag 16. & fredag 17. januar

Ulla Miilmann, solist Alpesymfonien & Nielsen

Torsdag 23. januar

Daniel Hope, solistBruchs 1. & Mahlers 1.

Torsdag 20. februar

Koncerthuset 2013/14 7Dansk Komponist Forening 100 årVærker

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Symfoni, Antifoni

Verdens korteste symfoni indleder koncerten i aften. Den varer blot to minutter. Hvorefter de næste 24 minutter af Pelle Gudmundsen-Holmgreens orkesterværk kaldes 'Antifoni'. En rebelsk klassiker fra dansk musik!

'Antifoni' betyder normalt vekselsang, altså musik, der rummer svar på tiltale. Det er derfor ikke kun et 'anti'-ord. Men hos Gudmundsen-Holmgreen har ordet også sådan en ladning. Som et kraftigt modsvar, ikke kun til førstesatsens 'Symfoni', men som reaktion på hele den belastede symfonigenre.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen giver selv denne korte og fyn-dige introduktion: ”Symfoni og Antifoni er et par ejendomme-lige tvillinger - de deler gener, men er faldet temmelig forskel-ligt ud, bl.a. er Anti tolv gange så stor som Sym. De er fælles om en tilgrundliggende vifte af toner – men forskellige ikke alene i størrelse, men også i karakter og udtryk. Sym udvikler sig fra et lille kim på bedste symfoniske vis. Anti lader helt forskel-lige sider af sit splittede sind tørne sammen. Stof mod stof på bedste antifoniske vis!”

Symfoni, Antifoni blev skrevet i 1977 som klimaks på en storm-fuld periode i dansk musik. Næsten 20 år var gået, siden Pelle Gudmundsen-Holmgreen og hans generation havde måttet afvise at følge den slagne vej efter deres ældre og mere måde-holdne kolleger. I Symfoni, Antifoni bliver et meget frodigt udvalg af signaler sluppet løs i bevidst stilblanding.

Symfoni, Antifoni er et hovedværk, ikke kun for Pelle Gudmundsen-Holmgreens helt særprægede virke som provo-

Af Jens Cornelius

I 1913 slog tidens danske komponister sig sammen i en organisation, den ældste af sin slags i Norden: Dansk Komponist Forening. Festkoncerten i aften fejrer 100-året med musik af tre af komponistforeningens medlemmer det sidste århundrede: En ung komponist, en ældre – og Carl Nielsen.

•"Symfoni, Antifoni" blev al-lerede ved uropførelsen i 1979 modtaget som et mesterværk og året efter belønnet med Nordisk Råds Musikpris.

KOMMENDE KONCERTER


kerende Rasmus Modsat, men også for en hel periode i dansk musik, hvor holdningen til den etablerede modernisme fik mange originale udtryk.

Christian Winther Christensen: Chromatische Weltmusik (ohne fremde Elemente). Uropførelse

Komponister er ikke, hvad de har været. Christian Winther Christensen repræsenterer en ny generation, som gør tingene på deres helt egen måde. De er vant til at spille deres musik selv, gerne med computere og video, og som regel i små klub-ber for et lille publikum. I Christian Winther Christensens tilfælde tit som del af kunstnerkollektivet DYGONG.

Men musiklivets establishment er ved at forstå, at man må mødes med 'de unge'! Uden dem går musikken jo i stå. Omvendt må en komponist som 36-årige Christian Winther Christensen så leve med at blive sat på programmet med to af de mest berømte symfonier, der er skrevet i Danmark.”Jeg er lidt mere nervøs denne gang, for salen er stor, og det er ikke en koncert i et lille lokale med 100 mennesker,” siger Christian Winther Christensen. ”Det er som et lokalt punk-band, der kommer ind på Orange Scene.”

Værket er en dobbeltkoncert, hvor solisterne er den usæd-vanlige kombination af cello og akkordeon. Det bærer den ironiske og delvist forvrøvlede titel Chromatische Weltmusik (ohne fremde Elemente). Den er sidste del af en orkestertrilogi, som Winther Christensen begyndte i 2011 med Festmusik (mit japanischem Geist und deutschem Akzent) og fortsatte med Nachtmusik (ohne eine aufdringliche Nachtstimmung).

Dobbeltkoncerten har fem satser, og i løbet af næstsidste sats har celloen en solokadence, hvor den høres alene. Traditionelt træder solisterne i sådan en koncert tydeligt frem som anfører eller hovedperson, men Christian Winther Christensen har valgt at skrive et meget lavmælt værk. Alle instrumenterne, også solisterne, bliver bedt om at frembringe dæmpede klange på mange nuancerede måder.

”Sådan er det blevet, fordi man kan spille meget tyst i Koncerthuset i DR. Folk sidder rundt om orkestret og kan høre selv den mindste lyd. Det er også blevet et alvorligt værk. Varigheden er prætentiøs, næsten en halv time, og alene det giver en vis alvor.”

•Christian Winther Christensens nye værk er bestilt af DR Symfo-niOrkestret specielt til aftenens fest for dansk musik.


Carl Nielsen: Symfoni nr. 1

Carl Nielsens havde kun skrevet to stykker for stort orkester, da han i 1889 gik i gang med sin 1. Symfoni. Det skred lang-somt fremad for den bare 24-årige komponist, der havde så meget andet at passe, bl.a. sit job som violinist i Det Kgl. Kapel. Men det han fik ned på papiret, lovede godt.

”Jeg har forleden komponeret et Thema til anden Afdeling af Symfonien,” skrev han til sin kone. ”Jeg har aldrig været saa bevæget som den Nat, jeg skrev det. Det løb mig koldt ned ad Ryggen, og jeg var lige ved at blive helt syg af Bevægelse.”

Nielsen fik støtte fra kapellets dirigent, Johan Svendsen, der lovede at uropføre symfonien. Det skete i 1894, og efter næ-sten fem års arbejde sad Carl Nielsen selv blandt violinerne, da hans 1. Symfoni blev spillet for første gang.

Det er en kraftkarl, der er på banen her. Inden for en konser-vativ ramme benytter Carl Nielsen de musikalske midler på en ny og original måde. Rastløst, med korte åndedrag og i groft tilhuggede former. Musikken er 'u-behøvlet', dels fordi Carl Nielsen ikke havde lært sig en poleret teknik, dels fordi han med vilje ville væk fra de konservative normer.

For datidens lyttere var det åbenlyst, at der lige fra førstesat-sens indledende øksehug foregik noget usædvanligt. Men om det var pragtfuldt eller frastødende, var man ikke helt klar over. Politikens skrappe anmelder Charles Kjerulf gik nær-mest amok – af begejstring:

Carl Nielsen var så heldig, at man med årene blev ved med at spille hans ungdomsværker. Hans Symfoni nr. 1 blev derfor ikke glemt, selv om komponisten overgik sig selv de efterføl-gende år. 16 år efter uropførelsen skrev Carl Nielsen: ”Dette Arbejde ligger jo mange Aar tilbage i Tiden, men har altid ligget mit Hjerte nært, fordi det er meget individuelt følt, ja, i Virkeligheden altfor individuelt af en Symfoni at være.”

•Carl Nielsen fik sit folke-lige gennembrud 13 år efter symfonien med sangen om Jens Vejmand.

”Fra første til sidste Node fanger dette Arbejde i lige høj Grad Øre og Sind. Et Arbejde som synes at forjætte et kommende Uvejr af Geni. Uroligt og hensynsløst i Harmoni og Modu-lation, men altsammen dog saa forunderlig uskyldigt og ube-vidst, som saa man et Barn lege med Dynamit. Og det aller-vigtigste: ægte og uden nogetsomhelst Skaberi fra først til sidst.”

Koncerthuset 2013/14 10Dansk Komponist Forening 100 årDirigent

Dirigenten Thomas Søndergård har en international karriere med base i Storbritannien: Siden 2012 har han været chefdi-rigent for Wales’ Nationalorkester (BBC National Orchestra of Wales) og er samtidig 1. gæstedirigent for Det skotske Nationalorkester. Tidligere har han været chefdirigent for Norges Radiosymfoniorkester.

Han er også en meget efterspurgt gæstedirigent, der optræder jævnligt hos DR SymfoniOrkestret og hos Oslo Filharmonikerne, Sveriges Radiosymfoniorkester, Stockholm Filharmonikerne og multinationale orkestre som Mahler Kammerorkester og EU’s Ungdomsorkester. I USA har han dirigeret Seattle Symfoniorkester, Houston Symfoniorkester og for et par uger siden sin første koncert med Atlanta Symfoniorkester.

Denne sommer dirigerede Thomas Søndergård sit walisiske orke-ster ved de verdensberømte Promenadekoncerter i Royal Albert Hall. Avisen The Guardian skrev i sin meget rosende anmeldelse om ”den karismatiske Søndergård, der fik orkestret til at spille som besat.”

Thomas Søndergård begyndte sin karriere som slagtøjsspiller og paukist i Det Kgl. Kapel. Det var også med Det Kgl. Kapel, han fik sit sensationelle gennembrud som dirigent i 2005, da han uropførte Ruders’ opera Proces Kafka, som senere blev indspillet på cd.

Siden har han dirigeret mange gange på Det Kgl. Teater og har også stået for operaopsætninger på Statsoperaen i Stuttgart og Den Kgl. Opera i Stockholm.

•Dansk dirigent, født 1969 i Holstebro

Chefdirigent for Wales’ Nationa-lorkester

1. gæstedirigent for Det skotske Nationalorkester

DirigentThomas Søndergård

Koncerthuset 2013/14 11Dansk Komponist Forening 100 årSolister

27-årige Bjarke Mogensen er fortjent blevet internationalt aner-kendt som et stort navn på akkordeon. “Once heard, never forgot-ten” har en af verdens førende musikkritikere, Norman Lebrecht, skrevet om ham.

Bjarke Mogensen har givet solokoncerter fra New York til Moskva og fra Island til Tyrkiet. Han har spillet med verdensberømthe-der som violinisten Gidon Kremer og været solist med Moskva Virtuoserne.

Han har allerede udgivet fem cd’er, senest et forrygende russisk album med sin makker Rasmus Schjærff Kjøller. Sammen udgør de duoen MYTHOS, der excellerer i virtuose transskriptioner af klassiske orkesterværker. Bjarke Mogensens repertoire går i øvrigt fra folkemusik og tango til helt nyskrevne værker. Næste år skal han igen uropføre en ny akkordeonkoncert, Ophelia Dances, skrevet af Svend Hvidtfelt Nielsen.

Toke Møldrup er solocellist i Copenhagen Phil (Sjællands Symfoniorkester). Desuden har han en meget flittig kammer-musikkarriere, især i samspil med den israelske pianist Yaron Kohlberg og som medlem af Copenhagen Cello Quartet.

Komponisterne Simon Steen-Andersen, Anders Koppel, Per Nørgård og Kasper Rofelt har alle tilegnet nye celloværker til ham. Til januar uropfører Toke Møldrup sammen med Copenhagen Phil en ny cellokoncert af amerikaneren Geoffrey Gordon.

Toke Møldrup debuterede som solist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har studeret videre i Tyskland og i Wien. Hans energiniveau kommer også til udtryk i maraton, både som løber og som solist ved 'maratonkoncerter'. Han har bl.a. spillet alle Beethovens cellosonater og Bachs cellosuiter i Tivolis Koncertsal.

SolistBjarke mogensen

SolistToke møldrup

Adresse:Ørestads Boulevard 130999 København CTlf.: 35 20 62 62e-mail: [email protected]

Adresse:Ørestads Boulevard 130999 København CTlf.: 35 20 62 62e-mail: [email protected]

Adresse:Ørestads Boulevard 132300 Kbh STlf.: 35 20 62 62e-mail: [email protected]

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drsowww.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso

Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin

2. violin

Bratsch

Cello

Kontrabas

Fløjte

obo

Klarinet

Fagot

Horn

Trompet

Tuba

Harpe

Klaver/orgel

Pauke

Slagtøj

Med forbehold for ændringer i musiker-

listen efter redaktionens afslutning

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinus FondenBeckett-FondenBikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordea-fonden

er sponsor for Koncerthuset


A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinus FondenBeckett-FondenBikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordea-fonden


Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

GarderobeDer er fl ere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selv-betjente – begge dele er gratis. De bemandede garderober fi ndes lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen.

Forudbestilling af drikkevarer til pausenHusk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står den klar til dig i pausen.

PausePausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før dørene til salen lukkes.

Til og fra KoncerthusetDu kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med særlige behov.

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso


A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordea-fonden


Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i Koncerthusets Restau-rant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen [email protected] eller telefonisk på 35206360 (hver-dage 12-16).

Garderoben er bemandet, gratis og befi nder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen.

Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.

ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone:1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)2. Bestil og betal3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”

Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbin-delse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecen-ter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen.

Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg dr.dk/koncerthuset.

Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på [email protected].

Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen [email protected] og få et uforpligtende tilbud.

FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET

Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset.

Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face-book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.

HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET

Adresse:Ørestads Boulevard 132300 Kbh STlf.: 35 20 62 62e-mail: [email protected]

dr symfoniorkestret dirigent: thomas søndergård solister ......pro gram koncerthuset 13 14...

Documents