�

Ingrid Kristensen Dance Theatre

When you’re dancingto the sound of your breathingHighlights from 15 years in movement

Danseteater Ingrid Kristensen

Når man danser til lyden af sit åndedræt

Glimt fra 15 år i bevægelse

�

�

En nysgerrig sjæl

Blandt mine første barndomsminder er min toårige krop på vandring gennem vuggestuens farverige rum. I konstant bevægelse fra den blå til den gule stue, for derefter at gå videre til den røde. Søgende og nysgerrig, på evig jagt efter sjov, legekammerater og mulighed for at finde på nye lege.

Fyrre år senere er vuggestuens rum i Argentinas lille provinsby Cipolletti skiftet ud med det europæiske kontinent. Legekammeraterne har skiftet lidenskaben for byggeklodser og sandkasser ud med kunst, forskning, pædagogik og udvikling. Og er optagede af at vokse og udvikle – og af at dele denne kærlighed med omverden.

Og jeg selv… jeg vandrer fortsat gennem livet med de samme intentioner, den samme nysgerrighed og lysten til at udforske menneskers væsen og væren. Jeg finder nyt gods og materiale, som kan fortælle den samme historie på nye måder. Jeg er optaget af at lade sanselige oplevelser udfordre og bringe mine budskaber og publikum tættere på hinanden.

Men mest af alt stræber jeg til stadighed efter at skabe magiske øjeblikke, at indfange den sublime skønhed og at dele en bid af himlen med mine medmennesker...

A curious soul

Among my primary childhood memories is the one of my � year old body staggering through the colourful rooms of the nursery. Constantly moving from the blue to the yellow ward, venturing further on to the red. Searching and inquisitive, always on the quest for fun, playmates and a chance to invent new games.

40 years later the nursery rooms of the small provincial town of Cipolletti, Argentina, is replaced by the European continent. The playmates have changed their passion for toy bricks and sandboxes for art, science, education and development. Still engaged in growth and creation – and in sharing this love with their surroundings.

And I – I keep on walking through life with the same intentions and curiousity - eager to seize the human essence and being. Constantly providing new stuff and material to tell the same story in different ways. I am preoccupied with making sense impressions challenge and bring my messages closer to my audience.

But most of all I strive to create magic moments, to grasp the beautuful sublime and to share a bit of heaven with my fellow beings...

Ingrid i Cipoletti med sin bedstefar, på den nationale balletskole i Buenos Aires - og netop ankommet til Danmark.Foto: Privat

4

Fortællinger, overraskelser og stjernestøvTrods sit danskklingende navn har Ingrid Kristensens

baggrund som argentiner og latinoamerikaner. Et

kulturelt arvegods, der smitter af på Ingrids stil og sans for

fortællinger.

At kunne inspirere og overraske sine medmennesker er en fantastisk gave. Historiefortælling er en indbygget del af min optik og verdensopfattelse. Jeg søger til stadighed at finde logikken i fortællingerne i og omkring os. Også i mine egne værker vil jeg finde og formidle en rød tråd, der binder det hele sammen.

Den rendyrkede intellektuelle skandinaviske askese og ekstrem provokation uden formål har altid ligget

fjernt fra mit udtryk. Min stil er snarere en form for latinoamerikansk magisk realisme

– tilsat naivitet, sanselighed og sensualitet.

Måske hænger det sammen med en indgroet overbevisning om, at mennesker

indeholder mere end kød og blod. Stjernestøvet i os er det lige så vigtigt at passe på som vores intellekt. Sanserne og magien skyder genvej forbi

fornuften og direkte ind i kroppen.

Et nysgerrigt publikum

Anerkendelsen af mine værker og udtryk lod

vente på sig gennem de første

Storytelling, surprises and stardustDespite her danish name, Ingrid Kristensen has an

Argentine and latin- american background.

This cultural inheritance influences her style and sense of

storytelling.

The ability to inspire and surprise your fellow beings is a gift. Storytelling is a built-in part of my optics and way of seeing the world. I’m constantly seeking to discover the logics of the stories within us and around us. In my own work I also strive to find and bring about the leitmotif that ties it all together.

The purified scandinavian asceticism as well as the extreme provocation without purpose always were far away from my way of expression. My style is closer to the latino-american magical realism, added with naivity and sensuality.

Maybe it derives from my true belief that a human being is more than flesh and blood. The stardust within us is equally important to take care of as our intellect. And the senses plus the magic make a shortcut to the body past reason.

A curious audience

The recognition of my work and modes of expression during my first years in Denmark was long in coming. I was perceived as “an almost ready to break through”-artist, and I was the one who insisted on a mostly primitive kind of storytelling mode in a somewhat childish universe.

But �5 years after my first productions, the tide has changed. A wave of new circus and french, naivistic tales has

Øverst: Stephanie Sund i Symfonisk BalletNederst: Jane Lippert og Tore Asbjerg i VandringFoto: Anders Vejen Andersen

5

Ole Birger Hansen, Vidar Hansen, Karen Margrethe Aunsholt og Stephanie Sund i Symfonisk Ballet

og Christel Stjernebjerg i VandringFoto: Anders Vejen Andersen

�

Anna Kinoshita i The Little MermaidFoto: Anders Vejen Andersen

�

mange år i Danmark. Jeg blev opfattet som en ”næsten gennembrudsklar” kunstner og var hende, der stædigt insisterede på en nærmest primitiv fortællende form og et lidt barnligt univers.

Men femten år efter mine første produktioner så dagens lys har strømmen ændret retning. En bølge af nycirkus og franske, naivistiske fortællinger er skyllet ind over landet, hvilket i dag har gjort mit udtryk strømlinet og til ”stor, stor kunst”! Tankevækkende!

Jeg fastholdt mit eget udtryk og bevarede dermed samtidig en stor publikumsskare, der trofast møder op til mine forestillinger for at opleve ”hvad Ingrid nu har fundet på at overraske os med”. En aften overhørte jeg på stolerækkerne en bemærkning om at ”den forestilling er noget af det smukkeste, jeg har oplevet”. Sådan en sætning varmer dybt ind i marven og holder mig fast i fortsat at søge efter det sublime øjeblik.

Musikaliteten før musikken

Musikken har spillet en stor rolle i mine værker, og nykomponeret musik har været et must i størsteparten af mine produktioner. Det er en stærk ingrediens i mine forestillinger og en vigtig del af værkets fortælling. Mange års samarbejde med bl.a. Fuzzy har udviklet og forfinet en god fornemmelse for mulighederne i vores lydunivers.

Ikke desto mindre lukkes musikken først ind i værket, når dansen er blevet til. Det betyder, at mine dansere har danset i stilhed – ledsaget af intet andet end lyden af deres eget åndedræt. De har været nødt til at mærke den indre rytme, så deres luftstrømme kunne flyde af sig selv. Det giver for mig det mest ærlige og rene udtryk.

Mine co-produktioner med symfoniorkestrene var en øvelse i at give noderne ”krop” – en fantastisk sjov og lærerig oplevelse!

flooded the country and has made my mode of expression mainstream-like and of “great, great art”! Interesting!

I maintained my own expression and therefore kept a big and faithful audience, always there to see my shows and “be surprised by Ingrid’s latest inventions”.One evening I heard a comment coming from the row of seats, that: “this show is one of my most beautiful experiences”. Such a sentence warms up your entire soul and makes me continue my search for the sublime moment.

Musicality previous to music

Music has played a huge part in my work, and freshly composed music has been a matter of course in most of my productions. It’s a powerful ingredient in my shows and a significant part of the work’s tale. Many years of cooperation with a.o. Fuzzy has helped me develope and refine a good sense of the potential of our sound universe.

Nevertheless, the music doesn’t enter the work before the dance has been created. This means that my dancers have been dancing in silence – accompanied by nothing else than the sound of their own breathing. They have been forced to feel the inner rhythm and make their breathing flow freely. That, I think, provides the most honest and pure mode of

expression.

My co-productions with the Symphony Orchestras was an attemt to embody

the notes – an amazing, amusing and educational experience!

Ole Birger Hansen i There Is No Doubt About It tvTore Asbjerg i The Ugly Duckling herover

Foto: Anders Vejen Andersen

�

På jagt efter nye udtryk Ingrids verden er fuld af modsætninger, paradokser og

underfundigheder. Derfor kommer inspirationen alle steder

fra: mennesker og dyr, kultur og natur. I dansen bliver det til

et æstetisk udtryk, der undersøger det fælles og det særlige

– og duften af det hele.

Hvilket kropsudtryk har en høne? Har høns den samme hierarkiske inddeling som mennesker? Er vi lige så kontante i vores egne hakkeorden, som høns er i deres hønsegård?

Og hvordan bevæger en flue sig? Kan jeg få publikum til at abstrahere fra de vante associationer til den ulækre flue – og i stedet fascineres af deres farver, skønhed og fantasifulde parringsleg? Bare i et øjeblik?

Min årelange kærlighed til dyreverden blev første gang erklæret i de to forestillinger ”På jagt efter en hønes identitet” og ”Mozzzca”, der er inspireret af fluernes adfærd,

Efterfølgende er dyrene, og specielt fuglene, altid blevet inviteret til at kikke ind i mine værker.

Naturen har gennem de seneste ti år været min primære inspirationskilde. Derfor er landskaber, blæstens susen, en hønes blik eller

en fuglevinge altid tilstede i mine forestillinger – som en påmindelse om, hvor vi kommer fra, og hvad vi er en del af.

Kerneudtrykket er kroppen og den moderne dans, men elementer fra nycirkus, sproget, stemmebrugen og inspiration fra andre kunstarter indgår mere og mere i mine

opsætninger.

Exploring new ways of expressionIngrid’s world is full of paradoxes and subtlety. The

Inspiration comes from everywhere: people, animals, culture,

nature. When danced it is transformed into an aesthetical

expression that explores both the mutual and the particular

– and the fragrance of it all!

What is the embodyment of a hen? Do hens practice the same kind of hierarchy as human beings? Are we just as regular in our own pecking order as hens are in their chicken run?

And how does a fly move? Can I make the audience forget their usual associations about the repulsive fly - and make them fascinated in stead by the colours, the beauty and the inventive mating dance of the fly? Just for a second?

My lifelong love for the animal kingdom was initially presented in the � shows “Hunting a hen’s identity” and “Mozzzca”; the latterinspired by the behaviour of the flies.Since then, the animals – and especially the birds – have always been invited to peep into my shows. During the past �0 years the nature has been my primary source of inspiration. Thus landscapes, the whispering wind, the glance of a hen or a bird’s wing are always present in my performances – to remind us where we come from and what we’re a part of.

The central expression is the body and the modern dance, but elements from new circus, the language, the voice and cross-over inspiration from other branches of art are an increasing part of my productions.

Marlene Smith i På jagt efter en hønes identitetFoto: Niels Ulrich Hansen

�

�0

Stephanie Sund, Karen Margrethe Aunsholt, Anna Kinoshita og Tore Asbjerg i The Shadow

Foto: Anders Vejen Andersen

��

Så det er ikke kun hønens identitet, jeg er på jagt efter. Jeg søger nye udtryk, nye veje og nye konstellationer, som kan bane vejen til et nyt publikum. Og målet flytter sig hele tiden: mod bedre oplevelser, en stærkere klang, en højere og mere unik resonans…

Skyggen og lyset

”Kan du skabe en ballet, som er inspireret af H.C. Andersens eventyr Skyggen, der skal spilles udendørs den �. december? Danserne må kunne tåle regn, kulde og eventuelt en lille snestorm? Og balletten skal selvfølgelig være forankret i lyset! Nogenlunde sådan lød udfordringen, da jeg sagde ja til opgaven fra EventHouse Odense.

Nyfortolkningen ”The Shadow” blev en af de mest magiske forestillinger, jeg har været med til at sætte op. Lys og skygge vækkes til live i en vekslen mellem traditionelle skyggebilleder og utraditionel lyssætning. På en klar, stringent og minimalistisk måde udtrykkes fortolkninger og billeder af skønhed. Det er stemninger, der er gennemgående i både eventyret og i koreografien – og som udspringer af skyggens nysgerrighed og længsel efter de levendes natur.

I ”The Shadow” udforsker jeg vores traditionelle opfattelse af lys og skygge. Her kommer lyset indefra – kostumerne var selvlysende, og det røde fiberlys mindede tilskueren om blodet, der pulserer i årene. Hundreder af dioder smykkede dansernes kroppe, der tegner deres egne baner over scenen. Musikken var komponeret specielt til lejligheden af Anders Vejen Andersen og gav en stærk sanselig oplevelse.

En duft af dansen

Hvor tæt kan man komme på publikum? Udforskning af sanserne i samspil med den kunstneriske oplevelse har gennem de seneste år optaget mig meget. Hvordan oplever tilskuerne en dans, et værk eller en installation, når rummet

So not only do I pursue the hen’s identity. I constantly search for new expressions, new ways and constellations, that may reach out for a new audience. And the goal is always in motion: towards more intense experiences, a more powerful sound, a louder and more unique resonance....

The shadow and the light“Can you create a ballet inspired by Hans Christian Andersens fairytale “The shadow” to be played outdoors on the �th of december? The dancers must be able to endure rain, cold and perhaps even a little blizzard. And the ballet must of course be based on the light!” This was, more or less, literally the challenge, when I agreed to the assignment from EventHouse Odense.

The new interpretation of “The Shadow” became one of the most magical performances, I have ever produced. Light and shadow is brought to life in the clash between traditional shadow figures and unconventional stage lighting.Interpretations and beautiful images are expressed in a clear, stringent and minimalistic way. The fairytale as well as the choreography focus on the moods deriving from the shadow’s prying and longing for the nature of the living.

In “The Shadow” I explore our traditional perception of light and shadow. Here the light comes from within – the costumes were luminous and the red fiber light reminded the watcher of the blood pulsating in our veins. Hundreds of diodes decorated the dancing bodies, in that way drawing their own tracks across the stage. The music was composed especially for the occasion by Anders Vejen Andersen and provided an intense and sensual experience.

A scent of danceHow close can you get to the audience? Exploring the senses interacting with the artistic experience has preoccupied me

��

fyldes af søde eller syrlige dufte? Findes der dufte, som kan frembringe de samme associationer, følelser og

indtryk hos en person fra Europa, Kina eller Argentina? Er duften af fødsel eller død

universel?

Jeg satte mig for at udvikle en art ”duftens dramaturgi” og undersøge,

hvad der sker med vores fornemmelse af tid og rum, når duften bliver en del af et scenisk værk. Måske ville grænserne mellem performance og tilskuere udviskes eller formindskes. Måske ville værkerne fæstne sig stærkere og længere i publikums hukommelse efter lysene slukkes. Men hvor langt kan man træde ind i sit publikums rum uden at overskride deres grænser?

Udforskningen af duftens dramaturgi har resulteret i et duftlaboratorium og en række

forestillinger med indbygget duft.

Jeg ved nu, at der findes dufte, som vi alle på tværs af race og tro reagerer på. Lugten af døden er universel, men også lugten af livet og

begyndelsen. Duften af laktose, som vi møder ved vores mødres varme bryst, er fælles og

genkendelig for alle.

Og nu kan jeg sige, at både foran, på og bagved scenen er der enighed om, at laktoseduften er sød, giver associationer til den lyserøde farve, inviterer til runde, blide og vuggende bevægelser og

frembringer tilstand, som lægger sig op tæt op af lykkefølelse!

a lot lately. How does the audience experience a dance, a piece of art or an installation, when the room is filled with sweet or sour fragrances? Are there scents evoking the same associations, feelings and impressions in a person from Europe as in someone from China or Argentina? Is the smell of birth or death universal?

I decided to generate a kind of “dramaturgy of scent” and explore what happens to our sense of time and place when fragrance becomes part of a scenic work. Perhaps then the boundries between performance and audience would blur or diminish. Perhaps the works would assume more definite form in the audience’s memory after the lights go out. But how far can you enter your audiences’ sphere without intimidating it?The exploration of the “dramaturgy of scent” has resulted in a scent laboratory and a series of fragrant shows.

I have discovered that we react equally to certain scents all over the world, disregarding race or belief. The smell of death is universal, likewise the smell of the beginning of life. The fragrance of lactosis, that we meet at our mothers warm breast, is mutual and recognizable to all.And I can truly say now that both audience, dancers and backstage crew agree on the smell of lactosis being sweet, pink and inviting you to make rounded, swaying, soft movements, and producing a mental state close to happiness!

Tore Asbjerg i Den VelduftendeIndsatte billeder fra duftlab

Foto: Anders Vejen Andersen

��

�4

Ingrid Kristensen i PletfriFoto: Kennet Havgaard

�5

Seismografiske billederI Ingrid Kristensens univers kan man danse med en

vaskemaskine, elske med en vaskemaskine og blive besat af

den. Neuroserne står i kø, når det kommer til forestillingen

om et pletfrit liv. Ingrid tager pletterne, dellerne og

oktanerne på ordet.

Forestillingerne Pletfri, Fat Free, The Diet Dance og Autolibido hører til min seismografiske periode. Alle fire forestillinger er født af en dyb undren: Slankekurenes evige gentagelsesritualer. Bilisternes forvandling bag rattet, deres aggressioner og passioner. Pletternes natur og status i vores samfund. De fire balletter tog det hele under kærlig behandling.

Når nysgerrigheden driver værket og virkeligheden driller

Hvad sker der, når ydre og indre pletter konstant dukker op til overfladen? Hvad er den ultimative pletrensning? Nysgerrigheden lokkede mig til at tage fat på den store opsætning af ”Pletfri”.

Forestillingen blev stærk og til tider også meget dramatisk i sit udtryk. Ironisk nok var det pletternes evne til at erobre vores hvide kostumer, der endte med at optage mig mest i selve spilleperioden. Vi prøvede at reflektere fordomsfrit over pletternes natur – alt imens vi brugte timevis på at pletrense vores hvide kostumer.

Op til premieren gjorde vi os stor umage for at tiltrække et nyt publikum. Imidlertid appellerede den omhyggeligt layoutede plakat med foto af danseren Marlenes smukke nøgne overkrop tilsyneladende også til et ret anderledes publikumssegment end det vante. En mand med hat og stor

Seismographic imagesIn Ingrid kristensen’s universe you can dance with a washing

machine, make love to a washing machine and be obsessed

by it. The neuroses are queuing up when it comes to the

image of a spotless life. Ingrid takes the spots, fat rolls and

the octane numbers at their word.

The shows “Spotless”, “Fat free”, “The diet dance” and “Autolibido” belong to my seismographic period – their origin deriving from a profound wonder: The eternal repetitive rituals of dieting. The transformation of car drivers behind the wheel; their aggression and passion. The nature and status of the spots of our society. These 4 ballets discussed it all.

Driven by curiousity and teased by reality

What happens when external and internal spots constantly pop up to the surface? What is the ultimate stain remover? My curiousity lured me to tackle the large production “Spotless”.

The show became powerful and at times also quite dramatic in its expression. Ironically it became the spots’ ability to conquer our white costumes that in the end mostly engaged my attention during the playing period. We tried to reflect open-mindedly on the nature of stains and spots – while in the meantime we were spot-cleaning our white costumes for hours and hours. Up until the first night we made a great effort attracting a new audience. And the the carefully designed poster picturing the beautiful dancer Marlene stripped to the waist apparently appealed to a different spectator segment than the usual. A man wearing a hat and a large coat clearly was

Svend E. Kristensen i Fat Free Kim Mühlenfelt i Autolibido

Ane Marie Fjelstrup i Fat FreeFoto: Anders Vejen Andersen

��

very disappointed, when in the beginning of the show the dancers kept most of their costumes on, whereupon he disappeared. Shortly after, our �.500 litre waterbasin began to leak.

The teasing continued. Lighting designer Jans Klastrup had formerly perpared me, that misfortues never come singly when they strike a show. Indeed! After the interval our remote controlled washing machine ran away across the stage. Like an obsessed it went from one side of the stage to the other and drove straight into Jens’ spotlight, turned around and collided with the lamps close by. Jens rushed across the stage, stopped the washing machine and put it out of operation, and, well - that evening “Spotless” evolved into an unintentional comical version!

The reality thereby made its clear comment to the production’s theme: too much self control and pomposity is not necessarily the key to success...

frakke blev meget skuffet, da danserne beholdt det mest af tøjet på i starten af forestillingen, hvorefter han forsvandt. Kort efter begyndte vores �.500 liters vandbassin at lække.

Drillerierne fortsatte. Lysdesigner Jens Klastrup havde tidligere forberedt mig på, at ulykker sjældent kommer alene, når de rammer under en forestilling. Vi fik syn for sagen. Efter pausen løb vores fjernstyrede vaskemaskine løbsk tværs over scenen. Som besat kørte den af sig selv fra den ene side af scenen til den anden. Den styrede direkte ind i Jens’ lyssøjle, vendte om og kørte videre ind i de næste lamper. Jens fløj tværs over scenen, stoppede vaskemaskinen, satte

den ud af drift… og ja, den aften udviklede Pletfri sig til en ufrivilligt komisk version!

Virkeligheden talte sit eget tydelige sprog med sin kommentar til forestillingens tema: for meget kontrol og selvhøjtidelighed er ikke nødvendigvis vejen til succes…

��

Christian Stjernebjerg i Alexanders fortællingFoto: Anders Vejen Andersen

��

At skubbe dansen ud over scenekanten og erobre nyt publikum En stædig insisteren på at møde nyt publikum kombineret

med en nysgerrighed efter at afsøge nye territorier har bragt

Ingrid Kristensen og hendes produktioner vidt omkring,

både kunstnerisk og geografisk set. Pileflet, flik-flak’er og et

kollektivt gisp er blandt de usædvanlige milepæle.

Forestillingerne ”Wild Car Ballet” & ”Mimbre” har det til fælles, at begge værker er skabt til Dansens Dag, som fejres over hele verden. Min udfordring i begge værker har været at lave en ramme og en kobling, hvor dansen som kunstart og udtryk kunne hyldes – og på sammen tid hilse et måske uvant dansepublikum velkommen.

I ”Mimbre” blev koblingen skabt mellem piletræet, som er en pionerplante, og bevægelsen og dansen, som er en af menneskets første udtryksformer. Jeg ønskede at tage publikum med på en rejse, der starter... ja, ved begyndelsen. ”Mimbre” blev en hyldest til pilens natur og dansens kultiverede former.

I ”Wild Car Ballet” blev koblingen skabt mellem dansen, biler og kjoler. Kroppen og dansen, der på samme måde som en motor flytter os i rummet og i landskabet. Og kjoler, der optræder som den kvindelige pendant til mændenes passion og begær for køretøjer.”Wild Car Ballet” blev min tredje forestilling, hvor jeg arbejdede sammen med fletter Jette Mellgren. Udforskning af fletværkets karakter og muligheder blev en vigtig del af forestillingens udtryk. De første spørgsmål var givet: Hvor langt kunne vi trække pileflet væk fra håndværk og kurve – og ind i dansens og kunstens verden? I vores tidligere

Bringing out the dancing and conquering new audienceA headstrong, insisting urge to meet new audiences

combined with a curiousity to scan unknown territories has

brought Ingrid Kristensen and her productions artistically

and geografically far and wide.Wickerwork, flipflaps and a

common gasp are among the exceptional milestones.

The shows “Wild Car ballet” and “Mimbre” are created particularly for “Dansens dag” (Day of dancing), which is celebrated all over the world. My challenge in both works has been to create a frame and context in which the expression and art of dancing could be praised – and at the same time bid an audience unaccustomed to dancing welcome.

In “Mimbre” a connexion was made between the willow tree, which is a pioneer plant, and the motion and dancing which are among the primary human ways of expression. I wanted to take the audience for a ride, starting...yes, at the beginning. “Mimbre” became a salute to the willows’ nature and to the cultivated expressions of dancing.

In “Wild Car ballet” the connexion was made between dancing, cars and dresses. The body and the dancing, like a motor moving us through space and landscape. And female dresses matching the male passion and desire for vehicles.

“Wild Car ballet” was my third show working with willow-weaver Jette Mellgren. Exploring the character and potential of the wickerwork became a significant part of the shows’ expression. The opening questions were: How far could we draw wickerwork from handicraft and baskets – and into the world of art and dancing? In our former productions we

Øverst: Ingrid KristensenModsat side: Tine Damborg og Tore Asbjerg i MimbreFoto: Anders Vejen Andersen

��

�0

Der var 44 medvirkende i Wild Car Ballet

Baggrundsbillede: Peder BachØvrige billeder:: Anders Vejen Andersen

��

produktioner havde vi med ret stor succes prøvet at flette kjoler fyldt med følelser til kroppe i bevægelse og leg. Nu var det næste spørgsmål: Kan vi flette scenografiske gobeliner, træde ind på vævernes territorium og formidle et nyt udtryk? Og hvorfor ikke lave store dele af ballettens scenografi og kostumer af flet?

Det er anderledes scenekunst – og blot er et signal om, at vi træder ind på et nyt lands jomfruelige territorium! Og som bekendt er territorier til for at erobres, nye broer bygges og døre åbnes…

Flere følelser og færre flik flak’er - når kunsten og sporten mødes

Hvor meget kan man forlange af dansere og sportsfolk, der ikke er professionelle performere, men entusiastiske amatører? Kan jeg få gymnaster til at udtrykke flere følelser og lave færre flik flak’er – uden at pille ved deres faglige stolthed? Kan jeg få idrætsfolk til at erstatte mange års tællen-i-takt med musikkens fraser og følelser? Hvordan kan vi skabe intimitet i et værk med �00 aktører og �00 meters afstand til første ”parket”?

Der var masser af store udfordringer, da jeg var halvandet år fra premieren på Loop, der blev skabt som gallaforestilling til DGI’s Landstævne. Hvorfor sagde jeg overhovedet ja tak til en så anderledes, krævende og kompleks opgave?

Jeg drages af det ukendte! Formen og sammensætningen var ny for både DGI og mig. Muligheden for at betræde ny jord var stor… Jeg er vant til en scenisk form for dans og intimitet med publikum, selvom jeg gennem årene har koreograferet flere forestillinger, der i bogstavelig forstand rakte ud over scenekanten – eksempelvis i Inger Birkestrøm Juuls ”De vilde svaner” i Odense Lufthavn, der involverede både flyvemaskiner og faldskærme. Det nye i opgaven var dens volumen. Dette værk havde �00 optrædende, der alle var rekrutteret fra den folkelige idræt og spredt ud over Danmark – der måtte nye arbejdsstrategier til!

had pretty good success trying to weave dresses filled with feelings for moving and playing bodys. Now the next question arised: Is it possible for us to weave willow gobelins for the scene, enter the weavers’ territory and bring about a new way of expression? And why not weave large parts of the ballet’s setting and costumes?

That is alternative performing – and just another hint that we’re venturing into the virgin territory of a new field! And as we all know territories must be conquered, bridges must be built and doors must be opened...

More feelings and less flipflaps – when art and sports meet.

How much can you expect from non-professional performers but enthusiastic amateurs like dancers and athletes? Can I make gymnasts express more feelings and make fewer flip-flaps without fiddling with their technical competence? Can I replace the athletes’ keeping-time with the phrasing and feeling of the music? How can we create intimacy in a work with �00 actors and the first row at a �00 meters distance?

�.5 years from the first performance of “Loop”, created as a galla show for the DGI Landsstævne, there were lots of challenges. Why did I ever agree to such a different, demanding and complex task? I am attracted to the unknown! The setting and the composition was new to me as well as to the DGI. The opportunity to set foot on new land was great. I have grown used to a certain kind of scenic dance and intimacy with my audience though through the years I have choreographed several shows that literally went over the stage – e.g. in Inger Birkestrøm Juul’s “The wild swans” in Odense Airport, where both airplanes and parachutes were involved.The novel experience about the DGI-task was its volume. This work had �00 acting participants, all of them recruited

��

Duften af hoppebold

Drejebogen til ”Loop” blev skrevet i samarbejde med komponisten Erling Hjernø og var halvandet år undervejs. Forestillingen handlede om at rejse i fællesskabets fodspor. Sanserne blev forankringssted, og ud over lyden og lyset blev smags- og lugtesansen også inddraget. Duften formindskede afstanden mellem publikum og aktørerne, og på samme tid opnåede jeg den form for intimitet, der er så vigtigt i mine fortællinger.

Det havde i mange år været mit ønske at inddrage sanserne aktivt i mine forestillinger. I dette tilfælde var det en enorm satsning, da forestillingen fandt sted udendørs. Hvis det regnede, ville duftene da ikke kunne lette fra jorden og

sprede sig blandt publikum?

Der skulle bruges �50 menneskelige ”duftbringere”,

som var overflødige, hvis det blev regnvejr.

Mange menneskelige og økonomiske ressourcer ville gå

tabt, hvis de magiske øjeblikke forsvandt, men troen på at duftene ville gøre stemningsbillederne meget stærkere betød, at jeg holdt fast i den satsning.

Jeg allierede mig med antropolog og parfumør Joel Leonard – manden, som bl.a. har designet dufte til B&O, BMW og kokken Claus Meyer. Der blev skabt fem dufte, som skulle understøtte forestillingens stemninger. En af dem symboliserede det legende menneske og havde en duft af hoppebold: en syntetisk duft med dybde.

Regnen udeblev og det frygtede kultursammenstød med de takt-tællende sportsfolk ligeså. Den lange træningsperiode blev en berigende proces, hvor jeg ofte fik glæde af

from popular sports and scattered out all over the country – new working strategies had to be invented!

The scent of space hopperThe script for “Loop” was co-written with composer Erling Hjernø and was in the pipeline �.5 years. The show was about travelling in the footprints of fellowship. The senses came to form the basis, and apart from sound and light the senses of taste and smell were also involved. The smell diminished the distance between the audience and the actors, and I thereby obtained the kind of intimacy that is crucial in my storytelling.For many years I had wished to involve the senses actively in my shows. In this case it was a huge gambling since it was an outdoor show. Would the fragrances be able to raise from

the soil and spread out among the audience if it rained?

The necessary �50 human scent-bringers would then be useless. Many human and economical resources would be lost if the magical moments disappeared; but my firm belief in the fragrances’ ability to empower the mood impressions made me stick to my gambling.I allied myself with anthropologist and perfumer Joel Leonard – who has also designed fragrances for B&O, BMW and the famous danish chef Claus Meyer. Five fragrances were created to support the moods of the show. One of them - symbolizing the playful human being - smelled like a space hopper; a synthetic but profound scent. The rain stayed away and so did also the feared clash of cultures with the keeping-time athletes. The long period of practice turned out to be an enriching process during which I often profited by the viewpoints of the gymnasts. Maybe it was a coincidence but the gymnastic actors showed me great openness and trusted my ability – no matter what I suggested, they gave it a shot. This co-operation was like eating chocolate!

Der var ca. 700 medvirkende i forestillingen Loop, som blev opført på festaftenen til DGI’s landsstævne i HaderslevFoto: Anders Vejen Andersen

��

�4

Ole Birger Hansen i There is No Doubt About It i Sweida, Syrien

Anna Kinoshita danser The Little Mermaid i Damaskus, Syrien...

�5

gymnasternes tankegang. Måske var det et sammentræf, men de gymnastiske aktører viste stor åbenhed og tillid til mine evner – uanset hvad jeg foreslog, var de friske på at prøve. Samarbejdet var som at spise chokolade.

At møde verden gennem dansenGennem de seneste år har jeg haft det privilegium at

præsentere flere værker for et internationalt publikum.

Lærerige og intensive oplevelser!

Særligt turnéen og mødet med det syriske publikum blev et berigende, inspirerende og stærkt kulturmøde. Danseteater Ingrid Kristensen var inviteret i forbindelse med et omfattende dansk kulturfremstød. Vi drog afsted med “The Little Mermaid” og “There Is No Doubt About It”. Det var en strategisk satsning at vælge netop disse to forestillinger, der henholdsvis satte fokus på en kvindes uafhængighedskamp, og mands udfordringer med de maskuline idealer – iført et meget sparsomt kostume…

Balletternes temaer stod desto stærkere i kontrast til den virkelighed, vi mødte i det offentlige rum. Vi mærkede de fordømmende blikke fra de stærkt tildækkede kvinder. Vi oplevede et land, som forekom at leve i sin egen tidslomme.

Et syrisk gisp

Den manglende bevægelsesfrihed, som mange kvinder lever med i stærkt fundamentalistiske grupperinger i Syrien, sad helt klart også i vores publikums bevidsthed. Gang på gang i løbet af aftenen blev deres verdensopfattelse konfronteret med dansernes nøgenhed, med den mandlige dansers

Meeting the world through dancingDuring the past few years I have had the privilege to

present several productions to an international audience.

Instructive and intense experiences!

Especially the tour and meeting with the Syrian audience was an enriching, inspiring and powerful meeting of cultures. Ingrid Kristensen Dance Theatre was invited in connexion with an extensive Danish culture campaign. We went off with “The Little Mermaid” and “There Is No Doubt About It”. It was a strategic gambling to choose these � particular shows respectively focusing on a woman’s liberation struggle and the male challenges concerning the masculine ideals – all performed in quite diminutive costumes...The � themes of the ballet had an even stronger effect in contrast with the reality we experienced in the public sphere. We felt the condemning looks from the completely covered up women. We met with a country that seemed to exist in its own time warp.

A syrian gasp

The lacking freedom of movement which many women i Syria subdues in the various fundamentalistic groupings was clearly also present in the consciousness of our audience. During the show their way of perceiving the world was over and over again confronted with the nakedness of the dancers, the male dancer’s relaxed perception of his own masculinity and the female dancer’s extremely open, acrobatic body positions. Every one of them were gasping and a wave of backs threw themselves back in the seats. It was obvious that we were transgressing limits, and the strong physical reaction of the audience was transmitted to the dancers.

...og i Chengdu, kinaFoto: Anders Vejen Andersen

��

afslappede forhold til sin maskulinitet og med den kvindelige dansers ekstremt åbne, akrobatiske positioner. Hver og en af dem gav et gisp i salen, og en bølge af rygge trykkede sig helt tilbage i sæderne. Det var tydeligt, at vi overskred grænser, og publikums stærke fysiske reaktion forplantede sig op til danserne.

Stor var min overraskelse, da teknikeren, som jeg havde tilbragt en del timer sammen med – i den faste tro, at han ikke kunne et eneste ord på engelsk – pludselig udbrød Ohh my god, my god ved synet af danserens nøgenhed! Men heldigvis var det også ham, der efterfølgende grinede højlydt og morede sig gevaldigt over forestillingen!

”The Little Mermaid’s” eventyr om en kvindes selvstændighedsrejse fik en helt anden betydning i

Syrien...

Dans i børnehøjde Børn er nuet og fremtiden, børn er spontanitet og klogskab. Som ingen andre kan de give en kontant vurdering af kvaliteten i det, som de modtager og oplever. Derfor helliger jeg hvert år en del tid til at danse med og iscenesætte for børn. Børneeventyr, dansefestival, rimedans-maraton, enkelte besøg eller store projekter.

Jeg fanger øjeblikket i interaktion med børnene, bliver fascineret af deres fascination. Oplever hvad deres krop kan, og hvad de er i stand til at udtrykke

med den. Jeg begejstres og inspireres af deres væsen. Det er skønne og ucensurerede øjeblikke. En slags helle, hvor tiden er gået i stå, og ny næring kommer til.

I was astonished when my technician - whom I had spent a lot of time with convinced that he couldn’t speak one word of english – suddenly cried out “Oh my God, my God” at the sight of the nudity of the dancers! But luckily he was also the one laughing loudly afterwards being very amused with the show!

“The Little Mermaid” about a woman’s journey towards independence had a whole new meaning in Syria...

Dancing at children’s levelChildren are the present and the future, children are spontaneous and wise. Like nobody else they can give you a straightforward opinion of the quality of the things they receive and experience. That’s why I devote a great deal of time every year to dancing with children and producing shows for children. Childrens’ fairytales, Dance festival, Rhymedance-marathon, individual visits or major projects.

I catch the moment in interacting with children, I get fascinated by their fascination. I experience what their bodies can do and what they are capable of expressing with them. I get enthusiastic and inspired by their nature. These are beautiful and uncensured moments – a kind of refuge where time is put on hold and new nutrition is provided.

180 børn deltog i Rimedans Marathon på Dalum BibliotekFoto: Anders Vejen Andersen

��

��

��

En hvisken om fremtidens drømme

Drømmene har det med at vokse sig størst, når man hvisker dem. Så med en meget dæmpet stemme kommer nogle af dem, som står højest på min ønskeliste.

Jeg vil fortsat bryde grænserne og skabe symbiose mellem dansen, bevægelserne, kroppen og verden.

Jeg vil producere danseteater, hvor alle sanserne for alvor sættes i spil.

Jeg ønsker at transformere mit publikum gennem sanselige oaser. At gøre tilskuerne til en del af stykket, og i stand til at lande i deres egen krop og møde sig selv.

Jeg vil bygge bro mellem vores stærkt styrende intellekt og den sansende intelligente krop.

Jeg drømmer om at få lov til at inspirere millioner af mennesker, at give mit lille bidrag til at gøre verden et bedre sted at være. Et sted, hvor der er rum til at mærke krop og sjæl og leve ”det gode liv”. Et sted at nyde en bid af himlen…

A whisper of tomorrow’s dreams

Dreams tend to grow to their maximum when whispered. So here you get - in a very low voice - the future wishes from the top of my list:

I will continue to transgress borders and create symbiosis between dancing, movement, the body and the world.

I will produce dance theatre in which all of our senses are at work.

I wish to transform my audience by sensual oases. To make the spectators a part of the performance, capable of coming down in their own body and self.

I will continue to make my dreams come true, but my most noble task will always be to bridge our controlling intellect with the sensing, intelligent body.

I dream of inspiring millions of people, to offer my small contribute in making the world a better place to live in. A place with room for experiencing body and soul and living “the good life”. A place to enjoy a bit of heaven...

Tore Munch og Anna Kinoshita i MetamorfoseModsat side: Ole Birger Hansen øverst ogIngrid Kristensen nederstFoto: Privat

�0

Seneste forestillinger:2009: Wild Card BalletEn totaloplevelse i byrummet, der går tæt på mænd og kvinder, biler og kjoler.Musik: Anders Vejen Andersen. Stompmusik: Michael Sandvig og Syddansk Universitets Kammerkor ved korleder Saul Zaks.

2008: Alexanders fortællingSporten møder kunsten. En cooproduktion mellem Kulturhus Århus og DGF. En slags eventyrfortælling, der afvikles parallelt med DGF’s World Class Competition. Musik: Anders Vejen Andersen & percussion af Niels Kilele og Mads Bischoff

2008: Den VelduftendeEn soloforestilling hvor dans, duft og musik smeltes sammen til en anderledes sanselig oplevelse. Musik: Anders Vejen Andersen.

2008: MimbreTre dansere, 16 pileflettede kjoler, musik af Anders Vejen Andersen og Kongens Have fortryllende sø-område...med denne premiere fejrer Danseteater Ingrid Kristensen den internationale Dansens Dag i 2008

2007: Tikke TakkeEt bevægelseshus for børn med speciale i Rimedans og Eventyrdans. En metode, hvor barnet lærer og leger bevægelser, samtidig med rim, remser og eventyr i et dramaturgisk forløb Konceptet er udviklet og forfinet gennem de sidste mange år sammen med kommuner, biblioteker og hundredvis af børn fra institutioner. Rimedans & Eventyrdans er en slags dannelsesrejser, hvor børnenes 5

sanser, 7 intelligenser og 100 sprog stimuleres og udvikles i kontinuerlige forløb. Børnene udtrykker samtidig i ord og bevægelse, og træner forskellige kropslige kompetencer som balance, smidighed, kondi, rytme og motorik.

2006: The ShadowEn undersøgelse af lysets mulighed i en scenisk sammenhæng, skabt til Event House’s Lysfestival. Musik: Anders Vejen Andersen

2006: Symfonisk BalletEn helt ny form for koncertoplevelse eller danseoplevelse om man vil… en Symfonisk Ballet i coproduktion med Sønderjyllands- og Odense Symfoniorkester. Musik af Astor Piazzola og Sebastian Bach

2006: DuftlabKortlæggelse af duftens dramatugi i en scenisk sammenhæng. Afholdt på Bramstrup Performing Arts

2006: Gallaforestillingen LoopSkabt til DGI’s Landsstævne i Haderslev. En oplevelsesrejse i fællesskabets fodspor700 aktører - 50.000 tilskuere. TV transmission. Musik: Erling Hjernø.

2006: MetamorfoseÅbningsforestilling ved den officielle indvielse af Center for Videregående Sundhedsuddannelse. Musik: Anders Vejen Andersen.

2002-05: The Ugly Duckling - The Little Mermaid - There Is No Doubt About ItEn solotrilogi, hvor det lyriske, sensuelle og humoristiske dyrkes. Musik: Fuzzy.

2005: Dialogue – Made By YouTromme-danse koncert på Operaen, Holmen. Musik: Asger Stenholdt og Christian Hougaard

2005: TranedansEn forestilling til Odense Zoo’s 75 års jubilæum. En totaloplevelse, hvor dans, hårdesign og kostumer inspireres af dyrenes univers.

2004: SkabelsenEn totaloplevelse med 1500 studerende, 125 ansatte, 33 kunstnere og 11 uddannelser

2004: VandringFørste co-produktion med Odense Symfoniorkester. Symfonisk ballet, hvor nord og syd, naturens og byens puls mødes. Musik: Antonio Vivaldi og Astor Piazolla.

2003: Fat FreeSlankende flagellanter, dellefobier og badevægtsritualer i et bizart univers. Musik: Fuzzy

2002: FedtfriØstrogenholdigt danseteater – alvorligt, skørt og skævt. Musik: Fuzzy

2001: AutolibidoUdforsker dynamikken og råstyrken i akut automobilitis. Musik: Fuzzy

2001: På jagt efter en hønes identitetEt minimalistisk og stramt værk inspireret af hønens adfærd. Musik: Nicky Bendix.

2001: MozzzcaEt poetisk og råt stykke inspireret af insekternes univers. Musik: Nicky Bendix.

2000: PletfriInspireret af renhed og snavs i reklamens retorik og billedsprog. CD-rommen af samme navn indgår i forestillingen. Musik: Jan Inge Wijk og Martin Spangs Spanggaard

1994-2004: Arrangerer syv dansefestivals. Arrangerer Danmarks første børnedansefestival. Grundlægger

Therpscicore, Danmarks eneste tidskrift for moderne dans. Derudover en række egne forestillinger og koreografiske opgaver for opera, teater og site specifics.

International turne:Danseteater har gennem årene turnere i bl.a. Kina, Miami, Syrien, Portugal og Skandinavien.

Baggrundsinformation:Ingrid Kristensen er født i Argentina i 1965. Siden 1987 bosat i Danmark. Blev Fynbo i 1992 og er gift med multikunstner og samarbejdspartner Anders Vejen Andersen og mor til Belen og Sigyn. Har en 10-årig uddannelse fra Den Nationale Balletskole i Buenos Aires samt en cand. mag i Kultur og Formidling fra Syddansk Universitet. Grundlagde i 1994 Danseteater Ingrid KristensenHar iscenesat og instrueret i et utal af forestillinger

Udvalg af forestillinger til et bredt og anderledes dansepublikumIngrid Kristensen har bl.a. stået bag Festaften ved DGI´s Landsstævne 2006 – en forestilling med duft og smag til 50.000 tilskuere. Der var 700 aktører involveret og direkte Tv-transmission fra DR.Hun har skabt et levende kunstværk – en indvielsesdans til Center for Videregående Sundhedsuddannelse på Fyn, med rosende ord fra Kronprisparret.Til Montana har Ingrid Kristensen skabt en Tromme-danse koncert der opførtes i Operaen på HolmenHun er kvinden, der har bragt dansen til Zoo. Forestillingen Tranedans skabt til Odense Zoo’s 75 års jubilæum.Bragt dansen til koncertgængerne med bl.a. Vandring, en co-produktion med

Odense Symfoniorkester.Skabt Wild Car Ballet 2009 på byens tage. En spectaktulær iscenesættelse med 44 medvirkende og inddragelse af dans, akrobatik, billedkunst, flet, kor, stomp og popmusik.

Kunstnerisk profilIngrid Kristensens arbejde kendetegnes af hendes mod på udforskning.Hun betræder ofte ”ny jord” ved at udvikle, iscenesætte og instruere forestillinger uden for det traditionelle scenerum. Hendes arbejde bygger bro mellem genrer. På en minimalistisk måde koreograferes stemningsbilleder, der har noget på hjertet. Det poetisk, sensuelle og den naive humor går igen gennem værkerne som en rød tråd.

Tak:Til alle de personer, fonde og institutioner der har ydet økonomisk støtte.Til mit fantastiske og stærkt voksende publikum som loyalt møder op i regn og sne for at opleve hvad jeg nu har fundet på.Til min bestyrelse, der gavmildt vejleder mit virke. Til Gitte Fogelberg Christoffersen og Anne Schjødt Andersen, uden hvis støtte dette skrift ikke havde set dagens lys.Til Rikke birkeholm for oversættelseOg til mine børn og min mand som kærligt og udfordrende har bakket mig op i de femten år dette eventyr har stå på.

��

Latest shows and performances:2009: Wild Car BalletA multiperformance closely questioning men and women, cars and dresses.music: Anders Vejen Andersenstomp: Michael SandvigChoir: The Chamber Choir of The University of Southern Denmark, directed by Saul Zaks

2008: Alexander’s taleA fairytale where sports meet art. A co-operation between Aarhus Culture House and the DGF, played parallel to the World Class Competition.music: Anders Vejen Andersen & percussion by Niels Kilele and Mads Bischoff.

2008: The ScentedA solo performance in which dancing, scent and music fuse into an extraordinary sensuous experience.music: Anders Vejen Andersen

2008: Mimbre3 dancers, 16 wickerworked dresses and the enchanting lake-area of Kings’ Garden. A celebration of the international Day of Dancing 2008.music: Anders Vejen Andersen

2007: Tikke TakkeA movement house for children specializing on Rhyme and fairytale dancing. A method by which the child learns and plays while moving and rhyming in a lapse of dramaturgy. The concept has been evolved and refined during the past many years together with the local authorities, libraries and hundreds of children from different

institutions. Rhyme and fairytale dancing is a kind of formation journey where the 5 senses, the 7 intelligenses and 100 languages of the children are stimulated and developed in continuous lapses. The children express themselves simultaneously in words and movement and thus train different skills like balance, flexibility, condition, rhythm and function.

2006: The shadowA study of scenic light, created for the Event House Light Festivalmusic: Anders Vejen Andersen

2006: Symphonic BalletA new kind of dancing- or concert experience; a co-production with the Symphony Orchestras of Southern Jutland and Funen.music: Astor Piazolla and Sebastian Bach

2006: Scent labA survey of the dramaturgy of scent in scenic work. Arranged at the Bramstrup Performing Arts.

2006: LoopCreated for the DGI Landsstævne in Haderslev. An expedition travelling in the footprints of fellowship. 700 acting amateur participants and 50.000 spectators. TV transmitted. music: Erling Hjernø

2006: MetamorphosisOpening show at the official consecration of Centre of Advanced Health Education.music: Anders Vejen Andersen

2002-05: The ugly duckling – The little Mermaid – There is no doubt about itA sun trilogy that worships lyric, sensualism and humour.music: Fuzzy

2005: Dialogue – made by youDrumdancing-concert at the Opera,

Holmen, Copenhagen.music: Asger Stenholdt and Christian Hougaard

2005: Crane DanceA multi-performance celebrating the 75th anniversary of Odense Zoo where dance, hair design and costumes were inspired by the animal kingdom.

2004: The creationA total experience involving 1500 students, 125 employees, 33 artists and 11 educations.

2004: MigrationFirst co-production with Odense Symphony Orchestra. A symphonic ballet in which north and south plus the pulse of nature and city meet.music: Astor Piazolla and Antonio Vivaldi

2003: Fat FreeSlimming flagellants, fat-roll-phobia and bathroom scale rituals in a bizaar universe. music: Fuzzy

2002: Fat free (danish version)Estro-genious dance theatre - serious, crazy and crooked.. music: Fuzzy

2001: AutolibidoExplores the dynamics and power of acute automobilitis. music: Fuzzy

2001: Hunting a hen’s identityA minimalistic and strict work inspired by the behaviour of the hen.music: Nicky Bendix

2001: MozzzcaA poetic and rough piece inspired by the universe of insects.. music: Nicky Bendix

2000: SpotlessInspired by cleanness and dirt in the commercials’ retorics and imagery. music: Jan Inge Wijk and Martin Spanggaard

1994-2004Arranger of seven dance festivalsArranger of the first danish childrens dance festivalFounds Therpiscore, the only danish magazine for modern dancingA number of shows and choreographic assignments for Opera, Theatre and site specifics.

Ingrid Kristensen is director, choreographer, dancer, lecturer, arranger of workshops and many other things – always looking for new peaks, prospects and playmates.Ingrid Kristensen dance theatre has throughout the years toured in China, Miami, Syria, Portugal and Scandinavia.

Background information:

Ingrid Kristensen is born in Argentina 1965. Since 1987 settled in Denmark.Married to Anders Vejen Andersen and mother of Belen and Sigyn. Studied for 10 years at The National Balletschool of Buenos Aires. B.A. in Culture and Dissemination. Founded in 1994 Ingrid Kristensen Dance Theatre.Has produced and directed a large number of productions.

Selection of shows for a broad and different dance audience:

“Loop” - Created for the DGI Landsstævne in Haderslev. An expedition with scent and taste travelling in the footprints of fellowship. 700 acting amateur participants and 50.000 spectators. TV transmitted.

“Metamorphosis” - an opening dance at the official consecration of Centre of

Advanced Health Education. Praised by the crown prince and princess.

A drumdancing-concert for Montana at the Opera, Holmen, Copenhagen.

“Crane Dance” - a multi-performance celebrating the 75th anniversary of Odense Zoo.

Artistic ProfileThe work of Ingrid Kristensen is known by her mind to explore.She oftens sets foot on new land by evolving, producing and directing shows outside the traditional Theatrical settings.She bridges the genres. Heartfelt mood-images are choreographed in a minimalistic way.Poetry, sensuality and ingenuous humour are the leitmotifs of her work.

Thank youTo all persons, foundations and institutions who supported me financially.To my fantastic, loyal and rapidly growing audience that turns up in rain and snow to witness my latest inventions!To my board, generously guiding my work.To Gitte Fogelberg Christoffersen and Anne Schødt Andersen without whose support this pamphlet wouldn’t have been possible.To Rikke Birkeholm for translation.And to my children and my loving husband who have challenged and believed in me throughout the 15 years this adventure has been going on.

��

Ingrid Kristensen er instruktør, koreograf, danser, holder foredrag, arrangerer workshops og meget, meget mere – og er altid på udkig efter nye udfordringer, muligheder og legekammerater.

Besøg Ingrid Kristensen & Co.’s forunderlige univers på www.danseteater.dk.

Ingrid Kristensen is director, choreographer, dancer, lecturer, arranger of workshops and many other things – always looking for new peaks, prospects and playmates.

Visit Ingrid Kristensen’s wondrous universe on www.danseteater.dk

Tryk med støtte fra Tuborgfondet

Design & produktion: www.vejenandersen.dk

Tryk: Svendborg Tryk