FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 4. August-september 2012

EU fortsætter nedskæringslinien– befolkningerne fortsætter protesterne

Lissabon-sag for Højesteret i 2013 – men sagsøgerne anker sagen

Side 5

Eurokrise ogdanskvalutakurspolitikReplik af professorJesper Jespersen

Side 4

Hvem bestemmer – borgerne ellerEU?

Leder af Jørgen Grøn

Side 2

Sæt landsmødetpå dagsordenenFolkebevægelsen holderlandsmøde i Gladsaxe 27.–28. oktober

Side 6

Europæisk LO ser ikke noget ”lys i mørket”, som Helle Thorning-Schmidt kalder vækstpagten, men støtter protesterne mod EUs krav om nedskæringer især i Sydeuropa og Irland

Af Ib Roslund

� ”Et lys i mørket” kaldte stats mi -nister Helle Thorning-Schmidt det,da hun som afgående EU-formandfik den såkaldte vækstpakke påplads ved EU-topmødet i Bruxellesden 28.–29. juni. ”Vi er endegyldigtslået bort fra tyske Merkel og fran-ske Sarkozys katastrofale spare-kurs”, lød det begejstrede udbrudfra MEP Britta Thomsen (S). Ogformanden for LO Harald Børstingtilsluttede sig jublen med roserne:”Det danske formandskab skal have ros for at stå i spidsen for atindføre en stærkt tiltrængt vækst-og beskæftigelsespakke i Europa.Vækstpagten er et helt nødvendigtsupplement til finanspagten. Nuer første skridt taget til at skabegod balance mellem den økonomi-ske styring og væksten i EU”.Direktøren for centrum-venstre

tænketanken Cevea Kristian Wei-se var knap så begejstret efter top-mødet: ”Jeg synes ikke, det er nok. Det

batter ikke tilstrækkeligt”, sagdeWeise til Berlingske og mener, atHelle Thorning-Schmidt har væretfor konsensussøgende som EU-for-mand: ”Det havde været gavnligt,hvis den danske regering havdesagt, at i Danmark bruger vi of-fentlige investeringer til en kick-start, og det bør vi også gøre her.”

EFS: Ikke rigtig noget nytThorning, Thomsen og Børstingsfranske partifælle – den franskepræsident Francois Hollande –blev valgt på løfter om et brudmed EUs finanspagt. Pagten trak-tatfæster den stramme ned skæ -ringslinie, som blev lagt af Hollan-des borgerlige forgænger NicolasSarkozy og den borgerlige tyske

forbundskansler Angela Merkel.En linie som selv USAs tidligerepræsident Bill Clinton har kritise-ret. Så håbet var tændt, og det eu-ropæiske LO (EFS) opfordrede tilen radikal kursændring og socialpagt. Men EFS blev slemt skuffet:”Vækstpagten tilbyder virkelig

ikke rigtig noget nyt”, udtalte EFS’generalsekretær Bernadette Ségolog konstaterede, at det eneste nyeer, at der er sat tal på det beløb,den Europæiske Investeringsbank,EIB, får at råde over. Alt det andeter bare en bedre udnyttelse af mid-lerne i strukturfondene er alleredemed i de eksisterende programmer.Hun beklagede direkte, at der ikkeer noget håb om, at ned skæ -ringerne holder op og tilføjede:”De tiltag har haft katastrofale

sociale konsekvenser og vist sigøkonomisk ineffektive”.Og siden da har FNs arbejds -

organisation ILO advaret om, atnedskæringslinien vil koste 4,5millioner arbejdspladser i euro -landene.

Protesterne fortsætterBefolkningerne i Grækenland, Ir-land, Italien, Portugal og Spanienhar især mærket konsekvenserneaf EUs krav om strammere økono-mi, nedskæringer, lønnedgang ogsociale forringelser. Henover som-meren er det især det sidste land,der er blevet udsat for det. Lørdagden 9. juni bad den spanske rege-ring EU og IMF om hjælp til gælds -ramte spanske banker. Lånepakkenvar stort set forhandlet på pladsforinden, så eurolandene gav grøntlys allerede dagen efter. Men lånetpå 100 milliarder euro stillede hår-de krav til den spanske økonomi.Den 19. juli vedtog det spanske

parlament besparelser for 65 milli-

arder euro (over 480 milliarderkroner), der bl.a. vil betyde lønned-gange, fyringer, reducerede dag-penge og pensionsydelser og højerepriser på madvarer. En lang rækkefaglige og sociale organisationer giksammen om at organisere prote-ster i 80 byer, hvor millioner afborgere deltog. Og protesternefort sætter i efteråret med flere ma-nifestationer og demonstra tioner.Umiddelbart efter topmødet i

juni udsendte fem faglige organi-sationer fra Grækenland (PAME),Porugal (CGTP), Spanien (CUO),Italien (USB) og Cypern (PEO) enappel, som opfordrer til at forsvarearbejdspladser og social rettighe-der og gå til modangreb på EU.EU fortsætter nedskæringslini-

en, men det gør protesterne også.

Læs også: EU-røgslør: ‘vækstpagten’på side 3

Hundredetusinder på gaden i Madrid med et EU-flag, som ikke taler pænt om EUs såkaldte ”hjælp”. Foto: © Julian Rebollo/CCOO

Folk i Bevægelse nr. 4/20122

LEDEREN

Af Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

� Mere borgerinddragelse var et af de store slagnumre, daEUs befolkninger fik Lissabon-traktaten proppet ned ihalsen. Nu viser det sig, at det bare var salgsgas. Det tiltag,der blev mest markedsført, var, at fremover kunne 1 mil -lion borgere med deres underskrift forlange, at EU-kom-missionen tager et konkret emne op til behandling. Detgjorde en række miljøorganisationer med et krav om, atatomkraft skal udfases som energikilde i EU. EU-kommis-sionen har nu afvist initiativet under henvisning til, at detstrider mod Euratom-traktaten. I den står der, at atom-kraft skal fremmes. Det viser med al tydelighed, at Lissa-bon-traktatens paragraf om borgerinitiativ er rent blålys.I stedet for ser vi i disse måneder, at vi får mere topsty-

ring fra EU. Vi ser det med eurotraktaten – EUs såkaldtefinanspagt – som lægger stramme rammer for landenesøkonomi. Folketingets EU-venlige partier har besluttet, atDanmark skal tilslutte sig denne traktat på trods af voresundtagelse fra ØMUens 3. fase, kaldet EU-forbeholdet,uden folkeafstemning. Det på trods af, at ca. 35.000 har

skrevet under på et krav om, at befolkningen skulle spør-ges først. Kan det kaldes borgerinddragelse?!

� Vi ser det med de ”henstillinger”, som Kommissionensender til os om, hvordan vi skal indrette vores økonomi.En af dem lyder på, at vi skal forringe efterlønnen. Straksefter ser vi, at Folketinget skærer i efterlønnen, selvom departier, der går ind for efterlønnen, har flertal i Folketin-get, hvis de vil. Min påstand er, at de EU-venlige partierikke har turdet gå imod EU og derfor har fundet ”vande-de” undskyldninger for, hvorfor forringelsen af efterløn-nen ikke kunne tages af bordet. Dette drejer sig ikke om,hvorvidt vi skal bevare efterlønnen eller ej. Det er legitimtat diskutere dette. Men beslutningen herom skal afgøres iFolketinget, ikke i EU!Vi ser det i forbindelse med skattereformen, hvor EU

ønsker, at forskellen mellem at være på overførselsind-komst og være i arbejde skal være større. Pludselig bliverdet den ”røde” regerings politik, og der bliver givet skatte-lettelser, der primært kommer dem, der er i arbejde, tilgode, samtidig med, at overførselsindkomsterne løbendeforringes ved at nedsætte den årlige regulering.

Vi ser det også i forbindelse med ”henstillingen” om, at viskal forringe førtidspensionen og fleksjobordningen. Vupti.Så der bliver der lavet ny reform, som forringer disse ordnin-ger. Vælgerne strømmer væk fra regeringspartierne, men deter vigtigere for dem at lytte til EU-kommissionen end til par-tiernes egne medlemmer og vælgere.

� Alt dette er sikkert medvirkende til, at Folkebevægelsen idisse måneder har en markant medlemsfremgang. Nogle afdisse mange nye medlemmer skal vi gerne have aktiveret ikampen mod EU. Vi vil sandsynligvis inden for en overskue-lig fremtid få en diskussion om, hvorvidt Danmark skal ind-rulleres i den finansunion, der er i støbeskeen, og som vilfjerne Danmarks sidste rest af selvbestemmelse på det øko-nomiske område. Det vil samtidig have afledte effekter på enlang række områder, fordi beslutninger her også har indvirk-ning på økonomien. Landsledelsen har derfor besluttet her iefteråret at se på Folkebevægelsens organisationsstruktur, såvi får endnu større aktivitet rundt om i hele landet.

Foto: Foto-Lab/Søren Friis

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

Af Henrik Bang Andersen

Tale til formandskabet � 3. juli gjorde EU-parlamantetstatus over det danske EU-for-mandskabs resultater. Søren Søn-dergaards ordførertale gjorde nas:”Sidste år gav det danske for-

mandskab følgende løfte i sit pro-gram: ”Væksten og en højere be-skæftigelse skal tilbage i Europa påbåde kort og lang sigt”.I dag er det tid at gøre status.

Og det må konstateres, at det ihvert fald ikke blev på kort sigt, atløftet blev indfriet. Tværtimod.I går kom de nye arbejdsløs -

heds tal. De er en menneskelig ka-tastrofe. Aldrig i euroens historiehar så mange været arbejdsløse.Og denne katastrofe skyldes og-

så EUs nedskæringsdiktater, somdet danske formandskab har støt-tet fra første dag.Tag Irland som eksempel. På

grund af finanspagten vil de være

NYT FRA PARLAMENTET

Hvem bestemmer – borgerne eller EU?

tvunget til at gennemføre vold-somme besparelser de kommendeår. Så store, at de svarer til at Ir-land skulle skære to trediedele afhele deres uddannelsessektor væk.Og den ”Vækst og job-pagt”,

som Rådsmødet vedtog, retter sletikke op på sådanne konsekvenseraf nedskæringspolitikken. Den ersom et plaster på åbent benbrud.Vi har i dag over 25 millioner ar-bejdsløse i EU. Og så vedtager Rådet en job-planuden nogen konkrete målsætnin-ger for, hvor meget arbejdsløs -heden skal nedbringes. Det er simpelthen ikke godt nok.Da jeg talte ved indledningen af

det danske formandskab, sagdejeg, at befolkningerne ikke havdebrug for flere EU-dikteredenedskæringer, men for arbejds-pladser til at forbedre vores fællesvelfærd. Og at det danske for-mandskab nu måtte vise, om detvar en del af løsningen eller en del

af problemet. I dag må vi desværrekonstatere, at det danske for-mandskab ikke blev en del afløsningen.”

Gult kort til forslag om strejkeret� I marts kom Kommissionenmed et forslag til forordning – densåkaldte Monti II forordning – somskal afklare forholdet mellem EU-traktaternes frie bevægelighed ogstrejkeretten.Men da strejkeretten er undta-

get EU-traktaterne, vedtog 12 par-lamenter i EU-landene i maj, atforslaget er i strid med nærheds-princippet. Dermed får forslaget et’gult kort’. Kommissionen skal nutage forslaget op til fornyet over -vejelse – dvs. at den kan vælge atopretholde sit forslag, men kan og-så beslutte enten at revidere for-slaget eller helt trække det tilbage.Ifølge den europæiske organisa-

tion for offentligt ansatte (EPSU) erder flere og flere transnationaletilfælde af social dumping, hvor ar-bejdsgivere forsøger at udnytteEU-landenes forskelle på løn ogstandarder for arbejdsvilkår”.I Vikinge- og Vaxholm-sagerne

om retten til at strejke mod under-betaling og udnyttelse af uden-landsk arbejdskraft dømte EU-domstolen, at konflikterne var enulovlig begrænsning af tjeneste -ydelsernes og varernes frie bevæge-lighed og i strid med direktivet omudstationering af arbejdstagere.Fagforeninger i Europa har der-

for længe kæmpet for en socialprotokol, som sidestiller socialerettigheder og retten til kollektiveaktioner med det indre markedsfrie bevægelighed.Men ifølge EPSU er Monti II

forordningen skræddersyet til atbeskytte arbejdsgiverne og bety-der, at strejkeretten underlæggesvirksomhedernes rettigheder.

”Dokumenter fra Kommissio-nen understreger, at forslaget ikkehar til hensigt at korrigere de ne-gative sociale konsekvenser af Vi-king- og Vaxholm-dommene.Kommissionen mener, at tjeneste-ydelsernes bevægelighed og virk-somhedernes etableringsret er vig-tigere end arbejdernes vilkår.”Folkebevægelsens Søren Søn-

dergård er ikke overrasket overKommissionens forslag.”Det er ikke tilfældigt, at forsla-

get kommer på et tidspunkt, hvorEU har sat en massiv ned skæ rings -offensiv ind overfor lønmodtagereog offentlige ydelser. Det vil jovære langt nemmere at gennem-føre disse politikker, hvis man kanforbyde borgerne at strejke og pro-testere.”Følgende parlamenter/kamre

mener forslaget er en ommer: Dan-mark, Sverige, Finland, Polen, Lux-embourg, Portugal, Letland, Frank-rig, Belgien, Malta, Holland og UK.

3Folk i Bevægelse nr. 4/2012

EUs vækstpagt er fup ogfidus og er kun blevetvedtaget for at lukkemunden på nedskærings -politikkens kritikere

BRUXELLES: På EU-topmødet den28.–29. juni, som markerede detdanske formandskabs afslutning,vedtog EUs stats- og regerings -chefer omsider den såkaldte ‘Pagtfor Vækst og Beskæftigelse’ (vækst-pagten).Optakten til pagtens vedtagelse

havde været lang. Det var alleredepå EU-topmødet i marts, at EU- lederne første gang luftede intenti-onen om at lancere en vækstpagtsom supplement til eurotraktaten(kaldet finanspagten af EU ognedskæringstraktaten af fagbe-vægelsen). Kravet om en vækstpagt på EU-

niveau var desuden et centralt te-ma under det franske valg i fo-råret – og var samtidig helt af-gørende for Francois Hollandesvalg til præsident. Og på det ufor-melle EU-topmøde den 23. majindledte EU-lederne diskussionenom arkitekturen for en egentligvækstpagt.EU havde med andre ord fået

maksimal PR ud af vækstpagtenop til dens vedtagelse ved at sikre sig at ordet ‘vækst’ blevnævnt hele foråret. Juni-topmø-det kunne følgelig sælges til of-fentligheden som en begivenhed,hvor en helt ny dagsorden forvækst blev sat.

Hvorfor en vækstpagt?Som Folkebevægelsens læsere vilvide, har EU begivet sig ind på enbenhård nedskæringskurs somsvar på euro-krisen. Det er sket inden for en uhørt kort tid, at EUhar vedtaget så vidtgående fællesregler for finansiel og økonomiskpolitik – vel at mærke uden atspørge befolkningerne om lov!Derfor har der været massiv

protest og kritik overfor strammer-kursen både fra befolkningerne – og sågår privatiserings- og ned -skæringhøjborgen, Den Interna -tionale Valutafond – IMF (i hvertfald til en vis en grad). Det er på den baggrund, at

vækstpagten skal forståes: lønned-gange, forringelser af pensioner ognedskæringer i de offentlige ydel-ser – samt tre lande (Grækenland,Portugal, Irland) underlagt umen-neskelige nedskæringsprogrammer– kunne ganske enkelt ikke længe-re stå alene, uden at EU ville risi-kere voldsomme (og måske voldeli-ge) reaktioner fra befolkningerne.Men okay, en vækstpagt er ble-

vet vedtaget, så lad os da kigge påindholdet. Måske er der vitterligttale om et egentligt vækst-initiativ(det er der naturligvis ikke, menlad os alligevel kigge på pagten etøjeblik)?Vækstpagten indeholder på

papiret penge til offentlige investe-ringer. Det er til dels Hollandesfortjeneste. Hans kritik af finans-pagten under den franske valg -kamp gjorde det uomgængeligt forham at få lidt med hjem fra EU-topmødet.Men efter det franske valg pres-

sede han i virkeligheden kun for-sigtigt og uengageret på for envækstdagsorden og en ændring affinanspagten. Da det ikke kunnelade sig gøre, bad han om et lilleseparat initiativ.Det fik han så.

Krummer fra kongens bordOp til juni-topmødet forklaredeEU-elitens public relations- kampagner til offentligheden, atvækstpagten ville indeholde inve-steringer for hele 120 milliardereuro (900 milliarder kroner) – etimponerende beløb!MEN! Som Kenneth Haahr

(Corporate Europe Observatory,ATTAC) bemærker, så er der i vir-keligheden ‘tale om en fortsættel-se af nedskæringskursen blot mednye virkemidler og en ny retorik’(Modkraft), for der er intet i pag-ten, der sætter et punktum fornedskæringerne inden for det offentlige.For det første er der kun tale

om et éngangsbeløb – ikke et årligtbeløb! For det andet er de flestepenge hverken nye penge, menderimod enten midler, der allige-vel ville være brugt, eller penge,der skal komme ved at låne sig til mere på finansmarkederne.

Det er ubrugte midler fra EUsstrukturfonde (55 milliarder euro);flere penge til Den Europæiske Investeringsbank (10 milliarder ekstra euro, som udløser yderlige-re lån fra finansmarkederne på 60milliarder – bemærk: nøgleordeter ‘lån’); samt indførelse af ’pro -jekt obligationer’, der forventes atudløse investeringer i infrastruk-tur for 4.5 milliarder euro.Dermed er det i virkeligheden

kun de 10 milliarder euro (75 mil-liarder kroner) til Den EuropæiskeInvesteringsbank, som er nye pen-ge. Det er samtidig penge og lån,som kun vil gå til de private virk-somheder – og altså ikke det offentlige.Sammenlignet med de andre

summer, der foreløbigt har været ispil under krisen, er vækstpagtenuimponerende og symbolsk.Siden krisen udbrød i 2008, har

europæiske banker f.eks. fået stil-let hele 4.500 milliarder til rådig-hed i garantier og støtte. Og mel-lem december og marts i år lånteDen Europæiske Centralbank hele1.000 milliarder ud til europæiskebanker til en forsvindende lillerente. Samtidig har EU krævet offent-

lige nedskæringer for beløb, derreducerer Investeringsbankens 10milliarder til en snebold i helvede. Som DRs EU-korrespondent

Ole Ryborg udtrykte, så var måletmed vækstpagten ‘at bløde lidt oppå alle de mennesker, der ikke kanli’ at høre om nedskæringer.’

EU-røgslør: ‘Vækstpagten’

Helle Thorning-Schmidt, Fran -cois Hollande og EU-præsident Herman van Rompuy under top -mødet i Bruxelles. Foto: Rådet

�

Støt os på FacebookI arbejdet med at sprede vores budskaber om EU, benytter vi også gerne Facebook.

Det er et redskab, der især giver mulighed for at komme ud til den lidt yngre målgruppe.Men for at komme rigtig langt ud, har vi brug for så mange ”likes” som muligt.

Derfor opfordrer vi dig til at ”synes godt om” siden. Dermed bliver du også løbende holdt opdateret om EU og Folkebevægelsen mod EU.

Du kan også ”synes godt om” om vores MEP’er, Søren Søndergaard, og den ene af vores talspersoner, Rina Ronja Kari.

Se links her:Folkebevægelsen: www.facebook.com/FolkebevaegelsenModEU

Søren Søndergaard: www.facebook.com/pages/S%C3%B8ren-S%C3%B8ndergaard/47908701568Rina Ronja Kari: www.facebook.com/RinaRonjaKari

Folk i Bevægelse nr. 4/2012

REPLIKREPLIK

4

Af professor Jesper Jespersen

� Et af de knæsatte dogmer idansk politik er ‘fastkurs-poli-tikken’. Den diskuteres stortset ikke. Det er et af traumer-ne fra krisepolitikken i1970erne og begyndelsen af1980erne, der har kortsluttetenhver kvalificeret debat omvalutakurspolitikken. DaSchlü ter-regeringen trådte til iseptember 1982, var det bl.a.med en fanfare om, at der franu af skulle føres ’fastkurs-po-litik’. Og det er der også bleveti retorikken. Uanset hvilkenregering, der har siddet påSlotsholmen, så har mantraetlydt, at ’fastkurs-politikken’ ikke står til diskussion.I praksis har den danske

valutakurs, som det ses af fi-gur 1, været alt andet en fast.Den internationale værdi afkronen, målt ved den effek -tive valutakurs, fortæller enanden historie. Værdien ersteget stort set ubrudt siden1982. Det lyder som en selv-modsigelse, men er det ikke.For fastkurs-politikken blev isin tid defineret i forhold tilD-marken – en af de suve-rænt stærkeste valutaer påden globale scene. Konse-kvensen heraf ses tydeligt i fi-guren, idet den danske kronesinternationale værdi fulgtemed D-marken frem til mid-ten af 1990erne. Her sker deret mindre skifte i valutakurs-udviklingen, da det besluttes,at D-marken skal indgå i denfremtidige EU-valuta – euro-en. Den danske fastkurspoli-tik bliver herefter knyttet tileuroen’s internationale værdi,der stiger noget langsommere,end D-marken gjorde tidlige-re. Værdien af euro er lige-frem faldet siden 2010. I praksis betyder det, at

den danske krones værdi lig-

ger fast i forhold til euro-lan-dene. Men handlen med disselande udgør kun ca. 50 pct. afden samlede danske uden-rigshandel. Det betyder, atden anden halvdel af uden-rigshandlen er underlagt enflydende valutakurs, hvilketnavnlig har betydning forhandlen med Sverige, Stor-britannien, Norge og USA.Her er det euro-kursen overfor disse lande, der bestem-mer den danske kronekurs –og det er bestemt alt andetend en fast valutakurs.

FremtidensvalutakurspolitikSom enhver kan læse i sindaglige avis, så er det euro-pæiske valutasamarbejde un-der pres. Ingen ved i virkelig-heden om den monetæreunion (ØMUen) går helt ellerdelvist i opløsning i de kom-mende år. Det betyder, at enansvarlig regering allerede nuburde begynde at overveje,hvad der vil være en hensigts-mæssig omdefinering afdansk valutakurspolitik i enstærkt globaliseret ver dens -økonomi og med et EU, derhar store økonomiske pro -blemer. Denne diskussion kan

ydermere trygt føres på bag-grund af Danmarkshistoriensstørste overskud på betalings-balancen. Ikke mindst takketvære olie og gas i Nordsøen erder endnu i en række år ud-sigt til overskud. Det vil sige,at den danske krone ikke risikerer at blive gjort til gen-stand for voldsom spekula -tion. Det paradoksale i denaktuelle situation er faktisk, attilliden til dansk økonomi (seti relation til europæisk økono-mi) er så stor, at kronen er udsat for et opadgående pres.Udenlandsk valuta fosser ind i

Nationalbanken, valutareser-ven er rekord stor, og Natio-nalbankens rente er lavereend euro-renten! Fastkurs- politikken danner for tiden etbolværk mod en opskrivningaf den danske krone, som Nationalbanken dog kunnemodstå ved at sænke rentenyderligere om nødvendigt.Den umiddelbare politiske

reaktion på et (delvist) sam-menbrud af ØMUen villevære, at kronen blev knyttettil, hvad der efter sammen-bruddet måtte danne sig afen tysk domineret valuta. Detkunne have form af en nord-europæisk euro – intet kanvides med sikkerhed. Dog kandet med rimelig sikkerhed siges at være en dårlig løsningfor dansk økonomi at knyttekronen endnu tættere til dentyske økonomi, end tilfældeter i dag. Denne problemstil-ling er illustreret i figur 2,hvor hhv. den danske, den tyske og den svenske konkur-renceevne er gengivet (real effektive valutakurs, hvor derogså er taget hensyn til udvik-lingen i lønomkostningerne).Den danske konkurrenceevnekan ikke følge med tyskerne,hertil er de tyske lønstignin-ger for lave og produktivitets-stigninger for store. Som detses, er gabet mellem den ty-ske og danske konkurrence -evne vokset år for år. Det ersket uanset – eller måske net-op på grund af – at den dan-ske krone har været bundettil den tysk dominerede valu-ta. En valuta, der i fremtidenformentlig ikke vil have deøvrige (svage) euro-lande medsom dødvægt, og derfor vilstige i værdi, hvilket vil svæk-ke den danske konkurrence-evne. Derfor må det frarådesat binde den danske krone

tættere til en fremtidig tyskvaluta.Derimod kunne der hentes

inspiration fra Sverige. Desvenske lønomkostningerløber også hurtigere end detyske, dog ikke så hurtigt somde danske. Men den fleksiblesvenske valutakurspolitik harmuliggjort, at svensk industriskonkurrenceevne ikke er ble-vet forringet igennem den herbetragtede periode. Tværti-mod fik den svenske økonomien forbedret konkurrence -evne i 2009, hvor den svenskekrones værdi blev sænketgennem en kontrolleret valu-takursnedskrivning. Det er i perspektiv af oven -

stående vigtigt at slå fast, atdansk valutakurspolitik aldrighar været en egentlig fast -kurs politik. Den har væretdomineret af udviklingen iden tyske valuta. Der må i ly-set af udviklingen i tysk øko-nomi med dens meget laveomkostningsudvikling advaresmod, at den danske kroneknyttes endnu tættere tilfremtidens tyske valuta. Herforekommer det mere natur-ligt at skele til de svenske er-faringer med en mere fleksi-bel valutakurspolitik, der for-mentlig bedre vil kunne mat-che fremtidens krav om enfortsat forbedring af danskøkonomis konkurrenceevne.

AjourUndtagelses -afstemninger udskudtStatsministeren er nu løbet fra sitvalgløfte om folkeafstemning omde danske EU-undtagelser på detretlige og det militære område idenne regeringsperiode. ”Det står ivores regeringsgrundlag, fordi vimener, det er vigtigt. Men vi skaltage folkeafstemningen på det rig-tige tidspunkt. Og i øjeblikket erder meget turbulens om, hvad dersker i Europa,” har Helle Thor -ning-Schmidt udtalt.Kilde: Dagbladet Politiken

EU-cencur om sex og sundhedDa EU i juni offentliggjorde en nyforskningsrapport om mændssundhed ’The State of Men’s Health in Europe’, var den rensetfor alle ord og passager om mændsseksualitet og seksuelle sundhedså som homoseksualitet, biseksua-litet, skilsmisse, brug af kondomog alder for seksuel debut. Ordene”kondom” og ”homoseksualitet” fo-rekom 23 gange i den oprindeligerapport, 16 gange i forskernes resumé og 0 gange i EUs resumé.Homoseksualitet er nævnt 12 gan-ge i den oprindelige rapport, 7gange i forskernes resumé og 0gange i EUs resumé. – Det minderjo om autoritære statstilstande,når EU kan finde på at censurereså alvorligt, siger MEP Søren Søn-dergaard fra Folke bevægelsen. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

Euro-nej gav 338 mia.I forbindelse med finanskrisen harDanmark formentlig sparet 338milliarder kroner ved ikke at væremedlem af euroen. Det viser be-regninger, som lektor i internatio-nal økonomi på Handelshøjskolenved Århus Universitet, ChristianBjørnskov, og cheføkonom i FIHErhvervsbank Christian Blaabjerghar fore taget.Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

UK: EU-exit kan give 90 mia.Det britiske dagblad The Tele-graph har været på studietur tilNorge, der er medlem af EØS (deteuropæiske økonomiske samar-bejdsområde) i stedet for EU. Avi-sen konstaterer, at EØS ikke ergratis, da Norge betaler 340 millio-ner pund (omkring 3,2 milliarderkroner) om året til EU via EØS-medlemskabet.Men det er betydeligt billigere

end EU-medlemskabet, viser avi-sens beregninger. I dag betalerStorbritannien 11,2 milliarderpund (109 milliarder kroner) omåret til EU. Skiftes EU-medlemska-bet ud med et EØS-medlemskabvil Storbritannien formentlig kun-ne slippe med 2 millarder pund(19 milliarder kroner).Kilde: The Daily Telegraph

Den fortsatte krise i eurozonen rejser i stigende grad spørgsmålet om, hvorvidtden danske valuta skal knyttes tættere til euroen eller det modsatte. Her gørprofessor i økonomi ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC JesperJespersen sine betragtninger over, hvad der kan være mest hensigtsmæssigt:

Eurokrise og danskvalutakurspolitik

EUROEN – hvorfor gikdet galt, og hvordankommer vi videre?Ny aktuel bog af JesperJespersen på 124 sider ud-givet af forlaget DEO. Kankøbes for 140 kroner eks.porto via Folke bevægelsenpå telefon 35 36 37 40 el-ler fb@folkebevaegelsen.dk

Figur 1. Kilde: OECD, Economic Outlook, maj 2012

Figur 2

Folk i Bevægelse nr. 4/2012 5

Offentligheden sejrede over ACTASolidt flertal i EU-parlamentet afviste Komissionens ønskeom ja til ACTA-aftalen, sommillioner af mennesker harprotesteret imod. MenKommissionen har næppeopgivet endnu…

Af Ib Roslund og Henrik Bang Andersen

� 26. januar underskrev EU-Kom-missionen den såkaldte ACTA-af-tale (Anti-Counterfeiting TradeAgreement). Formålet med aftalener angiveligt, at bekæmpe kopipro-dukter samt at etablere fælles in-ternationale bestemmelser for be-skyttelsen af intellektuel ejendomog patenter – ikke mindst på inter-nettet. Det lyder sympatisk. Menikke desto mindre blev der den 28.februar afleveret ikke mindre end2,4 millioner underskrifter til EUimod ACTA-aftalen, som er for-handlet på plads bag lukkede døreog har fået massiv kritik.”Det store problem med ACTA

er, at aftalen medfører, at beskyt-telsen af personlige oplysningersamt ytringsfriheden på internet-tet kan blive undermineret”, skrevFolkebevægelsens EU-parlamenta-riker Søren Søndergaard på sinblog allerede i januar, hvor han og-så skrev:”I de kommende måneder skal

EU-parlamentet tage stilling tilden nye ACTA-aftale. Den kan

true ytringsfriheden på nettet ogskal derfor have kamp til stregen”.Det udenomsparlamentariske

pres fortsatte og voksede, og ud-valg efter udvalg i EU-parlamentetbøjede sig for et folkeligt pres, såEUs ja til ACTA led endeligt neder-lag ved afstemning i EU-parlamen-tet den 4. juli, hvor 478 stemteimod, 39 for og 165 undlod.– ACTAs fald er en stor sejr for

de tusindvis af mennesker, der haraktioneret og demonstreret modaftalen. Det er en sejr for det frieinternet og for borgerrettighederpå nettet, sagde Niels Bertelsen,der er formand for it-forbundetPROSA, som har kæmpet imod af-talen i Danmark.– EU-parlamentets afvisning af

ACTA er godt nyt for alle, som øn-sker at forsvare ytringsfriheden påinternettet og muligheden for bil-lig medicin til alvorligt syge i ud-viklingsverden. Det er en sejr forborgerne og en fiasko for det Dan-ske EU-formandskab. Særligt harhandelsminister Pia Olsen Dyhrog europaminister Nikolai Wam-men argumenteret passioneret foraftalens vedtagelse – helt i trådmed de multinationale selskabersinteresser, udtalte Søren Sønder -gaard.

Kommissionen giver næppe opEU-Kommissionen vil imidlertidikke nødvendigvis rette sig efterparlamentet – eller for den sagsskyld EU-domstolen, som Kom-

missionen har bedt om at vurdere,om ACTA-aftalen er i strid medEU-traktaterne og menneskerettig-hederne. Da EU-parlamentetshandelsudvalg diskuterede sagenden 21. juni, sagde handelskom-missær Karel De Gucht:– Hvis I beslutter jer for at

stemme nej, før EU-domstolenkommer med sin afgørelse, så må jeg fortælle jer, at Kommis -sionen ikke desto mindre vilfortsætte processen ved retten,som vi har ret til. Et nej vil ikkestoppe processen før EU-domsto-lens afgørelse. Og stiller domsto-len spørgs måls tegn ved, om det eri overensstemmelse med trakta-terne vil vi se på, hvordan vi villøse det.– De multinationale selskaber

har store interesser i ACTA, så devil helt sikkert forsøge at kommeigen efter dette tilbageslag. Derforer det vigtigt, at offentlighedenigen er klar til at gå på barrikader-ne, når Kommissionen inden læn-ge vil forsøge sig med et nyt udspil,lyder opfordringen fra Søren Søn-dergaard.

Lissabon-sag forHøjesteret i 2013Østre Landsret frikendte regeringen, men sagsøgerne har nu anket sagen omgrundlovsbruddet ved ratificeringen af Lissabon-traktaten

Demonstration mod ACTA i Bruxelles. Foto: MEP Josef Weidenholzer

en pressemeddelelse som sagde:”Vi har med tilfredshed noteret

os Østre Landsrets dom, som fast -slår, at loven om Danmarks tiltræ-delse af Lissabon-traktaten er vedtaget med Folketinget i over-ensstemmelse med grundloven”.”Men landsretten har i vidt om-

fang fulgt Justitsministeriets og regeringens/kammeradvokatensmåde at analysere og vurdere trak-tatteksten på og har ikke i sin vur-dering taget behørigt hensyn tilsagsøgernes synspunkter og argu-menter og dokumenter på en række væsentlige punkter (anbrin-

gender) – bl.a. ikke på et punkt,Højesteret tidligere har vurderetvæ sentligt at få prøvet”, står der på sagsøgernes hjemmeside www.lissabonsagen.dk.– En lang række afgørelser som

tidligere har været truffet ienstemmighed, træffes nu medflertalsafgørelser. Nu kan den dan-ske regering ikke længere hindre,at der træffes beslutninger, somgår videre, end regeringen kan til-slutte sig. Det er det afgørendepunkt, som landsretten ikke for-holdt sig til, forklarer Ole Krarup.– Vi har nu anket sagen til

Højesteret og søgt Civilstyrelsenom fri proces. Højesteret vil for-mentlig sætte den på i januar ellerfebruar, vurderer Ole Krarup oggætter på en endelig afgørelse i foråret 2013.

Helge Rørtoft-Madsen og OleKrarup udenfor Østre Landsret efterdommen 15. juni. Foto: Peter Fugle-sang

TraktatenLissabon-traktaten er en omskrivning af EUs forfatningstraktat, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede folke-afstemning om i 2005. Traktaten betyder kortfattet at: EU har fåeten præsident og en udenrigsminister, de store lande har fået størreindflydelse på mindre landes bekostning, Danmark har mistet veto-ret på over 60 politikområder, medlemslande er nu forpligtet til at”forbedre den militære kapacitet”, og Den danske grundlov er under-ordnet traktaten.Irlands befolkning blev den eneste, som fik lov til at stemme om

Lissabon-traktaten. De stemte først nej i 2008, men blev presset til atstemme ja ved en ny afstemning i 2009. Derefter blev traktaten yder-ligere forsinket af en tjekkisk retssag. Men 1. december 2009 trådteden i kraft.

Retssagen24. april 2008: Den daværende regering får et flertal i Folketinget tilat ratificere Lissabon-traktaten. 2. juni 2008: Ole Krarup, Niels Hausgaard, Helge Rørtoft-Madsen ogomkring 30 andre borgere stævner regeringen for grundlovsbrud.28. oktober 2009: Østre Landsret afviser at behandle sagen. Sagsøger-ne anker afvisningen til Højesteret.11. januar 2011: Højesteret giver sagsøgerne medhold i, at sagen børprøves ved retten og sender sagen tilbage til Øster Landsret.

Af Ib Roslund

� Fredag den 15. juni var retsloka-let proppet med tilhørere, da ØstreLandsrets fem dommere kortfattetmeddelte sin pure frifindelse af re-geringen på mindre end et minut. – Sagen er slut for landsretten –

vi siger farvel, lød det fra retsfor-mand Kjeld Wiingaard, der oprin-helt deligt havde afvist at behand-

le sagen om Lissabon-traktaten.Den afvisning blev anket til Høje-steret, som i januar gav sagsøgernemedhold og pålagde landsretten atse på sagen.Men det blev ikke ligefrem no-

get nyt eller grundigt syn på sagen. – Dommen er en meget overfla-

disk og fuldstændig bedømmelseaf vores indsigelser mod traktatenog dens forhold til grundlovens

paragraf 20. Der er flere af voresargumenter, som den ikke har ta-get stilling til, siger den ene af sag-søgernes advokater, Ole Krarup,som udtalte til pressen: ”Det her viser, at domstolene

ikke tør at sige regeringen imod”.Statsminister Helle Thorning-

Schmidt og udenrigsminister VillySøvndal gav da også straks dom-merne et klap på skuldrene med

�

Grobund giver baggrund

Folk i Bevægelse nr. 4/2012

NAVNE

6

2 x 60 + 1 x 100

Sæt landsmødet på dagsordenenFolkebevægelsen mod EUholder igen landsmøde påStengård Skole i Gladsaxeden 27.–28. oktober

� EU-formandskab, kampagne forfolkeafstemning om finanspagtenog 40 års jubilæum er tre af destore begivenheder, som utvivl-somt kommer til at præge beret-ningerne til det kommende lands-møde i Folkebevægelsen mod EU.Og udsigten til folkeafstemninger

om EU-undtagelser samt et valg tilEU-parlamentet om 2 år er noget,der ligger foran os. Så der er mas-ser af grund til at komme til lands-møde i år. Sæt kryds i kalenderenallerede nu ved den 27.-28. okto-ber og bemærk, at det sker iGladsaxe.Forud for landsmødet er en

række ”mærkedage”, som komi-téer og organisationer skal havesig for øje. Der skal indkaldes tilmøder i komitéerne, så der kanvælges delegerede, og har man

forslag, skal de indsendes indenfor tidsfristerne. Endelig bedes be-mærket, at forslag til kandidatertil landsledelsen skal være sekre-tariatet i hænde senest fredag den12. oktober.Tilmelding kan bl.a. ske ved

kontakt til sekretariatet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden(www.folkebevaegelsen.dk), hvordu kan finde flere oplysninger omlandsmødet – og hvor beretningerog lignende vil blive offentliggjort,når de er klar.

TIDLIGERE MEP LIS JENSEN,Rødhus fyldte 60 år den 6. juli.Hun er født i Kaas, blev i 1977 so-cialrådgiver ved Aalborg Universi-tetscenter. Efter et års kommunalansættelse har hun arbejdet for enrække fagforeninger i bl.a. SiD,Snedker- og Tømrerforbundet,Dansk El-Forbund, FOA og senest3F, indtil hun i 2010 gik på førtids-pension efter et sygdomsforløb. I 1994 stod hun nummer 3 på

Folkevægelsens liste N ved valgettil EU-parlamentet, men fik næst -flest stemmer (13.026) og sad der-for i parlamentet sammen medOle Krarup indtil 1999, hvor hunikke genopstillede. Hun har i man-ge år spillet en aktiv rolle såvel iFolkebevægelsens ledelse på lands-plan som lokalt i Jammersbugt ko-miteen og genbrugsbutikken ”Lop-per mod EU” i Kaas. Den 17. august holder hun

åbent hus i Hune Forsamlingshus ianledning af den runde fødsels-dag. Stort tillykke! IR

RADIOVÆRT JAN VOGEL, Venslevfyldte 60 år den 16. juli. Han erfødt i Nordsjælland og opvokset pået børnehjem i Jægerspris. Efterbørnehjemmet blev han hurtigtpolitisk aktiv i DKP. Han har væretkandidat ved byrådsvalg adskilligegange og var kandidat for KPiDved valget til regionsrådet i Hoved-staden i 2009. Den offentlige trafiki de tyndere befolkede områderhar været en mærkesag for ham,og han har i en årrække siddet iLandsbyrådet i FrederikssundKommune. Siden 1992 har han været aktiv i

Folkebevægelsen, hvor han i man-ge år har været og er formand forden lokale Frederikssund-Egedalkomité. Han er deltidsansat på Folkebevægelsens sekretariat iKøbenhavn, hvor han har arbejdeti mange år. Og han har lavet lokal-radio for Folkebevægelsen siden90’erne på forskellige radiostatio-ner. Stort tillykke! IR

Den 13. juli fyldte OLUF ELGAARDPOULSEN 100 år – samme daghavde han 10 års jubilæum somæresmedlem af Skive komiteenmod EU. Elgaard har altid væretmeget politisk interesseret, har siden 1953 været medlem af Rets-forbundet og ivrig EU-modstander.Mange af Folkebevægelsens med-lemmer m.fl. vil blandt andet hu-ske hans mange læserbreve i SkiveFolkeblad om EU-spørgsmål.

Skivekomiteen mod EU

TidsfristerForslag til kandidater til landsledelsen: Fredag den 12. oktoberIndkomne forslag: Fredag den 12. oktoberÆndringsforslag til vedtægter: Fredag den 12. oktoberFrist for tilmelding af delegerede og gæster: Torsdag den 18. oktober

Husk at holde møde i komitéer for at vælge delegerede. Alle komitéer harret til mindst 4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende med-lemmer har derudover ret til 1 ekstra delegeret for hver påbegyndt 50 be-talende medlemmer. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede.Herudover er gæster uden stemmeret meget velkomne – men til sammepris som delegerede.

Tilmelding til landsmødet

� Tilmelding for delegerede� Tilmelding for ikke-delegerede

� Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde (350 kr. inkl. ret til billigste rejserefusion)� Jeg/vi vil gerne bestille middag og fest lørdag, 170 kr.� Jeg/vi er vegetar(er).� Jeg/vi vil gerne bestille frokost søndag, 70 kr.� Jeg/vi ønsker morgenmad søndag, 30 kr.� Jeg/vi ønsker overnatning i gymnastiksal på skolen, 30 kr. Husk sovepose eller liggeunderlag.� Jeg ønsker information om andre overnatningsmuligheder

Landsmødegebyr: 350 kr. (inkl. ret til refusion af billet til billigste transportmiddel).Kan indbetales på giro 2 33 77 11.

Navn(e):

Adresse:

Postnr./by:

Tlf.nr.:

E-mail:

Komité/organisation (for valgte delegerede):

Sendes senest 18. oktober til: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K

– om bl.a EU og demokrati

Af Jesper Morville

� Det rød-grønne oplysningsfor-bund Grobund har offentliggjortsit efterårsprogram med bl.a. enkursusrække om EU, hvor Ken-neth Haar, Karen Helveg Petersenog Jesper Morville lægger op til de-bat om EUs udvikling og økonomi-ske model. Kurset strækker sig

over fire torsdag aftner fra 20. sep-tember til 11. oktober. Andre kur-ser oplyser om grænser for vækst,demokrati og grundloven. Gro-bund arrangerer også workshopsom ”teater og gøgl” og kritisk jour-nalistik.Formand for Grobund er Folke-

bevægelsens tidligere EU-parla-mentskandidat Arne Würgler. Nærmere oplysninger om

kurser og tilmelding fås på:www.grobund.nu

Der læses landsmødepapirer og avis på Folkebevægelsens landsmøde den 29.-30. oktober 2011. Foto: Niels Sigaard

Giv flere penge

FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dkAnsvarshavende: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. september 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Folkebevægelsen skalstyrkes i indsatsen mod EU

� Selvom vi er meget taknemme-lig for de mange bidrag, der allere-de er givet, så må vi fortsat bedeom flere penge. Vi skal rustes tilparlamentsvalget i 2014 og kan ik-ke afvise, at der kommer folkeaf-stemninger. EU-modstanden skalvære så stærk. Derfor skal økono-mien styrkes mest muligt.

I 2011 fik vi indsamlet i alt535.000 kroner, hvilket er pænt. Iår er der frem til 12. jli kommet296.000 kroner ind. Det er godt,men der er som nævnt behov formere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres tuil vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg kontoreg.nr. 9860 nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR

EsbjergEsbjerg Komiteen mod EU holdergaragesalg i weekenden lørdag–søndag den 11.–12. august kl. 10–16hos Hans Hansen, Store gade 40 iEsbjerg.

Esbjerg Komiteen mod EU holdermøde med valg af delegerede ogefterfølgende offentligt debatmødemed talsperson Rina Ronja Karitirsdag den 2. oktober. Se flere detaljer om tid og sted på www.viviludaf.eu eller www.folkebevaegelsen.dk

BrønderslevFolkebevægelsen mod EU er påStore Brønderslev Marked fra

fredag den 31. august kl. 18.00 tilsøndag den 2. september kl. 18.00.Du finder boden på Markeds -pladsen ved stadeplads nr. 382 iPrangergade i Brønderslev.

HerningEU-kritisk Netværk Herning hol-der medlemsmøde i EU-kritiskNetværk Herning tirsdag den 14.august kl. 19.30 hos Hans KristianSteffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451Sunds.

AalborgTirsdag den 2. oktober kl. 19.30 holder Aalborg-Nørre Sundby komiteen delegeret møde. Der erfællesspisning kl. 18, hvorfor til-

melding er nødvendig. Sted erSøndergade 12, st. Aalborg. Mødeter åbent for de medlemmer iNord jyllands Amt, der bor i et ”komiteløst” område. Tilmelding tilGitte Thomsen 2020 9140 eller gitte.folket@post.tele.dk

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU AarhusKomiteen holder medlemsmødemed bl.a. valg af delegerede til Fol-kenbevægelsens landsmøde. Med-lemsmødet finder sted tirsdag den28. august kl. 19.30 på Sct. Anna -gades Skole, lokale A205, Sct. AnnaGade 38 i Århus.

OdenseMedlemsmøde i Folkebevægelsenpå Fyn torsdag den 9. august kl.19.00 i Huset, Absalonsgade 26 iOdense.

HaslevFolkebevægelsen mod EU i Haslevholder medlemsmøde torsdag den20. september kl. 19.30 på HaslevBibliotek, mødelokale 2, Jernbane-gade 62 i Haslev. På dagsordenener bl.a. valg af delegerede til Folke-bevægelsens landsmøde den27.–28. oktober.

HelsingørHelsingørkomiteen mod EU hol-der medlemsmøde i Det Blå Hus,lokale D, Lundegade 17 i Hel -singør onsdag den 5. september kl. 19.15–20.45.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen uddeler materialer påStændertorvet i Roskilde lørdagden 25. august kl. 10.30.

Folkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen hoder møde onsdagden 10. oktober kl. 19.00 med bl.a.valg af delegerede til landsmødet.Mødet foregår hos Erling Gørges,Strandengen 11 i Roskilde.

Folkebevægelsen mod EU Roskil-dekomitéen deltager med en bodpå Roskilde Minifestival lørdag den1. september kl. 11–18, Strand engen11 i Roskilde.

KøbenhavnsudvalgetÅbent møde i FolkebevægelsensKøbenhavnsudvalg mandag den 3.september kl. 17.00 i Bryghuset,Trekronergade 26 i Valby. Allemedlemmer af Folkebevægelsen ervelkomnw.

AmagerDer er medlemsmøde i Amagermod Unionen torsdag den 4. okto-ber kl. 19.00 med den politiske situation og Folkebevægelsenslandsmøde – herunder valg afdelegerede på dagsordenen – samttorsdag den 22. november kl. 19.00.Begge møder foregår hos GunnaWrønding, Sundparken 11 3. th. påAmager.

BallerupHerlev-Ballerup-Smørum komi-teen holder medlemsmøde torsdagden 20. september kl. 19.30 påførste sal i Præstevænget 20 i Bal-lerup. På dagsordenen er bl.a. Fol-kebevægelsens landsmøde i Glad -saxe den 27.–28. oktober – herun-der valg af delegerede – og komi-téens fremtidige arbejde.

GladsaxeFolkebevægelsen i Gladsaxe, Gen-tofte og Lyngby holder medlems-møder tirsdag den 9. oktober kl.19.30 med valg af delegerede tilårsmødet samt onsdag den 14. no-vember kl. 19.30 med nyt fra lands-mødet. Begge møder foregår på

Gladsaxe Hovedbibliotek, SøborgHovedgade 220 i lokale 6.

Indre byMøde i Folkebevægelsen mod EUIndre By–Christianshavn tirsdagden 4. september kl. 19.30 i Tor-denskjoldsgade 21, st.tv., 1055København K.

NordvestFolkebevægelsen mod EUs komite-er på Nørrebro og i Nord-Vest hol-der medlemsmøde onsdag den 19.september kl. 19.30 i NV Bogcafé,Frederikssundsvej 64 med valg afdelegerede til landsmødet på dags-ordenen.

Folk i Bevægelse nr. 4/2012

KALENDEREN

KØBENHAVN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. september 2012

SJÆLLAND

JYLLAND

FYNRønneFolkebevægelsens Bornholmsko-mité medlemsmøde onsdag den 3.oktober kl. 19.00 på Rønne Biblio-tek mødelokale 2, Pingels Allé 1,3700 Rønne. På dagordenen erbl.a. valg af delegerede til Folke -bevægelsens landsmøde den27–28. oktober.

BORNHOLM

7

370nye medlemmer

På Folkebevægelsens lands-møde den 29.–30. oktober2011 kunne det konstate-res, at der var kommet lidtover 300 nye medlemmer(omkring 25 i snit ommåneden). Siden da ogfrem til 18. juli er der kom-met 370 nye medlemmer:

SJÆLLAND & ØER 199Albertslund 2Bagsværd 3Ballerup 4Birkerød 5Brøndby 2Brønshøj 4Borre 1Dyssegaard 2Dragør 1Eskilstrup 1Farum 3Faxe 2Frederiksberg 12Frederikssund 2

Gilleleje 1Glostrup 2Greve 1Græsted 2Haslev 2Hedehusene 2Helsinge 1Helsingør 2Herlev 4Hillerød 7Holbæk 2Holte 1Hornbæk 1Humlebæk 1Hundested 3Hvidovre 4Ishøj 1Kalundborg 1Karise 1Kastrup 2Korsør 1København K 7København NV 8København N 15København S 14København SV 1København V 2København Ø 5Køge 2Lyngby 1Nivå 1Næstved 3

Nørre Alslev 1Præstø 1Ringsted 2Roskilde 8Rødovre 1Rødvig 1Rungsted Kyst 1Smørum 2Skibby 1Slagelse 5Solrød 1Sorø 4Store Heddinge 1Strøby 3Søborg 3Tune 1Taastrup 1Tølløse 2Valby 2Vanløse 4Veksø 1Vig 2Vipperød 2Virum 2Væggersløse 1Værløse 1

BORNHOLM 12Allinge 1Gudhjem 2Hasle 1Rønne 4

Svaneke 3Åkirkeby 1

FYN & ØER 13Faaborg 1Nørre Aaby 1Odense C 2Odense NØ 1Odense SØ 1Odense V 1Otterup 1Rynkeby 1Svendborg 3Vissenbjerg 1

JYLLAND OG ØER 143Aså 1Aulum 1Beder 3Brabrand 2Brande 5Bylderup-Bov 1Dybvad 1Esbjerg 7Esbjerg V 1Fanø 1Fredericia 2Frederikshavn 3Galten 1Grenaa 1Haderslev 2Hanstholm 1

Hasselager 1Havndal 1Herning 2Hobro 2Hornslet 1Horsens 3Højer 1Ikast 1Juelsminde 1Kolding 6Kruså 1Læsø 1Løgumkloster 1Malling 1Mariager 1Odder 2Pandrup 1Randers C 1Randers NV 1Randers NØ 1Randers SV 2Risskov 7Roslev 1Ry 2Rødding 1Rødekro 1Samsø 1Silkeborg 1Skanderborg 2Skive 3Skjern 3Sommersted 1

Spøttrup 1Sydals 1Storvorde 1Støvring 1Sønder Bjert 1Sønderborg 1Tarm 1Thisted 1Tilst 2Tinglev 1Trige 3Trustrup 1Tylstrup 1Tønder 1Viborg 3Viby J 2Videbæk 1Vilbjerg 1Vinderup 2Aalborg 10Aalborg SØ 1Aalborg Ø 1Aabenraa 2Aalestrup 1Århus C 8Århus N 4Århus V 1

UDLAND 3Karlskoga, Sverige 1London, UK 1Dalton in Furness, UK 1

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Handling giver forvandling. Og voresomfattende aktiviteter for traktat-af-stemning har givet rigtig mange nyemedlemmer. Men der er også behov forden styrke, de flere medlemmer giveros. Vi står over for masser af udfordrin-ger med bl.a. udsigt til folkeafstemnin-ger om EU-undtagelser og et parla-mentsvalg i 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i

EU-modstanden, og medlemmerne er

grundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.Skal EU bestemme alt? Skal EU

forringe sundheden, velfærden og fol-kestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem,

så bliv det. Hvis folk i din vennekreds,familie, på din arbejdsplads eller stu die -sted siger nej, så er der grund til atspørge, om ikke de vil gå med i den or-ganiserede tværpolitiske EU-modstand.Tag en kuglepen og hvervematerialemed i din taske, når du går ud.

� Har du brug hvervemateriale,oplysninger eller gode råd, er duvelkommen til at ringe til Folkebe-vægelsen på telefon 35 36 37 40.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokumentation og debat om unionen

Udgivet af Folkebevægelsen mod EU

Nr. 4

. Au

gu

st-sep

tem

be

r 20

12

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Flere medlemmer –mere energi!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

12. september afgør den tyske

forfatningsdomstol om

landetsratificering af finanspagten ogESM

-traktaten er i strid med

tysk lov og forfatning, måske

kræver folkeafstem

ning…

Af Ib Roslund

�Den tyske forfatningsdom

stol har ikke bøjet sig fra EU

s og den tyske rege-rings pres for en hurtig juridiskblåstem

pling af det tyske parlaments

ratificering af eurotraktaten – EUs

såkaldte finanspagt – og traktaten omden såkaldte Europæ

isk Stabilitets Me-

kanisme (ESM

).

”En markant udsæ

ttelse af en af-gørelse kan føre til yderligere uvishedpå m

arkederne i eurozonen”, sagde fi-nansm

inister Wolfgang Schäuble og

håbede på en dom allerede ved rets-

mødet den 10. juli. Men dom

merne ignorerede Schäub-

le og meddelte ugen efter, at de først

vil komme m

ed en dom den 12. sep-

tember, fordi sagen kræ

vede en grundig behandling – ikke m

indst fordi den kan have vidtræ

kkende konsekvenser.

Målin

g: Nej-flertal

blandt væ

lgerne

Retssagen er anlagt af en bred skare afborgere, som

bl.a. tæller den tidligere

socialdemokratiske justitsm

inister

Herta D

äubker-Gmelin, den tidligere

juraprofessor og CSU-delstatsm

inisterPeter G

auweiler, parlam

entsmedlem

-mer fra alle de tyske partier og en

række organisationer – hvor isæ

r paraplyorganisationen M

ehr Demokra-

tie er meget aktiv. O

g tusinder af tyskere har skrevet under på et kravom

folkeafstemning, som

den tyskeforfatningsdom

i yderste konsekvenskan m

edføre.Kom

mer traktaterne til afstem

ning,er der gode m

uligheder for et nej. Ihvert fald viste en m

eningsmåling, som

avisen Welt offentliggjorde 1. juli, at 52

pct. siger nej til at løse eurokrisen vedat afgive m

ere magt til EU

.

�Aktivister fra M

ehr Dem

okratie i aktion forfolkeafstem

ning. Foto: M

ehr Dem

okratieTysk dom

stol kansige nej til traktater