2006-2008Afskrift af en fotokopi af en håndskrevet beskrivelse. Alle navneord er oprindeligt skrevet med stort forbogstav, men dette er for besværlig for mig at gennemføre. Tegnsætning har jeg tilpasset lidt, for at gøre det mere læsevenligt, da mange punktummer er forsvundet ved kopieringen. Desuden har jeg indsat flere linjeskift og lavet afsnit. Mine rettelser eller tilføjelser er skrevet med kursiv. Illustrationer og billeder har jeg tilføjet. Eva Bo Porsvig

Skrevet af Niels Andersen Bo til sine børn i 1944-47.

Lidt om BoslægtenAar 1650 døde gaardfæster Niels Hansen paa Bogaarden Helnæs. Han efterlod sig sønnerne Hans Nielsen paa Bogaarden og Anders Nielsen, som fik fæste paa Rørmosegaarden paa Helnæs.Hans Nielsen Boe døde paa Bogaarden 1720, og fæstet overtoges af sønnen Niels Hansen Boe, som døde 1780. Han efterfulgtes i fæstet af Hans Nielsen Boe født 1754, død 1829.

Hans efterkommere var:1. Niels Hansen Boe født 1791, død 1822, ugift2. Hans Hansen Boe født 1795, død 1848 gift med Maren Pedersdatter,3. Mette Hansdatter Boe født 1799, gift med selvejer Mads Gustenborg

fra 0rte, død som husmand i Kådekilde mose pr. Bred station.4. Ane Hansdatter Boe født 1803, gift med fætteren Lars Storm d.

ældre, Stormgaarden.5. Lars Hansen Boe født 1805, Gaardejer i Turup pr. Assens6. Anders Hansen Boe, født 19.09.1810, gift med Dorthe Adamsdatter,

Nellemose7. Niels Hansen Boe født 1814 gift med Else Jørgensdatter, Helnæs.

I. Hans Hansen Boe gift med Maren Pedersdatter efterlod sig følgende børn:

1. Maren Hansdatter Boe, født 27.02.1831 gift med gdr Esben Rasmussen, Strandby

2. Karen Marie Hansdatter Boe, født 28.10.1832 død 10.08.18533. Hans Hansen Boe født 22.02.1834, død 31.01.18354. Ane Hansdatter Boe født 06.12.1835, gift 13.05.1839 med Rasmus

Hansen, Brydegaarden5. Kirsten Hansdatter Boe født 21.09.1837, gift med Morten Larsen,

Kaslund6. Karen Hansdatter Boe født 13.11.1839 gift med Lars Storm d. yng.

Stormgaarden.

II. Lars Hansen Boe, født 1805 gift med gaardmandsdatter fra Turup pr. Assens.

1. Hans Larsen Boe.a) Peder Larsen Boe. grd og musiker i Turupb) Hans Larsen Boe gdr Turup. Om hans børn savnes

oplysninger.2. Lars Larsen Boe, kgl operasanger og hingsteekspert.

Hans søn blev landinspektør Boe i Hjørring3. Niels Larsen Boe.

4. Anders Larsen Boe musiker i Assens.a) Lars Christian Larsen Boe, musikdirektør og fotograf

i Assens, Glamsbjerg. Hans søn igen hedder Alf Boeb) Marie Larsen Boe. Konfektionsforretning i Vejle

5. Maren Johanne Larsen Boe6. Karen Larsen Boe7. Ane Katrine Larsen Boe8. Kirsten Larsen Boe

III. Anders Hansen Boe g. m. Sidsel(Dorthea)Adamsdatter, Gaardfæster i Taagerod.

1. Adam Frederik Andersen Boe født 18.07.1840 2. Hans Andersen Boe. Død som ung af tuberkulose3. Jørgen Andersen Boe. Friskolelærer i Testrup pr Maarslet St.4. Kristian Andersen Boe, dito, død i Ravnholt ( tuberkulose)5. Marie Andersen Boe. Død som ung af tuberkulose6. Maren Andersen Boe. Lærerinde i Odense død 1925, 70 aar gl.7. Niels Andersen Boe. Død som barn

a) Adam Frederik Andersen Boe g. m. Abelone Marie Larsen, Søndersø1. Marie Dorthea Cecilie Andersen Boe død som barn (Rett. Hun hed

Anne Marie Dorthea)2. Niels Andersen Boe. lærer i Grinderslev , Svenstrup, Tinning

Hede, Skellebjerg og Flyvbjerg.3. Lars Jørgen Adam Andersen Boe. Murer i København.

Niels Andersen Boe g. m. Maren Mikkelsen af Grinderslev1. Adam Andersen Boe født 26.02.1904 i Svenstrup pr Mariager2. Katrine Marie Boe født 08.04.1906 i Tinning Hede3. Agnete Boe født 07.02.1908 i Tinning Hede4. Eva Boe født 04.09.1909 i Skellebjerg5. Ragna Boe Flyvbjerg skole pr. Jerslev6. Rigmor Boe "7. Sigrid Boe8. Ebba Boe ”9. Arne Boe ”10. Hans Jørgen Boe

a) Adam Andersen Boe født 26.02.1904 g.m. Ane Marie Hintsesen af Kissendrup1. Helga Boe2. Verner Boe

b) Kathrine Marie Boe jordemoder i Syvsten g. m. med mekaniker J J Christensen1. Vagn Boe Christensen2. Inga Boe Christensen

b) Kathrine Marie Boe g. anden gang m. ovnbygger Kristian Sørensen3. Birthe Bo Sørensen4. Jørgen Bo Sørensen

c) Agnete Boe gift med skibstømrer Robert Rasmussen, Kbhvnd) Eva Boe g. m gdr. Hans Nielsen, Røreng pr Sindal

1. Bo Molbæk Nielsen2. Mogens Nielsen

e) Ragna Bo g. m. mekaniker Erling Nielsen, Jerslev1. Kirsten Bo Nielsen2. Karin Bo Nielsen

f) Rigmor Bo g.m. kommunelaerer Find Henriksen, Kbhvn1. Lisbet Bo Henriksen2. Eva Bo Henriksen

g) Sigrid Bo g. m. gdr. Jens Erik Lyngberg Andersen, Sørup pr Støvring1. Palle ??Andersen

Følgende 3 er måske en forglemmelse fra forfatter?

h) Ebba Bo g. m. Lars Krustrup1. Ingrid Krustrup2. Erik Krustrup

i) Arne Bo gift Åse Jørgensenj) Hans Jørgen BO g.m.. Helga Kristensen

Lars Jørgen Adam Andersen g. m. Kirsten fra Bøjden1. Ellen Bo g.m. gartner Lundby, Holstebro2. Ingrid Bo3. Gunhild Bo4. Vagn Bo

Jørgen Andersen Bo g.m. Elise Jensen, friskolen i Testup1. Eva Bo g.m. lektor H M Jensen sen. rektor i Lyngby2. Alf Bo g.m. rektor Arme Marie Johansen Lyngby3. Marie Bo g.m. lektor Slettebo, Hillerød4. Dagmar Bo død som barn5. Harald Bo gdr.6. Marthe Bo, økonoma, Lyngby sygehus7. Inger Bo, forstanderinde på statens børnehjem8. Ester Bo, musiklærerinde i Kbhvn

IV Niels Hansen Bo g.m. Jørgen Mortensens to døtre fra Helnæs, 3. gang med Lars Hansen Bos svigerinde fra Turup, 4. gang med søster til Morten Larsen Kaslund

1. Frederik Nielsen, Kbhvn2. Ejner Nielsen3. Aage Nielsen

1. Mansfeld Nielsen (Boe) ifølge navnebevilling1. Jørgen Mansfeld Buller Nielsen Boe

Mosegård, Helnæs

Anders Nielsen Boe fra Bo gårdenLars Andersen Bo g.m. Ane Nielsdatter fra Bo gårdenI Anders Larsen Boe født 1794 gm. Ane Eriksdatter

1. Lars Andersen Boe født 18202. Hans Andersen Boe Orte3. Niels Andersen Boe Bred4. Anders Andersen Boe faldt ved Isted5. Kresten Andersen Bo g.rn. Lund, Gribskov Mølle6. Bertha Andersen Bo gift 2 gange, død barnløs7. Maren Andersen Bo gift 2 gange Thorsen og Jacobsen, Helnæs8. Ane Andersen Bo død ung9. Erik Andersen Bo død 1850 på lasaret10. Rasmus Andersen Bo død barnløs11. Karen Andersen død barnløs

a. Lars Andersen Bo1. Ane Larsen Boe g.m. gdr. på Helnæs2. Marie Larsen Bo gm. Thomsen , Egerup3. Trine Larsen Boeg.m. Hansen, Helnæs4. Kristen Larsen Bo Helnæs5. Anders Larsen Boe, Helnæs6. Jørgen Larsen Bo, Amerika7. Maren Larsen Bo, Amerika8. Else Larsen Boe g.rn. Thomsen, Helnæs9. Rasmus Larsen Boe

1. Hugo2. Olaf, Amerika

dd. Kristen Larsen Boe, Helnæsl. Karoline2. Lars Bo, lærer i Dømmestrup.

1. Else Boe2. Poul Boe

3. Maren Boe4. Anna Boe Forretningsdrivende i Ulstrup, Randers5. Elna Boe 6. Hans Jakob Boe7. Aksel Boe, Amerika

b. Hans Andersen Boe, Orte1. Anna2. Martha3. Ingeborg4. Alfred5. Jørgen

c. Niels Andersen Boe, Bred1. Anna, har 5 børn2. Anders, har 3 børn, bor i Bogense

Ie. Kirsten Hansdatter Boe g.m. Morten Larsen, Kaslund1. Hans Mortensen Boe

1. Morten Boe ugift forvalter på en kemisk fabrik i København2. Enevold Boe ugift bager i Rudkøbing3. Kirsten Boe g.m. skibsmæglerassistent Aksel Halmquist Kbhvn

1. Anna Hahnquist4. Katrine Boe g.m. cand jur Jørgen V. Buchvald, ansat i ministeriet

1. Hans Ditlef Von Buchvald5. Sten Boe, mejerist i Fåborg

1. Anne Lise Boe6. Jørgen Boe, overtjener, Paladshotellet, København1. Marianne Erica Boe

Som det fremgaar af foranstaaende slægtsfortegnelse stammer Boeslægten fra halvøen Helnæs syd for Assens. Med sikkerhed kan slægtens liv ikke bevises længere tilbage, fordi kirkebøger er gaaet tabt under Svenskekrigen. En mundtlig tradition beretter, at stamfaderen til Boerne paa Helnæs er udvandrede fra Sønderjylland og skulle nedstamme fra en Ridder Boe, hvis grav paa DuborgKirkegaard ( Flensborg) har været til at finde i mands minde. Traditionen siger, at de sønderjyske Boere er udvandrede fra Sverige i dronning Margrethes tid. Den sønderjyske gren af Boerslægten erstadig levende. Jeg har korresponderet med en sogneraadsformand Kristensen Bo; hvis jeg husker rigtigt, var han fra V. Vedsted, men han kunne ikke meddele noget af interesse om den fælles afstamning. Ligeledes fortæller traditionen, at en gren af de sønderjyske Boere har taget bopæl i Norge, hvor slægten endnu eksisterer, en fætter af mig har truffet flere Boere i ret betydelige stillinger, storkøbmænd og officerer, men afstamningen er ubeviselig. Mærkeligt nok er racemærket de store brede fortænder at finde hos de norske Boere ligesaa den rødblonde haarvækst og anlæg for musik og poesi.Fra Boen eller Bogaarden, som den ogsaa kaldes, har slægten grenet sig til Mosegaarden, idet Anders Nielsen fra Boen fæstede Mosegaard, medens broderen Hans Nielsen overtog fæstet af Bogaarden; hans 5 søstre blev gift med gaardfæstere paa Helnæs, der var dengang 20 gaarde paahalvøen hver paa 8 tdr hartkorn. Desuden havde han 2 brødre. Den ene blev som barnløs optaget i Herrnhutter-menigheden i Christiansfeld. Den anden, Per Boes efterkommere, er mig ubekendt.

Min Tipoldefader Hans Nielsen Boe født 1754 død 1829 havde 5 sønner.Niels Hansen Boe (død ugift 1822)Hans Hansen Boe født 1795 død 1848Lars Hansen BoeAnders Hansen BoeNiels Hansen Boe

Hans Hansen Boe paa Bogaarden efterlod sig kun døtre. Ane blev gift med Rasmus Hansen Brydegaard. De overtog Bogaarden, men lod den gaa ud af slægtens eje, da deres eneste barn, en datter, blev gift med en sagfører i København. Datteren hed Matilde.Lars Hansen Boe blev gift med en gaardmandsdatter fra Turup ved Assens. Sønnen Peder Larsen Bo overtog fædregaarden, hans sønner er Hans, som endnu ejer fødegaarden, og Lars Larsen Bo kgl. operasanger. En anden søn var Anders Larsen Bo, husejer og musiker i Assens, hans søn erfotograf Lars Chr. Larsen Bo i Glamsbjerg, dennes søn igen er Alf Bo sammesteds. Anders Bo og Peder Bo regnedes i deres manddomstid for Vestfyns fineste musikere.

Min bedstefader

Min Bedstefader Anders Hansen Boe fødtes paa Bogaarden 19.sep 1810.Han opholdt sig i hjemmet til han var 19 aar gl., kom saa i tjeneste hos en fætter Kristen Jørgensen, Helnæs, hvis moster var en datter af Niels Hansen Boe. Kristen Jørgensen og hustru Marie kaldtes hellige, fordi de levede som fromme ydmyge kristne. Deres datter Kirsten levede endnu saa sent som 1909 som aftægtskone paa gaarden og

skal have været en ypperlig kilde for Evald T. Kristensen paa hans jagt efter gl. Folkeminder.Anders Bo blev saa indkaldt til militærtjeneste og laa i Tjeneste i 6 aar, dels i ltzehoe, dels i Odense. Endnu i hans soldatertid herskede den barbariske Spidsrodsstraf. Han fortalte tit om en saadan eksekution, hvor en dragon, kaldet Per Skrædder, maatte løbe spidsrod 100 slag. Anders Bo slog ikke haardt nok paa kammmeratens nøgne ryg, men en Løjtnant Schafferletsky de Muckadel saa dette og pryglede saa løs paa ham med den bare klinge; "saa ku jo rakken tæ mig slaa til" sae Bedstefar; dog har nok de fleste slaaet let, thi efter endt Spadseretur sprang Per Skrædder' saa højt, at han kunne slaa sig under fodsaalene med Hænderne, mens han udbrød; "nu har Per Skrædder F. Gale mig faaet Pisk i sin Røv."Anders Boes kusine Maren fra Rørmosegaard var blevet gift ogbosat i Nellemose paa den østre side Helnæsbugten. Hun var enke.Hans Hansen Boe optraadte som formynder for sine søskende. Han ville have, at Bedstefader skulle giftes med kusinen, men han ængstedes ved stedfaderværdigheden. Gdr. Johan Hansen, Haarby, havde 2 sønner Hans Johansen og Adam Frederik Johansen. Sidstnævnte lærte væverhaandværket. Han giftede sig med Sidsel Kristiansdatter og fik med hende fødehjemmet, et hus i Nellemose.Adam Frederik og Sidsel havde 2 børn Dorte Adamsdatter og Kristian Adamsen. Kristian giftede sig med sin farbroders datter Johanne Johansen. De fæstede gaard i Himmelstrup. Væveren døde 57 aar gammel. Enken Sidsel sad ene tilbage med datteren, almindelig kaldt den smukke Dorte. Dorte havde i flere aar været forlovet med styrmand Peder Andersen. Han druknede ved et skibsforlis og den smukke Dorte glemte ham aldrig. Hans fæstegave, et nyt testamente og et syskrin af teaktræ, gemte hun hele livet igennem som helligdomme. Syskrinet ejes nu tror jeg af hendes sønnedatter Eva Bo gift med rektor H. M. Jensen, Hillerød. Bedstefader slap soldatertjenesten 1836, men opholdet i fødegaarden huede ham ikke. Derfor gik han om med planer om selvstændigt hjem. Hans lyst stod til at studere, men det taalte broderen ikke, for ham var jorden et og alt. Giftemaalsforhandlingene med Maren Simonsdatter medførte, at Anders Boe og den smukke Dorte Adamsdatter traf hinanden, og dermed var kusine Maren sat ud af spillet. Dorte Adamsdatter fandt maaske udsigten til gammeljomfrutilværelsen lidet ønskelig. Anders Boe var en flot og velskabt frier med 300 rigsdaler paa kistebunden tilmed en opret seng, en hest og en ko som arvepart fra hjemmet. Sidsel og Dorte fandt frieren antagelig, og saa maatte broder Hans af sted som officiel frier paa broderens vegne. Gælden paa Sidsels hus var 200rigsdaler, saa udsigten for de 2 unges fremtid var ret lovende. Efter højtidelig Trolovelse flyttede de sammen. Bryllupsgilde var som al anden festivitas forbudt paa grund af Sjette Frederiks død, saa først da sørgeaaret var omme, stod bryllupsgildet 11. januar 1840, og 18. juli 1840 fødtes deres førstefødte min fader Adam Frederik Andersen ( Boe).

De 2 kvinder bifaldt, at bedstefader solgte huset i Nellemose og fæstede et boelsted i Taagerod under Baroniet Langesø. Dette skete allerede 'i foraaret 1840. De 2 unge kom saaledes til at bo temmelig nær ved Dortes morbror Kristian Adamsen í Himmelstrup.

Fæstebrevet lyder saaledes:

Conditioner

Hvorefter Anders Hansen Boe, barnefødt paa Helnæs, overlades i fæste paa hans og hustrus levetid det Boelsted i Taagerod By, Vigerslev Sogn, som Rasmus Karsen hidtil har beboet men som nu med Herskabets samtykke er afstaaet.

1: Stedets bygninger, Besætning og inventar modtager fæsteren Anders Hansen Bo i den stand samme forefindes ved tiltrædelse; dersom derved maatte være mangler, da besørges disse afhjulpen paa fæsterens bekostning uden udgift for herskabet, saaledes at stedet med hvad dertil hører ved en derom optaget synsforretning kan være i tilfreds Stand, og saaledes til ham overleveres.

2: af stedets tilliggende jord med have, som er matrikuleret for Ager og Eng, Hartkorn 2 Tdr. 4 skp, eller hvad hartkorn ved en ny matrikels indførelse maatte blive paalagt, svarer fæsteren alle kgl. skatter og paabud af hvad Art nævne kan, og det enten disse er, eller herefter blevet paabudte til udredelse af ejer eller bruger, Den aarlige rente af behæftelse til nationalbanken alene undtagen, ligesom og enhver anden offentlig Byrde som maatte paahvile og være at de gaaende saavelordinære som ekstraordinær brandpenge af den sum 500 rigsdaler sølv, for hvilke stedets bygninger er assurerede i landets almindelig Brandkasse, men dersom der ved stedet sker forbedringer og dettes værdi altsaa bliver højere, er fæsteren pligtig til for egen regning at lade det assurere for fuld værdi og da af den nye ansættelse svare ordinær som ekstraordinære brandpenge.

3: Udi landgilde svarer Fæsteren 8 Rbd og i stedet for agt-og gangdage, som forhen har været præsterede af dette sted 12 Rbd aarligt.' tilsammen 20 Rbd som erlægges hvert aars I.Maj og 1. Nov, hver gang med halvdelen, første gang l.Nov 1840.

4: De stedets have og jordlod paahvilede hegn holder fæsteren i forsvarlig stand ved lige ligesom han ej heller bruge stedets Tørveskær til Upligt.

5.' Fæsteren udreder korntiende til konge kirke og præstegaard i samme forhold som hans formand i dette fæste overensstemmende med forordningen af29 august 1811.

6: fæsteren tiltræder stedet 1. maj dette aar og betaler fra den tid alle skatter og afgifte.

7: I tilfælde at fæsterens svigermor Sidsel Adamsdatter, enke efter husmand Adam Johansen fra Nellemose mark maatte overleve ovennævnte fæster og hustru, har hun tilladelse til at bebo en aftægtsstue i dette boelssted indtil sin død og imidlertid nyde den aftægt af stedet hos den efterfølgende fæster, hvorom hun maatte være akkorderet med den nuværende fæster, hendes svigersøn.

8: I indfæstning er anordnet 400 Rbd i sedler samt fogedpenge 300 Rbd ti skilling som betales ved denne kontrakt.Alle udgifter ved denne kontrakt og fæstebrevs udstedelse betaler fæsteren. Saaledes udstedes disse Conditioner ifølge af det høje herskab givne bemyndigelse.

Langesø S: 5. februar 1840Padr Anders Hansen Boe

Til vitterlighed Hans Andersen Hans Hansen

Synsfonetning

Over fæstestedets bygninger 1840, da Anders Hansen Bo overtog Rasmus Karlsen fæste i Taagerod by under Langesø:1: Våningshuset vender øst-vest og består af 18 fag bygget af eg under og blandet med tvertømmer. Våningshuset har stråtag, klinede vægge og klinede gavle i begge ender. Det er således indrettet: 4 fag til overstue, 3 dito til dagligstue og sovekammer 3 dito til bryggers 3 dito til aftægtslejlighed 2 dito til tørvehus; der er bræddeloft over de 13 fag.2: Den søndre længe består af 17 fag bygget af samme materiale og indrettet således: 2 fag til vognport, 4 do til komgulv, 4 do til tærskelo, 4 do til korngulv, 3 do til skærelo.3: Den vestre længe består af 9 fag bygget af samme materiale og indrettet således: 3 fag til hestestald, 2 do til portindkørsel, 4 do til tørvehus m. m.4: En tørvekube 2 fag, alt i god stand og uden mangler.

Synsforretning over besætning og inventar1 rødblisset hoppe 13 år gl , værdi 20 Rbd1 brunstjernet ” 16 år gl, værdi 16 "1 arbejdsvogn med tilbehør 18 ”1 jernploug 5 ”l_jernharVe 2 " - 4

61 Rbd 4 mark

skrives enogtredsindetyve rigsbankdaler og 4 mark sedler.

Denne besætning og inventarium anse vi tilstrækkeligt til stedets drift. Den fratrædende fæster angav at have nedlagt følgende sæd i stedets jord: 3 tdr byg, 1 tdr havre, 6 tdr boghvede. Fornødentfoderkorn til høst haves. 4 At denne forretning således af os er foretaget efter vort bedste skøn og samvittighed bekræfter vi under den af os forhen aflagte ed.

Datum ut supraNiels Christensen Jørgen JørgensenSgnfgd. i Veflinge Sgnfgd. i Vader

Bostedet i Taagerod havde jord af god bonitet. De to unge havde nok af bohave, alt tegnede saare godt. Deres førstefødte var sønnen Adam Frederik Andersen, han fødtes straks efter flytningen. For at forebygge misforstaaelser bør man huske, at ægteskabet dengang stiftedes ved den højtidelige trolovelse, medens bryllupsgildet først holdtes efter tid og lejlighed og i dette tilfælde blev det som allerede anført udsat af hensyn til landesorgen for Frederik den. 6.s død. Hans Andersen Boe døde ugift som ung af tuberkulose.

Ældste barn var min fader Adam Frederik Andersen Boe, og efterhaanden fødtes Jørgen Andersen Boe, død som friskolelærer i Testrup, Kristian Andersen Boe, død af Tuberkulose i Ravnholt v. Testrup, Maren Andersen Boe, død ugift som lærerinde ved Odense Kommuneskole, Marie Andersen Boe død som ung af tuberkulose og til sidst Niels Andersen Boe, død som barn af samme sygdom. Kristians fødsel 1848 voldte at moderen blev syg af barselsfeber. Denne sygdom medførte ondartet aarebetændelse i det ene ben. Stiftfysikus Traütner fra Odense kludrede saa længe med benet, at det endte med store aabne saar fyldt med maddiker. Saa omsider lægtes saarene ved hjælp af hjemmeraad. Et lagen blev delt i 4 dele og plastre af saadan størrelse paasmurt hjemmelavet salve bragte omsider helbredelse, men da var knæet allerede groet stift sammen med underbenet bøjet bagud og opad. Sygdommen varede i 2 aar. Fra min barndom mindes jeg 4 huller i loftet over den indelukkede alkoveseng. Gennem disse førtes 4 reb, som fastgjordes i sengens underdynes hjørner, og 4 personer maatte fra loftet løfte Farmor, mens sengehalmen blev rystet og puslet under hende. Farmor var død før jeg fødtes, men Farfar fortalte mig, hvad aarsagen var til de 4 huller i loftet.Efter 2½ aars forløb kunne Farmor begynde at liste om ved krykker. Underbenet sad klods op ad laarbenet. Baronen paa Langesø, Kammerherre Bemer Schilden Holstein Carisius, forærede hende et kunstigt ben bevægeligt i fodleddet, saa hun omsider kunne slippe krykkerne. Den megen sygdom i hjemmet satte dem økonomisk i knæ, og da Farmor døde, tabte Farfar lysten til arbejdet. Det gik jævnt og stadigt tilbage. Hans egentlige interesse stod til at studere. Det havde hans broderHans forhindret; men samme broder Hans kunne ikke tvinge interessen for landbrug frem hos farfar, og saa gik det som det maatte gaa, jorden udpintes og forsømtes. Besætningen forringedes og omsider afstod han jorden paa nær 3 tdr. Ld. og de forfaldne huse til herskabet 1862.

Min Fader

Min fader Adam Frederik havde lært mølleri ligesom broderen Hans. Han omtaltes af egnens folk som en meget dygtig og pligtopfyldende ung mand. Hans vidnesbyrd i skudsmaalsbog siger det samme. 1858-62 arbejdede han paa Dallund Mølle ved Søndersø, og lærte der min moder Abelone Marie Larsen at kende. Hun var datter af husmand Lars Jørgen Larsen, Søndersø. 1862 tog fader hjem for at forsøge at redde hjemmet fra ruin men maatte give op, da farfar undsaa sig ved at opgive sin bundløse gæld og maaske følte sig trykket af sønnens formynderskab. Detendte saa med afstaaelse Fæsteafstaaelsen, hvorved Farfar fik 400 rigsdalersedler i afstaaelse og saa i fremtiden eksisterede som arbejdsmand paa herregaarden. 1865-66 var far svend paa Morud mølle i Vigerslev Sogn. 1864 deltog han i krigen uden nogensinde at lugte

krudtet. Det var han misfornøjet over. Mølleriet forlod far og lærtetræskomagerhaandværket. 1869 blev mine forældre gift efter 11 aars forlovelse. 1868 lod far sig stille for en anden til militærtjeneste for 300 rigsdaler. Det blev ham en dyr historie, thi ved efteraarsmanøvren ved Hald fik han solstik og var saa længe syg. Mange aar efter viste det sig, at en tuberkuløs lidelse blev følgen, saa hans aandsevner tog skade. Dette forstod ihvertfald hans to søskende Jørgen og Maren. Derimod anede moder intet, og de to tav. Som barn har jeg hørt de to søskende drøfte mange aar senere, om de havde handlet ret ved at tie. Mine forældre fik lejlighed i det gamle allerede forfaldne hjem. Der fødtes min søster Marie Dorthea Cecilie, hun døde som spæd, hjerneskallens knogler kunne ikke gro sammen.31 maj 1872 fødtes jeg, men kort efter flyttede mine forældre til Odense, hvor far fik arbejde hos klodsemager og senere byraadsmedlem Jørgen Nielsen, boende i Frelseren Krog Nørregade. Det stærke grundtvigske røre havde medført, at der i Odense dannedes en friskole med den landskendte Morten Eskesen som lærer. I Dalum nær Odense havde Kristen Kold oprettet sin højskole. Særlig den sidstnævnte fik stor indflydelse paa mine forældres livssyn, og da der ligeledes var dannet en valgmenighed om pastor Helveg ved Odense Hospitalskirke, blev mine forældre medlemmer af den. Jeg maa have været forholdsvis gammel, da jeg blev døbt, thi moder har ofte fortalt, hvor interesseret jeg var i at faa tag i præstens lange hvide skæg ved den lejlighed. Jørgen Nielsens kone Sofie var min gudmoder. Det viste sig desværre snart, at fars sindslidelse tog til; i perioder var han helt utilregnelig. Han kunne derfor ikke beholde sin arbejdsplads, og mine forældre maatte søge husly i det gamle hjem i Taagerod. Let har det flyt ikke været, allermindst for mor, som havde vundet sig gode og trofaste venner indenfor menighedskredsen. Foruden Jørgen Nielsen og hustru mindes jeg en buntmagerfamilie samt en familie som boede ved Nyborg Landevej lige udenfor bygrænsen. For mig var det en oplevelse, naar mor senere hen fik lejlighed til at besøge disse venner. Endnu ser jeg i mindet Jørgen Nielsens hjem, Jespers ligesaa, og især buntmagerens lager den dag han tillod mig at vælge hvilket hovedtøj, jeg helst ville have og at mit valg faldt paa en dragonhue, som i mine øjne var pænere end alt andet: Desværre var mor af en anden mening, saa huen fik jeg alligevel ikke. Fars sindslidelse tog saadan til, at hans broder Jørgen fik ham sendt til en sindssygeanstalt paa Lolland (Sakskøbing). Imidlertid erfaredes tid efter anden, at forholdene der var utaalelige, ogfarbroder Jørgen udvirkede, at far blev overført til Oringe ved Vordingborg. Derfra hjemsendtes han først paa sommeren 1876 som helbredt. Desværre viste det sig, at hans tilstand var den samme somfør. Moder havde paa det tidspunkt lejet en stue i et lille fattigt hus i Bredbjerg. Sengen var raat sammenføjede brædder med rafter lagt l.st som bund, derover rughalm. Møblementet var 3 træstole, en dragkiste, et simpelt bord, et simpelt ur, en spinderok m. tilbehør og lidt køkken- redskaber. Var hjemmet fattigt saa var levebrødet endnu fattigere. Det viste sig straks, at far var ganske uegnet til alt slags arbejde, saa det blev moder, som maatte sørge for baade mand og barn. Naar de urolige perioder indtraf, mishandlede han moder med hug og slag, men hendes uselviske kærlighed gav hende kraft til at lide og taale i stilhed, og aldrig nogensinde har jeg hørt hende klage, men ve den der ville tale nedsættende om far, thi da var hun hans varmeste forsvarer, og hvem kunne vel andet.

Skønt jeg kun var mellem 4-5 aar gammel, mindes jeg tydeligt, hvor ulykkelig og forknyt han følte sig, naar anfaldene var ovre, og han fik at vide, hvorledes han havde raset. Kun en gang mindes jeg, at han lagde haand paa mig. Jeg tog ham i trøjen og bad ham om ikke at slaa mor. Han tog mig i nakken, som var jeg en hundehvalp og smed mig hen i stuens fjerneste krog, og jeg blev saa ræd, at jeg turde ikke græde. Far maatte ret hurtigt igen til Oringe. Han flygtede fra anstalten, men naaede kun Korsør, saa blev han indfanget. Den korte hjemtur resulterede i min broders fødsel 5. martsl877. Mor havde da faaet husly i en hytte i nærheden af Komigen kro. Da var fattigdommen ubeskrivelig. Mor bøjede sit stolte sind og bad sogneraadet om hjælp, indtil min broder blev saa stor, at hun kunne tage ham med paa arbejdsplads. Sogneraadets formanden paa Nordfyn, velkendte Jørgen Pedersen fra Ryds Mølle, var i høj grad inhuman overfor fattigfolk. Han sammenlignede mor med en løsagtig pige med uægte barn og antydede, at hun maaske kunne faa naturalier beregnet efter et alimentationsbidrags størrelse. Jeg husker endnu moders fortvivlelse, da hun kom hjem fra denne tur. Jeg ved, hun gjorde ham opmærksom paa, at hun var en ærbar kone, som tvunget af nød, bad om hjælp for en tid, men den store mand gjorde sig fra den dag af, altid hvad han kunne for at saare mor, naar lejlighed bød sig. Fars ophold paa anstalten betaltes naturligvis af det offentliges midler. Maaske var det udgiften for kommunekassen, som gjorde hr. Jørgen Pedersen saa ond i sulet mod alle trængende, Jeg husker tydeligt hin bitre dag, da moder med mig ved haanden og min lille broder paa armen blev ydmyget over alle grænser, før hun fik udleveret lidt smør, gryn, flæsk mm, af det høje raad. Hun gik denbitre gang næstfølgende kvartal og fik udleveret harsk smør og fordærvet flæsk, saa hørte det op - ” hellere sulte” sa” mor.Hun flyttede saa igen til bedstefader, som gik ene sammen med den yngste datter Maren. Det saa sørgeligt ud der. Befængt med utøj var de begge. Det kunne nu hurtig ordnes, værre var det med klæder og sengetøj. Mor maatte tage af sin fattige forsyning for at faa faster nogenlunde anstændigt paaklædt. Fader kom hjem for 3.gang, men det viste sig at hans tilstand var uforandret den samme, han maatte bort igen. Jeg ser endnu scenen for mig, da 2 betjente førte far ud til den ventende vogn,mens moder og jeg grædende stod og saa efter ham. De to saa aldrig hinanden senere. Det blev os af overlæge Pontoppidan forbudt at sætte os i forbindelse med far hverken skriftligt eller paa anden maade, og 20 aar gik, før vi hørte om far. Det skyldtes igen hr. Jørgen Pedersen, som ikke regnede os en meddelelse værd. Far blev nemlig overflyttet som uhelbredelig til Viborg, og der maatte han modtage baade breve og besøg, saa tit det skulle være, men derom tav sogneraadsformanden, skønt han vidste det, om ikke af anden vej saa gennem de tilsendte regninger fra anstalten. Ret tilfældigt traf min farbror Jørgen sammen med inspektør Alsøe ved et selskab i Dollerup Mølle. Navnet Bo gav anledning til at hr. Alsøe nævnte, at der paa Viborg- anstalten fandtes en patient Adam Bo. Farbror skrev derom til moder, og jeg, som dengang var 27 aar gammel og elev paa Gedved seminarium, skrev straks til overlægen og fik tilladelse til, saa tit jeg vilde, at besøge far.Min bror og jeg benyttede tilladelsen et par gange aarligt og var glade derved, ligesom fars 2 dalevende søskende Jørgen, friskolelærer i Testrup, og Maren, som var lærerinde i Odense. Under et saadant besøg fortalte far, at grunden til hans overførelse til Viborg var, at han havde pryglet overlæge Pontoppidan paa Oringe, som var lige saa gal som

hans patienter. Han ville partout tvinge far til at være frimurer, og da fars sygdom viste sig som religiøse anfægtelser, saa varhan bange for dette Pontoppidanske paafund, men da overlægen stadig blev ved med at pine far paa den maade, tog far offensiven og gennembankede hr. Pontoppidan, hvorefter far omgaaende blevoverført til Viborg som uhelbredelig. " Det skulle jeg maaske have gjort for længe siden” sa' far," saa var jeg maaske blevet rask, for her har vi det godt." Jeg fortalte dette til overlæge Geilager, menmente at det var sygelige fantasier, men Geilager svarede, at det desværre var ganske nøgtern sandhed, og han tilføjede en beklagelse over, at en sindssyg mand kunne betroes behandlingen af sindssyge mennesker. Far var en meget rolig patient. Han havde sit eget nøgleknippe og færdedes frit overalt paa anstalten, han var haandsnild og forsynede anstalten med kurvemagerarbejde, flettede stolesæder o.l. Naar ikke andet forelaa lavede han fikse syskrin, og lignende saadanne ting solgte han i byen og var derfor altid velbeslaaet med penge, naar vi kom paa besøg. Sammen gik vi ud i omegnen, tog til Hald o. a. st. og det var ham en glæde, at kunne være vært og betale gildet. Han fulgte godt med i dagens politiske spørgsmaal. Kun hvis vi strejfede religiøse spørgsmaal, bøjede far af med bemærkninger som f.eks. " Det er ikke værd at tale om” eller lignende. Det var helt interessant at høre ham fortælle fra kantomiementstiden, hvordan militærlejren ved Hald varindrettet og om episoder fra manøvren, men endnu mere naar han redegjorde for Halds historie lige fra middelalderen til nutiden. Hans historiske viden oversteg min, endda jeg bildte mig ind at haveomfattende historisk viden. Af figur var han under middelhøjde men velbygget og stærk. Den sommer han fyldte 60 aar, væddede han med anstaltens personale, om han kunne svømme tværs over søen til Asmild kloster og tilbage. De fulgte ham i baad paa turen. Paa tilbagevejen dykkede han til bunds og kom op med hænderne fulde af dynd, for at vise at han var utrættet. Hans iagttagelse af de øvrige patienter var kold og klar. Der var saa at sige intet, der antydede uklarhed, naar blot ikke samtalen drejede sig om religiøse emner. Han døde af mavekræft paa anstalten og blev jordet paa Vigerslev kirkegaard ved siden af moder, som var død nogle aar forud.

De tidlige barneår

Jeg vender tilbage til de fattige barndomsaar i Taagerod. 51/2 aar gammel flytter jeg med moder med hendes 2 drenge til farfar, hvis hjem var yderst forfaldent. Faster Maren havde da forladt hjemmet, og farfar gik alene for lud og koldt vand. Af ladebygningen var kun skelettet tilbage. Taget var borte, væggene mellem stolperne var murede med raa sten, men frost, regn og sol havde smuldret dem væk næsten overalt, og stuehuset?? Jo inde i dagligstuen kunne vi gennem loft og tag se gudsfrie himmel. Om det var vinteren 79 eller 80 mindes jeg ikke, men saa streng var frosten, at stuevinduerne ikke var optøede i 6 uger. Farfar havde ret til at grave 3 læs tørv i herskabets mose, hvad mere skulle til, samledes det som kvas i herregaardens nærliggende bøgeskov, kaldetDyrehaven. Der samlede mor og jeg nedfaldne grene bandt dem i knipper og bar dem hjem paa ryggen. Kun sjældent tog farfar en dragt paa ryggen. Han gik som daglejer paa herregaarden 35 øre pr dag. Han gik hjemmefra ved 4 tiden om morgenen og vendte først hjem efter mørkets frembrud.

Jeg maa dog føje til, at kosten var indbefattet i daglønnen. Mangen mørk vintermorgen red jeg paa farfars ryg til herregaarden, fik min mad i folkestuen sammen med forpagterens folk og de andre daglejere og legede saa med mig selv i korngulvet, medens daglejerne svang plejlene. Jeg var ikke ked af disse ture, thi der var altid mad nok og efter min erfaring ”god mad” Det var fattigere i hjemmet. Hvor tit mindes jeg ikke, at moder kogte ruskomsnusk til os d.v.s. skrællede kartoflerkogt med løg, persille, salt tilsat lidt meljævning. Vi holdt livet endda. Jeg gad se hvilket ansigt fattigfolks børn i vore dage vil sætte op, hvis de blev budt en saadan kost eller maaske en vælling kogt af vand og rugmel eventuelt tilsat rugbrødsterninger, varmede i panden med lidt fedt og sukker. Vi kendte jo ikke bedre. Hvedebrød var ukendt paa mors spiseseddel. Kun naar julen stod for døren, maatte farfar og jeg til møllen for at købe det saakaldte eftermel, svarende til det sombagere nu kalder strømel. Det gav ikke hvidt brød, men alligevel var det højtidskost. Naar tærskearbejdet paa herregaarden slap op og intet andet arbejde at faa, flettede farfar riskurve af vidjer som han fik lov til at tage i gaardmændenes pilehegn. Ofte gemte de selv vidjerne og sendte bud efter farfar, for at han kunne tjene føden, medens han flettede kurve for dem. Det var vel nok nærmest en art velgørenhed.Dengang brugtes ved tækning af straatag de saakaldte simer d.v.s. haandsnoede halmbaand, hver sime skulde maale 5 favne og leveredes for 3 øre pr stk. med halmen iberegnet. Da jeg som 12 aars dreng vendte hjem, fik jeg begge dele lært. Det blev mit arbejde at sno 15 simer pr. dag, før jeg maatte lege, men det ligger altsaa længere fremme.

Tværs overfor paa modsat side af vejen laa Jørgen Andersens gaard. Jørgen og Trine var barnløse. De havde en plejedatter Marie, som blev min gode veninde. Jeg var tit derovre, fik maaske ogsaa tit et maaltid mad, naar det var tomt derhjemme. I hvert fald mindes jeg det solide blankt skurede egetræs spisebord paa korsfod. Som oftest var pladen skuret med sand, aske og skurevisk af halm, saa at alle træets knaster stod som ophøjede punkter i bordpladen. Langs væggen stod den fastebænk, der var lukket foran i forskellige rum hver med dør, og i disse hjerteformede lyshuller der havde nemlig gæssene deres rugeplads. Gulvet var af mursten. I stuen var desuden en bilæggerovn, som fyredes fra køkkenet, to lænestole til Jørgen og Trine og en løs bænk langs bordets inderside samt Trines og Maries rokke i krogen. Krogen, hvor langbænk og tværbænk mødtes, havde et hul, hvori et fad eller en gryde kunne anbringes, og i hvilken man førhen plejede at samle resterne afmiddagens skemad, som opvarmedes lørdag middag. Det blev kaldt bænkevælling. Dog maa jeg sige, at jeg aldrig mindes at have set hullet i brug eller set bænkevælling sat paa bordet. I det tilstødende køkken under den aabne skorsten var et muret ildsted med jernrist og derunder en muret askegrube, saa der kunne blive lufttræk op gennem risten for at fremme forbrændingen paa risten. I skorstensvæggen var fastgjort en jernkrog paa hængsler, saa den kunne svinges ud over ilden. De større gryder var forsynede med jernbøjle, saa de kunne svinges ud over ilden. Til de mindre gryder anvendtes en trefod d. v. s. en jernring paa 3 ben, som kunde staa over ilden, og hvorpaa de mindre gryder og stegepander m. m. kunde anbringes. En transportabel lysestage, kaldetgreven, hørte med til husgeraadet. Den bestod af en fod, ca. 10 tommer ikvadrat, hvori en lægtestump paa godt 1 alens længde var fastgjort. En tilsvarende lægtestump med hak i ydersiden kunde ved hjælp af en

jernbøjle fastholdes tæt op ad den faste lægtestump, og ved hjælp af bøjlen indstilles i forskellig højde. I den øverste ende var saa lysholderen anbragt. Den blev om vinteraftenerne anbragt midt paa dagligstue gulvet og uden om den, sad konen, plejedatteren, pigen,og lillepigen henholdsvis med rokke og karte, haspe, garnvinde el lign.. Ved bordet sad saa mandfolkene sysselsat med husflid, udskæringsarbejde el. l. Det saakaldte bryggers rummede den store bageovn, en højt hvælvet bygning af ubrændte sten muret over en form af stablede tørv. Dens runding gik gennem ydervæg gen ud i haven. En jemskærm med dør vendte ind i bryggerset, foran var muret en grube til at modtage asken, naar ovnen var opvarmet tilstrækkeligt. Den aabneskorsten med røgfang var lige over ovmnundingen. Ovnen var ikke forsynet med trækkanaler. Ild, røg, aske flammede ud af mundingen under fyringen og søgte op gennem skorstenen. I bryggerset fandtes nedgangen til kælderen, som foruden saltkar skulle rumme 3 vinfade til dagligøl, juleøl og gammeløl. Gammeløllet lagredes helst 1½ aar. Som voksen karl har jeg kørt til mølle med ll skæpper malt, som brugtes til at brygge garnmeløl nok til at fylde en saadan øltønde. I den aabne skorsten var indemuret i loftshøjde en jernkrog, hvorover anbragtes gennemboredebrædder, hvorpaa malt, humle o.l. blev lagt til tørring, og paa skorstenes indre væg var kroge anbragt til pølser og skinker, som skulde røges. Paa gaardens loft var ligeledes anbragt et persekarmed perse d. v. s. et almindeligt trækar, hvorover var anbragt et par bjælker. Paa disse lagdes saa persen, en beholder som rummede ca. 100 pund æbler ( 50 kg). En vægtstang med klump passende til persens hulning kunne med en talje presses mod frugtmosen, indtil saften var udpresset. Al nedfalden frugt, moden saavel som halvmoden, gik den vej. Saften fik lov at gære og opbevaredes i øltønder under vandlaas, indtil den var klar. Saa lukkedes lufttæt til. Det var en meget delikathøjtidsdrik.

Til det gamle hjems have hørte mange forskellige frugttræer. Frugterne bar lokale navn. Møske æbler, pommerske æbler, langstilkede æbler, kjækle æbler, nonnetitter, isæbler, løgæbler, sommerpærer, graapærer og mange forskellige blommesorter. Jørgen Andersens have var langt mere righoldig paa frugt. Vi kunne saa med lidt god vilje fra Trines side, faa en del frugt med i pressen og faa nogle liter most igen til hjemmets brug. Til Jørgen Andersens have hørte mindst en skp land med humle. Naar den plukkedes, var der fest. Saa sad gaardens folk sammen med 3-5 lejede husmandskoner omkring et vadskekar og plukkede humlen, fortalte bynyt, spøgelseshistorier, kærestehistorier, sang de sidste nyeste markedsviser fra Strandbergs forlag. Det var altid moders speciale at tørre humlen paa køllen, saadan kaldtes hylden i den aabne skorsten, og saa maatte hun være forsanger ved hurnlekarret, da hun havde en sjælden smuk og kraftig sopran. Men hun nedværdigede sig ikke til at synge rabalderviserne. Hellere sang hun de sange, hun havde lært i de grundtvigske vennekredse, og jeg har alle dage undret mig over hendes evne til at vinde de unge pigers fortrolighed, saa hun blev deres fortrolige raadgiver i baade glæde og sorg. Nu om dage vildet vist falde vanskeligt at se en munter pigeflok søge en fattig indsidderkone, for at faa gode raad i hjerteanliggender, eller som jeg husker det, høre hende fortælle om, hvad hun som ung oplevede ivalgmenighedskredsen, før hun af fattigdom og vejlængde maatte opgive at være med der.

1879 Skolen

Men tilbage til det gamle hjem. - 1879 1.st maj maatte jeg vandre til skole i Taagerod skole, læreren hed Lundbæk. Jeg læste da ret flydende, men regning var mig temmelig ukendt. Jeg mindes at Lundbæk sa` " du er flink nok til at læse Niels, men du kan ikke regne”, hvortil jeg frimodigt svarede: næh-for det har min moder ikke lært mig” .Siden mistede jeg noget af frimodigheden. Lundbæk var lærer af den gamle skole. Den, som ikke kunde sin lektie udenad, fik af linealen i denflade haand eller af tampen. Skellet sattes af elevens sociale forhold særlig husker jeg en fattig dreng Peter fra Kærhusene, han var kun svagt begavet og fik sine regelmæssige klø hver dag. Derfor mødte han altid med ryggen velforsynet med, hvad der kunde findes mest velegnet til at afbøde slagene, saa han paa legepladsen kunne le af eksekutionen. Selv fik jeg aldrig hverken lineal eller tamp, skønt jeg blev truet dermed. Jeg naaede i løbet af det første aar at komme i gang med regnearten fradragning. En iklædt opgave oversteg min fatteevne. Jeg bad ham vise mig tilrette, han smurte i hast nogle tal op paa min tavle men forklarede mig intet, saa sad jeg hjælpeløs og rugede over hint regnestykke i ca. 3 uger, saa tabte han taalmodigheden. ”Har du ikke det regnestykke rigtigt næste dag, saa vanker der af tampen.” Heldigvis skete der noget helt andet inden næste dag, men derom senere.l landsbyen Farstrup boede paa den tid en gaardejer ved navn Jens Peder Pedersen. Han spillede en tid lang en fremtrædende rolle inden for den grundtvigske lejr der paa egnen. Hans hustru hed Line og blev moders gode veninde. De havde en flok børn, nogle ældre og nogle yngre end mig. Det var en festdag for mig, naar moder tog mig med paa besøg der. Vore lege var naturligvis præget af, hvad Jens Peders børn oplevede i hjemmet. Jens Peder Pedersen afholdte vennemøder, hvor han optraadte som ordfører, og efter grundtvigsk ritual indlededes møderne med fremsígelse af trosbekendelsen. Dette skulle selvfølgelig efterlignes. Lars, Niels, Marie og Ane var tilhørere. Jeg skulle agere taler, men var totalt maalløs, da tog Lars mig i skole: "Do ska sige mine kære venner” Men derimod protesterede jeg kraftigt: ”Nej, min bedste ven er min egen lille mor” Det blev min første optræden som folketaler. De to mødre som bag vinduet paahørte præstationen, har ofte siden forsikret mig, at de kun sjældent har hørt en taler, for hvem det talte ord var sandere følt. Jeg har skrevet, at J.P.P. spillede en rolle. Han søgte popularitet og førerstilling. Uheldet ville imidlertid, at han forførte sin tjenestepige, og da barnet kom til verden, nægtede han, at barnet var hans. I de dage var Kl. Bernsen forstander paa Særslev højskole og havde mægtig indflydelse hos den nordfynske befolkning. Da J.P.P beskyldte pigen for falsk edsaflæggelse, søgte hun Kl. Bernsenom raad. Han tog sig af hendes sag. J.P.P. maatte for retten vedstaa paterniteten. Dermed var hans rolle udspillet; han slog om og blev lige saa fanatisk modstander af det religiøse røre, som han før ville være høvding for, og i lange tider forfulgte han Kl. Bernsen med glødende had og lange injurieprocesser; han endte som en stakkels fattig forsumpet ejendomskommissionær. Som voksen tabte jeg til dels forbindelsen med Jens Peders børn. Marie startede et vaskeri iNørregade i Odense og blev vist ret velhavende. Ane blev sygeplejerske, Niels fik plads i F.D.B's afdeling i Odense, hvor jeg en enkelt gang har opsøgt ham. En anden af brødrene drog til Amerika. Nu aner jeg intet om deres tilværelse.

En anden af de i Farstrup fødte og opvoksede bondesønner var gdr. Hans Andersens søn. Hans navn blev sørgeligt bekendt takket være Alberti, som fik skylden for sine fiksfakserier væltet over paa Dønnergaard og A. Hansen. Saa vidt jeg mindes, maatte begge som vanærede mænd forladefædrelandet. Da omsider hele Albertiskandalen kom frem i dagslyset, viste det sig, at de to mænd var uskyldige. Man behøvede blot at læse pjecen ”Alberti og hans skygge” for at faa rede derpaa, men intet blev gjort for at genrejse de to mænds ære.

Det lille lod, farfar beholdt ved første fæsteafstaaelse, fik han drevet ved hjælp af herregaardens folk og heste. Det blev gjort derefter, saa der avledes daarligt, og alligevel maatte arbejdet betales med gangdage paa gaarden. Ogsaa moder maatte tage arbejde paa herregaarden, naar vadsk, brygning 0. a. arbejde stod paa. Den gamle exellence var, efter eget skøn, en human herre. Han havde intet mod, at mor tog sine to drenge med. Vi fordrev tiden som vi kunne bedst med leg i de mange kælderrum, ikke altid lige heldige. Engang lirkede jeg tappen af en tønde fuld af øl. Øllet straalede ud; jeg satte en finger i taphullet, men det hjalp kun lidt. Jeg skraalede af fuld hals paamor, saa hun kom til, fandt tappen og fik strømmen standset. Naar dagsarbejdet var endt vankede der ofte levninger fra herskabets middagsbord med hjem, og det var vel nok herreretter for saadanneto fattige børn. Interessant var ogsaa vadsken, thi naar tøjet skulle skylles, blev det ført ud paa en flydebro paa søen. Vadskekonerne stod saa med hver sin tostol og tærskel og med en halvdør eller lignende bræt foran sig. Vadsketøjet blev saa sænket i søen stykke for stykke, derefter lagt i tostolen og banket med tærskelen til vandet og sæben var fjernet. Tostolen var en halvcirkelformet bøgetræsplanke paa 1 ben ca. 18 tommer i tværmaal. Tærskelen var ligeledes af bøg, svagt krummetog med haandtag, vel ca 6 tommer i kvadrat. Det var et koldt og fugtigt arbejde, men for mig var det interessant, thi flydebroen blev i min fantasi til et stort skib, som vuggede paa det vildene hav. Herregaarden laa umiddelbart ved søen, der strakte sig 3 km i halvcirkel om gennem bøgeskoven, som kaldtes Dyrehaven. Af søens form fik gaarden sit navn Langesø. Naar høsten indtraadte mødte farfar med sit mejered, mor med kratte og høstærmer, og saa gik dagen med strengt arbejde paa de store hovmarker. Min broder fik lov at ligge i en negdynge, svøbt i moders underskørt til beskyttelse mod ørentviste o.a. insekter. Naar skaaret var gaaet til ende, maatte hun smaatrave foran de andre for at se til drengen, give ham bryst o.l. Naar middag naaedes, kom en vogn kørende med den tilberedte mad. Saa lejrede høstfolkene sig i stubbene og tog for sig af retterne. Især husker jeg en grovæder Rasmus Jyde, som gik fra klynge til klynge og aad levningerne. Det var fænomenalt, hvad han kunne sætte til livs. Aftensmaden i borgestuen var enten nykogt byggrød eller kogt mælk med grød iblandet. Rasmus Jyde fik altid et fad fuldt for egen part.

Fra udskiftningstiden havde landsbyens gaarde deres jorde liggende flere steder, ofte forholdsvis lange og smalle parceller. Det ville være for meget tidsspilde, om malkekvæget skulde føres hjem til malkning og ud igen. Derfor laa kvæget ude hele sommeren. Kvinderne maatte saa gaa i marken for at malke. Mælkeproduktionen var lille dengang. Pigerne havde en mælkebøtte noget bredere forneden end foroven og forsynet med et gennembrudt laag, der igen kunne lukkes med et mindre laag, i reglen

med en linnedklud lagt mellem laag og rand for at hindre mælkespild. Bøtten blev baaret paa hovedet fuld saavel tom. En krans af klude passende til hovedet tjente til underlag for mælkebøtten. Det saa nydelig ud, naar de unge piger kom spadserende med bøtten paa hovedet og strikkestrømpen i haanden. Hvor jorddigerne var gennembrudte af hensyn til gangstier, var som regel en saakaldt stente med 3 trappetrin paa hver side. Det saa saa let og ugenert som muligt, pigerne steg over stenten uden at slippe strikketøjet for at støtte mælkebøtten. Det maa have vænnet dem til fra første færd at holde ryggen rank under gangen. Mælken hældtes op i lerfade, som blev anbragt paa brædder fastgjorte under loftsbjælkerne. Naar man betænkte, at gulvene var ler, hos demere velstaaende mursten, og at den daglige rengøring indskrænkede sig til fejning med riskoste efterfulgt af bestrøning med fint sand, forstaar man, at fløden paa mælken maatte blive uren af støv. Var der saa tillige røg fra svovlede tørv paa ildstedet, ja saa maatte smørrets kvalitet blive derefter. Endnu saa sent som 1886 var det almindeligt, at smørkræmmeren kom kørende 1 eller 2 gange om ugen og afhentede smørret, som henstilledes ved vejen, hvor han kunde tage det, veje det og lægge pengene i den tømte smørbøtte. Selvfølgelig var smørkræmmeren nødsaget til ælte hele opsamlingen om og tilsætte ingredienser, som kunne fjerne noget af den daarlige smag, men trodsdette noteredes bøndersmør lavere end herregaardssmør. Det sidste var et renere og mere ens artet produkt. Hos herregaarden Margaard fandtes i marken en vandrig kilde. Over den byggedes et hus med cementstøbte bassiner, hvorigennem vandet stadigt rislede; deri blev den nymalkede mælk anbragt i dertil indrettede spande og stod der, til fløden var tjenlig til afskumning. Saadan et kølerum holdt mælken frisk, fløden ligesaa, og smørrets kvalitet blev forholdsvis god.

1880 Skolen i Testrup

1880 kom jeg hjem fra skole, lidt mellemfornøjet ved tanken om tampen, som truede næste skoledag, og saa fandt jeg faster Maren i hjemmet. Hun var husbestyrerinde for broderen Jørgen Andersen Bo, som imidlertid var avanceret fra murer til sergeant. I sidstnævnte stilling havde han gjort sig bemærket ved en avisartikel, hvori han gjorde gældende, at tonen i hæren var som i de dage, da korporalstokken huserede. Han blev stillet for en krigsret og frikendt, men havde derved gjort sig umulig i hæren. Han kom som gymnastiklærer til den nye Testrup højskole, blev aaret efter betroet danskundervisningen (sproglære og retskrivning), og da friskolekredsen snart efter stod overfor valget af friskolelærer, kommanderede J. Nørregaard ham til at tage imod stillingen. Som følge deraf fik han egen bolig, og søsteren maatte saa træde til som medhjælper i hus som i skole; ret snart fik han ogsaa posten som brevsamler. Disse to søskende har saa drøftet mors fattige forhold og bestemt, at de vilde tage mig i huset for at lette hende byrderne; dog har jeg altid haft en mistanke om, at de derved friede sig selv for en større byrde, nemlig forsørgelsen af farfar. Han var blevet for gammel til at kunne opøves i takt og tone i højskolekredsen. Det var ulige lettere og billigere at føde og klæde

mig end ham, som da var 70 aar gammel og ude af stand til at forsørge sig selv. Mor har altid været villig til at indordne sig under, hvad fars søskende ønskede derfor gik hun uglad ind paa deres forslag, og det var grunden til, at jeg næste skoledag nok saa overlegen gik Taagerod skole forbi paa vej til Testrup, som blev mit hjem de næste 4 aar. Den strenge fattigdom undgik jeg, men om jeg vandt ved byttet, har jeg ondt ved at afgøre. Testrup og omegn var i høj grad præget af højskolens aand og tone, og uvilkaarligt indsugede jeg i de 4 aar meninger og erfaringer, som jeg næppe vilde være kommet i berøring med der hjemme; til gengæld blev mor og jeg fremmede for hinanden, mere end hun ville indrømme. Hun gjorde sin yderste flid sidenhen, for at vise os lige megen kærlighed, men hos hende som hos mig havde de 4 aars udlændighed skabt et skel, som vi havde lige vanskeligt ved at overvinde.

Min farbror var en uhyre streng opdrager, mærkeligt nok, for i sin skole evnede han at holde disciplin uden at forgribe sig paa børnene, og i fritiden hang de om hans hals, men jeg intet tal paa, hvor tit det dobbeltlagte reb stribede min bløde bag, tit saa blodet flød, enten saa straffen var berettiget eller ej. Undskyldninger taaltes ikke, rettergangens forløb var efter denne: Har du gjort det? Som svar taaltes kun ja eller nej, selv om jeg uforskyldt havde del i forseelsen. Næste spørgsmaal var: Hvorfor har du gjort det? Jeg lærte omgaaende, at jeg kun havde et eneste svar at give: Fordi jeg vilde gøre det. Som oftest var svaret en stor usandhed, men det nyttede ikke at svare anderledes. Derefter lød dommen: ”Du indrømmer din onde vilje, saa maa du tage din straf. Knæl ned stram bukseme” Tju. Tju Tju .... _. Uvidenhedsforsyndelser, uforsigtighedsforsyndelser, bevidste slette handlinger, det var alt sammen ”eins bier”, som gasen sa”, da den drak af et gadekær. Kunne jeg ikke klart og uomstødeligt bevise min uskyld, var en fremsat beskyldning at opfatte som bevist kendsgerning.Min farbror Kristian boede dengang som tuberkulosepatient i Ravnholt skov 3 km fra Testrup. En sommer bar jeg dagligt 1 kande sødmælk derud, og da jeg gik forbi en bondes ærtemark, plukkede jeg en dag et par haandfulde ærter. Det blev opdaget: "Naa saa du kan virkelig faa dig til at stjæle! Følg saa med op paa loftet..” - Jeg røret aldrig senere en ærtemark, mens jeg var i Testrup. Jeg behøver ikke at fortsætte, skønt eksemplerne melder sig i flok. Min farbror førte som nævnt egenhusholdning med bolig i friskolebygningen, men saa længe jeg var hos ham, var det en fast regel, at middagsmaden indtoges paa høj skolen. Samtlige lærere præsiderede for hver sin bordende, øste maden op til hver enkelt, hr. og fru Baagø undtagne, da de boede ca. 3 km derfra i en lille landejendom. Dette gjaldt dog kun i den tid, der var elever paa skolen. Nørregaards børn blev mine legekammerater. Agnete og Halvor var jævnaldrende med mig, medens Nanna og Ingeborg var en del yngre.

Fru Nørregaards begravelse er mit første minde fra Testrup. Jeg mindes klart, hvor forknyt Agnete var, hun var jo omkring de 8 aar, medens Halvor 2 aar yngre var levende optaget af begivenheden, af de mange mennesker og af at have faaet sæde ved siden af kusken, som kørteligvognen til Maarslet kirke. Nørregaard var ordensmenneske til det yderste. Han forlod militærtjenesten med kaptajns rang, og den militære disciplin var ham i kødet baaret. I det hele taget var der fortrinligt samarbejde mellem skolens lærere Nørregaard, Baagø, Jørgen Bo, Henriksen Borre og senere Kjærulff. Det kristne livssyn, hvorudfra de arbejdede, satte sig stærke spor i omegnens befolkning. I hele Testrup og omegn fandtes kun en mand, gdr. Mikkel Rasmussen, hvis jeg husker ret, som var fremmed over for skolens indstilling. Naar jeg lader dem passere revue for min tanke, staar de endnu lyslevende for mig: gamle Ras Thomsen, hans søn Thomas Rask og hustru Petrine Ras Nielsen, Tomas Nielsen, Tomas Jensen, Hans Jensen o. m. a. fra Baattrup Gundestrup, Tingskov, Hørret og længere borte fra.Inden for skolekredsen herskede gensidig hjælpsomhed. Jeg mindes, hvorledes en husmand fra Tingskov Mark af økonomiske grunde paatænkte at tage en søn Rasmus Jul ud af friskolen for at spare skolepengene, men gdr. Thomas Jensen traadte straks til og betalte skolepenge for Rasmus og en broder mere. Det hændte en enkelt gang, at en tilflytter fra Ravnsholt tog fejl. Han mente, at friskole betød at være fri for skole, og han lod sine børn forsømme; det taaltes ikke. Jørgen Bo vardiktator. Manden fik et ultimatum enten eller, intet kompromis. Børnenes bortvisning eller mandens underkastelse. Det traf sig engang, mindes jeg, at en husmand Johan Jul fremsatte en bemærkning om Jørgen Bo, som denne fandt saarende. Ultimatummet kom omgaaende, enten en uforbeholden undskyldning eller dine børns udelukkelse fra friskolen. Det holdt haardt for Johan Jul at bøje sig, men han gjorde det af hensyn til sarmnenholdet i skolekredsen. Jeg har kendt mange skoler siden, men ingen, hvis resultater blot halvt har kunne staa maal med Testrup friskole, hverken i faglig dygtighed eller i god aand og tone. Et uhøvisk ord taaltes ikke inden for skolens ornraade. Jeg mindes, hvorledes jeg i et frikvarter ivrigt optaget af leg brugte ordet ”minsandten” Legen ophørte, og mine kammerater gik straks til farbror for at gøre amneldelse: ”Andersenl Niels han bander." Jeg fik en irettesættelse for brug af unødvendige kraftudtryk, og klassen som saadan en belæring om at udtrykket, maaske nok engang havde været brugt som ed, men nu kun var at betragte som et ufint unødvendigt udtryk.Naar forholdet var saadan i skolen, skyldte det naturligvis, at tonen i hjemmene svarede dertil, at altsaa hjem og skole arbejdede sammen i dybeste forstaaelse. Der læstes mange lektier, men der stilledes store krav til opmærksomhed; og vi lærte noget. Min færdighed i dansk analyse var stor nok til at bære mig igennem seminariets treaarige undervisning 14 aar senere, uden at bekymre mig en smule om sproglære o. dsl. Naar undtages, at jeg dagen før eksamen i dansk slæbte min gyngestol ud i forstander Boysens have, anbragte mig der med den lange pibe i haanden, en bajer ved siden og gennemlæste Mikkelsens sproglære fra ende til anden, som man læser en roman. I friskolen forestod faster Maren historieundervisningen. Skønt det altid skete i fri fortælling, hangdog saa meget ved, at jeg ofte senere i seminarietiden stillede historielærer Gjødesen spørgsmaal, som han intet kendte til men første maatte undersøge. Af mine jævnaldrende kammerater kan jeg nævne: Jens Nielsen, søn af Tomas Nielsen, studerede først til officer og bestod

glimrende i de forskellige fag, men blev slaaet ud med bemærkningen ”savner militære anlæg” ( han var jo kun en bondes søn), tog saa dansk ingeniøreksamen, rejste til Zürich i Svejts og bestod prøven der, tog saa arbejde ved baneanlæg, først paa Balkan, senere i Rhodesia under Cecil Rhodes styre. Der døde han ung af malaria; hans søster Valentine Nielsen lærerinde i Helsingør, da jeg sidst saa hende. Rasmus Adserballe overlærer i Herning, søn af Tomas Rask. Mildrid Jul, lærerinde i Esbjerg, datter af Michael Jul, Ravnholt Mark.Søren Peder Rasmussen kunstmaler, Karen Rasmussen lærerinde i Aalborg, begge børn af skomager senere købmand Johannes Rasmussen, Testrup. Knud Nørregaard gymnastiklærer paa Dalum Landbrugsskole, Svend Nørregaard gdr. paa Lolland, Rasmus Birring, forretningsmand død ung. Den dovneste af os alle Mogens blev en dygtig arkitekt, Jens Chr. Findal viceskoleinspektør i Aarhus, Niels Rasmussen lærer i Langballe o.s.v. for ikke at nævne de unge, som tog arven op efter fædrene som landbrugere og hvoraf mange har indtaget meget fremtrædende stillinger. Jo, Testrup friskole evnede at præge sine elever og at sætte dem i gang. Jørgen Bo havde kun den uddannnelse, han havde faaet paa korporalskolen, men han var et viljemenneske, som gennemførte sine fortsætter med grundighed og aldrig ophørte han med at øge sin viden ved selvstudium. Han var i fyrretyveaarsalderen, da den Lingske gymnastik fik indpas. Han fik et kort kursus i Sverige og dyrkede den siden med stor interesse. Som gynmastiklærer var han ualmindelig dygtig, men ogsaa striks, til tider drilagtig saarende. Det var ikke altid de lidt træge elever gouterede hans væremaade, men de fik lært at tumle deres kroppe. Friskolens elever fik deres regelmæssige gymnastiktime hver skoledag. Jeg for min del deltog i højskoleelevernesgymnastik hver vinter, saa jeg blev en meget dygtig gymnast. Formodentlig har det være i 1883, at der paa Himmelbjerget holdtes et stort gymnastikstævne, hvor mange deltagende kredse husker jeg ikke. Derimod husker jeg, at alle friskolens drenge var med som et hold for sig selv, og at vi udgjorde et glansnummer. Rejsen til Laven station mindes jeg ikke, men baadfarten gennem Gudenaaen og de forskellige søer staar tydeligt i mindet. J. Nørregaard optraadte i sin kaptajnsuniform og dirigerede. Jeg var meget betaget af sejlturen, men mere af Himmelbjerget og dets omgivelser. Udsigten fra taarnet var storslaaet. Jeg hørte engang senere fortælle om et selskabs besøg paa æ kol. (den bare bakkeknold, jvf den kullede greve.) Blandt disse var en ældre general, kendt for sine saftige eder, men hvis mund den dag blev stum ved skønheden omkring ham, indtil han greben deraf pludselig gav sig til at bede Fadervor højt. De par gange jeg siden har gæstet Himmelbjerget, har denne hændelse altid meldt sig i min erindring.Friskolens elever tog gerne hver sommer en fodtur til Moesgård skov og strand, til Vilhelmsborg, Rathlovsdal eller Aarhus. Det var fodture paa et par mil ud og ligesaa hjem, men det regnedes for intet dengang. Til Rathlovsgård maa jeg tro, at vi tog med toget fra Maarslet st. til Odder. Den daværende ejer havde indrettet gaardens park til en

zoologisk have med bjørne, polarræve, kænguruer o. m. a. fremmede dyrearter. Siden hen flyttede han sine dyr til Hesselø og lod kone ogbørn om gaarden. Familiestriden fortsatte senere mellem børn og svigerbørn endog for aabent tæppe i dagbladene, saa en af parterne skrev til en svigerinde: Du hedder Sophy, men burde hedde So ! Fy.

Paa en anden tur til Moesgaard strand skete det, at Agnete Nørregaard fik et aks af Timothegræsset i luftrøret. Det var et uhyggeligt syn. Lægen blev hentet dagen efter. Han stillede diagnosen “vand 1 lungen”, men da han forsøgte at fjerne vandet, viste sig kun blod og materie. Det var en heftig lungebetændelse, som paa faa dage bragte Agnete døden. Det var for mig en stor sorg. Det var mindet om hende, der gjorde, at vor næstældste datter fik navnet Agnete. Mine nærmeste legekammerater foruden Nørregaards børn var Thomas Rasks og Thomas Nielsens børn Rasmus, Adserballe, Kirstine, Ingeborg, og Sara, Rasmus og Valentine Nielsen. Det førstnævnte sted saa jeg for første gang en særskilt bygget mælkekælder med bassiner støbt af cement, hvori vandet, opblandet med is, holdt mælken i kølespanden paa en bestemt varmegrad. Det var morsomt at være med om vinteren, naar isen paa branddammen blev savet i stykker med langsav og kørt hjem til gaarden, hvor det dækkedes med tang og tørvestrøelse. Om de voksne fandt arbejdet lige saa morsomt, er maaske tvivlsomt. Naar som helst Thomas Rask havde brug for en knægt til at tage neg fra i laden om høsten eller lægge neg paa maskinbord om vinteren under tærskearbejdet, saa maatte jeg være med. Thomas var en hidsig arbejdsgiver, og det traf ikke saa sjældent, at han langede en velment ørefigen ud, naar arbejdet gik mig for sent fra haanden. Det samme ramte Rasmus, hans egen søn. Saa brølede vi om kap, og det saa sved og taarer grimede ansigtet, og saa var det glemt i næste øjeblik. Jeg skulle nok vare mig for at klage derhjemme, formedhold vidste jeg, der ikke vankede, men maaske en haandsrækning mere. Hos Anders Sørensen i Jegtrup ved Hasselager st. kom vi ofte. Sønnerne Knud Jens og Svend Nørregaard var prægtige legekammerater. Om sommeren drev vi meget ofte primitivt fiskeri. Med en medbragt ovnrage mudrede vi vandet i tørvegravene, saa gedderne for at undgaa det plumrede vand søgte op til vandoverfladen, hvor vi fangede dem i rendeløkker af snoede hestehaar, med en bukserem, eller hvad vi fandt nærmest for haanden. Hos gdr. Christen Rasmussen, Gundestrup var et gæstfrit hjem,hvor friskolens folk var velsete, og saa vidt jeg ved, er det samme tilfældet endnu. Thomas Rasks datter Ingeborg blev gift med sønnen paa gaarden. Saa sent som da Jørgen Bo's enke Elise Bo blev begravet paa Maarslet kirkegaard, samledes familien med den gamle vennekreds paaGundestrup gaard. Formodentlig 1882 samledes højskolelærere fra alle de nordiske lande paa Testrup højskole. Det maa vel have været et udslag af den tids skandinavisme. Vejret var sommermildt. Forsamlingen storda Ole Arvesen talte ude i gaarden. Poul la Cour fra Askov lænede sig ud af vinduet for at høre. Halvor og jeg var i disput om et eller andet emne lige under vinduet, saa han maatte bede os om at tie og forsvinde. Det er eneste gang, jeg har set og hørt la Cour. Jeg var i 2 dage vejviser for en ung svensker. Vi travede egnen rundt, han ville lære dansk natur at kende. Til løn og tak forærede han mig 1 blyant. Skønt jeg følte mig beæret af mit førerskab, fandt jeg dog vederlaget lidt fattigt. Saa lærte jeg da ved den lejlighed skandivanismens sang ” här staa vi paa toppen av jorden, vi sønner af ytterste norden." Endnu i

dag griber dens ord mig, og jeg ønsker, at de nordiske folk maa kommeover til at føle sig som et folk med et sprog trods dialektforskelle.

Retur fra friskolen

1883 kom Elise Jensen ( lærerdatter fra Skød) som elev paa højskolen (friskolen). Bekendtskabet førte til ægteskabet1884. Dermed endte mit ophold i Testrup friskole. Moder frygtede, at jeg i hjemmet, om det velsignedes med børn, vilde være i vejen. Min hjemrejse blev da fastsat til 2. juni. Min bedstefar rejste op for at hente mig. 2 aar tidligere havde min moder og broder besøgt mig. Jeg gik til Hørning st. for at møde dem. Vi krydsede hinanden uden genkendelse. Først da jeg indhentede dem paa tílbagevejen, kendte vi hinanden, men som tidligere omtalt havde adskillelsen da bragt skaar i vort forhold, og skønt moder og broder altid var mig kærest af alt, havde dog de ændrede forhold og hele

Testrupmilliøet sat sine dybe spor, som aldrig helt udviskedes.Det var en underlig overgang igen at træde ind i fattigmandsbarnets oversete og ringeagtede stilling. Bedstefar havde omsider aftraadt den sørgelige rest af fæstet og faaet fribolig i et saakaldt hospital for ældre fæstere under godset imod en lille aftægt i korn og nogle faa kroner' aarligt. Moder havde faaet fribolig samme sted imod at pleje ogpasse bedstefar. De havde hver sin stue med fælles entre. Gulvene var af mursten, desuden fandtes en kogekakkelovn samt et sengested af almindelige brædder; det var ikke fine lejligheder. Bedstefars stue blev arbejdsplads, han flettede kurve, snoede simer, beslog træsko og lignende husflidsarbejde. Til hospitalet hørte en tørvekule med halmvægge og straatag, inddelt i ligesaa mange rum, som der var lejligheder. Der maatte saa skaffes plads til kar, baljer 0. a., som ikke kunne rummes i stuen. Jeg maatte selvfølgelig hjælpe med det arbejde, jeg bedst kunne udføre, f.eks. maatte jeg hver dag stryge 15 simer a 15 favne. Raamaterialet var langhalm, som bedstefarfik gratis hos gaardmændene. Desuden samlede vi sommeren igennem siv, flæg og stargræs, som tørredes og blandedes i halmen under strygningen. Vidjerne til kurvefletningen fik vi ligeledes gratis ved at beskære piletræerne i markskel o .a . steder. I de levende hegn samledes hasselgrene, som i passende højde delte sig i 2 grene. De blev, ophedede i bageovnen, rettede sig, anvendt til riveskafter. Paa skovauktioner købte bedstefar rafter af bøg og ask, hvoraf der lavedes forskelligt, rivehoveder, skovl- og spadeskafter, tøjrpæle og af bøg savedes træskiver, som sømmedes under træsko i stedet for jernbeslag. Det var dog kun kvinders træsko, som blev beslaaet saaledes, 10 ørefor et træskobeslag med tillæg for søm og træ. Moder gik hver dag paa arbejde mest som vadskekone. Hun havde sine faste kunder skovrider Block, broder til kunstmaleren Carl Block, lærer Anton Andersen, Havrehed skole m. _ fl. Og hvor hun én gang fik arbejde, var hun selvskrevet til at komme igen, fordi hendes arbejde blev udført mere end almindeligt samvittighedsfuldt. Derudover tog hun alt forefaldende arbejde 65 øre pr. dag, vadskedagen dog 75 øre og siden 1 kr. Det var et strengt liv, men mor satte alt ind paa at klare sig ved eget

arbejde. Under opholdet i Odense foreslog hun fader at købe sengetøj paa auktion over uindløste panter paa laanekontoret. Hun fik det svar: ”Hellere fryse og sulte mor, kan du tænke dig at hvile lunt under endyne, naar en anden mor med sine børn skal fryse ved savnet af deres sengetøj! ” Det slog, saa hun, var nøden aldrig saa stor, kunne tænke sig at have fordel af andres ulykke. Det var hendes stadige lære til os drenge, hjælp jer selv! Lær at undvære, til I kan faa ved egen hjælp, hvad I trænger til. Hold jer frem for alt for gode til at bede om almisse, det nedbryder selvagtelsen. Moder havde jo prøvet det ½ aar. De bitre minder glemte hun aldrig. Jeg mindes aldrig, at have hørt et uhøvisk ord fra moders mund. Paa arbejdspladserne føltes megen slibrig tale med eder og grove betegnelser, men moder lod de altid i fred, de respekterede hendes afstandstagen. Hver aften, naar vi var kommet i seng, fremsagde hun paa sin ærlige enfoldige maade troens ord og fadervor, nævnede til slut Jesu navn, og saa sov vi, hun som regel dødtræt efter en arbejdsdag fra kl. 4 om morgen til 9 aften. Ifølge min farbroders raad blev jeg indmeldt i Havrehed skole, hvor Anton Andersen var lærer. Jeg var ganske vist boende Vigerslev distrikt, men lærer Kjær var af den gamle skole med tamp og tilbehør, sligt kendtes ikke i Havrehed. Anton Andersen var den fødte lærer og mere end det, han var meget musikalsk, en kendt botaniker, meget benyttet af professor Lange, da dennes Danske Flora udarbejdedes. Han var stærkt historisk interesseret, og flere fremmede sprog plus latin havde han læst sig til ved selvstudium. Hans fader var murer, født der i sognet og boede i et hus nær Komigen kro. Hans moders bedsteforældre var af adelig herkomst. Mormoderen flygtede med sin elsker fra hjemmet, og blev ikke lykkelig. Manden var en slubbert. Fru Andersen levede sine gamle dag som enke hos sønnen og var ikke nem at gaa i spænd med. Hun voldte Andersens hustru mange bitre timer. Naar moderen fik sønnen ophidset, saa gik han sig en tur i haven til sindet faldt til ro, men aldrig viste han ondt lune i skolestuen, og vi børn vidste, at naar Andersen efter en fraværelsesøgte ud i haven, saa maatte vi være artige, naar han igen kom ind til os. Der fandtes ingen elever i skolen, som i kundskaber stod over mig, endda Havrehed skole stod som en smuk naal iblandt samtlige herredets skoler. Dette skyldtes maaske nok Andersens religionsundervisning, som sandt at sige lod mig ganske uberørt; det var katekismusmetoden, til hvert spørgsmaal hørte et aldeles bestemt svar. Balslevs læsebog var grundlaget, vi lærte hurtigt at have svar paa rede haand, saa deforskellige tilsynsmaend, præster, provster, bisper roste skolen i høj grad, den fortjente det ogsaa blot ikke for religionsundervisningen, men den kunne dog ikke staa maal med Testrup friskole, og det kunne heller ikke forlanges, for i den offentlige skole findes ikke den samhørighed i livssyn som i friskolen, heller ikke den interesse for hjems og skoles samarbejde. Børn fra sløje og ligegyldige hjem danner altid den offentlige skoles dødvægt og gør at tonen aldrig bliver stueren, om jeg saa tør sige. Men de fleste af Andersens elever elskede ham, og de, som vilde og kunde, lærte godt af hans undervisning. Forhenværende folketingsmand Emil Rasmussen blev til noget, skønt han mig bekendt aldrig har faaet anden undervisning end den, han fik i Havrehed. Hans brodersøn Niels Rasmussen var skolens umuligste elev, han fik ikke lært at læse, endnu mindre at regne, men bruge skraatobak, bane og lyve kunne han, som den bedste. Hans fader Jens Rasmussen alm. kendt under navnet Mose Jens, fordi han en tid boede i Rue Mose, drev slagterforretning. Da han senere fik bopæl i landsbyen Rue, kørte han

rundt med trækvogn forspændt med 1 eller 2 hunde. Han var yderst fattig, noget forfalden til spiritus og tit i slagsmaal. Niels blev som 16-17 aarig sendt ud med kød i slagtertruget, men hvert stykke var vedføj et pris og deltes ikke, for Niels kunne ikke dele beløbet. Han havde ondt nok ved at give rigtigt tilbage, hvis folk ikke havde lige penge tilrede og alligevel. Under krigen 1914-18 svang Niels Rasmussen sig op til at være en af Fyens dygtigste kreaturhandlere med bopæl i Kosterslev. Det afgørende er ikke skoleundervisningen, men det atmanden finder sin rette plads, saa vil hans dygtiggørelse følge efter. Jeg mindes 3 brødre fra Kathseine skov, Hans, Mads og Julius Larsen Skov, de 2 sidste var mine bedste venner. Julius døde ung, den ældste Hans Larsen Skov har indtil for kort tid siden været - er maaske endnu formand for de fynske husmandsforeninger. Aa ja, der var flere end dem som med mig fyldte de øverste bænkerader, og som jeg stedse mindes med glæde. At Anton Andersen var lærer af rette sort, ses af, at han beholdt sin magt over de unge langt op i manddomsaarene ja livet til ende. Jeg mindes en fest i Langesø Skov. To karle, en fra Vigerslev, enfra Havreled distrikt var ved at strides om en piges gunst. Afgørelsen skulle træffes med haandkraft. Tilfældigvis gik lærer Kjær og lære Antonsen forbi. Haansnavne om lærer Kjær hørtes ikke om Andersen, som gik hen til de kæmpende parter, tog sin elev i armen og sagde." Det er du for god til, nu tager du mig i armen, saa gaar vi en tur i skoven." ” De har ret, Andersen” sagde karlen, og han og Andersen gik. Han blev min ungdoms fortrolige. Tit gik jeg baade 1 og 2 mil for at tilbringe en time eller to i hans kontor for at søge trøst eller gode raad. Jeg vil altid mindes ham med kærlighed og taknemlighed - og ikke jeg alene - ofte kunne vi, hinanden uafvidende, træffes 10-12 stykker gamle elever, alle for at gæste den afholdte lærer. Efterhaanden voksede vi til at kunne se mandens svaghed, hans store forfængelighed, men den fejl tilgav vi gerne, for hans hjertevarme betød meget mere. Som prof. Langes medarbejder ved Den danske flora fik han i ferierne ophold paa forskellige herresæder for at undersøge egnens flora. Som saadan var han gæst hos familien Reedz Thot-Moltke, Bregentved, konseilpræsident Estrup m. fl. Det var hans svaghed at brillere med disse bekendtskaber. Hos baronen paa Langesø var han hyppig gæst, thi han var en kultiveretselskabsmand og aandrig i samtale. Det er muligt, at han spredte sig over for mange opgaver, at nok saa meget samlethed vilde have gjort hans navn mere landskendt, men ærgerrig var han absolut ikke, han var sine venners ven først og sidst.

De to skoleaar i Havrehed skole gik hurtigt. 31.05.1886 fyldte jeg 14 aar, det gjaldt jo om at faa mig confirmeret det foraar for at faa mig i tjeneste som hyrdedreng. Det lod sig kun gøre ved dispensation. Sognepræst i Vigerslev var Roth, en elskelig gammel mand, fordreven fraSønderjylland efter 1864, men friskole og valgmenighed stod ikke højt i anseelse hos ham. Da jeg blev indtegnet til forberedelse, og min daabsattest viste, jeg var døbt i Odense hospitalskirke, blev han lidt betænkelig. Da han videre fik at vide, at moder stadig tilhørte valgmenigheden, blev det slet ikke bedre, og da hun fremsatte ønske om at faa mig confirmeret et 1/2 aar før tiden, var han i høj grad forbeholden.. Men i den vinter vandt jeg nu alligevel Roth trods alle mine skarnsstreger. De andre 5, som indsendte ansøgning om dispensation, fik deres ansøgning tilbage bevilget. ” Ja Niels", sa Roth,” din ansøgning er ikke kommet tilbage, men kom du bare med de

andre. Den er bevilget“. Det sidste har jeg nu aldrig troet. Men confirmeret blev jeg i foraaret 1886; dermed var barnealderen endt.

Efter konfirmationen

Sommeren 1885 havde jeg naturligvis været i tjeneste som hyrdedreng hos gdr. Jørgen Kristensen i Farstrup, det var en af moders venner, for saa vidt man kan tale om venskab mellem en gaardejerfamilie og en vadskekone, de var jo fælles om livssyn. l. maj 1886 traadte jeg i tjeneste hos brødrene Hans og Rasmus Rasmussen, Næsbyhoved - Broby. Det var 2 mil fra hjemmet. Næsbyhoved - Broby var en ret stor landsby, som deltes i to dele af landevejen Odense - Bogense. Den nordlige del stødte til en engstrækning kaldt Søen, og derfor kaldtes den del af byen Søballe. Hans og Rasmus var to ældre ugifte brødre, som drev gaarden for deres moder, Rasmus Hansens enke. Sønnen Rasmus og jeg havde fælles soveværelse med indgang direkte fra kostalden. Der varmurstensgulv, 2 sengepladser med halm, et klædeskab og knager til seletøj samt stativet til deres søsters krinoline. Hvorfor det instrument skulle hænge der, fik jeg ldrig forstaaelse af. Beggebrødrene var ret tavse men omgængelige, saa jeg har ingen svare minder fra det aar, jeg tilbragte der. Anderledes aaret efter da jeg kom i tjeneste hos deres broder Rasmus Rasmussen i Rue. Han var en sur rod, tilbøjelig til at give sine ord eftertryk med en hurtig armbevægelse. Var den fortjent,ærgrede den mig mindre, men naar postbudet lukkede faarene i havremarken, og jeg fik skylden og lussingerne, saa var jeg slemt ondt i sulet. Alligevel gik aaret taaleligt, thi tjenestekarlen KristenPeder tog mit parti og holdt haanden over mig, og ham ønskede Rasmus ikke at have uvenskab med. De to brødre var i politisk henseende højremænd, og da bølgerne gik højt i anledning af attentatet paa Estrups frakkeknap, saa var det jo nær ved, at de havde faaet mig omvendt til at være højremand. Af tradition og opdragelse i Testrup skulde jeg jo være moderat venstre. Politisk interesseret var jeg allerede; inden konfirmationen var jeg med, naar der i Søndersø varfolketingsvalg, hvor venstremanden Højmark havde kredsen. Jeg husker, at jeg sad paa kirkediget nær talerstolen og hørte følgende A: ”Hvem ve do stæme paa?" B: ”Ded ved je sgutte rejtig.” A: ”Je stæmmer sgu paa Højmark, faa ded er dov f ..... .., som han kan snakke." Endnu mens jeg var i Næsbyhoved Broby, kærnede bønderne smør, som solgtes til smørkræmmere, som kørte omkring og opsamlede smørret, der hensattes ved vejen i dertil konstruerede træbøtter af bøg eller eg. Mens jeg tjente R. Rasmussen i Rue, enedes man om at bygge andelsmejeri. Det kom i gang i sommeren 1888, og dertil leveredes mælk fra hele sognet, som var mindst 2 mil i udstrækning _ Begge sognets herregaarde Margaard og Langesø nedlagde deres mejeridrift og blevandelshavere. De to vogne fra herregaarden mødte altid først med mælken. Resten kørtes af 7 vogne, som kørte i fast rute og mødte ½ time senere for hver dag skiftevis. De nærmest boende gaardmænd havde en særstilling, idet de mod et lille gratiale selv bragte mælken frem og ofte selv foretog baade indvejning og udvejning. Dog blev det snart ændret, thi vejningen blev for unøjagtig. R. Rasmussen blev f. eks ofte skoset af de tilstedeværende, naar han vejede forkert og mærkeligtnok aldrig til egen skade. Mælken betaltes dengang efter vægt uanset mælkens indhold af smørfedt, og derfor var megen mælk i mistænkelig

grad tynd, men den vanskelighed har vel været fælles for alle mejerier i de første aar. Forhandlingsprotokollen fra herværende mejeris første 10 aars periode omhandler en masse mere eller mindre graverende tilfælde af samme art. Tjenesten hos Anders Rasmussen var som sædvanlig hos bønder i de tider. Det værste var, at gaardene fra udskiftningstiden havde jordene paa forskellige steder. Anders Rasmussens jorde laa forholdsvis samlede, idet kun to parceller laa over 2 km fra gaarden, Moseparcellen i Rue Mose 4-5 km borte.Sommerdagen begyndte senest kl. 4 morgen. Saa maatte pigen have lænkehunden spændt for mælkevognen d.v.s. en to-hjulet trækvogn indrettet til at rumme 2-3 mælkejunger samt mælkespand. Saa kørte hun til lod, hvor køerne stod tøj rede for at begynde malkningen imensmaatte jeg af sted til udloddden for at flytte heste, dernæst tilbage til hjemmemarken at flytte faar og saa af sted til Lundsgaardsmarken for at flytte køer, efter som de blev malkede. Det var mindst en 1/2mil ud og en 1/2 mil hjem helst i smaatrav hele vejen, for at naa hjem samtidig med pigen. Efter mandens mening skulle jeg kunne naa at malke 3-4 køer oveni købet. Dog jeg blev kasseret som malkedreng, da forsøg jeg gjorde i mandens paasyn faldt saa alt for kejtede ud. Mælken ramte oftest mine bukseben eller trøjeærmer, kun grumme lidt ramte mælkespanden. Ærgerlig kaldte han mig for en ubehjælpsom klodrian og fritog mig for det hverv i fremtiden - jeg lod ham blive i troen, skønt jeg, naar pigen havde travlt for at faa tidligt fri om aftenen, ofte hjalp hende og kunde malke en ko lige saa hurtigt, som hun kunde, men det blev en hemmelighed mellem os to. Da høsten kom, fik jeg lov at arbejde med som opbinder. Det var anderledes fornøjeligt end at gaa ene og drive over en flok køer. Jeg opnaaede hurtigt saa stor færdighed, at jeg kunde binde op lige saa hurtigt, som mejeren kunde meje kornet; saa fik manden en yngre dreng til at drive ved køerne, mens jeg blevforfremmet til 2. karl. Jeg var svært godt tilfreds, karlen ligesaa, og manden maaske allermest, for jeg var ham jo en billig arbejder. Da vinteren indtraadte, paatog manden sig pasningen af kvæget, medens Kresten Peder og jeg svang plejlene i loen, indtil rug og hvede var tærsket og al halmen forarbejdet til langhalm, det som i Jylland kaldes ” tag”, fordi det anvendtes til straatag paa bygningerne. Vinteren 1888 begyndte d. 15 februar med en forrygende snestonn. Anders Rasmussen maatte den dag have 6 snekastere med sig, for at faa jordmoderen hentet til sin kone. Saa kastedes sne hver eneste dag, søndagene med, til den 23.april. Gaarden skulle stille 2 mand hver dag, saa karlen og jeg tog skovlen paa nakke hver morgen og overlod med fornøjelse til manden atsørge for det fornødne derhjemme. Mens jeg om morgenen rensede staldene, striglede og vandede han hestene. Saa skar vi hakkelse til dagens forbrug alle sammen, inden vi fik davren sat til livs, saahankede vi op i madkassen og forsvandt. Rue by omfattede med udflyttere en snes gaarde og lige saa mange huse, saa snekastereskadren talte ofte omkring de 3 snese, naar husmændene var med. Med den offentlige landevej iberegnet havde vi ca. 15 km vej at rydde for sne, og den vinter maatte hele vejlængden ryddes 4 gange, sidste gang var dog ophugning af is. I den tredje omgang maatte vi mange steder grave os gennem 7 alen høje snedriver. Det tog sin tid, især da der ikke kendtes til arbejdsdeling. Vi arbejdede alle i 1 kolonne. Var der tid til at spise eftermiddagsmellemmad, sattes skovlene i hvil, og alle marcherede til nærmeste gaard for at faa husly under spisningen, og brændevinsflasken gik flittigt rundt. Gik det stundom lidt trægt med

arbejdet, kaldte snefogden Poul Lundsgaard paa mig og en anden 15 -16 aars knægt: ”Værsgo her er penge, stik saa af sted til købmand Jørgensen efter 4 potter brændevin." Naar vi kom med varen, blev skovlene stillet i ro, til dunken var tom, og de gamle husmænd begyndte at synge og fortælle soldaterhistorier. Det virkede ikke fremmende paa arbejdet, men det hjalp vældigt paa det gode humør. I bylaget herskede en vedtægt, at naar over 10 mand var ude som snekastere, havde snefogeden pligt til at huse dem en tid efter fyraften og beværte dem med varm kaffe eller varmt vand til punch, skiftevis hver anden aften.Jeg mindes ikke en eneste dag, da vi gik direkte hjem fra snekastningen. Vi var i Poul Lundsgaards dagligstue hver aften, spillede kort, drak punch og fortalte historier ikke lutter pæne historier just. Jeg tænker, at Poul Lundsgaards 2 piger var de mindst fornøjede med selskabeligheden. Poul Lundsgaard var en lun gammel svend og enkemand. Han havde ingen kaptajn over sig, og han morede sig som den bedste i hele flokken. Da ishakningen paa vejene begyndte i april, blev jeg og en til vragede som for svage til at bruge ishakken. Jeg maatte saa i stedet staa i loen og tærske hvede med plejel. Det var et lidet fornøjeligt bytte. Dog april fik ende, og 1. maj flyttede jeg til Farstrup som karl paa en mindre gaard. 90 kr i aarsløn. Det er den eneste plads, jeg ikke har holdt ud i, til fæstemaalet var udløbet. Jeg sled som et æsel og fik kun utak og sure miner fra morgen til aften. Saa bifaldt moder, at jeg opsagde fæstemaalet til 1. nov samme aar. Det ansaas dengang for at være flovt, hvis man ikke kunne holde fæstemaalet til ende, og det kostede nogen selvovervindelse at faa opsigelsen sanktioneret af moder, men jeg har ikke fortrudt det siden.

Jeg blev saa karl hos Jørgen Henningsen paa Veflinge hede, der havde jeg det godt. Vi delte godt om arbejdet baade ude og inde. Kosten var sløj, for Jørgen sad smaat ved det, som man siger. Børn var der nok af, en stor aftægt maatte han svare til sine forældre, og værst var det, at hans kone og svigermoderen altid levede paa krigsfod. Begge søgte de mig som allieret, idet jeg skulle udspionere modparten. Jeg maa erkende, at min sympathi altid var paa madmoder Karens side, men detforhindrede ikke, at jeg falskeligen modtog æbler og mundgodt fra svigermoderen. Driften var dengang ret sammensat. Brakmarken, som helst skulle pløjes 3 gange i sommerens løb, derefter gødes og tilsaas med vintersæd, 2. aar byg, 3.aar blandsæd, boghvede, gulerødder, kartofler, 4.aar med havre med udlæg samt 3 aars græsmarker. Rodfrugtavl var endnu dengang ikke almindeligt lige saa lidt som fodring med oliekager. Enkelte begyndte med rapskager men fik ordre til at fordre forsigtigt, at smørret ikke skulle faa afsmag. Hos Jørgen Henningsen havde jeg en god plads. Maaske kunne moder Karen ha været nok saa proper. F.eks. maatte jeg en dag i gang med at befri davregryden for brændte skorper. Øllebrød var jo den sikre morgenmad, og naar øl og brød dag for dag brændte paa, som det hedder i kokkesproget, hvad under da at jeg maatte til hammer og mejsel for at finde grydens bund og sider. Hygiejne var et ukendt begreb dengang. Vi spiste alle vegne af samme fad, førte hver sin egen spiseske med fra plads til plads. Den havde sin plads bag vinduernes hasper. Tungen besørgede den nødvendige rengøring hele aaret rundt. Kosten var saa temmelig ens overalt. Til davre fik vi som nævnt Øllebrød med skummet mælk hældt i, derpaa stegt flæsk med rugbrød, til slut en kop kaffe med et stykke kandis til. Kl 9 formiddagsmellemmadder, 1 skive af et 16 punds rugbrød belagt med fedt

og paalæg. Kl. 12 middag varierende mellem kaal, ærter. Frugtsuppekaldet trompetervælling, den blev sødet med sirup, og byg - og boghvedegrød med en eller anden efterret, derefter kaffe med kandis. Om sommeren fulgte kaffen dog først efter middagssøvnen. Kl. 4 11/2 skive belagt brød med 2 snapse til. Kl. 8 nadver: nykogt grød eller grød i varm mælk varierende med kartofler og meldyppelse. Lørdagens middagsret var trompetervælling og pandekager. Om søndagen vankede en skive hvedebrød til eftermiddagskaffen.

1. nov. 1891 flyttede jeg til Rasmus Rasmussen, Buse i Farstrup.Nov. 92 blev jeg bagerikarl hos bager Mads Jensen i Veflinge. 1893 karl hos gdr. Niels Jørgen Jacobsen, Moderup pr. Særslev. Han var af de fremmeligste bønder og havde allerede da lagt en rodfrugtmark ind i sædskiftet. Hos ham herskede den mest gennemførte orden i alt baade ude og inde. Alt markarbejde skulde være og var endt inden 1. nov., alttærskearbejde endt inden 6. januar, alt kom optalt i tdr. Paa loftet al halm bundet i knipper med 2 baand og optalt, saa kvægets ration var beregnet af alt. Januar viedes arbejde i huggehuset, hvor alletræredskaber blev efterset eller nye lavede. Køller, tøjrpæle, spade og skovlskafter, klaptræer o.s.v.. Da sneen ikke den vinter tog stort af tiden, endte det med, at vi i det meste af januar og hele februar var arbejdsløse. Vi fandt saa paa, at jeg opfriskede min børnelærdom at stryge simer. Jeg tilbragte saa tiden med at sidde i den lune stald og øve min kunst. I marts maaned faldt saa arbejdet med at forarbejde træ til vinterbrændsel saavel til kakkelovn som bageovn og gruekedel. Ligeledes var tiden til at flette ris gærder om Vangene, bygge nedtrampede diger op, før det vigtige foraarsarbejde begyndte. Jeg mindes, at jeg det aar var til folketingsvalg i Bogense, og at jeg medflere andre unge knægte i løftet stemning gik til møde i Frelsens hær, men hele forestillingen frastødte mig i høj grad. Jeg fandt, at det var blasfemi. Jeg fik kammeraterne med ud derfra igen. Folketingsvalget saa eller hørte jeg kun lidt til. Det var i disse aar, fra jeg var 15 aar gl. og fremad, at vi velsignedes med Estrups provisorier og med et utal af majestætsfornærmelsesprocesser. Det mindste letsindige ord om kongen eller Estrup blev haardt straffet. Man oplevede, at en pige for athævne sig paa sin svigefulde kæreste anmeldte denne og fik ham tiltalt. Jeg nærer tvivl om, at kong Kristian IX vilde have sympatiseret med alle de anklager og domme, om han havde haft kendskab dertil. I de aar blev ogsaa landets forskellige egne forlystede af de lyseblaa gendarmer. De var ildesete og genstand for haan og fornærmelser fra den mandlige ungdoms side, men beundrede af den kvindelige ungdom, saa at endda ikke saa faa af disse ofrede deres jomfrudom paa Estrups politiske alter. Naar en mand havde faaet 4 x 5 dage Vand og brød for at have pryglet en gendarm, blev det betragtet som en patriotisk hædersbevisning. Skyttebevægelsen var i de aar rigtig i vælten, hver by og sogn havde en forening, som øvede de unge mænd i riffelskydning omsommersøndagene. Klaus Bernsen var Nordfyns ukronede konge, formand for øens skytteforeninger. Selv da han lod skytterne marchere med fuld musik gennem Bogense i gudstjenestetiden og derfor blev stillet forretten anklaget for at have brudt kirkefreden, ja da jublede Vi stolte af sejren, fordi han gik som sejrherre ud af kampen. Klaus Bernsen blev en betroet mand paa Nordfyn. Han blev snart formand for Nordfynske jernbane, amtsraadsmedlem, folketingsmand for Assenskredsen,

kreditforeningsdirektør, formand i Særslev sogneraad, medlem af bestyrelsen for Nordfynske jernbane, amtskredsmedlem, folketingsmand for Assenskredsen, kreditforeningsdirektør m. m. og endte som statsminister og æresmedlem af partiet venstre, selv om partiets medlermmer trak paa skulder af oldingen. Han var et ualmindeligt scharmerende menneske, som kunde vinde næsten alle. Derimod var han afgjort ikke socialøkonom. Det har partiet venstre nu altid savnet. Derfor er det Venstres ære, at have ført den danske bondestand ud i en næsten bundløs gæld, medens bondestanden før 1900 sad økonomisk godt ved deres gaarde med penge paa rente. De gamle hartkornsskatter udgjorde før 1903 en fast uafløselig statsprioritet forud for alle andre prioriteter. Dette medførte, at landets ejendomme ikke kunne behæftes med gæld som nu, og at statskassen havde en sikker indtægt uden at ty til fjollede skattelove. Som eks. paa Klaus Bernsens sognestyre kan følgende tjene:

I Veflinge sogn levede en ugift men meget frugtbar kvinde med navn Lisbeth med tilnavn ”Kouten.” Tilnavnet har betydning af letsindighed og vidtløftighed. Hun satte 7 uægte børn til verden. Omkring 1892 havde hun indstillet produktionen, men afkommet var mindreaarige de fleste; i Maderup i Særslev sogn boede en gammel enkemand, alm. kaldt Mads Bødker. Hos ham blev Lisbeth Kouten husholderske. Det maa antages, at Veflinge sogneraad ikke følte sig sikre paa, at Lisbeths moderskød var ufrugtbart, thi de lod adskillige gange landbetjent Printslau undersøge, om Mads og Lisbeth delte seng om natten, hvad rimeligt var, da de jo begge var ensomme. De mange indiskrete undersøgelser medførte, at de to blev enige om at indgaa ægteskab. Dertil behøvedes imidlertid en attest fra Særslev Sogneraad lydende paa, at Mads ikke skyldte formodtaget fattighjælp. Des aarsag gik Mads til Kl. Bernsen og forlangte en saadan attest. Klaus havde ikke tid at skrive den attest, men lovede at sende den snarest. Han stod just rejsefærdig til et møde i folketinget. Imidlertid var en ny form for fattiglov vedtaget og vilde faa gyldighed fra førstkommende 1.januar. Denne lov vilde faa til følge, at hvis det paatænkte ægteskab fandt sted inden 1. januar, ville forsørgerpligten overfor Lisbeths afkom tilfalde Særslev sogn, men blev Mads og Lisbeth gift efter 1. januar, vilde forsørgerpligten vedblive at paahvile Veflinge sogn. Følgelig kunde Mads Bødker ikke faa den ønskede attest. Næstformanden svarede Mads, at kun formanden personlig havde ret til at udstede attesten, og han sad i folketinget og kom ikke igen før jul. Veflinge sogneraadssekretær maler Jensen var broder til bager Mads Jensen, og hos sidstnævnte drøftedes sagen lidt, mens jeg hørte til. Veflinge sogneraad indsendte da til stiftamtsmand Jørgensen i Odense klage over Klaus Bernsens sendrægtighed. Fra amtet fik Klaus Bernsen paabud om, under dagbøder at udfærdige attesten omgaaende. Klaus svarede dertil ret overmodigt, at før 1. januar var det hamugørligt at udfærdige attesten. Efter den dato vilde han faa god tid til at afsone eventuelle dagbøder. Surma surmarum. Mads og Lisbeth blev først gift efter nytaar. Forsørgelsespligten for børnene vedblev fortsat at hvile paa Veflinge kommune. Veflinge kommune anlagde proces for paa grundlag af Kl. Bernsens ulovlige optræden at faa forsørgerpligten overvæltet paa Særslev kommune, men retten fandt, at eftersom giftermaalet først var indgaaet efter 1. januar var der intet at ændre, thi lov er lov, og lov skal holdes. Om derimod et erstatnings søgsmaal mod Klaus Bernsen personlig vilde kunne gavne Veflinge kommune,

ja derom udtalte retten sig ikke - og Veflinge beholdt forsørgerpligten.

Det maa have været 1. nov 1894, at jeg traadte i plads hos Jens Nielsen i Hjadstrup. Af det aars begivenheder vil jeg nævne to, et bryllupsgilde og et ungdomsgilde. Bryllupsgildet stod i Gyndstrup. Bruden var søster til Jens Nielsens hustru. Brudgommen var søn af sognefoged Mads Pedersen i Bederslev. Det var et bondebryllup efter god gammel vedtægt. Den dag maatte jeg i stadstøjet og optræde som kusk for herskabet. Turen gik gennem Kappendrup til Bederslev, hvor alle gæster sønderfra samledes, spiste frokost med tilbørlig mange snapse, for saa at følge brudgommen, hans paarørende og Bederslev gildeslag til Gyndstrup. Tørmundede var ingen af gæsterne. I bryllups gaarden var saa de øvrige gæster og Gyndstrups gildeslag, hver ankommende gæst blev hilst med hornfanfare af 8 musikanter, fik vin og kage til ankomst, for, da alle var samlede, at ordne sig til kirkefærden til Kogsbølle. Først 12 pyntede forriddere til hest med geværer i haanden, derefter vognen med de 8 hornblæsere, saa brudeparrets vogn og saa resten efter slægts rangforordning. Forridderne skulde naa kirken og vende om for at naa brudetoget halvvejs fremme, og saa fortsætte i spidsen, ligesaa hjemefter under flittig brug af geværene, som dog kun var ladede med løst krudt. Efter tilbagekomsten fulgte saa bryllupsmiddagen. Jeg havde faaet plads i annekset d. v. s. en stue, som stødte op til selve gildestuen. Foruden mig var 7 andre, deriblandt to brødre, begge slagtere, den ene i Otterup, den anden i Gyngstrup. De var helbrødre og hver især hinandens morbroder, men det er nu en anden historie, som Kipling siger. Ved vort bord blev flaskerne tømt flittigt. 12 flasker vin tømte vi til maden. Jeg vilde ikke staa tilbage men tog min part, men tænkte dog: "Mon du kan holde ligevægten, naar du rejser dig fra bordet” Det gik over forventning godt, bedre end for mange andre, som i stilhed segnede paa valen. Tydeligst husker jeg ordskiftet mellem sognefoged Mads Pedersen og sognepræsten, hvis navn jeg har glemt, endda jeg to aar senere hver uge leverede brød til hans husholdning fra Egense Bageris brødvogn. Præsten var en lang tynd knoglet størrelse, kendt for sin kærlighed til spirituosa. Mads Pedersen var lige saa høj men bredskuldret og fyldig i alle maader. Mads stod ud paa benene forligevægtens skyld. Selvbevidst og overmodig bralrede han op: ”Ved Di hr. pastor hva' folk siger om Dem?” Præsten: ”Næ min gode Mads Pedersen, hvad siger da folk om mig?” Mads” Di sijer fan æde mig, do er et fordrukkent svin." Derefter fulgte et øjebliks stilhed omkring dem, saa listede præsten ud, jeg lyttende bagefter, han fandt sin karl: "Anders vil du straks spænde for, jeg ønsker at køre hjem”, og saadan skete det.

De to slagteres slægtshistorie var følgende. Deres fader var slagter, foruden to sønner, om hvem jeg intet ved, havde han en datter Mette. 1864 viste det sig at Mette var gravid. Følgende replik gengives. Hans kone sa: ”Hans, folk sijer, at Mette hun æ tyk." Hans: ”Det bliver hendes sag” Hun: ”Jamen folk sijer, at det er din skyld." Han: "Det bliver min sag." Hun.” Hvis ded er sandt, saa droner jæ mig.” Han: ”Det bliver din sag." Officielt blev angivet, at barnefaderen var falden i krigen, men da Mette aaret efter igen forøgede sognets indbyggertal, blev sagen taget op til undersøgelse, baade fader og datter maatte i tugthuset for blodskamsforbrydelse, men brødrene blev anerkendte dygtige handelsmænd og slagtere.

Den anden begivenhed var et ungdoms gilde i Kappendrup. Vi var to kammerater Johannes og jeg, som ikke havde adgang til ballet. Det havde derimod Johannes veninde og pigen, som tjente sammen med mig, Trine hed hun, og som var interesseret i en gaardmandsøn Jørgen fra Brønsby.Da vi saa to par spadsere hen mod stationspladsen, listede vi os ind i en uaflaast kupee, for at iagttage de to pars foretagender. Uheldet vilde, at kupeen, som vi indtog, var reserveret til greven paa Einsøedalsborg til brug næste dag. Uheldet ville endvidere, at vore støvler havde efterladt sig spor paa hynderne. Greven blev meget forbitret og krævede sagen meldt til politiet. Stationsforstanderen maatte føje ham. Næste formiddag mødte jeg med 4 slagtesvin, som skulle til svineslagteriet i Odense. Jeg fik meddelelsen og døjede med at lade uanfægtet. Undersøgelsen samlede sig naturligvis først om foreningsmedlemmerne, der havde været til ballet. De lokale sognefogeder blev selvfølgelig ogsaa sat i virksomhed. Johannes husbond, sognefoged Niels Simonsen i Hjadstrup, traadte ved aftentide ind i Johannes kammer, hvor jeg netop var tilstede. Med et svedent grin sa han: ”Nu sørger I to æsler for at holde kæft, saa gør jeg det ogsaa." Han gjorde mere. Han satte den gamle skikkelige landbetjent paa alle mulige spor, kun ikke vort, og sagen forblev uopklaret.

Efter aarets udløb tog jeg plads som bagerikarl paa Nørre Søby Mølle, 2 mil syd for Odense. Ejeren Chresten Hansen drev en mindre gaard, holdt karl og dreng. I møllen var til stadighed 3 mand, mestersvenden Peder Møller, Chresten Hansens søn Hans Chresten, samt lærlingen Mads; i bageriets mestersvend Rasmus Jensen og jeg ; i maltgøreriet l fastmand, desuden to faste møllerkuske, som hver dag ugen iundt kørte ud med 5-6000 pd formalet korn og vendte hjem med tilsvarende læs. Endelig gik der hver dag en brødvogn sine faste ruter. Det var en ret stor virksomhed. I bageriet forarbejdedes dagligt 7 tdr mel til rugbrød. Til fint brød anvendtes ca. 400 pd flormel ugentligt. I mølleriet var indlagt en dampmaskine, som maltgøreren passede, naar vindkraften var for svag. Bageriets æltemaskine blev trukket af møllen, og hvis en enkelt gang hverken vind eller damp var til raadighed, kunde den spændes til en hestegang, som blev kørt med hesteforspand. Rasmus Bager var en ukollegial fyr. Hvor det var ham muligt læssedes al skyld for uheld og misgreb paa mit syndige hoved. Naar de andre tog mit parti, svor han: ”Saadan har jeg f. gale mig lært faget, og det skal han sgu ha paa samme maade." Det havde til følge, at da jeg efter 1 aars forløb bad om en anbefaling for at kunne søge plads i Maarslev, svaredehan, at han efter mestersvendens fremstilling var nødt til at svare nej. Det harmede mig, for det var ufortjent. Jeg skrev paa væggen ”Gid pokker havde den dag jeg saa for første gang Søby mølle! Lad tider komme og tider gaa, min plan er lagt, jeg skal maalet naa trods anbefalinger sølle.” Chresten Hansen blev vred, og jeg var vred, men det glemtes igen. Chresten Hansen var en tavs mand, rolig og behersket. En flinkere mand at arbejde for finder man næppe, og jeg - ja jeg var jo ikke fejlfri. Kammeratskabet var fortræffeligt. Møllerens folk regnedes lidt mere end byens øvrige tjenestefolk. Det var altid os, der gik foran med at starte ungdomsforeninger, maskerade o.rn.a.. Vi satte en ære i aldrig at optræde paavirket af spiritus, og dog blev der dagligt fortæret rigeligt af den vare paa møllen. Thi det var en næsten fast regel, at mænd, som kom med korn til øjeblikkelig formaling,

maatte ofre en omgang øl d. v. s. mindst 6 bajere, og en velfyldt brændevinsflaske stod altid gemt i et overflødigt dejtrug.Nørre Søby var en smukt beliggende landsby umiddelbart lige ved bredden af Søbygaards sø. Paa modsat side laa herregaarden Søbygaard, et ungdomsfængsel. Gartnerens søn August, kbmd Heides søn Peder var vore kammerater. Det skyldtes nok, at Chr Hansens døtre, Martine og Sigrid, var to særdeles yndige friske pigebørn. Peder Heide vandt omsider Sigrid den yngste. Augusts anstrengelser overfor Martine forblev haabløse. Han var ogsaa en fedtklump paa godt 125 kg, normal højde, saa det kan jeg nok forstaa. Selv var jeg slet ikke uden ønsker i samme retning, men indsaa ønskets umulighed og resignerede. Peder ”Møllers” fader var husmand og musiker der i byen. Komponisten Carl Nielsen omtaler ham, som en musiker der spillede meget sammen med Carl Nielsens fader. Peder ”Møller” spillede fortræffeligt violin og tværfløjte. Jeg havde lært mig selv at spille violin efter øret. Det hændte mere end én gang, at Peder, Mads og jeg entrede op udvendigt paa møllehatten og spillede. Mads gav takten paa cykelklokken. Selv syntes vi, at vor koncert gav sommeraftenen sit eget trylleri. En musiker ville næppe have syntes det samme. Naar August Rasmussens teaterselskab opholdt sig i Odense, var vi som regel trofaste tilskuere. Hans orkester dirigeredes af Vilhelmi og var ret stort. Af repertoiret mindes jegElverhøj, Svend Dyrings Hus, Magdalena Vasantasena bl.a. Det var i de dage, da Estrup omsider maatte vige for et andet ministerium. Vi var cyklet til Odense for at se nogle meget opreklamerede lysbilleder. Jeg husker kun de to sidste. Næstsidste billede var det nye ministerium, og udraaberen forkyndte: ”Her ser De mine ærede tilhørere det nye ministerium” , og saa skiftede billedet. Han fortsatte” udenfor ser I det gamle” , men det gamle vi saa, var et æsel med hængende ører.Vi unge paa møllen levede ikke just afholdende, men vi tog levende del i tidens rørelser. Til det store friskolemøde i Fyns forsamlingshus manglede jeg ikke, lige saa lidt som til sommermøderne paa Munkebo Bakke. Det generede jo ikke en rask karl at tilbagelægge de 4 mil paa en gammeldags højhjulet væltepeter og samme vejlængde hjem. Væltepeteren havde jeg erhvervet mig, allerede mens jeg var i Veflinge, havde vredet styret af den, solgt stumperne og talt 100 kr. paa den handel og saa 3 aar efter fundet den i Demants reparationsværksted, hvor den havde staaet hele tiden, da ejeren enten ikke vilde eller ikke kunne erlægge reparationsudgiften 10 kr. Chr. Hansen havde akkord med sogneraadet angaaende snekastningen. Et nærmere bestemt vejstykke paatog han sig, imod at hans folk ikke skulle møde til snekastning. Den vinter var vi ude alle 11 mand fastelavns mandag. Sneen fik vi kastet op, tilstrækkeligt øl og brændevin gik ned, saa da vi mødtes tilmiddagsbordet, var vi alt andet end ædru. Selvfølgelig havde vi forpligtet os til tavshed og værdig optræden, men baade fru Hansen, hendes 2 døtre og pigen lo hjerteligt over vore ukontrollerede sludder. Da vi vendte tilbage til forretningen, greb jeg maltgøreren i bagen og i halskraven og kastede ham ind under bageribordet. Han vejede dog 104 kg, saa sank jeg blidelig ned ved hans side og sansede ikke mere den dag. Der stod mestersvenden med 3 tdr. mel, der skulle forarbejdes.Møllen stod stille. Møllerkusken Per Kristian fik hestene for hesteomgangen for at trække æltemaskinen. Per Kristian satte saa haardt i gang, at bommen knækkede, og Rasmus Bager maatte saa ene mand ælte dej, slaa brød, sætte dem i ovne o.s.V. Det var ham en arrig dag, især da han selv var ikke saa lidt blækøjet. Men jeg sov med god

samvittighed til næste dags morgen, da jeg med megen tilfredshed hørte beretningen om mesters genvordigheder.

Jeg fik en plads som svend hos bager Lars Rasmussen, Egense bageri paa Nordfyn (nær 'Otterup st). Det var en herlig familie at tjene hos. Datteren Anna var min jævnaldrende og var som regel med i bageriarbejdet. Hun var vældig optaget af at flirte med alle, mig iberegnet, men ud over flirtestadíet naaede vi ikke. Naar middagen var ovre, fik jeg brødvognen forspændt og kørte saa turhver eftermiddag alle 6 søgnedage, kom sjældent hjem før mellem 7 og 9 om aftenen. En af turene gik til Hofmandsgave og derfra ud over den inddæmmede fjordbugt Østrupgaards Enge. Vejen var enkeltsporet i bredden med dybe 4 alen brede kanaler ved siden. Broer var blot almindelige brædder uden rækværk ved siden. Mangen vinteraften i begsort mørke har jeg kørt der, overladende alt til den brune hest, og det gik aldrig galt. Hestene maa være mere fint sansende end menneskene. En af turene gik gennem Norup, Gundstrup, Kogsbølle, Kørup, Einsødalsborg, Agernæs, Torresø, Baardesø, Gundstrup, Norup, Egense. Det var en lang tur, der varede fra 2 eftermiddag til 9 aften, og jeg havde af overtøj kun en gammel dragonkappe. I eg frøs til tider fælt, men jeg holdt helbredet endda. Lars Bager var en herlig husbond, men meget svagelig. Hans kone var saa omhyggelig for mig, som var hun min moder. De drømte om, fik jeg senere at vide, en nøjere forbindelse mellem mig og en yngre datter Gine. Han fortalte mig senere om denne plan, men det var først 4-5 aar efter, da jeg som seminarist besøgte familien. Der gik i de dage en del snak om en forhenværendefriskolelærer i Norup, oprindelig udlært som væver, elev paa Kristensen Randers høj skole, derfra altsaa lærer i Norup friskole, senere indehaver af Kvissel højskole ved Frederikshavn; han skrev i lange tider en opbyggelig leder til forsiden af Ugens Nyheder. Som ung friskolelærer var han med til at spille dilettant i Kappendrup. Den kvindelige hovedrolle var betroet en mejerske. Elskerrollen var betroet Hagbard, og saa levende gik han op i rollen, at friskolekredsen bad ham søge anden virkeplads. Hvor meget der var sandt, og hvor meget der var usandt, i snakken om hans erotik, ved jeg selvfølgelig intet om, men tilfældet vilde, at jeg senere hen skulle høre meget om ham og tilsidst lære ham personligt at kende.

Turen til Esbjerg. Kulsjover og havnebisse

Jeg forlod Egense bageri 1. maj 1896 og drog ifølge med min broder til Esbjerg, jeg med et svagt haab om at kunne leje et bageri, men iøvrigt parat til at tage fat paa hvad som helst. Begyndelsen var anstrengende. Da vi gik ved Ørholm et stykke nord for Aarup st., fløjtede toget afgang fra Bred st. Vi løb med randselen paa nakken og tungen ud af halsen især den sidste kilometer. Vi naaede Aarup st. samtidig med toget, men saa udasede var vi, at vi paa alle fire maatte kravle ind i kuppen.Vi kom dog snart til hægterne. En medrejsende Pastor Wahl fra Vestjylland gav os en rejsedram brændevin tilsat et eller andet, jeg husker ikke hvilket, men den virkede probat. Samme pastor Wahl var en meget interessant rejsefælle. Vi fulgtes ad til vi naaede Esbjerg. Der stod vi saa ved rejsens maal. En kending som vi traf, henviste os til et pensionat, hvor vi fik mad og logi for natten. Værtinden viste os dagen efter hen til en mand, Mads Hansen, som havde et ledigt

møbleret værelse. Det lejede vi ugevis, og saa begyndte jagten paa arbejde og dermed gik de første 3 dage forgæves. Vi gik en dag i samtale nede ved dokhavnen, som var under udvidelse. Vi drøftedeudsigten til at blive hjemsendte som subsistensløse paa kommunens regning, og det huede os absolut ikke. Vi havde mærket, at en mand fulgte os ret nær, men forbandt ingen tanke dermed, før manden antastede os og fortalte, at han havde gaaet og frydet sig ved at høre sin fødeøs dialekt. Samtidig havde han forstaaet, at vi søgte arbejde. Han fulgte os derpaa hen til dokhavnen og talte lidt med en arbejdsformand, som derpaa tog os i arbejde straks, paa betingelse af , at vi samme aften indmeldte os i Arbejdsmændenes Fagforening. Saadan gik det til, at vi blev indrullerede i det esbjergske socialdemokrati. Jeg fik arbejde hos stenhuggeren ved dokporten, men det varede kunfaa dage, før vor husvært var færdig med bedømmelsen af sine nye logerende, og saa kunde vi altid vente at blive taget i arbejde paa Grosserer Larsens Plads som kulsjovere. Jeg blev ved havnen, minbroder søgte byen og blev murerhaandlanger. Haabet om at tjene penge nok til at starte et bageri opgav jeg, dels fordi lysten inderst inde altid havde staaet til at studere til lærer. Da en maaned var forløbet blev det smaat med arbejdet paa Larsens plads. Den 7. juni var der efter sædvane folkemarked i Ribe. Bønder fra Sønderjyllands byer langs marskegnene mødte frem for at sikre sig arbejdere til høbjergningen i Marsken. Den 5. juli vilde de Ribe socialister holde grundlovsfest men mente at være for faa. Et ekstratog blev lejet fra Esbjerg til Ribe for at føre Esbjergs socialister til undsætning. Min broder og jeg tog med, jeg for at bliver der, til folkemarkedet var sluttet. Esbjergenserne i forening med ribereserne marscherede i procession fra banegaarden gennem Ribes gader til festpladsen ved slotsbanken. Socialistmarschen blev skraalet i højen sky, sidst i rækkerne gik vi to brødre haanligt leende af de store ord: ”Til arbejde liv og død." Der var næppe en i hele skaren, for hvem de ord havde mindste forbindelse med deres ønske og tankegang. Kort tid i forvejen havde været strejke paa nogle fabrikker i Kolding. Nogle fattige og velsagtens nødlidende piger var gaaet i de strejkendes sted, men var blevet forjagede fra byen. Nogle stykker var søgt til Ribe til folkemarkedet. Da de viste sig paa festpladsen, blev de stenede bort. Den raahed glemmer jeg aldrig. Saa underligt kan to menneskers følelsesliv ændres. Minbroder blev fanatisk socialist, mens jeg forargedes. Jeg tror, at vi fra den dag af har vokset os stadig længere fra hinanden. Den 6. juni begyndte saa folkemarkedet. I en af de smaa sidegader stod karle og piger paa rad, og bønder gik frem og tilbage og takserede dem som kvæg. Adskillige standsede foran mig: "Hvomøj kaaste do?” men straks, naar de hørte mit svar, lød det ” Do er int en Jyllænder, do ka int brug enhjølli ”( jeg tror det betyder en hø-le E.P.). Saa gik de til næste mand. Blandt pigeme var en bekendt fra Fyn, forlovet med en barndomsbekendt af mig. Vi tog os en tur i byen, inspicerede domkirken, besteg taarnet, og talt de mange storkereder paa byens tage. Det blev hen paa eftermiddagen, før vi vendte tilbage til markedet. Kort før tilbagekomsten standsede en mand foran mig ” Hvomøj kostee do?” 40 mark pr maaned! ” ” Do er int jyllænder, do kan int brug en hjølli” lød det som før. Jeg svarede lidt kort og arrigt. Resultatet blev, at manden Hans Hörlyck fra Rurup pr. Toftlund købte mig til den forlangte pris.Saa smed jeg vadsækken i vognen, og vi kørte ad Rurup til. Hans Hörlyck havde en gaard paa ca 40 tdr. ld, deraf en del galtring. Han laa mest

og flakkede fra marked til marked, eller han drog fra by til by med sin sorte hingst Terp II, en jysk race. Den hjemlige drift overlod han til mig. Det sønderjyske sædskifte var mest baseret paa græsmark, rug, byg, havre med udlæg l-2-og mangeaarige græsmarker for resten. Den ældste græsmark skrællepløjedes om efteraaret, blev næste efteraar reolpløjet d. v. s. de gamle furer vendtes tilbage, saa gik ploven igen i samme fure og pløjede muld op til et saabed, det tog ingen Videre tid. Kvæget gik i løsdrift, saa jeg havde kun høbjergningen og høst at bekymre mig om, og det overkom jeg nemt. Hans farbror var den indenfor sønderjyske kredse velkendte Anders Hörlyck fra Rurup, men der var ingen fælles berøringspunkter mellem de to. Hans var elsker af baade Bachus og Venus. Hans kone var altid sørgmodig. Jeg tror hun endte sine dage for egen haand, men da var gaarden for længst sat overstyr. Han var kommen i kløerne paa den tyske folkebank i Skærbæk, og det var med den som med fanden, fik den blot en lillefinger, saa tog den hele haanden. 1929 fandt jeg Hans Hörlyck som værtshusholder i Aabenraa, stadig samme gemytlige levemand og løgnhals. Han havde en forbavsende evne til at dressere heste. En rød vallak havde han. Den var købt for spotpris som utæmmelig, men han tæmmede den. Det kostede ham to kørepiske, en mergelkasse og en dags strengt arbejde. Saa var den røde villig til atgaa i toj - en saavel som tospænder, dog skulde den omgaas varlig. Tog den først tømmen ved halen, var der kun et at gøre, at gøre holdt og holde halen til tømmen blev frigjort. For mig gjorde den aldrig knuder, men da Hans om sommeren solgte den ”reel og fejlfri i en- som tospand”, saa gav det anledning til en af Hanses glansnumre. Boelsmanden eller som det hed paa sønderjysk, ”kaadnel'en”, mødte dagen efter med den røde og forlangte handelen annuleret. Det vilde Hans ikke. Han var derimod villig til at vedgaa handelen, at den røde var solgt som reel og fri for skjulte fejl. Køberen gik saa ud for at skaffe to upartiske mænd som vidner, og næste dag skulde Hans saaprøvekøre hesten, og vidnernes dom skulle begge parter bøje sig for. Hans tog mig med som vidne. Vi blev bænkede og fik de traditionelle kaffepunsche. Saa kom vi da ud paa gaardspladsen, og Hans gav køberen frit valg, om den røde skulle gaa enspænder for stiv kassevogn eller for fiedervogn. Køberen valgte den første. Den røde blev spændt for.” Nu maa du igen vælge”, tilbød Hans,” du maa tage linerne af hesten, men saa vil jeg have min pisk, eller du beholder pisken og jeg linerne”Køberen var dum nok til at tage linerne. Hans stod og kælede lidt for den røde, tog saa pisken og satte sig op og sagde ” Naa, Røde skal vi saa igen”, saa slog han et knald med pisken, den røde satte sig i gang nok saa pænt, et tjat med pisken, og den drejede til venstre hen ad vejen ca l km, drejede ind paa en græsmark for at vende vognen, gik fra gang til trav og drejede sluttelig op døren og blev staaende. Vidnerne erklærede enstemmigt, at hesten gik villigt og smukt enspænder, ligesom jeg med god samvittighed kunne sige god for den som tospænder, og manden maatte lade handelen staa ved magt, men inden tre dage maatte han skille sig ved hesten. Han kunne ikke bruge den.

Da 1. okt. oprandt, ophørte fæstermaalet. Hans kørte mig til Ribe. Toldeftersynet kom vi nemt om ved. Han fik en del ærinder at besørge for den danske toldvagt, som til gengæld gav afkald paa at efterse min kuffert, saa jeg førte et helt nyt sæt tøj toldfrit over grænsen. Da vi havde spændt fra, var han oplagt til løjer. Vi opsøgte en boghandel. Han udbad sig et eksemplar af Blædels dyrlægebog. Ekspedienten søgte

baade oppe og nede og maatte saa med beklagelse meddele, at de havde ikke den bog paa lager, men de ville saa gerne fremskaffe den, hvis han ville give dem navn og adresse. ”Nej mange tak, gør Dem ingen ulej1ighed”, sa Hans, ”der er jo flere boghandlere her i byen." Saagik vi. ”De fæhoder,” sa Hans,” Blædel er stiftprovst i København. Han har dævlen taj mæ et' skrøven dyrlægebogen” Scenen gentog sig i en anden boglade med samme resultat. Blot købte han et par børnebøger til sine børn. Saa gik han ind i en tricotagehandel og købte en del børnetøj. Da han saa ville betale med tysk mønt, regnede ekspeditricen og han om kap, indtil hun blev helt tummelumsk, saa lo han godmodigt og betalte, hvad tøjet kostede. Omsider nærmede sig tiden for togets afgang nordpaa. Et par stærke punsches havde vi gjort kaal paa, og saa skiltes vi med de bedste ønsker for hinandens fremtid.

Testrup Højskole

Ankommen til Esbjerg tog jeg fat som havnesjover igen, og da november oprandt, rejste jeg med mit kluns til Testrup højskole som elev. Statsunderstøttelse havde jeg ikke søgt. Jeg maatte forøge min kassebeholdning med et mindre laan hos farbror Jørgen, og saa gik vinteren 1896-97. Almindeligt var forholdet dette, at 4 elever delte værelse sammen. En af mine fire kammerater hed Jens Christensen. Han var fra Øster Brønderslev, blev senere ejer af proprietærgaarden Stejlbjerg, nord for Hjørring og bor nu som velhavende rentier i Hjørring. En anden hed Jørgen Klemmensen fra Feldsted pr. Aabenraa, en nytteløs drømmer, som jeg igen traf 1920 i Varnæs eller rettere iBovrup. Den fjerdes navn har jeg glemt. Højskoleopholdet var en herlig oplevelse. Slangen i paradiset hed Peder Hjortkær, en ualmindelig velbegavet og vindende ung mand. Uheldet vilde, at han sammen med nogle lige saa velhavende gaardmandssønner spillede kort i toget, da de rejste hjem i juleferien. Dette blev iagttaget af skolen fysiklærer Kjærulf og siden af Nørregaard gjort til gengæld for streng paatale. Spillet drejede sig om kroner i hundredevis. Dette vidste Hjortkær ikke, men gik ud fra, at jeg havde sladret til min farbror, som saa havde bragt sagen frem. Først sent fik jeg kendskab til historien, men Hjortkær gjorde mig livet surt mellem kammeraterne. Selv traadtehan ikke frem. Han støbte bare kuglerne og fik sine venner til at fyre. Særlig en stor sallingbo Torolf Kristensen, senere død som lærer i Vinkel v. Viborg blev hans blinde vaabendrager. Torolf blev senere min mangeaarige ven og kollega; han var alt for naiv og godtroende til at mistro Hjortkærs beskyldninger, og flere var ligesaa indstillede. Saa brød jeg ud af karnmeratskabet, tog bolig hos farbror Kristians enke i Ravnholt Skov, og det var et godt bytte. Jeg byttede et ufredensfjerdedel af et trist kammer med et hyggeligt og aandeligt taget meget rigt hjem. Det lader' sig ikke gøre at sige noget om skolen. Baade Nørregaard og Baagø var fine noble personer, baarne frem i deres gerning af stærk idealisme. Nørregaards evne som foredragsholder var enestaaende, hans foredrag om verdens historie med Kristus som centrum greb mig, og staar stadig for mig som det bedste historien nogensinde har givet. 3 aars historiske studier paa seminariet vilde have været mig en ørkenvandring uden Nørregaards foredrag. Hans oplæsning af litteratur var ypperlig, hvad enten det gjaldt Oehlenslägers Alladirr , Bjømsons Arntj of Gallene, eller Ibsens Bygmester Solnæs for blot at nævne enkelte ting. Ligesaa levende var

Baagø i sine fag. Hvorimod Kjærulfs fysik og nordiske oldsagn var ret kedeligt stof for flere end jeg, ligesaa Jørgen Bos retskrivning og analyse. Jeg havde jo nydt den kort i 4 aar i friskolen, den bragte mig intet nyt.

Gaardejer Jakobsen, Ulleruplund pr. Skærbæk søgte gennem høj skolen en forkarl. Nørregaard kendte intet til manden og sagde, at hvis en eller anden af eleverne tog pladsen og blev skuffet, vilde han intet høre derfor. Jeg tog pladsen, og blev ikke saa lidt skuffet, men trøstede mig ved at det var dog kun en sommer om at gøre. Ulleruplund blev sagt at have et jordtilliggende paa ca. 500 tdr. ld. Jeg vil mene det er en overdrivelse, ca. 100 tdr. Id nær gaarden var under plov. Resten var græsarealer, ca 60 tdr. ld var enge langs aaen som kaldes. En græsfenne laa hen til afgræsning til den var ved at gro til med lyng, saa blev den skrællepløjet, efterfølgende sommer laa den urørt, vildtvoksende græs tjente til faaregræsning. Først i september reolpløjedes skiftet og tilsaaedes med rug. Aaret efter med byg , 3.aar havre med udlæg, hvortil staldgødningen udbragtes. Siden laa fennen hen med græs i en lang aarrække. Et saadant jordstykke indtoges til drift hvert aar, mens et tilsvarende areal udgik af driften. Da jeg ankom d. l.ste maj var saaningen ikke paabegyndt. Skønt jeg aldrig havde saaet af haanden, fik jeg sækken paa nakken og fik sæden i jorden. Resultatet kunne have være værre. Foruden mig tjente der en ældre meget svagt begavet karl, som til nød kunde køre et par gamle rolige heste i marken, men hans meste tid gik med at oprense de store skelgrøfter mellem fennerne. Disse grøfter var 1 m brede og halvt saa dybe. Ungkvæget gik altid lænket sammen to og to ved et aag om halsen. Det var sjældent, de enedes om at springe over en grøft samtidig. Høsletten tog den meste tid til høet. Jeg gik mest alene og slog græs i engene og de 60 tdr ld tog jo sin tid. Udlægsmarken fik lov at vente til sidst. Da var baade græs og kløver modent. Men Jacobsen havde den ide, at enghø var mere værd end kløverhø, og jeg lod ham selvfølgelig raade. Han var jo da mand i gaarden. Nej det var han aldeles ikke, det var hans kone, som jeg kunsaa to gange i hele sommerhalvaaret. Katrine hed hun og Ulleruplund var hendes . Hendes fader havde det kgl. landhusholdnings-selskabs sølvbæger for landboflid. I hans tid maa Ulleruplund have set anderledes ud. Datteren Katrine var eneste barn og blev grundigt forkælet. Naboerne fortalte, at naar faderen bebrejdede moderen, at hun ødelagde datteren, fik han til svar ” Skidt! Vi har penge nok, Katrine bliver saamænd nok gift.” Manden døde af kræft paa Frederiks Hospital i København. Mor og datter flyttede til København, mens han laa paa hospitalet. Jacobsen begyndte som købmand i Aarhus, gik fallit og blev portør paa Frederiks hospital. Katrine havde da traadt sine børnesko,men trods gaard og penge havde ingen liebhavere meldt sig til herlighederne. Jeg maa mene, at det var rigdommen, som fik Jacobsen til at bide paa krogen. Faderen døde, og Katrine arvede gaarden og pengene. Jacobsen tog hun med sig hjem, og de blev gift, men lykken fandt vist ingen af dem; i hvert fald løb han fra hende et par gange, men hun hentede ham hjem igen. Saa indgik de et væbnet neutralitetsforbund. Om natten boede hun paa Ulleruplund, om dagen var hun hos moderen iSkærbæk. Besætningen bestod af 4 køer. Resten var ungkvæg som fededes. Kl 5 morgen rejste hun sig og malkede. Derefter kaldte hun paa mig ved at banke paa døren, satte saa en kande cikorievand over ilden, smurte nogle solide rugbrødsskiver med fedt, ofte skummetfedt, som hoppede

højt i vejret, naar vi brød humplerne i stykker; derefter gik hun i seng og sov til kl 10, stod saa op og lavede noget, der skulde kaldes middagsmad; skar ligeledes de mellemmadder, der skulle tjene os som aftensmad, saa gik hun til Skærbæk. Efter endt morgensyssel gik vi ind i køkkenet og aad vore klemmer og drak cikorievand dertil. Mandens mad var altid anbragt i soveværelset. Alle døre, selv opgangen til loftet, var laasede for ham, som for os. Selv havren til hestene udleveredesaf hende til ham. Hans tildelte smørrebrød var mere lækkert end vort, og mange gange delte han broderligt med mig, naar jeg ikke var for langt borte. Tjenestepige holdtes ikke, derimod en 14 aarig dreng til at passe køer og faar. Jacobsen opkøbte ca 100 spædekalve hvert aar. De levede saa af græs og hø til de var 2-3 aar gamle, saa kunne de koste 300 mark. 2 føl lagdes til hvert aar. 1 aaringsplag kostede ogsaa 300 mark og derover. Det var gaardens indtægter, men udgifterne var smaa. 600 mark i sommerløn til forkarlen, 300 mark til 2.nd karlen, 90 mark til hyrdedrengen. Føden kostede ikke meget. Det avlede korn tærskedes kun, for saa vidt det medgik til brødkorn og hestefoder. Mælkekøerne fodredes med korn i straaet. Kraftfoder var et ukendt begreb. Til gaarden hørte en marskeng vest for Skærbæk by. Den lod han slaa med maskine. Saa vi havde kun at stakke og hjemkøre høet, som var forbeholdt det 2 aarige kvæg, som skulde fedes. Der indtraf et uheld. Pumpen gik itu. Den var efter gammel skik dannet af 2 gennemboredetræstammer lappede ind i hinandens forlængelse; for at faa stykkerne til at slutte lufttæt sammen, smøres tappen almindeligvis ind med smeltet talg. Der stod brøndmesteren, han manglede talg, spisekammeret var aflaast, fru Katrine var i Skærbæk. Det tog for lang tid for Jacobsen at hente hende, og bryde ind i sit eget spisekammer turde han ikke. Brøndmesteren baade lo og bandede, saa endeligt tog jeg en knibtang og brækkede hængelaasen fra, og vi gik ind og fandt hvad vi skulle bruge. Jacobsen sukkede: ”Hvad vil Katrine sige"? Han fik det maaske at vide. Det gjorde vi andre ikke. Da arvingen til Ulleruplund giftede sig med en dansk undersaat, mistede hun sin tyske statsborgerret. Det gjaldt om at vinde det tabte tilbage. Hr og fru Jacobsen deltog derfor trofast i alle fortyskningsforsøg, abonnerede paa kun tyske aviser og tidsskrifter, og han var i nogle aar alt andetend velset blandt den danske befolkning. Omsider indsendte han ansøgning om erhvervelse af tysk statsborgerret - og i betragtning af hans hidtidige loyale optræden, blev den ham naadigst tilstaaet.Da myndighedernes repræsentanter indfandt sig med papirerne, og alt var ordnet lovgyldigt, hentede Jacobsen sine tyske aviser, og i tyskernes paasym brændte han papirerne, idet han takkede dem for, at han nu kunne være sig sit nationale sindelag bekendt. Det var en formel og kølig afsked fra tyskernes side, og siden gik ingen forgæves til hr. og fru Jacobsen, naar det gjaldt at støtte danskhedens sag - deri var de da enige. 500 mark laa ikke fastere i tegnebogen, end at de kunde findes, naar det skønnedes nødvendigt. Den danske befolkning, og det vil sige 99%, afholdt sig fra al kirkegang i sognekirken, hvor denberygtede danskfødte men tysksindede pastor Jacobsen huserede. Der stiftedes saa en frimenighed, som fik lokale i en gammel nedlagt krosal. Til præst valgtes Jørgensen, vist oprindeligt redaktionssekretær ved Hejndal. Naar kirkelige handlinger ud over prædiken foretoges, mødte frimenighedspræst L. B. Poulsen fra Boulund. Jeg søgte ofte til kirke i krosalen, og aldrig har en nadvergudstjeneste rørt mig, som da Poulsen tjente for alteret i sin

almindelige diplomatfrakke. Uniform var unødvendig. Et underligt syn var det. Politibetjent Smith i fuld bevæbning stod i krodøren, noterede salmenumre og refererede, hvad præsten sagde, mens den stedlige gendarm med paataget pikkelhue og sabel og revolvertaske overvaagede den lovlige ordens opretholdelse. Et saadant møde blev betragtet som politisk møde og skulde anmeldes som saadant. Den sønderjyskekirkeordning tillod præstevalg, som vi har det nu. Da embedet i Skærbæk blev ledigt, søgte beboerne en dansksindet præst. Om Jacobsen vidste man, at han var indfødt sønderjyde, født af danske forældre. En deputation rejste syd paa til hans sogn, hørte hans prædiken i kirken og var gæster i hans hjem, hvor de blev overmaade gæstfrit modtagne, og aftenen sluttede med sang og klaverspil: Kong Kristian stod ved højen mast- og Kongernes konge, ene du kan, værn om vort elskede ældgamle Dan. Han blev indstillet og valgt og viste sig som argeste danskerhader af alle. Paa hans initiativ stiftedes den tyske bank i Særbæk, som fortrinsvis laante penge ud til betrængte landmænd, for senere ved tvangsauktion at bringe ejendomme paa tyske hænder. Han startedekunstvæveskolen med tysk lærerinde for unge piger, ogsaa i fortyskningens tjeneste. Han var ogsaa med til at starte badehotellet paa Rømø og færgefarten dertil fra Ballum. Hans præstegerningforsømte han. Bestyrerinden paa væveskolen ansaas for hans maitresse. Hejndal lokale reporter undlod aldrig at meddele i bladet, hvor- og hvomaar de to personer var set i følge sammen. Et lille træk skal meddeles. Beboerne ønskede afholdt en julegudstjeneste med juletræ med pastor Lycke fra Haderslev som prædikant. Pastor Lycke anmeldte dette møde (som et politisk møde) til amtsforstanderen og fik skriftlig tilstaaelse for, at mødet var rettidigt anmeldt, samt dato ogklokkeslæt for anmeldelsen. Der samledes ind til juletræet, gavebord. Pastor Jacobsen ønskede at være med. Det fik han lov til paa det vilkaar, at han ikke maatte føre ordet. Han gav saa 2 mark som sin gave. Aftenen oprandt. Beboerne var samlede, amtsforstanderen kom ifølge med pastor Jacobsen, politibetjent og gendarm. Folk studsede lidt. Pastor Jacobsen besteg talerstolen for at oplæse juleevangeliet. Da rejste amtsforstanderen sig, erklærede mødet opløst, som ikke rettidigt anmeldt. Pastor Lycke indvendte: ”Jeg har her Deres egenhændige underskrift paa, at vort møde er rettidigt anmeldt og tilladt." Amtsforstanderen beklagede dette, thi ved nøjere eftersyn, havde det vist sig, at pastor Jacobsen havde anmeldt samme møde 1/2 time tidligere og derfor - enten skulle mødet opløses eller ledes af pastor Jacobsen. Denne trængte sig op paa talerstolen og begyndte:”Kære venner, fred paa jorden." Saa lød det rundt om " Ingen fred med dig, din forbandede tysker. Ned med ham." En værre tumult opstod. Vor nabo med kone og barn var med. Mette burde have hedt Rasmus, for hun førte sine børn hen til manden, idet hun sa: ”Pas do saa knæjten, Rasmus! Æ vil ha mine næver fri.” Scenen er gengivet efter Jacobsen. Af hensyn til bømene og gavebordet blev omsider fred sluttet. Lycke maatte oplæse juleevangeliet. Præsten skulle saa tale derover. Han talte 15 minutter. Derpaa drog han med amtsforstanderen til Gasse kro, hvor de fejrede deres held til at forstyrre die dumme Dänens julefest. Hans liv med svirebrødre og elskerinder tolereredes af myndighederne, men da han ledede Folkebanken, saa den kom i vanskeligheder, blev han, saavidtjeg har erfaret, tvangsforflyttet til et lille sogn i Sydtyskland.Endnu et lille træk fra nationalitetskampen vil jeg meddele. Grd. Peder Timmerman havde en karl, som hed Morten og var dansk undersaat. Han var

ven med en pige, som den stationerede gendarm var stærkt optage af - og var derfor paa nakken af Morten ved enhver lejlighed. Morten var envelbygget kraftkarl og havde aftjent sin værnepligt som dragon. Gendarmen var ikke modig overfor Morten, naar de var ene sammen. Der holdtes høstfest paa Degns Hotel. Jeg var med Morten og saa Morten dansede ikke, sad meget fredeligt ved et bord sammen med nogle kammerater. Pludselig trængte gendarmen frem og erklærede Morten anholdt for groben untugt. Han beskyldte Morten for at synge forbudte danske sange. Da det ved ensternrnige vidneudsagn blev godtgjort, at Morten slet ikke havde sunget, (af den gode grund at han ikke kunne), maatte gendarmen luske bort. Det lykkedes ham altsaa ikke at hindre Morten i at følge sin pige hjem. Enden var ikke endda. Da balletvar sluttet, saa jeg gendarmen og betjent Smith liste efter Morten og hans veninde, som fulgtes med et andet par Vester gennem byen. Jeg stod just sammen med en anden karl fra Vardeegnen. Hans hed han. Jeg sagde: ”Se nu der Hans. De to banditter skal efter Morten igen, skal vi finde os deri." et øjeblik var vi en halv snes haandfaste svende, som to og to med 10 skridts afstand fulgte gendarmen og Smith. Og ganske rigtigt! Da vi var vel uden for byen sprang de to herrer med dragensabel frem, kommanderede ” Halt” og anholdt Morten, som protesterede; det gjorde vi andre med,. Maaske fandt de to overmagten var for stor eller maaske anholdelsens grundlag for svagt, i alt fald bøjede de sig for vort krav, at barber Brodersen skulle tilkaldes som tolk, thi de to arge hjemmetyskere forstod i øjeblikket slet ikke dansk. Brodersen havde som musiker spillet ved ballet, han var straks med. Forhør blev holdt. Gendarmen kiggede i sin rapport, rystede paa hovedet,bladede igen og maatte omsider erklære Morten fri. Der forelaa fra hans side en beklagelig fejltagelse. Han havde forvekslet Morten med en efterlyst tyv. Forklaringen blev modtaget med hoverende latter. De anholdte gik med pigerne. Betjenten og gendarmen listede flove afsted. Vi andre bagefter. Stolt af sejren nynnede jeg melodien til Kong Kristian. ” Syng for” bad de andre. Saa satte vi i med fuld kraft op gennem byen, bag efter de to slyngler til trods for, at den sang varden ulovligste af alle. Næste dag kørte jeg til byen. Morten kørte i marken, vi mødtes og drøftede nattens forløb. ” Den slog” sa” Morten” I aften kommer han fra Døstrup. Det kan være, han møder en dansk dragon midtvejs” De to mødtes. Morten med en solid egetræsstok. Med den parerede han, saa gendarmens klinge gik midt over. Saa pryglede Morten ham saa eftertrykkeligt, at slynglen med nød og næppe naaede hjem til Skærbæk og maatte holde sengen nogle dage derefter. Morten kaldtesin husbond op og fortalte, hvad der var sket. ”Godt Morten, spænd de to brune for fjedervognen, sæt din kuffert op og smid 4 tomme sække derover, jeg kommer straks." Saa kørte Peder Tirnmerman sin karl til første danske banestation, udbetalte Morten hele sommerlønnen og kørtesaa paa hjemvej en ind i Brøns mølle efter 4 sække hvedeklid. Tidlig paa formiddagen mødte betjent Smith for at anholde Morten. Fru Tirnmermann kunne blot meddele, at ingen havde set Morten siden gaarsdagens aften. Han var ikke hjemme til morgen, saa hendes mand maatte selv køre til mølle efter hvedklid. Myndighederne kunde saa slutte sig til, at Morten var søgt over grænsen, og det var jo rigtigt nok, men paa hvilken maade fik de aldrig at vide; men det viser befolkningens sindelag. De forhadte tyskere havde faaet prygl. Det belønnede Mortens husbond med 1/2 aars løn for et kvart aars arbejde og gratis kørsel til grænsen. Nærmeste nabo til Ulleruplund var dansk

undersaat. Offentlig vej gik langs hans have. Paa tjørnehækken havde hans kone hængt børnetøj til tørre efter vask, deriblandt en strikket underkjole. Den var strikket skiftevis rød og hvid i tommebrede striber. Gendarmen anmeldte ham for grov uorden, demonstration med danske nationalfarver. Dommen faldt omgaaende 25 mark i bøde. De tyske forretninger reklamerede i udstillingsvinduer med den slags tøj. Det gjorde ingenting, men en dansk undersaat maatte skam ikke vise farverne. Det samrne gjaldt Ulleruplunds ladeport. Den blev rødmalet med hvide hængsler. Gaarden laa 300 meter fra offentlig vej, men ogsaa her blev der skredet ind. Jacobsen nægtede at male porten om. Saa kom betjenten med en tjærekande og malede nogle sorte felter'. Saablev det jo slesvigholstenemes farver. Saa først lod Jacobsen porten male om. Utaalelige var de utallige myndighedspaabud. En dør eller et vindue maatte ikke flyttes i huset, før en haandværker havde udarbejdet en tegning over arbejdet, og denne tegning var approberet paaamtsforstanderkontoret. Det samme var tilfældet med en nedblæst skorstenspibe paa smedjen i Gasse. Andreas Smed fik nok saa pænt en bøde paa 25 mark, fordi han lod den opmure i sin oprindelige skikkelse uden tegning og approbation. Til gengæld nægtede han at lægge en sko fast paa amtsforstanderens hest en søndag formiddag, da denne kørte forbi; ” Nej ellers tak hr. amtsforstander, hvis jeg gjorde Dem den tjeneste var jeg jo sikker paa 25 mark i bøde for at have arbejdet under gudstjenestetid” Det nyttede ikke, at amtsforstanderen tilbød at lade loven sove i dette tilfælde. Andreas svarede, at en tyskers ord turde ham ikke stole paa. Hesten fik lov at halte videre den dag. Historien fortalte Andreas Smed personligt til mig en søndag, da jeg besøgte hans voksne søn og datter. Det var et par herlige unge mennesker, men da jeg kom for tit, fik jeg en fremstilling af det forkastelige i, at sønderjyske piger giftede sig med fremmede landes undersaatter. De skulle pænt ægte sønderjyder, for at holde kampen levende. Jeg forstod en halvkvædet vise, og da Ane ikke interesserede som fremtidigt magevalg, saa trak jeg mig lidt tilbage, og kort efter forlod jeg tjenesten til 1. oktober.

Fodtur i Sønderjylland

Jeg bestemte mig til at anvende 14 dage til en fodtur tværs over landet til Branderup mølle, for at besøge en højskolekammerat, derfra til Rurup til Hans Hörlyck, saa til Aabenraa at besøge Hans Top, ogsaa en højskolekammerat, derfra til Felsted til Jørgen Klemmensen, videre til Als at finde Hans Bonde i Mels, tilsidst et besøg paa Dybbøl skanserne. Turen gik over Gasse til Branderup, hvor jeg ingen kammerat fandt. Fra Rurup direkte til Aabenraa, hvor jeg ankom ved aftenstid. Ogsaa Hans Top havde ændret bopæl. Saa maatte jeg se at finde logi et sted i byen. Jeg travede om, men paa alle skilte læste jeg gewirtschafthaus. Jeg tænkte ikke paa, at dansksprogede skilte var ”grober Uhnfug”; omsider bestemte jeg mig til et værtshus i en hyggelig ældre bygning. Jeg gik ind og saa værten, en 3 alen høj og tilsvarende drøj skikkelse. Han lignede med sit rundkransede skæg en vestkystfisker og ikke en gæstgiver, en rigtig senet kraftkarl, slet ikke præget af haandteringen. Jeg fremførte mit ærinde, aftensmad og natlogi; han saa mig an et kort nu, saa sagde han: ”Do aar fræ den ahn sie o æ græns.” ” Det passer," sagde jeg, “ jeg er fynbo, har tjent i Ulleruplund isommer og vil nu trave Sundeved rundt og opsøge de minderigeste steder,

før jeg vender hjem." Værten aabnede en dør ind til privatlejligheden og bad mig betragte mig som hans gæst. Jeg takkede, blev præsenteret for husets folk, fik en solid aftensmad, og imens fik han samlet en halv snes gode venner, for hvem jeg maatte fortælle, saa godt jeg kunne, om danske forhold, alt imens vi fik os 3-4 stive punchere til at friske op med. Aldrig før eller siden har jeg følt mig som æresgæstsom der. En dejlig seng fik jeg at hvile ud i, et solidt morgenfoder og en dito pakke mad i ranselen, og da jeg lidt ængstelig bad om regningen svarede han: ”Jeg tager aldrig betaling af mine private gæster, men det har været mig og mine venner en glæde at høre nyt om gamle Danmark" Jegtakkede saa varmt, jeg formaaede. Hans navn har jeg glemt, men ikke den stoute skikkelse og hans gæstfrie hjem. Hvor varmede det mig i sjælen at blive saadan modtaget, skønt jeg kun var en fattig tjenestekarl.Sundeved er et herligt land, turen ud langs fjorden og videre ind mod Fjelsted var herlig. Knap saa bedaarende viste sig Jørgen Klemmensen paa nært hold. Hans hjem var et lille tarveligt hus med jord til 2 køer. Hans moder sad som enke, og sønnen gik og drev derhjemme og drømte om at blive noget stort foregangsmand i den nationale kamp, digter eller saadant, men jævnt og trofast arbejde laa ikke for ham. Moderen var ret svag af tuberkulose. Da jeg kom der henad middag, varen nabo netop kommet med hestevogn, plov og harve for at hjælpe ham rugsæden i jorden, men nu var der ikke tale om, at han ville arbejde, naar han havde faaet besøg. Tilfældigvis hørte jeg moderen og Jørgens tvistemaal. Manden stod der og var færdig til at køre hjem. Saa tog jeg styret. Jeg hjalp manden at faa vognen helt hen til møddingen, fik et par langskaftede støvler paa, og saa tog jeg fat og læssede gødning. Jørgen sendte jeg i marken for at sprede gødningen, eftersom denblev kørt ud. Saadan stod nu ikke i hans almanak, men vi var tre mod en. Jørgen maatte i arbejde. Gødningen blev kørt ud, ageren pløjet og sæden lagt, saa først fik han lov til at agere vært. Jeg steg nogle % i moderens agtelse. Næste morgen var moderen oppe. Hun malkede og fodrede, før hun kaldte paa ham og bad ham køre mælkespanden til vejen. Hun hostede og tiggede ham, men Jørgen vendte det døve øre til; jeg blev ond i sulet, men syntes knap nok jeg kunne være bekendt at fornærme ved igen at tage kommandoen, og hans stakkels moder fik lov til at trille afsted med mælken paa hjulbøren ca. l km til mælkevognsruten. J. Kl. trak afsted med mig rundt til forskellige.Til en fmd. for en foredragsforening. Jeg blev forsynet med medlemskort, saa jeg om aftenen kunde høre Thade Petersen holde foredrag om ” Fram” over polarhavet. Kun maatte jeg søge at holde migi afstand fra de to gendarmer, der overværede mødet for at overvaage, at der ikke blev drevet dansk propaganda. Vi kom i løbet af eftermiddagen forbi en flot bygget ret stor gaard. ”Der bor en af deblakkede” sa J. Kl. Vi gik derind, og manden var meget fornøjelig. Pludselig sa han: ”Jeg har jo en pæn gaard, og naar der holdes manøvre her paa egnen, faar jeg næsten altid officerer i kvarter; Jegbeværter dem godt, og naar stemningen er mest vellykket slaar jeg gerne dobbeltdøren der op og siger ” her skal De herrer se mit hjems største pryd." Saa aabnede han døren og hele den modstaaende væg fyldtes af et mægtigt dannebrogsflag. ”Saa blev de gerne saa tavse,” smilede han.Fra Feldsted gik vi næste dag gennem Værnæs til Blæskrog og færgedes over til Als. Jørgen hængte ved som en burre. Jeg var ikke stolt ved hans følgeskab. Han var kendt og ikke videre anset, mærkede jeg nok. Vi kom til Mels, hvor Hans Bonde hørte hjemme. Hans stedfader hed Kresten

Rasmussen. Hans Bonde var ogsaa kammerat fra Testrup. Jeg mærkede overalt, at Testrup navn aabnede baade hjerter og døre for mig. Som vandrende gesalt havde min vært pligt til at meddele inden 12 timer paa amtsforstanderkontoret gæstens fulde navn, fødested, fødselsdag og hvorfra? Hvortil? Og hvornaar? Da jeg nævnte dette svarede Kr. Rasmussen med en ed: ”Vil de ha at vide at do er her, saa maa de selv komme og se efter." Efter et par dages ophold sejlede jeg igen over til Sundeved og spadserede til V. Sottrup. Jeg søgte kirkegaarden for at se minderne fra kampene, krigergravene. Indskrifterne var betegnende for de tofolks mentaliet. Paa en sten stod følgende ”Her hviler 19 danske soldater, faldne den l8.april 1864. Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet ind for sine venner." Paa en anden sten læste jeg" Her sover støvet af ? tapre trofaste modige tyske soldater, faldne í ærefuld kamp for konge og fædreland” Ja indskriften var længere. Jeg husker den ikke mere hel ud, men forskellen fra den beskedne men inderlige danske indskrift til den brovtende overmodige tyske dito, viste sig tydelig. Det samme iagttog jeg paa Dybbøl kirkegaard. Sidst besøgte jeg de gamle dybbølskanser som laa syd for landevejen og var frit tilgængelige. De laa græs groede, ruinklædte hen, urørte siden hinl8.april. Særlig skanse 2 var omtrent jævnet med jord, saa det syntes utroligt, at de knap alenhøje jordvolde kunde have givet dækning. Skanserne nord for vejen 5-12 var spærrede som tysk øvelsesterræn. Et tysk sejrsminde var rejst, et meget smagløst klodset cementtaarn. Paa 4 sider var stormen paa skanserne afbildet i skulpturarbejde. Betegnende nok var skanse 2's to brave officerer Ancher og Kastenskjold afbildede ene to mod 1/2 snes fremstormende tyskere. De to har afvundetfjendens respekt. Jeg gik ud paa kioskrestaurationen ved siden af for at faa en drik øl. Servitricen var tysk men kunde nogenlunde tale dansk. Hun havde formodentlig en bifortjeneste ved at sælge minder fra slagmarken. Det var mig alt sammen for dyrt. En flad riffelkugle kostede 2 mark. ” Nej lille frøken,” gav jeg igen, ”det er skam alt for meget for saa lidt og tilmed en riffelkugle og altsaa tysk. Den har maaske kostet en god dansker livet. Behold den” Hun saa paa mig, som ville hunsige: ”Verdammte Sehweinhund, dumme Dänen o. s. v." Ved aftenstid gik jeg over pontonbroen til Sønderborg og søgte logi i et hotel ved havnen. Værten var en typisk snaskvært, ølfed og kvabset. Ogsaa han bød mig ind i privatlejligheden med den motivering, at hans lokale ved aften som regel var samlingssted for tyske officerer. Jeg forstod ham saaledes, at min nærværelse i skænkelokalet vilde skade hans renommé hos tyskerne. Næste dag sejlede jeg med damper til Faaborg for at værehjemme til 1. november.

Præparandtiden

Jeg havde bestemt mig til at søge læreruddannelse. For at kmme blive optaget paa et seminarium krævedes l aars præparandøvelse, enten hos en ansat lærer, paa et præparandkursus eller ved selvstændig lærer- virksomhed. Derfor havde jeg søgt og faaet en plads som vinterlærer fra 1.nov - l.april i Fiskbæk i Vorgod sogn. Rejsen til Vorgod var besværlig. Jeg tog toget fra Skærbæk til Bramminge, men der var ingen natforbindelse vest paa. Saa valgte jeg at bruge benene ad Esbjerg til. Jeg gik forkert og kom et godt stykke frem ad vejen til Varde, vendte saa om, og fandt vejskiltet, men det var langt hen paa de smaa timer,

da jeg træt og mødig redte mig et leje i en vejmands høstak. Kl. har vel været 5 morgen, da en lystig stemme vækkede: ”Den har nok været højbenet i nat” Jeg kom paa stylterne, rystede høstraaene af mig og travede saa ved siden hesten ind mod Esbjerg, som laa nærmere, end jeg havde tænkt mig. Jeg fandt min broder ved morgenfrokosten, og vi fejrede saa mødet paa den maade, at han skulkede fra arbejdet, og saa tog vi plads i enspændersengen. Men en enspænderseng til 2, den er ikke særlig god. Dog sov vi ind. Unge og sunde mennesker har jo nemt til søvnen. Det første tog nord paa gik, før vi naaede banegaarden. Vitrøstede os med, at der gik nok flere tog den vej. Det gjorde der da ogsaa, for vi naaede ud paa perronen og saa toget dampe nord paa. Tredje gang lykkedes det mig at komme med. Billetten lød paa Dejbjerg st. I Dejbjerg spurgte jeg om vej til Vorgod og fik til svar." Aah, en gue stunds gangen ad den vej.” Jeg stolprede afsted. Da jeg havde gaaet omtrent 3/4 time, mødte jeg en mand med et kobbel faar. ”Hvor langt har jeg endnu til Vorgod? ” ”Aah en stunds gangen, " lød svaret. Jegkilede afsted igen. Langt om længe kom jeg til en steenslaaer. ” Hvor langt er der til Vorgod? spurgte jeg manden. ”Tja, hvu kommer den mand fra? Fra Dejbjerg! Naah, jow te Vorgod by er der vel nok en stunds gangen, men i Vorgod sogn har du været et godt stykke tid." ” Er der da nogen kro i nærheden?” ” Jow. En halv mils vej nordpaa ligger Videbæk Kro." Jeg takkede for underretningen om Vorgod, og dygtig træt og sulten naaede jeg Videbæk kro temmelig sent, fik dog mad og et meget slet natteleje. Næste morgen søgte jeg underretning om Vorgod og fik at vide, at sogneraadets formand Jens Dyrvig og et medlem til kører om et øjeblik til Vorgod. Jeg skyndte mig til Jens Dyrvigs gaard og traadte ind paa gaardspladsen, netop som manden traadte ud af døren medprotokoltaske over ryggen. Jeg præsenterede mig, han bød mig køre med til mødet, hvor ansættelse af 12 vinterlærere skulle ske. Begge sogneraadsmænd gik barfodede med støvlerne í haanden. Først da de stod af vognen i Vorgod fattiggaard, trak de støvler paa for at optræde standsmæssigt. Aspiranteme ventede i flok, og snart kom vi for raadets skranke. Lønnen var 150 kr. for 5 maaneders arbejde paa egen kost og et umøbleret værelse. Jens Dyrvig havde øjensynlig stor interesse for min anbefaling fra D. Nørregaard. Hans sa' saa: ”Børnene i fiskbæk skole har skyld for at være vanskelige. Tør du tage den plads, vil vi give dig 175 kr fra november til april." Jeg tog imod tilbuddet. Nu var altsaa tiden gaaet. Jeg drog afsted men tog denne gang til Troldhede station og begav mig tilfods over Nørre Vium ad Fiskbæk til. Børnene var mødt, før jeg naaede frem midt paa formiddagen. Hos nærmeste nabo gdr. Hans Kusk hentede jeg dørnøglen, fik børnene ind for at sætte dem i arbejde til næste dag, og sendte dem hjem for at faa tid til at tage alle mine herligheder i øjesyn. Brændeskuret var fyldt med lyngtørv. Den slags brændsel havde jeg læst om men aldrig set, men kunne vestjyder nøjes med den slags, maatte en fynbo vel ogsaa kunne bruge dem. I værelset fandtes et fast bord foran vinduet, et sengested med tangmadras, en stol uden ryglæn, samt en gammel kogekakkelovn saa rød af rust, som havde den staaet 5 aar under aaben himmel. Mit sengetøj var ankommet. Jeg fik ild i kakkelovnen, fik sengen redt op og mine faa bøger lagt op paa bordet, og saa tændte jeg piben og spekulerede paa, hvordan jeg skulle komme de 5 maaneder igennem paa egen kost, for jeg var fattig paa mønt. Jeg travede til Videbæks købmandshandel og købte en lille stegepande, en dito vandkedel, 1 thekande, dertil brød, margarine, ost og 1 kg amerikansk flæsk. Spisesedlen kan man tænke sig

til, flæsk og rugbrød plus ostebrød og the. Det var mit største indkøb i de 5 maaneder. Da april oprandt, viste det sig, at jeg havde anvendt 11 kr. 67 øre paa min hele forplejning i 5 maaneder. Der var ikke gaaet mange dage, før børnene kom med indbydelse til at følge med dem hjem, og tanken syntes mig udmærket. Der var børn fra 28 hjem, saa resultatet blev, at jeg førte navnene i række og geled, saa at jeg kom til et nyt hjem hver aften. Det blev saa engang hver tredje uge. Det kunde ingen øde, men mig kunne det føde. Jeg spiste saa at sige 1 gang dagligt, men saa var jeg heller ikke kostforagter, selv om menukortet kun bød paakogte kartofler med meldyppelse til. Fattige var de fleste eller maaske rettere sagt nøjsomme, men nøjsomhed var jeg fortrolig med fra barndommen. Nogle gode venner vandt jeg snart, gdr. Buck Andersen og hans svoger Jens skomager. Jeg er ikke sikker paa, at jeg husker fornavnet rigtigt, men enten han hed Jens eller Peder kan vel ogsaa være lige godt, Skomager kaldtes han. Men han havde en gaard paa 125 tdr Ld, alt opdyrket hede men i fortrinlig drift. Saa var der en gammel husmand, studedriver fra ungdommen af, han hed Søren Kylling, (hans søn Anton var en af de bedste elever i skolen), der var Jørgen Nielsen, Chr. Christensen m. fl.. Det var smukt handlet af forældrekredsen paa den maade at bøde paa sogneraadets smaalighed. Hvordan saa med skolearbejdet? Faget regning var værst. Flere af de ældste elever sloges med eksamensopgaver i Chr. Hansens Regnebog III. del, saa jeg anskaffede mig en facitliste med løsninger af hver opgave, saa gik det. De vanskelige Fiskbæk skolebørn blev mine allerbedste venner og flinkeste elever. Jeg røg uklar med Indre Mission straks. Da jeg fortalte mythen om paradiset med de to nok saa bekendte træer, tilføjede jeg, at det ikke var haandgribelige æbletræer, men symboler paa godt og ondt. Hans Kusks datter Kirsten sagde straks til sin fader, som var Indre Missions fører: ”Far, æ degn sier, the det er løvn, dæ staar i a Biwel.” Samme dags aften arriverede Hans Kusk og krævede absolut, at jeg næste dag i skolen skulde erkende, at de to omtalte træer var rigtige æbletræer. Jeg vilde ikke gaa ind paa hans krav. Vi drøftede sagen i samfulde 3 timer, men opfattelserne var uforligelige. Saa endte Hans Kusk med at sige: ”Ded ka godt vær, the do er en søgende sjæl, men do gaar ad helvede til." og jeg svarede næsvist: "Hvis vi mødes paa korsvejen, saa hænger jeg mig fast i dine frakkeskøder." Indre Missions ledelse besluttede saa at antage en troende murer til at holde vinterskole i det lige over for liggende missionshus. Saadan stod sagen indtil jul. Ved nytaarets begyndelse skulde den nye ordning træde i kraft, men intet skete. Hvad bliver det til med privatskolen, spurgte jeg Hans Kusk. Hovedrystende svarede han: ”Ja mæ vilje lærer do jo æ børn lidt; aa de vil æt fløt, aa saa æ vi jo ik visse paa, om ded er rigti aa ta di glæde fra dem." Det blev altsaa børnene, som vandt sejren for mig. Noget gjorde maaske, at nabosognets præst tog mit parti, da en lille 12 aars pige havde rapset 75 øre af min pult. Sagen var oplagt. Faderen ville med sin spadserestok prygle djævelen ud af tøsen, sagde han. I sin skræk fløj Marie hen til mig at finde frelse for kløene. Jeg tog Marie i armene, mens jeg sagde til den rasende fader: ”Jeg er ung, ikkejust nogen svækling. Før du faar lov at røre Marie, skal du komme til at prygle mig.” Det blev midnat, før Jørgen Nielsen og hans kone bøjede sig, endda kun delvist. Næste dag Vilde faderen opsøge omtalte præst og bøje sig for hans afgørelse. ” Lad gaa, sagde jeg, ”nok er han jo en fanatisk missionsmand, men han maa vel ogsaa være menneskelig." Præsten

svarede Jørgen paa hans redelige fremstilling: ”Den unge mand er klogere paa børn, end du er, min kære Jørgen Nielsen." Det kneb for forældrene at bøje sig for mit absolutte krav, at Marie skulde vedgaa sin forseelse i alle skolekammeraternes paahør; som sagt, dette, at den ivrige missionspræst saa afgjort holdt med mig, gjorde maaske ogsaa lidt til, at privatskolen gik i sin far igen. Hans Kusk og hans kone blev jeg dog aldrig venner med. Hun var den egentlige primusmotor i den stedlige missionskreds, han var en fanatiker af værste art. Han bildte sig ind at have aabenbaringer. Han troede forvist, at Jesus havde vist sig for ham engang i marken og en gang i kostalden. Min forgænger som vinterlærer forlovede sig med H. Kusks datter (for fødens skyld, thi han hævede forlovelsen straks efter bortrejsen fra skolen). Men dagen efter forlovelsen vandrede H.Kusk ustandselig rundt om skolebygningen, og da en nabo spurgte hvorfor, svarede han, at den unge lærer nu var et omvendt guds barn, derfor gik han vagt, for at hindre at djævelen igen fik ham i sit garn. Jeg har kun beretningen fra 2.nd haand. Jeg tør ikke indestaa for, at der ikke er blevet pyntet paa historien. Samme Hans Kusks kone døde den vinter af underlivskræft. Hun led frygteligt men mest dog maaske af anfægtelser, hvis jeg tør slutte fra mandens ord til mig. Han udtalte nemlig sin store forundring over, at den gode gud vilde tillade, at djævelen fik lov til at pine en saa from og god kristen, som han jo var, saa hun var ræd for døden og for muligheden for fortabelse. Jeg nærmede ikke at sige, som jeg tænkte, at det var kun godt det samme, hvis hun kom til at forstaa, at hun havde dyrket sig selv, sin magtbrynde under Indre Missions klædebon.Ca. 2 km fra skolen laa et hus med lidt nybrækket hedejord til. En afholdsagitator havde haft det nogle faa aar men solgte det til en ældre mand, som havde været lærer paa Kvissel højskole under forstander Hagbarths korte æra. Hans navn var Højberg. Han havde en vinterskole som Fiskbæk. Den laa 1/2 mils gang i nordøst. Der kom jeg lidt og havde af og til et rugbrød under armen eller en bid ost. Det hændte sig nemlig, at jeg en klar vinterdag spadserede over heden for at besøge enkammerat fra Thestrup. Han hed Anton Lambek og boede i Lem. Der paa Lem mejeri købte jeg en stor rund og fed ost, som jeg gnavede af en lang tid af vinteren. Hjemturen foregik ved stjernelys over den ubeboede hede, hvor Søren Kierkegaards farfar gik og talte dunder til Vorherre. Af den ost fik fru Højberg en bid, saa mine besøg rigeligt blev honoreret, det var jo synd andet. Han fik 150 kr. for vinterskolen. For sommeren l898 havde han ogsaa faaet løfte paa Fiskbæk skole. Det kunneblive 75 kr for hver skole eller 300 kr i aarsløn. Landbrugsarbejde var han uskikket til, det blev hans kones sag. Det var ikke just hæderlig omtale, han gav Hagbarth. Han stod i kontoret en dag kort før jul 1896 og bad om lidt penge af sin tilgodehavende løn, for at kunne købe lidt mad til jul. Hagbarth gav ham 10 kr med de ord ” Saa kan du gaa fanden i vold”, hvortil Højberg svarede ” Tak jeg vil kun til Frederikshavn”, men samme jul gav Hagbarth sit barn en gave til 50 kr. i indkøb. Højberg fortalte mange andre uskønne træk om Hagbarth, ikke mindst om dennes forhold til baneformandens ukonfirmerede datter. Det gav anledning til provstesagen mod Hagbarth og var vel nok var den væsentligste grund til hans salg af højskolen. Saa startede Hagbarth en højskole for arbejderkvinder i Esbjerg, men ogsaa her blev hans arbejde gjort mistænkeligt af lignende aarsager. Omsider havnede han i Stedsholt i Vendsyssel. Der lærte jeg ham personligt at kende gennem det radikale partis hovedbestyrelse; en underlig sammensat natur. Jeg

tør ikke fælde dom og skal da heldigvis heller ikke. Min lærergerning sluttede 31. marts.

Gedved seminariet

Jeg drog hjem, ordnede mig med Andersens Havrehed skole, saaledes at jeg til skoledirektionen blev anmeldt som lærerlærling. De 5 dage af ugen gik jeg paa daglejerarbejde, den 6. dag mødte jeg i skolen, ordnede hans have, kløvede hans brændsel o. l. for 1 kr pr. dag, gik saa l time ind i skolen og fortalte bibelhistorie, danmarkshistorie eller eventyr, det var min forberedelse. Andersen havde for travlt til at undervise mig, og min læsning paa egen haand indskrænkedes derfor til læsefagene Zoologi, botanisk fysik. Matematik blev ved med at være ukendte begreber. Alligevel manglede jeg paa papiret 2 maaneder i forberedelsesaaret. Jeg forespurgte forstander Sophus Sørensen, Jelling om han vilde tillade, at jeg aftjente de 2 maaneder i seminariets øvelsesskole, samtidig med at jeg fulgte l. klasses undervisning. Svaret paa min ansøgning var blankt nej. Saa skrev jeg til Byskov iGedved og fik ja. Saa sendte jeg undervisningsministeriet ansøgning om godkendelse af en saadan ordning, og fik den bevilget, saaledes at jeg til l. nov 1898 skulle indstille mig til en ekstraordinær optagelsesprøve til seminariets 1. klasse. l. sept. mødte jeg i Gedved. De 2 maaneders præparandtjeneste spurgte ingen om. Jeg tav klogeligt stille. Jeg forstod, at jeg var langt tilbage for de kammerater, som havde l aars undervisning i de fag, som var mig ukendte. Da november kom rystede jeg lidt ved tanken om optagelsesprøven, men ingen krævede en saadan, jeg mindst af alle.

Saa gik da tiden, jeg var elev i l.ste klasse uden at have bestaaet nogen optagelsesprøve. To højskolekammerater fra Testrup traf jeg der. Torolf Kristensen fra Salling og Jens Sørensen Jensen fra Lihme pr. Randers. Vi tre blev venner og trofaste arbejdskammerater, ja ikke trofaste i arbejdet iden forstand, at vi sled, men paa den maade, at naar vi endelig gav os arbejdet i vold, saa arbejdede vi sammen. Ja jeg var kommet til Gedved med 10 kr paa lommen og løfte om et laan paa 200 kr i løbet af 14 dage, og det laan havde jeg fægtet for i de sidste 8 dage af august. Hvordan de skulle strække til 3 aar, naar hvert aars undervisningspenge var 150 k.r. ja det var vel nok et irriterende spørgsmaal, men ungdommen er sangvinsk, jeg lod staa til. Da juleferien kom, var de 200 kr brugt,og hvor skulle saa resten komme fra. Kost, logi og undervisning kostede aarligt 1000 kr. Naar man nøjedes med at købe middagsmad og holdt sig selv med morgen og aftensmad, d.v.s. bart brød med the, kunde maaske spares et lille hundrede kroner. Blandt mine kammerater var Lars Frederik Frederiksen fra Sødinge. Han var lige saa fattig som jeg, men han havde fra Alfred Poulsen medbragt anbefaling til seminariets forstander Byskov og Martin Kristensen. Dette havde til følge,at han fik gratis middagsmad hos fru Ingeborg Boysen. Hendes mand landstingsmand P. Boysen var seminariets stifter, ligesom han ogsaa i sin tid oprettede højskolen i Gedved. Han boede stedse i højskolebygningen, og fru Boysen holdt pensionat af ideelle grunde. Hun satte nemlig prisen saa lavt som paa nogen maade muligt, for at hindre at byens øvrige pensionatsværtinder udbyttede eleverne. 19 kr. pr. maaned for fuld kost. Nu vilde skæbnen, at en lærerenke fru Vinther

slog sig ned i byen med sine sønner og døtre og begyndte at drive pensionat. Det var i aaret 1898, at hendes 2 døtre Sofie og Ingrid blev optaget paa seminariet. De var 2 nydelige pigebørn, maaske Ingrid varsmukkest. Lars Frederiksen blev dødeligt forelsket i skøn Ingrid, og fra 1. januar frasagde han sig fru Boysens gave og tingede sig i pension hos fru Vinther. Dette blev mit held, thi fru Boysenskænkede mig sin godhed. Jeg fik gratis middagsmad hele aaret 1898. Alligevel skulde der rejses midler til fortsat ophold. Jeg henvendte mig derfor til Byskov, fortalte ham hvordan stillingen stod og fik fra ham en erklæring, som lød paa, at dette maatte anses sikkert, at jeg ville kunne klare eksamen, naar den tid kom. Med en erklæring drog jeg saa om fra Per til Poul i min hjernegn for at stifte laan. Det blev ikke let. Jeg havde forsøgt paa forskelligt. Bondearbejde, bageri, havnearbejde uden stadighed og derfor mødte jeg ofte den tale: ”Du har jo aldrig vist stadighed ved noget, og saa render du vel ogsaa fra dette.” Et tilskud paa 15-20-25 kr fik jeg dog, ikke som laan, men sompenge, man ansaa for tabte. Det var en bitter gang, men jeg gik den. Saaledes klarede jeg skærene til høsten 1899. Da jeg igen begyndte min polske tiggergang, sendte gamle Søren Andersen, Farstrup, bud efter mig, og da jeg kom sagde han: ”I fjor sagde jeg nej, da du vilde laane penge, men nu ser det jo ud til, at du ved hvad du vil; her har du de 300 kr til hjælp videre frem, du skal ikke tænke paa at betale dem tilbage. Jeg har nok til min familie at slaas om, naar jeg er væk." Kort fortalt, jeg klarede skærene, indtil jeg havde taget 1.ste del af eksamen, saa var tre mænd villige til at yde kaution for et laan på 1500 kr, og jeg troede, at nu var alt i orden, men pengeinstituttet iOdense og Bogense og andre pengeudlaanere sagde nej. Fast laan paa længere tid var ikke til at opnaa, kun veksellaan, og veksler var jeg bange for. Saa gik den ene kautionist ind paa at laane mig det nødvendige mod de to andres kaution. De tre mænd var gaardejer og arkitekt H.P. Johansen Rise, Steffen Kristensen og Peder Krühlmann, Taagerod, begge gaardejere. Steffen Kristensen var gift med Marie, Jørgen Andersens plejedatter, min moderlige veninde fra de første barneaar i det gamle hjem. 1901 fik jeg min eksamen. Nu var de samme tre mænd villige til at yde kaution for et laan stort nok til at dække alle mine mindre laan her og der, og underligt nok, i 1901 var der ingen vanskeligheder, skønt kautionsisterne var de samme. I Svendborg amts Landbosparekasses afdeling i Odense laante jeg saa 1500 kr. til 5% og afdragsfri i 5 aar. Saa fik alle mine hjælpere deres penge igen. Nu lød det jo, som det ikke var nødvendigt. De par kroner vilde de da ikke have igen, men jeg var nu stolt nok til at ville betale, og saadan blev det. Det blev saamænd trangt nok at faa gælden udaf verden. Grundlønnen for lærere var fra 600-900 kr aarligt og 5 aar mellem hvert statstillæg. Seminarietiden blev mig en lykkelig tid. Frie tumlede vi om i det glade kammeratskab. Fra afgangsklassen 1899 mindes jeg særlig 3. Niels Helles. Han blev vist første valgte borgmester iÆbeltoft. J .Rytter senere lærer i Midtfyn (Harrendrup) og H.P.Olsen, St. Hedinge. Fra afgangsklassen 1900 Jens Henriksen, død som økonomiforvalter paa straffeanstalten i Nyborg. Hessellund blev lærer i Hobro. Bitsch Lauridsen i Vestsjælland, Vammen, lærer i Mariager egnen,Alfred Thomsen, m. fl. Min klasse husker jeg naturligvis bedst. Om dem alle gælder det vist, at de har gjort et godt arbejde, hvor de blev sat, om de end ikke har vundet navn stort ud over deres virkekreds. Dette gælder dog næppe Torolf Kristensen, der begyndte som lærer i

Rettrup ved Skive, ja egentlig begyndte han som andenlærer i Brabrand, blev saa enelærer i Rettrup, derpaa førstelærer i Tune ved Roskilde og endte som førstelærer i Vinkel ved Viborg. Jeg tror nok, at han blev mere landskendt end vi andre, maaske N.P. Johansen i Haastrup ved Fredericia gennem sit arbejde for ungdommen blev lige saa kendt.

Hvorledes var saa livet paa seminariet: Ja til en begyndelse var det mig en stor skuffelse. Jeg havde ventet mig noget i retning af Testrup Høj skole, men der var stor forskel. Først maa det siges, at J .Byskov og Martin Kristensen kun kort tid før havde overtaget ledelsen. Den forrige forstander Peder Bojsen havde for mange jern i ilden. Han var Landstingsmand og en af de ledende i andelsbevægelsen. Hans højskole var for længst gaaet ned, og seminariet var slemt i tilbagegang.Jeg husker ikke, om der var 8 eller 9 elever i afgangsklassen i 1898, og de fleste af dem var overløbere, som havde drevet og drukket, dumpet og atter dumpet, saa en halv snes aar paa den maade var spildte. Som eks. kan jeg nævne I. P. Jørgensen, der endte som andenlærer ved Gedvedkommuneskole, sekretær i sogneraadet m. m. en virkelig dygtig mand. Først dumpede han til eksamen første del, saa maatte han springe soldat, begyndte igen, dumpede paa ny, og fik endelig sin eksamen aar 1900. Han var en prægtíg kammerat, fin Whist og lhombrespiller, ypperlig ved et lystigt gilde, men ikke særlig flittig. Han tilbragte vist 9 aar i Gedved. Underligt nok i øvrigt, de mindst flittige blev nu ikke de daarligste lærere, naar de kom ud i gerningen og følte nsvaret. Nok derom, det var noget af et kunststykke, at genoprette mandstugten og samtidig skabe seminariet anerkendelse ud over landet. Byskov var manden, jævnt næsten umærkeligt strammedes tøjlerne, men dog var der en let kendelig forskel paa 1898, da jeg kom, og 1901, da jeg forlod seminariet, ikke blot i antal af elever men ogsaa i disses mentalitet. Der er fæt i enhver øl. Aargang 99 talte nogle moralsk angrebne individer. Th Baunsgaard Nielsen, Lolland, og fra aargang 98 S.P.Hansenalmindeligt kaldet ”Baas” og Bach, død som købmand i Hadsten. Baade Nielsen, Lolland og Bach dyrkede vinens og Bacchus, saa deres legemlige udseende prægedes deraf. Søren Peder Hansen fra Baastrup var et ejegodt menneske men svag af karakter. Da han ikke bestod eksamens første halvdel kom han i klasse med Nielsen og Baunsgaard, og de førte ham saa langt ned af skraaplanet, at han endte som uforbederlig dranker. Eksamen fik han, fik ogsaa embede, blev gift vistnok mest for sinesynders skyld men blev afsat, hjemmet blev opløst. Fik han vikartjeneste nu og da, kunne han holde sig til vikariatet udløb. Naar han saa fik sin løn udbetalt, var han døddrukken, til sidste krone varformøblet. Havde han været fattig paa mønt, var han maaske endt som en anerkendt lærer, men ulykken var, at den gamle gaardejer, som havde fattet godhed for knægten, forsynede ham med penge til overflod. Det taalte han altsaa ikke. Undervisningen arter sig noget anderledes paa et seminarium end paa en højskole. Højskolens opgave er først og sidst at vække sine elever til forstaaelse, helst tilegnelse af et vist aandeligt livssyn. Seminariets opgave at skaffe eleverne et vistfond af kundskab. Derfor spillede lektielæsningen en større rolle; men lærernes person sætter ogsaa spor. De to mænd, som har betydet meste for mig, Nørregaard og Byskov, var i høj grad forskellige. I Nørregaards undervisning mærkedes hele tiden hans stærke bundethed af det grundtvigianske kristendomsideal. I Byskovs undervisning sporedes aldrig hans egen religiøse indstilling ud over en vis ærbødighed for

redaktionen af de gammeltestamentlige fortællinger. Det samme maa vist siges om Gjødesen og M. Kristensen. Den eneste af vore lærere, hvis religiøse stade var kendeligt, var pastor Jens Kjær (død som provst i Vraa). Han var en ærlig kristen og skjulte det ikke, selv om hansironi ofte hudflettede præstelig tomhed og dumhed. Desværre flyttede han til Storvorde, da jeg havde lært at sætte pris paa ham.

Da jeg forlod Thestrup højskole bad jeg Nørregaard om en anbefaling. Han saa fast paa mig og spurgte: ”Er du en oprigtig kristen ?” Jeg svarede ja, skønt med en ubehagelig følelse, at det var kun en sandhed med modifikation. Jeg var allerede dengang ret tvivlende om ufejlbarligheden af teologiske dogmer, og det pinte mig at anvende denne anbefaling, fordi den sluttede med ordene: -" dertil er han et kristent menneske." Denne Ulystfølelse vilde jeg gerne af med, og derfor lyttede jeg ivrigt efter, om der i mine læreres ord gav sig noget til kende, som kunde hjælpe mig, saa Nørregaards ord kunde blive sandhed; men jeg hørte intet saadant, før jeg en dag luskede ind i III.klasse i en religionstime for at undgaa en tysktime, jeg var uforberedt til at møde. Der mødte jeg hos pastor Kjær noget af det, jeg længtes efter, og som gjorde, at jeg nu og da søgte hans gudstjeneste.Desværre forlod han Gedved kort efter, og hans efterfølger, en søn af biskop Rørdam, var ikke pladsen voksen, hverken som lærer i teologi eller som kristendomsforkynder. Han talte med megen salvelse, men salvensen røbede tomheden. Hos pastor Kjær røbede ironien hans trang til redelighed og ydmyghed. Da hans forflyttelse stod omtalt i Horsens folkeblad mødtes vi paa landevejen, og jeg sagde: "Er det virkeligt sandt pastor Kjær, at De flytter, tror De nu ogsaa, at De kan undvære alle os uvorne drenge?" og med sit lune smil svarede han: ”Jo ser De Bo, naar Helligaanden byder mig 2000 kr. mere i løn om aaret, saa kan jeg ikke modstaa kaldelsen." 10 aar senere kom jeg til Flyvbjerg skole13 km fra Vraa, hvor Kjær da var præst, og ret ofte kørte mor og jeg til Vraa kirke for at høre Kjærs forkyndelser. Jeg husker kun en enkelt udtalelse fra prædikestolen: "jeg tør ikke benægte at mennesker kun finder frelse uden at have brug for Jesus, jeg ved blot at jeg kan ikke." Et andet lille træk skal jeg anføre her efter hans egen meddelelse. I Vraa by og omegen var noget kirkeligt røre. Der var og er endnu valgmenighedskredsen og forskellige sekter, men indenfor sognemenigheden var der en fløj, som bekendte sig til Indre Mission, og denne fløj var lidt usikre overfor den nye præst, som ikke trak de kirkepolitiske skel skarpt nok op. Saa blev der udvalgt 3 mænd til at føle præsten paa tænderne. Kjær fortalte: ”Jeg var lige kommet hjem fra kirken og var i færd med at tage kjole og krave af, da de tre mænd traadte ind af døren. Han vedblev uforstyrret omklædningen, baddem sætte sig, bød dem en cigar, tændte selv en, satte sig i sin kontorstol og ventede i tavshed paa det, der skulle komme. Tavsheden blev efterhaanden trykkende for de tre, som ventede at præstenskulle bryde tavsheden. Omsider plumpede da den ene ud med følgende ord: ”Æhm ja, de vaa ded vi vild sej do hr. pastor, the vi tøkkes et a Di tidt nok peger paa vejen til helvede” hvortil Kjær meget roligt smilende svarede: ”Den kan folk finde uden præstens hjælp, farvel kære venner." Deputationen mistede baade mund og mæle og listede ud.Men tilbage til Gedved. Martin Kristensen var som lærer grundig men tør, og derfor var der ingen særlig forbindelse mellem ham og os. Kun én gang fik vi hul paa manden, og anledningen var boerkrigen. Min

sympati var saa afgjort paa det lille boerfolks side. Martin Kristensen tog englændernes parti. Vi satte os paa hver sin stabel mursten (Byskov byggede netop eget hus ) og drøftede for og imod, flere samledes om os, og de fleste holdt med mig. Englænderne havde hverken moralsk eller statsligt mindste ret til at tilegne sig boernes land, selv om ogsaa dette samme lille land laa som en sten i vejen for Englands tilegnelse af hele Afrika som koloniomraade. Martin hævdede, at England var det humaneste folk til at kolonisere, og at det derfor skulle have ret til at underlægge sig boerlandet til gavn for boerne selv. Jeg tror diskussionen varede 15-20 minutter af den undervisningstime, som Martin skulde have med os. Enige blev vi ikke. Det er muligt, at boerfolket siden da har affundet sig med det engelske styre. I hvert fald har en af boernes tapre førere Sonutho taget parti som Englands tro vasal i den krig, som nu raser. Men desuagtet nærer jeg stadig tvivl om, hvorvidt det engelske styre har kunne opveje den selvstændighed, som boerne har mistet. I disse aar raser den blodigste krig verdenshistorien kan opnotere. Der siges, at Adolf Hitler for at kunne gennemføre fortyskningen i hele Europa, har i sinde at tvangsforflytte de forskellige landes befolkning, saa der opstaar en blandingsrace med tysk kultur og tænkemaade. I princippet er det Englands fremgangsmaade overfor boeme, blot i langt større format, men saa god dansk mandvar Martin Kristensen, at han ikke for nogen pris, den være nok saa stor, vilde anerkende Tysklands overgreb nu. Et vist tørt lune kunne sommetider skaffe sig luft i Martins undervisning, men kun undtagelsesvis. Anderledes med Jens Byskov. I hans undervisning var lunet fremherskende jævnsides med hans udprægede logiske sans. Nu er han landskendt som foredragsholder, og hans lune velkendt. Dengang var han næppe saa kendt, men en ypperlig lærer var han. Han drev ikkepropaganda for dette eller hint livssyn, men han sønderlemmede alt, det være sig en matamatisk regel, en sætningsregel eller hvad som helst. Antag aldrig noget for givet, fordi andre anerkender det, men søg sandheden, til du selv finder den. Saadan kan man vist udtrykke mottoet for hans undervisning. Han var en fortrinlig lærer til at vænne os til selvopdragelse. En gang om ugen holdt han aabent hus for alle, som gad møde, og det var de fleste. Det skete dog først efter hans giftermaal med Line Haurum, vor klassekammerat. Det var morsomme og lærerige aftener. Han var ikke pedant, han var næsten vor kammerat trods overlegenheden. I sommeren 99 byggede han sit hus. En søndag var vi nogle stykker, som var gaaet op paa de løse forskallingsbræder paa loftsbjælkeme, han gik der ogsaa. Vi kom til at tale om de semitiske udgravninger, tydning af kileskrift bl. a. Det resulterede i, at vi snart laa i rundkres paa brædderne omkring ham, mens han med en tørnrerblyant tegnede kiler og indviede os i tydningens mysterium. Han var ikke snobbet i nogen henseende. Vi var 8 elever som en aften ugentligt fik gratis undervisning i oldnordisk. Vi læste sagaerne om Gunløg Ormslunga og Njall - hvorfor gratis? Fordi vi havde sproglig sans og interesserede os for emnet. Endnu mindes jeg de timer med glæde, tiltrods for at jeg snart opgav at læse islandsk og i stedet blev bidt af en gal politiker. Det hændte undertiden at P. Bojsen holdt frie foredrag for eleverne. De var interessante men ikke historisk nøjagtige, ualmindelige lívfulde, som manden selv, naar han fik pegepinden i haanden og emnet tog ham. Som lærer kan jeg tænke mig ham i stand til at paavirke sine elever ligesom Nørregaard og de andre banebrydere for højskoleideen, og hvorfor? Fordi kundskaber for dem kom

i 2. række. Det vigtigste for dem var at hjælpe deres elever til at blive vaagne kristne mennesker, vise dem gennem historien den absolutte sammenhæng mellem folkesundhed og kristendom, mellem materialisme og sædeligt forfald. Th. Gjødesen var lærer i fysik, historie og gymnastik. Han var et fint og herligt menneske og meget afholdt, til trods for at hans arbejde henviste ham udelukkende til de tørre forstandsfag. Han var historiehører. Martin tog jo de historiske foredrag og til Gjødesen levnedes kun at høre os i lektien derfra og dertil, og det var en aandsfortærende opgave for en lærer, men det skulde jo til af hensyn til eksamen, den eksamen der i mine øjne var af værdi = O. Lad mig nævne et eksempel. S P Hansen ”Ras” fik til i eksamens opgave at redegøre for Napoleon i Italien. Der var ikke tale om at redegøre for de ydre og indre politiske forhold, som muliggjorde Napoleons fremtræden paa den historiske skueplads. En saadan redegørelse vilde have ligget højt over ”Ras”'s muligheder. Gjødesen kendte sine Pappenhejmere, derfor gav han Ras stikordet, idet han sagde: ”Naah Ras! Under et ubetydeligt paaskud ” Og Ras fortsatte: ”sendes en hær ind i Schweits” og gengav saa ordret og flydende et par sider af V Blochs Verdenshistorie. Det gav en fin karakter i faget historie, skønt Ras ikke havde mere forstaaelse af historie end min gamle hat. Fik vi derimod Gjødesen med ud en sommerdag for at drive praktisk botanik saa var han i sit es, saa var han en interessant lærer, som formaaede at fængsle vor interesse, da især min. Det var ikke saadan med fysik. Jeg husker en time, hvor jeg paa vægtavlenskulde udregne et legemes varmeenheder. Jeg forstod ikke opgave. Gjødesen blev arrig, han vendte sig til Marie Olsen: ”Vil de forklare ham det Marie Olsen." Med forknytte miner svarede hun, ”Jeg forstaar det ikke.” Gjødesen: ”Saa De Agnete Kristensen." Svar: ”Jeg forstaar det heller ikke." Gjødesen: ”Ellemine Kristensen da” l. Svar: ”Jeg heller ikke." Gjødesen: "Saa Gustav Hansen da!.” Gustav gav en lang forklaring til bedste. Gjødesen: ”Ved De, hvad det var De fortalte G Hansen?” ” Formodentligt noget vrøvl." Gjødesen: ”Akkurat, ja! Saa De Torolf Kristensen." Svar: ”Han skal gange med 335 og dividere med 249.” Gjødesen: ”Det var rigtigt. Kan De saa gøre det." Jeg: ”Ja, gange med 335 og dividere med 249 kan jeg, men hvorfor skal jeg gøre saaledes?" RRRRRR snærrede Gjødesen, slog kridtet i stykker mod vægtavlen og forsvandt, og dermed sluttede den time. Aa jo, det var ikke altid let at vaere lærer. Vor yngste lærer H P Johansen underviste i geografi,musik og retskrivning. Han var en ypperlig musiker født i Rønne, 9 aar gl. spillede han 1. violin i fødebyens orkester, ret snart efter confirmationen blev han optaget i direktør Vilhelms orkester vedAug. Rasmussens teaterselskab. Da selskabet lagde op for sommeren 93 eller 94, vandrede Johansen syd paa fra Aalborg og kom gennem Gedved en dag ved middagstid. Den gamle højskolebygning blev af ham antaget for en kro. Han gik ind, de sædvanlige pensionærer sad ved middagsmaden, han bestilte sig en portion og fik den. Han blev lidt forlegen, da værtinden fru Bojesen forklarede, at han var i et privat hjem og at maden intet skulle koste. Fru Bojesen var selv meget musikalsk, jeg tror endog, at hun engang ledede musikundervisningen, og derfor sagde hun: ”Jeg ser De fører instrumenter med. Jeg er selv lidt musikalsk. Vil De spille lidt for os?” Det gjorde han, og det endte med at han blev antaget som musiklærer med det samme. Han fulgte saaundervisningen til han vistnok i 1898 tog lærereksamen men fortsatte stadig som musiklærer. Han var vist ikke nogen ihærdig lærer, gjaldt

det et sold eller et slag kort stod meget ofte opslaaet paa hans dør: ”Musiklæreren optaget." Saa kunde vi elever gaa igen med vores spilleværk. Selvfølgelig benyttede vi os af hans ungdommelighed, drak ham under bordet, naar lystighed bød sig og det skete jævnligt. Saa forelskede han sig i Ingrid Vinther og hun i ham, det voldte endnu enforsømmelighed, da han saa tilmed tillod sig at stemple kristendom som en oldtidslevning, som ingen fornuftige mennesker havde brug for. Saa endte det med, at samtlige elever paa nær hans kammerat S P Jørgensen samt 3 eksemplarer af familien Vinther sendte Byskov et skriftligtandragende om at faa ham erstattet af en anden og bedre. Vort andragende blev pure afslaaet, med den motivering at saadanne adresser var udslag af kammeratskab mere end af virkelige begrundede klager. Gustav Hansen, Torolf Kristensen og jeg gik hinanden uafvidende til Byskov og protesterede, og jeg fremførte hvilke grunde jeg havde haft til at underskrive, og at min underskrift var vel overvejet. Byskov svarede: "Selv om dette er rigtigt bliver Johansen i sin plads, thi her er jeg herre, og giver jeg efter saa er mit herredømme forbi. Deres klagepunkter vil jeg undersøge og findes de begrundede, saa vil Johansen nok søge anden virkeplads - men - altsaa saa vil jeg ikke,som I vil.” Næste aar søgte og fik Johansen embede i sin fødeby. Om aarsagen var vor demonstration, eller den maatte søges hos højere vedkommende, ved jeg ikke. I kommuneskolen, som tillige var seminariets øvelsesskole, virkede lærer Kirkeskov. Han var ansat som 2. lærer.Førstelæreren døde af tuberkulose og Kirkeskov avancerede til 1. lærer. Ham mindes jeg med fornøjelse, en munter tyksak en ypperlig praktiker og jævn og ligetil som de andre lærere ved seminariet. Ihvert fald kunde han lade os holde lys, naar vi dummede os i vor vigtighed og alligevel uden at saare. Efter pastor Kjær kom som allerede sagt pastor Rørdam, han havde det ikke for godt i aarene 1900- 01. I min aargang var 2 meget klare hoveder, Gustav Hansen fra Brahetrolleborgegnenog Karoline Frederiksen, en lærerdatter fra Gravlev ved Støvring. Deres spidsfindige spørgsmaal bragte ham meget ofte i knibe, naar han sluttede drøftelserne med at sige.”I kan sikkert stole paa, at hvad der staar i Faders noter er urokkeligt rigtigt,” - ja saa morede vi os, at han var skakmat. Jeg gjorde mig hurtigt færdig med ham. Han satte sig en dag paa kathederet, slog op i sin bog, nu skulde Frode Jensen gøres klog: ”Hr Frode Jensen De vil maaske sige os hvad forstaas ved Gudsretfærdige vrede ? ” Det anede Frode ikke noget om, og Rørdam svarede: ”Det er hans hellighed som krænkes.” I næste religionstime slog han sig ned paa Georg Kristensen: ”Hr Kristensen, hvad forstaar man ved at kalde Gud hellig?” Atter maatte Rørdam selv give svaret: ”Det er hansretfærdige vrede over synden.” De to svar noterede jeg i margenen i lærebogen, sad og saa lidt paa dem, tegnede en cirkel om dem og skrev cirkeldefinition. Siden mødte jeg aldrig til hans undervisning. Han følte sig næppe hjemme i Gedved. Han søgte andet embede, hilste i denanledning paa minister LC som svarede: ”Det embede faar De ikke, vi har snart bedre plads til Dem andetsteds”, og saa blev han Sophus Sørensens eftermand paa Jellinge statsseminarium, men selv om han var biskop Rørdams søn, var han dog ikke derfor pladsen voksen. Der rejstes klage mod ham, han fik tjenstlig ordre til at anlægge injurieproces mod klagerne. Resultatet af en saadan proces var jo paa forhaand givet, og efter Sønderjyllands genforening med Danmark blev han forstander paa Haderslev seminarium, og der endte han sit liv for egen haand ved gift, hvis man tør tro rygtet. Maaske lyver rygtet, om hans mislige

pengetransaktioner, saavel som om hans dødsmaade. Jeg ved intet med sikkerhed ud over det ene, at han duede ikke til lærer i religion. Et vil jeg dog nævne til hans ros, han bar ikke nag til mig, fordi jeg havde sagt ham, at hans religionsundervisning var for mig værdiløs. Ved eksamen kæmpede han for at skaffe mig rent ug i karakter. Jeg maatte dog nøjes med ug-. Ikke langt fra Gedved ligger Hansted skov og en dam, som lidt pralende kaldes Hansted sø; derfra gaar vandledningen til Horsens. Ved søen laa bolig for den mand, som førte tilsyn med vandværket. Han hed i de dage Gibskov. Han holdt sommerrestauration. Stedet var et yndet tilholdssted for semjnaristerne. Frk Gibskov var paa alder med os i 1901- erne, en ret smuk pige efter manges mening; dog stod hun ikke i høj kurs blandt seminaristerne. Hun arrsaas for at være lidt for indladende, hvorfor? Aner jeg ikke, da jeg aldrig har hørt noget nedsættende om samme dame. En enkelt gang var hun med til vort aarlige bal, og jeg mindes aldrig at have set hende udfordrende eller simpel i nogen retning naa det var nu ikke hende, jeg vil fortælle om, men derimod om min kammerat Lars Fr. Frederiksen fra Sødinge; som før nævnt flyttede han fra fru Byskovs pensionat til fru Vinthers dito, fordi Ingrid Vinthers smukke øjne havde tændt en kraftig elskovsbrarrd i hans unge hjerte. Lidt fantasifuld var Frederiksen, hans fantasi gav sig udslag i novelleform om den skønne havfrue, der solede sine yndige bryster paa den store sten i Hansted sø. Skildringen af havfruens yndigheder var et meget træffende signalement af Ingrid Vinther, desværre var havfruenmere indladende over for musiklærer H P Johansen til stor sorg for Frederiksen, som i lange tider led haardt af ulykkelig kærlighed.Blandt mine kammereater var en lærers søn fra Borum ved Mundelstrup, hans navn var Johannesen, han forelskede sig i Ellemine Kristensen ogsaa af aargang 1901. Hun var falstring, havde været i Amerika men var trods sin alder ret naiv. Mellem hende og Johannesen udviklede sig ogsaa et kærlighedsforhold, der dog for hendes vedkommende var mere fantasi end virkelighed. Forlovelser mellem elever indbyrdes var ikke velset, men uheldet vilde at Morten Kristensens datter Agnete, som ogsaa var elev i min aargang, forlovede sig med Ole Jørgensen Ugerløse ogsaa af 1901, og dette brud paa traditionen havde til følge, at det oprindelige forbud kom til at gælde for kun officielle forlovelser, altsaa toleredes Johannesen og Ellemines forhold som uofficielt. Nu vilde skæbnen at blandt aargang 1902 var en ung mand, der saa vidt jeg husker hed Mikkel Christoffer Rasmussen fra Ikast. Som kendingsnavn brugtes som regel bynavnet i forbindelse med personens navn, derfor blev førævnte kaldt Rasmussen -Ikast. Dette blev ret hurtigt forkortet til kun Ikast, og da manden var stor udi egen indbildning af sine ret gode evner og tilmed var alt andet end smuk,skeløjet og lidt kalveknæet, blev hans kendingsnavn fordrejet til Lukas eller igen til ” profeten Lukas” og til slut kun ” profeten” Ogsaa han kastede sin kærlighed paa Ellemine, som vistnok ikke selv kendte kærlighed men kun følte lidt erotisk betagelse, nok om det, hun var stillet som en rose mellem 2 tidsler og vaklede længe mellem sine to tilbedere, saa hun endog var hemmeligt forlovet med begge paa samme tid. For at faa en ordning paa tingene henvendte hun og profeten sig til Byskov og erkendte sig skyldige i denne forbrydelse at være hemmeligt forlovede. Altsaa fik Johannesen til sidst afskedspas. Det tog haardt paa Johannesen, han døde ret snart efter af lungebetændelse i sit hjem. For mig var Johannesens forelskelse ufattelig. Johannesen

og jeg boede dør om dør hos sadelmageren i ....... .. saa jeg kendte ham særdeles godt og havde hans fortrolighed. Ellemine var mild og venlig, en god kammerat, men absolut ikke nogen straalende skønhedsaabenbaring, tværtimod, alt andet end fiks, virkede nærmest lidt matroneagtig. Profeten Lukas var godt begavet, ihærdig og arbejdsom men malproper med sin person. Der blev saaledes udspredt det rygte, at han var befængt med lus. Det havde til følge, at jeg samt to til af ham blev tilkaldt for at foretage en grundig undersøgelse af baade hoved, krop og linned, saa at vi med navns underskrift konstaterede, at vi ingen lus fandt hos M C Rasmussen. Dog ogsaa mellem ham og Ellemine gik forbindelsen overstyr. Velsagtens har adskillelsen gjort sit. Hun dimitterede 1901, han først 1902. Om profetens Lukas senere livsskæbne har han senere selv fortalt mig følgende. Han fik ansættelse som 3. lærer ved skolevæsenet i Assens ved Hadsund, hvor han kom i skarp konflikt med skoledirektionen i et spørgsmaal om hans lejligheds vedligeholdelse. Da saa skoledirektionens formand kammerherre Hoppe fra Randers af gentagne klager fandt sig foranlediget til at foretage eftersyn, var Rasmussen uheldigvis fraværende. Hos en af de andre lærere fandtes en nøgle, som kunde aabne døren.Kammerherren snusede lidt og sa' ”ja det er nemt at mærke at hr. Rasmussen er ungkarl." Rengøring var som nævnt ikke hans hovedinteresse, men da Rasmussens klage desuagtet ikke fik de følger, han havde ventet, indsendte han en klage over amtmanden for indbrud i hans lejlighed. Undervisningsministeriet svarede med at tildele ham en næse, som det kaldes, og den var han meget stolt af, da han fortalte mig det. Da han nu laa i stadigt fjendskab med sine kolleger, søgte han og fik embede som 2.lærer ved Vinderup skole. Samtidig, men ham uafvidende, søgte hans kollega 2.lærerens dersteds embedet som l.lærer ved Vinderup og blev ansat, saa de to uvenner kom ogsaa til at samarbejde der. Det varede dog ikke længe for han blev forflyttet til Hjørring skolevæsen. I sin fritid studerede han sprog og fik eksamen som translatør. Derefter kastede han sig over teologíen ogsøgte og fik aarskursus paa lærerhøjskolen med religion som hovedfag. Han brugte aaret til manuduktion og tog saa teologisk embedseksamen. Dette turde være bevis paa hans arbejdsvillie og begavelse. Hans første embede som præst var Danbjerg, hvor jeg besøgte ham paa en cykeltur tilHolstebro. I de aar han var præst der, gjorde han sig bekendt ved sine artikler i lærernes medlemsblad, hvor han hævdede, at lønningsloven af 1918 gav lærerstanden alt for stor løn i forhold til de arme præsten” Frænde er frænde værst”, sa'ræven om de røde hunde. Under besøgetfik han lejlighed til at udfolde al sin velærværdighed paa en for mig usympatisk maade. En ung lærer var kommen i konflikt med en del af sit skoledistrikts beboere om ingenting, nogle forsømmelse el. l. Det var i den berygtede § 8 dage, da man mange steder saa den give sig udslag iat afsætte læreren uden aarsag. Den unge lærer havde netop opnaaet forflyttelse. Præsten havde refereret sagen umiddelbart lige inden læreren kom for at aflægge fratrædelsesvisit, og Rasmussenoptraadte med en høj ærværdig uforskammethed fra Sjette Frederiks dages, saa jeg blev ond i sulet, som sjællænderen siger, mest maaske over at opleve at en kollega lod sig saadan behandle i fremmedes paahør; derfor afbrød jeg hans formaningstale og sa'e.” Hør nu Lukas! Lad nu være med at agere højbenet. Husker du den aften da Mols Baas og jeg maatte syne dig fri for lus ” jeg ser endnu de tvendes ansigtsudtryk for mig, de var meget forskellige. Kort efter cyklede jeg

videre. Kort tid efter forflyttedes han til embedet som sognepræst paa halvøen Helnæs ved Assens Vestfyn. Der døde han faa aar efter.I min omtale af Rørdams religionsundervisning har jeg nævnt Gustav Hansen og Karoline Kristensen. Ogsaa de blev meget fortrolige, mens de læste i Gedved. Vi andre mumlede jo nok noget om at de repeterede lærestoffet hyppigere og grundigere end nødvendigt for eksamens skyld,men noget positivt kom ikke frem før lige op mod afsluttende eksamen. De passede overmaade godt sammen, de blev begge ansat ved Aalborg skolevæsen, men inden længe opslog de deres bolig i Gravlev og bilede saa hver dag til Aalborg og hjem igen. I sin fritid købte han jord omkring en kraftig kilde mellem Gravlev bakker og anlagde en halv snes ørreddamme, som gav gode indtægter, indtil krigen udbrød i 1940. Gustav eksporterede i nogle aar for mellem 2300- 2700 kr. ørreder til udlandet. Siden den tyske besættelse af vor land og hvad dermed fulgte maatte han sælge sine ørreddamme, skønt de nok var hans hovedinteresse. Ja mange flere livsvarige forbindelser blev indgaaet mellem de to køn i de forskellige klasser, men det forhøjede kun tilværelsens fomøjelighedfor dem selv og alle de andre kritiske iagttagelser. Selv gik jeg ikke ram forbi. Hos fru Bojsen tjente en pige fra Nordsjælland Signe Lykke. Forældrene boede ved Kagerup st. og var fallerede gaardfolk. Hun havde haft den sorg, at en gaardmands søn fra Ramløse havde sveget hende. Efter 2 aars gensidig betænkning forlovede vi os, men da hun kort efter igen flyttede tilbage til Ramløse kendtes det stadig tydeligere, at fortiden alligevel havde for stærkt tag i hendes sind. I ferien tog jegtil Ramløse. Vi besøgte hendes forældre og færdedes sammen et par dage, før hun omsider bekendte, at hun ikke kunde slippe fortiden. Saa var den saga spundet til ende. Helt uforberedt var jeg jo ikke saa jeg gik ikke til af den grund. Men det gav siden hen grund til min muntresteoplevelse i Gedved. I 1901 bestod jeg eksamen, og før vi skiltes for hver især at gaa ud i arbejdet som lærere, skulde vi have et fornøjeligt eksamensgilde. Et saadant vilde jo kræve lidt mønt, og dajeg var læns for mønt i de dage, besluttede jeg at sælge den overflødige forlovelsesring. Altsaa gik jeg en dag til Horsens ind til guldsmed Guldbrandsen og falbød udstillingsskiltet. Jeg havde ikkepyntet mig. F.eks hang straahattens skygge lidt løs i den ene side. I mangel af krave havde jeg anbragt et gammelt silkeklæde i alsudskæringen, kort sagt, jeg saa maaske nok lidt mislig ud. Naah, guldsmeden bød mig 66% af ringens værdi = 9 kr. Jeg slog til, han foregav at skulle have en større seddel vekslet og bad mig derfor vente. Kort efter korm overbetjent Pedersen ind i buikken. Jeg mærkede nok, at han fikserede mig lidt skarpt men fæstnede mig ikke derved. Saa kom Guldbrandsen. Jeg fik de 9 kr og gik hen til barberstuen i Graven, men just som jeg ville ud af døren tog en haard næve i skulderen paa mig og en brøsig stemme sa': ”De er anholdtl” Lidt betuttet udbrød jeg: ”Hvad behager?"Han gentog: "De er anholdt” Jeg: ”Jasaal Maaske jeg maa vide hvorfor?” .Betjenten: "Det faar De at vide, naar De kommer paa politistationen! .” Jeg: ”Tænk det kunde jeg næsten have fundet ud af selv!.” Betjenten: ”Hvor er De fra?” Jeg: ”Fra Vigerslev, Nordfyn." Betjenten: ”Hvad er Deres erhverv?” Jeg: ”Naar jeg skal være ærlig, saa har jeg i øjeblikket intet erhverv men venter snart at faa et saadant.” Betjenten: ”Hvad lever De da af?" Jeg: ”Tja , de sidste 3 aar har jeg nærmest fægtet for tilværelsen, laant lidt her og der og gjort gæld forresten." Mens snakken gik saadan, var vi naaet til politistationen. Jeg fik anvist en læderbetrukket lænestol til sæde, den stod saaledes at

lyset fra vinduet faldt med fuld styrke paa deliquienten i stolen, medens assistentens pult nærmest stod i skygge. Saa begyndte forhøret. Deres fulde navn? N. Andersen Bo. Fødested, fødselsaar og dato? Taagerud i Vigerslev sogn 31. maj 1872. De har opgivet til overbetjenten, at De er uden erhverv! men venter at faa arbejde snart. Jeg: Ja om ikke før saa til l.november. Hvorledes det? Jeg: Jo jeg Venter til den tid arbejde ved Uldam højskole. De har opgivet, at De de sidste tre aar har fægtet Dem frem uden arbejde. Jeg: Næh det passer skam ikke. Jeg har haft nok at bestille, men det er sandt at jeg har laant og fægtet mig frem, og i gaar fik jeg lærereksamen paa Gedved seminarium, saa nu venter jeg at kunne tjene til mit underhold. Der blev en pause i forhøret. Assistenten rodede arrigt i sin pult og bandede over den satans rengøringskone, som ikke kunde gøre rent uden at rode i hans sager. Han forsvandt ind i en anden stue. Telefonenkimede, og jeg gættede straks, at han ringede landbetjent Petersen i Tibstrup op. Han var en god bekendt af vi katekismusdrenge, uden dog at nogen af os nogensinde havde forseelse til aarsag. Lidt efter indfandt assistenten sig: ”De er fri, De kan gaa.” Jeg: ”Tak, men før jeg gaar, ønsker jeg at vide af hvilken grund jeg blev anholdt?” Han: ”Jeg siger, De er fri og kan gaa." En talende haandbevægelse mod døren .Jeg: ”Ja jeg takker, men før jeg gaar ønsker jeg altsaa at erfare grunden." Assistenten: ”Ja De maa undskylde det er en beklagelig fejltagelse” Jeg: ”Ja det var jeg klar over straks, og jeg er parat til at give enhver oplysning, som staar i min magt, blot ønsker jeg at vide, hvorfor?” Assistenten: ”Ja ser De, der er nyligt begaaet indbrud hos malermester A Hansen i Østbirk. Blandt de stjaalne ting var hans afdøde husttus forlovelsesring, hvori stod indgraveret A H 1898, og da De saa falbød en saadan ring, saa løb Guldbrandsen herned og hentede overbetjenten” Jeg: ”Jo jeg forstaar: I min ring stod indgraveret N A Bo 1900, i den stjaalne ring A H 1898, De herrer ser godt efter” Assistenten: ”Ja De maa meget undskylde, vi vil ikke oftere genere Dem." Jeg: ”Ja, saa siger jeg farvel og Tak” Saa gik jeg igen hen til barberstuen med de 9 kr. uantastet i lommen.Fra Horsens til Gedved gik kørende post. Postkontrahenten hed Jørgensen, han kørte passagerkørsel tillige, sædvanligvis i en vogn med Carabanc-sæder. Vi var 5 seminarister som sent paa eftermiddagen kørte med ham hjem til Gedved, deriblandt Marie Olsen. Hun havde tilfældigvis set at jeg blev anholdt, og straks vognen slap stenbroen, saa samtale var mulig, maatte hun have luft “Men Bo dog, hvad har du dog gjort! Jeg saa du blev arresteret?“ ” Ja Marie, vist blev jeg anholdt, og den som al anden fortræd skyldes naturligvis nu som altid de falske kvindfolk” svarede jeg; men fred blev der ikke, før jeg havde repeteret hele scenen. Kammeraterne morede sig. Jørgensen vendte begge øren bagud for at lytte, og da jeg var færdig med referatet, sae han tvivlende: ”Næh Bo, nok har du fortalt mange historier, mens vi har kendt hinanden, men dette er sgu løgn." Da vi naaede hotel Karen i Gedved, stod landbetjent Pedersen fra Tibstrup der sammen med en flok af mine kammerater. De modtog den løsslupne forbryder med et lystigt hurra. Jeg hilste paa betjenten, idet jeg sagde: ”Det er selvfølgelig Dem, jeg maa takke for min hurtige løsladelse?” ” Selvfølgelig" gensvarede han, ”uden min mellemkomst havde De skam ikke sluppet hjem i aften." Altsaa fik jegkun 66% af ringens indkøbspris, men da jeg omgaaende refererede hele historien til Horsens Folkeblad og fra de andre Horsensaviser fik anmodning om lov til at eftertrykke historien, fik jeg alt i alt

omtrent det dobbelte af ringens indkøbspris. Det bødede betydeligt paa ærgrelsen. Smaa ting kunde dengang anvendes. I Horsens sommerrevy blev straks indlagt en scene med en seminarist i lidt derangeret toilette, som sang en sørgmunter vise om elskovs kringel gang og det Horsens politis fænomonale sporsans. Jeg med to kammerater og tre glade smaapiger tog ud for at se revyen. Straks vi traadte ind i lokalet, saa jeg ret foran scenen de herrer guldsmed Guldbrandsen og overbetjentPedersen sidde ene to ved et bord. Vi seks fik et bord anbragt tæt derved, og der sad vi saa og nød baade revyen og de vaade varer. Da seminaristen optraadte paa scenen og havde sunget sin vise under jubel fra publikum, rejste jeg mig med glasset i haanden. Der blev stilhed, saa vendte jeg mig mod de to herrer og sae: ”Maa jeg have den ære at hilse paa d. herrer”, saa først blev der jubel. Ja med den begivenhed endte mit Gedvedophold.

Medlærer i Uldam

Som allerede nævnt havde jeg sikret mig arbejde som medlærer ved Uldum højskole fra førstkommende 1. november 1901. De tre maaneder til november gik jeg som daglejer i min hjemegn for at faa til smaa efterladte gældsposter i Gedved. Jeg følte mig ikke uegnet til legemligt slid, fordi jeg havde eksamenspatentet i orden, men tog fat paa hvad som helst. Høsten igennem arbejdede jeg hos gdr. Anton Haugaard, Vigerslev for en dagløn, der laa 25 øre over denalmindelige men med forpligtelse til at holde de andre høstarbejdere til arbejde. Anton Haugaard var broder til lærer Peder Haugaard, lærer i Taagerod og i mange aar fmd. for Danmarks Lærerforenings afdeling for landsbylærere. I fritiden tog Anton, hans søster og jeg af og til en lille fornøjelig udtur f. eks paa besøg hos gartner Rasmussen, Langesø eller hos lærer Haugaard, for nu var jeg mærkværdigvis nok rykket et trin eller to op i rangklassen. Jeg tilhørte ikke mere tyendeklassen men var værdig til at omgaas bedre stillede folks børn, og inderst inde lo jeg ad dette, for jeg var jo stadig væk kun Bodrengen fra Earstrup hospital, og denne følelse er lige levende endnu, da jeg er naaet støvets aar. Da sidste uge i oktober oprandt, startede jeg for Uldum, for at begynde som højskolelærer. 3. november skulde vinterskolen begynde. Det skete ogsaa, skønt 1. og 2. november oprandt medsnestorm og togstandsning. Gæsterne kom dog i slæde, tilfods som de kunde bedst, og forstanderen Knud Andersen holdt aabningstalen, som jeg ikke husker et pluk af. Saa begyndte arbejdet. Mine fag var dansk, regning og geografi og jeg havde en levende følelse af at være nybegynder, men det gik da, og efterhaanden steg min sikkerhed i forhold til, som elevernes mangelfulde viden blev mig aabenbar. Der var 16 elever, hvoraf flere kun havde den mindst mulige beholdning af færdighed og kundskaber, saa rent kundskabsmæssigt kunde jeg nok fylde pladsen - men - heller ikke mere. Det aandsindhold, der skulle til for at vække de slumrende kræfter i mine elever, havde jeg ikke. Jeg harallerede fortalt, hvorledes Jens Nørregaards garanti for, at jeg var et kristent menneske, var baseret paa falsk fra min side, og tvivlen paa de teologiske dogmers værdi var grundigt vokset under studiet af Rørdams kristelige lære i seminarietiden, og jeg kunde da kun yde den bedste mulige faglige undervisning, som jeg evnede. Forstander Andersen og hans hustru var nu heller ikke stillingen voksne. Det blev jeg hurtigt klat over. Knud Andersens historiske foredrag var langt fra

aandsbaarne, og fru Andersens foredrag om kronede kvinders lívsskæbne var et opkog af Clara Theudis romaner. Jeg følte, at ingen af os var egnede til at være folkevækkere, desværre. Til højskolen var knyttet en privat børneskole for elever fra 10 - 14 aar. Det blev der, jeg trivedes bedst, jeg holdt af børnene og de ligesaa af mig. Uldum var dengang en kampens by, og kampen stod mellem kropartiet og afholdspartiet, og bølgerne gik højt. Byens aristokrati bestod af gamle læge Teis eller Theis, jeg husker ikke hvordan navnet stavedes, hans svigersøn og kompagnon læge Broager, apoteker baron von Eggers og noglegaardejere, samt stationsforstander Dahlin. De blandede sig ikke meget med den øvrige befolkning. Aflioldspartiets fører var sognefoged gaardejer Joh. Rasmussen, hvis jeg husker ret, og kropartiet lededes nærmest af gdr. Poul Nyborg og hans sønner Kresten og Arne, postmester Jensen m. fl. Et par unge mennesker boede dengang der i byen og drev en smule papirforretning, den senere redaktør og folketingsmand Holger Kristiansen. Han kan for resten tjene som bevis paa, at det kommer mindre an paa uddannelse og eksamen men mere paa talefærdighed og spidse albuer, naar man vil frem i de offentlige liv, hvor det mindre gælder om at kæmpe for en sag, men derimod at lade sagen bære sig frem. Mit arbejde levnede mig tid nok til at stifte bekendtskab medforretningsfører Jensen paa Dortheasminde tagpapfabrik, husjomfruen Tyra Jensen og staldforpagter Henrik Larsen sammensteds. Arne og Ingrid Nyborg, husholdningselev Jutta hos Nyborgs, stationsforstander Dahlins datter Ragnhild, hjælpelæge Nørby (nu distriktslæge i Lemvig) var den del af ungdommen, som jeg bedst stemte overens med og som tog sig mest af ungdomsarbejdet med gymnastikforening, ungdomsforening, dilettantkomedie o. l. Arne og Jutta Jensen og Tyra, Ingrid og jeg dannede en næsten uadskillelig dobbelt treenighed. Det var som en fortsættelse af det glade ungdomsliv i Gedved. Det varede for mit vedkommende kun vinteren ud. Ingrid blev senere gift med lærerJensen, saa vidt jeg ved, en søn af den paa Nordfyn kendte radikaler gdr. Knud Jensen, Særslev. Jensen og Tyra har jeg tabt af syne. Arne og Jutta bor i Uldum som gaardejerfolk. Jeg besøgte dem for nogle aar siden, men fandt at de havde udviklet sig i uheldig retning, velhavende ja - men i høj grad materialistiske og nydelsessyge, saavidt jeg kunne skønne.Høj skolearbejdet blev mig altsaa en skuffelse. Knud Andersen, gaardmandssøn fra Midtfyn, søgte at tage lærereksamen fra Gedved i Bojsens tid. Han dumpede, blev friskolelærer i Sørup ved Svendborg, blev gift med en sadelmagerdatter fra Svendborg, og ved hendes faders død arvede de saa mange penge, at de kunde købe Uldum højskole, Danmarks ædste højskole. Den havde i mere end en menneskealder ført en hensygnende tilværelse. Bygningerne var langt fra tidsvarende, dethele ret primitivt. Hr og fru Andersen drømte om at føre den gamle skole frem til ny glans og hæder, men der skal mere til for at køre end blot et hyp. Som allerede nævnt var Andersen naiv f.eks maatte jeg ofte høre hans foredrag som censor, før han drog ud i land og rige, for at gøre døde folk levende. Jeg var ikke selvstændig nok til at sige ham min ærlige mening, han var jo min arbejdsgiver. En hoben banale talemaader isprængt citater af dette eller hint digt gør ikke stortindtryk, naar den vækkende gnist mangler. Seminaristerne i Gedved dannede i de dage en foredragsforening, hvor omegnens folk var medlemmer, men hvor seminaristerne havde ret til at besætte styrelsens flertal 5 af 9. F. eks Knud Andersen blev opfordret til at holde

foredrag der, men han var i høj grad ængstelig for at blotte en aandelig fattigdom overfor Byskov og Martin Kristensen. Han valgte at tale om Bjørnsons digt Arnljot Gellini, jeg maatte selvfølgelig hørekladden oplæst, og saa drog han da af til Gedved og kom hjem overmaade stolt af, at ingen af lærerne der havde hentydet til hans nederlag, da han dumpede. Dette var for ham mere betydningsfuldt end spørgsmaalet, om hans tilhørere havde faaet noget ud af foredraget", og tænk,hverken Martin eller Byskov antydede i nogen maade, at jeg dumpde dengang” sa' han til mig dagen efter tilbagekomsten.Engang betød det noget at kunne holde foredrag. I første halvdel af det 19. aarhundrede da romantikken og senere den grundtvigske vækkelse gik sin sejrsgang over landet, da var foredrag noget nyt og talerne var folk, for hvem det var en livssag at faa tilhørerne vakte til forstaaelse af den sag, de talte om og kæmpede for. Da kunde folk køre mange mil i stiv vogn med halmknippe til sæde gennem Jyllands hedeegne for at høre Birkedal. I vore dage er foredragsvirksomheden blevetet erhverv; saa eller saa mange kroner for et foredrag varierende fra 10 til 500 kr. eftersom foredrageren er ukendt eller landskendt. Meget almindeligt er prisen 10 kr. plus rejseudgifter naar kirkeligt samfunds præster aflægger hinanden besøg og tager de 10 kr. plus rejseudgifter som en lille behagelig nebengeschæft. Hvad faar tilhørerne ? tja hva! En lektie, de har hørt saa ofte, de har søgt kirken, og som nu efterlader hos dem en følelse af, at alting er, som det bør være efter skik , brug og vane. Her er dog en dejlig skov, her er ingen røvere. En tale som kan ruske folk op af deres vanemæssige sløvhed og faa dem til at arbejde med spørgsmaal om død og liv -ja den er sjælden; men nok derom. Knud Andersen maa have følt, at han manglede noget uden dog at forstaa sin egne fattigdom, Han fik pludselig den ide at gaa i afholdsforeningen og reklamere for Uldum højskole som afholdshøjskole, for paa den maade at skaffe sig elever. Vi drøftede sagen. Han henviste til Hadsten højskole under Nielsen Svinnings ledelse og mente, at N. Svinning kunde takke sit afholdsstandpunkt for elevtilgangen. Jeg hævdede, at N. Svinning maatte have andre personlige egenskaber, som var de afgørende, thi afholdenhed var jo et temmelig negativt andsindhold. Fru Andersen holdt med mig. ”Det vil jeg sige dig Andersen, naar vi kommer i selskab med Broager, Theis, von Eggers, Kmd Hansen, og der serveres 2 slags vin til maden, saa faar du ikke mig med til at byde dem hvidtøl og sodavand, naar vi inviterer dem til selskab her." Det standpunkt var ikke meget aandeligt men i højeste grad menneskeligt og husmoderligt. Alligevel meldte han sig iafholdsforeningen. Han fik ingen stor højskole af den grund, derimod fik han sig en ubehagelig vandgang. Gymnastikken sluttede i marts med en opvisning med efterfølgende bal. Andersen bad da om lov til at holde et foredrag ved den lejlighed. Inden for bestyrelsen var ingen stemt for hans medvirken, men vi enedes dog om at lade ham få lov til at optræde. Kan det ikke gavne, så kan det vel heller ikke skade, sådan ræsonnerede vi, men ingen har fred længere end ens nabo vil. Stridenmellem de to partier havde raset hele vinteren. Den havde også grebet ind i forsamlingshusets styrelsesforhold, og så fanatiske var afholdsfolkene, at deres repræsentant i styrelsen, formand oggdr. Poul Hansen i Uldum, limede to blade i forhandlingsprotokollen sammen, for at skjule en vedtagelse som ikke passede ham og hans parti. Dette kunne ikke forblive uopdaget, og følgelig stod sindene på

højkant. Efter skik og brug blev der i forsamlingshusets sideværelse hensat 1 kasse bajere, 1 kasse skattefri ? øl og 1 kasse sodavand, så at gæster kunde slukke tørsten ved at købe en øl eller sodavand til indkøbspris. Sådan også til opvisningen. Vi gymnaster sled så sveden randt, og så skete det, at gamle Poul Nyborg, læge Nørby samt Arne og Kresten Nyborg gik ind og fik sig en drik øl. Så trådte K Andersen op og foredragede. Han fortalte eventyret om drømme-Jørgen og prinsessen, hvor drøm og virkelighed skildres i billedsprog. Derudfra agíterede han så for afholdssagen som den dejlige drøm, kontra virkeligheden det fæle drikkeri, bl. a. sagde han: ”Med dyb beklagelse har jeg set, at end ikke i en time kan man undvære spiritus, mens man glæder sig over ungdommens øvelser. 4 ellers agtede mænd her fra byen måtte absolut ind i skænkestuen for at drikke spiritus” En ret pinlig tavshed indtrådte. Styrelsen greb ind og dekreterede pause og aftensmad før der fortsattes med bal. Da vi i højskolens spisestue sad ved aftensmaden lod de 4 agtede mænd sig melde og udbad sig en samtale med hr. Andersen. Hr. og fru Andersen forsvandt. Jeg blev ene tilbage. Stemmerne fra kontoret hørtes tydeligt gennem døren ind i stuen til mig. Læge Nørby talte meget ironisk i en dybt bedrøvet tone og beklagede sig over, at Andersen med sine udtalelser havde stemplet ham som en drukkenbolt, plettet hans gode navn og rygte, skadet hansrenomé som læge og spurgte til slut, hvorfor Andersen kunde få sig til at stemple ham således, da han aldrig havde set ham nyde spiritus i overmål. Kresten Nyborg skældte ud. Arne vilde gerne, men kunde ikke fordi han stammede, især når han blev vred. Gamle Poul sluttede samtalen med at udbryde: "Bette mand , bette mand hva vild do dow dier! Fåvel!“ Det var en meget lille hr. Andersen som trådte ind i spisestuen igen. Han følte, at det var klogt af ham om han gik over tilforsamlingshuset, når folk igen samledes og fremkom med en uforbeholden undskyldning, men hans forfængelighed krympede sig slemt derved. Da han spurgte om min mening, sagde jeg, at da hans angreb ikke vilde blive regnet for noget, måtte han helst lade det dø hen i stilhed, og det rådfulgte han. I byen var der en art højskoleforsikring, idet den velhavende del af byens borgere og egnens gårdejere årligt plejede at yde et bidrag til højskolens bevarelse. Jeg var netop tilstede i PoulNyborgs hjem, da bidragslisten blev forelagt Poul Nyborg. Begge sønnerne ivrede imod, at faderen gav noget bidrag til at støtte den mand, som havde fornærmet ham så ofte, men den gamle sindige jyde svarede: ”Jo, se Knud Andersen bliver ikke længe i Uldum, det sørger han selv for, men for ungdommens skyld må vi holde skolen oppe til en bedre og dygtigere mand tager fat,” og med den motivering tog han tegnebogen frem og gav et bidrag på mere end 100 kroner, hvor meget kunne jeg ikke konstatere, og den gamle vilde ikke snakke derom, men hundredekronesedler så jeg og flere til.Samarbejde mellem K Andersen og mig var en umulighed, dertil ringeagtede jeg ham for meget. Han søgte ganske vist at overtale mig, ved at vilde overdrage mig børneskolen som selvstændig virksomhed med ret til at benytte højskolens lokaler og sagde tilmed, at det skete på opfordring fra forældrekredsen, men jeg turde ikke gå ind i nogen form for afhængighed af ham. Derfor sluttede mit arbejde i den danske højskole den 31.03.1902; det var vist et fejlgreb af mig, men det bestemte fremtiden for mig.

Vikariat i Saxild- Nørlev

Førstelærer Elsinius Jørgensen i Saxild fællesskole søgte vikar. Jeg tog pladsen og fandt mig godt tilpas som lærer i folkeskolen. Ganske vist oplevede jeg der en provstevisitats, som var ret ondartet.Saxild og Nørlev skoler var slåede sammen. Andersen fra Nørlev skole var 2. lærer ved fællesskolen. Desuden var der en ikke helt ung lærerinde som nr. 3. Det var lærer Andersen som måtte lide under provstens uforskammetheder. Lille og uanselig, lidt vanfør var Andersen og ret uselvstændig over for den høje herre, så det var ikke lutter elskværdigheder, hvormed vi indbyrdes omtalte det gejstlige tilsyn. Også pastor Rasmussen i Saxild faldt mig for brystet. I forsamlingshuset holdtes der pinsebal. Jeg deltog men blev dagen efter tilsagt til møde hos præsten, hvor han lod mig vide at min stillings værdighed ikke tålte at jeg gik til dans sammen med tjenestefolk og 2.klasses mennesker. Jeg nægtede at rette mig efter så snævertsynet krav. Mit ophold i Saxild var jo tidsbestemt - nå _ ved min bortrejse gav pastoren mig dog en ret pæn anbefaling. Pudsigt nok blev det mig der foranledigede at Elsinius Jørgensen udgav en lærebog for geografi for børneskolen. Vi var enige om at en ny lærebog tiltrængtes. Jeg skitserede, hvordan jeg vilde redigere en sådan, så den knap blev så tør og uinteressant, og få år efter kom så Jørgensens Lærebog, bygget efter min recept, det morede mig. Ved Odder realskole virkede dengang astronomen Thorvald Kohl som rektor, 2.lærer var I C Christensen, for resten ikke ulig politikeren af samme navn, 3. lærer hed Pedersen, 4. lærer hed Jacobsen. Sidstnævnte holdt sygevikar, en seminarist Veber fra Ærø. Jacobsen boede privat i Beder. Denne Veber havde gjort sig umulig blandt realskolens elever, og da han fik at vide, at jeg var ledig fra midten af maj, bad han mig overtage hans plads til den løn han skulde have, plus 100 kroner kontant fra ham selv. Jeg troede det skete med Jakobsens billigelse. Det viste sig senere, at Veber havde disponeret paa eget ansvar. Jeg tiltrådte pladsen. Ældste klasses drenge pryglede Veber på vej fra skole, jeg var derfor belavet på at møde nogle bøllefrø, og så blev den korte tid der, knap 3 måneder, dog min fornøjeligste tid som lærer. Vebers fag var gyseligt forsømte. Måske fordi vi måtte tage hårdt fat for at bøde lidt på hans forsømmelse, fik knægtene lidt godhed for mig, og pigerne -ja 15-16 års tøse kan være næsvise, men efter et par dages forløb vardet et overstået stadium. Blandt mine elever var i afgangsklassen nuværende landtingsmedlem fr. Ester Malling Pedersen; hendes søster Dagmar gik i næstfølgende klasse. Faget botanik var helt forsmt- Vi foretog mange ekskurtioner i omegnen for at indhente noget af det forsømte, og det lykkedes mig at hjælpe dem frem, så ingen af dem fik dårlige eksamens. Jeg vilde gerne have blevet der, men efter sommerferien overtog Jacobsen igen sit embede, så jeg måtte se mig om efter anden virkeplads.

Grinderslev Skole

Et 2. lærerembede ved Grinderslev skole i Salling stod ledigt. Jeg søgte embedet og blev indstillet . 4.juni 1902 kom jeg ved aftenstid til Jebjerg station. En kammerat ved navn Ravn var yngste lærerved Jebjerg højskole. Jeg fandt ham ved familien Axelsens aftensbord. Ravn fortalte, hvem jeg var. Jeg meddelte, at jeg agtede mig til Grinderslev, skønt der var 1 mil at gå. Ingen bød mig hverken vådt

eller tørt. En sådan mangel på gæstfrihed havde jeg troet umulig på en højskole. Jeg fik vejen anvist og vandrede videre. Da jeg nåede skolen var lærer Olsen Husted med familie gået til ro; ukuet, som jeg var, fik jeg dem kaldt op og præsenterede mig. Der fik jeg både mad og natlogi; næste dag skulde jeg så til Selde et par mil længere nordpå, for at præsentere mig for provst Jensen. Jeg fandt en højskolekammerat i Hestbæk Villiam Sørensen. Af ham lånte jeg en cykel og trillede til Selde den 5. juni og var så heldig at træffe provsten hjemme. Vor samtale begyndte med en kontrovers. Han lykønskede mig med ansættelsen. Jeg takkede, men ytrede at noget var bedre end intet, men 600 kr. i årsløn var just ikke nogen fed bid. ”Vær De glad unge mand, sa'e provsten, Set Paulus siger, at har man føde og klæde med nøjsomhed bør man være fornøjet” Jeg svarede, ” Med al respekt for den gamle forfatter, kunde jeg dog godt ønske mig, at embedet havde været nokså vel lønnet.” Velærværdigheden for op som stukket af en bi: ”Jeg vil sige Dem unge mand, at De er for grøn til at kritisere en apostels ord.” ”Måske nok Deres velærværdighed”, svarede jeg, ”men at forrente en læsegæld på 1500 kr, svare til afdrag, betale skat, sygekasse, og skaffe føde og klæder til mig og min gamle mor af 600 kr. årligt, det lader sig næppe gøre med nøjsomhed alene." Provsten så på mig lidt, så sa`e han: “Den gode gud bestemmer nok hvad enhver af os har brug for til føde og klæder med nøjsomhed” Så ophørte diskusionen om det paulinske orakelsprog, men pudsigt nok havde vores meningsudveksling vakt hans interesse for min person, det fik jeg senere at føle vedforskellige lejligheder. Da jeg på tilbagevejen til Grinderslev var nået korsvejen ved Grinderslev kro kørte en ung kone med barnevogn lige imod mig. For ikke at køre vognen og barnet ned måtte jeg bremse af al magt, med det resultat at jeg fløj oven over cyklen og skurede på maven tværs over vejen. Det gik slemt ud over diplomatfrakken, mere dog over benklæderne, men mest over højre knæ. Jeg humpede de 100 alen hen til kroen, fik såret renset, lånte et sæt tøj af kromanden Teodor Mogensen og blev der om natten. To brødre til Villiam Sørensen samt en tredje gårdejer Niels fra Kørum var Teodors private gæster, og jeg blev optaget i selskabet med alle mine lånte fjer. Aftenen gik megetfornøjeligt fraregnet smerterne i knæet. Dagen efter kom jeg pr. vogn til stationen og drog ad Odder til. Embedet skulde jeg tiltræde 1.ste august, men først sent på efteråret forvandt jeg skaden på knæet. Jeg havde altså feriemåneden at flytte i. Min fattige mor tog jeg med fra Vigerslev med de få køkkens sager hun ejede, samt dragkisten, spinderokken og sengetøjet. Det var fattigt og tarveligt, dertil havde vi i forening 145 kr. at købe nyt møblement for. I Skive købte jeg spisebord, buffet og 7 stole, desuden en chaiselong til 65 kr på afbetaling. Så var vi installeret i Grinderslev skole, dog må jeg tilføje, at da vi hentede møblerne på Jebjerg station blev hesten bange. Vognen væltede, og de nye møbler trillede hen over stationspladsen uden at tage skade. Hr. og fru Olsen Husted varprægtige mennesker at arbejde sammen med. Beboerne sagde ganske vist om Olsen, at han var vanskelig at samarbejde med, og at mine 3 forgængere var flyttet derfra af den grund. Vi kom ualmindelig godt ud af det med hinanden, og vort venskab fik ingen brist nogensinde. Mineforgængere maa sikkert selv have haft deres del af skylden, når forholdet til Olsen var mindre godt. Sognepræsten hed Rasmus Bartholdy Møller, og var en brodersøn af Høyer Møller, bekendt under

forfatternavnet ” Den gamle feltpræst” Pastor Møller følte sig som den betrængte dydens vogter. Da han erfarede, at jeg en aften havde været gæst i kroen sammen med 5-6 af egnens ansete mænd, fik jeg tilhold om at møde i præstegården. Der fik jeg en irettesættelse: en børneopdrager kunde ikke vær gæst i en kro, uden at det vilde gå ud over mit gode navn og rygte, umuliggøre disciplinen i skolen, o. s. v . Jeg nægtede modtagelse af både formaning og irettesættelse som mig uvedkommende. En gymnastikforening dannedes med mig som leder. Ca. 60 gymnaster var aktive deltagere, så jeg hersede med 2 hold 2 gange ugentlig. Tillige arbejdede et pigehold, ledet af Per Thises datter Katrine, den senere fru Vanger, leder af Buchtrup annoncebureau, Arhus. Resultatet var efter min egen dom tilfredsstillende. Ved vinterhalvårets slutning samledes 23 gymnastikforeninger i Jebjerg til konkurrence, og mit hold blev nr.7, til trods for at kun 3 af mine gymnaster havde øvet gymnastik før. Skolearbejdet begyndte 1. september 1902. Det var ikke det samme som at undervise i en realskole. I realskolen kommer eleverne som regel efter eget ønske og med et mål i sigte. I den tvungne folkeskole ( i realiteten er den jo tvungen) kommer eleverne ikkemed interesse for arbejdet. Lidt lykkes det end ikke gennem de 7 års arbejde at vække interessen for skolens arbejde, og flertallet af eleverne i Grinderslev skole mødte ret ligegyldige. Det lykkedesmig dog at blive godt lidt af de allerfleste, og i samme forhold steg glæden ved arbejdet. Det vakte jo lidt forundring hos både forældre og børn, at jeg strøg alt lektievæsen i læsefagene, men gennemgik stoffet forud, og i sidste halvdel af timen ved spørgsmål og samtale sikrede mig, at det fortalte var rigtigt opfattet. Denne undervisningsmåde var jeg vant til fra Testrup Friskole og har aldrig opgivet den.Den frie fortælling var ny og uprøvet i Grinderslev skole men slog godt an og gav sig sommetider morsomme udslag. T.eks fortalte jeg i en geografitime om Cheops-pyramidens størrelse, opbygning og anvendelse. Da jeg nævnte størrelsen af dens grundareal og sammenlignede denne med med et tilsvarende markareal uden for vinduerne, stirrede børnene på mig med nogen tvivl i ansigtsudtrykkene, men købmandens datter den 8-årige Anna gav tvivlen luft i ordene: ”næh ved du nu hvad bette Bo, den er skam for tyk." Nu er hun selv husmor i Grinderslev kro og når vi ensjælden gang ses, opfrisker vi episoden. Olsen var som lærer ikke just elsket af eleverne men i høj grad respekteret. Han stilled meget store krav til børnenes hjemmearbejde med lektielæsning, og var af væsen ironisk, men ikke det alene. Han vandt ikke børnenes tillid, desuagtet måtte han kaldes en meget dygtig lærer. Da første eksamen var overstået sae han: ”du må lægge dig efter at lave en eksamen; det var let for mig at høre, at børnene vidste og forstod meget mere end du lod dem få lovat komme frem med." Jeg har aldrig glemt hans ord, men jeg har alligevel aldrig kunne tage ved lære deraf. Jeg har været for ærlig til at bluffe. Udadtil var Olsen højt anset selv blandt politiskemodstandere. Han var ivrig politiker og tilhørte den radikale fløj af venstre. Det var i de dage, da Skive folkeblads redaktør, løjtnant Karl Hansen, blev valgt som folketingsmedlem, idet man taktisk klogt havde fået kredsens tidligere repræsentant, den moderate Dalsgård, overflyttet til landstinget. Olsen Grinderslev, Tygesen Jebjerg, højskolemændene Axelsen og Kæstil Jebjerg. Den landskendte mejeribestyrer Esper Andersen var de førende i den kamp: Olsen var den bidende logiker, Tygesen den ildfulde agitator men Kæstil den ypperste taler. Jeg var med i kampen med liv og sjæl. Olsen var kirkesanger i

Grinderslev kirke. Det var den del af hans embedsgerning han egnede sig mindst til. Hans sang var absolut ikke en nydelse. Stemmen var ikke smuk, øret var ikke fint. Tilmed levede han i stadig krigstilstand med præsten som ikke kunne tåle Olsens ” tagen forbehold” over for de teologiske dogmer. Også der stemte Olsen og jeg overens. Præsten var nu også en meget snæversynet repræsentant for skoletilsynet. I ungdomsforeningen læste jeg op en aften en lille novelle af Palle Bister, født Gram. Novellen kaldtes: ”De nye støvler” og skildrede en ung mands uheld og lidelser fordi hans nye støvler trykkede og klemte så smerterne helt ødelagde hans samvær med hans hjertes udvalgte, og at han, da han sad på sengekanten og badede sine smertende undersåtter i et fad vand sukkede: ”I aften bliver min aftenbøn" gid pokker havde de forbandede støvler” Præsten var tilstede og hørte oplæsningen. Dagen efter fik jeg tilsigelse om at møde ikontoret. Jeg mødte og fik en ordentlig røffel, fordi jeg i ungdommens påhør havde vovet at oplæse en karrikatur af aftenbønnen. Jeg tilbageviste hans irettesættelse og forsikrede at jeg vilde gentageden samme oplæsning når og hvor man ønskede det, thi der var i de omtalte ord absolut intet karrikerende. Velærværdigheden havde ikke held med sig som moralens, dydens og kristendommens selvbestaltede vogter overfor de 2 Grinderslev lærere.

Bryllup

Mor var udslidt og havde været sådan længe. Arbejdet som vadskekone var forlængst over hendes kræfter. Min broder havde givet hende en symaskine. Med den tjente hun lidt ved linnedsyning. Min broder hjalp hende med penge og naboerne hjalp til på anden vis, ikke mindst den gamle sognepræst Rasmus Balslev, skønt han var I. M ( note indremissionsk) og hun grundtvigianer. De lærte efterhånden, at de vilde det samme. Nu var det altså min opgave at skænke mor et hjem. Hunvar tillagt 65 kr. årligt i alderdomsunderstøttelse. Jeg havde 600 kr. i løn. Godt at vi begge var fortrolige med fattigmandskår. Strengt var det for hende at flytte fra det smilende Fyn til det noget barskere Salling, dobbelt strengt fordi dialekten var så fremmed. Jeg tror det var d. 4 september 1902, da landpost Peder Sørensens datter blev gift. På grund af pladshensyn blev gildet forlagt til gdr. Peder Esbensens storstue. Musikken leveredes af en gammel violinspiller alm. kaldt Gamle Hans. Snedker Anders Mikkelsens yngste datter Maren var med som brudepige. Og kort fortalt 12. december samme år forlovede vi os. For så vidt var alt godt, men moders svaghed tog til. Hun måtte søge sengen og den tilkaldte læge Clausen,Vihøj, konstaterede underlivskræft. Jeg var altså nødsaget til at holde kvindelig hjælp i huset, og jeg valgte så at gifte mig. Den 2l .april stod brylluppet: Blandt bryllupsgæsterne var min mosters mand Jørgen Knudsen fra Søndersø. Han fik et dårligtindtryk af Sallings klima, thi på Fyn var græsmarkerne grønne med 3-4 tommer langt græs. l Salling var jorden bundet af frost og græsmarkerne tørre og visne. Min kones brodersøn, nuværende Anders Mikkelsen, Hadsten skænkede os et par sengesteder af eget fabrikat som brudegave, og så var huset møbleret. Jeg ser stuerne for mig endnu. Opholdsstuen var tapetsere med tapet, hvis grundfarve var svagt gullig, men med blomster af søiris og siv, midt i stuen bordet med 4 vienerstole med rørsæder, ved gårdvæggen chaiselongen, ved gavlvæggen buffeten. Jeg fandt, at så fint havde jeg aldrig boet før. I soveværelset 3 senge, moders dragkiste, min kones kommode. Desuden havde vi et lidet gæsteværelse til en slags pulterkammer, samt rummeligt køkken og kælder og en 1/2 skp land grønjord til have. Det kneb kun med indkomsten. Som pligtig enkeforsørgelse måtte jeg tegne og deponere en livsforsikring. Den tog de første 100 kr. af lønnen Renter af læsegælden tog de 75 kr. Skat og sygekasse tog noget, føde og klæder resten. Men der blev altid mindst til føden. Ofte var der kun 15 - 20 kr pr måned til husholdningen. Grød tre gange dagligt blev i længden for ensartet. Så anvendte vi mosede kartofler på brødet i stedet for margarine til noget vi kaldte kaffe. Sådan skole kan nutidens seminarister og unge lærere have gavn af at gennemgå i stedet for at hyle op gennem fagforeningen. Nåh, lidt mælk, kartofler, æg og andet vankede der i tilskud fra mine svigerforældre, som boede 2 km fra skolen. Alligevel stiftede vi gæld hos købmand J Laursen. Elisabethminde, ca 200 kr. efter 5/4 års forløb. Det kunde ikke gå rundt. Jeg skulde i 2 år virke som 2. lærer, før jeg kunde få første - eller enelærerembede, og 5 år skulde jeg vente på første statslønstillæg. Det gjaldt derfor om at blive konstitueret som enelærer, så kunde konstitutionstiden tælles med i de 5 år.

Svenstrup skole

Jeg søgte og fik embede i Svenstrup syd for Mariager. Lønnen var 650 kr plus 2 læs lyng. Det betød ikke en øjeblikkelig forbedring, thi min kones hjem var af større værdi end de 50 krs tillæg. Vi flyttede. Det var et trist bytte. Svenstrup var en lille landsby omgivet af hede. 4 gårde, 5 huse, 1 kirke og 1 vandmølle, det var alt. Skolen var en gammel stråtækt kasse med 2 værelser og køkken, entre fælles med skolestuen. Der var en tom ladebygnjng, som anvendtes til oplagsplads for tørv og lyng og med hønsehus i gavlen, og som V. C et træskur med udskåret sæde og frit udsyn til gødningsgruben der neden under. Skorstenen var fuld af løbesod og da jeg bad sognerådsformanden, proprietær Floor, om at få kakkelovnsvæggen og 10 alen loft pudset om, for at blive fri for løbesoden, svarede han ret storsnudet, at det var vel min eller min kones sag at holde vort hus rent. Jeg indvendte at det var rigtigt nok, forudsat at vi ved indflytning fandt husetanstændigt renholdt, men ikke tale om at det høje råd vilde ofre en murers dagløn for at fjerne soden. Så lod jeg loft være loft men købte 2 kg oliemaling i Mariager på kommunens regning, idet jeg dog for en sikkerheds skyld bad min nabo grd. Lars Peder, der var sognerådsmedlem om tilladelse. Han svarede.” Det kan der da den onde mig ikke være noget i vejen for.” Det viste sig senere at han tog storligen fejl.Svenstrups 4 gårde plus vandmølle hørte oprindeligt under herregården Kjellerup, som lå 3 km østligere. En af gårdene hed Svenstrup Hovgård og beboedes af proprietær ”fanden pine mig Aarup.” Aarup var nu trods hans eder den bedste af byens mænd. Syd for byen lå en lavvandet sø på100 td. Land. Den kaldtes Frue sø. På sydsiden af søen lå landsbyen True. Søens vestside stod ved et vandløb i forbindelse med den ret store Glenstrup sø. Ved indsnævringen lå på sydsiden kirkebyen Vester Tørslev, på nordsiden lå Broløs, nogle få bebyggelser og et mejeri. Navnet kunde tyde på, at forbindelsen mellem de to byer har været et vadested . Oprindeligt fra Broløs gik hedevejen gennem Geltrup og Skjellerup til Hobro. Geltrup er den eneste by jeg har set med fællesbageovn, bygget på gadejorden midt i byen, en jordhytte med stråtag. Jeg fik den aldrig set indvendig. Fra broløs snoede hedevejen sig langs søbredden til Svenstrup, som var et aneks til Vester Tørslev. Midtvejs lå et hus som kaldtes ”Helvede” Der boede Per Smed med kone, 2 gederog 1 gedebuk. Deres samliv havde nok givet hytten navn. Smedehåndværket var lagt på hylden, hvis han overhovedet nogensinde havde brugt det. Broløs mejeri var bygget af en driftig gårdmand samme sted, Niels Kristiansen tror jeg han hed, jeg kan jo huske forkert. Han var en modsætning til svenstrupperne som var træge og dorske kun interesseret i drik og kortspil. En undtagelse var dog gdr. Michael Møller, en ret forsigtig men solid bonde. Hans yngste søn søgte skolen. To voksnesønner og 2 dito døtre opholdt sig ihjemmet. Det var et hyggeligt hjem. Kvinderne sad altid ved spinderokken når dagens syssel var endt. Det sås ellers ikke andre steder. Ar 1900 blev der bygget mejeri i Svenstrup. Det var ikke stort. Det omfattede kun de to byer Svenstrup - Gunderup og True og da roedyrkning endnu var omtrent ukendt der på egnen, siger det sig selv at mælkemængden ikke var overvældende stor.Mejeribestyreren hed Hombeck, han udførte al arbejdet med hjælp fra en mejerske. Det gjaldt vel for ham som for flere, at et klækkeligt overskud på åresregnskabet var ønskeligt. Jeg overværede en scene på mejeriet. Morten Jørgensen skældte og smældte og påstod at Hornbeck

vejede galt 3-4 pund maelk for lidt hver dagved indvejningen. Michael Møller var også tilstede. Da vi gik derfra sa`e han til Morten: ”Sådan bar jeg mig ikke ad. Jeg sa'e til ham, da vi var ene to: vejer du for lidt til de andre, det kommer ikke mig ved, men min mælk skal du veje rigtig." Udtalelsen karakteriserede manden. Ejeren af vandmøllen hed også Michael Møller. Han var en ganske modsat type. Han satte stor pris på spiritus, var meget hjemmefra og var tillige lidt af en ågerkarl. Peder Lykkemark boede øst for møllen. Gården var på 60 tdr land foruden et ret stort areal kærjord med tørv. Gården var nybygget, udhusene af kampesten, stuehuset af røde mursten. Peder Lykkemark var i stadig pengetrang. Mølleren var hans bankier på den måde at Peder fik en veksel med mølleren som underskriver. Når vekslen forfaldt til udbetaling tog mølleren en plag, en ko, et føl eller lignende for at dække beløbet, som han lagde ud. På den måde bragte han lidt efter lidt Peder Lykkemark helt til tiggerstaven. Inden han fik Peders gård til tvangsauktion fandt Peder imidlertid en køber til bygningerne og besætning plus 40 tdr land, medens han beholdt 20 tdr land hede tilopdyrkning. Den nye ejer hed Morten Jørgensen barnefødt i Kielstrup nord for Mariagerfjorden. Han var af profession slagter og handelsmand. Han begyndte som landslagter i et hus vest for landsbyen Oue, blev gift med Ane datter af Daniel ....... .. gdr. i Oue. Hun var eneste bam og de skulde omsider forsøge at overtage Anes hjem men Morten og svigermoderen kunne ikke være i hus sarmnen. Hun var en galsindet trold og slog Morten i hovedet med hvad der stod næst ved hånden. Så sagde Morten farvel. Peder Lykkemarks gård købte han for 13000 kr. I dag ville den koste det 6 dobbelte. Det store tørveskær fik Morten straks afvandet, så han året efter kunde lade grave flere hundred tusinde tørv, der leveredes i Hobro og Mariager. Markjorden merglede han.Mergelen hentede han i nærheden af Hobro. Det var en transport på mellem 2 - 3 mil, men Mortens arbejde kendtes godt allerede på 2. års høst. Mølleren blev ond i sulet. Engang da han var godt fuld, hvæsede han ind i Mortens ansigt: ”Din satan! Du kom for tidligt! Et 1/2 år tilså havde Lykkemarks gård været min."Morten havde en vild fantasi. De største løgnehistorier konstruerede han i et muntert lag. Når moder sa'e ” Nu lyver du igen, slagter”, svarede han godmodigt, ” Det gør sgu ingenting, når folk kan hørehvad det er." Jeg må dog tilføje, jeg har aldrig hørt ham føre løgnagtig snak om andre. 1904 kom han hjem med 32 kreaturer købt på Brønderslev septembermarked. Ingen af dem havde kostet ham over 50 kr, men i Mortens hånd gav de fortjeneste. Heste handlede han stadig med. Altid dem med skjulte eller synlige fejl og derfor til små penge, men lidt sul på knogleme, så gik de med fortjeneste. Hjælpsom og flink var han som få. Han lærte mig at køre på veksler. En sommerdag i 1904 stod jeg i haven i lidt melankolsk humør. Kbmd Knud I Laursen, Elisabethminde, havde bedt om at få sit tilgodehavende betalt omgående. Det var mellem 200 -300 kroner og det var en stor sum for mig. Morten kom kørende med sin mergelvogn. Han tog holdt og sa'e: ”Jeg tykkes, du ser noget mellemfornøjet ud. Har katten drukket af mæ1ken?” ” Næh, men en købmand i Salling rykker mig for et par hundrede kroner, og jeg har ingen." " Skidt ikke andet, du kan gå ned til bankdirektør Møller' og låne de penge på en veksel og sige, at jeg er villig til at skrive under.” ” Ja tak du, men om tre måneder har jeg heller ikke så mange penge, hvad så?” ”Det kan ikke gå værre end at jeg betaler, så kan vi jo altid skændes om resten” Jeg fulgte Mortens anvisning. Jens Laursen

fik sit tilgodehavende og siden ! ja utallige veksler har jeg haft løbende, så min gæld aldrig blev for gammel. Den ene veksel indfriede den anden, men min kredit forblev usvækket. Sådan gik de første 20 år. Det var dyre penge at arbejde med, men de var lette at få fat i.Mortens skæbne blev ikke, som han fortjente. 1 fjerdingvej nord for Svenstrup lå Korsagergârd. En sagfører Hvid fra Randers havde slået sig på gårdslagtning. Han fik Morten fat som kommissionær. Det var handel og det gav penge, og snart gik Morten med som Hvids kompagnon. 1905 eller 06 solgte Morten gården i Svenstrup og købte en stor gård Frejlev Storgård. Jeg var da flyttet til Tinning hedeskole ved Frijsenborg. Der besøgte Morten mig, og da var han stolt af sin gode gård med alle mulige maskiner, 1.ste klasses besætning o.s.v. 1/2 år senere skrev han til mig. Nu er hele herligheden fløjet, om så det er min store træpibe, så har de taget den med. Hvid er rejst til Amerika med en anden mands kone, efter at han har belånt alt, hvad der kunde belånes, og som hanskompagnon må jeg betale gildet. Morten begyndte igen på bar bund som ejendomshandler. Men handelslivet havde gjort ham gridsk. Han klædte en ejendom af hårdere, end loven tillod. Han måttederfor tage nogle måneders fængsel; men 1911 ejede han en gård i Tobberup nord for Hobro. Hans kone Ane var imidlertid død, og derved forsvandt den eneste som havde magt til at holde Morten oppe fra forfald. Som husbestyrerinde fik han fat i en fraskilt sagførerfrue fra Brønderslev, og hun var ikke egnet til at holde igen. Hellere påvirkede hun ham i dårlig retning. Da vi flyttede fra Skellebjerg skole til Flyvbjerg, indlogerede jeg familien hos Morten, mens jeg drog videre for at forberede sidste del af flyttet. Da var Morten nået så vidt, at han drog ud for at finde en kone efter en avisannonce. Vi frarådede ham det bedste vi kunde, men annoncen lovede, at vedkommende ejede 40000. Sådan sagde han da, og vi skiltes. Morten fik sig en kone, men pengene skulle ved nøjere eftersyn tælles i ører, ikke i kroner. Ægteskabet blev ikke lykkeligt den gang, thi få år efter tog han sine børn ved hånden og opsøgte fru Rasmussen i Älborg, hvor hun drev pensionat. Konen efterlod han alt. Imens var krigen 1914-18 udbrudt. Gårdslagtninger tog for alvor fart, og Mortenfandt sig i sit rette element. Hans handler, hans ødselhed, hans drikkegilder i Brønderslev er velkendte over hele Vendsyssel. På et vist tidspunkt var han halvmillionær. Smalbygård i Brønderslev købte han, byggede stuehus for 65.000kr. Vi var med til rejsegilde. Fru Rasmussens børn satte han godt i vej, såvel som sine egne, og dette til trods stjal hun fra ham som en ravn, tømte hans tegnebog, når han kom døddrukken hjem. Overfor mor og mig roste hun sig deraf. Sæbeboblenbrast; for tredje gang stod Morten på bar bund. Så opsøgte han sin forladte kone. Hun tog imod ham, subjekt som han var. De begyndte et pensionat i Borgergade i Ålborg. Der så jeg ham for sidste gang som en velklædt mand, som ikke mere nød spiritus. Han havde rige evner, et varmt medfølende hjerte, men en svag karakter.

Jeg vender så igen tilbage til Svenstrup skole. Jeg var kirkesanger i Svenstrup kirke. Sognepræsten hed Thalbitzer. Han var en overnervøs stakkel, og den udueligste præst, jeg kan tænke mig. Hans prædiker bestod hovedsageligt af skriftsteder sammenknyttede ved bindeord. Derfor var der, så at sige, ingen kirkegang. Hans kone fulgte ham,hvor han gik og stod. Uden hendes nærværelse var han hjælpeløs. Da jeg en dag gjorde tjeneste i Vester Tørslev kirke under lærer Sørensens forfald, satte jeg mig nederst i kirken nær kakkelovnen, og den dag var

han helt konfus. Jeg blev bedt med hjem til middag og han sa'e da halvt ulykkelig: ”Ja, hr Bo når De en anden gang gør tjeneste her, må jeg bede Dem med skriftens ord: Ven, sæt dig højere op. Jeg kan ikke fastholde tanken, når jeg ser Deres øjne vogte mig." I Svenstrup kirke stod degnens stol halwejs bag prædikestolen. Der generede jeg ham ikke. I Svenstrup kirke var et harmonium, som blev spillet af fru Thalbitzer. Min stemme ligger for dybt. Derfor kunde jeg ikke tage de høje toner i salmemelodierne. Fru Thalbitzer kunde ikke læse tekst og melodi på samme tid. Når jeg tav, sang hun la la la. Det var en ejendommelig kirkesang. Det gjorde nu ingen fortræd, for stadige kirkegængere var kun ringeren, præsten med frue, degnen som regel uden frue og så faster, en gammel ungpige og husejerske, søster til sognerådsmeedlem Lars Peder Sørensen. Om hun var særlig religiøs, ved jeg ikke. Derimod ved jeg, at hun var en slem tyvekvinde, som vi meget nøje måtte iagttage, for at hindre at noget af vort blev hængende ved hendes fingre. Af skabning var hun ualmindelig hjulbenet. Dette kom hende til gode, idet hun havde en 2 liters mælkespand hængende mellem benene, beregnet til gemmested for frikadeller, småkager 0. lig. Somme tider måtte hun jo aflevere. To morsomme oplevelser knytter sig til tilværelsen i Svenstrup skole. Loven om menighedsråd var vedtaget, og det første valg blev foretaget. Da ingen interesserede sig fornarrestreger, måtte præsten tilkalde nogle personer til at opstille kandidatliste og til at optræde som tilforordnede under valget. Valgdagen oprandt. Valgstedet var Svenstrup skolestue. Valgkomiteenmødte, ingen andre. Efter flere timers ørkesløs venten sa'e fru Thalbitzer: ”Ja så må jeg jo nok hente faster." Det skete, men faster havde slet ikke forståelse af noget som helst, dog til sidst erklærede hun: ”Ja når pastoren sejer, a ska jør såånt, så ka a da sæjt sætte det bette kryds." Derpå stemte valgkomitteen, og så havde Svenstrup sogn et menighedsråd, og et længe og dybfølt politisk savn var stillet. Man siger, at nye koste fejer bedst. Blandt rådets medlemmer fandtes et parskikkelige koner, som ikke kunde forstå, at ikke skolebørnene skulde lære Balslevs lærebog udenad på remse. Sådan havde de annammet deres kristendom og sådan mente de, at børnene også skulde annamme den. Det resulterede i, at fastelavns søndag 1904 siger præsten til mig efter endt kirketjeneste: ”Hør hr Bo, De giver vel børnene dygtigt med lektier forl” og jeg svarede: "jo jo alt hvad de kan magte” Pr: ”Ja giv dem endelig dygtigt meget for." Næste søndag kom samme spørgsmål og svaret lød som før, men så slap det ud: ”Jamen giver De dem også lektier for i lærebogen?” så måtte jeg jo svare: ”Nej, Balslevs lærebog er den eneste lærebog som anvendes uden udenadslektier.” Præsten: ”Det må De gøre, folk er utilfredse, hvis ikke det sker." Jeg: ”Det gør jeg meget nødigt, det er jo ensbetydende med at vaksinere børn mod kristendom." Præsten: "Ja så befaler jeg Dem det." Jeg: ”I rigsdagen sidder lærere, som har nægtet at anvende lærebogen på den måde, så kan jeg vel gøre ligeså." Præsten: ”Jeg er Deres foresatte, over mig står provsten, over ham bispen, og over bispen hs. Majestæt kongen. De vover vel ikke at sætte Dem op imod h. majestæts befaling?” Jeg: "Der er langt til København." Præsten: ”Nu skal jeg sige Dem en ting hr Bo. De er blot konstitueret i embedet, og bøjer De Dem ikke, så får De ingen anbefaling til fast ansættelse." Jeg: ”Det er det mest overbevisende De endnu har sagt." Præsten: "Altså De giver børnene en passende lektie for, så begyndes med den øverste dreng og sluttes med den nederste pige, og De hører dem på den hele lektie." Jeg: "Så får vi

ikke stort mere udrettet.” Præsten: ”Det gør intet, religionen er det vigtigste af alle fag." Jeg: "Nu ja, så siger vi det." Næste dags morgen i ældste klasse fortalte jeg mine elever hvordan landet lå, og tilføjede at de nu måtte vide, at jeg fulgte ordren til punkt og prikke. Søren udbrød: ”Ded er endda ded dummeste a hår høt læng”, ogjeg svarede: ”Det er også min mening, Søren, og det må du godt fortælle hjemme, men de som tror de er klogere end mig, har jo villet det sådan." Så fik de arme unger en halv side i Balslevs lærebog at lære udenad. Jeg fulgte orden nøjagtigt, hørte dem efter tur i den hele lektie fra den øverste dreng til den nederste pige. Det var strengt for alle parter, og for oversidderen var der gråd og tænders gnidsel hver dag, når mørket faldt på. Sådan gik 14 dage, så sa'e hr pastoren: ”Nu går De vel ikke alt for strengt til værks hr Bo." Jeg svarede: ”Børnene får 1/2 side for, jeg hører dem på den hele lektie fra den øverste dreng til den nederste pige, og de som ikke kan lektien må siddeefter.”Præsten: "H.m, vi kunde måske nøjes med de vigtigste skriftsteder”, og jeg så på ham, smilede lidt, og svarede: ”Synes De som jeg, hr Thalbitzer, at den første puniske krig bør afsluttes."”Ahrr,” svarede han og vendte ryggen til. Så blev Balslev igen lagt på hylden og aldrig fremdragen siden. I .C. vilde sælge De Vestindiske Øer. Der blev fortaget folkeafstemming. Præsten samlede underskrifter imod salget. I kirkens våbenhus stod en dag præsteparret, sognerådformand Floor, sognefoged Niels Michael Mikkelsen fra Gunderup og jeg. Præsten og Floor drøftede temaet, jeg forstyrrede sognefogden i at følge med i deres samtale. Nu var sognefogden l.C.-tilhænger med liv og sjæl og troede, at som han sådan mente alle, og da så præsten vender sig direkte til ham med ordene: ”Ikke sandt min kære sognefoged, det mener De da også," så kom svaret prompte: ”Ded sejer a sgu åsse hr pastor, hva faen ska vi me ded skidt,” men da præsten lidt overlegent tog ordet og sagde: ”Nej min gode sognefoged, jeg siger hvorfor skulde vi dog sælge øerne,” ja så svarede sognefogden i højeste befippelse: ”ded, ded, ded, ded sejer a sgu åsse, hr pastor, hvorfor skulle vi egentlig sælle dem,” og så skrev han under på listen. Jeg lo.

I almindelighed er ægteskabet indledning til slægtens forøgelse, sådan også vort hjem. Komhastigkomkonen boede i Mariager. Jeg havde i tide sikret mig, at Poul Arups befordring skulde befordre hende frem og tilbage, når tiden kom. Den 25 .de februar kom Arup: ”Ja nu er den faenpine mig gal, skolemester, det er jo nok snart ved tiden, men i morgen er der i Hobro fremstilling og kåring af hingsteplage, der skal jeg være med, men Lars Peder Sørensen har lovet mig at køre efter madammen, hvis det bliver nødvendigt." Det blev nødvendigt. Jeg gik til Lars Peder og bad ham køre efter jordemoderen. Han svarede: ”Det er a den onde mæ lie aa, ded ka a sgutte.” Jeg henviste høfligst til Arups meddelelse og fik til svar: ”Ded er sgu godt nok, men øget er i fol, aa plagen er itte skoet, ded kan a den onde mæ itl” Så måtte jeg finde andre. Jeg løb til Morten Jørgensen og fortalte, hvorledes det stod til. ”Vil du køre Morten?” ”Ja sågu vil jeg køre, men du skal med, forvejen er glat, og hesten ikke skoet,” svarede han, og de to røde for til Mariager og hjem i sådan en fart, at de slet ikke fik tid til at snuble, og stamherren til godset i månen kom til verden d. 26. feb1904.

Jeg blev hurtigt belært om, at de 650 kr plus 2 læs lyng var lidt nok til livets ophold. Jeg begyndte at søge forflyttelse til bedre embeder. Jeg søgte så ihærdigt, at provst Heegård i Spentrup bestemte sig til at holde eksamen i Svenstrup. Det gik så nogenlunde. Poul Årup sa'e som repræsentant for skolekommissionen: ”Efter det vi har været vante til, synes jeg at resultatet er godt." Provsten svarede med forbehold: ”Jeg vil hellere sige, at det var ikke så galt,” og henvendt til mig, ”De søger ustandselig forflyttelse.” ”Ja jeg kan ikke eksistere med så lille løn,” svarede jeg. ”Det skulde De have betænkt inden De søgte embedet. De må huske, at De er til for skolens skyld. Skolen er ikke til for Deres skyld. Når De har siddet her, skal vi sige i 4 år, så kan De begynde at søge igen." Jeg trak skrivebordsskuffen ud: ”Se her, provst Heegård, ligger 25 stk Siersteds ansøgningsskemaer, når Dehar påtegnet dem køber jeg 25 stk til." Lidt stødt vendte han mig ryggen. Næste gang jeg søgte (det var i Arslev ved Randers) blev jeg indstillet men ikke kaldet. Så blev embedet som førstelærer vedTinning hedeskole opslået. Jeg sendte min ansøgning og blev blandt de udvalgte tre af 27 ansøgere. Vi tre blev tilkaldt at stå skoleret for det høje råd. Søren Gravengård, dim. 1900 fra Gedved, var blandt de tre. Der var ingen frist nævnt i meddelelsen, og uheldet vilde, at jeg kom dagen efter at rådet havde haft møde med beboerne, hvor de var enedes om, at indstille Gravengård som nr 1, mig som nr 2 og som nr 3 en ukendt mand med en dårlig eksamen, men med lang tjenestealder. Da jeg kom ind til formanden Thomas Mathisen i Tinning og fik dette at vide, blev jeg noget lang i ansigtet. I samtalens løb sa'e han, at beboerne ønskede en af de to første kaldet, og at man derfor havde indstillet nr 3, som en mand uden udsigter. Jeg indvendte, at dette sandsynligvis vilde medføre alt andet lige, at nr. 3 blev kaldet, thi kaldelsesmyndighederne fulgte i almindelighed den praksis at kalde den med den længste tjenestealder, og jeg forsvarede denne praksis som berettiget. Thomas Mathisen bad mig da om at følge med til sognerådsmøde med det samme og oplyse de andre medlemmer om faren ved at indstille nr. 3. Vi kom til mødet, jeg blev præsenteret, ogformanden bad mig tage ordet. Jeg udtalte da min beklagelse over at være kommen for sent, og at jeg på ingen vis kunde ønske at påvirke rådets medlemmer til gunst for mig, da Gravengård var min kammerat, som jeg kun vidste godt at sige om, men jeg bad dem finde en mand til nr. 3 pladsen, som var mig af år, såvel som af tjeneste, så at valget naturligt måtte falde mellem mig og Søren, og jeg lagde ikke skjul på, at jeg agtede mig direkte til provst Jensen i Lyngå, for, om det var muligt, at vække hans interesse for min person. Da jeg stod på perronen ved Hinnerup st., kom et af rådets medlemmer for at sige mig, at de efter min bortgang var enedes om at sætte mig som nr. 1 og Søren Gravengård som nr. 2. De vilde ikke have, at jeg rejste til provsten under forkerte forudsætninger. Jeg takkede og steg i toget. FraLerbjerg station gik jeg til Lyngå, for at gøre provst Jensen min opvartning. Han var en elskelig gammel herre. Fra min svoger snedkermester Jens Nielsen i Lyngå vidste jeg lidt om provsten ogprovstindens interesser, og besøget formede sig ret fornøjeligt. Den barnløse provstinde havde kastet al sin kærlighedsevne på dyr. Jeg blev naturligvis straks medlem af Foreningen til dyrenes Beskyttelse. Allerede da vi sad ved kaffebordet så forsvandt vi to herrer op i kontoret. Provsten bød mig en cigar og betroede mig, at dens pris var 5 øre, men sa”e han: ”Jeg kommer jo stundom til taffels hos grev

Frijs på Frijsenborg, og der bliver man budt Havarmacigarer til 1,5 kr pr stk. men jeg må dog sige hr. Bo, at jeg sætter mine billige 5 øres cigar lige så højt." Det turde jeg naturligvis ikke benægte. Dernæst drejede samtalen sig om den fratrådte lærer ved Tirming hedeskole JensKnudsen, kendt under forfatternavnet Peder Jæger, som han skildrede som en løjerlig original, der passede alt andet end skolen. Jeg rejste hjem, vis på at mine dage i Svenstrup skole var talte.

Fra Salling havde jeg fået smag på politik. I C Christensens fløj af venstrepaitiet bar navnet Reform Venstre. Det var en selvfølge, at jeg sluttede mig dertil, skønt jeg havde ikke spor af begreb om politik. Det har livet lært mig at erkende. Min politik var alene baseret på tro på de forskellige førere, f.eks. troede jeg blindt på velsignelsen ved at få tiende og- hartkornskatterne afløst, skønt denne afløsning blev årsagen til de danske landmænds fornedrelse; fra at være selvstændige mænd med penge på rente, blev de nogle stakkels prioritetsforpagtere, der var tilfals for det første det bedste statstilskud. Mariagerkredsens folketingsmand var Moestrup fra Mellerup ved Randers. Efter sigende var han Jacob Knudsens model til sognefogeden i romanen ” Den gamle præst." Jeg fulgte tro Moestrup til alle hans vaelgermøder og talte begejstret om velsignelsen ved at få jorden frigjort for skat. Herregud, sikke et fæ jeg var dengang! Havde jeg så endda været det eneste fæ, men det viste sig desværre, at det var jeg langtfra. Det eneste fornuftige menneske, hvad skatteloven af 1903 angår, var den højkonservative distriktslæge Kragelund i Hobro. Ham traf jeg på den måde, at jeg tilkaldte ham i anledning af stamherrens sygdom, som for øvrigt viste sig at være næringssorg. Jeg fik lov at køre med ham i giggen ind til Hobro efter medikamenter. Hvorledes jeg fik begyndt,husker jeg ikke, men jeg må jo have holdt et af mine anerkendte foredrag om skattelovene, for netop som vi kørte op ad bakke mellem Gettrup og Skelleiup, sa'e han meget spydigt: ”Sig mig engang lærer Bo, tror De virkelig De har forstand på det, De taler om?” Jeg blev tavs og han fortsatte: ”De må gerne kalde mig en gammel forstokket konservativ, men tro De mig, vi får aldrig et skattesystem, der kan stå mål med hartkornskatten. De må huske, at hartkornskatten sænker købesummen med skattens kapitaliserede værdi, og det beløb som på den vis indgår i stats-og kommunekassen, bliver vi fri for at betale som skat af formue og lejlighed." Han sagde ikke mere, og jeg ~ ja, jeg sa'e med tugt at melde heller ikke mere.

Tirming hedeskoleMin tid i Svenstrup var altså endt til beroligelse for sogneråd, skolekommission, menighedsråd o.s.v. Jeg havde ønsket den gamle ladebygning omdannet til gymnastiksal og gymnastikdirektørensassistent Juncker havde jeg tilkaldt som hjælper, men de foresatte myndigheder var hverken til at hugge eller stikke i. Carl Jensen i True lod sin tjenestedreng forsømme hver halvdag i september og oktober måned. Jeg noterede forsømmelserne. Han nægtede at betale. Tilsidst blev han dømt til at betale eller afsone beløbet; af magelighedshensyn betalte formanden beløbet. De to kg oliemaling, som jeg ved ankomsten havde købt med Lars Peders tilladelse, nægtede sognerådet at betale. Jeg ligeså. Kan hænde det havde gået til rettens afgørelse om et sognerådsmedlems tilladelse kunde forpligte hele sognerådet. Jeg ved ikke, hvem der betalte; jeg gjorde ikke; jeg rejste. 22 måneder

varede mit ophold i Svenstrup; det var de 20 mdr. for længe.Tinning hedeskole. Fra Hinnerup station går vejen vest på gennem landsbyerne Nørring, Foldby og Tinning. Hedeskolen lå 2 km vestligere med byen Tinning mod nord og vest var Tinning hede begrænset af de store Frisenborgskove. Hedenavnet skyldtes tidligere tiders forhold. Egnen var tæt bebygget med mest mindre landbrug, hvor der kunne holdes et par småheste og en 6-8-12 stk kvæg. De fleste var om vinteren skovhuggere i Frisenborgskovene og derfor naturligvis organiserede ifagforening. Som følge deraf holdt de Århus Socialdemokrat og troede på Harald Jensen Sabro og Simonsen, ligesom jeg troede på I C og Co., men det forstyrrede ikke det gode forhold. Skolebygningen havde 2 stuer mod syd, køkken, sovekammer og bagelse mod nord. Skolestuen optog den østlige halvdel af huset. Fordørsentreen var fælles for begge parter; i laden var vaskehus med kælder, brænderum og stald, fra den tid der var jord til embedet. Jorden blev frasolgt i lærer Knudsens sidste tid, og et hus blev bygget derpå. Det ejedes af Søren og Stine Bak i min tid. Af jorden var der dog tæt op til bygningernes vestside udlagt 4 skp land til have. Men Knudsen havde ikke interesseret sig for anlæg af have. Vejen fra Tinning til Hammel gik lige sønden om skolen. Boligen var meget fugtig især sovekammeret i nordsiden, men den var dog at foretrække for Svenstrup. Det var beboerne også. De var ganske vist ikke stærkt åndeligt interesseret, de var materialister og socialister, men hvad var jeg? En frafalden, som dybt savnede sin barndoms blindetillid til moders gud. Skolens kundskabsmæssige forhold var, som provst Jensen havde sagt, dårlige. Disciplinen var rent ad hedehusene til. Det sidste ordnede sig straks. Jeg blev børnenes kammerat før de vel vidste det, og det viste sig, at langt de fleste var velbegavede og lærevillige, så da vi nåede forårseksamen var alle parter mere end godt tilfredse. Med beboerne kom jeg hurtigt til at stå i godt forhold, fordi børnene satte pris på mig, og fordi vi i det store og hele passede til hinanden. Frisenborggodset ejede store skove, og besidderen lensgreve Mogens Frijs havde stor omhu for at bevare dyrebestanden i sine skove. Imellem holdtes der store jagter, hvor konger og fyrster var gæster, og kron - då - rådyr stod højere i kurs end markens afgrøder. Mellem Frisenborgskoven og slottet lå en avlsgård på 1000 tnd. land. Den kaldtes ”Jernil” til minde om, at den første greve afFrisenborg havde jaget 10-12 fæstere fra deres gårde i Jernil og deraf skabt avlsgården Jernil. Jernils marker grænsede alle op til skovene, og på disse markers afgrøder var dyrene fredede både sommer og vinter. Hvor offentlig vej førte gennem skovene var posteret glubske hunde i lænke dag og nat, for at hindre dyrene i at komme uden for skovområdet. Udenom skovområdet var rejst 3 m høje hegn af svær trådfletning, forsynet oven over med 2-3 rækker pigtråd. Hegnet var anbragt 2 mindenfor skellet, for at grevens folk kunde færdes uden for hegnet uden at krænke lodsejeres rettigheder, og også for at jaget dyr udenfor hegnet kunde falde på grevens grund og krybskytterne miste deres ret til byttet. 1903-04 var således en flok krondyr sluppet ud ad Tinningvejen forbi vagthunden, og de slap ikke ind i skoven igen. I de fleste husmænds sulekar vilde en hjortebov let være at finde. Frijægeme blev stævnede, og det drejede sig i forhørene om at få konstateret om de skudte dyr var faldne umiddelbart op mod skovhegnet.Men greven måtte lade tiltalen falde, da enslydende forklaringer var ikke til at rokke. Dermed ærtede jeg Skovfoged Rasmussen, da jeg en dag kørte med ham til Hammel, og han svarede: ”Den sag er ikke afsluttet, vi venter blot på

at en af de hrr. jægere skal snakke over sig." Jeg refererede naturligvis samtalen til en af jægerne.Tinning er naboby til Skjoldelev. I Skjoldelevkredsen var Nielsen Jelen valgt som vestremand, og jeg blev til at begynde med hans våbendrager, som jeg havde været Moestrups i Mariagerkredsen, skønt læge Kragelunds ord stadig sved mig i skindet. Klank højskole lå også i Skjoldelevkredsen og Jens Nielsen, der var forstander der, var georgist. Det var også lærer Johansen fra Hørslevsbole. De blev af venstremænd betragtede som ikke videre kloge. Der kom også redaktøren af Køgeresolutionen, godsforvalter Sophus Bertelsen. Jeg hørte ingen af dem personlig men des mere latterlíggørelse af dem, og da jeg nok havde lyst til selv at danne mig en mening om hr. Georgs teori, købte jeg hans hovedværk Fremskridt og Fattigdom. Hvad jeg læste der brød jo fuldstændig staven over I C og hans reformpartis politik. Ofte smed jeg arrigt bogen fra mig. Jeg vilde jo, at dens beviser skulde være falsk lære, men jeg tog den frem igen. Fremstillingen var så logisk og letfattelig, og den bar præg af, at være skrevet med forfatterens hjerteblod, af en dybt religiøs mand. Det tog mindste 2 år for' mig at slås med den bog. Det er slet ikke opløftende at gøre den opdagelse,at man har været et fæ, som naivt har tjent særinteresseines politiske håndlangere, men når jeg sagde venstre farvel, hvor var så min plads? Ja der var jo det radikale venstre med Jysk Morgenblad som officielt organ, men hu ha det var jo kontrabande der på egnen, selv om Helge Hostrup dengang var dets redaktør.

Med økonomien gik det som før. Ganske vist var lønnen 800 kr årlig, men familien tiltog i antal ogudgifterne i forhold dertil.... landboforening nord for Århus blev udgivet et medlemsblad ved navn Kronjyden. En kollega, lærer Jacobsen, satte sig for at starte et annonceforetagende. Han købte Kronjyden, antog 12 collegaer som annonceagenter deriblandt jeg. 250 kr i fast løn første år, derefter løn efter kvalifikationer. Jeg fik min løn i forskud i form af en cykle, Dürkop damecykel af sværeste kvalitet. De tre stationsbyer Hinnerup, Hadsten og Hammel med omkringliggendelandsbyer blev mit distrikt, og der for jeg så omkring som annonceagent. Det nyttede ikke at være sårbar, enkelte gange blev jeg rent ud sagt smidt ud, men kom modigt igen. Desuden hørte det ogsåtil min opgave at bringe nyhedsstof og små ironiske bemærkninger om politiske forhold o.a.l. Vi døbte bladet om til Midtjyllands Folkeblad, og i løbet af 2 år havde vi ca 4000 holdere. Så blev Arhus stifttidende hvor bladet blev trykt opmærksom på Jacobsen som en smart forretningstype. Han blev en slags økonomidirektør ved bladet og så gik Midtjyllands Folkeblad ind, men cyklen havde jeg.

I Tinning hedeskole fødtes vores to ældste døtre Kathrine og Agnete, den sidste blev født, mens jeg var på embedsjagt på Sjælland. Ellers gik alting godt. Min foresatte sognepræsten i Søften hed Filtenborg. Han var missionsmand men desuagtet en god omgængelig foresat. Forskolelærerinden Semine Andersen var hans trosfælle, så hans møder, bibellæsning o.l. holdtes i forskolen, som lå 1km fra hovedskolen. Frk Andersen var den dygtigste lærerinde af dem, jeg har arbejdet sammenmed, idet hele taget en prægtig pige i alle måder. Det var fænomonalt, hvad hun kunde få lært børnene i de to tre skoleår. Hendes forgænger Johanne fratrådte embedet for at gifte sig med en murer fra Lyngå, men

da frk Andersen senere forflyttedes til Solbjerg ved Slagelse, fik fru Johanne sit embede igen og beklæder det, såvidt jeg ved, endnu. Skolens udlagte haveareal reolgravede jeg, tílplantede det med læhegn og frugttræer og anlagde en helt pæn have. Et frugttræ var der fraKnudsens tid. Det var sået som kerne af fru Knudsen, og hendes sønner Janus og Victor Knudsen, som af og til besøgte deres fordums hjem, var glade ved at se, at jeg holdt i øre, hvad deres moder havde efterladt af havens vækster. Janus var var en tid hjælpepræst i Skårup. Victor er lærer i Brønderslev endnu í dag. I Foldby virkede dengang en stovt gammel lærer ved navn Thiesen. Hans søn, lærer Thiesen i Frederikshavn, er ikke ukendt blandt danske georgister og retstatsfolk. Jeg søgte sommetider råd hos Thiesen i Foldby. Det var især den vanskelige dogmelære, som jeg altid sloges med, indtil jeg omsider lærte at skelne mellem teologi og kristendom. Jeg husker, jeg spurgte ham: ”Tror du på dette?” Han svarede nej. ”Hvad gør du så i skolen?” spurgte jeg. ”Jeg lader det ligge uomtalt.”

Når sognepræsten havde kirkelige forretninger i Foldby kirke, spændte han fra og satte hesten i stald i brugsforeningen. Ved en begravelse, hvor jeg var kirkebetjent, ventede folk på præsten. Thiesen var med i følget." Jeg får vel gå over at sige til præsten, at folk venter”, sagde jeg til Thiesen. ” Ja det kan du da godt! For resten har det ikke været skik i Foldby, at læreren skulde være præstens tjener, og når en ny skik ikke er bedre end den gamle, hvorfor så indføre den” Jeg indførte ikke nogen ny skik. Pastor Filtenborg var en ret moderat missionsmand. Hans sognebørn hørte til den flok, som ingen åndelig interesse har og derfor kalder sig grundtvigianere. Det er en falsk varebetegnelse. Da han var ny i pladsen, begyndte han at aflægge husbesøg, men det hørte op. Han kom ind til en lun gammel gårdejer i Foldby og busede ud med spørgsmålet: ”Sig mig min gode mand, hvorledes har De det med Jesus?” ” Jow tak, Vi hår da it væt now imelt inno." D.v.s. Vi har ikke været uenige endnu, men den slags svar indbyder just ikke til fortsættelse i teksten. I Norring hed læreren Arnmentorp. Han passede sin have, sine bær og tog ikke del i stort derudover. Anderledes med læreren i Søften. Han hed Rasmussen Juhl, var ivrig afholdsagitator og ivrig radikal venstre. Ham havde jeg ikke stort med at gøre. I Hallund skole regerede Steffensen, bekendt som selskabsmandog ivrig keglespiller på keglebanen ved Hinnerup kro. Jeg har set ham under et gymnastikkursus i Hinnerup vædde med hvem som helst at kunne slå 8 om kongen i højre eller venstre spænd efter forlangende. Væddemålet gjaldt altid 1 krone. Jeg så ham aldrig tabe. Læreren i Hinnerup hed Grønbæk, han var et fordrukkent subjekt, ligeså lærer Andersen i Ladeby hedeskole. Han blev afsat af den årsag bl. a. I Herskind hedeskole residerede min ven og kammerat N .P. Johansen, i Gedved kaldet ” Lange John." Han blev senere lærer i Håstrup ved Fredericia og har vundet sig et kendt og anset navn indenfor ungdomsarbejdets organisationer. Fra Frijsenborg var oprettet et legat af en komtesse Frijs. Det uddeltes hvert år med 100 kr til hver lærer inden for godsets område. Jeg fik de 100 kr i 1906, men i 1907 fik jeg fra godsforvalteren en opfordring til at møde på kontoret. Da jeg kom, lod ham mig vide, at legatet ikke uddeltes til politiske opvigtere som t. eks. venstre og socialister. Vilde jeg holde min mund, passe min skole og plante min kål, så kunde jeg vedblive at få de 100 kr. Jeg frasagde mig øjeblikkelig de 100 kr. Det var jo kun en art stemmekøb

til fordel for konservativ politik.Mine tre nærmeste naboer, hsmd. Peder Mogensen, gdr. Hans Pallesen og gdr. Marius Kvolbæk blev mine daglige omgangsfæller. Skolens klatregalge indrettede vi til keglespil hvor kuglen var fastgjort i en snor, og næsten hver sommeraften spillede vi kegler til gensidig billig morskab. Det var den eneste anvendelse for klatregalgen, thi gymnastik på en ujævn legeplads forsømte jeg med stor sindsro. Min bedste tid tilbragte jeg dog indenfor skolens fire vægge. Med enkelte undtagelsergjaldt det at børnene var velbegavede, flinke og lærevillige, og de holdt af mig og af min arbejdsmåde. Da jeg i 1909 søgte andet embede af økonomiske årsager, gav samtlige beboere mig en smuk anbefaling skrevet af Ras Jensen, skolekommissionsmedlem og grd i Tinning. Jeg søgte ogfik embedet i Skellebjerg 2 mil nord for Sorø, 1296 kr i grundløn, plus løn som kirkebetjent 175 kr. Men det flyt kom jeg til at fortryde. Skylden var min egen. Men havde jeg vogtet min åbenmundethed nok så nøje, så var der en underlig forskel på kronjyderne og vestsjællænderne. Skellebjerg er en lille landsby ved Høng Tølløsebanen. Byen talte kun 3 gårde, 3 huse, 1 købmandshandel samt nogle udflyttere. Den går omtrent ud í et med byen Herrestrup. Stationenligger i Herrestrup men nævnes Skellebjerg st. Landevej en fra Sorø og nord på løber gennem kirkebyen Skellebjerg. Den gamle skole var kasseret, og en ny var under opførelse. Hovedbygnjngen rummede en 3 værelses lejlighed med køkken, spisekammer og kælder til læreren, en 2 værelses lejlighed ligeledes med køkken, spisekammer og kælder til lærerinden, fælles vadskekælder i vestfløjen, hvor der desuden fandtes brændselsrum for begge lærere og særskilt for skolebrændsel, desuden en rurnmelig rejsestald. Skolefløj og gymnastiksal i østfløjen var bygget ikorsform med gymnastiksalen i midten, idet dens længderetning gik på tværs af fløjens længderetning. Bygningen var bortliciteret til 65.000 kr. Efter den tids forhold var det et helt palæ. Haven strakte sig uden om hele komplekset, 4 skp. land til læreren og 1/2 dito til lærerinden. Da grunden havde stærkt fald mod nord, havde man gravet al madjorden af lærerens have mod syd og dermed opfyldt skolegården som legeplads. Det blev den tredje skolehave, jeg måtte anlægge. Umiddelbart op til havejordens sydgrænse lå en stor grus grav. Den vilde jeg gerne have indlemmet i haveanlaegget, men min ansøgning derom blev nægtet. Vinterrnånederne 1909-10 måtte jeg undervise i den gamle skolestue. Børnene var af vicar Pedersen opdraget til dovenskab og næsvished, men det faldt bort af sig selv i løbet af kort tid. Den værste af alle urostiftere lammede jeg ved at anbringe ham på kathederet med et par lorgnetter på næsen og med påbud om at underholde klassen 1 time til ende med løjer. Det var strengt for Laurids. Faderen sa'e siden, at hanforstod ikke, at jeg kunde tumle Laurids, selv kunde ham ikke og heller ikke den afgående lærer eller viearen. Laurids var god nok. Som voksen fik han ansættelse i de kongelige stalde på Kristiansborg. Jeg kan vist med god samvittighed sige, at børnene i Skellebjerg er dem, jeg harholdt mest af af alle de børn, jeg har haft med at gøre.Skellebjerg var anneks til Tersløse. Flertallet af beboerne var fødte missionsfolk d.v.s. det foregående slægtled var af Vilhelm Bæk i nabosognetØrslev blevet vakt, men deres efterkommere kendte ikke vækkelsens alvor og glæde. De var opflaskede med talemåder som de ikke forstod og vist aldrig kom til at forstå, men som var autoriserede og anvendtes i tide og utide. De var materialistiske så godt som nogen og deres moralske liv stod i underligt misforhold til deres tale. Deres kristendom

indskrænkede sig til at iagttage en række forbud af udvendig art f. eks. forbud mod dans, kortspil, søndagsarbejde o. l. samt i optræden med officielle bønner og religiøse slagord. Ånden var gået tabt. Selvretfærdighed var trådt i stedet. Indremissionæren Hans Larsen i Herrestnp holdt dem i stramme tøjler og magten lå i hans hænder i alle forhold. l højeste grad en utiltalende størrelse, hvis art er ypperligt skildret i Hans Kårsbergs skildringer af sjællandske misssionsfolk. Hans ypperste våben var bagtalelse under lyssky former, så han altid selv var dækket mod ansvar. Jeg begyndte havearbejdet så snart jordenvar tilgængelig. Rundt om hele havearealet plantede jeg naurhæk og plantede så frugttræer og frugtbuske efter udarbejdet tegning. Græs kunne ikke gro i det røde grus, så såede jeg lupiner og gravede ned som gødning. Første år blev de ikke til stort. 2. år groede de bedre til. Kun den østlige havefløj havde beholdt madjorden. Den blev til køkkenhave.Sognepræst i Tersløse-Skellebjerg var Friederich Wilhelm von Bylow; han var af gammel hannoversk adelsslægt. Hans bedstefader kommanderede tropperne som sluttede kreds om skafottet, da Brandt og Struense blev henrettede. Hans farbroder var general Bylow, hvis navn huskes frakrigen 48-50. der var intet imponerende ved pastor Bylow. Han var dengang over 70 år gl., temmelig høj, men duknakket og som alt andet end proper. Hans benklæder var altid flossede i kanten og slidt og jasket var han altid i tøjet. Det var jo hans kones skam, hun var ikke som hun burde være. Hun hyggede sig med sin selskabsdame og lod manden gå for lud og koldt vand. Sin morgenmad tilberedte han selv på et primusappatat, mens damerne lå og gassede sig i sengen til højt op på dagen. Hans sønner var mislykkede individer, som levede et vildt liv og døtrene, ja, de gik i frø, ingen turde binde an med dem. Velhavende var præsten, og døtrene lod han indskrive i Vallø adelige frøkenkloster, så var de forsørgede. Han fortalte mig at da han meldte sit besøg vildepriorinden eller forstanderinden ikke nedlad sig til at tale med en fattig stodder. Da han ikke lod sig afvise, men fremsatte sin begæring, svarede hun meget unådigt, at klosteret kun optog kvinder af adelig slægt og mod indbetaling af en vis sum.” Så tog jeg vort gamle hannoveranske adelsdiplom samt beløbet i kontanter og så var der intet i vejen”, sluttede han fortællingen. Som yngre mand var han sognepræst i Havrebjerg og blev kaldt Vilhelm Bæks kappelan, da han ofte besørgede tjenesten for den Ørslev præst, når han var ude at organisere kristendom. Han var en kras missionsmand som yngre. Det nævntes til hans ros at han forkyndte de evige helvedesstraffe så hans kvindeligetilhørere besvam. Nu var han blevet gammel og forstandigere. Jeg kom til at holde af ham, den gamle forsømte mand han var. Han kom altid kørende i sin gamle vogn med en hest for og spændte fra i skolegården. Det var næppe jeg kunde få lov at hjælpe ham, og blev hænderne snavsedederved, var det umuligt at få ham ind for at vadske dem lidt. Vand fra pumpen over hænderne, som blev tørret i kørekappen, så var det tilstrækkeligt. Han sang smukt, men var ganske ligegyldig i valget af salmemelodier. Jeg mindes, at jeg en søndag ikke i en hast kunde finde en melodi til en for mig ukendt salme og spurgte ham, om han vilde synge, da jeg ikke kendte nogen melodi, der kunde anvendes. Han svarede: ”Den kan De skam godt synge, hr. Bo. Den går på melodien ” Sol er oppe" o.s.v.” “ Hoho,” sa”e jeg, "ja, den melodi den kender jeg” Gamle Bylow var som præst gået i stå. Jeg ved ikke, om han var nået grænsen for sin åndelige udvikling, eller om han havde levet så længe

i de samme forestillinger, så han troede på deres uflytbarhed. Måske var han statstjenestemand frem for noget andet. Jeg tør ikke afgørende bedømme ham. Som privat mand var han en gæv gammel gubbe, som skolens tilsynsførende meget forstående, og frisindet som præst- ja- måske var fejlen at finde hos mig selv, men der blev aldrig åndelig forbindelse mellem os. Jeg var dog ikke helt ligegyldig på det område. To ting vendte regelmæssigt tibage i hans prækener; flyvemaskinensfremtidige brug." Ja tænk jer kære venner, om jeg skulde nå (men det gør jeg nok ikke) at komme op i en flyvemaskine og så flyve hen over min gamle præstegård i Havrebjerg og kigge ned gennem skorstenen." ” Som ung mand rejste jeg gennem Alpeme over Sct. Godthardpasset. To unge nygifte var styrtede ned og dræbte. Til minde var rejst et jernkors på stedet, når jeg tænker på dette kors” o.s.v. Disse vendinger var næsten konstante i hans prædiken. Kirkesangerens stol stod halvt bagprædikestolen. Jeg indrettede mig et sæde, således at jeg sad med ryggen til præsten og menigheden, og sandt at sige sad jeg og døsede halvt sovende, men altid lydhør nok til at høre de anførte udtalelser og enkelte andre, som kunde sige mig, hvor langt han var nået i sin prædiken. Til Skellebjerg hovedskole var knyttet to forskoler, en i forbindelse med hovedskolen og en dito i landsbyen Toderup. I Toderup forskole sad en ældre bovlam frk Andersen af samme type som missionær Hans Larsen i Herrestrup. I Skellebjerg residerede frk Emilie Fischer, datter af lærer Fischer i Allingdam skole nord for Hjørring. Frk Fischer var såvist heller ingen strålende solskinsmorgen for øjet, men hun havde store tanker om sig selv. Hun var bundkedelig og usympatisk. Middagsmaden købte hun for 35 øre pr dag. I øvrigt passede hun sit. Hun hørte også til missionspartiet. Vi havde intet udestående med hinanden men heller ingen sammenfaldende interesser. Ved sognerådsvalget 1910 blev min nabo Hans Frederik Jensen valgt. I Skellebjerg sogn4 missionsmænd, i Tersløse sogn 5 ikke missionærmænd, og da det var almindelig kendt, at H F Jensen dårligt kunde skrive sit eget navn, valgte flertallet ham til sognerådsformand i den hensigt at tvinge ham bolt fra sognet. Det lykkedes ikke. For øvrigt så jeg ikke enden på sagen, da jeg blev forflyttet til Flyvbjerg pr Brønderslev 1.2. 1911. Den hastige forflyttelse skyldtes, at jeg havde vakt missionspartiets vrede ved min åbemnundethed. Jeg var glad ved mine elever, næsten alle uden undtagelse, og de var også glade ved at have mig til lærer. Jeg lagde aldrig deres uskyldige livsglæde et strå i vejen. I frikvartererne gik sanglege med dans ivrigt på legepladsen, eller omvinteren i gymnastiksalen. Men dans var jo en stor synd, ja det var djævelens væsen og gerning og tænk, jeg kom for skade at sige endda i en religionstime, at syndige tanker fødtes lige så let blandt unge karle og piger, som fulgtes hjem fra missionsmøde, som når de dansede med hinanden. Ja, religionsundervisningen var nok alt for frisindet. Selv mig selv voldte den vanskelighed. Mange gange tænkte jeg på at søge plads som faglærer for at slippe for teologiens uhyrligheder. Jeg lod som sædvanlig bisp Balslev hvile i uberørthed og prøvede at vise børnene, at det centrale i kristendommen var forkyndelsen af Guds faderkærlighed. Formanden for Søbjerg missionshus Kristian Nielsen kom til mig og anklagede mig: ”Når De siger til børnene, at dans ikke er synd, så kan jeg ikke hverken med prygl eller gode ord få mine piger til at tro, at det De lærer dem er djævelens væsen og gerning”, sådan sagde han, og jeg svarede næsvist: ”Det viser kun, at Deres børn er klogere end deres fader." Alligevel forstod jeg godt hans følelser, thi

jeg tænkte i det samme: Sæt om Kristian Nielsen var lærer i Skellebjerg og du selv husmand i Søbjerg mark og skulde sende dine børn til skole hos ham, hvad vilde du så gøre? Og måtte svare mig selv: Under ingen omstændigheder vilde jeg bøje mig. Jeg vilde undervise dem selv for at fri dem fra så menneskefjensk og ukristelíg påvirkning i den tid, da sjælelivet er forholdsvis let påvirkeligt. Det var nu ikke det eneste gnidningspunkt. Som brændsel til skolen påbød loven, at der skulde leveres 6 fvn storkløvet bøgebrænde. Vi fik leveret 6 fvn bøgepinde. Jeg fik mine kollegaer til at gå med til et andragende om at brændsel in natura afløstes med en pengesum efter skovriderens prisansættelse påstorkløvet bøgetræ. Men da prisansættelsen forelå, indså sognerådet, at de var gået i vandet med bukseme på, som man siger. Thi storkløvet træ kostede 25-28 kr pr fvn, medens de sædvanligt leverede bøgepinde kostede 18 kr pr fvn. Det skabte ærgrelse. Ligeledes havde jeg andraget om at få kørt muld på den del af haven, hvor mulden var bortført. Det var ubetænksomt, jeg måtte jo kunne sige mig selv at arealet var der, kvaliteten stod der intet om i skoleloven. Imidlertid havde missionærens undermineringsarbejde gået sin gang uden at jeg anede noget. 1909 var jeg i København med skolebørnene. Vi havde vel lidt ud af turen. l91O gentog vi besøget og havde fået bevilget en 2 dages rejse med banen. Det blev en udmærket tur. Min kone og vor søn Adam, dengang 4 år, var med. Vi blev for drengenes vedkommende indlogeret på Ladegårdens store sal. Madrasser med tæpper anbragtes på gulvet, en særlig seng til mig, som jeg overlod til min søn. Det blev ikke til stort med søvnen. Lejet var hårdt og ubekvemt og drengene vågnede vedførste gry. Jeg var øm i kroppen og sagde spøgende til drengene, at jeg var tilpas som om jeg havde ligget på en svenskharve. Det fik missionærens kreaturer lavet om til at jeg over for drengene havdepralet med at havde ligget på en svensker hele natten. I en gymriastiktirne skete et uheld for en stor pige, som hed Klara, at hun slap lidt tarmluft, hvortil jeg bemærkede: "Jeg synes du er lidt løs ibagtøjet.” Det blev ændret til at jeg havde kaldt hende en løsagtig pige. Endelig havde jeg ved en skovauktion ført letfærdig tale, idet jeg på foranledning af auktionarius under omtale af at kløve træ,havde citeret mundheldet ” Eg fra rod, bøg fra top, pigeme nedenfra og op." Ja, der blev brygget skident øl i Herrestrup. En skønne dag erfarede jeg, at der var klaget over mig til provst Hertz i Finderup. Det tog jeg mig ikke nær. Jeg var villig til at indrømrne at citatet ved skovauktionen var uovervejet, men heller ikke mere. Da H Larsen ikke kunde kommne mig til livs på den vis, fik han sat igennem, at hans kreaturer i skolekommissionen blev forøgede med 2 individer til, så de blev 3 ind.miss. imod 2 ikkemiss. Da de i sognerådet i forvejen var 5 mod 4 valgte de den berygtede § 8 og krævede mig afsat uden anklage, blot med påskud om at jeg var i sådant misforhold til befolkningenat undervisningen led derunder. Det siges at Klaus Bernsen var fader til denne undtagelsesparagraf. Hvis det er tilfældet, er jeg vis på at K Bernsen aldrig havde drømt om at menneskers nedrighed vilde kunne få sig til at anvende paragaffen for at fremme ufine personlige hensyn. Klagen til provsten fremkom dog først efter at afskedigelsesplanen havde mødt uventet modstand. Jeg tog så tyren ved hornene og gik til missionærens svigersøn, som var det redskab han brugte til at sendeusande rygter ud. Jeg sagde til ham: "De må hilse Deres fromme venner, at jeg stiller Dem valget. Enten kalder De Deres løgnagtige klagepunkter tilbage, i så fald lover jeg at søge forflyttelse snarest,

eller jeg kræver nedsat en provsteret og De og Deres medforbundne kommer til at bevise og stå til ansvar for Deres løgnagtighed” Så gik jeg igen, men 3 dage efter kom H F Jensen for at meddele at sagen var stillet i bero, hvis jeg vilde søge andet embede, hvortil jeg svarede at det længe havde været min agt, da jeg følte levende afsky for at leve blandt folk som dem. Samme H F Jensen havde nylig holdt sølvbryllup i skolens gymnastiksal. En gammel kone ved navn Sidsel faldt om aftenen ned ad trappen til gården og brækkede lårhalsen. Kl. var da 23 efter nutidens sprogbrug. Jeg bar hende ind på min sofa og bad sønnen Rasmus, der ejede den lille gård, om at hente hende med fjedervognen godt forsynet med dyner til at ligge i. Han kom da også med køretøjet, men efter hans mening havde hun vel nok ikke slået sig værre end at hun kunde sidde ved hans side i agestolen. I hjemmet gik hans fader med en beskadiget arm og sønnekonen vented sin nedkomst nårsom helst. Der var ingen til at hjælpe gamle Sidsel uden Rasmus alene. Jeg henvendte mig til mange af de kvindelige gæster som ikke havde børn der ventede dem hjemme og bad dem følge med Sidsel, ja om så det var missionærens kone og datter, alle havde munden fuld af snak om vorherres villie og mere af den slags, men ingen vilde hjælpe Sidsel. I løbet af ca 15 minutter var alle gildesfolkene borte, så lejede jeg opvarteren til at blive hos mine børn, mens vi fulgte med til Sidsles hjem. Jeg sagde til Rasmus at han med det samme skulde hente læge Madsen i Rudsvedby, da hans mor havde brækket lårhalsen. Han vilde ikke. Det kunde vente. Så blev jeg først for alvor vred: “Nu kører De med det samme, ellers tager jeg befordringen og kører, og De kan ikkeforhindre mig deri,” sagde jeg. Så kørte Rasmus. Vi blev der til han kom med lægen, hjalp til med at få Sidsel forbundet og så først kunde vi gå hjem, men vred var jeg over denne uforståelige hjerteløshed og jeg sagde i næste dags religionstime, at hvis det var målestokken for værdien af indremisions kristenkærlighed, så var de alle helvedes bytte.Det er muligt at det var denne åbenhjertige udtalelse, som gav stødet til at aktionen sattes i gang, men jeg har aldrig ønsket ordene usagte. Frk Emilie Fischer var blevet forflyttet til Seest ved Kolding, som vikar kom frk Valborg Bråe Hansen en ualmindelig sød og god pige som var min kone en god veninde i stridens dage, for moders nerver stod tilsidst på bristepunktet. Ellers var jeg nok blevet i Skellebjerg, thi da striden var på kulminationspunktet meddelte mine vemrer mig atsognerådet nu dannede flertal i min favør. Jeg skulde bare lade I M få lov at hente sig den vandgang man ønskede dem. Men jeg vilde væk. Jeg var for livstid vaccineret mod smitte af ind. mission. Gamle pastor Bülow var meget bedrøvet over hans trosfællers optræden. Da Flyvbjergenelærerembede var opslået ledigt spurgte jeg pr brev sognerådets daværende formand Chr Tvede, hvorledes ligger skolen i forhold til omgivelseme? Hvorledes er jorden bonitet? Er der missionsfolk i distriktet? Svaret lød: Skolen ligger ved en god grusvej. Den fraflyttede lærer havde sidste år 900 kr netto af jordlodden. Vi er kemisk fri for missionsfolk. Så sendte jeg min ansøgning og pastorBülow skrev derpå: ”Lærer N A Bo har jeg lært at kende som en meget dygtig og praktisk lærer, i besiddelse af store evner til at påvirke børn og undervise sarnme. Ved sin livlige måde at undervise børn på formår han at fængsle deres opmærksomhed og ved sit store forråd af kundskaber i forskellige retninger lykkes det ham stedse at gøre alt klart og tydeligt, så det fæstner sig i hukommelsen hos børnene. Han er

afgjort en børneven og disse vil næppe nogensinde glemme ham. Jeg vil stedse bevare ham i taknemlig erindring for hans elskværdige forhold til mig i den tid vi virkede sammen.” Dette forklarer måske at han i skolekommissionen modsatte sig missionær Hans Larsens nedrighed af yderste evne. Som et lille morsomt træk fra stridens dage bør nævnes atgårdejerne Niels Andersen og Karl Jacobsen var kørende sammen til møde i Dianalund. På hjemvejen drøftede de min person med det resultat, at da de nåede ud for Skellebjerg skole smed Niels Andersen Karl Jacobsen af vognen. ”Nu kan du gå hjem din lort” sa”e Niels Andersen. Jeg vandt venner, som jeg trofast har vedligeholdt forbindelsen med, også indenfor begge lejre, især sognefoged Valdemar Petersen Skellebjerg, grd Peder Pedersen Søbjerg, dito Hans Peder Nielsen Søbjerg, Niels Andersen Søbjerg for blot at nævne enkelte. I Toderup forskole var frk Andersen blevet afløst af frk Marie Olsen nu fra Dalgård Sørup skole pr Støvring, rigtig en munter, frisk pige, dygtig som lærerinde. Hvor var det en fryd at høre hende ved en eksamen sammenlignet med frk Fischers dødkedelige optræden. En af mine vermer var købmand Madsen. Ham har jeg tabt følingen med ligeså stationsforstander Pedersen, som nu er død.Min stadige kamp med H Georgs bog Fremskridt og Fattigdom gjorde at jeg afgjort brød med venstre. Jeg blev medlem af H Georgsforeningen og lærte der nogle af vort folks ædleste, klogeste og bedste mænd at kende. 1910 meldte jeg mig til tjeneste i det radikale venstre, som havde taget grundskyldskravet på programmet. Desværre viste det sig at dette programpunkt kun var madding for at fange georgisteme. Edvard Brandes, Ove Rohde, Zahle, Scavenius lagde sig stedse i vejen forgrundskyldskravet. Om jeg husker ret blev partiet radikale venstre stiftet 1901 i Odense. Kort i forvejen var 14 mænd ekskluderet af venstre for deres stilling til forsvarsspørgsmålet. De kaldte sig” folketingets venstre." De meldte sig straks ind i det nystiftede radikale venstre, som på den måde straks blev repræsenteret på tinge med 14 medlemmer. Det blev disse mænd, som kom til at danne regering under verdenskrigen 1914-18. Dygtige folk! ja gudbevares - men uden socialøkonomisk forståelse. De var ligesom venstre blot henholdende socialister, og socialiseringen af vort folk gik rask frem under deres førerskab. Det blev deres lod at forberede det nuværende tvangsstyre, idet alt blev organiseret, selv aldersrentenydere blev organiseret for at varetage deres interesser, hvorfor? Fordi den tankegang blev indpodet befolkningen, at statskassen skal understøtte alle; ingen må tro, at de kan eksistere ved egen hjælp. Som nævnt meldte jeg mig til tjeneste i partiet, fordi jeg håbede, at grundskyldskravet vilde blive fremmet, var derfor lige så ivrig politiker som før, kun med en anden front og således gik de næste 10 år med at være nar for radikale venstre. Jeg mindes fra de dage at jeg og Peder Pedersen Søbjerg var i Slagelse til stort politisk møde i Casinos sal. Om eftermiddagen blev holdt venstre vennemøde med Neergård og I C Christensen som talere. Jeghusker fra dette møde kun at I C trådte hen ved siden af Neergård just som denne trådte ned ad talerstolen. I C lagde sin højre hånd så faderligt på Neergårds skulder og sagde: ”Det glæder mig at kunne sige her ved denne lejlighed, at min ven Neergård og jeg aldrig har været umage i politik, måske undertiden om midler, men aldrig om målet”, skyndte han sig at tilføje, og det kunde nok gøres nødigt, da de fleste dengang var i stand til at huske hvorledes I C tidligere havde bedtNeergård ligesom hunde at slikke sit eget spy. Det var dengang I C sprængte venstre og dannede reformvenstre, mens Neergårds fløj blev

kaldt moderat venstre. Samme dag og sted holdt radikale venstre vennemøde om aftenen med Ove Rohde og Slengerik som talere. Heller ikke af disse mænds ord erindrer jeg stort, kun en af Slengeriks vittigheder. I C havde om eftermiddagen meget spottende og nedsættende talt om Radikale venstres mænd som salonradikale akademikere. Derforsluttede Slengerik sin tale med at sige” IC kaldte os i eftermiddag for akadermikere, men hvem var vel i I C's regering som ikke var akademikere fraregnet ham selv og Ole Hansen.”Ja om det så var Alberti så var han herren hjælpe mig også akademiker. Alberti var jo en brandbyld i venstres næse siden hin dag i 1908, da han som minister måtte melde sig selv som storbedrager. I C og consoiter slap så nogenlunde fra makkerskabet skønt ingen kan være i tvivl om deres medviden. Daværende højesteretssagfører Michael Luun udsendte efter sagens afslutning en redegørelse for hele skandalen. Pjecen kaldte han ”Alberti og hans skygge” og deri står I C så sandelig ikke i uskyldshvide klæder, men han var jo dengang regeringschef. Det kunde jo ikke gå an at lade ham falde. Så nøjedes højesteret med at fælde hans collega indenrigsminister Sigurd Berg. Det er forunderligt at lægge mærke til hvorledes visse folkeførere i almindelige menneskers omdømmebliver til rene helgener og bliver genstand for tilbedelse. Man behøver blot at mindes socialdemokratiets førende spidsers optræden under forrige verdenskrig, da de startede firmaet Arbejdskul for kapital fra den kejserlige tyske finanskasse. Pjecen ” Parvusskandalen” blottedederes skamløshed så man skulde have troet de var døde mænd i dansk politik, men de ærekrænkende beskyldninger blev tíede ihjel. Parvus Alexander Helphand blev eksporterer til Finland, da man kunde risikere at brænde fingrene på ham og Stauning og hans bande blev genstand for afgudsdyrkelse i lige så høj grad soml C og hans.I den korte periode jeg gjorde Skellebjerg sogn uroligt, fik jeg dog startet et sognebibliotek og en husmandsforening. Den sidste tror jeg dog kun til dels ..... .. mig af. Initiativet kom fra husmændene selv. Det blev mig der forsøgsvis skulde tale om køgeresolutionen ved det stiftende møde. Dette kom en mand for øre, en mand som jeg havde hørt en del om før og som oftest blev stemplet som ikke rigtig vel forvaret i hovedet. Det var godsforvalter S Bertelsen Høng. Jeg fik brev fra ham, hvori han bad mig sende mig mit manuskript til det foredrag jeg havde holdt. Det gjorde jeg og fik det returneret med en hoben rettelser og samtidig invitation til at hilse på ham ved hansnærforestående fødselsdag. Nysgerrig lånte jeg hest og slæde af Ole Jørgensen, kom til Høng og fandt - ikke et fødselsdagselskab men derimod 5-6 mænd der ligesom jeg havde lugtet lidt til H Georgs tanker. Vi fik et grundigt belærende kursus på ca 6 timer og det var det interessanteste fødselsdagsselskab jeg nogensinde har været med til. S Bertelsen og jeg blev venner. Han bestyrede frk Bruuns fond til udbredelse af forståelse af hr Georgs tanker. Af denne fonds midler fik jeg i en årrække gratis rejse og ophold til de store Georgstævner rundt om i hele landet og de mænd og de tanker jeg der korm i berøring med, kan jeg takke for den smule indhold mit fattige liv har fået. Jeg kan nævne i flæng: Jens Jensen Als Brohuse, Kresten Bjerring, professor Starcke, arkivar Villads Christensen, ligningsdirektør K J Kristensen, Abel Brinck, Jens Nielsen Borris, grosserer Bjorner og frue, tømrer Karl Mortensen Udby, Hans Hansen, C Lambek, Axel Dam, ingeniør F Folke, J E Lange, A Vedel 0. m. fl. De fleste havde som jeg som georgeister sluttet sig til radikalt venstre indtil vi så i 1920 opgav partiet som

håbløst og dannede det nye parti Danmarks retsforbund" undertiden kaldt retsstatpartiet.

Men tilbage til Skellebjerg. I Tersløse skole residerede lærer R Andersen og lærerinde frk Due. De var begge fanatiske missionsfolk som jeg derfor ikke havde videre berøring med. Pastor Bülow fortalte mig engang en lille historie om Tersløse missionshus's tilblivelse. Lærer Andersens gode ven og nabo vilde gerne sælge grund, men der var flere som hellere ville købe grunden af sognerådsformand Niels Jensen. Da endelig valget skulde træffes indledede Andersen med en lang tale for sluttelig at forkynde at den herre Jesus havde åbenbaret ham at huset skulde bygges på hans nabos grund, men forsatte Bülow: ”Så sagde jeg: Det er virkelig meget kedeligt hr. lærer Andersen, at den herre Jesus ikke samtidig åbenbarede for Dem hvorledes huset skal bygges, for det kan vi jo heller ikke enes om!” Huset blev bygget på Niels Jensens grund trods åbenbaringen. Frk Due blev senere forflyttet til Skagen, blev medlem af en eller anden sekt og af den grund afskediget; medeller uden pension ved jeg ikke. Der fandtes i Skellebjerg sogn ikke så få fæstere under herregården Kragerup; blandt den var Hans Peder Nielsen. Hans fader kaldtes gamle Niels Hansen. Han fæstede gården for en vis sum i indfæste plus 5 kr årligt pr td land. Gamle Niels Hansen var barnløs indtil han i 70 års alderen giftede sig med en mø på 20 år. Hun bragte ham sønnen Hans Peder Nielsen. Onde tunger mente, athans trofaste karl hjalp ham på mere end en vis. Gamle Niels Hansen døde. Enken sad som fæster på mandens fæstebrev. Hun blev en meget gammel kone. Sønnen voksede op, giftede sig, og stadig drev de gården på det gamle fæstebrev fra ca 1811. Da moderen omsider døde, købte Hans Peder Nielsen gården. Men da var hans børn nær konfirmationsalderen.Som nævnt har jeg haft mine bedste oplevelser i samarbejde med alle de begavede idealister som kun levede og åndede for alles lige ret og som satte særinteresser og personlig fordel i 2.nd række. Dermed være ikke sagt, at disse mennesker var fejlfri, tværtimod. I lange tider stod den standende strid om magten indenfor H Georgesforeningen mellem JE Lange og Sophus Bertelsen. I en årrække udsendte Bertelsen et månedsblad, som han kaldte ”Ret” Jacob E Lange vilde have sit projekt ”Den lige vej” gjort til H G foreningens medlemsblad og krævede ”Ret” og ”Den lige vej” skulde gå op i en højere enhed. Bertelsen lod ”Ret” gå ind. Det var sørgeligt, for af alle senere organer har ingen kunnet stå mål med ”Ret.” Det var i HG foreningen kampen derom førtes, og den kom efterhånden til at stå mellem Lange og Bertelsen om formandsposten. Bertelsen var, som den øvede jurist, hovedet højere end alt folket, men han var en diktatornatur og vanskelig at arbejde sammen med. Karl Mortensen blev træt af at sidde i bestyrelsen sammen med ham, og ved årsmødet på Borris husmandsskole erklærede han, at han ikke ønskede at tage mod genvalg, og at hvis man alligevel stemte ham ind, nægtede han at deltage i afstemningerne indenfor bestyrelsen, hvor hvert medlems stemme stod i forhold til hans stemmetal. Jacob Lange samlede sine tilhængere og udstedte parolen, at de alle skulde stemme på Karl Mortensen. Når denne derved blev genvalgt med stort stemmetal og alligevel nægtede at deltage i arbejdet, vilde følgen blive, at S Bertelsens parti vilde få flertallet i styrelsen, men tillige at dette flertal i praksis blev et mindretal, da Lange og hans venner vilde råde over det største stemmetal, og så kunde de tvinge Bertelsen til at udføre deres befalinger. Selv på en husmandsskole har væggene øren.

Langes taktik blev afsløret. Jeg ser endnu for mig hans rasende ansigt, da han blev tvunget til at bede Karl Mortensen trods al gnidning at tage del i styrelsens arbejde med den vægt hans stemmetal berettigede ham til og opleve at Karl Mortensen lovede dette. Blandt de mennesker jeg traf, var kammerherre Schwan, hvis indsats ikke var ubetydelig, og fra ham jeg gemmer skriftlig anerkendelse af min deltagelse i drøftelserne. Det var i disse år, at I C slog Neergård som statminister på spørgsmålet om hans ” fremskudte” forter og selv tog posten som statsminister, og så set fra et højere stade som han kaldte det under tysk påvirkning hejsede ændrede signaler om militærspørgsmålet. Fra gammel tid var der i Slagelse og omegn en kreds af mennesker, som sluttede sig sammen om at holde Sct. Hansmøder i Slagelse lystskov. Det år skulde Jens Nørregård fra Testrup være festtaler, men da man vidste, at han var udpræget militærgal, krævede man af ham, at han i sin tale skulde holde sig borte fra dagens politk. Så meget selverkendelse ejede han ikke. Hans tale drejede sig om Sct. Hans. Han fik den drejet heniretning af Drachmanns Sct. Hansvise: ”Hvert sogn har sin heks, hver by sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde -” og så talte han om de onde trolde, som indpodede folket selvopgivelsens forsagthed, og han sluttede: ”og jeg kan trøste jer, så mange som deler mit syn, atDanmark skal nok blive befæstet og forsvaret. Militærforliget er en kendsgerning. l C skal blot have rimelig tid til at lade sine partifæller i folketinget foretage den nødvendige kovending.” I et offentlig brev til Nørregård spurgte jeg om han virkelig bifaldt at folketingsrepræsentanter, valgte som modstandere af Københavns befæstning, snød deres vælgeres tillid og stemte for forslag, som de var valgte til at modarbejde? Nørregård svarede: jeg står ved mit ord; for resten ønsker jeg ikke at diskutere dette emne med lærer Bo.En måned efter var I C's militærforlig en officiel kendsgerning.

Som før omtalt havde jeg søgt Flyvbjerg enelærerembede uden først at bryde mig om at rejse.. ...efter det var jordlodden, som fristede mig. En dag i februar 1911 kom pastor Bülow kørende over til mig og var synlig urolig. Han kom indenfor, og så spurgte han mig: ”Sig mig, Boer De blevet forflyttet til andet embede?” ” Ikke det jeg ved,” svarede jeg. ” Det forstår jeg ikke, for embedet her står i dag opslået ledigt i Statstidende,”udbrød han. Vi kiggede lidt på hinanden” Provst Hertz må jo vide besked”, sagde jeg, ”jeg må ned til stationen og ringe ham op." ” Ja gør det,” sa'e præsten. Jeg fik forbindelse med Hertzen: ”Jeg erfarer fra pastor Bülow at mit embede her er opslået ledigt, og jeg ved intet om at være ansat andet sted.” ”Det ved jeg,” sa'e provsten, ”De er fra 1. ste februar kaldet som enelærer ved Flyvbjerg skole i Vendsyssel, og det beklager jeg. Der er 12-14 tdr land til embedet, og i vore dage kan en lærer ikke passe både mark og skole." ”Det gårnok. Tak for op1ysningen,” sagde jeg og trillede tilbage til skolen og gav præsten besked, og den virkede beroligende på ham. Jeg skrev så til provst Krarup i Brønderslev og udbad mig nærmere oplysninger. De korm 6. februar og samme dags aften var alt vort habengut indladet i banevogn paa stationen. Vi var jo belavede derpå. Den meste indpakning var foretaget. ” Hvad anslår De vaegten til ?” sa”e stationsforstander Pedersen. ”5000 pund”, svarede jeg. ”Er De tosset” sa”e han ” Vi skriver 1157 pund. Det ser så tilforladeligt ud, og så giver De mit personale hver 1 daler, så skal De se det går fint” Og det gjorde det. Hele godsmængden gik til Brønderslev for 28 kr, siger og skriver

toti og otte kroner.

Flyvbjerg

Både mor og jeg var lidt spændte på at se vort nye hjem. Vendsyssel stod jo i vore forestillinger som et øde forblæst og ufrugtbart Sibirien, og det var med blandede følelser vi fra vognen så ud over det træfattige land og langt i nord blev gjort opmærksomme på en gammel paptækket hytte og fik at vide, at det var Flyvbjerg skole. Den vandt ikke ved nærmere eftersyn. Lave var bygningerne, tækkede med pap. Haven flød med det nedrevne stråtag, vindueme var små og værelseme lignede det øvrige. Ladebygningen så endnu mere brystfældig ud. Jeg tænkte i mit stille sind: Der har du nok straffen for dine synders skyld. Huset vendte i Øst- vest og lejligheden var så dumt indrettet, atbeboelsesrummene vendte mod nord. Der var fælles entre for lejlighed og skolestue og samme sted loftsopgang. Fra entreen trådte vi ind i dagligstuen, den var 5 X 6 alen stor. Derfra ud i køkkenet som iberegnet spisekammer og bageovn rummede 42 kvadratalen. I østgavlen at vadskerum på 4 x 7 alen med gruekedel, køkkenvadsk og udgang. Imod syd var soveværelset 6 X 7 alen, en entre til haven 3 x 5 alen og et kontor 6 x 5 alen. Det var en slem overgang fra det sjællandske palæ til dette fattighus, og værst af det hele viste sig at være, at hussvamp fandtes overalt på nær kontoret. Det tog formiddagen d. 9. nd februar for møbleme blev anbragte. De forskellige tomme papkasser stodude i gården, jeg sad på en af dem og betragtede omverdenen med ret mismodige blikke. Min personlige gæld var vokset til 2300 kr, og her stod jeg uden midler og skulde anskaffe både besætning og arbejdsredskaber af enhver art. Den direkte pengeløn var 665 kr årligt. Selv havde jeg ingen familie, som kunde hjælpe mig. Min kones familie var det mig pinligt at ty til, og derfor sad jeg som sagt og så lidt mistrøstig ud. Bedst som jeg sad, trådte en mand ind fra vejen. Det varkøbmand og gdr Chresten Jørgensen Flyvbjerg. Han var medlem af sognerådet. Han hilste; Godav! A kommer få aa se den ny degn! Ja a sejer nu do te da, så ka do sije hva do vil." Jeg svarede: Ja såer det nok mest naturligt, at jeg gi'er igen af samme mønt” Chr. J: ”Hår do nøj forstad aa landbrug'?” Jeg: ”åjo det er jeg opfødt ved” Chr. J: ”Hår do pæng te aa tjyve besætning for?“ Jeg: ”Nej ikke en klink.” Chr: ”Hår do famili dær ka hjælpe dæ? ” Jeg: ”Nej heller ikke det." Chr.J: ”hva ve do så jøre?” Jeg: ”Ja foreløbigt vil jeg nu se tiden an." Chr. J: ”Ded føre jo inte te noed, så må do hæller føls me mæ en tur i ettermeda, så ska vi sje om vi ka res nove pæng te dæ o tjuve for.” Jeg: ”Det skal du ha rigtig hjertelig tak for, Chr Jørgensen, en sådan velkomst havde jeg mindst af alt ventet mig.” Resten af samtalen har ingen interesse, men samme eftermiddag vandrede vi to med hat og stok og støvler på rundt til 12 af de omboende gårdejere og fik løfte om kaution for 1000 kr. Mændene var møller Tinus, smed Lars Christian, Fynbo Toinæs, Jens Tveden, Palle: Stine,Steffen Mikkelsen, skræder Niels Kristian, Per Larsen, Lars Bak, Jens Pedersen Vangen, Per Krustrup og Chr. Jørgensen. Så måtte jeg jo på kreaturhandel. Jens Pedersen fulgte mig til Hjermitslev, hvor O. Kragbæks gård just var brændt, og hvor et par køer måske var at få, men de var for dyre. Så drog jeg til Hjørring marked og købte 2 røde køer for 450 kr. Den ene var nær kælving og var en ret nydelig ko. Den anden var tynd og kantet, men det viste sig at den sidste var langt den

bedste. Koen kælvede få dage efter, men dens mælkeydelse oversteg aldrig 9 kg pr dag, medens kvien, da den kælvede, ydede mer end det dobbelte. Min forgænger i embedet lærer Svendsen havde efter loven part i årets afgrøde. Jeg fandt hans krav ublu og søgte råd hos en tidligere sognerådsformand Balslev V Mellerup gård, en broder til biskop Balslev i Odense. Gennem bispekontoret i Odense fik jeg sådane oplysninger, at hr Søren Svendsen krav på 1000 kr lod sig nedsætte til mellem 3-400 kr, men det tog jo en slem part af lånesummen. Jordlodden var ca 13 tdr land stor af meget blandet beskaffenhed. Forårsarbejdet i 1911 udførte de omboende gårdejere gratis, men jeg var straks klar over, at jeg blev nødt til at holde heste og anskaffe egne redskaber, hvis jeg skulde have noget ud af jorden. Hos dyrlæge Thomsen i Sindal købte jeg så hen på forsommeren 2 islændere, 1,5 års vallak og 1,3 års sort hoppe for 325 kr, en arbejdsvogn med træaksler, og luntestikker købte jeg af møller Tinus for 35 kr. Senere fandt jeg en gammel fjedervogn til lignende pris. Seletøj et var meget særegnet. Det var stavseler men flikket sammen alle vegne fra og bundet sammen med reb her og der. Af lang erfaring vidste jeg, at det var bedre at køre som fattig Per Eriksen uden gæld på køretøjet, frem for at gi den i flotte sager for andres penge. Alt tegnede såmænd helt godt. Snart stod 4 gode køer på stalden. Avlsredskaber fik jeg fra Mullerup maskinfabrik gennem husmændenes indkøbsforening, nemlig 1 Mullerupplov nr 1, 1 sæddække med gåsefødder, 1 radrenser, 1 tærskemaskíne Halma O til håndkraft, 1hakkelsesmaskine, 1 rensemaskine og senere en hesteomgang, som jeg satte i forbindelse med tærskemaskjnen ved hjælp af snoreskiver af eget fabrikat. Ganske vist måtte jeg prøve mig frem nogle gange, før jeg fandt det rette forhold mellem snoreskivernes størrelse, men så gik det godt selv. En ajlepumpe fik jeg også gennem husmandsforeningen. Den fik jeg 20 kr kr billigere end hos de lokale forhandlere, min Dromringborg- rensemaskine 25 kr. billigere, alt det andet i forhold dertil. Snart fik jeg mig en ny fjedervogn hos byens lokale hjulmand 275 kr, ja selv en kane flottede jeg mig med. Tilsyneladende var det indtægtsnedgang at flytte fra et embede på 1296 kr til et på 635 plus 13 tdr land, men i virkeligheden var det en god forretning. Ganske vist måtte både mor ogjeg slide af karsken bælg. Moder blev snart en dygtig kusk. Hun kørte roer hjem fra marken, hun kørte gødningen ud, mens jeg lænsede vognen, hun pumpede ajle, ja hun blev betroet at lægge i tærskemaskinen om vinteren. Malkningen overtog hun som en selvfølge, og om sommeren nårkøerne stod på græs måtte hun ofte tillige trække dem ud og ind, flytte dem. Heller ikke roemaskinens renholdelse var hun fremmed for, og efter som børnene groede til, blev de taget med i arbejdet. Thi skolearbejdet vilde jeg ikke forsømme, men når jeg efter skoletid skulde havemarkarbejdet udført i rette tid og på rette måde, så nyttede det ikke at spekulere i fyraften på klokkeslet. Mange gange har jeg styret ploven i måneskin på efterårsdage. Alle de nævnte anskaffelser kostede penge, og de første år havde jeg besvær nok med at få indtægt og udgift til at balancere, 1 frisk veksel hver månedsdag foruden de kvartårlige afdrag på min personlige læsegæld. Men det gik og fremad gik det samtidig. 2 gode islændere 4 køer, 1 kvie, 2 kalve, 2 søer stod istalden, men august 1914 kom den første verdenskrig. Somme syntes det gik herligt, pengene tog til i mængde, som de faldt i værdi. For så vidt blev det lettere at indfri gammel gæld, men vareprisernesteg, og markafgrødeme svandt, især på jorder hvor tilførsel af kunstgødning var en abolut forudsætning for at kunne høste.

Besætningen, som en tid havde talt 5 gode køer svandt ind til 3førde( arbejdsføre). Afgrødeme mindskedes, men alt i alt holdt vi stillingen uden tab, selv om der naturligvis indtraf uheld. 1 af hestene døde, 1 ko og 1 so med 9 grise ligeså, men så lod jeg dabesætningen assure mod slige tab, så vi kom om ved det endda. Da ligningsloven af 1918 blev vedtaget, mente jeg, det gik an at give afkald på jorden og realisere besætningen. Det skete i 1918og gjorde mig gældfri. 1 hest indkøbt for 190 kr indbragte 1300 kr o.s.v. Alligevel var det en uklog handel. Nu hed det sig, at embedets grundløn var 2640 kr, men det var kun på papiret. Før sad jeghuslejefri, nu måtte jeg betale husleje 1/8 af grundlønnen. Før fik jeg fri ildebrændsel, nu måtte jeg betale den, før var min begyndelsesløn 635 plus landbruget, og landbrugsregnskabet var rart at ty til, når selvangivelsen til skat skulde holdes nede. Nu var der ingen gemmesteder, så alt i alt fik jeg mindre indkomst end før, men krigskonjunkturerne havde gjort mig gældfrí. Jeg var endda ejeraf min bedste hest og en ny pæn jumpe. Medvirkende til at afstå jorden var at sognerådet ønskede at sælge jorden, idet laden ellers skulde nybygges, da den truede med at falde ned. Jeg forbeholdt mig 1 tdr land beliggende umiddelbart ved skolen til fremtidig have. Noget af jordstykket var lynghede. Så begyndte jeg som havemand. Arealet havde form som en retvinklet trekant med den rette vinkel inordøst, mens hypothenusen dannedes af den offentlige vej. Jeg begyndte med atreolgrave i en bredde af 5 favne hele omkredsen rundt til læbælte, og i foråret 1920 plantede jeg læ, 5 rækker yderst: 1 række tjøm, dernæst 1 række seljerøn, 1 række el, 1 række elm og bøg, 1 række syren og langs den længste side 2 rækker storfrugtede hassel, så der med tiden vilde blive en nøddegang langs vejen. Året efter plantedes frugtbuske og frugttræer, en bøgehæk nord- syd midt gennem arealet. 1921 tilførte jeg havearealet 4 kbfvn mergel. Det hele betalte jeg af egen lomme velvidende, at når jeg engang tog afsked, skulde jeg efterlade alt dette uden erstatning til efterfølgeren. Det er lovens udtryk for retfærdighed og rimelighed. l 16 år passede jeg min have, og måskeindbragte den i de år mere end mit direkte udlæg, men rimelig løn for alt mit arbejde nåede jeg ikke at inkassere. Arbejdsglæden havde jeg dog, og det er vel den eneste indkomst skattevæsenet lader være ubeskattet.Om krigen 1914-18 mindes jeg ingen enkeltheder. Det er vel godt, at vi mennesker kan sløves så umenneskelighed glemmes. Jeg mindes et efterårsmøde i Brønderslev, hvor forf. Jacob Knudsen talte, og hvor han beklagede, at vort folk ikke kom direkte med i krígen. Han mente, at det danske folks moral og hele åndelige indstilling vilde være blevet mere ansvarsbevidste, om vi havde fået et slægtleds ungdom opofret på slagmarken. Det er tanker jeg aldrig har forstået. Hvorledes skal nogetgodt fremstå af noget ondt, det synes mig blottet for al fomuft. Men selv i dag i det herrens år 1944, da galskaben raser langt værre end den gang, møder man mange, som dyrker krigens molok, som taler om nationalfølelsens hævdelse ved militærmagt. Sandheden, som jeg ser den, er at al den indestængte sjælsråhed kommer til udfoldelse under krigsforhold, sort børshandel, kædehandel, snyderi, snigmord, al den slags florerer, når retten sidder i spydstagen, og jagten efter gevinst uden arbejde tager overhånd. Alle de vanvittige ejendomshandler er udslag af sådan bundrådden mentalitet. Det skal siges til den radikale regerings skam, at den begunstigede den usunde handel og spekulation af

al sin evne. Pengevæsenet ødelagde den ved at fritage nationalbanken for guldindløsningspligten og følgelig fik pengene forfalsket i den grad, at en god brugelig hest kunde koste 6000 kr i stedet for 600 kr, og for det unge slægtled, som stod for at stifte hjem, blev resultateten papirgæld, som var umulig at forrente og afdrage under normale forhold, og derfor fulgte masser af tvangsauktioner over ejendom, som en smitteepidemi i de første 10-15 år efter krigens ophør. Disse forhold affødte en hob mer eller mindre fantastiske forslag, alle gående ud på at stabilisere de unormale forhold. En af de fjollede ordninger, hvis eneste formål bestod i at gøre krisen endevedvarende, f.eks. svineordning, smørordning o.s.v. Kaffeordningen monopoliseredekaffehandelen, så praktisk talt kun den allerringeste robustakaffe kunne indføres, og trods det at varens kvalitet forringedes, forhøjedes prisen, så forbrugerne blev snydt for 60 mill årlig. Kartoffelmelsordningen plyndrede forbrugeme for 30 mill årligt o.s.v. Bag det alt sammen stod højfinansens magt, da papirkapitalen som under inflationen var omsat i grundrente obligationer skulde holdes oppe i parikurs. Kneb det, kunde forbrugersarnfundet ved lov tvinges til at dække privatgæld. Det så vi ved Landmandsbanken som havde finansieret nogle forretningsmænds vanvittige spekulationer. Den danske rigsdag tabte hovedet. Og da så H N Andersen Ø.K. tilbød at ofre 60 millioner, for at få staten til at dække hele gælden på 500 mill, ja så hoppede de på limpinden, og H N Andersen reddede pelsen, og blev endda betragtet som landets velgører og ædle søn - jo den var fin. Men hvis nu Landmandsbanken havde fået lov at gå fallit, så vilde H NAndersen havde fået værre smæk end blot at stille 60 millioner til rådighed, hvis ikke stats garantien var nok til at holde den oven vande, thi det vidste man da, at Landmandsbanken var Ø.K.°s bank.Og så gav det anledning til adskillige tanker, at lærersønnen fra Mygdal kunde købe herregård, mens hans broder, var underdirektør i Ø.K. men slige tanker må ikke omtales højt, man får nøjes med som sagt "at tænke." Det er underligt, som det kan gå. Madsen - Mygdal senior blev radikal på sine gamle dage. Sønnen var ligeledes radikal, han var ministeremne, da ministeriet Zahle dannedes, han blev tilbudt landbrugsministerstillingen, men den var ham ikke nok. Han krævede atblive indenrigsminister, og da Ove Rohde var tildelt den stilling og ikke vilde vige for Madsen-Mygdal, så blev Mygdaleren så fomærmet, at han meldte sig til tjeneste i venstre. Han nåede da også senere at blive landbrugsminister, ja tilsidst endog Venstres forgudede statsminister. Hans eneste politiske indsats blev den valutacentral, der blev handelen en mange gange værre klods om benet end alle toldlove tilsammen, og som endnu lever under nyt navn ”Varedirektoratet”

Som ny mand i Flyvbjerg skole kunde jeg naturligvis ikke holde næsen fra politik, men tog ordet som radikal og georgist. Der var dengang en ret stærk radikal bevægelse. Fra Brønderslev udgik dengang et radikalt blad Brønderslev Folkeblad, startet af boghandler P.Nielsen dersteds. Som redaktør har A Th Grønborg været knyttet til dette siden L A Knokgård, som imidlertid gik i tjeneste hos venstrebladet Vendsyssels Tidende vel sagtens for brødets skyld. Da boghandleren døde, blev bladet solgt til C C Christensen, som siden gjorde det til organ for Knud Bæks L S Parti og til slut vel endte í internt samarbejde med det landforræderiske Nazipartí. Stort bedre gik det vel ikke det radikale

Hjørring Folkeblad under redaktion af H Borgstrup, senere under redaktion af folketingsmand Holger Christiansen. Som afholdsprædikant havde han svunget sig op og blev vist redaktør af et Langelandsblad, før han tilsidst byttede stol med Borgstrup. Samme H Christiansen er født i en ejendom nær Vrejlev kro. Hans halvbroder August Jensen,husmand i Løht var den mand, som den ene vinter måtte tærske mit korn i Flyvbjerg og hvis børn var nogle af mine bedste elever. Formand for Vraakredsens radikale organisation var dengang en ældre gårdejer Evenus Gren fra gården Rom i Vrejlev sogn. Vi var mange som fandt, at han ikkeudfyldte pladsen. Efterhånden blev jeg skubbet frem, først som formand i Jerslevs sogns radikale vælgerforening, siden som kredsvalgt medlem af hovedbestyrelsen, og jeg var måske ikke helt uskyldig i, at Evenus Gren blev styrtet og Jens Kokholm valgt som hans afløser. Det havde været mig en let sag at blive valgt i stedet for Kokholm, og mine venner bebrejdede mig paa hjemturen fra mødet, at jeg ikke tog chancen. Jeg troede Kokholmeren bedre i stand til at lede foreningsarbejdetend mig. Bønder vil jo helst repræsenteres af bønder og mit arbejde skyldtes mindst af alt ærgerrighed. Alligevel viste det sig, at Jens Kokholm heller ikke var pladsen voksen. Lidt humor var der over de politiske møder i Vråkredsen. Valget stod mellem den radikale Grønborg og venstres kandidat sagfører Gammelgård. Grønborg var en mand uden svig men tung i debatten og jeg tør vel også sige at han var lidt naiv. Hans modkandidat vilde ingen beskylde for naivitet, desuagtet kunde han ikke støde Grønborg af sædet. Især var han uforsigtig nok til at skelne mellem almindelig borgerlig hæderlighed og politisk dito. Debatten drejede sig om I C Christensens kovending i forsvarsspørgsmålet ved sidste forudgående valg. Gammelgård lod som han var i allerhøjeste grad indigneret over en slig beskyldning, men endte med at skelne mellem personlig borgerlig hæderlighed og politisk hæderlighed som to vidt forskellige begreber.1915 ved det sidste møde før valget var selveste Klavs Bernsen, som konseilpræsident, mødt for at støtte venstres kandidat. Nu var Klavs og Grønborg venner fra gamle dage, da Grønborg var lærer på Særslev højskole, og Klavs i hvert fald af navn forstander, og Klavs vidste, at Grønborg var ærligere tilhænger af grundlovsforslaget end modkandidaten. Derfor begyndte han sin tale med stærkt rosende omtale af Grønborgs person og hans trofaste demokratiske sindelag og sluttedeomsider med en pludselig kolbøtte, idet han anbefalede venstres kandidat. Grønborg valgtes. Om den radikale regerings politik under krigen er både ondt og godt at sige. Rationeringsindgrebene var uundgåelige. Det var inflationen derimod ikke, men den fremmedes vedat løse guldet fra sedlerne og ved den ødslen med statstilskud, som ligeledes jog priserne til vejrs og gjorde kronen mindreværdig. Da Grønborg gik ud af rigsdagen, blev der afholdt møde i Vrå for atudpege en anden radikal kandidat. Valget faldt på mig med langt de fleste stemmer, og jeg havde lyst nok, men da mor fik det at vide, blev hun meget ilde tilpas, og det endte med, at jeg i en avisartikel gik angrebsvis tilværks imod afholdsforeningens forbudskrav. Ved det endelige afgørende opstillingsmøde gik så alle afholdsfolks stemmer over til P Jensen Bundgård fra Vrå, og med hans valg havde radikalismen faktisk udspillet sin rolle i Vendsyssel. Nogen heldig repræsentant var Jensen Bundgård ikke. Han var typisk partigænger, men trods hans lydighed under partidisciplinen kom han aldrig til at betyde noget som helst i rigsdagen, og efter 1920 slog vælgerstemningen om til fordel

for venstre, skønt de følgende års styre viste os, at radikal ellerreform var alt sammen et slags øl, som gasen sagde, da den drak af et gadekær. Om det var i 1919 eller 1920 at følgende passerede husker jeg ikke, det er også ligegyldigt. Jensen Bundgård skulde have møde i Flyvbjerg skoles gymnastiksal. Han tog ind til min nabo Jens Pedersen, hvor jeg også gav møde. På vejen hen til skolen spurgte jeg: ”Hvornår får vi det grundskyldsforslag forelagt?” ”Ja I kan jo tro, vi gør hvad vi kan,” sa'e han, ”i går aftes havde vi et meget stormende partimøde netop derom, men E Brandes var hverken til at hugge eller stikke i. Han svarede blot: Det er noget jeg bestemmer, når jeg finder tidspunktet passende” Jeg sa” de: ”Sig mig Peder' Jensen, er styrkeforholdet på rigsdagen ikke 72 for og 71 imod regeringen?" ”Jo,” svarede han, og jegfortsatte: ”Så er I nogle slemme lufvanter tilhobe. Hvis du nu i forgårs aftes havde sagt til hr Brandes: ”Enten forelægger De grundskyldsforslaget i morgen eller også udmelder jeg mig af paltiet,” tror du så han vilde lade regeringen gå af for et mistillidsvotum?” ”Jamen, så' ent ka' man da intj bær sig ad,” sa'e P Jensen. Da jeg efter hans tale atter kritiserede, blev han så arrig, at hananbefalede mig at melde mig ud af partiet i stedet for at kritisere. Jeg svarede, at hvis han mente, at kritik var bedre udenfor end indenfor partiet, så vilde jeg nøje overveje hans henstilling. Kort efter fulgte jeg henstillingen, idet jeg sammen med andre radikale georgister stiftede partiet Danmarks Retsforbund i 1920.Årsagen til min udmelselse var l.st: grundskyldsforslagets henlæggelse, 2.den: regeringens eftergivenhed overfor tilrettelægningen af folkeafstemningen i Sønderjylland, idet alt muligt tysk omstrejferpak så vel som tyskfødte embedsmænd fik stemmeret. Retteligt skulde Mellemslesvig have fulgt Nordslesvig tilbage til Danmark, ja helst hele Slesvig til Kielerkanalen, thi så havde vi da vor gamle odelsret til landet anerkendt, men deri er nu mange uenige med mig. I de ti år jeg lagde mit arbejde i det radikale partis tjeneste, deltog jeg naturligvis også i partiets landsmøder og fik indblik i, hvorledes landsmoderne resolutioner fødes til verden i dølgsmål forud for mødetsafholdelse. Sagen er den, at kun få kan holde ho`det klart efter en lang dags diskussion, så i almindelighed blev disse resolutioner ikke forpligtende over for partiets repræsentanter. Der bliver altid mulighed for forbehold. Dette var i høj grad medvirkende til min udmeldelse af partiet. Jeg har altid betragtet en mands ord som forpligtende, ikke som en vare der kan gøres til genstand for købog salg. En bestemt udtalelse til mig personligt af Ove Rhode gjorde også sit dertil. I Vendsyssel blev anlagt en bane fra Øster Vraa til Vodskov. Man kan vist nok hævde at den fødtes i dølgsmål.Indflydelsesrige sognepotentater samledes i al stilhed og planlagde liniens beliggenhed og mærkeligt nok, således at stationspladserne kom til at forhøje grundværdierne på deres ejendomme. De samme spekulanter fik deres profit antaget af amtsrådet, og først da kom det til befolkningens kendskab, hvad hidtil for de uindviede kun havde svirret som mere eller mindre løse rygter. Frm. i Jerslev sogneråd var dengang Christian Tveden, boende meget afsides i gården Øster Tveden. Hanfik Mylund station lagt på en temmelig øde plads, men ret nær op mod hans jorder. Det næste var fra hans side et vejprojekt, at få hans privatvej ført igennem til stationen og få den optegnet påfortegnelsen over offentlige veje i kommunen. Det skal indrømmes, at for landsbyen Sterup kunde vejen være praktisk, men planen strandede på

sognebeboernes modstand. Det var for øjensynligt at han forsøgte at hyppe egne kartofler. Anderledes heldig var ejeren af Pilegårds mølle i Hellum. Han fik station umiddelbart ved sin gård. Det var rimeligt nok. Hellum landsby gennemskæres af landevejen Dubvad - Brønderslev, så Hellum station blev et naturligt skæringspunkt for de to linier.Nok om det. Arbejdet blev sat i bero i de første krigsår, og forskellige ændringsforslag kom frem. F.eks. projekteredes en sidelinie fra Hellum over Sterup til Taars med tilknytning til Hjørring -Hørbybanen. En anden ændring gik ud på at føre banen fra Mylund over Jerslev - Klæstrup til Brønderslev. Imens beboerne med lidenskab drøftede disse ændringsforslag, kom der fra indenrigsministeriet forespørgsel til de forskellige kommuner, om de bifaldt, at arbejdet på Ø. Vraa - Vodskov påbegyndtes. Samtlige sogneråd svarede ja, uden at forespørgslen blev forelagt sognerådets medlemmer. Dette var tilfældet for Jerslev sogn og tre andre. Hvem havde foranlediget ministeriets forespørgsel, ja det fik ingen at vide, men da det omsider oplystes, at det forbindende tilsagn var givet af et enkelt sognerådsmedlem uden mandat fra de andre, blev sognerådsmedlem I P Jørgensen af Jerslev og jeg sendt til København for at nedlægge protest. Det var just i de dage, da det så ud til, at jeg skulde være det radikale partis folketingskandidat i Vraakredsen. Hvordan kunde folk ellers have fundet på at sende mig til IP. Vi kom til København og fandt Zahle irigsdagsbygningen. Det var dengang i Fredericiagade. Han havde intet med sagen at skaffe. Vi fandt Ove Rhode. I P fremlagde bevis på, at for 4 kommuners vedkommende var den givne bemyndigelse et falsum, Det nægtede han at tage hensyn til. Bemyndigelsen forelå med rådenesforbindende underskrift, det var nok for ham. Alle vore protester fejede han til side, indtil han tilslut sagde: ”Alt hvad De herrer siger, har ingen interesse; idet for mig afgørende er: Hvorledes liggersagen politisk? Hvilke partier har stemt for banens anlæg." IP og jeg måtte rejse hjem med lange næser. For mig betød det noget mere. Jeg forstod nu, at det var et politisk spørgsmål! Jeg forstod, at det radikale parti havde forpligtet sig over for banens fædre, og at alle midler var gode, når blot projektet blev gennemført. Foruden min lange næse fik jeg også en nederdrægtig dårlig smag i munden.Jeg har i disse dag gennemlæst bogen om I C Christensen. Til alle de mange rosende ord om venstres forgudede høvding burde være føjet en erkendelse af, at han savnede forståelse af social retfærdighed. Hans fudamentale fejlsyn lod ham medvirke til, at Danmarks jord blev gjort til spekulationsobjekt, i stedet for at det burde vaære arbejdsplads. Skattelovene af 1903 gør, at den dag i dag køber bonden sin jord i spekulationshensigt. Spørgsmålet bliver: Hvor meget vil den stige i værdi? Med hvor stor gevinst kan jeg vente at sælge den igen? Arbejdet med jorden bliver kun midlertidigt spørgsmål om føde og klæder, men værdistigningen nedfælder sig i jordprisen. Denne fejltagelse medførte, at bonden fik interesse i en bestemt klassepolitik, gående ud på ved særlige regeringsindgreb at forhøje landbrugsproduktionens priser'. Venstre, som i min barndom var frihandelsinteresseret, blev toldinteresseret, og samtidig indførtes den såkaldte tilskudspolitik,stadigvæk med det formål at løfte landbrugsproduktionens priser, ja endog i den grad, at man ved ejendomshandler tog forbehold. Hvis svinekortordningen vedtoges, skulde ej endomsprisen forhøjes med kortenes kapitaliserede værdi, ligesom i 1903 da et fynsk gods ligeledes solgtes med forbehold af skattelovenes vedtagelse, idet

prisen da skulde forhøjes med hartkornskattens kapitaliserede beløb. Gennem denne kortsynede politik skabtes den arbejdsløshed som nu rider vort samfund som en mare og som har fremtvunget den usunde almisselovgivning, som med et camouflerende navn kaldes socialunderstøttelse. Man møder indenfor den danske bondestand en stadig voksende irritation over socialdemokratiets hårdhændede organisationstvang, og de gæve bønder indser ikke, at dette skyldes ikke marxistiske teorier, men ene og alene de naturnødvendige følger afvenstrepartiets politik siden ärhundredskiftet. Jo dyrere man ad politisk vej gør jorden, des flere udelukkes fra jorden, desto flere henvises til lønarbejderklassen, og des mere nødvendig bliverorganisationstvangen for at hindre, at lønnen synker ned til sultestadiet lavmål. I disse dage (feb 44) er vedtaget ved voldgiftskendelse en lønforhøjelse af 5 øre i timen, og øjeblikkelig møder bondestandens repræsentanter med krav om forhøjet flæskepris til at modsvare lønforhøjelsen. Den dag i dag er jeg dr. Kragelund fra Hobro taknemlig, fordi han viste mig det naturskabte forholdmellem hartkornskatter (grundskyld) og jordpris. Det gav stødet til mit arbejde med socialøkonomiske spørgsmål og lærte mig at se, hvorledes en forfejlet jordpolitik (ligesom fædrenes synder) straffes på børnene indtil 3.die og 4.de led. En mand af I C Christensens format kunde haveblevet sit folk en velsignelse gennem århundreder, hvis han havde forstået dette. Han havde ubestridt førerevne, han havde også som bundhæderlig mand respekt for egne løfter, han var en varmtfølende dansk mand, og det siger måske, mest at han var en from kristen mand, og dog blev det hans bitre lod at indlede den klassekamp som engang før eller siden må ende i blodigt opgør, hvis ikke roret lægges om. Det vurderingssystem som venstre indførte i 1903, ejendomsskylden, slog jord og bygninger, besætninger og inventar sammen under et. Det første skridt til ændring af dette skete, da radikale venstre fik gennemført lov om, at jord vurderedes for sig og de arbejdsskabte værdier for sig. Jeg mindes fra de dage, at jeg fik Sophus Bertelsen og Søren Vanggård pudset sammen til en holmgang i Hjørring, og aldrig har en venstrepolitiker fået så gruelig en vandgang som da. Ligeledes fik jeg Bertelsen og professor C Starcke til at drøfte grundskylden med venstrepolitikere og dito socialdemokrater i Brønderslev flere gange, men kampen om særinteresser blev den stærkeste magtfaktor, og da grundskyldstilhængerne i 1920 brød ud og dannede Danmarks retsforbund, blev vi som lilleputpartiet overset og skubbet tilside, oggrundskyldsspørgsmâlet blev helt bortgemt. Det nye parti fik nok valgt 4 folketingmedlemmer, pastor Gert Jørgensen, pastor Villesen, Axel Dam, Oluf Pedersen. Ved næste valg valgtes kun 3 Hans Hansen, Oluf Pedersen, P Gregersen, og nu er kun pastor Oluf Pedersen og pastor Nørlevpartiets repræsentanter. Disse har gang på gang indleveret forslag til behandling, men endnu er ingen behandling sket, da de 4 store partier er rørende (enige) at sylte ethvert grundskyldsforslag. Thi vedtages et sådant, vil adgangen til at tilvende sig selv, sit parti, sin klasse særfordele ophøre. Den af krigen skabte varemangel har også naturnødvendigt medført prisstigning. For at forhindre at denne prisstigning går over gevind, er naturligvis indført ikke blot maksimalpriser og prisstop men en utrolig masse statsindgreb ihandel og Vandel. Gamle ubrugelige biler må f.eks. ikke sælges mere uden tlladelse fra det såkaldte varedirektorat. Da zink og lignende metaller ikke kan importeres i tilstrækkelig mængde, begyndte

fbrikanter at købe pandeplader, som bønderne brød af deres bygninger og erstattede med cementsten, men staks kom de hrr. politikere med deres forbud, deres maksimalpriser o.s.v. Al legitim handel er båndlagt. Så tyer folk til at handle på trods af alle indgreb. Nøden tvinger dem dertil, og straffet bliver de meningsløst, især hvis det kun drejer sig om småting. Men de herrer politikere finder sig ret godt tilpas, de har hånd i hanke med hver eneste forefaldende ting og føler sig lykkelige ved deres magtfuldkommenhed og agiterer ivrigt for dennesamfundstilstands bevarelse også i efterkrigstiden. De ynder at kalde denne tilstand for planøkonomi, skønt den er planløs og uøkonomisk i højeste grad.Det er underligt at vide, at jeg har oplevet 2 krige, 1914 - 18 og nu den for tiden rasende krig og dog kun mindes så lidt om disse frygtelige tildragelser, som har lagt øde ikke blot de lande, hvorslagene udkæmpes, men har lammet al produktion når fraregnes krigsproduktionen. Selvfølgelig mindes jeg den underlige følelse som betog mig den 9.nd, da Tysklands angreb og besættelse af vort land fandt sted. Jeg kan vist ikke kalde den følelse for frygt. Harme eller vrede dækker heller ikke. Den første tanke var: Hvad bliver det næste? Dernæst en dyb forundring over at erfare, hvor liden tiltro diplomaternes sandhedskærlighed fortjener. Hvorfor havde tyskerne indgået en såkaldt ikke-angrebspagt med Danmark, når hensigten blot var at lulle danskeme i ro til øjeblikket for det æreløse angreb fandtes belejligt. Først lidt efter lidt blev følelsen mig bevidst som bitter harme mod det æreløse tyske styres overfald. Som årene er gået siden da, er denne harme vokset fra dag til dag, og i samme grad er også fremvokset en foragt uden lige for en nation, der anerkender et så æreløst regime, et styre som knæsætter mord, vold, uret, rov og plyndrlinger som fortjenstfulde handlinger.

Foranstående er hvad jeg husker uden at have optegnelser el. lign at støtte mig til. Det er nedskrevet sådan som det er rundet mig i minde og nedskrevet alt så at sige i eet træk. Vilde jeg have gjort migden umage at notere op og siden sigte og rubricere stoffet, vilde jeg vel nok have fundet mere og kan hænde også noget værdifuldere, men dette er kun beregnet for mine bøm, så at de siden hen ved læsningen kan følge mit livs fattige begivenheder.

Min tro

Eet er dog endnu tilbage, det er at redegøre for, hvorledes jeg har taget stilling til tidens åndelige rørelser. Jeg kan måske bruge udtrykket ” mit Gudsforhold.” Rettroende fromme vil måske hellerekalde det "mit religiøse misforhold”, det får nu være det, det er. Lad mig begynde med mine barneårs naive forestillinger. Ordet Gud var udtryk for noget ukendt, noget vældigt og uforståeligt men fjernt. Ordet Gud forbandt sig altid med en forestilling om en overnaturlig skikkelse, et personligt væsen begrænset i rum som en mandsskikkelse med langt hvidt bedstefaderskæg. Moder fortalte, at gud var almægtig allestedsnærværende, alvis, algod o.s.v. Det affødte ikke nogenændring af billedet, jeg havde dannet mig. Allerede i en meget tidlig alder begyndte mine overvejelser. Hvorledes kunde guds almagt tåle al den uret, livet var opfyldt med. Hvorfor lod han somme sulte og fryse,

andre frådse i rigdom og vellevned. Det hørte jo ingen steder hjemme hos et guddomsvæsen, der betegnedes som godhed og kærlighed. Efterhånden voksede en vis ligegyldighed frem i mig. Ikke sådan at jeg nægtede guds tilværelse, sådan som jeg lærte om hans væsen, egenskaber o.s.v. Når vi om aftenen gik til ro, var det en vis regel, at moder fremsagde trosbekendelsen og bad fadervor, men det var for mig kun lyde, som jeg hørte med en vis ærbødighed, fordi jeg forstod, at de havde værdi for moder, og moder kendte jeg. Hun var for mig indbegrebet af godhed, kærlighed retfærd og fromhed. Da jeg siden i onkels hjem oplevede den samme ritus, endda forøget med bordbøn, blev det for mig endnu mere udvortes, noget som hørte sig til, men som var kedeligt, og som det gjalt at få til side i en fart. Noget anderledes med de bibelhistoriske fortællinger. De handlede om levende mennesker, hvis skæbne satte min fantasi i sving. Men deres teologiske anretning i skolens religionsundervisning vakte ofte min tavse men bevidste opposition. Værst blev det, da jeg de to sidste skoleår fik del i religionsundervisning efter Balslevs lærebog med amnærkninger, alt spidsfindigt rubriceret i spørgsmål og svar. Spørgsmålene var givne, svarene ligeledes. De var en helhed i selvekatekissationsmetoden. De appellerede udelukkende til barnets hukommelse men ikke til elevernes egen følelse eller tænkeevne. Skolen var anerkendt som no. 1 i hele Lunde og Skams herred for dens uforlignelige religionsundervisning - men den dræbte hos mig den religiøse følelse, som var resultatet af moders samtale med os børn. Confirmationsforberedelsen gjorde blot ondt værre; det var den samme åndløse teologi blot mindre intelligent, end jeg havde mødt den i skolen.Der gik mange år hvor jeg levede, som de fleste unge lever, optaget af livets mange forskellige foreteelser, men uden spor af interesse for religiøse spørgsmål. Af tradition og opdragelse var jeg grundtvigianer. Det vidste jeg, men det var mig noget termnelig ligegyldigt. Imidlertid traditionen forpligtede så begyndte jeg at deltage i de fynske friskolemøder og blev ivrigt optaget af den kritik, jeg mødte af den offentlige skoles religionsundervisning. Den kendte jeg af egen erfaring, og jeg fik ad den vej tid efter anden lidt begreb om forskellen mellem teologi og kristendom. Teologi er en videnskab af menneskeligt fabrikat, kristendom er vidnesbyrdet om menneskets gudsforhold. For mig var der nu et langt spring fra at kende denne forskel og så dertil at leve i et gudsforhold, som kunde give mig ret til at aflægge vidnesbyrd. Da jeg som lærer skulde lede religionsundervisningen i skolen, valgte jeg at ignorere eller overse teologien, men de bibelske fortællinger søgte jeg at fremstille i så smuk og tiltalende skikkelse, som det var mig muligt for ikke at dræbe den naturlige religiøse følelse i eleveme. Alligevel voldte dette mig mange ængstelige timer, fordi jeg havde følelsen af at handle imod mit embedsløfte. Lad mig vise et eksempel: Vi kender alle den gl. testamentlige fortælling om Isaks ofring, som ender med at Jahve holder Abrahams hånd med slagterkniven tilbage. Denne fortælling bygger på en opfatelse af gud, som jeg ikke kunde anerkende. Jeg fortalte så om den ældste semitiske religionskultur, hvor ofringer af den førstefødte var et uomgængeligt krav. Viste så hvorledes Abraham kæmpede imod denne umenneskelige gudsopfattelse men alligevel af frygt følte sig tvunget til at øve den onde gerning. Jeg søgte at skildre hans sjælekamp og lod så børnene forstå, at i sidste øjeblik sejrede hans faderkærlighed, så

det gik op for ham som en åbenbaring at sådant krav aldrig vilde blive stillet fra Guds side til et menneske.Lad mig nævne Sauls historie. Den gamle magtsyge hersker Samuel ved at magten er gledet ham af hænde. De ledende politikere fra de forskellige klaner og stammer kæmper bittert om hvem af dem førerkortet i fremtiden skal betroes. Så sikrer han sig den unge Saul af den mindste og mindst ansete stamme og sætter ham stævne en bestemt dag, da kongevalget skal afgøres ved afstemning blandt de valgberettigede. Vi ser hvorledes Kis`s familie lader æslerne løbe af stalden, hvordan tyendet sendes ud til alle verdenshjømer for at søge, men Saul selv sammen med en uvidende dreng tager vejen til Mispa, hvor valget skal foretages. Vi ser hvorledes Samuel har opægget stemningen og rnisurrdelsen, så han kan præsentere dem Saul som kongeemne. En mand uden mægtigeforbindelser, uden udsigt til at kunde gøre sig gældende mellem de andre stammehøvdinger, og Saul bliver valgt, sejrsberuste vender han hjem og modtages af farbroderen med det meget oplysende spørgsmål: ”Hvad sagde så profeten?” Et spørgsmål som åbenbarer os hele den politiske intrige i klart lys. Disse eksempler turde være nok til at vise hvor frit jeg stillede mig overfor de autoriserede anskuelser og dog har det været mig en stor glæde at jeg senere hen i livet har modtaget elevers tak for religionstimeme i skolen. Grundtvigs indsats. Ja, den folkelige side, hans krav til frihed, den greb mig, men trosbekendelsens ord ophøjet til et mysterium som Guds levende ord, der skaber hvad det nævner, har jeg aldrig kunde anerkende så håndfast, som det almindeligt kræves. For mig har disse dåbsord kun været menighedens program, som man vedkendte sig, når man søgte optagelse i menigheden. Dåben har for mig ingen sakramental betydning, thi hvis den medfører en overnaturlig guddommelig indgriben, der skaber et nyt gudsmenneske, så er den menneskelige villie uden betydning, så er der intet valg, ingen søgen efter gud. For mig blev al tale om det levende ord af herrens mund derfor kun et nyt dogme, indtil den stund oprinder, at min sjæl modtager forvisningen om at være eet medguddommen, og denne vished bliver mig omsat i menneskeord, idet det bliver mig bevidst. Ligeledes har jeg altid stillet mig skeptisk overfor de andre dogmer, jomfrufødsel, opstandelse, forsoningslære. Hvis Jesus fødtes som halvgud har vi ingen ret til at slutte at hvad der gælder for ham gælder også for mennesker i almindelighed. Er Jesus derimod et menneske og kun menneske da er vi stillet lige i starten, da ligger der for os en mulighed for at nå det resultat han nåede, dette at kunne sige uden spor af tvivl: "Jeg og Faderen, vi er eet” ikke blot at kunde sige dette i opløftede øjeblikke men at kunde gå i døden med denne vished, som han gjorde. I denne forbindelse tænker jeg igen på det memreskeskabte gudsbillede. Jesus sagde engang: ”Gud er ånd, de som vil tilbede, må tilbede i ånd og sandhedl” Hvad er ånd? Jeg kan vel lettere sige, hvad ånd ikke er. Änd kan ikke være begrænset, hverken af stof af tid eller rum. Ånd er den magt, som holder hele den skabte verden i gang. Livskilden kaldte Ingemann den "dog livskilden springer, hvor evig den sprang." Vi kan lige så gerne kalde denne uforståelige livskilde for Gud som for ånd:Navnet siger os intet. Derfor - gud er i os, og vi er i ham. Vort forhold til ham bestemmes af vort valg, vi behøver ikke at tvivle om

hvad valget gælder, det siger vor samvittighed os tydeligt nok. Vikan nærme os ham eller fjerne os fra ham. Vi kan blive ham lig, eller vi kan blive hans modsætning. Valget er vort og derfor også ansvaret.Opstandelse - hvorfra? Hvortil? Atter her møder' vi de massive menneskeforestillinger, himmelen som et begrænset rum, hvor alt er idel lykke og salighed, og hvor gud bor, d. v. s. en af rummet begrænset Gud; selv Jesus gav udtryk for denne massive opfattelse: ”I min faders hus er mange boliger o.s.v.” ” Opfaret til himmelen” Ja hvad siger de ord os? Intet! En tilstand kan ikke bestemmes ved et sted. ” Siddende ved Guds højre hånd” -igen den gamle forestilling, Gud begrænset i skikkelse, himlen begrænset som sted. Værst af alle teologiske dogmer er dog læren om arvesynden og den blodige forsoning. I legemlig henseende kan vi tale om arvelighed, måske også i åndelig henseende, for så vidt som åndelige rørelser må virke gennem vore legemlige organer for at nå vor bevidsthed. Jeg føler mig ikke tynget af utallige forfædres synd, kun af min egen! Min Egen synd? Ikke denne eller hin handling men min svigten hvor valget og dets ansvar stod mig klart. Formange mennesker er det en sikker trosvished, at Gud hører og bønhører menneskenes bønner. Jeg kan ikke tillægge bønnen den betydning. Jeg mindes fra skolen et lille digt om de 100 skibe, der lå i vindstille på søen, mens de 100 skippere bad om vind, men hver om sin. Digtet sluttede: ”De dårer! Havde Gud hørt dem, da vilde i samme stund de 100 vinde nedhvirvle dem alle til havsens bund" . Det er muligt, at bønnen kan være en indøvelse i ydmyghed, en hjælp til at bære os gennem tvivlens tunge prøvelser, hjælpe os til at opgive vort eget egenkærlige sind og indordne os under de kår, livet yder os, altså en selvopdragelse til at finde Gud i alt som møder os, men bønnen magter næppe at bevæge gud til at ændre de livslove, hvorefter verdensordenen må rette sig, thi det var jo ensbetydende med at gøre gud til en vilkårlighed. Netop disse krigens onde år får millioner af mennesker til at spørge: Hvorfor tillader Gud krigens rædsler? Og dog ser de fra dag til dag, at Gud slet ikke griber ind. Hvorfor? Fordi krigen er et resultat af menneskenes misbrug af gudsmagten. Gud må være i enhver menneskelig handling, god eller ond, det afgørende for os er, om vi vælger at tjene i godhedens og retfærdighedens tjeneste. J L Runeberg skriver." Lad slaven for sin Gud i Støvet ligge, jeg kan ej krybe, har ej lært at tigge, jeg søger gunst ej, jeg begær ej løn, nej lad migGud frem for det ansigt stande med glød i hjerte og med oprejst pande, det er min mandige, min frie bøn ~ o.s.v. -och öfveralt hvorhen min tanke hunnit ytlerst dig och ikkun dig den funnit; du segargifvar, jeg takker dig.” Ja, kunde jeg nå såvidt, at jeg helt ud kunde gøre de ord til mine, da vilde jeg tro, at Gud var i mig og jeg i ham, da vilde jeg trygt kunde møde alt hvad forkrænkelighed må medføre, da var heller ingen dødsfrygt. Netop denne urokkelige trosvished var det som bar Jesus igennem alle prøvelser og lidelser, ja til frygtløst at sætte livet ind for at bevise sandheden af sit gudsforhold. Vi menneskers frelse betinges nok af, ihvor høj grad vi har lært af ham, at længesefter at blive eet med Gud, som han blev det, lært at ofre alt, selv livet, uden at miste sin forvisning om, at alt som er Gud, må finde tilbage til sit udspring trods alle fald og fejltagelser. Livet er eteneste under fra vugge til grav, fødsel og død er os lige uforståeligt. Det er nok at vide, at begge er udslag af guddomsmagten. Hvad betyder vel så vore forestillinger om, hvad der ligger forud for fødselen, bag efter døden, om f.eks opstandelsen er en materiel virkelighed eller et

åndesyn.

I dag 23.03.1944 strømmer folk til kirke. Der er confirmation. Confirmation var ukendt indtil kong Kr. VI indførte den ved lov. Han og hans betroede hofpræst må have haft en trykkende følelse af, atbarnedåben var en utilstrækkelig tilkendegivelse af, at N.N. ønskede sig optaget i menigheden og vedkendte sig menighedens troslære. Derfor skulde så de unge efter det fyldte fjortende år stå frem i menighedens forsamling og vedkende sig dens program. Nu er denne ret værdiløse ceremoni gennem 200 års vane blevet til en halvvejs sakramental handling. Var det således, at den enkelte til enhver tid kunde møde frem i menighedens midte og begære sig optaget efter først at have vedkendt sig menighedens tro, så kan jeg tænke mig, at handlingen kunne få værdi, både for den der søgte optagelse, og for de som optog ham. Nu er handlingen for de stakkels børn en tom sag, og confirmationsforberedelsen - ja betyder den et vidnesbyrd om Gud, har den værdi - er det kun en tilegnelse af teologisk videnskab, så anser jeg den for i bund og grund skadelig, fordi den er med til at narre mennesker, så de tror, at kristentro er et lærespørgsmål og ikke livsoplevelse.

Siden sidste punktum blev sat. har vi oplevet den 2.nd verdenskrig, Tysklands besættelse af Danmark 9.april 1940, Tysklands betingelsesløse kapitulation den 5. maj 1945, og i dag d. 15. august 1945 Japans betingelsesløse kapitulation. Nu er der mulighed for en fredsperiode over hele verden, men bliver muligheden til andet og mere end mulighed? Næppe!Om disse 5 tunge besættelsesår vil jeg intet skrive, det vil andre gøre, kun dette, at det vil tage mange og brydsomme år før vort folk får renset al nazismitte af sjælen. Jeg tænker ikke på de stakler som havesyge lod sig forlede til at tjene tyskerfjendens interesser, men på den såkaldte modstandsbevægelse, der nu truer med vold og selvtægt efter nazimønster overfor enhver der ikke tænker og vil som de ønsker.19.10.46 Modstandsbevægelsen blev for mig at se et fremstød for kommunismen som allierede sig med de forholdsvis få som under besættelsen af nationale grunde satte livet ind for ved sabotage athæmme fjenden mest muligt. Den såkaldte samlingsregering tog udrensning på programmet, genindførte dødsstraf, gennemførte straffelove med tilbagevirkende kraft, så det blev strafbart som regeringen Stauning påbød, når det gjaldt at arbejde for besættelsesmagten; nu straffes de såkaldte vaememagere hvis brøde skyldes at de i egen økonomiske interesse alt for villigt fulgte regeringens henstilling fra før maj 1945. Dansk retsfølelse er demoraliseret. Anderledes kan det ikke forklares, at hvad før maj 1945 var juridisk lovligt , efter maj 1945 blev jurudisk strafbart med tilbagevirkende kraft for den forløbne 5års periode. Det volder også en flov smag i munden at se store eller rettere sagt fremtrædende værnemagere frikendt, medens fattige arbejdere, som af socialkontoreme henvistes til tyske arbejdspladser, ses anklagede og straffet. Mest af alt piner det mig at se den stilling, som radikale venstre og socialdemokratiet nu indtager i det sydslesviske spørgsmål. Det er i mine øjne udansk fejghed, densønderjyske danskhed ofres nådesløst til underkuelse af det store preussiske flygtningenkontingent. Man vinder' aldrig tyskernes

velvillie ved at fedte for dem, de anerkender kun magtafgørelser. Detteer kun et ringe udslag af fredskommissionens arbejde. Allevegne gør man grænseskellene til sårbare skillelinier, i stedet for at gøre grænseme betydningsløse ved at ophæve alle toldskranker og gøre Europa til et stort frihandels centrum. Grænseme skulde da kun tjene til at fastslå individernes statsretslige tilhørsforhold; men at tale herom anses desværre for Utopier endnu.

Afskrift af Agnete Bo ”s kopi af begravelsestalen

Pastor Møllers tale ved fars begravelse den 01.02.1949

Lærer Bo har selv givet mig udgangspunkt for min tale ved hans baare her i dag! Det er nogle linier af Runebergs digt ” .............. ..”. og de lyder saaledes!Lad mig oh Gud frem for dit åsyn standeMed glød i hjertet og med oprejst pandeDet er min mandige, min frie bøn.

Digtet kender jeg ikke, men jeg forstår godt, at lærer Bo fandt noget i disse linier, som han følte sig i slægt med. _Hvad man ellers mente om lærer Bo, og jeg ved godt, at der har stået gny om hans navn, så vil ingen med rette i hvert fald kunne nægte, at han var en personlighed, et på mange måder rigt udrustet menneske. Han var ikke af gennemsnittet, han ha'de sine egne gennemtænkte meninger, -og havde han svigtet dem for at komme lettere gennem verden, så havde han svigtet sig selv, sin overbevisning, sin samvittighed, og det er som bekendt ikke rådeligt! Men det var han også for meget mand til at ville eller kunne.Lærer Bo ha'de glød i hjertet, han ha'de også troens glød, selv om hans tro vel nok så noget anderledes ud end de flestes. Jeg har talt så meget med ham i fortrolige stunder, at jeg tør Sige, han var et menneske af tro. Det var det første led i trosbekendelsen, han følte sig mest fortrolig med. Men ret beset viser de to andre led hen til troen på Gud, skaberen og faderen, hvis magt alle ting er underlagt. Jesus viste jo selv hen til Gud; af hans hånd er alt frigjort, og til ham vender vi tilbage. At Jesus Kristus så er vejen til Gud, tror jeg ikke lærer Bo vilde nægte, men ellers var der et og andet ved hans tanker og tro, som jeg ikke var enig med ham i; men det kunde vi godt tale frit ogfortroligt om. _Med glød ihjertet og med oprejst pande; sådan levede han, sådan vil hans minde blive stående i vore hjerter, i min erindring, og sådan kom jeg til at respektere ham og holde af ham. Selv under hans svære sygdom og de kampe han måtte igennem blev der ved at være glød i hans hjerte og rankhed i hans sind. Trods det, at hans ydre skikkelse jo næsten var som et skelet tilsidst - der var ikke meget af den stoute skikkelse, han var i sin velmagt - så blev der ved at være noget over ham, som godt kan karakteriseres med ordene om den oprejste pande.Det var måske et spørgsmål om han var kommet på den rette plads! men der kan ikke være nogen tvivl om, at han var en helstøbt personlighed, en mand der vilde det rette, selv om han ikke altid gjorde det rette. Hvem gør for øvrigt det?

Hvad jeg nu her har sagt, er imidlertid kun den ene side af lærer Bo, den side der vendte udad, og som vi vel kender de fleste af os, den side hos ham som nogle blev frastødt af, men som vi, der kendte hans luner, ikke tog så strengt på, fordi vi kendte ham også fra den anden side, og fordi vi ved, at der også hos os er meget, som vi må ønske og håbe at vore medmennesker kan og vil bære over med.Lærer Bo havde jo nemlig en anden side. Der var hjertevarme hos ham, en trofasthed og en ydmyghed som kun de få kom til at kende, nemlig de få der kom indenfor i den skal, hvormed han dækkede sig eller skjulte sig

selv.Bo har selv valgt de salmer, vi skal synge her ved hans båre, og de er ikke tilfældigt valgte. Lægger vi rigtig mærke til dem, så får vi noget at vide om, hvad han tænkte og troede. ”Hvert et lys i livets nat”, er en lovsang til Gud for alt det gode og smukke, han har skabt og skænket os, fra ham kommer alt det gode, sande og ægte. Men salmen nævner også Jesus som Vejen til Gud. ” Også mig den store synder frelste du i Jesu navn og mit liv, mit alt jeg finder i din milde faderfavn.” Når deord blev sunget for lærer Bo, så kom der ro og fred i hans urolige hjerte; i dem hvilede hans sjæl sig. Omkvædet på alle hans bønner var tolderens bøn: Gud , vær mig arme synder nådig”.Og det var tolderen, der fik de ord, at han gik retfærdiggjort hjem, frem for den anden farisæeren der stolede på sin egen retfærdighed i stedet for at stole på Guds nåde. Også salmen 88, som vi nu skal synge, er typisk for lærer Bo; det er kampsalmen med forvísningen om, at den der kæmper sammen med Gud er vis på sejren. Og den tredje salme, om den store mester der kommer ogsmelter sjæl og sind, -ja var det nu ikke noget sådan, der skete under den lange og tilsidst så svære sygdom og under de sjælekampe, som Bo måtte igennem, og som ikke egentlig var anfægtelser. -”Jeg er ikke bange for at dø; men jeg er bange for det, der går forud”, sagde han, og det blev også svært. - Var det ikke den store mester, der sad ved smeltediglen og lutrede sølvet med flid? Jeg tror det. Jeg tror også at mesteren fik sit eget billede at se i lærer Bo's hjerte. Og er det rigtigt, så er hans gerning jo sket, og så er alt godt.Nu går vore tanker til Dem fru Bo og til jeres mange børn; men mest til Dem. For børnene har jo alle deres hjem at leve i og for. Og selv om det er tungt for jer at miste jeres far, så bliver det sværere for jeres mor at undvære ham. Savnet vil blive så meget større for hende; men tænk så på, fru Bo, hvis det nu ikke ha' de været svært at skilles; hvis der nu ingen lykke var bristet, så ha`de der jo ingen lykke været i jert ægteskab, ikke noget at takke for og meget at mindes med glæde.Nu ønsker vi jer alle Guds fred. Og vi ønsker jer glæde fra Gud i jeres sorg.