2009 # 2 greenkeeperen

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Skandinaviens største producent og leverandøraf flydende gødning til golfbaner

• Gødninger som er tilpasset den enkelte golfbanes behov.• Den bedste løsning både miljømæssigt og økonomisk.

• Garanti for fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

The Scandinavian Way Classic · The Scandinavian Way Nordic

The Scandinavian Way Arctic · The Scandinavian Way PreStart

(The Scandinavian Way PreStart er Danmarks mest solgte gødningskoncept).

Læs mere om vore produkter på www.bionutria.dk

BioGolf®

– hvis du ikke vil gå på kompromis!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

2

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n

reenkeeperen > > N o 2 2 0 0 9 < <

Ukrudt i danske sportsplæner

Landevejsrytter i front for Lübker

Græssernes vækstpotentiale

The Duck Club in Kosovo

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Herbatox®

BV Plænerens

For yderligere information Telefon: 24 29 99 72

Mail: [email protected]

Herbatox BV Plænerens kendetegnes ved:

• Det eneste bredspektret godkendte ukrudtsmiddel til plæner.

• En unik formulering der maximerer de enkelte aktive stoffers effekt.

• Sikker effekt mod ukrudts problemer i plæner.

• Sikkert at anvende på alt etableret græs.

• Hurtigt virkende.

• Fås i 1,5 og 5 l. emballager.

Læs altid etiketten før brug

Slap af og nyd livet med John Deere

Nellemann Agro ASEgeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62E-mail [email protected]

Når du vælger John Deere, er din investering og garanti for kvalitet

i de bedste hænder. Du skal jo også have tid til at tænke på andet

end planlægning, e-mails, budgetter osv. Der er så mange andre

ting, der er sjovere. Kontakt din aut. John Deere golfforhandler og

få gode råd til, hvordan du får mere tid til at nyde livet.

www.johndeere.dk

B1

11

8

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86995541, Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46185544, Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

BornholmBent Ruben LarsenBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044

NordjyllandNiels AndersenBlokhus Klit GolfklubMobil: 4076 3002

ViborgJohn Mikkelsen Hans Jørgen KrathTange Sø Golfklub Ebeltoft Golf ClubMobil: 2279 1490 Mobil: 2467 6353

ÅrhusP.t. ingen regionsleder

RingkøbingJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324

VejleMorten TerkelsenGive Golf KlubMobil: 2292 6343

RibeChristen Lassen SchmidtRibe Golf KlubTelefon privat: 2145 0209Telefon arbejde: 7544 1455

SønderjyllandP.t. ingen regionsleder

Fynthomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242

Sjælland og Lolland-FalsterMette GlarborgSkjoldnæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274Mobil: 2164 3546

Anita LaugesenStorstrømmen GolfklubTelefon arbejde: 5482 8080Telefon privat: 2349 1861

Formand: Bendy SørensenBavnedamvej 50, 5250 Odense SVTelefon privat: 6617 0260Mobil: 2049 0336E-mail: [email protected]

Næstformand: Jan EbdrupBygdevej 25, 2830 VirumMobil: 3061 9272 E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenÅvænget 15, Mogenstrup4700 NæstvedMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøHenvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Per KnudsenProdana Seeds A/STelefon: 6317 1600Mobil: 4011 9505E-mail: [email protected]

Søren NicholsonVesterbro Torv 8, 2. tv., 8000 Århus CMobil: 6076 1401E-mail: [email protected]

Martin NilssonNebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NVTelefon privat: 5194 6990Mobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Jeppe Krogh KristensenGarnisionsvej 14, 2. tv.3520 FarumMobil: 2961 2056E-mail: [email protected]

SuppleanterMorten TerkelsenBøgely 116740 BrammingMobil: E-mail: [email protected]

Michael SandbergMøllevej 165260 Odense SMobil: 3063 9228E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardAmaliegade 49, 1256 København KMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Miljøkonsulent: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

B e s t y r e l s e > > I n f o < <

R e g i o n s l e d e R e > > I n f o < <

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 < <4 < <

Faglig ekspertiseVi står altid til rådighed med en solid faglig ekspertise og sparring.Kontakt os for afklaring at netop dit behov.

Professionel leverandør af:

græsfrø•

færdiggræs•

sprøjtesåning•

gødning og plejeprodukter•

maskiner•

blomsterløg•

blomsterfrø•

PRODANA tilbyder et bredt produktsortiment til professionel pleje af spillefladen og vækst-laget, såvel som vi tilbyder de absolut bedste græssorter til ny- og eftersåning.

www.prodana.dkProdana Seeds A/S

Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Professionel græspleje

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

I n d h o l d > > I n f o < <

6 < <

N o 2 2 0 0 9

Nummer2 23. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistSøren Nicholson

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafisk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:14. august 2009









BioGolf®







No

2

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n

reenkeeperen > > N o 2 2 0 0 9 < <





Hvor står golfsporten i Danmark anno 2009? ..... 10

Dansk fordelsklub efter hollandsk model ........... 12

Græssernes vækstpotentiale ............................... 16

For fulde sejl til golfbanerne ................................ 22

Ukrudt i danske sportsplæner ............................. 24

Pay & Play på Møn ................................................ 32

Golfklubben på heden – nær storbyen ................ 34

Brandflot klubhus i Brande .................................. 38

Konkaver må jages på Samsø-greens ... ............. 42

Ansigtsløftning til en 81-årig ............................... 44

Trent Jones-banen på Skjoldnæsholm ............... 48

Nærværende caddiemaster ................................. 52

De tromler og sliber knive .................................... 54

Landevejsrytter i front for Lübker ........................ 58

Hurup – et nyt spillested ...................................... 60

The Duck Club in Kosovo ..................................... 62

Falster Golf satser nyt og anderledes ................. 64

Læs bl.a. om:

Forsiden: Vale do Lobo/Royal, Algarve, Portugal · Foto: Birger Bromann

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

l e d e r > > G r e e n k e e p e r e n n o 2 2 0 0 9 < <

8 < <

Kære bestyrelser i dgu, dga og danske golfklubber

Vi skriver denne leder til jer, fordi vi mener, at tiden er inde til, at I kommer videre i jeres samarbejde til glæde og gavn for vore danske golfspillere.

Formålet med et tættere og mere formaliseret samarbejde skal naturligvis være at højne standarden på vore golfbaner. Vi ved godt, at der i de senere år er sket en væsentlig for-bedring i pasningsstandarden på vore danske golfbaner – generelt set – men vi ved også, at det kan blive endnu bedre – og meget bedre.

Vi ved også, at nøglen til endnu bedre pasningsstandard på golfbanerne ligger i gode an-svars- og arbejdsforhold for greenkeeperstaben, i gode maskiner,og sidst men ikke mindst i dygtige og veluddannede greenkeepere, som har viljen og evnen til at forkæle et stykke velplejet natur i nemme såvel som vanskelige tider.

Selvfølgelig kræver det også dygtige, ansvarsbevidste og veluddannede ledere (chef-greenkeepere, course-manager’s), som vi efterhånden har mange af, men som vi aldrig kan få for mange af, hvis ovennævnte skal gennemføres med synlig effekt.

Stadig flere antal spillede golfrunder og stadig strengere krav fra myndighederne vedrø-rende hensynet til miljø’et og brugen af pesticider, vand og gødning stiller ligeledes stadig stigende krav til greenkeepernes dygtighed, viden og uddannelse.

Det er klart, at de tanker, som vi her bringer til torvs koster penge – endda mange penge, men hvem vil ikke gerne spille golf på en super-velplejet golfbane, og hvem vil ikke gerne være optimalt stolte over at præsentere – eller fortælle om deres hjemmebane, som jo for stort set alle golfere er deres favoritbane? – heldigvis da.

Og hvis vi løfter i flok, så er det jo pebernødder, vi taler om, f.eks 20 kr. eller ½ fadøl pr. golfer pr. år, så er vi i stand til at forbedre uddannelse, lærerkræfter, lærebøger, efteruddan-nelse, lederuddannelse, arrangere kurser, deltage aktivt i det internationale samarbejde, forbedre banekonsulentordningen, og meget, meget mere.

En moderne, veldrevet golfklub, anno 2009 er en moderne virksomhed, og det er vel klart for enhver, at jo bedre virksomhedens produkt (læs: golfbanen) er, jo bedre.

IndtjeningsmulighederneLad os heller ikke glemme, at den bedste golfbane giver de bedste muligheder for at fastholde eller endda forøge medlemstallet, hvilket bestemt ikke er uinteressant i disse økonomiske tider.

Altså kære bestyrelser i DGU, DGA og alle golfklubber, lad os hæve det i forvejen me-get billige medlemskontingent til DGU med f.eks en flad 20’er og lad os tænke på, at formålet udelukkende tjener en forbedring af pasningskvaliteten generelt på vore danske golfbaner

Lad os huske på, at de undersøgelser, som er foretaget om emnet helt krystalklart viser, at vore golfspillere har 2 ting, som de prioriterer meget højt: En god og velplejet golfbane og et godt klubliv.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

SC-Svend Carlsen A/S · Lunden 10 · Aasum · 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 · Fax 6610 7694 · E-mail: [email protected] · www.sc-svendcarlsen.dk

Patenteret DPA klippeled

Reelmaster er udstyret med DPA klippeledhvor dobbelt præcisionsjustering efterlader et perfekt og præcist ensartet klip. Vælg mellem 3 forskellige DPA klippeled med12,7 cm klippecylinder med 8 blade eller17,8 cm klippecylinder med 8 eller 11 blade. Nyudviklet Edge Max underkniv med forkant af værktøjsstål holder op til tre gange længere end en standard underkniv. Stort udvalg af ekstra tilbehør f. eks. roterende bagrullebørste, groomer, broomer m.m.

Sand Pro® 3040 &5040 serien

Udstyret med det patenterede QAS(Quick Attach System) gør redskabsskift

af de for-, bag-, og midtmonterederedskaber lynhurtigt og e�ektivt - helt

uden brug af værktøj ! Med QAS har dualtid det rette redskab parat tilenhver opgave. - Vælg mellem

17 forskellige redskaber, ogfå maksimal udnyttelse

af din Sand Pro®.

Reelmaster® 5010 serienFuldhydrauliske brugervenlige letvægtsfairwayklippere. Dieselmotorer med ydelser på28 HK, 35 HK og 44 HK, kombineret med 2- eller 4-hjulstrukket Cross Trax® system, er nok til at klareden mest kuperede golfbane. Egenvægt fra 1086 kg.

Hvor står golfsporten i Danmark anno 2009?Af Jacques Borggild

Vi har i tidligere numre af “greenkeeperen” behandlet dette emne – måske lidt mere sporadisk, men vi vil gerne have lidt mere “kød” på denne gang og har derfor spurgt 3 fremtrædende

ledere i den danske golfverden om deres syn på udviklingen i golfsporten? Er vi i krise, hvis ja, hvad gør vi så for at løse krisen, hvad arbejder vi med, hvad er vore visioner og fremtidsplaner, hvad bekymrer os og hvad glæder os? – der var meget at spørge om og vi fik mange gode svar.

Søren Clemmensen DGUEr Golf Danmark i krise?

– Nej det synes jeg bestemt ikke, at man kan sige. Der er naturligvis nogle af de store private anlæg, som er opstået efter meget høje investeringer, eller hvor finansieringen har været afhængig af salg af golfhuse om-kring golfbanen, eller et vist, ret højt med-lemstal, som har problemer, og der er også i visse dele af Danmark nogle golfklubber, som har problemer på grund af for lave medlemstal og for få greenfee-indtægter, men generelt set mener jeg ikke, at man kan tale om krise i den Danske golfverden.

Har DGU mistet medlemmer i 2008? (net-total).

– Nej, vi troede faktisk på et vist tids-punkt, at nettotallet af medlemmer ville fal-de noget, men det er ikke sket, tværtimod har vi kunnet konstatere en nettotilgang af medlemmer på ca. 3.000, hvilket faktisk er den højeste tilgang af medlemmer indenfor DIF i 2008. Der er jo i alle golfklubber en afgang af medlemmer på ca. 8 procent om året på grund af dødsfald, flytninger, ophør med golfspil osv. Men nettotilgangen har altså været let positiv.

Bestyrelsen i DGU træffer jo alle politiske beslutninger, hvad arbejder i med for øje-blikket?

– Vi har altid gang i en del nye ideer og projekter, som skal besluttes, jeg tror at noget af det vigtigste lige nu, hvor vi jo skal sætte alle sejl til for at fremgan-

gen i golfklubberne og dermed i DGU kan fortsætte, er en stillingtagen til, om vi skal foretage en opblødning af de hid-tidige principper omkring medlemskaber, om vi altså skal tillade forskellige fleksible medlemskaber, som ikke kræver, at man er fuldtids, aktivt medlem af en golfklub.

– Vi har nedsat en arbejdsgruppe, bestå-ende af både tilhængere og modstandere af fleksible medlemskaber og denne gruppe vil gå i dybden med forskellige problemsstillin-ger og foretage en indstilling til DGU’s be-styrelse så hurtigt som muligt, hvorefter vi så i bestyrelsen beslutter hvad der skal ske.

– Min personlige holdning er, at vi ikke indenfor dansk Golf kan gå fra at være en elitær sport til at være mere en folke-sport, uden også at tilpasse os de krav og forventninger, som nye golfspillere, måske især unge golfspillere måtte have omkring nye kategorier af mere fleksible medlems-skaber end hidtil. anno 2009.

– Lad mig her i øvrigt rette den misfor-ståelse, at DGU ikke stiller krav om, at en golfspiller skal være medlem af en golfklub for at kunne spille en golfbane. Det er ude-lukkende klubberne selv, som bestemmer dette og jeg kan da f.eks. fortælle, at man i min egen hjemmeklub, Odense golfklub har besluttet, at medlemmer gerne må tage en gæst med på golfbanen, og at ved-kommende må spille banen uden at være medlem, blot der betales greenfee. Det er så medlemmet, som er ansvarlig for, at etikette og golfregler overholdes, og at der vises hensyn til golfbanen.

Hvad med de rigtigt mange, som spiller deres golf på Pay & Play-banerne?

– Ja, der er netop foretaget en stor un-dersøgelse af danskernes fritidsbeskæfti-gelser. Denne viser, at ca. 4 procent af dan-skerne spiller golf i en registreret golfklub med grønt kort. Jeg tror nu at det rigtige tal er godt og vel 3 procent eller omkring 160.000, men lad nu det være. Herudover viser undersøgelsen at der er et sted imel-lem 50.000 og 100.000, som spiller golf på en pay & play bane og naturligvis vil vi da meget gerne have dette store antal golf-spillere med ind under DGU’s vinger – på den ene eller anden måde. Jeg ved da også, at der er en del Pay & Play anlæg, som seriøst ønsker at oprette golfklubber, så jeg håber, at det meget snart lykkes at finde en brugbar løsning på denne problematik.

Hvad med medlemskaber uden indskud, la-vere kontingenter og nedsættelse af greenfee for at trække medlemmer til og for at klare økonomiske problemer?

– Det er jo ikke noget, som DGU blan-der sig i, men vi modtager da henvendelser om dette.

– Man kan jo have forskellige holdnin-ger til medlemskab uden indskud. Nogle vil mene, at der ikke bør gøres forskel på bestående og kommende medlemmer, an-dre vil opfatte det sådan, at det jo er for at beskytte klubbens økonomi og dermed de bestående medlemskaber,, at man fore-tager disse tiltag. Personligt har jeg ingen holdning til dette.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <10 < <

A r t I k e l

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

Undersøgelser blandt golfspillere har vist, at de ting, som de sætter højest,er en høj pasningssstandard på deres hjemmebane og en god at-mosfære i klubben. Hvad siger Du til dem som foreslår, at man hæver DGU’s kontingent med f.eks 20 kr. pr. medlem pr. år og så allokerer disse penge til højnelse af greenkeepernes uddannelse, bedre lærebøger, bedre lærerkræfter, specialkurser om f.eks sygdomme på golfbanen, pleje af miljøet, internationalt samarbejde, en styrkelse af banekonsulent-ordningen osv osv. Dette ville jo uden tvivl betyde en kraftig generel højnelse af kvaliteten af vore golfbaner. Det kunne ligeledes betyde en svækkelse af afgangen fra golfsporten og en styrkelse af tilgangen?

– Jeg synes, at det er en fantastisk god idé, som jeg person-ligt meget gerne vil støtte. Men det er jo en politisk beslutning i DGU’s bestyrelse, om vi skal opfordre vore medlemmer til en kontingentforhøjelse på f.eks 20 kr. pr. medlem pr. år. Da det jo er Greenkeeperforeningen, altså DGA, som i de senere år har ar-bejdet meget med f.eks greenkeeperuddannelsen, vil jeg opfordre DGA’s bestyrelse til, hvis man altså kan støtte det forslag, som skitseres her, at fremsende en detailjeret beskrivelse af forslaget, også indeholdende, hvad man konkret har af pengebehov og hvad pengene skal anvendes til. DGU’s bestyrelse vil så tage stilling til sagen, men som sagt, jeg synes at det er et udmærket forslag, som bestemt kan bidrage kraftigt til at højne golfsporten i Danmark.

Hvordan ser DGU’s økonomi i øvrigt ud anno 2009?– Desværre måtte vi konstatere en underskud i millionklassen i

2008, primært på grund af et meget stort underskud på Nykredit Masters, Europatouren for kvinder på Helsingør Golfklub’s bane. Dette betød et kraftigt indhug i DGU’s stødpudekapital på ca. 40 procent og det er naturligvis et forhold, som vi skal forsøge at ændre på i de kommende år. DGU’s nuværende budget for dette år, som vi har fået godkendt af repræsentantskabet viser et under-skud på ca. 800.000 kr., men vi har meddelt repræsentantskabet, at vi vil forsøge at bringe dette underskud ned til 0 kr. jeg håber så, at dette vil lykkes for os, selvom situationen ikke er katastrofal, hvis det ikke skulle lykkes helt.

– DGU skal jo ikke være en pengemaskine, men en organisa-tion, som repræsenterer de Danske golfklubbers, og dermed golf-spillernes interesser bedst muligt og det bestræber vi os på.

– Vi har i øvrigt, også for at tilpasse os den økonomiske og finan-sielle situation i verden og i Danmark slanket organisationen med i alt ca. 1.5 mio. kr. i indeværende år.

Hvad bekymrer Dig i golf-Danmark og hvad er Du glad for?– Jeg er bekymret over nogle golfspilleres holdning til etiketten

og til golfreglerne. Jeg finder det helt uacceptabelt, at – desværre for mange – golfspillere tager meget let på golfreglerne, plejer de-res handicap og altså sætter personlige interesser over golfsportens interesser. Jeg er også bekymret over nogle golfspilleres vilje til at lukke hurtigere spillende bolde igennem, og dermed deltage aktivt i at holde tempoet på golfbanerne nede. Jeg håber, at vi kan holde dette problem nede, eller helt få det stoppet, også selvom vi måske vedtager mere lempelige regler for medlemsskaber.

– Lad os aldrig glemme, at golfsporten er en gentleman-sport og at vi som oftest er vore egne dommere, når vi udøver denne dejlige sport.

– Jeg er glad for, at den krise, som samfundet – både det inter-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 11

> > H v o r s t å r G o l f s p o r t e n I d a n m a r k a n n o 2 0 0 9 ? < < A r t I k e l

Søren Clemmensen, formand i Dansk Golf Union, den næststørste sportsor-ganisation indenfor det danske idræts-samarbejde, Dansk Idræts Forbund, med sine ca. 160.000 aktive medlem-mer i ca. 175 golfklubber + et større antal passive medlemmer. Søren Clem-mensen er tidligere succesrig direktør i LACTOSAN A/S i Ringe, tidligere for-mand i Odense Golf Klub og selv ivrig golfspiller med lavt handicap i samme golfklub, ofte sammen med Fru Ulla, selv entusiastisk golfspiller i Odense Golfklub. Søren Clemmensen er netop her i starten af maj fyldt 65 år. (tillykke Søren Clemmensen, det kan man be-stemt ikke se på Dig).

Bendy Sørensen, formand i Danish Greenkeepers Association, de Dan-ske greenkeeperes interesseorganisa-tion, Chefgreenkeeper på PROARK GOLF’s Odense Eventyr, course Ma-nager på Proark Golf ’s nye superanlæg i Kildebjerg ved Ry, tidligere formand for Torsdags-herreklubben i Odense Eventyr, autodidact,meget dygtig chef-greenkeeper med sans for detailjerne, har adskillige gange sat Eventyr-banen op til store, internationale golfmatcher, f.eks EM for amatørherrer, European Challenge Tour, LET, Ladies European Tour, Nykredit Masters, selv ivrig golf-spiller med lavt handicap. Bendy Sø-rensen er 51 år gammel.

Morten Backhausen, nyudnævnt di-rektør i Dansk Golf Union, afløste Car-sten Tuen, Generalsekretær pr. 01 April 2009. Morten Backhausen kom fra en stilling som sportschef i DGU, besty-relsesmedlem i DGU Erhverv A/S, HA-uddannelse, HD i organisation og ledelse, Læser for øjeblikket MBA, fær-dig i Oktober 2009. Morten Backhau-sen har spillet golf siden sit 8. år og har været professionel golfspiller i 6 år. Spil-ler naturligvis stadig golf i handicap 0. Morten Backhausen er 37 år gammel.

De 3 ledere er :

nationale og det nationale- for øjeblikket er ude i, ikke indtil nu har betydet, at vi har mistet medlemmer. Der vil måske komme en afmatning af de meget store tilgangstal til golfsporten, som vi har oplevet i en år-række, men jeg håber, at der til stadighed vil være flere og flere danskere, som vil nyde – og nyde godt af vores dejlige golfsport.

Bendy SørensenEr Golf-Danmark i krise?

– Nej det mener jeg ikke, at man kan sige, men der er naturligvis en del af de store, nye golfanlæg, som er – og nok vil være nødlidende

– Der er også visse områder af Dan-mark, hvor der i nogle år har været opret-tet for mange nye golfklubber og golfan-læg, så mange, at der nogle steder ikke er medlemsmæssig baggrund for dem. Når man så samtidig betænker, at greenfee-indtægterne nok ikke vil stige i disse øko-nomisk urolige tider, så kan man godt være bekymret for nogle golfklubbers fremtid.

– Når dette er sagt, så må man jo ikke glemme, at fremkomsten af mange af de store, nye golfanlæg uden tvivl har haft en afsmittende virkning på pasningskvalite-ten af vore golfbaner samtidig med, at ud-dannelse og efteruddannelse har bevirket

at den generelle kvalitet af vore greenkee-pere er blevet kraftigt forbedret.

Har DGA mistet medlemmer?– Nej, jeg tror at antallet af medlemmer

i DGA er stort set uændret, men jeg vil da gerne benytte lejligheden til at opfor-dre alle greenkeepere til at være medlem af deres interesse-organisation. De allerfleste er heldigvis medlem i foreningen, men vi mangler stadig nogle stykker.

Hvad arbejder DGA med for øjeblikket?– Vi har som altid mange (golf )bolde i

luften. Problemet er at få den nødvendige tid til at arbejde med de problemer, som vi

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <12 < <

A r t I k e l > > H v o r s t å r G o l f s p o r t e n I d a n m a r k a n n o 2 0 0 9 ? < <

synes er vigtige for vore medlemmer, og at finde de nødvendige penge til at gennem-føre de ting, som vi gerne ville.

– Vi har udarbejdet et helt nyt sæt ved-tægter til greenkeeperforeningen. Disse vil vi forelægge til vedtagelse på foreningens årlige generalforsamling, som afholdes i Fåborg i Oktober måned.

– Vi arbejder til stadighed på at forbedre uddannelsen for greenkeepere, herunder også efteruddannelse, kurser og lederud-dannelse. Der er sket meget i de senere år, men vi kan komme langt videre.

– Jeg har i øvrigt med meget stor inte-resse bemærket forslaget om at hæve års-kontingentet til DGU med f.eks 20 kr, pr,. medlem pr. år og så anvende disse penge til forbedring af pasningskvaliteten på vore danske golfbaner via bedre uddannelse af greenkeeperne osv. Vi arbejder lige nu med et konkret oplæg til DGU, som vi vil frem-sende i den nærmeste fremtid, og vi håber, at DGU’s bestyrelse og repræsentantskabet og klubberne vil se positivt på vort oplæg.

– Der er for mig overhovedet ingen tvivl om, at de fremkomne forslag vil være med til at højne kvaliteten på vore golfbaner betragteligt.

Hvordan ser økonomien ud i DGA anno 2009.

– Efter et stort underskud på grund af et meget dyrt årsmøde med mange og dyre foredragsholdere for 3 år siden i Vejle har vi været meget påholdende med udgifterne i de seneste 2 år og tingene er nu ved at være genoprettede, men vi skal stadig tælle hver krone og passe meget på vore udgifter.

Er der ting, I gerne vil ændre i greenkeeper-nes forhold til golfklubberne?

– Uha ja, vi mener stadig, at organisa-tionsformen i mange golfklubber er for gammeldags og ikke lever op til det, som en moderne golfklub egentlig burde være. En moderne virksomhed af mellemstørrel-sen med gode forhold for medarbejderne, god lederstil, gode personalegoder og de rigtige ansvarstildelinger og kompetencer for vore medlemmer. Der er sket noget, men der er lang vej endnu.

– Vi mener f.eks ikke, at en mere eller mindre tilfældig baneudvalgsformand skal være “chef” for en veluddannet chefgreen-keeper.

Hvad er Du bekymret over på vore golfba-ner, og hvad er du glad for?

– Jeg er meget bekymret over spilletem-poet som ofte er alt for langsomt og øde-lægger en ellers god golfrunde for alt for mange.

– Jeg er bekymret over de mange spild-timer, som vi greenkeepere får på grund af især ældre medlemmers holdning til greenkeeping. Jeg har beregnet, at vi, blot på Odense Eventyr har en spildtid på i hvert fald 3-4 timer om dagen i ca. 210 dage om året, eller en årlig omkostning på ca. 250.000 kr. Vi venter og venter på at de ældre spillere forlader greens, fairways eller teesteder, således at vi kan gøre vort arbejde, et arbejde, som jo skal gøres og som jo er i alles interesse for at vi sammen kan få den flottest mulige golfbane.

– Når jeg så tænker på, at de samme kategorier af medlemmer ofte spiller for nedsat kontingent og ofte er kraftige mod-standere af kontingentstigninger og penge til træningsbolde, ja så kan jeg godt blive rigtig irriteret. Måske skulle man overveje at lave restriktioner for disse medlemmers spilletider på banen, således at greenkee-perne kan gennemføre deres arbejdsopga-ver uden så mange forsinkelser.

– Jeg er glad for at den gennemsnitlige pasningskvalitet på vore danske golfbaner er steget anseeligt i de senere år, og at dette primært skyldes vort store arbejde med uddannelse, kurser, efteruddannelse og lederuddannelse af den nye generation af greenkeepere. Jeg håber, at vi kan få mu-lighed for (læs: økonomi) at intensivere dette arbejde i de kommende år til glæde og gavn for Danske golfspillere. Jeg håber også at vi kan få bedre økonomi og mu-ligheder for at forbedre markedsføringen af vort erhverv og at “guleroden” for at få veluddannede greenkeepere til at gå ind til en chefgreenkeeperstillingh vil forbedres betragteligt.

Morten BackhausenEr der krise i Dansk Golf?

– Nej, det mener jeg ikke. Vi har fast-holdt vore medlemstal og endda forbedret dem en smule, hvad vi ikke havde forven-tet.

– Der er naturligvis nogle golfanlæg og nogle golfklubber, som ikke har den bed-

ste økonomi, men jeg mener, at det nok snarere skyldes en for stor optimisme på et golfmarked, som har været i kraftig frem-drift i en del år.

Hvad arbejder den nye Direktør i Dansk Golf Union med?

– Jeg tror, at en af de vigtigste opgaver er at få genoprettet DGU’s stødpudekapi-tal, som jo blev kraftigt reduceret på grund af et stort underskud i 2008, primært på grund af vore forpligtelser overfor Da-mernes Europatour i Danmark, Nykredit Masters. Det kommer nok til at vare nogle år, før vi igen giver os i kast med et sådant arrangement.

– Vi har slanket organisation ved des-værre at måtte sige farvel til nogle medar-bejdere, hvilket naturligvis aldrig er rart, men det var nødvendigt.

– Vi har gennemgået vore serviceopga-ver overfor golfklubberne og mener nok, at vi kan opretholde serviceniveau’et, hvil-ket naturligvis er vigtigt for os.

– Vi arbejder endvidere med et omkring skolegolf, hvor vi i 2008 har uddannet ca. 350 lærere over hele landet til at kunne instruere eleverne i golfspillets svære, men også spændende kunst. Vi håber, at dette projekt fremover vil betyde mange nye medlemmer i golfklubberne.

Hvad er DGU’s omsætning og hvor får i Jeres penge fra?

– DGU’s omsætning er på ca. 40 mio. kr. om året og vore indtægter kommer fra medlemskontingenter, fra Dansk Idræts Forbund samt fra Team Danmark, som støtter elitegolfen. Endvidere har vi gode sponsorer, som støtter os, og DGU Er-hverv A/S. oppebærer ligeledes gode ind-tægter.

Er Du glad for Dit nye Job?– Meget. Jeg har jo spillet golf siden

jeg var 8 år og det er jo en drøm at få lov til at arbejde professionelt med golf-sporten – ikke mere som spiller, men i et ansvarsfuldt job i golfklubbernes egen organisation, DGU. I de seneste år har jeg så arbejdet med den rent sportslige og konkurrencemæssige del af sporten og jeg glæder mig enormt til nu at have ansvaret for den administrative del af DGU.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 13

> > H v o r s t å r G o l f s p o r t e n I d a n m a r k a n n o 2 0 0 9 ? < < A r t I k e l

Dansk fordelsklub efter hollandsk model

Revolution. Ny initiativ i dansk golf, LoyalTee Club, giver mulighed for greenfeemedlemskab og -rabatter

Af Jens Christensen

Golfservices A/S, et søsterselskab til Hørs-holm Golf A/S, har med inspiration fra Holland, hvor systemet har fungeret med stor succes og efter tre år har fået 25.000 medlemmer, introduceret LoyalTee Club i Danmark.

LoyalTee Club er et fordelsprogram, der giver medlemmerne store besparelser på greenfee i ind- og udland samt på en lang række andre services som bl.a. golfophold og træningslektioner.

Desuden bryder LoyalTee Club med traditionerne og tilbyder klubløse golfere et greenfeemedlemskab af den svenske Vikbolandets Golfklubb, der som fuld-gyldigt medlem af Sveriges Golfforbund udsteder og registrerer handicaps efter gældende internationale regler. Vikbolan-dets Golfklubb har en 9 hullers-bane be-liggende ved Norrköping i Östergötlands Len på den svenske østkyst.

– Vi har i en årrække kigget hollænder-ne over skulderen og konstateret, at Lo-yalTee Club har fungeret med meget stor succes der. Og vi tror fuldt og fast på, at konceptet også passer godt til danske golf-spillere, klubmedlemmer som ikke-klub-medlemmer, som ønsker at spille mere greenfee-golf, siger den tidligere Europa Tour-spiller og landstræner, Anders Sø-rensen, der er Golfservices’ tovholder på introduktionen.

ForsøgskaninerMedlemmerne af Hørsholm Golfklub har igennem et par år fungeret som for-søgskaniner for LoyalTee Club, og deres feedback har udelukkende været positiv. Der ydes i dag mellem 20-50 procent ra-bat på greenfee på en lang række baner i bl.a. Spanien og Frankrig, og i Danmark er foreløbigt otte golfklubber med i Loyal-

Den populære Golf del Sur-bane på Tenerife giver 50 pct. rabat til medlemmerne af LoyalTee Club.

Tee samarbejdet. Her får man først og frem-mest individuel rabat på greenfee, typisk 20 procent, i 2009. De otte klubber er Vallø, Lille-bælt (Middelfart), Gylden-steen (Bogense), Royal Oak, Breinholtgaard, Løgstør, Aar-hus og Hørsholm.

Af baner i udlandet kan næv-nes populære Golf del Sur på

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <14 < <

A r t I k e l

Tenerife, Panoramica ved Barcelona, begge med 50 procent rabat på greenfee, og hele fire baner på Costa del Sol med rabat på hhv. 25 og 50 procent. Senest er Aroeira ved Lissabon kommet til samt tre baner i Florida, Kissimee Bay og Remington i Orlando samt Rotonda ved Fort Myers.

– Det koster 250 kr. om året at være medlem af LoyalTee Club, så skal man på golfferie i Spanien eller Frankrig, kan man tjene medlemskabet ind på blot én runde, eller på to-tre runder på de danske baner. Dertil kommer så alle de andre tilbud, der hen af vejen vil komme medlemmerne til gode, siger Anders Sørensen.

– Golf er en meget traditionsbunden sport, og det tager altid lidt tid at introducere noget nyt. Men jeg tror, at tiden er mo-den til et koncept som LoyalTee Club, og vi regner med at få ca.

9.000 medlemmer i løbet af kort tid. Vi synes jo, at ideen er et meget stærkt alternativ til alle de golfspillere,

der i dag står uden medlemskab, er lang distance medlemmer eller har et svensk medlemskab,

siger Anders Sørensen.Ønsker man at få registreret sit handi-cap via et greenfeemedlemskab af Loyal-Tee Club og Vikbolandets Golfklubb, så koster det yderligere 300 kr. om året. Dermed kan LoyalTee Club altså tilbyde fuldgyldigt medlemskab for blot 550 kr. om året – og tilmed sikre rabat på greenfee.

Officiel registrering– Vi håber på, at Dansk Golf Union på sigt også vil registrere handicaps for klubløse golfspillere mod beta-ling af en licens svarende til, hvad

golfklubberne i dag betaler DGU pr. medlem – på samme måde som man

i dag gør det i blandt andet Holland og Tyskland. Og vi håber, at LoyalTee Club

kan medvirke til at bane vejen for en officiel dansk handicapregistrering af klubløse golf-

spillere, siger Anders Sørensen.Man kan melde sig ind i LoyalTee Club på www.

loyalteeclub.dk hvor man kan læse alt om klubben og de mange fordele. Det er meget enkelt at tilmelde sig via klubbens web-sted og så snart ens betaling er registreret, modtager man en e-mail med sit medlemsbevis i PDF. Og kan derfor opnå rabat på greenfee med det samme. LoyalTee Club gør opmærksom på, at alle normale regler og begrænsninger for gæstespil på de enkelte baner naturligvis også gælder for LoyalTee Club medlemmer, der trænermæssigt foreløbig kan gøre brug af Landström Golf Academy i Hørsholm Golf og af Mark Gates i Haderslev Golf-klub.

Baggrunden for at medtage greenfeemedlemskabet i konceptet er Idrættens Analyseinstituts undersøgelse »Danskernes Motions og Sportsvaner 2007,« der siger, at seks pct. af den danske befolk-ning spiller golf. Det er kun tre pct. af de registrerede medlem-mer af danske klubber, og dermed må der være basis for mange medlemmer af LoyalTee Club.

Ny erhvervsuddannelse

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131 • 4000 Roskilde • www.rts.dk

Greenkeeperuddannelsen

Som greenkeeper arbejder du med golfbaner eller idrætsanlæg.

Under uddannelsen lærer du f. eks:

• at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg

• at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere

vandforbruget

• at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

• at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400,

hverdage mellem kl. 8.30-12.00, eller besøg os på www.rts.dk.

VilvordeVilvorde

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Grøn fagmesse på SandmoseskolenDen 11. juni 2009 kl. 9.00 - 15.00Sandmoseskolen er igen i år stedet, hvor du kan mødes med andre branchefolk og få inspiration. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne og få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter.

Vi ses til en hyggelig dag.

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 15

> > d a n s k f o r d e l s k l u b e f t e r H o l l a n d s k m o d e l < < A r t I k e l

Græssernes vækstpotentialeStore forskelle mellem arternes reaktion på stigende N-tilførsel

Af asbjørn Nyholt, hortonom efter rapport af Karin Blombäck og Tom Ericsson, SLu

At rødsvingel uden udløbere ‘Cezanne’ kun besidder 1/3 af det vækstpotentiale som krybende hvene ’Indepencence’ har, er en af de mange informationer, man kan hente i ny forskningsrapport under den nordiske forskningsfond, STERF. Første års resultater fra potteforsøg, giver os ikke absolutte værdier, men der er mange gode pointer, som vi kan bruge til at finpudse vort ‘værktøj’ med, i kampen mod enårig rapgræs.

336 potter i vækstkammerMed fem forskellige græsarter fordelt på 7 sorter, hver med fire forskellige niveauer af kvælstof, klippet og uklippet og med 6 gentagelser – ja, så er der nok at holde styr på. De 336 potter var fyldt med sand og tilsået med græsfrø og dyrket i vækst-kammer. Imens græsset etablerede sig i pot terne, fik de en høj dosis af en alsidig

gødning i de første fire uger. Herefter blev de vandet med fire forskellige koncentra-tioner af kvælstof: 12,5 henholdsvis 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. De øvrige næringsstoffer blev tilført i forhold til N-niveauet. Det ene forsøgsled stod uklippet, mens det andet blev klippet i 5-7 mm to gange om ugen.

Forsøget med enårig rapgræs skiller sig ud fra de andre, idet der blev hentet tørv fra Ullna Golf Klub i stedt for at bruge frø, som ved de andre sorter. Under forsø-get og ved den senere beregning har man tilstræbt at minimere denne usikkerhed, men tallene for rodvæksten kan ikke sam-menlignes med de andre arter.

Disse indledende potteforsøg lægger op til treårige (2008-2010) forsøg på rigtige greens i Landvik, Norge. Målet er at forfine anbe-falingerne i ‘behovstilpasset gødskning’ til de forskellige græsarter, vi bruger på greens.

Arternes vækstkapacitetIngen af arterne trivedes ved den laveste tilførsel. Ved 25 mg N/ltr. kom rødsvin-gel i vækst og fik en acceptabel grøn farve, mens krybende hvene og enårig rapgræs skulle op på mindst den dobbelte N-til-førsel.

Et af hovedformålene med forsøget var at få afdækket arternes maksimale vækst-kapacitet, hvilket er væksten, der svarer til det højeste gødningsniveau. Se figur 1. Som forventet er der en tydelig sam-menhæng mellem tilførslen af kvælstof og mængden af afklip. Det ny er, at vi får et billede af, hvor meget de enkelte arter for-mår at producere, når de har fri adgang til næring. Vækstkapaciteten er rangeret i figur 2 sat i forhold til enårig rapgræs.

Rangeringen kan vi bevidst bruge i det daglige arbejde, selv om der ikke er abso-lutte anbefalinger i kg N/ha om året til de

Figur 1: Den samlede mængde af græsafklip (målt i g tørvægt pr. potte) over forsøgets sidst tre uger med den tilhørende rodmængde, som resultat af de fire kvælstofniveauer.

1. Rødsvingel m. korte udl. 'Cezarne' 2. Rødsvinel uden udl. 'Center'3. Alm. hvene 'Barking'4. Hunde hvene 'Legendary'5. Kryb. hvene 'Nordlys'6. Kryb. hvene 'Independence'7. Enårig rapgræs fra Ullna

10

8

6

4

2

0

-2

-4

-6

1 2 3 4 5 6 7

Top

Rod

de 4 N-niveauer, mg N pr. ltr. vandingsvand

Tørvægt pr. potte, g

12,5

mg N pr. ltr.

25 50 200

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <16 < <

A r t I k e l

Figur 2: De forskellige arter rangeret efter deres vækstkapacitet (tørvægt af afklip i forsøgets sidste tre uger) ved ubegrænset N-tilførsel. Tallene er sat relativt i forhold til enårig rapgræs (Poa annua).

Figur 3: Rodudviklingen for krybende hvene ’Nordlys’ ved de fire N-niveauer. Fra venstre 12,5, 25, 50 og 200 mg N pr. ltr. vandingsvand. Størst rodmasse ved det højeste N-niveau.

Art, sort Rangering

Enårig rapgræs, fra Ullna Golf Klub 1,00

Krybende hvene, ’Independence’ 0,90

Krybende hvene, ’Nordlys 0,82

Almindelig hvene, ’Barking’ 0,65

Hunde hvene, ’Legendary’ 0,64

Rødsvingel uden udløbere, ’Center’ 0,42

Rødsvingel med korte udløbere, ’Cezanne’ 0,30

forskellige arter. Ønsker du for eksempel at fremme andelen af almindelig hvene på dine greens, men har konstateret at du har dominans af enårig rapgræs, ja så skal du gribe fat i den ‘ventil’, der står ‘N’ på og skrue ned. Forsøget siger ikke noget om, hvor meget der skal skrues ned, men det er helt sikkert, at niveauet skal være lavere. Det bliver din opgave som greenkeeper at justere lidt på ‘ventilen’ og efterfølgende nøje holde øje med hvordan sammensæt-ningen af arter på dine greens ændre sig over et år eller to.

N påvirker rødderneSer vi på mængden af rødder ændres den totale mængde ikke nævnerværdig, i takt med at forsyningen med kvælstof stiger, se figur 1. For krybende hvene ‘Nordlys’ stiger den totale rodmængde dog ved sti-gende N-tilførsel. Se billederne i figur 3.

Rod/top-forholdet ved de forskellige N-niveauer falder dermed markant ved stigende N-tilførsel for alle arter. Man kan sige, at ved stigende tilførsel af kvæl-stof, skal den samme rodmængde forsyne

en stadig større bladproduktion med vand og næring. For alle arter af hvene er faldet i rod/top-forholdet mest dramatisk som re-aktion på stigende forsyning med kvælstof set i forhold til sorter af rødsvingel.

N påvirker vækstformenHele plantens vækstform ændrer sig som reaktion på forsyningen med kvælstof. I takt med at tilførslen af kvælstof falder, bliver græsbestanden mere åben, bladene bliver smalle (se figur 4) og mere stive. Hertil kommer det kendte mønster med en blegere farve og lavere tilvækst når N-forsyningen falder, se figur 5.

N og konkurrencekraftVi har set, hvordan de forskellige arter rea-gerer forskelligt med hensyn til væksten af både rod og top. Ser vi på indholdet af kvælstof i selve bladet, er der også viden at hente. Selv om de forskellige arter krævede fra 25 til 50 mg/ltr. N i vandingsvandet for at opnå en rimelig vækst, så havde alle arter ca. 3 procent N i den tørrede blad-masse ved acceptabel vækst. Dog skulle

enårig rapgræs op på 4 procent for at opnå acceptabel vækst. Ved fri adgang til kvæl-stof (200 mg/ltr. vandingsvand) steg ind-holdet af N i bladene til ca. 6 procent.

Sammenholder vi N i bladvævet med produktionen af afklip (se figur 6), får vi et mål for, hvor effektive de enkelte ar-ter er til at omsætte en given N-status i bladvævet til nyvækst. Det kalder man for kvælstof-produktivitet. De sorter, der har den mest stejle kurve, er mest effektive til at omsætte N til nyvækst. Her kommer enårig rapgræs ind på førstepladsen stærkt efterfulgt af krybende hvene, mens rød-svingel med korte udløbere ‘Cezanne’ har den laveste kvælstof-produktivitet.

Definitionen her går ud fra N procent i bladene, men vi så tidligere at der skulle dobbelt så høj N-tilføsel til for at opnå en acceptabel vækst i krybende hvene som i rødsvingel. Det vil sige, at denne forskel i konkurrencekraft er endnu større, hvis vi opstillede den samme figur med N-tilfør-sel i stedet for procent N i bladvævet.

Ser vi på eksemplet fra før, hvor man ønsker almindelig hvene på sine greens, men har enårig rapgræs, så kan vi (måske) gå ind på figur 6 og aflæse, at den aktuelle gødningspraksis formodentligt giver en N procent i vævet på over 4,5 procent, for her er enårig rapgræs langt mere produktiv end almindelig hvene. Begynder vi at gødske mindre svarende til 3 procent N i toppen, vil almindelig hvene nu have en større kon-kurrencekraft end enårig rapgræs.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 17

> > G r æ s s e r n e s v æ k s t p o t e n t I a l e < < A r t I k e l

Kampen mod enårig rapgræsFor os i Danmark, hvor miljøhensynet ve-jer tungt og dermed giver os alle et behov for at levere en pleje/gødskning, der mod-arbejder enårig rapgræs, er disse resultater meget interessante. Det, at vi nu har en tydelig listning af den samlede vækstka-pacitet og arternes kvælstof-produktivitet, hjælper os til mere bevidst at justere den ‘ventil’ der hedder N-tilførsel.

Det kunne være spændende at få tal

for kvælstof-produktiviteten ved forskel-lige lysmængder og temperaturer. I kam-pen mod enårig rapgræs, kunne det give os nyttig viden til måske at ændre på N-tilførslen hen over sæsonen og mellem de fritliggende greens med meget lys og dem der ligger i skygge.

Jeg plejer at sige: “at kunsten ligger i at turde gøre det netop nødvendige.” Med disse resultater er vi kommet lidt tættere på ‘det netop nødvendige’, men er fortsat

famlende i forhold til de absolutte værdier. Her må vi vente på resten af forsøget.

Kilde:‘Fertilizer strategies for golf turf: Im-plications for physiological driven fer-tilization’ af Karin Blombäck og Tom Ericsson, SLU. 2008. www.sterf.golf.se

Figur 6: Arternes evne til at omsætte N i plantevævet til topvækst. N-stats i planvævet målt som procent N i tørstoffet i bladene set i forhold til produktionen af afklip.

Figur 5: Udvikling af blade på krybende hvene ’Independence’. Ved den laveste tilførsel til vestre er bestanden meget åben, farven bleg og tilvæksten meget beskeden. Ved den højeste N-tilførsel til højre bliver bladene meget vandholdige/sukkulente.

Figur 4: Kvælstofforsyningen har indflydelse på plantens vækstform. Her krybende hvene ’Independence’ tre dage efter sidst klip. Laveste N-niveau (venstre) giver stive og smalle blade set i forhold til højeste N-niveau (højre).

1000

800

600

400

200

0

765

4

3

2

1

N-status, % N af tørstof i blade

Kvælstof-produktivitet

afkl

ip, m

g tø

rvæ

gt

0 1 2 3 4 5 6 7

1. Rødsvingel m. korte udl. 'Cezarne' 2. Rødsvinel uden udl. 'Center'3. Alm. hvene 'Barking'4. Hunde hvene 'Legendary'5. Kryb. hvene 'Nordlys'6. Kryb. hvene 'Independence'7. Enårig rapgræs fra Ullna

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <18 < <

A r t I k e l > > G r æ s s e r n e s v æ k s t p o t e n t I a l e < <

Folicur anvendelse på golfbaner/græsplæner

Brugsanvisning

Virkningsforhold:Folicur EC 250 er et systemisk svampemiddel. Det virk-somme stof, tebuconazole, tilhører triazolgruppen. Speciel-le transportegenskaber medfører, at tebuconazole vedbliver med at være ensartet fordelt i de behandlede plantedele. Temperatur: Folicur EC 250 optages selv ved ret lave tem-peraturer (6-7°C), når planterne er i vækst.

Virkningstid:En efterårsbehandling vil normal hæmme udviklingen af svampesygdomme i løbet af vinteren.

Efterårs: 1 liter Folicur pr. ha kan anvendes forebyggende mod udvintringssvampen sneskimmel. Risikoen for alvor-lige svampeangreb er størst samt hvor der er risiko for sne-dække. Sprøjtningen gennemføres fra oktober til december og kan udføres, som en morgensprøjtning på frossen jord, blot planterne tør op i løbet af dagen. Ved behandlingen opnås normalt en tilstrækkelig beskyttelse mod udvin-tringssvampe.

Sprøjteteknik:Folicur EC 250 på græsplæner kan med fordel udbringes i en ret lille væskemængde. Det vigtigste er, at der opnås en ensartet og høj dækningsgrad af plantedelene, hvilket sikres ved anvendelse af en dyse, der giver en fin forstøvning af sprøjtevæsken. En hensigtsmæssig udsprøjtning kan f.eks. udføres med Hardi-dyse nr. 4110-14, 3 atm., 7 km/t og ca. 15 ltr. pr. 1000 ltr.

Virkningsspektrum:• SneskimmelSneskimmel xxx 1,0 Microdochium nivale.

ADVARSELFor at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugs-anvisningen følges nøje.

Meget giftig for organismer der lever i vand. Kan forår-sage uønsket langtidsvirkning i vandmiljøet (R50/53).

Vær opmærksom på, at arbejdstilsynet har regler for an-vendelsen. Læs nærmere i den eventuelt lovpligtige leveran-dørbrugsanvisning samt i Arbejdstilsynets informationsma-teriale om bekæmpelsesmidler.

FørstehjælpGenerelt:Ved symptom på forgiftning og/eller vedvarende irritation af hud, øjne eller åndedræt søges straks læge.

Indånding:Bring den forgiftede ud i frisk luft (undgå afkøling).

Huden:Fjern gennemvædet tøj. Kommer stoffet på huden vaskes med vand og sæbe.

Øjenkontakt:Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand.

Indtagelse:Skyl munden grundigt og drik rigeligt vand. Kontakt om-gående læge og vis denne brugsanvisning.

• Må kun anvendes til sprøjtning på golfbaner/græsplæner.• Må ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandløb og søer.• Må ikke anvendes i spiselige afgrøder• Brugsanvisningens doseringsangivelser må ikke overskri-

des.• Opbevares utilgængeligt for børn.• Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer

og foderstoffer.

Dansk Golf Union har modtaget en “off label-godkendelse” til anvendelse af svampemidlet Folicur EC 250 mod sneskimmel på greens på de danske golfklubber. Tilladelsen udløber 1. ok-tober 2018.

Hent den specifikke brugsanvisning, der er udviklet til golfsektoren.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det alene er slutbrugerens ansvar såfremt der opstår ska-der i forbindelse med anvendelsen.

15 ltr. pr. 1000 ltr.

Virkningsspektrum:• SneskimmelSneskimmel xxx 1,0 Microdochium nivale.

ADVARSELFor at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen følges nøje.

Meget giftig for organismer der lever i vand. Kan forår-sage uønsket langtidsvirkning i vandmiljøet (R50/53).

Vær opmærksom på, at arbejdstilsynet har regler for an-vendelsen. Læs nærmere i den eventuelt lovpligtige leveran-dørbrugsanvisning samt i Arbejdstilsynets informationsma-teriale om bekæmpelsesmidler.

Dansk Golf Union har modtaget en “off label-godkendelse” til anvendelse af svampemidlet Folicur EC 250 mod sneskimmel på greens på de danske golfklubber. Tilladelsen udløber 1. ok-tober 2018.

Hent den specifikke brugsanvisning, der er udviklet til golfsektoren.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det alene er slutbrugerens ansvar såfremt der opstår ska-der i forbindelse med anvendelsen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 19

> > B R u g s a n v i s n i n g : F o l i c u R a n v e n d e l s e p å g o l F B a n e R / g R æ s p l æ n e R < < A r t I k e l

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/SRUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUPTLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . [email protected] . WWW.DOB.DK

Er du træt af...

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på

■ Stier■ Pladser

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

■ Køreveje■ P-arealer

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset?skyllerender og meget andet bøvl og vedlige holdelse?

Kære greenkeeper:

KVALITET TIL TIDEN...

Have & Landskab ’09 klar til rekordårÅrets Have & Landskab bliver den absolut største fagudstilling for alle,

som arbejder med de grønne områder i danmark

Om Have & Landskab ’09Have & Landskab er den grønne branches egen fagudstilling. Den er arran-geret for fagfolk og ejet af forskellige aktører i branchen: Skov & Landskab, der repræsenterer forsknings- og udviklingssiden, Danske Anlægsgartnere en-treprenørsiden, mens Dansk Planteskoleejer forening og Maskinleverandørerne

repræsen terer leverandørsiden. Have & Landskab ’09 holdes næste gang 26.-28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i Slagelse. I 2007 havde udstillingen 9.850 besøgende og 233 stande.

Alle øvrige oplysninger kan findes på www.hl09.dk

Allerede nu har 218 udstillere skyndt sig at købe en stand, hvilket er 15 mere end på samme tidspunkt i opgangsåret 2007. Der er altså ikke nogen krise at spore i den grønne branches trang til at vise, hvad de kan, og det glæder udstillingsleder på Have & Landskab ’09, Kristian Larsen:

– Den massive interesse betyder jo, at vi kan give de besøgende en komplet præsen-tation af hele feltet, både indenfor drift og vedligeholdelse over nyanlæg til kvalitets-kontrol. Derfor vil ingen gå forgæves på udstillingen, og det gælder hvad end man er interesseret i de nyeste produkter eller den mest opdaterede viden på området. Vores mål er stadig at få 240 udstillere,

og det tror jeg absolut, at vi når, fortæller Kristian Larsen. Han er særlig optimistisk, fordi der er masser af nyt blod på udstil-lingen, da hele 47 af de nuværende 218 udstillere ikke var med på Have & Land-skab ’07.

Det er dog ikke kun antallet af udstil-lere, som når nye højder. Også den grønne del af udstillingen bliver større end nogen-sinde med 25 udstillere, og opblomstrin-gen af planteskoler på Have & Landskab ’09 glæder planteskoleejer Erik Lund-An-dersen, der er Dansk Planteskoleejerfor-enings repræsentant i Have & Landskabs bestyrelse: – Danske Planteskoler lægger op til et drøn af en udstilling for fagets

brugere. Vi har udover et større antal udstillere end nogensinde før, samt flere temaer om for eksempel frø, roser, klima og en “plantevej”, der skal være med til at gøre udstillingen særlig interessant, fortæl-ler Erik Lund-Andersen.

For uddybende kommentarer kontakt:Kristian LarsenUdstillingsleder på Have & Landskab ’09Tlf.: 2924 2091 · [email protected]

Erik Lund-AndersenBestyrelsesmedlem i Have & Landskab ’09Tlf.: 5885 9200

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <20 < <

p r e s s e m e d d e l e l s e > > H a v e & l a n d s k a b < <

Maksimal kraft – unikke fordeleHusqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den eralligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de lavestevibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20 %, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60 %. Husqvarna 355Rx – en utroligt let og effektiv rydder.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

www.husqvarna.dk

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

HUSQVARNA 355Rx53,3 cm³, 3,8 hk, 9,2 kg

Pris excl. moms 7.596,-

For fulde sejl til golfbanerne

Den erfarne skipper Bertil Jensen står ved roret, og dermed en golfturene til vands i de bedste hænder.

Skonnerten “Johanne” bringer på fem dage golfspillere til fire golfbaner på Fyn, Ærø og Langeland

Af Jens Christensen

Yderligere information: www.maritimtcenter.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <22 < <

A r t I k e l

Begrebet Pay & Play er gammelt i golfver-denen. Til gengæld er Sail & Play et nyt begreb, der i denne sæson lanceres i Det sydfynske Øhav – med Maritimt Center i Svendborg som arrangør og den over 100 år gamle skonnert “Johanne” som befordrings-middel mellem fire golfbaner, henholdsvis i Svendborg, Fåborg, på Ærø og Langeland. Foreløbig er planlagt to fem-dages ture.

Bag ideen står Maritimt Center Dan-mark i Svendborg, en forening, der blev stiftet for 11 år siden, men som i dag hører under Sydfyns Turistbureau og har til huse i det gamle bevaringsværdige pakhus fra slutningen af 1800-tallet på Honnørkajen i Svendborg Havn. Foreningen formidler på syvende år sejlture med gamle, sejlførende træskibe og andre veteranskibe gennem Maritimt Center Charter.

Til de mest estimerede træskibe i den pri-vatejede udlejningsflåde hører netop skon-nerten “Johanne”, som i 1987, efter endt restaurering, blev kåret som årets bedst be-varede træskib i Danmark. Skibet blev byg-get helt tilbage i 1895 på Øxenbjerg Værft

måltider er inkluderet i prisen – i modsæt-ning til de fire greenfee-runder, eventuel frokost i golfklubberne og transporten fra havnene til golfbanerne og retur.

Individuelle tureSom et beskyttet farvand med masser af øer, holme og smukke badestrande med gamle bøgeskove, godser og herregårde som baggrundskulisser er Det Sydfynske Øhav specielt velegnet til Sail & Play-konceptet, men Kirsten Foged, charterko-ordinator i Maritimt Center, understreger, at de to berammede Sail & Play-ture kun er eksempler på, hvor et program eventuelt kan se ud: – Vi er nemlig også åbne overfor individuelle forslag og kan f.eks. sejle Fyn rundt på en uge og besøge de syv fynske golfbaner, der ligger tættest på havet. Lige-ledes kan vi arrangere weekendture med to overnatninger og besøg på tre golfbaner. En sådan weekend laver vi faktisk i maj for otte golfkammerater fra samme klub.

For Maritimt Center handler det i bund og grund om, at de 40 gamle træskibe, som

i Svendborg og sejlede i mange år fragtfart i Nordeuropa og Østersøen, først for sejl alene, men siden også for motor.

I dag ejes “Johanne” af ægteparret Karin og Bertil Jensen, der selv henholdsvis står i køkkenet og ved roret. Hver sommer frag-ter “Johanne” turister rundt i den svenske skærgård, i Smålandshavet og Det sydfyn-ske Øhav, så Karin og Bertil udgør et durk-drevent sejlerpar, som da også gerne lærer fra sig med hensyn til at føre et sejlskib. Ja,

det hører nærmest til en sejltur med dem, at alle ombord medvirker til at sætte storsejl – et arbejde, der ikke kræver forudgående kendskab, og som foregår stille og roligt under vejledning af skipperparret og deres ekstra besætningsmedlem.

Max. 12 personerSail & Play-turene starter mandag og slut-ter fredag. De maksimalt 12 personer, der er plads til pr. tur, påmønstrer i Fåborg mandag formiddag, hvorefter der sejles til Søby på Ærø – den nærmest havn i for-hold til Ærø Golf Klubs unikt beliggende bane rundt om Skjoldnæs Fyr med udsigt til både Nordtyskland, Als og Sydfyn. Efter en runde tirsdag på Ærø-banen går turen videre til Rudkøbing på Langeland, hvor der onsdag spilles en runde på Langeland Golfklubs bane i Humble ved Bukkemose Strand og Storebælt. Derefter sejles videre til Svendborg, hvor det torsdag gælder Svendborg Golfklubs naturskønne bane ved Sørup Sø, inden man sætter sejl mod Fåborg, hvor turen slutter fredag på Fåborg

Golfklubs lige så naturskønne bane i Svan-ninge Bakker.

Maksimumantallet pr. tur skyldes, at del-tagerne overnatter ombord på »Johanne,« hvor der findes to kahytter til to personer, én til tre personer, én enkeltmandskahyt samt fire køjepladser i salonen. Overnat-ningerne foregår i havn, hvor man vugges i søvn af blide bølgeskvulp. Både morgen-mad og aftensmad indtages ombord, for aftensmadens vedkommende til havs. Disse

foreningen udlejer for ejerne, kommer ud af sejle så meget som muligt, så økono-mien hænger så godt sammen, at skibene ikke sælges til udlandet. De 40 skibe er hjemmehørende mange forskellige steder i Danmark, og derfor er det også muligt for Maritimt Center f.eks. at stable Sail & Play-ture på benene i f.eks. Limfjorden eller Øresund – hvis dét måtte ønskes.

Den charmerende gamle, to-mastede skonnert ”Johanne” bringer golfspillere rundt i Det Sydfynske Øhav – eller andre danske farvande.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 23

> > f o r f u l d e s e j l t I l G o l f b a n e r n e < < A r t I k e l

Ukrudt i danske sportsplænerAf Martin Pedersen

Ukrudt er planter der vokser hvor de ikke er ønskede, hvor de forvolder mere skade end gavn ved at overskride en bestemt ska-detærskel. Den menneskelige indstilling be-stemmer hvilke planter, der ikke er ønskede, og derfor betragtes som værende ukrudt. Ukrudtsplanterne tiltvinger sig ofte plads i sportsplæner etableret til forskellige formål og påvirker herved sportsplænen på en sådan måde, at den praktiske og æstetiske værdig forringes. En plante betragtes som værende ukrudt i sportsplæner, hvis den ved sin tilste-deværelse 1) Afviger i bladbredde, bladform og bladfarve. 2) Afviger i vækstmåde. 3) På-virker formålet med den pågældende sports-plæne. Plantago ssp vil på sportsplæner altid blive betragtet som værende et ukrudt på grund af den store bladbredde. Et bestemt græs kan være ukrudt under bestemte for-hold, men et ønsket græs under andre for-hold. På greens tilsået med Festuca rubra ssp/Agrostis ssp vil Lolium danne pletter med afvigende bladfarve og vækstmåde, der påvirker spillekvaliteten, hvorved Lolium får

betegnelsen ukrudt. På teesteder kan Agro-stis give græsset mindre slidstyrke og dermed være et uønsket græs, Agrostis får herved betegnelsen ukrudt. Foruden de nævnte påvirkninger konkurrerer ukrudtet med de ønskede græsarter om plads- lys – fugtighed og gødning.

En komplet omtale af ukrudtsarterne må også omfatte alle aspekter i planternes økologi. Der er imidlertid intet mærkvær-digt ukrudt i så henseende, og de mest al-mindelige koncepter og principper i plan-teøkologi kan derfor også bruges overfor ukrudtsarterne. Derfor vil review af nogle af de økologiske koncepter, der har sær-lig reference til ukrudt på sportsplæner, danne en nødvendig baggrund for sikker og effektiv ukrudtsbekæmpelse og for for-ståelse af ukrudtsproblematikken.

De økologiske faktorer med relation til ukrudtets etablering og vækst kan deles op i de naturlige faktorer og i de men-neskeskabte eller menneskemodificerede faktorer, det er især de faktorer, som om-

fatter sportsplænernes pleje og pasning. Man kan i nogen grad modificere de fle-ste af faktorerne i miljøet, nogle ganske vist mere end andre. Temperaturen er en faktor, som kun kan påvirkes meget lidt, hvorimod græsklipning er en faktor, som fuldstændig er skabt af mennesket.

De økologiske faktorers samspilUdbredelse af en planteart eller biotype kontrolleres primært af de klimatiske faktorer og sekundært af tilpasningsfor-holdene. Planter med stor tolerance mod forskellige miljøfaktorer kan være meget udbredte. Tolerance har stor genetisk basis og strækker sig fra tolerance med en en-kelt faktor til tolerance mod en stor sum af faktorer, afhængig af artens biotype. På den anden side må man ikke glemme, at der er tilfælde i en plantes cyklus, hvor planten har lav tolerance mod visse fak-torer i miljøet. Et andet begreb er teorien om de begrænsende faktorers indflydelse. Denne teori går ud på, at en plantes vækst og overlevelsesmuligheder er afhængig af de miljøfaktorer, som er mindst favorable for en given plante på et vist givet stadium i plantens cyklus. Jordfugtighed ved spi-ring er en af disse faktorer. Jordfugtighed i overskud eller i mangel kan fremme etab-leringen og konkurrenceevnen af ukrudt. Ukrudtsarterne under de to forhold er forskellige. Enårige planter og vådbunds-planter dominerer, hvor fugtigheden er høj, og kan her helt fortrænge græsset. Konkurrencen efter lys findes i alle fuldt etablerede sportsplæner. Konkurrencen ef-ter vokserum findes også, men er ikke så stor som konkurrencen efter lys.

Etablering af ukrudtUkrudt kan introduceres i sportsplænen på flere måder:1. Med græsfrøet2. Ved tilstedeværelse i vækstlag og top-

dressing3. Fra Tilstødende arealer4. Med maskiner til vedligehold af sports-

plænerne

Tudsesiv Juncus bofonius 22539

Enårig rapgræs Poa annua 3688

Alm. Fuglegræs Stellaria media 2667

Glat vejbred Plantago major 2030

Alm. Firling Sagina procumbens 1891

Alm. Spergel Spergula arvensis 1784

Sumpevighedsblomst Gnapholium uliginosum 1253

Ærenpris sp. Veronica sp. 1180

Agerstedmoderblomst Viola arvensis 950

Vejpileurt Polygonum aviculare 826

Fersken-pileurt Polygonum persicaria 600

Enårig knavel Scleranthus annuus 537

Snerle-pileurt Polygonum concolvulus 377

Mark-forglemmigej Myosotis arvensis 339

Gul okseøje Chryssanthemum sagetum 273

Markarve Arenaria Serpyllifolia 233

Hvidkløver Trifolium repens 212

Dværgløvefod Aphanes microporis 205

Skive-Kamille Matricaria matricarioides 182

Lugtløs-Kamille Matricaria inodora 149

Tabel 1 Levende ukrudtsfrø pr. m2 vækstlag på dyrket jord.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <24 < <

A r t I k e l

Ukrudt i græsfrøetKvaliteten af det indkøbte græsfrø til sportsplæner bestemmes af arternes og sorternes genetiske forhold og af frøets fysiske kvalitet. Genetikken bestemmer faktorer som slidstyrke, hærdighed, skud-tæthed, textur, bladfarve, tolerance mod varme, kulde, tørke, sygdomme og evne til at tåle tæt klipning. Den fysiske kvalitet er variabel og afhænger af faktorer som frøets renhed og spireevne, herunder mængden af ukrudtsfrø, fremmed kulturfrø og af-fald. I Danmark er der lovmæssige krav til frøets renhed og spireevne. Dette betyder, at frøet ikke må sælges, hvis kravene til renhed og spireevne ikke er opfyldt. I plæ-negræs må der være op til 2% ukrudt i det leverede græsfrø, men aldrig mere end 1% af en enkelt art. Der stilles ligeledes krav om mindste spireevne og renhed i frøet. Mindste krav til spireevne og mindstekrav til renhed er afhængig af de enkelte græs-arter. Ved køb af frø bør man altid bede om oplysninger om græsfrøets renhed, spireevne, om indhold af ukrudt og frem-med kulturfrø.

Ukrudt i vækstlagets frøbankEn meget vigtig faktor til vedligehold af mangfoldigheden af ukrudtsfloraen på sportsplæner er bufferkapaciteten i frø-banken i det naturlige vækstlag. Buffer-kapaciteten vil i hvert fald i en periode opveje og udligne effekterne af de radikale ændringer, der opstår ved menneskets ind-griben ved pleje af arealet. Ved undersø-gelser af indholdet af frø på dyrket jord i Danmark har man fundet ca. 50.000 spi-redygtige frø pr. m2. Af de 50.000 frø er ca. 33.000 frø pr. m2. straks spiredygtige. Resten er hårde korn, som har forsinket spireevne. Se tabel 1.

Set i relation til den store frøbank i jor-den er den gennemsnitlige udkrudtspo-pulation på gens. ca. 400 planter pr. m2 meget beskeden. Den store frøbank i vækstlaget repræsenterer den potentielle ukrudtsflora. På grundlag af oplysninger om vækstlagets indhold af spiredygtige frø kan man foretage en vurdering af de arter, der kan forventes at spire under de herskende klimatiske og edafiske betin-gelser. Det totale antal individer viser ofte sammenhæng med vækstlagets frøbank og artsspektret i den fremspirede flora i de nyanlagte sportsplæner. Blandt de vigtig-

Agerkål fra 1.000 til 20.000 frø pr. plante

Agersennep ca. 1200 frø pr. plante

Kiddike 100 frø pr. plante

Alm. brandbæger 1.400 til 7.200 frø pr. plante

Gråbynke 50.000 til 700.000 frø pr. plante

Vejpileurt 125 til 200 frø pr. plante

Skræppe ca. 5.400 frø pr. plante

Agertidsel 4.500 frø pr. plante

Fuglegræs ca. 15.000 frø pr. plante

Melde 3.000 frø pr. plante

Agergåseurt 4.000 frø pr. plante

Hyrdetaske 2.000 til 40.000 frø pr. plante

Lugtløs kamille 35.000 frø pr. plante

Skivekamille 5.000 frø pr. plante

Mælkebøtte 1.500 frø pr. plante

Lancetbl. vejbred 1.500 frø pr. plante

Tabel 2 Nogle ukrudtsarters frøafkastningsevne.

ste årsager til denne mangel på sammen-hæng kan nævnes periodicitet i ukrudts-arternes spireevne, artsforskelle i varighed, karakteren af evt. spirehvile samt edafiske faktorer som vækstlagets fysiske beskaffen-hed og vandindhold.

Ukrudt fra tilstødende arealerInvadering af ukrudt i sportsplæner fra tilstødende arealer kontrolleres af arternes bevægelighed og af sportspladsens modta-gelighed. Arternes bevægelighed afhænger af afstanden og af den hastighed hvormed spredningen foregår. Sportspladsens mod-tagelighed for en bestemt ukrudsart kan variere fra tid til tid. Modtageligheden kan være stor lige fra sportspladsens tilsåning og derefter aftage med tiltagende tæthed i plænen. De fleste enårige og vinterannu-elle planter er i stand til at kaste frø i løbet af meget kort tid. Dette gælder f.eks. arter som Senecio vulgaris, Stellaria media, Poa annua. Nogle ukrudtsarter er ret mobile, arter som Taraxacum ssp, Circium ssp og Sonchus kan spredes meget langt fra mo-derplanten. Se tabel 2.

Der er flere væsentlige faktorer, der kon-trollerer etableringen af ukrudt i nysåede sportspladser. Det er frøet, kimplanten, arealet og konkurrenceevnen mellem de spirende ukrudtsarter og græsset. Tæt græsbestand hæmmer etablering af ukrudt på grund af græssets konkurrenceevne. Plænens struktur er i det hele taget en me-get vigtig faktor til kontrol af etablering af

ukrudtsplanter, på grund af reduceringen i variation i mikroklima, i temperatur og fugtighed for frø og kimplanter. Allelo-pathy i de etablerede græsarter spiller også en stor rolle. En græsplæne bestående af Festuca rubra og Festuca ovina med 75% græsbestand indeholder ofte flere ud-krudtsarter end en degenereret gammel rajgræsplæne med kun 25% græsbestand.

De ukrudtsarter der overlever i sports-plænerne har forskellige overlevelsesmeto-der og vækstegenskaber til at udnytte klart definerbare nicher. Mange flerårige arter har udviklet vidt forskellige strategier for at kunne overleve i en lukket vegetation med få spiringsmuligheder. På sports-pladser vil alle mikrovoksesteder blive udnyttet, f.eks. er regnormeklatter og nedslagsmærker tilstrækkelige til at sikre periodiske etableringer af ukrudtsarter med lang levetid.

Etablering af ukrudt i sportsplænerNaturen fremmer ikke monokultur. Kli-ma, vækstlag og fugtighed kan variere in-denfor blot få meter. Hver m2 sportsplads modtager i det mindste nogle få ukrudts-frø hvert år. Se tabel 3. Om disse frø spirer og udvikler sig, afhænger af flere faktorer. Hvis der er plads, lys og fugtighed nok på det rigtige tidspunkt, vil frøene spire og etablere sig. Hvis ukrudtets rodsystem optager mere vand og gødning end græs-planterne, vil græsset blive udkonkurreret og enten forsvinde eller blive meget svagt.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 25

> > u k r u d t I d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < < A r t I k e l

Mængden af ukrudt i etablerede sports-plæner synes at være størst i perioden maj-september. Dette kan skyldes manglende tæthed og skudvækst i græsset. I perioden maj-juni vil græsarterne normalt danne frøstængler og når der dannes frøstængler vil bladvæksten være reduceret og græs-sets konkurrenceevne mod etablering også være mindre.

De vigtigste faktorer, der påvirker den relative konkurrenceevne og hyppigheden af forskellige ukrudtsarter i sportsplæner er temperatur, vand og lys. Af disse fakto-rer er temperatur meget vigtig til kontrol af frøspiring. Ved konstant temperatur kan der for hver ukrudtsart opstilles en underste og øverste begrænsende tempe-raturgrænse, der imellem ligger den opti-male temperatur for frøspiring. På friland spirer ukrudtet sandsynligvis efter en be-stemt temperatursum. Spiringen fremmes ved varierende temperatur. Temperatur-kravene er forskellige for lysspirende og mørkespirende planter. Med ukrudtsfrøet alder ændres temperaturområdet for op-timal spiring. I uforstyrret jord bevarer ukrudtsfrøet spireevnen i længere tid end i bearbejdet jord. Den laveste temperatur-grænse for ukrudtets fremspiring ligger fra 2-5 graders celsius. Vand er en anden vig-tig faktor ved spiring af ukrudt. Stellaria, Sagina og Poa annua fremmes i særlig grad i fugtige perioder. I modsætning hertil vil Polygonum aviculare være et besværligt ukrudt i en tørkeperiode.

Ukrudtsarterne i nyetablerede sports-plæner er næsten alle såkaldte Therophy-ter, som er enårige planter, der gennem-lever et livscyklus i en sæson og overlever som frø i ugunstige perioder.

Ukrudtsarternes overlevelsesevner i sportsplæner Ved diskussion om ukrudt i sportsplæ-ner må man skelne mellem ukrudt i ny-anlæg og ukrudt i ældre plæner. I nyså-ede sportsplæner optræder frem for alt frøspirende ukrudt i tabel 3. Iblandt kan der forekomme rodukrudt som Agropy-ron repens. Selv om ukrudtet udvikler sig hurtigere end græsarterne, vil ukrudtet i regelen ikke føre til nogen vedvarende afbrydelse i græssets udvikling. Ved den oprette vækst vil ukrudtet altid blive fan-get af plæneklipperens knive, således at det

Livsform

Alm. fuglegræs (Stellaria media) Th

Enårig rapgræs (Poa annua) Th

Glat vejbred (Plantago major) H

Snerle-Pileurt (Polyg. convolvulus) Th

Ager-stedmoderblomst (Viola arvensis) Th

Alm. Kvik (Agropyron repens) G

Mælkebøtte (Taraxacum spp.) H

Mark-forglemmigej (Myosotis arvensis) Th

Hyrdetaske (Capsella bursa pastoris) Th

Lugtløs kamille (Matricaria inodora) Th

Alm. Hønsetarm (Cerastium caespitosum) Ch

Rød arve (Anagallis arvensis) Th

Storkronet ærenpris (Veronica persica) Th

Fersken-pileurt (Polyg. persicaria) Th

Mark-ærenpris (Veronica arvensis) Th

Ager-tidsel (Circium arvense) Th

Lav ranunkel (Ranunculus repens) Th

Skive-kamille (Matricaria matric.) Th

Markarve (Arenaria serpyllifolia) Th

Alm. dværgløvefod (Aphanes arvensis) Th

Liden storkenæb (Geranium pusilum) Th

Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) Th

Svine-mælde (Atriplex patula) Th

Flerfarvet ærenpris (Veronica agrestis) Th

Haremad (Lapsana communis) Th

Nat-limurt (Silene noctiflora) Th

Rød tvetand (Lamium purpureum) Th

Bleg-pileurt (Polyg. lapathifolium) Th

Burre-snerre (Galium aparine) Th

Th.: Therophyt · Ch.: Chamæphyt · H.: Hemicryptophyt · g.: Geophyt

Tabel 3 Eksempler på ukrudtsarter fundet på nyetablerede sportsplæner.

meste af ukrudtet forsvinder i løbet af de første græsklipninger. I ældre sportsplæner optræder efterhånden typiske ukrudtsar-ter som anført i tabel 4. De ukrudtsarter der overlever og bliver mest aggressive i klippet græs, er de arter som på grund af vækstmåde ikke blot undgår plæneklip-peren som f.eks. Trifolium repens, men også de arter, der forøger den vegatative vækst til trods for tæt klipning og de som kan producere blomster og frø under klip-pehøjden. Ukrudtsarter med rosetter og lign. f.eks. Bellis perennis, Taraxacum sp og Plantago sp.

Vegetativ spredning bliver ofte domine-rende som hos Veronia filiformis. Den lave frøproduktion og den lave etablering af

kimplanter hos sådanne arter skal ses i re-lation til levetiden af de enkelte arter. Det er nødvendigt for en voksen plante at blive erstattet i gennemsnit en gang hver halve levetid af den pågældende art, såfremt der skal vedligeholdes en levende population. Evolutionære processer har resulteret i ud-vikling af specifikke vegetative egenskaber, der tillader ukrudtet at overleve og være vedvarende i længere perioder selv under ugunstige forhold. Det er især 1) Frø 2) Knolde 3) Udløbere.

En enkelt ukrudtsplante optager me-get plads i plænen sammenlignet med en enkelt græsplante. Bellis perennis og Plantago lanceolata danner sideskud, som udvikler sig til datterplanter tæt op af mo-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <26 < <

A r t I k e l > > u k r u d t I d a n s k e s p o r t s p l æ n e r < <

der planten, men stadig tæt på jordoverfladen, herved dannes en tæt koloni af ukrudtsplanter. På tætklippede arealer som på golfgreens, dannes der normalt aldrig frø med undtagelse af Poa annua og Sagina procumbens. På fodboldbaner og på fairways hvor klippehøjden er større, kan man se planterne blomstre. De nævnte arter er aggressive, fordi de kan danne nye småplanter og fordi bladene er relativt store sammenlignet med græssets blade. Der findes ukrudtsarter som er meget konkurrencestærke. Det er arter som Ranunculus repens, Trifolium repens, Prunella vulgaris, Polygonum aviculara. Ukrudtsarterne i denne gruppe har evne til at tilpasse sig plæneforholdene ved at danne korte stængler og blade og herved undgå klipning. I tilgift kan planterne spredes ve-getativt. Nogle ved overjordiske udløbere som Trifolium repens. Andre ved underjordiske udløbere. Nogle arter breder sig ved at danne nedliggende stængler, som ikke er rodslående, det er arter som Polygonum aviculare, Stellaria media og forskellige Veronica ssp. Den værste ukrudtsart af samtlige er Sagina procumbens. Dens universelle udbredelse og persistens i tæt klippede plæner skyldes den meget lave moslignende vækst og den kendsgerning, at planterne spredes ved vegetativ vækst, samt planternes evne til at kunne danne frø til trods for omhyggelig lav klippehøjde. Sagina procumbens er et ukrudt, som er særdeles veltilpasset til vækst på golfgreens.

Foruden de ovennævnte specielle morfologiske strukturer, der fremmer ukrudtets overlevelsesevne, må også nævnes de forskel-

lige former for dormancy, der især findes hos Therophyterne. Dormancy eller frøhvile er en særdeles effektiv faktor til bevarelse af frøets overlevelsesevne i en meget lang periode under ugun-stige forhold, selv om jorden forstyrres ved kultivering. Indfly-delse af dormancy kan tydeligt ses efter jordbehandling ved an-læg af sportsplæner. Utallige frø bringes ved jordbehandling op til jordoverfladen, hvor betingelserne for spiring er gunstigere på grund af ændrede lysforhold og ændrede kuldioxydforhold. Når spiringsbetingelserne ændres, startes en udviklingsproces, hvor-ved der etableres ukrudtsplanter, der er i stand til at konkurrere med de ønskede græsplanter. Dormancy er mest almindelig hos ukrudt fra kolde fugtige egne. Dormancymekanismen kan være af forskellige typer omfattende spirehæmmende stoffer i frøskallen, frøskallen som hæmmer luft – og vandoptagelse, hård frøskal der hæmmer den mekaniske spiring og fysiologiske umodne embryo.

Ukrudtsarternes økologiUkrudt er pionerer i en økologisk rækkefølge, som kan resultere i en naturlig vegetation baseret på de herskende lokale forhold. Økologien hos ukrudtsarterne i sportsplæner omfatter de karak-teristiske vækstegenskaber og tilpasningsevne, som tillader ukrud-tet at invadere og overleve i et plænesamfund. Udviklingsmæssige processer har resulteret i udviklingen af specifikke egenskaber, der tillader det almindelige ukrudt at overleve og blive vedvarende i sportsplæner. Nogle plantearter har udviklet forskellige orga-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 27


nismer for bedre at kunne overleve. Frø fungerer i enårigt ukrudt i therophyterne som den primære overlevelsesmekanisme i ugunstige årstider som anført i tabel 3.

Rhizomer, stoloner, løg og knolde er ve-getative organer, som er med til at forøge ukrudtets overlevelsesevne. Arternes livs-form beskriver hovedsageligt, hvorledes de reproduktive dele overlever de ugunstige klimatiske årstider. Arterne af ukrudt i æl-dre sportsplæner adskiller sig fra arterne i nyanlagte sportsplæner, i det der i ældre plæner findes mange Geophyter, Chama-ephyter, Hemicryptophyter. (Se tabel 4)

Th. En Therophyt er en enårig plante, der gennemlever livscyklus i en sæson og over-lever som frø.

G. En Geophyt er en plante med dor-mante underjordiske knolde, løg eller ud-løbere.

Ch. En Chamaephyt er en plante med stængler, der har domante knopper oven-på jorden eller i det øverste vækstlag.

H. En Hemicryptophyt er en plante med domante knopper i jordoverfladen. Bladskuddene lever kun en sæson.

Korrelation mellem den observerede ukrudtsflora på nyanlagte sportsplæner og ukrudt i jordens frøbankKorrelation mellem den observerede ukrudtsflora og mængden af ukrudtsfrø i jordens frøbank kan kun konstateres for ganske få af de almindelige ukrudtsarter. Under de herskende forhold i Danmark vil jordens frøbank være årsag til poten-tielle ukrudtsproblemer i fremtiden. Antal frø pr. plante kan være et fejlagtigt mål for den aktuelle tilstedeværelse af ukrudtsar-ter på et bestemt areal. Samme areal kan

Figur 1 Skematisk sammenligning mellem tokimbladet plante (til venstre) og enkeltbladet plante græs (til højre) I det vegetative stadie er stængelen i græsplanten meget kompakt og vækstpunktet dækket af beskyttende bladskeder.

Vækstpunkt

VækstpunktNydannet blad

Nydannet blad

Bladplade

Stængel

Rod

Cambrum(vækstlag)

Vækstmåde hos Hvidkløver.Rodslående udløbere.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <28 < <


ved vækst under andre forhold udvise stor variation i frøproduktion. Nogle få indi-vider er ofte nok til at opretholde en an-selig frøproduktion til berigelse af jordens frøbank.

Kritisk konkurrenceperiodeTilstedeværelse af en ukrudtspopulation i de tidlige stadier af sportspladsens udvik-ling behøver ikke nødvendigvis at føre til nedgang i sportsplænens senere kvalitet, så-fremt arealet senere holdes fri for ukrudt. I etableringsperioden vil klipning af sports-plænen have kontrollerende indflydelse på ukrudtspopulationen. Tokimbladede planter har vækstpunktet siddende øverst i planten. Den voksende bladspids er den yngste del af planten som omfatter vækst-punktet. I en typisk tokimbladet plante vil celledelingen i vækstpunktet resultere i vertikal længdevækst og følgende plan-tevækst vil medføre øget stængeldiameter. Ved klipning af tokimbladet ukrudt fjer-nes vækstpunktet og det yngste bladvæv

og planten sættes to til flere uger tilbage i udvikling. De planter der overlever er de som har lavt siddende vækstpunkt og horizontal vækst tæt ved jordoverfladen el-ler lavtsiddende vækstpunkt og roseagtig vækstform.

Hos græsarterne sidder vækstpunktet i højde med jordoverfladen. Græssets blade vokser op over vækstpunktet, som herved skjules og beskyttes. De enkelte bladskud har ikke tykkelsesvækst som tokimbladede planter. Når græsset klippes, fjernes blad-spidserne som er den ældste del af græs-planten, men vækstpunkter fjernes ikke ved normal klippehøjde. Se figur 1.

Mangfoldighed i ukrudtsfloraen, genetiske betragtningerUkrudtsarterne øger mangfoldigheden i økosystemet ved at anvende det miljø-mæssige potentiale udviklet af mennesket i forbindelse med anlæg og pleje af sports-plæner. Ukrudtsfloraen består af lokale arter rekrutteret fra et ustabilt (labilt) na-

E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 [email protected]

turligt voksested, samt af fremmede arter introduceret og spredt af mennesket. I Danmark er der fundet 207 ukrudtsar-ter på den dyrkede jord. Selv om kun 32 arter dækker 75% af det totale areal med ukrudt, så er arsenalet af potentielt skade-ligt ukrudt alligevel meget stort.

Mange af de dominerende ukrudtsarter er selvbestøvere, som danner stabile plan-ter af allerede tilpassede genotyper. Forde-len ved selvbestøvning hos ukrudtsarterne kan bl.a. være evnen til at danne frøpro-ducerende planter ud fra en immigrant i en sportsplæne. Selvbestøvningssystemet kan være koblet sammen med lejlighedsvis med lejlighedsvis miljøkontrolleret frem-medbefrugtning, der giver tilpasning til et nyt eller ændret økosystem. Hos mange ukrudtsarter vil polyploidi betyde bedre tilpasning til mindre gunstige miljøfor-hold. Polyploide former af en bestemt art viser større disponering til vegetativ form og større evne til kolonisering og til gennembrydning af økologiske barrierer.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 29


Med stigende altitude og latitude øges polyploiditrinet. På Sicilien indeholder floraen 37% polyploide planter. I Tysk-land er andelen af polyploider indenfor arterne klassificeret som værende ukrudt beregnet til 52% sammenlignet med 48% af den totale angiosperme flora. I Dan-mark indeholder floraen 52% polyploide planter, medens floraen i Spitzbergen i Nordnorge indeholder 80% polyploide planter. Festuca sp. er et godt eksempel på polyploidi. I Middelhavsområdet domine-rer Festuca rubra commutata som har 42 kromosomer. I Nordskandinavien er det Festuca rubra rubra med 56 kromosomer der dominerer.

Fra et udviklingsmæssigt synspunkt er fordelene ved polyploide, at mulighederne for mutationer øges. Endvidere vil disse mutationer ikke uvægerligt medføre let-halitet, således som det ofte forekommer i mutationer i diploide serier. Heraf følger, at polyploide planter hurtigere øger arter-nes tilpasning til ændrede miljøforhold end diploide arter.

Ukrudtets krav til de edafiske vækstforholdSer man på listen over de almindeligste ukrudtsarter på sportsplæner, vil man se at de fleste arter forekommer på næsten alle jordtyper. Nogle ukrudtsarter er dog be-grænsede af en række økologiske forhold, herunder bl.a. klima, jord og gødning.

Ukrudtsarterne lever af de samme næ-ringsstoffer som græsset på sportsplæner. Som følge heraf tager ukrudtet også en større eller mindre del af de gødningsstof-fer, som findes i jorden og som er tiltænkt græsset. Cirsium kan optage ca. 135 kg. kvælstof pr. ha. Sonchus optager ca. 70 kg. kvælstof pr. ha. Der er mange faktorer, der bestemmer en plantes vækstmuligheder. Næsten alle de nødvendige plantenærings-stoffer, samt en række andre forhold, der

indvirker på vand – og luftskiftet i jorden kan virke plantefordelene.

Hovedopholdslinien for isen under sidste istid er gennemgående en vigtig plantegeografisk grænse i Danmark. Syd og vest for grænsen består hovedsagelig af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige smeltevandsaflejringer fra sidste istids slut-ning samt af stærkt udvaskede og derfor næringsfattige moræneaflejringer. Landet nord og øst for grænsen er derimod gen-nemgående præget af yngre mere lerede og næringsrige moræneaflejringer.

Der er en hel del planter, som findes i såvel Vestjylland som i de mere frodige dele i Østdanmark. Der er andre arter, som dominerer i Vestjylland og som kun findes i mindre mængde i Østdanmark, det kan være arter som Spergula, Potentil-la, Scleranrhus, Viola canina, Rumes ssp. og Hieracium pilosella. Der er andre arter, som f.eks. Potentilla reptans, Sonchus ar-vensis og Galium Mollugu der er domine-rende i Østdanmark, men er i undertal i Vestjylland. Mod vest har man hovedud-bredelsen for de arter, der har specialiseret sig til den udpræget næringsfattige jord, de såkaldte oligotrofe plantearter. De ud-prægede næringskrævende eutrofe arter har derimod israndlinien mod vestgrænse.

Stort set er der god sammenhæng mel-lem et vækstlags lerindhold og dens næ-ringsværdi, idet ler ofte betyder næringsrig jord. Enkelte næringsfaktorer kan imidler-tid virke endnu skarpere som planteforde-lene faktor. Jordens mikroflora, Mycorhiza svampene, betyder meget for etablering af tokimbladede planter.

Reaktionstallet RtReaktionstallet kan være en vigtig fak-tor, der bestemmer indtrængning af visse ukrudtsarter. Mange planterarter er stærkt Rt-afhængige på grund af forekomst og til-

gængelighed af vigtige næringsstoffer tilli-ge med at de mikroorganismer, der sørger for omsætning og for stoffernes kredsløb, er stærkt afhængige af reaktionstallet. Vest for israndlinien er Rt næsten altid under 6, medens kun 16% af arealerne øst for li-nien har så lave Rt-værdier. Af de ukrudts-arter der normalt dominerer på ældre etab lerede sportsplæner er der som nævnt mange, som ikke findes i Vestjylland eller de kun findes i mindre mængder.

Gødningens indflydelseGødskning står helt klart i forgrunden i forbindelse med ukrudt på sportsplæner. Manglende eller utilstrækkelig gødskning ændrer totalt plantebestanden og fordelin-gen mellem arterne. Jordens gødningsstatus er en vigtig faktor til bestemmelse af arts-sammensætningen. I jord med begrænset nærings – og vandforsyning er vegetationen mere uensartet, vegetationen er karakterise-ret af arter, der har dårlig konkurrenceevne. Vegetationen er ret stabil, forbi planterne ikke er i direkte konkurrence med hinan-den. Græsset er sent i vækst i foråret.

Manipulation af vegetationen ved hjælp af gødning er almindeligt kendt. På ugø-det jord er gødningsværdien meget lav, men antallet af ukrudtsplanter er meget stort. Gødningsmangel fremmer mæng-den af ukrudt på grund af manglende konkurrenceevne i græsset. Over en lang periode kan antallet af arter på ugødet jord variere fra 14-26 og udgøre 35-67% af floraen, antallet af bælgplanter kan være konstant med 4 arter, der udgør 4-11%, antallet af græsarter varierer fra 11-13 og udgør 35-67% af floraen. Ved gødskning af græsset kan man fremme mængden af græs og reducere mængden af ukrudt. På jord gødet med 100 kg. svovlsur ammo-niak, tillige med kalium, fosfor og mag-nesium finder man 1-7 ukrudtsarter, som

andele i procent

græs ukrudt Bar jord

Ugødet 54,8 13,2 32

Hurtigt virkende kvælstof 89,5 2,5 8

Slow release kvælstof 71,6 11,4 17

Tabel 4

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <30 < <


udgør 0-15% af floraen, 0-1 bælgplanter og 5-12 græsarter, som udgør 85-100% af planbestanden.

Tilført gødning medfører ikke blot øget biomasse, men formindsker også varia-tion mellem arterne, eftersom de mindre konkurrencestærke arter ekskluderes af de mere konkurrencestærke arter, som hid-til er holdt nede på grund af gødnings-mangel. Svovlsur Ammoniak virker mere hæmmende på mængden af ukrudt end nitratholdigt end nitratholdigt kvælstof. Ved anvendelse af svovlsur ammoniak og jernvitriol kan man opnå en næsten fuld-stændig eliminering af bælgplanter, Bellis, Veronica og Sagina. Ved anvendelse af ni-tratkvælstof er reduktionen af bælgplanter mindre dramatisk, men dog stadig ganske betydelig. Nitratkvælstof har ikke samme effekt på kontrol af tokimbladet ukrudt som svovlsur ammoniak. Ved gødskning med nitratkvælstof vil der være en reste-rende mængde ukrudt på ca. 30%.

Allerede i forbindelse med anlæg af sportspladsen og såning af græsfrø spiller kvælstoffet en rolle for græssets etablering og for mængden af ukrudt. Hurtigt vir-kende kvælstof som svovlsur ammoniak eller nitratkvælstof giver hurtigere græs-etablering og færre ukrudtplanter end slow release kvælstof.

Kulturelle faktorer til bekæmpelse af ukrudtKemisk bekæmpelse af ukrudt er efterhån-den blevet så dominerende, at menneske-ne helt har glemt eller overset, at ukrudt også kan bekæmpes på anden vis. Rettidig og effektiv pleje og mekanisk vedligehold er med til at bekæmpe ukrudtet. Ved pe-sticidfri behandling må man reducere udviklingen af de økologiske nicher, hvor

ukrudtet kan etablere sig, man må fremme græssets vækst og dets konkurrenceevne ved at give det en behandling, der kan ud-konkurrere ukrudtet. Ved valg af strategi til kontrol med ukrudtet må det være rele-vant at vurdere, hvilke ukrudtsarter der er mest skadelige for græsset, for spillekvali-teten og for det æstetiske udseende.

Faktorer som gødskning, mekanisk be-handling, eftersåning og vandingsmetodik er alle med til at kunne påvirke mængden af græs i positiv retning og mængden af ukrudt i negativ retning, når behandlin-gerne foretages med rettidig omhu og ti-ming.

Opretning af nedslagsmærker på golf-greens, udbedring af opslået turf på fair-ways og teesteder, udbedring af skader efter glidende tacklinger på fodboldbaner, eftersåning og topdressning vil være nød-vendigt, eftersom disse skader er nicher, hvor ukrudtet vil etablere sig.

Ved rettidig gødskning med svovlsur ammoniak suppleret med jernsulfat kan man reducere antallet af regnorme og regnormeklatter, som er nicher der altid giver plads for etablering af ukrudt. Ved gødskning med svovlsur ammoniak og jernsulfat kan man kontrollere etable-ringen af alle bælgplanter, Sagina og de fleste bredbladede ukrudtsarter, når Ka-liumantallet tillige er over 5. Ingen andre kvælstofformer har tilnærmelsesvis samme ukrudtskontrollerende effekt som Svovl-sur ammoniak. Kvælstof må udbringes på et tidspunkt, hvor man fremmer græs-sets vækst på bekostning af ukrudtet, det vil sige, gødskning bør foretages rettidig i foråret i forhold til græssets begyndende vækst, således at der er mest mulig blad-vækst i den periode hvor etableringen af ukrudt vil være størst. Gødskning i pe-

rioden, hvor græsset normalt danner frø-stængler, vil fremme stængeldannelsen på bekostning af bladvækst og tæthed i plæ-nen.

Mekanisk bekæmpelse af ukrudt kan foretages ved behandling med vertikalskæ-rer, groomer, børste og ukrudtstrigle. På golfgreens bør mekanisk behandling fore-tages i perioder hvor Poaen ikke blomstrer. Overdreven vertikalskæring og mekanisk behandling kan være skadeligt på arealer med dominans af Festuca ssp, som ikke tåler megen mekanisk behandling.

Behandling med ukrudtstrigle kan øge græsmængden på bekostning af ukrudtet. Ukrudtstriglen kan løfte de nedliggende stængler i ukrudtet, således at de fjernes ved klipning af græsset. Behandling kan foretages flere gange i løbet af vækstsæso-nen under hensyntagen til græsbestanden og ukrudtsmængden på det gågældende areal enten fairway eller fodboldbane.

Mange ukrudtsarter kan overleve tæt klipning, det er især arter, der tilhører He-micryptophyter, Geophyter og Chama-ephyter. Tæt græsklipning kan være med til at svække græsset og fremme etablering af nye ukrudtsarter, hvis man ved klipning fjerner græssets vækstpunkt.

Mennesket har ved indførelse af kun-stig vanding skabt en faktorsubstitution af meget stor betydning. Man har erstattet manglende nedbør med vandværksvand eller vand fra boringer og søer således, at der nu kan etableres en vegetation med græs og ukrudt på steder hvor ellers ud-prægede tørketolerante planter (Xerophy-ter) kan vokse. Fejlagtig vandingsproce-dure med hyppig vanding i små doser kan være med til at fremme ukrudtsfloraen i særlig grad bestanden af Poa annua, Sa-gina procumbens og Stellaria.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 31


Pay & Play på MønIngen begrænsninger. Ikke-klubspillere kan nu slå sig løs på par 3-bane

Af Jens Christensen

Proark Golf Møn ved Stege Nor har, som noget nyt, åbnet sin 9 hullers par 3-bane for pay & play-spil uden begrænsninger. Tidligere blev ikke- klubmedlemmer kun sluppet ind, hvis de forudgående tog en lektion hos Møn Golfklubs træner eller kunne bevise, at de havde spillet andre pay & play-baner.

– Vi har en fantatisk flot beliggende par 3-bane med udsigt over vandet, og den sy-nes vi, at også andre end klubspillere skal have glæde af, fortæller sekretariatsleder Gitte Nøhr Andersen fra Pro Ark Møn. Hun er overbevist om, at det frie pay & play-koncept vil betyde endnu større ak-tivitet på den i forvejen populære bane, hvor hullerne varierer fra 90 til 230 meter – på et fladt terræn uden de store forhin-dringer En heldagsgreenfee på pay & play-

Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: 33 68 50 50 eller www.garta.dk. Du kan også få yderligere information om Arena på www.yara.dk

Viden skaber vækst

banen koster 140 kroner på hverdage og 165 kroner i weekender og på helligdage, for juniorer under 18 år henholdsvis 70 og 85 kroner. Dertil kommer 50 kroner for leje af udstyr – to jern, en putter, en golf-bag, bolde og tees.

Tre af de øvrige fem Pro Ark-baner har i flere år tilbudt samme pay & play-koncept. Dét gælder Blokhus, Kalø og Odense Eventyr. Kun Skjoldenæsholm og Hjarbæk tilbyder ikke pay & play uden begrænsninger.

Hullerne i Proark Golf Møn ligger med smuk udsigt over Stege Nor.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <32 < <

A r t I k e l

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris

6 stk bunkerriver 20 stk EZ-GO workhorse

Kvalitetsbiler til lavpris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

Sælges billigt!!

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

5-leds boldopsamlerKUN .........................kr. 19.500,-

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

Strigler fra kr. 10.000,-

Træningsboldegule

excl. moms– pr. Dz kr. .. 24,-

2 2

Golfklubben på heden – nær storbyen

Golfklubbenpå Golfklubbenpå Golfklubben heden– nær storbyen

Af Jacques BorggildHvor mødes 3 huller på 1 green? På Golfklubben Hedeland

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <34 < <

A r t I k e l

Tidligere en kæmpemæssig grusgrav – nu rekreativt område på ca. 15 kvadratki-lometer med et stort amfiteater – hvem husker ikke “Den Flyvende Hollænder” opført med pomp og pragt foran tusinder af begejstrede operaentusiaster, med en af Danmarks få rigtige skibakker med lift, og sidst men bestemt ikke mindst med en dejlig – og meget speciel 18-hullers golf-bane. Vi er på besøg i Hedeland Golfklub, hvor chefgreenkeeper Jan Ebdrup, 45 år gammel veloplagt tager imod og kører os en dejlig tur rundt på banen i den meget specielle natur, viser os greenkeepergården med indendørs træningsanlæg og det dej-lige klubhus fra 1994, som troner stolt ved indkørslen til anlægget, flankeret af den kæmpestore sten, som blev gravet op på træningsbanen i forbindelse med I/S He-deland’s retablering af området og foræret til golfklubben i 1984.

Jan Ebdrup er forholdsvis nystartet på jobbet i Hedeland Golfklub og kom fra Greve Golfklub, som han desværre måtte forlade på grund af alvorlige økonomiske problemer i klubben.

jeg var glad for at være og hvor jeg også, lige til det sidste var involveret i administrative opgaver, men desværre holdt økonomien ikke og jeg måtte rejse. Men Greve er en dejlig golfbane, som på sigt nok skal klare sig og jeg ønsker dem derovre al mulig held og lykke med fremtiden. Og nu står jeg så her på Hedeland Golfklub’s bane, som jo er verdensforskellig fra det jeg kom fra, med helt andre udfordringer og helt forskellige krav til greenkeeperstaben. Men jeg har fået en rigtig god velkomst her i klubben og jeg er meget glad for at være her, selv om vi jo nok, bestyrelsen, baneudvalget, medlem-merne og jeg skal vænne os lidt hinanden, da jeg har specielle tanker om, hvordan He-deland’s bane kan udvikle sig i fremtiden, udvikle sig til noget helt unikt på grund af den meget specielle natur, vi befinder os midt i.

Lidt historieGolfklubben Hedeland havde sin stiftende generalforsamling i 1980, i den periode, hvor tingene begyndte at ske i den Danske golfverden og allerede fra starten fik den

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 29

ladelse krævede mere papirar-

bejde, end vi havde forestillet os.

210 sæsonkortBanetegningerne stod Nørskov

senior og junior, Ole og Joe,

selv for, og lay out’et understre-

gede, at de vidste noget om

golf, for Djørup-banen er – selv

uden bunkers – en svær sag i et

kuperet terræn blandt høje

træer og brede læhegn. Dét

illustreres af, at banerekorden

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

par, og den er sat af en handi-

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

skal medgives, at tre af hullerne

måler over 200 meter fra gul

tee. Det længste, 18. på 229

meter, bryder faktisk grænsen

til et par 4-hul (225 meter).

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

reklameret for vores bane, for

det har ikke været nødvendigt.

Selvom vi det første år kun

solgte 28 sæsonkort, havde vi

alligevel tilfredsstillende belæg-

ning – på grund af én-dages-

gæster og selskaber, som selv

fandt frem til os. I år har vi solgt

210 sæsonkort, og flere vil vi

simpelthen ikke sælge, fordi

der fortsat også skal være plads

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne.

Det er specielt populært at gar-

nere familie- og polterabend-

arrangementer med en runde på

Djørup-banen, så populært, at

ejerne kun tillader ét sådan ar-

rangement pr. dag og med mak-

simalt 12 spillere – fordi der også

skal være plads til sæsonkort-

indehaverne, hvoraf mange spil-

ler dagligt. Blandt andre betingel-

ser kan nævne, at man skal være

fyldt 15 år for at spille banen

alene, og at hunde ikke må med-

føres – heller ikke i snor. For sæ-

sonkort-indehaverne arrangeres

i øvrigt tre årlige turneringer.

Kapitel for sigDjørup-banens popularitet hæn-

ger ganske givet også sammen

med, at folk har mulighed for at

svinge køller for billige penge.

Et dagskort koster således be-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

bolde til driving rangen koster

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Nørskov gerne giver gratis un-

dervisning til rene novicer, inden

disse slår sig løs på de 18 huller.

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

alt i alt spiller banen en halv

million ind om året til Grethe og

Joe Nørskov, og dét er de så til-

fredse med, at de gerne hygger

om gæsterne på Markgårds

gårdsplads. Her har de opstillet

borde og bænke, som benyttes

så flittigt til socialt samvær

gæstespillerne imellem, at man

nærmest kan tale om et klubliv.

Den overraskende udvikling for

Djørup-banen skal oven i købet

ses i lyset af, at den faktisk åb-

nede på samme tid som DGU-

banen Sebber Kloster kun 15

km væk på den anden side af

Halkjær Bredning, og at samme

bane i år har udvidet med 9

hullers play & play-huller. Ingen

af disse sammenfald har imid-

lertid aldrig påvirket interessen

for Djørup-banen i negativ ret-

ning – fordi Djørup simpelthen

må betegnes som et kapitel for

sig blandt danske golfbaner.

Lidt primitiv måske med hensyn

til udformning og fremtoning,

en slags skæv eksistens, der har

bevist sin berettigelse, fordi den

har givet så mange himmerlæn-

dinge mod på og lyst til et nyt

liv – med golf.

VandingsanlægDANREGN tilbyder mange års erfaring iprojektering, udførelse og service afvandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg,grønne områder, have- og parkanlæg,gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplettevandingsanlæg med pumpestation, styring,pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskelligevandingsopgaver, små som store.Kontakt os for en vandingssnak, hvis Deovervejer vandingsanlæg.

RainMakerKRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18e-mail [email protected]

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:40 Side 29

Vi står på den høje Møllebakke ca. midt på golfanlægget og kigger udover den meget flotte, men også lidt barske natur, som kendetegner den gamle grusgrav. Jan Ebdrup kigger eftertænksomt over mod Greve Golfklub, som ligger lige bagved den næste bakke i horisonten:

– Det var naturligvis noget af en omvælt-ning at måtte forlade Greve Golfklub, hvor

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 35

> > G o l f k l u b b e n p å H e d e n – n æ r s t o r b y e n < < A r t I k e l

flok golfentusiaster, som startede klubben, skarp konkurrence fra omkringliggende projekter og den første tid var – som det i øvrigt også var tilfældet med mange af de øvrigt golfbaner, som skød op i Danmark i denne periode, såvel medlemsmæssigt, og dermed også økonomisk meget vanskelig. Rentesatserne var astronomiske – omkring 20-22 procent og betalingsstandsning tru-ede flere gange den unge klub. Men man reddede skærene og i dag er Golfklubben Hedeland en veldrevet golfklub med om-kring 1000 medlemmer, en fornuftig øko-nomi , en dejlig 18 huls golfbane, en par 3 pay & play bane og fortrinlige klubhus- og greenkeeperfaciliteter.

Banen er tegnet af den Svenske golfba-nearkitekr Jan Sederholm, som blev valgt allerede helt tilbage ved klubbens start og arkitekten havde naturligvis fra starten – udover at han stod overfor en meget speciel opgave den fordel, at han kunne arbejde med jordflytninger i den gamle grusgrav helt så meget som han ønskede og så langt som økonomien rakte og de meget detaile-rede tegninger, som Jan Sederholm ud-færdigede dengang, danner stort set i dag grundlaget for det nuværende baneanlæg, dog ikke par-3 banen som er tegner af Carl Horn og i øvrigt ændret og rated senere.

Rødsvingel er sagenJan Ebdrup lægger absolut ikke skjul på, at han er Rødsvingel-mand:

– Jeg tror fuldt og fast på, at Rødsvin-gel er sagen i hele området nord for Al-perne med de klimatiske forhold, vi har, men i særdeleshed også med de restrik-tioner omkring anvendelsen af pesticider, gødning og vand, som fremtiden nok vil byde på – som jo delvist allerede er en realitet med EU-normer, pesticidaftaler osv.

Rødsvingelen kan uden problemer klare belastningen af mange golfspillere i hvert fald 9-10 måneder om året, den er hårdfør og ikke så modtagelig for sygdomsangreb, den kræver kun et minimum af gødning og klarer sig fint, ja faktisk bedst med kun lidt vand.

– Jeg ved godt, at den ofte har en lidt anden farve, men tror at dette kun er et tilvænningsspørgsmål. Rødsvingel gør det også forholdsvist nemt at få præcis samme hastighed på alle greens, hvilket jeg mener er meget vigtigt på en golfbane.Jeg tror, at omkring 95 procent af alle Danske golfba-ner er gearede til – og med fordel kunne anvende Rødsvingel og jeg undrer mig meget over, hvad der egentlig holder golf-klubberne og mine kolleger tilbage?

Næstformand i DGAJan Ebdrup er i dag næstformand i DGA. Hvad siger han til Danske greenkeepere anno 2009 og arbejdet i bestyrelsen i DGA?:

– Den type greenkeepere, som vi har i dag er en helt anden type, end tidligere. Mange klubbers greenkeepere var engang autodidakte, ofte tidligere landmænd eller lignende, og de gjorde helt sikkert et godt stykke arbejde med de forudsætninger og arbejdsvilkår, de havde.

I dag er mange greenkeepere veluddan-nede, de har oveni uddannelsen taget spe-cialkurser, været på ledelsesseminarer og er i dag, hvis de skal have succes, nødt til at være velbevandrede i brugen af EDB, planlæg-ning, personaleledelse og –pleje. De er med andre ord i større og større grad at betragte som ledere eller i hvert fald mellemledere i mellemstore virksomheder, hvor kvalitet og service står højt på prioriteringslisten. Denne udvikling vil uden tvivl fortsætte i de kommende år, idet kravene til banepasning, service, og miljøhensyn vil stige støt.

– Vi må så bare håbe, at organisations-formen i golfklubberne vil følge med ud-viklingen, således at det i højere grad bliver muligt at leve op til krav og forventninger.

– Arbejdet i bestyrelsen i DGA er meget

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <36 < <

A r t I k e l > > G o l f k l u b b e n p å H e d e n – n æ r s t o r b y e n < <

Vores erfaring - Din garanti! OLE MIKKELSEN A/SENTREPRENØRFIRMAET

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S

Tofteledet 16 8330 Beder

TLF.: 86 93 78 77 Email:

[email protected]

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

NYHED

OVERFLADE AFVANDING/

DRÆNING • Slidser ned til 25

cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

tidkrævende, og det er ofte problematisk at finde tiden. Ofte er vi tvunget til at møde op til bestyrelsesmøderne uden at være or-dentligt forberedte og det betragter jeg som et stort problem.Men jeg mener stadig, at DGA i de senere år har gjort en kæmpe-indsats for udvikling og uddannelse i green-keeperfaget og dette skal fortsætte med øget styrke.

– Et af vore problemer er jo, selvom vore

sponsorer, især guldklubben virkelig støtter foreningen meget, så er vore økonomiske muligheder meget begrænsede og det går naturligvis udover udviklingen.

– Det er mig uforståeligt, at der ikke foretages en mindre kontingentstigning i DGU-kontingentet på f.eks 10- eller 20 kr. pr. medlem pr. år og at disse penge stilles til rådighed for DGA. Resultatet vil jo uden tvivl være en mærkbar generel stigning i

pasningskvaliteten på danske golfbaner og hvem vil ikke gerne have dette?

Formand Bendy Sørensen har udtalt, at han efter al sandsynlighed stopper som for-mand ved næste årsmøde i Oktober i Få-borg. Er du kandidat til formandsposten?

– Umiddelbart vil jeg sige nej, men man kan jo aldrig vide. Det er jo også et spørgs-mål om, hvad min golfklub siger, hvilken tid det kræver, hvad betingelserne bliver og endeligt ved jeg jo ikke, om den nyvalgte bestyrelse overhovedet ønsker mig som for-mand. Bendy Sørensen har jo med sin me-get karismatiske og pågående lederstil gjort utroligt meget for greenkeeperne i DGA og han bliver meget svær at erstatte. Forhå-bentlig kan vi overtale ham til at fortsætte i bestyrelsen lidt endnu og støtte den nye formand med råd og dåd og måske fortsæt-te en del af arbejdet, f.eks med guldsponso-rerne, forholdet til DGU osv.

– Men det bliver et meget spændende årsmøde, forhåbentlig med rigtig mange deltagere og så må vi jo se, hvad der sker til den tid.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 37

> > G o l f k l u b b e n p å H e d e n – n æ r s t o r b y e n < < A r t I k e l

Brandflot klubhus i BrandeAf Jens Christensen

Foto: Jens Christensen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <38 < <

A r t I k e l

gamle sygehuspavillioner er afløset af imponerende nybyggeri

Det nye, stilfulde klubhus i Brande set fra vestsiden – med 18. green i forgrunden.

Brandflot klubhus i Brande

Tøjkoncernen Brandtex har gennem ti-derne betydet meget for Brande by og det lokale idrætsliv – inklusive Brande Golf-klub. Ja, uden Brandtex havde der måske slet ikke være en golfklub i byen, en klub, der den 25. april fejrede sit 15 års jubi-læum med åbent hus i og indvielsen af et både rummeligt og stilfuldt klubhus, hvis tilblivelse, ligesom banen, ene og alene skyldes familien bag Brandtex! Den ejer nemlig både banen og klubhuset ...

Det var Brandtex-svogrene, fabrikant Max Petersen og administrerende direk-tør Jens Iversen, der for 15 år siden tog initiativet til oprettelsen af Brande Golf Klub og lod Brandtex finansiere jordkøb og anlæggelsen af en 9 hullers-bane, da en lokal indsamling slet ikke gav penge nok. Senere finansierede Brandtex også yderli-gere jordkøb og udvidelsen til 18 huller, hvorefter banen blev solgt til Anna og Aage Petersens Fond, som har bekostet en pænt, tocifret millionbeløb på opførelsen af det 860 kvadratmeter store, nye klub-

hus. Netop Anna og Aage Petersen grundlagde Brandtex, og bag fon-det står deres efterkommere og dis-se familier med Jens Iversen i spid-sen. Netop et nyt klubhus var hårdt tiltrængt, idet klubbens 850 medlemmer i flere år har været i alvorlig pladsnød i de to gamle, sammenbyggede sygehuspavilli-oner, der udgjorde et hyggeligt, men langt fra tidsvarende klubhus.

Matchende farverMens pavillion-klubhuset lå på flad mark ved træningsbanen, ligger det nye klub-hus på en bakkeknold med udsigt mod øst til 1. hul fra den ende langside og til der forlængede 18. hul på den anden lang-side – mod vest og aftensolen. Facaderne fremstår i grå specialsten, mens taget er beklædt med stort tagpap. En udendørs pejs/grill deler skorsten med en indendørs pejs, og også indendørs matcherne farver-ne hinanden – i form af hvide vægge og sorte klinkegulve, sorte lamper, gråhvide borde og sorte stole.

For at skabe luft i rummene er loftet ført i kip – uden at det øger energiforbruget. Det reduceres tværtimod 50 procent ved hjælp af jordvarme.

Modsat mange andre store golfklubhuse vil Brandes ikke blive udlejet til private fe-ster og arrangementer, men udelukkende blive forebeholdt klubbens medlemmer

og klubmæssige aktiviteter. Der er plads til 150 gæster i cafeteriet.

Klubhuset er tegnet af arkitekt Søren Grarup fra arkitektfirmaet Domo i Bran-de. Inden han satte sig til tegnebrædtet, besøgte han flere af de bedste golfklubhuse i Danmark og fik så megen inspiration, at han blev i stand til at tegne et så brandflot klubhus, at det vil imponere alle, der op-lever det.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 39

> > B R a n d F l o t k l u B h u s i B R a n d e < < A r t I k e l

Tårnfalken fanger mus og er nu blikfang for frø til græsplænerHunsballe Frø bruger tårnfalken som blikfang for årets katalog over blandinger af frø

til græsplæner, naturområder og vejrabatter. Tårnfalke plus velplejede plæner skaber et flot og særpræget miljø omkring industribygninger, gårde og i boligområder

Produktkatalog

Plænegræsblandinger til ethvert formål

2009

fangerfangerTårnfalken fanger mus og er nu fangerfanger

–Tårnfalken er en af Danmarks bedste musejægere og det er årsa-gen til, at vi i år bruger den lille hurtige rovfugl som blikfang for vores nye katalog over blandinger af frø til græsplæner, naturom-råder og vejrabatter.

– Tårnfalken trives nemlig bedst, når den har fritliggende græs-arealer, hvor den kan fange mus og finde anden føde.

– Dertil kommer, at tårnfalken ikke selv kan finde ud af at lave en rede. Derfor vil den bosætte sig i en opsat redekasse, hvor der er omkringliggende græsarealer.

Det siger produktchef for plænegræs, hortonom Winnie W. Olsen, Hunsballe Frø A/S. Hun har det faglige ansvar for firmaets store sortiment af frøblandinger til anlæg af græsplæner og øvrige grønne områder.

Et flot og særpræget miljø omkring industrier og gårde– Hunsballes to frøvirksomheder ved Holstebro og Slagelse er omgivet af store græsplæner, der giver smukke og ordentlige om-givelser om de store bygninger, fortæller Winnie W. Olsen.

– Tårnfalken er ligeglad med støj fra biler, veje og anden bag-grundsstøj. Derimod vil mennesker, som går for tæt på redekas-serne, forstyrre falken. Men generelt betyder det for tårnfalken ikke så meget, om der er ro.

– Vore frølagre tiltrækker naturligvis mus. Da en familie af tårnfalke med unger kan fange og fortære 10.000 mus om året, har vi i fjor sat redekasser op på virksomheden i Slagelse. Tårn-falke har vist interesse for kasserne, og nu håber vi på, at de ud-ruger unger i år.

– Men vi har allerede set, at tårnfalkene sammen med de velple-

ProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalogProduktkatalog













2009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009200920092009

Hunsballe Frø produktkatalog 2009, hvor Tårnfalken pryder forsiden.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <40 < <

p r e s s e m e d d e l e l s e

Foto: Mogens Hansen, Naturfoto.


www.pac-odense.dk

vi har dit dæk - og det der er bedre

NYT · NYT · NYT · NYT · NYT · NYT · NYT

Vestre Stationsvej 17 · DK-5000 Odense C · 6591 7020

Klik ind og få dit password

Kun for DGA Greenkeepere !

Europas største udvalg ● Punkterfri dæk ● Specialmønstre ● Specialstørrelser ...på lager !


Få dine dæk til

Netto-priser!

Få din dæk til


DGA Greenkeepere !

Spar penge med det samme !

Få dine dæk til

Netto-priser!

DGA Guldmedlem

Klik ind og tilmeld dig :


jede græsplæner skaber et flot og unikt miljø til gavn og glæde for gæster, kunder, forbipasserende og personale på virksomheden.

– Andre industrivirksomheder og landbrug kan skabe samme muligheder for oplevelser ved at opsætte redekasser, der er egnede til tårnfalke. Redekasserne kan sættes op på gavle, stolper og i høje træer. Selv om tårnfalken ikke er en truet race i Danmark, har fuglene brug for en redekasse, når de skal yngle.

– Selv i villakvarterer og andre boligområder kan man få tårn-falke til at yngle. Når et par tårnfalke først en gang har benyttet redekassen og fået unger, vil der altid være et par, som yngler i området.

– Det er baggrunden for, at vi år bruger tårnfalke som blikfang for vore plænegræsser, forklarer Winnie W. Olsen.

Hunsballe Frøs Produktkatalog 2009: Plænegræsser til ethvert formål, kan hentes under Plænegræs på www.hunsballe.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 41

> > H u n s b a l l e f r ø < < p r e s s e m e d d e l e l s e

Konkaver må jages på Samsø-greens ...

På Samsø har vi ingen muldvarpe. derimod har vi tørvegrise, og nu er der i lidt for stort tal dukket en slægtning op: Konkaver!

Af S.g.K Baneservice · venligst udlånt af Samsø golf Klub

Billede er fra hul 12 taget under PRO-AM 2007 med den kommende vinder af den professionelle turnering

– Jesper Happel og hans hold.

Af arten – den latinske betegnelse er concavus recessus – fore-trækker det meget korte græs på greens og er i takt med sæsonens gang ved at blive en plage. Maskinerne kan ikke klippe hovedet af dem, thi de sidder i de fordybninger, som de med deres runde hoveder på størrelse med en golfbold har lavet på greens.

Dyrene er ikke til at se, men resultaterne af deres hrægen er lidt for tydelig. Derfor må vi alle deltage i jagten på at få dem udryd-det, så vi igen kan få en ordentlig puttelinie uden ærgrelser over, at der er en eller to konkaver undervejs til hullet.

VåbenDet bedste og eneste våben mod de fordømte konkaver er allerede fundet. En lille metaldims, som endog kan nyttiggøres på den an-den led f.eks. til at skrue spikes i eller som kapselåbner. Det sidste skulle vel kunne lette udgiften. Den koster i øvrigt ikke meget og bør derfor være med enhver veludstyret golfbag.

Kort sagt: EN PITCHFORK!BRUG DEN HVER GANG DU SER EN

KON KAV – inden vi ser os om, ser vi ikke flere af

de lede dyrs huller på greens. Lad os blive fri for dem akkurat som vi er for muldvarpe.

Står du og betragter konkavernes hærgen eller venter på dine medspillere, så lad være med at bruge dit putte-jern, som stok at læne dig til. Green-græs og ditto-bund er for blødt til trykket fra en så lille en flade – men behold endelig skoene på trods alt! Og brug evt. skosnuden til at placere din putter på i en lille pause. Green-græs kan bruge flere timer på at rejse sig efter hårdhændet behandling – også tryk fra roden på flagstangen, der naturligvis lægges forsigtigt ned. Det er ikke noget jordspyd, selv om spæn-dingen kan være helt elektrisk.

TørvegriseneOg nu vi er ved pædagogikken og jagten på skadedyrene: Tør-vegrisene er heller ikke fredede, så lad blot jagten gå. De er lette at fange, fordi vi selv har banket dem op af jorden. De ligger halvdøde er par meter fremme, sådet er blot at smale dem op og give dem en pæn jordefæstelse ved simpelt hen at lægge dem tilbage i deres bo og give dem et tryk med foden, så de bliver, hvor de hører hjemme.

Skal der messes i den anledning, så gør det diskret – og ikke højlydt som mellemøstlige grædekoner. Bevar roen – vi spiller

trods alt kun golf og endda på en fredyldt ø midt i riget. Lad os blive ved med det.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <42 < <

A r t I k e l

Merit Turf ®

Til effektiv bekæmpelse af gåsebiller



• En årlig behandling sikrer græsset året ud.

• Merit Turf fås nu i 3 Kg. og 10Kg.

• 2 års erfaring bekræfter de unikke udviklingsresultater med en effekt op til 90%

• Meget lang anvendelses periode Juni - July.

• Det mest effektive middel til bekæmpelse af Gåsebillen.

• Forbedrer græskvaliteten.


Når skaderne observeres er det for sent at gennemføre en bekæmpelse

Gåsebille larverne lever af græs-sets rodnet, hvorved de gule pletter opstår.

Den voksne Gåsebille er kobberbrun på bagkroppen. Når de observeres kan en bekæmpelse anbefales 10 dage efter

Gåsebillen-larven som den ses sidst på sommeren. ved den første nattefrost bevæger larven sig ned i jor-den, hvor den overvintrer.

Ansigtsløftning til en 81-årigOp mod en halv snes millioner kroner investeres i genopretning af den 81-årige golfbane i

dyrehaven og lige så meget i klubhuset. Ifølge den engelske entreprenør Frank Lovell betyder det en 100 procent forbedring af banen, der gør den gamle dame endnu mere udfordrende

Af Frank undall

Foto: Frank Undall.

Det fantastiske afslutningshul i Royal Copenhagen Golf Club er blevet mere udfordrende med onduleret green og bunkers, der snævrer sig ind foran adgangsvejen til green.

Der er ikke rigtigt nogen, der ved, hvem der oprindeligt satte pennen til papiret og rid-sede planen op for Danmarks næstældste golfbane i Dyrehaven lidt nord for København. Selv om Københavns Golf Klub er Skandinaviens ældste med 111 år på bagen, og har ganske veldokumenterede papirer for det forløb, så er det meget lidt, der er bevisligt for nutiden omkring det eksisterende baneanlæg.

Der er ingen tvivl om, at golfbanen oprindeligt blev designet af en klassisk engelsk de-signer, som modtog 100 pund for opgaven. Fra en tidligere caddie har man i breve fundet ud af, at udtrykket “fairways” optrådte første gang i 1926, da en engelsk arkitekt målte den nye bane op. Men der er ingen navn på manden, og det formodes, at dokumenta-tionen gik tabt i 1944, da klubhuset på Eremitagesletten blev udsat for Schalburgtage.

De eksisterende 18 huller blev klassisk anlagt, og har næsten ikke været ændret siden. For at bevare stilen og den følelse af links, som banen giver, har det været naturligt at lade det britiske arkitektfirma MacKenzie og Ebert stå for den mere end halvvejs gennemførte genopretning – en investering, der nærmer sig et to-cifret millionbeløb.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <44 < <

A r t I k e l

Augusta National og Old CourseBåde Tom MacKenzie og Martin Ebert er nemlig stærkt påvirket af den tidligere golfjournalist og nu pensionerede golfba-nearkitekt Donald Steel. Han hylder det klassiske design, hvor man flytter mindst muligt jord og sikrer, at man for færrest mulige investeringer opnår de bedst mu-lige resultater.

Filosofien er udviklet i 1920’erne af Alistair MacKenzie, som i dag især er kendt for sit design af Augusta National. Donald Steels indflydelse på den klassiske golfverdenen ses blandt andet af, at han

er den eneste nulevende ar-kitekt, der har fået lov at ændre på samtlige de golfbaner, der anvendes til kvalifikation og afvikling af The British Open. Det gælder også St. Andrews Old Course.

Arbejdet med at genoprette golfbanen til moderne tiders krav er på det prak-tisk plan udført af engelske Frank Lovell og hans stab i samarbejde med de lokale greenkeepere. Lovell er en 46-årige golf-baneentreprenør fra Bath vest for Lon-don, og han har opbygget et solidt ry som golfentreprenør og nærmest legendarisk berømmelse som “shaper” – den person, der former selv de mindste rulninger på fairways og greens. Det er sket selv om Lovell ikke selv spiller golf. Til gengæld har han arbejdet for mestre som Peter Al-liss, Hawtree, Donald Steel og naturligvis MacKenzie og Ebert.

Sideløbende med opgaverne i Køben-havn har han gennem tre vintre genop-bygget Woking Golf Club, og der er stadig arbejde til tre vintre i det job. Ellers erken-

der han, at finanskrisen sætter sine spor i golfbranchen i specielt England, hvor han har fået flere opgaver udskudt.

Et enestående stedDa Frank Lovell første gang kom til Kø-benhavns Golf Klub for snart to år siden var han overvældet over stedet.

– Det er et helt enestående sted, hvor man fik følelsen af linksgolf, selv om der

reelt er tale om parkland. På blæsende dage forstærkes den følelse, og det er ikke noget, der er blevet ændret ved vores arbejde.

Omvendt har vi heller ikke fremmet link-sfølelsen, for det var ikke opgaven, siger Frank Lovell.

– Vi har gjort golfbanen mere udfor-drende – meget mere udfordrende. Der er store forandringer på bunkers, og især på og omkring 4. huls green. Her har vi gjort forgreen fladere og tilført dybere ind-gangsbunkers, ligesom bagsiden af green i dag er helt anderledes, så det er sværere at nå de fjerneste hjørner fra greenbunkers.

– Det er formentlig den største enkelt-forandring, der er foretaget i fjor. Men også huller som 15. og 16. har været un-der markant behandling. Spillerne vil for eksempel opleve 15. green med meget sværere flagplaceringer end hidtil og 16. Har fået fjernet den karakteristiske bun-ker til venstre for green. 3. green er gjort mindre og så videre, siger han og tilføjer, at det har været et privilegium at arbejde i Dyrehaven sammen med grenkeeperne og blandt alle dyrene.

46-årige Frank Lovell er en mester med sin gravko, og han kan forme selv de mindste bølger i jorden, som arkitekterne Tom MacKenzie og Martin Ebert har besluttet at udføre.

Foto

: Fra

nk U

ndal

l.

> > 45 G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <

> > a n s i g t s l ø F t n i n g t i l e n 8 1 - å R i g < < A r t I k e l

Dyrehaven har været oversvømmet af maskiner, som man normalt aldrig ser i det fredede habitat.

Foto: Frank Undall.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <46 < <

A r t I k e l > > a n s i g t s l ø F t n i n g t i l e n 8 1 - å R i g < <

12 ud af 18Allerede til maj kan golfbanen spilles. 12 af de 18 huller er gjort færdige, og først til efteråret tages der fat på de sidste seks huller, som genoprettes vinteren over. Alt entreprenørarbejdet skulle være slut i no-vember 2009, og hvis vejret arter sig, kan der spilles fra sæsonstart 2010.

– Men 12 måneders indgroning vil være det ideelle for at få golfbanen til at være helt perfekt. Det er jeg sikker på, at den er ved sæsonåbning 2011, for chefgreenkee-per Martin Nilsson og hans folk er dygtige og vil gøre det godt. Martin er entusiastisk, og vi har haft et fremragende samarbejde. Vi arbejder netop nu på par 3 banen, og jeg håber, at vi kan afslutte til Påske.

Uden tøven siger Frank Lovell: – Very much, da han bliver spurgt, om

han er tilfreds med resultatet af sine an-strengelser.

– Jeg mener, at der er tale om en 100 procent forbedring, men mangler natur-ligvis erfaring med, hvordan banen var før. Den bliver i hvert fald hård at slås med på blæsende dage, og ifølge greenkeeperne, så er der tale om en kolossal forbedring. Jeg har ikke selv haft lyst til at ændre noget,

og vi har fulgt arkitektens anvisninger og vejledning. MacKenzie er en fantastisk ar-kitekt, og det vil man især opleve, når alt er indgroet. Specielt bunkers og fairways vil være forandrede og mange greens me-get større, siger Frank Lovell.

Golf på Nørre AlléUdgangspunktet for Københavns Golf Klub, da den som skandinaviens første blev etableret 6. december 1898 var, den slet ikke havde en golfbane. Det eksisterende landskab blev benyttet, og klubbens første spillested var på Lammefælleden på Øster-bro. Det er området mellem Tagensvej og Nørre Allé, hvor blandt andet Københavns Universitet havde Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi, indtil det i 2005 blev fusioneret med August Krogh Instituttet.

Allerede året efter rykkede de cirka 100 medlemmer til Eremitagen, hvor der blev opført en ni-hullers bane, som blev stillet

frit til rådighed af Magistraten. De ni hul-ler blev indviet cirka år 1900, redesignet i 1909 og i 1916, og der findes skitser over alle tre designs i klubbens jubilæumsbog fra 1948, men den mest nøjagtige er den fra 1916. I alle designs blev der spillet hen over de veje, der forbinder Eremitageslot-tet med Fortunen og Hjortekær.

Kuriøst fra de første to design er, at væd-deløbsbanen på Eremitagesletten havde afgørende betydning for spillet. På et hul skulle man i andetslaget slå hen over til-skuertribunen til en blind green. Desig-neren af de ni huller er formentlig Robert Turnbull, der var pro i klubben fra 1902 til 1918. Turnbull, som var fuld af fiduser og altid skulle vædde. For eksempel vandt han meget whisky ved at lægge en bold på sit lommeur og slå den over Eremitage-slottet uden at ramme uret.

Turnbull har også designet de første ni huller på Falsterbos bane.

4. green har fået den helt store tur. Det lyse græs til højre viser, hvor bunkeren tidligere lå. Den nye bunker forrest til venstre gør det svært at nå bagkant af green, som er forstørret for at give sværere pindplaceringer.

Foto: Frank Undall.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 47

> >a n s i g t s l ø F t n i n g t i l e n 8 1 - å R i g < < A r t I k e l

Trent Jones-banenpå Skjoldnæsholm

– en drøm af en golfbaneAf Jacques Borggild

Det er en af de herlige April-dage, som kun det Danske klima kan byde på – let vind, en vidunderlig blå himmel og per-fekte temperaturer til at spille golf – og dagen bliver bestemt ikke dårligere af, at vi er på besøg hos Chefgreenkeeper Mette Glarborg på Skjoldnæsholm’s nye Robert Trent Jones bane. Alt er – sædvanen tro – velforberedt, elbuggi’en holder klar, vi har kaffe, vand og madpakke med, og vi afta-ler at spille banen lidt “specielt”, dvs. ikke helt i overensstemmelse med golfreglerne og etiketten for at lære banen bedst muligt at kende på de få timer, vi har til rådighed, f.eks spiller vi de enkelte huller fra forskel-lige teesteds-længder, og vi anbringer os på strategisk vigtige og interessante steder på banen for bedre at forstå de tanker, som

Robert Trent Jones Junior har gjort sig, da han tegnede banen.

Lidt historie & factsSkjoldnæsholm Golfcenter er ejet af Pro-ark Golf i lighed med golfcentrene Møn, Odense Eventyr, Kalø, Hjarbæk, Blokhus og Fredensborg (lejet ud til den lokale golfklub, som driver centret), men det var de tidligere ejere, Golfin, som fik ideerne til en virkelig international mesterskabsba-ne på Dansk grund. Daværende direktør i Golfin, Thomas Lauritzen arbejdede længe med tankerne og fik overbevist sin besty-relse i Pensam om, at 40 mio. kr’s projek-tet på Skjoldnæsholm, hvor man havde de rigtige arealer til rådighed, var det rigtige.

Man tog kontakt til en af golfverdenens kendteste designere, Amerikanske Robert Trent Jones Junior, som har designet nogle af denne verdens bedste golfbaner, og ef-ter en besigtigelse af området var mesteren begejstret og klar til, med nænsom hånd, at indpasse den nye golfbane i den dejlige natur i skovene omkring det gamle slot Skjoldnæsholm.

Svær begyndelseMan siger, at al begyndelse er svær, og dette var i hvert fald rigtigt i dette tilfælde. Det krævede mange, langvarige og svære forhandlinger med myndighederne at opnå alle nødvendige tilladelser, og efter

arkæologernes grundige, og bekostelige, udgravninger i det historiske område,var man endelig i 2005 klar til at anlægge ba-nen. Men besværlighederne var bestemt ikke overstået. Sommeren 2005 var meget våd og harmonien mellem bygherre og en-trepenør var bestemt ikke altid lige god, så det var kun de første 9 huller, som kunne indvies i 2006, men i sommeren 2007 var alt klart og et festligt golf-arrangement markérede starten på en ny æra af golfan-læg i Danmark.

Mette Glarborg med fra startenMette Glarborg, ud af en god Jysk landbo-familie, og med en fortid som chefgreen-keeper på Blokhus klit Golfcenter, var i

god tid blevet “headhunted” til det nye job på Skjoldnæs-holm og var med helt fra star-ten til den nye golfbane:

– Og det er jeg meget glad for i dag. Det var en hård tid

med rigtig mange timer at komme igen-nem, men det var også en meget interes-sant og lærerig tid. Jeg husker endnu, som var det i går, spadsereturene i området med Trent Jones-folkene, som fortalte om deres tanker med banen og tiden, hvor de store bulldosere kørte og “shapede” om-rådet, som langsomt ændrede sig til en golfbane, nænsomt indpasset i naturen, var uforglemmelig. I det hele taget har samar-bejdet med Robert Trent Jones Junior og

Håndarbejde i bunkers. Alt skal være perfekt.

Toro på job på Trent Jones Course

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <48 < <

A r t I k e l

hans folk i særdeleshed Bruce Charlton og hans folk, været fantastisk og jeg har virkelig lært meget af deres filosofier omkring design af et golfanlæg.

– De går ikke på kompromis med deres idealer og de stiller store krav, også efterfølgende til pasningen af det færdige anlæg.

– Det er jo også klart, at det har været en stor fordel at være med helt fra starten, det kan jeg på det varmeste an-befale andre, som skal anlægge en ny golfbane. Den viden, man får, når man på nærmeste hold er med i anlæg af store kunstige søer, nedlæg af dræn, installation af alle de tekni-ske anlæg på banen osv. Er ubetalelig og hjælper en, hver gang man efterfølgende står overfor et problem.

16 mand i greenkeeper-team’etI den første tid efter åbningen af Trent Jones banen var der naturligvis en del extra-arbejder, som skulle udføres/færdiggøres, og der var 20 ansatte på de 2, 18-hulsbaner, som golfcentret råder over. Der er i dag 16 medarbejdere i Skjoldnæsholm’s samlede greenkeeper-team og heraf arbej-der de 7 på “old course” incl. Pasning af klubhus, driving range, indspil- og putting greens samt områderne omkring klubhuset,og de 9 på “Trent Jones Course” som udeluk-kende udfører banearbejde. Det er ikke sådan at alle ude-lukkende arbejder på den ene eller den anden bane, der er flexibilitet mellem medarbejderne, men generelt set forsøger man at etablere kontinuitet på grund af arbejdsopgavernes forskelligartethed. Mette Glarborg pointerer i øvrigt, at der er fuld overensstemmelse mellem arbejdsgiveren Proark Golf og hende vedrørende antal medarbejdere og den kvali-tet, som de 2 golfbaner på anlægget skal have.

Rødsvingel er sagenDer er på Trent Jones-banen primært anvendt græs-sorten Rødsvingel og Mette Glarborg er meget tilfreds med dette. Der anvendes mindre gødning for at opnå samme græskvalitet, som ved andre græssorter, forbru-

get er på mindre end 1 kilo pr. 100 m2 pr. år, Rødsvinglen kræver mindre vanding og er i øvrigt meget hårdfør, både overfor slitage og sygdomsangreb. Der kan konstateres væsent-lig færre sygdomsangreb på Trent Jones banen end på Old Course. Mette undrer sig over, at der ikke anvendes rødsvingel i kombination

med andre græssorter på flere Danske golfbaner, da denne græssort synes at være optimal til Danske

jordbundsforhold og til vort klima.

Pasningskvalitet på “Trent Jones” og “Old Course”?Vi spørger Mette Glarborg, om der er forskel i pasnings-kvaliteten på de 2 baner?

– Vi forsøger helt generelt at opretholde meget høj pas-ningskvalitet på hele golfanlægget, og jeg mener da også, at

hans folk i særdeleshed Bruce Charlton og hans folk, været fantastisk og jeg har virkelig lært meget af deres filosofier omkring design af et golfanlæg.

– De går ikke på kompromis med deres idealer og de stiller store krav, også efterfølgende til pasningen af det færdige anlæg.

– Det er jo også klart, at det har været en stor fordel at være med helt fra starten, det kan jeg på det varmeste an-befale andre, som skal anlægge en ny golfbane. Den viden, man får, når man på nærmeste hold er med i anlæg af store kunstige søer, nedlæg af dræn, installation af alle de tekni-ske anlæg på banen osv. Er ubetalelig og hjælper en, hver gang man efterfølgende står overfor et problem.

16 mand i greenkeeper-team’etI den første tid efter åbningen af Trent Jones banen var der naturligvis en del extra-arbejder, som skulle udføres/færdiggøres, og der var 20 ansatte på de 2, 18-hulsbaner, som golfcentret råder over. Der er i dag 16 medarbejdere i Skjoldnæsholm’s samlede greenkeeper-team og heraf arbej-der de 7 på “old course” incl. Pasning af klubhus, driving range, indspil- og putting greens samt områderne omkring klubhuset,og de 9 på “Trent Jones Course” som udeluk-kende udfører banearbejde. Det er ikke sådan at alle ude-lukkende arbejder på den ene eller den anden bane, der er flexibilitet mellem medarbejderne, men generelt set forsøger man at etablere kontinuitet på grund af arbejdsopgavernes forskelligartethed. Mette Glarborg pointerer i øvrigt, at der er fuld overensstemmelse mellem arbejdsgiveren Proark Golf og hende vedrørende antal medarbejdere og den kvali-tet, som de 2 golfbaner på anlægget skal have.

Rødsvingel er sagenDer er på Trent Jones-banen primært anvendt græs-sorten Rødsvingel og Mette Glarborg er meget tilfreds med dette. Der anvendes mindre gødning for at opnå samme græskvalitet, som ved andre græssorter, forbru-

get er på mindre end 1 kilo pr. 100 m2 pr. år, Rødsvinglen kræver mindre vanding og er i øvrigt meget hårdfør, både overfor slitage og sygdomsangreb. Der kan konstateres væsent-lig færre sygdomsangreb på Trent Jones banen end på Old Course. Mette undrer sig over, at der ikke anvendes rødsvingel i kombination

med andre græssorter på flere Danske golfbaner, da denne græssort synes at være optimal til Danske

jordbundsforhold og til vort klima.

Pasningskvalitet på “Trent Jones” og “Old Course”?Vi spørger Mette Glarborg, om der er forskel i pasnings-kvaliteten på de 2 baner?

– Vi forsøger helt generelt at opretholde meget høj pas-ningskvalitet på hele golfanlægget, og jeg mener da også, at

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 49

> > t R e n t J o n e s - B a n e n p å s k J o l d n æ s h o l m < < A r t I k e l

“Old course” på Skjoldnæsholm er kendt for høj pasningskvalitet. Dette er der ikke ændret på, siden vi åbnede “Trent Jones” banen, måske snarere tværtimod. Robert Trent Jones Jr. Arbejder utrolig professio-nelt, han nøjes ikke med at tegne og de-signe, næ, han angiver i sit projekt meget nøje, hvordan han ønsker banen passet i hverdagen, og dette forsøges vi naturlig-vis at leve op til. Vi skal jo huske på, at golfbanen, også efter færdiggørelsen og når golfspillerne spiller her, stadig er en “Robert Trent Jones Jr.” bane og at dette navn borger for høj kvalitet. Jeg er sikker på, at disse høje kvalitetskrav, som hele greenkeeper-teamet i øvrigt er helt enige i, har haft en afsmittende effekt på “Old Course”, som jeg i dag finder flottere end nogensinde.

Mange timer på Trent Jones banenEr timeforbruget højere på pasningen af “Trent Jones” banen?

– Uden tvivl ja og udover banedesignerens krav om høj pasningskvalitet er der mange grunde til det. Jeg skal nævne nogle få af disse her : Der er flere kunstigt anlagte, store søer på banen, god pasning af disse kræver mange arbejdstimer. Vi har 55 bunkers på Trent Jones og mange af disse har stejle og høje sider, som skal slås med Flymo-klippere. Vi håndriver yderkanten af samtlige bunkers dagligt, i det hele taget indebærer pasningen af en Trent Jones bane mange små finesser, som alle hver for sig er med til at højne kva-litet og helhedsindtryk, når banen spilles.

– Vi anvender generelt mindre ma-

skiner på Trent Jones banen og så må vi ikke glemme timeforbruget på klipning af greens. Alle greens klippes min. 1 gang dagligt med vore Toro singlehand-klip-pere og timeforbruget pr. år på greens er på 1800 timer mod 700 timer på “Old Course”. Vi måler dagligt hastigheden på alle greens med Stimpmeter, da alle greens skal have samme hurtighed. Jeg kan i øv-rigt fortælle, at vi har samme klippehøjde (fra 4-8 millimeter afhængig af årstid) og samme hastighed på greens på de 2 baner. Greens på Trent Jones banen virker blot hurtigere, fordi de er langt mere kupérede.

Personalepleje er vigtigKræver det specielle kvalifikationer at være chefgreenkeeper på Skjoldnæsholm Golf-center?

– Hvis Du spørger til mine personlige kvalifikationer, så må Du spørge andre om dette, men lad mig sige følgende: Vi har 2 stk. 18 hullers golfbaner, som ligger på et areal på ca. 160 hektar, 1 bane på hver side af en gennemgående landevej. Det er altså et meget stort område, som skal passes og de mange golfspillere, som, heldigvis da, spiller golf på vore baner hver dag forventer spændende og udfordrende golfbaner med høj pasningskvalitet og de forventer et golf-center, hvor tingene fungérer og hvor service er en selvfølgelighed. Dette ønsker vi alle på Skjoldnæsholm at leve op til, såvel på konto-rerne, i restauranten, i Pro Golf Scandinavia’s proshop, på Leif Nyholm’s træningscenter, som i greenkeeper-team’et.

– Hos os, som passer golfbanerne be-

tyder det, at vi ofte – ja meget ofte har travlt, meget travlt. Vi har mange med-lemmer, mange greenfee-gæster og mange company-days, matcher og andre arran-gementer, og alle ønsker at spille golf på gode, veltrimmede golfbaner.

– At leve op til disse forventninger, som i øvrigt også kommer fra os selv, kræver god planlægning, god personaleledelse, god per-sonalepleje og frem for alt dygtige og moti-verede medarbejdere. Jeg går meget højt op i disse ting, især personaleplejen er yderst vig-tig. Vi har meget dygtige medarbejdere og så er det jo min pligt at sørge for, at de får de arbejdsforhold i hverdagen, som gør, at de yder deres bedste og er parate til at yder en ekstra indsats, når dette er nødvendigt.

Hvad med miljø’et?– Ja, nu rører du jo ved en af mine kæp-heste. Det er naturligvis udmærket med miljø-aftaler, grønne regnskaber osv. Men jeg mener nu, at man burde se lidt mere på realiteterne på vore golfbaner, som i øvrigt belaster miljø’et langt mindre end de fle-ste andre, som arbejder med- og i naturen. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi så skal straffes for det? For jeg føler virkelig, at vi efterhånden bliver straffet.

– Vi får færre og færre midler til at bekæm-pe sygdomsangreb og ukrudt og de midler, vi må bruge virker dårligere og dårligere.

– Jeg mener, at man burde indføre en receptløsning, således at vi kan få de rig-tige midler til rådighed, når vi virkelig har brug for det,og jeg er sikker på, at en sådan ordning ville nedsætte det reelle forbrug af kemikalier væsentligt.

– Lad mig i øvrigt pointére, at jeg siger “ja” til ukrudt, hvis der er nogle som skulle mene, at det er fremtidens løsning på en golfbane, men jeg ønsker, at vi alle skal ar-bejde udfra de samme vilkår og vi skal have samme muligheder, lovlige og regelrette, hvis sygdomme og ukrudt skal bekæmpes.

Kommunikation i højsædet– Jeg mener, at god og fornuftig kommuni-kation er en nødvendighed, hvis tingene skal fungére i hverdagen. Vi skal benytte os af de uanede muligheder, som nutidens elektroni-ske kommunikations-samfund giver os. Jeg forsøger selv at kommunikere bedst muligt, ikke så meget som muligt, men bedst muligt og så ærligt som muligt. Dette gælder over-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <50 < <

A r t I k e l > > t R e n t J o n e s - B a n e n p å s k J o l d n æ s h o l m < <

for medarbejderne, som har krav på at vide, hvilke mål, vi forfølger, hvilke beslutninger, der træffes – og hvorfor – Hvad vi planlæg-ger og hvornår, såvel arbejdsmæssigt som so-cialt, og i det hele taget væsentlige ting, som har med medarbejdernes hverdag og velbe-findende at gøre. God og rigtig kommuni-kation er en vigtig brik i personaleplejen.

– Men det gælder også overfor vore klubmedlemmer.Vi udsender med jævne mellemrum e-mails til 85 procent af vore medlemmer om banepersonalets arbejde på golfbanerne. Hvorfor gør vi, hvad vi gør, hvornår gør vi det og hvilke hensyn kræves der fra medlemmerne, når vi ud-fører de enkelte arbejdsopgaver? Osv. osv.

– Vore medlemmer kan ikke svare på disse e-mails, da det bestemt ikke skal være et debatforum, men en vigtig information om arbejder, som planlægges og som kan have indflydelse på medlemmernes golfspil.

Ros og risHvad er du glad for – og er der noget som Du ikke er så glad for i Dit arbejde som greenkeeper?

– Lad mig straks slå fast, at jeg er meget glad for mit arbejde som greenkeeper på en golfbane. Tænk sig, at få lov til at ar-bejde ude i den dejlige natur stort set hver dag, at få lov til at arbejde med levende væsner, græs, planter, træer, dyrelivet og endda med mennesker, kan man forlange en bedre tilværelse. Og når så tingene lyk-kes, og det gør de da heldigvis ofte, og man også får en god løn, ja, hvad skulle man så egentligt kunne forlange mere?

Men der tænkes vel også på hverdagen med golfspillerne, og her er da heldigvis mest godt og kun lidt dårligt at sige.

– Vi gør i greenkeeper-team’et meget for at tage hensyn til golfspillerne, når vi arbejder på banen, og for det meste for-løber tingene da også smidigt og uden de store forsinkelser,men vi skal jo have gen-nemført vort arbejde, og helst i et rimeligt tempo, og vi kunne nok tænke os, at vore golfere lidt oftere også tog hensyn til os. Måske skulle golferne tænke lidt over, at tiden, når vi holder og venter, jo er spild-tid og med til at fordyre banepasningen . Forhåbentlig slår den almindelige tendens i samfundet, at vi mere og mere tager hen-syn til os selv og ikke til “de andre” ikke igennem på golfbanerne.

– En lille ting, som glæder mig, er en idé, som, vi har fået, og som vi praktiserer på golfbanerne. Vi tegner en hvid streg, ved greenområder, bunkers, søer, og så videre, for at markére, hvor vi gerne vil have golf-spillerne til at gå med deres vogne – og hvor vi helst ikke vil have dem til at gå. Formålet er naturligvis at undgå slidte og fasttrådte områder, som jo er en pestilens, både for golfspillet og for banens udseende.

– Vore golfere er utrolig søde til at følge disse markeringer, som vi jo så kan flytte med jævne mellemrum. Jeg tror, at dette er et generelt problem på alle golfbaner og giver gerne idéen videre.

– En ting, som jeg undrer mig over, er at det græs, som vi greenkeepere gør alt for at få så flot og sundt som overhovedet muligt, og som jo er livsnerven i golfspillet, meget ofte, ja desværre alt for ofte behandles så dårligt af golfspillerne. Jeg er sikker på, at alle ved, hvad jeg mener, nedslagsmærker, opslået tørv, tee-steder, gå på stierne osv. osv. Tænk sig, hvis golferne alle behandlede græsset og golfbanen lidt bedre, hvor meget ville standarden på vore golfbaner så vokse – sådan fra dag til dag?

Trent Jones course = super golfbaneDet har altid været en fornøjelse at spille golf på Skjoldnæsholm, og med åbningen af Robert Trent Jones banen nærmer for-nøjelsen sig det perfekte.

Danmark har her virkelig fået et golfan-læg med internationalt tilsnit. Banen er be-stemt ikke nem, man skal have en god dag for at nærme sig en score, som modsvarer handicappet, men den er fantastisk flot og velplejet, udfordrende, og aldeles skøn at spille. Vi kan på det varmeste anbefale alle vore læsere at give sig selv den fornøjelse det er at spille en sådan mesterskabsbane, som udfordrer alle de evner, som en god golf-spiller skal have, også evnen til at bruge den indvendige side af hovedet.

Og så til slut et lille tip : lad være med at spille banen fra hvid tee, med mindre Du har en lille Kjeldsen, Hansen eller Bjørn siddende i maven, spil meget hellere fra et af de øvrige 3 tee-steder, som banen råder over, eller allerbedst, spil banen flere gange fra forskellige tee-steder, Du vil opleve en helt ny og fantastisk golfbane hver gang. – God Fornøjelse. – og TILLYKKE PRO-ARK GOLF.

Hastigheden måles på greens – flere gange om ugen. Alle skal være ens.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 51

> > t R e n t J o n e s - B a n e n p å s k J o l d n æ s h o l m < < A r t I k e l

Søhøjlandet Golf Resort, Danmarks ny-este af slagsen, genoplivede en svunden tradition – eller rettere person, da resortet fredag den 17. april indviede sin 18 hul-lers-bane i forbindelse med aktivitets- og feriecenteret DanParcs Søhøjlandet i de naturskønne Gjern Bakke mellem Silke-borg og Hammel.

Dét drejer sig om en såkaldt caddiema-ster, en person, der servicerer både ankom-mende og spillende gæster. I gamle dage var en caddiemaster en selvfølge i de mest tra-ditionsrige danske golfklubber, der kunne tilbyde caddier – drenge, der bar de voksne spillernes køller – og f.eks. havde Rungsted Golf Klub i mange år en legendarisk caddie-master, Werner Kristensen, som golfchefen i Søhøjlandet Golf Resort, Henrik J. Jacob-sen, selv har oplevet i sine unge år. Henrik J. Jacobsen har derfor ansat »sin egen« cad-diemaster, Mark Stubbing, der ganske vist disponerer over golfbiler fremfor levende caddier. Derudover har, Mark Stubbing, 57-årig new zealænder, ansvaret for stort set alle andre servicefunktioner, fordi han, ifølge sin chef, besidder de menneskelige og praktiske egenskaber, der formentlig vil gøre ham til en populær skikkelse.

Mark Stubbing – som oprindelig er bankuddannet – har nemlig en årelang er-

faring fra både service- og golfbranchen. Inden kan kom til Danmark i 1986, på grund af en dansk kæreste, arbejdede han som kok i London og som skilærer, tjener og massør i Norge. Siden har han dels været barchef på Café Charlton i Aarhus og dels greenkeeper i fem forskellige jyske golfklubber i løbet af 14 år, senest på den 9 hullers pay & play-bane, der åbnede i 2004 i DanParcs Søhøjlandet.

Den bedste oplevelse– Inden jeg forlod New Zealand, spillede jeg kun en smule golf på offentlige golfba-ner, men i Danmark har jeg i forbindelse med mine greenkeeperjobs spillet så me-get, at jeg er nået ned i handicap 10, for-tæller Mark Stubbing. Bl.a. derfor har han mulighed for at vejlede greenfee-gæster, der kommer til Søhøjlandet Golf Resort, om hvordan de får den bedste golfoplevel-se. – Det vil gæsterne nemlig gøre, hvis de følger mit forslag om hvilket sæt teesteder, de bør spille banen fra i forhold til deres spillehandicap.

Modsat de fleste andre danske golfbane

Alle, der gæster Søhøjlandet Golf Resort, vil møde den smilende new zealandske caddiemaster, Mark Stubbing.

opererer banen ikke med dame- og herre-teesteder, men med fire forskellige bane-længder. Dét betyder, at Mark Stubbing vil råde spillere med høje handicap til at spille fra de forreste teesteder og spillere med lave handicap fra de bagerste. Med mange spil-lere på banen samtidig vil disse anbefalinger – hvis de følges – medføre en den bedste spillerytme, det mindste tidsforbrug og dermed den største golfoplevelse.

Gennem hele sæsonen vil Mark Stub-bing være til stede fra morgen til aften omkring klubhuset og på banen – klar til at hjælpe med alt, hvad der opstår akut behov for. Det kan f.eks. være hjælp med greenfee-betaling, mobil servering på ba-nen, regelspørgsmål eller instruktion af pay & play-spillere. Ved company days vil han fungere som starter, og, i det daglige, som banekontrollør, flaghejser og ansvarlig for driving rangen og udendørsarealerne omkring klubhuset. Dermed er der næppe tvivl om, at Mark Stubbings smilende new zealandske ansigt og charmerende accent vil blive kendt af alle, der gæster det nye golfresort.

Nærværende caddiemasterServiceniveauet er højt i Søhøjlandet golf Resort på grund af én bestemt person

Af Jens Christensen

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <52 < <

A r t I k e l

Løsninger der holder vandMed et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

En erfaren og kompetent medarbejderstab er klar til at hjælpe med alle tænkelige opgaver i forbindelse med vandingsanlæg:

• Vejledning og projektering• Nyetablering ell. udvidelse og renovering af bestående anlæg• Installation, instruktion og opstart• GPS opmåling incl. software• Vinterklargøring• Fejlfinding ved lynskader og kabelbrud• Servicemontører øst og vest for Storebælt• Lagerførende i alt udstyr og tilbehør til vandingsanlægget

Kontakt os på tlf. 76 72 13 00 eller læs mere på www.agrometer.dk/golf

Agrometer a/sFælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • [email protected] • www.agrometer.dk

De tromler og sliber knivedet kan lade sig gøre, at pleje golfbaner uden brug af pesticider i Sverige.Metoderne der anvendes er blandt andet tromling og klipning med helt skarpe knive

Af Bente Mortensen, fagkonsulent hos danske anlægsgartnere

græsser kan bidrage med hver deres fordele i for-hold til vinterhårdfør-hed, tidlighed, slidstyrke, farve osv.

For ikke at stresse græs-set for meget har næsten alle chefgreenkeepere valgt at kombinere tromling og klipning uanset om der var krybene hvene, rødsvin-gel eller en blanding af alm. hvene og enårig på greens. Der er forskellige erfaringer med spillekvaliteten, når der tromles i stedet for at klippes. Nogle tromler mere end de klipper, nogle anvender metoden hele året, mens andre tromler mindre i perioder, hvor græsset er i kraftig vækst for at undgå ujævn vækst og en enkelt klub synes ikke, at tromling virker.

Der udbringes flydende gødning hver 10. eller 14

I Sverige er der flere og flere golfklubber, der får begrænsninger eller forbud mod anvendelse af pesticider på dele eller hele golf-banen. Det skyldes, at nogle at banerne ligger i naturreservater og andre på områder, hvor der indvindes drikkevand men enkelte som f.eks. Hofgårds Golfklub ved Varberg, der har valgt at drive golfbane uden brug af pesticider de sidste 15 år. En gruppe af svenske golfklubber med pesticidfri drift samt repræsentanter fra Norge og Danmark mødes 2 gange om året for at udveksle erfa-ringer og fremme den pesticidfri pleje af golfbaner.

Hovedparten af golfbaner anvender krybende hvene på greens. De fleste anvender en enkelt sort, men på Södertälje golfbane ved Stockholm har de gode erfaringer med en blanding af 3 forskel-lige sorter af krybende hvene. De fordele, som man normalt kan opnå ved blandinger af græsarter eller græssorter og som anvendes i

praksis, når det gælder rødsvingel og alm. hvene, er relativ lidt brugt,

når det gælder krybende hvene, hvor der typisk kun anvendes

en enkelt sort. Blandinger giver generelt mindre angreb af svampesyg-domme og forskellige

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <54 < <

A r t I k e l

l Golf søer l Private søer l Put and Take søer l Voldgrave

Jysk NaturplejeVormstrupvej 15 - 7540 Haderup - Telefon: 97 45 22 97 / 40 21 5797www.jysk-naturpleje.dk - Mail: [email protected]

Slut med store hjulspor og trykmærker. Klipning af vegetation i søer uden ødelæggelse af de omkringliggende arealer.

Nu er det muligt at få klippet vegetationen i søer med et minimum af belastning for søen. De omkringliggende arealer skånes for kørsel med maskiner.

Først i Danmark - Truxor DM 4700 B

AmfibiskeMultimaskine

dag i løbet af sæsonen. Kvælstofniveauet ligger typisk på 95-140 kg N/ha. Der bliver vertikalskåret og topdresset hver 10.-14. dag og i alt tilført 12-17 mm pr. år.

Når det gælder ukrudt bliver greens håndluget enten i forbindel-se med klipning af green (det tager 2-3 minutter ekstra pr. green) eller mandskabet tager alle greens fra en ende af med passende mel-lemrum. Fairways og semirough klippet bliver klippet relativt lavt for at undgå opblomstring af bl.a. kløver. Parolen er, at jo tættere man klipper fairway (11mm) desto mindre problemer med kløver. Semiroughen blev holdt i 30-35 mm af samme årsag.

Med hensyn til sygdomme var de mest almindelige sneskimmel og roddræber, men det var ikke noget stort problem. Mange af golfbanerne har lagt greens til Botaniska Analysegruppens afprøv-ninger af forskellige mikrobiologiske midler som Binab, Allgrow og Verdera. Erfaringerne med flere års brug af disse midler var, at det er dyrt at anvende præparaterne og at der ikke er nogen synlig virkning ved at bruge disse til hverken forebyggelse eller helbre-delse af svampesygdomme på greens.

Mange af klubberne har sat slibning i system og kører med ny-slebne knive hver uge. Undersøgelser har vist, at knivene bliver

sløve allerede efter 12 timers kørsel, siger Kim Sintorn, banekonsulent fra Sverige Golf Forbund

og derfor er dette en af de enkle, men også meget vigtige ting, som kan være med til at højne kvaliteten af greens betydelig. Samtidig bliver risiko for angreb af svampesygdomme reduceret, når man får et rent klip.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 55

> > d e t r o m l e r o G s l I b e r k n I v e < < A r t I k e l

Tætte, robuste og slidstærke plæner til leg, sport og pryd

Hunsballe Frø præsenterer nyt katalog over 19 forskellige frøblandinger af græsser og andre planter til anlæg af græsplæner i haver, til boldspil, golf og parkanlæg

samt vejrabatter og naturpleje

–Kravene til en græsplæne varierer meget efter, hvordan plænen skal bruges og hvor-dan man ønsker at pleje den.

– En god plæne i en villahave eller en park skal ikke leve op til det samme som en golfbane, der til gengæld skal klippes hver anden dag og gødskes hyppigt i hele vækstsæsonen.

– Men fælles for alle plæner er, at man bør så de bedste frøblandinger, der er sam-mensat efter formålet med plænen. Vi til-byder flere frøblandinger i høj kvalitet, der er målrettet til villahaver, parker, boldba-ner eller golfbaner. Vi har også forskellige blandinger til vejrabatter, naturpleje og vildtpleje.

Det siger produktchef for plænegræs, hortonom Winnie W. Olsen, Hunsballe Frø A/S. Hun har det faglige ansvar for firmaets store sortiment af frøblandinger til anlæg af græsplæner og øvrige grønne områder.

Mange data for sortens egnethed– Plænegræsser er forædlet og udvalgt til brug i plæner. Det sker efter helt andre kriterier end for græsser, der bruges i græs-marker, fortsætter Winnie W. Olsen.

– Der kan nemt gå 15-17 år med at for-ædle og få afprøvet en ny sort af plæne-græs. Græsforædleren bruger tre år på selv at afprøve sorten, inden den bliver udvalgt til at gå videre i forskellige former for of-ficiel afprøvning i europæisk og skandina-visk regi.

– Ved afprøvningerne får man doku-mentation for sortens egnethed. Her får man mange data for sortens vækst, resi-stens mod sygdomme, holdbarhed, slid-styrke mm. For de bedste sorter slutter afprøvningen med en godkendelse eller anerkendelse. Andre sorter falder fra og kommer aldrig i handel.

– Mange af de sorter, vi bruger i vore frøblandinger, er mærket med S. Det be-tyder, at de er afprøvet og anerkendt af Scandinavian Turfgrass Testing, der dæk-ker Danmark, Finland, Norge og Sverige.

– Alt frø der sælges i Danmark er cer-tificeret. Det betyder, at det overholder forskellige EU normer til sortsægthed, renhed og spiring. Græsfrøet bliver kon-trolleret af Plantedirektoratet, vores egne markkonsulenter og analyseret på vores autoriserede frø laboratorium i Slagelse. Hvis græsfrøet ikke overholder EU-nor-merne må det ikke sælges i Danmark eller andre steder i Europa.

– Hunsballes forskellige frøblandinger til anlæg af græsplæner bliver sammensat på grundlag af de mange data, der forelig-ger for hver sort.

– Dermed er vi sikre på, at brugeren får de bedste muligheder for at få en græsplæ-ne, der fungerer til det aktuelle formål og lever op til alle forventningerne, forklarer Winnie W. Olsen.

Frøblandinger med fuld deklaration – Villaejere og alle andre, der selv vil an-lægge en græsplæne, bør sikre sig, at de kø-ber plænegræs af høj kvalitet. Blandingens sammensætning med navne på de forskel-lige arter og sorter samt deres procentvise fordeling i blandingen skal fremgå af de-klarationen på sæk eller pakning, fastslår Winnie W. Olsen. Hun uddyber:

– Det kan godt være, at man i et super-marked kan købe en pose græs uden de-klaration væsentligt billigere, men så løber de også en stor risiko for, at plænen bliver alt for ringe.

Hunsballe Frø A/S har netop udgivet et nyt katalog over selskabets sortiment af 19 forskellige frøblandinger til anlæg af plæ-ner, vejrabatter og naturpleje.

– En græsplæne i en have, park eller omkring industribygninger er relativt bil-lig at etablere sammenlignet med anlæg med buske og blomster. Til det formål vil græsblandingerne Villa-Turf eller Villa-blanding fra Hunsballe Frø være ideelle.

Løbende fornyelse af plænegræsser– På Hunsballe Frø sikrer vi en løbende fornyelse af sortimentet af plænegræsser gennem Euro Grass Breeding. Euro Grass Breeding er vores udviklings- & foræd-lingsselskab, som ejes ligeligt af Hunsballe Frø A/S og Deutsche Saatveredelung AG (DSV) i Tyskland.

– Forædlingen af vore nye sorter fore-går bl.a. i Tyskland, Holland, Frankrig og England, og Hunsballe Frø deltager aktivt i udvælgelsen af nye sorter, som egner sig til Danmark og danske forhold, forklarer Winnie W. Olsen, og tilføjer:

– Den største del af frøet til vore plæne-græsser bliver produceret af danske frøav-lere, som har kontrakt med Hunsballe Frø A/S. Plænegræsblandingerne bliver produ-ceret i Holstebro og distribueres herfra.

Hunsballes frøblandinger til plæner kan købes hos Hunsballe Frø i Holstebro og Slagelse. Hunsballe Frø kan oplyse om nær-meste plænegræs forhandler i området.

Hunsballe Frøs Produktkatalog 2009: Plæ-negræsser til ethvert formål, kan hentes un-der Plænegræs på www.hunsballe.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <56 < <

p r e s s e m e d d e l e l s e > > H u n s b a l l e f r ø < <

Svenningsens har overtaget importen af Kubota’s komplette ”groundcare” program: kompakt-, plæne- og landbrugstraktorer, frontklippere, Zero-Turn klippere og 4x4 diesel trucks!

Golftraktor & dybdelufter2 års

Garanti!

Turfco WideSpin 1540ECOpnå branchens bedste spredning - hver gang!

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.! Ved at kombinere den patenterede WideSpin™ teknologi med en unik elektronisk

betjeningboks får du den største fleksibilitet og præcision på markedet. Betjenings- boksen har endvidere en hukommelsesenhed så den kan huske 3 spredninger,

d.v.s., du kan gemme dine indstillinger på Greens, tees og fairway. Da den er desig-net med få enkelte justeringsmuligheder, uden brug af værktøj, får du den bedste topdressingsmaskine - hver gang du topdresser - Turfco 1540 EC er den letteste at

betjene. De specielt designede twin spinners giver en suveræn 26-graders roteringsvinkel justering, som muliggør spredning op til 12,5 meter med

en endnu bedre indtrængningsdybde i plænen. Motor: 11.0 HK (8.2 kW) Briggs® Vanguard med el-start Transporthastighed: 12.8 km/t Spredningsbredde: 15’ til 40’ (9.14 meter) Egenvægt: 530 kg

Pris kr. 106.600,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipperHar haft premiere på Golfudstillingen i New Orleans i Februar 2009.Nyeste rotorklipper fra Jacobsen er R-311, der afløser den legendari-ske Jacobsen HR5111 rotorklipper. En tung arv at løfte, men med re-designet førerplads. Ny motor med forbedret trækkraft og 13% bedre brændstoføkonomi. Med nyt differentiale og kraftigere hydraulik-motorer til individuel drev af knive, er der masser af nyheder på denne maskine. Den har naturligvis også servostyring, 4-hjulstræk samt sikkerhedsbøjle som standard.Pris fra kr. 448.800,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipperJacobsen R-311 rotorklipper

Medlem af

- det blå stempel

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.!

Alt i tilbehør til golftraktorer kan leveres; rotorklippere, fejemaskiner, frontlæssere m.m.

Kubota L5740 HST Golf- og parktraktorL5740 HST er hydrostatisk med 3 gearområder i hydrostaten, hvor hastigheden på hvor hurtig hydrostaten skal reagere kan reguleres via en drejeknap. 59 HK turbo diesel motor. Deluxe kabine med aircondition, stærk baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, power styring og 54 ltr. brændstoftank.Pris L5740 HST: kr. 265.000,- excl. moms

30km/t

km/t

Komplet med:- Front- og bagrulle- Vibra Stop - integreret stødabsorberende system, som beskytter både traktoren og føreren for vibrationer. - Hurtig indstilling af dybde justering via centralt håndtag.

- Hurtig gr. indstilling af spyd 90° - 65°. - Power Pack som beskytter maskinen og spyd for skader (f.eks mod sten). - Ouick Fit integreret montering og afmontering af spyd.

Pris G6 - 135 cm (Vægt 575 kg): kr. 131.200,- excl. momsPris G6 - 160 cm (Vægt 645 kg): kr. 149.700,- excl. moms

Alle

pris

er e

r exc

l. m

oms

og d

er ta

ges

forb

ehol

d fo

r try

kfej

l og

ænd

ringe

r i s

peci

fikat

ione

r.

Terra Spike G6 DybdelufterWiedenmann Greens Terra Spike G6 leveres enten som 135 eller 160 cm i arbejds-bredden. Ideel dybdelufter til golfbaner. Maksimalt arbejdsdybde 300 mm.

Greenkeeperen_210x297_juni09_med beskær.indd 1 12-05-2009 10:35:57


golfresortet på djursland har fået ny administrerende direktør

Af Jens Christensen

Egentlig var jeg slet ikke jobsøgende, men blev ved et tilfælde opmærksom på stillingsannoncen. Den passede helt perfekt på mig, og da jeg havde lyst til at komme i gang med noget indenfor golf ringede jeg til nogle af dem, som jeg kender hos Lübker, siger Per Kærsgaard.

Helt fra bundenDen tidligere cykelrytter er en mand, der gerne vil have fingrene i egen sup-pe. Derfor har det været naturligt for ham at arbejde med alle mulige opga-ver i Mariagerfjord Golf A/S, som han har været med til at bygge op. Der er både blevet revet i bunkers og sat skilte op, og alligevel har der været tid til for et par år siden at investere i Golf Exper-ten A/S. Det går også godt, og der er nu seks butikker fordelt over hele landet.

Kort tid efter blev Per Kærsgaard ud-dannet som eksamineret assurandør i Hafnia Forsikring, hvor han endnu en gang viste, at han er en mand med visioner som også kan accelerere, selv om det lange seje træk var den specielle disciplin på cykel. Derfor blev han hur-tigt selvstændig.

Sammen med to kolleger dannede han i 1984 Assurandørgruppen i Ran-ders, og den udviklede sig til at blive landets største.

Den tidligere OL-rytter Per Kærsgaard har stillet landevejscyklen og kastet sig over golf., idet han netop er tiltrådt som ny administrerende direktør for Lübker Golf A/S, hvor hans opgave bliver at sikre driften af det gældfrie golfresort, der er Skandinaviens største.

Da det danske 100 kilometer hold i landevejscykling i 1980 tog til De olympiske Lege i Moskva var det med den dengang 25-årige Per Kærsgaard som lokomotiv for de tre øvrige ryt-tere. Den 178 centimeter toptrimmede unge mand på blot 65 kilo styrede sine tropper med stor entusiasme og lagde store cykelnationer som Australien, Holland og Belgien bag sig. Det var på den tid, hvor de fleste medaljer rejste øst for Jerntæppet til folk med meget kraftig muskelvækst, så der er masser af ærlig hæder i den 10. plads, som Per Kærsgaard og hans kolleger trampede hjem.

Siden har købmanden fra Randers lagt den form for elitesport bag sig og er blevet golfspiller. Selv om Per Kærs-gaard først slog til en golfbold ved årtu-sindskiftet har han med cykelrytterens evne til at “æde sig selv” arbejdet sig ned i handicap 5.

– Men det bliver nok ikke ved med at holde, når jeg arbejder fuldtids igen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <58 < <

A r t I k e l

Uvildig rådgivning

Græspleje: Strategi og sparring

Jordprøver: Analyse og tolkning

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Asbjørn NyholtHortonom

Gl. Nyborgvej 61

DK-5772 Kværndrup

Mobil +45 4020 9613

[email protected]

www.nyholt.dk

Per Kærsgaard er kommet til Lübker med både et solidt netværk

i golfverdenen og personlig erfaring med at drive et nyt golfanlæg.

I 1998 blev 30 procent af aktierne i Assurandørgruppen A/S solgt til Willis Group Holdings Ltd., der er verdens tredjestørste forsikringsmæglervirksomhed. Gen nem al le årene har Per Kærsga-ard været i ledelsen for Willis i Danmark, og de seneste mange år var han CEO med undtagelse af områderne liv og pension. I 2004 købte Willis de resterende 70 procent af aktierne, og Kærsgaard fortsatte som administrerende direktør indtil slutningen af 2006.

Ændret organisationEfter Per Kærsgaard selv begyndte at spille golf lærte han mange af golfsportens ansigter at kende gennem sit arbejde. Willis var for eksempel blandt de første til at sponsorere Thomas Bjørn.

Med opfyldte mål i cykelsporten og i erhvervslivet havde Ran-ders- drengen svært ved at sidde stille for at se græsset gro. Han deltog derfor fra 2007 i etablering og daglig drift af Mariagerfjord Golf A/ S. Her har han indtil nu været medejer og bestyrelsesfor-mand i selskabet, der ejer bygninger, golfbane, maskiner, restau-rant med mere og desuden driver hele anlægget.

– Vi modtog rigtigt mange ansøgninger, men vi har i besty-relsen for Lübker Golf A/S lagt særlig vægt på Per Kærsgaards betydelige ledelseserfaring fra flere niveauer. Han har desuden stor erfaring i at samarbejde med flere interessegrupper, og det har været af afgørende betydning, at Per Kærsgaard har et solidt netværk indenfor golfsporten, ligesom han personligt har erfaring med at drive et nyt golfanlæg, siger Poul Anker Lübker.

Poul Anker Lübker har til dato været administrerende direktør i Lübker Golf A/S, og er i øvrigt netop blevet valgt som formand bestyrelsen i Lübker Golf A/S, hvor han afløser Erling Lindahl. Nu kan han derfor koncentrere sig om færdigudviklingen af re-sortet, hvor der stadig sælges huse og grunde, og sammen med Per Kærsgaard fokusere på at realisere de langsigtede visioner for Lübker Golf Resort.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 59

> > l a n d e v e J s R y t t e R i F R o n t F o R l ü B k e R < < A r t I k e l

Hurup – et nyt spillestedSydthy golfklub har åbnet en ny bane i Bjørn og Johnny Hansens hjemby

Af Jens Christensen

En fjern afkrog af Danmark, Hurup på nordsiden af Nissum Bredning, blev fra den 24. april kendt for andet end at være hjemsted for Bjørn Hansen og Johnny Hansen, far og søn med hvert sit folkekæ-re danseorkester, Bjørn & Okay og Kan-dis. Det skete, når Sydthy Golfklub indvi-ede en 18 hullers golfbane ved Hennings Plantage umiddelbart vest for Hurup – en bane, som på grund af forskellige besvær-ligheder/forsinkelser har været seks år un-dervejs. Til gengæld har den været værd at vente på, idet det er lykkedes banearkitek-ten Henrik J. Jacobsen at kreere en gedi-gen klubbane, som uden tvivl vil tiltale og tiltrække den brede del af golffolket – dvs. ikke-elitespillere.

Uden backtees og med forholdsvis beskedne to-tallænger, 5513 meter fra gul tee og 4644 meter fra rød, passer Sydthy-banen simpelthen bedst til »gennemsnitspillerne« – med to-cifret handi-cap, og for disse vil der

endda være rigeligt med udfordringer i løbet af den lidt usædvanlige hulfordeling, fem par 5-huller, fem har 3-huller og kun otte par 4-huller. Fire af de sidstnævnte måler kun omkring 300 meter fra herretee og 250 meter fra dametee, og det først og fremmest er på disse fire huller, man skal “samle sammen” til en god rundescore. Fire steder lurer farerne rent scoremæssigt i form af søer foran greens. Det gælder på 1. hul (par 5), 3. hul (par 4), 17. hul (par 4) og 18. hul (par 5). Ikke mindst de to af-slutningshuller kan ødelægge runden. Det er fristende at slå drivet direkte efter green på 17. hul, men der er længere over vandet i dogleg-knækket, end det ser ud til, og på

18. hul kommer vandet i spil, hvis man slår andetslaget for langt. Man skal huske, at fairway ikke vandes, og at bolden derfor i tørre perioder løber længere, end man forventer. Det vil derfor hjælpe de fleste at investere i en baneguide inden runden – og gøre flittigt brug af den under runden.

Uberegnelig faktorHovedparten af hullerne ligger i den sydlige udkant af Hennings Plantage og dermed delvist i læ for den fremherskende vesten-vind, men kommer bolden over trætop-pene, bliver vestenvinden en uberegnelig faktor – akkurat som den gør på de mere åbne huller. Vindstille dage findes der ikke

Formanden for Sydthy Golfklub, Knud Poulsen, havde grund til at kippe med flaget, da han kunne byde velkommen til et komplet anlæg med 18 huller, en par 3-bane og et nybygget klubhus.

Foto: Jens Christensen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <60 < <

A r t I k e l

GREENS ROLLERTru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzin-motor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60cm pendul op-hængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitræk-rulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

Maskiner til fairways og greensgreensfairways og greensfairways og greensfairways

DAKOTA 411Dakota 411 Turf Tender er en bugseret topdresser med gummibånd, der transportere dress-materialet frem til de unike dobbelte spinder-tallerkner, som sikre en perfekt for-deling af materialet på greenen. Den har en sprede-bredde fra 2-7m, som justeres elektrisk fra førerkabinen. Dakota 411 har brede dæk, som sikre minimal tryk på greenen.

Autoriseret John Deere forhandler

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44www.havdrup-maskinforretning.dkwww.ommc.dk

mange af på disse forblæste kanter, så sco-rekortets hullængder fortæller ikke umid-delbart sandheden om banens generelle sværhedsgrad. Det samme er tilfældet med roughens tilstand i øjeblikket. Den har endnu ikke vokset sig høj og tæt, og når det er sket, vil roughenmed garanti koste både slag og bolde! Derudover skal også tages hensyn til 63 store og velplacerede bunkers med i alt 850 kubikmeter sand. Den har-moniske helhed illustreres af, at der ikke findes out of bounds-pæle.

– Vi er meget tilfredse med vores banelay-out og standarden på banens sidste ni huller, der blev tilsået et halvt år før de første ni hul-ler. Når standarden i løbet af sommeren bli-ver ensartet på alle 18 huller, forventer vi et pænt antal greenfeegæster, fordi der indenfor en beskeden radius findes omkring 2.000 udlejningssommerhuse, fortæller forman-den for Sydthy Golfklub, Knud Poulsen. Klubben har i øjeblikket 250 medlemmer, men et halvt hundrede starter nu som prø-vemedlemmer og forhåbentlig lige så mange

efter sommerferien. Dermed vil man være godt på vej mod de 500, som er målet i løbet af de første tre år. Træningen forestås i øvrigt af PGA-proen Thomas Nielsen, som Sydthy deler med Løgstør Golf Klub. Udover en stor driving range, en 18 hullers putting-green og en indspilsgreen med to flag råder Sydthy Golfklub også over en seks hullers par 3-bane og en nybygget klubhus på godt 200 kvadratmeter.

300 stærekasserSelvom hele herligheden har kostet 24 mio. kroner, regner klubben med at komme ud af det første regnskabsår med et nul på bund-linien – primært fordi den gamle Sydthy kommune, inden sammenlægningen med Hanstholm og Thisted kommuner til Thy kommune, bidrog med et rente- og afdrags-frit lån på 9,2 mio. Dertil kom, at 127 lokale aktionærer, fortrinsvis private, tegnede aktier for andre fire millioner, og at 15 medlemmer har stillet – og stadig stiller – deres arbejds-kraft gratis til rådighed for klubben, som

derfor kan nøjes med at lønne to greenkee-pere på heltid og to på halvtid.

I øvrigt får greenkeeperne hjælp til bane-pasningen af de lokale stære, idet klubben har opsat 300 stærekasser – med det formål at forbygge, at golfbanens græs angribes af stankelben. Stærene æder simpelthen even-tuelle stankelbenslarver – og udgør derfor et effektivt forsvar mod et frygtet angreb, der har ødelagt mange golfbaner, siden brugen af pesticider blev stærkt reduceret ved lov.

I forbindelse med den officielle åbning spilledes en opvisningsmatch over seks hul-ler med deltagelse af proerne Thomas Niel-sen og Knud Storgaard, Dansk Golf Unions formand, Søren Clemmensen, og den lokale kendis, Kai Hartmeyer. Bjørn og Johnny Hansen måtte ved denne lejlighed nøjes med at være tilskuere, for selvom de hører til klubbens flittigste medlemmer – som ind-til denne sæson har kunnet træne og spille i naboklubben Nordvestjysk – har de endnu ikke nået samme spillemæssige kundskaber med golfkøllerne som med deres guitarer.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 61

> > h u R u p – e t n y t s p i l l e s t e d < < A r t I k e l

The Duck Club in KosovoAf kaptajn Peter Littau

I den danske lejr i Kosovo har vi nu den længste, sværeste og flotteste golfbane i hele Kosovo. Det har taget undertegnede to uger, at oprette en klub, bygge banen fra bunden og udbedre den eksisterende driving range.

Jeg ved ikke hvorfor det altid skal tage så lang tid i Danmark at få en bane op at stå?

Hele banen er par 15 og består af fem par 3 huller. Den er 275 meter lang og greens er de mest urimelige i verden, men det skal jeg nok komme nærmere ind på.

Men for at starte fra en ende afJeg er officer i hæren og udsendt til Kosovo i et halvt år. Jeg har spillet golf siden 2003 og meldte mig ind i Sydsjællands golfklub i starten af 2008. Jeg spillede mig i løbet af året ned fra 14.2 til 9,2 i handicap og har meget lyst til at fortsætte stilen ind i 2009. Desværre er det ikke altid så nemt når ens arbejde byder på rejser lidt ud over det normale.

I 2006 gik turen til Afghanistan og 2006-2007 til Irak. Disse ture var dog ikke et halvt år af gangen, men stadig nok til at influere på sæsonen og jeg undskylder mig med at det er derfor det har taget mig tre år at nå mit mål, som var handicap på under 10!

Men hvad gør en golfentusiast, når det bliver forår. Er helt syg for at komme ud at spille og der ikke er en bane inde foren ra-dius af 500 km. Han improviserer og bygger sin egen – og som det kunne læses i starten er den første golfbane i Kosovo nu en realitet!

Golfklubben er døbt The Duck Club

og banen er naturlig-vis The Duck Club Course.

For de der ønsker at spille banen, skal man blot være en del af Kosovo Force (KFOR) og have et re-gistreret golf handicap. Nybegyndere kan få undervisning på driving range forud for spil på banen.

Det ville være uheldigt at lade en helt ny spiller starte med at “flække” bolden di-rekte i forruden på et køretøj, som derefter ville køre ind i militærpolitistationen og… Ja i har nok forstået pointen!

Jeg kan ikke prale med at banen er lang el-ler flot. Den er designet efter omstændig-hederne og skulle DGU herned for at rate den, tør jeg slet ikke tænke på den course rating den ville få. F.eks. får ordet hazard en helt ny betydning, når man skal tage højde for ammunitions containere, pig-tråd og alarm miner.

Endvidere er det en nødvendighed at have en måtte med, hvis ikke man vil øde-lægge sine jern på de mange sten, der lig-ger på næsten hele banen.

Jeg har nu spillet banen 3 gange med svin-

Hul 2: “Green” og flagposition.

Hul 4: En godt beskyttet green.

The Duck Club Driving range

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <62 < <

A r t I k e l

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

BUNKERSAND I FLERE

VARIANTER

BioTopFairwayDen naturlige pleje til fairways, med aktive

mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BioTopFairway

fairways, med aktive

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Konkurrencedygtige priser

Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis Rationel produktion · Sikker levering

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1 09/03/09 9:56:40

Hul 1: Kosovos flotteste green.

gende succes. F.eks. landede mit første ud-slag på hul 1 “Artilleri hullet” kun 2 meter fra pinden og jeg gik derfra med en score på 5. Så kan i selv vurdere sværhedsgraden af greens eller mit spil. Det skal dog siges, at hvis man lander bolden inden for små 3 meter af pinden på de fleste af hullerne, så lander bolden på græs, som tager fint imod.

Grundet de “lettere” ujævne greens er det ifølge lokal regler “mine regler” tilladt, altid at chippe bolden i hul, men det gør det ikke meget.

Hul 2 har en 3 meter bred green, med mur i hele venstre side og er bolden bare lidt for lang i højre ryger man i kløften.

Hul 3 har “kløft” på hele venstre side og en beskyttelsesbunker til at stoppe bolden hvis den flækkes.

Hul 4. Meget smal indgang til green. Se selv billede.

Hul 5 er signatur hullet. 35 meter over “kløften” til verdens mindste green.

For at gøre en lang historie lidt kortere, har jeg efter 3 runder smidt 5 bolde væk og ikke præsteret at lave par på et eneste hul endnu, men det skal nok komme.

Jeg er ved at undersøge muligheden for at anlægge nye greens og så gælder det om at være opfindsom. At anlægge græs, vil tage for lang tid og vil på ingen måde kunne holdes bare tilnærmelsesvis pæne. Derfor planlægger jeg på filttæppe, med et tyndt lag sand under. På den måde skulle det være muligt, både at lande bolden på “green” og putte den derfra, men nu må vi se!

Jeg håber mine tiltag hernede vil gøre at jeg kan holde mig lidt i gang og gøre mig gældende til august når klubmesterskaber-ne skal spilles.

Om ikke andet er det rart med lidt ad-spredelse i hverdagen når man nu ikke kan spille på hjemmebanen eller være sammen med familien.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 63

> > t h e d u c k c l u B i n k o s o v o < < A r t I k e l

Falster Golf satser nyt og anderledes

Nyansat udviklingschef skal trække flere erhvervskunder til Falster golf, der hører under Skjørringe gods

Af Jens Christensen

Det gælder om at tænke nye tanker i disse krisetider – også for privatejede golfba-ner. Til disse hører Falster Golf, som op til 2009-sæsonen har ansat en decideret udviklingschef, Michael Bøs Elling-An-dersen. Han kan i dette job drage fordel af en bred erfaringsmæssig ballast fra både idræts- og erhvervslivet, når han skal ser-vicere erhvervskunder på en anderledes værdiskabende måde, end det f.eks. sker gennem rene sponsorater.

– Vi tilbyder erhvervspartnerskaber, der f.eks. inkluderer en company day og mu-lighed for en starttid for op til fire perso-ner alle ugens dage. Samtidig inkluderer erhvervspartnerskaberne mulighed for at benytte vores konference- og/ eller mø-defaciliteter. I samarbejde med Skjørringe Gods tilbyder vi også andre aktiviteter end

golf, nemlig fiskeri og jagt, bueskydning, lerdueskydning og øksekast, fortæller Michael Bøs Elling-Andersen, som især fremhæver, at der netop nu indrettes tre nye mødelokaler i den firlængede klub-husbygning Køllegaarden. Hver af disse mødelokaler har plads til 10 personer, men to af de tre lokaler kan slås sammen til ét rum og altså dermed huse 20 mø-dedeltagere. Køllegaarden har desuden en decideret konferencesal med plads til ca. 60 konferencedeltagere eller op til 90 spisende gæster. De forskellige størrelser af konference- og mødelokaler gør, at de kan anvendes til både eksterne og interne erhvervsarrangementer.

– Tiden er ikke til, at erhvervsvirksom-heder anvender sit markedsføringsbudget til rene sponsorater med svær målbar ef-

fekt. Det er ud fra denne betragtning, at vi bryder med traditionerne og tilbyder erhvervspartnerskaber og medlemsskab af en erhvervsklub, der udover golf og net-værk bl.a. arrangerer temadage og foredrag af kendte erhvervsledere og -profiler, for-klarer Michael Bøs Elling-Andersen. På denne måde sikres erhvervspartnerne reel værdi for pengene.

Friske råvarerUdviklingschefen betragter også Restaurant Køllegaarden som et væsentligt aktiv i for-bindelse med de nye tiltag – ikke mindst i kraft af køkkenchef Thorsten Rohrbeck, som sammen med sin kokkestab kompone-rer både frokostretter og a la carte-menuer af sæsonens friske råvarer – og som i øvrigt jævnligt fornyer menukortet.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <64 < <

A r t I k e l

Have & Landskab 2009 SlagelSe 26.-28. auguSt 2009

HAVE & LANDSKAB

2009

www.hl09.dkLæs alt om udstillingen på

udstillingen finder sted på Selandia – Jernbjerggården, C.a. Olesensvej, Slagelse

Besøg årets største udstilling for fagfolk inden for have, park og landskab

ar r angører:

Danske anlægsgartnere

Skov & landskab

Maskinleverandørerne Park, Vej og anlæg

Dansk Planteskoleejer-forening

220 udstillere har allerede reserveret stand!

Klubhusfaciliteterne er særdeles hyggelige i Falster Golf – som her i haven ved Køllegaarden.

Foto: Falster Golf.

Overnatningsmulighed i forbindelse med erhvervsarrangemen-ter tilbydes dels i otte dobbeltværelser på Voldstedgaard og dels i fire dobbeltværelser på Skjørringe Gods, alle 12 i klassisk engelsk stil. De to overnatningssteder ligger i øvrigt i hver sin ende af en privat vej, og årligt overnatter omkring 1500 mennesker på disse steder.

Ejerne af Skjørringe Gods, ægte-parret Rikke og Henrik Fabienke, ejer også golfbanen og Køllegaar-den, hvor Falster Golf Klub lejer sig

ind. Sammenlagt er Skjørringe Gods og Falster Golf en rimelig stor forretning med 25 ansatte omregnet til helårsbeskæftigelse.

Med sin beliggenhed ved Virket Sø nordøst for Nykøbing Fal-ster i et varieret skovterræn med diverse vandløb byder banen på mange naturlige forhindringer. Stilheden i den smukke, frodige natur er nærmest larmende, og det er såre forståeligt, at banen – som netop i år fylder 40 år – regnes blandt de 10 smukkeste og bedste i Danmark. Det var i øvrigt den afdøde svenske bane-arkitekt, Anders Amilon, der tegnede banen. I den anden ende af landet – i Aalbæk mellem Frederikshavn og Skagen – tegnede samme Amilon på nogenlunde samme tid et andet mesterværk, Hvide Klit.

> > Tiden er ikke til, at erhvervsvirksomheder

anvender sit markedsføringsbudget

til rene sponsorater med svær målbar effekt.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 65

> > F a l s t e R g o l F s a t s e R n y t o g a n d e R l e d e s < < A r t I k e l

Fødselsdage:

Jan B PedersenVejle Golfklub40 år den 11. maj

Erling NielsenVejle Golfklub50 år den 17. maj

Carsten NylandJuelsminde Golfklub50 år den 3. juni

Carsten Volsing SmithGolfklubben Storstrømmen60 år den 15. juni

Kristian Østergaard PetersenÅskov Golfklub80 år den 25. juni

Lars KristensenFredericia Golfklub40 år den 27. juni

Henri SkogemannHillerød Golfklub50 år den 5. juli

Jørn MunkholmComwell Kellers Park Golfklub60 år den 12. juli

Finn ThuesenOdsherred Golfklub50 år den 25. juli

Jakob Kaltoft NielsenBarløseborg Golfklub30 år den 28. juli

Vibeke MortensenLøkken Golfklub40 år den 19. august

Jan PedersenGrenaa Golfklub40 år den 23. august

o p s l A G s t A v l e n > > s o m m e r 2 0 0 9 < <v l e n > > s o m m e rs o m m e rv l e nv l e n

Sekretariatet er ferielukket

i hele juli måned

God sommer.

Vibeke,DGA sekretariatet

Hans GregersenEsbjerg Golfklub50 år den 2. september

Region Sydvest SjællandMette Glarborg

Skjoldenæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274

Mobil: 2164 3546

Region Sydvest Sjælland

Skjoldenæsholm Golf Center

Region NordjyllandNiels Andersen

Blokhus Klit GolfklubTlf.: 4076 3002

Region Nordjylland

Program 2009

11. juni Grøn fagmesse på Amu Sandmosen

18. august golfmatch på øland golfklub for gruppe 3 kl. 12:00

22-23. september udflugt til Svenningsen i Skanderborg derefter besøg på Søhøjlandet golfklub. Med overnatning og golfmatch dagen efter.

2. december afsluttende regionsmøde (juleafslutning)

Markvandringer 2009 i RegionSydvest Sjælland, København/Frederiksborg samt Storstrømmen

Markvandring på Dragsholm Golf Club tirsdag d. 22 september kl. 11:00

Sjællandske Gule ærter Match afholdes på Sydsjællands Golf Klub onsdag d. 7 oktoberProgram:Morgenmad kl. 8:30Gunstart kl. 10:00Gule Ærter kl. 14:30

Workshop i Roskilde Golfklubtirsdag d. 1 december kl. 9.00Program følger senere

Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < <66 < <

r e G I o n e r > > s o m m e r 2 0 0 9 < <

GU

LD

me

dl e

mm

er

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

KomTek Miljø A/S

Husqvarna Skov og Have A/S

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

UNISPORT Scandinavia ApS

Lyngfeldt A/SParkland Maskinfabrik A/SGreen & Fairway ApSSvensk Jordelit ABHauna GolfFSH MachinesHunsballe Frø A/SGolfbaneProdukter ApSI H maskinerRobiniagolf.dkWood-ways.comKSAB Golf Equipment ABX3MGolf

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 0 9 < < > > 67

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 < <68 < <

FSH machines a/sVævervej 128800 ViborgTlf. 8725 0015Fax. 8725 0014

Finn Hansene-mail: [email protected]

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 7672 1300Fax 7672 1398

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Salg & projektering:Knud Nielsen, tlf. 2012 8912Service Øst:Palle Christensen, tlf. 2040 7022Service Vest:Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8645 2814e-mail:[email protected]://www.bionutria.dk

Ove AndersenMobil: 2043 9087

Jens Peter LilholtMobil: 4037 9086

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng HansenTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Floratine Scandinavia AB Joakim Gustavson • FloratineBox 13 [email protected] • Andersons597 21 Åtvidaberg, Sverige Mobil +46 70 23 11 214 • Gro PowerTlf. +46 120 103 12 • Plant Marvelwww.floratine.se

Att erbjuda gödning, jordpro-ver och rådgivning till golf-banor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 < < > > 69

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <


GolfbaneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699Fax 4920 0571www.golfname.dk

Patrick Garnilde-mail: [email protected]@golfbaneprodukter.dk

Vest for StorebæltJohn NielsenMobil: 2213 0889e-mail: [email protected]

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilte-værksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel desig-nede symboler til golfen.Alle typer golfmåtter tildriving range & teesteder.

Forskellige typer net også tilprivate. Vinter fairwaymåtter- Teeskilte der opfylder de nyemiljøkrav. At levere til golfbanernetil de bedste priserog med topkvalitet.

Hauna GolfLedøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590e-mail: [email protected] www.haunagolf.dk

Mia [email protected]

Michael Mø[email protected]

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter

• ParAide, Standard Golf m.fl.• Range Servant driving range

produkter• Golfbagskabe i net og plade• Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til dan-ske golfklubber og -centre til konkurrence dygtige priser

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Bjørn [email protected] · Mobil: 20 91 65 25

Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologi-ske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudts-middel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i ple-jeplanen til bane, græstype og analyser.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Ole MikkelsenTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]@hunsballe.dk

Winnie W. OlsenProduktchefMobil 4045 [email protected]

Slagelse afd.Tlf. 5857 1470

Græsfrø af høj kvalitet tilalle områder på golfbanensamt til villahaver, parker,sport, naturarealer, renove-ring, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger. • rådgivning.• hurtig og sikker levering.

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

• Golfbiler: Nye og brugte• ALT til golfbanen fra

førende producenter.• Brugte maskinparker

fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Prodana Seeds A/SFåborgvej 2485250 Odense SVTlf. 6317 1600Fax 6317 1619e-mail: [email protected]

Niels-Peter Jensen,SjællandTel. 2287 7121

Per KnudsenJylland / Fyntel. 4011 9505

Prodana har samlet de absolut bedste græssorter til vores Turflineblandinger.• FærdigGræs og sprøjtesåning.• Jordbundsanalyser og komplet

gødningprogram.• Maskiner til pleje og

vedligeholdelse af spillefladen.

Som professionel samarbejdspartner tilbyder Prodana faglig ekspertise og sparring omkring anlæg og pleje af spillefladen og vækstlaget. Via vores moderselskab DLF-TRIFOLIUM, der har en omfattende forædling og frøproduktion, har Prodana de bedste muligheder for at håndplukke topsorterne til vores græsfrøblandinger.

SC – Svend Carlsen A/S Søren Carlsen (Fyn) Maskiner til pleje og SC – Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Mobil 2010 9200 vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Boye R. Thomsen (Jylland golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 6610 9200 + Sjælland) parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 6610 7694 samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk vandingsanlæg.

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 0 9 < <70 < <


Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole Knuth, konsulentØst for StorebæltMobil 4030 4000

Poul Michaelsen,konsulentVest for StorebæltMobil 2048 6506

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Morbærvænget 12 • 3600 FrederikssundTlf: 2886 2727 • Fax: 2051 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber,på banen, ved klubområdet og på DrivingRangen. Vi leverer boldautomater, skilte,bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyrog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandørtil danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Herbatox®

BV Plænerens



Herbatox BV Plænerens kendetegnes ved:

• Det eneste bredspektret godkendte ukrudtsmiddel til plæner.

• En unik formulering der maximerer de enkelte aktive stoffers effekt.

• Sikker effekt mod ukrudts problemer i plæner.

• Sikkert at anvende på alt etableret græs.

• Hurtigt virkende.

• Fås i 1,5 og 5 l. emballager.










BioGolf®







No

2

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n

> > N o 2 2 0 0 9 < <





2009 # 2 greenkeeperen

Documents