NYE JOB KARRIERE SIDE 15105

snylter truer biavl

Blodsugende mide borer sig ind i ryggensIDE 6

sigrid fik nok af java

Ingeniørdrøm brister for hver tredje sIDE 14

dansker bag ny satellit

Gaia skal kortlægge Mælkevejen sIDE 12

de kommende ti år står 100 europæiske atomreaktorer for at skulle nedrives. det bli-ver en gigantisk oprydnings-opgave, der ventes at koste 7,5 mia. kr. pr. reaktor og kræve enorme slutdepoter, der endnu ikke eksisterer.

Atomreaktorer ender som skrot på marken

AtOmSkrOtAf Erik Holm erh@ing.dk

100 atomreaktorer i Europa er luk­ket ned eller afventer nedrivning – dekommissionering – inden for det kommende årti. Men kun meget få lande har planer for depoter til affaldet eller penge til at håndtere de mange millioner ton affald. I værste fald bliver de nedlagte kraftværker bare stående på marken.

»Dekommissionering af atom­kraftværker er en meget kompleks op­gave, som vil kræve nytænkning og teknologisk udvikling og vil blive en meget stor udgift for lande med atom­energi,« siger Michael Siemann, le­der af afdelingen for atomaffald i Nu­clear Energy Agency (NEA), der hører under OECD i Paris.

Tal, som Michael Siemann har analyseret for Ingeniøren, viser, at

der alene i EU skal nedlukkes og ef­terfølgende nedrives 89 reaktorer. NEA estimerer, at selve dekommis­sioneringen af én reaktor vil koste 3,6 mia. kr. Medregnes håndteringen af affaldet, øges omkostningen til cirka 7,5 mia. kr. pr. reaktor – eller godt 660 mia. kr. for EU over de næste ti år.

Enkelte lande, som Sverige, har fonde, der er målrettet opgaven, men erfaringerne med dekommissione­ring er få, og spørgsmålet er, om der er penge nok til opgaven. Eksempel­vis har briterne lukket en stribe reak­torer, men nedrivningen er udskudt, fordi regeringen ikke har råd til at de­kommissionere dem, fortæller Si­mon Carroll, der er tidligere rådgiver for den britiske regering og i dag ar­bejder med atomaffald for Strål­säkerhetsmyndigheten i Sverige.

»Der er ganske enkelt ikke penge nok i de britiske fonde til at nedlægge

atomkraftværkerne helt. Derfor kom­mer værkerne til at stå, hvor de er. Så­dan vil det være i årtier,« siger han.

Som situationen er i dag, er der in­gen lande, der inden for ti år vil have slutdepoter klar til at håndtere så sto­re mængder affald.

I Sverige, der har 12 reaktorer, skal atomkraftværkerne fjernes helt, når de dekommissioneres, så der kun er en tom industrigrund tilbage. Men heller ikke her har man depotplads til så store mængder affald. Alene de­kommissioneringen af et atomkraft­værk som Barsebäck, hvor den sidste af to reaktorer blev lukket i 2005, ge­nererer op mod 19.000 ton radioak­tivt materiale, der skal deponeres i underjordiske depoter, plus op mod 10.000 ton, der skal renses og poten­tielt genanvendes.

Chefen for planlægning af dekom­missioneringen af Barsebäck, Leif

Roth, siger, at man samlet vil stå med over 340.000 ton affald, når Barse­bäck er væk – og alt materiale skal ve­rificeres, før det forlader anlægget.

»Vi har ret begrænsede erfaringer i Sverige, så der bliver i høj grad noget at lære, efterhånden som arbejdet skrider frem,« siger Leif Roth.

Sverige er sammen med Finland og Frankrig de lande, der er længst med at etablere depoter. Men det vil tage årevis, før depoterne er klar.

I Tyskland, hvor regeringen lukker alle atomkraftværker inden 2022, er problemet blevet meget aktuelt, for­tæller Michael Siemann:

»Tyskland mangler simpelthen plads til affaldet fra atomkraftværker. Man kan ikke have atomaffald ståen­de rundt omkring. Det skal håndte­res forsvarligt.« j

LæS SIDE 4-5

På 70 meters dybde kæmper dykkere med at tømme det kinesiske vrag fu shan Hai for olie. SIDE 8

SkIBSvrAg tømmES fOr DEN SIDStE OLIE

siden 1892 9. august 2013ing.dk

32

Illustration: Martin Kirchgässner

2 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

Teknologerne ser ud til at være ilde stedt med hensyn til indsigt og for-ståelse fra den relevante ordfører fra det største regeringsbærende parti – Socialdemokraterne. I et blogindlæg i fredags på Version2 valgte it- og tele-politisk ordfører Trine Bramsen med egne ord ‘kække metoder’ og en ‘hu-moristisk’ tilgang for at skabe debat om it-branchen. Hun har i hvert fald fået profileret sig selv.

Ifølge ordføreren kan kvinder umuligt blive ophidsede af nørder i hvide tennissokker i sandalerne. I forvaskede T-shirts med fjollet påtryk

forpasser teknologerne muligheden for at få partner og børn, så de kan vi-dereføre deres gener, mener hun og spekulerer: »Er det noget, man lærer på uddannelsen?« Indlægget har i den grad ophidset og aktiveret Ver-sion2-brugerne, der har gjort blog-gen til den suverænt mest læste og delte i hele Mediehuset Ingeniørens historie. Indlægget har nu forplantet sig og indgår i en bredere forankret diskussion om sexisme på landets so-ciale medier.

deT kan være frIsTende blot at trække på skuldrene af den letkøbte provokation. Men man kan ikke blot affærdige it-ordførerens fordomsful-de pen som en ordentlig krummerik af en useriøs sommeragurk. For ind-lægget rummer under den bevidste provokation en grundlæggende pro-blematik: symptomet på den kæmpe udfordring teknologerne har med at

få indflydelse på overordnede politi-ske beslutninger i konkurrence med humanister og djøf’ere.

Bag Bramsens tourette-agtige bram-frihed afslører sig mindst én tragisk fordom og én beklagelig brist. Ord-føreren, der er kandidat i offentlig administration, kan tydeligvis ikke forestille sig, at it-folk og teknologer kan være kvinder; hun nævner dem ikke med et ord. Hendes antikverede kønsfordom giver manden monopol på teknologiområdet og pøser der-med gift ud over bestræbelserne på at få endnu flere piger til at interessere sig for teknologi og håner de mange tusinder kvinder, der hver eneste dag udvikler teknologiløsninger. Det er et slemt signal at sende.

og deT er en sørgelIg brist og ud-tryk for en arrogant dovenskab, når ordføreren kritiserer it-folkenes må-

de at tale på – de er uforståelige, umulige og uinteressante – for der-ved fratager ordføreren sig sit eget ansvar for at tilegne sig viden. Tek-nologi – hvad enten det er it, tele eller noget helt tredje – er spændende og afgørende for samfundsudviklingen, men er ofte komplekst at forstå. Det kræver en indsats at kunne tale med, uanset om man er aktiv borger eller lyster at drive politik på området.

men deT værsTe er konsekvensen, når ordføreren vil mades med teske og ikke selv skære bøffen ud. Hun af-slører dermed, at hun kun lytter til folk med samme baggrund som sin egen. Socialdemokraternes ordfø-rer har således på pinlig vis stigma-tiseret et helt fagområde, der frem-over må gøre det mere end vanskeligt for ordføreren at føre en saglig dia-log med landets it-kyndige uanset de-res påklædning eller køn. Men al den stund hun ikke vil lære at forstå, hvad de siger til hende, ville det måske ikke gøre nogen forskel alligevel. Indfly-delsen synes dermed deponeret hos dem, der mener uden at vide, og hos faggrupper uden dyb teknisk indsigt.

man må� ønske for en kløgtig udvik-ling af samfundet, at ordførerskaber generelt forvaltes af politikere, der er ydmyge nok til at lytte og evner at for-stå, hvad de hører. j

Tennissokker og teknologikultur: en finke på pandenLederaf Arne R. Steinmarkansv. chefredaktør ars@ing.dk

ugens satire: Uddannelse

Kemiretningen på Dtu’s civil- og diplomuddannelser var den store vinder blandt de unge i årets ansøgningsrunde. Dtu har øget optaget for at imødekomme efterspørgslen. >> se flere på ing.dk/satire

Bøffelhelte

Hendes antikverede kønsfordom giver manden monopol på teknologiområdet.

?SPØRG SCIENTARIET

telefon +45 33 26 53 00 ansv. cHefredaktør: arne r. steinmark redaktIonscHefer: trine reitz Bjerregaard, trb@ing.dk og Henning Mølsted,hm@ing.dk redaktører: nanna skytte, designchef, Magnus Bredsdorff, redaktør, ing.dk, Morten K. thomsen, redaktør, version2.dk. ProdUktnyHeder: pinfo@ing.dk

tIPs og Pressemeddelelser: redaktion@ing.dk navnestof: www.ing.dk/navne kronIkker: debat@ing.dk aBonnement og adresse ændrInger: telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk www.ing.dk/abonnement annoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen,

ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 JoBannoncer: Chefkonsulent thomas ellekjær Hansen tha@ing.dk telefon +45 33 26 53 58, telefax +45 33 26 53 03abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. tryk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220 samlet oPlag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012).

synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål. redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon +45 33 26 53 17 UdgIver: Mediehuset ingeniøren a/s,

trekronergade 26, 2500 Valby, telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Mediehuset ingeniøren a/s ejes af ingeniørforeningen, iDa

admInstrerende dIrektør: arne r. steinmark

Ingeniøren

en anonym læser skriver: Kemiske stoffer findes i to varianter, der er hin-andens spejlbillede. I en almindelig ke-misk reaktion i laboratoriet dannes der lige meget af begge spejlbilledformer. I naturstoffer og levende organismer fin-des kun den ene af de to spejlbilledfor-mer. Hvorfor findes der kun en spejlbil-ledform i naturstoffer og levende orga-nismer?

Jan Halborg Jensen, professor, VILU, Kemisk Institut, KU, svarer:

deT vIdes Ikke, men der er en del spekulationer, som kan deles op i to generelle kategorier: Da livet opstod, var der (1) en større koncentration af biologisk relevante molekyler med den spejlbilledform, som nu findes i levende organismer, og (2) lige store koncentrationer af spejlbilledformer-ne, og den spejlbilledform, vi ser nu i levende organismer, blev valgt ved en tilfældighed og derefter kopieret.

kaTegorI 1: Det kom fra det ydre rum. Aminosyrer med en højere kon-centration af den spejlbilledform, som nu findes i levende organismer, er ble-vet fundet i meteoritter her på Jorden. Så hvis en anselig del af livets bygge-elementer kom fra rummet, kan dette være svaret. Årsagen til denne forskel i koncentration stammer sandsynlig-vis fra kemiske reaktioner i rummet, som bliver påvirket af polariseret lys

fra stjernerne. Lys kommer nemlig også i to spejlbilledformer, og stjerne-lys har en lillebitte smule mere af den ene slags. Dette kaldes polariseret lys, og polariseret lys kan påvirke kemiske reaktioner på en sådan måde at me-re af den ene spejlbilledform dannes. Lyset skal rejse over lange afstande for at blive polariseret, så Solens lys, der rammer Jorden, er ikke polariseret.

kaTegorI 2: Livets gang. Da den ge-netiske kode er ens i alle organismer, går vi ud fra, at livet, som vi kender det, kan føres tilbage til én enkelt ’ur-celle’, da det er usandsynligt, at et så-dant kompleks system kan skabes til-fældigt to gange. Det samme overve-jelser gælder de molekyler og reaktio-ner, som ligger til grund for livet. Vi ved, at mange molekyler med samme spejlbilledform krystalliserer sam-men (dvs. ’klumper sammen’), og at mange selvkopierende molekyler be-varer deres spejlbilledform. Det er derfor muligt, at en gruppe moleky-ler med samme spejlbilledform ved en tilfældighed krystalliserede på en sådan måde, at de kan lave kopier af sig selv, og at dette er grundlaget for vores urcelle. Hvis dette kun skete én enkelt gang, kan det forklare, hvorfor vi kun ser en spejlbilledform i leven-de organismer. j

>> svaret er forkortet. læs det hele på ing.dk/scientariet

Hvorfor er der kun ét kemisk spejlbillede i naturstoffer?

nordens største industri- messe

Innovation og vækst starter på

NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE

NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE

266x359_hi13_Ingenioren_TLR.indd 1 16/07/13 10.16

4 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

FOKUS atomskrot

Efter nedlukningen af Barse-bäcks reaktor 2 i 2005 står atomkraftværket stille hen, mens teknikere forbereder nedrivningen. Det bliver en kompliceret, dyr og meget langvarig oprydningsopgave.

nedrIvnIngAf Erik Holm erh@ing.dk

Det er blevet sparetider på det sven­ske atomkraftværk Barsebäck. Tidli­gere leverede værket sin egen strøm, og derfor var de cirka 2.000 rum på kraftværket oplyst døgnet rundt. Men siden den sidste reaktor lukkede og slukkede i 2005, har de resterende ansatte skullet vænne sig til at slukke alt lys efter sig, når de en sjælden gang har bevæget sig rundt i de næ­sten spøgelsesagtige betongange i re­aktorbygningerne.

Reaktor 1 på Barsebäck lukkede i 1999, mens reaktor 2 stoppede 31. maj 2005. Indtil da var betongangene fulde af aktivitet fra mennesker, ma­skiner og masser af besøgende på det, der uden sammenligning var Nordens mest kontroversielle energi­produktionsanlæg.

I dag er billedet et helt andet. Gan­

gene i reaktorbygningerne er bælg­mørke, og man ser kun ganske få mennesker inde på ‘kontrolleret om­råde’. Den spæde aktivitet, der er, handler om at afvikle frem for at ud­vikle.

Årsagen er, at Barsebäck som det første svenske atomkraft står over for at skulle dekommissioneres, som nedrivningen hedder i fagsproget. En kæmpeopgave, der vil koste mindst 3,6 mia. kr. og involvere hundredvis af personer i årevis.

»Teknisk er der ikke noget vanske­ligt i selve nedrivningen. Det svære er at få de meget store mængder materi­ale adskilt, målt for radioaktivitet og verificeret i en løbende produktions­proces. Det er en stor logistisk og planlægningsmæssig udfordring,« siger Leif Roth, der er chef for nedriv­ningen hos Barsebäck Kraft.

Som ung ingeniør var han med til at bygge det dengang topmoderne atomkraftværk, som blev placeret over for millionbyen København og indviet med fanfarer fra Helsingør Pigegarde. Men Three Mile Island­ og Tjernobyl­ulykkerne ændrede medvind til modvind ikke mindst i Danmark, og nu står Leif Roth over for at nedrive det værk, han har arbej­det på siden 1970’erne.

»Det var lidt mærkeligt i begyndel­

sen for mange af os, der har været med fra starten. Nu er det efterhån­den bare en opgave som så mange an­dre, som skal udføres bedst muligt,« siger han.

Nedrivning for milliarderI Sverige er det ejerne af kraftværker, der skal betale for oprydningen. Det sker ved, at de indbetaler en vis øre­pris pr. kilowatttime produceret strøm. Beløbet er politisk defineret og udgør i øjeblikket 1,9 øre/kWh. Strål­säkerhetsmyndigheten, SSM, der er myndighed på området, har dog an­befalet, at man fremover indbetaler 2,5 øre/kWh, for at sikre, at der er penge nok. Indbetalingen justeres hvert tredje år, næste gang til efter­året, og lige nu rummer Kärnavfalls­fonden, der administrerer pengene, 43 milliarder kroner til opgaven.

Og nedrivningen af et atomkraft­værk er en både dyr, tidskrævende og kompliceret opgave – og der er be­grænsede erfaringer. Opgaven med de nuværende 12 svenske reaktorer er anslået til at koste op mod 100 mil­liarder kroner, men kan let vise sig at blive meget dyrere, fortæller Simon Carroll, der er ekspert i dekommis­sionering hos SSM i Stockholm.

»Der er meget stor usikkerhed om, hvad det i sidste ende kommer til at

koste at dekommissionere de svenske atomkraftværker. Eksempelvis er det svært vurdere lønudgifterne, der som tommelfingerregel udgør cirka 60 procent af udgifterne. Hvis tidspla­nerne ryger, og det kan meget let ske i så komplicerede projekter, vil det få enorm betydning for den samlede opgave og økonomien i projektet,« siger Simon Carroll i telefonen fra Stockholm.

Som indbygger i et land, hvor det at lukke Risøs relativt lille forsknings­anlæg har udviklet sig til politisk tu­mult, kan den svenske opgave med 12 reaktorer på fire enorme atom­kraftværker virke næsten uoverskue­lig. Opgaven bliver dog meget kon­kret, når man bevæger sig rundt på Barsebäck­anlægget.

I de 60 meter høje reaktorbygnin­ger snor kilometervis af rørledninger sig rundt i kraftværkets hjertekamre, hvor enorme komponenter som kon­densatorer, turbiner og tryktanke tid­ligere medvirkede til strømprodukti­on, men nu mere eller mindre anses som skrot i kæmpestørrelse. Enkelte blå plastsække med affald er gjort klar og står i bunker over for konden­satoren, der i kraftværkets velmagts­dage pumpede 25 m3 vand gennem systemet i sekundet.

Alt skal væk. Kilometervis af rør,

tonsvis af beton, stål, værktøj, stole, borde, bænke, porte, elkabler. Alt. Kravet fra myndighederne er, at der kun står en industrigrund kaldet ‘brown field’ tilbage. Det sker for ikke at efterlade en enorm oprydningsop­gave til kommende generationer, for­klarer Maria Taranger, der viser rundt i bygningerne, der tidligere stod som en torn i øjet på danske atomkraftmodstandere på den anden side af Øresund.

»Sverige har som et af få lande med atomkraft på et ret tidligt tidspunkt forholdt os til, at den her opgave lå forude. Det er vore generationer, som har brugt strømmen – derfor skal vi også rydde helt op efter os,« siger hun med overbevisning i stemmen.

Alt skal verificeresIfølge Leif Roth er dekommissione­ringen af et atomkraftværk i princip­pet ikke meget anderledes end ned­rivning af andre kraftværker eller in­dustrianlæg. Det farligste affald, det højaktive brændsel, er for længst fjer­net. Det skete i 2006, og brændslet ligger nu og køler af på Sveriges cen­trale mellemlager for brugt brænd­sel, Clab, i Oskarshamn.

Den store forskel er, at alle 343.900 ton Barsebäck­rester skal verificeres og dokumenteres, før noget af det

radioaktivt atomskrot skal forblive på Barsebäck i årevis

Reaktortank

Reaktorbygning

Turbinebygning

Transformatorer

Elektriske systemer, motorer og pumperKondensator og turbiner

Midlertidigt depot

MIndSt 12 årS nedrIvnIng venter BarSeBäcKUnder optimale forhold kunne Barsebäck nedrives på 12 år, men Barsebäck afventer stadig, at der er depotplads til det skrot, som dannes fra dekommissioneringen. I dag er svenskerne derfor i gang med at planlægge forløbet i detaljer og lave de indledende øvelser i projektet.

Fase 1 - nedlUKnIng år 1: Reaktor tømmes for brænd-sel. Materialer skal karakteriseres. Der bygges midlertidig opbevaring på selv kraftværket til karakterise-ret og ikke-kontamineret materiale.

år 2: Brændselsstave sendes til mellemlager i Oskarshamn (ske-te i 2006). Brændselssystemer renses og farlige stoffer fjernes, VVM-tilladelse, endelig plan for dekommissionering fastlægges.

Fase 2 - deMOnterIngår 3: Rørsystemer tømmes og tørres. Det første ikke-kontaminerede affald fjernes. Tre verifikationslinjer opbygges til affald til deponering, rensning og til friklassifice-ring. Vand fjernes fra faciliteterne.

år 4 og 5: Store komponenter som tryktanken, kondensator, rør og turbiner demonteres og sendes til depot i Forsmark. Elektriske systemer, generator, motorer og pumper fjernes. Reak-tortank sendes i ét stykke på 500 ton. Brugbare komponenter sendes til Studsvik til rensning.

Reaktortanken set ovenfra

Nedpakkede turbineskovle

Før selve dekommissioneringen:Fra den politiske nedlukning går der cirka tre år, før man kan begynde selve dekom-missioneringen. Det handler f.eks. om at forberede detal-jeret planlægning og indhen-te de forskellige tilladelser.

5Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

KOrt nyt Fra ing.dk

galleri: Sådan ser der ud på Barcebäck her otte år efter nedlukningen. ing.dk/160753>>

radioaktivt atomskrot skal forblive på Barsebäck i åreviskan forlade anlægget. Det gælder bå­de de cirka 6 pct. af anlægget, der er radioaktivt i en eller anden grad samt de resterende 94 pct., der ikke er ra­dioaktivt, og som derfor i princippet kan bruges til andre formål.

I alt skal mellem 12.000 og 19.000 ton radioaktivt materiale skal depo­neres i slutdepot, mens mellem 3.000

og 10.000 ton kan genanvendes. Det sker hos Studsvik i Nyköping, der er eksperter i blandt andet håndtering af radioaktivt affald.

»Det er nogenlunde lige dyrt at de­ponere som at rense materialerne (25.000 danske kr./m3, red.), så det vil komme an på en konkret afvejning til den tid. Det sikreste er selvfølgelig at sende affaldet ned i bjerget, men på den anden side er komponenterne fra Barsebäck langt fra udtjente. Meget

kan i princippet renses og bruges igen,« siger Leif Roth fra Barsebäck­værket.

I princippet kunne nedrivningen af Barsebäck klares på cirka 12 år fra den indledende planlægning til bar mark, fortæller planlægningschefen. Men der er et problem. Indtil depotet for lav­ og mellemaktivt affald i Fors­mark bliver udvidet, og et slutdepot til højaktivt brændsel er klar, er der ingen steder at gøre af affaldet – og så kan det lige så godt blive stående på Barsebäck.

Det store ryk efter 2022Manglen på depotplads betyder, at det store ryk først sker efter 2022. Kun mindre mængder materiale bli­ver fjernet før, og det bliver ikke nog­le af de mest kritiske komponenter som eksempelvis reaktortankene. Det lette affaldet bliver placeret i stål­beholdere på Barsebäcks anlæg, ind­til Forsmark er udbygget, forklarer den svenske ingeniør.

»Når selve nedrivningen begynder, starter vi med de meste radioaktive dele af anlægget. Sideløbende forven­ter vi at oprette en verifikationslinje for det rene affald, der også skal må­les og godkendes, før det må sendes ud af anlægget. Når først linjen kører, kan vi tage ret store mængder ad gan­

gen ved at scanne hele containere ad gangen,« forklarer Leif Roth. Mens reaktorerne på Ringhals, Forsmark og måske endda Oskarshamn får lov at producere strøm i op til 50­60 år, bliver det Barsebäcks nye opgave at definere det sidste kapitel i den sven­ske historie om atomenergien. Sveri­ge har nedlagt mindre atomanlæg, men har ingen erfaringer med at de­kommissionere hele atomkraftvær­ker. Derfor er det vigtigt, at værdiful­de erfaringer bliver opsamlet.

»Vi indgår i et tæt og løbende sam­arbejde med eksperter fra myndighe­der og de andre kraftværker i Sverige samt eksperter i udlandet. Det hjæl­per til at sikre, at de erfaringer, vi gør os her, vil blive anvendt fremover på de andre kraftværker, når det er deres tur,« siger Leif Roth.

Barsebäck 1 og 2 nåede at produce­re godt 200 TWh, men kunne have produceret langt mere. Nedluknin­gen var politisk, ikke teknisk, hvilke ofte blev understreget under besøget. Faktum er dog, at det gamle danske modstanderslogan ‘Hvad skal væk? Barsebäck!’ i de kommende år vil bli­ve meget konkret. Imens skal de sid­ste ansatte på Barsebäck altså huske at slukke lyset, når de en sjælden gang har være på visit i den tomme reaktorbygning. j

det er nogenlunde lige dyrt at deponere som at rense materialerne, så det kommer an på en konkret afvejning.Leif Roth, chef for nedrivning, Barcebäck Kraft

Reaktortank

Reaktorbygning

Turbinebygning

Transformatorer

Elektriske systemer, motorer og pumperKondensator og turbiner

Midlertidigt depot

år 7: Endelige undersøgel-ser og analyser af bygnin-ger. Materialer og steder uden for bygningerne, der i en eller anden grad er kon-taminerede, renses.

Fase 3 - aFvIKlIng år 8: Konventionel ned-rivning af alle bygnin-ger. Beton knuses til bagfyld, håndtering af konventionelt affald.

år 9: Området genopret-tes, endelige målinger og analyser af eksempelvis baggrundsstråling osv. Sitet frigives som indu-striel grund – brown field.

år 6: Kontaminerede mate-rialer fjernes fra kraftvær-ket. Overflader på bygnin-ger renses, målinger frem mod friklassificering af bygninger og rum indledes.

SÅ MANGE TON AFFALD KOMMER DER UD AF BARSEBÄCK

Lavt- og middelaktivt affald (ikke brændsel)

Lavradioaktivt affald (skrot, sand m.m.)

Ikke-radioaktivt affald (bygningsstål)

Ikke-radioaktivt affald (metal)

Ikke-radioaktivt affald (beton, miljøfarligt affald m.m.)

400 20.0003.500

55.000

265.000

IngenIørUddannelSer Optaget på ingeniøruddannelserne sætter igen i år rekord, men selv hvis optaget vok-ser med samme hast i de kommende år, vil der alligevel ikke være nok ingeniører til at dække det behov, der vil være i 2020. Det vurderer Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Selv hvis optaget vokser med 8-9 pct. om året i de kommende år vil efter-slæbet først være indhentet i 2025. Derfor skal folkeskolen og ungdoms-uddannelserne blive endnu bedre til at anspore eleverne til at gå ingeniør-vejen, mener formand for IDA’s ud-dannelsesudvalg Flemming Krogh. »Det er vigtigt, at vi fortsat øger de unges interesse for at vælge de na-turfaglige studier, hvis vi skal imøde-gå en fremtidig mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,« siger han i en pressemeddelelse. Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, glæder man sig også over rekor-den, men advarer om, at kvaliteten i undervisningen kan dale, når mange flere skal igennem ingeniørskolerne:

‘[Det er] ikke længere antallet af nye ingeniører, der bekymrer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, men mere, om kvaliteten af de, der bliver uddan-net, er høj nok til at løse de komplek-se samfundsproblemer, som bl.a. de rådgivende ingeniører hver dag løser’, påpeger foreningen. j ula

Ida: rekordoptag dækker ikke behovet

civilingeniør: Danmarks Tekniske Universitet....... 964 Syddansk Universitet......................... 315 Aalborg Universitet............................ 909I alt: 2.188

diplomingeniør: Danmarks Tekniske Universitet 946 PH VIA University College 261 Syddansk Universitet 414 Aalborg Universitet 118 Aarhus Universitet 664I alt: 2.403

Kilde: Beregninger baseret på data fra Den Koordi-nerede Tilmelding (KOT)

åretS Optag

MedIKO En maske udviklet af en ph.d.-studerende fra Aarhus Universi-tet har potentiale til at forebygge og afbryde epilepsianfald udelukkende ved hjælp af regulering af åndedræt-tet. Ph.d.-studerende Troels Johansen fra Institut for Klinisk Medicin har ud-viklet åndedrætsmasken BalancAir, der kan stoppe et epileptisk anfald in-den for 20 sekunder – ved andre præ-parater tager det op til fem-ti minut-ter, før de virker. Ved hjælp af en gen-åndingspose og en særlig membran forhøjer masken mængden af kuldi-

oxid i indåndingsluften og får pH-vær-dien i blodet til at falde. Det har en øjeblikkelig virkning på nervesyste-met, så det epileptiske anfald stopper. Tricket med masken er den rette ba-lance mellem mængden af genindån-det luft og tilførsel af ny luft. Tidligere har man forsøgt sig med upraktiske gasflasker til at øge CO2, som har væ-ret både dyre at anskaffe og tunge at tage med sig rundt. Derfor vil masken gøre behandlingen langt mere tilgæn-gelig. Det undrer manden bag opfin-delsen af masken, at der ikke findes lignende på markedet allerede. »Jeg blev meget overrasket over, hvor sim-pelt det i virkeligheden var at udvikle masken. Så at den ikke allerede findes på markedet, må vel skyldes, at medi-cinalvirksomhederne ikke er interes-serede i udviklingen af en maske som behandling, og at de, der fabrikerer masker, investerer meget lidt i inno-vation,« siger Troels Johansen. j hme

Maske stopper epilepsianfald på 20 sekunder

lySdIOder En LED-pære fra Philips, der i 2011 vandt konkurrencen L Pri-ce, har overgået de mest optimistiske forventninger til holdbarheden. Kon-kurrencen var arrangeret af det ame-rikanske energiministerium for at op-muntre belysningsindustrien til at de-signe en energieffektiv og holdbar LED-pære, som kan udgøre en pas-sende erstatning for husholdninger-nes foretrukne 60 watts-pære. Da prisen blev uddelt, havde Philips’ lam-pe bestået stresstest i varme, kulde, luftfugtighed, vibrationer og elektro-magnetisk interferens. I alt testede man 1.300 eksemplarer af lampen over hele USA, som også levede op til konkurrencens krav om bl.a. lysinten-sitet, farvekvalitet og farvegengivel-se. Én ting kunne ministeriets teknike-re dog ikke teste: lampernes lyseffek-tivitet over tid. Derfor foretog DOE et skøn baseret på hidtidige test af 200 lamper, som havde lyst i 7.000 timer.

På daværende tidspunkt vurderede man, at lamperne efter 25.000 timer ville lyse med 97,1 procent af deres oprindelige lumen. Men lamperne overgik forventningerne. Efter knap tre år i et specialdesignet anlæg med en konstant temperatur på 45 grader lyste de ikke blot med 100 procent lu-men-output, de var også stabile i far-ven. I mellemtiden er der kommet nye LED-pærer, som holder endnu længe-re og lyser uden et gult yderlag af fosfor, som var et upopulært element i Philips-lampen. j mbe

led-lampe lyser uændret efter næsten tre år

6 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

perspektIv

Mens udenlandske forskere sprøjter rapporter ud om sprøjtegifte, der slår bier ihjel, kæmper danske forske­re indædt mod en gammel rød fjende: varroamiden. Krigen slutter aldrig, men vi er i fremmarch, lyder det.

snyltereAf Thomas Djursing thd@ing.dk

Med kemiske våben fører en alliance af forskere, bier og biavlere krig mod en lille ondsindet fjende, der i 30 år har truet danske bier. Fjenden er de skovflåtlignende varroamider, der er et rent mareridt set fra biernes syns­vinkel:

Forestil dig en flok flåter på størrel­se med en tallerken, som kravler ned i dine børns vugger og suger sig fast til deres ryg. Mens dine børn vokser op, går de rundt med mider, der over­fører sygdomme. Velkommen til var­roamiderne.

Kampen mod varroamiden har ra­set siden 1980’erne, hvor miden kom til landet fra Indien, hvor den lever i symbiose med landets bier.

I Danmark er varroamiden den ab­solut største trussel mod bier. Og når internationale forskere månedligt udsender nye rapporter, der viser, hvordan massiv bidød over hele ver­den hænger sammen med brugen af sprøjtegifte, bliver rapporterne kun opfattet som fjern morterild langt fra en slagmark mellem de allierede bi­avlere, bier og forskere på den ene si­de, og varroamiden på den anden.

»Vi får aldrig bugt med varroami­den, men biavlerne vil få nye værktø­jer i fremtiden, der kan holde mider­ne i skak, så vi undgår år med store tab af bifamilier,« siger Danmarks fø­rende ekspert i varroa og virussygdom­me hos honningbier, seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet.

Superbier udklækkes i TysklandI dag kan bier og biavlere lige netop holde varroamiderne i skak ved at kombinere angreb med f.eks. oxal­syre, myresyrer og indgreb i bistader­ne. Uden behandlingen ville bier væ­re lige så sjældne som ulve i Dan­mark, men i flere europæiske lande arbejder biavlere og forskere på at skabe en slags superbi, der selv kan tage kampen op mod varroa.

Ifølge Per Kryger sker de mest inter­essante forsøg i øjeblikket i Tyskland, der har en lang tradition for forskning i bier, som går tilbage til Karl Von Frich, der fik nobelprisen for at stu­dere, hvordan honningbier viser vej til nektar ved at danse for hinanden.

I Tyskland finder et spektakulært forsøg bl.a. sted på Hohen Neuendorf Biinstitut, hvor forskere skiftes til at overvåge seks bifamilier 24 timer i døgnet under en rød lampe. Alle bier er nummererede, og dag efter dag, nat efter nat, stirrer forskerne ind i bistadet i skæret fra den røde lampe, indtil en dag, hvor en bi gør en bevæ­

gelse, der får forskerne til at spærre øjnene op.

De europæiske bier har nemlig in­gen forsvarsmekanisme over for var­roamider, men beskidte bier bliver pudset af andre bier, og en sjælden gang sker det, at forskerne opdager en bi, der er så ivrig efter at pudse an­dre, at den fjerner varroa. Forskerne har også set bier, der kravler ned til unge bilarver og fjerne varroa.

De særlige bier bliver udvalgt til at udklække superbier, og i en højere sags tjeneste bliver de presset til at gennemføre en forvandling.

Forskerne anbringer nemlig bier­ne i en familie med kun unge bier, og uden en dronning. En sådan bifami­lie er dømt til døden uden sin æglæg­ger. Derfor må den ældste bi – i dette tilfælde den særligt udvalgte – for­vandle sig til en æglægger.

Da bien er en arbejderbi, der ikke er befrugtet, kan den kun lægge han­ner, de såkaldte droner. Men droner­ne bærer netop på den særlig udvalg­tes gener, og ved at parre udklækkede dronerne med en dronning kan for­skerne skabe nye bier, der kan pudse varroa væk og fjerne varroa fra unge larver. Mindst lige så vigtigt er det, at

forskerne kan undersøge bierne og kortlægge, hvilke gener der koder for de særlige evner.

»Når tyskerne får kortlagt generne, kan vi plukke bier ud i Danmark og finde præcis dem, som egner sig bedst til at kæmpe mod varroa,« for­klarer Per Kryger.

Langvarig kamp mod varroaAndre steder i Europa, og snart også i Danmark, foregår der forsøg med fremavling af bifamilier ved en mere klassisk metode. Ved biinstituttet i Kirchhain i Tyskland har forskere gen­nem otte år overvåget midernes vækst i 5.000 bifamilier to gange om året.

Hvert år bliver familier med mange mider fjernet, mens familier med fær­rest varroa bliver sat sammen. På øer ved Vadehavet og Rügen i Østersøen kan forskerne så isolere bier med go­de egenskaber og fremavle dem.

»Men det går virkelig, virkelig langsomt,« siger Flemming Vejsnæs, der er biolog og konsulent for Dan­marks Biavlerforening.

Han undrer sig over, at kampen mod varroa tager så lang tid.

Dræberbier overlever varroa Til gengæld dukker der hele tiden rygter op om lokale biavlere, der på­står at have fremavlet bier, som de al­drig behandler. En af de mest berøm­te er den amerikanske biavler John Keyfuss, der er bosat i Toulouse i Frankrig og efter eget udsagn ikke har behandlet sine bier i 15 år. Flem­ming Vejsnæs har selv inspiceret John Keyfuss’ bistader, og bierne har det godt, selv om de er lidt mere ag­gressive end danske familier.

Per Kryger fra Aarhus Universitet

har dog hørt så mange af den slags historier, at han er meget skeptisk:

»Typisk viser det sig, at de fremav­lede bierne alligevel bukker under for varroa, når de bliver solgt til andre bi­avlere. Det er frustrerende og virker mystisk. Bierne er typisk også mere aggressive, har lav honningproduk­tion og sværmer let. Så er det svært at gøre dem populære blandt biavlere.«

Et stort problem ved at indføre nye bier i Danmark er, at mange egenska­ber ikke passer til danske forhold. F.eks. findes der en afrikansk bi, der lever i Sydamerika og klarer sig fint mod varroa. Men bien har et tempe­rament, der har givet den tilnavnet ‘dræberbien’.

»Bierne er så megaaggressive, at arbejdet med dem kræver to biavlere, der er fuldstændig pakket ind i be­skyttelsesdragter og udstyret med kæmpe røgpustere for at berolige bi­erne. Slipper bierne fri på et idræts­

stadion, får de folk til at løbe skrigen­de bort. Danmark er for lille til den slags bier,« siger Flemming Vejsnæs.

Gensplejsning, nej takDanske eksperter kender ikke til egentlige forsøg med gensplejsning af bier, og vurderingen er også, at gensplejsede bier vil møde voldsom modstand fra biavlere, der lægger stor vægt på, at honning er et natur­produkt, siger sektionsleder og eks­pert i honningbier ved Aarhus Uni­versitet Steen Lykke Nielsen,

Det tætteste forskerne kommer gensplejsning er det israelske firma Beelogic – der i dag er opkøbt af sprøjtegiftproducenten Monsanto – der har udviklet et foder, der skulle gøre bier mere modstandsdygtige over for de virussygdomme, som var­roa overfører. Foderet indeholder nemlig et dobbeltstrenget RNA, der forhindrer virus i at danne proteiner.

»Produktet lader dog ikke til at ha­ve vundet særlig stor udbredelse, og det er heller ikke en langtidsholdbar løsning. Det er jo bare en medicin, som man skal give til bierne igen og igen,« siger Per Kryger.

Sammen med andre danske forske­re og tyske kolleger skal han bruge de næste tre år på et avlsprogram i Dan­mark for at finde varroaresistente bi­er og undersøge, hvordan behandlin­gen herhjemme kan effektiviseres. Forskningen er støttet af EU’s hon­ningprogram med 3 mio. kr. j

varroamiden dræber flere bier end alverdens sprøjtegifte.

BIernes største trussel er Ikke pestIcIder:

superbi skal besejre blodsugende mide

vi får aldrig bugt med var-roamiden, men biavlerne vil få nye værktøjer i fremtiden, der kan holde miderne i skak. Per Kryger, seniorforsker, Aarhus Universitet

varroamiden snylter på honningbien. Den sætter sig på ynglen, hvor den le-ver af larvernes blodvæske og yngler på larverne bag de forseglede cellelåg. Midens stiksår giver forskellige former for virus mulighed for at trænge ind i bien, som dør af følgesygdomme.

varroamiden stammer fra Asien, hvor den lever naturligt på den asiatiske honningbi Apis Cerena. Indførelsen af den europæiske honningbi i Asien gav varroamiden et springbræt til at spre-de sig over en stor del af kloden. I Dan-mark blev den første fundet i 1984.Kilde: Honningbien.dk

vArroAmIden

små flokke af varroamider som den, der her kan ses på ryggen af bien, kan i løbet af få måneder slå en bifamilie ihjel, fordi miderne formerer sig ekspo-nentielt. foto: polfoto

7Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

teknologI

Laboratoriefremstillet kød kan blive et supplement til den ægte vare i så høj grad, at vi om 30 år har flyttet halvdelen af kødproduk­tionen over i laboratoriet, mener dansk stamcelle­forsker.

fødevArerAf Maria Lise Behrendt mlb@ing.dk

»Der går ikke 50 år, før kødet har ero­bret en væsentlig markedsandel. Al­lerede i 2040 kan vi have en situation, hvor halvdelen af kødproduktionen stammer fra dyrkede celler.«

Det forudsiger Niels Oksbjerg, seniorforsker ved Aarhus Universi­tet, Institut for fødevarer.

Sammen med en kollega har han tidligere søgt bevilling til projekter af samme karakter som det, der i man­

dags blev præsenteret i London som verdens første bøf skabt af et kunstigt stykke kød. Og ligesom manden bag laboratoriebøffen, professor Mark Post fra Maastricht University i Hol­land, tror Niels Oksbjerg, at det dyr­kede kød har en fremtid på markedet inden for en overskuelig årrække.

Endnu er der nogle udfordringer i forbindelse med dyrkningen af celler til det kunstige kød, som gør, at det er svært at løfte produktionen op i en skala, hvor det kan produceres i de mængder og til de priser, som gør, at kødet kan sælges kommercielt.

Godkendelse kan tage 40 årMen de udfordringer skal ifølge Niels Oksbjerg nok blive løst. Hans største bekymring er godkendelsen af kødet:

»Både i USA og EU kræver det om­fattende arbejde at få fødevarer god­kendt. Og her står vi med noget hidtil ukendt, som kræver, at myndigheder­ne laver et helt nyt system til godken­delse. Den slags alene kan tage 40 år.«

Da Mark Post præsenterede den kunstige bøf på mandagens presse­møde i London, havde den været un­dervejs siden årtusindeskiftet, hvor han sammen med sine kolleger fra Maastricht University fik godkendt projektet med fem års fuld finansie­ring. Efterfølgende blev projektet og­så sponsoreret af Google­medstifte­ren Sergey Brin.

Herhjemme har Niels Oksbjerg og hans kollega Jan Stagsted forsøgt at rejse midler til deres projekter, og i Danmark er forskerne langt fremme med forskning i satellitceller, som er den type celler, der blev anvendt til konstruktion af laboratoriebøffen.

Der er dog et problem med satellit­cellerne, som også de danske forske­re søger at løse: Når cellerne er ud­trukket fra dyret, renses og isoleres de. Herefter kommes de i en gæ­ringstank med forskellige stoffer som vitaminer, aminosyrer, hormo­ner, sukker og salte, som alle sam­men får cellerne til at vokse.

Celler holder op med at dele sigNede i tanken vokser cellerne på en slags tredimensionelle stilladser, indtil de danner færdige muskelcel­ler. Alt imens cellerne vokser, ud­sættes de for elektricitet, som får musklerne til at trække sig sam­

men, og på den måde danner de pro­teiner.

For at processen skal virke optimalt, skal satellitcellerne blive ved med at dele sig, så de kan bruges i en uende­lighed. Ellers kan produktio nen ikke løftes op på et kommercielt niveau.

Men det gør de ikke, og forskerne ved endnu ikke hvorfor.

»Lige nu forsker vi i ubestemt de­ling af satellitcellerne, samtidig med at vi undersøger muligheden for bru­gen af en anden type celler. Så vi skal nok finde en løsning,« siger Niels Oksbjerg.

Mens den danske forsker er udelt begejstret for det kunstige køds frem­tid, er andre forskere verden over splittede.

En analyse fra en gruppe forskere ved Oxford University i England viser, at dyrkningen af det kunstige kød vil gavne miljøet i form af 96 pct. mindre udledning af drivhusgasser og mel­lem 7 og 45 pct. mindre energi end ved produktion af konventionelt kød. j

dAnsk forsker:

I 2040 kan halvdelen af kødproduktionen ske i et laboratorium

den kunstIge Bøf, som professor Mark Post fra Maastricht Universi-ty præsenterede i London i mandags, skulle ifølge de to frivillige prøvesma-gere være tæt på kød i konsistensen, men ikke så saftig. foto: maastricht University

læs mere om cultured Beef-projektetkortlink.dk/cr6r>>

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

LP-114 (Danish).ai 1 2/27/2009 7:27:02 AM

Til aktionærer i Ingeniørhuset Holding A/SPå generalforsamlingen Ingeniørhuset Holding A/S den 14. maj 2013 blev det besluttet at udlodde kr. 4,80 pr. nominel aktie af selskabets årsresultat for 2012.

Aktionærer, der ønsker udbytte udbetalt for året 2012, bedes udfylde og returnere nedenstående slip til:

Ingeniørhuset Holding A/S Att.: Kirsten Hansen Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V

Aktie løbe-nr.:

Cpr-nr.:

Navn:

Adresse:

Post-nr. og by/land:

Dato og underskrift:

DoktorforsvarSeniorforsker Mathias Stolpe, DTU Vindenergi, forsvarer sin doktoraf-handling tirsdag den 20. august kl.

14.00 i møderum 1, bygn. 101A på DTU i Lyngby.

Information om udlevering af afhandlin-gen og procedure for uofficielle opponenter

kan findes på www.dtu.dk/doktor

8 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

teknologI250 TON OLIE PUMPES OP FRA FU SHAN HAIDen kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai har ligget på 70 meters dybde, siden det kolliderede med det cypriotiske containerskib Gdynia og sank den 31. maj 2003 2,5 sømil nordvest for Hammerodde på Bornholm. Søværnet vurderer, at der er 250 ton olie i de to tanke under lastrum 3 og en ukendt mængde olie i lastrum 7.

Fra dykkerskibet Vina sænkes dykkerne ned i en dykkerklokke, der kan nå lastrummet på 3 min.

Under hele dykket overvåges dykkerne i et kontrolrum på Vina.

Dy

bde:

70

m

Lastrum 7 Lastrum 6 Lastrum 5 Lastrum 4Lastrum 32 olietanke Lastrum 2 Lastrum 1

Udstyr og værktøj anvendt til olieopsugningen

Ventil

Base plate

Damp-smøre-sektion

Pumpe

Inspektionshul

Olieledning

Damprør

Det store bor

Boltpistol

Ventil

Base plate Dampsmører

1

Pumpe

Grafik: Martin Kirchgässnermak@ing.dkKilde: Søværnets Operative Kommando

SVERIGE

Bornholm

På toppen af tanken bores et inspektionshul på 50 mm. Dette hul stoppes derefter med en

træprop for at forhindre olieudslip. Derefter monteres en base plate med ventil over

borehullet. Fire bolte skydes gennem base platen og fæstnes til sidst

med fire møtrikker.

Derefter monteres det store bor oven på ventilen. Borets kopbor drejes manuelt ned igennem ventilen af dykkeren, til det når dækket. Så kobles hydraulikken

ind, og der bores et 6" hul i tanktoppen. Boret trækkes tilbage, ventilen lukkes, og boret

afmonteres.

Bor, 6”

M/S Vina

2

3Til sidst monteres pumpe, dampsmøresektion og slanger, hvorefter olien kan

pumpes op. Da olien er så tyk, at ikke al olien vil løbe til pumpen, bliver et damprør rigget til i den anden ende af tanken gennem et hul boret med det lille bor. Tilsvarende rigges et udluftnings-rør til i samme ende som ventilen for at kunne tage det tryk, dampen giver.

4

En storstilet dykkeroperation med 14 dykkere er i fuld gang nord for Bornholm. På 70 meter vand suger de olie op af den 225 meter lange bulkcarrier Fu Shan Hai.

olIekatastrofeAf Thomas Djursing thd@ing.dk

I dykkerklokker, der minder om ele­vatorer, bliver dykkere i disse dage sænket ned til den kinesiske bulk­carrier Fu Shan Hai, der de seneste ti år har ligget og rustet på 70 meters dybde på havbunden nord for Born­holm.

Dykkerklokkerne sænkes ned på skibets dæk, hvorfra dykkerne balan­cerer på kanten af det 18 meter dybe lastrum og hen til et tov, hvor de firer

sig ned på bunden for at pumpe olie op til overfladen.

Fu Shan Hai sank i 2003 efter en kollision med det polsk­cypriotiske fragtskib Gdynia og lækkede 1.000 ton olie, som bl.a. drev i land på den lille øgruppe Erteholmene og den svenske kyst.

Ved en dykkeroperation i 2003 lyk­kedes det at fjerne en del af bunker­olien. Men der er mindst 250 ton til­bage, som det først er muligt at fjerne nu, hvor skibets last af kunstgødning er blevet opløst i havet. Det har givet adgang til skibets olietanke, der lig­ger under lastrummene.

Opgaven er en af de største dykker­opgaver herhjemme, og dybden på 70 meter betyder, at dykkerne må indån­de Trimex­gas, der er en blanding af ilt, helium og kvælstof, og holde sig varme ved at bruge dragter med varmtvandscirkulering.

På overfladen, om bord på dykker­skibet Vina, bliver dykkernes arbejde fulgt via kameraer i dykkerklokkerne og via fjernstyrede ubåde, som hjæl­per dykkerne på bunden. Med sig har de også højtryksspulere til at fjerne skibets omkring 10 cm tykke lag af muslingeskaller.

Olie varmes op med dampEn del af olien befinder sig i to bund­tanke midterst i skibet mellem bal­lasttankene. Resten af olien er sivet fra en højtank over i en ballasttank under forliset, hvor der opstod revner i tanken.

De foreløbige meldinger lyder på, at olien er så tyndtflydende, at det er muligt at suge den op til overfladen. Derfor har dykkerne en sugeslange med sig til at fjerne olien.

De monterer slangen ved først at bore et 50 millimeter hul med en

boremaskine for at sikre sig, at tan­ken indeholder olie. Næste skridt er at anbringe en ventil over hullet.

Ventilen bliver monteret ved at skyde 16 mm bolte ned i tankens 25 mm stålplade. Boltene er spidse og sætter sig fast i stålet på samme måde som et søm fra en sømpistol.

Når ventilen er anbragt, bliver et kopbor sat til at udbore hullet til seks tommer, hvorefter en pumpe bliver sat på ventilen.

Før en slange fra overfladen sættes på, bliver der også indsat en damp­injektor, som sørger for at hæve tem­peraturen i slangen, så olien glider lettere op til overfladen.

Forud for dykkene har arbejdet væ­ret planlagt ned til mindste detalje ved at inspicere skibets rum med den fjernstyrede undervandsbåd. Dyk­kerne har nemlig kun 40 minutters arbejdstid på bunden.

Arbejdet bliver udført af dykkerfir­maet JD Contractors i samarbejde med Søværnets Operative Kommando. j

Nu suges den sidste olie op af vrag ved Bornholm

fu shan Hai er bygget på Jiangnan-skibsværftet i Shanghai i 1994 og sejlede for det statsejede kinesiske shippingfirma Cosco.

skibet sank 31. maj 2003 med en last på 66.000 ton gødning, som nu er op-løst i havet.

I skibets tanke var der desuden 1.680 ton brændselsolie, 110 ton dieselolie og 35 ton smøreolie, hvoraf meget blev bjærget efter forliset. Først nu, hvor lasten er væk, er det blevet muligt at fjerne olien fra de sidste tanke. jKilde: Søværnets Operative Kommando og Wikipedia

fu sHan HaI

9Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

forsknIngAf Nadika Bulathsinhala, cand.soc., ph.d., postdoc, Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet

FOrsknings- og udviklingsprojekter har en større chance for at skabe vi­den, der kan bruges i fremtidig forsk­ning, hvis der er tilknyttet en videns­integrator. Altså en partner, som vil bruge resultaterne og har interesse i at viderebringe resultaterne til den næste teknologifase. På baggrund af min ph.d.­afhandling om innovati­onsprocesser i den danske energisek­tor kan jeg derfor anbefale, at eksper­ter, koordinatorer og projekt ansøgere tilknyttet energiprogram merne før, midt i og efter ansøgningsprocessen stiller sig selv spørgsmålet, om det er muligt at tilknytte en partner, som har en interesse i at kommercialisere resultaterne og hjælpe til at drive pro­jektet fremad.

spørgsmålet er aktuelt, da de for­skellige energiprogrammer såsom ForskEL og EUDP i den nærmeste fremtid skal vurdere projektansøg­ninger for bevillingsåret 2014. I den­ne proces evaluerer eksperter og ko­ordinatorer tilknyttet programmer­ne en lang række ansøgninger i håb om at finde og støtte projekter, som i sidste ende kan bidrage til at forbed­re eksisterende eller skabe nye ener­giteknologier. Omkring 900 mio. kr. bliver bevilget årligt, og det er derfor vigtigt, at de bliver brugt optimalt.

når det i rigsrevisiOnens rap­port ‘Beretning om tilskud til forsk­ning, udvikling og demonstration på energiområdet’ fra 2013 påpeges, at energiprogrammerne skal evalu­ere effekterne af energiforskning, energiudvikling og energidemon­stration, er det også et signal om, at der i fremtiden vil være mere fokus på projekternes resultater.

OFFentligt støttede forsknings­ og udviklingsprojekter er imidlertid svære størrelser at have med at gøre. De skal på den ene side være innovati­ve og nytænkende på områder, som de private aktører synes er for risikotun­ge til at investere i. For eksempel har projekter i energisektoren ofte lange tidshorisonter, hvilket gør, at der skal mange forsknings­ og udviklingspro­jekter til, for at en teknologi kan nær­me sig en kommercialisering. På den anden side skal disse projekter allere­de på et tidligt stadie forholde sig til et marked, hvor resultaterne skal imple­menteres, og eventuelt også inddrage slutbrugeren af teknologien.

der har i mange år været meget fo­kus på slutbrugeren i både offentli­ge og private sammenhænge. For ek­sempel har det været populært at ind­drage slutbrugeren i forsknings­ og udviklingsprojekter inden for elbi­ler eller fleksibelt elforbrug. Derfor er både projektansøgere og eksperter

tilknyttet programmerne blevet op­fordret til at overveje, hvem slutbru­geren er i projekterne. Problemet er dog, at mange af de offentligt støtte­de projekter slet ikke er relevante for slutbrugeren.

i FOrsknings- Og udviklingsprojek­ter med en lang tidshorisont findes der dog brugere, som ikke er slutbru­gere som hr. og fru Danmark, men brugere af den viden, der er skabt i projektet. Altså en brugertype midt i teknologifasen, som integrerer viden fra ét F&U­projekt til et andet. Den­ne bruger bliver kaldt for vidensinte­grator. Et eksempel på en vidensinte­grator er en partner i et forsknings­ og udviklingsprojekt i forskningssta­diet ‘anvendt forskning’, hvor forskel­lige partnere er involveret. Partner­ne i projektet kan eksempelvis være et universitet, en leverandør af kom­ponenter og en energivirksomhed. Universitetet deltager i projektet for at producere videnskabelige publika­tioner, leverandørens hovedformål er at levere komponenter, og energivirk­somheden kan være interesseret i at implementere projektets resultater i systemet.

er resultaterne fra et forsknings­ og udviklingsprojekt gode, er ener­givirksomheden den eneste partner, som primært er interesseret i at brin­ge resultaterne til næste fase i tekno­logiudviklingen – nemlig ‘demon­stration’ – idet energivirksomheden vil bruge og implementere resulta­terne. Det vil sige, at energivirksom­heden i dette eksempel er vidensinte­grator, fordi energivirksomheden vil tage den viden, som er skabt i tekno­logifasen ‘anvendt forskning’, og im­plementere den i et nyt forsknings­ og udviklingsprojekt i demonstra­tionsfasen med det formål at bruge resultaterne kommercielt. Videns­integratoren behøver ikke at være den samme under hele udviklings­fasen – det afhænger af projektets målsætninger.

resultaterne Fra ph.d.-afhand­lingen viser, at vidensintegratoren kan have en positiv effekt på en lang

kronik Vidensintegrator redder energiforskning fra glemslen

række parametre såsom innovati­on og publikationer sammenlignet med projekter, som ikke har inklu­deret en vidensintegrator. Hvis en vi­densintegrator ikke er med i projek­tet, kan det i værste tilfælde betyde, at forsknings­ og udviklingsprojek­ter enten ikke når deres mål eller får skabt resultater, som kan bidrage til energiforskningen. På den måde kan programmerne undgå, at mange af projekterne bliver ligegyldige forsk­ningsprojekter, som det private mar­ked ikke vil bruge økonomiske res­sourcer på at implementere.

målet med prOgrammerne er at indfri politikernes langsigtede mål på energiområdet, som blandt andet handler om at øge forsyningssikker­heden, reducere udledningen af driv­husgasser samt skabe flere job og øge væksten inden for energibranchen. Dette kræver ambitiøse og innovative forsknings­ og udviklingsprojekter, som ikke kun tænker på slutbruge­ren, men også på brugeren af den vi­den, som bliver genereret i teknologi­faserne. med det øgede FOkus på, om bevil­lingerne til energiforskning har en effekt, vil et større fokus på blandt andet teknologifaserne og på at fin­de aktører, som kan integrere viden i faserne, bidrage til, at der opnås nog­le resultater i de offentligt støttede forsknings­ og udviklingsprojekter, som er støtteværdige. j

energivirksomheden vil tage den viden, som er skabt i teknologifasen ‘anvendt forskning’, og implementere den i et nyt forsknings- og udviklingsprojekt.

Bølge-kraft- projektet Wavestar i Hanstholm har fået støtte fra EUDP og ForskEL. Privatfoto

Deltag i debatten:ing.dk/ 160663

www.geoteam.dk www.trimble.com e-mail: lm@geoteam.dk

TRIMBLE TX5 3D LASERSCANNER - SÆTTER NY STANDARD !

Måler op til 976.000 pkt/sek. og 120 meter Nøjagtighed på 1-2 mm. Enkelt og intuitivt brugerinterface Mindste og letteste laserskanner i sin klasse 15+ solgt i Danmark over de sidste 2 år! TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED

Geoteam er dansk agent for Trimble - verdens største leverandør af systemer til præcis opmåling og kortlægning.

Kurser for Yngre Kandidater

Kurserne er for kandidater, som er dimitteret siden januar 2006. Kurserne holdes over hele landet. Kursustitlerne er Det konstruktive møde, Forretningsforståelse, Grundlæg-gende Projektstyring, Har du en leder i maven, Kickstart din karriere, Kom i gang med egen virksomhed, Kreativitet på bestilling, Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! Planlæg bedre – få mere tid, Projektstyring med Microsoft Project 2013, Selvtillid og selvværd, Skriv journalistisk, Smarte tips og tricks i Excel 2010, Styrk din karriere med Linkedin, Sådan får du et JA! samt Sådan skriver du et godt nyhedsbrev.

Læs mere om de enkelte kurser og tilmeld dig på www.ief.dk.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Medlem af IDA? Få en

lønkonto med Danmarks højeste renteBesøg lsb.dk/ida eller ring 3378 1950

ADVOKATBISTANDEjendomshandler – Erhvervsret – Familieret

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer

Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen

Advokat Lone Refshammer (H)Rømersgade 9, Postboks 1179, København K

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk

Tel.: +45 43 28 00 11 I sales.dk@noratel.com I www.noratel.com

Ringkernetransformere

10 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

teknologI

Fra hospitalets centrallager, laboratorier, køkkener og vaskerier i kælderen hentes varerne af robotterne, der kører til og fra udleveringsskakterne.

Det intelligente hospitals-logistiksystem består af to eksisterende logistiksystemer, et robottransportbånd, et mini-højlager og en nyudviklet systemport, hvor personalet kan afhente varerne.

LAGERVARER ER ALDRIG MERE END 25 METER OG FEM MINUTTER VÆK

1

Centrallager

Højlager

Transportskinner

Robot: Robotten er af typen Auto Store og kan bevæge sig rundt på transportgitteret, som er

skinner af aluminium. Robotten kører med 11 km/h og kan køre 22 timer på en opladning. I kælderniveau findes der derfor ladestationer.

Højlager: Skakterne, der fører op til etagerne, fungerer

som et højlager, hvor kasserne med varer løftes op af en lift og skubbes ud til afhentningslugen på rette afdeling. Integrationen på etagen kan bygges op, så udlevering deles op i et rentlager og et skyllerum af hygiejnemæssige årsager.

3

Udlevering: Afhentningslugen, kaldet en systemport, har to muligheder for tømning. Enten ved at kassen trækkes

ud (1) og køres videre på stuen eller ved at

forblive i systemporten (2) og tømmes.

Udleveringen af varen registreres af personalet

på en tablet.

4

2

Tablet-dock

Lift

Systemport

Robotten kan bære kasser af størrelsen 60 x 40 cm.

1

2

Foto: Qubiqa

Grafi

k: Martin K

irchgässnerm

ak@ing.dk

Kilde: IH

L,Intelligent Hospitalslogistik

Fra lagre, der er bygget ind i væggene på sygehusene, skal læger og sygeplejersker bestille tøj, medicin eller handsker fra deres tablet og få dem leveret automatisk.

logIstIkAf Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk

Sygeplejersker, der kører rundt med vogne med medicin, store vogne med dagens frokost, rengøringspersona-le med sække fyldt med vasketøj. Et besøg på et dansk sygehus er ikke kun et møde med patienter i ho-spitalstøj og læger i hvide kitler. Et moderne supersygehus er lige så stort et samfund som Skagen, og logistikken i det samfund er en gigantisk udfordring.

Sammenligningen kommer fra Ole Nielsen. Han driver firmaet Logi Systems, der arbejder med industriel logistik og automation.

Han er også en af partnerne bag et nyt projekt, som vil gentænke leve-ringen af alt fra mad over tøj og medi-cin til handsker og katetre på de dan-ske sygehuse.

Robotter er ufleksibleProjektet hedder Intelligent Hospi-talslogistik og fik for nylig 12 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden.

Ifølge Ole Nielsen er det utilstræk-keligt at erstatte nogle af de mange menneske-skubbede vogne på syge-husgangene med selvkørende robot-ter, også kaldet AGV’er (automated guided vehicle). De kører for lang-somt og er for ufleksible.

Derfor tænkte han helt andre tan-ker, da han meldte sig til en work-shop i Nordjylland om ny teknologi på sygehuse og plejehjem. Selv håbe-de han at kunne udnytte erfaringer og systemer fra industrien. Det håb delte han med en anden deltager, Ni-ki Nicolas Grigoriou, direktør for fir-maet Intelligent Systems og udvikler af software til logistik-systemer, bl.a. bagagetransport i lufthavne.

Da de to senere kom til at spise fro-kost sammen, begyndte ideerne at ta-

ge form. Siden kom i alt 18 partnere med i projektet, bl.a. fem sygehuse.

Planen er helt at droppe et central-lager. Det sparer kvadratmeter og mindsker derfor udgifterne. I stedet skal sygehusene ud-styres med, hvad der min-der

om mini-udgaver af moderne højlagre, skjult inde bag væggene til de enkelte afdelinger.

Alene i projektet for det kommen-de Odense Universitetshospital er der planlagt ca. 72 såkaldte tårne, som er skjulte lagre, der forbindes via automatiske systemer i kælderen, f.eks. Autostore-anlæg. Den type an-læg har vogne, som kører automatisk med op til 180 meter pr. minut.

I hvert tårn bliver der plads til 500 plastkasser med varer. De transpor-teres op til afdelingerne med en slags kran-lagersystem, kaldet miniload.

Bestilling via tabletNår en læge eller en sygeplejerske har brug for en eller flere varer, ta-ster vedkommende sin bestilling ind på en app, f.eks. på en smartpho-ne eller tablet. Højst fem minutter senere bliver en kasse med varerne

leveret til et udtag, en luge i væggen ind til lageret.

Hvis varen allerede er i tårnet, vil den straks være klar til udlevering. Er det ikke tilfældet, kan den hentes fra

et andet tårn.

Systemet er 100 procent sporbart,

så der er intet i vejen for at anvende det til medicin. Heller ikke

med at styre temperaturen på lagre-ne, hvis det er nødvendigt.

Projektet udvikler desuden en kas-se, som kan holde mad varm. Det er oplagt at benytte systemet til madud-bringning. Så kan patienterne selv krydse af, hvad de ønsker at spise, og derefter få maden leveret direkte fra køkkenet til nærmest udtag. Ifølge Ole Nielsen har patienterne på Hvid-ovre Hospital allerede den mulighed.

Det nye milliontilskud skal først og fremmest gå til færdigudvikling af konceptet. Det sker med et demon-strationsanlæg på Hvidovre Hospi-tal. Her bliver der bygget et 16 meter højt tårn til at afprøve lagersystemet og den tilhørende software.

Demonstrationsanlægget skal væ-re klar til at blive vist frem i begyndel-sen af næste år. j

Fremtidens hospitaler skal have fuldautomatiske højlagre

11Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

kulturkulturJeg kunne tænke mig at bo hele mit liv i det, de kalder celler. Det er den perfekte løsning for den arbejdende mands hus. Le Corbusier

Den schweiziske arkitekt, designer og byplanlægger Le Corbusier er i fokus på en stor, retrospektiv udstilling på MoMA i New York. Her får man et godt indblik i den måde, hvorpå hans tanker om arkitektur og byplanlæg-ning udviklede sig.

ArkItekturAf Laura Engstrøm redaktion@ing.dk

New YorkDet kan være svært at finde en arki-tekt, der ikke falder på halen for Le Corbusier – og for uindviede kan det være lidt svært at forstå. For nok var han et geni og en pioner. Men på den anden side: Uden Le Corbusier havde der nok ikke været så mange isolere-de forstæder af betonblokke med sto-re græsarealer foran – eller gamle by-midter smadret af såkaldt moderne arkitektur.

Le Corbusier var indflydelsesrig som få. Han indkapslede 1920’ernes og 1930’ernes tanker om fremskridt, funktionalitet og effektivitet i arme-ret beton. Og han pakkede dem pænt ind i ideer om sol, græsplæner og luft til den arbejdende befolkning.

Le Corbusier bliver da også behand-let med næsegrus respekt på den sto-

re, retrospektive udstilling, der åbne-de på Museum of Modern Art i New York først på sommeren. Og som mu-seumsgæst bliver man taget i hånden og pædagogisk ført igennem hans liv og tanker fra hans opvækst i den lille schweiziske by i Jura-bjergene til hans pludselige død i Middelhavet 78 år se-nere – han fik et hjertestop, mens han var ude at svømme.

Munkecellen var idealetMan ser Le Corbusiers akvareller og tegninger fra de første rejser til Bal-kan, Tyrkiet og Italien, og får forkla-ret, hvor han fik hvilke ideer fra. Som 20-årig er han på en rejse til Firenze og besøger et munkekloster. Han bli-ver så begejstret for de små munke-celler, der indrammer det simple liv i klostret, at han skriver hjem til sine forældre:

‘Jeg kunne tænke mig at bo hele mit liv i det, de kalder celler. Det er den perfekte løsning for den arbej-dende mands hus, helt unikt eller snarere et jordisk paradis.’

Hvad der måske har været en ro-mantisk idé om et enkelt liv i en mun-kecelle kom senere til at passe godt ind i byggeindustriens krav om hur-tigt opførte boliger til mange menne-sker – de behøvede vel ikke mere end en munkecelle? Samtidig kunne ar-kitekterne, der fulgte i den store me-sters spor, henvise til Le Corbusiers umiddelbart fine tanker.

Arbejderklassen skulle ikke bo in-de i de beskidte og stinkende storby-er, men skulle ud og have lys og ren luft i forstæderne. Svært at argumen-tere imod, specielt når man tænker på, hvordan de fleste storbyboere boe-de i 1920’erne og 1930’erne, ja til op i 1970’erne, i uhumske boliger og bag-huse inde i byerne. Det ideelle for-hold mellem bebygget og grønt areal var 12 procent bebygget og 88 procent grønne områder, mente Le Corbu-sier. Det billede kan man hurtigt se for sig i Høje Gladsaxe og Avedøre.

Paris i lige rækkerEn konsekvens af de tanker er også udstillet her: Paris udsat for Le Cor-busiers ideer om modernitet. Voilá: Et Paris, der ligner Brøndby Strand – lige rækker af betonblokke, store, brede boulevarder, gigantiske firkan-ter af græs. Ingen kurvede forløb, in-gen afvigelser fra husfacadernes mo-notone rytme af vinduer, intet af det charmerende, gamle Paris, som de fleste holder så meget af. Men pyha, det forblev på tegnebrættet.

På udstillingen bliver det også tyde-ligt, hvorfra han fik sine ideer om en byplan i store, brede linjer. Le Corbu-sier var blandt de første arkitekter, der arbejdede internationalt, og han fløj således fra verdensdel til verdensdel – fra New York til Paris, til Punjab, til Moskva og til Sao Paolo. På den måde kunne han se de store linjer ovenfra.

Brasiliens hovedstad Brasilia er netop tegnet efter sådan en ‘luftplan’ af Lucio Costa og Oscar Niemeyer, med hvem Le Corbusier i øvrigt sam-arbejdede om FN-bygningen i New York. Kritikere har senere anført, at Brasilia snarere er en by for fugle – ikke for mennesker. Gaderne er for brede, og bygningerne ligger for langt fra hinanden til at skabe et interessant byliv. Men det ser godt ud fra oven.

Mennesket bliver set som en ma-skine, og boligerne skal fungere der-efter. Le Corbusiers største eksempel på dét er boligblokken Unité d’Habi-tation i Marseille, der blev bygget umiddelbart efter Anden Verdens-krig og stod færdig i 1952. Der skulle gøres plads til 1.600 beboere – et stort antal efter datidens standarder – og Le Corbusier udarbejdede en lang række fine finesser for at skabe plads og sikre lys, naturlig ventilati-

on og praktisk indretning til beboer-ne. Unité d’Habitation blev model for en lang række betonbyggerier siden hen, men knap så godt kopieret. Her var Le Corbusiers fem krav til et mo-derne hus ført ud i livet: Huset skal løftes på søjler, så man kan gå inden-under, det skal have et vinduesbånd, taget skal udnyttes, rumplanen skal være åben, og bygningen skal have en frit komponeret facade.

Designer og kunstmalerMen Le Corbusier var ikke kun lige linjer og lige tanker. Han var også kunstmaler, designer og skulptør, og her fik han afløb for den frodighed og medmenneskelighed, man ikke ser på samme måde i hans ideer om by-planlægning. De udstillede oliemale-rier er taget lige ud af 1920’erne, hvor de blev malet – kubistiske og mange-farvede, som de er.

Også hans ikoniske stole og den smukke chaiselong, han er så kendt for, er her – sat ind i et rum, der skal forestille at have nogle af de samme proportioner som det, de var tegnet til. En prototype af Grand Comfort Chair fra 1929 er med på udstillin-gen, med det karakteristiske metal-skelet malet i turkis. j

‘Le Corbusier: An Atlas of Modern Landscapes’, Museum of Modern Art, New York, indtil 23. september 2013. www.moma.org.

Pioneren Le Corbusier

le Corbusier (1887-1965) hed oprin-deligt Charles-Édouard Jeanneret-Gris, men tog navnet Le Corbusier i 1920, da han indtog Paris. Han er en af den mo-derne arkitekturhistories mest indfly-delsesrige teoretikere, arkitekter og byplanlæggere. Blandt hans mest kend-te bygninger er Villa Savoye lidt uden for Paris og FN’s hovedkvarter i New York.

le CorbusIer

< VIllA sAVoye vest for Paris er en af Le Corbusiers mest kendte bygninger. Opført fra 1928-1931 som landsted for Savoye-fa-milien overgik det i 1958 til den franske stat. I 1965 blev det erklæret som nationalt monument, og efter en gennemgribende re-novering fra 1985-1997 er det i dag åbent for besøgende året rundt. Foto: Richard Pare

På Denne uDstIlleDe moDel af Villa Savoye ses det tydeligt, hvordan villaen overholder Le Corbusiers fem bud om udform-ningen af moderne huse, bl.a. at det skal løftes på søjler og ha-ve en taghave. Model af Theodore Conrad, MoMA

kIrken notre DAme Du HAut i Ronchamp i det nordøst-lige Frankrig. En model af den-ne markante kir-ke findes også på MoMA’s udstil-ling. Foto: Richard Pare

12 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

forsknIng

Dansk astronom er den grå eminence bag den nye ESA-satellit Gaia, der skal opsendes til oktober.

AstronomIAf Jens Ramskov ram@ing.dk

Astrometri er den gren af astronomi-en, der beskæftiger sig med måling af stjerners positioner og bevægelser. Nogle finder det uhyre kedsomme-ligt.

Det var tilfældet for astronomen Peter Naur i slutningen af 1950’erne, så han opgav astronomien til fordel for datalogien, hvor han siden fik en markant karriere.

Hans assistent på Brorfelde-obser-vatoriet, Erik Høg, holdt derimod fast i astrometrien, og når den europæi-ske rumfartsorganisation efter pla-nen til oktober opsender astrometri-satellitten Gaia, er den et direkte pro-dukt af Erik Høgs tanker og virke gennem årene.

Erik Høg har kun en afgørende an-ke mod satellitten: »Den burde have heddet Roemer efter Ole Rømer,« si-ger han.

På sin vis kan han have ret i, at Gaia-navnet er misvisende. Oprinde-ligt var Gaia et akronym, der dække-de over Global Astrometric Interfero-meter for Astrophysics.

Det interferometriske måleprin-cip, der lå bag navnet, blev dog senere opgivet, så Gaia i dag blot er et navn, satellitten har fælles med den græske gudinde for Jorden.

Gaia skal meget kort fortalt lave en præcis kortlægning af Mælkevejen ved at opmåle positioner og bevægel-ser af en milliard stjerner med hidtil uset præcision.

Hipparcos var førstGaia er den anden europæiske astro-metriske satellit.

Den første var Hipparcos, der blev opsendt i 1989 og foretog målinger til 1993. Navnet var en forkortelse for HIgh Precision PARallax COllecting Satellite, men også en hyldest til den græske astronom Hipparchos, der le-vede i det andet århundrede før vor tidsregning.

Med sine øjne observerede Hip-parchos flere end 850 stjerner og nedskrev deres positioner i et stjerne katalog, som var astronomer-nes vigtigste, indtil Tycho Brahe i 1590’erne fremstillede mere nøjag-tige stjernekataloger kulminerende med et manuskript fra 1598 for 1.004 stjerner, som dog først blev udgivet med mindre modifikationer af Johannes Kepler i 1627.

På baggrund af Hipparcos-satel-littens målinger er udgivet to stjerne-

kataloger opkaldt efter Tycho Brahe. Tycho-kataloget fra 1997 indeholder positioner og bevægelser for en mil-lion stjerner. En mere omfattende analyse af observationerne førte til Tycho-2 fra 2000 med data for 2,5 millioner stjerner.

Gier var den bedste computerErik Høg havde i 1960’erne og begyn-delsen af 1970’erne skabt sig en inter-national position som en anerkendt ekspert i astrometri gennem 15 års virke ved observatoriet i Hamborg, hvor han indførte helt nye princip-per, som kunne automatisere målin-gerne ved at udnytte datidens bedste computere.

»Den bedste computer, der fandtes til formålet, var danske Gier,« forkla-rer Erik Høg. Han tog bl.a. Gier med til et observatorium i Australien.

Det var derfor naturligt, at ESA i 1975 bad ham om at være med til et møde, hvor muligheden for en astro-metrisk satellit skulle drøftes.

Erik Høg havde en vis skepsis over for de forslag, der allerede var lagt frem, men på mødet fik han at vide, at der var frit slag for alle gode ideer.

»Seks uger senere havde jeg et grunddesign til en astrometrisk sa-tellit klar,« siger Erik Høg.

Erik Høgs design gik glat igen-nem. Satellitten foreslog han blev kaldt Tycho, men Hipparcos blev

navnet til erindring om Hipparchos. Til gengæld fik Erik Høg opbakning til at navngive de nye stjernekatalo-ger baseret på satellittens målinger efter Tycho Brahe.

Kupforsøg kom i vejenDet var amerikanerne og russerne, som var først ude med tanker om en efterfølger til Hipparcos.

Under et besøg i Sovjetunionen i 1990 hørte Erik Høg mere om de russiske planer, hvilket fik ham til selv at tænke over, hvordan man kun-ne designe en efterfølger. Efter dis-kussion med russerne fremlagde Erik Høg i juni 1991 en skitse til en Hipparcos-2.

I august samme år var der kupfor-søg mod Mikhail Gorbatjov. Den ef-terfølgende udvikling i Sovjetunio-nen og Rusland satte en stopper for at involvere russerne i et nyt projekt.

Erik Høg arbejdede videre bl.a. sammen med Lennart Lindegren fra Lund Observatorium. Det førte frem til et design baseret på CCD’er, som ville være 100.000 gange bedre end det fotoelektriske princip, der bl.a. blev anvendt i Hipparcos – og som var en videreudvikling af Erik Høgs de-sign ved observatoriet i Hamborg i 1960’erne.

Erik Høg ville kalde satellitten for Roemer til ære for Ole Rømer, som for-nyede de astrometriske instrumenter

Gaia skal kortlægge Mælkevejen

Den DAnske Astronom Erik Høg (81 år) har spillet en helt afgørende rolle i designet af Gaia. Han har også allere-de nu skitser klar til en efterfølger, som han gerne ser sendt op om en snes år. Foto: Ola. J. Joensen

Gaia vil være i stand til at opdage nye asteroider i vores solsystem og planeter om andre stjerner. Den kan muligvis også bestemme fordelingen af mørkt stof i Mælkevejen. Og ende-lig kan Gaia teste Einsteins generelle relativitetsteori ved at måle, hvordan lys afbøjes omkring stjerner.

Astronomerne tænker allerede nu på en efterfølger til Gaia i 2030’erne.

ESA har et program for store satel-litter (L-klassen) inden for sit Cosmic

Vision-program. Den første L-satellit bliver Juice (JUpiter ICy moons Ex-plorer), der efter planen skal opsen-des i 2020 for at nå frem til Jupiter i 2030, hvor den skal lave detaljerede målinger af jupitermånerne Gany-medes, Callisto og Europa.

De to næste L-satellitter er ikke udpeget endnu, men de forventes opsendt i henholdsvis 2028 og 2034. Astrometrikerne gør sig allerede de-res overvejelser om, at en af disse kan være en ny astrometrisk satellit.

Tanker om Gaia-efterfølgerErik Høg har ikke overraskende også tanker om en efterfølger.

I juni i år udsendte han et doku-ment, hvor han redegjorde for, hvordan to Gaia-missioner med 20 års mellemrum vil være i stand til at observere og bestemme omløbs-baner for tusindvis af exoplaneter med omløbsperioder op til 40 år. Så-danne observationer kan ikke fore-tages på anden vis, hverken fra jord-baserede teleskoper eller fra andre rumprojekter, som for tiden overve-jes.

Forslaget ser han som et udtryk for det, der har været omdrejningspunk-tet for hans virke inden for astrome-trien gennem mere end et halvt år-hundrede:

»Jeg har altid villet gøre noget, der var nyttigt for astronomien.« j

13Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

og herunder opfandt meridiankred-sen i begyndelsen af 1700-tallet.

I første omgang gik det dog ikke, som Erik Høg ønskede. ESA valgte i 1997, at en ny astrometrisk satellit skulle baseres på et interferometrisk princip, som man mente kunne give bedre målenøjagtighed. Satellitten fik derfor navnet Global Astrometry by Interferometry for Astrophysics (Gaia).

Matra Marconi Space (MMS) i Tou-louse, Frankrig, og Alenia i Torino, Italien, blev sat til at studere satellit-ten. Efter industripartnerne kom ind i projektet, måtte man konkludere, at interferometri ikke var velegnet i praksis. Et afgørende problem er, at måleprincippet ikke udnytter det modtagne lys særligt effektivt.

En række sidegevinsterMMS indgik i en fusion, som førte til oprettelse af Astrium, som i dag er ejet af det paneuropæiske selskab EADS. Det blev EADS Astrium, som fik kontrakten på at bygge Gaia, som i det store og hele er identisk med Erik Høgs forslag til Roemer fra midten af 1990’erne.

I løbet af fem år skal den i gennem-snit observere en milliard stjerner 70 gange. Det svarer til 40 millioner ob-servationer om dagen.

Der vil være en lang række sidege-vinster af målingerne.

gAIAs vIDenskAbelIge In-strumenter er placeret på en sekskantet optisk bænk og på denne model vist i blåt. Bænken hviler på en 12-kan-tet struktur, der er det elek-triske servicemodul (gult). Delene i lilla er kommunika-tionsssystemet, computer og datahåndtering. I orange er vist tanke til brændstof. Øverst i lysebrunt er vist det termiske telt med en lavfor-stærkningsantenne oven-på (lilla). Nederst i billedet ses en fold-bar solskærm (grå), på dens yderside er placeret solpane-ler, der forsyner satellitten med en effekt på 2.000 watt. Gaia vejer 2.100 kg, er 3,5 meter høj og har en diameter på 10 meter. Illustration: ESA/AOES Medialab

gAIA skAl lAve den hid-til mest præcise opmåling af Mælkevejen ved at be-stemme afstande til og ha-stigheder for en milliard stjerner. Illustration: ESA/ATG Medialab

Jeg har altid villet gøre noget, der var nyttigt for astronomien. Erik Høg

læs mere om gaia-projektet hos esAkortlink.dk/cqpn>>

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriNaturErhvervstyrelsen

GUDP indkalder ansøgninger

Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrations-program (GUDP) indkalder ansøgninger om tilskud til projekter. Projekterne skal udvikle og/eller demon-strere forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. I denne runde uddeles op til 90 mio. kr. GUDP uddeler i alt 209 mio. kr. i 2011.

Ansøgningsfristen er onsdag den 13. april 2011 kl. 12.00

Du fi nder indkaldelse, ansøgningsskema og bud-getskema på GUDPs hjemmeside: www.ferv.fvm.dk/gudp

GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle ansøgere tirsdag d. 8. marts i Vejle og fredag d. 11. marts i København. Se program og tilmelding på GUDPs hjemmeside.

GUDP indkalder ansøgninger

Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrations-program (GUDP) indkalder ansøgninger om tilskud til projekter. Projekterne skal udvikle og/eller demon-strere forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. I denne runde uddeles op til 90 mio. kr. GUDP uddeler i alt 209 mio. kr. i 2011.

Ansøgningsfristen er onsdag den 13. april 2011 kl. 12.00

Du fi nder indkaldelse, ansøgningsskema og bud-getskema på GUDPs hjemmeside: www.ferv.fvm.dk/gudp

GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle ansøgere tirsdag d. 8. marts i Vejle og fredag d. 11. marts i København. Se program og tilmelding på GUDPs hjemmeside.

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrations-program (GUDP) indkalder ansøgninger om tilskud til projekter. Projekterne skal udvikle og/eller demonstrere

forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft. I denne

runde uddeles op til 130 mio. kr.

Ansøgningsfrist:Onsdag den 18. september 2013 kl. 12.00

Du finder indkaldelse og ansøgningsmateriale på GUDPs hjemmeside:

www.gudp.dk

GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle ansøgere torsdag den 22. august i Vejle og mandag

den 26. august i København. Se program og tilmelding på GUDPs hjemmeside.

45 56 06 56

Pumpestyring

14 Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 20131414

KARRIERE OG JOB

Sigrid Møller troede, at hun skulle følge familietradi­tionen og gå ingeniørvejen, men droppede ud før tid. Hver fjerde bachelorstude­rende på ingeniørstudiet gør som hende.

studEREndEAf Sara Rosendal sro@ing.dk

Mens landets ingeniøruddannelser i disse uger er ved at gøre klar til at modtage årets nye studerende, må uddannelsesinstitutionerne samti-dig indstille sig på, at en stor gruppe anden- og tredjeårs-studerende nok ikke vender tilbage til auditorierne efter sommerferien.

Mellem 25 og 35 procent af alle ba-chelorstuderende forlader ingeniør-studierne før tid, viser tal fra Univer-siteternes Statistiske Beredskab.

En af dem er Sigrid Møller, der be-gyndte på DTU lige efter gymnasiet i 2006, men sprang fra efter to år.

»Jeg husker, at rektor i sin velkomst-tale sagde, at vi godt kunne regne med, at en stor del af årgangen ville falde fra. Men jeg var helt sikker på, at det ikke blev mig,« fortæller hun.

Det sikre valgSom tredje generation i en ingeniør-familie var hun ikke i tvivl om, at ingeniøruddannelsen var et godt – og ikke mindst sikkert – valg.

Med sine solide evner inden for matematik søgte Sigrid Møller ind og blev optaget på Matematik og tekno-logi, men allerede i løbet af det første år meldte tvivlen sig. Det faglige ind-hold viste sig væsentligt sværere end ventet.

»Matematikken kørte godt, men vi havde en del andre kurser, bl.a. Java-programmering, hvor jeg vist kun bestod, fordi jeg var sammen med dygtige folk. Som jeg husker det, be-stod mit bidrag til gruppearbejdet vist mest i at bage kage,« husker hun.

Ud over programmering gav den obligatoriske fysikundervisning Sig-rid Møller hovedbrud i en grad, der

betød, at hun dumpede i faget i 3. og 4. semester. Tiden var inde til en tænke pause, og hun valgte at søge om orlov.

»Jeg havde udelukkende valgt ud-dannelse efter det, som jeg var god til, men havde ikke sat mig tilstræk-kelig ind i, hvad uddannelsen egent-lig indebar, og hvad det krævede at gennemføre den,« konstaterer hun.

Campusstemning var i topSocialt set var DTU ellers et overflø-dighedshorn af gode oplevelser. Campus-stemningen var i top med fester og arrangementer, og Sigrid Møller engagerede sig i studenter-radioen, hvor hun fik smag for jour-nalistikken. Under sin orlov søgte hun derfor ind som researcher på Danmarks Radio og endte som assi-sterende vært på Trafikradioen.

Tænkepausen fik hende til defini-tivt at droppe ingeniøruddannelsen og i stedet søge ind på journalistik på Syddansk Universitet.

»Det var nok mest min egen skyld, at jeg ikke fortsatte på DTU. Univer-

InGEnIøRdRømmEn BRAst:

‘Det var nok mest min egen skyld’

CAmpus-stEmnInGEn på DTU var i top med fester og arrangementer, men Sig-rid Møller mener selv, at hun ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i, hvad ingeni-ørstudiet indebar. Derfor droppede hun det efter to år til fordel for journalistik-ken. Foto: Bjarne Erick

15 procent af de bachelor­studerende dropper DTU allerede på første år. Et nyt ‘studieskiftecenter’ skal hjælpe dem videre i uddannelsessystemet.

studEREndEAf Sara Rosendal sro@ing.dk

Det er ingen grund til at gå og ærgre sig over, at en stor del af de nye inge-niørstuderende, der om få uger træ-der ind på uddannelsesinstitutioner-ne, givetvis ender med at forlade stu-diet, inden eksamensbeviset er i hus.

Det skal nemlig ikke tolkes som en dårlig udnyttelse af samfundets res-sourcer, at mellem 25 og 35 procent af alle bachelorstuderende på landets ingeniøruddannelser dropper ud, ifølge de nyeste tal, mener bachelor-dekan Martin Vigild fra DTU.

»Jeg ærgrer mig ikke over, at der er unge mennesker, der finder ud af, at de hellere vil noget andet end at læse til ingeniør. Det er o.k. at vælge for-kert, når man er ung,« siger han.

På DTU falder 15 procent af de un-ge på civilbacheloruddannelsen fra allerede på første år, mens det tilsva-rende tal på diplomingeniøruddan-nelsen er 13 procent.

»Vi gør virkelig meget for at holde på de studerende. Men der sker ofte mange ting i unge menneskers liv, som indvirker på deres studieliv, og

det har vi som universitet ingen ind-flydelse på,« forklarer Martin Vigild.

Som en del af en bredere pr-indsats afholder DTU hvert år besøgsdage for landets gymnasier, hvor kom-mende studerende kan få fornem-melse af studieindholdet før en even-tuel studiestart.

Ikke alle egner sig til studietSom en hjælp til studerende, der har svært ved pensum, har universitetet oprettet studiecafeer, hvor der er hjælp at hente fra ældre medstude-rende. Desuden arbejder DTU efter de såkaldte CDIO-principper, der skal sikre, at undervisningen er an-vendelsesorienteret.

Men alligevel forlader 25 procent af de studerende DTU inden for de første tre år. Er det ikke for mange?

»Ikke alle egner sig til at tage en ingeniøruddannelse. Jeg vil have dem, der egner sig. Hvis de, der bliver tilbage på studiet, har de rette kvalifi-kationer og desuden er vilde og blo-dige efter at blive ingeniører, så er jeg godt tilfreds,« siger Martin Vigild.

Som noget nyt har universitetet i Lyngby oprettet et såkaldt ‘studie-skiftecenter’, der skal hjælpe tidligere ingeniørstuderende videre i uddan-nelsessystemet. Universitetet har blandt andet indgået aftaler med er-hvervsskolerne om meritgodkendel-se af visse eksaminer og studieforløb.

»Vi håber, vi kan give dem en flyven-de start på det næste studium, de kom-mer ind på,« siger Martin Vigild. j

DTU: Det er o.k., at studerende falder fra, bare de kommer videre

Jobbeskrivelse• Duskalisamarbejdemedprojekt-

cheferneudarbejdematerialetiltilbuds-givning,herunderarbejdsbeskrivelser,tidsplaner,ressourcebeskrivelseretc.

• Duvilfåansvaretforfærdiggørelseaftilbudpåbaggrundafinputfraorganisationen.

Kvalifikationer• Duerformentliguddannetingeniør

ogarbejdermedtilbudsgivningogkalkulationer–gernemederfaringfraentreprenørbranchen.

• Dueranalytiskogskarppåberegnin-gerneogforstårdeparametre,derindgårientrepriserne.

• Duarbejderselvstændigt,systematiskogeffektivtoganvenderit,sometnaturligtarbejdsredskab.

Vi tilbyder• Etselvstændigtogspændendejob

medentravlhverdagsammenmedgodekollegaer.

• Etjobiendynamiskvirksomhedikonstantvækst,hvordukanværemedtilatprægeudviklingen.

• Løn,dermodsvarerdinekvalifikationer,sundhedsforsikring,kørsel-ogpensions-ordning.

AnsøgningVilduhøremereomjobbet,erduvelkommentilatkontakteafdelings-chefMichaelMoseAndersentlf.70205980ellersemerepåwww.kamco.dk

Senddinansøgningpåf-job@kamco.dkellertilKamcoA/S,Thujavej13,5250OdenseSV.

- en entreprenørvirksomhed i vækst

Kalkulationsmedarbejder

www.kamco.dk

KamcoA/Serenlandsdækkendeentreprenørvirksomhed,deridagbeskæftiger250ansattepålandsplan.VirksomhedenharkontoriOdense,Hørning,GadstrupogiSakskøbing.KamcoA/Sudføreralleformerforentreprenørarbejderiforbindelsemedetableringogrenoveringafforsyningsledninger-kabler-vand-fjernvarme-kloakogmiljøopgaverforsåveloffentligesomstørreprivatekunder.

Pågrundaftravlhedivorestilbudsafdelingsøgerviendnuenkalkulationsmedarbejdertiludarbejdelseaftilbudsmaterialetilanlægs-ogforsyningssektoren.KamcoA/Serendelafenkoncern,ogduvilblivetilknyttettilbudsafdelingenpåtværsafkoncernen.

sitetet havde mange støttetilbud, som jeg ikke benyttede mig af, måske for-di jeg var for umoden,« siger hun.

Sigrid Møller har netop afsluttet et praktikforløb på Ingeniøren og ven-der til september tilbage til SDU for at færdiggøre sin journalistuddan-nelse. j

Rekordoptag på ingeniøruddannelsering.dk/160596>>

This is an opportunity to work with one of the industry’s most respected organisations in a highly pivotal and dynamic role. We place a great emphasis on the value and development of our employees, and you will be working among very dedicated and skilled colleagues. Our employees are one of our main values and we strive to be best in class when it comes to safety, environment and quality.

The technical focal point for own group of vesselsYou will be the technical focal point for a specified number of our offshore vessels and ensure technical management. As such, you will act as sparring partner for our vessels and be responsible for budget, cost control and optimization of the technical operations. You will plan dry dockings and monitor daily running costs as well as conducting annual performance appraisals of Captains and Chief Engineers serving on assigned vessels and in that regard act as enabler for their on-going development. You must perform

technical vessel inspections on assigned vessels and you will ensure full compliance for our vessels by follow ups on laws, rules and other regulations.

Experience within technical vessel operationYou have experience within technical vessel operation or a similar position onshore/offshore. You may preferably have a degree in Mechanical/Marine Engineering. It is crucial that you have outstanding communication skills in both verbal and written English. You have also good commercial awareness and well-developed analytical skills. You like to take initiatives to ensure constant improvements and you know the importance of sharing your knowledge with colleagues.

We offerYou will get a key position in a well-founded company offering our employees worldwide career opportunities and continuous growth.

Being part of our Technical Vessel Operation department you will join forces in running our technical vessel management. You will get the opportunity to further develop our technical operation to enhance safety, simplification, reliability and reduce emission. You also get the opportunity to be line responsible for HSEQ with liaison to relevant departments. The job makes it possible for you to work independently and shape the content of your job. You will get a broad international network along with travel activity up to 75 days a year.

Application and contactPlease apply online via www.maersk.com. For further information, please contact Peter Bak at +45 3363 4405 or peter.bak@maersk.com.

Technical Superintendent

Maersk Supply Service serves the offshore industry worldwide with more than 65 vessels, each with individual advantages. The fleet includes Anchor Handling Tug Supply Vessels, Subsea Support Vessels and Platform Supply Vessel. Services provided include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and rig moves. Maersk Supply Service employs an international staff of approximately 2,000 seafarers and 220 people onshore. Headquartered in Lyngby, Denmark

maersksupplyservice.com

Brænder du for at yde god service over for borgere og erhvervsliv? Så er du måske vores kommende teamleder.

Teamleder til By & Erhverv – genopslag

Vi er allerede rigtig godt på vej med god service til borgere og erhvervsliv, og vi vil være endnu bedre. Derfor søger Fredericia Kommune en ud-advendt teamleder til By & Erhverv, som bræn-der for service, har overblik og kan prioritere, lede og begejstre dygtige medarbejdere.

Du skal stå i spidsen for et nyt team, Erhverv & Byggeri, hvis pt. 12 medarbejdere leverer service til borgere og erhvervsliv i Fredericia. Teamet står for kommunens byggesagsbehandling og en række myndighedsopgaver på byfornyelses- og planlovsområdet, samt for konkrete målret-tede erhvervsindsatser.

Det er en meget vigtig opgave for teamlederen at få det nye team godt fra land, at styre res-sourcer og turde prioritere samt at videreudvikle systematik, arbejdsgange og processer, så vi gør tingene smartere uden at gå på kompro-mis med kvaliteten. Endvidere er det en meget vigtig opgave at udbygge og strømline vores servicering af virksomheder, borgere og projekt-udviklere.

Vi forventer, at du er robust og har erfaring med ledelse og med hele eller dele af Erhverv & Byggeris arbejdsområde, at du har erfaringer med at begå dig i en politisk ledet organisation – og at du har lyst til at prøve kræfter med nye områder.

Læs mere om stillingen på www.fredericia.dk , hvor du også finder en uddybende stillingsprofil.

Tiltrædelse:Den 1. november 2013 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: Den 26. august 2013 kl. 9.00.

Reg. project leader/expert Novozymes A/S  329506746

Teamleder Nukissiorfiit - Grønlands Energifor. 329506747

Ledningsmester til Fjernvarme Vestforbrænding 329506624

Automation Experts Arla Foods 329506748

Automation Expert Arla Foods 329506749

Automation Expert Arla Foods 329506750

Platform Controller Arla Foods 329506751

Team Manager Arla Foods 329506752

Leder DKs Nationale Biobank Statens Serum Institut 329506753

Products and Medical Devices NNE Pharmaplan A/S 329506754

HPLC Kemiker Novo Nordisk A/S 329506730

Projektleder JKS 329506756

Senior Quality Syst. Specialist Philips 329506757

Consulting microbiologist Teknologisk Institut 329506760

Lead Design Engineer BWSC 329506505

Arbejdsmiljørådgiver Rambøll Group 329506505

P rojektleder til procesindustri Niras A/S 329506763

Produktionsleder Pressalit A/S 329506761

Teknisk medarbejder Grundfos A/S 329506764

Projektleder/Lean Coach Grundfos A/S 329506765

R&D Project Manager Bang & Olufsen 329506766

Afdelingsleder Velux Gruppen A/S 329506767

Professor Aarhus University 329506685

Projektleder biogas PlanEnergi 329506561

Underviser i mat. og fysik Københavns Tekniske Gymnasium 329506769

QA Kemiker, Validering Chr. Hansen 329506770

Senior Project Manager Novozymes A/S  329506771

Ingeniør / Teknisk medar. Marel 329506469

Ingeniør / Teknisk ansvarlig SAWO 329506772

Business Developer Foss 329506773

Projektleder Roskilde Kommune 329506774

Teknisk chef Profil Partner ApS 329506775

GMP Specialist/Technician Fertin Pharma A/S 329506776

Projektleder Greenland Contractors 329506778

PT-tekniker/-ingeniør Grundfos A/S 329506777

PLC programmører 3p Technology Aps 52956

Experienced SW architects AHOC A/S 52958

Test Manager BoligPortal.dk ApS 53179

Nyuddannet SW-udvikler BoligPortal.dk ApS 53186

Sen. Bus.Intelligence-kon. d60 49388

Senior .NET-udvikler d60 49390

IT-udvikler Danpilot - Lodseriet Danmark 52791

Områdekoordinator Danske Bank A/S 52841

Lead Developer Danske Bank A/S 52554

It-forretningsudvikler Danske Bank A/S 52916

It-udvikler Danske Bank A/S 52917

Digital Graphic Designer Danske Commodities A/S 53110

Bus.Intelligence Developer Danske Commodities A/S 53173

Structured stud. developer Danske Commodities A/S 53175

Task Manager Danske Commodities A/S 53176

User Experience Designer Danske Commodities A/S 53111

Teknisk Man. - IT ark. og tek. Danske Spil 52984

Webudviklere til dr.dk DR 52976

Java EE/Web Developer Grundfos A/S 53233

Økonomikoordinator Københavns Kommune 52997

Opgave- og Fagkoordinator Københavns Kommune 52998

Systemejer Københavns Kommune 52999

Digital forretningsudvikler Københavns Kommune 53070

Experienced SW Producer Lego System A/S 52918

Sen. SharePoint Arc. / Con. Lego System A/S 52919

Backend Developer Lego System A/S 52980

Local. & Cont.Coordinator Lego System A/S 53008

Udviklere Netcompany 52815

IT-konsulenter Netcompany 52813

Nyudd. konsulenter Netcompany 52811

Forretningsanalytiker Nykredit 50744

Forret.. til IT Udvikling Nykredit 52263

ETL-udviklere Nykredit 52881

IT-supporter Roskilde Universitetscenter (RUC) 52963

Erfaren softwareudvikler Systematic 52880

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Job ID.

Senior Specialist DONG Energy A/S 329506780

VDC Specialist MT Højgaard A/S 329506781

Salgsingeniør Burmeister & Wain Energy A/S 329506759

Udviklingschef Mercuri Urval A/S 329506663

Projektleder Miljøministeriet 329506701

Maskiningeniør BMS A/S 329506722

Projektchef Action A/S 329506784

Hardcore kloakingeniør Odder Spildevand A/S 329506440

RF-ingeniør VELUX A/S 329506787

Sales Engineer Alfa Laval i Danmark 329506788

Hardware Developer ROXAR 329506790

Lead auditor - barselsvikariat Banedanmark 329506779

Ingeniør Erhvervs- og Vækstministeriet 329506791

Contract Manager Banedanmark 329506792

Serviceleder Profil Partner ApS 329506793

Process Engineer Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg) 329506330

Senior Piping Engineer Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg) 329506312

Development Engineer NKT Photonics A/S 329506683

Senior Pipeline Engineer Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg) 329506684

Driftchef Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsy. 329506686

Driftchef Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsy. 329506687

Electrical Power Engineer DONG Energy A/S 329506688

Leder Syddansk Universitet 329506690

El-ingeniør Grundfos A/S 329506691

Manager LEGO System A/S 329506692

Onshore HV Export Cable Man. DONG Energy A/S 329506694

Trafikplanlægger Rødovre Kommune 329506614

Specialist/projektleder HOFOR A/S 329506695

Ingeniør Dansk Dekommissionering 329506696

IT Process Lead Novo Nordisk 329506727

Metrology Engineer Novo Nordisk 329506728

Maskiningeniør, maskinmester Aarhus Universitet 329506729

Projektchef HR Navigator 329506732

Area Sales Manager Struers A/S 329506734

IT-medarbejder Region hovedstad - Gentofte Hospital 329506735

Engineer NNE Pharmaplan 329506736

Quality Engineer Novo Nordisk 329506739

Metrology Engineer Novo Nordisk 329506742

Rådgiver Teknologisk Institut 329506743

Procesingeniør Krüger 329506744

Regulatory project leader/expert Novozymes A/S 329506746

Projekteringsleder MTHøjgaard 329506745

Stilling Virksomhed Job ID.215 ingeniør- og maskinmesterjob

STILLING VIRKSOMHED JObID.

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

Leder i Grønlands geodatavirksomhedVi søger en kommunikerende og praktisk orienteret daglig leder af Asiaqs Geodata-gruppe. Du skal styre, følge op på arbejdet og økonomien samt medvirke til gruppens udvikling og trivsel. Endvidere skal du tage hånd om gruppens markedsføring overfor vores kunder og samarbejdspartnere i Grønland og internationalt.

Du skal, i samarbejde med gruppens faglige koordinator, bidrage til effektivisering af arbejdsmetoder med basis i ny teknologi og udviklingspro-jekter. Blandt andet skal der indføres en ny spatial data-infrastruktur til service for det grønlandske samfund.

Medarbejder / Konsulent til NunaGIS – Grønlands Web Mapping applikationAsiaq søger en nysgerrig og konstruktivt arbejdende person, hvor vi lægger større vægt på dine evner og interesse for IT og digitale kort end din uddan-nelsesmæssige baggrund. Du skal sammen med projekt-lederen for NunaGIS og Geo-datagruppens øvrige medarbej-dere tage del i drift og udvikling af NunaGIS, der primært omfatter Asiaqs geografiske data.

Det er vigtigt, at du i arbejdet med NunaGIS kan se mulig-heder frem for begrænsninger samt bidrage med markeds-føring og fundraising af udvik-lingsprojekter. Du vil få en bred kontaktflade i det grønlandske samfund, så grønlandsk-sprogede ansøgere vil være attraktive.

Asiaq leverer Geografisk Information i GrønlandBrugen af digital geografisk information vokser og Asiaq er Grønlands centrale geoda-tavirksomhed. Geodatagrup-pen arbejder med NunaGIS portalen, geodatabaserede konsulentydelser og producerer geografisk information af høj kvalitet, specielt kortlægning af topografi og tekniske grundkort, det sker via landmåling, foto-grammetri og remote sensing.

NunaGIS er et avanceret system af spatielle databaser, online services og web-soft-ware. Løsningen understøt-ter tværfaglig administration af stedbestemt information mellem Grønlands selvstyre, kommunerne og virksomheder i Grønland. Den udbygges løbende med nye funktioner og data.

Vi har tæt kontakt til brugere på hele kysten og afholder kurser med oplæg i grønland-ske byer. Der vil også være god mulighed for at deltage i spæn-dende udendørs feltarbejde i tværgående projekter.

Læs mere om stillingerne på www.asiaq.gl – oplev NunaGIS på dk.nunagis.gl

Løn – og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse vil finde sted i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant faglig organisation. For lederstillingen anvises der en personalebolig efter gæl-dende regler. Der må påregnes lidt ventetid på en permanent bolig. Flytte- og rejseomkost-ninger betales for den ansatte, medrejsende ægtefælle og børn ved tiltrædelse samt ved fratrædelse efter mindst tre års ansættelse.

Ansøgning Angiv om du søger stillingen som leder i Geodatagruppen eller medarbejder / konsulent til NunaGIS. Vedlæg CV samt øvrige relevante bilag herunder kopi af eksamensbeviser og evt. liste med væsentlige publi-kationer, der ønskes medtaget ved bedømmelsen.

Send ansøgningen til asiaq@asiaq.gl eller som A-post til Asiaq, Postboks 1003, DK-3900 Nuuk, Grønland.

Vi ser frem til at give dig nær-mere oplysninger om de ledige stillinger. Du kan kontakte os på telefon +299 348800 og tale med Projektchef Henrik Fenger Jeppesen eller Fagkoordinator Bo Naamansen.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 27. aug. 2013

Tiltrædelsesdato: 1. okt. eller efter aftale

Grønlands Forundersøgelser, Asiaq, søger kolleger til geografisk information

17Ingeniøren · Karriere · 9. august 2013 17Ingeniøren · Karriere · 9. august 2013

Læs mere på: job.dtu.dk

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttig-gøre naturvidenskab og teknisk viden-skab til gavn for samfundet. 9.000 studerende uddanner sig her til frem-tiden, og 5.000 medarbejdere har hver

dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbej-der. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

PROJEKTADMINISTRATOR til EU projekter

DTU Energikonvertering fokuserer på forskning, innovation og uddannelse inden for funktionelle mate-rialer og deres anvendelser i fx solceller, brændselsceller, elektrolyse, membraner og magnetisk køling. Til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren projektadmini-strator, der blandt andet skal supportere vores forskere med hensyn til administration af de større EU projekter instituttet er koordinator for.

Ansøgningsfrist: 8. september 2013

BeredskabsstyrelsenDatavej 163460 Birkerød

Tlf: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

Akademiker til Nukleart Beredskab

Beredskabsstyrelsen har en stilling ledig i afdelingen for Nukleart Beredskab. Du har eks. en naturfaglig eller ingeniørmæssig baggrund, og du har kendskab til radiologiske målemetoder, reaktorfysik og/eller helsefysik. Dertil er du it-vant, og har gerne erfaring med systemudvikling, SQL-databaser og GIS. Du har gode analytiske evner, og du forstår at kommunikere og formidle vanskelige emner, både på dansk og engelsk.

Interesseret?Du er velkommen til at kontakte chefen for Nukleart Beredskab, Jeppe Søndergaard Pedersen, på tlf. 45 90 62 40 eller chefkonsulent Steen Cordt Hoe på tlf. 45 90 62 47. Læs mere på vores hjemmeside; www.brs.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. august 2013 kl. 12.00. Samtaler gennemføres i uge 36.

KemikalieeksperterVi søger personer med mindst fem års erfaring fra kemikalieområdet generelt og specifik erfaring inden for enten massestrømsanalyser / kortlæg­ninger af kemikalier i samfundet, anvendelse og regulering af kviksølv og kendskab til kildetyper med kviksølvudledninger og/eller emissions­opgørelser.

www.cowi.dk

Job ID 329506802

TilsynsførendeVejanlæg over hele landet

Er du Vejbygger med stort V eller planer om at blive det og har du lyst til at indgå i et tilsynsteam og følge et af Vejdirektoratets store vejanlæg? Så er det måske dig vi står og mangler til spæn-dende projekter de kommende år? Så skriv til Lysemose Vejingeniører.

www.lysemoseaps.dk

Job ID 329506801

TrafikplanlæggerVej- og Trafikafdelingen i Rødovre Kommune søger en trafikplanlægger. Afdelingen har ansva-ret for myndighedsbehandling på vejområdet, drift og vedligeholdelse af kommunens 112 km vejnet. Vi har desuden opgaver indenfor kollektiv trafik og trafikplanlægning. I afdelingen er der 42 medarbejdere, hvoraf de 35 medarbejdere udgør markpersonale og værksted.

www.rk.dk

Job ID 329506614

LederDanmarks Nationale Biobank søger ny chef

Biobankchefen har det overordnede ansvar for biobankens drift, etablering af procedurer og for forvaltning af prøvematerialet. Herudover har biobankchefen det overordnede personaleansvar for en stor fysisk biobank, et nationalt biobank­register og et koordinerende center.

www.ssi.dk

Job ID 329506753

Automation ExpertSattline DCS migration

You will play a key part in the migration of Arla’s dairies onto a standardised automation platform. You will lead the analysis project ensuring a highly cost efficient approach on the Sattline migration projects. You have solid automation experience and a degree e.g. in engineering.

www.arla.dk

Job ID 329506749

Automation Expert, PLC HMIYou will help lead the development of IT templa-tes, and your key responsibilities will be to further develop the existing Siemens/Rockwell template architecture within PLC/HMI automation. Your background covers at least 8 years’ experience within the process, filling or packaging automation area.

www.arla.dk

Job ID 329506750

Platform ControllerYou will manage template libraries and site instances and provide rigorous version control across our strategic platforms: SAP MII, Wonderware and Siemens/Rockwell. You have solid experience with automation-related template version management and a degree e.g. within engineering or information systems.

www.arla.dk

Job ID 329506751

Team ManagerYou will lead 7 MES/Automation professionals and the development of Arla IT templates with the purpose of fastest possible outsourcing of the programming work. You are an MSc in Engineering or Project Management with 8 years’ Production-IT management experience and superior people management skills.

www.arla.dk

Job ID 329506752

Automation ExpertWarehouse

One of your key responsibilities will be to start the process of standardisation within the new area of Warehouse Automation across Arla’s dairies. Your degree within engineering or another rele-vant subject is supplemented by at least 4 years’ experience from the warehouse automation area.

www.arla.dk

Job ID 329506748

Kommende arrangementer · fra 16. august 2013

• Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding. Deltagelse i henhold til IDAs regler.

norDjyllAnD Arr. nr.16.08 Fredagsfest med Sømændene (tidl. "De glade sømænd") 307211

21.08 Skifergas i Nordjylland 301622

22.08 Opensource CMS med fokus Wordpress 307468

22.08 Dessertvine - De senhøstede vine i fokus 997294

23.08 Rundvisning med ølsmagning på Bies Bryghus 307208

24.08 Førstehjælp ved tilskadekomst og sygdomme 307301

27.08 • Nordjyske Planlæggere inviterer på en historisk byvandring 307555

28.08 Besøg universitets laboratorier for Akustik 307579

29.08 • Prezi Introduktionskursus Niveau I 997509

31.08 Besøg på Hjallerup Mekaniske Museum 301633

01.09 DRIVHUSET "Den Grønne Købmand" 307597

01.09 Solfangere, kaffe og kagebord 997173

02.09 Besøg på verdens nordligste vingård 307419

03.09 Internet of Things + Wireless + Cloud 307471

05.09 Bustur til HI-messen 307655

05.09 Brugervenlig Emballage - med IDA Nord på HI-messen 307535

05.09 Trådløse sensorer - med IDA Nord på HI-messen 307536

05.09 Kredsløbsdesign – C2C, Cradle to cradle i det byggede miljø 307537

05.09 Mineralske råstoffer 307538

06.09 Svampetur i Vendsyssel 307350

08.09 • Cirkusrevyen 2013 - Ekstra forestilling! 997617

17.09 Projekt Nulskrald: Et liv uden spild 307516

19.09 Den Spanske Flue på Aalborg Teater 307280

21.09 Golf for Nordjyske ingeniører og ledsagere 307590

24.09 Glatføre- og manøvrekursus 307286

KøbenhAvn Arr. nr.17.08 En dag i den Bornholmske jungle (High Park Bornholm) 307582

19.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 307217

22.08 Besøg på minkfarm i St. Valby ved Roskilde 997523

22.08 Helbilsgodkendelse og direktiv 2007.46.EF 307292

24.08 MTF sommerudflugt 307312

27.08 Mindfulness i teori og praksis 307656

28.08 Fuglsang Herregård og Kunstmuseum 997524

28.08 Mental robusthed 307397

28.08 Sådanne skaber du loyale kunderelationer 307593

29.08 Danmark som telemedicinsk foregangsland 301653

02.09 VM - Økonomistyring og ressourcestyring 307385

02.09 • Aftensmad i Zoo, isbjørne- og elefantanlæg 997527

03.09 • Karriereplan - 6 timers karrieretjek 996978

03.09 • Tag på krydstogtskib - uden at sejle 307328

03.09 2D – Engineering & Schematics seminar med Intergraph 307625

03.09 Intergraph P&ID diagram og HAZOP Risk Analysis 307626

03.09 Recirkulering af byggematerialer 307568

03.09 • Hurtiglæsning 307329

04.09 Brede Værk og Brede Spisehus - Rundvisning og frokost 997529

04.09 Introduktion til Prezi 301644

04.09 Fokus på projektværktøjer, design og facilitering 307326

04.09 Radical Collaboration® 307640

05.09 Rundvisning på P&T – Museet i København 997531

05.09 Her skabtes Matador - Nordisk Film, Valby 997530

05.09 Stress Analysis - Intelligent & Rule driven CAD System 307649

05.09 Intergraph CADWorx 3D plant Design system 307652

05.09 Digitalisering frem mod 2020 – Initiativer & Resultater 307376

07.09 FLIK Netværksmøde 307415

09.09 Øg din præstation og trivsel gennem kurset 307411

09.09 Teach your Tools, use Artificial Neural Networks 307379

10.09 Tekniske muligheder i de danske ressourcer 307485

10.09 Byvandring i Frederiksværk inkl. Krudtværk 997532

10.09 • Det nybyggede M.S Museet for Søfart 997534

11.09 Besøg Danmarks største vingård 997535

12.09 Webinar - A training session about ”Networking” 307418

12.09 Selvtillid og selvværd 307351

KøbenhAvn/fortsAt Arr. nr.12.09 Jobsøgning 307332

16.09 Kystradions udvikling fra "Gnist-sendere til Satellit-radio" 301661

16.09 Sådan får du et JA! 307346

17.09 IT i praksis - tendenser, teknologi og udvikling 307299

17.09 [EGR]Distribueret intelligens i pumpesystemer 307660

18.09 Tendenser i arbejde og helbred 307400

18.09 • Frida Kahlo, særudstilling på Arken 997538

18.09 Forretningsforståelse 307353

18.09 • Sådan får og bevarer du et højt energiniveau hele dagen 997343

19.09 • Københavns Nordhavns udbygning 997540

19.09 Ekskursion til forsøgsområdet på DTU 307644

20.09 Intelligent byggeri - interferens og EMC forhold 307362

23.09 Undervandsstøj fra skibe 307260

23.09 Professionel Projektledelse 1 og 2 307422

23.09 Professionel Projektledelse 1 301618

24.09 Arkitektur og kunst på LO skolen - Rundvisning og frokost 997541

24.09 Saving Democracy from E-voting 307384

24.09 Kom i gang med egen virksomhed 307344

25.09 Designpsykologi for ingeniører 307361

25.09 Webinar - Spis dig til toptunet hjerne- og kropskemi 307416

25.09 Det konstruktive møde 307453

25.09 Webinar - Overskud i rejselivet 307417

østjyllAnD Arr. nr.24.08 • Besøg i Djurs Sommerland 307243

26.08 Motorvejsbyggeriet gennem Silkeborg 997616

27.08 • Besøg Dansk Supermarkeds automatiske højlager 307349

27.08 Bioplast og naturfibre i nye industrielle applikationer 307366

27.08 LEAN og Stress 307452

28.08 Fyraftensmøde om fjernvarme 307664

29.08 • Karriereplan - 6 timers karrieretjek 996971

03.09 3D print bliver større end internettet! 307499

03.09 Hands-on innovationsformater anno 2013 307501

03.09 10 tech-tendenser lige nu! - Innovationsdag med IDA Øst 307502

03.09 Innovations-toolboxen fyldt med nye værktøjer 307503

03.09 Tag ordet og bliv hørt, forstået og husket 307528

04.09 Kina i dag - og hvor er de på vej hen? 997587

05.09 • Festuge Jazz med IDA - Aarhus afd. - Bemærk ændret dato! 307360

12.09 • Torsdagsforedrag: Skagensmalerne 997224

12.09 A training session about ”Networking – the Danish way" 307420

19.09 Dansk Betondag 2013 307490

23.09 IE direktivet nye muligheder og udfordringer 307364

24.09 • Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng 996979

25.09 Smarte tips & tricks i Excel 2010 307433

sjællAnD Arr. nr.19.08 Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 997086

20.08 Tomat, Chilly og krydderi kursus 996042

27.08 Hvad gør vi med atomaffaldet i DK? 307541

28.08 Fremtidens danske råstof kommer fra rensningsanlæg 307216

28.08 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 997358

31.08 Besøg på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 307570

02.09 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 997087

05.09 • Sankt Hans Hospital på godt og på ondt’ 307272

11.09 Kulturel tur til Æbelholt Kloster med Seniorudvalget 996919

12.09 Lean Six Sigma i praksis 307518

14.09 Gokart - for hele familien 996408

14.09 Oplev den teknologiske udvikling over 100 år. 307637

17.09 Mineralske råstoffer 997615

17.09 Danfoss nyeste inden for ventilations- og varmeautomatik 307523

18.09 Slentretur i København, denne gang på Vesterbro 996921

norDsjællAnD Arr. nr.18.08 Bowlingdyst og spisning 307526

21.08 • Eremitageslottet 307521

22.08 Nyt job - men hvordan? 307666

22.08 Besøg Ejbybunkeren på Vestvolden 997621

22.08 "Bakkens Hvile" incl. spisning på Bakkens Perle 307359

22.08 Gillelejerevyen - 2013 307251

24.08 Ægte svensk krebsekalas 307456

28.08 Solhuset Danmarks første CO2 neutrale daginstitution 307295

01.09 SMUK kvindeløb i Hillerød 307240

05.09 Gilleleje 43.Redning af danske jøder 307550

08.09 Broncetriathlon i Hillerød 307325

10.09 "Spies & Glistrup" film + spisning i Værløse Bio 307602

11.09 Hvornår er bygninger værd at bevare 307296

14.09 • EREMITAGESLOTTET - rundvisning med guide 307482

20.09 Vinfestival 2013 307598

20.09 Som vinden blæser ... i Rundetårn 307288

21.09 Rundvisning på den tidligere Flyvestation Værløse 307556

25.09 Teater - Javel, hr. Minister 307661

25.09 • Conditori La Glace 996549

fyn Arr. nr.20.08 • Rundvisning i den renoverede park til Glorup Gods 307437

20.08 Thomas B. Thrigesgade - en motorgade 997397

22.08 De nye digitale krav og muligheder for borgere 307500

24.08 Familieudflugt til Romsø 997466

29.08 Odenses udvikling, ved Rådmand Steen Møller 996024

31.08 Ø-hop til Skarø 996854

03.09 Teknologisk Fundraising 307451

03.09 Nordatlantisk hus - Teknisk og brugmæssig gennemgang 307657

07.09 • Godnat til dyrene i Odense Zoo 997608

10.09 Thomas B. Thrigesgade - modernisme og bystrukturen 997414

17.09 Se Nordatlantisk Hus og hør om det nye Science Zoo 307438

18.09 Ingeniør - Hvad bringer fremtiden? 307472

19.09 Udflugt til Askov Højskole og Vejen Kunstmuseum 996026

24.09 Introduktion til LinkedIn 307469

25.09 Status for Letbanen i Odense med Site Visits 307305

26.09 En eftermiddag i musikkens tegn v.Børge Wagner 996025

vestjyllAnD Arr. nr.28.08 • Besøg på byggepladsen ved Vestre Landsret, Viborg 307207

28.08 • Dårlig hukommelse, glemsom? 997104

29.08 • Friske ørreder, hvordan bliver de til og hvordan smager de? 307520

03.09 Primo Tour - en moderne udgave af et rejsebureau 307489

04.09 Øko-ræseren fra Aarhus Universitet og AU Herning 307512

04.09 Fra udvikling til produkter - hvad virker? 307509

04.09 IVÆRKSÆTTERI - foredrag ved Viborg Erhvervsråd 307513

04.09 IVÆRKSÆTTERI - foredrag ved Patrick Vogel 307508

04.09 Øko-ræseren fra Aarhus Universitet og AU Herning 307517

10.09 JEMA AGRO & JEMA LIFT - 2 virksomheder i et besøg 997105

19.09 Mad & Bio 307615

25.09 Fra karosseri til specialbygget lastbil på 700 timer 997102

syDjyllAnD Arr. nr.21.08 Portefølje- og ressourcestyring med Project Server 2013 301658

03.09 Fiskeri- og Søfartsmuseet Saltvandsakvariet i Esbjerg 307367

05.09 Forskellen på mænd og kvinder 307269

18.09 Pizza og Bio 307643

18.09 Teaterkoncert Alsion - et festfyrkeri af populærmusik 307227

23.09 • Vindmøllecruise til Horns rev I+II 996741

Portefølje- og ressourcestyring med Project Server 2013 Arr. nr. 301658

Læs mere på ida.dk.

• 21. august, kl. 17-20• Scandic Hotel, Kokholm 2, Kolding• Betalingsarrangement. Deltagelse er gratis for medlemmer af IDA • Tilmelding på ida.dk senest 16. august

21. august sydjylland

MASKInTeKnISK GruPPe, SyDjySK reGIon

Danmark som telemedicinsk forgangsland Arr. nr. 301653

Læs mere på ida.dk.

• 29. august, kl. 9-16• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 23. august

29. august københavn

SelSKABeT for SunDHeD, VelfærD oG TeKnoloGI

el Dorado Arr.nr.: 307470, 307462

Eventyrteatret indtager Glassalen i Tivoli med forestillingen EL DORADO - Jagten på den gyldne by. Der bliver spænding, sjov, sang og dans, når Eventyrteatret giver sig i kast med inkaernes mytologiske verden. Traditionen tro underholder Eventyrteatrets unge skuespillere lige fra publikum kommer ind i Tivoli, til de forlader forestillingen. Billetten giver sam-tidig adgang til Tivolis Halloween, så hele familien kan få en hyggelig eftermiddag med både teater og forlystelser.

Prisen for arrangementet inkl. adgang til Tivoli er for IDA medlemmer og 3. ledsagere 225,- kr. pr. person inkl. gode billetter til forestillingen.

Bemærk forestillingen er ikke egnet for børn under 5 år.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

• 12. oktober, kl. 12-14.30 (arr.nr. 307462)

16. oktober, kl. 15-17.30 (arr.nr. 307470)• Glassalen, Tivoli, Vesterbrogade 3, København V• Betalingsarrangement• Bindende tilmelding på ida.dk senest 12. september

12. og 16. oktober københavn

KulTurforuM

Go Kart ’le Mans’ kørsel Arr.nr.: 307217

Afprøv dine evner som go kart kører på et af Danmarks stør-ste udendørs anlæg - 1200m og 8 til 12 m bred asfaltanlæg.

Der startes kl 17.00 med holdinddeling, instruktion i køre-teknik og køresikkerhed, valg af af køredragt og styrthjelm, som udleveres på området. Den indvendige overtrækshue kan beholdes efter løbet.

Løbet køres fra 18.00 til 20.00. Et hold er på 4 personer/førere, og der er max. 25 go karts på banen. Efter dysten og præmieoverrækkelsen serveres 1/2 grillstegt kylling med kartoffelsalat og grønt. Dette koster 110 kr. pr. person og skal bestilles og betales sammen med tilmeldingen.

Deltagergebyr: 250 kr. medlemmer, studerende 200 kr., an-dre 350 kr. Priserne er uden spisning og iht. IDAs regler. Hvis I ønsker at bestemme holdsammensætning, skriv en mail med navnene til: obalslevc@gmail.com, efter jeres tilmel-ding til IDA. Vi håber, at mange har lyst til at blive og spise og snakke løbets resultater efter ”kampen”.

• 19. august, kl. 17-20• roskilde racing Center, Abildgårdsvej 1-3, roskilde• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 14. august

19. august københavn

AuToMoBIlTeKnISK SelSKAB

Helbilsgodkendelse og direktiv 2007/46/ef Arr.nr.: 307292

Mange køretøjsbyggere oplever nye udfordringer ved eks-port af køretøjer, idet mange lande har indført nye krav med henvisning til direktiv 2007/46.

Kom og hør om hvorfor, hvornår og hvordan der opnås god-kendelse efter de nye fælles europæiske regler?

Der stilles bl.a. nye krav til køretøjsproducenterne, som skal have et kvalitetsstyringssystem, CoP (Conformity of Produktion), og teknisk dokumentation, som beskriver køretøjerne i detaljer.

Mødet henvender sig til køretøjsfabrikanter, opbyggere, bilimportører og andre, som beskæftiger sig professionelt med godkendelse af køretøjer.

Deltagerafgift: Kr. 475, som omfatter forplejning under mø-det samt afsluttende buffet. Deltagelse iht. IDAs regler.

Læs mere på ida.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Tilmel-ding er også mulig på moede@ida.dk.

• 22. august, kl. 13.30-19• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 16. august

22. august københavn

AuToMoBIlTeKnISK SelSKAB

Kursus i forbrændingsteknik Arr.nr.: 301623

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsud-styr.

Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i for-længelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbespa-relser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af brændslet. En forståelse både for den teoretiske beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere effektivitet.

Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende anderledes brændsler som biomasse og affald til varme- og kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som muligt.

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver des-uden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt strå-lings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.

• 12. november, kl. 8 til 13. november, kl. 17• Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V• Betalingsarrangement• Tilmelding på ida.dk senest 13. oktober

12.-13. november københavn

IDA-enerGI

Arrangementer · Se mere på ida.dk

Deltagelse i henhold til IDAs regler.

MTf sommerudflugt Arr. nr. 307312

Sommerudflugt med MtF med rundvisning og let picnic på Københavns befæstning 1880 - 1920, Garderhøjfortet og Charlottenlund batteri.

Se program på ida.dk.

• 24. august, kl. 11-14• Garderhøjfortet, Garderhøjfortet 4, Gentofte• Deltagelse er gratis• Tilmelding på ida.dk senest 16. august

24. august københavn

MIlITærTeKnISK forenInG

➜ Se alle IDAs gode tilbud på ida.dk

Ingeniøren9. august 2013 ing.dk

32IngenIørens bagsIde Trekronergade 26, 2500 Valbylynch@ing.dkLYNCH

Enhver sandhed passerer gennem tre stadier: Først latterliggøres den, så modarbejdes den, og så anses den for indlysende. arthur schopenhauer

Ugens tophistorie

Som en udløber af debatten om journalistenheden ‘Runde­taarn’ kom jeg lige før som­merferien til at skrive noget sludder om, hvad H.C. Ander­sen muligvis har ment med bemærkningen om størrelsen af hundens øjne i eventyret ’Fyrtøjet’. Den ene hund havde som bekendt ’Øjne så store som Rundetaarn’, hvilket imidlertid hverken hentyder til højden eller bredden, som jeg vankundigt lod formode.

Først tak til Henning Nør-gaard Pedersen fra Maribo, som bad mig kontakte astro­nom Erling Poulsen, hvis jeg gerne ville have den rigtige hi­storie om Rundetaarns ‘øjne’. Erling Poulsen beskæftiger sig med videnskabshistorie og

formidler astronomi og byg­ningshistorie på det gamle tårn, hvor han i over 30 år har været observator og siden mid­ten af 1990’erne leder af det – nu offentlige – observatorium.

Erling Poulsen sendte mig det flotte opslag fra Almanak­ken fra 1746, hvor tårnet sta­dig ses med Ole Rømers to­kuplede observatorium. Bille­det blev brugt på forsiden af

Almanakken fra 1701 frem til ca. 1850 – uanset at Rømers observatorium var brændt i 1728, fortæller Erling Poul­sen.

Så da ’Fyrtøjet’ blev udgivet i

H.C. Andersens hundeøjne brændte i 17281835, havde H. C. Andersen – og mange med ham – altså stadig forsidebilledet fra Al­manakken i erindring, selv om toppen af tårnet ikke læn­gere så sådan ud. Hvilket me­get naturligt kunne få digte­ren til at sammenligne kupler­ne med to store øjne, der kig­ger op mod himlen.

Også tak til Ole Henningsen fra Albertslund, der sendte samme billede af tårnet fra Almanakkens forside, men fra årgang 1833. Desuden tak

til Line Jørgensen fra Odense for enslydende forklaring om de to nedbrændte kupler, idet hun dog ikke vil udtale sig om, hvor meget større end mølle­hjul, det så bliver.

Hun fik i øvrigt forklarin­gen ved en rundvisning hos netop Erling Poulsen på en overskyet aften uden stjerner.

Så er denne vigtige teknik­ og kulturhistoriske sag hel­digvis helt på det rene – igen takket været vore (tilsammen) alvidende læsere! j Lynch

ALmANAkkEN ANNo 1746. Illustrationen med Runde- taarns to-kup-lede tårn- top blev bragt i udgaverne fra 1701 til ca. 1850 – og der-for også, da ‘Fyrtøjet’ ud-kom i 1835.

Ugens feriefamiliefoto

Som nogle nok vil huske, kom jeg for en del år siden til at bringe et billede af en sports­trænet læser, der sad og læste vort blad højt – nemlig på top­pen af Kilimanjaro. De følgen­de år indløb en lind strøm af Ingeniørenlæserfotos fra di­verse eksotiske steder, herun­der endnu flere fra Kilimanja­ro, som dokumentation for, at bagsidelæsere gerne farter ver­den rundt.

For endnu længere tilbage efterlyste jeg historier om ’in­geniørklaner’, altså familier med usædvanligt mange inge­niører. Rekorden var vist nok 18 ingeniører fordelt over tre­fire generationer i samme fa­milie.

Her ved sommerferiens slutning i sidste uge indløb en uventet kombination af disse klassiske bagsidegenrer fra en er M’er (faststofmekanik), DTU årgang 1984. Han sendte vedstående velkomponerede foto, der forestiller en mindre

ingeniørklan på en ferierejse, naturligvis alle sammen ivrigt læsende i vort blad:

Hej LynchMed et par ulæste ’Ingeniøren’ i bagagen og familien på ferie i Tyrkiet fandt jeg det oplagt at reagere på en bedaget opfor­dring fra Bagsiden.

På billedet ses en familie be­stående af fire ingeniører (de to er studerende – der må gæt­tes på hvilke) i en tyrkisk luft­havn – travlt optaget af en arti­kel om 100­året for Niels Bohr.HilsenJacob Dybbro– – –Tak for det fornøjelige ferie­

familiefoto. Det var ganske rigtigt en meget interessant artikel, og det glæder mig, at I ikke lod jer forstyrre så meget af ferien, at I gik glip af den.

I andre har sikkert allerede gættet, at det er Jacob Dybbro, der sidder yderst til venstre. Ved siden af ham ses sønnen Rasmus Dybbro Engelsholm (der har afsluttet 10. semester på Fysik og Nanoteknologi på DTU) og siddende til højre hans mor Gitte Engelsholm (akademiingeniør, datalinjen, DIA 1985). Datteren Signe Dybbro Engelsholm (har afslut­tet 4. semester på ‘Medicin og Tech­linjen’ på DTU og Pa­num Instituttet) står bagved og læser med på artiklen om Niels Bohr.

Mens familien svedte i Tyr­kiet, gjorde vi andre forresten det samme her i Vangede, hvor sidste uge bød på 29 grader i skyggen. Hvilket igen belærte os om, at man – hvis man kan tage fri til det – med fordel kan besøge de varme lande om vin­teren. j Lynch

Ny ingeniørklan under opbygning

INgENIørkLANEN Dybbro Engelsholm blev foreviget med deres yndlingslekture i en tyrkisk lufthavn.

Ugens tilbud

For det tilfælde at enkelte af jer endnu ikke er med på ‘fjæsbo-gen’ – eller bare ikke har været ‘på’ i sommerferien – og derfor ikke har klikket ‘like’ til Bagsi-dens digitale aflægger dersteds (kaldet ‘Ingeniørens Backsite’ på valbyengelsk), genoptrykker vi her et af ferietidens interessan-te læserinput derovrefra:

Kære LynchJeg faldt over et tilbud i Super­Brugsen, som fortjente at blive

foreviget. Et interessant til­bud, hvis man påtænker ti­dens fertilitetsproblemer og sammenligner med markeds­prisen for kunstig befrugt­ning.Med venlig hilsenNiels Gravesen– – –Tak for billedet af det interes­sante befrugtningstilbud.

Bemærk for resten literpri­sen på 1.633,33 kr. Hvis det er den specielle væske, jeg umid­delbart gætter på, er det da for­bavsende billigt ... j Lynch

Hastetilbud i Brugsen?

SUpErtIL-BUd – be-mærk den rimelige literpris ...

10-port Gigabit Unmanaged Fiber Switch...

EDS-210A serien er en ny kompakt switchfra Moxa, med Gigabit SFP fiber porte.Vælg mellem 2 fiber og 8 RJ45 eller 5 fiberog 5 RJ45. Temperaturområde -10 til 60°Celler udvidet -40 til 75°C. Læs mere her…

Transformervej 312730 HerlevTlf. 4485 8000

www.thiim.com/moxa/EDS-210A

MOXADirekte

Skruede stålpæle• Enkel• Hurtig• VibrationsfriHar du brug for et fundament?

- Så kontakt os.Vi funderer master, bygninger, spuns-vægge, skorstene, vejskilte mv.

Vi funderer master, bygninger, spuns-vægge, skorstene, vejskilte mv.

ScrewFast Skruepæle- fundering og stabil isering

Tlf. 70 20 33 01 info@uretek.dkwww.uretek.dk

3D printet kvalitets prototyper til tiden!

+45 43 99 37 36www.damvig.dk

18 års erfaring!

davi

nci.

dk -

765

0 28

50

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk

Verdensklasse koblinger og bremser fra

Maskindirektivet • CE-mærkning • RisikovurderingATEX • DS/EN 60204-1 • DS/EN ISO 13489-1 og -2

Spørg bare på stand E4014

www.sew-eurodrive.dk

Driving the world