1

30. maj 2011

SKC/bf

J.nr. 033-2

Referat fra direktionsmøde torsdag den 26. maj 2011 og fredag den 27. maj 2011

Til stede:

Jens Oddershede

Bjarne Graabech Sørensen

Flemming G. Andersen

Per Michael Johansen

Henrik Pedersen

Ole Skøtt

Jesper Strandskov

Henning Andersen

Aase Lindahl

Steen Kærn Christiansen (sekretær).

Dagsorden, den 26. maj 2011:

1. Lederudviklingsforløb

Dagsorden, den 27. maj 2011:

1. ECTS-label på SDU

2. Frafald på og fravalg af kandidatuddannelserne

3. Leiden benchmarking

4. Meddelelser

5. Eventuelt

2

Referat, den 26. maj 2011:

Ad 1. Lederudviklingsforløb

Med deltagelse af:

Kresten Engelbreckt, Ankerhus/Udviklingskonsulenterne

Ambrosia Hansen, Kompetenceområdet

Morten Novrup Henriksen, Kompetenceområdet

Lone P. Iversen, Ledelsessekretariatet

Sagsfremstilling:

Evaluering af pilotforløbet

Pilotforløber for SDUs lederudviklingsprogram er gennemført med 13 deltagende ledere, der alle

har haft medarbejdere, chefer og samarbejdspartnere til at besvare en 360 graders feedback.

Lederne har efterfølgende haft en samtale med en konsulent, hvor de har fået præsenteret deres

feedback. De fleste af lederne har holdt møde med deres chef efterfølgende, og nogle har også nået

at præsentere feedbacken for deres medarbejdere.

Alle, der har været involveret i pilotforløbet, har i forbindelse med evalueringen af pilotforløbet fået

tilsendt et elektronisk spørgeskema, og lederne har været inviteret til en rundbordssamtale herom.

De ledere, der ikke kunne deltage, er blevet interviewet af en konsulent.

Rapporten over evalueringen er vedlagt som bilag til dette punkt.

I forhold til spørgeskemaet peges der er i evalueringen på flg.:

At gennemarbejde spørgerammen igen for at sikre, at spørgsmålene bliver mere dækkende og

præcise samt bedre formuleret.

At vurdere om der skal være færre spørgsmål.

At udarbejde et særligt spørgeskema til samarbejdspartnerne, der kun indeholder spørgsmål, der

er relevante for denne gruppe.

Antallet af medarbejdere, som kan udvælges, udvides. Lederne kan få et mere dækkende

grundlag for sin feedback ved at inddrage flere forskellige respondenter fra medarbejdergrupper.

Vi foreslår derfor, at lederen til sin lederfeedback, i samarbejde med sin chef, udvælger min. 5

og maks. 20 medarbejdere. Derudover skal lederen ligeledes udvælge min. 3 kolleger og/eller

samarbejdspartnere og gerne op til 6.

At ikke-anonyme kommentarer fastholdes.

I forhold til informationen og forløbet peges der er i evalueringen på følgende:

Informationen skal tydeliggøre baggrund og formål, herunder sammenhængen til opfølgning og

lederudviklingsinitiativer.

Ledelseskodeks skal i højere grad kommunikeres i organisationen, så evalueringsgrundlag og

sammenhængen mellem spørgeskema og ledelseskodeks tydeliggøres.

3

Ledelseskodeks beskrives mere udførligt med henblik på at eksemplificere og uddybe tankerne

bag de fire kernekompetencer.

Arbejdsgruppen peger desuden på følgende som opfølgning på evalueringen:

Forløbet ejes fortsat af direktionen og er praktisk forankret i HR-Udvikling. Der nedsættes en

arbejdsgruppe, som praktisk ansvarlig for planlægning og gennemførelse.

Der nedsættes en referencegruppe bestående af ledelsesrepræsentanter til at kvalificere forløb og

sparre med arbejdsgruppen.

Fagpersoner fra SDU inddrages i forhold til metoden, der anvendes i spørgeskemaet.

Den individuelle tilbagemeldingssamtale med intern eller ekstern konsulent samt samtalen med

nærmeste chef fastholdes som et minimumskrav for opfølgningssamtaler.

Lederne bør som minimum sikre en kvittering/tilbagemelding til respondenter (medarbejdere).

Lederne støttes i og opfordres til at tage dialogen med medarbejdere.

Der skal prioriteres en sammenhængende opfølgningsproces, som fastholder fokus hos lederen,

men som også støtter lederen i at tage dialogen med medarbejdere og egen chef.

Der skal prioriteres organisatoriske opfølgningstiltag og -proces mhp. at accelerere den

organisatoriske effekt af lederfeedback.

SDUs lederudviklingsprogram for efteråret 2011

Dokumentet ”Lederudvikling på SDU” er den første udgave af et samlet dokument, der beskriver

hele programmet. Dette dokument skal i den endelige udgave give deltagerne en samlet beskrivelse

af programmet samt baggrunden herfor.

SDUs lederudviklingsprogram indeholder flg. elementer:

Programmet indledes med et fælles møde i Odense, hvor alle ledere inviteres til at få en

præsentation af SDUs ledelseskodeks, 360 graders feedback og de lederudviklings-

aktiviteter, der følger efter feedbacken.

Lederne gennemfører en 360 graders lederfeedback. Denne sættes i gang i ”bølger” med 18

ledere.

I forlængelse af 360 graders feedback deltager lederne i et seminar, der varer to dage. På

seminaret deltager de 18 ledere, der har været med i ”bølgen”.

På seminaret sammensættes ledersparringsteams, som efterfølgende selv arbejder med deres

ledelsesopgaver. Hvert ledersparringsteam får mulighed for at trække på en konsulent til tre

samtaler á fire timer i det efterfølgende år.

Lederen har en samtale om sin feedback med sin chef.

Lederen gennemfører møder om sin feedback med sine medarbejdere.

Lederen giver tilbagemelding til de kollegaer og samarbejdspartnere, som har givet

feedback.

Lederen kan med udgangspunkt i sin handlingsplan deltage i forskellige former for

kompetenceudviklingsforløb. I den forbindelse vil der blive gjort opmærksomt på SDUs

egne udbud f.eks. masteruddannelser inden for ledelse, som relevant kompetenceudvikling

for ledere.

De enkelte områder kan organisere forskellige former for lederaktiviteter for deres ledere og

ledergrupper.

4

Udrulningsplanen bygger på, at 360-graders feedback igangsættes i bølger af ca. 18 ledere ad

gangen. Hver bølge er sammensat på tværs af hovedområder med lederne på sammenligneligt

ledelsesniveau. I løbet af 14 arbejdsuger med start i uge 39 2011 er alle i gang eller færdige med

deres forløb. 20 arbejdsuger efter det første skema er udsendt – uge 13 i 2012 - er det sidste seminar

afholdt.

Direktionen kan vælge at dele af det skitserende program ikke medtages eller, at der f.eks. anvendes

færre eller flere ressourcer til hele forløbet eller enkelte dele.

Budget

Budgettet er opstillet for to pakker samt en fase 2:

Pakke 1: 360 graders feedback, samtaler med konsulent, leder og medarbejder, 2 dages seminar

samt opsamlingsrapport.

Pakke 2: Samme moduler som pakke 1 men udvidet med ledersparringsteams, der dannes på

seminaret. Til ledersparringsteamets arbejde tilbydes et "Klippekort" svarende til 3

samtaler a 4 konsulenttimer pr. ledersparringsteams ved HR-udviklings konsulent.

Klippekortet kan anvendes op til et år efter seminaret, hvor ledersparringsteamet blev

sat i gang (det forventes i beregningerne at 2/3 af timerne faktisk vil blive brugt).

Udgifterne er beregnet efter to bemandingsmodeller:

Model 1. Bemandingsmodel 1 hvor HR-udviklings organisationskonsulent løser opgaven i

samarbejde med konsulenter fra et konsulentfirma (f.eks. Udviklingskonsulenterne).

Denne model giver et meget stort træk på eksterne konsulenter og stiller store krav til

projektledelse i HR-udvikling.

Intro

Fælles (½ dg)

360 gr.

Individuel

Opfølg-

nings-

seminar

Fælles (2 dg)

Leder-

sparrings-

team

Opfølg-

nings-

seminar

Fælles (½-1

dg)

Tvær-

gående

lederud-

vikling

Udvikling af organisation og ledelsesteam (de enkelte områder)

Udvikling af personligt lederskab (individuel udviklingsplan/-mål)

Masterudd. Inst.lede

r

er

Efterår 2011

CUU AEU Mentor Netværksgr.

Vinter 2011 2012-

5

Model 2. Bemandingsmodel 2 hvor HR-udvikling projektansættes en konsulent i otte måneder

til opgaven. Denne model reducerer forbruget af eksterne konsulenter og giver

derudover ressourcer til projektledelse.

Specifikation af udgifter. I de vedlagte bilag vedr. økonomien er udgifterne brudt op i moduler.

Udgifter til tilpasning af spørgeskema og informationsmateriale efter pilotforløbet, IT-udgifter samt

opholds- og mødeudgifter er specificeret. I oversigtsform er udgifterne følgende:

Pakke 1, model 1: 2.293.146 kr. svarende til 15.086 kr. pr. deltager.

Pakke 1, model 2: 1.657.926 kr. svarende til 10.907 kr. pr. deltager.

Pakke 2, model 1: 2.394.479 kr. svarende til 15.753 kr. pr. deltager.

Pakke 2, model 2: 1.739.259 kr. svarende til 11.442 kr. pr. deltager.

Indstilling:

Det indstilles, at direktionen drøfter

evalueringen af pilotforløbet og tager stilling til de områder, hvor der er behov for

justeringer,

ambitionsniveauet for lederudviklingsprogrammet og i den forbindelse forholder sig til det

samlede program samt de enkelte elementer. I denne sammenhæng forholder direktionen sig

også til udrulningsplanen,

de forskellige modeller for økonomien i programmet og beslutter, hvilket budget for

lederprogrammet, det skal arbejdes inden for.

Referat af punktet:

Evaluering af pilotforløbet

Jens Oddershede takkede for indsatsen og gav udtryk for, at der er en overordnet positiv evaluering

af pilotforløbet. Der er behov for nogle justeringer, og følgende blev besluttet:

Spørgeskemaet

Spørgerammen gennemarbejdes igen for at sikre, at spørgsmålene bliver mere dækkende og

præcise samt bedre formuleret.

Færre spørgsmål.

Tættere sammenhæng mellem overskrifter og spørgsmål.

Der udarbejdes et særligt spørgeskema til samarbejdspartnerne, der kun indeholder

spørgsmål, der er relevante for denne gruppe.

Antallet af medarbejdere, som kan udvælges, udvides som foreslået i indstillingen.

Ikke-anonyme kommentarer fastholdes.

6

Information om forløbet

Informationen skal tydeliggøre baggrund og formål, herunder sammenhængen til opfølgning og

lederudviklingsinitiativer.

Ledelseskodeks beskrives mere udførligt med henblik på at eksemplificere og uddybe tankerne

bag de fire kernekompetencer. Teksten holdes kort, klar og præcis.

Ledelseskodeks skal i højere grad kommunikeres i organisationen, så evalueringsgrundlag og

sammenhængen mellem spørgeskema og ledelseskodeks tydeliggøres.

Organisering

Forløbet ejes fortsat af direktionen og er praktisk forankret i HR-Udvikling. Der nedsættes en

arbejdsgruppe, som praktisk ansvarlig for planlægning og gennemførelse. Arbejdsgruppen er

identisk med den, der har været ansvarlig for pilotprojektet, men kan efter behov supplere sig

med yderligere medlemmer.

Arbejdsgruppen nedsætter en referencegruppe bestående af ledelsesrepræsentanter til at

kvalificere forløb og sparre med arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen inddrager efter behov fagpersoner fra SDU i forhold til metoden, der anvendes i

spørgeskemaet, enten ad hoc eller i referencegruppen.

Den individuelle tilbagemeldingssamtale med intern konsulent samt samtalen med nærmeste

chef fastholdes som et minimumskrav for opfølgningssamtaler.

Lederne bør som minimum sikre en kvittering/tilbagemelding til respondenter (medarbejdere).

Der skal være en minimumsopfølgning for opfølgning i forhold til medarbejderne, se

nedenstående.

Arbejdsgruppen implementerer ovenstående beslutninger og har bemyndigelse fra direktionen til at

godkende den endelige udformning efter præsentation for referencegruppen.

SDUs lederudviklingsprogram for efteråret 2011

Model for forløbet blev vedtaget som beskrevet i indstillingen, dog med følgende justeringer og

præciseringer:

Den ½ dags intro skal også tilbydes som videokonference.

Opfølgning i forhold til medarbejderne skal præciseres. Arbejdsgruppen udarbejder et udkast til

minimumsmodel for lederens tilbagemelding til respondenterne, herunder særligt

medarbejderne. På mødet blev drøftet, at minimumsmodellen skal indeholde

o møde med medarbejderne

o en eller anden form for tilbagemelding om resultaterne aflederevalueringen fra

medarbejderkredsen

o statistik for besvarelserne fra den gruppe, det præsenteres for

Overfor eksterne samarbejdspartnere kvitteres blot for besvarelsen uden uddybning af resultater.

Opfølgningsseminar afkortes til 1 dag med hovedformålet at gøre lederen klar til at give

tilbagemelding 360 grader.

Væsentligt at tilbyde deltagelse i ledersparringsteam og at tilknytte en konsulent på

klippekortsordning, som beskrevet i sagsfremstillingen.

7

Fint at udrulningsplanen har 18 ledere ad gangen. Efter ca. 5 forløb evalueres programmet.

Ledere ansat efter 1. august 2011 kan som udgangspunkt ikke tilbydes dette

lederudviklingsprogram.

Udkast til minimumsmodel for lederens tilbagemelding præsenteres for direktionen til endelige

godkendelse. Endvidere præsenteres evaluering af programmet efter ca. 5 forløb for direktionen.

Budget

Direktionen besluttede følgende:

Pakke 2 som indeholder tilbud om ledersparringsteam og konsulenttimer.

Model 2 som indeholder en midlertidig, intern projektansættelse af en konsulent i otte

måneder.

Rektors omstillingspulje finansierer Lederudviklingsprogrammets direkte udgifter som beskrevet i

indstillingen.

Arbejdsgruppen bedes genberegne og præsentere det endelige budget for direktionen som følge af

ovenstående beslutninger, blandt andet at opfølgningsseminar afkortes.

Referat, den 27. maj 2011

Ad 1. ECTS-label på SDU

Sagsfremstilling:

ECTS-label har tidligere været drøftet i direktionen d. 17. februar 2011. ECTS-label er EU-

kommissionens kvalitetsstempel af, at ECTS-systemet forvaltes på tilfredsstillende vis og i henhold

til retningslinjer herfor. ECTS-label er således med til at profilere institutionen som en attraktiv og

pålidelig uddannelsesinstitution og samarbejdspartner i og uden for Danmark.

Erhvervelse af ECTS-label på SDU kan tage sit udgangspunkt i i hvert fald tre begrundelser, som er

tværgående og tæt forbundne:

1. Hensynet til de studerendes mulighed for at finde og benytte sig af et gennemskueligt og

opdateret fagudbud i god tid inden valg af uddannelse eller kurser. Et lettilgængeligt

fagudbud, der ud over overblik giver mulighed for at orientere sig på tværs af fakulteter,

hvilket ved flere lejligheder er blevet efterlyst af studerende i projekt De studerende i

centrum.

2. Kravet om et konsekvent opdateret fagudbud og dermed behovet for en indholdsmæssig og

strukturel kvalitet i den databasemæssige håndtering af nødvendige uddannelsesoplysninger,

således (i) at informationer herfra kan genfindes ens (fra samme systemmæssige kilde) i alle

præsentationer for de studerende (sdu.dk, BlackBoard, m.v.), (ii) at historikken i

fagudbuddet kan genfindes, (iii) at der er entydig sammenhæng til alle analyser, opgørelser

8

og statistikker på universitetet inden for området, og (iv) at det med den rette opsætning,

implementering og integration med blandt andet STADS vil kunne levere input til STÅ-

opgørelser, uddannelsesregnskaber, budgettal m.m.

3. Markedsføring af universitetet særligt i udlandet, men også i Danmark som følge af den

kommunikationsmæssige fordel, som kan udnyttes af en reelt øget service jf. pkt. 1 og 2

over for nuværende og kommende SDU-studerende.

SDU kan således via erhvervelse af ECTS-label give vilkårene for både nuværende og kommende

studerende et kvalitativt løft.

De nærmere omstændigheder omkring krav til og afledte aktiviteter af erhvervelsen af ECTS-label

er belyst i det vedhæftede notat. Her skal dog allerede peges på en række anbefalinger:

- Erhvervelsen af label forudsætter, at et kursuskatalog er tilgængeligt online på dansk og

engelsk i god tid før kursusstart. Med sigte på både danske og internationale studerende er

Studiekontorets anbefaling, at et kursus skal være oprettet i kursuskataloget i

overensstemmelse med ECTS-vejledningens krav 15 måneder før kursusstart.

- Det betragtes som en forudsætning, at kursusudbuddet håndteres i ét fælles system,

eksempelvis fagbasen, der anvendes på flere af universitetets fakulteter. Et fælles

elektronisk system vil endvidere lette opfyldelsen af ECTS-vejledningens indholdsmæssige

krav til kursuskataloget. Derfor anbefaler Studiekontoret, at alle fakulteter overgår til samme

system til håndtering af kursusudbud.

- Det forventede ressourceforbrug centralt og decentralt er vanskeligt at estimere. Erhvervelse

af ECTS-label forudsætter gennemgribende tilpasninger af eksisterende eller udvikling af

nye arbejds- og planlægningsprocesser samt visse administrative systemer, der i nogle

tilfælde både understøtter og rækker ud over ECTS-label. På kort og lang sigt vil

erhvervelse af ECTS-label således åbne for et vist potentiale, hvad angår forenklede

administrative arbejdsprocesser.

Kriterierne, der skal opfyldes for at kunne opnå ECTS-label, er:

- et kursuskatalog på dansk og engelsk (begge dele online), som er tilgængeligt i god tid før

kursusstart og i overensstemmelse med ECTS-vejledningens krav.

- korrekt brug af ECTS for ind- og udrejsende studerende (inkl. eksempler på Learning

Agreements og Transcripts of Records), tilstedeværelse af bevis på akademisk anerkendelse,

og beviseligt korrekt og konsekvent anvendelse af ECTS på hele institutionen.

Af disse kriterier vurderes kun kursuskataloget at rumme en regulær udfordring for SDU.

Etableringen heraf kræver først og fremmest beslutning om anvendelse af fælles system samt

nødvendig tilpasning og udrulning heraf. Dernæst at samtlige kurser og nødvendige informationer

lægges ind i dette system på dansk og engelsk samt ikke mindst at centrale og decentrale arbejds-

og planlægningsprocesser for både administrative medarbejdere og undervisere tilpasses nye

arbejdsgange og planlægningshorisonter samt eventuelle nye kompetencefordelinger. Det anslås, at

der skal afsættes 2-3 årsværk til processen på SDU.

9

Indstilling:

Det indstilles, at direktionen drøfter sagen og de givne anbefalinger og tager beslutning om,

hvorvidt SDU skal igangsætte en proces, der skal sætte universitetet i stand til at søge om ECTS-

label senest i foråret 2013.

Referat af punktet:

Direktionen drøftede fordele og ulemper ved at igangsætte processen med ECTS-label nu.

På den ene side vil det give en harmonisering på tværs af SDU, og det vil give et early-mover-

advantage i markedsføring overfor studerende. På den anden side er der iværksat en række andre

store organisatoriske initiativer såsom ”De studerende i centrum”, harmonisering af

studieordninger, sikring af at studieordninger oversættes til engelsk og lederudviklingsforløb.

Endvidere gennemføres pt. administrative besparelser.

Direktionen afvejede fordele og ulemper og besluttede ikke at igangsætte med ECTS-label nu.

Elementer af ECTS-label såsom en tilgængelig kursusdatabase kan tages op enkeltvis. Spørgsmålet

om at ansøge om ECTS-label tages op på et senere tidspunkt.

Ad 2. Frafald på og fravalg af kandidatuddannelserne

Sagsfremstilling:

På foranledning af direktionen har Studiekontoret bedt Danmarks Statistik om at opgøre seneste

registrering hos Danmarks Statistik for Syddansk Universitets bachelordimittender, der ikke

indskriver sig til et kandidatstudium på Syddansk Universitet - samt studerende, der påbegynder,

men ikke afslutter, en kandidatuddannelse på Syddansk Universitet.

For den femårige periode 2004 til 2008 er 497 studerende, der forlader Syddansk Universitet

efterfølgende blevet indskrevet på en kandidatuddannelse på en anden institution, og 272

studerende der forlod Syddansk Universitet har i samme periode opnået en kandidatgrad fra en

anden institution.

Analysenotatet præsenterer på fakultetsniveau en række deskriptive tabeller, der belyser mobiliteten

fra Syddansk Universitet til de andre institutioner som et overblik af konkurrencesituationen.

Indstilling:

Det indstilles, at direktionen drøfter analysen og herefter videresender til bestyrelsen.

10

Referat af punktet:

Direktionen drøftede notatet og konkluderede, at SDU ikke har et alarmerende problem, især taget i

betragtning at antallet af bachelorstuderende, der vælger SDU til på kandidatuddannelsen, er

nogenlunde på samme niveau, som antallet der forlader SDU med en bachelorgrad og tager en

kandidatgrad ved et andet dansk universitet.

Det blev aftalt, at Studiekontoret udarbejder et notat, som indeholder frafald/fravalg af studerende

på SDU-kandidatuddannelserne samt antal, der vælger SDU til. Ved udformning af notatet

overvejes, om diplomingeniører bør tælles med. Notatet behandles i Repræsentantskabet, som

oprindelig rejste problemstillingen, og også bestyrelsen orienteres om notatet. Desuden udarbejdes

en kronik til et dagblad. Endvidere nævnes konklusionerne i et kommende Nyhedsbrev fra

Ledelsen.

Studiekontoret opdaterer fremover hvert år statistikken (både til og fra SDUs kandidatuddannelser),

og Studiekontoret opdaterer hjemmesiden med præsentation af kandidatuddannelserne.

Ad 3. Leiden benchmarking

Sagsfremstilling:

På direktionsmødet den 16. december 2010 besluttede direktionen at iværksætte en benchmarking

udført af Leiden Universitet. Der blev bestilt en undersøgelse, hvor SDU sammenlignes med

følgende 15 universiteter: København, Aarhus, DTU, CAU-zu-Kiel, Univ Hamburg – UHH, Turku,

Oslo, Bergen, Helsinki, Lund, Umeå, Edinburgh, Uppsala, Groningen og York.

Benchmarkanalysen indeholder:

En opgørelse af Leidens centrale indikatorer for SDU og 15 andre universiteter efter valg.

Det er indikatorerne Publications, Citations, MNCS, TNCS og ranking position, og det er

inden for alle Leidens 16 hovedområder.

Sammenligning af hver af de 15 universiteter med SDU på SDUs 30 største områder (af i alt

250 prædefinerede områder). Her ud over har SDU bedt om analyse på 14 fagområder.

Resultaterne af benchmarkingen er beskrevet i bilag.

Det foreslås, at resultaterne bruges som input til en strategisk drøftelse af, hvilke områder der skal

satses på i fremtiden - enten stærke områder der bør understøttes eller svagere, som man ønsker at

løfte til et mere konkurrencedygtigt niveau, nationalt og internationalt. Denne drøftelse af

fremtidige satsningsområder skal ses i relation til det strategiske indsatsområde

Forskningsprioritering under Strategi- og Ledelsesgrundlag for SDU 2010-2015.

Drøftelsen foregår i første omgang i direktionen. Herefter foreslås, at resultaterne kommenteres af

fakulteterne på dekan- og institutlederniveau i forhold til mulige uddybende forklaringer, som

11

samles i en drøftelse i direktionen. Benchmarkanalysen og de uddybende forklaringer præsenteres

for bestyrelsen, og udvalgte resultater offentliggøres på SDU.dk.

Indstilling:

Det indstilles, at direktionen drøfter:

Resultaterne af Leiden benchmarking.

Anvendelse af resultaterne, herunder kommunikationsprocessen på SDU og evt. ekstern

offentliggørelse af resultaterne.

Referat af punktet:

Jens Oddershede præsenterede kort SDUs resultater fra Leiden benchmarking. SDU har foreløbig

fået resultaterne men endnu ikke den samlede rapport.

Den samlede rapport vil blive behandlet i arbejdsgruppen for bibliometri og PU:RE, og derefter

igen i direktionen.

Ad 4. Meddelelser

1. HCA Academy Annual Lecture 2011

Rodney Allen Brooks, professor i robotteknologi på Massachusetts Institute of Technology, holder

The Hans Christian Andersen Academy Lecture 2011 onsdag den 16. november 2011 kl. 15.

Rodney Brooks er en af hovedmændene bag den såkaldte 'ny kunstig intelligens' og har gennem en

årrække ledet MIT's berømte laboratorium for kunstig intelligens.

2. Nationale netværk for IKT-støttet læring

Videnskabsministeren ønsker fokus på at fremme digitaliseringen af universiteterne. Derfor er der

taget initiativ til etablering af et nationalt netværk for IKT-støttet læring. Der er nedsat et

programudvalg, der skal sikre det nationale netværks faglige indhold og relevans.

Se bilag.

3. EU-konference ”Developing science through science and society interaction”

Som en del af det danske EU-formandsskab i første halvår af 2012 planlægger

Videnskabsministeriet en konference med arbejdstitlen ”Developing science through science and

society interaction”. Konferencen planlægges afholdt på Syddansk Universitet ultimo april 2012.

Se bilag.

4. Videnskabsministeriets konference om aftagerpaneler

Der er kommet en forhåndsmeddelelse om, at Videnskabsministeriets konference om

universiteternes aftagerpaneler finder sted onsdag den 22. juni 2011 kl. 12-17 på Syddansk

Universitet. Den formelle invitation fra videnskabsministeren samt program for konferencen følger

snarest. Konferencen vil imødekomme 180 deltagere, heriblandt både medlemmer af

12

aftagerpanelerne samt universitetsansatte på blandt andet institutlederniveau, studieledere,

videnskabelige medarbejdere og relevante administrative medarbejdere.

5. Gennemførslen og frafaldet

Universitets- og Bygningsstyrelsen har lavet et notat om gennemførelse og frafald på

universiteterne.

http://www.ubst.dk/nyheder/gennemforsel-og-frafald-pa-universiteterne

6. Ny viden til mindre virksomheder – sådan gør vi det bedre

På baggrund af drøftelser i regeringens vækstforum i november 2010 nedsatte videnskabsministeren

en hurtigarbejdende ekspertgruppe om videnspredning. Gruppen fik til opgave at udarbejde forslag

til, hvordan flere små og mellemstore virksomheder i højere grad kan drage nytte af ny

viden. Ekspertgruppen afsluttede sit arbejde i marts 2011.

http://vtu.dk/publikationer/2011/ny-viden-til-mindre-virksomheder

Ad 5. Eventuelt

Ph.d.-stipendier i uddannelsesforskning

Forligspartierne bag Globaliseringsaftalen (S, V, K, DF og R) afsatte i efteråret 2010 28 mio. kroner

til at uddanne ph.d.’er, der kan undervise på professionshøjskolerne. De nye ph.d.’er skal uddannes

i et samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne. Projekterne skal både skabe ny

viden inden for didaktiske samt pædagogiske områder og samtidig højne uddannelsesniveauet på

professionshøjskolerne ved, at de ph.d.-studerende underviser disse steder under og efter deres

forskeruddannelse.

Derfor opslås der nu en række ph.d.-stipendier inden for didaktiske samt pædagogiske områder,

under forudsætning af, at det af videnskabsministeren nedsatte Ph.d.-råd træffer afgørelse herom på

rådets møde den 7. juni. Der forventes således opslag inden sommerferien med ansøgningsfrist den

22. september 2011. Læs mere på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside:

http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/fordeling-af-globaliseringsreserven-til-forskning-og-udvikling-

2011-2012/bilag-2

Ændring af Universitetslov

Ændringen af Universitetsloven blev vedtaget af Folketinget torsdag den 19. maj 2011. Det betyder,

at arbejdsgruppen vedr. implementering af medbestemmelsesændringer ifm. lov om ændring af

Universitetsloven (se direktionsmøde den 31. januar 2011) kan gå i gang med arbejdet.

FORSK2020

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har igangsat en proces med henblik på at udarbejde et nyt

prioriteringsgrundlag for strategisk forskning, FORSK2020.

Med udgangspunkt i FORSK2015-kataloget beder FI universiteterne om at komme med indspil i

forhold til at prioritere de væsentligste forskningsområder til et nyt FORSK2020 katalog i lyset af

de udfordringer, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber.

13

Materialet sendes ud umiddelbart efter direktionsmødet med følgende proces:

1. Drøftelse på fakulteterne på baggrund af mail udsendt den 30. maj 2011

2. Fremsendelse af fakulteternes indspil til Kirsten Fly Malling, Ledelsessekretariatet, med frist

den 26. august 2011 kl. 12

3. Drøftelse af fakulteternes indspil på direktionsmøde den 7. september 2011

4. SDUs afleveringsfrist til FI er den 26. september 2011

Jens Oddershede

rektor

/

Steen Kærn Christiansen

sekretær